Titelblad. Danske Spil til glæde og til gavn? Markedsføring, Betting og Individ. Aalborg Universitet. Projekttitel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Titelblad. Danske Spil til glæde og til gavn? Markedsføring, Betting og Individ. Aalborg Universitet. Projekttitel"

Transkript

1 Titelblad Projekttitel Danske Spil til glæde og til gavn? Markedsføring, Betting og Individ Antal anslag med mellemrum: Antal sider: 63,4 Aalborg Universitet Humanistisk Informatik Vejleder: Anne-Mette Bech Albrehtslund Maj 2014 Gruppe 41 Patrick Larsen Mike Lund Tsatiris Morten Andersen Katrine Lundby

2

3 Forord Dette fjerde semesters projekt er blevet udarbejdet på Humanistisk Informatik, Aalborg Universitet i samarbejde med fire udvalgte respondenter: Nicklas, David, Tore og Luan. Den overordnede titel for 4. semesters temaramme er kommunikation og individ. Ligesom på de foregående semestre er der fokus på kommunikation suppleret med individet i kommunikative relationer. Ud fra dette har vi valgt at analysere Danske Spils markedsføring, samt hvilken påvirkning det har på vores unge respondenter. I den forbindelse vil vi gerne takke vores fire respondenter som har indvilget i at deltage i interviews.

4 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 8 Problemforståelse 8 Indledning 13 Problemfelt 14 Problemformulering 15 Videnskabsteoretisk 16 fundament 16 Hermeneutikken, fænomenologien og socialkonstruktivismen 16 Temarammeredegørelse 18 Anthony Giddens og den socialkonstruktivistiske tilgang 20 Den socialkonstruktivistiske tilgang 20 Individet og det senmoderne samfund 22 Kapitel 2 25 Interview 25 Hvorfor interview? 27 Interviewets syv faser 28 Fænomenologi og Kvale som metode 30 Fænomenologien 31 Steinar Kvale og Svend Brinkmann 32 Metodeovervejelse 32 Anonymisering af respondenter 33 Forskningsinterviewet 33 Den fænomenologiske fremgangsmåde 33 Udarbejdelse af interview guide 34 Udarbejdelse af spørgsmål 35 Vores respondenter 35 Bearbejdning af interviews 37 Delkonklusion 51 Kapitel 3 55 Der er så meget kvinder ikke forstår 55 Metodeovervejelser 57 Barthes og billedets retorik 58 De 3 meddelelser 58 Danske Spil - Reklamer 61 Oddset poster 61 Oddset reklame 66 Delkonklusion 71 Kapitel 4 73 Konklusion 73 Til glæde og til gavn? 75 Sammenhold af analyser 77 Konklusion 78 Litteraturliste 81 Bøger: 81 Links 82 Bilag Interviewguide Transskriptioner 86 3: Poster 104 4: Reklame video 105 5: Samtykke erklæringer 105 6: Pensumliste 109

5 Projektoversigt For at skabe en bedre forståelse for projektets udformning, har vi udarbejdet en projektoversigt, med det formål at skabe overblik for læseren. Dette gøres ved at introducere læseren til de forskellige kapitlers indhold og udformning. Som vejledning til læseren vil der løbende komme metaafsnit, dette i forbindelse med kapitel- og afsnitsindledninger. Der vil i projektet forekomme delkonklusioner, der omhandler de vigtigste dele, samt hovedindholdet i det omtalte kapitel. Ydermere vil der være en sammenfatning af alle analyser, i et separat afsnit. Kapitlerne symboliserer de faser vi har gennemgået i processen fra problem til besvarelsen af vores problemformulering. Under dette hører problemformuleringen, herunder formålet med opgaven. Derudover vil vores empiri, teori, og de faglige metoder vi har anvendt blive præsenteret. Da vores kapitler har individuelle fokuspunkter, har vi valgt at præsentere vores teori og vores anvendte metoder, tilpasset til det enkelte kapitel. Kapitel 1, Problemforståelse I første kapitel præsenteres Danske Spil, og herigennem vores undren omkring virksomhedens markedsføring. Derudover vil der blive redegjort for det videnskabsteoretiske fundament og 4. semesters temaramme. Ydermere vil socialkonstruktivismen og Giddens teori om det senmoderne samfund blive præsenteret. Kapitel 2, Interview Kapitel to vil omhandle hvorfor vi har valgt at foretage et interview, samt begrænsninger og fordele ved vores valg af respondenter. Ydermere vil vi se på de faser der er under udarbejdelsen af et interview. Herefter vil der blive redegjort for vores videnskabsteoretiske tilgang og faglige metode, disse vil være fænomenologien, samt Kvale og Brinkmann som metode. Vi vil gennem disse udforme og strukturere vores interview, beskrive udførelsen af disse, samt benytte socialkonstruktivismen og vores førnævnte metode under bearbejdningen af vores interviews og evalueringen af vores empiri. Kapitel 3, Der er så meget kvinder ikke forstår I kapitel tre vil Roland Barthes teori om billedets retorik blive præsenteret. Denne vil danne grundlag for vores to reklameanalyse, af Danske Spils tv-reklame og poster. Disse to vil blive udar-

6 bejdet separat og til sidst vil der forekomme en samlet delkonklusion af begge analyser. Kapitel 4, Konklusion I fjerde og sidste kapitel vi der først forekomme en etisk diskussion, vedrørende Danske spil og deres markedsføring. Efterfølgende vil der være sammenhold af alle projektets analyser, der beskriver hvad vi er kommet frem til. Slutteligt vil der være en samlet konklusion for hele projektet, der besvarer projektets problemformulering. Før projektets start vil der komme en begrebsafklaring, der skal hjælpe til at give læseren af projektet, en bedre forståelse for hvordan vi har valgt at bruge de valgte begreber, samt hvilken forståelse vi har af dem.

7 Begrebsafklaring Betting - Omhandler det at spille på sportsbegivenheder. Ved at bruge ordet Betting afgrænses der, dermed fra at tale om casino, skrabelodder osv. Bookmaker - En person eller en organisation der tager imod spillernes væddemål. I vores opgave indgår blandt andet Danske Spil som bookmaker. Danske Spil - Oddset -. Danske Spil udbyder alt lige fra lotto, skrabelodder casino osv. Oddset fungerer som en underafdeling i Danske Spil, der har fokus på betting af sportsbegivenheder. Femininitet - Vi benytter os i projektet af begrebet femininitet. Hvilket vi bruger i forbindelse med følelser, velfærd, sympati. Man kan konkludere at femininitet beskriver de bløde værdier som individer besidder. Homonymer - Er ord der staves og eller lyder ens, men som betyder noget forskelligt eksempel: En le - At le Homofoner - Ord der staves forskelligt, men udtales ens. Eksempel: Hjul - jul. Ludomani - sundhedsstyrelsen betegner ludomani således: ludomani er karakteriseret ved hyppigt gentagne episoder af spillelidenskab, som dominerer personens liv på bekostning af sociale, arbejdsmæssige og familiemæssige værdier (Link 5). Metonymer - Metonymi omhandler indforståede meninger i sætninger. Som eksempelvis når vi i Danmark siger Landsholdet spillede igår. Ved danskere godt, at der er fodboldlandsholdet der spillede igår. Der er altså en indlagt forståelse i sætningen. Nytteetik - Moralske handlinger sikrer nytte for flest mulige mennesker, og forøger derved summen af velfærd for samfundet. Det er således konsekvenser for en handling der afgør om den er moralsk eller umoralsk (Fink, 2009:69,70) Odds - Forholdet mellem gevinst og indsats. Oddset bestemmer således gevinsten på et vindende væddemål. Pengespil - Bruges om en service, hvor der kan spilles på udfaldet af en begivenhed, ved at kaste et givent antal kroner i en pulje, hvor man enten kan tabe sine penge, eller vinde flere penge end man har spillet. Vinder summen afhænger at oddset på begivenheden man har spillet på. Piktografi - Er en billedskrift, hvor tegninger og sammenhængende streger skaber mening i et billede Pligtetik - Her ser man bort fra handlingens konsekvenser. Nogle handlinger er ganske enkelt moralske eller umoralske ud fra handlingen (Fink, 2009:88). Pragmatik - Bruges i opgaven til at se på de ordenes sammensætning og hvilken betydning det giver sætningen..

8 Singlebet - Et singlebet er et væddemål, hvor man vælger resultatet for én begivenhed. Det er muligt at vinde oddsene ganget med sin indsats. Spille - Man kan spille på casino, skrabelodder blackjack osv. Symbolsk kapital: prestige, omdømme - Prestige gives til personer som besidder alle Bourdieus kapitalformer Tipsmidler - Dette er en pulje som en del af Danske Spils overskud årligt ender i. Disse penge bliver hvert år givet til gode formål under områderne idræt og kultur (Link 11). Voiceover - Når der høres en stemme i en reklame, men hvor personen der taler ikke kan ses. Dette kaldes en voiceover.

9 Kapitel 1 Problemforståelse

10 Der er så meget kvinder ikke forstår - Oddset

11 Indledning I Danmark er ludomani en anerkendt lidelse, der har indflydelse på mange mennesker. Det er ikke kun individet med ludomani, der er påvirket af det, det er hele personens familie og omgangskreds. Til trods for dette, er der i løbet af de seneste år kommet flere og flere reklamer for betting og casino i fjernsynet, samt på internettet. En reklame vil oftest forsøge at overbevise os om, at vi skal gøre eller købe noget. På samme måde forsøger betting og casino reklamer at få os til at spille. Dette blandt andet gældende for sportsevents, poker, maskiner og skrabelodder. Disse reklamer fylder store dele af sendefladen i fjernsynet, og det er næsten umuligt at se en fodboldkamp uden at blive præsenteret for kampens odds, TipsLørdag eller lignende. Dog er det ikke kun fodbold, hvor dette er en realitet. Det forekommer også når der blandt andet vises tennis, håndbold og amerikansk fodbold. Det kræver en vis viden for at vinde når der bettes på sport. Jo højere oddsene er, jo højere er chancen for at vinde mange penge. Det kan derfor være fristende for dem der kender spillet, at bette på usikre udfald på kampe med høje odds og have chancen for at vinde store summer. Det kan være noget der gøres alene, 13 det kan ske i fællesskaber eller med andres hjælp, via de sociale medier. De sociale medier har haft en stigende udvikling de seneste år. Dette har betydet, at der er blevet oprettet store facebook grupper som for eksempel Den seriøse oddser, der har ca facebook brugere. Her interagerer de forskellige brugere med hinanden, de giver hinanden gode råd, lægger billeder op af deres betting kuponer og har lange diskussioner om, hvad der er bedst at bette på. Vi vil gerne undersøge om disse grupper på facebook, er med til at give et socialt aspekt i forbindelse med betting. For dem der har kontrol over deres betting og ikke bruger flere penge end de har, er tjenester som Oddset en stor hjælp, i forhold til service meddelelser og live-opdateringer. Der er en del af befolkningen, som har sværere ved at styre deres forbrug af betting. Center for Ludomani har lavet statistikker over de henvendelser, de har modtaget fra ludomaner. De skriver blandet andet at der fra 2009 til 2013 er sket en eksplosiv stigning, på 350 procent, i antal henvendelser fra unge under 25 år (Link 4). Ifølge Center for Ludomani er der samtidig 46 procent af ludomanerne der hovedsageligt spiller på nettet, heraf er der 18 procent der better (Link 4). For at kunne udbyde pengespil, skal man godkendes af Spillemyndigheden som hører under Skatteministeriet ( ) For at blive

12 godkendt som spiludbyder, skal man søge og købe licens hos Spillemyndigheden. (Link 3). Frem til januar 2012 havde danske spillesider, monopol på udbydelsen af spil til danskerne. Problemfelt Ud fra overstående tal og undersøgelser på Center for Ludomanis hjemmeside, opstod der en undren omkring det etiske perspektiv i markedsføringen af spil. Selvom både Center for Ludomani og Danske Spils egen Ludomanilinjen findes, stiller vi ud fra et etisk perspektiv, spørgsmålstegn ved om det er moralsk at der bliver reklameret så meget for betting og online casinos. Er det at der bliver udbudt gratis hjælp, ved egen henvendelse, nok til at retfærdiggøre den store eksponering der forekommer af betting, gennem reklamer? Og har Danske Spil fokus på de konsekvenser der kan være ved at spille, i deres markedsføring? Danske Spil er statsejet og er samtidig det største spillefirma i Danmark. De udbyder alt fra sportsbetting, til online casino, skrabelodder og lotto. Danske Spil tjener mange penge på spilaktiviteter, og selvom store dele af deres indtjeninger går til tipsmidler, statsafgifter, forhandlerprovision og lignende, bliver der også brugt store mængder penge på markedsføring. I løbet af de første 10 måneder af 2013, brugte danske spil 260 millioner kroner på markedsføring og satte dermed danmarksrekord. Det er over 100 millioner kroner mere end nummer 2 og 3 på listen, som er TDC og SAS der brugte henholdsvis 150 og 148 millioner kroner (Link 8). Vi undrer os over hvordan Danske Spil kan få tilladelse til, at bruge så mange penge på at opfordre til betting når selskabet er statsejet. Samtidig kan det etiske aspekt i dette også overvejes. Ud fra dette fandt vi det interessant at se på om og hvis tilfældet, hvordan Danske Spils markedsføring påvirker individet og det sociale sammenhold, der kan opstå når der bettes på sportskampe og events. Vi ser blandt andet på, hvordan Danske Spil via deres reklamer forsøger at henvende sig til en bestemt målgruppe. Dette ses blandt andet i Oddset reklamerne med sloganet Der er så meget kvinder ikke forstår. Oddset har også lavet posters og brochurer, med samme førnævnte slogan. I disse ses det hvordan reklamerne tager udgangspunkt i en lyshåret kvindes forståelse af sport. Vi vil gerne undersøge, hvilke virkemidler Danske Spil gør brug af i deres markedsføring. Ydermere vil vi undersøge, om det enkelte individ bliver påvirket af de virkemidler, som Danske Spil bruger i deres reklamer, både i videoreklamer og på statiske reklamer som posters. 14

13 Problemformulering Vi vil undersøge udvalgte forbrugeres vaner i forhold til betting, herunder det sociale aspekt, samt undersøge hvilke virkemidler Danske Spil bruger i deres markedsføring og hvordan de fremstår som organisation udadtil. 15

14 Videnskabsteoretisk fundament Videnskabsteori er et meget stort og komplekst område. Der findes mange forskellige retninger, både hovedretninger og små individuelle, indenfor et givent hovedemne. I dette projekt arbejder vi med tre forskellige videnskabsteorier, der både er modstridende og som samarbejder, disse er hermeneutikken, fænomenologien og socialkonstruktivismen. Gennem projektet bruger vi dem på forskellige måder, alt efter formålet og i større eller mindre grad. I dette afsnit beskrives der hvordan de valgte videnskabsteorier påvirker projektet og hvordan de bruges i sammenhæng med hinanden, samt hvordan vi anvender dem til at belyse projektets problemstillinger. Socialkonstruktivismen bliver brugt i forbindelse med Giddens, hvilket vil blive beskrevet under afsnittet, Socialkonstruktivismen og Giddens. Fænomenologien vil blive beskrevet nærmere i kapitel 2, Interview Hermeneutikken, fænomenologien og socialkonstruktivismen Gennem hele projektet arbejder vi generelt hermeneutisk, da vi hele tiden opnår ny viden og fortolker denne, for at skabe forståelse og være i stand til at besvare vores problemformulering. Fænomenologien kommer til udtryk under udarbejdelsen af vores interviews. Vi arbejder ud fra den fænomenologiske tankegang, ved udarbejdelsen af spørgsmålene til vores interviews, samt mens disse bliver foretaget. Fra udarbejdelsen til bearbejdningen af vores interviews, sker der en overlapning, hvor vi går fra at være fænomenologiske til at være socialkonstruktivistiske i vores tilgang. Fænomenologien og socialkonstruktivismen har en fælles forståelse af, at virkeligheden er som den fremstår for vores bevidsthed, og at denne skabes ud fra vores sociale relationer (Juul & Bransholm Pedersen 2012:218). Gennem bearbejdelsen af vores data, i forbindelse med vores analyse, bliver vi subjektive i vores tilgang. Dette betyder også at vi indtager den socialkonstruktivistiske tankegang. Denne ændring sker, da socialkonstruktivismen ikke arbejder ud fra de samme principper som fænomenologien, der mener at der findes en sand og objektiv beskrivelse af et givent fænomen, ved at sætte parentes om vores forforståelse og kulturelle fordomme (Ibid:218). Denne del af projektet, har fælles træk med hermeneutikken, dog forholder vi os til den socialkonstruktivistiske tankegang, da vi ikke søger at opnå den bedste fortolkning, men i stedet søger at 16

15 finde en sandhed der afspejler den sociale virkelig, vi befinder os i. Under udarbejdelsen af vores analyse, får vi en forståelse for den sandhed der fremtræder for os. Dette foregår på henholdsvis mikro-planet, gennem interaktionen i gruppen og med vejleder, samt på makro-planet, gennem de teorier vi har valgt til at belyse vores problemstillinger. Dette sker både gennem læringslitteraturen og litteraturen fra tidligere semestre (Juul & Bransholm Pedersen 2012: 202,219). Vi er i projektet bevidste om at sondringerne mellem de videnskabsteoretiske retninger, har betydning for vores proces, samt resultater. Dette vil vi berøre i kapitel 4, Konklusion. Vi vil med udgangspunkt i studieordningen, redegøre for temarammen for 4. Semester på Humanistisk Informatik, i følgende afsnit. 17

16 Temarammeredegørelse Med udgangspunkt i studieordningen, for Humanistisk Informatik, vil vi i følgende afsnit gennemgå 4. Semesters temaramme. Den overordnede titel for 4. Semesters temaramme er Kommunikation og Individ. Dette semester er dermed en viderebygning på de tre foregående semestre, hvor fokus henholdsvis har været kommunikationsprodukter, kommunikationsprocesser, samt kommunikation og strategi. På dette semester er hovedfokus stadig kommunikation, men med tilføjelsen af individet i kommunikative relationer (Link 1,2). På dette semester er vores projektmodul bygget op af fem kurser, som hver er med til at forme vores projekt. De fem kurser er: Kognition & Kategorisering, Menings- & Betydningsdannelse: som ligger vægt på de logiske og konceptuelle aspekter af naturligsproglig argumentation. Her har vi blandt andet arbejdet med logik og gyldighed i en argumentation samt med Peirceansk semiotik. Digitale Mediers Psykologi og Sociologi - Individ og Identitetsforståelse: kommunikationens rolle og funktion for individet i det senmoderne samfund. Fokus på betydningsdannelsens sociologiske, psykologiske og medieteknologiske forudsætninger. I disse forelæsninger blev vi undervist i interaktionisme, samt Giddens strukturationsteori og modernitetsanalyse. Derudover blev vi undervist i gruppeidentitet og socialiseringsprocesser. Filosofi, Etik & Magt: videnskabsteoretiske problemstillinger, samt filosofiske og etiske forhold i kommunikation. Disse forelæsninger gav os et indblik i den normative og metaetiske tankegang. Derudover beskæftigede vi os med magt og om hvordan denne kan fortolkes. Forbrug, Oplevelse & Kultur: Indsigt og viden omkring forbrugerkulturens oplevelse- og værdibaserede dimension. I disse forelæsninger var der fokus på forbrugerisme, oplevelsesdesign, æstetisering og følelsesmæssig segmentering. Vi blev også introduceret for BSR modellen, som kan bruges til at inddele individer i forbrugstyper. Informationsteknologiske Dataindsamlings- & Registreringsmetoder: fokus på udvalgte metoders baggrund og anvendelsesområde. Disse forelæsninger gav os viden om brugen af informationsdatabaser som tv-meter og medieindeks og viden om, hvordan man indsamler information til førnævnte. Under forelæsningerne deltog vi også i et forsøg, hvor vi blev gjort bekendte med BodyMedia- sensor og hvordan data derfra, overføres til et Excel ark. Efter forsøget, blev vi undervist i, hvordan man ved at bruge Excel, kan behandle og analysere indsamlede data. 18

17 Kurserne har alle til formål at bidrage til en yderligere forståelse, af hvorledes vi skal forholde os til vores selvvalgte emne og vores problemformulering: Vi vil undersøge udvalgte forbrugeres vaner i forhold til betting, herunder det sociale aspekt, samt undersøge hvilke virkemidler Danske Spil bruger i deres markedsføring og hvordan de fremstår som organisation udadtil samt forståelse af temarammen. Kurserne har skabt et grundlag til at kunne træffe gennemtænkte beslutninger omkring hvilke teorier, modeller og metoder vi vil bruge i projektet. Med fokus på individet i temarammeredegørelsen har vi valgt at se på delen omhandlende: individets kommunikation, dvs. evne til at kommunikere, percipere og indgå i kommunikative relationer, samt de roller og positioner og arbejde med Anthony Giddens. For at besvare anden del af problemformuleringen vil vi analysere to reklamer, en tv-reklame og en poster. der er og opstår i sådanne relationer" (Link 1,2). Dette vil vi gøre ved brug af vores respondenter, for at forsøge at finde svar på vores problemstillinger og undren. Vi vil svare på vores problemstilling ved hjælp af interviews, der blandt andet vil fungere som vores empiri, under udarbejdelsen af vores projekt. Dette vil vi komme nærmere ind på i kapitel 2 under afsnittet, Bearbejdning af interviews. Vi vil gennemgående have en socialkonstruktivistisk tilgang til projektet og en fænomenologisk tilgang til udarbejdelsen og udførelsen af vores kvalitative interviews. I forbindelse med socialkonstruktivismen vil vi inddrage 19

18 Anthony Giddens og den socialkonstruktivistiske tilgang Vi vil i dette afsnit redegøre for socialkonstruktivismen, samt hvordan vi bruger den socialkonstruktivistiske tilgang i vores projekt. Vi vil også inddrage Anthony Giddens teorier om det senmoderne samfund og selvidentitet. Under vores indsamling af data og bearbejdning af empiri vil vi bestræbe os på at indtage den fænomenologiske tilgang. Dette vil vi gøre for at være helt objektive og åbne overfor de respondenter som vi vil interviewe. Dermed bestræber vi os på ikke at blive påvirket af vores forforståelser og fordomme vi kan have til respondenterne. Dette uddybes nærmere i kapitel 2, Interview. Den socialkonstruktivistiske tilgang Gennem dette projekt indtager vi forskellige tilgange i vores måde at forstå og bearbejde vores data på. I kapitel 2, vil vi arbejde med interviews, hvorigennem vi vil indtage den fænomenologiske tilgang, således at vi afstår fra vores forforståelser, samt ser på fænomenet som det fremtræder og ikke hvordan vi ønsker at se det. Socialkonstruktivismen kommer til udtryk gennem vores arbejde med Giddens og vores forståelse af det senmoderne samfund og individet. Denne vil følge os gennem projektet, som den fremtrædende tilgang til de problematikker vi arbejder med i projektet. Vi vil i projektet se nærmere på problematikken vedrørende Danske Spil, der er ejet af den danske stat, hvor i gennem de både tilbyder spil og advarer imod det samme. Dette kan lade sig gøre da Danske Spil er den største spiludbyder i Danmark. Danske Spil har en afdeling, kaldet Ludomanilinjen, der tilbyder hjælp til de personer der har svært ved at styre deres betting-forbrug. Som beskrevet i ovenstående, vil vi arbejde ud fra en socialkonstruktivistisk forståelse af sociale fænomener. Herunder ønsker vi at arbejde med Pierre Bourdieus udlæg af den strukturalistiske afart af socialkonstruktivismen. Den strukturalistiske tilgang udmærker sig ved, at have fokus på aktører og institutioner, der udfylder positioner, i kraft af deres øjeblikkelige og potentielle placering. Dette sker i relation til fordeling af forskellige former for magt, som giver adgang til de specifikke fordele og goder (Fuglsang & Bitsch Olsen, 2004:370,372). Fremadrettet vil dette blive omtalt som socialkonstruktivisme. Bourdieu mener at der i et netværk eller felt, kan være flere forskellige former for kapital, herunder social, kulturel og materiel 20

19 kapital. Disse er alle med til at skabe en ubalance i forhold til adgangen til sociale, materielle og kulturelle goder i samfundet. (Fuglsang & Bitsch Olsen, 2009:371,372) Førnævnte former for kapital indgår alle i Bourdieus overkategori symbolsk kapital, der gives til personer som besidder disse kapitalformer. Kapitalformerne kan være med til at positionere individet i det sociale rum. Bourdieu bruger habitus begrebet, som et samlende princip, til at forklare et socialt individs karakteristiske positionering, der kendetegnes ved individets livsstil. Habitus fungerer som et bindeled mellem, hvordan individer opfattes og hvordan de vælger at blive opfattet, eller relationen mellem sociale og mentale strukturer (Ibid:372,373). Socialkonstruktivismen arbejder med forskellige sociale konstruktioner, som for eksempel køn, seksualitet og fattigdom. Inden for socialkonstruktivismen er der forskellige teser, vedrørende hvad eller hvem der konstruerer. Det kan for eksempel være videnskabelige forskere, samfundet eller aktørerne kan være af en abstrakt størrelse (Ibid:352). Ifølge Bourdieu er denne form for analyse af samfundet, et radikalt brud med den almindelige forestilling om hvad samfundet er, da samfundet ikke længere forstås ud fra den sociale kontekst, men ud fra enkeltstående tilfælde (Ibid:375). Dette betyder at vi 21 skal være opmærksomme på, hvordan den strukturerede virkelighed ser på den enkelte del, frem for at skabe vores egen virkelighed omkring det givne emne. I dette tilfælde ligger socialkonstruktivismen, fænomenologien og hermeneutikken op af hinanden, da vi skal se på helheden gennem de enkelte dele, og de enkelte dele ud fra helheden, samtidig med at vi inddrager samfundet, men fralægger os vores personlige holdninger. Et eksempel på socialkonstruktivistisk forståelse, er det som Bourdieus omtaler som Den sociale konstruktion af risici. Det senmoderne risikosamfund kan læses på to måder, som en realistisk tese om, at der i det senmoderne samfund er en objektiv forøgelse af risici. Eller som en socialkonstruktivistisk tese om, at risici ikke nødvendigvis øges objektivt, men derimod er et resultat af mediernes øgede indflydelse og samfundet derfor er blevet mere opmærksomme på risici. (Ibid:374,376) I vores videre arbejde med projektet vil vi indtage den socialkonstruktivistiske tilgang, da vi ikke kan undgå at være præget af vores forforståelser omkring vores emne, betting. For eksempel forstår vi ludomani som en lidelse, der har negative konsekvenser det pågældende individ, der lider af det. På samme måde forstår vi ludomaner, som personer der har et overforbrug af spil og som

20 personer der i mange tilfælde har brug for professionel hjælp, for at komme ud af deres spilafhængighed. Dette vil også komme til udtryk i vores projekt når vi analyserer en reklame og en poster fra Danske Spil. Ligeledes vil det også komme til udtryk i vores interview analyse, etiske diskussion samt vores konklusion. De resultater vi finder frem til via vores projekt og analyse er ikke nødvendigvis sandheden, da der i følge den socialkonstruktivistiske tilgang findes mere end en sandhed. Vi arbejder ud fra den induktive metode, da der ikke findes et svar der er 100 procent sandt. Vi kan aldrig finde frem til et facit eller resultat i vores konklusion, men kun konkludere på, hvad vi har fundet frem til gennem vores analyser. Vi kan betragtes som forskere, der finder frem til et resultat af vores analyser (Fuglsang & Bitsch Olsen, 2009:30). Projektet vil bære præg af vores forforståelser, samt vores definition af emnet. Vi er præget af disse forforståelser, da vi er vokset op i det senmoderne samfund, og derigennem præget af den kultur der findes heri og som vi til dagligt opererer i. Derfor vil vi tage den socialkonstruktivistiske tilgang med ind i vores projekt. Det er ifølge Bourdieu ikke muligt at være objektiv, i vores arbejde med ovenstående fænomener, når vi arbejder ud fra den socialkonstruktivistiske tilgang. Vi vil i nedenstående afsnit forklare hvordan Giddens og socialkonstruktivismen arbejder sammen og i den forbindelse hvordan vi vil anvende Giddens i projektet. Individet og det senmoderne samfund Anthony Giddens syn på samfundet minder om ovenstående. Han er af den overbevisning, at vi som mennesker bliver ekstremt påvirket af det samfund vi lever i, både bevidst og ubevidst. Vi vil ifølge Giddens, blive påvirket af det senmoderne samfund, og hvad det indeholder af normer og værdier, når vi skriver vores projekt. Giddens mener at der i samfundet er en social struktur, der påvirker os og vores handlinger. Giddens beskriver det senmoderne samfund og hvad det har af betydning for vores selvidentitet. Han deler samfundet op i tre punkter: Adskillelse af tid og rum, udlejringsmekanismer og modernitetens refleksive karakter (Andersen & Kaspersen, 2009:433,434). I forbindelse med vores projekt er det kun relevant at se på punkt tre da netop denne, har betydning for vores projekt og udarbejdelsen af dette. Massekommunikationens udvikling gør os i stand til, at indsamle viden omkring vores emne på relativt kort tid. Samtidig har denne udvikling også haft betydning for vores respondenter, netop fordi de bruger internettet når de better. Giddens definerer refleksivitet som den regelmæssige 22

21 brug af viden og institutioner, som individer stadig indsamler og anvender i organisationer og til forandringer af samfundet (Andersen & Kaspersen, 2009:435). Udviklingen inden for massekommunikationen, gør os i stand til at indsamle og reflektere over ny viden, indenfor en relativ kort periode, hvor der tidligere blev handlet på baggrund af traditioner. Som tidligere nævnt, er denne nye og øgede refleksivitet dog ikke nødvendigvis hele sandheden. Vores samfund producerer konstant nye undersøgelser, der er med til at øge vores refleksionsniveau. Anthony Giddens teorier om selvidentitet, kan vi relatere til vores projekt. Selvidentiteten kan være med til at forklare fænomenet betting. Vi vil undersøge i hvor høj grad gruppeidentiteten spiller en rolle når der bettes. Vi ønsker at undersøge hvorvidt betting er en del af respondenternes identitet, da betting er en stor del af deres hverdag. Samtidig kan gruppeidentiteten også spille en stor rolle her. Vi antager at enkelte individer føler at de via betting har og er del af et fællesskab, som de ikke vil være foruden. Vi formoder at gruppefællesskabet er med til at forme deres identitet. Disse individer føler at de passer ind i dette fællesskab, at de møder personer hvis identiteter ligner deres egen, hvor de har mange ting til fælles og føler at de hører til. 23 I forlængelse af socialkonstruktivismens omtale af risikosamfundet er der en forbindelse til Giddens teori om risiko og globaliseringen. I nedenstående afsnit vil vi se på hvordan disse begreber skal anvendes, samt hvordan vi vil bruge dem i forbindelse til vores projekt og betting. I følge Giddens skal der for at forstå risiko-begrebet arbejdes med fatalisme og skæbnesvangerhed. Disse skæbnesvangre øjeblikke er hvor individet må tage bestemte beslutninger, som er væsentlige for en persons bestemmelse, skæbne. Individet står overfor en skillevej i tilværelsen, med tanke på konsekvenser og risiko af fremtidige valg (Giddens, 1996:135). Et eksempel på dette, kan være situationen med odds. Når et individ sætter et bestemt beløb på et væddemål, accepterer vedkomne, at dette kan blive tabt eller vundet. Individet accepterer altså den risiko, som er forbundet med spil. Dette kan forbindes med en aktiv søgning af risiko, som er med til at skabe individets identitet. Det at bette, selvom muligheden for tabe er der, er en accepteret risiko (Ibid:135). På samme måde som rygning, er farligt for helbredet. Der er dog forskel på den selvopsøgende aktive risiko, og den risiko der er som en integreret del af samfundet. Den aktive risiko, som blandt andet opstår når der bettes, er en del af skabelsen af selvidentiteten. At køre bil er eksempelvis en nødvendighed for nogle, fordi det er i

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

TITELBLAD. Kathrine Petersen. Projekttitel: Individet Facebook Mor. Maria Klingenberg Christiansen

TITELBLAD. Kathrine Petersen. Projekttitel: Individet Facebook Mor. Maria Klingenberg Christiansen TITELBLAD Kathrine Petersen Projekttitel: Individet Facebook Mor Humanistisk Informatik 4. semester Aalborg Universitet Maria Klingenberg Christiansen Gruppe 27 Vejleder: Anne Støvring Nielsen Afleveringsdato:

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund

Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund Telefoninterview med Christina Brøns Sund, kommunikationsmedarbejder ved Tønder Kommune. Torsdag den 28/2 kl. 15.30. De 7 faser af en interviewundersøgelse

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015 2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Kampen mod Angsten. Narrativ coaching med det eksamensangste individ i centrum. Vi er ikke, hvad vi er, men hvad vi gør os selv til.

Kampen mod Angsten. Narrativ coaching med det eksamensangste individ i centrum. Vi er ikke, hvad vi er, men hvad vi gør os selv til. Kampen mod Angsten Narrativ coaching med det eksamensangste individ i centrum Vi er ikke, hvad vi er, men hvad vi gør os selv til. - Giddens, 1996 4. Semester, Humanistisk Informatik Vejleder Majken K.

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Fagprøve - På vej mod fagprøven

Fagprøve - På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST - Taastrup Maj 2013 ver. 2 Indhold...

Læs mere

Forside til projektrapport 3. semester, BP3:

Forside til projektrapport 3. semester, BP3: Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Forside til projektrapport 3. semester, BP3: År: 2013 Semester: 3. Semester Hus: P10 Projekttitel: Projektvejleder: Kenneth Hansen Gruppenr.: 12 Studerende

Læs mere

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Forside til projektrapport 3. semester, BP3:

Forside til projektrapport 3. semester, BP3: Forside til projektrapport 3. semester, BP3: År: 2013 Semester: 3. Semester Hus: P.11 Projekttitel: Resocialiseringens effektivitet Projektvejleder: Peter Mølgaard Nielsen Gruppenr.: 19 Studerende (fulde

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Fagområdets/modulets titel: Videnskabsteori, projektarbejde og metode Semester:

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

ALEN SOM UDGANGSPUNKT

ALEN SOM UDGANGSPUNKT Akademisk Forlag Det kvalitative forskningsinterview MED SAMTALEN SOM UDGANGSPUNKT JETTE FOG Med samtalen som udgangspunkt 2 Jette Fog Med samtalen som udgangspunkt Det kvalitative forskningsinterview

Læs mere

Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE

Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE Nanna Søderquist & Christian Thorsø Kom it 18. maj 2014 Indhold Roskilde Mesterskaberne Kommunikationsprodukt... 2 Problemanalyse... 2 Laswell... 2 Teser... 3 K-strategi...

Læs mere

Kapitel 1: Introduktion... 3. Indledning... 3 Problemfelt... 4 Fakta om casen... 5 Temarammerefleksion... 6

Kapitel 1: Introduktion... 3. Indledning... 3 Problemfelt... 4 Fakta om casen... 5 Temarammerefleksion... 6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Introduktion... 3 Indledning... 3 Problemfelt... 4 Fakta om casen... 5 Temarammerefleksion... 6 Kapitel 2: Fra problemformulering til konklusion... 10 Projektets videnskabsteoretiske

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet

9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet 9. Kursusgang Validitet og reliabilitet 20.04.09 1 På programmet Validitet og reliabilitet - i teori og praksis Midtvejsevaluering 17-18: Oplæg 18-19: El-biler Lectio 19-20: Amnesty Cykelgruppen 1 20-21:

Læs mere

Indholdsfortegnelse Oversigt over tabeller og figurer... 3 Kapitel 1: Indledning... 4 1.1 Problemfelt... 4 1.2 Begrebsafklaring...

Indholdsfortegnelse Oversigt over tabeller og figurer... 3 Kapitel 1: Indledning... 4 1.1 Problemfelt... 4 1.2 Begrebsafklaring... Indholdsfortegnelse Oversigt over tabeller og figurer... 3 Kapitel 1: Indledning... 4 1.1 Problemfelt... 4 1.1.1. Problemformulering... 5 1.2 Begrebsafklaring... 5 1.2.1 Veteran... 5 1.2.2 PTSD... 5 1.2.3

Læs mere

STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET GÆLDENDE FRA 1. SEPTEMBER 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG Kapitel 1: Generelle bestemmelser... 3 1.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Cykelhandler projekt KOM / IT

Cykelhandler projekt KOM / IT 2015 Cykelhandler projekt KOM / IT Indhold Indledning... 2 Tidsplan... 2 Fase 1 - Problemanalyse... 3 Informations problem... 3 Markedsundersøgelse... 3 Analyse af deres eksisterende medieprodukter...

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Forbrugets betydning for identitetskonstruktion

Forbrugets betydning for identitetskonstruktion Forbrugets betydning for identitetskonstruktion En undersøgelsen af unge kvinders jagt på autenticitet i det senmoderne samfund Af Cornelius Moulvad, Kasper Helmgaard Rask og Pernille Botnen Ellermann

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

2. 6. semester projekter på SIV. Retningslinjer og rammer

2. 6. semester projekter på SIV. Retningslinjer og rammer 2. 6. semester projekter på SIV Retningslinjer og rammer 2016 1 Indledning: I relation til dokumentet om 1. semester projektet, som I også kan finde her i Moodle, kan I på de følgende sider læse dels om

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Etiske retningslinjer

Etiske retningslinjer Etiske retningslinjer Generelle etiske retningslinjer Studerende på sociologiuddannelsen er underkastet de retningslinjer, der gælder for god forskningsetik inden for samfundsvidenskaberne. Et sæt af generelle

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere