IT og medier i skolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IT og medier i skolen"

Transkript

1 Velkommen til Liv i Skolen nr. 1/2010 IT og medier i skolen I takt med informationsteknologiens udvikling sker der en udvikling med de didaktiske og læringsmæssige muligheder i IT. Der viser sig i stigende grad en læremiddelkultur, hvor lærere og elever gør brug af gratis læremidler, der er baseret på internettet og hvor brugerne selv genererer indholdet. Denne udvikling peger fremad mod, hvad der betegnes som fagdidaktik 2.0 og her står lærere over for udfordringer i retning af at organisere, hvordan læringen foregår og ikke hvad læringen indeholder. I dette nummer gives mange eksempler på, hvordan teknologien kan udnyttes i læringssammenhænge. Det drejer sig bl.a. om hvordan elever kan anvende mobiltelefoner til at indsamle informationer og formidle viden og hvordan podcast kan bruges i forbindelse med lærer- og pædagogpraktik et forhold, der både forbedrer praktikken og de studerendes praktiske erfaringer med undervisningsteknologi. Den elektroniske tavles pædagogiske muligheder og risici beskrives i artiklen Se lyset i tavlen! ligesom to artikler beskriver, hvordan video kan anvendes i billedkunst på begyndertrinnet og på valghold i udskolingen. Et omdiskuteret emne er, hvorvidt og hvordan computerspil eventuelt kan anvendes i undervisningen. Her skelner Ella Myhring mellem computerspil som underholdning, hvor eleverne efter hendes mening intet lærer i skolemæssig forstand, og spil som egnet til formidling og bearbejdning af fagligt stof som historie, sprog og dansk. En artikel belyser hvordan noget så simpelt som et maskinoversættelsesprogram kan anvendes i sprogundervisningen og Martin Reng beskriver et projekt, hvor brugerne selv er med til at udvikle digitale læremidler. Her kan man eventuelt bleve inspireret at Anders Westermanns beskrivelser af nogle få at de utroligt mange gratis programmer, der kan hentes og anvendes i undervisningen. Claus Steffens analyserer nutidens børn og unge som digitalt indfødte, der stiller nye krav til skolen, ikke om at undervise i hvad, men om at bearbejde hvordan og hvorfor, nemlig ved at introducere en verden, der er anderledes end den umiddelbare og derved hæve læringens niveau fra kvalifikationer til kompetencer. Udstyr, programmer og gode intentioner er ikke nok for at udvikle skolen, hævder Bernt Hubert. Det kræver en hel ny mediekultur, hvor initiativet ikke skal påduttes ovenfra, men komme nedenfra og tage udgangspunkt i en erkendelse af den situation man på et givet tidspunkt befinder sig i. Det gælder på skolerne og ikke mindst i læreruddannelsen. To medansvarlige for de nationale test interviewer hinanden om mulighederne for at udnytte dem i skolens udvikling og understreger vigtigheden af efteruddannelse og forskning i testenes virkning i skolen. Endelig er der mulighed for at læse om et initiativ med at undersøge, hvad forældre egentlig forventer af skole-hjemsamarbejdet i Silkeborg. God læselyst Marianne Thrane Orla Nielsen

2 Nr. 1/2010: IT og medier i skolen Udgiver: VIA University College Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Ekspedition: VIA Rudolfgårdsvej Viby J Tlf Redaktion: Orla Nielsen, ansv.h. Marianne Thrane Opsætning: Lisa Pape Tryk: Chronografisk AS ISSN: Deadline for stof til nr. 2/2010: Den 20. maj 2010 Priser: Abonnement kr. 2 abonnementer 525 kr. 3 abonnementer 725 kr. Enkeltnumre kr. Enkeltnumre kr. En årgang kr. Studerende: 25 % rabat Klassesæt (skoler og studerende): Ved 15 stk. enkeltnumre 30 % rabat Priserne er incl. moms og ekskl. forsendelse Læs om Liv i Skolen på Her kan du også se, hvilke temaer, der er udgivet numre om INDHOLD Didaktik 2.0 læremiddelkultur mellem tradition og innovation De to centrale problemer i skolen i dag er en manglende grad af informationskompetence hos såvel lærere som elever og fraværet af nogle didaktiske principper, der kan understøtte læreren i hans/hendes planlægning, gennemførelse og evaluering af en undervisning, hvor nettets muligheder indgår som en accepteret og indarbejdet del af undervisningen. Af Karsten Gynther, lektor Mobilen kan ikke undværes i undervisningen Vores erfaringer peger tydeligt på, at brug af mobiltelefonen kan facilitere nye rammer for undervisningen. Anvendelse af mobilen som læringsressource byder på læringsscenarier præget af fleksibilitet, åbenhed, selvstyring og projektrelateret arbejdsform. Vores erfaringer peger tydeligt på styrkelse af en bred vifte af aspekter. Af John Klesner, lærer Podcast skaber refleksion i praktikken De studerende fik tilladelse til at lade den skriftlige praktikopgave erstatte af en 5-7 minutters videoproduktion, der skulle være narrativ, have et tydeligt fokus på et praktikaspekt (f.eks. evaluering) og rent teknisk gemmes i et komprimeret filformat, der tillod download til en mobil enhed som fx mobiltelefon, mp-3 afspiller eller en bærbar computer. Af Karen Hemmingsen, lektor og Jørgen Asmussen, lektor Se lyset i tavlen! Måske kan en trykfølsom tavle, nogle højtalere og skriveredskaber, alt sammen forbundet med en computer, være med til at imødekomme den parallelle læring og de mange digitale læringsstile. Med tavlerne kan man trække lyd, billeder, tekst, modeller, film og hjemmesider ind i undervisningen, så det er tilgængeligt for alle. Interaktive WhiteBoards (IWB) skaber mulighed for at være online i undervisningstimen og inddrage internetbaserede undervisningsmaterialer og web 2.0 medier. Af Alice B. Nissen, lektor og Johannes Q. Fibiger, lektor

3 Pilotprojekt om digitale medier i billedkunst Når man producerer billeder, og man vel at mærke selv synes det er gået godt, får man oftest trangen til at formidle produkterne eller at udveksle dem med nogle. Vi søger anerkendelse eller anden form for respons, for at finde og udvikle mening og for ad den vej at bidrage til fællesskabet og egen placering i fællesskaber. Af Kirsten Bak Andersen, lektor Film er en måde at skrive stil på For det første er det at lave en film den ultimative samarbejdsøvelse. Hvis der er fire på et hold og de to ikke overholder aftalerne, vil filmen lynhurtigt gå i vasken. Så er der det kommunikative i at lave en film. Film er jo kommunikation lige så vel som at skrive en stil eller have en samtale. Man har et budskab, som gerne skulle ud over rampen og så bruger man de virkemidler, som nu er filmens. Af Orla Nielsen Computerspil kan bruges i fagene Eleverne havde følt større lyst til at arbejde med danskfaget, end de plejer. De gav udtryk for at have lært de faglige begreber, som læreren havde sat som mål for undervisningen, og de var særdeles godt tilfredse med deres produkter. Eleverne angav som årsag, at de havde arbejdet med noget, de kendte til i forvejen, at de ikke bare skulle læse i en kedelig bog, og at de selv fik lov at bestemme spil og lave deres eget produkt. Af Ella Myhring, lærer Maskinoversættelse glæde eller forbandelse? Med oversættelsesprogrammer er det oplagt at undersøge, hvad de er gode til, og hvad de ikke kan bruges til. Prøv at lade eleverne maskinoversætte tekster og se, hvem der kan finde flest fejl eller prøv at finde ud af, hvilke typer oversættelser, der går let, og hvor programmet kløjs i grammatikken. Af Malte von Sehested, lærer Digitale læremidler udvikles af brugerne Et digitalt læremiddel skal kunne gå ud over sig selv og interagere med resurser uden for læremidlets didaktiserede univers: Det skal være muligt at hente andre materialer ind, mens man arbejder med læremidlet det digitale læremiddel skal kunne tale med andre læremidler. Af Martin Reng, lektor Gratis læringsprogrammer Der findes flere forskellige modeller, der opstiller vurderingskriterier til digitale undervisningsmidler, man som underviser kan tage udgangspunkt i, når man skal vurdere et sådant. Mange af de vurderingskriterier, der kan bruges i forhold til almindelige undervisningsmidler, gælder også for de digitale. Af Anders Westermann, lærer Skolen skal være anderledes end fritiden Unge er udsat for en stor underholdningspåvirkning og et billede af hvad der er vigtigt, og hvad der ikke er. Disse forventninger om underholdning, hurtighed, pleasure og action er en anden virkelighed end den formelle skoles, som ofte kan beskrives som det modsatte. Af Claus Steffens, lærer Ingen mediepædagogik uden en mediekultur Skoler skal udvikle den nødvendige it- og mediekultur, der gør anvendelsen af mobiltelefoner, mp3- og videooptagere, interaktive tavler, laptops og al anden kommunikationsteknologi til dagligdags digitale læremidler. Værktøj som kan aktiveres her og nu og ikke er fedtet ind i bookningsproblematikker, placerings- og supportproblemer. Af Bernt Hubert, pædagogisk konsulent Adaptive test i skolen en pædagogisk udfordring og et didaktisk guldkorn Testenes resultater kan trækkes ud i forhold til særlige grupperinger inden for klassen eller sammenlignes over tid. Der er således et spændende perspektiv for læreren forbundet med at få nærmere indsigt i, hvordan testenes resultater kan give en pejling på udvikling af såvel klassen som grupper af udvalgte elever og den enkelte elev i forhold til den undervisning, der er udført som opfølgning på testene. Af Lars Peter Bech Kjeldsen, lektor og Mette Rose Eriksen, lektor Lyset må IKKE slukkes! At bede forældre og lærere om at tage stilling til skole-hjem samarbejdet sætter et helt nyt fokus på samarbejdet. Med dette fokus følger naturligt en række nye krav, i og med skolen og for den sags skyld også forældrene i højere grad bliver bevidste om de forventninger, de har. Af Stine Borup Christensen, kommunikationsmedarbejder

4 Mobilen kan i ikke undværes undervisningen Af John Klesner, lærer De mest oplagte redskaber er ofte dem, der ligger tættest ved hænderne. Sådan er det også med mobiltetefonen, der er en overset, men en oplagt læringsressource, når ikt bringes i spil for at skabe de nødvendige rammer for en tidssvarende undervisning. Lad os i denne sammenhæng ikke begræde, at de økonomisk trængte kommuner ikke kan tilføre skolerne de nødvendige økonomiske ressourcer til at understøtte en dynamisk udvikling, men i stedet glæde os over at mobilen næsten er hver mands eje, og den har et fantastisk potentiale i en mængde faglige sammenhænge. Næsten alle elever fra mellemtrinnet og opefter er i besidddelse af en eller anden form for mobiltelefon, som følger dem overalt. Selv de mest skrabede modeller rummer funktioner, som vi med stor fordel kan benytte i planlægningen af elevernes læringsforløb. I denne artikel beskrives erfaringer fra Søndervangskolen i Hammel, hvor mobiltelefonen har været et naturligt redskab i de seneste år. Den er uundværlig i den daglige undervisning, når der er behov for at tage et foto eller lave udregninger med den indbyggede lommeregner. Vi har også gennemført større projekter, hvor eleverne gennem projektarbejde i 5 uger har forholdt sig til bæredygtigheden i eget lokalområde. Disse aktiviteter udløste i 2008 tildeling af årets e- læringspris på kr. knyttet til videndeling. Mobilen som redskab Jeg vil indledningsvist skelne mellem anvendelse af mobiltelefonen som et praktisk redskab til de daglige aktiviteter og så det mobile læringsperspektiv. Redskabsperspektivet kunne eksempelvis dreje sig om at lave lydoptagelser til træning af oplæsning med mobilens lydoptager. Læringsforløb kan også knyttes til en direkte afhængighed af anvendelse af mobilen med aktiviteter i felten. I dette tilfælde er mobil læring i fokus. Nedenfor nævnes indlysende eksempler, men listen er langt fra udtømmende. Fotos er centrale i både sammensatte medieudtryk samt som illustrationer til almindelige tekster. Tilstedeværelse af tilstrækkelige mængder af digitale kameraer gør det naturligt og relevant at bruge fotos i børnenes produkter. Billedredigering bliver relevant og i overensstemmelse med almindelig tekstbearbejdning. Hvor redigering under skriveprocessen er naturlig vane, så 11

5 Eleverne skal lære at beskære og justere deres fotos i lighed med bearbejdning af tekst 12 er redigering af fotos også påtrængende, hver gang elever vælger at kommunikere med visuelle budskaber. Eleverne skal lære at beskære og justere deres fotos i lighed med bearbejdning af tekst. Herved bliver det visuelle budskab i lighed med teksten også velovervejet gennem en procesorienteret bearbejdning. Både tekst, fotos og andre medieudtryk bearbejdes ligeværdigt for eksempelvis at udforme det samlede budskab til en præsentation eller en webside. Med mobilen i sving kan alle elever være aktive på samme tid med eksempelvis mundtlige aktiviteter. Dokumentation af læringsforløb bliver oplagt og mere naturlig. Når et fysikforsøg er afsluttet kan eleverne gentage det. De kan kommentere de enkelte faser i forsøget gennem en videooptagelse samt afslutte med den nødvendig konklussion. Tidsmæssigt tager det ikke lang tid, og erfaringsmæssigt har mange elever let ved at reflektere mundtligt over forsøgsgangen, når det sker i umiddelbar forlængelse af det oprindelige forsøg. Til helt praktiske gøremål som dagens lektier rummer mobilen også nogle indlysende muligheder. Kalenderfunktionen kan benyttes eller eleven kan tage et foto af listen med dagens lektier fra tavlen. Notesbog Kamera Internet Lommeregner Sms Funktioner Kalender Talebesked Video Lydoptagelse Almindelige funktioner på mobilen Arbejde med multimodale præsentationer Mobil læring Udtrykket mobil læring bruges, når eleverne arbejder med håndholdte enheder udenfor skolen og mange udtryksformer og medier er i spil. Eleverne kan lave journalistiske projekter, arbejde med læringsstier eller større projektorienterede forløb. I vores tilfælde har en 7. årgang arbejdet med projekttitlen Bæredygtighed i lokalsamfundet. I en 5-ugers periode har eleverne kun haft én obligatorisk mødedag om ugen. De øvrige dage har eleverne arbejdet i felten med at udforske deres egne problemstillinger, og den primære dialog er foregået mellem elevgruppen og lærer gennem mobilen. Eleverne har som udgangspunkt selv struktureret dagens skema, indhold og aktiviteter. Når læringsaktiviteterne knytter sig til at udforske mere eller mindre selvformulerede problemstillinger fra elevernes hverdagsmiljø, ændres undervisningsformen radikalt. Afhængighed af tid og sted opløses, da mobilen skaber en fleksibilitet, som gør det muligt, at eleverne kan arbejde netop på den lokation, hvor problemstillingerne bedst kan udforskes. Da normalskemaet er opløst, så kan de også vælge det rette tidspunkt. Mobilen skaber den nødvendige fleksibilitet for at opløse afhængighed af tid og sted, samtidig med at nye elev- og lærerroller automatisk udvikles. I Skolestyrel-

6 Med mobilen kan alle elever være aktive på samme tid med eksempelvis mundtlige aktiviteter John Klesner er master i IKT og læring og lærer samt pædagogisk it-vejleder på Søndervangskolen i Hammel. Han modtog e-læringsprisen i 2008 med udgangspunkt i et projekt om mobil læring sens aktuelle faghæfte nr. 48 om it og medier beskrives bl.a. Det er i dette landskab af hastige samfundsforandringer, at skolen skal finde sin vej og komme de nye formelle og uformelle krav fra samfundet i møde. Dette kan ske ved, at skolen inddrager vidensamfundets arbejdsformer gennem en læring, der er åben, fleksibel og primært projektbaseret. Man kan, fx ved at inddrage mobile og trådløse teknologier. Vores erfaringer peger tydeligt på, at brug af mobiltelefonen kan facilitere nye rammer for undervisningen. Anvendelse af mobilen som læringsressource byder på læringsscenarier præget af fleksibilitet, åbenhed, selvstyring og projektrelateret arbejdsform. Vores erfaringer peger tydeligt på styrkelse af en bred vifte af aspekter: Mange elever bliver aktive på samme tid Øget refleksionspotentiale Dokumentationsmuligheder forbedres Bånd mellem skole og hjem knyttes tættere sammen Autentisk læring kommer i centrum Brug af varierende udtryksformer og medier er i spil I faghæfte 48 fokuseres der også på den øgede brug af sammensatte medieudtryk, der betegnes som multimodale tekster. At mobilen kan håndtere afspilning, optagelse samt i et vist omfang også redigering af tekst, lyd, video og foto, gør den til et særdeles brugbart redskab i en multimodal kontekst ikke mindst, når læringsaktiviteter udenfor skolen forudsætter understøttelse af ikt. Praktiske rammer Søndervangskolen råder over et klassesæt med 30 SmartPhones, men lad det være sagt med det samme: Eleverne foretrækker at bruge deres egne. Abonnement og drift af skolens eget udstyr er selvfølgelig betalt af skolen. Det betyder, at der kan komme trafikudgifter på elevernes telefoner, men i praksis har de fleste elever fri sms i deres abonnementsordning. Mange funktioner som brug af kalender, kamera, lydoptager m.v. koster ikke noget, så reelt er der ikke stort behov for at pålægge øgede udgifter til eleverne. Hvis telefoni og internet er påkrævet, ja så kan skolen i dette tilfælde stille telefoner til rådighed. Flaskehalsen består i, at skolen skal sørge for, at eleverne kan låne enten Bluetooth-adaptere eller ledninger, når fotos, lydoptagelse eller video skal overføres fra mobil til videre bearbejdning på computeren. Lyder det lidt teknisk? Nej, ikke for eleverne! De kender til spil og billedoverførsel fra deres hverdag gennem brug af Bluetooth. Så de fleste elever kan give læreren eller en uøvet kammerat den nødvendige håndsrækning. Skolebiblioteket formidler klassesæt og lærerne har hver et stk. i deres håndbagage. Computerne skal være forsynet med relevante programmer til eksempelvis konvertering af filer, så de kan åbnes og bearbejdes med henblik på at redigere indholdet. Tjenester som www. zamzar.com gør online redigering mulig, og det foregår næsten lige så hurtigt, som et installeret program kan gøre det. 13

7 I en 5-ugers periode har eleverne kun haft én obligatorisk mødedag om ugen Web 2.0 I forbindelse med mobile læringsforløb, hvor eleverne ikke direkte er inden for lærernes rækkevidde, er det ofte nødvendigt at kunne skabe de nødvendige rammer for at styre forløbet samt skabe nødvendige dokumentationsfora. Mobil læring og anvendelse af web 2.0 faciliteter går helt klart hånd i hanke med hinanden. For web 2.0 sider er der udviklet specielle applikationer, som kan installeres på mobiltelefonerne. På denne måde ændres brugerfladen en anelse, så der tages hensyn til at displaystørrelsen på mobilen ikke svarer til en 19 computerskærm. Brug af nedenstående 3 værktøjer skaber brugbare rammer for at realisere mobile læringsforløb. Blogredskaber Wordpress (www.wordpress. com) kan med bare beskeden kreativitet bruges til diverse opgaveaktiviteter. Eleverne kan finde opgavetekster i form af blogindlæg, som de nemt kan respondere på via den tilpassede brugerflade til mobiltelefonen. De får et overskueligt skærmbillede med tilgang til de mest benyttede funktioner. En blog er den almindelige betegnelse for en web-log, og den har mange anvendelsesmuligheder for at skabe en dialogbaseret proces med udgangspunkt i et basisoplæg som alle læsere kan forholde sig til gennem kommentarer. Bambuser (www.bambuser.com) er en gratis broadcasting service, som gør direkte videotransmission mulig. Bambuser udnytter et program som supplerer mobilens camera, så optagelserne straks kan følges på internettet. Brug af Bambuser giver lidt flere muligheder for at kommunikere med lærere og andre elever under arbejdsprocessen end brug af almindelige videooptagelser med det indbyggede kamera. I forbindelse med nyhedsformidling kan Bambuser eksempelvis benyttes til live-reportager. Efterfølgende kan der linkes til optagelserne, som forbliver på webstedet. Videooptagelser kan indgå som dokumentation for undersøgelser og erfaringsopsamlinger, som eleverne har gjort ude i landskabet, hvor en visuel formidling og dokumentation findes hensigtsmæssig. En wiki (eks. har vist sig at være et unikt redskab, som både elever og lærere har taget til sig i forbindelse med mobil læring. Når lyd, tekst, fotos og video udgør et væsentligt materiale i forbindelse med elevernes dataindsamling, er det nødvendigt, at de kan formidle deres viden gennem en brugerflade, som kan håndtere forskellige medier. Det skal samtidig være let og tilgængeligt. I tilknytning til mobile læringsaktiviteter kan det varmt anbefales at lade wikien være det nødvendige samlingspunkt. I projektets wiki kan eleverne udforme produkter i form af sammensatte medier. Lærerne kan respondere på indholdet i wikien, gennem en asynkron kommunikation, hvor elever og lærere giver input på selvvalgte tidspunkter. Pbworks rummer mulighed for at skabe reflektionsrum i form af logbogsrammer samt rum til dokumentation i form af både arbejds- og dokumentationportfolio. En wiki er overskuelig samt meget fleksibel i sin opbygning, og den tiltaler erfaringsvis rigtig mange lærere. Den rette kombination af mobile læringsaspekter samt udvalgte web 2.0 faciliteter danner en god ramme for at opløse klasselokalet til et nyt læringsrum, der ikke bærer præg af skemalagte timer på skolen. Uafhængighed af tid og sted kan skabe mere autentiske læreprocesser, og lærerteamet bringes i en konsulentrolle til at vejlede aktive og undersøgende eleverne. Det kan ske gennem direkte kommunikation på mobilen med de fordele synkron kontakt har, eller ved at respondere asynkront gennem kommentarsystemer knyttet til de forskellige web 2.0 tilbud. Ovennævnte web 2.0 faciliteter er gratis tilbud til undervisningsrelevante aktiviteter. 14

8 Mobilen styrker fleksibilitet, åbenhed, selvstyring og en projektrelateret arbejdsform Eleverne følger fastlagte læringsstier Verdenen udenfor klasselokalet rummer langt større læringspotantiale, end det vi normalt kan rumme i den traditionelle skolske undervisning. Men når elever sendes ud på mere eller mindre egen hånd for at løse problemstillinger i autentiske miljøer, så opstår der et behov for at skabe nødvendige rammer for læreprocesserne. Hvis vi ønsker at fastholde de mobile læringsaspekter og erstatte projektarbejdsformen med mere lærerstyrede aktiviteter kan kort, sms-kontakt eller GPS-systemer medvirke til at fastlægge konkrete læringsstier for elevernes færden. På denne måde bliver de fysiske rammer tydelige og mere konkrete, når eleverne sendes ud på egen hånd. Vi anvender begrebet læringsstier, når eleverne meget konkret forlader skolen for at gennemføre en planlagt rute, hvor forskellige opgaver og aktiviteter venter dem. Det kan dreje sig om historiske vandringer, botaniske undersøgelser eller motionsstier med indlagte aktiviteter. Såkaldte QR-tags gør det muligt at lave nogle specielle stregkoder, som en mobiltelefon kan aflæse indholdet af. De færdige QR-tags kan lamineres og anbringes rundt omkring på læringsstien. Når eleverne passerer dem, scanner de dem ved brug af et lille program, som i forvejen skal være installeret på mobilen. Qr-stregkoden kan pege på et indlæg i Wordpress, hvor eleverne får den nødvendige opgaveramme beskrevet, og efterfølgende tilføjer de selv opgavebesvarelsen som respons i form af en kommentar til de oprindelige blogindlæg. Tags kobler mobilen til databaser En videodokumentation med en Bambuser-produktion er en anden mulighed for opgaveaktitet. Der findes 2 typer QR-tags. I-nigma baserer sig på at indholdet ligger i selve koden. Det betyder, at der kan genereres tekstbeskeder, som kan læses uafhængigt af, om der er internetadgang. En anden type er Microsoft tags, der knytter sig til informationer i en database på nettet. Når QRkoden scannes med mobiltelefonens kamera, så aflæses informationen gennem et opslag i basen på nettet. Denne mulighed gør det nemt at opdatere information, så der ikke skal udprintes nye tags hver gang, der er behov for ændringer. Ændringer foretages blot i databasen. Til gengæld kræves der internetadgang. Mobilens fabrikat og model vil ofte være afgørende for, hvilken løsning der er brugbar. I-nigma version Microsoft Tag version 15

9 Eleverne foretrækker at bruge deres egne mobiltelefoner QR-tags kan selvfølgelig også bruges på skolen. Et tag kan placeres på bøger i skolebiblioteket og knytte sig til netbaserede boganmeldelser med tekst, foto og video. Det giver eleverne mulighed for at udforme andre typer boganmeldelser en den traditionelle. Da tags er placeret på bogen, er forslag til boganmeldelser inden for rækkevidde. På tilsvarende måde kan biologisamlingens dyr forsynes med tags, således at eleverne kan scanne sig til information om de enkelte dyr. En biologisk wikipedia af skolens præparatsamling vil være en oplagt mulighed, hvor eleverne i fællesskab opbygger en såkaldt folksonomi i form deres eget kollektivt opbyggede leksikon. Etiske udfordringer Nogle skoler vælger at forbyde brug af elevernes mobiltelefoner i skoletiden. Dermed forhindres en oplagt mulighed for at skabe et dialogrum til at diskutere og forholde sig til etiske problemstillinger ved anvendelse mobilen i offentlige rum. Synlig klasserumsledelse kan være nødvendig, når mobilen er i sving, men eksakte retningslinier og forbud er svært forenelige med samfundets forventninger om, at borgerne skal kunne anvende it som en integreret del af samfundslivet både privat og i erhverv. Samfundet er under konstant forandring. Vores elever skal derfor udstyres med etiske filtre, som kan bruges til at revurdere brug og kommunikationform, når nye medier og kommunikationsformer bringes i spil. Når mobilen bruges til relevante opgaver i det daglige, kan vi gennem dialog skabe meningsfyldte rammer i elevernes univers, hvor relevans og social kontekst for anvendelse af teknologi er i fokus i elevernes reflektionsprocesser. Inddragelse af mobilen giver både et godt afsæt for at benytte let tilgængeligt ikt-udstyr samt udvikle en bevidst social acceptabel praksis for anvendelse af mobil teknologi både i private og offentlige rum. En opgave mange forældre undlader, men som skolen må tage på sig. I øvrigt er nye håndholdte enheder som ipad og Courier fra Microsoft på trapperne. De vil uden tvivl også sætte meget tydelige præg på mulighederne for mobil læring. Dele af projektet er fulgt af Ålborg Universitet og yderligere info kan hentes på: dk/skoleudvikling/mobil_index.htm 16

Nr. 1 april 2010 12. årgang Tema: IT og medier i skolen. i Sko en. IT og medier. i skolen

Nr. 1 april 2010 12. årgang Tema: IT og medier i skolen. i Sko en. IT og medier. i skolen Nr. 1 april 2010 12. årgang Tema: i Sko en IT og medier i skolen Liv i Skolen 2010 i Sko en Temaer i 2010 I takt med informationsteknologiens udvikling sker der en udvikling med de didaktiske og læringsmæssige

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg Medialisering, fælles mål og kollegavejledning Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg PROGRAM 1. Udgangspunkt 2. Digitalisering og medialisering 3. Mediepædagogik og didaktik 4. Kollegavejledning

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:

Læs mere

når modellens begreber er kontekstbestemte

når modellens begreber er kontekstbestemte Kirsten Bak Andersen Alice Bonde Nissen Johannes Fibiger Lars Peter Bech Kjeldsen, Hilmar Dyrborg Laursen, Lene Mark Digitale medier iog indskolingen Evalueringen kvalificeres, Farvel til kridttavlen når

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

Teknologiske muligheder i. Håndholdte hjælpemidler i undervisningen af elever i læse- og skrivevanskeligheder

Teknologiske muligheder i. Håndholdte hjælpemidler i undervisningen af elever i læse- og skrivevanskeligheder Teknologiske muligheder i undervisningen Håndholdte hjælpemidler i undervisningen af elever i læse- og skrivevanskeligheder Farsø Efterskole - Farsø Efterskole er for unge med læse-og skrivevanskeligheder.

Læs mere

Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde skole

Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde skole Skolen og medierne - fra medievejledning til ny pædagogisk praksis Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Rønbækskolens it-strategi 2011-2014. 1. version forår 2011

Rønbækskolens it-strategi 2011-2014. 1. version forår 2011 Rønbækskolens it-strategi 2011-2014 1. version forår 2011 Tagcloud lavet ud fra noter fra pædagogisk dag 5. august 2010 Indhold Indledning...3 Undervisning i it, med it og gennem it...3 Digitale læringsmidler...5

Læs mere

Undervisernes digitale kompetencer

Undervisernes digitale kompetencer Undervisernes digitale kompetencer Linda Hauschildt Nielsen Januar-December 2010 Undervisernes digitale kompetencer Personlige redskaber Samarbejde Undervisningsaktiviteter Digitale materialer Publicering

Læs mere

Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0

Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Karsten Gynther Projektleder for programmet IT og læring Forsknings- og udviklingsafdelingen University College Sjælland Medlem af ledelsesgruppen

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Mægtige maskiner Piloteringsmaskinen Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Inspiration til forløb om fagtekster i 2-3. klasse

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Digitale medier i gymnasiet. Anders Hassing Ørestad Gymnasium

Digitale medier i gymnasiet. Anders Hassing Ørestad Gymnasium Digitale medier i gymnasiet Anders Hassing Ørestad Gymnasium e-museum-konferenceni i Nyborg 5. november 2009 Anders Hassing Cand.mag. i historie og samfundsfag Underviser på Ørestad Gymnasium It-udviklingsgruppe

Læs mere

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Naturfag NATURFAG WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter i 2012-2013

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 , 2012 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter... 1 Status... 3 Hvem er tilknyttet

Læs mere

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Pressemeddelelse Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Børn og unges forbrug af digitale medier er stigende. De boltrer sig i den digitale verden via computer, iphone, tv og konsoller

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

IT-Strategi. Egebækskolen

IT-Strategi. Egebækskolen IT-Strategi Egebækskolen 1 Indholdsfortegnelse Digitalisering på Egebækskolen Side 3 IT som kommunikationssystem Side 5 Den Gode Digitale Skole vision Side 5 Egebækskolens mission Side 5 Strategiplan 2013-2014

Læs mere

Tema Læring: Portfolio som metode

Tema Læring: Portfolio som metode Tema Læring: Portfolio som metode Hvis man ønsker at arbejde med portfolio som metode for derved at styrke elevernes læreproces, er der en lang række forhold, der bør overvejes. Nedenfor gives der et bud

Læs mere

IKT i arbejdsmarkedsuddannelserne

IKT i arbejdsmarkedsuddannelserne IKT i arbejdsmarkedsuddannelserne - Resultater af en analyse Workshop-seminar 19. september 2012 Lizzie Mærsk Nielsen Analysens formål Belyse anvendelsen af IKT i AMU inden for Industriens Fællesudvalg

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen IT på Højvangskolen Alle elever som kommer på skolen, vil være digitale indfødte, som færdes i en anden medie-hverdag end vi er vant til. De har andre forudsætninger og kompetencer end tidligere generationer.

Læs mere

Fokus på praksisnær kompetenceudvikling i en skole i bevægelse

Fokus på praksisnær kompetenceudvikling i en skole i bevægelse Fokus på praksisnær kompetenceudvikling i en skole i bevægelse www.digitalkompetence.blogspot.com www.skolenibevaegelse.nu Indholdsfortegnelse 3 Om denne pixibog 4 1. Brug dine elevers digitale ressourcer

Læs mere

Lav animationer i undervisningen det er sjovt og lærerigt!

Lav animationer i undervisningen det er sjovt og lærerigt! Lav animationer i undervisningen det er sjovt og lærerigt! Af Pernille Ulla Andersen & Benny Lindblad Johansen, lektorer I biologiundervisningen ved Læreruddannelsen i Århus arbejder de studerende med

Læs mere

Mobilen i undervisningen

Mobilen i undervisningen Mobilen i undervisningen Mange lærere har heldigvis fået øjnene op for, at mobiltelefonen med fordel kan inddrages i undervisningen. De små elektroniske apparater fylder jo rigtig meget i vores elevers

Læs mere

KEMI GYMNASIE/HF/VUC

KEMI GYMNASIE/HF/VUC KEMI GYMNASIE/HF/VUC K HAASE FORLAG WWW.HAASE.DK Velkommen På de næste sider præsenteres BASISKEMI, som på nuværende tidspunkt har overgået mange salgsrekorder. Det er derfor, vi med sindsro kalder systemet

Læs mere

Det digitale skolebibliotek

Det digitale skolebibliotek Det digitale skolebibliotek digibib.dk er fyldt med råstof digibib.dk er en stor samling materialer til din undervisning. Flere tusinde artikler, fotos og tegninger er klar til brug sammen med flere af

Læs mere

Når drenge blogger om bøger

Når drenge blogger om bøger Når drenge blogger om bøger Af Vivian Skibby Baes, lærer og skolebibliotekar Læselyst Giv drengene mulighed for at træde ind i bogens univers. Læsning er kilde til viden og kulturelle oplevelser. Læsning

Læs mere

Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_. It- og mediestrategi 2013-2015

Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_. It- og mediestrategi 2013-2015 Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_ It- og mediestrategi 2013-2015 Indledning Informationsteknolog bliver i stadig højere grad en del af skolens hverdag og undervisning. It indgår som en væsentlig

Læs mere

Onsdags-workshops foråret 2014

Onsdags-workshops foråret 2014 Onsdags-workshops foråret 2014 Hver onsdag kl.15-17 Alle workshops er gratis 15. Januar: Google konto til meget mere end g-mail 22. januar: Google Chrome browseren fra Google 29. januar: NemID, borger.dk

Læs mere

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Didaktikkens forandring Nye udfordringer for dansklæreren Multimodalitet

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

Lidt om mig. Udfordringer som vejleder i fremtidens skolebibliotek. Udfordringerne OECD 16-01-2013

Lidt om mig. Udfordringer som vejleder i fremtidens skolebibliotek. Udfordringerne OECD 16-01-2013 Lidt om mig Udfordringer som vejleder i fremtidens skolebibliotek John Klesner januar 2013 29 år lærer Pæd konsulent Master It-rådgivningsgruppe KL-infrastruktur Månedens lærer i Tyskland maj 2009 På vej

Læs mere

Den digit@le. Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Den digit@le. Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Den digit@le Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Indhold 1. Indledning... 2 2. Vision... 3 3. Temaer... 4 3.1 Infrastruktur og it-udstyr... 4 3.2 Digitale læremidler... 5 3.3 Digitale læreformer... 6 3.4

Læs mere

It uden benspænd. Nye veje i formidling af læremidlerne netbooks og Cloud Computing. Odense 28.10.2010

It uden benspænd. Nye veje i formidling af læremidlerne netbooks og Cloud Computing. Odense 28.10.2010 28-10-2010 side 1 It uden benspænd Nye veje i formidling af læremidlerne netbooks og Cloud Computing Odense 28.10.2010 Niels Lyhne-Hansen Center for Undervisningsmidler 28-10-2010 side 2 Formidlingsstrategi

Læs mere

Mediepolitik for SFO Bølgen

Mediepolitik for SFO Bølgen Mediepolitik for SFO Bølgen Vi lever i dag i et digitaliseret samfund, hvor børn og voksne har tilgang til mange forskellige former for digitale medier 1. Dette gør sig også gældende i SFO Bølgen, hvor

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats sfortegnelse samlet IT & læringsindsats Lektiehjælp via IT... 2 Multimediefremstilling som alternativ til skriftlig fremstilling på 10. klasse og HG... 3 Lettere tilgang til læring gennem PC-læsning...

Læs mere

It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 3. klasse

It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 3. klasse Computere og netværk Trinmål 1 kompetencer, der sætter dem i stand til at 1. kende de forskellige dele af et skærmbillede It-bogen for 0. 1. 1. kende navnene på computerarbejdspladsens forskellige enheder

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Børnehaveklasse

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Børnehaveklasse It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Børnehaveklasse BØRNEHAVEKLASSE WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter

Læs mere

De har ikke et tastatur. Nogle funktioner er mere besværlige end på en pc. Kræver lidt tilvænning i ft. specialfunktioner.

De har ikke et tastatur. Nogle funktioner er mere besværlige end på en pc. Kræver lidt tilvænning i ft. specialfunktioner. App Formål/anvendelse Fordele Udfordringer Hvad skal de lære Tip Pages Skrive opgaver og notater Keynotes imovie Splice Lave præsentationer og vise dem for klassen Små videoproduktioner, med film, musik,

Læs mere

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Bilag 3 : På vej mod Digital Dannelse 1 På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Forventninger til medarbejdernes it-kompetencer på Skoleområdet It er blevet en stadig mere betydelig del

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne?

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Videolæring i et forskningsperspektiv Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Karin Levinsen DPU - Aarhus Universitet Hvad vi skal vide noget om Videolæring i et for at kunne forskningsperspektiv sige

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

John Cordua. Afsluttende opgave Pædagogisk IT vejleder uddannelse 07/08. Side 19 af 47. Bh. klasse. Mål Færdighed Program Software.

John Cordua. Afsluttende opgave Pædagogisk IT vejleder uddannelse 07/08. Side 19 af 47. Bh. klasse. Mål Færdighed Program Software. Bh. klasse Eleverne skal opnå fortrolighed med computerens almene betjening. Magte elementær anvendelse af maskiner og enkle programmer Eleverne opnår færdigheder så de selv kan: Tænde og slukke computeren

Læs mere

IT- og medieplan. Børnehaveklasse - 3. klasse. Hovedområde 1 Trinmål Vejledning. IT- og mediestøttede læreprocesser

IT- og medieplan. Børnehaveklasse - 3. klasse. Hovedområde 1 Trinmål Vejledning. IT- og mediestøttede læreprocesser Hovedområde 1 Trinmål Vejledning IT- og mediestøttede læreprocesser bruge it- og medieværktøjer i et procesorienteret arbejdsforløb med hjælp fra læreren bruge en logbog på en computer kende til at gemme

Læs mere

QR#koder#i#undervisningen#

QR#koder#i#undervisningen# QR#koder#i#undervisningen# En e-pixibog af Roland Hachmann 2011 QR code is trademarked by Denso Wave, inc. Version 1-2011 INDHOLDSFORTEGNELSE# # INDLEDNING#...#2# QR#KODER?#...#3# DET#TEKNISKE#ASPEKT#...#4#

Læs mere

konference,, Skive 2007

konference,, Skive 2007 IWB-konference konference,, Skive 2007 Gode råd ved anskaffelse af IWB Ebbe Raun, er@cvumidtvest.dk Programdatateket Center for Undervisningsmidler, CVU Midt-Vest Denne præsentation kan downloades fra

Læs mere

QR-koder. Kan det bruges i undervisningen? Version: August 2012

QR-koder. Kan det bruges i undervisningen? Version: August 2012 QR-koder Kan det bruges i undervisningen? Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Hvad er QR-koder?...4 Hent en QR-læser til din telefon...4 Fra App-store/Android Market...4 Via browser på mobiltelefonen...4

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2013 2014. Gørslev skole & Skovboskolen

Digitaliseringsstrategi 2013 2014. Gørslev skole & Skovboskolen 1. Indledning Gørslev skole og Skovboskolens IT og digitaliseringsstrategi består af tre dele: Vision, som er det overordnede sigte med digitaliseringen. Visionen beskrives nærmere i afsnit 2, side 2.

Læs mere

Digital dannelse digitale medier

Digital dannelse digitale medier Digital dannelse digitale medier Eksempler på digitale medier i dagtilbud Stationær og bærbar pc ipad, ipod, iphone, Nintendo DS, Wii, Xbox, Playstation 2, Playstation 3, PSP, Vidensbrønden o.l. Printer

Læs mere

www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser

www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser De sociale medier og rejser ISBN: 87-87393-48-4 VisitDenmark Turismefaglig Viden Januar 2009 VisitDenmark Islands Brygge 43, 3 2300 København S Tlf. +45

Læs mere

ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK. Udarbejdet februar 2014

ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK. Udarbejdet februar 2014 ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK Udarbejdet februar 2014 Mediepolitik for Ølsted SFO Indledning: Baggrunden for mediepolitikken har sit udspring i det generelle fokus digitalisering har fået i vores samfund. For

Læs mere

Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag

Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag 2 Case: Galleri Christoffer Egelund September 2012 Scan QR-koden for at hente app en Galleriet på mobilen udvider rammerne

Læs mere

om YouTube og barcodes i undervisningen

om YouTube og barcodes i undervisningen Broadcast yourself om YouTube og barcodes i undervisningen På dette mediacard skal vi arbejde med video og videodokumentation af faglige emner i undervisningen, som skal deles på YouTube og omsættes til

Læs mere

DIDAKTIK 2.0 -LÆREMIDDELKULTUR MELLEM TRADITION OG INNOVATION I FOLKESKOLEN. Vinnie Lerche og Jens Jørgen Hansen

DIDAKTIK 2.0 -LÆREMIDDELKULTUR MELLEM TRADITION OG INNOVATION I FOLKESKOLEN. Vinnie Lerche og Jens Jørgen Hansen DIDAKTIK 2.0 -LÆREMIDDELKULTUR MELLEM TRADITION OG INNOVATION I FOLKESKOLEN Vinnie Lerche og Jens Jørgen Hansen Web 2.0 skrivepædagogik Læremiddelhexagonet Skrivepædagogik 3 generationer Vi gider ikke

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk

www.ollerupfriskole.dk Anvendelse af IT/ ipads i undervisningen - evaluering Baggrund I efteråret 2013 blev det besluttet at alle elever fra 0.- 7. klasse skulle have ipad. Der havde forud for beslutningen været drøftelser om,

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Resultater af enquete vedr. Innovation

Resultater af enquete vedr. Innovation Resultater af enquete vedr. Innovation 22 marts 15 april 2010 Hvordan? Vi udsendte en mail til alle 25.000 medarbejdere på hospitaler og i psykiatrien Der var over 2.500 kontakter til adressen Der indkom

Læs mere

Kan analysere, vurdere og tage stilling til brug af logbog og portfolio i egne forløb

Kan analysere, vurdere og tage stilling til brug af logbog og portfolio i egne forløb 7. 9. klasse It- og mediestøttende læreprocesser Kan analysere, vurdere og tage stilling til procesorienterede arbejdsforløb Kan analysere, vurdere og tage stilling til brug af logbog og portfolio i egne

Læs mere

Workshops i Learning Lab

Workshops i Learning Lab Workshops i Learning Lab Foråret 2012 It på din skole Kom og prøv! Learning Lab er et nyt tilbud til lærere, elever og skoleledere i Vejle Kommune. Det er et sted, hvor ny it og nye medier er i fokus,

Læs mere

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF 35 friskoler 0.-10. klasse 7200 elever Ca.850 ansatte 2 ansatte i FKF Hans Jørgen Hansen 2 Ny folkeskolereform fra 1.8.14 + ny digitaliseringsstrategi

Læs mere

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Dynamisk skabelon AF: HILDEGUNN JOHANNESEN OG CARL ERIK CHRISTENSEN, UC SYDDANMARK, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER, LÆREMIDDEL.DK Skabelonen

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

Inspirationsdag på Farsø Efterskole oktober 2013

Inspirationsdag på Farsø Efterskole oktober 2013 Inspirationsdag på Farsø Efterskole oktober 2013 Hvad ansporede mig til at skrive en faglig artikel om selvprogrammerende læring og implementering af ny læse/skriveteknologi? Det virker på mig som om,

Læs mere

Differentiering i praksis gamle ideer i nye (it- )fortolkninger. Marianne Riis, Palle Bergstedt & Carsten Lund Rasmussen, NCE

Differentiering i praksis gamle ideer i nye (it- )fortolkninger. Marianne Riis, Palle Bergstedt & Carsten Lund Rasmussen, NCE + Differentiering i praksis gamle ideer i nye (it- )fortolkninger Marianne Riis, Palle Bergstedt & Carsten Lund Rasmussen, NCE Hvorfor? + Hvad? Hvordan? + Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser? Øget

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere

Indhold. Interaktive tavler i undervisningen Øvelser. UNI C 2009 Pædagogisk IT-kørekort

Indhold. Interaktive tavler i undervisningen Øvelser. UNI C 2009 Pædagogisk IT-kørekort Interaktive tavler i undervisningen Øvelser Indhold Øvelse 1: Brug af netbaserede læringsresurser... 2 Øvelse 2: Hente resurser fra andre programmer... 2 Øvelse 3: Gennemgang af et program gennem brug

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

Mål og strategi for Silkeborg Biblioteks hjemmeside

Mål og strategi for Silkeborg Biblioteks hjemmeside Mål og strategi for Silkeborg Biblioteks hjemmeside Endelig version ved Webredaktion 7. september 2006 Udarbejdet af webredaktionsgruppen Ulla Andersen, Kjellerup, ua@silkeborg.bib.dk Hans Jørgensen, Them

Læs mere

Scan stregkoder på tæpperne og få monteringsvideoer direkte på mobilen

Scan stregkoder på tæpperne og få monteringsvideoer direkte på mobilen Scan stregkoder på tæpperne og få monteringsvideoer direkte på mobilen ege introducerer stregkoder på tæpper På alle eges tæpperuller vil du fremover finde en stregkode på adresseetiketten. Scanner du

Læs mere

Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer?

Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer? Denne artikel gengives med venlig tilladelse fra Kroghs Forlag og forfatteren. Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer? Af Leif Gredsted Det er en af forudsætningerne for et vellykket

Læs mere

ETNOGRAFISKE OBSERVATIONER AF GYMNASIERS DIGITALE HVERDAG V/PSYKOLOG THOMAS KOESTER, AFDELINGEN FOR ANVENDT PSYKOLOGI

ETNOGRAFISKE OBSERVATIONER AF GYMNASIERS DIGITALE HVERDAG V/PSYKOLOG THOMAS KOESTER, AFDELINGEN FOR ANVENDT PSYKOLOGI ETNOGRAFISKE OBSERVATIONER AF GYMNASIERS DIGITALE HVERDAG V/PSYKOLOG THOMAS KOESTER, AFDELINGEN FOR ANVENDT PSYKOLOGI Socio-tekniske systemer: SEPTIGON-modellen Anvende psykologisk viden og metoder i udforskning

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

IT i folkeskolen vision eller realitet

IT i folkeskolen vision eller realitet IT i folkeskolen vision eller realitet Videncenterleder hos Læremiddel.dk Thomas Illum Hansen kommenterer her rapporten Digitale læringsressourcer i folkeskolen og de gymnasiale ungdomsuddannelser. Ingen

Læs mere

Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann.

Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann. Indhold: Indledning Konklusioner Sammenfatning Bilag: Besvarelserne Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann. Indledning: Med udgangspunkt

Læs mere