Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I FRANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Transkript

1 Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I FRANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005

2 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i fransk ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til Bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på Universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Sprog, Litteratur og Kultur, Studienævnet for Fransk. 2. Den humanistiske bacheloruddannelse skal give de studerende indsigt i fagområder og med baggrund i det herigennem opnåede kendskab til humanistisk teori og metode kvalificere til at beskrive, formulere, analysere og bearbejde problemstillinger med henblik på enten at udføre erhvervsfunktioner eller at give grundlag for videre studier. 3. Uddannelsen kvalificerer de studerende i metoder, kundskaber og færdigheder inden for franskfagets tre forskningsområder: sprog, litteratur, historie/samfundsforhold. Den uddanner de studerende til at fortsætte deres studier på kandidatuddannelsen i fransk eller til at formidle faget til et dansk publikum og til at varetage funktioner i internationale sammenhænge, herunder erhvervslivet m.v. Kapitel 2: Uddannelsesstruktur 4. En bacheloruddannelse med fransk som grundfag består af 2 eller 2 1/4 års studier inden for grundfaget samt et 1 årsværk eller ¾ årsværk inden for et andet fag/fagligt område. 5. Hvorvidt grundfaget udgør 2 eller 2 ¼ årsværk afgøres af, om den studerende vælger 1. del af et sidefag (kun muligt for gymnasiefag), et individuelt tilrettelagt tilvalg, eller et suppleringsfag. Kapitel 3: Almene eksamensbestemmelser 6. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 7. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for Fransk kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 8. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne), eller eksaminator(erne) og én eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. 9. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (en) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Undervisningsdeltagelse bedømmes med bestået/ikke bestået.. Ved prøver, der kan aflægges ved undervisningsdeltagelse, findes aktivitetskravet defineret under de enkelte prøver. F.eks: Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75% af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret. Med tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af eksamen nødvendige niveau. 2

3 11. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. 12. Følgende prøveformer er mulige: Individuel prøve samt gruppeprøve, som normalt højst kan omfatte 3-4 deltagere, og hvor hver enkelt deltagers præstation skal kunne bedømmes individuelt. 13. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1.februar. 14. Efter Fransk Studienævns individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, godskrives som dele af uddannelserne. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 15. Årsværkspoint (60 point pr. år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 16. Institutionen udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset skal ud over at indeholde oplysninger om indehaverens navn og den udstedende myndighed som minimum angive: 1) de uddannelseselementer, der er aflagt prøve i, 2) de opnåede bedømmelser, 3) de på anden vis dokumenterede uddannelseselementer, 4) den andel af uddannelsen, de enkelte uddannelseselementer, i hvilke der er aflagt prøve, udgør af den samlede uddannelse, 5) meritoverførte prøver, 6) eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog, 7) den betegnelse, uddannelsen giver ret til samt 8) uddannelsens betegnelse oversat til engelsk. Samlet bevis for en humanistisk uddannelse, der er gennemført ved flere institutioner, udstedes af den institution, hvor den sidste del af uddannelsen er gennemført. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder institutionen bevis for beståede dele af uddannelsen. 17. Normalsidetælling ved opgivelse af pensum: 1400 typeenheder (tegn + mellemrum) prosa, 30 vers drama/episk poesi, 350 typeenheder lyrisk poesi. En tekst fra før 1700 tæller 3-dobbelt. 18. Normalsidetælling ved skriftlige opgaver: 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). 19. Studienævnet for Fransk kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. Kapitel 4: Generelle eksamensfordringer 20. Det kræves, at eksaminanden kan dokumentere: 1) grundigt kendskab til det franske sprogs morfologi, syntaks og centrale ordforråd, 2) læsefærdighed samt mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed på fransk, 3) teoretisk indsigt i og praktisk beherskelse af standardfransk udtale, 4) bredt kendskab til fransksproget kultur, litteratur samt historie og samfundsforhold, 3

4 5) indsigt i humanioras overordnede teoridannelser og basale analysemetoder især på det lingvistiske, det litterære og det historisk/samfundsfaglige område, 6) kendskab til og færdighed i brugen af et videnskabeligt bibliotek/dokumentationscenter samt fagrelaterede IKT-ressourcer, 7) beherskelse af den relevante faglige terminologi samt sikkerhed i at formidle sit stof uden kommunikationsforstyrrende sprogfejl; stave- og formuleringsevnen indgår i bedømmelsen af skriftlige opgaver og kan modificere denne. Kapitel 5: Undervisningsformer 21. Udover holdundervisning og forelæsninger vil såvel seminarer og projektarbejde som mundtlige og skriftlige oplæg fra deltagerne kunne indgå i timeplanens forskellige kurser. Desuden tilbydes mulighed for generel og individuel opgavevejledning samt værksteder i franskfagets grunlæggende discipliner. Stk. 2. Det tilstræbes, at uddannelsen integrerer IKT-baseret undervisning og vejledning. Stk. 3. Da det ikke kan påregnes, at alt eksamensstof gennemgås i undervisningen, forudsætter uddannelsen en høj grad af selvstudium. Kapitel 6: Samlet oversigt over uddannelsens prøver 22. Bacheloruddannelsen kan afvikles på tre måder: - som en 3-årig tofaglig uddannelse med 1. del af et sidefag - som en 3-årig tofaglig uddannelse med et suppleringsfag - som en 3-årig tofaglig uddannelse med et individuelt tilrettelagt tilvalg 23. Prøvens navn Censur Vægtning Bedømmelse Prøveplacering Basisfransk Intern 20 Best./Ikke-best. 1. semester Fonetik Sprog og Kommunikation Intern Intern Best./Ikke-best. 1. semester 2. semester Historie Grammatik Ekstern Ekstern semester 3. semester Litteratur og tekstanalyse Ekstern semester Studium Generale Oversættelse og version Intern Ekstern Best./Ikke-best. 3. semester 4. semester Mundtlig sprogfærdighed Intern 5 4. semester Valgfag Intern 4. semester Bachelorprojekt Ekstern 15 5.semester 24. Bachelorprojektet aflægges også såfremt den studerende tilrettelægger et individuelt tilvalg. 4

5 25. For at kunne fortsætte uddannelsen skal den studerende indstille sig til prøverne Basisfransk, Fonetik, Sprog og Kommunikation samt Historie inden udgangen af 2. semester. Stk. 2. Den studerende kan først indstille sig til prøven i bachelorprojekt, når samtlige andre prøver på de to første år af bacheloruddannelsen er bestået. Kapitel 7: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver 26. Reglerne for de enkelte prøver er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem eksamensfordringerne (de indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelser (retningslinier for prøvens afholdelse og bedømmelse). 27. Undervisningen Der påregnes undervisning i følgende discipliner: - Basisfransk (1. semester) - Fonetik (1. semester) - Samfundsforhold (1. semester) - Sprog og kommunikation (1. og 2. semester) - Historie (1. og 2. semester) - Tekstanalyse (1., 2. og 3. semester) - Litteratur (1., 2. og 3. semester) - Grammatik (1., 2. og 3. semester) - Sprogfærdighed (2., 3. og 4. semester) - Oversættelse og version (3. og 4. semester) - Studium Generale (3. semester) - Valgfag (4. semester) 28. Basisfransk Disciplinen omfatter mundtlig og skriftlig sprogfærdighed, håndbogskendskab, introduktion til informationssøgning og dokumentation vedrørende moderne franske og frankofone samfundsforhold. En vigtig støtte til undervisningen i Basisfransk udgøres af det parallelle kursus i moderne franske og frankofone samfundsforhold. Det omfatter en indføring i væsentlige sider af det aktuelle Frankrigs økonomiske, sociale og politiske liv og dets institutionelle forankringer, og indeholder følgende moduler: 1) institutioner, 2) politisk liv, 3) sociale og økonomiske forhold, 4) kultur og uddannelse. Vægten ligger på franske forhold, men omkring % af stoffet bør omhandle andre fransktalende lande. I disciplinen Basisfransk udarbejder de studerende (i grupper på 3-4) i løbet af semestret 3 fransksprogede dossiers af et omfang på -40 sider omfattende hver min. 3 dokumenter af forskellig type (eksempelvis avisartikler, nyhedsbreve, pressemeddelelser, opslagsværker, rapporter eller meningsmålinger) vedr. franske eller frankofone samfundsforhold. De studerende skriver en opgave ud fra hver af de to første dossiers, mens det tredje dossier udgør materialet til eksamen. Eksaminanden skal kunne dokumentere kendskab til og færdighed i dokumentation og informationssøgning, grundlæggende kendskab til moderne franske og frankofone samfundsforhold samt til det franske sprog i tale og skrift. 5

6 Prøven består af to dele: a) en skriftlig del og b) en mundtlig del. Ved bedømmelsen vægtes de to dele ligeligt. a) Skriftlig del. Underviseren godkender på baggrund af det sidste af de tre udarbejdede dossiers en titel, og den studerende udarbejder over 3 dage en skriftlig hjemmeopgave på 4-8 sider. b) Mundtlig del. Denne del former sig som en dialog på fransk med eksaminator om den skriftlige opgave. Prøveform: Individuel skriftlig og mundtlig prøve. Forberedelsestid: Ingen. Varighed: Den mundtlige del varer 30 minutter inkl. censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, Bestået/Ikke bestået. Vægtning: 20 ECTS. 29. Fonetik Disciplinen omfatter teoretisk og anvendt fonetik. Eksaminanden skal beherske en fransk udtale, der ikke indeholder væsentlige menings-forstyrrende fejl, have kendskab til de væsentligste forskelle mellem fransk og dansk udtale og til grundlæggende fonetisk og fonologisk fagterminologi samt kunne transskribere en standardfransk tekst og formulere ortoepiske og fonologiske regler. Prøven er mundtlig og omfatter oplæsning af en udleveret nufransk tekst på ikke over 2000 typeenheder, diskussion ud fra en kort transskription (ca. 300 typeenheder), der er udarbejdet i forberedelsestiden, samt besvarelse på dansk af et udleveret fonetisk spørgsmål. Prøveform: Individuel mundtlig prøve. Hjælpemidler: Ingen. Forberedelsestid: Der gives 40 minutter til forberedelse af oplæsning, udarbejdelse af transskription og besvarelse af fonetisk spørgsmål. Varighed: 20 minutter inkl. censur. Censur og bedømmelse: Intern censur,. 30. Sprog og kommunikation Undervisningen omfatter indføring i moderne sprogteori, herunder sproglig kommunikationsteori, argumentation, samtaleanalyse og retorik samt sprogtilegnelse. Eksaminanden skal dokumentere et generelt kendskab til området og være i stand til at formulere og redegøre for en problemstilling i tilknytning til et af de gennemgåede temaer. a) Prøven aflægges som skriftlig hjemmeopgave på grundlag af et pensum på 150 sider, heraf mindst 50 sider på fransk. Opgavens omfang er 5-7 sider. Prøveform: Individuel skriftlig prøve. Censur og bedømmelse: Intern censur, Bestået/Ikke bestået. 6

7 Stk. 4. Eksamensbestemmelser b) Alternativt aflægges prøven som bunden skriftlig prøve. Der stilles et eller flere spørgsmål i det opgivne pensum på 150 sider. Prøveform: Individuel skriftlig prøve. Hjælpemidler: Ingen. Varighed: 4 timer. Censur og bedømmelse: Intern censur, Bestået/Ikke bestået. 31. Historie Disciplinen omfatter en kronologisk gennemgang af Frankrigs historie fra 1789 til i dag. Dette sker efter et knudetovsprincip, således at enkelte perioder og problemstillinger udvælges til uddybende behandling. Endvidere indgår der perspektiveringer til frankofone forhold samt en indføring i opgaveskrivning og historisk kildekritik. Eksaminanden skal kunne dokumentere et godt kendskab til fransk historie og mere præcist kunne behandle én eller flere historiske problemstillinger med inddragelse af tekster, der er læst i forbindelse med undervisningen. Prøven aflægges som en bunden hjemmeopgave, der skrives inden for en frist på 14 dage. Eksaminanden vælger at besvare et af tre stillede spørgsmål, der tager udgangspunkt i et pensum på mindst 600 sider, udvalgt af faglæreren. Opgaven skrives på dansk; omfanget er sider. Prøveform: Individuel skriftlig hjemmeopgave. Censur og bedømmelse: Ekstern censur,. Vægtning: 15 ECTS. 32. Grammatik Disciplinen omfatter moderne teoretisk og anvendt fransk grammatik med vægt på syntaks og sprogproduktion. Eksaminanden skal kunne dokumentere et solidt kendskab til det franske sprogs morfologi og syntaks, herunder sætningsanalyse. Eksaminanden skal kunne redegøre for de væsentligste områder inden for grammatikken og kunne henføre konkrete teksteksempler til de relevante grammatiske regler. Prøven er en bunden, skriftlig prøve på dansk, der aflægges under tilsyn. Den finder sted på grundlag af en moderne fransk tekst på ikke over 3000 typeenheder. Der stilles 4-5 spørgsmål. Prøveform: Individuel skriftlig prøve. Hjælpemidler: Ordbøger efter eksaminandens valg. Varighed: 6 timer. Censur og bedømmelse: Ekstern censur,. 33. Litteratur og tekstanalyse I: litteraturhistorisk komponent. Undervisningen introducerer bredt til den franske litteraturs historie fra middelalderen til nutiden samt til frankofon litteratur. Kurset omfatter gennemgang af centrale 7

8 værker og temaer, der dels belyses i forhold til litterære perioder, genrer og strømninger, dels reflekteres i forhold til litterær analyse og teori. Undervisningen foregår i nær tilknytning til kurset i tekstanalyse og fører i tredje semester frem til en samlet prøve i de to discipliner. II: tekstanalytisk komponent. Disciplinen omfatter dels en generel indføring i tekstteori og -metode, dels en specifik gennemgang af litterær tekstanalyse suppleret med praktiske øvelser. Den studerende skal have et indgående kendskab til litterær tekstanalyse og godtgøre beherskelsen heraf i praksis i behandlingen af en tekst fra den litterære gennemgang. Den studerende skal endvidere være i stand til at karakterisere teksten i dens litteraturhistoriske sammenhæng og kommentere den valgte teksttilgang. I den skriftlige prøve indgår det i bedømmelsen, at gruppeopgaven fremtræder som en helhed. a) Prøven aflægges som skriftlig hjemmeopgave, der udarbejdes i grupper med 4-5 deltagere og er af et omgang på 5-8 sider pr. studerende. Opgaveemnet vælges af lærerne på grundlag af tre projektoplæg, som hver gruppe har forberedt i løbet af kurset. Opgaven lægges til grund for et mundtligt forsvar med fælles fremlæggelse og diskussion. Ved bedømmelsen vægtes den skriftlige og den mundtlige del lige. Prøveform: Skriftlig og mundtlig gruppeprøve. Varighed: 1 time inkl. censur. Censur og bedømmelse: Ekstern censur,. Vægtning: 20 ECTS. Stk. 4. Eksamensbestemmelser b) Alternativt aflægges prøven som en bunden skriftlig prøve under opsyn. En gennemgået litterær tekst lægges til grund for en tekstanalytisk redegørelse og indsættes i et litteraturhistorisk og/eller litteraturteoretisk perspektiv. Opgaven besvares på dansk. Prøveform: Individuel skriftlig prøve Hjælpemidler: Der må benyttes hjælpemidler efter eksaminandens valg. Varighed: 5 timer. Censur og bedømmelse: Ekstern censur,. Vægtning: 20 ECTS. 34. Studium Generale Formålet med disciplinen er at give den studerende et elementært kendskab til de væsentlige teorier og metoder der har præget fagets centrale discipliner, samt til disses epistemologiske baggrund. Undervisningen finder sted som øvelser, hvor grundlæggende videnskabsteoretiske problemstillinger først fremlægges i oversigtsform for så efterfølgende i forbindelse med analyse og diskussion af eksemplariske tekstuddrag at blive konkretiseret. Stk 2. Eksamensfordringer. Den studerende skal kunne redegøre for centrale forskelle i forskellige humanvidenskabelige traditioner med hensyn til videns- og videnskabsopfattelse. Der lægges vægt på at den studerende kan modstille forskellige positioner og eksemplificere disses anvendelse inden for fagets discipliner. Den studerende prøves i videnskabsteoretisk analyse og bestemmelse af forelagt, læst tekst. Eksamen består af en bunden, skriftlig hjemmeopgave på dansk på 6-8 sider. Den studerende gives valget mellem to forskellige opgaver. Hver opgave består af et tekstuddrag og et eller flere medfølgende 8

9 spørgsmål. På denne baggrund skal den studerende give en karakteristik af teksten og perspektivere denne i relation til andre teoretiske positioner. Prøveform: Bunden skriftlig hjemmeopgave Varighed: 3 dage. Censur og bedømmelse: Intern censur, Bestået/ikke bestået. 35. Oversættelse og version Formålet med undervisningen er at træne den studerende i at oversætte tekster fra dansk til fransk og fra fransk til dansk. Desuden introduceres til elementære oversættelses- og kommunikationsteorier. Vægten lægges på oversættelsesteoretiske overvejelser med henblik på valg af hensigtsmæssige oversættelsesstrategier samt overvejelser over sprogtypologiske forskelle mellem dansk og fransk. Der arbejdes med forskellige teksttyper, typisk moderne litterær fiktion, essays og sagprosa. Der lægges i undervisningen vægt på den praktiske tilpasning til de sproglige konventioner, der er gældende for teksttypen på målsproget. Gennem praktiske oversættelser til dansk opøves bl.a. korrekt dansk sprogbrug herunder grammatik og tegnsætning samt sikkerhed i genre- og stilvalg og gennem oversættelser til fransk trænes i beherskelse af morfologi og syntaks samt indføring i idiomatiske udtryk. I undervisningen veksles mellem opgavegennemgang, diskussion og argumentation for valg af oversættelsesstrategi. Den studerende skal kunne demonstrere evne til at producere en ortografisk, grammatisk og idiomatisk korrekt og kommunikativt adækvat oversættelse af en moderne ikke-fagsproglig tekst. Prøven er en bunden skriftlig prøve, der aflægges under tilsyn. Den studerende får stillet en opgave der indeholder to tekster på henholdsvis dansk og fransk på tilsammen ca typeenheder. Ingen af de to tekster kan udgøre mindre end 800 typeenheder. Opgaveteksterne kan eventuelt være ledsaget af omgivende kontekst. Prøven består i en oversættelse henholdsvis versionering af begge tekster. Der gives en karakter for hver af de to oversatte tekster. Prøveform: Individuel skriftlig prøve. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler. Varighed: 6 timer. Censur og bedømmelse: Ekstern censur:. 36 Mundtlig sprogfærdighed Disciplinen omfatter arbejde med dagligdags kommunikation og mere formel formidling og argumentation. Sprognormen er standardfransk, idet der dog tillades konsekvent brug af mindre regionale særtræk. Der arbejdes med en række temaer, hvoraf underviseren opgiver et til eksamen. Eksaminanden skal dokumentere forståelse af talt fransk, korrekt udtale både i detaljer og i sammenhæng, sikkerhed i brug af talesprogets fundamentale former og konstruktioner samt i det centrale ordforråd. Ved forberedelsestidens begyndelse får eksaminanden udleveret en ulæst, ikke-specialiseret fransk ekstemporaltekst fra efter 1970 på o typeenheder i tilknytning til det opgivne tema. Prøven former sig som en kort oplæsning (o typeenheder), en præsentation og analyse af teksten og 9

10 dens tematik ( minutter), samt en diskussion med eksaminator med udgangspunkt i teksten ( minutter). Prøveform: Individuel mundtlig prøve. Hjælpemidler: Under forberedelsen må der anvendes ordbøger og grammatikker efter eksaminandens valg. Forberedelsestid: 1 time. Varighed: 30 minutter inkl. censur. Censur og bedømmelse: Intern censur,. Vægtning: 5 ECTS. 37 Valgfag Formålet med disciplinen er at supplere eller uddybe aspekter af de obligatoriske discipliner i uddannelsen. Valgfaget tages som en emneprøve inden for faget, hvor den studerende får mulighed for at fordybe sig inden for et nærmere afgrænset område i relation til et af fagets hovedområder. Valgfaget kan ske i relation til undervisning udbudt på franskfaget. Den studerende skal kunne afgrænse et emne inden for det valgte overordnede område og på baggrund heraf formulere et problem egnet til undersøgelse. Den studerende skal være i stand til selvstændigt at søge sekundærlitteratur, at strukturere sin undersøgelse, at kunne argumentere for samt formidle sine konklusioner på en hensigtsmæssig, klar og forståelig måde. Valgfaget kan aflægges på tre måder a) som individuel skriftlig hjemmeopgave, b) som skriftlig gruppeopgave, c) som mundtlig prøve. Prøven aflægges på dansk eller fransk efter eget valg. Stk. 4. Eksamensbestemmelser a) Prøven aflægges som en fri skriftlig hjemmeopgave af et omfang på normalsider. Emnet skal ligge inden for rammerne af det valgte emneområde og skal knyttes til den anvendte faglitteratur. Emnet skal være godkendt af vejleder. Prøveform: Individuel skriftlig prøve Censur og bedømmelse: Intern censur,. Stk. 5. Eksamensbestemmelser b) Prøven aflægges som en skriftlig gruppeopgave af et omfang på normalsider pr. studerende. Hver enkelt deltagers præstation skal kunne bedømmes individuelt. Emnet skal ligge inden for rammerne af det valgte emneområde og skal knyttes til den anvendte faglitteratur. Emnet skal være godkendt af vejleder. Prøveform: Skriftlig gruppeprøve. Censur og bedømmelse: Intern censur,. Stk. 6. Eksamensbestemmelser c) Prøven aflægges som en mundtlig prøve på basis af et af vejlederen godkendt tekstkorpus på ca. 600 sider. Emnet skal ligge inden for rammerne af det valgte emneområde og skal knyttes til den anvendte faglitteratur. Emnet skal være godkendt af vejleder. Prøveform: Individuel mundtlig prøve. Hjælpemidler: Der må benyttes hjælpemidler efter eksaminandens valg. Forberedelsestid: 1 time. Varighed: 30 minutter inkl. censur.

11 Censur og bedømmelse: Intern censur,. 38. Bachelorprojekt Projektet tilrettelægges enten på grundlag af et selvstændigt indkredset emneområde eller i tilknytning til et af fagområdets moduler eller discipliner. Den studerende skal dokumentere færdighed i at formulere, analysere og formidle problemstillinger og resultater i en videnskabelig sammenhæng, kunne demonstrere indsigt i centrale discipliner, teorier og begreber inden for fagområdet samt sammenhængen mellem disse. Den studerende skal have bestået samtlige BA-grundfagets øvrige moduler for at kunne indstille sig til eksamen i bachelorprojektet. Projektet er en fri hjemmeopgave, der skrives på dansk eller fransk efter eget valg. Projektets omfang er på max. 15 sider, hvortil kommer bibliografi. Projektet følges af et resumé på 1-2 sider på fransk, hvis opgaven er affattet på dansk, eller på dansk, hvis projektet er affattet på fransk. Resuméet indgår modificerende i bedømmelsen ligesom stave- og formuleringsevne indgår i den samlede bedømmelse. Før projekttitlen aftales endeligt, godkender vejlederen en problemformulering, en foreløbig disposition samt et tekstkorpus med primært og sekundært materiale, hvoraf mindst 75% skal være på fransk. Prøveform: Individuel skriftlig hjemmeopgave. Censur og bedømmelse: Ekstern censur,. Vægtning: 15 ECTS. Kapitel 8: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 39. Ordningen træder i kraft Studerende, der har påbegyndt studiet i 2004, overføres til denne studieordning. Følgende prøver efter Studiordningen af 2002 er identiske med de tilsvarende prøver efter nærværende ordning: Basisfransk, Fonetik, Sprog og Kommunikation og Historie. 41. Der afholdes sidste gang eksamen iht. denne studieordning ved sommereksamen Godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september