ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ"

Transkript

1 ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 C H R I S J E N S E N H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL

2 ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Chris Jensen, Hermann Burr, Ebbe Villadsen INDHOLD: Forord Hovedresultater Layout: Nielsen & Baillie Tryk: Holbæk Eksprestrykkeri Trykt på Svanemærket papir Arbejdsstillinger, kraftanvendelse og ensidigt gentaget arbejde Resultater Metode Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé København Ø Tlf.: Fax: E-post: Hjemmeside: Litteratur ISBN København ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

3 FORORD Denne pjece indgår i en serie, som fremlægger delresultater fra Arbejdsmiljø i Danmark 2000, se også hovedrapporten med samme titel. Denne undersøgelse beskæftiger sig med arbejdsmiljø og helbred hos selvstændige og lønmodtagere i Danmark. Den bygger på data fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). NAK er en stikprøvebaseret interviewundersøgelse, der kan give forholdsvis detaljerede oplysninger om arbejdsmiljø, helbred og symptomer, der eventuelt kan være varsler om fremtidig sygdom. Undersøgelsen følger udviklingen over tiårsperioden fra 1990 til NAK er afrapporteret to gange før, senest Danske lønmodtageres arbejdsmiljø i Den foreliggende analyse er baseret på resultaterne af en opfølgningsundersøgelse, der blev foretaget fra november 2000 til januar Opfølgningen muliggør blandt andet analyser af ændringer i forekomsten af påvirkninger og effekter fra 1990 til 2000 blandt repræsentative udsnit af lønmodtagere i Danmark. Denne gang er der modsat tidligere også foretaget interviews om arbejdsmiljø og helbred blandt de selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen er en del af overvågningen af det danske arbejdsmiljø og kan bidrage til prioritering af arbejdsmiljøindsatsen og vurdering af effekter af tidligere indsats. Denne pjece er skrevet af seniorforsker, fysiolog, Ph.D. Chris Jensen, forsker, sociolog, Ph.D. Hermann Burr og programmør Ebbe Villadsen, alle Arbejdsmiljøinstituttet. Udvælgelsen af interviewpersoner, interviewene og den indledende oparbejdning af data er foretaget af SFI-Survey. Den endelige oparbejdning af data og analyserne er udført af Ebbe Villadsen. Undersøgelsen er finansieret af satspuljemidler. Undersøgelsens resultater publiceres i form af denne og en række andre pjecer samt en oversigtsrapport. Arbejdsmiljøinstituttet har lagt vægt på tidlig publicering af disse aktuelle overvågningsdata. Efterfølgende vil der blive publiceret flere danske udgivelser samt internationale videnskabelige artikler. Januar 2002 Ib Andersen Direktør PJECEUDGIVELSER OM NAK 2000 JUNI 2001 Forekomst af ensidigt gentaget arbejde (EGA) blandt danske lønmodtagere DECEMBER 2001 Fysisk, termisk og kemisk arbejdsmiljø. Ergonomisk arbejdsmiljø. Psykosocialt arbejdsmiljø. Arbejdstid. Arbejdsulykker. Livsstil. Hørelse. Hudproblemer. Bevægeapparatbesvær. Køn, arbejdsmiljø og helbred. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

4 HOVEDRESULTATER Når vi ser på uhensigtsmæssige ergonomiske påvirkninger, er der klare forskelle mellem 1) kvinder og mænd, 2) brancher og 3) jobgrupper. Der er flere kvinder med ensidigt gentaget arbejde (EGA) og arbejde med foroverbøjet nakke, hvorimod mænd er mest udsat for fysisk anstrengende arbejde, tunge løft og arbejde med hænderne i uhensigtsmæssige stillinger. Job med hyppige uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og/eller løft af byrder finder vi særligt i bygge og anlæg, jordbrug, industri, service og tjenesteydelser samt handel, som alle er områder med en væsentlig andel af mænd. Dog er der blandt kvindelige rengøringsassistenter også mange, der udsættes for arbejde med hænderne over skulderhøjde og kraftigt bøjede hænder. Et kvindedomineret område som social og sundhed er karakteriseret ved meget træk og skub, hyppige løft samt vrid og bøj af kroppen, primært pga personhåndtering. I kontor og administration og transport er fastlåste arbejdsstillinger udbredte (samme arbejdsstilling holdes over længere tid). Job i kontor og administration er også karakteriseret ved ensidige gentagne bevægelser, som kan skyldes, at mange bruger computer. Udviklingen inden for de sidste 5-10 år viser flere hovedtendenser. Der er flere ensidige gentagne bevægelser, mere arbejde med løftede hænder og også bøjede hænder. Dette kan muligvis forklares med en generelt øget intensivering af arbejdskravene i visse brancher samt den øgede brug af computere i den samme periode. Der er sket et fald i omfanget af fysisk anstrengende arbejde, hugsiddende arbejde og den mest intensive form for EGA, som består af både ensidige gentagne bevægelser og opgaver. Her vil vi pege på den teknologiske udvikling som medvirkende årsag samt indsatser på virksomheder rettet mod nedbringelse af de mest sundhedsskadelige påvirkninger. 4 ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

5 ARBEJDSSTILLINGER, KRAFTANVENDELSE OG ENSIDIGT GENTAGET ARBEJDE Der findes en række mulige sundhedsskadelige påvirkninger i arbejdet, som er knyttet til ergonomi. De kan skyldes uhensigtsmæssig indretning af arbejdspladsen, forkert arbejdsteknik, manglende tekniske hjælpemidler eller uhensigtsmæssig organisering af arbejdet. De hyppigste helbredsproblemer er gener eller skader i muskler, led, sener og nerver (bevægeapparatet). Påvirkningerne kan typisk deles ind i hovedkategorierne: 1) Arbejdsstillinger, 2) Kraftanvendelse og 3) EGA. Påvirkningerne er vurderet i forhold til, hvor stor en andel af arbejdstiden man er udsat. Enkelthændelser, som kortvarigt medfører en meget stor belastning, der kan medføre akutte skader, har vi ikke vurderet. Det er ofte vanskeligt at vurdere den nøjagtige varighed af specifikke påvirkninger, og derfor er resultaterne opdelt på kun to niveauer. Andelen af respondenter inden for de to niveauer kan indikere, om der er en ulige fordeling af skadelige påvirkninger mellem kønnene og mellem aldersgrupper, brancher og job. Hvor det er muligt, er der også foretaget en sammenligning med udbredelsen af de samme påvirkninger i 1995 og ARBEJDSMILJØ I DANMARK

6 RESULTATER KØN OG ALDER Her sammenligner vi kvinder og mænd og ser på forskelle imellem aldersgrupperne: år, år, år og år. ARBEJDSSTILLINGER Kvinder og mænd er udsat lige hyppigt for flere af de uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, men mænd er hyppigere end kvinder udsat for at arbejde med hænderne løftet over skulderhøjde, hånden kraftigt bøjet og at arbejde hugsiddende (tabel 1). Flere kvinder end mænd arbejder med nakken foroverbøjet. De fleste uheldige arbejdsstillinger findes blandt de årige, og der ses en tydelig tendens blandt både kvinder og mænd til færre uheldige påvirkninger, jo ældre man bliver (tabel 2). Vi kan se den modsatte tendens, når det gælder langvarigt siddende arbejde, særligt blandt mænd, og vi ser ingen forskel i, hvor mange der arbejder med bøjet nakke, blandt forskellige aldersgrupper. KRAFTANVENDELSE Fysisk anstrengende arbejde forekommer dobbelt så ofte blandt mænd som blandt kvinder, men det er dog kun en lille andel, som vurderer at have fysisk anstrengende arbejde i mindst 3/4 af deres arbejdstid (tabel 1). Derimod er der 30%, som løfter byrder på over 1 kg i en væsentlig del af arbejdstiden, og igen forekommer det hyppigst blandt mænd. Træk og skub rapporteres lige ofte af kvinder og mænd. Der er en klar tendens til, at der er flere af de helt unge (18-29 år) end af de over 30-årige, der udsættes for løft over 1 kg og træk og skub i deres arbejde (tabel 2). Dog er denne tendens ikke lige så tydelig for træk og skub blandt kvinder. EGA Ensidige gentagne bevægelser i mindst 3/4 af arbejdstiden rapporteres af 19% af alle respondenter, men er hyppigere blandt kvinder end mænd (tabel 1). Ensidige gentagne bevægelser i kombination med udførelsen af ensidige gentagne arbejdsopgaver forekommer blandt 4% af respondenterne og er også hyppigere blandt kvinder end mænd. EGA forekommer i alle aldersgrupper, men der er en klart højere forekomst i aldersgruppen under 30 år (tabel 2). Dog er den kombinerede EGA blandt mænd kun markant lavere i aldersgruppen år. 6 ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

7 Tabel 1. Ergonomiske påvirkninger blandt kvinder og mænd Tallet angiver andelen (%) med en given påvirkning af hhv mænd og kvinder. En statistisk signifikant forskel mellem kønnene er angivet med fed skrift. Tabel 1 Bøjet ryg Vrid/bøj af krop Bøjet hånd Løftede hænder Hugsiddende Bøjet nakke Fastlåst arbejdsstilling Siddende arbejde Fysisk anstrengende Løft over 1 kg Træk/skub Bevæge-EGA EGA, bevægelser og opgaver Mand Kvinde Tabel 2. Ergonomiske påvirkninger blandt kvinder og mænd fordelt på aldersgrupper Tallet angiver andelen (%) med en given påvirkning af hhv mænd og kvinder inden for hver alderskategori. En statistisk signifikant forskel i forhold til den yngste aldersgruppe er angivet med fed skrift. Tabel 2 Bøjet ryg Vrid/bøj af krop Bøjet hånd Løftede hænder Hugsiddende Bøjet nakke Fastlåst arbejdsstilling Siddende arbejde Fysisk anstrengende Løft over 1 kg Træk/skub Bevæge-EGA EGA, bevægelser og opgaver Kvinder, år Kvinder, år Kvinder, år Kvinder, år Mænd, år Mænd, år Mænd, år Mænd, år ARBEJDSMILJØ I DANMARK

8 BRANCHE Her sammenlignes brancher svarende til opdelingen mellem de forskellige brancher. ARBEJDSSTILLINGER Inden for de forskellige brancher ser man nogle hovedtendenser mht uhensigtsmæssige arbejdsstillinger (tabel 3). I det grafiske område, transport og en gros, undervisning og forskning samt kontor og administration finder man generelt færre ekstreme arbejdsstillinger. Det er arbejde med bøjet ryg, vrid og bøj af kroppen, bøjet nakke, kraftigt bøjede hænder, hænder løftet over skulderhøjde og hugsiddende arbejde. Flest af disse arbejdsstillinger finder man i bygge og anlæg, jordbrug, industri og i service og tjenesteydelser (undtagen hugsiddende arbejde, som er sjældnere inden for service og tjenesteydelser). Langvarigt siddende arbejde og arbejde med fastlåst arbejdsstilling viser naturligt nok et andet mønster, idet disse arbejdsstillinger er udbredte i kontor og administration samt transport og en gros. Handelsområdet har hverken meget siddende arbejde eller arbejde i fastlåst arbejdsstilling, men meget arbejde med vrid og bøj af kroppen og løftede hænder. Social- og sundhedsområdet har heller ikke meget siddende arbejde eller arbejde i fastlåst arbejdsstilling; arbejde med løftede hænder eller kraftigt bøjede hænder er også sjældnere end gennemsnittet, men området er præget af arbejde med bøjet ryg, vrid og bøj af kroppen og hugsiddende arbejdsstillinger. KRAFTANVENDELSE Kun jordbrugsområdet og bygge og anlæg har mere fysisk anstrengende arbejde end gennemsnittet (tabel 3). Dog er løft af byrder over 1 kg også udbredt i industrien, handel og social og sundhed, mens træk/skub er udbredt i jordbrugsområdet, bygge og anlæg samt social og sundhed. EGA EGA forekommer hyppigt i industrien, transport samt en gros og jordbrug (tabel 3). Dog er ensidige gentagne bevægelser hyppigst forekommende i det grafiske område og kontor og administration. JOBGRUPPER Kvinder og mænd er ulige fordelt inden for mange job, og vi ser derfor på de forskellige påvirkninger i jobgrupper adskilt på køn (tabel 4). ARBEJDSSTILLINGER Blandt kvinder er arbejde med bøjet ryg, vrid og bøj af kroppen og hugsiddende arbejde hyppigst i job med håndtering af mennesker, dvs blandt sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, pædagoger i daginstitutioner (men ikke i døgninstitutioner), pædagogmedhjælpere og dagplejemødre, men det er også hyppigt blandt rengøringsassistenter. Rengøringsassistenter arbejder også hyppigt med løftede hænder og kraftigt bøjede hænder, ligesom nærings- og nydelsesmiddelarbejdere arbejder meget med bøjede hænder. Ufaglærte elektronikarbejdere arbejder ofte med kraftigt bøjede hænder og bøjet nakke. Fastlåste arbejdsstillinger er hyppige i job med meget stillesiddende arbejde. Det er job, som udføres af kvindelige teknikere, kontorassistenter, bogholdere, bankassistenter og ufaglærte elektronikarbejdere. Blandt mænd er der flest uhensigtsmæssige arbejdsstillinger i følgende jobgrupper: selvstændige inden for byggeri, landbrugsarbejdere, maskinarbejdere, mekanikere, blikkenslagere, elektrikere, tømrere og snedkere, bygningsarbejde- 8 ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

9 Tabel 3. Ergonomiske påvirkninger i forskellige brancher Tallet angiver andelen (%) med en given påvirkning. Selvstændige er ikke medtaget. En statistisk signifikant forskel fra gennemsnittet er angivet med fed skrift. Tabel 3 Bøjet ryg Vrid/bøj af krop Bøjet hånd Løftede hænder Hugsiddende Bøjet nakke Fastlåst arbejdsstilling Siddende arbejde Fysisk anstrengende Løft over 1 kg Træk/skub Bevæge-EGA EGA, bevægelser og opgaver Industri Bygge og anlæg Grafisk Transport og en gros Handel Service og tjenesteydelser Jordbrug Social og sundhed Undervisning og forskning Finans/Offentlig kontor og adm Privat kontor og administration Total re, slagteriarbejdere, nærings- og nydelsesmiddelarbejdere samt lærlinge og elever. Enkelte andre jobgrupper blandt mænd viste også højere forekomst af enkelte uhensigtsmæssige arbejdsstillinger. Særligt godstrafikchauffører skiller sig ud ved fastlåste arbejdsstillinger. Lager- og havnearbejdere arbejder meget med løftede hænder og vrid og bøj af kroppen. Langvarigt siddende arbejde blandt mænd er almindeligt i andre jobgrupper som akademikere, ingeniører, edb-folk, chefer, kontorassistenter, selvstændige inden for service, sælgere og godstrafikchauffører. KRAFTANVENDELSE Fysisk anstrengende arbejde hos kvinderne viste ingen klare forskelle mellem jobgrupperne, selvom der var en tendens til, at det forekom noget hyppigere blandt køkkenmedhjælpere end blandt de øvrige grupper. Køkkenmedhjælpere, social- og sundhedsassistenter, dagplejemødre og ekspedienter udfører flere løft af byrder og mere træk/skub end de øvrige jobgrupper. Træk/skub findes dog allermest hos rengøringsassistenter. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

10 For mændene opleves fysisk anstrengende arbejde hyppigst af postbude, landbrugsarbejdere og nærings- og nydelsesmiddelarbejdere. Postbude har også mange løft og meget træk/skub, men derudover er der en række jobgrupper, som har hyppige løft og træk/skub. Jobgrupperne er i høj grad de samme, som har mange uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, men også ekspedienter og landmænd er udsat for mange løft, og ejendomsfunktionærer er udsat for træk/skub hyppigere end gennemsnittet. EGA Ensidige gentagne bevægelser er almindeligt i mange jobgrupper blandt kvinder. I job med manuel håndtering er det ekspedienter, sælgere, ufaglærte elektronikarbejdere og nærings- og nydelsesmiddelarbejdere. Men også blandt edbfolk, teknikere, kontorassistenter, bogholdere og bankassistenter er der mange ensidige gentagne bevægelser, formodentlig pga intensiv brug af computer. Rengøringsassistenter, ufaglærte elektronikarbejdere og nærings- og nydelsesmiddelarbejdere er hyppigt udsat for ensidige gentagne opgaver i kombination med gentagne bevægelser. Blandt mændene er det særlig edb-folk, selvstændige inden for service, ufaglærte metalarbejdere, træindustriarbejdere og slagteriarbejdere, der har mange ensidige gentagne bevægelser. De to sidstnævnte grupper har også mange ensidige gentagne opgaver. Tabel 4. Ergonomiske påvirkninger i jobgrupper Jobgrupper er opdelt for mænd (m.) og kvinder (k.). Tallet angiver andelen (%) med en given påvirkning i hver jobgruppe. En statistisk signifikant forskel fra gennemsnittet er angivet med fed skrift. Tabel 4 Bøjet ryg Vrid/bøj af krop Bøjet hånd Løftede hænder Hugsiddende Bøjet nakke Fastlåst arbejdsstilling Siddende arbejde Fysisk anstrengende Løft over 1 kg Træk/skub Bevæge-EGA EGA, bevægelser og opgaver Akademikere, m Akademikere, k Ingeniører og arkitekter, m Edb-folk, m Edb-folk, k Folkeskolelærere, m Folkeskolelærere, k Andre lærere, m Andre lærere, k Teknikere og konstruktører, m Teknikere og konstruktører, k Sygeplejersker, k Social- og sundhedsassistenter, hospital, k Social- og sundhedsassistenter, hjemmepleje mv, k Pædagoger, daginstitution, k Pædagoger, døgninstitution, k Pædagogmedhjælpere, k Dagplejemødre, k Chefer, m Chefer, k Fortsættes 10 ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

11 Tabel 4 (fortsat) Bøjet ryg Vrid/bøj af krop Bøjet hånd Løftede hænder Hugsiddende Bøjet nakke Fastlåst arbejdsstilling Siddende arbejde Fysisk anstrengende Løft over 1 kg Træk/skub Bevæge-EGA EGA, bevægelser og opgaver Selvstændige, byggeri, m Selvstændige, service, m Selvstændige, service, k Kontorassistenter, privatansat, m Kontorassistenter, privatansat k Kontorassistenter, offentligt ansat, k Bogholdere og revisorer, k Bankassistenter, k Postbude, m Lagerekspedienter, m Butiksindehavere, m Ekspedienter, m Ekspedienter, k Sælgere, m Sælgere, k Køkkenmedhjælpere, økonomaer, k Rengøringsassistenter, k Ejendomsfunktionærer, m Landbrugere, m Landbrugsarbejdere, m Arbejdsledere, m Maskinarbejdere, m Mekanikere, m Blikkenslagere, m Metalarbejdere, ufaglærte, m Elektrikere, m Elektronikarbejdere, ufaglærte, k Træindustriarbejdere, m Tømrere og snedkere, m Bygningsarbejdere, m Slagteriarbejdere, m Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, m Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, k Lager- og havnearbejdere, m Godstrafikchauffører, m Lærlinge og elever, service, kontor mv, k Lærlinge og elever, industri, håndværk, service, m Total ARBEJDSMILJØ I DANMARK

12 UDVIKLING Udviklingen fra 1990 til 1995 og 2000 er vist for de påvirkninger, som der også er spurgt om tidligere end i 2000 (tabel 5). Resultaterne er vist for kvinder og mænd i tabellen, mens udviklingen inden for enkelte jobgrupper kun nævnes i teksten. Blandt kvinder er der flere, der arbejder med hænder løftet over skulderhøjde og med kraftigt bøjede hænder i 2000 end i 1995 (tabel 5). Men der er ikke flere med løftede hænder i 2000 end i 1990, og det bør bemærkes, at kvindelige social- og sundhedsassistenter angiver et markant fald i andelen med løftede hænder fra 1990 til Samtidig er der færre kvindelige kontorassistenter, der arbejder med bøjet nakke i 2000 end i At der er flere, der arbejder med kraftigt bøjede hænder i 2000 end i 1995, skyldes især en stigning blandt sygeplejersker, dagplejemødre, kontorassistenter og bogholdere. Blandt mænd er der sket en stigning i andelen med fastlåste arbejdsstillinger, løftede hænder, bøjede hænder og siddende arbejde fra 1995 til 2000 (tabel 5). Særlig blandt maskinarbejdere er der flere, der arbejder med løftede hænder, mens arbejde med bøjede hænder er steget både blandt postbude, maskinarbejdere, tømrere og snedkere, næringsog nydelsesmiddelarbejdere, godstrafikchauffører og lærlinge. Der er desuden sket en fordobling i andelen af landbrugsarbejdere, der arbejder med bøjet nakke. Hos begge køn er der færre, der arbejder med hugsiddende arbejde og fysisk anstrengende arbejde i 2000 end i Især er der færre med hugsiddende arbejde blandt mandlige teknikere, socialog sundhedsassistenter, dagplejemødre og rengøringsassistenter. Det fysisk anstrengende arbejde er reduceret blandt social- og sundhedsassistenter, rengøringsassistenter, mandlige bygningsarbejdere og lager- og havnearbejdere. Andelen med ensidige gentagne bevægelser er steget fra 15% til 19% fra 1995 til 2000, men andelen med både ensidige gentagne bevægelser og ensidige gentagne opgaver er faldet fra 5% til 4%. Der er markant flere ensidige gentagne bevægelser blandt kvindelige teknikere, kontorassistenter og bogholdere samt mandlige chefer og arbejdsledere. I øvrigt er udviklingen i brancher med megen EGA og betydningen af den nationale handlingsplan rettet mod EGA beskrevet i en tidligere publikation (Burr 2001). 12 ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

13 Tabel 5. Ergonomiske påvirkninger i 1990, 1995 og Tallet angiver andelen (%) med en given påvirkning af hhv kvinder og mænd. Selvstændige er ikke medtaget. En statistisk signifikant forskel over tid er angivet med fed skrift. Tabel KVINDER Bøjet hånd Løftede hænder Hugsiddende Bøjet nakke Fastlåst arbejdsstilling Siddende arbejde Fysisk anstrengende Bevæge-EGA EGA, bevægelser og opgaver MÆND... Bøjet hånd Løftede hænder Hugsiddende Bøjet nakke Fastlåst arbejdsstilling Siddende arbejde Fysisk anstrengende Bevæge-EGA EGA, bevægelser og opgaver ARBEJDSMILJØ I DANMARK

14 METODE Undersøgelsen Arbejdsmiljø i Danmark 2000 bygger på oplysninger fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). I NAK blev der foretaget interviews med repræsentativt udvalgte indbyggere i Danmark i både 1990, 1995 og I 1990 var svarprocenten på 90%, i 1995 på 80% og i 2000 på 75%. Fordelingen på køn, alder, arbejdsmarkedstilknytning og geografi er den samme blandt de interviewede som i hele befolkningen. NAK omfatter interviews med lønmodtagere og 460 selvstændige erhvervsdrivende i 2000 samt lønmodtagere i 1995 og lønmodtagere i Tallene her er opgjort for alle, der var år i hvert af årene. Selvstændige erhvervsdrivende blev ikke spurgt om deres arbejdsmiljø i 1990 og I opgørelserne i 2000 indgår både lønmodtagere og selvstændige. Dog indgår kun lønmodtagere i opgørelserne efter branche. Det skyldes, at brancherne er inddelt efter branchearbejdsmiljørådenes (BAR ernes) områder. Branchearbejdsmiljørådene beskæftiger sig normalt kun med lønmodtagernes arbejdsmiljø. I opgørelserne efter køn i 2000 sammenlignes kvinder med mænd. I opgørelserne efter alder inden for hvert køn i 2000 sammenlignes hver af aldersgrupperne fra 30 til 59 år med de årige. I opgørelserne efter job og branche i 2000 sammenlignes de enkelte job og brancher med alle øvrige job og brancher. Ved sammenligninger med 1995 og/eller 1990 indgår kun lønmodtagere, da de selvstændige ikke fik stillet spørgsmål om arbejdsmiljø i 1990 og I opgørelserne, hvor 2000-tal sammenlignes med og/eller 1995-tal, undersøges, om den samlede fordeling er ens i alle årene inden for den relevante alders-, job- eller branchegruppe. Spørgsmålsformuleringerne, som er anvendt til at få oplysninger om de ergonomiske påvirkninger, er angivet herunder. Forekomsten af de uhensigtsmæssige påvirkninger er defineret ved at have en varighed på mindst 1/4 af arbejdstiden. Dog er varigheden for fysisk anstrengende arbejde og siddende arbejde mindst 3/4 af tiden. Løft er angivet for byrder over 1 kg. ARBEJDSSTILLINGER 1. Du sidder ned? 2. Du arbejder med ryggen kraftigt foroverbøjet uden at støtte med hænder og arm? 3. Du vrider eller bøjer dig mange gange i timen? 4. Du har hænderne løftet i skulderhøjde eller højere? 5. Du arbejder med nakken kraftigt foroverbøjet? 6. Du arbejder med hånden drejet eller kraftigt bøjet i håndleddet? 7. Du indtager en fastlåst arbejdsstilling, fx holder hovedet, skuldrene eller armene i bestemte stillinger? 8. Du sidder på hug eller knæ, når du arbejder? KRAFTANVENDELSE 1. Dit arbejde er så fysisk anstrengende, at du kommer til at trække vejret hurtigere? 2. Hvor stor en del af din arbejdstid bærer eller løfter du? 3. Hvor stor en del af din arbejdstid skubber eller trækker du? EGA EGA er defineret på to måder, nemlig ensidige gentagne bevægelser både ensidige gentagne opgaver og bevægelser. Personerne har ensidige gentagne bevægelser, hvis de angiver at udføre de samme finger-, hånd- eller armbevægelser flere gange i minuttet i mindst 3/4 af arbejdstiden. De har både ensidige gentagne opgaver og bevægelser, hvis de ud over at angive ensidige gentagne bevægelser, både angiver i mindst 3/4 af tiden at gentage de samme opgaver flere gange i timen, og angiver, at arbejdet er afvekslende i mindre eller ringe grad. 14 ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

15 LITTERATUR Burr H (2001). Forekomst af ensidigt gentaget arbejde (EGA) blandt lønmodtagere i Danmark København: Arbejdsmiljøinstituttet. Burr H, Bach E, Borg V og Villadsen E (2001).. En kortlægning af lønmodtageres og selvstændiges arbejdsmiljø og helbred. København: Arbejdsmiljøinstituttet. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

16 Flere kvinder end mænd havde EGA og arbejde med foroverbøjet nakke, hvorimod fysisk anstrengende arbejde, tunge løft og arbejde med hænderne i uhensigtsmæssige stillinger var mere hyppigt blandt mænd. Uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og/eller løft af byrder finder vi særligt i bygge og anlæg, jordbrug, industri, service og tjenesteydelser, samt handel. Social- og sundhedsområdet er karakteriseret ved meget træk og skub, hyppige løft samt vrid og bøj af kroppen. I kontor og administration er fastlåste arbejdsstillinger og ensidige gentagne bevægelser hyppigere end i andre områder. Siden 1990 og 1995 er der kommet flere job med ensidige gentagne bevægelser, mere arbejde med løftede hænder og bøjede hænder. Samtidig er der sket et fald i omfanget af fysisk anstrengende arbejde, hugsiddende arbejde og den mest intensive form for EGA. Undersøgelsen bygger på oplysninger fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Minimum lønmodtagere og 400 selvstændige erhvervsdrivende har deltaget i undersøgelsen. ISBN Lersø Parkallé København Ø Tlf.: Fax: e-post:

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 V I L H E L M B O R G H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Vilhelm

Læs mere

FYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ

FYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ FYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL FYSISK, TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann

Læs mere

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG JAN PEJTERSEN Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet Hvem er udsat for træk, dårlig belysning og sløvende varme? Stabil udvikling Denne pjece

Læs mere

Kemisk arbejdsmiljø. Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005

Kemisk arbejdsmiljø. Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG MARI-ANN FLYVHOLM Kemisk arbejdsmiljø Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? Stabil

Læs mere

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R C H R I S J E N S E N ARBEJDSMILJØ I TAL BEVÆGEAPPARATBESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann Burr, Chris Jensen Layout: Nielsen

Læs mere

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 K A R E N A L B E R T S E N H E R M A N N B U R R O K T O B E R 2 0 0 1 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 INDHOLD: Karen Albertsen, Hermann Burr

Læs mere

HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 M A R I - A N N F L Y V H O L M L O N E B O R G H E R M A N N B U R R ARBEJDSMILJØ I TAL HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Mari-Ann Flyvholm, Lone Borg,

Læs mere

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 EN KORTLÆGNING AF LØNMODTAGERES OG SELVSTÆNDIGES ARBEJDSMILJØ OG HELBRED H E R M A N N B U R R E L S A B A C H V I L H E L M B O R G E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I

Læs mere

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN. Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet. Hvem er udsat?

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN. Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet. Hvem er udsat? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet Hvem er udsat? Både positiv og negativ udvikling fra 2000 til 2005 Denne pjece beskriver udsættelsen for

Læs mere

ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 F I N N T Ü C H S E N H E N R I K B Ø G G I L D H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Finn Tüchsen,

Læs mere

Arbejdsmiljø i Danmark 2000

Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Arbejdsmiljø i Danmark 2000 En kortlægning af lønmodtageres og selvstændiges arbejdsmiljø og helbred Hermann Burr, Elsa Bach, Vilhelm Borg og Ebbe Villadsen Arbejdsmiljøinstituttet København 2001 Kolofon

Læs mere

HØRELSE ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

HØRELSE ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL HØRELSE ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 B O N N I E B. S P E R L I N G S Ø R E N P. L U N D H E R M A N N B U R R ARBEJDSMILJØ I TAL HØRELSE ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Bonnie B. Sperling, Søren Peter Lund,

Læs mere

KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED

KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 M A R G I T V E L S I N G G R O T H H E R M A N N B U R R A N N I C K G U I C H A R D ARBEJDSMILJØ I TAL KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED ARBEJDSMILJØ

Læs mere

Status over arbejdsmiljøet i 2005

Status over arbejdsmiljøet i 2005 Status over arbejdsmiljøet i 2005 Hermann Burr, NFA Hvilke job er udsat for hvad? Hvilke brancher? Hvilke aldersgrupper? Mænd og kvinder Status Hvilke job er udsat for hvad? Hvilke brancher? Hvilke aldersgrupper?

Læs mere

FORELØBIG RAPPORT Arbejdsmiljø i Danmark 2000

FORELØBIG RAPPORT Arbejdsmiljø i Danmark 2000 FORELØBIG RAPPORT Arbejdsmiljø i Danmark 2000 En kortlægning af lønmodtageres og selvstændiges arbejdsmiljø og helbred Hermann Burr, Elsa Bach og Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet København, 200 Forord

Læs mere

Fysiske krav, løft og arbejdsstillinger

Fysiske krav, løft og arbejdsstillinger ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG KAREN SØGAARD Fysiske krav, løft o arbejdsstilliner i arbejdsmiljøet Hvem har tunt arbejde, ensidie entane bevæelser o akavede arbejdsstilliner? Få ændriner

Læs mere

Intelligent motion. Et supplement til godt arbejdsmiljøarbejde og en vej til reduktion af skulder / nakke smerter.

Intelligent motion. Et supplement til godt arbejdsmiljøarbejde og en vej til reduktion af skulder / nakke smerter. Intelligent motion Et supplement til godt arbejdsmiljøarbejde og en vej til reduktion af skulder / nakke smerter 20 års ergonomisk indsats har ikke reduceret andelen af muskel skelet besvær Ikke muligt

Læs mere

ARBEJDSULYKKER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

ARBEJDSULYKKER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSULYKKER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 K I M L Y N G B Y M I K K E L S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSULYKKER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Kim Lyngby Mikkelsen INDHOLD: Forord............................

Læs mere

Stress-relaterede tilstande og symptomer i 50 jobgrupper

Stress-relaterede tilstande og symptomer i 50 jobgrupper NOTAT Bilag 6 Stress-relaterede tilstande og symptomer i 50 jobgrupper Overvågning 6. oktober 2009 J.nr.: Udarbejdet af Elsa Bach og Jakob Bjørner Baggrund Forebyggelsesfondens midler skal gå til projekter

Læs mere

Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010. Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ

Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010. Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010 Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010 Resumé og resultater Elsa Bach, Lars L. Andersen, Jakob

Læs mere

Arbejdstid. Hvem har skæve arbejdstider, og hvordan er balancen mellem privatliv og arbejdsliv? Arbejdsmiljø i Danmark 2005

Arbejdstid. Hvem har skæve arbejdstider, og hvordan er balancen mellem privatliv og arbejdsliv? Arbejdsmiljø i Danmark 2005 Arbejdsmiljø i Danmark 2005 HERMANN BURR OG KAREN ALBERTSEN Arbejdstid Hvem har skæve arbejdstider, o hvordan er balancen mellem privatliv o arbejdsliv? Stabil balance mellem arbejdsliv o privatliv Denne

Læs mere

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Videncenter for Arbejdsmiljø 2011 Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

AH Vægte, resultater og belastningsmål. V. analytiker Jesper Møller Pedersen

AH Vægte, resultater og belastningsmål. V. analytiker Jesper Møller Pedersen AH 2014 Vægte, resultater og belastningsmål V. analytiker Jesper Møller Pedersen Svar på undersøgelsen Jobgrupper med højest svarprocent Procent Jobgrupper med lavest svarprocent Procent Fysio- og ergoterapeuter

Læs mere

Indikatorer på arbejdsmiljøet og arbejdsrelaterede helbredsproblemer

Indikatorer på arbejdsmiljøet og arbejdsrelaterede helbredsproblemer Indikatorer på arbejdsmiljøet og arbejdsrelaterede helbredsproblemer Elsa Bach Arbejdsmiljøinstituttet AM2005 1. marts 2005, Hotel Nyborg Strand Agenda Formål med overvågningen Indehold nu Baggrund for

Læs mere

Formidlingsmøde om AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø

Formidlingsmøde om AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø Formidlingsmøde om AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø AMI 2-5-2006 Tage Søndergård Kristensen Hvor mange er stressede? 62% af de beskæftigede har følt sig stressede inden for den seneste måned

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt

Læs mere

VARIATION MED OMTANKE

VARIATION MED OMTANKE Variation med omtanke 7/2/2 15:22 Side 1 ENSIDIGT GENTAGET ARBEJDE VARIATION MED OMTANKE EN UNDERSØGELSE AF ARBEJDSDAGSDESIGN FOR RENGØRINGSPERSONALE Et bedre arbejdsliv Variation med omtanke 7/2/2 15:22

Læs mere

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer. 22. december 2015 Fysisk arbejdsmiljø FOAs medlemmer vurderer, at deres arbejde er mere fysisk hårdt end danske lønmodtagere generelt. Den gennemsnitlige vurdering af, hvor hårdt det fysiske arbejdsmiljø

Læs mere

EGA OG BEVÆGE- APPARATBESVÆR

EGA OG BEVÆGE- APPARATBESVÆR ENSIDIGT GENTAGET ARBEJDE EGA OG BEVÆGE- APPARATBESVÆR En undersøgelse af forskelle i reaktionsmønstret hos kvinder med ensidigt gentaget arbejde gennem mange år Et bedre arbejdsliv OM DENNE PJECES INDHOLD

Læs mere

Jobgruppe, kombineret DISCO og funktionskode fra Danmarks Statistik

Jobgruppe, kombineret DISCO og funktionskode fra Danmarks Statistik Bilag : Sammenligning af analyseresultater fra undersøgelsen Arbejdsmiljø og helbred i Danmark med og uden korrektion for forskelle i svarprocent Jakob Bue Bjørner, Jørgen V. Hansen, Ebbe Villadsen Der

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø

Psykosocialt arbejdsmiljø ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR Psykosocialt arbejdsmiljø Hvem har indflydelse på sit arbejde, hvem får stillet hvilke krav, o hvordan er de sociale relationer? Både positiv o neativ udviklin

Læs mere

NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT)

NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT) NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT) Sannie Thorsen, Katja Løngård og Jakob Bue Bjørner

Læs mere

ARBEJDSMINISTERIET 25. oktober kontor Sag nr Opgave nr. EHRindvielse.ami AMI/psa

ARBEJDSMINISTERIET 25. oktober kontor Sag nr Opgave nr. EHRindvielse.ami AMI/psa ARBEJDSMINISTERIET 25. oktober 2001 3. kontor Sag nr. 2270-0006 Opgave nr. EHRindvielse.ami AMI/psa Tale ifm. indvielsen af AMI's Erhvervs- og Hospitalsindlæggelses Register den 29. oktober kl. 13.35-14.00

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Universiteter og forskning

Universiteter og forskning Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Universiteter og forskning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien 9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde

Læs mere

Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital

Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Knap hver anden af dem, der gik tidligt på efterløn, havde smerter hver uge, før de trak sig tilbage. Det er pct. flere end blandt dem, der

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø

Psykosocialt arbejdsmiljø Kapitel 8 Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet er en af mange faktorer, der har betydning for befolkningens sundhedstilstand. Det vurderes, at hver tiende sygdomstilfælde kan tilskrives arbejdsmiljøet (1). Arbejdstilsynets

Læs mere

Branche-, job- og størrelsesgrupper i data

Branche-, job- og størrelsesgrupper i data Branche-, job- og størrelsesgrupper i data Arbejdsgiver og/eller medarbejderrepræsentanter fra over 1000 primært mellemstore til store arbejdspladser har i en særlig undersøgelse udfyldt spørgeskemaet

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

Bilag D. Tabeller i pjecer og på hjemmesiden. Antal respondenter og hvilke grupper der indgår. Foretagne test. Dimension Spørgsmål Opgørelse smetode

Bilag D. Tabeller i pjecer og på hjemmesiden. Antal respondenter og hvilke grupper der indgår. Foretagne test. Dimension Spørgsmål Opgørelse smetode Bilag D. Tabeller i pjecer og på hjemmesiden. Antal respondenter og hvilke grupper der indgår. Foretagne test. Dimension Spørgsmål Opgørelse Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet Høj støj Høreskadende støj

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere

Læs mere

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at

Læs mere

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær

Læs mere

Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af. Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003

Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af. Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003 Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af Handlingsprogram for et rent arbejdsmiljø 2005 Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003 Arbejdstilsynet København 2005 Udviklingen i arbejdsmiljøet

Læs mere

Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden?

Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden? Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden? Hermann Burr, Arbejdsmiljøinstituttet Workshop 50, Arbejdsmiljøkonferencen, Nyborg Strand 2. marts 13.00-14.30 Dagens emner Påvirker arbejdsmarkedet arbejdsmiljøet?

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Arbejdsmiljøkonsulentens perspektiv på forebyggelse og behandling af dårlig ryg

Arbejdsmiljøkonsulentens perspektiv på forebyggelse og behandling af dårlig ryg Arbejdsmiljøkonsulentens perspektiv på forebyggelse og behandling af dårlig ryg Oplæg af: Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i sundhedsfremme og forebyggelse Definitionerne afslører perspektivet.

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ TUNGE LØFT Løfter medarbejderne tunge emner eller byrder manuelt? Løfter eller holder medarbejderne tungt værktøj eller redskaber under arbejdet, f støvsuger, skraldespande, gulvspande

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Tilbagemeldingsrapport fra Projekt Luft & Løft

Tilbagemeldingsrapport fra Projekt Luft & Løft Tilbagemeldingsrapport fra Projekt Luft & Løft Af: Stine Hvid Bern, Henrik Koblauch, Sigurd Mikkelsen, Lau Caspar Thygesen, Erik Simonsen og Charlotte Brauer februar 2013 De første resultater fra projekt

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Praktiserende læger Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Søren Peter Lund Arbejmiljøkonferecen 2013

Søren Peter Lund Arbejmiljøkonferecen 2013 Støj og stress Søren Peter Lund Arbejmiljøkonferecen 2013 Hvem er udsat for støj i arbejdsmiljøet? Er du udsat for støj, der er så høj, at du må råbe for at tale sammen med en, der står lige ved siden

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred Resumé af tidsudvikling (2012-2014) i Arbejdsmiljø og Helbred Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse

Læs mere

Arbejdsløsheden i Århus Kommune, 2. kvartal 1995

Arbejdsløsheden i Århus Kommune, 2. kvartal 1995 Nr. 6.03 September 1995 Arbejdsløsheden i Århus Kommune, 2. kvartal 1995 Ledigheden i Århus Kommune er fortsat med at falde i 2. kvartal 1995. Ledigheden er stadig større i Århus-området end i landet som

Læs mere

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten. Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Stilladsarbejde Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som virksomheden

Læs mere

Korrekte arbejdsstillinger og løft

Korrekte arbejdsstillinger og løft Korrekte arbejdsstillinger og løft Indholdet i denne pjece er baseret på lovgivningen, men indholdet udtrykker ikke hele lovgivningen. Hvis der er behov for at vide præcist hvad lovgivningen i alle detaljer

Læs mere

Troværdighedsanalysen 2013

Troværdighedsanalysen 2013 Troværdighedsanalysen 2013 Radius Kommunikation 12.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet SAMMENFATNING Overvågningsrapport 2007 Overvågning

Læs mere

Troværdighedsanalysen 2012

Troværdighedsanalysen 2012 Troværdighedsanalysen 2012 Radius Kommunikation 16.10.2012 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S

Læs mere

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Indhold Ansvar ifølge Det Naturvidenskabelige Fakultets graviditets politik... 2 Registrering... 2 Ergonomi... 3 Arbejdsstillinger...

Læs mere

Løft rigtigt, når I gør rent

Løft rigtigt, når I gør rent KOST-SERVICE Løft rigtigt, når I gør rent - et TR/AMR værktøj til dig og din arbejdsplads Dette værktøj er til dig, som er arbejdsmiljørepræsentant (AMR) eller tillidsrepræsentant (TR). Du kan læse om,

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 17 Kontor Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Stress, søvn og træthed

Psykisk arbejdsmiljø Stress, søvn og træthed Psykisk arbejdsmiljø Stress, søvn og træthed FOA s arbejdsmiljøkonference 3-10-2005 Billund Tage Søndergård Kristensen Psykisk arbejdsmiljø og stress Arbejde og stress De tre hovedproblemer: De traditionelle

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten. Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Kontor Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som virksomheden kan

Læs mere

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

PAS PÅ DIG SELV. - når du løfter, skubber og trækker. løft-05 20/06/06 8:12 Side 1

PAS PÅ DIG SELV. - når du løfter, skubber og trækker. løft-05 20/06/06 8:12 Side 1 løft-05 20/06/06 8:12 Side 1 Dette materiale er udgivet af BAR Handel, som er branchearbejdsmiljøråd for detailhandelsområdet. BAR Handel har til formål at medvirke i forbindelse med løsning af sikkerheds-

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater Hermann Burr Indhold Formål Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Design Resultater Overvågning Ætiologi Perspektiver Den nationale arbejdsmiljøkohortes

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Camping Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

PAS PÅ DIG SELV. - når du løfter, skubber og trækker

PAS PÅ DIG SELV. - når du løfter, skubber og trækker PAS PÅ DIG SELV - når du løfter, skubber og trækker Det er din ryg pas på den! Ømhed i muskler og ryg kan opstå, når du håndterer varerne forkert, eller der er for stor belastning. Det er helt ok at bruge

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering It-rådgivning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Deltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn

Deltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn 1 Deltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn I fag hvor deltidsansættelser er udbredte, får man en lavere timeløn end i fag, hvor deltidsansættelser ikke er særligt udbredte. Samtidig

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Bedemænd Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer

Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder

Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder Højere tilbagetrækningsalder rammer de faglærte og ufaglærte Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder I den offentlige debat taler man i øjeblikket om at fremrykke den højere pensionsalder,

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.3.4. Arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.3.4. Arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.3.4 Arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær Maj 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes.

Læs mere

Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter

Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti

Læs mere

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.

Læs mere

FORFLYTNINGSTEKNIK. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

FORFLYTNINGSTEKNIK. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros branchevejledning FORFLYTNINGSTEKNIK i ambulance og sygetransport Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Denne branchevejledning er udarbejdet af brancheudvalget for brand- og redning under BAR

Læs mere

Arbejdsmiljø og Computermus

Arbejdsmiljø og Computermus branchevejledning fra BAR KONTOR Arbejdsmiljø og Computermus Hvad skal du være opmærksom på når du bruger computermus? INDHOLD 5 FORORD 7 GODE RÅD OM ARBEJDE MED COMPUTERMUS 9 GODE RÅD OM ARBEJDE MED TASTATUR

Læs mere

TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN. Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen

TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN. Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen AMI rapport Tilbagetrækning fra arbejde før pensionsalderen Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior

Læs mere

MSB-forundersøgelsen. Åbningskonferencen. Formål : 1. Afdække målgruppens viden og holdninger 2. kvalificere kampagnen 3. Grundlag for effektmåling

MSB-forundersøgelsen. Åbningskonferencen. Formål : 1. Afdække målgruppens viden og holdninger 2. kvalificere kampagnen 3. Grundlag for effektmåling MSB-forundersøgelsen Åbningskonferencen Formål : 1. Afdække målgruppens viden og holdninger 2. kvalificere kampagnen 3. Grundlag for effektmåling Forundersøgelsens metode Papir besvarelser 1.545 (62%)

Læs mere

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere