Natura 2000 i det. atlantiske område

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Natura 2000 i det. atlantiske område"

Transkript

1 Natura 2000 i det atlantiske

2 Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Miljø Forfatter: Kerstin Sundseth, Ecosystems LTD, Bruxelles. Ansvarshavende redaktør: Susanne Wegefelt, Europa-Kommissionen, Natur og Biodiversitet, Kontor B2, B-1049 Bruxelles. Bidragydere: John Houston, Mats Eriksson. Forfatternes tak: Vi takker Det Europæiske Temacenter for Biodiversitet og SADL-afdelingen ved det katolske universitet i Leuven for at stille data til tabeller og kort til rådighed. Grafik: NatureBureau International. Fotos: Forside: hovedfoto: Machair, De Ydre Hebrider, Det Forenede Kongerige; Lorne Gill/SNH. Indsatte fotos fra top til bund: Paul Goriup, Peter Creed, M. Stock, Bagside: The Burren, Irland; Yderligere oplysninger om Natura 2000 findes på Indhold Det atlantiske Europas vestlige udkant... s. 3 Natura 2000-arter i det atlantiske... s. 5 Kort over Natura 2000-lokaliteter i det atlantiske... s. 6 Natura 2000-naturtyper i det atlantiske... s. 8 Forvaltningsforhold i det atlantiske... s. 10 Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe dig med at finde svar på dine spørgsmål om Den Europæiske Union Nyt frikaldsnummer (*): (*) Nogle mobiloperatører tillader ikke opkald til numre eller tager betaling for sådanne opkald. Oplysninger om Den Europæiske Union findes på internettet (http://ec.europa.eu) Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2010 De Europæiske Fællesskaber, s. 21 x 29,7 cm ISBN doi: /65508 Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Alle fotos er ophavsretligt beskyttet og må ikke benyttes, medmindre der foreligger forudgående skriftlig tilladelse fra fotograferne. Printed in Belgium Trykt på genbrugspapir, som har fået tildelt EU-miljømærket for grafisk papir. 2 Natura 2000 i det atlantiske

3 Det atlantiske Jyllands vestkyst, Danmark. Foto John Houston Det atlantiske Europas vestlige udkant Det atlantiske strækker sig fra de nordligste egne af Det Forenede Kongerige og Irland og ned til Spaniens og Portugals nordkyster og omfatter desuden hele Nederlandene og dele af Danmark, Belgien, Frankrig og Tyskland. Ingen steder ligger længere væk fra havet end 300 km, og eftersom det meste af t er fladt og lavtliggende, trænger havklimaet langt ind over land med milde vintre, kølige somre, primært vestenvind og moderat nedbør i løbet af året til følge. Dette strækker sig over halvdelen af Europas lange, takkede kystlinje og to af de mest produktive have i verden: Nordsøen og det nordøstlige Atlanterhav. Tidevandets, vindens og bølgernes voldsomme kræfter, der påvirker et varieret underlag af hårdt grundfjeld og bløde sedimentære stenaflejringer, er oftest forklaringen på dannelsen af den meget varierede og dynamiske kystlinje, der er så rig på naturtyper og arter. Forblæste klinter, udsatte, stenede forbjerge og smalle tidevandsr står i skarp kontrast til lange strækninger med sandstrande, beskyttede vige og udstrakte mudderflader, som overskylles af tidevandet. Mange af Europas vigtigste floder løber ud i havet langs med Atlanterhavskysten (Gironde, Loire, Rhinen, Themsen, Seinen, Schelde), og skaber udstrakte flodmundinger, der har stor økonomisk og biologisk værdi. Denne overflod af liv findes også i havet. Golfstrømmen, som løber helt op til Skotlands og Norges nordkyst, medbringer varme strømme året rundt og værdifulde forsyninger af næringsstoffer fra Det Caribiske Hav. For fastlandssoklens og Nordsøens mere lavvandede havr skaber det perfekte betingelser for en lang række forskellige havorganismer, lige fra plankton, krebsdyr, muslinger og fisk til søfugle og pattedyr øverst i fødekæden. Det nordøstlige Atlanterhav er således et af de mest righoldige, men samtidig mest udnyttede, have i verden. Det sætter havet under konstant pres på grund af overfiskning, forurening, råstofindvinding og skibstrafik. På landjorden er situationen noget anderledes. Den seneste istid, som sluttede for ca år siden, havde store konsekvenser for t på grund af reduceret biodiversitet. Også menneskets mangeårige udnyttelse af havet har skabt et stærkt forandret og ofte forringet miljø. Under naturlige forhold ville skovene have været den dominerende naturtype, men disse har været udsat for systematisk rydning lige siden middelalderen. Den kuperede topografi og de lange vækstsæsoner udgør et ideelt grundlag for moderne produktionssystemer, som i dag dækker en betydelig del af landskabet. I dag domineres landskabet af landbrug og af tæt befolkede r. Det betyder, at mange naturlige og delvist naturlige levesteder i dag kun findes som isolerede, fragmenterede lommer, spredt ud over et ellers primært kunstigt landskab. Forureningen fra kraftig brug af pesticider og kunstgødning samt udledninger fra industrien forværrer problemerne yderligere. Det kan godt være, at det atlantiske ikke har den samme høje biodiversitet, som man finder i andre r, men det mere end opvejes af den overflod af dyr, der findes i t. Vadehavet alene huser i omegnen af 12 millioner trækfugle på forskellige tider af året. Natura 2000 i det atlantiske 3

4 Det atlantiske Det atlantiske er et af de r i Europa, som har den største befolkningstæthed og den mest intensive forvaltning. Der bor mere end 100 millioner mennesker i t (dvs. næsten en fjerdedel af EU s samlede befolkning). Rundt om hovedstæderne Paris, London, Bruxelles og Amsterdam kan befolkningstætheden nogle steder nå op på 360 indbyggere pr. km². Det er et forhold, som lægger massivt pres på det naturlige miljø, og det udgør en særlig udfordring for bevaringen af sjældne arter og naturtyper, både på Natura 2000-lokaliteter og udenfor. Område Det atlantiske Det boreale Det kontinentale Alpet Det pannoniske Deltagende lande Belgien, Danmark, Det Forenede Kongerige, Frankrig, Irland, Nederlandene, Portugal, Spanien, Tyskland Estland, Finland, Letland, Litauen, Sverige Belgien, Bulgarien, Danmark, Frankrig, Italien, Luxembourg, Polen, Rumænien, Slovenien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Østrig Bulgarien, Finland, Frankrig, Italien, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tyskland, Østrig Rumænien, Slovakiet, Tjekkiet, Ungarn Kilde: Det europæiske temacenter for biodiversitet (Det Europæiske Miljøagentur) Oktober % af EU s 18,4 18,8 29,3 Steppet Rumænien 0,9 Sortehavst Bulgarien, Rumænien 0,3 Middelhavst Cypern, Frankrig, Grækenland, Italien, Malta, Portugal, Spanien 20,6 Det makaronesiske 8,6 3,0 Portugal, Spanien 0,2 4 Natura 2000 i det atlantiske

5 Natura 2000-arter i det atlantiske Foto Jim Asher På trods af gunstige klimaforhold er der et forholdsvis lavt antal arter i det atlantiske, hvilket skyldes de varige følgevirkninger af sidste istid, og at t har været beboet i lange tider. 52 af de plantearter, som er medtaget i habitatsdirektivets bilag II, findes i dette, og heraf er 14 arter endemiske. Den endemiske forekomst er den laveste af alle de biogeografiske r og findes generelt kun i den nordlige del af den iberiske halvø. Mange af de plantearter, som findes på listen, har tæt tilknytning til typiske atlantiske naturtyper. Blandt arterne kan nævnes græsarten Festuca summilusitana, som kun findes på kysthederne langs med den iberiske nordkyst, Angelica heterocarpa, som vokser på bredderne af flodmundingerne ud til den franske Atlanterhavskyst, og tidlig ensian (Gentianella anglica), som forekommer på kalkholdige græsarealer i Det Forenede Kongerige. Bryofytter er ligeledes godt repræsenteret. Her skal nævnes den sjældne urt Petalophyllum ralfsii, som kun lever på våde levesteder med stille vand i forbindelse med sandklitter. Urten er en fremragende indikator for den generelle sundhedstilstand i dynamiske klitsystemer, eftersom den kræver nye fugtige vindskabte fordybninger for at kunne overleve. Den findes derimod ikke i klitter, som er overstabiliserede. 80 dyrearter, som er medtaget i habitatdirektivet, findes i det atlantiske. Mere end en tredjedel af dem er insekter, der omfatter alt fra sjældne sommerfugle og guldsmede til landsnegle såsom lille sumpvindelsnegl (Vertigo moulinsiana) og ferskvandsperlemusling (Margaritifera durrovensis), som opholder sig endemisk i t. Der findes også mange flagermusarter, især i grænserne mellem Belgien og Frankrig, hvor de omfattende hulesystemer og gamle befæstningsanlæg udgør ideelle opholdssteder for disse arter. Det atlantiske er måske allerbedst kendt for sit rige havliv. Den største koncentration af spættet sæl findes langs med kysterne ved De Britiske Øer og i Vadehavet. Øresvin og marsvin findes i højt tal på hele kystlinjen fra Danmark til det nordlige Spanien. Selvom der synes at være store populationer ( marsvin), er de under konstant pres på grund af en uacceptabelt stor forekomst af bifangst af arten i forbindelse med fiskeri samt Hedepletvinge (Euphydryas aurinia) Hedepletvingen er en karakteristisk art på blomsterrige, våde eller tørre græsarealer. Arten er helt afhængig af en enkelt værtsplante, djævelsbid (Succisa pratensis), som findes i stort antal på græsarealer med ekstensiv græsning. Arterne overlever i metapopulationer, som hele tiden skifter form, og som består af en række forbundne subpopulationer, som ofte uddør og herefter genetablerer sig i nærheden. En stor del af de uforædlede græsarealer er forsvundet i løbet af de sidste 100 år, og dette har medført en stor grad af fragmentering af de levesteder, som er tilbage, samt et stort fald i sommerfuglebestandene i hele Europa. I dag overlever sommerfuglen kun i r, hvor der er en tilstrækkelig sammenhobning af gunstige lokaliteter i et større landskab, der giver mulighed for en naturlig cyklus med fornyet kolonisering og lokal udryddelse. For at bevare sommerfuglene kræves der en indsats i forhold til landskabet. skadelige virkninger af forureningskilder som pcb, kadmium og kviksølv, som ophobes biologisk i kroppen. Vandfugle og vadefugle flokkes også i stort tal i t, især om vinteren, hvor de søger væk fra de hårde betingelser i det nordarktiske for at søge ly i de næringsrige kystnære vådr langs med Atlanterhavets og Nordsøens kyster. Natura 2000-arter Foto Scottish Natural Heritage St. Kilda Europas største søfuglekoloni De fjerntliggende vulkanøer St. Kilda, som ligger 70 kilometer vest for De Ydre Hebrider i Skotland, huser den største ynglekoloni for søfugle i det nordøstlige Atlanterhav og formentlig i Europa. Et imponerende antal på en halv million fugle kappes om pladsen på de høje klinter i sommermånederne. Blandt arterne er verdens største ynglende bestande af sule, mallemuk, lunde, stor stormsvale, ride, lomvie og skråpe. Arterne tiltrækkes af det rige havliv i det klare vand, som omgiver øerne, og desuden af den manglende tilstedeværelse af mennesker og rovdyr. Det faldende antal yngel giver imidlertid anledning til bekymring. Det vides endnu ikke præcist, hvad baggrunden er, men det markante fald i forekomsten af sandål kan være en væsentlig bidragende faktor, hvad enten det skyldes fiskeri eller ændrede klimaforhold. Natura 2000 i det atlantiske 5

6 Natura 2000-lokaliteter Kort over Natura 2000-lokaliteter i det atlantiske Listen med Natura 2000-lokaliteter i det atlantiske blev første gang vedtaget i december 2004 og senere opdateret i november 2007 og igen i december Der findes i det atlantiske i alt lokaliteter af fællesskabsbetydning (SCI) i henhold til habitatdirektivet, som dækker mere end km² og desuden 882 særlige beskyttelsesr (SPA) i henhold til fuglebeskyttelsesdirektivet. Der er i mange tilfælde et betydeligt sammenfald mellem SCI- og SPA-r, hvilket betyder, at tallene ikke er kumulative. Det vurderes dog, at rne i alt dækker over 8 % af ts samlede areal. Falkeklinter, Upper Teesdale, Det Forenede Kongerige. Indsat foto: melet kodriver. Peter Creed Antal naturtyper i bilag I samt arter eller underarter i bilag II i habitatdirektivet Område Habitattyper Dyr Planter Det atlantiske Det boreale Det kontinentale Alpet Det pannoniske Steppet Sortehavst Middelhavst Det makaronesiske Kilde: Det europæiske temacenter for biodiversitet (Det Europæiske Miljøagentur) Tallene er ikke kumulative, idet mange naturtyper og arter findes i to eller flere biogeografiske r. Fugle i bilag I til fuglebeskyttelsesdirektivet er ikke medtaget, idet de ikke er kategoriseret efter biogeografiske r. Område Det atlantiske Det boreale Det kontinentale Antal SCI Samlet areal (km²) Landareal (km²) % af samlet landareal Kilde: Det europæiske temacenter for biodiversitet (Det Europæiske Miljøagentur) Oktober 2008: Tal for SPA (særlige beskyttelsesr) og SCI (lokaliteter af fællesskabsbetydning) er ikke kumulative, idet mange naturtyper og arter findes i to eller flere biogeografiske r. Visse lokaliteter er beliggende på grænsen mellem to r. Databasen giver ikke mulighed for at opdele lokaliteter mellem flere r, og derfor kan nogle lokaliteter være talt med to gange. Procentsats for havr er ikke tilgængelig. SPA er ikke udpeget i henhold til biogeografiske r. SPA-areal for steppet er beregnet på basis af tilgængelige GIS-data. Antal SPA Samlet areal (km²) Landareal (km²) % af samlet landareal , , , , , ,4 Alpet , ,1 Det pannoniske , ,5 Steppet , * ,4 Sortehavst , ,8 Middelhavst , ,0 Det makaronesiske , ,3 I ALT , ,5 6 Natura 2000 i det atlantiske

7 Glenveagh Bass Rock Foto The Burren Foto Peter Creed Upper Teesdale SCI SPA SPA og SCI Kortet er baseret på lokaliteternes koordinater, som er stillet til rådighed af Europa-Kommissionen gennem SADL-afdelingen ved universitetet i Leuven, oktober Dorset Heaths Varde Å Foto Unknow Foto K. Sundseth Foto M. O Briain Foto Sue Scott/SNH Foto Mike Read Foto English Nature Aquitaine Foto Peter Creed Foto M. Stock Vadehavet Foto E. Barbelette, LPO Foto Lorne Gill/SNH Foto SEO Foto Ría de Vigo Foto K. Taskinen Hallebos Bluebellskovene Foto Jim Asher Nieuwkoopse plassen Foto Natuurmonumenten 7

8 Natura 2000-naturtyper i det atlantiske Natura 2000-naturtyper I alt findes der i det atlantiske 117 naturtyper, som er medtaget i habitatdirektivet (lidt over halvdelen). Det store antal skyldes ts milde klima og gode jord, nærheden til det kontinentale og Middelhavst, som huser de samme naturtyper, samt ikke mindst den lange og varierede kystlinje. Omkring halvdelen af de naturtyper i kystegne og med halofytisk (saltpåvirket) vegetation, som er medtaget i direktivet, findes i t, og det samme gælder 17 ud af 21 kyst- og indlandsklitter. Omfanget af sandklitter er særligt imponerende: fra vandremiler, gråklitter og kalkfattige hedeklitter til skovklædte klitter og machairs. Det er naturtyper, som huser mange plantearter, herunder sjældne endemiske arter som Rumex rupestris eller Omphalodes littoralis. Machair er en af de få naturtyper, som kun findes i det atlantiske. Typen, som kun observeres i Irland og det nordlige Forenede Kongerige, er et sandet græsland beliggende i kystegne, som huser en mangfoldighed Klitter langs med Aquitanien, Frankrig Jean Favennec, Office National des Forêts. Indsat foto: Hundetunge i klitterne. Peter Creed af blomstrende planter og har stor betydning som yngleplads for kystfugle, eksempelvis ryle, bjergirisk og stor præstekrave. Som de fleste andre bløde, kystnære naturtyper er klitsystemer dynamiske og bevægelige. De spiller en vigtig rolle i bestræbelserne på at nedsætte havets eroderende virkning, idet de absorberer bølgeenergi og fungerer som en vigtig buffer mellem land og vand. Desværre er over 50 % af klitterne i det atlantiske forsvundet eller har ændret sig siden 1950 erne. Turisme og byudvikling er de primære årsager til denne udvikling, selv om skovplantning også har haft stor betydning i visse r, især langs med Aquitaniens kyst i Biscayabugten. Blandt andre almindelige kystnære naturtyper i det atlantiske kan nævnes mudderflader, som overskylles af tidevandet, og saltenge. Det er arealer, som opstår på mere beskyttede lokaliteter i nærheden af kysten, eksempelvis i en flodmunding eller bag en barriere af øer eller sandbanker. Den store forskel mellem flod og ebbe og en stærk saltgradient skaber hurtigt skiftende halofytisk vegetation langs med kystlinjen. Sparsomt dækkede mudderflader kan være basis for en mere uensartet vegetationstype på saltmarskr. Husdyrbestande har i hundreder af år græsset her, og det har bidraget endnu mere til mangfoldigheden. Foto Greenpeace Koldtvandsrev Lophelia pertusa er en revdannende havkoral, som gror på skråninger under havets overflade i Atlanterhavet, i en dybde på 200 meter eller derover. Lophelia-rev er meget udbredte og findes hele vejen fra Irland og ned til Portugal. Ligesom deres modpart i varmt vand indeholder Lophelia-rev en høj grad af biodiversitet. Der er hidtil registreret ca. 850 arter. Til forskel fra tropiske koraller indeholder de ikke symbiotiske alger. I stedet fanger de føden i de stærke strømme. Normalt danner de koralskove, der er meter brede og mange meter høje, men i Biscayabugten har de vokset sig så store, at de udgør omfattende massiver, der kan være flere kilometer lange. Den skrøbelige struktur og langsomme vækst (6 millimeter pr. år) gør Lophelia pertusa sårbar over for fysisk beskadigelse. Den primære trussel kommer fra skadevoldende fiskeudstyr, især bundtrawl, som ødelægger revstrukturen. Det vurderes, at op til en tredjedel af disse koldtvandsrev allerede er blevet beskadiget. Det vides dog ikke, hvordan revenes generelle bevaringsstatus er. 8 Natura 2000 i det atlantiske

9 Salisbury-sletten, Det Forenede Kongerige. Steven Davis. Indsat foto: Engelsk natur. Triel Mike Read i det atlantiske Den sammensatte mosaik af mudderflader og saltmarskr har desuden stor betydning for vilde dyr og planter. Selv om der er en begrænset mangfoldighed af arter, fremmer mudderflader, der overskylles af tidevand, forekomsten af tætte populationer af insekter, hvilket igen giver en ekstremt høj forekomst af biomasse, generelt set. Dette tiltrækker på sin side et meget stort antal vadefugle og vildfugle, som overvintrer og gør ophold her. Længere inde i landet fokuserer en stor del af bevaringsaktiviteterne på de naturtyper, som oprindeligt opstod på basis af begrænsede forvaltningspraksisser, eksempelvis de naturlige og delvist naturlige græsarealer. Græsarealerne dækker generelt ca. 30 % af det atlantiske, og selv om de fleste af arealerne er blevet omdannet eller udpint af intensivt landbrug, findes der stadig vigtige rester af artsrige naturtyper. Der findes her 17 forskellige typer, som er medtaget i habitatdirektivet, herunder forskellige former for kalkrige græsarealer, som huser mange kalkafhængige planter og sommerfugle. Hedearealer er en anden almindeligt forekommende naturtype i det atlantiske. Der findes lavlandslommer med atlantisk hede i hele t, lige fra de nordlige kyster i Danmark og ned til kystklinterne i Spanien og Portugal. Visse hedetyper, eksempelvis den atlantiske våde hede med Erica ciliaris og Erica tetralix og den atlantiske tørre hede med Erica vagans, er blevet så sjældne, at de nu er prioriterede typer i henhold til habitatdirektivet. Den kraftige nedbør og lave fordampning i det atlantiske har desuden ført til dannelse af naturtyper bestående af terrændækkende mose og højmose. Det Forenede Kongerige og Irland huser nogle af de største og vigtigste r med terrændækkende moser i Europa. Området udgør dog kun en brøkdel af det oprindelige areal. Op mod 90 % er allerede gået tabt på grund af dyrkning i stor skala, skovplantning og drænsystemer. Selv om de naturlige løvskove engang var meget udbredt, er de fleste efterhånden blevet ryddet eller erstattet af nåleskove. Kun 13 % af det atlantiske er i dag dækket af skov, primært til kommerciel brug. Der findes dog stadig lommer med mere naturlige tempererede skove. Eksempelvis findes de atlantiske bøgeskove på surbund stadig i dele af t, hvor de udgør et vigtigt opholdssted for mange skovarter. Nogle skovtyper er endemiske arter i det atlantiske, eksempelvis skovarealer med taks og gamle skove med vintereg, som kun findes i Det Forenede Kongerige og Irland. Vadehavet Vadehavet er et enormt og altid foranderligt landskab af mudderflader, som overskylles af tidevandet, saltmarskr, lavvandede kystr, sandbanker, vandløb og kanaler, og som strækker sig over tre lande: Danmark, Nederlandene og Tyskland. Arealet udgør mere end km² og har enorm biologisk og kommerciel betydning. Det er samtidig Europas største våd med det største areal mudderflader i verden. De lavvandede kystr er vigtige ynglesteder for kommercielle fiskebestande, eksempelvis søtunge, sild og rødspætte, ligesom de vidtstrakte mudderflader giver et godt fødeunderlag for millioner af fugle, som flokkes her på forskellige tider af året. Kysterne huser desuden store koncentrationer af spættet sæl. Imidlertid ligger t i et af de tættest befolkede og mest intensivt udnyttede r i Europa og er derfor udsat for stor belastning, fordi det udnyttes til så mange forskellige aktiviteter, f.eks. gasudvinding, fiskeri, vandsport, turisme og militære operationer. For at sikre en bæredygtig forvaltning af dette udstrakte har de tre lande undertegnet en trilateral aftale om at koordinere de bevaringsmæssige foranstaltninger, ligesom en stor del af hele Vadehavst er blevet medtaget i Natura 2000-netværket. Foto M Stock /NFA Natura 2000 i det atlantiske 9

10 Forvaltningsforhold Mange skotske flodmundinger er samtidig vigtige fugler. Foto Lorne Gill/Scottish Natural History Genskabelse af klitter, Picardie, Frankrig. Foto Eurosite Forvaltningsforhold i det atlantiske Det atlantiske er et af de r i Europa, som har den største befolkningstæthed og den mest intensive forvaltning. Området har været beboet i lange tider, hvilket i stor udstrækning har sat sit præg. Oprindeligt blev store dele af landskabet forandret og anvendt til ekstensive landbrugsaktiviteter i lille målestok. Denne situation bidrog til at skabe delvist naturlige levesteder med en høj grad af biodiversitet, eksempelvis saltmarskr, hedearealer og græsarealer, hvis store grad af artsmangfoldighed i stor udstrækning skyldes en lang tradition med begrænset, ekstensiv forvaltning. Over tid blev de forskellige former for landbrugsdrift dog mere effektive og intensive, og delvist naturlige levesteder blev pløjet ned eller omdannet for at give plads til nye monokulturer eller intensive husdyrproduktionssystemer i stor skala. De dominerer i dag det meste af landskabet og presser dermed de oprindelige naturtyper ud. I dag er forekomsten af de naturtyper, som har en bevaringsmæssig interesse, yderst begrænset, og generelt findes de kun som små isolerede lommer i et landskab, som er meget fattigt på arter. Brugen af pesticider, kunstgødning og organisk gødning har forværret situationen yderligere og har skabt problemer i form af eutrofiering og tilførsel af næringsstoffer langt væk fra lokaliteten, eksempelvis på steder, hvor store floder som Rhinen og Rhône har deres udmunding. Den højeste prioritet set i en bevaringssammenhæng er helt klart at beskytte de tilbageværende r mod yderligere udvikling. Dette vil dog ikke i sig selv være tilstrækkeligt. Der vil også være behov for foranstaltninger i et større landskabsperspektiv for at Atlantiske hedearealer Atlantiske heder dækkede engang en stor del af det atlantiske. Selv om jorden var for dårlig til at blive udnyttet til landbrug, udgjorde hederne en vigtig del af økonomien i landdistrikterne, idet der her var græsningsmuligheder for kvæg og heste, ligesom der var tørv og tornblad, som kunne anvendes som brændsel. Disse begrænsede aktiviteter gav ideelle forhold for visse særlige planter og dyr, hvis overlevelse er betinget af tilstedeværelsen af hederne, eksempelvis natravn, hedelærke, markfirben og sydlig kobbervandnymfe. Men efter 2. verdenskrig mistede hederne deres økonomiske betydning, og de blev enten pløjet ned med henblik på skovplantning i stor skala eller gennemførelse af landbrugsprojekter, eller de blev efterladt som uopdyrket land, der ikke kunne bruges til noget. De fleste lande mistede på den måde op til % af deres heder. I dag dækker hederne ikke mere end 8 % af det atlantiske. Selv om det i sig selv ikke er et voldsomt alarmerende tal, dækker det over den kendsgerning, at de fleste r er særdeles fragmenterede og udgør små isolerede lommer på hver ikke mere end hektar. Der er nu iværksat tiltag, der skal genskabe forbindelsen mellem disse fragmenter, så de kommer til at udgøre mere sammenhængende r. Det sker ved at genoprette eksisterende lokaliteter og genskabe hede i rne imellem dem. Resultaterne er opmuntrende. I det sydlige England er det eksempelvis igen muligt at gå gennem store r med ubrudt hedeland. Foto Peter Creed. Indsat foto B. Gibbons/Natural Image 10 Natura 2000 i det atlantiske

11 genetablere forbindelsen mellem ellers isolerede fragmenter af værdifulde naturtyper, som er tilbage. Dette har afgørende betydning, hvis Natura 2000-lokaliteterne på sigt skal blive økologisk bæredygtige. Det betyder ikke alene, at lokaliteterne skal genskabes, og at der skal genindføres hensigtsmæssige forvaltningspraksisser. Der skal også genskabes en forbindelse mellem de enkelte lokaliteter, og der skal skabes en mere naturvenlig tilgang, som tager højde for et bredere landskabsperspektiv ved f.eks. at opretholde og fremme naturligt forekommende fænomener som levende hegn og flodkorridorer, så arter får mulighed for at trække og vandre, eller ved at reducere brugen af kunstgødning i et større afvandings. Først da vil naturtyper og arter kunne overleve på lang sigt. Et andet stort problem i det atlantiske er den stigende grad af urbanisering og industrialisering. Mindst 5 % af t er helt uden natur og for det meste dækket af beton og bygninger. Vejnettet er udvidet med 30 % over de sidste 20 år. Det dækker landskabet på kryds og tværs og bidrager yderligere til fragmenteringen af de tilbageværende r, som har en naturværdi. Når så mange mennesker bor tæt på havet, vil der være et særligt stort pres på ts kystlinje. For de millioner af indbyggere, der arbejder i de større og mindre byer, er kystturisme og rekreative aktiviteter af væsentlig betydning i deres fritid. Især sandstrande og klitter er gået tabt og blevet ødelagt af en lang række turistudviklingsprojekter. Den stærke rekreative udnyttelse vandring, camping, golf, motorkøretøjer, sejlads osv. gør problemerne endnu værre og påfører de sårbare økosystemer i kyst- og havr store skader. Erhvervsaktiviteter og kommerciel udnyttelse af naturressourcer er de to andre hovedfaktorer, som driver økonomien i det atlantiske. Havene indeholder nogle af de mest righoldige fiskebanker i verden og har desuden store beholdninger af gas, stenmaterialer til byggeri samt olie. Mere end fiskearter lever i farvandene, hvoraf 10 % landes kommercielt. Selv om der er rigelige mængder, er fiskeressourcerne kommet under stort pres i de senere år på grund af det hastigt stigende industrielle fiskeri. Den største del af fangsterne overskrider i dag sikre biologiske grænser. Moderne fiskemetoder medfører desuden, at store mængder uønsket fisk og andre havorganismer kasseres. Det anslås, at mere end halvdelen af fangsten fra især bundtrawl består af undermålsfisk eller arter, som ikke ønskes fanget, eksempelvis delfiner og hajer. Disse fisk kastes tilbage i havet, normalt i død tilstand. Undersøgelser i Danmark har vist, at bifangst i fiskeriet især udgør et stort problem for marsvin og formentlig har betydning for helt op til 5-7 % af bestanden. Der gøres nu en indsats for at begrænse bifangster af vigtige havpattedyrearter til under 1 % af de anslåede populationer, eksempelvis ved brug af såkaldte»pingere«eller støjsendere på nettene, som skal skræmme dyrene væk. Ud over de her nævnte direkte trusler lider havdyrene desuden af stadigt højere koncentrationer af toksiske forurenende stoffer, eksempelvis pcb, kadmium og kviksølv, som medfører bioakkumulation i organismen. Meget skyldes spildevandsudledninger tæt på havet eller langs med floderne. Olieudslip i havene Det atlantiske s kystfarvande indeholder nogle af de travleste skibspassager i Europa. Trafikken er i nogen udstrækning underlagt regulering, men der rejser sig fortsat alvorlige sikkerhedsmæssige problemer i forbindelse med råolietransport med skib. Den seneste tids katastrofer, såsom Sea Empress i 1996, Erika i 1999, Prestige i 2002 og Tricolor i 2003, har henledt hele verdens opmærksomhed på de ødelæggende konsekvenser af store olieudslip. Alene katastrofen med Prestige ud for Spaniens kyst berørte mere end km spansk kystlinje, dræbte et anslået antal på fugle og kostede ca. 5 mia. EUR i tabt indtjening. Katastrofen påvirkede direkte omkring personer inden for fiskeri og havbrug. Siden da har regeringerne i EU arbejdet på at stramme lovgivningen for råolietransport med skib i EU-farvande, ikke alene for at begrænse de store katastrofer, men også for at håndtere det mere snigende problem med mindre lækager og udslip i forbindelse med rengøring af skibe, som har tilsvarende skadevirkninger på havmiljøet. Forurening er generelt et problem i kystfarvandene, hvad enten kilden er byerne, industrien eller landbruget. Der er desværre fortsat store forekomster af alger og skaldyr, der forgifter miljøet på trods af bestræbelser på at regulere og nedbringe denne forurening. EU vedtog i lyset af disse problemer i 2008 et ambitiøst havstrategirammedirektiv med det formål at beskytte havmiljøet i hele Europa. Det er den endelige målsætning at opnå en god miljøtilstand for alle havr i EU i Det er en særlig udfordring at gennemføre Natura 2000 til havs i det atlantiske, når man betænker de mange forskellige former for menneskeskabte belastninger og aktiviteter og den generelt manglende viden om havmiljøet. I erkendelse heraf er visse store havr blevet udpeget som Natura 2000-lokaliteter, men der er for de fleste havnaturtypers og -arters vedkommende behov for en yderligere indsats for at skabe et komplet netværk. Foto El Correo Gallego i det atlantiske Natura 2000 i det atlantiske 11

12 European Commission I denne serie: Natura 2000 in the Atlantic Region Natura 2000 in the Boreal Region Natura 2000 in the Continental Region Natura 2000 in the Alpine Region KH DA-C Natura 2000 i det atlantiske Natura 2000 i det boreale Natura 2000 i det kontinentale Natura 2000 i Alpet Natura 2000 in the Black Sea Region Natura 2000 in the Macaronesian Region Natura 2000 i det pannoniske Natura 2000 i steppet Natura 2000 i Sortehavst Natura 2000 i Middelhavst Natura 2000 i det makaronesiske EU består af ni biogeografiske r, hver med sin karakteristiske sammensætning af vegetation, klima og geologi. Lokaliteter af fællesskabsbetydning udpeges i hvert på basis af nationale lister, som fremsendes af alle de medlemsstater, der er repræsenteret i t. Ved at samle indsatsen på EU-plan bliver det lettere at bevare arter og naturtyper under lignende naturforhold på tværs af de forskellige medlemsstater, uanset politiske og administrative skel. Sammen med de særlige beskyttelsesr i henhold til fuglebeskyttelsesdirektivet udgør de lokaliteter af fællesskabsbetydning, der er udpeget for hvert biogeografisk, det økologiske Natura 2000-netværk, som består af alle EU s 27 medlemsstater. Foto ISBN

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

Danmark består af halvøen Jylland og 406 navngivne øer, småøer og holme.

Danmark består af halvøen Jylland og 406 navngivne øer, småøer og holme. Danmark Ordet Danmark stammer fra gammel tid, hvor det kaldtes "Danernes mark". Danmark er et land i Skandinavien og ligger i det nordlige Europa. Danmark kaldes sammen med Grønland og Færøerne for Kongeriget

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1 SLUTAKT AF/CE/BA/da 1 De befuldmægtigede for: KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, DEN HELLENSKE REPUBLIK,

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Urbaniseringen i et globalt perspektiv

Urbaniseringen i et globalt perspektiv 284 8 Urbaniseringen i et globalt perspektiv 285 286 Sammenfatning Danmark er ikke alene om, at befolkningen flytter mod byerne, og Danmark er langt fra at være blandt de lande, hvor den største andel

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

www.2010againstpoverty.eu 2010againstpoverty@ec.europa.eu

www.2010againstpoverty.eu 2010againstpoverty@ec.europa.eu KE-80-09-930-DA-C www.2010againstpoverty.eu 2010againstpoverty@ec.europa.eu Er De interesseret i publikationerne fra Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og

Læs mere

Parkeringskort for personer med handicap i EU:

Parkeringskort for personer med handicap i EU: Parkeringskort for personer med handicap i EU: betingelser i medlemsstaterne Europa-Kommissionen Anbring den fritstående folder i vinduet ved siden af parkeringskortet, så sproget i det land, du besøger,

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

Europæiske Lande. Theo og Cécile Sankt Petri Skole 13-11-2012

Europæiske Lande. Theo og Cécile Sankt Petri Skole 13-11-2012 Europæiske Lande 2012 Theo og Cécile Sankt Petri Skole 13-11-2012 Indholdsfortegnelse Danmark... 3 Sverige... 5 Norge... 6 Holland... 7 Tyskland... 8 Polen... 9 2 Danmark Ordet Danmark stammer fra gammel

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

Arbejde I UDLANDET 10-2014

Arbejde I UDLANDET 10-2014 Arbejde I UDLANDET 10-2014 Indholdsfortegnelse: Hvor skal du socialt sikres, når du arbejder 3 2 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde udenfor EØS 3 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde indenfor EØS 4 Udstationeret

Læs mere

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne Vejledning om legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne 1 Legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne for voksne udlændinge m.fl. For at kunne gå op til statsborgerskabsprøven

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1 SLUTAKT FA/TR/EU/HR/da 1 FA/TR/EU/HR/da 2 I. SLUTAKTENS TEKST 1. De befuldmægtigede for: HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BULGARIEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK, HENDES

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10.

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. september HMJ Nedenfor er gengivet med almindelig lodret skrift

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler:

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sundhed Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Ved midlertidigt ophold forstås

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

navigationssystemet i din Renault Opdater www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil.

navigationssystemet i din Renault Opdater www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil. OPDATERINGS- GUIDE TIL MEDIA NAV navigationssystemet i din Renault Opdater GRATIS! * www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil. Velkommen til MEdia Nav! Tak for at du netop har anskaffet

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

En stilhed som også betyder at lyng og urter er klar til at forny sig - som en anden Fugl Phønix, der genopstår af asken.

En stilhed som også betyder at lyng og urter er klar til at forny sig - som en anden Fugl Phønix, der genopstår af asken. Anmeldelse af bogen Lyngheden gennem årtusinder Det europæiske hedelandskab. Af Svein Haaland. Stilhed. Larmende stilhed. For få øjeblikke siden var lyngheden et inferno af flammer og larm fra ilden. Når

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Til dig der vil arbejde i Danmark

Til dig der vil arbejde i Danmark Til dig der vil arbejde i Danmark Arbejdstilsynet Telefon 70 12 12 88 E-mail: at@at.dk www.at.dk 2 EU/EØS-lande Azorerne Balearerne (Mallorca, Ibiza) Belgien Bulgarien Ceuta Cypern (syd-ø) Danmark De Kanariske

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Danmarks civile Hundeførerforening

Danmarks civile Hundeførerforening Gennemgang af kollektiv Forsikringsprogram 2012 1 DCH s forsikringsprogram: Erhvervsansvarsforsikring Lovpligtig Arbejdsskadeforsikring Hundeansvarsforsikring (Figurantdækning) Kollektiv Ulykkesforsikring

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER Procedurerne for valg til Europa-Parlamentet er reguleret både ved europæisk lovgivning, der fastlægger fælles regler for alle medlemsstaterne, og ved særlige nationale

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 109, 110, 111, 112, 113, 114, 115

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste 1/27 Geo Kilder Opgave:1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: Opgave 5: Opgave 6: Opgave 7: Opgave 8: Opgave 14: Opgave 15: Opgave 17: Opgave 19: Opgave

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

I. Erklæring om artikel 7 i konventionen om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med

I. Erklæring om artikel 7 i konventionen om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med PROTOKOL I TILKNYTNING TIL UNDERTEGNELSEN AF KONVENTIONEN OM DEN TJEKKISKE REPUBLIKS, REPUBLIKKEN ESTLANDS, REPUBLIKKEN CYPERNS, REPUBLIKKEN LETLANDS, REPUBLIKKEN LITAUENS, REPUBLIKKEN UNGARNS, REPUBLIKKEN

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 08-04-2014 Sags id.: 14/3714 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Landzonetilladelse til etablering af vandhul Afgørelse Fredericia Kommune

Læs mere

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP AKKURAT DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP ÅLEN en sand verdensborger Ålen er i den grad et barn af verdenshavene. Den

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Forvaltning af Natura 2000-områder Habitatdirektivets artikel 6 92/43/EØF

Forvaltning af Natura 2000-områder Habitatdirektivets artikel 6 92/43/EØF Europa-Kommissionen - Generaldirektoratet for Miljø Forvaltning af Natura 2000-områder Habitatdirektivets artikel 6 92/43/EØF April 2000 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING...7 1.1. ARTIKLEN SET I RELATION

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1 Få momsen tilbage hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU JANUAR 2008 DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 2 Hvem kan få momsen tilbage

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

EØS-rEglErnE og dagpenge

EØS-rEglErnE og dagpenge EØS-reglerne og dagpenge Indhold 1. Kend dine muligheder 4 1.1 Rejs aldrig ud 4 1.2 Dine muligheder 4 1.3 Før du rejser 4 1.4 Fejlforsikring 4 2. Dagpenge under jobsøgning i et andet EØS-land 6 2.1 Ansøgning

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Du er EU-borger. Information fra ASTI og par tnere

Du er EU-borger. Information fra ASTI og par tnere Du er EU-borger V E L K O M M E N t i l L u x e m b o u r g Information fra ASTI og par tnere O V E R S I G T Du bosætter dig i Luxembourg : I mindre end 3 måneder I mere end 3 måneder : - lønmodtager

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Health at a Glance: Europe 2010

Health at a Glance: Europe 2010 Health at a Glance: Europe 2010 Summary in Danish Sammendrag på dansk HEALTH AT GLANCE: EUROPE 2010 ISBN 978-92-64-090309 OECD 2010 1 Sammendrag De europæiske lande har i de seneste årtier opnået betydelige

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Script VNR AGRI Cap REFROM 13 = BLUE Script B-ROLL AGRI CAP reform = BLUE + BLACK. Indledning

Script VNR AGRI Cap REFROM 13 = BLUE Script B-ROLL AGRI CAP reform = BLUE + BLACK. Indledning Script VNR AGRI Cap REFROM 13 = BLUE Script B-ROLL AGRI CAP reform = BLUE + BLACK Indledning I de seneste 50 år har den fælles landbrugspolitik eller CAP (Common Agricultural Policy) gjort det muligt for

Læs mere

Mobilitet. når som helst, hvor som helst. Ring til følgende telefonnummer for at få hjælp i Danmark og i udlandet: + 45 70 20 18 58

Mobilitet. når som helst, hvor som helst. Ring til følgende telefonnummer for at få hjælp i Danmark og i udlandet: + 45 70 20 18 58 SEAT Vejhjælp SEAT Vejhjælp Service Mobilitet når som helst, hvor som helst Med SEAT Vejhjælp Service Mobilitet er du garanteret du garanteret fuld og pålidelig fuld og pålidelig vejhjælp uden vejhjælp

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Autohjælp. Betingelser

Autohjælp. Betingelser Autohjælp Betingelser Betingelser Auto-1 Gældende fra 01.09.2014 2 Betingelser for autohjælp GENERELT Det fremgår af din police, om din bilforsikring omfatter autohjælp. Betingelserne træder i kraft den

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.11.2009 KOM(2009)616 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) Skøn over forpligtelser, betalinger og

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1977L0249 DA 01.01.2007 005.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 22. marts 1977 om lettelser med henblik på den faktiske

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor FØDEVARESIKKER (ECOLAB) SALTVANDSRESISTENT SVEJSE IMMUN...er nu også svejseimmun! Poto : U.S. Navy - Brugen krænker ingen regler opstillet af U.S. Navy Serie

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV 96/47/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til

RÅDETS DIREKTIV 96/47/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til RÅDETS DIREKTIV 96/47/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten op oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune NaturErhvervstyrelsen Pioner Allé 9 6270 Tønder Kystdirektoratet J.nr. 14/00592-25 Ref. Ilse Gräber 03-07-2015 Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder

Læs mere

Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SAMMENFATTENDE ANALYSE

Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SAMMENFATTENDE ANALYSE Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) Bruxelles, december 2013 EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Skarver Langt de fleste mennesker betragter sandsynligvis skarven som en fugl, der bør udryddes. Og da skarverne historisk set har været i konflikt med fiskerne,

Læs mere

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet Biodiversitet Forøgelse af naturindholdet på én landbrugsbedrift i Norddjurs kommune -> udfordringer og muligheder v. botaniker Peter Wind Aarhus Universitet Institut for Delprojektets baggrund og formål

Læs mere