Sådan kan beskrivelsen af en enkelt husstand se ud i folketællingen. Her tællingen fra Vi er i Solrød sogn og

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sådan kan beskrivelsen af en enkelt husstand se ud i folketællingen. Her tællingen fra 1801. Vi er i Solrød sogn og"

Transkript

1 Side 1 af 9 Sognenes folk Siden 1800 af Kurt Hartvig Petersen Vi kan starte med et af de mest kendte billeder fra Danmarkshistorien, billedet af bønderne, der i vinteren 1840 bærer kong Frederik den Sjette til graven i Roskilde Domkirke. Billedteksten i Politikens Danmarkshistorie fra 1960'erne siger, at "Bønderne glemte aldrig, at Frederik 6. i sin ungdom havde givet dem friheden" "Bønderfolk" Det hedder videre i teksten, at den døde konge i nattens stilhed blev ledsaget af "bønderfolk", der efterhånden sluttede sig til toget. Der siges intet om, at der tidligere på dagen havde været besvær med at få kisten ud gennem Vesterport på grund af københavnske fattigfolks optøjer, og hele skildringen efterlader et indtryk af taknemmelige bønderfolk, der er i dyb sorg over kongens død - den konge, der havde "givet dem friheden". Der tænkes hermed på de landboreformer, der resulterede i Stavnsbåndets ophævelse, gårdfæsternes køb af gårde til selveje og den udskiftning af jorden og udflytning af gårdene, der er nævnt i forskellige sammenhænge i beretningen her om de fem sognes historie. Vi har her fat i en af myterne i Danmarkshistorien: Landboreformerne gjorde med et slag landbobefolkningen til lykkelige og taknemmelige mennesker. Det er næsten for godt til at være sandt, og nok kan lokalhistorien ikke fortælle, om de enkelte mennesker fandt lykken eller ej, men man kan i alt fald finde frem til nogle eksakte informationer om folks levevilkår og se på, hvordan disse levevilkår har ændret sig i de sidste to århundreder. Folketællingerne siger helt klart, hvem der boede i sognene. Husstand for husstand opregnes mænd, koner, børn og eventuelle tjenestefolk. Vi får alderen på alle og det siges klart, hvordan husfaderen ernærer sig, ligesom vi får oplysninger om, hvem der får almisse. Sådan kan beskrivelsen af en enkelt husstand se ud i folketællingen. Her tællingen fra Vi er i Solrød sogn og

2 Side 2 af 9 husfader er Hans Pedersen, der betegnes som jordløs husmand. Foruden kone og børn består husstanden af en aftægtskone, der er husbondens kones moder. Hun er enke efter første ægteskab og "nyder Almisse aff Sognet". Man kan med god ret - som Politikens Danmarkshistorie gør det ovenfor - bruge betegnelsen "bønderfolk" om den samlede landbefolkning i alt fald i første halvdel af 1800-tallet. For alle levede de på den ene og anden måde af landbruget og det arbejde, der var at få på gårdene. De husmænd, der havde jord, havde så lidt, at de var nødsaget til at arbejde for gårdmændene, og de jordløse havde ingen anden mulighed end at fægte sig igennem som landarbejdere - bortset fra nogle få, der fandt en niche som smede, vævere, skræddere og hjulmænd, men også disse folk var totalt afhængige af, hvad landbrugsarbejdet i sognet kunne smide af sig. Sådan hedder det, når historien skal fortælles i store træk. Det ser dog ud til, at billedet er lidt mere broget, når vi ser på vore sogne. Husmændene i Havdrup Ulvemose er ganske rigtigt for manges vedkommende afhængige af arbejde på godset Risbyholm, der i sin tid havde udstykket sin del af mosen for at holde på arbejdskraften. I Karlstrup betegnes de 15 husmænd i 1834 som jordbrugere, og det er lidt svært at afgøre, hvad det betyder, men det skal nævnes, at de alle 15 ved udstykningen fik jord til græsning i den yderste ende af Karlstrup Mose og at folketællingen udtrykkelig betegner to folk i byen som jordløse og tre i sognet som arbejdsmænd. I Jersie er der samme år derimod omkring 25 daglejere - og tre daglejersker - og kun to husmænd, der lever af deres jord. I Kirke Skensved lever fire husmænd af deres jordlod, og i 1805 fik 17 husmænd i Solrød hver 8 td. land ved Tværvejen ved Solrød Strand, og det kunne man efter tidens normer langt hen ad vejen leve af. Nye folk Skal man danne sig et billede af befolkningsudviklingen i løbet af 1800-tallet, kan man se på, hvilke slags mennesker, vi finder i sognene i 1830-erne og sammenligne med, hvad vi finder i begyndelsen af 1900-tallet. Som udgangspunkt kan man fx. se på, hvilke slags folk Solrød sogn rummede ved folketællingen i Vi finder som venteligt gårdmænd på de 21 gårde. Folkeholdet er overraskende lille, omkring 25 karle, 30 piger og 20 drenge. Vi finder husmænd i 20 huse med jord og 5 i jordløse huse, og i disse huse har vi én smed, to hjulmænd, en skrædder og 2 vævere. Desuden er der i byen en jordemoder og en skolelærer. Der er i alt, med aftægtsfolk, koner og børn, 280 mennesker i sognet. Ser vi på folketællingen for samme Solrød sogn i 1911, hvor sognet uomtvisteligt stadig er et landsogn, finder vi en lang række stillingsbetegnelser, der ikke er set før. Naturligvis finder vi stadig gårdmænd, husmænd og tjenestetyende. Stadigvæk er der færre tjenestefolk end man kunne vente, et par stykker og højst 4 på en gård, herunder drenge og piger. Det er nu ikke mere præst eller skolelærer, der udarbejder folketællingerne, men betroede lokale folk, og de forholder sig noget frit til den måde, de beskriver de øvrige beboeres erhverv på, men en opremsning af de brugte betegnelser viser med al tydelighed, hvad der er sket i sognet siden erne og giver et ganske godt billede af dagliglivet i sognet: Daglejer ved landbrug, kontrolassistent, fodermester, landbruger og bødker, slagter og landbruger, sypige, strygerske, dameskrædderinde, strikker, bager og landbrug, tjenestekarl og brødkusk, smedemester, smedesvend, smedelærling, maskinfabrikant, maskinbygger, cykelmekaniker, møller, møllersvend, tømrersvend, snedkersvend, lærer, forskolelærerinde, mejeribestyrer, undermejerist, mejerielev, brugsforeningsuddeler, passer telefon, passer mejeriudsalg, urmager, civilingeniør, tækkemand, vejmand, handelsmand [med] æg og fjerkræ, landhandler, arbejder ved kalkværk, aftægt, alderdomsunderstøttelse, fhv. værtshusholder [der] lever af formue... Der er nu 510 mennesker i sognet. Går man folketællingerne i 1834 og 1911 igennem for de øvrige sognes vedkommende, ser man samme mønster. Den totale afhængighed af landbruget er brudt i de første årtier af 1900-tallet. Udviklingen i erhvervsmønsteret skal sammenholdes med den generelle udvikling, der er beskrevet foran i artiklen Landsbyerne sprænges. Den nye tid i landsognene er bogstavelig talt til at få øje på - med forskole, mejeri, brugsforening, telefoncentral og nye grundmurede huse i nye stilarter, hvor folk med formue og byerhverv slår sig ned. Mest tydeligt ses det naturligvis i småindustri- og stationsbyen på Havdrup Ulvemose, hvor vi finder stort set alle tænkelige erhverv repræsenteret og hvor den nye tids byggeskik er helt dominerende. Vi finder som venteligt træarbejdere, skotøjsarbejdere, bagersvende og en maltgører, en jernbaneassistent, et par landpostbude, kollonnearbejdere ved jernbanen, en cykelhandler, en fiskehandler, en urmager og en række andre handlende. Der er fart på, og folketallet i Havdrup sogn stiger i tiåret fra 1901 til 1911 med omkring 200 mennesker. I 1911 bor der i alt 882 personer i sognet. I 1834 havde der været 260.

3 Side 3 af 9 Her to af den nye tids arbejdspladser: Stigefabrik i Havdrup Stationsby ca og kalkværket i Karlstrup ca Det er bemærkelsesværdigt, at betegnelsen jordløs nu ved 1900-tallets begyndelse for længst er forsvundet. Siden jernalderen har det været helt afgørende for familiernes liv og levned, om husfaderen ejede jord, havde lejet eller fæstet jord eller ingen jord havde. Danmarkshistorien og lokalhistorien er befolket med storbønder og herremænd, med trælle, gårdsæder og fæstegårdmænd, med tyende, indsiddere, lejehusmænd og jordløse husmænd - og for dem alle gælder det, at ejerskab til jord eller mangel på samme bestemmer alt. At være jordløs var en forbandelse i de mange århundreder, hvor vi kan vide noget om de grupperinger af mennesker, der levede i vore sogne. De berømmede Landboreformer gav som nævnt ved udskiftningen mere eller mindre jord til nogle husmænd, men de mange jordløse - fx. de mange, vi fandt i Jersie i kom ikke med i udviklingen og havde kun én mulighed: At søge arbejde året rundt hos en gårdmand på dennes betingelser. Folketællingen i 1911 siger os, at nu er den forbandelse brudt. Der er mange faguddannede håndværkere i sognene, og tidligere tiders jordløse er blevet arbejdsmænd og finder nu arbejde på kalkværker omkring Karlstrup, i småindustri og jernbane i Havdrup Ulvemose og i andelsforetagender som mejerier og brugsforeninger. Der var naturligvis stadig folk, der finder sæsonbetonet arbejde i landbruget og i gårdmændenes tørvemoser, men også de er folk, der bestemmer selv og bor i egne huse. De mere fribytteragtige skaffer sig udkomme som fragtmænd, tækkemænd og brøndgravere eller slår sig igennem som handelsmænd. Jordeje var ikke mere det altafgørende. Som det er nævnt i artiklen Landsbyerne sprænges finder vi i begyndelsen af 1800-tallet husmænd, der fik jord i Ulvemosen i Havdrup sogn, omkring Tværvejen i Solrød sogn og ved Jersie strand i det område, der kom til at hedde Torøgel Huse. I løbet af århundredet byggede husmændene her på deres jorde, så de ikke mere skulle dyrke jorden fra deres huse i de fjerntliggende landsbyer. En lov fra 1899 gav mulighed for statslån til oprettelse af nye husmandssteder, og det ses, at sognerådene gav tilladelse til optagelse af sådanne lån. Jorden blev udstykket fra gårdbrug og der fremkom enkelte nye husmandssteder på 8-10 td. land, fx. langs Tykmosevejen. Det store lovkompleks fra 1919, der oprettede hele kolonier af statshusmandsbrug af herregårdsjord og præstegårdsjord - som de endnu ses fx. ved Spanager ved Ejby - fik ingen effekt i den nuværende Solrød kommune. I de første årtier af 1900-tallet blev mange af husmandsstederne i Ulvemosen opslugt af stationsbybebyggelsen Havdrup, og de smalle strimler husmandsjord vest og øst for Tværvejen blev sammenlagt til mindre - nu til villagrunde udstykkede - gårdbrug. De tilbageblevne husmænd kunne endnu i begyndelsen af 1960-erne leve af deres jordlodder, men det blev i stigende grad nødvendigt at supplere med indtægter for kørsel med mælk til mejeriet, job som reservepostbud og alle andre tænkelige job. Ved indgangen til 2000-tallet er husmændene og den særlige livsform på familiebrugene, også de mindre gårdbrug, helt forsvundne fra vore sogne. Niels Olsen og hans heste ca Niels Olsen overtog i 1905 et af husmandsstederne ved Tværvejen, og hans plejeforældre gik på aftægt på ejendommen. Han købte jord op og byggede stedet ud til et gårdbrug på godt 20

4 Side 4 af 9 td. land. Han var en begavet, respekteret og betroet mand, medlem af sogneråd, menighedsråd, mejeribestyrelse og naturlig formand for flere foreninger. Her står han som repræsentant for en livsform, der var den dominerede i vore sogne indtil midten af 1900-tallet, hvor stordrift, mekanisering og industrialisering i landbruget brød igennem: En nu forsvunden livsform, der var karakteriseret af det tætte forhold mellem husstanden, jorden og dyrene I begyndelsen af 1900-tallet skifter landsbyens huse karakter. Husmænd og jordløse indsiddere havde boet i den gamle tids bindingsværkshuse, ofte århundredgamle stuehuse fra for længst udflyttede gårde. Den ny tids håndværkere og arbejdere - og en rentier i ny og næ - byggede huse af teglsten i forskellige stilarter Huset her ligger endnu på Yderholmvej i Solrød landsby. Det blev senere stærkt udvidet, og i mange år var der slagterforretning på stedet. Billedet er fra o I baggrunden til højre skimtes en længe fra gården Lisager - et glimt af den gamle tids byggeskik.

5 Side 5 af 9 Her har vi på et de bedste billeder i Solrød Lokalarkiv nogle af sognenes folk i deres dagligdag. Billedet viser tærskning på gården Frihedstoft i Jersie i Maskineriet repræsenterer den nye tids begyndende mekanisering af landbruget. Det tilhører et lokalt oprettet tærskeselskab, der klarede tærskningen på et antal gårde på egnen. I baggrunden karle, piger, et par arbejdsmænd, der har fundet midlertidigt arbejde, og deres koner. Der skulle folk til at smide kornnegene op til manden, der stoppede i tærskeværket. Den pressede halm skulle skaffes af vejen og de fyldte sække med kerner skulle bæres på loftet. Der var arbejde til mange mennesker i de dage, tærskningen stod på. På dette tidspunkt har gårdmanden ikke mere en husmand eller to stående vinteren igennem i loen og tærske med plejl. Også husmændene laver egne tærskeselskaber. Det store udstyr flyttes rundt, og husmændene tager rundt og hjælper hinanden med tærskningen. Tærskning efter dette mønster fandt sted langt op i 1950'erne, indtil mejetærskeren kom på banen. Blot blev den dampdrevne lokomobil senere afløst af elektrisk dreven motor. Forrest på billedet står Peder Pedersen. Han var i 35 år fyrbøder ved tærskeselskabets lokomobil. Han ernærede sig også som brøndgraver, tækkemand og træskomand. Han dukker op igen nedenfor. Børnene Alle børn er nævnt ved navn og alder i folketællingerne. Familierne havde, som man kan tænke, mange børn. Det var ikke i 1800-tallet usædvanligt, at familien i en årrække blev forøget med et barn om året. Det gjaldt såvel gårdmænd som husmænd og jordløse. Og kirkebøgerne fortæller om mange dødfødte og tidligt døde børn. Næsten ingen familier gik fri.

6 Side 6 af 9 I 1800-tallets begyndelse finder vi skole med en enlig lærer i alle fem landsbyer, og skolernes protokoller fortæller ganske meget om børnenes skolegang. De gik i skole i 7 år, så blev de konfirmerede og gik ud i samfundet. Ved mange af børnene står der "tjener hos" - og så navnet på en gårdmand. Det er husenes og indsiddernes børn, der tidligt er fæstet ud til arbejde på gårdene, og det fremgår tydeligt, at disse tjenestedrenge- og piger forsømmer skolen uhyre meget, langt mere end gårdmændenes egne børn. De vogter kvæg, væver hør, kører hestegang og laver alskens forfaldende arbejde. "Hendes Moder syg" står der tit i skoleprotokollen, når en husmands- eller indsidderpige har forsømt skolen. Og lærer Cappelen i Jersie kan finde på at notere i protokollen, når pigerne møder med bulne fingre af det meget arbejde. Husbonden holdt børnene hjemme fra skole, når der var vigtigt arbejde at gøre. I høsten og i pløjetiden kunne han lovligt holde børnene hjemme, og gjorde han det uden for de tilladte perioder, slap han med en lille bøde. I 1837 bestemmer skolekommissionen i Jersie, at gårdmændene ikke skal betale bøde for at holde børnene hjemme fra skole på grund af "den sildige Rughøst og det daarlige Vejr" og året efter opkræver man ikke bøder, hvis husbond har beskæftiget "det skolepligtige Tyende" med "Markarbejde som Pløjning, Tørveskær og Vejfyldning". Man ser for sig indsidderens hvidhårede børn, der slæber rundt på dyngvåde rugneg og pukler i tørvemosen i alt slags vejr med bare ben i træskoene. Først omkring 1920 var det helt slut med skolepligtige tyendebørn. Det skal dog bemærkes, at langt op i 1900-tallet var der stadig mange konfirmerede børn, der efter at have forladt skolen kom ud at tjene, som det hed. Særlig udsatte var forældreløse børn. Folketællingerne nævner mange plejebørn, og det var ikke usædvanligt, at sogneforstanderskabet eller sognerådet måtte udlicitere børn til lavestbydende. I 1855 giver forstanderskabet for Havdrup-Solrød sogne 17 rigsdaler årligt for pasningen af en pige på 10 år og 28 rigsdaler for at have en pige på tre år i pleje. Den 10-årige kunne arbejde og var således billig i drift! De to piger var ikke forældreløse, men forældrene hævdede, at de ikke kunne føde børnene. Børnene gik langt op i tiden i skole hver anden dag. I Solrød fx. begyndte man først at gå i skole hver dag i Så sent som i 1972 blev undervisningspligten udvidet til 9 år, men allerede tidligere gik mange børn i de frivillige 8-9. klasser eller i den realskoleafdeling, der blev etableret ved Solrød skole efter skoleloven af De store elever til disse klasser kom cyklende sommer og vinter fra Havdrup, Jersie og Kirke Skensved. Historien om sognenes skoler og udviklingen hen imod den nuværende skoleordning med nye skoler, gymnasium og privatskoler i sidste halvdel af 1900-tallet skal ikke fortælles her. I korthed kan man sige, at i de to århundreder, denne artikel handler om, er børnenes tilværelse ændret radikalt fra en tilværelse som arbejdskraft til et liv som børn og skolebørn. Men leget har børn naturligvis til alle tider. Indimellem det hårde arbejde har de været børn, og fantasien har haft frit løb, når kastanier blev til en flok køer eller der blev fægtet vildt med sværd af træ. Og selv små drenge, der vogtede gæs, kunne skære sig en pilefløjte. Det var ikke bedrøvelighed alt sammen, og børnene har naturligvis taget del i løjerne omkring alle de traditionelle festligheder i landsbysamfundet. De fastelavnsudklædte børn fra Solrød i 1949 er fine repræsenter for den strøm af børn, der er gået gennem vore sogne i tidens løb. Udklædningstøjet er ikke købt i BR. Børnene rendte ikke rundt med en mobiltelefon, og havde de en cykel, var den ikke med 10 gear! Gamle og fattige I den efterfølgende artikel Folket bestemmer beskrives fattigkommissionernes, sogneforstanderskabernes og sognerådenes beslutninger mht. til almisse og fattighjælp. Disse sager fylder, som det fremgår, ganske meget i protokollerne, men det er påfaldende, at antallet af folk, der var under stedsevarende forsorg, var mindre, end man måske skulle tro, og det store flertal af sager vedrører midlertidig hjælp. Dertil kommer, at der øjensynlig i samfundet har været et ikke lille klientel af omstrejfere, som sognene har søgt at holde fra dørene.

7 Side 7 af 9 Et rørende udtryk for fattigdommen i 1850-erne støder man på i skoleprotokollen for Jersie skole, når læreren noterer, at en tiårig pige i sommeren 1852 har forsømt skolen, fordi hun har været "ude at bede om Brød". I 1850-erne var prisen på brødkorn usædvanlig høj, og det bragte mange folk, der balancerede på kanten af armod, ud i direkte sult. Pastor Friis i Havdrup foranstalter derfor i 1855 en indsamling af rug og får mølleren i Solrød til at male og bage. Der kommer i alt 156 rugbrød ud af anstrengelserne, og de uddeles til trængende i præstens to sogne. I folketællingerne i Jersie i 1834 og i 1850 finder man Fattighuset. Begge år bor der to daglejerfamilier, mand, kone og to-tre børn. Desuden rummer huset plads til fire almisselemmer og tre enlige - i 1850 en enkemand, en forhenværende husar og en forhenværende trænkusk. I tællingen fra 1880 finder vi i Kr. Skensved et hus ejet af kommunen, og det bebos af en moder med børn, der modtager fattigunderstøttelse. Børnenes fader har øjensynlig forladt familien. Han arbejder i København, noteres det. I huset bor også to gamle folk, der nyder fattigunderstøt- telse. I 1800-tallets folketællinger finder vi ikke fattighuse i de øvrige sogne. Måske har man villet undgå betegnelsen, men langt op i 1900-tallet fandtes i sognene såkaldte kommunehuse, hvor folk boede på lempelige lejevilkår. I Gl. Havdrup nedrev man det gamle kommunehus i Brøndstræde, i gamle dage kaldet Skidtog Møgstræde, og opførte et nyt med stråtag i I huset blev der indrettet bolig for fire familier. Der var fælles ildsted, og et udhus med flere lokummer. Huset blev senere ombygget, så der boede to familier med børn og to enlige enker eller enkemænd. I 1956 byggede Havdrup-Solrød sogneråd alderdomshjemmet Toftebo i Gl. Havdrup. Toftebo opfangede bl. a. de enlige ældre, der hidtil kun havde haft mulighed for at bo i kommunehusene. På dette tidspunkt var det også helt slut med at indgå aftægtskontrakter, der sikrede den ældre generation på gårde og husmandssteder forsørgelse og bolig hos den generation, der overtog ejendommene ved ejerskifte. Toftebo fungerede som plejehjem fra 1980-erne og blev i 2003 erstattet af et nyopført plejecenter, Christians Have, ved Jersie Strand. Hertil kommer, at lovgivningen i de sidste årtier af 1900-tallet har bevirket etablering af effektive hjemmeplejeordninger i Solrød kommune Folk i dag Det er svært på afstand at vurdere, i hvor høj grad ejerskab af jord eller mangel på samme i århundredernes løb har skabt en tilstand i landsbysamfundet, hvor nogen følte sig som overklasse og andre som en nedvurderet underklasse. Måske følte man et vist fællesskab indtil landboreformerne omkring Gårdmændene var indtil da fæstere og sad ikke for fast på gårdene. Men gårdmændenes muligheder for selveje og den økonomiske udvikling - bl. a. muliggjort af andelsbevægelsens succes - gjorde i løbet af tallet gårdmandsstanden til en priviligeret stand, hvis opfattelse af egen betydning ikke var ringe. Endnu i erne sad gårdmænd for sig og arbejdsfolk for sig i Solrød forsamlingshus, siger et troværdigt udsagn fra tiden. I telefonbogen har vi vor tids folk i sognene: Stilladsmøntør, afspændingspædagog, taksator, edb-operatør, elektriker, arbejdsmand og arkitekt. Osv. Osv. Alle er nu stemmeberettigede og ligeværdige borgere og skattebetalere med egne husstande. Ingen trælle, gårdsæder, indsiddere, jordløse husmænd eller almisselemmer!

8 Side 8 af 9 For ikke så længe siden Lad os slutte med et par glimt af livet blandt folk for kun nogle årtier siden: Roskilde Tidendes lokalreferents artikel om et guldbryllup i Jersie i 1936 og et billede af deltagerne ved en gymnastikopvisning i Solrød forsamlingshus samme år. Fællesskabet i landsbysamfundene skal ikke romantiseres, men man kendte de andre i byen, og hvordan man end så på hinanden, så mødte man mand af huse, når noget var på færde. Og hvem ved: Måske var der et par sæt værdier, man dengang var fælles om og som kom op til overfladen ved særlige lejligheder...

9 Side 9 af 9 Kilder: Folketællinger for Havdrup, Jersie, Kirke Skensved, Karlstrup og Solrød sogne. Solrød Lokalarkiv Kirkebøger for Havdrup, Jersie. Kirke Skensved, Karlstrup og Solrød sogne. Solrød Lokalarkiv Billedarkiv. Solrød Lokalarkiv Skolekommissionsprotokol for Jersie- Kirke Skensved Landsarkivet for Sjælland Registrant og bevaringsplan for Gl. Havdrup, 1987 Protokol for Havdrup/Skensved- Solrød Fattigkommision Solrød kommune Protokol for Jersie-Kirke Skensved sogneforstanderskab og sogneråd Solrød kommune Regnskaber og skrivelser vedr. Jersie- Kirke Skensved sogneråd Solrød kommune Protokol for Jersie- Kirke Skensved sogneråd Solrød kommune Protokol for Havdrup- Solrød sogneforstanderskab Solrød kommune Kopibog for Havdrup- Solrød sogneråd Solrød kommune Protokol for Havdrup- Solrød sogneråd Solrød kommune Notat efter samtale med Jens Kristiansen, 1983 Haarsted, P.: Sogneforstanderskabet. i: Havdrup- Solrød, Træk af to sognes historie. 2. oplag, 1982 Roskilde Tidende 19. og 21. marts 1936 Sterm, S.: Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kjøbenhavns Amt, 1836 Danmarks Historie, bd. 11. Af Roar Skovmand. Politikens forlag, 1964.

Om arvefæste og landboreformer

Om arvefæste og landboreformer 25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter

Læs mere

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015.

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Det Røde Led : Her lå 2 huse, som uden tvivl har tilhørt Julianeholm eller Hevringholm? Smed Michael Pedersen boede i huset længst mod Julianeholm fra 1948 til

Læs mere

Ord fra - Kirkebøger og folketællinger. 2 Overskrift. Tekst spalte

Ord fra - Kirkebøger og folketællinger. 2 Overskrift. Tekst spalte Ord fra - Kirkebøger og folketællinger 2 Overskrift Tekst spalte Om ord i kirkebøger og folketællinger Mange af de ord, man møder i kirkebøger og folketællinger kan være svære at læse af forskellige grunde.

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Holme rundt i ældre billeder

Holme rundt i ældre billeder Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden,

Læs mere

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.:

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: Søstien 4, St Sjørup, 8950 Ørsted Egevang Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Matrikelnr.: 9a Ejerlav: ST. SJØRUP BY, ESTRUPLUND samt

Læs mere

Enkestanden i Danmark 1801

Enkestanden i Danmark 1801 Enkestanden i Danmark 181 En analyse af en specifik social gruppes leveforhold baseret på den komplette 181 folketælling. 1 Af Nanna Floor Clausen, DDA Baggrund Danmark råder nu over den komplette indtastning

Læs mere

Christina Pedersen 2010-01 side - 1

Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Navn og anenummer: 162 1728/1730 Født Christian Sigfred Henricksen Lindberg Jeg ved ikke hvor han er født henne 20-7-1750 Han bliver gift 1. gang med Sara Marie Olsdatter

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde:

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Kasse 1: Materiale År Arkiv Vedrører Ekstra skattemandtal 1627 kasse 1? Duebrødre

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Folketælling 1840 for Sahl Sogn. Vinderup Kommune, Ginding Herred, Ringkøbing Amt.

Folketælling 1840 for Sahl Sogn. Vinderup Kommune, Ginding Herred, Ringkøbing Amt. Folketælling 1840 for Sahl Sogn Vinderup Kommune, Ginding Herred, Ringkøbing Amt. Indtastet under KIP-projektet Hand P. Christensen, Østparken 10, Ejsing pr. 7830 Vinderup, efter mikrofilm af folketællingen

Læs mere

Stationsbyen på Ulvemosen

Stationsbyen på Ulvemosen Stationsbyen på Ulvemosen Den nye bys første år 1800-1920 Af Bent Hartvig Petersen 23. april 2013 Med denne artikel skal skildres, hvorledes en mindre stationsby på Sjælland opstod og ændrede en hidtidig

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Præste- 1 Mandrup Peder Tuxen 42 gift København Sognepræst gård 2 L.A.A. Tuxen 33 København hans kone 1 3 A.P. Tuxen 11 ugift Tandslet barn 4 A.V.

Læs mere

Landbrug i gamle dage på markarbejde

Landbrug i gamle dage på markarbejde Landbrug i gamle dage på markarbejde Blandt Lokalhistorisk Arkivs over 10.000 billeder fra den tidligere Støvring Kommune er en hel del, der fortæller om arbejdet i landbruget før i tiden. En del af billederne

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

2 Overskrift Tekst spalte

2 Overskrift Tekst spalte 2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt

Læs mere

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk Vand gennem 100 år 1912-2012 Mesing Vandværk Mesing vandværks historie gennem 100 år Skrevet af: Egon Andersen Hæftet er udkommet i et oplag på 175 stk. Tryk: A.R.T. Skanderborg 2 Vandværket gennem 100

Læs mere

Johannes Kirkegaard, Visby Spillemand og komponist af Olaf Nørgaard, Skivevej 9, 7500 Holstebro

Johannes Kirkegaard, Visby Spillemand og komponist af Olaf Nørgaard, Skivevej 9, 7500 Holstebro Johannes Kirkegaard, Visby Spillemand og komponist af Olaf Nørgaard, Skivevej 9, 7500 Holstebro Sydthy Egnshistoriske Arkiv fik i efteråret tilsendt et lille hæfte med tekst og melodi: Er du bange for

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Kulturarvsstyrelsen. Kulturministeriet

Kulturarvsstyrelsen. Kulturministeriet Landbrugets bygninger Fyn 1850-1940 Kulturarvsstyrelsen Kulturministeriet Landbrugets bygninger 1850-1940 Den firelængede gård er for de fleste af os indbegrebet af en dansk bondegård, og selv om der fra

Læs mere

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign 1 of 10 Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 2 of 10 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen

Læs mere

Folketælling Lourup 1

Folketælling Lourup 1 Folketælling Lourup 1787 Familie: alder: husstand: ægtestand erhverv: 1. Niels Nielsen 50 husbond 2. ægteskab landbrug, gårdbeboer An Madsdatter 40 madmoder 1. -------- Niels Nielsen 20 børn af 1. ugift

Læs mere

Folketælling Sdr. Bøel 1834

Folketælling Sdr. Bøel 1834 Folketælling Sdr. Bøel 1 Folketælling Sdr. Bøel 1787 Matr. 1a en gård (Ilstedvej 7) Bastian Johansen 45 bonde, gårdbeboer fra Kirkeby, Raar s. Ane Margrethe Pedersdt. 40 husmoder Johan Bastiansen 17 barn

Læs mere

Frederikke, kæreste med forbryderen Jens Henrik Boye og mor til hans barn, Johanne Marie Jensen Boie.

Frederikke, kæreste med forbryderen Jens Henrik Boye og mor til hans barn, Johanne Marie Jensen Boie. Frederikke, kæreste med forbryderen Jens Henrik Boye og mor til hans barn, Johanne Marie Jensen Boie. Frederikke Christiane Christensdatter. født 28-2 1823 i Odense. Skt. Knud Kirkebog 1822-27, opslag

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

Find vej i Blovstrød

Find vej i Blovstrød Find vej i Blovstrød Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og

Læs mere

Svenske indvandrere i Roskildeområdet omkring 1808

Svenske indvandrere i Roskildeområdet omkring 1808 Svenske indvandrere i Roskildeområdet omkring 1808 af Mogens Sander Hansen Kilder til indvandringens historie Indvandring og indvandrere er jo blevet genstand for megen og tildels noget ophedet diskussion

Læs mere

Storvorde-Sejlflod fattigkommission 1803. Mødet på Klarupgaard

Storvorde-Sejlflod fattigkommission 1803. Mødet på Klarupgaard Storvorde-Sejlflod fattigkommission 1803 Mødet på Klarupgaard 15. december 1803 mødtes en gruppe mænd på herregården Klarupgaard. Nærmere bestemt drejede det sig om gårdmændene Niels Poulsen og Christen

Læs mere

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Søren Andreasen er kendt for at fly e ud i en jord/halmhy e om sommeren, mens han opdyrkede sit stykke land på Lamme orden. Man mener, at da Søren

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

KOM UD OG LÆR! Kom ud og lær - pakken giver - understøttende undervisning - mere motion og bevægelse - en åben skole

KOM UD OG LÆR! Kom ud og lær - pakken giver - understøttende undervisning - mere motion og bevægelse - en åben skole KOM UD OG LÆR! KOM UD OG LÆR! Kom ud og lær - pakken giver - understøttende undervisning - mere motion og bevægelse - en åben skole KOM UD OG LÆR! Landsbyen og dens omgivelser er rammen for aktiviteter

Læs mere

Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F)

Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F) Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F) (E-FA) Mads Olsen født 1730.. 1765 Tirsdagen den 19 Marts Trol: Land -Soldat Mads Olsen og Hans Fynbos Enke Kirsten Mikkelsdatter, begge af Sjælstofte. Sponsores:

Læs mere

v. Anne M. Skinnerup, museumsleder Give-Egnens Museum

v. Anne M. Skinnerup, museumsleder Give-Egnens Museum Vilje til at virke v. Anne M. Skinnerup, museumsleder Give-Egnens Museum Før grundigere forskning er bedrevet, vil det være for meget at hævde, at mennesker på Give-egnen har haft og har en særlig mentalitet,

Læs mere

. Inger Sørensen, Alslev .

. Inger Sørensen, Alslev . Lidt om min far Ingerslev Nielsens laden og gøren som socialdemokrat, daglejer og cementstøber samt meget meget mere i Toftnæs - som jeg har hørt og oplevet. Inger Sørensen, Alslev. Min far blev født d.

Læs mere

Folketælling 1840 Over Tandslet

Folketælling 1840 Over Tandslet Folketælling 1840 Over Tandslet Præste- 1 Mathias Gundemann Bering 44 gift Præst bolig 2 Ingeborg Cathrine Margrethe Petersen 37 gift hans kone Nr.1 3 Christine Birgitte Bering f. Sabro 64 enke hans moder,

Læs mere

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt.

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Indtastet under KIP-projektet af Ejnar Buhrkal, Vindelevgard 79,. 7830 Vinderup, efter kopi af folketællingen i Vinderup

Læs mere

Pelle Erobreren. Om børneliv på landet i slutningen af 1800-tallet

Pelle Erobreren. Om børneliv på landet i slutningen af 1800-tallet Pelle Erobreren Om børneliv på landet i slutningen af 1800-tallet Dette materiale er udarbejdet i forbindelse med Frilandsmuseets teateropsætning af Pelle Erobreren i 2013, men kan bruges til andre undervisningsfoløb.

Læs mere

MERE END MURSTEN - undersøgelse af nedrivningerne øst for Rødbyhavn

MERE END MURSTEN - undersøgelse af nedrivningerne øst for Rødbyhavn MÅNEDENS ARTIKEL Marts 2014 MERE END MURSTEN - undersøgelse af nedrivningerne øst for Rødbyhavn Af: Camilla Adler Jensen, etnolog, tidligere projektansat på Museum Lolland-Falster Bygninger er meget mere

Læs mere

Hvor hurtigt læser du? Øvelse

Hvor hurtigt læser du? Øvelse Hvor hurtigt læser du? Øvelse Inden du går i gang med øvelsen, der måler din læsehastighed, skal du vide, at du skal bruge et ur med sekundviser en blyant en læseplads, hvor du ikke bliver forstyrret evt.

Læs mere

Velkommen til vores egn.

Velkommen til vores egn. Velkommen til vores egn. 1 Kære nye tilflyttere. Med denne folder vil vi gerne fortælle jer om de aktiviteter, der foregår i det område i er flyttet til. Her vil vi også fortælle jer om de muligheder der

Læs mere

Missionshusene i Randbøl Sogn Af N.M. Schaiffel-Nielsen Billeder fra N.M. Schaiffel-Nielsen arkiv

Missionshusene i Randbøl Sogn Af N.M. Schaiffel-Nielsen Billeder fra N.M. Schaiffel-Nielsen arkiv Missionshusene i Randbøl Sogn Af N.M. Schaiffel-Nielsen Billeder fra N.M. Schaiffel-Nielsen arkiv Randbøl Sogns første missionshus, Bethesda, bygget i Frederikshåb i 1892. Omkring 1870 gik Indre Mission

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum

Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum mindre rurale byer, samlinger af gårde og huse Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse Indledning

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Lutmann og Alexander Danmark

Lutmann og Alexander Danmark 25. august 2014 Lutmann og Alexander Danmark Vores nyeste barnebarn har mange spændende forfædre, og her vil jeg skrive om et par af dem, som fik det usædvanlige og flotte navn Danmark. Familiesammenhæng

Læs mere

Artikelarkiv Arvesølv 2001

Artikelarkiv Arvesølv 2001 Artikelarkiv Arvesølv 2001 af Svend Ove Edvardsen Husmandskolonien Trællerup Når man kører på Kølstrupvej mellem Møllelauget og Østergård ser man på begge sider af vejen en del spredt bebyggelse, der ligger

Læs mere

Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60

Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60 Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60 Mette Marie Frederiksen var gift med Frederik Krusborg. Hun døde ung og som Frederik første kone på Kollemortenvej 57. Gerthart Sørensen Hans broder har skrevet følgende

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

154-30. Brudager 1818 154-23 54-2 1821, 122-11 149-16

154-30. Brudager 1818 154-23 54-2 1821, 122-11 149-16 JÆVN FØRSELSREGISTER GUDME KIRKEBOG 1813 18 P 1 271 1 Peter Bernhard kaspersen,, Søn af Gartner Kaspersen og Anne Nielsdatter paa Broholm, 29. november 1820, 8-6 154-30 2 Peder Rasmussen, Ulbølle, Søn

Læs mere

Fortegnelse over Antallet af beboerne i Peder Madsens Gang den 1. november 1868

Fortegnelse over Antallet af beboerne i Peder Madsens Gang den 1. november 1868 Fortegnelse over beboerne Fortegnelse over Antallet af beboerne i den. november Udarbejdet af overbetjent H. Christensen, hovedstationen,. afdeling. Nr. Bygning Etage Beboere Alder Bemærkninger Forhus

Læs mere

Bygninger, huse, gårde og deres beboere i Oksbøl sogn Oksbøl 2

Bygninger, huse, gårde og deres beboere i Oksbøl sogn Oksbøl 2 Bygninger, huse, gårde og deres beboere i Oksbøl sogn Oksbøl 2 Oksbøl Søndergade Oksbøl Østergade Oksbølvej Povlsvej Præstegårdsvej Svarretoft Tvedgårdvej Tvendalvej Denne bog er blevet til ud fra de indsamlede

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

FT 1834: (både Peter Wilhelm Hagen og hans far)

FT 1834: (både Peter Wilhelm Hagen og hans far) FT 1834: (både Peter Wilhelm Hagen og hans far) Aalborg, Hindsted, Astrup, Willestrup, Hovedgaard, 1, FT-1834, C3929 Peter Engelberth Keltinghauche Wegener 30 Gift Forvalter ved Godset Johanne Ottelia

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Opgaver til "Mit barndomshjem"

Opgaver til Mit barndomshjem Opgaver til "Mit barndomshjem" 1 Stuehuset fra en hedegård Se på grundplanen over stuehuset fra en hedegård. Sammenlign med en moderne bolig. Hvilken type rum mangler? (Tegning: Eva Wulff) Hvad gjorde

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Søren Christian Christiansen Stenshede. f. 1863 i Mosbjerg. d. 1956 i Mygdal. En kraftkarl fyldt af humor, livsglæde og virkelyst.

Søren Christian Christiansen Stenshede. f. 1863 i Mosbjerg. d. 1956 i Mygdal. En kraftkarl fyldt af humor, livsglæde og virkelyst. 1 Søren Christian Christiansen Stenshede f. 1863 i Mosbjerg. d. 1956 i Mygdal. En kraftkarl fyldt af humor, livsglæde og virkelyst. 2 Da Bjergby-Mygdal Lokalhistoriske forenings 25 års jubilæum nærmede

Læs mere

Højskolen og en ung mand fra Solrød - en efterladt dagbog

Højskolen og en ung mand fra Solrød - en efterladt dagbog Højskolen og en ung mand fra Solrød - en efterladt dagbog Af Kurt Hartvig Petersen Ved år 1900 var de Grundtvigske højskoler i Danmark veletablerede og anerkendt af store og betydningsfulde dele af befolkningen.

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Aneliste for Mogens Fischer

Aneliste for Mogens Fischer Aneliste for Mogens Fischer 1 Mogens Fischer, født 14.2.1938, Øster Stillinge, Stillinge sogn, Sorø amt. Her er jeg i Øster Stillinge fotograferet sammen med min lillebror: Erling, som nogle måneder senere

Læs mere

Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum

Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum Målgruppe: 6.klasse Fag: Historie (primært) Dansk (sekundært) Undervisningsmateriale: Film og audiofiler til download Materialet omhandler: 1930 Livet

Læs mere

Kvostedgårdens Historie

Kvostedgårdens Historie Kvostedgårdens Historie Tillæg: Om at bygge et hus Kvostedgårdens historie Kvostedgården som den ser ud på Hjerl Hede er næsten 200 år gammel. Den har navn efter den lille by Kvosted mellem Skive og Viborg,

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Margit Gunhild Sofia Albin

Margit Gunhild Sofia Albin Margit Gunhild Sofia Albin D en 25. Juli 1915 blev Margit født i Bjuv, 15 km fra Helsingborg. Når hun i dag fortæller om sin barndom i Sverige, er det livet i Småland, der med drømmende blik og malerisk

Læs mere

BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET

BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET STOLPEGAARD - FÆLLES FACILITETER ET STENKAST FRA HAVET UNIK PLACERING INDFLYTNINGSKLAR FRA 2,7 MIO. KR. GØR DRØMMEN TIL VIRKELIGHED: BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET Byg jeres drømmehus i det,

Læs mere

Herskab og tjenestefolk

Herskab og tjenestefolk Herskab og tjenestefolk Skæbnefortællinger 1868-1875 Udarbejdet af Gammel Estrup - Herregårdsmuseet Folkehold på Gammel Estrup Indholdsfortegnelse Om fortællingerne... 3 Indledning... 4 Tyendet som samfundsgruppe...

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Karkovs gård. Stårupvej 12. Matt. nr. 3a Stårup Fonager Areal 1957 26,3 ha.

Karkovs gård. Stårupvej 12. Matt. nr. 3a Stårup Fonager Areal 1957 26,3 ha. Karkovs gård. Stårupvej 12. Matt. nr. 3a Stårup Fonager Areal 1957 26,3 ha. Denne gård bliver ligesom Klostergård udskilt fra Staarupgaard 1719 og er på ca.2 tdr. hartkorn eller ca. 120 tdr. land. Følgende

Læs mere

Vejledning i kildeindtastning

Vejledning i kildeindtastning Vejledning i kildeindtastning Af Hans Martin Laustsen og Hans Jørgen Marker Baggrund I 1992 blev Vejledning i Kildeindtastning udsendt som DDANyt nr. 65. Denne vejledning var såvel en generel vejledning

Læs mere

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden?

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppearbejde: Se på billederne i bogen side 3. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I om dette årti i jeres eget hjemland / verden

Læs mere

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013 Slægtsforskning Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013 Slægtsforskning Tirsdag d. 10. sep.: kursus Tirsdag d. 17. sep.: kursus Torsdag d. 19. sep. klubmøde 13-16 Tirsdag d. 24. sep.:

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet.

Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet. 2 Om Østergård i Sejrup Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet. Matr. Nr. 6 Seirup. Østergård Man hører første gang om fæsteren

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Referat for: Greve-Solrød Provstiudvalg PU møde 12. april 2012. Kl. 9.00 Mødested: Provstikontoret

Referat for: Greve-Solrød Provstiudvalg PU møde 12. april 2012. Kl. 9.00 Mødested: Provstikontoret Referat for: Greve-Solrød Provstiudvalg PU møde 12. april 2012. Kl. 9.00 Mødested: Provstikontoret Afbud fra Naima Simring Mødepunkt 1 Projekt Ungdomskirke Sag: Projekt Ungdomskirke (386) Projekt Ungdomskirke

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Nyhedsbrev om vagtordningen. Kære medlemmer af vagtordningen

Nyhedsbrev om vagtordningen. Kære medlemmer af vagtordningen SOLRØD STRANDS GRUNDEJERFORENING Solrød Strand - maj 2015 Nyhedsbrev om vagtordningen Kære medlemmer af vagtordningen i Solrød Strands Grundejerforening, i Jersie Strands Grundejerforening og i grundejerforeninger

Læs mere

Slægten fra Gyldenholm

Slægten fra Gyldenholm Slægten fra Gyldenholm 1. generation Gyldenholms stuehus Gyldenholms gårdsplads 1. Jens Madsen; 1,2 I Asnæs by lå vest for den gamle kirkegård en gård, som beboedes af Niels Jensen og hans hustru Else

Læs mere

FT 1845 og 1855 Helved/Notmark sogn Ægte- Fødsels- Bolig Nr Navn stand dag år Alder Fødested Stilling Erhverv

FT 1845 og 1855 Helved/Notmark sogn Ægte- Fødsels- Bolig Nr Navn stand dag år Alder Fødested Stilling Erhverv boelsted 1 Peter Matzen G 04.07 1815 30 Helved husfader boelsmand nr 1a 2 Catharina Marie Køx G 07.08 1815 30 Katry husmoder hans kone 3 Peter Matzen U 21.07 1839 6 Helved søn 4 Jørgen Matzen U 01.11 1841

Læs mere

Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne

Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne Nu om dage har stort set alle et digitalt fotografiapparat af den ene eller den anden slags, og det koster stort set intet at tage et billede. Anderledes var det før i

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere

AaCRM på hjul af Contador & Co.

AaCRM på hjul af Contador & Co. AaCRM på hjul af Contador & Co. Figur 1 AaCRM foran hotellet er klar til første tur Costa Blanca, Alicante og den spanske østkyst det må være grisefester, betonhoteller og badedyr! Sådan var min klare

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

Kvindfolk og fattigfolk i Sønder Harritslev for ca. 150 år siden

Kvindfolk og fattigfolk i Sønder Harritslev for ca. 150 år siden Kvindfolk og fattigfolk i Sønder Harritslev for ca. 150 år siden af Agnete Birger Madsen Man ser det for sig: En kvinde der læner sig ind over bordet, med gåsefjeren i hånden og blækhuset inden for rækkevidde.

Læs mere