Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus

Transkript

1 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus Side 1 af 17 Indhold 1. Resumé 2. Baggrund 2.1. Resultatrevisionen for 2013 indhold 2.2. Sammenhæng mellem resultatrevision og beskæftigelsesplan 3. Resultater 3.1. Resultater på ministermålene 3.2. Resultater på de enkelte forsørgelsesområder 4. Økonomi besparelsespotentiale 5. Aktiveringsgrad og opfyldelses af minimumskrav (rettidighed) 6. Opfølgning på mål og resultatkrav i forhold til puljen til ansættelse af flere virksomhedskonsulenter til virksomhedsrettet aktivering 1. Resumé Resultatrevisionen opgør jobcentrenes resultater i det forløbne år, og er et landsdækkende styringsredskab, som STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) tidligere Arbejdsmarkedsstyrelsen - har indført tilbage i Resultatrevisionen har til formål at understøtte beskæftigelsesindsatsen i landets jobcentre. Med Resultatrevision 2013 for Aarhus kommune har Jobcenter Aarhus dermed mulighed for at adressere de væsentligste udfordringer som gælder for beskæftigelsesområdet i Aarhus Kommune. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune Fællessekretariatet Jægergården, Værkmestergade Aarhus C Telefon: Direkte telefon: beskaeftigelse@aarhus.dk Direkte risvig@aarhus.dk Sag: 14/ Sagsbehandler: Peter Risvig Overordnet set viser resultaterne af indsatsen i 2013 følgende: Ministerens mål Udviklingen i ministermålene viser Et fald i antal unge på offentlig forsørgelse. 1 Et markant fald i tilgangen til førtidspension (på 38 %) fra 2012 til 2013 At antallet af langtidsledige er faldet med 8 % i perioden En stigende andel ledige i virksomhedsrettet aktivering De enkelte målgrupper Resultatoversigten (bilag 1.1) beskriver udviklingen det seneste år og udviklingen den seneste måned inden for de enkelte ydelsestyper. Tallene for december 2013 er i Resultatoversigten opgjort primo februar 2014 på baggrund af data, der også kan findes på 1 Det oprindelige mål om uddannelsesgraden blandt unge har ikke kunnet opgøres af STAR. Der måles i stedet på unge på offentlig forsørgelse.

2 Tallene viser bl.a. følgende på tværs af de tre matchgrupper: Antallet af a-dagpengemodtagere er faldet markant sammenlignet med december Antallet af kontanthjælpsmodtagere er steget Antallet af sygemeldte under ét er faldet i perioden Antallet af revalidender er samlet set faldet Antallet af personer på ledighedsydelse er efter en stigning de senere år samlet set faldet fra 2012 til 2013 Antallet af personer i fleksjob er modsat steget lidt i perioden. Antallet af førtidspensionister viser som konsekvens af det store fald i nytilgangen - derimod et fald det seneste år Side 2 af 17 Med udgangspunkt i en økonomibetragtning fremgår det af bilag 1.2, at der - ifølge STAR kan beregnes et samlet besparelsespotentiale på 255,5 mio. kr. set i forhold til det niveau som kommunens rammevilkår tilsiger. Dette tal fremkommer når tallene for de områder, hvor Aarhus har hhv. en højere og en lavere andel af befolkningen på de enkelte forsørgelsesydelser lægges sammen. Det skal bemærkes, at der på beskæftigelsesområdet i høj grad er tale om forbundne kar de enkelte forsørgelsesydelser imellem. Dvs. at hvis der sker et fald i én ydelsesgruppe, vil der ofte ske en stigning på et andet område. Der er eksempelvis en tydelig sammenhæng mellem antallet af personer på kontanthjælp og antallet af personer på førtidspension kommunerne imellem. Denne sammenhæng vil også fremgår i afsnittet herunder. Antal fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse samlet set For at give et overblik over det aktuelle og det relative niveau for de enkelte forsørgelsesgrupper, er der i tabellen herunder vist de enkelte forsørgelsesgrupper som andel af befolkningen pr. december 2012 og pr. december Der er her foretaget en sammenligning med de øvrige 6-byer og landet under ét. 2 Det fremgår her, at samlet set 17.8 % af befolkningen i Aarhus Kommune mellem år modtog offentlig forsørgelse pr. december Dette er lidt over andelen på landsplan, men noget lavere end tre af de øvrige 6-byer. Det er blandt de midlertidige forsørgelsesydelser (adagpenge og kontanthjælp), at Aarhus ligger lavt sammenlignet med de øvrige (Aarhus ligger samlet set markant lavest). Aarhus ligger derimod højere end landsgennemsnittet på de permanente ydelser (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension). Men pænt under Esbjerg, Odense og Randers for så vidt angår førtidspension og kun lidt over andelen på landsplan. Det fremgår af tabellen, at der i høj grad er tale om de førnævnte forbundne kar. 2 Udover Aarhus består 6-byerne af København, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers

3 Tabel 1. Fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse som andel af befolkningen ml år i procent. December 2012 og december Side 3 af 17 København Aalborg Hele landet Aarhus Esbjerg Odense Randers A-dagpenge 4,1 3,3 3,7 3,1 3,5 2,7 3,3 2,7 3,3 2,6 4,3 3,1 4 3,1 Kontanthjælp 5,8 5,8 3,9 4,1 3,9 4 3,3 3,5 4,3 4,5 5 5,3 4,3 4,7 Revalidering 0,2 0,2 0,4 0,3 0,3 0,2 0,4 0,4 0,3 0,2 0,2 0,2 0,1 0,1 Forrevalidering 0 0 0,3 0,3 0,1 0 0,1 0, Sygedagpenge 1,8 1,6 2,1 2 2,3 2,1 2 1,8 2 2,1 2, ,4 Ledighedsydelse 0,2 0,3 0,3 0,3 0,4 0,4 0,6 0,5 0,4 0,3 0,4 0,5 0,5 0,4 Fleksjob 0,5 0,4 1,2 1,3 1,4 1, ,6 1,7 1,6 1,7 2,2 2,3 Førtidspension 3,7 3,4 5,6 5,4 6,6 6,3 7 6,7 8,2 7,9 7,8 7,3 8,1 7,8 I alt 16, ,5 16,8 18,5 17,2 18,7 17,8 20,1 19,3 21,5 20,1 22,2 20,8 Aktivering og rettidighed Bilag 1.1 viser at aktiveringsgraden i Aarhus samlet set er på niveau med klyngekommunerne. Tallene for rettidighed viser, at Jobcenter Aarhus har stort fokus på at overholde rettidigheden i forhold til samtaler, og de tilbud - der ifølge loven - skal gives de ledige. Særligt samtaler fremhæves i flere undersøgelser og analyser som vigtigt i forhold til at understøtte de ledige i hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet. 2. Baggrund 2.1. Resultatrevisionen for 2013 indhold Resultatrevisionen samler en række væsentlige oplysninger om udviklingen i kommunernes beskæftigelsesindsats, og giver kommunerne mulighed for at sammenligne sig med gennemsnittet for de sammenlignelige kommunale jobcentre med samme rammevilkår. Dvs. kommuner der har nogenlunde samme omfang af eksempelvis ledighed, overførselsindkomster samt demografisk sammensætning. For Aarhus Kommunes vedkommende er sammenligningskommunerne til og med 2013 hhv. København, Odense, Aalborg, Svendborg, Albertslund, Brøndby, Fredericia og Ishøj Kommune (de såkaldte klyngekommuner). Den enkelte kommune kan altså identificere allerede effektive indsatsområder såvel som områder, hvor kommunen med fordel kan sætte ind. Sammensætningen er ændret fra 2014, hvor sammensætningen af klyngekommuner nu er afhængig af forsørgelsesgruppe. Dvs. at Jobcenter Aarhus indgår i forskellige klynger. Da Aarhus i forvejen løbende har et tæt samarbejde med de øvrige 6-byer (udover de klyngekommuner der indgik i København, Odense og Aalborg, er det hhv. Esbjerg og Randers) vil disse kommuner indgå i sam-

4 menligningen med udviklingen i Aarhus i denne afrapportering. Vurderingen er altså, at en sammenligning med de mindre klyngekommuner er mindre relevant. Side 4 af 17 I Beskæftigelsesplanen for 2013 har Jobcenter Aarhus haft en gennemgående målsætning om, at Aarhus skal ligge bedre end gennemsnittet for 6- byerne samlet set på alle fire nationale målsætninger. Med denne metode imødekommes dermed også det faktum, at det er meget vanskeligt at forudsige udviklingen i konjunkturerne. En konkret målfastsættelse skal således ske halvandet år før målsætningerne skal opgøres (pr. december i det efterfølgende år). Omdrejningspunktet for Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus er altså de fire ministermål, der samlet set giver et udmærket billede af hvilke beskæftigelsesmæssige udfordringer, som landets jobcentre stod overfor i Udfordringer der dog også rækker ind i Ministermålene er derfor også de samme i 2014 Dette års resultatrevision består af to opgørelser fra STAR, hhv. 1. Resultatoversigt (bilag 1.1) 2. Besparelsespotentiale (bilag 1.2) Dertil kommer en opfølgning på den særlige statslige bevilling til ansættelse af flere virksomhedskonsulenter for at modvirke langtidsledighed (jf. afsnit 6). Beskæftigelsesforvaltningens bemærkninger, forklaringer og supplerende materiale er indarbejdet i dette statusnotat. Resultatoversigten består i en beskrivelse af resultaterne af og udviklingen inden for hhv.: ministerens mål (afsnit 3.1) de enkelte forsørgelsesområder (afsnit 3.2) besparelsespotentiale (afsnit 4) aktivering og rettidighed (afsnit 5) Resultatrevisionen er opgjort for december 2013, hvor der sker sammenligning med udviklingen i forhold til december Dvs. at fokus i Resultatrevisionen er på udviklingen det seneste år og ikke det aktuelle niveau kommunerne imellem Sammenhæng mellem resultatrevision og beskæftigelsesplan Resultatrevisionen hænger nøje sammen med den årlige beskæftigelsesplan, der skal udarbejdes i alle kommuner. Beskæftigelsesplanen er en plan for, hvordan jobcentret i kommunen vil imødekomme det kommende års udfordringer. Beskæftigelsesplanen indeholder en række elementer, hvoraf en beskrivelse af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer er én af de centrale.

5 De beskæftigelsespolitiske udfordringer skal bl.a. beskrives på baggrund af resultatrevisionen for det forudgående år. Således danner dette års resultatrevision grundlag for udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen for På den måde sikres en sammenhæng mellem de områder, hvor jobcentret i resultatrevisionen har identificeret forbedringspotentiale og den fremtidige tilrettelæggelse af indsatsen i jobcentret. Side 5 af 17 I afsnit 3 herunder vil udviklingen blive beskrevet mere detaljeret med en yderligere konkretisering af, hvilke tiltag der vil blive igangsat på de områder hvor Aarhus Kommune har særlige udfordringer sammenlignet med klyngekommunerne og de øvrige 6-byer. Der vil dog ikke ske en detaljeret gennemgang af initiativerne. I stedet henvises der til beskæftigelsesplan for 2015, der udarbejdes i forår/sommer 2014 og den gældende beskæftigelsesplan for Udviklingen på beskæftigelsesområdet følges nøje i løbet af året. Derfor indeholder også beskæftigelsesplanen for 2014 flere initiativer, der skal modvirke de udfordringer som Aarhus Kommune aktuelt står over for. Udfordringer der i høj grad hænger sammen med et arbejdsmarked, der endnu ikke for alvor har oplevet fremgang. 3. Resultater Som nævnt ovenfor har Jobcentret for så vidt angår ministerens målsætninger en gennemgående målsætning om, at Aarhus skal ligge bedre end gennemsnittet for 6-byerne samlet set på alle fire nationale målsætninger målt som andelen af befolkningen i de respektive målgrupper. Dette metode var gældende i 2013 og gælder også for målsætningerne i 2014 (jf. beskæftigelsesplanen). Denne metode er også indarbejdet som budgetmål i budgettet for 2013 (og 2014). I det følgende redegøres der for de resultater, som fremgår af resultatoversigten i øvrigt Resultater på ministermålene Beskæftigelsesministeren udmelder hvert år nogle landsdækkende mål for jobcentrene for at sikre, at jobcentrenes indsats fokuserer på disse områder. Målsætningerne afspejler de væsentlige udfordringer jobcentrene står over for. For indsatsåret 2013 var følgende fire ministermål gældende: 1. Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse

6 2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige pa kanten af arbejdsmarkedet - færre personer pa førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Side 6 af Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal sikre samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen Mens resultatoversigten har fokus på udviklingen det seneste år, er det relevant også at se på det aktuelle niveau for de respektive målgrupper, målt som andel af befolkningen mellem år sammenlignet med de øvrige 6- byer. Sammenligningen med de øvrige 6-byer udgør således målsætningerne for Jobcenter Aarhus på de enkelte ministermål. Der er derfor medtaget tabeller, der viser disse niveauer. Status på udviklingen i de fire ministermål vil blive gennemgået i det følgende. Ministermål 1 Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse Uddannelsesgraden for unge skal pr. december 2013 ligge højere i Aarhus end i gennemsnittet af 6-byerne. I løbet af 2013 har det vist sig, at data som STAR har indhentet til opgørelse af dette mål, ikke har været valide. Det har derfor ikke været muligt at opgøre dette mål. Landets jobcentre er derfor blevet bedt om at afrapportere på en indikator, der kan erstatte det oprindelige delmål. Jobcenter Aarhus afrapporterer derfor i stedet på udviklingen i antal unge på offentlig forsørgelse (dette mål var et ministermål i 2012). Dette mål er en god indikator for, hvordan gruppen af unge udvikler sig. Udviklingen ses af figur 2 herunder. Det fremgår, at Aarhus i de senere år har haft et stigende antal unge, der modtager offentlig forsørgelse. Siden medio 2013 ses der dog et pænt fald, hvor niveauet pr. december 2013 nu er under niveauet pr. december De offentlige forsørgelsesydelser består af: A-dagpenge (herunder særlig uddannelsesydelse), kontanthjælp (for)revalidering, sygedagpenge, ledighedsydelse, ressourceforløb, fleksjob og førtidspension

7 Figur Udviklingen i antallet af unge på offentlig forsørgelse i Aarhus Kommune Side 7 af jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec I relation til målsætningen om at Aarhus skal ligge bedre end gennemsnittet af 6-byerne - målt som målgruppens andel af befolkningen viser tabel 2 herunder, at Aarhus pr. december 2013 ligger næstbedst af 6-byerne, med en andel på 8,4 % mod gennemsnittet af 6-byerne på 10,0 %. Differencen på de 1,6 procentpoint svarer til at Aarhus har et antal unge på offentlig forsørgelse, der er lavere, end hvis andelen var på 10 % af befolkningsgruppen. Denne målsætning er derfor til fulde opfyldt. Tabel 2 Antal unge på offentlig forsørgelse som andel af befolkningen ml år. December 2013 København 6,9 % Aarhus 8,4 % Aalborg 9,9 % Odense 9,9 % 6-by gennemsnit 10,0 % Esbjerg 11,6 % Randers 13,5 % Selvom Aarhus ligger forholdsvis lavt på antallet af unge på offentlig forsørgelse, er der fortsat en væsentlig udfordring i at sikre, at en endnu større del af de unge kommer ind i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Målgruppen omfatter såvel nyledige fra uddannelsesinstitutionerne, unge der endnu ikke er påbegyndt en ungdomsuddannelse samt de mest udsatte unge, der tidligere fik tilkendt en førtidspension.

8 Med kontanthjælpsreformen sættes der netop fokus på, at unge skal uddanne sig. Til de grupper der ikke umiddelbart kan påbegynde en uddannelse sættes der ind med en forstærket indsats. Bl.a. skal en koordinerende sagsbehandler bidrage til at sikre kontinuitet og sammenhæng i indsatsen overfor den enkelte. Side 8 af 17 Også reformen af førtidspension og fleksjob har bl.a. til formål at give de mest udsatte unge mulighed for at få en tilknytning til arbejdsmarkedet bl.a. via ressourceforløb. Ministermål 2: Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Tilgangen af personer til førtidspension skal pr. december 2013 ligge lavere i Aarhus end i gennemsnittet af 6-byerne målt som andelen af befolkningen Tilgangen af personer til førtidspension i Aarhus Kommune er faldet markant fra 2012 til Fra 977 i december 2012 til 600 i december 2013, svarende til et fald på 39 %, jf. figur 3. Tallene er opgjort for de seneste 12 måneder. Dvs. at de 600 udgør tilgangen fra december 2012 til december Figur Udviklingen i tilgangen til førtidspension i Aarhus Kommune (de seneste 12 mdr.) jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Et antal tilkendelser på 600 personer svarer til en andel af befolkningen i Aarhus på 0,26 %, hvilket er 0,07 procentpoint højere end for gennemsnittet af 6-byerne, hvor tilgangen i gennemsnit samlet set var på 0,19 % af befolkningen. Differencen på de 0,07 procentpoint svarer til, at Aarhus i 2013 havde et tilkendelsesniveau, der er 177 højere, end hvis andelen var på 0,19 % af befolkningen. Denne målsætning er derfor ikke opfyldt for 2013.

9 Tabel 3 Tilgang til førtidspension som andel af befolkningen ml år. December 2013 København 0,08 % Odense 0,12 % 6-by gennemsnit 0,19 % Randers 0,20 % Esbjerg 0,20 % Aalborg 0,25 % Aarhus 0,26 % Side 9 af 17 Ved sidste års behandling af resultatrevisionen for 2012 fremgik det, at tilkendelserne til førtidspension allerede på det tidspunkt var faldende. Beskæftigelsesforvaltningen har før reformens ikrafttræden igangsat et pilotprojekt med fokus på udviklingsforløb for de unge, herunder unge med fysiske og psykiske handicap, der via styrket samarbejde med virksomhederne - forsøges sluset ind på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. I det hele taget er der øget fokus på forebyggelse, så førtidspensionering undgås. Udviklingsforløb for unge med psykiske problemer med henblik på forebyggelse af førtidspension er dermed en lokal forløber for ressourceforløbene i førtidspensionsreformen, målrettet personer med helbredsmæssige, psykiske og sociale problemer. Som konsekvens af reformen af fleksjob og førtidspension kan unge under 40 år som udgangspunkt ikke tilkendes førtidspension. Personer over 40 år har også mulighed for at blive tilbudt ressourceforløb som alternativ til førtidspension. Jobcenter Aarhus arbejder aktivt med at øge antallet af ressourceforløb, herunder at styrke samarbejdet med andre sektorer herunder uddannelsessystemet og sundhedssystemet. Ministermål 3: Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt - Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger - skal pr. december 2013 ligge lavere i Aarhus end i gennemsnittet af de øvrige 6-byer målt som andel af befolkningen. Målsætningen opgør antal bruttoledige personer på a-dagpenge eller kontanthjælp i Match 1/Jobklar, der har været ledige i minimum 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger.

10 Figur 4 herunder viser, at langtidsledigheden i 2013 bortset fra medio året har ligget under niveauet for Der er samlet set sket et pænt fald i perioden. Fra pr. december 2012 til pr. december Side 10 af 17 Figur Udviklingen i antal langtidsledige i Aarhus Kommune A-dagpenge og kontanthjælpsmodtagere i match jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec De personer svarer til en andel af befolkningen ml år på 1,14 %, hvilket er 0,14 procentpoint lavere end for gennemsnittet af 6-byerne, hvor andelen i gennemsnit samlet set var på 1,28 % af befolkningen (jf. tabel 4). Differencen på de 0,14 procentpoint svarer til, at Aarhus har et antal langtidsledige, der er 324 lavere, end hvis andelen var på 1,28 % af befolkningen. Tabel 4 Langtidsledige som andel af befolkningen ml år. December 2013 Randers 1,08 % Esbjerg 1,11 % Aalborg 1,12 % Aarhus 1,14 % 6-by gennemsnit 1,28 % Odense 1,51 % København 1,73 %

11 Jobcentret er særlig opmærksom på de dagpengemodtagere, der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden. Jobcentret har etableret en særlig tæt opfølgning over for ledige, som er i risiko for ophør af dagpengeret, uddannelsesydelse eller den midlertidige arbejdsmarkedsydelse. Side 11 af 17 Nogle af elementerne fra regeringens akutpakker videreføres, herunder en mere individuel tilgang til den enkelte ledige og de jobmuligheder der er til stede ud fra den enkeltes forudsætninger. Matchet mellem individet og jobbet er skærpet og jobperspektivet i det enkelte tilskudsjob skal stå mere klart. Der er fokus på formidling af jobordrer bl.a. via emnebanker. Herudover tilstræbes det at øge andelen som indgår i jobrotation. Jobcentret prioriterer aktiviteter med praktik og løntilskudsjob, som giver kontakt med virksomheder, hvor den ledige får en relevant erfaring og arbejdsrelateret netværk som afsæt for at komme i job. Der er generelt mere fokus på at kombinere kursus med praktik og løntilskud. Samtidig kan praktik og løntilskud virke som rekrutteringskanal for virksomheder, der får mulighed for at kende og udvikle de lediges jobrettede kompetencer, der gør dem attraktive til ansættelse i ordinært job efterfølgende. Det skal bemærkes, at en vis andel af de langtidsledige har mistet dagpengeretten i perioden, og dermed ikke længere indgår i tallene. Ministermål 4: Jobcentrene skal sikre samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen - Andelen af praktik/løntilskud på private virksomheder skal pr. december 2013 være højere i Aarhus end i gennemsnittet af 6-byerne. Der har ikke fra STAR s side været krav om at kommunerne skulle opstille et enslydende succeskriterium for mål 4. Kommunerne har derimod selv skulle opstille konkrete mål for dette ministermål. Aarhus Kommune har valgt følgende mål: Andelen af praktik/løntilskud på private virksomheder skal pr. december 2013 være højere i Aarhus end i gennemsnittet af 6-byerne - målt som andel af den samlede aktivering. Som for de øvrige ministermål er denne formulering enslydende med budgetmålet. Jobcenter Aarhus har et tæt samarbejde med virksomhederne i forhold til rekruttering af medarbejdere og integration af ledige såvel kort- som langtidsledige. Ligeledes har Jobcentret via bl.a. partnerskabsaftaler fokus på, at også de svagere ledige opnår relevant arbejdserfaring på virksomhederne.

12 Det er centralt, at jobcentret kender virksomhedernes jobåbninger og jobmuligheder bl.a. via en løbende dialog - så den aktive indsats kan målrettes, herunder uddannelsesindsatsen. Her har jobcentret fokus på, at levere en professionel service til virksomhederne, så virksomhederne oplever, at jobcentrets henvendelser er koordinerede, at det er nemt at samarbejde med jobcentret, og at de får en god service og hjælp i samspillet med jobcenteret om rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. Side 12 af 17 En konsekvens af et styrket samarbejde med virksomhederne er, at andelen af virksomhedsvendt aktivering øges. I 2012 udgjorde de virksomhedsvendte aktiviteter i alt 16,2 % af tilbuddene til a-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Denne andel er i 2013 steget til 21,6 % (jf. tabel 5). Til sammenligning var gennemsnittet for 6-byerne samlet set på 20,3 %. Delmålet er derfor opfyldt for Tabel 5 Andel praktik/løntilskud på private virksomheder målt som andel af den samlede aktivering. A-dagpenge og kontanthjælp. December 2013 Esbjerg 31,0 % Randers 24,4 % Aarhus 21,6 % 6-by gennemsnit 20,3 % Aalborg 17,6 % Odense 14,3 % København 13,0 % Det styrkede fokus på samarbejdet med virksomhederne understøttes af den virksomhedsstrategi, som Beskæftigelsesforvaltningen har iværksat fra 2014, der skal styrke samarbejdet mellem Aarhus Kommune og erhvervslivet mhp. at mindske ledigheden og øge udbuddet af og efterspørgslen efter arbejdskraft. Virksomhedsstrategien var vedlagt Beskæftigelsesplan 2014 i forbindelse med byrådsbehandlingen i september Resultater på de enkelte forsørgelsesområder Resultatoversigten (jf. bilag 1.1) beskriver udviklingen fordelt på matchkategorier og forsørgelsesområder fra december 2012 til december 2013: Matchkategori 1: Jobklare A-dagpenge, Kontanthjælp Sygedagpenge Revalidering Ledighedsydelse

13 Matchkategori 2: Indsatsklare Kontanthjælp Sygedagpenge Revalidering Ledighedsydelse Matchkategori 3: Midlertidigt passive Kontanthjælp Sygedagpenge Ledighedsydelse Uden for matchkategorier Forrevalidering Fleksjob Førtidspension Side 13 af 17 I resultatoversigten sammenlignes der som tidligere nævnt med udviklingen i de kommuner, som Jobcenter Aarhus var i klynge med i Resultatoversigten viser samlet set et fald i antallet af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse fra 2012 til 2013, på 4 %. Pr. december 2013 var der i alt borgere på offentlig forsørgelse i Aarhus Kommune. Et fald på ca. 600 personer sammenlignet med december Klyngekommunerne under ét har oplevet et fald på 7 %. Jobklare (matchgruppe 1) Denne gruppe borgeren er vurderet til inden for 3 måneder at kunne tage et arbejde/være raskmeldt, der gør at borgeren er i stand til at forsørge sig selv. Pr. december 2013 var der i alt jobklare fuldtidspersoner i Aarhus Kommune, hvilket er et fald på 12 % siden december Bl.a. ses der et fald blandt modtagere af a-dagpenge, sygedagpenge og ledighedsydelse, mens der er sket en stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere og revalidender. Klyngekommunerne under ét har oplevet et fald på 15 %. Indsatsklare (matchgruppe 2) Borgeren i denne matchgruppe vurderes at kunne deltage i en beskæftigelsesrettet indsats inden for 3 måneder. Det vil sige kunne deltage i vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller løntilskud i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

14 Antallet af indsatsklare i jobcentrets målgrupper er faldet en anelse det seneste år, med 1 % til i alt pr. december Klyngekommunerne under ét har samlet set haft en stigning på 3 % for gruppen af indsatsklare. Mens der er sket en stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere på 7 %, er der sket et fald i antallet af sygedagpengemodtagere og revalidender, på hhv. 17 % og 7 %. Side 14 af 17 Antallet af indsatsklare modtagere af ledighedsydelse er faldet med 29 %. Det generelle fald i antallet af modtagere af ledighedsydelse må i høj grad tilskrives investeringsmodellen på området. Investeringsmodellen har til formål at placere langvarige ledighedsydelsesmodtagere i kommunale fleksjob med henblik på, at forberede målgruppen til permanente fleksjob. Klyngekommunerne under ét har samlet set haft en stigning på 3 % for gruppen af indsatsklare. Midlertidigt passive (matchgruppe 3) Borgere i matchgruppe 3 vurderes at have så alvorlige problemer, at de pågældende pt. hverken kan arbejde eller deltage i en beskæftigelsesrettet indsats. Disse borgere kan få tilbud efter lov om social service. Gruppen af midlertidigt passive er faldet med 2 % fra december 2012 til december Der var i alt i målgruppen pr. ultimo Antallet af kontanthjælpsmodtagere er steget marginalt (med 1 %) mens antallet af sygedagpengemodtagere her er faldet med 12 % i perioden. Antallet af modtagere af ledighedsydelse er derimod steget med 12 %. For klyngekommunerne under ét er antallet af midlertidigt passive samlet set faldet med 4 %. Udover de matchkategoriserede ydelser nævnt ovenfor er der forsørgelsesgrupper, hvor der ikke foretages matchning: Forrevalidering Antallet af forrevalidender er steget med 20 % det seneste år, til i alt 348 personer pr. december Fleksjob Antallet af personer i fleksjob i Aarhus Kommune udgør pr. ultimo personer, hvilket er en stigning på 4 % (ca. 130 personer). Stigningen skal bl.a. ses i sammenhæng med faldet i antallet af borgere på ledighedsydelse, hvor en styrket indsats for at minimere ventetiden på, at komme i fleksjob, har haft stor effekt. Dertil kommer den nævnte investeringsmodel. Stigningen i antallet af fleksjob må også i nogen grad tilskrives muligheden for at etablere de såkaldte mini-fleksjob (fleksjob på 10 timer ugentligt eller derunder). Ordningen har dermed givet endnu flere borgere muligheden for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.

15 Førtidspension Stigningen i antallet af førtidspensionister de senere år er nu bremset. Pr. december 2013 er der førtidspensionister i Aarhus Kommune, hvilket er et fald på 2 % sammenlignet med december 2012, svarende til ca. 350 personer. Også klyngekommunerne har oplevet et fald i perioden. Side 15 af 17 Som tidligere nævnt er indsatsen på området styrket i Aarhus Kommune, hvor der er igangsat yderligere tiltag til forebyggelse af førtidspension særligt over for gruppen af unge under 40 år. Denne gruppe kan som konsekvens af den nye reform som udgangspunkt - ikke tilkendes førtidspension, jf. indsatsen beskrevet under ministermål 2. Aarhus Kommune vil sikre at flere borgere med komplekse problemer ud over ledighed får en tilknytning til arbejdsmarkedet gennem længerevarende ressourceforløb, hvor den enkeltes arbejdsevne udvikles over tid. Ressourceforløbene tilrettelægges ud fra den enkeltes mål i forhold til arbejde og uddannelse og vil bestå af relevante tilbud fra såvel beskæftigelsesområdet, uddannelsesområdet, socialområdet samt sundhedsområdet. Essensen i ressourceforløbene er en systematisk tværgående indsats med én koordinerende sagsbehandler, som løbende sikrer koordinering og tilpasning af forløbet for den enkelte. Ressourceforløbene i Aarhus Kommune bygger som nævnt bl.a. på erfaringerne fra udviklingsforløbene på Arbejdsmarkedscenter Midt, som blev udviklet før den nye reform af førtidspensions- og fleksjobområdet med det formål at begrænse tilgangen til førtidspension for unge under 40 år gennem længerevarende, helhedsorienterede og tværfaglige forløb. 4. Økonomi besparelsespotentiale Besparelsespotentialet er en beregning fra Arbejdsmarkedsstyrelsen på, hvor mange penge kommunen potentielt kan spare på forsørgelsesydelser i løbet af et år, hvis kommunen nedbringer andelen af fuldtidspersoner af befolkningen mellem år på offentlige forsørgelsesydelser til samme niveau, som kommunens rammevilkår tilsiger. Kommunens rammevilkår afhænger overordnet set af den enkelte kommunes befolkningssammensætning og forhold på arbejdsmarkedet Som det fremgår af bilag 1.2 har Aarhus Kommune en andel personer på a- dagpenge og kontanthjælp mv., der ligger under det niveau, som kommunen ud fra de beregnede rammevilkår burde have. Dette kommer til udtryk i form af et negativt besparelsespotentiale, hvor Aarhus således klarer sig bedre end forventet. Derimod har Aarhus Kommune ifølge tabellen et muligt besparelsespotentiale i forhold til i forhold til andelen af personer på sygedagpenge, fleksjob, ledighedsydelse og førtidspension. Samlet set fremgår det, at Aarhus Kommune - ifølge STAR - har et besparelsespotentiale på 425 mio. kr. I dette tal indgår det negative potentiale dog ikke, dvs. på

16 de områder hvor Aarhus klarer sig bedre end forventet (hhv. 97,3 mio. kr. på a- dagpengeområdet og 72,5 mio. kr. på kontanthjælpsområdet i alt 169,8 mio. kr.). Side 16 af 17 Medtages det negative potentiale i beregningen har Aarhus derfor samlet set et potentiale på 255,5 mio. kr. De forskellige forsørgelsesgrupper skal dog ses i sammenhæng, idet der som oftest som nævnt tidligere - er en sammenhæng mellem eksempelvis mange lange kontanthjælpssager og tilsvarende få tilkendelser af førtidspension, de såkaldte forbundne kar. Således har København et forholdsvist mindre antal personer på førtidspension. Til gengæld har København forholdsmæssig markant flere langvarige kontanthjælpssager end eksempelvis Aarhus. Vurderingen er derfor, at værdien af denne opgørelse af et muligt besparelsespotentiale er minimal. 5. Aktiveringsgrad og opfyldelse af minimumskrav (rettidighed) Det følgende indeholder bemærkninger i forhold til Resultatoversigtens sidste del omkring rettidighed (bilag 1.1). Det omhandler den del af indsatsen i Jobcentret, der drejer sig om aktiveringsgrad og rettidighed i indsatsen for dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Aktiveringsgrad Ifølge resultatoversigten var aktiveringsgraden for modtagere af A-dagpenge og kontanthjælp under ét på 18 % pr. december 2013, hvilket er et fald på 7 % point forhold til december Jobsamtaler Andelen af modtagere af A-dagpenge, der mangler en samtale var pr. december 2013 på 5 %, hvilket er uændret i forhold til december 2012, og fortsat markant bedre end klyngen. Det samme billede tegner sig for kontanthjælpsområdet. Aktive tilbud I forhold til aktiveringstilbud til tiden kan der spores den samme tendens, hvor 3 % af dagpengemodtagerne har manglet et tilbud pr. december For kontanthjælpsmodtagere var tallet 8 % Også på denne opgørelse ligger Aarhus pænt i forhold til klyngekommunerne under ét.

17 6. Opfølgning på mål og resultatkrav i forhold til puljen til ansættelse af flere virksomhedskonsulenter i jobcentrene til at hjælpe langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed i job og i virksomhedsrettet aktivering I beskæftigelsesplanen for 2013 er der opstillet særskilt mål for anvendelsen af den særlige statslige bevilling til ansættelse af flere virksomhedskonsulenter i jobcentrene til at hjælpe langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed i job og i virksomhedsrettet aktivering. Side 17 af 17 Målsætningen var, at andelen virksomhedsrettede aktiviteter til dagpengemodtagere og indsatsklare kontanthjælpsmodtagere med mere end 12 måneders ledighed over en 4-årig periode skulle være stigende fra 42 procent til 50 procent. Denne målsætning blev nået i løbet af 2011 og niveauet ligger fortsat over målsætningen, jf. nedenstående tabel. Aktiverede kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere Fuldtidspersoner 2013 I alt Virksomheds rettet Virksomheds rettet i procent Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere % Dagpengemodtagere % I alt % Kilde: Jobindsats.dk. Anm.: Med kontanthjælpsreformen blev kategorien Indsatsklar afskaffet. I denne opgørelse er i stedet anvendt den nye kategori Aktivitetsparate. Opgørelser af aktiviteter fordelt på forskellige varigheder på ydelserne er ikke længere tilgængelige i Jobindsats.dk. Opgørelsen omfatter derfor også kontanthjælpsmodtagere med mindre end 12 måneders ledighed.