Natura 2000 i det. atlantiske område

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Natura 2000 i det. atlantiske område"

Transkript

1 Natura 2000 i det atlantiske

2 Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Miljø Forfatter: Kerstin Sundseth, Ecosystems LTD, Bruxelles. Ansvarshavende redaktør: Susanne Wegefelt, Europa-Kommissionen, Natur og Biodiversitet, Kontor B2, B-1049 Bruxelles. Bidragydere: John Houston, Mats Eriksson. Forfatternes tak: Vi takker Det Europæiske Temacenter for Biodiversitet og SADL-afdelingen ved det katolske universitet i Leuven for at stille data til tabeller og kort til rådighed. Grafik: NatureBureau International. Fotos: Forside: hovedfoto: Machair, De Ydre Hebrider, Det Forenede Kongerige; Lorne Gill/SNH. Indsatte fotos fra top til bund: Paul Goriup, Peter Creed, M. Stock, Bagside: The Burren, Irland; Yderligere oplysninger om Natura 2000 findes på Indhold Det atlantiske Europas vestlige udkant... s. 3 Natura 2000-arter i det atlantiske... s. 5 Kort over Natura 2000-lokaliteter i det atlantiske... s. 6 Natura 2000-naturtyper i det atlantiske... s. 8 Forvaltningsforhold i det atlantiske... s. 10 Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe dig med at finde svar på dine spørgsmål om Den Europæiske Union Nyt frikaldsnummer (*): (*) Nogle mobiloperatører tillader ikke opkald til numre eller tager betaling for sådanne opkald. Oplysninger om Den Europæiske Union findes på internettet (http://ec.europa.eu) Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2010 De Europæiske Fællesskaber, s. 21 x 29,7 cm ISBN doi: /65508 Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Alle fotos er ophavsretligt beskyttet og må ikke benyttes, medmindre der foreligger forudgående skriftlig tilladelse fra fotograferne. Printed in Belgium Trykt på genbrugspapir, som har fået tildelt EU-miljømærket for grafisk papir. 2 Natura 2000 i det atlantiske

3 Det atlantiske Jyllands vestkyst, Danmark. Foto John Houston Det atlantiske Europas vestlige udkant Det atlantiske strækker sig fra de nordligste egne af Det Forenede Kongerige og Irland og ned til Spaniens og Portugals nordkyster og omfatter desuden hele Nederlandene og dele af Danmark, Belgien, Frankrig og Tyskland. Ingen steder ligger længere væk fra havet end 300 km, og eftersom det meste af t er fladt og lavtliggende, trænger havklimaet langt ind over land med milde vintre, kølige somre, primært vestenvind og moderat nedbør i løbet af året til følge. Dette strækker sig over halvdelen af Europas lange, takkede kystlinje og to af de mest produktive have i verden: Nordsøen og det nordøstlige Atlanterhav. Tidevandets, vindens og bølgernes voldsomme kræfter, der påvirker et varieret underlag af hårdt grundfjeld og bløde sedimentære stenaflejringer, er oftest forklaringen på dannelsen af den meget varierede og dynamiske kystlinje, der er så rig på naturtyper og arter. Forblæste klinter, udsatte, stenede forbjerge og smalle tidevandsr står i skarp kontrast til lange strækninger med sandstrande, beskyttede vige og udstrakte mudderflader, som overskylles af tidevandet. Mange af Europas vigtigste floder løber ud i havet langs med Atlanterhavskysten (Gironde, Loire, Rhinen, Themsen, Seinen, Schelde), og skaber udstrakte flodmundinger, der har stor økonomisk og biologisk værdi. Denne overflod af liv findes også i havet. Golfstrømmen, som løber helt op til Skotlands og Norges nordkyst, medbringer varme strømme året rundt og værdifulde forsyninger af næringsstoffer fra Det Caribiske Hav. For fastlandssoklens og Nordsøens mere lavvandede havr skaber det perfekte betingelser for en lang række forskellige havorganismer, lige fra plankton, krebsdyr, muslinger og fisk til søfugle og pattedyr øverst i fødekæden. Det nordøstlige Atlanterhav er således et af de mest righoldige, men samtidig mest udnyttede, have i verden. Det sætter havet under konstant pres på grund af overfiskning, forurening, råstofindvinding og skibstrafik. På landjorden er situationen noget anderledes. Den seneste istid, som sluttede for ca år siden, havde store konsekvenser for t på grund af reduceret biodiversitet. Også menneskets mangeårige udnyttelse af havet har skabt et stærkt forandret og ofte forringet miljø. Under naturlige forhold ville skovene have været den dominerende naturtype, men disse har været udsat for systematisk rydning lige siden middelalderen. Den kuperede topografi og de lange vækstsæsoner udgør et ideelt grundlag for moderne produktionssystemer, som i dag dækker en betydelig del af landskabet. I dag domineres landskabet af landbrug og af tæt befolkede r. Det betyder, at mange naturlige og delvist naturlige levesteder i dag kun findes som isolerede, fragmenterede lommer, spredt ud over et ellers primært kunstigt landskab. Forureningen fra kraftig brug af pesticider og kunstgødning samt udledninger fra industrien forværrer problemerne yderligere. Det kan godt være, at det atlantiske ikke har den samme høje biodiversitet, som man finder i andre r, men det mere end opvejes af den overflod af dyr, der findes i t. Vadehavet alene huser i omegnen af 12 millioner trækfugle på forskellige tider af året. Natura 2000 i det atlantiske 3

4 Det atlantiske Det atlantiske er et af de r i Europa, som har den største befolkningstæthed og den mest intensive forvaltning. Der bor mere end 100 millioner mennesker i t (dvs. næsten en fjerdedel af EU s samlede befolkning). Rundt om hovedstæderne Paris, London, Bruxelles og Amsterdam kan befolkningstætheden nogle steder nå op på 360 indbyggere pr. km². Det er et forhold, som lægger massivt pres på det naturlige miljø, og det udgør en særlig udfordring for bevaringen af sjældne arter og naturtyper, både på Natura 2000-lokaliteter og udenfor. Område Det atlantiske Det boreale Det kontinentale Alpet Det pannoniske Deltagende lande Belgien, Danmark, Det Forenede Kongerige, Frankrig, Irland, Nederlandene, Portugal, Spanien, Tyskland Estland, Finland, Letland, Litauen, Sverige Belgien, Bulgarien, Danmark, Frankrig, Italien, Luxembourg, Polen, Rumænien, Slovenien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Østrig Bulgarien, Finland, Frankrig, Italien, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tyskland, Østrig Rumænien, Slovakiet, Tjekkiet, Ungarn Kilde: Det europæiske temacenter for biodiversitet (Det Europæiske Miljøagentur) Oktober % af EU s 18,4 18,8 29,3 Steppet Rumænien 0,9 Sortehavst Bulgarien, Rumænien 0,3 Middelhavst Cypern, Frankrig, Grækenland, Italien, Malta, Portugal, Spanien 20,6 Det makaronesiske 8,6 3,0 Portugal, Spanien 0,2 4 Natura 2000 i det atlantiske

5 Natura 2000-arter i det atlantiske Foto Jim Asher På trods af gunstige klimaforhold er der et forholdsvis lavt antal arter i det atlantiske, hvilket skyldes de varige følgevirkninger af sidste istid, og at t har været beboet i lange tider. 52 af de plantearter, som er medtaget i habitatsdirektivets bilag II, findes i dette, og heraf er 14 arter endemiske. Den endemiske forekomst er den laveste af alle de biogeografiske r og findes generelt kun i den nordlige del af den iberiske halvø. Mange af de plantearter, som findes på listen, har tæt tilknytning til typiske atlantiske naturtyper. Blandt arterne kan nævnes græsarten Festuca summilusitana, som kun findes på kysthederne langs med den iberiske nordkyst, Angelica heterocarpa, som vokser på bredderne af flodmundingerne ud til den franske Atlanterhavskyst, og tidlig ensian (Gentianella anglica), som forekommer på kalkholdige græsarealer i Det Forenede Kongerige. Bryofytter er ligeledes godt repræsenteret. Her skal nævnes den sjældne urt Petalophyllum ralfsii, som kun lever på våde levesteder med stille vand i forbindelse med sandklitter. Urten er en fremragende indikator for den generelle sundhedstilstand i dynamiske klitsystemer, eftersom den kræver nye fugtige vindskabte fordybninger for at kunne overleve. Den findes derimod ikke i klitter, som er overstabiliserede. 80 dyrearter, som er medtaget i habitatdirektivet, findes i det atlantiske. Mere end en tredjedel af dem er insekter, der omfatter alt fra sjældne sommerfugle og guldsmede til landsnegle såsom lille sumpvindelsnegl (Vertigo moulinsiana) og ferskvandsperlemusling (Margaritifera durrovensis), som opholder sig endemisk i t. Der findes også mange flagermusarter, især i grænserne mellem Belgien og Frankrig, hvor de omfattende hulesystemer og gamle befæstningsanlæg udgør ideelle opholdssteder for disse arter. Det atlantiske er måske allerbedst kendt for sit rige havliv. Den største koncentration af spættet sæl findes langs med kysterne ved De Britiske Øer og i Vadehavet. Øresvin og marsvin findes i højt tal på hele kystlinjen fra Danmark til det nordlige Spanien. Selvom der synes at være store populationer ( marsvin), er de under konstant pres på grund af en uacceptabelt stor forekomst af bifangst af arten i forbindelse med fiskeri samt Hedepletvinge (Euphydryas aurinia) Hedepletvingen er en karakteristisk art på blomsterrige, våde eller tørre græsarealer. Arten er helt afhængig af en enkelt værtsplante, djævelsbid (Succisa pratensis), som findes i stort antal på græsarealer med ekstensiv græsning. Arterne overlever i metapopulationer, som hele tiden skifter form, og som består af en række forbundne subpopulationer, som ofte uddør og herefter genetablerer sig i nærheden. En stor del af de uforædlede græsarealer er forsvundet i løbet af de sidste 100 år, og dette har medført en stor grad af fragmentering af de levesteder, som er tilbage, samt et stort fald i sommerfuglebestandene i hele Europa. I dag overlever sommerfuglen kun i r, hvor der er en tilstrækkelig sammenhobning af gunstige lokaliteter i et større landskab, der giver mulighed for en naturlig cyklus med fornyet kolonisering og lokal udryddelse. For at bevare sommerfuglene kræves der en indsats i forhold til landskabet. skadelige virkninger af forureningskilder som pcb, kadmium og kviksølv, som ophobes biologisk i kroppen. Vandfugle og vadefugle flokkes også i stort tal i t, især om vinteren, hvor de søger væk fra de hårde betingelser i det nordarktiske for at søge ly i de næringsrige kystnære vådr langs med Atlanterhavets og Nordsøens kyster. Natura 2000-arter Foto Scottish Natural Heritage St. Kilda Europas største søfuglekoloni De fjerntliggende vulkanøer St. Kilda, som ligger 70 kilometer vest for De Ydre Hebrider i Skotland, huser den største ynglekoloni for søfugle i det nordøstlige Atlanterhav og formentlig i Europa. Et imponerende antal på en halv million fugle kappes om pladsen på de høje klinter i sommermånederne. Blandt arterne er verdens største ynglende bestande af sule, mallemuk, lunde, stor stormsvale, ride, lomvie og skråpe. Arterne tiltrækkes af det rige havliv i det klare vand, som omgiver øerne, og desuden af den manglende tilstedeværelse af mennesker og rovdyr. Det faldende antal yngel giver imidlertid anledning til bekymring. Det vides endnu ikke præcist, hvad baggrunden er, men det markante fald i forekomsten af sandål kan være en væsentlig bidragende faktor, hvad enten det skyldes fiskeri eller ændrede klimaforhold. Natura 2000 i det atlantiske 5

6 Natura 2000-lokaliteter Kort over Natura 2000-lokaliteter i det atlantiske Listen med Natura 2000-lokaliteter i det atlantiske blev første gang vedtaget i december 2004 og senere opdateret i november 2007 og igen i december Der findes i det atlantiske i alt lokaliteter af fællesskabsbetydning (SCI) i henhold til habitatdirektivet, som dækker mere end km² og desuden 882 særlige beskyttelsesr (SPA) i henhold til fuglebeskyttelsesdirektivet. Der er i mange tilfælde et betydeligt sammenfald mellem SCI- og SPA-r, hvilket betyder, at tallene ikke er kumulative. Det vurderes dog, at rne i alt dækker over 8 % af ts samlede areal. Falkeklinter, Upper Teesdale, Det Forenede Kongerige. Indsat foto: melet kodriver. Peter Creed Antal naturtyper i bilag I samt arter eller underarter i bilag II i habitatdirektivet Område Habitattyper Dyr Planter Det atlantiske Det boreale Det kontinentale Alpet Det pannoniske Steppet Sortehavst Middelhavst Det makaronesiske Kilde: Det europæiske temacenter for biodiversitet (Det Europæiske Miljøagentur) Tallene er ikke kumulative, idet mange naturtyper og arter findes i to eller flere biogeografiske r. Fugle i bilag I til fuglebeskyttelsesdirektivet er ikke medtaget, idet de ikke er kategoriseret efter biogeografiske r. Område Det atlantiske Det boreale Det kontinentale Antal SCI Samlet areal (km²) Landareal (km²) % af samlet landareal Kilde: Det europæiske temacenter for biodiversitet (Det Europæiske Miljøagentur) Oktober 2008: Tal for SPA (særlige beskyttelsesr) og SCI (lokaliteter af fællesskabsbetydning) er ikke kumulative, idet mange naturtyper og arter findes i to eller flere biogeografiske r. Visse lokaliteter er beliggende på grænsen mellem to r. Databasen giver ikke mulighed for at opdele lokaliteter mellem flere r, og derfor kan nogle lokaliteter være talt med to gange. Procentsats for havr er ikke tilgængelig. SPA er ikke udpeget i henhold til biogeografiske r. SPA-areal for steppet er beregnet på basis af tilgængelige GIS-data. Antal SPA Samlet areal (km²) Landareal (km²) % af samlet landareal , , , , , ,4 Alpet , ,1 Det pannoniske , ,5 Steppet , * ,4 Sortehavst , ,8 Middelhavst , ,0 Det makaronesiske , ,3 I ALT , ,5 6 Natura 2000 i det atlantiske

7 Glenveagh Bass Rock Foto The Burren Foto Peter Creed Upper Teesdale SCI SPA SPA og SCI Kortet er baseret på lokaliteternes koordinater, som er stillet til rådighed af Europa-Kommissionen gennem SADL-afdelingen ved universitetet i Leuven, oktober Dorset Heaths Varde Å Foto Unknow Foto K. Sundseth Foto M. O Briain Foto Sue Scott/SNH Foto Mike Read Foto English Nature Aquitaine Foto Peter Creed Foto M. Stock Vadehavet Foto E. Barbelette, LPO Foto Lorne Gill/SNH Foto SEO Foto Ría de Vigo Foto K. Taskinen Hallebos Bluebellskovene Foto Jim Asher Nieuwkoopse plassen Foto Natuurmonumenten 7

8 Natura 2000-naturtyper i det atlantiske Natura 2000-naturtyper I alt findes der i det atlantiske 117 naturtyper, som er medtaget i habitatdirektivet (lidt over halvdelen). Det store antal skyldes ts milde klima og gode jord, nærheden til det kontinentale og Middelhavst, som huser de samme naturtyper, samt ikke mindst den lange og varierede kystlinje. Omkring halvdelen af de naturtyper i kystegne og med halofytisk (saltpåvirket) vegetation, som er medtaget i direktivet, findes i t, og det samme gælder 17 ud af 21 kyst- og indlandsklitter. Omfanget af sandklitter er særligt imponerende: fra vandremiler, gråklitter og kalkfattige hedeklitter til skovklædte klitter og machairs. Det er naturtyper, som huser mange plantearter, herunder sjældne endemiske arter som Rumex rupestris eller Omphalodes littoralis. Machair er en af de få naturtyper, som kun findes i det atlantiske. Typen, som kun observeres i Irland og det nordlige Forenede Kongerige, er et sandet græsland beliggende i kystegne, som huser en mangfoldighed Klitter langs med Aquitanien, Frankrig Jean Favennec, Office National des Forêts. Indsat foto: Hundetunge i klitterne. Peter Creed af blomstrende planter og har stor betydning som yngleplads for kystfugle, eksempelvis ryle, bjergirisk og stor præstekrave. Som de fleste andre bløde, kystnære naturtyper er klitsystemer dynamiske og bevægelige. De spiller en vigtig rolle i bestræbelserne på at nedsætte havets eroderende virkning, idet de absorberer bølgeenergi og fungerer som en vigtig buffer mellem land og vand. Desværre er over 50 % af klitterne i det atlantiske forsvundet eller har ændret sig siden 1950 erne. Turisme og byudvikling er de primære årsager til denne udvikling, selv om skovplantning også har haft stor betydning i visse r, især langs med Aquitaniens kyst i Biscayabugten. Blandt andre almindelige kystnære naturtyper i det atlantiske kan nævnes mudderflader, som overskylles af tidevandet, og saltenge. Det er arealer, som opstår på mere beskyttede lokaliteter i nærheden af kysten, eksempelvis i en flodmunding eller bag en barriere af øer eller sandbanker. Den store forskel mellem flod og ebbe og en stærk saltgradient skaber hurtigt skiftende halofytisk vegetation langs med kystlinjen. Sparsomt dækkede mudderflader kan være basis for en mere uensartet vegetationstype på saltmarskr. Husdyrbestande har i hundreder af år græsset her, og det har bidraget endnu mere til mangfoldigheden. Foto Greenpeace Koldtvandsrev Lophelia pertusa er en revdannende havkoral, som gror på skråninger under havets overflade i Atlanterhavet, i en dybde på 200 meter eller derover. Lophelia-rev er meget udbredte og findes hele vejen fra Irland og ned til Portugal. Ligesom deres modpart i varmt vand indeholder Lophelia-rev en høj grad af biodiversitet. Der er hidtil registreret ca. 850 arter. Til forskel fra tropiske koraller indeholder de ikke symbiotiske alger. I stedet fanger de føden i de stærke strømme. Normalt danner de koralskove, der er meter brede og mange meter høje, men i Biscayabugten har de vokset sig så store, at de udgør omfattende massiver, der kan være flere kilometer lange. Den skrøbelige struktur og langsomme vækst (6 millimeter pr. år) gør Lophelia pertusa sårbar over for fysisk beskadigelse. Den primære trussel kommer fra skadevoldende fiskeudstyr, især bundtrawl, som ødelægger revstrukturen. Det vurderes, at op til en tredjedel af disse koldtvandsrev allerede er blevet beskadiget. Det vides dog ikke, hvordan revenes generelle bevaringsstatus er. 8 Natura 2000 i det atlantiske

9 Salisbury-sletten, Det Forenede Kongerige. Steven Davis. Indsat foto: Engelsk natur. Triel Mike Read i det atlantiske Den sammensatte mosaik af mudderflader og saltmarskr har desuden stor betydning for vilde dyr og planter. Selv om der er en begrænset mangfoldighed af arter, fremmer mudderflader, der overskylles af tidevand, forekomsten af tætte populationer af insekter, hvilket igen giver en ekstremt høj forekomst af biomasse, generelt set. Dette tiltrækker på sin side et meget stort antal vadefugle og vildfugle, som overvintrer og gør ophold her. Længere inde i landet fokuserer en stor del af bevaringsaktiviteterne på de naturtyper, som oprindeligt opstod på basis af begrænsede forvaltningspraksisser, eksempelvis de naturlige og delvist naturlige græsarealer. Græsarealerne dækker generelt ca. 30 % af det atlantiske, og selv om de fleste af arealerne er blevet omdannet eller udpint af intensivt landbrug, findes der stadig vigtige rester af artsrige naturtyper. Der findes her 17 forskellige typer, som er medtaget i habitatdirektivet, herunder forskellige former for kalkrige græsarealer, som huser mange kalkafhængige planter og sommerfugle. Hedearealer er en anden almindeligt forekommende naturtype i det atlantiske. Der findes lavlandslommer med atlantisk hede i hele t, lige fra de nordlige kyster i Danmark og ned til kystklinterne i Spanien og Portugal. Visse hedetyper, eksempelvis den atlantiske våde hede med Erica ciliaris og Erica tetralix og den atlantiske tørre hede med Erica vagans, er blevet så sjældne, at de nu er prioriterede typer i henhold til habitatdirektivet. Den kraftige nedbør og lave fordampning i det atlantiske har desuden ført til dannelse af naturtyper bestående af terrændækkende mose og højmose. Det Forenede Kongerige og Irland huser nogle af de største og vigtigste r med terrændækkende moser i Europa. Området udgør dog kun en brøkdel af det oprindelige areal. Op mod 90 % er allerede gået tabt på grund af dyrkning i stor skala, skovplantning og drænsystemer. Selv om de naturlige løvskove engang var meget udbredt, er de fleste efterhånden blevet ryddet eller erstattet af nåleskove. Kun 13 % af det atlantiske er i dag dækket af skov, primært til kommerciel brug. Der findes dog stadig lommer med mere naturlige tempererede skove. Eksempelvis findes de atlantiske bøgeskove på surbund stadig i dele af t, hvor de udgør et vigtigt opholdssted for mange skovarter. Nogle skovtyper er endemiske arter i det atlantiske, eksempelvis skovarealer med taks og gamle skove med vintereg, som kun findes i Det Forenede Kongerige og Irland. Vadehavet Vadehavet er et enormt og altid foranderligt landskab af mudderflader, som overskylles af tidevandet, saltmarskr, lavvandede kystr, sandbanker, vandløb og kanaler, og som strækker sig over tre lande: Danmark, Nederlandene og Tyskland. Arealet udgør mere end km² og har enorm biologisk og kommerciel betydning. Det er samtidig Europas største våd med det største areal mudderflader i verden. De lavvandede kystr er vigtige ynglesteder for kommercielle fiskebestande, eksempelvis søtunge, sild og rødspætte, ligesom de vidtstrakte mudderflader giver et godt fødeunderlag for millioner af fugle, som flokkes her på forskellige tider af året. Kysterne huser desuden store koncentrationer af spættet sæl. Imidlertid ligger t i et af de tættest befolkede og mest intensivt udnyttede r i Europa og er derfor udsat for stor belastning, fordi det udnyttes til så mange forskellige aktiviteter, f.eks. gasudvinding, fiskeri, vandsport, turisme og militære operationer. For at sikre en bæredygtig forvaltning af dette udstrakte har de tre lande undertegnet en trilateral aftale om at koordinere de bevaringsmæssige foranstaltninger, ligesom en stor del af hele Vadehavst er blevet medtaget i Natura 2000-netværket. Foto M Stock /NFA Natura 2000 i det atlantiske 9

10 Forvaltningsforhold Mange skotske flodmundinger er samtidig vigtige fugler. Foto Lorne Gill/Scottish Natural History Genskabelse af klitter, Picardie, Frankrig. Foto Eurosite Forvaltningsforhold i det atlantiske Det atlantiske er et af de r i Europa, som har den største befolkningstæthed og den mest intensive forvaltning. Området har været beboet i lange tider, hvilket i stor udstrækning har sat sit præg. Oprindeligt blev store dele af landskabet forandret og anvendt til ekstensive landbrugsaktiviteter i lille målestok. Denne situation bidrog til at skabe delvist naturlige levesteder med en høj grad af biodiversitet, eksempelvis saltmarskr, hedearealer og græsarealer, hvis store grad af artsmangfoldighed i stor udstrækning skyldes en lang tradition med begrænset, ekstensiv forvaltning. Over tid blev de forskellige former for landbrugsdrift dog mere effektive og intensive, og delvist naturlige levesteder blev pløjet ned eller omdannet for at give plads til nye monokulturer eller intensive husdyrproduktionssystemer i stor skala. De dominerer i dag det meste af landskabet og presser dermed de oprindelige naturtyper ud. I dag er forekomsten af de naturtyper, som har en bevaringsmæssig interesse, yderst begrænset, og generelt findes de kun som små isolerede lommer i et landskab, som er meget fattigt på arter. Brugen af pesticider, kunstgødning og organisk gødning har forværret situationen yderligere og har skabt problemer i form af eutrofiering og tilførsel af næringsstoffer langt væk fra lokaliteten, eksempelvis på steder, hvor store floder som Rhinen og Rhône har deres udmunding. Den højeste prioritet set i en bevaringssammenhæng er helt klart at beskytte de tilbageværende r mod yderligere udvikling. Dette vil dog ikke i sig selv være tilstrækkeligt. Der vil også være behov for foranstaltninger i et større landskabsperspektiv for at Atlantiske hedearealer Atlantiske heder dækkede engang en stor del af det atlantiske. Selv om jorden var for dårlig til at blive udnyttet til landbrug, udgjorde hederne en vigtig del af økonomien i landdistrikterne, idet der her var græsningsmuligheder for kvæg og heste, ligesom der var tørv og tornblad, som kunne anvendes som brændsel. Disse begrænsede aktiviteter gav ideelle forhold for visse særlige planter og dyr, hvis overlevelse er betinget af tilstedeværelsen af hederne, eksempelvis natravn, hedelærke, markfirben og sydlig kobbervandnymfe. Men efter 2. verdenskrig mistede hederne deres økonomiske betydning, og de blev enten pløjet ned med henblik på skovplantning i stor skala eller gennemførelse af landbrugsprojekter, eller de blev efterladt som uopdyrket land, der ikke kunne bruges til noget. De fleste lande mistede på den måde op til % af deres heder. I dag dækker hederne ikke mere end 8 % af det atlantiske. Selv om det i sig selv ikke er et voldsomt alarmerende tal, dækker det over den kendsgerning, at de fleste r er særdeles fragmenterede og udgør små isolerede lommer på hver ikke mere end hektar. Der er nu iværksat tiltag, der skal genskabe forbindelsen mellem disse fragmenter, så de kommer til at udgøre mere sammenhængende r. Det sker ved at genoprette eksisterende lokaliteter og genskabe hede i rne imellem dem. Resultaterne er opmuntrende. I det sydlige England er det eksempelvis igen muligt at gå gennem store r med ubrudt hedeland. Foto Peter Creed. Indsat foto B. Gibbons/Natural Image 10 Natura 2000 i det atlantiske

11 genetablere forbindelsen mellem ellers isolerede fragmenter af værdifulde naturtyper, som er tilbage. Dette har afgørende betydning, hvis Natura 2000-lokaliteterne på sigt skal blive økologisk bæredygtige. Det betyder ikke alene, at lokaliteterne skal genskabes, og at der skal genindføres hensigtsmæssige forvaltningspraksisser. Der skal også genskabes en forbindelse mellem de enkelte lokaliteter, og der skal skabes en mere naturvenlig tilgang, som tager højde for et bredere landskabsperspektiv ved f.eks. at opretholde og fremme naturligt forekommende fænomener som levende hegn og flodkorridorer, så arter får mulighed for at trække og vandre, eller ved at reducere brugen af kunstgødning i et større afvandings. Først da vil naturtyper og arter kunne overleve på lang sigt. Et andet stort problem i det atlantiske er den stigende grad af urbanisering og industrialisering. Mindst 5 % af t er helt uden natur og for det meste dækket af beton og bygninger. Vejnettet er udvidet med 30 % over de sidste 20 år. Det dækker landskabet på kryds og tværs og bidrager yderligere til fragmenteringen af de tilbageværende r, som har en naturværdi. Når så mange mennesker bor tæt på havet, vil der være et særligt stort pres på ts kystlinje. For de millioner af indbyggere, der arbejder i de større og mindre byer, er kystturisme og rekreative aktiviteter af væsentlig betydning i deres fritid. Især sandstrande og klitter er gået tabt og blevet ødelagt af en lang række turistudviklingsprojekter. Den stærke rekreative udnyttelse vandring, camping, golf, motorkøretøjer, sejlads osv. gør problemerne endnu værre og påfører de sårbare økosystemer i kyst- og havr store skader. Erhvervsaktiviteter og kommerciel udnyttelse af naturressourcer er de to andre hovedfaktorer, som driver økonomien i det atlantiske. Havene indeholder nogle af de mest righoldige fiskebanker i verden og har desuden store beholdninger af gas, stenmaterialer til byggeri samt olie. Mere end fiskearter lever i farvandene, hvoraf 10 % landes kommercielt. Selv om der er rigelige mængder, er fiskeressourcerne kommet under stort pres i de senere år på grund af det hastigt stigende industrielle fiskeri. Den største del af fangsterne overskrider i dag sikre biologiske grænser. Moderne fiskemetoder medfører desuden, at store mængder uønsket fisk og andre havorganismer kasseres. Det anslås, at mere end halvdelen af fangsten fra især bundtrawl består af undermålsfisk eller arter, som ikke ønskes fanget, eksempelvis delfiner og hajer. Disse fisk kastes tilbage i havet, normalt i død tilstand. Undersøgelser i Danmark har vist, at bifangst i fiskeriet især udgør et stort problem for marsvin og formentlig har betydning for helt op til 5-7 % af bestanden. Der gøres nu en indsats for at begrænse bifangster af vigtige havpattedyrearter til under 1 % af de anslåede populationer, eksempelvis ved brug af såkaldte»pingere«eller støjsendere på nettene, som skal skræmme dyrene væk. Ud over de her nævnte direkte trusler lider havdyrene desuden af stadigt højere koncentrationer af toksiske forurenende stoffer, eksempelvis pcb, kadmium og kviksølv, som medfører bioakkumulation i organismen. Meget skyldes spildevandsudledninger tæt på havet eller langs med floderne. Olieudslip i havene Det atlantiske s kystfarvande indeholder nogle af de travleste skibspassager i Europa. Trafikken er i nogen udstrækning underlagt regulering, men der rejser sig fortsat alvorlige sikkerhedsmæssige problemer i forbindelse med råolietransport med skib. Den seneste tids katastrofer, såsom Sea Empress i 1996, Erika i 1999, Prestige i 2002 og Tricolor i 2003, har henledt hele verdens opmærksomhed på de ødelæggende konsekvenser af store olieudslip. Alene katastrofen med Prestige ud for Spaniens kyst berørte mere end km spansk kystlinje, dræbte et anslået antal på fugle og kostede ca. 5 mia. EUR i tabt indtjening. Katastrofen påvirkede direkte omkring personer inden for fiskeri og havbrug. Siden da har regeringerne i EU arbejdet på at stramme lovgivningen for råolietransport med skib i EU-farvande, ikke alene for at begrænse de store katastrofer, men også for at håndtere det mere snigende problem med mindre lækager og udslip i forbindelse med rengøring af skibe, som har tilsvarende skadevirkninger på havmiljøet. Forurening er generelt et problem i kystfarvandene, hvad enten kilden er byerne, industrien eller landbruget. Der er desværre fortsat store forekomster af alger og skaldyr, der forgifter miljøet på trods af bestræbelser på at regulere og nedbringe denne forurening. EU vedtog i lyset af disse problemer i 2008 et ambitiøst havstrategirammedirektiv med det formål at beskytte havmiljøet i hele Europa. Det er den endelige målsætning at opnå en god miljøtilstand for alle havr i EU i Det er en særlig udfordring at gennemføre Natura 2000 til havs i det atlantiske, når man betænker de mange forskellige former for menneskeskabte belastninger og aktiviteter og den generelt manglende viden om havmiljøet. I erkendelse heraf er visse store havr blevet udpeget som Natura 2000-lokaliteter, men der er for de fleste havnaturtypers og -arters vedkommende behov for en yderligere indsats for at skabe et komplet netværk. Foto El Correo Gallego i det atlantiske Natura 2000 i det atlantiske 11

12 European Commission I denne serie: Natura 2000 in the Atlantic Region Natura 2000 in the Boreal Region Natura 2000 in the Continental Region Natura 2000 in the Alpine Region KH DA-C Natura 2000 i det atlantiske Natura 2000 i det boreale Natura 2000 i det kontinentale Natura 2000 i Alpet Natura 2000 in the Black Sea Region Natura 2000 in the Macaronesian Region Natura 2000 i det pannoniske Natura 2000 i steppet Natura 2000 i Sortehavst Natura 2000 i Middelhavst Natura 2000 i det makaronesiske EU består af ni biogeografiske r, hver med sin karakteristiske sammensætning af vegetation, klima og geologi. Lokaliteter af fællesskabsbetydning udpeges i hvert på basis af nationale lister, som fremsendes af alle de medlemsstater, der er repræsenteret i t. Ved at samle indsatsen på EU-plan bliver det lettere at bevare arter og naturtyper under lignende naturforhold på tværs af de forskellige medlemsstater, uanset politiske og administrative skel. Sammen med de særlige beskyttelsesr i henhold til fuglebeskyttelsesdirektivet udgør de lokaliteter af fællesskabsbetydning, der er udpeget for hvert biogeografisk, det økologiske Natura 2000-netværk, som består af alle EU s 27 medlemsstater. Foto ISBN

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

BERETNING FRA KOMMISSIONEN

BERETNING FRA KOMMISSIONEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.9.2016 COM(2016) 618 final BERETNING FRA KOMMISSIONEN Rapport, der skal understøtte beregningen af den tildelte mængde til Den Europæiske Union, og rapport, der skal

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.5.2010 KOM(2010)227 endelig 2010/0126 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. /2010 om ændring af forordning (EF)

Læs mere

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet Europaudvalget EU-note - E 78 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 12. september 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Foreløbig rapport om

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Dansk eksport når ikke så langt ud i verden som eksporten fra mange

Læs mere

Svarstatistik for Det europæiske private selskab

Svarstatistik for Det europæiske private selskab Svarstatistik for Det europæiske private selskab 09/10/2007-19/11/2007 Der er 517 svar ud af 517, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE Land DE - Tyskland 80 (15.5%) PL - Polen 51 (9.9%) DA - Danmark

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING I 2014

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING I 2014 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.12.2015 COM(2015) 665 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING

Læs mere

BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING I 2010

BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING I 2010 EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.1.2012 KOM(2012) 17 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.7.2014 COM(2014) 448 final 2014/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om tilpasning af Rådets forordning (EF) nr. 1340/2008 af 8. december 2008 om handel med visse

Læs mere

Natura 2000 December 2010

Natura 2000 December 2010 Natura 2000 December 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet December 2010 ISBN 978-87-7083-973-0 Fotos: Fiskeridirektoratet og Colourbox Natura 2000 har til formål at sikre,

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.1.2010 KOM(2009)713 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Overvågning af CO 2 -udledningerne fra fabriksnye personbiler i EU: data

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

A. Opfattelser med hensyn til alvoren af forskellige problemer i verden

A. Opfattelser med hensyn til alvoren af forskellige problemer i verden Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion KLIMAÆNDRINGER 2009 Standard-Eurobarometer (EB 71 EP/Kommissionen): Januar-februar 2009 Første resultater: Europæisk

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.12.2014 COM(2014) 721 final 2014/0345 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig og Polen til at ratificere eller tiltræde Budapestkonventionen om

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.6.011 KOM(011) 35 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET anden rapport om frivillig

Læs mere

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. marts 2005 (OR. en) AA 23/2/05 REV 2 TILTRÆDELSESTRAKTAT: SLUTAKT UDKAST TIL RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER

Læs mere

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer Den 12.

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.9.2016 COM(2016) 552 final ANNEX 2 BILAG til det ændrede forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af lufttransportaftalen mellem Amerikas

Læs mere

Flagermus og Vindmøller

Flagermus og Vindmøller Flagermus og Vindmøller Baggrund: Habitatdirektivet Habitatdirektivet Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Læs mere

Gældende for udenlandske biler. Vinter M+S dæk

Gældende for udenlandske biler. Vinter M+S dæk Vinterudstyr til biler i Europa Belgien Land 1. november - 31. marts for pigdæk 1. oktober - 30. april for vinterdæk 90 km/t M-veje 60 km/t andre veje 50 i bebyggede områder på is ; anbefales ved is og

Læs mere

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1 SLUTAKT AF/CE/BA/da 1 De befuldmægtigede for: KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, DEN HELLENSKE REPUBLIK,

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Udviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene

Udviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene DGC-notat 1/12 Udviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene Dansk Gasteknisk Center a/s har på anmodning fra HMN Naturgas undersøgt udviklingen i bestanden af

Læs mere

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Danmark består af halvøen Jylland og 406 navngivne øer, småøer og holme.

Danmark består af halvøen Jylland og 406 navngivne øer, småøer og holme. Danmark Ordet Danmark stammer fra gammel tid, hvor det kaldtes "Danernes mark". Danmark er et land i Skandinavien og ligger i det nordlige Europa. Danmark kaldes sammen med Grønland og Færøerne for Kongeriget

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Vadehavet. Navn: Klasse:

Vadehavet. Navn: Klasse: Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet

Læs mere

Eksempler på fremtidens landbrug - antal, størrelser, typer og forholdet til omgivelserne

Eksempler på fremtidens landbrug - antal, størrelser, typer og forholdet til omgivelserne Eksempler på fremtidens landbrug - antal, størrelser, typer og forholdet til omgivelserne Visionskonference den 24. september 2012 om LANDBRUGET OG LANDSKABET I KOMMUNEPLANEN Henning Otte Hansen hoh@foi.ku.dk

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0683 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0683 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0683 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 4.10.2013 COM(2013) 683 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET om gennemførelsen af Rådets direktiv

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.3.2011 KOM(2011) 138 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE

Læs mere

En stilhed som også betyder at lyng og urter er klar til at forny sig - som en anden Fugl Phønix, der genopstår af asken.

En stilhed som også betyder at lyng og urter er klar til at forny sig - som en anden Fugl Phønix, der genopstår af asken. Anmeldelse af bogen Lyngheden gennem årtusinder Det europæiske hedelandskab. Af Svein Haaland. Stilhed. Larmende stilhed. For få øjeblikke siden var lyngheden et inferno af flammer og larm fra ilden. Når

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse:

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: 20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: A Norge Helsinki B Belgien Wien C Albanien Kyiv D Polen Andorra-la Vella E Bulgarien Sofia F Finland Dublin G Irland Lissabon H Kroatien Tirane I Holland Sarajevo

Læs mere

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse:

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: 20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: A Norge Helsinki B Belgien Wien C Albanien Kyiv D Polen Andorra-la Vella E Bulgarien Sofia F Finland Dublin G Irland Lissabon H Kroatien Tirane I Holland Sarajevo

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 5.9.2006 KOM(2006) 488 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om visse restriktive foranstaltninger

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Strandbredder. En lang kystlinje

Strandbredder. En lang kystlinje Strandbredder Strandbredden er præget af et meget barsk miljø. Her er meget vind, salt og sol uden læ og skygge. Derfor har mange af strandbreddens planter udviklet særlige former for beskyttelse som vokslag,

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Natura 2000 i det. kontinentale område

Natura 2000 i det. kontinentale område Natura 2000 i det kontinentale Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Miljø Forfatter: Kerstin Sundseth, Ecosystems Ltd., Bruxelles. Ansvarshavende redaktør: Susanne Wegefelt, Europa- Kommissionen,

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række

Læs mere

BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL?

BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? 12. NOVEMBER 2014 BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? BETTINA NYGAARD & RASMUS EJRNÆS, INSTIUT FOR BIOSCIENCE NATURA 2000 OMRÅDERNE Ud fra kendte forekomster af arter og naturtyper,

Læs mere

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

196 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 33 Schlussakte samt Erklärungen - Dänisch (Normativer Teil) 1 von 10 SLUTAKT.

196 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 33 Schlussakte samt Erklärungen - Dänisch (Normativer Teil) 1 von 10 SLUTAKT. 196 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 33 Schlussakte samt Erklärungen - Dänisch (Normativer Teil) 1 von 10 SLUTAKT AF/CE/BA/da 1 2 von 10 196 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 33 Schlussakte

Læs mere

Vælg sprog. Danish OVERENSSTEMMELSESUNDERSØGELSE AF SUPPLY CHAIN

Vælg sprog. Danish OVERENSSTEMMELSESUNDERSØGELSE AF SUPPLY CHAIN Page 1 sur 10 Vælg sprog Danish OVERENSSTEMMELSESUNDERSØGELSE AF SUPPLY CHAIN INITIATIVE 2016 Velkommen til webstedet for Dedicateds online undersøgelse. Den webbaserede metodologi garanterer fortroligheden

Læs mere

MØDER MELLEM BORGERE

MØDER MELLEM BORGERE Støtteansøgning GD for Uddannelse og Kultur EF-handlingsprogrammet til fremme af aktivt medborgerskab i Europa VENSKABSBYSAMARBEJDE Indkaldelse af forslag GD EAC nr. 25/05 MØDER MELLEM BORGERE Læs indkaldelsen

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. januar 2012 (16.01) (OR. en) 5313/12 TRANS 9

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. januar 2012 (16.01) (OR. en) 5313/12 TRANS 9 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 13. januar 2012 (16.01) (OR. en) 5313/12 TRANS 9 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget den: 9. januar 2012 til: Generalsekretariatet for Rådet Komm.

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 14.06.2005-15.07.2005 803 svar Anfør virksomhedens hovedaktivitetssektor D - Fremstillingsvirksomhed 225 28,0% K - Fast ejendom,

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Natura 2000-planlægning Side 5 i Natura 2000 planen: EU s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne)

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 17Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov 18Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø 14Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord 222Villestrup Ådal 201Øster

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Arbejde I UDLANDET 10-2014

Arbejde I UDLANDET 10-2014 Arbejde I UDLANDET 10-2014 Indholdsfortegnelse: Hvor skal du socialt sikres, når du arbejder 3 2 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde udenfor EØS 3 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde indenfor EØS 4 Udstationeret

Læs mere

Urbaniseringen i et globalt perspektiv

Urbaniseringen i et globalt perspektiv 284 8 Urbaniseringen i et globalt perspektiv 285 286 Sammenfatning Danmark er ikke alene om, at befolkningen flytter mod byerne, og Danmark er langt fra at være blandt de lande, hvor den største andel

Læs mere

SLUTAKT. AF/CE/AL/da 1

SLUTAKT. AF/CE/AL/da 1 SLUTAKT AF/CE/AL/da 1 AF/CE/AL/da 2 De befuldmægtigede for KONGERIGET BELGIEN DEN TJEKKISKE REPUBLIK KONGERIGET DANMARK FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND REPUBLIKKEN ESTLAND DEN HELLENSKE REPUBLIK KONGERIGET

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

Parkeringskort for personer med handicap i EU:

Parkeringskort for personer med handicap i EU: Parkeringskort for personer med handicap i EU: betingelser i medlemsstaterne Europa-Kommissionen Anbring den fritstående folder i vinduet ved siden af parkeringskortet, så sproget i det land, du besøger,

Læs mere

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. marts 2005 (OR. en) AA 2/2/05 REV 2 TILTRÆDELSESTRAKTAT: TRAKTAT UDKAST TIL RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER

Læs mere

Pleje af hedelyng -opskrift

Pleje af hedelyng -opskrift Pleje af hedelyng -opskrift - af Botaniker og lynghedeekspert Mons Kvamme, Lyngheisentret, Lygra, Bergen, Norge. Oversat og fotos af agronom Annette Rosengaard Holmenlund, Sheep and Goat Consult, DK. Mere

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Projektet er finansieret af Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Lolland Kommune. Rapport udarbejdet for

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

Europæiske Lande. Theo og Cécile Sankt Petri Skole 13-11-2012

Europæiske Lande. Theo og Cécile Sankt Petri Skole 13-11-2012 Europæiske Lande 2012 Theo og Cécile Sankt Petri Skole 13-11-2012 Indholdsfortegnelse Danmark... 3 Sverige... 5 Norge... 6 Holland... 7 Tyskland... 8 Polen... 9 2 Danmark Ordet Danmark stammer fra gammel

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

Vejledning om legitimation

Vejledning om legitimation Vejledning om legitimation Michael Karlsen Fuldmægtig Holbergsgade 6 T 33923771 1057 København K E mik@inm.dk www.nyidanmark.dk ved indfødsretsprøven og danskprøverne 1 Legitimation ved indfødsretsprøven

Læs mere