Måling af tungmetaller i dansk dagrenovation og småt brændbart

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Måling af tungmetaller i dansk dagrenovation og småt brændbart"

Transkript

1 Måling af tungmetaller i dansk dagrenovation og småt brændbart Christian Riber og Thomas H. Christensen Institut for Miljø & Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet Miljøprojekt Nr

2 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.

3 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 7 SUMMARY AND CONCLUSIONS 11 INDLEDNING BAGGRUND FORMÅL PROJEKTRAMMER 16 2 VIDENSGRUNDLAG KORREKT PRØVETAGNING KEMISK SAMMENSÆTNING AF AFFALD 18 3 ANVENDTE METODER INDIREKTE ANALYSE DIREKTE FRAKTIONSANALYSE 20 4 INDIREKTE AFFALDSANALYSE FORBRÆNDINGSTEST ÅRHUS Affald Testforløb Prøvetagning FORBRÆNDINGSTEST TAASTRUP Affald Testforløb Prøvetagning FORBRÆNDINGSTEST HERNING Affald Testforløb Prøvetagning RESULTATER Masseflow Kemisk sammensætning Usikkerhed Erhvervsaffald Totalindhold i slagger Udvaskning fra slagger DELKONKLUSION INDIREKTE ANALYSE 41 5 DIREKTE FRAKTIONSANALYSE FRAKTIONER PRØVETAGNING ANALYSE RESULTATER Undersøgelse af materialefraktioner Analyse af separat indsamlede fraktioner Usikkerhed 51 3

4 5.5 DELKONKLUSION DIREKTE FRAKTIONSANALYSE 53 6 DANSK DAGRENOVATION RESULTATER FRA ANALYSER 54 7 KONKLUSION PROBLEMET METODERNE RESULTATER 58 BILAGSOVERSIGT 61 8 REFERENCER 63 4

5 Forord Dette projekt er udført i perioden februar 2004 til december 2005 af Ph.D. studerende Christian Riber i samarbejde med Professor Thomas H. Christensen ved Institut for Miljø & Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet. Projektet er finansieret af Miljøstyrelsen, I/S Amagerforbrænding, I/S Vestforbrænding, Århus Kommunale Værker, ELSAM Affald & Energi A/S, Herning Kommune samt Institut for Miljø & Ressourcer og har været styret af en styringsgruppe med følgende repræsentanter: Formandskab - Civ. Ing. Anne Nielsen (Miljøstyrelsen) Udførende part - Professor Thomas H. Christensen (M&R DTU) - Civ. Ing. Christian Riber (M&R DTU) Øvrige medlemmer - Bjarne M. Jensen (ÅKV) - Kim Crillesen (Vestforbrænding) - Kirsten M. Bojsen (Vestforbrænding) - Bo Sander (ELSAM Affald & Energi) - Uffe J. Andersen (Amagerforbrænding) Vi vil gerne takke styringsgruppen for deres indsats og kvalificerede indspil. Den praktiske udførsel af projektet har involveret fuldskala forbrændingsanlæg, hvor vi har mødt stor hjælpsomhed og forståelse for vores behov. Kvaliteten af forsøgsresultaterne og dermed også af det samlede projekt har været afhængig af anlæggenes samarbejdsvillighed. Vi vil gerne takke det samlede personale på anlæggene for deres indsats og desuden rette en speciel tak til: - Driftsingeniør Erik Damgaard, Århus Nord - Driftschef Poul-Erik Sørensen, Taastrup - Driftschef Ove Jespersen, Knudmoseværket (Herning) Projektet har været afhængigt af at kunne få prøver af affald og materialer til forsøgene og vi vil i den forbindelse gerne takke følgende virksomheder for deres samarbejdsvillighed: ECONET A/S, R98, Marius Pedersen A/S, Odense Renholdningsselskab, HCS og Vognmandsfirmaet M. Larsen. Herudover en speciel tak til Janus T. Kirkeby for indsamling af materialefraktionerne og Gry S. Janniche samt Trine L. Hansen for indsamling af organisk affald i Århus. I udførslen af de kemiske analyser var der behov for både metodeudvikling, høj kvalitet og effektivitet og vi valgte en ekstern leverandør og samarbejdspartner til opgaven. Valget faldt på Analytica AB og vi vil gerne rette en speciel tak til afdelingsleder Mikkel Kristensen, chefkemiker Lars-Gunnar Omberg og lektor Ilia Rodushkin for deres kompetente indsats for projektet. 5

6 6

7 Sammenfatning og konklusioner Baggrund og formål Igennem de sidste 30 år har der været fokus på minimeringen af udledningerne fra de danske forbrændingsanlæg og lossepladser, og ny teknologi er udviklet og taget i brug. Udledningerne har derfor nået et niveau i dag hvor yderligere minimering er meget vanskelig og dyr. Det er derfor blevet relevant at finde andre måder at mindske miljøbelastningen fra affaldshåndteringen. En af måderne hvormed miljøbelastningen kan mindskes er ved at vælge den rette behandlingsmetode til hver enkelt type affald, eller del af affaldet. For at dette kan lade sig gøre skal man have præcis viden om de enkelte affaldstypers indhold af farlige stoffer og hvilke dele af affaldet der bidrager med disse farlige stoffer. Med denne viden kan man finde den mest optimale behandling af affaldstypen og eventuelt sortere de belastede dele fra. Dette projekt har haft til formål at skaffe de nødvendige informationer om indholdet af farlige stoffer i dagrenovation og småt brændbart. Herudover har projektet haft til formål at finde ud af hvilke konsekvens indholdet havde på slaggerne fra forbrændingsanlæggene. Undersøgelsen Affaldet er undersøgt på to måder; dels ved at forbrænde dagrenovation og småt brændbart på et forbrændingsanlæg (indirekte analyse) og dels ved at måle direkte på 45 fraktioner sorteret ud af dagrenovation (direkte analyse). Undersøgelserne er udført af Ph.D. Studerende Christian Riber i samarbejde med Professor Thomas H. Christensen begge fra Institut for Miljø og Ressourcer ved Danmarks Tekniske Universitet. Projektet er finansieret af Miljøstyrelsen og I/S Amagerforbrænding, I/S Vestforbrænding, Århus Kommunale Værker, ELSAM Affald & Energi A/S (tilsammen affald danmark), Herning Kommune samt Institut for Miljø & Ressourcer. Hovedkonklusioner Projektets resultater tyder på, at kommuner med en aktiv indsats for indsamling af farligt affald og andet problematisk affald sender mindre tungmetaller til forbrænding og dermed via slaggen ud under de danske veje. Samtidig kan det konkluderes at indsamlingssystemet i form af beholderstørrelse og ejerforhold ikke påvirker affaldets indhold af tungmetaller. Ud fra projektets resultater kan erhvervsaffaldets bidrag af tungmetaller til det blandede forbrændte affald beregnes. Disse beregninger tyder på at erhvervsaffaldet bidrager med den største del af cadmium, kobber, bly, zink, klorid og mangan i det blandede affald, der forbrændes i Danmark. Ved den direkte måling af de 45 udsorterede fraktioner af den danske dagrenovation kan det konkluderes at: Cadmium, mangan, nikkel, zink og kviksølv stammer hovedsageligt fra batterier og farligt affald Arsen, kobber og bly stammer hovedsageligt fra metal som ikke er dåser eller folie Kromindholdet stammer hovedsageligt fra sko, læder og tekstil. 7

8 Størstedelen af de fleste af tungmetallerne i dagrenovationen kan dermed fjernes hvis de ikke brændbare dele af affaldet samt læder og tekstil sorteres ud, og derfor ikke sendes til forbrænding. Projektresultater Ved forbrænding af affald på et forbrændingsanlæg kan affaldets indhold af et stof måles ved at måle på produkterne af forbrændingen og summere resultaterne. Dette kaldes indirekte analyse fordi man ikke måler direkte på affaldet. Sådanne målinger er udført på tre danske forbrændingsanlæg i Århus, Taastrup og Herning. Der er målt dels på det blandede affald der forbrændes og dels på affaldet fra husholdningerne i form af dagrenovation og småt brændbart fra genbrugsstationer. Med målingerne fra den indirekte analyse kan indholdet i erhvervsaffaldet beregnes og resultaterne kan ses i tabel A. Tabel A Indhold af udvalgte tungmetaller i dansk dagrenovation, småt brændbart og erhvervsaffald Småt brændbart Dagrenovation Erhvervsaffald Arsen 17,9 7,44 21 Cadmium 13,8 5,67 13 Krom Kobber Kviksølv 3,02 2,56 - Bly Zink Enhed: mg/kg tørt affald. Et tidligere miljøprojekt (868 fra 2003) sorterede dansk dagrenovation i 45 fraktioner og målte fraktionernes indbyrdes fordeling, disse fraktioner er yderligere analyseret i dette projekt. For at kunne måle direkte på de 45 vidt forskellige fraktioner af dagrenovationen, skulle nye metoder til håndtering og analyse anvendes. Reklamer 1% Andet plast 4% Kontorartikler mm.. 16% Resten < 2% 54% Al beholdere 2% Al folie 2% Metalbeholdere 2% Andet metal 15% Batterier 4% Figur A Fordeling af kobber i 45 fraktioner af dagrenovation. Fraktioner der bidrager med mindre end 2 % er summeret. 8

9 Metoderne til analyse af affald ved opdeling i fraktioner (direkte analyse) blev udviklet og testet. Følgende er målt i alle 45 fraktioner af dansk dagrenovation: 24 grundstoffer phthalater (plastblødgørere) brændværdi vandindhold og askeindhold Figur A viser som eksempel fordelingen af kobber mellem fraktionerne og det fremgår hvilke fraktioner der bidrager mest (fraktioner der bidrager mindre end 2 % er summeret). Der er visse uoverensstemmelser mellem den direkte og den indirekte analyses kemiske sammensætning i dagrenovation, specielt for stoffer der er målt i meget små koncentrationer. Dette vurderes, at være resultatet af, at den direkte analyse ikke dækker en stor nok mængde affald, til at kunne beskrive disse stoffer. 9

10 10

11 Summary and conclusions Focusing on pollution prevention from waste incineration and landfilling, new technologies have been developed and implemented during the past 30 years. Pollution has therefore reached a level where the efforts and economy required to ensure further pollution prevention open up for new approaches. One method is to ensure correct treatment of each type or fraction of waste. To do this, detailed knowledge of the individual waste types and waste fractions must be obtained, paying special attention to the content of hazardous components. Knowledge about contributions to the overall pollution from individual waste types and fractions is important in order to prioritise. With this combined knowledge, it is possible to optimise the treatment and/or isolate specific harmful fractions for dedicated treatment of these fractions. The aim of this project was to provide such knowledge and determine the consequences to the bottom ash from incineration of the waste Investigations Waste was analysed by two approaches: incineration of the waste at a fullscale incinerator with subsequent analysis of the outputs (indirect analysis), and sorting of the waste into multiple fractions for chemical analysis (direct analysis). The work was performed by Ph.D. student Christian Riber in collaboration with Professor Thomas H. Christensen, both from the Institute of Environment & Resources at the Technical University of Denmark. The project was financed by the Danish Environmental Protection Agency, the NGO affald danmark, the municipality of Herning, and the Institute of Environment & Resources. Main conclusions Increasing efforts to source-separate hazardous and other problematic fractions from household waste are proved to result in less heavy metals sent to incineration. On the other hand, it is concluded that collection system differences, such as size or ownership of the waste bin, is not systematically affecting the waste chemical composition. The chemical composition of waste from other sources than private households was calculated, and the contribution to the total amount of waste incinerated was determined. This calculation suggests that non-private waste was the main contributor of cadmium, cupper, lead, zinc, chloride and manganese. Direct measurement of 45 material fractions of Danish household waste lead to the following conclusions: Cadmium, manganese, nickel, zinc and mercury originated from batteries and hazardous waste. Arsenic, cupper and mercury originated from other metal fractions than cans and foils. Chromium was mainly found in shoes, leather and textiles. The majority of the heavy metals can be removed from the household waste as fractions that are not suitable for incineration. If chromium is unwanted in 11

12 the incinerators, fractions like leather and textile should be separated from the waste. Project results By incinerating waste in a full-scale incineration plant, the chemical composition of the waste can be determined by summation of the chemical compositions of the outputs from the incinerator. This approach is termed "indirect analysis", because the waste is not analysed directly, but instead analysed indirectly based on outputs from three Danish incineration plants. The wastes analysed were household waste, mixed municipal waste and combustible (<1 m) waste from a central collection facility. With data from the indirect analysis, the composition of the non-private waste was calculated as shown in Table A. Table A Content of some heavy metals in Danish household waste, combustible and non-private waste Combustible Household Non-private Arsenic ,44 21 Cadmium ,67 13 Chromium Cupper Mercury ,56 - Lead Zinc Unit: mg/kg dry waste. In a former project from the Danish EPA (report no. 868 from 2003), household waste was sorted in 45 fractions, and the mass fractions were determined. In this project, these fractions were sampled and the chemical composition was analysed. New methods of analysis and handling had to be developed to be able to analyse the 45 very different waste fractions. The methods for analysis of waste split into fractions (direct analysis) were developed and tested. Advertisements 1% Other plastic 4% Office articles etc. 16% Other < 2% 54% Al containers 2% Al folie 2% Metal containers 2% Other of metal 15% Batteries 4% 12 Figure A. Distribution of cupper among the 45 fractions sorted out of Danish household waste (fractions contributing <2% are summarised)

13 The following types of parameters were determined with respect to the 45 fractions: 24 elements phthalates heating value water and ash content Figure A shows an example of cupper distribution among the 45 fractions (fractions contributing less than 2% are summarised). Some inconsistencies were recorded between the composition of household waste measured by the direct and the indirect method. This was especially true for substances in trace concentrations. These differences were assumed to result from over or underrepresentation in the direct analysis. 13

14 Indledning 1.1 Baggrund Forbrændingsanlæggene i Danmark producerer årligt store mængder slagger, flyveasker og røggasrensningsprodukter. Slaggerne har i årevis i stor udstrækning kunne genanvendes i vej- og anlægskonstruktioner, men Miljøstyrelsens skærpede krav til indhold og udvaskning af tungmetaller og salte gør, at slaggen i dag kun i få tilfælde kan opfylde kravene til genanvendelse uden dispensation. En række forsøgsprojekter har været gennemført med sigte på at sortere, behandle og stabilisere slaggen og derved opnå en slagge, der kan overholde kravene. I en hvidbog, udarbejdet i et samarbejde mellem affald danmark og Institut for Miljø & Ressourcer /Astrup, et al., 2003/, konkluderes det blandt andet, at ingen af de undersøgte teknologier på overbevisende måde kan sikre at slaggen kan overholde kravene til genanvendelse uden dispensation 1. Det kan derfor være hensigtsmæssigt, som et af de nødvendige initiativer for at forbedre slaggekvaliteten, at søge at kontrollere tilførslen af tungmetaller til forbrændingsanlæggene. Affaldets indhold af tungmetaller og andre forurenende stoffer har direkte indflydelse på sammensætningen af slagger, flyveasker og røggasrensningsprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg. En begrænsning i tilførslen af disse stoffer vil bidrage til forbedring af slaggens kvalitet og mindske miljøbelastningen. Materialestrømskortlægninger har været benyttet til en overordnet identifikation af hovedkilderne til tungmetaller tilført forbrændingsanlæggene /Thomsen, et al., 2003/ og i en række tilfælde er der via erhvervsaffaldskonsulenter gennemført forebyggende arbejde i forhold til erhvervsaffaldet. Centrale spørgsmål er hvor meget henholdsvis erhvervsaffald og husholdningsaffald bidrager til restprodukternes indhold af tungmetaller samt i hvilket omfang husholdningernes bidrag kommer fra almindelige materialefraktioner eller fra særligt og måske fejlplaceret affald. Disse spørgsmål er meget centrale for det forebyggende arbejde og indsamlingssystemernes indretning. Et væsentligt afledt spørgsmål er også hvor langt ned forebyggende foranstaltninger kan bringe tungmetalindholdet i slaggen og den tilhørende udvaskning. 1.2 Formål Formålet med dette projekt er overordnet at skaffe viden dels om tungmetalindholdet i væsentlige danske affaldsfraktioner og dels om de ved forbrænding producerede slagger. Mere specifikt søges en række konkrete spørgsmål besvaret: Hvad er niveauet for tungmetalindholdet i dagrenovation / husholdningsaffald? Der måles på dagrenovation fra forskellige indsamlingssystemer i forskellige byer på flere tidspunkter over året og herudover måles der på småt brændbart fra genbrugsstationer. 1 I dag genanvendes slagger dog alligevel i vidt omfang, men dette kun efter dispensation. 14

15 Hvad er udvaskningen fra slagge af dagrenovation sammenlignet med udvaskningen fra slagge fra blandet affald? Der er ingen entydig sammenhæng mellem indhold og udvaskning af tungmetaller fra slagge, men for slaggen fra den mindst forurenede dagrenovation er det muligt at vurdere, hvad et opnåeligt niveau er. Alternativt vil udvaskningstest vise om den forebyggende indsats med at begrænse indholdet af tungmetaller i affaldet har nogen indflydelse. Denne viden vil være væsentlig i forhold til prioritering af den forebyggende indsats. I hvilket omfang har indsamlingssystemet indflydelse på affaldets kemiske sammensætning. Ved en sammenligning af dagrenovationens kemiske sammensætning i fire danske indsamlingssystemer vil effekten fra indsamlingssystemet kunne vurderes. De anvendte indsamlingssystemer er fra Odense, København, Århus og Herning Kommune. Indsamlingssystemet i Herning er specielt idet der her udsorteres farligt og problematisk affald i en P-kasse i husholdningerne. Hvilke almindelige materialefraktioner i affaldet belaster med tungmetaller i dagrenovationen? I forbindelse med en stor undersøgelse af dansk dagrenovation /Petersen, et al., 2003/ 2 blev der udtaget en række prøver af 45 materialefraktioner dækkende mere end husstande. I ECONETs undersøgelse blev disse prøver vejet og Institut for Miljø og Ressourcer ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) bestemte tørstof på prøverne. Disse prøver blev gemt på DTU (nedfrosset) for bestemmelse af den kemiske sammensætning. Er der udover de almindelige materialefraktioner andre kilder til tungmetalindholdet i dagrenovationen? Hvis summen af alle materialefraktionernes bidrag ikke tilnærmelsesvist matcher det målte tungmetalindhold målt ved indirekte analyse på dagrenovation, vil det indikere at usædvanlige indhold i dagrenovationen (fejlplaceringer, sjældne fraktioner) er væsentlige kilder til tungmetalindholdet. Denne viden vil have betydning for en eventuel indsats med separat indsamling af særlige affaldsfraktioner. Er der forskel i tungmetalindholdet i materialefraktioner udsorteret fra blandet affald og i separat indsamlede fraktioner? Udsorterede materialefaktioner kan potentielt være belastet ved krydskontaminering fra andre affaldsfraktioner: Er det tungmetalbelastede støv i støvsugerposen stadig i støvsugerposen eller har det sat sig på fugtige fraktioner i affaldet? Det er derfor ikke sikkert, at separat indsamling af en fraktion svarer til fjernelse af fraktionen fra det blandede affald ved kildesortering. Ved at måle tungmetalindholdet i jomfruelige materialer, der udgør væsentlige fraktioner i affaldet, kan denne problemstilling belyses. 2 Herefter refereret som ECONET undersøgelsen 15

16 1.3 Projektramme Grundet en opdelt finansiering var projektet praktisk opdelt i tre faser: Projektets første fase omhandler udmåling af tungmetalindholdet i affald ved hjælp af fuldskala forbrændingsanlæg. Denne fase er gennemført i Århus ved udmåling af sorteret dagrenovation fra Århus, støttet af affald danmark (Vestforbrænding, Amagerforbrænding og ÅKV). Projektets anden fase tager udgangspunkt i erfaringerne med forbrændingstestene fra første fase, og omfatter måling af tungmetalindholdet i 3 fraktioner af blandet husholdningsaffald. Disse test er gennemført ved Vestforbrænding i Taastrup med affald fra Vestforbrænding s opland samt fra Odense. Der er suppleret med laboratoriemålinger af tungmetalindholdet i 45 materialefraktioner fra dagrenovation (indsamlet i ECONETS undersøgelse) samt målinger af ca. 20 jomfruelige materialer, som er vigtige materialefraktioner i dagrenovation. Gennemførsel af projektets anden fase samt afrapporteringen er støttet af Miljøstyrelsen og affald danmark (Amagerforbrænding, Elsam, ÅKV og Vestforbrænding). Projektets tredje fase indeholder en forbrændingstest af dagrenovation i Herning på Knudmoseværket. Herning Kommune har et specielt system til indsamling af farlige og problematiske fraktioner og den forbrændte dagrenovation er derfor relevant at sammenligne med de øvrige, da den forventes at være renere end gennemsnitlig dagrenovation. Denne fase er finansieret af Herning Kommune. Rapporten er opdels således at den først gennemgår noget teori og anvendte metoder og derefter er opdelt i de to anvendte analysemetoder. Metodernes anvendelse, erfaringer, resultater og validering er således adskilt og de enkelte test med den indirekte metode er adskilt efter hvor de fysisk er udført. 16

17 2 Vidensgrundlag To begreber er helt grundlæggende for forståelsen af dette projekt og de er derfor beskrevet i det følgende. 2.1 Korrekt prøvetagning Prøvetagning er nødvendig i en hvilken som helst beskrivelse af en større mængde idet en detaljeret beskrivelse af hvert delelement af forskellige årsager som f.eks. tid og penge ikke kan gennemføres. Prøvetagningen består i udvælgelse og bearbejdelse af en delmængde som har samme egenskaber og karakteristika som gennemsnittet af den samlede mængde. Mere præcist defineres prøvetagning således: Prøvetagning defineres her som alle enhedsoperationer, der indgår fra initial masse udpeges til fastsættelse af en parameter i en analyse. Et eksempel på prøvetagning kunne være analyse af kobber i et ton jord fra en villahave. Der kræves et kilo jord som maksimalt kan indsendes til analyse og der kan maksimalt indgå 10 gram i den kemiske oplukning. Der analyseres på mindre end et gram. For at illustrere vigtigheden af prøvetagningen kunne jorden antages at indeholde spåner af kobber fra en tidligere industri på grunden. Hvert kobber spån vejer ½ gram. Det er således essentielt at prøvetage (udtage og behandle) jorden korrekt for at den endelige analyse af mindre end et gram ikke giver et forkert indtryk af jordens kobberindhold. Det har ikke været dette projekts formål at karakterisere affaldets homogenitet selvom dette er grundlaget for en korrekt planlægning af prøvetagningen ifølge Teorien Om Sampling (TOS) af Pierre Gy /Gy P., 2004/. Prøvetagningen er således planlagt ud fra den bedst tilgængelige viden om minimering af fejl samt optimering af prøvens indeholdte homogenitet. Hvis prøvetagning ikke udføres i overensstemmelse med principperne i TOS vil der tilføres en usikkerhed af ukendt størrelse, som ikke vil kunne kvantificeres /Gy P., 1994/. Korrekt prøvetagning tillader minimering af variansen på resultaterne samt mulighed for en kvantificering og sporing af den resterende varians. Pierre Gy opstiller en teori for den totale usikkerhed TEE som summen af analytisk usikkerhed AE og prøvetagningsusikkerheden SE. Prøvetagningsusikkerheden består, hvis principperne for korrekt prøvetagning overholdes, kun af grupperings- og udskillelsesusikkerhed GSE og den fundamentale usikkerhed FE som knytter sig til en række materialeegenskaber samt prøvens størrelse. GSE og FE kan minimeres ved at reducere fragmentstørrelsen (kornstørrelsen), homogenisere prøven samt øge prøvemassen. GSE og FE kan dog aldrig helt elimineres /Gy P., 1996/. Dette skyldes bl.a., at FE defineres ud fra en række materialeegenskaber, som er svære at ændre, se Ligning 1. 17

18 1 FE = Cd M s M 3 1 L Cd M if M s M L 3 = << s C Konstant der definerer materialeegenskaber for materialet der prøvetages M s Massen af den udtagne delmængde af den totale mængde M L d Maks. partikelstørrelse defineret som maskestørrelsen i cm på den si, der tilbageholder 5% af materialet Ligning 1 Gy s formel for fundamental fejl (FE) ved prøvetagning /Gy P., 1996/ Der er i projektet lagt vægt på at kortlægge usikkerheden i prøvetagningen, hvor det har været økonomisk og praktisk muligt, således at prøvetagningsmetoden kan forbedres og forståelsen af affaldets homogenitet øges. Brugen af Gy s formel er en essentiel del af analysen af den målte usikkerhed idet den giver et teoretisk indblik i hvilke elementer der bidrager til usikkerheden. 2.2 Kemisk sammensætning af affald Affaldets homogenitet er som beskrevet i Gy s formel påvirket af en række faktorer hvor den vigtigste er partikelstørrelsen på de største partikler. Dette påvirker homogeniteten i tredje potens, hvorfor neddeling er en nødvendighed. Men også forskellene i koncentrationerne partiklerne imellem (C i Gy s formel) påvirker homogeniteten af affaldet specielt for stoffer, der primært findes i affaldet som sjældne tilfælde af små masser med meget høje koncentrationer. I disse tilfælde vurderes det, at koncentrationerne partiklerne imellem kan være vigtigere end kornstørrelsen på de største partikler og dermed være den dimensionerende faktor for homogeniteten. Et sjældent tilfælde eller fragment defineres her som en infinitesimal delmængde med en koncentration, der påvirker den gennemsnitlige koncentration med mere end 1 %. Hvis eksemplet fra foregående kapitel videreføres kunne jorden fra villahaven antages at indeholde i alt 10 spåner af kobber på ½ gram. Den resterende jord indeholder i gennemsnit 5 mg/kg (i alt 5 g). Kobberspånerne udgør således 50 % af jordens kobberkoncentration men kun 0,0005 % af den samlede mængde jord. Koncentrationsforskellene i affaldet kan være svære at udligne ved prøvetagningen hvorved betydningen af størrelsen af prøvemassen bliver vigtig, idet visse fragmenter sjældent optræder. Prøvetagningen skal inkludere en masse der er stor nok til at indeholde de sjældne fragmenter for at være repræsentativ. Dette er forudsætningen for at opnå en repræsentativ kemisk sammensætning for affald. Der eksisterer kun begrænset international viden om dagrenovations kemiske sammensætning og sammensætningen af de enkelte fraktioner. En lang række 18

19 kilder som f.eks. /Beker og Cornelissen, 1999 og Christensen, 1998 og Eleazer m.fl., 1997 og Marb m.fl., 2003 og ORWARE, 2000 og Williams, 1998/ analyserer på en eller flere delfraktioner af dagrenovation for enkelte eller få stoffer. Ingen af undersøgelserne har medtaget de samme fraktioner som dette studie, hvorfor en direkte sammenligning ikke er mulig. For sammenligning med den samlede kemiske sammensætning har et studie /Belevi, 1998/ udført forbrændingstest (indirekte analyse) af blandet affald og husholdningsaffald. Belevi H. måler den samlede kemiske sammensætning hvorfor der er et godt grundlag for sammenligning med makrokomponenterne fra direkte analyse og sporstofferne fra både den indirekte og direkte måling i dette studie. 19

20 3 Anvendte metoder 3.1 Indirekte analyse Metoden til indirekte analyse af affald benytter et fuldskala affaldsforbrændingsanlæg. En af anlæggets ovnlinjer 3 benyttes i en begrænset periode til forbrænding (massereduktion og homogenisering) af en brændbar affaldstype. I testperioden moniteres alle massestrømme til og fra anlægget (ovnlinjen), de interne processer moniteres og repræsentative prøver udtages af alle relevante massestrømme til kvantitativ analyse. Denne form for analyse er anvendt flere gange både i Danmark og udlandet og bl.a. beskrevet i /Terkildsen, L., 1994/. Forbrændingstest tilbyder resultater med en stor repræsentativitet for alle konservative 4 stoffer i forbrændingen. Det er muligt at spore stoffer med meget lave koncentrationer i affaldet, dels grundet opkoncentreringen ved forbrænding og dels ved gennem forbrænding af store masser at inkludere sjældne fragmenter. Idet forbrændingsanlæg ofte kun opgør massebalancer årligt og af logistiske årsager ikke adskiller massestrømme fra/til flere ovnlinjer, medfører forbrændingstest en lang række ændring af driftsrutinerne. Men også fysiske ændringer af anlægget under forbrændingstesten er normalt nødvendigt, hvilket bevirker at forbrændingstest er meget bekostelige. Hertil kommer, at den overordnede drift kan påvirkes med potentiel nedsættelse af effektiviteten til følge. Ydermere kan der under en forbrændingstest opstå forstyrrelser i driften, hvilket lejlighedsvist kan medføre overskridelser af emissionsgrænseværdier. For at mindske ovenstående forstyrrelser og omkostninger søges forbrændingstestene gennemført på den kortest mulige tid og helst i serier af flere test. Tidspresset medfører en stram logistik omkring testserierne, hvilket kræver megen forudgående planlægning samt en streng kvalitetskontrol under testene. Følgende opgaveområder indgår i enhver forbrændingstest: Indledende planlægning Tekniske ændringer ved anlægget Indsamling af affald Forbrænding Monitering af massebalancer Prøvetagning 3.2 Direkte fraktionsanalyse Fraktionsanalysen baserer sig på en forudgående sortering af affaldet og betegnes direkte, fordi den eksisterende matrix ikke ændres før den kemiske op- 3 Begrebet ovnlinje bruges fordi de fleste anlæg har flere ovne med separate systemer (ovn, kedel og røggasrensning) og i mange tilfælde forskellige teknologier. 4 Stoffer der ikke omsættes; f.eks. er tungmetaller konservative i modsætning til fedtsyrer der omsættes (forbrændes). 20

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Den generelle del af regulativet er affaldsbekendtgørelsens tekst og erstatter de nugældede regulativers generelle indledninger med angivelse

Læs mere

Her udnytter vi affaldet 100 %

Her udnytter vi affaldet 100 % Her udnytter vi affaldet 100 % Sammen kan vi gøre det bedre TAS I/S er et fælleskommunalt interessentselskab ejet af Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle kommuner. TAS står for Trekantområdets Affaldsselskab.

Læs mere

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME 31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME Døgnet rundt, året rundt bliver affald til nyttig energi. Det har miljøet godt af, og forbrugerne sparer penge. Det er lang tid siden, vi sidst har

Læs mere

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Indhold 1.Indledning 2. Formål 3. Livscyklusvurdering (LCA) 4. Affaldssystemet 5. Kombineret

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003. Affaldsstatistik 2002

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003. Affaldsstatistik 2002 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003 Affaldsstatistik 2002 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 9 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 11 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2002 OG UDVIKLINGEN 2001-2002

Læs mere

Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024

Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024 Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024 Marts 2015 1 2 Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024 Denne affaldshåndteringsplan er et værktøj for Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Release of resultsfrom Cross Border Biowaste with focus on the Danish area. and joint conclusions. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Release of resultsfrom Cross Border Biowaste with focus on the Danish area. and joint conclusions. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Release of resultsfrom Cross Border Biowaste with focus on the Danish area and joint conclusions Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Content 1. The system 2. Incineration 3. Biological treatment 4. Results

Læs mere

BILAG - oversigt. BILAG 2 Forudsætninger 2.1 Mængden af dagrenovation 2.2 Indsamlingseffektiviteter 2.3 Volumen af de enkelte fraktioner

BILAG - oversigt. BILAG 2 Forudsætninger 2.1 Mængden af dagrenovation 2.2 Indsamlingseffektiviteter 2.3 Volumen af de enkelte fraktioner BILAG - oversigt BILAG 1 Scenarieberegninger 1.1 Affaldsgebyret for scenarierne samlet oversigt 1.2 Affaldsgebyrets sammensætning de 6 scenarier 1.2.1 Affaldsgebyrets sammensætning for parcelhuse, parcelhuslignende

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2003. Affaldsstatistik 2001

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2003. Affaldsstatistik 2001 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2003 Affaldsstatistik 2001 Indhold 1 INDLEDNING 5 2 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 9 2.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2001 OG UDVIKLINGEN 2000 2001 9 2.2 BEHANDLINGEN AF

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

Notat om problemstillinger til enkelte fraktioner/ grupper af farligt affald

Notat om problemstillinger til enkelte fraktioner/ grupper af farligt affald Notat om problemstillinger til enkelte fraktioner/ grupper af farligt affald Baggrund Notatet er udarbejdet som en del af projektet Håndtering af farligt affald i mellemstore og mindre byer samt bygder

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020

Affaldsplan 2009-2020 Affaldsplan 2009-2020 for Del 2 Kortlægning og prognoser Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Opfyldelse af mål fra Affaldsplan 2005-2008...4 3. Opsummering af kortlægning for 2007...11 4. Statistisk

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT GENBRUG OG AFFALD

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT GENBRUG OG AFFALD GRØNT BESKRIVELSE AF OMRÅDET... 3 MÅL... 4 OPGØRELSER - HUSHOLDNINGSAFFALD... 5 OPGØRELSER - GENBRUGSPLADSER... 5 AKTIVITETER...10 TILTAG PLANLAGT I 2015...13 DEN GODE HISTORIE... 14 Ud over denne temarapport

Læs mere

Rapport på projekt SAGA madaffald

Rapport på projekt SAGA madaffald Rapport på projekt SAGA madaffald Udført af for ejerkommunerne Haderslev, Vejen, Kolding og Tønder. I perioden 01. november 2012 28. februar 2013 1 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Målsætninger... 3 Fakta...

Læs mere

30 marts 2015 09:57 SVENDBORG. http://klintholm.rameplan.dk/print.aspx?id={92c7093d-e07f-4642-ba0f-aa56388d8929} 1 af 51 30-03-2015 09:57

30 marts 2015 09:57 SVENDBORG. http://klintholm.rameplan.dk/print.aspx?id={92c7093d-e07f-4642-ba0f-aa56388d8929} 1 af 51 30-03-2015 09:57 1 af 51 30-03-2015 09:57 Hjem Oplevelse Vis Rediger Preview 30 marts 2015 09:57 Danish Default Screenshots Ingen Tilstand Dato Sprog Enhed Simulator SVENDBORG 2 af 51 30-03-2015 09:57 Svendborg Indledning

Læs mere

Forventet regnskab 2011. Budget 2011. Budget 2012 Udgifter, indsamling 274 324 289 286 282

Forventet regnskab 2011. Budget 2011. Budget 2012 Udgifter, indsamling 274 324 289 286 282 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø NOTAT Til TMU Affaldsgebyr 2012 - supplerende oplysninger TMU har på mødet den 14-11-2011 ønsket et notat med en række supplerende oplysninger

Læs mere

Forslag til nye affaldsordninger for private husstande i Albertslund Kommune

Forslag til nye affaldsordninger for private husstande i Albertslund Kommune Forslag til nye affaldsordninger for private husstande i Albertslund Kommune Høringsmateriale Udkast af 31. oktober 2014 1 Hvorfor nye affaldsordninger? Selvom vi allerede er gode til at sortere (fx glas

Læs mere

Ressourceplanen og Reno Djurs

Ressourceplanen og Reno Djurs Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 2. december 2013 Ressourceplanen og Reno Djurs Indledning Med dette notat ønsker administrationen at knytte kommentarer til udvalgte dele af ressourcestrategien.

Læs mere

Forbrænding af affald på Affaldscenter Århus Forbrændingsanlæg

Forbrænding af affald på Affaldscenter Århus Forbrændingsanlæg Forbrænding af affald på Affaldscenter Århus Forbrændingsanlæg LCI/LCA for forbrændingsanlægget Version 5-2. april 2007 Christian Riber Institut for Miljø & Ressourcer DTU Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

* affald * thùng rác * waste

* affald * thùng rác * waste Affald og ressourcer i Danmark og Vietnam Undervisningsmateriale fra Skolernes EnergiForum august 2011 * affald * thùng rác * waste Affald og ressourcer i Danmark og Vietnam Baggrund Vi har store udfordringer

Læs mere

19.30 FÆLLES OPSAMLING Borddiskussion af uddelte spørgsmål. Spørgsmålsvis opsamling (bordene rundt) v/morten

19.30 FÆLLES OPSAMLING Borddiskussion af uddelte spørgsmål. Spørgsmålsvis opsamling (bordene rundt) v/morten Referat Affaldsbasar 29.11.2012 - Stenløse Rådhus kl. 17-20 Deltagere: Borgere, se vedlagte liste over grupper. Fra Center for Teknik og Miljø: Ingela Karlsson, centerchef, Malene Leth Kobbernagel, Tina

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2013 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2013 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

Affald fra institutioner

Affald fra institutioner Page 1 of 5 Affald fra institutioner 1. Institutioner og Regler og betaling Institutioner skal følge Regulativ for fra erhverv i Herning Kommune. Hjemmesidens oplysninger om fra erhverv er derfor også

Læs mere

DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning. Disposition

DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning. Disposition DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning Disposition Udførelse af jordankre: DS/EN 1537:2013 (indført 29/7 2013... ikke længere ny) Scope Bond type and compression type anchors Formål med

Læs mere

Kommunekemi behandler PCB-holdigt. sikkert. bygningsaffald - sikkert og effektivt

Kommunekemi behandler PCB-holdigt. sikkert. bygningsaffald - sikkert og effektivt Kommunekemi behandler PCB-holdigt sikkert bygningsaffald - sikkert og effektivt Kommunekemi løser PCB-problemer PCB i bygninger udgør et sundheds- og miljømæssigt problem. Det erkender kommuner, centrale

Læs mere

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen.

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Dette notat indeholder en gennemgang af udvalgte misvisende og fejlbehæftede informationer fra Amagerforbrænding

Læs mere

Affaldsgebyrer Kursus i kalkulation. København den 17. juni 2010

Affaldsgebyrer Kursus i kalkulation. København den 17. juni 2010 Affaldsgebyrer Kursus i kalkulation København den 17. juni 2010 Agenda 09.30-09.40 Velkomst Anders Christiansen, KL 09.40-10.30 Organisationsformer Line Markert, HORTEN 10.30-11.15 Kalkulation og håndtering

Læs mere

Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej

Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej Baggrund Byrådet har besluttet at afprøve en ny type anlæg til indsamling af genanvendelige materialer. Senest med regeringen ressourcestrategi er der lagt

Læs mere

Skrald og genbrug af Rikke Bech Poulsen 9D

Skrald og genbrug af Rikke Bech Poulsen 9D Skrald og genbrug af Rikke Bech Poulsen 9D 1 Indledning Før jeg lavede opgaven, vidste jeg godt at det var forkert at smide med affald, og at det er godt at genbruge. Men emnet har fået mig til at åbne

Læs mere

Dansk Affald - en værdifuld ressource! På vej mod 100% genanvendelse. øget genbrug & genanvendelse med DuoFlex Centralsortering

Dansk Affald - en værdifuld ressource! På vej mod 100% genanvendelse. øget genbrug & genanvendelse med DuoFlex Centralsortering Dansk Affald - en værdifuld ressource! På vej mod 100% genanvendelse øget genbrug & genanvendelse med DuoFlex Centralsortering Dansk Affald en værdifuld ressource! Miljøministeriets nye ressourcestrategiplan

Læs mere

Forskrift for brug af brændeovne m.v.

Forskrift for brug af brændeovne m.v. Forskrift for brug af brændeovne m.v. Forskrift nr. 1/2009 Teknik og Miljø Baggrund 1. Som hjælp til borgerne, har Sønderborg Kommune udarbejdet denne forskrift. Den indeholder regler for korrekt brug

Læs mere

EAK-kode Affaldsart Daglig benævnelse

EAK-kode Affaldsart Daglig benævnelse Skive Kommune Skive Renovation 4-S Kåstrupvej 20 7860 Spøttrup Plan- og Virksomhedsafdelingen J.nr. AAR-432-00120 Ref. krrst/nijol 5. november 2010 Skive renovation 4-S Afgørelse om ændringer til positivliste

Læs mere

1. april 2013 indførte Gladsaxe Kommune husstandsindsamling af genbrugsfraktioner. Ordningen fik stor succes fra begyndelsen.

1. april 2013 indførte Gladsaxe Kommune husstandsindsamling af genbrugsfraktioner. Ordningen fik stor succes fra begyndelsen. GLADSAXE KOMMUNE Forsyningsafdelingen Status på arbejdet 2013-2014 NOTAT Dato: 15. november 2014 Af: Malene Matthison-Hansen Dette dokument redegør for det arbejde, Gladsaxe Kommune har udført indenfor

Læs mere

Håndtering af affald. Afdeling 52 - Fyrkildevej

Håndtering af affald. Afdeling 52 - Fyrkildevej Håndtering af affald Afdeling 5 - Fyrkildevej Lån en trailer Ved bortskaffelse af diverse til genbrugsplads kan du låne en trailer ved henvendelse på varmemesterkontoret. Depositum kr. 00,- Indhold Affaldstyper...4

Læs mere

BILAG 2 Forudsætninger... 17 2.1 Mængden af dagrenovation... 17 2.2 Indsamlingseffektiviteter...18 2.3 Volumen af de enkelte fraktioner...

BILAG 2 Forudsætninger... 17 2.1 Mængden af dagrenovation... 17 2.2 Indsamlingseffektiviteter...18 2.3 Volumen af de enkelte fraktioner... BILAG - oversigt BILAG 1 Beregninger af affaldsgebyret for de 6 scenarier.......................................................................................... 2 1.1 Affaldsgebyrets sammensætning for

Læs mere

Bilagsrapport 2: Systembeskrivelse for storskrald Århus Kommune

Bilagsrapport 2: Systembeskrivelse for storskrald Århus Kommune Bilagsrapport 2: Systembeskrivelse for storskrald Århus Kommune 16. juli, 2007 Anna Warberg Larsen Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 INDLEDNING... 2

Læs mere

Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg

Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg 2003 Marts 2004 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 INDLEDNING...3 LEDELSENS REDEGØRELSE...5 REDEGØRELSE FOR MILJØPRÆSTATION...10 ORDLISTE...21 2 Indledning

Læs mere

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43 AF FALD 43 Affald Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Trin 1: sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve,

Læs mere

Byggeaffald. styr på sorteringen. affald@avv.dk www.avv.dk

Byggeaffald. styr på sorteringen. affald@avv.dk www.avv.dk Byggeaffald styr på sorteringen 9623 6644 affald@avv.dk AVVTlf. www.avv.dk Hvad er byggeaffald? Bygge- og anlægsaffald er alt affald, som fremkommer ved anlægsarbejder, nedrivning, nybyggeri og renovering.

Læs mere

Genbrug v. Hans Bjerre, RTS

Genbrug v. Hans Bjerre, RTS Genbrug v. Hans Bjerre, RTS Genbrug.. Et oplæg til holdningsbearbejdning og affaldshåndtering For ca. 85 grundforløbselever på RTS Hans Bjerre.. Velkommen.. Præsentation, sådan blev uge 9 brugt. Første

Læs mere

Affaldsstatistik 2004

Affaldsstatistik 2004 Affaldsstatistik 2004 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 7 2005 Indhold INDHOLD 3 FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 9 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 10 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2004 OG UDVIKLINGEN

Læs mere

Hvad ved vi om de flygtige isoleringsstoffer i B&A-affald?

Hvad ved vi om de flygtige isoleringsstoffer i B&A-affald? Hvad ved vi om de flygtige isoleringsstoffer i B&A-affald? Peter Kjeldsen DTU Miljø Danmarks Tekniske Universitet Møde i Netværk for bygge- og anlægsaffald København, 27. august 2013 Introduktion Bygge-

Læs mere

Regulativ for aflevering af affald på Affaldsvarmeværket (HAV) og Genbrugsafdelingen (GA) i Hobro. (gældende fra 1. januar 2015)

Regulativ for aflevering af affald på Affaldsvarmeværket (HAV) og Genbrugsafdelingen (GA) i Hobro. (gældende fra 1. januar 2015) Regulativ for aflevering af affald på Affaldsvarmeværket (HAV) og Genbrugsafdelingen (GA) i Hobro. (gældende fra 1. januar 2015) For alle affaldstilførsler gælder, at køretøjet skal vejes både før og efter

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020

Affaldsplan 2009-2020 Affaldsplan 2009-2020 og 1. Forord... 2 1.1. Administrative forhold... 2 2. Grundlag for affaldsplan... 7 2.1. Regeringens overordnede affaldspolitik... 7 2.2. Prioriteringen på affaldsområdet... 8 3.

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Screeningsrapport 27. oktober 2014

Screeningsrapport 27. oktober 2014 SCREENING FOR MILJØFARLIGE STOFFER Screeningsrapport 27. oktober 2014 Basisinfo om screenet ejendom (BBR) Adresse: Sortebakkeskolen, Løgstørvej 161, 9610 Nørager Matr. nr./ejerlav: 1ky Nøragergård Hgd.,

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020. Sylvester Hvid & Co. Nr. 18675 www.shc.dk

Affaldsplan 2009-2020. Sylvester Hvid & Co. Nr. 18675 www.shc.dk Affaldsplan 2009-2020 Sylvester Hvid & Co. Nr. 18675 www.shc.dk 49 Affaldsplan 2009-2020 Denne affaldsplan for Lyngby-Taarbæk Kommune gælder for årene 2009 2020 med særlig vægt på de første fire år fra

Læs mere

MODTAGEREGLER FOR FORBRÆNDINGSEGNET AFFALD

MODTAGEREGLER FOR FORBRÆNDINGSEGNET AFFALD MODTAGEREGLER FOR FORBRÆNDINGSEGNET AFFALD Amagerforbrænding ELSAM KARA Nordforbrænding Reno-Nord Vestforbrænding Århus Kommunale Værker Til producenter og transportører af forbrændingsegnet affald Folderen

Læs mere

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER Kate Wieck-Hansen HOVEDPUNKTER Hvorfor er vi her, hvad er problemerne Hvad gør vi i dag Hvilke muligheder er der Kondensatet fra flis og naturgas Mængder og priser

Læs mere

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010 I/S NORDFORBRÆNDING Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 24 05 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK

Læs mere

MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING

MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING HELSINGØR FREDENSBORG NORDFORBRÆNDING HØRSHOLM ALLERØD RUDERSDAL 2 NORDFORBRÆNDING Er et fælleskommunalt affaldsselskab stiftet i 1965. INTERESSENTERNE ER: Allerød

Læs mere

Roskilde Kommune Affaldshandlingsplan 2014-2018

Roskilde Kommune Affaldshandlingsplan 2014-2018 Affaldshandlingsplan 2014-2018 Teknik- og Miljøudvalget har på sit møde den 13. december 2012 besluttet, at følgende målsætninger skal være grundlaget for affaldsområdet i perioden 2014 2018. A: Ressourcerne

Læs mere

1 Generelt 3. 1.0 Affald mission... 3. 1.1 Affald vision... 3. 1.2 Affald ydre vilkår... 3. 1.3 Investerings- og renoveringsplan for 2015 2024...

1 Generelt 3. 1.0 Affald mission... 3. 1.1 Affald vision... 3. 1.2 Affald ydre vilkår... 3. 1.3 Investerings- og renoveringsplan for 2015 2024... Indholdsfortegnelse 1 Generelt 3 1.0 Affald mission... 3 1.1 Affald vision... 3 1.2 Affald ydre vilkår... 3 1.3 Investerings- og renoveringsplan for 2015 2024... 3 1.4 Afskrivninger... 4 1.5 Affald takststruktur...

Læs mere

RANDERS KOMMUNE INDSAMLING OG HÅNDTERING AF ORGANISK AFFALD

RANDERS KOMMUNE INDSAMLING OG HÅNDTERING AF ORGANISK AFFALD Til Randers Kommune Affaldskontoret Laksetorvet 8900 Randers Dokumenttype Rapport Dato Juli, 2013 Indsamling og håndtering af organisk dagrenovation i Randers Kommune RANDERS KOMMUNE INDSAMLING OG HÅNDTERING

Læs mere

FORSLAG TIL AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN 2013-2024 ASSENS KOMMUNE

FORSLAG TIL AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN 2013-2024 ASSENS KOMMUNE FORSLAG TIL AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN 2013-2024 ASSENS KOMMUNE oktober 2014 1 Indhold Indledning... 3 Mål for planen... 4 Udgangspunkt 2013... 4 Nationale og EU krav... 5 Status og mål... 7 Status for initiativer

Læs mere

Nye forretningsmuligheder i elektronikaffald? Projektoverblik. 24.April 2014. Stig Yding Sørensen

Nye forretningsmuligheder i elektronikaffald? Projektoverblik. 24.April 2014. Stig Yding Sørensen Nye forretningsmuligheder i elektronikaffald? Projektoverblik 24.April 2014 Stig Yding Sørensen Teknologisk Institut http://rately.com/questions/tech-blue-birdsculpture-bird-sculpture-jay-gatsby-lasvegas-crow-with-snowy-white-owlsculpture-which-bird-sculpture-foryou-509945e2843f9c2c8f009997

Læs mere

Bygge- og anlægsaffald

Bygge- og anlægsaffald Bygge- og anlægsaffald 1.1 Bygge og anlægsaffald 1.1.1 Bilaget er gældende bygge- og anlægsaffald fra, og omfatter al opbevaring, håndtering og indsamling af bygge- og anlægsaffald til direkte genbrug,

Læs mere

Genvinding af resourcer i slagge fra

Genvinding af resourcer i slagge fra Genvinding af resourcer i slagge fra forbrænding af affald - udviklingsprojekt 2011-2014 6. april 2011 Claus Pade, Teknologisk Institut (Jens Kallesøe & Søren Dyhr-Jensen, AFATEK) 1 Projektets partnerkreds

Læs mere

Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden

Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden Udført for: Emineral A/S Nefovej 50 9310 Vodskov Udført af: Jørn Bødker Claus Pade Taastrup, 30. juni 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak

Læs mere

EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen

EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen PLASTINDUSTRIEN i Danmark Sektionen for EPS-producenter EPS holder på varmen I vores moderne samfund nyder vi hver dag godt af isolering, men vi tænker sjældent

Læs mere

Brug pæren også når den er gået

Brug pæren også når den er gået Undgå forurening med kviksølv fra lyskilder: Brug pæren også når den er gået SPAREPÆRER OG LYSSTOFRØR INDEHOLDER KVIKSØLV. De skal indsamles korrekt for at undgå udledning af kviksølvet. Desværre ender

Læs mere

Korrosion på affaldsanlæg

Korrosion på affaldsanlæg Korrosion på affaldsanlæg Korrosion i forskellige miljøer Temadag på Haldor Topsøe d. 15. september Rikke Mattsson R&D Engineer Kort introduktion til Babcock & Wilcox Vølund Præsentation af et affaldsanlæg

Læs mere

Status 2004. Bilag til Affaldsplan 2005: Udarbejdet af Nordforbrænding for:

Status 2004. Bilag til Affaldsplan 2005: Udarbejdet af Nordforbrænding for: Bilag til Affaldsplan 2005: Status 2004 Udarbejdet af Nordforbrænding for: Allerød Kommune Fredensborg-Humlebæk Kommune Hørsholm Kommune Karlebo Kommune Søllerød Kommune Præsentation af kommunerne Indholdsfortegnelse

Læs mere

Memo risiko analyse på deduster

Memo risiko analyse på deduster Memo risiko analyse på deduster To: All From: DEr CC: Date: January 6, 2015 Re: Risiko analyse på deduster. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 1 Formål:... 2 Risiko analyse:... 2 Risiko resultater

Læs mere

Affaldsplan for Ringsted Kommune 2014-2024 Bilag 1: Handleplaner. Udkast 26.03.2014 til høring

Affaldsplan for Ringsted Kommune 2014-2024 Bilag 1: Handleplaner. Udkast 26.03.2014 til høring Affaldsplan for Ringsted Kommune 2014-2024 Bilag 1: Handleplaner Udkast 26.03.2014 til høring 2 Indhold 1. Indledning... 4 2. Affaldsplanens opbygning... 5 3. Handleplaner for husholdninger, fokusmaterialer...

Læs mere

BILAG 3 DEPONERINGS-, SORTERINGS- OG BEHANDLINGSANLÆG

BILAG 3 DEPONERINGS-, SORTERINGS- OG BEHANDLINGSANLÆG BILAG 3 DEPONERINGS-, SORTERINGS- OG BEHANDLINGSANLÆG 2 KONTRAKTER OG AFTALER MED DEPONERINGS-, SORTERINGS- OG BEHANDLINGSANLÆG som Gentofte Kommune og Vestforbrænding har indgået aftaler med pr. 1. januar

Læs mere

Referat af Informationsmøde for TestPiloter

Referat af Informationsmøde for TestPiloter Referat af Informationsmøde for TestPiloter Mødetidspunkt: Tirsdag d. 25. august 2015 kl. 18-20 Mødested: Mødedeltagere: Glostrup Bibliotek TestPiloter og fra Glostrup Forsyning; Projektleder Jannik Olsen

Læs mere

MODTAGEREGLER ORDENSREGLEMENT AFFALDSLEVERING ODENSE KRAFTVARMEVÆRK

MODTAGEREGLER ORDENSREGLEMENT AFFALDSLEVERING ODENSE KRAFTVARMEVÆRK Dok. nr. 11A5211.0 Affaldsaftale Bilag 1 Vores ref. HLPDK/HLPDK helle.lisbet.poulsen@vattenfall.com Tlf. 65 68 45 12 Side 1 af 7 18. januar 2011 MODTAGEREGLER og ORDENSREGLEMENT for AFFALDSLEVERING til

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 5.3 Pb datering af sediment Henrik Fossing Finn Adser Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 5.3-1 Indhold 5.3 Pb datering

Læs mere

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 Via mail:

Læs mere

Bygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator

Bygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator Bygninger nr. 36 2007 FarmTest Gylleseparering med Vredo tromleseparator Gylleseparering med Vredo tromleseparator Af Karl Jørgen Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Byggeri & Teknik I/S Titel: Gylleseparering

Læs mere

Håndtering og fjernelse af mørtelfuger indeholdende PCB i forbindelse udskiftning af mørtelfuger

Håndtering og fjernelse af mørtelfuger indeholdende PCB i forbindelse udskiftning af mørtelfuger Håndtering og fjernelse af mørtelfuger indeholdende PCB i forbindelse udskiftning af mørtelfuger Gregersensvej 3 2630 Taastrup Tlf. +45 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Indledning Denne

Læs mere

Håndbog til kommunerne om eksport af elektronisk affald

Håndbog til kommunerne om eksport af elektronisk affald Miljønyt. Nr. 52 2000 Håndbog til kommunerne om eksport af elektronisk affald Indhold 1. Eksport af elektronikaffald 3 2. Hvordan skal elektronikaffald behandles? 4 3. De seks indsamlingsordninger 6 4.

Læs mere

Forord Hvad er en affaldsplan Lovgivning Planens opbygning Datagrundlag Planen Handlingsplan Mål 1 Indsatsområde 1 Indsatsområde 2 Indsatsområde 3

Forord Hvad er en affaldsplan Lovgivning Planens opbygning Datagrundlag Planen Handlingsplan Mål 1 Indsatsområde 1 Indsatsområde 2 Indsatsområde 3 Forord Hvad er en affaldsplan Lovgivning Planens opbygning Datagrundlag Planen Handlingsplan Mål 1 Indsatsområde 1 Indsatsområde 2 Indsatsområde 3 Mål 2 Indsatsområde 1 Indsatsområde 2 Indsatsområde 3

Læs mere

HCS Affaldsløsninger - Fast & Flydende

HCS Affaldsløsninger - Fast & Flydende HCS A/S Transport & Spedition Landsdækkende affaldsløsninger: HCS Affaldsløsninger - Fast & Flydende HCS A/S Transport & Spedition. Omsætning 2014: 1,5 mia. kr. HCS har 6 primære forretningsområder: Transport

Læs mere

7. Distribution af træpiller

7. Distribution af træpiller 7. Distribution af træpiller I dette kapitel beskrives forskellige leveringsformer med vurdering af fordele og ulemper, samt en kort beskrivelse af distributionsforholdene i Danmark. 7.1 Leveringsformer

Læs mere

Galgebakken Genbruger

Galgebakken Genbruger Nyt om Galgebakken Genbruger Nyhedsbrev 1 Marts 2014 TEMA: Madaffald Galgebakkens Drift og Afdelingsbestyrelse Galgebakken Genbruger - Og sætter turbo på affaldssorteringen Alle beboere i Galgebakken går

Læs mere

Distributør-baseret indsamlingsordning Lyskildebranchens WEEE Forening August/september 2014. Slide 1

Distributør-baseret indsamlingsordning Lyskildebranchens WEEE Forening August/september 2014. Slide 1 Distributør-baseret indsamlingsordning Lyskildebranchens WEEE Forening August/september 2014 Slide 1 Indhold 1 Introduktion 2 Konklusion 3 El-installatørernes profil 4 Udgangspunkt; viden og oplevede vanskeligheder

Læs mere

BILAG 3 DEPONERINGS-, SORTERINGS- OG BEHANDLINGSANLÆG UDKAST

BILAG 3 DEPONERINGS-, SORTERINGS- OG BEHANDLINGSANLÆG UDKAST BILAG 3 DEPONERINGS-, SORTERINGS- OG BEHANDLINGSANLÆG UDKAST 2 KONTRAKTER OG AFTALER MED DEPONERINGS-, SORTERINGS- OG BEHANDLINGSANLÆG som Egedal Kommune og Vestforbrænding har indgået aftaler med pr.

Læs mere

Svendborg Kraftvarme A/S. Virksomhedsplan for 2012-2013

Svendborg Kraftvarme A/S. Virksomhedsplan for 2012-2013 Svendborg Kraftvarme A/S Virksomhedsplan for 202-203 Forord Nærværende dokument er den første virksomhedsplan for Svendborg Kraftvarme A/S. Virksomhedsplanen er udarbejdet det af selskabets direktion og

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

I har regnet ud, at sandfanget skal kunne rumme 1200 l, men da kravet i DS858 er mindst 5.000 l, planlægger I at etablere det.

I har regnet ud, at sandfanget skal kunne rumme 1200 l, men da kravet i DS858 er mindst 5.000 l, planlægger I at etablere det. Falken og Co post@falkenco.dk flemming@kps-as.dk Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 4928 2454 mka55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 03.03.2015 Sagsnr.

Læs mere

Danish Technology Center Denmark

Danish Technology Center Denmark Danish Technology Center Denmark INDUSTRIAL Wastewater Treatment Systems A B C FiltraCon Filtration Systems FiltraSep Separation Filtration Systems FiltraFlo Filtration Flotation Systems APPLICATION

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af

Læs mere

Affaldsplan 2005-2016

Affaldsplan 2005-2016 Teknisk Forvaltning Affaldsplan 2005-2016 Indhold Forord............................................................. 6 Sammenfatning..................................................... 8 Indledning.........................................................

Læs mere

18. august 2015. Sagsnr.: 2015-0161277. Dokument: 2015-0161277-7. Sagsbehandler Ilonka Domela. Svarskrivelse nr. 2

18. august 2015. Sagsnr.: 2015-0161277. Dokument: 2015-0161277-7. Sagsbehandler Ilonka Domela. Svarskrivelse nr. 2 Teknik- og Miljøforvaltningen 18. august 2015 Sagsnr.: 2015-0161277 Dokument: 2015-0161277-7 Sagsbehandler Ilonka Domela Svarskrivelse nr. 2 Udbud af indsamling af husholdningsaffald i Indre By i Københavns

Læs mere

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med.

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med. Ansøgning Yderligere bemærkninger til ansøgningen Det var fedt at rammerne var så åbne, som jeg så det var der kun to krav til projektet: Det skulle være open source og det skulle have det offentliges

Læs mere

Vejledning om kommunale affaldsplaner

Vejledning om kommunale affaldsplaner Vejledning fra miljøstyrelsen Nr. 5 2000 Vejledning om kommunale affaldsplaner 1. januar 2001-31. december 2012 4 Indhold 1 INDLEDNING...7 1.1 VEJLEDNINGENS FORMÅL OG INDHOLD...7 1.2 BAGGRUND...7 1.2.1

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

ODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009

ODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009 ODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S Grønt regnskab for 2009 Dokument oprettet d. 01 09 2010. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Mærkning af produkter (BAT)

Mærkning af produkter (BAT) November 2011 Mærkning af produkter (BAT) DPA-System er en forkortelse for Dansk Producent Ansvarssystem. DPA-System varetager de administrative opgaver, som er forbundet med miljølovgivningens regler

Læs mere

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges.

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges. De nye købmænd Aktørerne i affaldssektoren er fremtidens nye ressourcekøbmænd. Blandt varerne på hylderne er fosfor, kulstof og sjældne metaller, som findes i affaldet. Den fagre nye ressourceforretning

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ AFFALDS HÅND TERINGS PLAN 2014 2024 MÅL OG PLANLÆGNING

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ AFFALDS HÅND TERINGS PLAN 2014 2024 MÅL OG PLANLÆGNING SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ AFFALDS HÅND TERINGS 2014 2024 2 IND HOLD Forord 5 Indledning 7 Mål for affaldsområdet 8 Handlingsplan 11 Mål 1 Nedbringe mængden af farligt affald, elektronik affald og

Læs mere

Sortering. Sådan sorterer du dit affald. en del af byen

Sortering. Sådan sorterer du dit affald. en del af byen Sortering Sådan sorterer du dit affald en del af byen Hjælp til at sortere rigtigt Spørg genbrugsvejlederen hvis du er i tvivl om, hvordan du sorterer dit affald rigtigt. De hjælper gerne med vejledning.

Læs mere

Tilladelse til forlænget drift af UV-anlæg ved afgang fra Tinghøj Højdebeholderanlæg

Tilladelse til forlænget drift af UV-anlæg ved afgang fra Tinghøj Højdebeholderanlæg Miljøafdelingen Gladsaxe Kommune Rådhus Allé 7, 2860 Søborg Telefon: 39 57 59 29. E-mail: miljo@gladsaxe.dk HOFOR A/S Ørestads Boulevard 35 2300 København S 20. november 2014 Tilladelse til forlænget drift

Læs mere

Kan virksomheder identificere nanomaterialer i deres produktion og vurdere, om medarbejderne udsættes for dem?

Kan virksomheder identificere nanomaterialer i deres produktion og vurdere, om medarbejderne udsættes for dem? Kan virksomheder identificere nanomaterialer i deres produktion og vurdere, om medarbejderne udsættes for dem? Keld Alstrup Jensen, Seniorforsker (kaj@nrcwe.dk) Et NANOMATERIALE i EU s administrative definition

Læs mere