sprog, kultur og medborgerskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "sprog, kultur og medborgerskab"

Transkript

1 sprogforum tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik nummer 41, december 2007 tema sprog, kultur og medborgerskab Hovedudfordringen består derfor i at kunne håndtere det forskellige i det fælles, at anerkende pluraliteten som fælles vilkår og samtidig fastholde grundlæggende idealer som frihed, lighed og ligeværd. Birgitte Bækgaard 5 Kronikken. Glenn Ole Hellekjær: Fremmedspråk i norsk næringsliv en behovsanalyse. Kan det være på tide med en slik debatt i Danmark også? 8 Birgitte Bækgaard: Medborgerskabsundervisning inden for dansk som andetsprog 14 Claus Haas, Katrine Dahl Madsen, Bente Meyer og Helle Rørbech: Demokratisk dannelse til aktivt interkulturelt medborgerskab 21 Astrid Vind: Danskuddannelse i politisk spændetrøje 27 Ulla Lundgren: Interkulturel dialog i det virtuelle rum 38 Liselott Forsman: Bevidsthed om diversitet og respekt for forskellighed. Et aktionsforskningsprojekt i finlandssvenske skoler 43 Annette Søndergaard Gregersen: Kulturundervisning i et transnationalt perspektiv 47 Anna Thyberg: Litteratur som kontaktzone i engelskklassen 51 Anmeldelse 55 Åbne Sider. Christina Fogtmann: Når følelser bliver afgørende sprogtestning i samtaler om dansk statsborgerskab 62 Godt Nyt 63 Andet Godt Nyt

2 Sprog, kultur og medborgerskab Sprogforum årg. 13, nummer 41, december 2007 Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik Temaredaktionen for dette nummer: Bente Meyer, Lise Jeremiassen, Pia Zinn Ohrt og Karen Risager Tidsskriftet Sprogforum redigeres af en fast redaktionsgruppe: Karen Lund (ansv.), Nanna Bjargum, Karen Risager og Michael Svendsen Pedersen med bidrag fra: INFODOK, Informations- og Dokumentationscenter for Fremmedsprogspædagogik på Danmarks Pædagogiske Bibliotek: og med baggrund i en bred redaktionel storgruppe: Nanna Bjargum, Bodil Bjerregaard, Bettina Brandt-Nilsson, Leni Dam, Birte Dahlgreen, Karen-Margrete Frederiksen, Annegret Friedrichsen, Kirsten Haastrup, Anne Holmen, Lise Jeremiassen, Bergthóra Kristjánsdóttir, Marianne Kølle, Karen Lund, Bente Meyer, Pia Zinn Ohrt, Karen Risager, Lilian Rohde, Michael Svendsen Pedersen, Peter Villads Vedel og Merete Vonsbæk Redaktionens adresse: Sprogforum Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Institut for Pædagogisk Antropologi Tuborgvej 164, Postbox København NV E: T: F: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag og den enkelte forfatter/fotograf/tegner Udgivet af: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Sats: Schwander Kommunikation Tryk: Hvidovre Kopi A/S Oplag: 900 ISSN eisbn Abonnement 3 temanumre: 150 kr. Løssalg: 65 kr. per nummer Abonnement kan tegnes og enkeltnumre (fra nr. 36 og frem) bestilles ved henvendelse til Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag: Ældre enkeltnumre fra årene inden 2006 bestilles på Danmarks Pædagogiske Bibliotek:

3 Forord Sprog, kultur og medborgerskab Mange har gennem tiderne haft den holdning at sproglæring og sprogundervisning, både inden for fremmedsprog og andetsprog, ikke kun har et rent kommunikativt formål, f.eks. læsefærdighed i målsproget eller færdighed i at føre samtaler på målsproget, men også et videre formål. Hvad dette videre formål kan være, har der været flere forskellige bud på, og man kan opregne i hvert fald følgende fire hovedtyper, som er nævnt i den rækkefølge de er opstået i historisk: Litteraturlæsning: Ét bud er at sproglæring skal føre direkte over i læsning af skønlitteratur, samtale om litteraturens fremstilling af verden og udvikling af viden om litterære genrer og om den nationale litteraturhistorie på målsproget (et formål der opstod i 1800-tallet). Det drejer sig om almen dannelse gennem læsning af tekster der kan give én indblik i andre menneskers erfaringer og livsbetingelser. Ved anvendelse af nyere litteraturpædagogiske metoder, der inddrager medfortælling, medskrivning, rollespil og eksperimenter med scenarier, stemmer og perspektiver, kan litteraturarbejdet bidrage til at øve eleverne/kursisterne i perspektivskift, perspektivovertagelse m.v. Med inddragelse af litteraturtyper som eksillitteratur og postkolonial litteratur kan de lærende indføres i problematikker vedr. identitet, etnicitet, race og magt. Samfundsviden: Et andet bud på et overordnet formål er at sproglæring skal muliggøre udviklingen af elevernes/kursisternes viden om samfundet (et formål der opstod i slutningen af 1800-tallet, men tog rigtig fart i 1970 erne). I denne forståelse drejer det sig især om at udvikle viden om og indsigt i målsprogslandenes samfundsforhold, inkl. historie og geografi. Hvilke sociale, etniske, sproglige og religiøse grupper findes der? Hvordan er forholdet mellem land og by? Hvilken styreform er der tale om, og hvordan er de statslige institutioner og civilsamfundet opbygget: familieformerne, uddannelserne, foreningerne, arbejdspladserne, medierne osv.? De foretrukne tekster er her nok så meget avisreportager, dokumentarprogrammer, bearbejdede statistikker, oplysnings- og reklamematerialer fra offentlige instanser og private firmaer o.l. Med inddragelse af målsprogslandets rolle i den større verden kan man indføre de lærende i internationale og transnationale forhold såsom målsprogslandets stilling i forhold til EU, verdensmarkedet, verdensomspændende energi- og klimaproblematikker, konflikter og krige osv. 1

4 Interkulturel forståelse: Et tredje bud, der delvist lapper over det førstnævnte (litteraturlæsning), er at sproglæring skal føre til forståelse af kulturelle forhold (adfærd/ praksis, normer, værdier og ideer) i målsprogslandene og samtidig også af ens egne kulturelle forhold (et formål der opstod i 1960 erne, men tog rigtig fart i 1980 erne). Dette kan godt ske ved arbejde med skønlitterære tekster og fiktionsfilm, men det kan også ske ved arbejde med andre typer af kilder såsom reklamer, politiske taler, musikvideoer, vittighedstegninger og meget andet. Det kan også ske ved samtaler og samvær med mennesker der taler målsproget, enten i elevernes/kursisternes eget land eller i målsprogslandet. Det kan ske i forbindelse med studierejser og udvekslingsrejser til målsprogslandet, eller ved personlig kommunikation over internettet. I denne tilgang er der vægt på at den uddybede forståelse af andres kulturelle baggrund og sociale vilkår går hånd i hånd med en uddybet forståelse af én selv som et menneske hvis baggrund ikke bare er naturlig eller den eneste rigtige, men er kulturel som de andres. Desuden er der i de seneste år nogle der understreger at sproglæring i sig selv er kulturlæring, idet sproget indeholder kultur (jf. f.eks. måltidsbetegnelserne: morgenmad, frokost, middagsmad, aftensmad og breakfast, lunch, dinner, tea og supper). Medborgerskab: Et fjerde bud på et videre formål er at sproglæring skal lede til at man kan deltage aktivt som medborger i samfundet (et formål der opstod i 1970 erne, men først har taget rigtig fart i de seneste år). Dette kræver samfundsmæssig viden, så her er der et overlap med ovennævnte bud nr. 2. Men det kræver især indsigt i demokratiet og en særlig opmærksomhed om de politiske muligheder og begrænsninger. Det kræver også færdigheder i dialog og konfliktløsning, og det kræver en generelt engageret indstilling til samfundet og dets problemer, både hvad angår målsprogssamfundene, ens eget samfund og måske verden mere generelt (som verdensborger). I denne tilgang kan tekstvalget være mangfoldigt, men det skal indeholde muligheder for at diskutere, tage stilling og evt. agere i og uden for læringsrummet. Pædagogisk er det vigtigt at kommunikation og beslutningsprocesser i selve klassen er så demokratiske som muligt. Alle fire formål er væsentlige i dag, og spørgsmålet er vel især hvordan man prioriterer mellem dem i de forskellige skoleformer og på de forskellige niveauer. Dette nummer omhandler alle fire, men med mest vægt på de to sidstnævnte. Kronik: Glenn Ole Hellekjær: Fremmedspråk i norsk næringsliv en behovsanalyse. Kan det være på tide med en slik debatt i Danmark også? I kronikken beretter forfatteren om en nylig undersøgelse af de norske virksomheders, især eksportvirksomhedernes, behov for sprogkundskaber: På den ene side mere og bedre engelsk, på den anden side også mere og bedre tysk, fransk, spansk og russisk, samt en række andre sprog i forhold til nye globale markeder. Denne undersøgelse har vakt debat i Norge, og forfatteren efterlyser en tilsvarende debat i Danmark. 2

5 Birgitte Bækgaard: Medborgerskabsundervisning inden for dansk som andetsprog Temanummeret starter med denne artikel om hvordan medborgerskabsundervisningen inden for dansk som andetsprog må åbne for interkulturel dialog og indøve i nøgleværdier forbundet med den demokratiske samtale. Claus Haas, Katrine Dahl Madsen, Bente Meyer og Helle Rørbech: Demokratisk dannelse til aktivt interkulturelt medborgerskab Denne artikel handler om et europæisk forskningsprojekt INTERACT, som har til formål at koble interkulturel læring og uddannelse til demokratisk medborgerskab sammen. Det fokuserer især på fremmedsprogslærerens perspektiv. Astrid Vind: Danskuddannelse i politisk spændetrøje Forfatteren fremhæver at Danskuddannelse 3 (for voksne indvandrere og flygtninge) befinder sig i en politisk spændetrøje fordi den er indlejret i en integrationspolitisk og arbejdsmarkedspolitisk dagsorden der ikke tager hensyn til deltagernes forskelligartede motivation og oplevede behov. Ulla Lundgren: Interkulturel dialog i det virtuelle rum Heri berettes om et undervisningsforløb hvor svenske og amerikanske lærere gennemførte samtaler på engelsk over Internettet og udviklede deres interkulturelle forståelse på baggrund af læsning af skønlitteratur. Liselott Forsman: Bevidsthed om diversitet og respekt for forskellighed. Et aktionsforskningsprojekt i finlandssvenske skoler Forfatteren fokuserer i artiklen på den kulturelle dimension af engelsk som fremmedsprog i finlandssvenske skoler. Hun har gennemført et undervisningsforløb hvor det centrale var udvikling af åbenhed og respekt for forskelle. Annette Søndergaard Gregersen: Kulturundervisning i et transnationalt perspektiv Denne artikel giver nogle eksempler på hvordan man kan arbejde med fremmedsprogsundervisning (i dette tilfælde fransk for årige elever) ud fra et konstruktivistisk læringssyn og et transnationalt kultursyn. Anna Thyberg: Litteratur som kontaktzone i engelskklassen Forfatteren beskæftiger sig med hvordan man med udgangspunkt i postkolonial litteratur kan tilføje en global dimension til engelskklassen og skabe en kontaktzone hvor eleverne kan møde den anden, også selv om de i klassen har samme etniske baggrund. Anmeldelse Ulrika Tornberg anmelder Hanne Leth Andersen, Karen Lund og Karen Risager (red.) (2006): Culture in Language Learning. 3

6 Åbne Sider Christina Fogtmann: Når følelser bliver afgørende sprogtestning i samtaler om dansk statsborgerskab Artiklen handler om de samtaler som politiet tidligere gennemførte for at sprogteste folk der ansøgte om dansk statsborgerskab. Godt Nyt Rubrikken indeholder nyere udvalgt litteratur til temanummeret fra Danmarks Pædagogiske Biblioteks samling. Andet Godt Nyt Udvalgte nye værker indgået i Danmarks Pædagogiske Biblioteks samling. REDAKTIONEN 4

7 Glenn Ole Hellekjær Dr., førsteamanuensis Universitetet i Oslo Kronikken Fremmedspråk i norsk næringsliv en behovsanalyse Kan det være på tide med en slik debatt i Danmark også? Hvilke fremmedspråk bør tilbys i grunnskolen og den videregående skolen? Hvilket ferdighet snivå skal man ta sikte på? Er det fornuftig å kreve at f.eks. ingeniør- eller økonomistudenter lærer språk, og hva slags krav bør arbeidsgiverne stille til sine ansattes språkferdigheter? Sist, men ikke minst: bør slike beslutninger ikke taes på et empirisk grunnlag, dvs. på bakgrunn av behovsanalyser (West 1997: 71)? Rapporten Fremmedspråk i norsk næringsliv engelsk er ikke nok! er en slik behovsanalyse, skrevet på oppdrag fra Fremmedspråksenteret (Hellekjær: 2007). Den viser at det norske utdanningssystemets nedprioritering av ferdigheter i engelsk og andre språk, sammen med næringslivets manglende vektlegging av disse, koster eksportog importbedriftene store summer. Metode Rapporten presenterer den største kvantitative spørreundersøkelsen om nærings - livets bruk av og behov for språk som har blitt utført i Norge. I samarbeid med Field Work Scandinavia sendte man i desember 2005 ut spørreskjema til respondenter i firmaets e-base, en database med omkring personer i alderen 15 år og derover. Disse er trukket tilfeldig fra befolkingen og rekruttert pr. telefon. På undersøkelsestidspunktet omfattet basen omkring 7844 ledere, hvorav 1852 toppledere. For akkurat denne undersøkel sen trakk man ut 1600 av disse topp- og mellomlederne, kvotert etter bransje, men ellers tilfeldig valgt. Det kom svar fra 1032 respondenter (en svarrate på 64%), hvorav 302 er fra eksportbedrifter og 362 fra importbedrifter. Selv om utvalget ikke er helt tilfeldig, er det tilstrekkelig representativt til å kunne gi et ganske valid og nyttig innblikk i bruken av og behovet for fremmedspråkskunnskaper i norske virksomheter innenfor privat sektor. 5

8 Resultater Analysen viser at engelsk er det suverent mest brukte språket i eksport- og importarbeidet. Det brukes i 95% av bedriftene, og i langt større grad enn markedsandelen i utenriks handelen til de engelskspråklige land skulle tilsi. Engelsk brukes også som erstatningsspråk når andre språk hadde vært mer naturlige og sannsynligvis mer lønnsomme. På samme tid viser det seg at selv om bedriftene har mange ansatte som snakker engelsk, mangler de allikevel ansatte som snakker det godt nok til å mestre de mange krevende oppgavene, fra salg til forhandlinger, som språket brukes til. En del av respondentene opplever problemer i sosiale sammenhenger også, noe som tyder på at de generelle engelskferdighetene svikter i like stor grad som de fagspråklige. Videre er tysk det mest brukte fremmedspråket i bedriftene. Deretter følger fransk, spansk og russisk. En sammenligning med en undersøkelse fra 1973 viser imidlertid at bruken av fremmedspråk har sunket sterkt i disse årene. Mens f.eks. tysk ble brukt av 48% av bedriftene i 1973, hadde dette falt til 18% i Fransk falt fra 21% til 8% i samme tidsrom. Sett i forhold til eksportandeler og språkområder vi handler med, viser undersøkelsen et klart underforbruk av disse fremmedspråkene, og i særdeleshet tysk, samtidig som det er et voksende behov for helt andre språk for å pleie nye markeder. Undersøkelsen viser også at bedriftene ikke bare mangler ansatte som kan fremmedspråk godt, de mangler også folk som kan snakke dem i det hele tatt. Bedriftene har forsøkt å løse dette problemet med å ansette personell fra de ulike språkområdene, ettersom de later til å ha liten tro på at de vil finne nye ansatte med slike ferdigheter i Norge. Til slutt, for både engelsk og fremmedspråk oppgir bedriftene å ha opplevd alt fra feilleveranser og tapte salg og kontrakter til sosial isolasjon på kurs og konferanser pga. utilstrekkelige språkferdigheter. De er også oppmerksomme på at kulturproblemer kan ha bidratt til vanskene. Det kan virke som om språkproblemene kan føres tilbake til at ansatte i bedriftene, i stor grad innen tekniske og økonomiske fag, bare i ytterst få tilfeller får tilleggsutdanning i engelsk eller fremmedspråk. De må derfor trekke veksler på sine språkkunnskaper fra den videregående skole, kunnskaper som i alle land viser seg å være utilstrekkelige. Denne avhengigheten av språktilbudet i den videregående skole er overraskende, men går igjen i norske undersøkelser helt tilbake til 1973 i tillegg til i ELAN-undersøkelsen fra Tiltak En behovsanalyse kan brukes som et utgangspunkt for å foreslå tiltak. Vi vil hevde at det mest avgjørende tiltaket for å bedre situasjonen vil være at bedriftene og deres organisasjoner sier klart ifra om at de har behov for ansatte med kvalitativt bedre engelskkunnskaper, og for flere ansatte som behersker fremmedspråk. 6

9 Det neste er at språkundervisningen må styrkes i grunnskolen så vel som i den videregående skolen, og at språk må kunne kombineres med realfag og økonomi. Systematisk bruk av CLIL (Content and Language Integrated Learning), dvs. undervisning gitt på engelsk eller fremmedspråk i et ikke-språkfag, bør også innføres. Det kanskje aller viktigste er at man i høyere utdanning blir klar over at man utdanner studenter som skal fungere i et stadig mer internasjonalt nærings- og samfunnsliv med engelsk som arbeidsspråk. Her har utdanningene som rekrutterer til eksport- og importbedrifter, nemlig ingeniør- og økonomutdannelsen, et spesielt ansvar. I tillegg til språkkurs bør disse institusjonene kunne benytte seg av undervisning i fag på et fremmedspråk, i høyere utdanning kjent som Language/English Medium Instruction (EMI), for å oppnå gode nok ferdigheter. I Norge har denne undersøkelsen provosert frem en tiltrengt debatt omkring språkenes status 1. Den har også fått klart frem at det ikke holder med dårlig engelsk, selv ikke for økonomer og ingeniører. Kan det være på tide med en slik debatt i Danmark og Sverige også? Note 1. Se f.eks. Litteratur Hagen, Stephen, Santiago Davila-Philippon & Björn Nordgren (2006): ELAN: Effects on the European Economy of Shortages of Foreign Language Skills in Enterprise. London: The UK National Centre for Languages (CILT). Tilgjengelig på: Hellekjær, Glenn Ole (2007): Fremmedspråk i norsk næringsliv engelsk er ikke nok! Halden: Fremmedspråksenteret. Tilgjengelig på: West, Richard (1997): Needs Analysis: State of the Art. I: Ron Howard & Gillian Brown (red.): Teacher Education for Language for Specific Purposes. Clevedon: Multilingual Matters. (pp ). 7

10 Birgitte Bækgaard Seminarielektor, CVU Sønderjylland Læreruddannelsen Medborgerskabsundervisning inden for dansk som andetsprog I forbindelse med en mere og mere åben og internationaliseret verden brydes de vante sproglige og kulturelle fællesskaber op, og nye etableres. Skoler, sprogskoler og uddannelsesinstitutioner skal ind i denne sammenhæng danne elever og kursister til medborgere, det vil sige til nutidige og fremtidige borgere, der både identificerer sig med og vil og kan opretholde og videreudvikle det fælles samfund. I monokulturelle samfund bidrager sprog, religion og kultur til fælles identitet, men udfordringen i et pluralistisk samfund er at finde balancen mellem det fælles og det forskellige. Det har derfor stor betydning, hvordan det fælles defineres, hvilke stemmer og argumenter der får plads til at blive hørt, og hvilke implicitte selvfølgeligheder fællesskabet bygger på. Udfordringen for læreren i dansk som andetsprog (på alle niveauer) er, hvordan den megen fokus på medborgerskab bliver til åbenhed over for fortolkning i en mere kompleks sproglig og kulturel retning snarere end til oprustning i forhold til et nationalt monokulturelt projekt, men også hvordan den interkulturelle dialog kan udfoldes ud fra nogle fælles værdier og spilleregler. Medborgerskab på sprogskolerne og i folkeskolen Anvendelsen af begrebet medborgerskab på sprogskolerne ikke mindst med indførelsen af indfødsretsprøven har som mål snarere at assimilere end at integrere kursisterne ind i det danske samfund. Kursisterne skal for at bestå prøven være vidende om Danmarks historie, danske samfundsforhold og dansk kultur (Danmark før og nu, 2007: 4), og danskundervisningens mål har blandt andet som sigte, at kursisterne opnår viden om kultur- og samfundsforhold i Danmark, så de kan blive deltagende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere. Medborgerskabsdelen kommer hermed til at fremstå som undervisning i det formelle politiske og juridiske system samt undervisning i en bestemt etos-fortolkning af dansk kultur, religion og historie 1. I sin kerne drejer medborgerskab sig om reglerne for medlemskab og tilhørsforhold til et politisk fællesskab, men har den dobbelthed i sig både at have en politisk-juridisk og en kulturel-identitetsmæssig side. Demokratiets borgere må nødvendigvis også føle et identitetsmæssigt tilhørsforhold til samfundets fællesskab. Det bliver derfor vigtigt på sprogskolerne og i 8

11 andetsprogsundervisningen at medtænke de inkluderende og identitetsmæssige aspekter af medborgerskabet, herunder emner, der har med etik og religion at gøre. Den aktuelle anvendelse af medborgerskab i folkeskolen derimod ligger i forlængelse af skolens mangeårige tradition for demokratisk dannelsestænkning og knytter an til folkeskolens formålsparagraf, stk. 3: Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Af paragraffen fremgår, at der i folkeskolen ikke blot skal undervises i demokrati, kundskab om demokrati, undervisningen skal også finde sted som en indføring i demokratiets værdier og spilleregler, demokrati som livsform. Det betyder, at eleverne skal gøre erfaringer med deltagelse i demokratiske processer i hele skolens virke, i klasserummet, i undervisningen og i de enkelte fag. Ifølge Claus Haas (2004: 201) har drøftelserne om demokratisk dannelse dog også i folkeskolen indtil videre fortrinsvis taget udgangspunkt i en traditionel demokrati - diskurs baseret på en enhedskulturel forestilling. I formålsparagraffens stk. 1 står, at eleverne skal gøres fortrolige med dansk kultur og historie, en formulering, der ved sin entalsform forudsætter et monokulturelt og statisk kulturbegreb. I dag, hvor denne konstruktion er under ombrydning, må skolen derfor forholde sig langt mere markant til de flerkulturelle udfordringer. Som et af få fag i skolens fagrække refererer fagformålet i dansk som andetsprog eksplicit til skolens formålsparagraf, nemlig i stk. 2: Undervisningen skal herved bidrage til, at eleven udvikler forudsætningen for en aktiv og ligeværdig deltagelse i skole, uddannelse og samfund. På trods af fagformålets hyppige referencer til dansk sprog og dansk kultur som statiske og monokulturelle størrelser præcis som i skolens formålsparagraf, og på trods af at eleverne forudsættes at have egen kulturel baggrund, som tilsyneladende er forskellig fra kulturelle normer i Danmark, står formuleringen om demokratisk dannelse alligevel centralt i fagformålet. Så centralt, at det må udfordre andetsprogslæreren til eksplicitte overvejelser om en medborgerskabsdidaktik. Forudsætningen for at kunne udvikle medborgerskabskompetencer er i dansk som andetsprog tæt knyttet til fagets kerneområde, sprogtilegnelse. Kommunikativ kompetence og interkulturel dialog bliver dermed de medborgerskabskompetencer, dansk som andetsprog naturligt må tage udgangspunkt i. Interkulturel dialog og medborgerskab I et pluralistisk samfund vil der være mange etiske, kulturelle og religiøse holdninger og værdier på spil. Hovedudfordringen består derfor i at kunne håndtere det forskellige i det fælles, at anerkende pluraliteten som fælles vilkår og samtidig fastholde grundlæggende idealer om frihed, lighed og ligeværd. En åben interkulturel dialog må stå centralt i skolens medborgerskabsundervisning samtidig med, at det 9

12 er vigtigt at holde sig for øje, at dialogen har en bestemmelse, nemlig en retning mod det fællesskabsopbyggende. Dialog skal både føre til inklusion og anerkendelse af de mange stemmer, men den skal også bøje stemmerne ind mod hinanden til fælles løsninger og til afgørelser af væsentlig betydning i forhold til fællesskabets fortsatte opretholdelse. I bogen Kulturmøder og religion formulerer Safet Bectovic det således: Etniske og kulturelle forskelle kan kun være til gavn for et samfund, hvis man på forhånd bliver enige om fælles politiske spilleregler og principper. (Bectovic 2004: 199) Interkulturel dialog set fra et medborgerskabsperspektiv drejer sig om samtalen i det offentlige rum og om opbygning af det fælles gode liv. Dialog som aktivitet, kontekst og ideal 2 Dialog har flere aspekter, der kan indtænkes i sprogundervisningen. Dialog kan anskues som aktivitet og metode, som holdning, som kontekst og som ideal. Som aktivitet og metode tager dialog udgangspunkt i et funktionelt sprogsyn og har som forudsætning, at sprogtilegnelse bedst tilgodeses ved en kommunikativ undervisning. Sprogundervisning handler om at gøre eleverne til kommunikative aktører i fællesskabet, hvilket indebærer, at undervisningen først og fremmest må benytte sig af dialogisk metode, hvor eleverne får mulighed for at bruge sproget så meget som muligt. Og vigtigt er her, at eleverne får gjort erfaringer med, at sproget står til forhandling samt må fortolkes i den kontekst, det formuleres i. Dermed har dialog netop med holdning at gøre, med vilje og evne til at udtrykke egne synspunkter, men også evne til at lytte og inddrage andres synspunkter. Eleverne skal synligt og hørligt bekræftes i, at både deres og andres baggrunde, forståelser og fortolkninger er repræsenteret i gruppens, klassens og skolens fællesskab. Hermed følger både anerkendelse af den enkelte samt anerkendelse af den anden, og oplevelsen af at høre til det fælles understøttes. I forlængelse heraf drejer dialog som kontekst sig om den samtale, der føres i det omgivende samfund såvel inden for som uden for skolen, i lokalsamfundet og på nationalt og globalt niveau. I et medborgerskabsperspektiv handler dialog som kontekst om oparbejdelse af kommunikative færdigheder i at indgå som aktør i det offentlige rum, at turde give sin mening til kende, at forstå og fortolke, hvad der foregår i skolens og det omgivende samfunds politiske og kulturelle sfære og få erfaringer med, at fællesskab vokser ud af dialog, hvor både kultur og fælles historie skabes og omskabes som grundlag for tilhørsforhold og medborgerskab. Dialog som ideal handler om de værdier, der danner udgangspunkt for den demokratiske samtale, vilje til at begrunde sine synspunkter, lade sig påvirke af bedre argumenter, tolerance og respekt over for andres synspunkter, ønske om fredelig løsning på forskelligheder, vilje til kollektive aftaler. I det hele taget dyder, der skal 10

13 læres ved øvelse og ikke blot i teorien. I overvejelser over idealer er det hensigtsmæssigt at skelne mellem procedurale værdier, det vil sige værdier, man gennem dialog og forhandling er kommet til enighed om og så værdier, der ikke står til forhandling, nemlig de fundamentale værdier, som menneskerettighederne og demokratiet hviler på: lighed, ligeværd og frihed. Dansk som andetsprog og medborgerskabsundervisning At tænke dialog både som aktivitet, metode, holdning og kontekst, men også eksplicit som ideal og værdi vil fremme udvikling af medborgerskabskompetencer hos eleverne. Den pædagogik, der er forbundet med sprogundervisning, giver gode muligheder herfor både i form af udvikling af sproglige og kommunikative udtryks - færdigheder på andetsproget og i forhold til inddragelse af elevernes modersmål som et komparativt sprogligt udtryk. At være tosproget er en resurse i denne forbindelse, og evnen til at se og sprogliggøre fænomener ud fra en flerperspektivisk virkelighed er naturligt til stede i et mangesproget klasserum og må fremmes som særlig produktiv og gavnlig i udviklingen af medborgerskabskompetencer. Medborgerskabsundervisning indbefatter (mindst) tre dimensioner 3, literacy (her specielt: politisk viden), values (indsigt i værdier tilknyttet demokratiet) og skills (færdigheder i og erfaringer med at indgå i demokratiet). Viden om samfund og demokrati hører i folkeskolen fortrinsvis til samfundsfagsundervisningen, mens de to øvrige og ikke mindst sidstnævnte, færdighedsdimensionen, bør varetages af alle fag ikke mindst af sprogundervisningen, både fremmedsprogsfagene, modersmålsfaget dansk og dansk som andetsprog. På mange måder er de kommunikative metoder i sig selv demokratiske. I sprogundervisningen bliver eleverne jævnligt stillet over for opgaver, hvor de skal tale, lytte, drøfte og løse opgaver parvis eller i grupper, og hvor der er frie muligheder for at udtrykke holdninger og dermed formulere og udvikle egne værdier og nye måder at tænke på. Diskussion, drøftelse og forhandling fordrer samarbejde og mod til at deltage i den fælles drøftelse samt evne til at løse konflikter, hvor de måtte opstå. Opmærksomhed og yderligere fokus på aktiviteter, som befordrer denne form for sproglig forhandling og refleksion, vil skærpe udviklingen af medborgerskabskompetencer. Også indøvelse af nøgleværdier forbundet med den demokratiske samtale er centralt for medborgerskabsundervisning. Hvad enten det drejer sig om pararbejde, gruppearbejde eller diskussioner på hele klassen, er det vigtigt, at læreren indtager en position, der insisterer på nogle grundprincipper med udgangspunkt i de fundamentale menneskerettigheder. Dermed sikres, at eleverne, når de giver udtryk for holdninger og uenigheder, er produktive og ikke destruktive. Det kan, som ovenfor nævnt, være hensigtsmæssigt at skelne mellem grundværdier og procedurale værdier, hvor sidstnævnte formuleres og drøftes af eleverne i undervisningen. Derudover er det vigtigt, overalt hvor det er muligt, at stille åbne og ikke lukkede spørgsmål eksempelvis i forbindelse med læse- og lytteaktiviteter; åbne spørgsmål, 11

14 der inviterer til reelle og engagerede svar og drøftelser, hvor det virkelig drejer sig om at udtrykke holdninger. Når sproglæreren laver kommunikative øvelser med eksempelvis informationskløftopgaver, vil det være naturligt også at fokusere på, hvilke forskelle i holdninger der bliver udtrykt, og hvordan de kommer sprogligt frem. Det er væsentligt for læringen, at der er forskellige perspektiver og holdninger til emnerne. Det er netop i den slags forhandlingssituationer, at sproget forfines og udvikles, men også at dialogen øves, og det interkulturelle perspektiv udfoldes. Sproglæreren bør dog ikke kun overveje, hvordan der undervises, men i lige så høj grad også, hvad der undervises i. Medborgerskab handler om den offentlige sfære og om at forstå, begrunde og engagere sig i det, der har med fællesskabet og den offentlige samtale at gøre. Af den grund er det vigtigt at forholde sig til, hvornår det er relevant at inddrage emner, der fokuserer på samfund, demokrati og medborgerskab, og hvornår emnerne handler om privatsfæren. Der kan være en tendens til, at emner der har med privatlivet at gøre, dominerer, emner om venskab, fantasi, følelser, kærlighed, familie og fritid. En del af disse emner appellerer mere til pigerne end til drengene, og de er derudover ikke særlig velegnede i forhold til at udvikle offentligt sprog. Her må en vigtig øvelse være at forsøge at tænke et politisk aspekt ind i opgaverne. Eksempelvis kan opgaver inden for sport og fritid udvides med spørgsmål som: Findes der sportsgrene, der er domineret mere af mandlige end af kvindelige udøvere? Er der ændringer på vej? Hvor kommer presset til ændringerne fra? Eller: Er der religiøse forbud mod sportsudøvelse? Er der dage, hvor man ikke må udøve sin sport på grund af religiøse holdninger? Også emner om mad, hjem, fritid og venskab kan tilføres et kritisk aspekt ved lignende spørgsmål (Osler og Starkey 2005: 35). Noter 1. En fortolkning, der giver et billede af det danske folks tilblivelse fra vikingerne til i dag som en lang kontinuerlig historie uden brud og konflikter. 2. Det følgende er inspireret af Julia Ipgrave, engelsk religionsdidaktiker, kendt for sit engagement i den dialogiske metode. 3. Se bl.a. Ove Korsgaard (2006): Undervisning i demokrati. Inspiration til grundskoler og ungdomsuddannelser. (Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 7/ 2006). København: Undervisningsministeriet. 12

15 Litteratur Bektovic, Safet (2004): Kulturmøder og religion. Identitetsdannelse blandt kristne og muslimske ung. København: Museum Tusculanums Forlag. Folkeskoleloven (2006): Fælles Mål: html Haas, Claus (2004): Demokratididaktik som fagdidaktisk og identitetspolitisk forskningsfelt. I: Schnack, Karsten (red.): Didaktik på kryds og tværs. København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Indfødsretsprøven og lærematerialet: Danmark før og nu (2007): retsproeve _laeremateriale/index.htm Ipgrave, Julia (2003): Dialogue, Citizenship and Religious Education. I: Jackson, Robert (ed.): International Perspectives on Citizenship, Education and Religious Diversity. London: Routledge Falmer. Korsgaard, Ove (2004): Medborgerskab, identitet og demokratisk dannelse. København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Osler, Audrey og Starkey, Hugh (2005): Citizenship and language learning: international perspectives. London: Trentham Books Limited. 13

16 Claus Haas Adjunkt, ph.d., Institut for Pædagogisk Antropologi, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Katrine Dahl Madsen Kommunikations- og projektkoordinator, cand.scient.soc., Institut for Pædagogisk Antropologi, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Bente Meyer Lektor, ph.d., Institut for Pædagogisk Antropologi, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Helle Rørbech Videnskabelig assistent, cand.mag., Institut for Curriculumforskning, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Demokratisk dannelse til aktivt interkulturelt medborgerskab Indholdssiden i fremmedsprogsfagene har længe været fokuseret på den kulturelle dimension, på kultur og samfundsforhold i mållandene, på kulturforståelse og på at give eleverne mulighed for at erhverve sig interkulturelle kompetencer bl.a. igennem refleksion over egne kulturer i mødet med mållandenes. På baggrund af et europæisk forskningsprojekt, INTERACT, vil vi i denne artikel præsentere nogle refleksioner over, hvordan interkulturel læring og uddannelse til demokratisk medborgerskab tænkes i en europæisk og i en dansk uddannelseskontekst, og hvordan de to perspektiver eventuelt kan forenes 1. INTERACT, som står for Intercultural Active Citizenship Education, er et forskningsprojekt finansieret af EU s 6. rammeprogram. Ud over artiklens forfattere fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole deltager forskere fra universiteter i England, Portugal og Spanien i projektet. Et af hovedformålene med projektet er at opridse nogle perspektiver for efteruddannelse af lærere inden for området interkulturel aktiv medborgerskabsuddannelse (Intercultural Active Citizenship Education). Projektet er gennemført parallelt i de fire deltagende lande, og projektets sammenlignende perspektiv har givet os mulighed for at se på de danske data gennem f.eks. spansk, 14

17 engelsk og portugisisk uddannelseslovgivning inden for citizenship education området med fokus på den interkulturelle dimension. Rammen for projektet Arbejdet med Intercultural Democratic Citizenship Education har i forskningsprojektet taget afsæt i Europarådets anbefalinger. Udgangspunktet for anbefalingerne er ideen om et pluralistisk multikulturelt samfund, som bygger på lighed, kulturel mangfoldighed, solidaritet og social retfærdighed. Anbefalingerne er i denne forstand direkte rettet mod den udvikling, der er i gang over hele Europa mod mere synligt multikulturelle samfund. Uddannelse i aktivt interkulturelt medborgerskab knyttes til tanken om en europæisk borgeridentitet, men opfattes også bredere, idet medborgerskabsproblematikken generelt ses som forbundet med børn og unges uddannelse til demokratiske medborgere i flerkulturelle samfund. Interkulturel aktiv medborgerskabsuddannelse kan dermed forstås som et begreb, der inkluderer læring om menneskerettigheder, uddannelse til demokrati samt interkulturel læring. Projektet har i forlængelse af dette søgt at eksplicitere den europæiske ramme for interkulturel medborgerskabsuddannelse med fokus på bl.a. analyser af EU- og Europarådsdokumenter, nationale bekendtgørelser og læreplaner og på interview med bl.a. politikere fra EU og Europarådet, embedsmænd, forskere, fagkonsulenter samt lærere i folke- og gymnasieskolen. I den forbindelse har projektet søgt at besvare følgende spørgsmål: Hvordan har anbefalingerne fra Europarådet præget de enkelte landes uddannelsespolitik? Har anbefalingerne fundet vej til bekendtgørelser og læreplaner? Hvordan ser lærere i de fire lande deres rolle i forbindelse med elevernes uddannelse i medborgerskab? Hvordan tænker lærere størrelser som demokrati, kultur og identitet i forhold til deres undervisning? Findes der relevante efter- og videreuddannelseskurser på området? For sproglærere er disse spørgsmål interessante, dels fordi sprogfagene generelt opfattes som naturlige bærere af en interkulturel dimension og af interkulturel pædagogik, dels fordi sprogfagene har interesse i at udvikle dette felt i tilknytning til den egentlige sprogpædagogik. I modsætning til den fælles europæiske reference - ramme for sprog er der ikke på det kulturpædagogiske område fastlagt standarder, som Danmark eksplicit følger i overensstemmelse med de øvrige europæiske lande. Dette indebærer bl.a., at den interkulturelle dimension i de danske uddannelser (folkeskole og gymnasium) har en mindre tydelig rolle. I folkeskoleloven nævnes det ganske vist, at skolen skal give eleverne kundskaber og færdigheder, der gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande 15

18 og kulturer. Men denne henvisning til en indlejring af den nationale dannelse i en interkulturel dannelse ( forståelse for andre lande og kulturer ) afspejles ikke generelt i skolens værdigrundlag. I det danske uddannelsessystem er den demokratiske dannelsestanke derimod vedholdende og tydelig ikke mindst i nyere tiltag fra Undervisningsministeriet, jf. Undervisning i demokrati et inspirationshæfte til grundskole og ungdomsuddannelser (2006) (http://pub.uvm.dk/2006/demokrati/). Derudover forbindes såvel uddannelse i demokrati som uddannelse generelt i disse år ofte med nationale identitetsspørgsmål og kulturarvsproblematikker, jf. den første del af formålsparagraffen, give eleverne kundskaber og færdigheder, der gør dem fortrolige med dansk kultur og historie. Spørgsmålet bliver således, hvordan undervisning i demokrati kan knyttes til medborgerskab i et flerkulturelt Europa. Demokratisk dannelse og den interkulturelle dimension nogle resultater At afsøge et så komplekst felt som uddannelse til medborgerskab i et interkulturelt perspektiv giver problemer på det forskningsmæssige plan. INTERACT har således som nævnt været tænkt fra et overordnet europæisk perspektiv med fokus på især Europarådets anbefalinger for citizenship education, menneskerettighedsuddannelse og interkulturel uddannelse. I de danske uddannelsesdokumenter optrådte begrebet interkulturel (kompetence, dimension) oftest i forbindelse med fremmedsprogsfagene og dansk som andetsprog og aldrig eksplicit i kombination med demokratisk dannelse eller uddannelse til medborgerskab. Problemstillingen uddannelse til medborgerskab i et interkulturelt perspektiv synes ikke at være itale sat i en dansk uddannelseskontekst, hverken i bekendtgørelser, vejledninger eller blandt de lærere, vi interviewede. Lærerne var gennemgående usikre på, hvad begreberne medborgerskab/citizenship og interkulturel uddannelse kunne indeholde, hvorimod demokratisk dannelse var det foretrukne begreb, når lærerne talte om undervisning inden for folkeskolelovens og gymnasiebekendtgørelsens ramme. Den interkulturelle dimension blev sjældent fremhævet som et aspekt af demokratisk dannelse hverken som et eksplicit begreb eller omskrevet til andre termer (f.eks. internationalisering, europæisering, globali - sering eller lignende). Mens projektet har stået på, er medborgerskab imidlertid blevet et hyppigere anvendt begreb i den uddannelsespolitiske debat i Danmark, bl.a. i forbindelse med det nye fag Kristendom, livsoplysning og medborgerskab i læreruddannelsen 2. Dette tyder på, at den politiske diskurs i Europa er ved at trænge ind i Danmark, dog stadig som et appendiks til den danske tradition for demokratisk dannelse. Til sammenligning har citizenship education siden 2002 været et fag i skolen i England, og i efteråret 2007 kommer citizenship education også på skemaet som et selvstændigt fag i de spanske grundskoler. 16

19 Lærernes perspektiv De interviewede lærere gav gennemgående udtryk for en inkluderende tilgang til forskelle i klasserummet, dvs. at lærerne i praksis arbejdede med temaer, der afspejler de ovenfor nævnte problemstillinger. Flere talte om at give rum til alle stemmer, at udfordre negative stereotyper og at bringe forskellige perspektiver i spil for at opfordre eleverne til at reflektere over kulturelle og religiøse forskelle. Lærerne gav udtryk for, at de tager religiøse og kulturelle emner op, som de fornemmer optager eleverne, og de inddrager den viden, der findes i klassen blandt elever med en anden baggrund end dansk. I den forbindelse opfattes læreren ofte som en mediator eller formidler i forhold til forskellige religiøse og kulturelle positioner. Af interviewundersøgelsen fremgik det, at kritisk refleksion, evnen til at argumentere, deltagelse og dialog, var de tilgange, lærerne oftest trak på, når de blev bedt om at beskrive deres didaktiske overvejelser og praksis i forhold til demokratisk dannelse og uddannelse til demokrati. Flere af de nævnte greb og strategier er i øvrigt sammenfaldende med, hvad uddannelsesforskeren Anand Marri foreslår i forbindelse med multikulturel demokratisk dannelse i en amerikansk kontekst (Marri: 2005). Interkulturel pædagogik og demokratisk dannelse synes på denne måde at kunne gå hånd i hånd, dvs. at traditionen for demokratisk dannelse og læring 3 rummer muligheder for at integrere det interkulturelle perspektiv, som beskrevet ovenfor af lærerne. Hvad er så egentlig problemet, kunne man spørge lærerne er jo opmærksomme på, at den nationale dannelse kan og må udfordres i praksis, og at medborgerskab kan indebære et bredere tilhørsforhold end blot fortroligheden med dansk kultur. Vi vil med udgangspunkt i resultaterne fra INTERACT projektet hævde, dels at ikke alle lærere har en praksis, som indtænker de nævnte dimensioner, dels at manglen på en sproglig/diskursiv anerkendelse af uddannelse som et interkulturelt felt påvirker den måde, hvorpå vi kan praktisere og tænke uddannelse i den danske skole. Det er altså, set fra vores synspunkt, et problem, at faghæfterne ikke mere eksplicit medtænker interkulturel uddannelse i et medborgerskabsperspektiv. Hvad betyder sproget? I lærerinterviewene knyttes kulturbegrebet ofte sammen med en national identitet. Når vi eksempelvis spurgte til den interkulturelle dimension i fagene, så relaterede lærerne ofte denne til integrationsproblematikken og til problemer knyttet til det flerkulturelle Danmark. Samspillet mellem kulturer i Danmark ses af nogle lærere som et felt, der dels er problematisk, dels er knyttet til den enkeltes nationale herkomst. Kultur og nation udgør dermed et tæt sammenvævet begrebspar, hvori religion også spiller en betydelig rolle. Modsætningen os og dem, som ofte benyttes i mediernes retorik, er også en begrebsdannelse, vi finder hos lærerne. Men en stor 17

20 del af de interviewede lærere forsøger samtidig at komme ud over dette skel ikke mindst gennem pædagogiske greb og strategier, der sigter mod selvrefleksion, værdsætter forskelle og transformerer kulturelle stereotyper. Lærerne siger f.eks., at de problemer har vi ikke her, eller det er ikke et problem. Dermed ønsker de på den ene side at fremhæve, at de ikke opfatter elever med forskellige kulturelle baggrunde som et problem i klasserummet, på den anden sider kommer de i en vis forstand til at gentage mediernes problemdiskurs. Man kan konkludere, at lærernes tilgang til det interkulturelle felt primært er en intuitiv tilgang. De trækker på egne erfaringer fra rejser og udenlandsophold, på historier og vinkler hentet fra medierne og på situeret viden i klassen. Elevernes forskellige viden bruges her som en resurse i undervisningen. Få lærere henviser til viden fra uddannelse eller efteruddannelse inden for det interkulturelle felt. De lærere, vi har talt med, har ikke deltaget systematisk i uddannelse eller efteruddannelse inden for interkulturel eller multikulturel uddannelse, og kun få af lærerne har deltaget i arbejdsgrupper inden for området. To adskilte perspektiver Uddannelse til demokrati og den interkulturelle dimension fremstår som nævnt som to adskilte perspektiver i de danske uddannelsesdokumenter. Demokrati opfattes gennemgående som et overordnet begreb, der går på tværs af fag og læseplaner, hvorimod interkulturel og multikulturel uddannelse er begreber og problemstillinger, der i sig selv er svære at finde i læseplaner for sprogfag såvel som samfundsfag og historie på både grundskole- og gymnasieniveau. En grund til dette er, ifølge bl.a. personer der har været involveret i reformarbejdet (gymnasiereformen og folkeskolereformer siden 93), at begreberne opfattes som kontroversielle, da de forbindes med etnicitet og integration emner som p.t. er følsomme områder i den uddannelsespolitiske debat. En del af de personer, der har været involveret i reformarbejdet, har således haft en klar fornemmelse af, at den politiske virkelighed, de arbejder inden for, ikke anerkender Danmark som et flerkulturelt samfund. Et missing link I anbefalingerne fra Europarådet indgår den interkulturelle dimension som et element af Education for Democratic Citizenship. Her relateres interkulturel uddannelse også til emner som immigration og integration, men målet er at forberede alle elever til at leve sammen i fremtidens samfund. De nationale og europæiske interview peger på et missing link mellem EU og Europarådets anbefalinger inden for Education for Democratic Citizenship og arbejdet i Danmark med reformerne af grundskole og gymnasium. Dette står i 18

Subjektivitet og flersprogethed

Subjektivitet og flersprogethed tidsskrift for sprogog kulturpædagogik nummer 57. oktober 2013 Subjektivitet og flersprogethed»lad være med at undervise i noget som du ikke føler stærkt for om du nu elsker eller hader det. Alt for ofte

Læs mere

tidsskrift for sprogog kulturpædagogik

tidsskrift for sprogog kulturpædagogik tidsskrift for sprogog kulturpædagogik nummer 54. maj 2012 It NU» Med web 2.0-praksisformerne har vi fået brugbare redskaber, der kan nytænke moderne kommunikativ sprogundervisning, hvor it kan være en

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Tysk og fransk fra grundskole til universitet

Tysk og fransk fra grundskole til universitet hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk Daryai-Hansen, Gregersen, Søgaard: Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger Søgaard, Andersen: Evaluering af tidlig engelskundervisning i

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb Åbent netværksmøde: Læs dansk på bibliotekerne Odense Centralbibliotek tirsdag den 10. september 2013. Inspiration til indhold i projektet Eksempel på et undervisningsforløb De første erfaringer fra projektet

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Anne Holmen Professor i parallelsproglighed Om CIP Oprettet i 2008 efter beslutning fra bestyrelsen for Københavns Universitet for at understøtte

Læs mere

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk hvor er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk Indhold 4 6 10 14 18 Forord DGS Faglighedsundersøgelse 2014 Udfordringer Løsninger Opsummering

Læs mere

Høringssvar vedr. Forenklede Fælles Mål i engelsk, tysk og fransk

Høringssvar vedr. Forenklede Fælles Mål i engelsk, tysk og fransk Høring over bekendtgørelser på folkeskoleområdet. Høringssvar vedr. Forenklede Fælles Mål i engelsk, tysk og fransk Overordnet ser det samlede læseplansudkast fornuftigt ud med gode specificeringer af

Læs mere

Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen?

Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen? Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen? Workshop i Undervisningsministeriet 24. juni 2010 Formål med workshop Workshopdeltagerne skulle sammen se

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 1 Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 Workshop om dilemmaer og konflikter i arbejdet som frivillig, s. 1 Interkulturel forståelse, s. 2 Sådan kan du støtte før-skole-børns sproglige udvikling,

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik Nadia R. Rathje & Tina Høegh Kort om oplæggets indhold Mundtlighed som undersøgelses-, lærings-og refleksionsredskab Sprogbaseret fagdidaktik Performance og

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Arbejdspakke 2.2 For deltagere i organisationens læringstilbud Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Studieplan for HHX International

Studieplan for HHX International Studieplan for HHX International HHX-International bringer dig ud i verden til fremmede sprog og kulturer. Vi arbejder med fremmedsprog og kulturforståelse og du kommer på i alt 5 studieture, som alle

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Resumé Projektets formål har været at dokumentere sammenhængen mellem aftenskoleundervisning og demokrati

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden

At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden Hvordan når vi ind til kernen af, hvad det er, virksomhederne mener, når de taler om mere dansk eller dansk nok?

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

LIFE SKILLS Læring og Innovation gennem fremmedsprog og entreprenørskab. LIFE SKILLS- Projektet er godkendt af det franske nationalkontor

LIFE SKILLS Læring og Innovation gennem fremmedsprog og entreprenørskab. LIFE SKILLS- Projektet er godkendt af det franske nationalkontor Issue 1 September 2014 Dette projekt er finansieret med støtte fra Europakommissionen. Denne udgivelse afspejler kun forfatterens synspunkter, og Kommissionen kan ikke blive holdt ansvarlig for brug af

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Bachelorprojekt Tilegnelsen af interkulturelle kompetencer i engelskundervisningen

Bachelorprojekt Tilegnelsen af interkulturelle kompetencer i engelskundervisningen Bachelorprojekt Tilegnelsen af interkulturelle kompetencer i engelskundervisningen Navn: Betina Lunding Studienr: Fag: Engelsk Anslag: 63.044 Vejledere: Anne Brogård Kristensen & Sofia Rontini Uddannelsesinstitution:

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Kurt Møller Pedersen Substitut for Anders Østergaard

Kurt Møller Pedersen Substitut for Anders Østergaard Kurt Møller Pedersen Substitut for Anders Østergaard Rektor for IBG siden 1989 IBG tilbyder 3 uddannelser: STX, Hf og IB Bæredygtighed Et sine qua non men hvordan gør man? Inden for uddannelse er bæredygtighed

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

"I Danmark er jeg født"

I Danmark er jeg født "I Danmark er jeg født" Myten om den fejlslagne integration Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 1. november 2010 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Med denne konference

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Faglighed. Vibeke Hetmar

Faglighed. Vibeke Hetmar Faglighed Vibeke Hetmar Betegnelsen faglighed kalder på præcisering når den anvendes som grundlag for beslutninger i de politiske, de administrative og de didaktiske domæner. Det kan være det ikke er muligt

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Heidi

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN

DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN EN PILOTUNDERSØGELSE Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir NIC nóvember 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 2 Danskundervisningen

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA 75 Science i børnehaven Stig Broström, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet En kommentar til to nylige artikler i MONA Børnehavens didaktik er i kraftig udvikling. Siden 2004

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Perspektiver for fremmedsprog i gymnasiet. Konference 14. december 2011

Perspektiver for fremmedsprog i gymnasiet. Konference 14. december 2011 Perspektiver for fremmedsprog i gymnasiet Konference 14. december 2011 Hvem er vi? Dorthe Jensen Lundqvist Rektor Handelsgymnasiet i Ballerup (hhx) Fransk og retorik Mette Andersen Rektor Handelsgymnasiet

Læs mere

Aarhusmålene Aarhus Kommune

Aarhusmålene Aarhus Kommune Aarhusmålene Aarhus Kommune Måling af Aarhusmålene [Introtekst til Web-survey] Tak, fordi du vil deltage i undersøgelsen. Vi gennemfører for øjeblikket en undersøgelse på vegne af Aarhus Kommune. Vi vil

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

Skuup netværket for sprog- og kulturmøder i uddannelse, undervisning og pædagogisk praksis

Skuup netværket for sprog- og kulturmøder i uddannelse, undervisning og pædagogisk praksis Nyhedsbrev, juni 2012 Skuup netværket for sprog- og kulturmøder i uddannelse, undervisning og pædagogisk praksis Hermed nyhedsbrev for juni måned. GOD LÆSELYST! Du er velkommen til at videresende dette

Læs mere

Vejledning til gennemførelse af sprogscreening og sprogvurdering.

Vejledning til gennemførelse af sprogscreening og sprogvurdering. Vejledning til gennemførelse af sprogscreening og sprogvurdering. Sprogscreening Sprogscreeningens formål Sprogscreeningen er en begrænset undersøgelse af det enkelte barns sproglige udvikling, som her

Læs mere

mhtconsult mangfoldighed og medborgerskab

mhtconsult mangfoldighed og medborgerskab mhtconsult mangfoldighed og medborgerskab UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsskolen Valgfri specialefag Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen Kompendium 3 7. juni 2011 Kursusledere: Sofie Valbjørn

Læs mere

Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010

Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010 Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010 Dette er en oversigt over hvilke kurser vi udbyder i foråret 2010 til frivillige tilknyttet Dansk Flygtningehjælp. Vi er grundet

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 VELKOMMEN TIL HANDELSGYMNASIET HHX HHX-UDDANNELSEN HANDELSGYMNASIET ER ET GODT VALG. HHX er en moderne gymnasial uddannelse med

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Netværk om ny praksis

Netværk om ny praksis 7. februar 2011 Netværk om ny praksis Opfølgning på evaluering og revision af studieretningsgymnasiet I) Formål Nørresundby Gymnasium og HF, Faaborg Gymnasium og Odder Gymnasium ønsker gennem fortsat samarbejde

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 127 Offentligt (03) 28. februar 2014 Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Pædagoguddannelsen,

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere