50 procent vindkraft er mulig

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "50 procent vindkraft er mulig"

Transkript

1 Nr. 236 marts procent vindkraft er mulig Mange virkemidler skal spille sammen for at skabe et energisystem der fuldt ud kan udnytte vindkraften Folkelig opbakning > Faste rammer > Økonomisk tilskyndelse > Intelligent styring > En bredt anlagt informationskampagne om vindkraft og klimaforandring kan forstærke den folkelige opbakning. Lokalt engagement og medejerskab kan afværge lokal modvilje. Der er brug for klare politiske målsætninger og præcise planer både for vindmølleparker til havs, nye vindmøller på land og tilslutningen til det eksisterende energisystem. De nuværende energiafgifter bør ændres, så de fremmer energibesparelser og fleksibel udnyttelse af vindmøllestrøm. Vilkårene for både store og små investorer skal afklares. Fleksibelt elforbrug er en vigtig betingelse for at udnytte strøm fra vindmøller bedst muligt. Det kan fremmes ved indførelse af intelligente elmålere og apparater. Dette nummer af Fra rådet til tinget bygger på en workshop i Teknologirådet 7. marts Som led i projektet Det fremtidige danske energisystem diskuterede en række eksperter, interessenter og aktører hvordan en fortsat udbygning af vindkraft kan sikres og hvordan vindkraften indpasses i markedet. Vindmøller kan levere halvdelen af strømmen til det danske energisystem i år Men det kræver folkelig opbakning og politisk handlekraft. En række betingelser skal opfyldes og de nødvendige beslutninger skal træffes hurtigt, hvis målet skal nås. Mange forhindringer skal overvindes: Der skal gang i udbygningen, både til lands og til havs. Egnede placeringer skal udpeges. Økonomiske og tekniske barrierer skal fjernes. Befolkningens medleven skal sikres, både på landsplan og lokalt. Den store udfordring er at skabe et fleksibelt energisystem. Et system hvor strømmen fra de mange store vindmøller anvendes på en rationel måde både teknisk, økonomisk og miljømæssigt. 20 procent af den danske strøm kommer i dag fra vindmøller. At hæve det tal til 50 procent vil være en verdenssensation. Danmark kan blive det første land, der demonstrerer i fuld skala hvordan det er muligt. Det vil virke overbevisende i andre lande og åbne store muligheder for systemeksport. Realistisk ambition Pejlemærket for Teknologirådets projekt om fremtidens energisystem er at halvere det danske olieforbrug i forhold til år 2003 og det danske udslip af CO 2 i forhold til basisåret Målet kan nås i år 2025 ved at kombinere energibesparelser med fuld udnyttelse af biomassen og udbygning af den vedvarende energi (især vind) i et fleksibelt energisystem. Kombinationen er beskrevet og dokumenteret i rapporter på Teknologirådets hjemmeside under Projekter. Projektet er udviklet i samarbejde med eksperter og aktører fra vigtige dele af energisektoren og i tæt dialog med politikerne på Christiansborg. Det kombinerede scenarie for år 2025 har principiel opbakning fra projektets fremtidspanel, som består af politikere fra alle Folketingets partier.»faktisk mente flere af politikerne at vi er lovlig beskedne, når vi kun regner med MW vindmøller til havs og MW på land,«sagde 1

2 Poul Erik Morthorst, fra projektets styregruppe i sin indledning til workshoppen.»de ekstra omkostninger ved at gennemføre scenariet i forhold til at fortsætte den nuværende energipolitik uden nye initiativer ligger under 500 kr. pr. indbygger om året, så det er ikke noget der kan slå os af pinden,«fortsatte han.»regeringen har peget på en fordobling af vindkraften og andre har budt højere. Lad os se, hvor mange nye muligheder for indpasning, vi kan pege på.«workshoppens tre grupper fik til opgave at diskutere 1) En udbygning på op til MW på land i år 2025, 2) En udbygning op til MW vindkraft til havs i år 2025 og mere på længere sigt, og 3) Hvordan geares markedet for 50 procent vindkraft i år 2025? Information og medejerskab Folkelig opbakning og medleven er en afgørende forudsætning for at planerne kan lykkes; det var der bred enighed om på tværs af grupperne. På landsplan blev det foreslået at klare politiske målsætninger følges op af en statslig informationskampagne, der forklarer så alle forstår det hvordan vindkraft hjælper med til at afværge klimaforandringerne, hvordan møllerne virker, hvordan de kan placeres, hvordan gener for natur og naboer kan begrænses og hvilke fordele og ulemper vindmøllerne indebærer for den enkelte. På det lokale plan handler det om at sikre medleven og medejerskab. Erfaringerne viser, at risikoen for lokal modstand mod vindmøller er mindst hvis naboerne og lokalsamfundet inddrages grundigt i planlægningen og får mulighed for at blive medejere af møllerne. Det blev foreslået at man skal stræbe efter at mindst en mølle ejes af et lokalt vindmøllelaug når der opføres to eller flere vindmøller i en klynge. Og at lokalt medejerskab af vindmølleparker skal fremmes ved administrative lettelser og økonomiske incitamenter. De nuværende regler om afregning, ejerforhold og afskrivninger bør revideres så de egner sig bedre til at engagere små investorer i opførelsen af de store møller uden at de hver for sig skal bære en større risiko end de kan magte. Planlægning af landmøller Det er de nye kommuner der skal stå for at planlægge udbygningen og udpege arealer til de nye møller, der efterhånden skal erstatte de nuværende på land. For at sætte skub i dette arbejde er der brug for en klar landspolitisk udmelding og passende incitamenter. Regeringens planlægningsudvalg for landmøller anbefaler at de nye møller placeres i større formationer, især i slettelandskaber og såkaldt tekniske landskaber, dvs. i nærheden af havne, diger, industri og trafikanlæg. Arbejdet med at kortlægge velegnede områder ud fra vindpotentiale og hensyn til natur og naboer bør fremskyndes. Kommunerne skal ikke påtvinges et bestemt måltal. Men kortlægningen bør give dem et klart vink om, hvor de gode placeringer findes og hvilket antal der ville være optimalt. Hver enkelt kommune behøver ikke have sine egne eksperter til formålet. I stedet kan uddannelse og ekspertise placeres i de statslige miljøcentre som hører under regionerne. Det blev også diskuteret om man kan finde en model for kommunale CO 2 -kvoter sådan at kommunerne får et ekstra incitament til at opføre (og eje) vindmøller og borgerne bliver interesserede i dem, også af hensyn til kommuneskatten. Planlægning af havmølleparker En langsigtet net- og myndighedsplan for udbygningen til havs og de løbende investeringer bør foreligge inden næste sommer. Planen skal fastlægge hvor havmøllerne skal placeres, hvornår de enkelte havmølleparker skal bygges og hvordan nettet skal tilpasses dertil. I den forbindelse skal problemerne med tilkoblingen til nettet og behovet for at forstærke det analyseres. Det skal løses på en rationel måde der sikrer at den producerede strøm bliver udnyttet. Nye højspændingsmaster bør undgås. Planen skal også omfatte udfasningen af konventionelle værker. I Teknologirådets scenarie falder produktionen på de eksisterende kul- og gasfyrede kraftværker i takt med at antallet af vindmøller vokser. Derved bliver der bedre plads til vindmøllestrøm i det eksisterende net. Internationalt samarbejde Mange af landene omkring Nordsøen og Østersøen har planer om vindmøller på havet. Samkøring med nabolandene og udveksling af strøm har stor betydning for en stabil udbygning af vindkraften. Derfor blev det foreslået at styrke samarbejdet mellem Danmark, Sverige, Tyskland, Norge, Holland, Belgien og Storbritannien gennem en international konvention eller i det mindste et fælles sekretariat som kan sikre fælles spilleregler og beslutninger både om naturinteresserne, placeringerne, myndighedsbehandlingen, netudbygningen og markedsudvekslingen. Der er store fordele ved at koordinere udbygningen og koble anlæggene sammen med stærke transmissionskabler. Mest indlysende er fordelene ved at kombinere den vekslende vindkraft med den oplagrede vandkraft i Norge (og Sverige). Jo bedre forbindelserne er, både teknisk og markedsmæs- 2

3 sigt, jo mere kan de bidrage til at udligne udsving i produktionen. Et eksempel er Kriegers Flak, som ligger i Østersøen lige langt fra Skånes sydkyst, Møens Klint og Rügen. Her planlægger Tyskland og Sverige at opføre vindmølleparker med forbindelse til de to lande. Det vil det være oplagt at Danmark også opfører vindmøller i området og at alle tre lande kan bruge forbindelserne både til at hente strøm i land og udveksle strøm indbyrdes. Det internationale samarbejde er også den bedste ramme for at løse eventuelle problemer med beskyttelse af fugle og andre naturinteresser. På workshoppen var der i øvrigt enighed om at naturbeskyttelsen må ses som en helhed. Vindmøller kan give problemer for visse fugle og andre dyr, men det bør afvejes i forhold til de dyrearter og naturværdier der går tabt hvis den globale opvarmning ikke bliver bremset. Det fleksible energisystem Efterhånden som vindkraften udbygges vil der uundgåeligt komme længere perioder hvor vinden er kraftig men forbruget er lavt i det nuværende energisystem. Behovet for at spare på strømmen i perioder med spidsbelastning og svag vind vil også blive større. Løsningen er en fleksibel produktion og et fleksibelt forbrug. Begge dele er med til at sikre, at strømmen fra mange vindmøller får høj værdi i energisystemet. Imidlertid er en stor del af den danske elproduktion i forvejen koblet sammen med varmeproduktion. Det er godt så længe alternativet er spild af varme. Men for at udnytte strømmen fra vindmøllerne fuldt ud bør bindingen løsnes. I kolde perioder hvor der er strøm nok fra vindmøllerne kan kraftvarmeværkerne lade dampen gå uden om turbinen direkte til varmeproduktion, hvis de har installeret et såkaldt damp by-pass. Overskydende vindkraft kan også nyttiggøres til fjernvarme ved hjælp af varmepumper, som man slår til når strømmen er rigelig og billig og slår fra igen når vindmøllernes strøm med fordel kan afsættes til andre formål. Men det kræver at man ændrer varmeafgifter og aftaler sådan at varmeværkerne ikke er bundne til en bestemt slags brændsel. Den fleksible forbruger En stor fordel ligger der i at få forbrugerne til at flytte deres elforbrug til mere hensigtsmæssige tidspunkter. For eksempel kan man tage 15 procent af spidslasten og i stedet bruge mere strøm om natten hvis man indretter det udstyr der sørger for køling og ventilation, vask og tørring, opladning af batterier og en hel del processer sådan at apparaterne automatisk tager strømmen fra nettet på det tidspunkt, hvor den er rigelig og billig, og slår fra når strømmen er knap og dyr. Det kan gøres ved hjælp af intelligente elmålere og intelligente elapparater. Teknisk set kan man koble husholdningen eller virksomheden op på informationer fra den nordiske elbørs og programmere sit forbrug som man ønsker. Apparaterne kan også konstrueres så de reagerer direkte på netfrekvensen. Hvis flere bilister anskaffer en elbiler eller en plug-in hybridbil, bliver denne fordel særlig stor. Behovet for opladning af bilens batterier ligger jo typisk om natten, når lysene er slukket og virksomhederne ligger stille. Men det fleksible forbrug står og falder med en omlægning af afgifterne. Det meste af den pris, forbrugerne betaler, er afgifter. Så længe afgifterne er et fast beløb pr. kwh, er der kun få penge at spare. Men det vil ændre sig med ét slag, hvis afgiften i stedet beregnes som en procent af prisen på spotmarkedet, der svinger kraftigt fra time til time. Markedet sender forkerte signaler I det hele taget er de nuværende afgifter indrettet uhensigtsmæssigt. Det var alle deltagerne i workshoppen vist enige om. Afgifterne og priserne bør gås igennem med en tættekam for at fjerne de forkerte signaler. Egentlig burde afgifterne lægges på de fossile brændsler. De burde afspejle deres eksterne omkostninger, dvs. deres skadevirkninger på sundhed, miljø og klima. Og de burde have en størrelse der understøtter de politiske ønsker om større energibesparelser og fremme den vedvarende energi, sagde flere af workshoppens deltagere. Men det kræver internationale aftaler og har lange udsigter. Derfor bør man i første omgang revidere det danske afgiftssystem. Det gælder også CO 2 -kvoterne til kraftværker og industri. De gratis uddelte kvoter er dybest set en støtte til de konventionelle kraftværker og investeringsstøtte hvis de uddeles til nye værker.»på driftssiden fungerer det fint. CO 2 -kvoten bliver overvæltet på elprisen og højere elpris kommer vindmøllerne til gode,«siger Poul Erik Morthorst.»Men på investeringssiden er de gratis CO 2 -kvoter penge lige ned i lommen. Alt andet lige bliver det lidt billigere at bygge et gasfyret eller konventionelt værk end at investere i vindmøller,«fortsætter han.»egentlig burde alle kvoterne bortauktioneres, men i det mindste bør Danmark bortauktionere de ti procent, man har lov til, og bruge provenuet til at fremme vedvarende energi.«3

4 Udbud, afregningspris og ejerforhold Workshoppen førte en livlig diskussion om kommende udbudsrunder uden dog at nå til enighed om at anbefale en bestemt model. Det vigtigste er at fremtidens udbud tilrettelægges sådan at skatteyderne får mest mulig vindkraft for pengene og udbygningen fortsætter i den takt, man politisk har besluttet, sagde flere af deltagerne. For markedets funktion og det fleksible forbrug vil det være et problem, hvis en meget stor del af fremtidens strøm skal afregnes til faste, aftalte priser. På den anden side er det et problem for små investorer og dermed for det lokale ejerskab og anpartstanken hvis risikoen ikke er begrænset af sådanne faste og forudsigelige afregningspriser. Dansk succes: At de andre overhaler os»hvis nogen havde sagt for tyve år siden, at Danmark kunne have 20 procent vindkraft i dag, så ville man nok have ment, det var at stille sagen på spidsen. Men det lykkedes jo. Selv om der har været omkostninger og beboerprotester gik det egentlig ret let. Der har været flere gevinster end omkostninger ved det. I dag virker det ikke provokerende at foreslå en fordobling af vindkraften.«det sagde Jørgen Henningsen i sin indledning til workshoppen. Siden han i 1974 fik ansvaret for at udarbejde den første danske energiplan har Jørgen Henningsen taget aktivt del i udformningen af den danske og europæiske energiplanlægning og -politik. Han har været underdirektør i Miljøstyrelsen, direktør i EU s Miljødirektorat og chefrådgiver i Direktoratet for Energi og Transport. I dag er han konsulent for European Policy Center. Teknologirådet bad ham sætte sagen lidt på spidsen:»det er svært at sætte vindkraft på spidsen,«sagde han.»hvis jeg alligevel skal forsøge, så vil jeg sige, at det er da kun godt, at Danmark rasler nedad på den internationale rangstige over antallet af installerede Megawatt vindkraft! I den store sammenhæng spiller selve energiforbruget og udslippet fra Danmark ingen særlig rolle. Vores egentlige succes består i at få andre og større lande med på vognen, så de overhaler os.det vigtige i dag er vindkraftens procentvise andel af elproduktionen. De andre lande ligger under ti procent. Vi ligger på 20 procent. Hvis vi kan dokumentere at det er muligt at gå videre til 50 procent og demonstrere at det er forsvarligt og intelligent, så har det en stor betydning. Vi skal ud af den nationale vugge og overbevise de andre lande om vindkraftens potentiale.«workshoppens deltagere Niels Andersen, SEAS-NVE Rosa Andersen, Vindmølleindustrien Asbjørn Bjerre, Danmarks Vindmølleforening Hans Jørgen Brodersen, Ingeniørforeningen i Danmark Camilla Hay, Ea Energianalyse Gurli Held, Siemens Jørgen Henningsen, European Policy Centre Uwe Hermann, Siemens Per Hjelmsted, DONG Energy Peter Hjuler, Risø Rico Busk Jensen, Institut for Miljøvurdering Jesper Munksgaard, AKF Jens Larsen, Københavns Miljø- og Energikontor Per Lauritsen, Vindenergi Danmark Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse Niels Mejlholm, Dansk Vindenergi ApS Steffen Nielsen, Energistyrelsen Ole Jess Olsen, Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring, RUC Per Vølund, Carl Bro Mogens Bülow, Sammensluttede Danske Energiforbrugere Peder Baltzer, Miljøministeriet Deltagere fra styregruppen Benny Christensen, Tidl. Ringkjøbing Amt Tarjei Haaland, Greenpeace Kenneth Karlsson, Risø Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse Poul Erik Morthorst, Risø Flemming Nissen, Blue O Aksel Hauge Pedersen, DONG Energy Helge Ørsted Pedersen, Ea Energianalyse Teknologirådet Gy Larsen, Projektleder Signe Skibstrup Blach, Projektmedarbejder Sofie Louise Hansfort, Projektmedarbejder Mikkel Krogsgaard Niss, Projektmedarbejder Fra Rådet til tinget udgives af Teknologirådets sekr e- tariat. Redaktør Ida Leisner. Dette nummer er skreve t af Ebbe Sønderriis. 4

5 De sidste fem numre af Fra rådet til tinget: Nr. 235: Katastrofeberedskab mangler klar kurs Nr. 234: It-kriminalitet overskrider grænser Nr. 233: Biobrændstoffer til transport Nr. 232: Gratis offentlig transport Nr. 231: Ønskes: En ny privacy-politik Fra rådet til tinget stilles alene til rådighed for vis- på papir, elektronisk eller i digital form. Der må dog ning/læsning. Det er ikke tilladt at kopiere, hverken tages kopi til egen personlig brug, jf. Ophavsretslo- og vens 12. Der må kun citeres med kildeangivelse kun linkes til visninger på måder, der fører hen til Teknologirådets hjemmeside. Yderligere rettigheder til materialet kan aftales ved henvendelse til redaktør Ida Leisner. 5

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning

Den rigtige vindkraftudbygning Den rigtige vindkraftudbygning Jan Serup Hylleberg Direktør Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning 5% vind i 22 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Vindkraftkapacitet i MW og vindkraftdækning af elforbruget

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind?

Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind? Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind? Mikael Togeby, Ea Energianalyse A/S Indpasning af vindkraft For Energistyrelsen og Skatteministeriet

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Dobbelt gevinst med elbiler

Dobbelt gevinst med elbiler Nr. 237 april 2007 Dobbelt gevinst med elbiler I et fleksibelt energisystem med mange vindmøller er elbiler særligt fordelagtige Sundheden og klimaet > Vinden blæser også om natten > Demonstrationsprojekter

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Stafetoverrækkelse. Den afsluttende konference om Det fremtidige danske energisystem

Stafetoverrækkelse. Den afsluttende konference om Det fremtidige danske energisystem Stafetoverrækkelse Den afsluttende konference om Det fremtidige danske energisystem Klimastafet Der er en øget opmærksomhed på klimaet og miljøet. Når vi taler om klimaændringer og udfordringer for at

Læs mere

HVEM SKAL EJE VINDMØLLERNE?

HVEM SKAL EJE VINDMØLLERNE? HVEM SKAL EJE VINDMØLLERNE? Preben Maegaard Vildsund Strand, 6. maj 2009 Udbygningen skete meget hurtigt, med lokal accept og blev finansieret lokalt, fordi der kunne opnås offentlig garantistillelse.

Læs mere

Klimaeffekter og klimaberegninger ved el-dreven transport

Klimaeffekter og klimaberegninger ved el-dreven transport Klimaeffekter og klimaberegninger ved el-dreven transport Anvendelse af elektricitet i transporten, hvilke el-produkter har en reel effekt for klima eller for mere vedvarende energi Søren Dyck-Madsen Klimaforandringer

Læs mere

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Vind og kul, fordele og ulemper Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vision Danmark har rigtig gode muligheder for at gå forrest med helt at udfase brugen af fossile brændsler - også kul En total afkobling

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning?

Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning? Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning? Jan Hylleberg Adm. direktør, Vindmølleindustrien Temadag om vindmølleplanlægning for kommunerne,

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

eflex projektet Poul Brath

eflex projektet Poul Brath eflex projektet Poul Brath Udgangspunktet Mere vindenergi på produktionssiden: Fluktuerende elproduktion Flere og nye elforbrugene apparater: specielt elbilen kan skabe uhensigtsmæssige effektpeaks i elnettet

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker Energinet.dk energi til dig og Danmark Vi forbinder energi og mennesker Kom indenfor Når du træder ind ad døren i Energinet.dk, træder du ind i en virksomhed, der arbejder for dig og Danmark. Det er vores

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Afskaf affaldsafgiften

Afskaf affaldsafgiften Afskaf affaldsafgiften Jacob H. Simonsen 1 Hvorfor er problemstillingen afgørende Pr. 12. december 2010 kan det forbrændingsegnede erhvervsaffald bevæge sig frit i EU Affaldsproducenten har et retskrav

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken

Læs mere

Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015. Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.

Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015. Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea. Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Energipriser er en international konkurrenceparameter Kr/GJ Energi og

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

ENERGI FYN. Jette Kjær Projektleder.

ENERGI FYN. Jette Kjær Projektleder. ENERGI FYN Jette Kjær Projektleder jik@energifyn.dk HVEM ER ENERGI FYN? Forbrugerejet andelsselskab. Ejet af 175.000 andelshavere på Fyn. 6. største energiselskab i Danmark. Distribuerer el til godt 2/3

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 28 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Produktionen Vindmøllerne

Læs mere

NordVindworkshoppen. Opsamling og konklusioner

NordVindworkshoppen. Opsamling og konklusioner NordVindworkshoppen Gotland 7-8 juni 2007 Opsamling og konklusioner Nordiske styrkepositioner Norden er et af de bedste områder i Verden for en storskala udnyttelse af vindkraft Et stort vindkraft-potentiale

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Agenda Elsystemet og fremtiden Produktion og forbrug skal passe sammen Kan vi komme helt

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Markedet for vindenergi

Markedet for vindenergi Markedet for vindenergi IDA Det Nordeuropæiske marked for energi og ressourcer 5. februar 2015 Martin Risum Bøndergaard Energiøkonomisk konsulent Vindmølleindustrien Hvem er Vindmølleindustrien? Vi: -

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Indlæg ved møde ikl KL s klimanetværk

Indlæg ved møde ikl KL s klimanetværk Indlæg ved møde ikl KL s klimanetværk k v. Helge Ørsted Pedersen, Kommunernes Landsforening, 7. december 2007 Olieprisudviklingen DK energilovgivning DE76 PJ 1000 Danmarks bruttoenergiforbrug 800 600 400

Læs mere

CLEVER TEMA: Opladning

CLEVER TEMA: Opladning Kære elbilist Nu har du forhåbentlig gjort dig en række erfaringer med at køre i elbil vi er glade for, at du deler de erfaringer med os til fordel for projektet. I denne nyhedsmail vil vi gerne fortælle

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015 FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN Energiplan Fyn den 22. juni 2015 BÆREDYGTIG ENERGIFORSYNING PÅ FYN Det er en del af Energi Fyns mission og strategiske fundament at deltage aktivt i udviklingen

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis

Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis Transform2012, Dag 2 DGI Byen 22. November 2012 Lektor, PhD, Brian Vad Mathiesen Institut for Planlægning, Aalborg Universitet

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Vindkraft. Fælles mål. Strategi

Vindkraft. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi for vindkraft Vindkraft Fælles mål I 2035 er de eksisterende landvindmøller nedtaget og erstattet af ca. 750 moderne møller på over 100 meters højde. Møllerne placeres så vidt muligt

Læs mere

Konference om Intelligent Energi, VE-Net og DI Energibranchen 5. November 2008

Konference om Intelligent Energi, VE-Net og DI Energibranchen 5. November 2008 Barriers Udfordringer to demand i et intelligent response energisystem Konference om Intelligent Energi, VE-Net og DI Energibranchen 5. November 2008 Seniorforsker Kenneth Karlsson Risø DTU Nationallaboratoriet

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Kvotesystem / personligt ansvar Før KP var indsatsen for klimaet frivillig, og baseret

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Den rigtige vindkraftpolitik

Den rigtige vindkraftpolitik 15. oktober 2010 Den rigtige vindkraftpolitik Vindkraft er en af de helt afgørende teknologier i omstillingen af den danske energiforsyning væk fra afhængigheden af fossile og importerede brændsler. En

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Elbilers rolle i et intelligent elsystem

Elbilers rolle i et intelligent elsystem Elbilers rolle i et intelligent elsystem Vedvarende energi i transportsektoren Aalborg Universitet 25.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail: abh@energinet.dk Elbilers

Læs mere

Hvad styrer udviklingen i energisystemet. Tekniske løsninger eller økonomi og politik? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Hvad styrer udviklingen i energisystemet. Tekniske løsninger eller økonomi og politik? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Hvad styrer udviklingen i energisystemet Tekniske løsninger eller økonomi og politik? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Indhold Brydningstider - skift fra fossil til VE Skift fra energiplanlægning til

Læs mere

Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020

Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 1 VE-andel Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 Målet er et lavemissionssamfund baseret på VE i 2050 2030 er trædesten på vejen Der er behov for et paradigmeskifte og yderligere

Læs mere

vejen mod et dansk fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Poul Erik Morthorst, Risø DTU

vejen mod et dansk fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Poul Erik Morthorst, Risø DTU vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Præsenteret af Poul Erik Morthorst, Risø DTU KLIMAKOMMISSIONENS KOMMISSORIUM Klimakommissionen i i skal klbl belyse, hvorledes

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Elsektorens rolle i samarbejde med varmesektor -- fra fossile brændsler til vedvarende energi - tænk globalt, handl lokalt Jesper Koch, Dansk Energi

Elsektorens rolle i samarbejde med varmesektor -- fra fossile brændsler til vedvarende energi - tænk globalt, handl lokalt Jesper Koch, Dansk Energi Elsektorens rolle i samarbejde med varmesektor -- fra fossile brændsler til vedvarende energi - tænk globalt, handl lokalt Jesper Koch, Dansk Energi Mange åbne ender Bedre integration mellem el-, gas-

Læs mere

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18 29. oktober 2015 Smart Energy Dok. 14/21506-18 Fra Smart Grid til Smart Energy I 2010 lavede Dansk Energi og Energinet.dk en analyse af den samfundsøkonomiske værdi af Smart Grid. Præmissen for analysen

Læs mere

Vindkraft i Thy Af Preben Maegaard, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi.

Vindkraft i Thy Af Preben Maegaard, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Vindkraft i Thy Af Preben Maegaard, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foranlediget af protesterne imod de første tre planlagte vindmølleparker i Thy, er der omsider og heldigvis kommet gang i

Læs mere

Workshop 2, Varmeplan. Hovedstaden

Workshop 2, Varmeplan. Hovedstaden Workshop 2, Varmeplan 26. Januar 2009 Præsentation af foreløbige resultater Projektets baggrund Global fokus på klimaspørgsmålet. Klimatopmøde i København efteråret 2009 Europa i 2020: 20% CO2 reduktion,

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Det Fremtidige Energisystem

Det Fremtidige Energisystem Det Fremtidige Energisystem - Gassens Rolle Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Hovedbudskab Danmark er i stand til at indfri målsætningen om at blive uafhængig af fossile brændsler inden

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Samfundet bliver elektrisk

Samfundet bliver elektrisk Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Et balanceret energisystem

Et balanceret energisystem Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale

Læs mere

Visioner og forslag. for Danmark og EU. Name - Date

Visioner og forslag. for Danmark og EU. Name - Date Visioner og forslag for Danmark og EU Name - Date Alliance for Community Power Vestjyllands Energi-og Miljøforening Ærø Energi-og Miljøkontor Høje Taastrup Miljø-og Energicenter Himmerlands Energi-og Miljøforening

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Vindenergi Danmark din grønne investering

Vindenergi Danmark din grønne investering Vindenergi Danmark din grønne investering Vindenergi og vindmøller svaret blæser i vinden Vindkraft er en ren energikilde, der ikke bidrager til den globale opvarmning. I Vindenergi Danmark arbejder vi

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Energiaftalen 2012 en faglig vurdering

Energiaftalen 2012 en faglig vurdering Energiaftalen 2012 en faglig vurdering Ingeniørforeningen 2012 Energiaftalen 2012 en faglig vurdering 2 Energiaftalen Den 22. marts indgik regeringen og det meste af oppositionen en aftale om Danmarks

Læs mere

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1%

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1% Polen Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation

Læs mere

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark VE NET SOL, konference: Solelparker i Danmark VE NET SOL som er en gruppe under Forsknings og Innovationsstyrelsens Innovationsnetværk VE NET SOL, har

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

Debra åbner sig mod den grønne omstilling. uden at glemme vores fossile rødder

Debra åbner sig mod den grønne omstilling. uden at glemme vores fossile rødder Debra åbner sig mod den grønne omstilling uden at glemme vores fossile rødder Den grønne omstilling er kommet for at blive Jeg har i ca. to år stået i spidsen for Debra, hvilket har været en interessant

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Fjernvarmens nye muligheder Hvordan kommer vi videre?

Fjernvarmens nye muligheder Hvordan kommer vi videre? Fjernvarmens nye muligheder Hvordan kommer vi videre? v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse Ea Energianalyse a/s 1 1000 PJ Danmarks bruttoenergiforbrug 800 600 400 Kul Naturgas VE 200 0 Olie 1960 1970

Læs mere

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Solenergi er jordens eneste vedvarende energikilde og er en fællesbetegnelse for energien solen skaber, dvs. energi produceret af vindmøller, solceller, solfangere,

Læs mere

Baggrund, Formål og Organisation

Baggrund, Formål og Organisation Baggrund, Formål og Organisation Om projektet Varmeplan Dansk Design Center 9 juni 2008 Inga Thorup Madsen Disposition Lidt fjernvarmehistorie Status for fjernvarmesystemet i Hovedstadsområdet Om projektet

Læs mere

FULD SOL OVER DANMARK

FULD SOL OVER DANMARK FULD SOL OVER DANMARK Vi har brug for en gennemtænkt justering af rammerne for solceller i Danmark. Derfor fremlægger branche-, erhvervs-, miljø- og forbrugerorganisationer et forslag til, hvilke elementer

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Energi og Infrastruktur

Energi og Infrastruktur Energi og Infrastruktur Transportens Innovationsnetværk den 18. juni 2009 v/lærke Flader v/lærke Flader Chefkonsulent, Dansk Energi Energi og Infrastruktur Oplæggets indhold: De energipolitiske udfordringer

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

VINDOPTIMERET. OPLADNING AF ELBILER Vindenergi Danmark. Sammenfatning

VINDOPTIMERET. OPLADNING AF ELBILER Vindenergi Danmark. Sammenfatning 212 Sammenfatning AF ELBILER Vindenergi Danmark Hvordan kan elbilers opladning effektivisere udnyttelsen af vindkraft til fælles gavn for elbilejernes kørselsøkonomi, vindkraftproducenternes driftsøkonomi

Læs mere