SKOV OG NATUR I TAL 2006

Transkript

1 SKOV OG NATUR I TAL 2006

2 Titel: Skov og Natur i tal 2006 Udgivet af: Miljøministeriet, Skov og Naturstyrelsen Design: Roll Grafisk produktion: Schultz Grafisk Forsidefoto: Søren Kaslov Oplag: ISBN: ISBN: (Netudgave) Denne publikation har til formål at stille let tilgængeligt statistisk materiale om de danske skove og natur til rådighed for interesserede. Materialet fokuserer på Skov- og Naturstyrelsens ressort såvel styrelsens mynighedsopgaver som driftsopgaver. Publikationen er udarbejdet af Presse- og Informationskontoret i Skov- og Naturstyrelsen. Tabeller og figurer mv. bygger på materiale fra et større antal kilder. Yderligere eksemplarer kan rekvireres ved henvendelse til: Frontlinien, Rentemestervej 8, 2400 København NV Tlf Åbent hverdage 9-16

3 Indholdsfortegnelse Om Skov- og Naturstyrelsen Skov- og Naturstyrelsens opgaver og organisation 5 Organisationsdiagram for Skov og Naturstyrelsen 6 Arealanvendelse 2000/ Zoneinddelingen i Danmark 7 Skov- og Naturstyrelsens statsskovdistrikter 8 Skov- og Naturstyrelsens arealer fordelt til statsskovdistrikter 9 Skov og skovlandskaber Skovareal og antal skovejendomme fordelt på ejerskab 10 Træartsfordeling 10 Tilvækst, hugst og forbrug af træ i Danmark 11 Hugst og salgsværdi fordelt til træarter 11 Produktion af juletræer og pyntegrønt 11 Areal og bevillinger til statslig og privat skovrejsning 12 Nøgletal for skovrejsning 12 Naturskovsstrategien (urørt skov og historiske driftsformer) 12 Forbrug af pesticider 13 Forbrug af handelsgødning 13 Tilskud til private skove 13 Natur Naturarealer 14 Danske vandløb 14 Danske søer (og vandhuller) 14 Nye øer 14 Rødlistede dyr og planter 15 Fredede dyr og planter 15 Internationale naturbeskyttelsesområder 16 Vådområder (VMP II) 17 Naturforvaltning 17 Import og eksport af truede arter 18 Politianmeldelser og konfiskerede enheder (Washingtonkonvention/CITES) 18 Fredede arealer i Danmark 18

4 Friluftsliv Friluftsaktiviteter i skove, på stranden og øvrige naturområder 19 Skov- og Naturstyrelsens friluftsfaciliteter 19 Nøgletal for naturvejledning 20 Anmeldte og organiserede aktiviteter mest besøgte naturområder 20 Jagt og vildtforvaltning Nøgletal for jagt- og vildtforvaltningen 21 Natur- og vildtreservater 21 Vildtudbyttestatistik 22 Kulturarv Fortidsminder og kulturhistoriske spor i statsskovene 23 Landbrug og bioteknologi Anvendelsen af landbrugsarealer 24 Husdyrs udbredelse 24 Forsøgsudsætninger 25 Tilladelser til indesluttet anvendelse 25 EU-godkendelser til markedsføring af gensplejsede organismer 25 Råstofindvinding Råstofindvinding på havet 26 Råstofindvinding på land 26 Planlægning Plandokumenter fra kommuner og amter 27 Temaer i lokalplaner 27 Pendlingsregioner 28 Beskæftigelsesudvikling i pendlingsregioner 29 Befolkningsudvikling i pendlingsregioner 29 Skov- og Naturstyrelsens økonomi og personale Driftsudgifter og -indtægter 30 Anlægsudgifter og -indtægter 30 Naturforvaltning 31 Tilskudsordninger 31

5 Skov- og Naturstyrelsens opgaver Skov- og Naturstyrelsen er en statsvirksomhed under Miljøministeriet. Styrelsen arbejder for at skov, natur og det danske landskab beskyttes gennem en bæredygtig benyttelse af landets arealer og arealafhængige ressourcer. Skov- og Naturstyrelsen er den nationale myndighed på skov- og naturområdet, som bl.a. omfatter: Forvaltningen af de danske skove Naturbeskyttelse og naturforvaltning Landsplanlægning Friluftsliv og forvaltning af sommerhusområder Jagt- og vildtforvaltning Råstofforvaltning Landbrugssektorens miljøpåvirkninger fra husdyrhold, bioteknologi og dambrug. Styrelsen varetager driften af Miljøministeriets knap ha skov-, natur- og landbrugsarealer. Arealerne omfatter ca. en fjerdedel af Danmarks samlede skovareal samt betydelige dele af arealet med beskyttede naturtyper. Hertil kommer, at Skov- og Naturstyrelsen repræsenterer Danmark i det internationale samarbejde og forhandlinger om bæredygtig udnyttelse af de globale skov- og naturressourcer. Organisation Skov- og Naturstyrelsen består af en centralstyrelse med 4 områder og 2 kontorer. Den decentrale struktur består af 20 statsskovdistrikter fordelt over hele landet og Statsskovenes Planteavlsstation/Humlebæk. Seks af statsskovdistrikterne fungerer endvidere som landsdelscentre, mens tre andre fungerer som driftsregioner (salg, maskiner, bygninger). 5

6 Organisationsdiagram for Skov- og Naturstyrelsen Direktionen Presse- og Informationskontoret Juridisk kontor Driftsområdet Landområdet 20 Statsskovdistrikter hvoraf 6 er landsdelscentre og 3 andre driftsregioner Statsskovenes Planteavlsstation Landsplanområdet Naturområdet 6

7 Arealanvendelse 2000 / 2001 Danmark i alt (ha) Skov- og Naturstyrelsen (ha) Skov- og Naturstyrelsens andel af Danmark i alt Skove (11%) (56%) 22,4% Landbrug (ager incl. gartnerier mv.) (62%) (3%) 0,2% Beskyttede naturarealer (naturbeskyttelsesloven 3) (10%) (27%) 12,9% Øvrige naturarealer (klitter, krat, strand) (6%) Byer, veje mv (17%) - Andre arealer (7%) I alt (100%) (100%) 4,5% For nyere tal for landbrugsarealer henvises til side 24. Kilde: Skove og Plantager Landboforeninger (2001). Landøkonomisk Oversigt Zoneinddelingen i Danmark Hele Landet Kystnærhedszonen (km2) % (km2) % Hele landet Byzone = 45% af byzonearealerne max. 3 km fra kysten Sommerhusområder Landzone Kilde: Regionplanudvalgets delbetænkning juni 2003 og Skov- og Naturstyrelsen. 7

8 Skov og Naturstyrelsens statsskovdistrikter Buderupholm (BU) Bornholm (BO) Falster (FS) Feldborg (FE) Frederiksborg (FR) Fyn (FY) Fussingø (FU) Gråsten (GR) Haderslev (HA) Jægersborg (JÆ) Klosterheden (KL) Kronborg (KR) København (KØ) Lindet (LI) Nordjylland (NJ) Odsherred (OD) Oxbøl (OX) Randbøl (RA) Silkeborg (SI) Thy (TH) 8

9 Skov- og Naturstyrelsens arealer fordelt til statsskovdistrikter Skovareal (ha) Naturarealer (ha) Andre arealer (ha) I alt (ha) Kronborg Frederiksborg København Odsherred Falster Bornholms Jægersborg Gl. skovegne øst Buderupholm Fussingø Silkeborg Haderslev Gråsten Fyn Gl. skovegne vest Klosterheden Feldborg Randbøl Lindet Hededistrikter Nordjylland Thy Oxbøl Klitdistrikter Planteavlsstationen I alt Status ultimo Kilde: Skov- og Naturstyrelsens CSR-register & Proteus. 9

10 Skov og skovlandskaber Skovareal og antal skovejendomme fordelt på ejerskab Skovareal (ha) Antal skovejendomme (stk) Skov- og Naturstyrelsen Øvrigt offentlig ejede Privatejede Selskaber mv I alt * * Ved sammenligning af det totale skovareal i Danmark de forskellige år har opgørelsesprincipperne varieret. Bl.a. er omfanget af medtagne hjælpearealer ændret meget. Kilde: Skove og Plantager 1976, 1990 og Træartsfordeling Skovene i alt (ha) Skov- og Naturstyrelsen (ha) Bøg Eg Ask Ær Andet løvtræ Løvtræ i alt (28%) (32%) (36%) (26%) (32%) Rødgran Sitkagran Nobilis Nordmannsgran Andet nåletræ Nåletræ i alt (55%) (60%) (60%) (65%) (64%) Bevokset i alt Hjælpearealer og ubevokset (17%) (8%) (4%) (9%) (4%) Totalt * (100%) (100%) (100%) (100%) (100%) * Ved sammenligning af det totale skovareal i Danmark de forskellige år har opgørelsesprincipperne varieret. Bl.a. er omfanget af medtagne hjælpearealer ændret meget. Kilde: Skove og Plantager 1976, 1990 og

11 Tilvækst, hugst og forbrug af træ i Danmark (m3/ha) (m3 i alt) (m3/ha) (m3 i alt) (m3/ha) (m3 i alt) Tilvækst * Hugst * 5, , , Import Eksport * Tilvækst og hugst er opgjort som gennemsnit over 10 år. Hugsten i 1990 indeholder således træ fra stormfaldet i Kilde: Skove og Plantager 1976, 1990 og 2000, Danmarks Statistik. Hugst (1.000 m3 fastmasse) og salgsværdi (mio. kr.) Skov- og Skov- og Naturstyrelsen Skovene i alt Naturstyrelsen Skovene i alt Skov- og Naturstyrelsen Skovene i alt Bøg Eg Andet løvtræ Nåletræ Hugst i alt Salgsværdi (mio. kr.) Kilde: LEC. Skov- og Naturstyrelsens (PROTEUS/SNAB) og Danmarks Statistik. Produktion af juletræer og pyntegrønt Skov- og Skovene Naturstyrelsen i alt Skov- og Skovene Naturstyrelsen i alt Skov- og Skovene Naturstyrelsen i alt Juletræer (1.000 stk) * * * Klip (1.000 tons) * 1, * 1, * Salgsværdi juletræ/pynt (mio. kr.) * 11-10, * * Der findes ikke egentlig statistik for den indenlandske afsætning, som derfor bygger på et skøn - ca. 1,5 mio. juletræer og tons klip om året. Kilde: Dansk Juletræsdyrkerforening 2001 ff. SNAB og LEC, Skov- og Naturstyrelsens handelsdatabase. 11

12 Areal og bevillinger til statslig og privat skovrejsning i perioden Areal erhvervet til statslig skovrejsning * Privat skovrejsning med tilskud (stat og EU) ** Statslig skovrejsning (incl. jorderhvervelse) 55,6 49,2 49,2 17,9 18,1 34,9 24,5 33,6 39,8 13,6 Privat skovrejsning med tilskud (stat og EU) , * Tilplantning strækker sig over flere år. ** Meddelte tilsagn det enkelte år. Tilplantning strækker sig over flere år. Kilde: Naturforvaltning gennem 10 år/ Interne opgørelser i Skov- og Naturstyrelsen. Nøgletal for skovrejsning Skov- og Naturstyrelsen Privat skovrejsning (med tilskud) Træartsfordeling (løv / nål) i perioden (%) 69 / / 6 Gamle skovegne (øst) 85 / 15 - Gamle skovegne (vest) 78 / 22 - Hedeskov 57 / 43 - Klitskove 47 / 53 - Igangværende/realiserede projekter 1997/ Igangværende/realiserede projekter (Jylland/Fyn/Øerne) 26 / 5 / / 4 / 13 Igangværende/realiserede projekters gns. størrelse 373 ha* 7 ha Kilde: TILSKOV, Skov- og Naturstyrelsens tilskudsbehandlingssystem. *Opgjort som indsatsområder for statslig skovrejsning. Naturskovsstrategien Arealer med urørt skov og naturvenlige driftsformer (status primo 2001). Alle tal i ha. Private skove Skov- og Naturstyrelsen I alt Urørt Plukhugst Græsning Stævning Egekrat (varig beskyttelse med naturnær drift) 2.077* ca Andet Kilde: Den biologiske mangfoldighed i skove - status for indsats og initiativer, Skov- og Naturstyrelsen TILSKOV, Skov- og Naturstyrelsens tilskudsbehandlingssystem. * Private skove med varig sikring (skovlovsaftale/fredning) (ultimo 2005). Der er registreret ialt ha bevaringsværdige egekrat. 12

13 Forbrug af pesticider i Skov- og Naturstyrelsens skove og planteskoler Siden 1995 er der sket en reduktion af pesticidforbruget i statsskovene på ca. 90%. Til sammenligning: Pesticidforbrug i private skove: 55 tons (estimat 1995). Pesticidforbrug i landbruget: tons (2002), svarende til et forbrug på 1,43 kg/ha/år. Forbruget i statsskovene svarede i 2001 til ca. 0,002 kg/ha/år. Fra 2003 foreskriver aftale mellem Miljøministeriet, amterne og kommunerne en principiel udfasning af pesticider, som dog kan anvendes i særlige tilfælde Kg. virksomt stof Kilde: Skov- og Naturstyrelsens årsrapport Miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddelstatistik Forbrug af handelsgødning i Skov- og Naturstyrelsens skove og planteskoler Til sammenligning: Forbrug af handelsgødning i landbruget: tons (2001), svarende til et forbrug på 399 kg/ha/ år. Forbruget i statsskovene svarede i 2001 til ca. 0,4 kg/ha/år. Forbruget af gødning i de privatejede skove kendes ikke Tons kvælstof i handelsgødning * Mål ifølge Skov- og Naturstyrelsens gødningsstrategi for skovarealer, Kilde: Skov- og Naturstyrelsens årsrapport Danmarks forbrug af handelsgødning 2000/2001, årsrapport fra Plantedirektoratet. Tilskud til private skov (mio. kr.) 2005 (udgifter afgivne tilsagn) 2006 (budget) Konsulentvirksomhed i skovbruget 6,5 6,5 Produktudvikling af skovbrugsprodukter 9,0 5,2 Tilskud til private skovejere iht. skovloven 96,7 129,8 Tilskud til genplantning efter stormfaldet 1999/2000 2,8 67,7 Kilde: Finanslov se note side

14 Natur Naturarealer Skov- og Naturstyrelsen (ha) Danmark i alt (ha) Heder Søer og vandløb Enge Moser og kær Strandenge m.v Overdrev Naturarealer * (9,3%)*** Klitter Strandbred Krat Naturarealer i alt * Beskyttet i naturbeskyttelsesloven ( 3). ** Procent af Skov- og Naturstyrelsens areal. *** Procent af landets areal. Kilde: Nyt om naturbeskyttelsesloven, dec Skov- og Naturstyrelsen / PROTEUS. Danske vandløb Vandløbsbredde 0-2,5 meter 2,5-8,0 meter > 8 meter Total Udstrækning, ca km km km km Kilde: Vandmiljøplanens overvågningsprogram Ferske vandområder - vandløb, kilder. Faglig rapport fra DMU. Danske søer (og vandhuller) Størrelse (ha) < 0,01 0,01-0,1 0, > 1000 Totalt Antal, ca Kilde: Danske søer og deres restaurering; Temarapport fra DMU, nr. 24/1999. Søer og vandhuller; Skov- og Naturstyrelsen Nye øer Jylland 26 Fyn 24 Sjælland, Møn 57 Lolland, Falster 15 Bornholm 0 Nye øer i alt 122 * oversigten omfatter øer matrikuleret Kilde: Skov- og naturstyrelsen, intern registrering. 14

15 Rødlistede dyr og planter i Danmark Arter i alt Rødlistede arter Svampe * (29%) Laver * (60%) Karplanter * (21%) heraf orkideer ** (61%) Insekter (i rødlisten) * (26%) heraf dagsommerfugle ** (44%) heraf græshopper ** 33 9 (27%) heraf guldsmede ** (31%) Ferskvandsfisk * (39%) Padder ** 15 3 (20%) Krybdyr ** 8 1 (13%) Fugle ** (22%) Pattedyr * (30%) Kilde: * Rødliste 1997, DMU og Skov- og Naturstyrelsen, ** Den danske Rødliste 2005, DMU. Fredede dyr og planter i Danmark Arter i alt Fredede arter Fugle (ynglende) ca. 200 ca. 166* Padder Krybdyr 5 5 Ferskvandsfisk 38 1 Insekter ca Pattedyr Andre dyr - 4 Dyr i alt - ca. 242 Orkideer Andre karplanter ca Svampe og laver ca Planter i alt ca Kilde: Artsfredningsbekendtgørelsen, 2002, og Jagt- og Vildtforvaltningsloven, 1997, hvorefter alle dyr og fugle som udgangspunkt er fredede. *Ifølge Jagttidsbekendtgørelsen, 2004, er der dog jagttid på visse dyr og fugle. 15

16 Internationale naturbeskyttelsesområder De internationale naturbeskyttelsesområder består af habitatområder, fuglebeskyttelses områder og Ramsar-områder. Områderne har et samlet areal på ha, fordelt med ha på land (22%) og ha på hav (78%). Der er et betydeligt overlap mellem de tre typer områder. Alle Ramsar-områderne er beliggende indenfor fuglebeskyttelsesområderne. 55% af arealet med fuglebeskyttelsesområder er også udpeget som Habitatområde. Internationale naturbeskyttelsesområder på Skov- og Naturstyrelsens arealer udgør ca ha, svarende til ca. 41% af styrelsens samlede areal. Habitatområder Der findes i alt 254 habitatområder med et samlet areal på ca ha, fordelt med ca ha i skove, ca ha marine områder og ca ha øvrige landområder. Fuglebeskyttelsesområder Der findes i alt 113 områder med et samlet areal på ca ha, fordelt med ca ha i skove, ca ha marine områder og ca ha øvrige landområder. 16

17 Vådområder (VMP II) VMP II vådområde-projekter Forundersøgelse Gennemførelse Gennemførte Hektar Antal Hektar Antal Hektar Antal Bornholms Amt Frederiksborg Amt Fyns Amt Københavns Amt Nordjyllands Amt Ribe Amt Ringkøbing Amt Roskilde Amt Storstrøms Amt Sønderjyllands Amt Vejle Amt Vestsjællands Amt Viborg Amt Århus Amt I alt Status december 2005 godkendt til forundersøgelser, gennemførelse eller gennemførte. Kilde: Intern opgørelse i Skov- og Naturstyrelsen. Statslig naturforvaltning arealerhvervelser Jordkøb Natur Skov Friluftsliv Kultur Jagt Ialt Hektar Statslig naturforvaltning bevillinger Mio. kr Ialt Bevillinger Forbrug Oversigterne omfatter kun de statslige naturforvaltningsbevillinger; amternes bevillinger indgår i bloktilskuddene. Kilde: Skov- og Naturstyrelsen, intern registrering. 17

18 Import, eksport samt overtrædelser af internationale regler om indførsel af truede arter Cites-tilladelser og certifikater EU certifikater Eksporttilladelser Importtilladelser Re-eksport tilladelser Totalt Kilde: Skov- og Naturstyrelsen, intern registrering. Politianmeldelser og konfiskerede enheder (Washingtonkonvention / CITES) Antal anmeldelser Antal enheder Kilde: Skov- og Naturstyrelsen, intern registrering. Fredede områder i Danmark Omfatter fredninger i medfør af naturbeskyttelsesloven excl. fredninger af kirkeomgivelser. Arealer findes ikke altid opgjort i Fredningsregisteret. Data vil blive løbende forbedret. Det samlede fredede areal er derfor væsentligt større skønsmæssigt omkring ha. Kilde: Skov- og Naturstyrelsen, Fredningsregistret

19 Friluftsliv Friluftsaktiviteter i skove, på stranden og øvrige naturområder Skov- og Naturstyrelsen Antal arrangementer Antal personer Danmark i alt Uorganiserede aktiviteter (2003) * ca. 50 mio. ca. 110 mio.*** Skove ca. 75 mio.*** Strande ca. 55 mio.*** Marker ca. 35 mio.*** Organiserede aktiviteter (2004) ** ca ca * Uorganiserede aktiviteter dækker over alm. skovture, hundeluftning, jogging mv., som ikke kræver nogen form for tilladelse. ** Organiserede aktiviteter dækker over arrangementer, som kræver tilladelse, f.eks. orienteringsløb og andre større arrangementer med mere end 40 deltagere. *** Skove, strande og marker er de tre mest besøgte steder i landskabet. Hertil kommer besøg til søer, enge, moser mv. Lægges tallene sammen giver det mere end 110 mio. besøg om året. Det skyldes, at man som regel besøger flere typer områder på samme tur. Kilde: Friluftsliv i landskabet 1999, Skov- og Naturstyrelsen og Skov og Landskab. Orienteringssport på Skov- og Naturstyrelsens arealer Friluftsliv i 592 skove og andre naturområder, Skov & Landskab Skov- og Naturstyrelsens friluftsfaciliteter Antal (stykker) Vandreruter Cykelruter Rideruter Afmærkede ruter i alt Fri overnatning* * 44 Primitiv overnatning Lejrpladser Overnatning i alt Bål- og grillpladser Naturlegepladser Hundeskove Fugletårne Naturudstillinger Naturskoler P-pladser Faciliteter i alt Frit fiskeri Betalingsfiskeri Fiskesteder i alt Totalt Status ultimo i året. Heraf over handicapvenlige faciliteter. * Fri overnatning indført som forsøg i

20 Nøgletal for naturvejledning 2004 Skov- og Naturstyrelsen Danmark ialt Antal Antal Antal deltagere arrangementer arrangementer Antal deltagere Naturskoler - ca Naturvejledningsaktiviteter ca ca ca ca Skovens Dag 25 ca ca Vandretursfoldere Kilder: Skov- og Naturstyrelsen, intern registrering Anmeldte og ansøgte organiserede aktiviteter hos Skov- og Naturstyrelsen 2004 Aktiviteter Antal Cykler o.lign Orienteringsløb Motionsløb/marcher o.lign Ridning Andet Lejrpladser I alt Overnatning Lejrpladser* Primitive overnatningspladser* Fri teltning*** * For større grupper kræver ansøgning. ** For familie kræver ikke ansøgning antal brugere skønnet. *** For den stille skovvandrer kræver ikke ansøgning skøn over brugere svært at ansætte. Kilde: Skov- og Naturstyrelsen, intern registrering mest besøgte naturområder 1 Jægersborg Dyrehave og hegn mv Rømø Strand Hornbæk Plantage Løkken Strand Hareskoven, Jonstrup Vang og Bøndernes Hegn Skovlund Plantage Skåde, Moesgård og Rejstrup Skove Grib Skov og Stenholt Vang Klinteskoven Kalvebod Fælled og Vestamager Kilde: Friluftsliv i 592 skove og andre naturområder, Skov & Landskab

21 Jagt- og vildtforvaltning Nøgletal for jagt- og vildtforvaltningen i Danmark 2005 Antal jagttegnsløsere Jagtprøve (pr. år) (ca. 66% bestod) Riffelprøve (pr. år) (ca. 75% bestod) Andel jægere, der nedlægger vildt ca. 60% Antal jagtbare vildtarter 45 Tilskud til vildtplantning 3,7 mio. kr./år Kilde: Vildtinformation 06. Natur- og vildtreservater Danmark har 100 reservater med et samlet areal over ha, hvor der gælder særlige jagtbegrænsninger. Hovedparten er marine reservater (ca ha). resten er ferskvand (ca ha) og landområder (ca ha). Kilde: Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside ( 21

22 Vildtudbyttestatistik 2000/ / /05 Kronvildt (496) * (553) * Dåvildt (320) * (441) * Sika 500 (4) * 300 (6) * 300 Råvildt (2.403) * (2.673) * Hjortevildt i alt (3.223) * (1.001) * Hare (648) * (609) * Kanin Ræv (312) * (422) * Ilder Mink Husmår Agerhøne (70) * (31) * Fasan (503) * (537) * Ringdue (204) * Tyrkerdue Gråand Andre svømmeænder Ederfugl Andre dykænder Gæs Andefugle i alt (1.925) * (2.298) * Måger Blishøne Skovsneppe (2.059) * (2.052) * Bekkasiner (98) * (180) * Krage Husskade Sum af andet vildt (493) * (209) * Vildt uden jagttid (Reguleret efter reglerne om vildtskade) Fiskehejre Råge (1.349) * Skarv Stær I alt (10.678) * (11.567) * * Nedlagt vildt på Skov- og Naturstyrelsens arealer. Sumtal af udlejet jagtret og jagt udført af statsskovdistrikterne. Der foreligger ikke data for jagt på Skov- og Naturstyrelsens arealer 2004/05. Kilde: Vildtinformation 06, Skov- og Naturstyrelsens jagtdatabase. 22

23 Kulturarv Bevaringsværdige fortidsminder og kulturhistoriske spor på Skov- og Naturstyrelsens arealer Gravhøje og røser Dysser og jættestuer 305 Skibssætninger, stenkredse 32 Voldsteder, ruiner 52 Forsvarsanlæg 79 Ødekirkegårde 2 Bautastene, runestene 11 Helleristninger 66 Kors, milesten, vildtbanesten m.fl. 176 Dæmninger, mølleanlæg, kanaler 89 Broer, stenkister, vejanlæg 49 Stenrækker, stenvolde, kreaturfolde 47 Helligkilder, brønde 26 Bopladser og underjordiske fortidsminder 14 Sagnsten, sagntræer 5 Krigergrave 92 Mindesmærker 14 Agerspor - højryggede agre og jernalderagre 130 Fangstgruber 4 Hulvejsspor 148 Saltkogerier på Læsø 635 Fredede og bevaringsværdige bygninger 161 I alt Kilde: Intern opgørelse fra Skov- og Naturstyrelsen,

24 Landbrug og bioteknologi Anvendelsen af landbrugsarealer Det dyrkede areal (incl. gartnerier o.l.) Konventionel drift Økologisk drift Græs i omdrift (med eller uden græsning) Øvrige arealer i omdrift Græs uden for omdrift (med eller uden græsning) - eng, overdrev, strandeng o.l. Dansk landbrug (ha) Skov- og Naturstyrelsen (ha) (100%) (93%) (6%) (8%) (86%) (100%) (83%) (17%) (6%) (17%) (7%) (77%) Kilde: Landøkonomisk Oversigt, Skov- og Naturstyrelsen, intern registrering Husdyrs udbredelse Kilde: Danmarks Jordbrugsforskning & Videncenter for planlægning i det åbne land,

25 Forsøgsudsætninger Tilladelser til indesluttet anvendelse* I alt Antal forsøgsudsætninger * Forsøgsudsætninger (ha) *De udsatte arter er roer, raps og kartofler. Arealerne må betragtes som maksimumsangivelser, da der er en del godkendelser, hvor det ansøgte areal ikke udnyttes fuldt ud. Kilde: Intern opgørelse i Skov- og Naturstyrelsen Forskning Laboratorie skala Storskala Produktion Enzym præparater Pharmaseutiske produkter Forsøgsdyr *Indesluttet anvendelse er aktiviteter hvor genetisk modificerede organismer fremstilles, undersøges eller anvendes under forhold, der begrænser organismernes kontakt med omgivelserne. Kilde: Intern opgørelse, Skov- og Naturstyrelsen. EU-godkendelser til markedsføring af gensplejsede organismer direktiv 90/220/EØF Mikroorganismer Vacciner Planter I alt EU-godkendelser Dansk holdning (ja/nej/undladt) - / 1 / - 1 / 2 / - 6 / 7 / 1 7 / 10 / 1 EU-godkendelser til markedsføring af gensplejsede organismer direktiv 2001/18/EF Mikroorganismer Planter I alt EU-godkendelser Dansk holdning (ja/nej/undladt) - / - / - 1 / 3 / - 1 / 3 / - Kilde: Skov- og Naturstyrelsen, Intern opgørelse over godkendelser givet efter reglerne i det gamle og det nye udsætningsdirektiv frem til 31. december 2005 samt 25

26 Råstofindvinding Råstofindvinding på havet (mio. m3) Sand Grus Ral / sten Fyldsand Andet I alt Kilde: Skov- og Naturstyrelsen: Råstofproduktion i Danmark, Havområde 1997 ff. Råstofindvinding på land (mio. m3) Sand, grus, sten mv Granit Ler mv Moler Kridt og kalk Sphagnum Andet I alt Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik, Råstofindvinding i Danmark i Data fra 2005 forelå ikke ved redaktionens afslutning 26

27 Planlægning Plandokumenter fra kommuner og amter Lokalplan Kommuneplaner og strategier Kommuneplantillæg Regionplaner Regionplantillæg Regionplantillæg med VVM vurdering Kilde: PlanRegDK, Skov- og Naturstyrelsen. Der er i alle tilfælde tale om forslag. Temaer i lokalplaner % % % stk. Boligområder Erhvervsområde Blandet bolig og erhverv Indkøbscenter Rekreation/fritidsformål Offentlige formål Tekniske anlæg Sommerhusområde Landområde Andet Lokalplanerne har ofte flere temaer, der er i gennemsnit 2 temaer pr. lokalplan. Kilde: PlanRegDk, Skov- og Naturstyrelsen. 27

28 Pendlingsregioner 1992 Pendlingsregioner 2004 I pendlingsregioner (-oplande) bor og arbejder 80% af befolkningen indenfor området. Afgrænsningen af området påvirkes derfor bl.a. af pendlingmønsteret. Kilde: Landsplanredegørelserne 2003 og

29 Beskæftigelsesudvikling i pendlingsregioner Befolkningsudvikling i pendlingsregioner I pendlingsregioner (-oplande) bor og arbejder 80% af befolkningen indenfor området. Afgrænsningen af området påvirkes derfor bl.a. af pendlingmønsteret. Kilde: Danmarks Statistik og Skov- og Naturstyrelsens interne beregninger. 29

30 Skov- og Naturstyrelsens økonomi og personale Driftsudgifter og -indtægter i hovedtal (mio. kr.) 2004 (Regnskab) Udgift Indtægt Løn (funktionærer) 240,7 - Fællesudgifter 76,3 - Arealdrift - herunder den flersidige skovdrift, planteskole- og landbrugsdrift * 128,9 191,8 Naturbeskyttelse - herunder naturpleje * 27,9 11,6 Friluftsliv - herunder publikumsfaciliteter, dyrehaver og naturvejledning * 76,5 16,4 Bygninger - vedligeholdelse, lejemål m.v. * 22,4 16,3 Forskning, udvikling o.lign. projekter 26,2 - Naturovervågning - - Information 5,2 - Stormfald og vandlagre 17,0 42,4 Øvrige 125,0 63,6 IT-drift for andre institutioner i Miljøministeriet 21,5 27,4 Bidrag, tilskud m.v. til organisationer og private 23,5 - Erstatninger 12,6 - Jagt- og vildtforvaltning 18,4 83,8 I alt 828,6 540,2 Personale (åv) ** * Udgifter indeholder lønudgifter til skovarbejdere. ** Årsværkstal er LIF-årsværk incl. fællesministeriel IT-funktion og Landsplanafdelingen. Kilde: Finanslov Anlægsudgifter og -indtægter i hovedtal (mio. kr.) 2005 (Regnskab) 2006 (Budget) Udgift Indtægt Udgift Indtægt Byggeri og anlægsproduktion 12,1 15,0 Erhvervelse af anlæg m.v. 1,9 1,0 Salg af ejendomme 58,0 35,3 I alt 14,0 58,0 16,0 35,3 Kilde: Finanslov

31 Naturforvaltning - udgifter og indtægter i hovedtal (drift og anlæg) (mio. kr.) 2005 (Regnskab) 2006 (Budget) Udgift Indtægt Udgift Indtægt Løn 1,4-2,6 - Vare og tjenesteydelser 17,0-44,1 - Byggeri og anlæg * 11,4-15,0 - Erhvervelse og afhændelse af anlæg m.v. 33,3 3,4 38,6 - Jagt- og vildtforvaltning - 16,2-16,5 Øvrige 171,1 59,2 99,7 49,7 I alt 234,2 78,8 197,4 66,2 Kilde: Finanslov for 2006 og Årsrapport Tilskudsordninger administreret af Skov- og Naturstyrelsen (mio. kr.) 2005 (afgivne tilsagn) 2006 (årets bevilling) Støtte til de små ø-samfund 8,8 5,3 Vandmiljøplan II - genopretning af vådområder -16,4* 0,0 Vandløbsforbedringer - nedbringelse af okkerforurening samt vandløbsrestaurering 1,0 1,0 Konsulentvirksomhed i skovbruget 6,5 6,5 Produktudvikling af skovbrugsprodukter 9,0 9,3 Tilskud til private skovejere iht. skovloven 96,7 129,8 Tilskud til genplantning m.v. efter stormfald* 2,8 67,7 * Beløbets negative fortegn skyldes annullering af tilsagn. Kilde: Årsrapport 2005 og Finanslov

32 Skov- og Naturstyrelsen