Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik"

Transkript

1 Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik Hver 6. elev, der forlader folkeskolen, får ikke en ungdomsuddannelse, inden de bliver voksne, og det er på trods af, at 8 ud af 1 har påbegyndt mindst én ungdomsuddannelse. Frafald er dermed den primære årsag til, at mange unge ikke får en ungdomsuddannelse, og blandt de unge, der får en ungdomsuddannelse, har hver femte en afbrudt ungdomsuddannelse bag sig. Frafaldet er størst på erhvervsuddannelserne, hvor en fjerdedel af al undervisning bliver brugt af unge, der ender med at afbryde uddannelsen. Det koster hvert år det danske samfund milliarder. Penge, der alternativt kunne bruges på bedre uddannelse til de unge, der i dag ikke får en ungdomsuddannelse. af senioranalytiker Mie Dalskov Pihl 8. maj 213 Analysens hovedkonklusioner Langt de fleste unge starter på en ungdomsuddannelse. Grunden til, at der fortsat er så mange unge, der ikke får en uddannelse, skal findes i frafald. Kun en meget lille del af de unge er slet ikke påbegyndt en ungdomsuddannelse. I dag er der flere, der har en afbrudt ungdomsuddannelse bag sig end tidligere. I 199 havde lidt over hver anden uden ungdomsuddannelse en afbrudt ungdomsuddannelse bag sig. I dag er det over 8 pct. De unge, der er faldet fra en ungdomsuddannelse og ikke har opnået en ungdomsuddannelse, kommer i højere grad fra arbejder- og underklassen end den typiske 2-årige. Frafald på ungdomsuddannelserne er som meget udbredt blandt unge. En opgørelse af tidsforbruget på ungdomsuddannelserne viser, at en tiendedel af tiden på gymnasiale uddannelser og en fjerdedel af tiden på erhvervsuddannelserne blev brugt af unge, der ender med at afbryde uddannelsen Vi bruger årligt i Danmark 3 mia. kr. på dobbelte og afbrudte ungdomsuddannelser. Med bedre vejledning i folkeskolens afgangsklasser, højere faglighed og øget fokus på praktiske uddannelse kunne man nedbringe frafaldet og omfanget af dobbeltuddannelse. Kontakt Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 161 København V

2 Personer uden en uddannelse har gjort forsøget Der er fortsat et stykke vej til at indfri regeringens målsætning om, at 9 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Ser man på de unge 1 år efter 9. klasse, hvor de fleste vil være 2-26 år, vil 16,3 procent af en årgang ikke have fået en ungdomsuddannelse. Giver man de unge 2 år til at opnå en ungdomsuddannelse, dvs. når man måler på de unge som 41-årige, så er andelen uden ungdomsuddannelse knap 12 procent. Langt de fleste unge starter faktisk på en uddannelse. Grunden til, at der fortsat er så mange unge, der ikke får en uddannelse, skal findes i frafald. 11, ud af de 16,3 procent uden ungdomsuddannelse 1 år efter 9. klasse er faldet fra en erhvervsuddannelse. Kun en meget lille del af de unge er slet ikke påbegyndt en ungdomsuddannelse. Figur 1. Årsager til manglende ungdomsuddannelse , ,6 11, 1 1 4,3 1, Ej påbegyndt Frafald erhvervsskoler Frafald gymnasier Frafald særlig ungdomsudd. Anm.: Figuren viser årsager til manglende ungdomsuddannelse hhv. 1 år efter 9. klasse. Kilde: AE pba. Profilmodellen 211 (11. dec. 212) Ud fra Danmarks Statistiks registre er det undersøgt, hvor stor en andel af de 2-årige uden ungdomsuddannelse, der har mindst ét afbrudt uddannelsesforløb bag sig, jf. tabel 1. Af tabel 1 fremgår det, at 82 procent af de 2-årige uden ungdomsuddannelse har afbrudt mindst én ungdomsuddannelse. 2 procent har afbrudt en gymnasial uddannelse, mens mere end 7 procent har en afbrudt erhvervsuddannelse bag sig. Det dækker over, at 4 procent har afbrudt en erhvervsuddannelse midt i grundforløbet. Knap 42 procent har afbrudt erhvervsuddannelsen mellem grund- og hovedforløbet, mens knap 2 procent har afbrudt på hovedforløbet. 1 I dag er der flere, der har en afbrudt ungdomsuddannelse bag sig end tidligere. Tendensen gælder både frafald på erhvervsuddannelserne og gymnasiale uddannelser. I 199 havde lidt over hver anden uden ungdomsuddannelse en afbrudt ungdomsuddannelse bag sig. Andelen i år 2 var steget til knap 7 1 Procenterne kan ikke lægges sammen, da den enkelte godt kan have flere afbrudte forløb, dvs. man kan godt både have afbrudt en uddannelse i grundforløbet og en uddannelse på hovedforløbet. Derved tæller man kun med en gang som afbrudt på en erhvervsuddannelse, men man tæller både med i afbrud på grundforløbet og afbrud på hovedforløbet. 2

3 procent, mens det altså ifølge de nyeste tal er mere end 8 ud af 1 unge, der har forsøgt at få en ungdomsuddannelse. Tabel 1. Andel 2-årige uden ungdomsuddannelse, der har mindst et afbrudt forløb (211) Andel unge, der har afbrudt mindst ét forløb Ungdomsuddannelse 1,3 69, 82,3 Gymnasial uddannelse 13, 19,2 2,4 Erhvervsfaglig uddannelse 41,7 8,4 7,9 - heraf afbrudt et grundforløb 9, 17, 4,3 - heraf afbrudt mellem grund- og hovedforløb 28, 44,2 41, - heraf afbrudt et hovedforløb 12, 17,9 19,7 Anm: Tabellen viser, hvor stor en andel af de 2-årige uden ungdomsuddannelse i de pågældende år, der har været i gang med en ungdomsuddannelse. Da man godt kan have afbrudt flere uddannelser, summer andelene til mere end 1 pct. Antal 2-årige uden ungdomsuddannelse var i 211 på pers., mens antallet i 199 var personer. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata, herunder elev-registeret. Mange af de unge, der ikke har fået en ungdomsuddannelse, har været i gang med flere uddannelsesforløb. De unge, der er faldet fra en ungdomsuddannelse, har i snit været i gang med 2,3 uddannelsesforløb og brugt knap 2 år på afbrudte uddannelser. Det fremgår af tabel 2. Både på de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne har de unge, der er faldet fra, brugt lidt over 1, år, og taget næsten to forløb. Tabel 2. Tid og antal forløb brugt på afbrudte uddannelser Gennemsnit Antal forløb Antal år Har afbrudt en ungdomsuddannelse 2,3 1,9 Har afbrudt en gymnasial uddannelse 1,9* 1, Har afbrudt en erhvervsuddannelse 2, 1,6 -heraf afbrudt et grundforløb 1,6,9 -heraf afbrudt mellem grund- og hovedforløb 1,3 1,3 -heraf afbrudt et hovedforløb 1,1 1,1 Anm:* Hver årgang på gymnasiet tæller for ét forløb. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata, herunder elev-registeret. Hver femte af de unge uden en ungdomsuddannelse har tre afbrudte uddannelsesforløb bag sig, mens 1 procent, svarende til mere end hver sjette, har haft mere end tre afbrudte forløb. Det fremgår af figur 2, der viser antallet af afbrudte uddannelsesforløb blandt de 2-årige uden ungdomsuddannelse. 3

4 Figur 2. Antal afbrudte uddannelsesforløb blandt 2-årige uden ungdomsuddannelse forløb 2 forløb 3 forløb Mere end 3 forløb Anm:* Hver årgang på gymnasiet tæller for ét forløb. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata, herunder elev-registeret. Flere unge fra arbejder- og underklassen har oplevet et nederlag De unge, der er faldet fra en ungdomsuddannelse og ikke har opnået en ungdomsuddannelse, kommer i højere grad fra arbejder- og underklassen end den typiske 2-årige. Det viser figur 3. Mere end hver anden ung, der er faldet fra en ungdomsuddannelse og som 2-årige ikke har fået en ungdomsuddannelse, er vokset op i arbejderklassen, mens hver femte er opvokset i underklassen. Under 1 procent er vokset op i overklassen eller den højere middelklasse. Dermed er de unge, der har afbrudt en uddannelse, i langt højere grad repræsenteret i de lavere sociale klasser. Figur 3. Opvækst fordelt på sociale klasser for 2-årige, der er faldet fra en uddannelse Overklassen Højere middelklasse Middelklasse Arbejderklasse Underklasse 2-årige uden ungdomsuddannelse, der har afbrudt ungdomsudd. Alle 2-årige Anm.: De 2-årige er fordelt på familiens sociale baggrund, dengang den unge var 14 år. Hvis der ikke har været oplysninger om hjemmebaggrund, er familien undersøgt, da den unge var hhv. 13 og 12 år. Der ses bort fra unge, der er vokset op hos studerende eller pensionister. Unge, hvis baggrund, der ikke har været oplysninger om, er udeladt. 4

5 Hver femte ung med en ungdomsuddannelse er faldet fra en uddannelse Det er ikke kun de unge, der ikke får en ungdomsuddannelse inden voksenalderen, der bruger tid på afbrudte uddannelsesforløb. Tabel 3 viser, hvor meget tid unge med en ungdomsuddannelse bruger set i forhold til, hvis de havde taget den lige vej fra 9. klasse, til ungdomsuddannelsen er fuldført. De mere end 61. unge, der i 211 fuldførte en ungdomsuddannelse, brugte i gennemsnit 1,6 år ekstra fra 9. klasse, til ungdomsuddannelsen var fuldført. I gennemsnit brugte de unge, der fuldførte en ungdomsuddannelse i 211, næsten 3 måneder hver på afbrudte uddannelser. Godt 3 måneder blev brugt på dobbeltuddannelse, mens knap 8 måneder blev brugt på tid uden for uddannelsessystemet som fx udlandsophold, ventetid mellem uddannelser eller tid brugt i arbejde eller på højskole. 1. klasse 2 kostede i gennemsnit måneder ekstra pr. person. Tabel 3. Ekstra tidsforbrug brugt for unge, der fuldførte en ungdomsuddannelse i 211 Gennemsnitligt mertidsforbrug Andele År Måneder 1. klasse,4 4,8 2, Afbrudte ungdomsuddannelser,2 2,7 14, Dobbelt ungdomsuddannelse,2 2,6 13,4 Uddannelsespause (min. 3 måneders pause),6 7,6 39,7 Forsinkelse på fuldførte uddannelser,1,9 4,8 Andet,,6 3,1 I alt 1,6 19,2 1, Anm: Tabellen viser det gennemsnitlige tidsforbrug udover den lige vej fra 9. klasse til seneste fuldførte ungdomsuddannelse blandt de unge, der fuldførte en ungdomsuddannelse i 211. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Figur 4 viser, hvor mange af de unge, der fik en ungdomsuddannelse i 211, der havde brugt tid på forskellige omveje. Cirka 4 procent af de unge, der fuldførte en ungdomsuddannelse i 211, har lagt uddannelsesvejen forbi 1. klasse, mens omkring hver tredje har holdt en pause i deres uddannelsesforløb på mindst 3 måneder. Mere end hver femte har en afbrudt ungdomsuddannelse bag sig, hvilket for 7 procents vedkommende drejer sig om afbrudte erhvervsuddannelser. Derudover har 7, procent, det vil sige hver 13. ung med en ungdomsuddannelse, taget to ungdomsuddannelser. 2 Dem, der bruger 1. klasse for at få adgang til HF, er ikke talt med.

6 Figur 4. Andel unge, der fuldførte en ungdomsuddannelse i 211, der har brugt tid på forløb, der ligger udover den lige vej fra 9. klasse klasse Afbrudte ungdomsudd. - heraf afbrud gym. -heraf afbrud EUD Dobbelt ungdomsudd. Pause Forsinkelse Anm: Analysen er lavet på de unge, der fuldførte en ungdomsuddannelse i 211. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Frafald og dobbeltuddannelse koster samfundet dyrt Frafald på ungdomsuddannelserne er som vist meget udbredt blandt unge. En opgørelse af tidsforbruget på ungdomsuddannelserne i 27 3 viser, at en tiendedel af tiden på gymnasiale uddannelser og en fjerdedel af tiden på erhvervsuddannelserne blev brugt af unge, der ender med at afbryde uddannelsen, jf. figur A. Figur A. Afbrudt tidsforbrug Figur B. Afbrudt tidsforbrug Erhvervsudd. Gymnasiale udd. 1 1 På grundforløb Mellem grund- og hovedforløb På hovedforløb 1 Andel af tidsforbruget i 27, der endte i afbrud fra uddannelsen Andel af tidsforbruget i 27, der endte i afbrud fra det forløb, den unge begyndte på Anm.: Figuren viser andelen af det samlede tidsforbrug, der ender med, at uddannelsen afbrydes. Der er tale om bruttofrafald, dvs. alle, der afbryder det, de var i gang med i 27, uanset om de senere får en anden ungdomsuddannelse inden for EUD eller gymnasiale uddannelser, tæller med som frafaldne. Kilde. AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (211). Anm.: Figuren viser andelen af det samlede tidsforbrug, der ender med, at uddannelsen afbrydes. Der er tale om bruttofrafald, dvs. alle, der afbryder det, de var i gang med i 27, uanset om de senere får en anden ungdomsuddannelse inden for EUD eller gymnasiale uddannelser, tæller med som frafaldne. Kilde. AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (211). Der er talt op på den måde, at den anvendte tid på de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne er talt op under ét, og så er det undersøgt, hvor de unge er endt med at falde fra. Dernæst er det 3 Det er ikke muligt at lave en nyere opgørelse, da de unge, der fuldfører grundforløbene, skal have tid til at fuldføre hovedforløbet, før end det kan afgøres, om de har fuldført. Se, hvordan frafaldet er opgjort i appendiks. 6

7 undersøgt på detaljeret niveau, dvs. om den unge er faldet fra enten midt i grundforløbet, mellem grund- og hovedforløbet eller på hovedforløbet. Der ses på bruttofrafald, dvs. at selvom den unge senere begynder og fuldfører et andet forløb, så tæller alle forløb, der ikke fuldføres, som et frafald. Det ses på figur B, at det især er på grundforløbene og mellem grund- og hovedforløbet, at meget op imod en tredjedel af undervisningstiden i 27 blev brugt på unge, der ikke fuldfører den uddannelse, de var begyndt på. Ser man på grundforløbene under ét i 27, så udgør frafaldet mere end 6 procent af undervisningstiden. Det massive frafald dækker over den tid, der blev brugt i 27 på grundforløbene på unge, der enten ikke afsluttede grundforløbet eller ikke har påbegyndt hovedforløbet. Ser man på de forskellige grundforløb, er frafaldet størst inden for service, der bl.a. dækker frisører, serviceassistenter og ejendomsteknikere, og inden for teknologi og kommunikation, der bl.a. dækker elektrikere og grafikere. Her falder 4- procent fra på selve grundforløbet, og omkring 2 procent fuldfører grundforløbet uden at fuldføre hovedforløbet. Tallene vidner om et massivt frafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb, hvor omkring 7-8 procent af den tid, der blev brugt på grundforløbene i 27, blev brugt af unge, der endte med ikke at fuldføre uddannelsen. Figur 6. Andel af tid på erhvervsuddannelsernes grundforløb, der bruges på afbrud Bygge og anlæg Handel og kontor Håndværk og teknik Mekanik og transport Fra jord til bord Teknologi og komm. Service Afbryder midt i grundforløbet Afbryder efter grundforløb Anm.: Figuren viser andelen af det samlede tidsforbrug på de enkelte uddannelser, der ender med, at uddannelsen afbrydes. Der er tale om bruttofrafald, dvs. alle, der afbryder det, de var i gang med i 27, uanset om de senere får en ungdomsuddannelse. Under afbrud mellem grund- og hovedforløb er optalt de, der fuldførte grundforløbet i 27, men ikke har fuldført et hovedforløb frem til 211. Der ses på alle uddannelsesforløb, der er afsluttet i 27. Kilde. AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (211). Man skal være opmærksom på, at de procenttal, der er angivet her, er bruttofrafald. De unge kan godt have påbegyndt og fuldført en anden erhvervsuddannelse. I gennemsnit er det lidt over 8 procent af tiden på hovedforløbene i 27, der blev brugt af unge, der endte med at afbryde uddannelsen, og det er især på sundhedsuddannelserne som fx SOSUuddannelserne og på uddannelserne inden for transport, at mange falder fra. Her er frafaldet på hovedforløbene over 1 procent, jf. figur 7. 7

8 Figur 7. Andel af tid på erhvervsuddannelsernes hovedforløb brugt på afbrud Tid brugt på afbrud Gennemsnit alle uddannelser Anm.: Figuren viser andelen af det samlede tidsforbrug på de enkelte uddannelser, der er ender med, at uddannelsen afbrydes. Der er tale om bruttofrafald, dvs. alle, der afbryder det, de var i gang med i 27 uanset om de senere får en ungdomsuddannelse. Under afbrud mellem grund- og hovedforløb er optalt de, der fuldførte grundforløbet i 27, men ikke har fuldført et hovedforløb frem til 211. Der ses på alle uddannelsesforløb, der er afsluttet i 27. Tallene viser, at mange unge uden ungdomsuddannelse har et eller flere afbrudte uddannelsesforløb bag sig. Blandt dem, der ikke fuldfører en ungdomsuddannelse, er det 8 ud af 1, der er faldet fra, mens det blandt dem, der får en ungdomsuddannelse, er 2 ud af 1. Det er både ærgerligt for den enkelte at møde uddannelsesmæssige nederlag, og det er også samfundsøkonomisk problematisk, at unge falder fra uddannelserne. Det er beregnet 4, at afbrudte ungdomsuddannelser samlet set koster samfundet godt 2 mia. kr. årligt. 8 mio. kr. bruges på afbrudte uddannelser blandt de unge, der får en ungdomsuddannelse, mens afbrud blandt unge, der ikke har opnået en ungdomsuddannelse, koster samfundet 1,1 mia. kr. årligt. En anden dyr post i uddannelsessystemet er dobbeltuddannelse, dvs. når unge tager mere end én ungdomsuddannelse. I 211 tog 7, procent af de unge, der fuldførte en ungdomsuddannelse, mere end én ungdomsuddannelse, og det er især unge, der har fået en studentereksamen, som efterfølgende tager en erhvervsuddannelse, jf. figur 8A. Ud af de 7, procent af en årgang, der tager en dobbelt ungdomsuddannelse, har 6,6 procent først taget en gymnasial uddannelse. 9 ud af 1, der tager mere end en ungdomsuddannelse, er unge, der først går i gymnasiet og dernæst tager en erhvervsuddannelse. Som figur 8B viser, så tager over halvdelen heraf en handels- eller kontoruddannelse som fx en uddannelse til bankrådgiver, sekretær eller forsikringsassistent ovenpå deres studentereksamen. AE har tidligere anslået, at dobbeltuddannelse koster samfundet ca. 1 mia. kr. årligt. 4 Se rapporten Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet på som AE og DI har lavet i fællesskab. Lanceret d. 9. januar

9 Figur 8A. Andel unge, der tager dobbelt udd Først gennemført gymnasial uddannelse Først gennemført erhvervsudd Figur 8B. Ny ungdomsuddannelse for dem, der 6,2 3,4 6,1 7,8,7 7,6 8,4 Handel/kontor Byggeri Jern/metal Sundhed 4,7 Anm.: Andelen af nyuddannede med ungdomsuddannelse i 211, der har taget mere end en ungdomsuddannelse. Kilde: AE pba. DST registertal. Anm.: Fordeling af hvilken uddannelse har taget som den nye ungdomsuddannelse, den fuldførte i 211. Kilde: AE pba. DST registertal. Mindre frafald og færre dobbeltuddannelser kan skabe uddannelse til restgruppen Forskningsresultater viser, at barriererne for ungdomsuddannelser kan deles op på tre områder. For det første spiller den unges faglige færdigheder ind på sandsynligheden for at få en ungdomsuddannelse, men også herkomst og køn har betydning. Derudover peger forskningen på at sociale forhold omkring opvækst og forældrenes uddannelsesniveau også har betydning. Unge, der er vokset op uden begge forældre og hos forældre med lavt uddannelsesniveau har sværere ved at fuldføre en ungdomsuddannelse. Det sidste område, der har betydning er omgivelserne fx uddannelsens rammer og det omgivende samfunds påvirkning. I denne analyse er det vist, at frafald i almindelighed og på erhvervsuddannelserne i særdeleshed er det største problem. Naturligvis bærer de aktuelle konjunkturer en del af forklaringen, men rammerne på uddannelserne er også af betydning. Mange aktører har fx været ude og påpege at det for 1-16-årige i dag er svært at vælge en erhvervsuddannelse mellem de mange uddannelser, der er i dag. Netop nu arbejdes der for en ny struktur på erhvervsuddannelserne, og har der været fremme at omlægge en del af uddannelsen til bredere introforløb, således at de unge får mere kendskab til de forskellige uddannelser inden de lægger sig fast på deres uddannelse. Derudover har regeringen i slutningen af 212 indgået en bred aftale, der blandt andet indeholder mere praktikpladsopsøgende arbejde ude på institutionerne, etablering af praktikpladscentre, der blandt andet skal skabe flere delepraktikpladser, og ikke mindst en ændring af adgangsbegrænsningen til skolepraktik. Med aftalen kom man en praktikpladsgaranti tættere, og i foråret 213 fortsættes arbejdet. Brown et al (211) har netop argumenteret for at uddannelsesinstitutionerne skulle gøre mere for at sikre praktikpladser. En måde at begrænse unges omveje i uddannelsessystemet ville være at skabe mere fleksibilitet i uddannelsessystemet og en mere håndholdt indsats overfor de unge, så de unge ikke overlades til overførselssystemet, når de falder fra en uddannelse, og så de kan fortsætte på en anden uddannelse uden unødig ventetid. Rundt om i landet eksperimenteres fx med begrebet Garantiskolen, hvor man i Silkeborg, tæt følger de unge. Her samarbejder skolerne på tværs for at sikre, at ingen ung overlades uden for ungdomsuddannelserne. Forskningen viser også, at mange unge fra folkeskolen er uafklarede i forhold til, hvad de vil (Brown et al (211)). Derfor er der brug for en større vejledningsindsats overfor de unge. I dag får de unge i 9. 9

10 klasse en uges brobygning, og i 8. klasse får de en uges forløb på 2 ungdomsuddannelse. En god måde at styrke vejledningen på, er at øge den tid, der bruges på brobygning i folkeskolens afgangsklasser samtidig med at eleverne får kendskab til fagene. I dag er det ikke alle elever, der kommer i erhvervspraktik. AE-analyser og analyser fra AKF peger på, at de unges faglige niveau også har stor betydning for om de unge får en ungdomsuddannelse. Det er derfor vigtigt, at folkeskolen i fremtiden i højere grad formår at klæde de unge på til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Specielt for de unge, der kommer med mindre ballast fra hjemmet. AE mener, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse. En del af løsningen er, at sikre nye og mere praktiske uddannelser for de elever, der er mere praktisk orienterede. Her kan den nye flexuddannede, som regeringen ventes af fremlægge i år, vise sig at blive det rette tilbud som tredje ungdomsuddannelse eller som en forskole til ungdomsuddannelserne. Det er brandærgerligt, at samfundet årligt bruger 3 mia. kr. på dobbelte og afbrudte ungdomsuddannelser. Med bedre vejledning i folkeskolens afgangsklasser, højere faglighed og øget fokus på praktiske uddannelse kunne man nedbringe frafaldet og omfanget af dobbeltuddannelse, sådan at de penge, der i dag går spild kunne bruges bedre og mere målrettet sådan at alle unge fik en ungdomsuddannelse. Pengene bruges allerede i dag, de skal bare bruges bedre. 1

11 Referencer Albæk, Karsten (24); Om lærepladsspørgsmålet ; Memo nr. 212; Økonomisk Institut, Københavns Universitet. Andersen, Dines (2); 4 år efter grundskolen 19-årige om valg og veje i ungdomsuddannelserne ; AKF Forlaget. Brown, Rikke (211); Motivation i erhvervsuddannelserne Med eleverne ind i undervisningsrummet til faget, pædagogikken, lærerne og praktikpladsmanglen ; Anden Delrapport; Erhvervsskolernes Forlag Jørgensen, Christian Helms (21); Frafald i De Danske Ungdomsuddannelser ; Frafall i Utdanning for 16-2 Åringer i Norgen; Bd 17; København, Nordisk Ministerråd. Simonsen, Birgitte, Lars Ulriksen og Susanne Murning (28); Fra Gymnasiefremmed til Student Social Arv ; Gymnasieskolernes lærerforening. Undervisningsministeriet (28); Tal der taler 27 Uddannelsesnøgletal UNI-C (29); Frafald på de gymnasiale uddannelser. Appendiks. Frafaldne på erhvervsuddannelserne Alle, der har et fuldført grundforløb og et fuldført hovedforløb, får godkendt begge som et samlet uddannelsesforløb. Ud fra et forsigtighedsprincip er der ikke skelnet til, om de to forløb passer sammen, dvs. om hovedforløbet falder ind under den indgang, som grundforløbet er taget på. Dermed er der taget højde for, at der kan være sket ændringer i uddannelsessystemet, at indberetningerne til DST har været mangelfulde, eller at en ung har fået merit/godkendelse til at springe fra en indgang til en anden. Ca. 2 procent af forløbene på erhvervsuddannelser er taget af personer, der enten har flere grundforløb end hovedforløb eller omvendt. Derfor har det været nødvendigt at anvende en række regler til at afgøre, hvilke grundforløb der hører sammen med hvilke hovedforløb. I elevregisteret er der ikke truffet afgørelse om, hvad der passer sammen. Reglerne er: 1. Alle, der har flere grundforløb end hovedforløb eller omvendt, får ét sammensat forløb, der regnes som den lige vej. Det afgørende er, hvad der sættes sammen. Det, der ikke godkendes, indplaceres som en omvej enten som afbrudt uddannelse eller som dobbeltuddannelse. Ud fra en vurdering af de faktiske veje, som de unge har taget, når man ser i data, er der lavet en oversigt, se oversigt 1, der viser de godkendte forløb mellem grundforløb og hovedforløb i det tilfælde, at en person har flere hovedforløb end grundforløb eller omvendt. Reglen betyder fx, at en person, der først har gennemført et grundforløb inden for det merkantile område, men dernæst har taget først grundforløb til grafiker og dernæst hovedforløbet, får tilskrevet det første grundforløb på det merkantile område som en afbrudt uddannelse. Sker der mere end ét match mellem et grundforløb og et hovedforløb, så vælges første gang et match sker. 2. Hvis der ikke er sket et match, så vælges de seneste grundforløb og det seneste hovedforløb, som så kobles sammen. 11

12 De overskydende forløb, der ikke er godkendt, vil blive opfattet som dobbeltuddannelse, hvis det er en erhvervsuddannelse, og som afbrudt uddannelse, hvis det er et grundforløb, der er godkendt uden en erhvervsuddannelse. Oversigt 1. Mulige kombinationer af grundforløb og hovedforløb Type (3. og 4. ciffer i HFFSP) Navn på grundforløb Type(3. og 4. ciffer i HFFSP) Navn på uddannelsesretning inden for hovedforløb Eksempler på uddannelser, der hører under denne kategori af hovedforløb 39 Det merkantile område 39 Handel og kontor Salgsassistenter, sekretær, finansassistent 4 Teknologi og kommunikation Medieproduktion Strøm, Styring og It 4 Teknologi og kommunikation Medieproduktion Strøm, Styring og It 4 Teknologi og kommunikation Medieproduktion Strøm, Styring og It 3 Bygge og anlæg Tømrer, Snedker, elektriker 4 Jern og metal Smed, bådebygger, maskinarbejder, mekaniker Grafisk Grafiker, fotograf 42 Bygge og anlæg 3 Bygge og anlæg Tømrer, Snedker, elektriker 44 Håndværk og teknik Produktion og udvikling 44 Håndværk og teknik Produktion og udvikling 46 Fra jord til bord Mad til mennesker Dyr, planter og natur 46 Fra jord til bord Mad til mennesker Dyr, planter og natur 46 Fra jord til bord Mad til mennesker Dyr, planter og natur 48 Mekanik, transport og logistik Transport og logistik 48 Mekanik, transport og logistik Transport og logistik 48 Mekanik, transport og logistik Transport og logistik 49 Service Krop og Stil Bygnings- og brugerservice 49 Service Krop og Stil Bygnings- og brugerservice 4 Jern og metal Smed, bådebygger, maskinarbejder, mekaniker 8 Transport mv. Fisker, Skibsassistent, chauffør 7 Levnedsmiddel og husholdning Slagter, bager, kok 8 Jordbrug og fiskeri Landmand, gartner, dyrepasser 9 Sundhed SOSU-uddannelser, 4 Jern og metal Smed, bådebygger, maskinarbejder, mekaniker 8 Transport mv. Fisker, Skibsassistent, chauffør 3 Bygge og anlæg Tømrer, Snedker, elektriker 6 Service Frisør 9 Sundhed SOSU-uddannelser, Sundhed, omsorg og pædagogik 9 Sundhed SOSU-uddannelser, Anm: Koderne i kolonne 1 og 2 henviser til det 3. og 4. ciffer i DST's 8-cifrede uddannelseskode, HFFSP. Tabellen er ikke totalt dækkende, der er flere uddannelser med i analysen end dem, der er listet her. Dette er kun de uddannelser, hvor der er personer, der har flere grundforløb end hovedforløb eller omvendt. 12

11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed

11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed 11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed Næsten 11.000 elever på erhvervsuddannelserne i Danmark mangler en praktikplads. En del af dem har dog en skolepraktikplads, men næsten 6.000 har heller

Læs mere

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet For første gang siden den økonomiske krise er stigningen i ledigheden blandt nyuddannede bremset. Denne analyse fokuserer på udviklingen blandt

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt 10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har

Læs mere

Veje, omveje og blindgyder i ungdomsuddannelserne. Fredag d. 7. juni 2013 Køge UU V. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl md@ae.dk

Veje, omveje og blindgyder i ungdomsuddannelserne. Fredag d. 7. juni 2013 Køge UU V. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl md@ae.dk Veje, omveje og blindgyder i ungdomsuddannelserne Fredag d. 7. juni 2013 Køge UU V. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl md@ae.dk Dagens oplæg Status på over unges uddannelsesniveau Registerudtræk + profiltal

Læs mere

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7

Læs mere

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette

Læs mere

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Få sjællandske virksomheder er med til at løfte ansvaret for praktikpladser

Få sjællandske virksomheder er med til at løfte ansvaret for praktikpladser Få sjællandske virksomheder er med til at løfte ansvaret for praktikpladser Selvom manglen på praktikpladser fortsat er massiv, og mere end 5. elever hver måned står uden praktikplads, er det under hver

Læs mere

Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet

Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet Dansk Industri Claus Rosenkrands Olsen Tlf. 33 77 38 03 Mobil 29 49 46 96 clo@di.dk AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl Tlf. 33 55 77

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet

Læs mere

27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse

27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse 27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse Godt 32.000 af de ca. 237.000 førtidspensionister i Danmark er under 40 år. Ud af disse har 27.000, eller hvad der svarer til mere end 4 ud af 5, ikke

Læs mere

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Kommenterede bilagstabeller

Kommenterede bilagstabeller Kommenterede bilagstabeller Dokumentation til Der går ikke nogen lige vej. En kvalitativ og kvantitativ analyse af omfang og mekanismer i elevernes omvalg på erhvervsuddannelserne TrendEduc og Kubix Aps

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Milliongevinster af skolepraktik

Milliongevinster af skolepraktik Skolepraktik kan afhjælpe den voksende mangel på praktikpladser Milliongevinster af skolepraktik Manglen på praktikpladser er nu så massiv, at flere tusinde unge ikke har mulighed for at færdiggøre deres

Læs mere

Danskerne kører længere for at komme på arbejde

Danskerne kører længere for at komme på arbejde Danskerne kører længere for at komme på arbejde Danske lønmodtagere pendler længere end tidligere for at komme på arbejde. I gennemsnit pendler danske lønmodtagere km. mellem hjemmet og arbejdspladsen.

Læs mere

Store virksomheder skal tage mere ansvar for praktikpladser

Store virksomheder skal tage mere ansvar for praktikpladser For 2. måned i træk mangler 11. elever en praktikplads i en virksomhed Store virksomheder skal tage mere ansvar for praktikpladser Dagens praktikpladstal viser, at der i juli måned var knap 11. elever

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads

Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads Det er markant sværere at finde praktikplads for unge i Københavnsområdet end i resten af landet. I Københavnsområdet står mere end 6 elever

Læs mere

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra

Læs mere

Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede

Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse i 213. Tallene viser, at der for første gang siden den økonomiske krise er

Læs mere

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Nye tal: Det går ikke længere den rigtige vej med unges uddannelsesniveau Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Undervisningsministeriets nye tal for uddannelsesforventningen til de nuværende

Læs mere

Virksomhedsplan 2014 - Bilag

Virksomhedsplan 2014 - Bilag Virksomhedsplan 2014 - Bilag Praktikdag i slagterafdelingen på Uddannelsescenter Holstebro i 7. klasse med UD & OP programmet UU-Nordvestjylland varetager ungdommens uddannelsesvejledning i Holstebro,

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Pendling blandt elektrikere

Pendling blandt elektrikere Faglærte, der er uddannet inden for strøm og elektronik, pendler i gennemsnit 29 kilometer mellem bopæl og arbejdssted. Det er 8 kilometer længere end danske lønmodtagere generelt. Analysen viser desuden,

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Milliardpotentiale i skolepraktikken

Milliardpotentiale i skolepraktikken Mere end 3.000 elever på erhvervsskolerne uden praktikplads Milliardpotentiale i skolepraktikken Flere tusinde unge står stadig uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, fordi de ikke kan finde

Læs mere

Lave karakterer og svag social baggrund øger risikoen for frafald

Lave karakterer og svag social baggrund øger risikoen for frafald Lave karakterer og svag social baggrund øger risikoen for frafald Næsten ni pct. af dem, der starter på gymnasiet, og næsten en tredjedel af dem, der starter på en erhvervsuddannelse, falder fra uddannelsen

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden

Læs mere

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde

Læs mere

Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp

Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Det går den rigtige vej Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Færre af de unge, som ikke har anden end grundskolen, havner på kontanthjælp. I 2013 var næsten hver fjerde ufaglærte ung på kontanthjælp,

Læs mere

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,

Læs mere

Kortlægning af unges uddannelsesveje: Resume og hovedkonklusioner Unges uddannelsesveje... 4 Uddannelsesniveau 7 år efter grundskolen...

Kortlægning af unges uddannelsesveje: Resume og hovedkonklusioner Unges uddannelsesveje... 4 Uddannelsesniveau 7 år efter grundskolen... Indholdsfortegnelse Kortlægning af unges uddannelsesveje: Resume og hovedkonklusioner... 3 1. Unges uddannelsesveje... 4 Uddannelsesniveau 7 år efter grundskolen... 4 2. Veje for unge uden ungdomsuddannelse...

Læs mere

Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse

Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse Dansk Industri Claus Rosenkrands Olsen Tlf. 33 77 38 03 Mobil 29 49 46 96 clo@di.dk AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl Tlf. 33 55

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse

Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse Ifølge OECD ligger Danmark i toppen, når det gælder om at give unge en gymnasial uddannelse. Danmark er dog ikke nær så godt med,

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Store virksomheder tager ikke nok ansvar for fremtidens faglærte

Store virksomheder tager ikke nok ansvar for fremtidens faglærte Praktikpladser Store virksomheder tager ikke nok ansvar for fremtidens faglærte Det er især de store virksomheder, der kryber uden om praktikpladsansvaret. Mens mindre virksomheder med højst ansatte tager

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Finansloven for 2011 og VKO s genopretningsplan medfører besparelser på over 5 milliarder kroner på forskning og uddannelse frem til 2013. Alene på ungdomsuddannelserne

Læs mere

Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser

Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser AE har undersøgt, hvor gode virksomhederne er til at tage del i praktikpladsansvaret. I gennemsnit har næsten hver anden byggevirksomhed haft mindst

Læs mere

Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse

Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Det faglige niveau i folkeskolen har stor betydning for, hvordan de unge klarer sig i uddannelsessystemet. Mere end hver tredje af de

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Elever på erhvervsuddannelserne

Elever på erhvervsuddannelserne 6 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Elever på erhvervsuddannelserne 1.1 Indledning og sammenfatning... side 33 1.2 Erhvervsuddannelserne - et overblik... side 34 1.3 Nye elevers almene kvalifikationer... side 4

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Virksomhedsplan Bilag

Virksomhedsplan Bilag Virksomhedsplan 2013 - Bilag Til uddannelsesmønstring på skoleskibet Marilyn Anne i 7. klasse med UD & OP programmet UU-Nordvestjylland varetager ungdommens uddannelsesvejledning i Holstebro, Lemvig og

Læs mere

Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse

Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse AE har undersøgt gevinsterne ved at videreuddanne faglærte, og der er millionstore gevinster at hente. Over et livsforløb er nettogevinsten af et

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere

Læs mere

Dokumentation af rettelse i Elev på EASY data

Dokumentation af rettelse i Elev på EASY data 11. februar 2015 Uddannelse Dokumentation af rettelse i Elev på EASY data Danmarks Statistiks fejlsøgningsprocedurer har ved opdatering af Elevregistret for tællingsåret 2014 givet anledning til fokus

Læs mere

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Der er store geografiske forskelle på, hvor mange unge, der bryder med den negative sociale arv, og får en uddannelse efter grundskolen, når de

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold

Læs mere

Hver 10. ufaglærte er arbejdsløs

Hver 10. ufaglærte er arbejdsløs Siden slutningen af 00 er ledigheden mere end fordoblet. Således viser tallene fra 1. kvartal 01 en bruttoledighed på knap 10.000 personer, hvilket svarer til knap 7 procent af arbejdsstyrken. Tallene

Læs mere

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Et adgangskrav til de gymnasiale uddannelser på 7 fra folkeskolens afgangsprøver vil afskære mere end hver anden studerende med en gymnasial

Læs mere

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået

Læs mere

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne

Læs mere

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse 114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed

Læs mere

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse Det seneste år har flere unge fået en ungdomsuddannelse end tidligere. Ser man på de unge 10 år efter 9. klasse, hvor de fleste vil være

Læs mere

Krisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede

Krisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede Hver 7. nyuddannet går direkte ud i mindst et halvt års ledighed Krisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede På trods af en generel stigende beskæftigelse på det danske arbejdsmarked, så går

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre 7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende

Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende SU-systemet Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende På ungdomsuddannelserne bruges 3,7 mia.kr. årligt, hvoraf 1,5 mia. kr. udbetales til hjemmeboende studerende. Hvis man i øget grad indkomstgraduerede

Læs mere

Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed

Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed For første gang siden krisen går færre nyuddannede ud i mindst måneders sammenhængende ledighed. Baggrunden er, at andelen af faglærte og personer med mellemlang

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang fra kursus Lars Klewe Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet Maj Institut for uddannelse og pædagogik (DPU), Aarhus Universitet har

Læs mere

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Et af hovedmålene med erhvervsuddannelsesreformen er,

Læs mere

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark

Læs mere

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Der er stor forskel på, hvor langt lønmodtagerne pendler alt efter deres uddannelsesbaggrund og bopæl. Erhvervsakademiuddannede pendler

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere