årsberetning 2012 årsberetning æiske centralbank op 2012 eur den

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2012 2012 2012 årsberetning 2012 årsberetning 2012 2012 2012 2012 2012 2012 2012 æiske centralbank op 2012 eur den 2012 2012"

Transkript

1 årsberetning

2 ÅRSBERETNING 2010 I 2011 vil alle publikationer I 2013 bære vil alle et motiv ECBpublikationer bære taget motiv fra en taget fra en 100-euroseddel 5-euroseddel.

3 Den Europæiske Centralbank, 2013 Adresse Kaiserstrasse 29 D Frankfurt am Main Tyskland Postadresse Postfach D Frankfurt am Main Tyskland Telefon Internet Fax Alle rettigheder forbeholdt. Fotokopiering til uddannelsesformål eller i ikke-kommercielt øjemed er tilladt, såfremt kilden angives. Foto: Andreas Böttcher Robert Metsch Skæringsdato for statistik i denne årsberetning var den 1. marts 2013 ISSN (print) ISSN (epub) ISSN (online) EU-katalognummer QB-AA DA-C (print) EU-katalognummer QB-AA DA-E (epub) EU-katalognummer QB-AA DA-N (online)

4 INDHOLD forord 7 kapitel 1 den økonomiske udvikling og pengepolitikken 13 1 pengepolitiske beslutninger 13 2 den monetære, finansielle og økonomiske udvikling De globale makroøkonomiske forhold 16 Boks 1 Hvorfor den seneste afmatning i verdenshandlen? Den monetære og finansielle udvikling 26 Boks 2 Virkningerne af de ekstraordinære tiltag, der blev vedtaget den 8. december Boks 3 Tendenser for de langsigtede inflationsforventninger i euroområdet Udviklingen i priser og omkostninger 48 Boks 4 Afgifternes indvirkning på HICP-inflationen i Udviklingen i produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked 55 Boks 5 Genopretningsprocessen i euroområdet Udviklingen i de offentlige finanser 63 3 den økonomiske og monetære udvikling i eu-lande uden for euroområdet 69 kapitel 2 Centralbankoperationer og -aktiviteter 79 1 pengepolitiske operationer, valutaoperationer og investeringsaktiviteter Pengepolitiske operationer Valutaoperationer og operationer med andre centralbanker Investeringsaktiviteter 88 2 betalings- og værdipapirafviklingssystemer Target2-systemet Target2-Securities Afviklingsprocedurer for grænseoverskridende sikkerhed 93 3 sedler og mønter Cirkulation af sedler og mønter Forfalskning af eurosedler og beskyttelse mod forfalskning Udstedelse og fremstilling af eurosedler 97 4 statistik Nye og forbedrede statistikker for euroområdet Øvrig statistisk udvikling økonomisk forskning Forskningsprioriteter og -resultater Formidling af forskning: publikationer og konferencer 102 ECB 3

5 6 andre opgaver og aktiviteter Overholdelse af forbuddet mod monetær finansiering og privilegeret adgang Rådgivende funktioner Forvaltning af låneoptagelses- og långivningstransaktioner Eurosystemets tjenesteydelser vedrørende forvaltning af valutareserver 109 kapitel 3 finansiel stabilitet, esrb-opgaver og finansiel integration finansiel stabilitet Overvågning af finansiel stabilitet Ordninger vedrørende finansiel stabilitet opgaver i relation til det europæiske udvalg for systemiske risicis (ESRB) funktionsmåde Institutionelle rammer Analytisk, statistisk, logistisk og organisatorisk støtte til ESRB finansiel regulering og tilsyn Bankvirksomhed Værdipapirer Regnskabsprincipper finansiel integration overvågning af betalingssystemer og markedets infrastruktur Systemer for store betalinger og infrastrukturudbydere Detailbetalingssystemer og -instrumenter Clearing og afvikling af værdipapirer og derivater 130 kapitel 4 europæiske spørgsmål politikspørgsmål og institutionelle spørgsmål udviklingen i og forholdet til tiltrædelses- og kandidatlandene 139 kapitel 5 internationale spørgsmål vigtige tendenser i det internationale monetære og finansielle system samarbejde med lande uden for eu ECB

6 kapitel 6 ekstern kommunikation og ansvarlighed ansvarlighed og kommunikationspolitik ansvarlighed over for europa-parlamentet kommunikationsaktiviteter 151 kapitel 7 institutionelle rammer og organisation ecb's besluttende organer og corporate governance Eurosystemet og Det Europæiske System af Centralbanker Styrelsesrådet Direktionen Det Generelle Råd Eurosystemet/ESCB-komiteer, Budget-komiteen, Personalechefkredsen og Eurosystemets it-styringskomite Corporate governance organisatorisk udvikling Personaleforvaltning Forholdet til medarbejderne og den sociale dialog ESCB's sociale dialog Eurosystemets kontor til koordinering af indkøb ECB's nye hovedsæde Miljø It-serviceledelse 173 årsregnskab Ledelsens beretning for regnskabsåret 175 Balance pr. 31. december 180 Resultatopgørelse for perioden 1. januar til 31. december 182 Anvendt regnskabspraksis 183 Noter til balancen 189 Noter til resultatopgørelsen 205 Revisionspåtegning 209 Note om fordeling af overskud/dækning af tab 211 Eurosystemets konsoliderede balance pr. 31. december 212 bilag 1 retlige instrumenter vedtaget af ecb kronologisk oversigt over eurosystemets pengepolitiske tiltag Oversigt over ecb's kommunikation vedrørende tilførsel af likviditet ecb's publikationer ordliste 228 ECB 5

7 FORKORTELSER LANDE BE BG CZ DK DE EE IE GR ES FR IT CY LV LT LU HU MT NL AT PL PT RO SI SK FI SE UK JP US Belgien Bulgarien Tjekkiet Danmark Tyskland Estland Irland Grækenland Spanien Frankrig Italien Cypern Letland Litauen Luxembourg Ungarn Malta Holland Østrig Polen Portugal Rumænien Slovenien Slovakiet Finland Sverige Storbritannien Japan USA ANDRE FORKORTELSER BIS Den Internationale Betalingsbank BNP Bruttonationalprodukt CPI Forbrugerprisindeks EBA European Banking Authority ECB Den Europæiske Centralbank EIOPA European Insurance and Occupational Pensions Authority ENS95 Det europæiske nationalregnskabssystem 1995 ESCB Det Europæiske System af Centralbanker ESMA European Securities and Markets Authority EU Den Europæiske Union EUR Euro EØS Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde HICP Harmoniseret forbrugerprisindeks ILO Den Internationale Arbejdsorganisation IMF Den Internationale Valutafond MFI Monetær finansiel institution NCB National centralbank OECD Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling PPI Producentprisindeks ØMU Den Økonomiske og Monetære Union I overensstemmelse med EU's praksis anføres EU-landenes navne i denne oversigt i alfabetisk rækkefølge efter det nationale sprog. Medmindre andet er anført, vedrører alle henvisninger i denne til artikler i traktaten de artikelnumre, der har været gældende, siden Lissabontraktaten trådte i kraft den 1. december ECB

8 Forord Den aftagende økonomiske aktivitet og de volatile finansielle forhold, som den finansielle krise og statsgældskrisen førte med sig, gjorde til endnu et udfordrende år pengepolitisk set. Den troværdighed, som ECB's pengepolitik har vundet, var dog stadig meget stor; på mellemlangt til langt sigt var inflationsforventningerne således fortsat fast forankrede på et niveau, der er i overensstemmelse med Styrelsesrådets målsætning om at holde inflationen under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt. I faldt den realøkonomiske aktivitet i euroområdet, hvilket hovedsagelig skyldtes et afdæmpet investeringsniveau og privat forbrug. Udviklingen afspejlede den svage tillid til økonomien, øget usikkerhed og den løbende tilpasning af balancerne i de finansielle og ikke-finansielle sektorer kombineret med høj arbejdsløshed, en strammere finanspolitik og en afdæmpet udenlandsk efterspørgsel. Den årlige inflation holdt sig på trods af de ugunstige makroøkonomiske forhold på et højt niveau i, selv om den faldt i løbet af året. Inflationsniveauet afspejlede primært kraftige stigninger i energipriserne samt stigninger i indirekte skatter og administrativt fastsatte priser i en række lande i euroområdet. I gennemsnit var inflationen på 2,5 pct. i (mod 2,7 pct. i 2011). Den underliggende pengemængdevækst var afdæmpet hele året. Styrelsesrådet besluttede i juli at nedsætte ECB's officielle renter med 25 basispoint som følge af det aftagende inflationspres på det for pengepolitikken relevante sigt, der skyldtes, at en række nedadrettede risici i tilknytning til den økonomiske vækst havde gjort sig gældende. Der var store spændinger på de finansielle markeder i begyndelsen af året. Derefter aftog finansieringsstresset på interbankpengemarkederne noget, hvilket ikke mindst skyldtes bankernes store deltagelse i de to langfristede markedsoperationer med en løbetid på tre år, der blev gennemført i december 2011 og februar. Disse operationer blev lige som alle andre markedsoperationer i gennemført med fuld tildeling og bidrog derved til at forebygge en indskrænkning af kreditudbuddet til realøkonomien. Eurosystemet traf desuden yderligere foranstaltninger til at bevare og udbygge modparternes muligheder for sikkerhedsstillelse, som fx at acceptere visse supplerende udlån som sikkerhed og at udvide belånbarhedskriterierne for visse typer af asset-backed securities. Tilsammen har disse foranstaltninger øget mulighederne for sikkerhedsstillelse i euroområdet. Den fornyede intensivering af statsgældskrisen i euroområdet i 1. halvår afslørede, at der i landene er et klart behov for en bedre og tættere samordning af den økonomiske og finansielle politik og finanspolitikken for at forhindre, at en uholdbar udvikling i enkelte lande kan skade ØMU'ens smidige funktion. Der blev taget en række vigtige initiativer i med henblik på at styrke ØMU. Traktaten om stabilitet, koordinering og styring i Den Økonomiske og Monetære Union (også kendt som finanspagten), der blev underskrevet i marts, blev efterfølgende ratificeret i 12 eurolande ECB 7

9 og trådte i kraft den 1. januar Traktaten skal styrke de eksisterende finanspolitiske rammer, især gennem en forankring af en regel om strukturel budgetbalance i den nationale lovgivning. Afvigelser fra reglen og hvad der er vigtigst den samlede indvirkning på statsgælden vil automatisk blive korrigeret. Hvis den nye regel gennemføres og håndhæves effektivt, vil den bidrage til igen at bringe de offentlige finanser tilbage på en holdbar kurs. I maj inviterede euroområdets stats- og regeringschefer præsidenterne for Det Europæiske Råd, Europa-Kommissionen, Eurogruppen og ECB til at udarbejde forslag til, hvordan Den Økonomiske Union kan styrkes yderligere, så den bliver i fuld overensstemmelse med forudsætningerne for en monetær union. Resten af blev der truffet vigtige beslutninger på baggrund af disse forslag, og af disse var beslutningen om at etablere en fælles tilsynsmekanisme placeret i ECB én af de mest betydningsfulde. Der blev iværksat vigtige initiativer, som kræver yderligere arbejde i 2013, herunder etableringen af en fælles afviklingsmekanisme for banker og nye aftalemæssige ordninger for konkurrenceevne og vækst, som skal fremme strukturreformer, konkurrenceevnen inden for euroområdet og dermed euroområdets modstandsdygtighed. Forholdene på de finansielle markeder forværredes igen medio, hvilket til dels var udtryk for nogle investorers ubegrundede frygt for euroens reversibilitet. For at sikre, at den pengepolitiske transmissionsmekanisme kunne fungere, og for at bevare ensartetheden i pengepolitikken annoncerede Styrelsesrådet i august, at man var rede til at gennemføre Outright Monetary Transactions, OMT, og i september blev mere detaljerede oplysninger om programmet offentliggjort. De nødvendige forudsætninger, for at disse transaktioner kan gennemføres og være effektive, er, at regeringerne overholder deres forpligtelser, og den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet/den europæiske stabilitetsmekanisme udfylder deres rolle. Er disse betingelser opfyldt, kan Eurosystemet overveje at opkøbe statsobligationer på det sekundære marked, hvis den pengepolitiske transmission vurderes at være alvorligt påvirket. Selv om der endnu ikke er foretaget sådanne opkøb, aftog spændingerne på de finansielle markeder gradvis efter meddelelsen og de tiltag, som en række regeringer gennemførte for at løse balanceproblemerne og bekæmpe underskuddet på betalingsbalancens løbende poster. En gradvis mindskelse af fragmenteringen af de finansielle markeder bidrog til, at transmissionen af pengepolitikken til realøkonomien blev noget mere ensartet. Fragmenteringen er dog fortsat en politisk udfordring. For så vidt angår udviklingen i den finansielle stabilitet, voksede de risici, der knytter sig til stabiliteten i euroområdets finansielle system, betydeligt i 1. halvår. Efter et forholdsvis roligt 1. kvartal førte en genopblusning af spændingerne på nogle af eurolandenes obligationsmarkeder til fornyede spændinger i euroområdets finansielle system. Disse aftog mærkbart efter sommeren i sammenhæng med, at spændingerne på de finansielle markeder generelt aftog. I årets 2. halvdel var der færre tegn på finansiel uro, men den finansielle stabilitet i euroområdet var stadig skrøbelig. Hovedårsagen til denne skrøbelighed var fortsat den potentielle forværring af de negative feedback-effekter mellem systemiske risikofaktorer, som skyldtes ubalancer og sårbarheder på det finanspolitiske, makroøkonomiske og finansielle område. Aftalen om at etablere en fælles tilsynsmekanisme, som Ecofin-Rådet indgik i december, udgør en milepæl i den finansielle integration i Europa, idet den ophøjer ansvaret for banktilsyn til EUniveau. Europa-Kommissionen stillede ved udgangen af året forslag til en rådsforordning, som indeholdt bestemmelser om, at ECB skal føre tilsyn med alle banker i de lande, der deltager i den fælles tilsynsmekanisme, og have direkte tilsynsbeføjelser over store, systemisk vigtige banker. Samtidig skal ECB og de nationale tilsyn optræde som ét samlet system ud fra en overbevisning om, at et fælles banktilsyn er en vigtig del af den monetære union. 8 ECB

10 Sammen med de styrkede reguleringsmæssige rammer for banksektoren omfatter den planlagte bankunion ud over banktilsynet en fælles afviklingsmekanisme med en fælles bagstopperordning i det tilfælde, der bliver behov for midlertidig finanspolitisk støtte. Hvis specifikke risici for stabiliteten i det finansielle system skal kunne afhjælpes herunder navnlig dem, der skyldes en sårbar forbindelse mellem banksektoren og staten og fragmenteringen af de finansielle markeder mindskes, er det helt afgørende, at disse byggesten bliver sat sammen. var Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risicis (ESRB) andet år. ESRB er det ansvarlige EU-organ for det makroprudentielle tilsyn med det finansielle system i EU. ECB har fået til opgave at fungere som sekretariat for ESRB og yder ESRB analytisk, statistisk, logistisk og administrativ støtte. I fortsatte ESRB den regelmæssige udveksling af synspunkter om systemiske risici for det finansielle system i EU og offentliggjorde første gang en "risikotavle", et sæt kvantitative og kvalitative indikatorer til at identificere og måle systemisk risiko i EU's finansielle system. I vedtog ESRB også to henstillinger; den ene om måder, hvorpå de risici, som bankerne møder i forbindelse med deres finansieringsaktiviteter, kan begrænses, og den anden om styrkelsen af rammerne for regulering af pengemarkedsforeninger i EU. ESRB arbejdede også på at gennemføre henstillingerne fra året før og anvendte i denne forbindelse en mekanisme, som kræver handling eller forklaring. ESRB opfyldte fortsat sine ansvarlighedsforpligtelser som uafhængigt EU-organ over for Europa-Parlamentet med sin årsberetning, regelmæssige høringer af ESRB's formand i Europa-Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg og mundtlige drøftelser mellem ESRB's formand og formanden og næstformændene i førnævnte udvalg. For så vidt angår infrastrukturerne for betalingssystemer og finansielle markeder, fortsatte ECB med at bidrage til de vigtigste politiske og reguleringsmæssige initiativer, som har til formål at forbedre stabiliteten i markedsinfrastrukturerne, herunder lovgivningsinitiativer på EU-plan. ECB deltog også i arbejdet i Betalingsformidlingskomiteen (CPSS) og den internationale børstilsynsorganisation (IOSCO), navnlig hvad angår principperne for finansielle markedsinfrastrukturer og afviklingen og genopretningen af disse infrastrukturer, samt i arbejdet inden for OTC-derivatmarkedets infrastruktur. På området for overvågning af detailbetalinger definerede Eurosystemet endvidere en række overvågningsforventninger til links mellem detailbetalingssystemer, og forummet for sikkerhed ved detailbetalinger udarbejdede sikkerhedskrav til internetbetalinger. ECB fortsatte også med at fremme oprettelsen af et integreret europæisk detailbetalingsmarked. "Forordningen om slutdatoer" af 14. marts er et stort skridt i denne retning. Her er fristen for at afslutte migreringen til SEPA, det fælles eurobetalingsområde, fastsat til den 1. februar Hvad angår tjenesteydelser fra centralbanken, driver Eurosystemet Target2, der er et system for store betalinger. Enkeltplatformssystemet Target2 muliggør realtidsbruttoafvikling i euro og giver 24 centralbanker i EU og deres respektive brugere mulighed for at benytte sig af de samme omfattende og avancerede tjenesteydelser. En vigtig milepæl i T2S-projektet (Target2-Securities) blev nået i, da 22 værdipapircentraler i EU underskrev rammeaftalen og Danmarks Nationalbank underskrev aftalen om valutadeltagelse. Værdipapircentralerne, der har underskrevet juridiske aftaler om T2S, udgør næsten 100 pct. af det nuværende afviklingsomfang i euro. Dette viser et øget engagement fra kredsen omkring T2S med hensyn til at få afsluttet projektet. Der skete betydelige fremskridt i færdigudviklingen af T2S-applikationens kernefunktioner, og T2S spillede fortsat en afgørende rolle med hensyn til at fremme harmonisering i efterhandelsområdet. I maj bekræftede Ecofin-Rådet, at det anså T2S som en vigtig bidragyder til etableringen af et indre marked for værdipapirydelser. ECB 9

11 For så vidt angår det organisatoriske, var antallet af faste fuldtidsstillinger i ECB 1.450,5 ved udgangen af mod 1.440,5 ved udgangen af Stigningen skyldtes først og fremmest øgede forretningsmæssige behov som følge af den finansielle krise. ECB's medarbejdere kommer fra alle EU's 27 medlemslande, og de ansættes efter en åben udvælgelseskampagne i ledige stillinger, som opslås på ECB's websted. I overensstemmelse med ECB's mobilitetspolitik flyttede 225 medarbejdere i til andre stillinger internt i organisationen, mens 14 medarbejdere blev udstationeret i andre organisationer, og 41 fik bevilget orlov uden løn for at studere, for at arbejde i en anden organisation eller af personlige årsager. ECB sætter i sin personalepolitik fortsat fokus på en kontinuerlig udvidelse og udvikling af medarbejdernes kvalifikationer og kompetencer. De vigtigste ændringer inden for personalepolitikken var indførelsen af en mentorordning på forsøgsbasis og en pilotordning for medarbejdere, der er interesserede i at skifte karriere. Arbejdet på ECB's nye bygning skred frem i, hvilket bl.a. betød, at facadepanelerne blev sat op på det dobbelte kontortårn, Grossmarkthalles facader blev restaureret, og der blev taget fat på installeringen af den tekniske infrastruktur og indretningen. Den 20. september holdt Den Europæiske Centralbank rejsegilde for sit nye hovedsæde. Det forventes at stå færdigt i ECB's regnskab viste et overskud på 2,16 mia. euro i. Til sammenligning var overskuddet i 2011 på 1,89 mia. euro. Styrelsesrådet besluttede pr. 31. december at overføre 1,17 mia. euro til hensættelsen til dækning af valutakurs-, rente-, kredit- og guldprisrisici, så den når det tilladte loft på 7,53 mia. euro, der var værdien af ECB's kapital, som de nationale centralbanker i euroområdet havde indbetalt pr. denne dato. Hensættelsens størrelse tages hvert år op til fornyet vurdering. ECB's nettoresultat for var 998 mio. euro efter hensættelser. Beløbet blev fordelt til de nationale centralbanker i euroområdet i forhold til deres indbetalte andele af ECB's kapital. Frankfurt am Main, marts 2013 Mario Draghi 10 ECB

12 Restaureringen af Grossmarkthalle (det tidligere engrosmarked i Frankfurt) er et af de mest bemærkelsesværdige elementer ved opførelsen af Den Europæiske Centralbanks nye hovedsæde. Fordums glansfulde facader og tagkonstruktionen med betonskaller er langsomt ved at blive genetableret, så arkitektens, Martin Elsaessers, vision igen kan vækkes til live. Der er sket store fremskridt i restaureringen af Grossmarkthalles facader. Ved udgangen af var murværket på fløjbygningerne renset og fuget op. Der var sat nye og betydeligt mere energieffektive vinduer i, og markedshallens betongitterfacade var også restaureret. Arbejdet med installationen af den tekniske infrastruktur blev påbegyndt i takt med, at der var sat nye vinduer i fløjbygningerne.

13 Kapitel 1 Den økonomiske udvikling og pengepolitikken I Pengepolitiske beslutninger Vanskelige vilkår for pengepolitikken I måtte Eurosystemet endnu en gang føre pengepolitik under meget vanskelige vilkår. Den vedvarende statsgældskrise i flere eurolande og en opfattelse af, at regeringerne ikke for alvor var indstillede på at tage fat om problemets rod, havde fortsat en negativ indvirkning på den økonomiske tillid, stemningen på finansmarkederne og finansieringsforholdene. Stressniveauet på de finansielle markeder varierede i løbet af, hvor nogle statsobligationsmarkeder var særlig kraftigt ramt af øgede risikopræmier, der nåede et uforholdsmæssigt højt niveau midt på året, bl.a. som følge af ubegrundet frygt for afskaffelse af euroen. Spændingerne øgede det finansieringspres, som banksektoren allerede oplevede, idet nogle banker ikke havde adgang til interbankmarkederne og andre finansielle markeder. Det lagde pres på bankerne for at stramme kreditvilkårene og reducere balancen yderligere med deraf følgende risiko for begrænsning af kreditgivningen til realøkonomien. Samlet set var de finansielle markeder fortsat meget segmenteret på tværs af lande, og der var store forskelle på de finansielle forhold inden for euroområdet. Svag økonomisk tillid, stigende råvarepriser og den løbende tilpasning af balancerne i den finansielle og ikke-finansielle sektor var sammen med høj arbejdsløshed, strammere finanspolitik og lav udenlandsk efterspørgsel med til at dæmpe den økonomiske aktivitet i euroområdet i. Derfor aftog BNP med 0,5 pct. for året som helhed efter to år med moderat positiv vækst. Euroområdets reale BNP stagnerede i 1. kvartal og faldt derefter fra 2. kvartal og frem, primært som følge af en negativ udvikling i den indenlandske efterspørgsel. HICP-inflationen lå på et højt niveau på over 2 pct. i hele, men faldt fra 2,7 pct. primo året til 2,2 pct. i november og december. Årsgennemsnittet var 2,5 pct., hvilket kun er en smule lavere end de 2,7 pct., der blev målt i Den vedvarende høje inflation i afspejlede primært høje energipriser og afgiftsstigninger som følge af det løbende behov for budgetkonsolidering. Inflationsforventningerne på mellemlangt til langt sigt var fortsat fast forankrede på et niveau, der er i overensstemmelse med Styrelsesrådets målsætning om at holde inflationen under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt. Den samlede M3-vækst styrkedes lidt i løbet af, og den årlige gennemsnitlige vækst blev på 3,1 pct. sammenholdt med en lav vækst på 1,5 pct. i Omvendt blev den årlige vækst i udlån til den private sektor negativ i løbet af, navnlig som følge af nettoindfrielser af lån til ikkefinansielle selskaber. Den afdæmpede udvikling i låneaktiviteten afspejlede i høj grad den svage økonomi og de dårlige udsigter, forhøjet risikoaversion og den igangværende tilpasning af husholdningernes og virksomhedernes balancer, som alt sammen førte til lavere efterspørgsel efter kredit. I en række eurolande var kapitalbegrænsninger, risikoopfattelse og segmentering af de finansielle markeder også med til at mindske kreditudbuddet. På baggrund af de vedtagne pengepolitiske tiltag vurderede Styrelsesrådet året igennem, at prisudviklingen var forenelig med prisstabilitet på det for pengepolitikken relevante sigt i en situation med svag økonomisk vækst, fast forankrede inflationsforventninger på mellemlangt sigt og en afdæmpet pengemængdevækst. Risiciene i forbindelse med udsigterne for prisstabilitet blev betragtet som stort set afbalancerede. ECB 13

14 Aftagende indenlandsk inflationspres som følge af lav aktivitet førte til yderligere nedsættelse af ECB's officielle renter For at mindske den negative effekt af spændingerne på finansmarkederne på den økonomiske og monetære udvikling nedsatte Styrelsesrådet ECB's officielle renter med 25 basispoint i juli. Der blev i den forbindelse taget højde for, at inflationspresset var aftaget yderligere, idet nogle af de tidligere identificerede nedadrettede risici for den økonomiske aktivitet var blevet til virkelighed. De pengepolitiske renter blev holdt på det historisk lave niveau på 0,75 pct. for renten ved de primære markedsoperationer, 0,00 pct. for indlånsrenten og 1,50 pct. for den marginale udlånsrente i hele 2. halvår (se figur 1). Figur 1. ECB-renter og dag til dag-renten (I pct. p.a.; daglige observationer) En svækket pengepolitisk 0,5 0,5 transmissionsmekanisme forhindrede 0,0 0, et effektivt gennemslag fra ECB's Kilder: ECB og Thomson Reuters. rentenedsættelser Nedsættelsen af ECB's officielle renter i juli, som kom oven i to nedsættelser, hver med 25 basispoint, mod slutningen af 2011, førte til et yderligere fald i pengemarkedsrenterne. Selv om bankernes udlånsrenter til husholdninger og ikke-finansielle selskaber generelt faldt for euroområdet som helhed i som følge af gennemslaget fra ECB's rentenedsættelser fra november 2011 og frem, var udviklingen ikke ens for alle eurolande, som det tidligere har været tilfældet. En gnidningsløs pengepolitisk transmission i euroområdet hindredes navnlig af segmenteringen af de finansielle markeder på tværs af lande. Det betød, at nedsættelserne slog klart igennem i nogle lande, mens renten på banklån til realøkonomien var uændret eller endda steg i andre lande. Eurosystemet vedtog yderligere ekstraordinære pengepolitiske tiltag i For at bidrage til et mere effektivt gennemslag fra ECB's ekspansive pengepolitik til realøkonomien, for at understøtte finansieringen af realøkonomien og for derigennem at sikre prisstabilitet på mellemlangt sigt vedtog Styrelsesrådet yderligere ekstraordinære pengepolitiske tiltag i løbet af. Tiltag vedrørende markedsoperationer skulle støtte bankernes udlån og likviditeten på markedet, mens andre tiltag var rettet mod visse dårligt fungerende markedssegmenter og skulle især forebygge uforholdsmæssigt høje risikopræmier og deraf følgende destruktive scenarier. Ekstraordinære tiltag vedrørende markedsoperationer For at mindske de finansieringsbegrænsninger, bankerne oplevede, og for at være med til at forebygge ukontrolleret afhændelse af bankaktiver fortsatte ECB med at yde finansiering i form af langfristede markedsoperationer med usædvanlige løbetider og at gennemføre alle markedsoperationer som auktioner til fast rente med fuld tildeling. Desuden blev der taget skridt til at øge tilgængeligheden af sikkerhed. Navnlig de to 3-årige langfristede markedsoperationer, der blev annonceret den 8. december 2011, havde stor betydning i. 1 Den første af disse, som blev gennemført den 21. 6,0 5,5 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 Renten ved de primære markedsoperationer Marginal udlånsrente Indlånsrente Dag til dag-rente (Eonia) 6,0 5,5 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 1 Tiltagene i december 2011 er nærmere beskrevet i boksen "Additional non-standard monetary policy measures decided by the Governing Council on 8 December 2011" i ECB's månedsoversigt for december ECB

15 december 2011, tilførte bankerne 489,2 mia. euro, mens den anden, der blev gennemført den 29. februar, tilførte 529,5 mia. euro. Når der tages højde for andre markedsoperationer, medførte de to 3-årige langfristede markedsoperationer en nettolikviditetstilførsel på ca. 500 mia. euro. Sammen med reformtiltagene i flere eurolande og fremskridtene i retning af en styrket ramme for den økonomiske styring i euroområdet medvirkede disse operationer til at forbedre de finansielle forhold i de første måneder af og til at lette presset på pengemarkederne året igennem (se også boks 2). Styrelsesrådet meddelte også, at Eurosystemet fortsat vil tilføre bankerne likviditet via markedsoperationer, der gennemføres som auktioner til fast rente med fuld tildeling, i hvert fald indtil midten af Desuden vedtog Styrelsesrådet en række ændrede krav til sikkerhedsstillelse og risikostyring i februar, juni og september med henblik på at udvide viften af belånbare aktiver i Eurosystemets kreditoperationer. Endelig annoncerede ECB i december, at de eksisterende valutaswapaftaler med andre centralbanker ville blive forlænget til 1. februar Målrettet indsats mod dårligt fungerende statsobligationsmarkeder Efter en forholdsvis rolig periode i de første måneder af forværredes situationen på statsgældsmarkederne igen midt i. Det afspejlede især en opfattelse af, at regeringerne ikke for alvor var indstillede på at tage de nødvendige skridt til at løse krisen og gennemføre de aftaler, der var truffet på europæisk plan. Markederne havde især fokus på de potentielle konsekvenser af usikkerhedsfaktorerne i Grækenland samt på udviklingen i Spanien og Italien, hvor der var frygt for statsgældens holdbarhed og begrænset adgang til finansieringsmarkedet. Denne frygt førte til usædvanligt høje risikopræmier, navnlig i forbindelse med ubegrundet bekymring om afskaffelse af euroen blandt investorer. Der var stor forskel på prisen på statsgæld, ikke mindst i perioden omkring juli (se figur 2). For at mindske den alvorlige skævvridning af prisen på statsgæld i visse eurolande annoncerede Styrelsesrådet OMT-programmet (Outright Monetary Transactions) til opkøb af statsobligationer ud- Figur og 10-årige statsobligationsrenter for udvalgte eurolande (I pct. p.a.) Belgien Frankrig Tyskland Italien Spanien Holland 2-årige statsobligationsrenter 10-årige statsobligationsrenter Kilde: Thomson Reuters. ECB 15

16 stedt i euroområdet på de sekundære markeder. Den første meddelelse herom kom i august, mens de nærmere detaljer blev meldt ud i september. 2 Samtidig meddelte ECB, at dens Securities Markets Programme fra maj 2010 ville ophøre. OMT-programmet er endnu ikke blevet aktiveret, men Eurosystemet er parat til at gøre det under visse betingelser (som beskrevet nærmere i kapitel 2, afsnit 1.1). Styrelsesrådet vil på egen hånd vurdere, om der skal foretages OMT-opkøb, hvis pengepolitikken tilsiger det i en situation med et fragmenteret marked. OMT-opkøb er beregnet på at støtte transmissionsmekanismen i alle eurolande og en ensartet pengepolitik. Der er tale om en effektiv bagstoppermekanisme, som skal hindre destruktive scenarier, der potentielt kan sætte prisstabiliteten i euroområdet under pres. Meddelelserne om OMT var med til at mindske spændingerne på de finansielle markeder og reducere halerisici og usikkerhed i 2. halvår. De bidrog til en samlet forbedring af finansieringsforholdene, hvilket bl.a. gav sig udslag i faldende statsobligationsrenter for pressede lande (se figur 2) og udstedelse af nye obligationer fra banker, virksomheder og stater, som ikke havde haft adgang til markederne i et stykke tid. Situationen er dog fortsat skrøbelig, så længe der ikke for alvor tages fat om den aktuelle krises rod. Det kan kun gøres af regeringerne, der skal sikre en holdbar offentlig gæld, gøre deres økonomier mere konkurrencedygtige, styrke bankernes robusthed og fortsat forbedre de institutionelle rammer for ØMU'en. 2 DEN MONETÆRE, FINANSIELLE OG ØKONOMISKE UDVIKLING 2.1 DE GLOBALE MAKROØKONOMISKE FORHOLD DEN GLOBALE VÆKST AFTOG I I begyndelsen af viste konjunkturbarometre, at stabiliseringen i den globale økonomiske vækst i 4. kvartal 2011 fortsatte ind i 1. kvartal. Det globale sammensatte Purchasing Managers' Index (PMI) lå således på 54,5 i februar i forhold til et gennemsnit på 52,1 i 4. kvartal Den forbedrede stemning var dog kortvarig, og tilliden begyndte atter at falde efter samme mønster som i Aktiviteten svækkedes i de udviklede økonomier, i takt med at finansielle spændinger tiltog, og statsgældskrisen i nogle eurolande blev forværret, og der var fortsat stor usikkerhed. Den igangværende genopretning af de offentlige og private balancer og det svage arbejds- og boligmarked lagde fortsat en dæmper på væksten. Væksten aftog også i en række vækstøkonomier, men forblev robust sammenlignet med udviklingen i de udviklede økonomier. Afmatningen kunne dels tilskrives større usikkerhed og dels tidligere pengepolitiske stramninger i en række lande. Social uro og geopolitiske spændinger i en række mellemøstlige og nordafrikanske lande havde også en negativ indvirkning på væksten. Midt på året havde europæiske lederes beslutninger, herunder godkendelsen af et fælles banktilsyn, bidraget til at mindske usikkerheden på nogle områder, og den globale stemning begyndte at vise 2 De tiltag, der blev vedtaget i september, er nærmere beskrevet i boksen "Monetary policy measures decided by the Governing Council on 6 September " i ECB's månedsoversigt for september. 16 ECB

17 tegn på stabilisering, om end på et meget lavt niveau. Men højere energipriser som følge af forstyrrelser i olieforsyningen, fortsat bekymring om en løsning af statsgældskrisen og styrelsesmæssige spørgsmål i euroområdet kombineret med usikkerhed om pengepolitiske stramninger og forhøjelsen af gældsloftet i USA lagde en dæmper på aktiviteten i 2. halvår. Samlet set var den underliggende vækst i den globale økonomi fortsat svag og rettede sig kun langsomt. Mod slutningen af året viste både økonomiske nøgletal og konjunkturbarometre dog spæde tegn på forbedring. Afmatningen i verdenshandlen, der begyndte i 2010, forværredes i løbet af, og ifølge tal fra CPB Netherlands Bureau of Economic Policy Analysis faldt væksten i den samlede handel til kun 2,2 pct. i fra 5,8 pct. i I løbet af aftog væksten i den globale import meget kraftigere end den samlede aktivitet. Stor usikkerhed, navnlig i Europa, og svækket tillid synes at have lagt en dæmper på efterspørgslen efter varige forbrugsgoder og kapitalgoder, hvilket igen havde en negativ indvirkning på de globale handelsstrømme. De globale handelsstrømme kan desuden være blevet påvirket negativt af visse strukturelle faktorer (se også boks 1). Det tyder på, at der er risiko for, at den svage vækst i verdenshandlen vil være langvarig. Mod slutningen af pegede de kortsigtede konjunkturbarometre mod svage handelsforhold, idet det globale PMI for nye eksportordrer i fremstillingssektoren konsekvent har ligget under tærskelværdien mellem økonomisk vækst og nedgang i årets sidste ni måneder. Arbejdsløsheden var fortsat høj i OECD-området i. De samlede tal dækkede over forskellige tendenser i de større udviklede økonomier med faldende arbejdsløshed i USA, Canada og Japan, men stigende arbejdsløshed i euroområdet. Figur 3. Udviklingstendenser i de største udviklede økonomier Euroområdet USA Japan Storbritannien Kina Produktionsvækst 1) (Årlige ændringer i pct.; kvartalsvise observationer) Inflation 2) (Ændringer i pct. år/år; månedlige observationer) Kilder: Nationale tal, BIS, Eurostat og ECB's beregninger. 1) Observationer fra Eurostat anvendes for euroområdet og Storbritannien; nationale observationer anvendes for USA, Kina og Japan. BNP-tallene er sæsonkorrigerede. 2) HICP for euroområdet og Storbritannien; CPI for USA, Kina og Japan. -4 ECB 17

18 Hvad angår prisudviklingen, aftog forbrugerprisinflationen i de udviklede økonomier gradvis i løbet af, bortset fra en beskeden stigning mellem august og oktober, som primært var drevet af energipriserne (se figur 3). Samlet set bevirkede overskydende reservekapacitet og træg vækst i de udviklede økonomier, at det underliggende inflationspres forblev begrænset. I OECD-landene lå den gennemsnitlige samlede stigning i forbrugerpriserne på 2,2 pct. i mod 2,9 pct. i Den gennemsnitlige stigning i forbrugerpriserne ekskl. fødevarer og energi lå på 1,8 pct. mod 1,6 pct. i I Kina faldt den årlige inflation markant i løbet af, mens den i andre vækstøkonomier faldt mere moderat, da de svage globale økonomiske forhold dæmpede inflationspresset. USA I USA fortsatte den økonomiske fremgang i med kraftigere vækst end året før. Væksten i realt BNP lå på 2,2 pct. mod 1,8 pct. i Væksten i 1. halvår var træg som følge af bekymring om de globale økonomiske udsigter, de lavere offentlige udgifter og nedgangen i de fleste andre Boks 1 HVORFOR DEN SENESTE AFMATNING I VERDENSHANDLEN? I de seneste to år er væksten i verdenshandlen generelt aftaget på baggrund af en række stød til den globale økonomi: faldende forbruger- og erhvervstillid som følge af euroområdets statsgældskrise, reduktion af balancerne og, på regionalt plan, forstyrrelser på grund af jordskælvet i Japan og det arabiske forår. Den årlige importvækst er faldet i både de udviklede økonomier og vækstøkonomierne (se figur A). Væksten i verdenshandlen er ikke kun aftaget absolut set, men er også svækket i forhold til den globale økonomiske aktivitet. Mellem 1982 og 2007 var den globale importvækst som andel af BNP-væksten i gennemsnit 1,8, men dette forhold faldt til 1,0 i 2. halvår 2011 og 1. halvår (se tabellen). Figur A. Global vareimport (Årlige ændringer i pct. år-til-år; sæsonkorrigeret og korrigeret for antal arbejdsdage) Verden Vækstøkonomier Udviklede økonomier Hvorfor har den seneste afmatning været kraftigere end den udvikling, som det langvarige forhold mellem handel og BNP-vækst indikerer? For det første har nedgangen i handelsvæksten i forhold til BNP-væksten været særlig udtalt i de udviklede økonomier, primært på grund af udviklingen i euroområdet. For det andet var faldet i BNP i nogle regioner drevet af efterspørgselskomponenter med en relativt stor importandel, nemlig anlægsinvesteringer og lagerbeholdninger. Endelig er der også noget, der tyder på, at mindre handelsfinansieringsstrømme også kan have haft en afdæmpende effekt på verdenshandlen Kilde: CPB Netherlands Bureau for Economic Policy Analysis. Anm.: De viste observationer er beregnet som 3-måneders glidende gennemsnit. Den seneste observation vedrører december ECB

19 Importvæksten som andel af BNP-væksten halvår halvår halvår Verden 1,8 1,7 1,0 1,0 Udviklede økonomier 2,9 4,9 1,2 1,1 Udviklede økonomier, ekskl. euroområdet og Japan 1,9 2,1 1,7 1,6 Vækstøkonomier 1,5 1,5 1,0 1,1 Kilder: Haver Analytics, IMF og ECB's beregninger. Regionale handelsmønstre Selv om afmatningen i handlen var bredt funderet, har der været store forskelle mellem regionerne. Den globale importvækst som andel af BNP-væksten faldt fra 1,7 i 1. halvår 2011 til 1,0 i de følgende 12 måneder. Nedgangen i den relative handelsvækst var mere udtalt i de udviklede lande end i vækstøkonomierne (se figur A). En væsentlig grund hertil er det betydelige fald i euroområdets importvækst siden medio 2011 samt dets store andel på ca. 50 pct. af de udviklede landes import. Siden 2. halvår 2011 er BNP-væksten faldet mindre end importvæksten i euroområdet, og euroområdets andel af de udviklede landes BNP er faldet til ca. 30 pct. Ser man bort fra euroområdet og Japan (sidstnævntes BNP og handel var påvirket af naturkatastrofen i 2011), er nedgangen i den relative handelsvækst i de udviklede økonomier slet ikke så markant. I mange vækstøkonomier, navnlig i Central- og Østeuropa, er importvæksten også blevet svækket betydeligt i forhold til produktionsvæksten. Betydningen af en svag investeringsaktivitet En årsag til nedgangen i importvæksten som andel af BNP-væksten i kan være et mindre vækstbidrag fra efterspørgselskomponenter med en relativt høj importandel, nemlig lagerbeholdninger, anlægsinvesteringer og varige forbrugsgoder. 1 Ifølge skøn fra Bussière et al. var den gennemsnitlige importandel i OECD-økonomierne i pct. for investeringer, 28 pct. for eksporten, 25 pct. for privatforbruget og 10 pct. for det offentlige forbrug. Importandelen i eksporten er særligt høj i små, åbne økonomier og i lande, som er tæt integreret med vertikale produktionsnetværk, såsom mange østasiatiske lande. Siden 2. halvår 2011 har anlægsinvesteringer og lagerbeholdninger bidraget negativt til produktionsvæksten i euroområdet, og det kan være med til at forklare den betydelige nedgang i importens andel af BNP-væksten. Mens lageropfyldning bidrog med knap et halvt procentpoint til væksten i 1. halvår 2011, faldt lagerbeholdningerne i 2. halvår 2011 og i 1. halvår, og også anlægsinvesteringerne faldt i samme periode (se figur B). Varige forbrugsgoder, som har en højere importandel end ikke-varige forbrugsgoder, faldt sammen med investeringerne, men mere beskedent. 1 Se G. Alessandria, J. Kaboski og V. Midrigan, "The great trade collapse of : An inventory adjustment?", IMF Economic Review, vol. 58, nr. 2, s , 2010; G. Alessandria, J. Kaboski og V. Midrigan, "US trade and inventory dynamics", American Economic Review, vol. 101, udgave 3, s , 2011; R. Anderton og T. Tewolde, "The global financial crisis: trying to understand the global trade downturn and recovery", Working Paper Series, nr. 1370, ECB, august 2011; M. Bussière, G. Callegari, F. Ghironi, G. Sestieri og N. Yamano, "Estimating trade elasticities: Demand composition and the trade collapse of ", NBER Working Paper Series, nr , National Bureau of Economic Research, ECB 19

20 Figur B. Bidrag til BNP-væksten i euroområdet Figur C. Bidrag til væksten fra faste investeringer og lagerbeholdninger i udvalgte vækstøkonomier (6-måneders ændringer i pct.; procentpoint) (6-måneders ændringer i pct.; procentpoint) Eksport Import Lagerbeholdninger Faste bruttoinvesteringer Offentligt forbrug Halv- og ikke-varige forbrugsgoder Varige forbrugsgoder BNP Lagerbeholdninger Faste bruttoinvesteringer BNP 2,0 2,0 4,5 4,5 1,5 1,5 3,5 3,5 1,0 1,0 2,5 2,5 0,5 0,0 0,5 0,0 1,5 1,5-0,5-0,5 0,5 0,5-1,0-1,0-0,5-0,5-1,5 H H H1-1,5 Kilde: Eurostat. Anm.: ECB's beregninger baseret på observationer for Tyskland, Spanien, Frankrig, Italien, Holland og Finland. -1,5 H H H1-1,5 Kilde: Haver Analytics. Anm.: ECB's beregninger baseret på observationer for Argentina, Brasilien, Hongkong, Indien, Indonesien, Malaysia, Mexico, Polen, Rumænien, Rusland, Singapore, Sydkorea, Taiwan, Thailand, Tjekkiet, Tyrkiet og Ungarn. I vækstøkonomierne sås en vis grad af nedbringelse af lagerbeholdningerne i 2. halvår 2011, men denne udvikling viste spæde tegn på at vende i 1. halvår (se figur C). Udviklingen skete stort set samtidig med nedgangen i importvækstens andel af BNP-væksten. I EU-landene i Central- og Østeuropa var lagerbeholdningernes negative bidrag til væksten noget større end i resten af vækstøkonomierne og fortsatte i 1. halvår. Handelsvækstens mindre andel af BNP-væksten i vækstøkonomierne skyldes også delvis lavere eksport til de udviklede økonomier som fx euroområdet, da eksport også er en relativt importintensiv efterspørgselskomponent. Undersøgelsesresultater giver et uklart billede af betydningen af handelsfinansiering og handelsprotektionisme To yderligere faktorer omtales ofte som mulige forklaringer på den seneste nedgang i væksten i verdenshandlen. Den første er adgangen til handelsfinansiering. Ifølge skøn fra Institute of International Finance 2 er værdien af handelsfinansieringsstrømmene faldet markant siden slutningen af Denne nedgang er koncentreret blandt euroområdets banker. Mens nedgangen i handelsfinansieringsstrømmene sker samtidig med faldende global handelsvækst, kan den relativt større koncentration af handelsfinansiering blandt euroområdets banker delvis afspejle, at euroområdets banker reducerer balancerne og skærer ned på områder med grænseoverskridende långivning. 2 Capital Markets Monitor, Institute of International Finance, september. 20 ECB

ECB Månedsoversigt November 2013

ECB Månedsoversigt November 2013 LEDER På mødet den 7. november traf Styrelsesrådet en række beslutninger om 's officielle renter, orienteringen om den fremtidige renteudvikling og likviditetstilførslen. For det første besluttede Styrelsesrådet

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING 2012

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING 2012 DA DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING 2010 I 2011 vil alle publikationer I 2013 bære vil alle et motiv ECBpublikationer bære taget motiv fra en taget fra en 100-euroseddel

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

ECB Månedsoversigt Juni 2014

ECB Månedsoversigt Juni 2014 LEDER For at opfylde sit mandat til at fastholde prisstabilitet besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. juni 2014 at indføre en kombination af foranstaltninger til at lempe pengepolitikken yderligere

Læs mere

ECB Månedsoversigt September 2014

ECB Månedsoversigt September 2014 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser besluttede Styrelsesrådet på mødet den 4. september 2014 at nedsætte renten ved Eurosystemets primære markedsoperationer med 10 basispoint

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

ECB Månedsoversigt Oktober 2012

ECB Månedsoversigt Oktober 2012 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser besluttede Styrelsesrådet på mødet den 4. oktober 2012 at fastholde 's officielle renter. Som følge af de høje energipriser og stigningerne

Læs mere

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB Boks MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF 'S STAB De nuværende økonomiske udsigter er meget usikre, da de helt afhænger af forestående politiske beslutninger og af, hvordan repræsentanter

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

løbende balancetilpasning i forskellige sektorer, forventningen om en lav kapacitetsudnyttelse og svage udsigter for arbejdsmarkederne.

løbende balancetilpasning i forskellige sektorer, forventningen om en lav kapacitetsudnyttelse og svage udsigter for arbejdsmarkederne. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. maj 2010 at fastholde s officielle renter. s aktuelle renter er fortsat passende. Tages alle

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

disponible realindkomst opstår der desuden et spillerum for et opsving i det private forbrug i euroområdet.

disponible realindkomst opstår der desuden et spillerum for et opsving i det private forbrug i euroområdet. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 7. oktober 2004 at fastholde minimumsbudrenten på Eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der forelå pr. 20. november 2004, udarbejdet fremskrivninger af

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB Boks MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF 'S STAB 's stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 22. februar 2013, udarbejdet fremskrivninger af den makroøkonomiske

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

2013 2013 ÅRSBERETNING

2013 2013 ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING Å rsberetning I 2014 vil alle publikationer bære et motiv taget fra en 20-euroseddel. Den Europæiske Centralbank, 2014 Adresse Kaiserstrasse 29 D-60311 Frankfurt am Main Tyskland Postadresse

Læs mere

Vækst i en turbulent verdensøkonomi

Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 1 Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 2 Den globale økonomi Markant forværrede vækstudsigter Europæisk gældskrise afgørende for udsigterne men også gældskrise i USA Dyb global recession kan

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

DEN EUROPÆISKE PENGEPOLITIK

DEN EUROPÆISKE PENGEPOLITIK DEN EUROPÆISKE PENGEPOLITIK Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) omfatter ECB og alle EUmedlemsstaternes centralbanker. Hovedmålet for ESCB er at fastholde prisstabilitet. For at nå sin primære

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB Boks MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF 'S STAB 's stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 23. august 2013, udarbejdet fremskrivninger af den makroøkonomiske

Læs mere

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014 Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005 ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 5 DA Hovedformålet med de statistikker, som Den Europæiske Centralbank (ECB) udarbejder, er at understøtte ECBs pengepolitik og andre opgaver, som udføres af Eurosystemet

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN FINANSKRISER Gearing og nedgearing af økonomien BRIK landene (ex. Rusland) gik uden om Finanskrisen mens Vesten er i gang med en kraftig nedgearing ovenpå historisk

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU Karoline Garm Nissen og Maria Hove Pedersen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den globale økonomiske krise og aktive finanspolitiske lempelser førte til, at

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 47

KonjunkturNYT - uge 47 KonjunkturNYT - uge 7 9. november. november Danmark Fald i detailomsætningsindekset i oktober Lille stigning i forbrugertilliden i november Svage forventninger til industriens investeringer i Fortsat lavere

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.7.2014 COM(2014) 448 final 2014/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om tilpasning af Rådets forordning (EF) nr. 1340/2008 af 8. december 2008 om handel med visse

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU 14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.

Læs mere

Markedsfokus bliver hver måned opdateret med de seneste statistiske oplysninger.

Markedsfokus bliver hver måned opdateret med de seneste statistiske oplysninger. Økonomiske tendenser Sammenvejet udland December DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 29.5.2013 COM(2013) 379 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om gennemførelsen af de overordnede retningslinjer i den økonomiske politik i de lande, der

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonkturNYT - uge 8. april. maj Dank Faldende huspriser i februar Lille stigning i detailomsætningsindekset i ts Internationalt USA: Stigning i erhvervstilliden i fremstillingssektoren Euroområdet: Stigning

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Økonomisk analyse 19. maj 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Europa-Kommissionen foretager

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 9

KonjunkturNYT - uge 9 KonjunkturNYT - uge 9. februar 7. februar Danmark Fortsat fremgang i BNP i. kvartal Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i december Betydelig stigning i konjunkturbarometret for detailhandlen, små udsving

Læs mere

Big Picture 2. kvartal 2016 WEB

Big Picture 2. kvartal 2016 WEB Big Picture 2. kvartal 2016 WEB Jeppe Christiansen CEO Juni 2016 The big picture 2 Vækst i global økonomi (% p.a.) 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% -1% -2% -3% Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Svarstatistik for Det europæiske private selskab

Svarstatistik for Det europæiske private selskab Svarstatistik for Det europæiske private selskab 09/10/2007-19/11/2007 Der er 517 svar ud af 517, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE Land DE - Tyskland 80 (15.5%) PL - Polen 51 (9.9%) DA - Danmark

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Global handel og eksportmarkedsvækst

Global handel og eksportmarkedsvækst Global handel og eksportmarkedsvækst Nyt kapitel Der har siden tilbageslaget i 8 været en forholdsvis træg vækst i verdenshandlen sammenlignet med væksten i den globale produktion. Den svækkede sammenhæng

Læs mere

2009 M Å N E D S OV E R S I G T J U N I

2009 M Å N E D S OV E R S I G T J U N I 1129 2129 3129 4129 5129 6129 7129 8129 9129 1129 11129 12129 MÅNEDSOVERSIGT I JUNI I 29 vil alle publikationer bære et motiv taget fra en 2-euroseddel Den Europæiske Centralbank, 29 Adresse Kaiserstrasse

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI

UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI December 2001 Af Thomas V. Pedersen Resumé: UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI Væksten i de to hovedøkonomier USA og Tyskland har været beskeden siden sommeren 2000. Og hen over sommeren 2001 har

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2016

Big Picture 3. kvartal 2016 Big Picture 3. kvartal 2016 Jeppe Christiansen CEO September 2016 Big Picture 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Verifikation af miljøteknologi (ETV)

Verifikation af miljøteknologi (ETV) Verifikation af miljøteknologi (ETV) 20/02/2008-21/03/2008 Der er 371 svar ud af 371, der opfylder dine kriterier 0. DELTAGELSE Land DE - Tyskland 63 (17%) NL - Nederlandene 44 (11.9%) CZ - Tjekkiet 30

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur 9-- Forberedelse af lønforhandlingen Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur Overblik Fra august til september var bruttoledigheden næsten uændret, dog med en lille stigning på. Dermed lå bruttoledigheden

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 17

KonjunkturNYT - uge 17 KonjunkturNYT - uge 7. april. april Danmark Fortsat høj forbrugertillid i april Lille stigning i detailsalget i. kvartal Dansk inflation ligger fortsat over euroområdets Internationalt Euroområdet: Erhvervstilliden

Læs mere

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N Første kvartal, 2014 P E R I S K O P E T Redaktion Cheføkonom Lone Kjærgaard Chefanalytiker Bjarne Kogut Senioranalytiker Thomas Germann Opsvinget vokser sig stærkere Udsigterne er gode for amerikansk

Læs mere

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED!

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! Nyhedsbrev Kbh. 2. dec. 2015 Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! November blev en forholdsvis rolig måned med stigende aktier og en styrket dollar ift. til euroen. Det resulterede

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING DA DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING I 2009 vil alle publikationer bære et motiv taget fra en 200 euroseddel Å RSBERETNING Den Europæiske Centralbank, 2009 Adresse Kaiserstrasse 29 D-60311

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 1. juli 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 1. juli 2014 Økonomisk analyse 1. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 5

KonjunkturNYT - uge 5 KonjunkturNYT - uge. januar. januar Danmark Lille stigning i bruttoledigheden i december Lille stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i november Stigning i konjunkturbarometrene for industri og serviceerhvervene

Læs mere

Vejledning til indberetning af store debitorer

Vejledning til indberetning af store debitorer Vejledning til indberetning af store debitorer Finanstilsynet 16. september 2014 Pengeinstitutterne skal i forbindelse med den løbende indberetning til Finanstilsynet halvårligt indberette engagementer

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 36

KonjunkturNYT - uge 36 KonjunkturNYT - uge 3 31. august. september 1 Danmark Svag fremgang i BNP i. kvartal Fald i bruttoledigheden i juli Højeste lønstigninger i kommuner og regioner i. kvartal Huspriserne faldt i juni let

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

D E N E U R OPÆ I S KE C E NTR ALB ANK 12 I 2005 MÅNEDSOVERSIGT DECEMBER MÅ NEDSOVERSIGT DEN EUROPÆ ISKE CENTRALBANK

D E N E U R OPÆ I S KE C E NTR ALB ANK 12 I 2005 MÅNEDSOVERSIGT DECEMBER MÅ NEDSOVERSIGT DEN EUROPÆ ISKE CENTRALBANK DA D E N E U R OPÆ I S KE C E NTR ALB ANK 12 I 25 MÅNEDSOVERSIGT DEN EUROPÆ ISKE CENTRALBANK 1125 2125 3125 4125 5125 6125 7125 8125 9125 1125 11125 12125 MÅ NEDSOVERSIGT DECEMBER DEN EUROPÆI SKE CENTRALBANK

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere