sprog, kultur og medborgerskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "sprog, kultur og medborgerskab"

Transkript

1 sprogforum tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik nummer 41, december 2007 tema sprog, kultur og medborgerskab Hovedudfordringen består derfor i at kunne håndtere det forskellige i det fælles, at anerkende pluraliteten som fælles vilkår og samtidig fastholde grundlæggende idealer som frihed, lighed og ligeværd. Birgitte Bækgaard 5 Kronikken. Glenn Ole Hellekjær: Fremmedspråk i norsk næringsliv en behovsanalyse. Kan det være på tide med en slik debatt i Danmark også? 8 Birgitte Bækgaard: Medborgerskabsundervisning inden for dansk som andetsprog 14 Claus Haas, Katrine Dahl Madsen, Bente Meyer og Helle Rørbech: Demokratisk dannelse til aktivt interkulturelt medborgerskab 21 Astrid Vind: Danskuddannelse i politisk spændetrøje 27 Ulla Lundgren: Interkulturel dialog i det virtuelle rum 38 Liselott Forsman: Bevidsthed om diversitet og respekt for forskellighed. Et aktionsforskningsprojekt i finlandssvenske skoler 43 Annette Søndergaard Gregersen: Kulturundervisning i et transnationalt perspektiv 47 Anna Thyberg: Litteratur som kontaktzone i engelskklassen 51 Anmeldelse 55 Åbne Sider. Christina Fogtmann: Når følelser bliver afgørende sprogtestning i samtaler om dansk statsborgerskab 62 Godt Nyt 63 Andet Godt Nyt

2 Sprog, kultur og medborgerskab Sprogforum årg. 13, nummer 41, december 2007 Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik Temaredaktionen for dette nummer: Bente Meyer, Lise Jeremiassen, Pia Zinn Ohrt og Karen Risager Tidsskriftet Sprogforum redigeres af en fast redaktionsgruppe: Karen Lund (ansv.), Nanna Bjargum, Karen Risager og Michael Svendsen Pedersen med bidrag fra: INFODOK, Informations- og Dokumentationscenter for Fremmedsprogspædagogik på Danmarks Pædagogiske Bibliotek: og med baggrund i en bred redaktionel storgruppe: Nanna Bjargum, Bodil Bjerregaard, Bettina Brandt-Nilsson, Leni Dam, Birte Dahlgreen, Karen-Margrete Frederiksen, Annegret Friedrichsen, Kirsten Haastrup, Anne Holmen, Lise Jeremiassen, Bergthóra Kristjánsdóttir, Marianne Kølle, Karen Lund, Bente Meyer, Pia Zinn Ohrt, Karen Risager, Lilian Rohde, Michael Svendsen Pedersen, Peter Villads Vedel og Merete Vonsbæk Redaktionens adresse: Sprogforum Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Institut for Pædagogisk Antropologi Tuborgvej 164, Postbox København NV E: T: F: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag og den enkelte forfatter/fotograf/tegner Udgivet af: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Sats: Schwander Kommunikation Tryk: Hvidovre Kopi A/S Oplag: 900 ISSN eisbn Abonnement 3 temanumre: 150 kr. Løssalg: 65 kr. per nummer Abonnement kan tegnes og enkeltnumre (fra nr. 36 og frem) bestilles ved henvendelse til Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag: Ældre enkeltnumre fra årene inden 2006 bestilles på Danmarks Pædagogiske Bibliotek:

3 Forord Sprog, kultur og medborgerskab Mange har gennem tiderne haft den holdning at sproglæring og sprogundervisning, både inden for fremmedsprog og andetsprog, ikke kun har et rent kommunikativt formål, f.eks. læsefærdighed i målsproget eller færdighed i at føre samtaler på målsproget, men også et videre formål. Hvad dette videre formål kan være, har der været flere forskellige bud på, og man kan opregne i hvert fald følgende fire hovedtyper, som er nævnt i den rækkefølge de er opstået i historisk: Litteraturlæsning: Ét bud er at sproglæring skal føre direkte over i læsning af skønlitteratur, samtale om litteraturens fremstilling af verden og udvikling af viden om litterære genrer og om den nationale litteraturhistorie på målsproget (et formål der opstod i 1800-tallet). Det drejer sig om almen dannelse gennem læsning af tekster der kan give én indblik i andre menneskers erfaringer og livsbetingelser. Ved anvendelse af nyere litteraturpædagogiske metoder, der inddrager medfortælling, medskrivning, rollespil og eksperimenter med scenarier, stemmer og perspektiver, kan litteraturarbejdet bidrage til at øve eleverne/kursisterne i perspektivskift, perspektivovertagelse m.v. Med inddragelse af litteraturtyper som eksillitteratur og postkolonial litteratur kan de lærende indføres i problematikker vedr. identitet, etnicitet, race og magt. Samfundsviden: Et andet bud på et overordnet formål er at sproglæring skal muliggøre udviklingen af elevernes/kursisternes viden om samfundet (et formål der opstod i slutningen af 1800-tallet, men tog rigtig fart i 1970 erne). I denne forståelse drejer det sig især om at udvikle viden om og indsigt i målsprogslandenes samfundsforhold, inkl. historie og geografi. Hvilke sociale, etniske, sproglige og religiøse grupper findes der? Hvordan er forholdet mellem land og by? Hvilken styreform er der tale om, og hvordan er de statslige institutioner og civilsamfundet opbygget: familieformerne, uddannelserne, foreningerne, arbejdspladserne, medierne osv.? De foretrukne tekster er her nok så meget avisreportager, dokumentarprogrammer, bearbejdede statistikker, oplysnings- og reklamematerialer fra offentlige instanser og private firmaer o.l. Med inddragelse af målsprogslandets rolle i den større verden kan man indføre de lærende i internationale og transnationale forhold såsom målsprogslandets stilling i forhold til EU, verdensmarkedet, verdensomspændende energi- og klimaproblematikker, konflikter og krige osv. 1

4 Interkulturel forståelse: Et tredje bud, der delvist lapper over det førstnævnte (litteraturlæsning), er at sproglæring skal føre til forståelse af kulturelle forhold (adfærd/ praksis, normer, værdier og ideer) i målsprogslandene og samtidig også af ens egne kulturelle forhold (et formål der opstod i 1960 erne, men tog rigtig fart i 1980 erne). Dette kan godt ske ved arbejde med skønlitterære tekster og fiktionsfilm, men det kan også ske ved arbejde med andre typer af kilder såsom reklamer, politiske taler, musikvideoer, vittighedstegninger og meget andet. Det kan også ske ved samtaler og samvær med mennesker der taler målsproget, enten i elevernes/kursisternes eget land eller i målsprogslandet. Det kan ske i forbindelse med studierejser og udvekslingsrejser til målsprogslandet, eller ved personlig kommunikation over internettet. I denne tilgang er der vægt på at den uddybede forståelse af andres kulturelle baggrund og sociale vilkår går hånd i hånd med en uddybet forståelse af én selv som et menneske hvis baggrund ikke bare er naturlig eller den eneste rigtige, men er kulturel som de andres. Desuden er der i de seneste år nogle der understreger at sproglæring i sig selv er kulturlæring, idet sproget indeholder kultur (jf. f.eks. måltidsbetegnelserne: morgenmad, frokost, middagsmad, aftensmad og breakfast, lunch, dinner, tea og supper). Medborgerskab: Et fjerde bud på et videre formål er at sproglæring skal lede til at man kan deltage aktivt som medborger i samfundet (et formål der opstod i 1970 erne, men først har taget rigtig fart i de seneste år). Dette kræver samfundsmæssig viden, så her er der et overlap med ovennævnte bud nr. 2. Men det kræver især indsigt i demokratiet og en særlig opmærksomhed om de politiske muligheder og begrænsninger. Det kræver også færdigheder i dialog og konfliktløsning, og det kræver en generelt engageret indstilling til samfundet og dets problemer, både hvad angår målsprogssamfundene, ens eget samfund og måske verden mere generelt (som verdensborger). I denne tilgang kan tekstvalget være mangfoldigt, men det skal indeholde muligheder for at diskutere, tage stilling og evt. agere i og uden for læringsrummet. Pædagogisk er det vigtigt at kommunikation og beslutningsprocesser i selve klassen er så demokratiske som muligt. Alle fire formål er væsentlige i dag, og spørgsmålet er vel især hvordan man prioriterer mellem dem i de forskellige skoleformer og på de forskellige niveauer. Dette nummer omhandler alle fire, men med mest vægt på de to sidstnævnte. Kronik: Glenn Ole Hellekjær: Fremmedspråk i norsk næringsliv en behovsanalyse. Kan det være på tide med en slik debatt i Danmark også? I kronikken beretter forfatteren om en nylig undersøgelse af de norske virksomheders, især eksportvirksomhedernes, behov for sprogkundskaber: På den ene side mere og bedre engelsk, på den anden side også mere og bedre tysk, fransk, spansk og russisk, samt en række andre sprog i forhold til nye globale markeder. Denne undersøgelse har vakt debat i Norge, og forfatteren efterlyser en tilsvarende debat i Danmark. 2

5 Birgitte Bækgaard: Medborgerskabsundervisning inden for dansk som andetsprog Temanummeret starter med denne artikel om hvordan medborgerskabsundervisningen inden for dansk som andetsprog må åbne for interkulturel dialog og indøve i nøgleværdier forbundet med den demokratiske samtale. Claus Haas, Katrine Dahl Madsen, Bente Meyer og Helle Rørbech: Demokratisk dannelse til aktivt interkulturelt medborgerskab Denne artikel handler om et europæisk forskningsprojekt INTERACT, som har til formål at koble interkulturel læring og uddannelse til demokratisk medborgerskab sammen. Det fokuserer især på fremmedsprogslærerens perspektiv. Astrid Vind: Danskuddannelse i politisk spændetrøje Forfatteren fremhæver at Danskuddannelse 3 (for voksne indvandrere og flygtninge) befinder sig i en politisk spændetrøje fordi den er indlejret i en integrationspolitisk og arbejdsmarkedspolitisk dagsorden der ikke tager hensyn til deltagernes forskelligartede motivation og oplevede behov. Ulla Lundgren: Interkulturel dialog i det virtuelle rum Heri berettes om et undervisningsforløb hvor svenske og amerikanske lærere gennemførte samtaler på engelsk over Internettet og udviklede deres interkulturelle forståelse på baggrund af læsning af skønlitteratur. Liselott Forsman: Bevidsthed om diversitet og respekt for forskellighed. Et aktionsforskningsprojekt i finlandssvenske skoler Forfatteren fokuserer i artiklen på den kulturelle dimension af engelsk som fremmedsprog i finlandssvenske skoler. Hun har gennemført et undervisningsforløb hvor det centrale var udvikling af åbenhed og respekt for forskelle. Annette Søndergaard Gregersen: Kulturundervisning i et transnationalt perspektiv Denne artikel giver nogle eksempler på hvordan man kan arbejde med fremmedsprogsundervisning (i dette tilfælde fransk for årige elever) ud fra et konstruktivistisk læringssyn og et transnationalt kultursyn. Anna Thyberg: Litteratur som kontaktzone i engelskklassen Forfatteren beskæftiger sig med hvordan man med udgangspunkt i postkolonial litteratur kan tilføje en global dimension til engelskklassen og skabe en kontaktzone hvor eleverne kan møde den anden, også selv om de i klassen har samme etniske baggrund. Anmeldelse Ulrika Tornberg anmelder Hanne Leth Andersen, Karen Lund og Karen Risager (red.) (2006): Culture in Language Learning. 3

6 Åbne Sider Christina Fogtmann: Når følelser bliver afgørende sprogtestning i samtaler om dansk statsborgerskab Artiklen handler om de samtaler som politiet tidligere gennemførte for at sprogteste folk der ansøgte om dansk statsborgerskab. Godt Nyt Rubrikken indeholder nyere udvalgt litteratur til temanummeret fra Danmarks Pædagogiske Biblioteks samling. Andet Godt Nyt Udvalgte nye værker indgået i Danmarks Pædagogiske Biblioteks samling. REDAKTIONEN 4

7 Glenn Ole Hellekjær Dr., førsteamanuensis Universitetet i Oslo Kronikken Fremmedspråk i norsk næringsliv en behovsanalyse Kan det være på tide med en slik debatt i Danmark også? Hvilke fremmedspråk bør tilbys i grunnskolen og den videregående skolen? Hvilket ferdighet snivå skal man ta sikte på? Er det fornuftig å kreve at f.eks. ingeniør- eller økonomistudenter lærer språk, og hva slags krav bør arbeidsgiverne stille til sine ansattes språkferdigheter? Sist, men ikke minst: bør slike beslutninger ikke taes på et empirisk grunnlag, dvs. på bakgrunn av behovsanalyser (West 1997: 71)? Rapporten Fremmedspråk i norsk næringsliv engelsk er ikke nok! er en slik behovsanalyse, skrevet på oppdrag fra Fremmedspråksenteret (Hellekjær: 2007). Den viser at det norske utdanningssystemets nedprioritering av ferdigheter i engelsk og andre språk, sammen med næringslivets manglende vektlegging av disse, koster eksportog importbedriftene store summer. Metode Rapporten presenterer den største kvantitative spørreundersøkelsen om nærings - livets bruk av og behov for språk som har blitt utført i Norge. I samarbeid med Field Work Scandinavia sendte man i desember 2005 ut spørreskjema til respondenter i firmaets e-base, en database med omkring personer i alderen 15 år og derover. Disse er trukket tilfeldig fra befolkingen og rekruttert pr. telefon. På undersøkelsestidspunktet omfattet basen omkring 7844 ledere, hvorav 1852 toppledere. For akkurat denne undersøkel sen trakk man ut 1600 av disse topp- og mellomlederne, kvotert etter bransje, men ellers tilfeldig valgt. Det kom svar fra 1032 respondenter (en svarrate på 64%), hvorav 302 er fra eksportbedrifter og 362 fra importbedrifter. Selv om utvalget ikke er helt tilfeldig, er det tilstrekkelig representativt til å kunne gi et ganske valid og nyttig innblikk i bruken av og behovet for fremmedspråkskunnskaper i norske virksomheter innenfor privat sektor. 5

8 Resultater Analysen viser at engelsk er det suverent mest brukte språket i eksport- og importarbeidet. Det brukes i 95% av bedriftene, og i langt større grad enn markedsandelen i utenriks handelen til de engelskspråklige land skulle tilsi. Engelsk brukes også som erstatningsspråk når andre språk hadde vært mer naturlige og sannsynligvis mer lønnsomme. På samme tid viser det seg at selv om bedriftene har mange ansatte som snakker engelsk, mangler de allikevel ansatte som snakker det godt nok til å mestre de mange krevende oppgavene, fra salg til forhandlinger, som språket brukes til. En del av respondentene opplever problemer i sosiale sammenhenger også, noe som tyder på at de generelle engelskferdighetene svikter i like stor grad som de fagspråklige. Videre er tysk det mest brukte fremmedspråket i bedriftene. Deretter følger fransk, spansk og russisk. En sammenligning med en undersøkelse fra 1973 viser imidlertid at bruken av fremmedspråk har sunket sterkt i disse årene. Mens f.eks. tysk ble brukt av 48% av bedriftene i 1973, hadde dette falt til 18% i Fransk falt fra 21% til 8% i samme tidsrom. Sett i forhold til eksportandeler og språkområder vi handler med, viser undersøkelsen et klart underforbruk av disse fremmedspråkene, og i særdeleshet tysk, samtidig som det er et voksende behov for helt andre språk for å pleie nye markeder. Undersøkelsen viser også at bedriftene ikke bare mangler ansatte som kan fremmedspråk godt, de mangler også folk som kan snakke dem i det hele tatt. Bedriftene har forsøkt å løse dette problemet med å ansette personell fra de ulike språkområdene, ettersom de later til å ha liten tro på at de vil finne nye ansatte med slike ferdigheter i Norge. Til slutt, for både engelsk og fremmedspråk oppgir bedriftene å ha opplevd alt fra feilleveranser og tapte salg og kontrakter til sosial isolasjon på kurs og konferanser pga. utilstrekkelige språkferdigheter. De er også oppmerksomme på at kulturproblemer kan ha bidratt til vanskene. Det kan virke som om språkproblemene kan føres tilbake til at ansatte i bedriftene, i stor grad innen tekniske og økonomiske fag, bare i ytterst få tilfeller får tilleggsutdanning i engelsk eller fremmedspråk. De må derfor trekke veksler på sine språkkunnskaper fra den videregående skole, kunnskaper som i alle land viser seg å være utilstrekkelige. Denne avhengigheten av språktilbudet i den videregående skole er overraskende, men går igjen i norske undersøkelser helt tilbake til 1973 i tillegg til i ELAN-undersøkelsen fra Tiltak En behovsanalyse kan brukes som et utgangspunkt for å foreslå tiltak. Vi vil hevde at det mest avgjørende tiltaket for å bedre situasjonen vil være at bedriftene og deres organisasjoner sier klart ifra om at de har behov for ansatte med kvalitativt bedre engelskkunnskaper, og for flere ansatte som behersker fremmedspråk. 6

9 Det neste er at språkundervisningen må styrkes i grunnskolen så vel som i den videregående skolen, og at språk må kunne kombineres med realfag og økonomi. Systematisk bruk av CLIL (Content and Language Integrated Learning), dvs. undervisning gitt på engelsk eller fremmedspråk i et ikke-språkfag, bør også innføres. Det kanskje aller viktigste er at man i høyere utdanning blir klar over at man utdanner studenter som skal fungere i et stadig mer internasjonalt nærings- og samfunnsliv med engelsk som arbeidsspråk. Her har utdanningene som rekrutterer til eksport- og importbedrifter, nemlig ingeniør- og økonomutdannelsen, et spesielt ansvar. I tillegg til språkkurs bør disse institusjonene kunne benytte seg av undervisning i fag på et fremmedspråk, i høyere utdanning kjent som Language/English Medium Instruction (EMI), for å oppnå gode nok ferdigheter. I Norge har denne undersøkelsen provosert frem en tiltrengt debatt omkring språkenes status 1. Den har også fått klart frem at det ikke holder med dårlig engelsk, selv ikke for økonomer og ingeniører. Kan det være på tide med en slik debatt i Danmark og Sverige også? Note 1. Se f.eks. Litteratur Hagen, Stephen, Santiago Davila-Philippon & Björn Nordgren (2006): ELAN: Effects on the European Economy of Shortages of Foreign Language Skills in Enterprise. London: The UK National Centre for Languages (CILT). Tilgjengelig på: Hellekjær, Glenn Ole (2007): Fremmedspråk i norsk næringsliv engelsk er ikke nok! Halden: Fremmedspråksenteret. Tilgjengelig på: West, Richard (1997): Needs Analysis: State of the Art. I: Ron Howard & Gillian Brown (red.): Teacher Education for Language for Specific Purposes. Clevedon: Multilingual Matters. (pp ). 7

10 Birgitte Bækgaard Seminarielektor, CVU Sønderjylland Læreruddannelsen Medborgerskabsundervisning inden for dansk som andetsprog I forbindelse med en mere og mere åben og internationaliseret verden brydes de vante sproglige og kulturelle fællesskaber op, og nye etableres. Skoler, sprogskoler og uddannelsesinstitutioner skal ind i denne sammenhæng danne elever og kursister til medborgere, det vil sige til nutidige og fremtidige borgere, der både identificerer sig med og vil og kan opretholde og videreudvikle det fælles samfund. I monokulturelle samfund bidrager sprog, religion og kultur til fælles identitet, men udfordringen i et pluralistisk samfund er at finde balancen mellem det fælles og det forskellige. Det har derfor stor betydning, hvordan det fælles defineres, hvilke stemmer og argumenter der får plads til at blive hørt, og hvilke implicitte selvfølgeligheder fællesskabet bygger på. Udfordringen for læreren i dansk som andetsprog (på alle niveauer) er, hvordan den megen fokus på medborgerskab bliver til åbenhed over for fortolkning i en mere kompleks sproglig og kulturel retning snarere end til oprustning i forhold til et nationalt monokulturelt projekt, men også hvordan den interkulturelle dialog kan udfoldes ud fra nogle fælles værdier og spilleregler. Medborgerskab på sprogskolerne og i folkeskolen Anvendelsen af begrebet medborgerskab på sprogskolerne ikke mindst med indførelsen af indfødsretsprøven har som mål snarere at assimilere end at integrere kursisterne ind i det danske samfund. Kursisterne skal for at bestå prøven være vidende om Danmarks historie, danske samfundsforhold og dansk kultur (Danmark før og nu, 2007: 4), og danskundervisningens mål har blandt andet som sigte, at kursisterne opnår viden om kultur- og samfundsforhold i Danmark, så de kan blive deltagende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere. Medborgerskabsdelen kommer hermed til at fremstå som undervisning i det formelle politiske og juridiske system samt undervisning i en bestemt etos-fortolkning af dansk kultur, religion og historie 1. I sin kerne drejer medborgerskab sig om reglerne for medlemskab og tilhørsforhold til et politisk fællesskab, men har den dobbelthed i sig både at have en politisk-juridisk og en kulturel-identitetsmæssig side. Demokratiets borgere må nødvendigvis også føle et identitetsmæssigt tilhørsforhold til samfundets fællesskab. Det bliver derfor vigtigt på sprogskolerne og i 8

11 andetsprogsundervisningen at medtænke de inkluderende og identitetsmæssige aspekter af medborgerskabet, herunder emner, der har med etik og religion at gøre. Den aktuelle anvendelse af medborgerskab i folkeskolen derimod ligger i forlængelse af skolens mangeårige tradition for demokratisk dannelsestænkning og knytter an til folkeskolens formålsparagraf, stk. 3: Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Af paragraffen fremgår, at der i folkeskolen ikke blot skal undervises i demokrati, kundskab om demokrati, undervisningen skal også finde sted som en indføring i demokratiets værdier og spilleregler, demokrati som livsform. Det betyder, at eleverne skal gøre erfaringer med deltagelse i demokratiske processer i hele skolens virke, i klasserummet, i undervisningen og i de enkelte fag. Ifølge Claus Haas (2004: 201) har drøftelserne om demokratisk dannelse dog også i folkeskolen indtil videre fortrinsvis taget udgangspunkt i en traditionel demokrati - diskurs baseret på en enhedskulturel forestilling. I formålsparagraffens stk. 1 står, at eleverne skal gøres fortrolige med dansk kultur og historie, en formulering, der ved sin entalsform forudsætter et monokulturelt og statisk kulturbegreb. I dag, hvor denne konstruktion er under ombrydning, må skolen derfor forholde sig langt mere markant til de flerkulturelle udfordringer. Som et af få fag i skolens fagrække refererer fagformålet i dansk som andetsprog eksplicit til skolens formålsparagraf, nemlig i stk. 2: Undervisningen skal herved bidrage til, at eleven udvikler forudsætningen for en aktiv og ligeværdig deltagelse i skole, uddannelse og samfund. På trods af fagformålets hyppige referencer til dansk sprog og dansk kultur som statiske og monokulturelle størrelser præcis som i skolens formålsparagraf, og på trods af at eleverne forudsættes at have egen kulturel baggrund, som tilsyneladende er forskellig fra kulturelle normer i Danmark, står formuleringen om demokratisk dannelse alligevel centralt i fagformålet. Så centralt, at det må udfordre andetsprogslæreren til eksplicitte overvejelser om en medborgerskabsdidaktik. Forudsætningen for at kunne udvikle medborgerskabskompetencer er i dansk som andetsprog tæt knyttet til fagets kerneområde, sprogtilegnelse. Kommunikativ kompetence og interkulturel dialog bliver dermed de medborgerskabskompetencer, dansk som andetsprog naturligt må tage udgangspunkt i. Interkulturel dialog og medborgerskab I et pluralistisk samfund vil der være mange etiske, kulturelle og religiøse holdninger og værdier på spil. Hovedudfordringen består derfor i at kunne håndtere det forskellige i det fælles, at anerkende pluraliteten som fælles vilkår og samtidig fastholde grundlæggende idealer om frihed, lighed og ligeværd. En åben interkulturel dialog må stå centralt i skolens medborgerskabsundervisning samtidig med, at det 9

12 er vigtigt at holde sig for øje, at dialogen har en bestemmelse, nemlig en retning mod det fællesskabsopbyggende. Dialog skal både føre til inklusion og anerkendelse af de mange stemmer, men den skal også bøje stemmerne ind mod hinanden til fælles løsninger og til afgørelser af væsentlig betydning i forhold til fællesskabets fortsatte opretholdelse. I bogen Kulturmøder og religion formulerer Safet Bectovic det således: Etniske og kulturelle forskelle kan kun være til gavn for et samfund, hvis man på forhånd bliver enige om fælles politiske spilleregler og principper. (Bectovic 2004: 199) Interkulturel dialog set fra et medborgerskabsperspektiv drejer sig om samtalen i det offentlige rum og om opbygning af det fælles gode liv. Dialog som aktivitet, kontekst og ideal 2 Dialog har flere aspekter, der kan indtænkes i sprogundervisningen. Dialog kan anskues som aktivitet og metode, som holdning, som kontekst og som ideal. Som aktivitet og metode tager dialog udgangspunkt i et funktionelt sprogsyn og har som forudsætning, at sprogtilegnelse bedst tilgodeses ved en kommunikativ undervisning. Sprogundervisning handler om at gøre eleverne til kommunikative aktører i fællesskabet, hvilket indebærer, at undervisningen først og fremmest må benytte sig af dialogisk metode, hvor eleverne får mulighed for at bruge sproget så meget som muligt. Og vigtigt er her, at eleverne får gjort erfaringer med, at sproget står til forhandling samt må fortolkes i den kontekst, det formuleres i. Dermed har dialog netop med holdning at gøre, med vilje og evne til at udtrykke egne synspunkter, men også evne til at lytte og inddrage andres synspunkter. Eleverne skal synligt og hørligt bekræftes i, at både deres og andres baggrunde, forståelser og fortolkninger er repræsenteret i gruppens, klassens og skolens fællesskab. Hermed følger både anerkendelse af den enkelte samt anerkendelse af den anden, og oplevelsen af at høre til det fælles understøttes. I forlængelse heraf drejer dialog som kontekst sig om den samtale, der føres i det omgivende samfund såvel inden for som uden for skolen, i lokalsamfundet og på nationalt og globalt niveau. I et medborgerskabsperspektiv handler dialog som kontekst om oparbejdelse af kommunikative færdigheder i at indgå som aktør i det offentlige rum, at turde give sin mening til kende, at forstå og fortolke, hvad der foregår i skolens og det omgivende samfunds politiske og kulturelle sfære og få erfaringer med, at fællesskab vokser ud af dialog, hvor både kultur og fælles historie skabes og omskabes som grundlag for tilhørsforhold og medborgerskab. Dialog som ideal handler om de værdier, der danner udgangspunkt for den demokratiske samtale, vilje til at begrunde sine synspunkter, lade sig påvirke af bedre argumenter, tolerance og respekt over for andres synspunkter, ønske om fredelig løsning på forskelligheder, vilje til kollektive aftaler. I det hele taget dyder, der skal 10

13 læres ved øvelse og ikke blot i teorien. I overvejelser over idealer er det hensigtsmæssigt at skelne mellem procedurale værdier, det vil sige værdier, man gennem dialog og forhandling er kommet til enighed om og så værdier, der ikke står til forhandling, nemlig de fundamentale værdier, som menneskerettighederne og demokratiet hviler på: lighed, ligeværd og frihed. Dansk som andetsprog og medborgerskabsundervisning At tænke dialog både som aktivitet, metode, holdning og kontekst, men også eksplicit som ideal og værdi vil fremme udvikling af medborgerskabskompetencer hos eleverne. Den pædagogik, der er forbundet med sprogundervisning, giver gode muligheder herfor både i form af udvikling af sproglige og kommunikative udtryks - færdigheder på andetsproget og i forhold til inddragelse af elevernes modersmål som et komparativt sprogligt udtryk. At være tosproget er en resurse i denne forbindelse, og evnen til at se og sprogliggøre fænomener ud fra en flerperspektivisk virkelighed er naturligt til stede i et mangesproget klasserum og må fremmes som særlig produktiv og gavnlig i udviklingen af medborgerskabskompetencer. Medborgerskabsundervisning indbefatter (mindst) tre dimensioner 3, literacy (her specielt: politisk viden), values (indsigt i værdier tilknyttet demokratiet) og skills (færdigheder i og erfaringer med at indgå i demokratiet). Viden om samfund og demokrati hører i folkeskolen fortrinsvis til samfundsfagsundervisningen, mens de to øvrige og ikke mindst sidstnævnte, færdighedsdimensionen, bør varetages af alle fag ikke mindst af sprogundervisningen, både fremmedsprogsfagene, modersmålsfaget dansk og dansk som andetsprog. På mange måder er de kommunikative metoder i sig selv demokratiske. I sprogundervisningen bliver eleverne jævnligt stillet over for opgaver, hvor de skal tale, lytte, drøfte og løse opgaver parvis eller i grupper, og hvor der er frie muligheder for at udtrykke holdninger og dermed formulere og udvikle egne værdier og nye måder at tænke på. Diskussion, drøftelse og forhandling fordrer samarbejde og mod til at deltage i den fælles drøftelse samt evne til at løse konflikter, hvor de måtte opstå. Opmærksomhed og yderligere fokus på aktiviteter, som befordrer denne form for sproglig forhandling og refleksion, vil skærpe udviklingen af medborgerskabskompetencer. Også indøvelse af nøgleværdier forbundet med den demokratiske samtale er centralt for medborgerskabsundervisning. Hvad enten det drejer sig om pararbejde, gruppearbejde eller diskussioner på hele klassen, er det vigtigt, at læreren indtager en position, der insisterer på nogle grundprincipper med udgangspunkt i de fundamentale menneskerettigheder. Dermed sikres, at eleverne, når de giver udtryk for holdninger og uenigheder, er produktive og ikke destruktive. Det kan, som ovenfor nævnt, være hensigtsmæssigt at skelne mellem grundværdier og procedurale værdier, hvor sidstnævnte formuleres og drøftes af eleverne i undervisningen. Derudover er det vigtigt, overalt hvor det er muligt, at stille åbne og ikke lukkede spørgsmål eksempelvis i forbindelse med læse- og lytteaktiviteter; åbne spørgsmål, 11

14 der inviterer til reelle og engagerede svar og drøftelser, hvor det virkelig drejer sig om at udtrykke holdninger. Når sproglæreren laver kommunikative øvelser med eksempelvis informationskløftopgaver, vil det være naturligt også at fokusere på, hvilke forskelle i holdninger der bliver udtrykt, og hvordan de kommer sprogligt frem. Det er væsentligt for læringen, at der er forskellige perspektiver og holdninger til emnerne. Det er netop i den slags forhandlingssituationer, at sproget forfines og udvikles, men også at dialogen øves, og det interkulturelle perspektiv udfoldes. Sproglæreren bør dog ikke kun overveje, hvordan der undervises, men i lige så høj grad også, hvad der undervises i. Medborgerskab handler om den offentlige sfære og om at forstå, begrunde og engagere sig i det, der har med fællesskabet og den offentlige samtale at gøre. Af den grund er det vigtigt at forholde sig til, hvornår det er relevant at inddrage emner, der fokuserer på samfund, demokrati og medborgerskab, og hvornår emnerne handler om privatsfæren. Der kan være en tendens til, at emner der har med privatlivet at gøre, dominerer, emner om venskab, fantasi, følelser, kærlighed, familie og fritid. En del af disse emner appellerer mere til pigerne end til drengene, og de er derudover ikke særlig velegnede i forhold til at udvikle offentligt sprog. Her må en vigtig øvelse være at forsøge at tænke et politisk aspekt ind i opgaverne. Eksempelvis kan opgaver inden for sport og fritid udvides med spørgsmål som: Findes der sportsgrene, der er domineret mere af mandlige end af kvindelige udøvere? Er der ændringer på vej? Hvor kommer presset til ændringerne fra? Eller: Er der religiøse forbud mod sportsudøvelse? Er der dage, hvor man ikke må udøve sin sport på grund af religiøse holdninger? Også emner om mad, hjem, fritid og venskab kan tilføres et kritisk aspekt ved lignende spørgsmål (Osler og Starkey 2005: 35). Noter 1. En fortolkning, der giver et billede af det danske folks tilblivelse fra vikingerne til i dag som en lang kontinuerlig historie uden brud og konflikter. 2. Det følgende er inspireret af Julia Ipgrave, engelsk religionsdidaktiker, kendt for sit engagement i den dialogiske metode. 3. Se bl.a. Ove Korsgaard (2006): Undervisning i demokrati. Inspiration til grundskoler og ungdomsuddannelser. (Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 7/ 2006). København: Undervisningsministeriet. 12

15 Litteratur Bektovic, Safet (2004): Kulturmøder og religion. Identitetsdannelse blandt kristne og muslimske ung. København: Museum Tusculanums Forlag. Folkeskoleloven (2006): Fælles Mål: html Haas, Claus (2004): Demokratididaktik som fagdidaktisk og identitetspolitisk forskningsfelt. I: Schnack, Karsten (red.): Didaktik på kryds og tværs. København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Indfødsretsprøven og lærematerialet: Danmark før og nu (2007): retsproeve _laeremateriale/index.htm Ipgrave, Julia (2003): Dialogue, Citizenship and Religious Education. I: Jackson, Robert (ed.): International Perspectives on Citizenship, Education and Religious Diversity. London: Routledge Falmer. Korsgaard, Ove (2004): Medborgerskab, identitet og demokratisk dannelse. København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Osler, Audrey og Starkey, Hugh (2005): Citizenship and language learning: international perspectives. London: Trentham Books Limited. 13

16 Claus Haas Adjunkt, ph.d., Institut for Pædagogisk Antropologi, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Katrine Dahl Madsen Kommunikations- og projektkoordinator, cand.scient.soc., Institut for Pædagogisk Antropologi, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Bente Meyer Lektor, ph.d., Institut for Pædagogisk Antropologi, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Helle Rørbech Videnskabelig assistent, cand.mag., Institut for Curriculumforskning, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Demokratisk dannelse til aktivt interkulturelt medborgerskab Indholdssiden i fremmedsprogsfagene har længe været fokuseret på den kulturelle dimension, på kultur og samfundsforhold i mållandene, på kulturforståelse og på at give eleverne mulighed for at erhverve sig interkulturelle kompetencer bl.a. igennem refleksion over egne kulturer i mødet med mållandenes. På baggrund af et europæisk forskningsprojekt, INTERACT, vil vi i denne artikel præsentere nogle refleksioner over, hvordan interkulturel læring og uddannelse til demokratisk medborgerskab tænkes i en europæisk og i en dansk uddannelseskontekst, og hvordan de to perspektiver eventuelt kan forenes 1. INTERACT, som står for Intercultural Active Citizenship Education, er et forskningsprojekt finansieret af EU s 6. rammeprogram. Ud over artiklens forfattere fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole deltager forskere fra universiteter i England, Portugal og Spanien i projektet. Et af hovedformålene med projektet er at opridse nogle perspektiver for efteruddannelse af lærere inden for området interkulturel aktiv medborgerskabsuddannelse (Intercultural Active Citizenship Education). Projektet er gennemført parallelt i de fire deltagende lande, og projektets sammenlignende perspektiv har givet os mulighed for at se på de danske data gennem f.eks. spansk, 14

17 engelsk og portugisisk uddannelseslovgivning inden for citizenship education området med fokus på den interkulturelle dimension. Rammen for projektet Arbejdet med Intercultural Democratic Citizenship Education har i forskningsprojektet taget afsæt i Europarådets anbefalinger. Udgangspunktet for anbefalingerne er ideen om et pluralistisk multikulturelt samfund, som bygger på lighed, kulturel mangfoldighed, solidaritet og social retfærdighed. Anbefalingerne er i denne forstand direkte rettet mod den udvikling, der er i gang over hele Europa mod mere synligt multikulturelle samfund. Uddannelse i aktivt interkulturelt medborgerskab knyttes til tanken om en europæisk borgeridentitet, men opfattes også bredere, idet medborgerskabsproblematikken generelt ses som forbundet med børn og unges uddannelse til demokratiske medborgere i flerkulturelle samfund. Interkulturel aktiv medborgerskabsuddannelse kan dermed forstås som et begreb, der inkluderer læring om menneskerettigheder, uddannelse til demokrati samt interkulturel læring. Projektet har i forlængelse af dette søgt at eksplicitere den europæiske ramme for interkulturel medborgerskabsuddannelse med fokus på bl.a. analyser af EU- og Europarådsdokumenter, nationale bekendtgørelser og læreplaner og på interview med bl.a. politikere fra EU og Europarådet, embedsmænd, forskere, fagkonsulenter samt lærere i folke- og gymnasieskolen. I den forbindelse har projektet søgt at besvare følgende spørgsmål: Hvordan har anbefalingerne fra Europarådet præget de enkelte landes uddannelsespolitik? Har anbefalingerne fundet vej til bekendtgørelser og læreplaner? Hvordan ser lærere i de fire lande deres rolle i forbindelse med elevernes uddannelse i medborgerskab? Hvordan tænker lærere størrelser som demokrati, kultur og identitet i forhold til deres undervisning? Findes der relevante efter- og videreuddannelseskurser på området? For sproglærere er disse spørgsmål interessante, dels fordi sprogfagene generelt opfattes som naturlige bærere af en interkulturel dimension og af interkulturel pædagogik, dels fordi sprogfagene har interesse i at udvikle dette felt i tilknytning til den egentlige sprogpædagogik. I modsætning til den fælles europæiske reference - ramme for sprog er der ikke på det kulturpædagogiske område fastlagt standarder, som Danmark eksplicit følger i overensstemmelse med de øvrige europæiske lande. Dette indebærer bl.a., at den interkulturelle dimension i de danske uddannelser (folkeskole og gymnasium) har en mindre tydelig rolle. I folkeskoleloven nævnes det ganske vist, at skolen skal give eleverne kundskaber og færdigheder, der gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande 15

18 og kulturer. Men denne henvisning til en indlejring af den nationale dannelse i en interkulturel dannelse ( forståelse for andre lande og kulturer ) afspejles ikke generelt i skolens værdigrundlag. I det danske uddannelsessystem er den demokratiske dannelsestanke derimod vedholdende og tydelig ikke mindst i nyere tiltag fra Undervisningsministeriet, jf. Undervisning i demokrati et inspirationshæfte til grundskole og ungdomsuddannelser (2006) (http://pub.uvm.dk/2006/demokrati/). Derudover forbindes såvel uddannelse i demokrati som uddannelse generelt i disse år ofte med nationale identitetsspørgsmål og kulturarvsproblematikker, jf. den første del af formålsparagraffen, give eleverne kundskaber og færdigheder, der gør dem fortrolige med dansk kultur og historie. Spørgsmålet bliver således, hvordan undervisning i demokrati kan knyttes til medborgerskab i et flerkulturelt Europa. Demokratisk dannelse og den interkulturelle dimension nogle resultater At afsøge et så komplekst felt som uddannelse til medborgerskab i et interkulturelt perspektiv giver problemer på det forskningsmæssige plan. INTERACT har således som nævnt været tænkt fra et overordnet europæisk perspektiv med fokus på især Europarådets anbefalinger for citizenship education, menneskerettighedsuddannelse og interkulturel uddannelse. I de danske uddannelsesdokumenter optrådte begrebet interkulturel (kompetence, dimension) oftest i forbindelse med fremmedsprogsfagene og dansk som andetsprog og aldrig eksplicit i kombination med demokratisk dannelse eller uddannelse til medborgerskab. Problemstillingen uddannelse til medborgerskab i et interkulturelt perspektiv synes ikke at være itale sat i en dansk uddannelseskontekst, hverken i bekendtgørelser, vejledninger eller blandt de lærere, vi interviewede. Lærerne var gennemgående usikre på, hvad begreberne medborgerskab/citizenship og interkulturel uddannelse kunne indeholde, hvorimod demokratisk dannelse var det foretrukne begreb, når lærerne talte om undervisning inden for folkeskolelovens og gymnasiebekendtgørelsens ramme. Den interkulturelle dimension blev sjældent fremhævet som et aspekt af demokratisk dannelse hverken som et eksplicit begreb eller omskrevet til andre termer (f.eks. internationalisering, europæisering, globali - sering eller lignende). Mens projektet har stået på, er medborgerskab imidlertid blevet et hyppigere anvendt begreb i den uddannelsespolitiske debat i Danmark, bl.a. i forbindelse med det nye fag Kristendom, livsoplysning og medborgerskab i læreruddannelsen 2. Dette tyder på, at den politiske diskurs i Europa er ved at trænge ind i Danmark, dog stadig som et appendiks til den danske tradition for demokratisk dannelse. Til sammenligning har citizenship education siden 2002 været et fag i skolen i England, og i efteråret 2007 kommer citizenship education også på skemaet som et selvstændigt fag i de spanske grundskoler. 16

19 Lærernes perspektiv De interviewede lærere gav gennemgående udtryk for en inkluderende tilgang til forskelle i klasserummet, dvs. at lærerne i praksis arbejdede med temaer, der afspejler de ovenfor nævnte problemstillinger. Flere talte om at give rum til alle stemmer, at udfordre negative stereotyper og at bringe forskellige perspektiver i spil for at opfordre eleverne til at reflektere over kulturelle og religiøse forskelle. Lærerne gav udtryk for, at de tager religiøse og kulturelle emner op, som de fornemmer optager eleverne, og de inddrager den viden, der findes i klassen blandt elever med en anden baggrund end dansk. I den forbindelse opfattes læreren ofte som en mediator eller formidler i forhold til forskellige religiøse og kulturelle positioner. Af interviewundersøgelsen fremgik det, at kritisk refleksion, evnen til at argumentere, deltagelse og dialog, var de tilgange, lærerne oftest trak på, når de blev bedt om at beskrive deres didaktiske overvejelser og praksis i forhold til demokratisk dannelse og uddannelse til demokrati. Flere af de nævnte greb og strategier er i øvrigt sammenfaldende med, hvad uddannelsesforskeren Anand Marri foreslår i forbindelse med multikulturel demokratisk dannelse i en amerikansk kontekst (Marri: 2005). Interkulturel pædagogik og demokratisk dannelse synes på denne måde at kunne gå hånd i hånd, dvs. at traditionen for demokratisk dannelse og læring 3 rummer muligheder for at integrere det interkulturelle perspektiv, som beskrevet ovenfor af lærerne. Hvad er så egentlig problemet, kunne man spørge lærerne er jo opmærksomme på, at den nationale dannelse kan og må udfordres i praksis, og at medborgerskab kan indebære et bredere tilhørsforhold end blot fortroligheden med dansk kultur. Vi vil med udgangspunkt i resultaterne fra INTERACT projektet hævde, dels at ikke alle lærere har en praksis, som indtænker de nævnte dimensioner, dels at manglen på en sproglig/diskursiv anerkendelse af uddannelse som et interkulturelt felt påvirker den måde, hvorpå vi kan praktisere og tænke uddannelse i den danske skole. Det er altså, set fra vores synspunkt, et problem, at faghæfterne ikke mere eksplicit medtænker interkulturel uddannelse i et medborgerskabsperspektiv. Hvad betyder sproget? I lærerinterviewene knyttes kulturbegrebet ofte sammen med en national identitet. Når vi eksempelvis spurgte til den interkulturelle dimension i fagene, så relaterede lærerne ofte denne til integrationsproblematikken og til problemer knyttet til det flerkulturelle Danmark. Samspillet mellem kulturer i Danmark ses af nogle lærere som et felt, der dels er problematisk, dels er knyttet til den enkeltes nationale herkomst. Kultur og nation udgør dermed et tæt sammenvævet begrebspar, hvori religion også spiller en betydelig rolle. Modsætningen os og dem, som ofte benyttes i mediernes retorik, er også en begrebsdannelse, vi finder hos lærerne. Men en stor 17

20 del af de interviewede lærere forsøger samtidig at komme ud over dette skel ikke mindst gennem pædagogiske greb og strategier, der sigter mod selvrefleksion, værdsætter forskelle og transformerer kulturelle stereotyper. Lærerne siger f.eks., at de problemer har vi ikke her, eller det er ikke et problem. Dermed ønsker de på den ene side at fremhæve, at de ikke opfatter elever med forskellige kulturelle baggrunde som et problem i klasserummet, på den anden sider kommer de i en vis forstand til at gentage mediernes problemdiskurs. Man kan konkludere, at lærernes tilgang til det interkulturelle felt primært er en intuitiv tilgang. De trækker på egne erfaringer fra rejser og udenlandsophold, på historier og vinkler hentet fra medierne og på situeret viden i klassen. Elevernes forskellige viden bruges her som en resurse i undervisningen. Få lærere henviser til viden fra uddannelse eller efteruddannelse inden for det interkulturelle felt. De lærere, vi har talt med, har ikke deltaget systematisk i uddannelse eller efteruddannelse inden for interkulturel eller multikulturel uddannelse, og kun få af lærerne har deltaget i arbejdsgrupper inden for området. To adskilte perspektiver Uddannelse til demokrati og den interkulturelle dimension fremstår som nævnt som to adskilte perspektiver i de danske uddannelsesdokumenter. Demokrati opfattes gennemgående som et overordnet begreb, der går på tværs af fag og læseplaner, hvorimod interkulturel og multikulturel uddannelse er begreber og problemstillinger, der i sig selv er svære at finde i læseplaner for sprogfag såvel som samfundsfag og historie på både grundskole- og gymnasieniveau. En grund til dette er, ifølge bl.a. personer der har været involveret i reformarbejdet (gymnasiereformen og folkeskolereformer siden 93), at begreberne opfattes som kontroversielle, da de forbindes med etnicitet og integration emner som p.t. er følsomme områder i den uddannelsespolitiske debat. En del af de personer, der har været involveret i reformarbejdet, har således haft en klar fornemmelse af, at den politiske virkelighed, de arbejder inden for, ikke anerkender Danmark som et flerkulturelt samfund. Et missing link I anbefalingerne fra Europarådet indgår den interkulturelle dimension som et element af Education for Democratic Citizenship. Her relateres interkulturel uddannelse også til emner som immigration og integration, men målet er at forberede alle elever til at leve sammen i fremtidens samfund. De nationale og europæiske interview peger på et missing link mellem EU og Europarådets anbefalinger inden for Education for Democratic Citizenship og arbejdet i Danmark med reformerne af grundskole og gymnasium. Dette står i 18

Demokratisk dannelse til aktivt interkulturelt medborgerskab

Demokratisk dannelse til aktivt interkulturelt medborgerskab Claus Haas Adjunkt, ph.d., Institut for Pædagogisk Antropologi, haas@dpu.dk Katrine Dahl Madsen Kommunikations- og projektkoordinator, cand.scient.soc., Institut for Pædagogisk Antropologi, kdma@dpu.dk

Læs mere

Cooperative Learning. tidsskrift for sprogog kulturpædagogik. aarhus universitetsforlag. sprogforum. nummer 53. december 2011

Cooperative Learning. tidsskrift for sprogog kulturpædagogik. aarhus universitetsforlag. sprogforum. nummer 53. december 2011 tidsskrift for sprogog kulturpædagogik nummer 53. december 2011 Cooperative Learning» Man kan med brug af CL-strukturer videreudvikle den kommunikative sprogundervisning, men det forudsætter at CL-strukturernes

Læs mere

Subjektivitet og flersprogethed

Subjektivitet og flersprogethed tidsskrift for sprogog kulturpædagogik nummer 57. oktober 2013 Subjektivitet og flersprogethed»lad være med at undervise i noget som du ikke føler stærkt for om du nu elsker eller hader det. Alt for ofte

Læs mere

Stenet vej til ambitiøse mål for faget Modersmålsundervisning. Læringsmål mellem kompetence og dannelse udfordringer for sprogfagene i gymnasiet 44

Stenet vej til ambitiøse mål for faget Modersmålsundervisning. Læringsmål mellem kompetence og dannelse udfordringer for sprogfagene i gymnasiet 44 tidsskrift for sprogog kulturpædagogik nummer 61. oktober 2015 bodil due Kronik: Benspænd for fremmedsprog 9 lilian rohde og birgit henriksen Forenkling af de faglige mål hvorfor og hvordan? 14 dorte maria

Læs mere

tidsskrift for sprogog kulturpædagogik nummer 48. oktober 2010

tidsskrift for sprogog kulturpædagogik nummer 48. oktober 2010 tidsskrift for sprogog kulturpædagogik nummer 48. oktober 2010 Curriculum» Det er forfærdeligt at se hvordan de færdiguddannede unge kommer ud af skolen uden at kunne svinge med en hestedræberkølle eller

Læs mere

sprogforum Jubilæum tidsskriftet gennem 50 numre tidsskrift for sprogog kulturpædagogik aarhus universitetsforlag nummer 49-50.

sprogforum Jubilæum tidsskriftet gennem 50 numre tidsskrift for sprogog kulturpædagogik aarhus universitetsforlag nummer 49-50. tidsskrift for sprogog kulturpædagogik nummer 49-50. december 2010 Jubilæum tidsskriftet gennem 50 numre» Flere og flere mennesker har brug for mere og mere sprogundervisning.«fra forordet i Sprogforum

Læs mere

tidsskrift for sprogog kulturpædagogik

tidsskrift for sprogog kulturpædagogik tidsskrift for sprogog kulturpædagogik nummer 55. oktober 2012 Verdensborger» Al sprogundervisning bør have et overordnet globalt sigte.«karen Risager aarhus universitetsforlag sprogforum tidsskrift for

Læs mere

tidsskrift for sprogog kulturpædagogik

tidsskrift for sprogog kulturpædagogik tidsskrift for sprogog kulturpædagogik nummer 58. maj 2014 Begyndersprog»Den tidlige sprogstart stiller høje krav til læreren, og den skal tilrettelægges med stor omhu, hvis den skal have en positiv effekt.«daryai-hansen,

Læs mere

tidsskrift for sprogog kulturpædagogik

tidsskrift for sprogog kulturpædagogik tidsskrift for sprogog kulturpædagogik nummer 54. maj 2012 It NU» Med web 2.0-praksisformerne har vi fået brugbare redskaber, der kan nytænke moderne kommunikativ sprogundervisning, hvor it kan være en

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

tidsskrift for sprogog

tidsskrift for sprogog tidsskrift for sprogog nummer 60. maj 2015 Kritisk sprog- og»bevidsthed om og kamp imod undertrykkelse, magtforskelle og enhver form for diskrimination hvis man tager disse mål alvorligt, kunne de ændre

Læs mere

KLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler

KLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Pia Rose Böwadt René B. Christiansen Jørgen Gleerup Claus Haas Leo Komischke-Konnerup Connie Stendal Rasmussen Henrik Sommer Alexander

Læs mere

Hvorfor Sprogforum? Derfor! Tidsskriftet igennem 50 numre

Hvorfor Sprogforum? Derfor! Tidsskriftet igennem 50 numre Hvorfor Sprogforum? Derfor! Tidsskriftet igennem 50 numre... skal sprogundervisningen fortsat være på højde med udfordringerne i en international verden og bevare det bedste i tradi tionen, er det nødvendigt,

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vus@vus.

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vus@vus. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vus@vus.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Tysk og fransk fra grundskole til universitet

Tysk og fransk fra grundskole til universitet hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Juni 2013: Det Internationale udvalgs oplæg til: Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Vi lever i en globaliseret og foranderlig verden, hvor vore elever har eller vil

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Interkulturel kompetence: Hvorfor og hvordan?

Interkulturel kompetence: Hvorfor og hvordan? Interkulturel kompetence: Hvorfor og hvordan? Folder udarbejdet af Inger Lundager, Torben Bjerre og Thomas Dam Læreruddannelsen i Silkeborg 1 Interkulturel kompetence baggrund og begreber Andelen af etniske

Læs mere

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M Demokratikanon Demokratiets udfordringer T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse. Med udgangspunkt i en kortere tekst fra regeringens Demokratikanon tager eleverne stilling til aktuelle vilkår og væsentlige

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Marianne Jelved. Samtaler om skolen

Marianne Jelved. Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Læseplan for Gug skole. Den internationale dimension

Læseplan for Gug skole. Den internationale dimension Læseplan for Gug skole Den internationale dimension 1 Indledning: Samfundsudviklingen har medført, at der i disse år finder en kraftig internationalisering og globalisering sted i Danmark og i resten af

Læs mere

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Respons til Helle Pia Laursens oplæg. Nikolaj Frydensbjerg Elf DaDi-seminar 2. juni 2014 Aalborg Universitet København

Respons til Helle Pia Laursens oplæg. Nikolaj Frydensbjerg Elf DaDi-seminar 2. juni 2014 Aalborg Universitet København Respons til Helle Pia Laursens oplæg Nikolaj Frydensbjerg Elf DaDi-seminar 2. juni 2014 Aalborg Universitet København Grundlag og retning for respons Grundlag Fortløbende (u)formel samtale siden Fremtidens

Læs mere

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 190 Offentligt Foretræde den 26. april 2016 Iben Jensen og Michael Bang Sørensen. Vedrørende Kulturforståelse Vedrørende Kulturforståelse på de

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Indhold. Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9. Kapitel 2 Sprog og andetsprog dansk som andetsprog...23

Indhold. Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9. Kapitel 2 Sprog og andetsprog dansk som andetsprog...23 Indhold Forord...7 Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9 Af Marianne Thrane og Anette Nymann Dansk som andetsprogsvejlederens funktion i skolen... 10 Vejledningsbegrebet... 11 Kontekst,

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Daryai-Hansen, Gregersen, Søgaard: Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger Søgaard, Andersen: Evaluering af tidlig

Læs mere

Dansk som første-, andet-, tredjesprog. Bergthóra Kristjánsdóttir Tórshavn den 11. 14.8 2014

Dansk som første-, andet-, tredjesprog. Bergthóra Kristjánsdóttir Tórshavn den 11. 14.8 2014 Dansk som første-, andet-, tredjesprog Bergthóra Kristjánsdóttir Tórshavn den 11. 14.8 2014 Dansk som andetsprog i curriculære dokumenter Hvor findes dansk som andetsprog? Hvad gør dansk som andetsprog

Læs mere

Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1

Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1 Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium Side 1 Program 10.00-10.15: Velkomst 10.15-10.45: Digital dannelse hvorfor og hvordan? v. fagkonsulent Sune Weile 10.45-11.30: Digitalt

Læs mere

Social inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014

Social inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014 Social inklusion i et fællesskabsperspektiv Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014 Hvor skal vi hen, du? Hovedpersonen i et mentorforløb er den, som har brug for hjælp til at komme videre

Læs mere

Vedr. National baggrundsrapport til OECD studiet Improving School Leadership.

Vedr. National baggrundsrapport til OECD studiet Improving School Leadership. Undervisningsministeriet Att. Kontorfuldmægtig Jesper Simonsen Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Boulevard du Roi Albert II, 5, 9ème étage B-1210 Bruxelles 21. december 2006

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,

Læs mere

Bjørg Bogisch og Britta Kornholt (red.) KLM på tværs. sociologiske, historiske og filosofiske perspektiver

Bjørg Bogisch og Britta Kornholt (red.) KLM på tværs. sociologiske, historiske og filosofiske perspektiver Bjørg Bogisch og Britta Kornholt (red.) KLM på tværs sociologiske, historiske og filosofiske perspektiver Bjørg Bogisch og Britta Kornholt (red.) KLM på tværs sociologiske, historiske og filosofiske perspektiver.

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

Indhold. 3 Indledning. 4 Opbygning, indhold og struktur. 4 Målgruppe. 5 Den internationale dimension. 6 Faglig læsning. 7 Fælles Mål 2009.

Indhold. 3 Indledning. 4 Opbygning, indhold og struktur. 4 Målgruppe. 5 Den internationale dimension. 6 Faglig læsning. 7 Fælles Mål 2009. Lærervej l edning Lærervejledning til Hallo Berlin med klassen på tur og Hi London med klassen på tur Peter Bejder, Per Straarup Søndergaard og Turbine 2013 Fotos Forside: Omslag Hallo Berlin og Hi London

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Gorm Bagger Andersen Karen B. Braad Dorte Kamstrup Lis Madsen Ane Panfil Marianne Thrane Dansk i læreruddannelsen Gorm Bagger Andersen,

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 8

Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 8. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Kultur og kulturforskelle i danskfagets litteraturdidaktik

Kultur og kulturforskelle i danskfagets litteraturdidaktik Kultur og kulturforskelle i danskfagets litteraturdidaktik HVOR SKAL VI HEN? 2013 Helle Rørbech, videnskabelig assistent, Institut for Uddannelse og Pædagogik To konkurrerende diskurser om kultur og litteratur

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

Handleplan for internationalisering på Arden Skole

Handleplan for internationalisering på Arden Skole Handleplan for internationalisering på Arden Skole Det har siden 2006 været et krav fra regeringens globaliseringsråd, at internationalisering er et indsatsområde i folkeskolen. I Mariagerfjord Kommune

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

Lektor emeritus Michael Svendsen Pedersen Institut for mennesker og Teknologi Roskilde Universitet

Lektor emeritus Michael Svendsen Pedersen Institut for mennesker og Teknologi Roskilde Universitet Lektor emeritus Michael Svendsen Pedersen Institut for mennesker og Teknologi Roskilde Universitet misvpe@ruc.dk NETVÆRKSPROJEKT Netværksprojekt om internationalisering i gymnasiet 2. fase af Ministeriet

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M Undervisningsministeriet Høringssvar bekendtgørelser om folkeskolen AFIKFP@uvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 6 2 6 M E N N E

Læs mere

Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang. Praktiske oplysninger. Fagområder: dansk, historie og samfundsfag

Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang. Praktiske oplysninger. Fagområder: dansk, historie og samfundsfag Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang Fagområder: dansk, historie og samfundsfag Kort beskrivelse: Undervisningsforløbet Familien Jacobsen en arbejderfamilie i

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere