Styring og regulering som ledelsesform
|
|
- Laurits Laursen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Master of Public Governance Aalborg Universitet Lektionsplan Styring og regulering som ledelsesform Sted: AUB, Langagervej 2, 9220 Aalborg Øst Bente Bjørnholt & Per Nikolaj Bukh Baggrund Formaliserede styrings og ledelsesmodeller vinder stadig større udbredelse i den offentlige sektor. Den klassiske regel og budgetbaserede styring suppleres af nye styringselementer som for eksempel resultatstyring, målstyring, ratinger, evaluering og kontraktstyring. Der er ikke blot tale om et pres drevet af en række moderniseringsprogrammer og reformer, hvad enten det er strukturreformen eller kvalitetsreformen. Men også uafhængigt af disse styringspres tager stort set alle dele af den offentlige sektor de nye modeller til sig. Dertil kommer, at offentlige virksomheders indtægter i langt højere grad bliver aktivitetsafhængige, ligesom en række af de opgaver, som offentlige institutioner traditionelt har varetaget udsættes for konkurrence og opgaveomlægninger. Det er en udvikling, der skaber behov for nye styringsredskaber i alle dele af den offentlige sektor. I det lys er der et markant behov for yderligere at styrke offentlige lederes kompetencer indenfor aktivitets, proces, økonomi og omkostningsstyring. De traditionelle styringsmodeller er ikke tilstrækkelige til at give information om virksomhedens mål og strategier på en helheds og fremtidsorienteret måde. Derfor supplerer mange offentlige organisationer den traditionelle styring med indførelsen af andre typer styringsmodeller. De nye styringsmodeller har potentialet til at skabe fokus på de rigtige aktiviteter og sikre både omkostningsbevidsthed og gode beslutninger i et konkurrencepræget styringsmiljø. Modellerne er imidlertid kun effektive under forudsætning af, at de tilrettelægges hensigtsmæssigt og med bevidsthed om deres indbyggede logikker samt mulige fordele og faldgruber. Uhensigtsmæssigt designede modeller kan nemlig medføre væsentlige ledelsesmæssige problemer, uhensigtsmæssige organisatoriske og personlige resultater, demotiverede medarbejdere og utilfredse bruger for slet ikke at snakke om de omdømmemæssige og politiske konsekvenser. 1
2 Den øgede konkurrence og det budgetmæssige pres betydet derudover, at de styringsmæssige krav i både offentlige og private virksomheder er blevet skærpet. I den offentlige sektor indebærer det blandt andet en større orientering mod borgernes og brugernes behov og indførelse af en række nye ledelses og styringsværktøjer med inspiration fra den private sektors teknikker og metoder. Disse nye teknikker har ofte fokus på at kunne levere relevant information til politikere, ledere og medarbejdere med henblik på at understøtte beslutningstagen på alle niveauer. Dertil kommer, at flere af de nye ledelses og styringsværktøjer forudsætter relevant information til og fra borgere og brugerne med henblik på at målrette offentlige service og indsatser brugerne og borgernes behov. Ønsket og kravet om nye styringsmodeller understøttes af de muligheder for styring, der er skabt via den offentlige sektors udvikling de seneste år. For det første stiller nye it systemer en langt større mængde af data til rådighed for styring og for det andet har en række nye teknikker og metoder til øget eller bedre styring set dagens lys. Det skaber både rum for nye arbejdsopgaver og behov for udvikling af nye kompetencer. De nye styrings og ledelsesmodeller afløser ikke blot hinanden men fungerer side om side. Det udfordrer dels offentlige lederes kompetencer til at jonglere mellem forskellige hensyn, modeller og paradigmer, dels deres evner til at indgå i styrings og ledelsesrelationer ikke alene indenfor det klassiske hierarki men også på tværs af traditionelle organisatoriske og forvaltningsmæssige grænser. Udviklingen i den offentlige sektor nødvendiggør derfor, at der gennemføres en systematisk indsats for at tilpasse de ledelses og styringsmæssige kompetencer til de nye krav. Dette er en afgørende forudsætning for, at vi er rustede til at løfte de opgaver, som venter i de kommende år. Rummet for styring er udvidet både vertikalt og horisontalt, og styringen sker i et komplekst og dynamisk samspil mellem mange niveauer internationalt, nationalt og lokalt. Ligeledes sker styring gennem netværk, hvor de ændrede former for samspil og arbejdsdeling mellem den offentlige og den private sektor får en stigende betydning. Derfor er styring ikke blot et spørgsmål om de konkrete teknikker og metoder, men kræver også en forståelse for, hvorledes styring sker via strukturforandring, system og proceskrav, evalueringsrutiner og styring af videnstrømme. Undervisningens formål I dette undervisningsforløb vil vi spænde fra præsentationer af helt konkrete teknikker til udvikling af god og effektiv styring i offentlige organisationer til diskussion af, hvilken rolle styring har i den moderne offentlige sektor, hvilke konsekvenser forskellige styringsformer har, samt af hvordan vi skal forstå styring ud fra en række forskellige perspektiver. Det er formålet, at undervisningen skal give inspiration og viden til at kunne deltage i udviklingen og indførelsen af nye styrings, ledelses og rapporteringsmetoder i alle former for offentlige og regulerede virksomheder. Der opnås indsigt i nyeste metoder og teknikker vedrørende arbejdsmetoder og modeller. Endelig opnås et grundlag for at kunne vurdere, hvad der kan forventes af styringsmodeller og tekniker i en moderne offentlig virksomhed. Formålet er desuden at give deltagerne forståelsesrammer, der muliggør kritisk refleksion over styringsprincipper og styringsformer, som man møder dem i sin dagligdag. Deltagerne får indsigt i de styringsmæssige rammer og vilkår i offentlige virksomheder, således at evnen til konstruktivt at oversætte og tilpasse nye modeller og teknikker, så de giver mening i egen organisation udvikles. 2
3 Undervisningens tilrettelæggelse Programmet er orienteret mod at give deltagerne nye kompetencer indenfor regulering og styring som ledelsesform i alle typer offentlige og regulerede virksomheder. Deltagernes erfaringer med anvendelse af ledelses og styringsmodeller vil løbende blive inddraget; og de praktiske erfaringer vil danne grundlag for diskussion af metoder, teknikker og teorier. Kursusprogrammet består af 3 intensive seminarer, der hver består af 1 ½ dags undervisning. Dette svarer til 32 timers undervisning. Herudover udarbejder deltagerne en skriftlig opgave på sider med udgangspunkt i kursets litteratur og undervisning og/eller egen ledelsespraksis. Samlet set vægter dette fag 5 ECTS. Undervisningen er fleksibelt tilrettelagt og vil bestå af oplæg og præsentationer af metoder og teknikker samt teoretiske perspektiver samt diskussioner. Der vil være indlæg og præsentationer fra førende eksperter og praktikere, således at diskussionen undervejs i kurset kan bringes i anvendelse i forhold til en fælles praktisk referenceramme. Undervisningen er tilrettelagt således, at man vil kunne varetage sit sædvanlige arbejde på fleksibel vis. Det betyder, at de fleste moduler vil være bygget op således, at det ikke forudsættes, at et stort pensum er læst på forhånd, idet det med ligeså stort udbytte kan læses efterfølgende. Men man skal dog også være indstillet på, at det i forbindelse med nogle af modulerne kan være nødvendigt, at enkelte artikler eller casemateriale er læst inden undervisningen. Som et supplement til undervisningen udleveres et omfattende kursusmateriale, som udover kopier af overheads og andet materiale, indeholder en række praktisk orienterede artikler mv. om de teknikker og metoder, der undervises i. En del af dette materiale udgør obligatorisk litteratur, som forventes læst i løbet af undervisningen, mens andet er supplerende materiale. Det supplerende materiale studeres efter behov i forbindelse med undervisningen eller efterfølgende i det daglige arbejde med udviklingen af nye styringsrutiner og metoder (nærmere retningslinjer vil blive givet i forbindelse med undervisningen). Kursusledelse Det faglige ansvar for hele forløbet varetages af Adjunkt Bente Bjørnholt og Professor Per Nikolaj Bukh, som begge vil være til stede under hovedparten af modulerne og sørge for koordinering og udfoldelse af et lærende fagligt forløb. Bente Bjørnholt er adjunkt ved institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet. Hendes forskningsinteresser omfatter blandt andet offentlig ledelse og styring, organisationsteori, samt offentlige organisationers gennemførelse og brug af kvalitetsundersøgelser og evalueringer. Hun har senest være medredaktør på bøgerne Bag kulissen i konstruktionen af kvalitet (Syddansk Universitetsforlag, 2008) og Nye kommuner i støbeskeen (DJØF Forlag, 2008). Derudover indgår hun i evalueringsnetværk og arbejde med en række offentlige organisationer. Per Nikolaj Bukh ( er professor ved Aalborg Universitet, hvor han beskæftiger sig med mål og resultatstyring, benchmarking samt økonomistyring og strategi i både offentlige og private virksomheder. Per Nikolaj har særlig ekspertise i design af økonomistyringsmodeller og har medvirket ved udvikling af nye økonomistyrings og ledelsesmodeller i et stort antal virksomheder. Han er redaktør af håndbogen Offentlig Ledelse (Børsen) og har udgivet mere end 150 artikler og bøger. Senest har Per Nikolaj Bukh deltaget i udviklingen af de Danske Ledelseskanon, der blev offentliggjort i
4 Om underviserne Undervisningen er tilrettelagt som en kombination af dialogbaseret gennemgang af de faglige områder, oplæg og præsentationer samt øvelser og cases. Hovedparten af kursusundervisningen vil blive varetaget af Bente Bjørnholt og Per Nikolaj Bukh, men undervejs vil erfarne undervisere fra Aalborg Universitet samt udvalgte eksperter og praktikere blive inddraget. Du vil møde følgende undervisere: Per Nikolaj Bukh (PNB) er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet. Han har forfattet en stor mængde bøger og artikler og har en omfattende praktisk erfaring med design og implementering af nye økonomistyringsmodeller. Bente Bjørnholt (BB) er adjunkt ved institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet. Hendes forskningsinteresser omfatter blandt andet offentlig ledelse og styring, organisationsteori, samt offentlige organisationers gennemførelse og brug af kvalitetsundersøgelser og evalueringer. Daniel Harritz (DH) er cand. scient. adm. og har siden 2009 været ansat på Aalborg Universitet som Deloitte stipendiat, hvor han blandt andet forker i brugen af administrative servicefællesskaber i den offentlige sektor. Daniel har tidligere været ansat i X kommune. Lisbeth Mortensen Hejndorf (LMH) er kontorchef i Københavns Kommune, hvor hun har ansvaret for etableringen af koncernøkonomi som et Shared Service Center Hun har tidligere været økonomichef på Syddansk Universitet samt regnskabschef i Region Midtjylland og Aarhus Amt. Kim Kramer Borggaard (KKB) er vicekontorchef i Personale, Planlægnings og Økonomiafdelingen og chef for planlægnings og aktivitetsenheden på Nordsjællands Hospital. Kjell Arne Røvik (KAR) er dr. philos. og professor i statsvitenskap ved universitetet i Tromsø. Han er en populær og meget benyttet foredragsholder, hvis forskning især koncentrerer sig om den ledelsesviden, der danner grundlag for organisatoriske ændringer. Kjell Arne har skrevet en mængde bøger om ledelseskoncepters indførelse i offentlige virksomheder. Henning Vestergaard (HV) er direktør ved Hospitalsenheden Vest, som består af Regionshospitalerne i Herning, Holstebro, Lemvig, Tarm og Ringkøbing. Han er uddannet i organisation, ledelse og markedsøkonomi fra Aalborg Universitet (cand.merc.) og anvender balanced scorecard som et instrument til udfyldelse af strategidelen i Region Midtjyllands virksomhedsmodel. Søren Sønderby (SS) er chefkonsulent i KL s konsulentvirksomhed. Han har særlig ekspertise i økonomisk styring af sociale institutioner og anvendelse af Lean i kommuner. Thorkil Juul (TJ) er cand.oecon. og styrelseschef for Ankestyrelsen. Han har tidligere været afdelingschef i Velfærdsministeriets departement, afdelingschef for Indenrigs og Sundhedsministeriets Økonomiske Afdeling, og medlem af Strukturkommissionen. Desuden er Thorkil Juul forfatter til en række lærebøger i kommunal økonomi. Undervisningsprogram Undervisningen består af tre intensive seminarer, der hvert afvikles over to dage. Den foreløbige plan for Indhold, tidsplan og litteratur til de enkelte seminarer er nedenfor beskrevet mere detaljeret. Der tages forbehold for ændringer i planen. 4
5 Seminar 1: Styringens udfordringer og muligheder: Fra anvendelse til forståelse Det første seminar introducerer forskellige styringstilgange og perspektiver i relation til ledelsesmæssige udfordringer. Seminaret indledes den første dag med en diskussion af de centrale udfordringer for styringsbaseret ledelse i offentlige organisationer. Vi diskuterer forskellige styringsforståelser som traditionel hierarkisk styring, markedsstyring og netværksstyring. Herunder diskuteres midler til styring (for eksempel gennem strukturer, viden, holdninger, processer mm), hvem, der kan karakteriseres som centrale styringsaktører samt hvilke roller og synsvinkler de centrale styringsaktører har. Undervejs indkredses de relevante fagområder lige fra økonomistyring over organisationsadfærd til styringssociologi og New Public Financial Management samt de teknikker og metoder, der knytter sig hertil. Desuden diskuteres de offentlige virksomheders opgaver og finansieringssammensætning, de nye styringstendenser i forskellige typer organisationer samt deres konsekvenser. Endelig afsluttes dagen med en diskussion af, hvilke problemstillinger, der i dette lys, vil være særligt centrale i de kommende år. Undervisningens anden dag fokuserer på de teoretiske redskaber til at analysere styringsprincipper og den konkrete styringspraksis. Vi ser i den forbindelse på udviklingstendenser for styring og ledelse og relationen mellem dem herunder rummet for ledelse samt offentlige ledere dels som selvstændige styringsaktører, dels som oversættere af styringstiltag. Vi anskuer styring og styringskoncepter i international sammenhæng og skitserer, hvordan ledelses og styringsmodeller spredes på tværs af nationale og internationale grænser og organisationer. Derudover diskuteres det, hvordan styrings og ledelsesmodeller optages, tilpasses, oversættes og udvikles i konkrete organisationer. Som teoretisk redskab til at analysere styringsteknikker og konkret styringspraksis introduceres og diskuteres forskellige teoridannelser om styringsprincipper, der udbredes og oversættes til en konkret ledelsespraksis. Der trækkes på såvel rationelle forklaringsteorier som sociologisk baseret institutionel teori samt teorier om organisatoriske modefænomener. Seminar 1, første dag (25. februar 2010) Velkomst, præsentation af programmet og deltagerne (BB & PNB) Styringens udfordringer og muligheder i den offentlige sektor (PNB) Pause Styringsparadigmer i den offentlige sektor: hierarki, marked og netværk (BB) Frokost Styring med fokus på kvalitet og finanser (TJ) Kaffepause Ledelse i et nyt styringsregime: Erfaringer fra Ankestyrelsen (TJ) Diskussion af styringsudfordringer (BB & PNB) Afslutning (BB & PNB) Seminar 1, anden dag (26. februar 2010) Ledelse og styring: Udviklingstendenser og perspektiver (BB) Ledelseskoncepter og oversættelsen af metoder (KAR) 5
6 Pause Internationale erfaringer og modebaseret ledelse (KAR) Kan vi lære af de private virksomheder? (PNB) Afslutning på første seminar (BB) Frokost Seminar 2: Performance management, mål- og resultatstyring & implementering af styring Det har været en væsentlig erkendelse i den moderne ledelse, at styringensdomænet nødvendigvis må udvides til at omfatte både den strategiske målstyring og den operationelle driftsstyring med udgangspunkt i data uden for den finansielle database. Dvs. baseret på date vedr. kvalitet, produktivitet osv. fra den konkrete drift af de enkelte enheder. Modulets andet seminar dykker derfor ned i konkrete styringsværktøjer og instrumenter. Disse diskuteres dels som selvstændige initiativer dels i forhold til de perspektiver, der blev præsenteret på det første seminar. Der lægges særlig vægt på de styringsværktøjer, der rette fokus mod organisationers indtægter, aktiviteter og resultater således, at de anskues i sammenhæng. De faktorer, der har indflydelse på resultaterne på lang sigt, som fx. brugernes tilfredshed, ventetider, kvalitetsmål, medarbejdernes motivation og trivsel eller indførelsen af nye services, medtages ikke i den traditionelle økonomiske rapportering og opfølgning. Der vil ofte være en tendens til, at den målstyring, der supplerer den traditionelle økonomirapportering, ikke er integreret tilstrækkeligt i ledelsessystemerne, hvorfor der er brug for helhedsorienterede styringsmodeller. Vi vil i dette seminar se på nogle af de styringsteknikker, der kan anvendes til at udvikle mål og resultatstyring samt fastlægge mål i kontraktbaseret styring. Vi vil også i dette seminar kortfattet berøre, hvad de nyeste nøgleprincipper bag udviklingen af en strategifokuseret organisation ved anvendelse af balanced scorecard og strategikort er. Hermed præsenteres teknikker til at oversætte strategier til implementerbare planer og opnå overensstemmelse og integration mellem organisation og strategi. Præsentationen af metoderne vil blive suppleret med konkrete erfaringer fra Hospitalsenheden Vest, hvor man effektivt har formået at tage balanced scorecard principperne i brug og skabe integration mellem budgetstyringen, de overordnede ledelses og kvalitetsmodeller samt de daglige aktiviteter. Udover dette vil modulet blive afsluttet med en diskussion af muligheden for at udvikle balanced scorecard baseret kontraktstyring samt de generelle incitamentsproblemer, der knytter sig hertil. I den sidste del af seminaret ser vi på aftalestyring i forhold til rammestyring, således som man kender det fra sygehusområdet, uddannelsesområdet og i mange kommuner. Ligeledes ser vi på principper for takststyring, der grundlæggende indebærer, at bevillingernes størrelse knyttes direkte til aktiviteten, så der dermed er et middel til at understøtte høj aktivitet. Vi lægger især vægt på kontraktstyring, hvor mange offentlige virksomheder har gjort sig erfaringer med forskellige modeller, idet kontraktstyring kan indgå som et supplement til både ramme og takstfinansiering med henblik på at sikre fokus på både produktivitet, kvalitet og værdiskabelse. Seminar 2, første dag (18. marts 2010) Velkomst og introduktion (BB) Resultatmålinger potentialer og mulige konsekvenser (BB) 6
7 Kaffepause Fra målstyring til balanced scorecard (PNB) Frokostpause Erfaringer fra Hospitalsenheden Vest (HV) Kaffepause Balanced scorecard baseret kontraktstyring (PNB) Afslutning (PNB) Seminar 2, anden dag (19. marts 2010) Opsamling fra første dag (BB) Brugerindflydelse og konsekvenser for styringen (BB) Kaffepause Kontraktstyring og bestiller udfører modeller i praksis (SS) Økonomiske incitamenter og kontrakter (PNB) Frokost Seminar 3: Styring af ressourceanvendelse og effektivitet Det tredje og sidste seminar berører dels nogle af de styringstilgange og teknikker, der er udbredte i den offentlige sektor, dels tegnes perspektiverne for den fremtidige styring af og i offentlige organisationer. Vi starter med at se på erfaringer med indførelse af koncernstyringsmodeller og administrative servicecentre, hvor der kan være tale om, at specifikke områder, f.eks. bygningsdrift, HR eller it organiseres efter shared service principper, hvilket stiller krav til styring. Vi vil indledningsvist skabe overblik over muligheder og udfordringer ved koncernmodeller og administrative servicecentre. Herefter vil vi høre om praktiske erfaringer med brugen af administrative fællesskaber. Herefter fortsætter vi med en diskussion af én af de ledelsesteknikker, som har fået særlig stor udbredelse i mange offentlige virksomheder, nemlig lean (Lean Production). Det er ikke en ny teknik, da den i mange år har været kendt og benyttet i produktionsvirksomheder og på en række andre områder i udenlandske virksomheder. Men der skal heller ikke herske tvivl om, at Lean er en særlig måde at arbejde med processer og forbedringer på, og at disse teknikker rummer et stort potentiale til at forbedre og effektivisere den offentlige sektor. Lean får betydning for både ledere og medarbejdere i den offentlige sektor. Ikke blot fordi Lean rummer potentialet til at effektivisere egne arbejdsprocesser, men også fordi Lean kræver indsigt i omkostningsforhold og baserer sig på mål og målinger, der griber ind i organisationens ledelses og styringspraksis. Der vil blive redegjort for, hvad Lean er, hvad principperne indebærer, og for hvorledes Lean adskiller sig fra andre teknikker. Herefter vil der blive præsenteret erfaringer fra en konkret offentlig virksomhed. Endelig diskuterer vi kortfattet, hvad vi ved om konsekvenserne for arbejdsmiljø. 7
8 Som afslutning på den første dag ser vi mere generelt på evaluering som grundlag for styring. Vi berører evalueringsstyring og diskuterer, hvordan offentlige organisationer kan styre gennem evaluering og selv bliver styret af kravet om evaluering. Der lægges særlig vægt på de ledelsesmæssige udfordringer, der ligger i gennemførelsen og anvendelsen af evalueringer i offentlige organisationer. Næste dage vender vi først til bage til benchmarking, som også har været taget op i nogle af de tidligere seminarer. Benchmarking anvendes på mange forskellige områder i den offentlige sektor både som grundlag for erfaringsudveksling og identifikation af forbedringspotentiale og som en del af styringen af institutionerne. Ligeledes er benchmarking ofte et element i den overordnede styrings af ressourceforbrug og kvalitet i ydelser. Vi vil i denne del ligeledes gennemgå principper for videndeling i forbindelse med benchmarkingprojekter samt principper for styrings ved benchmarking. Seminaret afsluttes med en diskussion af de fremtidige styringsbehov og udfordringer i lyset af de erfaringer og teknikker, der har været præsenteret på de tre seminarer. Herudover vil der blive givet retningslinjer for projektrapporten, der udarbejdes i forlængelse af faget og som danner grundlag for eksamen. Seminar 3, første dag (15. april 2010) Velkomst og introduktion (BB & PNB) Styring i administrative fællesskaber: Erfaringer og udfordringer (DH) Kaffepause Erfaringer fra projekter i den offentlige sektor (LH) Frokostpause Lean produktion: Hvad er det? Hvad ved vi? (PNB) Kaffepause Administrativ Lean og erfaringer med det (KKB) Skaber lean et godt arbejdsmiljø? (PNB) Kaffepause Evalueringer og styring af evalueringer (BB) Afslutning (BB & PNB) Seminar 3, første anden (16. april 2010) Opsamling og velkomst (BB & PNB) Benchmarking: Metoder og teknikker (PNB) Kaffepause Perspektiver for fremtidens styring (BB & PNB) Kaffepause Udarbejdelse af projektrapport og modulets evaluering (BB & PNB) Frokost 8
Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereForsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014
[Bilag 17] Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske
Læs mereCentrale begreber i Helhedsorienteret undervisning
Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Forløbet om helhedsorienteret undervisning tager sit teoretiske afsæt i et systemisk og anerkendende ressourcesyn, og det er denne tilgang, der ligger
Læs mereLederuddannelsen Den Bevidste Leder
Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst
Læs mereKurset. Udbytte. Styrk teamsamarbejdet. Hvem deltager? På kurset arbejder du med:
Teamledelse Styrk teamsamarbejdet På dette lederkursus får du styrket din rolle som teamleder. Du lærer at opbygge, understøtte samt udvikle dit team, og du får redskaber til at motivere til et godt teamsamarbejde.
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mereKvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole
Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole HERNINGSHOLM IT-CENTER [FIRMAADRESSE] Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole KVALITETSARBEJDET EN DEL AF SKOLENS HVERDAG Kvalitetsarbejdet er en
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereFAMILIE OG EVIDENS CENTER DANMARK EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER
FAMILIE OG EVIDENS CENTER DANMARK EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER Demings opfordring
Læs mereKONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 22. oktober 2008 Kontor: Sekretariatet J.nr.: 2003-0120-74 Sagsbeh.: tas KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE 1. KONCERNPERSONALEPOLITIKKENS
Læs mereDirektionens strategiplan 2016-2017.
Direktionens strategiplan 2016-2017. A. Indledning: Direktionens strategiplan for 2016 og 17 hviler på analyser af dels den generelle samfundsudvikling og dels den aktuelle udvikling i Vejen Kommune. Strategien
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mereEKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015
EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen... 3 1.1 Eksamensformer...
Læs mereJob- og personprofil. Økonomichef Økonomi og IT Holstebro Kommune
Job- og personprofil Økonomichef Økonomi og IT Holstebro Kommune 1 Indledning Holstebro Kommune søger en ny økonomichef, da vores nuværende har fået job som økonomichef i en privat virksomhed. I job- og
Læs mereREUNION OG FOLLOW-UP SEMINAR OM FREMTIDENS ØKONOMISTYRING
REUNION OG FOLLOW-UP SEMINAR OM FREMTIDENS ØKONOMISTYRING Hotel Koldingfjord, torsdag d. 9. juni og fredag d. 10. juni 2016 COK afholder reunion og follow-up seminar for alle nuværende og tidligere deltagere
Læs mereSkolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Læs mereNetværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark. Kursus i NBE. Velkommen
Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark Kursus i NBE Velkommen Kursus i NBE Den 17. marts 2016 Velkommen Program for NBE kursus den 17. marts 2016 8.30 Velkomst og introduktion til dagen +
Læs mereFÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR
FÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR Revision Dato Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af Beskrivelse 0.5 2016-03-04 ASHD, BDK Første udkast på baggrund
Læs mereStrategi for it og digitalisering i Skole- og Kulturforvaltningen 2012-2015
Strategi for it og digitalisering i Skole- og Kulturforvaltningen 2012-2015 IT-afsnittet SK Godthåbsgade 8 9931 4040 9400 Nørresundby Servicedesk-sk@aalborg.dk Indledning It og digitalisering er i dag
Læs mereStudieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012
Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012 1 Indledning Denne studieplan er den overordnede plan for undervisningen i 2. til 6. semester i din klasse (fra afslutningen af grundforløbet til og
Læs mereForslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg
Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Principperne i denne erklæring angiver retningen for FOAs videre strukturelle og demokratiske udvikling.
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mereFrivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.
Frivillighedspolitik Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. marts 2016 Skive det er RENT LIV Forord I efteråret 2015 har frivillige,
Læs mereUdkast til Samarbejdsaftale
Udkast til Samarbejdsaftale mellem INNOVATIONSFONDEN, ERHVERVSSTYRELSEN og REGION MIDTJYLLAND Innovationsfonden Østergade 26a 1100 København K og Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø og
Læs mereRAPPORT OM FEEDBACK FRA STUDENTERRÅDET. Indledning. Cases
RAPPORT OM FEEDBACK FRA STUDENTERRÅDET Indledning Studenterrådet ved Københavns Universitet har sat fokus på uddannelseskvalitet. Samtidigt har Københavns Universitet sat en proces i gang, som skal munde
Læs mereMED-aftale. Midtjysk Brand og Redning
MED-aftale Midtjysk Brand og Redning April 2016 Forord: Denne aftale udgør den overordnede ramme for samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere og gælder for alle ansatte i MJBR. MED-aftalen er et vigtigt
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske
Læs mereSession 1: marts 2010 (internat) Økonomistyringens udfordringer og muligheder Budget-, regnskabs- og bevillingsreformer
Session 1: 11.-12. marts 2010 (internat) Modul 1 Modul 2 Økonomistyringens udfordringer og muligheder Budget-, regnskabs- og bevillingsreformer Session 2: 25.-26. marts 2010 Modul 3 Modul 4 Aktivitetsbaseret
Læs mereStillings- og funktionsbeskrivelse for centerledere ansat i Psykiatri og Handicap
Stillings- og funktionsbeskrivelse for centerledere ansat i Psykiatri og Handicap Rudersdal Kommune ønsker at give institutionsledere de bedst mulige forudsætninger for at udøve ledelse i det enkelte dag-
Læs mereHotel og Restaurant Opfølgningsplan 2014
Opfølgning og evaluering på sidste års indsatser udfyldes. Derefter udvælges mindst 5 indsatser indenfor prioriteringsområderne til forbedring jvf. skolens kvalitetscirkel ud fra dataindsamlingen i 2013
Læs mereDet Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2010 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:
Læs mere2011 1år Studieordning. STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg
2011 1år Studieordning STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr. 1204 af
Læs mereNETVÆRKSINDBYDELSE TEMA STRATEGI, DIGITALISERING, GEVINSTREALISERING
NETVÆRKSINDBYDELSE TEMA STRATEGI, DIGITALISERING, GEVINSTREALISERING Tema Side 2 af 5 NETVÆRKS- INDBYDELSE Strategi og digitalisering hånd i hånd Tema Side 3 af 5 Strategi og digitalisering hånd i hånd
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi B 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs mereForsøgslæreplan for international økonomi A hhx, marts 2014
[Bilag 16] 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Forsøgslæreplan for international økonomi A hhx, marts 2014 International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs mereeller været tilmeldt alle fagmoduler, som indgår i studiet på HD 1. del
Aarhus Universitet AU Herning School of Business and Social Sciences Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Afsluttende projekt Udbydende udd.retning samt kursuskode Er fagmodulet obligatorisk?
Læs mereTeori U - Uddannelsen
Tina Bue og Pia Brøgger Teori U - Uddannelsen En uddannelse, der frisætter mennesker. Skaber energi og giver dig et grundlæggende kendskab til teorien. Uddannelsen er rettet mod praksis hverdagen er den
Læs mereDen fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
Læs mereIntroduktion til ledelse
Introduktion til ledelse Kom godt fra start som ny leder Introduktion til ledelse er for dig, der gerne vil træne ledelse på ufarlig grund samtidig med, at du får svar på nogle af de grundlæggende spørgsmål,
Læs mereÆldre- og Handicapforvaltningens ledelseskæde
Ældre- og Handicapforvaltningens ledelseskæde God ledelse i Ældre- og Handicapforvaltningen bygger på forvaltningens tre værdier Nærvær, Ansvarlighed og Respekt. Desuden er Frihedsbrevet og ledernes evne
Læs mereJob- og personprofil. Jobcenterchef Greve Kommune
Job- og personprofil Jobcenterchef Greve Kommune Indledning Greve Kommune har bedt Genitor ApS om at assistere i forbindelse med rekrutteringen af en ny Jobcenterchef. Job- og personprofilen er udarbejdet
Læs mereFRA PRIVAT- TIL ERHVERVSOMRÅDET - TAG DE FØRSTE SKRIDT TIL AT RÅDGIVE ERHVERVSKUNDER
FRA PRIVAT- TIL ERHVERVSOMRÅDET - TAG DE FØRSTE SKRIDT TIL AT RÅDGIVE ERHVERVSKUNDER Rådgivere har ofte enten erhvervs- eller privatkunder. Det kolliderer med nogle selvstændiges behov for rådgivning,
Læs mereMinilex om kvalitetsrapporten. - ordforklaringer, inspiration og gode råd.
Minilex om kvalitetsrapporten - ordforklaringer, inspiration og gode råd. Minilex.indd 1 19-04-2012 09:05:21 Introduktion " kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten er et redskab, der skal styrke kommunernes
Læs mereÅRETS PERSONALELEDER. Vær med til at udpege årets. personaleleder i staten
ÅRETS PERSONALELEDER Vær med til at udpege årets personaleleder i staten ÅRETS PERSONALELEDER Årets personaleder - vær med til at udpege årets personaleleder i staten Henvendelse om Årets personaleleder
Læs mere15. juni 2016 FINANSSEKTORENS LEDERDAG
15. juni 2016 FINANSSEKTORENS LEDERDAG VELKOMMEN TIL FINANSSEKTORENS LEDERDAG 2016 Omstilling og lederskab Løbende omstilling er præmissen for virksomhedens fortsatte berettigelse på markedet. Nogle gange
Læs mereModul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)
Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen
Læs mereKunst i praksis. Af Lene Bornemann, ARTS in BUSINESS Indlæg holdt på Theater-in-business seminar II, juni 2007
Kunst i praksis Af Lene Bornemann, ARTS in BUSINESS Indlæg holdt på Theater-in-business seminar II, juni 2007 Hvad er det for spørgsmål virksomheder skal stille, for at svaret er kunst? Der er efter min
Læs mereFølgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt
Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt Teori og Metodecentret Juni 2012 Greve Kommune har sat sig som mål, at det almene læringsmiljø skal kunne inkludere flere børn og unge, som tidligere
Læs mereAALBORG UNIVERSITETS KOMPETENCE- STRATEGI. Del af Aalborg Universitets strategi 2016-2021
AALBORG UNIVERSITETS KOMPETENCE- STRATEGI Del af Aalborg Universitets strategi 2016-2021 indhold introduktion 04 del 1 perspektiver på kompetenceudvikling på aau 06 del 2 prioriterede kompetenceudviklingsindsatser
Læs mereFORLØB FOR BESTYRELSER I MINDRE PENGEINSTITUTTER FOR SIDDENDE BESTYRELSESMEDLEMMER I PENGEINSTITUTTER MED 60 MEDARBEJDERE ELLER DERUNDER
FORLØB FOR BESTYRELSER I MINDRE PENGEINSTITUTTER FOR SIDDENDE BESTYRELSESMEDLEMMER I PENGEINSTITUTTER MED 60 MEDARBEJDERE ELLER DERUNDER FORLØB FOR BESTYRELSER I MINDRE PENGEINSTITUTTER Vilkårene for at
Læs mereledelsesgrundlag Københavns Kommunes Ungdomsskole Københavns Kommunes Ungdomsskole
ledelsesgrundlag 2 ledelsesgrundlag 2008 s ledelsesgrundlag Ungdomsskolens ledelsesgrundlag er et udtryk for de forventninger, du som medarbejder kan have til din leder. Det er udarbejdet i fællesskab
Læs mereLedelsesgrundlag for Slagelse Kommune
Ledelsesgrundlag for Slagelse Kommune Cumuli.net Ramme, styringsmodel, forventninger, lederroller. Desuden Slagelse Kommunes værdigrundlag og målsætninger. ledelses Grundlag_12p_a.indd 3 8/10/09 10:44
Læs mereEvaluering, Leadership Pipeline, F15
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereLeder- AkAdemiet. - i samarbejde med DIF og DGI
Leder- AkAdemiet - i samarbejde med DIF og DGI En stærk forening med en god leder DIF og DGI har en fælles drøm. Vi drømmer om, at flere danskere vil dyrke motion. Derfor har vi sat os det mål, at der
Læs mereNEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.
Erfagruppe Koncept NEXTWORK er et billigt, lokalt netværk for dig som ønsker at udvikle dig selv fagligt og personligt og gøre dig i stand til at omsætte viden og erfaringer til handlinger i dit daglige
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs mereNegativ social arv i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer
Negativ social arv i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer Middelfart Gymnasium, 26.august 2010 Lars Ulriksen Christine Holm Aase Bitsch Ebbensgaard Dias 1 Formål med mødet Når dagen
Læs mereEksempler på skabeloner til situationsbeskrivelser.
Eksempler på skabeloner til situationsbeskrivelser. I forhold til de forløb hvor deltagerne skal tage udgangspunkt i selvoplevede kommunikationssituationer, har vi afprøvet skabeloner hvori deltagerne
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om forsvarets økonomistyring. December 2011
Notat til Statsrevisorerne om beretning om forsvarets økonomistyring December 2011 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning
Læs mereKl. 16.00 til 19.00 på Psykiatrisk Center Ballerup, Ballerup Boulevard 2, 2750 Ballerup
D A G S O R D E N REGION HOVEDSTADEN PSYKIATRI OG HANDICAPUDVALG Onsdag den 30. marts 2011 Kl. 16.00 til 19.00 på Psykiatrisk Center Ballerup, Ballerup Boulevard 2, 2750 Ballerup Møde nr. 4 Medlemmer:
Læs mereBilag 1 Principper for decentral styring
Bilag 1 Principper for decentral styring I forlængelse af økonomiaftalen fra 2006 og arbejdet med Kvalitetsreformen har regeringen og KL opnået enighed om en række principper for god decentral styring.
Læs mereFagområde Socialt Arbejde FO 1
Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi og Socialt arbejde Undervisningsprogram Fagområdets/modulets titel: Semester: Årgang/hold: Underviser: Formål/læringsmål: Undervisningsform: Fagområde Socialt
Læs mereKulturforståelse B valgfag, juni 2010
Bilag 25 Kulturforståelse B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kulturforståelse er et humanistisk fag, og faget har berøringsflader til den samfundsvidenskabelige faggruppe. Kulturforståelse
Læs mereKommunikationsplan for SAPA-projektet:
Kommunikationsplan for SAPA-projektet: 1. BAGGRUND Beskriv kort: Hvad er der sket? Hvorfor skal der kommunikeres? Er der lig i lasten? Sker der andet, som kan forplumre billedet netop nu? Som et element
Læs mereØKONOMISTYRING OG CONTROLLING I PRAKSIS
Fra foråret 2016 præsenterer vi i samarbejde med reflexio P/S en nyudviklet version af vores populære kursus Den kommunale Controller. Med dette nye praksisorienterede kursus sætter vi fokus på økonomistyring
Læs mereTalentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent
Talentudvikling Greve Kommune Vinie Hansen Pædagogisk konsulent Oplæggets spørgsmål Hvordan kan en kommune leve op til folkeskolereformens mål om at alle børn skal blive så dygtige, som de kan? Hvordan
Læs mereUddannelsesplan for pæd. stud.
Uddannelsesplan for pæd. stud. Med denne folder vil vi byde dig velkommen, som studerende på Boenheden Højtoftevej 50. Her kan du læse lidt om hvem vi er og hvad vi beskæftiger os med, samt forskellige
Læs mereTEMADAG FOR LEDERE OG SPECIALISTER: EFFEKTBASERET ØKONOMISTYRING
TEMADAG FOR LEDERE OG SPECIALISTER: EFFEKTBASERET ØKONOMISTYRING Kom til inspirationsdag og få den nyeste viden om fremtidens økonomiske styring i kommunen. Bliv inspireret af de mest visionære og nyskabende
Læs mereForældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs mereÆndring af arbejdsmiljøarbejdet
Ændring af arbejdsmiljøarbejdet Den 1. oktober 2010 er der trådt en ændring af arbejdsmiljøloven i kraft. Det er reglerne omkring sikkerhedsorganisationen der ændres. Det har betydning for den måde arbejdsmiljøarbejdet
Læs mereTEMADAG FOR LEDERE OG SPECIALISTER: EFFEKTBASERET ØKONOMISTYRING
TEMADAG FOR LEDERE OG SPECIALISTER: EFFEKTBASERET ØKONOMISTYRING Kom til inspirationsdag og få den nyeste viden om fremtidens økonomiske styring i kommunen. Bliv inspireret af de mest visionære og nyskabende
Læs mereInspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning
Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning Dette er en hjælp til dig der gerne vil bringe mapop ind i din læringsmålstyrede undervisning. Vi tager udgangspunkt i Læringsmålstyret
Læs mereArbejdsPladsVurdering 2009
ArbejdsPladsVurdering 2009 Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø på Aarhus Universitet 2009 præsen TATION ArbejdsPladsVurdering 2009 Arbejdspladsvurderingen (APV) på Aarhus Universitet består af: Fysisk-ergonomisk
Læs mereKommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg
Forsvarsministeriet Finansministeriet Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg 11. marts 2013 Baggrund Det fremgår af Aftale om redningsberedskabet i 2013 og 2014 mellem regeringen, Venstre,
Læs mereSkriftlig opsamling på temamøde om ulighed i sundhed. januar 2016
Skriftlig opsamling på temamøde om ulighed i sundhed januar 2016 Indholdsfortegnelse Side 2 Introduktion Side 3 Baggrund om ulighed i sundhed Side 4 Politiske handlemuligheder Side 5 De vigtigste pointer
Læs mereTRANSFER - fra læring til handling i praksis
TRANSFER - fra læring til handling i praksis Det der sker før og efter undervisningen er mindst lige så vigtig som det der sker i undervisningen For at omsætte læring til praksis, transfer, er det vigtigt,
Læs mereAt skabe trivsel og fællesskab i grupper af unge
Kursus inspiration og værktøjer til ungegrupper At skabe trivsel og fællesskab i grupper af unge For ungdomsuddannelser og kommuner i Region Syddanmark Trivsel og fællesskab i grupper af unge Formål Formålet
Læs mereIndkaldelse til hovedbestyrelsesmøde i Danske Fysioterapeuter d. 22. oktober 2014
Dagsorden 1. Velkomst 1b. Evaluering af HBM 24.-25. september 2014 2 Sager til diskussion/beslutning 2.1 Strategiplan: Afrapportering 2014 + Pejlemærker 2016 2.2 Hovedbestyrelseskonference 2015 2.3 Konfliktunderstøttelse
Læs mereIdrætspolitik. for Esbjerg Kommune
Idrætspolitik for Esbjerg Kommune 2011-2014 Forord Esbjerg er en af de førende idrætskommuner, hvad angår talentudvikling, tilskudsordninger og gode fysiske faciliteter. Denne nye idrætspolitik præsenterer
Læs mereElevbrochure 2015-16
Elevbrochure 2015-16 Lemvig Gymnasium Studieområdet 3. del Det Internationale Område Studieområdet 3. del Det Internationale Område Studieområdet 3. del afvikles på 3. år af hhx-uddannelsen, og omfatter
Læs mereKommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud
Kommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud 1. Baggrund De første år i et barns liv har stor indflydelse for barnets videre livsforløb. I Danmark går stort set alle børn
Læs mereArbejdsPladsVurdering
ArbejdsPladsVurdering Vejledning om reglerne for udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, herunder metode og indhold samt sikkerhedsudvalgets rolle. ARBEJDSMILJØVEJLEDNING NR.3 OKT. 2004 Statens Luftfartsvæsen
Læs mereSport & Event Management
Sport & Event Management Serviceøkonom med speciale i Sport & Event Management EASJ Slagelse (15 ECTS) Mål med specialet Den studerende bliver i stand til selvstændigt at analysere, vurdere og reflektere
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om folkekirkens Fællesfond. Maj 2008
Notat til Statsrevisorerne om beretning om folkekirkens Fællesfond Maj 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om folkekirkens Fællesfond (beretning nr. 10/02) 25. april
Læs mereLov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)
Børne- og Kulturforvaltningen Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde, ansvar, tilsyn m.v. Formål 1. Formålet med denne lov er at
Læs mereÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C
ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus byråd Den 18. marts 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940-2805 Jour. Nr.: AAK/2004/00333-30
Læs mereTEMADAG FOR LEDERE OG SPECIALISTER: EFFEKTBASERET ØKONOMISTYRING
TEMADAG FOR LEDERE OG SPECIALISTER: EFFEKTBASERET ØKONOMISTYRING Kom til inspirationsdag og få den nyeste viden om fremtidens økonomiske styring i kommunen. Bliv inspireret af de mest visionære og nyskabende
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet
Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet At-vejledning F.3.4 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.7 Sikkerheds- og sundhedsarbejde på midlertidige
Læs mere2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres et nyt element i skoledagen i form af forskellige forløb
2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres et nyt element i skoledagen i form af forskellige forløb og læringsaktiviteter mv., der ligger ud over undervisningen
Læs mereIndstilling. Forslag til kvalitetsstandarder 2008 for pleje, praktisk hjælp, madservice og træning. Til Århus Byråd via Magistraten.
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 16. august 2007 Århus Kommune Økonomi og Myndighed Sundhed og Omsorg Forslag til kvalitetsstandarder 2008 for pleje, praktisk hjælp, madservice
Læs mereIndividuel lønforhandling
KOM I GANG MED Individuel lønforhandling Dialog om løn betaler sig Få mere ud af lønforhandlingerne end kroner og øre I får mere ud af lønkronerne, når den enkelte leder får ansvar for at prioritere og
Læs mereStyrk fagligheden på tværs gennem kompetenceudvikling
PROJEKTBESKRIVELSE Styrk fagligheden på tværs gennem kompetenceudvikling Baggrund for projektet Siden kommunalreformen i 2007 har kommunerne håndteret en mængde forskelligartede og tværgående opgaver,
Læs mereStrategi for Jobcenter Esbjerg 2013-indsats på energi og offshore området
Dato 15.4.2013 Sagsbehandler Pind/Frans Strategi for Jobcenter Esbjerg 2013-indsats på energi og offshore området Indledning Energi og offshore branchen er vigtigt vækstområde i Esbjerg Kommune, Region
Læs mereFrivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune
Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Indhold Indledning og baggrund 4-5 Det frivillige sociale arbejde 6-7 Værdier 8-9 Samarbejde
Læs mereKøbenhavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik
Københavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik - Perspektiver på tværs af sektorer Indhold Forord Vores børn og unge er et fælles ansvar... 2 Indledning... 3 Børn og unge i centrum... 4 Børn
Læs mereProjektets titel. Skolen tager bureaukratiet
Projektets titel Skolen tager bureaukratiet Formål En lang række af de mindre bornholmske virksomheder, som har været interviewet i forbindelse med praktikpladsudfordringerne, har peget på at årsagen til
Læs mereKrop & Kompetencer Den Åbne Skole
Krop & Kompetencer Den Åbne Skole Krop & Kompetencer Den Åbne Skole Skolereformen sætter for alvor fokus på mere og bedre idræt, motion og bevægelse i skoledagen. Krop & Kompetencer er et kompetenceløft,
Læs mereHar I statens mest talentfulde personaleleder? Vær med til at vælge årets personaleleder i staten 2011
Har I statens mest talentfulde personaleleder? Vær med til at vælge årets personaleleder i staten 2011 August 2011 Invitation til ledere og medarbejdere I år er det 7. gang, vi skal kåre Årets personaleleder
Læs mere