Er Vestgrønland tæt befolket?

Transkript

1 Er Vestgrønland tæt befolket?

2 Historie Velkommen til Vestgrønland Vestgrønland er det tættest befolkede område i Grønland. Men der er stadig meget god plads til den enkelte. Faktisk hele 39,5 km 2 - pr. indbygger! Vestgrønland strækker sig fra Paamiut i syd til Sisimiut i nord. Centralt placeret ligger hovedstaden Nuuk, der alene huser godt af Vestgrønlands i alt ca indbyggere. Vestgrønland er derfor også centrum for en stor del af Grønlands politiske historie. Det var her, Hans Egede begyndte sin mission og koloniseringen i 1721, og det var her, at Grønlands Hjemmestyre fik hovedsæde, da det blev indført i Sådan blev livet i Grønland opfattet omkring Men uanset hvilke mennesker, der har magten, har man altid på fornemmelsen, at det i sidste ende er naturen, der sætter dagsordenen. En dagsorden, der både er storslået, smuk og frygtindgydende. Med lange dybe fjorde, stejle fjelde og den enorme indlandsis. Med et dyreliv der spænder fra den lille snespurv til verdens største pattedyr, blåhvalen. Vestgrønland afspejler også den enorme kulturelle udvikling, som Grønland har gennemgået, ikke mindst de seneste år. Du kan stadig besøge bygder langs kysten, hvor det ældgamle fangererhverv er livsgrundlaget, men du kan også boltre dig i et Ja der bor hele mennesker i et område der er større end Storbritannien byliv med fine restauranter, diskoteker og et rigt udbud af film, teaterforestillinger med mere. Du kan slentre mellem kolonitidens over 200 år gamle træhuse et sneboldskast fra moderne prisbelønnet arkitektur. Du kan køre i hundeslæde hen til et moderne liftsystem, hvor du kan styrtløbe ned ad de alpine løjper. Du kan se lysreklamer i byen og nordlys på nattehimmelen. Moderne boligbyggeri er også en del af dagens Grønland. På den måde tilbyder Vestgrønland en større variation af kultur- og naturoplevelser end nogen anden del af Grønland. Kombineret med fine overnatningsmuligheder, gør det Vestgrønland til lidt af et arktisk paradis for besøgende. Velkommen til Vestgrønland. Indhold: Nu til dags bruges kun de grønlandske bynavne, men tidligere benyttedes også de danske navne: Paamiut/Frederikshåb, Nuuk/Godthåb, Maniitsoq/Sukkertoppen, Kangerlussuaq/ Søndre Strømfjord og Sisimiut/Holsteinsborg. 2-3 Velkommen til Vestgrønland 4-5 Fra fangersamfund til hjemmestyre 6-7 Fangst og fiskeri 8-9 Dyreliv 10 Rejsen til Vestgrønland 11 Paamiut 12 Nuuk 13 Maniitsoq 14 Kangerlussuaq 15 Sisimiut 3

3 Har der været revolutioner i Grønland?

4 Historie Fra fangersamfund til hjemmestyre Fjordsejlads byder hele tiden på nye oplevelser. Grønlands hovedstad, Nuuk, ligger i Vestgrønland. En væsentlig del af Grønlands politiske historie udspiller sig derfor her. Og det har ikke været kedeligt. Den nyere historie tager fart i 1721, da præsten Hans Egede sætter kurs mod Grønland med det formål at genkristne nordboerne, Erik den Rødes efterkommere. Da Hans Egede ankommer, opdager han imidlertid til sin overraskelse, at nordboerne er uddøde. I stedet begynder han at missionere blandt de eskimoiske fangere. Han lærer sig grønlandsk og udvikler også et grønlandsk skriftsprog for at kunne oversætte de centrale tekster i biblen. Samtidig underlægger det dansk-norske rige sig Grønland som koloni. Det sker dog først efter en hidsig magtkamp med de nederlandske hvalfangere, der drev rovdrift på de grønlandske hvaler for at få tran - det brændstof, der fik datidens lamper til at lyse. I de næste ca. 250 år bevares en meget tæt forbindelse mellem Grønland og Danmark. Først i 1979 med indførelsen af Grønlands Hjemmestyre løsnes båndene. I modsætning til mange andre kolonier, der får selvstyre, sker det helt fredeligt ved en fælles beslutning. Hans Egedes gamle, smukke hus ved havnen i Nuuk Ja men de har været fredelige symboliserer bedre end noget andet den fredelige revolution. Huset fungerer i dag som repræsentations- og gæstebolig for Grønlands Hjemmestyre. Det er ikke kun i Nuuk, at gammelt og nyt går hånd i hånd. Overalt vokser det moderne Grønland frem omkring kolonitidens gamle kirker og administrationsbygninger. Overalt ser man nye uddannelsesteder, nye virksomheder, nye underholdningstilbud. Intet sted udgives der f.eks. så mange CD ere pr. indbygger som i Grønland. Men der rappes på grønlansk, ikke på amerikansk. Midt i den nye udvikling ser man nemlig også en stærk vilje til at holde fast i det specielle grønlandske. Godt nok er Grønland gået ind i informationsalderen, men fangerkulturen er ikke død. Kajakker og hundeslæder lever side om side med PC er og CD er. Derfor er Grønland stadig et helt unikt sted i verden. Og Grønlands omskiftelige historie har foreløbig fået en lykkelig afslutning. Det grønlandske flag blev indført 21. juni 1985, der også er Grønlands nationaldag. Den røde halvcirkel symboliserer midnatssolen, mens den hvide flade symboliserer isen. 5

5 Er der kæmpestore arbejdspladser i Vestgrønland?

6 Historie Fangst og fiskeri Vestgrønlands mange elve og fjorde er enhver lystfiskers drøm. Naturen er Grønlands største arbejdsplads. I årtusinder var den også den eneste - fangst var ganske enkelt den eneste vej til overlevelse. På den måde hænger livet og døden tæt sammen i Grønland, måske tættere end noget andet sted i verden. Redskaberne var kajakken og harpunen, senere kom også jollen og riflen til. For de grønlandske drenge startede kajaktræningen allerede mens de var spæde. Familien legede Qajaasaartunnguaq med ham, det vil sige efterligning af kajakmand. Siddende på moderens eller søsterens skød, blev han forsigtigt puffet fra side til side, mens ordet qajaq blev gentaget. Efterhånden som drengen voksede, blev denne leg fulgt op af andre balance- og styrkeøvelser, og allerede i 7-8 års alderen var drengen parat til at jage sælen, det altoverskyggende bytte for den grønlandske fanger. Andre yndede fangstobjekter var hvaler, rensdyr og isbjørne. Og det er det stadigvæk! Det at gå på jagt er nemlig stadig en næsten uundværlig del af livet, hvad enten man dyrker det som sidebeskæftigelse eller er én af de fangere, der har det som hovederhverv. For at sikre en uændret bestand af de enkelte dyr, har man imidlertid valgt at begrænse jagten. Til- naturligvis! ladelserne til at jage f.eks. rensdyr er derfor uhyre eftertragtede og forbeholdt befolkningen i Grønland. Dog udbydes der årligt 60 moskusokser til trofæjagt. Tæt beslægtet med fangsten er fiskeriet, som også spiller en meget stor økonomisk rolle for det moderne Grønland. Reje-eksporten er kolossal, og krabbefiskeriet vinder frem. At ørredfiskeriet er fantastisk, vil enhver lystfisker, der har gæstet Grønland, kunne skrive under på. Ørrederne springer lystigt i elve og fjorde, og man skal ikke vente længe på bid og et efterfølgende pragtfuldt måltid. Om sommeren er det meget populært at flytte køkkenet ud i fjeldet. Den grønlandske fangertraditon kan i dag studeres mange steder i Grønland. I de fleste bugter ved byerne træner de unge stadig i kajakvendinger, på museerne kan de gamle redskaber iagttages og selve arbejdspladsen, den storslåede grønlandske natur - ja, den ligger stort set uberørt, som den har gjort det i tusinder af år. På det lokale marked, Brættet, sælges dagens fangst. Her er det rensdyr. På grund af Grønlands nordlige beliggenhed er der om sommeren flere solskinstimer end i Sydeuropa - men her er knap så varmt. 7

7 8 Er det en stor oplevelse at iagttage de vestgrønlandske dyr?

8 Historie Dyreliv Blåhvalen er verdens største pattedyr. Helt op til 70 tons vejer den, eller lige så meget som 25 velvoksne elefanter. Det er derfor ikke nogen overdrivelse at påstå, at det er en stor oplevelse at se hvalerne boltre sig i havet ud for Vestgrønland. Det er oven i købet ikke noget sjældent syn. Faktisk kommer mange af de forskellige hvalarter helt ind til de vestgrønlandske byer, hvor de ligger og leger i de omkringliggende bugter. Der er også mulighed for at tage på foto-hvalsafari, hvor du kan se hvalerne rejse halerne yndefuldt op i luften for kort efter at banke dem ned i havoverfladen med en gigantisk kraft. Et helt betagende syn. Noget sværere er det at komme i nærheden af det dyr, der i mange år har været livsgrundlaget i Grønland, nemlig sælen. Det er nu ikke, fordi sælen er sjælden, at man ikke ser den tit. Men den er sky, og det har den god grund til at være. Der nedlægges årligt ca sæler. Alligevel er bestanden enorm og ikke det mindste vigende. Faktisk er sælerne så talrige, at man i Grønland frygter for fiskebestanden. På land finder du også nogle imponerende dyr. Et af dem er moskusoksen, som var det dyr, der førte de arktiske jægere til Grønland fra Nordamerika. Moskusoksen lever i dag i området omkring Kangerlussuaq, hvor der arrangeres fotosafarier. Isbjørnen er en sjælden gæst i Vestgrønland. Til gengæld er rensdyret udbredt over- Ja... de vejer op til 70 tons alt - også på middagstallerkenerne, hvor det er en stor delikatesse. En fuldvoksen moskusokse kan veje op til 300 kg. Lægger du nakken tilbage, er luften også ladet med store oplevelser. Med et vingefang på over to meter er havørnen den største. Havørnen lever af fugle og fisk og nyder især godt af Grønlands store ørredbestand. Meget mindre, men til gengæld mere talstærk er myggen, der har en kort storhedstid midt på sommeren. Heldigvis findes der masser af effektive beskyttelsesmidler mod de små plageånder. Naturligvis er der mange andre dyrearter i Grønland, men sammenlignet med sydligere himmelstrøg er mangfoldigheden trods alt begrænset. Kun de stærkeste overlever, skrev Darwin. Havde han oplevet dyrelivet i Grønland, havde han nok skrevet kun de allerstærkeste. Der findes mere end 500 forskellige plantearter i Grønland, herunder fem orkidéarter. Der er frodigst i bunden af de lange, vestgrønlandske fjorde. 9

9 Rejsen til Vestgrønland Med Arctic Umiaq Lines komfortable passagerskibe kan man besøge byer og bygder langs hele kysten. sommeren opleves temperaturer tæt på plus I højsommeren kan der være mange myg, så husk myggenet og myggebalsam. Sådan kommer du hertil: Indfaldsporten til Paamiut er den internationale lufthavn Narsarsuaq, hvorfra den videre transport foregår med helikopter eller skib. Til det øvrige Vestgrønland er det den internationale lufthavn Kangerlussuaq/Sdr. Strømfjord. Flyvetiden hertil er blot 4,5 time fra København og 2,5 time fra Island. Fra Kangerlussuaq er der flyforbindelser til Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut, og om sommeren er der også mulighed for at sejle med Arctic Umiaq Line. Hele året betjener Arctic Umiaq Lines passagerskibe området fra Sisimiut til Paamiut, dog uden anløb i Kangerlussuaq om vinteren. Påklædning: Uanset om det er vinter, forår eller sommer anbefales påklædning efter lag-på-lag princippet, hvor det yderste lag skal være vind- og vandtæt. Da havtemperaturen om sommeren kun er et par grader, er det fornuftigt at medbringe handsker og hue til sejlturene. Både vinter og sommer er det vigtigt at medbringe det rigtige fodtøj, det vil sige vandtætte sko eller vandrestøvler med en kraftig profilsål. Til hundeslædeture er det som oftest muligt at leje skindtøj, der er rigtig varmt. Sundhedsvæsen: Der findes velfungerende hospitaler og tandlægeklinikker i de vestgrønlandske byer, og i bygderne findes sygeplejestationer. Sygehjælp i akutte sygdoms- og ulykkestilfælde ydes som hovedregel gratis. Det tilrådes, at man selv medbringer medicin eller øvrige medikamenter til regelmæssig brug, da specielle produkter ikke altid kan fremskaffes. Valuta: Dansk valuta er gyldigt betalingsmiddel, og der er ingen begrænsning med hensyn til ind- og udførsel af kontanter. I de byer i Vestgrønland, hvor der ikke er en bank, yder posthuset bankservice. I de større butikker og på hoteller og restauranter kan kreditkort benyttes. Klima: I de koldeste måneder, februar og marts, kan temperaturen være minus 25 0 eller mere, mens temperaturer på plus er almindeligt om sommeren. På grund af den tørre luft føles klimaet varmere end termometeret viser, og lokalt kan der inde i landet i bunden af fjordene om Det arktiske klima kan være barskt, og som rejsende må man være indstillet på, at der kan forekomme forsinkelse både i fly- og skibstrafikken. Bliver en rejse midlertidigt afbrudt sker det af sikkerhedshensyn, for sikkerheden er i top i Grønland. 10

10 Paamiut Historie Paamiut Den røde og grønne trækirke er nok en af de smukkeste i Grønland. Byen Paamiut ligger længst mod syd ved mundingen af Kuannersooq-fjorden, og byens navn betyder da også: de der bor ved mundingen. Byen blev anlagt i 1742, og den meget karakteristiske trækirke stammer fra Det spændende lokalmuseum, der ligger centralt i byen, er indrettet i bygninger fra det forrige århundrede, blandt andet et tidligere tømrerværksted og et salthus. Området har efter alt at dømme været beboet siden ca f.kr. Som ved de øvrige byer i Vestgrønland fryser havet ikke til om vinteren, og hovederhvervet for de indbyggere i Paamiut, og den eneste bygd Arsuk, er naturligt nok fiskeriet. Storisen, der kommer drivende langs Grønlands østkyst og fortsætter op langs vestkysten, kan dog i forårs- og sommermånederne lægge hindringer i vejen for både fiskeri og anden sejlads, men storisen er et fascinerende syn. At det maritime spiller en stor rolle for byen understreges også af, at Grønlands søfartsuddannelser har til huse her. Paamiuts bagland er enormt og byder, udover gode vandreture, også på fine ørredelve og dybe fjorde. En yndet sejltur for både byens indbyggere og gæster er gennem fjorden til gletscheren Nigerlikasik. Herinde kan der om sommeren blive ganske lunt, og der er meget frodigt med blandt andet rododendron og mandshøjt pilekrat. Undervejs er der gode chancer for at se sælerne nysgerrigt stikke hovederne op over overfladen, og man passerer også et fuglefjeld med tusindvis af måger og rider. Paamiut burde måske kaldes Havørnenes land, for her i området findes Grønlands største forekomster af havørne. Vælger man i stedet at sejle ud på det åbne hav, kan der i eftersommeren og efteråret nærmest udstedes hvalgaranti. De hvaler, man møder, vil typisk være vågehval, finhval, spækhugger eller pukkelhval. På grund af de særlige strømforhold fryser havet ved Vestgrønland ikke til om vinteren. Derfor kan området besejles året rundt både af passagerskibe og trawlere. 11

11 Nuuk Nuuk Nyt og gammelt mødes i Nuuk på charmerende vis. Nuuk betyder næsset og ligger yderst på en stor halvø ved mundingen af den vældige Nuuk-fjord. Byen er Grønlands ældste, anlagt af missionæren Hans Egede i 1728, da han opgav sin første bosættelse på Håbets Ø helt ude ved Davisstrædet. Byen er også Grønlands største med ca indbyggere, hvortil kommer ca. 340 i bygderne Kapisillit og Qeqertarsuatsiat. Nuuk er Grønlands hovedstad og stedet, hvor gammelt og nyt mødes på sin helt egen grønlandske facon. Man kan vandre en kort tur fra Kolonihavnen med de smukke, gamle bygninger forbi brættet, hvor dagens fangst af sæler, fugle og fisk sælges og videre til Grønlands Hjemmestyres moderne administrationsbygninger for at ende ved Katuaq, Grønlands kulturhus, der er prisbelønnet for sin smukke arkitektur. Som hovedstad huser Nuuk også universitet, seminarium, domkirke og Nationalmuseum, hvor man kan bruge megen tid på at fordybe sig i den spændende forhistorie. Og så er det i Nuuk, at julemandens posthus ligger. Tusindvis af breve fra børn i hele verden besvares hvert år herfra. Der afholdes hvert år i marts en international sneskulpturfestival i Nuuk, hvor sneblokke på 3x3x3 meter forvandles til de smukkeste skulpturer. Livet i Nuuk er pulserende med bybusser, cafeer, restauranter og butikker, men fantastiske naturoplevelser venter lige rundt om hjørnet. Fjordsystemet, der er et af verdens største, har et meget rigt dyreliv. Omkring juni kommer sælflokke og hvaler trækkende fra vest, og selv fra land kan man se pukkelhvaler boltre sig, og sælerne stikke hovedet op. Inde i fjorden kan man møde flokke af rensdyr samt ikke mindst de mange fugle, der præger området. Det er også herinde, de gode ørredelve og Grønlands eneste lakseelv findes. I hele området findes der utallige vidnesbyrd om, at det gennem tiderne altid har været et tiltrækkende sted at slå sig ned. På en bådtur i fjorden kan man se gamle bopladser, ruiner fra nordbotiden, nedlagte bygder og mange fangsthytter. Og så er det værd at tænke på, at man faktisk befinder sig tæt på verdens ældste fjeld, der er ca. 3,8 milliarder år gammelt. Nordlys kan opleves i hele Vestgrønland. Ifølge de gamle grønlandske myter fremkommer nordlyset, når de afdødes sjæle spiller bold med hvalroskranier. 12

12 Maniitsoq Historie Maniitsoq Så snart lejligheden byder sig, er det afsted i båden og ud i fjordsystemet. Byen Maniitsoq lever i høj grad op til sit grønlandske navn, der betyder det ujævne. Maniitsoqområdet er nemlig karakteriseret ved dybe, snævre fjorde og nogle af vestkystens højeste fjelde. Byen blev anlagt i 1755 som koloni på det sted, hvor bygden Kangaamiut ligger i dag, men blev i 1782 flyttet til sin nuværende placering. Arkæologiske fund vidner om mere end års bosættelse i området, og på byens museum, der er indrettet i fire bygninger fra kolonitiden, er der en righoldig samling af disse fund. Den ene af bygningerne er tilegnet kunst og husflid fra området. På tre etager er der udstillet malerier, skulpturer i tand, ben og fedtsten samt andre former for husflid. Byen ligger på en ø eller faktisk på flere øer og tanger og er derfor forbundet med masser af broer, og da huse og boligblokke klæber sig op ad klippeskråningerne, er der også et utal af trapper. Placeringen på en ø betyder naturligvis, at man bevæger sig rundt pr. båd. I havnen ligger derfor et imponerende udbud af både, lige fra små joller med påhængsmotor til store kabinebåde. Hovederhvervet for de indbyggere i kommunen er fiskeri efter blandt andet rejer og krabber, men den traditionelle fangst efter sæl og hval har stadig stor betydning, ikke mindst for indbyggerne i kommunens tre bygder. I modsætning til i Nordgrønland fryser havet omkring Maniitsoq ikke til om vinteren, så kuttere og trawlere har fast arbejde året rundt. Byen er også kendt for sin egenartede husflidsproduktion. Hvad enten man sejler med båd eller kajak, er de mange fjorde oplagte udflugtsmål. Ikke mindst Evighedsfjorden imponerer med sine knap meter høje, meget stejle fjeldvægge og de mange gletschere. Friskfanget torsk smager bedst, når den bliver kogt ude i naturen og spist direkte på klippen. I alle de vestgrønlandske byer er der gode muligheder for at købe grønlandsk husflid såsom skulpturer lavet i fedtsten eller rensdyrgevir. Der er også skindsystuer, hvor man kan købe tasker, handsker og andre skindprodukter. 13

13 Kangerlussuaq Kangerlussuaq Overalt i Vestgrønland finder du gode motiver til skitseblokken. Kangerlussuaq ligger i bunden af fjorden med samme velvalgte navn, der oversat betyder den lange fjord. Fjorden er nemlig hele 170 km lang. Kangerlussuaq er en tidligere amerikansk luftbase, anlagt i 1941, men som følge af den teknologiske udvikling mistede den sin militære betydning, og den blev i begyndelsen af 1990 erne overdraget til Grønlands Hjemmestyre. I dag fungerer lufthavnen som indfaldsport til det meste af Grønland, og lufthavnsområdet er arbejdsplads for de knap 600 indbyggere. Kangerlussuaq har på grund af beliggenheden langt inde i landet et særdeles stabilt klima med meget varme og tørre somre, og meget kolde vintre. Dyrelivet er rigt, og blot et par kilometer fra lufthavnsområdet kan man støde på nogle af de mere end moskusokser, der lever her. I 1960 erne indførte man 27 moskusokser fra Illoqqortoormiut i Nordøstgrønland, og de har på grund af de gode livsbetingelser formeret sig over al forventning. Der findes mange rensdyr, og arkæologiske fund viser, at området har været benyttet til rensdyrjagt gennem årtusinder. På en tur i fjeldet kan man også møde harer, hvid- og blåræve samt vandrefalke. Det bør for en god ordens skyld nævnes, at det rige dyreliv også omfatter myg, men dem kan man klare med myggenet og balsam. Fra fjeldtoppene kan man skue ud over den enorme indlandsis, der ligger blot 25 km mod øst. Som noget helt enestående i Grønland er der faktisk en vej hele vejen derind. Så alt efter temperament og kondition kan man vandre, cykle, ride eller køre i en firhjulstrækker til den imponerende iskant. Vigtigt er det dog at holde god afstand til isen, for der brækker hele tiden større eller mindre klumper af. Fra tidligt på efteråret og frem til foråret er mulighederne for at se nordlys meget fine. Det er nemlig sjældent overskyet i Kangerlussuaq, og gadebelysningen er sparsom. Hver januar bygges der et hotel af is og sne med seks dobbeltværelser udformet som traditionelle igdloer med en stor igdlo i midten. Alt er lavet af is, selv glassene i isbaren... Det siger sig selv, at hotellet har begrænset åbningstid, for allerede i april kommer foråret og plusgraderne. Der findes gode vandrekort over de fleste bynære områder i Vestgrønland samt over strækningen mellem Kangerlussuaq og Sisimiut. Vandrekortene kan købes på det lokale turistkontor. 14

14 Historie Sisimiut Sisimiut Sisimiut betyder beboerne ved ræve-hulerne. Med sine indbyggere fordelt i selve byen og de nærliggende bygder Sarfannguaq og Itilleq er Sisimiut Grønlands næststørste kommune. Den ligger lige nord for polarcirklen og er den nordligste by i Grønland med isfri havn i vinterperioden og den sydligste by med hundeslædekørsel. I Sisimiut mødes gammelt og nyt på en unik måde. I den smukke, gamle bydel kan man således se træbygninger fra kolonitiden. Byens gamle kirke, Bethel-kirken, blev indviet i 1775 og er den ældst bevarede kirke i Grønland. Museet har en enestående udstilling om Saqqaqkulturen (de første mennesker i Grønland, som levede f.kr.). Der fokuseres desuden på Sisimiut for hundrede år siden samt søfartens historie i Grønland. Endvidere består den gamle bydel af den nye kirke bygget i 1926, turistkontoret og Sømandshjemmet. Sisimiut er imidlertid også en moderne by. En højteknologisk reje- og krabbefabrik understreger, at fiskeri og fangst er det vigtigste erhverv. Også de unge i byen er med, hvor det sker. Netcaféen er et populært sted, hvor der surfes, mens der udenfor spilles streethockey. Sisimiuts lufthavn og nye bro bindes sammen af lufthavnsvejen, hvor cyklister, joggere og rulle- skøjteløbere nyder naturen, mens andre på samme strækning studerer ruiner fra Saqqaqkulturen. Byens vartegn, det 784 meter høje fjeld Kællingehætten, kan bestiges. Belønningen er en fantastisk udsigt over byen, havet, fjeldene og bygderne Assaqutaq og Sarfannguaq. Selvsamme bygder kan også opleves på en sejltur omgivet af sæler og hvaler. Men ingen anden tur slår den 7-14 dage lange vandretur fra Sisimiut til Kangerlussuaq. På denne tur åbner hele Sisimiuts bagland sig for vandreren, som får den arktiske natur for sig selv. Sisimiuts bagland er også mål for mange af vinterens aktiviteter. Så snart sne- og isforhold tillader det, omkring februar og frem til maj, kan man opleve vinteren og den fantastiske natur på hundeslæde og snescooter, ligesom der også er gode muligheder for skisport. Byen har rigtig gode langrendsfaciliteter og en skilift lige nedenfor Kællingehætten. Hver vinter afvikles verdens hårdeste langrendsløb, Arctic Circle Race. Konkurrenter fra hele verden sætter hinanden stævne over 160 km på 3 dage, hvor nætterne tilbringes i den opstillede teltlejr ude på løjpen. Sådan kan man se ud efter at have gennemført Arctic Circle Race. Det grønlandske sprog er polysyntetisk, hvor et ord består af en stamme, et eller flere tilhæng samt en endelse. Et ord på grønlandsk kan svare til en hel sætning på et europæisk sprog. 15

15 Gør drømmen til virkelighed... Kontakt det lokale turistkontor, eller tag allerede nu forskud på glæderne på Paamiut Tourist Service, Paamiut Kommune P.O.Box 93, DK-3940 Paamiut,Tel: , Fax: , Tikilluarit Nuuk Tourism A/S, P.O.Box 199, DK-3900 Nuuk, Tel: , Fax: , Maniitsoq Tourist Service, P.O. Box 318, DK-3912 Maniitsoq, Tel: , Fax: , Kangerlussuaq Tourism, P.O.Box 49, DK-3910 Kangerlussuaq, Tel: , Fax: , Greenland Visitor Information Sisimiut, P.O. Box 65, DK-3911 Sisimiut, Tel: , Fax: , Tekst: Greenland Tourism og Lowe Lintas & Partners. Foto og illustrationer: Jens Rosing, Keld Hansen, Kristjan Fridriksson, Greenland Tourism, Lars Reimers, Manfred Horender, Rolf Müller, Digo, Per Arnesen m.fl. Tryk & repro: Comgraphic / Sept. 2000

16 Historie Vestgrønland Oplevelser af en helt anden verden 17