Standardforside til projekter og specialer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Standardforside til projekter og specialer"

Transkript

1 Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter, fagmodulsprojekter og specialer på: Internationale Studier Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus, Global Studies A European Perspective Politik og Administration Socialvidenskab EU studies Forvaltning (scient.adm) Udfyldningsvejledning på næste side. Projekt eller specialetitel: De holder Danmark kørende Unges valg af erhvervsuddannelser i Gladsaxe Kommune Projektseminar/værkstedsseminar: Projektseminar Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Jim Johan Ring Jepsen Projekt PA K2 Amalie Østerberg Rump Projekt FORV K2 Bjørn Kjerulff Ekstrøm Projekt PA K1 Tanja Quaade Lützen Projekt FORV K3 Vejleders navn: Torben Bech Dyrberg Afleveringsdato: Antal anslag inkl. mellemrum: (Se næste side) Tilladte antal anslag inkl. mellemrum jf. de udfyldende bestemmelser : (Se næste side) OBS! Hvis du overskrider de tilladte antal anslag inkl. mellemrum vil dit projekt blive afvist indtil en uge efter aflevering af censor og/eller vejleder

2

3 Indholdsfortegnelse 1.#Problemfelt# 3! 1.1! Problemformulering:! 4! 1.2! Uddybning af problemformulering! 4! 2.#Om#erhvervsuddannelserne# 5! 2.1 EUD-strukturen! 5! 2.2 Young Skills-initiativet! 6! 2.3 EUD-Linjen! 7! Frikommuneordningen! 8! 3.#Metode# 9! 3.1 Projektdesign! 10! 3.2 Projektets hermeneutiske tilgang! 11! 3.3 Metodiske valg og fravalg! 11! 3.4 Metodik! 12! 3.5 Young Skills på Mørkhøj Skole som case! 13! 3.6 Bottom-up policy-analyse! 14! 4.#Empiri# 17! 4.1 Gruppeinterview! 17! 4.2. Interviews! 19! Udførelsen af de fire interviews! 19! 4.3 Kritiske overvejelser i forbindelse med interviews! 21! 4.4 Bearbejdning af empiri! 22! 4.5 Sekundær empiri! 23! 5.#Unges#valg#i#det#moderne#samfund# 24! 5.1 Den kulturelle frisættelse! 24! 5.2 Uoverskuelige normalforventninger! 26! 5.3 Lærerens skabelse af god anderledeshed! 27! 6.#Analysedel#1# 28! 6.1 Valget af EUD! 28! Elevernes valg! 28! Valget af EUD! 29! EUD som det målrettede valg.! 33! Undervisningsforskelle! 36! Andre individers påvirkning af valget! 37! Opsummering! 40! 6.2 Opfattelse af EUD! 41! Italesættelse af EUD! 41!! 1!

4 6.2.2 EUD-linjen som bogligt orienteret! 42! Løsningsforslag! 44! 6.3 Delkonklusion! 48! 7.#PolicyFanalyse#af#Young#Skills# 50! 7.1 Forforståelse af målsætninger! 50! Erhvervsskolereformen! 50! Afklaring af uddannelsesvalg! 51! Glidende overgang fra folkeskolen til EUD! 51! Opsummering! 52! 7.2 Læreren! 53! Lærerens syn EUD-linjen! 53! Lærerens syn på Young Skills! 56! Opsummering! 59! 7.3 UU-Vejlederen! 60! UU-Vejlederens syn EUD-linjen! 60! Opsummering! 63! 7.4 YS Koordinator! 65! Koordinationen af Young Skills! 65! Opsamling! 67! 7.5 Skoleleder! 69! Arbejdet med EUD-linjen! 70! Kritik af EUD-linjen! 72! Samarbejdet med lærerne! 74! Opsamling! 74! 7.6!Delkonklusion! 75! 8.#Diskussion# 76! 8.1 Valg af en ungdomsuddannelse! 76! 8.2 Forestilling om EUD! 77! 8.3 Forældrenes indflydelse! 78! 8.4 Kulturforskelle mellem folkeskolen og EUD! 79! 9.#Konklusion# 81! 10.#Litteraturliste# 83! Pensumlister Projektseminar: Politisk interessevaretagelse - Bjørn Ekstrøm og Tanja Quaade Lützen (305 s.)! 86! Projektseminar: Velfærd, solidaritet og social sammenhængskraft - Amalie Østerberg Rump (303 s)! 87! Projektseminar: Politisk lederskab - Jim Jepsen (304 s)! 89!!! 2!

5 1. Problemfelt! Der skal flere elever ind på erhvervsuddannelserne (herefter EUD). EUD er vigtige for den danske vækst og 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, lyder konklusionen fra politikerne på Christiansborg (Regeringen, 2011). Ifølge politikerne er hovedproblemstillingerne omkring EUD, at der er store problemer med frafald, manglende søgning og for stor aldersdifferentiering på uddannelserne. Derudover var der enighed om, at EUD havde et blakket ry og meget lidt gennemsigtighed ift. erhvervsrelevans. Dertil påpegede den politiske aftale, at spørgsmål som uddannelsesmiljø og mangel på praktikpladser også spiller ind. Ser man på forskningen på området, tegner der sig et billede meget lig med det, som politikerne tegner. En undersøgelse i Region Hovedstaden, om unges manglende valg af EUD fra 2013, konkluderede, at de unge vægtede det faglige indhold meget højt, og at deres fravalg af EUD var baseret på fordomme. Rapporten konkluderer at hver 6. ung så EUD som et uattraktivt valg (Region H, 2013: 7). Dette syn på EUD har resulteret i en reform af EUD, hvor man søsatte en række projekter for at opnå disse mål (Regeringen et al, 2014). Et af disse initiativer er Young Skills (herefter YS). YS er et tværkommunalt initiativ, der er blevet finansieret af Region Hovestaden, baseret på målsætningen om, at flere unge skal ind på en EUD (herlev.dk). Initiativet foregik i fem kommuner på Københavns Vestegn med Herlev Kommune som central tovholder. I sin helhed skulle skoler rundt omkring i disse kommuner indarbejde projekter i undervisningen, der fremmede EUD allerede i folkeskolen. Det har resulteret i en lang række projekter af forskellig størrelse og form (Ibid.). Gladsaxe Kommune, som var en del af YS-initiativet, er også en del frikommuneordningen, som gør at Gladsaxe Kommune har lidt friere rammer til at etablere nye eksperimenterende undervisningsformer (gladsaxe.dk). Det gør YS særdeles interessant at undersøge, da Gladsaxe Kommune har gennemført en omfattende EUD-linje, hvor unge med interesse for EUD, modtager målrettet undervisning fra 8. klasse (Bilag I).! 3!

6 Spørgsmålet er imidlertid, om disse initiativer er fyldestgørende for at identificere, hvorfor unge ikke vælger en erhvervsuddannelse? Politikerne har givet deres bud, og i f.eks. Gladsaxe Kommune lavede man omfangsrige strukturændringer i undervisningen for at imødekomme eleverne. Men hvad siger eleverne, og de mennesker der skal undervise dem egentlig om problemstillingen? Gennem interviews og med udgangspunkt i eleverne på EUD-linjens egen opfattelse og tanker om deres uddannelsesvalg, ønsker vi at belyse, hvorfor unge vælger EUD fra eller til - og om projekter som EUD-linjen er tilstrækkelige til at ændre det manglende optag på EUD. For at svare på disse spørgsmål præsenterer vi følgende problemformulering: 1.1 Problemformulering: Hvordan opfattes valg af erhvervsuddannelser af interessenter i Gladsaxe Kommune, og hvordan kan Young Skills på Mørkhøj Skole influere valg? 1.2 Uddybning af problemformulering Med erhvervsuddannelser ses der på ungdomsuddannelser inden for det erhvervsfaglige område. Der ses altså bort fra erhvervsfaglige gymnasier (EUX) og det almene gymnasium (STX, HTX, HHX). Med interessenter menes vores interviewpersoner: Fem elever og en lærer fra Mørkhøj Skole, en UU-vejleder tilknyttet vejledningen i Gladsaxe Kommune, en YS koordinator fra Herlev Kommune og en skoleleder, som har haft med Mørkhøj Skole i Gladsaxe at gøre. Derudover er der fokus på initiativet Young Skills. Med dette menes, at der også holdes fokus på, hvordan dette initiativ påvirker elevernes opfattelse af valget af en EUD.! 4!

7 2. Om erhvervsuddannelserne! For at forstå unges opfattelse af valget af EUD er det nødvendigt at forstå de organisatoriske og politiske strukturer i samfundet, der påvirker de unges valg af uddannelse. Det følgende afsnit præsenteres erhvervsskolestrukturen samt de to initiativer: Young Skills og EUD-linjen, som vi undersøger i projektet. Dette er netop initiativer, som begge er startet for at få flere elever til at vælge en EUD, og som vi vil undersøge, hvorvidt har påvirket elevernes valg. 2.1 EUD-strukturen EUD er i en overgangsfase grundet den nye erhvervsskolereform. Denne blev vedtaget i februar 2014 og blev indgået i et bredt forlig mellem Regeringen, bestående af Socialdemokraterne og Radikale Venstre, med støtte fra Venstre, SF, DF, Konservative og Liberal Alliance. Dette betyder, at nuværende elever vil være på den gamle ordning, mens elever, der starter på en EUD efter juli 2015, kommer på den nye erhvervsskoleordning, baseret på erhvervsskolereformen (Regeringen et al, 2014). En EUD tager et sted mellem halvandet til fem et halvt år og involverer et samspil mellem teori på selve erhvervsskolen og praktik på en relevant arbejdsplads. Eleverne, der starter direkte på en EUD fra 9. eller 10. klasse, begynder på et grundforløb, hvor der vælges et af fire hovedområder (uvm.dk a). Dette grundforløb kaldes grundforløb 1, og det efterfølges af grundforløb 2, hvor eleven specialiserer sig inden for sit hovedområde. Elever, der ikke kommer direkte fra folkeskolen, og som f.eks. har gået minimum ét år på gymnasiet, starter direkte på grundforløb 2 (ug.dk). Efter grundforløbet starter hovedforløbet, hvor eleven skal indgå en uddannelsesaftale med en relevant virksomhed for at kunne fortsætte sin uddannelse (uvm.dk b). Erhvervsskolereformen opstillede fire statistiske hovedmål, der samlet skal måle i hvilket omfang problemerne med optaget på EUD er løst. Heraf er det mål, som beskæftiger sig med optagelsen på EUD, relevant for nærværende projekt. Da reformen blev til, oplyste! 5!

8 Undervisningsministeriet, at 19 pct. af unge, som havde afsluttet grundskolen, søgte direkte ind på en EUD efter 9. eller 10. klasse. Det fik politikerne til at lave en målsætning om, at 25 pct. skulle søge ind på EUD i 2025, med en forventning om at det stiger til 30 pct. i 2030 (herefter 25 pct. Målsætningen ) (Regeringen et al, 2014). Derudover blev det skrevet ind i regeringsgrundlaget fra 2011, at 95 pct. af unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015 (Regeringen, 2011). For at opnå disse mål indeholder reformen en lang række initiativer. Et af initiativerne er, at der skal være et adgangskrav til EUD. Dette adgangskrav blev fastsat til karakteren 02 i matematik og dansk. Elever, der ikke har opnået dette, har mulighed for optagelsesprøve og samtale for at kunne komme ind på EUD (Regeringen et al, 2014: 23). Et hovedfokus i reformen er ligeledes en øget vejledningsindsats, hvor formålet er at informere bedre om mulighederne ved EUD. Som noget nyt skal vejledningen i højere grad arbejde mod at udfordre de unge i deres uddannelsesvalg samt begynde en tidligere vejledningsindsats. Derudover skal forældrene i højere grad involveres i processen (Ibid.: 49). Et interessant initiativ ift. dette projekt er EUD10 (også kaldet Erhvervsuddannelseslinje 10. klasse). Det er baseret på et eksperimentelt udskolingsforløb, der har kørt i visse kommuner i Region Hovedstaden under navnet Young Skills, som vi redegør for nedenfor (Danske erhvervsskoler, 2014: 21f). Dette bliver etableret som et fast kommunalt tilbud i alle landets kommuner, målrettet elever der ønsker et mere EUDrettet udskolingsforløb i 10. klasse (Regeringen et al, 2014: 29). 2.2 Young Skills-initiativet Young Skills (herefter YS) er et samarbejde mellem kommunerne Vallensbæk, Ishøj, Albertslund, Herlev og Gladsaxe, samt Region Hovedstaden, fire erhvervsskoler og tre UUvejledningscentre (herlev.dk). Det løber fra august 2012 til august 2015 og består af 2 års udvikling og 1 års spredning (Jørgensen, 2012: 1f). I YS arbejdes der ud fra tre målsætninger, som forsøges imødekommet gennem forskellige initiativer. Her er der bl.a. tale om: Afklaring af uddannelsesvalg, en mere sammenhængende overgang fra grundskole til erhvervsskole og fastholdelse af unge i ungdomsuddannelse (herlev.dk).! 6!

9 Formålet er at give eleverne mere viden om deres uddannelses- og erhvervsmuligheder, så de kan foretage et mere informeret valg (Jørgensen, 2012: 20). Derudover er der fokus på, at elever og forældre oplever mere samarbejde og tilgængelighed til uddannelsesinstitutioner og UUvejledningen (Ibid.). Målet er, at der skal være et større og bredere elevoptag på EUD, ligesom der skal være færre omvalg og mindre frafald (Ibid.). Ligeledes har det også været et mål, at der skabes en bedre sammenhæng mellem vejledning, brobygning og undervisning i Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA) (Ibid.). Projektet er finansieret ved, at Regionen finansierer 40 pct. af de samlede 2,5 millioner kr., mens kommuner og EUD finansierer 60 pct. (Region H, 2012: 18). 2.3 EUD-Linjen YS resulterede i, at Mørkhøj Skole i Gladsaxe Kommune fik finansiering til at oprette en såkaldt EUD-linje (Erhvervsuddannelseslinje). Følgende afsnit er en beskrivelse af, hvordan YS konkret set udformede sig i Gladsaxe Kommune. EUD-linjen er blevet muliggjort fordi, Gladsaxe Kommune er en del af frikommuneordningen, som præsenteres i afsnittet nedenfor. Projektet forløber i perioden 2013 til Pr. 18. februar 2015 er der 15 elever i EUD 8. klasse og 12 elever i EUD 9. klasse. EUD-linjen er målrettet mod de elever, der har et ønske om at gennemføre en EUD, elever der har brug for en anderledes måde at lære på, eller elever som ønsker en afklaring af, hvilken slags ungdomsuddannelse de helst vil gennemføre (Bilag I). EUD-linjen er et undervisningsforsøg, hvor eleverne modtager undervisning dels på en teknisk skole og dels på Mørkhøj Skole (Bilag I). Til hverdag foregår den konkrete undervisning således, at de unge blander den teori og praksis, som er nødvendig for mange af de traditionelle håndværkerfag som tømrer, VVS, elektriker, datatekniker og bygningsmaler. I forhold til indhold har man målrettet fagene dansk, engelsk, matematik og fysik/kemi til at opfylde trinmålene. Samtidig har man tilføjet praktiske elementer, der kunne anvendes i erhvervsrelevante sammenhænge, til den teoretiske undervisning. F.eks. i danskundervisningen, hvor de unge lærer at skrive jobansøgninger, skriftlige tilbud til kunder, rapportskrivning og procesbeskrivelser (Bilag I). EUD-linjen bliver nu gjort til en permanent! 7!

10 ordning på Grønnemose Skole i Gladsaxe Kommune (Bilag G). I fremtiden vil linjen dog arbejde mere aktivt på at etablere et tættere samarbejde med erhvervslivet, specielt ift. det pædagogiske (Bilag I) Frikommuneordningen Gladsaxe Kommune ansøgte, i samarbejde med Gentofte Kommune om at deltage i frikommuneordningen, da det i finansloven i 2011 blev besluttet at fortsætte forsøget med frikommuner (Gentofte og Gladsaxe Kommune, 2011). Frikommuneordningen tillader kommuner at søge dispensation til at se bort fra visse regler og love for at kunne gennemføre nye kommunale projekter. Alle projekter og undtagelser godkendes af det tilsvarende ministerium (Gladsaxe Kommune, 2015). Der er dog regler om, at projekterne ikke må overtræde borgernes retssikkerhed, ikke må involvere afgifter og skatter, eller omgå grundlovsparagraffer og internationale forpligtelser (Ibid.). På undervisningsområdet søgte Gladsaxe og Gentofte Kommune om dispensation til at oprette linjer, hvor man tilbød eleverne målrettet undervisning, alt efter hvilke ungdomsuddannelser, de ønskede efter 9. eller 10. klasse (Schoubye, 2012: 2). Dette blev i Gladsaxe Kommune til EUD-linjen. Det er vigtigt at forstå, at Gladsaxe Kommune derved har deltaget i to projekter, der har haft med unges vejledning og udskoling at gøre. YS strækker sig over flere kommuner og er et politisk initiativ, der skulle opfordre flere unge til at søge ind på EUD. EUD-linjen er et produkt af et frikommuneprojekt, som kun har foregået på Mørkhøj Skole i Gladsaxe.! 8!

11 3. Metode! I dette afsnit vil vi redegøre for projektets metodiske tilgang. Indledningsvis vil projektets design blive præsenteret for at danne et overblik over strukturen i projektet. Dernæst præsenteres vores videnskabsteoretiske udgangspunkt for projektet, hvilket leder til en præsentation af de valg og fravalg, der er foretaget samt projektets metodik. Herefter retter vi blikket mod en argumentation for vores brug af case. Afslutningsvis beskrives vores bottom-up tilgangen ift.!projektets!policy: analyse.!!!!!!!!!!!!!!!!! 9!

12 3.1 Projektdesign!! 10!

13 ! 3.2 Projektets hermeneutiske tilgang Vores interesse i dette projekt har været at undersøge en række interessenters opfattelse af EUD, samt om deres opfattelse kan ændres gennem initiativer. Idet vi tager udgangspunkt i enkeltindivider har vi fundet, at en hermeneutisk videnskabsteoretisk retning kan være med til at understøtte vores projekt, fordi vi mener, at man gennem fortolkning af individers livsverdener kan opnå forståelser for problemstillinger (Juul, 2012: 117). Valget af denne videnskabsteoretiske retning har den betydning, at vi har et ontologisk udgangspunkt i et toverdenssystem (Ibid.: 109f). Derudover er vores epistemologiske opfattelse, at det ikke er muligt at komme frem til en universel sandhed, da viden altid er omskiftelig (Ibid.: 109). Det er derfor ikke vores intention at kunne drage generelle konklusioner, men derimod at forstå, hvordan problemstillingen opfattes indenfor vores case (Ibid.). Endnu et princip, som vi benytter os af i projektet, er den hermeneutiske cirkel. I projektet er denne været relevant, idet vi både i empiriindsamlingen og analysen er opmærksomme på, at der forekommer en vekselvirkning mellem helhed og del i en metodisk hermeneutisk forstand (Ibid.: 110f). Det er vores opfattelse, at helheden, som til start er vores forforståelser, påvirker fortolkningen af delen og vice versa (Ibid.). Dette finder vi relevant ift. vores brug af bottom-up analysestrategien, da det betyder, at vi er påvirket af vores viden fra tidligere i den videre analyse. Altså er fortolkningen af elevernes udtalelser en del af helheden i fortolkningen af lærerens udtalelser osv., hvilket vi ser som en styrke i vores analyse. 3.3 Metodiske valg og fravalg Vi har valgt YS som udgangspunkt for vores projekt, da dette initiativ retter sig mod elevers valg af EUD. Dette giver os mulighed for, at vi både kan undersøge, om YS har påvirket de enkelte elevers valg af EUD, samt opfattelsen af dette. For at specificere vores problemstilling har vi valgt kun at fokusere på de elever, der vælger EUD direkte efter folkeskolen og ikke på de unge, som vælger dem senere. Vi undersøger heller ikke de initiativer under YS, som beskæftiger sig med fastholdelse på EUD. Vi har taget udgangspunkt i de klasser som skal til afgangsprøver i sommeren 2015, da denne årgang kan! 11!

14 være påvirket af YS. Derudover har vi afgrænset os fra problemstillinger omhandlende kønsfordelinger på EUD, da dette ville fjerne fokus fra andre parametre såsom EUDs ry og udskolingsforløbets reelle indflydelse. Efter empiriproduktionen valgte vi at rette blikket mod den tyske teoretiker Thomas Ziehes teorier om ungdom, læring og skole (Ziehe, 2007). Dette har vi gjort, da han beskæftiger sig med unge og har et stort fokus på valgs betydning for de unges identitetsskabelse. Vi har valgt at inddrage denne teori, dels for at underbygge vores analyse af unges valg af EUD, og dels for at give projektet større argumentationskraft. Det er dog her vigtigt at holde for øje at teorien ikke er styrende for empiriproduktionen og -behandlingen. Da Ziehe har tysk baggrund og tager udgangspunkt i det tyske skolesystem i sin forskning kan nogle af de betragtninger han fremsætter i teorien være ikke-oversættelige i dansk kontekst, hvilket vi har været opmærksomme på i vores udvælgelse af begreber (Ibid.: 65). 3.4 Metodik! Projektet tager udgangspunkt i opfattelsen af EUD samt elevernes valg af denne. I undersøgelsen af vores problemstilling fokuseres der på 25 pct. målsætningen. Vi har derfor valgt en bottom-up tilgang, da denne forener vores udgangspunkt i eleverne og vores fokus på målsætningen. For at kunne undersøge hvordan en policy ville kunne påvirke eleverne, er det relevant at undersøge, hvad de begrunder deres valg med, samt hvordan interviewpersonerne opfatter EUD. Samtidig relaterer bottom-up tilgangen sig til evaluering af specifikke tiltag for at løse, hvad der kan ses som, et public policy-problem. Altså et problem, som regeringen ønsker løst, men kun kan løse ved at inddrage andre offentlige og private aktører (Bogason 1998: 21f). Vi har gennem projektet arbejdet med flere typer af tilgange; bottom-up, case og kvalitativ empiriproduktion. Vi er opmærksomme på, at en kobling af tre metoder kan medføre nogle uoverensstemmelser. Derfor har vi taget nogle forbehold omkring vores anvendelse af bottomup-tilgangen til policy-analyse, lige såvel som vores case er blevet tilpasset både vores genstandsfelt, men også vores bottom-up-tilgang (jf. 3.6). Vi arbejder med en toleddet! 12!

15 problemformulering og har derfor valgt at bruge to forskellige tilgange, da vi dels undersøger interviewpersonernes opfattelse af valget af EUD, dels de strukturer som kan influere deres valg. I besvarelsen af første del af problemformuleringen benyttes en mere åben kvalitativ tilgang. I denne forsøger vi at forstå de valg og opfattelser, som fører til valg af EUD, der florerer hos og omkring eleverne. Her har de resultater, vi har fundet frem til, i høj grad været styret af, hvad interviewpersonerne har lagt vægt på. Analysedel 1 har dermed været mere dynamisk og har tilpasset sig de opfattelser, vi har mødt, hvor analysedel 2 følger en mere fast struktur, i den forstand at vi bevæger os op gennem hierarkiet (jf. 3.6). I det følgende vil vi præsentere de to metodiske tilgange, mens empirien vil blive præsenteret i næste kapitel. 3.5 Young Skills på Mørkhøj Skole som case! Vi har i dette projekt valgt at benytte en case, som er YS på Mørkhøj Skole. Valget af Mørkhøj Skole skyldes, at skolen har været imødekommende og samarbejdsvillig. Endvidere har de EUDlinjen, som er et output af samarbejdet mellem YS og ledelsen på Mørkhøj Skole. Ved at tage udgangspunkt i EUD-linjen har vi mulighed for at undersøge YS, elevernes valg, og hvordan 25 pct. målsætningen er blevet imødekommet på skolen. I forhold til udvælgelsen af casen startede vi med at undersøge en række initiativer, som rettede sig imod optaget på EUD. Yderligere undersøgte vi forskellige vinkler på valg, og hvad der kan påvirke dem. Vi valgte YS, da det gav os en samlet indgang til flere initiativer, som bredte sig over flere kommuner (jf. 2.2). Desuden gav YS os en ramme for vores undersøgelse gennem EUD-linjen, da det var et samarbejde mellem flere aktører med et klart mål (jf. 2.2). Vi har valgt at lægge fokus på Gladsaxe Kommune, da det er den kommune, som har den laveste søgning til EUD inden for YS-samarbejdet (Bilag J). Derudover har alle skoler ikke haft lige meget tilknytning til YS, så der var en risiko for, at empiriindsamlingen ville være utilstrækkelig, og derfor har vi fokuseret på Mørkhøj Skole (jf. 2.3). Vi anser YS på Mørkhøj Skole i Gladsaxe Kommune for at være en ekstrem case (Flyvbjerg 2010: 475). Gladsaxe har et lavt optag på EUD både ift. de andre kommuner i YS- samarbejdet ift. landsgennemsnittet (Bilag J). Dette har betydning for vores projekt, da Gladsaxe på den måde! 13!

16 kommer til at symbolisere og tydeliggøre de problemer, som andre kommuner også står overfor og på den måde giver os mulighed for bedre at undersøge disse (Flyvbjerg 2010: 473). Gladsaxe er dog stadig sammenlignelig med andre kommuner i hovedstaden, da den ikke adskiller sig ekstremt ift. dens befolkningssammensætning (Bilag J). Casestudiet bliver ofte beskyldt for ikke at være et tilstrækkeligt grundlag at drage konklusioner ud fra, ligesom det ikke kan danne grundlag for mere generelle tendenser (Flyvbjerg 2010: 463ff). Flyvbjerg mener ift. dette, at man gennem grundige metodiske overvejelser kan generalisere på baggrund af en kvalitativ case. Vi har dog ikke til hensigt at generalisere da vi har et hermeneutisk fokus, men benytter Flyvbjerg til at udvælge en god case på baggrund af rette betingelser. Et casestudie er mere styret af at forstå problemstillingen, og hvad der ligger til grund for det (Orum et al, 1991: 17). Dette giver casestudiet en fordel, da det ved at gå i dybden med en problemstilling, i vores tilfælde det lave optag på EUD, kan forklare, hvad der ligger til grund for denne problemstilling (Ibid.: 10). Da vores interviewpersoner har mange forskellige baggrunde, og indtager forskellige positioner i deres rammer på Mørkhøj Skole, er casestudiet yderligere en fordel, da det giver mulighed for at gøre interviewpersonernes virkelighed mere konkret. Derudover kan det hjælpe med gøre komplekse problemstillinger mere overskuelige, da problemstillingerne optræder tydeligere i konteksten af vores case og derved er lettere at italesætte (Ibid.: 7). 3.6 Bottom-up policy-analyse En bottom-up tilgang til policy-analyse tager udgangspunkt i en policy eller en målsætning, der bliver dikteret ovenfra ligesom en top-down analyse (Bogason 1998: 23). Modsat en top-down analyse, som følger målsætningen ned gennem hierarkiet, går bottom-up direkte ned til den sidste instans, der bliver berørt af målsætningen, og går op i hierarkiet derfra (Bogason & Sørensen 1998: 10). Målsætningen sætter på den måde rammerne for undersøgelsen, og bliver bestemmende for udvælgelsen af hvem det er relevant at tage udgangspunkt i (Sørensen 1998: 48). Bottom-up starter derfor undersøgelsen i outcome af en målsætning, som er det, der ønskes ændret med målsætningen. Dette giver analysen en bred start, da der skal afdækkes de relevante! 14!

17 elementer, som skal undersøges videre. Dette gør outputtet relevant, da det ofte er et af resultaterne af målsætningen (Bogason & Sørensen 1998: 11f). I vores projekt benyttes bottomup, som illustreret i modellen. Figur 1 - Bottom-up analyse Det er vores forståelse, at YS er opstået på baggrund af en politisk målsætning om at få flere unge ind på EUD. Denne målsætning danner dermed en ramme om vores analyse, som YS sættes ind i. Vi anser vores outcome for at være besvarelsen af den første analysedel, altså hvordan opfattes valg af EUD af interessenter i Gladsaxe Kommune. Hvordan output har udmøntet sig analyseres i anden analysedel, som besvarer: Hvordan kan YS på Mørkhøj Skole influere valg? I denne del! 15!

18 vil fokus være på implementering fremfor en analyse af elevernes forståelse af problemet. Eleverne bliver derfor ikke relevante, da fokus vil være på de organisatoriske rammer for lærerne, der har arbejdet med at gennemføre YS i Gladsaxe Kommune. I denne analysedel undersøger vi, hvordan lærerne har arbejdet med at imødekomme målsætningen, og hvordan samarbejdet med YS har ændret deres rolle. Derudover undersøger vi, hvorvidt dette har givet lærerne problemer, og om det har påvirket implementeringsstrukturen. Derefter ses der på, hvordan vejlederens rolle samt rammer har ændret sig, ligesom vi undersøger, hvordan det har påvirket vejlederens rolle. I det tredje afsnit undersøger vi mere konkret samarbejdets struktur inden for YS, som koordinatoren har oplevet det. I det sidste afsnit undersøges skolelederens rolle i YS-samarbejdet, samt hans forståelse af de rammer, som YS har skabt for EUD-linjen.! 16!

19 4. Empiri! I dette afsnit vil vi redegøre for det materiale, der danner projektets empiriske grundlag. Vi arbejder hermeneutisk med empiriproduktionen ud fra en bottom-up tilgang til problemstillingen om unges uddannelsesvalg. Først præsenteres gruppeinterviewet og de fire interviews for at argumentere for metodiske valg og problematikker i den forbindelse. Derefter vil vi forklare, hvordan vi har bearbejdet dette materiale, og hvordan vi har systematiseret den viden, som vi har opnået. Afslutningsvist vil vi beskrive, hvordan vi har arbejdet med sekundær empiri. Da vi har lovet interviewpersonerne anonymitet, er samtlige navne i følgende afsnit ændret. 4.1 Gruppeinterview Vi har lavet et gruppeinterview med fem elever på Mørkhøj Skole. Deltagerne blev udvalgt af deres kontaktlærer, Hansen. Vi ønskede at involvere både elever, der skulle i gymnasiet, og elever på EUD, fordi det gav nogle flere perspektiver på, hvorfor de unge valgte, som de gjorde, og for at få dem til at diskutere på tværs af disse grupperinger. Hansen havde på den baggrund udvalgt to drenge, der gik EUD-linjen, og som havde planer om at blive hhv. elektriker og tømrer. Fra den almindelige 9. klasse deltog en dreng, der skulle i 10. klasse, og to piger, der skulle direkte i gymnasiet (Bilag C). Vi strukturerede gruppeinterviewet tre overordnede emner, uddannelsesvalg, opfattelser og fordomme om EUD samt vejledning (Bilag M). Her vekslede vi mellem forskellige interaktionsformer - fra mere eller mindre konkrete spørgsmål til mere praktiske øvelser og diskussioner eleverne imellem. Det var et bevidst valg, da vi havde en idé om, at halvanden time var lang tid for unge at diskutere, og det derfor var nødvendigt at skabe en variation, hvis vi skulle fastholde deres interesse og få nogle resultater. Vi startede med at udlevere et informationsskema, hvor eleverne skulle beskrive deres valg af uddannelse, hvad der lå til grund for deres valg, hvad deres forældre var uddannet som osv. (Bilag C). Informationsskemaet havde til formål at give os en idé om, hvem eleverne var.! 17!

20 Derudover forsøgte vi, ved at eleverne skrev deres svar ned på papir, at undgå det element af social kontrol, som kan følge med når man taler om private forhold foran sine venner. Derudover havde skemaet et introducerende formål, så eleverne var inde i, hvad vi skulle diskutere efterfølgende. Efter denne øvelse valgte vi at spørge mere ind til elevernes generelle idéer om, hvorfor elever vælger eller fravælger EUD (Bilag M). Efterfølgende introducerede vi en associationsøvelse for eleverne. Vi havde lavet seks collager med billeder, der repræsenterede generelle symboler, hverdagen og fremtiden for både gymnasiet og EUD (Bilag N). Her skulle eleverne individuelt og senere i fællesskab knytte kommentarer til det, de så. Hensigten var at få elevernes mere umiddelbare idéer og at få dem til at reflektere over fordomme omkring de forskellige symboler, f.eks. at en håndværker bruger hænderne og en akademiker hovedet. Øvelserne havde derudover en mere pædagogisk hensigt, nemlig at skabe variation, så det ikke blev kedeligt, og skabe en mere uformel stemning. Da fokusgruppen bestod af elever fra samme skole, kendte de allerede hinanden på forhånd. Fordelen ved at deltagerne kendte hinanden på forhånd, var, at de slappede mere af og dermed havde lettere ved at deltage i samtalen, såvel som at de delte erfaringer og dermed kunne uddybe hinandens perspektiver (Halkier, 2008: 30). Situationen mindede om det sociale rum som de normalt indgik i, hvilket gav os et indblik i deres verden (Ibid.). Ulempen, ved at deltagerne kendte hinanden, var dog, at der kunne forekomme en social kontrol af udtalelserne. F.eks. ved at sige noget, der afveg fra hvad man normalt ville udtale sig om (Ibid.). Vi oplevede, at nogle af deltagerne holdt igen med at udtale sig, fordi det var pinligt (Bilag B: 26), hvilket var endnu en af grundene til, at vi lavede forskellige øvelser, hvor eleverne kunne svare mere frit. Endvidere førte denne dynamik til nogle diskussioner mellem eleverne fra EUD-linjen og eleverne fra den almindelige 9. klasse, hvilket gav nogle interessante perspektiver til analysen.! 18!

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer,

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Nyborg Strand 04-11-2014 Jørgen Brock, jb@uvm.dk Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Frafald Frafald på gymnasiale

Læs mere

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014 1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik

Læs mere

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN Region Hovedstaden // Marts 2013 FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN DREAM TEAMETS FORSLAG TIL TILTAG, DER KAN STYRKE VEJLEDNINGEN I GRUNDSKOLEN REGION HOVEDSTADENS DREAM TEAM Region Hovedstadens

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

EUD-LINJEN. Mørkhøj skole, Gladsaxe TEC, Gladsaxe Projektet Young Skills - TEKNIK OG INNOVATION. et samarbejde mellem

EUD-LINJEN. Mørkhøj skole, Gladsaxe TEC, Gladsaxe Projektet Young Skills - TEKNIK OG INNOVATION. et samarbejde mellem EUD-LINJEN - TEKNIK OG INNOVATION et samarbejde mellem Mørkhøj skole, Gladsaxe TEC, Gladsaxe Projektet Young Skills EUD-LINJE - HVORFOR NU DET? 2011: 19 % regionens 18-22-årige er uden igangværende eller

Læs mere

Unges uddannelsesvalg og hvordan det kan kvalificeres. Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk

Unges uddannelsesvalg og hvordan det kan kvalificeres. Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk Unges uddannelsesvalg og hvordan det kan kvalificeres Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk Gangen i oplægget Situationen Paradokser Perspektiver på uddannelsesvalget Unges brug af ungdomsuddannelserne

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Aktivitet 1: Styrkelse af de unges afklaring om uddannelsesvalg Projektskitse for projekter under aktivitet 1 1. Fælles referenceramme for vejledere, lærere

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Oplæg om ungdomsuddannelser. for forældre til elever i 7.klasse

Oplæg om ungdomsuddannelser. for forældre til elever i 7.klasse Oplæg om ungdomsuddannelser for forældre til elever i 7.klasse Dagsorden: Ny lovgivning, nye reformer: Uddannelsesparathedsvurdering i 8.klasse Fokusering af vejledningsindsatsen Ug.dk og e-vejledning

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Om at vælge uddannelse http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Hvad skal jeg være? Smed Lærer Advokat Fysiker Mediegrafiker Dyrlæge Økonom Diætist Frisør Socialrådgiver Kok IT-supporter Skuespiller

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

UU vejleder på besøg

UU vejleder på besøg UU vejleder på besøg Tidsforbrug 2 lektioner - forslag Check in ca. 10 minutter (Computere, netværk, intro) Oplæg fra UU vejleder 1. del ca 20 minutter Hands on på ug.dk søgefunktion / uddannelsesvælgeren

Læs mere

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Beskrivelse af udskolingen på Som det allerførste i folkeskoleloven hedder det: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse

Læs mere

Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring

Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København mep@learning.aau.dk 1 Empirisk grundlag Undersøgelse om unges uddannelsesvalg

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Halsnæ Regional Udviklingsplan 2012 Uddannelse Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Regionen har en rolle i forhold til at facilitere et bredt samarbejde regionalt mellem kommuner og

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer Eux - behov for justeringer Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer af IDA og GL September 2015 Indhold Eux - behov for justeringer... 3 Søgningen til eux er stærkt stigende... 4 Bekymring for

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Dagens oplæg Unges uddannelsesvalg og veje. Hvilke tanker gør

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Kommissorium. EUD 10 og EUDFlex. Stamoplysninger. Baggrund. Version af projektaftalen Version 1:

Kommissorium. EUD 10 og EUDFlex. Stamoplysninger. Baggrund. Version af projektaftalen Version 1: Kommissorium EUD 10 og EUDFle Stamoplysninger Sagsnummer (SBSYS) 17.00.00 -A00-1-15 Version af projektaftalen Version 1: Tidsramme EUD10 og EUD Fle forventes at kunne starte op i skoleåret 2016/17. Projektbeskrivelsen

Læs mere

30.9.2014. Erhvervsskole Reform 2015. Mere attraktive erhvervsuddannelser. Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder

30.9.2014. Erhvervsskole Reform 2015. Mere attraktive erhvervsuddannelser. Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder Erhvervsskole Reform 2015 30.9.2014 Mere attraktive erhvervsuddannelser Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder Adgangskrav: 2,0 i dansk og matematik Tilmeldingsbegrænsning: 1 forsøg på GRF1 3 forsøg

Læs mere

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger 10. klasse Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger Chefkonsulent Lone Basse, afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelser, Undervisningsministeriet Indsæt

Læs mere

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0.

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. 2004-2011 Aspose Pty Ltd. Bedre Copyright og mere attraktive erhvervsuddannelser Aftale mellem regeringen (S og RV), V, DF, SF, LA og K om en reform af erhvervsuddannelserne Aftale om reform af erhvervsuddannelserne

Læs mere

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Uddannelsesvalg Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011 Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Indholdsfortegnelse Forod 3 Tilmelding efter 9. klasse 4 Tilmelding efter 10. klasse 5 Fra 9. klasse

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1 10. klasse Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange 29-04-2015 Side 1 Rammen I 2008 blev 10. klasse målrettet unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering

Læs mere

Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve)

Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve) VEJLEDNING VIRKER Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve) Baggrund I informationen om uddannelsesparathed er beskrevet, at lovgivningen om uddannelsesparathed indebærer: At

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Beskrivelse af Eud 10 på Tingagerskolen i samarbejde med Svendborg Erhversskole

Beskrivelse af Eud 10 på Tingagerskolen i samarbejde med Svendborg Erhversskole Eud 10 er for dig Der er motiveret for en erhvervsuddannelse, men ikke opfylder adgangsforudsætningerne Der er usikker på, om en erhvervsuddannelse er det rette valg Altså er du i tvivl om du er klar til

Læs mere

Uddannelsesplan for elever i 10. klasse 2009-10 til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

Uddannelsesplan for elever i 10. klasse 2009-10 til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Uddannelsesplan for elever i 10. klasse 2009-10 til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Navn: CPR. nr.: E-mail: Mobil nr.: Skole: Klasse: UU-vejleder: Til eleven I 10. klasse skal du arbejde videre

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Side 1 Finanslovsaftaler 2010 Flerårsaftale for de erhvervsrettede

Læs mere

Ændringer uddannelsesvejledning 2014

Ændringer uddannelsesvejledning 2014 Ændringer uddannelsesvejledning 2014 I forbindelse med skolereformen er der også kommet en ny vejledningsreform. Den er udarbejdet for at tilgodese blandt andet nævnte kriterier: - Fremrykket uddannelsesparathedsvurdering

Læs mere

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER SIGNE RAVN FORSKER SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD AGENDA Overgange og livsforløb centrale begreber Eksempel I + II Ungdomskultur og identitet

Læs mere

Evaluering af projektopgavens samspil med specifikke fag

Evaluering af projektopgavens samspil med specifikke fag Page 1 of 11 Evaluering af projektopgavens samspil med specifikke fag Kort version Undervisningsministeriet November 2006 Page 2 of 11 Indhold 1. INDLEDNING 1.1. EVALUERINGENS INDHOLD 1.2. OM METODEN 1.3.

Læs mere

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd Uddannelse er vejen til en god fremtid Uddannelsessystemet Krav til unge i uddannelse Den unge skal: Ønske

Læs mere

Den Merkantile erhvervsuddannelse

Den Merkantile erhvervsuddannelse erhvervsuddannelse Kontor, handel og forretningsservice Hans Henning Nielsen Folkeskole Odense HF fra Odense Katedralskole Lagerarbejder på Gasa Odense Rengøringsarbejde Jysk Rengøring Fabriksarbejder

Læs mere

Hvor vil du hen? Orientering om vejledningsforløbet i 8. klasse

Hvor vil du hen? Orientering om vejledningsforløbet i 8. klasse Hvor vil du hen? Orientering om vejledningsforløbet i 8. klasse Hareskov Skole 24. Oktober 2013 Marianne Bostrøm Ungdommens Uddannelsesvejledning i Allerød, Furesø, Hørsholm og Rudersdal Aftenens program

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Uddannelse dit barns fremtid

Uddannelse dit barns fremtid Uddannelse dit barns fremtid Dit barn skal vælge uddannelse Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Mere selvtillid Status Krav til unge i uddannelse Den unge skal: selv ønske at tage uddannelsen

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Brobygning. For alle 10. klasser. Uge 46. den 10 15. november 2014. Brobygningsugen Uge 46. 10 klasse Morgenprocedure: INGEN MORGENLØB

Brobygning. For alle 10. klasser. Uge 46. den 10 15. november 2014. Brobygningsugen Uge 46. 10 klasse Morgenprocedure: INGEN MORGENLØB Derefter morgennad I skal også smøre madpakker, da det varme mad serveres til aften Køkkenhold omkring spisesal mm. Kl. 08.00-17.20 Skema i naturvidenskabelige discipliner 10 klasse Morgenprocedure: Brobygningsugen

Læs mere

Forældremøde 10. klasse

Forældremøde 10. klasse Forældremøde 10. klasse Dagsorden: Fokus på valg af uddannelse inden den 1. marts 2015 Nyt på erhvervsskoleområdet og uddannelsestendenser Informationer om uddannelsesmulighederne Brobygning i uge 47 og

Læs mere

Ud af skolen og videre i uddannelsessystemet hvad skal jeg gøre?

Ud af skolen og videre i uddannelsessystemet hvad skal jeg gøre? 1 Ud af skolen 2015 Ud af skolen og videre i uddannelsessystemet hvad skal jeg gøre? Der er to ting, du skal udfylde, og som begge sendes til den skole, du ønsker at begynde på efter sommerferien. Det

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN Kort og godt om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN 1 Indledning Aftalen om globaliseringspuljen i forbindelse med Finanslov 2010 udløste mange midler til erhvervsuddannelserne.

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Ud af skolen og videre i uddannelsessystemet hvad skal jeg gøre?

Ud af skolen og videre i uddannelsessystemet hvad skal jeg gøre? 1 Ud af skolen 2014 Ud af skolen og videre i uddannelsessystemet hvad skal jeg gøre? Der er to ting, du skal udfylde, og som begge sendes til den skole, du ønsker at begynde på efter sommerferien. Det

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2015-16 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. klasse - dit valg! Hvad skal du efter 9. klasse? Der er mange muligheder, og valget kan være svært. Dronninglund

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Tørring Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse - Datarapportering Undersøgelsen på Tørring Gymnasium Der har deltaget i

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Udskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse

Udskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse Udskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse 24. juni 2014 Frafaldet fra erhvervsuddannelserne og en stor søgning mod de gymnasiale ungdomsuddannelser bliver udpeget som centrale

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Køge Bugt. Tal på vejen 2008. UUV Greve Kommune

Ungdommens Uddannelsesvejledning Køge Bugt. Tal på vejen 2008. UUV Greve Kommune Ungdommens Uddannelsesvejledning Køge Bugt Tal på vejen 2008 UUV Greve Kommune Tal på vejen 2008 De unge i 9. og 0. klasse ved, hvad de skal efter grundskolen. 99 % af de unge har med deres uddannelsesvalg

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever Projektbeskrivelse Ny Nordisk Skole Randers Deltagere i projektet Munkholmskolen, Bymarksvej 18, Stevnstrup, 8870 Langå Randers Social- og Sundhedsskole, Minervavej 47, 8960 Randers SØ Tradium Randers,

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere