Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik"

Transkript

1 Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik Hver 6. elev, der forlader folkeskolen, får ikke en ungdomsuddannelse, inden de bliver voksne, og det er på trods af, at 8 ud af 1 har påbegyndt mindst én ungdomsuddannelse. Frafald er dermed den primære årsag til, at mange unge ikke får en ungdomsuddannelse, og blandt de unge, der får en ungdomsuddannelse, har hver femte en afbrudt ungdomsuddannelse bag sig. Frafaldet er størst på erhvervsuddannelserne, hvor en fjerdedel af al undervisning bliver brugt af unge, der ender med at afbryde uddannelsen. Det koster hvert år det danske samfund milliarder. Penge, der alternativt kunne bruges på bedre uddannelse til de unge, der i dag ikke får en ungdomsuddannelse. af senioranalytiker Mie Dalskov Pihl 8. maj 213 Analysens hovedkonklusioner Langt de fleste unge starter på en ungdomsuddannelse. Grunden til, at der fortsat er så mange unge, der ikke får en uddannelse, skal findes i frafald. Kun en meget lille del af de unge er slet ikke påbegyndt en ungdomsuddannelse. I dag er der flere, der har en afbrudt ungdomsuddannelse bag sig end tidligere. I 199 havde lidt over hver anden uden ungdomsuddannelse en afbrudt ungdomsuddannelse bag sig. I dag er det over 8 pct. De unge, der er faldet fra en ungdomsuddannelse og ikke har opnået en ungdomsuddannelse, kommer i højere grad fra arbejder- og underklassen end den typiske 2-årige. Frafald på ungdomsuddannelserne er som meget udbredt blandt unge. En opgørelse af tidsforbruget på ungdomsuddannelserne viser, at en tiendedel af tiden på gymnasiale uddannelser og en fjerdedel af tiden på erhvervsuddannelserne blev brugt af unge, der ender med at afbryde uddannelsen Vi bruger årligt i Danmark 3 mia. kr. på dobbelte og afbrudte ungdomsuddannelser. Med bedre vejledning i folkeskolens afgangsklasser, højere faglighed og øget fokus på praktiske uddannelse kunne man nedbringe frafaldet og omfanget af dobbeltuddannelse. Kontakt Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 161 København V

2 Personer uden en uddannelse har gjort forsøget Der er fortsat et stykke vej til at indfri regeringens målsætning om, at 9 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Ser man på de unge 1 år efter 9. klasse, hvor de fleste vil være 2-26 år, vil 16,3 procent af en årgang ikke have fået en ungdomsuddannelse. Giver man de unge 2 år til at opnå en ungdomsuddannelse, dvs. når man måler på de unge som 41-årige, så er andelen uden ungdomsuddannelse knap 12 procent. Langt de fleste unge starter faktisk på en uddannelse. Grunden til, at der fortsat er så mange unge, der ikke får en uddannelse, skal findes i frafald. 11, ud af de 16,3 procent uden ungdomsuddannelse 1 år efter 9. klasse er faldet fra en erhvervsuddannelse. Kun en meget lille del af de unge er slet ikke påbegyndt en ungdomsuddannelse. Figur 1. Årsager til manglende ungdomsuddannelse , ,6 11, 1 1 4,3 1, Ej påbegyndt Frafald erhvervsskoler Frafald gymnasier Frafald særlig ungdomsudd. Anm.: Figuren viser årsager til manglende ungdomsuddannelse hhv. 1 år efter 9. klasse. Kilde: AE pba. Profilmodellen 211 (11. dec. 212) Ud fra Danmarks Statistiks registre er det undersøgt, hvor stor en andel af de 2-årige uden ungdomsuddannelse, der har mindst ét afbrudt uddannelsesforløb bag sig, jf. tabel 1. Af tabel 1 fremgår det, at 82 procent af de 2-årige uden ungdomsuddannelse har afbrudt mindst én ungdomsuddannelse. 2 procent har afbrudt en gymnasial uddannelse, mens mere end 7 procent har en afbrudt erhvervsuddannelse bag sig. Det dækker over, at 4 procent har afbrudt en erhvervsuddannelse midt i grundforløbet. Knap 42 procent har afbrudt erhvervsuddannelsen mellem grund- og hovedforløbet, mens knap 2 procent har afbrudt på hovedforløbet. 1 I dag er der flere, der har en afbrudt ungdomsuddannelse bag sig end tidligere. Tendensen gælder både frafald på erhvervsuddannelserne og gymnasiale uddannelser. I 199 havde lidt over hver anden uden ungdomsuddannelse en afbrudt ungdomsuddannelse bag sig. Andelen i år 2 var steget til knap 7 1 Procenterne kan ikke lægges sammen, da den enkelte godt kan have flere afbrudte forløb, dvs. man kan godt både have afbrudt en uddannelse i grundforløbet og en uddannelse på hovedforløbet. Derved tæller man kun med en gang som afbrudt på en erhvervsuddannelse, men man tæller både med i afbrud på grundforløbet og afbrud på hovedforløbet. 2

3 procent, mens det altså ifølge de nyeste tal er mere end 8 ud af 1 unge, der har forsøgt at få en ungdomsuddannelse. Tabel 1. Andel 2-årige uden ungdomsuddannelse, der har mindst et afbrudt forløb (211) Andel unge, der har afbrudt mindst ét forløb Ungdomsuddannelse 1,3 69, 82,3 Gymnasial uddannelse 13, 19,2 2,4 Erhvervsfaglig uddannelse 41,7 8,4 7,9 - heraf afbrudt et grundforløb 9, 17, 4,3 - heraf afbrudt mellem grund- og hovedforløb 28, 44,2 41, - heraf afbrudt et hovedforløb 12, 17,9 19,7 Anm: Tabellen viser, hvor stor en andel af de 2-årige uden ungdomsuddannelse i de pågældende år, der har været i gang med en ungdomsuddannelse. Da man godt kan have afbrudt flere uddannelser, summer andelene til mere end 1 pct. Antal 2-årige uden ungdomsuddannelse var i 211 på pers., mens antallet i 199 var personer. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata, herunder elev-registeret. Mange af de unge, der ikke har fået en ungdomsuddannelse, har været i gang med flere uddannelsesforløb. De unge, der er faldet fra en ungdomsuddannelse, har i snit været i gang med 2,3 uddannelsesforløb og brugt knap 2 år på afbrudte uddannelser. Det fremgår af tabel 2. Både på de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne har de unge, der er faldet fra, brugt lidt over 1, år, og taget næsten to forløb. Tabel 2. Tid og antal forløb brugt på afbrudte uddannelser Gennemsnit Antal forløb Antal år Har afbrudt en ungdomsuddannelse 2,3 1,9 Har afbrudt en gymnasial uddannelse 1,9* 1, Har afbrudt en erhvervsuddannelse 2, 1,6 -heraf afbrudt et grundforløb 1,6,9 -heraf afbrudt mellem grund- og hovedforløb 1,3 1,3 -heraf afbrudt et hovedforløb 1,1 1,1 Anm:* Hver årgang på gymnasiet tæller for ét forløb. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata, herunder elev-registeret. Hver femte af de unge uden en ungdomsuddannelse har tre afbrudte uddannelsesforløb bag sig, mens 1 procent, svarende til mere end hver sjette, har haft mere end tre afbrudte forløb. Det fremgår af figur 2, der viser antallet af afbrudte uddannelsesforløb blandt de 2-årige uden ungdomsuddannelse. 3

4 Figur 2. Antal afbrudte uddannelsesforløb blandt 2-årige uden ungdomsuddannelse forløb 2 forløb 3 forløb Mere end 3 forløb Anm:* Hver årgang på gymnasiet tæller for ét forløb. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata, herunder elev-registeret. Flere unge fra arbejder- og underklassen har oplevet et nederlag De unge, der er faldet fra en ungdomsuddannelse og ikke har opnået en ungdomsuddannelse, kommer i højere grad fra arbejder- og underklassen end den typiske 2-årige. Det viser figur 3. Mere end hver anden ung, der er faldet fra en ungdomsuddannelse og som 2-årige ikke har fået en ungdomsuddannelse, er vokset op i arbejderklassen, mens hver femte er opvokset i underklassen. Under 1 procent er vokset op i overklassen eller den højere middelklasse. Dermed er de unge, der har afbrudt en uddannelse, i langt højere grad repræsenteret i de lavere sociale klasser. Figur 3. Opvækst fordelt på sociale klasser for 2-årige, der er faldet fra en uddannelse Overklassen Højere middelklasse Middelklasse Arbejderklasse Underklasse 2-årige uden ungdomsuddannelse, der har afbrudt ungdomsudd. Alle 2-årige Anm.: De 2-årige er fordelt på familiens sociale baggrund, dengang den unge var 14 år. Hvis der ikke har været oplysninger om hjemmebaggrund, er familien undersøgt, da den unge var hhv. 13 og 12 år. Der ses bort fra unge, der er vokset op hos studerende eller pensionister. Unge, hvis baggrund, der ikke har været oplysninger om, er udeladt. 4

5 Hver femte ung med en ungdomsuddannelse er faldet fra en uddannelse Det er ikke kun de unge, der ikke får en ungdomsuddannelse inden voksenalderen, der bruger tid på afbrudte uddannelsesforløb. Tabel 3 viser, hvor meget tid unge med en ungdomsuddannelse bruger set i forhold til, hvis de havde taget den lige vej fra 9. klasse, til ungdomsuddannelsen er fuldført. De mere end 61. unge, der i 211 fuldførte en ungdomsuddannelse, brugte i gennemsnit 1,6 år ekstra fra 9. klasse, til ungdomsuddannelsen var fuldført. I gennemsnit brugte de unge, der fuldførte en ungdomsuddannelse i 211, næsten 3 måneder hver på afbrudte uddannelser. Godt 3 måneder blev brugt på dobbeltuddannelse, mens knap 8 måneder blev brugt på tid uden for uddannelsessystemet som fx udlandsophold, ventetid mellem uddannelser eller tid brugt i arbejde eller på højskole. 1. klasse 2 kostede i gennemsnit måneder ekstra pr. person. Tabel 3. Ekstra tidsforbrug brugt for unge, der fuldførte en ungdomsuddannelse i 211 Gennemsnitligt mertidsforbrug Andele År Måneder 1. klasse,4 4,8 2, Afbrudte ungdomsuddannelser,2 2,7 14, Dobbelt ungdomsuddannelse,2 2,6 13,4 Uddannelsespause (min. 3 måneders pause),6 7,6 39,7 Forsinkelse på fuldførte uddannelser,1,9 4,8 Andet,,6 3,1 I alt 1,6 19,2 1, Anm: Tabellen viser det gennemsnitlige tidsforbrug udover den lige vej fra 9. klasse til seneste fuldførte ungdomsuddannelse blandt de unge, der fuldførte en ungdomsuddannelse i 211. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Figur 4 viser, hvor mange af de unge, der fik en ungdomsuddannelse i 211, der havde brugt tid på forskellige omveje. Cirka 4 procent af de unge, der fuldførte en ungdomsuddannelse i 211, har lagt uddannelsesvejen forbi 1. klasse, mens omkring hver tredje har holdt en pause i deres uddannelsesforløb på mindst 3 måneder. Mere end hver femte har en afbrudt ungdomsuddannelse bag sig, hvilket for 7 procents vedkommende drejer sig om afbrudte erhvervsuddannelser. Derudover har 7, procent, det vil sige hver 13. ung med en ungdomsuddannelse, taget to ungdomsuddannelser. 2 Dem, der bruger 1. klasse for at få adgang til HF, er ikke talt med.

6 Figur 4. Andel unge, der fuldførte en ungdomsuddannelse i 211, der har brugt tid på forløb, der ligger udover den lige vej fra 9. klasse klasse Afbrudte ungdomsudd. - heraf afbrud gym. -heraf afbrud EUD Dobbelt ungdomsudd. Pause Forsinkelse Anm: Analysen er lavet på de unge, der fuldførte en ungdomsuddannelse i 211. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Frafald og dobbeltuddannelse koster samfundet dyrt Frafald på ungdomsuddannelserne er som vist meget udbredt blandt unge. En opgørelse af tidsforbruget på ungdomsuddannelserne i 27 3 viser, at en tiendedel af tiden på gymnasiale uddannelser og en fjerdedel af tiden på erhvervsuddannelserne blev brugt af unge, der ender med at afbryde uddannelsen, jf. figur A. Figur A. Afbrudt tidsforbrug Figur B. Afbrudt tidsforbrug Erhvervsudd. Gymnasiale udd. 1 1 På grundforløb Mellem grund- og hovedforløb På hovedforløb 1 Andel af tidsforbruget i 27, der endte i afbrud fra uddannelsen Andel af tidsforbruget i 27, der endte i afbrud fra det forløb, den unge begyndte på Anm.: Figuren viser andelen af det samlede tidsforbrug, der ender med, at uddannelsen afbrydes. Der er tale om bruttofrafald, dvs. alle, der afbryder det, de var i gang med i 27, uanset om de senere får en anden ungdomsuddannelse inden for EUD eller gymnasiale uddannelser, tæller med som frafaldne. Kilde. AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (211). Anm.: Figuren viser andelen af det samlede tidsforbrug, der ender med, at uddannelsen afbrydes. Der er tale om bruttofrafald, dvs. alle, der afbryder det, de var i gang med i 27, uanset om de senere får en anden ungdomsuddannelse inden for EUD eller gymnasiale uddannelser, tæller med som frafaldne. Kilde. AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (211). Der er talt op på den måde, at den anvendte tid på de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne er talt op under ét, og så er det undersøgt, hvor de unge er endt med at falde fra. Dernæst er det 3 Det er ikke muligt at lave en nyere opgørelse, da de unge, der fuldfører grundforløbene, skal have tid til at fuldføre hovedforløbet, før end det kan afgøres, om de har fuldført. Se, hvordan frafaldet er opgjort i appendiks. 6

7 undersøgt på detaljeret niveau, dvs. om den unge er faldet fra enten midt i grundforløbet, mellem grund- og hovedforløbet eller på hovedforløbet. Der ses på bruttofrafald, dvs. at selvom den unge senere begynder og fuldfører et andet forløb, så tæller alle forløb, der ikke fuldføres, som et frafald. Det ses på figur B, at det især er på grundforløbene og mellem grund- og hovedforløbet, at meget op imod en tredjedel af undervisningstiden i 27 blev brugt på unge, der ikke fuldfører den uddannelse, de var begyndt på. Ser man på grundforløbene under ét i 27, så udgør frafaldet mere end 6 procent af undervisningstiden. Det massive frafald dækker over den tid, der blev brugt i 27 på grundforløbene på unge, der enten ikke afsluttede grundforløbet eller ikke har påbegyndt hovedforløbet. Ser man på de forskellige grundforløb, er frafaldet størst inden for service, der bl.a. dækker frisører, serviceassistenter og ejendomsteknikere, og inden for teknologi og kommunikation, der bl.a. dækker elektrikere og grafikere. Her falder 4- procent fra på selve grundforløbet, og omkring 2 procent fuldfører grundforløbet uden at fuldføre hovedforløbet. Tallene vidner om et massivt frafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb, hvor omkring 7-8 procent af den tid, der blev brugt på grundforløbene i 27, blev brugt af unge, der endte med ikke at fuldføre uddannelsen. Figur 6. Andel af tid på erhvervsuddannelsernes grundforløb, der bruges på afbrud Bygge og anlæg Handel og kontor Håndværk og teknik Mekanik og transport Fra jord til bord Teknologi og komm. Service Afbryder midt i grundforløbet Afbryder efter grundforløb Anm.: Figuren viser andelen af det samlede tidsforbrug på de enkelte uddannelser, der ender med, at uddannelsen afbrydes. Der er tale om bruttofrafald, dvs. alle, der afbryder det, de var i gang med i 27, uanset om de senere får en ungdomsuddannelse. Under afbrud mellem grund- og hovedforløb er optalt de, der fuldførte grundforløbet i 27, men ikke har fuldført et hovedforløb frem til 211. Der ses på alle uddannelsesforløb, der er afsluttet i 27. Kilde. AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (211). Man skal være opmærksom på, at de procenttal, der er angivet her, er bruttofrafald. De unge kan godt have påbegyndt og fuldført en anden erhvervsuddannelse. I gennemsnit er det lidt over 8 procent af tiden på hovedforløbene i 27, der blev brugt af unge, der endte med at afbryde uddannelsen, og det er især på sundhedsuddannelserne som fx SOSUuddannelserne og på uddannelserne inden for transport, at mange falder fra. Her er frafaldet på hovedforløbene over 1 procent, jf. figur 7. 7

8 Figur 7. Andel af tid på erhvervsuddannelsernes hovedforløb brugt på afbrud Tid brugt på afbrud Gennemsnit alle uddannelser Anm.: Figuren viser andelen af det samlede tidsforbrug på de enkelte uddannelser, der er ender med, at uddannelsen afbrydes. Der er tale om bruttofrafald, dvs. alle, der afbryder det, de var i gang med i 27 uanset om de senere får en ungdomsuddannelse. Under afbrud mellem grund- og hovedforløb er optalt de, der fuldførte grundforløbet i 27, men ikke har fuldført et hovedforløb frem til 211. Der ses på alle uddannelsesforløb, der er afsluttet i 27. Tallene viser, at mange unge uden ungdomsuddannelse har et eller flere afbrudte uddannelsesforløb bag sig. Blandt dem, der ikke fuldfører en ungdomsuddannelse, er det 8 ud af 1, der er faldet fra, mens det blandt dem, der får en ungdomsuddannelse, er 2 ud af 1. Det er både ærgerligt for den enkelte at møde uddannelsesmæssige nederlag, og det er også samfundsøkonomisk problematisk, at unge falder fra uddannelserne. Det er beregnet 4, at afbrudte ungdomsuddannelser samlet set koster samfundet godt 2 mia. kr. årligt. 8 mio. kr. bruges på afbrudte uddannelser blandt de unge, der får en ungdomsuddannelse, mens afbrud blandt unge, der ikke har opnået en ungdomsuddannelse, koster samfundet 1,1 mia. kr. årligt. En anden dyr post i uddannelsessystemet er dobbeltuddannelse, dvs. når unge tager mere end én ungdomsuddannelse. I 211 tog 7, procent af de unge, der fuldførte en ungdomsuddannelse, mere end én ungdomsuddannelse, og det er især unge, der har fået en studentereksamen, som efterfølgende tager en erhvervsuddannelse, jf. figur 8A. Ud af de 7, procent af en årgang, der tager en dobbelt ungdomsuddannelse, har 6,6 procent først taget en gymnasial uddannelse. 9 ud af 1, der tager mere end en ungdomsuddannelse, er unge, der først går i gymnasiet og dernæst tager en erhvervsuddannelse. Som figur 8B viser, så tager over halvdelen heraf en handels- eller kontoruddannelse som fx en uddannelse til bankrådgiver, sekretær eller forsikringsassistent ovenpå deres studentereksamen. AE har tidligere anslået, at dobbeltuddannelse koster samfundet ca. 1 mia. kr. årligt. 4 Se rapporten Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet på som AE og DI har lavet i fællesskab. Lanceret d. 9. januar

9 Figur 8A. Andel unge, der tager dobbelt udd Først gennemført gymnasial uddannelse Først gennemført erhvervsudd Figur 8B. Ny ungdomsuddannelse for dem, der 6,2 3,4 6,1 7,8,7 7,6 8,4 Handel/kontor Byggeri Jern/metal Sundhed 4,7 Anm.: Andelen af nyuddannede med ungdomsuddannelse i 211, der har taget mere end en ungdomsuddannelse. Kilde: AE pba. DST registertal. Anm.: Fordeling af hvilken uddannelse har taget som den nye ungdomsuddannelse, den fuldførte i 211. Kilde: AE pba. DST registertal. Mindre frafald og færre dobbeltuddannelser kan skabe uddannelse til restgruppen Forskningsresultater viser, at barriererne for ungdomsuddannelser kan deles op på tre områder. For det første spiller den unges faglige færdigheder ind på sandsynligheden for at få en ungdomsuddannelse, men også herkomst og køn har betydning. Derudover peger forskningen på at sociale forhold omkring opvækst og forældrenes uddannelsesniveau også har betydning. Unge, der er vokset op uden begge forældre og hos forældre med lavt uddannelsesniveau har sværere ved at fuldføre en ungdomsuddannelse. Det sidste område, der har betydning er omgivelserne fx uddannelsens rammer og det omgivende samfunds påvirkning. I denne analyse er det vist, at frafald i almindelighed og på erhvervsuddannelserne i særdeleshed er det største problem. Naturligvis bærer de aktuelle konjunkturer en del af forklaringen, men rammerne på uddannelserne er også af betydning. Mange aktører har fx været ude og påpege at det for 1-16-årige i dag er svært at vælge en erhvervsuddannelse mellem de mange uddannelser, der er i dag. Netop nu arbejdes der for en ny struktur på erhvervsuddannelserne, og har der været fremme at omlægge en del af uddannelsen til bredere introforløb, således at de unge får mere kendskab til de forskellige uddannelser inden de lægger sig fast på deres uddannelse. Derudover har regeringen i slutningen af 212 indgået en bred aftale, der blandt andet indeholder mere praktikpladsopsøgende arbejde ude på institutionerne, etablering af praktikpladscentre, der blandt andet skal skabe flere delepraktikpladser, og ikke mindst en ændring af adgangsbegrænsningen til skolepraktik. Med aftalen kom man en praktikpladsgaranti tættere, og i foråret 213 fortsættes arbejdet. Brown et al (211) har netop argumenteret for at uddannelsesinstitutionerne skulle gøre mere for at sikre praktikpladser. En måde at begrænse unges omveje i uddannelsessystemet ville være at skabe mere fleksibilitet i uddannelsessystemet og en mere håndholdt indsats overfor de unge, så de unge ikke overlades til overførselssystemet, når de falder fra en uddannelse, og så de kan fortsætte på en anden uddannelse uden unødig ventetid. Rundt om i landet eksperimenteres fx med begrebet Garantiskolen, hvor man i Silkeborg, tæt følger de unge. Her samarbejder skolerne på tværs for at sikre, at ingen ung overlades uden for ungdomsuddannelserne. Forskningen viser også, at mange unge fra folkeskolen er uafklarede i forhold til, hvad de vil (Brown et al (211)). Derfor er der brug for en større vejledningsindsats overfor de unge. I dag får de unge i 9. 9

10 klasse en uges brobygning, og i 8. klasse får de en uges forløb på 2 ungdomsuddannelse. En god måde at styrke vejledningen på, er at øge den tid, der bruges på brobygning i folkeskolens afgangsklasser samtidig med at eleverne får kendskab til fagene. I dag er det ikke alle elever, der kommer i erhvervspraktik. AE-analyser og analyser fra AKF peger på, at de unges faglige niveau også har stor betydning for om de unge får en ungdomsuddannelse. Det er derfor vigtigt, at folkeskolen i fremtiden i højere grad formår at klæde de unge på til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Specielt for de unge, der kommer med mindre ballast fra hjemmet. AE mener, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse. En del af løsningen er, at sikre nye og mere praktiske uddannelser for de elever, der er mere praktisk orienterede. Her kan den nye flexuddannede, som regeringen ventes af fremlægge i år, vise sig at blive det rette tilbud som tredje ungdomsuddannelse eller som en forskole til ungdomsuddannelserne. Det er brandærgerligt, at samfundet årligt bruger 3 mia. kr. på dobbelte og afbrudte ungdomsuddannelser. Med bedre vejledning i folkeskolens afgangsklasser, højere faglighed og øget fokus på praktiske uddannelse kunne man nedbringe frafaldet og omfanget af dobbeltuddannelse, sådan at de penge, der i dag går spild kunne bruges bedre og mere målrettet sådan at alle unge fik en ungdomsuddannelse. Pengene bruges allerede i dag, de skal bare bruges bedre. 1

11 Referencer Albæk, Karsten (24); Om lærepladsspørgsmålet ; Memo nr. 212; Økonomisk Institut, Københavns Universitet. Andersen, Dines (2); 4 år efter grundskolen 19-årige om valg og veje i ungdomsuddannelserne ; AKF Forlaget. Brown, Rikke (211); Motivation i erhvervsuddannelserne Med eleverne ind i undervisningsrummet til faget, pædagogikken, lærerne og praktikpladsmanglen ; Anden Delrapport; Erhvervsskolernes Forlag Jørgensen, Christian Helms (21); Frafald i De Danske Ungdomsuddannelser ; Frafall i Utdanning for 16-2 Åringer i Norgen; Bd 17; København, Nordisk Ministerråd. Simonsen, Birgitte, Lars Ulriksen og Susanne Murning (28); Fra Gymnasiefremmed til Student Social Arv ; Gymnasieskolernes lærerforening. Undervisningsministeriet (28); Tal der taler 27 Uddannelsesnøgletal UNI-C (29); Frafald på de gymnasiale uddannelser. Appendiks. Frafaldne på erhvervsuddannelserne Alle, der har et fuldført grundforløb og et fuldført hovedforløb, får godkendt begge som et samlet uddannelsesforløb. Ud fra et forsigtighedsprincip er der ikke skelnet til, om de to forløb passer sammen, dvs. om hovedforløbet falder ind under den indgang, som grundforløbet er taget på. Dermed er der taget højde for, at der kan være sket ændringer i uddannelsessystemet, at indberetningerne til DST har været mangelfulde, eller at en ung har fået merit/godkendelse til at springe fra en indgang til en anden. Ca. 2 procent af forløbene på erhvervsuddannelser er taget af personer, der enten har flere grundforløb end hovedforløb eller omvendt. Derfor har det været nødvendigt at anvende en række regler til at afgøre, hvilke grundforløb der hører sammen med hvilke hovedforløb. I elevregisteret er der ikke truffet afgørelse om, hvad der passer sammen. Reglerne er: 1. Alle, der har flere grundforløb end hovedforløb eller omvendt, får ét sammensat forløb, der regnes som den lige vej. Det afgørende er, hvad der sættes sammen. Det, der ikke godkendes, indplaceres som en omvej enten som afbrudt uddannelse eller som dobbeltuddannelse. Ud fra en vurdering af de faktiske veje, som de unge har taget, når man ser i data, er der lavet en oversigt, se oversigt 1, der viser de godkendte forløb mellem grundforløb og hovedforløb i det tilfælde, at en person har flere hovedforløb end grundforløb eller omvendt. Reglen betyder fx, at en person, der først har gennemført et grundforløb inden for det merkantile område, men dernæst har taget først grundforløb til grafiker og dernæst hovedforløbet, får tilskrevet det første grundforløb på det merkantile område som en afbrudt uddannelse. Sker der mere end ét match mellem et grundforløb og et hovedforløb, så vælges første gang et match sker. 2. Hvis der ikke er sket et match, så vælges de seneste grundforløb og det seneste hovedforløb, som så kobles sammen. 11

12 De overskydende forløb, der ikke er godkendt, vil blive opfattet som dobbeltuddannelse, hvis det er en erhvervsuddannelse, og som afbrudt uddannelse, hvis det er et grundforløb, der er godkendt uden en erhvervsuddannelse. Oversigt 1. Mulige kombinationer af grundforløb og hovedforløb Type (3. og 4. ciffer i HFFSP) Navn på grundforløb Type(3. og 4. ciffer i HFFSP) Navn på uddannelsesretning inden for hovedforløb Eksempler på uddannelser, der hører under denne kategori af hovedforløb 39 Det merkantile område 39 Handel og kontor Salgsassistenter, sekretær, finansassistent 4 Teknologi og kommunikation Medieproduktion Strøm, Styring og It 4 Teknologi og kommunikation Medieproduktion Strøm, Styring og It 4 Teknologi og kommunikation Medieproduktion Strøm, Styring og It 3 Bygge og anlæg Tømrer, Snedker, elektriker 4 Jern og metal Smed, bådebygger, maskinarbejder, mekaniker Grafisk Grafiker, fotograf 42 Bygge og anlæg 3 Bygge og anlæg Tømrer, Snedker, elektriker 44 Håndværk og teknik Produktion og udvikling 44 Håndværk og teknik Produktion og udvikling 46 Fra jord til bord Mad til mennesker Dyr, planter og natur 46 Fra jord til bord Mad til mennesker Dyr, planter og natur 46 Fra jord til bord Mad til mennesker Dyr, planter og natur 48 Mekanik, transport og logistik Transport og logistik 48 Mekanik, transport og logistik Transport og logistik 48 Mekanik, transport og logistik Transport og logistik 49 Service Krop og Stil Bygnings- og brugerservice 49 Service Krop og Stil Bygnings- og brugerservice 4 Jern og metal Smed, bådebygger, maskinarbejder, mekaniker 8 Transport mv. Fisker, Skibsassistent, chauffør 7 Levnedsmiddel og husholdning Slagter, bager, kok 8 Jordbrug og fiskeri Landmand, gartner, dyrepasser 9 Sundhed SOSU-uddannelser, 4 Jern og metal Smed, bådebygger, maskinarbejder, mekaniker 8 Transport mv. Fisker, Skibsassistent, chauffør 3 Bygge og anlæg Tømrer, Snedker, elektriker 6 Service Frisør 9 Sundhed SOSU-uddannelser, Sundhed, omsorg og pædagogik 9 Sundhed SOSU-uddannelser, Anm: Koderne i kolonne 1 og 2 henviser til det 3. og 4. ciffer i DST's 8-cifrede uddannelseskode, HFFSP. Tabellen er ikke totalt dækkende, der er flere uddannelser med i analysen end dem, der er listet her. Dette er kun de uddannelser, hvor der er personer, der har flere grundforløb end hovedforløb eller omvendt. 12

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden

Læs mere

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt 10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet

Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet Dansk Industri Claus Rosenkrands Olsen Tlf. 33 77 38 03 Mobil 29 49 46 96 clo@di.dk AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl Tlf. 33 55 77

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Nye tal: Det går ikke længere den rigtige vej med unges uddannelsesniveau Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Undervisningsministeriets nye tal for uddannelsesforventningen til de nuværende

Læs mere

Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse

Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse Dansk Industri Claus Rosenkrands Olsen Tlf. 33 77 38 03 Mobil 29 49 46 96 clo@di.dk AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl Tlf. 33 55

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser

Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser AE har undersøgt, hvor gode virksomhederne er til at tage del i praktikpladsansvaret. I gennemsnit har næsten hver anden byggevirksomhed haft mindst

Læs mere

Elever på erhvervsuddannelserne

Elever på erhvervsuddannelserne 6 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Elever på erhvervsuddannelserne 1.1 Indledning og sammenfatning... side 33 1.2 Erhvervsuddannelserne - et overblik... side 34 1.3 Nye elevers almene kvalifikationer... side 4

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Finansloven for 2011 og VKO s genopretningsplan medfører besparelser på over 5 milliarder kroner på forskning og uddannelse frem til 2013. Alene på ungdomsuddannelserne

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Hvor vil du hen? Orientering om vejledningsforløbet i 8. klasse

Hvor vil du hen? Orientering om vejledningsforløbet i 8. klasse Hvor vil du hen? Orientering om vejledningsforløbet i 8. klasse Hareskov Skole 24. Oktober 2013 Marianne Bostrøm Ungdommens Uddannelsesvejledning i Allerød, Furesø, Hørsholm og Rudersdal Aftenens program

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Et adgangskrav til de gymnasiale uddannelser på 7 fra folkeskolens afgangsprøver vil afskære mere end hver anden studerende med en gymnasial

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune UU s ledelsesinformation. Uddannelsesstatistik: 15 17 årige: Antallet af unge, der er i gang med en uddannelse er steget til 94,3 % i forhold til 93,2 %

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd Uddannelse er vejen til en god fremtid Uddannelsessystemet Krav til unge i uddannelse Den unge skal: Ønske

Læs mere

Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag

Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag Ledigheden for de offentlige LO-uddannelser er steget støt siden 28 modsat alle andre uddannelsesgrupper, hvor stigningen i ledigheden er aftaget i

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

UU-Sjælsø Ungdommens Uddannelsesvejledning

UU-Sjælsø Ungdommens Uddannelsesvejledning Aftenens program Om UU-Sjælsø Yderligere informationsmuligheder om uddannelse Uddannelsessystemet Vejledningsforløbet Parathedsvurdering Uddannelsesmuligheder efter 9. klasse/10. klasse Ansøgning til ungdomsuddannelse

Læs mere

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune NOTAT Dato: 6. juni 2014 Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune Det skal indledningsvist nævnes, at notatet er struktureret omkring først at se på de 15-17-årige

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Sorø Kommune

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Sorø Kommune Uddannelsesstatistik Marts 2014 Sorø Kommune UU s ledelsesinformation. Placeringsstatistikker: 15 17årige: Antallet af unge i gang med uddannelse og unge i forberedende aktiviteter ligger samlet på 98,2%.

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Dagens program: Foreløbige orientering om planer med DVH for erhvervsuddannelserne Nye statistiske

Læs mere

Alle 10'ere 10./11. skoleår 2,2 3,3 2,0 1,6 EUD 29,3 23,4 31,1 31,4 Gymnasiale 59,8 62,2 58,8 59,5 STU/EGU 2,7 2,9 2,5 2,8 Andet 6,0 8,1 5,7 4,8

Alle 10'ere 10./11. skoleår 2,2 3,3 2,0 1,6 EUD 29,3 23,4 31,1 31,4 Gymnasiale 59,8 62,2 58,8 59,5 STU/EGU 2,7 2,9 2,5 2,8 Andet 6,0 8,1 5,7 4,8 Alle 9'ere Hele UU Faxe Næstved Vordingborg 10. skoleår 44,7 48,3 36,8 55,7 EUD 10,6 11,5 11,7 7,8 Gymnasiale 39,9 35,9 46,4 31,6 STU/EGU 0,4 0,2 0,3 0,6 Andet 4,5 4,1 4,8 4,4 Alle 10'ere 10./11. skoleår

Læs mere

Størstedelen af unge uden uddannelse har en svag hjemmebaggrund

Størstedelen af unge uden uddannelse har en svag hjemmebaggrund Une uden uddannelse har flere ansiter Størstedelen af une uden uddannelse har en sva hjemmebarund Ny kortlænin af de une uden uddannelse viser, at størstedelen af de une uden uddannelse er vokset op med

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ

SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ UU-Nord 48 centre: Ungdommens Uddannelsesvejledning Professionel uvildig vejledning UU Nord s Struktur ( Herlev Gladsaxe Lyngby Gentofte ) HVEM ER JEG? HVAD KAN JEG? HVOR SKAL

Læs mere

30.9.2014. Erhvervsskole Reform 2015. Mere attraktive erhvervsuddannelser. Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder

30.9.2014. Erhvervsskole Reform 2015. Mere attraktive erhvervsuddannelser. Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder Erhvervsskole Reform 2015 30.9.2014 Mere attraktive erhvervsuddannelser Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder Adgangskrav: 2,0 i dansk og matematik Tilmeldingsbegrænsning: 1 forsøg på GRF1 3 forsøg

Læs mere

Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel

Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse frem til august 2014. Tallene viser, at knap hver 5.

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Køge Bugt. Tal på vejen 2008. UUV Greve Kommune

Ungdommens Uddannelsesvejledning Køge Bugt. Tal på vejen 2008. UUV Greve Kommune Ungdommens Uddannelsesvejledning Køge Bugt Tal på vejen 2008 UUV Greve Kommune Tal på vejen 2008 De unge i 9. og 0. klasse ved, hvad de skal efter grundskolen. 99 % af de unge har med deres uddannelsesvalg

Læs mere

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Antallet af unge kontanthjælpsmodtagere er siden januar 1 faldet med ca.. fuldtidspersoner. Flere af de unge kontanthjælpsmodtagere kommer sammenlignet

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af

Læs mere

Kun en femtedel af servicevirksomhederne

Kun en femtedel af servicevirksomhederne 44. private virksomheder tager ikke lærlinge Kun en femtedel af servicevirksomhederne tager lærlinge AE har kortlagt brugen af lærlinge i mere end 6. private virksomheder. Kun 26 procent af virksomhederne

Læs mere

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Om at vælge uddannelse http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Hvad skal jeg være? Smed Lærer Advokat Fysiker Mediegrafiker Dyrlæge Økonom Diætist Frisør Socialrådgiver Kok IT-supporter Skuespiller

Læs mere

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Den gennemsnitlige dansker tjener mest i slutningen af 40'erne, men set over de forskellige uddannelsesgrupper er der faktisk stor forskel på, hvornår

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune Tværfaglighed i et ungeperspektiv Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune UU-Lillebælt, sept. 2012 Indledning På de følgende par sider kan du læse om uddannelsesparathedsvurderingerne i 2012,

Læs mere

Om uddannelsesmuligheder og vejledning. 10. klasse

Om uddannelsesmuligheder og vejledning. 10. klasse Om uddannelsesmuligheder og vejledning 10. klasse Aug 2013 Program Uddannelsessystemet et overblik Erhvervsuddannelserne EUX 2 uddannelser i én De gymnasiale uddannelser Adgangskrav Uddannelsesparathed

Læs mere

5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede

5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede 5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede 5.1 Sammenfatning 191 5.2 Tab af erhvervsuddannet arbejdskraft 192 5.3 Arbejdsstyrken 29-24 21 5.4 Flere erhvervsuddannede men hvordan? 24 5.5 Langt til 95 pct.-målet

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever Projektbeskrivelse Ny Nordisk Skole Randers Deltagere i projektet Munkholmskolen, Bymarksvej 18, Stevnstrup, 8870 Langå Randers Social- og Sundhedsskole, Minervavej 47, 8960 Randers SØ Tradium Randers,

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

Store formuer efterlades til de højest lønnede

Store formuer efterlades til de højest lønnede Store formuer efterlades til de højest lønnede I gennemsnit havde personer, der døde i 2012, en nettoformue på 860.000 kr. Det dækker over meget store efterladte nettoformuer i toppen og gæld i bunden.

Læs mere

Overslag over omkostninger ved etablering af fleksuddannelse

Overslag over omkostninger ved etablering af fleksuddannelse Overslag over omkostninger ved etablering af fleksuddannelse Analysen giver et overordnet bud på udgifterne ved etableringen af en fleksuddannelse. Der foreligger imidlertid meget lidt konkret information

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

8. klasse - UEA Uddannelsesveje

8. klasse - UEA Uddannelsesveje 8. klasse - UEA Uddannelsesveje Efterskoler Husholdningsskoler EGU EUD Andre Produktionsskoler STU www.ug.dk Efterskoler Der findes over 240 efterskoler, hvor du kan gå i 8., 9.., 10., 11.og 12. klasse.

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

UU vejleder på besøg

UU vejleder på besøg UU vejleder på besøg Tidsforbrug 2 lektioner - forslag Check in ca. 10 minutter (Computere, netværk, intro) Oplæg fra UU vejleder 1. del ca 20 minutter Hands on på ug.dk søgefunktion / uddannelsesvælgeren

Læs mere

UU Skive Ungdommens Uddannelsesvejledning

UU Skive Ungdommens Uddannelsesvejledning Erhvervsuddannelser og unge i Skive Kommune Fra august 2015 træder den nye EUD-reform i kraft. Derfor kan det være interessant at kigge på en status inden start. UU Skive har tal på alle unge under 25

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Skoleperiodernes koder Sidst opdateret 03.12.2009.2008/version 1.3/Steen Eske Christensen

Skoleperiodernes koder Sidst opdateret 03.12.2009.2008/version 1.3/Steen Eske Christensen Skoleperiodernes koder Sidst opdateret 0.1.009.008/version 1./Steen Eske Christensen Indhold Denne administrative vejledning beskriver kodestrukturen for skoleperioder på fuldtidsuddannelser. Vejledningen

Læs mere

Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden

Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden At give unge en uddannelse er en guldrandet investering, men der kan være stor forskel på, hvor lang tid uddannelserne er om at betale

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24-årige i Ringsted kommune

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24-årige i Ringsted kommune NOTAT Dato: 28. april 2015 Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24-årige i Ringsted kommune Det skal indledningsvist nævnes, at notatet er struktureret omkring først at se på de 15-17-årige

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet

Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet De tusindvis af studerende, der netop nu søger ind på de videregående uddannelser, kan se frem til at tjene flot gennem livet. Frem til 80 års

Læs mere

Præsentation af uddannelsessystemet

Præsentation af uddannelsessystemet Præsentation af uddannelsessystemet På vej mod uddannelse Fra grundskolen til ungdomsuddannelse I løbet af din skoletid kommer der vigtige valg! Det første vigtige valg er : Tilvalg af 2. fremmedsprog

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Uddannelse i de sociale klasser i 2012

Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges uddannelsen for personerne i de fem sociale klasser. Der kigges

Læs mere