Åbn døren til den elektriske verden. - beregnet for folkeskolens klassetrin

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Åbn døren til den elektriske verden. - beregnet for folkeskolens 6. - 7. klassetrin"

Transkript

1 Åbn døren til den elektriske verden - beregnet for folkeskolens klassetrin

2 Indhold / Side Forord Elektricitet over alt - synligt og usynligt En vintermorgen i år 1900/2000 Da oldemor fik elektricitet Elektriciteten - kvinden og hjemmet Den elektriske husmor Elektricitet forandrer Elektricitetens historie Elektricitet bliver lavet i en generator Elektricitetens vej Elnettet - ud over alle grænser Superlederen Opgaver Nyttige oplysninger

3 Forord til læreren I 1998 tog NKT initiativ til at lave undervisningsmateriale, der henvender sig til børn og unge i folkeskolen. Et af formålene med undervisningshæfterne er at gøre børn og unge interesserede i fysik og teknik. For at opnå dette tilbyder NKT undervisningsmateriale til brug i folkeskolen. Dette hæfte henvender sig til folkeskolens klasse, og det handler om strømforsyning og den elektriske hverdag. Det er vigtige emner at inddrage i undervisningen, hvis man ønsker at give eleverne en forståelse af deres omverden og dagligdag. Hæftet vil kunne tilføje undervisningen i elektricitetslære en ekstra dimension. Hensigten med hæftet er, at lærer og elever skal arbejde med det i den daglige undervisning. Hæftet behandler elektricitet på en måde, som kan inspirere til tværfagligt samarbejde mellem fagene natur og teknik, fysik, dansk og historie. Hæftet fortæller om den elektriske hverdags udvikling gennem 100 år, og om de forskellige måder elektricitet bliver produceret på og fordelt i samfundet. Endvidere fortælles der i korte træk om udviklingen i elektricitetslære. Bagest i hæftet findes opgaver og forsøg, som lærer og elever kan arbejde med i undervisningen. Både opgaver og forsøg knytter sig til teksten i hæftet, og ved at arbejde med dem vil lærer og elever komme gennem hæftets indhold på en aktiv og elevcentreret måde. Ved udarbejdelsen af hæftet har medvirket Steen B. Johansen, Flemming Sommerlund, Johannes Hansen, Christian Nielsen, Jette Bek Jensen, Leo Glensvig samt Manfred Däumling fra NKT. Ulla Munk fra NKT Holdings Kommunikationsafdeling har layoutet hæftet. Erik Jørgensen, Elmuseet, oktober

4 Elektricitet over alt - Overalt arbejder elektriciteten for os. Du behøver blot at se dig omkring. Den får elektriske pærer til at lyse og radioen til at spille musik. Uden den vil der ikke komme billeder frem på din fjernsynsskærm, og du vil heller ikke kunne bruge telefonen. Elektriciteten anvendes også til at starte biler og flyvemaskiner, og nede i havnen får den elektriske kraner til at løfte containere fra lastbiler over i skibe. Elektriciteten bliver brugt på utrolig mange måder hver dag. Hvis den en dag forsvandt fuldstændig, ville hele samfundet gå i stå.vi ville fx ikke kunne få benzin på bilerne og heller ikke hente penge i banken. Vi har gjort os selv afhængige af elektriciteten. Du har sikkert nogle gange oplevet, at elektriciteten er forsvundet. Det giver som regel en masse problemer. Der er ikke meget, man kan lave en mørk vinteraften uden lys. Hvis elektriciteten forsvinder midt på dagen, er det endnu værre. Så går en masse menneskers arbejde i stå. Der er også mange ting, man ikke kan lave i skolen, når elektriciteten er væk. 2

5 synligt og usynligt Mange gange om dagen er vi slet ikke klar over, at vi bruger elektricitet.vi bruger nemlig elektricitet på en synlig og en usynlig måde. Den synlige måde er, når du selv tænder for kontakten og skal bruge lys, se fjernsyn, høre musik, lave popcorn i mikrobølgeovnen eller spille computer. Du kan altid selv bestemme, hvor meget elektricitet, du vil bruge på den synlige måde. Du kan bare slukke for kontakten, når du ikke vil bruge mere. Den usynlige måde at bruge elektricitet på er, når du ikke selv har tændt for kontakten, men alligevel bruger elektricitet. Det sker fx, når du er i svømmehallen, går i biografen, køber varer eller drikker vand. Varerne i frysedisken holder sig ikke friske uden elektricitet, og der er også blevet brugt elektricitet, da varerne blev lavet. På vandværket er det nødvendigt at bruge elektriske pumper til at pumpe vandet op af jorden og sende det ud i vandrørene. Fra vi står op, til vi går i seng, og når vi sover, arbejder elektriciteten for os.vi er så vante til at bruge elektricitet, at vi ikke tænker over det. Mange af os har også svært ved at forestille sig, hvordan folk før hen klarede sig uden elektricitet.vi synes, at deres hverdag må have været besværlig og træls. Hvordan dagen startede for en dreng for 100 år siden, da næsten ingen havde elektricitet, vil den næste historie vise dig. 3

6 En vintermorgen i 1900 Så står vi op Peter. Klokken er syv, og du skal i skole Peters mor stod i døren til loftsværelset. Din havregrød er færdig. Peter vendte sig under den tunge fjerdyne. Det var ikke særlig rart at stå op, værelset var koldt, og på vinduerne tegnede frosten de mærkeligste blomster. Peter kom hurtigt i sine bukser og løb ned i bryggerset. Hans mor havde stillet et fad vand frem, som hun havde hentet ved pumpen ude i gården. Peter var hurtigt færdig med at vaske sig, og snart sad han ved bordet i køkkenet hos sin mor. Hans far var gået på arbejde for over en time siden. Petroleumslampen kastede sit flakkende skær ud i rummet, og komfuret, hvorpå havregrøden stod og snurrede, sendte en god varme ud i køkkenet. Det var det rareste sted at opholde sig en sådan kold vintermorgen. I de andre rum ville Peters mor først tænde op, når han var gået i skole. Ja, ja, vi er da på den rigtige ende af året, sagde hans mor. Snart er det igen lyst udenfor, når du skal af sted om morgenen. Da Peter lidt efter løb ud på gaden, var han nær løbet ind i mælkemandens hest; den stod og bøjede hovedet mod vinden. Godmorgen Peter, råbte vægter Mortensen, som stod og fumlede ved en af byens gaslamper: Sikken en fart du har på i dag. Henne i skolestuen var pedellen i færd med at tænde op i den store kakkelovn. Det osede slemt, men det gik nok snart over. I skolestuen var der to store petroleumslamper i loftet. De kunne godt give lidt lys, og efter at morgensangen og bønnen var afsluttet, begyndte dagslyset at titte ind gennem vinduerne ovre fra øst. Ja vi skulle se på vores regnestykker, sagde den gamle skolemester. Vær venlige at finde jeres tavle og griffel frem. 4

7 En vintermorgen i 2000 Ole vågnede til den sagte musik fra sin nye clock-radio. Han rakte ud efter kontakten og tændte lyset i sit værelse. Snart efter stod han under den varme bruser. Han elskede at stå der på det lune gulv og lade vandet trille ned ad sig. Nu ikke for længe Ole, råbte hans mor, da hun gik forbi badeværelset: Det varme vand er dyrt. Han kom ud i spisekøkkenet, netop som brødet sprang op af brødristeren. Din the står parat på kanden, lød det fra hans mor ude fra bryggerset. Hun var i færd med at tage tøj ud af vaskemaskinen og fylde det i tørretumleren. Ole lyttede til radioens morgenmusik, mens han snuppede et glas frisk mælk fra køleskabet. Det ser ikke særlig spændende ud, det der kommer i fjernsynet i aften, sagde Oles far bag ved morgenavisen. Men så kan vi prøve din nye computer, som du har sparet sammen til. OK, sagde Ole. Så tog han sin cykel, tændte cykellygterne og kørte ned til krydset. Rødt igen, sukkede han. Altid rødt. Hvad var det nu, de skulle have i første time, åh jo, natur og teknik - og forsøg med små elmotorer. Det er godt, tænkte Ole og trampede videre i pedalerne. Lyset fra de mange klasseværelser skinnede ham i møde, da han drejede ind i skolegården. Da han kom ind ad hoveddøren, traf han Niels, der som sædvanlig gik og lyttede til sin Discman. Lærer Petersen var allerede i færd med at gøre klar til de første forsøg, da Ole kom ind i natur og tekniklokalet. Ja, vi har lidt travlt i dag, sagde han, der er meget at lære om elektricitet. 5

8 Da oldemor fik elek Da dine oldeforældre og bedsteforældre var børn, var elektriciteten blevet mere udbredt, end da Peter var dreng. Men den blev ikke anvendt til så meget, som den gør i dag. Elektriciteten blev først og fremmest brugt til at give lys i stuen. Den blev også brugt til at gøre huset rent, hvis man havde råd til at købe en støvsuger. Den blev der gjort meget reklame for. Måske blev elektriciteten også brugt til at gøre strygejernet varmt og få radioen til at spille. Det gjorde et stort indtryk på børn, første gang der kom elektrisk lys i huset. Der findes endnu folk, der kan fortælle om det. En af dem er Nikoline, som kan huske, hvordan hun som ni-årig pige i 1922 oplevede, at det elektriske lys kom til hendes barndomshjem i nærheden af Kalundborg. Snydeprop. Hvad siger De, er den støjfri? - saa kan Fru Jensen ikke høre, jeg har faaet den, - maa jeg saa faa den lille Model. Nikoline fortæller: Da jeg begyndte at gå i skole, var der hverken elektricitet eller gas eller vand i vores hus.vi boede på en lille gård, og ude på gårdspladsen stod en håndpumpe. Når vi skulle bruge vand, pumpede mor det op i spande og bar det ind i køkkenet. Derinde stod et brændekomfur, hvor der blev fyret med træ eller tørv.træ havde vi ikke så meget af, så det meste af tiden fyrede vi med tørv. Min far gravede selv tørvene op i en mose om sommeren. På komfuret blev der lavet mad og kogt vand. Der var næsten altid tændt op i komfuret, så i køkkenet var der en god varme. Det var det bedste sted at være i hele huset. Vi spiste næsten altid i køkkenet - kun når der kom nogen på besøg, spiste vi i stuen.vi læste også på vores lektier i køkkenet. Det var hyggeligt at sidde og regne og skrive og læse ved den ene ende af køkkenbordet, mens mor reparerede og strøg tøj ved den anden. Når dagslyset forsvandt, blev petroleumslampen tændt, og så rykkede vi sammen omkring den. En dag kom der to mænd cyklende hen til gården. Jeg kan huske, min far sagde, at nu kommer installatøren og hans lærling. De brugte hele dagen til at føre ledninger ind i huset og sætte lampefatninger 6

9 ktricitet Installatøren og hans lærling. op i loftet. På siden af hver fatning var der anbragt to stikkontakter. De blev kaldt for snydepropper. Dengang fik vi ikke sat stikkontakter i væggene. Der blev sat en lampe op i stuen og en i køkkenet. Det elektriske lys var bedre end lyset fra petroleumslampen. Alle hjørner og kroge i stuen og køkkenet blev oplyst, og det lugtede heller ikke. Min mor syntes, at hendes arbejde i huset blev lettere. En elektrisk pære skulle ikke gøres ren for sod, som det var nødvendigt at gøre ved petroleumslampen. Hun sagde, at det elektriske lys var rent. Hvis hun ikke nåede at blive færdigt med sit arbejde om dagen, kunne hun fortsætte med det om aftenen, fordi det elektriske lys var så stærkt og klart. Det kunne hun ikke, da vi kun havde petroleumslampen. Jeg kan også huske, at min mor fik et gratis strygejern. Det var en gave fra elektricitets-værket. Dengang forstod jeg ikke, at hun fik det, fordi direktøren for elektricitets-værket ønskede, hun skulle bruge noget mere strøm. 7

10 Elektriciteten - kvind Den dyre elektricitet I dag hører du tit, at du skal spare på elektriciteten. Det skal vi alle. Derfor undrer det dig måske, at det gjaldt om at bruge så meget elektricitet som muligt, da din oldemor var barn. Dengang var elektriciteten meget dyr. Ude på landet blev elektriciteten brugt på gårde og på små værksteder til elektromotorer. Det var motorer, som kunne trække forskellige maskiner. På gårdene var det især tærskeværker og roehakkere, de skulle trække. Hos tømrere og snedkere trak elektromotorerne save, og inde i byernes fabrikker trak de fx slibe- og pudsemaskiner. Tærskeværk trukket af en elmotor. Men de fleste folk brugte kun elektriciteten til lys i deres eget hjem. Man kunne ellers godt købe elektriske varmeapparater og vandvarmere og kogeplader, men elektriciteten var for dyr at bruge til den slags. Folk sparede på elektriciteten, så forbruget var ikke så stort. Det var et problem for elektricitets-værkerne. De kunne lave meget mere elektricitet, end der blev brugt, og de ville gerne sælge så meget som muligt. Så udnyttede elektricitets-værkerne deres maskiner bedst og tjente flere penge. Det var nødvendigt for et elektricitets-værk at tjene penge. Det var dyrt at bygge et elektricitets-værk, og maskinerne, der skulle lave elektriciteten, var også dyre. Fra elektricitets-værket skulle der trækkes ledninger på master ud til folks huse og lejligheder, og det var heller ikke billigt. De ansatte på elektricitets-værket skulle også have løn. For at tjene flere penge var elektricitets-værkerne derfor meget interesserede i at få folk til at bruge mere elektricitet. Det samme var de forretninger, der solgte elektrisk udstyr og installatørerne der satte ledninger og stikkontakter i folks huse. Elektricitets-værkerne, forretningerne og installatørerne arbejdede sammen og kaldte sig for el-branchen. Elektromotoren var en stor hjælp i landbrug, håndværk og industri. 8

11 en og hjemmet En kvindes plads er i hjemmet Det gjaldt først og fremmest for el-branchen om at få kvinderne til at bruge elektricitet. Mange af dem gik hjemme hele dagen og lavede mad og gjorde rent og passede børn. En rigtig familie dengang var en familie, hvor kun manden gik på arbejde og tjente pengene. En kvindes arbejde var at gøre hjemmet til et sted, hvor hendes mand og børn syntes godt om at være. Så var hun en dygtig husmor. En husmors stolthed var en tilfreds mand, et rent hjem og velopdragne børn. Husmødre kunne læse i ugeblade og høre i radioen, hvor vigtigt deres arbejde i hjemmet var. Læger fortalte, at mange sygdomme kom fra bakterier, der gemte sig i støv og snavs. Derfor skulle husmødre gøre grundig rent overalt. Lægerne fortalte også, at børn kunne undgå mange sygdomme, hvis de fik sund mad og var rene. Senere i livet ville børnene klare sig godt, hvis de var blevet ordentlig opdraget, mens de var små. Allerede i 1910 starter produktionen af Nilfisk støvsugeren, som hurtigt kommer ud i flere og flere privathjem, selv om det må betragtes som en luksus. Maden lavede husmødrene på brændekomfurer eller gaskomfurer, og de gjorde rent med sæbe og vand og kost og tæppebanker. Det var hårdt arbejde. Der skulle bæres tørv og brænde ind til et brændekomfur og bæres aske ud. Et gaskomfur lugtede, og når gassen brændte, blev vinduer og vægge fedtede. Når gulvtæpper skulle gøres rene, blev de båret ud og hængt op og slået med en tæppebanker, så støv og bakterier kunne falde af. En pige lærer at blive husmor Det tog lang tid at lære at blive en god husmor. Piger begyndte at lære det allerede i skolen. De havde to fag, som drengene ikke havde. Det ene var håndarbejde, hvor de lærte at strikke og sy og brodere. Det andet var husgerning, hvor de lærte at lave mad og gøre rent. Når pigerne havde disse to fag, havde drengene sløjd. I husgerning lærte pigerne også om sjuske-dorthe. Det var en pige, der altid forsøgte at komme nemt om ved tingene og ikke gjorde sit arbejde grundigt. Hun ville aldrig få en ordentlig mand, og hendes børn ville ende i fængsel. Inden en pige blev gift, skulle hun helst have været et år eller to i huset hos en fremmed familie og lært at arbejde der. Det ville også hjælpe hende til at blive en god kone for sin mand, hvis hun havde været et år på en husholdningsskole. Når hun var blevet gift og havde fået sit eget hjem, kunne hun melde sig ind i en husmoder-forening. I den blev der holdt foredrag af husholdnings-eksperter, og folk fra el-branchen viste apparater og udstyr, der kunne hjælpe en husmor med at gøre det huslige arbejde lettere og bedre. Nogle af husholdingseksperterne var morsomme og underholdende, og mange husmødre mødte op for at høre dem. Elektrisk komfur med øgenavnet Kiksdåsen produceret af LK i midten af 1950erne. 9

12 Den elektriske hu El-branchen fortalte husmødrene, at hvis de gjorde rent med støvsugere og lavede mad på elektriske komfurer, ville deres arbejde blive lettere, og de ville få et renere hjem og køkken. El-branchen ville også gerne sælge de elektriske apparater til dem. For at vise husmødrene hvad der skulle være i et elektrisk køkken, begyndte el-branchen at lave udstillinger. De blev som regel holdt på et hotel eller i et forsamlingshus, og mange kvinder mødte op for at se, hvad der var på sådan en udstilling. På udstillingen viste folk fra el-branchen kogeplader og komfurer. En husholdningsekspert fortalte, at man kunne lave bedre og billigere mad på sådanne elektriske apparater end på brændekomfur og gasapparater. Der var også dyppekogere, el-kedler, hårtørrere, varmeapparater og mange andre elektriske ting på udstillingen. Hvis man ikke havde råd til at betale kontant, kunne man købe dem på afbetaling. Nikoline var begejstret for alle de moderne apparater, men hun købte ingen af dem. De var for dyre, og mange af dem var ren luksus, som man ikke behøvede. Hun ville gerne have et elektrisk komfur, men ikke på afbetaling. Hun og hendes mand måtte først spare op til det. De havde lige købt en ny radio for deres opsparing. Gaskomfuret derhjemme var også udmærket at lave mad på. En aften i 1937 var Nikoline taget til Vig Forsamlingshus i nærheden af Holbæk for at se en udstilling, der hed Elektricitet til Madlavning. Hun var blevet gift året før og ville gerne have et elektrisk køkken i lejligheden. Elektrisk Kogning og Bagning Tirsdag den 6. april fra Kl afholdes i Vig Forsamlingshus Demonstration af elektrisk Kogning og Bagning, hvortil alle interesserede indbydes. Nordvestsjællands Elektricitetsværks Ingeniør, Hr. Rosbjerg, vil være til Stede og staar til Raadighed med alle tekniske Oplysninger og Priser. Konsulenten m.fl. vil undervise i Brug af elektriske Koge-, Bage- og Stegeapparater, og der vil blive serveret gratis Kaffe med Bagværk, direkte fra Ovnen. Vig Sogns Garantforening Humoristiske Fru Krogh demonstrerer her brugen af komfuret. 10

13 smor Fra pudseklud til samlebånd Det var først i 1950erne - dengang din bedstemor var ung - at de fleste familier fik råd til at købe de mange elektriske apparater. De fik råd til det, fordi husmødrene nu ikke længere skulle gå hjemme og bruge hele dagen til at gøre rent og lave mad og passe børn. De skulle ud af huset og arbejde på fabrikkerne sammen med mændene. Det var nødvendigt, fordi mændene ikke længere kunne klare arbejdet alene. Der begyndte at blive mangel på arbejdskraft. Nu fik kvinderne at vide, at de ikke længere bare skulle gå hjemme og passe huset. De kunne se i reklamer og læse i ugeblade og høre i radioen, hvordan de kunne klare både deres gamle arbejde i hjemmet og deres nye arbejde ved samlebåndet på fabrikkerne. De skulle lære at bruge pudsekluden noget mindre og blive moderne husmødre. En moderne husmor brugte mange elektriske apparater til at hjælpe sig, og hun planlagde sit arbejde, så hun kunne være hurtig og effektiv. Køkkenet skulle indrettes, så hun skulle bruge så få skridt som muligt til at nå de ting, hun havde brug for. Derfor blev mange køkkener bygget som et lille og smalt rum. Maden skulle laves i store portioner, der kunne sættes i køleskab og vare i flere dage. Desserten behøvede en moderne husmor ikke at gøre så meget ud af. Et æble eller en pære var nok. På den måde sparede hun arbejdstid i køkkenet. Der skulle bruges mange penge til køb af elektriske apparater, men dem tjente hun ved at gå på arbejde. De mange nye apparater gav et problem i huse med kun få kontakter. Hvor skulle alle apparaterne få elektricitet fra? Nogle folk løste problemet ved at samle mange ledninger i én kontakt, men det kunne være meget farligt. 11

14 Elektricitet forandrer De fleste husmødre var glade for at komme ud af huset og arbejde. Det betød, at hele familien fik flere penge og kunne købe mange af de ting, som kun de rige havde råd til at købe før. Der blev råd til fjernsyn og køleskab og vaskemaskine. Der var nogen, der næsten konkurrerede med hinanden om, hvem der fik købt flest af alle de nye og spændende elektriske apparater, der blev ved med at dukke op. Det var også et problem at få passet børnene, når mor var på arbejde om dagen. For at løse problemet blev der bygget mange vuggestuer og børnehaver, hvor pædagoger skulle være med til at opdrage børnene. Men var det det samme som at blive opdraget hjemme af mor? Øverst på ønskesedlen over elektriske apparater stod fjernsynet. Det gjorde et lige så stort indtryk på din mormor i 1950erne at se fjernsyn, som det gjorde på din oldemor i 1920erne at se elektrisk lys. Det betød ikke noget, at skærmen var lille, og at der kun var et program med billeder i sort/hvid. Når en familie fik fjernsyn, brugte den mange timer sammen foran skærmen. På en stor udstilling i København i 1957 med navnet Lev livet Elektrisk kunne man se alle de forskellige apparater, der kunne hjælpe en husmor med at bruge mindre tid på arbejdet i hjemmet. Der var køleskabe, komfurer, vaskemaskiner, røremaskiner, vandvarmere, støvsugere, strygejern med termostat, brødristere, kaffemaskiner, affaldskværne, lamper og mange andre apparater. Næsten alt, hvad en husmor skulle lave, kunne laves med elektricitet. Alligevel blev det efterhånden et problem for kvinder at klare arbejdet både ude og hjemme. Arbejdet ved samlebåndet blev undersøgt af tids-studieteknikere. Det var mænd, som tog tid på, hvor længe folk ved samlebåndet var om at udføre deres bevægelser. Alle unødvendige bevægelser skulle fjernes, så arbejdet kunne udføres hurtigere og mere effektivt. De ansatte ved samlebåndet skulle lave noget mere. Efter en arbejdsdag kunne en husmor derfor godt være træt, når hun kom hjem til sit arbejde i huset. Selv om husmødrene fik flere og flere elektriske hjælpemidler, kunne det knibe med at nå at være færdig, inden fjernsynet skulle tændes. Derfor var der nogle kvinder, der begyndte at snakke om, at mændene skulle hjælpe noget mere til med arbejdet i hjemmet. Lev livet elektrisk,

15 13

16 Elektricitetens historie Den mystiske kraft I Danmark har vi brugt elektricitet i 100 år, men de første mennesker lærte elektriciteten at kende for mange tusinde år siden. De opdagede, at når de gned en ravklump med et stykke skind, kunne ravklumpen tiltrække små stykker tøj, små pinde eller fjer og hår. Nogle gange sprang der også en lille gnist. De gamle grækere mente, at der var en mystisk kraft i ravet, som fik disse ting til at ske. I Grækenland kaldte man rav for elektron. For 400 år siden begyndte videnskabsmænd i Frankrig og andre lande at undersøge den kraft, der var i ravet. De kaldte kraften for elektricitet. Volta Voltas batteri,voltasøjlen. Franklin Alessandro Volta I året 1800 fandt en italiener Alessandro Volta ud af at lave et apparat, der kunne give elektricitet i lang tid. Han opfandt verdens første batteri.volta stablede skiftevis kobber- og zinkmønter ovenpå hinanden, så de dannede en søjle. Imellem mønterne var der små stykker klædestof, som var dyppet i eddike. Sådan en opstilling kunne give elektricitet. Dengang kaldte man den ikke for et batteri, men for en Voltasøjle. Når Volta skulle vise, at søjlen gav elektricitet, tog han en ledning fra den øverste kobbermønt og en anden fra den nederste zinkmønt og satte dem på en død frø. Elektriciteten fik frøen til at bevæge benene, som om den var levende. For mange videnskabsmænd var det et bevis på, at liv og elektricitet havde noget med hinanden at gøre. Nogle troede endda, at de kunne få noget dødt til at blive levende ved at give det elektricitet. Benjamin Franklin En af de første videnskabsmænd, der begyndte at lave forsøg med elektricitet var Benjamin Franklin. Han boede i Amerika og var interesseret i utrolig mange ting - også i elektricitet. Franklin mente, at lyn er elektricitet og for at bevise det, sendte han i 1754 en drage op i luften, mens der var tordenvejr. I enden af snoren havde han ophængt en nøgle, og hver gang der kom et lyn, kunne han trække en gnist ud af nøglen. På den måde viste han, at lyn er elektricitet. Det er ikke et forsøg, du selv må gå ud og lave. Det er meget farligt at sætte drager op i tordenvejr, og Benjamin Franklin var heldig med, at lynet ikke slog ned i ham. 14

17 Michael Faraday Året efter i 1821 fik den engelske videnskabsmand Michael Faraday en magnet til at rotere omkring en elektrisk ledning og en elektrisk ledning til at rotere omkring en magnet. Det var verdens første elektromotor, han havde lavet viste Michael Faraday, at en magnet kan lave elektricitet. Han havde rullet en ledning op i vindinger, så den var blevet til en spole. Når han bevægede en magnet omkring spolen, lavede den elektricitet. Det kunne han se ved, at en ledning fra spolen kunne få en kompasnål til at bevæge sig. H. C. Ørsted H. C. Ørsteds kompasnål. Faraday H. C. Ørsted Der var også videnskabsmænd i Danmark, der var interesseret i elektricitet. En af dem var Hans Christian Ørsted. Han lavede i 1820 et forsøg på universitetet i København. Fra et batteri sendte han elektricitet gennem en kobberledning. I nærheden af ledningen stod et kompas, og pludselig opdagede Ørsted, at kompasnålen bevægede sig, hver gang han sendte elektricitet gennem ledningen. Hvor var den magnet, der fik kompasnålen til at bevæge sig? Det kunne kun være den elektriske ledning, som altså blev til en magnet, når der blev sendt elektricitet igennem den. H. C. Ørsted havde opdaget den magnetisme, vi i dag kalder for elektromagnetismen. Den følger med elektriciteten overalt, hvor den bevæger sig. Frankensteins uhyre I 1816 skrev en engelsk dame Mary Shelley en roman om en videnskabsmand. Han hed doktor Frankenstein. Hans store drøm var at skabe et nyt menneske. Det ville han gøre ved at samle et menneske af dele fra døde mennesker og få elektriciteten til at gøre det levende. Det lykkedes også for ham, men det nye menneske blev ikke vellykket. Det spredte skræk og rædsel omkring sig og blev kaldt for Frankensteins uhyre. 15

18 Elektricitet bliver lavet I dag bliver elektricitet lavet i en generator på samme måde, som Faraday lavede elektricitet. Inde i alle generatorer er der en magnet og en spole, og en af dem skal dreje rundt, for at generatoren kan lave elektricitet. Det er lige meget, om det er spolen eller magneten, der drejer rundt. I begge tilfælde siger vi, at generatoren drejer rundt og laver elektricitet. Cykeldynamoen er et lille elværk, hvor hjulet er turbinen, som dine ben drejer rundt. tronerne løber gennem spolerne, bliver spolerne til elektromagneter. Så vil magneterne og spolerne frastøde og tiltrække hinanden, og motoren kører. Elektronerne kan ikke begynde at bevæge sig, før de får et puf i den ene ende af ledningen. Det puf får de af en generator, når den drejer rundt. Generatoren står på et elektricitets-værk, og så længe den drejer rundt, bevæger elektronerne sig gennem elektricitets-værkets ledninger. Ledningerne går ud fra elektricitets-værkets generator og kommer tilbage til den igen. På den måde danner de et kredsløb. I kredsløbet er der huse, fabrikker, forretninger og skoler. Alle disse steder er der elektriske apparater og elektrisk udstyr. På deres vej gennem kredsløbet går elektronerne gennem alt, hvad der er tændt for. Derefter vender elektronerne tilbage til generatoren for at få et nyt puf, så der hele tiden kan være elektricitet i kredsløbet. Vi ved lidt mere om elektricitet, end de gamle grækere gjorde.vi siger ikke, at der er en mystisk kraft inde i en elektrisk ledning. Videnskabsmændene i dag opfatter elektricitet, som nogle meget små partikler, der bevæger sig frem og tilbage inde i ledningen. Partiklerne hedder elektroner.vi kan ikke se dem, men de findes i alle stoffer. Det er ikke i alle stoffer, de kan bevæge sig. De bevæger sig bedst i metaller, og nogle af de bedste metaller er kobber og aluminium. Derfor er mange ledninger lavet af disse to metaller. Når elektronerne vandrer gennem pærer og motorer og andre elektriske apparater, får de apparaterne til at virke, som de skal. Skal elek- Elektroner bevæger sig frem og tilbage inde i ledningen. tronerne fx gennem tråden i en pære, skubber de så meget til hinanden, at tråden bliver varm og begynder at gløde. Det svarer til, at alle i din klasse forsøger at komme igennem døren ind til klasseværelset på samme tid. Så skubber I så meget til hinanden, at temperaturen stiger. Inde i en elektromotor er der magneter og spoler, og når elek- Al den elektricitet, vi bruger, kommer fra store generatorer. For at få dem til at dreje rundt og lave elektricitet bruger vi vind, vand eller damp. Elektriciteten er den samme uanset, hvad der drejer generatoren rundt. Alligevel er det ikke lige meget, om man bruger vind, vand eller damp. 16

19 i en generator Kul- eller oliefyret kraftværk. Damp På de store elektricitets-værker i Danmark som fx Avedøre-værket, får man vand til at koge i store kedler ved at fyre med kul, olie og naturgas. Dampen fra det kogende vand løber gennem et rør hen til en turbine. Når dampen presser på turbinen, begynder den at dreje rundt.turbinen og generatoren er forbundet med en aksel, så turbinen kan dreje generatoren rundt og få den til at lave elektricitet. Det meste af hele verdens elektricitet bliver lavet ved at fyre med kul, olie eller naturgas. Det giver et stort problem for os alle sammen. Drivhuseffekt Når man fyrer med kul, olie eller naturgas, bliver der lavet kuldioxid. Det er en luftart, som har den egenskab, at den kan holde på varme. Der findes kuldioxid i jordens atmosfære. Kuldioxiden får de grønne planter til at vokse, og den holder på noget af solens varme. Hvis den ikke gjorde det, ville der blive streng frost hver nat, når solen er gået ned. Hvis der kommer for meget kuldioxid op i atmosfæren, vil der blive holdt på mere af solens varme. Så vil der blive varmere overalt på jorden, og nogle videnskabsmænd tror, at det vil få jordens klima til at ændre sig. Der vil fx blive varmere på Grønland, og nogle steder, hvor der i dag er frodigt og grønt, vil der blive ørken. Videnskabsmændene sammenligner kuldioxid i atmosfæren med glasset i et drivhus. I et drivhus er det glasset, der holder noget af solens varme tilbage, så tomaterne bedre kan gro.videnskabsmændene siger derfor, at kuldioxid i atmosfæren giver jorden en drivhuseffekt. For meget kuldioxid vil give en større drivhuseffekt, så temperaturen overalt bliver højere. 17

20 Vind En vindmølle er et elektricitets-værk, der står på et tårn. Oppe i møllehatten sidder der en generator, som er forbundet med møllevingerne med en aksel. Når vinden er god, drejer vingerne rundt, og så følger generatoren med og laver elektricitet. Den første vindmølle i verden, der kunne lave elektricitet, blev bygget i Danmark i Det var en fysiklærer på en højskole i Askov i Sønderjylland, der byggede den sammen med sine elever. Læreren hed Poul la Cour. Han mente, at man skulle lave elektricitet ved hjælp af vind, fordi den blæser gratis hen over landet. Siden Poul la Cour startede sin vindmølle, har mange personer i Danmark været inspireret af ham og prøvet at lave deres egen vindmølle. For nogle er det lykkedes så godt, at deres lille værksted er blevet til store fabrikker. De sælger vindmøller til mange lande, og halvdelen af alle vindmøller i verden er lavet i Danmark. Poul la Cours forsøgsmølle i Askov. Mange mennesker i dag synes godt om elektricitet fra vindmøller. Ikke bare fordi vinden er gratis, men også fordi vindmøller ikke forurener luften med kuldioxid. Der findes også nogen, som ikke kan lide vindmøller. De synes, at vindmøller ødelægger landskabet og laver for meget støj. Vand Elektricitet kan også laves ved hjælp af vand, som det sker på Danmarks største vandkraftværk Tangeværket. Her byggede man i en dæmning over Gudenåen. Foran dæmningen steg vandet 10 meter, og Gudenåen blev til Tange sø, der er 13 kilometer lang. Fra søen løber vandet gennem en kanal hen til Tangeværket, hvor det ender i et vandfald på 10 meter. Snittegning gennem vandkraftværket Gudenaacentralen. Nede i vandfaldet ligger der tre turbiner, og hver turbine har en aksel, der forbinder den med en generator inde på Tangeværket. Når vandet falder ned på turbinerne, drejer de rundt, og inde på Tangeværket følger generatorerne med rundt og laver elektricitet. Nogle folk kan godt lide vandkraftværker, fordi vandet er gratis, og fordi de ikke forurener luften med kuldioxid, når de laver elektricitet. Men der er også folk, der ikke kan lide vandkraftværker. Det kan de ikke, fordi de mener, det ødelægger naturen, når man bygger en dæmning og laver en kunstig sø. De synes også, det er uretfærdigt, at mange mennesker bliver tvunget til at flytte, fordi det område, hvor de bor, skal oversvømmes. Dengang man byggede Tangeværket og lavede Tange sø, var det næsten 200 mennesker, der måtte forlade deres hjem og finde et nyt sted at bo. Grøn energi Mange mennesker drømmer om, at vi en gang kan få lavet al vores elektricitet, uden at der bliver dannet mere kuldioxid. De kalder den slags elektricitet for grøn energi.vindmøller laver grøn energi, og det samme gør vandkraftværker. Men det vil blive svært at få drømmen om grøn energi til at gå i opfyldelse. Hvordan skal vi få elektricitet, når der er vindstille, eller når der er en lang tørke-periode? Vi kan nok ikke undvære elektricitets-værker, der bruger kul, olie og naturgas. Hvad skal vi så gøre, for at der ikke kommer så meget kuldioxid op i atmosfæren? 18

EL GENNEM 400 ÅR. OPGAVER TIL THRIGE LAB 5. 7. klasse

EL GENNEM 400 ÅR. OPGAVER TIL THRIGE LAB 5. 7. klasse EL GENNEM 400 ÅR OPGAVER TIL THRIGE LAB 5. 7. klasse Dette opgavehæfte lærer dig om elektricitetens historie, sådan som Thrige laboratoriets udstilling fortæller den. I Thrige lab kan du se forskellige

Læs mere

Opgavesæt om vindmøller

Opgavesæt om vindmøller Opgavesæt om vindmøller ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Forord... 1 Opgaver i udstillingen 1. Poul la Cour... 1 2. Vindmøllens bestrøgne areal... 3 3. Effekt... 4 4. Vindmøller og drivhuseffekt...

Læs mere

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet;

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; hu6 1 Sug det op Sug det op Ingeniørens udfordring Elevhæfte Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; Engineer. Tekst og redaktion: Læringskonsulent, Experimentarium: Mette Rehfeld Meltinis

Læs mere

Bliv helt elektrisk - beregnet for folkeskolens 8. - 10. klassetrin

Bliv helt elektrisk - beregnet for folkeskolens 8. - 10. klassetrin Bliv helt elektrisk - beregnet for folkeskolens 8. - 10. klassetrin Indhold / Side Forord Din elektriske hverdag Ledningsnettet Transformere og højspænding Elektricitetens vej til forbrugeren Kilometervis

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Hvis du spørger dine bedsteforældre eller andre ældre personer, hvor mange maskiner der var adgang til, da de var børn, vil de fortælle dig, at det var langt færre end i dag. Bare på den tid der er gået,

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra.

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. t mere på Læs mege skolen.dk fjernvarme Lidt fakta om fjernvarme Ud af 2,4 mio. boliger bliver 1,7

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

HVIRVELSTRØMSBREMSEN. Maggie Bohus - Løsning Skole 9.c Jonas Kjemtrup - Løsning Skole 9.c

HVIRVELSTRØMSBREMSEN. Maggie Bohus - Løsning Skole 9.c Jonas Kjemtrup - Løsning Skole 9.c HVIRVELSTRØMSBREMSEN Maggie Bohus - Løsning Skole 9.c Jonas Kjemtrup - Løsning Skole 9.c 2 Hvirvelstrømsbremsen Introduktion Slitagen på køretøjer er stor, og det er et problem for miljøet. Bare at mindske

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Elektronik er en videnskab og et fagområde, der beskæftiger sig med elektriske kredsløb og komponenter. I daglig tale bruger vi også udtrykket elektronik om apparater, der udnytter elektroniske kredsløb,

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen Lærervejledning EVU El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat 2007 Højnæsvej 71, 2610 Rødovre, tlf. 3672 6400, fax 3672 6433 www.evu.nu, e-mail: mail@sekretariat.evu.nu Lærervejledning El-kørekortet

Læs mere

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen Spritteren Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen med at gøre rent efter formiddagens arbejde. Det bliver gjort grundigt og der

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Skramloteket Det natur tekniske værksted for børn og unge i København. Norgesgade 3. 2. sal 2300 København S www.skramloteket.dk

Skramloteket Det natur tekniske værksted for børn og unge i København. Norgesgade 3. 2. sal 2300 København S www.skramloteket.dk Skramloteket Det natur tekniske værksted for børn og unge i København. Norgesgade 3. 2. sal 2300 København S www.skramloteket.dk Information og nyhedsbrev fra Skramloteket Skater, et elev arbejde fra 2012

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

VISNINGS MATERIALE U N D E R. - opfindelser - damplokomotiv

VISNINGS MATERIALE U N D E R. - opfindelser - damplokomotiv U N D E R VISNINGS MATERIALE - opfindelser - Når vi taler om 1800-tallet, taler vi også ofte om industrialiseringen. Det var en tid, hvor der skete en stor udvikling i samfundet. Der kom flere og flere

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

El-Fagets Uddannelsesnævn

El-Fagets Uddannelsesnævn El-Fagets Uddannelsesnævn El-kørekort Lærervejledning El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med elementær el-lære er det vores håb, at eleverne

Læs mere

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb.

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. DET VIGTIGE VAND Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. VIDSTE DU DET? Vand er en forudsætning for alt liv. Ingen levende organismer, hverken

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

ENERGIOPSAMLER. Vores produkt består af: NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole

ENERGIOPSAMLER. Vores produkt består af: NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole ENERGIOPSAMLER ) Vores produkt består af: - Rapport, 23 sider - 3D printet vandmølle - En Energiopsamler - Poster NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole Energiopsamler

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Matematik i børnehøjde

Matematik i børnehøjde Matematik i børnehøjde Uglerne 2009 Hættegården Vi spillede kryds og bolle Det begyndte nærmest ved en tilfældighed. Et par piger gik rundt med en kurv med murerværktøj i plastik og vi faldt i snak om,

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer Dokumentation til Grønne Spirer I det sidste års tid har vi arbejdet meget intens for at gøre børnene i SpireVium mere bevidste om, hvad der kan findes i naturen i de forskellige årstider. Vi har også

Læs mere

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet Så skåner du også miljøet Vi har tidligere været vant til, at der var vand nok, og at vand er næsten gratis. Sådan er det ikke mere. I denne folder får du en række gode råd, som kan hjælpe dig til at bruge

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Maskiner og robotter til bevægelse og styring

Maskiner og robotter til bevægelse og styring Hjulet blev opfundet for at mindske gnidningsmodstanden. Derved fik menneskene nye muligheder for at transportere sig selv og andet over længere afstande på landjorden. Lige siden hjulet har mennesker

Læs mere

Jegindø Elværks start 1929

Jegindø Elværks start 1929 EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1999 (26. årgang ). Siderne 34-40. Jegindø Elværks start 1929 af John Knudsen, Tjørring. John Knudsen, født på Jegindø i 1959 som søn af Sv.

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Maskiner og robotter til leg og læring

Maskiner og robotter til leg og læring Se dig om i din hverdag. Overalt vil du kunne finde forskellige slags værktøjer og sindrige maskiner, der kan hjælpe dig eller andre med forskellige opgaver i hverdagen. Mennesker har altid brugt redskaber

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold

Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold Jeg har i år fået mulighed for at få sløjd i 7.klasse, så denne klasse nu har haft sløjd siden 5.klasse. Tidligere havde de kun i 5-6

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Helle Helle: Afløb (2000)

Helle Helle: Afløb (2000) Helle Helle: Afløb (2000) 5. 10. 15. 20. 25. 30. Min bror er i dårligt humør. Han ligger på knæ på mit badeværelse og renser afløbet i brusekabinen med en lang metalgenstand. Det har været stoppet nogle

Læs mere

Helle Helle: Fra novellesamlingen Rester, 1996

Helle Helle: Fra novellesamlingen Rester, 1996 Helle Helle: Fra novellesamlingen Rester, 1996 Rester Min gamle klassekammerat Thomas ringer og fortæller mig, at hans kone er død. Det er sket pludseligt og uden sygdom; han vågnede en morgen for ni uger

Læs mere

Så har jeg boret huller i aluminiumsprofilen, og boret den fast i den nederste MDF-plade.

Så har jeg boret huller i aluminiumsprofilen, og boret den fast i den nederste MDF-plade. Jeg har altid bøjet en del i akryl, og altid brugt en varmluftblæser til formålet. Det var hvad jeg havde til rådighed og fungerede fint når man først har fået lidt erfaring med det. Man kan så købe en

Læs mere

Projekt Sluk efter brug. Proces

Projekt Sluk efter brug. Proces 3B /HO Projekt Sluk efter brug Hareskov Skole december 2011 - januar 2012 Proces Fase 1 Faglig introduktion til projektet 1. Hvorfor laver skolen et projekt om dette emne? (spare på energi/udgifter til

Læs mere

Min Fars Elsker. [2. draft]

Min Fars Elsker. [2. draft] 1. SCENE INT.-MORGEN-KØKKEN Min Fars Elsker [2. draft] (15) går rundt i køkkenet, og stiller morgenmad på køkkenbordet. Hun har lavet kaffe. (45) træder ind i køkkenet, fuldt påklædt i jakkesæt og med

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Maskiner og robotter til sjov og ballade

Maskiner og robotter til sjov og ballade Maskiner og robotter til sjov og ballade Se dig om på dit værelse, i dit hjem og alle de andre steder, hvor du færdes i din hverdag. Overalt vil du kunne finde maskiner. Der findes: Maskiner til forskellige

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

JEG TÆNKTE: Hvis han siger 'flinker fyr' eller 'grimmer en' en gang til, så rejser jeg mig og går. Eller skriger. Jeg giver mig til at skrige, og

JEG TÆNKTE: Hvis han siger 'flinker fyr' eller 'grimmer en' en gang til, så rejser jeg mig og går. Eller skriger. Jeg giver mig til at skrige, og JEG TÆNKTE: Hvis han siger 'flinker fyr' eller 'grimmer en' en gang til, så rejser jeg mig og går. Eller skriger. Jeg giver mig til at skrige, og hvad mon han så vil sige? Han skal nok finde på noget fjollet.

Læs mere

Mælkeskummer. Model Nr: 2137. Generel vejledning om pleje og sikkerhed

Mælkeskummer. Model Nr: 2137. Generel vejledning om pleje og sikkerhed Mælkeskummer Model Nr: 2137 Generel vejledning om pleje og sikkerhed Tak, fordi du har valgt en elektrisk mælkeskummer. Apparatet er designet og fremstillet efter høje standarder, og ved korrekt brug og

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Substantiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler.

Substantiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler. Substantiver arbejde www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler. Du skal købe to kilo kartoffel

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

Tylstrup Skoles Regelsæt

Tylstrup Skoles Regelsæt Tylstrup Skoles Regelsæt Revideret sommeren 2011. Tylstrup Skoles Grundregler Hils på hinanden Vis hensyn Tal pænt Lad andres ting være i fred. Adfærd på skolen indebærer: Brug indestemme. På gangen Gå

Læs mere

SWISSCAVE VINKØLESKAB. Brugsanvisning. Model: WL440x/450x

SWISSCAVE VINKØLESKAB. Brugsanvisning. Model: WL440x/450x SWISSCAVE VINKØLESKAB Brugsanvisning Model: WL440x/450x Distributør i Skandinavien: Wineandbarrels A/S info@wineandbarrels.com Tak fordi du har købt et SWISSCAVE vinkøleskab. Læs og følg venligst alle

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Undersøgelsens overordnede resultater 2010

Undersøgelsens overordnede resultater 2010 Evaluering af hjemmehjælpen 2010 I perioden fra 18. oktober 2010 til 15. november 2010 gennemførte Sundhed- og Ældrecentret en spørgeskemaundersøgelse af de ydelser, der leveres af den kommunale hjemmehjælp

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere

1) Der havde været nogen, for der var spor i sneen uden for døren. 2) Han nåede kun flyet, fordi han var så heldig, at det var forsinket.

1) Der havde været nogen, for der var spor i sneen uden for døren. 2) Han nåede kun flyet, fordi han var så heldig, at det var forsinket. For eller fordi For er en forklaring, dvs. en hjælp til at forstå det, der sker i helsætningen. Fordi er en årsag eller en intention, som tidsmæssigt ligger forud for helsætningen. 1) Der havde været nogen,

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Følgende information er til brug ved service, der kun må foretages af kvalificeret elektriker: Strømforhold: 230V, 50HZ, 1500W

Følgende information er til brug ved service, der kun må foretages af kvalificeret elektriker: Strømforhold: 230V, 50HZ, 1500W DANSK Kære Kunde, Tak for købet af Cubeton Dampmoppe. Vi håber du bliver tilfreds med produktet. Her følger brugsanvisning samt sikkerhedsforanstaltninger før og under brug. Disse skal læses grundigt og

Læs mere

Entrémøbel GØR-DET-SELV ANNE OG SIMON. - præsentabelt og anderledes

Entrémøbel GØR-DET-SELV ANNE OG SIMON. - præsentabelt og anderledes Entrémøbel - præsentabelt og anderledes GØR-DET-SELV ANNE OG SIMON FÅ SKÅRET TRÆET I SILVANS SAVVÆRK! Lægterne/gulvstrøerne: Vores blev skåret ud i flg. mål: 2 stk. 2 meter lange (lodrette). 12 stk. 148

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Så fortæller her hvordan situationen er under betingelse af hvis-sætningen.

Så fortæller her hvordan situationen er under betingelse af hvis-sætningen. Så Betydningen af så afhænger af ordenes rækkefølge: Ledsætninger: / / / / / / / / / 1) Tarzan låste døren, så jeg ikke kunne komme ind. Luk døren, så det ikke trækker s a v Så fortæller her hvad planen

Læs mere

Fremstilling af elektricitet

Fremstilling af elektricitet Hvad er strøm? For at forstå, hvad elektrisk strøm er, skal vi se nærmere på det mindste, denne verden er bygget op af - atomet. Atomerne består af en kerne, der er ladet med positiv elektricitet, og rundt

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Amitheswary. I Danmark er der respekt for alle

Amitheswary. I Danmark er der respekt for alle Amitheswary I Danmark er der respekt for alle Amitheswary er 46 år og kommer fra Sri Lanka. Hun har været i Danmark siden 1992 34 Livet i Sri Lanka I Sri Lanka boede jeg sammen med min familie. Jeg har

Læs mere

Herunder de bemærkninger og kommentarere vi har modtaget sammen med skemaet.

Herunder de bemærkninger og kommentarere vi har modtaget sammen med skemaet. Herunder de bemærkninger og kommentarere vi har modtaget sammen med skemaet. 1. En klar forbedring, vi håber det fortsætter. 2. Vi syntes det virker fint. 3. Kan især mærke forskellen ved bad/hårvask.

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Gode råd der sælger din bolig

Gode råd der sælger din bolig Gode råd der sælger din bolig Giv dit hjem mere værdi Vi har lavet denne folder med boligtips til dig, så du nemt og overskueligt kan give dit hjem mere værdi inden fremvisning. På en fremvisning handler

Læs mere