Titelblad. Danske Spil til glæde og til gavn? Markedsføring, Betting og Individ. Aalborg Universitet. Projekttitel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Titelblad. Danske Spil til glæde og til gavn? Markedsføring, Betting og Individ. Aalborg Universitet. Projekttitel"

Transkript

1 Titelblad Projekttitel Danske Spil til glæde og til gavn? Markedsføring, Betting og Individ Antal anslag med mellemrum: Antal sider: 63,4 Aalborg Universitet Humanistisk Informatik Vejleder: Anne-Mette Bech Albrehtslund Maj 2014 Gruppe 41 Patrick Larsen Mike Lund Tsatiris Morten Andersen Katrine Lundby

2

3 Forord Dette fjerde semesters projekt er blevet udarbejdet på Humanistisk Informatik, Aalborg Universitet i samarbejde med fire udvalgte respondenter: Nicklas, David, Tore og Luan. Den overordnede titel for 4. semesters temaramme er kommunikation og individ. Ligesom på de foregående semestre er der fokus på kommunikation suppleret med individet i kommunikative relationer. Ud fra dette har vi valgt at analysere Danske Spils markedsføring, samt hvilken påvirkning det har på vores unge respondenter. I den forbindelse vil vi gerne takke vores fire respondenter som har indvilget i at deltage i interviews.

4 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 8 Problemforståelse 8 Indledning 13 Problemfelt 14 Problemformulering 15 Videnskabsteoretisk 16 fundament 16 Hermeneutikken, fænomenologien og socialkonstruktivismen 16 Temarammeredegørelse 18 Anthony Giddens og den socialkonstruktivistiske tilgang 20 Den socialkonstruktivistiske tilgang 20 Individet og det senmoderne samfund 22 Kapitel 2 25 Interview 25 Hvorfor interview? 27 Interviewets syv faser 28 Fænomenologi og Kvale som metode 30 Fænomenologien 31 Steinar Kvale og Svend Brinkmann 32 Metodeovervejelse 32 Anonymisering af respondenter 33 Forskningsinterviewet 33 Den fænomenologiske fremgangsmåde 33 Udarbejdelse af interview guide 34 Udarbejdelse af spørgsmål 35 Vores respondenter 35 Bearbejdning af interviews 37 Delkonklusion 51 Kapitel 3 55 Der er så meget kvinder ikke forstår 55 Metodeovervejelser 57 Barthes og billedets retorik 58 De 3 meddelelser 58 Danske Spil - Reklamer 61 Oddset poster 61 Oddset reklame 66 Delkonklusion 71 Kapitel 4 73 Konklusion 73 Til glæde og til gavn? 75 Sammenhold af analyser 77 Konklusion 78 Litteraturliste 81 Bøger: 81 Links 82 Bilag Interviewguide Transskriptioner 86 3: Poster 104 4: Reklame video 105 5: Samtykke erklæringer 105 6: Pensumliste 109

5 Projektoversigt For at skabe en bedre forståelse for projektets udformning, har vi udarbejdet en projektoversigt, med det formål at skabe overblik for læseren. Dette gøres ved at introducere læseren til de forskellige kapitlers indhold og udformning. Som vejledning til læseren vil der løbende komme metaafsnit, dette i forbindelse med kapitel- og afsnitsindledninger. Der vil i projektet forekomme delkonklusioner, der omhandler de vigtigste dele, samt hovedindholdet i det omtalte kapitel. Ydermere vil der være en sammenfatning af alle analyser, i et separat afsnit. Kapitlerne symboliserer de faser vi har gennemgået i processen fra problem til besvarelsen af vores problemformulering. Under dette hører problemformuleringen, herunder formålet med opgaven. Derudover vil vores empiri, teori, og de faglige metoder vi har anvendt blive præsenteret. Da vores kapitler har individuelle fokuspunkter, har vi valgt at præsentere vores teori og vores anvendte metoder, tilpasset til det enkelte kapitel. Kapitel 1, Problemforståelse I første kapitel præsenteres Danske Spil, og herigennem vores undren omkring virksomhedens markedsføring. Derudover vil der blive redegjort for det videnskabsteoretiske fundament og 4. semesters temaramme. Ydermere vil socialkonstruktivismen og Giddens teori om det senmoderne samfund blive præsenteret. Kapitel 2, Interview Kapitel to vil omhandle hvorfor vi har valgt at foretage et interview, samt begrænsninger og fordele ved vores valg af respondenter. Ydermere vil vi se på de faser der er under udarbejdelsen af et interview. Herefter vil der blive redegjort for vores videnskabsteoretiske tilgang og faglige metode, disse vil være fænomenologien, samt Kvale og Brinkmann som metode. Vi vil gennem disse udforme og strukturere vores interview, beskrive udførelsen af disse, samt benytte socialkonstruktivismen og vores førnævnte metode under bearbejdningen af vores interviews og evalueringen af vores empiri. Kapitel 3, Der er så meget kvinder ikke forstår I kapitel tre vil Roland Barthes teori om billedets retorik blive præsenteret. Denne vil danne grundlag for vores to reklameanalyse, af Danske Spils tv-reklame og poster. Disse to vil blive udar-

6 bejdet separat og til sidst vil der forekomme en samlet delkonklusion af begge analyser. Kapitel 4, Konklusion I fjerde og sidste kapitel vi der først forekomme en etisk diskussion, vedrørende Danske spil og deres markedsføring. Efterfølgende vil der være sammenhold af alle projektets analyser, der beskriver hvad vi er kommet frem til. Slutteligt vil der være en samlet konklusion for hele projektet, der besvarer projektets problemformulering. Før projektets start vil der komme en begrebsafklaring, der skal hjælpe til at give læseren af projektet, en bedre forståelse for hvordan vi har valgt at bruge de valgte begreber, samt hvilken forståelse vi har af dem.

7 Begrebsafklaring Betting - Omhandler det at spille på sportsbegivenheder. Ved at bruge ordet Betting afgrænses der, dermed fra at tale om casino, skrabelodder osv. Bookmaker - En person eller en organisation der tager imod spillernes væddemål. I vores opgave indgår blandt andet Danske Spil som bookmaker. Danske Spil - Oddset -. Danske Spil udbyder alt lige fra lotto, skrabelodder casino osv. Oddset fungerer som en underafdeling i Danske Spil, der har fokus på betting af sportsbegivenheder. Femininitet - Vi benytter os i projektet af begrebet femininitet. Hvilket vi bruger i forbindelse med følelser, velfærd, sympati. Man kan konkludere at femininitet beskriver de bløde værdier som individer besidder. Homonymer - Er ord der staves og eller lyder ens, men som betyder noget forskelligt eksempel: En le - At le Homofoner - Ord der staves forskelligt, men udtales ens. Eksempel: Hjul - jul. Ludomani - sundhedsstyrelsen betegner ludomani således: ludomani er karakteriseret ved hyppigt gentagne episoder af spillelidenskab, som dominerer personens liv på bekostning af sociale, arbejdsmæssige og familiemæssige værdier (Link 5). Metonymer - Metonymi omhandler indforståede meninger i sætninger. Som eksempelvis når vi i Danmark siger Landsholdet spillede igår. Ved danskere godt, at der er fodboldlandsholdet der spillede igår. Der er altså en indlagt forståelse i sætningen. Nytteetik - Moralske handlinger sikrer nytte for flest mulige mennesker, og forøger derved summen af velfærd for samfundet. Det er således konsekvenser for en handling der afgør om den er moralsk eller umoralsk (Fink, 2009:69,70) Odds - Forholdet mellem gevinst og indsats. Oddset bestemmer således gevinsten på et vindende væddemål. Pengespil - Bruges om en service, hvor der kan spilles på udfaldet af en begivenhed, ved at kaste et givent antal kroner i en pulje, hvor man enten kan tabe sine penge, eller vinde flere penge end man har spillet. Vinder summen afhænger at oddset på begivenheden man har spillet på. Piktografi - Er en billedskrift, hvor tegninger og sammenhængende streger skaber mening i et billede Pligtetik - Her ser man bort fra handlingens konsekvenser. Nogle handlinger er ganske enkelt moralske eller umoralske ud fra handlingen (Fink, 2009:88). Pragmatik - Bruges i opgaven til at se på de ordenes sammensætning og hvilken betydning det giver sætningen..

8 Singlebet - Et singlebet er et væddemål, hvor man vælger resultatet for én begivenhed. Det er muligt at vinde oddsene ganget med sin indsats. Spille - Man kan spille på casino, skrabelodder blackjack osv. Symbolsk kapital: prestige, omdømme - Prestige gives til personer som besidder alle Bourdieus kapitalformer Tipsmidler - Dette er en pulje som en del af Danske Spils overskud årligt ender i. Disse penge bliver hvert år givet til gode formål under områderne idræt og kultur (Link 11). Voiceover - Når der høres en stemme i en reklame, men hvor personen der taler ikke kan ses. Dette kaldes en voiceover.

9 Kapitel 1 Problemforståelse

10 Der er så meget kvinder ikke forstår - Oddset

11 Indledning I Danmark er ludomani en anerkendt lidelse, der har indflydelse på mange mennesker. Det er ikke kun individet med ludomani, der er påvirket af det, det er hele personens familie og omgangskreds. Til trods for dette, er der i løbet af de seneste år kommet flere og flere reklamer for betting og casino i fjernsynet, samt på internettet. En reklame vil oftest forsøge at overbevise os om, at vi skal gøre eller købe noget. På samme måde forsøger betting og casino reklamer at få os til at spille. Dette blandt andet gældende for sportsevents, poker, maskiner og skrabelodder. Disse reklamer fylder store dele af sendefladen i fjernsynet, og det er næsten umuligt at se en fodboldkamp uden at blive præsenteret for kampens odds, TipsLørdag eller lignende. Dog er det ikke kun fodbold, hvor dette er en realitet. Det forekommer også når der blandt andet vises tennis, håndbold og amerikansk fodbold. Det kræver en vis viden for at vinde når der bettes på sport. Jo højere oddsene er, jo højere er chancen for at vinde mange penge. Det kan derfor være fristende for dem der kender spillet, at bette på usikre udfald på kampe med høje odds og have chancen for at vinde store summer. Det kan være noget der gøres alene, 13 det kan ske i fællesskaber eller med andres hjælp, via de sociale medier. De sociale medier har haft en stigende udvikling de seneste år. Dette har betydet, at der er blevet oprettet store facebook grupper som for eksempel Den seriøse oddser, der har ca facebook brugere. Her interagerer de forskellige brugere med hinanden, de giver hinanden gode råd, lægger billeder op af deres betting kuponer og har lange diskussioner om, hvad der er bedst at bette på. Vi vil gerne undersøge om disse grupper på facebook, er med til at give et socialt aspekt i forbindelse med betting. For dem der har kontrol over deres betting og ikke bruger flere penge end de har, er tjenester som Oddset en stor hjælp, i forhold til service meddelelser og live-opdateringer. Der er en del af befolkningen, som har sværere ved at styre deres forbrug af betting. Center for Ludomani har lavet statistikker over de henvendelser, de har modtaget fra ludomaner. De skriver blandet andet at der fra 2009 til 2013 er sket en eksplosiv stigning, på 350 procent, i antal henvendelser fra unge under 25 år (Link 4). Ifølge Center for Ludomani er der samtidig 46 procent af ludomanerne der hovedsageligt spiller på nettet, heraf er der 18 procent der better (Link 4). For at kunne udbyde pengespil, skal man godkendes af Spillemyndigheden som hører under Skatteministeriet ( ) For at blive

12 godkendt som spiludbyder, skal man søge og købe licens hos Spillemyndigheden. (Link 3). Frem til januar 2012 havde danske spillesider, monopol på udbydelsen af spil til danskerne. Problemfelt Ud fra overstående tal og undersøgelser på Center for Ludomanis hjemmeside, opstod der en undren omkring det etiske perspektiv i markedsføringen af spil. Selvom både Center for Ludomani og Danske Spils egen Ludomanilinjen findes, stiller vi ud fra et etisk perspektiv, spørgsmålstegn ved om det er moralsk at der bliver reklameret så meget for betting og online casinos. Er det at der bliver udbudt gratis hjælp, ved egen henvendelse, nok til at retfærdiggøre den store eksponering der forekommer af betting, gennem reklamer? Og har Danske Spil fokus på de konsekvenser der kan være ved at spille, i deres markedsføring? Danske Spil er statsejet og er samtidig det største spillefirma i Danmark. De udbyder alt fra sportsbetting, til online casino, skrabelodder og lotto. Danske Spil tjener mange penge på spilaktiviteter, og selvom store dele af deres indtjeninger går til tipsmidler, statsafgifter, forhandlerprovision og lignende, bliver der også brugt store mængder penge på markedsføring. I løbet af de første 10 måneder af 2013, brugte danske spil 260 millioner kroner på markedsføring og satte dermed danmarksrekord. Det er over 100 millioner kroner mere end nummer 2 og 3 på listen, som er TDC og SAS der brugte henholdsvis 150 og 148 millioner kroner (Link 8). Vi undrer os over hvordan Danske Spil kan få tilladelse til, at bruge så mange penge på at opfordre til betting når selskabet er statsejet. Samtidig kan det etiske aspekt i dette også overvejes. Ud fra dette fandt vi det interessant at se på om og hvis tilfældet, hvordan Danske Spils markedsføring påvirker individet og det sociale sammenhold, der kan opstå når der bettes på sportskampe og events. Vi ser blandt andet på, hvordan Danske Spil via deres reklamer forsøger at henvende sig til en bestemt målgruppe. Dette ses blandt andet i Oddset reklamerne med sloganet Der er så meget kvinder ikke forstår. Oddset har også lavet posters og brochurer, med samme førnævnte slogan. I disse ses det hvordan reklamerne tager udgangspunkt i en lyshåret kvindes forståelse af sport. Vi vil gerne undersøge, hvilke virkemidler Danske Spil gør brug af i deres markedsføring. Ydermere vil vi undersøge, om det enkelte individ bliver påvirket af de virkemidler, som Danske Spil bruger i deres reklamer, både i videoreklamer og på statiske reklamer som posters. 14

13 Problemformulering Vi vil undersøge udvalgte forbrugeres vaner i forhold til betting, herunder det sociale aspekt, samt undersøge hvilke virkemidler Danske Spil bruger i deres markedsføring og hvordan de fremstår som organisation udadtil. 15

14 Videnskabsteoretisk fundament Videnskabsteori er et meget stort og komplekst område. Der findes mange forskellige retninger, både hovedretninger og små individuelle, indenfor et givent hovedemne. I dette projekt arbejder vi med tre forskellige videnskabsteorier, der både er modstridende og som samarbejder, disse er hermeneutikken, fænomenologien og socialkonstruktivismen. Gennem projektet bruger vi dem på forskellige måder, alt efter formålet og i større eller mindre grad. I dette afsnit beskrives der hvordan de valgte videnskabsteorier påvirker projektet og hvordan de bruges i sammenhæng med hinanden, samt hvordan vi anvender dem til at belyse projektets problemstillinger. Socialkonstruktivismen bliver brugt i forbindelse med Giddens, hvilket vil blive beskrevet under afsnittet, Socialkonstruktivismen og Giddens. Fænomenologien vil blive beskrevet nærmere i kapitel 2, Interview Hermeneutikken, fænomenologien og socialkonstruktivismen Gennem hele projektet arbejder vi generelt hermeneutisk, da vi hele tiden opnår ny viden og fortolker denne, for at skabe forståelse og være i stand til at besvare vores problemformulering. Fænomenologien kommer til udtryk under udarbejdelsen af vores interviews. Vi arbejder ud fra den fænomenologiske tankegang, ved udarbejdelsen af spørgsmålene til vores interviews, samt mens disse bliver foretaget. Fra udarbejdelsen til bearbejdningen af vores interviews, sker der en overlapning, hvor vi går fra at være fænomenologiske til at være socialkonstruktivistiske i vores tilgang. Fænomenologien og socialkonstruktivismen har en fælles forståelse af, at virkeligheden er som den fremstår for vores bevidsthed, og at denne skabes ud fra vores sociale relationer (Juul & Bransholm Pedersen 2012:218). Gennem bearbejdelsen af vores data, i forbindelse med vores analyse, bliver vi subjektive i vores tilgang. Dette betyder også at vi indtager den socialkonstruktivistiske tankegang. Denne ændring sker, da socialkonstruktivismen ikke arbejder ud fra de samme principper som fænomenologien, der mener at der findes en sand og objektiv beskrivelse af et givent fænomen, ved at sætte parentes om vores forforståelse og kulturelle fordomme (Ibid:218). Denne del af projektet, har fælles træk med hermeneutikken, dog forholder vi os til den socialkonstruktivistiske tankegang, da vi ikke søger at opnå den bedste fortolkning, men i stedet søger at 16

15 finde en sandhed der afspejler den sociale virkelig, vi befinder os i. Under udarbejdelsen af vores analyse, får vi en forståelse for den sandhed der fremtræder for os. Dette foregår på henholdsvis mikro-planet, gennem interaktionen i gruppen og med vejleder, samt på makro-planet, gennem de teorier vi har valgt til at belyse vores problemstillinger. Dette sker både gennem læringslitteraturen og litteraturen fra tidligere semestre (Juul & Bransholm Pedersen 2012: 202,219). Vi er i projektet bevidste om at sondringerne mellem de videnskabsteoretiske retninger, har betydning for vores proces, samt resultater. Dette vil vi berøre i kapitel 4, Konklusion. Vi vil med udgangspunkt i studieordningen, redegøre for temarammen for 4. Semester på Humanistisk Informatik, i følgende afsnit. 17

16 Temarammeredegørelse Med udgangspunkt i studieordningen, for Humanistisk Informatik, vil vi i følgende afsnit gennemgå 4. Semesters temaramme. Den overordnede titel for 4. Semesters temaramme er Kommunikation og Individ. Dette semester er dermed en viderebygning på de tre foregående semestre, hvor fokus henholdsvis har været kommunikationsprodukter, kommunikationsprocesser, samt kommunikation og strategi. På dette semester er hovedfokus stadig kommunikation, men med tilføjelsen af individet i kommunikative relationer (Link 1,2). På dette semester er vores projektmodul bygget op af fem kurser, som hver er med til at forme vores projekt. De fem kurser er: Kognition & Kategorisering, Menings- & Betydningsdannelse: som ligger vægt på de logiske og konceptuelle aspekter af naturligsproglig argumentation. Her har vi blandt andet arbejdet med logik og gyldighed i en argumentation samt med Peirceansk semiotik. Digitale Mediers Psykologi og Sociologi - Individ og Identitetsforståelse: kommunikationens rolle og funktion for individet i det senmoderne samfund. Fokus på betydningsdannelsens sociologiske, psykologiske og medieteknologiske forudsætninger. I disse forelæsninger blev vi undervist i interaktionisme, samt Giddens strukturationsteori og modernitetsanalyse. Derudover blev vi undervist i gruppeidentitet og socialiseringsprocesser. Filosofi, Etik & Magt: videnskabsteoretiske problemstillinger, samt filosofiske og etiske forhold i kommunikation. Disse forelæsninger gav os et indblik i den normative og metaetiske tankegang. Derudover beskæftigede vi os med magt og om hvordan denne kan fortolkes. Forbrug, Oplevelse & Kultur: Indsigt og viden omkring forbrugerkulturens oplevelse- og værdibaserede dimension. I disse forelæsninger var der fokus på forbrugerisme, oplevelsesdesign, æstetisering og følelsesmæssig segmentering. Vi blev også introduceret for BSR modellen, som kan bruges til at inddele individer i forbrugstyper. Informationsteknologiske Dataindsamlings- & Registreringsmetoder: fokus på udvalgte metoders baggrund og anvendelsesområde. Disse forelæsninger gav os viden om brugen af informationsdatabaser som tv-meter og medieindeks og viden om, hvordan man indsamler information til førnævnte. Under forelæsningerne deltog vi også i et forsøg, hvor vi blev gjort bekendte med BodyMedia- sensor og hvordan data derfra, overføres til et Excel ark. Efter forsøget, blev vi undervist i, hvordan man ved at bruge Excel, kan behandle og analysere indsamlede data. 18

17 Kurserne har alle til formål at bidrage til en yderligere forståelse, af hvorledes vi skal forholde os til vores selvvalgte emne og vores problemformulering: Vi vil undersøge udvalgte forbrugeres vaner i forhold til betting, herunder det sociale aspekt, samt undersøge hvilke virkemidler Danske Spil bruger i deres markedsføring og hvordan de fremstår som organisation udadtil samt forståelse af temarammen. Kurserne har skabt et grundlag til at kunne træffe gennemtænkte beslutninger omkring hvilke teorier, modeller og metoder vi vil bruge i projektet. Med fokus på individet i temarammeredegørelsen har vi valgt at se på delen omhandlende: individets kommunikation, dvs. evne til at kommunikere, percipere og indgå i kommunikative relationer, samt de roller og positioner og arbejde med Anthony Giddens. For at besvare anden del af problemformuleringen vil vi analysere to reklamer, en tv-reklame og en poster. der er og opstår i sådanne relationer" (Link 1,2). Dette vil vi gøre ved brug af vores respondenter, for at forsøge at finde svar på vores problemstillinger og undren. Vi vil svare på vores problemstilling ved hjælp af interviews, der blandt andet vil fungere som vores empiri, under udarbejdelsen af vores projekt. Dette vil vi komme nærmere ind på i kapitel 2 under afsnittet, Bearbejdning af interviews. Vi vil gennemgående have en socialkonstruktivistisk tilgang til projektet og en fænomenologisk tilgang til udarbejdelsen og udførelsen af vores kvalitative interviews. I forbindelse med socialkonstruktivismen vil vi inddrage 19

18 Anthony Giddens og den socialkonstruktivistiske tilgang Vi vil i dette afsnit redegøre for socialkonstruktivismen, samt hvordan vi bruger den socialkonstruktivistiske tilgang i vores projekt. Vi vil også inddrage Anthony Giddens teorier om det senmoderne samfund og selvidentitet. Under vores indsamling af data og bearbejdning af empiri vil vi bestræbe os på at indtage den fænomenologiske tilgang. Dette vil vi gøre for at være helt objektive og åbne overfor de respondenter som vi vil interviewe. Dermed bestræber vi os på ikke at blive påvirket af vores forforståelser og fordomme vi kan have til respondenterne. Dette uddybes nærmere i kapitel 2, Interview. Den socialkonstruktivistiske tilgang Gennem dette projekt indtager vi forskellige tilgange i vores måde at forstå og bearbejde vores data på. I kapitel 2, vil vi arbejde med interviews, hvorigennem vi vil indtage den fænomenologiske tilgang, således at vi afstår fra vores forforståelser, samt ser på fænomenet som det fremtræder og ikke hvordan vi ønsker at se det. Socialkonstruktivismen kommer til udtryk gennem vores arbejde med Giddens og vores forståelse af det senmoderne samfund og individet. Denne vil følge os gennem projektet, som den fremtrædende tilgang til de problematikker vi arbejder med i projektet. Vi vil i projektet se nærmere på problematikken vedrørende Danske Spil, der er ejet af den danske stat, hvor i gennem de både tilbyder spil og advarer imod det samme. Dette kan lade sig gøre da Danske Spil er den største spiludbyder i Danmark. Danske Spil har en afdeling, kaldet Ludomanilinjen, der tilbyder hjælp til de personer der har svært ved at styre deres betting-forbrug. Som beskrevet i ovenstående, vil vi arbejde ud fra en socialkonstruktivistisk forståelse af sociale fænomener. Herunder ønsker vi at arbejde med Pierre Bourdieus udlæg af den strukturalistiske afart af socialkonstruktivismen. Den strukturalistiske tilgang udmærker sig ved, at have fokus på aktører og institutioner, der udfylder positioner, i kraft af deres øjeblikkelige og potentielle placering. Dette sker i relation til fordeling af forskellige former for magt, som giver adgang til de specifikke fordele og goder (Fuglsang & Bitsch Olsen, 2004:370,372). Fremadrettet vil dette blive omtalt som socialkonstruktivisme. Bourdieu mener at der i et netværk eller felt, kan være flere forskellige former for kapital, herunder social, kulturel og materiel 20

19 kapital. Disse er alle med til at skabe en ubalance i forhold til adgangen til sociale, materielle og kulturelle goder i samfundet. (Fuglsang & Bitsch Olsen, 2009:371,372) Førnævnte former for kapital indgår alle i Bourdieus overkategori symbolsk kapital, der gives til personer som besidder disse kapitalformer. Kapitalformerne kan være med til at positionere individet i det sociale rum. Bourdieu bruger habitus begrebet, som et samlende princip, til at forklare et socialt individs karakteristiske positionering, der kendetegnes ved individets livsstil. Habitus fungerer som et bindeled mellem, hvordan individer opfattes og hvordan de vælger at blive opfattet, eller relationen mellem sociale og mentale strukturer (Ibid:372,373). Socialkonstruktivismen arbejder med forskellige sociale konstruktioner, som for eksempel køn, seksualitet og fattigdom. Inden for socialkonstruktivismen er der forskellige teser, vedrørende hvad eller hvem der konstruerer. Det kan for eksempel være videnskabelige forskere, samfundet eller aktørerne kan være af en abstrakt størrelse (Ibid:352). Ifølge Bourdieu er denne form for analyse af samfundet, et radikalt brud med den almindelige forestilling om hvad samfundet er, da samfundet ikke længere forstås ud fra den sociale kontekst, men ud fra enkeltstående tilfælde (Ibid:375). Dette betyder at vi 21 skal være opmærksomme på, hvordan den strukturerede virkelighed ser på den enkelte del, frem for at skabe vores egen virkelighed omkring det givne emne. I dette tilfælde ligger socialkonstruktivismen, fænomenologien og hermeneutikken op af hinanden, da vi skal se på helheden gennem de enkelte dele, og de enkelte dele ud fra helheden, samtidig med at vi inddrager samfundet, men fralægger os vores personlige holdninger. Et eksempel på socialkonstruktivistisk forståelse, er det som Bourdieus omtaler som Den sociale konstruktion af risici. Det senmoderne risikosamfund kan læses på to måder, som en realistisk tese om, at der i det senmoderne samfund er en objektiv forøgelse af risici. Eller som en socialkonstruktivistisk tese om, at risici ikke nødvendigvis øges objektivt, men derimod er et resultat af mediernes øgede indflydelse og samfundet derfor er blevet mere opmærksomme på risici. (Ibid:374,376) I vores videre arbejde med projektet vil vi indtage den socialkonstruktivistiske tilgang, da vi ikke kan undgå at være præget af vores forforståelser omkring vores emne, betting. For eksempel forstår vi ludomani som en lidelse, der har negative konsekvenser det pågældende individ, der lider af det. På samme måde forstår vi ludomaner, som personer der har et overforbrug af spil og som

20 personer der i mange tilfælde har brug for professionel hjælp, for at komme ud af deres spilafhængighed. Dette vil også komme til udtryk i vores projekt når vi analyserer en reklame og en poster fra Danske Spil. Ligeledes vil det også komme til udtryk i vores interview analyse, etiske diskussion samt vores konklusion. De resultater vi finder frem til via vores projekt og analyse er ikke nødvendigvis sandheden, da der i følge den socialkonstruktivistiske tilgang findes mere end en sandhed. Vi arbejder ud fra den induktive metode, da der ikke findes et svar der er 100 procent sandt. Vi kan aldrig finde frem til et facit eller resultat i vores konklusion, men kun konkludere på, hvad vi har fundet frem til gennem vores analyser. Vi kan betragtes som forskere, der finder frem til et resultat af vores analyser (Fuglsang & Bitsch Olsen, 2009:30). Projektet vil bære præg af vores forforståelser, samt vores definition af emnet. Vi er præget af disse forforståelser, da vi er vokset op i det senmoderne samfund, og derigennem præget af den kultur der findes heri og som vi til dagligt opererer i. Derfor vil vi tage den socialkonstruktivistiske tilgang med ind i vores projekt. Det er ifølge Bourdieu ikke muligt at være objektiv, i vores arbejde med ovenstående fænomener, når vi arbejder ud fra den socialkonstruktivistiske tilgang. Vi vil i nedenstående afsnit forklare hvordan Giddens og socialkonstruktivismen arbejder sammen og i den forbindelse hvordan vi vil anvende Giddens i projektet. Individet og det senmoderne samfund Anthony Giddens syn på samfundet minder om ovenstående. Han er af den overbevisning, at vi som mennesker bliver ekstremt påvirket af det samfund vi lever i, både bevidst og ubevidst. Vi vil ifølge Giddens, blive påvirket af det senmoderne samfund, og hvad det indeholder af normer og værdier, når vi skriver vores projekt. Giddens mener at der i samfundet er en social struktur, der påvirker os og vores handlinger. Giddens beskriver det senmoderne samfund og hvad det har af betydning for vores selvidentitet. Han deler samfundet op i tre punkter: Adskillelse af tid og rum, udlejringsmekanismer og modernitetens refleksive karakter (Andersen & Kaspersen, 2009:433,434). I forbindelse med vores projekt er det kun relevant at se på punkt tre da netop denne, har betydning for vores projekt og udarbejdelsen af dette. Massekommunikationens udvikling gør os i stand til, at indsamle viden omkring vores emne på relativt kort tid. Samtidig har denne udvikling også haft betydning for vores respondenter, netop fordi de bruger internettet når de better. Giddens definerer refleksivitet som den regelmæssige 22

21 brug af viden og institutioner, som individer stadig indsamler og anvender i organisationer og til forandringer af samfundet (Andersen & Kaspersen, 2009:435). Udviklingen inden for massekommunikationen, gør os i stand til at indsamle og reflektere over ny viden, indenfor en relativ kort periode, hvor der tidligere blev handlet på baggrund af traditioner. Som tidligere nævnt, er denne nye og øgede refleksivitet dog ikke nødvendigvis hele sandheden. Vores samfund producerer konstant nye undersøgelser, der er med til at øge vores refleksionsniveau. Anthony Giddens teorier om selvidentitet, kan vi relatere til vores projekt. Selvidentiteten kan være med til at forklare fænomenet betting. Vi vil undersøge i hvor høj grad gruppeidentiteten spiller en rolle når der bettes. Vi ønsker at undersøge hvorvidt betting er en del af respondenternes identitet, da betting er en stor del af deres hverdag. Samtidig kan gruppeidentiteten også spille en stor rolle her. Vi antager at enkelte individer føler at de via betting har og er del af et fællesskab, som de ikke vil være foruden. Vi formoder at gruppefællesskabet er med til at forme deres identitet. Disse individer føler at de passer ind i dette fællesskab, at de møder personer hvis identiteter ligner deres egen, hvor de har mange ting til fælles og føler at de hører til. 23 I forlængelse af socialkonstruktivismens omtale af risikosamfundet er der en forbindelse til Giddens teori om risiko og globaliseringen. I nedenstående afsnit vil vi se på hvordan disse begreber skal anvendes, samt hvordan vi vil bruge dem i forbindelse til vores projekt og betting. I følge Giddens skal der for at forstå risiko-begrebet arbejdes med fatalisme og skæbnesvangerhed. Disse skæbnesvangre øjeblikke er hvor individet må tage bestemte beslutninger, som er væsentlige for en persons bestemmelse, skæbne. Individet står overfor en skillevej i tilværelsen, med tanke på konsekvenser og risiko af fremtidige valg (Giddens, 1996:135). Et eksempel på dette, kan være situationen med odds. Når et individ sætter et bestemt beløb på et væddemål, accepterer vedkomne, at dette kan blive tabt eller vundet. Individet accepterer altså den risiko, som er forbundet med spil. Dette kan forbindes med en aktiv søgning af risiko, som er med til at skabe individets identitet. Det at bette, selvom muligheden for tabe er der, er en accepteret risiko (Ibid:135). På samme måde som rygning, er farligt for helbredet. Der er dog forskel på den selvopsøgende aktive risiko, og den risiko der er som en integreret del af samfundet. Den aktive risiko, som blandt andet opstår når der bettes, er en del af skabelsen af selvidentiteten. At køre bil er eksempelvis en nødvendighed for nogle, fordi det er i

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

FÅ OVERSKUD PÅ DIT SPIL

FÅ OVERSKUD PÅ DIT SPIL FÅ OVERSKUD PÅ DIT SPIL Odds-Betting.dk Den sikre måde, hvorpå du kan få overskud. Jeg vil i denne E-bog komme ind på hvorpå du kan styrke dine chancer for netop at få et pænt overskud på diverse spil.

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Det kulturelle kredsløb

Det kulturelle kredsløb Det kulturelle kredsløb - Kropskommunikation med baggrund i fitness Et studie af de unges kropskommunikation i fitnesskulturen inden for dette semesters temaramme: IKT og kommunikation i kulturel kontekst

Læs mere

Roskilde Universitet

Roskilde Universitet Lediges trivsel Udarbejdet af: Ida Moll Staunsager Julie Jochims Engelbrechtsen Anna Christina Ruben Dalgaard Roskilde Universitet 4. semester 2015 1 Forside til projektrapport 4. semester År: 2015 Semester:

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hokus Pokus (?) Dit liv er i fokus 1

Indholdsfortegnelse. Hokus Pokus (?) Dit liv er i fokus 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Problemfelt 4 Problemformulering 5 Temaramme 7 IKT og kommunikation i en kulturel kontekst 7 Kurser og mål 7 Metode 9 Videnskabsteori 9 Struktur til metode 9 Projektets

Læs mere

En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark

En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark Lasse Zangenberg Lollike Jannick Olsen Christian Kirkegaard Rasmussen Torben Florup Schytt-Nielsen Vejleder: Erik Gaden Roskilde Universitet

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

SOCIAL ARV I DET SENMODERNE SAMFUND

SOCIAL ARV I DET SENMODERNE SAMFUND SOCIAL ARV I DET SENMODERNE SAMFUND PÆDAGOGUDDANNELSEN KØBENHAVN 2014 BACHELORPROJEKT UDARBEJDET AF: EMILY MARIA MARSTRAND PETERSEN STUDIENUMMER 10544 LOTTE KLAVSTRUP MATHIASEN STUDIENUMMER 10524 VEJLEDER:

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Fagprøve På vej mod fagprøven

Fagprøve På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST Taastrup Oktober 2014 version

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview Briefing Præsentation af interviewerne og projektets formål Hvem er vi? Gruppen består af: Kristina, Britt og Virdina. Vi læser Klinisk Videnskab

Læs mere

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010 Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 1 Præsentation af Aalborg Universitet 2 af 31 Undersøgelsen Formål:

Læs mere

Motivation af de nyledige borgere i København

Motivation af de nyledige borgere i København Efterår 2013 Motivation af de nyledige borgere i København Projektnavn: Jobcenter København Gruppemedlemmer: Sarah Krogh Thomsen (47990), Sophie Hjælmhof- Larsen (48023), Mette Nielsen (47986) og Heidi

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/st x/gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ *Forsiden$er$til$administrativt$brug$og$derfor$ikke$en$del$af$den$skrevne$opgave

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering Martin Hejgaard Side 1 22-03-2013 Projekt oplæg 1 Plakatopgave Reklame og segmentering En kommunikationsopgave 1 Martin Hejgaard Side 2 22-03-2013 Projekt oplæg Projektoplæg 1 Mælk Du skal udarbejde to

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

1.!Indledning! It$is$now$necessary$to$manufacture$customers$as$well$as$products!X!Steinar!Kvale!

1.!Indledning! It$is$now$necessary$to$manufacture$customers$as$well$as$products!X!Steinar!Kvale! 1.Indledning...2 2.Problemformulering...3 3.Afgrænsning...4 4.Dimensionsforankring...5 5.Metodologiogempiri...5 5.1Teoretikerne...6 5.2Reklamerne...6 5.3Semiotiskanalyse...7 5.4Reklamenversusvidenskaben...8

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Titelblad. Betina Schrøder Jensen. Julie Aaen Kjelgaard. Kristian Wulff. Lea-marie Tejlmand Østerberg. Mads Reventlov Husted Nielsen

Titelblad. Betina Schrøder Jensen. Julie Aaen Kjelgaard. Kristian Wulff. Lea-marie Tejlmand Østerberg. Mads Reventlov Husted Nielsen Titelblad December 2010 Aalborg Universitet Humanistisk Informatik, 3. semester Gruppe 4 Vejleder: Lasse Burri Gram-Hansen Typeenheder (96.4 sider/231.376 anslag) Betina Schrøder Jensen Julie Aaen Kjelgaard

Læs mere

Manden ved siden af maven

Manden ved siden af maven Manden ved siden af maven Førstegangs fædres oplevelse af deltagelse i graviditeten Eksamensprojekt i jordemoderkundskab Bachelorprojekt 14. modul, F2010 Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol

Læs mere

Kapitel 1: Indledning... 4

Kapitel 1: Indledning... 4 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning... 4 1.1 Problemfelt... 5 1.2 Problemformulering... 7 1.3 Arbejdsspørgsmål... 7 1.4 Begrebsafklaring... 9 1.4.1 LGBT Danmark... 9 1.4.2 Regnbuefamilie... 9 1.4.3

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Erfaringsobservationer af mobiltelefonen

Erfaringsobservationer af mobiltelefonen Erfaringsobservationer af mobiltelefonen Introduktion til rapporten Vi vil i starten af rapporten komme frem til vores forskningsspørgsmål samt en samling spørgsmål, der bruges til at underbygge vores

Læs mere

Indhold Indledning... 3

Indhold Indledning... 3 Indhold Indledning... 3 Problemformulering... 4 Hvad er Tinder?... 6 Metode... 7 Fænomenologi... 7 Interview som kvalitativ forskningsmetode... 8 Hvorfor vælge interviews?... 9 Hvordan skal interviewer

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Modul 5B Intervention i et pædagogisk psykologisk perspektiv Januar 2008 11.983 anslag Gitte Holst Larsen (gl)1372685 Indholdsfortegnelse Modul

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Dagens program. blive klogere? Valg i analysen et eksempel. Metodereflektioners betydning for afhandlingen

Dagens program. blive klogere? Valg i analysen et eksempel. Metodereflektioners betydning for afhandlingen Dagens program Afhandlingsprocessens essens hvorfor er det så pokkers forvirrende at blive klogere? 18 Valg og fravalg en casehistorie fra det virkelige liv Valg i analysen et eksempel Metodereflektioners

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Få en psykologisk analyse af din virksomheds markedsføring! Brand Type Test

Få en psykologisk analyse af din virksomheds markedsføring! Brand Type Test Få en psykologisk analyse af din virksomheds markedsføring! Brand Type Test Hvilken mennesketype afspejler din markedsføring? Image-effekten af markedsføring skal kunne måles! Derfor har vi udviklet Brand

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

VELFÆRDSSTATENS UDFORDRINGER

VELFÆRDSSTATENS UDFORDRINGER 4. semester forår 2012 Hus 19.1 gruppe 9 VELFÆRDSSTATENS UDFORDRINGER KONSEKVENSER VED INDTÆGTSGRADUERING AF BØRNEFAMILIEYDELSEN Udarbejdet af Maria Albøg Jespersen, Stine Vork rosenwein & Sanni Nielsen

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.

Læs mere

Højt at flyve, dybt at falde - en forebyggende kampagne om ludomani

Højt at flyve, dybt at falde - en forebyggende kampagne om ludomani Højt at flyve, dybt at falde - en forebyggende kampagne om ludomani Vitus Boe Jarvad 50422 Thomas Andreassen Sort 49881 Karoline Gry Dall 50545 Vejleder Elisabeth Hoff- Clausen Kommunikation, 4. semester

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Introduktion. Praktisk kommunikationsteori

Introduktion. Praktisk kommunikationsteori Indholdsfortegnelse 5 Indholdsfortegnelse... 5 Om forfatterne...10 Forord....11 Introduktion 1 Emne og formål...15 2 Tilgang og begreber...19 Der er teori bag al praksis 19 Kampagneteori....20 Centrale

Læs mere

At opleve og leve med et Høretab

At opleve og leve med et Høretab - en kvalitativ undersøgelse af personer, med nedsat hørelse. Speciale i Sociologi, Forår 2010, 10. semester Antal ord: Af Susanne Søndergaard Kollerup Vejleder: Rasmus Antoft Forord På mit 8. semester,

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker.

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Spørgeskemaer Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Hvad er et spørgeskema? Et spørgeskema består i sin bredeste

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1

Indholdsfortegnelse. Side 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning (fælles)... 6 1.1 En ny tilgang til kommunikation... 6 1.2 Problemstilling... 7 1.3 Hypotesen lyder som følger... 7 1.4 Problemformulering... 8 2 Videnskabsteori (fælles)...

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Lektiecaféen for de mange eller de få?

Lektiecaféen for de mange eller de få? Lektiecaféen for de mange eller de få? The lektiecafe for the many or the few? SAM-Bachelorprojekt 6. semester 2015 Skrevet af; Astrid Andrea Schultz (49692) Oliver Alexander Strube (49678) Sandra Springborg

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Kapitel 1 - Indledning

Kapitel 1 - Indledning Kapitel 1 - Indledning I dette speciale vil jeg analysere grundliggende forudsætninger for og konkrete erfaringer med internethandel mellem virksomheder og forbrugere i Danmark. Baggrunden er min egen

Læs mere

Rapport. E-magasin - Projekt 2, 2. semester. Gruppe - MulB 2. sem: Mikkel Thomsen Ivan Christensen Augusta Naundrup-Jensen

Rapport. E-magasin - Projekt 2, 2. semester. Gruppe - MulB 2. sem: Mikkel Thomsen Ivan Christensen Augusta Naundrup-Jensen Rapport E-magasin - Projekt 2, 2. semester Gruppe - MulB 2. sem: Mikkel Thomsen Ivan Christensen Augusta Naundrup-Jensen Indholdsfortegnelse Indledning 3 Problemformulering 3 Målgruppeanalyse 3 Designvalg

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi. Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Navn: Rikke Krag Christensen Cpr. Nr.: Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Projektgruppe:

Læs mere