Sådan kan beskrivelsen af en enkelt husstand se ud i folketællingen. Her tællingen fra Vi er i Solrød sogn og

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sådan kan beskrivelsen af en enkelt husstand se ud i folketællingen. Her tællingen fra 1801. Vi er i Solrød sogn og"

Transkript

1 Side 1 af 9 Sognenes folk Siden 1800 af Kurt Hartvig Petersen Vi kan starte med et af de mest kendte billeder fra Danmarkshistorien, billedet af bønderne, der i vinteren 1840 bærer kong Frederik den Sjette til graven i Roskilde Domkirke. Billedteksten i Politikens Danmarkshistorie fra 1960'erne siger, at "Bønderne glemte aldrig, at Frederik 6. i sin ungdom havde givet dem friheden" "Bønderfolk" Det hedder videre i teksten, at den døde konge i nattens stilhed blev ledsaget af "bønderfolk", der efterhånden sluttede sig til toget. Der siges intet om, at der tidligere på dagen havde været besvær med at få kisten ud gennem Vesterport på grund af københavnske fattigfolks optøjer, og hele skildringen efterlader et indtryk af taknemmelige bønderfolk, der er i dyb sorg over kongens død - den konge, der havde "givet dem friheden". Der tænkes hermed på de landboreformer, der resulterede i Stavnsbåndets ophævelse, gårdfæsternes køb af gårde til selveje og den udskiftning af jorden og udflytning af gårdene, der er nævnt i forskellige sammenhænge i beretningen her om de fem sognes historie. Vi har her fat i en af myterne i Danmarkshistorien: Landboreformerne gjorde med et slag landbobefolkningen til lykkelige og taknemmelige mennesker. Det er næsten for godt til at være sandt, og nok kan lokalhistorien ikke fortælle, om de enkelte mennesker fandt lykken eller ej, men man kan i alt fald finde frem til nogle eksakte informationer om folks levevilkår og se på, hvordan disse levevilkår har ændret sig i de sidste to århundreder. Folketællingerne siger helt klart, hvem der boede i sognene. Husstand for husstand opregnes mænd, koner, børn og eventuelle tjenestefolk. Vi får alderen på alle og det siges klart, hvordan husfaderen ernærer sig, ligesom vi får oplysninger om, hvem der får almisse. Sådan kan beskrivelsen af en enkelt husstand se ud i folketællingen. Her tællingen fra Vi er i Solrød sogn og

2 Side 2 af 9 husfader er Hans Pedersen, der betegnes som jordløs husmand. Foruden kone og børn består husstanden af en aftægtskone, der er husbondens kones moder. Hun er enke efter første ægteskab og "nyder Almisse aff Sognet". Man kan med god ret - som Politikens Danmarkshistorie gør det ovenfor - bruge betegnelsen "bønderfolk" om den samlede landbefolkning i alt fald i første halvdel af 1800-tallet. For alle levede de på den ene og anden måde af landbruget og det arbejde, der var at få på gårdene. De husmænd, der havde jord, havde så lidt, at de var nødsaget til at arbejde for gårdmændene, og de jordløse havde ingen anden mulighed end at fægte sig igennem som landarbejdere - bortset fra nogle få, der fandt en niche som smede, vævere, skræddere og hjulmænd, men også disse folk var totalt afhængige af, hvad landbrugsarbejdet i sognet kunne smide af sig. Sådan hedder det, når historien skal fortælles i store træk. Det ser dog ud til, at billedet er lidt mere broget, når vi ser på vore sogne. Husmændene i Havdrup Ulvemose er ganske rigtigt for manges vedkommende afhængige af arbejde på godset Risbyholm, der i sin tid havde udstykket sin del af mosen for at holde på arbejdskraften. I Karlstrup betegnes de 15 husmænd i 1834 som jordbrugere, og det er lidt svært at afgøre, hvad det betyder, men det skal nævnes, at de alle 15 ved udstykningen fik jord til græsning i den yderste ende af Karlstrup Mose og at folketællingen udtrykkelig betegner to folk i byen som jordløse og tre i sognet som arbejdsmænd. I Jersie er der samme år derimod omkring 25 daglejere - og tre daglejersker - og kun to husmænd, der lever af deres jord. I Kirke Skensved lever fire husmænd af deres jordlod, og i 1805 fik 17 husmænd i Solrød hver 8 td. land ved Tværvejen ved Solrød Strand, og det kunne man efter tidens normer langt hen ad vejen leve af. Nye folk Skal man danne sig et billede af befolkningsudviklingen i løbet af 1800-tallet, kan man se på, hvilke slags mennesker, vi finder i sognene i 1830-erne og sammenligne med, hvad vi finder i begyndelsen af 1900-tallet. Som udgangspunkt kan man fx. se på, hvilke slags folk Solrød sogn rummede ved folketællingen i Vi finder som venteligt gårdmænd på de 21 gårde. Folkeholdet er overraskende lille, omkring 25 karle, 30 piger og 20 drenge. Vi finder husmænd i 20 huse med jord og 5 i jordløse huse, og i disse huse har vi én smed, to hjulmænd, en skrædder og 2 vævere. Desuden er der i byen en jordemoder og en skolelærer. Der er i alt, med aftægtsfolk, koner og børn, 280 mennesker i sognet. Ser vi på folketællingen for samme Solrød sogn i 1911, hvor sognet uomtvisteligt stadig er et landsogn, finder vi en lang række stillingsbetegnelser, der ikke er set før. Naturligvis finder vi stadig gårdmænd, husmænd og tjenestetyende. Stadigvæk er der færre tjenestefolk end man kunne vente, et par stykker og højst 4 på en gård, herunder drenge og piger. Det er nu ikke mere præst eller skolelærer, der udarbejder folketællingerne, men betroede lokale folk, og de forholder sig noget frit til den måde, de beskriver de øvrige beboeres erhverv på, men en opremsning af de brugte betegnelser viser med al tydelighed, hvad der er sket i sognet siden erne og giver et ganske godt billede af dagliglivet i sognet: Daglejer ved landbrug, kontrolassistent, fodermester, landbruger og bødker, slagter og landbruger, sypige, strygerske, dameskrædderinde, strikker, bager og landbrug, tjenestekarl og brødkusk, smedemester, smedesvend, smedelærling, maskinfabrikant, maskinbygger, cykelmekaniker, møller, møllersvend, tømrersvend, snedkersvend, lærer, forskolelærerinde, mejeribestyrer, undermejerist, mejerielev, brugsforeningsuddeler, passer telefon, passer mejeriudsalg, urmager, civilingeniør, tækkemand, vejmand, handelsmand [med] æg og fjerkræ, landhandler, arbejder ved kalkværk, aftægt, alderdomsunderstøttelse, fhv. værtshusholder [der] lever af formue... Der er nu 510 mennesker i sognet. Går man folketællingerne i 1834 og 1911 igennem for de øvrige sognes vedkommende, ser man samme mønster. Den totale afhængighed af landbruget er brudt i de første årtier af 1900-tallet. Udviklingen i erhvervsmønsteret skal sammenholdes med den generelle udvikling, der er beskrevet foran i artiklen Landsbyerne sprænges. Den nye tid i landsognene er bogstavelig talt til at få øje på - med forskole, mejeri, brugsforening, telefoncentral og nye grundmurede huse i nye stilarter, hvor folk med formue og byerhverv slår sig ned. Mest tydeligt ses det naturligvis i småindustri- og stationsbyen på Havdrup Ulvemose, hvor vi finder stort set alle tænkelige erhverv repræsenteret og hvor den nye tids byggeskik er helt dominerende. Vi finder som venteligt træarbejdere, skotøjsarbejdere, bagersvende og en maltgører, en jernbaneassistent, et par landpostbude, kollonnearbejdere ved jernbanen, en cykelhandler, en fiskehandler, en urmager og en række andre handlende. Der er fart på, og folketallet i Havdrup sogn stiger i tiåret fra 1901 til 1911 med omkring 200 mennesker. I 1911 bor der i alt 882 personer i sognet. I 1834 havde der været 260.

3 Side 3 af 9 Her to af den nye tids arbejdspladser: Stigefabrik i Havdrup Stationsby ca og kalkværket i Karlstrup ca Det er bemærkelsesværdigt, at betegnelsen jordløs nu ved 1900-tallets begyndelse for længst er forsvundet. Siden jernalderen har det været helt afgørende for familiernes liv og levned, om husfaderen ejede jord, havde lejet eller fæstet jord eller ingen jord havde. Danmarkshistorien og lokalhistorien er befolket med storbønder og herremænd, med trælle, gårdsæder og fæstegårdmænd, med tyende, indsiddere, lejehusmænd og jordløse husmænd - og for dem alle gælder det, at ejerskab til jord eller mangel på samme bestemmer alt. At være jordløs var en forbandelse i de mange århundreder, hvor vi kan vide noget om de grupperinger af mennesker, der levede i vore sogne. De berømmede Landboreformer gav som nævnt ved udskiftningen mere eller mindre jord til nogle husmænd, men de mange jordløse - fx. de mange, vi fandt i Jersie i kom ikke med i udviklingen og havde kun én mulighed: At søge arbejde året rundt hos en gårdmand på dennes betingelser. Folketællingen i 1911 siger os, at nu er den forbandelse brudt. Der er mange faguddannede håndværkere i sognene, og tidligere tiders jordløse er blevet arbejdsmænd og finder nu arbejde på kalkværker omkring Karlstrup, i småindustri og jernbane i Havdrup Ulvemose og i andelsforetagender som mejerier og brugsforeninger. Der var naturligvis stadig folk, der finder sæsonbetonet arbejde i landbruget og i gårdmændenes tørvemoser, men også de er folk, der bestemmer selv og bor i egne huse. De mere fribytteragtige skaffer sig udkomme som fragtmænd, tækkemænd og brøndgravere eller slår sig igennem som handelsmænd. Jordeje var ikke mere det altafgørende. Som det er nævnt i artiklen Landsbyerne sprænges finder vi i begyndelsen af 1800-tallet husmænd, der fik jord i Ulvemosen i Havdrup sogn, omkring Tværvejen i Solrød sogn og ved Jersie strand i det område, der kom til at hedde Torøgel Huse. I løbet af århundredet byggede husmændene her på deres jorde, så de ikke mere skulle dyrke jorden fra deres huse i de fjerntliggende landsbyer. En lov fra 1899 gav mulighed for statslån til oprettelse af nye husmandssteder, og det ses, at sognerådene gav tilladelse til optagelse af sådanne lån. Jorden blev udstykket fra gårdbrug og der fremkom enkelte nye husmandssteder på 8-10 td. land, fx. langs Tykmosevejen. Det store lovkompleks fra 1919, der oprettede hele kolonier af statshusmandsbrug af herregårdsjord og præstegårdsjord - som de endnu ses fx. ved Spanager ved Ejby - fik ingen effekt i den nuværende Solrød kommune. I de første årtier af 1900-tallet blev mange af husmandsstederne i Ulvemosen opslugt af stationsbybebyggelsen Havdrup, og de smalle strimler husmandsjord vest og øst for Tværvejen blev sammenlagt til mindre - nu til villagrunde udstykkede - gårdbrug. De tilbageblevne husmænd kunne endnu i begyndelsen af 1960-erne leve af deres jordlodder, men det blev i stigende grad nødvendigt at supplere med indtægter for kørsel med mælk til mejeriet, job som reservepostbud og alle andre tænkelige job. Ved indgangen til 2000-tallet er husmændene og den særlige livsform på familiebrugene, også de mindre gårdbrug, helt forsvundne fra vore sogne. Niels Olsen og hans heste ca Niels Olsen overtog i 1905 et af husmandsstederne ved Tværvejen, og hans plejeforældre gik på aftægt på ejendommen. Han købte jord op og byggede stedet ud til et gårdbrug på godt 20

4 Side 4 af 9 td. land. Han var en begavet, respekteret og betroet mand, medlem af sogneråd, menighedsråd, mejeribestyrelse og naturlig formand for flere foreninger. Her står han som repræsentant for en livsform, der var den dominerede i vore sogne indtil midten af 1900-tallet, hvor stordrift, mekanisering og industrialisering i landbruget brød igennem: En nu forsvunden livsform, der var karakteriseret af det tætte forhold mellem husstanden, jorden og dyrene I begyndelsen af 1900-tallet skifter landsbyens huse karakter. Husmænd og jordløse indsiddere havde boet i den gamle tids bindingsværkshuse, ofte århundredgamle stuehuse fra for længst udflyttede gårde. Den ny tids håndværkere og arbejdere - og en rentier i ny og næ - byggede huse af teglsten i forskellige stilarter Huset her ligger endnu på Yderholmvej i Solrød landsby. Det blev senere stærkt udvidet, og i mange år var der slagterforretning på stedet. Billedet er fra o I baggrunden til højre skimtes en længe fra gården Lisager - et glimt af den gamle tids byggeskik.

5 Side 5 af 9 Her har vi på et de bedste billeder i Solrød Lokalarkiv nogle af sognenes folk i deres dagligdag. Billedet viser tærskning på gården Frihedstoft i Jersie i Maskineriet repræsenterer den nye tids begyndende mekanisering af landbruget. Det tilhører et lokalt oprettet tærskeselskab, der klarede tærskningen på et antal gårde på egnen. I baggrunden karle, piger, et par arbejdsmænd, der har fundet midlertidigt arbejde, og deres koner. Der skulle folk til at smide kornnegene op til manden, der stoppede i tærskeværket. Den pressede halm skulle skaffes af vejen og de fyldte sække med kerner skulle bæres på loftet. Der var arbejde til mange mennesker i de dage, tærskningen stod på. På dette tidspunkt har gårdmanden ikke mere en husmand eller to stående vinteren igennem i loen og tærske med plejl. Også husmændene laver egne tærskeselskaber. Det store udstyr flyttes rundt, og husmændene tager rundt og hjælper hinanden med tærskningen. Tærskning efter dette mønster fandt sted langt op i 1950'erne, indtil mejetærskeren kom på banen. Blot blev den dampdrevne lokomobil senere afløst af elektrisk dreven motor. Forrest på billedet står Peder Pedersen. Han var i 35 år fyrbøder ved tærskeselskabets lokomobil. Han ernærede sig også som brøndgraver, tækkemand og træskomand. Han dukker op igen nedenfor. Børnene Alle børn er nævnt ved navn og alder i folketællingerne. Familierne havde, som man kan tænke, mange børn. Det var ikke i 1800-tallet usædvanligt, at familien i en årrække blev forøget med et barn om året. Det gjaldt såvel gårdmænd som husmænd og jordløse. Og kirkebøgerne fortæller om mange dødfødte og tidligt døde børn. Næsten ingen familier gik fri.

6 Side 6 af 9 I 1800-tallets begyndelse finder vi skole med en enlig lærer i alle fem landsbyer, og skolernes protokoller fortæller ganske meget om børnenes skolegang. De gik i skole i 7 år, så blev de konfirmerede og gik ud i samfundet. Ved mange af børnene står der "tjener hos" - og så navnet på en gårdmand. Det er husenes og indsiddernes børn, der tidligt er fæstet ud til arbejde på gårdene, og det fremgår tydeligt, at disse tjenestedrenge- og piger forsømmer skolen uhyre meget, langt mere end gårdmændenes egne børn. De vogter kvæg, væver hør, kører hestegang og laver alskens forfaldende arbejde. "Hendes Moder syg" står der tit i skoleprotokollen, når en husmands- eller indsidderpige har forsømt skolen. Og lærer Cappelen i Jersie kan finde på at notere i protokollen, når pigerne møder med bulne fingre af det meget arbejde. Husbonden holdt børnene hjemme fra skole, når der var vigtigt arbejde at gøre. I høsten og i pløjetiden kunne han lovligt holde børnene hjemme, og gjorde han det uden for de tilladte perioder, slap han med en lille bøde. I 1837 bestemmer skolekommissionen i Jersie, at gårdmændene ikke skal betale bøde for at holde børnene hjemme fra skole på grund af "den sildige Rughøst og det daarlige Vejr" og året efter opkræver man ikke bøder, hvis husbond har beskæftiget "det skolepligtige Tyende" med "Markarbejde som Pløjning, Tørveskær og Vejfyldning". Man ser for sig indsidderens hvidhårede børn, der slæber rundt på dyngvåde rugneg og pukler i tørvemosen i alt slags vejr med bare ben i træskoene. Først omkring 1920 var det helt slut med skolepligtige tyendebørn. Det skal dog bemærkes, at langt op i 1900-tallet var der stadig mange konfirmerede børn, der efter at have forladt skolen kom ud at tjene, som det hed. Særlig udsatte var forældreløse børn. Folketællingerne nævner mange plejebørn, og det var ikke usædvanligt, at sogneforstanderskabet eller sognerådet måtte udlicitere børn til lavestbydende. I 1855 giver forstanderskabet for Havdrup-Solrød sogne 17 rigsdaler årligt for pasningen af en pige på 10 år og 28 rigsdaler for at have en pige på tre år i pleje. Den 10-årige kunne arbejde og var således billig i drift! De to piger var ikke forældreløse, men forældrene hævdede, at de ikke kunne føde børnene. Børnene gik langt op i tiden i skole hver anden dag. I Solrød fx. begyndte man først at gå i skole hver dag i Så sent som i 1972 blev undervisningspligten udvidet til 9 år, men allerede tidligere gik mange børn i de frivillige 8-9. klasser eller i den realskoleafdeling, der blev etableret ved Solrød skole efter skoleloven af De store elever til disse klasser kom cyklende sommer og vinter fra Havdrup, Jersie og Kirke Skensved. Historien om sognenes skoler og udviklingen hen imod den nuværende skoleordning med nye skoler, gymnasium og privatskoler i sidste halvdel af 1900-tallet skal ikke fortælles her. I korthed kan man sige, at i de to århundreder, denne artikel handler om, er børnenes tilværelse ændret radikalt fra en tilværelse som arbejdskraft til et liv som børn og skolebørn. Men leget har børn naturligvis til alle tider. Indimellem det hårde arbejde har de været børn, og fantasien har haft frit løb, når kastanier blev til en flok køer eller der blev fægtet vildt med sværd af træ. Og selv små drenge, der vogtede gæs, kunne skære sig en pilefløjte. Det var ikke bedrøvelighed alt sammen, og børnene har naturligvis taget del i løjerne omkring alle de traditionelle festligheder i landsbysamfundet. De fastelavnsudklædte børn fra Solrød i 1949 er fine repræsenter for den strøm af børn, der er gået gennem vore sogne i tidens løb. Udklædningstøjet er ikke købt i BR. Børnene rendte ikke rundt med en mobiltelefon, og havde de en cykel, var den ikke med 10 gear! Gamle og fattige I den efterfølgende artikel Folket bestemmer beskrives fattigkommissionernes, sogneforstanderskabernes og sognerådenes beslutninger mht. til almisse og fattighjælp. Disse sager fylder, som det fremgår, ganske meget i protokollerne, men det er påfaldende, at antallet af folk, der var under stedsevarende forsorg, var mindre, end man måske skulle tro, og det store flertal af sager vedrører midlertidig hjælp. Dertil kommer, at der øjensynlig i samfundet har været et ikke lille klientel af omstrejfere, som sognene har søgt at holde fra dørene.

7 Side 7 af 9 Et rørende udtryk for fattigdommen i 1850-erne støder man på i skoleprotokollen for Jersie skole, når læreren noterer, at en tiårig pige i sommeren 1852 har forsømt skolen, fordi hun har været "ude at bede om Brød". I 1850-erne var prisen på brødkorn usædvanlig høj, og det bragte mange folk, der balancerede på kanten af armod, ud i direkte sult. Pastor Friis i Havdrup foranstalter derfor i 1855 en indsamling af rug og får mølleren i Solrød til at male og bage. Der kommer i alt 156 rugbrød ud af anstrengelserne, og de uddeles til trængende i præstens to sogne. I folketællingerne i Jersie i 1834 og i 1850 finder man Fattighuset. Begge år bor der to daglejerfamilier, mand, kone og to-tre børn. Desuden rummer huset plads til fire almisselemmer og tre enlige - i 1850 en enkemand, en forhenværende husar og en forhenværende trænkusk. I tællingen fra 1880 finder vi i Kr. Skensved et hus ejet af kommunen, og det bebos af en moder med børn, der modtager fattigunderstøttelse. Børnenes fader har øjensynlig forladt familien. Han arbejder i København, noteres det. I huset bor også to gamle folk, der nyder fattigunderstøt- telse. I 1800-tallets folketællinger finder vi ikke fattighuse i de øvrige sogne. Måske har man villet undgå betegnelsen, men langt op i 1900-tallet fandtes i sognene såkaldte kommunehuse, hvor folk boede på lempelige lejevilkår. I Gl. Havdrup nedrev man det gamle kommunehus i Brøndstræde, i gamle dage kaldet Skidtog Møgstræde, og opførte et nyt med stråtag i I huset blev der indrettet bolig for fire familier. Der var fælles ildsted, og et udhus med flere lokummer. Huset blev senere ombygget, så der boede to familier med børn og to enlige enker eller enkemænd. I 1956 byggede Havdrup-Solrød sogneråd alderdomshjemmet Toftebo i Gl. Havdrup. Toftebo opfangede bl. a. de enlige ældre, der hidtil kun havde haft mulighed for at bo i kommunehusene. På dette tidspunkt var det også helt slut med at indgå aftægtskontrakter, der sikrede den ældre generation på gårde og husmandssteder forsørgelse og bolig hos den generation, der overtog ejendommene ved ejerskifte. Toftebo fungerede som plejehjem fra 1980-erne og blev i 2003 erstattet af et nyopført plejecenter, Christians Have, ved Jersie Strand. Hertil kommer, at lovgivningen i de sidste årtier af 1900-tallet har bevirket etablering af effektive hjemmeplejeordninger i Solrød kommune Folk i dag Det er svært på afstand at vurdere, i hvor høj grad ejerskab af jord eller mangel på samme i århundredernes løb har skabt en tilstand i landsbysamfundet, hvor nogen følte sig som overklasse og andre som en nedvurderet underklasse. Måske følte man et vist fællesskab indtil landboreformerne omkring Gårdmændene var indtil da fæstere og sad ikke for fast på gårdene. Men gårdmændenes muligheder for selveje og den økonomiske udvikling - bl. a. muliggjort af andelsbevægelsens succes - gjorde i løbet af tallet gårdmandsstanden til en priviligeret stand, hvis opfattelse af egen betydning ikke var ringe. Endnu i erne sad gårdmænd for sig og arbejdsfolk for sig i Solrød forsamlingshus, siger et troværdigt udsagn fra tiden. I telefonbogen har vi vor tids folk i sognene: Stilladsmøntør, afspændingspædagog, taksator, edb-operatør, elektriker, arbejdsmand og arkitekt. Osv. Osv. Alle er nu stemmeberettigede og ligeværdige borgere og skattebetalere med egne husstande. Ingen trælle, gårdsæder, indsiddere, jordløse husmænd eller almisselemmer!

8 Side 8 af 9 For ikke så længe siden Lad os slutte med et par glimt af livet blandt folk for kun nogle årtier siden: Roskilde Tidendes lokalreferents artikel om et guldbryllup i Jersie i 1936 og et billede af deltagerne ved en gymnastikopvisning i Solrød forsamlingshus samme år. Fællesskabet i landsbysamfundene skal ikke romantiseres, men man kendte de andre i byen, og hvordan man end så på hinanden, så mødte man mand af huse, når noget var på færde. Og hvem ved: Måske var der et par sæt værdier, man dengang var fælles om og som kom op til overfladen ved særlige lejligheder...

9 Side 9 af 9 Kilder: Folketællinger for Havdrup, Jersie, Kirke Skensved, Karlstrup og Solrød sogne. Solrød Lokalarkiv Kirkebøger for Havdrup, Jersie. Kirke Skensved, Karlstrup og Solrød sogne. Solrød Lokalarkiv Billedarkiv. Solrød Lokalarkiv Skolekommissionsprotokol for Jersie- Kirke Skensved Landsarkivet for Sjælland Registrant og bevaringsplan for Gl. Havdrup, 1987 Protokol for Havdrup/Skensved- Solrød Fattigkommision Solrød kommune Protokol for Jersie-Kirke Skensved sogneforstanderskab og sogneråd Solrød kommune Regnskaber og skrivelser vedr. Jersie- Kirke Skensved sogneråd Solrød kommune Protokol for Jersie- Kirke Skensved sogneråd Solrød kommune Protokol for Havdrup- Solrød sogneforstanderskab Solrød kommune Kopibog for Havdrup- Solrød sogneråd Solrød kommune Protokol for Havdrup- Solrød sogneråd Solrød kommune Notat efter samtale med Jens Kristiansen, 1983 Haarsted, P.: Sogneforstanderskabet. i: Havdrup- Solrød, Træk af to sognes historie. 2. oplag, 1982 Roskilde Tidende 19. og 21. marts 1936 Sterm, S.: Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kjøbenhavns Amt, 1836 Danmarks Historie, bd. 11. Af Roar Skovmand. Politikens forlag, 1964.

Da lærer Cappelen blev sur

Da lærer Cappelen blev sur Da lærer Cappelen blev sur Af Kurt Hartvig Petersen Jersie skoles protokoller er bevaret fra omkring 1840. Hvis vi kigger i de ældste af disse protokoller, kan vi få ganske meget at vide om en lærer og

Læs mere

Om arvefæste og landboreformer

Om arvefæste og landboreformer 25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

Landsbyernes historie i al korthed

Landsbyernes historie i al korthed Landsbyernes historie i al korthed af Kurt Hartvig Petersen og Bent Hartvig Petersen KIRKE SKENSVED Byen nævnt første gang i 1257. Navnet var SCENSWITH. Det betyder stedet ved randen. Med randen menes

Læs mere

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. (1808) Status (1808) Jordareal Bygninger (1859) Beliggenhed 25, Vester Egede by og sogn Fæstehus Ejer: Gisselfeld Kloster 1.880 kvadratalen = 733 m2 + jordlod syd

Læs mere

Enghavegaard, Borup, matrikel 7

Enghavegaard, Borup, matrikel 7 https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/praestoeamt/enghavegaard-borup-matr-7 Enghavegaard, Borup, matrikel 7 Præstø amt, Fakse herred, Sønder Dalby sogn - kildeafskrift doneret af Arne Hansen,

Læs mere

Biskop og skolelærer - modsætninger i Solrød

Biskop og skolelærer - modsætninger i Solrød Af Bent Hartvig Petersen Skolernes historie i Solrød landsby er for længst forbi. Den sidste hovedskole ved kirken faldt for udviklingen i 1976, men den historie, der her skal fortælles foregår på samme

Læs mere

Folketællinger Brændgaard

Folketællinger Brændgaard Folketællinger 1787 1940: 1770 Jens Eriksen selvejerbonde. 1787- Peder Laursen, 42 år, gift, husbond, selvejerbonde. Kirsten Gregersdatter, 44 år, gift, madmoder. Anne Jensdatter, 21 år, tjenestepige.

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Aner til Agathe Line Hansen

Aner til Agathe Line Hansen 1. generation 1. Agathe Line Hansen, datter af Daglejer Jørgen Hansen og Karen Dorthe Larsen, blev født den 21 Okt. 1870 i Ejby Sogn, Vends Herred, 1 blev døbt den 14 Dec. 1870 i Hjemmet, døde den 17 Sep.

Læs mere

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Ifølge matriklen i 1664 hørte gården til Jomfruens Egede, fæsteren var Niels Pedersen, gårdens hartkorn angives til 4 td 5 sk. Ifølge Matriklen i 1680 hørte

Læs mere

DETAILBESKRIVELSE AF TEMA

DETAILBESKRIVELSE AF TEMA Titel Elevgruppe Formål DETAILBESKRIVELSE AF TEMA Fra arbejdsfællesskab til bofællesskab. Familiens udvikling fra oldtid til nutid 3. 4. klassetrin Formålet med temaet er at give eleverne indblik i, viden

Læs mere

Christina Pedersen 2010-01 side - 1

Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Navn og anenummer: 162 1728/1730 Født Christian Sigfred Henricksen Lindberg Jeg ved ikke hvor han er født henne 20-7-1750 Han bliver gift 1. gang med Sara Marie Olsdatter

Læs mere

Familiegrupperapport for Jens Pedersen og Karen Nielsdatter Mand Jens Pedersen 1

Familiegrupperapport for Jens Pedersen og Karen Nielsdatter Mand Jens Pedersen 1 Mand Jens Pedersen 1 Født Omkr 1781 2 Dåb 7 Jan. 1781 Søndersted, Merløse, Holbæk 3 Død 7 Okt. 1831 Kirke Eskilstrup, Merløse, Holbæk 2 Begravet 9 Okt. 1831 Kirke Eskilstrup, Merløse, Holbæk 2 Ægteskab

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

1.3. Mette Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave METTE OLESDATTER "1

1.3. Mette Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave METTE OLESDATTER 1 Mette Olesdatter Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave METTE OLESDATTER "1 METTE OLESDATTER "2 Mette Olesdatter *1789-1880 Mette Olesdatter blev født den 1. november

Læs mere

Holme rundt i ældre billeder

Holme rundt i ældre billeder Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden,

Læs mere

Om Kirke Skensved. - en landsbys tidlige historie 1000-1800. Af Bent Hartvig Petersen

Om Kirke Skensved. - en landsbys tidlige historie 1000-1800. Af Bent Hartvig Petersen Om Kirke Skensved - en landsbys tidlige historie 1000-1800 Af Bent Hartvig Petersen I mange sammenhænge er der skrevet lokalhistorie om landsbyerne Jersie, Solrød, Havdrup og Karlstrup, medens der er meget

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Folketællinger. Fæster i tiden. Ejer i tiden. Navn. Hans Christophersen & Lucia Andersdatter. 11. okt. 1830-1845. Hans Hansen & Johanne Hansdatter

Folketællinger. Fæster i tiden. Ejer i tiden. Navn. Hans Christophersen & Lucia Andersdatter. 11. okt. 1830-1845. Hans Hansen & Johanne Hansdatter Matrikel 5a, Stenagergaard. ***** Matrikelkort 1798: ejer/fæster Hans Christoffersen areal: 494030 /al 42 1/14 tdr. Tidligere hed gården Wingeberggaard og havde matrikelnummer: 2 [Forside] [Skafterup]

Læs mere

MATR. NR. 16A (1844) FOLKETÆLLINGER 1801-1930. 1801 Andersen Knudsdatter

MATR. NR. 16A (1844) FOLKETÆLLINGER 1801-1930. 1801 Andersen Knudsdatter MATR. NR. 16A (1844) FOLKETÆLLINGER 1801-1930. 1801 Andersen Knudsdatter Kristen Kirsten 64 år, Kristen Andersen, gift, husbonde, bonde og gårdbeboer. 77 år, Kirsten Knudsdatter, gift, hans kone 31 år,

Læs mere

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015.

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Det Røde Led : Her lå 2 huse, som uden tvivl har tilhørt Julianeholm eller Hevringholm? Smed Michael Pedersen boede i huset længst mod Julianeholm fra 1948 til

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Folketælling Grene 1834

Folketælling Grene 1834 Billund Bye, 1. familie en gård Hans Jessen, 64, g, gårdmand Mette Christensdatter, 56, g, hans kone Hans Nielsen, 24, u, stedsøn, står for gårdens drift Maren Nielsdatter, 31, u, steddatter, forældrene

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter Jens Forældre Børn : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter : Maren Christine, Ane Josephine Caroline, Anders Sofus Kristian, Oluf Kristian Johannes, Olga Josefine Petrea,

Læs mere

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.:

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: Søstien 4, St Sjørup, 8950 Ørsted Egevang Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Matrikelnr.: 9a Ejerlav: ST. SJØRUP BY, ESTRUPLUND samt

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Et 100 års jubilæum i Solrød sogn - Solrød kirkes overgang til selveje 1910

Et 100 års jubilæum i Solrød sogn - Solrød kirkes overgang til selveje 1910 Af Bent Hartvig Petersen Den 18. februar kan Solrød sogn fejre et 100 års jubilæum for den over 800 år gamle Solrød Landsbykirke. Det er på denne dag 100 år siden, at kirken overgik til selveje og blev

Læs mere

Hans Anders Harald Sørensen

Hans Anders Harald Sørensen 1834-1919 KB Hørby (Holbæk) 1834 op 26 nr 9 Anders Jeppesen født 17/7 Født: 17. Juli 1834, Anders Jeppesen, døbt i Kirken 29. Juli, Forældre: Gmd Jeppe Christensen og Hustr Mette Jensdr. af Uglerup KB

Læs mere

GODSEJEREN. En godsejer skriver om bønderne:

GODSEJEREN. En godsejer skriver om bønderne: GODSEJEREN En godsejer skriver om bønderne: Alt for megen frihed vil ikke tjene bonden. Han bør derimod ved tåleligt arbejde hele tiden holdes i tøjlen. Da hans opdragelse er grov og slet, så er det også

Læs mere

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Byen er nævnt første gang ifølge Trap i 1513-33 dengang som Harrebølle, senere fra 1536 som Haarbølle. Skolen i Hårbølle. Skolen er en gammel Rytterskole, bygget

Læs mere

Matr.nr. 37 - Skovfogedhus - Denderup Vænge

Matr.nr. 37 - Skovfogedhus - Denderup Vænge Matr.nr. 37 - Skovfogedhus - Denderup Vænge Matr.nr. Status Jordareal Bygninger: 37, Vester Egede by og sogn Skovfogedhus tilhørende Gisselfeld Kloster. Ca. 1840 - Jordlod angivet som matr.nr. 37 - Areal:

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Ord fra - Kirkebøger og folketællinger. 2 Overskrift. Tekst spalte

Ord fra - Kirkebøger og folketællinger. 2 Overskrift. Tekst spalte Ord fra - Kirkebøger og folketællinger 2 Overskrift Tekst spalte Om ord i kirkebøger og folketællinger Mange af de ord, man møder i kirkebøger og folketællinger kan være svære at læse af forskellige grunde.

Læs mere

Brunsgaardhus, matr.nr. 33b, 33c og 33d, Knakkervej 4, folketællinger.

Brunsgaardhus, matr.nr. 33b, 33c og 33d, Knakkervej 4, folketællinger. , matr.nr. 33b, 33c og 33d, Knakkervej 4, folketællinger. Ft.1855 Kirkensgaardhus/ Wilhelm Conrad Nielsen, 26 år, født i Ferring, gift, husfader, væver. Ane Jensen, 32 år, født i Vandborg, gift, hans kone.

Læs mere

Dybemark, Damgårdvej 12, ejerlav: Den Østlige Del, Dybe, matr. nr. 30a, - folketællinger.

Dybemark, Damgårdvej 12, ejerlav: Den Østlige Del, Dybe, matr. nr. 30a, - folketællinger. , Damgårdvej 12, ejerlav: Den Østlige Del, Dybe, matr. nr. 30a, - folketællinger. Ft. 1834 Dybbemark Ephraim, Nielsen, 53 år, gift, husmand og smed. Mette Kirstine Jensdatter, 48 år, gift, hans kone. Johanne

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Digteren H. C. Andersen skrev i 1854: Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt. Væggene lidt skæve stå, ruderne er ganske små, osv. "Stensballehus" Verslinjerne

Læs mere

Aner til Anders Peter Andersen

Aner til Anders Peter Andersen 1. generation 1. Anders Peter Andersen, søn af Arbejdsmand Karl Peter Andersson og Karen Marie Larsen, blev født den 29 Jul. 1876 i Gjerning sogn, Houlberg Herred, 1 blev døbt den 30 Jul. 1876 i Hjemmet,

Læs mere

Familiegrupperapport for Søren Hansen og Ane Jensdatter Side 1 Mand Søren Hansen 1

Familiegrupperapport for Søren Hansen og Ane Jensdatter Side 1 Mand Søren Hansen 1 Familiegrupperapport for Søren Hansen og Ane Jensdatter Side 1 Mand Søren Hansen 1 Født 19 Jun. 1799 Haraldsted, Ringsted, Sorø 2 Dåb 28 Jul. 1799 Haraldsted, Ringsted, Sorø 2 Død 25 Sep. 1875 Soderup,

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Gislingegården, som vi skal besøge, her fotograferet i 1905. På trappen står ejeren Johannes Johannesen med hustruen Karen Margrethe,

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Ane F10 og F11 Jørgen Madsen og Juliane Marie Hansdatter

Ane F10 og F11 Jørgen Madsen og Juliane Marie Hansdatter Ane F10 og F11 Jørgen Madsen og Juliane Marie Hansdatter Jørgen blev født 25 feb 1825 på Fladbjerg i Snøde på Langeland, Svendborg amt, søn af husfæster Mads Christiansen(1773-1829) og hustru Kirsten Rasmusdatter(1794-1832)

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen.

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen. 15. februar 2014 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter & Peter Mortensen I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter

Læs mere

JENS KRISTIAN MADSEN

JENS KRISTIAN MADSEN JENS KRISTIAN MADSEN Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen - Jens Kristian Madsen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS KRISTIAN MADSEN "1 Jens Kristian Madsen *1853-1941 Jens Kristian

Læs mere

Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen(1859-1917) og hustru Karen Marie

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Kathe Ahlgren

Kathe Ahlgren Navn og anenummer: Niels Sørensen [52] side - 1 1816 09 18 Fødsel Stenderup Sogn Stenderup Kirke Forældre: Søren Jensen *13/7-1790 [104], Botillamarie Nielses *1797 [105a] 1816 09 20 Dåb Stenderup Kirke

Læs mere

Niels Peder Hansen, 1850-1937

Niels Peder Hansen, 1850-1937 Niels Peder Hansen blev født den 30. september 1950 i Braabye, Vester Broby sogn. Blev døbt i kirken den 10. november 1850. Vester Broby kirke kilde Vester Broby sogn Baaret af Jomfrue Krossing Tj(enende)

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel

Læs mere

LØRSTED MØLLE. Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010. Møllegården som den så ud i 1923

LØRSTED MØLLE. Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010. Møllegården som den så ud i 1923 Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010 Møllegården som den så ud i 1923 Billedet er malet i forbindelse med Mads- og Karen Kirstine Godiksen s Guldbryllup

Læs mere

Enkestanden i Danmark 1801

Enkestanden i Danmark 1801 Enkestanden i Danmark 181 En analyse af en specifik social gruppes leveforhold baseret på den komplette 181 folketælling. 1 Af Nanna Floor Clausen, DDA Baggrund Danmark råder nu over den komplette indtastning

Læs mere

Han er hjemmedøbt d. 27 maj og fremstillet i Bågø kirke d. 30 juni 1867.

Han er hjemmedøbt d. 27 maj og fremstillet i Bågø kirke d. 30 juni 1867. Ane 10. Hans Chr. Johansen Skrædder. Født 26. maj 1867 Død 1. januar 1930, 62 år gammel Ane 11. Abeline Dorthea Andersen Jordemoder Født 19. okt. 1864 Død 12. maj 1946, 81 år gammel Hans Chr. Johansen

Læs mere

ORD FRA KIRKEBØGER Læsehjælp til skråskrift og ord fra 1900-tallets kirkebøger

ORD FRA KIRKEBØGER Læsehjælp til skråskrift og ord fra 1900-tallets kirkebøger ORD FRA KIRKEBØGER Læsehjælp til skråskrift og ord fra 1900-tallets kirkebøger Gode råd, når du skal læse skrift Start med at få overblik over dét, du skal læse. Er det skrevet i et skema? Så tjek overskriften

Læs mere

1.3.1 MADS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen. Eva Kristensen Marts udgave MADS JENSEN "1

1.3.1 MADS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen. Eva Kristensen Marts udgave MADS JENSEN 1 MADS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave MADS JENSEN "1 Mads Jensen *1817-1886 1. Mads Jensen Mads blev født den 10. maj 1817 i Esbøll, han

Læs mere

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk Vand gennem 100 år 1912-2012 Mesing Vandværk Mesing vandværks historie gennem 100 år Skrevet af: Egon Andersen Hæftet er udkommet i et oplag på 175 stk. Tryk: A.R.T. Skanderborg 2 Vandværket gennem 100

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Gabriel Nielsen, min tipoldefar.

Gabriel Nielsen, min tipoldefar. Gabriel Nielsen, min tipoldefar. Gabriel Nielsen er født d. 15. februar 1833 i Slippehuset i Næsbyhoved-Broby sogn på Fyn. Forældrene var: Husmand, træskomand og daglejer Niels Gabrielsen 36 år og hustru

Læs mere

Matr.nr. 54(a) - V. Egede By - Mod vest I byen 2 sammenbyggede huse på grunden

Matr.nr. 54(a) - V. Egede By - Mod vest I byen 2 sammenbyggede huse på grunden Matr.nr. 54(a) - V. Egede By - Mod vest I byen 2 sammenbyggede huse på grunden Matr.nr. (1808) Status (1808) Matr.nr. 54/54-a, Vester Egede (Senere 16-h og 54) Fæstehuse under gården Christianslund med

Læs mere

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans Afsnit 1 Afsnit 1 Marie, Anton og Hans 9 Afsnit 1 10 Karen Marie Jørgensen, født 11. maj 1858 på Tindinge banke i Tjørnelunde, Holbæk amt, datter af husmand Jørgen Madsen (1825-1891) og hustru Juliane

Læs mere

Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen

Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen 14. maj 2013 Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen Denne fortælling handler om mine oldeforældre på min farmors side Else og Jens Larsen fra Odsherred. Elses fødsel Else blev født i Nørre

Læs mere

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e)

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Husrækken Gravsgade nr. 2 til nr. 8, var oprindelig en bygning. Nemlig Ribe by's hospital. Dette blev bygget omkring år 1797 og fungerede som hospital frem til 1873. I årene

Læs mere

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo

Læs mere

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN 1 RASMUS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1 Rasmus Jensen *1811-1890 Rasmus blev født 8. december 1811 i Lydum. Han bliver ført til

Læs mere

Jens Peder Rasmussen

Jens Peder Rasmussen Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts

Læs mere

Fattighuset, Hospitalet, Kommunehus, telefoncentral Vandborg Kirkeby

Fattighuset, Hospitalet, Kommunehus, telefoncentral Vandborg Kirkeby Fattighuset,, Kommunehus, telefoncentral Vandborg Kirkeby Fattighuset, Fattighuset matr. 3b syd for Vandborg kirkegård, (der ved lågen ind til den sidste anlagte kirkegård er). FT.1834 Johanne Jensdatter,

Læs mere

Optegnelse. på folketallet m.v. i Thurø Sogn under Sunds Herred (eller Birk) i Svendborg Amt, den 18. februar 1834.

Optegnelse. på folketallet m.v. i Thurø Sogn under Sunds Herred (eller Birk) i Svendborg Amt, den 18. februar 1834. Optegnelse på folketallet m.v. i Thurø Sogn under Sunds Herred (eller Birk) i Svendborg Amt, den 18. februar 1834. By eller sted med anførsel Næringsvej, af gårde, huse o. s. v. Navn Alder Ægtestand stilling

Læs mere

Catherine Jo Jørgensen, FOF Tirsdagshold Rigsarkivet Nov-2012

Catherine Jo Jørgensen, FOF Tirsdagshold Rigsarkivet Nov-2012 1 1837 Fødes 25.11.1837 uægte barn af [Ane 50] Ane Johanne Olsdatter og [Ane 49] Ukendt dog påstår familien at det er den danske arveprins Ferdinand, Den kongelige Fødselsstiftelse i 1837 Døbes 05.12.1837

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

K Y N D B Y P O S T E N

K Y N D B Y P O S T E N K Y N D B Y P O S T E N Generalforsamling i Kyndby Bylaug Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i Kyndby Bylaug. Onsdag den 28. marts 2012 kl. 19.00 i konfirmandstuen ved præstegården. Dagsorden

Læs mere

Folketælling 1840 for Sahl Sogn. Vinderup Kommune, Ginding Herred, Ringkøbing Amt.

Folketælling 1840 for Sahl Sogn. Vinderup Kommune, Ginding Herred, Ringkøbing Amt. Folketælling 1840 for Sahl Sogn Vinderup Kommune, Ginding Herred, Ringkøbing Amt. Indtastet under KIP-projektet Hand P. Christensen, Østparken 10, Ejsing pr. 7830 Vinderup, efter mikrofilm af folketællingen

Læs mere

1 Hans Henrik Wittenkamp Rich og Else Christine Bollerup

1 Hans Henrik Wittenkamp Rich og Else Christine Bollerup 1 Hans Henrik Wittenkamp Rich og Else Christine Bollerup Hans Henrik Wittenkamp Rich, død 1941 C 528-G 011C, Ringkøbing, Hind Herred, Ringkøbing Amt, døde mandkøn 1941 Nr. 32. Død 1941, 1. november, Ringkøbing,

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

Hans Anders Harald Sørensen

Hans Anders Harald Sørensen ca. 1722-1771 Jeppe Hansen født ca. 1722 Jep Hansen Loserup grd - Soren Larsen dod 20/1 1749 Jeppe Hansen Løsserup gaard 14/7 1761 1 185 KB Udby 1737-1814, 1771 opslag 103 Jep Hansen begravet 5/8 D: 5

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år Skole for folket i 200 år Skole i Danmark i 1000 år For 1000 år siden oprettede munke klostre rundt om i Danmark. Her lærte nogle få drenge at skrive med pen og blæk. Fra 1100-tallet til 1300-tallet blev

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

Hans Anders Harald Sørensen

Hans Anders Harald Sørensen 1776-1829 KB Hagested (Holbæk) 1776 op 149 Hans døbt 1/12 Dom. 1. Advent d 1. Dec. Blev Gaardmand i Gurede Peder Nielsens Hans Christnet. SognePræstens Kiæreste Madm: Bagger bar barnet. Fadderne vare Gaardmænd

Læs mere

Folketælling 1. Julii 1787, Bierbÿe Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt. Folketælling 1. Februar 1801, Bierbÿe Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt

Folketælling 1. Julii 1787, Bierbÿe Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt. Folketælling 1. Februar 1801, Bierbÿe Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt Matr. 14a Varbrogaard Skagen Landevej 41 Folketælling 1787-1930 Folketælling 1. Julii 1787, Bierbÿe Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt. 5. familie: Alder Ægtestand Stilling Peder Nielsen 60 Aar gift gmd

Læs mere

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde:

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Kasse 1: Materiale År Arkiv Vedrører Ekstra skattemandtal 1627 kasse 1? Duebrødre

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2, side 1 Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger. Tekst: Luk. 2, 41-52. Et glimt ind i Jesu barndomsliv. Et glimt som enhver kan genkende sig i. Lukas gav os Jesu egen historie og i den fortælles også ethvert

Læs mere

Ahnentafel for Anders Christiansen

Ahnentafel for Anders Christiansen Ahnentafel for Anders Christiansen First Generation 1. Anders Christiansen was born on 29 Jan 1801 in Mildahl, Jerslev Sogn. He was christened on 19 Mar 1801 in Jerslev, Hjorring, Denmark. He died on 28

Læs mere

Søren Hartvigsen var ejer af Vandborg Vestergaard efter forinden at have drevet gården Mellem Tang i Gudum.

Søren Hartvigsen var ejer af Vandborg Vestergaard efter forinden at have drevet gården Mellem Tang i Gudum. 24-03-2007 ANER 1. Søren Hartvigsen, f. 11-08-1881 i Flynder, d. 16-02-1968. Søren Hartvigsen var 1921-1926 ejer af Vandborg Vestergaard efter forinden at have drevet gården Mellem Tang i Gudum. Han blev

Læs mere

Opgaver til Bliver der krig?

Opgaver til Bliver der krig? Opgaver til Bliver der krig? 1. Dannevirke På billedet side 5 kan du se noget af Dannevirke-volden. Hvilken del var mon lettest at forsvare den gamle del som du ser i forgrunden, eller den nye del? Hvorfor?

Læs mere

Barrit-Vrigsted Lokalarkiv 2003

Barrit-Vrigsted Lokalarkiv 2003 Om denne pjece Med denne pjece vil vi fra lokalarkivets side forsøge at give en beskrivelse af Over Barrit, som det så ud i perioden fra ca. 1930 til ca. 1950, og vi vil også skrive lidt om de mennesker,

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

1. Karen Kirstine Jensen ( )

1. Karen Kirstine Jensen ( ) Landpost og husmand: Lars Andersen (1838 1902) og hustruer Født i Rind sogn (Rind Kirke). 1. Karen Kirstine Jensen (1849 1870) Født i Nr. Felding sogn (Nr. Felding Kirke) 2. Severine Kristine Jensen (1848

Læs mere

Han blev trolovet 6 apr 1768 og gift 2 okt 1768 i Skellebjerg præstegård med

Han blev trolovet 6 apr 1768 og gift 2 okt 1768 i Skellebjerg præstegård med 6.7 generation Ane 44 og 45 Niels Poulsen og Karen Nielsdatter Niels Poulsen var født ca. 1736, muligvis i Soebjerg, Skellebjerg sogn, Holbæk amt og døbt i Skellebjerg kirke, Løve herred. Men han findes

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

'Den Gamle Smedje' - Nr. 8 - Egedevej 121

'Den Gamle Smedje' - Nr. 8 - Egedevej 121 'Den Gamle Smedje' - Nr. 8 - Egedevej 121 Gårdens navn Matr.nr. (1809) Areal (1809) Noter Gl. Smedje 8 - Frenderup By 166.970 alen 2 = Ca. 12 tdr. land. Landbrugsjorden nu tillagt ejendommen matr.nr. 4.b.

Læs mere

Hans Christensen, 1915-1995

Hans Christensen, 1915-1995 I følge min farfar blev Hans født kl. 23.55 den 25. januar 1915, men da uret i stuen gik 10 min. foran, blev datoen noteret som den 26. januar! Han er ældste søn ud af 3. Er hjemmefødt på adressen matr.

Læs mere

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign 1 of 10 Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 2 of 10 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen

Læs mere