DANMARK 3.0. Bacheloropgave. Charly Bjørnskov Hanna pf11v012 Cecilia Møller Pedersen pf Rasmus Carlshollt Eriksen pf11v025

Transkript

1 DANMARK 3.0 Bacheloropgave Charly Bjørnskov Hanna pf11v012 Cecilia Møller Pedersen pf Rasmus Carlshollt Eriksen pf11v025 Hold:Pf2011v Vejleder: Bente Møller Jensen Uddannelsessted: UCSJ Nykøbing F. Anslag:

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Problemformulering Emneafgrænsning Begrebsafklaring Pædagogens rolle Metode Begrundelse for valg af teorier og begreber i relation til problemformuleringen Anvendelse af empiri i opgaven Etiske overvejelser vedr. indsamling og anvendelse af empiri Vores teoretiske grundlag Anvendelse af teori Livskvalitet Livskvalitet ud fra Siri Næss Livskvalitet ud fra Madis Kajandi Motivation og behov Følelse af sammenhæng & livsressourcer Livsressourcer Følelse af sammenhæng Anerkendelse ifølge Honneth Anerkendelse ifølge Bae Digitale medier som redskaber Empiri Analyse, diskussion og refleksion Tema 1: Brugernes forudsætninger for livskvalitet Livskvalitet ud fra Siri Næss Livskvalitet ud fra Madis Kajandi Behov og motivation ud fra Abraham Maslow Håndtering af tilværelsen Tema 2: Digitale medier som redskaber Kelds følelse af sammenhæng Mikes følelse af sammenhæng Kortlægning af Mike og Kelds kompetencer Keld

3 Mike Hvordan digitale medier kan bruges som pædagogisk redskab Tema 3: Krav til pædagoger Personalets følelse af sammenhæng Diskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilagsliste

4 1.0 Indledning Anthony Giddens har beskrevet vores samfund som et globaliseret samfund. Globaliseringen kommer som følge af det globale marked. Dette giver øgede muligheder for nogle og marginalisering for andre. Samfundet er blevet mere og mere digitaliseret, og sociale medier er blevet hvermandseje, da 59 % af Danmarks befolkning over 12 år anvender Facebook på daglig basis 1. Samfundet kræver, at kontakten til det offentlige foregår digitalt. For størsteparten af samfundets borgere er dette intet problem, men nærmere en fordel, da disse har ressourcerne til at anvende teknologien. Dette kan dog have konsekvenser for mennesker med sociale problemer. Dette kom til udtryk, da vi var ude at lave et projekt i forbindelse med vores VNT eksamen, hvor vi uddelte nogle spørgeskemaer til tre væresteder hørende under Socialpsykiatri Lolland med henblik på hvilke værkstedsaktiviteter brugerne efterlyste. På daværende tidspunkt havde vi ikke det digitale i fokus, men blev i den forbindelse gjort opmærksomme på, at brugerne af et af værestederne enstemmigt efterlyste mere hjælp til brugen af digitale medier. Nogle af områderne, hvor brugerne tilkendegav, at de især havde brug for hjælp, var i forhold til kontakt til det offentlige via det digitale. I den anledning arrangerede vi et møde med lederen af Borgerservice i Guldborgsund Kommune for at afdække, hvilke krav der var nødvendige i forbindelse med kontakt til det offentlige, samt hvilken hjælp brugerne kunne forvente at få. Vi fandt blandt andet ud af, at de borgere, kommunen betegner som, kan ikke og vil ikke, ikke får så meget opmærksomhed. Samtidig blev vi interesseret i brugernes livskvalitet, hvilket vi havde en formodning om, digitaliseringen havde en indflydelse på grundet den store efterspørgsel på hjælp. Kan de digitale medier anvendes som et pædagogisk redskab og i så fald, hvilke krav stiller dette til pædagoger? Dette leder os hen til følgende problemformulering: 2.0 Problemformulering Hvordan kan pædagogen være med til at styrke livskvaliteten for mennesker med sociale problemer, og hvordan kan inddragelsen af de digitale medier anvendes som et pædagogisk redskab? Hvilke krav stiller det til pædagoger? 1 3

5 3.0 Emneafgrænsning Målgruppen i denne opgave vil bestå af mennesker med sociale problemer, der oplever vanskeligheder i forbindelse med det digital kommunikation, og som kommer på væresteder. Denne målgruppe er valgt som følge af et tidligere værksted, natur og teknik projekt i Socialpsykiatri Lolland, hvori flere brugere udtrykte, at de havde det svært med brugen af digitale medier både i forbindelse med det private og kommunikation til det offentlige. Ligeledes udtrykte de et behov for et værksted, hvor de kunne arbejde med digitale medier. På baggrund af brugernes efterspørgsel af et digitalt værksted, har vi udledt at brugerne måtte have svært ved kommunikation til det offentlige på den digitale platform. Derefter foretog vi en undersøgelse for at kortlægge omfanget af problematikken. I den forbindelse har vi erfaret, at et flertal af værestedbrugerne i Socialpsykiatri Lolland er blevet fritaget for digital kommunikation med det offentlige, derfor er det ikke længere relevant at fokusere på deres digitale kommunikation med det offentlige, hvilket har resulteret i, at vi har flyttet vores fokus til de digitale medier som pædagogisk redskab for at styrke brugernes livskvalitet, da brugerne gav udtryk for, at de havde behov for at møde mennesker og have nogen at snakke med. 3.1 Begrebsafklaring Pædagogisk værktøj og redskab Der er ingen entydig redegørelse for, hvad der er redskab og værktøj, men vi vælger alligevel at redegøre for vores forståelse af begreberne. Pædagogiske værktøjer er den pædagogiske viden og teori, vi har erhvervet os i vores uddannelse, hvorimod pædagogiske redskaber er det håndgribelige og lavpraktiske, der anvendes i hverdagen såsom didaktiske modeller, screeningmodeller samt digitale medier i form af både hardware og software. Mennesker med sociale problemer Vi tager udgangspunkt i Morten Ejrnæs beskrivelse af dét at være socialt udsat. Ifølge Ejrnæs er der ingen entydig definition for mennesker med sociale problemer. Ifølge Ejrnæs kan man anskue begrebet ud fra fire forskellige optikker. 1. Et skandinavisk social-økonomisk velfærdsperspektiv (normativt): Her er man socialt udsat, hvis man lever under en økonomisk offentlig defineret standard. 4

6 2. Et amerikansk sociologisk afvigerperspektiv (objektivt): Hvis man afviger fra normativ adfærd og levevis, vil man blive defineret som socialt udsat. 3. Et marxistisk konfliktperspektiv (objektivt): Har man ikke samme ressourcer som majoriteten af samfundet, vil man her blive defineret som socialt udsat. 4. Et socialkonstruktivistisk definitionsmæssigt sociologisk perspektiv (subjektivt): Her er det mennesker, der definerer socialt udsathed ud fra deres forståelsesramme. Dette udspringer oftest fra interessegrupper, som samtidig definerer, hvordan man bør behandle problemet Pædagogens rolle Vores opgave tager udgangspunkt i væresteder, hvor der er tilknyttet pædagoger, og i den forbindelse finder vi det relevant at redegøre for pædagogens rolle. Pædagogen har til opgave iht. Servicelovens 104: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene. 3. Af overstående kan vi udlede, at pædagogen skal være aktiv med at facilitere samværstilbudsmuligheder, samt spotte hvor der eventuelt kunne arbejdes med at opretholde eller forbedre målgruppens færdigheder samt livsvilkår i arbejdet med hhv. mennesker med social problemer. Etiske overvejelser vedrørende sociale medier i pædagogisk arbejde Sociale medier besværliggør anonymitet i pædagogisk arbejde, da disse serviceudbydere opnår ejerskab af den enkeltes private informationer ved oprettelse af diverse profiler. Endvidere er der nogle retningslinjer for, hvornår man må promovere Facebook for brugere, hvis deres viden om

7 konsekvenserne om brugen er begrænset. Mange institutioner vælger på ledelsesplan at pålægge sine medarbejdere en distancering af venskaber mellem medarbejder og bruger. Derved promoverer de en negativ grundholdning mod digitale medier som potentielle pædagogiske redskaber. 4.0 Metode 4.1 Begrundelse for valg af teorier og begreber i relation til problemformuleringen I forlængelse af ovenstående valgte vi at vende tilbage til Socialpsykiatri Lolland, i forbindelse med denne bachelor, for at undersøge omfanget af disse behov. Derfor har vi udfærdiget et undersøgelsesdesign (Brønd & Nielsen 2008:26-29), som har dannet grundlag for vores interviewguides (Bilag 1). Vi har interviewet en leder af en borgerservice for at indhente information, om hvorvidt der er et konkret problem med socialt udsattes kontakt til det offentlige. Endvidere har vi interviewet lederen af Socialpsykiatri Lolland for at afdække omfanget af problematikken på organisationsplan. Disse to interviews er transskriberet og vedlagt som bilag som supplerende viden. Dog undlader vi at anvende disse i analysen, da vi som redegjort ovenfor har flyttet vores fokus. Endvidere har vi valgt at interviewe to pædagoger for at afdække deres ITvaner samt erfaringer med digitale medier. Ydermere har vi valgt at interviewe to brugere for at afdække deres oplevelse af kontakten til det offentlige samt ønsker og behov for at få hjælp til dette. For at besvare problemformuleringen, anvender vi følgende teori: Livskvalitet forstået ud fra Siri Næss og Madis Kajandi. Vi vælger at inddrage disse to for at få et bredere billede på begrebet livskvalitet. Da både Næss og Kajandi taler om forudsætninger, der skal være opfyldt for at opleve livskvalitet, finder vi det relevant at inddrage Maslow til at supplere begrebet. Herefter anvender vi Jürgen Habermas til at beskrive de tre livsressourcer, da de er vigtige for at kunne håndtere tilværelsen, hvilket også er en forudsætning for livskvalitet. For at belyse brugernes forudsætninger for at håndtere stressorer i arbejdet med digitale medier vil vi anvende Aaron Antonovsky, som beskriver følelse af sammenhæng. Efterfølgende anvender vi Lotte Nyboes fortolkning af DeSeCos kompetencebegreb, som beskriver nødvendigheden af at besidde konkrete kompetencer for at kunne arbejde med de digitale medier. Til at analysere brugernes oplevelser af kontakten til det offentlige samt de professionelles arbejde med brugerne vælger vi at anvende anerkendelsesbegrebet ud fra Axel Honneth, og som vi uddyber med Berit Bae. Hvordan disse to supplerer hinanden fremgår i teoriafsnittet. For at besvare problemformuleringen har vi delt analyseafsnittet op i følgende tre elementer: 6

8 Livskvalitet, digitale medier som redskaber samt krav til pædagoger. Dette har vi valgt at gøre for at afdække forudsætningerne for livskvalitet. For at undersøge hvordan digitale medier kan bruges som pædagogisk redskab, har vi fundet det relevant at undersøge brugernes forudsætninger ift. det digitale. Afslutningsvis vil vi i afsnittet krav til pædagoger skabe forudsætning for at kunne besvare problemformuleringen. I forlængelse af analysen vil vi diskutere resultatet af vores analyse. Validitet af undersøgelsen Vi har gjort os tanker omkring undersøgelsens validitet og reliabilitet, som kan ses i Bilag 1 under afsnittet verificering. (Hyperlink) 4.2 Anvendelse af empiri i opgaven Vi vælger at analysere ud fra relevante citater i empirien. Enkelte elementer i empirien vil fremgå flere steder i analysen, da vi finder det relevant at analysere på disse ud fra forskellige teorier. Endvidere vælger vi at benytte citater, der kun fremgår én gang i analysen. Dette gør vi på baggrund af enkeltstående relevans. Vi har valgt ikke at undlade øhm, æh mm. i transskriptioner, da dette også er med til at indikere på hvilke baggrunde, at noget bliver sagt, fx at respondenten tøver eller overvejer sine udtalelser. Dog har vi valgt, i de citater vi inddrager i selve opgaven, at slette fyldord. Vi er opmærksomme på, at informanterne har svaret ud fra deres egen forståelsesramme. Derfor vil vi undlade forklarende tilføjelser såsom Ifølge Mike. 4.3 Etiske overvejelser vedr. indsamling og anvendelse af empiri Vi er som interviewere opmærksomme på, at vi får formidlet personlig informationer i forbindelse med vores interviews. Derfor har vi gjort informanterne opmærksomme på, fra interviewets begyndelse, at de bliver anonymiseret samt bedt om samtykke til brug af diktafon, hvoraf lydoptagelsen udelukkende benyttes til eget brug. Endvidere er vi opmærksomme på, at Rasmus har relationer til værestederne. Derfor er han blevet kontaktansvarlig, men forholder sig passiv i interviewene, da vi har forforståelse for, at han kan påvirke svarene i en vis grad. Opgaven bliver desuden offentliggjort. Det betyder, at medarbejderne kan få indsigt i brugernes 7

9 interview, hvor brugerne nogle steder giver udtryk for negative holdninger mod personalet. Brugerne kan muligvis genkendes af medarbejderne, hvilket påvirker deres anonymitet. Hvis medarbejderen/lederen konfronterer en given informant med henblik på konfliktløsning, vil informanten vide, at anonymiteten har været utilstrækkelig eller mangelfuld. 4.4 Vores teoretiske grundlag Hermeneutik omhandler den praksis, at kunne fortolke og forstå fænomener, der besidder dybere mening. Dette kan komme til udtryk i holdninger, handlinger og institutioner. Den hermeneutiske cirkel, eller forståelsens cirkel drejer sig om, at man handler ud fra en forståelse. Denne handling medfører et resultat, som skaber en ny forståelse, man så handler ud fra. Denne cirkel fortsætter. Ordet cirkel kan dog være misvisende, da man ikke ender med den samme forståelse man handlede ud fra i begyndelsen. Begrebet kan dog også virke diffust, da man med denne metode kan få stort set alt til at give mening. Den indsamlede empiri bliver dermed tolket ud fra hermeneutikken Anvendelse af teori 5.1 Livskvalitet Til at belyse begrebet livskvalitet vælger jeg at benytte Siri Næss. Hun fortolker begrebet, og i sin forskning skelner hun imellem fire hovedområder, der redegøres for i dette afsnit. Dernæst anvender jeg Madis Kajandi, der fortolker livskvalitet igennem forudsætninger og dermed findes ingen konklusion på, om hvorvidt et individ har tilegnet sig livskvalitet på lige fod med Næss. I forlængelse af dette, vil jeg redegøre for Maslows teori om behov, da denne teori belyser udviklingen af det, som den humanistiske psykologi kalder det hele menneske. Dertil anvender vi Maslow, der benytter begrebet motivation for at belyse, hvorledes de interviewede brugere i større omfang kan benytte det digitale, hvis dette findes nødvendigt. I de økonomiske opgangsår, der startede i 1960 erne, erkendte forskere, at faktorer som økonomi og materialisme spillede en mindre rolle set i forhold til betydningen for det at have et godt liv. Derfor begyndte man at sætte fokus på begreber som trivsel og livskvalitet

10 Livskvalitet er i dag ikke blot et begreb, der benyttes i pædagogikkens verden men også på samfundsplan. Livskvalitet indgår her i debatten om, hvorledes samfundet kan udvikle sig til at være hæmmende og fremmende for menneskers muligheder for opnåelse af livskvalitet Livskvalitet ud fra Siri Næss Næss definerer livskvalitet som følgende: En persons livskvalitet er høy i den grad, personens bevisst kognitive og affektive opplevelser er positive, og lav i den grad personens bevisst kognitive og affektive opplevelser er negative (Clausen & Clausen, 2010) Det vil altså sige, at der skal være en bevidsthed til stede for at have muligheden for at opleve livskvalitet. Med dette forbindes livskvaliteten med tænkningen og følelserne hos mennesker. Med andre ord er vores indre oplevelser af verdenen forudsætningsskabende for vores livskvalitet, såfremt vi har bevidste kognitive og affektive oplevelser. Ud fra Næss ville den multihandicappede, forudsat at denne ikke besidder kognitive processer, ikke kunne opleve livskvalitet. Set i forhold til livskvalitetsbegrebet benytter Næss fire hovedområder, som alle gør sig gældende og er en central del af begrebet: 1) Mennesket skal være aktivt. At være aktivt defineres her som at have livslyst, samt have interesse for deltagelse i noget, som ligger uden for én selv. Dette skal være udfordrende og meningsfyldt. 2) Gode sociale relationer. I jo højere grad et menneske har tilegnet sig gode sociale relationer, i jo højere grad vil mennesket kunne opleve livskvalitet. 3) Selvfølelse. Livskvaliteten afhænger også af oplevelsen af sig selv hvilket vil sige at livskvaliteten vil forøges, hvis et menneske har følelsen af at kunne mestre livet og tilværelsen. 4) En grundstemning af glæde. Dette indbefatter at have en grundstemning af lyst samt velvære. Herunder hører desuden også at have æstetiske oplevelser samt at være åben og modtagelig for den ydre verden. (Clausen & Clausen, 2010) 9

11 5.1.2 Livskvalitet ud fra Madis Kajandi Ud fra Næss teori om livskvalitet formulerer Kajandi en teori om samme emne, men hvor Næss lægger sin vægt på det subjektive, har Kajandi inddraget objektive faktorer, der gør sig gældende. Clausen & Clausen har opstillet en grafisk model over Kajandis definition på livskvalitetsbegrebet: Kajandi beskriver først og fremmest de ydre vilkår. Disse består af arbejde, økonomi samt bolig. Disse vilkår er objektive forstået således, at de kan observeres. Dermed mener han, at livskvalitet ikke blot er et privat anliggende, men også afhængige af de samfundsmæssige forhold. Kajandi beskriver desuden de mellemmenneskelige vilkår. Disse vilkår handler om de relationer, vi skaber os til andre. Det indbefatter nære relationer som fx til en partner, venskabsrelationer samt familiære relationer. Dernæst har vi den indre psykologiske tilstand, som drejer sig om menneskets selvværdsfølelse. Tilstanden handler om aktivitet hvilket vil sige, at man har engagement, samt vitalitet til at udleve dette. Individet skal desuden have et positivt selvbillede, hvor man stoler på egen formåen og accepterer svagheder og brister. 5 (Clausen & Clausen, 2010) Diskussion af livskvalitetsbegrebet: Kajandi har nogle objektive målbare enheder i form af de ydre vilkår, hvorpå man kan måle, om en person har livskvalitet. Til modsætning for Næss. Hendes teori drejer sig om subjektive vilkår som forudsætning for at have livskvalitet, og at man dernæst skal have en bevidsthed. Det kan derfor være problematisk, hvis man udelukkende benytter livskvalitetsbegrebet ud fra en vurdering af målgruppens bevidsthed. Tænker medarbejderen således, kan denne være med til at negligere en person og dennes medvirkende faktorer til opnåelse af livskvalitet. De anerkender begge vigtigheden i at have sociale relationer. Disse beskrives i Næss hovedpunkt

12 2, hvis fokus er gode sociale relationer og Kajandis mellemmenneskelige vilkår. Dog går Næss ikke i dybden med, hvad gode relationer indebærer. Hendes hovedområder er generelt mere eller mindre overfladiske. De er dernæst enige om, at mennesket skal være aktivt. Næss mener, at man bør have interesse i noget, som er udfordrende og ligger uden for én selv, hvor Kajandi tilføjer, at man også skal være engageret. Ud fra begge modeller, bortset fra Kanjandis tilføjelse af de ydre vilkår, kan man ikke, som professionel pædagog konkludere, om hvorvidt en person har livskvalitet. Pædagogen kan dog skabe sig et billede af, hvorvidt forudsætningerne er til stede, for at en bruger kan opleve livskvalitet og dermed arbejde målrettet imod livskvaliteten. 5.2 Motivation og behov Maslow har udarbejdet sine teorier på baggrund af den humanistiske psykologi. Dette indebærer bl.a. at: - Der er ingen determinisme, dvs. at intet er forudbestemt - Der er ingen given fælles natur for mennesket - Teori og praksis skal have en tæt sammenfatning Maslow er skaber af den berømte behovspyramide. I denne pyramide, er der fire grundelementer, som skal tilgås nedefra: 11

13 Denne model er taget ud fra Jerlangs udgave (Jerlang, 2008:278) Her er sikkerhedsbehovet integreret i de fysiologiske behov. Fysiologiske behov indebærer de helt basale behov som sult, tørst, søvn, sex og sikkerhed, som sikrer individets overlevelse. De sociale behov handler om status og accept samt at høre til i sociale sammenhænge. Selvhævdelsesbehovet indebærer, at mennesket finder ud af, hvem det er, hvad det kan, og hvordan det fungerer sammen med andre. Behov for selvrealisering dækker over behovet for at udtrykke sig selv. Det indbefatter en personlighedsudvikling, hvor man tilegner sig viden, får æstetiske oplevelser og kan benytte de muligheder, man er født med eller har erhvervet sig. Ud over disse behov, pegede Maslow også på kulminationsoplevelser, som er meget ekstreme og intense. Her glemmer personen sig selv. Det kan fx være i forelskelsen, eller morens samvær med det lille barn. Maslow ser alle behov som værende basale for mennesket. Han skelner imellem mangelbehov og vækstbehov. Mangelbehov er dem, der er nødvendige for organismens overlevelse dvs. de fysiologiske behov. Disse behov kan mættes. Vækstbehovene er selvrealiseringsbehovene. De er så at sige umættelige ifølge Maslow. Dog kan det diskuteres, om man kan blive overstimuleret af socialt samvær, som er et vækstbehov. I sådant tilfælde kan især socialt udsatte, have problemer med at rumme andre mennesker i længere tid og dermed have brug for at være alene, hvilket betyder, at man er mættet af et vækstbehov. Disse behov er dog ikke forenelige med Maslows principper om, at der ikke eksisterer nogen fælles given natur for mennesket. Maslow anerkender, at mennesket og dets behov er individuelt anlagt. Han mener dermed, at de forskellige behov har en forskellig størrelse hos det enkelte menneske samtidig med, at styrken bag behovet kan variere. Det er bl.a. afhængigt af de personlige forudsætninger for individet som fx arv og miljømæssige påvirkninger. Maslow ser dernæst behovene som værende hierarkisk opbygget. Dvs. man skal have opfyldt de nederste behov til en hvis grad, før man kan få opfyldt det næste, da de lavtstående behov er de mest nødvendige for individets overlevelse. (Jerlang 2008). Maslow taler dermed ikke om livskvalitet, men basale behov et menneske har. Disse behov er til for 12

14 udviklingen af det, som af humanisterne betegnes det hele menneske. Det handler dermed om udviklingen af individet, hvor det hele menneske må anses som værende målet. Livskvalitet handler ikke om udvikling. Livskvalitet handler om at være i en tilstand, hvor man mestrer livet. Det er en tilstand, hvor individet basalt forklaret har lyst til livet og værdsætter sig selv samtidig med, at dette går i samspil med den ydre verden. Maslow mener, at individets behov motiverer det til en bestemt handling. Dette er det samme for dyr. Det er en fortolkning, der kan føres tilbage til behaviorismen; at mennesket ses som et biologisk system. Maslow sender dermed blandede signaler set i forhold til sit menneskesyn. I det pædagogiske arbejde er vi ofte opmærksomme på, hvad brugeren har behov for, og dermed hvad der motiverer denne. Dette skaber altså gode forudsætninger for os som pædagoger til at motivere denne bruger til at udføre bestemte handlinger og/eller aktiviteter. Dvs. at en bruger kan ses om et objekt, som let kan manipuleres med, hvilket kendetegner det behavioristiske menneskesyn. Det taler dermed også imod Maslows princip om, at der ikke eksisterer en fælles given natur for mennesket. Det kan dog alligevel være svært at motivere en bruger til fx at lære, hvordan man benytter e-boks, hvis brugeren allerede er i gang med en aktivitet eller et samvær i et fællesskab med andre, hvor denne får opfyldt et andet/andre behov. Her ville Maslow sige, at pædagogen kunne forsøge at motivere med belønninger som fx at fortælle brugeren, hvilke fordele der er ved at få ordnet sin e-boks samt at tilbyde, at brugerens livret bliver lavet på værestedet dagen efter. Aktiviteter, som opfylder flere behov, motiverer, ifølge Maslow meget stærkt. Individet kan autonomisere bestemte behov forstået således, at man kan blive så opslugt af opfyldelsen af bestemte behov, at man glemmer at få stillet sin sult og søvn mv Følelse af sammenhæng & livsressourcer Jeg har valgt at bruge teori om Livsressourcer og Følelse af sammenhæng, fordi disse to supplerer hinanden. Livsressourcer er en snak om at håndtere tilværelsen i sin helhed, men selvom du har livsressourcer, kan du godt opleve en psykisk forstyrrende situation i form af stressorer. Derfor inddrager jeg også begrebet følelse af sammenhæng, som er et krav for at kunne håndtere en given situation. 13

15 5.3.1 Livsressourcer Jürgen Habermas mener, at det er nødvendigt, at mennesket besidder tre livsressourcer: Identitet, Solidaritet og Mening for, at det kan håndtere tilværelsen. Mennesket udvikler disse grundlæggende ressourcer i sin livsverden gennem dennes relation til sin omverden. Livsverden deles op i tre separate verdener: Den subjektive verden, den sociale verden og den objektive verden. (Madsen 2002: 179) Den subjektive verden baseres på sin oplevelse af at være en person, altså identiteten. Denne gør, at individet kan afgrænse sig fra omverdenen. Udvikling af identiteten afhænger af relationer, individet skaber til de andre to verdener. (Madsen 2002: ) Den sociale verden er individets forhold til andre mennesker. Et netværk af komplekse interaktionsformer som udgør vores praksis i livet. Denne praksis reguleres af almene normer for handlinger, adfærd og sameksistens. Denne gensidige anerkendelse skaber fællesskab, og individet er en del af både det store fællesskab (samfundet) samt det lille fællesskab (gruppen). Det er igennem fællesskabet, at individet udvikler ressourcen solidaritet ved at knytte en forbindelse mellem fællesskabet og individet. Individet omfattes af samfundets solidaritet, og samtidig finder individet solidaritetspunkter i sit samfund. Derigennem udvikles individets egen ressource solidaritet. (Madsen 2002: 180) Den objektive verden er de kulturelle værdier og betydningssystemer, som gør, at individet kan handle i den sociale verden. Kulturelle værdier ses i individers handling og danner fundament for de sociale verdensnormer. De kulturelle værdier udvikler individets ressource kaldet mening. Det vil sige, at tilværelsen får mening gennem kulturel viden, der hjælper til et fælles perspektiv gennem individuelle bestræbelser. (Madsen 2002: 179) Disse ressourcer har en betydning for hinanden. Hvis man oplever en forøgelse af én af livsressourcerne, giver det også forøgelse i de øvrige livsressourcer. Dette kan også ske i den negative retning. Hermed ment at hvis den enkelte oplever en krise i den ene af livsressourcerne, kan det føre til krise i de andre livsressourcer. (Madsen 2002: 182) For at kunne erhverve sig ressourcerne, skal man være integreret i sit samfund og sin kultur. Dette vil sige, at hvis man ikke er integreret i disse, kan grundlæggende livsressourcer ikke styrkes, og der opleves i stedet et tab af ressourcer. Dermed fratages man muligheden for at leve selvstændig og selvhjulpen. (Madsen 2002: ) 14

16 Habermas menneskesyn: Habermas mener, at mennesket er enestående og skal befries for samfundet, der har betvingende effekt på mennesket. Han mener, at en optimal samtale er en, der finder sted uden magt. Mennesket handler fornuftigt og ud fra gode argumenter. Derfor følger mennesket ikke den autoritet, der har magt men derimod den, der har gode argumenter. Dette viser et typisk humanistisk menneskesyn. 6 Diskussion af livsressourcer Jeg mener, at livsressourcer har en relevans for undersøgelsen af vigtigheden af digitale kompetencer, fordi disse ressourcer beskriver den enkeltes evne til at håndtere tilværelsen, og da den digitale kommunikation er blevet et krav, har denne også en betydning for den enkeltes tilværelse og dermed også, at denne har udviklet sine livsressourcer. Man skal være integreret i sit samfund og sin kultur, men i hvilken grad gør det sig gældende? Skal man være fuldt ud integreret i sit samfund før man erhverver sig livsressourcer? Jeg mener, at socialt udsatte ikke er integrerede, når de er på Socialpsykiatriske væresteder, men derimod arbejder mod at deltage i samfundet på lige fod med andre. Derudover kommer man på disse væresteder, fordi man ikke kan håndtere tilværelsen. Vil det så sige, at socialt udsatte ikke kan udvikle deres livsressourcer, fordi de ikke er integrerede, og kan de ikke blive integreret, hvis deres livsressourcer ikke er udviklet? Dette skaber en ond cirkel for socialt udsatte, som vi som pædagoger har opgave for at bryde, og integration af socialt udsatte er blevet en udfordring Følelse af sammenhæng Aaron Antonovsky har igennem forskning af israelske, kvindelige flygtninge, hvor han har udviklet den salutogenetiske ide 7 (Jensen & Johnsen 2004:85). Set herigennem, har Antonovsky udviklet sin teori om følelse af sammenhæng Antonovsky definerer robuste, der har en følelse af sammenhæng, og denne følelse indeholder komponenterne begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. (Jensen & Johnsen 2004: 88) Begribelighed er, at individet har en forståelse for den pågældende situation. Dvs. at indre og ydre stimuli ikke er forvirrende men begribelig. Fx at lyde i omverdenen ikke er forvirrende og diffuse, samt indgående information er struktureret og forståeligt. (Jensen & Johnsen 2004: 88) Frem for den patogenetisk ide der fokuserer på, hvorfor man bliver syg så fokuserer denne på, hvorfor man (for)bliver rask (Jensen & Johnsen 2004: 85). 15

17 Håndterbarhed er, at individet har en følelse af at besidde de nødvendige ressourcer for bearbejdelse af den stimuli, der opleves i hverdagen. Individets ressourcer kan også bestå af hjælp fra personer, som man har en tæt relation med og stoler på. Når individet føler, at det besidder tilstrækkelige ressourcer, har det ikke følelsen af at være offer eller føle sig uretfærdigt behandlet af livet generelt. (Jensen & Johnsen 2004: 88) Meningsfuldhed er, at individet i situationer føler sig engageret og finder det værd at bruge sin energi på. Er situationen meningsfuld, opstår den som en udfordring frem for en last, og meningsfuldhed er motivationen. Dvs. at hvis individet ikke finder situationen meningsfuld, vil denne ikke bearbejde den. (Jensen & Johnsen 2004: 88) Følelse af sammenhæng afhænger af individet og hvor det befinder sig i sit liv. Et individ med en følelse af sammenhæng har en god forudsætning for at håndtere stressorer, hvorimod hvis man har ingen eller svag følelse af sammenhæng, oplever man ofte følelser såsom angst, tvivl, skam, raseri og lignende, hvilket kan virke diffuse og dermed kan bidrage til handlingslammelse, hvorimod en stærk følelse af sammenhæng føler ærgrelse, smerte og vrede, hvilket kan motivere og give fokus. (Jensen & Johnsen 2004: 91) Stressorer Stressorer er for Antonovsky en naturlig del af livet. At være et sundt individ betyder ikke nødvendigvis, at livet har været frit for stressorer, men derimod at individet har håndteret disse stressorer på en hensigtsmæssig måde. Antonovsky definerer stressorer som et krav, hvor individer ikke har øjeblikkelig fremkommelige og autotilpassede svar til. Der er to kategorier af stressorer, 1) de situationsrelaterede såsom en nær relations død, forelskelse, pensionering mm. og 2) de kroniske, hvilket indebærer vores personlighed og temperament, forsøg på at leve op til sociale standarder og normer samt anstrengelser for at leve op til kulturelle forventninger. Når hjernen oplever problemer opstår en spænding, og individer med følelse af sammenhæng formår at bearbejde disse, så de ikke udvikler sig til stress og dermed forhindrer, at det påvirker individets livskvalitet og helbred. Stressorer er noget alle oplever, men nogle mennesker kan håndtere disse bedre end andre. (Jensen & Johnsen 2004: 86-87) Antonovskys menneskesyn: Antonovsky mener, at nogle mennesker er bedre til at håndtere stress (stressorer) end andre. Dette indikerer et humanistisk menneskesyn, da mennesket ses som noget unikt, og da nogle mennesker håndterer stress bedre end andre, er mennesker unikke. 16

18 Diskussion af Antonovsky Antonovsky siger, at robuste mennesker har en følelse af sammenhæng, men samtidig siger han også, at følelsen kan variere i styrke. Hvor stærk skal følelsen af sammenhæng være for at være robust, eller er man robust, så længe man har den mindste smule følelse af sammenhæng? Antonovsky siger endvidere også, at man skal føle, at man har ressourcerne til at håndtere en situation, men er det de psykiske ressourcer eller gælder det også de fysiske såsom hjem, penge og digitale medier? 5.4 Anerkendelse ifølge Honneth Axel Honneth ser anerkendelse som værende en universel betingelse for identitetsdannelsen (Schou & Pedersen 2009:253). Ligeledes hviler menneskets selvrealisering ifølge Honneth på anerkendelse inden for tre sfærer.( Høyer og Hamre 2008: 549) Privat sfære Anerkendelse i den private sfære opnås i nære relationer såsom forældre, børn og venner. Her igennem opbygges selvtilliden, som er en forudsætning for at indgå i venskaber og nære relationer uden for familien. Retlig sfære Anerkendelse i den retlige sfære opnås gennem samfundsmæssig anerkendelse af individet som medlem af samfundet med adgang til samfundets goder og rettigheder. En retlig anerkendelse af socialt udsatte er netop de sociale ydelser samt værestederne som tilbud. Anerkendelse i denne sfære styrker individets selvrespekt (Schou & Pedersen 2009: 254) Den enkelte skal føle og mærke, at samfundets rettigheder og tilbud også gælder for mig. Retten til disse goder har man i kraft af, at man er borger i samfundet og skal ikke yderligere gøre sig fortjent til denne ret. Solidarisk sfære Anerkendelse i den solidariske sfære opnås i fællesskaber eller venskaber, hvor individet føler, at det bliver accepteret, og at det har en værdi for fællesskabet. Anerkendelsen i denne sfære styrker individets selvværd, da fællesskabet tilkendegiver, at individet og dets egenskaber, meninger og værdier har betydning for det konkrete fællesskab. Som modsvar for de foroven nævnte anerkendelsesformer er der tilsvarende krænkelsesformer. Krænkelser i den private: Er kropslig og følelsesmæssige krænkelse ved fx overgreb, mishandling i primær relationerne. 17

19 Krænkelser i det retlige: sker når samfundet nægter nogle borgere rettigheder. Fx hvis en borger nægtes adgang til et værested eller ikke gives den støtte, som denne har krav på 8. Krænkelser i det solidariske: Sker, når individet bliver nedgjort, udelukket eller ydmyget i et givent fællesskab. 5.5 Anerkendelse ifølge Bae Selv om Baes teori er rettet mod voksen/barn relation, så mener jeg, at den kan benyttes i al pædagogisk arbejde, hvor den professionelle, som er repræsentant for samfundet, indgår i et ulige magtforhold til den målgruppe, denne arbejder med. Selve begrebet definitionsmagt henleder til, at pædagogen over for brugeren er i overmægtig position i forbindelse med brugerens oplevelse af sig selv. Med andre ord har man magt til at definere noget for den anden. Bae begrunder vigtigheden af bevidsthed om den ulighed i magten med, at det er pædagogens opgave at bidrage til udvikling af selvtillid, selvrespekt og respekt for andre. (Social kritik 47/96). Magtpositionen kan bruges, så den enten fremmer eller hæmmer brugerens selvstændighed, hvilket jo må være målet for det pædagogiske arbejde. Helt ned til Dagtilbudsloven 9 er det beskrevet, at målet er, at børn skal kunne udvikle sig til autonome(selvstændige) individer. Man må antage, at samfundet ønsker, at ovenstående skal gøre sig gældende for voksne; at de skal vedblive med at være autonome. Selvstændighedsparadokset: at vi kun bliver bevidste om os selv og selvstændige ved at blive anerkendt af den anden (Social kritik 47/96: 7). Dette bevirker, at pædagogen og brugeren er i et gensidigt afhængigheds forhold. Forståelse og indlevelse Anerkendelse er nært forbundet med erkendelse i dialektisk relationsteori. Uden erkendelse ingen anerkendelse og uden anerkendelse ingen erkendelse (Ibid:9) Bae oversætter her erkendelse til forståelse, men der er tale om en forståelse, der bygger på empatisk indlevelse i den andens fænomenologiske felt. Dette begreb henter Bae fra Schibbye. 8 Jf. Serviceloven afsnit V

20 Denne forståelse befordrer, at den professionelle bevæger sig ind i den andens oplevelsesverden og derigennem forsøger at få et blik på, hvordan noget kan opleves ud fra den andens erfaringsbaggrund. Denne bestræbelse eller søgen efter forståelse med udgangspunkt i den andens forudsætninger kræver, at man forsøger at få fat i meningen eller intentionen ud fra individets perspektiv. Dertil skal man bruge en lydhørhed, hvilket også forudsætter, at man er åben over for den anden For at lytte må vi give afkald på at kontrollere den anden - vi må vove at tage budskaber ind, som kan give angst. (Social kritik 47/96: 10) Intention og mening kan anskues ud fra metakommunikation dvs. verbal og nonverbal kommunikation. Manglende forsøg på at forstå denne intention gennem metakommunikation, vil ofte resultere i, at individet bliver mindre modtagelig eller mindre positiv over for vejledning. Det må siges at være et kerneområde i arbejde med mennesker med sociale problemer, da en del af pædagogens arbejde består i at guide og vejlede. Bekræftelse Dette begreb kan ses som at give kraft til den andens oplevelse ( Ibid. 12) Individet oplever, at det har ret til sin egen oplevelse, egne tanker og følelser, såfremt denne oplever bekræftende kommunikation baseret på lytning og forståelse. Dette skaber tryghed hos individet. Ud fra ovenstående kan det udledes, at det ikke handler så meget om, hvor vidt jeg som professionel er bekræftende, men i højere grad om den anden oplever sig selv bekræftet; der vil den anden opleve at have ret til sin version af en oplevelse. Bekræftelse er ikke synonymt med positiv feedback eller ros. Hvor ros er positivt, så indeholder feedback et vurderingsaspekt. Denne vurdering tager udgangspunkt i den vurderende/feedbackgivende ud fra dennes egen opfattelse/vurdering om, hvad der er godt og skidt, vigtigt eller ligegyldigt mm. For megen vurdering understreger den voksnes magtposition og underminerer den andens selvstændighed i at definere egne handlinger. Bae giver ikke noget bud på utilstrækkelig vurdering. Eftersom for megen vurdering afføder en underminering, udelukkes ikke dermed at der ikke kan forefindes vurdering i nogen grad. I stedet opfordrer Bae til at man med en åben og bekræftende væremåde henvende sig til refleksionssiden hos den anden.( Ibid. 12) Derved definerer man ikke for den anden, hvad handlinger og 19