Standardforside til projekter og specialer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Standardforside til projekter og specialer"

Transkript

1 Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter, fagmodulsprojekter og specialer på: Internationale Studier Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus, Global Studies A European Perspective Politik og Administration Socialvidenskab EU studies Forvaltning (scient.adm) Udfyldningsvejledning på næste side. Projekt eller specialetitel: De holder Danmark kørende Unges valg af erhvervsuddannelser i Gladsaxe Kommune Projektseminar/værkstedsseminar: Projektseminar Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Jim Johan Ring Jepsen Projekt PA K2 Amalie Østerberg Rump Projekt FORV K2 Bjørn Kjerulff Ekstrøm Projekt PA K1 Tanja Quaade Lützen Projekt FORV K3 Vejleders navn: Torben Bech Dyrberg Afleveringsdato: Antal anslag inkl. mellemrum: (Se næste side) Tilladte antal anslag inkl. mellemrum jf. de udfyldende bestemmelser : (Se næste side) OBS! Hvis du overskrider de tilladte antal anslag inkl. mellemrum vil dit projekt blive afvist indtil en uge efter aflevering af censor og/eller vejleder

2

3 Indholdsfortegnelse 1.#Problemfelt# 3! 1.1! Problemformulering:! 4! 1.2! Uddybning af problemformulering! 4! 2.#Om#erhvervsuddannelserne# 5! 2.1 EUD-strukturen! 5! 2.2 Young Skills-initiativet! 6! 2.3 EUD-Linjen! 7! Frikommuneordningen! 8! 3.#Metode# 9! 3.1 Projektdesign! 10! 3.2 Projektets hermeneutiske tilgang! 11! 3.3 Metodiske valg og fravalg! 11! 3.4 Metodik! 12! 3.5 Young Skills på Mørkhøj Skole som case! 13! 3.6 Bottom-up policy-analyse! 14! 4.#Empiri# 17! 4.1 Gruppeinterview! 17! 4.2. Interviews! 19! Udførelsen af de fire interviews! 19! 4.3 Kritiske overvejelser i forbindelse med interviews! 21! 4.4 Bearbejdning af empiri! 22! 4.5 Sekundær empiri! 23! 5.#Unges#valg#i#det#moderne#samfund# 24! 5.1 Den kulturelle frisættelse! 24! 5.2 Uoverskuelige normalforventninger! 26! 5.3 Lærerens skabelse af god anderledeshed! 27! 6.#Analysedel#1# 28! 6.1 Valget af EUD! 28! Elevernes valg! 28! Valget af EUD! 29! EUD som det målrettede valg.! 33! Undervisningsforskelle! 36! Andre individers påvirkning af valget! 37! Opsummering! 40! 6.2 Opfattelse af EUD! 41! Italesættelse af EUD! 41!! 1!

4 6.2.2 EUD-linjen som bogligt orienteret! 42! Løsningsforslag! 44! 6.3 Delkonklusion! 48! 7.#PolicyFanalyse#af#Young#Skills# 50! 7.1 Forforståelse af målsætninger! 50! Erhvervsskolereformen! 50! Afklaring af uddannelsesvalg! 51! Glidende overgang fra folkeskolen til EUD! 51! Opsummering! 52! 7.2 Læreren! 53! Lærerens syn EUD-linjen! 53! Lærerens syn på Young Skills! 56! Opsummering! 59! 7.3 UU-Vejlederen! 60! UU-Vejlederens syn EUD-linjen! 60! Opsummering! 63! 7.4 YS Koordinator! 65! Koordinationen af Young Skills! 65! Opsamling! 67! 7.5 Skoleleder! 69! Arbejdet med EUD-linjen! 70! Kritik af EUD-linjen! 72! Samarbejdet med lærerne! 74! Opsamling! 74! 7.6!Delkonklusion! 75! 8.#Diskussion# 76! 8.1 Valg af en ungdomsuddannelse! 76! 8.2 Forestilling om EUD! 77! 8.3 Forældrenes indflydelse! 78! 8.4 Kulturforskelle mellem folkeskolen og EUD! 79! 9.#Konklusion# 81! 10.#Litteraturliste# 83! Pensumlister Projektseminar: Politisk interessevaretagelse - Bjørn Ekstrøm og Tanja Quaade Lützen (305 s.)! 86! Projektseminar: Velfærd, solidaritet og social sammenhængskraft - Amalie Østerberg Rump (303 s)! 87! Projektseminar: Politisk lederskab - Jim Jepsen (304 s)! 89!!! 2!

5 1. Problemfelt! Der skal flere elever ind på erhvervsuddannelserne (herefter EUD). EUD er vigtige for den danske vækst og 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, lyder konklusionen fra politikerne på Christiansborg (Regeringen, 2011). Ifølge politikerne er hovedproblemstillingerne omkring EUD, at der er store problemer med frafald, manglende søgning og for stor aldersdifferentiering på uddannelserne. Derudover var der enighed om, at EUD havde et blakket ry og meget lidt gennemsigtighed ift. erhvervsrelevans. Dertil påpegede den politiske aftale, at spørgsmål som uddannelsesmiljø og mangel på praktikpladser også spiller ind. Ser man på forskningen på området, tegner der sig et billede meget lig med det, som politikerne tegner. En undersøgelse i Region Hovedstaden, om unges manglende valg af EUD fra 2013, konkluderede, at de unge vægtede det faglige indhold meget højt, og at deres fravalg af EUD var baseret på fordomme. Rapporten konkluderer at hver 6. ung så EUD som et uattraktivt valg (Region H, 2013: 7). Dette syn på EUD har resulteret i en reform af EUD, hvor man søsatte en række projekter for at opnå disse mål (Regeringen et al, 2014). Et af disse initiativer er Young Skills (herefter YS). YS er et tværkommunalt initiativ, der er blevet finansieret af Region Hovestaden, baseret på målsætningen om, at flere unge skal ind på en EUD (herlev.dk). Initiativet foregik i fem kommuner på Københavns Vestegn med Herlev Kommune som central tovholder. I sin helhed skulle skoler rundt omkring i disse kommuner indarbejde projekter i undervisningen, der fremmede EUD allerede i folkeskolen. Det har resulteret i en lang række projekter af forskellig størrelse og form (Ibid.). Gladsaxe Kommune, som var en del af YS-initiativet, er også en del frikommuneordningen, som gør at Gladsaxe Kommune har lidt friere rammer til at etablere nye eksperimenterende undervisningsformer (gladsaxe.dk). Det gør YS særdeles interessant at undersøge, da Gladsaxe Kommune har gennemført en omfattende EUD-linje, hvor unge med interesse for EUD, modtager målrettet undervisning fra 8. klasse (Bilag I).! 3!

6 Spørgsmålet er imidlertid, om disse initiativer er fyldestgørende for at identificere, hvorfor unge ikke vælger en erhvervsuddannelse? Politikerne har givet deres bud, og i f.eks. Gladsaxe Kommune lavede man omfangsrige strukturændringer i undervisningen for at imødekomme eleverne. Men hvad siger eleverne, og de mennesker der skal undervise dem egentlig om problemstillingen? Gennem interviews og med udgangspunkt i eleverne på EUD-linjens egen opfattelse og tanker om deres uddannelsesvalg, ønsker vi at belyse, hvorfor unge vælger EUD fra eller til - og om projekter som EUD-linjen er tilstrækkelige til at ændre det manglende optag på EUD. For at svare på disse spørgsmål præsenterer vi følgende problemformulering: 1.1 Problemformulering: Hvordan opfattes valg af erhvervsuddannelser af interessenter i Gladsaxe Kommune, og hvordan kan Young Skills på Mørkhøj Skole influere valg? 1.2 Uddybning af problemformulering Med erhvervsuddannelser ses der på ungdomsuddannelser inden for det erhvervsfaglige område. Der ses altså bort fra erhvervsfaglige gymnasier (EUX) og det almene gymnasium (STX, HTX, HHX). Med interessenter menes vores interviewpersoner: Fem elever og en lærer fra Mørkhøj Skole, en UU-vejleder tilknyttet vejledningen i Gladsaxe Kommune, en YS koordinator fra Herlev Kommune og en skoleleder, som har haft med Mørkhøj Skole i Gladsaxe at gøre. Derudover er der fokus på initiativet Young Skills. Med dette menes, at der også holdes fokus på, hvordan dette initiativ påvirker elevernes opfattelse af valget af en EUD.! 4!

7 2. Om erhvervsuddannelserne! For at forstå unges opfattelse af valget af EUD er det nødvendigt at forstå de organisatoriske og politiske strukturer i samfundet, der påvirker de unges valg af uddannelse. Det følgende afsnit præsenteres erhvervsskolestrukturen samt de to initiativer: Young Skills og EUD-linjen, som vi undersøger i projektet. Dette er netop initiativer, som begge er startet for at få flere elever til at vælge en EUD, og som vi vil undersøge, hvorvidt har påvirket elevernes valg. 2.1 EUD-strukturen EUD er i en overgangsfase grundet den nye erhvervsskolereform. Denne blev vedtaget i februar 2014 og blev indgået i et bredt forlig mellem Regeringen, bestående af Socialdemokraterne og Radikale Venstre, med støtte fra Venstre, SF, DF, Konservative og Liberal Alliance. Dette betyder, at nuværende elever vil være på den gamle ordning, mens elever, der starter på en EUD efter juli 2015, kommer på den nye erhvervsskoleordning, baseret på erhvervsskolereformen (Regeringen et al, 2014). En EUD tager et sted mellem halvandet til fem et halvt år og involverer et samspil mellem teori på selve erhvervsskolen og praktik på en relevant arbejdsplads. Eleverne, der starter direkte på en EUD fra 9. eller 10. klasse, begynder på et grundforløb, hvor der vælges et af fire hovedområder (uvm.dk a). Dette grundforløb kaldes grundforløb 1, og det efterfølges af grundforløb 2, hvor eleven specialiserer sig inden for sit hovedområde. Elever, der ikke kommer direkte fra folkeskolen, og som f.eks. har gået minimum ét år på gymnasiet, starter direkte på grundforløb 2 (ug.dk). Efter grundforløbet starter hovedforløbet, hvor eleven skal indgå en uddannelsesaftale med en relevant virksomhed for at kunne fortsætte sin uddannelse (uvm.dk b). Erhvervsskolereformen opstillede fire statistiske hovedmål, der samlet skal måle i hvilket omfang problemerne med optaget på EUD er løst. Heraf er det mål, som beskæftiger sig med optagelsen på EUD, relevant for nærværende projekt. Da reformen blev til, oplyste! 5!

8 Undervisningsministeriet, at 19 pct. af unge, som havde afsluttet grundskolen, søgte direkte ind på en EUD efter 9. eller 10. klasse. Det fik politikerne til at lave en målsætning om, at 25 pct. skulle søge ind på EUD i 2025, med en forventning om at det stiger til 30 pct. i 2030 (herefter 25 pct. Målsætningen ) (Regeringen et al, 2014). Derudover blev det skrevet ind i regeringsgrundlaget fra 2011, at 95 pct. af unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015 (Regeringen, 2011). For at opnå disse mål indeholder reformen en lang række initiativer. Et af initiativerne er, at der skal være et adgangskrav til EUD. Dette adgangskrav blev fastsat til karakteren 02 i matematik og dansk. Elever, der ikke har opnået dette, har mulighed for optagelsesprøve og samtale for at kunne komme ind på EUD (Regeringen et al, 2014: 23). Et hovedfokus i reformen er ligeledes en øget vejledningsindsats, hvor formålet er at informere bedre om mulighederne ved EUD. Som noget nyt skal vejledningen i højere grad arbejde mod at udfordre de unge i deres uddannelsesvalg samt begynde en tidligere vejledningsindsats. Derudover skal forældrene i højere grad involveres i processen (Ibid.: 49). Et interessant initiativ ift. dette projekt er EUD10 (også kaldet Erhvervsuddannelseslinje 10. klasse). Det er baseret på et eksperimentelt udskolingsforløb, der har kørt i visse kommuner i Region Hovedstaden under navnet Young Skills, som vi redegør for nedenfor (Danske erhvervsskoler, 2014: 21f). Dette bliver etableret som et fast kommunalt tilbud i alle landets kommuner, målrettet elever der ønsker et mere EUDrettet udskolingsforløb i 10. klasse (Regeringen et al, 2014: 29). 2.2 Young Skills-initiativet Young Skills (herefter YS) er et samarbejde mellem kommunerne Vallensbæk, Ishøj, Albertslund, Herlev og Gladsaxe, samt Region Hovedstaden, fire erhvervsskoler og tre UUvejledningscentre (herlev.dk). Det løber fra august 2012 til august 2015 og består af 2 års udvikling og 1 års spredning (Jørgensen, 2012: 1f). I YS arbejdes der ud fra tre målsætninger, som forsøges imødekommet gennem forskellige initiativer. Her er der bl.a. tale om: Afklaring af uddannelsesvalg, en mere sammenhængende overgang fra grundskole til erhvervsskole og fastholdelse af unge i ungdomsuddannelse (herlev.dk).! 6!

9 Formålet er at give eleverne mere viden om deres uddannelses- og erhvervsmuligheder, så de kan foretage et mere informeret valg (Jørgensen, 2012: 20). Derudover er der fokus på, at elever og forældre oplever mere samarbejde og tilgængelighed til uddannelsesinstitutioner og UUvejledningen (Ibid.). Målet er, at der skal være et større og bredere elevoptag på EUD, ligesom der skal være færre omvalg og mindre frafald (Ibid.). Ligeledes har det også været et mål, at der skabes en bedre sammenhæng mellem vejledning, brobygning og undervisning i Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA) (Ibid.). Projektet er finansieret ved, at Regionen finansierer 40 pct. af de samlede 2,5 millioner kr., mens kommuner og EUD finansierer 60 pct. (Region H, 2012: 18). 2.3 EUD-Linjen YS resulterede i, at Mørkhøj Skole i Gladsaxe Kommune fik finansiering til at oprette en såkaldt EUD-linje (Erhvervsuddannelseslinje). Følgende afsnit er en beskrivelse af, hvordan YS konkret set udformede sig i Gladsaxe Kommune. EUD-linjen er blevet muliggjort fordi, Gladsaxe Kommune er en del af frikommuneordningen, som præsenteres i afsnittet nedenfor. Projektet forløber i perioden 2013 til Pr. 18. februar 2015 er der 15 elever i EUD 8. klasse og 12 elever i EUD 9. klasse. EUD-linjen er målrettet mod de elever, der har et ønske om at gennemføre en EUD, elever der har brug for en anderledes måde at lære på, eller elever som ønsker en afklaring af, hvilken slags ungdomsuddannelse de helst vil gennemføre (Bilag I). EUD-linjen er et undervisningsforsøg, hvor eleverne modtager undervisning dels på en teknisk skole og dels på Mørkhøj Skole (Bilag I). Til hverdag foregår den konkrete undervisning således, at de unge blander den teori og praksis, som er nødvendig for mange af de traditionelle håndværkerfag som tømrer, VVS, elektriker, datatekniker og bygningsmaler. I forhold til indhold har man målrettet fagene dansk, engelsk, matematik og fysik/kemi til at opfylde trinmålene. Samtidig har man tilføjet praktiske elementer, der kunne anvendes i erhvervsrelevante sammenhænge, til den teoretiske undervisning. F.eks. i danskundervisningen, hvor de unge lærer at skrive jobansøgninger, skriftlige tilbud til kunder, rapportskrivning og procesbeskrivelser (Bilag I). EUD-linjen bliver nu gjort til en permanent! 7!

10 ordning på Grønnemose Skole i Gladsaxe Kommune (Bilag G). I fremtiden vil linjen dog arbejde mere aktivt på at etablere et tættere samarbejde med erhvervslivet, specielt ift. det pædagogiske (Bilag I) Frikommuneordningen Gladsaxe Kommune ansøgte, i samarbejde med Gentofte Kommune om at deltage i frikommuneordningen, da det i finansloven i 2011 blev besluttet at fortsætte forsøget med frikommuner (Gentofte og Gladsaxe Kommune, 2011). Frikommuneordningen tillader kommuner at søge dispensation til at se bort fra visse regler og love for at kunne gennemføre nye kommunale projekter. Alle projekter og undtagelser godkendes af det tilsvarende ministerium (Gladsaxe Kommune, 2015). Der er dog regler om, at projekterne ikke må overtræde borgernes retssikkerhed, ikke må involvere afgifter og skatter, eller omgå grundlovsparagraffer og internationale forpligtelser (Ibid.). På undervisningsområdet søgte Gladsaxe og Gentofte Kommune om dispensation til at oprette linjer, hvor man tilbød eleverne målrettet undervisning, alt efter hvilke ungdomsuddannelser, de ønskede efter 9. eller 10. klasse (Schoubye, 2012: 2). Dette blev i Gladsaxe Kommune til EUD-linjen. Det er vigtigt at forstå, at Gladsaxe Kommune derved har deltaget i to projekter, der har haft med unges vejledning og udskoling at gøre. YS strækker sig over flere kommuner og er et politisk initiativ, der skulle opfordre flere unge til at søge ind på EUD. EUD-linjen er et produkt af et frikommuneprojekt, som kun har foregået på Mørkhøj Skole i Gladsaxe.! 8!

11 3. Metode! I dette afsnit vil vi redegøre for projektets metodiske tilgang. Indledningsvis vil projektets design blive præsenteret for at danne et overblik over strukturen i projektet. Dernæst præsenteres vores videnskabsteoretiske udgangspunkt for projektet, hvilket leder til en præsentation af de valg og fravalg, der er foretaget samt projektets metodik. Herefter retter vi blikket mod en argumentation for vores brug af case. Afslutningsvis beskrives vores bottom-up tilgangen ift.!projektets!policy: analyse.!!!!!!!!!!!!!!!!! 9!

12 3.1 Projektdesign!! 10!

13 ! 3.2 Projektets hermeneutiske tilgang Vores interesse i dette projekt har været at undersøge en række interessenters opfattelse af EUD, samt om deres opfattelse kan ændres gennem initiativer. Idet vi tager udgangspunkt i enkeltindivider har vi fundet, at en hermeneutisk videnskabsteoretisk retning kan være med til at understøtte vores projekt, fordi vi mener, at man gennem fortolkning af individers livsverdener kan opnå forståelser for problemstillinger (Juul, 2012: 117). Valget af denne videnskabsteoretiske retning har den betydning, at vi har et ontologisk udgangspunkt i et toverdenssystem (Ibid.: 109f). Derudover er vores epistemologiske opfattelse, at det ikke er muligt at komme frem til en universel sandhed, da viden altid er omskiftelig (Ibid.: 109). Det er derfor ikke vores intention at kunne drage generelle konklusioner, men derimod at forstå, hvordan problemstillingen opfattes indenfor vores case (Ibid.). Endnu et princip, som vi benytter os af i projektet, er den hermeneutiske cirkel. I projektet er denne været relevant, idet vi både i empiriindsamlingen og analysen er opmærksomme på, at der forekommer en vekselvirkning mellem helhed og del i en metodisk hermeneutisk forstand (Ibid.: 110f). Det er vores opfattelse, at helheden, som til start er vores forforståelser, påvirker fortolkningen af delen og vice versa (Ibid.). Dette finder vi relevant ift. vores brug af bottom-up analysestrategien, da det betyder, at vi er påvirket af vores viden fra tidligere i den videre analyse. Altså er fortolkningen af elevernes udtalelser en del af helheden i fortolkningen af lærerens udtalelser osv., hvilket vi ser som en styrke i vores analyse. 3.3 Metodiske valg og fravalg Vi har valgt YS som udgangspunkt for vores projekt, da dette initiativ retter sig mod elevers valg af EUD. Dette giver os mulighed for, at vi både kan undersøge, om YS har påvirket de enkelte elevers valg af EUD, samt opfattelsen af dette. For at specificere vores problemstilling har vi valgt kun at fokusere på de elever, der vælger EUD direkte efter folkeskolen og ikke på de unge, som vælger dem senere. Vi undersøger heller ikke de initiativer under YS, som beskæftiger sig med fastholdelse på EUD. Vi har taget udgangspunkt i de klasser som skal til afgangsprøver i sommeren 2015, da denne årgang kan! 11!

14 være påvirket af YS. Derudover har vi afgrænset os fra problemstillinger omhandlende kønsfordelinger på EUD, da dette ville fjerne fokus fra andre parametre såsom EUDs ry og udskolingsforløbets reelle indflydelse. Efter empiriproduktionen valgte vi at rette blikket mod den tyske teoretiker Thomas Ziehes teorier om ungdom, læring og skole (Ziehe, 2007). Dette har vi gjort, da han beskæftiger sig med unge og har et stort fokus på valgs betydning for de unges identitetsskabelse. Vi har valgt at inddrage denne teori, dels for at underbygge vores analyse af unges valg af EUD, og dels for at give projektet større argumentationskraft. Det er dog her vigtigt at holde for øje at teorien ikke er styrende for empiriproduktionen og -behandlingen. Da Ziehe har tysk baggrund og tager udgangspunkt i det tyske skolesystem i sin forskning kan nogle af de betragtninger han fremsætter i teorien være ikke-oversættelige i dansk kontekst, hvilket vi har været opmærksomme på i vores udvælgelse af begreber (Ibid.: 65). 3.4 Metodik! Projektet tager udgangspunkt i opfattelsen af EUD samt elevernes valg af denne. I undersøgelsen af vores problemstilling fokuseres der på 25 pct. målsætningen. Vi har derfor valgt en bottom-up tilgang, da denne forener vores udgangspunkt i eleverne og vores fokus på målsætningen. For at kunne undersøge hvordan en policy ville kunne påvirke eleverne, er det relevant at undersøge, hvad de begrunder deres valg med, samt hvordan interviewpersonerne opfatter EUD. Samtidig relaterer bottom-up tilgangen sig til evaluering af specifikke tiltag for at løse, hvad der kan ses som, et public policy-problem. Altså et problem, som regeringen ønsker løst, men kun kan løse ved at inddrage andre offentlige og private aktører (Bogason 1998: 21f). Vi har gennem projektet arbejdet med flere typer af tilgange; bottom-up, case og kvalitativ empiriproduktion. Vi er opmærksomme på, at en kobling af tre metoder kan medføre nogle uoverensstemmelser. Derfor har vi taget nogle forbehold omkring vores anvendelse af bottomup-tilgangen til policy-analyse, lige såvel som vores case er blevet tilpasset både vores genstandsfelt, men også vores bottom-up-tilgang (jf. 3.6). Vi arbejder med en toleddet! 12!

15 problemformulering og har derfor valgt at bruge to forskellige tilgange, da vi dels undersøger interviewpersonernes opfattelse af valget af EUD, dels de strukturer som kan influere deres valg. I besvarelsen af første del af problemformuleringen benyttes en mere åben kvalitativ tilgang. I denne forsøger vi at forstå de valg og opfattelser, som fører til valg af EUD, der florerer hos og omkring eleverne. Her har de resultater, vi har fundet frem til, i høj grad været styret af, hvad interviewpersonerne har lagt vægt på. Analysedel 1 har dermed været mere dynamisk og har tilpasset sig de opfattelser, vi har mødt, hvor analysedel 2 følger en mere fast struktur, i den forstand at vi bevæger os op gennem hierarkiet (jf. 3.6). I det følgende vil vi præsentere de to metodiske tilgange, mens empirien vil blive præsenteret i næste kapitel. 3.5 Young Skills på Mørkhøj Skole som case! Vi har i dette projekt valgt at benytte en case, som er YS på Mørkhøj Skole. Valget af Mørkhøj Skole skyldes, at skolen har været imødekommende og samarbejdsvillig. Endvidere har de EUDlinjen, som er et output af samarbejdet mellem YS og ledelsen på Mørkhøj Skole. Ved at tage udgangspunkt i EUD-linjen har vi mulighed for at undersøge YS, elevernes valg, og hvordan 25 pct. målsætningen er blevet imødekommet på skolen. I forhold til udvælgelsen af casen startede vi med at undersøge en række initiativer, som rettede sig imod optaget på EUD. Yderligere undersøgte vi forskellige vinkler på valg, og hvad der kan påvirke dem. Vi valgte YS, da det gav os en samlet indgang til flere initiativer, som bredte sig over flere kommuner (jf. 2.2). Desuden gav YS os en ramme for vores undersøgelse gennem EUD-linjen, da det var et samarbejde mellem flere aktører med et klart mål (jf. 2.2). Vi har valgt at lægge fokus på Gladsaxe Kommune, da det er den kommune, som har den laveste søgning til EUD inden for YS-samarbejdet (Bilag J). Derudover har alle skoler ikke haft lige meget tilknytning til YS, så der var en risiko for, at empiriindsamlingen ville være utilstrækkelig, og derfor har vi fokuseret på Mørkhøj Skole (jf. 2.3). Vi anser YS på Mørkhøj Skole i Gladsaxe Kommune for at være en ekstrem case (Flyvbjerg 2010: 475). Gladsaxe har et lavt optag på EUD både ift. de andre kommuner i YS- samarbejdet ift. landsgennemsnittet (Bilag J). Dette har betydning for vores projekt, da Gladsaxe på den måde! 13!

16 kommer til at symbolisere og tydeliggøre de problemer, som andre kommuner også står overfor og på den måde giver os mulighed for bedre at undersøge disse (Flyvbjerg 2010: 473). Gladsaxe er dog stadig sammenlignelig med andre kommuner i hovedstaden, da den ikke adskiller sig ekstremt ift. dens befolkningssammensætning (Bilag J). Casestudiet bliver ofte beskyldt for ikke at være et tilstrækkeligt grundlag at drage konklusioner ud fra, ligesom det ikke kan danne grundlag for mere generelle tendenser (Flyvbjerg 2010: 463ff). Flyvbjerg mener ift. dette, at man gennem grundige metodiske overvejelser kan generalisere på baggrund af en kvalitativ case. Vi har dog ikke til hensigt at generalisere da vi har et hermeneutisk fokus, men benytter Flyvbjerg til at udvælge en god case på baggrund af rette betingelser. Et casestudie er mere styret af at forstå problemstillingen, og hvad der ligger til grund for det (Orum et al, 1991: 17). Dette giver casestudiet en fordel, da det ved at gå i dybden med en problemstilling, i vores tilfælde det lave optag på EUD, kan forklare, hvad der ligger til grund for denne problemstilling (Ibid.: 10). Da vores interviewpersoner har mange forskellige baggrunde, og indtager forskellige positioner i deres rammer på Mørkhøj Skole, er casestudiet yderligere en fordel, da det giver mulighed for at gøre interviewpersonernes virkelighed mere konkret. Derudover kan det hjælpe med gøre komplekse problemstillinger mere overskuelige, da problemstillingerne optræder tydeligere i konteksten af vores case og derved er lettere at italesætte (Ibid.: 7). 3.6 Bottom-up policy-analyse En bottom-up tilgang til policy-analyse tager udgangspunkt i en policy eller en målsætning, der bliver dikteret ovenfra ligesom en top-down analyse (Bogason 1998: 23). Modsat en top-down analyse, som følger målsætningen ned gennem hierarkiet, går bottom-up direkte ned til den sidste instans, der bliver berørt af målsætningen, og går op i hierarkiet derfra (Bogason & Sørensen 1998: 10). Målsætningen sætter på den måde rammerne for undersøgelsen, og bliver bestemmende for udvælgelsen af hvem det er relevant at tage udgangspunkt i (Sørensen 1998: 48). Bottom-up starter derfor undersøgelsen i outcome af en målsætning, som er det, der ønskes ændret med målsætningen. Dette giver analysen en bred start, da der skal afdækkes de relevante! 14!

17 elementer, som skal undersøges videre. Dette gør outputtet relevant, da det ofte er et af resultaterne af målsætningen (Bogason & Sørensen 1998: 11f). I vores projekt benyttes bottomup, som illustreret i modellen. Figur 1 - Bottom-up analyse Det er vores forståelse, at YS er opstået på baggrund af en politisk målsætning om at få flere unge ind på EUD. Denne målsætning danner dermed en ramme om vores analyse, som YS sættes ind i. Vi anser vores outcome for at være besvarelsen af den første analysedel, altså hvordan opfattes valg af EUD af interessenter i Gladsaxe Kommune. Hvordan output har udmøntet sig analyseres i anden analysedel, som besvarer: Hvordan kan YS på Mørkhøj Skole influere valg? I denne del! 15!

18 vil fokus være på implementering fremfor en analyse af elevernes forståelse af problemet. Eleverne bliver derfor ikke relevante, da fokus vil være på de organisatoriske rammer for lærerne, der har arbejdet med at gennemføre YS i Gladsaxe Kommune. I denne analysedel undersøger vi, hvordan lærerne har arbejdet med at imødekomme målsætningen, og hvordan samarbejdet med YS har ændret deres rolle. Derudover undersøger vi, hvorvidt dette har givet lærerne problemer, og om det har påvirket implementeringsstrukturen. Derefter ses der på, hvordan vejlederens rolle samt rammer har ændret sig, ligesom vi undersøger, hvordan det har påvirket vejlederens rolle. I det tredje afsnit undersøger vi mere konkret samarbejdets struktur inden for YS, som koordinatoren har oplevet det. I det sidste afsnit undersøges skolelederens rolle i YS-samarbejdet, samt hans forståelse af de rammer, som YS har skabt for EUD-linjen.! 16!

19 4. Empiri! I dette afsnit vil vi redegøre for det materiale, der danner projektets empiriske grundlag. Vi arbejder hermeneutisk med empiriproduktionen ud fra en bottom-up tilgang til problemstillingen om unges uddannelsesvalg. Først præsenteres gruppeinterviewet og de fire interviews for at argumentere for metodiske valg og problematikker i den forbindelse. Derefter vil vi forklare, hvordan vi har bearbejdet dette materiale, og hvordan vi har systematiseret den viden, som vi har opnået. Afslutningsvist vil vi beskrive, hvordan vi har arbejdet med sekundær empiri. Da vi har lovet interviewpersonerne anonymitet, er samtlige navne i følgende afsnit ændret. 4.1 Gruppeinterview Vi har lavet et gruppeinterview med fem elever på Mørkhøj Skole. Deltagerne blev udvalgt af deres kontaktlærer, Hansen. Vi ønskede at involvere både elever, der skulle i gymnasiet, og elever på EUD, fordi det gav nogle flere perspektiver på, hvorfor de unge valgte, som de gjorde, og for at få dem til at diskutere på tværs af disse grupperinger. Hansen havde på den baggrund udvalgt to drenge, der gik EUD-linjen, og som havde planer om at blive hhv. elektriker og tømrer. Fra den almindelige 9. klasse deltog en dreng, der skulle i 10. klasse, og to piger, der skulle direkte i gymnasiet (Bilag C). Vi strukturerede gruppeinterviewet tre overordnede emner, uddannelsesvalg, opfattelser og fordomme om EUD samt vejledning (Bilag M). Her vekslede vi mellem forskellige interaktionsformer - fra mere eller mindre konkrete spørgsmål til mere praktiske øvelser og diskussioner eleverne imellem. Det var et bevidst valg, da vi havde en idé om, at halvanden time var lang tid for unge at diskutere, og det derfor var nødvendigt at skabe en variation, hvis vi skulle fastholde deres interesse og få nogle resultater. Vi startede med at udlevere et informationsskema, hvor eleverne skulle beskrive deres valg af uddannelse, hvad der lå til grund for deres valg, hvad deres forældre var uddannet som osv. (Bilag C). Informationsskemaet havde til formål at give os en idé om, hvem eleverne var.! 17!

20 Derudover forsøgte vi, ved at eleverne skrev deres svar ned på papir, at undgå det element af social kontrol, som kan følge med når man taler om private forhold foran sine venner. Derudover havde skemaet et introducerende formål, så eleverne var inde i, hvad vi skulle diskutere efterfølgende. Efter denne øvelse valgte vi at spørge mere ind til elevernes generelle idéer om, hvorfor elever vælger eller fravælger EUD (Bilag M). Efterfølgende introducerede vi en associationsøvelse for eleverne. Vi havde lavet seks collager med billeder, der repræsenterede generelle symboler, hverdagen og fremtiden for både gymnasiet og EUD (Bilag N). Her skulle eleverne individuelt og senere i fællesskab knytte kommentarer til det, de så. Hensigten var at få elevernes mere umiddelbare idéer og at få dem til at reflektere over fordomme omkring de forskellige symboler, f.eks. at en håndværker bruger hænderne og en akademiker hovedet. Øvelserne havde derudover en mere pædagogisk hensigt, nemlig at skabe variation, så det ikke blev kedeligt, og skabe en mere uformel stemning. Da fokusgruppen bestod af elever fra samme skole, kendte de allerede hinanden på forhånd. Fordelen ved at deltagerne kendte hinanden på forhånd, var, at de slappede mere af og dermed havde lettere ved at deltage i samtalen, såvel som at de delte erfaringer og dermed kunne uddybe hinandens perspektiver (Halkier, 2008: 30). Situationen mindede om det sociale rum som de normalt indgik i, hvilket gav os et indblik i deres verden (Ibid.). Ulempen, ved at deltagerne kendte hinanden, var dog, at der kunne forekomme en social kontrol af udtalelserne. F.eks. ved at sige noget, der afveg fra hvad man normalt ville udtale sig om (Ibid.). Vi oplevede, at nogle af deltagerne holdt igen med at udtale sig, fordi det var pinligt (Bilag B: 26), hvilket var endnu en af grundene til, at vi lavede forskellige øvelser, hvor eleverne kunne svare mere frit. Endvidere førte denne dynamik til nogle diskussioner mellem eleverne fra EUD-linjen og eleverne fra den almindelige 9. klasse, hvilket gav nogle interessante perspektiver til analysen.! 18!

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Projekt Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Projekt Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Projekt Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse - Young Skills Baggrund og formål v./ Flemming Olsen, Børne- Kulturdirektør i Herlev Kommune - Unge Rollemodeller - Indslag af TV-Ishøj- introduceret

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Denne pixibog er et af produkterne af Equal-projektet Sammenhængende vejledning af

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014 1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik

Læs mere

1. Tilbuds-beskrivelse

1. Tilbuds-beskrivelse Bilag 1. Ungesporet forbedring af og øget sammenhæng mellem udskoling og ungdomsuddannelser så flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Introduktion. 1. Tilbuds-beskrivelse Gladsaxe Kommune og Gentofte

Læs mere

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god

Læs mere

Uddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne

Uddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 281 Offentligt Uddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne - set med praktikernes øjne Nørre Farimagsgade 15 1364 København

Læs mere

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens

Læs mere

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN Region Hovedstaden // Marts 2013 FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN DREAM TEAMETS FORSLAG TIL TILTAG, DER KAN STYRKE VEJLEDNINGEN I GRUNDSKOLEN REGION HOVEDSTADENS DREAM TEAM Region Hovedstadens

Læs mere

Find metoden knæk IØ-koden

Find metoden knæk IØ-koden Find metoden knæk IØ-koden Gymnasiefremmede elever runde 3, 2012/2013 FOU projekt nr. 128986 Torben Jensen, ZBC Vordingborg Hanne V. Madsen, ZBC Næstved Baggrund Iflg. bekendtgørelsen, skal hhx-uddannelsen

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 7. november 2014 Børn og Unge-byrådet Indstilling om Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i Aarhus Kommune fremsendes

Læs mere

Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden

Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Oplæg på Studievejledernes Nyborg-konference for vejledere ved ungdomsuddannelserne 3.november 2010 Lars Ulriksen, Institut for Naturfagenes Didaktik Dias

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato:

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato: Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr. 17.00.00-P00-1-17 Dato:9.2.2017 Orientering om uddannelsesvejledning i udskolingen Et af formålene med folkeskolereformen er at sikre

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer,

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Nyborg Strand 04-11-2014 Jørgen Brock, jb@uvm.dk Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Frafald Frafald på gymnasiale

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

EUD-LINJEN. Mørkhøj skole, Gladsaxe TEC, Gladsaxe Projektet Young Skills - TEKNIK OG INNOVATION. et samarbejde mellem

EUD-LINJEN. Mørkhøj skole, Gladsaxe TEC, Gladsaxe Projektet Young Skills - TEKNIK OG INNOVATION. et samarbejde mellem EUD-LINJEN - TEKNIK OG INNOVATION et samarbejde mellem Mørkhøj skole, Gladsaxe TEC, Gladsaxe Projektet Young Skills EUD-LINJE - HVORFOR NU DET? 2011: 19 % regionens 18-22-årige er uden igangværende eller

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Rybners Gymnasium HHX

Rybners Gymnasium HHX Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 203 Rybners Gymnasium HHX Udarbejdet af ASPEKT R&D Rybners Gymnasium - HHX Elevtrivselsundersøgelse 203 Undersøgelsen på Rybners Gymnasium, HHX Der har deltaget

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune.

Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 114 Offentligt Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune. Idé: At samle alle interessenter

Læs mere

FOKUS PÅ VERDEN OMKRING OS HVAD KAN VI LÆRE AF ANDRE LANDE?

FOKUS PÅ VERDEN OMKRING OS HVAD KAN VI LÆRE AF ANDRE LANDE? FOKUS PÅ VERDEN OMKRING OS HVAD KAN VI LÆRE AF ANDRE LANDE? V. CHRISTIAN VESTERGAARD SLOTH OG JOHANNE GRØNDAHL GLAVIND, EPINION 1 KILDE: EPINION, 2015 2 PRÆSENTATION Hvordan klarer Danmark sig i forhold

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Tale til samråd i Folketingets Ligestillingsudvalg om kvote 2 og drenge i uddannelsessystemet

Tale til samråd i Folketingets Ligestillingsudvalg om kvote 2 og drenge i uddannelsessystemet Ligestillingsudvalget 2012-13 LIU alm. del Bilag 26 Offentligt Tale til samråd i Folketingets Ligestillingsudvalg om kvote 2 og drenge i uddannelsessystemet Spørgsmål A stillet af Fatma Øktem (V) Vil ministrene

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde

Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Mette Pless og Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning LLD, Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Flere unge i erhvervsuddannelse

Flere unge i erhvervsuddannelse Flere unge i erhvervsuddannelse Nærværende debatoplæg er struktureret i syv emner som alle omhandler, hvordan man fra kommunal side kan arbejde med eller påvirke til at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse

Læs mere

EUD 10. Norddjurs. September 2014

EUD 10. Norddjurs. September 2014 September 2014 EUD 10 Norddjurs Billeder og illustrationer: Colourbox.dk Et samarbejde mellem 10. Klasse-Center Djursland, Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen Formål,

Læs mere

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk 3. marts 2015 Jour.nr: 201575300/0001 Høringssvar lovforslag om folkeskolens prøver Danmarks

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Vedr. Gentofte og Gladsaxes frikommuneansøgninger om ungespor (udskoling med hhv. et EUD- og et STX-spor)

Vedr. Gentofte og Gladsaxes frikommuneansøgninger om ungespor (udskoling med hhv. et EUD- og et STX-spor) Skole- og familiechef Bente Schoubye, Gladsaxe Kommune Vedr. Gentofte og Gladsaxes frikommuneansøgninger om ungespor (udskoling med hhv. et EUD- og et STX-spor) Tak for ansøgningerne vedrørende Ungesporet

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015 Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri

Læs mere

Hvad karakteriserer de gode skoler?

Hvad karakteriserer de gode skoler? Hvad karakteriserer de gode skoler? Oplæg på Børnerådet og Dansk Erhvervs konference Unge på tværs i uddannelsesuniverset 25. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvad karakteriserer den gode

Læs mere

En skole af elever- For elever

En skole af elever- For elever En skole af elever- For elever Efter 10 års økonomisk og politisk forsømmelse af vores erhvervsuddannelser er det endeligt gået op for politikerne, at der er brug for en reform. Vi har et behov for øget

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på hhx Studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Om at vælge uddannelse http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Hvad skal jeg være? Smed Lærer Advokat Fysiker Mediegrafiker Dyrlæge Økonom Diætist Frisør Socialrådgiver Kok IT-supporter Skuespiller

Læs mere

Formål og hensigt EUD10 Djursland

Formål og hensigt EUD10 Djursland EUD 10 Djursland Formål og hensigt EUD10 Djursland er et samarbejde mellem Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen. Forløbet vil på en konstruktiv, målrettet og nytænkende

Læs mere

Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden

Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden September2013 Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden Region Hovedstaden Sammenfatning November 2013 Indhold 1. INDLEDNING 3 2. SØGEMØNSTRE 5 3. UDDANNELSESVALGET

Læs mere

Unges uddannelsesvalg og hvordan det kan kvalificeres. Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk

Unges uddannelsesvalg og hvordan det kan kvalificeres. Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk Unges uddannelsesvalg og hvordan det kan kvalificeres Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk Gangen i oplægget Situationen Paradokser Perspektiver på uddannelsesvalget Unges brug af ungdomsuddannelserne

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Minianalyse: Hvad påvirker de unges uddannelsesvalg?

Minianalyse: Hvad påvirker de unges uddannelsesvalg? Minianalyse: Hvad påvirker de unges svalg? har i samarbejde med Epinion og Pluss Leadership udarbejdet en analyse af faktorer, der påvirker de unge svalg. Analysen fokuserer særligt på, hvor afstandsfølsomme

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud?

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Slutkonference i Preventing Dropout 20. november 2014 Malmö Börshus Baggrund og kontekst Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Læs mere

Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk

Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk 10-11-2014 Side 1 Baggrund Finansieringen af Ungepakke 2 udløb med udgangen af 2013 I Aftalen om et fagligt løft af

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Aftale mellem regeringen (S og RV), V, DF, SF, LA og K om en reform af erhvervsuddannelserne,

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Aftale mellem regeringen (S og RV), V, DF, SF, LA og K om en reform af erhvervsuddannelserne, Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Aftale mellem regeringen (S og RV), V, DF, SF, LA og K om en reform af erhvervsuddannelserne, 24-02-14 Vejledningsrelevante perspektiver i aftalen Steffen Jensen

Læs mere

Vejledere viser vejen. kønsmainstreaming i uddannelses- og

Vejledere viser vejen. kønsmainstreaming i uddannelses- og Vejledere viser vejen kønsmainstreaming i uddannelses- og erhvervsvejledningen Vejledere viser vejen kønsmainstreaming i uddannelses- og erhvervsvejledningen Forfattere: Lumi Zuleta og Zia Krohn. Redaktion:

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed Arbejdsløsheden blandt de unge står højt på den politiske dagsorden. Ungdomsarbejdsløsheden ligger nu på det højeste niveau siden midten af 90 erne. Aktuelt var

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger

Læs mere

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg Side 1 af 8 Gå til hovedindhold Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher Søg Søg Job Markedsplads Annonceinfo Om Drenge og piger er stort set ens I hvert fald når det handler

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Ud af skolen og videre i uddannelsessystemet hvad skal jeg gøre?

Ud af skolen og videre i uddannelsessystemet hvad skal jeg gøre? 1 Ud af skolen 2015 Ud af skolen og videre i uddannelsessystemet hvad skal jeg gøre? Der er to ting, du skal udfylde, og som begge sendes til den skole, du ønsker at begynde på efter sommerferien. Det

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i

Læs mere

Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve)

Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve) VEJLEDNING VIRKER Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve) Baggrund I informationen om uddannelsesparathed er beskrevet, at lovgivningen om uddannelsesparathed indebærer: At

Læs mere

UU vejleder på besøg

UU vejleder på besøg UU vejleder på besøg Tidsforbrug 2 lektioner - forslag Check in ca. 10 minutter (Computere, netværk, intro) Oplæg fra UU vejleder 1. del ca 20 minutter Hands on på ug.dk søgefunktion / uddannelsesvælgeren

Læs mere

www.simil.dk Simonsen & Illeris Rådgivende Pædagoger 18.11.10 Unge i risikogruppen Fuets - konference

www.simil.dk Simonsen & Illeris Rådgivende Pædagoger 18.11.10 Unge i risikogruppen Fuets - konference www.simil.dk Simonsen & Illeris Rådgivende Pædagoger 18.11.10 Unge i risikogruppen Fuets - konference Generation Y Alice Hypervælgeren Bastian Lystfiskeren Shamir/Aisha - Generation Y blikket udefra Curlingbørnene

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

1 0. k l a s s e 2 0 1 5 / 2 0 1 6... fordi forskellen tæller

1 0. k l a s s e 2 0 1 5 / 2 0 1 6... fordi forskellen tæller 1 0. klasse 2015/2016... fordi forskellen tæller P r a k t i s k e o p l y s n i n g e r : Fag og timetal I 10. klasse skal du have timer svarende til mindst 28 lektioner pr. uge. De obligatoriske fag

Læs mere

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Randers Social- og Sundhedsskole indførte i efteråret 2013 en ny struktur for timerne ud i praktik og ind fra praktik. Tidligere

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Opsamling fra UTA projektgruppemødet d. 8. december 2008

Opsamling fra UTA projektgruppemødet d. 8. december 2008 Opsamling fra UTA projektgruppemødet d. 8. december 2008 Tidspunkt: 8. dec. 13.00-15.30 Sted: mødelokale 240 i Rådmandshaven Deltagere: Berit, Bjørn, Charlotte, Ditte, Hannah, Inger, Jette, Lis, Morten,

Læs mere

Oplæg om ungdomsuddannelser. for forældre til elever i 7.klasse

Oplæg om ungdomsuddannelser. for forældre til elever i 7.klasse Oplæg om ungdomsuddannelser for forældre til elever i 7.klasse Dagsorden: Ny lovgivning, nye reformer: Uddannelsesparathedsvurdering i 8.klasse Fokusering af vejledningsindsatsen Ug.dk og e-vejledning

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer Eux - behov for justeringer Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer af IDA og GL September 2015 Indhold Eux - behov for justeringer... 3 Søgningen til eux er stærkt stigende... 4 Bekymring for

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere