Bibliotekskundskab og Videnskommunikation Bacheloruddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bibliotekskundskab og Videnskommunikation Bacheloruddannelse"

Transkript

1 BA i Bibliotekskundskab og Videnskommunikation 2013 Studieordning 2013 Bibliotekskundskab og Videnskommunikation Bacheloruddannelse Syddansk Universitet, Kolding Start

2 BA i Bibliotekskundskab og Videnskommunikation 2013 Indledning Bibliotekskundskab og Videnskommunikation er en informationsvidenskabelig bacheloruddannelse med et tværfagligt, erhvervsrettet sigte. Uddannelsen er rettet mod både den etablerede bibliotekssektor og virksomheder, organisationer og institutioner. Målet med bacheloruddannelsen Bibliotekskundskab og Videnskommunikation er at give de studerende kompetencer til at fungere som informationsspecialister, kulturformidlere og vidensledere i biblioteker og kulturcentre, offentlige og private organisationer og virksomheder. Biblioteker, organisationer og virksomheder står over for nye krav og opgaver i forhold til håndtering af information, formidling og vidensledelse. Vidensstyring og organisering kræver løbende tilpasning i samspillet mellem videnskab, formidling og brugere. Samtidig udvides bibliotekets hidtidige kulturformidlende og folkeoplysende funktioner med nye funktioner i forhold til vejledning, digital formidling og organiseringen af biblioteket som fysisk og virtuelt oplevelses- og læringsrum. Dialogen og samspillet med brugere og samarbejdspartnere forudsætter et bredt spektrum af kompetencer, der går på tværs af traditionelle fag- og uddannelsesgrænser. Centralt i uddannelsen er indsigt i videnskommunikation. Videnskommunikation handler både om, hvordan man organiserer viden og kommunikerer mest hensigtsmæssig til forskellige målgrupper, og hvordan viden genereres og deles med andre. Uddannelsens kernefaglighed er informationsvidenskab, kulturformidling og ledelse af projekter og vidensprocesser i organisationer og virksomheder. Undervisning i informationsvidenskab omhandler analyse og organisering af information og indsigt i webteknologier og webdesign, informationssøgning og informationsarkitektur. Undervisning i kulturformidling omhandler biblioteket som videns- og kulturinstitution, medier og mediehistorie, målgrupper og videns- og smagskulturer. Undervisning i vidensledelse omhandler projektledelse, it i organisationer, læring og vidensdeling og servicedesign. En afsluttet bacheloruddannelse i Bibliotekskundskab og Videnskommunikation giver mulighed for at fortsætte på kandidatuddannelsen i cand.it i webkommunikation eller på andre kandidatuddannelser. Kandidatuddannelsen giver mulighed for jobfunktioner som informationsspecialister, formidlere, projektledere, bibliotekarer eller mulighed for at påbegynde en forskningskarriere. Denne studieordning gælder for alle bachelorstuderende, der begynder studiet i 2013 og senere. 2

3 BA i Bibliotekskundskab og Videnskommunikation 2013 Indholdsfortegnelse denne skal genereres LB ++ Faglig del... 5 I. Bestemmelser for bacheloruddannelsen i Bibliotekskundskab og Videnskommunikation... 5 A. Mål og forudsætninger Formål og kompetence... 5 B. Forløbsmodel Placering af undervisning og eksamen Forløbsmodel Eksamensoversigt... 9 C. Særlige definitioner og eksamensbestemmelser Fællesbestemmelser Digital portefølje med efterfølgende mundtligt forsvar Hjemmeopgave Mundtlig prøve Projektbaseret undervisningsforløb Projektorienteret forløb Samarbejdsformer Skriftlig prøve Stave- og formuleringsevne Udlandsophold Undervisningsdeltagelse Årsprøven II. Beskrivelse af discipliner Informationsteori og it Informationsanalyse og vidensorganisering Webteknologi Webdesign Informationssystemer og -søgning Content management Kulturformidling Biblioteket som videns- og kulturinstitution Medier og mediehistorie Målgrupper og videns- og smagskulturer Didaktiske læremidler Vidensledelse Projektledelse IKT i organisationer Læring og vidensdeling Servicedesign Kommunikation og læring It-pædagogik og webkommunikation Skriv godt dansk Retorik og pragmatik Æstetik og visuel kommunikation Øvrige fag Undersøgelsesdesign Videnskabsteori I: Humanioras Videnskabsteori Videnskabsteori II: Videnskabsteori inden for informations- og kommunikationsvidenskab

4 BA i Bibliotekskundskab og Videnskommunikation Valgfag Bachelorprojekt III. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser IV. Fællesbestemmelser for de humanistiske studier ved Syddansk Universitet

5 BA i Bibliotekskundskab og Videnskommunikation 2013 Faglig del I. Bestemmelser for bacheloruddannelsen i Bibliotekskundskab og Videnskommunikation I henhold til bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne udbydes bacheloruddannelsen i Bibliotekskundskab og Videnskommunikation. A. Mål og forudsætninger 1. Formål og kompetence Ved Syddansk Universitet, campus Kolding, udbydes bacheloruddannelsen i Bibliotekskundskab og Videnskommunikation. BA-uddannelsen i Bibliotekskundskab og Videnskommunikation er et treårigt fuldtidsstudium, der omfatter 180 ECTS-point. Uddannelsen stræber mod følgende generelle kompetencemål. Dimittenden skal: 1. Kunne afgrænse og definere et fagligt problem på et videnskabeligt niveau 2. Kunne undersøge, analysere og løse faglige problemer ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder samt relatere dette til aktuel forskning 3. Kunne systematisere kompleks viden og data samt udvælge og prioritere forhold, der er væsentlige for emnet 4. Kritisk kunne vurdere fagets forskellige teorier og metoder 5. Have en præcis og konsekvent begrebsanvendelse 6. Kunne argumentere på et grundlæggende videnskabeligt grundlag 7. Kunne indgå i en dialog på et fagligt grundlag 8. Kunne fokusere og skabe sammenhæng i løsning af opgaver 9. Tage kritisk stilling til benyttede kilder og dokumentere disse ved hjælp af referencer, noter og bibliografi 10. Anvende et sprog - skriftligt og/eller mundtligt - der er emneorienteret, præcist og korrekt 11. Formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller, således at det bliver relevant og forståeligt for forskellige målgrupper 12. Kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer og kunne indgå i et samarbejde, herunder at kunne modtage og give konstruktiv kritik 13. Kunne arbejde selvstændigt, disciplineret, struktureret og målrettet, herunder også kunne overholde deadlines og formalia 14. Anvende it som et redskab i forbindelse med såvel informationssøgning som mundtlig og skriftlig formidling 15. Kunne forstå og anvende faglige tekster på engelsk og på de skandinaviske sprog Fagspecifikke kompetencemål De fagspecifikke kompetencemål relaterer sig til uddannelsens kernefaglighed og opdeles i viden, færdigheder og kompetencer i henhold til Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse. 5

6 BA i Bibliotekskundskab og Videnskommunikation 2013 Viden Efter endt uddannelse har den studerende indsigt i videns- og kulturøkonomiens udvikling mellem stat, marked og civilsamfund viden om biblioteket som videns- og kulturinstitution i et historisk og komparativt perspektiv og om bibliotekssektorens indretning, funktionsmåde og samspil med andre sektorer og institutioner kendskab til grundlæggende kulturteorier, til forståelser af kulturel mangfoldighed samt til begreber til at reflektere over kulturelle problemstillinger og forskellige videns-, oplevelses- og smagskulturer i Danmark i dag. kendskab til grundlæggende teknikker til netværksdannelse og projektudvikling og -styring i relation hertil viden om teorier og metoder inden for informationsanalyse, videns- og dokumentklassifikation, herunder domæneanalyse og relevante nationale og internationale katalogiserings- og indekseringssystemer samt databaser kendskab til forskellige it-baserede metoder til informationsanalyse, videns- og dokumentklassifikation indsigt i forskellige målgruppers sammensætning og i metoder til at tilrettelægge og udføre målgruppeanalyser kendskab til hovedtræk i skriftkulturens udvikling og placering i forhold til de nye medier viden om bogens aktuelle produktions-, distributions- og konsumptionsvilkår samt bibliotekets placering i denne sammenhæng. Færdigheder Efter endt uddannelse kan den studerende beskrive og vurdere aktuelle udfordringer i videns- og oplevelsessamfundet med særligt henblik på bibliotekets og andre offentlige videns- og kulturinstitutioners funktioner og opgaver anvende fagets metoder og redskaber til videns-, formidlings- og informationsorganisering, herunder registrering og indeksering af dokumenter og materialer opstille modeller for identificering, organisering og dokumentering af relevant viden og information anvende forskellige medier i såvel søge- som formidlingsprocesser og redegøre for til- og fravalg af sådanne medier vurdere og tage beslutninger vedrørende materiale- og aktivitetsvalg ud fra såvel overordnede institutionelle hensyn som opgave-og målgruppespecifikke hensyn facilitere forskellige brugergruppers behov for information, viden og oplevelse udføre og kvalitetsvurdere informationssøgninger i bibliografiske databaser og på internettet, inden for forskellige emneområder og i relation til forskellige fag- og målgrupper tilrettelægge læringsforløb for særlige grupper såvel selvstændigt som i samarbejde med andre institutioner Kompetencer 6

7 BA i Bibliotekskundskab og Videnskommunikation 2013 Efter endt uddannelse kan den studerende skabe overblik over, vurdere og prioritere funktioner, opgaver og roller inden for rammerne af det institutionelle grundlag tilrettelægge processer for vidensorganisering og vidensdeling i institutioner og organisationer og for bestemte målgrupper selvstændigt formidle adgang til viden til forskellige målgrupper samt bistå forskellige brugergrupper i deres behov for adgang til viden agere i en kompleks videns- og kulturøkonomi og etablere relevante institutionelle og professionelle samarbejder analysere, anvende og evaluere brugen af forskellige såvel ikke-digitaliserede som it- og internetbaserede søgestrategier i forhold til bestemte målgrupper analysere, anvende og vurdere webbaserede kommunikationsredskaber i kommunikations- og læringssammenhæng. Bibliotekskundskab og Videnskommunikation består af obligatoriske fag på 165 ECTS-point og valgfag på 15 ECTS-point, i alt 180 ECTS-point. 2. Titel Bacheloruddannelsen i Bibliotekskundskab og Videnskommunikation giver ret til betegnelsen Bachelor (BA) i Bibliotekskundskab og Videnskommunikation, på engelsk Bachelor of Arts (BA) in Library Science and Knowledge Communication. 7

8 BA i Bibliotekskundskab og Videnskommunikation 2013 B. Forløbsmodel Placering af undervisning og eksamen 3. Forløbsmodel Undervisningsfag Undervisningens placering ECTSvægt Disciplinansvar Beskrives i 1. sem 2. sem 3. sem 4. sem 5. sem 6. sem Informationsteori og it Informationsanalyse og IDK vidensorganisering Webteknologi IDK Webdesign IDK Informationssystemer og IDK søgning Content management IDK Kulturformidling Biblioteket som videns- IDK og kulturinstitution Medier og mediehistorie IKV Målgrupper og videns- IKV og smagskulturer Didaktiske læremidler IDK Vidensledelse Projektledelse IDK Ikt i organisationer IDK Læring og vidensdeling IDK Servicedesign IDK Kommunikation og læring It-pædagogik og webkommunikation IDK Skriv godt dansk IDK Retorik og pragmatik IDK Æstetik og visuel IDK kommunikation Videnskabsteori og metode Undersøgelsesdesign IDK Videnskabsteori 1 IDK Videnskabsteori 2 IDK Valgfag Valgfag Valgfag Valgfag BA-projekt 38 X 15 Studerende, der vælger at internationalisere, skal gøre det på 5. semester. 8

9 BA i Bibliotekskundskab og Videnskommunikation Eksamensoversigt Prøve, henvisninger m.v. Undervisningsfag: Prøveform Censur Prøvens varighed Informationsteori og it Informationsanalyse og vidensorganisering * Webteknologi Webdesign Vurdering Eksamens placering ECTSvægt Hjemmeopgave Ekstern 1 uge 7-trinsskala Hjemmeopgave Hjemmeopgave Informationssystemer og Hjemmeopgave m/ søgning mundtligt forsvar Content management Hjemmeopgave m/ mundtlig forsvar Kulturformidling Biblioteket som videns- og kulturinstitution * Medier og mediehistorie Målgrupper og videns- og smagskulturer Didaktiske læremidler Vidensledelse Projektledelse Ikt i organisationer Digital portefølje m/ mundtligt forsvar Undervisningsdel. el. hjemmeopgave Hjemmeopgave Undervisningsdel. el. hjemmeopgave Hjemmeopgave Hjemmeopgave Læring og vidensdeling Hjemmeopgave m/ mundligt forsvar Servicedesign Undervisningsdel. el. Hjemmeopgave Kommunikation og læring It-pædagogik og webkommunikation Skriv godt dansk Retorik og pragmatik Digital portefølje m/ mundtligt forsvar Portefølje Æstetik og visuel kommunikation Undervisningsdel./ skriftlig prøve Videnskabsteori og metode Intern, 2 eks. Intern, 1 eks. Intern, 2 eks. Ekstern Bes. i 1 uge 7-trinsskala timer B/IB uge/20 min. 1 uge/20 min. 7-trinsskala trinsskala Ekstern 30 min. 7-trinsskala Ingen Intern Intern, 2 eks. Ingen Intern Intern, 1 eks. Intern, 1 eks. Ekstern Ingen Intern -/ 1 uge B/IB uge 7-trinsskala uge B/IB uge B/IB uge B/IB uge/30 min. -/ 1 uge 7-trinsskala trinsskala Ekstern 30 min. 7-trinsskala Intern, 2. eks 7-trinsskala Skriftlig prøve Intern 4 timer B/IB Ingen/I 4 timer B/IB Undersøgelsesdesign Undervisningsdel./ Ingen/I 4 timer B/IB skriftlig prøve Videnskabsteori 1 Hjemmeopgave Intern 24 timer B/IB Videnskabsteori 2 Valgfag Undervisningsdel./ skriftlig prøve Intern -/ 4 timer B/IB Valgfag 1 ** Afhængig af valgfag Valgfag 2 Afhængig af valgfag Valgfag 3 Afhængig af valgfag BA-projekt Skriftlig Ekstern 7-trinsskala * Indgår i 1. årsprøven ** 1-3 valgfag kan erstattes med et projektorienteret forløb, se 10 9

10 BA i Bibliotekskundskab og Videnskommunikation 2013 C. Særlige definitioner og eksamensbestemmelser Dette afsnit indeholder særlige definitioner, eksamensbestemmelser, bestemmelser om praktikophold og internationalisering. 5. Fællesbestemmelser I Fællesbestemmelserne for de humanistiske uddannelser, jf. studieordningens afsnit IV, findes definitioner af ECTS ( 26) Typeenheder ( 28) Normalsider ( 27) Endvidere er der bl.a. fastsat regler om Bachelorprojekt ( 15) Resumé i forbindelse med bachelorprojekt og kandidatspeciale ( 17) Gruppeprøver og individuelle prøver ( 10) Interne og eksterne prøver ( 6) Stave- og formuleringsevne ( 9) Eksamenssprog ( 11) Regler for afholdelse af reeksamen og sygeeksamen ( 13) Regler om studieaktivitet ( 31) 1. årsprøven ( 16) Særlige definitioner 6 Digital portefølje med efterfølgende mundtligt forsvar I fag, der evalueres med denne evalueringsform, tilrettelægges undervisningen således, at den studerende løbende besvarer et antal opgaver i relation til det gennemgåede faglige pensum. De studerendes opgavebesvarelser diskuteres efterfølgende i tilstedeværelsesundervisningen, og den studerende forventes at revidere og supplere sin besvarelse på baggrund af kritiske kommentarer fra underviser og medstuderende. Hver studerende samler sine opgavebesvarelser i en mappe på fagets e- læringsplatform. Ved undervisningens afslutning udvælger den studerende et antal materialer fra denne mappe. Materialerne skal tilføjes porteføljen kontinuerligt i semestrets forløb. Dette udvalg udgør sammen med en introduktion til udvalget den studerendes digitale portefølje. I introduktionen til udvalget skal indgå en redegørelse for, hvorledes materialet eksemplificerer det faglige indhold, som der er blevet arbejdet med i faget. Ligeledes skal det ekspliciteres, ud fra hvilke kriterier udvalget er foretaget, herunder hvilke faglige, intellektuelle og praktiske færdigheder materialet skal illustrere. Herudover kan der, hvis dette aftales studerende og undervisere imellem, i introduktionen indgå en præsentation af den studerende og af dennes læringsmål for faget, samt en refleksion over, i hvilken udstrækning disse læringsmål er blevet opfyldt, og på hvilke måder det udvalgte materiale illustrerer denne opfyldelse. Underviseren specificerer ved undervisningens start hvor mange opgaver, der skal udarbejdes i løbet af semestret, og hvor mange besvarelser, der ved undervisningens 10

11 BA i Bibliotekskundskab og Videnskommunikation 2013 afslutning skal udvælges til den digitale portefølje. Indholdet og formen for opgaverne afgøres af underviseren, evt. i samråd med de studerende. Opgavebesvarelserne kan udarbejdes af den studerende alene og/eller i samarbejde med andre studerende. Hvis en besvarelse er udarbejdet i samarbejde med andre studerende, skal det tydeligt fremgå, hvilke dele af materialet hver enkelt studerende er ansvarlig for. Opgavebesvarelserne kan efter aftale med underviseren være udført i forskellige genrer og ved brug af forskellige medier. Så hurtigt som muligt efter undervisningens afslutning afholdes mundtligt forsvar af den digitale portefølje. Ved det mundtlige forsvar skal den studerende kunne redegøre for, hvorledes porteføljen eksemplificerer fagets teori og metoder, samt reflektere over i hvilken udstrækning porteføljens materiale lever op til de kriterier, der sættes af fagets målbeskrivelse og af de generelle, akademiske kompetencer beskrevet i 2. Den studerende modtager en samlet karakter for den digitale portefølje og det mundtlige forsvar. 7 Hjemmeopgave En hjemmeopgave er en fri eller bunden skriftlig opgave med eller uden et efterfølgende mundtligt forsvar og med ekstern eller intern censur. Hjemmeopgaven kan enten være en skriftlig opgave over et emne eller en case, der har tilknytning til undervisningen, eller en applikationsopgave, hvor opgaven består i udviklingen af en it-applikation med udarbejdelse af tilhørende dokumentation i form af en redegørelse for fagets problemstillinger i forbindelse med udviklingsarbejdet. Ved en fri hjemmeopgave skal problemformuleringen godkendes af vejlederen. Med mindre andet er specificeret under eksamensbestemmelserne for de enkelte fag, gælder følgende tidsfrister for udarbejdelse af besvarelsen af en hjemmeopgave: Såfremt der ikke angives en anden frist i fagbeskrivelsen, gives der normalt 1 uge til udarbejdelsen. Fristen forlænges med 1 uge, hvis opgaven udleveres således, at perioden til udarbejdelse af opgavebesvarelsen eller en del af denne ligger i juledagene. Hvis hjemmeopgaven er fulgt af et mundtligt forsvar, er det en forudsætning for at kunne indstille sig til forsvaret, at den skriftlige besvarelse af hjemmeopgaven er antaget til mundtligt forsvar af eksaminator og censor. Eksaminator og censor ser på om en række formelle og basale faglige krav er opfyldt, jf. nedenfor. Hvis eksaminator og censor er i tvivl om, hvorvidt opgavebesvarelsen skal afvises eller ej, afvises den ikke. Ikke-afvisning er således ikke nødvendigvis ensbetydende med beståelse. Hvis opgavebesvarelsen afvises, bedømmes den Ikke godkendt. En opgavebesvarelse kan afvises, hvis den ikke overholder de anførte krav til omfang længere passager er direkte oversættelse eller afskrift af kilderne uden nøjagtig angivelse af citatets længde og kilde. Dette betragtes som eksamenssnyd og indberettes til rektor den ikke lever op til de faglige krav til indhold og form for den pågældende opgave, jf. prøvebeskrivelserne 11

12 BA i Bibliotekskundskab og Videnskommunikation 2013 den er behæftet med væsentlige faktuelle fejl Endvidere kan en opgavebesvarelse udarbejdet på et fremmedsprog (engelsk) afvises, hvis den sprogligt er formuleret således, at det i væsentlig grad hæmmer kommunikationen udarbejdet på dansk afvises, hvis den i påfaldende grad afviger fra dansk sprognorm (se 9 i Fællesbestemmelserne) Senest 3 dage før den mundtlige eksamen modtager den studerende skriftlig besked fra studiesekretariatet, hvis hans/hendes opgave er afvist. Hvis hjemmeopgaven er fulgt af et mundtligt forsvar, gives en samlet karakter for den skriftlige og den mundtlige præstation. 8 Mundtlig prøve En mundtlig prøve er enten en prøve, hvor den ansvarlige faglærer tre uger forud for eksamen offentliggør et antal eksamensspørgsmål. Den studerende trækker umiddelbart før eksaminationen et spørgsmål. Eksamen former sig som et oplæg på højst 10 min. fra den studerende om eksamensspørgsmålet efterfulgt af diskussion mellem eksaminator og den studerende. Den studerende må medbringe noter og præsentationsmateriale (handouts, plancher etc.). eller en prøve, hvor den studerende umiddelbart før forberedelsestiden trækker et spørgsmål. Forberedelsestiden er på min. efterfulgt af min. eksamination inkl. censur. Eksamen former sig som et oplæg på højst 10 min. fra den studerende om eksamensspørgsmålet efterfulgt af diskussion mellem eksaminator og den studerende. Når der i eksamensbestemmelserne for de enkelte fag er angivet, at alle hjælpemidler er tilladt, forstås bøger, artikler og den studerendes eget skriftlige materiale i papirbaseret eller elektronisk form. Der må ikke medbringes egen bærbar computer. Det er specificeret i eksamensbestemmelserne for de enkelte discipliner, hvilken prøveform der anvendes. 9 Projektbaseret undervisningsforløb Nogle fag kan tilrettelægges som et projektbaseret undervisningsforløb. I et projektbaseret undervisningsforløb er konfrontationstimerne helt eller delvist konverteret til vejledningstimer, og der udarbejdes under vejledningsforløbet en hjemmeopgave i henhold til eksamensbestemmelserne for faget. Det er fastlagt i de enkelte fagbeskrivelser, om et sådant forløb er muligt. Såfremt en underviser ønsker at tilrettelægge et fag som et projektbaseret undervisningsforløb, skal vedkommende forud for afholdelsen af faget udarbejde en undervisningsplan, der redegør for fagets forløb. Det er studienævnet, der efter forslag 12

13 BA i Bibliotekskundskab og Videnskommunikation 2013 fra underviseren træffer beslutning om, hvorvidt undervisningen skal tilrettelægges som et projektbaseret undervisningsforløb. I et projektbaseret undervisningsforløb vil hjemmeopgaver som udgangspunkt være frie opgaver. I et projektbaseret undervisningsforløb aftales projektet og dets problemformulering individuelt mellem vejleder og den studerende ved vejledningsperiodens start efter forslag fra den studerende hhv. de studerende, hvis projektarbejdet laves i gruppe. 10 Projektorienteret forløb Der er mulighed for at få merit for valgfag på baggrund af et projektorienteret forløb. Reglerne for meritoverførsel af et projektorienteret forløb er følgende: Studerende, der har skaffet sig en praktikplads, kan søge studienævnet om at få meritoverført det projektorienterede forløb. Det skal klart fremgå af ansøgningen, hvad det faglige indhold er, og hvilken relevans dette indhold har for uddannelsens overordnede formål. Det skal endvidere fremgå, at virksomheden har godkendt forløbet. Der indgås en aftale mellem studienævnet, den studerende og praktikstedet. Der udpeges blandt fagets videnskabelige personale en vejleder, som er fagligt tilsynsførende. Vejlederen skal i rimeligt omfang (dette afgøres af studienævnet) vejlede den pågældende studerende i forbindelse med det projektorienterede forløb. Vejlederen vil typisk også være eksaminator for den studerendes afsluttende rapport. Studienævnet kan i særlige tilfælde og efter konkret vurdering dispensere fra ovenstående. Den studerende skal ved slutningen af det projektorienterede forløb aflevere en rapport på normalsider til studienævnet. Opgaven skal dokumentere, at det faglige indhold, som den studerende har påberåbt sig i ansøgning om det projektorienterede forløb, har været tilfredsstillende. Studienævnet udpeger en eksaminator til at bedømme rapporten. Rapporten bedømmes bestået/ikke bestået. Såfremt rapporten bedømmes til ikke bestået, kan det projektorienterede forløb ikke meritoverføres. 11 Samarbejdsformer Et formål med uddannelsen er at sætte den studerende i stand at indgå i et samarbejde, herunder at kunne modtage kritik af eget arbejde og give konstruktiv kritik til andre, jf. 2, nr. 12 i listen over generelle kompetencemål. Derfor er det tilladelig, at flere studerende bidrager til den skriftlige del af en eksamensopgave, medmindre det bestemmes anderledes i en fagbeskrivelse. Hvis en hjemmeopgave, digital portefølje eller bachelorprojektet er udarbejdet i samarbejde med andre studerende, skal det tydeligt fremgå, hvilke dele af materialet hver enkelt studerende er ansvarlig for. Fællesafsnit må ikke forekomme. En eksamen, hvor der indgår gruppearbejde, afsluttes altid med en individuel mundtlig prøve. 13

14 BA i Bibliotekskundskab og Videnskommunikation 2013 De specielle samarbejdsformer, som gælder for et fag, fastlægges i fagets fagbeskrivelse under et punkt Samarbejdsformer i afsnittet om fagets eksamensbestemmelser. 12 Skriftlig prøve En skriftlig prøve er en bunden 4-timers obligatorisk skriftlig opgave under tilsyn og med intern censur. Alle hjælpemidler må benyttes. Herved forstås bøger, artikler og den studerendes eget skriftlige materiale i papirbaseret eller elektronisk form. Der må ikke medbringes egen bærbar computer. Skriftlige prøver kan efter studienævnets bestemmelse afholdes på computer. For skriftlige eksaminer, der kan afholdes på computer gælder Regelsæt for anvendelse af universitetets computere ved skriftlige eksaminer på uddannelser under Det Humanistiske Fakultet: /Compregel fakcomp%20pdf.ashx. 13 Stave- og formuleringsevne I bedømmelsen af større skriftlige opgaver indgår en vurdering af den studerendes sproglige evner. Det omfatter emnets tilrettelæggelse og sproglige præsentation, ortografiske og grammatiske korrekthed såvel som opgavebesvarelsens yderligere form. Ved en større skriftlig opgave forstås en opgave, for hvilken studieordningen fastsætter et maksimalt sidetal på 10 eller flere normalsider. Der henvises til Fællesbestemmelsernes 9. 14

15 BA i Bibliotekskundskab og Videnskommunikation Udlandsophold I 5. semester har den studerende mulighed for at studere et semester i udlandet. Et bestået studieophold i udlandet giver merit for de studieaktiviteter, der er i 5. semester. Den studerende skal aftale et studieprogram med en faglærer/vejleder ved SDU. Dette studieprogram skal omfatte relevante fag svarende til et fuldtidsstudium, og de aftalte fag skal bestås, for at det samlede studieophold anses for at være bestået. Hvis en studerende ikke består det samlede studieophold, skal den studerende bestå fag, der i ECTS-point svarer til det antal ECTS-point, den studerende mangler at optjene, for at bestå det samlede studieophold. Det eller de fag, den studerede skal bestå, skal være relevante for den studerendes BA-uddannelse og godkendes af studienævnet. Alternativt skal den studerende udarbejde en fri hjemmeopgave på fremmedsproget med efterfølgende mundtligt forsvar på fremmedsproget. Emnet for hjemmeopgaven skal godkendes af en underviser på BA-studiet. Hvis en studerende mangler at optjene mere end 10 ECTS, skal den studerende udarbejde 2 hjemmeopgaver. Således gælder følgende eksamensbestemmelser: Prøveform: Fri hjemmeopgave med mundtligt forsvar Sideomfang pr. studerende: 5 ECTS: 10 normalsider eksklusive forside, indholdsfortegnelse, bibliografi og bilag, 10 ECTS: normalsider eksklusive forside, indholdsfortegnelse, bibliografi og bilag Flere studerende kan bidrage til opgaven: Nej Individuel mundtlig prøve: Varighed: 30 minutter inkl. censur Forberedelse: Nej Hjælpemidler: Ikke tilladt, dog må besvarelsen af hjemmeopgaven medbringes Censur: Intern prøve, 1 eksaminator Bedømmelse: Bestået/ikke bestået Vægtning: 5 eller 10 ECTS 15 Undervisningsdeltagelse Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver etc.). Underviseren specificerer ved undervisningens start, hvad der forstås ved aktiv deltagelse, herunder hvor mange opgaver der skal udarbejdes. Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 80 % af de udbudte timer. Med tilfredsstillende forstås, at de skriftlige oplæg og opgaver bedømmes til bestået Årsprøven 1.-årsprøven omfatter prøverne i Informationsanalyse og vidensorganisering samt Biblioteket som videns- og kulturinstitution. Den studerende skal deltage i den første 15

16 BA i Bibliotekskundskab og Videnskommunikation 2013 ordinære prøve, der afholdes i de fag, som indgår i 1.-årsprøven. 1.-årsprøven skal være bestået senest ved udgangen af 4. semester efter studiestart. 16

17 II. Beskrivelse af discipliner Informationsteori og it Denne fagblok omfatter Informationsanalyse og vidensorganisering, Webteknologi, Webdesign, Informationssystemer og -søgning samt Content management. 17 Informationsanalyse og vidensorganisering (Information analysis and knowledge organization) a. Undervisningens omfang 2 ugentlige timer i 1. semester og 4 ugentlige timer i 2. semester Vægtning: 15 ECTS b. Målbeskrivelse Den studerende skal efter deltagelse i kurset have opnået at kunne: redegøre for centrale begreber, principper og metoder inden for informationsanalyse og vidensorganisering, herunder afgrænse og diskutere relationerne mellem disse forstå og anvende relevante metoder til klassifikation og registrering (som fx taksonomi, folksonomy, tesaurus og facetteret klassifikation) forstå og anvende metadata til beskrivelse og organisering af (digitale) informationsressourcer, herunder gængse metadatastandarder forstå og anvende metoder til vidensmodellering og -organisering (som fx begrebssystemer, ontologier og topic maps) repræsentere klassifikationssystemer, vidensmodeller og metadata ved hjælp af åbne standarder diskutere og reflektere over de forskellige metoder og systemers brugbarhed i forskellige sammenhænge c. Undervisningens indhold Kurset introducerer generelle informationsteoretiske begreber som ressourcer, repræsentation, data, information og viden. Derefter arbejdes der med forskellige metoder til beskrivelse og klassifikation af fænomener og ressourcer, herunder digitale ressourcer, og med metoder til vidensmodellering og -organisering. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med disse emner. Eksempelvis lærer de studerende at repræsentere klassifikationssystemer, videnmodeller og metadata i forskellige åbne digitale formater som fx HTML og XML. d. Undervisnings- og arbejdsformer Undervisningen foregår som forelæsninger, holdundervisning, øvelser og e-læring. e. Bedømmelseskriterier Under hensyntagen til evalueringsformen og niveauet på 2. semester lægges vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen for faget, 17

18 samt i hvilken grad den studerende behersker de i 2 nævnte generelle kompetencemål for uddannelsen især nr. 2, 3, 4, 9, 11 og 13, som faget særligt understøtter. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som er beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. f. Eksamensbestemmelser Bunden hjemmeopgave ved udgangen af 2. semester. Der gives 1 uge til besvarelse af hjemmeopgaven. Prøven indgår i førsteårsprøven. Prøveform: Bunden hjemmeopgave Samarbejdsformer: Flere studerende kan bidrage til besvarelsen: Ja, maks. 3 deltagere. Det skal nøje fremgå af besvarelsen, hvem der er ansvarlig for hvilke dele af opgaven. Der gives individuelle karakterer. Omfang pr. studerende: Maks. 15 normalsider ekskl. forside, indholdsfortegnelse, bibliografi og bilag Censur: Ekstern prøve Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 15 ECTS 18 Webteknologi (Web technology) a. Undervisningens omfang 4 ugentlige timer i 1. semester Vægtning: 10 ECTS b. Målbeskrivelse Målet er, at den studerende efter at have deltaget i undervisningen kan have et overblik over server-klient-arkitekturen samt protokoller, som anvendes på internettet have et overblik over de gængse standarder til fremstilling af webdokumenter udvikle og analysere webdokumenter ved hjælp af gængse opmærkningssprog formatere webdokumenters udseende ved hjælp af gængse standarder beherske den grundlæggende databaseteori implementere databaser i forbindelse med webpublicering c. Undervisningsfagets mål og indhold Kurset formidler det teoretiske kendskab og de tekniske færdigheder, som er nødvendige for at udvikle og publicere webdokumenter. Der gives en kort oversigt over server-klient-arkitekturen og protokoller. Dernæst behandles de relevante opmærkningssprog, herunder hvordan de anvendes til kodning af tekstelementer i et webdokument. Der forklares, hvordan man bestemmer dokumentets udseende ved hjælp af formateringsregler og specielle formateringsteknikker. Endelig arbejdes der med databasestyret webpublicering. Der tilbydes 1-2 afleveringsopgaver. 18

19 d. Undervisnings- og arbejdsformer Holdundervisning, øvelser, e-læring. e. Bedømmelseskriterier Jf. karakterbekendtgørelsen og under hensyntagen til eksamensformen og niveauet på BA-uddannelsens 1. semester lægges der vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til ovennævnte målbeskrivelse. Der lægges i bedømmelsen endvidere vægt på, i hvilken grad den studerende behersker de generelle kompetencer, der er beskrevet i 2, især nr. 7, 8, og 13, som faget i særlig grad understøtter. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. f. Eksamensbestemmelser Hjemmeopgave i form af et projekt med tilhørende dokumentation ved udgangen af 1. semester. Projektet kan fx bestå i udvikling af et websted, som præsenterer studierelevant information, eller udvikling af et websted for et firma eller en organisation. Til opgavens besvarelse gives 1 uge. Prøveform: Bunden hjemmeopgave Sideomfang pr. studerende: Maks. 7 normalsider ekskl. forside, indholdsfortegnelse, bibliografi og bilag Samarbejdsformer: Opgaven skal udarbejdes af den studerende alene. Flere studerende kan ikke bidrage til opgaven. Censur: Intern prøve, 2 eksaminatorer Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 10 ECTS 19 Webdesign (Web design) a. Undervisningens omfang 2 ugentlige timer i 2. semester Vægtning: 5 ECTS b. Målbeskrivelse Målet er, at den studerende efter at have deltaget i undervisningen kan: Vurdere et eksisterende websites kommunikationsværdi Planlægge og udvikle et website med fokus på brugervenlig navigation og et grafisk design, som er afpasset efter målgruppens behov c. Undervisningsfagets indhold Formålet med undervisningen er at sætte den studerende i stand til, selvstændigt og i tværfagligt samarbejde, at vurdere eksisterende websites samt at udvikle indhold til webbaserede informations- og kommunikationsformål, med hovedvægt på grafisk og navigationsmæssigt design. 19

20 I undervisningen behandles en række områder, som har betydning for et websites informations- og kommunikationsværdi. Der arbejdes for eksempel med emner som usability og grafisk design. Der tilbydes 1-2 afleveringsopgaver. d. Undervisnings- og arbejdsformer I undervisningen veksles der mellem teoriundervisning og praktiske øvelser i design, udvikling og evaluering af brugervenlige webressourcer. e. Bedømmelseskriterier Jf. karakterbekendtgørelsen og under hensyntagen til eksamensformen og niveauet på BA-uddannelsens 2. semester lægges der vægt på, i hvilken grad den studerende lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i 2 nævnte generelle kompetencer, især nr. 7, 8 og 13, som faget i særlig grad understøtter. Bedømmelsen bestået/ikke bestået markerer, om de generelle og fagspecifikke kompetencer samlet set beherskes i tilstrækkelig grad. f. Eksamensbestemmelser Faget udprøves ved en bunden hjemmeopgave ved udgangen af 2. semester. Prøveform: Bunden hjemmeopgave Varighed: 24 timer Sideomfang pr. studerende: Maks. 6 normalsider ekskl. forside, indholdsfortegnelse, bibliografi og bilag Flere studerende kan bidrage til opgaven: Nej Censur: Intern prøve, 1 eksaminator Bedømmelse: Bestået/ikke bestået Vægtning: 5 ECTS 20 Informationssystemer og -søgning (Information systems and search) a. Undervisningens omfang 4 ugentlige timer i 3. semester Vægtning: 10 ECTS b. Målbeskrivelse Den studerende skal efter deltagelse i kurset kunne dokumentere kendskab til grundlæggende databaseteori, søgesprog og -strategier udføre og kvalitetsvurdere informationssøgninger i databaser inden for forskellige emneområder og i relation til forskellige fag- og målgrupper dokumentere kendskab til søgemaskiners virkemåde samt udføre og kvalitetsvurdere informationssøgninger på nettet ved hjælp af sådanne redegøre for og anvende metoder og teknikker til søgemaskineoptimering (SEO) 20

Bibliotekskundskab og Videnskommunikation Bacheloruddannelse

Bibliotekskundskab og Videnskommunikation Bacheloruddannelse BA i Bibliotekskundskab og Videnskommunikation 2013 Studieordning 2013 Bibliotekskundskab og Videnskommunikation Bacheloruddannelse Syddansk Universitet, Kolding Start 2013 www.sdu.dk 1 BA i Bibliotekskundskab

Læs mere

Studieordning for tilvalg i. Webkommunikation. Syddansk Universitet Kolding. Gældende fra 1. september 2010

Studieordning for tilvalg i. Webkommunikation. Syddansk Universitet Kolding. Gældende fra 1. september 2010 Studieordning for tilvalg i Webkommunikation Syddansk Universitet Kolding Gældende fra 1. september 2010 Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for tilvalg i Webkommunikation... 3 A. Mål og forudsætninger...

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Studieordning for Tilvalg i Organisatorisk Kommunikation 2007-ordningen

Studieordning for Tilvalg i Organisatorisk Kommunikation 2007-ordningen Studieordning for Tilvalg i Organisatorisk Kommunikation 2007-ordningen Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for tilvalg i Organisatorisk Kommunikation A. Mål og forudsætninger 3 1 Tilvalget

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

BACHELORUDDANNELSEN I INFORMATIONSVIDENSKAB, IT OG INTERAKTIONSDESIGN

BACHELORUDDANNELSEN I INFORMATIONSVIDENSKAB, IT OG INTERAKTIONSDESIGN SYDDANSK UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I INFORMATIONSVIDENSKAB, IT OG INTERAKTIONSDESIGN DET HUMANISTISKE FAKULTET START 2015 1 Indholdsfortegnelse Faglig del... 4 I. Bestemmelser for

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

STUDIEORDNING 2010. Kultur og formidling UDDANNELSEN ER UDBUDT AF DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK

STUDIEORDNING 2010. Kultur og formidling UDDANNELSEN ER UDBUDT AF DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK STUDIEORDNING 2010 Kultur og formidling kandidatuddannelsen UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR Dansk, Litteratur, Kultur og Medier, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sidefagssupplering i medievidenskab

Sidefagssupplering i medievidenskab Sidefagssupplering i medievidenskab Center for Medievidenskab udbyder sidefagssupplering i medievidenskab fra efteråret 2003. Undervisningen består af to moduler: Første modul er i medieproduktion, der

Læs mere

Dansekultur og procesledelse

Dansekultur og procesledelse D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Dansekultur og procesledelse 2014-ordningen Institut for Kunst- og

Læs mere

Rettelsesblad til. Studieordning for Litteraturvidenskab Bacheloruddannelsen (BA Centralfag) i Odense 2009, revideret 2011

Rettelsesblad til. Studieordning for Litteraturvidenskab Bacheloruddannelsen (BA Centralfag) i Odense 2009, revideret 2011 Rettelsesblad til Studieordning for Litteraturvidenskab Bacheloruddannelsen (BA Centralfag) i Odense 2009, revideret 2011 Ændring 12 Gælder for studerende indskrevet pr 1september 2011 og senere s 14 i

Læs mere

Film- og Medievidenskab,

Film- og Medievidenskab, Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Film- og Medievidenskab, 2013-ordningen Justeret 2014 Rettet 2015 Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Det Humanistiske Fakultet Københavns

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

STUDIEORDNING 2011 BACHELORUDDANNELSEN SLAGELSE

STUDIEORDNING 2011 BACHELORUDDANNELSEN SLAGELSE STUDIEORDNING 2011 Professionsbachelor i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation BACHELORUDDANNELSEN UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION, SOM HØRER UNDER

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister. 2010-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister. 2010-ordningen BbSkabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister 2010-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Innovation,

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Kommunikation og formidling, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Kommunikation og formidling, 2008-ordningen kabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Kommunikation og formidling, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Communication The 2008 Curriculum Justeret 2010

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Dansk. 2015-ordningen

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Dansk. 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab

Læs mere

Digital konceptudvikling PBA

Digital konceptudvikling PBA Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Digital konceptudvikling PBA August 2015 Indhold Studieordningensfællesdel...4 Uddannelsensnavnogdimittendernestitel...4 Adgangtiluddannelsen...4 Fagligekriterierforudvælgelseafansøgere...4

Læs mere

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet OKJ J.nr. Dok. Ore\kult\fleksmasterkult Den 27. februar 2006 2. udkast skal vi undlade at kalde det stud.ordning FLEKSIBEL MASTER FRA DET HUMANISTISKE

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.)

Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

FOR KANDIDATUDDANNELSEN,

FOR KANDIDATUDDANNELSEN, STUDIEORDNINGEN FOR KANDIDATUDDANNELSEN, CAND. SOC. I JURA Denne studieordning er fastsat med hjemmel i: 30 i bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne

Læs mere

Studerende, der optages til kurset Academic English pr. 1. september 2006 eller senere, skal studere efter denne ordning.

Studerende, der optages til kurset Academic English pr. 1. september 2006 eller senere, skal studere efter denne ordning. 'HW+XPDQLVWLVNH)DNXOWHWV8GGDQQHOVHU 6WXGLHRUGQLQJIRUNXUVHW$FDGHPLF(QJOLVK 8GEXGWLVDPDUEHMGHPHG'HW,QWHUQDWLRQDOH.RQWRU %$QLYHDX RUGQLQJHQ 8QGHU8GGDQQHOVHVEHNHQGWJ UHOVHQDI )DFXOW\RI+XPDQLWLHV &XUULFXOXPIRUWKHHOHFWLYHVWXG\LQ$FDGHPLF(QJOLVK

Læs mere

STUDIEORDNING 2009 Professionsbachelor i erhvervssprog og IT-baseret markedskommunikation SLAGELSE WWW.SDU.DK

STUDIEORDNING 2009 Professionsbachelor i erhvervssprog og IT-baseret markedskommunikation SLAGELSE WWW.SDU.DK STUDIEORDNING 2009 Professionsbachelor i erhvervssprog og IT-baseret markedskommunikation UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE

Læs mere

Kommunikation og it,

Kommunikation og it, Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i Kommunikation og it, 2014-ordningen Justeret 2014 og 2015 Rettet 2015 Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Det Humanistiske Fakultet Københavns

Læs mere

Vejledning og Individ

Vejledning og Individ Vejledning for modulet Vejledning og Individ Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske

Læs mere

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen ved UC Lillebælt - Læreruddannelsen i Jelling gældende for årgang 2006 og tidligere årgange (gammel læreruddannelse) 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation Odense 2009, 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling August 2011 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling.

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

Midlertidig studieordning

Midlertidig studieordning Midlertidig studieordning Biblioteksassistentuddannelsen Danmarks Biblioteksskole 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Uddannelsens formål... 4 Adgangsbetingelser... 4 Uddannelsens struktur og omfang...

Læs mere

Faglig vejledning i skolen

Faglig vejledning i skolen PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Faglig vejledning i skolen Et modul fra PD-retningerne Danskvejleder, Engelskvejleder, Matematikvejleder og Naturfagsvejleder

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

Kapitel 9: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver

Kapitel 9: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET STUDIEKONTORET studieordning for Masteruddannelse i Sundhedsantropologi Struktur Kapitel 1: Formål Kapitel 2: Uddannelsesstruktur Kapitel 3: Almene eksamensbestemmelser

Læs mere

Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS)

Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS) Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS) Formålet med kurset er at sætte de studerende i stand til på højeste professionelle niveau at forfatte og oversætte centrale tekniske tekstgenrer mellem

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus

Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus Gældende fra 1. september 2014 Arkitektskolen Aarhus. Juni 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Formål... 2 Adgang og indskrivning...

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 1 Rammer og kriterier for modul 13 prøve Dette dokument indeholder en beskrivelse af: Læringsudbytte for modul 13 s. 2 Forudsætninger

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

28. 28Skabelon for. Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Innovation and Entrepreneurship The 2009 Curriculum

28. 28Skabelon for. Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Innovation and Entrepreneurship The 2009 Curriculum 28. 28Skabelon for Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for tilvalgsstudiet BA-niveau i Innovation og Iværksættelse 2009-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty of Humanities

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, januar 2013 Studieordningens institutionsdel

Læs mere

Grafisk design og kommunikation Vægt i uddannelsen 10 ECTS-point

Grafisk design og kommunikation Vægt i uddannelsen 10 ECTS-point Grafisk design og kommunikation Vægt i uddannelsen 10 ECTS-point Mål Med udgangspunkt i teori inden for grafisk design skal kurset kvalificere de studerende til at kunne analysere samspillet mellem form

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8 Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 8 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.01.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indholdsfortegnelse Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Studieordning for SIDEFAG I RUSSISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I RUSSISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SIDEFAG I RUSSISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Sidefagsuddannelsen i russisk ved Aarhus

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Samfundsvidenskab

Studieordning for bacheloruddannelsen i Samfundsvidenskab ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for bacheloruddannelsen i Samfundsvidenskab 1. Varighed og titel 2. Adgangskrav 3. Formål 4. Struktur, uddannelsens fag og prøver

Læs mere

Bachelor (BA) i erhvervsøkonomi erhvervssprog, negot. Arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk

Bachelor (BA) i erhvervsøkonomi erhvervssprog, negot. Arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk Studieordning for Bachelor (BA) i erhvervsøkonomi erhvervssprog, negot. Arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk 2010 Odense Godkendt i studienævnet for cand.negot.-studier den 6. september 2010. Godkendt

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Multimediedesigner. Vedvarende. energi

Multimediedesigner. Vedvarende. energi Multimediedesigner Vedvarende energi Eksamensprojekt 2. sem. maj. 2014 - jun. 2014 Problemstilling Vedvarende energi er en samlebetegnelse for bioenergi, vindenergi, solenergi og andre teknologier, der

Læs mere

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014 Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014 INDHOLD Indhold...1 Indledning...2 Generelle eksamensbestemmelser...2 Framelding til eksamen... 2 Sygeeksamen... 3 Overblik over

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Studieordning. HD 1. del

Studieordning. HD 1. del Studieordning HD 1. del Denne studieordning for 1. del af HD-uddannelsen er fastsat af Studieledelsen for HDuddannelsen ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet og godkendt af prodekan for uddannelse.

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2015 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

eksamensprojekt 2. sem

eksamensprojekt 2. sem Multimediedesigner Klima 2009 Virksomheder i en klimakontekst eksamensprojekt 2. sem maj - juni 2009 www.cphnorth.dk Trongårdsvej 44 DK 2800 Kgs. Lyngby 1. Opgaven Indledning: I december 2009 skal Danmark

Læs mere

Studieordning. cand.merc.(dat.)-studiet. Copenhagen Business School

Studieordning. cand.merc.(dat.)-studiet. Copenhagen Business School Studieordning for den kandidatuddannelse cand.merc.(dat.)-studiet Copenhagen Business School 2004 / 05 I henhold til 7 og 18, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 626 af 28. august 1991 om den erhvervsøkonomiske

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Kapitel 1 generelle uddannelsesbestemmelser

Kapitel 1 generelle uddannelsesbestemmelser STUDIEORDNING for den erhvervsøkonomiske/erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand.merc.(jur.) Copenhagen Business School, Handelshøjskolen 2011 I henhold til 24, stk. 1, 3-5 og 7, i bekendtgørelse nr.

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i dansk som andetsprog 2010-ordningen

Studieordning for Masteruddannelsen i dansk som andetsprog 2010-ordningen Studieordning for Masteruddannelsen i dansk som andetsprog 2010-ordningen Curriculum for the Master s Programme in Danish as Second Language The 2010 Curriculum Det Humanistiske Fakultet Institut for Nordiske

Læs mere

Moderne Kultur og Kulturformidling

Moderne Kultur og Kulturformidling D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Moderne Kultur og Kulturformidling 2015-ordningen Institut

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) UDKAST Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) I medfør af 8, stk. 1 og 2, 8 a, stk. 1, og 34, stk. 1, i lov nr. 403 af 28. maj 2003 om universiteter (universitetsloven),

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet. September 2012.

Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet. September 2012. Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet September 2012 Med ændring 2015 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 960 af 14. august 2014

Læs mere

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation marts 2011 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T INDLEDNING Professionsbacheloruddannelsen i Engelsk

Læs mere

RAMMESTUDIEORDNING for første studieår på de samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser på Aalborg Universitet

RAMMESTUDIEORDNING for første studieår på de samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser på Aalborg Universitet RAMMESTUDIEORDNING for første studieår på de samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser på Aalborg Universitet Det Samfundsvidenskabelige Fællessemester og 2. semester af bacheloruddannelserne i Politik

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music

Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music STUDIEPLAN Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music Aarhus/Aalborg Gældende fra 2012 Senest revideret september 2012 1 Indhold Indhold... 2 1. Uddannelsens betegnelse på dansk

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION i ENGELSK, SPANSK, TYSK SAMT TILVALGSFAGENE ENGELSK, SPANSK, TYSK, IT OG KOMMUNIKATION, ORGANISATION OG LEDELSE SAMT KINESISKE

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere