Motivation. Af Hanne Jensen
|
|
- Kurt Berg
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Motivation Af Hanne Jensen Motivation er en underlig størrelse. Vi er ikke i tvivl, når vi er motiverede eller har med motiverede mennesker at gøre. Det lyser næsten ud af dem. Men når vi så undersøger, hvorfra motivationen kommer så er det ofte ting, som overrasker os, der ligger til grund for motivationen Prøv at tænke på en situation, hvor du var super motiveret og oplevede, at du nåede dit mål. Hvad var det der motiverede dig? Overraskede det dig, at det netop var det, der motiverede dig Motivation er en drivkraft og et middel til at nå et bestemt mål. Det er derfor en forudsætning for motivation, at der er et mål, man virkelig ønsker at nå. Det underfundige ved motivation er, at det er rigtig svært at bedømme på forhånd, om vi er motiveret. Både for en selv og for andre. Motivation skabes af en indre kraft og er ikke noget, der umiddelbart kan gives videre. Selv om engagement tit er en smittende følelse. Men ud fra hvad vi ved om motivation, så opstår den på baggrund af en dialog. Det kan være en indre dialog med sig selv eller i dialog med andre. Det er i dialogen, at du som rådgiver har mulighed for at motivere til forandringer. Det overordnede bærende princip for en motiverende samtale er anerkendelse. Anerkendelse er den største mentale kraft overhovedet. Hele selvets eksistens er betinget af forståelse og anerkendelse. Forandringen sker ved, at man lytter anerkendende. Ved at anerkende (hvilket ikke betyder man er enig i eller billiger synspunkterne) formidles det budskab, at man har et ønske om at forstå den andens perspektiv. Det paradoksale er, at denne accept understøtter oplevelsen af kontrol og muliggør et friere og måske bedre valg. Den anerkendende samtale tager udgangspunkt i spørgsmål som indbyder til dialog, og er positive og meningssøgende. De er o Spørgende fx Gad vist om o Spekulative fx Hvad vil der ske, hvis o Positive fx Når det optager dig, så o Usikre fx Kan det hænde, at o Nysgerrige i modsætning til konstaterende og vurderende o Respektfulde og sensitive Når vi bruger en anerkendende dialog, så er vi også med til at opbygge eller bekræfte den andens selvværd og selvtillid. Når man bliver anerkendt, bliver man værdsat og respekteret som menneske, og dette er et ganske godt udgangspunkt for et samarbejde om vægttab. Hvad er forskellen på ros og anerkendelse? Side 1 af 6
2 Afklaring af ambivalens en forudsætning for motivation Mennesket er komplekst og fuld af paradokser. Vi har mange mål i livet, og nogen gange vil de disse mål være i modstrid med hinanden. Opfattes målene som lige vigtige, ender man i et dilemma, hvor det er svært at træffe et valg. Mange, og måske de fleste, dilemmaer løses uden større anstrengelser, men indimellem er man præget af en stærk ambivalens, hvor man vakler mellem to modsætninger uden at kunne træffe beslutninger. Ambivalens er et centralt tema i motivation, fordi ambivalensen skal afklares, inden motivationen kan drive os fremad mod vores mål. Nogle dilemmaer opstår mellem to ligeværdige mål; det kan være, når vi skal vælge mellem pest eller kolera, eller når begge valgmuligheder fører til noget positivt. Andre dilemmaer er afhængige af tidshorisonten, eller den livsfase vi befinder os i. Inden for overvægtsområdet er det ofte de lang-sigtede mål, der kolliderer med de kort-sigtede mål. Det kan være den langsigtede slankekur mod den kortsigtede fest-menu. Når dette sker, er vi ofte mest motiveret til at vælge det kort-sigtede mål, med mindre vi har afklaret med os selv, hvorfor det langsigtede mål er vigtigst, og lagt nogle strategier for, hvordan det langsigtede mål nås. De fleste beslutninger er som et tveægget sværd. Siger man ja til noget, så afskærer man sig fra noget andet. Ambivalensens rolle er derfor et ganske væsentlig og vigtigt element i vores beslutningsproces. Den får os til at stoppe op, inden vi træffer et valg, og giver os mulighed for at tænke over fordele og ulemper. Så ubeslutsomhed er godt i denne del af processen. Når man beslutter sig for at lave livsstilsforandringer, er det derfor også væsentligt for motivationen, at man ikke kun forholder sig til de gode grunde, der er til forandring, men også forholder os til ulemperne. Der vil være gode grunde til at forandre sig, og der vil være gode grunde til blive ved med at være, som vi er. Hvis man undgår at udforske fordelene ved at forblive, som man er, men kun fokuserer på fordele ved forandring, så er risikoen, at ambivalensen ikke er afklaret, men overtrumfet. På den måde bliver det ikke muligt at forholde sig bevidst til de ulemper, der kan opstå i forlængelse af de forandringer, der sker. Det betyder, at man nemt bliver snigløbet af ambivalensen, fordi den er uafklaret, og fordi man ikke har noget mentalt beredskab til at tackle de udfordringer, der opstår i kølvandet på tvivlen. Vægttab kræver først og fremmest ændringer i mad og motion. Vægttab er anderledes end f.eks. rygestop og alkohol-stop, da vægttab ikke er en adfærd men en konsekvens af anden adfærd. Denne anden adfærd (altså mad og motion) er ikke en enten/eller-adfærd, men noget (især spisning og drikning) man er nødt til at gøre for at overleve, og derfor er man nødt til at forholde sig til det meget mere nuanceret. En ryger skal holde op med at ryge. En overvægtig skal ikke holde op med at spise. Der findes en række forskellige veje inden for mad og motion, der kan føre til det samme mål om vægttab. Det er muligt, at udforskning af de forskellige veje mod målet kan føre klienten til erkendelse af, at hun/han oplever flere fordele og færre ulemper ved nogle veje sammenlignet med andre. Side 2 af 6
3 Eller med andre ord: Klientens antagelser omkring, hvad der skal til for at opnå vægttabet, påvirker balancen mellem oplevede fordele og ulemper. Og videre: Oplysning om, at man kan nå målet på andre måder, kan påvirke motivationsbalancen på en måde, der øger sandsynligheden for, at klienten vil foretage flere sundhedsfremmende valg i fremtiden. Modstand I dialog med andre mennesker vil der nogen gange opstå det, man i fagsprog kalder modstand. Modstand opstår, når samtalepartneren står af samtalen, og man føler, at man ikke længere er på bølgelængde med ham eller hende. I praksis kan det komme til udtryk ved at Der sættes spørgsmålstegn ved dine faglige kompetencer Vægtstopperen kommer for sent, eller sidder og kigger på uret under samtalen Nægter at have et problem fx overvægt Ændrer samtalens retning og indhold Ikke vil svare på dine spørgsmål Ikke vil samarbejde Ikke vil tage ansvar for sin situation Det opleves som regel som et tydeligt skift i samtalen. Modstand er en mekanisme, som alle mennesker bruger i deres daglige liv. Det er en måde at holde omverden på afstand på og beskytte sig selv. Det kan være, fordi samtalen bliver for personlig eller privat, eller man føler sig misforstået eller sårbar, og derfor ikke ønsker at tale mere. Modstand kan også opstå i situationer, hvor der er usikkerhed om hvilke forventninger, der skal indfries, om man kan honorere de krav, der stilles til en, eller som man stiller til sig selv. I forhold til vægtstopsamtalen kan modstand være tegn på, at klientens oplevelse af, hvad der skal til for at tabe sig, ikke er i overensstemmelse med vedkommendes øvrige motivation og ressourcer. Side 3 af 6
4 I samtalen opstår modstand primært, fordi man skifter fra en anerkendende samtale til en ekspert - samtale, det vil sige, at man skifter til en position, hvor man kommer med gode råd, instruktion, forslag til løsninger til problemer og måske også med moralske vurderinger og løftede pegefingre. Skiftet fra en anerkendende position til ekspertposition kan kun gå smertefrit, hvis der er etableret en tillidsfuld og tryg relation til vægtstopperen. En tryg og tillidsfuld relation kommer af, at vægtstopperen føler sig forstået og anerkendt. Oplever man modstand i samtalen, så gå et skridt tilbage, og forsæt samtalen, som en anerkendende samtale. Skiftet fra en anerkendende position til en ekspertposition kan godt ske flere gange under samtalen. Nogle gange vil du opleve, at du har timet skiftet rigtigt, og at ekspertviden er velkomment og efterspurgt. Andre gange må du væbne dig med tålmodighed, og forsætte den anerkendende samtale uden at få inddraget ekspertviden i samtalen. Det svarer vejledningsmetodisk til, at du skifter mellem coaching (anerkendende position) og rådgivning (ekspert-position). Den motiverende samtale vil som udgangspunkt være en anerkendende samtale, hvor ekspertvurderinger og rådgivning indgår som mindre elementer, når vægtstopperen efterspørger den. Når ekspertvurderinger og rådgivning gives, så vær opmærksom på doseringen og at skifte tilbage til den anerkendende position, når der er mulighed for det. Målet bør ikke være at formidle så meget viden som muligt. Målet bør være at formidle den viden, som klienten har behov for. Ambivalens En velegnet måde at udforske ambivalens på er at udfylde et motivations-balanceark. Motivationsbalancearket er et A4 ark delt i to kolonner den ene kolonne er til gode grunde til at blive som jeg er, og den anden side er gode grunde til at jeg skal forandre mig. Når det hedder et balanceark, så er det ikke fordi, der skal være balance i de to sider, men fordi der kommer balance, når begge stemmer bliver hørt. Motivations-balanceskemaet kan udfyldes sammen med vægtstopperen. Det vigtigste i denne øvelse er at skabe en dialog, hvor vægtstopperens ambivalens kan komme til udtryk. Som rådgiver er det din opgave at stille nysgerrige, undersøgende spørgsmål. Det er ikke målet med øvelsen, at de forskellige grunde skal udfordres eller vurderes. Det er målet, at vægtstopperen gennem jeres dialog bliver lidt klogere på sig selv og sine grunde for at ønske forandring. Husk, at motivationsbalancen afhænger af vægtstopperens opfattelse af, hvad der helt konkret skal til for at tabe sig. Det kan derfor være en fordel først at informere neutralt om forskellige strategier til vægttab, og hvad de konkret indebærer af fordele og ulemper. Det kan også hjælpe at spørge vægtstopperen, om han/hun tidligere har forsøgt at tabe sig. Hvis ja, hvad har hun/han gjort, og hvordan er det gået med vægten. På den måde kan du aktivere vægtstopperens læring af egne erfaringer, og du kan åbne for nye perspektiver, der måske kan påvirke motivations-balancen. Du vil opleve, at nogle vægtstoppere meget nemt kan udfylde skemaet, mens andre syntes, det er ganske vanskeligt. Uanset hvor motiveret vægtstopperen er, så er det en god ide at udfylde skemaet eller eventuelt gennemgå skemaet sammen. Det er vigtigt, at du giver udtryk for, at det er helt naturligt, at man oplever gode grunde til at blive som man er (eller ulemper ved forandring). Du kan senere bruge skemaet til at arbejde konstruktivt med at udvikle vægtstopperens oplevelse af fordele ved forandring og lade de oplevede ulemper påvirke valget af strategi og metode. Det kan hjælpe Side 4 af 6
5 at bruge et andet navn end ulemper. F.eks. andre motivationer. Det er vigtigt, at du og vægtstopperen selv accepterer værdien af begge dele af motivations-balancen. De andre motivationer er som regel meget gode isoleret set. Det eneste problem ved dem er, at de forhindrer den fulde realisering af vægttabet i hvert fald i forhold til den vej, som vægtstopperen har tænkt motivations-balancen i forhold til. Modstand Prøv alene eller sammen med en kollega at komme med forslag til, hvordan I kan give nedenstående udsagn et anerkendende svar, som åbner op for dialog? 1. Hvor mange år har du egentlig arbejdet som diætist (eller andet fag)? 2. Undskyld jeg siger det, men det her kursus er godt nok dårligt planlagt 3. Det er jo fuldkommen umuligt at følge med i alt det, jeg skal 4. Vægtstopperen sidder pludselig og kigger på sit armbåndsur under samtalen. En historie om forskellige motivationer Susanne er 35 år og skal være mor for første gang. Hun har besluttet, at hun vil amme sit barn, da det er den anbefaling, der kommer fra eksperterne. Hun føder sit barn uden komplikationer og vælger at blive på fødeafdelingen nogle dage, så hun kan få ordentlig gang i amningen. Amningen går i gang og forløber fint, men Susanne bliver ikke forskånet for nogle af alle de problemer, der kan opstå. Hun får brystbetændelse, svamp, sår og i perioder er der ikke mælk nok, og hun må i supplere med modermælkserstatning. Alligevel lykkes det Susanne at amme sit barn indtil barnet er 11 måneder. Da man efterfølgende spørger Susanne, hvordan hun blev ved med at kæmpe for at amme sit barn på trods af perioder med mange smerter, så kunne Susanne meget klart fortælle, hvordan hun holdt det ud med et ord kager. Hele sit liv har Susanne kæmpet med at holde sig normalvægtig, da hun har haft tendens til overvægt. For første gang i sit liv oplevede hun, at hun kunne spise kager og stadig tabe sig. Det var en fornøjelse og en lyst hverdag at udvælge sig en kage, og spise den med god samvittighed. Susannes mål var at amme sit barn længst muligt, men midlet til at opnå dette mål blev kagerne. Tanken om endnu en kage var den motivation, Susanne havde brug for for at fortsætte amningen i de perioder, hvor den var ganske vanskelig og smertefuld. Målet er nået, fordi Susanne har fundet en strategi for, hvordan hun udholder de vanskeligheder, der er i forbindelse med at nå sit mål (amning). Strategien er at tænke på den kage, hun kan spise, hverdag, med god samvittighed. Ved at tænke på kagen formår hun at udholde smerter ved amningen, selvom hendes krop siger noget andet. Samtidig er motivationen (kagen) ikke en trussel mod hendes vægt. Da Susannes barn er 5 måneder, har hun tabt sig så meget, at hendes vægt ligger midt i normalområdet. Men så vender vægten. Susanne forsætter amningen og kagespiseri, men pludselig kompenserer amningen ikke længere for de ekstra kalorier. Susanne begynder at tage på. Da hun starter på job efter 11 måneder, har hun taget 5 kilo på. Samtidig er familien flyttet, så Susanne kan ikke længere cykle på arbejde. Hun er nu afhængig af bil, og i løbet af de næste 2 år tager hun yderligere 10 kilo på. Susanne har aldrig vejet så meget i sit liv før. Side 5 af 6
6 Susanne har brug for at tabe sig. Men hun ved ikke, hvor hun skal begynde. Hun er egentlig ganske godt tilfreds med sit liv, men bekymrer sig lidt om manglende motion, og så føler hun sig nemt for tyk, hvis ikke tøjet sidder ordentligt. Susanne leder med lys og lygte efter sin motivation til at gøre noget ved vægten. Det er ikke lykkes endnu. Øvelse Prøv at lave et rollespil med en kollega eller ven, hvor den ene er rådgiver, og den anden er Susanne. Susanne har opsøgt dig, fordi hun gerne vil have hjælp til at tabe sig. Side 6 af 6
Mentorordning. Farmakonomskolen. elev til elev-mentorordning
FARMAKONOM UDDANNELSEN Mentorordning Farmakonomskolen elev til elev-mentorordning September 2009 Indholdsfortegnelse Mentorordning på Farmakonomskolen... 4 Hvad er en mentor og en mentee?... 4 Formål
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs merestarten på rådgivningen
p l a n f o r 2.1 starten på rådgivningen Ved det første møde bør der som minimum afsættes 40 minutter. Denne vejledning retter sig mod den første indledende del af dette møde. Her er målet at skabe en
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereSikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen side: 1
Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen side: 1 Sikker Slank Kort fortalt Af John Buhl e-bog Forlaget Nomedica 1. udgave juni 2016 ISBN: 978-87-90009-34-2 Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen
Læs mereSuccesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt
Succesfuld start på dine processer En e-bog om at åbne processer succesfuldt I denne e-bog får du fire øvelser, der kan bruges til at skabe kontakt, fælles forståelser og indblik. Øvelserne kan bruges
Læs mereProjekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.
Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi Refleksionsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Refleksionsark, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1
Uge 29: Nørd Vejledning til HippHopp guider Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1 HIPPY HippHopp uge_29_guidevejl_nørd.indd 1 06/07/10 10.42 Denne vejledning er et supplement
Læs mereNetværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk
Netværksguide sådan bruger du dit netværk Danmarks måske stærkeste netværk Step 1 Formålet med guiden Hvor kan netværk hjælpe? Netværk er blevet et centralt middel, når det gælder om at udvikle sig fagligt
Læs mereSelvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale
University College Lillebælt Forebyggelsescentret Langeland Kommune Projekt Forløbspartner i Langeland og Svendborg kommune Det mobile sundhedscenter Faaborg Midtfyn Kommune Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling
Læs mereEnhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende
Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til pårørende 2 Kort om denne pjece Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, der skal i gang med et behandlingsforløb hos Enhed for Selvmordsforebyggelse.
Læs mereUdendørs bevægelse alene og med andre Hvordan går det med mine forandringer?
9. MØDEGANG Bevægelse Udendørs bevægelse alene og med andre Hvordan går det med mine forandringer? At arbejde med bevægelse i en hverdagsramme At blive bevidst om forskellene på at gå alene og sammen med
Læs mereOpholdssted NELTON ApS
Opholdssted NELTON ApS Tel: 23 71 20 94 Afdeling Vestergårdsvej: Vi har eksisteret siden 2008 og har specialiseret os i arbejdet med unge med store udfordringer i livet. Vi har stor erfaring i at få de
Læs mereMøde for kommende forældre på Gerbrandskolen. D. 21. juni 2016
Møde for kommende forældre på Gerbrandskolen D. 21. juni 2016 Snak før mødestart Sig goddag til din sidemand og spørg ham/hende om, hvordan hun mener, at hun som forældre bedst hjælpe sit barn til en god
Læs mereBesøgshunde kan gøre en stor forskel i jeres hverdag
Glæde Forskning TrygFonden Besøgshunde er kærligt selskab i en ensartet hverdag. Samvær med en hund kan tænde lys i øjnene, mindske ensomhed og starte nye samtaler. Når en hund logrer med halen, får mennesker
Læs mereHvordan kan forældrene
Dialogkort Hvordan kan forældrene Vise interesse for fagene og skolearbejdet? Være aktive i skole-hjem-samarbejdet? Tale elever, klasse, lærere og skolen op? Tage ansvar for hele klassen alle elever? Åbne
Læs mereSpørgsmål til måling af medarbejdertrivsel
9. juni 2009 j.nr. 08-633-2 Spørgsmål til måling af medarbejdertrivsel 1. Anerkendelse 1. Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af din nærmeste leder? 2. Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af
Læs merePAS PÅ DIG SELV SOM PÅRØRENDE
PAS PÅ DIG SELV SOM PÅRØRENDE Hvem er jeg Fysioterapeut gennem 20 år Bruhn Coaching- fokus på kronikere, pårørende, stress og trivsel Bor i Randers, gift med Jakob. Har børnene Rasmus(17), Anna(15) og
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mereNEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.
Erfagruppe Koncept NEXTWORK er et billigt, lokalt netværk for dig som ønsker at udvikle dig selv fagligt og personligt og gøre dig i stand til at omsætte viden og erfaringer til handlinger i dit daglige
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs mereguide efter ferien Arbejdsklar sider Styrk dit liv med Chris MacDonald Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.
Foto: Iris guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8 sider Styrk dit liv med Chris MacDonald Arbejdsklar efter ferien Sådan bliver du klar til første arbejdsdag efter ferien Gruer
Læs mereFra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation
Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation k SynErGaia Integrationsministeriets pulje til integration Peter Berliner Pårørendes udsagn om forløbet Det var dejligt at sidde
Læs mereBesøgshunde kan gøre en stor forskel i jeres hverdag
Fællesskab Viden Glæde TrygFonden Besøgshunde er kærligt selskab i en ensartet hverdag. Samvær med en hund kan tænde lys i øjnene, mindske ensomhed og starte nye samtaler. Når en hund logrer med halen,
Læs mereDU SÆTTER AFTRYK. Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv?
DU SÆTTER AFTRYK Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv? #OPPORTUNITYISNOWHERE Hvad står der? Opportunity is now here
Læs mereBilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014.
Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014. Anna er 14 år, går på Virupskolen i Hjortshøj, og bor i Hjortshøj. Intervieweren i dette interview er angivet med
Læs mereRøde Kors. Røde Kors 2016 Frants Christensen Familiesparring. Mail@kuhlman.nu 1
Røde Kors 1 Præsentation Mit navn er: Alder: Frants Christensen 51 år Min familie Baggrund: socialpædagog familieterapeut leder udd. konsulent udd. ART træner 2 Leder af Dagbehandlingsskolen Kejserdal
Læs merePTSD Undervisningsmateriale til indskolingen
PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om PTSD. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som du finder
Læs mereGo On! 7. til 9. klasse
Go On! 7. til 9. klasse Fra skoleåret 2013 / 2014 Introduktion til linjer Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum.
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mereFEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI
FEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI HVAD ER FIT? FIT er et dialog- og evalueringsredskab udviklet af Scott Miller og Berry L. Duncan Består af 2 skema med hver 4 spørgsmål: ORS Outcome
Læs mereArbejdsmiljøgruppens problemløsning
Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase
Læs mereEtiske principper (og hensyn) for prioriteringer i sundhedsarbejdet
CENTER FOR STUDIER AF LIGHED OG MULTIKULTURALISME/FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT, LIFE Etiske principper (og hensyn) for prioriteringer i sundhedsarbejdet Morten Ebbe Juul Nielsen, Adjunkt Københavns Universitet,
Læs mereMentorkursus. Studentermentorordningen 2016. Aarhus Universitet. Susan Heilemann Susan@heilemann.dk
Mentorkursus Studentermentorordningen 2016 Aarhus Universitet Susan Heilemann Susan@heilemann.dk Hvad er en studentermentor? En studentermentor er: Rollemodel fremstår som det gode eksempel Sparringspartner
Læs merePERSONALE- OG LEDELSESPOLITIKKEN SAT I SPIL
114659_Manual_250x250 17/10/03 13:38 Side 1 Kunde & Co. Frederiksholms Kanal 6 1220 København K Tlf: 33 92 40 49 perst@perst.dk www.perst.dk Løngangstræde 25, 4. 1468 København K Tlf: 38 17 81 00 cfu@cfu-net.dk
Læs mereKan det lade sig gøre at undgå brugen af magt, og i så fald hvad skal der til? Kort præsentation og begrundelse for mit oplæg
Kan det lade sig gøre at undgå brugen af magt, og i så fald hvad skal der til? Kort præsentation og begrundelse for mit oplæg Hvordan kan vi tackle udadreagerende adfærd? Hvem skal lære? Fagligheden og
Læs mereNår mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet
Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det
Læs merePatientinformation. Vending af foster i sædestilling
Patientinformation Vending af foster i sædestilling Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling Vending - hvorfor og hvordan? I denne folder får du/i information om, hvordan vending foregår.
Læs mereBørnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark Udarbejdet 2014 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal opleve sig som en del af de fællesskaber, vi har. De skal anerkendes
Læs merebepeaked BEPEAKED - GØR DET ENKELT AT LYKKES
1/6 bepeaked BEPEAKED - GØR DET ENKELT AT LYKKES Hvorfor skal det være svært at få den krop du ønsker dig? Gør det enkelt for dig selv, og læs denne start guide. BEGYNDER GUIDE - team bepeaked www.bepeaked.dk
Læs mereXeplion (paliperidonpalmitat) din hjælp til en positiv hverdag. Patientinformation om behandling med Xeplion
Xeplion (paliperidonpalmitat) din hjælp til en positiv hverdag Patientinformation om behandling med Xeplion I tiden mellem behandlingerne kan du bruge din frihed til at have mere fokus på det gode liv
Læs mereLivsstilscafe Brevforslag
LIVSSTILSCAFE BREVFORSLAG Deltager Henviser Egen læge Livsstilscafe Brevforslag Deltagerbrev 1 Afklarende samtale Invitation til samtale Afklarende samtale i Deltagerbrev 2 Kursusstart Kursusindkaldelse
Læs mereUdviklingssamtaler. Rollespil 1: Afdelingsleder Anton Hansen
Udviklingssamtaler Rollespil 1: Afdelingsleder Anton Hansen Du skal have den årlige medarbejdersamtale med en af dine medarbejdere, Rita Ravn. Rita er pligtopfyldende og dygtig, og hun udgør i høj grad
Læs mereEvaluering af mentorforløb - udarbejdet af mentor Natalia Frøhling
Evaluering af mentorforløb - udarbejdet af mentor Natalia Frøhling Evalueringen er lavet i december 2012 med 5 unge mellem 18-30 år to unge kvinder og tre unge mænd. Mentor har interviewet Mentees, transskriberet
Læs mereService i rengøring. Service i rengøring. Daglig erhvervsrengøring
Service i rengøring Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig erhvervsrengøring.
Læs mereMig som professionel. Fagidentitet
Mig som professionel I denne uge skal vi arbejde med kompetencemålet: - Møde andre mennesker på en etisk og respektfuld måde samt forstå betydningen af egen rolle i mødet med andre mennesker. - Mens vi
Læs mereLederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil
Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil Instruktion Formålet med Lederadfærdsanalyse II Egen er at give dig oplysninger om, hvordan du opfatter din ledelsesstil. I det følgende vil du blive
Læs mereLøntilskud et springbræt til arbejdsmarkedet
A-KASSE DECEMBER 2014 Løntilskud et springbræt til arbejdsmarkedet Ansat med løntilskud på en offentlig arbejdsplads Indhold Forord 3 Hvorfor løntilskudsjob? 4 Hvad er formålet? 4 Et godt udgangspunkt
Læs mereMotorik og sprog regler
Motorik og sprog regler Introduktion Regler indrammer børns liv i dagpleje og vuggestue, og skaber et trygt og rart miljø. Men regler er ikke bare regler. De er en del af den pædagogiske praksis, fordi
Læs mereDet gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller
Informationsfolder Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller regionsyddanmark.dk Det gode samarbejde Indledning Denne folder har til formål at sætte fokus på det
Læs mereUdvikling af medindflydelseskulturen - Frank Dybdal Lilleøre
Udvikling af medindflydelseskulturen - Frank Dybdal Lilleøre Dagens menu Tid og tema 0-5 min Velkomst og opstart 5-15 min Medindflydelseskultur - introduktion 15-30 min Diagnose af medindflydelseskultur
Læs mereRespektfuld og empatisk kommunikation. handlingsorienterede værdierv
Respektfuld og empatisk kommunikation Et oplæg g om nærvn rværende rende og handlingsorienterede værdierv En grundsætning Jeg kan ikke ikke-kommunikere Du kan ikke ikke-kommunikere Gefion, 18. marts 2009
Læs mereVictor, Sofia og alle de andre
Victor, Sofia og alle de andre Victor betyder vinder, og Sofia betyder vis dom. Begge er egenskaber, som vi alle sammen gerne vil eje. I denne bog er det navnene på to af de børn, vi møder i mange af bogens
Læs mereForandringsteori for selvhjælpsgrupper
Dokumentation af workshop den 9. maj 2007 om: Forandringsteori for selvhjælpsgrupper Formålet med dagens workshop var, at udvikle en forandringsteori for FriSe s selvhjælpsgrupper. I det følgende beskrives
Læs mereAccept af at være stressramt
Første fase Accept af at være stressramt Det bedste, du kan gøre som stressramt, er hurtigst muligt at acceptere situationen. Det lyder enkelt, men for mange, er det den sværeste del af processen. Mange
Læs mereHedegårdsskolen 2015
Hedegårdsskolen 2015 Ny udskoling - 3 linjer Med linjerne får Hedegårdsskolen en udskoling, der bliver endnu mere målrettet til den enkelte elev. Vi udbyder derfor de tre spændende linjer, som du kan læse
Læs mereHvad er filosofisk coaching?
Indsigt, forståelse, refleksion, innovation. Hvad er filosofisk coaching? 1 Kontaktoplysninger: Visbjerg Hegn 14 830 Mårslet 980-8558 el. 86-6180. www.filosofiskvejleder.dk Læs på vores blog om aktuelle
Læs mereVariabel- sammenhænge
Variabel- sammenhænge Udgave 2 2009 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for stx og hf. Hæftet er en introduktion til at kunne behandle to sammenhængende
Læs merewww.kogp.dk 11798 Firmapension nyttig viden og anbefalinger til pensionsansvarlige Få mere at vide på: www.fripension.dk eller på 70 222 700
www.kogp.dk 11798 Få mere at vide på: www.fripension.dk eller på 70 222 700 Firmapension nyttig viden og anbefalinger til pensionsansvarlige Her er resultatet af vores landsdækkende undersøgelse I efteråret
Læs mereSpørgeskema til dig som vægtstopper
Spørgeskema til dig som vægtstopper Sundhedsstyrelsen Og NIRAS Konsulenterne 2 Spørgeskema til dig som vægtstopper Du er nu godt i gang med dit vægtstopforløb eller er muligvis nået til afslutningen af
Læs mereIdentitet og autenticitet
Indhold Forord: Identitet og autenticitet 9 1. Forvandlende kendskab til jeg et og Gud 15 2. At lære Gud at kende 29 3. De første skridt mod at lære sig selv at kende 43 4. At kende sig selv som man virkelig
Læs mereMobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre. Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse.
Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse. Indhold 1 Mobning er et udbredt problem 2 Tegn på dit barn bliver mobbet 3 Vær opmærksom
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs mereledelsesgrundlag Københavns Kommunes Ungdomsskole Københavns Kommunes Ungdomsskole
ledelsesgrundlag 2 ledelsesgrundlag 2008 s ledelsesgrundlag Ungdomsskolens ledelsesgrundlag er et udtryk for de forventninger, du som medarbejder kan have til din leder. Det er udarbejdet i fællesskab
Læs mereBilag 3 Fokusgruppeinterview A
Bilag 3 Fokusgruppeinterview A 21. april 2016 Interviewer (I) Projektmedarbejder 1 (P1) Projektmedarbejder 2 (P2) Projektmedarbejder 3 (P3) Interviewer præsenterer dagsordenen for interviewet og case om
Læs mereSamarbejde/sammenlægning Tryggevælde og Næstved provstier
Samarbejde/sammenlægning Tryggevælde og Næstved provstier 1 Program God kommunikation se sagen fra flere sider! Relationer hvordan skaber I et konstruktivt og givende samarbejde? Regler om: samarbejde
Læs mereForslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg
Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Principperne i denne erklæring angiver retningen for FOAs videre strukturelle og demokratiske udvikling.
Læs mereOplæg til debat. Hvem mangler i jeres menighedsråd?
Oplæg til debat Hvem mangler i jeres menighedsråd? Menighedsrådsvalg 2016 Indledning Til efteråret skal der vælges nye kandidater til menighedsrådene i hele landet. Mange steder betyder det, at der skal
Læs mere1. søndag efter påske II Salmer: 234, 730, 787, 292, 241, 247, 52
1. søndag efter påske II Salmer: 234, 730, 787, 292, 241, 247, 52 Hvis et menneske bliver svigtet, såret eller skuffet, må tilliden langsomt bygges op igen. De parter der har været involveret, må samme
Læs mereVelkommen som fagforeningskunde. krifa.dk
Velkommen som fagforeningskunde i Krifa krifa.dk Vi er glade for, at du har valgt os som din fag forening, og vi glæder os til at være din sparringspartner gennem hele dit arbejdsliv. Du kan regne med,
Læs mereDet siger FOAs dagplejere om medicinadministration i dagplejen
FOA Kampagne og Analyse Det siger FOAs dagplejere om medicinadministration i dagplejen Oktober 2011 FOA har i perioden 22. august 3. oktober 2011 gennemført en undersøgelse blandt dagplejere om medicinadministration
Læs mereKonfirmationsprædiken: Store bededag
Konfirmationsprædiken: Store bededag Kære konfirmander, familier og venner I midten af september mødtes vi; konfirmanderne og jeg til den første undervisningstime her i Jægersborg Kirke, og nu er der gået
Læs mereStrategi- og kulturudvikling i DGI Nordjylland
Strategi- og kulturudvikling i DGI Nordjylland Tør vi forandre os Januar, 2013. Af Sandra Houmann medarbejder i intenz Forord Formålet med denne artikel er at dokumentere, hvilken rejse DGI Nordjylland
Læs mere2. Der tilbydes PREP-parkurser kursus i Praktisk Redskab til Engageret Parforhold. Der forventes gennemført kurser for ca. 36 par om året.
Notatark Sagsnr. 27.27.00-G01-1-14 Sagsbehandler Thomas Frank 14.4.2016 Evaluering april 2016 - PREP og parterapi Der opleves stigende udfordringer med problemer i parforholdet og samlivet, som påvirker
Læs mereVejledning til AT-eksamen 2016
Sorø Akademis Skole Vejledning til AT-eksamen 2016 Undervisningsministeriets læreplan og vejledning i Almen Studieforberedelse kan findes her: http://www.uvm.dk/uddannelser/gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner/fagpaa-stx/almen-studieforberedelse-stx
Læs mereBilag 4: Transskription af interview med Ida
Bilag 4: Transskription af interview med Ida Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet i grove træk handler om, anonymitet, og at Ida til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål hun
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener X Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereOm besvarelse af skemaet
- 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering
Læs mereIntroduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden
Kære voksne til børn i Sundbrinkens Børnehus Sundbrinkens børn og vores børns måde at være i verden på, er en del af en helhed. Derfor er vi rigtig glade for at kunne dele vores verden med jer, når I har
Læs mereFlemming Jensen. Parforhold
Flemming Jensen Parforhold Papyrus Publishing Art direction: Louise Bech Illustatorer: Lea Maria Lucas Wierød Louise Bech Forskningsleder: Flemming Jensen Faglige konsulenter: Gitte S. Nielsen Lene V.
Læs mereINKLUSIONS- FORTÆLLINGER
INKLUSIONS- FORTÆLLINGER ET FOKUS PÅ MILJØ OG SAMSPILSPROCESSER Det enkelte barns læring og deltagelsesmuligheder Institutionsmiljø: Samarbejde om organisering af pædagogisk praksis Faglighed: Børnesyn
Læs mereBilag F - Caroline 00.00
Bilag F - Caroline 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig, det var hvis du kunne fortælle mig om en helt almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Caroline: Ja. Jamen det er jo fyldt med
Læs mereForskel på ros og anerkendelse
Temamøde om anerkendelse og trivsel For medarbejdere i Furesø kommunes ældrepleje Indhold for temamødet: - Introduktion til anerkendelse og den anerkendende tilgang - Hvordan kan vi arbejde anerkendende
Læs mereLektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?
Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 01 Mig og mine vaner fakta Hænderne er den mest almindelige smittevej for almindelige
Læs mereGennemførelse. Lektionsplan til Let s Speak! Lektion 1-2
Gennemførelse Lektionsplan til Let s Speak! Lektion 1-2 Start: Læreren introducerer læringsmålene for undervisningsforløbet og sikrer sig elevernes forståelse af disse måske skal nogle af dem yderligere
Læs mereBilag 1 side 1. Pjece. Projektbilag 1/25 Psykosocial indsats i kræftramte familier med børn under 18 år
Bilag 1 side 1 Pjece Projektbilag 1/25 Psykosocial indsats i kræftramte Bilag 1 side 2 Projektbilag 2/25 Psykosocial indsats i kræftramte Bilag 2 side 1 AFSLUTTENDE TELEFONINTERVIEW 6 mdr. efter dødsfald
Læs merePejling på ledergruppen del 2
Pejling på ledergruppen del 2 Hver 2. ledergruppe mangler formål med ledergruppearbejdet Hvis man vil have succes med ledergruppearbejdet, så er det en rigtig god idé at starte med at finde ud af, hvorfor
Læs merePaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation
PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation Præsentation af hovedresultater af survey blandt 1720 patienter maj 2011 Eva Draborg, Mickael Bech,
Læs mereER RESSOURCEFORLØBET EN NY INDSATS, ELLER ER DET BUSINESS AS USUAL?
ER RESSOURCEFORLØBET EN NY INDSATS, ELLER ER DET BUSINESS AS USUAL? Download link til rapport Helle Holt 1. marts 2016 www.sfi.dk Hvad er et ressourceforløb? Indsatsen er tværfaglig og helhedsorienteret
Læs mereResultater af test og evaluering af Remories i Psykiatriens hverdagstestere. Testperiode: 28. april 20. juni 2016
Resultater af test og evaluering af Remories i Psykiatriens hverdagstestere Testperiode: 28. april 20. juni 2016 Juli 2016 1. Baggrund 2. Formål 3. Testforløbets opbygning 4. Testresultater 5. Ideer til
Læs mereBESKÆFTIGELSESMINISTERIET 31. august 2006 1. kontor Sag nr. 06-011-11 Opgave nr. lml
Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 141 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 31. august 2006 1. kontor Sag nr. 06-011-11 Opgave nr. lml Ministerens tale ved samråd vedrørende mangel
Læs mereBilag 10. Interview med Arda
Interview med Arda 5 10 15 20 25 30 Cecilia: Vil du ikke starte med at fortælle lidt om din motivation for at søge ind til Politiet? Arda: Min motivation for at søge ind til Politiet Der er rimelig mange.
Læs merePersonlig Erfarings LOG (PE Log)
Personlig Erfarings LOG (PE Log) PE Log en er dit personlige redskab, som kan hjælpe dig med at udvikle dig som instruktør. PE loggen består af to dele: En planlægningsdel, som er et skema med 6 spørgsmål.
Læs mere- Vi er på vej offentlig innovation 2.0
Lav løbende scenarier og risikoanalyser. Netop fordi radikal innovation er uforudsigelig, er det afgørende at forstille sig, hvilke udfald de valgte projekter kan få, og hvilke vanskeligheder der kan opstå
Læs mereLedelsesgrundlag for Slagelse Kommune
Ledelsesgrundlag for Slagelse Kommune Cumuli.net Ramme, styringsmodel, forventninger, lederroller. Desuden Slagelse Kommunes værdigrundlag og målsætninger. ledelses Grundlag_12p_a.indd 3 8/10/09 10:44
Læs mereBeskæftigelsesministerens tale på samrådet den 10. februar 2016 om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 239 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale på samrådet den 10. februar 2016 om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider
Læs mere