årsberetning 2012 årsberetning æiske centralbank op 2012 eur den

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2012 2012 2012 årsberetning 2012 årsberetning 2012 2012 2012 2012 2012 2012 2012 æiske centralbank op 2012 eur den 2012 2012"

Transkript

1 årsberetning

2 ÅRSBERETNING 2010 I 2011 vil alle publikationer I 2013 bære vil alle et motiv ECBpublikationer bære taget motiv fra en taget fra en 100-euroseddel 5-euroseddel.

3 Den Europæiske Centralbank, 2013 Adresse Kaiserstrasse 29 D Frankfurt am Main Tyskland Postadresse Postfach D Frankfurt am Main Tyskland Telefon Internet Fax Alle rettigheder forbeholdt. Fotokopiering til uddannelsesformål eller i ikke-kommercielt øjemed er tilladt, såfremt kilden angives. Foto: Andreas Böttcher Robert Metsch Skæringsdato for statistik i denne årsberetning var den 1. marts 2013 ISSN (print) ISSN (epub) ISSN (online) EU-katalognummer QB-AA DA-C (print) EU-katalognummer QB-AA DA-E (epub) EU-katalognummer QB-AA DA-N (online)

4 INDHOLD forord 7 kapitel 1 den økonomiske udvikling og pengepolitikken 13 1 pengepolitiske beslutninger 13 2 den monetære, finansielle og økonomiske udvikling De globale makroøkonomiske forhold 16 Boks 1 Hvorfor den seneste afmatning i verdenshandlen? Den monetære og finansielle udvikling 26 Boks 2 Virkningerne af de ekstraordinære tiltag, der blev vedtaget den 8. december Boks 3 Tendenser for de langsigtede inflationsforventninger i euroområdet Udviklingen i priser og omkostninger 48 Boks 4 Afgifternes indvirkning på HICP-inflationen i Udviklingen i produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked 55 Boks 5 Genopretningsprocessen i euroområdet Udviklingen i de offentlige finanser 63 3 den økonomiske og monetære udvikling i eu-lande uden for euroområdet 69 kapitel 2 Centralbankoperationer og -aktiviteter 79 1 pengepolitiske operationer, valutaoperationer og investeringsaktiviteter Pengepolitiske operationer Valutaoperationer og operationer med andre centralbanker Investeringsaktiviteter 88 2 betalings- og værdipapirafviklingssystemer Target2-systemet Target2-Securities Afviklingsprocedurer for grænseoverskridende sikkerhed 93 3 sedler og mønter Cirkulation af sedler og mønter Forfalskning af eurosedler og beskyttelse mod forfalskning Udstedelse og fremstilling af eurosedler 97 4 statistik Nye og forbedrede statistikker for euroområdet Øvrig statistisk udvikling økonomisk forskning Forskningsprioriteter og -resultater Formidling af forskning: publikationer og konferencer 102 ECB 3

5 6 andre opgaver og aktiviteter Overholdelse af forbuddet mod monetær finansiering og privilegeret adgang Rådgivende funktioner Forvaltning af låneoptagelses- og långivningstransaktioner Eurosystemets tjenesteydelser vedrørende forvaltning af valutareserver 109 kapitel 3 finansiel stabilitet, esrb-opgaver og finansiel integration finansiel stabilitet Overvågning af finansiel stabilitet Ordninger vedrørende finansiel stabilitet opgaver i relation til det europæiske udvalg for systemiske risicis (ESRB) funktionsmåde Institutionelle rammer Analytisk, statistisk, logistisk og organisatorisk støtte til ESRB finansiel regulering og tilsyn Bankvirksomhed Værdipapirer Regnskabsprincipper finansiel integration overvågning af betalingssystemer og markedets infrastruktur Systemer for store betalinger og infrastrukturudbydere Detailbetalingssystemer og -instrumenter Clearing og afvikling af værdipapirer og derivater 130 kapitel 4 europæiske spørgsmål politikspørgsmål og institutionelle spørgsmål udviklingen i og forholdet til tiltrædelses- og kandidatlandene 139 kapitel 5 internationale spørgsmål vigtige tendenser i det internationale monetære og finansielle system samarbejde med lande uden for eu ECB

6 kapitel 6 ekstern kommunikation og ansvarlighed ansvarlighed og kommunikationspolitik ansvarlighed over for europa-parlamentet kommunikationsaktiviteter 151 kapitel 7 institutionelle rammer og organisation ecb's besluttende organer og corporate governance Eurosystemet og Det Europæiske System af Centralbanker Styrelsesrådet Direktionen Det Generelle Råd Eurosystemet/ESCB-komiteer, Budget-komiteen, Personalechefkredsen og Eurosystemets it-styringskomite Corporate governance organisatorisk udvikling Personaleforvaltning Forholdet til medarbejderne og den sociale dialog ESCB's sociale dialog Eurosystemets kontor til koordinering af indkøb ECB's nye hovedsæde Miljø It-serviceledelse 173 årsregnskab Ledelsens beretning for regnskabsåret 175 Balance pr. 31. december 180 Resultatopgørelse for perioden 1. januar til 31. december 182 Anvendt regnskabspraksis 183 Noter til balancen 189 Noter til resultatopgørelsen 205 Revisionspåtegning 209 Note om fordeling af overskud/dækning af tab 211 Eurosystemets konsoliderede balance pr. 31. december 212 bilag 1 retlige instrumenter vedtaget af ecb kronologisk oversigt over eurosystemets pengepolitiske tiltag Oversigt over ecb's kommunikation vedrørende tilførsel af likviditet ecb's publikationer ordliste 228 ECB 5

7 FORKORTELSER LANDE BE BG CZ DK DE EE IE GR ES FR IT CY LV LT LU HU MT NL AT PL PT RO SI SK FI SE UK JP US Belgien Bulgarien Tjekkiet Danmark Tyskland Estland Irland Grækenland Spanien Frankrig Italien Cypern Letland Litauen Luxembourg Ungarn Malta Holland Østrig Polen Portugal Rumænien Slovenien Slovakiet Finland Sverige Storbritannien Japan USA ANDRE FORKORTELSER BIS Den Internationale Betalingsbank BNP Bruttonationalprodukt CPI Forbrugerprisindeks EBA European Banking Authority ECB Den Europæiske Centralbank EIOPA European Insurance and Occupational Pensions Authority ENS95 Det europæiske nationalregnskabssystem 1995 ESCB Det Europæiske System af Centralbanker ESMA European Securities and Markets Authority EU Den Europæiske Union EUR Euro EØS Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde HICP Harmoniseret forbrugerprisindeks ILO Den Internationale Arbejdsorganisation IMF Den Internationale Valutafond MFI Monetær finansiel institution NCB National centralbank OECD Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling PPI Producentprisindeks ØMU Den Økonomiske og Monetære Union I overensstemmelse med EU's praksis anføres EU-landenes navne i denne oversigt i alfabetisk rækkefølge efter det nationale sprog. Medmindre andet er anført, vedrører alle henvisninger i denne til artikler i traktaten de artikelnumre, der har været gældende, siden Lissabontraktaten trådte i kraft den 1. december ECB

8 Forord Den aftagende økonomiske aktivitet og de volatile finansielle forhold, som den finansielle krise og statsgældskrisen førte med sig, gjorde til endnu et udfordrende år pengepolitisk set. Den troværdighed, som ECB's pengepolitik har vundet, var dog stadig meget stor; på mellemlangt til langt sigt var inflationsforventningerne således fortsat fast forankrede på et niveau, der er i overensstemmelse med Styrelsesrådets målsætning om at holde inflationen under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt. I faldt den realøkonomiske aktivitet i euroområdet, hvilket hovedsagelig skyldtes et afdæmpet investeringsniveau og privat forbrug. Udviklingen afspejlede den svage tillid til økonomien, øget usikkerhed og den løbende tilpasning af balancerne i de finansielle og ikke-finansielle sektorer kombineret med høj arbejdsløshed, en strammere finanspolitik og en afdæmpet udenlandsk efterspørgsel. Den årlige inflation holdt sig på trods af de ugunstige makroøkonomiske forhold på et højt niveau i, selv om den faldt i løbet af året. Inflationsniveauet afspejlede primært kraftige stigninger i energipriserne samt stigninger i indirekte skatter og administrativt fastsatte priser i en række lande i euroområdet. I gennemsnit var inflationen på 2,5 pct. i (mod 2,7 pct. i 2011). Den underliggende pengemængdevækst var afdæmpet hele året. Styrelsesrådet besluttede i juli at nedsætte ECB's officielle renter med 25 basispoint som følge af det aftagende inflationspres på det for pengepolitikken relevante sigt, der skyldtes, at en række nedadrettede risici i tilknytning til den økonomiske vækst havde gjort sig gældende. Der var store spændinger på de finansielle markeder i begyndelsen af året. Derefter aftog finansieringsstresset på interbankpengemarkederne noget, hvilket ikke mindst skyldtes bankernes store deltagelse i de to langfristede markedsoperationer med en løbetid på tre år, der blev gennemført i december 2011 og februar. Disse operationer blev lige som alle andre markedsoperationer i gennemført med fuld tildeling og bidrog derved til at forebygge en indskrænkning af kreditudbuddet til realøkonomien. Eurosystemet traf desuden yderligere foranstaltninger til at bevare og udbygge modparternes muligheder for sikkerhedsstillelse, som fx at acceptere visse supplerende udlån som sikkerhed og at udvide belånbarhedskriterierne for visse typer af asset-backed securities. Tilsammen har disse foranstaltninger øget mulighederne for sikkerhedsstillelse i euroområdet. Den fornyede intensivering af statsgældskrisen i euroområdet i 1. halvår afslørede, at der i landene er et klart behov for en bedre og tættere samordning af den økonomiske og finansielle politik og finanspolitikken for at forhindre, at en uholdbar udvikling i enkelte lande kan skade ØMU'ens smidige funktion. Der blev taget en række vigtige initiativer i med henblik på at styrke ØMU. Traktaten om stabilitet, koordinering og styring i Den Økonomiske og Monetære Union (også kendt som finanspagten), der blev underskrevet i marts, blev efterfølgende ratificeret i 12 eurolande ECB 7

9 og trådte i kraft den 1. januar Traktaten skal styrke de eksisterende finanspolitiske rammer, især gennem en forankring af en regel om strukturel budgetbalance i den nationale lovgivning. Afvigelser fra reglen og hvad der er vigtigst den samlede indvirkning på statsgælden vil automatisk blive korrigeret. Hvis den nye regel gennemføres og håndhæves effektivt, vil den bidrage til igen at bringe de offentlige finanser tilbage på en holdbar kurs. I maj inviterede euroområdets stats- og regeringschefer præsidenterne for Det Europæiske Råd, Europa-Kommissionen, Eurogruppen og ECB til at udarbejde forslag til, hvordan Den Økonomiske Union kan styrkes yderligere, så den bliver i fuld overensstemmelse med forudsætningerne for en monetær union. Resten af blev der truffet vigtige beslutninger på baggrund af disse forslag, og af disse var beslutningen om at etablere en fælles tilsynsmekanisme placeret i ECB én af de mest betydningsfulde. Der blev iværksat vigtige initiativer, som kræver yderligere arbejde i 2013, herunder etableringen af en fælles afviklingsmekanisme for banker og nye aftalemæssige ordninger for konkurrenceevne og vækst, som skal fremme strukturreformer, konkurrenceevnen inden for euroområdet og dermed euroområdets modstandsdygtighed. Forholdene på de finansielle markeder forværredes igen medio, hvilket til dels var udtryk for nogle investorers ubegrundede frygt for euroens reversibilitet. For at sikre, at den pengepolitiske transmissionsmekanisme kunne fungere, og for at bevare ensartetheden i pengepolitikken annoncerede Styrelsesrådet i august, at man var rede til at gennemføre Outright Monetary Transactions, OMT, og i september blev mere detaljerede oplysninger om programmet offentliggjort. De nødvendige forudsætninger, for at disse transaktioner kan gennemføres og være effektive, er, at regeringerne overholder deres forpligtelser, og den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet/den europæiske stabilitetsmekanisme udfylder deres rolle. Er disse betingelser opfyldt, kan Eurosystemet overveje at opkøbe statsobligationer på det sekundære marked, hvis den pengepolitiske transmission vurderes at være alvorligt påvirket. Selv om der endnu ikke er foretaget sådanne opkøb, aftog spændingerne på de finansielle markeder gradvis efter meddelelsen og de tiltag, som en række regeringer gennemførte for at løse balanceproblemerne og bekæmpe underskuddet på betalingsbalancens løbende poster. En gradvis mindskelse af fragmenteringen af de finansielle markeder bidrog til, at transmissionen af pengepolitikken til realøkonomien blev noget mere ensartet. Fragmenteringen er dog fortsat en politisk udfordring. For så vidt angår udviklingen i den finansielle stabilitet, voksede de risici, der knytter sig til stabiliteten i euroområdets finansielle system, betydeligt i 1. halvår. Efter et forholdsvis roligt 1. kvartal førte en genopblusning af spændingerne på nogle af eurolandenes obligationsmarkeder til fornyede spændinger i euroområdets finansielle system. Disse aftog mærkbart efter sommeren i sammenhæng med, at spændingerne på de finansielle markeder generelt aftog. I årets 2. halvdel var der færre tegn på finansiel uro, men den finansielle stabilitet i euroområdet var stadig skrøbelig. Hovedårsagen til denne skrøbelighed var fortsat den potentielle forværring af de negative feedback-effekter mellem systemiske risikofaktorer, som skyldtes ubalancer og sårbarheder på det finanspolitiske, makroøkonomiske og finansielle område. Aftalen om at etablere en fælles tilsynsmekanisme, som Ecofin-Rådet indgik i december, udgør en milepæl i den finansielle integration i Europa, idet den ophøjer ansvaret for banktilsyn til EUniveau. Europa-Kommissionen stillede ved udgangen af året forslag til en rådsforordning, som indeholdt bestemmelser om, at ECB skal føre tilsyn med alle banker i de lande, der deltager i den fælles tilsynsmekanisme, og have direkte tilsynsbeføjelser over store, systemisk vigtige banker. Samtidig skal ECB og de nationale tilsyn optræde som ét samlet system ud fra en overbevisning om, at et fælles banktilsyn er en vigtig del af den monetære union. 8 ECB

10 Sammen med de styrkede reguleringsmæssige rammer for banksektoren omfatter den planlagte bankunion ud over banktilsynet en fælles afviklingsmekanisme med en fælles bagstopperordning i det tilfælde, der bliver behov for midlertidig finanspolitisk støtte. Hvis specifikke risici for stabiliteten i det finansielle system skal kunne afhjælpes herunder navnlig dem, der skyldes en sårbar forbindelse mellem banksektoren og staten og fragmenteringen af de finansielle markeder mindskes, er det helt afgørende, at disse byggesten bliver sat sammen. var Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risicis (ESRB) andet år. ESRB er det ansvarlige EU-organ for det makroprudentielle tilsyn med det finansielle system i EU. ECB har fået til opgave at fungere som sekretariat for ESRB og yder ESRB analytisk, statistisk, logistisk og administrativ støtte. I fortsatte ESRB den regelmæssige udveksling af synspunkter om systemiske risici for det finansielle system i EU og offentliggjorde første gang en "risikotavle", et sæt kvantitative og kvalitative indikatorer til at identificere og måle systemisk risiko i EU's finansielle system. I vedtog ESRB også to henstillinger; den ene om måder, hvorpå de risici, som bankerne møder i forbindelse med deres finansieringsaktiviteter, kan begrænses, og den anden om styrkelsen af rammerne for regulering af pengemarkedsforeninger i EU. ESRB arbejdede også på at gennemføre henstillingerne fra året før og anvendte i denne forbindelse en mekanisme, som kræver handling eller forklaring. ESRB opfyldte fortsat sine ansvarlighedsforpligtelser som uafhængigt EU-organ over for Europa-Parlamentet med sin årsberetning, regelmæssige høringer af ESRB's formand i Europa-Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg og mundtlige drøftelser mellem ESRB's formand og formanden og næstformændene i førnævnte udvalg. For så vidt angår infrastrukturerne for betalingssystemer og finansielle markeder, fortsatte ECB med at bidrage til de vigtigste politiske og reguleringsmæssige initiativer, som har til formål at forbedre stabiliteten i markedsinfrastrukturerne, herunder lovgivningsinitiativer på EU-plan. ECB deltog også i arbejdet i Betalingsformidlingskomiteen (CPSS) og den internationale børstilsynsorganisation (IOSCO), navnlig hvad angår principperne for finansielle markedsinfrastrukturer og afviklingen og genopretningen af disse infrastrukturer, samt i arbejdet inden for OTC-derivatmarkedets infrastruktur. På området for overvågning af detailbetalinger definerede Eurosystemet endvidere en række overvågningsforventninger til links mellem detailbetalingssystemer, og forummet for sikkerhed ved detailbetalinger udarbejdede sikkerhedskrav til internetbetalinger. ECB fortsatte også med at fremme oprettelsen af et integreret europæisk detailbetalingsmarked. "Forordningen om slutdatoer" af 14. marts er et stort skridt i denne retning. Her er fristen for at afslutte migreringen til SEPA, det fælles eurobetalingsområde, fastsat til den 1. februar Hvad angår tjenesteydelser fra centralbanken, driver Eurosystemet Target2, der er et system for store betalinger. Enkeltplatformssystemet Target2 muliggør realtidsbruttoafvikling i euro og giver 24 centralbanker i EU og deres respektive brugere mulighed for at benytte sig af de samme omfattende og avancerede tjenesteydelser. En vigtig milepæl i T2S-projektet (Target2-Securities) blev nået i, da 22 værdipapircentraler i EU underskrev rammeaftalen og Danmarks Nationalbank underskrev aftalen om valutadeltagelse. Værdipapircentralerne, der har underskrevet juridiske aftaler om T2S, udgør næsten 100 pct. af det nuværende afviklingsomfang i euro. Dette viser et øget engagement fra kredsen omkring T2S med hensyn til at få afsluttet projektet. Der skete betydelige fremskridt i færdigudviklingen af T2S-applikationens kernefunktioner, og T2S spillede fortsat en afgørende rolle med hensyn til at fremme harmonisering i efterhandelsområdet. I maj bekræftede Ecofin-Rådet, at det anså T2S som en vigtig bidragyder til etableringen af et indre marked for værdipapirydelser. ECB 9

11 For så vidt angår det organisatoriske, var antallet af faste fuldtidsstillinger i ECB 1.450,5 ved udgangen af mod 1.440,5 ved udgangen af Stigningen skyldtes først og fremmest øgede forretningsmæssige behov som følge af den finansielle krise. ECB's medarbejdere kommer fra alle EU's 27 medlemslande, og de ansættes efter en åben udvælgelseskampagne i ledige stillinger, som opslås på ECB's websted. I overensstemmelse med ECB's mobilitetspolitik flyttede 225 medarbejdere i til andre stillinger internt i organisationen, mens 14 medarbejdere blev udstationeret i andre organisationer, og 41 fik bevilget orlov uden løn for at studere, for at arbejde i en anden organisation eller af personlige årsager. ECB sætter i sin personalepolitik fortsat fokus på en kontinuerlig udvidelse og udvikling af medarbejdernes kvalifikationer og kompetencer. De vigtigste ændringer inden for personalepolitikken var indførelsen af en mentorordning på forsøgsbasis og en pilotordning for medarbejdere, der er interesserede i at skifte karriere. Arbejdet på ECB's nye bygning skred frem i, hvilket bl.a. betød, at facadepanelerne blev sat op på det dobbelte kontortårn, Grossmarkthalles facader blev restaureret, og der blev taget fat på installeringen af den tekniske infrastruktur og indretningen. Den 20. september holdt Den Europæiske Centralbank rejsegilde for sit nye hovedsæde. Det forventes at stå færdigt i ECB's regnskab viste et overskud på 2,16 mia. euro i. Til sammenligning var overskuddet i 2011 på 1,89 mia. euro. Styrelsesrådet besluttede pr. 31. december at overføre 1,17 mia. euro til hensættelsen til dækning af valutakurs-, rente-, kredit- og guldprisrisici, så den når det tilladte loft på 7,53 mia. euro, der var værdien af ECB's kapital, som de nationale centralbanker i euroområdet havde indbetalt pr. denne dato. Hensættelsens størrelse tages hvert år op til fornyet vurdering. ECB's nettoresultat for var 998 mio. euro efter hensættelser. Beløbet blev fordelt til de nationale centralbanker i euroområdet i forhold til deres indbetalte andele af ECB's kapital. Frankfurt am Main, marts 2013 Mario Draghi 10 ECB

12 Restaureringen af Grossmarkthalle (det tidligere engrosmarked i Frankfurt) er et af de mest bemærkelsesværdige elementer ved opførelsen af Den Europæiske Centralbanks nye hovedsæde. Fordums glansfulde facader og tagkonstruktionen med betonskaller er langsomt ved at blive genetableret, så arkitektens, Martin Elsaessers, vision igen kan vækkes til live. Der er sket store fremskridt i restaureringen af Grossmarkthalles facader. Ved udgangen af var murværket på fløjbygningerne renset og fuget op. Der var sat nye og betydeligt mere energieffektive vinduer i, og markedshallens betongitterfacade var også restaureret. Arbejdet med installationen af den tekniske infrastruktur blev påbegyndt i takt med, at der var sat nye vinduer i fløjbygningerne.

13 Kapitel 1 Den økonomiske udvikling og pengepolitikken I Pengepolitiske beslutninger Vanskelige vilkår for pengepolitikken I måtte Eurosystemet endnu en gang føre pengepolitik under meget vanskelige vilkår. Den vedvarende statsgældskrise i flere eurolande og en opfattelse af, at regeringerne ikke for alvor var indstillede på at tage fat om problemets rod, havde fortsat en negativ indvirkning på den økonomiske tillid, stemningen på finansmarkederne og finansieringsforholdene. Stressniveauet på de finansielle markeder varierede i løbet af, hvor nogle statsobligationsmarkeder var særlig kraftigt ramt af øgede risikopræmier, der nåede et uforholdsmæssigt højt niveau midt på året, bl.a. som følge af ubegrundet frygt for afskaffelse af euroen. Spændingerne øgede det finansieringspres, som banksektoren allerede oplevede, idet nogle banker ikke havde adgang til interbankmarkederne og andre finansielle markeder. Det lagde pres på bankerne for at stramme kreditvilkårene og reducere balancen yderligere med deraf følgende risiko for begrænsning af kreditgivningen til realøkonomien. Samlet set var de finansielle markeder fortsat meget segmenteret på tværs af lande, og der var store forskelle på de finansielle forhold inden for euroområdet. Svag økonomisk tillid, stigende råvarepriser og den løbende tilpasning af balancerne i den finansielle og ikke-finansielle sektor var sammen med høj arbejdsløshed, strammere finanspolitik og lav udenlandsk efterspørgsel med til at dæmpe den økonomiske aktivitet i euroområdet i. Derfor aftog BNP med 0,5 pct. for året som helhed efter to år med moderat positiv vækst. Euroområdets reale BNP stagnerede i 1. kvartal og faldt derefter fra 2. kvartal og frem, primært som følge af en negativ udvikling i den indenlandske efterspørgsel. HICP-inflationen lå på et højt niveau på over 2 pct. i hele, men faldt fra 2,7 pct. primo året til 2,2 pct. i november og december. Årsgennemsnittet var 2,5 pct., hvilket kun er en smule lavere end de 2,7 pct., der blev målt i Den vedvarende høje inflation i afspejlede primært høje energipriser og afgiftsstigninger som følge af det løbende behov for budgetkonsolidering. Inflationsforventningerne på mellemlangt til langt sigt var fortsat fast forankrede på et niveau, der er i overensstemmelse med Styrelsesrådets målsætning om at holde inflationen under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt. Den samlede M3-vækst styrkedes lidt i løbet af, og den årlige gennemsnitlige vækst blev på 3,1 pct. sammenholdt med en lav vækst på 1,5 pct. i Omvendt blev den årlige vækst i udlån til den private sektor negativ i løbet af, navnlig som følge af nettoindfrielser af lån til ikkefinansielle selskaber. Den afdæmpede udvikling i låneaktiviteten afspejlede i høj grad den svage økonomi og de dårlige udsigter, forhøjet risikoaversion og den igangværende tilpasning af husholdningernes og virksomhedernes balancer, som alt sammen førte til lavere efterspørgsel efter kredit. I en række eurolande var kapitalbegrænsninger, risikoopfattelse og segmentering af de finansielle markeder også med til at mindske kreditudbuddet. På baggrund af de vedtagne pengepolitiske tiltag vurderede Styrelsesrådet året igennem, at prisudviklingen var forenelig med prisstabilitet på det for pengepolitikken relevante sigt i en situation med svag økonomisk vækst, fast forankrede inflationsforventninger på mellemlangt sigt og en afdæmpet pengemængdevækst. Risiciene i forbindelse med udsigterne for prisstabilitet blev betragtet som stort set afbalancerede. ECB 13

14 Aftagende indenlandsk inflationspres som følge af lav aktivitet førte til yderligere nedsættelse af ECB's officielle renter For at mindske den negative effekt af spændingerne på finansmarkederne på den økonomiske og monetære udvikling nedsatte Styrelsesrådet ECB's officielle renter med 25 basispoint i juli. Der blev i den forbindelse taget højde for, at inflationspresset var aftaget yderligere, idet nogle af de tidligere identificerede nedadrettede risici for den økonomiske aktivitet var blevet til virkelighed. De pengepolitiske renter blev holdt på det historisk lave niveau på 0,75 pct. for renten ved de primære markedsoperationer, 0,00 pct. for indlånsrenten og 1,50 pct. for den marginale udlånsrente i hele 2. halvår (se figur 1). Figur 1. ECB-renter og dag til dag-renten (I pct. p.a.; daglige observationer) En svækket pengepolitisk 0,5 0,5 transmissionsmekanisme forhindrede 0,0 0, et effektivt gennemslag fra ECB's Kilder: ECB og Thomson Reuters. rentenedsættelser Nedsættelsen af ECB's officielle renter i juli, som kom oven i to nedsættelser, hver med 25 basispoint, mod slutningen af 2011, førte til et yderligere fald i pengemarkedsrenterne. Selv om bankernes udlånsrenter til husholdninger og ikke-finansielle selskaber generelt faldt for euroområdet som helhed i som følge af gennemslaget fra ECB's rentenedsættelser fra november 2011 og frem, var udviklingen ikke ens for alle eurolande, som det tidligere har været tilfældet. En gnidningsløs pengepolitisk transmission i euroområdet hindredes navnlig af segmenteringen af de finansielle markeder på tværs af lande. Det betød, at nedsættelserne slog klart igennem i nogle lande, mens renten på banklån til realøkonomien var uændret eller endda steg i andre lande. Eurosystemet vedtog yderligere ekstraordinære pengepolitiske tiltag i For at bidrage til et mere effektivt gennemslag fra ECB's ekspansive pengepolitik til realøkonomien, for at understøtte finansieringen af realøkonomien og for derigennem at sikre prisstabilitet på mellemlangt sigt vedtog Styrelsesrådet yderligere ekstraordinære pengepolitiske tiltag i løbet af. Tiltag vedrørende markedsoperationer skulle støtte bankernes udlån og likviditeten på markedet, mens andre tiltag var rettet mod visse dårligt fungerende markedssegmenter og skulle især forebygge uforholdsmæssigt høje risikopræmier og deraf følgende destruktive scenarier. Ekstraordinære tiltag vedrørende markedsoperationer For at mindske de finansieringsbegrænsninger, bankerne oplevede, og for at være med til at forebygge ukontrolleret afhændelse af bankaktiver fortsatte ECB med at yde finansiering i form af langfristede markedsoperationer med usædvanlige løbetider og at gennemføre alle markedsoperationer som auktioner til fast rente med fuld tildeling. Desuden blev der taget skridt til at øge tilgængeligheden af sikkerhed. Navnlig de to 3-årige langfristede markedsoperationer, der blev annonceret den 8. december 2011, havde stor betydning i. 1 Den første af disse, som blev gennemført den 21. 6,0 5,5 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 Renten ved de primære markedsoperationer Marginal udlånsrente Indlånsrente Dag til dag-rente (Eonia) 6,0 5,5 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 1 Tiltagene i december 2011 er nærmere beskrevet i boksen "Additional non-standard monetary policy measures decided by the Governing Council on 8 December 2011" i ECB's månedsoversigt for december ECB

15 december 2011, tilførte bankerne 489,2 mia. euro, mens den anden, der blev gennemført den 29. februar, tilførte 529,5 mia. euro. Når der tages højde for andre markedsoperationer, medførte de to 3-årige langfristede markedsoperationer en nettolikviditetstilførsel på ca. 500 mia. euro. Sammen med reformtiltagene i flere eurolande og fremskridtene i retning af en styrket ramme for den økonomiske styring i euroområdet medvirkede disse operationer til at forbedre de finansielle forhold i de første måneder af og til at lette presset på pengemarkederne året igennem (se også boks 2). Styrelsesrådet meddelte også, at Eurosystemet fortsat vil tilføre bankerne likviditet via markedsoperationer, der gennemføres som auktioner til fast rente med fuld tildeling, i hvert fald indtil midten af Desuden vedtog Styrelsesrådet en række ændrede krav til sikkerhedsstillelse og risikostyring i februar, juni og september med henblik på at udvide viften af belånbare aktiver i Eurosystemets kreditoperationer. Endelig annoncerede ECB i december, at de eksisterende valutaswapaftaler med andre centralbanker ville blive forlænget til 1. februar Målrettet indsats mod dårligt fungerende statsobligationsmarkeder Efter en forholdsvis rolig periode i de første måneder af forværredes situationen på statsgældsmarkederne igen midt i. Det afspejlede især en opfattelse af, at regeringerne ikke for alvor var indstillede på at tage de nødvendige skridt til at løse krisen og gennemføre de aftaler, der var truffet på europæisk plan. Markederne havde især fokus på de potentielle konsekvenser af usikkerhedsfaktorerne i Grækenland samt på udviklingen i Spanien og Italien, hvor der var frygt for statsgældens holdbarhed og begrænset adgang til finansieringsmarkedet. Denne frygt førte til usædvanligt høje risikopræmier, navnlig i forbindelse med ubegrundet bekymring om afskaffelse af euroen blandt investorer. Der var stor forskel på prisen på statsgæld, ikke mindst i perioden omkring juli (se figur 2). For at mindske den alvorlige skævvridning af prisen på statsgæld i visse eurolande annoncerede Styrelsesrådet OMT-programmet (Outright Monetary Transactions) til opkøb af statsobligationer ud- Figur og 10-årige statsobligationsrenter for udvalgte eurolande (I pct. p.a.) Belgien Frankrig Tyskland Italien Spanien Holland 2-årige statsobligationsrenter 10-årige statsobligationsrenter Kilde: Thomson Reuters. ECB 15

16 stedt i euroområdet på de sekundære markeder. Den første meddelelse herom kom i august, mens de nærmere detaljer blev meldt ud i september. 2 Samtidig meddelte ECB, at dens Securities Markets Programme fra maj 2010 ville ophøre. OMT-programmet er endnu ikke blevet aktiveret, men Eurosystemet er parat til at gøre det under visse betingelser (som beskrevet nærmere i kapitel 2, afsnit 1.1). Styrelsesrådet vil på egen hånd vurdere, om der skal foretages OMT-opkøb, hvis pengepolitikken tilsiger det i en situation med et fragmenteret marked. OMT-opkøb er beregnet på at støtte transmissionsmekanismen i alle eurolande og en ensartet pengepolitik. Der er tale om en effektiv bagstoppermekanisme, som skal hindre destruktive scenarier, der potentielt kan sætte prisstabiliteten i euroområdet under pres. Meddelelserne om OMT var med til at mindske spændingerne på de finansielle markeder og reducere halerisici og usikkerhed i 2. halvår. De bidrog til en samlet forbedring af finansieringsforholdene, hvilket bl.a. gav sig udslag i faldende statsobligationsrenter for pressede lande (se figur 2) og udstedelse af nye obligationer fra banker, virksomheder og stater, som ikke havde haft adgang til markederne i et stykke tid. Situationen er dog fortsat skrøbelig, så længe der ikke for alvor tages fat om den aktuelle krises rod. Det kan kun gøres af regeringerne, der skal sikre en holdbar offentlig gæld, gøre deres økonomier mere konkurrencedygtige, styrke bankernes robusthed og fortsat forbedre de institutionelle rammer for ØMU'en. 2 DEN MONETÆRE, FINANSIELLE OG ØKONOMISKE UDVIKLING 2.1 DE GLOBALE MAKROØKONOMISKE FORHOLD DEN GLOBALE VÆKST AFTOG I I begyndelsen af viste konjunkturbarometre, at stabiliseringen i den globale økonomiske vækst i 4. kvartal 2011 fortsatte ind i 1. kvartal. Det globale sammensatte Purchasing Managers' Index (PMI) lå således på 54,5 i februar i forhold til et gennemsnit på 52,1 i 4. kvartal Den forbedrede stemning var dog kortvarig, og tilliden begyndte atter at falde efter samme mønster som i Aktiviteten svækkedes i de udviklede økonomier, i takt med at finansielle spændinger tiltog, og statsgældskrisen i nogle eurolande blev forværret, og der var fortsat stor usikkerhed. Den igangværende genopretning af de offentlige og private balancer og det svage arbejds- og boligmarked lagde fortsat en dæmper på væksten. Væksten aftog også i en række vækstøkonomier, men forblev robust sammenlignet med udviklingen i de udviklede økonomier. Afmatningen kunne dels tilskrives større usikkerhed og dels tidligere pengepolitiske stramninger i en række lande. Social uro og geopolitiske spændinger i en række mellemøstlige og nordafrikanske lande havde også en negativ indvirkning på væksten. Midt på året havde europæiske lederes beslutninger, herunder godkendelsen af et fælles banktilsyn, bidraget til at mindske usikkerheden på nogle områder, og den globale stemning begyndte at vise 2 De tiltag, der blev vedtaget i september, er nærmere beskrevet i boksen "Monetary policy measures decided by the Governing Council on 6 September " i ECB's månedsoversigt for september. 16 ECB

17 tegn på stabilisering, om end på et meget lavt niveau. Men højere energipriser som følge af forstyrrelser i olieforsyningen, fortsat bekymring om en løsning af statsgældskrisen og styrelsesmæssige spørgsmål i euroområdet kombineret med usikkerhed om pengepolitiske stramninger og forhøjelsen af gældsloftet i USA lagde en dæmper på aktiviteten i 2. halvår. Samlet set var den underliggende vækst i den globale økonomi fortsat svag og rettede sig kun langsomt. Mod slutningen af året viste både økonomiske nøgletal og konjunkturbarometre dog spæde tegn på forbedring. Afmatningen i verdenshandlen, der begyndte i 2010, forværredes i løbet af, og ifølge tal fra CPB Netherlands Bureau of Economic Policy Analysis faldt væksten i den samlede handel til kun 2,2 pct. i fra 5,8 pct. i I løbet af aftog væksten i den globale import meget kraftigere end den samlede aktivitet. Stor usikkerhed, navnlig i Europa, og svækket tillid synes at have lagt en dæmper på efterspørgslen efter varige forbrugsgoder og kapitalgoder, hvilket igen havde en negativ indvirkning på de globale handelsstrømme. De globale handelsstrømme kan desuden være blevet påvirket negativt af visse strukturelle faktorer (se også boks 1). Det tyder på, at der er risiko for, at den svage vækst i verdenshandlen vil være langvarig. Mod slutningen af pegede de kortsigtede konjunkturbarometre mod svage handelsforhold, idet det globale PMI for nye eksportordrer i fremstillingssektoren konsekvent har ligget under tærskelværdien mellem økonomisk vækst og nedgang i årets sidste ni måneder. Arbejdsløsheden var fortsat høj i OECD-området i. De samlede tal dækkede over forskellige tendenser i de større udviklede økonomier med faldende arbejdsløshed i USA, Canada og Japan, men stigende arbejdsløshed i euroområdet. Figur 3. Udviklingstendenser i de største udviklede økonomier Euroområdet USA Japan Storbritannien Kina Produktionsvækst 1) (Årlige ændringer i pct.; kvartalsvise observationer) Inflation 2) (Ændringer i pct. år/år; månedlige observationer) Kilder: Nationale tal, BIS, Eurostat og ECB's beregninger. 1) Observationer fra Eurostat anvendes for euroområdet og Storbritannien; nationale observationer anvendes for USA, Kina og Japan. BNP-tallene er sæsonkorrigerede. 2) HICP for euroområdet og Storbritannien; CPI for USA, Kina og Japan. -4 ECB 17

18 Hvad angår prisudviklingen, aftog forbrugerprisinflationen i de udviklede økonomier gradvis i løbet af, bortset fra en beskeden stigning mellem august og oktober, som primært var drevet af energipriserne (se figur 3). Samlet set bevirkede overskydende reservekapacitet og træg vækst i de udviklede økonomier, at det underliggende inflationspres forblev begrænset. I OECD-landene lå den gennemsnitlige samlede stigning i forbrugerpriserne på 2,2 pct. i mod 2,9 pct. i Den gennemsnitlige stigning i forbrugerpriserne ekskl. fødevarer og energi lå på 1,8 pct. mod 1,6 pct. i I Kina faldt den årlige inflation markant i løbet af, mens den i andre vækstøkonomier faldt mere moderat, da de svage globale økonomiske forhold dæmpede inflationspresset. USA I USA fortsatte den økonomiske fremgang i med kraftigere vækst end året før. Væksten i realt BNP lå på 2,2 pct. mod 1,8 pct. i Væksten i 1. halvår var træg som følge af bekymring om de globale økonomiske udsigter, de lavere offentlige udgifter og nedgangen i de fleste andre Boks 1 HVORFOR DEN SENESTE AFMATNING I VERDENSHANDLEN? I de seneste to år er væksten i verdenshandlen generelt aftaget på baggrund af en række stød til den globale økonomi: faldende forbruger- og erhvervstillid som følge af euroområdets statsgældskrise, reduktion af balancerne og, på regionalt plan, forstyrrelser på grund af jordskælvet i Japan og det arabiske forår. Den årlige importvækst er faldet i både de udviklede økonomier og vækstøkonomierne (se figur A). Væksten i verdenshandlen er ikke kun aftaget absolut set, men er også svækket i forhold til den globale økonomiske aktivitet. Mellem 1982 og 2007 var den globale importvækst som andel af BNP-væksten i gennemsnit 1,8, men dette forhold faldt til 1,0 i 2. halvår 2011 og 1. halvår (se tabellen). Figur A. Global vareimport (Årlige ændringer i pct. år-til-år; sæsonkorrigeret og korrigeret for antal arbejdsdage) Verden Vækstøkonomier Udviklede økonomier Hvorfor har den seneste afmatning været kraftigere end den udvikling, som det langvarige forhold mellem handel og BNP-vækst indikerer? For det første har nedgangen i handelsvæksten i forhold til BNP-væksten været særlig udtalt i de udviklede økonomier, primært på grund af udviklingen i euroområdet. For det andet var faldet i BNP i nogle regioner drevet af efterspørgselskomponenter med en relativt stor importandel, nemlig anlægsinvesteringer og lagerbeholdninger. Endelig er der også noget, der tyder på, at mindre handelsfinansieringsstrømme også kan have haft en afdæmpende effekt på verdenshandlen Kilde: CPB Netherlands Bureau for Economic Policy Analysis. Anm.: De viste observationer er beregnet som 3-måneders glidende gennemsnit. Den seneste observation vedrører december ECB

19 Importvæksten som andel af BNP-væksten halvår halvår halvår Verden 1,8 1,7 1,0 1,0 Udviklede økonomier 2,9 4,9 1,2 1,1 Udviklede økonomier, ekskl. euroområdet og Japan 1,9 2,1 1,7 1,6 Vækstøkonomier 1,5 1,5 1,0 1,1 Kilder: Haver Analytics, IMF og ECB's beregninger. Regionale handelsmønstre Selv om afmatningen i handlen var bredt funderet, har der været store forskelle mellem regionerne. Den globale importvækst som andel af BNP-væksten faldt fra 1,7 i 1. halvår 2011 til 1,0 i de følgende 12 måneder. Nedgangen i den relative handelsvækst var mere udtalt i de udviklede lande end i vækstøkonomierne (se figur A). En væsentlig grund hertil er det betydelige fald i euroområdets importvækst siden medio 2011 samt dets store andel på ca. 50 pct. af de udviklede landes import. Siden 2. halvår 2011 er BNP-væksten faldet mindre end importvæksten i euroområdet, og euroområdets andel af de udviklede landes BNP er faldet til ca. 30 pct. Ser man bort fra euroområdet og Japan (sidstnævntes BNP og handel var påvirket af naturkatastrofen i 2011), er nedgangen i den relative handelsvækst i de udviklede økonomier slet ikke så markant. I mange vækstøkonomier, navnlig i Central- og Østeuropa, er importvæksten også blevet svækket betydeligt i forhold til produktionsvæksten. Betydningen af en svag investeringsaktivitet En årsag til nedgangen i importvæksten som andel af BNP-væksten i kan være et mindre vækstbidrag fra efterspørgselskomponenter med en relativt høj importandel, nemlig lagerbeholdninger, anlægsinvesteringer og varige forbrugsgoder. 1 Ifølge skøn fra Bussière et al. var den gennemsnitlige importandel i OECD-økonomierne i pct. for investeringer, 28 pct. for eksporten, 25 pct. for privatforbruget og 10 pct. for det offentlige forbrug. Importandelen i eksporten er særligt høj i små, åbne økonomier og i lande, som er tæt integreret med vertikale produktionsnetværk, såsom mange østasiatiske lande. Siden 2. halvår 2011 har anlægsinvesteringer og lagerbeholdninger bidraget negativt til produktionsvæksten i euroområdet, og det kan være med til at forklare den betydelige nedgang i importens andel af BNP-væksten. Mens lageropfyldning bidrog med knap et halvt procentpoint til væksten i 1. halvår 2011, faldt lagerbeholdningerne i 2. halvår 2011 og i 1. halvår, og også anlægsinvesteringerne faldt i samme periode (se figur B). Varige forbrugsgoder, som har en højere importandel end ikke-varige forbrugsgoder, faldt sammen med investeringerne, men mere beskedent. 1 Se G. Alessandria, J. Kaboski og V. Midrigan, "The great trade collapse of : An inventory adjustment?", IMF Economic Review, vol. 58, nr. 2, s , 2010; G. Alessandria, J. Kaboski og V. Midrigan, "US trade and inventory dynamics", American Economic Review, vol. 101, udgave 3, s , 2011; R. Anderton og T. Tewolde, "The global financial crisis: trying to understand the global trade downturn and recovery", Working Paper Series, nr. 1370, ECB, august 2011; M. Bussière, G. Callegari, F. Ghironi, G. Sestieri og N. Yamano, "Estimating trade elasticities: Demand composition and the trade collapse of ", NBER Working Paper Series, nr , National Bureau of Economic Research, ECB 19

20 Figur B. Bidrag til BNP-væksten i euroområdet Figur C. Bidrag til væksten fra faste investeringer og lagerbeholdninger i udvalgte vækstøkonomier (6-måneders ændringer i pct.; procentpoint) (6-måneders ændringer i pct.; procentpoint) Eksport Import Lagerbeholdninger Faste bruttoinvesteringer Offentligt forbrug Halv- og ikke-varige forbrugsgoder Varige forbrugsgoder BNP Lagerbeholdninger Faste bruttoinvesteringer BNP 2,0 2,0 4,5 4,5 1,5 1,5 3,5 3,5 1,0 1,0 2,5 2,5 0,5 0,0 0,5 0,0 1,5 1,5-0,5-0,5 0,5 0,5-1,0-1,0-0,5-0,5-1,5 H H H1-1,5 Kilde: Eurostat. Anm.: ECB's beregninger baseret på observationer for Tyskland, Spanien, Frankrig, Italien, Holland og Finland. -1,5 H H H1-1,5 Kilde: Haver Analytics. Anm.: ECB's beregninger baseret på observationer for Argentina, Brasilien, Hongkong, Indien, Indonesien, Malaysia, Mexico, Polen, Rumænien, Rusland, Singapore, Sydkorea, Taiwan, Thailand, Tjekkiet, Tyrkiet og Ungarn. I vækstøkonomierne sås en vis grad af nedbringelse af lagerbeholdningerne i 2. halvår 2011, men denne udvikling viste spæde tegn på at vende i 1. halvår (se figur C). Udviklingen skete stort set samtidig med nedgangen i importvækstens andel af BNP-væksten. I EU-landene i Central- og Østeuropa var lagerbeholdningernes negative bidrag til væksten noget større end i resten af vækstøkonomierne og fortsatte i 1. halvår. Handelsvækstens mindre andel af BNP-væksten i vækstøkonomierne skyldes også delvis lavere eksport til de udviklede økonomier som fx euroområdet, da eksport også er en relativt importintensiv efterspørgselskomponent. Undersøgelsesresultater giver et uklart billede af betydningen af handelsfinansiering og handelsprotektionisme To yderligere faktorer omtales ofte som mulige forklaringer på den seneste nedgang i væksten i verdenshandlen. Den første er adgangen til handelsfinansiering. Ifølge skøn fra Institute of International Finance 2 er værdien af handelsfinansieringsstrømmene faldet markant siden slutningen af Denne nedgang er koncentreret blandt euroområdets banker. Mens nedgangen i handelsfinansieringsstrømmene sker samtidig med faldende global handelsvækst, kan den relativt større koncentration af handelsfinansiering blandt euroområdets banker delvis afspejle, at euroområdets banker reducerer balancerne og skærer ned på områder med grænseoverskridende långivning. 2 Capital Markets Monitor, Institute of International Finance, september. 20 ECB

ECB Månedsoversigt Juni 2014

ECB Månedsoversigt Juni 2014 LEDER For at opfylde sit mandat til at fastholde prisstabilitet besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. juni 2014 at indføre en kombination af foranstaltninger til at lempe pengepolitikken yderligere

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005 ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 5 DA Hovedformålet med de statistikker, som Den Europæiske Centralbank (ECB) udarbejder, er at understøtte ECBs pengepolitik og andre opgaver, som udføres af Eurosystemet

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU Karoline Garm Nissen og Maria Hove Pedersen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den globale økonomiske krise og aktive finanspolitiske lempelser førte til, at

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 5

KonjunkturNYT - uge 5 KonjunkturNYT - uge. januar. januar Danmark Lille stigning i bruttoledigheden i december Lille stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i november Stigning i konjunkturbarometrene for industri og serviceerhvervene

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

D E N E U R OPÆ I S KE C E NTR ALB ANK 12 I 2005 MÅNEDSOVERSIGT DECEMBER MÅ NEDSOVERSIGT DEN EUROPÆ ISKE CENTRALBANK

D E N E U R OPÆ I S KE C E NTR ALB ANK 12 I 2005 MÅNEDSOVERSIGT DECEMBER MÅ NEDSOVERSIGT DEN EUROPÆ ISKE CENTRALBANK DA D E N E U R OPÆ I S KE C E NTR ALB ANK 12 I 25 MÅNEDSOVERSIGT DEN EUROPÆ ISKE CENTRALBANK 1125 2125 3125 4125 5125 6125 7125 8125 9125 1125 11125 12125 MÅ NEDSOVERSIGT DECEMBER DEN EUROPÆI SKE CENTRALBANK

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING DA DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING I 2009 vil alle publikationer bære et motiv taget fra en 200 euroseddel Å RSBERETNING Den Europæiske Centralbank, 2009 Adresse Kaiserstrasse 29 D-60311

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING DA DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING I 2009 vil alle publikationer bære et motiv taget fra en 200 euroseddel Å RSBERETNING Den Europæiske Centralbank, 2009 Adresse Kaiserstrasse 29 D-60311

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Videncenter for Økonomi og Finans Horsens d. 13. marts 2012 V. Niels Storm Stenbæk Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset

Læs mere

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Overordnet er der positive forventninger til den internationale økonomi. Mens væksten er tilbage i Europa og USA, er der dog begyndende svaghedstegn i nogle

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt 8. februar 2015 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2010 1. Den europæiske finansielle tilsynspakke a) (evt.)

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 30

KonjunkturNYT - uge 30 KonjunkturNYT - uge 3 3. juli 7. juli Danmark Stigning i forbrugertilliden i juli Stigning i husholdningernes bilkøb i Stigning i antal nyregistrerede erhvervskøretøjer i Pengeinstitutterne fortsat tilbageholdende

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

NYE FINANSPOLITISKE RAMMER

NYE FINANSPOLITISKE RAMMER NYE FINANSPOLITISKE RAMMER Den statsgældskrise, der truer stabiliteten i Den Økonomiske og Monetære Union, fremhæver det presserende behov for væsentlige forbedringer af den finanspolitiske ramme. En omfattende

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 41

KonjunkturNYT - uge 41 KonjunkturNYT - uge 8. oktober. oktober Danmark Stigning i eksporten i august Overskud på betalingsbalancen i august IMF nedjusterer skøn for den globale vækst Stigning i både husholdningernes og erhvervenes

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Forberedelse af de næste skridt hen imod bedre økonomisk styring i euroområdet

Forberedelse af de næste skridt hen imod bedre økonomisk styring i euroområdet Forberedelse af de næste skridt hen imod bedre økonomisk styring i euroområdet Analysenotat Jean-Claude Juncker i tæt samarbejde med Donald Tusk, Jeroen Dijsselbloem og Mario Draghi Det Europæiske Råds

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet DI Ultimo august MOGR Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet Rentemarginalen, der måler forskellen mellem udlåns- og indlånsrenten, er inden for det seneste år øget mere i Danmark end

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER 8. december 2006 af Anita Vium direkte tlf. 33557724 Resumé: DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER Historien viser, at renten fra ECB har ligget lavere, end man kunne forvente. Dog har renteniveauet

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 19

KonjunkturNYT - uge 19 KonjunkturNYT - uge 19. maj 8. maj 1 Danmark Pæn stigning i industriproduktionen i marts Stigning i bilsalget i april Fortsat lav restanceprocent og uændret antal månedlige tvangsauktioner let af konkurser

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING 2009

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING 2009 DA DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING I 2010 vil alle publikationer bære et motiv taget fra en 500-euroseddel Den Europæiske Centralbank, 2010 Adresse Kaiserstrasse 29 D-60311 Frankfurt

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 11

KonjunkturNYT - uge 11 KonjunkturNYT - uge 11 9. marts 1. marts 1 Danmark Fremgang i den private beskæftigelse i. kvartal Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i. kvartal Fortsat fald i den offentlige beskæftigelse i. kvartal

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Dansk økonomi Eksportanalyse: Polen

Dansk økonomi Eksportanalyse: Polen Tyskland Sverige UK USA Norge Holland Frankrig Italien Kina Polen Finland Spanien Japan Rusland Hong Kong Belgien Canada Irland Singapore Schweiz Investeringsanalyse generelle markedsforhold 1. november

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

kan fremgangen fortsætte?

kan fremgangen fortsætte? De globale økonomiske udsigter De globale økonomiske udsigter kan fremgangen fortsætte? Selve finanskrisen er overstået 6 % %-point Lånerente mellem banker 5 4 percent 3 2 1 0 jan "Sikker rente" maj sep

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Svær balancegang forude USA klik her Euroland klik her Danmark klik her Grafer klik her Udarbejdet af: Cheføkonom Jan Størup Nielsen, tlf. 65 20 44 66, jsn@fioniabank.dk

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 22

KonjunkturNYT - uge 22 KonjunkturNYT - uge. maj 8. maj 1 Danmark Fremgang i dansk økonomi i 1. kvartal 1 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i maj Penge- og realkreditinstitutternes udlån er omtrent uændret siden årsskiftet

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 28. november 2011 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Udsigter for den globale økonomi Der vil fortsat være fokus på det skrøbelige euroområde, der nu er i recession. Vi venter negativ

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 16-17

KonjunkturNYT - uge 16-17 KonjunkturNYT - uge -7. april. april Danmark Detailomsætningsindekset steg i første kvartal Uændret forbrugertillid i april Dansk inflation stadig lavere end euroområdets Producent- og importpriserne faldt

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Danske kreditinstitutters finansielle

Danske kreditinstitutters finansielle Danske kreditinstitutters finansielle integration i EU Nyt kapitel Resumé og konklusioner Styrket finansiel integration i EU kan samlet set være forbundet med samfundsmæssige gevinster, også for Danmark.

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonjunkturNYT - uge 18 7. april 3. april 15 Danmark Fald i bruttoledigheden i marts Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i februar Stigning i konjunkturbarometret for detailhandlen, små udsving i øvrige

Læs mere

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 1 Global økonomisk krise men nu lysner det Langvarig krise med rod i boligmarkedet Krisen har spredt sig fra Wall

Læs mere