Bibliotekskundskab og Videnskommunikation Bacheloruddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bibliotekskundskab og Videnskommunikation Bacheloruddannelse"

Transkript

1 BA i Bibliotekskundskab og Videnskommunikation 2013 Studieordning 2013 Bibliotekskundskab og Videnskommunikation Bacheloruddannelse Syddansk Universitet, Kolding Start

2 BA i Bibliotekskundskab og Videnskommunikation 2013 Indledning Bibliotekskundskab og Videnskommunikation er en informationsvidenskabelig bacheloruddannelse med et tværfagligt, erhvervsrettet sigte. Uddannelsen er rettet mod både den etablerede bibliotekssektor og virksomheder, organisationer og institutioner. Målet med bacheloruddannelsen Bibliotekskundskab og Videnskommunikation er at give de studerende kompetencer til at fungere som informationsspecialister, kulturformidlere og vidensledere i biblioteker og kulturcentre, offentlige og private organisationer og virksomheder. Biblioteker, organisationer og virksomheder står over for nye krav og opgaver i forhold til håndtering af information, formidling og vidensledelse. Vidensstyring og organisering kræver løbende tilpasning i samspillet mellem videnskab, formidling og brugere. Samtidig udvides bibliotekets hidtidige kulturformidlende og folkeoplysende funktioner med nye funktioner i forhold til vejledning, digital formidling og organiseringen af biblioteket som fysisk og virtuelt oplevelses- og læringsrum. Dialogen og samspillet med brugere og samarbejdspartnere forudsætter et bredt spektrum af kompetencer, der går på tværs af traditionelle fag- og uddannelsesgrænser. Centralt i uddannelsen er indsigt i videnskommunikation. Videnskommunikation handler både om, hvordan man organiserer viden og kommunikerer mest hensigtsmæssig til forskellige målgrupper, og hvordan viden genereres og deles med andre. Uddannelsens kernefaglighed er informationsvidenskab, kulturformidling og ledelse af projekter og vidensprocesser i organisationer og virksomheder. Undervisning i informationsvidenskab omhandler analyse og organisering af information og indsigt i webteknologier og webdesign, informationssøgning og informationsarkitektur. Undervisning i kulturformidling omhandler biblioteket som videns- og kulturinstitution, medier og mediehistorie, målgrupper og videns- og smagskulturer. Undervisning i vidensledelse omhandler projektledelse, it i organisationer, læring og vidensdeling og servicedesign. En afsluttet bacheloruddannelse i Bibliotekskundskab og Videnskommunikation giver mulighed for at fortsætte på kandidatuddannelsen i cand.it i webkommunikation eller på andre kandidatuddannelser. Kandidatuddannelsen giver mulighed for jobfunktioner som informationsspecialister, formidlere, projektledere, bibliotekarer eller mulighed for at påbegynde en forskningskarriere. Denne studieordning gælder for alle bachelorstuderende, der begynder studiet i 2013 og senere. 2

3 BA i Bibliotekskundskab og Videnskommunikation 2013 Indholdsfortegnelse denne skal genereres LB ++ Faglig del... 5 I. Bestemmelser for bacheloruddannelsen i Bibliotekskundskab og Videnskommunikation... 5 A. Mål og forudsætninger Formål og kompetence... 5 B. Forløbsmodel Placering af undervisning og eksamen Forløbsmodel Eksamensoversigt... 9 C. Særlige definitioner og eksamensbestemmelser Fællesbestemmelser Digital portefølje med efterfølgende mundtligt forsvar Hjemmeopgave Mundtlig prøve Projektbaseret undervisningsforløb Projektorienteret forløb Samarbejdsformer Skriftlig prøve Stave- og formuleringsevne Udlandsophold Undervisningsdeltagelse Årsprøven II. Beskrivelse af discipliner Informationsteori og it Informationsanalyse og vidensorganisering Webteknologi Webdesign Informationssystemer og -søgning Content management Kulturformidling Biblioteket som videns- og kulturinstitution Medier og mediehistorie Målgrupper og videns- og smagskulturer Didaktiske læremidler Vidensledelse Projektledelse IKT i organisationer Læring og vidensdeling Servicedesign Kommunikation og læring It-pædagogik og webkommunikation Skriv godt dansk Retorik og pragmatik Æstetik og visuel kommunikation Øvrige fag Undersøgelsesdesign Videnskabsteori I: Humanioras Videnskabsteori Videnskabsteori II: Videnskabsteori inden for informations- og kommunikationsvidenskab

4 BA i Bibliotekskundskab og Videnskommunikation Valgfag Bachelorprojekt III. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser IV. Fællesbestemmelser for de humanistiske studier ved Syddansk Universitet

5 BA i Bibliotekskundskab og Videnskommunikation 2013 Faglig del I. Bestemmelser for bacheloruddannelsen i Bibliotekskundskab og Videnskommunikation I henhold til bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne udbydes bacheloruddannelsen i Bibliotekskundskab og Videnskommunikation. A. Mål og forudsætninger 1. Formål og kompetence Ved Syddansk Universitet, campus Kolding, udbydes bacheloruddannelsen i Bibliotekskundskab og Videnskommunikation. BA-uddannelsen i Bibliotekskundskab og Videnskommunikation er et treårigt fuldtidsstudium, der omfatter 180 ECTS-point. Uddannelsen stræber mod følgende generelle kompetencemål. Dimittenden skal: 1. Kunne afgrænse og definere et fagligt problem på et videnskabeligt niveau 2. Kunne undersøge, analysere og løse faglige problemer ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder samt relatere dette til aktuel forskning 3. Kunne systematisere kompleks viden og data samt udvælge og prioritere forhold, der er væsentlige for emnet 4. Kritisk kunne vurdere fagets forskellige teorier og metoder 5. Have en præcis og konsekvent begrebsanvendelse 6. Kunne argumentere på et grundlæggende videnskabeligt grundlag 7. Kunne indgå i en dialog på et fagligt grundlag 8. Kunne fokusere og skabe sammenhæng i løsning af opgaver 9. Tage kritisk stilling til benyttede kilder og dokumentere disse ved hjælp af referencer, noter og bibliografi 10. Anvende et sprog - skriftligt og/eller mundtligt - der er emneorienteret, præcist og korrekt 11. Formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller, således at det bliver relevant og forståeligt for forskellige målgrupper 12. Kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer og kunne indgå i et samarbejde, herunder at kunne modtage og give konstruktiv kritik 13. Kunne arbejde selvstændigt, disciplineret, struktureret og målrettet, herunder også kunne overholde deadlines og formalia 14. Anvende it som et redskab i forbindelse med såvel informationssøgning som mundtlig og skriftlig formidling 15. Kunne forstå og anvende faglige tekster på engelsk og på de skandinaviske sprog Fagspecifikke kompetencemål De fagspecifikke kompetencemål relaterer sig til uddannelsens kernefaglighed og opdeles i viden, færdigheder og kompetencer i henhold til Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse. 5

6 BA i Bibliotekskundskab og Videnskommunikation 2013 Viden Efter endt uddannelse har den studerende indsigt i videns- og kulturøkonomiens udvikling mellem stat, marked og civilsamfund viden om biblioteket som videns- og kulturinstitution i et historisk og komparativt perspektiv og om bibliotekssektorens indretning, funktionsmåde og samspil med andre sektorer og institutioner kendskab til grundlæggende kulturteorier, til forståelser af kulturel mangfoldighed samt til begreber til at reflektere over kulturelle problemstillinger og forskellige videns-, oplevelses- og smagskulturer i Danmark i dag. kendskab til grundlæggende teknikker til netværksdannelse og projektudvikling og -styring i relation hertil viden om teorier og metoder inden for informationsanalyse, videns- og dokumentklassifikation, herunder domæneanalyse og relevante nationale og internationale katalogiserings- og indekseringssystemer samt databaser kendskab til forskellige it-baserede metoder til informationsanalyse, videns- og dokumentklassifikation indsigt i forskellige målgruppers sammensætning og i metoder til at tilrettelægge og udføre målgruppeanalyser kendskab til hovedtræk i skriftkulturens udvikling og placering i forhold til de nye medier viden om bogens aktuelle produktions-, distributions- og konsumptionsvilkår samt bibliotekets placering i denne sammenhæng. Færdigheder Efter endt uddannelse kan den studerende beskrive og vurdere aktuelle udfordringer i videns- og oplevelsessamfundet med særligt henblik på bibliotekets og andre offentlige videns- og kulturinstitutioners funktioner og opgaver anvende fagets metoder og redskaber til videns-, formidlings- og informationsorganisering, herunder registrering og indeksering af dokumenter og materialer opstille modeller for identificering, organisering og dokumentering af relevant viden og information anvende forskellige medier i såvel søge- som formidlingsprocesser og redegøre for til- og fravalg af sådanne medier vurdere og tage beslutninger vedrørende materiale- og aktivitetsvalg ud fra såvel overordnede institutionelle hensyn som opgave-og målgruppespecifikke hensyn facilitere forskellige brugergruppers behov for information, viden og oplevelse udføre og kvalitetsvurdere informationssøgninger i bibliografiske databaser og på internettet, inden for forskellige emneområder og i relation til forskellige fag- og målgrupper tilrettelægge læringsforløb for særlige grupper såvel selvstændigt som i samarbejde med andre institutioner Kompetencer 6

7 BA i Bibliotekskundskab og Videnskommunikation 2013 Efter endt uddannelse kan den studerende skabe overblik over, vurdere og prioritere funktioner, opgaver og roller inden for rammerne af det institutionelle grundlag tilrettelægge processer for vidensorganisering og vidensdeling i institutioner og organisationer og for bestemte målgrupper selvstændigt formidle adgang til viden til forskellige målgrupper samt bistå forskellige brugergrupper i deres behov for adgang til viden agere i en kompleks videns- og kulturøkonomi og etablere relevante institutionelle og professionelle samarbejder analysere, anvende og evaluere brugen af forskellige såvel ikke-digitaliserede som it- og internetbaserede søgestrategier i forhold til bestemte målgrupper analysere, anvende og vurdere webbaserede kommunikationsredskaber i kommunikations- og læringssammenhæng. Bibliotekskundskab og Videnskommunikation består af obligatoriske fag på 165 ECTS-point og valgfag på 15 ECTS-point, i alt 180 ECTS-point. 2. Titel Bacheloruddannelsen i Bibliotekskundskab og Videnskommunikation giver ret til betegnelsen Bachelor (BA) i Bibliotekskundskab og Videnskommunikation, på engelsk Bachelor of Arts (BA) in Library Science and Knowledge Communication. 7

8 BA i Bibliotekskundskab og Videnskommunikation 2013 B. Forløbsmodel Placering af undervisning og eksamen 3. Forløbsmodel Undervisningsfag Undervisningens placering ECTSvægt Disciplinansvar Beskrives i 1. sem 2. sem 3. sem 4. sem 5. sem 6. sem Informationsteori og it Informationsanalyse og IDK vidensorganisering Webteknologi IDK Webdesign IDK Informationssystemer og IDK søgning Content management IDK Kulturformidling Biblioteket som videns- IDK og kulturinstitution Medier og mediehistorie IKV Målgrupper og videns- IKV og smagskulturer Didaktiske læremidler IDK Vidensledelse Projektledelse IDK Ikt i organisationer IDK Læring og vidensdeling IDK Servicedesign IDK Kommunikation og læring It-pædagogik og webkommunikation IDK Skriv godt dansk IDK Retorik og pragmatik IDK Æstetik og visuel IDK kommunikation Videnskabsteori og metode Undersøgelsesdesign IDK Videnskabsteori 1 IDK Videnskabsteori 2 IDK Valgfag Valgfag Valgfag Valgfag BA-projekt 38 X 15 Studerende, der vælger at internationalisere, skal gøre det på 5. semester. 8

9 BA i Bibliotekskundskab og Videnskommunikation Eksamensoversigt Prøve, henvisninger m.v. Undervisningsfag: Prøveform Censur Prøvens varighed Informationsteori og it Informationsanalyse og vidensorganisering * Webteknologi Webdesign Vurdering Eksamens placering ECTSvægt Hjemmeopgave Ekstern 1 uge 7-trinsskala Hjemmeopgave Hjemmeopgave Informationssystemer og Hjemmeopgave m/ søgning mundtligt forsvar Content management Hjemmeopgave m/ mundtlig forsvar Kulturformidling Biblioteket som videns- og kulturinstitution * Medier og mediehistorie Målgrupper og videns- og smagskulturer Didaktiske læremidler Vidensledelse Projektledelse Ikt i organisationer Digital portefølje m/ mundtligt forsvar Undervisningsdel. el. hjemmeopgave Hjemmeopgave Undervisningsdel. el. hjemmeopgave Hjemmeopgave Hjemmeopgave Læring og vidensdeling Hjemmeopgave m/ mundligt forsvar Servicedesign Undervisningsdel. el. Hjemmeopgave Kommunikation og læring It-pædagogik og webkommunikation Skriv godt dansk Retorik og pragmatik Digital portefølje m/ mundtligt forsvar Portefølje Æstetik og visuel kommunikation Undervisningsdel./ skriftlig prøve Videnskabsteori og metode Intern, 2 eks. Intern, 1 eks. Intern, 2 eks. Ekstern Bes. i 1 uge 7-trinsskala timer B/IB uge/20 min. 1 uge/20 min. 7-trinsskala trinsskala Ekstern 30 min. 7-trinsskala Ingen Intern Intern, 2 eks. Ingen Intern Intern, 1 eks. Intern, 1 eks. Ekstern Ingen Intern -/ 1 uge B/IB uge 7-trinsskala uge B/IB uge B/IB uge B/IB uge/30 min. -/ 1 uge 7-trinsskala trinsskala Ekstern 30 min. 7-trinsskala Intern, 2. eks 7-trinsskala Skriftlig prøve Intern 4 timer B/IB Ingen/I 4 timer B/IB Undersøgelsesdesign Undervisningsdel./ Ingen/I 4 timer B/IB skriftlig prøve Videnskabsteori 1 Hjemmeopgave Intern 24 timer B/IB Videnskabsteori 2 Valgfag Undervisningsdel./ skriftlig prøve Intern -/ 4 timer B/IB Valgfag 1 ** Afhængig af valgfag Valgfag 2 Afhængig af valgfag Valgfag 3 Afhængig af valgfag BA-projekt Skriftlig Ekstern 7-trinsskala * Indgår i 1. årsprøven ** 1-3 valgfag kan erstattes med et projektorienteret forløb, se 10 9

10 BA i Bibliotekskundskab og Videnskommunikation 2013 C. Særlige definitioner og eksamensbestemmelser Dette afsnit indeholder særlige definitioner, eksamensbestemmelser, bestemmelser om praktikophold og internationalisering. 5. Fællesbestemmelser I Fællesbestemmelserne for de humanistiske uddannelser, jf. studieordningens afsnit IV, findes definitioner af ECTS ( 26) Typeenheder ( 28) Normalsider ( 27) Endvidere er der bl.a. fastsat regler om Bachelorprojekt ( 15) Resumé i forbindelse med bachelorprojekt og kandidatspeciale ( 17) Gruppeprøver og individuelle prøver ( 10) Interne og eksterne prøver ( 6) Stave- og formuleringsevne ( 9) Eksamenssprog ( 11) Regler for afholdelse af reeksamen og sygeeksamen ( 13) Regler om studieaktivitet ( 31) 1. årsprøven ( 16) Særlige definitioner 6 Digital portefølje med efterfølgende mundtligt forsvar I fag, der evalueres med denne evalueringsform, tilrettelægges undervisningen således, at den studerende løbende besvarer et antal opgaver i relation til det gennemgåede faglige pensum. De studerendes opgavebesvarelser diskuteres efterfølgende i tilstedeværelsesundervisningen, og den studerende forventes at revidere og supplere sin besvarelse på baggrund af kritiske kommentarer fra underviser og medstuderende. Hver studerende samler sine opgavebesvarelser i en mappe på fagets e- læringsplatform. Ved undervisningens afslutning udvælger den studerende et antal materialer fra denne mappe. Materialerne skal tilføjes porteføljen kontinuerligt i semestrets forløb. Dette udvalg udgør sammen med en introduktion til udvalget den studerendes digitale portefølje. I introduktionen til udvalget skal indgå en redegørelse for, hvorledes materialet eksemplificerer det faglige indhold, som der er blevet arbejdet med i faget. Ligeledes skal det ekspliciteres, ud fra hvilke kriterier udvalget er foretaget, herunder hvilke faglige, intellektuelle og praktiske færdigheder materialet skal illustrere. Herudover kan der, hvis dette aftales studerende og undervisere imellem, i introduktionen indgå en præsentation af den studerende og af dennes læringsmål for faget, samt en refleksion over, i hvilken udstrækning disse læringsmål er blevet opfyldt, og på hvilke måder det udvalgte materiale illustrerer denne opfyldelse. Underviseren specificerer ved undervisningens start hvor mange opgaver, der skal udarbejdes i løbet af semestret, og hvor mange besvarelser, der ved undervisningens 10

11 BA i Bibliotekskundskab og Videnskommunikation 2013 afslutning skal udvælges til den digitale portefølje. Indholdet og formen for opgaverne afgøres af underviseren, evt. i samråd med de studerende. Opgavebesvarelserne kan udarbejdes af den studerende alene og/eller i samarbejde med andre studerende. Hvis en besvarelse er udarbejdet i samarbejde med andre studerende, skal det tydeligt fremgå, hvilke dele af materialet hver enkelt studerende er ansvarlig for. Opgavebesvarelserne kan efter aftale med underviseren være udført i forskellige genrer og ved brug af forskellige medier. Så hurtigt som muligt efter undervisningens afslutning afholdes mundtligt forsvar af den digitale portefølje. Ved det mundtlige forsvar skal den studerende kunne redegøre for, hvorledes porteføljen eksemplificerer fagets teori og metoder, samt reflektere over i hvilken udstrækning porteføljens materiale lever op til de kriterier, der sættes af fagets målbeskrivelse og af de generelle, akademiske kompetencer beskrevet i 2. Den studerende modtager en samlet karakter for den digitale portefølje og det mundtlige forsvar. 7 Hjemmeopgave En hjemmeopgave er en fri eller bunden skriftlig opgave med eller uden et efterfølgende mundtligt forsvar og med ekstern eller intern censur. Hjemmeopgaven kan enten være en skriftlig opgave over et emne eller en case, der har tilknytning til undervisningen, eller en applikationsopgave, hvor opgaven består i udviklingen af en it-applikation med udarbejdelse af tilhørende dokumentation i form af en redegørelse for fagets problemstillinger i forbindelse med udviklingsarbejdet. Ved en fri hjemmeopgave skal problemformuleringen godkendes af vejlederen. Med mindre andet er specificeret under eksamensbestemmelserne for de enkelte fag, gælder følgende tidsfrister for udarbejdelse af besvarelsen af en hjemmeopgave: Såfremt der ikke angives en anden frist i fagbeskrivelsen, gives der normalt 1 uge til udarbejdelsen. Fristen forlænges med 1 uge, hvis opgaven udleveres således, at perioden til udarbejdelse af opgavebesvarelsen eller en del af denne ligger i juledagene. Hvis hjemmeopgaven er fulgt af et mundtligt forsvar, er det en forudsætning for at kunne indstille sig til forsvaret, at den skriftlige besvarelse af hjemmeopgaven er antaget til mundtligt forsvar af eksaminator og censor. Eksaminator og censor ser på om en række formelle og basale faglige krav er opfyldt, jf. nedenfor. Hvis eksaminator og censor er i tvivl om, hvorvidt opgavebesvarelsen skal afvises eller ej, afvises den ikke. Ikke-afvisning er således ikke nødvendigvis ensbetydende med beståelse. Hvis opgavebesvarelsen afvises, bedømmes den Ikke godkendt. En opgavebesvarelse kan afvises, hvis den ikke overholder de anførte krav til omfang længere passager er direkte oversættelse eller afskrift af kilderne uden nøjagtig angivelse af citatets længde og kilde. Dette betragtes som eksamenssnyd og indberettes til rektor den ikke lever op til de faglige krav til indhold og form for den pågældende opgave, jf. prøvebeskrivelserne 11

12 BA i Bibliotekskundskab og Videnskommunikation 2013 den er behæftet med væsentlige faktuelle fejl Endvidere kan en opgavebesvarelse udarbejdet på et fremmedsprog (engelsk) afvises, hvis den sprogligt er formuleret således, at det i væsentlig grad hæmmer kommunikationen udarbejdet på dansk afvises, hvis den i påfaldende grad afviger fra dansk sprognorm (se 9 i Fællesbestemmelserne) Senest 3 dage før den mundtlige eksamen modtager den studerende skriftlig besked fra studiesekretariatet, hvis hans/hendes opgave er afvist. Hvis hjemmeopgaven er fulgt af et mundtligt forsvar, gives en samlet karakter for den skriftlige og den mundtlige præstation. 8 Mundtlig prøve En mundtlig prøve er enten en prøve, hvor den ansvarlige faglærer tre uger forud for eksamen offentliggør et antal eksamensspørgsmål. Den studerende trækker umiddelbart før eksaminationen et spørgsmål. Eksamen former sig som et oplæg på højst 10 min. fra den studerende om eksamensspørgsmålet efterfulgt af diskussion mellem eksaminator og den studerende. Den studerende må medbringe noter og præsentationsmateriale (handouts, plancher etc.). eller en prøve, hvor den studerende umiddelbart før forberedelsestiden trækker et spørgsmål. Forberedelsestiden er på min. efterfulgt af min. eksamination inkl. censur. Eksamen former sig som et oplæg på højst 10 min. fra den studerende om eksamensspørgsmålet efterfulgt af diskussion mellem eksaminator og den studerende. Når der i eksamensbestemmelserne for de enkelte fag er angivet, at alle hjælpemidler er tilladt, forstås bøger, artikler og den studerendes eget skriftlige materiale i papirbaseret eller elektronisk form. Der må ikke medbringes egen bærbar computer. Det er specificeret i eksamensbestemmelserne for de enkelte discipliner, hvilken prøveform der anvendes. 9 Projektbaseret undervisningsforløb Nogle fag kan tilrettelægges som et projektbaseret undervisningsforløb. I et projektbaseret undervisningsforløb er konfrontationstimerne helt eller delvist konverteret til vejledningstimer, og der udarbejdes under vejledningsforløbet en hjemmeopgave i henhold til eksamensbestemmelserne for faget. Det er fastlagt i de enkelte fagbeskrivelser, om et sådant forløb er muligt. Såfremt en underviser ønsker at tilrettelægge et fag som et projektbaseret undervisningsforløb, skal vedkommende forud for afholdelsen af faget udarbejde en undervisningsplan, der redegør for fagets forløb. Det er studienævnet, der efter forslag 12

13 BA i Bibliotekskundskab og Videnskommunikation 2013 fra underviseren træffer beslutning om, hvorvidt undervisningen skal tilrettelægges som et projektbaseret undervisningsforløb. I et projektbaseret undervisningsforløb vil hjemmeopgaver som udgangspunkt være frie opgaver. I et projektbaseret undervisningsforløb aftales projektet og dets problemformulering individuelt mellem vejleder og den studerende ved vejledningsperiodens start efter forslag fra den studerende hhv. de studerende, hvis projektarbejdet laves i gruppe. 10 Projektorienteret forløb Der er mulighed for at få merit for valgfag på baggrund af et projektorienteret forløb. Reglerne for meritoverførsel af et projektorienteret forløb er følgende: Studerende, der har skaffet sig en praktikplads, kan søge studienævnet om at få meritoverført det projektorienterede forløb. Det skal klart fremgå af ansøgningen, hvad det faglige indhold er, og hvilken relevans dette indhold har for uddannelsens overordnede formål. Det skal endvidere fremgå, at virksomheden har godkendt forløbet. Der indgås en aftale mellem studienævnet, den studerende og praktikstedet. Der udpeges blandt fagets videnskabelige personale en vejleder, som er fagligt tilsynsførende. Vejlederen skal i rimeligt omfang (dette afgøres af studienævnet) vejlede den pågældende studerende i forbindelse med det projektorienterede forløb. Vejlederen vil typisk også være eksaminator for den studerendes afsluttende rapport. Studienævnet kan i særlige tilfælde og efter konkret vurdering dispensere fra ovenstående. Den studerende skal ved slutningen af det projektorienterede forløb aflevere en rapport på normalsider til studienævnet. Opgaven skal dokumentere, at det faglige indhold, som den studerende har påberåbt sig i ansøgning om det projektorienterede forløb, har været tilfredsstillende. Studienævnet udpeger en eksaminator til at bedømme rapporten. Rapporten bedømmes bestået/ikke bestået. Såfremt rapporten bedømmes til ikke bestået, kan det projektorienterede forløb ikke meritoverføres. 11 Samarbejdsformer Et formål med uddannelsen er at sætte den studerende i stand at indgå i et samarbejde, herunder at kunne modtage kritik af eget arbejde og give konstruktiv kritik til andre, jf. 2, nr. 12 i listen over generelle kompetencemål. Derfor er det tilladelig, at flere studerende bidrager til den skriftlige del af en eksamensopgave, medmindre det bestemmes anderledes i en fagbeskrivelse. Hvis en hjemmeopgave, digital portefølje eller bachelorprojektet er udarbejdet i samarbejde med andre studerende, skal det tydeligt fremgå, hvilke dele af materialet hver enkelt studerende er ansvarlig for. Fællesafsnit må ikke forekomme. En eksamen, hvor der indgår gruppearbejde, afsluttes altid med en individuel mundtlig prøve. 13

14 BA i Bibliotekskundskab og Videnskommunikation 2013 De specielle samarbejdsformer, som gælder for et fag, fastlægges i fagets fagbeskrivelse under et punkt Samarbejdsformer i afsnittet om fagets eksamensbestemmelser. 12 Skriftlig prøve En skriftlig prøve er en bunden 4-timers obligatorisk skriftlig opgave under tilsyn og med intern censur. Alle hjælpemidler må benyttes. Herved forstås bøger, artikler og den studerendes eget skriftlige materiale i papirbaseret eller elektronisk form. Der må ikke medbringes egen bærbar computer. Skriftlige prøver kan efter studienævnets bestemmelse afholdes på computer. For skriftlige eksaminer, der kan afholdes på computer gælder Regelsæt for anvendelse af universitetets computere ved skriftlige eksaminer på uddannelser under Det Humanistiske Fakultet: /Compregel fakcomp%20pdf.ashx. 13 Stave- og formuleringsevne I bedømmelsen af større skriftlige opgaver indgår en vurdering af den studerendes sproglige evner. Det omfatter emnets tilrettelæggelse og sproglige præsentation, ortografiske og grammatiske korrekthed såvel som opgavebesvarelsens yderligere form. Ved en større skriftlig opgave forstås en opgave, for hvilken studieordningen fastsætter et maksimalt sidetal på 10 eller flere normalsider. Der henvises til Fællesbestemmelsernes 9. 14

15 BA i Bibliotekskundskab og Videnskommunikation Udlandsophold I 5. semester har den studerende mulighed for at studere et semester i udlandet. Et bestået studieophold i udlandet giver merit for de studieaktiviteter, der er i 5. semester. Den studerende skal aftale et studieprogram med en faglærer/vejleder ved SDU. Dette studieprogram skal omfatte relevante fag svarende til et fuldtidsstudium, og de aftalte fag skal bestås, for at det samlede studieophold anses for at være bestået. Hvis en studerende ikke består det samlede studieophold, skal den studerende bestå fag, der i ECTS-point svarer til det antal ECTS-point, den studerende mangler at optjene, for at bestå det samlede studieophold. Det eller de fag, den studerede skal bestå, skal være relevante for den studerendes BA-uddannelse og godkendes af studienævnet. Alternativt skal den studerende udarbejde en fri hjemmeopgave på fremmedsproget med efterfølgende mundtligt forsvar på fremmedsproget. Emnet for hjemmeopgaven skal godkendes af en underviser på BA-studiet. Hvis en studerende mangler at optjene mere end 10 ECTS, skal den studerende udarbejde 2 hjemmeopgaver. Således gælder følgende eksamensbestemmelser: Prøveform: Fri hjemmeopgave med mundtligt forsvar Sideomfang pr. studerende: 5 ECTS: 10 normalsider eksklusive forside, indholdsfortegnelse, bibliografi og bilag, 10 ECTS: normalsider eksklusive forside, indholdsfortegnelse, bibliografi og bilag Flere studerende kan bidrage til opgaven: Nej Individuel mundtlig prøve: Varighed: 30 minutter inkl. censur Forberedelse: Nej Hjælpemidler: Ikke tilladt, dog må besvarelsen af hjemmeopgaven medbringes Censur: Intern prøve, 1 eksaminator Bedømmelse: Bestået/ikke bestået Vægtning: 5 eller 10 ECTS 15 Undervisningsdeltagelse Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver etc.). Underviseren specificerer ved undervisningens start, hvad der forstås ved aktiv deltagelse, herunder hvor mange opgaver der skal udarbejdes. Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 80 % af de udbudte timer. Med tilfredsstillende forstås, at de skriftlige oplæg og opgaver bedømmes til bestået Årsprøven 1.-årsprøven omfatter prøverne i Informationsanalyse og vidensorganisering samt Biblioteket som videns- og kulturinstitution. Den studerende skal deltage i den første 15

16 BA i Bibliotekskundskab og Videnskommunikation 2013 ordinære prøve, der afholdes i de fag, som indgår i 1.-årsprøven. 1.-årsprøven skal være bestået senest ved udgangen af 4. semester efter studiestart. 16

17 II. Beskrivelse af discipliner Informationsteori og it Denne fagblok omfatter Informationsanalyse og vidensorganisering, Webteknologi, Webdesign, Informationssystemer og -søgning samt Content management. 17 Informationsanalyse og vidensorganisering (Information analysis and knowledge organization) a. Undervisningens omfang 2 ugentlige timer i 1. semester og 4 ugentlige timer i 2. semester Vægtning: 15 ECTS b. Målbeskrivelse Den studerende skal efter deltagelse i kurset have opnået at kunne: redegøre for centrale begreber, principper og metoder inden for informationsanalyse og vidensorganisering, herunder afgrænse og diskutere relationerne mellem disse forstå og anvende relevante metoder til klassifikation og registrering (som fx taksonomi, folksonomy, tesaurus og facetteret klassifikation) forstå og anvende metadata til beskrivelse og organisering af (digitale) informationsressourcer, herunder gængse metadatastandarder forstå og anvende metoder til vidensmodellering og -organisering (som fx begrebssystemer, ontologier og topic maps) repræsentere klassifikationssystemer, vidensmodeller og metadata ved hjælp af åbne standarder diskutere og reflektere over de forskellige metoder og systemers brugbarhed i forskellige sammenhænge c. Undervisningens indhold Kurset introducerer generelle informationsteoretiske begreber som ressourcer, repræsentation, data, information og viden. Derefter arbejdes der med forskellige metoder til beskrivelse og klassifikation af fænomener og ressourcer, herunder digitale ressourcer, og med metoder til vidensmodellering og -organisering. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med disse emner. Eksempelvis lærer de studerende at repræsentere klassifikationssystemer, videnmodeller og metadata i forskellige åbne digitale formater som fx HTML og XML. d. Undervisnings- og arbejdsformer Undervisningen foregår som forelæsninger, holdundervisning, øvelser og e-læring. e. Bedømmelseskriterier Under hensyntagen til evalueringsformen og niveauet på 2. semester lægges vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen for faget, 17

18 samt i hvilken grad den studerende behersker de i 2 nævnte generelle kompetencemål for uddannelsen især nr. 2, 3, 4, 9, 11 og 13, som faget særligt understøtter. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som er beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. f. Eksamensbestemmelser Bunden hjemmeopgave ved udgangen af 2. semester. Der gives 1 uge til besvarelse af hjemmeopgaven. Prøven indgår i førsteårsprøven. Prøveform: Bunden hjemmeopgave Samarbejdsformer: Flere studerende kan bidrage til besvarelsen: Ja, maks. 3 deltagere. Det skal nøje fremgå af besvarelsen, hvem der er ansvarlig for hvilke dele af opgaven. Der gives individuelle karakterer. Omfang pr. studerende: Maks. 15 normalsider ekskl. forside, indholdsfortegnelse, bibliografi og bilag Censur: Ekstern prøve Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 15 ECTS 18 Webteknologi (Web technology) a. Undervisningens omfang 4 ugentlige timer i 1. semester Vægtning: 10 ECTS b. Målbeskrivelse Målet er, at den studerende efter at have deltaget i undervisningen kan have et overblik over server-klient-arkitekturen samt protokoller, som anvendes på internettet have et overblik over de gængse standarder til fremstilling af webdokumenter udvikle og analysere webdokumenter ved hjælp af gængse opmærkningssprog formatere webdokumenters udseende ved hjælp af gængse standarder beherske den grundlæggende databaseteori implementere databaser i forbindelse med webpublicering c. Undervisningsfagets mål og indhold Kurset formidler det teoretiske kendskab og de tekniske færdigheder, som er nødvendige for at udvikle og publicere webdokumenter. Der gives en kort oversigt over server-klient-arkitekturen og protokoller. Dernæst behandles de relevante opmærkningssprog, herunder hvordan de anvendes til kodning af tekstelementer i et webdokument. Der forklares, hvordan man bestemmer dokumentets udseende ved hjælp af formateringsregler og specielle formateringsteknikker. Endelig arbejdes der med databasestyret webpublicering. Der tilbydes 1-2 afleveringsopgaver. 18

19 d. Undervisnings- og arbejdsformer Holdundervisning, øvelser, e-læring. e. Bedømmelseskriterier Jf. karakterbekendtgørelsen og under hensyntagen til eksamensformen og niveauet på BA-uddannelsens 1. semester lægges der vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til ovennævnte målbeskrivelse. Der lægges i bedømmelsen endvidere vægt på, i hvilken grad den studerende behersker de generelle kompetencer, der er beskrevet i 2, især nr. 7, 8, og 13, som faget i særlig grad understøtter. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. f. Eksamensbestemmelser Hjemmeopgave i form af et projekt med tilhørende dokumentation ved udgangen af 1. semester. Projektet kan fx bestå i udvikling af et websted, som præsenterer studierelevant information, eller udvikling af et websted for et firma eller en organisation. Til opgavens besvarelse gives 1 uge. Prøveform: Bunden hjemmeopgave Sideomfang pr. studerende: Maks. 7 normalsider ekskl. forside, indholdsfortegnelse, bibliografi og bilag Samarbejdsformer: Opgaven skal udarbejdes af den studerende alene. Flere studerende kan ikke bidrage til opgaven. Censur: Intern prøve, 2 eksaminatorer Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 10 ECTS 19 Webdesign (Web design) a. Undervisningens omfang 2 ugentlige timer i 2. semester Vægtning: 5 ECTS b. Målbeskrivelse Målet er, at den studerende efter at have deltaget i undervisningen kan: Vurdere et eksisterende websites kommunikationsværdi Planlægge og udvikle et website med fokus på brugervenlig navigation og et grafisk design, som er afpasset efter målgruppens behov c. Undervisningsfagets indhold Formålet med undervisningen er at sætte den studerende i stand til, selvstændigt og i tværfagligt samarbejde, at vurdere eksisterende websites samt at udvikle indhold til webbaserede informations- og kommunikationsformål, med hovedvægt på grafisk og navigationsmæssigt design. 19

20 I undervisningen behandles en række områder, som har betydning for et websites informations- og kommunikationsværdi. Der arbejdes for eksempel med emner som usability og grafisk design. Der tilbydes 1-2 afleveringsopgaver. d. Undervisnings- og arbejdsformer I undervisningen veksles der mellem teoriundervisning og praktiske øvelser i design, udvikling og evaluering af brugervenlige webressourcer. e. Bedømmelseskriterier Jf. karakterbekendtgørelsen og under hensyntagen til eksamensformen og niveauet på BA-uddannelsens 2. semester lægges der vægt på, i hvilken grad den studerende lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i 2 nævnte generelle kompetencer, især nr. 7, 8 og 13, som faget i særlig grad understøtter. Bedømmelsen bestået/ikke bestået markerer, om de generelle og fagspecifikke kompetencer samlet set beherskes i tilstrækkelig grad. f. Eksamensbestemmelser Faget udprøves ved en bunden hjemmeopgave ved udgangen af 2. semester. Prøveform: Bunden hjemmeopgave Varighed: 24 timer Sideomfang pr. studerende: Maks. 6 normalsider ekskl. forside, indholdsfortegnelse, bibliografi og bilag Flere studerende kan bidrage til opgaven: Nej Censur: Intern prøve, 1 eksaminator Bedømmelse: Bestået/ikke bestået Vægtning: 5 ECTS 20 Informationssystemer og -søgning (Information systems and search) a. Undervisningens omfang 4 ugentlige timer i 3. semester Vægtning: 10 ECTS b. Målbeskrivelse Den studerende skal efter deltagelse i kurset kunne dokumentere kendskab til grundlæggende databaseteori, søgesprog og -strategier udføre og kvalitetsvurdere informationssøgninger i databaser inden for forskellige emneområder og i relation til forskellige fag- og målgrupper dokumentere kendskab til søgemaskiners virkemåde samt udføre og kvalitetsvurdere informationssøgninger på nettet ved hjælp af sådanne redegøre for og anvende metoder og teknikker til søgemaskineoptimering (SEO) 20

Bibliotekskundskab og Videnskommunikation Bacheloruddannelse

Bibliotekskundskab og Videnskommunikation Bacheloruddannelse BA i Bibliotekskundskab og Videnskommunikation 2013 Studieordning 2013 Bibliotekskundskab og Videnskommunikation Bacheloruddannelse Syddansk Universitet, Kolding Start 2013 www.sdu.dk 1 BA i Bibliotekskundskab

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen med tilvalg i. Webkommunikation. Syddansk Universitet Kolding. Gældende fra 1.

Studieordning for bacheloruddannelsen med tilvalg i. Webkommunikation. Syddansk Universitet Kolding. Gældende fra 1. Studieordning for bacheloruddannelsen med tilvalg i Webkommunikation Syddansk Universitet Kolding Gældende fra 1. september 2008 Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for tilvalg i Webkommunikation

Læs mere

Studieordning for tilvalg i. Webkommunikation. Syddansk Universitet Kolding. Gældende fra 1. september 2010

Studieordning for tilvalg i. Webkommunikation. Syddansk Universitet Kolding. Gældende fra 1. september 2010 Studieordning for tilvalg i Webkommunikation Syddansk Universitet Kolding Gældende fra 1. september 2010 Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for tilvalg i Webkommunikation... 3 A. Mål og forudsætninger...

Læs mere

Studieordning for særligt tilrettelagt tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie. (Åben Uddannelse)

Studieordning for særligt tilrettelagt tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie. (Åben Uddannelse) Studieordning for særligt tilrettelagt tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie (Åben Uddannelse) Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for det særligt tilrettelagte tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen med tilvalg i. Webteknologi. Syddansk Universitet Kolding. Gældende fra 1. september 2008

Studieordning for bacheloruddannelsen med tilvalg i. Webteknologi. Syddansk Universitet Kolding. Gældende fra 1. september 2008 Studieordning for bacheloruddannelsen med tilvalg i Webteknologi Syddansk Universitet Kolding Gældende fra 1. september 2008 Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for tilvalg i Webteknologi A.

Læs mere

Rettelsesblad til. Rettelserne træder i kraft pr. 1. september 2012.

Rettelsesblad til. Rettelserne træder i kraft pr. 1. september 2012. Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation med to fremmedsprog samt bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation med et fremmedsprog,

Læs mere

Valgfag for PBA11 - efterår 2015

Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Professionsbachelor i Erhvervssprog og It-baseret markedskommunikation 68200101, 5 ECTS Language and Globalization Sprog og globalisering Hold: IVK31/IVK32, onsdag, kl.

Læs mere

Rettelsesblad til studieordning for bacheloruddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere

Rettelsesblad til studieordning for bacheloruddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere Rettelsesblad til studieordning for bacheloruddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere Ændringerne er understreget: 20. Version oversættelse fra tysk til dansk

Læs mere

Rettelsesblad til BA-uddannelsen i Historie Odense

Rettelsesblad til BA-uddannelsen i Historie Odense Rettelsesblad til BA-uddannelsen i Historie Odense (grundfag - 135 ECTS), 2005, senest revideret i 2009. For studerende påbegyndt senest 2009 gælder følgende til faget 14 Informationssøgning og dokumentation:

Læs mere

STUDIEORDNING 2009 Bibliotekskundskab og Videnskommunikation ODENSE BACHELORUDDANNELSEN

STUDIEORDNING 2009 Bibliotekskundskab og Videnskommunikation ODENSE  BACHELORUDDANNELSEN STUDIEORDNING 2009 Bibliotekskundskab og Videnskommunikation BACHELORUDDANNELSEN UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR Dansk, LITTERATUR, KULTUR OG MEDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE

Læs mere

Studieordning for tilvalg i Viden og beslutninger

Studieordning for tilvalg i Viden og beslutninger Studieordning for tilvalg i Viden og beslutninger Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for tilvalg i Viden og beslutninger A. Mål og forudsætninger... 2 B. Forløbsmodel og eksamensoversigt Forløbsmodel...

Læs mere

Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin

Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin STUDIEORDNING 2011 Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIE NÆVN FOR HISTORIE, KLASSISKE STUDIER OG OMRÅDESTUDIER SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE

Læs mere

f. Eksamensbestemmelser ændres til følgende. Rettelserne er understreget.

f. Eksamensbestemmelser ændres til følgende. Rettelserne er understreget. Rettelsesblad til Studieordning for Tilvalgsuddannelsen i webkommunikation 2015 Gælder kun for studerende indskrevet pr. 1. september 2015 og kun for undervisning i foråret 2016 26. It-pædagogik udgår

Læs mere

STUDIEORDNING Græsk og Latin. Propædeutisk sprogundervisning

STUDIEORDNING Græsk og Latin. Propædeutisk sprogundervisning STUDIEORDNING 2014 Græsk og Latin Propædeutisk sprogundervisning UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR HISTORIE, KLASSISKE STUDIER OG MARINARKÆOLOGI, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE

Læs mere

Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014.

Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014. Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014. Ændringerne er understreget og markeret med rødt. Eksamensbestemmelserne

Læs mere

STUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin ODENSE SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN

STUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin ODENSE  SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN STUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR KLASSISKE STUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK

Læs mere

Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009

Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009 Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009 Rettelserne vedr. 9, 11, 12, 13, 15, 18, 19 og 20 gælder for studerende indskrevet 1. september 2011 og senere: Rettelserne er markeret

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Polsk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2

Polsk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2 Polsk for begyndere Indholdsfortegnelse Indledning...2 I Bestemmelser for Polsk for begyndere under Åben Uddannelse med oversigtsnøgle A.1. Mål og forudsætninger...3 A.2. Studiets struktur...3 B.1. Forløbsmodel...4

Læs mere

STUDIEORDNING 2005 Polsk for fortsættere ODENSE ÅBEN UDDANNELSE REVIDERET 2008

STUDIEORDNING 2005 Polsk for fortsættere ODENSE  ÅBEN UDDANNELSE REVIDERET 2008 STUDIEORDNING 2005 Polsk for fortsættere ÅBEN UDDANNELSE REVIDERET 2008 UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR fremmedsprog, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse

Læs mere

STUDIEORDNING Russisk TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE

STUDIEORDNING Russisk TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE STUDIEORDNING 2006 Russisk TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Tilvalg i russisk Uddannelsen, der kan påbegyndes uden forudsætninger

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

Gælder for studerende indskrevet pr. september 2010 og senere

Gælder for studerende indskrevet pr. september 2010 og senere Rettelsesblad til Studieordning for BA i Tysk - Odense Centralt fag og Tilvalg 2010 Gælder for studerende indskrevet pr. september 2010 og senere I. Bestemmelser for bacheloruddannelsen med centralt fag

Læs mere

STUDIEORDNING 2008 Pædagogik ODENSE WWW.SDU.DK KANDIDATUDDANNELSEN

STUDIEORDNING 2008 Pædagogik ODENSE WWW.SDU.DK KANDIDATUDDANNELSEN STUDIEORDNING 2008 Pædagogik KANDIDATUDDANNELSEN UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR PÆDAGOGIK, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser

Læs mere

14. og 31. Engelsk Sprogbeskrivelse og Analyse. Afløsningsmulighed slettes. Det vil kun være muligt at tage en skriftlig eksamen i kurset

14. og 31. Engelsk Sprogbeskrivelse og Analyse. Afløsningsmulighed slettes. Det vil kun være muligt at tage en skriftlig eksamen i kurset Rettelsesblad til Studieordning 2010 Engelsk Bacheloruddannelsen Centralt fag og Tilvalg Studieordning 2010, revideret 2013 Bacheloruddannelsen Centralt fag og Tilvalg Gælder fra efterårssemestret 2014

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen

Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen Ændringer i 13, 24 e) og g), 2 e) og g), 26 f), 33 e) og g), 34 c). 1. Bacheloruddannelsen: Ændring: 13 Førsteårsprøven Ved udgangen af

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Rettelsesblad til Master-studieordning 2010 i International Virksomhedskommunikation Masteruddannelsen:

Rettelsesblad til Master-studieordning 2010 i International Virksomhedskommunikation Masteruddannelsen: Rettelsesblad til Master-studieordning 2010 i International Virksomhedskommunikation Masteruddannelsen: Ændringer er markeret med understregning. 10. Modul 1: Organisationskultur ( Organizational culture)

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i IKT og organisation: Webkommunikation Syddansk Universitet Kolding Gældende fra 1.

Studieordning for kandidatuddannelsen i IKT og organisation: Webkommunikation Syddansk Universitet Kolding Gældende fra 1. Studieordning for kandidatuddannelsen i IKT og organisation: Webkommunikation Syddansk Universitet Kolding Gældende fra 1. september 2011 (revideret januar 2011 - AB) 1 Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Organisatorisk Kommunikation TILVALG

Organisatorisk Kommunikation TILVALG STUDIEORDNING 2011 Organisatorisk Kommunikation TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse

Læs mere

Studieordning for Tilvalg i Organisatorisk Kommunikation 2007-ordningen

Studieordning for Tilvalg i Organisatorisk Kommunikation 2007-ordningen Studieordning for Tilvalg i Organisatorisk Kommunikation 2007-ordningen Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for tilvalg i Organisatorisk Kommunikation A. Mål og forudsætninger 3 1 Tilvalget

Læs mere

Rettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi Gælder for studerende indskrevet pr.

Rettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi Gælder for studerende indskrevet pr. Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/9-2013 På 5. og 6. ester ændres forløbet, og enkelte discipliner har også fået

Læs mere

Islam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE WWW.SDU.DK TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010

Islam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE WWW.SDU.DK TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010 STUDIEORDNING 2009 Islam og Politik TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010 UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR MELLEMØSTSTUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Tilvalg

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I September 1999 Senest revideret marts 2007 1 Indhold Kapitel 1: Formål og fagbeskrivelse

Læs mere

Islam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE TILVALG ORDINÆR OG DELTIDSUDDANNELSE

Islam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE  TILVALG ORDINÆR OG DELTIDSUDDANNELSE STUDIEORDNING 2009 Islam og Politik TILVALG ORDINÆR OG DELTIDSUDDANNELSE UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR MELLEMØST-STUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Tilvalg i

Læs mere

STUDIEORDNING 2006 Logopædi ODENSE BACHELORUDDANNELSEN CENTRALT FAG OG TILVALG RETTELSESBLAD 2008

STUDIEORDNING 2006 Logopædi ODENSE  BACHELORUDDANNELSEN CENTRALT FAG OG TILVALG RETTELSESBLAD 2008 STUDIEORDNING 2006 Logopædi BACHELORUDDANNELSEN CENTRALT FAG OG TILVALG RETTELSESBLAD 2008 UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR AUDIOLOGI OG LOGOPÆDI, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE

Læs mere

Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin

Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin SYDDANSK UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin DET HUMANISTISKE FAKULTET 2015 Indholdsfortegnelse Faglig del... 3 I. Bestemmelser for kurserne i propædeutisk sprogundervisning....

Læs mere

Tilvalg i Polsk for begyndere

Tilvalg i Polsk for begyndere STUDIEORDNING 2005 Tilvalg i Polsk for begyndere ÅBEN UDDANNELSE UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Faglig del

Indholdsfortegnelse. Faglig del Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for kandidatuddannelsen i pædagogik A. Mål og forudsætninger... 3 Adgangskrav... 5 B. Forløbsmodel og eksamensoversigt Forløbsmodel... 7 Eksamensoversigt...

Læs mere

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Oldtidskundskab 2011, revideret

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Oldtidskundskab 2011, revideret Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Oldtidskundskab 2011, revideret 2011 Gældende fra 1. september 2013 for studerende indskrevet pr. 1. september 2011 og senere. Alle ændringer er

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Rettelsesblad til. Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2014 og senere

Rettelsesblad til. Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2014 og senere Rettelsesblad til Studieordning for BA i international virksomhedskommunikation med engelsk og tysk og et fremmedsprog, it og webkommunikation 2013, revideret 2014 Gælder for studerende indskrevet pr.

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE September 1999 Senest revideret august 2007 1. Suppleringsuddannelsen i informatik

Læs mere

STUDIEORDNING 2009 Pædagogik ODENSE KANDIDATUDDANNELSEN

STUDIEORDNING 2009 Pædagogik ODENSE  KANDIDATUDDANNELSEN STUDIEORDNING 2009 Pædagogik KANDIDATUDDANNELSEN UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR PÆDAGOGIK, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015 Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen Justeret 2015 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Eksempler på målbeskrivelser:

Eksempler på målbeskrivelser: Det Humanistiske Fakultet 17. januar 2007 Eksempler på målbeskrivelser: - Dansk Virksomhedskommunikation og Tekstforfatning - Retorik og IT-pædagogik - Historiebrug og historieformidling - Europa i verden

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med to fremmedsprog som hhv. hovedfag og bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Erhvervsprofil

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015 Skabelon for Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Film- og Medievidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Film and

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G September 1999 Senest revideret september

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET

STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET SEPTEMBER 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i kinesisk ved Aarhus

Læs mere

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet A. Generelle eksamensbestemmelser Der henvises til bekendtgørelse om eksamen og censur

Læs mere

Rettelserne er markeret med understregning. 13. Socialisations- og institutionsforståelser (Culturalization and Institutional Analysis)

Rettelserne er markeret med understregning. 13. Socialisations- og institutionsforståelser (Culturalization and Institutional Analysis) Rettelsesblad til studieordning for bacheloruddannelsen i interkulturel pædagogik og arabisk 2011 samt bacheloruddannelsen i interkulturel pædagogik og dansk som andetsprog 2011 Gælder for studerende indskrevet

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

STUDIEORDNING 2009 Arabisk, Polsk, Russisk eller Tyrkisk med Interkulturel ODENSE WWW.SDU.DK TILRETTELAGT SOM DELTIDSUDDANNELSE

STUDIEORDNING 2009 Arabisk, Polsk, Russisk eller Tyrkisk med Interkulturel ODENSE WWW.SDU.DK TILRETTELAGT SOM DELTIDSUDDANNELSE STUDIEORDNING 2009 Arabisk, Polsk, Russisk eller Tyrkisk med Interkulturel Kommunikation TILRETTELAGT SOM DELTIDSUDDANNELSE UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR International VIRKSOmhedskommunikation,

Læs mere

Russisk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2

Russisk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2 Russisk for begyndere Indholdsfortegnelse Indledning...2 I Bestemmelser for Russisk for begyndere under Åben Uddannelse med oversigtsnøgle A.1. Mål og forudsætninger...3 A.2. Studiets struktur...3 B.1.

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i amerikanske studier 2012

Studieordning for bacheloruddannelsen i amerikanske studier 2012 Studieordning for bacheloruddannelsen i amerikanske studier 2012 Revideret 2013 Gælder for studerende indskrevet 1/9-13 og frem 1 Forord Bacheloruddannelsen i amerikanske studier er et tværfagligt studium,

Læs mere

STUDIEORDNING 2008 Tyrkietstudier ODENSE WWW.SDU.DK TILVALG DELTIDSUDDANNELSE

STUDIEORDNING 2008 Tyrkietstudier ODENSE WWW.SDU.DK TILVALG DELTIDSUDDANNELSE STUDIEORDNING 2008 Tyrkietstudier TILVALG DELTIDSUDDANNELSE UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR MELLEMØSTSTUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Tilvalg i Tyrkietstudier

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret april 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Bacheloruddannelsen

Læs mere

BACHELORUDDANNELSEN I INFORMATIONSVIDENSKAB, IT OG INTERAKTIONSDESIGN

BACHELORUDDANNELSEN I INFORMATIONSVIDENSKAB, IT OG INTERAKTIONSDESIGN SYDDANSK UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I INFORMATIONSVIDENSKAB, IT OG INTERAKTIONSDESIGN DET HUMANISTISKE FAKULTET START 2015 1 Indholdsfortegnelse Faglig del... 4 I. Bestemmelser for

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab

ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab Kapitel 1 Varighed og titel Kapitel 2 Adgangskrav Kapitel 3 Uddannelsens formål Kapitel

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I. September 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I. September 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I September 2002 Senest revideret august 2007 Studieordning for 1-årig suppleringsuddannelse

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B November 2002 Senest revideret november 2002 Faglig supplering i Musikvidenskab Kapitel 1:

Læs mere

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen Studieordning for bachelortilvalget i Renæssancekundskab, 2013-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk

Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk Godkendt i Cand.negot.-studienævnet den 8. oktober 2009 og den 21. januar 2010 og den 4. marts

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i International Erhvervskommunikation og Medier Revideret udgave 2007

Studieordning for Bacheloruddannelsen i International Erhvervskommunikation og Medier Revideret udgave 2007 Studieordning for Bacheloruddannelsen i International Erhvervskommunikation og Medier Revideret udgave 2007 Indholdsfortegnelse Faglig del I II Bestemmelser for Bacheloruddannelsen i International Erhvervskommunikation

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016 Skabelon for Studieordning for tværhumanistisk tilvalgsstudium på BA-niveau i Music/Arts Management 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål 1. Sidefaget i historie ved Aarhus Universitet er et humanistisk

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i teknisk fysik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau

Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau Skabelon for Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau Mellemøstens litteraturer i oversættelse 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen

Læs mere

Informationsvidenskab og kulturformidling

Informationsvidenskab og kulturformidling Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i Informationsvidenskab og kulturformidling 2012-ordningen Justeret 2013 og 2014 Rettet 2015 2 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske

Læs mere

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i dansk 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013.

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i dansk 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013. Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i dansk 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013. Rettelser vedr. bacheloruddannelsen i dansk: Rettelserne er understreget. 22.

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

2011 Enkeltfag Studieordning. STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 Enkeltfag Studieordning. STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 Enkeltfag Studieordning STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1 1. Fællesbestemmelser. Enkeltfagskurserne ved

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i nanoteknologi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Fagmodul i Psykologi

Fagmodul i Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Fagmodul i Kommunikation

Fagmodul i Kommunikation ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Kommunikation DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-68 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING IT, SKRIFTLIG OG MUNDTLIG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING IT, SKRIFTLIG OG MUNDTLIG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING IT, SKRIFTLIG OG MUNDTLIG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret august 2007 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2009 Revideret pr. 17. marts 2011 Revideret pr. 20. december 2012 Revideret

Læs mere

I. Bestemmelser for tilvalget i Kommunikation, Retorik og Formidling

I. Bestemmelser for tilvalget i Kommunikation, Retorik og Formidling Faglig del I. Bestemmelser for tilvalget i Kommunikation, Retorik og Formidling I henhold til bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne udbydes tilvalg

Læs mere

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse

Læs mere

Amerikanske Studier STUDIEORDNING 2007 ODENSE WWW.SDU.DK KANDIDATUDDANNELSEN

Amerikanske Studier STUDIEORDNING 2007 ODENSE WWW.SDU.DK KANDIDATUDDANNELSEN STUDIEORDNING 2007 Amerikanske Studier KANDIDATUDDANNELSEN UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR HISTORIE, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Forord De fleste danskere har en

Læs mere