Ressourcermodeller Basisundervisning i dansk som andetsprog

Transkript

1 2015 Ressourcermodeller Basisundervisning i dansk som andetsprog JAMMERBUGT KOMMUNE NOVEMBER 2015

2 Ressourcetildelingsmodeller Basisundervisning i dansk som andetsprog Indledning På baggrund af arbejdsgruppens anbefalinger har forvaltningen udarbejdet 2 ressourcetildelingsmodeller. En for dagtilbudsområdet og en for skoleområdet. Vi har i videst muligt omfang forsøgt at tage hensyn til anbefalingerne fra arbejdsgruppen. Et vigtigt element i overvejelserne har dermed været, at modellerne understøtter den faglige udvikling på området, og dermed børnenes og elevernes trivsel og læring. Kortlægning af området viste med al tydelighed, at et kvalitetsløft af indsatsen var påkrævet. Samtidig viste kortlægningen også, at forudsætningerne for dette kvalitetsløft, ikke kun afhænger af økonomi. Der er behov for et langt større ledelsesmæssigt fokus fra både forvaltning og skoleledelserne. Klare kommunale retningslinjer, systematik og større faglighed i dokumentationen og visitationen, kompetenceudvikling af medarbejderne, mulighed for understøttelse af opgaveløsningen samt ændringer i organiseringen er alle forhold som vil have en afgørende betydning for, at den fremtidig praksis på området er kendetegnet ved en sammenhængende og inkluderende indsats. Med dette forslag til en ny organisering, og heraf ny ressourcetildelingsmodel på området, er det påkrævet, at både dagtilbudsledere, skoleledelser og forvaltning redefinerer deres eksisterende tilgang til opgaveløsningen. Derfor er det vigtigt at have for øje, at det ikke er muligt umiddelbart at sammenligne forslaget til den nye ressourcetildeling med den eksisterende uden at medtænke de øvrige faktorer. Dette notat beskriver forslaget den ny organisering på området, de nye tiltag samt tidligere og fremtidig økonomi, de nye ressourcetildelingsmodeller samt hvilke begrundelser og overvejelser, som ligger til grund for disse. Notatet vil behandle dagtilbuds- og skoleområdet hver for sig, idet der er udarbejdet en model for hvert område. Ny organisering af området Oplægget til arbejdsgruppen var, at organiseringen skulle ske efter et nærhedsprincip, og dette blev også anbefalingen fra arbejdsgruppen. Dette ud fra et synspunkt om, at basisundervisningen kun er et element ud af mange for at sikre en vellykket integration. Det vil i praksis sige, at eleverne går på distriktsskolen. Det samme gør sig gældende for børn på dagtilbudsområdet. Denne anbefalingen skyldes, at arbejdsgruppen anser dette for være en vigtig forudsætning for at sikre de bedst mulige betingelser for en vellykket integration. Børnenes sociale liv og relationer er en betydningsfuld faktor for en vellykket integration, hvor der særligt er fokus på styrkelsen af børnenes kulturelle forståelse. Arbejdsgruppen vurderer, at det har afgørende betydning for børnenes deltagelse i fritidslivet i deres nærmiljø, at de skaber sig relationer gennem deres tid i skole- og dagtilbud. På samme måde har de relationer, forældrene skaber i disse tilbud, betydning for forældrenes tilknytning til nærmiljøet og dermed for deres integrationsproces og sprogtilegnelse. Det ses som en kvalitet at være inkluderet i almenklasserne og i den lokale daginstitution for at få mulighed for at skabe relationer, der har betydning for den samlede integration og barnets tilknytning til nærmiljøet. Modtagerhold Organiseringen ud fra et nærhedsprincip betyder, at der oprettes modtagerhold på 5 skoler. De 5 skoler er de skoler, der på nuværende tidspunkt modtager sprogstøtte til flest elever. De 5 skoler er: Saltum, Skolecenter Jetsmark, Aabybro Skole, Brovst Skole og Fjerritslev Skole. 1

3 Disse skoler modtager - med forslaget til den nye ressourcetildelingsmodel - en minimumsnormering svarende til et modtagerhold for et helt år. Elevtildelingen vil være differentieret, med en høj sats 1. år og en lavere 2. år, da der ønskes en intensiv indsats ved 1. møde med skolen. Samtidig vil der være en gradvis inklusion til almenområdet, jo mere dansk eleverne lærer. På et modtagerhold kan der være op til 7 elever på en gang. Med denne minimumsnormering vil der således til enhver tid være 210 disponible timer om ugen til at varetage basisundervisningen. Økonomien beskrives nærmere i afsnittet Økonomi s. 7. Ved oprettelse af modtagerhold sikrer man, at skolerne til enhver tid har de nødvendige medarbejderkompetencer, og at der sker en forankring af den pædagogiske indsats. Gennem oprettelse af modtagerhold vil man effektivisere indsatsen i forhold til den nuværende praksis, hvor der i de fleste tilfælde sker en enkeltmandsundervisning af eleverne. Rent administrativt vil det være en lettelse for skolerne, da det kræver meget planlægningen og koordinering, når man modtager en ny elev, som skal modtage sprogstøtte. Samtidig opleves der megen usikkerhed omkring ressourcen, da der er hyppige og relativt store udsving i antallet af elever, som skal modtage basisundervisning i dansk som andetsprog. Der er en særlig problematik omkring de elever, der ankommer til Danmark efter de er fyldt 14 år. Disse elever er erfaringsmæssigt generelt sværere at integrere. Lovgivningsmæssigt er der mulighed for at give disse elever støtte til basisundervisningen i dansk som andetsprog i en længere periode end de 2 år. Arbejdsgruppen anbefaler, at denne opgave kan løses af de to skoler, der har størst erfaring med opgaven; nemlig Saltum og Brovst, samt at Ungdomsskolen eventuelt spiller en mere aktiv rolle for denne gruppe end tilfældet er i dag. Det anbefales, at henvisning til enten Brovst eller Saltum skole, sker efter en konkret vurdering af den enkelte elevs sproglige forudsætninger, modenhed samt de almenklasser, hvortil der skal ske en gradvis inklusion. Det anbefales derfor, at det er den enkelte skoles vurdering, om de formår at løse opgaven. For de ældste elever, vil der fortsat være mulighed for at henvise til et tilbud på sprogskoler, herunder EUC Nord. Enkeltintegration Nærhedsprincippet betyder, at der også vil være skoler, der har få elever (mindre end de 7 elever, der kan gå på et modtagerhold), som skal modtage basisundervisning i dansk. I disse tilfælde vil der ikke på samme måde være mulighed for at drage fordel af, at flere elever kan modtage undervisning på samme tid. Dette er derfor mere ressourcekrævende end undervisning på modtagerhold. Vurderer den enkelte skole sig ikke rustet til at klare opgaven, vil man i en afgrænset periode, kunne indskrive eleven i en af de 5 naboskoler med modtagerhold. Understøttelse af opgaven Kortlægningen af området viste, at der var en stor efterspørgsel på både dagtilbud- og skoleområdet for understøttelse af opgaven. For at følge anbefalingen oprettes der et ressourceteam bestående af 3 medarbejdere. Stillingerne foreslås oprettet som kombinationsstillinger, da det vægtes højt at medarbejderne har praksiserfaringer fra området. Ressourceteamet skal bestå af en tovholder, samt en lærer og en pædagog. Ressourceteamet skal bistå dagtilbud- og skolerne med deres opgaveløsning, og samtidig skal tovholder være ansvarlig for, at visitationen sker på et sagligt og fagligt grundlag. I overgangen 2

4 mellem dagtilbud og skole er det ressourceteamets opgave at vurdere behovet for sprogstøtte for de børn, som tidligere har modtaget sprogstøtte. Man vil dermed ikke, som i den hidtidige praksis, starte forfra med at tildele sprogstøtte, når barnet starter i skole. Kortlægningen viste også, at der var et behov for en systematisk dokumentation af den pædagogiske praksis. Dette både for at understøtte de pædagogiske tiltag, men også for at sikre at visitationen sker på et sagligt, fagligt og veldokumenteret grundlag. Der skal således udarbejdes pædagogiske udviklingsplaner for alle børn/elever, som skal danne grundlag for visitationen. Disse skal udformes som SMTTE-modeller på både dagtilbuds- og skoleområdet for at sikre en velfungerende overlevering. Det er ønsket, at man gennem denne praksis i langt højere grad kan sikre, at visitationen sker med udgangspunkt i det behov det enkelte barn eller elev har, for derigennem at målrette indsatsen. Kompetenceudvikling Det er en nødvendighed, at der sker en kompetenceudvikling af medarbejderne for at sikre det ønskede kvalitetsløft af den pædagogiske praksis. Dette gør sig gældende for både dagtilbuds- og skoleområdet. Forvaltningen er allerede i gang med drøftelser med UCN om denne kompetenceudvikling. Der er således planer om, at kompetenceudviklingen begynder først i det nye skoleår. Målet er, at alle institutioner har faglig kompetente medarbejdere, der kan varetage den pædagogiske opgave. Forvaltningen betaler kursusafgiften. Ikrafttræden Det var arbejdsgruppens anbefaling, at den nye ressourcetildeling træder i kraft pr. 1. januar for nye børn/elever, samt at de børn/elever, der er visiteret fortsætter efter den gamle model indtil 1. august Efter nærmere overvejelser anbefales det, at ressourcetildelingsmodellerne træder i kraft pr. 1/ Baggrunden for dette er, at skolerne med den nye ressourcetildelingen i vid udstrækning vil have samme ressourcer, som tidligere udmeldt. Nogle skoler vil endda modtage flere ressourcer. Til gengæld vil det være administrativt tungt at køre med to forskellige modeller, og skolerne får dermed mulighed for at påbegynde den nye organisering. Det betyder, at sprogstøtten pr. 1. januar 2016 stopper for de elever, som har modtaget støtte i mere end 2 år. Det skønnes, at eleverne har modtaget en tilstrækkelig sprogstøtte. Skulle der være yderligere behov gives støtten som en del af den almene specialundervisning. På skoler med modtagerhold vil der være mulighed for denne undervisning gives på modtagerholdet. På skolerne Skolecenter Jetsmark, Aabybro Skole og Fjerritslev Skole er der ikke på nuværende tidspunkt oprettet modtagerhold. Skolerne modtager dog sprogstøtte, der enten er meget tæt på en minimumsnormering eller derover. Skolerne vil derfor med fordel kunne organisere sprogstøtte på modtagerhold fra årsskiftet, således at ressourcerne anvendes optimalt, ved at samle timerne på modtagerhold. De enkelte elever vil dermed kunne modtage flere sprogstøtte timer end på nuværende tidspunkt. Saltum har en særstatus, idet skolen på nuværende tidspunkt har oprettet 3 modtagerklasser. Saltum Skole har dermed planlagt skoleåret med en ressource til disse klasser. Der går på nuværende tidspunkt 31 elever i de 3 modtagerklasser. I modtagerklasser må der jf. lovgivningen max. være 12 elever fordelt på 3 klassetrin. Saltum Skole kan dermed modtage yderligere 5 elever i klasserne, uden at det udløser en ekstra ressource, da de kan inkluderes i modtagerklasserne, uden ekstra udgifter. 3

5 Saltum Skoles særstatus betyder, at det i 2016 vil være nødvendigt, at skolen tildeles ekstraressourcer i årets første 7 måneder. Saltum Skole garanteres at man i perioden 1/ / får den tildelte ressource til 1. og 2. år elever på kr./mdr., hvilket svarer til det nuværende takstbeløb for 1. og 2. år elever. Dette beløb er meget tæt på det beløb, som skolen har planlagt skoleåret ud fra. Der skal være oprettet modtagerhold på alle 5 skoler pr. 1/ Ressourceteamet vil blive ansat med start 1. august I perioden til vil der kunne indhentes hjælp til opgaven på forvaltningen. Forvaltningen vil afholde udgiften. Dagtilbudsområdet På dagtilbudsområdet viste kortlægningen, at der var en ugennemsigtig ressourcetildeling for sprogstøtte. I 2015 er der givet i alt i støtte. Denne støtte er givet ud fra et kriterie om, at den enkelte institution selv skal afholde udgifterne til de 2 første børn, som har behov for støtten. Herefter er man ved årets start bevilliget kr./år for hvert barn, ud over de 2 første, man har vurderet har behov for sprogstøtte. Sprogstøtten følger dermed ikke det enkelte barn, og tager derfor heller ikke hensyn til ankomsttidspunkt eller afgangstidspunkt. I den nye tildelingsmodel følger ressourcen det enkelte barn. Den bliver givet som en mdr. ydelse, og skal følge barnet f.eks. over i et førskole-tilbud. Økonomi Budget 2015 Budget 2016 Sprogstøtte Tolkebistand I alt Anbefalingerne fra arbejdsgruppen var, at der blev tilført ressourcer fra skoleområdet til dagtilbudsområdet. Dette er sket ved, at det er skoleområdet, der afholder hele udgiften til ressourceteamet. Ressourcetildeling På dagtilbudsområdet gives der i lighed med skoleområdet en to årig sprogstøtte. Sprogstøtten er også på dagtilbudsområdet differentieret for at sikre en tidlig og intensiv indsats ved det 1. møde med en dansk institution. 1. år: kr./mdr. 2. år: 750 kr./mdr. Beløbet til børnene i dagtilbud er markant mindre end det støttebeløb, som tildeles på skoleområdet. Dette skyldes, at en vigtig del af den pædagogiske praksis i dagtilbuddet i forvejen omhandler sprogstimulering. I lighed med skoleområdet, vil man også på dagtilbudsområdet med fordel kunne organisere indsatsen på hold, hvor det er muligt på baggrund af antallet af børn med behov for ekstra sprogstøtte, for at udnytte pædagogtimerne. 4

6 De enkelte institutioner er blevet bedt om, at melde ind til forvaltningen, hvor mange børn, de vurderer, de har på nuværende tidspunkt, som har et behov for sprogstøtte. Ud fra disse tilbagemeldinger ses det, at enkelte institutioner har mange børn, som man vurderer har et behov for sprogstøtte, og der vil derfor være en oplagt mulighed for at udnytte de tildelte ressource, så ressourcerne kommer så mange børn, som muligt til gavn. Vurderer det pædagogiske personale og ressourceteamet, at der er behov for yderligere støtte ud over de 2 år for det enkelte barn, vil man kunne blive tildelt ekstrastøtte. Visitationen til sprogstøtte vil ske på baggrund af en pædagogisk udviklingsplan for det enkelte barn, udformet som en SMTTE-model. Institutionen har 3 måneder til at udfærdige denne pædagogiske udviklingsplan. I de 3 måneder tildeles man 1. års taksten. Eksempel på modellen i anvendelse Bjergkøbing Børnehave har flg. børn, som modtager sprogstøtte: 1.års børn 2 2.års børn 4 Ressource Antal timer i alt pr. mdr. 22 Dette antal børn med behov for sprogstøtte ville i den tidligere model give flg. timetal: Tidligere model Sprogstøtte (4 børn, da der er fradrag for de 2 første) Ressource pr. mdr Antal timer pr. mdr. 16 Ikrafttrædelse På dagtilbudsområdet træder den nye model i kraft pr. 1/ Det vil betyde, at alle dagtilbud inden for en 3 måneders periode skal udarbejde en pædagogisk udviklingsplan på alle de børn, de vurderer har behov for sprogstøtte. Til gengæld vil de i perioden tildeles 1. års taksten for alle børn. Forvaltningen er opmærksom på, at denne nye praksis kræver, at der tilrettelægges kompetenceudvikling af medarbejderne i udarbejdelsen af de pædagogiske udviklingsplaner, samt brugen af sprogscreeningsmateriale. Desuden vil det kræve, at den første visitation af børnene foretages af forvaltningen. Dette vil ske i et tæt samarbejde med PPR. Skoleområdet Økonomi I det netop vedtagne budget for 2016 blev det besluttet, at der skulle ske en omlægning af den eksisterende indsats vedrørende basisundervisning i dansk som andetsprog fra en 4 årig til 2 årig indsats. Dette med et afledt mindre forbrug på 1 mio. kr. årlig på området. 5

7 En kortlægning af den nuværende økonomi viste, at der i 2015 har været en større elevtilgang end forventet, og det har betydet et merforbrug på området, hvorfor der er ansøgt om en elevtalsregulering på området i forbindelse med budgetopfølgningen pr Der er således lagt en forudsætning ind i modellen om, at rammen udvides med kr til skoleområdet, indtil der igen kan konstateres et faldende børnetal). Samtidigt indgår der en tildeling fra almenområdet. Denne tildeling omfatter grundtildelingen på kr samt elevtildelingen på kr Dette sker ud fra en vurdering af, at der er et stort behov for ressourcerne fra 1. dag eleverne møder i skole. I den nuværende praksis for almenområdet modtager man kun denne tildeling for de elever, der er indskrevet pr Ressourcen indgår i den samlede elevtakst for sprogstøtte. Når sprogstøtten ophører og eleven er inkluderet i almenområdet, vil skolen blive kompenseret for almenressourcetildelingen indtil næste skoleår. Budget 2015 Sprogstøtte Tolkebistand I alt Sprogstøtten gives på nuværende tidspunkt i 4 år. 1. og 2. år tildeles skolen kr./mdr. pr. elev år tildeles man kr./mdr. pr. elev. I den nye ressourcetildelingsmodel ser budgettet ud som følgende: Indtægter Budget 2016 Budget 2017 Sprogstøtte Almene ressourcetildeling Tolkebistand I alt Som det ses er indtægterne i 2016 kr kr. mindre end i Dette skyldes, at den almene ressourcetildeling kun indgår med 5/12, da skolerne allerede er blevet tildelt denne ressource for skoleåret 2015/2016. Dette har betydning for modellen og for den budgetteret besparelse på kr. 1 mio. i 2016 og overslagsårene. Konsekvenser er, at det først vil være muligt at opnå den samlede besparelse på kr. 2 mio. i 2016 og 2017 over en toårig periode. Et andet forhold ind i denne kontekst er behovet for at understøtte Saltum Skole i årets første 7 måneder. Dette er en merudgift i 2016 på ca. kr

8 Ressourcetildeling Modtagerhold (5 skoler) Alle skoler tildeles en minimumsnormering svarende til kr årligt. De 5 skoler med modtagerhold kan dermed ikke få mindre tildeling end dette. Hvert år d revurderes det, om skolerne har et elevgrundlag, der berettiger til at få denne minimumsnormering. En skole, er skole samt evt. undervisningssted. Elevtildeling Denne tildeling er differentieret for at sikre en tidlig, intensiv og målrettet indsats. 1.år: kr. pr. mdr. pr. elev. 2. år: kr. pr. mdr. pr. elev. Skolerne vil således få en ekstra ressource i det øjeblik den samlede ressourcetildeling overstiger kr. pr. mdr. hvilket er prisen for et modtagerhold pr. måned. Enkeltintegration På skoler med få elever, som har behov for sprogstøtte, har man ikke på samme måde mulighed for at udnytte ressourcerne, som på modtagerhold. Ressourcetildelingen til enkeltintegration må derfor nødvendigvis være højere til disse elever for at sikre den nødvendige støtte. Tildelingen er på kr. pr. mdr. i begge år. Ressourceteam Ressourceteamet vil komme til at bestå af 3 medarbejdere; 2 lærere og en pædagog. Stillingerne vil blive opslået som kombinationsbeskæftigelse. Sammenlagt vil der blive tale om en fuldtidsstilling. Ressourcen hertil er budgettet med kr kr./år. Eksempel på modellen i anvendelse Bjergkøbing Skole har flg. elever, som får sprogstøtte: 1.års elever 8 2.års elever 3 Ressource Antal timer modtagerhold 35 Elevlektioner 248 Det betyder, at eleverne med den nye ressourcetildeling ved en optimal udnyttelse af ressourcerne kan modtage undervisning på modtagerholdet i antal lektioner: Elev 1 Elev 2 Elev 3 Elev 4 Elev 5 Elev 6 Elev 7 Elev 8 Elev 9 Lektioner Elev 10 Elev 11 I den nuværende praksis undervises eleverne på Saltum og Brovst Skole i enten modtagerklasser eller på modtagerhold, hvor man allerede udnytter ressourcen på denne vis. På de øvrige skoler vil den nye 7

9 organisering og praksis betyde en markant stigning i undervisningstimetallet for eleverne. Med den nuværende tildeling på henholdsvis kr./mdr. og kr./mdr. vil man kunne tilbyde eleven 12,5 lektioner om mdr. og ca. 6 lektioner om mdr. Samtidig vil etableringen af ressourceteamet betyde en understøttelse af opgaveløsningen, der ikke er mulighed for på nuværende tidspunkt, og som i høj grad efterspørges på skolerne. Forudsætninger for ressourcetildelingsmodellen I beregningerne for skoleområdet ligger der følgende forudsætninger til grund for modellen: 1 modtagerhold har 30 undervisningslektioner om ugen. Lærernes årlige undervisningstimetal er 750/timer årligt, svarende til 1000 lektioner/år eller 25 lektioner/ugentligt. 1 modtagerhold fordrer således 1,2 lærer. Eleverne indgår i elevantallet for de enkelte klasser pr Ved udslusning vil der således være taget højde for eleverne i de timer, de er inkluderet i almenundervisningen. Klasseantal og samlæsningsgrad vil altså ske med udgangspunkt i det samlede elevantal. Afslutning Forvaltningen er klar over, at de foreslåede ændringer af den eksisterende praksis er ambitiøse og vidtgående. Men de er nødvendige. Kortlægningen viste med al tydelighed, at der var behov for en revision og ændring af den nuværende praksis på alle niveauer i organisationen. Danmark står i de kommende år over for en stor opgave med at integrere udlændinge bedre i samfundet. Samtidig er der behov for at ressourcerne anvendes klogt og effektivt. Det er vores overbevisning, at vi med den nye ressourcetildelingsmodel og ændret pædagogiske praksis og organisering lever op til dette. 8