Dansk forsvar Globalt engagement Beretning fra Forsvarskommissionen af 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk forsvar Globalt engagement Beretning fra Forsvarskommissionen af 2008"

Transkript

1 Bilagsbind 1 Dansk forsvar Globalt engagement Beretning fra Forsvarskommissionen af 2008

2 Bilagsbind 1 Beretning fra Forsvarskommissionen af 2008

3 Dansk forsvar Globalt engagement Forsvarskommissionens beretning, marts 2009 Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Forsvarsministeriet Holmens Kanal København K Tlf.: Fax: Elektronisk postkasse: Publikationen kan også hentes på nedenstående hjemmeside: Papir: Omslag: Galerie Image Indhold: Re-print Sat med: Berthold Akzidenz Grotesk & Palatino linotype Grafisk design og layout: Goodmorning Technology Tryk: Schultz Grafisk Billeder: Polfoto Forsvarets Mediecenter ISBN Oplag: Bilagsbind

4 Bilagsbind 1 Dansk forsvar Globalt engagement Beretning fra Forsvarskommissionen af 2008

5

6 Indledning Rapporten fra har indgået i grundlaget for kommissionens overvejelser. blev nedsat af Forsvarsministeriet den 1. oktober som en del af forberedelserne til en politisk aftale om forsvarets ordning efter Udvalget bestod af repræsentanter fra Forsvarsministeriet, forsvaret og hjemmeværnet. Opgaven var at foretage en vurdering af levetiden for forsvarets materielsystemer og hovedmaterielgenstande med udgangspunkt i forsvarets aktuelle materielsituation, materielanskaffelsesprojekter indeholdt i aftale om forsvarets ordning for perioden fra 2005 til 2009, den teknologiske udvikling samt det stigende internationale engagement. Rapporten har en tidshorisont på 20 år efter udløbet af aftale om forsvarets ordning og dækker således perioden Udvalget afleverede sin rapport til Forsvarsministeriet den 16. maj Rapporten blev umiddelbart herefter sendt til Forsvarskommissionens medlemmer. Rapporten er gengivet i sin helhed i bilagsbind 1 til Forsvarskommissionens beretning.

7

8 Rapport fra 1

9 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE...2 INDLEDNING...6 Udvalgets nedsættelse... 6 Udvalgets kommissorium... 6 Rapportens indhold... 6 KAPITEL 1 Værnene og deres operative anvendelse...8 Generelt... 8 Hæren...10 Søværnet...12 Flyvevåbnet...14 Hjemmeværnet...16 Specialoperationsstyrker...19 Netværksbaserede operationer...19 KAPITEL 2 Kapacitetsbeskrivelser og -levetid...21 Teknisk, operativ og økonomisk levetid...21 Materiel til uddannelse, erstatning for tab og reservedele...24 Hærens materielkapaciteter...26 Kampkapaciteter...26 Kampkøretøjer...26 Udrustning og våben...31 Kampstøttekapaciteter...40 Ildstøtte...40 Sensorer og opklaringssystemer...43 Ingeniørstøtte...47 Logistikstøttekapaciteter...52 Køretøjer...52 Logistik, lejr og sanitetsmateriel...57 Føringsstøttekapaciteter...60 Kommando, kontrol og informationssystemer...60 Kommunikationssystemer...62 Føringsstøttemateriel...67 Øvrigt materiel...68 Beskyttelsessystemer...68 Trænings og simulationssystemer...69 Levetidsskema, hæren...76 Søværnets materielkapaciteter

10 FLEX koncepten...86 Fregatter og korvetter...87 Fregatter...87 NIELS JUEL KLASSEN...89 Støtteskibe...90 ABSALON KLASSEN...90 Strategisk søtransportkapacitet...92 ARK projektet...92 Patruljefartøjer...94 FLYVEFISKEN KLASSEN...94 DIANA KLASSEN...95 HOLM KLASSEN...96 BARSØ KLASSEN...97 Inspektionsskibe og inspektionsfartøjer...97 THETIS KLASSEN...97 KNUD RASMUSSEN KLASSEN...99 AGDLEK KLASSEN Isbrydere, miljøskibe og miljømateriel DANBJØRN, ISBJØRN, THORBJØRN GUNNAR SEIDENFADEN og GUNNAR THORSON METTE MILJØ og MARIE MILJØ MILJØ KLASSEN Lægtvandsfartøj Øvrigt miljømateriel Øvrigt sejlende materiel DANNEBROG SLEIPNER LÆSØ Mindre orlogskuttere og fartøjer Maritim helikopter LYNX MK 90B Øvrige materielkapaciteter Materiel ved søværnets Operative Logistiske Støttecentre (OPLOG) Våbensystemer Luftforsvarsmissilsystemer Sømålsmissilsystemer Artillerisystemer Anti ubådssystemer Missilvildledningssystemer Søminer Minerydningsudstyr Dykkermateriel Farvandsovervågningssystemer Kystradarer Elektro optiske sensorer Kommando, kontrol og informationssystemer Landbaseret CCIS Skibsbaserede kommando og kontrolsystemer Link systemer Kommunikationssystemer Særligt træningsmateriel Levetidsskema, søværnet

11 Flyvevåbnets materielkapaciteter Kampfly F 16 MLU FIGHTING FALCON Flybårne våben og rekognosceringssystemer Transport og inspektionsfly samt træningsfly Taktisk transportfly C 130J 30 HERCULES Transport og inspektionsfly CL 604 CHALLENGER SAAB T 17 SUPPORTER Helikoptere Rednings og transporthelikopter S 61 SEA KING Rednings og transporthelikopter EH101 MERLIN Observationshelikopter AS 550 FENNEC Selvbeskyttelse på fly Kommando, kontrol og informationssystemer Multi AEGIS Site Emulator (MASE) Northern European Command Command Control and Information System (NEC CCIS) Sensorer og radarer Varslingsradar RAT31 DL Varslingsradar Martello S Varslingsradar TPS Identification Friend Foe/Selective Identification Feature (IFF/SIF) Lufttrafikkontrolsystemer Danish Air Traffic System Information/Airport Information Management System Ground Controlled Approach/Precision Approach Radar og Instrument Landing System Indflyvningsradarsystemer Navigationssystemer Integrated Remote control and Information System Kommunikationssystemer Radiokommunikation Voice Communications Systems Satellitkommunikation LINK Operationsstøtte Brand og Redningstjeneste Aerial Port Services Sanitet Ingeniørmateriel Military Working Dog kapacitet Levetidsskema, flyvevåbnet Hjemmeværnets materielkapaciteter Våben Enkeltmandsudrustning Kommunikationsmateriel Simulationsmateriel Køretøjer Fartøjer Levetidsskema, hjemmeværnet Værnsfælles materielkapaciteter Specialoperationsmateriel Lejrmateriel

12 CBRN materiel Luftmålsdroner Levetidsskema, værnsfælles kapaciteter KAPITEL 3 Vurdering af de teknologiske udviklingstendenser Teknologiudviklingens betydning for materielkapaciteterne generelt NBO betydning for materielkapaciteter Teknologiudviklingens betydning for specifikke materielkapaciteter KAPITEL 4 Vurdering af de økonomiske udviklingstendenser Forsvarsudgifter vs. prisudvikling Forsvarets investeringsomkostninger Forsvarets materieldriftsomkostninger BILAG: UFOM organisation Udvalget Sekretariatet

13 INDLEDNING Udvalgets nedsættelse Som en del af forligsforberedelserne nedsatte Forsvarsministeriet Udvalget vedrørende Forsvarets Materiel (UFOM ) den 1. oktober 1. UFOM organisation og deltagere fremgår af bilag. Udvalgets kommissorium Udvalget skal foretage en vurdering af levetiden for forsvarets materielsystemer og hovedmaterielgenstande med udgangspunkt i: Forsvarets nuværende materielsituation, materielanskaffelsesprojekter indeholdt i aftale af 10. juni 2004 om forsvarets ordning , den teknologiske udvikling, samt det stigende, internationale engagement. Vurderingen omfatter hæren, søværnet, flyvevåbnet, hjemmeværnet og det værnsfælles område og baseres på: Materiellets operative anvendelse, den operative anvendelsesgrad og dermed nedslidning af materiellet, samt den operative, tekniske og økonomiske levetid. Udvalget skal endvidere vurdere den forventede, teknologiske og økonomiske udvikling på materielområdet, og denne udviklings betydning for forsvarets materielanskaffelser over en 20-årig planlægningshorisont. Beskrivelsen af udviklingens betydning skal fremstå som generelle tendenser og heraf afledte konsekvenser. Beskrivelsen skal således ikke omfatte konkrete forslag til fremtidige materielanskaffelser. Terminen for arbejdet var som udgangspunkt den 15. april 2008, men udarbejdelse af UFOM rapport blev undervejs i arbejdet synkroniseret med Forsvarskommissionens arbejde på materielområdet, hvorfor terminen for udvalgets færdiggjorte rapport blev ændret til den 9. maj Rapportens indhold Rapporten tager udgangspunkt i kommissoriets rammer for og opgaver til UFOM. Rapporten består af et hovedbind med og et sammenfatningsbind uden kapacitetsbeskrivelser og billeder. 1 FMN-AC1 skr. Kommissorium for Udvalget vedrørende Forsvarets Materiel af

14 Rapporten har en tidshorisont på 20 år efter udløbet af Aftale om forsvarets ordning , og dækker således perioden Rapporten er inddelt i fire kapitler: Kapitel 1 beskriver værnenes operative anvendelse. Kapitel 2 beskriver forsvarets materielkapaciteter, kapaciteternes anvendelse og deres vurderede levetid. Kapitel 3 indeholder en beskrivelse og en vurdering af de teknologiske udviklingstendenser, der kan have indflydelse på forsvarets fremtidige anskaffelser. Kapitel 4 indeholder en beskrivelse og vurdering af de økonomiske rammer og udviklingstendenser, der vil have indflydelse forsvarets fremtidige anskaffelser.. 7 7

15 KAPITEL 1 Værnene og deres operative anvendelse Kapitel 1 giver en beskrivelse af udviklingen i værnene på baggrund af Aftale om forsvarets ordning for og værnenes forventede operative anvendelse på baggrund af de seneste års indsættelse i nationale og internationale operationer. Herudover beskriver kapitlet dansk forsvars tilgang til netværksbaserede operationer, der vurderes at få stor indflydelse på værnenes operative anvendelse og dermed materielplanlægningen over de næste 20 år. Generelt I henhold til Lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v. 2 skal dansk forsvar bidrage til at fremme fred og sikkerhed, og har som et væsentligt sikkerhedspolitisk middel til formål: at forebygge konflikter og krig, at hævde Danmarks suverænitet og sikre landets fortsatte eksistens og integritet og at fremme en fredelig udvikling i verden med respekt for menneskerettighederne. Hertil opridser loven følgende dimensionerende opgaver: 3. Forsvaret skal som en integreret del af NATO i samarbejde med allierede styrker kunne deltage i konfliktforebyggelse, krisestyring samt forsvar af NATO s område i overensstemmelse med alliancens strategi. 4. Forsvaret skal kunne konstatere og afvise krænkelser af dansk suverænitet og varetage myndighedsopgaver. 5. Forsvaret skal kunne deltage i løsningen af tillidskabende og stabilitetsfremmende opgaver samt dialog og samarbejde på det forsvarsmæssige område med lande i og uden for NATO såvel i Danmarks nærområde som globalt. 6. Dansk forsvar skal med militære midler kunne bidrage til løsning af konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver. 7. Forsvaret skal efter forsvarsministerens nærmere bestemmelse og forhandling med vedkommende ministre kunne løse andre opgaver. o 7a. Forsvarsministeren har det overordnede, koordinerende ansvar for søredningstjenesten i danske farvande. 8. Forsvaret skal råde over styrker af hæren, søværnet og flyvevåbnet, hvis størrelse, kampkraft, udholdenhed, mobilitet og fleksibilitet gør det muligt at løse de i 3-7 nævnte opgaver. Hjemmeværnet deltager som en del af forsvaret i løsningen af de opgaver, der påhviler de tre værn. Aftale om forsvarets ordning for betyder, at dansk forsvar styrker kapaciteten på to centrale områder: 1) Internationale, deployerbare, militære kapaciteter og 2) Evnen til at imødegå terrorhandlinger og deres virkninger. 2 LOV nr. 122 af 27. februar 2001 (Gældende). Senere ændret ved LOV nr. 568 af 9. juni Aftale af 10. juni 2004 med bilag 8 8

16 Forsvarets operative virksomhed består således af internationale operationer i en global ramme og nationale operationer inden for hele rigsfællesskabets område. Dansk forsvar skal derfor opbygge og vedligeholde materielkapaciteter til løsning af opgaver både internationalt og nationalt, og alle forsvarets kapaciteter skal som udgangspunkt kunne anvendes både uden for landets grænser og i en national opgaveløsning. Forsvaret er struktureret til at kunne tilvejebringe de nødvendige operative kapaciteter således, at dansk forsvar kan indsættes globalt i en eller flere af operationsformerne støtteoperationer, stabiliseringsoperationer og kampoperationer i spektret fra fred over krise til krig, herefter benævnt det fulde opgavespektrum. Deltagelse i det fulde opgavespektrum medfører en række forhold af materielmæssig betydning, herunder store risici for personel og materiel samt øget nedslidning af materiellet. Til alle opgaver, herunder især i relation til deltagelse i internationale operationer, har forsvarets enheder behov for godt og moderne materiel, så personellet beskyttes bedst muligt og effektiv opgaveløsning kan finde sted. Relativt hyppige udskiftninger og opdateringer af materiellet er derfor nødvendige. Vilkårene for forsvarets internationale engagement har de seneste år ændret sig i retning af skarpere operationer i fjerne dele af verden og under stadig mere krævende klimatiske forhold. Herved er vilkårene for de nuværende og forventede internationale operationer i betydelig grad skærpede og mere krævende, end hvad der var forudset ved forligets indgåelse. Deltagelse i internationale operationer medfører, at danske enheder ofte indsættes under stærkt varierede geografiske og klimatiske forhold. Indsættelserne i klimazoner og terræn, der afviger væsentligt fra danske forhold, har medført behov for at modificere og nyanskaffe materiel, der kan tåle ekstreme påvirkninger fra varme, kulde, bjerge, stenørken, marskområder mv. Specielt i internationale operationer indsættes danske enheder i større, multinationale rammer, hvor flere værn deltager. Det medfører stadig større krav til interoperabilitet, dvs. evnen til både teknologisk og doktrinært at samarbejde på tværs af nationer og værn. Høj grad af interoperabilitet er med til at øge beskyttelsen af personellet og effektiv opgaveløsning og til at sikre dansk forsvars fortsatte relevans som: Samarbejdspartner i FN og NATO, som en relevant partner i Danmarks strategiske, militære samarbejde med USA og Storbritannien, og som et forsvar, der evner at deltage i netværksbaserede, internationale operationer. Forsvarets nationale opgaver omfatter aktiviteter fra suverænitetshåndhævelse over eftersøgnings- og redningsopgaver til specifikke årstids- eller situationsafhængige opgaver i hele rigsfællesskabet. Fælles for opgaverne er, at de typisk er veldefinerede, foregår i et kendt miljø og ofte indgår som en del af forsvarets langtidsplanlægning afledt af samfundets bered- 9 9

17 skabskrav. Det betyder, at forsvarets indsættelse i nationale opgaver for så vidt angår antallet af enheder, beredskab og dermed materiellets anvendelsesgrad er relativ forudsigelig. Interoperabilitet mellem især statsinstanser er også nationalt en forudsætning for smidig og effektiv opgaveløsning. Hæren Hæren gennemfører i indeværende forligsperiode en omfattende transformation fra en struktur dimensioneret til territorialforsvar til en struktur dimensioneret til internationale operationer i det fulde opgavespektrum, og som tillige kan løse opgaver i regi af totalforsvaret. Hæren indledte i 2005 opbygningen af logistiske kapaciteter samt kommando-, kontrol- og kommunikationskapaciteter. Der er anskaffet en serie af pansrede køretøjer og infanterikampkøretøjer, og der gennemføres en fortsat modernisering af kampvogne, bjærgningssystemer og ingeniørmateriel. Allerede besluttet anskaffelse af nyt materiel til visse ingeniørkapaciteter, et modulært opbygget felthospital samt nyere bjærgningssystemer forventes at finde sted fra Hæren vil således råde over disse kapaciteter fra Ildstøtte i form af artilleri baseres fortsat på hærens 155 mm selvkørende haubits M109. Indførelsen af nye, lette, tidssvarende, strategisk og taktisk deployerbare ildstøttemidler er planlagt, men det er ikke afklaret, om og i givet fald hvornår anskaffelsen gennemføres. I overensstemmelse med det indeværende forsvarsforlig skal hæren kontinuerligt kunne have kapaciteter svarende 1500 mand udsendt. Hæren er således dimensioneret til at kunne udsende to større bidrag af bataljonsstørrelse og et mindre bidrag af kompagnistørrelse (i alt ca soldater) samt en række mindre bidrag i form af enkeltmandsudsendelser (i alt ca. 100 soldater). Større styrkebidrag består af sammensatte enheder, der omfatter hærens forskellige våbenarter og specialkapaciteter. En indsat enhed skal kunne løse opgaver inden for det fulde opgavespektrum, og skal umiddelbart kunne omstilles fra indsats i stabiliserings- og støtteoperationer til indsættelse i kamp og omvendt. Hærens operationsvilkår har siden 2004 gennemgået en betydelig udvikling. Det har øget de operative krav til, og øget anvendelsen af og påvirkningerne på materiellet. Hæren er indsat i missionsområder med stærkt varierende klimatiske og geografiske forhold. Stærk varme og ekstreme geografiske områder, som ørken og stenet terræn, medvirker ved støv og mekaniske påvirkninger til en betydelig hurtigere nedslidning af materiellet end hidtil set. Herudover vil udstrakte operationsområder med store logistiske afstande, ringe infrastruktur, uvejsomt terræn og fjendtlig beskydning øge nedslidningen og forkorte materiellets levetid. Opsamlede erfaringer viser, at nogle materielkapaciteter vil nedslides op til 10 gange hurtigere ved indsættelse under de mest ekstreme forhold. Hærens operative vilkår tegnes primært af den internationale indsats og forberedelserne hertil. Hæren har leveret enheder til missioner i Irak, Kosovo og Afghanistan. I to af missionsområderne har enhederne været deployeret som to henholdsvis fire geografisk adskilte styrkebidrag. Konkret fordelte bidragene sig i en periode på i alt syv geografisk adskilte indsættel

18 sesområder. De udsendte styrkebidrag skal uanset geografisk spredning kunne genforsynes med alt fra vand og fødevarer til køretøjer, våben og ammunition, ligesom enhederne i hvert af de geografisk adskilte områder skal være i stand til at vedligeholde og reparere det materiel og de køretøjer, der anvendes i opgaveløsningen. Styrkebidragene udsendes situationsbestemt og kontinuerligt og opretholdes ofte over en længere årrække. Disse faktorer stiller væsentlige krav til den logistiske støttestruktur og øger slidtagen på materiellet. Hæren har derfor behov for at råde over materiel i et omfang, der muliggør fleksibel deltagelse i det internationale engagement, og som understøtter den forudgående hjemlige uddannelse og beredskab. Styrkeindsættelsen sker ofte i områder, hvor truslen er meget høj. Det indebærer, at materiel går tabt som følge af fjendtlig våbenvirkning, dvs. beskydning, vejsidebomber etc. Dette afføder behov for en højere grad af beskyttelse end tidligere, herunder pansring af de udsendte enheder, ligesom tabt materiel skal erstattes. Enhederne i de meget intensive internationale operationer som fx Afghanistan har derfor et stigende behov for flere og bedre pansrede og beskyttede køretøjer end tidligere, og for mere moderne våbensystemer. Denne udvikling er bl.a. afspejlet i den seneste anskaffelse af pansrede ambulancer. Operationsvilkårene medfører endvidere, at utilstrækkeligt beskyttede køretøjer ikke kan anvendes, og således forældes operativt, før de bliver teknisk forældede. Kravene til materiel, der beskytter den individuelle soldat, er også stigende i takt med den stigende trussel. Både i relation til kvalitet og kvantitet. Truslen mod udsendte styrker er i dag til stede i hele missionsområdet. De operative krav til hærens materiel er derfor også øget ved enheder, hvor truslen hidtil har været begrænset, fx ved logistiske enheder. Dette fordrer ikke blot stadigt bedre materiel ved udsendte enheder, men også at enhederne før udsendelse og i beredskab kan træne realistisk med materiel svarende til det, de senere udsendes med. Endelig er der et stigende behov for hyppigere nyanskaffelser som følge af 11 11

19 modstanderens udvikling af nye kapaciteter, og fordi der opstår nye teknologiske muligheder for at beskytte personel og materiel generelt. Samlet set har hærens aktuelt skærpede operationsvilkår en række afledte konsekvenser for den operative og tekniske levetid for hærens materielsystemer, hvor materiellet bør opdateres eller udskiftes hyppigere. Der bør opbygges en tilstrækkelig materielreserve, og der bør sikres en normering, der skaber bedre balance i strukturen - hjemme som ude. Behovene ved indsatte styrker har bragt uddannelse og forberedelse til udsendelse under pres på grund af manglende materiel til uddannelse og træning. Hæren har således i de seneste år haft et stigende behov for midler til materielanskaffelser og -drift som følge af indsættelse i internationale operationer. Søværnet Søværnet fortsætter i indeværende forligsperiode tilpasning af flåden, der vil sikre søværnets evne til også fremadrettet at løse de pålagte internationale og nationale opgaver. Anskaffelse af støtteskibe og fregatter vil sikre søværnets evne til global deltagelse i internationale operationer i det kystnære miljø, herunder operationer rettet mod land. To støtteskibe er på nuværende tidspunkt taget i brug, og tre fregatter er under opbygning og forventes klar til indsættelse i perioden Internationale operationer med henblik på overvågning af kystnære havområder har tillige muliggjort indsættelse af mindre enheder, fx FLYVEFISKEN-klassen. Generelt vil søværnets mindre enheder kunne indsættes i internationale operationer, afhængig af opgave og forhold i et specifikt operationsområde. På baggrund af NATO topmødet i 2002 i Prag har søværnet charteret fire civile transportskibe for at etablere den nødvendige løftekapacitet til danske styrker i internationale operationer og for at styrke NATO samlede løftekapacitet. Projektet gennemføres i samarbejde med Tyskland. Anskaffelsen af inspektionsfartøjer (KNUD RASMUSSEN-klassen) og standardfartøjer MK I (HOLM-Klassen) og MK II (DIANA-klassen) vil sammen med inspektionsskibene (THETISklassen) og FLYVEFISKEN-klassen sikre søværnets evne til at løse det nuværende nationale opgavekompleks. Afhængig af den specifikke opgave vil visse af enhederne ligeledes kunne anvendes i internationale operationer. MK I er indfaset i perioden Den første MK II enhed blev leveret november, og de resterende fem enheder er planlagt leveret inden udgangen af indeværende forligsperiode. Begge inspektionsfartøjer indfases ligeledes i indeværende forligsperiode. Søværnets nationale operationer omhandler opgaver, der permanent varetages inden for rigsfællesskabet, som fx suverænitetshævdelse, redning til søs, støtte til civil skibsfart, miljøopgaver og fiskeriinspektion i Nordatlanten. Til løsning af de nationale opgaver har søværnet forskellige døgnbemandede myndigheder i Danmark, på Færøerne og i Grønland samt kon

20 tinuerligt en lang række sejlende enheder i danske og nordatlantiske farvande. Opgaverne løses på alle tider af året under de herskende klimatiske og geografiske forhold. Opgavernes karakter er som oftest veldefinerede, ligesom det anvendte materiel er optimeret til formålet. Anvendelsen af søværnets materiel ved løsning af det nationale opgavekompleks er således forholdsvis veldefineret. I søværnets operative struktur indgår to eskadrer, hvor 1. Eskadre primært har ansvaret for uddannelse og opstilling af enheder til varetagelse af de nationale opgaver, mens 2. Eskadre primært har ansvaret for uddannelse og opstilling af enheder til varetagelse af de internationale opgaver. Der er tilstræbt størst mulig standardisering af både materiel og uddannelse mellem de to eskadrer for at muliggøre smidig og hurtig forskydning af indsatsen mellem disse to opgaver. Hertil er søværnets operative logistiske støttecentre organiseret, så de bedst muligt yder støtte til enhederne i både nationale og internationale operationer. Søværnets udsendelser ses fortrinsvis at omfatte indsættelse af sammensatte kapaciteter, fx en stor overfladeenhed, dvs. en fregat eller et støtteskib med helikopter samt opgaverelevante elementer bestående af fx specialoperationsstyrker, militærpoliti og minører. Afhængigt af opgaven kan udsendelser herudover fleksibelt omfatte en række forskellige kapaciteter, såsom sejlende enheder, stabe eller dele heraf samt enkeltpersoner. De internationale maritime operationer har fx til formål at sikre kontrollen med kystnære områder eller sikre den civile skibsfart fri passage i et specifikt farvand. Disse operationer kan foregå i rammen af FN, NATO eller i koalitionsregi. Hertil kommer dansk deltagelse i stående flådestyrker, som fx NATO flådestyrke i det Nordatlantiske område 4. Det internationale engagement stiller store materielmæssige krav til de enkelte kapaciteter, som skal kunne operere under meget forskellige klimatiske forhold samtidig med, at de skal 4 Standing NATO Maritime Group

21 kunne indsættes i det fulde opgavespektrum. Truslen er ligeledes varierende og kan spænde fra trusler bestående af små fartøjer fyldt med sprængstof til mere konventionelle trusler som fx sømålsmissiler. Som udgangspunkt vil søværnets bidrag til internationale operationer blive udsendt som en del af en større international maritim styrke. Dette sker dels for at opnå en større effekt af den udsendte kapacitet gennem synergi med andre landes bidrag, dels fordi hovedparten af mulige, internationale operationer er af en størrelse, som Danmark ikke kan håndtere alene. Denne indsatsform giver herudover en mindre logistisk belastning, fordi der kan indgås samarbejde med andre nationers logistiske netværk. Anvendelsen af søværnets materiel forventes ikke markant ændret som følge af øget deltagelse i nationale og internationale operationer. Nedslidningen af søværnets materiel vil primært være afhængig af antal dage til søs og mindre afhængig af forholdene i indsættelsesområdet. Søværnet skal fra 2009 sammen med flyvevåbnet kontinuerligt kunne udsende kapaciteter svarende til ca. 500 mand i internationale operationer. Aftalen om forsvarets ordning fra indeholder anskaffelse af fire maritime helikoptere til anvendelse på støtteskibe og fregatter, samt en opdatering af søværnets eksisterende LYNX-helikoptere. For nærværende undersøges mulighederne for at gennemføre en samlet anskaffelse af nye, maritime helikoptere. Der gennemføres derfor for nærværende kun tilpasset opdatering af de eksisterende LYNX-helikoptere. Denne opdatering forventes gennemført i , således at kapaciteten kan opretholdes, indtil en eventuel erstatningsanskaffelse finder sted. Flyvevåbnet Flyvevåbnet gennemgår i indeværende forligsperiode omstilling fra et garnisonsflyvevåben til et expeditionary flyvevåben, dvs. et flyvevåben struktureret til at gøre tjeneste uden for landets grænser. Omstillingen vil medføre, at alle operative kapaciteter fleksibelt kan deployeres internationalt og/eller bidrage til national opgaveløsning. Flyvevåbnet løser en række nationale opgaver, herunder overvågning og suverænitetshævdelse, fiskeriinspektion, havmiljøflyvninger, eftersøgnings- og redningsoperationer, transportopgaver for regering og kongehus, samt støtte til Rigspolitiet. Flyvevåbnet kan endvidere bidrage til løsning af totalforsvarsopgaver med samtlige kapaciteter. Flyvevåbnet skal fra 2009 sammen med søværnet kontinuerligt kunne udsende kapaciteter svarende til ca. 500 mand i internationale opgaver. Som en del af indeværende forlig er Combat Support Wing oprettet med det formål at kunne understøtte flyvevåbnets fly- og varslingsbidrag i internationale operationer, men Combat Support Wing kan også udsende selvstændige delbidrag eller, i begrænset omfang, støtte øvrige værns udsendelser, fx på kommunikationsområdet

22 De danske F-16 kampfly udgør fortsat en moderne og effektiv kampflykapacitet, der kan indsættes i hele opgavespektret. F-16 kan, bl.a. på grund af kontinuerlige opdateringsprogrammer og indkøb af moderne våbensystemer, indsættes som luftstøtte med stor præcision under alle vejr- og lysforhold, og den kan indgå i netværksbaserede operationer. F-16 flyenes levetid vurderes dog at ville udløbe i perioden, hvorfor der er iværksat analyser af mulighederne for at tilvejebringe en ny kampflykapacitet som erstatning. Danmarks behov for lufttankningskapacitet til kampfly tilgodeses på nuværende tidspunkt gennem bilaterale aftaler med alliancepartnere. Danmarks øgede internationale engagement har medført et stærkt stigende behov for adgang til både strategisk og taktisk lufttransportkapacitet. I nåede omfanget af chartret, civil lufttransportkapacitet til dansk forsvar et niveau på knapt 100 mio.kr., og ved udgangen af første kvartal 2008 var der chartret fly for ca. 60 mio. kr. Chartringerne har dækket det behov for strategisk og taktisk lufttransport, som oversteg flyvevåbnets egen kapacitet. Forsvarets har anskaffet fire nye HERCULES transportfly af typen C-130J-30. Det fjerde fly blev anskaffet i, og forventes efter en række modificeringer at kunne indsættes i HERCULES flyets hastighed, lastekapacitet, evne til at lande på primitive pladser, samt selvbeskyttelsesniveau gør det særligt velegnet i den taktiske rolle. Sammen med en særlig luftevakueringsenhed fra Combat Support Wing opretholder de danske HERCULES fly desuden et særligt beredskab til luftevakuering af syge, sårede og omkomne soldater. Strategisk lufttransport tilvejebringes i multinationalt regi ved en fast leasing af en civil luftfragtkapacitet med mulighed for tilkøb af yderligere kapacitet. En mindre del af chartringen finder sted gennem NATO Strategic Airlift Interim Solution (SALIS) projekt. Denne kontrakt udløber med udgangen af Danmark har deltaget i et multinationalt projekt i NATO-regi for at se på mulighederne for at etablere strategisk lufttransportkapacitet. Det har dog vist sig, at udgifterne i forbindelse med tilvejebringelsen af kapaciteten gennem dette projekt, set fra et dansk synspunkt, ville være for store. For nærværende arbejdes derfor på etablering af en 15 15

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til

Læs mere

Briefing Syddansk Universitet 31 JAN 2007 Totalforsvaret og Marinehjemmeværnet. Kommandør Karsten Riis Andersen Marinehjemmeværnsinspektør

Briefing Syddansk Universitet 31 JAN 2007 Totalforsvaret og Marinehjemmeværnet. Kommandør Karsten Riis Andersen Marinehjemmeværnsinspektør Briefing Syddansk Universitet 31 JAN 2007 Totalforsvaret og Marinehjemmeværnet Kommandør Karsten Riis Andersen Marinehjemmeværnsinspektør Indlægget vil omfatte Affarende plads. Hvad var totalforsvar i

Læs mere

... en del af dit professionelle netværk

... en del af dit professionelle netværk TELEGRAFREGIMENTET Forsvarets Føringsstøttecenter... en del af dit professionelle netværk Hele verden som arbejdsplads Til vands, til lands og i luften - nationalt og internationalt Styrkebidrag Når Danmark

Læs mere

IDA Symposium Arktiske udfordringer. Chef for Arktisk Projektorganisation Forsvarsministeriet. Kim Jesper Jørgensen

IDA Symposium Arktiske udfordringer. Chef for Arktisk Projektorganisation Forsvarsministeriet. Kim Jesper Jørgensen IDA Symposium Arktiske udfordringer Chef for Arktisk Projektorganisation Forsvarsministeriet Kim Jesper Jørgensen Agenda Arktis set fra Rigsfællesskabet Muligheder og udfordringer Regeringens politik Forsvarsministeriets

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

BESLUTNINGSPROCESSEN OMKRING EVENTUEL ANSKAFFELSE AF NYE KAMPFLY

BESLUTNINGSPROCESSEN OMKRING EVENTUEL ANSKAFFELSE AF NYE KAMPFLY NOTAT BESLUTNINGSPROCESSEN OMKRING EVENTUEL ANSKAFFELSE AF NYE KAMPFLY Indledning De danske F-16 fly planlægges pt. anvendt indtil ca. 2020, hvorefter de knap 40 år gamle fly vil være nedslidte og teknologisk

Læs mere

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014 - Regeringen har sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vedtaget en toårig plan for den danske indsats i Afghanistan 2013-2014. Planen afløser både Helmand-planen

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter. Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske

Læs mere

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001:

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: KAPITEL 7 De internationale konflikter Folketingsbeslutning 2001: Danske soldater til Afghanistan Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske

Læs mere

FORSVARSMINISTEREN. 15. marts 2012

FORSVARSMINISTEREN. 15. marts 2012 Folketingsmedlem Troels Lund Poulsen Folketingsmedlem Bjarne Laustsen Folketingsmedlem Marie Krarup Folketingsmedlem Zenia Stampe Folketingsmedlem Holger K. Nielsen Folketingsmedlem Villum Christensen

Læs mere

Forsvarsministeriets vurdering af eget beredskab

Forsvarsministeriets vurdering af eget beredskab Forsvarsministeriet og dets myndigheders evaluering af indsatsen i forbindelse med tsunamikatastrofen i Sydøstasien i perioden fra den 26. december 2004 til den 10. januar 2005. Forsvarsministeriets første

Læs mere

Operative overvejelser i relation til forsvarets materielanskaffelser

Operative overvejelser i relation til forsvarets materielanskaffelser Operative overvejelser i relation til forsvarets materielanskaffelser KONTREADMIRAL FINN HANSEN CHEF FOR UDVIKLINGS- OG KOORDINATIONSSTABEN VÆRNSFÆLLES FORSVARSKOMMANDO IDA SYMPOSIUM 8-11-2016 PRÆSENTATION

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets EH-101 helikoptere (II) December 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets EH-101 helikoptere (II) December 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets EH-101 helikoptere (II) December 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Forsvarets EH-101 helikoptere (II) (beretning nr.

Læs mere

Dansk diplomati og forsvar i en brydningstid. Udredning af Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik, maj 2016

Dansk diplomati og forsvar i en brydningstid. Udredning af Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik, maj 2016 Dansk diplomati og forsvar i en brydningstid Udredning af Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik, maj 2016 Brydningstid: tid med uro og omskiftelser Hvordan placerer vi bedst Danmark i en omskiftelig

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg

Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg Forsvarsministeriet Finansministeriet Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg 11. oktober 2013 Baggrund Det fremgår af Aftale om redningsberedskabet i 2013 og 2014 mellem regeringen, Venstre,

Læs mere

REGERINGEN 25. august 2005

REGERINGEN 25. august 2005 REGERINGEN 25. august 2005 Kommissorium for en samlet gennemgang og vurdering af det danske samfunds beredskab mod terrorisme 1. Terrorhandlingerne i Madrid i marts 2004 og senest i London i juli 2005

Læs mere

Den nationale forsvarsindustrielle strategi

Den nationale forsvarsindustrielle strategi 27. juni 2013 Arbejdsgruppen om en forsvarsindustriel strategi Den nationale forsvarsindustrielle strategi Indledning Truslerne mod Danmark kan opstå overalt i verden og er uforudsigelige og komplekse.

Læs mere

Kompetenceprofil for logistikmand (LOGMD)/INTOPS HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER

Kompetenceprofil for logistikmand (LOGMD)/INTOPS HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER Kompetenceprofil for logistikmand (LOGMD)/INTOPS HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Funktionsniveau og værnstilhørsforhold Antal stillinger af denne type Forudsætninger Hovedopgaver for funktionen

Læs mere

Socialdemokratiets Forsvarspolitik

Socialdemokratiets Forsvarspolitik Socialdemokratiets Forsvarspolitik 5. september 2008 v/forsvarsordfører John Dyrby Paulsen (S) Agenda: 1. Tidsplan for forsvarsforhandlingerne 2. Er danske soldater gode? 3. Hvad gør S? 4. Holdningsundersøgelse

Læs mere

Forsvarets. mission og vision

Forsvarets. mission og vision Forsvarets mission og vision Forsvarets mission Ved at kunne kæmpe og vinde fremmer Forsvarets soldater en fredelig og demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark Forsvaret Forsvarskommandoen

Læs mere

Computer Network Operationer (CNO) -

Computer Network Operationer (CNO) - Computer Network Operationer (CNO) - en ny dimension i moderne krigsførelse? John M. Foley, direktør og stifter af Center for Offentlig-Privat It- og Cybersikkerhed (COPITS). Offensiv Computer Network

Læs mere

Mål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen 2017

Mål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen 2017 Mål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen 2017 20. december 2016 Sankelmarksvej 26 4760 Vordingborg Telefon: 72 45 20 00 Telefax: 72 45 20 01 E-mail: hjk@hjv.dk Web: www.hjv.dk CVR: 16 28 71 80 EAN:

Læs mere

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 2. september 2014 MINISTERREDEGØRELSE TIL STATSREVISORERNES BERETNING NR. 16/2013 OM STATENS PLANLÆGNING OG

Læs mere

FORSVARSFORLIG 2010 2014

FORSVARSFORLIG 2010 2014 FORSVARSFORLIG 2010 2014 København, den 24. juni 2009 Der er mellem Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance

Læs mere

MILITÆR ENGELSK ET GODT TILBUD TIL DIG OG DIN ENHED DELTAG PÅ GRATIS KURSER I MILITÆR ENGELSK

MILITÆR ENGELSK ET GODT TILBUD TIL DIG OG DIN ENHED DELTAG PÅ GRATIS KURSER I MILITÆR ENGELSK ET GODT TILBUD TIL DIG OG DIN ENHED DELTAG PÅ GRATIS KURSER I INDLEDNING Er du så god til engelsk, som du går og tror? Kan du kommunikere tilfredsstillende på en international operation? Får du nok ud

Læs mere

Hjemmeværnets Årsberetning 2013

Hjemmeværnets Årsberetning 2013 Hjemmeværnets mission: Vi bidrager til forsvaret og beskyttelsen af Danmark med en troværdig og fleksibel kapacitet ved at levere militære, frivillige styrker, der tilgodeser samfundets behov under alle

Læs mere

KOMMISSORIUM 4. december 2013

KOMMISSORIUM 4. december 2013 KOMMISSORIUM 4. december 2013 Bilag: 1 STYRKELSE AF FORSVARSMINISTERIETS OPGAVELØSNING I ARKTIS Indledning Der sker i disse år store og gennemgribende forandringer i Arktis. Klimaforandringerne i Arktis

Læs mere

SINE I KYSTNÆRT OMRÅDE

SINE I KYSTNÆRT OMRÅDE MARINESTABEN SINE I KYSTNÆRT OMRÅDE ORIENTERING AF VÆRNSFÆLLES FORSVARSKOMMANDO, MARINESTABEN VED NILS BJERRING STRANDBYGAARD KL/SAGSBEHANDLER SAR 28. JANUAR 2015 FORSVARET MST-MSP312 28.01.2015 SINE I

Læs mere

JRCC DANMARK. OK Per Ertløv Hansen Søværnets Operative Kommando 12 / 3 AUTO TUNE NORTH UP RM PULS LP TRUE TRAIL 3MIN EBL 098,6 > 235,1 <

JRCC DANMARK. OK Per Ertløv Hansen Søværnets Operative Kommando 12 / 3 AUTO TUNE NORTH UP RM PULS LP TRUE TRAIL 3MIN EBL 098,6 > 235,1 < JRCC DANMARK 12 / 3 AUTO TUNE NORTH UP RM PULS LP EBL 098,6 > 235,1 < OK Per Ertløv Hansen Søværnets Operative Kommando TRUE TRAIL 3MIN VRM >2,65 NM< 8,31 NM Agenda Redningstjenesten, JRCC Danmark Ansvar

Læs mere

EEAW. EPAF Expeditionary Air Wing. Europæisk kampflysamarbejde

EEAW. EPAF Expeditionary Air Wing. Europæisk kampflysamarbejde EEAW EPAF Expeditionary Air Wing Europæisk kampflysamarbejde Tekst: Georg Ask Lunden Jensen, Flyvertaktisk Kommando. Fotos: Flyvevåbnets Fototjeneste. EEAW i aktion Flyvertaktisk Kommando DK-7470 Karup

Læs mere

MILITÆR ENGELSK ET GODT TILBUD TIL DIG OG DIN ENHED DELTAG PÅ GRATIS KURSER I MILITÆR ENGELSK

MILITÆR ENGELSK ET GODT TILBUD TIL DIG OG DIN ENHED DELTAG PÅ GRATIS KURSER I MILITÆR ENGELSK ET GODT TILBUD TIL DIG OG DIN ENHED DELTAG PÅ GRATIS KURSER I MILITÆR ENGELSK INDLEDNING Er du så god til engelsk, som du går og tror? Kan du kommunikere tilfredsstillende på en international operation?

Læs mere

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien 25. november 2013 Situations- og trusselsvurdering til brug for udarbejdelse af beslutningsforslag vedrørende eventuelt danske bidrag til støtte for OPCW s arbejde med destruktion af Syriens kemiske våbenprogram

Læs mere

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE 30. juni 2015 Hermed fremsender jeg min redegørelse til

Læs mere

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste At-VEJLEDNING F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til at

Læs mere

Kompetenceprofil for stabshjælper (STHJ) HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER

Kompetenceprofil for stabshjælper (STHJ) HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER Kompetenceprofil for stabshjælper (STHJ) HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Funktionsniveau og værnstilhørsforhold Antal stillinger af denne type Forudsætninger Hovedopgaver for funktionen Opbrydning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan. Marts 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan. Marts 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan Marts 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK.

Læs mere

Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur Bilag 3. Delrapport vedr. hjemmeværnet i slutmålsstrukturen

Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur Bilag 3. Delrapport vedr. hjemmeværnet i slutmålsstrukturen Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 3 Delrapport vedr. hjemmeværnet i slutmålsstrukturen Indholdsfortegnelse Indledning 2 Baggrund 2 Totalforsvaret

Læs mere

Neden for gennemgås de respektive skibsklasser, idet der for de enkelte klasser anføres en vurdering af deres levetid.

Neden for gennemgås de respektive skibsklasser, idet der for de enkelte klasser anføres en vurdering af deres levetid. NOTAT MILJØSKIBENES LEVETID Baggrund Som opfølgning på samrådet i Miljø- og Planlægningsudvalget den 26. marts 2008 beskriver nærværende notat den forventede levetid for de nuværende miljøskibe. Miljøskibene

Læs mere

Forsvarschefen har ansvar for opstillingen af de militærfaglige krav til nyt materiel og dermed indflydelse på beslutninger om materielanskaffelser.

Forsvarschefen har ansvar for opstillingen af de militærfaglige krav til nyt materiel og dermed indflydelse på beslutninger om materielanskaffelser. Bilag 1 Forsvarschefens rolle og ansvar i forhold til materielplanlægning Forsvarschefen er ansvarlig for og godkender det såkaldte prioriteringsdirektiv på materielområdet, som prioriterer erstatningsanskaffelser

Læs mere

August 2015 OVERSIGT OVER PLANLAGTE STØRRE MATERIELINVESTERIN- GER OG MATERIELDRIFTSOPGA- VER

August 2015 OVERSIGT OVER PLANLAGTE STØRRE MATERIELINVESTERIN- GER OG MATERIELDRIFTSOPGA- VER August 2015 OVERSIGT OVER PLANLAGTE STØRRE MATERIELINVESTERIN- GER OG MATERIELDRIFTSOPGA- VER INDLEDNING Formålet med offentliggørelsen af større, forventede materielinvesteringer og materieldriftsopgaver

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om beslutningsgrundlaget for et eventuelt køb af nye kampfly. Marts 2009

Beretning til Statsrevisorerne om beslutningsgrundlaget for et eventuelt køb af nye kampfly. Marts 2009 Beretning til Statsrevisorerne om beslutningsgrundlaget for et eventuelt køb af nye kampfly Marts 2009 BERETNING OM BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR ET EVENTUELT KØB AF NYE KAMPFLY i Indholdsfortegnelse I. Introduktion

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 27. juni 2003 RN A304/03

RIGSREVISIONEN København, den 27. juni 2003 RN A304/03 RIGSREVISIONEN København, den 27. juni 2003 RN A304/03 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/02 om søredningstjenestens effektivitet

Læs mere

Forsvarskommandoen København den 8. marts 2012 NOTAT VEDRØRENDE DANSKE SOLDATERS ALDER PÅ UDSENDELSESTIDSPUNKTET

Forsvarskommandoen København den 8. marts 2012 NOTAT VEDRØRENDE DANSKE SOLDATERS ALDER PÅ UDSENDELSESTIDSPUNKTET Bilag 5 til Værnepligtsrapporten af maj 2012 Forsvarskommandoen København den 8. marts 2012 NOTAT VEDRØRENDE DANSKE SOLDATERS ALDER PÅ UDSENDELSESTIDSPUNKTET 1. RESUMÉ Det fremgår af nedenstående, at personel

Læs mere

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER.

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER. Redegørelse for overvejelser og forslag vedr. udlevering og opbevaring af våben og ammunition til hjemmeværnsmedlemmer. HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN 4. februar 2002 REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

Radikale principper for forsvarspolitikken

Radikale principper for forsvarspolitikken Radikale principper for forsvarspolitikken Tag ansvar Radikale principper for forsvarspolitikken 1.0. Radikale principper for forsvarspolitikken - Forsvaret er blot et af mange instrumenter i Danmarks

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om Forsvarsministeriets effektiviseringer

Rigsrevisionens notat om beretning om Forsvarsministeriets effektiviseringer Rigsrevisionens notat om beretning om Forsvarsministeriets effektiviseringer December 2016 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2015 om Forsvarsministeriets

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 2. juli 2005 RN A506/05

RIGSREVISIONEN København, den 2. juli 2005 RN A506/05 RIGSREVISIONEN København, den 2. juli 2005 RN A506/05 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 8/04 om Helsinki-konventionens bestemmelser

Læs mere

Hjemmeværnets Årsberetning 2012

Hjemmeværnets Årsberetning 2012 Hjemmeværnets Årsberetning 2012 Klar til et nyt forlig Indhold: Ledelsens forord: Indholdsfortegnelse Klar til et nyt forlig Stigende Hjemmeværnsledelsens støtte til forsvaret forord En fælles politik

Læs mere

Mål- og Resultatplan for Værnsfælles Forsvarskommando 2017

Mål- og Resultatplan for Værnsfælles Forsvarskommando 2017 Mål- og Resultatplan for Værnsfælles Forsvarskommando 2017 Indhold 1. Indledning... 3 2. Strategisk målbillede... 4 Den koncernfælles Mission og Vision... 4 Det strategiske målbillede... 4 Værnsfælles

Læs mere

Danmark og NATO. Kontorchef Joachim Finkielman Forsvarspolitisk Kontor

Danmark og NATO. Kontorchef Joachim Finkielman Forsvarspolitisk Kontor Danmark og NATO Kontorchef Joachim Finkielman Forsvarspolitisk Kontor Danmark og NATO NATO's ønsker til medlemslandenes. men er der reelt styrkemål det modsætningsforhold, og kapaciteter. som spørgsmålet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets EH-101 helikoptere (II) November 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets EH-101 helikoptere (II) November 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets EH-101 helikoptere (II) November 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Forsvarets EH-101 helikoptere (II) (beretning nr.

Læs mere

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget.

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget. Finansudvalget 2008-09 Aktstk. 121 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt FORSVARSMINISTERENS TALESEDDEL TIL SAMRÅD I FINANSUDVALGET DEN 22. APRIL OM AKTSTYKKE 121. Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne

Læs mere

Aktuelt fra Danmark. Regeringens prioriteter for beredskabet

Aktuelt fra Danmark. Regeringens prioriteter for beredskabet Aktuelt fra Danmark Regeringens prioriteter for beredskabet Samling af beredskab og forsvar Status på arbejdet med samlingen Fokus på udviklingen af et CBRN-institut Tværfaglig koordination ved kriser

Læs mere

Strategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling

Strategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling Guide til strategisk kompetenceudvikling Som myndighedschef er det dit ansvar at sørge for, at din myndighed har en kompetenceudviklingsstrategi. Vi har udarbejdet en guide, hvor du kan få inspiration

Læs mere

Forsvarets. strategier. - en del af Forsvarets mission, vision og strategier. Mission Vision Strategier

Forsvarets. strategier. - en del af Forsvarets mission, vision og strategier. Mission Vision Strategier Forsvarets strategier - en del af Forsvarets mission, vision og strategier Mission Forsvarets mission Mission Ved at kunne kæmpe og vinde fremmer Forsvarets soldater en fredelig og demokratisk udvikling

Læs mere

Kampen om kampflyene. Af professor Bertel Heurlin, Københavns Universitet. Kampfly i en ny verdensorden

Kampen om kampflyene. Af professor Bertel Heurlin, Københavns Universitet. Kampfly i en ny verdensorden Kampen om kampflyene Af professor Bertel Heurlin, Københavns Universitet Forsvarskommissionen skal i foråret 2009 aflevere en beretning, som bl.a. skal tage stilling til, hvorvidt forsvarets nuværende

Læs mere

Uddannede enkeltpersoner, som i forbindelse med støtte til samfundets samlede beredskab kan sammensættes i operationelle enheder.

Uddannede enkeltpersoner, som i forbindelse med støtte til samfundets samlede beredskab kan sammensættes i operationelle enheder. Hjemmeværnskommandoen Institution Hjemmeværnskommandoen Forfatter Steen Gøtsche, Major Opgavetypen der eksemplificeres Beredskab Kort om Hjemmeværnet Hjemmeværnet har i forsvarsforlig 2005 2009 af 10.

Læs mere

Er F-35 det rigtige valg til Danmarks forsvarspolitiske behov?

Er F-35 det rigtige valg til Danmarks forsvarspolitiske behov? Forsvarsudvalget 2015-16 FOU Alm.del Bilag 134 Offentligt Er F-35 det rigtige valg til Danmarks forsvarspolitiske behov? FOU-høring 25. maj 2016 Jacob Barfoed, PhD, major Forsvarsakademiet 1 Overblik Er

Læs mere

Aktstykke nr. 11 Folketinget 2009-10. Afgjort den 22. oktober 2009. Forsvarsministeriet. København, den 14. oktober 2009.

Aktstykke nr. 11 Folketinget 2009-10. Afgjort den 22. oktober 2009. Forsvarsministeriet. København, den 14. oktober 2009. Aktstykke nr. 11 Folketinget 2009-10 Afgjort den 22. oktober 2009 11 Forsvarsministeriet. København, den 14. oktober 2009. a. Forsvarsministeriet anmoder herved om Finansudvalgets tilslutning til at anvende

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling mellem alle dele af rigsfællesskabet med hensyn til aftjening af værnepligt

Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling mellem alle dele af rigsfællesskabet med hensyn til aftjening af værnepligt Beslutningsforslag nr. B 61 Folketinget 2016-17 Fremsat den 1. februar 2017 af Marie Krarup (DF), Søren Espersen (DF) og Martin Henriksen (DF) Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling mellem alle

Læs mere

Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg

Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg Forsvarsministeriet Finansministeriet Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg 11. marts 2013 Baggrund Det fremgår af Aftale om redningsberedskabet i 2013 og 2014 mellem regeringen, Venstre,

Læs mere

FLÅDESTATION KORSØR holder åbent hus lørdag den 22. august 2015 Fra kl. 10-16

FLÅDESTATION KORSØR holder åbent hus lørdag den 22. august 2015 Fra kl. 10-16 FLÅDESTATION KORSØR holder åbent hus lørdag den 22. august 2015 Fra kl. 10-16 Flådestation Korsør holder åbent hus lørdag den 22. august kl. 10-16 som led i de Maritime Kulturdage i Korsør. Korsør vil

Læs mere

Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur Bilag 2. Delrapport vedr. forsvaret i slutmålsstrukturen

Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur Bilag 2. Delrapport vedr. forsvaret i slutmålsstrukturen Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 2 Delrapport vedr. forsvaret i slutmålsstrukturen Indholdsfortegnelse Indledning 2 Baggrund 2 Totalforsvaret

Læs mere

AFTALE PÅ FORSVARSOMRÅDET 2013-2017

AFTALE PÅ FORSVARSOMRÅDET 2013-2017 AFTALE PÅ FORSVARSOMRÅDET 2013-2017 København, den 30. november 2012 Der er mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance

Læs mere

Kompetenceprofil for Electronic Warfare Operatør/sprog HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER

Kompetenceprofil for Electronic Warfare Operatør/sprog HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER Kompetenceprofil for Electronic Warfare Operatør/sprog HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Electronic Warfare Operatør/sprog (EWOPR/sprog) Funktionsniveau og M100 (hæren). værnstilhørsforhold Antal

Læs mere

potentiale til at en sådan situation kan opstå inden CAOCF lukker og overgiver lead rollen til Poggio Renatico!!

potentiale til at en sådan situation kan opstå inden CAOCF lukker og overgiver lead rollen til Poggio Renatico!! Sidst i maj spurgte HIS om jeg ville skrive et lille Flyvevåben indlæg til LISBON Association og jeg spurgte kækt hvad terminen var. Senest med udgangen af juni var svaret. Det var jo i så god tid, at

Læs mere

Første MFP-flotille er nu operativ

Første MFP-flotille er nu operativ jemmeværnet - Første MFP-flotille er nu operativ af 5 21-08-2014 14:50 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Første MFP-flotille er nu operativ Første MFP-flotille er nu

Læs mere

Kompetenceprofil for sanitetsassistent HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER

Kompetenceprofil for sanitetsassistent HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER Kompetenceprofil for sanitetsassistent HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Funktionsniveau og værnstilhørsforhold Antal stillinger af denne type Konstabel, Sanitetsassistent M112 (flyvevåbnet) Ca. 15

Læs mere

Orienteringssamtale (inkl. vejledning til ansøgningsskema)

Orienteringssamtale (inkl. vejledning til ansøgningsskema) Orienteringssamtale (inkl. vejledning til ansøgningsskema) Ansøgers fulde navn: Samtale afholdt den / 20 Du har søgt optagelse i (distrikt og underafdeling): Samtalen er gennemført mellem ansøger og ansøgers

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. April 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. April 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel April 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/2013 om

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2016 (OR. en) 10400/16 COEST 166 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 20. juni 2016 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:

Læs mere

Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017

Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017 10. april 2014 Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017 En ændret organisering af den øverste ledelse skal bidrage til den yderligere effektivisering af

Læs mere

It-provenu 2017 og 2018: Plan for prioritering af it-investeringer på folkeskoleområdet

It-provenu 2017 og 2018: Plan for prioritering af it-investeringer på folkeskoleområdet Notat Vedrørende: Plan for prioritering af it-investeringer på folkeskoleområdet Sagsnavn: Anvendelse af IT-provenu/midler til IT-udvikling Sagsnummer: 17.00.00-G01-84-16 Skrevet af: Lone Thomsen, Bent

Læs mere

Mål- og resultatplan for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse 2017

Mål- og resultatplan for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse 2017 Mål- og resultatplan for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse 2017 Sagsnummer: 2016/101549 Version: 1.0 1 Indhold 1. Indledning...3 2. Strategisk målbillede...3 2.1 Strategiske pejlemærker...4

Læs mere

Holdninger til Hjemmeværnet

Holdninger til Hjemmeværnet Holdninger til Hjemmeværnet 16 Danmarks Statistik Sejrøgade 11 København Ø Indholdsfortegnelse Forord 3 1. Sammenfatning 4 1.1 Tillid til Hjemmeværnet og vigtigheden af Hjemmeværnets bidrag 4 1.2 Vigtighed

Læs mere

Orienteringssamtale (samtaleskema) Andet sted:

Orienteringssamtale (samtaleskema) Andet sted: HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN HJVBST 410-100 Orienteringssamtale (samtaleskema) Navn: Samtale afholdt den / 20 Adresse på ansøgning kontrolleret med sundhedskort. På ansøgers: Bopæl Andet sted: Du har søgt optagelse

Læs mere

Kvalitet i opgaveløsningen

Kvalitet i opgaveløsningen Nationale opgaver 1N Støtte til Forsvaret Anmodninger fra Forsvaret skal tilfældene inden for rammerne af Forsvarskommandoens direktiv for Hjemmeværnets operative anvendelse samt respektive operative myndigheders

Læs mere

Maritime helikopteruddannelser og FELS. Hvorfor FELS? KK Søren Tversted, pens. pva Center for Taktik. Temadage om Fjernundervisning 2016

Maritime helikopteruddannelser og FELS. Hvorfor FELS? KK Søren Tversted, pens. pva Center for Taktik. Temadage om Fjernundervisning 2016 KK Søren Tversted, pens. pva Center for Taktik Hvorfor FELS? Temadage om Fjernundervisning 2016 Lidt historik Helikopterbærende enheder Ambitionsniveauet Udfordringen / Uddannelsesbehov Løsning => FELS

Læs mere

Aftale om redningsberedskabet i 2013-2014

Aftale om redningsberedskabet i 2013-2014 Aftale om redningsberedskabet i 2013-2014 12. november 2012 Regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti vil sikre, at Danmark har et robust og omkostningseffektivt

Læs mere

Forsvarsministeriet. København, den 10. juni 2004 Hertil fire bilag

Forsvarsministeriet. København, den 10. juni 2004 Hertil fire bilag Forsvarsministeriet København, den 10. juni 2004 Hertil fire bilag Der er mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 28. januar 2003 RN A301/03

RIGSREVISIONEN København, den 28. januar 2003 RN A301/03 RIGSREVISIONEN København, den 28. januar 2003 RN A301/03 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om overvågning af olieforurening på havet (beretning nr. 9/00) 1. I mit notat af 5.

Læs mere

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt.

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt. Version 1.1 April 2012 2 3 Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier Formålet med formuleringen af Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier er at skabe et fælles

Læs mere

Teknologiundersøgelse af mulighederne for landbaseret lodsning i danske farvande

Teknologiundersøgelse af mulighederne for landbaseret lodsning i danske farvande Teknologiundersøgelse af mulighederne for landbaseret lodsning i danske farvande Søfartsstyrelsen udbyder en undersøgelse af, om der kan foretages landbaseret lodsning i danske farvande med en tilsvarende

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan. September 2009

Beretning til Statsrevisorerne om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan. September 2009 Beretning til Statsrevisorerne om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan September 2009 BERETNING OM FORSVARETS UNDERSTØTTELSE AF SINE MILITÆRE OPERATIONER I AFGHANISTAN Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bilag 15. Delrapport vedrørende fleksibel anvendelse af majorer og orlogskaptajner

Bilag 15. Delrapport vedrørende fleksibel anvendelse af majorer og orlogskaptajner Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 15 Delrapport vedrørende fleksibel anvendelse af majorer og orlogskaptajner Indholdsfortegnelse Indledning 3

Læs mere

Studieordning for elementet. Helikopterpilot, transportpilot og jagerpilot. Version

Studieordning for elementet. Helikopterpilot, transportpilot og jagerpilot. Version Studieordning for elementet Helikopterpilot, transportpilot og jagerpilot Version 30112015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Formål med Flyvning og Ledelse... 3 3. Mål for læringsudbytte for Flyvning og Ledelse...

Læs mere

Holdninger til Hjemmeværnet

Holdninger til Hjemmeværnet Holdninger til Hjemmeværnet Danmarks Statistik Sejrøgade 11 København Ø Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning 4 1.1 Tillid til Hjemmeværnet og vigtigheden af Hjemmeværnets bidrag 4 1.2 Vigtighed og relevans

Læs mere

Resultatkontrakt 2013-2017

Resultatkontrakt 2013-2017 Resultatkontrakt 2013-2017 mellem Forsvarsministeriet og Hjemmeværnskommandoen (Gældende for 2014) 17. december 2013 1. INDLEDNING Hjemmeværnet er en beredskabsorganisation, hvor den operative kapacitet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet. December 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet. December 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet December 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Helsinki-konventionens

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER DET TALTE ORD GÆLDER 1/8. Forsvarsudvalget FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt

DET TALTE ORD GÆLDER DET TALTE ORD GÆLDER 1/8. Forsvarsudvalget FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt Forsvarsudvalget 2009-10 FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt TALEPUNKTER SAMRÅD VEDR. LÆKAGE I 2007 Spørgsmål H Har ministeren eller Forsvarsministeriet iværksat en intern undersøgelse af den

Læs mere

Til Folketingets Forsvarsudvalg 3. december 2013

Til Folketingets Forsvarsudvalg 3. december 2013 Forsvarsudvalget 2013-14 FOU Alm.del Bilag 26 Offentligt Til Folketingets Forsvarsudvalg 3. december 2013 Forsvarets ledelse Jeg har i onsdags i Søe-Lieutenant-Selskabet givet et debatoplæg med argumenter

Læs mere

BILAG 2. Notat. Vedrørende: Forslag til prioritering af it-investeringer på folkeskoleområdet. Skoleafdelingen og it-afdelingen.

BILAG 2. Notat. Vedrørende: Forslag til prioritering af it-investeringer på folkeskoleområdet. Skoleafdelingen og it-afdelingen. BILAG 2 Notat Vedrørende: Forslag til prioritering af it-investeringer på folkeskoleområdet Skrevet af: Skoleafdelingen og it-afdelingen Dato: 12-01-2016 Forslag til prioritering af it-investeringer på

Læs mere

Studieordning for elementet FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE, KONTROL OG VARSLING. Version

Studieordning for elementet FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE, KONTROL OG VARSLING. Version Studieordning for elementet FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE, KONTROL OG VARSLING Version 26112015 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Kontrol og Varslingsuddannelsens formål... 3 3. Kontrol og varslingsuddannelsens

Læs mere

Monica bemærkede at ingen havde indsendt kommentarer til referatet hvorefter det blev godkendt.

Monica bemærkede at ingen havde indsendt kommentarer til referatet hvorefter det blev godkendt. Referat fra Nordred mødet i Thorshavn den 17. til 19. maj 2016. Deltagere: Monica Rhodiner, Mats Berglund, Anna Kaikkonen, Mikko Jääskeläinen, Hjálmar Björgvinsson, Morten Helge Hansen, Martin Berg, Niels

Læs mere