Kvalitetsrapport Køge Kommunes skoler 2014

Transkript

1 Børne og Ungeforvaltningen Under udarbejdelse Rev Kvalitetsrapport Køge Kommunes skoler 2014

2 Forord Marts 2015 Kvalitetsrapporten for skolerne i Køge Kommune viser skolernes resultater på en række nationale mål. Den har ændret form og indhold, fordi der nu vil blive lavet en Kvalitetsrapport og en Udviklingsplan. Kvalitetsrapporten indeholder nu udelukkende de tal, der opfylder Undervisningsministeriers krav til afrapportering. Den er dermed bagud skuende og indeholder ikke planer om fremtiden. Skolernes egne mål, intentioner og planer vil senere på året fremgå af den nye Udviklingsplan, som vil beskrive de mål og tiltag, som skolen - i dialog med forvaltningen - sætter i gang. Det er nyt at dele dette op i to papirer. Det er vores vurdering, at det vil give mere klarhed om, hvad der er den faktuelle status, og hvad der er fremtidsplaner. Kvalitetsrapporten vil dog alligevel indeholde nogle planer. Undervisningsministeriet har pålagt kommunerne at afgøre, om der er skoler, hvis resultater vurderes til at kræve en handlingsplan. Denne skal indgå i kvalitetsrapporten. Forvaltningen har vurderet dette og har været i tæt dialog om udarbejdelse af de handlingsplaner, der nu indgår i kvalitetsrapporten. En del af resultaterne i rapporten er socialt korrigerede tal. Det vil sige, at resultatet er holdt op imod elevernes socioøkonomiske baggrund. En skole med en ressourcestærk elevgruppe må forventes at kunne præstere bedre resultater end gennemsnittet, mens skoler, der ligger i områder med færre ressourcer, skal yde en større indsats for at opnå resultater, der bare nærmer sig gennemsnittet. Skolerne måles altså på, hvor meget det har "løftet eleverne" uanset udgangspunktet. På nogle områder ligger der ikke resultater fra tidligere år at sammenligne med. Her vil tallene udgøre et udgangspunkt, som kommende års resultater kan holdes op imod. I forbindelse med Folkeskolereformen er fastsat en række mål nationalt og lokalt i Køge Kommune. Nogle af disse mål vil efterhånden blive kvantificerbare og kan medtages i rapportens tal og tabeller. Nogle er med nu, andre vil komme i de kommende år. Andre mål kræver en mere kvalitativ håndtering og vil blive evalueret på andre måder og i andre sammenhænge. Det er vores intention, at den nye kvalitetsrapport vil give mere klarhed over datagrundlaget og resultaterne. Senere på året vil den suppleres af skolernes udviklingsplaner, der vil beskrive tiltag i forhold til at opnå bedre resultater de næste år. God læselyst! 2

3 Resumé Resuméet udarbejdes i forbindelse med den endelige version af rapporten. Oversigten i resuméet afløser den nuværende indholdsfortegnelse. 3

4 Midlertidig afløses af oversigten i resuméet Indhold 1. Sammenfattende helhedsvurdering Mål og måltal Resultater Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau Opfyldelse af 95% målsætningen Tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes Fokuspunkter og indikatorer Kompetencedækning Inklusion Skolebestyrelsernes udtalelser Bilag: Handlingsplaner... 31

5 1. Sammenfattende helhedsvurdering Den sammenfattende helhedsvurdering af skolernes og det samlede skolevæsens faglige niveau tager udgangspunkt i en række indikatorer. De konkrete resultater på de enkelte indikatorer fremgår af rapportens afsnit 3 5 samt af det vedlagte tabel-bilag. Køge Kommunes samlede skolevæsen Der tegner sig generelt et positivt billede af det faglige niveau for det samlede skolevæsen. Den kommunalt fastsatte målsætning har gennem en årrække været et resultat på eller over landsgennemsnittet i folkeskolernes 9. klasses prøver. Efter i en del år at have ligget lidt under landsgennemsnittet ligger resultatet for lige på landsgennemsnittet. Det samlede resultat dækker naturligvis over lokale udsving skolerne imellem. Afgangsprøveresultaterne opgøres også med korrektion for elevernes sociale baggrund. På den måde kan man aflæse, hvordan eleverne har klaret sig ved prøverne sammenlignet med elever i resten af landet med samme socialdemografiske baggrund. Der beregnes ikke et kommunalt gennemsnit, men i 2014 har et flertal af skolerne et resultat, der ligger over det forventede. Samlet gennemsnit ved 9. klasses prøverne Skoleår Karaktergennemsnit Køge Kommune Karaktergennemsnit hele landet Difference 2011/ ,3 2012/ ,3 2013/ ,0 Kilde: UVM Datavarehuset, LIS Ét af de nye nationale mål er, at alle elever skal opnå mindst karakteren 2 i både dansk og matematik. Målet er knyttet til karakterkravet for optagelse på ungdomsuddannelserne. Her ligger Køge Kommune i 2014 en del over landsgennemsnittet, og resultatet ligger også over landsgennemsnittet, når der ses på den foregående 3-årsperiode samlet. På nogle af skolerne kan der ses en ubalance i forhold til samlet karakterniveau og andel elever, der mindst opnår karakteren 2. Der vil være fokus på, at skoler med et generelt højt karakterniveau har tilstrækkeligt fokus på at løfte de fagligt svageste elever og omvendt for skoler med et lavere karakterniveau. Andelen af unge i Køge Kommune, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter, de er gået ud af 9. klasse ligger over landsgennemsnittet, og det passer godt sammen med den Resultater i nationale test viser at eleverne i Køge Kommune som helhed (inklusive specialklasser og tilbud) i dansk og matematik ligger på eller lidt over landsgennemsnittet i forhold til elever, som er gode i Anvendte indikatorer ved vurdering af skolernes faglige niveau Samlede resultater ved folkeskolens afgangsprøver med social korrektion Andel elever der opnår mindst 2 i dansk og matematik Andel elever i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter de er gået ud af skolen Resultater i nationale test i dansk, matematik og engelsk Så vidt muligt anvendes tre-årige gennemsnit samt tendens for udviklingen. læsning og matematik. Og resultaterne i alle nationale test ligger meget tæt på landsgennemsnittet. 1 Ekskl. specialskoler/-klasser

6 Fra skoleåret 2014/15 er der sket en ændring i opgørelsen af nationale test. Det betyder, at dette års resultater ikke kan sammenlignes med tidligere år, men vil være en status i forhold beskrivelsen af de nationalt opstillede mål: At 80% er gode til at læse og regne Andelen af de bedste elever stige år for år Andel elever med dårlige resultater falder år for år Resultater i de enkelte år kan være præget af tilfældige udsving. En samlet vurdering bør derfor tage udgangspunkt i et gennemsnit for en længere periode typisk de seneste tre år. Og endvidere bør man se på, om tendensen er positiv eller negativ. Det er derfor endnu for tidligt at sige, om de meget tilfredsstillende resultater i 2014 er udtryk for et generelt løft i det faglige niveau. Men tendensen er klart positiv. Vurdering af det faglige niveau på specialområdet Når vurderingen af skolernes faglige niveau i høj grad tager udgangspunkt i statistik over resultater i test og prøver, giver det særlige udfordringer i forhold til at vurdere niveauet i specialklasser og på specialskoler. Det samlede elevtal på hver årgang er meget lille, og elevgruppen er på tværs af årgangene præget af betydelige forskelle mht. hvilke faglige udfordringer, der arbejdes med. I dette års kvalitetsrapport er specialområdet derfor kun inddraget i begrænset omfang. I forbindelse med udarbejdelse af kommende kvalitetsrapporter vil der blive arbejdet på en mere kvalitativ model for vurdering af det faglige niveau på specialområdet. Helhedsvurdering af de enkelte skolers faglige niveau Alkestrupskolen Alkestrupskolen har elever til og med 7. klasse (og fra og med kommende skoleår kun til og med 6. klasse), hvilket betyder at Folkeskolens 9. klasseprøver ikke kan indgå i vurderingen af det faglige niveau. Heller ikke overgang til ungdomsuddannelse kan anvendes, da eleverne indgår i tallene for de skoler, hvorfra de går ud af 9. klasse. Vurderingen baserer sig derfor udelukkende på resultater i de nationale test. Disse resultater er underlagt et krav om fortrolighed, og der kan ikke gengives tal i kvalitetsrapporten. Resultaterne ligger samlet set på det forventede niveau. Men specifikt vedrørende dansk i indskolingen har udviklingen i resultaterne givet anledning til at skolen bliver bedt om at medtage en indsats på dette område i skolens udviklingsplan. Asgård Skole Resultaterne fra folkeskolens 9. klasseprøver ligger lidt under det forventede. Det er særligt karaktererne i Fysik/Kemi, der påvirker resultaterne negativt. Andelen af elever, der opnår mindst 2 i dansk og matematik svarer til landsgennemsnittet og har været stigende de seneste år. Det betyder, at skolen er god til at løfte de svageste elever. Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter de er gået ud af skolen er for den seneste årgang i undersøgelsen (2012) på niveau med det kommunale gennemsnit og ligger markant over de tidligere år. 6

7 Der vil i de kommende år være fokus på, at det fine resultat ift. overgang til ungdomsuddannelse fastholdes. Endvidere bør der i skolens udviklingsplan være fokus på, at de generelt tilfredsstillende resultater i de nationale test også afspejles i 9. klasseprøveresultaterne. I forhold til 9. klasseprøveresultaterne i Fysik/Kemi er billedet, at disse ligger en del under det forventede niveau, og at de har gjort det i en årrække. Der er derfor i forbindelse med kvalitetsrapporten udarbejdet en særlig handlingsplan med henblik på at rette op på dette forhold. Handlingsplanen er vedlagt som bilag. Borup Skole Resultaterne fra folkeskolens 9. klasseprøver ligger i 2014 lidt over det forventede. Det skyldes i særlig grad, at resultaterne i dansk læsning og retskrivning ligger signifikant over det forventede. Der ses også generelt gode resultater i de nationale test i dansk. For treårsperioden svarer de samlede 9. klasseprøveresultater til det forventede for elevgruppen. Andelen af elever der opnår mindst 2 ligger under kommune- og landsgennemsnittet. Sammenholdt med de i øvrigt gode 9. klasseprøveresultater giver det anledning til at bede skolen sikre, at der i undervisningen også er fokus på de faglige svagere elever. Der medtages en indsats på dette område i skolens udviklingsplan. Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter de er gået ud af skolen er på niveau med det kommunale gennemsnit og ligger for den seneste årgang i undersøgelsen (2012) markant over de tidligere år. Ejby Skole Resultaterne fra folkeskolens 9. klasseprøver i 2014 og samlet for perioden ligger lidt over det forventede. Det skyldes i særlig grad gode resultater i matematik. Andelen af elever der opnår mindst 2 ligger betydelig over kommune- og landsgennemsnittet både i 2014 og for perioden samlet. Det betyder, at skolen er god til at løfte de svageste elever. Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter de er gået ud af skolen, er en del under såvel kommune- som landsgennemsnittet. Der er dog store udsving mellem de enkelte årgange. Sammenholdt med de i øvrigt gode faglige resultater giver det anledning til at bede skolen medtages en indsats omkring styrket brobygning til ungdomsuddannelserne i skolens udviklingsplan. Skolen vil også blive bedt om at medtage en indsats omkring sikring af det faglige niveau i læsning i udskolingen, hvor resultaterne i de nationale test ikke er helt på niveau med det forventede. Ellemarkskolen Resultaterne fra folkeskolens 9. klasseprøver i 2014 ligger noget under det forventede niveau. Set over perioden samlet er resultatet dog kun lidt under det forventede. I faget dansk opnås gode resultater ved de mundtlige prøver, medens resultaterne i læsning ligger under det forventede. Det er dog særligt resultaterne i engelsk, der trækker det samlede niveau nedad. En eventuel sammenhæng mellem engelskresultaterne og skolens andel af tosprogede elever bør vurderes nærmere. 7

8 Andelen af elever der opnår mindst 2 ligger i 2014 over landsgennemsnittet, og der har været klart positiv udvikling i perioden Det betyder, at skolen er god til at løfte de svageste elever. Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter de er gået ud af skolen ligger for den seneste årgang i undersøgelsen markant over såvel kommune- som landsgennemsnittet. Også for den seneste treårs periode under ét ligger resultatet over landsgennemsnittet. Det betyder, at skolen er god til at få sine elever videre i ungdomsuddannelse. Resultater i de nationale test ligger generelt på det forventede niveau. I forhold til de seneste resultater for læsning i indskolingen er resultaterne dog ikke helt på niveau med det forventede. Sammenholdt med resultaterne i læsning ved 9. klasseprøverne giver det anledning til, at der i forbindelse med kvalitetsrapporten er udarbejdet en særlig handlingsplan med henblik på at skabe bedre læseresultater. Handlingsplanen omfatter også en særlig indsats rettet mod at sikre et bedre resultat i engelsk ved 9. klasseprøverne. Handlingsplanen er vedlagt som bilag. Hastrupskolen Resultaterne fra folkeskolens 9. klasseprøver i 2014 ligger under det forventede niveau. Set over perioden samlet er resultatet dog kun lidt under det forventede. Det er særligt resultaterne i matematik og fysik/kemi, der trækker nedad, medens resultaterne i dansk generelt er gode. Der er dog ret store udsving mellem de enkelte år. Andelen af elever der opnår mindst 2 ligger i 2014 på niveau med landsgennemsnittet, og for perioden under ét ligger resultatet over såvel kommune- som landsgennemsnittet. Det betyder, at skolen er god til at løfte de svageste elever. Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter de er gået ud af skolen ligger lidt under såvel kommune- som landsgennemsnittet og har i den seneste treårsperiode ligget stabilt. Skolen vil på den baggrund blive bedt om at medtage et punkt i udviklingsplanen omkring styrkelse af brobygningen til ungdomsuddannelserne. Set over en treårig periode ligger resultaterne i de nationale test på det forventede niveau men med ret store udsving mellem de enkelte år. I forhold til de seneste resultater for matematik på mellemtrinnet er resultaterne dog ikke helt på niveau med det forventede. Sammenholdt med resultaterne i matematik ved 9. klasseprøverne giver det anledning til, at der i forbindelse med kvalitetsrapporten er udarbejdet en handlingsplan med henblik på at rette op på dette forhold. Handlingsplanen omfatter også en indsats rettet mod at sikre et bedre resultat i de nationale test i dansk læsning, hvor niveauet det seneste år ikke har været som forventet. Handlingsplanen er vedlagt som bilag. Herfølge Skole Resultaterne fra folkeskolens 9. klasseprøver i 2014 såvel som for perioden samlet ligger på det forventede niveau. Der er særligt opnået gode resultater i mundtlig dansk og retskrivning, medens resultaterne i matematiske færdigheder ligger lidt under det forventede. Andelen af elever, der opnår mindst 2, ligger i 2014 betydelig over kommune- og landsgennemsnittet. Også resultatet for treårsperioden ligger over kommune- og landsgennemsnittet. Det betyder, at skolen er god til at løfte de svageste elever. Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter de er gået ud af skolen ligger på niveau med landsgennemsnittet. 8

9 Bortset fra matematik i indskolingen (3. kl.) svarer resultaterne i de nationale test generelt til det forventede. Skolen vil blive bedt om at medtage et punkt i udviklingsplanen omkring styrkelse af matematik i indskolingen. Holmebækskolen Resultaterne fra folkeskolens 9. klasseprøver i 2014 såvel som for perioden samlet ligger på det forventede niveau. Der er opnået særligt gode resultater i dansk retskrivning, medens resultaterne i matematisk problemløsning ligger under det forventede. Andelen af elever, der opnår mindst 2, ligger i 2014 betydelig over kommune- og landsgennemsnittet. Og der har været en positiv udvikling i treårsperioden Det betyder, at skolen er god til at løfte de svageste elever. Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter de er gået ud af skolen ligger for den seneste opgjorte årgang over såvel kommune- som landsgennemsnittet. Det samlede resultat for seneste treårsperiode ligger lidt under gennemsnittet som følge af en særligt lav andel i årgangen, der gik ud i Med henvisning til resultaterne i matematisk problemløsning vil skolen blive bedt om at medtage en indsats omkring styrkelse af matematik i skolens udviklingsplan. Højelse Skole Resultaterne fra folkeskolens 9. klasseprøver i 2014 såvel som for perioden samlet ligger over det forventede niveau. Det er opnået særligt gode resultater i dansk, og generelt ligger resultaterne i alle fag/faggrupper på eller lidt over det forventede. Andelen af elever der opnår mindst 2 ligger i 2014 lidt under kommune- og landsgennemsnittet. Og billedet er tilsvarende for hele treårsperioden Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter de er gået ud af skolen ligger for den seneste opgjorte årgang betydeligt under såvel kommune- som landsgennemsnittet. Omvendt ligger det samlede resultat for seneste treårsperiode lidt over gennemsnittet som følge af en særligt høj andel i årgangen, der gik ud i 2011 (100%). Her spiller dog ind, at resultaterne på Højelse Skole som etsporet skole med få elever pr. årgang statistisk vil være præget af større, tilfældige udsving. Med henvisning til sammenfaldet mellem et generelt højt karakterniveau og en relativt lav andel elever med mindst 2 i dansk og matematik vil skolen blive bedt om at medtage en indsats omkring sikring af niveauet for de fagligt svageste elever i udviklingsplanen. Kirstinedalsskolen Resultaterne fra folkeskolens 9. klasseprøver i 2014 ligger lidt over det forventede niveau. Det er særligt gode resultater i matematik, der trækker op. For perioden samlet ligger resultatet lidt under det forventede niveau, men udviklingen i perioden har været positiv. Skolen er inde i en god resultatmæssig udvikling. Andelen af elever, der opnår mindst 2, ligger i 2014 noget over kommune- og landsgennemsnittet. For hele treårsperioden er niveauet svarende til kommune- og landsgennemsnittet. Det betyder, at skolen er god til at løfte de svageste elever. 9

10 Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter de er gået ud af skolen ligger for den seneste opgjorte årgang noget over såvel kommune- som landsgennemsnittet. Og det samlede resultat for seneste treårsperiode lidt også over gennemsnittet. Det betyder, at skolen er god til at få sine elever videre i ungdomsuddannelse Resultaterne i de nationale test ligger generelt lidt under det forventede niveau, særligt hvad angår dansk. Skolen vil blive bedt om at medtage en indsats omkring styrkelse af bl.a. læsning i indskolingen og på mellemtrinnet i udviklingsplanen. Sct. Nicolai Skole Resultaterne fra folkeskolens 9. klasseprøver i 2014 ligger lidt over det forventede niveau. Det er særligt gode resultater i dansk, der trækker op. For perioden samlet ligger resultatet på det forventede niveau. Der er generelt gode resultater i dansk særligt retskrivning, medens resultaterne i matematik ligger lidt under det forventede. Andelen af elever, der opnår mindst 2, ligger i 2014 på niveau med landsgennemsnittet men lidt under kommunegennemsnittet. For hele treårsperioden er niveauet lige i underkanten af kommune- og landsgennemsnittet. Sammenholdt med det generelt høje karakterniveau vil skolen blive bedt om at medtage en indsats omkring sikring af niveauet for de fagligt svageste elever i udviklingsplanen. Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter de er gået ud af skolen ligger for den seneste opgjorte årgang såvel som for den seneste treårsperiode væsentligt over kommune- og landsgennemsnittet. Resultaterne i de nationale test ligger generelt lidt over det forventede niveau, særligt hvad angår dansk. Skovboskolen Resultaterne fra folkeskolens 9. klasseprøver i 2014 ligger signifikant over det forventede niveau. Det er særligt gode resultater i dansk, der trækker op. For perioden samlet ligger resultatet også lidt over det forventede niveau. Også her er det gode resultater i dansk, der trækker op, medens resultaterne i engelsk trækker lidt ned. Andelen af elever, der opnår mindst 2, ligger i 2014 væsentligt over såvel kommune- som landsgennemsnit. Også for treårsperioden er niveauet noget over gennemsnittet. Det betyder, at skolen er god til at løfte de svageste elever. Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter de er gået ud af skolen ligger for den seneste opgjorte årgang såvel som for den seneste treårsperiode væsentligt over kommune- og landsgennemsnittet. Det betyder, at skolen er god til at få sine elever videre i ungdomsuddannelse. Resultaterne i de nationale test ligger generelt på det forventede niveau men med en del udsving mellem årgangene. Skolen vil blive bedt om at medtage et punkt i udviklingsplanen omkring sikring af de i stabile resultater op gennem skoleforløbet. Søndre Skole Resultaterne fra folkeskolens 9. klasseprøver i 2014 ligger lidt under det forventede niveau. Det er særligt resultatet i skriftlig dansk, der trækker ned. For perioden samlet ligger resultatet på det 10

11 forventede niveau. Her er resultaterne i dansk retskrivning under det forventede, medens resultaterne i mundtlig dansk trækker op. Andelen af elever der opnår mindst 2 ligger stabilt noget over såvel kommune- som landsgennemsnittet. Det betyder, at skolen er god til at løfte de svageste elever. Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter de er gået ud af skolen ligger stabilt højt og væsentligt over såvel kommune- som landsgennemsnittet. Det betyder, at skolen er god til at få sine elever videre i ungdomsuddannelse. Skolen vil blive bedt om at medtage et punkt omkring styrkelse af dansk retskrivning i udviklingsplanen. Vemmedrupskolen Resultaterne fra folkeskolens 9. klasseprøver i 2014 ligger på det forventede niveau. Der er særligt opnået gode resultater i fysik/kemi. For perioden samlet ligger resultatet også på det forventede niveau. Resultaterne i skriftlig dansk og retskrivning ligger dog lidt under det forventede. Andelen af elever, der opnår mindst 2, ligger stabilt højt og væsentligt over såvel kommune- som landsgennemsnittet. Det betyder, at skolen er god til at løfte de svageste elever. Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter de er gået ud af skolen ligger også stabilt og noget over såvel kommune- som landsgennemsnittet. Det betyder, at skolen er god til at få sine elever videre i ungdomsuddannelse Skolen vil blive bedt om at medtage et punkt omkring styrkelse af skriftlig dansk og retskrivning i udviklingsplanen. 11

12 Ellebækskolen (specialskole) Eleverne på Ellebækskolen undervises efter Folkeskoleloven og målet er gennem hele skoleforløbet, at eleverne består den almindelige 9. klasse prøve efter 9. klasse med minimum karakteren 2. Elever, der af helt specielle årsager ikke kan tage den almindelige afgangsprøve, aflægger en særlig tilrettelagt afgangsprøve. Det er på Ellebækskolen muligt at kombinere almindelig afgangsprøve i udvalgte fag med særlig afgangsprøve i de resterende fag. Alle elever forlader skolen med et evalueringsbevis, således at vejen til samfundsmæssig inklusion er grundlagt. Der er så få elever på skolens årgange, at prøveresultaterne de enkelte år af diskretionshensyn ikke medtages i kvalitetsrapporten. Skoleår 2011/ / /14 Antal elever på 9. årgang Antal elever som tog 9. klasseprøven i alle fag Antal elever som tog 9. klasseprøven i udvalgte fag Antal elever som opnår mindst 2 i dansk og matematik Antal elever der er i gang med ungdomsuddannelse 15. mdr. efter de er gået ud af skolen Holmehus (specialskoleafdeling) Eleverne på Holmehus undervises efter Folkeskoleloven og målet er gennem hele skoleforløbet, at eleverne består 9. klasse prøven med minimum karakteren 2. For elever, der af særlige årsager ikke kan gennemføre den almindelige afgangsprøve, udarbejder skolen en skriftlig udtalelse (evalueringsbevis), der beskriver elevens faglige, sociale og personlige kompetencer. Det samme gør sig gældende for de elever, der kun delvis gennemfører afgangsprøverne. Skoleår 2011/ / /14 Antal elever på 9. årgang Antal elever som tog 9. klasseprøven i alle fag Antal elever som tog 9. klasseprøven i udvalgte fag Antal elever som opnår mindst 2 i dansk og matematik Antal elever der er i gang med ungdomsuddannelse 15. mdr. efter de er gået ud af skolen * * *Der er så få elever på skolens årgange, at prøveresultaterne og overgang til ungdomsuddannelse de enkelte år af diskretionshensyn ikke medtages i kvalitetsrapporten 12

13 2. Mål og måltal Med folkeskolereformen har Folketinget fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen. I afsnit 3 Resultater viser Kvalitetsrapporten Køge Kommunes status i forhold til disse mål og resultatmål. Som indledning følger her en uddybende forklaring af de nationale mål. Nationalt fastsatte mål og resultatmål De nationale mål og resultatmål for folkeskolen forventes at danne udgangspunktet for kommunernes og skolernes opfølgning på elevernes faglige niveau. Undervisningsministeriet skriver i den forbindelse: Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse. De nationale mål og resultatmål i folkeskolen er følgende: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. Eleverne skal generelt opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Som indikatorer herpå anvendes dels de samlede gennemsnit ved folkeskolernes bundne 9. klasseprøver (fagene dansk, engelsk, matematik og fysik/kemi) samt resultaterne for de enkelte discipliner i dansk (læsning, mundtlig, retskrivning, skriftlig fremstilling) og matematik (færdigheder og problemløsning). Der anvendes karakterer med socioøkonomisk reference. 13

14 Der er en særskilt målsætning om, at alle elever mindst skal opnå karakteren 2 ved folkeskolens 9. klasseprøver i både dansk og matematik. Målsætningen er knyttet til karakterkravet for optagelse på ungdomsuddannelser. Folkeskolerne skal endvidere understøtte den overordnede målsætning om, at 95% af eleverne skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Kommunalt fastsatte mål Den kommunalt fastsatte målsætning har gennem en årrække været et resultat på eller over landsgennemsnittet i folkeskolernes 9. klasses prøver. Opfølgning på dette mål vil fremover være integreret i opfølgningen på den nationale målsætning om, at eleverne skal opnå et højere fagligt niveau. 14

15 3. Resultater Generelt om resultater fra de nationale test Resultaterne fra de nationale test må ikke offentliggøres, så af diskretionshensyn gengives her kun gennemsnit på tværs af årgange og samlet for de to skoleår 2012/13 og 2013/14, hvor resultaterne foreligger efter de nye kriterier. 3.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Der er fastsat et nationalt mål om, at mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Det Nationalt måltal betyder, at mindst 80% skal opnå resultatet God, Rigtig god Mindst 80 pct. af eleverne skal eller Fremragende ved testene. være gode til at læse og regne Der gennemføres læsetest i 2., 4., 6. og 8. klasse. Der gennemføres test i matematik i 3. og 6. klasse. i de nationale test Testresultaterne omfatter også elever i specialklasser, såvel på kommune- som på landsplan. Gode læsere Ved de nationale test i læsning i 2012/13 og 2013/14 opnåede 74% af eleverne i Køge Kommune et resultat som gode, rigtig gode eller fremragende læsere. Til sammenligning var landsresultatet 73%. Andel gode læsere % 90% 80% Nationalt måltal 70% 60% 50% 40% 74% 73% 30% 20% 10% 0% Køge Kommune Hele landet Kilde: UVM Datavarehuset, LIS og Styrelsen for IT og Læring Gode til matematik Ved de nationale test i matematik i 2012/13 og 2013/14 opnåede 65% af eleverne i Køge Kommune et resultat som gode, rigtig gode eller fremragende til matematik. Til sammenligning var det samlede landsresultat 67%. 15

16 Andel gode til matematik % 90% 80% Nationalt måltal 70% 60% 50% 40% 30% 65% 67% 20% 10% 0% Køge Kommune Hele landet Kilde: UVM Datavarehuset, LIS og Styrelsen for IT og Læring Såvel hvad angår læsning og matematik ligger eleverne i Køge Kommune således meget tæt på landsgennemsnittet. Dette skal ses i lyset af, at elevernes socioøkonomiske profil også ligger meget tæt på landsgennemsnittet. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år En sammenligning af udviklingen i resultaterne fra skoleåret 2012/13 med skoleåret 2013/14 giver en indikation af, hvorvidt andelen af de allerdygtigste elever er stigende eller faldende. Når der kun er to skoleår i sammenligningen, er der imidlertid en vis statistisk usikkerhed. Denne vil udlignes over tid, efterhånden som resultaterne omfatter flere årgange. Allerbedste læsere Andelen af de allerbedste læsere (elever der opnår resultatet Fremragende) er i Køge Kommune faldet med 1% fra 2012/13 til 2013/14. På landsplan er andelen steget med 1%. Det samlede niveau for de to skoleår under ét er for både Køge Kommune og på landsplan 8%. Nationalt mål Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Allerbedste til matematik Andelen af de allerbedste til matematik er i Køge Kommune faldet med 2% fra 2012/13 til 2013/14. På landsplan er andelen steget med 1%. Det samlede niveau for de to skoleår under ét er for Køge Kommune 4% og på landsplan 5%. Det samlede niveau i Køge Kommune svarer således også her til niveauet på landsplan. Den svage positive tendens, der ses på landsplan, går ikke igen i resultaterne i Køge Kommune. Dette kan skyldes tilfældig statistisk usikkerhed, men udviklingen vil være i fokus de kommende år. 16

17 3.2 Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund Der er fastsat et nationalt mål om, at andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Det betyder, at stadig færre skal opnå resultaterne Mangelfuld eller Ikke tilstrækkelig ved testene. Dårlige læsere En sammenligning af udviklingen i resultaterne fra skoleåret 2012/13 med skoleåret 2013/14 viser, at der er blevet 2% flere dårlige læsere i Køge Kommune, mens resultatet på landsplan er uændret. Det samlede niveau for de to skoleår under ét er 10% i Køge Kommune og 11% på landsplan, så Køge kommune ligger lidt bedre end landsgennemsnittet. Nationalt mål Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Dårlige til matematik Resultaterne fra skoleårene 2012/13 og 2013/14 viser, at der blevet 2% flere dårlige regnere i Køge Kommune, mens resultatet på landsplan er uændret. Det samlede niveau for de to skoleår under ét er for både Køge Kommune og på landsplan 16%. Det samlede niveau i Køge Kommune svarer til niveauet på landsplan eller lidt bedre. Den svage negative tendens, der ses på resultaterne i Køge Kommune, går ikke igen på landsplan. Dette kan skyldes tilfældig statistisk usikkerhed, men udviklingen vil være i fokus de kommende år Sammenfatning af Nationale test. Sammenfattende viser resultaterne af de nationale test, at Køge Kommunes skolevæsen som helhed - inklusive specialklasser og tilbud ligger på eller lidt over landsgennemsnittet i forhold til elever, som er gode i læsning og matematik. Selv om der i Køge Kommunen er blevet lidt færre af de allerdygtigste elever i dansk og matematik og lidt flere af de allersvageste elever fra skoleåret 2012/ /14, så ligger resultaterne meget tæt på landsgennemsnittet både positivt og negativt. Der gennemføres også nationale test i andre fag end dansk og matematik. Det drejer sig om engelsk, geografi, biologi og fysik/kemi. Der er ikke fastsat nationale måltal for resultater i disse fag, men de vil i de kommende år også indgå i helhedsvurderingen af det faglige niveau på skoleniveau såvel som på tværs af skolevæsenet. 3.3 Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau Resultater ved folkeskolens 9. klasses prøver (bundne prøvefag) Resultaterne i de bundne prøvefag omfatter dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. Ud over de bundne fag udtrækkes et antal yderligere prøvefag ved lodtrækning i Ministeriet. Men da disse udtræksfag er forskellige fra skole til skole og fra klasse til klasse, indgår de ikke i beregningen af det samlede gennemsnit. 17

18 Samlet gennemsnit ved 9. klasses prøverne Skoleår Karaktergennemsnit Køge Kommune Karaktergennemsnit hele landet Difference 2011/ ,3 2012/ ,3 2013/ ,0 Kilde: UVM Datavarehuset, LIS Den kommunalt fastsatte målsætning har gennem en årrække været et resultat på eller over landsgennemsnittet i folkeskolens 9. klasses prøver. Efter i en del år at have ligget lidt under landsgennemsnittet ligger resultatet for lige på landsgennemsnittet. Kommunalt mål Et resultat på eller over landsgennemsnittet i folkeskolens 9. klasses prøver. Det er en tilfredsstillende udvikling, og resultatet skal ses sammen med opgørelsen af skolernes resultater med socioøkonomisk reference 3. Der opgøres ikke et samlet kommunalt resultat med socioøkonomisk reference, men det positive resultat for et flertal af skolerne i 2014 peger i retning af, at eleverne gennemsnitligt har klaret sig lidt bedre end elever med samme socioøkonomiske profil i resten af landet. Folkeskolens 9. klasses prøver 2014 forskel til det forventede jf. den socioøkonomiske reference Skole Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel Asgård Skole 6,1 6,3-0,2 Borup Skole 7,1 6,9 0,2 Ejby Skole 7,0 6,9 0,1 Ellemarkskolen 4,8 5,3-0,5 Hastrupskolen 6,5 6,8-0,3 Herfølge Skole 6,6 6,6 0,0 Holmebækskolen 6,7 6,7 0,0 Højelse Skole 7,2 6,9 0,3 Kirstinedalsskolen 6,3 6,1 0,2 Sct. Nicolai Skole 7,3 7,0 0,3 Skovboskolen 7,2 6,6 0,6 Søndre Skole 6,8 6,9-0,1 Vemmedrupskolen 7,1 7,0 0,1 Kilde: UVM Datavarehuset, LIS Som det fremgår, opnåede eleverne på et flertal af skolerne i 2014 et resultat, der lå over det forventede. Der er store forskelle skolerne imellem, og det skyldes til dels, at den statistiske usikkerhed er større, når der kun ses på ét år. 2 Ekskl. specialskoler/-klasser 3 Ved den socioøkonomiske reference sammenlignes de faktisk opnåede resultater med resultaterne for elever i hele landet med samme socioøkonomiske profil. Den socioøkonomiske profil omfatter en række variable, man ved, har betydning for elevernes faglige resultater. Det drejer sig blandt andet om forældrenes uddannelsesniveau, familietype, indkomstniveau mv. 18

19 De ret betragtelige forskelle i den socioøkonomiske reference de forventede resultater afspejler, at skolernes elevgrundlag er meget forskellige. I tabellen nedenfor er resultatet opgjort som et gennemsnit over de seneste tre år. Og så bliver forskellene mindre. Gns. for folkeskolens 9. klasses prøver , forskel til det forventede jf. den socioøkonomiske reference Skole Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel Asgård Skole 6,2 6,2 0,0 Borup Skole 6,9 6,7 0,2 Ejby Skole 7,2 7,1 0,1 Ellemarkskolen 5,5 5,8-0,3 Hastrupskolen 6,4 6,5-0,1 Herfølge Skole 6,3 6,3 0,0 Holmebækskolen 6,1 6,2-0,1 Højelse Skole 6,7 6,5 0,2 Kirstinedalsskolen 5,9 6,1-0,2 Sct. Nicolai Skole 7,0 6,9 0,1 Skovboskolen 6,6 6,3 0,3 Søndre Skole 6,8 6,9-0,1 Vemmedrupskolen 6,5 6,6-0,1 Kilde: UVM Datavarehuset, LIS Set som gennemsnit har eleverne i denne periode opnået et resultat, der ligger tæt på det forventede. 19

20 Mundtlig Mundtlig problemløsning Færdigheder Mundtlig Skriftlig Retskrivning Læsning Resultater i de enkelte fag på de enkelte skoler Fordelt på resultater i de enkelte fag fordeler karaktererne sig ved afgangsprøven i 2014 jf. nedenstående tabel. Det forventede resultat er det socioøkonomiske referencetal altså resultatet for alle elever i hele landet med samme socioøkonomiske profil som den enkelte skoles elever. Grønne tal angiver, at resultatet ligger statistisk signifikant (indregnet den statistiske usikkerhed) over det forventede i forhold til den socioøkonomiske reference. Omvendt for røde tal. Sorte tal indikerer, at resultatet svarer til det forventede, når den statistiske usikkerhed indregnes. Karakterer fordelt på skoler og fag, almenklasser på folkeskolerne 2014 Dansk Matematik Engelsk Fysik/ kemi Samlet resultat Forv. resultat Skole Asgård Skole 5,5 4,5 7,2 7,6 5,3 5,4 8,0 5,1 6,1 6,3 Borup Skole 7,9 7,7 6,6 8,0 6,7 6,3 7,5 6,1 7,1 6,9 Ejby Skole 6,6 6,5 7,1 8,4 6,7 6,4 8,5 6,1 7,0 6,9 Ellemarkskolen 4,5 4,6 4,3 6,7 5,5 4,1 5,2 3,9 4,8 5,3 Hastrupskolen 6,5 6,8 6,4 7,0 6,7 5,8 7,8 5,7 6,5 6,8 Herfølge Skole 6,3 6,9 5,9 8,2 5,9 6,2 7,6 5,8 6,6 6,6 Holmebækskolen 6,2 7,9 5,8 8,1 6,1 5,2 7,7 6,8 6,7 6,7 Højelse Skole 5,9 6,2 7,2 8,5 7,5 6,4 8,6 7,1 7,2 6,9 Kirstinedalsskolen 6,2 5,9 6,6 6,7 6,5 6,4 6,6 5,3 6,3 6,1 Sct. Nicolai Skole 7,0 7,7 7,8 8,5 7,0 6,3 7,1 7,1 7,3 7,0 Skovboskolen 7,0 7,5 7,8 8,8 6,6 6,8 6,3 6,4 7,2 6,6 Søndre Skole 6,6 6,4 4,8 8,0 7,5 6,1 8,0 6,9 6,8 6,9 Vemmedrupskolen 5,8 6,3 6,8 8,6 7,5 6,1 8,0 7,4 7,1 7,0 Kilde: Undervisningsministeriet, Grundskolekarakterer og socioøkonomiske referencer Som det fremgår, ligger alle skolers (på nær Skovboskolens) samlede resultat inden for det forventede, når den statistiske usikkerhed indregnes. På Skovboskolen bevirker særligt gode resultater i dansk, at det samlede gennemsnit i 2014 ligger over det forventede. På de enkelte fag ses flere resultater, der med en rimelig statistisk sikkerhed afviger fra det forventede. Man kan på den måde fx se, at det særligt er i dansk, eleverne opnår resultater, der ligger over det forventede. Der er kun få resultater i 2014, der statistisk set ligger under det forventede. 20

21 Mundtlig Mundtlig problemløsning Færdigheder Mundtlig Skriftlig Retskrivning Læsning Set som gennemsnit for perioden fordeler resultaterne sig jf. nedenstående tabel. Igen angiver grønne og røde tal afvigelsen fra det forventede. Over tresårsperioden ligger alle skolers samlede resultat inden for det forventede. Billedet er generelt det samme i forhold til generelt gode resultater i dansk. Men der er flere røde tal under matematik. Karakterer fordelt på skoler og fag, almenklasser på folkeskolerne gns Dansk Matematik Engelsk Fysik/ kemi Samlet resultat Forv. resultat Skole Asgård Skole 6,3 5,7 6,5 7,7 6,1 5,2 7,0 5,2 6,2 6,2 Borup Skole 7,1 7,1 6,7 7,7 6,8 6,4 7,5 5,9 6,9 6,7 Ejby Skole 7,0 6,5 6,6 7,9 7,7 7,3 8,0 6,3 7,2 7,1 Ellemarkskolen 4,7 5,6 5,4 7,6 5,5 5,0 5,1 5,2 5,5 5,8 Hastrupskolen 6,4 6,7 6,7 7,4 6,5 5,5 7,3 5,3 6,4 6,5 Herfølge Skole 6,2 6,3 5,6 8,0 5,8 5,8 7,0 5,9 6,3 6,3 Holmebækskolen 5,8 6,6 5,4 6,8 6,0 4,8 7,3 5,5 6,1 6,2 Højelse Skole 6,4 5,8 6,9 7,8 6,9 5,7 7,5 6,3 6,7 6,5 Kirstinedalsskolen 5,7 5,2 5,9 6,5 6,0 5,6 6,5 5,7 5,9 6,1 Sct. Nicolai Skole 7,1 7,3 6,8 8,2 6,9 6,2 7,2 6,5 7,0 6,9 Skovboskolen 6,2 6,5 6,3 8,0 7,0 6,2 6,4 6,1 6,6 6,3 Søndre Skole 6,5 5,8 6,2 8,1 7,5 6,4 7,7 6,6 6,8 6,9 Vemmedrupskolen 5,9 5,6 6,1 8,1 6,8 5,9 7,0 6,6 6,5 6,6 Kilde: Undervisningsministeriet, Grundskolekarakterer og socioøkonomiske referencer Resultater i danskprøverne I faget dansk er prøven opdelt i fire discipliner: Læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig prøve. Resultaterne på de fire discipliner fordelte sig i 2014 på alle skoler under ét som følger: Resultater i dansk 2014 Disciplin Resultat Køge Kommune Landsgennemsnit Læsning 6,3 6,4 Retskrivning 6,5 6,2 Skriftlig fremstilling 6,5 6,6 Mundtlig 7,8 7,7 I alt 6,8 6,6 Kilde: UVM Datavarehuset LIS og UVMs statistikbank 21

22 Det samlede niveau ligger tæt på landsgennemsnittet. Det gælder også for perioden under ét, hvor resultaterne fordeler sig som følger: Resultater i dansk, gns Disciplin Resultat Køge Kommune Læsning 6,3 6,5 Retskrivning 6,2 6,4 Skriftlig fremstilling 6,3 6,4 Mundtlig 7,7 7,5 I alt 6,6 6,7 Kilde: UVM Datavarehuset LIS og UVMs statistikbank Resultaterne i matematikprøverne I faget matematik er prøven opdelt i to discipliner: matematiske færdigheder og problemløsning. Resultaterne på de to discipliner fordelte sig i 2014 på alle skoler under ét som følger: Resultater i matematik 2014 Disciplin Resultat Køge Kommune Kilde: UVM Datavarehuset LIS og UVMs statistikbank Færdigheder 6,6 6,8 Problemløsning 6,0 6,2 I alt 6,3 6,5 Det samlede niveau ligger lidt under landsgennemsnittet. For perioden under ét ligger det samlede niveau noget under landsgennemsnittet, så resultatet i 2014 er en forbedring i forhold til de foregående år. Fokus vil i de kommende år være på at fastholde og yderligere forbedre matematikresultaterne. Resultater i matematik, gns Disciplin Resultat Køge Kommune Kilde: UVM Datavarehuset LIS og UVMs statistikbank Landsgennemsnit Landsgennemsnit Landsgennemsnit Færdigheder 5,9 6,5 Problemløsning 6,6 6,9 I alt 6,2 6,6 22

23 Folkeskolens 9. klasses prøver 2014 samt perioden andel elever der opnåede mindst karakteren 2 i dansk og matematik Alle elever skal have mindst 2 i dansk og matematik Det er et selvstændigt mål på nationalt niveau, at alle elever mindst skal opnå karakteren 2 i dansk og matematik. Målsætningen knytter direkte an til det gældende adgangskrav for optagelse på erhvervsungdomsuddannelserne. Andel elever med mindst 2 i dansk og matematik Skole Asgård Skole 90,3% 88,6% Borup Skole 87,2% 86,6% Ejby Skole 95,1% 95,9% Ellemarkskolen 91,4% 86,2% Hastrupskolen 89,8% 91,3% Herfølge Skole 95,9% 91,5% Holmebækskolen 95,3% 89,6% Højelse Skole 89,5% 89,2% Kirstinedalsskolen 95,7% 89,6% Sct. Nicolai Skole 90,4% 89,4% Skovboskolen 97,9% 93,7% Søndre Skole 93,8% 94,3% Vemmedrupskolen 94,1% 96,4% Køge Kommune 92,8% 90,7% Landsgennemsnit 90,4% 90,5% Kilde: UVM Datavarehuset, LIS Nationalt mål Det er en national målsætning, at alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. Målsætningen knytter direkte an til adgangskravet til erhvervsungdomsuddannelserne. Ved folkeskolens 9. klasses prøver 2014 opnåede 92,8% af eleverne i Køge Kommune mindst karakteren 2 i både dansk og matematik. Det er et resultat, der ligger noget over landsgennemsnittet. Set for perioden under ét ligger resultatet også lidt over landsgennemsnittet. Der er en stor spredning skolerne imellem både i 2014 og set over treårsperioden. Og en sammenligning med skolernes samlede karaktergennemsnit viser, at der ikke er en automatisk sammenhæng mellem generelt høje karaktergennemsnit og en høj andel af elever, der har opnået mindst karakteren 2 eller omvendt for den sags skyld. En sådan asymmetri i resultaterne kan være en indikator for, at en skole med et generelt højt karakterniveau ikke har tilstrækkeligt fokus på at løfte de fagligt svageste elever og omvendt for skoler med et lavere karakterniveau. Der vil i de kommende år være fokus på at fastholde og yderligere styrke det fine resultat fra 2014, og samtidig skal der sikres et konstant højt niveau på alle skoler. 23

24 3.4 Opfyldelse af 95% målsætningen Opfyldelse af målsætningen om, at 95% af en årgang som minimum skal gennemføre en ungdomsuddannelse har også før folkeskolereformen ligget som en af de overordnede målsætninger på uddannelsesområdet på nationalt plan. Og i Køge Kommune har 95% målsætningen også tjent som den overliggende målsætning i forhold til indsatsen omkring styrkelse af det faglige niveau, inklusion mv. For folkeskolernes vedkommende består opgaven i at sikre, at så mange af eleverne som muligt får de faglige forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Men ligeså vigtigt er det at arbejde med at sikre, at eleverne er motiverede for videre uddannelse. I forhold til opfølgning på målsætningen i kvalitetsrapporterne er det besluttet, at anvende tal for andelen af unge, der på et givent tidspunkt efter de har forladt folkeskolen er i gang med en ungdomsuddannelse. Der opgøres tal for tidspunkterne 3, 9 og 15 måneder efter afgang fra 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU 4 ). Da en hel del af eleverne vælger at gå i 10. klasse, har vi i Køge Kommune valgt at fokusere på andelen af elever i ungdomsuddannelse 15 måneder efter afgang fra 9. klasse. Dermed udjævnes forskelle mellemskolerne i fx tradition for at tage 10. klasse på efterskole. Seneste tre årgange der findes data for er de elever, der gik ud af 9. klasse i For 2012 og gennemsnit for årgangene ser resultaterne således ud: Andelen af elever i ungdomsuddannelse 15 måneder efter afgang fra 9. klasse 100,0% 90,0% 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% 90,5% 92,5% 88,3% 88,4% Køge Kommune Hele landet Gns Kilde: UVM Datavarehuset, LIS For begge tals vedkommende ligger resultatet i Køge Kommune lidt over landgennemsnittet. Der beregnes også tal for, hvor stor en andel af en årgang, der forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Andelen er baseret på en fremskrivning af en given årgangs aktuelle uddannelsesniveau efter en såkaldt profilmodel. Profilmodellens fremskrivning tager udgangspunkt i, at 4 STU: Særlig tilrettelagt Ungdomsuddannelse. Ungdomsuddannelsesforløb for elever, der ikke har de nødvendige forudsætninger for at gennemføre en alm. ungdomsuddannelse. Det drejer sig typisk om elever, der i folkeskoletiden har været i vidtgående specialtilbud. 24

25 en årgang over en 25-årig periode uddanner sig efter samme mønster som de foregående årgange. Nu højere udgangspunktet er, nu højere forventes det endelige niveau også at være. Med det aktuelle udgangspunkt forventes 93% af den årgang, der gik ud af 9. klasse i 2013 i hele landet at have gennemført mindst en ungdomsuddannelse efter 25 år. For Køge Kommune svarer tallet for den samme årgang, 94% 5 godt og vel til niveauet på landsplan. Dette tal har været stigende gennem de seneste år fra at have ligget lidt under landsniveau til nu at ligge lidt over. Andelen af unge der påbegynder en ungdomsuddannelse er altså ved at være på et niveau, der svarer til, at 95% målsætningen kan opfyldes. Andel af elever der gennemfører afgangsprøve i alle de bundne prøvefag Forudsætningen for at opnå et resultat ved afgangsprøverne, der giver adgang til optagelse på ungdomsuddannelse er i sagens natur, at eleverne har gennemført afgangsprøven. I Køge Kommune er andelen af elever i 9. klasse, der går op i alle de bundne prøvefag som følger: Andel elever der går op i alle bundne prøvefag (ekskl. specialklasser) Skole Asgård Skole 97% 94% Borup Skole 96% 92% Ejby Skole 98% 98% Ellemarkskolen 97% 94% Hastrupskolen 95% 96% Herfølge Skole 96% 95% Holmebækskolen 91% 94% Højelse Skole 100% 99% Kirstinedalsskolen 98% 97% Sct. Nicolai Skole 98% 96% Skovboskolen 96% 97% Søndre Skole 96% 94% Vemmedrupskolen 88% 95% Køge Kommune 96% 95% Landsgennemsnit 93% 93% Kilde: UVM Datavarehuset, LIS Såvel i 2014 som for perioden ligger den samlede andel af elever i Køge Kommune, der går op i alle bundne prøvefag over landsgennemsnittet. Der er forskelle mellem skolerne, og fokus skal være på at fastholde en konstant, høj andel. I udgangspunktet er målsætningen, at alle elever gennemfører afgangsprøverne fuldt ud. Der vil dog altid være et antal elever, der er syge på prøvetidspunktet. Og selv om der er tilbud om sygeprøver efter skoleårets afslutning, hører det til undtagelsen, at eleverne gør brug af dette tilbud. 5 Kilde: Styrelsen for IT og Læring samt UUV Køge Bugt 25

26 4. Tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes Elevernes trivsel skal øges Som led i folkeskolereformen skal samtlige folkeskoler gennemføre en årlig obligatorisk trivselsmåling. Trivselsmålingen skal dels give oplysninger til brug for indsatser rettet mod at sikre og øge elevernes trivsel, dels skal den danne grundlag for det nationale mål og resultat om øget trivsel: Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Resultatmål: Elevernes trivsel skal øges. Det har ikke tidligere været lovkrav at gennemføre systematiske trivselsmålinger, der giver grundlag for sammenligning og måling på kommunalt niveau. Derfor kan Kvalitetsrapporten endnu ikke vise nogen valide målinger af elevernes trivsel på tværs af skolerne. Trivselsmålingen i 2014/2015 bliver en såkaldt baselineundersøgelse, der gennemføres med det formål at etablere udgangspunktet for fremtidige målinger. Målingen finder sted i perioden fra den 26/1 til den 20/ blandt alle elever fra klassetrin på alle kommunens folkeskoler og specialskoler. Den gennemføres som en digital spørgeskemaundersøgelse, der forestås af TNS Gallup. Resultater fra trivselsmålingen vil indgå i de kommende års kvalitetsrapporter. Trivsel og undervisningsmiljø Nationalt mål om at elevernes trivsel skal øges. Trivsel bliver målt årligt og offentliggjort blandt andet i Undervisningsministeriets statusrapport. Der udvikles særlige indikatorer til brug for denne måling. Der indsamles eksemplariske undervisningsforløb om trivsel og undervisningsmiljø 26