Indholdsfortegnelse 1. Forord Rapportens formål Bachelorprojektets formål Indledning Problemstilling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse 1. Forord... 6 2 Rapportens formål... 7 3 Bachelorprojektets formål... 7 4 Indledning... 8 4.1 Problemstilling... 9 4."

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1. Forord Rapportens formål Bachelorprojektets formål Indledning Problemstilling Problemformulering Problemafgrænsning Metode Læsevejledning Forkortelser og begreber Anlægsbeskrivelse Indblæsningsanlæggene Udsugningsanlæggene Komponentbeskrivelse Kortlægning af ventilationsanlæg Tegninger Standarder Konklusion på kortlægningen Målinger Lufthastighedsmåling Differenstryksmåling Strømmåling Måleplan Indregulering Travermåling Propertionalitetsmetoden Konklusion på indregulering AC EX EX AC Generelt Effekt beregninger Side 1

2 14.1 Brugen af tangamperemeteret: Årlig effekt forbrug El priser Tidskemaer Virkningsgrad Rengøring af kanalsystem Optimering Overhaling af ventilationsanlæg Krav til nyt ventilations anlæg Nye ventilationsanlæg - muligheder Demand control volumen Nye motor, faner og frekvensomformere Diskussion - valg af optimerings metode Demand control volumen DCV Nye motor, faner og frekvensomformere Præsentation af tilbud Pos Pos Pos Pos Pos Økonomi Investeringen: Besparelsen: Tilbagebetalingstiden Konklusion på energi optimering Samlet konklusion Perspektivering Links Litteraturliste Bilag Bilag 1 Projektskabelon Bilag A-1 Spørgeskema Bilag A-2 Spørgeskema Side 2

3 Bilag A-3 Spørgeskema Bilag A-4 Spørgeskema Bilag A-5 Spørgeskema Bilag A-6 Spørgeskema Bilag A-7 Spørgeskema Bilag A-8 Spørgeskema Bilag A-9 Spørgeskema Bilag A-10 Spørgeskema Bilag A-11 Spørgeskema Bilag A-12 Spørgeskema Bilag B Tilfredshedsundersøgelse Bilag C Filterliste Bilag D Søfartsstyrelsens Meddelelse D Kapitel II-3, Regel 5 Ventilation Bilag E-1 Regneark Bilag E-2 Regneark Bilag E-3 Regneark Bilag E-4 Regneark Bilag E-5 Regneark Bilag E-6 Regneark Bilag F-1 ISO-standard Bilag F-2 ISO-standard Bilag G Differenstryksmålinger Bilag H Strømmålinger Bilag I Nummergivning af rørsystemer Bilag J Liste over nummereret spjæld til indregulering Bilag K Travermåling - ark Bilag L Travermåling, målested nr Bilag M Korrektionsfaktor, måleudstyr Bilag N Temperaturkorrektion kt Bilag O-1 Travermåling Bilag O-2 Travermåling Bilag O-3 Travermåling Bilag O-4 Travermåling Bilag O-5 Travermåling Side 3

4 Bilag O-6 Travermåling Bilag O-7 Travermåling Bilag O-8 Travermåling Bilag O-9 Travermåling Bilag O-10 Travermåling Bilag O-11 Travermåling Bilag O-12 Travermåling Bilag O-13 Travermåling Bilag O-14 Travermåling Bilag O-15 Travermåling Bilag O-16 Travermåling Bilag O-17 Travermåling Bilag O-18 Travermåling Bilag O-19 Travermåling Bilag P Indreguleringsark målested nr Bilag Q-1 Indreguleringsark Bilag Q-2 Indreguleringsark Bilag Q-3 Indreguleringsark Bilag Q-4 Indreguleringsark Bilag Q-5 Indreguleringsark Bilag Q-6 Indreguleringsark Bilag Q-7 Indreguleringsark Bilag Q-8 Indreguleringsark Bilag Q-9 Indreguleringsark Bilag Q-10 Indreguleringsark Bilag Q-11 Indreguleringsark Bilag Q-12 Indreguleringsark Bilag Q-13 Indreguleringsark Bilag Q-14 Indreguleringsark Bilag Q-15 Indreguleringsark Bilag Q-16 Indreguleringsark Bilag Q-17 Indreguleringsark Bilag Q-18 Indreguleringsark Bilag Q-19 Indreguleringsark Side 4

5 Bilag R-1 Regneark Bilag R-2 Regneark Bilag R-3 Regneark Bilag R-4 Regneark Bilag R-5 Regneark Bilag R-6 Regneark Bilag S Betjeningsvejledning AMI300 side Bilag T Betjeningsvejledning AMI300 side Bilag U Afgivende effekt fra nuværende samt nye elmotorer Bilag V Mærkeplader Bilag Y Beregning af dynamisk og totale differenstryk Bilag Z Udregninger af middel qv Bilag AE Udregninger af virkningsgrader Bilag OE Tilbud fra Samsø Elektro Bilag AA Tilbud fra Novenco Bilag AB Tilbud fra Persolit Bilag AC Beregning af virkningsgrad på nye elmotorer Bilag AD Teknisk data på nye motorer Bilag X-1 ACNP A1 tegning Bilag X-2 ACNP A1 tegning Bilag X-3 ACNP A1 tegning Side 5

6 1. Forord Dette projekt er udarbejdet og skrevet af bachelorstuderende Nicolaj Nielsen og Jesper Christensen, begge fra Fredericia Maskinmesterskole. Projektet tager udgangspunkt i en konkret problemstilling, som er relevant for maskinmesterfaget. Projektet er udarbejdet for at besætningen om bord på M/S Kanhave skal få en større forståelse af de ventilationsanlæg de har om bord, og for at finde mulige besparelser ved indregulering samt energioptimering. Vi vil gerne sige tak til følgende personer, som har været behjælpelige eller vejledende i forhold til projektets gennemførelse: Brian Kjær: Lars Bo Jacobsen: Flemming Jensen: Bill Pedersen: Rikke Andreassen: Paul Thulstrup Nielsen: John Agathon: Per Urban Olsen: Svend-Aage Kristoffersen: Thomas Mogensen: Kurt Ø. Hansen: Medejer, elektriker - Samsø Elektro Sales Manager, Cruise & Ferry Novenco Project Manager - Novenco Rådgivende lektor Fredericia Maskinmesterskole Rådgivende lektor Fredericia Maskinmesterskole Rådgivende vejleder Fredericia Maskinmesterskole Maskinchef M/S Kanhave Maskinchef M/S Kanhave Maskinchef M/S Kanhave Seniormaskinchef M/S Kanhave Afdelingsleder, Persolit Esbjerg Side 6

7 2 Rapportens formål Rapportens formål er at udvide kendskabet til ventilationsanlæggene om bord på M/S Kanhave, til færgens besætning. Problemformuringen er udarbejdet efter, at man ikke mener at ventilationsanlæggene hverken er, eller kører optimalt, og derfor ønsker man en optimering af disse. Målet med rapporten er at fastlægge om det eksisterende ventilationsanlæg er brugbart, og fastlægge hvilke bæredygtige optimerings muligheder der er for M/S Kanhave. 3 Bachelorprojektets formål I bachelorprojektet skal den studerende lære at arbejde udviklingsorienteret med planlægning og gennemførelse af et projekt. Bachelorprojektet skal omhandle en problemstilling, der er central for maskinmesterprofessionen. Den studerende skal på bachelorniveau tilegne sig en særlig indsigt i et emne, område eller problem. Han/hun skal identificere en relevant problemstilling fra praksis, indsamle og analysere datamateriale og koble det til relevant teori med henblik på udvikling og optimering af praksis. Bachelorprojektet kan for eksempel indeholde analyse af drift og vedligehold af maskiner, anlæg og processer, med forslag til optimering med henblik på energi, sikkerhed og miljø. Bachelorprojektet kan også dreje sig om organisatoriske- og ledelsesmæssige emner og processer. Bachelorprojektet skal dokumenteres i en rapport, som danner baggrund for en mundtlig eksamination. 1 1 Formål fundet på FMS egen hjemmeside link 1 Side 7

8 4 Indledning Rederiet Danske Færger A/S fik deres færge, M/S Kanhave, hjem d. 6. juni 2009 næsten ni måneder efter den planlagte dato. Færgen er lavet i Grækenland, og efter mange uoverensstemmelser med grækerne besluttede Danske Færger sig for at hente skibet hjem, selvom det endnu langtfra var et optimalt skib. Selve skibet kunne godt sejle, men mange af de tests der skulle laves på diverse systemer/driftsanlæg var aldrig blevet gennemført, på grund af bl.a. ringe fagligkunnen fra grækernes side. Ikke at have M/S Kanhave i rute var dyrt, da rederiet var nødt til at leje sig til anden færge for at kunne servicere den kontrakt de havde med Samsø kommune. M/S Kanhave kom til Hou, og begyndte sin rute mellem Hou og Sælvig, men utroligt mange problemer med færgen gjorte at det kun var de mest nødvendige driftssystemer der blev serviceret igennem. Derfor blev der aldrig taget hånd om de systemer dette projekt omhandler, nemlig ventilationssystemerne. Ventilationen på M/S Kanhave bliver brugt til at varme færgen op, både i besætningsapteringen men også i de salooner gæsterne befinder sig i. Førhen rådede M/S Kanhave også over et AC-system til at køle temperaturen på færgen ned med. Men eftersom anlægget ikke virkede særligt godt, plus det aldrig blev brugt, blev anlægget demonteret og fjernet fra færgen under sit værfts besøg i Esbjerg, i efteråret Apteringsventilationen til de fire øverste dæk er bestående af 6 forskellige anlæg, henholdsvis 4 indblæsningsanlæg og 2 udsugningsanlæg: Indblæsningsanlæg: Udsugningsanlæg: AC-01, AC-02, AC-03 og AC-04 EX-01, EX-02 Resten af ventilationen om bord på færgen er ikke decideret anlæg, men faner der leverer/suger luft fra et rum og direkte til det fri. Eksempler på disse er f.eks. på vogndækket og til maskinerne. Danske Færger har i år, 2015, lagt penge af i deres budget til at kunne optimere ventilationen på M/S Kanhave, da de godt er klar over at ventilationsanlæggene om bord ikke er optimale. Flere steder under projektet vil Lars Bo Jacobsen blive omtalt. Lars er Sales Manager for ventilationsfirmaet Novenco som er et firma der både er anerkendt herhjemme i Danmark og i udelandet. Lars har hjulpet med sin ekspertise under forskellige dele af projektet. Side 8

9 4.1 Problemstilling I og med ventilationssystemerne på M/S Kanhave aldrig er blevet serviceret og kontrolleret, er besætningen om bord på færgen ikke helt sikker på om de ventilationssystemer de besidder over, stemmer overens med de tegninger de har. Ligeledes er de ikke klar over om deres ventilationssystem møder de krav der er i udenlandske eller danske standarder for apteringsventilation til søs. Disse ting er nødt til at blive redegjort og bragt i orden før en mulig optimering kan finde sted. Ventilationsanlæggene er aldrig blevet indreguleret, hvilket betyder at de på færgen ikke er klar over om der kommer den rigtige mængde luft de rigtige steder hen, eller om der bliver udsuget den rigtige mængde for at overholde de krav der er til luftsskifte om bord på skibe til søs. Ligeledes er der ikke mulighed for at styre indblæsning eller udblæsning på ventilationen til apteringen på andre anlæg end AC-01, hvilket medfører at anlæggene kører med masimalt belastning, selvom det langt fra er nødvendigt i alle døgnets 24 timer. Da ventilationsanlæggene har kørt driftstimer uden nogle form for vedligehold andet end udskiftning af filtre, ønskes der snart en overhaling af ventilatorfanerne og motorerne. I og med dette er en realitet, ønskes der fra færgens side udregnet en mulighed for at få skiftet sine eksisterende anlæg ud med nogle mere energivenlige, med en højere virkningsgrad. Da de nuværende anlæg er remtrukne, kunne dette led eventuelt spares væk. Kravene til disse nye anlæg er at de skal have en fornuftig tilbagebetalingstid, samt det skal være muligt at regulere motorerne op og ned i omdrejninger. Side 9

10 4.2 Problemformulering Med henblik på ønskerne fra besætningen om bord på M/S Kanhave, om at kortlægge og energioptimere deres ventilationsanlæg, vil følgende problemformulering blive besvaret: Hvorledes kan man optimere på apteringsventilationen på M/S Kanhave? Følgende punkter vil blive undersøgt og danne grundlag for besvarelsen af problemformuleringen. Undersøgelse af det nuværende ventilationssystems tilstand. Hvilke standarder/lovkrav er der til et apterings ventilationssystem, og overholder anlæggene disse? Vil en indregulering kunne optimere anlægget, og eventuelt lave nogle besparelser? Undersøgelse af det nuværende ventilationssystem mht. energiforbrug og effektivitet. Kan det økonomisk set betale sig at udskifte de eksisterende ventilationsanlæg, med nogle nye? Side 10

11 4.3 Problemafgrænsning På baggrund af nogle spørgeskemaer 2 der er blevet delt ud til besætningen på M/S Kanhave kan det konstateres at indeklimaet om bord på færgen er godt. Optælling af svar kan ses på figur 1. For koldt 1 Tør 1 Ja 2 Tilpas 10 Tilpas 11 For varmt 1 Fugtig 0 Nej 10 Figur 1: Opgørelse over svar fra spørgeskemaerne Efter opgørelsen kan det konkluderes: - 83,3 % af besætningen svarede at temperaturen var tilpas - 91,7 % af besætningen svarede at fugtigheden var tilpas - 83,3 % mente ikke at ventilationen larmer Ud fra disse tal er der valgt at konkludere at indeklimaet om bord på M/S Kanhave, set fra besætningens side, er godt. Dette er gjort ud fra den overbevisning, at størstedelen har været meget enige om at være tilfredse. Efter udfyldelsen af spørgeskemaet er der blevet taget en snak med diverse omkring deres utilfredshed. Pelle der syntes det er for varmt, syntes egentligt ikke generelt det er sådan, men kun om natten da han er vant til at sove med vinduer åbne. Ole Kusk der mente ventilationen larmede fordi hans indblæsningsrist på kaptajnens kammer ikke kunne lukke, har fået lavet sin rist. Selve mængden af spørgeskemaer der er udfyldt er ikke mange, men da besætningen om bord på M/S Kanhave ikke er større, har det ikke være muligt at få flere spørgeskemaer udfyldt. Danske Færger laver hver måned en tilfredshedsundersøgelse 3 på M/S Kanhave, hvor passagererne har mulighed for at give udtryk for deres tilfredshed eller utilfredshed med deres overfart. Heriblandt er et af spørgsmålene om de er tilfredse med indeklimaet om bord - altså akustikken, temperaturen og fugtigheden - hvor det kan ses at gæsterne har været tilfredse så lang tid spørgsmålet har eksisteret. 2 Udfyldte spørgeskemaer, se bilag A-1 til A-12 3 Tilfredshedsundersøgelse, se bilag B Side 11

12 Dette er selvfølgelig ud fra et ambitions niveau færgen selv har bestemt, men et gennemsnit på 4,21 ud af 5, på tre måneder, er vurderet til at være tilfredsstillende. Ud fra disse skemaer er derfor valgt ikke at beskæftige sig med indeklimaet i projektet. Af hensyn til den tidsramme gruppen har til rådighed, er der valgt kun at arbejde med apteringsventilationen om bord på færgen, selvom der menes, at der ville være penge at spare på en optimering af ventilationen til resten af dækkene, bl.a. maskinrummene. Ligeledes bliver der kun indreguleret på ventilationsanlæggene til de tre øverste apteringsdæk, AC-01, AC- 04, EX-01 og EX-02, da der ikke har været tid til at indregulere anlæggene til saloon dækkene. AC-04 er blevet undladt i optimeringsdelen. Dette er gjort fordi det ikke har været muligt for Novenco at lave et tilbud på et alternativ til AC-04, fordi at de typer faner de bruger ikke fås i så lille en størrelse som AC-04 fanen har. 5 Metode Igennem undervisningen på skolen er der blevet erfaret viden og tekniker som vil blive brugt i dette projekt. Mange af de brugte formler og det brugte teori vil være taget udgangspunkt i udvalgte lærebøger, og blive refereret til i teksten. Der har været taget kontakt til ekstern virksomheder for vejledning og rådgivning, i forhold til fremgangsmåder og metoder på energioptimering af ventilationsanlæg. Ligeledes har disse firmaer givet konkrete tilbud, som er blevet brugt i energioptimeringsdelen. Et interview med Lars Bo Jacobsen fra Novenco har fastgjort, at en rengøring af ventilationsanlæggene ikke er en økonomisk forsvarlig mulighed for en optimering. Der er blevet lavet et spørgeskema som er delt ud til besætningen på færgen, omhandlende indeklimaet i apteringen. Spørgeskemaet bliver, sammen med en tilfredshedsundersøgelse lavet af færgen til deres passagerer, brugt til at fastslå indeklimaets status. Der er blevet foretaget målinger på ventilationsanlæggene til brug af udregninger på samme. Disse målinger er følgende: lufthastighedsmålinger, amperemålinger og differenstryksmålinger. Målingernes udførsel samt brug er uddybet i projektet. Side 12

13 For at kunne bestemme anlæggets renlighed er der brugt et specielt inspektions kamera kaldet Ridgid SeaSnake Micro. Dette kamera var muligt at putte ind i de huller der var blevet boret i kanalerne til lufthastighedsmålingerne, og efterfølgende tage billeder af dem. Billederne blev analyseret af Lars Bo Jacobsen. Dette er en visuel kontrol og derfor skal den have en kritisk tilgang, men kanalerne var så rene der ikke var noget at tage fejl af. For at finde frem til de rigtige standarder inden for ventilation til søs, er der blevet taget kontakt til Søfartsstyrelsen. De henviste os til deres egen Meddelelse D, kapitel II-3, regel 5, Ventilation. Ydermere henviste Novenco os til ISO standard Det er lovkrav at skibe der sejler under dansk flag opfylder disse krav, derfor er dette undersøgt. 6 Læsevejledning Dette projekt er delt op i tre hovedpunkter. - I projektet vil der først blive kortlagt det eksisterende anlæg. - Sidenhen vil en detaljeret plan over en indregulering blive præsenteret, samt en indreguleringsrapport. - Til sidst i projektet vil der blive gennemgået hvilke energibesparelser der kan opnås ved udskiftning af de gamle ventilationsanlæg, og beregnet en dertilhørende tilbagebetalingstid. Projektet er sådan bygget op at der til hver del vil komme en del-konklusion, men der vil være en samlet konklusion til sidst. I dette projekt vil der enten være henvist til et bilag eller lavet en reference til fodnoten, når der bliver brugt noget teori eller nogle udregninger andetsteds fra. Alle bilag er nummereret og bliver direkte henvist i teksten alle bilagene er at finde bagerst i projektet. Til figurer og tabeller lånt af andre, vil der stå i parentes hvor den stammer fra i figurteksten. Alle billeder eller figurer, der ikke har en reference er taget eller udarbejdet af gruppen selv. Til links er der lavet et selvstændigt dokument på side 56. Figurer, tekniske specifikationer eller andet der er fundet på nettet er refereret til et link som kan findes i dette dokument. En beskrivelse af de forskellige fagbegreber og forkortelser er lavet og samlet i et dokument der kan findes på side 14. Side 13

14 7 Forkortelser og begreber Rist: Spjæld: Volumenstrømsforholdet volf : Referencerist: Indeksrist: CAV: VAV: DCV: Udtrykket dækker over alle former for indblæsnings- og udsugningsanordninger Dækker over alle former for reguleringsanordninger Er forholdet mellem den målte volumestrøm og den projekterede Er den rist, der ligger længst væk fra ventilatoren eller yderst på en fordelingskanal Den rist, der på en fordelingskanal har den mindste volf Constant Air Volume Variable Air Volume Demand Controlled Ventilation Side 14

15 8 Anlægsbeskrivelse Om bord på Samsø færgen M/S Kanhave, er ventilationsanlægget opdelt i flere mindre anlæg, der forsyner hver deres område med udsugning og indblæsningsluft. Alle anlæg er mekaniske ventilationsanlæg, hvilket også er et krav til søs i henhold til Søfartsstyrelsens Meddelelse D kapitel II-3, regel 5 punkt Som nævnt tidligere er apteringens ventilationsanlæg, de anlæg der er valgt at arbejde med, og de er som følger: Indblæsningsanlæg: Udsugningsanlæg: AC-01, AC-02, AC-03 og AC-04 EX-01, EX-02 Om bord på Kanhave bliver der benytte to forskellige typer af ventilationsanlæg, nemlig CAV 5 - og VAVanlæg 6. Et CAV-anlæg, er et anlæg med en konstant indblæst volumenstrøm, uden nogen form for reguleringsmuligheder. Alle anlæg bortset fra AC-01 er CAV-anlæg, så disse anlæg køre med maksimal belastning hele tiden. Et VAV-anlæg er et anlæg, hvor den indblæste volumenstrøm kan reguleres f.eks. ved brugen af en frekvensomformer eller trin regulering. VAV-anlæg benyttes på AC-01. Alle fanerne er rem trukket via en elmotor og en V-rem. Dette giver yderligere et led hvor virkningsgraden vil falde, hvis man sammenligner det med en fane der er direkte trukket. Dette er nærmere beskrevet under komponentbeskrivelsen. 8.1 Indblæsningsanlæggene På nedenstående figur - figur 2 - ses en skitse udarbejdet af gruppen, som viser hvordan de 4 indblæsningsanlæg er bygget op. AC-01, AC-02 og AC-03 suger alle direkte fra fri luft, mens AC-04 ikke har en kanal til fri luft, men suger direkte fra rummet anlægget står i, altså direkte igennem filteret. På skitsen blandes så den friske luft suget udefra, med den recirkulerede luft. Dette sker kun på AC-01 da de andre anlæg ikke får noget recirkuleret. 4 Se bilag D 5 Se Forkortelser og begreber side 14 6 Se Forkortelser og begreber side 14 Side 15

16 Figur 2: Opbygning af indblæsningsanlæg Den recirkulerede luft til AC-01 kommer fra broen og apteringsgangene, men størstedelen er frisk luft. Undertrykket inden fanen giver et sug, som fungere som udsugning på broen og i apteringsgangende. Den indsugede luft bliver da filtreret i anlæggenes filtre. Næste skridt for alle anlæggene er varmeveksleren. Indblæsningsluften passerer en varmeflade før fanen, hvor luften optager varmen og sender den ud i rummene. Varmefladens temperatur kontrollers af en motorventil der styre mængden af den varme brinevand der kommer igennem for at opnå den ønskede lufttemperatur. Brinevandet bliver opvarmet af kedlen om bord og hvis ikke varme behovet er stort kan brinevandet by-pass uden om varmefladen og tilbage til kedlen. Efter varmeveksleren kommer så ventilatoren som skubber luften videre op i en afkastningskanal, og videre op i en fordelerboks. I fordelerboksen bliver luften så fordelt ud til diverse afgreninger der føre ud til diverse rum. 8.2 Udsugningsanlæggene De to udsugningsanlæg EX-01 og EX-02 er opbygget helt ens og enkelt. Lige før ventilatoren er en samleboks, hvor alle afgreninger samles i. Efter ventilatoren skydes udsugningsluften ud i det fri. Side 16

17 9 Komponentbeskrivelse Alle fanerne på ventilatorerne er fra den italienske producent Nicotra. AC-01,02 og 03 har samme type fane indbygget, men i forskellige størrelser, da de har forskellige indblæsnings behov. Modellen er en centrifugal RDH fane med B-skovlhjul 7, som suger aksial og sender luften ud af toppen. B- skovlhjulet giver en høj virkningsgrad (75-85%) til relative lave omkostninger og er meget lyd svag. Forskellen på de tre faner, er at diameteren er henholdsvis Ø560mm, Ø500mm og Ø400mm. AC-04 er af en anden type fane nemlig en AT9-7s med en fane diameter på Ø230mm. AC-01 leverer luft til dæk 4, 5, og 6. Denne fane kan maks. leverer maks m 3 /h. AC-02 levere luft til saloonen i grøn ende på dæk 3, denne fane kan maks. leverer m 3 /h. AC-03 levere luft til saloonen i blå ende på dæk 3, denne fane kan maks. Leverer m 3 /h. Alle værdierne er hentet fra komponent tegningen 8, hvor der oplyses yderligere information om de forskellige anlæg og faner. Figur 3: Billede af ventilatoren på AC-03 AC-01 er styret af en frekvensomformer, dette giver muligheden for at regulere på den indblæste volumenstrøm og derved også spare på energi forbruget, ved at nedsætte motorens omdrejningstal. De andre faner har ikke nogen reguleringsmuligheder og derved forbruges der ekstra energi, da disse køre med unødvendig høje omdrejninger om sommeren. EX-01 og EX-02 har samme type fane - en RSH 400-R-LG. EX-01 suger luften fra mange forskellige rum og videre ud i det fri uden filter. EX-02 suger luften fra galley saloon på dæk 3 og galley mess på dæk 4 og sender luften igennem et fedt fang for at undgå fritureolie i rørsystemet og på fanen, inden det bliver ledt ud i det fri. Foran fanen på AC-anlæggene er der placeret et filter, dette filter har til opgave at fjerne urenheder, der ville sætte sig på fanen eller på varmefalden og derved nedsætte deres virkningsgrad. Filteret der benyttes i dette anlæg er et F5-filter. Figur 4: Filter beskrivelse (Den lille blå om Ventilation side 39) 7 Ventilations Ståbi 2. udgave side Bilag X-1 Side 17

18 Denne type filter bruges til mange formål så som: Ventilations anlæg i kirker, idrætshaller, varehuse, skoler, hoteller etc. Yderligere informations om F5-filteret kan ses på figur 4. Filterlisten til alle anlæggenes filtre kan ses på filterlisten 9. Alle fanerne er trukket af v-remme. Dette medføre en dårlig virkningsgrad, da der er et forbindelsesled mere hvor der mistes effekt, end hvis man samlinger med en fane der er direkte trukket på fanen. AC anlæggene er trukket af dobbelt v-rem dette medføre en virkningsgrad på 90-93% 10, hvorimod EX-anlæggene er trukket af en enkelt v-rem og opnår en virkningsgrad på 93-98% (kan også ses på figur 5), virkningsgraden variere med sliddet på v-remmen, samt opstramningen af remmen. Figur 5: Virkningsgrader for remtræk (Den lille blå om Ventilation side 41) 9 Filterliste, se bilag C 10 Den lille blå om ventilation s. 41, figur 7.2 Side 18

19 10 Kortlægning af ventilationsanlæg Meningen med kortlægningen af ventilationsanlæggene er, at få bestemt tilstanden af de ventilationsanlæg rederiet har ombord på M/S Kanhave. Siden overtagelsen i 2009 er der aldrig rigtigt blevet kigget på ventilationsanlæggene, da færgen var forsinket og med det samme skulle i rute ved ankomsten til Danmark. I og med der var en masse opstartsproblemer, blev det at sikre sig ventilationsanlægget stemte overens med ISO-standarder lagt på hylden, sammen med en eventuel indregulering af ventilationsanlæggene. Umiddelbart har ingen om bord på M/S Kanhave nogle idé om hvordan anlæggene køre, andet end de ved at alle anlæg bortset fra AC-01 køre på maksimal belastning, stort set hele døgnets 24 timer. For at kunne lave en ordentligt optimering af ventilationsanlæggene på M/S Kanhave, er det derfor bestemt at en kortlægning af anlægget må finde sted først Tegninger For at kunne kortlægge ventilationsanlæggene ordentligt skulle gruppen først sikre sig at de stemte overens med de tegninger M/S Kanhave har på dem. Der er tre tegninger, henholdsvis bilag X-1 ACNP , bilag X-2 ACNP og bilag X-3 ACNP hvilket er de store A1 tegninger i projektet. ACNP er en form for komponent tegning, med symbolforklaring og andet i samme kategori. Her kan det ses hvilke ventilationsaggregater der er ombord, deres datablad og hvor de befinder sig blandt meget andet. F.eks. Air Conditioningsystems i venstre side se AC system 1 (AC-01) har en fane der er dimensioneret til at kunne skubbe 8000 m3/h, og har en fan type RDH400R. ACNP er en tegning over ventilationen nede på tanktoppen- også kaldet underlasten, main dækket også kaldt bildækket, og et platforms dæk. Da vi fra starten har valgt ikke at arbejde med disse dæk, da vi mener projektet ville blive for omfattende, ser vi bort fra disse under hele projektet. ACNP er blevet arbejdet rigtigt meget med, tegningen over apteringen. Dæk 3, passagerdækket også kaldt salonerne, og så personale dækkene 4 og 5, og broen på toppen som dæk 6. Selve ventilationsanlæggene er delt ud på tre rum som kan ses på denne tegning. Indblæsningsanlæg AC-01 og AC-04, og udsugningsanlæg EX-01 og EX-02 er samlet i ét rum på dæk 5. På dæk 4 er de sidste to indblæsningsanlæg AC-02 og AC-03 fordelt i hvert sit rum. Alle rummene er benævnt på tegningen som AC/ROOM. Side 19

20 AC-01 leverer indblæsning luft til broen og besætningsapteringen altså dæk 4, 5 og 6. Det eneste rum på disse dæk anlægget ikke leverer luft til er galley i messen, da AC-04 udelukkende leverer luft til dette rum, sammen med galley en i saloonerne. Udsugningsanlæg EX-01 suger luft fra alle apteringsdækkene, undtagen mellemgangene og broen da der disse steder bliver recirkuleret deres luft tilbage til AC-01. EX-01 suger desuden også fra de offentligt toiletter i saloonerne, men resten af udsugningen i saloonerne sker ved hjælp af direkte faner der ikke har noget med anlæggene at gøre. EX-02 har, ligesom AC-04, kun at gøre med galleys ne. AC-02 og AC-03 er indblæsningsanlæg der leverer luft til saloonerne på dæk 3. Måden vi har valgt at gribe dette an på er ved at lave en visuel inspektion af hele ventilationen der springer ud fra ventilationsrummet på dæk 5. Alle rørføringer er blevet fuldt, alle riste er blevet kigget efter. Det viser sig at det installerede anlæg stemmer overens med de tegninger M/S Kanhave har. Den rørføring - og rørdimensionen - vi kan se, har alle steder passet med tegningen. Der er dog nogle få ting der skal ændres. De to kahytter mellem wardrobe og galley er slået sammen til ét værelse. Dette værelse er nu overstyrmandens, med kontor i værelset mod for, og soveværelse i rummet mod agter. Ændringen kan ses på figur 6. Figur 6: Ændring af overstyrmandens værelse En anden ændring der skal laves er i besætningens galley. Her skal en indblæsningsrist fjernes. Dette kan ses på figur 7. Figur 7: Ændring af galley til messen Side 20

21 Sidste ændring kan ses på figur 8. Her er ikke to udsugningsriste, men kun én. Ligeledes skal den flyttes hen i midten af gangen og ikke side lige før døren. Samtidig skal døren til broen ændres, så den flugter langs med væggen. Figur 8: Ændring af gangen til broen 10.2 Standarder For at finde frem til de rigtige standarder for ventilationsanlæg ombord på skibe er der blevet taget kontakt til Søfartsstyrelsen. Søfartsstyrelsen har henledt os til deres Meddelelse D, kapitel II-3, regel 5 Ventilation 11. Meddelelse D omhandler passagerskibe i national fart. Meddelsen fortæller noget om hvordan udstyret skal være lavet på skibet, også noget omkring hvordan skibet skal være bygget. Kapitel II-3 omhandler ligeledes opholdsrum i skibe. Regel 5 - Ventilation - fortæller så en masse om hvordan et ventilationsanlæg til søs skal være bygget op. Reglen fortæller noget om kravene der er til ventilationen, om luftskifte og andet. Punkterne 1.1, 2.1, 2.2.2, 2.2, 4 og 5 er blevet visuelt inspiceret og diskuteret, og her overholder ventilationsanlæggene alle krav. Punkterne 2.2.1, 2.2.3, og 3 er punkter hvor det har været nødvendigt at måle lufthastigheder og derefter beregne sig frem til om punkterne er overholdt. Hvor de målte værdier kommer fra, bliver præsenteret senere i projektet 12. Punkt siger at minimumsluftskiftet i opholdsrum skal være 6 luftskifter i timen. Ved at bruge de målte værdier fra propertionalitetsmetoden og en opmåling af diverse rum, er følgende regneark lavet 13. Som det kan ses på regnearket er luftskiftet i alle opholdsrum mere end 6 luftskifter i timen, hvilket betyder at dette punkt er overholdt. 11 Søfartsstyrelsens Meddelelse D kapitel II-3, regel 5 Ventilation, se bilag D 12 Se bilag Q-1 til Q Regneark Luftskifte pr. time før indregulering, se bilag E-1 Side 21

22 Punkt siger at der for hver person der opholder sig i et soverum skal være tilført mindst 30 kubikmeter friskluft per time. Som før er et regneark lavet 14, alle relevante udregninger er markeret med lyseblåt. Ud fra regnearket kan det konkluderes at punkter er opfyldt. Punkt 3 omhandler udsugningssystemet. Uanset hvad, skal der være 10 luftskifter i timen på toiletter og baderum. Udregning kan ses på regneark 15. Her overholder handicap toilettet ikke kravet, men resten gør. Nogle andre standarder ventilationen på M/S Kanhave skal leve op til er to ISO-standarder: ISO 8861 Shipbuilding Engine-room ventilation in diesel-engined ships Design requirements and basis of calculations 16 ISO 7547 Ships and marine technology Air-conditioning and ventilation of accommodation spaces Design conditions and basis calculations 17 Den første standard, ISO 8861, er relevant for M/S Kanhave - men ikke for vores projekt. Da vi kun kigger på apteringens ventilation, skal vi derfor også kun bruge ISO Denne standard handler dog meget om temperaturkrav, og om design af skibet for at kunne overholde disse, hvilket vi har valgt ikke at kigge på i vores projekt. Der er dog punktet 6 Airflow calculation, som er relevant for dette projekt. Punkterne 6.1, 6.2.2, og 6.5 er alle punkter der igen er blevet visuelt inspiceret og diskuteret, hvorefter det er blevet bestemt at ventilationsanlæggene overholder disse krav. Punkterne og er punkter hvor det igen har været nødvendigt at regne sig frem til, om anlægget lever op til kravene. Punkt siger at der skal tilføres 0,008 m3/s nyt luft til et rum, per person der opholder sig i rummet. 0,008 m3/s omregnet til i timen giver 28,8 m3/h. Dette krav minder meget om punkt fra Meddelelse D, men her gælder det alle rum. Følgende regneark er blevet lavet 18. Igen er alle krav overholdt. Punkt siger desuden også, at der skal indblæses 10% mere end der suges ud i sanitære områder. Et regneark er også her blevet udarbejdet 19. Her kan det ses at kravet i crew cabin 1 ikke bliver overholdt. Punkt handler om udsugning. Punktet siger at der skal være 20% mere udsug end indblæsning i galleys. Til galley saloon bliver der indblæst 910 m3/h og udsuget 3800 m3/h, hvilket er langt over de 1092 m3/h ( %) der er krævet. 14 Regneark Kontrol af soverum 30 kubikmeter i timen per person, se bilag E-2 15 Regneark Luftskifte pr. time (udsugning), se bilag E-3 16 Standarden koster penge, og da den er irrelevant er der valgt ikke at ligge den ved som bilag 17 Relevant udsnit af standarden, se bilag F-1 til F-2 18 Regneark Kontrol af alle rum 28,8 kubikmeter i timen per person, se bilag E-4 19 Regneark Sanitære områder 10% mere indblæs end udsug, se bilag E-5 Side 22

23 Ligeledes bliver der indblæst 310 m3/h til galley mess, og udsuget 600 m3/h som igen er langt mere end de 372 m3/h som der er krav til. Så dette punkt må vi se som overholdt. Det næste krav under samme punkt er kravet om minimum 10 luftskifter i timen på toiletter. Dette krav er allerede undersøgt under Søfartsstyrelsens Meddelelse D. Det sidste krav i punktet er, at der på offentlige toiletter og i vaskerummet minimum skal være 15 luftskifte i timen. Igen er der udarbejdet et regneark 20. Her kan det ses at der ikke er nok udsugning i vaskerummet eller på handicap toilettet Konklusion på kortlægningen Efter at have kortlagt de eksisterende ventilationsanlæg om bord på M/S Kanhave, må der konstateres der hovedsageligt er en overensstemmelse med det rederiet var blevet lovet, og det grækerne har leveret. De ting der skulle ændres på skibets ventilationstegninger er blevet rapporteret, og tegningerne er blevet sendt til rederiets egen tekniske tegner for at blive ændret. Med hensyn til overholdelsen af de krav der er stillet fra både danske og internationale side, var der som nævnt tidligere nogle steder ventilationsanlæggene ikke overholdte de stillede krav. Dog er det ikke byggetekniske krav der ikke er overholdt, altså selve anlæggene som er sat op lever op til kravene. Problemerne ligger i de mængder luft der bliver indblæst eller udsuget. Dette understøtter valget af en indregulering af anlægget, da en indregulering muligvis vil ændre tilstanden på de nuværende luftmængder. Efter en indregulering vil et nyt tjek af overholdelsen af standarder blive præsenteret. 20 Regneark Luftskifte pr. time (udsugning), se bilag E-6 Side 23

24 11 Målinger Det anvendte måleudstyr er lånt af Fredericia Maskinmesterskole. Udstyret er et KIMO AMI300 PRO/DK fra Elma Instruments. Måleren er et utroligt alsidigt måleinstrument, da den med de rigtige prober kan måle både lufthastighed, luftmængde, temperatur, tryk og fugt bland meget andet 21. Til dette udstyr er også brugt en måletragt, K35 200x200, som er kalibreret med udstyret. Måletragten er nødvendig at bruge for at måle på vores anemostater Lufthastighedsmåling Luftmåling på anlægget er foretaget med en HotWire probe med følgende datablad. Figur 9: Datablad på HotWire probe 22 På databladet ses de specifikationer proben kan måle indenfor. Proben kan f.eks. måle lufthastighed fra 0,15 til 3 m/s med en afvigelse på +/- 3%, temperature fra -20 C til 80 C med en afvigelse på +/- 0,3% og så kan den selv omregne hastigheden til luft flow ved hjælp af dimensionen på kanalen man selv har indtastet Differenstryksmåling Trykmålinger på ventilationsanlæggene er også taget med vores KIMO AMI300 PRO/DK. Det tryk der skal bruges er differenstrykket, altså den statiske trykstigning over ventilatoren. Målingen er lavet ved at montere to slanger fra vores måleaggregat og ind i henholdsvis indsugningssiden og udblæsningsside. De målte værdier kan ses på bilag G Differenstryksmålinger Strømmåling Vores strømmålinger er foretaget med et tangamperemeter lånt af Fredericia Maskinmesterskole. Målingerne skal bruges til at beregne den afgivende effekt fra motorerne. Tangamperemeteret er et METRACLIP 5111, hvilket er en enkel type der er nem at bruge, med specifikationer der kan findes på link 2. Vores målinger kan ses på bilag H Strømmåling. 21 Bilag S Betjeningsvejledning KIMO AMI300 PRO/DK side 4 22 Bilag T Betjeningsvejledning KIMO AMI300 PRO/DK side 7 Side 24

25 12 Måleplan 23 Når man skal hen og lave målinger på et ventilationsanlæg, er det meget vigtigt man gør sig nogle overvejelser om hvad man vil måle, og hvor. Det at måle på en luftstrøm er en meget svær opgave da luftstrømmen kan variere meget, og derfor er der lavet nogle grundlæggende hjælpemidler. For det første skal man sikre sig man har et ordentligt måleplan. Med måleplan forstås det sted på kanalen hvor man vælger at bore sine huller og tage sin måling. For at få målt den rigtige lufthastighed skal dit måleplan være placeret med en tilstrækkelig afstand fra ting som kan forstyrre din måling såsom; spjæld, bøjninger, lyddæmpere og T- stykker. På figur 10 kan ses hvilke afstande man skal have til det forskellige. d h er den hydrauliske diameter, eller bare diameteren på et rør. På en rektangulær kanal skal d h findes ved følgende formel: hvor a er højden b er bredden d h = 2 a b a+b Figur 10: Placering af måleplan (Ventilations Ståbi 2. udgave side 464) På figuren kan ses at afstanden fra måleplanen til den nærmeste strømningsforhindring der ligger imod strømningsretningen i kanalen skal være 6 d h. For forhindringer der ligger i strømningsretningen, skal der være en afstand på 2 d h. Hvis disse afstande ikke kan opfyldes, er man nødt til at lave tilstrækkeligt med supplerende målinger for at få den rigtige lufthastighed i kanalen. 23 Ventilation Ståbi 2. udgave kapitel 24 Side 25

26 Når man har sit måleplan skal man bestemme sine målepunkter. Der er lavet skemaer som hjælper dig med at bestemme disse punkter. Antallet af målepunkter der skal bruges, og længden imellem disse variere i forhold til dimensionerne af kanalen. Se figur 11 for skema til rektanglet kanaler. Eksempel: Du har en rektangel kanal med en længde L 2 = 400mm. Med en L 2 på 400mm skal du kun måle på én længde, altså Figur 11: Målepunkter i rektangel kanal (Ventilations Ståbi 2. udgave side 464) med ét boret hul, men du skal måle 6 punkter inde i kanalen; a, b, c, d, e, f. Afstandene ind til disse punkter er så henholdsvis 25mm, 95mm, 170mm, 230mm, 305mm og 380mm. Når disse målinger er taget beregner du så en middelhastighed som er den du bruger. Der findes ligeledes et skema for bestemmelsen af målepunkter i cirkulære kanaler Indregulering Det ønskede indeklima er først helt optimalt når dit ventilationsanlæg blæser - og suger - den mængde luft den er projekteret til. Indreguleringen af volumestrømmene i et ventilationssystem er meget vigtigt, da muligheden for at man skal sænke indblæsningsniveauet er til stede, og derved spare en masse energi. Som før nævnt er ventilationsanlægget på M/S Kanhave aldrig blevet indreguleret, og derfor står og blæser/suger alt hvad anlæggene kan. Grunden til der nok ikke er blevet lavet en indregulering af anlæggene er at det er besværligt og tager meget tid. 24 Ventilations Ståbi 2. udgave side 466 Side 26

27 For at gøre det mere overskueligt at indregulere på de udvalgte anlæg har vi lavet nogle bilag til at hjælpe os selv og andre der måske skal ind og arbejde videre med anlæggene efter os. Det første bilag er bilag I Nummergivning af rørsystemer som viser hvilket nummer vi har valgt at give de pågældende kanalafgreninger, det vi har valgt at kalde dem, deres kanalmål og deres projekterede værdi. Idéen med bilaget er at når vi går rundt og tager målinger er vi ikke i tvivl om hvad vi står med og hvad vi skal gøre. Ude på selve afgreningerne har vi valgt at hænge et stykke lamineret papir op på hver enkelt afgrening med navn og de riste den indblæser eller suger fra. Se figur 12. Et andet bilag er bilag J Liste over nummereret spjæld til indregulering som er en liste vi lavede før vi skulle til at indregulere de udvalgte anlæg. Listen fortæller os hvilke rist der lå længst væk på afgreningen, altså vores reference rist, og hvad den hed så den var til at finde. Ristnumrene fortæller så i hvilken rækkefølge spjældende er blevet brugt i indreguleringen Travermåling For at finde ud af om dit ventilationsanlæg har brug for en indregulering er man nødt til at måle på det og se hvor meget det afviger fra den projekterede plan. Den projekterede mængde luft er fundet på tegningerne over ventilationsanlægget 25.Den projekterede mængde luft kan synes meget, men da opvarmningen i apteringen sker ved hjælp ventilationsluften er denne luftmængde nødvendig. Hver afgrening fra din ventilator skal tjekkes efter. Måden vi har valgt at danne os et overblik på, er ved hjælp af et princip-ark, eller en travermåling, der giver et øjebliks billede af hvordan luftshastigheden er i den gældende kanal. Se bilag K Travermåling På bilag L Travermåling, målested nr. 4 er vist den travermåling vi har lavet på M/S Kanhaves AC-01 anlæg, på den gren vi har valgt at kalde målested 4. Målested 4 er indblæsningen til en rådigheds kabine Owners Cabin og maskinchefens kontor. I ventilatorrummet har vi lavet et sikkert måleplan meget tæt på afgreningens begyndelse efter ventilatoren hvor vi har boret to huller i kanalen, henholdsvis adskilt med 90. På bilaget kan ses det er en Ø160mm kanal hvilket betyder at der er fire målepunkter; 46 og 114mm fra hul 1, og 46 og 114mm fra hul 2. Figur 12: Ophængt navneskilt 25 Bilag X-3 ACNP Side 27

28 De fire målte hastigheder bliver ganget med en korrektionsværdi fundet på bilag M Korrektion på udstyr som er en korrektion for udstyrets unøjagtighed. F.eks. vil måletragten sænke luftflowet en smule og altså medfører en måleusikkerhed, men denne korrektionsfaktor er med til at dæmpe den usikkerhed. Derefter lægges de fire værdier sammen og divideres med antallet af målinger, og så får du en middelhastighed. Da temperaturen på din luft har en mindre betydning på din måling har man en temperaturkorrektion k t som man bestemmer efter bilag N Temperatur korrektion. I det øjeblik denne måling er taget, har en selvstændig styring ladet meget opvarmet kedelvand igennem veksleren til luften og derfor er temperaturen steget til 32 hvilket ifølge bilaget giver en temperaturkorrektion på 1,02. K m er ligeledes en korrektionsfaktor for selve metoden, og er i dette tilfælde 0,96 da rørkanalen er 160mm. Der bliver regnet en korrigeret hastighed ud som bliver brugt når volumestrømmen q v skal findes. Herefter bliver den udregnede volumestrøm og den projekterede volumestrøm sammenlignet, hvor resultatet er en procentmæssig afvigelse. I dette eksempel bliver der blæst 17,2% for meget luft ud i målested 4, hvilket godt kunne blive brugt et andet sted. Yderligere travermålinger ligesom denne blev foretaget på alle afgreninger på AC-01, AC-04, EX-01 og EX- 02, se bilag O-1 til O-19, hvorefter det blev konkluderet at alle afgreninger kunne bruge en indregulering Propertionalitetsmetoden 26 Til indregulering af vores udvalgte anlæg har vi valgt at bruge propertionalitetsmetoden. Denne metode er bygget op på den antagelse, at ved fikserede modstande er forholdet mellem volumenstrømmene i en afgrening uafhængig af den samlede volumenstrøm til afgreningen. Grudnet valget af metoden er at den er forholdsvis ligetil hvis man ikke er bange for at røre sig, og så kan den bruges lige meget om det er et indblæsningsanlæg eller et udsugningsanlæg. Ligeledes er metodens fordel at man på større anlæg såsom vores, hvor indreguleringen er lavet over flere dage, kan indregulere én afgrening af gangen. Dette betyder at hele anlægget ikke behøves indreguleres på én gang, da de allerede indregulerede afgreninger vil stå fast som de er. Propertionalitetsmetoden er en metode der fordeler den mængde luft der er forholdsvis præcist i forhold til den projekterede mængde, og hvis der er for meget luft får den mindsket mængden. Inden man begynder at anvende metoden er der dog nogle punkter, man skal være sikker på er opfyldt: 26 Ventilations Ståbi 2. udgave kapitel 25 Side 28

29 1. Alle spjæld på hele afgreningen skal være fuldt åben. 2. Hovedvolumestrømmen der bliver målt i starten af afgreningen skal være mellem % af den projekterede mængde, ellers er metoden ikke optimal at bruge. 3. Ens reference rist skal være den på afgreningen der er længst væk, og også være den med den mindste volf hvis det ikke er den med den mindste volf skal der lukkes lidt på spjældet så referencerist og indeksrist er den samme. Alle disse punkter kunne, og blev, overholdet ved indreguleringen af vores udvalgte anlæg. Desuden blev der skruet helt op for vores frekvensomformer på AC-01 (50 Hz) fordi der i størstedelen af travermålingerne viste et for lidt volumestrøm. Ligesom ved travermålingen vil der blive gennemgået kort vores fremgangsmåde da vi indregulerede målested nr. 4 Indblæsning til Owners Cabin & maskinchef se bilag P. Risten længst væk på denne afgrening er inde på maskinchefens soveværelse og hedder CHIEF/AC01/02. Navnet er noget vi har døbt den, og er grundet: 1. ord: CHIEF selve navnet rummet tilhøre/eller bliver brugt til 2. ord: AC01 det er hvilket ventilationsanlæg denne rist tilhøre 3. ord: 02 nummer på risten inde i rummet Denne rist er vores reference rist og bliver altså på vores papir anemostat nr. 1. Rækkefølgen på vejen tilbage til ventilatoren afgøre derefter rækkefølgen af de andre riste. Før vi starter skal q v måles på afgreningen altså oppe ved de samme borede huller vi målte. Mængden vi måler skal stemme overens med kravet om % af den projekterede værdi som i dette tilfælde er: = 740 m3/h Den projekterede mængde er fundet på tegningerne over anlægget 27. Med en projekteret værdi på 740 m 3 /h skal q v altså ligge indimellem 370 m 3 /h og 1110 m 3 /h for at kunne blive indreguleret. Dette er fint da q v bliver målt til 1000 m 3 /h hvilket er 135%. Alle spjæld på denne afgrening bliver da målt og skrevet ned under 1. måling. Nu kan diverse volfs regnes ud, og anemostat nr. 1 kan nu også bestemmes som indeksrist da den har den mindste volf (hvis man ikke går i små sko). 27 Bilag X-3 ACNP Side 29

30 Nu kan 1. kolonne foroven i rapporten udfyldes, og nu kan der blive bestemt hvilket volumenstrøm der skal give en volf på 0,89 på anemostat nr ,89 = 222,5 m3/h I princippet skulle der nu indstilles på anemostat nr. 2 nu på 222,5 m 3 /h, men dette kan ikke lade sig gøre da der er målt 220 m 3 /h. Differencen er dog ikke stor, og med en måling der svinger med 30 m 3 /h valgte vi her at gå videre uden at røre anemostat nr. 2. Referenceristens volumenstrøm vil ikke have ændret sig, så vi bruger samme volf som til anemostat nr. 2 til anemostat nr ,89 = 138 m3/h Nu skal anemostat nr. 3 indstilles på reguleringsspjældet så der kommer 138 m 3 /h ud. Når dette er gjort skal man tilbage til referenceristen og notere ændringen i volumenstrømmen ned, hvorefter man udregner en ny volf som skal bruges til anemostat nr ,91 = 141,1 m3/h Anemostat nr. 4 indstilles nu på 141,1 m 3 /h. Derefter måles der igen på referenceristen for at notere sig om der er kommet en ændring. Inden du så udføre din tredje måling skal du op og indstille hovedvolumestrømmen efter den projekterede mængde; altså de 740 m 3 /h. Nu foretages tredje måling på alle anemostater og indføres i rapporten. Tallene i tredje måling lægges sammen: = 525 m3/h Hovedvolumestrømmen er er indreguleret til 740 m 3 /h vi ganger derfor de målte resultater i tredje måling med en konstant/forholdstal: Konstant = = 1,4 Side 30

31 Resultat anemostat nr. 1 = 125 1,4 = 175 m3/h Disse resultater indføres i rapporten som vores resultat over vores indregulering. Til sidst beregnes afvigelsen i procent, og resultatet bliver holdt op imod tolerance kravene jf. figur 13. Ifølge figur 13 er der en tolerance på +/- 10% når det kommer til indblæsning til et rum. Da alle vores anemostater overholder dette krav er indreguleringen en succes. De resterende indreguleringsark kan ses på bilag Q-1 til Q-19. Figur 13: Angivelse af tolerance (Ventilations Ståbi 2. udgave side 476) 13.3 Konklusion på indregulering AC-01 Generelt set har indreguleringen virket rigtigt godt. Den mængde luft hver kanal har fået er blevet delt rigtigt ud i forhold til de projekterede tal. Målested nr. 1, 2 og 11 er udsugningsanlæg der er svære at stole på, da de recirkulere ind i AC-01. AC-01 suger luft fra disse tre målesteder, plus en kanal der får luft direkte fra det fri hvilket gør det svært at bestemme hvilket kanalstrenge der giver hvad, især da det kun er målested nr. 1 der har et reguleringsspjæld. Målested nr. 2 Udsugning til bro suger langt fra det den skal. Men da der ikke er nogle spjæld at stille på, er det umuligt at bestemme hvor meget luft AC-01 skal suge herfra. Det anbefales herfra at målested nr. 2 og 11 får nogle reguleringsspjæld, så man selv kan styre hvor og hvor meget AC-01 skal suge. Til broen kommer der ikke luft nok. Der bliver blæst mere ind, end den projekterede mængde, afsted fra AC-01, men volumestrømstabet er for stort igennem kanalerne. Det anbefales herfra at man laver en lækagesøgning 28 på de tre kanaler der går til broen, for at se hvor luften forsvinder hen. 28 Danvak Varme og klimateknik Ventilationsteknik s.283 Side 31

32 EX-01 Her blev der indreguleret i målestedernes rækkefælge. Dette betyder at målested nr. 12, 13 og 14 blev indreguleret først, hvor der målt for lidt udsugning. Men da vi skulle indregulere målested nr. 15 fandt vi ud af hvor ventilatoren brugte alle sine kræfter på at suge fra, da der her blev suget 264% for meget. Efter indreguleringen af målested nr. 15 hvor spjældet blev lukket betydeligt i, kunne vi konstatere at der blev suget mere fra de andre afgreninger hvilket resulterede i en fornuftig indreguleringen af EX EX-02 I forhold til den projekterede mængde der skulle suges fra målested nr. 16 Udsugning til galley saloon, bliver der suget for meget. Da dette ventilationsanlæg er et CAV-anlæg, og der ikke er nogle reguleringsspjæld, er det dog ikke muligt at ændre på mængden der bliver suget ud. I og med der bliver suget for meget luft ud, bliver der også suget en masse varme ud af kabyssen. Taget i betragtning at der heller ikke bliver tilført nok luft i kabyssen, kunne man godt tro der ville være koldt. Men efter konklusionen på spørgeskemaerne der kan ses i afnisttet Problemafgræsning, kan det ses at personalet dernede er godt tilfredse med indeklimaet i deres kabys. Da dette er tilfældet mener gruppen ikke der er behov for at kunne ændre disse forhold, men der ville være penge at spare hvis man installerede en frekvensomformer. Målested nr. 17 er inden for grænsen når det kommer til kravene fra Ventilation Ståbien. Problemet er her at der er målt en meget større volumestrøm ved ventilatoren end der bliver suget nede fra risten. Dette skyldes nok også en lækage et eller andet sted i systemet AC-04 Målested nr. 18 Indblæsning til galley saloon er ikke i orden. Der mangler meget luft nede i selve kabyssen selvom der er blevet målt 1400 m 3 /h ved ventilatoren. Den manglende luft medføre et kravene i Ventilation Ståbi ikke bliver overholdt og derfor burde der også kigges nærmere dette anlæg. Igen kunne man lækagesøge på afgreningen, eller vælge en større motor til ventilatoren. Målested nr. 19 Indblæsning til galley mess er for så vidt i orden. Den overholder kravene til Ventilation Ståbi, men igen, ligesom ved indblæsningen til broen forsvinder der uhyggeligt meget luft i kanalerne. Der blev målt 920 m 3 /h ved ventilatoren men der kom kun 310 m 3 /h ud ved risten hvilket er meget mærkeligt. Igen synes gruppen der skulle lækagesøges, især her vil der være meget at hente hjem hvis dette tab kunne fjernes Generelt Set fra det store synspunkt er vores indregulering en succes. De steder hvor der er indblæst for meget luft er der blevet lukket lidt for luftmængden, hvilket så har resulteret i der har været noget luft til de steder hvor der manglede noget. Side 32

33 På den anden side har vi dog ikke været i stand til at kunne lave nogle direkte besparelser ved at indregulere. For at lave en besparelse havde det krævet at AC-anlæggene havde leveret for megen luft og EX-01/EX-02 havde suget for meget, hvorefter vi havde skulle regulere mængden af luft ned. Dette skyldtes i stor stil lækager i systemet, hvilket har gjort meget af den luft anlæggene producere eller fjerner forsvinder i kanalerne. Det er lidt ærgerligt, men man skal huske på at du ikke, som hovedregel, indregulere for at spare penge, men for at kontrollere der kommer den rette mængde luft til alle steder, og altså få et bedre indeklima. En lille besparelse ligger dog i, at man som udgangspunkt indregulere så alle spjæld står så åbne som muligt, og altså har en mulig besparelse i fjernelsen af noget tryktab Indreguleringsrapport Efter en indregulering er blevet udført vil man normalt lave en indreguleringsrapport. I en indreguleringsrapport vil de målinger og reguleringer man har lavet indgå, hvilket vil være i form af de ark der er blevet udfyldt. Sammen med disse ark ville der ligge en konklusion, samt en rådgivning til kunden hvis nødvendig. Da afsnittet omhandlende indregulering i dette projekt har alt dette, er der valgt ikke at lave en decideret indreguleringsrapport. En indreguleringsrapport ville være mere kortfattet, og mere konkret hvilket der blev besluttet ikke var omfattende nok i dette projekt Standarderne efter indregulering Efter indreguleringen er der lavet nye regneark til punkterne i standarderne. Søfartsstyrelsens Meddelelse D kapitel II-3, Regel 5 Ventilation : Punkt Det kan ses at kravet stadig er opfyldt. Se bilag R-1 Punkt Det kan ses at kravet stadig er opfyldt. Se bilag R-2 Punkt 3 Her kan det ses at der er blevet rettet op på udsugningen på handicap toilettet. Nu er dette punkt OK. Se bilag R-3 Side 33

34 ISO-standard 7547: Punkt Det kan ses at det første krav om 28,8 m3/h frisk luft per person stadig er opfyldt. Se bilag R-4 Andet krav om 10% mere indblæsning end udsugning var der problemer med før indreguleringen da Crew Cabin 1 ikke overholdte dette krav. Efter indregulering er kravet overholdt. Se bilag R-5 Punkt Første krav om 20% mere udsug end indblæsning er stadig overholdt, da indreguleringen ikke har været inde og ændre de værdier der vedrøre disse afgreninger. Det sidste krav med 15 luftskifter på offentlige toiletter og i vaskerummet var heller ikke overholdt før indreguleringen. Men efter indreguleringen er dette krav også overholdt. Se bilag R-6. Efter indreguleringen kan det altså konkluderes at de hængepartier M/S Kanhave havde for at overholde standarderne er blevet fjernet, og altså nu overholder alle de krav standarderne stiller til apterings ventilation på skibe til søs. Side 34

35 14 Effekt beregninger Til at udføre strøm målingerne, benytter vi et tangamperemeter til at måle den strøm, der bliver tilført fanen Brugen af tangamperemeteret: Tangen tændes ved at trykke en gang på den røde knap, herefter kalibrere den selv, før den er klar til brug. Når kalibreringen er overstået, placere man den ene fase i tangen og trykker på den røde knap igen. Efter et par sekunder vises der en værdi i displayet og dette er den målte værdi. Denne type tangamperemeter kan både måle ampere, ohm og volt. Der kan ses en måling blive udført på figur 14. Vi benytter tangamperemeteret til at måle den tilførte strøm til fanen. Ved at placere en af faserne i tangen og trykker på den røde knap, derefter kan man aflæse værdien i displayet på tangamperemeteret. Strøm værdien skal bruges til at udregne den tilførte effekt til fanen. Til at udregne den tilførte effekt til f.eks. AC-01 benyttes følgende formel: Figur 14: Udførelse af måling P AC 01 = 3 U I Cosφ = ,56 29 Cos(0,89) = 3659W U = Spændingen [V] I = Strømmen [A] Denne effekt beregning giver et indblik i hvor meget effekt fanen bliver tilført og denne bruges også til at udregne virkningsgraden efterfølgende. 29 Strømmålinger, se bilag H Side 35

36 15 Årlig effekt forbrug Da gruppen ankom på M/S Kanhave, benyttede man udelukkende strøm fra egne generatorer, 24 timer i døgnet. Grunden til dette var at landstrømmen ikke var færdig endnu, da Ballen havn er ny bygget og lige taget i brug i januar Landstøm er at fortrække, da dette er billigere at købe end det strøm M/S Kanhave selv kan producere med generatorer, samt at der er en yderlige besparelse i udgifterne, til vedligehold og driftstimer på generatorerne. Landstømmen har dog haft lidt start problemer med følsomme apparater på broen, men dette er blevet udbedret, så nu bruges landstrømmen om natten og i længere pauser midt på dagen. Dette er en god udvikling for jo mere tid der kan slukke for egne generatorer jo større besparelse El priser El priserne har vi fået oplyst fra M/S Kanhave. Prisen på en kwh som skibet selv producere ved brugen af deres generatorer om bord koster 1,6kr/kWh, i denne pris er der ikke med regnet vedligehold og service. Prisen på en kwh på landstrøm er i øjeblikket 1,4kr/kWh, denne pris er blevet forhandlet om siden marts 2014, og der er ikke fundet en ny pris endnu. Fordelen ved landstrøm ud over den er billigere end skibsstrøm er at man spare på drift timerne på generatorerne om bord og derved bliver der længere imellem service og normal vedligehold som olieskift Tidskemaer For at udregne det årlige effekt forbrug, for ventilationsanlæggene om bord på M/S Kanhave, bruges den opgivende effekt fra mærkepladerne, da alle motorer køre med 50Hz. Mærkepladerne kan ses i bilag V. Den første udregning er inden landstrøm er taget i brug, se figur 15. Forbrugs- og tidsskema for ventilation inden brug af landstrøm Anlæg KW Timer pr. døgn Timer pr. år Samlet energi forbrug pr. år AC-01 7, *24 = ,5*8760 = 65700kWh/år AC *24 = *8760 = kWh/år AC *24 = *8760 = 96360kWh/år AC-04 1, *24 = ,5*8760 = 13140kWh/år EX-01 2, *24 = ,2*8760 = 19272kWh/år EX-02 2, *24 = ,2*8760 = 19272kWh/år Total forbrug kWh/år Figur 15: Forbrugs- og tidsskema for ventilation inden brug af landstrøm Her ses det at alle anlæg køre 24 timer i døgnet, det medføre et forbrug på kWh/år for alle ventilationsanlæggene til sammen. Side 36

37 Prisen for en kwh når skibet selv skal producere via generatorerne er 1,6kr 30, Prisen er: ,6 = ,4kr/år For at spare på den nødvendig effekt, kan der om natten og under længere pauser i lavsæsonen, slukkes for dele at ventilationsanlæggene. Der skal dog køre noget ventilation, når der er besætning om bord. Så ved at køre ned på minimum antal timer, kan der laves en stor besparelse som kan ses på figur 16. Forbrugs- og tidsskema når der slukkes for ventilation om natten og i længere pauser Anlæg KW Timer pr. døgn Timer pr. år Samlet energi forbrug pr. år AC-01* 7,5 13,5 365*13,5 = 4927,5 7,5*4927,5 = 36956,3kWh/år AC-01 7,5 10,5 365*10,5 = 3832,5 7,5*3832,5 = 28743,8kWh/år AC ,5 365*10,5 = 3832,5 15*3832,5 = 57487,5kWh/år AC-03* 11 13,5 365*13,5 = 4927,5 11*4927,5 = 54202,5kWh/år AC ,5 365*10,5 = 3832,5 11*3832,5 = 42157,5kWh/år AC-04 1,5 10,5 365*10,5 = 3832,5 1,5*3832,5 = 5748,8kWh/år EX-01* 2,2 13,5 365*13,5 = 4927,5 2,2*4927,5 = 10840,5kWh/år EX-01 2,2 10,5 365*10,5 = 3832,5 2,2*3832,5 = 8431,5kWh/år EX-02 2,2 10,5 365*10,5 = 3832,5 2,2*3832,5 = 8431,5kWh/år Total forbrug kWh/år *på landstrøm ud af total forbrug kWh/år Figur 16: Forbrugs- og tidsskema når der slukkes for ventilation om natten og i længere pauser Det kan ses i skemaet, hvilke anlæg, der slukkes for om natten og i længere pauser. Det giver en stor besparelse og mindre slid på de slukkede anlæg. Her bliver landstrømen også benyttet da dette er billigere og man spare også på vedligehold og driftstimer på generatorerne. Prisen for en kwh på landstrøm koster 1,4kr 31. Prisen er: ( ,4) + (( ) 1,6) = kr/år. Besparelsen ved at slukke om natten og i pauser, samt at benytte landstrøm bliver: , = kr/år 30 Se side 36 El priser 31 Se side 36 El priser Side 37

38 16 Virkningsgrad Virkningsgraden er noget som vi maskinmester går meget op i, da jo højere den er, jo mindre spild effekt til f.eks. varme eller friktion. Dvs. at hvis man vælgere en motor med en virkningsgrad på 85%, udnytter den 85% af den optagende effekt og de sidste 15% er spild. Derfor er det meget vigtig at vælge en motor med en høj virkningsgrad, eller at fjerne et unødvendigt led, hvor der er et ekstra tab som ved f.eks. remtrukken faner i stedet for direkte trukken faner. Det kan også godt betale sig, at vælge et lidt dyrere ventilationsanlæg med en højere virkningsgrad, da man vil spare meget effekt igennem anlæggets levetid, da købsprisen kun udgør ca. 29% af den total levetidsomkostning som det kan ses på figur 17. Her kan det ses, at det er El-effekten der er den største forbruger og derved er det den man gerne vil optimere, med et mere effektive anlæg. For at kunne udregne ventilatorens virkningsgrad regner man først den samlede virkningsgrad for ventilationsanlægget og herefter virkningsgraden for motoren. Figur 17: Levetidsomkostninger (Energibevidst indkøb: Ventilationsanlæg side 1) - ΔP ventilator er tryk stigningen over ventilatoren i [Pa], hvilket er udregnet på bilag Y - q v er volummenstrømmen i [ m3 ], hvilket er udregnet på bilag Z s - P AC 01 er motorens optagende effekt i [W], hvilket er udregnet på bilag U F.eks. for AC 01, ved at benytte følgende formel: η Total = ΔP ventilator q v P AC 01 Side 38

39 Efter at have udregnet, målt og aflæst de 3 værdier kan man udregne den totale virkningsgrad for ventilationsaggregatet: η total. AC 01 = ΔP total q v 470,4 1,2 = = 0,154 15,4% P AC For at kunne udregne elmotorens virkningsgrad til AC-01, benytter vi den opgivende effekt på mærkepladen 32 da den køre med 50Hz og ved hjælp af en måling med tangamperemeter kan den afgivende effekt til fanen udregnes ved følgende formel som er hentet fra bilag U: P AC 01 = 3 U I Cosφ = ,56 Cos(0,89) = 3659W U = Spændingen [V] I = Den målte Strøm [A] Når den afgivende effekt er udregnet, benyttes denne til at udregne virkningsgraden for motoren til AC 01 på følgende måde: η AC 01 = P AC 01 = 3659 = 0,49 49% P mærke AC P AC 01 = Den afgivende effekt til fanen P mærke AC 01 = Den optagende effekt fra mærkepladen 32 Se bilag V Side 39

40 Alle udregninger kan ses på bilag 33. Ud fra disse udregninger kan man konkludere at denne motor har en dårlig virkningsgrad, se figur 18. Den lave virkningsgrad kan skyldes f.eks. slidte lejere der yder en roterings modstand og derved vil der blive udviklet varme som er lige med spildt effekt. Virkningsgraden for remtrækket kan ikke udregnes, men kan sættes til 93-98% 34 ved brug af en enkelt rem, og 90-93% 35 ved brug af flere v- remme. Virkningsgraden variere da denne er afhængig af hvor slidt v-remmen er. Så hvis man kan benytte en direkte trukket motor, i stedet for en remtrukket vil man undgå dette tab. Vigtig er det også at v-remmene er strammet korrekt op ellers kan virkningsgraden godt bliver lavere end 90%, og dette vil også medføre unødvendig slide på remmene som forkorter deres levetid. Virkningsgraden for fanen er lige så vigtig som elmotorens, da denne skal kunne omsætte den afgivende effekt fra motoren til bevægelse i luften. Så hvis fanens virkningsgrad er lav, vil der her igen være et stort tab af effekt. For at kunne udregne denne bruger man følgende formel: Figur 18: Normale virkningsgrader på elmotorer (Se link 3) η total η Ventilator = η remtræk η AC 01 η ventilator. AC 01 = η total 0,154 = = 0,372 37,2% η motor η remtræk (0,49 0,90) Man kan konstatere ud fra ventilatorens virkningsgrad at den ligger langt under det normal for en ventilator med B-skovhjul. En ventilator med B-skovlhjul ligger normalt med en virkningsgrad på 75-85% Se bilag AE 34 Den lille blå om ventilation, Side 41 tabel Den lille blå om ventilation, Side 41 tabel Den lille blå om ventilation, Side 41 Side 40

41 Den lave virkningsgrad kan forekomme hvis F.eks. skovlhjulene bliver beskidte, slidte eller hvis lejerne på ventilatoren er meget slidte. Hvis ventilatoren er blevet beskidt skal man være opmærksom på om filteret foran ventilatoren er beskadiget eller skal udskiftes. Dette kan godt betale sig da man undgår at virkningsgraden falder for ventilatoren og tryktabet bliver mindre. Figur 19: Virkningsgrad for elmotor (Den lille blå om Ventilation side 42) På figur 19 kan det ses at elmotoren kan belastes helt ned til 25-30% før virkningsgraden virkelig falder. Dette vil ikke blive aktuelt da de vil levere alt for lidt luft ved denne belastning. Man kan også programmere frekvensomformerne så de ikke kan justeres under 50% belastning. Side 41

42 17 Rengøring af kanalsystem Igennem den visuelle inspektion der blev lavet under kortlægningen af anlæggene, blev der også fortaget en analyse af, om en rengøring af det eksisterende kanalsystem ville være økonomisk forsvarligt. Fordelen ved at lave en rengøring er at man kan mindske tryktabet og derved få lidt mere ud af de effekter fanen leverer. Kontrollen er lavet ved at bruge et inspektions kamera Ridgid SeaSnake Micro lånt fra Persolit A/S. Aggregatet fungerer på den måde at du har en skærm hvor du monterer et udvalgt kamera. Kameraet sidder i den ene ende af et langt bøjeligt kabel, sammen med en lysdiode. Med dette kamera er det muligt at komme ind i de huller der er blevet boret i ventilationskanalerne for at måle lufthastigheden, og tage billeder. Der er ikke taget billedere af samtlige kanaler i systemet, men valgt at lave nogle stikprøver. Det var ikke muligt at hente billederne ud af kameraet, derfor er der valgt at tage et billede af skærmen og vedhæfte i dette projekt, se figur 20. Billederne blev vist for Lars Bo Jacobsen, da han tidligere har arbejdet med rengøring af ventilationssystemerne, og derfor mentes at have en ekspertise inden for dette. Ud fra et interview med Lars kunne det fastlægges at han ikke ville anbefale en rengøring af ventilationskanalerne. Han begrundede sin konklusion med, at kanalsystemet slet ikke var beskidt nok. Efter en driftstid på 6 år skulle man meget nødig være nødsaget til at rengøre på sit system normalt gør man kun det ved års drift. Økonomisk ville det heller ikke være holdbart at rengøre sit system, da det meget muligt ville være ligeså bekosteligt at skifte hele kanalføringen ud. Dette er fordi at de robotter man bruger for at rengøre ventilationskanaler er for store til de størrelse rør man har om bord på M/S Kanhave. Hvis kanaler skulle gøres rene skulle man hen og afmontere dem, og med de mandetimer der skulle bruges på at rengøre de nedtagne kanaler kunne man ligeså godt købe nogle nye. Figur 20: Billede af den indvendige side af en kanal - her ses en skrue Side 42

43 18 Optimering Optimering kan forgå på flere forskellige måder. Gruppen har udvalgt forskellige optimerings metoder og vil her igennem udvælge en metode ved at evaluere fordel og ulemper, samt udregne en tilbagebetalingstid. Tilbagebetalingstid er meget vigtig for et projekt, for hvis denne er for lang er det ikke rentabelt at lave investeringen. En god tommelfinger regel er at tilbagebetalingstiden ikke må være længere end 2 år, men hvis den alligevel er på f.eks. 3 år, skal man have nogle virkelig gode augmenter. I dette projekt sigter gruppen efter en tilbagebetalingstid på maks. 2 år, da M/S Kanhave kun har kontrakt i 10 år på ruten mellem Ballen på Samsø, og Kalundborg på Sjælland. Når denne kontrakt udløber ved man ikke hvad der så skal ske med M/S Kanhave. Grunden til at der skal optimeres er som beskrevet tidligere, ventilationsanlæggene har kørt i timer, uden nogen form for vedligehold. Under mødet med Lars Bo Jacobsen, fortalte Lars at man normalt overhaler ventilationsanlæggene efter ca timer. Dette gøres for at undgå havari og at virkningsgraderne falder alt for meget. For f.eks. en slidt V-rem, dårlig lejere eller et beskidt filter vil gøre at virkningsgraden falder Energi optimering Gruppen har valgt at opstille to løsningsforslag. Det ene løsningsforslag er en overhaling af det eksisterende anlæg, og den anden er et optimeringsforslag i form af implementering af et nyt ventilationsanlæg. Disse to optimeringsformer er valgt pga. at gruppen finder dem relevante for optimering på M/S Kanhave. Tilbuddet på overhaling af anlæggene er udarbejdet af Brian Kjær fra Samsø Elektro. Samsø Elektro er valgt da, de bliver benyttet af M/S Kanhave i forvejen og har der igennem, kendskab til færgen på forhånd. Til tilbuddet på det nye anlæg har gruppen kontaktet Ventilationsfirmaet Novenco i Næstved. Novenco er en stor spiler på ventilations markedet både on-shore og off-shore med kontorer fordelt over hele verden. Her har vi haft mail korrespondance med Sales Manager i afdelingen for Cruise and Ferries, Lars Bo Jacobsen. Efterfølgende har vi været til møde hos Novenco med Lars Bo Jacobsen, hvor mulighederne for DCV og udskiftning af anlæg blev diskuteret. Ud fra oplysningerne vi har videre givet til Lars Bo Jacobsen har han udarbejdet et tilbud, der er beskrevet i afsnittet her under. Side 43

44 18.2 Overhaling af ventilationsanlæg 37 Ved overhaling at ventilationsanlæg vil lejerne blive skiftet i fanen og motor. Motoren vil blive skilt ad, rengjort, samt efterset af Samsø-elektro. Alle V-remme vil blive skiftet og spændt korrekt op, dette vil have en positiv effekt på virkningsgraden. Derudover vil den nuværende fane blive rengjort og efterset. De nuværende F5 filter vil blive udskiftet med nye F5 filter, dette vil nedbringe tryktabet over filteret og derved forhøje den samlede virkningsgrad. Dette er en måde at forlænge levetiden for de nuværende anlæg. En sådan overhaling koster 25475kr at få udført at Samsø-elektro. Det er ikke muligt at udregne en tilbagebetalingstid da dette må ses som en normal del af vedligehold om bord. Det eneste anlæg der kan justeres er stadig kun AC-01, de andre anlæg er stadig CAV så derfor vil besparelsen være meget lille. Forskellen efter overhalingen er at anlæggende kan levere lidt mere luft efter deres virkningsgrad er steget Krav til nyt ventilations anlæg Hvis der skal implementeres et nyt ventilationsanlæg om bord på M/S Kanhave, er der nogle krav fra besætningen, som der skal opfylde. Et krav til ventilationsanlæggene er at der skal monteres en form for styring på alle anlæg, så der kan reguleres for luftmængden. Et ønske er også at få direkte trukket fane, så man mindsker tabet mellem motor og fane, ved at undgå remtrækket Nye ventilationsanlæg - muligheder I forbindelse med mødet på Novenco, var to muligheder for nye anlæg på M/S Kanhave oppe og vende. Den ene mulighed var den meget brugte Demand control volumen hvor anlægget vil være styret efter CO 2 en/ilten i de pågældende lokaler. Den anden mulighed er udskiftning af det nuværende anlæg til noget mere energieffektitivt, samt på montering af frekvensomformere Demand control volumen Demand control volumen også kaldet DCV. Denne type optimering er kendt som behov styring. Behov styring bliver meget brugt på land hvor den er utrolig populær. Derfor har gruppen valgt at undersøge denne reguleringsform nærmere, i sammen råd med Lars Bo Jacobsen fra Novenco. Lars fra rådede denne metode, da den ikke er gennem testet til søs, og det er en meget dyr metode at efter monter på nuværende ventilationsanlæg. DCV virker ved at der er monteret F.eks. ilt-målere eller CO 2-målere i rummene hvor ventilations behovet er meget svingene. Dette kunne være i en restaurant, så om dagen hvor kun personalet er i lokalerne køre ventilationen på et meget lavt og besparende niveau og om aftenen når resturanen er fuld køre ventilationen på et højt niveau. Styringen af ventilationen sker ud fra de aramenter som den er for programmerede med i forhold til de signaler der kommer fra følerne i rummene. 37 Se bilag OE Side 44

45 Denne løsning er ikke blevet valgt da det er meget dyrt at føre kabler på skibe og indkøbet af materialet til denne form for styring vil blive alt for bekostelig. Der er også blevet overvejet om der laves trådløse følere, men er fra rådede Lars Bo Jacobsen fra Novenco, da der kan opstår signal problemer gennem skottet og disse er ikke godt nok udviklet til skibs brug endnu. Senior maskinchef Thomas Mogensen frarådede også denne styrings form, da de hos færgen heller vil bruge budgettet på nogle gode frekvensomformere og motor Nye motor, faner og frekvensomformere En anden metode til at optimere ventilationsanlæggene, vil være at udskifte de nuværende elmotorer, faner, samt at monter frekvensomformer på alle ventilationsanlæggene. Ved at udskifte elmotorerne, vil man få en mere energi effektiv motor, med en bedre virkningsgrad end de nuværende motorer. Herved vil man opnå en besparelse, i energi forbruget. De nye motorer er ikke remtrukket som de nuværende, de er kolblet på fanen med en direkte kobling, dette forhøjer også virkningsgraden. De gamle faner bliver også udskiftet med nye og moderne faner, der er betydelige mere energi effektive end de nuværende. Disse udskiftninger vil forhøje ventilationsanlæggenes samlede virkningsgrad og anlæggene vil herved udnytte den tilførte effekt meget bedre. Dertil vil der også blive monteret frekvensomformere, på alle anlæg ud over AC-01, som har en monteret i forvejen. Dette vil ændre alle anlæg til VAV-anlæg, i stedet for CAVanlæg. Ændringen til VAV-anlæg giver muligheden for at justere, på den indblæste/udsugede-mængde luft, dette vil betyde en besparelse af energi. For at mindske effekt tabet så meget som muligt vil de nuværende F5 filtre blive udskiftet med G4 filtre. G4 filteren er et lidt grovere filter end F5, dette med gør at tryk tabet over filteret vil formindskes og derved vil det opstår en besparelse. G4 filteret er som tidligere nævnt et grovere filter men varmefladen vil ikke blive beskidt eller tager skade ved at skifte. Denne form for optimering vil også spare M/S Kanhave, for prisen på den planlagte overhaling af ventilationsanlæggene Diskussion - valg af optimerings metode Demand control volumen DCV Demand cotrol volumen er ikke blevet valgt. Denne regulerings form er meget dyr at implementere på et nuværende skib, da kabelføring og komponenterne er en bekostelig affære. Denne metode er heller ikke optimal, da den ikke er gennem prøvet på skibe endnu. Dette kan skabe problemer som ikke er på land hvor reguleringsmetoden er populær. Derfor har gruppen valgt at gå efter et gennem prøvet produkt der er stabil, så besparelserne ikke går op i regninger til service folk, for at holde anlæggene kørende. Side 45

46 Nye motor, faner og frekvensomformere Nye motor, faner og frekvensomformere er blevet valgt. Denne metode er blevet valgt bla. pga. at den lever op til de ønsker der er kommet fra M/S Kanhave Præsentation af tilbud 38 Tilbud fra ventilationsfirmaet Novenco har bestået af følgende: Pos. 1 Pos. 2 Pos. 3 Frekvensomformere der gør det muligt at regulere luftmængden og spare energi. Frekvensomformeren er produceret af Vacon og det er en type NXL, denne laves til forskellige størrelse motorer og derfor er den ideel til vores formål. Frekvensomformerne leveres klar til montering på skottet, samtidig er de godkendt til marine brug med bla. lakerede print. Udskiftning af de remtrukne ventilatorer med direkte koblede ventilatorer. Ventilatorerne er produceret af Nicotra-Gebhardt, som Novenco har benyttet i mange år. Først blev det undersøgt om ventilator, af typen RZA ville opfylde vores krav, men denne type er ikke stor nok til at levere det nødvendige tryk der skal bruges i marine installation. Derfor er ventilator typen RZM valgt i stedet, da denne levede op til vores krav. RZM får i størrelsen Ø400-Ø1400 og kan kombineres med forskellige elmotorer efter behov. Filterne i ventilationsanlæggene er meget vigtig. Filterne kan man godt kalde for anlæggenes beskyttelse, dvs. filterne beskytter varmefladen der er placeret lige efter filterne, imod at der sætter sig en masse fremmedlegemer på varmefladen. Hvis varmefladen bliver flydt med fremmedlegemer skal denne bruge mere energi til at opvarme luften til den ønskede temperatur. Filteret beskytter også ventilatoren imod fremmedlegemer, da denne også vil blive mindre effektiv hvis der sætter sig skidt og snavs på skovlhjulene. Det ideelle filter ville være et kuvertfilter/posefilter der er vist på figur 21 da denne har en meget større overflader og derved ville det ikke stoppe så hurtig til som et grundfilter som er vist på figur 22. Men pga. af plads mangel imellem filter og varmeflade kan det ikke lade sig gøre at monter Figur 21: Kuvertfilter/posefilter (Ventilations Ståbi 2. udgave side 265) 38 Se bilag AA Side 46

47 sådan et. Filteret i anlæggene er på nuværende tidspunkt F5 filter, dette er et fint filter der bruges mange steder, så som: skoler, sportshaller, varehuse, hoteller osv. Den eneste ulempe ved dette filter er at tryktabet er Pa 39, hvilket er høj når man sammenliner det med et G4 filter der har et tryktab på Pa 40. Denne forskel i tryktab er endnu et sted hvor effekt forbruget kan nedsættes. Derfor har Figur 22: Grundfilter (Ventilations Ståbi 2. udgave side 265) gruppen i sammenråd med Lars Bo Jacobsen fra Novenco valgt at hente tilbud på G4 filter. G4 filteret renser luften tiltrækkeligt til færge brug, hvorimod F5 er ikke nødvendig til færge brug. Pos. 4 I tilbuddet fra Novenco er der også meget regnet en ekstra varmeflad til montering på AC-01, inden de tre afgange der føre indblæsningsluften til broen. Dette er en lille side opgave der opstod efter spørgeskemaerne var blevet besvaret, hvor der er flere fra besætningen, der har på peget at temperaturen er for lav på broen om vinteren. Den lave temperatur om vinteren opstår pga. af dørene er meget utætte og vinduerne har gode varmeledningsforhold, derfor forsvinder varme meget hurtig. Problemet er også at hvis man skruer temperaturen op så den er behagelig på broen er det som en sauna på de to dæk under da de opvarmes fra samme sted nemlig AC-01. Så ved at montere en særskilt varmeflade til broen, vil det blive muligt at justere varmen som ønsket. Varme fladen bliver tilkoblet på det nuværende brine vands system som er tilstede i ventilationsrummet. Brinevands mængden gennem varmefladen vil blive styret af en 3-vejs ventil det styre vis et potmeter fra broen. 39 Ventilations Ståbi 2. udgave side Ventilations ståbi 2. udgave side 265 Side 47

48 Pos. 5 Tilbuddet omhandler også opstart af anlæggene efter installation af ovenstående. Dette indeholder, montering af nye filter, funktions tjek af varmeflade til broen, indstilling af frekvensomformere, Juster nuværende PID regulering på AC-01 og undersøge muligheder for at indbygge timer regulering. Alt dette er der afsat 2 dag til, og det hele er med regnet i prisen. Prisen på dette tilbud er kr, uden nedrivning af det gamle anlæg, og opsætning af det nye. Et tilbud på nedrivning af de gamle komponenter og op sætning af de nye er blevet hentet hjem fra Persolit, og lyder på kr Se bilag AB Side 48

49 19 Økonomi Økonomi er altid en afgørende faktor, om et investeringsprojekt bliver sat i gang eller ikke. På M/S Kanhave er der afsat kr i november, til at lave forbedringer på ventilationsanlæggene om bord. Tilbagebetalingstiden, ved at udskifte: Motor, fane, filter, samt montere frekvensomformer Investeringen: Samlet tilbud fra Novenco på nye ventilationsanlæg: kr Nedtage og opsætte det nye anlæg (2 mand i tre dage, 12 timer pr. dag): 24870kr Der ved bliver den samlede investering på kr Besparelsen ved at udskifte det nuværende anlæg med nyt vil bestå af, energi besparelsen og besparelsen ved ikke at skulle overhale det nuværende anlæg. De nye elmotorer har en virkningsgrad på ca % hvilket kan ses på bilag AC. Dataene brugt til disse udregninger kan findes på bilag AD som indeholder tekniske data på alle de nye motorer fra Novenco. Med disse nye motorer vil man kunne opnå den samme afgivende effekt ved mindre optaget effekt og derved opnå en besparelse. Hvis tilbuddet fra Novenco bliver sat i værk vil der være endnu mere at spare, da der vil blive monteret nye motor og faner, der har en langt større virkningsgrad end det nuværende. Derved vil effekt behovet blive sænket endnu mere, som kan ses på figur 22: Forbrugs- og tidsskema når der slukkes for ventilation om natten og i længere pauser ved samme afgivende effekt fra motoren Anlæg KW Timer pr. døgn Timer pr. år Samlet energi forbrug pr. år AC-01* 4,6 13,5 365*13,5 = 4927,5 4,6*4927,5 = 22667kWh/år AC-01 4,6 10,5 365*10,5 = 3832,5 4,6*3832,5 = 17630kWh/år AC-02 10,1 10,5 365*10,5 = 3832,5 10,5*3832,5 =40241 kwh/år AC-03* 7,7 13,5 365*13,5 = 4927,5 7,7*4927,5 = 37942kWh/år AC-03 7,7 10,5 365*10,5 = 3832,5 7,7*3832,5 = 29510kWh/år AC-04 1,5 10,5 365*10,5 = 3832,5 1,5*3832,5 = 5749kWh/år EX-01* 1,6 13,5 365*13,5 = 4927,5 1,6*4927,5 = 7884kWh/år EX-01 1,6 10,5 365*10,5 = 3832,5 1,6*3832,5 = 6132kWh/år EX-02 1,5 10,5 365*10,5 = 3832,5 1,5*3832,5 = 5749kWh/år Total forbrug kWh/år *på landstrøm af total forbruget 68493kWh/år Figur 22: Forbrugs- og tidsskema når der slukkes for ventilation om natten og i længere pauser ved samme afgivende effekt fra motoren Prisen er: ( ,4) + (( ) 1,6) = kr/år. Side 49

50 Besparelsen ved det nye anlæg, slukke om natten og i pauser, samt at benytte landstrøm bliver: , = kr/år Hvis man holder det nye forbrug op imod mindste forbrug med det gamle anlæg bliver besparelsen: = 96077,4kr/år 19.2 Besparelsen: Besparelse ved ikke at skulle overhale det nuværende system 42 : 25475kr Energi besparelsen ved det nye anlæg 43 : 96077,4kr/år Der ved bliver den samle besparelse det første år på: ,4 = ,4kr. De efter følgende år inden anlæggene skal serviceres vil besparelsen blive på: 96077,4kr/år, da der ikke vil være en ekstra besparelse på overhaling af ventilationsanlæggene. 20 Tilbagebetalingstiden Tilbagebetalingstiden bliver udregnet når alle udgifter og besparelser holdes op imod hinanden. Gruppen vil til denne udregning benytte det minimums forbrug det nuværende ventilationsanlæg kan køre med og sammenholde det med hvis det nye anlæg skal levere den samme afgivende effekt fra motorerne. Tilbagebetalingstiden: 1. år = Samlede udgifter 1. års besparelse = ,4 = 26617,6kr 2. år = Resterne beløb fra 1. år årlig besparelse fra 2. år = 26617,6 = 0,28år = Ca 4 måneder 96077,4 Den samlede tilbagebetalingstid bliver i alt: 1 år + 4 måneder = 16 måneder. 42 Se bilag OE 43 Se side 32 Side 50

51 21 Konklusion på energi optimering Det kan konkluderes ud fra undersøgelserne i energi optimering, at der er en stor energi besparelse ved at implementere nye komponenter. Dette er undersøgt med udregning og til sidst sammenholde resultaterne. Ved undersøgelse af en overhaling mod en investering af et nyt anlæg, kan gruppen konkludere at den bedste måde for M/S Kanhave at optimere på, vil være at investere i nye komponenter fra Novenco. Da de nye komponenter fra Novenco vil resultere i en besparelse på energiforbruget, og da disse er med den nyeste teknologi, er de nye bygget til at udnytte den tilførte effekt meget bedre. Denne besparelse bliver sammenlinet med minimums forbruget fra det nuværende anlæg. Disse tal bliver benyttet til at beregne tilbagebetalingstiden, som må siges at være rigtig god på kun 16 måneder. Der undersøges også i denne del, hvor stor en besparelse i kwh der opstår ved brug af landstrøm om natten og i længere pauser. Denne besparelse er overaskende stor i kwh, samt der bliver sparet på drift timer på generatorerne. Der kan også konkluderes at det nuværendes anlægs virkningsgrader er meget lave når de bliver sammenlinet med nye komponenter. De nuværende virkningsgrader er meget lave pga. at det aldrig er blevet vedligeholdt eller overhalet, selvom det har en drift tid på timer. Dette er ikke optimalt da man normalt overhaler ventilationsanlæg efter ca driftstimer. Dette er ingen et skridt mod at udskifte det nuværende. Der er undersøgt om en rengøring af de nuværende kanalsystemer vil hjælpe til at fjerne noget af tryktabet i rørene. Men efter inspektion indvendig i kanalerne kan det konkluders at en rengøring ikke vil hjælpe da kanalerne er rene. Desuden vil det ikke kunne betale sig at rengøre denne størrelse rør på maks. Ø200mm, men der imod blot udskifte dem. Den besparelse der eventuelt kunne være ved, at Kanhave vil kunne nedjustere indblæsningsluften under en overfart, i saloonerne med de nye frekvensomformere på AC-02 og AC-03, er ikke medregnet i dette projekt. Grunden til den høje projekterede luftmængde i apteringen er fordi færgen bliver opvarmet med luften, men i sommerperioder vil det være så varmt der ikke er brug for så meget luftflow, specielt ikke i saloonerne hvis man kun har 60 passagerer med på en overfart hvor der ikke kræves det store luftskifte med hensyn til indeklimaet. I disse dage vil der derfor være penge at spare ved at kunne sænke indblæsningen, og derved også udsugningen da disse nu styringsmæssigt hænger sammen. Denne besparing er bare ikke medregnet i projektet. Side 51

52 22 Samlet konklusion For at det overhovedet var relevant for gruppen at finde ud af, om der var en optimerings mulighed i en udskiftning af de eksisterende ventilationsanlæg, var det nødvendigt at lave en kortlægning af anlæggene om bord på M/S Kanhave. En kortlægning ville også være med til, at udvide besætningens viden omkring deres ventilationsanlæg. En kortlægning indebære, at undersøge ventilationsanlæggenes tilstand. I dette projekt er valgt, først at finde ud af om de tegninger M/S Kanhave har på deres ventilation, stemmer overens med det fysiske anlæg der er monteret. Efter en undersøgelse af ventilationsanlæggene, kunne det konstateres at der var små ændringer der skulle laves om på tegningerne, men at tegninger i det store hele stemte overens med anlæggene. Der blev taget kontakt til Søfartsstyrelsen for at få indsamlet de standarder, der fortæller noget med lovkrav til danske skibe til søs. Søfartsstyrelsen henledte gruppen til deres egen Meddelelse D kapitel II-3, regel 5 ventilation som fortæller hvordan et ventilationssystem på et dansk skib skal være opbygget. Ligeledes fandt gruppen ISO-standard 7547 som er en international standard, som også stiller en række krav til skibes ventilationsanlæg. Efter en visuel inspektion og nogle beregninger kunne det konkluderes, at før en indregulering overholdte ventilationsanlæggene på M/S Kanhave ikke alle punkter. Dette blev dog ændret, da gruppen kunne konstatere at mange af de luftflow før indreguleringen var blevet ændret under indreguleringen. Efter indreguleringen har gruppen beregnet sig frem til, at ventilationen om bord på M/S Kanhave nu er lovlig i forhold til de standarder gruppen har arbejdet ud fra. En travermåling er blevet udarbejdet for at undersøge om en optimering i form af en indregulering ville være en mulighed. Travermålingen viste, at der i høj grad var brug for en indregulering. En indregulering blev foretaget hvorefter det kunne konstateres, at der ikke havde været nogen direkte besparelse, da der ikke blev sænket nogle luftmængder nogle steder. Men en optimering ligger i, at indeklimaet er blevet bedre da der nu kommer den rette mængde luft de rigtige steder hen, i forhold til den projekterede mængde på skibets ventilationstegninger. En lille besparelse ligger dog i, at der er åbnet for nogle spjæld der var lukkede før, hvilket giver et mindre tryktab i kanalerne. En undersøgelse af det nuværende anlægs effektivitet er lavet, hvor det kan konkluderes at anlæggenes virkningsgrader er meget lave. Dette støtter op omkring, at der skal foretages en form for optimering på anlæggene. I dette projekt blev der valgt at arbejde med to former for optimering; en overhaling og en udskiftning af komponenter. Side 52

53 Et tilbud på en overhaling af de eksisterende anlæg er blevet udarbejdet af Samsø Elektro. Et tilbud på en udskiftning af et mere energivenligt ventilationsanlæg er blevet udarbejdet af Novenco. På et møde hos Novenco, var der tale om to forskellige former for nye anlæg der var relevante for M/S Kanhave, et såkaldt DCV-anlæg og en direkte udskiftning af de gamle komponenter, med frekvensomformere. Efter en diskussion blev der valgt kun at udskifte de gamle komponenter, da et DCV-anlæg ville være for omfattende i forhold til de krav besætningen på M/S Kanhave havde stillet til et nyt anlæg. Efter valget af optimering er der beregnet en tilbagebetalingstid på de nyindkøbte anlæg. I tilbagebetalingstiden er der taget højde for, at man vil kunne spare prisen på overhalingen, da den ikke længere vil være aktuel når du skifter alle komponenterne ud. Gruppen er kommet frem til en rigtig fornuftig tilbagebetalingstid på 16måneder, der udkonkurrere muligheden i en overhaling alene fuldstændig. Side 53

54 23 Perspektivering Ventilation er et utroligt spændende emne, der tit bliver glemt når der bliver talt om energibesparelser og optimeringer. At ventilationssystemer tit bliver overset er en skam, da der ligesom i vores projekt kan være rigtigt meget at hente, både på økonomien og på indeklimaet. Til optimeringsdelen af vores ventilationsanlæg er der blevet hentet tilbud fra Novenco. Novenco kom med et rigtigt fint tilbud, som viser sig at have en god tilbagebetalingstid, hvorefter gruppen har valgt at konkludere at tilbuddet burde realiseres. Dette er dog ikke helt optimalt, da man normalt ønsker tilbud flere steder fra. Da dette projekt arbejder med flere ting end bare energioptimering, er det valgt kun at arbejde med ét tilbud om nye anlæg, kontra et tilbud om overhaling af det gamle. Derfor anbefales det fra gruppen, at M/S Kanhave burde hente tilbud fra andre ventilationsproducenter, for at se hvilke andre muligheder der er for optimering af deres ventilationsanlæg. Der er valgt ikke at arbejde med indeklimaet i dette projekt, da projektet da ville blive for omfattende, og der desuden blev konkluderet at indeklimaet var fint. Men dette er synd, da der stadig er områder hvor det kunne være rigtigt interessant at kigge på indeklimaet. Et eksempel kunne være på broen, hvor navigatørerne er kede af at der er utroligt koldt om vinteren. Dette er skyldtes at varmeledningsforholdene deroppe er store i form af de store vinduer og de utætte døre ud til brovingerne. Et forslag til at imødekomme dette er blevet lavet igennem tilbuddet fra Novenco, hvor en varmeflade til bro kanaler vil blive monteret. Dette er en god løsning, men den varmeflade der er valgt, er valgt ud fra et erfaringsprincip fra Novencos side af, og altså ikke blevet undersøgt nærmere via beregninger eller andet. Dette kunne i sig selv have været et interessant projekt at arbejde med, da det jo ikke engang er sikkert at en varmeflade med gennemløbende brinevand er den rigtige løsning at vælge. En anden løsning der var oppe at vende var lyddæmpere til ventilationskanalerne, til broen. Broen kunne nemlig godt få indblæst mere luft, men akustikken på broen bliver da så ringe det ikke er til at være deroppe. Men da lyddæmper projektet krævede, at der yderligere ville blive taget fat på et firma der havde specialiseret sig i lyddæmpere, blev det igen vurderet at dette ville ende ude på et sidespor. Gruppen er overbevist om at der ville være yderligere besparelser at hente på resten af ventilationen om bord på M/S Kanhave. Denne overbevisning kommer ud fra, at der f.eks. på udstødningsgasserne ikke blive genvendt noget af den varme den indeholder. Fire hovedmotorer producere udstødningsgas på C, hvilket nemt kunne bruges til opvarmning af brinevandet til ventilationen, og altså ville spare oliefyret for en masse produktion. Side 54

55 Et andet spændende projekt havde været, at lave en styring til oliefyret, så den ikke stod og producerede samme mængde varmt vand hele tiden. Idéen i at by-pass det opvarmede brinevand er god, men utrolig bekosteligt da man i stedet kunne ændre kedlens setpunkt til en lavere temperatur med en god styring. Side 55

56 24 Links Link 1: Link 2: Link 3: = Litteraturliste Ventilation Ståbi 2. udgave Danvak Varme og klimateknik Grundbog 2. udgave Danvak Varme og klimateknik Ventilationsteknik Kompendium Den lille blå om Ventilation 2. udgave Claus M. Hvenegaard ISO-standard 8861 Shipbuilding Engine-room ventilation in diesel-engined ships Design requirements and basis of calculations ISO-standard 7547 Ships and marine technology Air-conditioning and ventilation of accommodation spaces Design conditions and basis of calculations Søfartsstyrelsens Meddelelse D kapitel II-3, Regel 5 Ventilation Kompendium Energibevidst indkøb: Ventilationsanlæg Projekt værktøjskassen Side 56

57 26 Bilag Bilag 1 Projektskabelon Emner Optimering og ind-justering af ventilationsanlæg på M/S Kanhave Skribent Vejledere Kontaktperson Fredericia Maskinmesterskole studerende: Nicolaj Nielsen, E , Jesper Nørskov Christensen, E , Paul Thulstrup Nielsen FMS, Lektor, Rikke Andreassen FMS, Lektor, Thomas Mogensen, Senior Maskinchef, M/S Kanhave, Problemstilling Besætningen om bord på M/S Kanhave ved ikke om deres ventilationsanlæg stemmer overens med tegningerne eller standarderne der er for danske skibe til søs. Dette skal tjekkes, før en optimering af selve anlægget kan finde sted. Problemformulering Hvorledes kan man optimere på apteringsventilationen på M/S Kanhave? Hypotese - Ved at kortlægge ventilationsanlæggene kan man bestemme om det er holdbart og lovligt at fortsætte med det eksisterende anlæg - Ved at indregulere ventilationsanlæggene kan man optimere det - Ved at overhale eller skifte de eksisterende ventilationsanlæg ud kan man optimere anlæggene Metode - Visuelt inspicere det eksisterende anlæg med kamera og fotodokumentation. Ligeledes skal rørsystemets stand kontrolleres, så man kan finde ud af om der er belæg for en rengøring. - Indsamle data fra eksisterende anlæg. -> Datablade for de forskellige motorer skal bruges til at beregne energiforbrug m.m. -> Tegninger over rørsystemerne som skal bruges til orientering -> Komponentliste over ventilationsanlægget skal benyttes til at indsamle empiri på diverse komponenter. - Der skal hentes empiri omkring kravene til ventilationssystemer i de danske love til søs, så vi kan finde ud af hvad minimums indblæsningen skal være til de forskellige rum. Dette gøres ved at tage kontakt til Søfartsstyrelsen. - Lave diverse målinger på det nuværende ventilationsanlæg. Målingsudstyret vil blive lånt af Fredericia Maskinmesterskole, og skal bruges til at bestemme volumestrømmen i rørsystemerne og den optagne effekt af motorene. - Indsamling af data for mulige nye komponenter. Der vil blive taget kontakt til nye leverandøre og producenter for at indsamle denne data. Side 57

58 - Beregne det nuværende energiforbrug og sammenlign med energiforbruget efter optimeringen. Delopgaver - Ventilationsanlægget vil blive kortlagt og tegnet op så man fremadrettet har noget dokumentation man kan stole på. - Der vil blive indsamlet data på de eksisterende ventilationsanlæg for at kunne beregne om der er bedre muligheder for at opnå den ønskede mængde af indblæsningsluft. - Der vil blive lånt måleudstyr til måling af volumestrømme, for at lave en bæredygtig indregulering efter de tal der er modtaget fra Søfartsstyrelsen. Der vil blive indreguleret efter Proportionalitets-metoden. - Der vil blive regnet på anlægget, således det er muligt at bestemme hvordan man bedst energioptimere anlægget ved udskiftning af de, formodentlige, overdimensionerede, remtrukne motorer. Altså, hvor mange kw skal der til for at opnå den ønskede mængde indblæsningsluft, og hvad er den billigste måde at opnå disse kw på. (1) - I forbindelse med energioptimering vil der blive taget kontakt til diverse producenter af komponenter til anlægget. - Analyse og vurdering af løsningsforslag til energioptimeringen med henblik på at få beregnet en tilbagebetalingstid. (1) Forslag til energioptimering: -> Installering af frekvensomformere til ventilations-motorerne -> Der vil blive hentet tilbud til en rengøring af det eksisterende anlæg, samt en professionel vurdering af den mulige opnåelige forbedring af anlægget ved denne rengøring -> Der vil blive lavet en oversigt, om det økonomisk kan betale sig at opretholde det eksisterende anlæg, eller om man skal udskifte i de nuværende komponenterne. Det eksisterende anlæg har kørt mange drift timer, og der forventes en større overhaling inden for den nærmeste fremtid Side 58

59 Bilag A-1 Spørgeskema 1 Side 59

60 Bilag A-2 Spørgeskema 2 Side 60

61 Bilag A-3 Spørgeskema 3 Side 61

62 Bilag A-4 Spørgeskema 4 Side 62

63 Bilag A-5 Spørgeskema 5 Side 63

64 Bilag A-6 Spørgeskema 6 Side 64

65 Bilag A-7 Spørgeskema 7 Side 65

66 Bilag A-8 Spørgeskema 8 Side 66

67 Bilag A-9 Spørgeskema 9 Side 67

68 Bilag A-10 Spørgeskema 10 Side 68

69 Bilag A-11 Spørgeskema 11 Side 69

70 Bilag A-12 Spørgeskema 12 Side 70

71 Bilag B Tilfredshedsundersøgelse Side 71

72 Bilag C Filterliste Side 72

73 Bilag D Søfartsstyrelsens Meddelelse D Kapitel II-3, Regel 5 Ventilation Søfartsstyrelsens Meddelelse D Kapitel II-3 Regel 5 Ventilation 1.1 Opholdsrum og gange, der fører til opholdsrum, samt arbejdsrum, hvor mandskabet skal udføre arbejde længere tid ad gangen, f.eks. radiorum, skal være ventileret således, at der under alle forhold sikres et tilstrækkeligt luftskifte, når døre, koøjer, skylighter og lignende er lukkede. Det samme gælder navigeringsrum, bortset fra styrehus i skibe med en bruttotonnage på under Såfremt luftskiftet udelukkende sker ved naturlig ventilation, skal til- og afgangsåbningerne skal have et frit gennemstrømningsareal på mindst 30 cm 2 for hver person, rummet er bestemt for. 2.1 På skibe med en bruttotonnage på 200 eller derover skal ventilationen være mekanisk, og luftskiftet skal opfylde følgende krav: Ventilationen af soverum, spiserum, fritidsrum, kontorer, radiorum, navigeringsrum og lignende arbejdsrum, bortset fra styrehus i skibe med en bruttotonnage på under 500, skal ske ved indblæsning af luft, svarende til 6 luftskifter i timen Luftafgangen kan ske til gange eller direkte til fri luft Recirkulation af indtil 50% af lufttilførslen kan tillades, forudsat at toilet og baderum er forsynet med særskilt mekanisk udsugning. Frisklufttilførslen til soverum skal dog være mindst 30 kubikmeter pr. time pr. person, som rummet er bestemt for. 2.2 Indblæsningsåbningerne skal anbringes på hensigtsmæssig måde i forhold til rummenes indretning og må ikke give anledning til generende træk over en køje. 3 På skibe med en bruttotonnage på 200 eller derover skal toilet og baderum ventileres ved et særskilt udsugningssystem direkte til fri luft. Udsugningssystemet skal være dimensioneret til 10 luftskifter i timen. Lufttilgangen til toilet og baderum med adgang fra et tilstødende soverum kan ske gennem døren fra dette. Et system med fælles udsugning fra opholdsrum og toiletrum hvor luften går til det fri gennem en varmeveksler uden genbrug af luft, kan accepteres, hvis det kan dokumenteres at ventilationen med fælles kanal og varmeveksler er ækvivalent til separat udsugning. 4 Ventilationssystemet skal være i stadig funktion under skibets drift. Opretholdelse af den mekaniske ventilation skal sikres ved fornødne reservedele 3) eller på anden tilfredsstillende måde. Side 73

74 5 Ventilations- og luftkonditioneringsanlæg skal være forsynet med passende filtre ved luftindtag og være indrettet under hensyntagen til de særlige forhold, der er karakteristiske for drift til søs, og må ikke forårsage generende støj eller vibrationer. Side 74

75 Bilag E-1 Regneark 1 Luftskifte pr. time Betegnelse: Rum størrelse i m3 Indblæsning i m3/h luftskifte pr. time Deck No 6 Broen 110, ,8 Deck No 5 WC, Cheif 4,4 WC, Skipper 4,4 Cheif cabin 15, ,4 Skipper cabin 15, ,8 Cheif kontor 17, ,3 Skipper kontor 17, ,3 Conferance room 24, ,2 Owners cabin 18, ,9 owners cabin WC 3,4 Brige WC 3,4 Walk way deck 5 42,2 Deck No 4 Wardrobe 21, ,1 OS WC 3,1 OS cabin 13, ,8 OS kontor 16, ,1 Galley deck 4 16, ,7 Crew mess 33, ,8 Laundry 15, Crew cabin 1, WC 3,1 Crew cabin 2, WC 3,1 Crew cabin 3, WC 3,1 Crew cabin 4, WC 3,1 Crew cabin 5, WC 3,1 Crew cabin 1 13, ,3 Crew cabin 2 13, ,4 Crew cabin 3 13, ,5 Crew cabin 4 13, ,1 Crew cabin 5 13, ,9 Server room 18, ,4 Walk way deck 4 46,2 Deck No 3 Men s WC 23,1 Handicap WC 14,1 Side 75

76 Women s WC 28,6 Cleaning room 4,35 Galley deck 3 49, ,7 Side 76

77 Bilag E-2 Regneark 2 Kontrol af soverum 30 kubikmeter i timen per person Betegnelse: Rum størrelse i m3 indblæsning i m3/h Antal personer Resultat min. 30 Deck No 6 Broen 110, /3 = 585 (OK) Deck No 5 WC, Cheif 4,4 WC, Skipper 4,4 Cheif cabin 15, /1 = 160 (OK) Skipper cabin 15, /1 = 185 (OK) Cheif kontor 17, /1 = 220 (OK) Skipper kontor 17, /1 = 185 (OK) Conferance room 24, /4 = 99 (OK) Owners cabin 18, /1 = 350 (OK) owners cabin WC 3,4 Brige WC 3,4 Walk way deck 5 42, /4 = 271 (OK) Deck No 4 Wardrobe 21, /2 = 55 (OK) OS WC 3,1 OS cabin 13, /1 = 170 (OK) OS kontor 16, /1 = 180 (OK) Galley deck 4 16, /3 = 103 (OK) Crew mess 33, /4 = 158 (OK) Laundry 15, /2 = 100 (OK) Crew cabin 1, WC 3,1 Crew cabin 2, WC 3,1 Crew cabin 3, WC 3,1 Crew cabin 4, WC 3,1 Crew cabin 5, WC 3,1 Crew cabin 1 13, /1 = 120 (OK) Crew cabin 2 13, /1 = 220 (OK) Crew cabin 3 13, /1 = 190 (OK) Crew cabin 4 13, /1 = 250 (OK) Crew cabin 5 13, /1 = 235 (OK) Server room 18, /1 = 360 (OK) Walk way deck 4 46,2 Deck No 3 Men s WC 23,1 Handicap WC 14,1 Side 77

78 Women s WC 28,6 Cleaning room 4,35 Galley deck 3 49, /6 = 147 (OK) Side 78

79 Bilag E-3 Regneark 3 Luftskifte pr. time (udsugning) Betegnelse: Rum størrelse i m3 udsugning i m3/h Luftskifte pr. time Deck No 6 Broen 110, ,7 Deck No 5 WC, Cheif 4, WC, Skipper 4, ,8 Cheif cabin 15,4 Skipper cabin 15,4 Cheif kontor 17,9 Skipper kontor 17,9 Conferance room 24,5 Owners cabin 18,5 owners cabin WC 3, ,5 Brige WC 3, ,4 Walk way deck 5 42, ,6 Deck No 4 Wardrobe 21, OS WC 3, ,6 OS cabin 13,1 OS kontor 16,2 42 2,6 Galley deck 4 16, ,1 Crew mess 33,6 Laundry 15, ,4 Crew cabin 1, WC 3, ,7 Crew cabin 2, WC 3, ,1 Crew cabin 3, WC 3, ,6 Crew cabin 4, WC 3, ,2 Crew cabin 5, WC 3, ,6 Crew cabin 1 13,1 Crew cabin 2 13,1 Crew cabin 3 13,1 Crew cabin 4 13,1 Crew cabin 5 13,1 Server room 18,2 Walk way deck 4 46, ,4 Deck No 3 Men s WC 23, ,3 Handicap WC 14, ,5 Side 79

80 Women s WC 28, ,8 Cleaning room 4, ,1 Galley deck 3 49, ,3 Side 80

81 Bilag E-4 Regneark 4 Kontrol af alle rum 28,8 kubikmeter i timen per person Betegnelse: Rum størrelse i m3 indblæsning i m3/h Antal personer Resultat min. 28,8 Deck No 6 Broen 110, /3 = 585 (OK) Deck No 5 WC, Cheif 4,4 WC, Skipper 4,4 Cheif cabin 15, /1 = 160 (OK) Skipper cabin 15, /1 = 185 (OK) Cheif kontor 17, /1 = 220 (OK) Skipper kontor 17, /1 = 185 (OK) Conferance room 24, /4 = 99 (OK) Owners cabin 18, /1 = 350 (OK) owners cabin WC 3,4 Brige WC 3,4 Walk way deck 5 42, /4 = 271 (OK) Deck No 4 Wardrobe 21, /2 = 55 (OK) OS WC 3,1 OS cabin 13, /1 = 170 (OK) OS kontor 16, /1 = 180 (OK) Galley deck 4 16, /3 = 103 (OK) Crew mess 33, /4 = 158 (OK) Laundry 15, /2 = 100 (OK) Crew cabin 1, WC 3,1 Crew cabin 2, WC 3,1 Crew cabin 3, WC 3,1 Crew cabin 4, WC 3,1 Crew cabin 5, WC 3,1 Crew cabin 1 13, /1 = 120 (OK) Crew cabin 2 13, /1 = 220 (OK) Crew cabin 3 13, /1 = 190 (OK) Crew cabin 4 13, /1 = 250 (OK) Crew cabin 5 13, /1 = 235 (OK) Server room 18, /1 = 360 (OK) Walk way deck 4 46,2 Deck No 3 Men s WC 23,1 Handicap WC 14,1 Side 81

82 Women s WC 28,6 Cleaning room 4,35 Galley deck 3 49, /6 = 147 (OK) Side 82

83 Bilag E-5 Regneark 5 Sanitære områder 10% mere indblæs end udsug Betegnelse: Rum størrelse i m3 indblæsning i m3/h udsugning + 10% i m3/h OK = > Deck No 5 WC, Cheif* 4,4 53 WC, Skipper* 4,4 65 Cheif cabin 15, ,3 = 58,3 160 > 58,3 Skipper cabin 15, ,5 = 71,5 120 > 71,5 Owners cabin 18, ,4 = 136,4 350 > 136,4 owners cabin WC* 3,4 124 Deck No 4 OS WC* 3,1 36 OS cabin 13, ,6 = 39,6 170 > 39,6 Crew cabin 1, WC* 3,1 154 Crew cabin 2, WC* 3,1 118 Crew cabin 3, WC* 3,1 104 Crew cabin 4, WC* 3,1 44 Crew cabin 5, WC* 3,1 95 Crew cabin 1 13, ,4 = 169,4 120 > 169,4 Crew cabin 2 13, ,8 = 129,8 220 >129,8 Crew cabin 3 13, ,4= 118,4 190 > 118,4 Crew cabin 4 13, ,4 = 48,4 250 > 48,4 Crew cabin 5 13, ,5 = 104,5 235 > 104,5 *Private sanitets rum, så som: WC og bad skal have minimum 72m3/h eller 10 luftskifte pr. time. Side 83

84 Bilag E-6 Regneark 6 Luftskifte pr. time (udsugning) Betegnelse: Rum størrelse i m3 udsugning i m3/h Luftskifte pr. time Deck No 6 Broen 110, ,7 Deck No 5 WC, Cheif 4, WC, Skipper 4, ,8 Cheif cabin 15,4 Skipper cabin 15,4 Cheif kontor 17,9 Skipper kontor 17,9 Conferance room 24,5 Owners cabin 18,5 owners cabin WC 3, ,5 Brige WC 3, ,4 Walk way deck 5 42, ,6 Deck No 4 Wardrobe 21, OS WC 3, ,6 OS cabin 13,1 OS kontor 16,2 42 2,6 Galley deck 4 16, ,1 Crew mess 33,6 Laundry 15, ,4 Crew cabin 1, WC 3, ,7 Crew cabin 2, WC 3, ,1 Crew cabin 3, WC 3, ,6 Crew cabin 4, WC 3, ,2 Crew cabin 5, WC 3, ,6 Crew cabin 1 13,1 Crew cabin 2 13,1 Crew cabin 3 13,1 Crew cabin 4 13,1 Crew cabin 5 13,1 Server room 18,2 Walk way deck 4 46, ,4 Deck No 3 Men s WC 23, ,3 Handicap WC 14, ,5 Side 84

85 Women s WC 28, ,8 Cleaning room 4, ,1 Galley deck 3 49, ,3 Side 85

86 Bilag F-1 ISO-standard Side 86

87 Bilag F-2 ISO-standard Side 87

88 Bilag G Differenstryksmålinger AC-01: Tryk efter ventilator Tryk før ventilator Differenstryk = 337 Pa = -95 Pa = 245 Pa AC-02: Tryk efter ventilator Tryk før ventilator Differenstryk = 320 Pa = -70 Pa = 155 Pa AC-03: Tryk efter ventilator Tryk før ventilator Differenstryk = 200 Pa = -40 Pa = 160 Pa AC-04: Tryk efter ventilator = 120 Pa Statisk tryk altså forholdet mellem efter ventilator og atmosfærisk luft. Her skal differenstrykket tages med atmosfæretrykket da ventilatoren suger direkte fra det fri igennem filteret. EX-01: Statisk tryk efter ventilator Tryk før ventilator Differenstryk = 130 Pa = -235 Pa = 365 Pa EX-02: Statisk tryk efter ventilator Tryk før ventilator Differenstryk = 110 Pa = -140 Pa = 250 Pa Side 88

89 Bilag H Strømmålinger AC-01: Forbrug ved 50Hz = 5,56 A AC-02: Forbrug = 10,87 A AC-03: Forbrug = 9,02 A AC-04: Forbrug = 1,40 A EX-01: Forbrug = 2,03 A EX-02: Forbrug = 1,93 A Side 89

90 Bilag I Nummergivning af rørsystemer Nummergivning af rørsystemer Målesteds Anlægs navn Målt Proj. Værdi nr. diameter 1 Udsugning fra mellemgang deck x 150mm 1100 m 3 /h 2 Udsugning fra bro 400 x 150mm 1650 m 3 /h 3 Indblæsning til messen Ø160mm 590 m 3 /h 4 Indblæsning til Owners Cabin & Ø160mm 740 m 3 /h maskinchef 5 Indblæsning til konferencerum & skipper Ø160mm 930 m 3 /h 6 Indblæsning til crew cabin 5, Ø200mm 1230 m 3 /h overstyrmand, laundry & reng. Rum 7 Indblæsning crew cabin 1,2,3,4 & serverroom Ø200mm 1320 m 3 /h 8 Indblæsning bro 1 Ø160mm 700 m 3 /h 9 Indblæsning bro 2 Ø160mm 700 m 3 /h 10 Indblæsning bro 3 Ø160mm 700 m 3 /h 11 Udsugning fra mellemgang deck x 300mm 1300 m 3 /h 12 Udsugning fra Herre toilet saloon & Ø200mm 1300 m 3 /h handicap toilet saloon 13 Udsugning fra deck 4 Ø200mm 1095 m 3 /h 14 Udsugning fra dame toilet saloon Ø200mm 1005 m 3 /h 15 Udsugning fra deck 5 Ø160mm 360 m 3 /h 16 Udsugning fra galley saloon 280 x 280mm 2500 m 3 /h 17 Udsugning fra galley mess Ø160mm 680 m 3 /h 18 Indblæsning til galley saloon Ø200mm 1150 m 3 /h 19 Indblæsning til galley mess Ø125mm 340 m 3 /h Side 90

91 Bilag J Liste over nummereret spjæld til indregulering Liste over nummereret spjæld til indregulering Udsugning fra mellemgang deck 5 Ref. rist nr. 1 WALK5/AC01/01 Ref. rist nr. 1 FD/AC01/14 Rist nr. 2 FD/AC01/13 Udsugning fra bro Ref. rist nr. 1 Mess/AC01/02 Rist nr. 2 Mess/AC01/01 Indblæsning til messen Indblæsning til Owners Cabin & maskinchef Ref. rist nr. 1 CHIEF/AC01/02 Rist nr. 2 CHIEF/AC01/01 Rist nr. 3 OWCA/AC01/01 Rist nr. 4 OWCA/AC01/02 Indblæsning til Konferencerum & Skipper Ref. rist nr. 1 CAP/AC01/02 Rist nr. 2 CAP/AC01/01 Rist nr. 3 CONF/AC01/01 Rist nr. 4 CONF/AC01/01 Indblæsning til Crew cabin 5, Overstyrmand, laundry og rengøringsrum Ref. rist nr. 1 RENG/AC01/01 Rist nr. 2 CREW6/AC01/02 Rist nr. 3 CREW6/AC01/01 Rist nr. 4 LAUN/AC01/01 Rist nr. 5 CREW5/AC01/01 Side 91

92 Indblæsning Crew cabin 1,2,3,4 og serverroom Ref. rist nr. 1 CREW4/AC01/01 Rist nr. 2 CREW3/AC01/01 Rist nr. 3 CREW2/AC01/01 Rist nr. 4 SERV/AC01/01 Rist nr. 5 SERV/AC01/02 Rist nr. 6 CREW1/AC01/01 Udsugning fra mellemgang deck 4 Ref. rist nr. 1 WALK4/AC01/01 Rist nr. 2 WALK4/AC01/02 Udsugning til Herre toilet saloon, & Handicap toilet saloon Ref. rist nr. 1 HAND/ EX01/06 Rist nr. 2 HERR/ EX01/05 Rist nr. 3 HERR/ EX01/04 Rist nr. 4 HERR/ EX01/03 Rist nr. 5 HERR/ EX01/02 Rist nr. 6 HERR/ EX01/01 Ref. rist nr. 1 RENG/ EX01/02 Rist nr. 2 CREW6/ EX01/03 Rist nr. 3 CREW6/ EX01/04 Rist nr. 4 LAUN/ EX01/02 Rist nr. 5 CREW5/ EX01/02 Rist nr. 6 CREW4/ EX01/02 Rist nr. 7 CREW3/ EX01/02 Rist nr. 8 CREW2/ EX01/02 Rist nr. 9 CREW1/ EX01/02 Udsugning fra deck 4 Udsugning fra dame toilet saloon Ref. rist nr. 1 CLEAN/EX01/01 Rist nr. 2 DAME/ EX01/01 Rist nr. 3 DAME/ EX01/02 Rist nr. 4 DAME/ EX01/04 Rist nr. 5 DAME/ EX01/03 Rist nr. 6 DAME/ EX01/05 Side 92

93 Ref. rist nr. 1 CHIEF/ EX01/03 Rist nr. 2 CAP/ EX01/03 Rist nr. 3 OWNA/ EX01/03 Rist nr. 4 TOI/ EX01/01 Udsugning fra deck 5 Udsugning fra galley saloon Ref. rist nr. 1 Emhætte/EX02/02 Udsugning fra gally mess Ref. rist nr. 1 Emhætte/EX02/03 Ref. rist nr. 1 GASA/AC04/04 Rist nr. 2 GASA/AC04/03 Rist nr. 3 GASA/AC04/02 Rist nr. 4 GASA/AC04/01 Indblæsning til galley saloon Ref. rist nr. 1 PANT/AC04/01 Indblæsning til gally mess Ref. rist nr. 1 FD/AC01/10 Rist nr. 2 FD/AC01/11 Rist nr. 3 FD/AC01/12 Rist nr. 4 FD/AC01/01 Indblæsning til broen 1 Ref. rist nr. 1 FD/AC01/09 Rist nr. 2 FD/AC01/08 Rist nr. 3 FD/AC01/07 Rist nr. 4 FD/AC01/06 Indblæsning til broen 2 Side 93

94 Ref. rist nr. 1 FD/AC01/05 Rist nr. 2 FD/AC01/04 Rist nr. 3 FD/AC01/03 Rist nr. 4 FD/AC01/02 Indblæsning til broen 3 Side 94

95 Bilag K Travermåling - ark Side 95

96 Bilag L Travermåling, målested nr.4 Side 96

97 Bilag M Korrektionsfaktor, måleudstyr Side 97

98 Bilag N Temperaturkorrektion kt Side 98

99 Bilag O-1 Travermåling 1 Side 99

100 Bilag O-2 Travermåling 2 Side 100

101 Bilag O-3 Travermåling 3 Side 101

102 Bilag O-4 Travermåling 4 Side 102

103 Bilag O-5 Travermåling 5 Side 103

104 Bilag O-6 Travermåling 6 Side 104

105 Bilag O-7 Travermåling 7 Side 105

106 Bilag O-8 Travermåling 8 Side 106

107 Bilag O-9 Travermåling 9 Side 107

108 Bilag O-10 Travermåling 10 Side 108

109 Bilag O-11 Travermåling 11 Side 109

110 Bilag O-12 Travermåling 12 Side 110

111 Bilag O-13 Travermåling 13 Side 111

112 Bilag O-14 Travermåling 14 Side 112

113 Bilag O-15 Travermåling 15 Side 113

114 Bilag O-16 Travermåling 16 Side 114

115 Bilag O-17 Travermåling 17 Side 115

116 Bilag O-18 Travermåling 18 Side 116

117 Bilag O-19 Travermåling 19 Side 117

118 Bilag P Indreguleringsark målested nr.4 Side 118

119 Bilag Q-1 Indreguleringsark 1 Side 119

120 Bilag Q-2 Indreguleringsark 2 Side 120

121 Bilag Q-3 Indreguleringsark 3 Side 121

122 Bilag Q-4 Indreguleringsark 4 Side 122

123 Bilag Q-5 Indreguleringsark 5 Side 123

124 Bilag Q-6 Indreguleringsark 6 Side 124

125 Bilag Q-7 Indreguleringsark 7 Side 125

126 Bilag Q-8 Indreguleringsark Side 126

127 Bilag Q-9 Indreguleringsark 9 Side 127

128 Bilag Q-10 Indreguleringsark 10 Side 128

129 Bilag Q-11 Indreguleringsark 11 Side 129

130 Bilag Q-12 Indreguleringsark 12 Side 130

131 Bilag Q-13 Indreguleringsark 13 Side 131

132 Bilag Q-14 Indreguleringsark 14 Side 132

133 Bilag Q-15 Indreguleringsark 15 Side 133

134 Bilag Q-16 Indreguleringsark 16 Side 134

135 Bilag Q-17 Indreguleringsark 17 Side 135

136 Bilag Q-18 Indreguleringsark 18 Side 136

137 Bilag Q-19 Indreguleringsark 19 Side 137

138 Bilag R-1 Regneark 7 Luftskifte pr. time efter indregulering Betegnelse: Rum størrelse i m3 indblæsning i m3/h luftskifte pr. time Deck No 6 Broen 110, ,8 Deck No 5 WC, Cheif 4,4 WC, Skipper 4,4 Cheif cabin 15, ,4 Skipper cabin 15, ,1 Cheif kontor 17, ,5 Skipper kontor 17,9 238,7 13,3 Conferance room 24,5 520,3 21,2 Owners cabin 18, ,3 owners cabin WC 3,4 Brige WC 3,4 Walk way deck 5 42, ,6 Deck No 4 Wardrobe 21, ,4 OS WC 3,1 OS cabin 13, ,1 OS kontor 16, ,3 Galley deck 4 16, ,7 Crew mess 33,6 591,3 17,6 Laundry 15, Crew cabin 1, WC 3,1 Crew cabin 2, WC 3,1 Crew cabin 3, WC 3,1 Crew cabin 4, WC 3,1 Crew cabin 5, WC 3,1 Crew cabin 1 13, Crew cabin 2 13, ,4 Crew cabin 3 13, ,5 Crew cabin 4 13,1 223,9 17,1 Crew cabin 5 13, ,2 Server room 18, Walk way deck 4 46,2 Deck No 3 Men's WC 23,1 Side 138

139 Handicap WC 14,1 Women's WC 28,6 Cleaning room 4,35 Galley deck 3 49, ,7 Side 139

140 Bilag R-2 Regneark 8 Kontrol af soverum - 30 kubikmeter i timen per person efter indregulering Betegnelse: Rum størrelse i m3 indblæsning i m3/h Antal personer Resultat min. 28,8 Deck No 6 Broen 110, /3 = 585 (OK) Deck No 5 WC, Cheif 4,4 WC, Skipper 4,4 Cheif cabin 15, /1 = 175 (OK) Skipper cabin 15, /1 = 171 (OK) Cheif kontor 17, /1 = 259 (OK) Skipper kontor 17,9 238, /1 = 239 (OK) Conferance room 24,5 520, /4 = 130 (OK) Owners cabin 18, /1 = 301 (OK) owners cabin WC 3,4 Brige WC 3,4 Walk way deck 5 42, /4 = 271 (OK) Deck No 4 Wardrobe 21, /2 = 154 (OK) OS WC 3,1 OS cabin 13, /1 = 185 (OK) OS kontor 16, /1 = 200 (OK) Galley deck 4 16, /3 = 103 (OK) Crew mess 33,6 591, /4 = 148 (OK) Laundry 15, /2 = 147 (OK) Crew cabin 1, WC 3,1 Crew cabin 2, WC 3,1 Crew cabin 3, WC 3,1 Crew cabin 4, WC 3,1 Crew cabin 5, WC 3,1 Crew cabin 1 13, /1 = 209 (OK) Crew cabin 2 13, /1 = 228 (OK) Crew cabin 3 13, /1 = 203 (OK) Crew cabin 4 13,1 223, /1 = 224 (OK) Crew cabin 5 13, /1 = 239 (OK) Server room 18, /1 = 418 (OK) Walk way deck 4 46,2 Deck No 3 Men's WC 23,1 Side 140

141 Handicap WC 14,1 Women's WC 28,6 Cleaning room 4,35 Galley deck 3 49, /6 = 147 (OK) Side 141

142 Bilag R-3 Regneark 9 Luftskifte pr. time efter indregulering (udsugning) Betegnelse: Rum størrelse i m3 udsugning i m3/h Luftskifte pr. time Deck No 6 Broen 110, ,7 Deck No 5 WC, Cheif* 4, ,8 WC, Skipper* 4, ,5 Cheif cabin 15,4 Skipper cabin 15,4 Cheif kontor 17,9 Skipper kontor 17,9 Conferance room 24,5 Owners cabin 18,5 owners cabin WC* 3, Brige WC* 3, ,8 Walk way deck 5 42,2 Deck No 4 Wardrobe 21, ,6 OS WC* 3, OS cabin 13,1 OS kontor 16,2 71,4 4,4 Galley deck 4 16, ,1 Crew mess 33,6 Laundry*** 15, ,2 Crew cabin 1, WC* 3, ,4 Crew cabin 2, WC* 3,1 63,1 20,4 Crew cabin 3, WC* 3, ,6 Crew cabin 4, WC* 3, ,2 Crew cabin 5, WC* 3, ,3 Crew cabin 1 13,1 Crew cabin 2 13,1 Crew cabin 3 13,1 Crew cabin 4 13,1 Crew cabin 5 13,1 Server room 18,2 Walk way deck 4 46, ,4 Deck No 3 Men's WC** 23, ,8 Side 142

143 Handicap WC** 14, ,3 Women's WC** 28,6 878,1 30,1 Cleaning room 4, ,4 Galley deck 3 49, ,3 Side 143

144 Bilag R-4 Regneark 10 Kontrol af alle rum - 28,8 kubikmeter i timen per person efter indregulering Betegnelse: Rum størrelse i m3 indblæsning i m3/h Antal personer Resultat min. 28,8 Deck No 6 Broen 110, /3 = 585 (OK) Deck No 5 WC, Cheif 4,4 WC, Skipper 4,4 Cheif cabin 15, /1 = 175 (OK) Skipper cabin 15, /1 = 171 (OK) Cheif kontor 17, /1 = 259 (OK) Skipper kontor 17,9 238, /1 = 239 (OK) Conferance room 24,5 520, /4 = 130 (OK) Owners cabin 18, /1 = 301 (OK) owners cabin WC 3,4 Brige WC 3,4 Walk way deck 5 42, /4 = 271 (OK) Deck No 4 Wardrobe 21, /2 = 154 (OK) OS WC 3,1 OS cabin 13, /1 = 185 (OK) OS kontor 16, /1 = 200 (OK) Galley deck 4 16, /3 = 103 (OK) Crew mess 33,6 591, /4 = 148 (OK) Laundry 15, /2 = 147 (OK) Crew cabin 1, WC 3,1 Crew cabin 2, WC 3,1 Crew cabin 3, WC 3,1 Crew cabin 4, WC 3,1 Crew cabin 5, WC 3,1 Crew cabin 1 13, /1 = 209 (OK) Crew cabin 2 13, /1 = 228 (OK) Crew cabin 3 13, /1 = 203 (OK) Crew cabin 4 13,1 223, /1 = 224 (OK) Crew cabin 5 13, /1 = 239 (OK) Server room 18, /1 = 418 (OK) Walk way deck 4 46,2 Deck No 3 Men's WC 23,1 Side 144

145 Handicap WC 14,1 Women's WC 28,6 Cleaning room 4,35 Galley deck 3 49, /6 = 147 (OK) Side 145

146 Bilag R-5 Regneark 11 Sanitære områder - 10% mere indblæs end udsug, efter indregulering Betegnelse: Rum størrelse i m3 indblæsning i m3/h udsugning + 10% i m3/h OK = > Deck No 5 WC, Cheif* 4,4 87 WC, Skipper* 4,4 77 Cheif cabin 15, ,7 = 95,7 175 > 95,7 Skipper cabin 15, ,7 = 84,7 171 > 84,7 Owners cabin 18, ,8 = 74,8 301 > 74,8 owners cabin WC* 3,4 68 Deck No 4 OS WC* 3,1 65 OS cabin 13, ,5 = 71,5 185 > 71,5 Crew cabin 1, WC* 3,1 60 Crew cabin 2, WC* 3,1 63,1 Crew cabin 3, WC* 3,1 73 Crew cabin 4, WC* 3,1 75 Crew cabin 5, WC* 3,1 63 Crew cabin 1 13, = > 66 Crew cabin 2 13, ,1+6,3 = 69,4 228 >69,4 Crew cabin 3 13, ,3= 80,3 203 > 80,3 Crew cabin 4 13,1 223,9 75+7,5 = 82,5 223,9 > 82,5 Crew cabin 5 13, ,3 = 69,3 239 > 69,3 Side 146

147 Bilag R-6 Regneark 12 Luftskifte pr. time efter indregulering (udsugning) Betegnelse: Rum størrelse i m3 udsugning i m3/h Luftskifte pr. time Deck No 6 Broen 110, ,7 Deck No 5 WC, Cheif* 4, ,8 WC, Skipper* 4, ,5 Cheif cabin 15,4 Skipper cabin 15,4 Cheif kontor 17,9 Skipper kontor 17,9 Conferance room 24,5 Owners cabin 18,5 owners cabin WC* 3, Brige WC* 3, ,8 Walk way deck 5 42,2 Deck No 4 Wardrobe 21, ,6 OS WC* 3, OS cabin 13,1 OS kontor 16,2 71,4 4,4 Galley deck 4 16, ,1 Crew mess 33,6 Laundry*** 15, ,2 Crew cabin 1, WC* 3, ,4 Crew cabin 2, WC* 3,1 63,1 20,4 Crew cabin 3, WC* 3, ,6 Crew cabin 4, WC* 3, ,2 Crew cabin 5, WC* 3, ,3 Crew cabin 1 13,1 Crew cabin 2 13,1 Crew cabin 3 13,1 Crew cabin 4 13,1 Crew cabin 5 13,1 Server room 18,2 Walk way deck 4 46, ,4 Deck No 3 Men's WC** 23, ,8 Side 147

148 Handicap WC** 14, ,3 Women's WC** 28,6 878,1 30,1 Cleaning room 4, ,4 Galley deck 3 49, ,3 Side 148

149 Bilag S Betjeningsvejledning AMI300 side 4 Side 149

150 Bilag T Betjeningsvejledning AMI300 side 7 Side 150

151 Bilag U Afgivende effekt fra nuværende samt nye elmotorer Den afgivende effekt fra elmotoren P AC 01 = 3 U I Cosφ = ,56 Cos(0,89) = 3659W P AC 02 = 3 U I Cosφ = ,87 Cos(0,9) = 7153,5W P AC 03 = 3 U I Cosφ = ,02 Cos(0,88) = 5936,1W P AC 04 = 3 U I Cosφ = ,40 Cos(0,85) = 921,4W P EX 01 = 3 U I Cosφ = ,03 Cos(0,85) = 1335,9W P EX 02 = 3 U I Cosφ = ,92 Cos(0,85) = 1263,6W Ny motors effekt forbrug Dette effekt forbrug er når den afgivende effekt er den samme for nye og gamle motor, herved er det garanteret at der vil som minimum, vil blive leveret den samme mængde luft som før. P AC 01.ny = P AC 02.ny = P AC 03.ny = P EX 01.ny = P EX 02.ny = P AC 01 = 3659 η m AC 01 ny 0,80 = 4574W P AC 02 = 7153,5 η m AC 02 ny 0,71 = 10075W P AC 03 = 5936 η m AC 03 ny 0,77 = 7709W P EX 01 = 1335,9 η m EX 01 ny 0,84 = 1590W P EX 02 η m EX 02 ny = 1263,6 0,84 = 1504W Side 151

152 Bilag V Mærkeplader AC-01 mærkeplade AC-02 mærkeplade AC-03 mærkeplade AC-04 mærkeplade Side 152

153 EX-01 mærkeplade EX-02 mærkeplade Side 153

154 Bilag Y Beregning af dynamisk og totale differenstryk Beregning af det dynamiske tryk efter ventilatoren. P d.efter.ac 01 = 0,5 ρ luft ( q v.total A total ) = 0,5 1,2 ( 1,2 0,15 ) 2 = 38,4Pa P d.efter.ac 02 = 0,5 ρ luft ( q v.total A total ) = 0,5 1,2 ( 3,9 0,64 ) 2 = 22,3Pa P d.efter.ac 03 = 0,5 ρ luft ( q v.total ) = 0,5 1,2 ( 3,25 2 A total 0,25 ) = 101,4Pa P d.efter.ex 01 = 0,5 ρ luft ( q v.total ) = 0,5 1,2 ( 1,15 2 A total 0,14 ) = 40,5Pa P d.efter.ex 02 = 0,5 ρ luft ( q v.total ) = 0,5 1,2 ( 1,27 2 A total 0,13 ) = 57,3Pa Beregning af det totale differenstryk P total. AC 01 = (P s.efter + P d.efter ) (P s.efter ) = ( ,4) ( 95) = 470,4Pa P total. AC 02 = (P s.efter + P d.efter ) (P s.efter ) = ( ,3) ( 70) = 412,5Pa P total. AC 03 = (P s.efter + P d.efter ) (P s.efter ) = ( ,4) ( 40) = 341,4Pa P total. EX 01 = (P s.efter + P d.efter ) (P s.efter ) = ( ,5) ( 235) = 405,5Pa P total. EX 02 = (P s.efter + P d.efter ) (P s.efter ) = ( ,3) ( 140) = 307,3Pa Side 154

155 Bilag Z Udregninger af middel qv AC mm X 250mm 9,5 m/s 5000 m3/h 8,5 m/s 4200 m3/h Middel m3 = hastighed areal i m2 = 8 0,15 = 1,2m 3 /s 7 m/s 3400 m3/h 7 m/s 3500 m3/h s AC mm X 800mm 2,3 m/s 8000 m3/h 7 m/s m3/h 1m/s 2000 m3/h 1 m/s 3000 m3/h 16 m/s m3/h 9 m/s m3/h Middel m3 s = hastighed areal i m2 = 6,1 0,64 = 3,9m 3 /s AC mm X 350mm 13 m/s m3/h 13 m/s m3/h Middel m3 = hastighed areal i m2 = 13 0,25 = 3,25m 3 /s 13 m/s m3/h 13 m/s m3/h s AC-04 Måling kan ikke lade sig gøre. Skal debatteres og findes anden mulighed -> find virkningsgrad i datablad Side 155

156 EX mm X 450mm 7,8 m/s 3600 m3/h 8,3 m/s 4200 m3/h 7,3 m/s 4000 m3/h Middel m3 = hastighed areal i m2 = 8,2 0,14 = 1,15m 3 /s s 8,9 m/s 4400 m3/h 8,6 m/s 4000 m3/h 8 m/s 4300 m3/h EX mm X 250mm 12 m/s 5800 m3/h 6 m/s 2700 m3/h 13 m/s 5800 m3/h Middel m3 = hastighed areal i m2 = 9,8 0,13 = 1,27m 3 /s 10,5 m/s 4800 m3/h 8,8 m/s 4000 m3/h 8,3 m/s 2400 m3/h s Side 156

157 Bilag AE Udregninger af virkningsgrader Virkningsgrader på motorer η AC 01 = η AC 02 = η AC 03 = η AC 04 = η EX 01 = η EX 02 = P AC 01 = 3659 = 0,49 49% P mærke AC P AC 02 = 7153,5 = 0,48 48% P mærke AC P AC 03 = 5936,1 = 0,54 54% P mærke AC P AC 04 = 921,4 = 0,61 61% P mærke AC P EX 01 = 1335,9 = 0,61 61% P mærke EX P EX 02 = 1263,6 = 0,57 57% P mærke EX Beregning af den totale virkningsgrad for aggregatet η total. AC 01 = ΔP total q v 470,4 1,2 = = 0,154 15,4% P AC η total. AC 02 = ΔP total q v 412,5 3,9 = = 0,225 22,5% P AC ,5 η total. AC 03 = ΔP total q v 341,4 3,25 = = 0,187 18,7% P AC ,1 η total. EX 01 = ΔP total q v 405,5 1,15 = = 0,349 34,9% P EX ,9 η total. EX 02 = ΔP total q v 307,3 1,27 = = 0,309 30,9% P EX ,6 Side 157

158 Beregning af ventilator virkningsgraden η ventilator. AC 01 = η ventilator. AC 02 = η ventilator. AC 03 = η ventilator. EX 01 = η ventilator. EX 02 = η total 0,154 = = 0,372 37,2% η motor η remtræk (0,49 0,90) η total 0,225 = = 0,521 52,1% η motor η remtræk (0,48 0,90) η total 0,187 = = 0,385 38,5% η motor η remtræk (0,54 0,90) η total 0,349 = = 0,615 61,5% η motor η remtræk (0,61 0,93) η total 0,309 = = 0,583 58,3% η motor η remtræk (0,57 0,93) Side 158

159 Bilag OE Tilbud fra Samsø Elektro Tilbud på op overhaling af ventilationsanlæg på M/S Kanhave. Reservedele: Kuglelejer: o AC-01 Type: 2rs Ø30mm (lukkede) 700kr o AC-02 Type: 2rs Ø40mm (lukkede) 875kr o AC-03 Type: 2rs Ø35mm (lukkede) 825kr o AC-04 Type: 2rs Ø20mm (lukkede) 375kr o EX-01 Type: 2rs Ø30mm (lukkede) 400kr o EX-02 Type: 2rs Ø40mm (lukkede) 400kr I alt: 3575kr Lejebukke: o AC-01 Type: Støbt 1200kr o AC-02 Type: Støbt 1500kr o AC-03 Type: Støbt 1200kr o AC-04 Type: Støbt 800kr o EX-01 Type: Støbt 800kr o EX-02 Type: Støbt 800kr I alt: 6300kr V-remme: o AC-01 Type: Optibelt 400kr o AC-02 Type: Optibelt 400kr o AC-03 Type: Optibelt 400kr o AC-04 Type: Optibelt 200kr o EX-01 Type: Optibelt 200kr o EX-02 Type: Optibelt 200kr I alt: 1800kr Forsættes på side 2 Side 159

160 Arbejdsløn: o AC-01 Type: Fast pris 3000kr o AC-02 Type: Fast pris 3000kr o AC-03 Type: Fast pris 3000kr o AC-04 Type: Fast pris 1600kr o EX-01 Type: Fast pris 1600kr o EX-02 Type: Fast pris 1600kr I alt: 13800kr Total pris: 25475kr Tilbuddet er gyldig i 60 dage fra dags dato 7/ For yderlig information er i velkommen til at tage kontakt til Samsø Elektro. Med venlig hilsen Brian Kjær. Side 160

Ventilationsanlæg (projekt 2)

Ventilationsanlæg (projekt 2) Ventilationsanlæg (projekt 2) Titel:... Ventilationsanlæg Afleveret:...2004.05.11 DTU-diplomlinie:... By og Byg.Ing DTU-kursus:...11937... Grundlæggende indeklima-,... installations- og energidesign (2)

Læs mere

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold Turbovex TX 30 2.0.0 Illustrationer 1.0.0 Indhold 3.0.0 Generel information 3.1.0 Forord Denne monterings- og driftsvejledning indeholder teknisk information, og informationer om installation og vedligeholdelse

Læs mere

Formål med ventilation

Formål med ventilation Formål med ventilation Sikre frisk luft Fjerne lugtgener Fjerne fugt Fjerne partikler Bygningsopvarmning M.m. = godt indeklima Simpelt ventilationsanlæg Rigtigt ventilationsanlæg sanlægtyper (komfortanlæg)

Læs mere

Modstrøms Varmevekslere

Modstrøms Varmevekslere Modstrøms Varmevekslere - mere end funktionel I n d e K l i m a M i l j ø A / S IndeKlimaMiljø A/S, eller blot, drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører

Læs mere

Vejledning om varmeforsyning

Vejledning om varmeforsyning Vejledning om varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter (a d) 5. Energiråd 1. Generel info

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet og varmeforsyning 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter

Læs mere

TEKNISK INFORMATION - HRV 501 Boligventilation med rotorveksler og fugtoverførsel

TEKNISK INFORMATION - HRV 501 Boligventilation med rotorveksler og fugtoverførsel TEKNISK INFORMATION - HRV 501 Boligventilation med rotorveksler og fugtoverførsel HRV 501 1 Generel beskrivelse 3 2 Tekniske data 5 3 Tilbehør 7 Forbehold for ændringer og trykfejl. September 2014. Generel

Læs mere

- mere end funktionel

- mere end funktionel Modstrøms Varmevekslere - mere end funktionel P e r p e t u a l E n e r g y A p S drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører af løs ninger til ventilationsbranchen.

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+-boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

Lovpligtigt energieftersyn af ventilationsog klimaanlæg SIDE 1 AF 5

Lovpligtigt energieftersyn af ventilationsog klimaanlæg SIDE 1 AF 5 Lovpligtigt energieftersyn af ventilationsog klimaanlæg SIDE 1 AF 5 Rekvirent af eftersynet: Universitets- og bygningsstyrelsen ( UBST ) Lovpligtigt eftersyn af ventilations/klimaanlægget i følgende ejendom:

Læs mere

DUKA RoomAir System Monteringsvejledning

DUKA RoomAir System Monteringsvejledning Version 2011.2 DUKA RoomAir System Monteringsvejledning Indholdsfortegnelse Afsnit Indhold side 1 Generelt 3 2 Dimensionering 3 3 Nødvendigt værktøj 3 4 Generelle anbefalinger for opsætning af rørsystemet

Læs mere

MicroVent Home System

MicroVent Home System MicroVent Home System MicroVent Home system Beregningseksempel 2 l/s 2 l/s 5 l/s 5 l/s 2 l/s 15 l/s Emhætte 20 l/s Fig. 1 Grundventilation MicroVent i boliger Mikroventilation dimensioneres således at

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+ boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding

Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding UDGIVET OKTOBER 2009 - REVIDERET NOVEMBER 2010 Det anbefales at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding, hvis et hus er relativt nyt, velisoleret

Læs mere

Villavent fra Systemair

Villavent fra Systemair God luftkvalitet giver god livskvalitet Villavent fra Systemair Danvent-Systemair A/S www.systemair.dk Telefon Jylland: 8738 7500 Telefon Sjælland 4772 4772 Moderne boliger har ingen naturlig udluftning.

Læs mere

Boligventilation Nr.: 1.04

Boligventilation Nr.: 1.04 Side 1/5 Tema: Boligventilation Nr.: Boligventilation med VGV, etageejendomme Dato: May, 2004. Rev. maj 2012 Keywords: Residential ventilation, system layout, humidity control, heat recovery. Resume Der

Læs mere

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy Hadsten Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Lavtryksventilation. Om lavtryksventilation. Resultater. Tekniske løsninger. Elever laver færre fejl. Kontakter

Lavtryksventilation. Om lavtryksventilation. Resultater. Tekniske løsninger. Elever laver færre fejl. Kontakter Om lavtryksventilation Resultater Tekniske løsninger Elever laver færre fejl Kontakter 56 % af de danske skoler har et dårligt indeklima på grund af alt for højt CO 2 -indhold i luften. Det skyldes ingen

Læs mere

Lovpligtigt energieftersyn af ventilationsog klimaanlæg SIDE 1 AF 5

Lovpligtigt energieftersyn af ventilationsog klimaanlæg SIDE 1 AF 5 Lovpligtigt energieftersyn af ventilationsog klimaanlæg SIDE 1 AF 5 Rekvirent af eftersynet: Universitets- og bygningsstyrelsen ( UBST ) Lovpligtigt eftersyn af ventilations/klimaanlægget i følgende ejendom:

Læs mere

Et skift til Wing giver store energibesparelser.

Et skift til Wing giver store energibesparelser. Et skift til Wing giver store energibesparelser. Skift til Wing-ventilatorer og halvér energiomkostningerne! I ældre ventilationsaggregater er der ofte problemer med både ventilatorernes lydniveau og energiforbruget.

Læs mere

- mere end funktionel

- mere end funktionel Varmepumper Ventilatorer Filterbokse - mere end funktionel P e r p e t u a l E n e r g y A p S drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører af løs ninger

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

BOLIGVENTILATION CMG-400. www.geovent.com. Din garanti for en fremtidssikret ventilationsløsning. Instruktionsmanual

BOLIGVENTILATION CMG-400. www.geovent.com. Din garanti for en fremtidssikret ventilationsløsning. Instruktionsmanual BOLIGVENTILATION CMG-400 Din garanti for en fremtidssikret ventilationsløsning DK Instruktionsmanual www.geovent.com Indholdsfortegnelse 1.0 Monteringsanvisning 1.1 El installation 1.2 Anvendelsesområde

Læs mere

Princip beskrivelse. - mere end funktionel

Princip beskrivelse. - mere end funktionel Princip beskrivelse - mere end funktionel P e r p e t u a l E n e r g y A p S drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører af løs ninger til ventilationsbranchen.

Læs mere

Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt!

Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt! lindab ventilation Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt! BR10 krav og løsninger Bygningsreglementet BR10, 2013 stiller følgende krav til ventilation: 6.3.1.2. Beboelsesbygninger

Læs mere

God luftkvalitet giver God livskvalitet!

God luftkvalitet giver God livskvalitet! Energi Effektiv Ventilation Nutidens byggerier er godt isoleret og er derfor meget varmeeffektive med en minimal luftlækage. Konsekvensen af dette er, at mekanisk ventilation er særdeles vigtig at få installeret,

Læs mere

HRUC-E. Ventilationsaggregat med varmegenvinding. Comair er et varemærke tilhørende Ventilair Group.

HRUC-E. Ventilationsaggregat med varmegenvinding. Comair er et varemærke tilhørende Ventilair Group. HRUC-E Ventilationsaggregat med varmegenvinding Comair er et varemærke tilhørende Ventilair Group. Ventilair Group forbeholder sig retten til at ændre offentliggjorte informationer uden varsel. Besøg derfor

Læs mere

Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares

Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares 1 Hvorfor ventilere for at opnå god komfort (uden træk, kontrolleret luftskifte derfor tæthed) For at minimere energiforbruget til dette. 4 Når tæthed

Læs mere

Nilan Comfort NU MED INDBYGGET FUGTFØLER MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING. ...høj ydelse til den private bolig

Nilan Comfort NU MED INDBYGGET FUGTFØLER MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING. ...høj ydelse til den private bolig MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING...høj ydelse til den private bolig Nilan Comfort Passiv varmegenvinding (luft/luft) NU MED INDBYGGET FUGTFØLER Nilan Comfort Boligventilation

Læs mere

FREMTIDENS BOLIGVENTILATION v/ Henning Grønbæk. VENTILATIONSDAGEN2014 / Fremtidens Boligventilation / 1

FREMTIDENS BOLIGVENTILATION v/ Henning Grønbæk. VENTILATIONSDAGEN2014 / Fremtidens Boligventilation / 1 FREMTIDENS BOLIGVENTILATION v/ Henning Grønbæk VENTILATIONSDAGEN2014 / Fremtidens Boligventilation / 1 Agenda 1. Historisk tilbageblik 2. EBV04 med mere end 12 lejligheder 3. Central kontra decentral boligventilation

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

INSTRUKTION KRYDSVARMEVEKSLER M/ VARMEVEKSLER FOR GASFYRING

INSTRUKTION KRYDSVARMEVEKSLER M/ VARMEVEKSLER FOR GASFYRING INSTRUKTION M/ VARMEVEKSLER FOR GASFYRING DANHEAT A/S Niels Ebbesens vej 9, DK-7500 Holstebro Tlf.:+45 97 42 30 99 Fax:+45 97 40 27 70 E-mail: danheat@danheat.dk Internet: www.danheat.dk Udgave 2009.06

Læs mere

De Danske Skytteforeninger Bogen om 15 meter skydebaner. VEDR.: Revision af kapitel II Ventilation

De Danske Skytteforeninger Bogen om 15 meter skydebaner. VEDR.: Revision af kapitel II Ventilation De Danske Skytteforeninger Bogen om 15 meter skydebaner VEDR.: Revision af kapitel II Ventilation Rekvirent: De Danske Skytteforeninger att.: Kristian Rask Petersen Vingstedvej 27 7182 Bredsten (7586 4222)

Læs mere

Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling i et anlæg?

Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling i et anlæg? Nilan Calculator Passiv forvarmeveksling af luften via indbygget Heat-pipe, baseret på miljøvenligt kølemiddel Stort tilbehørs- og udvidelsesprogram Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling

Læs mere

Installation af optisk røgdetektor med indbygget kontrolenhed TBLZ-1-72-a GOLD/COMPACT

Installation af optisk røgdetektor med indbygget kontrolenhed TBLZ-1-72-a GOLD/COMPACT Installation af optisk røgdetektor med indbygget kontrolenhed TBLZ-1-72-a GOLD/COMPACT 1. Generelt Optisk røgdetektor med indbygget kontrolenhed TBLZ-1-72-a benyttes til at måle røggasser i ventilationskanaler.

Læs mere

Spaltearmaturer LD-13, LD-14

Spaltearmaturer LD-13, LD-14 Comfort: LD-, LD- Spaltearmaturer LD-, LD- LD- LD- LD- LD- LD- LD- RAL RAL RAL CD CD CD Anvendelse: Spaltearmaturerne LD- og LD- er designet til indblæsning i rum med en loftshøjde fra,5 m til m. De er

Læs mere

Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 100

Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 100 Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 100 Side 1 af 15 1.0.0 Indhold 1.0.0 Indhold... 2 2.0.0 Illustrationer... 2 3.0.0 Anlægget... 3 3.1.0 Funktionsprincip... 4 4.0.0 Tekniske specifikationer...

Læs mere

Naturlig ventilation med varmegenvinding

Naturlig ventilation med varmegenvinding Naturlig ventilation med varmegenvinding af Line Louise Overgaard og Ebbe Nørgaard, Teknologisk Institut, Energi Teknologisk Institut har udviklet en varmeveksler med lavt tryktab på luftsiden til naturlig

Læs mere

Optimering af ventilationsanlæg

Optimering af ventilationsanlæg Optimering af ventilationsanlæg Aktiv Centret - Herning Benjamin Hestehave V08709 15. Marts - 2013 Aarhus Maskinmesterskole ~ 0 ~ Projekttitel: Projekttype: Praktikvirksomhed: Uddannelse: Optimering af

Læs mere

MARKEDSFØRENDE ERHVERVSVENTILATION MED VARMEGENVINDING. Nilan VPM 120-560. Aktiv varmegenvinding og køling (luft/luft)

MARKEDSFØRENDE ERHVERVSVENTILATION MED VARMEGENVINDING. Nilan VPM 120-560. Aktiv varmegenvinding og køling (luft/luft) MARKEDSFØRENDE ERHVERVSVENTILATION MED VARMEGENVINDING Nilan VPM 120-560 Aktiv varmegenvinding og køling (luft/luft) Nilan VPM 120-560 Erhvervsventilation med varmegenvinding og køling (luft/luft) VPM

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik Udarbejdet af: Morten Torp 1 Egelykke Jensen Maskinfabrik 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små

Læs mere

Nilan VP 18 Compact. Totalløsningen til ventilation og opvarmning i boliger MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING

Nilan VP 18 Compact. Totalløsningen til ventilation og opvarmning i boliger MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING Totalløsningen til ventilation og opvarmning i boliger MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING...høj ydelse til den private bolig Indbyggede filtre Filterskuffe til pollenfilter

Læs mere

Øland. ET-RUMS VENTILATION med varmegenvinding. Aggregat A06. ØLAND A/S Park Allé 366, 2605 Brøndby Tel. 7020 1911, Fax 4453 1051 www.oeland.

Øland. ET-RUMS VENTILATION med varmegenvinding. Aggregat A06. ØLAND A/S Park Allé 366, 2605 Brøndby Tel. 7020 1911, Fax 4453 1051 www.oeland. Øland ET-RUMS VENTILATION med varmegenvinding Aggregat A06 ØLAND ØLAND A/S Park Allé 366, 2605 Brøndby Tel. 7020 1911, Fax 4453 1051 www.oeland.dk ØLAND Ventilationsaggregat A06 med varmegenvinding Tænk

Læs mere

Inkie Holst, Mine arbejdsområder. Projektleder, driftschef

Inkie Holst, Mine arbejdsområder. Projektleder, driftschef Drift af indeklima Inkie Holst, Projektleder, driftschef Mine arbejdsområder - Vedligehold af ejendomme - Renoveringsopgaver - Kontakt og information til beboere om renovering - Ikke tekniker Signalement

Læs mere

Historisk perspektiv. Utætte bygninger. Høj luftgennemstrømning Naturlig ventilation Billig varme

Historisk perspektiv. Utætte bygninger. Høj luftgennemstrømning Naturlig ventilation Billig varme Ventilation Historisk perspektiv Utætte bygninger Høj luftgennemstrømning Naturlig ventilation Billig varme Historisk perspektiv Industrialiserede tidsalder Personbelastningen stiger Varmebelastende udstyr

Læs mere

Bachelorprojekt 6.B. Optimering af varme og ventilationsanlæg. Forfattere: André Markvardsen (E20122007), Michael Rothmann (E20122009)

Bachelorprojekt 6.B. Optimering af varme og ventilationsanlæg. Forfattere: André Markvardsen (E20122007), Michael Rothmann (E20122009) 6.B Optimering af varme og ventilationsanlæg Forfattere: André Markvardsen (E20122007), Michael Rothmann (E20122009) Antal normalsider: 39,24 (94.176 anslag med mellemrum) Fredericia Maskinmesterskole

Læs mere

Nye sendinger. fra Øland. Centriflow fra Øland Store besparelser. med effektiv og miljøvenlig ventilation. samarbejde med respekt

Nye sendinger. fra Øland. Centriflow fra Øland Store besparelser. med effektiv og miljøvenlig ventilation. samarbejde med respekt Nye sendinger fra Øland Centriflow fra Øland Store besparelser med effektiv og miljøvenlig ventilation samarbejde med respekt Få den rigtige ventilationsløsning Det betaler sig! 30% 10% 30% Dette diagram

Læs mere

AGGREGATER. Sikrer tilførsel af frisk luft Fjerner forurenet og dårlig luft Genvinder varmen fra den udsugede luft

AGGREGATER. Sikrer tilførsel af frisk luft Fjerner forurenet og dårlig luft Genvinder varmen fra den udsugede luft aggregater AGGREGATER Sikrer tilførsel af frisk luft Fjerner forurenet og dårlig luft Genvinder varmen fra den udsugede luft Geovent introducerer nu et komplet program af aggregater med varmegenvinding.

Læs mere

KOMPENDIUM Ventilation

KOMPENDIUM Ventilation KOMPENDIUM Ventilation Redaktion: NRGi Rådgivning/ Søren Godiksen, energikonsulent og Per Pedersen, energiingeniør. Opsætning: Dansk Byggeri/ Ditte Brøndum. Dato: December 2011 Indhold Side 3 Læsevejledning

Læs mere

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem - den til din Vaillant gaskedel Bevidsthed

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Målerapport for luftgennemtrængelighed i bygning, samt termografisk inspektion af bygning. Demo Rapport

Målerapport for luftgennemtrængelighed i bygning, samt termografisk inspektion af bygning. Demo Rapport Målerapport for luftgennemtrængelighed i bygning, samt termografisk inspektion af bygning. Undersøgelsessted: Dato for undersøgelse: Undersøgelsessted Dato for undersøgelse Afd. Nord. Thomasmindevej 10

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord Udarbejdet af: Morten Torp 1 Lillnord 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er udviklet

Læs mere

VENTILATION = VELVÆRE

VENTILATION = VELVÆRE VENTILATION = VELVÆRE COMFORT by nilan Sundt indeklima året rundt Ventilation med varmegenvinding Lad frisk luft fylde din bolig fordele i overflod Tag med os ind i en verden af ventilation med varmegenvinding,

Læs mere

Montagevejledning. CTS 602 by Nilan. Comfort CT150. Version: 10.00 13-04-2015 Software-version: 2.30

Montagevejledning. CTS 602 by Nilan. Comfort CT150. Version: 10.00 13-04-2015 Software-version: 2.30 Montagevejledning CTS 602 by Nilan Comfort CT150 Version: 10.00 13-04-2015 Software-version: 2.30 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Figuroversigt... 2 Generelle oplysninger før montage... 3

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

Genanvender op til 95% af varmen i din bolig

Genanvender op til 95% af varmen i din bolig Genanvender op til 95% af varmen i din bolig og løser samtidig dine fugt-, allergi- og indeklimaproblemer Boligventilation en ideel løsning for indeklimaet i dit hus! 1 Hvorfor styret ventilation? Data

Læs mere

Danfoss One. Én leverandør til alle dine indeklimabehov. 1 Leverandør. Reducerer kompleksitet og planlægningstid. www.danfoss.dk

Danfoss One. Én leverandør til alle dine indeklimabehov. 1 Leverandør. Reducerer kompleksitet og planlægningstid. www.danfoss.dk Danfoss One Én leverandør til alle dine indeklimabehov 1 Leverandør Reducerer kompleksitet og planlægningstid. www.danfoss.dk Danfoss One er: Support i alle 3 faser specifikation, installation og after

Læs mere

Hvis dette kunne have jeres interesse vil jeg meget gerne være behjælpelig med yderlig information og evt. tilbud.

Hvis dette kunne have jeres interesse vil jeg meget gerne være behjælpelig med yderlig information og evt. tilbud. Dato: 06-2005 Hermed fremsendes uopfordret en brochure mappe med vores udstyr til måling af brændstof forbrug om borde på skibe. Jeg håber at i lige har tid til at gennemse det medsendte. Systemet har

Læs mere

Målinger og analyser, D26

Målinger og analyser, D26 Målinger og analyser, D26 Jesper Simonsen, 1. jan. 2014 Projektet skal følge op på erfaringerne med energirenoveringsprojektet ved en række målinger (2014-2015) der kan give andre beboere og offentligheden

Læs mere

VENTILATION = VELVÆRE

VENTILATION = VELVÆRE VENTILATION = VELVÆRE COMFORT by nilan Sundt indeklima året rundt Ventilation med varmegenvinding Certificeret til brug i passivhuse Lad frisk luft fylde din bolig fordele i overflod Tag med os ind i en

Læs mere

Star. by Fläkt Woods. iq Star Wega Energieffektiv kølebaffel

Star. by Fläkt Woods. iq Star Wega Energieffektiv kølebaffel Star by Fläkt Woods iq Star Wega Energieffektiv kølebaffel Wega - komfort, fleksibilitet og energibesparelse i en planforsænket løsning W ega er vores planforsænkede kølebaffel i den nye iq Star-familie.

Læs mere

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy Lilleåskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Go' Energis anbefaling af det samlede anlæg (aggregat og kanalsystem), forudsætter at nærværende retningslinier er fulgt.

Go' Energis anbefaling af det samlede anlæg (aggregat og kanalsystem), forudsætter at nærværende retningslinier er fulgt. Retningslinjer for installation af ventilationsanlæg Vejledningen omfatter primært fysisk placering og installation. Go' Energis anbefaling af det samlede anlæg (aggregat og kanalsystem), forudsætter at

Læs mere

VentilationAlarm EP1 ES 966

VentilationAlarm EP1 ES 966 VentilationAlarm EP1 ES 966 Tryk, signal eller temperatur-vagt Giver brugeren sikkerhed om anlæggets driftsituation Overordnet beskrivelse VentilationAlarm EP1 er en multfuntionsalarm, der kan overvåge

Læs mere

Løsningen ligger i luften...

Løsningen ligger i luften... Løsningen ligger i luften... Verdensmestre i at bygge for tætte huse Overlæge dr. med. Jens Korsgaard Op gennem 60 erne og især efter oliekrisen i 1973 blev Danmark verdens dygtigste nation til at bygge

Læs mere

SAVEVTC 300. Ventilationsaggregat med varmegenvinding

SAVEVTC 300. Ventilationsaggregat med varmegenvinding Ventilationsaggregat med varmegenvinding 207233-DK 25-01-2011V.A002 Indhold 1 Advarsler... 1 2 Introduktion... 2 3 Beskrivelse af interface... 3 3.1 Betjeningspanel... 3 3.2 Symboler på displayet... 4

Læs mere

Brugervejledning. CTS 602 by Nilan. Comfort CT150. Version: 10.00, 13-04-2015 Software-version: 2.30

Brugervejledning. CTS 602 by Nilan. Comfort CT150. Version: 10.00, 13-04-2015 Software-version: 2.30 Brugervejledning CTS 602 by Nilan Comfort CT150 Version: 10.00, 13-04-2015 Software-version: 2.30 Betjeningspanel For indstilling af de enkelte værdier : tryk - ESC for at komme til hovedmenu - for at

Læs mere

Aldrig har så mange fordele fyldt så lidt...

Aldrig har så mange fordele fyldt så lidt... lindab ventilation Aldrig har så mange fordele fyldt så lidt... Verdensnyhed! Med MBB sætter vi ny standard inden for trykfordelingsbokse Lydisolering Udløb Lineært konusspjæld Safe tilslutning Når præcision

Læs mere

- mere end funktionel

- mere end funktionel Friskluft Armaturer - mere end funktionel I n d e K l i m a M i l j ø A / S IndeKlimaMiljø A/S, eller blot, drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører

Læs mere

Fordele. Afkast fra ventilationsaggregat

Fordele. Afkast fra ventilationsaggregat Energiløsning UDGIVET OKTOBER 2009 - REVIDERET DECEMBER 2014 Ventilationsanlæg med varmegenvinding Det anbefales at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding, hvis et hus er relativt nyt, velisoleret

Læs mere

Flexit. Automatik for luftbehandlingsaggregater. 300-700 m 3 /h. Vi arbejder for din succes

Flexit. Automatik for luftbehandlingsaggregater. 300-700 m 3 /h. Vi arbejder for din succes Flexit Automatik for luftbehandlingsaggregater 300-700 m 3 /h Vi arbejder for din succes Energivej 3-7, 2750 Ballerup, Tel. 7020 1911, Fax 4453 1051 www.oeland.dk NB! Vores produkter udvikles løbende,

Læs mere

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER Varde Bolig Administration Forsidebilledet er fra en pjece, som er udarbejdet af By og Byg, LBF og BL. Side 1 Forord: Fra sent efterår til tidlig forår (fyringssæson)

Læs mere

Boligventilationsvarmepumpe. Afkast fra emhætte. Primær varmekilde VVB Koldt vand

Boligventilationsvarmepumpe. Afkast fra emhætte. Primær varmekilde VVB Koldt vand Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2013 Boligventilationsvarmepumpe Det anbefales at installere boligventilationsvarmepumper i energirenoverede tætte huse, hvor den primære varmekilde er dyr, f.eks. i form

Læs mere

Her er din nye støvsuger. FRITHIOF centralstøvsugere

Her er din nye støvsuger. FRITHIOF centralstøvsugere Her er din nye støvsuger B e d r e i n d e k l i m a M i n d r e s t ø j H ø j s u g e e v n e N e m i n s t a l l a t i o n I n g e n l u g t g e n e r B e d r e e r g o n o m i FRITHIOF centralstøvsugere

Læs mere

Tilslutning- og programmeringseksempler

Tilslutning- og programmeringseksempler VLT MicroDrive FC 051 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Oversigt effekt og styre kreds VLT MicroDrive... 4 Initialisering af frekvensomformeren... 5 Tilslutning af motorbeskyttelse... 6 Start/stop med analog

Læs mere

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller.

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken boligbyggeriet i Herning består af i alt 72 boliger, som

Læs mere

VENTILATIONSDAGEN 2015 BOLIGVENTILATION REDIGERE I MASTER

VENTILATIONSDAGEN 2015 BOLIGVENTILATION REDIGERE I MASTER KLIK FOR AT BOLIGVENTILATION REDIGERE I MASTER VENTILATIONSDAGEN 2015 LIVING 2.0 Living Konsulent Vagn Olsen Institute Manager Henning Grønbæk VENTILATIONSDAGEN 2015 / 1 VENTILATIONSDAGEN 2015 / 2 1 1.

Læs mere

Søndervangsskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Søndervangsskolen. Projektkatalog. Answers for energy Søndervangsskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3

Læs mere

Temagruppe om Installationer 1. møde 24. februar 2014

Temagruppe om Installationer 1. møde 24. februar 2014 Temagruppe om Installationer 1. møde 24. februar 2014 Dagsorden 24. februar 2014 Kl. 19.30 Velkomst og præsentationsrunde Kl. 19.45 Rammerne for det kommende arbejde Kl. 19.55 Introduktion til emnet -

Læs mere

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima ViLLA Ventilation DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima Indhold Kvalitet Sundhed Trivsel 3 4 5 8 9 10 Hvorfor VillaVentilation? Bygningsreglementet Hvad er der at være bekymret over i et dårligt

Læs mere

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner, G ISBN: 978-87-9288-11-4 2. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Luftsolfangere til industri og større haller

Luftsolfangere til industri og større haller Luftsolfangere til industri og større haller N S Ø Effektiv affugtning og varmebesparelse med gratis solvarme Denne pjece indeholder oplysninger om SolarVentis Industrielle luftsolfangersystem. Systemet

Læs mere

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima. 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima. 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30 ViLLA Ventilation DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30 Indhold 3 4 5 8 9 10 Hvorfor VillaVentilation? Bygningsreglementet Hvad er

Læs mere

Lab-Vent Controls styresystem

Lab-Vent Controls styresystem Lab-Vent Controls styresystem LV-styresystemet består af følgende komponenter: Elektronikboks type: LVE-901 / 937 Lugesensor type: LVL-901 / 937 Flowføler type: LVF-901 / 937 Styrepanel type: LVP-901 /

Læs mere

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent

Læs mere

Indeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen.

Indeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen Indeklima Temperaturer 1 og træk 1 Er temperaturerne i lokalerne ved let fysisk aktivitet

Læs mere

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode.

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode. Hvis du har spørgsmål til brochuren eller din fjernvarme, er du velkommen til at kontakte dit boligselskab eller dit varmeværk. Fjernvarmeguide til dig, der bor i lejlighed Gl. Kærvej 15. 6800 Varde Tlf.:

Læs mere

Håndbog til kælderen. Privat. Vælg den passende SolarVenti kælderløsning

Håndbog til kælderen. Privat. Vælg den passende SolarVenti kælderløsning Privat Vælg den passende SolarVenti kælderløsning Vers. 12/06/2014 Indhold: Generel information om SolarVenti kælderaffugtning Affugtning af kælderen.3 SolarVenti kældermodellerne..3 SolarVenti kældersæt...3

Læs mere

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy Korsholm Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

ELFORSK PSO-F&U 2007

ELFORSK PSO-F&U 2007 ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 3 Ventilationssystemer med køling og vandbårne kølesystemer Hundsbæk & Henriksen A/S November 2008 1 Høj

Læs mere

Så har jeg boret huller i aluminiumsprofilen, og boret den fast i den nederste MDF-plade.

Så har jeg boret huller i aluminiumsprofilen, og boret den fast i den nederste MDF-plade. Jeg har altid bøjet en del i akryl, og altid brugt en varmluftblæser til formålet. Det var hvad jeg havde til rådighed og fungerede fint når man først har fået lidt erfaring med det. Man kan så købe en

Læs mere

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)

Læs mere

4. Forebyggelse af social isolation

4. Forebyggelse af social isolation 4. Forebyggelse af social isolation Tilværelsen på skibe kan være præget af monotoni, få rekreationsmuligheder, lang tids adskillelse fra familien, afgrænsede fysiske rammer og begrænsede sociale kontakter.

Læs mere

Ventilatorer. Teknisk info

Ventilatorer. Teknisk info Teknisk info 2 Teknisk info 1 Produktbeskrivelse 1.1 Generelt for ECT-/DCT-ventilatorer ECT-/DCT-ventilatorene udmærker sig specielt ved en genial lejeopbygning der giver meget lang levetid for lejerne

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System Lean Construction-DK s Guide til bedre planlægning med Last Planner System Introduktion Last Planner System er et værktøj i Lean Construction udviklet specielt til byggeriet og med hensyn til byggeriets

Læs mere

CKE-21 Software version 21.01B

CKE-21 Software version 21.01B CKE-21 Software version 21.01B CKE-21 er en Calyma Kontrol Enhed der er udviklet til energiøkonomisk drift af DC motorer i Calyma ventilationsunit, og samtidig er der kontrol over en blandefunktion som

Læs mere

Vejledning til installation, drift og vedligeholdelse af brand- og røgspjæld PK-I-R EI30S / EI60S / EI90S / EI120S. Rundt brand- og røgspjæld

Vejledning til installation, drift og vedligeholdelse af brand- og røgspjæld PK-I-R EI30S / EI60S / EI90S / EI120S. Rundt brand- og røgspjæld Vejledning til installation, drift og vedligeholdelse af brand- og røgspjæld PK-I-R EI30S / EI60S / EI90S / EI120S Rundt brand- og røgspjæld & PK-I-S EI90S / EI120S Firkantet brand- og røgspjæld Ved Milepælen

Læs mere