Dilemma-katalog. Indledning. Værdikompasset - de fem grundlæggende værdier. Oprettet den 4. juni 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dilemma-katalog. Indledning. Værdikompasset - de fem grundlæggende værdier. Oprettet den 4. juni 2010"

Transkript

1 Dilemma-katalog Oprettet den 4. juni 2010 Indledning Dansk Flygtningehjælps fem grundlæggende værdier er udledt af organisationens virke siden stiftelsen i 1956 samt af de internationale humanitære principper, som organisationen tilslutter sig. I Dansk Flygtningehjælp har vi altid søgt at gøre en forskel ved at engagere os i verden, som den er. Herved bliver vi dagligt udfordret på værdierne. De møder modstand, vi bliver kritiseret for at gå på kompromis, eller vi opdager, at hvis vi står fast på én værdi, kommer vi derved til at underminere en anden. Vi møder dilemmaer, men har ingen facitliste. Alligevel tror vi på, at vi kan lære og blive bedre. Derfor har vi lavet et Dilemma-Katalog, der samler vores erfaringer med at håndtere de dilemmaer, vi har mødt, så vi kan blive klogere: Hvilke problemer ligger der i værdierne? Hvorfor gjorde vi som vi gjorde? Hvad kan vi lære af det, og hvad kan vi bruge, næste gang vi står i et lignende dilemma? Det er håbet, at Dansk Flygtningehjælps medarbejdere i Danmark og i udlandet vil bruge kataloget flittigt. Ved at bidrage med beskrivelser af de dilemmaer, som de har mødt. Og ved at studere og kommentere de dilemmaer, som andre har mødt. ne i kataloget repræsenterer ikke Dansk Flygtningehjælps officielle standpunkt eller politik. Formålet er at lære, ikke at hænge ud eller at formulere konsensus. Derfor kan beskrivelserne fremsendes af enkeltpersoner, men de må ikke navngive bestemte institutioner, lokaliteter osv., selv om de beskriver konkrete dilemmaer. Værdikompasset - de fem grundlæggende værdier 1. Menneskelighed menneskets ret til et liv i værdighed går forud for politik og principper. I Dansk Flygtningehjælp insisterer vi på det enkelte menneskes ret til at modtage humanitær hjælp og på vores ret og forpligtelse til at hjælpe, når vi kan. Det betyder, at fortalerarbejdet i nogle tilfælde må vige for forpligtelsen til at hjælpe mennesker i nød, men også, at vi hjælper, uanset om denne indsats kan tolkes politisk. Det betyder endvidere, at vi insisterer på det enkelte menneskes ret til at bruge egne evner for at forme sit eget liv i værdighed og i samspil med andre. 2. Respekt for menneskers lige rettigheder Dansk Flygtningehjælp har en rettighedsbaseret tilgang til sit arbejde både nationalt og internationalt. Det betyder, at vi arbejder for, at fordrevne nyder de rettigheder til beskyttelse og livsmuligheder, de har i følge gældende konventioner og love uden nogen form for diskrimination. Det betyder endvidere, at vi på dette grundlag - både i Danmark og uden for landets grænser

2 arbejder for, at myndighederne og det internationale samfund påtager sig deres ansvar i samspil med mennesker i nød, og at vi hjælper dem med dét, indtil de selv kan løfte det. 3. Uafhængighed og neutralitet i.f.t. vores omgivelser. Dansk Flygtningehjælp arbejder alene på grundlag af sit mandat. Det betyder, at Dansk Flygtningehjælp fokuserer på spørgsmål, som vedrører flygtninge og fordrevne, og at vi er neutrale i forhold til partipolik. I internationale konfliktområder betyder det endvidere, at vort humanitære arbejde hviler på uafhængighed og neutralitet i forhold til parter i konflikt. 4. Inddragelse af dem vi hjælper. Dansk Flygtningehjælp ønsker at gennemføre sine indsatser i respekt og samarbejde med de mennesker vi søger at hjælpe på en måde, så de går styrket ud af samarbejdet. Det betyder, at vi søger deres samtykke til vores hjælp, og at de deltager i dens planlægning og gennemførelse samt i vurderingen af resultatet. Det betyder endvidere, at vi gennem samarbejdet søger at anvende og styrke modtagernes evne til at klare sig fremover uden hjælp. 5. Ærlighed og gennemsigtighed for alle modtagere, bidragydere, partnere og øvrige omgivelser. Dansk Flygtningehjælp står til regnskab over for dem vi hjælper, de som støtter os og dem vi samarbejder med. Det betyder, at vi praktiserer ærlighed og åbenhed om, hvad vi gør og om de valg, vi træffer, når behovene er større end mulighederne. Det betyder endvidere, at vi arbejder i en ansvarlig arbejdsdeling med andre, så alle supplerer hinanden snarere end dublerer indsatserne. Nationale dilemmaer Aktivitetsområde: Tema: ASYL Kvoterejser mulig konflikt mellem fortalerrolle (vi taler for at DK skal tage flere kvoteflygtninge, for at fokus skal være beskyttelse og for at kriterierne ikke må svigte de svageste) og den konkrete mulighed for at medvirke til at sikre individer beskyttelse (menneskelighed: det enkelte menneske) DFH har gennem deltagelsen mulighed for at sikre flygtninge, der ellers ville være fravalgt, men hvor mange og hvilke typer sager skal vi vinde (eller hvor mange kan vi leve med at tabe) for, at det opvejer begrænsninger for udøvelse af fortalerrollen? Kan deltagelse medvirke til at legitimere og cementere en humanitært urimelig ordning og dermed underminere det humanitære asylarbejde på længere sigt?

3 Og omvendt: hvor langt kan DFH gå i kritik af regler og praksis før vi bliver smidt af som deltagere og dermed mister muligheden for at påvirke de individuelle sager. Hvis DFH ikke deltager, mister vi også indsigt og kompetencer: Det kan have konsekvenser for DFH s mulighed for at agere og løse opgaver på andre felter. Det kan også svække vores faglige fundament for fortalervirksomhed. DFH skal være den uafhængige, humanitære repræsentant, men skal være det på betingelser der i sig selv kan true vores uafhængighed og neutralitet. Kombinationen af tavshedspligt og mange taktiske hensyn kan gøre det vanskeligt at praktisere åbenhed og ærlighed om valg etc. Vilkår og rammer Problematisk lovgrundlag, som UNHCR og DFH er kritisk over for. De gældende integrationskriterier for udvælgelse kan konflikte med beskyttelsesbehov og hensyn til de svageste flygtninge. DFH har ikke krav på at være med. Udlændingeservice kan fravælge os. DFH er den uafhængige aktør i udvælgelsesproceduren Kan være kommunal deltagelse og dermed kommunale interesser involveret (ønske om at få nemme flygtninge) Udvælgelsen foregår i samarbejde med UNHCR Personoplysninger og sagsbehandling skal behandles fortroligt Menneskelighed, Respekt (rettighedsbaseret tilgang) og Neutralitet Mulighed for indbyrdes konflikt mellem de tre værdier, mellem kort og langt sigt og mellem hensyn til individ versus kollektiv. Herudover mulige vanskeligheder ved at efterleve ærlighed og gennemsigtighed. Handlemuligheder værktøjer Liste for og imod, beskrive minefeltet og de forskellige hensyn Løbende erfaringsopsamling, evaluering og vurdering, altid internt åben snak når de røde lamper blinker Få andre på banen UNHCR m.fl., aktører der kan andet end DFH + zebraer i flok på savannen Begrunde valg Kreativitet mht hvordan DFH kan beskrive, rejse problemerne på en fængende måde uden at bryde tavshedspligt etc.

4 Aktivitetsområde Tema Vilkår og rammer Handlemuligheder LÆRDANSK Indplacering af kursister på danskuddannelse (1, 2 eller 3) set i sammenhæng med reglerne for at opnå permanent opholdstilladelse og dansk indfødsret Kan være modsætning mellem den rigtige indplacering i forhold til den enkeltes sproglige forudsætninger/evner og hensyn til den enkeltes mulighed for at opnå sikkerhed for en fremtid i Danmark samt opnå lige rettigheder som medborger Modsætning mellem egen økonomi, hvor drift og konkurrenceevne er afhængig af progression for kursisterne, og hensyn til kursistens rettigheder/mulighed for medborgerskab Opgaveløsning for kommune i konkurrence med andre udbydere. Stærk priskonkurrence på markedet for danskundervisning. Hyppige licitationer. Andre aktører kan vægte de modstridende hensyn anderledes end DFH Lovregler for visitation på danskuddannelse. Visitation sker i samarbejde med kommunen. Retten til gratis danskundervisning er begrænset til 3 år Sprogcentret står også for indfødsretsprøver Finansieringsregler, hvor rentabel drift afhænger af kursisternes progression. Kommunen og dermed også sprogcentret -styres af statslige tilskud. De sproglige krav i forhold til at opnå permanent opholdstilladelse og indfødsret er skærpet flere gange de senere år. Menneskelighed Respekt - lige rettigheder Samarbejde med andre (internt og eksternt) omkring fortalerarbejde i forhold til de stramme regler for permanent ophold og indfødsret. Bruge vores faglighed, vores erfaring og viden om danskindlæring som sagligt fundament i oplysnings- og fortalerarbejde Lade tvivlen komme borgeren til gode og foretage en for høj indplacering, dvs. løbe en økonomisk risiko. Vil give en lille del af gruppen en mulighed, de ellers ikke ville have. Forsøge at få kommuner til at forlænge perioden med ret til gratis undervisning Rådgive den enkelte om muligheder for senere at opnå de tilstrækkelige danskkundskaber

5 Aktivitetsområde Tema Vilkår og rammer INTEGRATION Et beskæftigelsesprojekt for flygtninge- og indvandrerkvinder på langvarig kontanthjælp. Opgaveløsning for kommune. Mulig konflikt mellem vores ønske om at være uafhængige, at følge vores humanitære grundværdier og nært samarbejde med en myndighed. Myndighedshensyn og politiske dagsordener på integrationsområdet harmonerer ikke altid med de humanitære værdier Deltagelse: kan være vanskeligt at sikre reelt informeret samtykke og borgerens inddragelse i planlægning og tilrettelæggelse af indsatsen Kvalitetssikring: Begrænsede økonomiske ressourcer og den dominerende mål- og resultatstyring kan sætte snævre rammer for valg af metoder, kvalitetskriterier etc. Fortalerrollen: I et beskæftigelsesprojekt kan DFH få indblik i forhold, der burde kritiseres og ændres (kvaliteten i kommunens indsats, dårlige vilkår i øvrigt for deltagerne i projektet). Men kritik af opdragsgiver kan true vores mulighed for at blive på banen og få nye opgaver. Kan også være svært at hjælpe borgeren med at komme kritisk til orde over for kommunen, når man samtidig løser en opgave for kommunen Og omvendt: DFH kan gennem et projekt få konkret viden om en borgeradfærd, (fx sort arbejde), som rejser etiske problemstillinger omkring evt. videregivelse af oplysningerne til kommunen. Gennemsigtighed og ansvarlig arbejdsdeling: På et marked med hård konkurrence kan det være vanskeligt at sikre ansvarlig arbejdsdeling (supplere ikke dublere, samarbejde på grundlag af komparative fordele) Opgaven sættes af kommunen: mere eller mindre stramt på problemformulering, valg af målgruppe, indhold, metoder, succeskriterier etc. DFH byder ind på markedsvilkår i konkurrence med andre Opgaven varetages på grundlag af en overordnet politisk styring gennem love og regler, der både regulerer målgruppens levevilkår og den offentligt støttede indsats (mulige redskaber, metoder etc.). I den integrationspolitiske kontekst tages ikke altid udgangspunkt i det enkelte menneskes ret til at bruge egne evner og forme eget liv. Der er heller ikke på alle områder lige rettigheder men tværtimod diskrimination. De deltagende kvinder er i et tilbud, hvor afvisning/manglende deltagelse betyder alvorlige sanktioner. Menneskelighed Respekt - lige rettigheder Uafhængighed og neutralitet Inddragelse Gennemsigtighed

6 Handlemuligheder Samarbejde med andre (internt og eksternt) omkring fortalerarbejde, herunder oplyse borgeren om muligheder for at få hjælp hos andre i forhold til rettigheder m.v. HAP: definere DFH-kvaliteter og etablere system til kvalitetssikring, i videst muligt omfang sikre borgerens inddragelse i den konkrete opgaveløsning og medvirke til at sikre oplyst og fair mulighed for at klage over DFH s arbejde Gå sammen med andre aktører om at fastholde fornuftige styringsredskaber og dokumentationsværktøjer Forhandle fagligt præcist med myndigheden om indhold og rammer, inden DFH påtager sig en opgave. I yderste konsekvens sige nej til integrations opgaver, der ikke kan løse uden indbygget konflikt med grundværdier? Og hvis forhandlingsresultatet er utilfredsstillende også undlade at byde ind på opgaver, hvor kvaliteten vil blive for lav på de givne vilkår Altid overveje om andre aktører har den komparative fordel

7 Aktivitetsområde Tema FRIVILLIG En stor frivilliggruppe med en række forskellige aktiviteter i Hovedstadsområdet, herunder differentieret lektiehjælp, kvindeaktiviteter, bisiddere m.v. Vilkår og rammer Inddragelse: Uanset formelt frivillig deltagelse for både frivillig og flygtning (samtykke) kan det være vanskeligt at få målgruppen inddraget i beslutninger om hvilke aktiviteter, der skal tilbydes og hvordan de skal tilrettelægges. Det kan samtidig være svært at få troværdigt feed back fra deltagerne, og der kan være psykiske barrierer for at klage over frivilligbåret hjælp. Donorønsker om bestemte aktiviteter og målgrupper kan endvidere give pres på at udbyde bestemte aktiviteter uden sikkerhed for at frivillige, flygtninge og indvandrere finder indsatsen relevant. Inddragelse og menneskelighed: Frivilligt engagement giver gode muligheder for et ligeværdigt menneskeligt møde med udgangspunkt i den andens behov og uden hensyn til politiske dagsordener, men hjælperrollen kan kamme over og give risiko for formynderi/klientgørelse frem for at styrke modtagerens evne til at klare sig fremover uden hjælp. Og omvendt: et stærkt ønske om at hjælpe kan også betyde, at der gives efter for ønsker i målgruppen, som kan være i konflikt med DFH s rolle. Respekt og fortalerrollen: Ikke alle frivillige deler holdninger med DFH, og frivillige kan have sympati for en del af målgruppen men ikke for hele målgruppen. Det kan stride mod varetagelsen af DFH s fortalerrolle. Andre kan tage ordet som fortalere uden at tage samme flygtningepolitiske hensyn, som DFH ville gøre som organisation. Frivillige fortalere kan skabe lydhørhed men også adressere eller ytre sig på en måde, der kunne svække organisationens troværdighed. Ærlighed og gennemsigtighed: Værdien tilsiger vidensdeling og ansvarlig arbejdsdeling med andre frivillige organisationer, men der er konkurrence om midler til frivilligt arbejde. Det er et særtræk ved det frivillige område, at det er de frivillige der har kontakten med målgruppen. Det er frivillige, der udfører det direkte integrationsarbejde ikke ansatte. De frivillige skriver under på både individuelle og kollektive (frivilliggruppen) samarbejdsaftaler med DFH. Der er formuleret etiske retningslinier for det frivillige arbejde, fx om tavshedspligt. De frivillige introduceres også til værdikompasset. DFH har ikke ordrebeføjelse ift frivillige men kan opsige samarbejdet ved brud på kontrakten. De frivillige bestemmer selv, om de vil arbejde i tilknytning til DFH og hvilke aktiviteter de vil deltage i. Men til visse aktiviteter er der særskilt rekruttering med tilhørende kvalifikationskrav, fx for frivillige rådgivere. Det er frivilligt for flygtninge og indvandrere at deltage i aktiviteterne

8 Værdien inddragelse må altid tænkes dobbelt. Det drejer sig både om inddragelse af frivillige og om inddragelse af målgruppen for frivilliges arbejde. Frivilligt arbejde kræver også finansiering, og donorerne - primært stat og kommune - efterspørger bestemte indsatser og stiller krav om bestemte resultater og særlig dokumentation. Der er skærpet konkurrence om begrænsede midler til frivilligt arbejde Menneskelighed Respekt Inddragelse Ærlighed og gennemsigtighed Handlemuligheder I forhold til fortalerarbejdet: Klæde de frivillige på med viden om flygtninge, vilkår for flygtninge samt organisationens værdier og holdninger. Præcisere at frivillige ikke kan tale på organisationens vegne. Evt. damage control ved at forklare beslutningstagere, at der er tale om frivillige. I forhold til inddragelse: Udvikle metoder til direkte inddragelse samt indgå i samarbejde med flygtninge og indvandreres egne organiseringer. Udvikle nemme, fleksible og meningsfyldte evalueringsmetoder for frivillige. Sikre at der er klar adgang til at klage over indsatsen for både frivillige og flygtninge. HAP. Hvis der tilbydes aktiviteter uden forudgående inddragelse være særligt opsøgende på feed back fra frivillige og deltagere. I forhold til risikoen for formynderi/overdreven hjælperrolle have klart formuleret frivilligpolitik samt sikre rammer for løbende diskussion omkring DFH s princip om hjælp til selvhjælp. I forhold til ærlighed og gennemsigtighed: Prioritere åben dokumentation og søge relevant samarbejde med andre aktører. Ved urimelige og meningsløse krav om bestemte resultater og dokumentationsmetoder fra donorer: Gå sammen med andre aktører på frivilligområdet om at modvirke uhensigtsmæssige krav og finde alternative metoder, der ikke truer frivilligt engagement. Ved donorønsker der rummer mulig konflikt med værdier og/eller egne kvalitetskrav gå i forhandling - og i yderste konsekvens give afkald på opgaven. Når frivillige viser holdninger, der strider mod værdikompasset, reagere i åben diskussion og i værste fald være parat til at opsige samarbejdet.

9 Aktivitetsområde Tema Vilkår og rammer Handlemuligheder Ressource & Udvikling Pligten til at afsløre og indberette bedrageri og uregelmæssigheder i internationale projekter set i sammenhæng med den skade sådanne tilfælde kan volde DFH på omdømme og økonomi. Der kan være en klar interessekonflikt mellem donorkrav om indberetning af (selv mistanke om) bedrageri og uregelmæssigheder og det forhold, at sådanne forhold altid vil skade DFH økonomisk og/eller omdømmemæssigt. At være nidkær på dette område vil altid koste penge. Ikke at være nidkær på dette område kan på sigt koste donorer. Som selvimplementerende organisation er DFH langt bedre rustet til at undgå svindel, end tilfældet er for f.eks. de danske rammeorganisationer. Dér, hvor DFH er sårbar over for svindel, er hvor meget kompetente lokalt ansatte på betroede poster organiserer svindel i samarbejde med eksterne leverandører i for af returkommission o.l. Og så er DFH, i lighed med alle andre organisationer, udsat for tab grundet uregelmæssigheder som en naturlig følge af, at vi opererer i særligt udsatte miljøer. Ærlighed og gennemsigtighed Enhver hændelse og mistanke vedrørende svindel og uregelmæssigheder indberettes straks til HQ. R&U og IA arbejder tæt sammen om at sikre, at muligheder for svindel og uregelmæssigheder begrænses. IA og R&U arbejder tæt sammen for at holde donorer løbende underrettet om risici i forhold til de lokale forhold. Konstaterede tilfælde af svindel og begrundet mistanke om uregelmæssigheder indberettes til den eller de donorer, hvis midler er berørt. DFH betaler selv (af egne midler) de tab, der opstår som følge af svindel. DFH indgår i dialog med donorer om betaling for de uregelmæssigheder, der måtte materialisere sig.

10 Aktivitetsområde Presse/kommunikation Tema Fortalerindsats via pressen på et område der risikerer at spænde ben for politikernes (nationale eller internationale) velvilje i forhold til Dansk Flygtningehjælps indsats på et andet. o Ex presseindsats for de afviste irakiske asylansøgere - sammenfaldende med SATS-puljeforhandlinger. o Ex presseindsats for at forbedre forholdene for de internt fordrevne i et programland vel vidende, at hvis vi taler helt åbent, ryger vi ud af landet. Modsætning mellem vores ønske om at være uafhængige og neutrale og vores ønske om at bibeholde økonomiske midler til en given indsats. Modsætning mellem Dansk Flygtningehjælp som flygtningenes fortalere kampen for respekt og menneskers lige rettigheder og Dansk Flygtningehjælp økonomiske interesser Modsætning mellem fortalerarbejdet og behovet for/ønsket om adgang til flygtningene og til at gøre en konkret forskel/yde humanitær hjælp. Vilkår og rammer Nationalt: o Dele af Dansk Flygtningehjælps indsats er afhængig af midler fra danske ministerier/folketinget. o Der er pres fra dele af vores medarbejdere/frivillige/støtter, som ønsker at Dansk Flygtningehjælp tager markante standpunkter og viser kampgejst (aktivist segmentet) o Der er et modsatrettet pres fra de dele af Dansk Flygtningehjælps medarbejdere/støtter, der gerne ligger politisk lavt, hvis det er prisen for, at Flygtningehjælpen får midler til en given indsats (pragmatikerne). o Medierne efterspørger skarpe og markante standpunkter og gerne konfliktmateriale. Internationalt: o Dansk Flygtningehjælp er afhængig af tilladelser fra nationale regeringer/adgang til flygtningene i verdens brændpunkter. o Adskillige organisationer er i tidens løb blevet sendt ud af diverse lande med henvisning til åbenmundethed/landsskadelig aktivitet. o Medierne ønsker konflikthistorier, og vi ville lettere kunne få adgang til medierne og profilere os internationalt, hvis vi gik skarpere ud med kritik af regeringer i de lande, vi arbejder i. Menneskelighed Respekt

11 Uafhængighed og neutralitet Ærlighed og gennemsigtighed Handlemuligheder Vi kan i nogle tilfælde give medierne oplysninger om kritisable forhold til baggrund dvs. vi står ikke selv som kilder, men leder medierne i den ønskede retning. Vi kan i vores udtalelser lægge os op af jura/konventioner/internationale parter (UNHCR). Vi kan undlade at udtale os i sager, der er potentielt betændte. Vi kan undlade at blande os i debatten/bruge pressen som talerør i perioder, hvor store beslutninger om fremtidig støtte til fx Dansk Flygtningehjælp bliver truffet. Vi kan internationalt (i de fleste tilfælde) kommunikere de civile behov, sætte fokus på konkrete måder at hjælpe de civile på, og undlade at kommentere myndighedernes praksis. Vi kan nationalt holde os til at afgive udtalelser i principielle sager.

12 Aktivitetsområde Tema Indsamling Respekten for de private giveres bidrag samt anvendelsen af disse. Formidling af hvor mange penge der anvendes på hjælpearbejdet eller sagt omvendt: Formidling af både sektionens omkostningsforbrug ved specifikke indsamlings-aktiviteter samt DFHs samlede omkostninger til administration ikke bare i Borgergade, men også i felten - over for et kompetitivt og yderst adm.omkostningsfokuseret privatsektor marked. Modsætning mellem givernes lyst til (og krav på) at vide hvad deres penge reelt bruges på og DFHs vilje og evne til at fortælle den fulde historie, fx vise det reelle flow fra penge ind i organisationen til hvad der sker undervejs inden (en andel af) pengene bruges på beneficiaries. Der kan være en modsætning mellem DFHs lyst til forlods at anvende for store summer på fx kommunikations- og markedsføringsmæssige tiltag som skal sikre 1) større kendskab og følgende heraf markedsandele af privatsektor-markedet på sigt og 2) højere indtjening på kampagner og kravet om at vi skal holde så lav en adm.procent som muligt, for at overholde kodeks inden for branchen. Vilkår & Rammer Handlemuligheder NGO branchen har uskrevne regler for hvor høj en adm.procent eller omkostningerne på fundraising aktiviteter må være. Dette er et væsentligt konkurrenceparameter over for målgruppen Der findes ingen standardiserede formler for, hvordan adm.procenten regnes ud inden for NGO branchen. Det betyder, at hverken branchen selv, eller giverne har en fair chance for at sammenligne priser og organisationernes evne til at styre omkostningerne. Pressen er med til til stadighed at sætte fokus på Godhedsindustriens evne til at forvalte/administrere samt skabe reelle projekter og forandringer. Det er med til at holde et konstant fokus og pres på organisationerne, og påvirker også disses lyst til at gå ud og kommunikere om adm.procenterne. Gennemsigtighed og ærlighed Samarbejde fx via ISOBRO om en fælles standard for beregning af adm. procenter/omk. Forhold DFH udviser handlekraft og bliver foregangsmænd i gennemsigtige og reelle beregningsmodeller Sætte fokus på formidlingsdelen og gøre informationen langt mere tilgængelig og synlig end den er i dag. Eksempelvis proaktivt, men også i de kendte medier, som fx henvendelser til bidragydere og flygtning.dk. I forbindelse med formidlingen skal der tænkes nyt, kreativt og pædagogisk, fx i form af animerede film og/eller det nytter film hvor

13 Vende et potentielt negativt fokus (på alt det det koster, at hjælpe) til en positiv historie om hvor stor effekt hjælpen har, og hvor meget det nytter. Samarbejde mellem indsamling, R&U og IA om effekt-fortællingen

Indledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept

Indledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 3 Indledning Dette er en præsentation af Dansk Flygtningehjælps vision og organisationens samlede sæt af værdier og normer. Modellen arbejder

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Røde Kors i Danmarks holdning til korruption

Røde Kors i Danmarks holdning til korruption GODKENDT AF HOVEDBESTYRELSEN 31. JANUAR 2013 Røde Kors i Danmarks holdning til korruption RødeKors.dk INDHOLD 1 Indledning... 3 2 Hvad er korruption?... 3 3 Standpunkt angående korruption... 4 4 Tilgang

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Formål med aftalen: Denne aftale indgås mellem Dansk Røde Kors Assens afdeling og Assens Kommune. Formålet med aftalen

Læs mere

Spørgsmål 1: Vil kommunen stadig sende danskundervisning i udbud, for voksne udlændinge?

Spørgsmål 1: Vil kommunen stadig sende danskundervisning i udbud, for voksne udlændinge? Notat Side 1 af 7 Til Til Medlem af Byrådet Knud N. Mathiesen (DF) Orientering Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra DF om danskundervisning til udlændinge Spørgsmål 1: Vil kommunen stadig sende danskundervisning

Læs mere

SCA Forretningsetiske principper

SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCAs målsætning er at skabe værdi for alle, der har en interesse i virksomheden, og at opbygge forhold, der er baseret på respekt, ansvarlighed

Læs mere

It s all about values

It s all about values Code Vores of etiske Conduct regelsæt It s all about values FORORD Nordzuckers værdier danner grundlaget for vores etiske regelsæt og udgør hjørnestenen i vores kultur. Mens værdierne kan guide os, når

Læs mere

DFUNKs grundholdninger

DFUNKs grundholdninger DFUNKs grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi

Læs mere

Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret beb/ Holbergsgade 6 1057 København K

Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret beb/ Holbergsgade 6 1057 København K Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret Ref. beb/ Holbergsgade 6 1057 København K Høring: forslag til lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Vejledning omkring. behandling af anmodning om kirkeasyl

Vejledning omkring. behandling af anmodning om kirkeasyl Vejledning omkring behandling af anmodning om kirkeasyl 2 Udgivet af Peter Skov-Jakobsen, Biskop i København, og Folkekirkens mellemkirkelige Råd. Kirken som tilflugtssted 3 Menigheder i Københavns Stift

Læs mere

Samarbejdsaftaler med frivillige foreninger og interesseorganisationer i Lejre Kommune om integration af flygtninge og familiesammenførte

Samarbejdsaftaler med frivillige foreninger og interesseorganisationer i Lejre Kommune om integration af flygtninge og familiesammenførte Samarbejdsaftaler med frivillige foreninger og interesseorganisationer i Lejre Kommune om integration af flygtninge og familiesammenførte Side 1 af 6 Integration er en fælles opgave Lejre Kommune skal

Læs mere

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti KORRUPTIONS POLITIK bedst som bestikkelse, bedrageri, Målgruppen for denne anti-korruptionspolitik er alle Folkekirkens Nødhjælps underslæb og afpresning. medarbejdere.

Læs mere

Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund

Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund 1. Introduktion Antikorruptionspolitikken gælder for frivillige, medarbejdere, ledelse og bestyrelse i Sex & Samfund og hos vores samarbejdspartnere. Alle ovennævnte

Læs mere

Adfærdsregler (Code of conduct)

Adfærdsregler (Code of conduct) Adfærdsregler (Code of conduct) Indledning Danske Bank-koncernen har den største respekt for lovgivningen. Ved at overholde lovene og andre regler i de lande, hvor koncernen driver virksomhed, beskytter

Læs mere

DFUNK. www.dfunk.dk. Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk

DFUNK. www.dfunk.dk. Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk DFUNK Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk I DFUNK kan du sammen med andre unge gøre en forskel for flygtninge i Danmark og internationalt. Læs mere i denne folder om vores formål og aktiviteter. www.dfunk.dk

Læs mere

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense Frivilligpolitik Det Grønlandske Hus i Odense 1 Formål med frivillighed i Det Grønlandske Hus i Odense Det Grønlandske Hus arbejde med frivillighed sigter mod: At bidrage til de herboende socialt udsatte

Læs mere

Lolland Forsynings pressepolitik sætter rammen for, hvordan vi ønsker at samarbejde med medierne, og hvem, der må udtale sig på vegne af forsyningen.

Lolland Forsynings pressepolitik sætter rammen for, hvordan vi ønsker at samarbejde med medierne, og hvem, der må udtale sig på vegne af forsyningen. NOTAT Lolland Forsyning A/S Kontaktperson: Mette Obel Jepsen Direkte tlf.: +4541781005 E-mail: meoj@lollandforsyning.dk Sagsnr.: S14-0605 Dok.nr.: D14-036473 13. november 2014 Pressepolitik for Lolland

Læs mere

Integrationsministeriet har anmodet om LO s bemærkninger til forslag til lov omdanskuddannelse

Integrationsministeriet har anmodet om LO s bemærkninger til forslag til lov omdanskuddannelse Sagsnr. 50.10-00-348 Vores ref. HBØ/kni Deres ref. 2002/5100-2 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 1057 København K Att.: Peter S. Willadsen Den 17. januar 2003. + ULQJRYHUXGNDVWWLOIRUVODJWLOORYRPGDQVNXGGDQQHOVHWLOYRNVQHXGO

Læs mere

Managementrådgivernes Etiske kodeks

Managementrådgivernes Etiske kodeks s Etiske kodeks ETISK KODEKS Præambel Det bærende princip i enhver professionel managementkonsulentvirksomhed er, at virksomheden i dens drift og ledelse praktiserer en høj faglighed og høj etisk standard.

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

Høringssvar vedrørende lovforslag L87 om ændring af udlændingeloven

Høringssvar vedrørende lovforslag L87 om ændring af udlændingeloven Røde Kors Blegdamsvej 27 2100 København Ø Tlf. 3525 9200 info@rodekors.dk CVR-nr.: 20 70 02 11 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Familiesammenføring Slotsholmsgade 10 1216 København K. Høringssvaret

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15

FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15 FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15 FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR BORGERGADE 111 1300 KØBENHAVN K TELEFON 7020 1271 WWW.BYGGERIETSSAMFUNDSANSVAR.DK 1 FORMÅL Foreningens formål

Læs mere

Politisk. strategi. Dansk Flygtningehjælp Ungdom

Politisk. strategi. Dansk Flygtningehjælp Ungdom Politisk strategi Dansk Flygtningehjælp Ungdom Indhold Introduktion grundværdier Målsætninger Fremgangsmåde rammer og tidsplan [Forsidefoto: Pil Christoffersen] Introduktion DFUNK - Dansk Flygtningehjælp

Læs mere

Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter

Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter gældende fra 1. januar 2009 Formålet med disse guidelines er at hjælpe patientforeninger med at

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Forum for Virksomhedsmæglere

Forum for Virksomhedsmæglere BRANCHEKODEKS 1. Præambel Medlemmerne af Forum for Virksomhedsmæglere (herefter FVM) er forpligtede til at følge og markedsføre nærværende branchekodeks. Branchekodeks indeholder betragtninger om almindelig

Læs mere

Eettiset ohjee. iska regler Etisk regelsæ. Etiska regler. Eet. ttiset ohjeet Etikos kodeks. Verhaltenskodex. Eti k. kos kodeksas.

Eettiset ohjee. iska regler Etisk regelsæ. Etiska regler. Eet. ttiset ohjeet Etikos kodeks. Verhaltenskodex. Eti k. kos kodeksas. Kódex správania Kó Kódex správania E ode of Conduct Eet ttiset ohjeet Etikos kodeks deksas Kode eks postępowania Kodeks postępowania Verhaltenskodex enskod iska regler Etisk regelsæ Kodeks p Eettiset ohjeet

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik.

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik. 1. marts 2004 BRANCHEKODEKS Præambel Medlemmerne i DMR er forpligtede til at følge Branchekodeks. Betydningen af principperne fastlægges af Erhvervsetisk nævn. Kendelser fra Erhvervsetisk Nævn fungerer

Læs mere

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 1 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Job- og personprofil for leder af nyoprettet integrationsafdeling

Job- og personprofil for leder af nyoprettet integrationsafdeling Job- og personprofil for leder af nyoprettet integrationsafdeling Jobcenter Horsens søger pr. 1. marts 2017 en leder til nyoprettet integrationsafdeling. Integration af flygtninge og familiesammenførte

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014 Side 1 Flygtninge i Danmark og Verden 20 marts 2014 Foreningen for tosprogede børns vilkår 27.03.2014 AK/Flygtningedebat Side 2 Side Dansk Flygtningehjælp Den største danske NGO Hvor: Vi arbejder i 36

Læs mere

Spilleregler for det gode samarbejde for ansatte og frivillige på flygtningeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune. Beskæftigelse

Spilleregler for det gode samarbejde for ansatte og frivillige på flygtningeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune. Beskæftigelse Spilleregler for det gode samarbejde for ansatte og frivillige på flygtningeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune Beskæftigelse // April 2017 Indholdsfortegnelse Roller i samarbejdet... 3 Ansatte... 3 Frivillige...

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

ETISKE REGLER FOR FORSIKRINGSMÆGLERFORENINGEN (FMF)

ETISKE REGLER FOR FORSIKRINGSMÆGLERFORENINGEN (FMF) ETISKE REGLER FOR FORSIKRINGSMÆGLERFORENINGEN (FMF) Nærværende regelsæt er ændret af FMF s bestyrelse den 21. februar 2014. Ændringerne er angivet ved overstregninger i de hidtidige regler eller ved tilføjelser

Læs mere

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-

Læs mere

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder!

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! FORMÅL Vores samfund skal vurderes på mulighederne for at kunne realisere menneskeligt og kunstnerisk potentiale. Vi tror på socialt engagement og kunstens betydning.

Læs mere

RETNINGSLINJE OM YTRINGSFRIHED OG BRUGEN AF SOCIALE MEDIER

RETNINGSLINJE OM YTRINGSFRIHED OG BRUGEN AF SOCIALE MEDIER RETNINGSLINJE OM YTRINGSFRIHED OG BRUGEN AF SOCIALE MEDIER Vedtaget af Hovedudvalget maj 2016 GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK / RETNINGSLINJE OM / YTRINGSFRIHED OG BRUGEN AF SOCIALE MEDIE R SIDE 2 /

Læs mere

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i børn og unge 2 Sociale medier som Facebook og Twitter fylder stadig mere i danskernes hverdag. Antallet

Læs mere

Dette notat er en redegørelse for hensigterne bag, hvorfor den ene organisering er at foretrække frem for den anden organisering.

Dette notat er en redegørelse for hensigterne bag, hvorfor den ene organisering er at foretrække frem for den anden organisering. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Ressourcer NOTAT 20-03-2014 Bilag 2: Organisering af kontraktholderenhed På et styregruppemøde mellem Frederiksberg kommune og Københavns kommune

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Undlad at kommentere politiske spørgsmål under en konkurrence og gå aldrig imod en dommers afgørelse, hvis den bygger på lovgrundlaget.

Undlad at kommentere politiske spørgsmål under en konkurrence og gå aldrig imod en dommers afgørelse, hvis den bygger på lovgrundlaget. 1 Indgået mellem BUESKYDNING DANMARK og skytte: Navn, klub, år Et spørgsmål om holdning til tingene Som bruttoholds- og landsholdsskytte tilslutter du dig visse regler officielle, som uskrevne, med en

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

Code of conduct Roskilde Handelsskole 2007/2008

Code of conduct Roskilde Handelsskole 2007/2008 Code of conduct Roskilde Handelsskole 2007/2008 Generelt Roskilde Handelsskole ønsker generelt at udvikle og konsolidere skolens internationale dimensioner i overensstemmelse med regeringens og undervisningsministeriets

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven

Lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven Udkast af 19. oktober 2005 Fremsat den {FREMSAT} af integrationsministeren (Rikke Hvilshøj) Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven (Integrationskontrakter, erklæring om integration

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Januar Danske Fodbolddommere CODE OF CONDUCT

Januar Danske Fodbolddommere CODE OF CONDUCT Januar 2015 Danske Fodbolddommere CODE OF CONDUCT Indhold Forord... 3 Introduktion... 4 Hvad er Code of Conduct?... 4 Hvorfor har Danske Fodbolddommere brug for et Code of Conduct?... 4 Hvem gælder Code

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

FORRETNINGSUDVALGET FU/4 den 9. juni 2010 REFERAT

FORRETNINGSUDVALGET FU/4 den 9. juni 2010 REFERAT FORRETNINGSUDVALGET FU/4 den 9. juni 2010 FORRETNINGSUDVALGET: REFERAT Stig Glent-Madsen (SGM), formand Bent Nicolajsen (BN), næstformand Jan Østergaard Bertelsen (JØB), medlem af Frivilligudvalget Bent

Læs mere

Selvevalueringsmetode

Selvevalueringsmetode Selvevalueringsmetode XX 79 Selvevalueringsmetode Hvis vi ikke stræber efter at blive bedre, hører vi op med at være gode. Oliver Cromwell (1599-1658) Konkretiseringen af kodeks repræsenterer ikke mindst

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Etiske Principper og Standarder

Etiske Principper og Standarder Etiske Principper og Standarder Vi bygger vores kodeks på højt niveau af forskning og praksis Coaching er et ligeværdigt og synergifuldt partnerskab 1 Etiske Principper Dette kodeks angiver en bred række

Læs mere

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi

Læs mere

Ledelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte

Ledelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Ledelsesbjælken omsat til praksis for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte 1 Ledelse i praksis på leder+-niveau i HPS Indhold Politiske... 3 Strategiske... 3 Administrative... 4 Personale...

Læs mere

Introduktion til ministerområdet Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget den 17. september 2015

Introduktion til ministerområdet Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget den 17. september 2015 Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling) UUI Alm.del Bilag 25 Offentligt Introduktion til ministerområdet Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget den 17. september 2015 Regeringens

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

LBK nr 259 af 18/03/2006 Gældende Offentliggørelsesdato: 07-04-2006 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

LBK nr 259 af 18/03/2006 Gældende Offentliggørelsesdato: 07-04-2006 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 1 sur 8 8/11/2007 10:54 LBK nr 259 af 18/03/2006 Gældende Offentliggørelsesdato: 07-04-2006 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Accession A20060025929 Entydig dokumentidentifikation

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE. Samarbejdsaftale mellem. Røde Kors Frederikssund. Frederikssund Kommune

SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE. Samarbejdsaftale mellem. Røde Kors Frederikssund. Frederikssund Kommune SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE Samarbejdsaftale mellem Røde Kors Frederikssund og Frederikssund Kommune Røde Kors 1. Data vedrørende samarbejdspart i kommunen Afdelingens/kontorets navn: Social Service

Læs mere

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv

Læs mere

Planlæg din kommunikation

Planlæg din kommunikation Planlæg din kommunikation Dette er et værktøj for dig, som står over for en kommunikationsindsats vil sikre, at dine budskaber når frem vil kommunikere effektivt med medarbejderne vil gøre indtryk på dine

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK SKANDERBORG KOMMUNE MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE OKTOBER 2007 Indholdsfortegnelse 1. PROCESSEN... 3 2.

Læs mere

Etiske regler for lægemiddelindustriens samarbejde med patientforeninger mv. (Patientforeningskodekset)

Etiske regler for lægemiddelindustriens samarbejde med patientforeninger mv. (Patientforeningskodekset) Etiske regler for lægemiddelindustriens samarbejde med patientforeninger mv. (Patientforeningskodekset) 1 Formål De etiske regler sikrer en ramme for samspillet mellem lægemiddelindustri og patientforeninger

Læs mere

Etisk forventningskatalog

Etisk forventningskatalog LOS De private sociale tilbud Etisk forventningskatalog Gældende for samtlige af LOS medlemmer LOS 24-02-2015 Indhold Indledning... 3 Formål med LOS etiske forventningskatalog... 3 Værdigrundlag... 3 Professionalisme...

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Frivilligcharteret og dets betydning for det lokale samarbejde. Johs. Bertelsen

Frivilligcharteret og dets betydning for det lokale samarbejde. Johs. Bertelsen Frivilligcharteret og dets betydning for det lokale samarbejde Johs. Bertelsen Frivilligt Forum, landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Frivilligrådet Center for frivilligt socialt arbejde

Læs mere

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 GULDBORGSUND KOMMUNE GODKENDT AF BYRÅDET 22.03.2012 1 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Kvalitetsstandardens formål og opbygning...

Læs mere

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst)

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst) 21.7.2011 Den Europæiske Unions Tidende L 190/87 HENSTILLINGER KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto (EØS-relevant tekst) (2011/442/EU)

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...

Læs mere

Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening

Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening Oktober 2010 Forslag til Professionsetik er udarbejdet af Dansk Socialrådgiverforenings resolutionsudvalg på baggrund af oplæg fra

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker LEDELSESGRUNDLAG 6 pejlemærker Vi er én Helsingør Kommune Vi fremstår som en fælles enhed Vi har et fælles ansvar Vi tænker i helheder Vi har fokus på vores borgere, brugere og ansatte Vi repræsenterer

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

Fredericia-visionen. Vores vision lyder: Det betyder for os. Vi rager op

Fredericia-visionen. Vores vision lyder: Det betyder for os. Vi rager op Fredericia-visionen I Fredericia Kommune har vi en vision - et fælles billede af vores fremtid - en fælles retning for vores indsats. Fremtiden kan kun formes af den, der ser den klart. Fremtiden skal

Læs mere

Frivillig-politik i Det Grønlandske Hus i Aalborg

Frivillig-politik i Det Grønlandske Hus i Aalborg Frivillig-politik i Det Grønlandske Hus i Aalborg Det Grønlandske Hus i Aalborg er et hus, som er åbent for alle med relationer til og interesse for Grønland og grønlandske forhold. Vores formål er at

Læs mere

Vedtægterne blev senest ændret under den ordinære generalforsamling den. 1. november 2014.

Vedtægterne blev senest ændret under den ordinære generalforsamling den. 1. november 2014. AVALAK s VEDTÆGTER Vedtægterne blev senest ændret under den ordinære generalforsamling den. 1. november 2014. ORGANISATIONENS NAVN: 1. AVALAK (Organisationen for Grønlandske Studerende i Danmark) Stk.

Læs mere

Retssikkerhed på integrationsområdet

Retssikkerhed på integrationsområdet Retssikkerhed på integrationsområdet Retssikkerhed i den sociale sektor Christiansborg onsdag d. 6. maj 2009 Mette Blauenfeldt ~ Dansk Flygtningehjælp Flygtningepolitik til indvandringspolitik Nedtoning

Læs mere

Demokratiets Spilleregler

Demokratiets Spilleregler Demokratiets Spilleregler Disposition Indledning Hvad er demokratiske/politiske spilleregler? Respekt for politikerne De politiske spilleregler og respekten for demokratiet Nedskrevne ctr. uskrevne spilleregler

Læs mere

Høringssvar til lovforslag om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, indsatsen, målretning af danskundervisning

Høringssvar til lovforslag om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, indsatsen, målretning af danskundervisning Til Arbejdsmarkedsstyrelsen 13.09.2013 Høringssvar til lovforslag om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, indsatsen, målretning af danskundervisning Dansk Flygtningehjælp har d.2.september 2013 modtaget udkast

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Udlændingenævnet har i sit høringssvar også efterlyst en mere detaljeret beskrivelse af undtagelserne.

Udlændingenævnet har i sit høringssvar også efterlyst en mere detaljeret beskrivelse af undtagelserne. TALEPAPIR 2. D E C E M BER 2 0 1 4 FORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 72/2014 DEN 2.12.2014 J. NR. FORETRÆDE FOR UUI, MIDLERTIDIG BESKYTTELSESSTATUS Regeringen har på flere punkter ændret lovforslaget i lyset af

Læs mere