tætpå kræft Kræft udfordrer parforholdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "tætpå kræft Kræft udfordrer parforholdet"

Transkript

1 Nr. 3 September årgang Kræftens Bekæmpelse tæt på kræft tætpå kræft Kræft udfordrer parforholdet For Charlotte og Peter Lysholt er sex blevet besværligt. Alligevel synes de begge, at de har et fantastisk forhold.

2 Indhold Ønske om bedre kontrolforløb 3 Hun ville ikke leve med risikoen 4 Sex er blevet besværligt 6 Alt andet bliver ligegyldigt også ens parforhold 8 Krise og sorg fører nemt til afstand mellem par 10 Spil for kræftforskning 12 Regional kemoterapi på vej til flere patienter 15 Spørg Kræftens Bekæmpelse 18 Et godt liv med hjernekræft 20 Vi passer på pigerne 24 De vil forhindre leverkræft med vaccine 26 Alt andet bliver ligegyldigt også ens parforhold Da Sanne og Gerd Michaelsens Frederik blev ramt af kræft, var deres reaktioner helt forskellige. Havde de ikke fået hjælp på et forældrekursus gennem Foreningen for Cancerramte Børn, tror de, at de var gået fra hinanden side 8 Regional kemoterapi på vej til flere patienter Mange danske kræftpatienter vælger at rejse til udlandet for at blive behandlet for deres kræftsygdom. For en del af dem gælder det, at de fremover ikke behøver at tænke på udlandet, for Herlev Hospital er klar til at tilbyde lignende behandlinger til f.eks. patienter med brystkræft side 15 Et godt liv med hjernekræft To svulster i hjernen. Tre operationer. Kemoterapi. Skilsmisse. Men det har Grith Garde ikke tænkt sig at lade sig slå ud af. Hun vil gerne hjælpe andre og dele ud af sine erfaringer. Derfor deltager hun i landsmødet for unge kræftpatienter den 12. og 13. september. Side 20 Leder Regional kemoterapi nytter det? Mange danske kræftpatienter vælger at rejse til udlandet for at blive behandlet med regional kemoterapi. Det er ikke en nyhed. For otte-ni år siden begyndte danske patienter nemlig at rejse til Hammelburg i Tyskland for at modtage regional kemoterapi. Herlev Hospital meldte sig i 2004 klar til at tilbyde regional kemoterapi til patienter med tyk- og endetarmskræft. Kræftens Bekæmpelse skød to millioner ind i forskningsprojektet, så der blev et forskningsbaseret tilbud herhjemme, så vi kan få afklaret, om den regionale kemoterapi virker eller ej. De foreløbige resultater ser lovende ud, men undersøgelsen er endnu ikke afsluttet. Da tilbuddet var blevet en realitet, valgte patienterne at tage imod tilbuddet med kyshånd frem for at rejse til Hammelburg. Og det er godt, for det handler om at finde ud af, om behandlingen virker eller ikke. Virker den, skal den kunne tilbydes herhjemme. Vi må og skal væk fra den kendsgerning, at danske patienter fortsat for egen regning valgfarter over landegrænserne for blandt andet at blive behandlet med f.eks. regional kemoterapi uden at vide, om den tilstrækkelige dokumentation er til stede. Derfor lægger vi konstant pres på beslutningstagerne, så der hele tiden tilbydes endnu mere eksperimentel behandling (forsøgsbehandling) herhjemme. Arne Rolighed Adm. Direktør Derfor er det glædeligt, at Herlev Hospital er klar til at tilbyde regional kemoterapi til patienter med brystkræft, galdegangskræft og til patienter med andre kræftsvulster i leveren. Men det skal dokumenteres, om det virker eller ej, og det kræver forskning. I givet fald er Kræftens Bekæmpelse parate til at betale. Brug for et sted at stille spørgsmål Rigtig mange patienter og pårørende efterlyser et sted, hvor man kan få svar på spørgsmål omkring sin behandling, inden man eventuelt beslutter sig for at rejse til udlandet. Hvordan vi skruer en sådan instans sammen, arbejder vi på. 2

3 Kontrol tæt på kræft Ønske om bedre kontrolforløb Ny stor undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse peger på, at mange kræftpatienter føler sig ladt i stikken, når de bliver udskrevet fra hospitalet. Patienterne efterlyser blandt andet grundige kontrolforløb, der ud over undersøgelser for tilbagefald og spredning af kræftsygdommen også imødekommer et stort behov for bedre information om, hvilke symptomer man skal være på vagt overfor Af Lone Zilstorff Foto Tomas Bertelsen n Hvert år rammes knapt danskere af kræft. For langt de fleste betyder det, at de efter endt behandling kan se frem til regelmæssige kontrolbesøg på hospitalet. Kvalitetsenheden i Kræftens Bekæmpelse er ved at lægge sidste hånd på resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse, hvor flere end 900 kræftpatienter er blevet udspurgt om deres forventninger og oplevelser til de efterfølgende kontrolbesøg. -Baggrunden for undersøgelsen er spontane indlæg fra kræftpatienter på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside, fordi de har følt sig utrygge ved den måde, som kontrolforløbene fungerer på i dag, siger leder af Kvalitetsenheden, overlæge Janne Lehmann Knudsen, og fortsætter: Ændret livssituation -Efter udskrivelsen fra hospitalet står mange kræftpatienter i et vadested. De er færdigbehandlede, men samtidig har behandlingen påvirket kroppen, så mange efterfølgende døjer med fysiske gener. Derudover er de flestes livssituation ændret både psykisk og socialt. Nogle har nedsat arbejdsevne, mens andre har fået et ændret syn på tilværelsen, siger hun. Manglende tillid Ifølge undersøgelsen oplever mange patienter kontrolbesøgene på sygehusene som utilstrækkelige. 58 procent af kvinderne og 42 procent af mændene angiver, at de kun i nogen eller mindre grad har tillid til at have modtaget den rette lægelige undersøgelse ved det seneste kontrolbesøg. -Angsten for, at kræftsygdommen er vendt tilbage eller har spredt sig til andre steder i kroppen, fylder meget i en kræftpatients bevidsthed. Der er derfor god grund til at se på, hvordan man i højere grad kan tilrettelægge et kontrolforløb, som tilgodeser patienternes individuelle behov for støtte og tryghed, siger Janne Lehmann Knudsen. Janne Lehmann Knudsen, leder af Kvalitetsenheden i Kræftens Bekæmpelse. Bekymrende symptomer Der er ikke tidligere lavet en så omfattende undersøgelse af danske kræftpatienters oplevelse af deres kontrolforløb. 924 patienter har udfyldt et spørgeskema, hvor de dels kommer med forslag til ændring af kontrolforløbene, dels stiller spørgsmålstegn ved, hvor effektive kontrolundersøgelser egentlig er. De giver også udtryk for et ønske om bedre information, så de ikke er i tvivl om symptomerne på tilbagefald eller spredning af sygdommen. Næsten otte ud af 10 kvindelige kræftpatienter har oplevet at få symptomer, der bekymrede dem mellem kontrolbesøgene. Det samme er tilfældet for 53 procent af mændene. Ifølge Janne Lehmann Knudsen giver undersøgelsen et godt udgangspunkt for at få forbedret kontrolforløbene. Men samtidig er der brug for mere viden om, hvad man kan opnå ved forskellige modeller for kontrolforløb. -Det er derfor af stor betydning, at danske kræftafdelinger inddrages i dette arbejde som f.eks. Bispebjerg Hospital, hvor Kræftens Bekæmpelse har givet økonomisk støtte til en undersøgelse omkring hyppigheden af kontrolbesøg for tarmkræftpatienter, siger Janne Lehmann Knudsen. Kræftens Bekæmpelses undersøgelse præsenteres på en konference onsdag den 9. september, som Danske Regioner står bag. Der vil også forskere fra England og Canada videregive deres erfaringer med tilrettelæggelse af kontrolforløb for kræftpatienter. -Angsten for, at kræftsygdommen er vendt tilbage eller har spredt sig til andre steder i kroppen, fylder meget i en kræftpatients bevidsthed. Der er derfor god grund til at se på, hvordan man i højere grad kan tilrettelægge et kontrolforløb Leder af Kvalitetsenheden, overlæge Janne Lehmann Knudsen. 3

4 Gentest tæt på kræft Hun ville ikke leve med risikoen Genetisk analyse kan bruges til at fortælle, om en kvinde har forhøjet risiko for kræft i bryst og æggestokke. Testen er velunderbygget og relativ enkel, men i dens kølvand følger nogle vanskelige beslutninger Af Mette Vinter Weber Foto Tomas Bertelsen n 9. juli. En dag i 2008 som for de fleste glider ind i rækken af anonyme hverdage. Men ikke for Anette Emborg. Det var dagen, hvor hun fik at vide, at hun havde en medfødt genfejl, der øger hendes risiko betydeligt for at udvikle kræft. Livet skal leves nu Anette Emborg var kun 15 år, da hendes mor døde af kræft i æggestokkene i en alder af 40 år. Tidligere havde moren haft brystkræft - det samme forløb, og det samme resultat som hendes mor, Anettes mormor, havde gennemlevet. Da Anettes søster mange år senere fik brystkræft, konstaterede lægerne, at årsagen var en genfejl og foreslog, at Anette også blev testet. Dengang var Anettes søster 43 år, og Anette 41 år. Anettes gen I juli 2008 kom svaret, som forventet, men frygtet: Anette havde den samme genfejl som sin søster. Børnene, Kasper på 19 år og Nadja på 14 år havde dermed 50 procent risiko for at have arvet fejlen. Jeg fortalte ikke børnene, at jeg skulle testes, for de skulle ikke gøres bekymrede på forhånd. Tanken om at give noget så hæsligt videre til dem er hård, siger Anette Emborg. Anettes fejl sidder i BRCA1 genet. Det er en sjælden fejl, og kræften, den forårsager, er meget aggressiv. Hvis jeg får brystkræft, eksploderer det i løbet af få måneder, siger hun. Valget Ved at få fjernet æggestokke og æggeledere mindskes Anettes risiko for at få kræft til 50 procent. Ved også at få fjernet begge bryster mindskes risikoen med yderligere procent. Min første tanke var, at alt skulle væk. Både bryster og underliv, siger hun. Men Anette havde fulgt sin søsters operationer med fjernelse af bryster og lymfeknuder. Søsteren har i dag svært ved at bruge sine arme, har mange smerter og kan kun arbejde i et flexjob. Det gav Anette betænkeligheder. Tanken om, at jeg skulle opgive mit arbejde som dagplejer og ikke kunne leve en normal hverdag, var ikke til at holde ud. Så ville sygdommen på en måde have vundet. Samtidig synes jeg, at den formindskede risiko for kræft var for lille, i forhold til det jeg risikerede at miste, siger hun. Anette valgte derfor at få fjernet æggeledere og æggestokke. Samtidig valgte hun at følge kontrolprogrammet med årlige undersøgelser af brysterne. Nadja og Kasper Anette ønsker ikke, sygdommen skal være i fokus, så hun taler sjældent om den, undtagen med sin søster. De tager også med hinanden til kontrollerne på hospitalet. Sønnen Kasper kender den genetiske risiko, men vil ikke testes endnu. Datteren Nadja ved en del, men kender ikke alle konsekvenserne heller ikke sin egen risiko. Tilbage til hverdagen Anette nægter at lade kræften påvirke sin hverdag negativt. Om noget vælger jeg at leve livet mere intenst og leve de ting ud, jeg drømmer om. For eksempel købte jeg sidste år en hest, for det har jeg altid ønsket mig. Samtidig dyrker jeg mere motion, spiser sundere og undgår hormonforstyrrende stoffer, siger Anette. De årlige kontroller gør hende tryg. Det kommer, hvis det kommer. Jeg går da nok og mærker efter knuder i brystet lidt oftere end andre kvinder. Men jeg ved, at hvis jeg finder noget, reagerer lægerne i ekspresfart. Og sker det, så ryger begge bryster. Lige nu er de lidt på prøve, siger Anette. Genetisk rådgivning n -Genetisk udredning sker i flere etaper, og hele processen tager ofte op mod et år, fortæller Anne-Marie Gerdes, der er professor i klinisk genetik ved Odense Universitet. Man skal fortælle om kvindens muligheder og hjælpe hende til at træffe det valg, der er bedst for netop hende, men med rod i hendes risikoprofil. Det bedste valg for én kvinde kan være helt forkert for en anden med samme profil, siger Anne-Marie Gerdes. Rådgivningen starter med en indledende samtale, hvor forløbet beskrives, og der er god tid til spørgsmål. Dernæst tegnes der et stamtræ over familiens sygdomshistorie. Hvis det tyder på en arvelig genfejl, har kvinden ud fra genetikkens love 50 procent risiko for at være bærer af fejlen. En decideret genetisk test starter med en blodprøve fra et familiemedlem, der har sygdommen. Her findes genet eller generne med fejl i og dernæst analyseres en blodprøve fra kvinden for at se, om hun har fejlen. -Hvis hun har genfejlen, kan hendes personlige risikoprofil tegnes ud fra blandt andet hendes alder og typen af fejl. Lægen kan f.eks. sige, hvor stor livstidsrisikoen er både med og uden operation, og i hvilke år i kvindens liv hun har størst risiko, forklarer Anne-Marie Gerdes. 4

5 Anette Emborg har en arvelig genfejl, der gør, at hun har meget stor risiko for at få brystkræft. Hun nægter dog at lade kræftrisikoen påvirke hverdagen negativt og vælger i stedet at leve sine drømme ud - for eksempel drømmen om at købe en hest. Risikofaktorer for brystkræft Genfejl: Fem procent Alkohol For lidt fysisk aktivitet Overvægt Hormoner efter overgangsalderen Høj alder ved første fødsel Tidlig menstruation Sen overgangsalder Så mange får genetisk rådgivning Genetisk rådgivning startede på forsøgsbasis for år siden. Der er de seneste år sket en stor stigning i antallet af familier, der får genetisk rådgivning Genetisk rådgivning tilbydes på sygehusene i Århus, Odense, Vejle og København (Rigshospitalet samt Panum Instituttet) samt på Kennedy Instituttet i Glostrup. 5

6 Parforhold tæt på kræft Sex er blevet besværligt Peter Lysholt skal arbejde hårdt for sagen, hvis han skal have sin kone med på sex. Efter en operation og 25 strålebehandlinger i underlivet er den del af samlivet ikke længere en fornøjelse for hende. Faktisk vil hun lige så gerne undvære. Alligevel synes de begge, at de har et fantastisk forhold Af Mai Brandi Ludvigsen Foto Tomas Bertelsen n Charlotte Lysholt fik at vide, at hun havde kræft i livmoderhalsen på sin 29-års fødselsdag. Rasmus var lige blevet to år, og Christa var lige født. Det var en underlivsundersøgelse efter fødslen, der afslørede, at alt ikke så ud, som det skulle. Kræften blev fjernet ved en operation og 25 strålebehandlinger. Det betyder, at 40-årige Charlotte Lysholt i dag må leve med forkortet skede, arvæv, ødelagte slimhinder, nedsat følsomhed og lymfødem. -Der er ikke så meget liv i understellet. Og alt for mange tanker forbundet med at have sex. Uhh nej, ikke for langt op og pas nu på. Der bliver sagt rigtig meget pas på. Men hvis man arbejder lidt på det, kan det godt blive godt, fortæller Charlotte Lysholt og smiler til sin mand. Det arbejde gør han gerne, og han har lært at tage en afvisning. -Kvoten er faldet en hel del, men min interesse er jo ikke blevet mindre. Det sker, at jeg har ligget og gjort mig til, og så får jeg bare den kolde skulder. Men det nytter ikke noget at vende sig om og blive sur, siger 40-årige Peter Lysholt. Hvis han gør det, skal han nok blive bedt om at vende sig om igen. Og det har måske været redningen. De har altid kunnet snakke om tingene. Parforhold de forhadte støttestrømper, som hun altid skal have på. Hudfarvede, usexede støttestrømper fra tåspidserne og op til navlen. -Dem har jeg det frygtelig skidt med. Jeg kan aldrig tage en kjole på med bare ben og sandaler eller lækkert undertøj. De er så stramme, at man ikke kan få en hånd derned, siger Charlotte. Kræften har til gengæld fået dem til at prioritere de positive sider af livet. Der er ryddet op i vennekredsen, og Charlotte arbejder kun 15 timer om ugen på Gl. Holtegaard museum. Faktisk ville hun elske at gå hjemme og servere gin og tonic for Peter, når han kommer hjem fra sit arbejde som officer i Forsvaret. Ingen sidespring På trods af alt besværet har Charlotte Lysholt aldrig været bange for, at hendes mand skulle finde en anden. Det har de det simpelthen for godt til. -Jeg har nogle gange sagt, kan du da for helvede ikke bare gå ud i byen og købe dig til noget. Men det kunne Peter aldrig finde på: -Vi har altid været meget åbne over for hinanden og har egentlig ikke haft nogen kriser. Jeg har mere tænkt at uanset hvad, så skal jeg da blive her, siger han. Selv om det ikke bliver til så meget i dobbeltsengen, har Charlotte og Peter ikke problemer med at bevare nærheden. De krammer og kysser meget, og når de ikke er sammen, sms er og snakker de sammen mange gange hver dag. Men selv Charlotte må indrømme, at det gør noget særligt, når de er sammen seksuelt. -Man har det jo anderledes, når man har været sammen. Han er lidt mere dejlig næste morgen, siger hun. Derfor skal man også bare gøre det en gang i mellem, og det er okay, at Peter presser på. Heldigvis har hun heller ingen problemer med at fortælle, hvordan hun vil have det. -Man må ikke lukke sig inde og blive frustreret. Den der glasklokke er frygtelig. Så er det, man finder en anden, siger Peter. Støttestrømper og angst At Charlotte Lysholt har haft kræft, har ikke kun haft betydning for deres seksuelle samliv. Hun mærker stadig sygdommen hver eneste dag. Som angst for, at den vender tilbage, og som ondt i maven og bøvl med blæren. Og ikke mindst på grund af Charlotte og Peter Lysholt blev kærester, da de begge arbejdede på Q8 i Nærum som 21-årige. De har gået i samme skole, voksede op i samme kvarter, og i dag bor de i Peters barndomshjem sammen med Peters far. 6

7 7

8 Parforhold tæt på kræft Alt andet bliver ligegyldigt også ens parforhold Da Gerd og Sanne Michaelsens lille Frederik blev ramt af kræft, var deres reaktioner helt forskellige. Havde de ikke fået hjælp til at forstå, at ikke alle takler livets værste udfordringer ens, var de blevet skilt Af Mai Brandi Ludvigsen Foto Tomas Bertelsen n Solen skinner i kolonihaven på Amager, og etårige Ida tager sin eftermiddagslur i klapvognen. Det ligner den rene familieidyl, og det er det da også næsten. Sanne og Gerd Michaelsen har fundet hinanden igen efter at have gennemlevet det værst tænkelige. I 2006 blev deres toårige søn ramt af en meget alvorlig kræftsygdom, og deres forhold ramte nulpunktet. En skilsmisse havde været forestående, hvis det da ikke lige var fordi, at de slet ikke havde overskud til at tænke på skilsmisse. Alt handlede om Frederik, der bare skulle blive rask. Det begyndte meget hurtigt at gå skævt mellem Sanne og Gerd Michaelsen, da Frederik blev syg. Det eneste, der betød noget, var, at Frederik blev rask. Alt andet var ligegyldigt og blev ikke prioriteret, og de varme følelser, de havde for hinanden, blev vendt til irritation over den andens måde at håndtere situationen på. Gerd var irriteret og sur på Sanne over den arbejdsgiverrolle, hun havde tildelt sig selv, og som betød, at hun havde helt særlige standarder for, hvad der skulle gøres. Sanne kunne ikke forstå, at Gerd kunne rende og spille fodbold, når Frederik var så syg. Men de talte aldrig rigtig om det og forsøgte at være glade, mens de var sammen med ham. Parforhold Brug for at komme væk Det startede som ondt i maven, og i juni 2006 blev Frederik indlagt på Rigshospitalet. Det viste sig at være en kræftsvulst i binyren, som havde spredt sig til knoglemarven. En sjælden sygdom kaldet neuroblastom, som en ud af tre børn overlever. Og der er kun et skud i bøssen. Virker den barske og opslidende behandling ikke, er der ikke mere at gøre. I april 2007 døde Frederik kun tre år gammel. Efter et hårdt behandlingsforløb med kemobehandling, operationer, knoglemarvstransplantationer, isolation og strålebehandling. Det meste af et år levede de på Rigshospitalet. Sanne havde sygeorlov og var der hele tiden. Det ville hun. Gerd passede sine studier på lærerseminariet. Han havde brug for at komme væk og lade op ind i mellem. Dyrke sport og engagere sig i sit studie. -Jeg kunne gå ud og spille volleyball. Det var en måde at samle kræfter på, så jeg kunne komme tilbage og lege og være glad. Sanne bebrejdede mig, at jeg kunne gå ud og få luft, og jeg havde egentlig også dårlig samvittighed over det, fortæller Gerd. Han var til gengæld godt træt af, at det hele skulle være så struktureret og over Sannes mange skemaer over alt det, de skulle hver dag. -Jeg følte mig uduelig og magtesløs, men var også glad for alt det, Sanne gjorde. På forældrekursus Var de ikke kommet på forældrekursus gennem Foreningen for Cancerramte Børn, tror Sanne og Gerd, at de var gået fra hinanden. Ikke så længe Frederik var i live, men det havde været svært at samle stumperne op bagefter. -Jeg tror, vi var blevet skilt, hvis vi ikke var kommet på kurset, fortæller Sanne. -Jeg var ligeglad med Gerd. Det hele drejede sig om Frederik. Og jeg tænkte, han er da ligeglad med mig. Han har ingen følelser for mig. Gerd husker også tiden: -Vi var hvert vores sted og kunne ikke holde hinanden ud. Der var utroligt mange spændinger. Jeg var irriteret og sur på Sanne over hendes forpulede standarder og kunne ikke skjule min vrede. Men jeg ville jo gerne være sammen med Frederik. Det var derfor ham, der tog initiativ til, at de kom af sted. Sanne ville aldrig selv have taget initiativet og forsøgte flere gange at aflyse. Men kurset blev et vendepunkt. Ikke på den måde, at de nu gjorde tingene anderledes. De begyndte ikke at sidde og snakke følelser sammen. Men de fik en anden forståelse for hinanden, og en forståelse for, at man har forskellige strategier. Og vigtigst af alt fandt de ud af, at de havde det fælles mål, at de gerne ville blive sammen. Omvendte kønsroller På kurset opdagede de også, at deres kønsroller var byttet om. Der blev lavet en mandegruppe, og det fik nogle af knudemændene til at løse op. Gerd kiggede på de andre mænd og tænkte, nå det er sådan, Sanne har det. De havde samme modvilje mod at snakke om det værste, der kunne ske. Sanne ville kun tage et skridt af gangen, hvorimod Gerd ikke kunne lade være med at tænke frem. Vil han blive døv, bliver han 8

9 Forholdet var tæt på at være slidt ned, men Sanne og Gerd var besluttet på at genopbygge deres familie efter Frederiks død. Etårige Ida har hjulpet dem på vej. steril? Hvad nu, hvis han dør? -Der var et par gange, hvor Gerd sagde, hvad nu hvis Det ville jeg slet ikke snakke om. Én gang var jeg til psykolog. Hun sagde ja, der er jo en grund til, at der ligger en bedemandsforretning på den anden side. Det kunne jeg slet ikke have med at gøre, fortæller Sanne. Det kunne Gerd derimod: -Den stil kunne jeg godt med. Ja, det er da klart, at der er en bedemandsforretning. Jeg kunne også godt snakke om begravelsen og snakkede meget med andre, når jeg var ude. Lykken kommer igen Efter bisættelsen af Frederik tog Sanne og Gerd til Thailand. Der sad de i hver deres liggestol hele dagen og kiggede på børnene, der legede, mens tårerne løb ned af deres kinder. -Man er så ked af at have mistet. Det er et ubærligt tab. Stemmen knækker, og Gerd samler sig et øjeblik, -Tiden efter Frederiks død var en meget svær periode. Vi kunne godt skændes meget og fik sagt tingene forkert. Men vi var besluttet på at genopbygge vores familie. Hvis de skal give et godt råd videre, er det at deltage i de arrangementer, som Foreningen Cancerramte Børn tilbyder. Det, der hjælper mest, er at snakke med andre forældre, som også har mistet et barn på grund af kræft. Da Frederik døde, gik de både i sorggruppe og til psykolog, både sammen og hver for sig. Og de deltager stadigvæk i temaaftener i Foreningen Cancerramte Børn. - Det er det bedste, vi har gjort. Den sidsteplads, man har fået tildelt, er man ikke ene om. Det betyder rigtig meget, siger Sanne. Hun synes især, man kan lære af dem, som er lidt længere i forløbet end en selv. I dag har de Ida på et år. Hun har forandret deres liv og holder dem sammen. Men glæden ved at have fået hende ligger meget tæt op af sorgen ved at have mistet Frederik. Gråden sidder igen i halsen på Gerd, mens han fortæller. Heldigvis er tanker på Frederik ikke altid forbundet med sorg. -Det er ikke kun, når vi er kede af det, at vi snakker om ham. Han har beriget os. Vi er ikke kede af, at han blev født. Og lykken skal nok komme igen, mener Sanne. Bare i en anden form. -Vi er stolte af os selv. Vi holder sammen, vi har fået Ida, og vi har en god hverdag. 9

10 Parforhold tæt på kræft Krise og sorg fører nemt til afstand mellem par I lige netop den situation burde man da kunne stå sammen. Diskussioner om, hvis tur, det er til at tage opvasken, er simpelthen for banale, når ens barn har kræft. Sådan er det måske nærliggende at tænke, men at have et barn med kræft sætter kærligheden under et enormt pres Af Mai Brandi Ludvigsen Foto Tomas Bertelsen n Tænk på, hvor meget en stresset hverdag kan forkorte lunten. Og gang det så med hundrede. Der findes næppe noget, der er mere angstfremkaldende og krævende end at have et barn med en livstruende sygdom. Og det tærer på parforholdet. -Der er ikke overskud til, at man kan være noget for hinanden eller gøre noget sammen. Først kommer det syge barn, på andenpladsen kommer eventuelle raske børn, og måske kommer manden eller konen så ind på en tredjeplads. På det tidspunkt er al tolerance, kærlighed og overbærenhed brugt op, siger Bodil Moseholm, der er psykoterapeut, og som i fem år har hjulpet par, der er på familiekurser gennem Foreningen Cancerramte Børn. Ud over at al kærlighed og omsorg går til barnet, bliver forholdet belastet af, at det typisk er partneren, der må tage alt skraldet, når vi er magtesløse og i krise. -Når vi er magtesløse, reagerer vi som trodsige børn og skælder ud. Nogen gange går det ud over sygehuset, men det er i vores parforhold, vi udspiller vores mest barnlige og primitive sider. Det er jo også derfor, vi har så mange skilsmisser. Når man har et barn med kræft, bliver rollerne blot skærpet, fortæller Bodil Moseholm. Parforhold Kvinder og mænd reagerer ikke ens Noget af det, de fleste par med et barn med kræft oplever, er, at det er svært at acceptere den andens måde at reagere på. Typisk har kvinder flere bekymringer og udtrykker flere følelser end mænd. Mænd gør sig derimod flere tanker om strategier, om økonomi, og hvordan det skal gå i fremtiden. -Der er en del fædre, der synes, at det er svært at komme til for mødrene. De føler ikke rigtig, at de kan komme til at give omsorg. Kvinder tager hovedrollen som omsorgsgiver og vil gerne have kontrollen, forklarer Bodil Moseholm. Den samme forskel ses også hos nogle af de par, som ender med at miste deres barn. For begge parter er det en sorg, som det er umuligt for andre at sætte sig ind i, men som fædrene ofte er bedre til at gøre sig fri af. Nogle kvinder er tilbøjelige til at hænge fast i det døde barn og kommer ikke videre, og så vokser man fra hinanden. Man skal selv bruge iltmasken først Et af de råd, Bodil Moseholm giver videre, er, at det er vigtigt at bruge iltmasken på sig selv først. -Jeg kan huske en mor, som engang havde set en udsendelse om børn med kræft. Dengang havde hun tænkt, at hvis det nogensinde skete for hende, ville hun sidde og holde om sit barn hele tiden. Da det så skete, kunne hun ikke leve op til de forventninger, hun havde til sig selv. Hun blev irriteret på pigen, træt, bange og træt af at lægge puslespil hele dagen. Mange børn er i lange perioder i isolation, og som forælder kan man savne sit voksenliv, men føle at det er forbudt at have det sådan, fortæller Bodil Moseholm. Mange fortæller, at det bliver nemmere at klare parforholdets konflikter, når de kender risikoen og accepterer, at det kan gå skævt, hvis de ikke gør en indsats. Og nogen kommer faktisk tættere på hinanden. -Man skal forsøge at minde sig selv om at holde sit hjerte åbent for partneren. - Ud over at al kærlighed og omsorg går til barnet, bliver forholdet belastet af, at det typisk er partneren, der må tage alt skraldet, når vi er magtesløse og i krise Psykoterapeut Bodil Moseholm 10

11 Det hjælper at tale med andre i samme situation. Det er det bedste, men kan gøre, lyder det fra Sanne og Gerd Michaelsen. Gode råd til at bevare et godt parforhold gennem en kræftsygdom Tal sammen. Man kan ikke vide eller gætte, hvad den anden tænker. Giv plads til de dystre tanker og sæt ord på angsten og uvisheden. Der skal være plads til dage, hvor man er opgivende og dage, hvor tanker om sygdommen ikke skal dominere. Husk at være kærester og ikke bare syg og pårørende. Sex rykker måske i baggrunden, men prøv at nytænke måder at være sammen på for at bevare intimiteten. At holde hånd og røre hinanden uden at det skal føre til sex. Tal om jeres seksuelle ønsker og behov, selv om det er svært. Mange par har svært ved at tale om deres seksualitet, og så opstår den ødelæggende tavshed. Tag væk. Selv om man må aflyse turen til Thailand, kan man sagtens få en dejlig ferie, for eksempel i et sommerhus i Danmark. Brug netværket og sig ja tak til hjælp. Hav fokus på det, der er muligt, og nedton begrænsningerne. Vær sammen med venner, det er rart at være sammen med. Venner, som er gode til at lytte, ikke kommer med en masse gode råd eller fortæller sygdomshistorier med negativt udfald. Koncentrer kræfterne om din partner og dine børn og ikke hele netværket. Det er drænende at skulle igennem seks telefonsamtaler hver aften. Vær ikke bange for at gøre den anden ked af det, men inviter en gang imellem til at snakke om det, der er svært. Begge parter har brug for at føle sig betydningsfuld for den anden. Signaler til hinanden, at I er ønsket, elsket og værdsat. Den syge må ikke opleve sig som en byrde. Få eventuelt professionel hjælp. Men begge skal ville det. Vil manden ikke med, må kvinden hellere gå selv. Kilde: Lise Stampe Møller-Jørgensen, psykolog og specialist i psykoterapi, i Lyngby. Ikke flere skilsmisser blandt kræftpatienter Risikoen for at blive skilt er ikke større hos par, hvor den ene rammes af kræft. Det viser en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse fra Kun i de første år efter diagnosen ses der en meget svag tendens til, at folk ikke bliver skilt eller flytter fra hinanden. Til gengæld vælger de fleste af de par, der bor sammen, at blive gift på et eller andet tidspunkt. 11

12 Lotteri tæt på kræft Spil for kræftforskning Der er langt fra laboratoriernes hvide kitler, molekylære mekanismer og celledelinger til personlige lodnumre, milliongevinster og notaren. Alligevel hænger kræftforskning og Kræftens Bekæmpelses lotterier uløseligt sammen. Og de bidrager på hver deres måde til det overordnede mål at komme kræft til livs Af Trine Sisbo Foto Tomas Bertelsen n Tænk engang på alt det, du kan gøre for en million kroner! Sådan lyder overskriften på et brev, som vi for nylig sendte ud til samtlige husstande i Danmark. Det kan lyde som et smart reklameslogan, men både gevinsten og tanken bag er skam seriøs nok og idéen er langt fra ny. For selvom Kræftens Bekæmpelses lotterier har eksisteret i mere end 30 år, er der stadig mange, som ikke har lagt mærke til dem. Og det er jo synd, hvis man godt vil støtte bekæmpelsen af kræft og samtidig have chancen for at vinde den store gevinst. Forskning, forebyggelse og rådgivning er ikke gratis Lotterierne er en vigtig indtægtskilde for Kræftens Bekæmpelse. I 2008 gav de et overskud på knap 45 millioner kroner, som går ubeskåret til kræftsagens tre hovedformål: Forskning, forebyggelse og rådgivning. Vi skal jo huske på, at Kræftens Bekæmpelse står for finansieringen af halvdelen af den offentlige kræftforskning, der finder sted herhjemme, så overskuddet fra lotterierne er en kærkommen indtægt. Jeg arbejder hårdt på hele tiden at udvikle lotterierne. Det er nødvendigt, for i de mere end 20 år, jeg har været med til at udvikle foreningens lotterier, er konkurrencen inden for støtte til velgørende formål steget og steget. Ikke desto mindre er det lykkedes at få omkring danskere til at spille med måned efter måned, og det er ganske opløftende. Med hjertet på rette sted Selvom man hver gang har mulighed for at vinde en million kroner kontant og skattefrit og mange andre gevinster, er det nemt at finde andre spil med endnu højere gevinstsummer og flere gevinster. Jeg er overbevist om, at gevinsterne ikke er hovedårsagen til, at så mange vælger at spille med. Langt de fleste deltager, fordi de synes, det er en anderledes og lidt sjov måde at støtte kræftsagen på. Vinder man ikke selv, er det jo rart at vide, at man er med til at hjælpe kræftpatienterne og deres pårørende. Hr. og fru Danmark spiller med Det er i høj grad hr. og fru Danmark, der deltager. Nogle spiller for minimumsindsatsten på 50 kr., mens andre bruger 500 kr. Man kan deltage i op til 10 lotterier om året. Men det er naturligvis frivilligt, hvor mange lotterier man ønsker at få, og hvor ofte man vil spille med. Lotterierne er sådan indrettet, at jo mere man spiller for, jo større rabat og jo flere gevinstchancer får man. Mange har spillet fast med i rigtig mange år. Og det er ikke ualmindeligt, at det, der har sat gang i støtten gennem lotterierne, er, at et familiemedlem eller én i vennekredsen er blevet ramt af kræft. Der er også mange, som kombinerer de forskellige måder at støtte på. F.eks. spiller en pæn del af vores medlemmer også med i lotterierne. Per fra Allerød vandt den helt store gevinst Per Wellendorph er en af de seneste millionærvindere. Både Per og hans kone Laila spiller ofte med på hver sin lodseddel. Og det blev så et af Pers lodnumre, som notaren trak ud, da der i april måned skulle sættes navn på ejeren af en rund million skattefrie kroner. Laila og Per har to sønner. Den ældste bor lige nu i Princeton i USA, hvor der netop kommet et lille barnebarn til. Samme aften, som ægteparret fik den gode nyhed, skyndte Per sig at ringe for at fortælle, at de snart ville komme på besøg. Om tirsdagen besøgte de så deres yngste søn, der bor på Amager, uden på forhånd at have afsløret noget. Per bad sønnen om hjælp til at komme ind på cancer.dk for at se, om han havde vundet noget. Selvfølgelig hjælper man sin far med at gå på nettet, og sønnen slog lodnummeret op. Per vidste jo godt, hvad der stod, så han glædede sig bare til at høre sønnens reaktion, som lød: Jamenjamen far, du har jo vundet! Så blev den medbragte champagne taget frem, og det blev en helt særlig tirsdag aften. Hos notaren trækkes startcifre til lodtrækningerne stadig på gammeldags manér 10 millionvindere hvert år Per fra Allerød er én af 10 millionvindere, som jeg hvert år har fornøjelsen at ringe til. En opgave, jeg aldrig bliver træt af - tværtimod: Jeg har jo ønsket en hel del millionærer tillykke gennem tidens løb. Men det er altid en helt fantastisk oplevelse! At opleve forbløffelse, ja 12

13 nærmest vantro, der så øjeblikket efter bliver afløst af spontan jubel. Det er stort. Mange udbryder rent faktisk: Jamen - jeg deltager jo slet ikke for at vinde! Notaren Det er hver gang notaren, der udtrækker vindernumrene i lotterierne og sørger for, at alt går rigtigt til. Den dag i dag sker det stadig ved hjælp af en original, ældgammel snøret læderpose, som der trækkes nogle træbrikker med startcifre op af. Disse startcifre tastes bagefter ind i et computerprogram, som sørger for at udtrække vindernumrene helt tilfældigt blandt de lodder, der deltager i den aktuelle trækning. Og hvis du undrer dig over det mærkelige navn, notar er det såmænd blot en offentlig embedsmand på et dommerkontor! Lotteri med indbygget nyhedsbrev Gennem det materiale, vi sender ud, bliver spiller opdateret om aktuelle nyheder fra Kræftens Bekæmpelse. Om alt fra gennembrud i forskningen til nye behandlingsformer. Det er vigtigt, at vores spillere får viden om, hvad deres penge bliver brugt til, og hvorfor det er nødvendigt at bruge så mange penge på f.eks. forskning. Over halvdelen af overskuddet fra lotterierne går til kræftforskning Kun syv procent af de samlede, årlige indtægter kommer fra det offentlige. Så foreningen er næsten selvfinansierende og således ikke på finansloven, som mange tror. Og som nævnt bliver overskuddet fra lotterierne brugt til at betale mange af Kræftens Bekæmpelses aktiviteter. Derfor er det så afgørende, at rigtig mange vælger også at spille med i lotterierne. For at gøre andre opmærksomme på muligheden for at spille med husstandsomdeles lotteriet også tre gange årligt. Senest her for 14 dage siden. Markedschef Trine Sisbo fra Kræftens Bekæmpelse kan snart fejre sølvbryllup med lotterierne. Hun er underskriver af de fleste breve, der ved hvert lotteri går ud til ca modtagere. 13

14 Kortnyt Børnekræftoverlevere har øget risiko for ny kræft hele livet n Fire ud af fem børn, der får kræft, overlever i dag sygdommen. Desværre betyder behandlingen, at de har øget risiko for ny kræft hele livet. Det viser en stor nordisk undersøgelse fra blandt andre Kræftens Bekæmpelse. Helt op til tre-en-halv gange højere risiko. Undersøgelsen, der er offentliggjort i Journal of the National Cancer Institute, JNCI, viser, at den forøgede risiko varer hele livet. Det har længe været kendte, at behandlingen mod kræft i børneårene øger risikoen for at få lymfekræft, leukæmi og kræft i knogler og skjoldbruskkirtel i en årrække efter. Den nye undersøgelse viser nu, at det også gælder andre kræftformer som hjernekræft, brystkræft og kræft i mave-tarm kanalen. Ifølge forskningschef Jørgen H. Olsen fra Kræftens Bekæmpelse, der står bag undersøgelsen, er der dog ingen grund til at overveje, om bivirkninger og forøget risiko for ny kræft overskygger succesen ved behandlingen af kræft i børneårene, som betyder, at langt de fleste børn overlever og får et langt og godt liv. Medlemskontingent 2010 n På Kræftens Bekæmpelses repræsentantskabsmøde i maj måned blev det besluttet, at medlemskontingenter fra 2010 bliver følgende: Personligt medlemskab Almindeligt medlemskab: 275 kr. Pensionister og studerende: 150 kr. Familiemedlemskab Almindeligt medlemskab: 400 kr. Pensionister og studerende: 225 kr. Kun hver 10. mand har hørt om HPV n Noget tyder på, at mænd går rundt og tror, at HPV-virus ikke har noget med dem at gøre. En undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse blandt danske mænd viser nemlig, at kun hver 10. mand i aldersgruppen 18 til 45 år har hørt om HPV. -HPV er et virus, der primært overføres seksuelt. Derfor er det særdeles vigtigt, at mænd er opmærksomme på, at de er smittebærere i forhold til kvinder og livmoderhalskræft, og at de selv kan få eksempelvis peniskræft, analkræft og visse former for kræft i hovedhals-regionen, siger forsker Ann Nielsen fra Kræftens Bekæmpelse, som er hovedforfatter til undersøgelsen. Legat til rehabilitering for lungekræft n Lungekræftpatienter har helt specielle behov for at komme videre i livet efter endt behandling. Desværre får mange patienter ikke den nødvendige hjælp. Patientforeningen lungekraeft.dk håber, at et nyt legat kan sætte skub i rehabiliteringsprojekter. Legatet er på kroner, som eventuelt kan deles i flere portioner afhængig af, hvilke projekter der søger. Pengene til legatet kommer fra overskuddet fra bogen Livet med lungekræft, som projektsygeplejerske Merete Martin og overlæge Peter Sørensen fra Odense Universitetshospital står bag. Ansøgningsfristen er 15. oktober. Ansøgningsskema til legatet findes på Juniorforskerpris 2009 n Kræftens Bekæmpelses Juniorforskerpris 2009 blev i maj måned uddelt til lektor ved BRIC (Biotech Research an Innovation Centre) på Københavns Universitet, Claus Storgaard Sørensen. Han fik prisen som en anerkendelse af hans enestående arbejde med forstå DNA-skade responsets rolle i udviklingen af kræft. Prisen er på kroner. 14

15 tæt på kræft Eksperimentel behandling Regional kemoterapi på vej til flere patienter Mange danske kræftpatienter vælger at rejse til udlandet for at blive behandlet for deres kræftsygdom. Nogle af dem rejser til Frankfurt for at blive behandlet hos professor Thomas J. Vogl på Universitetsklinikken med regional kemoterapi og laserbehandling. For en del kræftpatienter gælder det, at de fremover ikke behøver at tænke på udlandet, for Herlev Hospital er klar til at tilbyde lignende behandlinger Af Jytte Dreier Foto Mikkel Østergaard n Eva Glismann har lige lagt sig til rette i en seng på 24. etage Enheden for Eksperimentel Kræftbehandling på Herlev Hospital. Eva skal have sin niende behandling med regional kemoterapi. En behandling, hvor man får sprøjtet kemoterapi direkte ind i metastaser i leveren. Sygeplejerske Michael Pedersen får sig en snak med Eva Glismann, mens han gør hende klar til at blive kørt til røntgenundersøgelse. -Eva skal have sprøjtet kontraktvæske ind og røntgenfotograferes. Vi skal være 100 procent sikre på, at det kateter, som hun har opereret ind i lysken, sidder, som det skal, fortæller Michael Pedersen. Alt er, som det skal være. Og Eva går i gang med sin behandling. Flere tilbagefald Den 48-årige Eva Glismann fik i 2004 konstateret brystkræft. Hun blev behandlet og raskmeldt. Men i 2006 fik hun tilbagefald. Denne gang en ny svulst i brystet med spredning til leveren. -Jeg måtte igen i gang med kemoterapi og endnu en operation i brystet, siger Eva Glismann. > 15

16 tæt på kræft Eksperimentel behandling Under en kontrol på hospitalet fandt man i februar 2008 en ny svulst i leveren. Den brændte man væk. I efteråret var den gal igen. -Jeg havde hørt om Marie Fjellerup, som blev behandlet i Frankfurt, og spurgte selvfølgelig lægerne, om det ville være en god idé for mig at rejse dertil, fortæller hun. Lægerne var ifølge Eva på ingen måder afvisende, men tilbød hende en ny form kemoterapi, som bare virkede rigtig godt i starten, men efter tre måneder havde den ingen effekt. Første brystkræftpatient, der fik regional kemoterapi -Heldigvis var lægerne klar med endnu et tilbud til mig, nemlig regional kemoterapi. Et tilbud, jeg straks sagde ja til, fortæller Eva Glismann. Eva har fået regional kemoterapi hver anden uge, er i Herceptin behandling (biologisk kræftbehandling) og spiser Xeloda tabletter hver dag (kemoterapi i tabletform). -I starten gik det rigtig godt med behandlingen, men så satte man min tabletbehandling op. Jeg blev så dårlig. Kunne intet spise eller drikke og tabte mig otte-ni kg og måtte flere gange indlægges på grund af væskemangel, fortæller hun. Lægerne ændrede behandlingen, og siden da er det gået godt alt sammen. -Jeg døjer med føleforstyrrelser i mine hænder og fødder, men har fået at vide, at det forsvinder med tiden, siger Eva. Plads til flere patienter med brystkræft Forsøget med at behandle patienter med brystkræft med regional kemoterapi er indtil videre et forsøg i Sundhedsstyrelsens regi kaldet eksperimentel behandling, men i løbet af efteråret bliver det et såkaldt klinisk lægemiddelforsøg, hvilket betyder, at der skal foreligge en protokol (behandlingsforeskrift). Formalia skal være i orden. Der er f.eks. krav om, at bivirkninger hos mennesker af de stoffer, der anvendes, skal være beskrevet. Der skal laves opgørelser, og resultaterne skal offentliggøres i undersøgelser med henblik på, at man i fremtiden vil kunne vurdere, hvilke patienter der har gavn af behandlingen. Indtil videre er seks patienter påbegyndt behandlingen. Overlægerne Dorte Nielsen og Benny Vittrup Jensen er meget optimistiske. -Tre af dem er undersøgt. De ene patients svulst er svundet væsentligt ind, mens de to andre har uændret sygdom, siger Dorte Nielsen, der er leder af Enheden for Eksperimentel Kræftbehandling. Lægerne har lavet to behandlingsforeskrifter. I den ene skal indgå 100 brystkræftpatienter, der har spredning til leveren, og i den anden 100, der har spredning til leveren og lidt spredning til knoglerne. -Vi vurderer ud fra en PET-CT-skanning, om spredningen af sygdommen udenfor leveren er for stor, siger Dorte Nielsen. Det betyder, at de patienter, som kan komme i betragtning til behandlingen, skal være i god almen tilstand. Sygdommen skal altså overvejende være lokaliseret i leveren uden forværring af eventuelle knoglemetastaser eller metastaser i lymfeknuder inden for de seneste seks måneder. -Vi har plads til flere patienter, og vi har netop fået en ny røntgenstue med det nyeste udstyr, så vi er klar. Desuden går man også i gang med at tilbyde samme behandling i Odense, og vi regner med, at Århus også kommer med, siger Benny Vittrup Jensen og tilføjer: Fakta om regional kemoterapi til patienter med brystkræft De patienter, som kan komme i betragtning til behandlingen, skal være i god almen tilstand, og sygdommen skal overvejende være lokaliseret i leveren uden forværring af eventuelle knoglemetastaser eller metastaser i lymfeknuder inden for de seneste seks måneder. Alle patienter skal godkendes af Sundhedsstyrelsens Second Opinion-udvalg. Man bliver indkaldt til en samtale på Herlev Hospital, og patienten vurderes herefter på en såkaldt HAI konference, hvor der deltager både en kræftlæge, sygeplejerske, røntgenlæge, leverkirurg, læge med speciale i ultralyd/ brænding af metastaser i leveren og en patolog. Der skal også foreligge en CT-angiografri, der viser, hvordan blodkar går ind i leveren. På Enheden for Eksperimentel Kræftbehandling på Herlev Hospital er der plads til 11 patienter, som modtager kemoterapi samt ambulante patienter. Forsøg i Danmark I Danmark har der siden 2004 været forsøgsbehandling med regional kemoterapi for patienter med tyk- og endetarmskræft med spredning til leveren. Der er indtil videre behandlet 65 patienter med tyk- og endetarmskræft. De foreløbige resultater ser lovende ud, men undersøgelsen er endnu ikke afsluttet. Forskningsprojektet koordineres af Herlev Hospital i samarbejde med de øvrige onkologiske centre i Danmark. -Det er fantastisk vigtigt, at der hele tiden finder forskning sted, og resultaterne bliver offentliggjort. Det er svært at få penge til den del, så jeg håber på velvilje fra Kræftens Bekæmpelse. Galdegangskræft Hvert år får ca. 170 danskere konstateret kræft i galdeblæreog galdegange, og over 100 dør af sygdommen. Lægerne fra Enheden for Eksperimentel Kræftbehandling er klar med et behandlingsforeskrift til denne patientgruppe, hvor patienterne også tilbydes regional kemoterapi. -Vi håber på at kunne komme i gang i løbet af efteråret i år, siger Dorte Nielsen. Patienter med andre kræftsvulster i leveren Dorte Nielsen & Co. arbejder også intenst på at få udarbejdet behandlingsforeskrifter til behandling af patienter med andre kræftsvulster, som primært sidder i leveren. Det kunne f.eks. være patienter med ukendt primær svulst, bugspytkirtelkræft og tyk- og endetarmskræft. -Vi er i gang med at sammensætte stoffer, der er effektive 16

17 Overlæge Benny Vittrup Jensen og Eva Glismann er i gang med at gennemgå resultaterne af de seneste undersøgelser, som Eva har fået foretaget. -Vi er meget optimistiske med hensyn til at behandle brystkræftpatienter med regional kemoterapi. De foreløbige resultater ser lovende ud. Og vi arbejder intenst på at kunne tilbyde regional kemoterapi til patienter med galdegangskræft og patienter med andre kræftsvulster, som primært sidder i leveren, f.eks. patienter med ukendt primær svulst, siger overlæge Dorte Nielsen, som er leder af Enheden for Eksperimentel Kræftbehandling på Herlev Hospital. patienter, vi simpelthen ikke skønner egnede til behandlingen. Begge overlæger er til gengæld kede af, at danske kræftpatienter tilsyneladende har mistet tilliden til den danske kræftbehandling. -Vi vil patienterne det allerbedste. For få år tilbage haltede vi bagefter, men vi er med nu. Der, hvor vi tror, der måske er et lille problem, er med at få kommunikeret ud, hvilke muligheder der rent faktisk er herhjemme. Det skal vi blive langt bedre til, lyder det fra begge overlæger. Sygeplejerske Michael Pedersen er i gang med at gøre Eva Glismann klar til at blive kørt til røntgenundersøgelse. Hun skal have sprøjtet kontraktvæske ind og røntgenfotograferes, inden behandlingen kan startes. sammen. Det er ikke så let og tager tid. Vi ønsker at finde stoffer, der gør det til at holde ud for patienterne, så de har en god livskvalitet. Og vi vil rigtig gerne øge virkningen af behandlingerne ved at kombinere med biologisk behandling til alle patienter, der kan have gavn af det, siger Dorte Nielsen. På spørgsmålet om, om det så betyder, at danske patienter ikke længere behøver at søge til udlandet for at blive behandlet for deres sygdom, lyder det prompte fra Benny Vittrup Jensen. -Nej, vi kan ikke samle alle patienter op. Der vil altid være nogen, der ikke opfylder kriterierne uanset hvad. Og så er der nogle Sygdomsfri Ved redaktionens slutning møder tæt på kræft igen Eva Glismann, der nu er blevet erklæret fuldstændig sygdomsfri. Hun skal fremover gå til kontrol hver niende uge og fortsætte sin behandling med Xeloda og Herceptin. -Nu trænger jeg i den grad til at få min normale hverdag tilbage igen. Jeg har det godt, bare jeg får en lur hver dag. Og jeg ser frem til igen at kunne motionere, som jeg plejede, fortæller Eva. Eva har nemlig ikke måttet cykle, løbe eller svømme, mens hun har haft kateteret opereret ind i lysken, fordi kateteret ikke måtte rykke sig en millimeter. -Jeg har indset, at jeg skal leve med en kronisk sygdom, der kan bryde ud igen. Men jeg har troen på, at der altid vil være et behandlingstilbud til mig. Nu skal jeg i gang med at leve et udadvendt liv igen med min mand, børn og tilbage til mit arbejde som hjemmesygeplejerske i Ballerup Kommune. Det ser jeg virkelig frem til, siger Eva Glismann. 17

18 Spørg tæt på kræft Spørg Kræftens Bekæmpelse Medarbejdere i Kræftens Bekæmpelse er parate til at svare på et hvert tænkeligt spørgsmål, og alle får direkte svar. Spørgsmål af almen interesse bliver bragt i bladet. De kan bringes anonym, men redaktionen skal kende navn og adresse.?! Skriv til Hvis du ikke benytter , bedes du sende et brev til Kræftens Bekæmpelse; Strandboulevarden 49, 2100 København Ø, att. Jytte Dreier Kræftens Bekæmpelse brevkassepanel består denne gang af: Projektchef, kemiker Niels Them Kjær Social- og sundhedspolitisk konsulent Lars Kofoed Projektleder, bromatolog Christine Paludan Müller Afdelingsleder, overlæge, dr.med. Anne Tjønneland Skal benytte solcreme hele tiden får jeg tilstrækkeligt med D-vitamin?? Jeg er en kvinde på 67 år, som har haft hudkræft x tre (underben, hals og under det ene øje). Jeg har også haft malignt melanom x to, første gang i 1985 på ryggen (Clarks level II) og anden gang i 2008 på højre lår ligeledes Clarks level II. Da jeg fik fjernet modermærket sidste år, sagde kirurgen, der fjernede det, at jeg overhovedet ikke må blive solbrændt fremover og altid skal benytte solfaktor, hvis jeg er udendørs, også om vinteren. Det er svært at efterleve, når man - som jeg er friluftsentusiast, ror kajak og løber motionsløb flere gange om ugen. Kan det passe, at det skal være så restriktivt? Får jeg så tilstrækkeligt med D-vitamin? (Jeg spiser vitamintablet + fiskeolietablet med D-vitamin hver dag). Med til historien hører, at jeg har helt lys hud med fregner, har haft rødligt hår og beklageligvis som barn været solskoldet mange gange. Venlig hilsen Inge Larsen, Aalborg SØ Kære Inge Larsen Der er ingen tvivl om, at du skal passe på i solen, og at det vil være en! rigtig god idé at bruge solcreme, når du er udendørs. Her ville jeg følge din hudlæges anbefaling. Da du er meget udendørs, skal du nok få en del D-vitamin fra solen alligevel, og da du samtidig tager D-vitamin tilskud, både i form af en multivitamintablet, som indeholder 5 mcg D- vitamin og andet D- vitamin tilskud, der formentlig også mindst er på 5 mcg, får du faktisk de 10 mcg, som anbefales personer, der går tildækket udendørs. Jeg ville derfor ikke være bekymret for, om du får tilstrækkelig med D-vitamin. Det er altid en god idé at supplere med rigeligt D-vitamin i kosten ved at spise fisk flere gange om ugen - både til de varme måltider og som pålæg. Med venlig hilsen Anne Tjønneland Hvad mener Kræftens Bekæmpelse om e-cigaretter?? Er det bedre at indhalere vanddamp med eksempelvis menthol-aroma end cigaretrøg? Mit spørgsmål gælder for cigaretter henholdsvis med og uden nikotin cigaretter/dag i over 25 år - de seneste mange år menthol-cigaretter. Er mere afhængige af røgen, vanen, hyggen end nikotinen. Første cigaret normalt først efter Kære læser Tak for din henvendelse. Elektroniske cigaretterne er utvivlsomt min-! dre sundhedsskadelige end almindelige cigaretter. I almindelige cigaretter er der mindst 50 kemiske stoffer, som er kræftfremkaldende for mennesker og andre stoffer, som er sundhedsskadelige på andre måder. Men vi mangler afklaring af tre ting, før vi går ud og anbefaler e-cigaretter: 1) Vi vil kende indholdet og være sikre på, at de ikke er sundhedsskadelige. De sælges i øjeblikket via en række små producenter (garage-firmaer), og der er brug for mere kontrol. Lægemidler skal derimod gennem en lang procedure, fordi der i historien har været eksempler på kedelige bivirkninger. Der findes en række af andre produkter med nikotin (plastre, mund- og næsespray, tyggegummi, inhalator, tabletter), som er godkendt, og som sælges blandt andet på apoteker. 2) Vi vil se sikre beviser på, at produkterne er effektive til rygestop. De godkendte lægemidler med nikotin har vist sig at være næsten lige effektive. Hvis man bruger dem samtidig med et rygestopkursus eller lignende rådgivning, så bliver chancen for at blive røgfri ca. fordoblet. Der findes også effektive rygestoppiller uden nikotin, men de kræver recept hos lægen. 3) Vi vil være sikre på, at produkterne ikke kan misbruges af børn og unge, som på denne måde bliver afhængig af nikotin og lærer at ryge. Vi har set, at vandpiber er blevet populære. Dels for- 18

19 Spørg Kræftens Bekæmpelse di unge ikke tror, at de er farlige, og dels fordi, at der er lavet børne-tobak med smag af frugt eller slik. Med venlig hilsen Niels Them Kjær Mælkeprodukter eller soyaprodukter?? I april 2008 fik jeg konstateret hormonfølsom brystkræft, blev opereret, fik strålebehandling og blev medicineret med Tamoxifen. I august 2008 blev der konstateret brystkræft i mit andet bryst (denne gang ikke hormonfølsomt). Jeg blev opereret, fik kemobehandling og strålebehandling og blev ommedicineret fra Tamoxifen til Femar, som jeg skal tage i fem år. Efter denne omgang undersøgte jeg forskellige muligheder for selv at kunne gøre noget for at bevare mit helbred. Jeg spiser sundt med fokus på de fødevarer, der bremser og neutraliserer kræft. Jeg har læst forskelligt litteratur om kost og kræft, bl.a. bogen Dit liv i dine hænder. Efter at have læst den, besluttede jeg mig for at fravælge mælkeprodukter og gå over til sojaprodukter. Nu har jeg så erfaret, at der i soja findes et planteøstrogen Genistein- der ligner kroppens egen østrogen, og at det kan virke stimulerende på hormonfølsomme brystkræftcellers vækst på samme måde som syntetiske hormoner, og at det kan bremse den medicinske virkning af Tamoxifen og Femar. Nu er jeg i tvivl om, hvorvidt jeg er ved at gøre mig selv en bjørnetjeneste ved at have konverteret fra mælkeprodukter til sojaprodukter, eller kan/skal jeg igen tilvælge mælkeprodukter? Kan I råde mig i dette dilemma? Med venlig hilsen Lis Mikkelsen Kære Lis Mikkelsen Jeg kan godt forstå dit dilemma, og! det er desværre ikke muligt at give et helt enkelt svar. Grunden er, at der stadig er uafklarede spørgsmål omkring soja og effekten af genistein fra soja på udviklingen af hormonfølsom brystkræft. Som du også beskriver, er der undersøgelser, som har vist, at genistein fra soja kan stimulere brystkræftcellers vækst i laboratoriet. Der er også lavet dyreforsøg, hvor man har fundet, at høje doser af genistein modvirker effekten af Tamoxifen. Blandt kvinder med brystkræft er der endnu ikke pålidelige resultater fra kliniske forsøg, men bl.a. i USA er der nogle undersøgelser på vej blandt kvinder med hormonfølsom brystkræft. Forhåbentlig kan disse undersøgelser vise, om der er risiko forbundet med at spise store mængder soja. Indtil vi har mere dokumentation, anbefaler Kræftens Bekæmpelse derfor, at kvinder, som er eller har været i antihormonbehandling for brystkræft, ikke spiser soja som kosttilskud eller soja i store mængder i form af f.eks. sojamælk og tofu. Grunden til dette er, at vi er bekymrede for, at planteøstrogenerne kan virke som det kvindelige kønshormon østrogen, som man netop skal undgå, når man har haft en hormonfølsom brystkræft. Der er ikke problemer med at lade soja indgå som en naturlig del af kosten - f.eks. som sojasovs eller lidt tofu ind i mellem, men ligefrem at udskifte alle mælkeprodukter med sojabaserede produkter kan Kræftens Bekæmpelse ikke tilråde. Med hensyn til mælk er der ikke dokumentation for, at du skal undgå mælk som kræftpatient, men der er heller ikke nogen speciel sundhedsmæssig grund til at drikke mælk og spise ost. Du kan sagtens leve sundt uden mejeriprodukter, hvis du sørger for at få kalk fra grøntsager eller kosttilskud (kalktabletter). Hvis du alligevel ikke ønsker at drikke mælk, kunne du måske vælge at drikke ris- eller havremælk i stedet for sojamælk og huske at få nok kalk. Du har måske allerede læst om soja på vores hjemmeside, hvis ikke kan du læse mere her: Venlig hilsen Christine Paludan-Müller Hvornår kan man få arbejdsskadeerstatning?? Jeg er en kvinde på nu 57 år, som fik konstateret brystkræft i februar 2006, fik tre operationer, syv gange kemoterapi og Tamoxifen i fem år. Blev fyret og har efterfølgende fået afslag på arbejdsskade, som jeg har læst nogle, offentlige ansatte, har fået. Jeg er udlært bager og har arbejdet som det i ca. 30 år med fast natarbejde. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvorfor der er forskel på privat og offentligt ansatte, da det kun er den gruppe, der åbenbart kan komme i betragtning til erstatning for natarbejde. Kære læser Siden efteråret 2007 har det været! muligt at søge arbejdsskadeerstatning for brystkræft, hvis man har haft mindst års natarbejde. Ved vurderingen af ansøgningerne skelnes der ikke til, om ansøgeren har været privat eller offentligt ansat. I 2008 blev i alt 75 sager om brystkræft forelagt Erhvervssygdomsudvalget. 38 af dem blev anerkendt som arbejdsskader. Ifølge oplysninger fra Arbejdsskadestyrelsen kom de fleste sager, hvor der er givet erstatning fra sundhedssektoren, men der er givet erstatning til en del fra forsvaret, til socialpædagoger og en enkelt stewardesse. I alle anerkendte sager var der tale om natarbejde i mindst år og mindst én gang om ugen. Samtidig var der ikke andre væsentlige faktorer, der kunne forklare årsagen til brystkræften. Når du ikke har fået tilkendt erstatning, skyldes det som nævnt ovenfor ikke, at du som bager ikke har været offentlig ansat, men andre forhold, som meget gerne skulle fremgå af den afgørelse, du har modtaget. Da den grænse for, hvor meget natarbejde man skal have haft, ikke er endelig fastsat, opfordrer Kræftens Bekæmpelse alle kvinder, der har brystkræft og har haft natarbejde, til at søge erstatning, selv om de har haft natarbejde i mindre end år. Du kan selv anmelde en arbejdsbetinget sygdom til Arbejdsskadestyrelsen ved enten at hente en formular på styrelsens hjemmeside, ringe eller sende en til Arbejdsskadestyrelsen. Læs mere på Med venlig hilsen Lars Kofoed 19

20 Hjernekræft tæt på kræft Et godt liv med hjernekræft Grith kan ikke længere være på arbejdsmarkedet på grund af sin sygdom. Hun har svært ved at overskue ting, og hun er nødt til at hvile sig tit. Derfor er aftalen med IGEN den perfekte måde for hende at arbejde med sine kreative evner hjemme i sit helt eget tempo. To svulster i hjernen. Tre operationer. Kemoterapi i kombination med strålebehandling. Hjerneblødning efter trafikulykke. Skilsmisse. Det lyder ikke som opskriften på et godt liv. Men det har 36-årige Grith Garde ikke tænkt sig at lade sig slå ud af tværtimod Af Helle Falborg Foto Lars Bertelsen n -Jeg havde aldrig troet, jeg skulle se mine børn starte i skolen, men nu er den ældste startet. Sådan fortæller Grith Garde, der er mor til to drenge på fem og seks. Hun er også hjernekræftpatient på ottende år og har derudover skader efter en trafikulykke. -Jeg fik at vide, at man i gennemsnit lever syv år. Det har jeg gjort nu, og så har jeg fået at vide, at mine svulster ikke har vokset i et år, så det skulle jo nok give mig nogle flere år. Nu er mit mål at blive 40, smiler hun. Behandling har virket Grith Garde er blevet opereret i hjernen tre gange. For godt et år siden fik hun den nedslående besked, at hun ikke kan opereres mere, hvis svulsten vokser igen. Til gengæld fik hun tilbud om strålebehandling i kombination med kemoterapi, og det virkede. Det er også omkring et år siden, hun begyndte at opsøge andre unge kræftpatienter. Udsigten til kemobehandling var usikker grund, men hun fandt hjælp hos andre, der havde prøvet det. -Jeg havde behov for at tale med nogen om kemoterapi, og jeg mødte flere piger på min egen alder. Jeg fandt ud af, at man kan få en paryk, der ser rigtig ud, og jeg blev glad for at se, at dem, der havde fået kemo nogle år tidligere, havde flot langt hår, fortæller hun. 20

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat Kræftens Bekæmpelse Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat af møde den 26. juni 2009 Juli 2009 1 Referat af møde om status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Fredag

Læs mere

KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE

KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE Kræft - en folkesygdom Omkring 32.000 danskere rammes hvert år af kræft. Sygdommen er kendetegnet ved, at en enkelt eller flere celler begynder at dele sig, uden at kroppen

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Kræften & kræfterne EN LILLE BOG OM LUNGEKRÆFT. Fortalt og tegnet af Lea Letén

Kræften & kræfterne EN LILLE BOG OM LUNGEKRÆFT. Fortalt og tegnet af Lea Letén Kræften & kræfterne EN LILLE BOG OM LUNGEKRÆFT Fortalt og tegnet af Lea Letén FORORD Dette er en bog om lungekræft for de mindre børn i alderen 3-6 år. Med sin ligefremme og dagligdags indfaldsvinkel giver

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Mandag den 10. januar

Mandag den 10. januar 2011 6 Mandag den 10. januar Har du set de mennesker, der sidder ret op og ned med åben mund og sover i bussen? Det var mig i morges. Jeg ved ikke, hvad der sker med mig, for jeg bør jo være helt udhvilet

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Forsidehenvisning. Flere får kræft af sex i mund og endetarm

Forsidehenvisning. Flere får kræft af sex i mund og endetarm 5 10 15 20 25 Forsidehenvisning Flere får kræft af sex i mund og endetarm Dobbelt så mange danskere får konstateret analkræft som for godt 30 år siden. Tidligere var sygdommen mest almindelig blandt bøsser,

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister.

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 100 Offentligt Til Sundhedsudvalget, Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

LYLE Patientforening for Lymfekræft & Leukæmi

LYLE Patientforening for Lymfekræft & Leukæmi Nyheder fra LYLE: FOKUS PÅ LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI 15. SEPTEMBER 15. september er den dag, vi i Danmark sætter særlig fokus på LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI. 15. september er den internationale dag for lymfekræft

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Ikke kun livmoderhalskræft, men en hel stribe kræftformer med forbindelse til den frygtede HPV-virus truer nu både kvinder og mænd. Flere mænd burde vaccineres,

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Kvinder, kræft og seksualitet. Temaeftermiddag SKA Herlev 2014

Kvinder, kræft og seksualitet. Temaeftermiddag SKA Herlev 2014 Kvinder, kræft og seksualitet Temaeftermiddag SKA Herlev 2014 Sygeplejerske og sexologisk vejleder Ditte Maria Bjerno Nielsen, 2014 Hvem er jeg? Uddannet fra Sygeplejerskeuddannelsen København i 2008 Ansat

Læs mere

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv HIV, liv & behandling Hiv-testen er positiv Denne folder er beregnet til personer, som lige har fået at vide, at de er smittet med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling, hvor hver folder

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft

Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft Lone Jørgensen Klinisk Sygeplejespecialist, SD, cand.cur., ph.d. studerende Klinik Kirurgi og Kræftbehandling Aalborg Universitetshospital

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Generelle oplevelser, tanker, spørgsmål og forslag fra KIU s medlemmer / bestyrelse:

Generelle oplevelser, tanker, spørgsmål og forslag fra KIU s medlemmer / bestyrelse: Symposium om ovariecancer den 24. november 2005 kan overlevelsen forbedres? Udfordringer i patientforløbet: Jeg er en af de kvinder, som dagen i dag handler om. Mit navn er Bitten Dal Spallou. Jeg er formand

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

HIV, liv & behandling. Om hiv og aids til pårørende

HIV, liv & behandling. Om hiv og aids til pårørende HIV, liv & behandling Om hiv og aids til pårørende Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der ønsker, at deres pårørende får information om hiv, aids og sikker sex. Folderen indgår i serien Hiv, liv

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus?

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus? Seksualitet Hvor gammel er du? 15-20 år 7 6 % 21-30 år 31 27 % 31-40 år 25 22 % 41-50 år 32 28 % 51-60 år 9 8 % 61-70 år 7 6 % + 71 år 2 2 % Hvad er dit køn? Mand 35 31 % Kvinde 78 69 % Hvad er din civilstatus?

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Daniel

Bilag 2 Transskription af interview med Daniel Bilag 2 Transskription af interview med Daniel D (Daniel): Jeg er 27 og læser hf enkeltfag og bor sammen med mine forældre og lillebror. S (interviewer): Men du har ikke altid heddet Daniel jo? D: Nej,

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

At tænke sig at det kun er et år siden at jeg blev klar

At tænke sig at det kun er et år siden at jeg blev klar At tænke sig at det kun er et år siden at jeg blev klar over at der var noget andet galt med mig, at tænke over at Klinefelter Syndromet ikke blot er et syndrom men også bar på noget Autisme er for mig

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Personas. Horsens på forkant med sundhed

Personas. Horsens på forkant med sundhed Personas Horsens på forkant med sundhed Materiale og metode Baggrundsmateriale Interviews af borgere Feltstudier på hospital og i hjemmeplejen Egne erfaringer (tidligere ansættelser i hjemmeplejen og på

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

10 spørgsmål til pædagogen

10 spørgsmål til pædagogen 10 spørgsmål til pædagogen 1. Hvorfor er I så få på stuen om morgenen? Som det er nu hos os, er vi 2 voksne om morgenen kl. 8.30 i vuggestuen og 2 kl. 9 i børnehaverne, og det fungerer godt. For det meste

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

En god handicapmor er jeg vist ikke

En god handicapmor er jeg vist ikke Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

"Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt"

Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt "Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt" Landsholdsspiller i håndbold Rikke Nielsen fortæller om at blive kræftsyg, samtidig med, at hun (uventet) blev mor til en datter med Downs syndrom Af Lene

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler

det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler Danske læger og hospitaler Her får du information om danske læger og hospitaler. Du kan også læse om, hvor du skal

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, april 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns

Læs mere

Danmark behandler børneastma ineffektivt

Danmark behandler børneastma ineffektivt Danmark behandler børneastma ineffektivt Behandlingen af børneastma sker på vidt forskellige måder i de danske regioner. Det gør, at Danmark er det land i Skandinavien, som bruger flest penge på sygdommen,

Læs mere

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler

Læs mere

UNG MED SYSTEMISK SCLERODERMI

UNG MED SYSTEMISK SCLERODERMI UNG MED SYSTEMISK SCLERODERMI Afdelingslæge, Ph.d. Mette Mogensen Bindevævsklinikken Dermatologisk afd. Bispebjerg Hospital, København ALT DET DER PÅVIRKER HVERDAGEN Udseende Træthed Bekymring for fremtiden

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Alexandra en helt særlig fighter

Alexandra en helt særlig fighter Alexandra en helt særlig fighter 15-årige Alexandra og hendes familie har været mere udfordret end de fleste. Men et stærkt familiesammenhold, en reservemormor og forældrenes indsats for også at være kærester

Læs mere