IT og medier i skolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IT og medier i skolen"

Transkript

1 Velkommen til Liv i Skolen nr. 1/2010 IT og medier i skolen I takt med informationsteknologiens udvikling sker der en udvikling med de didaktiske og læringsmæssige muligheder i IT. Der viser sig i stigende grad en læremiddelkultur, hvor lærere og elever gør brug af gratis læremidler, der er baseret på internettet og hvor brugerne selv genererer indholdet. Denne udvikling peger fremad mod, hvad der betegnes som fagdidaktik 2.0 og her står lærere over for udfordringer i retning af at organisere, hvordan læringen foregår og ikke hvad læringen indeholder. I dette nummer gives mange eksempler på, hvordan teknologien kan udnyttes i læringssammenhænge. Det drejer sig bl.a. om hvordan elever kan anvende mobiltelefoner til at indsamle informationer og formidle viden og hvordan podcast kan bruges i forbindelse med lærer- og pædagogpraktik et forhold, der både forbedrer praktikken og de studerendes praktiske erfaringer med undervisningsteknologi. Den elektroniske tavles pædagogiske muligheder og risici beskrives i artiklen Se lyset i tavlen! ligesom to artikler beskriver, hvordan video kan anvendes i billedkunst på begyndertrinnet og på valghold i udskolingen. Et omdiskuteret emne er, hvorvidt og hvordan computerspil eventuelt kan anvendes i undervisningen. Her skelner Ella Myhring mellem computerspil som underholdning, hvor eleverne efter hendes mening intet lærer i skolemæssig forstand, og spil som egnet til formidling og bearbejdning af fagligt stof som historie, sprog og dansk. En artikel belyser hvordan noget så simpelt som et maskinoversættelsesprogram kan anvendes i sprogundervisningen og Martin Reng beskriver et projekt, hvor brugerne selv er med til at udvikle digitale læremidler. Her kan man eventuelt bleve inspireret at Anders Westermanns beskrivelser af nogle få at de utroligt mange gratis programmer, der kan hentes og anvendes i undervisningen. Claus Steffens analyserer nutidens børn og unge som digitalt indfødte, der stiller nye krav til skolen, ikke om at undervise i hvad, men om at bearbejde hvordan og hvorfor, nemlig ved at introducere en verden, der er anderledes end den umiddelbare og derved hæve læringens niveau fra kvalifikationer til kompetencer. Udstyr, programmer og gode intentioner er ikke nok for at udvikle skolen, hævder Bernt Hubert. Det kræver en hel ny mediekultur, hvor initiativet ikke skal påduttes ovenfra, men komme nedenfra og tage udgangspunkt i en erkendelse af den situation man på et givet tidspunkt befinder sig i. Det gælder på skolerne og ikke mindst i læreruddannelsen. To medansvarlige for de nationale test interviewer hinanden om mulighederne for at udnytte dem i skolens udvikling og understreger vigtigheden af efteruddannelse og forskning i testenes virkning i skolen. Endelig er der mulighed for at læse om et initiativ med at undersøge, hvad forældre egentlig forventer af skole-hjemsamarbejdet i Silkeborg. God læselyst Marianne Thrane Orla Nielsen

2 Nr. 1/2010: IT og medier i skolen Udgiver: VIA University College Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Ekspedition: VIA Rudolfgårdsvej Viby J Tlf Redaktion: Orla Nielsen, ansv.h. Marianne Thrane Opsætning: Lisa Pape Tryk: Chronografisk AS ISSN: Deadline for stof til nr. 2/2010: Den 20. maj 2010 Priser: Abonnement kr. 2 abonnementer 525 kr. 3 abonnementer 725 kr. Enkeltnumre kr. Enkeltnumre kr. En årgang kr. Studerende: 25 % rabat Klassesæt (skoler og studerende): Ved 15 stk. enkeltnumre 30 % rabat Priserne er incl. moms og ekskl. forsendelse Læs om Liv i Skolen på Her kan du også se, hvilke temaer, der er udgivet numre om INDHOLD Didaktik 2.0 læremiddelkultur mellem tradition og innovation De to centrale problemer i skolen i dag er en manglende grad af informationskompetence hos såvel lærere som elever og fraværet af nogle didaktiske principper, der kan understøtte læreren i hans/hendes planlægning, gennemførelse og evaluering af en undervisning, hvor nettets muligheder indgår som en accepteret og indarbejdet del af undervisningen. Af Karsten Gynther, lektor Mobilen kan ikke undværes i undervisningen Vores erfaringer peger tydeligt på, at brug af mobiltelefonen kan facilitere nye rammer for undervisningen. Anvendelse af mobilen som læringsressource byder på læringsscenarier præget af fleksibilitet, åbenhed, selvstyring og projektrelateret arbejdsform. Vores erfaringer peger tydeligt på styrkelse af en bred vifte af aspekter. Af John Klesner, lærer Podcast skaber refleksion i praktikken De studerende fik tilladelse til at lade den skriftlige praktikopgave erstatte af en 5-7 minutters videoproduktion, der skulle være narrativ, have et tydeligt fokus på et praktikaspekt (f.eks. evaluering) og rent teknisk gemmes i et komprimeret filformat, der tillod download til en mobil enhed som fx mobiltelefon, mp-3 afspiller eller en bærbar computer. Af Karen Hemmingsen, lektor og Jørgen Asmussen, lektor Se lyset i tavlen! Måske kan en trykfølsom tavle, nogle højtalere og skriveredskaber, alt sammen forbundet med en computer, være med til at imødekomme den parallelle læring og de mange digitale læringsstile. Med tavlerne kan man trække lyd, billeder, tekst, modeller, film og hjemmesider ind i undervisningen, så det er tilgængeligt for alle. Interaktive WhiteBoards (IWB) skaber mulighed for at være online i undervisningstimen og inddrage internetbaserede undervisningsmaterialer og web 2.0 medier. Af Alice B. Nissen, lektor og Johannes Q. Fibiger, lektor

3 Pilotprojekt om digitale medier i billedkunst Når man producerer billeder, og man vel at mærke selv synes det er gået godt, får man oftest trangen til at formidle produkterne eller at udveksle dem med nogle. Vi søger anerkendelse eller anden form for respons, for at finde og udvikle mening og for ad den vej at bidrage til fællesskabet og egen placering i fællesskaber. Af Kirsten Bak Andersen, lektor Film er en måde at skrive stil på For det første er det at lave en film den ultimative samarbejdsøvelse. Hvis der er fire på et hold og de to ikke overholder aftalerne, vil filmen lynhurtigt gå i vasken. Så er der det kommunikative i at lave en film. Film er jo kommunikation lige så vel som at skrive en stil eller have en samtale. Man har et budskab, som gerne skulle ud over rampen og så bruger man de virkemidler, som nu er filmens. Af Orla Nielsen Computerspil kan bruges i fagene Eleverne havde følt større lyst til at arbejde med danskfaget, end de plejer. De gav udtryk for at have lært de faglige begreber, som læreren havde sat som mål for undervisningen, og de var særdeles godt tilfredse med deres produkter. Eleverne angav som årsag, at de havde arbejdet med noget, de kendte til i forvejen, at de ikke bare skulle læse i en kedelig bog, og at de selv fik lov at bestemme spil og lave deres eget produkt. Af Ella Myhring, lærer Maskinoversættelse glæde eller forbandelse? Med oversættelsesprogrammer er det oplagt at undersøge, hvad de er gode til, og hvad de ikke kan bruges til. Prøv at lade eleverne maskinoversætte tekster og se, hvem der kan finde flest fejl eller prøv at finde ud af, hvilke typer oversættelser, der går let, og hvor programmet kløjs i grammatikken. Af Malte von Sehested, lærer Digitale læremidler udvikles af brugerne Et digitalt læremiddel skal kunne gå ud over sig selv og interagere med resurser uden for læremidlets didaktiserede univers: Det skal være muligt at hente andre materialer ind, mens man arbejder med læremidlet det digitale læremiddel skal kunne tale med andre læremidler. Af Martin Reng, lektor Gratis læringsprogrammer Der findes flere forskellige modeller, der opstiller vurderingskriterier til digitale undervisningsmidler, man som underviser kan tage udgangspunkt i, når man skal vurdere et sådant. Mange af de vurderingskriterier, der kan bruges i forhold til almindelige undervisningsmidler, gælder også for de digitale. Af Anders Westermann, lærer Skolen skal være anderledes end fritiden Unge er udsat for en stor underholdningspåvirkning og et billede af hvad der er vigtigt, og hvad der ikke er. Disse forventninger om underholdning, hurtighed, pleasure og action er en anden virkelighed end den formelle skoles, som ofte kan beskrives som det modsatte. Af Claus Steffens, lærer Ingen mediepædagogik uden en mediekultur Skoler skal udvikle den nødvendige it- og mediekultur, der gør anvendelsen af mobiltelefoner, mp3- og videooptagere, interaktive tavler, laptops og al anden kommunikationsteknologi til dagligdags digitale læremidler. Værktøj som kan aktiveres her og nu og ikke er fedtet ind i bookningsproblematikker, placerings- og supportproblemer. Af Bernt Hubert, pædagogisk konsulent Adaptive test i skolen en pædagogisk udfordring og et didaktisk guldkorn Testenes resultater kan trækkes ud i forhold til særlige grupperinger inden for klassen eller sammenlignes over tid. Der er således et spændende perspektiv for læreren forbundet med at få nærmere indsigt i, hvordan testenes resultater kan give en pejling på udvikling af såvel klassen som grupper af udvalgte elever og den enkelte elev i forhold til den undervisning, der er udført som opfølgning på testene. Af Lars Peter Bech Kjeldsen, lektor og Mette Rose Eriksen, lektor Lyset må IKKE slukkes! At bede forældre og lærere om at tage stilling til skole-hjem samarbejdet sætter et helt nyt fokus på samarbejdet. Med dette fokus følger naturligt en række nye krav, i og med skolen og for den sags skyld også forældrene i højere grad bliver bevidste om de forventninger, de har. Af Stine Borup Christensen, kommunikationsmedarbejder

4 Mobilen kan i ikke undværes undervisningen Af John Klesner, lærer De mest oplagte redskaber er ofte dem, der ligger tættest ved hænderne. Sådan er det også med mobiltetefonen, der er en overset, men en oplagt læringsressource, når ikt bringes i spil for at skabe de nødvendige rammer for en tidssvarende undervisning. Lad os i denne sammenhæng ikke begræde, at de økonomisk trængte kommuner ikke kan tilføre skolerne de nødvendige økonomiske ressourcer til at understøtte en dynamisk udvikling, men i stedet glæde os over at mobilen næsten er hver mands eje, og den har et fantastisk potentiale i en mængde faglige sammenhænge. Næsten alle elever fra mellemtrinnet og opefter er i besidddelse af en eller anden form for mobiltelefon, som følger dem overalt. Selv de mest skrabede modeller rummer funktioner, som vi med stor fordel kan benytte i planlægningen af elevernes læringsforløb. I denne artikel beskrives erfaringer fra Søndervangskolen i Hammel, hvor mobiltelefonen har været et naturligt redskab i de seneste år. Den er uundværlig i den daglige undervisning, når der er behov for at tage et foto eller lave udregninger med den indbyggede lommeregner. Vi har også gennemført større projekter, hvor eleverne gennem projektarbejde i 5 uger har forholdt sig til bæredygtigheden i eget lokalområde. Disse aktiviteter udløste i 2008 tildeling af årets e- læringspris på kr. knyttet til videndeling. Mobilen som redskab Jeg vil indledningsvist skelne mellem anvendelse af mobiltelefonen som et praktisk redskab til de daglige aktiviteter og så det mobile læringsperspektiv. Redskabsperspektivet kunne eksempelvis dreje sig om at lave lydoptagelser til træning af oplæsning med mobilens lydoptager. Læringsforløb kan også knyttes til en direkte afhængighed af anvendelse af mobilen med aktiviteter i felten. I dette tilfælde er mobil læring i fokus. Nedenfor nævnes indlysende eksempler, men listen er langt fra udtømmende. Fotos er centrale i både sammensatte medieudtryk samt som illustrationer til almindelige tekster. Tilstedeværelse af tilstrækkelige mængder af digitale kameraer gør det naturligt og relevant at bruge fotos i børnenes produkter. Billedredigering bliver relevant og i overensstemmelse med almindelig tekstbearbejdning. Hvor redigering under skriveprocessen er naturlig vane, så 11

5 Eleverne skal lære at beskære og justere deres fotos i lighed med bearbejdning af tekst 12 er redigering af fotos også påtrængende, hver gang elever vælger at kommunikere med visuelle budskaber. Eleverne skal lære at beskære og justere deres fotos i lighed med bearbejdning af tekst. Herved bliver det visuelle budskab i lighed med teksten også velovervejet gennem en procesorienteret bearbejdning. Både tekst, fotos og andre medieudtryk bearbejdes ligeværdigt for eksempelvis at udforme det samlede budskab til en præsentation eller en webside. Med mobilen i sving kan alle elever være aktive på samme tid med eksempelvis mundtlige aktiviteter. Dokumentation af læringsforløb bliver oplagt og mere naturlig. Når et fysikforsøg er afsluttet kan eleverne gentage det. De kan kommentere de enkelte faser i forsøget gennem en videooptagelse samt afslutte med den nødvendig konklussion. Tidsmæssigt tager det ikke lang tid, og erfaringsmæssigt har mange elever let ved at reflektere mundtligt over forsøgsgangen, når det sker i umiddelbar forlængelse af det oprindelige forsøg. Til helt praktiske gøremål som dagens lektier rummer mobilen også nogle indlysende muligheder. Kalenderfunktionen kan benyttes eller eleven kan tage et foto af listen med dagens lektier fra tavlen. Notesbog Kamera Internet Lommeregner Sms Funktioner Kalender Talebesked Video Lydoptagelse Almindelige funktioner på mobilen Arbejde med multimodale præsentationer Mobil læring Udtrykket mobil læring bruges, når eleverne arbejder med håndholdte enheder udenfor skolen og mange udtryksformer og medier er i spil. Eleverne kan lave journalistiske projekter, arbejde med læringsstier eller større projektorienterede forløb. I vores tilfælde har en 7. årgang arbejdet med projekttitlen Bæredygtighed i lokalsamfundet. I en 5-ugers periode har eleverne kun haft én obligatorisk mødedag om ugen. De øvrige dage har eleverne arbejdet i felten med at udforske deres egne problemstillinger, og den primære dialog er foregået mellem elevgruppen og lærer gennem mobilen. Eleverne har som udgangspunkt selv struktureret dagens skema, indhold og aktiviteter. Når læringsaktiviteterne knytter sig til at udforske mere eller mindre selvformulerede problemstillinger fra elevernes hverdagsmiljø, ændres undervisningsformen radikalt. Afhængighed af tid og sted opløses, da mobilen skaber en fleksibilitet, som gør det muligt, at eleverne kan arbejde netop på den lokation, hvor problemstillingerne bedst kan udforskes. Da normalskemaet er opløst, så kan de også vælge det rette tidspunkt. Mobilen skaber den nødvendige fleksibilitet for at opløse afhængighed af tid og sted, samtidig med at nye elev- og lærerroller automatisk udvikles. I Skolestyrel-

6 Med mobilen kan alle elever være aktive på samme tid med eksempelvis mundtlige aktiviteter John Klesner er master i IKT og læring og lærer samt pædagogisk it-vejleder på Søndervangskolen i Hammel. Han modtog e-læringsprisen i 2008 med udgangspunkt i et projekt om mobil læring sens aktuelle faghæfte nr. 48 om it og medier beskrives bl.a. Det er i dette landskab af hastige samfundsforandringer, at skolen skal finde sin vej og komme de nye formelle og uformelle krav fra samfundet i møde. Dette kan ske ved, at skolen inddrager vidensamfundets arbejdsformer gennem en læring, der er åben, fleksibel og primært projektbaseret. Man kan, fx ved at inddrage mobile og trådløse teknologier. Vores erfaringer peger tydeligt på, at brug af mobiltelefonen kan facilitere nye rammer for undervisningen. Anvendelse af mobilen som læringsressource byder på læringsscenarier præget af fleksibilitet, åbenhed, selvstyring og projektrelateret arbejdsform. Vores erfaringer peger tydeligt på styrkelse af en bred vifte af aspekter: Mange elever bliver aktive på samme tid Øget refleksionspotentiale Dokumentationsmuligheder forbedres Bånd mellem skole og hjem knyttes tættere sammen Autentisk læring kommer i centrum Brug af varierende udtryksformer og medier er i spil I faghæfte 48 fokuseres der også på den øgede brug af sammensatte medieudtryk, der betegnes som multimodale tekster. At mobilen kan håndtere afspilning, optagelse samt i et vist omfang også redigering af tekst, lyd, video og foto, gør den til et særdeles brugbart redskab i en multimodal kontekst ikke mindst, når læringsaktiviteter udenfor skolen forudsætter understøttelse af ikt. Praktiske rammer Søndervangskolen råder over et klassesæt med 30 SmartPhones, men lad det være sagt med det samme: Eleverne foretrækker at bruge deres egne. Abonnement og drift af skolens eget udstyr er selvfølgelig betalt af skolen. Det betyder, at der kan komme trafikudgifter på elevernes telefoner, men i praksis har de fleste elever fri sms i deres abonnementsordning. Mange funktioner som brug af kalender, kamera, lydoptager m.v. koster ikke noget, så reelt er der ikke stort behov for at pålægge øgede udgifter til eleverne. Hvis telefoni og internet er påkrævet, ja så kan skolen i dette tilfælde stille telefoner til rådighed. Flaskehalsen består i, at skolen skal sørge for, at eleverne kan låne enten Bluetooth-adaptere eller ledninger, når fotos, lydoptagelse eller video skal overføres fra mobil til videre bearbejdning på computeren. Lyder det lidt teknisk? Nej, ikke for eleverne! De kender til spil og billedoverførsel fra deres hverdag gennem brug af Bluetooth. Så de fleste elever kan give læreren eller en uøvet kammerat den nødvendige håndsrækning. Skolebiblioteket formidler klassesæt og lærerne har hver et stk. i deres håndbagage. Computerne skal være forsynet med relevante programmer til eksempelvis konvertering af filer, så de kan åbnes og bearbejdes med henblik på at redigere indholdet. Tjenester som www. zamzar.com gør online redigering mulig, og det foregår næsten lige så hurtigt, som et installeret program kan gøre det. 13

7 I en 5-ugers periode har eleverne kun haft én obligatorisk mødedag om ugen Web 2.0 I forbindelse med mobile læringsforløb, hvor eleverne ikke direkte er inden for lærernes rækkevidde, er det ofte nødvendigt at kunne skabe de nødvendige rammer for at styre forløbet samt skabe nødvendige dokumentationsfora. Mobil læring og anvendelse af web 2.0 faciliteter går helt klart hånd i hanke med hinanden. For web 2.0 sider er der udviklet specielle applikationer, som kan installeres på mobiltelefonerne. På denne måde ændres brugerfladen en anelse, så der tages hensyn til at displaystørrelsen på mobilen ikke svarer til en 19 computerskærm. Brug af nedenstående 3 værktøjer skaber brugbare rammer for at realisere mobile læringsforløb. Blogredskaber Wordpress (www.wordpress. com) kan med bare beskeden kreativitet bruges til diverse opgaveaktiviteter. Eleverne kan finde opgavetekster i form af blogindlæg, som de nemt kan respondere på via den tilpassede brugerflade til mobiltelefonen. De får et overskueligt skærmbillede med tilgang til de mest benyttede funktioner. En blog er den almindelige betegnelse for en web-log, og den har mange anvendelsesmuligheder for at skabe en dialogbaseret proces med udgangspunkt i et basisoplæg som alle læsere kan forholde sig til gennem kommentarer. Bambuser (www.bambuser.com) er en gratis broadcasting service, som gør direkte videotransmission mulig. Bambuser udnytter et program som supplerer mobilens camera, så optagelserne straks kan følges på internettet. Brug af Bambuser giver lidt flere muligheder for at kommunikere med lærere og andre elever under arbejdsprocessen end brug af almindelige videooptagelser med det indbyggede kamera. I forbindelse med nyhedsformidling kan Bambuser eksempelvis benyttes til live-reportager. Efterfølgende kan der linkes til optagelserne, som forbliver på webstedet. Videooptagelser kan indgå som dokumentation for undersøgelser og erfaringsopsamlinger, som eleverne har gjort ude i landskabet, hvor en visuel formidling og dokumentation findes hensigtsmæssig. En wiki (eks. har vist sig at være et unikt redskab, som både elever og lærere har taget til sig i forbindelse med mobil læring. Når lyd, tekst, fotos og video udgør et væsentligt materiale i forbindelse med elevernes dataindsamling, er det nødvendigt, at de kan formidle deres viden gennem en brugerflade, som kan håndtere forskellige medier. Det skal samtidig være let og tilgængeligt. I tilknytning til mobile læringsaktiviteter kan det varmt anbefales at lade wikien være det nødvendige samlingspunkt. I projektets wiki kan eleverne udforme produkter i form af sammensatte medier. Lærerne kan respondere på indholdet i wikien, gennem en asynkron kommunikation, hvor elever og lærere giver input på selvvalgte tidspunkter. Pbworks rummer mulighed for at skabe reflektionsrum i form af logbogsrammer samt rum til dokumentation i form af både arbejds- og dokumentationportfolio. En wiki er overskuelig samt meget fleksibel i sin opbygning, og den tiltaler erfaringsvis rigtig mange lærere. Den rette kombination af mobile læringsaspekter samt udvalgte web 2.0 faciliteter danner en god ramme for at opløse klasselokalet til et nyt læringsrum, der ikke bærer præg af skemalagte timer på skolen. Uafhængighed af tid og sted kan skabe mere autentiske læreprocesser, og lærerteamet bringes i en konsulentrolle til at vejlede aktive og undersøgende eleverne. Det kan ske gennem direkte kommunikation på mobilen med de fordele synkron kontakt har, eller ved at respondere asynkront gennem kommentarsystemer knyttet til de forskellige web 2.0 tilbud. Ovennævnte web 2.0 faciliteter er gratis tilbud til undervisningsrelevante aktiviteter. 14

8 Mobilen styrker fleksibilitet, åbenhed, selvstyring og en projektrelateret arbejdsform Eleverne følger fastlagte læringsstier Verdenen udenfor klasselokalet rummer langt større læringspotantiale, end det vi normalt kan rumme i den traditionelle skolske undervisning. Men når elever sendes ud på mere eller mindre egen hånd for at løse problemstillinger i autentiske miljøer, så opstår der et behov for at skabe nødvendige rammer for læreprocesserne. Hvis vi ønsker at fastholde de mobile læringsaspekter og erstatte projektarbejdsformen med mere lærerstyrede aktiviteter kan kort, sms-kontakt eller GPS-systemer medvirke til at fastlægge konkrete læringsstier for elevernes færden. På denne måde bliver de fysiske rammer tydelige og mere konkrete, når eleverne sendes ud på egen hånd. Vi anvender begrebet læringsstier, når eleverne meget konkret forlader skolen for at gennemføre en planlagt rute, hvor forskellige opgaver og aktiviteter venter dem. Det kan dreje sig om historiske vandringer, botaniske undersøgelser eller motionsstier med indlagte aktiviteter. Såkaldte QR-tags gør det muligt at lave nogle specielle stregkoder, som en mobiltelefon kan aflæse indholdet af. De færdige QR-tags kan lamineres og anbringes rundt omkring på læringsstien. Når eleverne passerer dem, scanner de dem ved brug af et lille program, som i forvejen skal være installeret på mobilen. Qr-stregkoden kan pege på et indlæg i Wordpress, hvor eleverne får den nødvendige opgaveramme beskrevet, og efterfølgende tilføjer de selv opgavebesvarelsen som respons i form af en kommentar til de oprindelige blogindlæg. Tags kobler mobilen til databaser En videodokumentation med en Bambuser-produktion er en anden mulighed for opgaveaktitet. Der findes 2 typer QR-tags. I-nigma baserer sig på at indholdet ligger i selve koden. Det betyder, at der kan genereres tekstbeskeder, som kan læses uafhængigt af, om der er internetadgang. En anden type er Microsoft tags, der knytter sig til informationer i en database på nettet. Når QRkoden scannes med mobiltelefonens kamera, så aflæses informationen gennem et opslag i basen på nettet. Denne mulighed gør det nemt at opdatere information, så der ikke skal udprintes nye tags hver gang, der er behov for ændringer. Ændringer foretages blot i databasen. Til gengæld kræves der internetadgang. Mobilens fabrikat og model vil ofte være afgørende for, hvilken løsning der er brugbar. I-nigma version Microsoft Tag version 15

9 Eleverne foretrækker at bruge deres egne mobiltelefoner QR-tags kan selvfølgelig også bruges på skolen. Et tag kan placeres på bøger i skolebiblioteket og knytte sig til netbaserede boganmeldelser med tekst, foto og video. Det giver eleverne mulighed for at udforme andre typer boganmeldelser en den traditionelle. Da tags er placeret på bogen, er forslag til boganmeldelser inden for rækkevidde. På tilsvarende måde kan biologisamlingens dyr forsynes med tags, således at eleverne kan scanne sig til information om de enkelte dyr. En biologisk wikipedia af skolens præparatsamling vil være en oplagt mulighed, hvor eleverne i fællesskab opbygger en såkaldt folksonomi i form deres eget kollektivt opbyggede leksikon. Etiske udfordringer Nogle skoler vælger at forbyde brug af elevernes mobiltelefoner i skoletiden. Dermed forhindres en oplagt mulighed for at skabe et dialogrum til at diskutere og forholde sig til etiske problemstillinger ved anvendelse mobilen i offentlige rum. Synlig klasserumsledelse kan være nødvendig, når mobilen er i sving, men eksakte retningslinier og forbud er svært forenelige med samfundets forventninger om, at borgerne skal kunne anvende it som en integreret del af samfundslivet både privat og i erhverv. Samfundet er under konstant forandring. Vores elever skal derfor udstyres med etiske filtre, som kan bruges til at revurdere brug og kommunikationform, når nye medier og kommunikationsformer bringes i spil. Når mobilen bruges til relevante opgaver i det daglige, kan vi gennem dialog skabe meningsfyldte rammer i elevernes univers, hvor relevans og social kontekst for anvendelse af teknologi er i fokus i elevernes reflektionsprocesser. Inddragelse af mobilen giver både et godt afsæt for at benytte let tilgængeligt ikt-udstyr samt udvikle en bevidst social acceptabel praksis for anvendelse af mobil teknologi både i private og offentlige rum. En opgave mange forældre undlader, men som skolen må tage på sig. I øvrigt er nye håndholdte enheder som ipad og Courier fra Microsoft på trapperne. De vil uden tvivl også sætte meget tydelige præg på mulighederne for mobil læring. Dele af projektet er fulgt af Ålborg Universitet og yderligere info kan hentes på: dk/skoleudvikling/mobil_index.htm 16

Mobilen. ikke undværes undervisningen. Af John Klesner, lærer

Mobilen. ikke undværes undervisningen. Af John Klesner, lærer Mobilen kan i ikke undværes undervisningen Af John Klesner, lærer De mest oplagte redskaber er ofte dem, der ligger tættest ved hænderne. Sådan er det også med mobiltetefonen, der er en overset, men en

Læs mere

Nr. 1 april 2010 12. årgang Tema: IT og medier i skolen. i Sko en. IT og medier. i skolen

Nr. 1 april 2010 12. årgang Tema: IT og medier i skolen. i Sko en. IT og medier. i skolen Nr. 1 april 2010 12. årgang Tema: i Sko en IT og medier i skolen Liv i Skolen 2010 i Sko en Temaer i 2010 I takt med informationsteknologiens udvikling sker der en udvikling med de didaktiske og læringsmæssige

Læs mere

Projektansøgning til Campusstrategi

Projektansøgning til Campusstrategi Projektansøgning til Campusstrategi Initiativ vedrørende mobilplatform og anvendelse af mobileenheder på pædagog og sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg. Indledning Dette projekt understøtter UCL s campusstrategi

Læs mere

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD Ved Jette Aabo Frydendahl Cand. it og lektor Via University College MIN OPGAVE I DAG Med de nye teknologier har vi fået unikke muligheder for at skabe læringsmiljøer,

Læs mere

Klassens IT og medie checkliste Indskoling

Klassens IT og medie checkliste Indskoling Klassens IT og medie checkliste Indskoling I indskolingen begynder eleverne at træne brugen af forskellige IT og medie-værktøjer. Læreren vælger relevante værktøjer, så eleverne kan få et indtryk at, i

Læs mere

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer

Læs mere

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Qr-koder som evalueringsform eller produktionsform

Qr-koder som evalueringsform eller produktionsform Qr-koder som evalueringsform eller produktionsform RAMMESÆTNING QR (Quick Response) koderne bliver også omtalt som 2D stregkoder og er kort fortalt en lille stregkode, som ved hjælp af en læser i din mobiltelefon,

Læs mere

Se lyset i tavlen! Af Alice B. Nissen, lektor og Johannes Q. Fibiger, lektor

Se lyset i tavlen! Af Alice B. Nissen, lektor og Johannes Q. Fibiger, lektor Se lyset i tavlen! Af Alice B. Nissen, lektor og Johannes Q. Fibiger, lektor 22 Vore dages børn og unges nære forhold til social software, mobile enheder og computeren er en gigantisk ressource, som blot

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet Område Oddervej - Projektidé Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet PROJEKTIDÉ Oddervej vil være i front og teste

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Velkommen til Liv i Skolen nr. 3/2008. Innovation i skolen

Velkommen til Liv i Skolen nr. 3/2008. Innovation i skolen Velkommen til Liv i Skolen nr. 3/2008 Innovation i skolen Idéudvikling, innovation og iværksætteri er aktuelle begreber også i en skolesammenhæng. I dette nummer af Liv i Skolen sætter vi spot på begrebet

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION

Pædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION Læringsudbytte Den studerende skal opnå professionsrettede kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier og it og tilegne sig

Læs mere

En stemme til alle. Om it og læring i et web 2.0 perspektiv. Danmarks Læringsfestival 25. marts 2014. Mette Hermann

En stemme til alle. Om it og læring i et web 2.0 perspektiv. Danmarks Læringsfestival 25. marts 2014. Mette Hermann En stemme til alle Om it og læring i et web 2.0 perspektiv Danmarks Læringsfestival 25. marts 2014 Indhold Hvordan takler man den udfordring, at der i klasserne er op mod 30 elever? Hvordan sikrer man

Læs mere

når modellens begreber er kontekstbestemte

når modellens begreber er kontekstbestemte Kirsten Bak Andersen Alice Bonde Nissen Johannes Fibiger Lars Peter Bech Kjeldsen, Hilmar Dyrborg Laursen, Lene Mark Digitale medier iog indskolingen Evalueringen kvalificeres, Farvel til kridttavlen når

Læs mere

Teknologiske muligheder i. Håndholdte hjælpemidler i undervisningen af elever i læse- og skrivevanskeligheder

Teknologiske muligheder i. Håndholdte hjælpemidler i undervisningen af elever i læse- og skrivevanskeligheder Teknologiske muligheder i undervisningen Håndholdte hjælpemidler i undervisningen af elever i læse- og skrivevanskeligheder Farsø Efterskole - Farsø Efterskole er for unge med læse-og skrivevanskeligheder.

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0

Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Karsten Gynther Projektleder for programmet IT og læring Forsknings- og udviklingsafdelingen University College Sjælland Medlem af ledelsesgruppen

Læs mere

Det digitale skolebibliotek

Det digitale skolebibliotek Det digitale skolebibliotek digibib.dk er fyldt med råstof digibib.dk er en stor samling materialer til din undervisning. Flere tusinde artikler, fotos og tegninger er klar til brug sammen med flere af

Læs mere

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg Medialisering, fælles mål og kollegavejledning Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg PROGRAM 1. Udgangspunkt 2. Digitalisering og medialisering 3. Mediepædagogik og didaktik 4. Kollegavejledning

Læs mere

Didaktik 2.0. læremiddelkultur. mellem tradition og innovation. Af Karsten Gynther, lektor

Didaktik 2.0. læremiddelkultur. mellem tradition og innovation. Af Karsten Gynther, lektor Didaktik 2.0 læremiddelkultur mellem tradition og innovation Af Karsten Gynther, lektor 6 Læremiddel.dk Nationalt Videncenter for Læremidler har netop afsluttet et 2-årigt udviklingsprojekt, Læremiddelkultur

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE. TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er

Læs mere

Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis. Konference om digital dannelse i tysk Mette Hermann

Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis. Konference om digital dannelse i tysk Mette Hermann Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis Konference om digital dannelse i tysk 29.1.2016 INDHOLD Del I: It anno 2016 Ny læremiddelkultur Nye didaktiske tilgange Ny skriftlig eksamensopgave Del

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs.

En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs. En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs. http://specialcentertapsskole.skoleblogs.dk/ RAMMESÆTNING Der er mange opgaver under PLC. På vores skole drejer det sig

Læs mere

Videndeling 1-11-2013

Videndeling 1-11-2013 Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Naturfag NATURFAG WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter i 2012-2013

Læs mere

Oversigt trin 2 alle hovedområder

Oversigt trin 2 alle hovedområder Oversigt trin 2 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...5 Kommunikation...6 Computere og netværk...7 1 It- og mediestøttede læreprocesser

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

Design dit eget computerspil med Kodu

Design dit eget computerspil med Kodu Design dit eget computerspil med Kodu I sensommeren var vi to CFU-konsulenter ude i SFO en på Borup Ris Skolens Grønbro-afdeling. Her var vi sammen med børnene for at få erfaringer i arbejdet med platformen

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere Faglighed, Fællesskab, Fremtid Midtfyns Gymnasium Sammen bliver vi klogere liv en del af os En helt ny verden åbner sig, når du træder ind ad døren hos os. Med masser af venner, faglige udfordringer og

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Læringscentre i Faxe kommune

Læringscentre i Faxe kommune Læringscentre i Faxe kommune Forord Faxe Kommune er på vej. Gennem de seneste 10-15 år har udviklingen i læremidler ændret sig markant, fra kun at bestå af stort set analoge til at omfatte mange digitale.

Læs mere

Den digitale folkeskole "Læring uden grænser"

Den digitale folkeskole Læring uden grænser Td Den digitale folkeskole "Læring uden grænser" Den digitale folkeskole har elevernes læring i centrum. Det betyder, at vi i Kerteminde Kommunes skolevæsen har fire pejlemærker: - At eleverne udfordres

Læs mere

IT-strategiplan for skolerne 2010-14.

IT-strategiplan for skolerne 2010-14. IT-strategiplan for skolerne 2010-14. 1 Forord. Gruppen har gennemarbejdet statusmateriale baseret på EVA s selvevalueringsmateriale til skolerne. Dette materiale afdækker ledelsesstrategier og lærerønsker

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

nyheder inspiration videndeling oplæg - workshops netværk - ideer 7.-10. klasse, basis hold 3, (12060) DANSK PROGRAM UDDANNELSESFORUM

nyheder inspiration videndeling oplæg - workshops netværk - ideer 7.-10. klasse, basis hold 3, (12060) DANSK PROGRAM UDDANNELSESFORUM 7.-10. klasse, basis hold 3, (12060) DANSK PROGRAM UDDANNELSESFORUM Tirsdag den 8. november 2011, kl. 15-18 i Bella Center November 2011 Kære lærere i Helsingør Kommune Vi har gjort Uddannelsesforum 2011

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Undervisernes digitale kompetencer

Undervisernes digitale kompetencer Undervisernes digitale kompetencer Linda Hauschildt Nielsen Januar-December 2010 Undervisernes digitale kompetencer Personlige redskaber Samarbejde Undervisningsaktiviteter Digitale materialer Publicering

Læs mere

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 , 2012 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter... 1 Status... 3 Hvem er tilknyttet

Læs mere

Podcast. skaber refleksion i praktikken. Af Karen Hemmingsen, lektor og Jørgen Asmussen, lektor

Podcast. skaber refleksion i praktikken. Af Karen Hemmingsen, lektor og Jørgen Asmussen, lektor Podcast skaber refleksion i praktikken Af Karen Hemmingsen, lektor og Jørgen Asmussen, lektor Mette er lærerstuderende og i praktik. Hun har netop haft 6.a i dansk, hvor klassen arbejder med at skrive

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration Bogklubben. Projektet henvender sig til dansk i 6. klasse. Målet er at eleverne: Arbejder med procesorienteret skrivning i et skolesamarbejde Arbejder med i fællesskab at udvikle en spændende fortælling

Læs mere

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft. Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

IKT i arbejdsmarkedsuddannelserne

IKT i arbejdsmarkedsuddannelserne IKT i arbejdsmarkedsuddannelserne - Resultater af en analyse Workshop-seminar 19. september 2012 Lizzie Mærsk Nielsen Analysens formål Belyse anvendelsen af IKT i AMU inden for Industriens Fællesudvalg

Læs mere

Pædagogisk læringscenter Bjedstrup Skole og Børnehus 04-12-2011

Pædagogisk læringscenter Bjedstrup Skole og Børnehus 04-12-2011 IT handleplan Denne IT-handleplan er en skabelon for arbejdet med IT på Bjedstrup Skole & Børnehus. Efter hvert skoleår evaluerer de ansatte på skolen IT-handleplanen på form og indhold, og den tilpasses

Læs mere

Digitalisering og fremtidsperspektiver på digital innovation i kommunalt regi!

Digitalisering og fremtidsperspektiver på digital innovation i kommunalt regi! Digitalisering og fremtidsperspektiver på digital innovation i kommunalt regi! Afdelingschef Kim Gulvad Svendsen Natur og Miljø Baggrund og udfordringer! Der er i Aarhus kommune fokus på at inddrage og

Læs mere

Digitale medier i gymnasiet. Anders Hassing Ørestad Gymnasium

Digitale medier i gymnasiet. Anders Hassing Ørestad Gymnasium Digitale medier i gymnasiet Anders Hassing Ørestad Gymnasium e-museum-konferenceni i Nyborg 5. november 2009 Anders Hassing Cand.mag. i historie og samfundsfag Underviser på Ørestad Gymnasium It-udviklingsgruppe

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16

Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16 Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16 1. Indledning Denne strategi er udtryk for en status, nogle retningslinjer og en plan for den fortsatte udvikling på it området. Målet er at styrke integrationen af

Læs mere

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Pressemeddelelse Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Børn og unges forbrug af digitale medier er stigende. De boltrer sig i den digitale verden via computer, iphone, tv og konsoller

Læs mere

1 of :09

1 of :09 Ifølge forskere er der ikke grund til at frygte en generation af ipad-børn, der kun sidder passivt og lader sig underholde. Både i daginstitutioner og i fritiden bruger børn i høj grad ipad'en som et lærerigt

Læs mere

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Mægtige maskiner Piloteringsmaskinen Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Inspiration til forløb om fagtekster i 2-3. klasse

Læs mere

Be funky med billeder E-læringsmodul billedkunst IT-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Af Simon Rune Jørgensen

Be funky med billeder E-læringsmodul billedkunst IT-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Af Simon Rune Jørgensen Be funky med billeder E-læringsmodul billedkunst IT-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Af Simon Rune Jørgensen Overblik I dette modul lærer du at anvende det online-baserede billedredigeringsprogram Befunky i

Læs mere

ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm

ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm INITIATIVETS TITEL: Cloudcomputing på Mårslet Skole 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Inge Pedersen

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Oversigt trin 1 alle hovedområder

Oversigt trin 1 alle hovedområder Oversigt trin 1 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...4...4 Kommunikation...5...5 Computere og netværk...6...6 It- og mediestøttede

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

Odder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider.

Odder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider. Odder satser digitalt i disse år. Ikke blot på skoleområdet, men også inden for andre sektorer. Skoleområdet har fået en del fokus, fordi vi er den første kommune i Europa, som indfører Ipads til både

Læs mere

DIGITALE TEKNOLOGIER I VVS ENERGIUDDANNELSEN FORSKER-PRAKTIKERNETVÆRKSMØDE OM IT I EUD

DIGITALE TEKNOLOGIER I VVS ENERGIUDDANNELSEN FORSKER-PRAKTIKERNETVÆRKSMØDE OM IT I EUD DIGITALE TEKNOLOGIER I VVS ENERGIUDDANNELSEN FORSKER-PRAKTIKERNETVÆRKSMØDE OM IT I EUD SØREN HELBO UNDERVISER VVS ENERGIMONTØR VVS INSTALLATØR LIDT OM MIG SELV. COMPUTERNØRD - ELLER SOM GYNTHER BENÆVNER

Læs mere

Nr. 2 maj årgang Tema: Kompetenceudvikling i skolen. i Sko en Kompetenceudvikling i skolen

Nr. 2 maj årgang Tema: Kompetenceudvikling i skolen. i Sko en Kompetenceudvikling i skolen Nr. 2 maj 2011 13. årgang Tema: i Sko en Kompetenceudvikling i skolen Liv i Skolen 2011 i Sko en Temaer i 2011 Faglighed og kvalitet i skolen - - - Æstetisk erkendelse i skolen - Læring gennem it og bevægelse

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Rønbækskolens it-strategi 2011-2014. 1. version forår 2011

Rønbækskolens it-strategi 2011-2014. 1. version forår 2011 Rønbækskolens it-strategi 2011-2014 1. version forår 2011 Tagcloud lavet ud fra noter fra pædagogisk dag 5. august 2010 Indhold Indledning...3 Undervisning i it, med it og gennem it...3 Digitale læringsmidler...5

Læs mere

IKT-handleplan for Præstemarkskolen og Korsholm Skole 2013-2014

IKT-handleplan for Præstemarkskolen og Korsholm Skole 2013-2014 IKT-handleplan for Præstemarkskolen og Korsholm Skole 2013-2014 Table of Contents [hide] 1 IT-handleplan for Præstemarkskolen og Korsholm Skole 1.1 Undervisning i, med eller gennem it et historisk rids

Læs mere

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne?

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Videolæring i et forskningsperspektiv Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Karin Levinsen DPU - Aarhus Universitet Hvad vi skal vide noget om Videolæring i et for at kunne forskningsperspektiv sige

Læs mere

Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1

Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1 Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium Side 1 Program 10.00-10.15: Velkomst 10.15-10.45: Digital dannelse hvorfor og hvordan? v. fagkonsulent Sune Weile 10.45-11.30: Digitalt

Læs mere

Kom til digitale inspirationsdage

Kom til digitale inspirationsdage Kom til digitale inspirationsdage GRATIS deltagelse med fuld forplejning Vi kommer rundt i hele landet også til en by i nærheden af dig! Digitale inspirationsdage vi kommer også til en by nær Dig! 24.

Læs mere

Vistemmernu. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive. E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.

Vistemmernu. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive. E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket. Vistemmernu Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.dk Kolofon HVAL-vejledning Vistemmernu på HVAL.DK Forfatter: Susanne

Læs mere

Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning.

Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning. 1 Slutrapport. Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning. Projekt på Næstved Gymnasium og HF efteråret 2010-sommeren 2011 som del af forsknings- og udviklingsprojektet:

Læs mere

Læremiddelkulturer 2,0

Læremiddelkulturer 2,0 Læremiddelkulturer 2,0 Karsten Gynther Medlem af ledelsesgruppen i Læremiddel.dk Læremiddel.dk Nye læremiddelkulturer i folkeskolen læremiddelkulturer 2,0 Traditionel læremiddelkultur Læremiddelkæde præget

Læs mere

QR-koder. Kan det bruges i undervisningen? Version: August 2012

QR-koder. Kan det bruges i undervisningen? Version: August 2012 QR-koder Kan det bruges i undervisningen? Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Hvad er QR-koder?...4 Hent en QR-læser til din telefon...4 Fra App-store/Android Market...4 Via browser på mobiltelefonen...4

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Børnehaveklasse

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Børnehaveklasse It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Børnehaveklasse BØRNEHAVEKLASSE WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter

Læs mere

INSPIRATIONSOPLÆG FOR EN IT-STRATEGI PÅ 0-18 ÅRSOMRÅDET

INSPIRATIONSOPLÆG FOR EN IT-STRATEGI PÅ 0-18 ÅRSOMRÅDET INSPIRATIONSOPLÆG FOR EN IT-STRATEGI PÅ 0-18 ÅRSOMRÅDET Børne- og Skoleudvalgets møde den 20. marts 2014 Indhold 1. Fremtidens (digitale) kompetencer... 2 2. Digitale læremidler som pædagogisk it i dagtilbud

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Lidt om mig. Udfordringer som vejleder i fremtidens skolebibliotek. Udfordringerne OECD 16-01-2013

Lidt om mig. Udfordringer som vejleder i fremtidens skolebibliotek. Udfordringerne OECD 16-01-2013 Lidt om mig Udfordringer som vejleder i fremtidens skolebibliotek John Klesner januar 2013 29 år lærer Pæd konsulent Master It-rådgivningsgruppe KL-infrastruktur Månedens lærer i Tyskland maj 2009 På vej

Læs mere

IT- og mediekompetencer synoptisk opstillet

IT- og mediekompetencer synoptisk opstillet IT- og mediekompetencer synoptisk opstillet Læreprocesser der sætter dem i stand til at.. Procesorienterede arbejdsforløb bruge it- og medieværktøjer i procesorienterede arbejdsforløb med hjælp fra læreren

Læs mere

- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på?

- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på? Undervisningsdifferentiering v.h.a. IKT: Mercantec (levnedsmiddel) Dokumentation af læringsproces via PhotoStory inden for levnedsmiddel 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på?

Læs mere

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte

Læs mere

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har

Læs mere

Notat. Børn og Unge-udvalget. Aarhus Kommune. Den 20. januar 2012

Notat. Børn og Unge-udvalget. Aarhus Kommune. Den 20. januar 2012 Notat Emne Til Beskrivelse af programkatalog -udvalget Den 20. januar 2012 Aarhus Kommune Indledning Dette notat beskriver hvorledes frem til nu har arbejdet med at tegne de pædagogiske principper for

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK. Udarbejdet februar 2014

ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK. Udarbejdet februar 2014 ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK Udarbejdet februar 2014 Mediepolitik for Ølsted SFO Indledning: Baggrunden for mediepolitikken har sit udspring i det generelle fokus digitalisering har fået i vores samfund. For

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse

Læs mere

Mobilen i undervisningen

Mobilen i undervisningen Mobilen i undervisningen Mange lærere har heldigvis fået øjnene op for, at mobiltelefonen med fordel kan inddrages i undervisningen. De små elektroniske apparater fylder jo rigtig meget i vores elevers

Læs mere

Sammenfatning af lærerevaluering i 1v November 2007

Sammenfatning af lærerevaluering i 1v November 2007 Lærerevaluering november 2007 Side 1 af 8 1v Helsingør Gymnasium Sammenfatning af lærerevaluering i 1v November 2007 Nedenstående er en sammenfatning af den første lærerevaluering, der er gennemført i

Læs mere

nyheder inspiration videndeling oplæg - workshops netværk - ideer 1.-6. klasse, udvidet hold 1, (12056) DANSK PROGRAM UDDANNELSESFORUM

nyheder inspiration videndeling oplæg - workshops netværk - ideer 1.-6. klasse, udvidet hold 1, (12056) DANSK PROGRAM UDDANNELSESFORUM 1.-6. klasse, udvidet hold 1, (12056) DANSK PROGRAM UDDANNELSESFORUM Onsdag den 8. november 2011, kl. 15-18 i Bella Center November 2011 Kære lærere i Helsingør Kommune Vi har gjort Uddannelsesforum 2011

Læs mere

Fra klasserum til projektrum med IKT /maj 02/1 Hvad vi vil præsentere

Fra klasserum til projektrum med IKT /maj 02/1 Hvad vi vil præsentere Fra klasserum til projektrum med IKT /maj 02/1 Hvad vi vil præsentere Lidt om baggrunden Vores udgangspunkt og model Rapporten om det virtuelle gymnasium Vores bud på handling En lille demonstration Problemer

Læs mere

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt

Læs mere