Dansk forsvar Globalt engagement Beretning fra Forsvarskommissionen af 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk forsvar Globalt engagement Beretning fra Forsvarskommissionen af 2008"

Transkript

1 Bilagsbind 1 Dansk forsvar Globalt engagement Beretning fra Forsvarskommissionen af 2008

2 Bilagsbind 1 Beretning fra Forsvarskommissionen af 2008

3 Dansk forsvar Globalt engagement Forsvarskommissionens beretning, marts 2009 Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Forsvarsministeriet Holmens Kanal København K Tlf.: Fax: Elektronisk postkasse: Publikationen kan også hentes på nedenstående hjemmeside: Papir: Omslag: Galerie Image Indhold: Re-print Sat med: Berthold Akzidenz Grotesk & Palatino linotype Grafisk design og layout: Goodmorning Technology Tryk: Schultz Grafisk Billeder: Polfoto Forsvarets Mediecenter ISBN Oplag: Bilagsbind

4 Bilagsbind 1 Dansk forsvar Globalt engagement Beretning fra Forsvarskommissionen af 2008

5

6 Indledning Rapporten fra har indgået i grundlaget for kommissionens overvejelser. blev nedsat af Forsvarsministeriet den 1. oktober som en del af forberedelserne til en politisk aftale om forsvarets ordning efter Udvalget bestod af repræsentanter fra Forsvarsministeriet, forsvaret og hjemmeværnet. Opgaven var at foretage en vurdering af levetiden for forsvarets materielsystemer og hovedmaterielgenstande med udgangspunkt i forsvarets aktuelle materielsituation, materielanskaffelsesprojekter indeholdt i aftale om forsvarets ordning for perioden fra 2005 til 2009, den teknologiske udvikling samt det stigende internationale engagement. Rapporten har en tidshorisont på 20 år efter udløbet af aftale om forsvarets ordning og dækker således perioden Udvalget afleverede sin rapport til Forsvarsministeriet den 16. maj Rapporten blev umiddelbart herefter sendt til Forsvarskommissionens medlemmer. Rapporten er gengivet i sin helhed i bilagsbind 1 til Forsvarskommissionens beretning.

7

8 Rapport fra 1

9 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE...2 INDLEDNING...6 Udvalgets nedsættelse... 6 Udvalgets kommissorium... 6 Rapportens indhold... 6 KAPITEL 1 Værnene og deres operative anvendelse...8 Generelt... 8 Hæren...10 Søværnet...12 Flyvevåbnet...14 Hjemmeværnet...16 Specialoperationsstyrker...19 Netværksbaserede operationer...19 KAPITEL 2 Kapacitetsbeskrivelser og -levetid...21 Teknisk, operativ og økonomisk levetid...21 Materiel til uddannelse, erstatning for tab og reservedele...24 Hærens materielkapaciteter...26 Kampkapaciteter...26 Kampkøretøjer...26 Udrustning og våben...31 Kampstøttekapaciteter...40 Ildstøtte...40 Sensorer og opklaringssystemer...43 Ingeniørstøtte...47 Logistikstøttekapaciteter...52 Køretøjer...52 Logistik, lejr og sanitetsmateriel...57 Føringsstøttekapaciteter...60 Kommando, kontrol og informationssystemer...60 Kommunikationssystemer...62 Føringsstøttemateriel...67 Øvrigt materiel...68 Beskyttelsessystemer...68 Trænings og simulationssystemer...69 Levetidsskema, hæren...76 Søværnets materielkapaciteter

10 FLEX koncepten...86 Fregatter og korvetter...87 Fregatter...87 NIELS JUEL KLASSEN...89 Støtteskibe...90 ABSALON KLASSEN...90 Strategisk søtransportkapacitet...92 ARK projektet...92 Patruljefartøjer...94 FLYVEFISKEN KLASSEN...94 DIANA KLASSEN...95 HOLM KLASSEN...96 BARSØ KLASSEN...97 Inspektionsskibe og inspektionsfartøjer...97 THETIS KLASSEN...97 KNUD RASMUSSEN KLASSEN...99 AGDLEK KLASSEN Isbrydere, miljøskibe og miljømateriel DANBJØRN, ISBJØRN, THORBJØRN GUNNAR SEIDENFADEN og GUNNAR THORSON METTE MILJØ og MARIE MILJØ MILJØ KLASSEN Lægtvandsfartøj Øvrigt miljømateriel Øvrigt sejlende materiel DANNEBROG SLEIPNER LÆSØ Mindre orlogskuttere og fartøjer Maritim helikopter LYNX MK 90B Øvrige materielkapaciteter Materiel ved søværnets Operative Logistiske Støttecentre (OPLOG) Våbensystemer Luftforsvarsmissilsystemer Sømålsmissilsystemer Artillerisystemer Anti ubådssystemer Missilvildledningssystemer Søminer Minerydningsudstyr Dykkermateriel Farvandsovervågningssystemer Kystradarer Elektro optiske sensorer Kommando, kontrol og informationssystemer Landbaseret CCIS Skibsbaserede kommando og kontrolsystemer Link systemer Kommunikationssystemer Særligt træningsmateriel Levetidsskema, søværnet

11 Flyvevåbnets materielkapaciteter Kampfly F 16 MLU FIGHTING FALCON Flybårne våben og rekognosceringssystemer Transport og inspektionsfly samt træningsfly Taktisk transportfly C 130J 30 HERCULES Transport og inspektionsfly CL 604 CHALLENGER SAAB T 17 SUPPORTER Helikoptere Rednings og transporthelikopter S 61 SEA KING Rednings og transporthelikopter EH101 MERLIN Observationshelikopter AS 550 FENNEC Selvbeskyttelse på fly Kommando, kontrol og informationssystemer Multi AEGIS Site Emulator (MASE) Northern European Command Command Control and Information System (NEC CCIS) Sensorer og radarer Varslingsradar RAT31 DL Varslingsradar Martello S Varslingsradar TPS Identification Friend Foe/Selective Identification Feature (IFF/SIF) Lufttrafikkontrolsystemer Danish Air Traffic System Information/Airport Information Management System Ground Controlled Approach/Precision Approach Radar og Instrument Landing System Indflyvningsradarsystemer Navigationssystemer Integrated Remote control and Information System Kommunikationssystemer Radiokommunikation Voice Communications Systems Satellitkommunikation LINK Operationsstøtte Brand og Redningstjeneste Aerial Port Services Sanitet Ingeniørmateriel Military Working Dog kapacitet Levetidsskema, flyvevåbnet Hjemmeværnets materielkapaciteter Våben Enkeltmandsudrustning Kommunikationsmateriel Simulationsmateriel Køretøjer Fartøjer Levetidsskema, hjemmeværnet Værnsfælles materielkapaciteter Specialoperationsmateriel Lejrmateriel

12 CBRN materiel Luftmålsdroner Levetidsskema, værnsfælles kapaciteter KAPITEL 3 Vurdering af de teknologiske udviklingstendenser Teknologiudviklingens betydning for materielkapaciteterne generelt NBO betydning for materielkapaciteter Teknologiudviklingens betydning for specifikke materielkapaciteter KAPITEL 4 Vurdering af de økonomiske udviklingstendenser Forsvarsudgifter vs. prisudvikling Forsvarets investeringsomkostninger Forsvarets materieldriftsomkostninger BILAG: UFOM organisation Udvalget Sekretariatet

13 INDLEDNING Udvalgets nedsættelse Som en del af forligsforberedelserne nedsatte Forsvarsministeriet Udvalget vedrørende Forsvarets Materiel (UFOM ) den 1. oktober 1. UFOM organisation og deltagere fremgår af bilag. Udvalgets kommissorium Udvalget skal foretage en vurdering af levetiden for forsvarets materielsystemer og hovedmaterielgenstande med udgangspunkt i: Forsvarets nuværende materielsituation, materielanskaffelsesprojekter indeholdt i aftale af 10. juni 2004 om forsvarets ordning , den teknologiske udvikling, samt det stigende, internationale engagement. Vurderingen omfatter hæren, søværnet, flyvevåbnet, hjemmeværnet og det værnsfælles område og baseres på: Materiellets operative anvendelse, den operative anvendelsesgrad og dermed nedslidning af materiellet, samt den operative, tekniske og økonomiske levetid. Udvalget skal endvidere vurdere den forventede, teknologiske og økonomiske udvikling på materielområdet, og denne udviklings betydning for forsvarets materielanskaffelser over en 20-årig planlægningshorisont. Beskrivelsen af udviklingens betydning skal fremstå som generelle tendenser og heraf afledte konsekvenser. Beskrivelsen skal således ikke omfatte konkrete forslag til fremtidige materielanskaffelser. Terminen for arbejdet var som udgangspunkt den 15. april 2008, men udarbejdelse af UFOM rapport blev undervejs i arbejdet synkroniseret med Forsvarskommissionens arbejde på materielområdet, hvorfor terminen for udvalgets færdiggjorte rapport blev ændret til den 9. maj Rapportens indhold Rapporten tager udgangspunkt i kommissoriets rammer for og opgaver til UFOM. Rapporten består af et hovedbind med og et sammenfatningsbind uden kapacitetsbeskrivelser og billeder. 1 FMN-AC1 skr. Kommissorium for Udvalget vedrørende Forsvarets Materiel af

14 Rapporten har en tidshorisont på 20 år efter udløbet af Aftale om forsvarets ordning , og dækker således perioden Rapporten er inddelt i fire kapitler: Kapitel 1 beskriver værnenes operative anvendelse. Kapitel 2 beskriver forsvarets materielkapaciteter, kapaciteternes anvendelse og deres vurderede levetid. Kapitel 3 indeholder en beskrivelse og en vurdering af de teknologiske udviklingstendenser, der kan have indflydelse på forsvarets fremtidige anskaffelser. Kapitel 4 indeholder en beskrivelse og vurdering af de økonomiske rammer og udviklingstendenser, der vil have indflydelse forsvarets fremtidige anskaffelser.. 7 7

15 KAPITEL 1 Værnene og deres operative anvendelse Kapitel 1 giver en beskrivelse af udviklingen i værnene på baggrund af Aftale om forsvarets ordning for og værnenes forventede operative anvendelse på baggrund af de seneste års indsættelse i nationale og internationale operationer. Herudover beskriver kapitlet dansk forsvars tilgang til netværksbaserede operationer, der vurderes at få stor indflydelse på værnenes operative anvendelse og dermed materielplanlægningen over de næste 20 år. Generelt I henhold til Lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v. 2 skal dansk forsvar bidrage til at fremme fred og sikkerhed, og har som et væsentligt sikkerhedspolitisk middel til formål: at forebygge konflikter og krig, at hævde Danmarks suverænitet og sikre landets fortsatte eksistens og integritet og at fremme en fredelig udvikling i verden med respekt for menneskerettighederne. Hertil opridser loven følgende dimensionerende opgaver: 3. Forsvaret skal som en integreret del af NATO i samarbejde med allierede styrker kunne deltage i konfliktforebyggelse, krisestyring samt forsvar af NATO s område i overensstemmelse med alliancens strategi. 4. Forsvaret skal kunne konstatere og afvise krænkelser af dansk suverænitet og varetage myndighedsopgaver. 5. Forsvaret skal kunne deltage i løsningen af tillidskabende og stabilitetsfremmende opgaver samt dialog og samarbejde på det forsvarsmæssige område med lande i og uden for NATO såvel i Danmarks nærområde som globalt. 6. Dansk forsvar skal med militære midler kunne bidrage til løsning af konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver. 7. Forsvaret skal efter forsvarsministerens nærmere bestemmelse og forhandling med vedkommende ministre kunne løse andre opgaver. o 7a. Forsvarsministeren har det overordnede, koordinerende ansvar for søredningstjenesten i danske farvande. 8. Forsvaret skal råde over styrker af hæren, søværnet og flyvevåbnet, hvis størrelse, kampkraft, udholdenhed, mobilitet og fleksibilitet gør det muligt at løse de i 3-7 nævnte opgaver. Hjemmeværnet deltager som en del af forsvaret i løsningen af de opgaver, der påhviler de tre værn. Aftale om forsvarets ordning for betyder, at dansk forsvar styrker kapaciteten på to centrale områder: 1) Internationale, deployerbare, militære kapaciteter og 2) Evnen til at imødegå terrorhandlinger og deres virkninger. 2 LOV nr. 122 af 27. februar 2001 (Gældende). Senere ændret ved LOV nr. 568 af 9. juni Aftale af 10. juni 2004 med bilag 8 8

16 Forsvarets operative virksomhed består således af internationale operationer i en global ramme og nationale operationer inden for hele rigsfællesskabets område. Dansk forsvar skal derfor opbygge og vedligeholde materielkapaciteter til løsning af opgaver både internationalt og nationalt, og alle forsvarets kapaciteter skal som udgangspunkt kunne anvendes både uden for landets grænser og i en national opgaveløsning. Forsvaret er struktureret til at kunne tilvejebringe de nødvendige operative kapaciteter således, at dansk forsvar kan indsættes globalt i en eller flere af operationsformerne støtteoperationer, stabiliseringsoperationer og kampoperationer i spektret fra fred over krise til krig, herefter benævnt det fulde opgavespektrum. Deltagelse i det fulde opgavespektrum medfører en række forhold af materielmæssig betydning, herunder store risici for personel og materiel samt øget nedslidning af materiellet. Til alle opgaver, herunder især i relation til deltagelse i internationale operationer, har forsvarets enheder behov for godt og moderne materiel, så personellet beskyttes bedst muligt og effektiv opgaveløsning kan finde sted. Relativt hyppige udskiftninger og opdateringer af materiellet er derfor nødvendige. Vilkårene for forsvarets internationale engagement har de seneste år ændret sig i retning af skarpere operationer i fjerne dele af verden og under stadig mere krævende klimatiske forhold. Herved er vilkårene for de nuværende og forventede internationale operationer i betydelig grad skærpede og mere krævende, end hvad der var forudset ved forligets indgåelse. Deltagelse i internationale operationer medfører, at danske enheder ofte indsættes under stærkt varierede geografiske og klimatiske forhold. Indsættelserne i klimazoner og terræn, der afviger væsentligt fra danske forhold, har medført behov for at modificere og nyanskaffe materiel, der kan tåle ekstreme påvirkninger fra varme, kulde, bjerge, stenørken, marskområder mv. Specielt i internationale operationer indsættes danske enheder i større, multinationale rammer, hvor flere værn deltager. Det medfører stadig større krav til interoperabilitet, dvs. evnen til både teknologisk og doktrinært at samarbejde på tværs af nationer og værn. Høj grad af interoperabilitet er med til at øge beskyttelsen af personellet og effektiv opgaveløsning og til at sikre dansk forsvars fortsatte relevans som: Samarbejdspartner i FN og NATO, som en relevant partner i Danmarks strategiske, militære samarbejde med USA og Storbritannien, og som et forsvar, der evner at deltage i netværksbaserede, internationale operationer. Forsvarets nationale opgaver omfatter aktiviteter fra suverænitetshåndhævelse over eftersøgnings- og redningsopgaver til specifikke årstids- eller situationsafhængige opgaver i hele rigsfællesskabet. Fælles for opgaverne er, at de typisk er veldefinerede, foregår i et kendt miljø og ofte indgår som en del af forsvarets langtidsplanlægning afledt af samfundets bered- 9 9

17 skabskrav. Det betyder, at forsvarets indsættelse i nationale opgaver for så vidt angår antallet af enheder, beredskab og dermed materiellets anvendelsesgrad er relativ forudsigelig. Interoperabilitet mellem især statsinstanser er også nationalt en forudsætning for smidig og effektiv opgaveløsning. Hæren Hæren gennemfører i indeværende forligsperiode en omfattende transformation fra en struktur dimensioneret til territorialforsvar til en struktur dimensioneret til internationale operationer i det fulde opgavespektrum, og som tillige kan løse opgaver i regi af totalforsvaret. Hæren indledte i 2005 opbygningen af logistiske kapaciteter samt kommando-, kontrol- og kommunikationskapaciteter. Der er anskaffet en serie af pansrede køretøjer og infanterikampkøretøjer, og der gennemføres en fortsat modernisering af kampvogne, bjærgningssystemer og ingeniørmateriel. Allerede besluttet anskaffelse af nyt materiel til visse ingeniørkapaciteter, et modulært opbygget felthospital samt nyere bjærgningssystemer forventes at finde sted fra Hæren vil således råde over disse kapaciteter fra Ildstøtte i form af artilleri baseres fortsat på hærens 155 mm selvkørende haubits M109. Indførelsen af nye, lette, tidssvarende, strategisk og taktisk deployerbare ildstøttemidler er planlagt, men det er ikke afklaret, om og i givet fald hvornår anskaffelsen gennemføres. I overensstemmelse med det indeværende forsvarsforlig skal hæren kontinuerligt kunne have kapaciteter svarende 1500 mand udsendt. Hæren er således dimensioneret til at kunne udsende to større bidrag af bataljonsstørrelse og et mindre bidrag af kompagnistørrelse (i alt ca soldater) samt en række mindre bidrag i form af enkeltmandsudsendelser (i alt ca. 100 soldater). Større styrkebidrag består af sammensatte enheder, der omfatter hærens forskellige våbenarter og specialkapaciteter. En indsat enhed skal kunne løse opgaver inden for det fulde opgavespektrum, og skal umiddelbart kunne omstilles fra indsats i stabiliserings- og støtteoperationer til indsættelse i kamp og omvendt. Hærens operationsvilkår har siden 2004 gennemgået en betydelig udvikling. Det har øget de operative krav til, og øget anvendelsen af og påvirkningerne på materiellet. Hæren er indsat i missionsområder med stærkt varierende klimatiske og geografiske forhold. Stærk varme og ekstreme geografiske områder, som ørken og stenet terræn, medvirker ved støv og mekaniske påvirkninger til en betydelig hurtigere nedslidning af materiellet end hidtil set. Herudover vil udstrakte operationsområder med store logistiske afstande, ringe infrastruktur, uvejsomt terræn og fjendtlig beskydning øge nedslidningen og forkorte materiellets levetid. Opsamlede erfaringer viser, at nogle materielkapaciteter vil nedslides op til 10 gange hurtigere ved indsættelse under de mest ekstreme forhold. Hærens operative vilkår tegnes primært af den internationale indsats og forberedelserne hertil. Hæren har leveret enheder til missioner i Irak, Kosovo og Afghanistan. I to af missionsområderne har enhederne været deployeret som to henholdsvis fire geografisk adskilte styrkebidrag. Konkret fordelte bidragene sig i en periode på i alt syv geografisk adskilte indsættel

18 sesområder. De udsendte styrkebidrag skal uanset geografisk spredning kunne genforsynes med alt fra vand og fødevarer til køretøjer, våben og ammunition, ligesom enhederne i hvert af de geografisk adskilte områder skal være i stand til at vedligeholde og reparere det materiel og de køretøjer, der anvendes i opgaveløsningen. Styrkebidragene udsendes situationsbestemt og kontinuerligt og opretholdes ofte over en længere årrække. Disse faktorer stiller væsentlige krav til den logistiske støttestruktur og øger slidtagen på materiellet. Hæren har derfor behov for at råde over materiel i et omfang, der muliggør fleksibel deltagelse i det internationale engagement, og som understøtter den forudgående hjemlige uddannelse og beredskab. Styrkeindsættelsen sker ofte i områder, hvor truslen er meget høj. Det indebærer, at materiel går tabt som følge af fjendtlig våbenvirkning, dvs. beskydning, vejsidebomber etc. Dette afføder behov for en højere grad af beskyttelse end tidligere, herunder pansring af de udsendte enheder, ligesom tabt materiel skal erstattes. Enhederne i de meget intensive internationale operationer som fx Afghanistan har derfor et stigende behov for flere og bedre pansrede og beskyttede køretøjer end tidligere, og for mere moderne våbensystemer. Denne udvikling er bl.a. afspejlet i den seneste anskaffelse af pansrede ambulancer. Operationsvilkårene medfører endvidere, at utilstrækkeligt beskyttede køretøjer ikke kan anvendes, og således forældes operativt, før de bliver teknisk forældede. Kravene til materiel, der beskytter den individuelle soldat, er også stigende i takt med den stigende trussel. Både i relation til kvalitet og kvantitet. Truslen mod udsendte styrker er i dag til stede i hele missionsområdet. De operative krav til hærens materiel er derfor også øget ved enheder, hvor truslen hidtil har været begrænset, fx ved logistiske enheder. Dette fordrer ikke blot stadigt bedre materiel ved udsendte enheder, men også at enhederne før udsendelse og i beredskab kan træne realistisk med materiel svarende til det, de senere udsendes med. Endelig er der et stigende behov for hyppigere nyanskaffelser som følge af 11 11

19 modstanderens udvikling af nye kapaciteter, og fordi der opstår nye teknologiske muligheder for at beskytte personel og materiel generelt. Samlet set har hærens aktuelt skærpede operationsvilkår en række afledte konsekvenser for den operative og tekniske levetid for hærens materielsystemer, hvor materiellet bør opdateres eller udskiftes hyppigere. Der bør opbygges en tilstrækkelig materielreserve, og der bør sikres en normering, der skaber bedre balance i strukturen - hjemme som ude. Behovene ved indsatte styrker har bragt uddannelse og forberedelse til udsendelse under pres på grund af manglende materiel til uddannelse og træning. Hæren har således i de seneste år haft et stigende behov for midler til materielanskaffelser og -drift som følge af indsættelse i internationale operationer. Søværnet Søværnet fortsætter i indeværende forligsperiode tilpasning af flåden, der vil sikre søværnets evne til også fremadrettet at løse de pålagte internationale og nationale opgaver. Anskaffelse af støtteskibe og fregatter vil sikre søværnets evne til global deltagelse i internationale operationer i det kystnære miljø, herunder operationer rettet mod land. To støtteskibe er på nuværende tidspunkt taget i brug, og tre fregatter er under opbygning og forventes klar til indsættelse i perioden Internationale operationer med henblik på overvågning af kystnære havområder har tillige muliggjort indsættelse af mindre enheder, fx FLYVEFISKEN-klassen. Generelt vil søværnets mindre enheder kunne indsættes i internationale operationer, afhængig af opgave og forhold i et specifikt operationsområde. På baggrund af NATO topmødet i 2002 i Prag har søværnet charteret fire civile transportskibe for at etablere den nødvendige løftekapacitet til danske styrker i internationale operationer og for at styrke NATO samlede løftekapacitet. Projektet gennemføres i samarbejde med Tyskland. Anskaffelsen af inspektionsfartøjer (KNUD RASMUSSEN-klassen) og standardfartøjer MK I (HOLM-Klassen) og MK II (DIANA-klassen) vil sammen med inspektionsskibene (THETISklassen) og FLYVEFISKEN-klassen sikre søværnets evne til at løse det nuværende nationale opgavekompleks. Afhængig af den specifikke opgave vil visse af enhederne ligeledes kunne anvendes i internationale operationer. MK I er indfaset i perioden Den første MK II enhed blev leveret november, og de resterende fem enheder er planlagt leveret inden udgangen af indeværende forligsperiode. Begge inspektionsfartøjer indfases ligeledes i indeværende forligsperiode. Søværnets nationale operationer omhandler opgaver, der permanent varetages inden for rigsfællesskabet, som fx suverænitetshævdelse, redning til søs, støtte til civil skibsfart, miljøopgaver og fiskeriinspektion i Nordatlanten. Til løsning af de nationale opgaver har søværnet forskellige døgnbemandede myndigheder i Danmark, på Færøerne og i Grønland samt kon

20 tinuerligt en lang række sejlende enheder i danske og nordatlantiske farvande. Opgaverne løses på alle tider af året under de herskende klimatiske og geografiske forhold. Opgavernes karakter er som oftest veldefinerede, ligesom det anvendte materiel er optimeret til formålet. Anvendelsen af søværnets materiel ved løsning af det nationale opgavekompleks er således forholdsvis veldefineret. I søværnets operative struktur indgår to eskadrer, hvor 1. Eskadre primært har ansvaret for uddannelse og opstilling af enheder til varetagelse af de nationale opgaver, mens 2. Eskadre primært har ansvaret for uddannelse og opstilling af enheder til varetagelse af de internationale opgaver. Der er tilstræbt størst mulig standardisering af både materiel og uddannelse mellem de to eskadrer for at muliggøre smidig og hurtig forskydning af indsatsen mellem disse to opgaver. Hertil er søværnets operative logistiske støttecentre organiseret, så de bedst muligt yder støtte til enhederne i både nationale og internationale operationer. Søværnets udsendelser ses fortrinsvis at omfatte indsættelse af sammensatte kapaciteter, fx en stor overfladeenhed, dvs. en fregat eller et støtteskib med helikopter samt opgaverelevante elementer bestående af fx specialoperationsstyrker, militærpoliti og minører. Afhængigt af opgaven kan udsendelser herudover fleksibelt omfatte en række forskellige kapaciteter, såsom sejlende enheder, stabe eller dele heraf samt enkeltpersoner. De internationale maritime operationer har fx til formål at sikre kontrollen med kystnære områder eller sikre den civile skibsfart fri passage i et specifikt farvand. Disse operationer kan foregå i rammen af FN, NATO eller i koalitionsregi. Hertil kommer dansk deltagelse i stående flådestyrker, som fx NATO flådestyrke i det Nordatlantiske område 4. Det internationale engagement stiller store materielmæssige krav til de enkelte kapaciteter, som skal kunne operere under meget forskellige klimatiske forhold samtidig med, at de skal 4 Standing NATO Maritime Group

21 kunne indsættes i det fulde opgavespektrum. Truslen er ligeledes varierende og kan spænde fra trusler bestående af små fartøjer fyldt med sprængstof til mere konventionelle trusler som fx sømålsmissiler. Som udgangspunkt vil søværnets bidrag til internationale operationer blive udsendt som en del af en større international maritim styrke. Dette sker dels for at opnå en større effekt af den udsendte kapacitet gennem synergi med andre landes bidrag, dels fordi hovedparten af mulige, internationale operationer er af en størrelse, som Danmark ikke kan håndtere alene. Denne indsatsform giver herudover en mindre logistisk belastning, fordi der kan indgås samarbejde med andre nationers logistiske netværk. Anvendelsen af søværnets materiel forventes ikke markant ændret som følge af øget deltagelse i nationale og internationale operationer. Nedslidningen af søværnets materiel vil primært være afhængig af antal dage til søs og mindre afhængig af forholdene i indsættelsesområdet. Søværnet skal fra 2009 sammen med flyvevåbnet kontinuerligt kunne udsende kapaciteter svarende til ca. 500 mand i internationale operationer. Aftalen om forsvarets ordning fra indeholder anskaffelse af fire maritime helikoptere til anvendelse på støtteskibe og fregatter, samt en opdatering af søværnets eksisterende LYNX-helikoptere. For nærværende undersøges mulighederne for at gennemføre en samlet anskaffelse af nye, maritime helikoptere. Der gennemføres derfor for nærværende kun tilpasset opdatering af de eksisterende LYNX-helikoptere. Denne opdatering forventes gennemført i , således at kapaciteten kan opretholdes, indtil en eventuel erstatningsanskaffelse finder sted. Flyvevåbnet Flyvevåbnet gennemgår i indeværende forligsperiode omstilling fra et garnisonsflyvevåben til et expeditionary flyvevåben, dvs. et flyvevåben struktureret til at gøre tjeneste uden for landets grænser. Omstillingen vil medføre, at alle operative kapaciteter fleksibelt kan deployeres internationalt og/eller bidrage til national opgaveløsning. Flyvevåbnet løser en række nationale opgaver, herunder overvågning og suverænitetshævdelse, fiskeriinspektion, havmiljøflyvninger, eftersøgnings- og redningsoperationer, transportopgaver for regering og kongehus, samt støtte til Rigspolitiet. Flyvevåbnet kan endvidere bidrage til løsning af totalforsvarsopgaver med samtlige kapaciteter. Flyvevåbnet skal fra 2009 sammen med søværnet kontinuerligt kunne udsende kapaciteter svarende til ca. 500 mand i internationale opgaver. Som en del af indeværende forlig er Combat Support Wing oprettet med det formål at kunne understøtte flyvevåbnets fly- og varslingsbidrag i internationale operationer, men Combat Support Wing kan også udsende selvstændige delbidrag eller, i begrænset omfang, støtte øvrige værns udsendelser, fx på kommunikationsområdet

22 De danske F-16 kampfly udgør fortsat en moderne og effektiv kampflykapacitet, der kan indsættes i hele opgavespektret. F-16 kan, bl.a. på grund af kontinuerlige opdateringsprogrammer og indkøb af moderne våbensystemer, indsættes som luftstøtte med stor præcision under alle vejr- og lysforhold, og den kan indgå i netværksbaserede operationer. F-16 flyenes levetid vurderes dog at ville udløbe i perioden, hvorfor der er iværksat analyser af mulighederne for at tilvejebringe en ny kampflykapacitet som erstatning. Danmarks behov for lufttankningskapacitet til kampfly tilgodeses på nuværende tidspunkt gennem bilaterale aftaler med alliancepartnere. Danmarks øgede internationale engagement har medført et stærkt stigende behov for adgang til både strategisk og taktisk lufttransportkapacitet. I nåede omfanget af chartret, civil lufttransportkapacitet til dansk forsvar et niveau på knapt 100 mio.kr., og ved udgangen af første kvartal 2008 var der chartret fly for ca. 60 mio. kr. Chartringerne har dækket det behov for strategisk og taktisk lufttransport, som oversteg flyvevåbnets egen kapacitet. Forsvarets har anskaffet fire nye HERCULES transportfly af typen C-130J-30. Det fjerde fly blev anskaffet i, og forventes efter en række modificeringer at kunne indsættes i HERCULES flyets hastighed, lastekapacitet, evne til at lande på primitive pladser, samt selvbeskyttelsesniveau gør det særligt velegnet i den taktiske rolle. Sammen med en særlig luftevakueringsenhed fra Combat Support Wing opretholder de danske HERCULES fly desuden et særligt beredskab til luftevakuering af syge, sårede og omkomne soldater. Strategisk lufttransport tilvejebringes i multinationalt regi ved en fast leasing af en civil luftfragtkapacitet med mulighed for tilkøb af yderligere kapacitet. En mindre del af chartringen finder sted gennem NATO Strategic Airlift Interim Solution (SALIS) projekt. Denne kontrakt udløber med udgangen af Danmark har deltaget i et multinationalt projekt i NATO-regi for at se på mulighederne for at etablere strategisk lufttransportkapacitet. Det har dog vist sig, at udgifterne i forbindelse med tilvejebringelsen af kapaciteten gennem dette projekt, set fra et dansk synspunkt, ville være for store. For nærværende arbejdes derfor på etablering af en 15 15

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til

Læs mere

Forsvarsministeriets vurdering af eget beredskab

Forsvarsministeriets vurdering af eget beredskab Forsvarsministeriet og dets myndigheders evaluering af indsatsen i forbindelse med tsunamikatastrofen i Sydøstasien i perioden fra den 26. december 2004 til den 10. januar 2005. Forsvarsministeriets første

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE 30. juni 2015 Hermed fremsender jeg min redegørelse til

Læs mere

MILITÆR ENGELSK ET GODT TILBUD TIL DIG OG DIN ENHED DELTAG PÅ GRATIS KURSER I MILITÆR ENGELSK

MILITÆR ENGELSK ET GODT TILBUD TIL DIG OG DIN ENHED DELTAG PÅ GRATIS KURSER I MILITÆR ENGELSK ET GODT TILBUD TIL DIG OG DIN ENHED DELTAG PÅ GRATIS KURSER I INDLEDNING Er du så god til engelsk, som du går og tror? Kan du kommunikere tilfredsstillende på en international operation? Får du nok ud

Læs mere

Hjemmeværnets Årsberetning 2013

Hjemmeværnets Årsberetning 2013 Hjemmeværnets mission: Vi bidrager til forsvaret og beskyttelsen af Danmark med en troværdig og fleksibel kapacitet ved at levere militære, frivillige styrker, der tilgodeser samfundets behov under alle

Læs mere

MILITÆR ENGELSK ET GODT TILBUD TIL DIG OG DIN ENHED DELTAG PÅ GRATIS KURSER I MILITÆR ENGELSK

MILITÆR ENGELSK ET GODT TILBUD TIL DIG OG DIN ENHED DELTAG PÅ GRATIS KURSER I MILITÆR ENGELSK ET GODT TILBUD TIL DIG OG DIN ENHED DELTAG PÅ GRATIS KURSER I MILITÆR ENGELSK INDLEDNING Er du så god til engelsk, som du går og tror? Kan du kommunikere tilfredsstillende på en international operation?

Læs mere

KOMMISSORIUM 4. december 2013

KOMMISSORIUM 4. december 2013 KOMMISSORIUM 4. december 2013 Bilag: 1 STYRKELSE AF FORSVARSMINISTERIETS OPGAVELØSNING I ARKTIS Indledning Der sker i disse år store og gennemgribende forandringer i Arktis. Klimaforandringerne i Arktis

Læs mere

Forsvarschefen har ansvar for opstillingen af de militærfaglige krav til nyt materiel og dermed indflydelse på beslutninger om materielanskaffelser.

Forsvarschefen har ansvar for opstillingen af de militærfaglige krav til nyt materiel og dermed indflydelse på beslutninger om materielanskaffelser. Bilag 1 Forsvarschefens rolle og ansvar i forhold til materielplanlægning Forsvarschefen er ansvarlig for og godkender det såkaldte prioriteringsdirektiv på materielområdet, som prioriterer erstatningsanskaffelser

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

potentiale til at en sådan situation kan opstå inden CAOCF lukker og overgiver lead rollen til Poggio Renatico!!

potentiale til at en sådan situation kan opstå inden CAOCF lukker og overgiver lead rollen til Poggio Renatico!! Sidst i maj spurgte HIS om jeg ville skrive et lille Flyvevåben indlæg til LISBON Association og jeg spurgte kækt hvad terminen var. Senest med udgangen af juni var svaret. Det var jo i så god tid, at

Læs mere

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER.

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER. Redegørelse for overvejelser og forslag vedr. udlevering og opbevaring af våben og ammunition til hjemmeværnsmedlemmer. HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN 4. februar 2002 REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE

Læs mere

AFTALE PÅ FORSVARSOMRÅDET 2013-2017

AFTALE PÅ FORSVARSOMRÅDET 2013-2017 AFTALE PÅ FORSVARSOMRÅDET 2013-2017 København, den 30. november 2012 Der er mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance

Læs mere

Forsvarets. strategier. - en del af Forsvarets mission, vision og strategier. Mission Vision Strategier

Forsvarets. strategier. - en del af Forsvarets mission, vision og strategier. Mission Vision Strategier Forsvarets strategier - en del af Forsvarets mission, vision og strategier Mission Forsvarets mission Mission Ved at kunne kæmpe og vinde fremmer Forsvarets soldater en fredelig og demokratisk udvikling

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Første MFP-flotille er nu operativ

Første MFP-flotille er nu operativ jemmeværnet - Første MFP-flotille er nu operativ af 5 21-08-2014 14:50 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Første MFP-flotille er nu operativ Første MFP-flotille er nu

Læs mere

MINISTERREDEGØRELSE BERETNING 17/2008 OM FORSVARETS UNDERSTØTTELSE AF SINE MILITÆ- RE OPERATIONER I AFGHANISTAN

MINISTERREDEGØRELSE BERETNING 17/2008 OM FORSVARETS UNDERSTØTTELSE AF SINE MILITÆ- RE OPERATIONER I AFGHANISTAN Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 8. december 2009 MINISTERREDEGØRELSE BERETNING 17/2008 OM FORSVARETS UNDERSTØTTELSE AF SINE MILITÆ- RE OPERATIONER I AFGHANISTAN

Læs mere

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget.

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget. Finansudvalget 2008-09 Aktstk. 121 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt FORSVARSMINISTERENS TALESEDDEL TIL SAMRÅD I FINANSUDVALGET DEN 22. APRIL OM AKTSTYKKE 121. Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne

Læs mere

Orienteringssamtale (samtaleskema) Andet sted:

Orienteringssamtale (samtaleskema) Andet sted: HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN HJVBST 410-100 Orienteringssamtale (samtaleskema) Navn: Samtale afholdt den / 20 Adresse på ansøgning kontrolleret med sundhedskort. På ansøgers: Bopæl Andet sted: Du har søgt optagelse

Læs mere

Aftale om redningsberedskabet i 2013-2014

Aftale om redningsberedskabet i 2013-2014 Aftale om redningsberedskabet i 2013-2014 12. november 2012 Regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti vil sikre, at Danmark har et robust og omkostningseffektivt

Læs mere

Hjemmeværnets Lovpligtige Uddannelse

Hjemmeværnets Lovpligtige Uddannelse Hjemmeværnets Lovpligtige Uddannelse HVS UNR-0004 MAR 2013 Vi bidrager til forsvaret og beskyttelsen af Danmark med en troværdig og fleksibel kapacitet ved at levere militære, frivillige styrker, der tilgodeser

Læs mere

Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017

Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017 10. april 2014 Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017 En ændret organisering af den øverste ledelse skal bidrage til den yderligere effektivisering af

Læs mere

Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012

Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012 UDENRIGSMINISTERIET FORSVARSMINISTERIET Pressemeddelelse Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012 Regeringen har sammen med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 14. maj 2007 RN A503/07

RIGSREVISIONEN København, den 14. maj 2007 RN A503/07 RIGSREVISIONEN København, den 14. maj 2007 RN A503/07 Notat til Statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet (beretning nr. 8/04)

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om forsvarets anskaffelse og ibrugtagning af EH-101 helikopterne. Maj 2008

Notat til Statsrevisorerne om forsvarets anskaffelse og ibrugtagning af EH-101 helikopterne. Maj 2008 Notat til Statsrevisorerne om forsvarets anskaffelse og ibrugtagning af EH-101 helikopterne Maj 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Forsvarets anskaffelse og ibrugtagning af EH-101

Læs mere

Målbeskrivelse & Resultatkrav MYNDIGHEDER

Målbeskrivelse & Resultatkrav MYNDIGHEDER ÅP 2015 version 003 Aktion Målbeskrivelse & Resultatkrav MYNDIGHEDER RK krav Finanslov - Ref Kontoplan - Ref 21-11-2014 1.00 1.01 Udgået 1.02 Udgået 1.03 Kerneområde: Nationale opgaver HJV ønsker, at medlemmer

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion. Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab

Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion. Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab Det lovmæssige grundlag Beredskabsloven 3 Forsvarsministeren kan bestemme, at redningsberedskabet

Læs mere

MILITÆRFAGLIG INDSTILLING VEDRØRENDE FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS ETABLISSEMENTER

MILITÆRFAGLIG INDSTILLING VEDRØRENDE FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS ETABLISSEMENTER FORSVARSKOMMANDOEN København, den 19. februar 2013 MILITÆRFAGLIG INDSTILLING VEDRØRENDE FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS ETABLISSEMENTER 1. FORMÅL Dette notat udgør forsvarets militærfaglige indstilling for

Læs mere

UKLASSIFICERET FAGPLAN

UKLASSIFICERET FAGPLAN UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG Tjeneste i Hjemmeværnet, LPU 1, 1001 Lovpligtig uddannelse, modul 1, 1000 Udgivelse MAR 2014 Kort navn TJ i HJVLPU 1 2. FAGETS MÅL Faget skal give kursisten en sådan viden

Læs mere

OKTOBER 2010 FAKTA OM FORSVARET

OKTOBER 2010 FAKTA OM FORSVARET OKTOBER 2010 FAKTA OM FORSVARET Indhold 3 4 6 12 20 24 25 26 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 42 44 46 47 Forsvarets mission og formål Forsvarets tre værn Forsvarets materielgenstande - Hæren Forsvarets

Læs mere

Faglærer-kursus i Udvidet Skydeteknik

Faglærer-kursus i Udvidet Skydeteknik Hærens Operative Kommando KURSUSBESKRIVELSE Hærens Kampskole Kursuskode: Faglærer-kursus i Udvidet Skydeteknik Indledning Formål De danske bidrag til INTOPS og udviklingen af kampeksercitser til disse,

Læs mere

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI Forsvarets rolle har ændret sig markant over de seneste årtier fra et totalforsvar under den kolde krig med klare militære opgaver til en mere kompleks

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1 BERETNING...4 2 MÅLRAPPORTERING...15 3 REGNSKAB...32 4 BILAG TIL REGNSKAB OG BEVILLING...51

Indholdsfortegnelse 1 BERETNING...4 2 MÅLRAPPORTERING...15 3 REGNSKAB...32 4 BILAG TIL REGNSKAB OG BEVILLING...51 Årsrapport 2011 Indholdsfortegnelse 1 BERETNING...4 1.1 Forsvarets formål...4 1.2 Årets økonomiske resultat...5 1.3 Årets faglige resultat...8 1.4 Forsvarets forventninger til det kommende år...13 2 MÅLRAPPORTERING...15

Læs mere

Forsvarets Rekruttering. Forsvaret

Forsvarets Rekruttering. Forsvaret Forsvarets Rekruttering Forsvaret Kære læser, Du har her en brochure, som i tekst og billeder fortæller dig om mulighederne for erhvervspraktik i Forsvaret. Du opfordres til at besøge vores hjemmeside

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian

Læs mere

Orientering om uddannelsen til Automatiktekniker og Elektronikfagtekniker i SØVÆRNET

Orientering om uddannelsen til Automatiktekniker og Elektronikfagtekniker i SØVÆRNET Orientering om uddannelsen til Automatiktekniker og Elektronikfagtekniker i SØVÆRNET Generelt om tjenesten. Den tekniske udvikling i verden står ikke stille, vi er faktisk i en rivende udvikling. Ofte

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

FORMÅL MED OFFICERSGRUNDUDDANNELSE, SVN TAKTISK LINIE

FORMÅL MED OFFICERSGRUNDUDDANNELSE, SVN TAKTISK LINIE FORMÅL MED OFFICERSGRUNDUDDANNELSE, SVN TAKTISK LINIE FORMÅL Formålet med uddannelsen er, at officerseleven erhverver sig den viden og de færdigheder samt de holdningsmæssige kvaliteter, der kræves for

Læs mere

Udkast af 14 JAN 2004 til artikel til Militært Tidsskrift:

Udkast af 14 JAN 2004 til artikel til Militært Tidsskrift: Michael H. Clemmesen, Brigadegeneral Udkast af 14 JAN 2004 til artikel til Militært Tidsskrift: En kommentar til Venstre i Viborg Amts Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalgs Oplæg til nyt forsvarsforlig:

Læs mere

LILLE FLÅDE HVAD NU? Af flotilleadmiral (pens.) Niels Chr. Borck

LILLE FLÅDE HVAD NU? Af flotilleadmiral (pens.) Niels Chr. Borck LILLE FLÅDE HVAD NU? Af flotilleadmiral (pens.) Niels Chr. Borck Som det vil være medlemmerne af Søe-Lieutenant-Selskabet og læserne i øvrigt af dette tidsskrift bekendt, indsendte flotilleadmiral Niels

Læs mere

Svær Transportdeling er tilbage ved Trænregimentet.

Svær Transportdeling er tilbage ved Trænregimentet. Svær Transportdeling er tilbage ved Trænregimentet. Tro kan flytte bjerge, Kampvogne kræver blokvogne. Ovennævnte er med til at berettige Svær Transportdeling og som det ses på billedet fra 1960, taget

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 19.9.2012 2012/2223(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Udenrigsudvalget om EU's bestemmelser

Læs mere

Danmarks behov for kampfly

Danmarks behov for kampfly Mikkel Vedby Rasmussen og Henrik Ø. Breitenbauch Danmarks behov for kampfly En strategisk analyse af det fremtidige behov for danske kampfly Danmarks behov for kampfly Dansk Institut for Militære Studier

Læs mere

Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver

Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver 1. Status 2. Analyse af muligheder 3. Forslag til løsning 1. Status Området deles i tre opgavefelter Brandvagtcentral Servicevagtcentral Serviceopgaver udført af

Læs mere

INFANTERIKURSUS II - OFFENSIV

INFANTERIKURSUS II - OFFENSIV INFANTERIKURSUS II - OFFENSIV (GRO/HO) Formål 1. At bibringe kadetten (KT) den faglige viden, de fornødne færdigheder og holdninger i relation til infanteridelingens virke og anvendelse, således at KT,

Læs mere

Krisestyring i Danmark. Krisestyring i. Danmark

Krisestyring i Danmark. Krisestyring i. Danmark Krisestyring i Danmark Krisestyring i Danmark 1 Udgivet af: Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk Forsidebillede: Satellitbillede nedtaget af DMI fra den amerikanske

Læs mere

Kompetenceprofil for LAN manager 2 HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER

Kompetenceprofil for LAN manager 2 HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER Kompetenceprofil for LAN manager 2 HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Funktionsniveau og værnstilhørsforhold Antal stillinger af denne type Forudsætninger Lanmanager-2 (LANMAN-2). M100 (hæren). Ingen

Læs mere

VIRKSOMHEDSOPLYSNINGER...83 FORSVARETS ORGANISATION...84 ÅRSRAPPORT 2012 3

VIRKSOMHEDSOPLYSNINGER...83 FORSVARETS ORGANISATION...84 ÅRSRAPPORT 2012 3 2012 ÅRSRAPPORT INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BERETNING... 4 1.1 Forsvarets formål... 4 1.2 Årets økonomiske resultat... 5 1.3 Årets faglige resultat... 7 1.4 Forsvarets forventninger til det kommende år...13

Læs mere

UKLASSIFICERET. Fagplan HJV I TF NOV 2013 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN

UKLASSIFICERET. Fagplan HJV I TF NOV 2013 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN UKLASSIFICERET Fagplan NOV 2013 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn Hjemmeværnet en komponent i totalforsvaret. B. Kort navn FAGPLAN C. Formål Formålet med uddannelsen er at give soldaten viden om hjemmeværnets

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Forsvarskommandoen Virksomhedsregnskab 1999

Forsvarskommandoen Virksomhedsregnskab 1999 Forsvarskommandoen Virksomhedsregnskab 1999 Udgivet af Forsvarskommandoen maj 2000 Grafisk tilrettelæggelse og produktion: Schultz Grafisk A/S Oplag: 2.000 Trykt på svanemærket papir med vegetabilske farver.

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Dato: 31. januar 2008 Lokale: Falck-stationen i Dronninglund Tidspunkt: 15.30 19.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/15 Besøg

Læs mere

Permanent toldkontrol i Danmark (styrket grænsekontrol) Nyt kapitel

Permanent toldkontrol i Danmark (styrket grænsekontrol) Nyt kapitel Permanent toldkontrol i Danmark (styrket grænsekontrol) Nyt kapitel Der har i de seneste år været en markant stigning i den grænseoverskridende kriminalitet i Danmark. Det gælder ikke mindst berigelseskriminalitet

Læs mere

1. BERETNING... 1. 1.1 Præsentation... 1. 1.2 Mission og vision... 1. 1.3 Hovedopgaver... 1. 1.4 Årets økonomiske resultat... 1

1. BERETNING... 1. 1.1 Præsentation... 1. 1.2 Mission og vision... 1. 1.3 Hovedopgaver... 1. 1.4 Årets økonomiske resultat... 1 Hjemmeværnets Årsrapport 2011 Resumé Støtten til forsvaret og samfundets samlede beredskab inden for Danmarks grænser er omdrejningspunktet for hjemmeværnet. Her har frivillige, også i 2011, løst opgaver

Læs mere

Open for Business Forsvarsministeriets strategi til støtte for fremme af dansk erhverv

Open for Business Forsvarsministeriets strategi til støtte for fremme af dansk erhverv Open for Business Forsvarsministeriets strategi til støtte for fremme af dansk erhverv Indholdsfortegnelse Forord Side 01 En strategi for støtte til fremme af danske virksomheder Side 02 Fokusområder Side

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE, GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE, FLV

UDDANNELSESBESKRIVELSE, GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE, FLV UDDANNELSESBESKRIVELSE, GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE, FLV 1. FORMÅL Uddannelsen har til formål at bibringe eleven de fornødne forudsætninger for at kunne fungere som mellemleder på laveste funktionsniveau.

Læs mere

HKKF Navn Beskrivelse Reference Sats (NIV OKT 97) / år Pension

HKKF Navn Beskrivelse Reference Sats (NIV OKT 97) / år Pension 2/7 dage Forvaltes således fra 1/8 2008: For hver enkelt lør-, søn- og helligdag, hvor der forrettes tjeneste under udsendelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

VTV Velfærds Teknologi Vurdering. (VTV-modellen er modificeret med afsæt i oplæg fra Teknologisk Institut)

VTV Velfærds Teknologi Vurdering. (VTV-modellen er modificeret med afsæt i oplæg fra Teknologisk Institut) VTV Velfærds Teknologi Vurdering (VTV-modellen er modificeret med afsæt i oplæg fra Teknologisk Institut) Formål med VTV At sikre en systematisk og kvalificeret vurdering af teknologiers virkning, omkostninger,

Læs mere

HOLDNINGER TIL HJEMMEVÆRNET

HOLDNINGER TIL HJEMMEVÆRNET : HOLDNINGER TIL HJEMMEVÆRNET 2014 MAJA FROMSEIER PETERSEN MIE KATRINE LASSESEN KØBENHAVN 2014 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD SFI SURVEY leverer data til forsknings- og analyseformål: Vi

Læs mere

"Aftale om forsvarets ordning 1995-1999 af 8. december 1995" med noter og kommentarer ved Holger Terp.

Aftale om forsvarets ordning 1995-1999 af 8. december 1995 med noter og kommentarer ved Holger Terp. "Aftale om forsvarets ordning 1995-1999 af 8. december 1995" med noter og kommentarer ved Holger Terp. Bogen er indscannet med OCR og ligger i RTF-format Udgivet på Fred på Nettets OnLine Bibliotek af

Læs mere

Status for implementering af strategi for risikobaseret toldkontrol

Status for implementering af strategi for risikobaseret toldkontrol Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del Bilag 108 Offentligt Notat København Told Sluseholmen 8 B 2450 København SV Telefon 72 22 18 18 E-mail via www.skat.dk/kontakt www.skat.dk J.nr. 12-0227166 Status for

Læs mere

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget)

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Oluf Engell Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Partner Tlf 33 34 50 00 oe@bruunhjejle.dk

Læs mere

mike benson jørgensen en forskel FLYVER

mike benson jørgensen en forskel FLYVER Mike Benson Jørgensen Lyst til at gøre en forskel FLYVER hjemmeværnet Lyst til at gøre en forskel Mike Benson Jørgensen er 35 år og har været frivillig i hjemmeværnet hele sit voksne liv. Fællesskabet

Læs mere

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne Sammenfattende definitioner Definition og beskrivelse Vision En portefølje er en samling af projekter/mer, som vurderes samlet med henblik på at optimere sammensætning og prioritering af strategiske indsatser

Læs mere

Forsvarskommandoens Virksomhedsregnskab

Forsvarskommandoens Virksomhedsregnskab Forsvarskommandoens Virksomhedsregnskab 2000 Udgivet af Forsvarskommandoen maj 2001 Design Eleven Danes Produktion: Nordjyllands Bogtrykkeri A/S Oplag: 2500 Forsvarets Virksomhedsregnskab 2000 1 2 Indhold

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

NÅR BESLUTNING HEROM ER TAGET:

NÅR BESLUTNING HEROM ER TAGET: MARITIME SECURITY MANAGEMENT Managing risk the safe way BEVÆBNEDE VAGTER OMBORD! NÅR BESLUTNING HEROM ER TAGET: EN GENNEMGANG AF PROCES OG ANBEFALINGER VED ANVENDELSE AF BEVÆBNEDE VAGTER OMBORD PÅ SKIBE

Læs mere

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1 Indledning...3 2 Opgaver...3 3 Ledelse og organisation af Region Sjællands krisestab...3 4 Aktivering og drift af krisestaben...4

Læs mere

Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus. II Uddannelsesbataljon. Gardehusarregimentet

Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus. II Uddannelsesbataljon. Gardehusarregimentet Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Uddannelsesbataljon Gardehusarregimentet Hærens Basis Uddannelse Hold Februar 2007 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse den 5. marts 2007

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsforbehold Dato: 8. oktober 2015 Kontor: Retsforbehold

Læs mere

2.1 Målrapportering 2.2 Analyse af udvalgte emner

2.1 Målrapportering 2.2 Analyse af udvalgte emner #2009 ÅRSRAPPORT INDHOLD DEL 1 FORSVARSKOMMANDOENS BERETNING FOR 2009 1.1 Forsvarets formål 1.2 Årets økonomiske resultat 1.3 Årets faglige resultat 1.4 Afslutningen på forliget 2005-2009 1.5 Forsvarschefens

Læs mere

Hjemmeværnets Årsrapport 2013

Hjemmeværnets Årsrapport 2013 Hjemmeværnets Årsrapport 2013 hjemmeværnet Resumé Hjemmeværnet har også i 2013 været en aktiv og attraktiv partner i samfundets samlede beredskab. Hjemmeværnets frivillige soldater har i 2013 været indsat

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014 Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Krav og nye muligheder Beredskabsreformen stiller krav om større kommunale beredskabsenheder,

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

Dagsorden. Torsdag: 5. juni Sted: Hotel Føroyar, Oyggjarvegur 45

Dagsorden. Torsdag: 5. juni Sted: Hotel Føroyar, Oyggjarvegur 45 Vestnordisk Råds Temakonference 5.-8. juni 2008 i Tórshavn på Færøerne ÆNDRET SITUATION REDNINGSSAMARBEJDE I NORDATLANTEN Hvilke samarbejdsaftaler om redning har de vestnordiske lande, ved hvem og hvilke

Læs mere

INDHOLD. FLYVEVÅBNET til Flyvevåbnets medarbejdere

INDHOLD. FLYVEVÅBNET til Flyvevåbnets medarbejdere FLYVEVÅBNET til Flyvevåbnets medarbejdere ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Oberst Per Pugholm Olsen Stabschef ved Flyvertaktisk Kommando Telefon: 99 62 49 50, lokal 5101 CHEFREDAKTØR Arne Bach Nielsen Flyvertaktisk

Læs mere

Prioriteret adgang for kald i mobilnettet Fortrinsstilling for beredskabsaktører Udgivet af: IT- & Telestyrelsen

Prioriteret adgang for kald i mobilnettet Fortrinsstilling for beredskabsaktører Udgivet af: IT- & Telestyrelsen > Prioriteret adgang for kald i mobilnettet Fortrinsstilling for beredskabsaktører Udgivet af: IT- & Telestyrelsen IT- & Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Telefon: 3545 0000 Fax: 3545 0010

Læs mere

UKLASSIFICERET FAGPLAN

UKLASSIFICERET FAGPLAN UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG Almindelig hjælp til politiet, LPU 1, 1033 Lovpligtig uddannelse, modul 1, 1000 Udgivelse Marts 2014 2. FAGETS MÅL Formålet med uddannelsen er, at kursisten som enkeltmand

Læs mere

UKLASSIFICERET Fagplan 3400 DeMars DIR D 02805227 FEB/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN

UKLASSIFICERET Fagplan 3400 DeMars DIR D 02805227 FEB/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN UKLASSIFICERET Fagplan 3400 DeMars DIR D 02805227 FEB/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn Ledelse Maritimt Officerskursus B. Kort navn LED MOK FAGPLAN C. Formål Faget skal udvikle den enkelte kursists

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om grænsekontrollen. Maj 2008

Notat til Statsrevisorerne om beretning om grænsekontrollen. Maj 2008 Notat til Statsrevisorerne om beretning om grænsekontrollen Maj 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om grænsekontrollen (beretning nr. 4/04) 28. april 2008 RN A307/08

Læs mere

II Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold AUG 06

II Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold AUG 06 Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Bataljon Gardehusarregimentet HBU Hold AUG 06 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse d. 1. september 2006 Kære Forældre og Pårørende Som chef

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN Dagens program Mål og formål Afsluttende eksamen 18-19/11 2013 Vejen dertil indhold og arbejdet Opholdet sammen hvordan kommer vi frem til en succes? Personlige udbytter hvorfor

Læs mere

Forsvarets fremtidige anvendelse af Hjemmeværnets frivillige og personel af reserven

Forsvarets fremtidige anvendelse af Hjemmeværnets frivillige og personel af reserven FORSVARSKOMMANDOEN OG HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN AUGUST 2014 RAPPORT VEDRØRENDE Forsvarets fremtidige anvendelse af Hjemmeværnets frivillige og personel af reserven RESUMÉ Baggrund for rapporten Nærværende

Læs mere

APRIL 2010. Samarbejde på tværs

APRIL 2010. Samarbejde på tværs APRIL 2010 Samarbejde på tværs INDHOLD APRIL 2010 I DETTE NUMMER: I dette nummer: Tema Samarbejde på tværs. Læs blandt andet: 02 Transport for alle I Eskadrille 721 på Air Transport Wing Aalborg er det

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

Der sker udvikling og formidling af sportsvidenskab om talentrekruttering, talentidentifikation

Der sker udvikling og formidling af sportsvidenskab om talentrekruttering, talentidentifikation 1. juli 2013 Notat om rolle- og ansvarsfordeling mellem Danmarks Idrætsforbund, specialforbund og Team Danmark vedr. talentrekruttering, -identifikation og - udvikling. 1. Indledning og baggrund International

Læs mere

På vej mod IP-telefoni. nyttige overvejelser fra A til Z

På vej mod IP-telefoni. nyttige overvejelser fra A til Z På vej mod IP-telefoni nyttige overvejelser fra A til Z Hvorfor vælge IP-telefoni? Der er mange gode grunde til at indføre IP-telefoni. To af dem er, at dagligdagen bliver lettere og mere effektiv. De

Læs mere

Baggrundsnotat til Energinet.dk's redegørelse for elforsyningssikkerhed 2015

Baggrundsnotat til Energinet.dk's redegørelse for elforsyningssikkerhed 2015 Baggrundsnotat til Energinet.dk's redegørelse for elforsyningssikkerhed 2015 Asset management og infrastrukturens sundhedstilstand 1. Introduktion til Asset Management Asset Management skal ses som et

Læs mere

Skal jeg hyre konsulenter?

Skal jeg hyre konsulenter? Maj 2012 3. årgang, nummer 4 Skal jeg hyre konsulenter? Eller ansætte flere medarbejdere? SAP-koncernen stormer frem. Der er ikke langt imellem virksomhedsopkøb og lancering af ny teknologi. Igen i første

Læs mere

Årlig redegørelse 1999

Årlig redegørelse 1999 Årlig redegørelse 1999 Forsvarsministeren Årlig Redegørelse 1999 Forsvarsministeren ISBN 87-90616-00-6 ISSN 1399-4352 Udgiver: Forsvarsministeriet, Holmens Kanal 42, 1060 København K. Tlf.: 33 92 33 20

Læs mere