Nr Medlemsblad for Dansk El-Forbund. Man skal passe på med at tage kunderne med ved jobskifte

Transkript

1 Nr Medlemsblad for Dansk El-Forbund Nej til dumping DEF s afdelinger får kroner til indsats mod dumping Nej til kunde-tyveri Man skal passe på med at tage kunderne med ved jobskifte Nej til fusion DEF s hovedbestyrelse har indstillet planer om sammenlægning med Metal Lærling med ansvar Ledelsen i installatørvirksomheden Multi-Tech i Kalundborg tager ansvaret for at uddanne fremtidens elektrikere alvorligt. Desuden overlades der også ansvar til lærlingene. En af dem er Mathias Gram Christensen

2 :: indhold :: LEDER 4 PENGE TIL DUMPING-INDSATS DEF-afdelinger oprustes for at komme udenlandske firmaer uden overenskomst til livs 6 TAG IKKE KUNDERNE MED Elektrikere kan komme i klemme, hvis de tager kunder med fra en tidligere arbejdsplads 8 ÆLDRE RAMMES HÅRDT Især senior-elektrikere ryger ud af dagpengesystemet 10 KORT NYT 13 DEF UNGDOM 14 ÆLDRE VIL GERNE ARBEJDE Flere og flere seniorer fortsætter på jobbet, hvis de har muligheden 16 OK-FORHOLD TIL ITALIENERE 18 LÆRLINGEANSVAR Muliti-Tech tager ansvar for lærlingene, og lærlingene får ansvar i jobbet 24 SELVSTÆNDIGT FORBUND DEF har droppet planer om sammenlægning med Dansk Metal 32 EUX EN DEL AF FÆLLESSKABET 33 DANMARKS DYGTIGSTE Mesterskabet i Skills gik til Nordjylland 34 FOKUS PÅ FREMTIDEN Hvordan ser el-faget ud i 2022? 36 FAGLIG HAVNEUDSIGT 37 OK-14 STARTER NU Kravene skal diskuteres på arbejdspladserne 38 A-KASSEN ORIENTERER 40 AFDELINGSNYT 41 VI ØNSKER TILLYKKE 41 Statistik 42 HOVEDBESTYRELSEN 2 elektrikeren 2 : 2013

3 :: leder :: Elektrikere slides ned De fleste af de elektrikere, der undersøges på Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik I Odense, har problemer med knæ, skuldre og ryg. Årsagen er især et fysisk krævende arbejde. Billedet er uændret gennem de 35 år, klinikken har eksisteret 34 Foto: Alex Tran Spådomme Det siges, at det er svært at spå især om fremtiden. Men bruger man sund fornuft og erfaringer, kan man komme på sporet. For eksempel ved vi, at Dansk El-Forbund (DEF) fremover forbliver en selvstændig del af den danske fagbevægelse. Hovedbestyrelsen har besluttet at indstille sonderingerne om en sammenlægning med Dansk Metal. Vi ved også, at beslutningen giver forbundet udfordringer. Vi har lyttet til baglandet og det stærke ønske om at bevare en selvstændig faglig profil for elektrikerne. Men når tanken om en sammenlægning opstod, skyldtes det blandt andet, at fremtiden indebærer en rivende teknologisk udvikling, der medfører uddannelsesmæssige og organisatoriske omstillinger, som forbundet skal matche. Den faglige profil, der kendetegner en elektriker i dag, vil være ændret om ti år. Derfor vil heller ikke forbundets profil være den samme. Så meget kan i hvert fald slås fast om fremtiden. Frem til næste kongres vil der blive arbejdet på konkrete forslag til, hvordan udfordringerne tackles i organisationen. Men allerede i et stykke tid har der været livlig aktivitet, når det gælder om at tage pejling af faget og branchen frem til Sammen med arbejdsgiverne i Tekniq deltager DEF i en række workshops, der skal give et mere klart billede af udviklingen. Det er for tidligt at drage konklusioner, da arbejdet ikke er færdigt endnu. Men meget taler for, at også dette arbejde får betydning for fremtiden. Det, vi gør i dag, bestemmer i høj grad, hvordan i morgen ser ud. Det gælder også på arbejdsmiljøområdet: Når man slider og slæber og har dårlige arbejdsstillinger i dag, er man slidt ned og brugt før tid i morgen. Elektrikerne har i dag i høj grad et nedslidende arbejde. Det fortæller de selv i en spørgeskemaundersøgelse, og det viser tal fra en arbejdsmedicinsk klinik. Og selv om fremtiden byder på mere teknologi og næsten akademisk elektrikerarbejde, vil der også være brug for en fysisk indsats. Men der er ikke brug for nedslidning. Derfor skal mulighederne for forebyggelse diskuteres og bruges på arbejdspladserne, og forbundet skal informere om både farer og muligheder. Så det fortsætter vi med det tør jeg godt spå. Både den tidligere regering og den nuværende spåede også om antallet af personer, der ville blive ramt af dagpenge-nedskæringerne. Det ville blive begrænset: Man søger mere intensivt, når truslen om dagpengestop nærmer sig sådan er det jo. De spåede forkert. Til gengæld spåede A-kassernes Samvirke langt mere rigtigt, allerede da indgrebet blev vedtaget. Også DEF tændte advarselslamperne. Nu oplever vi, at især ældre, arbejdsløse medlemmer må sige farvel til deres indtægtsgrundlag. Nogle har altså mindre svært ved at spå end andre eller måske handler spådomme somme tider om noget andet end reelle pejlinger af fremtiden? Forbundsformand Jørgen Juul Rasmussen elektrikeren 2 :

4 kroner til dumping-indsats Dumping. Dansk El-Forbunds afdelinger oprustes til at komme problemet med udenlandske firmaer og udenlandske elektrikere uden overenskomst til livs dumping tekst: Andreas Antoni Lund illustration: Kristof Bien Pengene Udenlandske virksomheder skal ikke have lov til at udføre arbejde i Danmark uden overenskomst. Det mener Dansk El-Forbunds (DEF) Hovedbestyrelse. Den har derfor vedtaget at sætte kroner af til en pulje til at øge indsatsen mod udenlandske firmaer og arbejdskraft frem mod Det går pengene til: kroner til direkte støtte af Dansk El-Forbunds afdelingers arbejde mod udenlandsk arbejdskraft kroner til brug af konsulent fra 3F med speciale i 48-timers-møder med udenlandske firmaer kroner til aflønning af medarbejder i Bygge-, Anlægs- og Trækartellet. forbundets næste kongres i Pengene skal gå til, at DEF s afdelinger kan opsøge arbejdspladser, hvor der er udenlandske virksomheder. De skal pille ud, hvad der er af el-virksomheder, der opererer i Danmark med udenlandsk arbejdskraft, forklarer forbundssekretær Ole Tue Hansen, der sidder i Social Dumpingudvalget under DEF. Det gælder ikke kun udenlandske virksomheder, som er optegnet i Registeret for Udenlandske Tjenesteydelser (RUT), så længe de udfører arbejde i Danmark, således som loven påbyder, men også udenlandske virksomheder, der kun er mangelfulde eller slet ingen oplysninger om i registeret. Afdelingerne kører så med en tolk hen til den adresse, firmaet har opgivet til RUT. Støder de på en udenlandsk virksomhed, forsøger de at 4 elektrikeren 2 : 2013

5 tegne overenskomst med den, forklarer Ole Tue Hansen. Afdelingerne Det skal afdelingerne gøre: Opsøge arbejdspladser med udenlandske virksomheder Få de udenlandske firmaer til at indgå overenskomst Kontrollere, at de udenlandske firmaer overholder overenskomsten Køre fagretslige sager mod udenlandske firmaer, der overtræder overenskomsten Organisere udenlandske elektrikere Arbejde sammen med andre fagforbund. Tema-artikler Tema om udenlandsk arbejdskraft: Fagbladet Elektrikeren sætter fokus på den udfordring, udenlandske el-installatører og elektrikere udgør for danske elektrikerarbejdspladser og overenskomster, og hvad Dansk El- Forbund gør for at sikre danske elektrikerjob og danske elektrikers arbejdsforhold. 48-timers-møder skal forhindre falske lønsedler For at få firmaerne til at indgå en overenskomst med DEF har forbundet indgået en aftale med arbejdsgiverorganisationen Tekniq. Aftalen giver mulighed for at indkalde de udenlandske firmaer til et møde inden for 48 timer. Til mødet vil også danske firmaer, der bruger de udenlandske firmaer som underentreprenør, blive indkaldt. Når mødet skal afholdes inden for 48 timer, skyldes det, at vi har oplevet, at hvis der går for lang tid, så fabrikerer de udenlandske virksomheder falske lønsedler, der passer til overenskomsten. Men erfaringen er, at når der kun er 48 timer, så kan de udenlandske virksomheder ikke nå at fremstille dem, forklarer Ole Tue Hansen. Nægter de udenlandske firmaer at deltage, kan DEF iværksætte en blokade mod firmaet. Hjælper det ikke, kan DEF anmode de øvrige LO-forbund om at indlede en sympatikonflikt mod firmaet, hvilket de facto kan lukke for eksempel den byggeplads, firmaet arbejder på. Brug for erfaring Selv har DEF kun beskeden erfaring med 48-timers-møder. Hidtil har forbundet blot afholdt tre af slagsen. Vi har brug for at gøre nogle erfaringer. En del af beløbet går til, at vi kan få hjælp fra en konsulent fra 3F, der er specialist i det, forklarer forbundssekretæren. Afdelingerne kan også ansøge om penge fra puljen til regionale samarbejder. Det kan være til koordinering af byggepladsbesøg på tværs af afdelinger, men også sammen med andre fagforbund. Efter, at der er indgået overenskomst, skal afdelingen så sikre, at den bliver overholdt. Det gør man blandt andet ved at se nærmere på de ansattes lønsedler, fortæller Ole Tue Hansen. Primært byggeriet er ramt Inden for el-faget er det især byggeriet, der er ramt. Men der er en tendens til en stigning i antallet af udenlandske installatører, vurderer Tekniq. Selv om el-faget ikke er det fag, hvor der er flest udenlandske firmaer, så kan elektrikernes lønniveau blive trukket med ned, fordi lønningerne fra de andre byggefag har en afsmittende effekt på elektrikerlønnen, forklarer Ole Tue Hansen. Det er primært DEF s to største afdelinger, København og Østjylland, der må forventes at gøre brug af puljen. Men det kan sagtens tænkes, at for eksempel opførelsen af Femern Bælt-forbindelsen eller supersygehusene kan betyde, at der er andre afdelinger, der vil få brug for midler fra puljen, vurderer Ole Tue Hansen elektrikeren 2 :

6 Pas på du ikke stjæler kunder Kundekontakt. Elektriker fortalte kunder, at han var på vej over i et nyt firma. Derfor kunne arbejdsgiveren bortvise elektrikeren Fortæller du kunderne, at du skifter job, eller gemmer du deres telefonnumre til det nye firma, kan du uden at være opmærksom på det handle i strid med dine forpligtigelser som ansat og i strid med markedsføringsloven. Kunderne er nemlig ikke dine. Mange elektrikere tror, at de kunder, de er ude hos, er deres egne kunder, fordi de ofte ringer direkte til elektrikeren. Men så længe, du arbejder for en arbejdsgiver, er det arbejdsgiverens kunder. Og du må altså ikke forsøge at få din gamle arbejdsgivers kunder med dig over i en ny virksomhed, advarer Jeppe Wahl-Brink, advokat i Dansk El-Forbund (DEF). Ud over, at man som medarbejder ikke må fortælle sin arbejdsgivers kunder, at man er på vej til et andet firma, kan man blive bortvist for at tage for eksempel kundekartotek eller telefonnumre med sig. Dels betyder en ansættelsesretlig loyalitetsforpligtigelse, at man i hele ansættelsesperioden frem til fratrædelsen uanset om man er fritstillet eller ej ikke må orientere arbejdsgiverens kunder om, at man er på vej et nyt sted hen, dels foreskriver markedsføringsloven, at man ikke må markedsføre sig direkte over for ens tidligere arbejdsgivers kunder. Faglig voldgift DEF har på det seneste haft to sager, hvor elektrikere er blevet anklaget for kundetyveri. I det ene tilfælde overhørte en montør to elektrikeres forsøg på at få kunder overtalt til at komme med dem over til et nyt firma, de skulle starte i. Sammenholdt med, at flere af kunderne rent faktisk skiftede til det nye firma, betød det, at arbejdsgiveren ved en faglig voldgift fik medhold i bortvisningen af elektrikerne. En konsekvens af overtrædelse af reglerne kan desuden være erstatningspligt. DEF: Undgå konkurrence- og kundeklausuler Det kan gøre det endnu vanskeligere at flytte til et nyt firma, hvis man er underlagt konkurrence- og kundeklausuler: Bliver du forelagt en konkurrence- og kundeklausul, bør du forsøge at få den fjernet. Lykkes det ikke, skal du kontakte din lokale afdeling. Den type klausuler er slet ikke egnet til almindelige elektrikere, siger Jeppe Wahl-Brink og påpeger, at klausulerne forringer elektrikernes muligheder for at finde anden beskæftigelse voldsomt: Konkurrenceklausulen begrænser såvel mulighederne for at blive ansat hos en konkurrerende virksomhed som for selv at starte en konkurrerende virksomhed. Kundeklausulen fjerner enhver mulighed for at udføre arbejde for den gamle arbejdsgivers kunder. Arbejdsgivere ønsker typisk disse to klausuler, når de finder, at de ikke er tilstrækkeligt beskyttet med reglerne i markedsføringsloven. Kundeog konkurrenceklausuler krydres desuden ofte med bod af en betydelig størrelse per overtrædelse tekst: andreas antoni lund Reglerne Der gælder to forskellige regler, afhængigt af om du fortsat er ansat eksempelvis i en opsigelsesperiode eller om du er fratrådt: Loyalitetsforpligtigelsen gælder under ansættelsen og betyder blandt andet, at man, i perioden fra man er blevet opsagt og til man skal fratræde, ikke må orientere kunderne om, at man er på vej et nyt sted hen Markedsføringsloven gælder altid, men er mest relevant efter fratrædelsen. Man må ifølge markedsføringsloven ikke markedsføre sig direkte over for sin tidligere arbejdsgivers kunder. Man må heller ikke anvende erhvervshemmeligheder i en periode på tre år efter sin fratræden. 6 elektrikeren 2 : 2013

7 Solar FASTBOX CLAUS SCORER KASSEN Claus Hornshøj, overmontør hos NMT El-Service i Risskov: Vi sparer mindst kr. om ugen med Fastbox Vi er blevet mere effektive og konkurrencedygtige siden Solar introducerede Fastbox. Vi bestiller mindst fem Fastboxe om ugen og sparer over kr. Samtidig når vi flere op gaver. Vi ringer fra pladsen eller om morgenen fra hjemmelageret, hvis vi mangler noget. Så er det leveret på pladsen inden for en time, siger Claus Hornshøj. Prøv selv en Solar Fastbox. Solar kommer til dig inden for en time, når du mangler materialer på en spjældopgave. Så kan du tjene penge i stedet for selv at køre til grossisten efter varer. Ring blot til Solar på (Solar 000), og du er i gang med at spare tid og penge Læs mere på

8 Dagpengestramningerne blev aftalt under VK-regeringen, og konsekvenserne mærkes nu under den nye regering, der trods mindre lempelser har beholdt besparelserne på grund af de radikales opslutning bag aftalen Dagpengestop rammer ældre Besparelser. Især senior-elektrikere ryger ud af dagpengesystemet, viser tal fra El-fagets Arbejdsløshedskasse tekst: Andreas Antoni Lund foto: Claus Bech/ Scanpix I starten af februar havde 72 elektrikere mistet deres ret til dagpenge. 58 procent af dem er seniorer altså over 50 år gamle og gruppen er dermed overrepræsenteret blandt de arbejdsløse, som er røget ud af dagpengesystemet. Jeg har forhørt mig hos kolleger på samme alder, og det ser sort ud. Jeg synes, jeg har løbet panden imod en mur. Det ved jeg, at mine kolleger også synes, de har, fortæller 60-årige Michael Poulsen. Mange ansøgninger Han har gået arbejdsløs næsten tre år. Han har både ledt efter job på nettet og ringet til forskellige arbejdsgivere og har ikke længere overblik over, hvor mange steder han har søgt. Men det er rigtig mange. Når det ikke er lykkedes, skyldes det nok min dåbsattest. Hvis de kan få en frisk fyr på tyve år, der kan køre på fuldt drøn, i stedet for sådan en olding på 60 år, så tager de ikke oldingen, vurderer han. Fagbladet Elektrikeren har talt med andre ældre elektrikere, der er faldet ud af dagpengesystemet. Generelt er konklusionen er den samme. Flere har søgt job, hvor der har været et par hundrede ansøgere. Andre er aldrig blevet kaldt til samtale. Efterløn Michael Poulsen har, i modsætning til flere af sine ældre kolleger, haft mulighed for at gå på efterløn og gjort brug af den. Det har kun rent økonomisk konsekvenser for mig. Man bliver ikke millionær af det, fortæller han. I alt er 42 af de 72 udfaldsramte over 50 år. 19 af de seniorer, der har mistet dagpengene, er gået på folkepension, efterløn eller er kommet i seniorjob. De resterende 23 kæmper vi for, siger Jørgen Have Poulsen, forretningsfører i El-fagets Arbejdsløshedskasse. Læs mere om situationen med dagpengestramninger og akutjob på side 38 og læs mere om seniorer på arbejdsmarkedet på side elektrikeren 2 : 2013

9 vi har brug for flere hænder tekst jim jæger Halveringen af dagpengeperioden og fordoblingen af genoptjeningskravet blev aftalt mellem den tidligere VK-regering og Dansk Folkeparti og efterfølgende bakket op af Radikale Venstre. De radikales deltagelse i den nye regering betød, at stramningerne er gennemført trods regeringsskiftet. På et pressemøde i maj 2010, hvor den daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen orienterede om reformen, sagde han blandt andet: Effekten viser sig altså på det tidspunkt, hvor vi er totalt fri af krisen, og hvor vi igen kommer til at stå med den udfordring, vi også adresserede for et par år siden nemlig, at vi har brug for flere hænder på arbejdsmarkedet i et samfund, hvor vi har den demografiske udfordring, at flere forlader arbejdsmarkedet, end unge går ind på det. Det kom så ikke til at holde stik. Noget tyder på, at det faktisk heller ikke var meningen men at en forudsætning for reformen faktisk var, at ledigheden skulle stige: Ved lav (langtids-)ledighed ville der jo ikke være nogen besparelsesgevinst at hente. Andreas Højbjerre, ledende arbejdsmarkedsøkonom i Tænketanken Kraka, har tidligere arbejdet i Arbejdsmarkedskommissionens Sekretariat i Beskæftigelsesministeriet og været med til at lave de beregninger, der ligger bag dagpengereformen. I en udsendelse i P1 s Orientering, fredag den 2. november, blev han interviewet af journalist Jesper Tynell. Andreas Højbjerre: Det har altid været en forudsætning, at der ville være nogen, som der ikke når at finde et arbejde, inden deres nye to-årige dagpengeperiode udløber. Og de skal altså så enten over i kontanthjælpssystemet, eller forsørge sig på anden vis. Jesper Tynell: Så det har ikke været en forudsætning for reformen, at ingen kom i klemme, så at sige, hvis man halverede dagpengeperioden fra fire til to år? Andreas Højbjerre: Nej. Det har det aldrig. Kilder: Statsministeriets hjemmeside, pressemøde den 25. maj 2010 Udskrift af Orientering, P1, 2.november EASJ.DK Søg inden 5. juli og start 1. sep. Bliv EL-installatør på Erhvervsakademi Sjælland Kontakt: Studieleder Claus Pedersen tlf mail clp@easj.dk elektrikeren 2 :

10 :: kort nyt :: Mange dagpengetruede går på seniorjob Infomøder om arbejdsmiljø Stramningen af reglerne på dagpengeområdet betyder, at flere end oprindeligt ventet vil søge seniorjob. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen skønner nu, at cirka af de arbejdsløse, der falder for den halverede dagpengeperiode i første halvår af 2013, er berettiget til et seniorjob. Det fremgår af et svar til Beskæftigelsesudvalget. Når man er arbejdsløs og står til at miste dagpengene, og der er under fem år, til man kan gå på efterløn, har man krav på et seniorjob på overenskomstmæssige vilkår hos kommunen. Som det fremgår af artiklen på side 8, gælder det også for elektrikerne, at især seniorer er hårdt ramt stramningerne. Efterspørgsel men det skal være dansk kvalitet, forstås. Solcellevejledning fra Dansk Standard Dansk Standard (DS) har for nylig udsendt en ny solcellevejledning. Ifølge organisationen betyder den, at montører og installatører med den nye vejledning i hånden kan løfte deres rådgivning, øge kvaliteten og gøre det nemmere for forbrugere at orientere sig på solcellemarkedet. Vejledningen skal ses som en paraply, der skaber overblik ved at samle best practise på området og dermed give montører og installatører nogle overordnede retningslinjer. Af indholdet fra vejledningen kan nævnes en trin-for-trin-tjekliste, ligesom der er kapitler om dimensionering og placering, komponentkvalitet, montering, nettilslutning, ansvar og forsikring, myndighedskrav og uddannelse. Den favner altså hele området for solcellemontering lige fra den indledende dialog med forbrugerne til færdigmelding af anlæg og service. Vejledningen kan findes på Med overskriften Er jeres virksomhed klar til risikobaseret tilsyn? har Branchearbejdsmiljørådet (BAR) for Bygge & Anlæg startet en landsdækkende række af informationsmøder om arbejdsmiljø og forebyggelse. Baggrunden er de mange skader og ulykker i en branche, som Arbejdstilsynet nu sætter ekstra fokus på. BAR Bygge & Anlæg, branchens organisationer og Byggeriets Arbejdsmiljøbus præsenterer den nyeste viden om god arbejdsmiljøpraksis inden for branchen, og mødet er sammensat af disse punkter: Arbejdstilsynet fortæller om det nye risikobaserede tilsyn, og hvordan øget dialog med virksomhederne foregår Små skuespil viser, hvordan snakken om arbejdsmiljø kan forbedres i virksomheden og på byggepladser Markedspladsen hvor man kan drøfte god arbejdsmiljøpraksis med arrangørerne. Gode tekniske hjælpemidler vises også på markedspladsen. Tre af møderne har allerede været holdt, men der er stadig fire tilbage: 20. marts på Aalborg Kongrescenter, 3. april i Københavns Tekniske Skole, Glostrup, 4. april på Campus Bornholm, Bygge & Anlægsafdelingen og 11. april: Syddansk Erhvervsskole, Odense. Medarbejdere og andre med tilknytning til bygge- og anlægsvirksomheder kan deltage gratis, og tilmelding sker via senest en uge inden mødet. 10 elektrikeren 2 : 2013

11 :: kort nyt :: Find hjælpemidler på nettet Hjemmesiden bygergo.dk har fået nyt design, som gør det nemmere at finde frem til lige netop det tekniske hjælpemiddel, der er brug for i en bestemt arbejdssituation. Hjemmesiden præsenterer arbejdsmiljøvenlige tekniske hjælpemidler og ergonomisk gode løsninger til bygge- og anlægsbranchen og herunder el-faget. Søgefunktionen har fået en central plads på hjemmesiden, og man kan ofte nøjes med at skrive stikord om det, man skal bruge, hvorefter siden vil vise mulighederne. Man kan også søge under den faggruppe, man tilhører. Under faggruppen el-arbejde finder man for eksempel en stole-indretning, der kan beskytte ved knæ-liggende arbejde, et loftborestativ til boring under/op, en boremaskinevogn, der hjælper ved opsætning af el-paneler, en ergonomisk rilleskærer og tromlevognen Quaddy. Hjælpemidlerne skal bidrage til at forebygge arbejdsulykker og/eller nedslidningsskader. Bag hjemmesiden står BAR Bygge & Anlæg i samarbejde med blandt andet branchens parter. Brugere med hands on -erfaringer med hjælpemidlerne opfordres til at bruge kommentarfelterne til at dele erfaringerne med sidens øvrige brugere. Tjek pensionsoversigten Den årlige pensionsoversigt fra Pension- Danmark kommer i år kun som elektronisk post. Den giver dig overblik over din pensionsordning, og den har ligget klar i indbakken fra slutningen af februar. Du logger blot på med NemID via pension.dk/dinegenpension. I oversigten kan du se: hvor meget der blev indbetalt til din opsparing i 2012 hvor god PensionDanmark var til at forrente dine penge hvor meget der stod på din opsparing pr. 31. december Pensionsoversigten er også en god lejlighed til at gå forsikringerne i pensionsordningen efter i sømmene. Du kan nemlig tilpasse forsikringerne ved førtidspension, kritisk sygdom eller død. Når du har logget ind på Din Egen Pension, kan du: vælge mindstebeløb til dine efterladte bestemme, hvem der får pengene, hvis du dør før pensionsalderen vælge beløb ved førtidspension vælge beløb ved visse kritiske sygdomme. Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte kundeservice på alle hverdage ml. kl. 8 og 21. igen: Flere uden praktikplads men også flere nye aftaler Når det gælder uddannelserne på elektriker-området, så er den gode nyhed, at der i 2012 blev indgået pænt flere uddannelsesaftaler end året før. Den dårlige nyhed er, at også antallet af praktikpladssøgende elever er steget markant. Antallet af elektriker-elever uden praktikplads faldt en smule fra oktober til november 2012, men steg så igen fra november til december. I alt var 433 uden praktikplads i december heraf havde 415 ikke fundet en plads to måneder efter afsluttet grundforløb. De tilsvarende tal for november var henholdsvis 378 og 360. Stigningen er endnu mere markant sammenlignet med december året før. Ved afslutningen af 2011 stod 295 el-elever uden praktikplads heraf havde 270 ikke fået plads to måneder efter afsluttet grundforløb. Tallene fremgår af ministeriets praktikpladsstatistik. Den viser også, at der i december 2012 blev indgået 276 nye uddannelsesaftaler. Det bringer årets samlede antal nye aftaler op på I 2011 blev der indgået aftaler altså en pæn stigning. Den afsluttende statistik for 2012 viser også, at slutspurten i december har medvirket til, at der for første gang længe er sket en stigning i antallet af igangværende uddannelsesaftaler. Beholdningen var i december 3.220, hvor det tilsvarende tal i december 2011 var elektrikeren 2 :

12 :: kort nyt :: Kort blokade gav bonus Efter kun få dages blokade mod byggeriet af Energitårnet ved forbrændingsanlægget Kara/Noveren i Roskilde lykkedes det at få en polsk underentreprenør til at indgå overenskomst. Blokaden var indledt af byggefagene i Roskilde og herunder Dansk El-Forbund. Det store byggeri har et hav af underleverandører et forsigtigt skøn fra afdelingsformand Erik Magdal lyder på 150 og problemet opstod, da det polske firma Energomontaz Polnocv ikke ville tegne overenskomst. Gennem dels blokaden, dels dialog med Kara/ Noveren og hovedentreprenøren Martin GmbH lykkedes det at få en overenskomst, hvor Martin GmbH garanterer, at de polske håndværkere vil få en ordentlig løn, om det så er Martin GmbH selv, der skal betale dem. Det betyder blandt andet, at de polske håndværkere gik fra en løn på 55 kroner i timen til både overenskomstmæssig løn og vilkår i øvrigt. Elektrikerne på briksen gange i 2012 I 2012 fik knap medlemmer i gennemsnit otte behandlinger med PensionDanmarks sundhedsordning, som er en del af pensionsordningen for de fleste elektrikere. Med ordningen kan medlemmerne få behandlinger hos kiropraktor, fysioterapeut, zoneterapeut og massør, hvis de har problemer og gener i led, muskler eller sener på grund af arbejdet. Det sker på et af 120 sundhedscentre over hele landet, der drives af Falck Healthcare. Godt medlemmer af Dansk El-Forbund er omfattet af PensionDanmark Sundhedsordning. Den mest anvendte behandlingsform var kiropraktik efterfulgt af massage, fysioterapi og zoneterapi. Det var oftest problemer i henholdsvis ryg og arme, som medlemmerne fik behandling for. Man kan bestille tid på pension.dk/sundhed eller på (alle hverdage mellem kl. 8 og 21). På samme nummer kan man få telefonrådgivning blandt andet krisepsykologhjælp eller misbrugsrådgivning. Nummeret bruges også til Hurtig Diagnose (mellem kl. 8 og 16). Hurtig Diagnose bruges, hvis man er blevet henvist til en speciallæge fra egen læge. Man får hjælp fra en sygeplejerske til hurtigt at finde og få booket tid hos en speciallæge. Når diagnosen er stillet, kan sygeplejersken også hjælpe med at finde den hurtigste behandlingstid i det offentlige sundhedssystem. Få gode råd og tips til lønforhandlingen Repræsentanter fra Dansk El-Forbund besøgte byggeriet i efteråret besøget var omtalt i Elektrikeren nr Marts er traditionelt måneden, hvor de lokale lønforhandlinger indledes. I de senere år har elektrikerne udvist løntilbageholdenhed. Men betyder det, at du ikke kan forsøge at opnå en lønforhøjelse i år? Og er der ikke andet end selve lønnen, du kan forhandle om? Få gode råd og tips til lønforhandlingerne på def.dk/loen/loenforhandlinger. 12 elektrikeren 2 : 2013

13 :: DEF ungdom :: Det var en vammel følelse Unge og ulykker. Nicolai Søiberg fik stød, gik i krampe og kunne ikke give slip på en strømførende ledning. Bagefter gav mester ham besked på at arbejde videre. I dag ville han tage direkte på skadestuen tekst Andreas Antoni Lund 21-årige Nicolai Søiberg fik et voldsomt stød, da han med begge hænder tog fat i et gammelt jernrør under arbejdet i en ældre lejlighed i Aarhus i oktober sidste år. Jeg kunne ikke slippe igen. Heldigvis sad jeg på hug, så til sidst fik jeg overbalance og kunne give slip på den måde, fortæller Nicolai Søiberg. Han vurderer, at der var 220 volt i ledningerne. Hvor lang tid han sad fastlåst, har han svært ved at afgøre: Jeg tror, det var fire-fem sekunder. Ikke overdrevent lang tid. Men sådan føles det. Det var ikke særlig sjovt. Det gjorde ondt det jog op igennem begge arme og hele kroppen. Det var et chok. Og jeg nåede hundrede gange at tænke: giv nu slip. Men det kunne jeg simpelthen ikke. Det var en meget vammel følelse. Tag det roligt Efter ulykken fortalte han sin mester, hvad han havde været ude for. Men han mente, at der ikke var sket noget, og at jeg bare skulle tage det stille og roligt. Så jeg arbejdede dagen ud. Men da jeg kom hjem, begyndte jeg at blive svimmel, husker Nicolai Søiberg. Det var først efter, at hans mor insisterede, at han kørte på skadestuen på Aarhus Universitetshospital. Her tog lægerne en række prøver og besluttede sig for at beholde ham til observation natten over af frygt for, at han skulle få hjerteflimmer. Nicolai Søiberg blev dog udskrevet dagen efter. Mange lærlinge får stød Nicolai Søiberg er ikke umiddelbart bange for, at der skal opstå senfølger som følge af el-ulykken. Alligevel går jeg da og tænker over det, afslører han og understreger, at han er glad for, at hvis der skulle opstå komplikationer i fremtiden, så ved lægerne, hvad de kan skyldes. Desuden vil han have mulighed for at dokumentere, at eventuelle komplikationer er opstået som følge af arbejdsulykken. Dansk El-Forbund og Sikkerhedsstyrelsen står bag en kampagne, som skal nedbringe antallet af el-ulykker blandt lærlinge. Her indgår blandt andet en L-AUS-skruetrækker og en hængelås. Kampagnen var omtalt i Elektrikeren nr Man må tænke på sig selv En uvidenskabelig undersøgelse foretaget af Dansk El-Forbund i 2011 viste, at 97,3 procent af de adspurgte lærlinge har arbejdet med spænding på. Af dem har 89,6 procent fået stød. Man er ikke i tvivl, når det er seriøst. Man skal passe på sig selv. Og lige meget hvad ens mester siger, så må man tænke på sig selv. Det er ikke nødvendigvis sådan, at han gør det, advarer Nicolai Søiberg. Han anbefaler derfor, at man hellere tager på skadestuen én gang for meget end én for lidt. elektrikeren 2 :

14 Nisse-opgaverne holder 68-årig elektriker i sving Seniorer. Nis Christian Todsen er folkepensionist, men fortsætter i jobbet med 22-timers arbejdsuge tekst: Jim Jæger foto: Nils Rosenvold Nis Christian Todsen arbejder fra tirsdag til torsdag en arbejdsuge på i alt 22 arbejdstimer Der tages visse hensyn til Nis Christian Todsens 68 år, men arbejdet består i almindeligt elektrikerarbejde Jeg får nisse-opgaverne Den 68-årige elektriker Nis Christian Todsen er stadig i sving hos Kolding-virksomheden Lauritz Balle A/S, hvor han i sin tid blev udlært. Nu er det fjerde gang, han arbejder i virksomheden. Denne omgang har varet fra 1986 og bliver nok også den sidste: Jeg regner med at stoppe om et år, fortæller han. På den anden side regnede han også med at stoppe som 60-årig og gå på efterløn. Planen var at fortsætte mere seriøst med hobbyen som biavler, men ikke mindst det skattemæssige bureaukrati var for besværligt. Visse hensyn Nisse-opgaverne er en betegnelse, mester har fundet på mester, som for resten selv var lærling under Nis Christian Todsens svende-vinger. Betegnelsen hentyder dels til elektrikerens navn, dels til at der ved uddeling af opgaverne tages visse hensyn til de 68 år. Ja, jeg slipper for at tage ud på lange ture: Her kan de unge få lov at tjene lidt ekstra penge. Og jeg slipper for at gå i mudder til knæene. De opgaver, jeg får, er ikke nedslidende, men ellers er det helt almindeligt elektrikerarbejde, fortæller Nis Christian Todsen. Opgaverne kan for eksempel være istandsættelse af installationer i lejligheder efter udflytning, forsikringssager og istandsættelse efter byggesjusk. Det er meget forskelligt. Nogle gange er vi fire-fem steder på en dag, andre steder har vi været i 60 timer. 22 timer om ugen Nis Christian Todsens arbejdsuge går fra tirsdag til torsdag og indeholder i alt 22 arbejdstimer. Jeg plejer at sige, at jeg har en firedages-uge: Altså fire dage fri Men ellers er det helt normalt: Jeg møder klokken 7 og går hjem til fyraften. Ideen med at fortsætte med arbejdet på nedsat tid var hans egen: Det var til et svendegilde, at jeg gik hen til mester og foreslog, at jeg fortsatte med at arbejde på nedsat tid. Det er helt i orden, svarede han. Og så kom ordningen i stand. Det var ikke noget problem, konstaterer Nis Christian Todsen. Anbefaling Han fortæller, at vejen allerede var banet en smule i forvejen. Gennem en årrække havde han haft fri på fredage: Jeg har en lillebror med Downs syndrom, så jeg har brugt fredagene på at passe blandt andet hans pengesager og den slags. Så overgangen var ikke så stor. Elektrikeren kan anbefale kolleger, der er kommet op i senior-årene, at få en aftale om arbejde på tilpassede vilkår: Hvis man er et aktivt menneske, er det jo trist bare at sidde hjemme i en lejlighed. Man får heller ikke lavet meget mere, fordi man går derhjemme: Man udsætter det, fordi man jo lige så godt kan nå det næste dag, siger Nis Christian Todsen, hvis kone fortsat er på arbejdsmarkedet. Så indtil videre passer han sit job. Mester har lige købt nyt arbejdstøj til ham, og Nis Christian Todsen kvitterer med et år mere. 14 elektrikeren 2 : 2013

15 Overenskomsten åbner for senioraftaler Nedsat tid kan finansieres med penge fra pensionsindbetalingen Siden 1. januar 2013 har Elektrikeroverenskomsten givet mulighed for, at elektrikere kan indgå senioraftaler med den virksomhed, de er ansat i. Muligheden gælder fra fem år før, man kan gå på folkepension. Overenskomsten fortæller, at det ved en årlig samtale drøftes, hvordan seniorårene bedst gennemføres for elektrikeren. Et element i aftalen kan være en ændring i elektrikerens opgaver. Man kan også aftale en nedsættelse af arbejdstiden kaldet seniorfrihed. Nedsættelsen kan gælde den daglige eller den ugentlige arbejdstid, eller man kan vælge et antal fridage på årsbasis, som tilrettelægges ved aftale mellem elektrikeren og virksomheden hen ad vejen. Mulighederne er mange, blot man bliver enige. Aftalen skal være skriftlig, og organisationerne skal inddrages, hvis aftalen fraviger overenskomsten. Økonomi Den indtægt, man mister ved at gå ned i tid, kan kompenseres gennem en lavere indbetaling til PensionDanmark. Pengene kan i stedet bruges som et tillæg til timelønnen eller som ekstra opsparing på SH-/fritvalgskontoen. Her får elektrikeren udbetalt et beløb fra kontoen, når der holdes seniorfrihed. Udbetalingen kan dog ikke overstige det, der er penge til på kontoen. Der skal også fortsat mindst indbetales et beløb på pensionsordningen, der dækker udgifterne til forsikring og administration. Når der er lavet en aftale om nedsat arbejdstid, skal elektrikeren skriftligt meddele virksomheden om det omfang, i hvilket pensionsbidrag og SH-/fritvalgsopsparing skal konverteres til løbende udbetaling. Tjek hos a-kassen Af hensyn til mulighederne for at bevare retten til dagpenge og efterløn opfordrer Dansk El-Forbund elektrikerne til at kontakte a-kassen, inden de laver aftaler om seniorfrihed. Man kan læse de mere detaljerede bestemmelser i selve overenskomstens paragraf 10 og 10a. Den kan findes på Flere og flere venter med tilbagetrækning Flere og flere håndværkere og andre med en kortere uddannelse bliver længere på arbejdsmarkedet, efter at de er fyldt 60 år. Det viser en ny analyse fra PensionDanmark. Ud over at være til gavn for den enkelte, styrker det samfundsøkonomien med en halv mia. kr. om året, oplyser selskabet. I 2005 var 13 procent af de PensionDanmark-medlemmer, der fyldte 65, i arbejde. Syv år senere var andelen halvanden gang større: 20 procent af årgangen, der fyldte 65 i 2012, var stadig i arbejde. Ud over samfundets gevinst som følge af flere skatteindtægter og sparede udgifter til efterløn mv. bliver den personlige gevinst ved at arbejde knap et halvt år mere op mod kr. netto her og nu. Senere bidrager længere tid i job til, at arbejdsmarkedspensionen bliver løftet med omkring kr. om året netto, oplyser PensionDanmark. elektrikeren 2 :

16 :: pension :: DEF København organiserer 17 italienske elektrikere Organisering. 17 italienske elektrikere skal opføre et nyt kuffertbånd i Kastrup Lufthavn. Takket være vågne lufthavns-elektrikere og Dansk El-Forbund København bliver det under ordnede forhold tekst: Andreas Antoni Lund foto: DEF Københavns Lufthavn skal over det næste års tid til at opføre et nyt kuffertbånd. Af licitationen fremgår, at arbejdet skal foregå efter danske forhold. Sådan som loven påbyder. Og det bliver det ikke mindst takket være årvågne elektrikere. Det, der er med Københavns Lufthavn, er, at de i ledelsen udmærket godt ved, at hvis de ikke opfylder egne målsætninger, så får de ballade med deres egne folk med uoverskuelige konsekvenser, forklarer Lars Jensen, fagsekretær i Dansk El-Forbund (DEF) København. Tiltrædelse Det er Siemens Danmark, der har vundet licitationen. Firmaet har af egen drift kontaktet DEF og arrangeret et møde med den italienske virksomhed, elektrikerne arbejder for. For at få ro og styr på projektet ville de gerne indgå en aftale med os. Vi indgik så en tiltrædelsesoverenskomst med virksomheden, hvor vi genforhandlede nogle forhold. Vi blev også enige med dem om at hæve elektrikernes løn med fem euro, fortæller Lars Jensen. Årvågne kolleger Afdelingen har desuden fået adgang til byggepladsen og elektrikernes skur. Men det var ifølge Lars Jensen aldrig sket, hvis ikke der havde været agtpågivende elektrikere i lufthavnen. Det betyder meget for os, at folkene ude på arbejdspladserne ved, hvad der foregår og fortæller os om det, påpeger Lars Jensen. Selvom de italienske overenskomster minder meget om de danske, var der nogle elementer, som dog skulle omregnes. For eksempel har italienerne andre pensions- og feriesystemer. Lars Jensen understreger, at DEF ikke har noget imod, at udlændinge kommer til Danmark og arbejder, så længe det foregår efter danske forhold. Lars Jensen: Det betyder meget for os, at folkene ude på arbejdspladserne ved, hvad der foregår og fortæller os om det 16 elektrikeren 2 : 2013

17 VIL DU OGSÅ GERNE KUNNE REGNE DEN UD? Ny version af nktdoc beregningsprogrammet kommer snart på gaden. Så kan din kabelløsning blive både grøn og økonomisk. Hold godt øje den nye version 4.3 er lige på trapperne... Completing the picture

18 Lærlingeansvaret på jobbet Den vestsjællandske installationsvirksomhed Multi-Tech tager ansvaret for at uddanne fremtidens elektrikere alvorligt og efterlyser, at andre installatører gør det samme. Virksomheden har i øjeblikket 29 svende og 12 lærlinge. Det med ansvaret gælder også i arbejdet. Lærlingene som Mathias Gram Christensen på billedet får i høj grad selvstændigt ansvar for opgaverne. Andreas Antoni Lund har besøgt virksomheden, Jens Nielsen har fotograferet. En lærling for hver tredje svend Opbakning til uddannelsen er afgørende, hvis der skal være kvalificerede elektrikere fremover, mener ledelsen i Multi-Tech 12 lærlinge i alle aldre. Den ældste lærling er 39 år. Og det i en virksomhed med 29 svende. Men hvorfor den høje lærlingeandel? Man skal starte med at gribe i egen barm. Vi synes, der er for få, der har nok lærlinge. Der har i min tid næsten altid været mangel på kvalificerede elektrikere. Det kan man kun gøre én ting ved: Uddanne så mange som muligt og give dem en god, varieret og solid uddannelse, siger Niels Jørgensen, der har været i el-branchen i 34 år og er én af fire ledere af Multi-Tech i Kalundborg. 18 elektrikeren 2 : 2013

19 :: på jobbet :: Jeg synes, at nogle af mine installatør-kolleger skulle tage mere ansvar. Det er ikke noget, man bliver rig af, men det giver en personlig glæde at give unge mennesker kommunikationsevner og en faglig uddannelse, forklarer Niels Jørgensen, der selv har en 19-årig søn. Han vurderer, at der i fremtiden vil være mangel på kvalificerede elektrikere og påpeger vigtigheden af at give kommende elektrikere mulighed for at uddanne sig ordentligt: Vi kan altid blive bedre. Men idet vi arbejder med industri, erhverv, kommuner, privat boligbyggeri, sikring og data, så kan vi tilbyde vores lærlinge hele paletten. Vi forsøger at få lærlinge så meget rundt som muligt. Så kan de specialisere sig efterfølgende. Organiseret kaos Med et smil på læben beskriver Niels Jørgensen uddannelsesforløbet i virksomheden som organiseret kaos : Forstået på den måde, at vi er nødt til at tage hensyn til, hvornår lærlingene er i skole. Vi har hele tiden to til fire lærlinge på skolebænken. En vigtig del af organiseringen i uddannelsesforløbet er, at lærlingene altid ved, hvilke arbejdsopgaver de har dagen efter. Virksomheden har 30 servicevogne. Og de ældste lærlinge kører selv rundt på selvstændige opgaver, der er dimensioneret ud fra deres personlige og faglige evner. Desuden vil man i virksomheden indføre lærlingemøder, der skal afholdes nogle gange om året. Her vil lærlingene blandt andet høre om, hvordan de skal forholde sig, hvis de kommer ud til udfordrende kunder. Vi prøver at ruste dem til enhver type opgave, for kunderne er forskellige. Normalt er der omkring ti lærlinge i virksomheden. Men for tiden har vi 12, fordi der er mange, som ikke kan finde en læreplads. Der vil vi gerne bidrage lidt for at tage vores del af det sociale ansvar, forklarer han videre. Gode erfaringer Niels Jørgensen har været i kontakt med mange unge mennesker og har overvejende positive erfaringer med at ansætte lærlinge: Vi har mange gode historier om de unge mennesker. Man siger jo, at unge er dovne og ugidelige. Jeg tror, at hvis man klæder dem på, instruerer og vejleder dem i et godt miljø, så når de rigtig langt. Selvfølgelig falder nogle ved siden af. Men det er faktisk ganske få. Nogle gange omfatter det dog også lidt pædagogisk arbejde. Han kræver derfor af lærlingene, at de har respekt for svendene, der har større faglig ballast. Man skal ikke være bange for at stille krav, mener Niels Jørgensen. Det sociale ansvar At Multi-Tech også er populær blandt unge, der ønsker at blive elektriker, fremgår af de næsten daglige ansøgninger. Vi tager en tre stykker ind til samtale. Når man er kort inde i samtalen, har man en fornemmelse af, om det er go eller no go, forklarer Niels Jørgensen. Virksomheden har ikke en politik om et fast antal lærlinge, men sigter mod at have så mange som muligt. Men kommer stjernerne, så tager vi dem. Det gælder også svendene. Så skal vi nok finde arbejde til dem, siger Niels Jørgensen. Niels Jørgensen, chef i Multi-Tech i Kalundborg, mener, at det er nødvendigt med uddannelse og træning for at ruste virksomhedens medarbejdere til fremtiden elektrikeren 2 :

20 :: på jobbet :: Lærlingen trives med ansvar 20-årige Mathias Gram Christensen har ansvaret for at totalrenovere 17 lejligheder Her står han stabilt på stigen. Men ulykker sker oftest, når man skal være hurtigt færdig. Som lærling er det en udfordring at kunne sige fra, mener lærling Mathis Gram Christensen Her er udfordringer, hvis du vil tage dem. Jo mere, du lægger i det, jo mere får du lov til. Viser du engagement, viser du, at du gerne vil have erfaring og udføre et ordentligt stykke arbejde. Og så synes jeg også, at du får lov til det. Sådan fortæller lærling Mathias Gram Christensen, der blev fjerdeårs-lærling i januar og fyldte 20 år i februar. Han arbejder på et selvstændigt projekt, hvor han er med til at totalrenovere 17 lejligheder. Med lidt hjælp fra sin overmontør har han styret el-delen af projektet, bortset fra når han har været på teknisk skole i Holbæk. Opgaven startede i sidste sommer og nærmer sig afslutningen. Jeg snakkede med kunden om, hvordan det skulle være. Det var en meget stor sag, syntes jeg. Det har været meget nyt, meget spændende og meget udfordrende, men det har også givet meget, fordi jeg har været nødt til at tænke fremad, fortæller Mathias Gram Christensen. Fra lejlighedskompleks til fabrikker Han har endda haft andre lærlinge under sig på projektet. Det viser, at ledelsen stoler på lærlingene og på, at de har forstået budskaberne om god arbejdsmoral og hvordan, man skal gebærde sig, fortæller Mathias Gram Christensen, der også får lov til at køre i egen servicevogn i ét år. Han sætter pris på, at han har fået lov til at prøve en del forskellige opgaver som led i lærlingeprogrammet. Mange siger, at det er dårligere at være i lære i en stor virksomhed. Det har jeg ikke oplevet. Jeg har netop været ude hos en ældre dame, hvor der var en fejl på strømmen. Og jeg har også været på Novos fabrik med deres faste regler, fortæller han. I skolen har han hørt om lærlinge i store virksomheder, der kun har fået lov til at trække kabler. Han har også en kammerat, der er i lære hos en mindre installatør, og som i et halvt år stort set kun har sat solceller op. Han mener dog, at omfanget af ansvar og arbejdsopgaver også hænger meget sammen med lærlingenes eget engagement. Vigtig planlægning Men Mathias Gram Christensen erkender også, at man ikke kan alt selv som lærling. Og at nogle kolleger har mere erfaring end ham. Nogle gange må jeg sige, at det skal jeg have hjælp til. Jeg skal være sikker på, at jeg har udført arbejdet korrekt og i overensstemmelse med virksomhedens standard, forklarer han. Ud over ansvar får lærlinge tøj og sikkerhedssko i Multi-Tech. Desuden bliver de indprentet vigtigheden af planlægning. Ulykker sker typisk, når man bliver presset, fordi man skal være færdig. Som lærling er det en udfordring at kunne sige fra. Og det er, når man er presset, at det kan gå galt. Men i sidste ende er det dig selv, der skal sige fra. Fremtiden Hvad der skal ske, når han er færdigudlært, står ikke helt klart for Mathias Gram Christensen: Det er ikke en selvfølge, at man får arbejde her i virksomheden, fordi man har været lærling her. Man skal vise, at man gerne vil det, og der skal være arbejde til det. Personligt interesserer han sig meget for lys og energioptimering og overvejer derfor at videreuddanne sig til energiteknolog. 20 elektrikeren 2 : 2013

21 Særlige påklædningsregler Én af de særlige industrikunder er Novo Nordisk og Novozymes. Her kommer Dann Bak Hald jævnligt. Virksomhedens kontaktpersoner har hans direkte nummer og er også interesserede i, at det er den samme elektriker, de får ud hver gang, så de ikke hver gang behøver at vise sikkerhedsrutinerne forfra. Det krævede lidt tilvænning at skulle klæde om, når man skal ind i de rene områder. Afhængigt af, hvilken fabrik man kommer ind på, kan man nogle steder nøjes med at have sit arbejdspå jobbet Dann Bak Hald blev udlært elektriker i Først inden for de senere år har han arbejdet inden for industrien. Det mærker han mest på den fysiske del af arbejdet Alle kunder skal behandles ordentligt men ellers kan der være stor forskel på at komme ud til industri- og privatkunder som serviceelektriker Det er lidt tungere kabler inden for industrien. Det er ikke fra 1,5 til 2,5 kvadrat. Det er fra 95 til 240 kvadrater, man trækker. Så det er det tunge arbejde. Ellers er det meget det samme: Vi skal behandle vores kunder ordentligt, selv om der er en lidt anden slags snak, forklarer Dann Bak Hald, elektriker og byggeformand. Han blev udlært i 1998 og har været ansat i Multi-Tech i fem år. Først inden for de senere år har han arbejdet inden for industrien. Forskellen mærker han mest på den fysiske del af arbejdet. Formand for tank-projekt Dann Bak Hald er for tiden byggeformand på Kalundborg Tank Terminal. Her er han med til at opføre tanke, som store industrifiskebåde bruger til aflæsse og opbevare fiskeolie i. Han har allerede været med til at opføre de seks første tanke. Nu er de i gang med at opføre tre ekstra tanke. El-arbejdet på tankene består i at installere niveau-målere og radarer, så man ved, hvor meget fiskeolie, der er i tankene, og som skal sikre, at tankene ikke bliver overfyldt. Desuden er der en temperaturtransmitter, der måler fiskeoliens temperatur. Elektrikerne skulle også trække et 230 volt-kabel til en hejs på toppen af tanken, fortæller Dann Bak Hald. Som formand står han for planlægningen af projektet og skal sørge for, at tidsrammen bliver overholdt. Meget af planlægningen foregår i tæt samarbejde med smedene. De skal jo tit skrue nogle rør op, før vi kan sætte vores komponenter op, forklarer Dann Bak Hald. elektrikeren 2 :

22 :: på jobbet :: på jobbet tøj på, så får man en blå dragt og hårnet på. Andre steder skal også bukser, T-shirt og strømper skiftes, fordi vi ikke må komme ind i almindeligt arbejdstøj, fortæller Dann Bak Hald. Fagteknisk har han været nødt til at lære processtyring på computer for at arbejde på industrien. En anden tone Også lærling Mathias Gram Christensen oplever, at der er stor forskel på at komme ud til industrikunder og til privatkunder. Tonen er en helt anden. Blandt håndværkere er der bedre forståelse for arbejdsgangene. I privathjem kan du være nødt til at forklare, hvad du laver, meget stille og roligt, fortæller han. Mathias Gram Christensen har desuden bidt mærke i, at man nogle steder i industrien foruden almindeligt arbejdstøj skal have hjelm, briller og vest på. Det fortæller blandt andet, at du går et sted, hvor maskinerne kan være meget store, og hvis noget går galt, så kan det have alvorlige konsekvenser. Den gode tone giver tillidsopgaver Som el-installatør lever man af tilfredse kunder, der ønsker, at man kommer igen Han byder på en kop kaffe. Alternativt en øl. Men bemærker så, at der egentlig ikke bliver drukket øl i firmaet mere. Det er dog ikke kun af almindelig pli, han byder Elektrikerens udsendte på noget at drikke. Høfligheden ligger nærmest på rygraden. Service og høflighed er nemlig det, man i Multi-Tech går allermest op i. Det gælder over for såvel kunder som kolleger og gæster. Vær præsentabel, giv kunden en ordentlig service, lav tingene ordentligt, hjælp kunderne og fej og ryd op. Kunderne skal have lyst til at ringe til os igen, forklarer Niels Jørgensen, én af de fire ejere af Multi-Tech i Kalundborg. Tillidsopgaver Installatør-firmaet går da heller ikke efter licitationer, men primært efter tillidsopgaver, som Niels Jørgensen kalder det altså tilbagevendende kunder. Det personlige er vigtigt. Vi skal altid være præsentable og høflige. Vi skal planlægge vores opgaver. Vi skal kunne informere og instruere kunden og kommunikere med vores kolleger, og det skal til enhver tid foregå i en god tone også selv om en situation er anspændt. Ingen må råbe og skrige. Det medfører en henstilling, fortæller Niels Jørgensen. Den gode tone skal altså være en dybt integreret del af kulturen. Spørger man medarbejderne, er høflighed da også afgørende for, at firmaet har så mange opgaver, som tilfældet er. Vi bliver jo nødt til at være høflige. Ellers mister vi vores arbejde, forklarer elektriker Dann Bak Hald. Repræsentation Også lærlingene er opmærksomme på vigtigheden af den gode tone: Vi skal huske at feje og rydde op efter os. Det er vigtigt at være imødekommende, tale pænt og med en god tone til kunderne, være præsentabel og være høflig. Vi skal jo kunne komme igen forhåbentlig, siger lærling Mathias Gram Christensen. Vi kommer ind i fremmede folks hjem og skal udføre noget arbejde, som de betaler for. Det er også fair at blive mindet om det af ledelsen, fordi vi repræsenterer et firma, som skal have det bedst mulige omdømme. Han har da også oplevet, at en ældre dame har efterspurgt ham med en bemærkning om, at han var venlig og dygtig til at rydde op efter sig. Både elektrikere og lærlinge skal feje og rydde op efter sig, være imødekommende, tale pænt, være præsentable og være høflige. Det er lærling Mathis Gram Christensen helt med på 22 elektrikeren 2 : 2013

23 EXPERT L2H1 2,0 HDI 128 HK A fl e v e r KVIT & FRIT * 12 måneder efter Drømmer du om at spare på udgifterne og tilpasse vognparken efter svingende opgavemængder og antal ansatte? Den mulighed får du nu med Peugeot Exit-leasing: 36 mdr s leasingkontrakt - kr pr. mdr. Aflever kvit og frit på ethvert tidspunkt efter 12 måneder* Særdeles attraktiv førstegangsydelse på kun kr. Energiklasse: D Brændstofforbrug (EU-norm): 15,6 km/l. CO2-emission: 168 g/km. Den viste bil er en L1H1. *Der afregnes for eventuelt overkørte kilometer og skader. Kan ikke kombineres med andre tilbud. Gælder så længe lager haves. Alle priser er ekskl. moms. Der tages forbehold for pris- og afgiftsændringer samt trykfejl. Expert L2H1 2,0 HDi 128 HK Van, vejl. pris kr. ekskl.moms. PEUGEOT VAREBILER elektrikeren 2 :

24 Organisation. Elektrikerne indstiller sonderingerne om en sammenlægning med Dansk Metal DEF fortsætter som selvstændigt forbund tekst Jim Jæger illustration Mai-Britt Bernt Jensen Også i fremtiden vil Dansk El-Forbund (DEF) være en selvstændig del af den danske fagbevægelse. Det står klart efter, at forbundets hovedbestyrelse i januar besluttede at indstille de igangværende sonderinger om en sammenlægning med Dansk Metal. Den seneste kongres bemyndigede DEF s ledelse til at forhandle sammenlægning med andre forbund, og efter indledende samtaler med flere forbund tegnede det i en periode til en sammenlægning mellem DEF, Blik & Rørarbejderforbundet og Dansk Metal. Men først meldte Blik & Rør sig ud af forhandlingerne, og nu har DEF altså gjort det samme. Vi har lyttet til signalerne fra baglandet og konstateret, at det fra elektrikernes side ikke ville blive et helhjertet projekt. Det har hovedbestyrelsen nu taget ad notam. Det afgørende for beslutningen har været ønsket om at bevare en klar og stærk faglig identitet, siger forbundsformand Jørgen Juul Rasmussen. Samarbejde Vi vil også fremover have mange berøringsflader med Dansk Metal og Blik & Rør, der på mange faglige og uddannelsesmæssige områder ligger tæt på os. Her vil vi selvfølgelig fortsætte det gode samarbejde, vi hele tiden har haft, understreger formanden. Han fortæller, at det nu gælder om at samle kræfterne om konstruktive svar på de udfordringer, forbundet står over for: Baggrunden for ønsket om sammenlægninger har ikke mindst været den teknologiske udvikling og de uddannelsesmæssige udfordringer i faget. Her vil vi nu som hidtil markere os med en stærk indsats for at påvirke såvel branchen som politikerne i en retning, der gavner job- og udviklingsmulighederne for vores medlemmer. Samtidig har vi mange styrker at satse på: Vi har en solid faglig basis og en stærk selvstændig profil. Elektrikerne kan fortsat genkende og spejle sig i deres forbund, og vores samarbejdspartnere ved til enhver tid, hvem de har med at gøre. Medlemmerne På spørgsmålet om, hvad beslutningen vil betyde for medlemmerne, svarer Jørgen Juul Rasmussen, at den ikke vil kunne mærkes meget lige her og nu: 24 elektrikeren 2 : 2013

25 Beslutningen betyder jo, at der er noget, der ikke vil ske. Men det er så alligevel ikke det samme som business as usual. Når hele spørgsmålet om en sammenlægning med andre har været oppe, skyldes det de udfordringer, vi står over for. De er der stadig, og den måde, vi reagerer på, vil få betydning for medlemmerne. Dét, vi kan sige, er, at uanset, hvordan vi griber tingene an, så bliver det ud fra vores helt eget udgangspunkt og vores egen organisation som elektrikere. Mere konkret kan jeg ikke være her og nu. I kongresbeslutningen fra 2010 lå også, at vi skulle diskutere, om den måde, forbundets faglige arbejde er organiseret på, er den rigtige. Den diskussion vil fortsætte og munde ud i nogle konkrete forslag til kongressen i Styrke og opbakning En vigtig årsag til, at debatten om sammenslutning overhovedet opstod, er den teknologiske udvikling. Og den udvikling, hvor en stadigt mindre del af opgaverne i elektrikerfaget vil være stærkstrømsarbejde, vil både fortsætte og tage til i styrke. Det vil få stor betydning, både når det gælder vores uddannelser og vores overenskomster. Vi står i øjeblikket stærkt på begge områder, så vi har et godt fundament. Når elektrikerne har haft så stort et ønske om at bevare det faglige fællesskab, så afspejler det jo også styrke og opbakning til organisationen. Det skal vi have i fokus og bygge på fremover. Uden at foregribe beslutningerne vil jeg nok mene, at vi i det hele taget vil være mere fokuserede på vores kerneområder og dét, der er helt specifikt for elektrikerne, siger forbundsformanden. Økonomien Uanset, at der har været ført forhandlinger med andre forbund, har DEF i perioden siden den seneste kongres ageret, som om forbundet skulle fortsætte selvstændigt. Det viser sig nu at være en klog disposition: På nogle områder er det helt sikkert sværere at være et mindre forbund som vores, ikke mindst når det gælder ressourcer. Men trods forhandlingerne om en eventuel sammenlægning har vi længe været i gang med at trimme og optimere organisationen. Det betyder, at vi også har en sund økonomi at bygge på i det videre forløb, siger Jørgen Juul Rasmussen. Vil vi naturligvis fortsætte med en løbende tilpasning, så vi er gearet til et optimalt udbytte af vores midler. Men også her har vi nogle store udfordringer. Medlemstallet er faldende, og det er det af mange årsager. Men dér, hvor vi selv har indflydelse på den udvikling, vil det helt klart være et vigtigt indsatsområde. I en periode tegnede det til en sammenlægning mellem DEF, Blik & Rørarbejderforbundet og Dansk Metal EN RIGTIG MESTER ER MASKINMESTER HVAD VIL DU VÆRE? elektrikeren 2 :