Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole"

Transkript

1 Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Hver femte elev i 8. klasse går på privatskole, og hver sjette elev i begynder 1. klasse i privatskole. Både blandt eleverne i såvel ind- som udskolingen går flere elever i privatskole i dag end for 8 år siden. Det især børn af akademikere og børn fra højindkomstfamilier, der går i privatskole. Næsten hver tredje går på privatskole i 8. klasse blandt børn af akademikere, hvilket er tre gange så mange som blandt børn med ufaglærte forældre. Fremgangen for privatskolerne betyder dog, at også mange børn med faglærte forældre eller mellemlang videregående uddannelse går på privatskole. Hver sjette 8. klasseelev med faglærte forældre går på privatskole, og blandt elever i mellemindkomstgruppen er det næsten hver femte, der går på privatskole. af Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl & Stud.polit. Sune Caspersen 8. august 2016 Analysens hovedkonklusioner AE har set på fordelingen af elever i hhv. folkeskolen og privatskolerne i 1. klasse og 8. klasse. Hermed ses, hvor mange forældre, der vælger folkeskolen fra allerede, når børnene begynder skolen, men også hvor mange, der har vendt folkeskolen ryggen i slutningen af skoletiden. Hver sjette 1. klasse elev gik på privatskole i Det er en stigning på 3,6 pct.point siden Blandt 8. klasseeleverne er det hver femte, der i dag går på privatskole. For 8 år siden var det hver sjette. Det er ikke ligeligt fordelt, hvem der vælger privatskoler. Børn med akademiske og velhavende forældre vælger i højere grad privatskole end f.eks. børn af udsatte og ufaglærte. Der er markant flere privatskoleelever blandt 1. klasseeleverne i København end i de fire andre storbyer. I København går næsten hver fjerde elev i 1. klasse på privatskole. Blandt eleverne i 8. klasse er det næsten hver tredje. Privatskolerne vinder frem for næsten alle grupper. Det betyder, at der også er flere børn med ufaglærte forældre, flere udsatte børn og lavindkomstfamilier, der vælger privatskoler selvom stigningerne har været størst for de grupper, hvor der i forvejen er mange, der vælger privatskoler. Kontakt Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Flere elever i privatskolerne AE har opgjort udviklingen i friskole- og privatskoleelever på 1. og 8. klassetrin fra 2007 til Vi har taget udgangspunkt i elevbestanden pr. 1. oktober i året og ser nærmere på, hvordan forholdet mellem folkeskole og privatskole har udviklet sig. I det følgende benytter vi betegnelsen privatskole som omfatter både friskoler og private grundskoler. Tabel 1 giver et overblik over, hvordan den overordnede fordeling mellem privatskoler og folkeskoler var i henholdsvis 2007 og 2015 for 1. og 8. klasse. Uanset om man ser på eleverne i indskolingen eller i udskolingen, er der flere elever i privatskolerne i dag end i Blandt 1. klasseeleverne er privatskoleandelen vokset fra 12,3 til 15,9 procent, dvs. en stigning på knap 30 procent målt på ændringen i andelen. Således er det hver sjette elev i 1. klasse i Danmark, der går på privatskole. Blandt 8. klasse-eleverne er andelen af privatskoleelever stegt fra 16,1 til 20,2 procent, hvorved andelen af børn i privatskoler er steget ca. 25 procent siden Hver femte 8. klasse-elev går nu på privatskole. Tabel 1. Elever pr. 1. oktober i året fordelt på skoletype og klassetrin 1. klasse Folkeskole , ,1-3,6-4,1 Privatskole , ,9 3,6 29,3 I alt , ,0 0,0 0,0 8. klasse Folkeskole , ,8-4,1-4,9 Privatskole , ,2 4,1 25,5 I alt , ,0 0,0 0,0 Anm: Privatskoler omfatter friskoler og private grundskoler. Excl. efterskoler. angiver den relative ændring i andelen. I de næste afsnit dykker vi ned i andelen af privatskoleelever fordelt efter socioøkonomiske faktorer. De 5 faktorer, vi måler på, er: A. Forældrenes højest fuldførte uddannelse B. Herkomst C. Familietype D. Indkomstgruppe E. Forældre uden for arbejdsstyrken Vi bruger derudover begrebet udsat, om dem der opfylder mindst 3 af de følgende 5 kriterier: ufaglærte forældre 1, indvandrer/efterkommer, enlig forælder, laveste indkomstgruppe 2 samt forældre uden for arbejdsstyrken 3. 1 Ingen af forældrene har en uddannelse udover grundskolen. 2 De 10 pct. med laveste indkomst. 3 Begge eller den ene forældre har været uden for arbejdsstyrken 2 år i træk. 2

3 Da der er stor geografisk variation i valget af privatskole, viser vi desuden, hvordan de 5 største byer i Danmark markant adskiller sig fra hinanden. Hvert femte akademikerbarn begynder grundskolen i privatskole Tabel 2 viser eleverne, der påbegyndte 1. klasse i hhv og 2015 opdelt på baggrund af deres forældres højest fuldførte uddannelse. Tabellen viser bl.a., at andelen af elever i 1. klasse i privatskolen stiger med forældrenes uddannelsesniveau. Tabel 2 viser ligeledes, at andelen af elever i privatskole er vokset for næsten alle grupper. I 2015 gik hvert femte akademikerbarn i privatskole i 1. klasse, mens det samme gælder hvert niende barn af forældre, der højest har en grundskoleuddannelse, og hvert ottende barn med faglærte forældre. Siden 2007 er andelen af familier, der vælger privatskolen, steget mest for forældre, der højest har en kort videregående uddannelse (4,5 pct.point) eller en grundskoleuddannelse (3,6 pct.point). Den eneste gruppe, der ikke vælger privatskole oftere end i 2007 er forælder med uoplyst uddannelsesbaggrund, hvilket primært vil sige forældre med indvandrerbaggrund. Tabel 2. Andel privatskoleelever fordelt på forældrenes højest fuldførte uddannelse, 1. klasse Grundskole Folkeskole , ,6-3,6 Privatskole 471 7, ,4 3,6 Gymnasiale uddannelser Folkeskole , ,9-0,3 Privatskole , ,1 0,3 Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb Folkeskole , ,5-2,6 Privatskole , ,5 2,6 Korte videregående uddannelser Folkeskole , ,2-4,5 Privatskole , ,8 4,5 Mellemlange videregående og bacheloruddannelser Folkeskole , ,0-2,7 Privatskole , ,0 2,7 Lange videregående uddannelser Folkeskole , ,9-3,1 Privatskole , ,1 3,1 Uoplyst Folkeskole , ,4 4,0 Anm: Privatskoler omfatter friskoler og private grundskoler. Privatskole , ,6-4,0 Tabel 3 viser, hvordan privatskole hænger sammen med herkomst. Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande skiller sig ud ved i langt højere grad at gå i privatskole, mens der ingen nævneværdig forskel er på børn med dansk herkomst og indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Udviklingen for børn med vestlige baggrund går den modsatte vej af de andre og falder fra 2007 til For danskere og ikke-vestlige indvandrere stiger andelen, der går i privatskole med hhv. 3,5 og 3,8 pct. point. 3

4 Tabel 3. Andel privatskoleelever fordelt på herkomst, 1. klasse Dansk Folkeskole , ,4-3,5 Privatskole , ,6 3,5 Indvandrer/efterkommer, vestlige lande Folkeskole , ,3 2,9 Privatskole , ,7-2,9 Indvandrer/efterkommer, ikke-vestlige lande Folkeskole , ,1-3,8 Privatskole , ,9 3,8 Uoplyst Folkeskole , ,9-1,1 Anm: privatskoler omfatter friskoler og private grundskoler. Privatskole , ,1 1,1 Forskellen mellem elever med familier bestående af enlige forældre og par er vokset, som det fremgår af tabel 4. Mens der kun var en forskel på 1 pct. point i 2007 er denne i 2015 nu vokset til 3,9 pct. point. Børn med enlige forældre går altså i mindre grad i privatskole set i forhold til de børn, der bor med forældre, der danner par. I 2015 gik hvert sjette barn i privatskole i 1. klasse, når man ser på børn, der bor i familier med to voksne, mens det samme gælder hvert ottende barn af enlige forældre. Tabel 4. Andel privatskoleelever fordelt på familietype, 1. klasse Enlig Folkeskole , ,4-1,2 Privatskole , ,6 1,2 Par Folkeskole , ,5-4,1 Privatskole , ,5 4,1 Uoplyst Folkeskole , ,9-1,1 Privatskole , ,1 1,1 Anm: Privatskoler omfatter friskoler og private grundskoler. Tabel 5 og figur 1 opdeler eleverne på, hvilken indkomstgruppe (decil) deres familie tilhører. Både i 2007 og 2015 ses det, at andelen af elever i privatskoler er stigende med familiens indkomst, men samtidig ses det, at andelen af privatskoleelever er steget mere for de højeste indkomstgrupper, og for de dansker, med de midterste indkomster. I 2007 gik 18 procent af børnene i familiernes med de 10 procent højeste indkomster i privatskole, i dag er det hver fjerde. 4

5 Figur 1. Andel elever i privatskoler fordelt på familiens indkomst, 1. klasse, decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil 9. decil 10. decil kl. Anm: Privatskoler omfatter friskoler og private grundskoler. Indkomst er opgjort som husstandsækvivaleret disponibel indkomst Tabel 5. Andel privatskoleelever fordelt på familiens indkomst, 1. klasse 1. decil Folkeskole , ,0-1,7 Privatskole , ,0 1,7 2. decil Folkeskole , ,1-1,2 Privatskole , ,9 1,2 3. decil Folkeskole , ,4-2,9 Privatskole , ,6 2,9 4. decil Folkeskole , ,0-3,3 Privatskole , ,0 3,3 5. decil Folkeskole , ,6-4,5 Privatskole , ,4 4,5 6. decil Folkeskole , ,6-3,8 Privatskole , ,4 3,8 7. decil Folkeskole , ,1-3,6 Privatskole , ,9 3,6 8. decil Folkeskole , ,5-4,7 Privatskole , ,5 4,7 9. decil Folkeskole , ,0-4,1 Privatskole , ,0 4,1 10. decil Folkeskole , ,0-7,0 Privatskole , ,0 7,0 Uoplyst Folkeskole , ,3 0,2 Privatskole , ,7-0,2 Anm: privatskoler omfatter friskoler og private grundskoler. Indkomst er opgjort som husstandsækvivaleret disponibel indkomst 5

6 I tabel 6 er opgjort, hvorvidt elevens forældre har været uden for arbejdsstyrken de seneste 2 år. I tilfælde af, at kun en forælder optræder og denne har været uden for arbejdsstyrken de seneste 2 år, tælles det også som, at forældrene har været uden for arbejdsstyrken. I 2007 var flere børn af forældre uden for arbejdsstyrken på privatskole i 1. klasse, men i 2015 er billedet vendt, så andelen af privatskoleelever er størst blandt elever, der har forældre, der er i arbejdsstyrken. Tabel 6. Andel privatskoleelever fordelt på forældrenes arbejdsmarkedstilknytning, 1. klasse Den ene eller begge uden for arbejdsstyrken 2 år i træk Folkeskole , ,9-0,3 Privatskole , ,1 0,3 I arbejdsstyrken Folkeskole , ,0-3,7 Anm: privatskoler omfatter friskoler og private grundskoler. Privatskole , ,0 3,7 Hvis 3 ud af de 5 kriterier (ufaglærte forældre, indvandrer/efterkommer, enlig forælder, laveste indkomstgruppe samt forældre uden for arbejdsstyrken) er opfyldt, bruger vi betegnelsen udsat. Tabel 7 viser, at udsatte børn i langt mindre grad går i privatskole end andre. Cirka hvert niende udsatte barn går i privatskole i 1. klasse, mens det gælder hvert sjette barn blandt de ikke-udsatte. Tabel 7. Andel privatskoleelever fordelt på om barnet er udsat,1. klasse Udsat Folkeskole , ,3-2,3 Privatskole 325 9, ,7 2,3 Ej udsat Folkeskole , ,9-3,6 Privatskole , ,1 3,6 Anm: At være udsat er hvis 3 ud af 5 parametre er opfyldt i forhold til ufaglærte forældre, indvandrer/efterkommer, enlig forælder, laveste indkomstgruppe samt forældre uden for arbejdsstyrken.privatskoler omfatter friskoler og private grundskoler. Privatskolerne er i høj grad et Københavnerfænomen Tabel 8 opgør elever i de 5 største byer i Danmark på baggrund af bopælskommune. Her ses markante forskelle mellem byerne. Såvel i 2007 som i 2015 var der markant flere privatskoleelever blandt 1. klasseeleverne i Københavns kommune end i de fire andre storbyer. På trods af at færre københavnske børn vælger privatskole i dag end i 2007, så er der stadig markant flere privatskoleelever i København, hvor næsten hver fjerde elev i 1. klasse går i privatskole. I Ålborg og Esbjerg er det blot hver tiende elev, mens det i Århus er hver ottende altså halvt så mange som i København. Privatskolerne er således i høj grad et Københavnerfænomen og ikke så udbredt i de andre store byer i Danmark. 6

7 Tabel 8. Andel privatskoleelever i de fem største byer, 1. klasse København Folkeskole , ,4 0,8 Privatskole , ,6-0,8 Århus Folkeskole , ,8-1,5 Privatskole , ,2 1,5 Odense Folkeskole , ,4-1,9 Privatskole , ,6 1,9 Aalborg Folkeskole , ,8-0,6 Privatskole 217 9, ,2 0,6 Esbjerg Folkeskole , ,7-4,2 Privatskole 81 6, ,3 4,2 Anm: Privatskoler omfatter friskoler og private grundskoler. Afgrænset vha. kommunen Tabel 9 viser andelen af privatskoleelever fordelt på kommunetype. I 2007 var andelen af elever i privatskoler i 1. klasse størst i København og de store byer, mens andelen i 2015 er lige så stor i landkommunerne. Det er i landkommunerne, at andelen af privatskoleelever er steget mest fra 2007 til Tabel 9. Privatskoleelever fordelt på kommunetype, 1. klasse Antal Andel Antal Andel København og bykomm., > indb. Folkeskole , ,5-2,0 Ændring point Privatskole , ,5 2,0 Bykommuner med indb. Folkeskole , ,1-2,9 Privatskole , ,9 2,9 Øvrige bykommuner Folkeskole , ,1-4,4 Privatskole , ,9 4,4 Landkommuner Folkeskole , ,5-5,4 Privatskole , ,5 5,4 Uoplyst Folkeskole , ,9-1,1 Privatskole , ,1 1,1 Anm.: København og bykommuner > indb. er København incl. forstæder samt Århus, Odense og Ålborg. Bykommuner med indbyggere er Næstved, Esbjerg, Horsens, Kolding, Vejle, Herning, Randers, Silkeborg. Landkommuner og øvrige by-kommuner følger DST s gruppering. 7

8 Større forskelle i udskolingen knap hver 3. akademikerbarn er i privatskole Vi vender nu blikket mod elever i 8. klasse. Tabel 10 viser forældrenes højeste fuldførte uddannelse blandt eleverne, der påbegynder 8. klasse i 2007 og Der ses de samme mønstre som blandt eleverne i 1. klasse, nemlig at flere børn af akademikere går i privatskole. Næsten hvert tredje akademikerbarn går i privatskole i 8. klasse. Det er tre gange så mange som blandt elever med ufaglærte forældre. Tabel 10. Andel privatskoleelever fordelt på forældrenes højest fuldførte uddannelse, 8. klasse Grundskole Folkeskole , ,1-0,8 Privatskole , ,9 0,8 Gymnasiale uddannelser Folkeskole , ,9-0,7 Privatskole , ,1 0,7 Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb Folkeskole , ,2-3,2 Privatskole , ,8 3,2 Korte videregående uddannelser Folkeskole , ,9-5,6 Privatskole , ,1 5,6 Mellemlange videregående og bacheloruddannelser Folkeskole , ,2-3,5 Privatskole , ,8 3,5 Lange videregående uddannelser Folkeskole , ,8-3,1 Privatskole , ,2 3,1 Uoplyst Folkeskole , ,1 6,1 Anm: Privatskoler omfatter friskoler og private grundskoler. Privatskole , ,9-6,1 Figur 2 viser en sammenligning af tilgangen til privatskoler i 1. klasse og 8. klasse i 2015 fordelt på forældrenes højeste fuldførte uddannelse. Blandt elever med ufaglærte forældre er der faktisk lidt flere, der vælger privatskole i 1. klasse end i 8. klasse i 2015, men for de andre grupper, er der med uddannelsesniveauet en stadig større andel, der vælger privatskolerne i 8. klasse end i 1. klasse. 8

9 Figur 2. Forældrenes højeste fuldførte udd. blandt elever, der tilgår privatskoler i 1. og 8. kl., Lange videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Korte videregående uddannelser Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb Gymnasiale uddannelser Grundskole klasse 1. klasse Anm: Privatskoler omfatter friskoler og private grundskoler. Mens der blandt eleverne i 1. klasse var flest elever med udenlandsk vestlig baggrund, der fortrinsvist går på privatskole, så er det blandt eleverne i 8. klasse i næsten lige så høj grad elever med etnisk dansk baggrund, der går på privatskole, jf. tabel 11. I 8. klasse går hver fjerde med udenlandsk baggrund fra vestlige lande på privatskole, mens det er hver femte elev med etnisk dansk baggrund. Tabel 11. Andel privatskoleelever fordelt på herkomst, 8. klasse Dansk Folkeskole , ,5-4,1 Privatskole , ,5 4,1 Indvandrer/efterkommer, vestlige lande Folkeskole , ,5 5,8 Privatskole , ,5-5,8 Indvandrer/efterkommer, ikke-vestlige lande Folkeskole , ,1-5,4 Privatskole , ,9 5,4 Uoplyst Folkeskole , ,8-0,3 Anm: privatskoler omfatter friskoler og private grundskoler. Privatskole 99 24, ,2 0,3 Ligesom blandt eleverne i 1. klasse viser tabel 12, at langt flere elever i 8. klasse går på privatskole, når man ser på elever, der bor i familier med to voksne i forhold til elever, der er vokser op hos enlige. 9

10 Tabel 12. Andel privatskoleelever fordelt på familietype, 8. klasse Enlig Folkeskole , ,1-1,9 Privatskole , ,9 1,9 Par Folkeskole , ,9-4,8 Privatskole , ,1 4,8 Uoplyst Folkeskole , ,8-0,3 Privatskole 99 24, ,2 0,3 Anm: privatskoler omfatter friskoler og private grundskoler. s registre Ser man på andelen af elever i 8. klasse fordelt efter familiens indkomst, så viser der sig samme billede som blandt eleverne i 1. klasse, jf. tabel 13. Des højere indkomst, des flere elever på privatskole. Blandt eleverne fra de allermest velhavende familier er det cirka hver tredje elev, der er på privatskole. Det er mere end dobbelt så meget som blandt eleverne fra de laveste indkomstgrupper. Tabel 13. Andel privatskoleelever fordelt på familiens indkomst, 8. klasse 1. decil Folkeskole , ,8-1,1 Privatskole , ,2 1,1 2. decil Folkeskole , ,1-1,0 Privatskole , ,9 1,0 3. decil Folkeskole , ,5-1,7 Privatskole , ,5 1,7 4. decil Folkeskole , ,9-4,5 Privatskole , ,1 4,5 5. decil Folkeskole , ,8-4,3 Privatskole , ,2 4,3 6. decil Folkeskole , ,8-4,1 Privatskole , ,2 4,1 7. decil Folkeskole , ,6-5,6 Privatskole , ,4 5,6 8. decil Folkeskole , ,3-4,7 Privatskole , ,7 4,7 9. decil Folkeskole , ,7-5,1 Privatskole , ,3 5,1 10. decil Folkeskole , ,5-6,1 Privatskole , ,5 6,1 Uoplyst Folkeskole , ,1 0,3 Privatskole , ,9-0,3 Anm: privatskoler omfatter friskoler og private grundskoler. Indkomst er opgjort som husstandsækvivaleret disponibel indkomst 10

11 Figur 3 viser en sammenligning af andelen af elever, der går på privatskole i 1. klasse og 8. klasse fordelt efter familiens indkomst. Merandelen af privatskoleelever i 8. klasse i forhold til 1. klasse er stigende med familiens indkomst. Figur 3. Andel privatskoleelever i 1. klasse og 8. klasse fordelt på familiens indkomst, decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil 9. decil 10. decil kl. 8. kl. Anm: privatskoler omfatter friskoler og private grundskoler. Indkomst er opgjort som husstandsækvivaleret disponibel indkomst Tabel 14 viser, at væksten i andelen af privatskolelever primært er sket blandt elever, hvis forældre var i arbejdsstyrken. I 2007 var der moderat forskel på andelen af elever i privatskoler, når man så på børn af forældre hhv. uden for og i arbejdsstyrken, mens der i 2015 er markant forskel. Tabel 14. Andel privatskoleelever fordelt på forældrenes arbejdsmarkedstilknytning, 8. klasse Den ene eller begge uden for arbejdsstyrken 2 år i træk Folkeskole , ,0-0,4 Privatskole , ,0 0,4 I arbejdsstyrken Folkeskole , ,5-4,3 Anm: privatskoler omfatter friskoler og private grundskoler. Privatskole , ,5 4,3 Samlet set er andelen af privatskoleelever i 8. klasse vokset dobbelt så meget for ikke-udsatte elever som blandt udsatte elever. I 2015 gik hver ottende udsatte barn på privatskole i 8. klasse, mens det gælder cirka hver femte ikke-udsatte barn. 11

12 Tabel 15. Andel privatskoleelever fordelt på udsatte børn, 8. klasse Udsat Folkeskole , ,5-2,0 Privatskole , ,5 2,0 Ej udsat Folkeskole , ,5-4,2 Privatskole , ,5 4,2 Anm: privatskoler omfatter friskoler og private grundskoler. At være udsat er hvis 3 ud af 5 parametre er opfyldt i forhold til ufaglærte forældre, indvandrer/efterkommer, enlig forælder, laveste indkomstgruppe samt forældre uden for arbejdsstyrken.privatskoler omfatter friskoler og private grundskoler. Tidligere viste analysen, at andelen af privatskoleelever i indskolingen er markant større i København end i de fire andre store byer i Danmark. Blandt eleverne i 8. klasse er der også langt flere privatskoleelever i København end i de andre byer. Det ses, at andelen af privatskoleelever i København stigende blandt 8. klasse-eleverne, mens den var faldende i 1. klasse. Figur 4 viser andelen af privatskoleelever blandt eleverne i 8. klasse og 1. klasse i Tabel 16. Andel privatskoleelever i de fem største byer, 8. klasse København Folkeskole , ,5-3,6 Privatskole , ,5 3,6 Århus Folkeskole , ,3-3,4 Privatskole , ,7 3,4 Odense Folkeskole , ,2-4,7 Privatskole , ,8 4,7 Aalborg Folkeskole , ,0-1,7 Privatskole , ,0 1,7 Esbjerg Folkeskole , ,5-0,4 Privatskole , ,5 0,4 Anm: Privatskoler omfatter friskoler og private grundskoler. 12

13 Figur 4. Andel privatskoleelever Esbjerg Aalborg Odense Århus København kl. 1. kl. Anm: Privatskoler omfatter friskoler og private grundskoler. Blandt eleverne i 8. klasse er der fortsat flest privatskoleelever i 2015 i København og de andre storbyer. Det er dog ikke her udviklingen går stærkest. Tværtimod er andelen af privatskoleelever i 8. klasse steget mest i Øvrige bykommuner samt i landkommunerne. Tabel 17. Andel privatskoleelever fordelt på kommunetype, 8. klasse København og bykommuner, > indb. Folkeskole , ,9-3,4 Privatskole , ,1 3,4 Bykommuner med indb. Folkeskole , ,1-3,5 Privatskole , ,9 3,5 Øvrige bykommuner Folkeskole , ,5-4,7 Privatskole , ,5 4,7 Landkommuner Folkeskole , ,6-3,8 Privatskole , ,4 3,8 Uoplyst Folkeskole , ,8-0,3 Privatskole 99 24, ,2 0,3 Anm.: København og bykommuner > indb. er København incl. forstæder samt Århus, Odense og Ålborg. Bykommuner med indbyggere er Næstved, Esbjerg, Horsens, Kolding, Vejle, Herning, Randers, Silkeborg. Landkommuner og øvrige by-kommuner følger DST s gruppering. 13

14 Bilag Bilagstabel 1. Almen bolig, 1. klasse Almen bolig Folkeskole , ,3-2,2 Privatskole , ,7 2,2 Ej almen bolig Folkeskole , ,4-3,7 Privatskole , ,6 3,7 s registre Bilagstabel 2. Almen bolig, 8. klasse Almen bolig Folkeskole , ,1-2,0 Privatskole , ,9 2,0 Ej almen bolig Folkeskole , ,5-4,4 Privatskole , ,5 4,4 s registre 14

Piger er bedst til at bryde den sociale arv

Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring

Læs mere

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever

Læs mere

af Privatøkonom Mie Dalskov 8. oktober 2009

af Privatøkonom Mie Dalskov 8. oktober 2009 Omlægning af børnechecken vil få social slagside I 2008 var knap 11.000 unge i alderen 15-17 år hverken i gang med en uddannelse eller i job. Analysen viser, at regeringens forslag om at omlægge børnefamilieydelsen

Læs mere

Fattigdom blandt FOAs medlemmer

Fattigdom blandt FOAs medlemmer Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden

Læs mere

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte AE har analyseret til- og fraflytning i Lolland Kommune siden 199. Samtidig med, at en del af indbyggerne i Lolland Kommune er flyttet siden 199

Læs mere

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre 7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette

Læs mere

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016 Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social

Læs mere

Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse

Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse Børns økonomiske opvækstvilkår har enorm betydning for, hvilken uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning de efterfølgende får som unge. Analysen viser,

Læs mere

Overførsler for de rigeste i Danmark

Overførsler for de rigeste i Danmark Overførsler for de rigeste i Danmark De rigeste familier i Danmark modtager samlet 3,4 mia. kr. i indkomstoverførsler. Det svarer til et gennemsnit på 15.500 kr. for hver af de 220.000 personer der er

Læs mere

Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark

Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Selv om Danmark er internationalt kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser op i, og hvor

Læs mere

Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen

Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen Hver femte afgangselev har ikke fået en ungdomsuddannelse 10 år efter folkeskolen. Zoomer man ind på de forskellige landsdele, er det især på Vest-

Læs mere

Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp

Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Det går den rigtige vej Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Færre af de unge, som ikke har anden end grundskolen, havner på kontanthjælp. I 2013 var næsten hver fjerde ufaglærte ung på kontanthjælp,

Læs mere

Tabel 1. Husstandsækvivaleret disponibel indkomst for de rigeste, 2009. Indkomstgrænse (1.000 kr.) 395,3 Gennemsnitlig indkomst (1.000 kr.

Tabel 1. Husstandsækvivaleret disponibel indkomst for de rigeste, 2009. Indkomstgrænse (1.000 kr.) 395,3 Gennemsnitlig indkomst (1.000 kr. 30. januar 2009 ad pkt. 5c) FORDELING OG LEVEVILKÅR Resumé: DE RIGESTE FAMILIER De rigeste familier i Danmark er en gruppe på knap 200.000 personer, der alle har en indkomst efter skat på over 400.000

Læs mere

Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark

Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark Antallet af børn, der lever i familier i fattigdom er vokset i Danmark gennem mange år. I dag er der næsten 65.000 børn, der lever i fattige familier,

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Sommerens gymnasiale studenter 2013 Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste

15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste Status på års skattereformer års skattereformer har tilgodeset de rigeste I løbet af de seneste år er der gennemført en række skattereformer, der har lettet skatten på arbejde. Opsummerer man ændringerne

Læs mere

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Cirka hver femte elev, der påbegyndte 9. klasse i 2010, bestod ikke afgangsprøverne i dansk og matematik. Tallet dækker både over unge,

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt

Læs mere

Ansættelse af første akademiker i private virksomheder

Ansættelse af første akademiker i private virksomheder af forskningschef Mikkel Baadsgaard 4. december 212 Analysens hovedkonklusioner I perioden fra 1995 til 21 er andelen af private arbejdssteder med akademikere ansat steget fra 9,4 pct. til 15,3 pct. Det

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

De rigeste kommuner har dobbelt så høj indkomst som de fattigste

De rigeste kommuner har dobbelt så høj indkomst som de fattigste De rigeste kommuner har dobbelt så høj indkomst som de fattigste Gennem de sidste årtier har der været en stigende ulighed i indkomsterne mellem de danske kommuner. Langt de fleste af de rigeste kommuner

Læs mere

8 ud af 10 virksomheder beholder lærlingen efter endt uddannelse

8 ud af 10 virksomheder beholder lærlingen efter endt uddannelse 8 ud af 1 virksomheder beholder lærlingen efter endt uddannelse 8 ud af 1 lærlinge finder første job i den virksomhed, hvor de stod i lære. Ser man 9 måneder efter endt uddannelse, så er 64 procent stadig

Læs mere

Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere

Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til pct. vil være forbeholdt de rigeste. De ti pct. rigeste vil således

Læs mere

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse Det seneste år har flere unge fået en ungdomsuddannelse end tidligere. Ser man på de unge 10 år efter 9. klasse, hvor de fleste vil være

Læs mere

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Der er stor forskel på, hvor langt lønmodtagerne pendler alt efter deres uddannelsesbaggrund og bopæl. Erhvervsakademiuddannede pendler

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

Langtidsledigheden passerer 50.000

Langtidsledigheden passerer 50.000 Krisen på arbejdsmarkedet fortsætter Langtidsledigheden passerer 5. let af langtidsledige stiger voldsomt. Det seneste år er antallet af langtidsledige steget med mere end 31. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Mange faglærte sidder fast i ledighedskøen

Mange faglærte sidder fast i ledighedskøen Mange faglærte sidder fast i ledighedskøen På to år er antallet af langtidsledige mere end tredoblet. Alene i september måned steg antallet af langtidsledige med 1.6 fuldtidspersoner, så der nu er knap

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Kontanthjælpsloftet fælder enlige forældres økonomi

Kontanthjælpsloftet fælder enlige forældres økonomi Kontanthjælpsloftet fælder enlige forældres økonomi Kontanthjælpsloftet vil sende knap 12. personer under fattigdomsgrænsen, viser et nyt svar fra Beskæftigelsesministeriet. Heraf er knap 7. børn. Hvordan

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer

Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer Lige muligheder i levevilkår handler ikke kun om økonomiske vilkår, men i lige så høj grad om muligheden for at leve med et ordentligt helbred. Analyserer

Læs mere

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7

Læs mere

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.

Læs mere

Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse

Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse Ifølge OECD ligger Danmark i toppen, når det gælder om at give unge en gymnasial uddannelse. Danmark er dog ikke nær så godt med,

Læs mere

Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed

Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed AE har undersøgt, hvilke lange videregående uddannelser unge vælger efter gymnasiet. Blandt 30-34-årige med indvandrer- eller

Læs mere

Formue og arv i de sociale klasser i 2012

Formue og arv i de sociale klasser i 2012 Formue og arv i de sociale klasser i 212 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Fokus i analysen er på formuer, formueindkomster og arv i de fem sociale klasser.

Læs mere

Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?

Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? 22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? På langt sigt vil en større arbejdsstyrke føre til en næsten tilsvarende større

Læs mere

De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest

De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest Den rigeste del af befolkningen bruger håndværkerfradraget, også kaldet servicefradraget, mest. Mens hver fjerde blandt de 1 procent rigeste

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Øget forskel i indkomsterne deler de danske byer

Øget forskel i indkomsterne deler de danske byer Øget forskel i indkomsterne deler de danske byer De største byer i Danmark har oplevet en øget opdeling i gennem de seneste 30 år. I Århus er indkomsten i det rigeste område, Risskov, 3,3 gange så høj

Læs mere

Velstillede børnefamilier indtager København

Velstillede børnefamilier indtager København Velstillede børnefamilier indtager København Siden midten af 9 erne er der kommet langt flere småbørnsfamilier i København. Særligt i brokvarterene og i Indre by bliver børnefamilierne i højere grad boende

Læs mere

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med

Læs mere

Social ulighed i levetiden

Social ulighed i levetiden Danmarks Statistik offentliggjorde den. februar nye tal for udviklingen i middellevetiden i Danmark. På baggrund af de bagvedliggende registertal, har AE i samarbejde med Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast

Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast Fattigdommen i Danmark bliver ved med at stige, og der er nu over.000 fattige i Danmark. Fraregnes studerende er antallet af fattige på godt.000 personer,

Læs mere

Kvinder halter bagefter på løn

Kvinder halter bagefter på løn Selvom Danmark internationalt set klarer sig godt, når det kommer til ligestilling, er der en markant forskel på lønindkomsten for kvinder og mænd i Danmark. Noget af forklaringen bunder i, at flere kvinder

Læs mere

Færre fattige blandt ikkevestlige

Færre fattige blandt ikkevestlige Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det

Læs mere

Pendling blandt elektrikere

Pendling blandt elektrikere Faglærte, der er uddannet inden for strøm og elektronik, pendler i gennemsnit 29 kilometer mellem bopæl og arbejdssted. Det er 8 kilometer længere end danske lønmodtagere generelt. Analysen viser desuden,

Læs mere

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Personer over 60 år har haft den største fremgang i forbruget de seneste ti år. Mens den reale vækst i forbruget for personer over 60 år har været på 13-15

Læs mere

Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse

Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Det faglige niveau i folkeskolen har stor betydning for, hvordan de unge klarer sig i uddannelsessystemet. Mere end hver tredje af de

Læs mere

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning

Læs mere

Unges flyttemønstre. Hovedkonklusioner:

Unges flyttemønstre. Hovedkonklusioner: U n g es f l y t temønstre Unges flyttemønstre Rettelse: I den første udgave af analysen og i Momentum-artiklen var angivet, at andelen af unge, som flytter tilbage til oprindelseskommunen er 14,1 pct.

Læs mere

Folkeskolelever fra Frederiksberg

Folkeskolelever fra Frederiksberg Folkeskolelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2010 INDHOLD Indledning... 2 Status for uddannelse 1. oktober 2012... 3 Fuldført ungdomsuddannelse... 6 Igangværende ungdomsuddannelse...

Læs mere

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Den gyldne procent klumper sig sammen

Den gyldne procent klumper sig sammen Den gyldne procent klumper sig sammen En kortlægning af, hvor den rigeste procent bor viser, at denne gruppe i stigende grad klumper sig sammen i bestemte områder. Først og fremmest i Nordsjælland og Hovedstadsområdet,

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4

Læs mere

Nyuddannede akademikere pendler gerne

Nyuddannede akademikere pendler gerne Nyuddannede akademikere pendler gerne I 213 var den gennemsnitlige pendlingsafstand blandt nyuddannede akademikere på 24,6 kilometer. Sammenlignet med 28 har der været en stigning i den gennemsnitlige

Læs mere

- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx

- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx Herning Gymnasium Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

Stigende vikarbeskæftigelse

Stigende vikarbeskæftigelse De foreløbige tal fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-register viser, at vikarbeskæftigelsen siden efteråret er steget med 3-4. personer. I februar 216 var der knap 34.3 personer beskæftiget i vikarbranchen,

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang

Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Mens den rigeste procent har oplevet rekordhøj indkomstfremgang siden, så har indkomstfremgangen været rekordlav for alle andre indkomstgrupper i

Læs mere

Faktaark: Iværksætteri i en krisetid

Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Juni 2014 Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Faktaarket bygger på data fra Danmarks Statistik, bearbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. I dette faktaark undersøges krisens effekt på iværksætterlysten

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Uligheden i Danmark stiger mere og mere

Uligheden i Danmark stiger mere og mere Uligheden i Danmark stiger mere og mere Uligheden fortsætter med at stige, og igen i 2007 voksede uligheden markant. Samtidig er der en klar tendens til, at jo rigere man var i 2001, desto større relative

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Store forskelle i restlevetider mellem de danske kommuner

Store forskelle i restlevetider mellem de danske kommuner Store forskelle i restlevetider mellem de danske kommuner Der er stor forskel i de forventede restlevetider mellem kommunerne i Danmark. Den kommune med de laveste restlevetider er København, hvor en 60-årig

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB 28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som

Læs mere

Milliardpotentiale i skolepraktikken

Milliardpotentiale i skolepraktikken Mere end 3.000 elever på erhvervsskolerne uden praktikplads Milliardpotentiale i skolepraktikken Flere tusinde unge står stadig uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, fordi de ikke kan finde

Læs mere

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra

Læs mere

Danskerne kører længere for at komme på arbejde

Danskerne kører længere for at komme på arbejde Danskerne kører længere for at komme på arbejde Danske lønmodtagere pendler længere end tidligere for at komme på arbejde. I gennemsnit pendler danske lønmodtagere km. mellem hjemmet og arbejdspladsen.

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Øje på uddannelse. Årgang 1988

Øje på uddannelse. Årgang 1988 Øje på uddannelse, 2011/06 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D, 2300 København S E-mail: lo@lo.dk Tlf.: 3524 6000 Web: www.lo.dk ISBN Print: 978-87-7735-178-5 ISBN Elektronisk:

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse 114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

FAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE

FAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE FAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE Dette faktaark indeholder nøgletal om indvandrere og efterkommere i Danmark. Der er fokus på befolkningstal, uddannelse og beskæftigelse. Faktaboks 1 Udvalgte nøgletal

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Det nye kontanthjælpsloft rammer enlige markant hårdere end tidligere

Det nye kontanthjælpsloft rammer enlige markant hårdere end tidligere Det nye kontanthjælpsloft rammer enlige markant hårdere end tidligere Det såkaldt moderne kontanthjælpsloft som er aftalt mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative rammer særlig

Læs mere