ANALYSE AF ANVENDELSEN AF ERHVERVSGRUNDUDDANNELSEN (EGU)

Transkript

1 Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Rapport Dato Juni 2009 ANALYSE AF ANVENDELSEN AF ERHVERVSGRUNDUDDANNELSEN (EGU)

2 ANALYSE AF ANVENDELSEN AF ERHVERVSGRUNDUDDANNELSEN (EGU) INDHOLD 1. Konklusion 3 2. Om undersøgelsen 8 3. Modeller for egu, praktikker, målgruppe og tilgang Organisering og koordinering af egu Kommunalmodellen Produktionsskolemodellen UU-modellen Ungdomsskolemodellen Private og offentlige praktikker Praktik i private og offentlige virksomheder Fordelingen af private og offentlige praktikker Fordele og ulemper ved privat og offentlig praktik Beskrivelse af målgruppen Hvor henvises egu-eleverne fra? Udviklingen i målgruppen Frafaldsproblematikken Gennemførelse og årsager til frafald fra egu Fastholdelse af egu-elever Andel af kommuner der modtog nye egu-elever Hvilke barrierer eksisterer for brugen af egu? Virksomhedspraktikker Private virksomhedspraktikker Offentlige virksomhedspraktikker Begrænset økonomisk incitament i kommunerne Den politiske prioritering af egu i kommunerne Kendskab og holdninger til egu Kendskab og holdninger til egu i kommunerne/jobcentre Kendskab og holdninger til egu i private virksomheder Kendskab og holdninger til egu i offentlige virksomheder Kendskab og holdninger til egu blandt vejledere Kendskab og holdninger til egu hos de unge og deres forældre 28 Rambøll Nørregade 7A DK-1165 København K T F

3 3 1. KONKLUSION I 2008 påbegyndte 952 elever erhvervsgrunduddannelsen (egu) på landsplan. Det er en stigning på 21 procent sammenlignet med Det er dog fortsat under Undervisningsministeriets målsætning om, at antallet af igangsatte egu-forløb skal op på forløb om året og på længere sigt op på forløb om året. Formålet med denne undersøgelse er at belyse, hvordan egu er organiseret rundt om i landet, og hvilke forhold/barrierer der bevirker, at der generelt set er et begrænset brug af egu 1. Undersøgelsen er baseret på kvalitative interview med 20 repræsentanter for Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), produktionsskoler, kommunale ungdomsskoler og kommuner. Kommunemæssigt dækker undersøgelsen informationer om organiseringen og koordineringen af egu i 32 kommuner fordelt over hele landet. På baggrund af interviewene kan de forskellige måder, som egu er organiseret på, opdeles i fire forskellige modeller: Kommunalmodellen, produktionsskolemodellen, Ungdommens Uddannelsesvejlednings-modellen (UU-modellen) og ungdomsskolemodellen. I kommunalmodellen er det kommunen, der koordinerer og organiserer alt omkring egu. Kommunen varetager selv visitationen af egu-elever, men indstillingen af elever sker i samarbejde med produktionsskoler, UU og erhvervsskolerne. Egu-enheden i kommunen har eget budget, så der kan prioriteres mellem forskellige tiltag. I produktionsskolemodellen overlades eller delegeres ansvaret fra kommunalbestyrelsen til produktionsskolen. Indstillingen og visitationen varetages i nogle kommuner af skolerne selv, men i andre tilfælde samarbejdes der med UU om både visitation og indstilling. Budgetmæssigt bevilger kommunen i nogle tilfælde økonomiske midler til produktionsskolen, som forvalter budgettet på kommunalbestyrelsens vegne. I andre tilfælde afholdes udgifter til eguforløb løbende af kommunen. I UU-modellen overlades ansvaret fra kommunalbestyrelsen til UU-centrene. UU visiterer egueleverne. I nogle kommuner indstiller UU selv, og i andre kommuner har produktionsskolerne et medansvar for indstillingen af eleverne til egu. UU får bevilget et budget fra kommunen til brug for tilrettelæggelse af egu-forløbene. I ungdomsskolemodellen delegeres ansvaret til en ansat på den kommunale ungdomsskole. Indstillingen varetages enten via UU eller af ungdomsskolen. I forhold til visitation foretages den enten af ungdomsskolen selv eller via et visitationsudvalg med repræsentanter for ung- 1 Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre har indgået aftale om en praktikpladspakke, som skal medvirke til at skaffe flere praktikpladser til bl.a. egu: Flere af nærværende rapports løsningsforslag er således blevet imødekommet i aftalen og behøver derfor ikke yderligere opmærksomhed.

4 4 domsskolen, kommunen og UU. Budgetmæssigt får ungdomsskolerne bevilget et budget fra kommunen til brug for tilrettelæggelsen af egu-forløb. I skema 1.1 præsenteres de fire overordnede modeller og deres karakteristika i forhold til organisering af indstilling, visitation og finansiering. Som det ses af skemaet, er der variationer inden for de enkelte modeller, således at der er både model A og B for enkelte af modellerne. Skema 1.1 Oversigt over organiseringsmodeller for egu Model Indstilling Visitation Budget og finansiering Kommunalmodellen Den kommunale egu-enhed indstiller eleverne i samarbejde med produktionsskoler, UU og erhvervsskoler. Visitation foretages af den kommunale egu-enhed. Egu-enheden har eget budget, så der kan prioriteres mellem forskellige tiltag. Produktionsskolemodellen A) Produktionsskolemodellen B) Produktionsskolen står for indstillingen af elever. Indstillingen af elever til egu foretages af UU. Produktionsskolen varetager visitationen af elever. UU har ansvaret for visitation af elever. Nogle steder er det kommunen, der foretager visitationen. I nogle tilfælde bevilger kommunen økonomiske midler til produktionsskolen, som forvalter budgettet på kommunalbestyrelsens vegne. I andre tilfælde afholdes udgifter til egu-forløb løbende af kommunen. UU-modellen A) UU-modellen B) 1 UU står for indstillingen af elever til egu. UU indstiller elever til egu i samarbejde med produktionsskoler, erhvervsskoler, kommunen/jobcenter. UU varetager visitationen af elever til egu. Visitation foretages af visitationsudvalg i kommunen. UU får bevilget et budget fra kommunen til brug for tilrettelæggelse af eguforløb. Ungdomsskolemodellen A) Visitation foretages af ungdomsskolen. Ungdomsskolemodellen B) Indstillingen foretages af ungdomsskolen. Indstillingen foretages af UU. Visitation varetages af visitationsudvalg med repræsentanter for ungdomsskolen, UU og kommunen. Ungdomsskolerne får bevilget et budget fra kommunen til brug for tilrettelæggelse af egu-forløb. På baggrund af denne undersøgelse er det ikke muligt at udpege den mest effektfulde model til at opnå mange egu-forløb, ligesom det heller ikke er muligt at pege på modeller, der begrænser brugen af egu. Det, der adskiller, om kommunerne har stor volumen i antallet af årlige egu-forløb, er overordnet set to ting: Kommunernes prioritering af uddannelsen, og hvor længe kommunerne har anvendt egu som et uddannelsestilbud til de unge. Undersøgelsen viser således, at politisk prioritering af egu som et redskab til at uddanne unge i kommunerne er central for, om man anvender egu i kommunerne og antallet af egu-forløb, man igangsætter om året. Mange respondenter oplever derfor, at den politiske prioritering i kommunerne har betydning for mulighederne for at øge antallet af egu-forløb. Endvidere er der en tendens til, at de kommuner, hvor man har anvendt egu-forløb helt tilbage fra 1993, har større fokus på at anvende egu og dermed har større volumen i egu-forløb, end de kommuner der først er kommet i gang med at etablere egu-forløb inden for de senere år.

5 5 Undersøgelsen viser endvidere, at fordelingen af egu-praktikker er en model. Hvor 60 procent af praktikforløbene er i private virksomheder og 40 procent er i offentlige institutioner. Målgruppen for egu er op til 30 år, men der er ofte tale om elever på år, hvor hovedparten er drenge. Egu-eleverne er ofte unge med sociale, personlige eller faglige problemer. Mange unge falder fra egu, men det vurderes, at ca. halvdelen af frafaldene er positive i den forstand, at de fører til anden uddannelse eller beskæftigelse. I skema 1.2 opstilles de barrierer og løsningsforslag, som respondenterne har fremhævet i forhold til den overordnede problemstilling om, hvilke årsager der er til, at egu har været anvendt i begrænset omfang i kommunerne. Skemaet indeholder endvidere en vurdering af, hvor udbredt de enkelte barrierer vurderes at være. Dette er vurderet ud fra, hvor mange respondenter der har angivet området som en barriere. Udbredelsen er vurderet på en skala fra 1-3, hvor 3 angiver, at hovedparten af respondenterne vurderer, at det er en barriere, og 1 angiver, at kun enkelte respondenter vurderer, at det er en barriere. Uddybningen til barrierer og løsningsforslag i skemaet findes i kapitel 4. Skema 1.2 Barrierer og løsningsforslag for anvendelsen af egu Barrierer Løsningsforslag Udbredelse af barrierer (1-3) Mangel på private virksomhedspraktikker 3 Manglende økonomisk incitament i virksomhederne til at ansætte egu-elever. De fleste virksomheder tænker ikke på social ansvarlighed. Egu-elever opleves mindre produktive og lønsomme sammenlignet med almindelige lærlinge. Den økonomiske krise reducerer antallet af praktikker kraftigt. Løntilskud kunne ydes de første 2-3 måneder af praktikken. Mere fokus på virksomhedernes sociale ansvar gennem informationskampagner. Mangel på offentlige virksomhedspraktikker 2 Der mangler en central kommunal konto til finansiering af offentlige virksomhedspraktikker. Offentlige virksomhedspraktikker er dyre og dræner kommunens egu-budget, hvilket kan forhindre etablering af flere egu-forløb. Offentlige virksomhedspraktikker inden for det pædagogiske område har ofte ikke et uddannelsessigte. Kommunerne kunne have en central konto for egu, hvor alle midler kunne trækkes fra. Begrænset økonomisk incitament i kommunerne til at tilbyde egu 2 Budgetgarantien kan modvirke en positiv udvikling i antallet af egu-forløb, da kommunerne ikke får dækket egu-forløb, som overstiger det kommunale befolkningsgrundlag. Enkelte kommuner er ikke bevidste om, at de fleste udgifter til egu dækkes af budgetgarantien. Kommunerne kunne tildeles penge efter antallet af egu-forløb, som igangsættes. Egu kunne drives med en model, der udelukkende er statsfinansieret. Den politiske prioritering af egu i kommunerne 3 Der er stor forskel på, i hvor høj grad egu prioriteres politisk i kommunerne, hvilket har betydning for, i hvilken grad der oprettes egu-forløb. Informationskampagne over for kommunerne. Det lykkes muligvis via projektet "Sæt skub i egu", der fokuserer på relevante interessenter. Kendskab og holdning til egu i kommuner/jobcentre 2 Kendskabet og bevidstheden om egu i kommuner/ jobcentre er ofte lav med undtagelse af de kommuner, hvor egu ligger i beskæftigelsesafdelingen eller har en lang tradition for egu. Holdningen til brug af egu i kommunerne er generelt positiv. Informationskampagne over for kommunerne. Det lykkes muligvis via projektet "Sæt skub i egu", der fokuserer på relevante interessenter. Kendskab og holdning til egu i private virksomheder 3 Kendskabet til egu er lavt i de private virksomheder. De private virksomheder har ofte ikke en holdning til egu pga. manglede kendskab. Størstedelen af virksomhederne med kendskab har ikke fordomme over for egu, men det sker, at der sættes spørgsmålstegn ved, om egu er en rigtig uddannelse. Rummeligheden til at modtage egu-elever kan være mindre i private virksomheder end i de offentlige virksomheder pga. fx arbejdspladskultur. DA og KL kunne i højere grad informere de private virksomheder om egu.

6 6 Kendskab og holdning til egu i offentlige virksomheder 1 Kendskabet til egu i de offentlige virksomheder opleves som rimeligt, men kan nogle steder forbedres. En positiv holdning eksisterer ligeledes. Tiltag er ikke umiddelbart nødvendige, men kendskabet kan altid forbedres. Kendskab og holdning til egu blandt vejledere 1 Enkelte skolevejledere prioriterer erhvervsuddannelser (eud) over egu. Der er generelt stort kendskab og positiv holdning til egu blandt vejledere, særligt inden for Ungdommens Uddannelsesvejledning. Barrierer Tiltag er ikke umiddelbart nødvendige, men ved at skabe fokus på "alle i uddannelse", kan antallet af egu-elever formentlig øges. Løsningsforslag Udbredelse af barrierer Kendskab og holdning til egu hos unge og forældre 2 Kendskabet til egu er generelt svagt blandt unge og forældre. I enkelte tilfælde kan der eksistere fordomme i forhold til egu blandt unge og deres forældre, da de i nogle tilfælde er i tvivl, om egu er en rigtig uddannelse. Behovet for kendskab er ikke relevant for alle forældre og unge. Målgruppen og deres forældre bør informeres om egu i ungdomsvejledningen, jobcentret og i grundskolen. (1-3) Som det fremgår af skema 1.2, er en af de mest udbredte barrierer problemer med at skaffe private praktikpladser. Således angiver stort set alle respondenter, at de på grund af den økonomiske krise har store problemer med at skaffe det nødvendige antal private praktikpladser til egu-eleverne. Manglende kendskab til egu i private virksomheder er ligeledes en barriere. Undersøgelsen viser, at de private virksomheder, der ikke tidligere har haft en egu-elev, intet kendskab har til uddannelsen. Virksomhederne har svært ved at se, hvorfor de skal prioritere at ansætte en egu-elev, når de kan få en ofte mere social og faglig velfungerende elev fra erhvervsskolerne. Der er således behov for at nedbryde virksomhedernes skepsis over for egu-elever, inden de accepterer at ansatte egu-elever. Disse barrierer søges nogle steder nedbrudt gennem introducerende ulønnede kortere erhvervspraktikker, hvor virksomhedens leder og ansatte lærer egueleven at kende. Herefter er det oftere nemmere at opnå efterfølgende egu-praktik. Derudover vurderes af nogle, at finansieringen af egu gennem budgetgarantien kan være en barriere for anvendelsen af egu-forløb i kommunen, idet der med denne finansieringsmodel ikke er direkte økonomiske incitamenter til at øge antallet af egu-forløb, end befolkningsgrundlaget i kommunen betinger 2. Endvidere opleves manglende kendskab til egu blandt målgruppen af unge og evt. deres forældre som en barriere. Der tegner sig et billede af, at de fleste unge og evt. deres forældre som udgangspunkt ikke kender til uddannelsen. Men efter ungdomsvejledere har givet den nødvendige informeret om egu, er flertallet af de unge og forældre meget positive over for egu, da den giver de unge en mulighed for at få en uddannelse. I forhold til offentlige praktikker kan det være en barriere for øget antal af egu-forløb, hvis lønnen til egu-elever skal finansieres af de offentlige virksomheder i kommunen. Det synes derimod nemmere at finde offentlige praktikpladser i de kommuner, hvor lønnen betales centralt af kommunen, eller hvor lønnen betales af midler afsat i et egu-budget. 2 Under udarbejdelsen af nærværende undersøgelse vedtog Folketinget den 29. maj 2009 en ændring af Arbejdsgivernes Elevrefusion. Lovændringen giver mulighed for at yde et løntilskud i prøvetiden på 30 kr. i timen for praktikaftaler, som tilrettelægges i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelsen. Løntilskuddet skal gøre det mindre omkostningsfuldt for arbejdsgiverne at tage egu-elever i praktik. Herudover sker der med virkning fra 1. juli 2009 en omlægning af finansieringsmodellen for egu til en refusionsordning, hvor kommunerne modtager en delvis statslig refusion pr. elev i stedet for et samlet bloktilskud over budgetgarantiordningen. Der oprettes en aktivitetsafhængig refusionsbevilling, hvor staten yder refusion på 65 pct. af udgifterne til skoleydelsen og 50 pct. til faktisk afholdte udgifter til undervisning i kommunale institutioner og i forbindelse med udgifter til særlige tilskud for undervisning, som er tilrettelagt på statslige uddannelsesinstitutioner. Lovændringen og finansieringsomlægningen skal øge kommunernes incitament til at tilrettelægge egu-forløb. Begge ændringer, med opbakning af et flertal i Folketinget, tager således hånd om dele af de barrierer, der eksisterer for anvendelsen af egu.

7 7 Som det fremgår af skema 1.2, er der forskellige løsningsforslag til, hvordan barriererne til anvendelsen af egu kan nedbrydes. Det mest gennemgående løsningsforslag er øget information om uddannelsen. Med øget information og fokus på egu som ungdomsuddannelse, hvilket projektet Sæt skub i egu arbejder for, kan flere af de udfordringer, der kan være med at øge antallet af egu-forløb i kommunerne, formentlig afhjælpes. Derudover fremhæves forskellige former for økonomiske tiltag, der kan forbedre kommunernes økonomiske incitamenter til at øge antallet af egu-forløb.

8 8 2. OM UNDERSØGELSEN Globaliseringsaftalen indebar en modernisering af egu. Blandt andet er kommunerne nu forpligtede til at tilrettelægge egu for unge i egu-målgruppen. Der er imidlertid fortsat en række barrierer for øget aktivitet af egu. Denne rapport vil belyse, hvilke årsager der er til, at nogle kommuner i modsætning til andre kun anvender egu i begrænset omfang. I rapporten er et tilsigtet fokus på, hvordan man i de interviewede kommuner finansierer egu-forløb, herunder praktikpladser. Desuden undersøges andre faktorer, der kan have indflydelse på anvendelsen af egu, herunder organisatoriske forhold, politisk vilje, kendskab og opbakning til egu mv. Undersøgelsen er udarbejdet af Rambøll Management Consulting for Undervisningsministeriet. Undersøgelsen er primært baseret på 20 telefoninterviews med udvalgte personer. Disse personer har dybtgående viden om kommuner og områder.. Interviewene er gennemført som telefoninterviews, hvor der er taget referat under interviewet. Interviewene har haft en varighed mellem min. Ud over interviewene er ligeledes inddraget national kvantitativ statistik for egu fra UNI-C. Det indsamlede datamateriale fra interviewene er blevet kodet i NVivo, som er et softwareprogram til systematisk kodning af store mængder kvalitativt datamateriale. NVivo giver bl.a. mulighed for at danne sig overblik over store datamængder med udgangspunkt i tematikker på tværs af interviews. Undersøgelsen dækker 32 af landets 98 kommuner: Billund Kommune Esbjerg (Fanø) Kommune Faxe Kommune Fåborg-Midtfyn Kommune Frederikshavn Kommune Greve Kommune Guldborgsund Kommune Haderslev Kommune Hjørring Kommune Holbæk Kommune Holstebro Kommune Kalundborg Kommune Korsør Kommune København Kommune Langeland Kommune Lemvig Kommune Lolland Kommune Næstved Kommune Odense Kommune Odsherred Kommune Rebild Kommune Ringsted Kommune Slagelse Kommune Sorø Kommune Struer Kommune Svendborg Kommune Varde Kommune Vejen Kommune Viborg Kommune Vordingborg Kommune Ærø Kommune Århus Kommune

9 9 3. MODELLER FOR EGU, PRAKTIKKER, MÅLGRUPPE OG TILGANG I dette kapitel præsenteres forskellige modeller for organiseringen og koordineringen af egu. Endvidere indeholder kapitlet belysning af fordelingen af praktikforløb, målgruppebeskrivelse og en beskrivelse af tilgangen og udviklingen i egu-forløbene. Der tegner sig et billede af, at organiseringen og koordineringen af egu i de forskellige kommuner kan samles til fire modeller: Kommunalmodellen, produktionsskolemodellen, UU-modellen og ungdomsskolemodellen 3. I kommunalmodellen tilrettelægges egu af kommunen uden delegering af ansvar til andre parter. Kommunen varetager selv visitationen af egu-elever, men indstillingen af elever sker i samarbejde med produktionsskoler, UU og erhvervsskolerne. Når egu tilrettelægges efter produktionsskolemodellen overlades eller delegeres ansvaret af egu fra kommunalbestyrelsen til produktionsskolen. Visitation og indstilling af elever kan i nogle tilfælde varetages af skolen selv, men i andre tilfælde samarbejdes der med UU om både visitation og indstilling. I Ungdommens Uddannelsesvejlednings-modellen (UU-modellen) overlades ansvaret for egu fra kommunalbestyrelsen til UU-centrene. I nogle tilfælde kan det være UU, der både visiterer og indstiller elever til egu, i andre har produktionsskoler og erhvervsskoler et medansvar for indstillingen af eleven. I ungdomsskolemodellen delegeres ansvaret for egu til en ansat på ungdomsskolen. Visitation foregår ofte via et visitationsudvalg med repræsentanter for ungdomsskolen, kommunen og UU. Andre steder foretages visitationen af ungdomsskolen selv. Indstillingen foregår i nogle tilfælde via UU og i andre tilfælde er det ungdomsskolen, der indstiller. Der tilrettelægges praktikforløb for de unge i både private og offentlige virksomheder. Fordelingen af praktikforløb i de to sektorer er ca. 60 pct. private forløb mod 40 pct. offentlige forløb. Målgruppen for egu er unge op til 30 år, men ofte med et fokus på gruppen år. Desuden optages der typisk flere drenge end piger på uddannelsen. Det drejer sig ofte om unge med sociale, personlige eller faglige problemer, som typisk indstilles fra produktionsskolerne, grundskolen eller UU. Mange unge falder fra egu, men det vurderes, at ca. halvdelen af frafaldene er positive i den forstand, at de fører til anden uddannelse eller beskæftigelse. Antallet af igangsatte egu-forløb er vokset med 21 pct. fra 2007 til 2008, hvilket viser, at der er kommet øget fokus på mulighederne ved egu. Desuden er der sket en vækst i andelen af kommuner, der modtog nye egu-elever, på 16,3 procentpoint fra 2006 til Den stigende udvikling viser, at den geografiske spredning af egu i kommunerne er blevet markant større i perioden 2006 til Organisering og koordinering af egu Overordnet er det kommunen, der har ansvaret for at tilbyde egu til målgruppen, men kommunalbestyrelsen har mulighed for at overlade eller delegere ansvaret til en anden institution eller aktør, såsom UU, produktionsskoler, ungdomsskoler og institutioner for erhvervsrettede uddannelser 4. 3 Modellerne er udarbejdet på baggrund af en gennemgang af interviewene samt opfølgende spørgsmål til enkelte respondenter. Modellerne skal ikke ses som udtømmende, da variationer af den beskrevne koordinering og organisering af egu i kommunerne kan eksistere. 4 Blandt de kommuner, som Rambøll Management Consulting har talt med, er der ingen eksempler på, at ansvaret for egu er placeret på en erhvervsskole, og derfor vil en sådan model derfor ikke blive beskrevet.

10 10 Det er kendetegnende for organiseringen og koordineringen af egu, at der findes forskellige modeller på landsplan. I nogle tilfælde kan der dog være tale om, at organiseringen er karakteriseret ved et overlap mellem modellerne. I dette afsnit beskrives de samarbejdsrelationer, som de forskellige organiseringsmodeller indgår i på egu-området. Endelig vil afsnittet komme med en række perspektiver over de fordele og ulemper, der kan være tilknyttet de forskellige organiseringsmodeller. Organiseringen og koordineringen af egu i de forskellige kommuner beskrives i det følgende ud fra kommunalmodellen, produktionsskolemodellen, UU-modellen og ungdomsskolemodellen Kommunalmodellen I kommunalmodellen er det kommunen selv, der varetager egu-funktionen, som kan være placeret i fx beskæftigelses- eller børn og ungeforvaltningen. Dette betyder, at al aktivitet vedrørende egu organiseres og koordineres med udgangspunkt i kommunen. Indstillingen af elever til egu kan foretages af kommunen selv, men ofte arbejdes der sammen med forskellige institutioner. Det kan være vejledere hos Ungdommens Uddannelsesvejledning, produktionsskolerne eller erhvervsskolerne, der foreslår egu som en uddannelsesmulighed for den unge og indstiller eleven til visitation i kommunen. Visitationen er som hovedregel placeret i kommunen. Når en elev indstilles til egu, vil der efterfølgende være en visitationssamtale hos kommunen, der skal tage stilling til, om den unge kan optages på et egu-forløb. Gennemførelsesvejledning af egu-eleverne vil også være placeret i kommunen. Samarbejdet med eksterne parter drejer sig ikke kun om indstilling af egu-elever, men retter sig også mod aftaler om praktikforløb i private og offentlige virksomheder. Det foregår ofte på den måde, at egu-vejlederen besøger virksomheden for at fortælle om egu. Det drejer sig her om en orientering om, hvad uddannelsen består af, og hvad den kan føre til. Respondenterne fremhæver, at det opsøgende arbejde er meget vigtigt for at sikre praktikpladser på det private arbejdsmarked, da kendskabet til egu generelt er lavt på de private arbejdspladser. Hvis virksomheden accepterer at tage en egu-elev i praktik, vil der fra kommunens side være løbende kontakt med virksomheden i forhold til, hvordan praktikken forløber for den unge. Kontakten vil være præget af intensiv opfølgning over for den unge i begyndelsen af forløbet, og med tiden vil der være færre besøg på virksomheden eller samtaler med egu-koordinatoren, i takt med at den unge får en normal arbejdsdag på virksomheden. Samarbejdet med andre institutioner og aktører er vigtigt for kommunen, fordi disse parter indstiller eleverne til egu-forløb. Produktionsskolerne og UU henviser som nævnt produktionsskoleelever og unge til kommunen, som de mener, ligger i målgruppen for egu. Respondenterne fremhæver, at dette samarbejde er vigtigt for at sikre et rekrutteringsgrundlag for egu, mens et godt samarbejde med private og offentlige virksomheder er vigtigt for at skaffe praktikforløb til eleverne. Herudover vil der også ofte være samarbejde med de lokale erhvervsskoler om sammensætning af uddannelsesforløb for egu-eleverne. I forhold til finansieringen af egu har man i den kommunale model et selvstændigt budget til finansiering af egu-forløbene. Således at der frit kan prioriteres mellem forskellige tiltag inden for egu-lovgivningen. Et eksempel på den kommunale model er Århus Kommune, hvor egu er placeret under Beskæftigelsesforvaltningen i en specialiseret egu-enhed med flere egu-vejledere. I Varde Kommune er egu placeret under det lokale jobcenter.

11 11 EGU I KOMMUNEN Case 1: Århus Kommune I Århus er erhvervsgrunduddannelsen forankret i en selvstændig og central egu-enhed, der er placeret i Århus Kommunes Beskæftigelsesforvaltning. Denne enhed har ansvaret for at tilrettelægge og gennemføre alle egu-forløb i Århus Kommune. Egu-Århus beskæftiger seks fuldtidsansatte egu-vejledere, en administrativ medarbejder og en afdelingsleder. Egu i Århus samarbejder med UU, produktionsskolerne, erhvervsskolerne og sagsbehandlere, der alle kan henvise elever til visitation til egu. Visitationen til uddannelsen foretages af Egu-Århus. I Århus tilrettelægges praktikforløb i både offentligt og privat regi. De offentlige praktikker finansieres over en central pulje i kommunen, således at den enkelte offentlige institution ikke afholder lønnen til praktik. Et egu-forløb starter med et holdbaseret tre ugers introduktionskursus med ca. 15 elever på hvert hold. Introkurset indeholder vejledning, teambuilding og undervisning med temaer som jobsamtaler, kost, uddannelses- og arbejdsmarkedsforhold, arbejdspladskultur mv. Egu-Århus er i 2009 normeret til 145 pladser. En af fordelene ved at organisere egu i en kommunal egu-enhed kan være, at arbejdet med egu specialiseres, fordi enheden kun beskæftiger sig med egu. Herudover bliver det også nævnt, at en placering i den kommunale forvaltning betyder, at der er større samtænkning mellem kommunens indsats for egu og kommunens bredere indsats inden for beskæftigelse og uddannelse. Det nævnes dog af enkelte respondenter, at en ulempe kan være, at en placering i kommunalforvaltningen medfører, at egu-området nedprioriteres. Hvis egu fx er placeret i Børne- og Ungeafdelingen, kan det betyde, at egu ikke prioriteres lige så højt som andre uddannelser. Hvis egu er placeret i Beskæftigelsesforvaltningen, kan en ulempe være, at fokus rettes mod beskæftigelse og i mindre grad mod uddannelse. De kommuner, som indgår i undersøgelsen, der anvender kommunalmodellen, kan ses i nedenstående boks: Varde Kommune Århus Kommune Produktionsskolemodellen I et større antal kommuner har kommunalbestyrelsen overladt eller delegeret ansvaret for egu til de lokale produktionsskoler. Egu organiseres og koordineres med udgangspunkt i produktionsskolen, men der kan være forskel på, i hvilken grad produktionsskolen selv styrer indstilling og visitation af potentielle eguelever. I nogle tilfælde er ansvaret placeret entydigt hos produktionsskolen, som både har ansvaret for indstilling og visitation af unge til egu. Der er således tale om, at alt ansvar for egu er overladt til produktionsskolen. Ansvaret placeres hos en egu-koordinator på produktionsskolen, der står for at oprette og gennemføre egu-forløb. Dette betyder, at denne persons initiativer og aktivitet betyder meget for anvendelsen af egu i kommunen. Gennemførelsesvejledning af eleverne udføres også på produktionsskolen.

12 12 Når den unge er blevet visiteret til egu, vil denne normalt blive indskrevet på produktionsskolen som elev. Eleven vil her være en del af et hold, som har en specifik uddannelsesretning, fx inden for håndværks- eller køkkenuddannelse. I nogle kommuner foregår indstilling og visitation i samarbejde med UU. Disse steder har UU ansvaret for godkendelsen af egu-forløb og indstilling af unge, som henvender sig til vejledningen på lige fod med produktionsskolen. I andre tilfælde skal visitationen af egu-elever godkendes i kommunen, mens der også kan være samarbejde med det lokale jobcenter i forhold til indstilling af unge til egu. Samarbejdet med eksterne partnere afviger ikke i stor grad fra kommunalmodellen i forhold til indstilling af elever, men givet at fx UU nogle steder står for visitationen af de unge, kan der her være et mere udbygget samarbejde, end det er tilfældet for kommunalmodellen, hvor visitationen normalt foregår i kommunen. Samarbejdet med de private virksomheder er på samme måde som for kommunalmodellen afhængig af, at egu-koordinatoren er aktiv i forhold til at opsøge virksomheder i lokalområdet inden for erhverv, der har relevans for egu-forløbene. Produktionsskoleloven giver mulighed for at produktionsskoleeleverne sendes i erhvervspraktik i kortere perioder. I flere tilfælde anvendes erhvervspraktikkerne i forbindelse med efterfølgende visitation til egu-forløb. Egu-vejlederen henvender sig efterfølgende til virksomheden med henblik på, at få arbejdsgiveren til at opstarte en egu-praktik for den unge. Erhvervspraktikken giver arbejdsgiveren mulighed for at vurdere og lære eleven bedre at kende. Dette giver i nogle tilfælde en bedre indgang til virksomheden og kan medvirke til at nedbryde den barriere, som egu-vejlederen står overfor i forhold til oprettelse af egu-praktikforløb i private virksomheder. Produktionsskolerne forvalter typisk et budget for egu på kommunalbestyrelsen vegne. Det vil sige, at det er kommunen, der bevilger de økonomiske midler til produktionsskolen. Herudover modtager skolerne en række beløb fra staten, når elever optages og afslutter egu. Det drejer sig om ca DKK ved optagelsen af eleven og det samme beløb, hvis eleven afslutter egu eller påbegynder anden kompetencegivende uddannelse. Det fungerer ofte sådan, at antallet af egu-forløb normeres, hvilket udløser en bevilling fra kommunen, som produktionsskolen modtager på en gang. I andre tilfælde fungerer finansieringen ikke efter normering, men ved at produktionsskolen løbende søger bevillinger hos kommunen, som imødekommes. Til forskel fra kommunalmodellen har produktionsskolen et ungemiljø, som egu-koordinatoren befinder sig i dagligt. Dette kan betyde, at man opnår en større viden og nærhed i forhold til de problemer, som den unge kan have. Herudover udgør produktionsskolen en slags base, som eleverne kan benytte under egu-forløbene til at mødes med andre egu-elever, der alle er i gang med individuelle forløb. At gå på hold med andre egu-elever har ifølge respondenterne i analysen stor betydning for elevens tilpasning og fastholdelse på egu. Samtidig er sociale aktiviteter på produktionsskolen også en vigtig brik i etableringen af et fællesskab blandt de unge.

13 13 EGU PÅ PRODUKTIONSSKOLEN Case 2: Odense Produktions-Højskole I Odense Kommune er ansvaret for tilrettelæggelse og gennemførelse af egu delegeret til Odense Produktions-Højskole. Produktionshøjskolen får de fleste egu-elever fra UU Odense og samarbejder meget med UU omkring den enkelte elev. Egu-vejlederen på produktionshøjskolen udarbejder en ressourceprofil og uddannelsesplan, som sendes til kommunens Social- og arbejdsmarkedsafdeling, der efterfølgende godkender planen. Produktionshøjskolen og kommunen samarbejder omkring udarbejdelse af det samlede egu-budget. Der stilles krav om, at eleverne ved, hvilken branche de vil arbejde indenfor, og de skal være klar til at arbejde 37 timer om ugen. Produktionshøjskolen har et fagligt fokus, hvilket betyder, at de i alle uddannelsesplaner indlægger teoriforløb på erhvervsskolerne. Ca. 50 pct. af eleverne falder fra egu primært pga. manglende sociale kompetencer. Odense Produktions-Højskole benytter udelukkende private praktikpladser, da kommunen endnu ikke har stillet praktikpladser til rådighed for egu-elever. Odense Produktions-Højskole starter ca. 60 egu forløb op om året, heraf 52 fra Odense Kommune. En ulempe ved produktionsskolemodellen kan være tab af prestige for egu, fordi produktionsskoler i nogle kommuner ifølge flere respondenter kan have et dårligt ry hos målgruppens unge og eventuelt deres forældre, der ønsker, at deres børn skal starte på en erhvervs- eller gymnasial uddannelse. Ofte vil en samtale med egu-vejlederen kunne forklare forskellene mellem at være produktionsskoleelev og egu-elev. De kommuner, som indgår i undersøgelsen, der anvender produktionsskolemodellen, kan ses i nedenstående boks: Billund Kommune Frederikshavn Kommune Fåborg-Midtfyn Kommune Holbæk Kommune Kalundborg Kommune Korsør Kommune Odense Kommune Odsherred Kommune Rebild Kommune Ringsted Kommune Vejen Kommune UU-modellen I en del kommuner er ansvaret for egu overladt fra kommunalbestyrelsen til Ungdommens Uddannelsesvejledning. UU arbejder sammen med produktionsskolerne, erhvervsskolerne, det lokale jobcenter og kommunen. Der kan her være nogen variation i forhold til, hvem der indstiller den unge til egu. I nogle tilfælde sker det i samarbejde med de førnævnte institutioner, og i andre tilfælde er det UU, der varetager funktionen selv.

14 14 Det er UU, der står for visitation af potentielle egu-elever i de fleste tilfælde. Enkelte steder skal den endelige godkendelse indhentes i kommunen hos et visitationsudvalg. Herudover ligger gennemførelsesvejledning af eleverne også hos UU-vejlederne. Samarbejdet med de private virksomheder foregår på samme måde hos UU sammenlignet med kommunal- og produktionsskolemodellen. Nøgleordet er igen opsøgning og kontakt til virksomhederne. UU informerer om indhold og formålet med egu og holder løbende kontakt akut eller periodisk til virksomheden om elevens forløb på virksomheden. Det specielle ved UU-modellen er, at man kan have et fokus på eleverne allerede i udskolingsfasen i grundskolen. På denne måde skaber ungevejlederne en tidlig kontakt til familien og den unge, hvilket giver et bedre kendskab til potentielle egu-elever. Ungdomsvejlederne orienterer potentielle elever og deres forældre om egu allerede fra 6. klassetrin og frem. Andre steder fokuserer UU indsatsen på unge, der har været i gang med fx en ungdomsuddannelse, men som ikke har gennemført. Finansieringen af egu i UU-regi foregår i mange tilfælde ved, at den ansvarlige kommune tildeler en sum penge til UU-budgettet, som skal bruges på etablering og gennemførelse egu-forløb. Dette budget styres af den enkelte kommune. Respondenterne fremhæver, at fordelen ved at placere ansvaret for egu i UU-regi er, at UUvejlederne har et stort kendskab til målgruppen for egu. Herudover har UU-vejlederne en stor vejledningserfaring, som de kan trække på. Når en ung henvises eller henvender sig til egu, vil UU-vejlederen have en bred vifte af uddannelsesmuligheder, som kan tilbydes den unge. Det gør vejlederen i bedre i stand til at træffe en beslutning sammen med den unge, fordi det bliver lettere at finde et forløb, der passer til den unge. EGU I UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING Case 3: Ungdommens Uddannelsesvejledning, København I Københavns Kommune er egu forankret som en selvstændig enhed i Ungdommens Uddannelsesvejledning under Børne- og Ungeforvaltningen i København. Der er seks fuldtidsansatte egu-vejledere. Ca. 2/3 af de elever, der indstilles til egu, indstilles af UU København, mens produktionsskolerne, socialcentre og jobcenteret står for 1/3 af indstillingerne. Der er primært fokus på de unge, der ikke starter på et andet uddannelsesforløb efter grundskolen, eller som falder fra. Unge, der søger direkte fra grundskolen, forsøges vejledt til at forbedre deres kompetencer på produktionsskole eller i job. UU København har intensiveret samarbejdet med en række produktionsskoler. Egu-vejlederne har alle tæt kontakt med en produktionsskole og fører jævnlige samtaler med potentielle egu-elever på produktionsskolen. UU København budgetterer på grundlag af finanslovens udmeldte beløb. Der tilrettelægges primært private praktikker for egu-eleverne i København. En ulempe ved at placere egu hos UU kan være, at eleverne ikke har en skole eller en base, der gør, at de føler sig som en del af et fællesskab, på samme måde som det gør sig gældende på produktionsskolerne.

15 15 De kommuner, som indgår i undersøgelsen, der anvender UU-modellen, kan ses i nedenstående boks: Esbjerg (Fanø) Kommune Faxe Kommune Guldborgsund Kommune Holstebro Kommune København Kommune Langeland Kommune Lemvig Kommune Lolland Kommune Næstved Kommune Struer Kommune Svendborg Kommune Vordingborg Kommune Ærø Kommune Ungdomsskolemodellen I de undersøgte kommuner har man i et par kommuner valgt at placere egu på kommunens ungdomsskoler. Det betyder, at kommunalbestyrelsen har delegeret ansvaret for egu til en ansat på en kommunal ungdomsskole. Indstillingen af elever til egu foregår på forskellige måder. På nogle ungdomsskoler foregår indstillingen via UU, andre steder kan henstillingen af elever foregå på ungdomsskolen eller i samarbejde med socialrådgivere, jobkonsulenter eller ungevejledere. I forhold til visitationen af elever til egu kan det i nogle tilfælde være et visitationsudvalg bestående af den egu-ansvarlige fra ungdomsskolen og repræsentanter for UU og kommunen, der træffer beslutningen om optagelse på egu. I andre tilfælde bliver visitationen foretaget på selve ungdomsskolen efter en samtale med den unge og ungevejlederen. Samarbejdet med de private virksomheder foregår på samme måde, som ved kommunal- og UU-modellen gennem opsøgning og information om egu. De kommunale ungdomsskoler får bevilget økonomiske midler fra kommunen ud fra en normering af det samlede antal egu-forløb, som kommunen anser som mulige at gennemføre pba. befolkningsgrundlaget i kommunen.

16 16 EGU I UNGDOMSKOLEN Case 4: Haderslev Kommunale Ungdomsskole I Haderslev er ansvaret for tilrettelæggelse af egu blevet delegeret af kommunalbestyrelsen til en ansat på den lokale ungdomsskole. Det er ungdomsskolen, der står for at gennemføre egu-forløbene, men der samarbejdes med UU, som er ansvarlig for henvisning af elever til egu. Alle eleverne tilknyttes en gennemgående social ramme i det ellers individuelle egu-forløb. Rammen kan være egu-klassen eller egu+, der afholdes som fyraftensundervisningen. Visitationen til egu foretages ved hjælp af et visitationsudvalg, der består af ungdomsskolelederen, repræsentanter for UU og Arbejdsmarkedsservice i Haderslev Kommune. Ungdomsskolen har haft fokus på at tilbyde forløb til de helt unge umiddelbart efter 9. og 10. klasse (32 elever), som alle begynder på egu i den såkaldte egu-klasse. Desuden tilrettelægger man egu for elever over 18 år med den såkaldte egu+ (25 elever). Egu-klassen forløber det første år med to dage i skole og tre dage i praktik. Dette sikrer, at eleven ikke mister forbindelsen til skolen i den første periode. Ca. 50 pct. afbryder et egu-forløb, men det vurderes, at kun ca. 10 pct. af frafaldene er negative. De positive frafald går typisk i retning af eudlærepladser. Ungdomsskolen i Haderslev har ved sidste normering fået tildelt midler til 16 forløb i egu-klassen og ca. 10 i egu+, men har formået at strække dette til hhv. 32 og 22 forløb, da man overvejende har benyttet sig af private praktikker. Egu-eleven tilbydes normalt fire ugers erhvervspraktik, inden der indgås en aftale med virksomheden, der derefter afholder praktiklønnen. Der er tæt kontakt mellem vejleder og den unge, hvilket også betyder at der tages telefonisk kontakt til den unge ved fravær. Gennem hele forløbet har den unge samme vejleder, som også driver almen undervisning og har praktikkontakten. Efter konkret vurdering kan den unge blive trukket i skoleydelsen ved gentagende fravær. Den sociale rammesætning og de unges identitetsmuligheder prioriteres meget højt i ungdomsskolens egu-model. Når egu placeres under den kommunale ungdomsskole kan det have den fordel, at skolen kan fungere som en base for egu-eleverne på samme måde som på produktionsskolerne. Dette giver grobund for større fastholdelse af eleverne, da de har kontakt med andre unge og i større grad får mulighed for at deltage i sociale arrangementer. De kommuner, som indgår i undersøgelsen, der anvender ungdomsskolemodellen, kan ses i nedenstående boks: Greve Kommune Haderslev Kommune Viborg Kommune Da der er særlige regler om delegation fra kommunalbestyrelsen, der gælder i lovgivningen ved brugen af ungdomsskolemodellen 5, beskrives de derfor her: 5 Jf.

17 17 FAKTABOKS Gældende lovgivning for brug af kommunale ungdomsskoler til egu Det er ikke muligt for kommunale ungdomsskoler at tilrettelægge egu, men de kan alene indgå i samarbejde med den tilrettelæggende kommunalbestyrelse, produktionsskole eller institution for erhvervsrettet uddannelse. Derimod kan en kommunal ungdomsskole, som en del af den samlede kommunale forvaltning udføre praktisk arbejde for kommunalbestyrelsen i forbindelse med gennemførelse af erhvervsgrunduddannelse. Men det er kommunalbestyrelsen, der har det endelige ansvar for opgaven, og opgaven skal ikke varetages efter de særlige styrelsesregler, der gælder for ungdomsskolen. En eventuel delegation fra kommunalbestyrelsen til ansatte ved ungdomsskolen af opgaver vedrørende egu skal tage hensyn til, at tilrettelæggelse af erhvervsgrunduddannelse ikke indgår i ungdomsskolens formål efter lov om ungdomsskoler. At meddele en del af skoleundervisningen til en egu-elev falder derimod inden for formålet, hvis der er tale om ungdomsskoleundervisning. 3.2 Private og offentlige praktikker Dette afsnit vil kort beskrive praktikforløb i private og offentlige virksomheder, herudover vil fordelingen af offentlige og private praktikker blive omtalt. Endelig vil fordele og ulemper ved private og offentlige praktikker blive beskrevet Praktik i private og offentlige virksomheder Ved henvendelse til virksomheder er det et lovkrav, at egu-koordinatoren oplyser arbejdsgiveren om muligheden for at starte et eud-forløb. Egu-praktikforløbet foregår i forskellige brancher, men typisk vil det være placeret inden for lager og transport, produktionsvirksomheder, HK-området, køkken- og kantineområdet, byg og anlæg og social- og sundhedsområdet. Der er også mulighed for, at eleven kan tilbydes værkstedspraktik på en teknisk skole eller produktionsskole, hvis det ikke er muligt at fremskaffe praktik til den unge i en almindelig virksomhed. Flere respondenter nævner jern- og metalindustri, som det primære og mest relevante beskæftigelsesområde for egu-eleverne. Der er dog en udbredt opfattelse af, at det er nødvendigt at udvide brancheområderne for at kunne fremskaffe praktikpladser til de unge. Her satses specielt på detailbranchen, hvor der bl.a. rettes henvendelser til store supermarkedskæder som fx Dansk Supermarked og Coop. Arbejdstiden for praktik er som udgangspunkt fuldtidsbeskæftigelse, det vil sige, at eleven arbejder 37 timer om ugen. Nogle steder vælger man dog at blande skole og praktikforløb således, at eleven fx kan have tre dage på virksomheden og to dage i skoleforløb i løbet af en arbejdsuge. Dette kan bidrage til, at eleven fastholder tilknytningen til fx produktionsskolen eller ungdomsskolen, og at eventuelle emner kan diskuteres, før de skaber problemer på arbejdspladsen. Lønnen til eleven fastsættes efter overenskomsten for arbejdspladsen og betales af arbejdsgiveren. Da arbejdsgiveren kan være tilbageholdende med at ansætte egu-elever i praktik på grund af bekymringer om lønsomhed sammenlignet med en eud-lærling arbejdes der nogle steder i praksis med en introduktionsløn, som betales af de midler, som kommunen har afsat til egu-forløb. Det er også normalt at benytte erhvervspraktik i fx produktionsskolemodellen til at indsluse den unge på en virksomhed. Dette har til formål at forøge kendskab og tillid mellem arbejdsgiver og elev, inden man foreslår virksomheden at tage eleven i egu-praktik.

18 18 Praktikforløb i offentlige virksomheder er primært placeret i kommunen. Det drejer sig om praktikforløb inden for fx kommunens afdeling for vej og park, der driver og vedligeholder kommunens parker, veje og grønne områder. Herudover findes der ofte praktikker i børnehaver, vuggestuer og plejehjem. I forhold til praktik i offentlige virksomheder eksisterer der forskellige modeller i kommunerne i forhold til finansieringen af praktikforløb. I nogle tilfælde afholdes lønnen af en fælles konto i kommunen, dvs. kommunen afholder alle udgifter i forbindelse med praktikløn mv. I andre tilfælde betaler den offentlige virksomhed eller institution, der har egu-eleven, selv lønnen over eget budget. Arbejdstiden for offentlig praktik er fuld tid, på samme måde som praktikken i private virksomheder. Antallet af offentlige praktikpladser kan eventuelt udvides ved at fokusere informationsindsatsen mod nye offentlige erhverv. Der kan fx etableres flere forløb på børne-, social og sundhedsområderne ifølge enkelte respondenter. Det foreslås bl.a. af en respondent, at fx SO- SU-assistenter ville kunne drage nytte af egu-elever til at hjælpe med jobfunktioner, som nu løses af et fagligt uddannet personale. Man kan her bruge egu som en løftestang ind i offentlige erhverv Fordelingen af private og offentlige praktikker Fordelingen af private og offentlige praktikker er ca. 60 pct. private praktikker mod 40 pct. offentlige. På baggrund af denne undersøgelse tegner der sig et billede af, at de private virksomheder dominerer, når der tilrettelægges praktikforløb for de unge. Da dette er en stikprøve, der måles på baggrund af respondenternes vurdering af fordelingen, er der dog tale om en vis usikkerhed forbundet hermed Fordele og ulemper ved privat og offentlig praktik Praktik i private og offentlige virksomheder kan have forskellige fordele og ulemper. Respondenterne mener generelt, at praktik i private virksomheder i flere tilfælde kan give bedre muligheder for at fastholde beskæftigelse efter endt praktikperiode, hvorfor uddannelsesperspektivet også er større i private virksomheder. Det fremhæves eksempelvis, at det er nemmere for den unge at lære et håndværk, hvis de har chancer for at finde job i samme erhverv efter endt uddannelse. I forhold til uddannelsesperspektivet mener flere respondenter også, at private virksomheder i større grad stiller krav til eleven, fordi private virksomheder bekymrer sig mere om elevens lønsomhed, end det kan være tilfældet hos offentlige virksomheder. Således mener flere respondenter, at egu-elever i private praktikker får en uddannelse med større indhold. Respondenterne angiver, at elever i private virksomheder starter fra bunden, men har mulighed for gradvist at arbejde sig frem til større ansvar uafhængigt af uddannelse. Der er derfor større mulighed for progression for egu-eleven i private virksomheder. Modsat mener respondenterne, at der er et langt større krav til formelle uddannelseskompetencer for at kunne ændre opgavernes indhold og ansvar i offentlige institutioner. Praktikforløb i private virksomheder har den fordel, at lønnen afholdes af arbejdsgiveren efter gældende overenskomst og er derfor ikke en udgift for de offentlige budgetter. Hvis praktikforløb overvejende placeres i private virksomheder, er det derfor ofte billigere for kommunerne at gennemføre egu-forløb. Til trods for at der generelt ikke nævnes mange ulemper ved private virksomhedspraktikker, nævnes finansieringen af private virksomhedspraktikker, som et problem. Det kan være svært at overtale arbejdsgiveren til at tage en elev i lønnet praktik, hvis alternativet er en eud-lærling eller en ung med løntilskud.

19 19 I forhold til offentlige praktikpladser vurderer respondenterne, at det er lettere at få de offentlige virksomheder til at tilbyde egu-elever praktik. Nogle respondenter fremhæver også, at man i det offentlige ofte har flere pædagogiske redskaber til at modtage og fastholde egu-eleverne. 3.3 Beskrivelse af målgruppen I dette afsnit beskrives målgruppen egu-elevernes karakteristika. Dette gøres dels via de statistiske indberetninger fra egu-afdelingerne rundt om i landet 6, dels ud fra de mere kvalitative beskrivelser, som respondenterne har udtalt i forbindelse med undersøgelsen. Tabel 3.1 viser kønsfordelingen for elever optaget på egu for perioden Som det ses, har kønsfordelingen udviklet sig siden 2005, hvor der var en lille overvægt af piger blandt de optagne egu-elever. I 2007 så billedet anderledes ud, da ca. 60 pct. af de optagne elever var drenge. Tabellen viser desuden, at der i tilgangen til egu fra 2007 til 2008 er tale om en stigning på 21 pct. (fra 789 optagene elever til 952). Der er således tale om en markant stigning i tilgangen af egu-elever i kommunerne 7. Tabel 3.1 Kønsfordeling for optagne elever År Tilgang Kvinder pct. 54,9 50,7 40,4 - Mænd pct. 45,1 49,3 59,6 - I alt (pct.) Anm. Opgørelsesperioden for nye elever er et kalenderår. Kilde: UNI-C Statistik & Analyse. Figur 3.1 viser aldersfordelingen for de optagne egu-elever i Som det fremgår af figuren, er egu-eleverne hovedsageligt under 18 år. 2/3 af de optagne elever var under 18 år i 2005 og Figur 3.1: Aldersfordelingen for optagne elever (år) Kilde: UNI-C Statistik & Analyse Note: Antal i 2005 = 801; antal i 2006 = 767; antal i 2007 = 789 I 2007 var der en tendens til, at eleverne var blevet ældre ved optagelsen på egu, da de 19-6 Målgruppebeskrivelsen indbefatter data fra Data om egu fra 2008 kan findes på Undervisningsministeriets hjemmeside fra efteråret Kun oplysninger om den samlede tilgang til egu i 2008 var tilgængelig ved rapportens afslutning.

20 20 20-årige og årige udgjorde en relativt stor andel af de optagne elever. Figuren viser også, at andelen af elever over 25 år udgør under 1 pct. i hele perioden. Målgruppen for egu har flere karakteristika til fælles. Som respondenterne fremhæver, så er der primært tale om unge, der ofte har sociale og personlige problemer. Herudover mangler egu-eleven også de faglige eller teoretiske kompetencer, som er nødvendige for at gennemføre en anden kompetencegivende ungdomsuddannelse. Dette kommer også til udtryk ved, at nogle egu-elever har indlærings- og læsevanskeligheder på grund af ordblindhed eller andre årsager. Derfor har en del af målgruppen også modtaget specialundervisning i grundskolen. Der er i de senere år også blevet optaget flere elever med diagnoser som fx ADHD, hvilket betyder, at en del af målgruppen bliver medicineret. Psykiske lidelser kan derfor også være en del af billedet for egu-eleverne. Målgruppen vil ofte have oplevet besværlige og belastede skoleforløb i grundskolen, hvilket betyder, at nogle egu-elever mangler motivation for at fortsætte på uddannelser, hvor der stilles krav til boglige egenskaber. Når dette er sagt, fremhæver respondenterne også, at der også en del af målgruppen, som ønsker en anden kompetencegivende uddannelse, som fx en erhvervsuddannelse, men som ikke er i stand til dette på grund af den manglende teoretiske og boglige ballast. Disse to faktorer medfører også, at den typiske egu-elev kan være frafaldet en ungdoms- eller erhvervsuddannelse, før eleven bliver indstillet og visiteret til egu. Målgruppen kan herudover være produktionsskoleelever, som påbegynder en egu som en forlængelse af produktionsskoleforløbet. Endelig vil der være unge, som overgår til egu direkte fra folkeskolen Hvor henvises egu-eleverne fra? Tabel 3.2 viser, hvilke institutioner eller forløb egu-eleverne henviser fra. Som det ses, var pct. af de unge henvist fra en produktionsskole i perioden En mindre del af eleverne kommer direkte fra grundskolen eller henviser fra UU. Endelig har en lille del af eleverne modtaget kontanthjælp, før de påbegyndte egu. Antallet af egu-elever, der har afbrudt en erhvervsuddannelse, er relativt lav, men forklaringen på dette skal findes i, at en del produktionsskoleelever kommer fra afbrudte erhvervsuddannelsesforløb (35 pct. i 2002, Bilag om produktionsskoler; Undervisningsministeriet). Antallet af egu-elever, der tidligere har været optaget på en erhvervsuddannelse, må derfor antages at være højere, end det fremgår af tabellen. Tabel 3.2 Hvor henvises egu-elever fra? År Modtagere af kontanthjælp 9,1 6,5 6,6 Under revalidering 2 2 1,5 Afbrudt erhvervsuddannelse 5,4 5 6,6 Afbrudt uddannelse i øvrigt 2,2 0,9 1,4 Henvist fra produktionsskole m.m. (fx specialskole, efterskole ) 45,8 41,5 50,5 Direkte fra grundskole 13,5 9,1 12,6 Ledige dagpengeberettigede 0 0 1,4 Henvist fra UU-center 11 21,5 12,1 Andet 8,2 5,2 4,2 Ved ikke 2,7 8,3 3,2 I alt (pct.) Antal Kilde: UNI-C Statistik & Analyse