Dansk farvand kan blive gigantisk havmøllepark for hele Nordeuropa

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk farvand kan blive gigantisk havmøllepark for hele Nordeuropa"

Transkript

1 Elektronik Verdens mest ekstreme sensor kan opfange reflektioner fra enkeltmolekyler. SIDE 10 Køleteknologi Kinas kamp mod madspild åbner stort marked for danske virksomheder. Tema side Interview Den tyske industrigigant Bosch lover sine tyske ansatte en lys fremtid. Side Siden april 2011 ing.dk Spejlkugle nyt Vartegn for Stockholm Svævende kugle med spejle og solceller skal byde velkommen til Stockholm og forsyne naboerne med strøm. side 13 Grafik: BIG Dansk farvand kan blive gigantisk havmøllepark for hele Nordeuropa Det er så billigt at bygge havvindmøller i den danske Nordsø, at andre lande også bør gøre det, viser ny rapport. Det kan skabe hundredvis af nye job i Danmark. Energi Af Ulrik Andersen og Sanne Wittrup Det vil være billigere for andre Nordsølande at opføre havmølleparker i den danske del af Nordsøen end at opføre møllerne hjemme. Det viser projektet Windspeed, der er betalt af EU- Kommissionen.»Man får ganske betragtelige elproduktionsmuligheder, hvis møllerne ikke skal knyttes sammen med det land, de opføres i,«forklarer Hans Christian Sørensen fra rådgivningsfirmaet Spok, der deltager i den internationale gruppe bag projektet. Hvis politikerne i f.eks. Storbritannien, Tyskland og Holland dropper de nationale udbygningsplaner, kan man ifølge rapporten tredoble kapaciteten fra de 40 GW, der nu er udsigt til i 2030, til 130 GW svarende til cirka 30 procent af Nordsølandenes elforbrug. Og tredoblingen kan ske, uden at prisen for vindmøllestrøm bliver højere end de 200 /mwh, som den ligger på i Storbritannien i dag. Det svarer til 1,5 kr./kwh. Prisen for havmøller stiger jo længere fra land og jo større havdybder, man bygger på. Rapporten viser, at flere Nordsølande snart vil få svært ved at finde lavvandede havområder, der ikke allerede er optaget af sejlruter, fiskeinteresser, fredede naturområder eller boreplatforme. Så hvis udbygningen skal fortsætte, uden at prisen for havmøllestrøm stiger, er man nødt til at finde andre løsninger, og her er den lavvandede danske del af Nordsøen ideel. Rapporten anslår, at man i Danmark kan udbygge mellem 25 og 63 GW afhængigt af, hvor dybt vand man er villig til at bygge på. Det vil give mange danske arbejdspladser, vurderer Morten Holmager, ansvarlig for vedvarende energi hos videncenteret Offshore Center Danmark.»Det er svært at sætte kroner og øre på, men det vil utvivlsomt skabe job i danske havne både under konstruk tionen og i de efterfølgende år, hvor parkerne skal serviceres.«i brancheorganisationen Dansk Energi ser chefkonsulent Charlotte Søndergren kun fordele ved at udvande territorialgrænserne, når det gælder havmølleparker.»det vigtigste er, at man får udbygget de rigtige steder og indpasset det ordentligt i energisystemet,«siger hun. Landene omkring Nordsøen arbejder allerede sammen om at trække undersøiske transmissionskabler gennem Nordsøen, og et samarbejde omkring havmølleparker kan ligge naturligt i forlængelse heraf. Men selv om EU har åbnet op for, at medlemslandene kan tælle vedvarende energiprojekter i andre lande med, når de skal opfylde deres VE-målsætninger, og Sverige og Norge netop har aftalt et lignende system, advarer den europæiske vindkraftorganisation Ewea om, at samarbejde kan blive svært.»investeringer i havvindmøller handler ikke bare om at få grøn energi, men om arbejdspladser. Flere lande ser vindkraft som en af de teknologier, de skal leve af i fremtiden. Derfor vil man ikke bare bygge havvindmøller der, hvor det er billigst og bedst,«siger direktør Christian Kjær. Hans Christian Sørensen medgiver, at industripolitik kan stå i vejen.»men med de planer, der ligger for udbygningen, vil der være rigeligt arbejde for alle landene. Der vil bare være lidt mere i Danmark.«j Læs side NYE JOB KARRIERE SIDE 32 Sikker drift kræver driftsikre komponenter Tandhjulsgear type C Keglehjulegear type A Fladgear type F BRD. KLEE A/S Gadagervej Albertslund T F E

2 2 Ingeniøren 1. sektion 1. april 2011 Ingeniøren Afprøv konventionen: Send atomskrottet til Sverige Leder af Arne R. Steinmark ansv. chefredaktør Banalt lyder det, når vi husker hinanden på, at vi lever i en global og tæt forbundet verden. Vi mærker det, når arbejdspladser flytter ud af landet, når beslutninger i verdens fjerne afkroge ændrer vores liv eller når der kan måles strålingsrester fra Fukushima-værket fjernt fra Japan. men det er ikke altid, vi tænker og handler i forhold til dette grundvilkår. Vi tager skyklapperne på og lader som om, nationens grænser er høje bjerge og dybe dale, hvor vi bare kan passe os selv. Hvor vi hellere prøver at grave hul i mulden med en våd avis, end spørger naboen, om vi kan låne en spade. Aktuelt er det situationen for deponeringen af begrænsede mængder af Danmarks atomare affald, som vi insisterer på at håndtere selv, men alligevel ikke helt evner at løfte. I to år har Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Miljøministeriet og Videnskabsministeriet diskuteret, hvem der skal have ansvaret for at etablere et depot til det danske atomskrot. Hver enkelt myndighed finder frem til særlige argumenter for, at det naturligvis ikke er deres lod at stå med skraldet, der er behersket radioaktivt, efter at Risøs højradioaktive brændselsstave for længst efter aftale er returneret til USA. Den japanske ulykke kommer i den henseende på et ubelejligt tidspunkt for en hurtig løsning. Hvilken minister har lyst til at forklare, at affaldet ikke for alvor er farligt og at det skal begraves netop i det velegnede Xkøbing med det gode moræneler, i en situation hvor landsmænd flirter med at købe geigertællere i irrationel frygt? Miljøminister Karen Ellemann erindrer kun alt for let, hvordan hun blev kørt gennem boulevardpressens vridemaskine iscenesat som Kemiske Karen, da australsk HCB-affald skulle sejles til destruktion på Kommunekemi i Nyborg. Som bekendt endte ministeren med at bøje sig for det folkelige pres og lod australierne beholde deres affald, selv om der med behørige sikkerhedskrav til skibstransporten var gode tekniske og globale miljømæssige argumenter for at brænde affaldet af i Danmark. Vi står i en besynderlig situation med det danske atomaffald. Sammenlignet med den australske HCB er fortegnet omvendt. Nu står vi i en besynderlig tilsvarende situation bare med modsat fortegn, selv om provinstankegangen er nøjagtig den samme. Det er nemlig en dansk principbeslutning, at vi insisterer på at behandle atomaffaldet herhjemme. EU har for et par år siden åbnet for, at højaktivt atomaffald må eksporteres inden for EU og den aftale, den såkaldte affaldskonvention under IAEA, som Danmark tiltrådte for ti år siden, rummer blot en formulering, der hedder, at radioaktivt affald så vidt muligt skal deponeres i det land, hvor det er blevet genereret. Endnu har ingen arbejdet for, at landets mellem- og lavradioaktive affald bortskaffes hos en nabo måske Sverige der i bjergmassiver nord for Stockholm gør klar til at deponere op til m 3 affald. Lad os bruge globaliseringen til fælles bedste og udnytte, at vi hurtigere, billigere, mere terrorsikkert og frem for alt mere miljømæssigt forsvarligt kan købe os til deponering af vores beskedne mængder atomaffald i et andet land. Der er afsat én milliard kroner til nedtagning af Risø og deponering gennem statsvirksomheden Dansk Dekommissionering med 80 ansatte. Bagklogt betragtet kunne pengene nok gøre mere gavn andre steder i samfundet. Sådan tænker flere ministre formentlig i disse dage. j ugens satire: atomaffald SPØRG SCIENTARIET? Skal GPS en rettes efter jordskælvet? Skrothandel Siden 2009 har fire ministerier kæmpet for at slippe for ansvaret for at etablere et dansk slutdepot for atomaffald. En sag, der meget let kan blive en gigantisk politisk møgsag. En ekspert i miljøret kalder slagsmålet for barnligt og fuldstændig uacceptabelt. >> se flere på ing.dk/satire En læser spørger:»pga. det store jordskælv har Japan flyttet sig ca. 2,4 meter. Hvad gør man så med de GPS-koordinater, man havde før og efter? De stemmer vel ikke overens længere?«poul Henning Kamp, FreeBSD-udvikler og blogger på ing.dk, svarer:»de koordinater, en GPS-modtager udregner, er koordinater i et geo dæisk koordinatsystem, kaldet WGS84. Det har sit udgangspunkt i Jordens massecentrum, omdrejningsakse og en vilkårligt valgt nulmeridian. Helt vikårligt valgt er den dog ikke, den ligger ca. 5 buesekunder fra Greenwich Meridianen. Det følger intuitivt, at man ikke kan forvente, at jordoverfladen vedbliver at have de samme WGS84 koordinater, når der er tektonisk eller geologisk aktivitet, og at forandringen vil være mindst for punkter tæt på nulmeridianen og stige med afstanden derfra.størst vil den være omkring ækvator på den anden side af Jorden. Hvilket mere eller mindre er, hvor Japan ligger rent geologisk. Derfor er japanske geofysikere og geodæter ret vant til at justere deres koordinater, for alt, hvad der sker tektonisk imellem Greenwich og Tokyo, både den ene og den anden vej rundt om Jorden, flytter deres GPS-mærker. Normalt er disse rettelser i småtingsafdelingen, nogle mm eller måske cm i ny og næ, hvilket de justerer i deres officielle landkort ca. hver 10. år. Men ved store jordskælv som dette og det tidligere i Indonesien, bliver det pludselig synligt med almindelige menneskers GPS-modtagere. Mange kortadministrationer bruger et lokalt koordinatsystem, som er landfast og definerer dette med en matematisk transformation i forhold til WGS84, på den måde slipper man for at rode med alle enkelt-koordinaterne, men skal blot ændre transformationens konstanter. De fleste GPSmodtagere har en funtion, hvor man kan vælge WGS84 eller et af disse ca. 100 nationale koordinatsystemer. Under Meridian Konferencen i 1884 i Washington DC, der handlede om, hvorvidt Paris eller Greenwich skulle definere 0 graders længde, blev det foreslået i stedet at bruge den modsatte side af planeten det, der i dag er 180 længde. Forslaget faldt, fordi der ikke var ret meget landjord og fordi ingen af astronomerne havde lyst til at arbejde på en obskur sygdomsplaget Stillehavsø. Hvis forslaget var gået igennem, var det Europa, der skulle korrigere vores GPS-mærker i tide og utide.«j >> Læs flere svar og stil dine egne spørgsmål på ing.dk/scientariet/sporg Telefon / Ansv. chefredaktør: Arne R. Steinmark Redaktionschefer: Henning Mølsted, indhold, Rolf Ask Clausen, Community, og Trine Reitz Bjerregaard, journalister Redaktører: Robin Engelhardt, Viden & erkendelse, Nanna Skytte, designchef salg: Tekstannoncer: Chefkonsulent Kåre Eliasen, Telefon Telefax Stillingsannoncer: Salgschef Michael Christensen, Telefon Telefax Kommentarer og læserindlæg: Abonnement og adresse ændringer: Telefon Abonnementspriser: 1 år: kr. ½ år: 930 kr. Tryk: Dansk Avistryk ISSN nr: Samlet oplag: eksemplarer (Dansk Oplagskontrol, 2. halvår 2010) Synspunkter i artikler, ledere og indlæg kan ikke betragtes som IDAs stilling til de omhandlede spørgsmål. Redaktionelt materiale kan efter tilladelse genoptrykkes til andre formål. Henvendelse til Søren Rask Petersen, Telefon Udgiver: Mediehuset Ingeniøren A/S Skelbækgade 4, 1717 København V Telefon Fax Mediehuset Ingeniøren A/S ejes af Ingeniørforeningen, IDA Direktion: Arne R. Steinmark, adm. direktør Christian Hjorth, kommerciel direktør

3 Maconomy hedder nu Deltek Maconomy er blevet opkøbt af Deltek, og projektbaserede organisationer har dermed fået en endnu stærkere partner. Vi leverer stadig løsninger baseret på dyb indsigt i din branche, så du kan tilbyde mere værdi til dine kunder og tjene mere på dine projekter. Know more Do more Ny Deltek-rapport påviser at Mere end én tredjedel af alle PSO ere har et skjult vækstpotentiale, som, hvis det realiseres, vil kunne øge profitabiliteten markant Download hele rapporten på

4 4 Ingeniøren 1. sektion 1. april 2011 FOKUS Vindenergi Nu går kampen om offshorevindmøller ind Vindmølleproducenter knokler på med at udvikle større og mere enkle vindmøller til et boomende offshoremarked for vindkraft, som i første omgang løfter sig markant i Europa. energi Af Sanne Wittrup Det europæiske marked for offshorevindkraft er nu for alvor ved at løfte sig efter flere års tilløb. Mange lande omkring Nordsøen med Storbritannien i spidsen har annonceret gigawatt-store planer for vindkraftudbygninger til havs, og man er også i praksis begyndt at tilslutte nye havmølleparker til elnettet. Sidste år blev der indviet tre nye havmølleparker i UK, én i Danmark og én i Tyskland. Ifølge en dugfrisk fremskrivning fra analysefirmaet BTM Consult bliver den installerede offshore vindmøllekapacitet således syv gange så stor inden for de næste fire år. Fra 3,5 GW til 26,2 GW i ,2 GW svarer til store vindmøller på hver 6 MW. Hos Vindmølleindustrien forklarer vicedirektør Jakob Lau Holst det længe ventede boom i offshore-markedet med indsatsen i UK:»Det er i virkeligheden de ambitiøse engelske planer og udbud, der har sparket offshoremarkedet i gang. Her er både tale om meget store parkstørrelser og om planer med en meget lang tidshorisont, der giver aktørerne mulighed for at foretage langsigtede investeringer i skibe, havneanlæg og produktionsfaciliteter. Sådan som vi ser det ske i UK for tiden,«siger han. Ifølge BTM-analysen vil den forventede offshore-udbygning frem til 2015 primært ske i Europa hvor 97 pct. af verdens havmølleparker i dag befinder sig. Kina derimod forventes kun at bidrage til statistikken med 3 GW frem til 2015 og USA meget mindre.»vi baserer vores forecast på konkrete projekter, og selvom Kina har meldt bastant ud med, at de satser på offshore, så tager det jo trods alt lidt tid at få en offshore-branche op at stå,«forklarer direktør Birger T. Madsen fra BTM Consult, der i dag er en del af et amerikansk konsulentfirma. Dansk mølledominans Indtil videre er der stadig stålstærk dansk dominans på leverance af møller til offshoremarkedet, idet Siemens, som man vel kan kalde dansk/tysk, samt Vestas tilsammen sidder på 92 pct. Pr. oktober 2010 førte Siemens med et mulehår og tegnede sig for 47,7 pct. af ordrerne, mens Vestas har leveret 44,1 pct. af megawattene til havs. Kinesiske Sinovel stod for 3,2 pct. Og Birger T. Madsen vurderer ikke, at de kinesiske fabrikanter vil være nogen trussel på offshoremarkedet frem til 2015:»Levering til offshoreprojekter vil kræve, at kineserne kan leve op til alle de certificeringer og skrappe kvalitetskrav, som europæiske købere kræver, og der tror jeg ikke, de er endnu. Men hvis de inden for de næste tre år demonstrerer praktisk erfaring med offshore hjemme i Kina, så kan jeg godt forestille mig, at de kan komme på tale. Eventuelt ved at de store operatører af havmølleparker måske tager en enkelt mølle med ind i et projekt og tester den,«siger han. For branchen er den store vindkraftudbygning offshore en kæmpestor opgave, der kræver gigantiske investeringer, og hvor man ifølge Jakob Lau Holst fra Vindmølleindustrien i praksis skal gå fra at installere én vindmølle om dagen til at tilslutte syv om dagen i 2020.»I bund og grund handler det jo om at få omkostningerne ned på hver produceret kwh elektricitet, og vi kan allerede nu se, at fabrikanterne er i gang med at industrialisere processerne omkring fabrikation, opstilling, tilslutning og drift af havmøllerne,«siger han og tilføjer, at Dong Energy er blandt de toneangivende på dette område. Masser af nye offshoremodeller Offshorevind er i dag volumenmæssigt blot et tyndt lag flødeskum på vindmøllefabrikantens ordrelagkage. I 2010 udgjorde offshore således 3,6 pct. af den installerede vindmøllekapacitet. Men der er ingen tvivl om, at man i de fleste udviklingsafdelinger har MW offshore-mølletyper på tegnebrættet og helt fremme på agendaen. Aldrig tidligere er der lanceret så mange nye offshoremodeller eller nye vindmøllemodeller. Ifølge bladet Windpower Monthly fremviste 21 fabrikanter sidste år 29 nye, store offshoremodeller, og inden for de sidste to år har 33 fabrikanter designet 44 nye vindmøllemodeller. Derfor kan man roligt sige, at offshoremarkedet selvom det er småt i volumen trækker den teknologiske udvikling lige for tiden. Også for de fabrikanter, som endnu ikke er på offshore markedet. En fremherskende teknologisk trend er for eksempel, at flere og flere fabrikanter roder med vindmøller uden gear (kaldet direct drive ) for at gøre vindmøllerne mere robuste og holdbare. Mange til placering langt fra land og andre til brug på land. Hos Siemens Wind Power oplyser teknologichef Henrik Stiesdal, at det var overvejelser om vindmøller langt til søs, der tilskyndede virksomheden til tilbage i 1999, hvor den hed Bonus Energy at gå i gang med at se på, hvordan man kunne forenkle designet:»at vindmøller i mange år har været udstyret med gear og generator har mere handlet om, hvilken slags generatorer, man kunne købe som standardkomponenter. Når vindkraften skal langt ud offshore, må man minimere antallet af komponenter og sliddele og derfor gik vi i gang med at udvikle vores direct drive-projekt,«siger han. En anden udvikling, som ifølge Henrik Stiesdal er aktualiseret af stigende krav til offshoremøllers økonomi, er at sætte længere vinger på samme møllestørrelse. På den måde opnår man, at vindmøllen producerer mere ved lavere vindhastigheder og får flere timer, hvor den kører på fuld effekt:»det kræver dog som regel, at man får mindsket belastningen fra de længere vinger på resten af konstruktionen ved at forbedre vingernes aerodynamiske egenskaber eller ved at bruge andre og lettere materialer,«siger han. j ENGLAND MW MW 2015 NORGE 2,3 MW MW 2015 HOLLAND 247 MW MW 2015 BELGIEN 195 MW MW 2015 TUSINDVIS AF NYE OFFSHORE- MØLLER I EUROPA I 2015 Møllefabrikanter: Nu De seneste to tre år har flere vindmøllefabrikanter præsenteret store vindmølletyper i et design uden gearkasse. Det signalerer et markant teknologiskifte i en branche, som tidligere har sværget til møller med gear teknologi Af Sanne Wittrup DANMARK 833 MW MW 2015 TYSKLAND 168 MW MW 2015 I mange år har verdens vindmøllefabrikanter med tyske Enercon som en original afvigelse foretrukket og forsvaret et design, hvor kraften fra vingerne blev overført via en hovedaksel og en gearkasse ind i en hurtigtkørende generator. Det var en pålidelig, kendt og optimeret konstruktion. SVERIGE 163,3 MW MW 2015 Ifølge en ny opgørelse fra BTM Consult vokser det europæiske havmøllemarked samlet set med MW frem til Det svarer til mere end møller a 6 MW. Kortet viser fordelingen på de forskellige lande. Men lige nu foregår der en markant bevægelse i branchen væk fra en gearløsning og over mod et design, hvor vingerne trækker direkte på en aksel og ind i en langsomtgående generator, udstyret med permanente magneter. En udvikling, som er trukket af ønsket om større møller og enklere konstruktioner med færre komponenter især til vindmøller langt til havs. Og så også af et ønske om at undgå gearkassekomponenten, som ofte har voldt problemer. Af de større spillere på markedet har Enercon, kinesiske Goldwind og Dongfang, GE Wind og tysk/danske Siemens allerede gearløse også kaldet direct drive typer ude til kommercielt salg onshore. Faktisk udgjorde de gearløse typer næsten 18 pct. af verdenssalget i Omvendt har markedets største spiller, Vestas, lige meldt ud kort før avisens deadline at man holder fast

5 Ingeniøren 1. sektion 1. april Læs om Vestas nye 7 MW >>vindmølle på ing.dk/k#8tz2 DE STØRSTE VINDMØLLEPRODUCENTER ANNO 2010 Ratingen gælder andelen af 2010-salget på i alt MW SINOVEL Kina 11,1% GEWIND USA 9,6% GOLDWIND Kina 9,5% ENERCON Tyskland 7,2% SUZLON GROUP Indien 6,9% DONGFANG Kina 6,7% VESTAS DK 14,8% GAMESA Spanien 6,6% ANDRE 20,9% VINDKRAFTENS ANDEL AF VERDENS ELFORBRUG VOKSER TIL 9 PCT. I 2020 UNITED POWER Kina 4,2% SIEMENS Danmark 5,9% Magneter ,92% 2020 (estimeret) VINDKRAFTKAPACITETEN FORDOBLES 9,12% De næste 5 år fordobles vindkraftkapaciteten, vurderer BTM Consult i sin nye fremskrivning af det globale vindmøllemarked. Asien kommer til at stå for en stor del af udbygningen. Ydre rotor på 10 cm med permanente magneter Statorvindinger Stator Ca. 4,2 meter Luftgab Siemens Wind Power har med sin gearløse 3 MWmodel formået at bryde myten om, at direct drive-løsninger er meget tungere end koncepter med gear. 3 MW-modellen vejer således det samme som producentens 2,3 MW type med konventionel gearteknologi. Grafik: Ingeniøren Kilde: BTM Consult MW Eksisterende Europa USA Asien Resten af verden UDVIKLINGEN AF GEARLØSE MØLLEDESIGN ØGES Flere og flere prototyper af gearløse mølledesign til offshore kommer til. MW ScanWind 2,7 MW ScanWind 3,0 MW GoldWind 1,5 MW ScanWind 3,0 MW Siemens 3,6 MW Xemc-Darwind 5,0 MW Siemens 3,0 MW GoldWind 2,5 MW Siemens 6,0 MW ScanWind 4,0 MW GoldWind 6,0 MW ScanWind 6,0 MW er det slut med gearkasserne ved gear-modellen i sin nye 7 MW offshoremølle. Nærmere beskrivelse af denne mølle kan læses på ing.dk. Som nævnt har Enercon hele tiden kørt sin egen vej og uden gear men til gengæld med en meget stor og tung ring-generator, der giver mølletoppen et særligt rundt udseende. Og netop vægten af generatoren ved en gearløs mølle nævnes som en af hovedudfordringerne ved den gearløse teknologi. Ved et design uden gear kræves nemlig, at generatoren kører med samme lave omdrejningstal som rotoren. Det betyder, at man behøver en generator med mange poler, og ifølge BTM Consult giver det en diameter på generatoren på op mod 4-6 meter til en mølletype i MW-klassen. Hovedudfordring løst Denne udfordring ser dog ud til at være løst af Siemens Wind Power, idet deres nye gearløse 3 MW mølle faktisk vejer mindre end Siemens konventionelle 2,3 MW type. Et design, som vækker stor respekt i branchen. Teknologichef Henrik Stiesdal fra Siemens Wind Power forklarer, at det først og fremmest er det omvendte generator-design, der har givet pote rent vægtmæssigt. I Siemensgeneratoren er statoren nemlig anbragt på indersiden af rotoren, hvilket er en teknologi, som kendes fra tromlemotorer. På vindmøllen indebærer denne teknologi, at den totale diameter på generatoren reduceres fra 5 meter til 4,2 meter ved samme luftspaltediameter og drejningsmoment.»vi besluttede os meget målrettet for, at vi ville bryde myten om, at direct drive møller er alt for tunge og dyre. Og heldigvis viste det sig undervejs, at vi godt kunne løse opgaven. Men løsningerne viste sig først efterhånden som vi arbejdede os ned i designet,«siger Henrik Stiesdal. Han tilføjer, at for Siemens er der ingen tvivl om, at man på langt sigt skal af med gearet i et offshore - de sign, så der er i virkeligheden kun én vej for udviklerne. Gearløsning mest økonomisk Men konstruktioner med gear er absolut ikke dømt ude. I hvertfald ikke af konsulentfirmaet Make. Her forklarer chefteknologirådgiver Steffen Sørensen, at man har kigget på økonomien i de to koncepter og fundet frem til, at det indtil videre stadig er billigere at bygge en mølle med gear alt medregnet. Men Steffen Sørensen peger også på, at det udslagsgivende for valg af teknologi ud over kostprisen i lige så høj grad er kundens vurdering af levetidsomkostninger og risici ved investeringen:»ved offshoreinvesteringer bliver det væsentligt, hvor godt leverandøren kan dokumentere, at gearkasseproblemer er fortid eller for den gearløse teknologis vedkommende, at de nye elementer er gennemtestede. Dermed bliver det leverandørens test og verifikation, kombineret med kundernes egne erfaringer, der kommer til at afgøre, om man køber en mølle med eller uden gear til sit offshoreprojekt,«siger Steffen Sørensen. Tredje løsning i spil Der findes dog også en tredje løsning, som flere fabrikanter arbejder med. Her anvender man en såkaldt medium speed generator med lavere omdrejningstal, og det giver mulighed for at tage ét eller to trin ud af gearkassen. Det kan øge pålideligheden, fordi man fjerner nogle lidt udfordrende geartrin mod at man øger generatorvægten. Tilsammen bliver generatoren dog væsentligt mindre end en decideret gearløs mølle. En anden problematik ved de store generatorer med permanente magneter er en usikker adgang til de metaller, som magneterne er fremstillet af. Henrik Stiesdal fra Siemens anfører, at Siemens har reserveteknologier parat, hvis leverancerne svigter. For eksempel kan magnetpolerne fremstilles af andre materialer, som ganske vist vil gøre møllen lidt tungere, men som ikke indeholder sjældne jordarter Steffen Sørensen fra Make peger på, at øgede råvarepriser allerede har medført, at gamle miner genåbnes og nye miner etableres. Det væsentlige bliver så, om råvareprisen rykker sig yderligere op og dermed fordyrer de gearløse møller yderligere.j

6

7 90 % af alle pumpemotorer kunne være mere effektive SKIFT TIL GRUNDFOS BLUEFLUX Grundfos Blueflux Advanced motor technology that reduces energy waste in pump applications Højeffektiv motorteknologi Grundfos Blueflux er en serie højeffektive elmotorløsninger, som er specialkonstrueret til pumper. Hold udkig efter Grundfos Blueflux -mærket, hvis du vil reducere din pumpes energiforbrug med op til 60 %. Meet the energy challenge NOW og bestil Grundfos Blueflux -brochuren på:

8 8 Ingeniøren 1. sektion 1. april 2011 Analyse Ingen ønsker at tage ansvaret for det danske atomskrot Dansk atomskrot bliver en årelang møgsag Danmark skal begrave op mod m 3 radioaktivt atomaffald i minimum 300 år. Eksperterne siger, at affaldet ikke udgør nogen risiko for omgivelserne. Alligevel er depotet allerede en rigtig møgsag både politisk og miljømæssigt. Og det vil den være i mange år fremover. Atomskrot Af Erik Holm Debatten om det kommende danske slutdepot for radioaktivt atomaffald fik ny næring i ugens løb, og det bliver en fantastisk interessant sag at følge i de kommende år. Etableringen af den danske atomlosseplads rummer nemlig alle nødvendige elementer for at udvikle sig til en miljøpolitisk bombe for det ministerium og den minister, der bliver ansvarlig for at etablere depotet. Det er der flere årsager til. 1. Netop ordene atom og radioaktivt bliver nøglen. Uanset mængderne eller typen af isotop, skaber radioaktivitet frygt hos mange almindelige mennesker, og problemerne på atomkraftværket Fukushima i Japan har øget den frygt. Arbejdet med at opbygge den nødvendige lokale opbakning til slutdepotet bliver op ad en meget stejl bakke. 2. Mængderne. Der bliver tale om m 3 primært lavaktivt atomskrot. Om det er meget eller lidt, afhænger af øjnene, der ser. I forhold til lande med atomkraftværker som Sverige og Finland, er der tale om meget små mængder, som i øvrigt er relativt uskadeligt set i forhold til det affald, de håndterer dagligt i de lande. Men det ændrer ikke på, at affaldet er en realitet, og at mange danskere har svært at se, hvorfor vi overhovedet har atomaffald, når vi ikke har atomkraft, og hvad de har fået ud af det arbejde, der skabte affaldet? 3. Dansk Dekomissionering har allerede nu åbnet for, at depotet vil eksistere betydeligt længere tid end 300 år som depot for farligt affald. Årsagen er, at affaldet indeholder tungmetaller og andre kemiske stoffer, som kan være sundhedsskadelige, og som modsat de radioaktive materialer bliver ved med at være miljø- og sundhedsskadelige. Det drejer sig blandt andet om ton bly (dog i DEPONERING AF ATOMAFFALD Der arbejdes primært med tre modeller for lagringen af det danske atomskrot fra blandt andet Risø. Generelt bliver det dyrere og dyrere, jo dybere man går, og helt dybt er det kun nødvendigt at begrave nogle få prøver af bestrålet brændsel. Hvilken løsning, man vil anbefale, afsløres måske til maj. Terræn/ grundvandsspejl meter under terræn Et slutdepot vil være til m 3 og typisk opdelt i en række celler. Dybden af en celle kan være 3-6 meter med en sidelængde på meter. Det svarer til en volumen pr. celle på m 3. Cellerne fyldes ud med bentonit eller beton. 300 meter under terræn Kilde: GEUS Grafik: Martin Kirchgässner Terrænnær slutdeponering i terræn eller ned til ca. 30 meter og enten over eller under grundvandsspejlet. metallisk form), 200 kilo cadmium og ton bitumen. Da man ikke kan udskille stofferne, kategoriseres det samlet som farligt affald. 4. Spøgelserne rumsterer fra andre miljøsager som Høfde 42, CO 2 -lageret i undergrunden ved Nordjyllandsværket samt ikke mindst Kommunekemis mislykkede import af ton australsk HCB-affald. Danskerne vil ikke have HCB, testvindmøller eller unge kriminelle i deres baghaver, så hvad med m 3 radioaktivt og andet sundhedsskadeligt affald? 1 Mellemdyb slutdeponering meter under terræn. 2 Dansk Dekommissionering prøver at forsikre om, at der ikke vil være fare ved depotet, men det bliver svært at overbevise danskerne. Atomkraftdebatten i 1970 erne viste med al tydelighed, at følelser vinder over rationelle argumenter især når det kommer til atomkraft. Vi fik en smagsprøve i marts, hvor frygten for et tysk atomlager 125 kilometer fra Bornholm nåede helt ind på Christiansborg. 5. Danmark kan i udgangspunktet ikke sende affaldet til udlandet, fordi Terrænnær slutdeponering i kombination med et borehul meter under terræn til det farligste affald. 3 Kilde: Nationalbanken vi i 1998 underskrev det internationale atomenergiagenturs affaldskonvention. Den siger, at radioaktivt affald så vidt muligt skal deponeres i de lande, hvor det er genereret. Samlet har de fem punkter betydet, at man i statsadministrationen for længst har lugtet en rigtig dårlig sag nærme sig. Alle vil væk Indenrigs- og Sundhedsministeriet har siden 2003 haft formandskabet for en særlig arbejdsgruppe, der har forberedt et beslutningsgrundlag (B48) og som lagde grunden til en redegørelse, der blev præsenteret for Folketinget i januar Men nu vil Indenrigs- og Sundhedsministeriet ud af formandskabet. Officielt fordi man samtidig er tilsynsførende myndighed på det nukleare område, og fordi man ikke mener, at etableringen af depotet hører under ressortområdet for ministeriet. Men hverken Miljøministeriet, der for mange virker som det naturlige ressortministerium for slutdepotet, Videnskabsministeriet, der har Dansk Dekommissionering under sig, eller Klima- og Energiministeriet står på spring for at overtage sagen. Snarere tværtimod. Siden 2009 har de fire ministerier helt op på departementschefniveau kæmpet om at slippe for opgaven, og Indenrigs- og Sundhedsministeriet har omtalt slutdepotet som en sag, som må frygtes at ville volde offentligheden mange bekymringer. Det er embedsmandssprog og betyder oversat til jævnt dansk: Evakuér skuden! Tilbage står, at etableringen af en dansk atomlosseplads vil være en klassisk miljømæssig møgsag i mange år fremover. Mange ved, at nogle få kan løse opgaven, men ingen ønsker at tage ansvaret. Resultatet er, at alle flygter fra det, som de fleste er enige om, nogen skal tage sig af, og som alle ved, er nødvendigt. Det kan stå på i årevis. j her er Danmarks atomskrot Eksisterende oplagret affald Papir, glasudstyr, arbejdstøj, m.v. Restprodukter fra vandbehandlingsanlæg Volumen: m 3 Rester fra forsøg med uranudvinding Affald efter uranudvinding Volumen: m 3 Særligt affald Lukkede kilder fra industrien. Prøver af bestrålet brændsel. Ubestrålet uran m.v. Volumen: 200 m 3 Affald fra nedrivning af atomanlæg Grafit, metaldele, beton m.v. Volumen: m 3 Kilder: Dansk Dekommissionering, Indenrigs- og Sundhedsministeriet ENERGI- OG KLIMARIKTIGE BOLIGER KONKURRANSE SELVAAG arrangerer en konkurranse for å skape boliger som ivaretar energi- og klimakrav og er innenfor den økonomiske evne hos folk flest. Frist for innlevering: 20.august Samlet premiebeløp er inntil NOK Interessert? Se Klikk på «SELVAAGPRISEN» Spørg specialisten - det er det sikreste S I K R I N G T: et se > Kom til orde med et aktuelt indlæg. Skriv til

9 Ingeniøren 1. sektion 1. april JEG KAN TRÆDE IND I DEN FAGRE NYE VERDEN MED VELKENDTE VÆRKTØJER. JEG har cloud power. Få en gratis tag reader app til din mobil på Med Windows Server Hyper-V kan du bygge private cloud-løsninger, som vil vende op og ned på den måde, du leverer IT-as-a-Service på. Du får fordele som større fleksibilitet, mere kontrol og lavere omkostninger gennem velkendt Microsoft-teknologi. Dét er Cloud Power. Find din Cloud Power på microsoft.dk/cloud/privatecloud

10 10 Ingeniøren 1. sektion 1. april 2011 teknologi Læs forskningsartiklen om >>nano-antennen på ing.dk/k#8w5v Ekstrem nano-antenne kan lugte enkeltmolekyler For første gang er det lykkedes at skabe en sensor baseret på Ramans Nobel-præmierede optiske reflektioner. Elektronik Af Kent Krøyer Et enkelt duftmolekyle er nok til at afgøre sammensætningen og strukturen af et kemisk stof hvad enten der er tale om svage dufte af kræft, gift, sprængstoffer eller måske realtidsovervågning af en kemisk proces. Det kan alt sammen afsløres med en af de mest ekstreme sensorer, som videnskaben nogensinde har frembragt. Og det bedste ved denne helt nye sensor er, at den egner sig til at blive masseproduceret. Det er professor Stephen Y. Chou fra Princeton University i New Jersey, USA, som sammen med ingeniøren Wen-DI Li og post.doc. Jonathan Hu har udviklet og fremstillet den superfølsomme sensor. Sensoren bygger på en opdagelse fra 1928, den såkaldte Raman-spredning, som udløste Nobelprisen til den indiske fysiker Chandrasekhara Venkata Raman. Opdagelsen viste, at når man belyser atomer eller molekyler med lys, vil cirka en milliontedel af de fotoner, der reflekteres, være bestemt af vibrationer eller rotationsbevægelser i molekylet. Disse fotoner er et unik fingeraftryk, der viser, hvad molekylet består af. Reflektionerne er dog så svage, at når det engang imellem er lykkedes at fange dem, har det været næsten umuligt at gentage forsøget. I 1970 erne opdagede nogle fysikere, at Raman-reflektionen blev forstærket, hvis det ukendte molekyle blev anbragt på en ujævn overflade af guld eller sølv. Det fik navnet SERS (Surface Enhanced Raman Scattering). Men det var tilfældigt, hvor på metaloverfladen reflektionerne blev forstærket, så resultaterne var usikre og fortsat ubrugelige i praksis. Stephen Y. Chou og hans lille hold fik en ny idé. De tænkte, at forstærkningen på den ujævne metaloverflade måtte skyldes, at overfladen virkede som en mikroskopisk antenne, der samlede og forstærkede de elektromagnetiske fotoner i reflektionerne. Så de ønskede at konstruere en bedre antenne. De bestemte sig for en tallerken-antenne med små direktorer og et reflekterende backplane. Ligesom tv-antenner skulle denne antenne bygges i de helt rigtige mål for at kunne opfange den rette elektromagnetiske bølge. De rette mål i forbindelse med Raman-reflektioner er imidlertid i nanostørrelse. Og den elektriske strøm, der kommer ud af sådan en lille antenne, er meget beskeden. Så der skal være rigtig mange antenner, hver med fuldstændig de samme fysiske mål, for tilsammen at give en forstærkning, der kan bruges i praksis se grafikken. Den fremstillede sensor er den bedste, de har været i stand til at bygge. Men de mener dog, at der stadig er mulighed for små forbedringer. Og reglerne for designet kan generaliseres, så de kan bruges til andre formål. Antennerne har fået navnet diskcoupled dots-on-pillar antenna-array, eller bare D2PA. Forskningsartiklen er offentliggjort i tidsskriftet Optics Express. j Bundplanet, som søjlerne står på, har også et guldlag og virker som jordplan. NANO-ANTENNE LUGTER ENKELTMOLEKYLER Søjlerne står tæt pakket og fylder en hel fire-tommers silicium-wafer. Det giver en sensor med en samlet forstærkning af Ramans reflektioner på cirka én milliard gange. Ramanspredning Silicium 70 nm Laserlys SiO 2 Silicium Guld På søjlernes sider sidder et mønster af guld-nanoprikker, hvis størrelse (20 nm) og indbyrdes afstand gør dem til effektive antenne-direktorer, der forstærker signalerne fra de spredte fotoner. 200 nm Søjlerne, set fra oven (elektronmikroskop-billede). Molekylet, man vil undersøge, placeres på bundplanet og belyses med laserlys. Tallerken-antenne Nanopartikler og huller Bundplan 100 nm Søjlerne, set fra siden (elektronmikroskop-billede). Søjlernes flade top er belagt med et tyndt lag guld og fungerer som tallerkenantenner med en diameter på 70 nm. Kilde: opticsinfobase.org Grafik: Lasse Gorm Jensen Lingpat v/ole Jagtboe, Patentagent, B.Sc. Danske patentansøgninger (elektronik og mekanik) udarbejdes. Patentbeskrivelse på op til 10 sider samt tegning Indledende nyhedsundersøgelse Konsulentbesøg i hele landet uden beregning Pris alt inkl.: kr Jeg har mere end 25 års erfaring i patentsagsbehandling fra offentlig, industriel og privat virksomhed. CV fremsendes gerne via mail. Tlf.: Mail.: Doktorforsvar André W. Visser, DTU Aqua, forsvarer sin doktorafhandling med titlen Small, wet and rational: individual based zooplankton ecology fredag den 8. april kl på DTU i Lyngby, bygning 101A, møderum 1. Information om udlevering af afhandlingen og procedure for uofficielle opponenter kan findes på

11 Ingeniøren 1. sektion 1. april Vi skal lære at mobilisere nysgerrighed i stedet for foragt, når vi møder mennesker, der er forskellige fra os. Debat Kulturforskrækkede danskere koster virksomheder penge Ledelse Af Dr. Finn Majlergaard Partner i Gugin og professor i intercultural management på ISM i Paris Danmark er et lille land, og derfor skulle man mene, at vi var noget nær verdensmestre i at få tingene til at fungere i samarbejde med vores omgivende verden. Desværre forholder det sig ikke sådan. Vi er dårlige til at integrere nydanskere, og nogle mener, at assimilering er løsningen, for så er vi jo alle ens. Vi er heller ikke altid verdensmestre, når det drejer sig om at arbejde sammen med udenlandske kolleger på projekter i ind- og udland, eller når vores virksomheder bliver en del af en fusion eller et opkøb. Årsagen til, at vi i Danmark ofte har svært ved at få tingene til at lykkes på tværs af kulturer, skal findes i vores egen selvopfattelse samt utilstrækkelige ledelsesmæssige kompetencer, når det kommer til tværkulturel ledelse. Vi tror ofte, at bare fordi vi har den samme uddannelse og profession f.eks. ingeniør så kører resten i olie. Det er langt fra tilfældet. En dansk og en italiensk ingeniør kan have den samme uddannelse, men forskellige opfattelser af, hvordan man løser problemer, forskellige forventninger til lederen og autoritet eller forskellige opfattelser af kvalitet kan forsinke eller helt umuliggøre et projekts gennemførelse. I sådanne situationer er det enormt nemt at pege fingre af de andre og fremhæve deres tåbeligheder. Vi søger selvhævdelse gennem nedgøring af andre, og det bliver vi ved med, indtil vi enten lærer dem godt at kende eller vi får opbygget en god portion kulturel intelligens, der sætter os i stand til at mobilisere nysgerrighed i stedet for foragt, når vi møder mennesker, der opfører sig på en anden måde end os selv. Det har jeg konsekvent kunnet konstatere i de ti år, jeg har rådgivet virksomheder verden over i håndtering af kulturforskelle, og det var derfor også et naturligt emne at arbejde videre med, da jeg skulle skrive min doktorafhandling. Jeg satte mig for at undersøge og kvantificere, hvor mange penge virksomhederne taber på ikke at være i stand til at håndtere kulturelle udfordringer. Jeg interviewede over mellemledere i internationale virksomheder. De mente, at kun 15 pct. af lederne var gode til at lede på tværs af kulturer. På spørgsmålet om, hvor meget virksomheden ville kunne øge sit overskud, hvis man evnede at udnytte den kulturelle forskellighed, mente 40 pct., at resultatet kunne forbedres med mellem 10 og 20 pct., mens yderligere 20 pct. mente, at resultatet kunne forbedres med mere end 20 pct. Det er ret voldsomme tal, men ikke overraskende, når man i mange år har været tæt på rigtig mange virksomheder for at hjælpe dem med at nedbringe den kulturelle friktion. Men hvad kan vi så gøre? Vi skal erkende, at der ofte er flere rigtige måder at gøre tingene på. Vi skal erkende og respektere, at mennesker fra et andet land eller en anden virksomhed har andre normer og værdier end os selv. Vi skal lære at mobilisere nysgerrighed i stedet for foragt, når vi møder mennesker, der er forskellige fra os. Det er som at spise med kniv og gaffel i forhold til at spise med spisepinde. Spisepindene er kulturelt assimileret de er ens, men den variation af mad, du kan spise med dem, er meget begrænset i forhold til den variation af mad, du kan spise med en kniv og en gaffel. Vi kan spise en meget større variation af mad med en kniv og gaffel netop fordi, de er forskellige, men det kræver nogle andre ledelsesmæssige kompetencer at bruge dem. På samme måde kræver det andre ledelsesmæssige kompetencer at få ting til at lykkes på tværs af kulturer. Og når det lykkes, er det en fantastisk oplevelse. j >> Deltag i debatten på ing.dk/k#8w46 Kom selv til orde med et aktuelt indlæg. Skriv til Åbningstaler Søren Pind (V) Integrations- og udviklingsminister 12. maj 2011 kl Dansk Design Center H.C. Andersens Boulevard København V Indlægsholdere Down under, Overthere and here I 2009 opkøber LEO Pharma en australsk-amerikansk virksomhed med et nyt produkt i udvikling og med dét fulgte et vidt forgrenet produktionsnetværk med produktionssteder og partnere fra hele verden. Hvordan integrerer og opgraderer man en supply chain fra lille udviklingsprojekt til stor kommerciel produktion når tiden er knap, arbejdsmængden enorm og enhederne er spredt over flere kontinenter, tidszoner og kulturer? Simone Frandsen, Project Director Konference om international projektledelse Managing Projects Across Boundaries Hvordan imødegår vi nye globale krav, konkurrence og vilkår? Hvordan sikrer projektlederen samarbejde, tillid og forståelse tværfagligt og tværkulturelt? Hvilke særlige kompetencer har den danske projektleder og hvordan bruges de i globale projekter? Igen i år samler vi nogle af de allerdygtigste projektledere, der med cases fra komplekse opgaver belyser og giver svar på disse spørgsmål. Benyt også dagen til at netværke med andre projektledere og projektchefer. Tilmeld dig konferencen på projektlederdag.dk Pris for deltagelse kr eksklusiv moms inklusiv forplejning og materiale. Medlemmer af Dansk Projektledelse og IDA Lederforum får 10% rabat. At etablere og drive projekter i Rusland og Indien praktiske erfaringer Tjeklisten er lang: Sitevalg, myndighedssamarbejde, lokalt netværk, forhandlinger, toldbarrierer, kulturforskelle, sprogbarrierer og virksomhedens værdier alt dette spiller ind, når en virksomhed vil drive forretning i udlandet. Rockwool fortæller her historien om sin etablering i Rusland og Indien og deler erfaringer om global projekteksekvering Per Palludan, Vice President Sten G. Nielsen, Senior Project Manager Globale standarder ensartet produktion? Novo Nordisk har erkendt, at vejen til ensartet højteknologisk produktion går gennem globale standarder lige fra Kina til Brasilien, Danmark og USA. Men hvordan implementerer man dem i datterselskaber, der plejer at gøre tingene på deres egen måde? Hvad er udfordringerne, når en europæer skal fortælle en amerikaner, hvor skabet skal stå? Hans Harild, Project Director, Novo Nordisk Er der sult i paradis? Hvis vi er tilfredse og mætte, hvad kan vi danskere så byde ind med på den globale projekt-scene, hvor konkurrencen fra flittige, højtuddannede og lavtlønnede indere og kinesere tilsyneladende truer vores velstand? Oplægget belyser vores medbragte kulturelle udfordringer men viser også, hvor vi har nogle fortrin der kan være brug for i internationalt samspil! Tune Hein, International rådgiver, Hein Degn & Partnere. Samarbejdspartnere: Arrangører: Samarbejde om bekæmpelse af kræft, diabetes og hjertesygdomme i Uganda Sygdommene spreder sig dramatisk i Afrika. De kan forebygges med de samme metoder men der er ikke ressourcer til, at NGO ere går enegang. Samarbejde er nødvendigt og oplægget her fortæller historien om et fælles projekt i Danmark og Uganda, om at udvikle fælles forebyggelse og om styrkerne og udfordringerne ved dansk foreningskultur i en vidt fremmed kontekst. Susanne Volqvartz, Director of Development, The Danish NCD Alliance. Partnere: Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen

12 12 Ingeniøren 1. sektion 1. april 2011 teknologi Spørg Peter Madsen og Kristian von Bengtson >>om udflytningen i dag på ing.dk/k#8tz2 Nasa køber dansk raketprojekt Makkerparret bag affyringen af en danskbygget rumraket bekræfter, at hemmelige forhandlinger med Nasa er tæt på en afslutning. Især arbejdet med aktiv styring har fanget Nasas interesse.»det her er en unik chance,«siger raketbygger Peter Madsen. Rumfart Af Thomas Djursing Når den første dansker bliver skudt ud i rummet med en danskbygget rumraket om nogle år, så vil det formentlig ske fra den amerikanske ø Wallops Island, der i over 65 år har været hjemsted for opsendelsen af mindre raketter. Efter længere tids hemmelige forhandlinger med Nasa bekræfter makkerparret Kristian von Bengtson og Peter Madsen, at Copenhagen Suborbitals får del i de 5,2 milliarder kroner, som Obama i starten af året øremærkede til kickstart af kommercielle bemandede rumkapsler, der skal være klar mellem 2014 og Ifølge raketfolkene peger alt på, at alle fremtidige opsendelser, på nær den planlagte til sommer, vil ske i USA. Og de er godt klar over, at det vil skabe skuffelse i støtteforeningen og tage luften ud af en begivenhed, der nyder stor national interesse.»men det her er en sindssyg chance for os, og jeg gider egentlig ikke blande for mange følelser ind i det. Vi laver stadig en opsendelse af en dansker med en danskbygget rumraket, så jeg synes, Danmark skal være stolt. Og selvom jeg godt ved, at mange i vores støtteforening vil være skuffede, så har vi valgt at donere affyringsrampen Sputnik til dem som et plaster på såret,«siger Peter Madsen, der samtidig giver en lussing til regeringen:»groft sagt kunne den danske regering jo bare have sat os på finansloven,«siger han. Ny amerikansk strategi USA har gennem de seneste år ændret markant strategi, og den kraftige satsning på støtte til en lang række kommercielle rumfartsfirmaer er landets nye strategi for at være fø rende på området. Og hvis Copenhagen Suborbitals flytter til USA, vil det formentlig føre til samarbejde med rumfartsfirmaer som SpaceX eller Med flytningen til USA undgår Copenhagen Suborbitals fremover at skulle kæmpe med Østersøens bølger under affyringer de vil komme til at foregå fra den amerikanske ø Wallops Island. (Arkivfoto) Orbital Sciences Corporation, der kæmper om at levere afløseren for rumfærgen. Makkerparret er endnu tilbageholdende med detaljer omkring, hvad samarbejdet med Nasa nøjagtig skal gå ud på, men bekræfter, at især erfaringerne med hybridraketterne samt det nyeste arbejde med aktiv styring, hvor piloten selv styrer raketten under opsendelsen, er blevet fulgt fra USA. Gennem det seneste år har elektronikfolkene Thomas Scherre og Flemming Nyboe arbejdet intenst med at forberede opsendelserne af en række mindre raketter, såkaldte HATV er, der er udstyret med fire aerodynamiske flader monteret som såkaldte canards foran rakettens tyngdepunkt. Systemet gør raketten styrbar fra jorden på nøjagtig samme måde som de såkaldte Sea Sparrow og Sidewinder missiler. Allerede nu kan Kristian von Bengtson bekræfte, at opsendelsen af HATV erne ikke vil ske fra Danmark, men fra Wallops Island på den amerikanske østkyst og allerede i sensommeren. Betyder det, at folk som Thomas Scherre og Fleming Nyboe også flytter til USA?»Det kan ikke udelukkes,«siger Kristian von Bengtson, der regner med at flytte til USA allerede efter opsendelsen af Heat 1X over Østersøen, der finder sted mellem 1. og 15. juni. Farvel til bølgerne Et farvel til Østersøens krappe bølger har også spillet ind på raketfolkenes beslutning, især fordi en af deres centrale folk, raketeksperten Niels Foldager, længe har presset på for at finde et alternativ til affyring på vandet.»det er jo helt unødvendigt besværligt at skyde raketter op fra en platform, der gynger frem og tilbage. Det har givet søsyge og besværligheder for antennefolkene og risikerer at give os unødvendig lang ventetid på vejret i et hjørne af landet, hvor der ikke er meget andet at lave end at fiske. Det er kun i mangel af bedre, at vi skyder af til havs for sidste gang til sommer. Nu har vi et alternativ, der ikke gynger. Det bliver skønt,«siger Kristian von Bengtson. Klokken 15:00 i dag svarer Peter Madsen og Kristian von Bengtson på spørgsmål fra læserne om beslutningen om at flytte raketprojektet til USA. Enhver kan stille spørgsmål til raketfolkene på ing.dk fra morgenstunden og frem til klokken 15:00. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Nasa. j Ordstyrer Velkomst og intro Steen Bosebjerg Indehaver af Bosebjerg Insights som rådgiver med branding, identitet og virksomhedskultur. I sommer udgav Steen bogen Oplevelsesregnskabet fra målfikseret til middelfokuseret ledelse, der reintroducerer branding som en ledelsesfilosofi. Employer Branding seminar og resultatet af Ingeniørens profilanalyse af ingeniørvirksomheder Få indblik i, hvad succesfulde danske virksomheder gør for at skille sig ud og tilpasse personale- og rekrutteringsprocessen til fremtiden. Det handler om den levende forandring, der er i gang omkring kommunikation og måden vi profilerer os på. Stærke sociale og globale medier åbner nye muligheder, der på godt og ondt får de bedste talenter til at rykke på tværs af grænser med store udfordringer for virksomhederne. Som afslutning på dagen kårer vi vinderne af Ingeniørens store profil-undersøgelse Arrangør: 17. maj 2011 kl IDA Mødecenter Kalvebod Brygge København V Prisen for at deltage i seminaret er kr. inkl. morgenmad, frokost og netværksreception. Ved tilmelding af flere fra samme virksomhed, er prisen efterfølgende 995 kr. pr. person. Læs mere om seminaret og tilmeld dig på profilseminar.dk Capax Recruitment Indlægsholdere Virksomhedens omdømme og de nye medarbejdere Kresten Schultz Jørgensen, adm. direktør, Lead Agency Er stifter og ejer af rådgivningsvirksomheden Lead Agency der er en rådgivningsvirksomhed inden for strategisk kommunikation. Kresten Schultz Jørgensen (f.1964) er cand.scient.pol. og har udgivet en lang række særdeles roste debatbøger. Fra ingeniørvirksomhed til samfundsrådgiver Morten Peick, Kommunikationschef, Rambøll Leder af kommunikationsafdelingen og ansvarlig for både intern og ekstern kommunikation i Rambøll Danmark med 23 kontorer i Danmark, Grønland, Rumænien og Indien. Involverende branding Jacob Bøtter, Partner, Wemind Bøtter har rådgivet en række danske statsministre og erhvervsledere om anvendelsen af de nye sociale medier til inddragelse af kunder og vælgere. Jacob Bøtter er blandt de første i Danmark, der har gjort brug af Twitter, podcasting og blogging. Hvordan gennemføres internationale rekrutteringer i praksis? Hvad er faldgruberne? Christina Just, direktør, Capax Recruitement Christina Just er direktør for rekrutteringsvirksomheden Capax Recruitement, der er specialister i internationale rekrutteringer af ingeniører og it-specialister. Employer Branding i krisetider Karina Boldsen, Director, Talent Attraction, Vestas Med i en række bestyrelser og tidligere HR manager for Danske Bank og Dansk Supermarked, ekspert i Employer Branding. Gennemgang af resultatet fra Ingeniørens Profilanalyse blandt de 111 største Ingeniørvirksomheder Mogens Storgaard, Managing Director og Partner i Capacent Epinion Ved gennemgangen af Ingeniørens profilanalyse får du indsigt i, hvad der skal til for at have et stærkt image som arbejdsplads. Hvilke parametre er vigtige i fremtiden.

13 Ingeniøren 1. sektion 1. april Se mere om Stockholms- >>porten på ing.dk/k#8w5h Svævende kugle skal markere motorvejskryds m 2 solceller (ca. 30 pct. af kuglens overflade) producerer kwh/år. Vindhastigheder på op til 55 km/h resulterer i et tryk på kuglen på 28 ton. Et overtryk i kuglen på 25 hpa opretholdes ved konstant at pumpe luft ind i kuglen. Bilister på fremtidens E4 ved Stockholm vil ikke være i tvivl om, hvornår de nærmer sig Trafikplats Hjulsta og dermed kan tage afkørslen til E18. Over krydset vil svæve et vartegn i form af en spejlkugle med en diameter på 100 m i hvert fald ifølge vinderplanen for landskabet omkring motorvejskrydset fra det danske arkitektfirma BIG og de svenske selskaber Grontmij og Spacescape. Området bliver en del af Sveriges hidtil største infrastrukturprojekt, når Trafikverket i 2012 begynder byggeriet af en 21 km lang motorvejsstrækning, der skal føre E4 ad en ny rute vest om Stockholm. 17 af de 21 km skal føres i verdens længste tunnel i bynært miljø, men når den nye motorvej kommer op til overfladen, skal den krydse E18 lige under kuglen. j cab Kuglen er 100 m i diameter og vejer godt 6 ton. Kuglens overflade er fremstillet af PVC-film, coated med UV-beskyttelse. 15 C temperaturforskel mellem luften i kuglen og luften omkring skal opretholdes for at holde kuglen svævende. Kilde: BIG Grafik: Lasse G. Jensen /BIG Kuglen er forankret til jorden med tre kabler og en gitterdrager m Life Energy Materials CHALMERS DTU GÖTEBORGS UNIVERSITET HÖGSKOLAN I HALMSTAD IMEGO KØBENHAVNS UNIVERSITET LUNDS UNIVERSITET Fremtidens nanoteknologi. Serveret på et sølvfad. Update 2011 er en konference i Helsingborg d maj for virksomheder og forskere interesseret i industrisamarbejde. Tilmeld dig inden d. 6. maj. Du kan også allerede nu booke personlige møder med andre konferencedeltagere. Nano Connect Scandinavia UPDATE nano LIFE ENERGY MATERIALS 2011 Nano Connect Scandinavia

14 14 Ingeniøren 1. sektion 1. april 2011 teknologi Det er et skidt erhvervspolitisk signal at sende til det danske eksporterhverv som sådan at gribe til lov indgreb over for virksomhedernes produktionsmetoder og materialer. Debat Plastindustrien til SF: Styrenforbud umuligt Arbejdsmiljø Af Peter Skov Adm. direktør, Plastindustrien i Danmark Ingen må blive syge af at arbejde på danske kompositvirksomheder. Derfor er det helt rigtigt at få nøje lægeundersøgt, om medarbejdere på LM Wind Power har pådraget sig sygdom på jobbet. I Plastindustrien er vi også meget tilfredse med Arbejdstilsynets præcise redegørelse, og branchen er naturligvis meget berørt af sagen. I kompositindustrien har vi stor fokus på sikkerheden. Derfor byder vi en saglig dialog velkommen, hvor vi sammen med ministeren, Arbejdstilsynet, fagbevægelsen og eksperter drøfter, hvordan vi bedst i praksis fastholder et højt beskyttelsesniveau samtidig med, at vi ikke risikerer at miste vores førerposition som grønt vækstland. På baggrund af den massive mediedækning har SF s arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen sagt, at han vil fremsætte et beslutningsforslag, der skal forbyde brugen af styren i produktionen af vindmøllevinger og udstyre Arbejdstilsynet med beføjelse til at tvinge en virksomhed til at udskifte stoffet eller bruge robotter. Som industri mener vi, at det er et meget uheldigt erhvervspolitisk signal at sende til de danske eksporterhverv, og vi vil gerne advare mod at træffe politiske beslutninger på et beskedent grundlag, endnu før den konkrete sag er grundigt belyst. Det er en kendsgerning, at arbejdsmiljøet i danske virksomheder, der arbejder med farlige kemiske stoffer, har en meget høj standard også målt med en international målestok. Faktum er, at arbejde med styrenholdige produkter som umættet polyester er reguleret af uhyre vidtgående og stramme regler. Regler, som Plastindustrien, der organiserer de fleste kompositvirksomheder i Danmark, sammen med 3F og Arbejdstilsynet har været med til at udforme. Arbejdet med at fremstille møllevinger, møllehuse og spindere er en kompliceret og håndværkspræget proces. Indførelsen af ny teknologi gennem de senere år har betydet, at det meste af fremstillingen af f.eks. en vindmøllevinge i dag foregår i lukkede processer, hvor styrenafgivelsen til arbejdsmiljøet er langt under den tilladte grænseværdi. Man er kommet langt med at automatisere og Arkivfoto indkapsle de processer, hvor der tidligere var den største udsættelse for styrendampe. Men der vil stadigvæk være behov for en del håndarbejde som færdiggørelse og reparationer i branchen. Og det er ikke muligt, som påstået af SF s arbejdsmarkedsordfører, at indføre robotter i alle processer. Det for hold kan Arbejdstilsynet ikke ændre på selv om tilsynet udstyres med beføjelse til at bestemme over branchens teknologivalg, som SF foreslår. Den danske vindmølleindustri har en førerposition internationalt, men er udsat for en stigende og stadig hårdere global konkurrence fra specielt Kina, Indien og andre lande med meget lavere produktionsomkostninger end herhjemme. Den benhårde konkurrence fra disse lande tvinger danske virksomheder til at være særdeles omkostningsbevidste og effektive. Derfor er det et skidt erhvervspolitisk signal at sende til det danske eksporterhverv som sådan at gribe til lov indgreb over for virksomhedernes produktionsmetoder og materialer, som SF foreslår. Forslaget virker ikke begrundet af faglig indsigt og kan derfor heller ikke være gennemtænkt. j Deltag i debatten på ing.dk/k#8w3z Kom selv til orde med et aktuelt indlæg. Skriv til Her er din nye Version2 App Hent den i dag og få it-nyheder og blogs til din iphone eller Android-mobil Version2 App kan hentes gratis i App Store og Android Market. It-nyheder for dig, som kræver lidt mere. Holder dig up-to-date hele dagen. Blogs fra Danmarks bedste it-eksperter. Læs mere om Cloudløsninger i Partnerzonen. Hent din Version2 App her eller send teksten version2 til 1272 (alm. sms-takst)

15 Ingeniøren 1. sektion 1. april STUDERENDE? Scan koden og find din forsikringspris. Scan senest 30. april 2011 og deltag i konkurrencen om en ipad. Kort nyt Satellit klarede jordskælv rumfart Undersøgelser af de satellitter og fartøjet, der befandt sig på Tsukuba-rumcentret i det nordlige Japan og på Mitsubishis faciliteter under jordskælvet den 11. marts har vist, at ingen af dem har lidt skade. Dog kan det vare måneder, inden renrummet og flere andre faciliteter i Tsukuba igen kan benyttes fuldt ud. Efter jordskælvet lukkede den japanske rumfartsadministration Jaxa sit kontrolcenter i Tsukuba, ca. 45 km nordøst for Tokyo, hvor bl.a. en del af taget var faldet ned. Kontrolcentret står for overvågningen af det japanske Kibo-laboratorium på rumstationen samt det tilkoblede japanske HTVtransportfartøj. Styringen af de japanske rumstationselementer blev overdraget til Nasas kontrolcenter i Houston, Texas. j taea Efteruddannelsessite et flop IT Over forskellige kurser i alt fra at styre en bulldozer til fødevaresikkerhed er blevet samlet på Efteruddannelse.dk, hvor brugerne fra virksomheder og erhvervsskoler nemt skulle kunne finde og tilmelde sig kurserne. Men digitaliseringen er endt som en fiasko, og kun hver femte tilmelding sker gennem siden, selvom den har været i brug siden januar 2010, skriver Sam-data Magasinet. Det er alt for svært at finde frem til de relevante kurser og at tilmelde sig gennem siden, lyder kritikken fra brugerne, som derfor foretrækker at ringe op til den lokale erhvervsskole og tilmelde sig. Rådet for Voksenog Efteruddannelse har derfor sendt et brev til undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V) og udtrykt alvorlig bekymring. j jek Styrelse afblæser DDT-alarm miljø Danskere med gamle tæpper på gulvene kan roligt lade deres børn lege på dem. Det konkluderer Miljøstyrelsen, efter at danske forskere ved et tilfælde har fundet, hvad de betegner som ekstreme koncentrationer af sprøjtegiften DDT i støvet fra to gulvtæpper. Forskerne siger selv, at de straks ville flå tæpperne af, hvis det var deres, men ifølge specialkonsulent Elisabeth Paludan fra Miljøstyrelsen er der ingen grund til panik.»selv ikke de koncentrationer, som er målt, peger på et stort, sundhedsmæssigt problem,«siger hun. Ifølge forskerne vil et barn på ti kilo, der leger på gulvtæppet, gennemsnitligt få omkring en fjerdedel af den daglige dosis DDT, som blandt andre de amerikanske myndigheder betragter som den højeste, der er sikker at indtage. j mbr Saab kan ikke betale produktion I tirsdags stod produktionen stille hos den hollandsk ejede svenske bilproducent Saab. Årsagen var ifølge svenske medier manglende betalinger til leverandører af komponenter. En talsmand fra Saab ønsker ikke at komme ind på, hvilken af Saabs underleverandører, der har standset leverancerne, men den svenske netavis dn.se skriver, at det tyske transportfirma DB Schenker har holdt leverancer tilbage. Også Saabs svenske reklamebureau, Lowe Brindfors, har opsagt kontrakten med bilproducenten på grund af udeblevne betalinger ifølge direktør Bjarte Eide en betydelig sum. Saabs ejer, den hollandske sportvognsproducent Spyker Cars, hævder, at Saab har penge nok til at klare de umiddelbare behov. j bg Danmarks bedste nyhedsdækning og klogeste debat inden for teknologi og naturvidenskab Læs på ing.dk Prisindsnævring på forsikringer KUN FOR INGENIØRER OG CAND.SCIENT.ER IDAs forsikringer tegnes gennem IDA FORSIKRING - INGENIØRERNES FORSIKRINGSGRUPPE Forsikringsagentvirksomhed. HVOR MEGET KAN DU SPARE? Det er ikke noget særsyn, at IDA-medlemmer sparer 30 % på at flytte deres forsikringer til IDA Forsikring. Vi tilbyder ikke bare Danmarks nok billigste og bedst dækkende forsikringer, her er også fuld gennemsigtighed uden alt det med småt. Nu skal landets store haller tjekkes for fejl i konstruktionen Club Danmark Hallens tagkollaps i juledagene afslører fejl i konstruktionen og huller i byggekontrollen. Det får nu konsekvenser for alle haller i Danmark. >> ing.dk/k#8wac GRATIS MEDLEMSKAB Alene på præmiebesparelsen i IDA Forsikring tjener mange medlemskabet af IDA ind. Samtidig får man adgang til bl.a. relevant rådgivning, faglige og sociale netværk, arrangementer, rabataftaler og Nyhedsmagasinet Ingeniøren hver fredag. Beregn din pris på idaforsikring.dk og find din besparelse på få minutter NÅR GODE RÅD ER BILLIGE

16 16 Ingeniøren 1. sektion 1. april 2011 Interview Tæt på dr. Karl-Heinz Schrödl, international personalechef for Robert Bosch GmbH. bosch-direktør:»jo flere markeder vi erobrer, desto bedre Industrigiganten Bosch står bomstærkt efter krisen og er gået ind i sit 125. år med koncernens største omsætning nogensinde. Det er frem for alt de engagerede tyske medarbejderes fortjeneste, siger personalechef Karl- Heinz Schrödl og lover dem en lys fremtid i kampen om vækstlandene. Produktion Af Michael Reiter 2011 skal være året, hvor Bosch topper sidste års rekord med en omsætning på mindst 50 mia. euro eller godt 372,5 mia. kr. Pengene skal hentes hjem af over medarbejdere, hvoraf nyansættes. At den tyske verdenskoncern tør tage munden så fuld skyldes ikke mindst, at landets bilindustri, som Bosch leverer dele til, er kommet sig imponerende hurtigt over krisen. Nu kaster den sig med fornyet kraft over verdens spirende vækstmarkeder. Det samme gælder for Bosch, der har klaret skærene med en velovervejet krise- og personalepolitik. Dr. Karl-Heinz Schrödl, koncernens internationale personalechef, forklarer over for Ingeniøren:»Bosch styrer ind i den nye vækstfase med fuld kraft, fordi vi har formået at bibeholde det gode samarbejde med medarbejderne og deres fagforeninger. Fra starten havde vi gjort det klart for dem, at vi ville overvinde krisen, idet vi holdt fast i arbejdsstyrken. Bosch ser principielt medarbejderne som sit største plus. Og at det Blå bog Dr. Karl-Heinz Schrödl, personalechef for industrigiganten Robert Bosch GmbH, har ansvaret for internationalt ansatte. Vi går tæt på, hvordan koncernen bragte sine medarbejdere gennem krisen og nu ruster dem mod konkurrencen fra vækstlandene. virkelig er tilfældet, får vi bekræftet nu, hvor de gør det muligt at leve op til de nye målsætninger.vi profiterer også af, at vi undlod at skære på uddannelse i kriseperioden. Tværtimod ansatte vi lærlinge alene i Tyskland. På internationalt plan brugte vi over 200 mio. euro på videreuddannelse. Også her var vi bevidste om, at vi dermed investerede i fremtiden.«under krisen indførte flere tyske koncerner såkaldt korttidsarbejde i stedet for at fyre ansatte. Internationale eksperter vurderer, at især det tiltag hjalp Tyskland næsten uskadt gennem krisen. Hvor stor en rolle spillede indførelsen for Bosch?»En helt væsentlig rolle. Men det var frem for alt fagforeningernes og medarbejdernes engagement, som gjorde, at vi kunne sige: Vi mestrer den her krise sammen. Nu, da det kører for os igen, har vi sagt tak til tyske medarbejdere i form af en succespræmie. Og i anledning af Boschs 125 års jubilæum får samtlige ansatte en bonus på i alt 180 mio. euro.«koncernens grundlægger Robert Bosch foreslog allerede korttidsarbejde som instrument mod depressionen i 1930 erne. Han var desuden kendt for sin meget omsorgsfulde personalepolitik. Har datidens firmafilosofi gjort sig gældende i den aktuelle krise?»i høj grad. Faktisk præger den hele vores virksomhedskultur. For et par år siden vedtog vi en værdikanon, der forstærker fokus på det, Robert Bosch stod for. Innovationskraft og kvalitet, konstant forbedring, etisk virksomhedsledelse, kulturel alsidighed og fairness det er alt sammen værdier, vi konsekvent efterlever på alle virksomhedens niveauer. Og vi mærker, at de udgør et vigtigt kompas for os alle, ikke mindst i stormfulde tider.«fairnessbaseret filosofi Hvordan udmøntede det sig konkret under krisen?»filosofien er som sagt baseret på fairness, som betyder, at en byrde fordeles retfærdigt på alle skuldre. Derfor foretog vi lønreduktioner, hvor det var nødvendigt såvel blandt Robert Bosch gmbh Hovedsæde: Stuttgart, Tyskland Omsætning: 352 mia. kr. Overskud: 29,8 mia. kr. Antal ansatte: Antal ansatte (Tyskland): Produktområder: Automobildele (især motorteknik), industri-, sikkerheds-, bygge- og emballageteknik, solarteknik, hvidevarer, el-værktøj m.m. medarbejdere i produktionen som på direktionsgangen. Det burde jo egentlig være selvfølgeligt, at en virksomhed handler sådan, men i realiteten sker det ikke altid. Fairness er nok en vigtig grund til, at medarbejderne og deres repræsentanter sluttede op omkring os.«i lyset af sidste års rekordomsætning vil Bosch etablere nye arbejdspladser. På hvilke områder og i hvilke lande skal de ny medarbejdere rekrutteres?»vi ansætter globalt, men fokuserer selvfølgelig på vækstlandene, hvor behovet for medarbejdere er størst det vil sige Asien og Latinamerika. Men vi har også brug for medarbejdere i europæiske lande. I Danmark er vi f.eks. i gang med at besætte 40 kvalificerede stillinger. Vi vil have de bedste folk frem for alt ingeniører, men også merkantilt uddannede og jurister.«på hvilke teknologiområder vil I profilere jer i de kommende 4-5 år?»elektromobilitet kommer til at spille en vigtig rolle. Det samme gælder for vedvarende energiformer som solenergi og vindkraft. Og så begynder vi at bevæge os ind i medikoteknik. Det er områder, hvor vi også kan profilere os som grøn virksomhed. Selvfølgelig vil man fortsat se vores produkter i fartøjer med konventio- nelle forbrændingsmotorer. Men her vil vi sørge for, at forbrug og emissioner sænkes yderligere.«hvordan kommer satsningen på vækstlandene til at påvirke tyske arbejdspladser?»vi mener ikke, at vi behøver reducere antallet af ansatte i Tyskland, selvom vi udvider i udlandet. Aktuelt har vi godt medarbejdere herhjemme, og det tal kommer du næppe til at se ændre sig. Vi vil fastholde et stabilt fundament af arbejdspladser i Tyskland. Og jo flere markeder vi erobrer i vækstlandene, desto bedre sikrer vi også tyske job. Men vi bliver nødt til at opkvalificere de hjemlige arbejdspladser og det gør vi også løbende.«hvor stor en del af Boschs forskning og udvikling er flyttet ud af Tyskland målt på personer eller budgettet?»vi har ikke udflyttet, men tilføjet eller udvidet. I de mange regioner, hvor vi er aktive, har vi selvfølgelig søgt at opbygge ekstra kapaciteter. Gode ideer opstår globalt, og derfor har vi også mange forskere f.eks. i Asien. Senest har vi åbnet et forskningscenter i Singapore.Men samtidig har vi investeret 600 mio. euro i en ny waferfabrik i Tyskland. Vi har også opbygget en komplet produktionsenhed for krystalline solceller. Og i år etablerer vi Tag os med på råd ved din næste systemløsning.

17 Ingeniøren 1. sektion 1. april 2011 Vi profiterer også af, at vi undlod at skære på uddannelse i kriseperioden. Tværtimod ansatte vi lærlinge alene i Tyskland. Dr. Karl-Heinz Schrödl, Robert Bosch GmbH 17 Støtte fra Fornyelsesfonden til innovative grønne løsninger sikrer vi tyske job«den tyske koncern Robert Bosch GmbH har klaret sig igennem krisen bl.a. pga. en velovervejet personalepolitik. Bl.a. brugte koncernen på internationalt plan over 200 mio. euro på videreuddannelse. Fotos: Robert Bosch GmbH et nyt forskningscenter i Stuttgart med plads til medarbejdere. Det er alt sammen eksempler på, at vi fortløbende styrker forskning og udvikling i Tyskland.Og så udvider vi vores aktiviteter med læreanstalterne: Sammen med Universität Stuttgart og Reutlingen University har vi investeret mere end 25 mio. euro i det såkaldte Robert Bosch Zentrum für Leistungselektronik. Grunden er, at vi helt målrettet vil rekruttere unge mennesker fra de tyske universiteter.«global rekruttering Ud af jeres forskere og specialister arbejder op mod halvdelen i udlandet. Hvor nødvendigt er det at rekruttere globalt for at bevare spidskompetencer?»det er nødvendigt, fordi de forskellige verdensregioner har hver deres forskningsprioriteringer og dermed de respektive specialister. Hvad angår halvledere og mikroelektronik kommer du ikke uden om Californien. Derfor har vi etableret et vigtigt udviklingscenter i Palo Alto. Indien har softwareudviklere, frem for alt i Bangalore, hvor vores antal medarbejdere løber op i det firecifrede. Alt i alt har vi over ansatte i Indien. I Rusland har vi lige rekrutteret folk, der skal stå for kvalitetssikring i vores datterselskab Bosch Solar Energy.«Den tyske succes»i den forbindelse gør vi brug af de kontakter, vores globale enheder har til lokale læreanstalter med det mål for øje at hyre nye talenter i de respektive lande. Vores primære mål er, at ansætte dygtige folk fra f.eks. Kina, Indien eller USA, uddanne dem i hele verden og eventuelt kvalificere dem som ledere. Derefter indsætter vi dem typisk i deres hjemlande igen. Det er mere effektivt end hele tiden at skulle forflytte specialister.«hvordan vil I sikre, at arbejdspladserne i Tyskland forbliver konkurrencedygtige i forhold til vækstlandenes?»vi har udviklet et såkaldt kompetencemanagement, hvor vi definerer de krav, Bosch skal opfylde i de kommende årtier. Vi har analyseret, hvilken retning virksomheden skal bevæge sig i, og hvilke kvalifikationer vi får brug for. Sammen med medarbejderne har vi set på, hvor der er behov for videreuddannelse. Og så har vi startet de nødvendige tiltag. Vi vil gerne give vores ansatte mulighed for at vokse sammen med os. I den forbindelse sigter vi naturligvis også mod de nye teknologiområder, vi gerne vil profilere os på.«hvilke kompetencer får I især brug for, hvis virksomhedsstrategien skal realiseres?»vi taler primært om tre, der får stigende betydning: problemløsningsorientering, fleksibilitet og viljen til løbende videreuddannelse. De udfordringer, vi står over for, bliver stadigt mere komplekse. Derfor skal vores medarbejdere være i stand til at sammenknytte forhåndenværende viden til kreative problemløsninger.desuden skal de være tidsmæssigt og geografisk fleksible for eksempel i forbindelse med projekter i internationale team, der arbejder på tværs af tidszoner. Slutteligt har en innovativ virksomhed som vores brug for medarbejdere, der er villige til at lære, så længe de lever. Hertil hører også at tænke og handle ansvarligt på alle ledelsesniveauer, dvs. at orientere sig langsigtet i stedet for at stræbe efter kortsigtet profitmaksimering. Det er en holdning, som altid har været fast forankret i Boschs virksomhedskultur, og som også har gyldighed langt ud over Tysklands grænser.«j Ingeniøren sætter fokus på tysk industri, der er kommet bemærkelsesværdigt godt igennem krisen. Nr januar 2011: Bayer: Vi udnytter Asiens styrker Nr januar 2011: Siemens: Vi mestrer 40 opfindelser om dagen Det er nu muligt at søge støtte fra Fornyelsesfonden til udvikling af innovative grønne løsninger. Fornyelsesfonden ønsker ansøgninger fra virksomheder, der vil udvikle kommercielle produkter og serviceydelser til gavn for miljøet. Virksomheder kan også søge om støtte til at udvikle innovative grønne systemløsninger, hvor flere serviceydelser og produkter bliver samlet i hele pakker. Læs mere om systemløsninger på Annoncér på it-siderne i uge 17 Tema: Cloud computing og virtualisering går hånd i hånd. Den dynamiske alloke ring af ressourcer i cloud computing kunne slet ikke lade sig gøre uden virtualisering. Vi stiller skarpt på, hvordan det hænger sammen. Virtualisering bruges til at skabe øget sikkerhed ved at skyde et ekstra virtuelt lag ind mellem den software, der kører på en enhed, og hardwaren. Vi fortæller om, hvordan blandt andet it sikkerhedsvirksomheder bruger teknologien, når de undersøger computervirus. Ingeniøren læses af ingeniører og teknologisk interesserede, hvoraf har indkøbsindflydelse inden for it. Deadline for annoncebestilling 15. april Kontakt din konsulent på Informationsmøde om ansøgningsrunden d. 13. april i København og d. 28. april i Aalborg. På møderne er der mulighed for at få individuel sparring med Fornyelsesfonden. Læs mere om ansøgningsrunden og tilmeld dig informationsmøde på Erhvervs- og Byggestyrelsen er sekretariat for Fornyelsesfonden. Der er ansøgningsfrist d. 1. juni 2011 kl

18 18 Ingeniøren 1. sektion 1. april 2011 viden & erkendelse Mysteriet om den perfekte linse Førende forskere er uenige om, hvorvidt en fiskeøjelinse kan lave perfekte optiske afbildninger. Det interessante er, at linsen kun fungerer, når dens virkning iagttages. OPTIK Af Jens Ramskov Det er ikke mange af fysikkens love, der er hugget i sten. Men det er tilfældet med formlen d = /(2n sin ), som er en af optikkens centrale love. Den er indgraveret på en stenglobus placeret foran Friedrich-Schiller-Universitäts gamle hovedbygning på Fürstengraben i Jena, Tyskland sat til minde om Ernst Karl Abbe ( ). Formlen er nu blevet omdrejningspunkt for en intens faglig diskussion om eksistensen af perfekte linser som hidtil har været anset for at være en umulighed. Det er en diskussion, hvor selv eksperter på sidelinjen har svært ved at finde ud af, hvad der er op og ned. Det gælder bl.a. DTU s specialister. Det var i forbindelse med udviklingen af optiske instrumenter, at Ernst Abbe omkring 1870 kom frem til sin formel, der siger, at den mindste afstand, man kan skelne (d) er proportional med lysets bølgelængde ( ) og omvendt proportional med den numeriske apertur for linsen, som er produktet af linsens brydningsindeks n og sinus til den halve vinkel af den kegle, hvorfra linsen kan opsamle lys. For to år siden beskrev den tyskfødte forsker Ulf Leonhardt fra University of St. Andrews i Skotland meget overraskende, at en fiskeøjelinse, der oprindeligt var udtænkt af James Clerk Maxwell i 1854, ville give en perfekt optisk afbildning i modstrid med formlen på stenen i Jena. Efter en intens debat med flere kritikere, der ivrigt argumenterede for, Ved universitetet i Jena i Tyskland er rejst dette mindesmærke for Ernst Abbe, hvor loven om diffraktionsbegrænsning er indhugget. Foto: Wikipedia at hans beskrivelse ikke kunne være korrekt, har Ulf Leonhardt for tre uger siden taget et trumfkort frem. Det er sket i form af et eksperiment, som viser, at Abbes lov kan omgås men det har dog stadig ikke fået hans kritikere til at strække våben. Interessant og relevant Det er ikke alene en interessant teoretisk diskussion, om man kan omgå Abbes lov det kan også have stor praktisk relevans. Abbes lov er en af forklaringerne på, at det kan blive svært fortsat at forbedre ydeevnen af moderne computerchips, som Moores lov i en årrække har været eksponent for. Med synligt lys kan man ifølge Abbes lov ikke lave en optisk afbildning med detaljer, der er meget finere end ca. en halv mikrometer, som er bølgelængden for synligt lys. Når man fremstiller computerchips, har man i dag behov for linjebredder, der er meget smallere. Derfor anvender halvlederindustrien ikke optisk litografi, men ultraviolet og ekstrem ultraviolet litografi med lavere bølgelængder. Det kan være svært at fortsætte denne udvikling med mindre, man kan lave perfekte linser. Abbes lov kaldes også loven om diffraktionsbegrænsning. Ved linser sker billeddannelsen i fjernfeltet, dvs. i en afstand som målt i bølgelængder er stor. Da fjernfeltet ikke indeholder al information det gør kun nærfeltet kan en afbildning i fjernfeltet ikke være ultraskarp. Det er kort fortalt den teoretiske forklaring bag Abbes lov. Et gennembrud kom i 2000, da John Pendry fra Imperial College London viste, at man kan overvinde diffraktionsbegrænsningen med et materiale med et negativt brydningsindeks. Den russiske forsker Victor Veselago havde i 1968 teoretisk undersøgt materialer, hvis respons over for både elektriske og magnetiske felter er i modfase med de påtrykte felter matematisk set kan sådanne materialer karakteriseres ved et negativt brydningsindeks. Ingen sådanne materialer kendtes dog på daværende tidspunkt, så selv i Sovjetunionen blev det udelukkende betragtet som en teoretisk øvelse i Vesten var Veselagos arbejde helt ukendt. Under en opgave for virksomheden Marconi i slutningen af 1990 erne, hvor John Pendry studerede materialer med særprægede magnetiske og elektriske egenskaber bl.a. af interesse for stealthteknologi, fik Pendry via amerikanske forskere kendskab til Veselagos gamle artikel. Metamaterialer I et sædvanligt materiale er de elektriske og magnetiske egenskaber be- stemt af materialets fysiske egenskaber. Pendry og andre påviste, at i et materiale med en indre struktur, som er mindre end bølgelængden for de elektromagnetiske bølger, det udsættes for, er det derimod strukturen, der bestemmer de elektriske og magnetiske egenskaber. Det kaldes for et metamateriale og metamaterialer kan designes til at have negativt brydningsindeks. Pendry har tidligere til Ingeniøren forklaret, at da han en søndag formiddag for 11 år siden studerede Veselagos artikel fra 1968 og indså, at en blok af et metamateriale med et negativt brydningsindeks kan lave en perfekt afbildning, var han klar over, at det var en opdagelse, som vil blive mødt med skepsis. På baggrund af Abbes lov er det nemlig en almindelig antagelse, at den perfekte linse ikke eksisterer. Pendrys teoretiske artikel blev da også mødt med omfattende kritik fra fagfolk, som hævdede, at det simpelthen ikke kunne passe. En intens diskussion bølgede frem og tilbage et par år. Intet er dog bedre end et godt eksperiment til at sætte skeptikere på plads. Det skete i 2004, da George Eleftheriades fra University of Toronto fremstillede et metamateriale, der kunne fokusere radiobølger bedre end Abbes lov tilsiger. Metamaterialer er siden blevet et stort forskningsområde bl.a. inden for usynlighedskapper, men de har dog også vist sig at have mange begrænsninger i praksis. Et af problemerne er tab. Maxwells fiskeøje Allerede før Abbe kom frem til sin lov, beskrev den eminente skotske

19 Ingeniøren 1. sektion 1. april alle kombattanterne er seriøse og anerkendte forskere. Jeg har selv svært ved at gennemskue det og danne mig en kvalificeret mening. Niels Asger Mortensen, professor, DTU Fotonik meta science Af Robin Engelhardt Journalist på Ingeniøren Forskere på National University of Singapore har lavet en tilnærmet udgave af en fiskeøjelinse for radiobølger. Den består af koncentriske kobberringe og i midten et dielektrisk pulver. Enheden har en radius på 5 centimeter og er designet til at fokusere mikrobølger med en bølgelængde på 3 centimeter. Foto: Ulf Leonhardt Sokkedukker og trolde Vi paranoide har længe vidst, at der findes mange interessegrupper, som bruger falske identiteter på nettet for at crashe debatter i sociale medier og give indtryk af en falsk konsensus. Nu er det blevet afsløret, at også stater bruger den slags manipulationer. Eller i hvert fald USA. Ifølge en artikel i The Guardian (ing.dk/k#8w3r) og en anden på rawstory.com (ing.dk/k#8w3s) ønsker USA s militær at udvikle software til at lave ti falske online-personer pr. operatør. I Maxwells fiskeøjelinse udbreder elektromagnetiske bølger sig i en fysisk plan (nederst), som om de er bundet til overfladen af en virtuel kugle (øverst). Fokuseringen er lige så perfekt i den fysiske plan som i det virtuelle rum. Her er vist, hvordan en elektromagnetisk bølge, der stammer fra kuglens sydpol, fokuseres på kuglens nordpol. Den fysiske plan er en stereografisk projektion af kuglen, som også kendes fra kort over jordkloden. Kilde: Ulf Leonhardt videnskabsmand James Clerk Max well, at en særlig rumlig fordeling af brydningsindeks ville virke som en perfekt linse, hvor en punktkilde ville blive afbildet i et enkelt punkt. Maxwells fiskeøjelinse er en kugle med et gradueret brydningsindeks, hvor brydningsindeks er størst i centrum og falder kvadratisk med afstanden, dvs. n(r) = 2/(1 +(r/r) 2 ), hvor R er kuglens radius. Maxwells analyse var dog baseret på en simplificeret antagelse om, at lys udbreder sig som stråler. Det var ikke så underligt, for Maxwell havde endnu ikke i 1854 udviklet sin elektromagnetiske teori, som han først fuldendte med den banebrydende afhandling A Treatise on Electricity and Magnetism i Formodningen var efterfølgende, at en mere stringent analyse, der medtog lysets bølgenatur, ville vise, at Maxwells fiskeøje ikke kunne bryde diffraktionsloven. Et elektromagnetisk dræn Men Maxwells fiskeøjelinse, som er speciel ved, at både kilde og billede eksisterer inde i det optiske medium, er en perfekt linse, forklarede Ulf Leonhardt i artiklen Perfect imaging without negative refraction fra Det var en påstand, som straks blev mødt med kvalificeret kritik. Leonhardt blev dog taget alvorligt, for han hører sammen med Pendry til de absolut førende teoretikere inden for metamaterialer. De seneste par år har kritikere og Leonhardt debatteret intenst i den videnskabelige litteratur. Sammen med forskere fra bl.a. National University of Singapore er Leonhardt nu gået fra teori til eksperiment. I artiklen Evidence for subwavelenght imaging with positive refraction beskrives en todimensional udgave af Maxwells fiskeøje-linse for radiobølger, som er fremstillet af Yun Gui Ma fra National University of Singapore. Den er opbygget som et struktureret materiale af koncentriske kobbercirkler og med et dielektrisk pulver i midten. Linsen har en radius på 5 cm. Med et koaksialkabel føres et mikrobølgesignal med en bølgelængde på 3 cm ind i linsen i en afstand af 3 cm fra centrum. Radiobølgerne vil så blive fokuseret i det diametralt modsatte punkt. Helt præcist viste eksperimenterne, at den simple linse giver en opløsning, der er ca. en tiendedel af bølgelængden meget bedre end Abbes lov tilsiger. Det afgørende er dog, at et andet koaksialkabel samler energien op og fører den væk der skal være et elektromagnetisk dræn. Er dette ikke tilfældet, får man ingen skarp fokusering. Det perfekte billede dannes altså kun, når man ser efter! Leonhardt erklærer, at det nu er eksperimentelt bevist, at Maxwells fiskeøje ikke er begrænset af bølgenaturen af den elektromagnetiske stråling. Med materialer af gradueret brydningsindeks kan billeddannelsen i princippet blive perfekt, skriver Ma og Leonhardt i artiklen. Men ikke alle er overbevist. John Pendry hører til skeptikergruppen. Han mener, at linsen kun virker, når drænet er en klon af kilden.»hvis klonen fjernes, vil opløsningen forringes og blive begrænset af bølgelængden på samme måde som for en normal linse,«siger han til Physics World. Det vil gøre linsen ubrugelig i praksis. Ulf Leonhardt er uenig. Han forklarer, at drænkablerne i eksperimentet kun var halvt så lange som kildekablerne, så de var ikke kloner. Han er klar over, at det vil tage tid og kræve flere eksperimenter:»men jeg er overbevist om, at de hårdeste kritikere vil blive overbevist til sidst,«siger han. Danske forskere er i vildrede Danske forskere ved ikke, hvilket ben de skal stå på i denne sag.»alle kombattanterne er seriøse og anerkendte forskere. Jeg har selv svært ved at gennemskue det og danne mig en kvalificeret mening,«siger professor Niels Asger Mortensen, der leder forskningsgruppen for strukturerede elektromagnetiske materialer på DTU Fotonik. Olav Breinbjerg, der er professor i elektromagnetisk feltteori på DTU Elektro, kan heller ikke udtale sig definitivt. Han gør dog opmærksom på, at der er nogle forhold i måleopstillingen, som han gerne vil have belyst nærmere.»der burde kompenseres for måleprobens egen indflydelse. Feltet måles kun i ét plan, hvad sker der i andre?«det sidste er næppe sagt i mysteriet om, hvorvidt Maxwells fiskeøje er en perfekt linse. j Ifølge jobopslaget (som faktisk kom online, se pdf på ing.dk/k#8w3t) skal de falske identiteter hver udstyres med en troværdig historik, baggrundsoplysninger og separate VPN-servere, og så bruges til at infiltrere sociale medier som blogs og chatrooms i arabiske lande, hvor potentielle terrorister og antiamerikanske holdninger trives. Dér skal de så udgive sig for at være seriøse debattører, udgrænse uønskede synspunkter, modvirke antiamerikanske udtalelser og i øvrigt indsamle oplysninger. Vi paranoide må bare se på og rapportere om begivenhederne og lukke for debatten. USA s central command (Centcom) har udliciteret opgaven til firmaet Ntrepid, hvis grundlægger Lance Cottrell er kendt for at have grundlagt firmaet Anonymizer Inc. og køre bloggen theprivacyblog.com. Det er altså en på overfladen sober virksomhed, som bliver sat til at designe noget, der kan give minder om arkitektens kontrolrum i filmen The Matrix. Opslaget siger, at Ntrepid skal begynde med at skabe 500 falske identiteter (som nok ikke vil blive kaldt Agent Smith alle sammen). Ifølge amerikansk lov må man ikke gøre den slags på amerikanske hjemmesider. Gerne andre steder. Men helt ærligt: hvordan adskiller det sig moralsk fra kinesisk censur eller russiske hackerangreb? Falske identiteter kaldes i internetsprog også for sockpuppets altså sokkedukker ligesom dem bugtalere bruger til at optræde med. På Wikipedia er der utallige af dem. De adskiller sig fra rene pseudonymer ved at påstå at være uafhængige af dukkemesteren og repræsentere et selvstændigt synspunkt. Det kan være svært at kende forskel på en sokkedukke og en rigtig person, og mange web-debattører tager da også ofte fejl og tror, at de bliver snydt af en falsk identitet, selvom den er god nok. Det kaldes så for en strawman sockpuppet. En tredje interessant teknik kaldes astroturfing. Den går ud på bruge sockpuppets til at skabe en illusion af en græsrodsbevægelse, som man så bruger til at gennemføre politiske kampagner med. Man kender det f.eks. fra National Smokers Alliance, grundlagt af Phillip Morris, som kæmpede mod rygeforbud. Også ingeniørens hjemmeside ing.dk er udsat for sockpuppets og astroturfing. Atomkraftlobbyen har længe haft et fast greb om debatten på ing.dk, men med Fukushima-værkets nedsmeltning i Japan er dens aktiviteter nedsmeltet til (midlertidig) tavshed. Anti-klimalobbyen var meget aktiv sidste år, og især op til COP15 i Den er også forsvundet på det seneste, nok mest fordi den har vundet kampen (midlertidigt), og gjort Ingeniørens journalister utrolig trætte af at skrive om klimaforandringerne. På ing.dk findes dog især de såkaldte shills og trolls : Shills er den slags mennesker, som bare har en interesse i at understøtte andre menneskers eller organisationers synspunkter, uden at indrømme det. Trolls, eller bare trolde på dansk, er de der dybt irriterende provokatører, som med frækt og fornærmende sprogbrug agiterer mod hvad som helst, bare det skaber ballade. Vi paranoide må bare se på og rapportere om begivenhederne og lukke for debatten. j

20 20 Ingeniøren 1. sektion 1. april 2011 > > > > > Version2 inviterer til konference om appudvikling til mobile enheder. Tilmeld dig på ing.dk/k#8vfn Datatransmitter til SRO Debat Mens vi venter på rejsekortet it Af Poul-Henning Kamp Selvstændig programmør og blogger på ing.dk og version2.dk På fredag er det officiel skiftedag her nede på det sydvestsjællandske bondeplateau: Så kan vi ikke længere købe klippekort, men skal i stedet bruge rejsekortet. Der er byboer, der siger ting som på Vestsjælland er tiden din egen, han havde travlt, det skulle mindst ske inden næste år og den slags om vores sindige bønder, og det er velsagtens grunden til, at vi skulle være prøveklude: I bekvem bil-afstand fra København, men helt uden økonomiske konsekvenser, hvis det går galt. Jeg prøvede at købe et rejsekort på Slagelse station sidste uge, men det kunne ikke lade sig gøre, ingen af kasseapparaterne kunne få forbindelse med den dims, der skulle læse kortnummeret via RFID. I parentes bemærket står nummeret også trykt på kortet, men man betror åbenbart ikke 7-Eleven-personalet at taste det ind manuelt. Det virkede heller ikke som om, det var noget, de havde megen erfaring med. Så bestilte jeg i stedet to kort via hjemmesiden. Et til brug i mit firma og et til almindelig familiebrug. Nu er jeg så ved at prøve at sætte penge ind på dem via rejsekortets hjemmeside. Det har jeg brugt en times tid på. Svartiden er i minutter, og man bliver i tide og utide smidt tilbage til login-siden. Når man så har har fået tanket op, får man at vide, at der nok går fire timer, inden de opdager det. I eftermiddag skal det ene kort prøves for første gang. Jeg kan næsten ikke barre mig. j Kommentarer Af Kasper Grubbe Det er en ommer. Hvis jeg fylder mit kort op, inden jeg tager hjemmefra, forventer jeg da at kunne bruge det inden for rimelig tid. Fire timer er fuldstændig uacceptabelt, og jeg tvivler på, der er ret mange, der altid planlægger fire timer ud i fremtiden. Af Klaus Elmquist Nielsen Kan man mene andet, end at der er plads Når man så har har fået tanket op, får man at vide, at der nok går fire timer, inden de opdager det. til forbedringer i den nuværende implementering? Et aspekt heraf er tilsyneladende, at man sagtens kan have sat penge nok ind på sit rejsekort og samtidig ikke kunne checke ind, fordi rejsekortet er så langsomtopfattende, at det ikke er blevet opdaget af systemet endnu. Der må da være et kreativt indtjeningspotentiale for DSB S-togs så velkendte kontrollører med en systemfeature som denne! Tænk, at man kan sætte et system med en sådan mangel på driftmodenhed i produktion, når det kommer til at give problemer for en masse mennesker i lang tid fremover. Af Michael Jensen Skulle tro, at det ville være meget mere simpelt, hvis automaten spurgte centralen, om der er fyldt penge på i de få tilfælde, hvor der ikke er nok på kortet til den aktuelle transaktion. Man kan lave et separat menupunkt for saldoforespørgsel, hvis det er det, man ønsker. De færreste har vel brug for at vide, hvad saldo er et par gange om dagen. Vi får da heller ikke vores saldo på Dankortet at vide, hver gang vi bruger kortet. Der laver vi også en specifik forespørgsel. Det der med at sende potentielt flere gigabyte data til hver eneste automat hver dag lyder som lidt overkill. Må da håbe, at de faktisk bruger broadcastfunktionaliteten, der ligger i internettet Angående Dankort: Hvorfor egentlig lave et nyt rejsekort, i stedet for bare at bruge betalingskort som dankortet, vi alle har i forvejen? Det er vel lige så godt til at udregne rabatter osv, alt efter hvor meget, der bliver kørt. Kortet i sig selv fungerer da bare som ID for passageren. At lave endnu et parallelt betalingssystem er da spild af penge. >> Deltag i debatten på ing.dk/k#8w5z Forstærk dit image i Ingeniørens profilmagasin PROFIL 2011 Attraktiv læsning for ingeniører Ingeniørens Profilmagasin er populær læsning for Ingeniørens læsere. Det eksklusive magasin viser ingeniørernes vurdering af landets 111 største ingeniørarbejdspladser målt på 10 parametre, som viser virksomhedernes evne til at tiltrække og fastholde ingeniører. Vær synlig over for ingeniørerne Profilmagasinet er et ideelt sted at annoncere, når du vil profilere dig over for ingeniørerne. Din annonce kommer i godt selskab med interessant journalistik og flotte illustrationer, som indbyder til fordybelse. Fakta om Profil 2011 Udkommer 20. maj 2011 Trykkes i A4-format på eksklusivt papir Kontakt Simon Bjerremann, , Kilde: Index DK/Gallup 2H2010 Oplag: Deadline for annoncebestilling: 15. april 2011

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse. HD 2. del. Organisation. Eksamen, juni Strategisk ledelse. Mandag den 9. juni Kl

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse. HD 2. del. Organisation. Eksamen, juni Strategisk ledelse. Mandag den 9. juni Kl SYDDANSK UNIVERSITET Side 1 af 9 Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation Eksamen, juni 2008 Strategisk ledelse Mandag den 9. juni 2008 Kl. 9.00 13.00 Alle hjælpemidler er tilladt Det

Læs mere

Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning?

Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning? Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning? Jan Hylleberg Adm. direktør, Vindmølleindustrien Temadag om vindmølleplanlægning for kommunerne,

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Introduktion til vindkraft

Introduktion til vindkraft DANSIS-møde 4. oktober 2006 Niels Raben DONG Energy Project Manager, M. Sc. E.E. Section Renewables Disposition DONG Energy og vindkraft Vindkraft et situationsbillede Vindkraft udfordringerne 2 DONG Energy

Læs mere

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER 5. maj 2008 - Første spadestik / Maj 2008 - Første fundament Juli/aug. 2008 - Kabelarbejde indledes Aug. 2008 - Transformerstation installeres HORNS REV

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Markedet for vindenergi

Markedet for vindenergi Markedet for vindenergi IDA Det Nordeuropæiske marked for energi og ressourcer 5. februar 2015 Martin Risum Bøndergaard Energiøkonomisk konsulent Vindmølleindustrien Hvem er Vindmølleindustrien? Vi: -

Læs mere

VI s Regionsmøde i Ikast

VI s Regionsmøde i Ikast VINDMØLLEINDUSTRIEN VI s Regionsmøde i Ikast Vindmølleindustrien i global konkurrence og konsekvensen for danske arbejdspladser v/ Birger T. Madsen, BTM Consult ApS - Ikast 9.Marts 2010 Markeds status

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Versions - seminar. Adm. Direktør Tommy G. Jespersen kk-electronic

Versions - seminar. Adm. Direktør Tommy G. Jespersen kk-electronic Versions - seminar Adm. Direktør Tommy G. Jespersen kk-electronic Tommy Gundelund Jespersen PERSONAL DATA Tommy G. Jespersen CEO, kk-group A/S. Managing Director kk-electronic A/S Age: 55 Family: Married,

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Kaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5

Kaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5 KI L DE :AROUNDA2S E A-UGE342013 Kaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5 projekter, men jeg savnede entreprenørånden, hvilket var én af årsagerne til, at jeg tog jobbet hos A2SEA, forklarer Kaj Lindvig. Møllerne

Læs mere

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA Organisation for erhvervslivet Marts 2010 MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA AF KONSULENT JOAKIM LARSEN, JOLA@DI.DK OG ERHVERVS-PHD. NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Kina har reelt monopol

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Tirsdag d. 2/9-08 : Globalisering og fremtidens markedsplads

Tirsdag d. 2/9-08 : Globalisering og fremtidens markedsplads Tirsdag d. 2/9-08 : Globalisering og fremtidens markedsplads Få den nyeste viden om metoder og strategier, som virksomheder kan anvende i forhold til den globale fremtid. Sted: T&O Stelectric, Langelandsvej

Læs mere

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år Konference Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år MUDPKONFERENCE 2015 Konference: Fremtiden for det miljøteknologiske

Læs mere

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen.

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen. Det talte ord gælder Europaministerens tale ved seminar i Baltic Development Forum om Danmark og Østersøsamarbejdet den 10. juni 2013 Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Turismen i Region Syddanmark

Turismen i Region Syddanmark Turismen i Region Syddanmark Turismen i Danmark 2 Status 2013: De første syv måneder i plus + 1,9 pct. + 1,2 pct. Danske overnatninger 2012 2013 Udenlandske overnatninger 2012 2013 6.000.000 5.000.000

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. K-O stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Spørgsmål K-O

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. K-O stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Spørgsmål K-O Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 59 Offentligt J.nr. MST-705-00106 Den 15. oktober 2010 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. K-O stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

Netværk Danmark Temadag 20. september 2011: Ledelse uden grænser...

Netværk Danmark Temadag 20. september 2011: Ledelse uden grænser... Netværk Danmark Temadag 20. september 2011: Ledelse uden grænser... Hvad enten vi outsourcer, får udenlandske medarbejdere, opkøber i udlandet, udstationerer, sælger eller køber i fremmede lande, så kommer

Læs mere

VI s Regionsmøde i Aalborg

VI s Regionsmøde i Aalborg VINDMØLLEINDUSTRIEN VI s Regionsmøde i Aalborg Vindmølleindustrien i global konkurrence og konsekvensen for danske arbejdspladser v/ Birger T. Madsen, BTM Consult ApS - Aalborg 8.Marts 2010 Markeds status

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2016

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2016 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og -service 83,8 mia. kr., hvilket er et fald i forhold til 215 på 1,1 pct. Eksporten af energiteknologi udgjorde 11,8 pct.

Læs mere

Arbejdskraftsbehov i offshoresektoren. Jan Hylleberg, adm. direktør Vindmølleindustrien

Arbejdskraftsbehov i offshoresektoren. Jan Hylleberg, adm. direktør Vindmølleindustrien Arbejdskraftsbehov i offshoresektoren - VIND Jan Hylleberg, adm. direktør Vindmølleindustrien Behovet for arbejdskraft i vindindustrien Redegøre for vækstforventningerne offshore og globalt generelt Vise

Læs mere

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 Del: En stor del af Arbejdstilsynets aktiviteter har været baseret på midlertidige

Læs mere

Jagten. innovation. Innovation Hub 2012. DI s Innovationskonference. di.dk/innovationskonference

Jagten. innovation. Innovation Hub 2012. DI s Innovationskonference. di.dk/innovationskonference DI s Innovationskonference Innovation Hub 2012 Tegnet af Jens Hage, som i løbet af konferencen vil trække essensen ud af indlæggene i inspirerende tegninger. Jagten på indbringende innovation Tirsdag den

Læs mere

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde Kildebrug De gode historier www.mannaz.com/presseservice Vi er en kilde til den nyeste viden inden for ledelse, projektledelse og personlig udvikling. Har du brug

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Virksomheder, der satser på større marked, vinder

Virksomheder, der satser på større marked, vinder Virksomheder, der satser på større marked, vinder Danske industrivirksomheder, der har satset på at udvide eller opdyrke nye markeder i det seneste år, har klaret sig bedre end øvrige virksomheder. Det

Læs mere

Beretning 2014. Produktion

Beretning 2014. Produktion Beretning 2014 Driften af vores vindmølle er stabil og tilfredsstillende. Den kører heldigvis uden de store problemer. Møllen får sin faste service 2 gange om året, et stort og et lille eftersyn, og får

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal.

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Eksportrådets statistik over SMV-eksporten er nu opdateret med 2014-tal. Eksportstatistikken, der er udviklet

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Tysklandseksport vejen frem

Tysklandseksport vejen frem BØRSEN TYSKLANDSKONFERENCE 2016 Tysklandseksport vejen frem Hvor findes mulighederne i fremtiden? Og hvad skal der til for at få succes på det tyske marked? For andet år i træk indbyder Børsen til eksportkonference

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar april VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar april VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme Januar april 2015 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: juni 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. :

Læs mere

Landsforeningen for elkabler i jorden. Foretræde for Energipolitisk Udvalg den 17. april 2008

Landsforeningen for elkabler i jorden. Foretræde for Energipolitisk Udvalg den 17. april 2008 Foretræde for Energipolitisk Udvalg den 17. april 2008 Præsentation af Landsforeningen : Landsforeningen blev dannet den 10. april 2007 Foreningen repræsenterer folket - og folket vil ikke have højspændingsmaster,

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Intelligent Print Management Identifikation Omkostningskontrol Sikkerhed

Intelligent Print Management Identifikation Omkostningskontrol Sikkerhed Intelligent Print Management Identifikation Omkostningskontrol Sikkerhed SafeCom er repræsenteret af certificerede partnere i: Australien Danmark England Finland Frankrig Holland Hong Kong Indonesien Irland

Læs mere

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang European Employee Index 2013 Danmark 2013-14. årgang Kvindelige ledere er bedst Danske kvinder er lidt bedre ledere end mandlige ledere. Det synes medarbejderne i hvert fald. Alligevel er langt de fleste

Læs mere

ERTMS et nyt erhvervseventyr i

ERTMS et nyt erhvervseventyr i ERTMS et nyt erhvervseventyr i Danmark? SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 7027 0740 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM Betydningen af servicedirektivet for væksten i EU DG Enterprise

Læs mere

bliver forsøgskanin på området.

bliver forsøgskanin på området. NYHEDSBREV NR. 20, 5. NOVEMBER 2012 Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). Spændende kig bag Nordsøens kulisser side 2 Uge 46: Iværksætterpris og fremtidens vindere side 3 Gymnasiet vil

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Vindmølleindustriens branchestatistik 2006

Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Overordnede konklusioner: Vækst i industriens omsætning på 36 pct. Vækst i eksporten af vindmøller, komponenter og knowhow på 41 pct. Vækst i beskæftigelsen på

Læs mere

Videnseminar om Olie og Gas. Ressourcer og Indvinding OLGAS: Status og perspektiver for dansk offshore ved Offshore Center Danmark Mandag, den 20. marts 2006 www.offshorecenter.dk 1 Program 1. Offshore

Læs mere

Tyskland nøglen til eksportsucces

Tyskland nøglen til eksportsucces Tyskland nøglen til eksportsucces Deltagelse fra 2195 kr. HUSK 5. marts 2015 Lær vejen ind på det tyske marked af virksomheder, der allerede er der. Hør kravene til danske underleverandører fra to af de

Læs mere

Udsigt til billigere mode på nettet

Udsigt til billigere mode på nettet LØRDAG 27. SEPTEMBER NR. 39 / 2014 LØRDAG Udsigt til billigere mode på nettet Onlinegiganten Boozt.com med Hermann Haraldsson i spidsen udfordrer konkurrenterne om det nordiske herredømme. Foreløbig kan

Læs mere

Tyskland nøglen til eksportsucces

Tyskland nøglen til eksportsucces Tyskland nøglen til eksportsucces Deltagelse fra 2195 kr. Husk 5. marts 2015 Lær vejen ind på det tyske marked af virksomheder, der allerede er der. Bliv inspireret af de kreative, og bliv klogere på de

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Baggrund for minihøringen

Baggrund for minihøringen Baggrund for minihøringen Kaare Ulbak Statens Institut for Strålehygiejne Minihøring om etablering af et slutdepot for radioaktivt affald Axelborg, 14. juni 2005 Risø-halvøen med nukleare anlæg DR 2 DR

Læs mere

FairWind Offshore Wind Denmark 7/5-2015

FairWind Offshore Wind Denmark 7/5-2015 FairWind Offshore Wind Denmark 7/5-2015 AGENDA KORT PRÆSENTATION AF FAIRWIND SAMMENLIGNINGSANALYSER UDFORDRINGERNE REDUKTION AF LCOE I 2020 GENNEM SPØRGSMÅL KORT PRÆSENTATION AF FAIRWIND OFFSHORE WIND

Læs mere

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland

Læs mere

Tyskland nøglen til eksportsucces

Tyskland nøglen til eksportsucces Tyskland nøglen til eksportsucces deltagelse fra 2195 kr. HUSK 5. marts 2015 lær vejen ind på det tyske marked af virksomheder, der allerede er der. Hør kravene til danske underleverandører fra to af de

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

State of Green Et offentligt-privat partnerskab for grøn vækst

State of Green Et offentligt-privat partnerskab for grøn vækst Velkommen State of Green Et offentligt-privat partnerskab for grøn vækst Helle Momsen Fredslund Project Manager Intelligent Energy Hvem står bag State of Green? State of Green er et offentligt-privat partnerskab

Læs mere

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Anna Leclercq Vrang, konsulent anlv@di.dk, 3377 3631 NOVEMBER 2016 Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Danske virksomheders aktiviteter rækker langt ud over Danmarks grænser.

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 577 af 27. maj 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 577 af 27. maj 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 577 Offentligt J.nr. 2011-318-0409 Dato: 22.06.2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 577 af 27. maj 2011.

Læs mere

10. oktober 2014 så MEgEt koster innovation - så lang tid tager det!

10. oktober 2014 så MEgEt koster innovation - så lang tid tager det! 10. oktober 2014 Så meget koster Innovation - Så lang tid tager det! Så meget koster Innovation Så lang tid tager det! Jeg vil gerne gøre mit produkt smart! Der skal teknik i! > Hvad koster det? > Hvor

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

TOOLS TO TRUST. Værktøjer til sprøjtestøbning i medicoindustrien

TOOLS TO TRUST. Værktøjer til sprøjtestøbning i medicoindustrien TOOLS TO TRUST Værktøjer til sprøjtestøbning i medicoindustrien DEN MINDSTE DETALJE GØR DEN STØRSTE FORSKEL Nøjagtighed kræver indsigt i det, der er vigtigt for vores kunder og deres slutbrugere. Og det

Læs mere

Færre omkostninger. flere muligheder. Tirsdag den 12. maj 2009, kl. 12.00 18.00 med efterfølgende middag Radisson SAS Scandinavia Hotel, København

Færre omkostninger. flere muligheder. Tirsdag den 12. maj 2009, kl. 12.00 18.00 med efterfølgende middag Radisson SAS Scandinavia Hotel, København Færre omkostninger. flere muligheder Invitation til Enterprise Briefing & Vision 2009 Tirsdag den 12. maj 2009, kl. 12.00 18.00 med efterfølgende middag Radisson SAS Scandinavia Hotel, København Hvilken

Læs mere

Tillid, åbenhed og nysgerrighed

Tillid, åbenhed og nysgerrighed Tillid, åbenhed og nysgerrighed Af kommunikationsrådgiver John Hird på vegne af kloakpartnerskabet i Aarhus Da de syv virksomheder bag kloakpartnerskabet i Aarhus indledte deres samarbejde i 2010, satte

Læs mere

Regeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi:

Regeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi: Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 182 Offentligt ENS j.nr 030199/30007-0065 ln 20. marts 2007 Indien Generel energipolitisk baggrund Indiens kraftige økonomiske vækst på over 7 pct. årligt

Læs mere

NORDENS STØRSTE INDUSTRI- MESSE

NORDENS STØRSTE INDUSTRI- MESSE Innovation og vækst starter på NORDENS STØRSTE INDUSTRI- MESSE 3. - 6. september 2013 h i 1 3. d k 5 0 Å R S J U B I L Æ U M Hele den danske industri mødes på Nordens største industrimesse I år fejrer

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Heldagsseminar torsdag den 12. marts 2009 i Ingeniørhuset, København INGENIØRFORENINGEN

Heldagsseminar torsdag den 12. marts 2009 i Ingeniørhuset, København INGENIØRFORENINGEN Organisationen og it: Fra medlemsservice til kundepleje Heldagsseminar torsdag den 12. marts 2009 i Ingeniørhuset, København INGENIØRFORENINGEN Medlemsorganisationer og virksomheder kan lære meget af hinanden.

Læs mere

Nye globale krav til virksomheder

Nye globale krav til virksomheder Nye globale krav til virksomheder og regional udvikling Jan Hylleberg Adm. direktør Vindmølleindustrien Omsætning mere end fordoblet fra 2005 2008 Bn Euro 12 10 8 6 4 2 0 2005 2006 2007 2008 Vindmølleindustriens

Læs mere

TIGER * En idé var født IVÆRKSÆTTEREN 23

TIGER * En idé var født IVÆRKSÆTTEREN 23 tiger En på spring TIGER * Som en rigtig købmand startede Lennart Lajboschitz med at sælge paraplyer på et kræmmermarked. Siden blev det til en rigtig butik og så til flere. I dag står han bag den ekspanderende

Læs mere

KVA Vind 6-10 10 kw Husstandsvindmølle

KVA Vind 6-10 10 kw Husstandsvindmølle KVA Vind 6-10 10 kw Husstandsvindmølle > Høj effektivitet > Få sliddele > Minimal støj En attraktiv investering - skabt til danske forhold! KVA Vind A/S Borrisvej 10, Astrup DK-6900 Skjern Tel. (+45) 9736

Læs mere

DET LOGISKE TAVLEVALG TIL INDUSTRIEN

DET LOGISKE TAVLEVALG TIL INDUSTRIEN DET LOGISKE TAVLEVALG TIL INDUSTRIEN Overlad trygt dine tavler til os Denne brochure handler om noget, de fleste industrivirksomheder helst vil undgå at bruge tid og tanker på. For ganske vist er el-tavler

Læs mere

industriens hus 23. november 2016, kl til kl.16.30

industriens hus 23. november 2016, kl til kl.16.30 16 Kemi og arbejdsmiljø reach og kemikalielovgivningens betydning for arbejdsmiljøet industriens hus 23. november 2016, kl.09.00 til kl.16.30 For både virksomheder og medarbejdere har det stor betydning,

Læs mere

Stop unødvendige dyreforsøg. 2 April 2006

Stop unødvendige dyreforsøg. 2 April 2006 Stop unødvendige dyreforsøg 2 April 2006 Tekst: Tom Bengtsen og Helene Kemp DYRENES BESKYTTELSE MENER 340 forsø Astronomisk mange dyr bliver brugt til Sæt penge af til alternative test Arne Stevns, 10

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2014

Direkte investeringer Ultimo 2014 Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges.

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges. De nye købmænd Aktørerne i affaldssektoren er fremtidens nye ressourcekøbmænd. Blandt varerne på hylderne er fosfor, kulstof og sjældne metaller, som findes i affaldet. Den fagre nye ressourceforretning

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille 2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang om digitalisering. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Christian Hannibal, chhn@di.dk Fagleder Anja Skadkær Møller,

Læs mere

OSIRIS 10 10 KW VINDMØLLE SEPEEG

OSIRIS 10 10 KW VINDMØLLE SEPEEG 10 KW VINDMØLLE SEPEEG SOL VIND LED DESIGN OG TEKNIK Direkte dreven 10 kw vindmølle, som kombinerer den nyeste teknologi med solid, gennemprøvet mekanik Osiris 10 er en vindretningsorienteret (downwind)

Læs mere

Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier. September 2015

Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier. September 2015 Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier September 2015 Introduktion Udbuddet består af op til 1.250.000 aktier til en fast pris på 20 kr. pr. aktie. En investering i

Læs mere

Notat DONG Energy's skattebetaling i 2013

Notat DONG Energy's skattebetaling i 2013 Notat DONG Energy's skattebetaling i 2013 DONG Energy's skattebetaling DONG Energy er en virksomhed i vækst. Vi har en ambitiøs forretningsstrategi, der tager afsæt i nogle af verdens helt store udfordringer

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor FØDEVARESIKKER (ECOLAB) SALTVANDSRESISTENT SVEJSE IMMUN...er nu også svejseimmun! Poto : U.S. Navy - Brugen krænker ingen regler opstillet af U.S. Navy Serie

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark VE NET SOL, konference: Solelparker i Danmark VE NET SOL som er en gruppe under Forsknings og Innovationsstyrelsens Innovationsnetværk VE NET SOL, har

Læs mere

Dansk udbygning med vindenergi 2014

Dansk udbygning med vindenergi 2014 MW Dansk udbygning med vindenergi 214 Dato: 22-4-215 I 214 dækkede dansk vindenergi hvad der svarer til mere end 39 pct. af det danske elforbrug. Det er ny verdensrekord. Udbygningen af vindenergi skuffede

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

smart cities rnetdrevet innovation ital demokrati global interne overnanceoutlook rens digitale forretningsmodel Dansk IGF 2013

smart cities rnetdrevet innovation ital demokrati global interne overnanceoutlook rens digitale forretningsmodel Dansk IGF 2013 rnetdrevet innovation ital demokrati global interne overnanceoutlook smart cities rens digitale forretningsmodel Program 9.00 Registrering og morgenkaffe 9.30 Velkomst ved Erhvervsstyrelsens direktør,

Læs mere