Højboskolens skole-hjem blad Julen HØJBONYT. Nyt fra. Kan man lære. Gåbus på Højbo side 11 9.A. Er i finalen i skills side 18

Transkript

1 Højboskolens skole-hjem blad Julen HØJBONYT Nyt fra skolelederen side 3 Commedia dell arte side Højbo blomster side 4-5 Frankensteins monster side 14 Nyt fra Kan man lære skolebestyrelsen side 6-7 at sælge en madkasse side 15 Striber fra en fagdag side 8-9 Bogbloggen side 16 Har en narhval horn? side 10 Skabningen side 17 Gåbus på Højbo side 11 9.A. Er i finalen i skills side 18

2 Ida Gram Junge Kirsten Hedegaard Pedersen Højbonyt er et skole-/hjemblad for Højboskolen, Hørning Redaktionen er Kirsten Hedegaard og Ida Gram Junge Vigtige telefonnumre Skolens hovednummer Sfo-kontor Sfo-mobil Skolebiblioteket Skolevejleder: Karsten Pedersen Tandlægerne SSP-koordinator Bo Østergaard SSP-lærer Vivi Smed Thomassen Skolens Skolens hjemmeside Skolebestyrelsen Søren Bundgaard Majed Emanuel Yako Inger Maegaard Sissel H. Leth Jette Schultz Jan F. Sørensen Marlene Theager Jette Villadsen Medarbejderrepræsentant Søren Jakobsen Medarbejderrepræsentant Så blev det juletid og vintervejr. Redaktionen erfarer, at 9. årgang på Højboskolen vil sætte sine aftryk i bladet inden de forlader skolen til sommer. De har haft mange spændende oplevelser i undervisningen, og der kan læses om: Skills-konkurrence, produktionsugen Højby, teater oplevelse og besøg af en skuespiller. 5. klasse har arbejdet med tegneserier på fagdag, 7. klasse læser bøger og anmelder dem på bogblog, 4. klasse har arbejdet med Grønland og 6. klasse har arbejdet med teaterformen Commedia dell arte. Gåbus er et helt nyt ord man kan blive klogere på i bladet. God fornøjelse med læsningen. Bladet udkommer igen inden påske. Redaktionen ønsker alle en glædelig jul og godt nytår. GLÆDELIG JUL SIDSTE NYT FRA SKOLELEDEREN Nyt år og nye tiltag venter os I skivende stund falder sneen lige så stille og fint. Temperaturen er faldende, og det er blevet vinter. Vi rykker sammen for at holde varmen, og i det hele taget er december en måned, hvor vi hygger os og gør os klar til julen og det kommende nye år. Som I har kunnet følge med i de forskellige medier, så er folkeskolen i søgelyset, og noget nyt er i vente. Regeringen vil arbejde for en ny skolereform, og der bliver kigget på lærernes arbejdstidsaftale. Alle har en mening om skolen af mange gode grunde: Vi har alle gået i skole, vi har børn, børnebørn, søskende, venner etc., der går i skole. Folkeskolen er Danmarks største kulturinstitution. Jeg vil ikke gå ind i diskussionen om hverken det ene eller det andet, men jeg vil blot sige, at jeg synes, at lærerne på Højboskolen gør et rigtig godt stykke arbejde, og vi har forskellige udviklingsforløb i gang, og hele tiden arbejder vi for en god skole. Vi fastholder selvfølgelig også nogle af vores rigtig gode traditioner. Uanset reformens udfald så tror vi på og arbejder for en rigtig god skole. Der har lige været produktionsuge, og det var en fantastisk uge. Jeres børn var så gode og ansvarlige. Stor ros og tak til 8. og 9. årgang for det og selvfølgelig også til lærerne. De mindre elever nød tydeligvis også ugens gang, og de var rigtig gode til at være i kantinen og respektere, at det var de store elever, som bestemte. Vi har to it-udviklingsforsøg i 4. b og 7. b, og det bliver meget spændende at følge det, og vi håber, at det kan være berigende for hele skolen efterfølgende. Vi har desuden købt 30 i-pads ind som et rullende klassesæt, og det betyder, at hele klasser nu kan bruge dem. Vi har fået nye computere i det ene it-lokale, og så har 1. og 2. klasserne fået interaktive tavler, og det er de glade for. Alt i alt en god opdatering på it-området. Vi har de sidste par år arbejdet med trivsel og med fokus på elevens trivsel, og i den forbindelse har vi afholdt et forældrearrangement, hvor Jakob Freil, som er psykolog, holdt et spændende oplæg, og i forbindelse med oplægget var der indlagt mulighed for dialog forældrene imellem. Tak til alle jer, som kom og deltog i aktivt i dialogen om et godt skolehjemsamarbejde. I uge 47 holdt vi tilsvarende SIDE 2 HØJBONYT EFTERÅR 2012 SIDE 3 et arrangement for lærere og pædagoger om det gode skolehjemsamarbejde, og det kommer vi til at arbejde videre med. Forældre og personale er heldigvis enige i, at det er afgørende for børnenes og de unges skoleliv, at det samarbejde fungerer godt. I dette skoleår er det blevet muligt at sende flere lærere på kursus, fordi kommunen har etableret en rotationsordning. Det har betydet, at både sekretær, lærere og pædagoger kommer på kursus. Der er særlig fokus på inklusion. Det er politisk besluttet, at vi skal inkludere flere børn i folkeskolen, altså at færre børn skal i specialtilbud. Det giver selvfølgelig nogle udfordringer, og derfor har vi prioriteret at opkvalificere på det område. Der er lavet en ny lov på specialundervisningsområdet, hvilket betyder, at specialundervisning ikke længere er i folkeskolen. Det betyder også, at der er ingen børn, som kan få undervisning alene. Det foregår altid på små eller større hold. Vi laver dog stadig kursusforløb for enkeltelever af kortere varighed. Randi har efter mange, mange år besluttet sig for at gå på efterløn. Jeg vil gerne sige tak for mange års indsats og engagement. Randi har altid sat fagligheden meget højt og gået målrettet efter den. Når vi siger farvel til Randi, så siger vi goddag og velkommen til Mette på 40 år, som er lærer på Grønløkkeskolen i Tranbjerg indtil 1.januar, hvor hun så starter på Højboskolen. Det, er jeg sikker på, bliver rigtig godt. Nu, hvor det lakker mod enden af 2012, vil jeg gerne takke for et godt og konstruktivt Jeg synes selv, når det bliver svært, at vi formår at få samarbejdet til at fungere, og det skyldes gode personalers kræfter, men også jeres samarbejdsvilje og evne. Tak for det. Jeg ser frem til et ligeså godt og udbytterigt 2013, hvor der som bekendt venter store udfordringer for folkeskolen og hermed for Højboskolen, og så har vi brug for det gode samarbejde, vi har brug for hinanden. I ønskes en rigtig glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår. De bedste julehilsner fra Lone Jørgensen Skoleleder

3 Højby blomstrer I år kom Højby forbi skolen igen,og de unge elever i 8. og 9. klassem skulle prøves i deres færdigheder som forretningsmænd. Hele kantinen er fyldt med elever fra 0. til 9. årgang, når det ringer ind til frikvarter. Der er hele tiden gang i salget hos de mange boder, og det kribler i maven på dem, der står og sælger, når der kommer elever med hånden fuld af højrosedler og spørger, hvad en pose bolsjer koster. Og når så Højbys helt egen radiostation, Højby Nation, spiller julesange, kan det ikke blive bedre. Der er fyldt med spændende varer, man kan købe i Højby. Pizza, frugtsalat, milkshake, en tur i biografen med popcorn og meget mere. En bod, der sælger rigtig godt blandt pigerne, er Salon 9. Her kan man få lavet manicure og få sat sit hår, lige som man vil have det. De små børn hygger sig specielt med slik og søde sager. Eleverne, der arbejder enten i boderne eller i køkkenet, får løn tidligt på dagen. Det er virksomhedens direktør, der skal sørge for, at lønsedlen bliver afleveret til tiden i banken. Og det er også direktøren, der bestemmer, hvor meget den enkelte skal have i løn. De ansatte kan så, når de vil, hæve deres penge i banken, hvor beløbet bliver trukket fra deres konto. Skulle der være noget, man ikke er tilfreds med, eller noget man gerne vil klage over, skal man gå til Forvaltningen. Det er her, man kan finde Højbys byråd og borgmesteren, Emilie Tropp-Christiansen. Det er dem, der sørger for, at der er orden i hele Højby. Højby er ikke kun til for sjov skyld. Højby er et projekt, som alle i 8. og 9. årgang skal deltage i. Dette år kickstartede projektet i de såkaldte Ofag -s timer en fredag, hvor eleverne blev opdelt i grupper og skulle finde ud af, hvad de villeproducere og sælge i deres bod. Der var mange spændende forslag, men der var ikke plads til alle boder, så nogle få fik ikke lov til at starte deres egen forretning. For dem, der fik tilladelse, kom der ellers gang i planlægning og forberedelse til opstilling af boder og indkøb af varer. De, hvis bod eller idé ikke blev udvalgt, kunne søge en stilling i det offentlige, som f.eks. bankmand i Højby Bank, hvor alle kronerne bliver vekslet til Højro, og firmaernes budget bliver holdt. Eller man kunne søge jobbet som indkøber i indkøbscentralen, hvor alle former for materialer og varer, der skal bruges til boderne, handles igennem. Både elever og lærere, der står for Højby i år, er meget engagerede i opgaven om at få en lille by op og stå. Om det bliver vellykket eller ej, - det har været hammersjovt at være med! siger bankdirektøren for Højby Bank. /Emil Rossen SIDE 4 SIDE 5

4 SIDSTE NYT FRA skolebestyrelsen Den 1. august 2012 havde den nuværende skolebestyrelse siddet i halvdelen af sin valgperiode. Godt to år er gået, og jeg synes, det er tid til at gøre lidt status over, hvad der har været af store opgaver for bestyrelsen, og hvordan skolens tilstand er i øjeblikket. Det har fyldt meget i skolebestyrelsesarbejdet, at vi har skullet ansætte ny ledelse såvel skoleleder som viceskoleleder. Den 1. december 2010 tiltrådte Lone Jørgensen som skoleleder, og et lille års tid senere tiltrådte Søren Brønnicke som viceskoleleder. Søren Brønnicke forblev kun på skolen i nogle få måneder, hvorefter vi valgte at konstituere Jette Villadsen som viceskoleleder. Når en skole eller for den sags skyld enhver anden type virksomhed ansætter en ny leder, så forventer man sædvanligvis et frisk pust udefra med den nye leder. Der stilles krav og forventninger om nye ideer og tiltag, nye kommunikationsformer og ny ledelsesstil, uden at man dog ønsker alt revolutioneret fra første dag. At modtage en ny leder kræver selvfølgelig også noget af skolens/virksomhedens ansatte, som skal vænne sig til, at alt ikke er som før. At kommunikation og ledelsesstil bliver anderledes, at gamle relationer nedbrydes og nye opstår. Går den nye leder for hurtigt frem, skaber det utryghed over for det nye og en hængen fast ved det gamle, og sker der ikke noget med en ny leder, skuffes krav og forventninger hurtigt. Alt dette var vi som skolebestyrelse spændte på, da vi ansatte Lone som skoleleder. Nu ca. 2 år senere synes jeg, vi kan gøre den status, at Lone har formået at bringe den fornyelse ind på skolen, som man kan forvente af en ny leder, uden dog at kaste alt bestående over bord. Hvem ønsker en skole i stilstand? Den måde man drev skole på i 1987, 1993 eller 2001 er ikke nødvendigvis den måde, man skal gøre det på i Børn og forældre stiller andre krav, samfundet, herunder Skanderborg Kommune, stiller andre krav og ikke mindst de økonomiske ressourcer stiller andre krav til skoledriften anno Så derfor er forandring nødvendig i ledelsen af en skole også Højboskolen. Derfor nedbrydes nogle sædvaner, mens nye opstår, og således skulle vi gerne have en skole, der følger med tidens trend. Vi er i skolebestyrelsen glade for samarbejdet med Lone og Jette, og vi er trygge ved deres ledelse af skolen. En anden vigtig opgave for skolebestyrelsen er vedligeholdelsen af skolens principper. Processen med revidering og omskrivning af principperne er godt i gang og vil fortsætte frem til valgperiodens udløb. Det næste store område, vi tager fat på, er udfærdigelsen af en trafikpolitik for Højboskolen, som vi har indgået aftale med kommunen om at udarbejde. I forbindelse med Byrådets vedtagelse af budget 2013 blev der stillet nogle krav til skolerne i kommunen. Der skal laves principper for Den gode skolestart, Inklusion, kompetenceudvikling m.v. Det er jo ikke nyt at arbejde med disse begreber, for det er områder, der i forvejen er en naturlig del af skolens hverdag. Men det nye er, at vi skal genoverveje måden, vi gør det på og beskrive det i et princip. Endelig er det vedtaget, at alle 0. til 4. klasser fra næste skoleår skal have en ekstra lektion om ugen på skoleskemaet. Det er lagt ud til de enkelte bestyrelser at beslutte, hvilke fag der skal tilgodeses med disse timer, og hvad de specifikke mål vil være med timerne. Så alt i alt er der nok af opgaver for bestyrelsen. Vi vil selvfølgelig vende tilbage med orientering til jer forældre, når det er besluttet, hvordan ovennævnte timefordeling bliver. Så status på skolens tilstand er set fra min plads som skolebestyrelsesformand, at vi har en god skole, der formår at rumme mange forskellige børn, en skole, hvor eleverne opnår solide faglige og sociale kompetencer. Men også en skole, der til stadighed skal være i bevægelse og have mod til at tænke nyt. Jeg vil ønske alle med tilknytning til Højboskolen glædelig jul og godt nytår. Venlig hilsen Søren Bundgaard GLÆDELIG JUL SIDE 6 SIDE 7

5 Striber fra en fagdag SIDE 8 SIDE 9

6 Har en narhval horn? Og vi så bier der lavede honning.vi så også en masse skeletter, og vi spiste madpakker. Det var en fantastisk oplevelse på det museum. Så tog vi en omvej hen til bussen, og så var vi hjemme!!!!!!!! 4.A har været på Naturhistorisk Museum, og vi blev undervist i 45 min. Han hed Jannik, han viste os noget om isbjørne og andre dyr. Vi så også alle dyr, der lever på GRØNLAND, og vi så en narhvals tand eller var det et horn? Vi så også en udstoppet isbjørn og moskus-okse og en polarræv. Skrevet af Ester, Therese, Viktor og David 4.a. Gåbus på Højbo Først i dette skoleår blev Højboskolen tilbudt at være med i et 2-årigt pilotprojekt, som handler om at få flere af de yngste elever til at gå i skole. Stadig flere børn køres til og fra skole, og det betyder mindre fysisk aktivitet og mindre erfaring med at begå sig i trafikken. Projektet er blevet udformet af blandt andet Dansk SkoleIdræt og Ishøj, Roskilde og Skanderborg Kommune i samarbejde, og når dette julenummer af Højbonyt læses, er den første rute på Højbo måske allerede godt i gang. Hvad er Gåbus? Gåbus er et tilbud, der skal få de yngste elever til at gå i skole. En Gåbus kan sammenlignes med en skolebus, der via en fastlagt rute med indlagte stoppesteder, fører børnene sikkert frem til skolen. Transporten sker til fods, og alle passagerer går gratis med fra det stoppested, der passer dem bedst. På Højboskolen er vi startet med en rute hvor første holdt er ved Rosenvænget/ Brogårdsvej. Der er langs ruten sat Gåbus-skilte op, med en køreplan, så man kan se, hvornår bussen forventes at gøre holdt. Turen er beregnet til at tage 25 minutter, med start kl hver morgen, så Gåbusserne ankommer til skolen med eleverne ca. 10 minutter før skolestart. Frivilligeprojekt Gå- og cykelbusser er et frivillig projekt, hvor store elever udvælges og uddannes til at være Gåbus-chauffører for de yngste elever. Man skal være tilmeldt projektet, for at eleverne kan tage gåbussen, og fordi det stadig er et pilotprojekt, er det i første omgang et tilbud for otte 1. klasses elever. Vi håber med tiden at kunne udvide konceptet med flere ruter, men det kræver, at de store elever har tid og lyst til at bruge deres vej til skole om morgenen - som gåbus-chauffør. I skrivende stund er Gåprojektet ikke søsat endnu, men vi tror på det! Med Gåbussen får de yngste elever en aktiv og frisk start på dagen. Det, tror vi, er rigtig godt for dem. Vi er spændte på projektet og meget stolte af, at det er en mulighed, fordi vi har store elever, der har tid og lyst til at være en del af projektet. Gåbus-chauffør Gåbus-chaufførerne er elever fra klasse, der er udvalgt og uddannet til at gå med de yngste elever. 2 chauffører kan have 6-8 elever med deres bus hver morgen. Chaufførerne er udstyret med en mobiltelefon, hvorpå de registrerer, når et barn stiger på bussen, og når bussen er fremme ved skolen, modtager forældrene en bekræftende mail. SIDE 10 SIDE 11

7 Commedia dell arte -maskespil i 6.a i oktober af Ida Gram Junge I Tivoli kan man opleve Harlekin og Columbine i Pantomimeteatret. Kendte figurer fra 1870erne i Tivoli den dag i dag. I virkeligheden skal man meget længere tilbage i historie, helt tilbage til 1500-tallet, hvor disse figurer optræder første gang. Det var i Italien i små improviserede spil på markeder og i varieteer og sammen med andre ligeså kendte skikkelser, Pantalone, Cassandro, Tagtalia, ill Doctore og andre fra forskellige samfundslag. Alle typer blev gjort til grin på en eller anden måde. Publikum kendte deres figurer på gangarten og på masken, og publikum kom for at grine og more sig - over spillet, over sig selv. Satte denne teaterform sig spor senere op i historien? Ja, Holbergs komedier låner med arme og ben fra denne teaterform. Shakespeares stykker har mange karaktertræk fra Commedia dell arte. Kan det spilles i dag? Ja, med mange øvelser i de rigtige bevægelser på scenen, så virker denne teaterform ligeså godt i dag. Det kræver lidt godt håndværk at lave maskerne, tålmodighed, tålmodighed og fingernemhed og lidt hjælp fra sidekammeraten. Forvandlingen er fantastisk, når maskerne kommer i brug på scenen. Pludselig tør man bevæge sig langsomt og smidigt som en kat, fange en flue, æde den og kigge intenst på publikum. Nogle elever på 12 år kan pludselig ligne oldinge, og end ikke en mor blandt publikum kan genkende sin søn eller datter. Ren magi. Hvad er det sværeste ved at gennemføre en forestilling på 40 minutter? At holde mund bag scenen, mens man venter på ens egen tur på scenen. Men når det gælder, så klares også denne svære opgave til alles tilfredshed, ikke mindst publikums, som gik hjem med et smil om læben. Intruktøren Jens tænker sig om Maskerne laves Forvandlingen er sket Ro i omklædningsrummet SIDE 12 SIDE 13

8 Frankensteins monster af Carolina Marie Nedergaard, 9.a Frankensteins monster er et teaterstykke, lavet over en bog, som oprindeligt blev skrevet af forfatteren Mary Shelly (30 August February 1851). Frankensteins monster er en fortælling om en videnskabsmand, som skaber liv ved at stjæle kropsdele fra lig. Han skaber et såkaldt monster, men da dette bliver levende, flygter Frankenstein! SIDE 14 Monsteret leder nu efter forståelse og kærlighed, men hvor end det kommer, bliver det mødt med foragt og had. Monsteret, som hverken kan tale eller gå, må alene prøve at tilpasse sig. En dag møder monsteret en gammel og blind mand, som lærer monsteret at tale, læse og gå. Men da den gamle mand vil præsentere monsteret for sin søn og svigerdatter, afviser de ham. Monsteret bliver vred og brænder dem alle tre inde. Monsteret vil nu finde sin skaber og søger derfor efter denne, nemlig Victor Frankenstein. For at få sin skaber frem, så monsteret kan snakke med ham, dræber monsteret Victors lillebror, William. Victor går ud for at lede efter monsteret, og da han finder det, bliver han forundret over, at det kan snakke, huske, gå og selv læse. Monsteret vil have en kvinde, og den vil have Victor til at lave en til sig. Victor går med på ideen, men da han næsten er færdig med hende, ødelægger han hende. Monsteret sværger nu, at det vil have hævn. Victor vil dræbe sin skabning og agter derfor at gifte sig med sin forlovede ved et større bryllup. Han ved, at monsteret vil komme, og derfor vil Victor være klar og dræbe det. Victor bruger sin bryllupsnat på at lede efter monsteret og dræbe det. Imens sniger monsteret sig ind til Victors hustru. Selvom hun forstår skabningen og viser den venlighed, voldtager monsteret hende og dræber hende. Victors far tror, at det er Victor, som har dræbt sin hustru og sender derfor sin søn bort. Teaterstykket blev spillet i den smukke sal i Aarhus Teater. Rekvisitter var der mange af, og de var detaljerede og flotte! Skuespillerne var dygtige, men desværre gik flere af dem igen i flere roller, hvilket til tider gjorde det forvirrende. Sminken var uforglemmelig; jeg kan stadig se for mig monsterets krop og ansigt. Frankensteins monster var et fint skuespil, når jeg skal vurdere det. Det var langt og engang imellem kedeligt, men det havde dog også humor. Stykket viste klart temaerne i selve historien, nemlig samfundets forståelse, udstødelse og kærlighed. Alt i alt var det en god og spændende oplevelse. Kan man lære at sælge en madkasse Hele 8. & 9. årgang skulle på tur på Handelsgymnasiet i Skanderborg, hvor vi skulle lære at lave et produkt. Vi blev inddelt i grupper, 8. og 9. hver for sig. Det var egentlig lidt vildt med alle de ting, man skulle tage stilling til. Vi skulle forstille os, at vi skulle sælge en smart madkasse. Først skulle vi lave en mindmap over alle de ting, der faldt en ind, når vi tænkte madkasse. Hvad kunne være lækkert ved en madkasse? Hvad nu hvis den kunne holde maden varmt - og koldt? Efter at havde tænkt alle disse tanker igennem, skulle vi udvikle en lille madkasse. Det var utrolig sjovt at være lidt kreativ. Så frem med lim og saks. Nogle lavede madkasser, der kunne varme, holde koldt, selv kunne gøre sig ren, andres havde solceller. Vi fik rigtigt tænkt mange gode ideer igennem. Godt gået 9. & 8. årgang. Vi lærte også om, hvad det egentlig vil sige at skulle kunne sælge denne tænkte madkasse. Der var mange ting, der skulle tages højde for ved sådan en produktion. Man skulle både have slogan, navn, men også tænke på, hvilken alder (målgruppe) vi skulle henvende os til. Skal man lave den meget nemme madkasse til gamle fru Hansen? Eller skal man lave den mere smarte til de unge. Der var mange overvejelser og valg i vores arbejde med udviklingen af madkasserne. Reklamer skulle der også til. Så de to lærere på HHX lærte os, hvad der ville være vigtigt. Hvad ser du først på, når du ser en plakat med en madkasse?: Enkeltheden, farverne, god tekst, for folk vil ikke altid læse en hel side. Hvilket blikfang kunne bruges? Gratis eller spar nu 50%. Man skal også tage stilling til ens markedsføring. Det koster jo at få produktet i aviser, tv, osv. Men hvem skal producere det? Hvilket firma ville købe det? Vi skulle igennem en masse ting, men hold op, det var hyggeligt. Eleverne og lærerne lærte mange ting den dag. SIDE 15 Om fredagen skulle vi så fremlægge vores madkasser for de forskellige årgange. Der blev grint, og folk kom virkelig med deres store salgstale. De skulle sælge deres madkasse, så folk fik brugt deres charme, ja, de skulle jo imponere de andre med det flotte produkt, de havde lavet. Dagen på HHX i Skanderborg var super hyggelig. Det var vildt spændende lige at få lidt tid væk fra hverdagen i skolen. Folk gik fra Handelsgymnasiet i Skanderborg med et godt humør. Det med at prøve noget andet end skole var godt. En god dag, takker vi for. /Nanna 9.klasse.

9 BOgBLOGGEN Bogbloggen ligger på Skoletube, og den er et samarbejde mellem eleverne fra 7.b og Jette fra skolebiblioteket. Bogbloggen er et sted, hvor vi skriver anmeldelser af de bøger, vi har læst. Så i stedet for at det kun er ens klassekammerater, der hører, hvad man har skrevet, er det pludselig alle de elever, som Jette giver adgang, der kan se anmeldelserne. For at alle kan se Bogbloggen, er det nemlig en forudsætning, at man har adgang til den. Inde på Bogbloggen er der forskellige genrer, så man hurtigt kan finde den type bøger, man er interesseret i. Der er genrer som fx Fantasy, Gys, Teenager, Gys, Gamle tekster. Går man ind på en bog, kan man læse en anmeldelse, et uddrag af bogen, hvor mange stjerner den har fået og hvad eleven, der har anmeldt den, synes om den. Andre elever kan så blive inspireret til at læse nye bøger. Arbejdet med Bogbloggen var nemt at gå til. Vi kunne arbejde på vores tablets i Bogbloggen, og det var rart. Man skulle lige huske at se alle videoinstruktionerne på Lærit, så gik det uden de store problemer. Det var rigtig fedt, at man udover at skrive boganmeldelserne, også kunne både tale eller filme anmeldelsen. Når man skulle optage sig selv, skulle man bare være 100% sikker på, hvad man ville sige. Hvis man har svært ved at skrive, eller bare gerne vil prøve noget lidt anderledes, er dette her en både sjovere og nemmere måde at lave anmeldelser på. Med venlig hilsen Asha, Mette og Maria fra 7.b SIDE 16 SIDE 17

10 Skabningen 9. årgang på Højboskolen havde tirsdag d. 4.dec besøg af skuespilleren Jacob Madsen Kvols fra Aarhus Teater. De havde ugen før været inde og se skuespillet Frankenstein (se omtale andetsteds i bladet) i Aarhus Teater, hvor Jacob spillede skabningen, hovedrollen i skuespillet. Der blev fortalt om bl.a. Jacobs liv på Aarhus Teater. Hvordan han var kommet ind på Aarhus Teater, og at det faktisk ikke var helt nemt. Jacob har arbejdet på Aarhus Teater i 6 år nu, men inden da var han til optagelsesprøve, hvor han først kom ind efter 3 forsøg. Så imellemtiden læste han som aspirant ved en professionel skuespiller, hvilket han mener, har hjulpet ham en hel del. Han har også rejst og spillet små forskellige amatør- skuespil. Siden han kom ind på Aarhus Teater, har Jacob spillet en masse skuespil, han spiller ca. 4 stykker om året. Han spiller alt muligt forskelligt: Teaterkoncerter, børneskuespil osv. I år har han bl.a. medvirket i Teaterkoncerten Mozart og skuespillet Frankenstein. Ved siden af jobbet på Aarhus Teater medvirker han også i en musikalsk komikergruppe, ved navn Vi starter i det små. Der blev også fortalt om alt arbejdet bag skuespil, alle de tanker der skal gøres, når man får en rolle, og hvor meget man skal vide og leve sig ind i sin rolle. Alt det, der sker bag scenen i et skuespil, er der ikke mange, der er klar over, men det får Jacob så fortalt 9.klasserne. Efter Jacobs forsøg har 9. klasserne lært rigtig meget om skuespil og livet som skuespiller i teatret. Det var rigtig interessant, og Jacob lavede også en lille øvelse med alle eleverne, som ikke faldt lige let for os alle. Mange tak til Jacob for hans lille besøg på Højboskolen. Skrevet af Emma Kjær Gabriel Nielsen 9.A 9.A. finalen Er i i skills 9.årgang var taget på tur ud til Aarhus Tech for at konkurrere i skills, færdigheder på dansk. Thomas Luxhøj, Anna Sofie Dybdahl og Lasse Jespersen var de bedste på vores skole, og nu skulle de tre til Aarhus for at konkurrere i en semifinale mod de bedste hold fra andre skoler. Konkurrencen bestod af tre udfordringer: en udfordring, der gjaldt om at samle et antal papkasser på tid. En anden udfordring, hvor det gjaldt om at balancere en masse træklodser på en lille vippe. I den sidste udfordring gjaldt det om at stable en masse kopper i forskellige formationer. Vores hold fik gode tider i alle disciplinerne, og de endte med at vinde et sæsonkort til Tivoli Friheden, og en gratis middag til årgangen. Jeg sad i bussen og snakkede; vi var på vej ind til Aarhus for at se om Den dynamiske trio kunne gå videre til finalen. Da vi steg af den første bus, mødte vi nogle af konkurrenterne. De sagde, at de ville slå os stort, og vi sagde det samme om dem. Vi stod på den næste bus, hvor der var rigtig trangt. Jeg stod klemt mellem en masse mennesker; jeg kunne mærke et eller andet trykke på min ribben. Vi kom endelig af bussen og gik over til skolen. Da vi kom ind, skulle Anna Sofie, Lasse og Thomas følge med en eller anden mand, der gav dem en meget gul trøje, og fulgte dem ned til de andre deltagere. Vi andre gik ovenpå for at finde nogle pladser med godt udsyn. Vi så, at Ruben Søltoft, den unge komiker, stod nede ved alle deltagerne, og vi håbede, at han skulle lave stand-up. Vi fandt derefter ud af, at han skulle være vært, så det var vi glade for. Den første udfordring gik i gang, og trioen gik over til deres papkasser. Tiden blev startet, og de samlede papkasser, så hurtigt de kunne. Vores trio blev først færdige, og alle os fra Hørning var overraskede. I den næste udfordring gik det også rigtig hurtigt: De tre prøvede at få træklodsen til at balancere, men først da de rykkede lidt med vippen, balancerede den perfekt. Det gik rigtig godt, og vi sad alle med fornemmelsen, at hvis det bare gik nogenlunde i den næste udfordring, ville vi med sikkerhed gå videre. Jeg var blevet lidt sulten, så jeg tog noget med over fra tag- selv- bordet, et lækkert stykke pizza, og en leverpostejsmad var lige, hvad jeg havde brug for. Trioen skulle over til den sidste udfordring. Mange af de andre hold havde haft svært ved denne her, og også selvom Thomas havde lidt svært ved at tælle, fik vores hold også en rimelig tid der. Da vi så skulle høre, hvem der var gået videre, og hvem der havde vundet, var vi alle sikre på, at vi var gået videre, og det gjorde vi også, men da de så sagde, vi havde vundet, var vi meget overraskede og stolte. Så nu glæder vi os til en dejlig middag og til at se trioen vinde finalen. SIDE 18 SIDE 19

11 HUSK skolefesten torsdag d. 28. feb SIDE 20