ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ"

Transkript

1 ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 C H R I S J E N S E N H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL

2 ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Chris Jensen, Hermann Burr, Ebbe Villadsen INDHOLD: Forord Hovedresultater Layout: Nielsen & Baillie Tryk: Holbæk Eksprestrykkeri Trykt på Svanemærket papir Arbejdsstillinger, kraftanvendelse og ensidigt gentaget arbejde Resultater Metode Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé København Ø Tlf.: Fax: E-post: Hjemmeside: Litteratur ISBN København ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

3 FORORD Denne pjece indgår i en serie, som fremlægger delresultater fra Arbejdsmiljø i Danmark 2000, se også hovedrapporten med samme titel. Denne undersøgelse beskæftiger sig med arbejdsmiljø og helbred hos selvstændige og lønmodtagere i Danmark. Den bygger på data fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). NAK er en stikprøvebaseret interviewundersøgelse, der kan give forholdsvis detaljerede oplysninger om arbejdsmiljø, helbred og symptomer, der eventuelt kan være varsler om fremtidig sygdom. Undersøgelsen følger udviklingen over tiårsperioden fra 1990 til NAK er afrapporteret to gange før, senest Danske lønmodtageres arbejdsmiljø i Den foreliggende analyse er baseret på resultaterne af en opfølgningsundersøgelse, der blev foretaget fra november 2000 til januar Opfølgningen muliggør blandt andet analyser af ændringer i forekomsten af påvirkninger og effekter fra 1990 til 2000 blandt repræsentative udsnit af lønmodtagere i Danmark. Denne gang er der modsat tidligere også foretaget interviews om arbejdsmiljø og helbred blandt de selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen er en del af overvågningen af det danske arbejdsmiljø og kan bidrage til prioritering af arbejdsmiljøindsatsen og vurdering af effekter af tidligere indsats. Denne pjece er skrevet af seniorforsker, fysiolog, Ph.D. Chris Jensen, forsker, sociolog, Ph.D. Hermann Burr og programmør Ebbe Villadsen, alle Arbejdsmiljøinstituttet. Udvælgelsen af interviewpersoner, interviewene og den indledende oparbejdning af data er foretaget af SFI-Survey. Den endelige oparbejdning af data og analyserne er udført af Ebbe Villadsen. Undersøgelsen er finansieret af satspuljemidler. Undersøgelsens resultater publiceres i form af denne og en række andre pjecer samt en oversigtsrapport. Arbejdsmiljøinstituttet har lagt vægt på tidlig publicering af disse aktuelle overvågningsdata. Efterfølgende vil der blive publiceret flere danske udgivelser samt internationale videnskabelige artikler. Januar 2002 Ib Andersen Direktør PJECEUDGIVELSER OM NAK 2000 JUNI 2001 Forekomst af ensidigt gentaget arbejde (EGA) blandt danske lønmodtagere DECEMBER 2001 Fysisk, termisk og kemisk arbejdsmiljø. Ergonomisk arbejdsmiljø. Psykosocialt arbejdsmiljø. Arbejdstid. Arbejdsulykker. Livsstil. Hørelse. Hudproblemer. Bevægeapparatbesvær. Køn, arbejdsmiljø og helbred. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

4 HOVEDRESULTATER Når vi ser på uhensigtsmæssige ergonomiske påvirkninger, er der klare forskelle mellem 1) kvinder og mænd, 2) brancher og 3) jobgrupper. Der er flere kvinder med ensidigt gentaget arbejde (EGA) og arbejde med foroverbøjet nakke, hvorimod mænd er mest udsat for fysisk anstrengende arbejde, tunge løft og arbejde med hænderne i uhensigtsmæssige stillinger. Job med hyppige uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og/eller løft af byrder finder vi særligt i bygge og anlæg, jordbrug, industri, service og tjenesteydelser samt handel, som alle er områder med en væsentlig andel af mænd. Dog er der blandt kvindelige rengøringsassistenter også mange, der udsættes for arbejde med hænderne over skulderhøjde og kraftigt bøjede hænder. Et kvindedomineret område som social og sundhed er karakteriseret ved meget træk og skub, hyppige løft samt vrid og bøj af kroppen, primært pga personhåndtering. I kontor og administration og transport er fastlåste arbejdsstillinger udbredte (samme arbejdsstilling holdes over længere tid). Job i kontor og administration er også karakteriseret ved ensidige gentagne bevægelser, som kan skyldes, at mange bruger computer. Udviklingen inden for de sidste 5-10 år viser flere hovedtendenser. Der er flere ensidige gentagne bevægelser, mere arbejde med løftede hænder og også bøjede hænder. Dette kan muligvis forklares med en generelt øget intensivering af arbejdskravene i visse brancher samt den øgede brug af computere i den samme periode. Der er sket et fald i omfanget af fysisk anstrengende arbejde, hugsiddende arbejde og den mest intensive form for EGA, som består af både ensidige gentagne bevægelser og opgaver. Her vil vi pege på den teknologiske udvikling som medvirkende årsag samt indsatser på virksomheder rettet mod nedbringelse af de mest sundhedsskadelige påvirkninger. 4 ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

5 ARBEJDSSTILLINGER, KRAFTANVENDELSE OG ENSIDIGT GENTAGET ARBEJDE Der findes en række mulige sundhedsskadelige påvirkninger i arbejdet, som er knyttet til ergonomi. De kan skyldes uhensigtsmæssig indretning af arbejdspladsen, forkert arbejdsteknik, manglende tekniske hjælpemidler eller uhensigtsmæssig organisering af arbejdet. De hyppigste helbredsproblemer er gener eller skader i muskler, led, sener og nerver (bevægeapparatet). Påvirkningerne kan typisk deles ind i hovedkategorierne: 1) Arbejdsstillinger, 2) Kraftanvendelse og 3) EGA. Påvirkningerne er vurderet i forhold til, hvor stor en andel af arbejdstiden man er udsat. Enkelthændelser, som kortvarigt medfører en meget stor belastning, der kan medføre akutte skader, har vi ikke vurderet. Det er ofte vanskeligt at vurdere den nøjagtige varighed af specifikke påvirkninger, og derfor er resultaterne opdelt på kun to niveauer. Andelen af respondenter inden for de to niveauer kan indikere, om der er en ulige fordeling af skadelige påvirkninger mellem kønnene og mellem aldersgrupper, brancher og job. Hvor det er muligt, er der også foretaget en sammenligning med udbredelsen af de samme påvirkninger i 1995 og ARBEJDSMILJØ I DANMARK

6 RESULTATER KØN OG ALDER Her sammenligner vi kvinder og mænd og ser på forskelle imellem aldersgrupperne: år, år, år og år. ARBEJDSSTILLINGER Kvinder og mænd er udsat lige hyppigt for flere af de uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, men mænd er hyppigere end kvinder udsat for at arbejde med hænderne løftet over skulderhøjde, hånden kraftigt bøjet og at arbejde hugsiddende (tabel 1). Flere kvinder end mænd arbejder med nakken foroverbøjet. De fleste uheldige arbejdsstillinger findes blandt de årige, og der ses en tydelig tendens blandt både kvinder og mænd til færre uheldige påvirkninger, jo ældre man bliver (tabel 2). Vi kan se den modsatte tendens, når det gælder langvarigt siddende arbejde, særligt blandt mænd, og vi ser ingen forskel i, hvor mange der arbejder med bøjet nakke, blandt forskellige aldersgrupper. KRAFTANVENDELSE Fysisk anstrengende arbejde forekommer dobbelt så ofte blandt mænd som blandt kvinder, men det er dog kun en lille andel, som vurderer at have fysisk anstrengende arbejde i mindst 3/4 af deres arbejdstid (tabel 1). Derimod er der 30%, som løfter byrder på over 1 kg i en væsentlig del af arbejdstiden, og igen forekommer det hyppigst blandt mænd. Træk og skub rapporteres lige ofte af kvinder og mænd. Der er en klar tendens til, at der er flere af de helt unge (18-29 år) end af de over 30-årige, der udsættes for løft over 1 kg og træk og skub i deres arbejde (tabel 2). Dog er denne tendens ikke lige så tydelig for træk og skub blandt kvinder. EGA Ensidige gentagne bevægelser i mindst 3/4 af arbejdstiden rapporteres af 19% af alle respondenter, men er hyppigere blandt kvinder end mænd (tabel 1). Ensidige gentagne bevægelser i kombination med udførelsen af ensidige gentagne arbejdsopgaver forekommer blandt 4% af respondenterne og er også hyppigere blandt kvinder end mænd. EGA forekommer i alle aldersgrupper, men der er en klart højere forekomst i aldersgruppen under 30 år (tabel 2). Dog er den kombinerede EGA blandt mænd kun markant lavere i aldersgruppen år. 6 ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

7 Tabel 1. Ergonomiske påvirkninger blandt kvinder og mænd Tallet angiver andelen (%) med en given påvirkning af hhv mænd og kvinder. En statistisk signifikant forskel mellem kønnene er angivet med fed skrift. Tabel 1 Bøjet ryg Vrid/bøj af krop Bøjet hånd Løftede hænder Hugsiddende Bøjet nakke Fastlåst arbejdsstilling Siddende arbejde Fysisk anstrengende Løft over 1 kg Træk/skub Bevæge-EGA EGA, bevægelser og opgaver Mand Kvinde Tabel 2. Ergonomiske påvirkninger blandt kvinder og mænd fordelt på aldersgrupper Tallet angiver andelen (%) med en given påvirkning af hhv mænd og kvinder inden for hver alderskategori. En statistisk signifikant forskel i forhold til den yngste aldersgruppe er angivet med fed skrift. Tabel 2 Bøjet ryg Vrid/bøj af krop Bøjet hånd Løftede hænder Hugsiddende Bøjet nakke Fastlåst arbejdsstilling Siddende arbejde Fysisk anstrengende Løft over 1 kg Træk/skub Bevæge-EGA EGA, bevægelser og opgaver Kvinder, år Kvinder, år Kvinder, år Kvinder, år Mænd, år Mænd, år Mænd, år Mænd, år ARBEJDSMILJØ I DANMARK

8 BRANCHE Her sammenlignes brancher svarende til opdelingen mellem de forskellige brancher. ARBEJDSSTILLINGER Inden for de forskellige brancher ser man nogle hovedtendenser mht uhensigtsmæssige arbejdsstillinger (tabel 3). I det grafiske område, transport og en gros, undervisning og forskning samt kontor og administration finder man generelt færre ekstreme arbejdsstillinger. Det er arbejde med bøjet ryg, vrid og bøj af kroppen, bøjet nakke, kraftigt bøjede hænder, hænder løftet over skulderhøjde og hugsiddende arbejde. Flest af disse arbejdsstillinger finder man i bygge og anlæg, jordbrug, industri og i service og tjenesteydelser (undtagen hugsiddende arbejde, som er sjældnere inden for service og tjenesteydelser). Langvarigt siddende arbejde og arbejde med fastlåst arbejdsstilling viser naturligt nok et andet mønster, idet disse arbejdsstillinger er udbredte i kontor og administration samt transport og en gros. Handelsområdet har hverken meget siddende arbejde eller arbejde i fastlåst arbejdsstilling, men meget arbejde med vrid og bøj af kroppen og løftede hænder. Social- og sundhedsområdet har heller ikke meget siddende arbejde eller arbejde i fastlåst arbejdsstilling; arbejde med løftede hænder eller kraftigt bøjede hænder er også sjældnere end gennemsnittet, men området er præget af arbejde med bøjet ryg, vrid og bøj af kroppen og hugsiddende arbejdsstillinger. KRAFTANVENDELSE Kun jordbrugsområdet og bygge og anlæg har mere fysisk anstrengende arbejde end gennemsnittet (tabel 3). Dog er løft af byrder over 1 kg også udbredt i industrien, handel og social og sundhed, mens træk/skub er udbredt i jordbrugsområdet, bygge og anlæg samt social og sundhed. EGA EGA forekommer hyppigt i industrien, transport samt en gros og jordbrug (tabel 3). Dog er ensidige gentagne bevægelser hyppigst forekommende i det grafiske område og kontor og administration. JOBGRUPPER Kvinder og mænd er ulige fordelt inden for mange job, og vi ser derfor på de forskellige påvirkninger i jobgrupper adskilt på køn (tabel 4). ARBEJDSSTILLINGER Blandt kvinder er arbejde med bøjet ryg, vrid og bøj af kroppen og hugsiddende arbejde hyppigst i job med håndtering af mennesker, dvs blandt sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, pædagoger i daginstitutioner (men ikke i døgninstitutioner), pædagogmedhjælpere og dagplejemødre, men det er også hyppigt blandt rengøringsassistenter. Rengøringsassistenter arbejder også hyppigt med løftede hænder og kraftigt bøjede hænder, ligesom nærings- og nydelsesmiddelarbejdere arbejder meget med bøjede hænder. Ufaglærte elektronikarbejdere arbejder ofte med kraftigt bøjede hænder og bøjet nakke. Fastlåste arbejdsstillinger er hyppige i job med meget stillesiddende arbejde. Det er job, som udføres af kvindelige teknikere, kontorassistenter, bogholdere, bankassistenter og ufaglærte elektronikarbejdere. Blandt mænd er der flest uhensigtsmæssige arbejdsstillinger i følgende jobgrupper: selvstændige inden for byggeri, landbrugsarbejdere, maskinarbejdere, mekanikere, blikkenslagere, elektrikere, tømrere og snedkere, bygningsarbejde- 8 ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

9 Tabel 3. Ergonomiske påvirkninger i forskellige brancher Tallet angiver andelen (%) med en given påvirkning. Selvstændige er ikke medtaget. En statistisk signifikant forskel fra gennemsnittet er angivet med fed skrift. Tabel 3 Bøjet ryg Vrid/bøj af krop Bøjet hånd Løftede hænder Hugsiddende Bøjet nakke Fastlåst arbejdsstilling Siddende arbejde Fysisk anstrengende Løft over 1 kg Træk/skub Bevæge-EGA EGA, bevægelser og opgaver Industri Bygge og anlæg Grafisk Transport og en gros Handel Service og tjenesteydelser Jordbrug Social og sundhed Undervisning og forskning Finans/Offentlig kontor og adm Privat kontor og administration Total re, slagteriarbejdere, nærings- og nydelsesmiddelarbejdere samt lærlinge og elever. Enkelte andre jobgrupper blandt mænd viste også højere forekomst af enkelte uhensigtsmæssige arbejdsstillinger. Særligt godstrafikchauffører skiller sig ud ved fastlåste arbejdsstillinger. Lager- og havnearbejdere arbejder meget med løftede hænder og vrid og bøj af kroppen. Langvarigt siddende arbejde blandt mænd er almindeligt i andre jobgrupper som akademikere, ingeniører, edb-folk, chefer, kontorassistenter, selvstændige inden for service, sælgere og godstrafikchauffører. KRAFTANVENDELSE Fysisk anstrengende arbejde hos kvinderne viste ingen klare forskelle mellem jobgrupperne, selvom der var en tendens til, at det forekom noget hyppigere blandt køkkenmedhjælpere end blandt de øvrige grupper. Køkkenmedhjælpere, social- og sundhedsassistenter, dagplejemødre og ekspedienter udfører flere løft af byrder og mere træk/skub end de øvrige jobgrupper. Træk/skub findes dog allermest hos rengøringsassistenter. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

10 For mændene opleves fysisk anstrengende arbejde hyppigst af postbude, landbrugsarbejdere og nærings- og nydelsesmiddelarbejdere. Postbude har også mange løft og meget træk/skub, men derudover er der en række jobgrupper, som har hyppige løft og træk/skub. Jobgrupperne er i høj grad de samme, som har mange uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, men også ekspedienter og landmænd er udsat for mange løft, og ejendomsfunktionærer er udsat for træk/skub hyppigere end gennemsnittet. EGA Ensidige gentagne bevægelser er almindeligt i mange jobgrupper blandt kvinder. I job med manuel håndtering er det ekspedienter, sælgere, ufaglærte elektronikarbejdere og nærings- og nydelsesmiddelarbejdere. Men også blandt edbfolk, teknikere, kontorassistenter, bogholdere og bankassistenter er der mange ensidige gentagne bevægelser, formodentlig pga intensiv brug af computer. Rengøringsassistenter, ufaglærte elektronikarbejdere og nærings- og nydelsesmiddelarbejdere er hyppigt udsat for ensidige gentagne opgaver i kombination med gentagne bevægelser. Blandt mændene er det særlig edb-folk, selvstændige inden for service, ufaglærte metalarbejdere, træindustriarbejdere og slagteriarbejdere, der har mange ensidige gentagne bevægelser. De to sidstnævnte grupper har også mange ensidige gentagne opgaver. Tabel 4. Ergonomiske påvirkninger i jobgrupper Jobgrupper er opdelt for mænd (m.) og kvinder (k.). Tallet angiver andelen (%) med en given påvirkning i hver jobgruppe. En statistisk signifikant forskel fra gennemsnittet er angivet med fed skrift. Tabel 4 Bøjet ryg Vrid/bøj af krop Bøjet hånd Løftede hænder Hugsiddende Bøjet nakke Fastlåst arbejdsstilling Siddende arbejde Fysisk anstrengende Løft over 1 kg Træk/skub Bevæge-EGA EGA, bevægelser og opgaver Akademikere, m Akademikere, k Ingeniører og arkitekter, m Edb-folk, m Edb-folk, k Folkeskolelærere, m Folkeskolelærere, k Andre lærere, m Andre lærere, k Teknikere og konstruktører, m Teknikere og konstruktører, k Sygeplejersker, k Social- og sundhedsassistenter, hospital, k Social- og sundhedsassistenter, hjemmepleje mv, k Pædagoger, daginstitution, k Pædagoger, døgninstitution, k Pædagogmedhjælpere, k Dagplejemødre, k Chefer, m Chefer, k Fortsættes 10 ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

11 Tabel 4 (fortsat) Bøjet ryg Vrid/bøj af krop Bøjet hånd Løftede hænder Hugsiddende Bøjet nakke Fastlåst arbejdsstilling Siddende arbejde Fysisk anstrengende Løft over 1 kg Træk/skub Bevæge-EGA EGA, bevægelser og opgaver Selvstændige, byggeri, m Selvstændige, service, m Selvstændige, service, k Kontorassistenter, privatansat, m Kontorassistenter, privatansat k Kontorassistenter, offentligt ansat, k Bogholdere og revisorer, k Bankassistenter, k Postbude, m Lagerekspedienter, m Butiksindehavere, m Ekspedienter, m Ekspedienter, k Sælgere, m Sælgere, k Køkkenmedhjælpere, økonomaer, k Rengøringsassistenter, k Ejendomsfunktionærer, m Landbrugere, m Landbrugsarbejdere, m Arbejdsledere, m Maskinarbejdere, m Mekanikere, m Blikkenslagere, m Metalarbejdere, ufaglærte, m Elektrikere, m Elektronikarbejdere, ufaglærte, k Træindustriarbejdere, m Tømrere og snedkere, m Bygningsarbejdere, m Slagteriarbejdere, m Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, m Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, k Lager- og havnearbejdere, m Godstrafikchauffører, m Lærlinge og elever, service, kontor mv, k Lærlinge og elever, industri, håndværk, service, m Total ARBEJDSMILJØ I DANMARK

12 UDVIKLING Udviklingen fra 1990 til 1995 og 2000 er vist for de påvirkninger, som der også er spurgt om tidligere end i 2000 (tabel 5). Resultaterne er vist for kvinder og mænd i tabellen, mens udviklingen inden for enkelte jobgrupper kun nævnes i teksten. Blandt kvinder er der flere, der arbejder med hænder løftet over skulderhøjde og med kraftigt bøjede hænder i 2000 end i 1995 (tabel 5). Men der er ikke flere med løftede hænder i 2000 end i 1990, og det bør bemærkes, at kvindelige social- og sundhedsassistenter angiver et markant fald i andelen med løftede hænder fra 1990 til Samtidig er der færre kvindelige kontorassistenter, der arbejder med bøjet nakke i 2000 end i At der er flere, der arbejder med kraftigt bøjede hænder i 2000 end i 1995, skyldes især en stigning blandt sygeplejersker, dagplejemødre, kontorassistenter og bogholdere. Blandt mænd er der sket en stigning i andelen med fastlåste arbejdsstillinger, løftede hænder, bøjede hænder og siddende arbejde fra 1995 til 2000 (tabel 5). Særlig blandt maskinarbejdere er der flere, der arbejder med løftede hænder, mens arbejde med bøjede hænder er steget både blandt postbude, maskinarbejdere, tømrere og snedkere, næringsog nydelsesmiddelarbejdere, godstrafikchauffører og lærlinge. Der er desuden sket en fordobling i andelen af landbrugsarbejdere, der arbejder med bøjet nakke. Hos begge køn er der færre, der arbejder med hugsiddende arbejde og fysisk anstrengende arbejde i 2000 end i Især er der færre med hugsiddende arbejde blandt mandlige teknikere, socialog sundhedsassistenter, dagplejemødre og rengøringsassistenter. Det fysisk anstrengende arbejde er reduceret blandt social- og sundhedsassistenter, rengøringsassistenter, mandlige bygningsarbejdere og lager- og havnearbejdere. Andelen med ensidige gentagne bevægelser er steget fra 15% til 19% fra 1995 til 2000, men andelen med både ensidige gentagne bevægelser og ensidige gentagne opgaver er faldet fra 5% til 4%. Der er markant flere ensidige gentagne bevægelser blandt kvindelige teknikere, kontorassistenter og bogholdere samt mandlige chefer og arbejdsledere. I øvrigt er udviklingen i brancher med megen EGA og betydningen af den nationale handlingsplan rettet mod EGA beskrevet i en tidligere publikation (Burr 2001). 12 ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

13 Tabel 5. Ergonomiske påvirkninger i 1990, 1995 og Tallet angiver andelen (%) med en given påvirkning af hhv kvinder og mænd. Selvstændige er ikke medtaget. En statistisk signifikant forskel over tid er angivet med fed skrift. Tabel KVINDER Bøjet hånd Løftede hænder Hugsiddende Bøjet nakke Fastlåst arbejdsstilling Siddende arbejde Fysisk anstrengende Bevæge-EGA EGA, bevægelser og opgaver MÆND... Bøjet hånd Løftede hænder Hugsiddende Bøjet nakke Fastlåst arbejdsstilling Siddende arbejde Fysisk anstrengende Bevæge-EGA EGA, bevægelser og opgaver ARBEJDSMILJØ I DANMARK

14 METODE Undersøgelsen Arbejdsmiljø i Danmark 2000 bygger på oplysninger fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). I NAK blev der foretaget interviews med repræsentativt udvalgte indbyggere i Danmark i både 1990, 1995 og I 1990 var svarprocenten på 90%, i 1995 på 80% og i 2000 på 75%. Fordelingen på køn, alder, arbejdsmarkedstilknytning og geografi er den samme blandt de interviewede som i hele befolkningen. NAK omfatter interviews med lønmodtagere og 460 selvstændige erhvervsdrivende i 2000 samt lønmodtagere i 1995 og lønmodtagere i Tallene her er opgjort for alle, der var år i hvert af årene. Selvstændige erhvervsdrivende blev ikke spurgt om deres arbejdsmiljø i 1990 og I opgørelserne i 2000 indgår både lønmodtagere og selvstændige. Dog indgår kun lønmodtagere i opgørelserne efter branche. Det skyldes, at brancherne er inddelt efter branchearbejdsmiljørådenes (BAR ernes) områder. Branchearbejdsmiljørådene beskæftiger sig normalt kun med lønmodtagernes arbejdsmiljø. I opgørelserne efter køn i 2000 sammenlignes kvinder med mænd. I opgørelserne efter alder inden for hvert køn i 2000 sammenlignes hver af aldersgrupperne fra 30 til 59 år med de årige. I opgørelserne efter job og branche i 2000 sammenlignes de enkelte job og brancher med alle øvrige job og brancher. Ved sammenligninger med 1995 og/eller 1990 indgår kun lønmodtagere, da de selvstændige ikke fik stillet spørgsmål om arbejdsmiljø i 1990 og I opgørelserne, hvor 2000-tal sammenlignes med og/eller 1995-tal, undersøges, om den samlede fordeling er ens i alle årene inden for den relevante alders-, job- eller branchegruppe. Spørgsmålsformuleringerne, som er anvendt til at få oplysninger om de ergonomiske påvirkninger, er angivet herunder. Forekomsten af de uhensigtsmæssige påvirkninger er defineret ved at have en varighed på mindst 1/4 af arbejdstiden. Dog er varigheden for fysisk anstrengende arbejde og siddende arbejde mindst 3/4 af tiden. Løft er angivet for byrder over 1 kg. ARBEJDSSTILLINGER 1. Du sidder ned? 2. Du arbejder med ryggen kraftigt foroverbøjet uden at støtte med hænder og arm? 3. Du vrider eller bøjer dig mange gange i timen? 4. Du har hænderne løftet i skulderhøjde eller højere? 5. Du arbejder med nakken kraftigt foroverbøjet? 6. Du arbejder med hånden drejet eller kraftigt bøjet i håndleddet? 7. Du indtager en fastlåst arbejdsstilling, fx holder hovedet, skuldrene eller armene i bestemte stillinger? 8. Du sidder på hug eller knæ, når du arbejder? KRAFTANVENDELSE 1. Dit arbejde er så fysisk anstrengende, at du kommer til at trække vejret hurtigere? 2. Hvor stor en del af din arbejdstid bærer eller løfter du? 3. Hvor stor en del af din arbejdstid skubber eller trækker du? EGA EGA er defineret på to måder, nemlig ensidige gentagne bevægelser både ensidige gentagne opgaver og bevægelser. Personerne har ensidige gentagne bevægelser, hvis de angiver at udføre de samme finger-, hånd- eller armbevægelser flere gange i minuttet i mindst 3/4 af arbejdstiden. De har både ensidige gentagne opgaver og bevægelser, hvis de ud over at angive ensidige gentagne bevægelser, både angiver i mindst 3/4 af tiden at gentage de samme opgaver flere gange i timen, og angiver, at arbejdet er afvekslende i mindre eller ringe grad. 14 ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

15 LITTERATUR Burr H (2001). Forekomst af ensidigt gentaget arbejde (EGA) blandt lønmodtagere i Danmark København: Arbejdsmiljøinstituttet. Burr H, Bach E, Borg V og Villadsen E (2001).. En kortlægning af lønmodtageres og selvstændiges arbejdsmiljø og helbred. København: Arbejdsmiljøinstituttet. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

16 Flere kvinder end mænd havde EGA og arbejde med foroverbøjet nakke, hvorimod fysisk anstrengende arbejde, tunge løft og arbejde med hænderne i uhensigtsmæssige stillinger var mere hyppigt blandt mænd. Uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og/eller løft af byrder finder vi særligt i bygge og anlæg, jordbrug, industri, service og tjenesteydelser, samt handel. Social- og sundhedsområdet er karakteriseret ved meget træk og skub, hyppige løft samt vrid og bøj af kroppen. I kontor og administration er fastlåste arbejdsstillinger og ensidige gentagne bevægelser hyppigere end i andre områder. Siden 1990 og 1995 er der kommet flere job med ensidige gentagne bevægelser, mere arbejde med løftede hænder og bøjede hænder. Samtidig er der sket et fald i omfanget af fysisk anstrengende arbejde, hugsiddende arbejde og den mest intensive form for EGA. Undersøgelsen bygger på oplysninger fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Minimum lønmodtagere og 400 selvstændige erhvervsdrivende har deltaget i undersøgelsen. ISBN Lersø Parkallé København Ø Tlf.: Fax: e-post:

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 V I L H E L M B O R G H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Vilhelm

Læs mere

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R C H R I S J E N S E N ARBEJDSMILJØ I TAL BEVÆGEAPPARATBESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann Burr, Chris Jensen Layout: Nielsen

Læs mere

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 K A R E N A L B E R T S E N H E R M A N N B U R R O K T O B E R 2 0 0 1 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 INDHOLD: Karen Albertsen, Hermann Burr

Læs mere

ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 F I N N T Ü C H S E N H E N R I K B Ø G G I L D H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Finn Tüchsen,

Læs mere

KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED

KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 M A R G I T V E L S I N G G R O T H H E R M A N N B U R R A N N I C K G U I C H A R D ARBEJDSMILJØ I TAL KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED ARBEJDSMILJØ

Læs mere

Status over arbejdsmiljøet i 2005

Status over arbejdsmiljøet i 2005 Status over arbejdsmiljøet i 2005 Hermann Burr, NFA Hvilke job er udsat for hvad? Hvilke brancher? Hvilke aldersgrupper? Mænd og kvinder Status Hvilke job er udsat for hvad? Hvilke brancher? Hvilke aldersgrupper?

Læs mere

Arbejdstid. Hvem har skæve arbejdstider, og hvordan er balancen mellem privatliv og arbejdsliv? Arbejdsmiljø i Danmark 2005

Arbejdstid. Hvem har skæve arbejdstider, og hvordan er balancen mellem privatliv og arbejdsliv? Arbejdsmiljø i Danmark 2005 Arbejdsmiljø i Danmark 2005 HERMANN BURR OG KAREN ALBERTSEN Arbejdstid Hvem har skæve arbejdstider, o hvordan er balancen mellem privatliv o arbejdsliv? Stabil balance mellem arbejdsliv o privatliv Denne

Læs mere

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Videncenter for Arbejdsmiljø 2011 Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø

Psykosocialt arbejdsmiljø ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR Psykosocialt arbejdsmiljø Hvem har indflydelse på sit arbejde, hvem får stillet hvilke krav, o hvordan er de sociale relationer? Både positiv o neativ udviklin

Læs mere

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

Søren Peter Lund Arbejmiljøkonferecen 2013

Søren Peter Lund Arbejmiljøkonferecen 2013 Støj og stress Søren Peter Lund Arbejmiljøkonferecen 2013 Hvem er udsat for støj i arbejdsmiljøet? Er du udsat for støj, der er så høj, at du må råbe for at tale sammen med en, der står lige ved siden

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Stress, søvn og træthed

Psykisk arbejdsmiljø Stress, søvn og træthed Psykisk arbejdsmiljø Stress, søvn og træthed FOA s arbejdsmiljøkonference 3-10-2005 Billund Tage Søndergård Kristensen Psykisk arbejdsmiljø og stress Arbejde og stress De tre hovedproblemer: De traditionelle

Læs mere

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.3.4. Arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.3.4. Arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.3.4 Arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær Maj 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes.

Læs mere

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær

Læs mere

Korrekte arbejdsstillinger og løft

Korrekte arbejdsstillinger og løft Korrekte arbejdsstillinger og løft Indholdet i denne pjece er baseret på lovgivningen, men indholdet udtrykker ikke hele lovgivningen. Hvis der er behov for at vide præcist hvad lovgivningen i alle detaljer

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN. Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen

TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN. Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen AMI rapport Tilbagetrækning fra arbejde før pensionsalderen Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Indhold Ansvar ifølge Det Naturvidenskabelige Fakultets graviditets politik... 2 Registrering... 2 Ergonomi... 3 Arbejdsstillinger...

Læs mere

Arbejdsmiljøet. n Forebyggelsespotentialet indenfor nogle sygdomme er stort, f.eks. en femtedel når det gælder iskæmisk hjertesygdom.

Arbejdsmiljøet. n Forebyggelsespotentialet indenfor nogle sygdomme er stort, f.eks. en femtedel når det gælder iskæmisk hjertesygdom. Arbejdsmiljøet 24 n Der er store forskelle i arbejdsmiljøet alt efter hvilke job, lønmodtagere og selvstændige har. For eksempel er der ikke blot klager over støj indenfor industri- og håndværksjob, men

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Arbejdsteknik. Arbejdsteknik. Daglig erhvervsrengøring

Arbejdsteknik. Arbejdsteknik. Daglig erhvervsrengøring Arbejdsteknik Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig erhvervsrengøring. Arbejdsteknik

Læs mere

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Køkkener Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde

Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

PAS PÅ DIG SELV. - når du løfter, skubber og trækker. løft-05 20/06/06 8:12 Side 1

PAS PÅ DIG SELV. - når du løfter, skubber og trækker. løft-05 20/06/06 8:12 Side 1 løft-05 20/06/06 8:12 Side 1 Dette materiale er udgivet af BAR Handel, som er branchearbejdsmiljøråd for detailhandelsområdet. BAR Handel har til formål at medvirke i forbindelse med løsning af sikkerheds-

Læs mere

arbejde over skulderhøjde

arbejde over skulderhøjde Branchearbejdsmiljørådet (BAR) for transport og engros medvirker ved løsning af sikkerheds- og sundhedsspørgsmål inden for transport og engroshandel og understøtter arbejdsmiljøindsatsen på branche- og

Læs mere

http://bfc.apvkvik.dk/apv/undersøgelse-start/undersøgelse?surveyid=17&print=1

http://bfc.apvkvik.dk/apv/undersøgelse-start/undersøgelse?surveyid=17&print=1 Side 1 af 15 Forside APV 2010 APV Handlingsplaner Kontakt Risiko for ulykker Ulykker undgås bedst gennem planlægning af arbejdet, så de farlige situationer ikke opstår. Ligesom uddannelse, faste rutiner

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

APV arbejdspladsvurdering.

APV arbejdspladsvurdering. APV arbejdspladsvurdering. Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en APV.

Læs mere

Gør det færdigt! God ergonomi kræver en plan

Gør det færdigt! God ergonomi kræver en plan Gør det færdigt! God ergonomi kræver en plan Udgiver: Grafisk BAR 2 Redaktion: Hanne Mølgaard, Alectia, Tine Vorting, MAX Kommunikation, Grafisk BAR Fotos: Sonja Iskov og Grafisk BAR Layout: Michael Svendsen,

Læs mere

Grænseløst arbejde, stress, søvn og privatliv

Grænseløst arbejde, stress, søvn og privatliv Grænseløst arbejde, stress, søvn og privatliv Arbejdsmiljøforskningsfondens årskonference 2008 Seniorforsker Karen Albertsen Projektgruppe Seniorforsker Anne Helene Garde Seniorforsker Roger Persson Seniorforsker

Læs mere

4 ud af 10 på efteruddannelse

4 ud af 10 på efteruddannelse 4 ud af 10 på efteruddannelse Region Syddanmarks borgerpanel om efteruddannelse. Fire ud af ti borgere har deltaget i efteruddannelse i det seneste år. Ikke alle, der har ønsket sig efteruddannelse, har

Læs mere

Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndtering af belægningssten

Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndtering af belægningssten Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord Håndtering af belægningssten Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Manuel lægning 11 Håndlangerarbejdet 18 Opsummering Forord 3 Denne branchevejledning Håndtering af belægningssten

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

Du kan vente. dig i butikken. Når du venter dig. En pjece om gravides arbejdsmiljø. www.barhandel.dk

Du kan vente. dig i butikken. Når du venter dig. En pjece om gravides arbejdsmiljø. www.barhandel.dk Når du venter dig Når du er gravid, er et af de første spørgsmål, der melder sig, om du kan blive på jobbet i butikken. Svaret er, at du faktisk kan udføre de fleste af dine normale opgaver, mens du er

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Arbejdspladsmiljøvurderingen (APV) for Center for Børn og Undervisning (CBU) er gennemført af to omgang i maj mdr. 2010.

Arbejdspladsmiljøvurderingen (APV) for Center for Børn og Undervisning (CBU) er gennemført af to omgang i maj mdr. 2010. Center for Børn og Undervisning APV 2010 August 2010 Metode Metoden til gennemførelsen af APV undersøgelsen er drøftet og vedtaget i CBU s MEDudvalg den 16.3.2010 Arbejdspladsmiljøvurderingen (APV) for

Læs mere

FORFLYTNINGSTEKNIK. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

FORFLYTNINGSTEKNIK. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros branchevejledning FORFLYTNINGSTEKNIK i ambulance og sygetransport Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Denne branchevejledning er udarbejdet af brancheudvalget for brand- og redning under BAR

Læs mere

N G EN I KOMMUNERNE PÅ

N G EN I KOMMUNERNE PÅ S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT NI N G EN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 10. juni 2009 Ref AKA aka@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt ansatte Som det ses i tabel 1, er fordeling af

Læs mere

Arbejdsmiljø og Helbred 2012 16.300 beskæftigede i Danmark. Professor Lars L. Andersen NFA. Integreret motion på arbejdspladsen

Arbejdsmiljø og Helbred 2012 16.300 beskæftigede i Danmark. Professor Lars L. Andersen NFA. Integreret motion på arbejdspladsen Konference 26.-28.maj 214 i København Nyeste viden og erfaringer om hvordan vi skaber det gode arbejdsmiljø www.nrcwe.dk/waw214... eller Google: waw214 Obs: Begrænset til 3 pladser Integreret motion på

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

APV-Spørgeramme til Ledelse LA FA. Ergonomisk arbejdsmiljø LA FA 1 Arbejder du jævnligt i ubekvemme arbejdsstillinger? 1,5 2,6

APV-Spørgeramme til Ledelse LA FA. Ergonomisk arbejdsmiljø LA FA 1 Arbejder du jævnligt i ubekvemme arbejdsstillinger? 1,5 2,6 APV på VUF 2015 Ledelse s. 1 Undervisning s. 3 Administration s. 6 Bygningsdrift s. 8 Arbejdsmiljøgruppen bedes nu i dialog med de enkelte af de i alt 8 teams - tage stilling til følgende spørgsmål i hvert

Læs mere

Arbejdsmiljø i landbruget

Arbejdsmiljø i landbruget Arbejdsmiljø i landbruget 2010 vfl.dk Det Europæiske Et Fællesskab løft til dine og Ministeriet led for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Et_løft_til_dine_led.indd

Læs mere

Radio, tv, teater og koncertvirksomhed

Radio, tv, teater og koncertvirksomhed Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Radio, tv, teater og koncertvirksomhed Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Hvad kendetegner det psykiske arbejdsmiljø, når man arbejder med mennesker?

Hvad kendetegner det psykiske arbejdsmiljø, når man arbejder med mennesker? Hvad kendetegner det psykiske arbejdsmiljø, når man arbejder med mennesker? Workshop. Personalepolitisk Messe 2006. 31. august, 2006 Tage Søndergård Kristensen AMI Psykisk arbejdsmiljø De tre hovedproblemer:

Læs mere

Arbejdsmiljø og helbred i Danmark. Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ

Arbejdsmiljø og helbred i Danmark. Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Arbejdsmiljø og helbred i Danmark Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2012 Resumé og resultater

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

Retningslinjer for børnenes selvhjulpenthed og personalets ergonomi i Daginstitution Dagnæs

Retningslinjer for børnenes selvhjulpenthed og personalets ergonomi i Daginstitution Dagnæs Indledning Med udgangspunkt i at lade pædagogik og ergonomi gå hånd i hånd er følgende retningslinjer udarbejdet af Arbejdsmiljøgruppen i Daginstitution Dagnæs. Formålet med retningslinjerne er: at skabe

Læs mere

Tunge løft på lager BAR transport og engros

Tunge løft på lager BAR transport og engros Tunge løft på lager BAR transport og engros INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. INDLEDNING... 1 1.1 Projektidé... 1 1.2 Baggrund... 1 1.3 Vision og mål... 2 1.4 Målgruppe... 2 2. PROJEKTFORLØB... 3 3. METODER...

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

BEDRE TRIVSEL - MINDRE FRAVÆR

BEDRE TRIVSEL - MINDRE FRAVÆR PSYKISK ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR BEDRE TRIVSEL - MINDRE FRAVÆR PROJEKT INTERVENTION I FRAVÆR OG TRIVSEL (PIFT) Et bedre arbejdsliv FORORD INDHOLD 2 Denne pjece handler om nogle af de resultater og erfaringer,

Læs mere

Kapitel 11. Arbejdsmiljø

Kapitel 11. Arbejdsmiljø Kapitel 11 Arbejdsmiljø 11. Arbejdsmiljø Arbejdspladsen er de senere år blevet et centralt forum for forebyggelse og sundhedsfremme, og der er kommet større fokus på arbejdsmiljøets indflydelse på medarbejdernes

Læs mere

HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS

HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS PASSER I PÅ RYGGEN? HAR I DET GODT OG TRIVES I? I 2015 øger Arbejdstilsynet tilsynsindsatsen over for de dansker bagerbutikker, det gælder derfor om at tjekke op på, om I

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

ARBEJDSEVNE ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSEVNE. Model til kortlægning og fremme af arbejdsevne. Et bedre arbejdsliv. arbejdsmiljøinstit

ARBEJDSEVNE ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSEVNE. Model til kortlægning og fremme af arbejdsevne. Et bedre arbejdsliv. arbejdsmiljøinstit ARBEJDSEVNE ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSEVNE Model til kortlægning og fremme af arbejdsevne Et bedre arbejdsliv arbejdsmiljøinstit OM INDHOLDET AF DENNE PJECE INDHOLD De senere års udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

Workshop 113: Er lavt selvværd skyld i stress eller er stress skyld i lavt selvværd?

Workshop 113: Er lavt selvværd skyld i stress eller er stress skyld i lavt selvværd? Workshop 113: Er lavt selvværd skyld i stress eller er stress skyld i lavt selvværd? Seniorforsker Karen Albertsen Arbejdsmiljøkonferencen 2009/ Tirsdag den 10. november Plan Selvværd hvad er det? Stress-as-offence-to-self

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Arbejdsteknik. I PDF en kan du læse mere om:

Arbejdsteknik. I PDF en kan du læse mere om: Der er en lang række retningslinjer for, hvordan medarbejderne kan arbejde sikkert og sundt. Det er arbejdsgiverens ansvar, at medarbejderne er instrueret i god arbejdsteknik og dermed mindsker belastningen

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Alle værdsætter det gode arbejdsmiljø. Mange vil gerne gøre en indsats for arbejdsmiljøet men hvor skal der tages fat, og hvem skal egentlig gøre noget ved

Læs mere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere 1 Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere er udarbejdet af Næstformand Camilla Bjerre Arbejdsmiljøkonsulent Hedvig Hasselbalch Arbejdsskadekonsulent

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

Tema om mus og pegeredskaber

Tema om mus og pegeredskaber Tema om mus og pegeredskaber Om arbejdsmiljøforhold ved arbejde med computermus og andre pegeredskaber Tema om computermus På disse sider sætter BAR Kontor fokus på arbejdsmiljøet, når du arbejder med

Læs mere

Workshop AM2008 Nyborg Strand Karen Albertsen & Katrine Kjøller Neergaard

Workshop AM2008 Nyborg Strand Karen Albertsen & Katrine Kjøller Neergaard Arbejdslivsbalance som vidensarbejder Workshop AM2008 Nyborg Strand Karen Albertsen & Katrine Kjøller Neergaard Udviklingstendenser Globalisering og konkurrence Stigende krav til produktivitet, effektivitet,

Læs mere

Skru op for arbejdsmiljøet i køkkenet. Inspirations- og instruktionspjece med gode råd om arbejdsstillinger og tunge løft ved køkkenarbejde.

Skru op for arbejdsmiljøet i køkkenet. Inspirations- og instruktionspjece med gode råd om arbejdsstillinger og tunge løft ved køkkenarbejde. Skru op for arbejdsmiljøet i køkkenet Inspirations- og instruktionspjece med gode råd om arbejdsstillinger og tunge løft ved køkkenarbejde. Forord Pas godt på dine medarbejdere! Som arbejdsleder har du

Læs mere

MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER

MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER Tjekliste til MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

Er dit arbejde farligt? KROP FYSIK. Skærmarbejde

Er dit arbejde farligt? KROP FYSIK. Skærmarbejde Er dit arbejde farligt? KROP & FYSIK Skærmarbejde 1 Vi sidder der bag skærmen Hvem sidder der bag skærmen? spurgte Jeppe Aakjær i 1905 i sangen om Jens Vejmand. Jeppe Aakjær tænkte selvfølgelig ikke på

Læs mere

Arbejdsmiljø for de sociale klasser

Arbejdsmiljø for de sociale klasser Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske

Læs mere

Baggrund: - Bekendtgørelse om manuel håndtering. - Bekendtgørelse om arbejdets udførelse. - Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler.

Baggrund: - Bekendtgørelse om manuel håndtering. - Bekendtgørelse om arbejdets udførelse. - Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler. At-meddelelse Nr. 4.05.2 Oktober 1994 Erstatter: Nr. 4.04.15/Maj 1989 Vurdering af løft Indholdsfortegnelse Baggrund Belastninger ved løft Risiko for skader Vurdering af løft Vægt og rækkeafstand Vurdering

Læs mere

Politi, beredskab og fængsler

Politi, beredskab og fængsler Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 21 Politi, beredskab og fængsler Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Tandteknikere Virksomhed: Afdeling: Dato: 14-08-2014 15:43 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

Giv volden en skalle. forebygvold.dk INTRODUKTION. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet. Viden og gode eksempler

Giv volden en skalle. forebygvold.dk INTRODUKTION. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet. Viden og gode eksempler Giv volden en skalle - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet INTRODUKTION Viden og gode eksempler forebygvold.dk FOREBYG VOLD PÅ JOBBET Du har en kollega, som ofte ender

Læs mere

APV spørgeskema skabelon

APV spørgeskema skabelon Ulykker I orden / Ja Problem / Nej Bemærkninger/løsningsforslag Er der ryddeligt og orden i lokalet, så der ikke er risiko for fald og andre ulykker? Er gulvbelægning uden huller og ujævnheder samt generelt

Læs mere

FOA KONFERENCEN RENGØRING ET GODE VI SKAL VÆRNE OM ODENSE KONGRESCENTER 6. MARTS 2001 LONE DYBKJÆRS INDLÆG KL. 10.20 10.50

FOA KONFERENCEN RENGØRING ET GODE VI SKAL VÆRNE OM ODENSE KONGRESCENTER 6. MARTS 2001 LONE DYBKJÆRS INDLÆG KL. 10.20 10.50 FOA KONFERENCEN RENGØRING ET GODE VI SKAL VÆRNE OM ODENSE KONGRESCENTER 6. MARTS 2001 LONE DYBKJÆRS INDLÆG KL. 10.20 10.50 Hvordan bliver rengøring et sundt og udviklende arbejde? Tak for indbydelsen til

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Sygeplejerskers arbejdsmiljø,

Sygeplejerskers arbejdsmiljø, Sygeplejerskers arbejdsmiljø, trivsel og helbred er en undersøgelse af sygeplejerskers arbejdsmiljø, som udføres i et samarbejde mellem Dansk Sygeplejeråd (DSR) og Arbejdsmiljøinstituttet (AMI). Sygeplejerskers

Læs mere