Referat Sundheds- og Forebyggelsesudvalget's møde Torsdag den Kl. 16:00 Svinget 14, Gæstekantinen

Transkript

1 Referat Sundheds- og Forebyggelsesudvalget's møde Torsdag den Kl. 16:00 Svinget 14, Gæstekantinen Deltagere: Masoum Moradi, Ulrik Sand Larsen, Bo Hansen, Gert Rasmussen, Ulla Larsen Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. Små skridt til varigt vægttab Senioridræt SFU - budgetopfølgning pr. juni Opfølgning på kvalitetskontrakter - SFU Udmøntning af "Pulje til at gøre flere hjertestartere døgntilgængelige" Aktivt medborgerskab Til efterretning...73

2 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget s møde den Små skridt til varigt vægttab 11/17652 Beslutningstema: Forlængelse af indsatsen Små skridt til varigt vægttab Sagsfremstilling: I 2011 besluttede Sundheds- og Forebyggelsesudvalget at fortsætte projekt SMUK i Indsatsen forsatte i en anden form og med navnet Små skridt til varigt vægttab. Resultaterne fra SMUK og fra de første 3 måneder af Små skridt til varigt vægttab foreligger nu og hovederfaringerne er, at: Borgerne er glade for at få hjælp til et problem, som de har vanskeligt ved at takle selv Små skridt metoden er velegnet til vægtstop, men det er en langvarig proces Svendborg Kommune får værdifuld erfaring med indsatser, der arbejder med handlekompetence og mestring af eget liv 76 % af deltagerne fra den sekundære målgruppe i projekt SMUK vægtstoppede 14 % af deltagerne opnåede vægttab, som kan have stor sundhedsmæssig betydning både fysisk og psykisk Små skridt har haft betydning for deltagernes risiko for udvikling af depression og langvarigt stress Mange deltagere fortæller gode historier om, hvordan indsatserne har hjulpet dem til at ændre på deres vaner Små skridt indsatsen foreslås som udgangspunkt forlænget med to år afhængig af den fremtidige økonomiske situation. Formålet med forlængelsen er, at: Tilbyde fortrinsvist svært overvægtige voksne hjælp til at ændre livsstil og tabe sig Afprøve nye metoder for arbejdet med små skridt Udvikle best practice for kommuner der vil arbejde med svært overvægtige Forlængelsen giver desuden mulighed for, at de 90 deltagere fra Små skridt i 2012 kan fortsætte i Små skridt indsatsen i en længere periode. Det giver tillige mulighed for udbygge viden om de længerevarende effekter af vægtstopindsatser. Sundhedsstyrelsen anbefaler opfølgning i måneder. Indsatsen skal fortsat tage udgangspunkt i små skridt metoden. Indsatsen består af to dele: 65

3 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget s møde den èen intensiv 3 måneders periode med kontakt til indsatsen mindst én gang ugentligt. Denne periode har til formål at undervise borgerne i metoden og give mulighed for at øge handlekompetencer i en ramme, hvor der er vejledning. Borgerne inddeles her i hold, således at gruppedynamikken udnyttes til fastholdelse. èen temacirkel, hvor borgerne efter endt intensiv periode kan indgå i en cyklus af temamøder og individuelle samtaler. Erfaringerne fra Små skridt til varigt vægttab er, at der er stor forskel på, hvornår borgerne har forstået konceptet i så høj grad, at de føler sig klar til at klare sig selv. Bilaget beskriver indsatsen i detaljer, og der lægges op til, at der kan vælges mellem to modeller. Model 1 Der opstartes 3 hold med 15 borgere om året. Desuden afprøves andre metoder til vægtstopindsats. Indsatsen vil derfor optage mellem borgere årligt. Model 2 Der opstartes 5 hold med 15 borgere om året. Desuden afprøves andre metoder til vægtstopindsats. Indsatsen vil derfor optage mellem borgere årligt. Økonomiske konsekvenser: Små skridt til varigt vægttab finansieres af puljen/rammen til sundhedsfremme og forebyggelse. Model I alt Model I alt Indstilling: Administrationen indstiller, at: Indsatsen Små skridt til varigt vægttab drøftes Bilag: Åben - Konceptbeskrivelse.pdf Beslutning i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den : Drøftet. 66

4 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget s møde den Senioridræt 12/22038 Beslutningstema: Drøftelse af henvendelse fra Svendborg Senior Idræt Sagsfremstilling: Svendborg Senior Idræt er en frivillig forening under Folkeoplysningsloven. Senioridræt startede i 1987 som et kommunalt projekt, og har siden da været etableret, som et fast tilbud forankret i Fritidsafdelingen i Svendborg Kommune. I forbindelse med budget 2011 besluttede Udvalget for Kultur og Planlægning at halvere budgettet til Senioridræt. Konsekvensen blev bl.a. en øget brugerbetaling, og som konsekvens deraf, en mindre brugertilbagegang. I marts 2012 besluttede Udvalget for Kultur og Planlægning, at Svendborg Senior Idræt skulle udskilles fra kommunen. Svendborg Senior Idræt giver seniorer i Svendborg Kommune mulighed for at deltage på styrkehold, luntehold, basishold eller turbohold. Siden projektets start i 1987, er omfanget af tilbud øget fra 1-2 hold til ca. 25 hold, og de sidste år har borgere benyttet tilbuddene. Med foreningens nuværende økonomi, og med den nuværende brugerbetaling, er det ikke muligt at fastholde de tilbud foreningen tilbyder i dag. Foreningen har prioriteret, at en del af lunteholdene må lukke. Lunteholdene er for de svageste seniorer og bliver hvert år brugt af ca. 150 borgere. Frivillige idrætsforeninger hører til under Folkeoplysningsloven, hvor der er mulighed for at søge om støtte via Folkeoplysningsmidler. Foreningen vil, med de aktiviteter den tilbyder i dag, have et årligt underskud på kroner. Foreningen søger Sundheds- og Forebyggelsesudvalget om midler til at drive lunteholdene. Ansøgningen er på kr. i 2012 og kr. i årene fremover. Der er ikke afsat en pulje til formål, som disse, i Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets økonomiske ramme. Økonomiske konsekvenser: Der er en udgift på kr. i 2012 og kr. i overslagsårene, såfremt udvalget imødekommer ansøgningen. 67

5 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget s møde den Indstilling: Det indstilles, at: Udvalget drøfter henvendelsen fra Svendborg Senior Idræt Beslutning i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den : Udvalget har ikke afsat pulje til formål som disse, hvorfor sagen oversendes til Udvalg for Kultur og Planlægning. 3. SFU - budgetopfølgning pr. juni /2579 Beslutningstema: Budgetopfølgning pr. 30. juni 2013 Sagsfremstilling: Budgetopfølgning pr. 30. juni 2012 for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget forelægges. Indstilling: Administrationen indstiller, at Budgetopfølgningen tages til efterretning. Bilag: Åben - SFU budgetopfølgning pr. juni 2012 Beslutning i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den : Taget til efterretning. 4. Opfølgning på kvalitetskontrakter - SFU 12/21110 Sagsfremstilling: Opfølgning på nuværende kvalitetskontrakter: Svendborg Kommune har fastlagt, at fagudvalgene - i forbindelse med halvårsregnskabet pr. 30. juni følger op på udvalgenes nuværende kvalitetskontrakter. Opfølgningsredegørelsen forelægges på fagudvalgenes 68

6 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget s møde den møder i september, og godkendes på Byrådets møde den 25. september Kvalitetskontrakter 2013: I budgetproceduren indgår det, at fagudvalgene i september drøfter forslag til eventuelt nye kvalitetskontrakter gældende for Som led i moderniseringsaftalen ophører kravet om, at kommunerne skal udarbejde kvalitetskontrakter med udgangen af Til Økonomiudvalgets møde den 11. september 2012 vil Økonomi og Indkøb udarbejde oplæg til, hvorledes Svendborg Kommune fremadrettet vil arbejde med at opstille mål for kvalitets- og serviceudvikling. Som følge heraf, skal fagudvalgene ikke udarbejde forslag til kvalitetskontrakter for Lovgrundlag: Den kommunale Styrelseslov 62, stk. 1 og 62 a, stk. 1. Indstilling: Det indstilles, at vedlagte opfølgningsredegørelse tages til efterretning. Bilag: Åben - kvalitetskontrakter SFU Beslutning i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den : Taget til efterretning. 5. Udmøntning af "Pulje til at gøre flere hjertestartere døgntilgængelige" 12/18872 Beslutningstema: Udmøntning af Pulje til at gøre flere hjertestartere døgntilgængelige Sagsfremstilling: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget besluttede i foråret 2012 at etablere en Pulje til at gøre flere hjertestartere døgntilgængelige. Der er afsat kr Puljen blev opslået i juni 2012 med ansøgningsfrist den 31. august Puljen er beskrevet på 69

7 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget s møde den Puljen blev annonceret i kommunens fællesannonce i Ugeavisen i tre uger i juni og tre uger i august. På baggrund af oplysninger fra tidligere gennemført mini-undersøgelse om hjertestartere i Svendborg Kommune, blev der endvidere sendt en omkring puljen til kontaktpersonerne for de hjertestartere, som var registreret som ikke-døgntilgængelige i februar 2012 (registreret på Der er indkommet 16 ansøgninger, og der er sammenlagt søgt midler for ca kr. Ansøgningerne kommer fra frivillige foreninger, forsamlingshuse, haller og private virksomheder. Der er stor geografisk spredning af ansøgningerne i hele kommunen. En oversigt over ansøgerne ses i bilaget. Midlerne fra puljen uddeles på baggrund af de ansøgningskriterier, som Sundheds- og Forebyggelsesudvalget vedtog i maj Det væsentligste kriterium for tildeling af midler var, at hjertestarteren, der søges gjort døgntilgængelig, skulle være registreret på I seks af de indkomne ansøgninger er der ikke registreret en hjertestarter på den nævnte lokalitet. Fem af disse har oplyst, at deres hjertestarter er indkøbt/bestilt, og at den snarest registreres på De 10 øvrige ansøgninger opfylder de opstillede kriterier. Økonomiske konsekvenser: kr. Indstilling: Det indstilles, at de 10 ansøgninger, der opfylder kriterierne for tilskud til etablering af udendørs skab til opbevaring af hjertestarter, imødekommes de fem ansøgninger, hvor hjertestarteren er bestilt/indkøbt imødekommes under forudsætning af, at deres hjertestarter registreres på Bilag: Åben - Oversigt over indkomne ansøgninger 70

8 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget s møde den Beslutning i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den : Indstilling følges. 6. Aktivt medborgerskab 12/27668 Beslutningstema: Drøfte indsatser for aktivt medborgerskab Sagsfremstilling: I juni 2012 vedtog Svendborg Byråd, at der skal sættes fokus på aktivt medborgerskab. En af de første faser i projektet handler om at afprøve metoder, der kan skabe en vi-er-sammen-holdning mellem borgere og politikere. Det betyder, at alle politiske fagudvalg skal afprøve metoder, der gør det nemmere at tage et medansvar som borger og som skaber et aktivt samspil mellem borgere og politikere. Afprøvningen skal foregå i efteråret 2012 og vinteren 2012/2013. Projektet skal køre frem til foråret 2013, hvor byrådet skal evaluere projektet. Herefter er det planen, at erfaringerne fra projektet skal danne grundlag for en ny styreform i Svendborg Kommune, der efter planen kan træde i kraft i 2014, når den nye byrådsperiode starter. Målsætningerne med projektet er, at borgere og virksomheder involveres før beslutningstagning borgerne oplever involvering som sætter fingeraftryk borgerne tager lokale initiativer og tager medansvar borgere og virksomheder kører videre med sager og projekter, så tingene bliver derude politikere og administration er mere opsøgende og bidrager dermed til at få dialog med borgere og virksomheder politikerne oplever nye veje til samspil med borgere og virksomheder, f.eks. i forskellige netværk demokratisk tænkning understøttes, f.eks. ved at stemmeprocenten til byrådsvalget stiger de unge har medvirket i forløb, hvor demokrati er trænet. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget skal beslutte, hvordan der skal arbejdes med aktivt medborgerskab. Her foreslås eksempler på 3 71

9 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget s møde den indsatser, som giver mulighed for, at Sundheds- og Forebyggelsesudvalget kan leve op til målsætningerne beskrevet i Program for aktivt medborgerskab. Indsats 1 Deltagelse i kampagner og markeringsdage for kroniske sygdomme. Mens Health Week: I uge 24 sætter Sundhedsstyrelsen fokus på mænds sundhed. Der kan laves et forberedende arbejde, hvor der etableres et netværk af virksomheder i Svendborg Kommune, som kommer med input til fx hvad indholdet i Mens Health Week skal være, hvad kommunen skal gøre for at få flere mænd til at deltage i kommunale tilbud etc. Netværket kunne også komme med generelle input til sundhedsfremme- og forebyggelsestiltag på virksomheder i kommunen med henblik på politisk stillingtagen til indsatser. Get Moving kampagnen: Hvert år i uge sætter Sundhedsstyrelsen fokus på unges motionsvaner med Get moving kampagnen. Kampagnen foregik i 2012 i ugerne 16, 17 og 18 og vil sandsynligvis også foregå i disse uger i Kampagnen er fortrinsvist rettet mod skoler, men der er muligt at supplere med andre tiltag. Sundhedsstyrelsen udsender senere på året en række materialer om kampagnen og kampagnens indhold. Markeringsdage for kroniske sygdomme: Verdens Diabetes Dag den 14. november, International KOL dag den 21. november 2012, International kræftdag den 4. februar Dagene kunne fx markeres stande på Torvet, i Bycentret, på Træningscentre eller andre steder. På standene kunne man fx få lavet blodsukkermåling, blive vejet, få lavet kropssammensætningsanalyse, få oplysning om kommunens tilbud til borgere med kronisk sygdom samt give mulighed for en snak med borgerne om livsstilsændringer, hvad kommunen kan gøre og hvad individet kan gøre. Indsats 2 Sundhed i lokalområder Medlemmer af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget og Udvalget for Miljø og Teknik mødes med borgerne og drøfter, hvordan kommunen og borgergrupper i samarbejde kan udvikle ubenyttede arealer til at skabe sunde fysiske rammer i lokalområderne. Der kan med fordel åbnes op for inddragelse af alternative kommunikationsformer og dialogformer. Indsatsen laves i et samarbejde mellem Forebyggelsessekretariatet og Miljø og Teknik. Indsats 3 Svendborg cykelkommune Indsats 4 består af tre elementer: 72

10 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget s møde den I efteråret 2012 kan politikerne åbne og deltage i en udstilling omkring cykelfremme, som aktiverer borgerne. Det kan fx være ved at komme med kreative forslag til, hvordan kommunen bliver en bedre cykelkommune. Workshops for unge fra ungdomsuddannelserne, skolebørn, børnehavebørn omkring cykelfremme. Event på Færdselsskolen for børnehavebørn og deres forældre fx ift. brug af Færdselsskolens område og alle kommunens daginstitutionslegepladser til cykeltræning med førskolebørn. Økonomiske konsekvenser: Ingen Indstilling: Administrationen indstiller, at: Indsatserne drøftes Beslutning i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den : Udvalget drøftede sagen idet der arbejdes videre med markeringsdage for kroniske sygdomme. 7. Til efterretning 10/1339 Beslutningstema: Til efterretning Sagsfremstilling: 1. Orientering fra formanden 2. Orientering fra udvalgets medlemmer 73

11 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget s møde den Orientering fra direktørområdet: 1. Bevilling af midler fra satspulje for Forebyggende indsats for overvægtige børn og unge Beslutning i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den : Taget til efterretning. 74

12 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget s møde den Underskriftsblad: Mødet sluttede kl.: 17:30 Masoum Moradi Ulrik Sand Larsen Bo Hansen Gert Rasmussen Ulla Larsen 75

13 Bilag: 1.1. Konceptbeskrivelse.pdf Udvalg: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Mødedato: 13. september Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /12

14 Små skridt til varigt vægttab Indsats for overvægtige i Svendborg Kommune 11/17652 Jesper Eilsø

15 Konceptet kort fortalt Erfaringerne fra SMUK og Små skridt har vist, at en stor del af deltagerne taber sig. De gennemsnitlige vægttab er ikke store, men konceptet Små skridt bygger netop på, at vægttabet skal være roligt og gradvist og foregå over lang tid. Små skridt er en livsstilsomlægning, ikke en kur. Det er det fordi der er gjort mange dårlige erfaringer med store vægttab. Ofte er store forandringer svære at fastholde, og derfor opnås de bedste langsigtede resultater med små forandringer. Små skridt indsatsen har vist, at der kan være sundhedsmæssige gevinster at hente, såfremt den positive udvikling efter 3 måneder fortsætter de efterfølgende måneder. Små skidt har ligeledes vist, at der efter 3 måneders vægtstopindsats er færre, som er i reel risiko for at have depression eller langvarigt stress. Der er derfor trivselsmæssige gevinster ved at tilbyde borgerne en vægtstopindsats ud fra Små skridt metoden. Udviklingen i samfundet er, at stadig flere bliver overvægtige og især svært overvægtige. Det er gruppen af svært overvægtige, der vil have den største sundhedsmæssige gevinst ved indsatsen, men det er også den gruppe, der har sværest ved at bryde vanerne. Svær overvægt er socialt betinget og derfor er derfor vil en indsats for svært overvægtige også medvirke til at nedsætte den store sociale ulighed i sundhed. Baggrund Forekomsten af overvægt (BMI 25) i de vestlige lande, herunder også Danmark har været stigende de sidste 60 år. Danske undersøgelser af befolkningens sundhed viser, at forekomsten af overvægt er steget siden 1987 (figur 1). Figur 1: Andel overvægtige (BMI 25) Svær overvægt (BMI 30) er forbundet med en lang række fysiske, psykosociale og samfundsmæssige problemer og specielt udviklingen af svær overvægt har været stigende siden Graden af overvægt og især svær overvægt, samt længden af den periode overvægten har været til stede, har betydning for risikoen for at udvikle fedmerelaterede sygdomme. Tabel 1 herunder viser risikoen for fedmerelaterede sygdomme, når man er svært overvægtig kontra når man er normalvægtig. Tabel 1: Fedmekomplikationer (Den danske fedmeepidemi) 2

16 Overvægtige har, ud over de fysiske gener, oftest også psykosociale problemer. De psykosociale problemer kan for den enkelte person være større end de umiddelbare fysiske gener. Fede personer er underlagt en række fordomme, som kan føre til diskrimination af voksne på arbejdsmarkedet. Der er en øget forekomst af manglende selvværd, social isolation, depression og angst blandt personer med fedme. Fedme har, ud over de personlige konsekvenser, også konsekvenser på samfundsplan. Det viser sig i de fedmerelaterede sundhedsudgifter, men også på udgiftsniveauet i forbindelse med andre kommunale services, idet den enkelte kan have nedsat funktionsevne både arbejdsmæssigt og privat. Det kan bl.a. være til hjælpemidler, førtidspensioner og genoptræning. Effekten af vægttab og vægtstop Der har været forsket meget i vægttab gennem de sidste år, og derfor har man efterhånden en del viden om effekten af vægttab på risikofaktorer og effekten af vægttabsinterventioner, især på kort sigt (1 år). Mange studier er blevet gennemført med gennemgribende og pludselige omlægninger af vaner og livsstil og her ses sædvanligvis store initiale vægttab, men der ses som oftest tilbagefald til startvægten. Således tager 8-9 ud af 10 det hele eller næsten det hele (vægttab < 5 kg) på igen efter ca. 5 år. i. Det betyder ikke, at det ikke har en sundhedsmæssig effekt at tabe sig. Flere studier har vist, at vægttab på omkring 5 % i løbet af ét år og bevarelse af halvdelen i løbet af de følgende 4-5 år kan halvere forekomsten af diabetes ii. Andre studier har vist, at vægttab på ca. 5 % giver markante forbedring på en række blodparametre, der har indflydelse på type-2 diabetes og hjertekar sygdomme. Vægttab på 10 % af udgangsvægten har vist sig, at have stor betydning for sundhedstilstanden både fysisk og psykosocialt. Små skridtkonceptet er afprøvet som metode til vægttab, men også til vægtstop. Vægtstop kan af flere grunde være et fornuftigt mål. Mange overvægtige har været gennem en eller flere kure for at tabe de overskydende kilo. Ofte giver disse kure store vægttab, men 8-9 ud af 10 oplever at tage på igen og ofte tage mere på, end man i første omgang tabte. Denne effekt kaldes yoyo vægt og har vist sig at have en uhensigtsmæssig helbredseffekt. Når man ser på udviklingen af fedme i Danmark siden 1987 (figur 1, s. 2) kan man se, at forekomsten af svær overvægt er stigende. Det man imidlertid også kan se er, at BMI stiger med alderen. Derfor kan et vægtstop, for den enkelte person, have betydning for sygdomsrisiko og videre udvikling af BMI. Det kan det fordi alternativet med sandsynlighed vil være vægtstigning. Vægtstop er vigtig fordi, risikoen for at udvikle fedmerelaterede sygdomme, stiger eksponentielt med BMI, hvilket illustreres i figur 2. Figur 2: Sammenhæng mellem risiko for diabetes og BMI (Den danske fedmeepidemi) 3

17 Små skridt metoden Mange vægtinterventionsstudier har set et næsten total tilbagefald til udgangsvægten efter ca. 5 år. Derfor udviklede Per Brændgaard i samarbejde med Sundhedsstyrelsen metoden Små skridt. Små skridt har en anden tilgang til vægttab end tidligere studier og diverse mirakelkure har haft. Man tager ved denne metode små skridt og derfor kan man ikke forvente store vægttab, men i højere grad mindre men langvarige vægttab. Med små skridt vil man kunne opnå vægttab på op til 10 kg om året iii. Små skridt tager udgangspunkt i, at: 1. Små skridt er skridt, der af borgeren opleves som små. Små skridt er ændringer i nuværende vaner ændringer, som borgeren selv har lyst til, og som han/hun let kan fortsætte med på lang sigt. Borgeren er i centrum og vælger selv sine små skridt. 2. Det er sundere med et langsomt og vedvarende vægttab, som giver en livsstilsomlægning, der helst skal vare ved resten af livet. Der arbejdes gennem forløbet målrettet med, at acceptere det langsommere vægttab, hvilket kan være vanskeligt, da der i vores kultur ligger en opfattelse af, at et vægttab helst skal foregår hurtigt/ over få måneder. 3. Det er let at integrere i familien/hverdagen. Hele familien kan være med, da der ikke er tale om kur, men en omlægning af vaner hvor alt er tilladt med måde. 4. Der tages udgangspunkt i den enkeltes niveau. Hver deltager laver sin egen plan og sætter sine egne mål. Det giver større mulighed for varigt vægttab da indsatsen er realistisk i forhold til mentalt overskud, deltagernes hverdag osv. 5. Komme væk fra alt/intet, skam/skyld, straf/belønning. Det gør det nemmer at fastholde de ændrede vaner i længden, da der er plads til at gøre noget af det forbudte. Det handler om, at have en balanceret hverdag. Når deltageren falder i, dvs. mislykkes med en plan, bruges erfaringerne til at lægge en ny plan (nyt skridt), i stedet for at genererer skyld. 6. Borgeren skal selv tage ansvar. Det giver en bedre udslusning fra kommunens støtte til hverdagen. 7. Det handler om vaner i stedet for regler - slankekurs i stedet for slankekur. 8. Styrke handlekompetencer, så man kan tage sunde valg resten af livet. Der arbejdes med opmærksomhed, som en vigtig kompetence i hverdagen. 9. Det lange forløb og konceptets metode giver et godt grundlag for holdningsbearbejdelse hos borgerne Svendborg erfaringer med vægtstop Svendborg Kommune deltog fra 2009 til 2012, med projekt SMUK i Sundhedsstyrelsens satspulje mod svær overvægt hos voksne. Satspuljen bestod af ca. 40 vægtstopprojekter, landet over. Satspuljen havde til formål at undersøge små skridt metoden, som vægttabs- og vægtstopmetode. SMUK Projekt SMUK optog i projektperioden 90 kvinder. Heraf gennemførte 47 kvinder projektforløbet på 15 måneder. Det svarer til, at 52 % gennemførte. Tabel 2 herunder viser projektdeltagernes profil ved projektets start. Tabel 3 viser resultaterne efter 15 måneder. Tabel 2: Beskrivelse af borgerne i projekt SMUK (gennemsnit med variation i parentes) Parameter Primær målgruppe Sekundær målgruppe Alder (år) 43 (30 67) 48 (32 68) Vægt (kg) 79,2 (61,6 113,3) 105,1 (85,1 141,2) Højde (m) 1,58 (1,47 1,72) 1,68 (1,57 1,78) BMI 31,5 (25,7 43,7) 37,5 (25,7 48,3) Talje (cm) 100 (80 127) 117 (96 146) 4

18 Procent Tabel 3: Resultater vist som gennemsnitlige ændringer efter 15 måneder (gennemsnit med variation i parentes) Parameter Primær målgruppe Sekundær målgruppe Vægtændring (kg) -1,1 (-21,9 6,7) -4,0 (-14,3 6,5) Vægtændring (%) -1,7 (-26,6 8,8) -3,9 (-15 5,5) BMI (kg/m 2 ) -0,5 (-8,4 2,6) -1,5 (-4,8 2,2) Talje (cm) -3,3 (-20,2 12) -3,9 (-12 14) Andel med vægtstop (%) Andel med vægttab på mere end 5 % af start kropsvægt (%) Andel med vægttab på mere end 10 % af start kropsvægt (%) 8 14 Af væsentlige resultater kan nævnes, at 72,3 % af projektets deltagere vægtstoppede efter 15 måneder, se figur 3. Den primære målgruppe opnåede ikke samme vægtændring som den sekundære målgruppe. Den sekundære målgruppe tabte i gennemsnit 4 kg, hvilket dog dækker over stor variation fra et vægttab på 14,3 kg til en vægtøgning på 6,5 kg Figur 3: Vægtændring i projekt SMUK efter 15 måneder Når man ser nærmere på variationen i vægtændringerne hos den sekundære målgruppe er det positivt at se, at 43 % af deltagerne opnåede et vægttab på 5 %. Vægttab af den størrelse kan have positive effekt på blodparametre, der har indflydelse på type-2 diabetes og hjertekarsygdomme. Derudover opnåede 14 % af den sekundære målgruppe vægttab på minimum 10 %, hvilket kan have en positiv indflydelse på sundhedstilstanden både fysisk og psykisk. Fra SMUK har der været en række læringselementer. De er videreført i indsatsen Små skridt til varigt vægttab og vil blive videreført i en fremtidig indsats. De væsentligste læringspunkter i forhold til målgruppen i en fremtidig indsats er, at: Motivationen ved start er væsentlig for effekten og fastholdelsen. Der kan med fordel arbejdes videre med modeller for at rekruttere og inddele grupperne efter deres motivation. Gruppedynamikken er vigtig for fastholdelsen. Det er derfor vigtigt, at der er en form for homogenitet på de enkelte hold. Det er borgerens handlekompetencer, der er afgørende for den langvarige effekt af indsatsen. Der er behov for at udvikle indsatsen hele tiden. Vi har med denne indsats gjort nogle erfaringer, men har ikke løsningen. Små skridt til varigt vægttab I 2011 besluttede Sundheds- og Forebyggelsesudvalget at forlænge projekt SMUK. Projektet blev forlænget til udgangen af 2012 og samtidig ændrede projektet målgruppe. Målgruppen blev, alle svært overvægtige voksne, og samtidig blev projektet omdøbt til projekt Små skridt til varigt vægttab. 5

19 Små skridt tilbyder således vægtstopforløb for tre hold i løbet af I februar startede det første hold med 30 svært overvægtige kvinder. Hold 2 startede i begyndelsen af maj og til september afprøver Små skridt det første hold udelukkende for mænd. Hold 1 afsluttede deres 3 måneders forløb i slutningen af april. Resultaterne efter 3 måneder er derfor analyseret og kan ses herunder. Normalt skal der gå måneder før det er muligt at konkludere noget mht. de langvarige effekter af et vægtstopforløb og i Norge anbefales nu livslang opfølgning. Det er derfor ikke muligt at lave konklusioner, men en sammenligning med resultater i SMUK og med andre projekter kan give en pejling om projektets resultater. De borgere, der gennemførte alle 3 måneder på hold 1 havde følgende profil (tabel 4). Det ses, at gruppen var en smule yngre end den sekundære gruppe i SMUK, hvilket er den bedst sammenlignelige gruppe mellem de to projekter. Deres udgangsvægt og udgangs BMI var en smule mindre. Gennemsnitligt var de i den BMI gruppe, der ifølge World Health Organisation (WHO) har en svært forhøjet risiko for følgesygdomme (BMI 35). Tabel 4: Beskrivelse af borgerne på hold 1 i projekt Små skridt (gennemsnit med variation i parentes) Parameter Borgere Alder (år) 41 (21 60) Vægt (kg) 97 (74 134) Højde (m) 1,67 (1,55 1,80) BMI (kg/m 2 ) 35,2 (29,8 45,3) Talje (cm) 110 (94 133) Kvindelig procesoperatør på 41 år fra Små skridt indsatsen i Svendborg. Har ændret på flere ting omkring mad og drikke i hverdagen og cykler nu til og fra arbejde samt lange ture i området med en medkursist. Hun sætte pris på at kunne feste osv. i weekenden men vælge nu aktivt hvornår der skal være plads i hendes liv til de knap så sunde ting og hvornår der skal holdes igen. Hun har tabt 5,2 kg. efter 4 mdr. Efter 3 måneder havde deltagernes profil ændret sig, se tabel 5. Tabel 5: Resultater vist som gennemsnitlige ændringer efter 15 måneder (gennemsnit med variation i parentes) Parameter Samlet resultat (variation) Vægtændring (kg) -1,9 (-6,5 1,2) 13 ud af 27 tabte vægt Vægtændring (%) -2,0 (-6,71 1,30) BMI (kg/m 2 ) -0,7 (-2,4 0,4) Talje (cm) -3,5 Andel med vægtstop (%) 92 Andel med vægttab på mere end 5 % af start kropsvægt (%) 16 Deltagerne tabte i gennemsnit 1,9 kg. Det er en smule mindre end det gennemsnitlige resultat på alle projekter på landsplan, efter 3 måneder. Her var det gennemsnitlige vægttab på 2,3 kg iv. Vægttabet på gennemsnitligt 1,9 kg dækker over en variation, der går fra et tab på 6,5 kilo til en vægtøgning på 1,2 kg. Meget positivt er det, at 50 % tabte sig mere end 1 kg, og at 92 % af deltagerne vægtstoppede. Det er flere end der var på landsplan, hvor 85 % vægtstoppede efter 3 måneder 4. WHO har lavet et trivselsindeks, som Sundhedsstyrelsen anbefaler til sundhedsindsatser (WHO-5). Indekset fortæller om den enkeltes trivsel og kan give indikationer på stress og depression. Deltagerne på hold 1 udfyldte WHO-5, se figur 4. Resultatet var, at der efter 3 måneder var ca. 25 % færre i den gruppe, der er i reel risiko for depression og langvarigt stress og som derfor bør søge læge for udredning. Det ser således ud til, at indsatsen kan være medvirkende til at nedsætte risikoen for depression og langvarigt stress. 6

20 % % 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Reel risiko for depression eller langvarigt stress Vær opmærksom på udviklingen Over gennemsnittet Ved start Efter 3 måneder Figur 4: WHO-5 trivselsindeks National Institute of Health, har på baggrund af WHOs klassifikationer af overvægt samt risikogrænserne ved taljemål, gennemgået eksisterende litteratur. På den baggrund har de udarbejdet en risikoprofil for udvikling af type-2 diabetes og hjertekar sygdomme. Når deltagerne i små skridt klassificeres ud fra denne risikoprofil ses, at færre af projektets deltagere er i ekstrem høj risikogruppen efter 3 måneder, se figur 5. Der ses kun mindre positive forskydninger i de andre grupper. Dette skyldes bl.a., at deltagerne far start havde store taljemål, og der kræves større ændringer i BMI eller talje mål før større forskydninger kan forventes. Kvindelig sosu-hjælper på 28 år, fra Små skridt indsatsen i Svendborg. Er enlig mor og har i det indledende 3 måneders forløb været igennem en stressende tid på hjemmefronten: Før kurset ville jeg med sikkerhed have taget flere kilo på i sådan en periode siger hun Hun har nu tabt 2,4 kg efter 3 mdr. 80,0 60,0 40,0 20,0 Ved start Efter 3 måneder 0,0 EKSTREM HØJ MEGET HØJ HØJ ØGET NORMAL Figur 5: Risiko for udvikling af type-2 diabetes og hjertekar sygdom Konklusion I projekt SMUK vægtstoppede 76 % af deltagerne fra den sekundære målgruppe og i projekt Små skridt vægtstoppede 92 % efter 3 måneder. Vægtstop kan være en fordel idet man ved, at vægten stiger med alderen og dermed også risikoen for udvikling af livsstilsrelaterede sygdomme. I projekt SMUK opnåede 43 % af deltagerne fra den sekundære målgruppe vægttab af en størrelsesorden (5 %), der kan give forbedret blodprofil, i forhold til udvikling af livsstilssygdomme. 14 % af deltagerne opnåede et vægttab (10 %) der kan have stor sundhedsmæssig betydning. 16 % af deltagerne i Små skridt havde efter 3 måneder opnået et vægttab på 5 %. Indsatserne har således en positiv effekt på deltagernes vægtudvikling og risiko for udvikling af livsstilsrelaterede sygdomme. Der er ikke et stort sammenligningsgrundlag i form af lignende projekter, men Vejle Kommune har set resultater, der minder meget om disse resultater. 7