NR 32 JUNI 2003 VINDFORMATION

Transkript

1 NR 32 JUNI 2003 N Y H E D E R F R A V I N D M Ø L L E I N D U S T R I E N VINDFORMATION

2 L E D E R MEST FOR PENGENE Inden de første havmølleparker kommer i udbud, skal fundamentet være i orden. Erfaringer og knowhow skal opsamles til gavn for myndigheder og erhvervsliv i den videre havmølleudbygning. Billedet er fra installationen af Nysted havmøllepark, maj VINDFORMATION, Nr. 32 juni 2003 Udgives af Vindmølleindustrien Må gerne citeres med kildeangivelse Redaktionen er afsluttet den 28. maj 2003 Ansvh. redaktør: Søren Krohn Redaktør: Claus Bøjle Møller Grafik: Katrine Sandstrøm Forside: Havmølleparken ved Samsø Forsidefoto: Søren Krohn Design og produktion: Mikael Trägårdh Design Tryk: From & Co. ISSN Abonnement er gratis i Danmark og bestilles på danish@windpower.org eller fax Tidligere numre af Vindformation kan downloades fra WINDPOWER.ORG Mest for pengene handler om mere end miljø og energi. Det handler også om erhvervspolitik. Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen er i gang med at skrive de første linier i et nyt kapitel af dansk energipolitik: Nu skal der holdes licitation over yderligere tre havmølleparker. Vindmølleindustrien ser hermed endelig et lyspunkt i dansk energipolitik. Det er en politik, der historisk set har vist markante resultater f.eks. at vi i dag har en vindmølleindustri med 22 mia. kr. i global omsætning og beskæftigede i Danmark. Danmark er ikke kommet sovende til sine succeser på energiområdet. Et vellykket havmølleudbud kommer heller ikke af sig selv. Der skal forberedelse til. Vi skal sikre, at Danmark får mest vindenergi og mest reelt miljø for pengene. PRIS BESTEMT AF RISICI Hvordan skal udbudet så skrues sammen for at få mest for pengene? Regeringen har sat en arbejdsgruppe til at svare på det spørgsmål. Konklusionen er, at samfundets omkostninger er mindst, når investorens risiko ved et havmølleprojekt er så lille som mulig. Enhver investor vil nemlig kræve en risikopræmie for at påtage sig at bygge en havmøllepark. Størrelsen af den præmie afhænger af summen af alle de usikkerheder, investoren ser i projektet. Der er ingen grund til, at samfundet forsikrer sig mod usikkerheder, hvis det er billigere for samfundet selv at påtage sig risikoen. Ellers bliver projekterne unødvendigt dyre. FRI PRISDANNELSE Beslutter man politisk at lade investorerne konkurrere om den laveste miljøbonus oven i elmarkedsprisen, skal der være fri prisdannelse. Et loft over afregningsprisen, som vi p.t. kender fra landbaserede vindmøller, vil hæve risikopræmien betydeligt. Der er flere andre tiltag, som kan reducere usikkerheden ved havmølleparkerne. Byggemodning af havmølleområderne før de udbydes kan være en del af løsningen. En anden del kan være realkreditlån eller statsgaranterede lån. Side 2

3 JAKOB HOLST VÆRDIFULDE ERFARINGER Mølleparkerne i det kommende udbud er en del af et demonstrationsprogram for havmøller med parker i fem forskellige områder. Det er en fremtidssikret løsning. Når der senere kommer nye havmølleparker på tegnebrættet verden rundt, er det brede danske program et godt, dokumenteret grundlag for, at nye investorer tør træffe beslutninger. Et udbud af havmølleparker vil videreføre den danske opbygning af knowhow om vindkraft på havet. Alle de erfaringer, som indsamles ved projekterne, får betydning for vindmølleindustrien i bred forstand. For investorer, projektudviklere, fabrikanter og for en stor underskov af leverandører og maritime entreprenører, der står for installation og vedligeholdelse. Det er værd at tage med i regnestykket om at få mest for pengene. Vindmølleindustrien DEMONSTRATIONS- PROGRAMMET Det er besluttet at opføre fem demonstrationsparker med havmøller i Danmark. Parkerne skal give erfaringer med installation og drift af store havmøller. De er placeret i fem forskellige hovedområder for at vurdere havmølleparkers virkning på forskellige miljøtyper. Oprindeligt blev elselskaberne pålagt at opføre parkerne. Den nuværende regering har siden besluttet, at de tre sidste parker skal udbydes i licitation. Den første udbudsrunde ventes i løbet af RAMMEN OM UDBUD I oktober 2002 kom en arbejdsgruppe, som var nedsat af regeringen, med en rapport med titlen Udbudsprocedure og vilkår for havvindmøller. Rapporten er udgangspunkt for de kommende havmølleudbud. Arbejdsgruppen konkluderer bl.a., at udbudsvilkårene skal minimere investorernes risiko. Det giver de laveste samfundsøkonomiske omkostninger. Analysen indeholder desuden en diskussion af tre former for tildelingskriterier: Det mindste anlægstilskud Den laveste faste afregningspris pr. kwh Den laveste faste miljøbonus oven i prisen pr. kwh på elmarkedet Læs rapporten på: DET SÆRE PRISLOFT Alle danskere betaler ti øre i CO 2 -afgift for hver kwh, de bruger. Den afgift har mølleejere i en årrække fået godtgjort, fordi el fra vindmøller er CO 2 -fri. Men de seneste afregningsregler klipper en stor del af CO 2 -tiøren. For hver øre prisen på elmarkedet stiger over 26 øre/kwh klipper man én øre af CO 2 -tiøren. Det lægger i praksis et loft over afregningsprisen på 36 øre/kwh. Resultatet er, at vindmølleejerne bærer risikoen for en lav elpris, men ikke kan få gavn af en stigende elpris. Side 3

4 PÅ REVET Tekst og foto af Claus Bøjle Møller HORNS REV MØLLEN Mølletype Vestas V80-2 MW Rotordiameter 80 m Navhøjde 70 m Variabelt omløbstal Drejelige vinger (pitchregulering) Vægt Vinge 6,5 ton Nacelle 79 ton Tårn 160 ton Fundament ton Samlet vægt ton Startvind 4 m/s Fuld produktion fra 13 m/s Stopvind 25 m/s Side 4

5 En hyggelig duft af ost og friskbrygget kaffe byder velkommen i den lavloftede salon på skibet Esvagt Alpha. Det er en tidlig morgen i marts på Esbjerg Havn, hvor Elsam har inviteret pressen til fremvisning af den nye havmøllepark på Horns Rev. Flokken af journalister og tungtlæssede fotografer fra ind- og udland har fordelt sig på skibsbænkene i salonen, hvor de varmer hænderne på kaffekopperne. Fra endevæggens mørke træpaneler overvåger billeder af et meget ungt royalt ægtepar journalisthænderne, som skiftevis er optaget af rundstykker og kuglepenne. Mellem dronningen og prinsgemalen er der lige akkurat plads til en projektorskærm, der viser et billede af mølleparken på Horns Rev badet i en smuk solnedgang. Fra salonens modsatte ende indleder en synligt stolt projektleder fra Elsam, Jens W. Bonefeld, med ordene:»hvor er det skønt at vise et rigtigt fotografi i stedet for et billede med indtegnede møller.«på VEJRGUDERNES PRÆMISSER For Jens W. Bonefeld er arbejdet med at opføre verdens hidtil største havmøllepark ved at være gjort færdig. Selve byggeriet sluttede, da den sidste af de 80 møller på hver 2 MW blev sat i drift først i december 2002 fjorten dage foran tidsplanen. Arbejdet med at teste og indkøre de sidste møller er nu med en mindre forsinkelse også ved at være afsluttet. Store bølger gør det ofte umuligt at komme fra et skib over på møllefundamenterne. Derfor flyves servicemontørerne i mange tilfælde til møllerne med helikopter. Projektlederens gennemgang af projektforløbet afslører måske ikke overraskende at et byggeprojekt af denne størrelse på havet kræver grundig forberedelse og planlægning. Især vejrguderne har ofte en finger med i spillet. Derfor har Elsam udviklet et system, der kan forudsige vind og bølger 48 timer frem. Det er uvist, om det er de erfaringer, der sørgede for roligt vejr til dagens pressetur.»på den sidste tur vi arrangerede, måtte der stå en for at holde projektorskærmen hele vejen,«bemærker en medarbejder fra Elsam smilende og fortsætter:»tidligere var Horns Rev frygtet af søfolk i hårdt vejr. Mølleparken er faktisk placeret lidt syd for revet for at udnytte beskyttelsen fra det lave vand.«glade LANDKRABBER Efter præsentationen under dæk finder flokken af vinterblege journalister og fotografer vej via smalle gange og trapper til skibets agterdæk. Under sejlturen er solen brudt DANMARKS KRAFTIGSTE VIND De seneste tre år har en målemast på Horns Rev minutiøst registreret vind og vejr på revet. Bølgehøjder og strømhastighed er også blevet målt med målebøjer. Det er alt sammen nødvendige data for at kunne dimensionere havmøllerne og deres fundamenter samt ikke mindst forudsige deres energiproduktion. Og revet er et barskt sted. Under decemberorkanen i 1999 registrerede målemasten på Horns Rev den højeste værdi for et vindstød i Danmark nogensinde hele 58,3 m/s. Til sammenligning kaldes vindstyrken for orkan, når den er over 34 m/s. Side 5 SOVEPOSER OG FRYSETØRRET MAD Når montørerne udfører service på møllerne, kan de ankomme enten med båd eller helikopter. Bliver det pludselig kraftigt uvejr, mens de arbejder inde i møllen, kan montørerne være nødt til at overnatte i møllen. Det er der taget højde for ved at udstyre hver enkelt mølle med et kit bestående af soveposer, drikkevand og frysetørret mad. Montørerne er ikke helt afskåret fra omverdenen, for alle serviceholdene har både mobiltelefon og mindst to VHFradioer med sig. Faktisk har Horns Rev fået tildelt sin egen radiofrekvens. frem, og den breder sig over mølleparken i det fjerne. For en landkrabbe er den lette vind og de knapt synlige bølger en lettelse. Men for arrangørerne fra

6 ELSAM A/S Elsam er det med en vis nervøsitet, der kaldes op til kontrolcentret kører møllerne overhovedet rundt i den lette vind? Heldigvis er det en af de dage, hvor alt falder i hak. Efterhånden som møllerne vokser i horisonten, kan man se, at alle vindkraftværkets 80 møller på nær én er i gang med at høste Nordsøvindens energi.»på de 20 kvadratkilometer, som møllerne er fordelt på, produceres der nok forureningsfri elektricitet til at dække forbruget i danske husstande,«fortæller Elsams turguide, mens skibet sejler ind mellem parkens møller. HELIKOPTER SJOV OG ALVOR Til ære for pressen standser Elsam en enkelt mølle midt i parken og drejer rotoren 90 grader ud af vinden. Kort efter gibber det i barndommens pilotdrømme, da den klaprende lyd fra en helikopter stiger og passerer henover skibet. Helikopteren er ikke kun til ære for pressen. DET FØRSTE VINDKRAFTVÆRK Vindmølleparken på Horns Rev nærmer sig med sine 160 MW størrelsen af en traditionel kraftværksblok. Og det er ikke kun størrelsen, der peger i retning af et kraftværk. Mølleparken er udstyret med et avanceret styrings- og overvågningssystem, der giver mulighed for at regulere effekten op og ned ligesom et kraftværk. Opreguleringen af parkens effekt er naturligvis begrænset af den øjeblikkelige vind, men vindforholdene er meget gode og stabile på Horns Rev. En mølle på Horns Rev forventes at producere godt en halv gang mere end en tilsvarende mølle på en gennemsnitlig landplacering. Normalt vil møllerne producere alt, hvad de kan, men i visse situationer med meget lavt elforbrug eller fejl i elsystemet kan mølleparken bruges til f.eks. at regulere frekvensen og stabilisere spændingen. Reguleringen kan lade sig gøre, fordi møllerne har variabelt omløbstal og drejelige vinger i vindmølleverdenen kaldet pitchregulering.via optiske fibre kan samtlige møller styres fra Elsams fjernkontrolcenter i Skærbæk, så parken opfører sig som en samlet kraftværksblok. Det er første gang, en møllepark er udstyret med sådan et system.»vi bruger skib til hovedrevisioner af møllerne, mens vi flyver montørerne ud med helikopter til mindre, planlagte servicebesøg og udbedring af småfejl,«siger Søren Vestergaard, der er gruppeleder hos Elsam indenfor drift og vedligeholdelse.»vores beregninger viser, at den højere udgift til helikoptertransport opvejes af et væsentligt lavere produktionstab. Med helikopter kan vi komme til møllerne under barskere vejrforhold end med skib, og så vil en fejlramt mølle stå stille i kortere tid,«forklarer Søren Vestergaard. Det ser fascinerende ud, da helikopteren kort efter svæver bomstille over møllens mandskabsplatform med en montør i gul sikkerhedsdragt hængende under sig. Få minutter senere er to montører hejst sikkert ned på platformen klar til et af de serviceeftersyn, som bliver deres hverdag fremover. SKIBET ER LADET MED Da montørerne kort efter er hejst tilbage i helikopteren, og den forsvinder i det fjerne, sættes kursen mod land igen. Skibet er ladet med snesevis af eksponerede film, tætskrevne notesblokke og journalister mættet af indtryk efter en flot tur til verdens største havmøllepark. HORNS REV I TAL Antal møller 80 Samlet effekt 160 MW Forventet produktion kwh/år Middelvind (62 m) 9,7 m/s Vanddybde 6-14 m Afstand fra land km Afstand mellem møllerne 560 m Parkens areal 20 km 2 Samlet anlægspris 2 mia. kr. Side 6

7 FORTSAT VÆKST I VINDMØLLEINDUSTRIEN Af Claus Bøjle Møller NEG MICON A/S For den danske vindmølleindustri var 2002 endnu et imponerende år.med et samlet salg på MW en stigning på 5 pct. i forhold til rekordåret 2001 fastholdt de danske fabrikanter en markedsandel på 50 pct. I Danmark voksede de opstillede møller i gennemsnit med 70 pct. fra 842 kw til kw. Det er især havmøllerne, der trækker gennemsnittet op, idet de alle var 2 MW eller derover. MW Størrelsen af danskproducerede vindmøller er nu i gennemsnit 1,2 MW. Mens gigantvæksten på 60 pct. i 2001 var drevet af et eksplosivt amerikansk marked, var det i 2002 de europæiske markeder med Tyskland og Danmark i spidsen, der holdt dampen oppe. Også nye markeder som Australien og Norge viste kraftig vækst med henholdsvis en ti- og tyvedobling af salget. Omsætningen hos de danske vindmøllefabrikanter steg i 2002 med 10 pct. til over 22 mia. kr., og branchen beskæftiger ca i Danmark. MARKANT STØRRE MØLLER Tendensen mod større vindmøller er fortsat i 2002, hvor den gennemsnitlige størrelse på en danskproduceret mølle nåede op på kw. Hermed var møllerne for første gang over 1 MW i gennemsnit. I løbet af de sidste 15 år er størrelsen af danskproducerede møller tidoblet. DANSK BOOM Salget i Danmark var med 526 MW i 2002 næsten fem gange større end i Den kraftige vækst skyldes ikke mindst, at der kom gang i udskiftningen af ældre møller med nye og større møller på mere hensigtsmæssige placeringer. I løbet af 2002 er der nedtaget ca møller med en samlet kapacitet på godt 100 MW, som er erstattet af godt 300 nye møller på i alt knap 300 MW. Havmølleudbygningen er en anden væsentlig forklaring på væksten, idet der på Horns Rev og ved Samsø blev opstillet 183 MW i Det samlede antal møller i Danmark er nu omkring med en samlet kapacitet på ca MW. Det er langt mere end forudset i den officielle danske energiplan fra 1996, Energi 21. Den forudså, at der i 2005 ville være opstillet MW på land og opstilling af 150 MW havmøller pr. år herefter. Allerede i 2003 vil der være opstillet knap 400 MW havmøller. Side 7

8 VINDMØLLEINDUSTRIEN Vester Voldgade 106 DK 1552 København V T F E danish@windpower.org I Postbesørget blad (0900 KHC) Blad nr PAPIRMØLLEN Af Claus Bøjle Møller En selvbygget vindmølle af papir giver rige muligheder for at udforske de principper, der bruges i rigtige vindmøller. SØREN KROHN Vindmøller måler normalt mange meter i højde og rotordiameter, men vindkraftens mysterier kan sagtens udforskes i en meget mindre skala og med helt andre materialer. Byg f.eks. din egen vindmølle af papir. Med en stak A4-papir gerne hevet op af den nærmeste papirkurv er det en simpel sag at bygge en vindmølle. Møllen, som ses her på siden, er bygget af papir, der ganske enkelt er rullet stramt omkring en blomsterpind og limet. Rullerne er samlet med små bolte, der fås i ethvert byggemarked. Og det er faktisk alt, man behøver til en vindmølle papir og få remedier, som kan skaffes i enhver købstad samt ikke mindst en smule fingersnilde. EN SOLID KRABAT Selvom møllen er lavet af papir, er den ikke kun til pynt. Udførlige test i Vindmølleindustriens laboratorium (sekretariatets tekøkken, red.) har f.eks. vist, at gittertårnet kan bære en vægt på 26 kg, før det bryder sammen. Som vist på billedet kan møllen udstyres med en elegant græsk sejlrotor, men en mere robust tivolimøllerotor er en anden mulighed. Begge rotortyper er en del af den trinvise og illustrerede byggevejledning, som kan findes på windpower.org. GEAR GI'R LØFTEKRAFT Har man brug for en vindmølle til tungere løfteopgaver f.eks. løft af æbler eller marmorkugler indeholder byggevejledningen instruktioner i at konstruere et gear. Med gearet viste yderligere laboratorieforsøg (i samme tekøkken, red.), hvor møllen drives af en ventilator, at møllen uden problemer kan løfte ti store æbler med en samlet vægt på 2,5 kg. Ud over byggevejledningen findes der en vejledning i øvelser, som gradvist guider den uerfarne møllebygger ind i vindkraftens verden. Lær f.eks. om betydningen af rotorens størrelse og sammenhængen mellem vind- og rotorhastighed. Find byggevejledning og øvelsesbeskrivelser på: WINDPOWER.ORG God fornøjelse! Side 8