Parterne på nye eventyr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Parterne på nye eventyr"

Transkript

1 KvaliNord Parterne på nye eventyr Analyse af udviklingsprojekter, overenskomstbestemmelser og planlægningsværktøjer til efteruddannelse i perioden Axel Neubert Kompetence Kompagniet 2007

2 Kvalinord-projektet Forskningsprojekt om erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, baseret på nordjyske erfaringer udført af CARMA (Center for Arbejdsmarkedsforskning) ved Aalborg Universitet, New Insight & Kompetence Kompagniet. September 2007 Copyright: forfatterne Layout og omslag: Mette Bærentsen ISBN-nr.: CARMA, Aalborg Universitet Fibigerstræde Aalborg Øst Tlf Fax Projektet er tilknyttet kompetencecentret på AMU-Nordjylland under Undervisningsministeriets udviklingsprogram for kompetencecentre i lærende regioner og delvis finansieret af Den Europæiske Socialfond.

3 Indholdsfortegnelse Notatets baggrund - KvaliNord-projektet...5 Arbejdsmarkedets parter investerer i uddannelse...7 Udvikling af produktionssystemer (UPS)...7 Produktionsteknisk Udvikling og Metalindustrielle Arbejdspladser (PUMA)...8 Uddannelse ind i overenskomsterne...9 Udvikling af planlægningsværktøjer...14 Uddannelsesplanlægning og OK-bestemmelser på det offentlige område...19 FOA...19 KTO-området...20 Kompetenceudvikling...20 HK Kommunal...21 Investors in People...22 Kompetencepakken...23 SCKK...23 Sammenfattende konklusion...27 Appendiks: OK Bilag 1. Evaluering af Aftale om kompetenceudvikling Bilag 2. Uddrag af Industriens Overenskomst Bilag 3. Uddrag af HTS-3F fællesoverenskomsten Bilag 4. Uddrag af Dansk Byggeri - Industrioverenskomst Parterne på nye eventyr 3

4

5 Notatets baggrund - KvaliNord-projektet Dette notat forsøger at give et dyberegående indblik i, hvordan arbejdsmarkedets parters stigende investering og involvering i udvikling og udbud af efteruddannelse er kommet til udtryk gennem konkrete udviklingsprojekter og gennem mere og mere udbyggede bestemmelser om uddannelse i overenskomsterne gennem de seneste 30 år. Rapporten er en del af KvaliNord-projektet, gennemført ved CARMA, AAU, i samarbejde med New Insight og Kompetence Kompagniet. KvaliNord-projektet har til formål at levere forskningsbaseret viden til opbygning og udvikling af de nyoprettede kompetencecentre i lærende regioner under Undervisningsministeriet. Kompetencecentrenes opgave er at understøtte erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU) i forlængelse af Nyt AMU fra 2003 og den nyligt implementerede strukturreform. Med KvaliNord-projektet sættes der fokus på fire temaer med hver sin indgangsvinkel på kvalifikationsudvikling i Region Nordjylland; 1. Kvalificeret afdækning af jobudvikling og kvalifikationsanvendelse på det nordjyske arbejdsmarked Udvikling af metoder til beskrivelse af jobudviklinger med særligt fokus på ubalancer indenfor forskellige brancher og veldefinerede jobområder set i et kvalifikationsperspektiv. 2. Kvalificering af nordjyske virksomheders efterspørgsel efter VEU Udvikling af metoder til beskrivelse af grundlaget for virksomheders efterspørgsel efter VEU. 3. Kvalificering af nordjyske uddannelsesinstitutioners udbud af VEU Udvikling af metoder til beskrivelse af, hvorledes de nordjyske udbydere af VEU kan kvalificere deres udbud af VEU. 4. Understøttelse af samarbejde og koordination mellem erhvervspolitiske, beskæftigelsespolitiske og uddannelsespolitiske aktører i Nordjylland Udvikling af metoder til understøttelse af samarbejde og koordination af uddannelsesindsatser mellem erhvervspolitiske, beskæftigelsespolitiske og uddannelsespolitiske aktører i Nordjylland. Nærværende notat forsøger at vise, hvordan arbejdsmarkedets parter gennem deres aktivitet på området har ydet et væsentligt bidrag til de områder, som i KvaliNord-projektet er beskrevet som tema 2 og 3, og notatet har således koblingen mellem efterspørgsel og udbud som omdrejningspunkt. Aspekter af samspil mellem parterne og myndighederne vil dog også have relevans for projektets tema 4. Notatet skal ses i sammenhæng med en række delrapporter om branchecases med hver sin branche som indgangsvinkel. Der er udarbejdet rapporter for elektronikbranchen, fødevareindustrien, detailbranchen, procesindustri samt for social- og sundhedsområdet. Og yderligere brancher vil blive inddraget i anden runde. Der samles op på delrapporterne i en tværgående hovedrapport. Denne sigter mod udvikling af en egentlig forståelses- og analyseramme til virksomheders efterspørgsel af efteruddannelse. Desuden skal dette notat Parterne på nye eventyr 5

6 Axel Neubert ses i sammenhæng med et tilsvarende notat 1 om aktuelle kvalifikationsanalyseprojekter i et udvalgt antal efteruddannelsesudvalg. Det skal indledningsvist understreges, at dette notat alene omhandler den direkte uddannelsespolitiske aktivitet initieret og gennemført af arbejdsmarkedets parter. Der er i perioden sideløbende med de her beskrevne initiativer gennemført en række forskningsprojekter som f.eks. VPL- og Disko-projektet ved Aalborg Universitet. 1 Efteruddannelsesudvalgenes arbejde med kvalifikationsanalyser m.v. Axel Neubert Parterne på nye eventyr

7 Arbejdsmarkedets parter investerer i uddannelse Arbejdsmarkedets har gennem årene haft en række primære faglige funktioner og interesser at varetage, fastlagt på basis af Septemberforliget af For arbejdsgiversiden gjaldt det fastholdelse af retten til at lede og fordele arbejdet samt bestræbelser på at minimere produktionsomkostningerne, herunder ikke mindst udgifter til løn og sociale goder m.v., for at sikre konkurrenceevnen i forhold til udlandet. Fagbevægelsens primære opgave har været at sikre medlemmernes løn og arbejdsvilkår gennem indgåelse af forbedrede overenskomster og gennem det fagretlige system. Desuden i stigende omfang sikring af et ordentligt arbejdsmiljø. Sådan er det fortsat, men fra 1970 erne blev de traditionelle opgaver for arbejdsmarkedets parter gradvis suppleret af en struktureret samarbejdsstrategi på uddannelsesområdet. Der havde dog allerede gennem en del år eksisteret et formelt samarbejde om AMUsystemet siden den første lov om ufaglærtes uddannelse fra SiD/KAD og senere også de faglærtes forbund var på samme måde som de pågældende arbejdsgiverorganisationer aktive i brancheudvalg (nu efteruddannelsesudvalg) og investerede ressourcer i centrale råd og udvalg om AMU under Arbejdsministeriet, hvor det ressortmæssigt var placeret indtil november Tilsvarende har der eksisteret et paritetisk partssamarbejde i de faglige udvalg med ansvar for lærlingeuddannelserne siden indførelsen af det faglige selvstyre i 1937-loven. Men der kan gennem de seneste 30 år konstateres såvel en kvantitativ som en kvalitativ markant oprustning på uddannelsesområdet med et stigende antal udviklingsprojekter og et mere og mere formaliseret samarbejde mellem parterne om en styrket uddannelsesindsats. Tre projekter på det private arbejdsmarked kan fremhæves som eksemplariske på nye investeringer for at imødekomme de teknologiske og arbejdsorganisatoriske udfordringer og øge uddannelsesindsatsen gennem etablering af en større bevidsthed om nødvendigheden af nogle strategiske satsninger hos både virksomheder og tillidsfolk/medarbejdere: UPSprojektet, PUMA-projektet og MUST-projektet. Udvikling af produktionssystemer (UPS) Jernets Fremtidsprojekt fra 1978 afdækkede et behov for nye måder at anskue og udvikle produktionen på. Det førte til, at Jernets Arbejdsgivere og CO Metal m.fl. i 1980 igangsatte UPS-projektet. Det blev finansieret af Teknologirådet og ledet af Knud Sant fra DTH. I 1983 offentliggjordes en række rapporter: UPS Introduktionen og Fremgangsmåden samt detailrapporterne Produktionsopgaven, Produktionsstrukturer og Produktionssystemer. Opfordringen til virksomhederne var at opstille en idealfabrik og derefter på baggrund af de ydre faktorer at udforme en strategi- og målformulering. Resultatet skulle være et totalt produktionssystem, som reducerede gennemløbstider og lagre første step på vej mod just in time-koncepter og lean production. Parterne på nye eventyr 7

8 Axel Neubert Det var et stort prestigeprojekt for Jernets arbejdsgivere, som markedsførte det målrettet blandt medlemsvirksomhederne i de følgende år. Det var også medvirkende til en øget bevidsthed i fagforbundene om strategisk at følge og gerne påvirke denne udvikling. Det var et meget ingeniørtungt projekt, som på den ene side introducerer produktionsgrupper og medarbejderinvolvering, men på den anden side ikke inddrager overvejelser om behov for kvalificering af medarbejderne. Ikke desto mindre blev UPS-projektet afsæt for de første initiativer til at udvikle og introducere planlægningsværktøjer som redskab for en øget uddannelsesindsats. Produktionsteknisk Udvikling og Metalindustrielle Arbejdspladser (PU- MA) SiD, KAD og Dansk Metal gennemførte i begyndelsen af 80 erne et storstilet udviklingsprojekt (ledet af de unge ingeniører Knud Erik Wickmann og Christian Liisberg) med det formål at geare bevægelsens tillidsfolk til at forstå og imødekomme de igangværende omfattende udviklinger i produktion og arbejdsorganisation. PUMA-projektet var anbefalet af Fagbevægelsens Forskningsråd og støttet af Teknologistyrelsen. Arbejdets resultater blev i forbilledligt formidlet i 14 korte og lettilgængelige PUMA Infopakker, som blev præsenteret på møder ud over landet. Titlerne giver et billede af bredde og vidsyn i projektet: 1. Oversigt over ny teknologi i jern- og metalindustrien 2. Hvad er CNC? CNC Introduktion 3. Det produktionsforberedende arbejde og CNC-maskiner. Arbejdsopgaver og kvalifikationskrav 4. Automatisk programmering og CNC. Arbejdsopgaver og kvalifikationskrav 5. Betjening af CNC-maskiner. Vedligeholdelse, arbejdsopgaver og kvalifikationskrav 6. Fremtidens fabrikker. Højt automatiserede produktionssystemer 7. CAD/CAM, hvad er det? Hvad betyder det for de ansatte på gulvet? 8. Industri-robotter hvad er det? 9. Automatisk montage 10. Informationsstrømmen i produktionen. Computere i produktionen (om CIM) 11. Teknologi og kvalifikationer 1. Indførelse af ny teknologi 12. Teknologi og kvalifikationer 2. Kvalifikationsbehov, virksomhedseksempler 13. Mikroelektronik grundlæggende begreber 14. Industrisamfundet i opløsning. Teknologi, beskæftigelse, kulturskift. Teorier om fremtiden Dette projekt er nok for længst gemt og glemt, men det havde stor betydning for de uddannelsesansvarlige inden CO-metal forbundene. Det betød en mere bevidst ressourceinvestering i brancheudvalgene og førte bl.a. til gennemførelse af en række kvalifikationsanalyser inden for områder som f.eks. elektronik, CNC-maskinbetjening, træ-, plast- og procesindustri. Desuden blev brancheudvalgenes uddannelsessekretariater udbygget med flere professionelle konsulenter, og en stigende udvikling af kurser og kursusstrukturer blev resultatet i et tæt og oftest gnidningsløst samarbejde med arbejdsgiversidens organisationer. En ud- 8 Parterne på nye eventyr

9 Arbejdsmarkedets parter investerer i uddannelse vikling, som hurtigt kom til at omfatte også brancheområder uden for fremstillingsindustrien. MUST-projektet Jernets Arbejdsgivere og SiD/KAD, som var parterne i Metalindustriens Brancheudvalg, fik i 1988 bevilling af Metalindustriens Uddannelsesfond (10 øres-fonden 2 ) til at gennemføre et toårigt udviklingsprojekt, som blev navngivet Metalindustriens Udviklingscenter for Specialarbejderuddannelse og Teknologi (MUST). Projektet var placeret på AMU Center København i Herlev. Centret gennemførte behovsanalyser og kursusudvikling inden for de nye CNC-styrede produktionsteknikker og de nye lodde- og montageteknikker inden for elektronik med det formål at sikre specialarbejdernes opkvalificering til at kunne betjene også denne del af det nye industrielle produktionsapparat. Tilsvarende gennemførtes i de år som nævnt en række kvalifikationsanalyser af bl.a. Arbejdsliv på Teknologisk Institut. Analyserne var bestilt og finansieret af de pågældende brancheudvalg gennem de etablerede udviklingsfonde. Til eksempel kan nævnes: Arbejdsdeling og kvalifikationskrav - ved CNC-maskiner og i elektronikindustrien, Metalindustriens Brancheudvalg 1987 Mod brede job i plastindustrien, Plastindustriens Brancheudvalg, 1988 "...kursisterne kan ikke lide teori" - siger faglærerne, Procesindustriens Brancheudvalg 1989 "...men teori gør dem til gode driftsoperatører", Procesindustriens Brancheudvalg, 1990 Lad operatørerne brede sig, Plastindustriens Brancheudvalg 1992 Medarbejderuddannelse - chance og trussel. Uddannelsestænkning, planlægning og barrierer for uddannelse i grovvarebranchen, AHTS/SiD/KAD- Uddannelsesfonden Uddannelse ind i overenskomsterne Det var et overenskomstgennembrud, da Rør og Blik omkring 1989 fik indføjet ret til én uges frihed uden løn - til uddannelse. Det så man i CO-metal organisationerne som en udfordring og fik da også en tilsvarende bestemmelse indsat ved overenskomstforhandlingen i Denne bestemmelse er gradvis blevet udbygget gennem årene og udgør nu et særskilt kapitel i overenskomsten: 2 I den omhandlede periode er der oprettet uddannelsesfonde på de store overenskomstområder. Der opspares et ørebeløb af hver løntime, hvilket resulterer i betragtelige årlige beløb. Pengene er dog øremærket til udviklingsprojekter og må ikke indgå som driftsmidler i den ordinære uddannelsesindsats. Parterne på nye eventyr 9

10 Axel Neubert Uddrag af Industriens overenskomst Kap. X. Efter- og videreuddannelse 43 Uddannelsesplanlægning Stk. 1 Organisationerne er enige om at virke for, at medarbejderne i den enkelte virksomhed får den fornødne efter- og videreuddannelse for herigennem at styrke konkurrenceevnen. Stk. 2 Det anbefales, at der gennemføres en systematisk uddannelsesplanlægning for virksomhedens medarbejdere. Såfremt en af parterne lokalt ønsker det, skal der optages drøftelse om systematisk uddannelsesplanlægning og dens gennemførelse. Stk. 3 Det anbefales, at der oprettes et paritetisk uddannelsesudvalg i virksomheden. Opgaver, der behandles i uddannelsesudvalget, er bl.a.: - Analyser af virksomhedens kvalifikationsbehov - Beskrivelse af job og jobkrav - Udarbejdelse af uddannelsesplaner - Planlægning af uddannelsesaktiviteter samt forslag til deres gennemførelse. Stk. 4 Det anbefales at anvende analyseværktøjet SUM eller andre egnede værktøjer i uddannelsesplanlægningen (SUM = Strategisk Udvikling af Medarbejdere). Stk. 5 Nærmere beskrivelse af uddannelsesudvalgets opgaver aftales lokalt i virksomheden. 44 Faglig relevant uddannelse Stk. 1 Hvor en medarbejder deltager i uddannelse som led i virksomhedens uddannelsesplanlægning i henhold til 43 eller efter virksomhedens beslutning, får medarbejderen sin sædvanlige løn uden tillæg, evt. løntabsgodtgørelse tilfalder virksomheden. Stk. 2 Den enkelte medarbejder har dog efter 9 måneders beskæftigelse ret til mindst 2 ugers frihed om året - placeret under fornødent hensyn til virksomhedens produktionsforhold - til efter- eller videreuddannelse, der er relevant for virksomheden. 45 Almen kvalificering Organisationerne er enige om, at ajourførte grundlæggende skolekundskaber er en vigtig forudsætning for at vedligeholde og udvikle de faglige kvalifikationer i takt med den tekniske udvikling. Det er såvel den enkelte medarbejders personlige ansvar som virksomhedens opgave at medvirke til, at den nødvendige almene kvalificering finder sted. 10 Parterne på nye eventyr

11 Arbejdsmarkedets parter investerer i uddannelse 46 Frihed til anden uddannelse Stk. 1 Organisationerne er enige om, at medarbejderne under fornødent hensyn til virksomhedens produktionsforhold kan opnå den fornødne frihed til deltagelse i efteruddannelse efter eget valg. Stk. 2 Aftale om individuel frihed til uddannelse efter eget valg kan kun træffes mellem virksomheden og den enkelte medarbejder. Stk. 3 Lokal aftale om flere medarbejderes samtidige deltagelse i uddannelse og anvendelse af relevante offentlige støttemuligheder aftales i virksomheden ud fra de økonomiske muligheder. 47 Organisationsmæssig behandling Stk. 1 Såfremt en af organisationerne skønner, at ovennævnte bestemmelser ikke virker efter deres hensigt, kan spørgsmålet gøres til genstand for en drøftelse mellem organisationerne. Stk. 2 Konkrete uoverensstemmelser om ovennævnte regler om efter- og videreuddannelse kan gøres til genstand for behandling efter "Regler for behandling af uoverensstemmelser af faglig karakter. Der ikke noget overblik over, hvor mange tilsvarende bestemmelser i forskellig udformning, der aktuelt indgår i andre overenskomster, men det er nok efterhånden en del. Som eksempel kan henvises til to andre store overenskomstområder - entreprenørområdet og transportsektoren: Uddrag af Bygge- og Anlægsoverenskomsten Kapitel 13. Uddannelse 67 Frihed til uddannelse 1. Dansk Byggeri og Specialarbejderforbundet i Danmark anbefaler, at der i de enkelte virksomheder planlægges et uddannelsesforløb for de ansatte efter virksomhedens og de ansattes behov og giver tilsagn om at medvirke til planlægning heraf, såfremt parterne er enige om at anmode organisationerne om assistance. 2. Efter 9 måneders beskæftigelse har medarbejderne ret til op til 2 ugers frihed om året til deltagelse i efter- og videreuddannelse, der er relevant for virksomheden. 3. Deltagelse i efter- og videreuddannelse placeres under fornødent hensyn til virksomhedens forhold. Parterne på nye eventyr 11

12 Axel Neubert 4. Såfremt de lokale parter er enige om, at det vil være formålstjenligt og relevant for en medarbejder at deltage i efter- eller videreuddannelse, betaler arbejdsgiveren fuld løn til medarbejderen i op til 2 uger. Uddrag af Fællesoverenskomsten mellem HTS og SiD Stk. 1. Parterne er enige om, at uddannelse er af stor betydning for branchens konkurrenceevne, for udvikling af bredere job, og for medarbejdernes motivation og ansvarlighed. Derfor er det vigtigt, at samarbejdet om uddannelse etableres som en vedvarende proces i virksomheden. Stk. 2. Parterne anbefaler, at virksomhederne udarbejder en samlet plan for kompetenceudvikling, herunder uddannelse. En sådan plan bør omfatte grunduddannelse, efteruddannelse og kompetenceudvikling, og den bør omfatte samtlige medarbejdere. Planen bør revideres mindst én gang om året. Stk. 3. Virksomhedens plan for kompetenceudvikling/efteruddannelse bør være så specifik, at der for hver medarbejder og for mindst et år frem er fastlagt kompetenceudviklingsmål samt uddannelses- eller kompetenceudviklingsaktiviteter som følge heraf. Stk. 4. Kompetenceudviklingsplanen bør endvidere omfatte virksomhedens aktivitet med hensyn til erhvervsuddannelse, både af nye medarbejdere, der ansættes på lærlingekontrakt i henhold til lov om erhvervsuddannelser, og allerede ansatte medarbejdere, der tilbydes voksenerhvervsuddannelsesforløb, herunder Meritvejen. Stk. 5. Parterne er enige om, at medarbejderne bør inddrages i udarbejdelsen af kompetenceudviklingsplanen. For mindre virksomheder bør tillidsrepræsentanten medvirke. Er der ikke valgt en sådan, kan SiD s lokale afdeling inddrages. I virksomheder med 20 ansatte eller derover anbefales det at nedsætte et kompetenceudviklingsudvalg, bestående af et ligeligt antal repræsentanter for ledelsen og medarbejderne, til drøftelse af de kompetenceudviklingsaktiviteter, der fremgår af denne overenskomst. St. 6. Parterne anbefaler, at alle medarbejdere gives mulighed for, inden for en rimelig frist i forhold til virksomhedens planlægning, at deltage i en individuel kompetenceafklaring (IKA), jf. reglerne herom i den til enhver tid gældende lov om arbejdsmarkedsuddannelser. Stk. 7. Parterne anbefaler, at medarbejdere, der i forbindelse med deltagelse i et IKAforløb er vurderet egnede til at deltage i et voksenerhvervsuddannelsesforløb i henhold til Meritvejen, således som denne er fastlagt af Transporterhvervets Uddannelsesråd, gives mulighed herfor inden for en rimelig frist i forhold til virksomhedens planlægning. Stk. 8. Parterne anbefaler, at medarbejdere, der angiver at have utilstrækkelige grundlæggende læse- og regnefærdigheder, får den fornødne frihed til at deltage i en test, der tager sigte på at afklare problemets art og omfang samt at afklare, hvilke tiltag, der vil kunne afhjælpe problemet. Endvidere at der i forlængelse heraf gives mulighed for at deltage i relevante uddannelsesforløb i henhold til lov om specialundervisning eller lov om forberedende voksenundervisning. Stk. 9. Den enkelte medarbejder har under fornødent hensyn til virksomhedens forhold efter 9 måneders ansættelse ret til indtil to ugers frihed (uden løn) om året til deltagelse i efter- og videreuddannelse. 12 Parterne på nye eventyr

13 Arbejdsmarkedets parter investerer i uddannelse Stk. 10. Medarbejdere, der har været uafbrudt beskæftiget i virksomheden i mindst 2 år, og som afskediges på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksomhedslukninger eller andre på virksomheden beroende forhold, er berettiget til at deltage i et for medarbejderen relevant kursus af op til 2 ugers varighed, inden for f.eks. AMU, FVU eller andre uddannelsestilbud, hvortil der gives offentlig støtte på dagpengeniveau. Deltagergodtgørelsen tilgår virksomheden. Arbejdsgiveren dækker udgifterne ved deltagerbetaling op til max kr. Kursusdeltagelsen skal finde sted i opsigelsesperioden. Disse regler finder dog ikke anvendelse over for medarbejdere, der er berettiget til efterløn eller pension fra arbejdsgiveren eller det offentlige. Bestemmelsen træder i kraft med virkning fra 1. marts Stk. 11. Medarbejdere, der deltager i aftalte uddannelsesaktiviteter, oppebærer sædvanlig overenskomstmæssig løn. Sædvanlig overenskomstmæssig løn betyder i denne forbindelse den løn, som medarbejderen ville have optjent, hvis der havde været tale om arbejde på samme tid, og af samme varighed, som den pågældende uddannelse. I sædvanlig overenskomstmæssig løn medregnes personlige tillæg, men ikke tillæg for gener og overtid. Hvis uddannelsesaktiviteten er af kortere varighed end den overenskomstmæssige arbejdstid, beregnes den sædvanlige overenskomstmæssige løn i forhold til den overenskomstmæssige arbejdstid (37 timer). Virksomheden kan tilrettelægge de resterende timer op til den overenskomstmæssige arbejdstid (37 timer) i henhold til bestemmelserne herom. Eventuelle refusioner tilgår virksomheden. Stk. 12. Deltager en medarbejder i uddannelsesaktivitet uden for normal arbejdstid, regnes uddannelsestiden som arbejdstid, såfremt uddannelsen er omfattet af virksomhedens uddannelsesplan eller på anden måde aftalt med virksomheden. Stk. 13. Hvis aftalt uddannelse gennemføres på forskudt tid eller som overtid, aflønnes der efter overenskomstens bestemmelser herom. Stk. 14. Efter endt uddannelsestid indtræder medarbejderen i sit tidligere arbejde eller på et højere eller bredere kompetenceniveau. Uddannelsestiden medregnes i anciennitet, feriepenge og pension. Selv om overenskomsternes bestemmelser om frihed til uddannelse betoner, at det er uden løn, så har flere undersøgelser vist, at udviklingen i mange brancher er gået i retning af, at der udbetales normal løn under den faktisk gennemførte planlagte uddannelse, og at løntabsgodtgørelsen tilfalder virksomheden, således som det nu også er præciseret i HTSoverenskomsten.. Også på HK-området er der indgået overenskomstaftaler. Som eksempel kan nævnes, at HK Privat har fået følgende bestemmelse med i overenskomst 2004: Kompetenceudviklingsfond For at fremme en øget indsats med hensyn til uddannelse og kompetenceudvikling skal virksomheden afsætte et årligt beløb svarende til 0,3 procent af lønsummen. Pengene skal indsættes på en særlig uddannelseskonto i virksomheden. Pengene kan for eksempel bruges til: - Kompetence-/uddannelsesplanlægning Parterne på nye eventyr 13

14 Axel Neubert - Omkostninger forbundet med ekstern uddannelse - Omkostninger forbundet med intern uddannelse, der kan sidestilles med ekstern uddannelse - Uddannelse afholdt som E- læring - Metodeudvikling og dokumentation af realkompetencer - Vidensregnskaber Pengene skal bruges inden 3 år. Hvis ikke alle pengene fra uddannelseskontoen anvendes på virksomheden overføres de til en særskilt kompetencefond under Uddannelsesfonden for Kontor og Lagerområdet. Uddannelseskontoen opgøres årligt som en del af virksomhedens regnskab. Ordningen træder i kraft 1. januar Trods en vis knopskydning af tilsvarende formuleringer i forskellige overenskomster, må det konstateres, at det ikke har sat sig mærkbart igennem i form af mere målrettet uddannelsesplanlægning og bevidst satsning på kompetenceudvikling ude i virksomhederne. Dette er senest blevet bekræftet af en arbejdsgruppe om overenskomstbestemmelser om uddannelse i forbindelse med det nyligt gennemført trepartsarbejde om VEU, se vispublikation.asp?artikelid=8172 Og et rundspørge har vist, at ingen af de største forbund har foretaget nogen form for systematisk evaluering og opfølgning på overenskomstbestemmelserne om uddannelse og deres større eller mindre indflydelse på uddannelsesindsatsen ude i virksomhederne. Det eneste kendte initiativ er undersøgelsen Godt begyndt, som EVU-gruppen lavede for SiD i begyndelsen af 90 erne, hvor det givetvis endnu var for tidligt at drage meget håndfaste konklusioner. Med overenskomstfornyelsen 2007 er der sket et gennembrud med indførelsen af en individuel ret til to ugers selvvalgt efteruddannelse og oprettelsen af en fond til finansiering af uddannelsen. Bestemmelserne skal formuleres i konkrete detaljer og indpasses i de enkelte overenskomster, hvilket må formodes at skabe grundlag for et intensiveret samarbejde om og en øget og mere bevidst anvendelse af uddannelse i virksomhederne. Se appendiks. Udvikling af planlægningsværktøjer Jernets Udvikling af Uddannelsessystemer (JUUST) blev som det første partsinitierede planlægningsværktøj udviklet i midten af 80 erne som en direkte opfølgning på UPSprojektet. Der var tale om en markant ressourceinvestering, men efter nogle år måtte det erkendes, at det ikke havde opnået den forventede udbredelse. En årsag hertil er givetvis, at der var tale om et meget manualtungt værktøj, som stillede store krav til udvikling af en strategisk plan i virksomheden et krav, som ikke mange virksomheder var i stand til at overkomme. Så motivationen til at tage værktøjet i brug var ganske enkelt ikke til stede. Det faktum afstedkom et protokollat ved overenskomstfornyelsen i 1991, hvori parterne forpligtede hinanden til at revurdere JUUST for på den måde at bidrage til en styrkelse af uddannelsesplanlægningen i virksomhederne. 14 Parterne på nye eventyr

15 Arbejdsmarkedets parter investerer i uddannelse Derfor blev udviklingen af Strategisk Udvikling af Medarbejderne (SUM) igangsat ligesom JUUST finansieret af Industriens Uddannelsesfond og udbudt fra På baggrund af erfaringerne med JUUST blev der som en del af konceptet uddannet SUMkonsulenter på AMU-centre og tekniske skoler til støtte for virksomhederne i planlægningsarbejdet. På SUM s hjemmeside præsenteres værktøjet således: SUM konceptet, som blandt andet indeholder følgende værktøjer: SUM Express, SUM Classic, SUM Plan og SUM Guide har alle som målsætning at være med til at skabe forudsætning for en struktureret kompetenceudvikling. En kompetenceudvikling der tager udgangspunkt i virksomhedens strategiske mål for fremtiden. Selve værktøjerne er tilrettelagt således at de enkelte virksomheder, kan arbejde med kompetenceudvikling på deres eget niveau. Værktøjerne kan opfylde behovet for udvikling hos store virksomheder, der har god rutine med området. Men også mindre virksomheder - afdelinger, grupper, teams - kan få maksimalt udbytte deres indsats gennem brug af SUM værktøjerne SUM sekretariatet gennemførte i 1994 en spørgeskemaundersøgelse om virksomhedernes brug af og erfaringer med uddannelsesplanlægning ved udsendelse til DI s 4200 medlemmer. Knap en fjerdedel svarede. 70 % anfører, at de tillægger medarbejdernes kvalifikationer stor betydning for virksomhedens indtjening. Men kun 38 % foretager en systematisk planlægning af uddannelsesindsatsen. Som begrundelse for dette forhold anføres, at virksomheden er for lille til at magte det. SUM er nu givet frit på markedet, værktøjerne videreudvikles ikke, og meldingen er, at der ikke er nogen stor efterspørgsel på materialer. Nogen form for evaluering af effekt og resultater at SUM-konceptet er ikke foretaget. I forbindelse med den seneste overenskomstfornyelse pålagde SUM-parterne hinanden at tage initiativer til at få styrket uddannelsesindsatsen ude i virksomheden. Denne udvikling har dog været bremset af en afventende holdning i forbindelse med igangsættelsen af trepartsarbejdet om VEU. Men den tilbageværende konsulentflok (30 ude på skolerne, 20 aktive) får tilbudt årlige ajourføringskurser, og der er udviklet en ny 18 måneders proceskonsulentuddannelse, hvor det første pilotprojekt nærmer sig afslutningen. Også dette uddannelsesprojekt finansieres af Industriens Uddannelsesfond. Strategien er fremover at satse på processen i samspillet mellem udbydere og efterspørgere, ikke på nye værktøjer, som der er rigeligt af på markedet. Også andre brancher har udviklet værktøjer til uddannelsesplanlægning. Som eksempler kan nævnes: HK-området udviklede De fire skridt i 1994 som en stor satsning. Det er ikke længere i anvendelse, og ingen evaluering foreligger. Det er blevet afløst af Mehkon - et værktøj til planlægning af virksomhedens kompetenceudvikling, som er udviklet af HK/Privat Århus. Formålet er at hjælpe virksomheder og medarbejdere i gang med en systematisk og strategisk planlægning af medarbejdernes faglige og personlige udvikling. Konceptet består af fire faser Parterne på nye eventyr 15

16 Axel Neubert 1. Nuværende jobprofil Introduktionsmøde. Fokus på deltagernes arbejdsliv. Fremtidens arbejdsmarked. 2. Strategisk tænkning Hvad er strategi? Boston Box og SWOT-analyse. Ledelsens oplæg om virksomhedens strategi. 3. Fremtidig jobprofil Ændringer i jobbet. APM-test og personprofil. 4 Kompetenceudviklingsplan (KUP) Oplæg om kvalifikationer. Afdækning af behov. Muligheder for opkvalificering kurser og uddannelse. Der foreligger ikke oplysning om det nye HK-værktøjs udbredelse og anvendelse. Entreprenørområdet har udviklet UPL-værktøjet, men meldingen er, at det ikke er anvendt i nævneværdig udstrækning. Derfor er en internetversion under udvikling. Teknisk Landsforbund har udviklet KATJA. Ledernes Hovedorganisation har udviklet AIDA. SiD som havde og har en særlig opgave med at løfte de kortuddannede - gjorde flere indsatser for at følge op med konkret handling på henholdsvis overenskomstbestemmelserne om uddannelse og de foreliggende værktøjer til uddannelsesplanlægning. I 1987 udgav man Håndbog i lønsystemer. Produktion, uddannelse, samarbejde og i 1991 Om uddannelsesplanlægning. Et værktøj for tillidsrepræsentanter. Den blev fulgt op lidt efter model af PUMA Infopakkerne af nogle korte og lettilgængelige værktøjshæfter og et par teorihæfter, som blev grundigt formidlet på konferencer og afdelingsmøder, ikke mindst af de regionale uddannelseskonsulenter: 1. Uddannelsesbestemmelser i SiD s overenskomster 2. Uddannelse hvordan kommer vi i gang? 3. Uddannelsesplanlægning 4. Uddannelsesaftaler 5. Rotation job/uddannelse 6. Voksen-erhvervsuddannelse 7. Støttemuligheder i voksenuddannelse 16 Parterne på nye eventyr

17 Arbejdsmarkedets parter investerer i uddannelse 8. Voksenvejledning I II Almen-faglig uddannelse i AMU Om kvalifikationer og kvalificering Formålet var at klæde tillidsfolkene ude i virksomhederne på til at tage fat få denne nye og vigtige opgave i tillidsmandsarbejdet. Men nogen systematisk evaluering og opfølgning af de opnåede resultater er aldrig foretaget. Parterne på nye eventyr 17

18

19 Uddannelsesplanlægning og OK-bestemmelser på det offentlige område Det har kunnet konstateres, at der på det offentlige område ikke i nær samme omfang som på det private er etableret formaliseret samarbejde om uddannelse og udviklet værktøjer til uddannelsesplanlægning. Derfor har det også vist sig svært at få konkrete og uddybende svar fra de pågældende organisationer. Der er i efteråret 2006 udsendt forespørgsel til relevante organisationer og bedt om redegørelse for situationen på tre områder: I hvilket omfang er der aftalt særlige bestemmelser i overenskomster om uddannelsesplanlægning og samarbejde om uddannelse? Er der udviklet særlige værktøjer til behovsanalyse og uddannelsesplanlægning til støtte for de enkelte arbejdspladser? Er der foretaget nogen form for systematisk evaluering af, i hvilket omfang uddannelsesbestemmelserne i overenskomsterne anvendes på arbejdspladserne? Det har mest resulteret i nogle telefoniske henvendelser, som hovedsageligt bestod af henvisning til det særlige notat om emnet, som blev lavet i forbindelse med trepartsdrøftelserne om VEU, se Heri siges dog blot helt generelt, at der på det offentlige område er stor forskel i overenskomsternes indhold med hensyn til bestemmelser om ret eller mulighed for VEU på det offentlige område. Nogle overenskomster giver en nærmere specificeret ret til en bestemt form for efteruddannelse under nogle nærmere angivne betingelser. Andre overenskomster indeholder retningslinier for kompetenceudvikling og giver dermed ikke nogen individuel ret til efteruddannelse. Endelig er der i en række overenskomster generelle bestemmelser om adgang til tjenestefrihed, der blandt andet kan bruges til VEU. Derimod har det været vanskeligt at få leveret skriftligt uddybende svar. Det er indtrykket, at man generelt er mere tilbageholdende med skriftlige redegørelser på det offentlige område der er strenge kommandoveje. Der har i flere tilfælde heller ikke kunnet spores stort engagement i at medvirke med oplysninger om dette emne. Derfor er det kun lykkedes at indhente nogle korte besvarelser: FOA På vegne af Mogens Kristensen fra FOA oplyser konsulent Gitte Vind, at på spørgsmålet om, hvorvidt der findes nogen form for oversigt over, hvor mange planlægningsværktøjer, som er udviklet gennem tiden af forskellige organisationer, er man i FOA ikke bekendt med, at en sådan oversigt eksisterer. Man har i FOA lavet et planlægningsværktøj, som findes på Vedrørende spørgsmålet om der lavet nogen form for analyse af, hvordan og i hvilket omfang OK-bestemmelserne om uddannelse har medført en mere systematisk tilgang til uddannelsesindsatsen i virksomhederne henviser hun blot til rapporten fra tre-partsudvalget, hvor styrker og svagheder, målsætninger osv. i forbindelse med VEU er beskrevet. Parterne på nye eventyr 19

20 Axel Neubert Til spørgsmålet om de udviklende organisationer har foretaget nogen form for evaluering af anvendelsen af deres planlægningsværktøjer er svaret, at for FOA s vedkommende er der ikke foretaget nogen evaluering af værktøjernes effekt, men at det er muligt, at KTO i personalepolitisk regi har evalueret på nogle af de mange initiativer. Overenskomsterne for SOSU-området indeholder bestemmelser om opskolingsuddannelse for ansatte, men intet om løbende efteruddannelse. Tilsvarende er der i overenskomsten for dagplejere og pædagogmedhjælpere bestemmelser om meritforløb til Pædagogisk Grunduddannelse med løntilskud, men intet om løbende efteruddannelse. Men i overenskomsterne henvises til KTO-aftalen om kompetenceudvikling. KTO-området Konsulent Lars Daugaard, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, KTO oplyser vedr. kompetenceudvikling i OK-bestemmelser for så vidt angår KTO's aftale: Flere af KTO's medlemsorganisationer har udover KTO's "Aftale om kompetenceudvikling" også egne bestemmelser vedr. kompetenceudvikling i deres overenskomster (FOA, HK/Kommunal m.fl.). Ved OK-97 blev der for første gang i et KTO-forlig afsat særskilte midler til udviklingsprojekter vedr. kompetenceudvikling. Ved OK-99 blev den første aftale om kompetenceudvikling og efteruddannelse indgået mellem de kommunale arbejdsgivere og KTO. Aftalen indeholdt ikke rettigheder, men var nærmere en art hensigtserklæring. Ved OK-02 kom så "Aftale om kompetenceudvikling", der bl.a. indeholder bestemmelser vedr. en udviklingsplan for den enkelte medarbejder eller grupper af medarbejdere. Ved OK-05 blev aftalen ikke forhandlet mellem arbejdsgiverne og KTO, men bl.a. FOA og HK/Kommunal indgik egne aftaler med arbejdsgiverne. Derudover er der ved samtlige overenskomster siden OK-97 afsat midler til udviklingsprojekter vedr. kompetenceudvikling, herunder værktøjer mv. Alle udviklingsprojekter kan findes på Spørgsmålet om, hvorvidt KTO's aftale har virket efter hensigten er vanskeligt at svare på, men i en evaluering udarbejdet af OPUS Personaleudvikling A/S for KL & KTO i november 2004 gives en række bud på baggrund af bl.a. interview med godt 400 kommunale ledere og medarbejdere. Se bilag 1. I både denne undersøgelse og tidligere undersøgelser ved vi dog, at de væsentligste barrierer for kompetenceudvikling er økonomi og tid. Arbejdspladsernes budgetter til kompetenceudvikling er meget beskedne, oplyser Lars Daugaard. På KTO s hjemmeside præsenteres Kompetenceaftalen således: Kompetenceudvikling Kort om hovedbestemmelser i dag Formålet med aftalen er at forpligte ledelse og medarbejdere til at prioritere en øget kompetenceudvikling. Med indgåelsen af aftalen er det bestemt, 20 Parterne på nye eventyr

OVERENSKOMSTEN DI/ATL-3F

OVERENSKOMSTEN DI/ATL-3F OVERENSKOMSTEN DI/ATL-3F 20. Kompetenceudvikling Anmærkning: Erstattes 1. oktober 2012 af 20 a, bemærk dog 20 a, stk. 1, afsnit 5. Stk. 1. IKA-samtaler Alle medarbejdere gives ret til under fornødent hensyn

Læs mere

Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK

Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 3 Ikrafttræden mv.... 3 Aftale 1. Formål... 5 2. Anvendelsesområde... 5 3. Strategisk og systematisk

Læs mere

1. Formål Industriens Kompetenceudviklingsfond har til formål at sikre udvikling af medarbejdernes kompetencer

1. Formål Industriens Kompetenceudviklingsfond har til formål at sikre udvikling af medarbejdernes kompetencer Indhold Error! Style not defined. Fællesbestemmelser Organisationsaftale om Industriens Kompetenceudviklingsfond Industriens Organisationsaftaler tilføjes denne aftale: 1. Formål Industriens Kompetenceudviklingsfond

Læs mere

Indhold. Her er en oversigt over kursustyper 1, som fonden yder støtte til. Der er dog medtaget et par kursustyper, som fonden ikke yder tilskud til:

Indhold. Her er en oversigt over kursustyper 1, som fonden yder støtte til. Der er dog medtaget et par kursustyper, som fonden ikke yder tilskud til: Sådan kan virksomhed og medarbejdere få kurser med støtte fra kompetenceudviklingsfonden HTSK, april 2015 Indhold Sådan kan virksomhed og medarbejdere få kurser med støtte fra kompetenceudviklingsfonden

Læs mere

Sådan kan virksomhed og medarbejdere få kurser med støtte fra kompetenceudviklingsfonden

Sådan kan virksomhed og medarbejdere få kurser med støtte fra kompetenceudviklingsfonden Sådan kan virksomhed og medarbejdere få kurser med støtte fra kompetenceudviklingsfonden HTSK Indhold Sådan kan virksomhed og medarbejdere få kurser med støtte fra kompetenceudviklingsfonden HTSK... 1

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

Vikaroveren skom sten

Vikaroveren skom sten Vikaroveren sk sten OVERENSKOMSTFORHANDLINGERNE 2014 Nedennævnte parter har i forligsinstitutionens regi indgået aftale fornyelse afvikaroverensksten for en 3-årig periode. Aftalen indgår i et samlet mæglingsforslag,

Læs mere

Der tages forbehold for DA's godkendelse af forhandlingsresultatet.

Der tages forbehold for DA's godkendelse af forhandlingsresultatet. Nedennævnte parter har i forligsinstitutionens regi indgået aftale om fornyelse af Pleje og Omsorgsoverenskomsten for en 3-årig periode. Aftalen indgår i et samlet mæglingsforslag, såfremt et sådant fremsættes

Læs mere

Vagtoverenskomsten. Der tages forbehold for DA s godkendelse af forhandlingsresultatet.

Vagtoverenskomsten. Der tages forbehold for DA s godkendelse af forhandlingsresultatet. Vagtoverenskomsten Nedennævnte parter har i forligsinstitutionenes regi indgået aftale om fornyelse af Brancheoverenskomst for vagtbranchen samt G4S-protokollater (vagtoverenskomsten) for en 3- årig periode.

Læs mere

Velkommen til Workshoppen

Velkommen til Workshoppen Velkommen til Workshoppen Jørgen Enevoldsen Udviklingskonsulent PUF-underviser Ansat i Viborg Kommune Og min mailadr er: je@viborg.dk MED-konference 19. juni 2008 Workshop B: Sæt skub i kompetenceudviklingen

Læs mere

Fornyelse af Transportoverenskomsten med 3F Transportgruppen

Fornyelse af Transportoverenskomsten med 3F Transportgruppen Orientering 7. marts 2014 Fornyelse af Transportoverenskomsten med 3F Transportgruppen Den 6. marts 2014 blev der mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F Transportgruppen Strategiske overvejelser: indgået

Læs mere

3F Industrigruppen. Kompetenceudviklingsfondene

3F Industrigruppen. Kompetenceudviklingsfondene 3F Industrigruppen 1. Kompetenceudviklingsfondene 2. Grundlaget 3. Kompetenceudviklingsfondene er overenskomststof! - og reglerne er forskellige fra overenskomst til overenskomst Formål Fra Industriens

Læs mere

Efteruddannelse. Det Grønne Område Branchemøde del I TR-Forum 2013

Efteruddannelse. Det Grønne Område Branchemøde del I TR-Forum 2013 Efteruddannelse Det Grønne Område Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Morten Gass, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks uddannelsesindsats Poul Erik Faarkrog, Fødevareforbundet NNF: Mejeribrugets

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Kompetenceudviklings fonde. - et fagligt værktøj

Kompetenceudviklings fonde. - et fagligt værktøj Kompetenceudviklings fonde - et fagligt værktøj 2 Indhold Kompetenceudviklingsfonde et fagligt og personligt værktøj s. 5 Kompetenceudviklingsfonde i din overenskomst s. 7 Kompetenceudviklingsfonde: IKUF

Læs mere

Selvvalgt uddannelse ABC. Selvvalgt ud. uddannelse. Selvvalgt uddannels

Selvvalgt uddannelse ABC. Selvvalgt ud. uddannelse. Selvvalgt uddannels ABC 1234 5678 Selvvalgt uddannels ne u Selvvalgt ud uddannelse else 1 ABC ne Selvvalgt u ddannelse ud 9 234 678 Selvvalgt u lse Udgivet af CO-industri 2. udgave November 2009 Tekst: Linda Hansen Layout:

Læs mere

Vagtassistentoverenskomsten

Vagtassistentoverenskomsten Vagtassistentoverenskomsten Nedennævnte parter har i forligsinstitutionens regi indgået aftale om fornyelse af Brancheoverenskomst for vagtassistenter samt G4S-protokollater (vagtassistentoverenskomsten)

Læs mere

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007)

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007) Initiativer til synliggørelse af AMU systemet overfor medarbejdere, chefer/ledere og udstikkere, og initiativer til håndtering af barrierer omkring anvendelsen af AMU. Initiativer til synliggørelse af

Læs mere

0K2014 Budoverenskomsten. 3F København

0K2014 Budoverenskomsten. 3F København Ved afsluttende forhandlinger, i forligsinstitutionens regi, har nedenstående parter opnået enighed om de vedhæftede ændringer til den gældende budoverenskomst mellem Danske Mediers Arbejdsgiverforening

Læs mere

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST Rejsehold til dit arbejdsmiljø Minipensionen stiger Større købekraft Nu 7 ugers barsel til far Fortsat fokus på kompetenceudvikling LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST OG DELTAG I URAFSTEMNINGEN [SENEST 9. APRIL]

Læs mere

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSAFTALEN SKAL UDFY LDES KONKRET FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM 2. UDGAVE 2011 FOLDEREN ER

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Overenskomstforhandlingerne 2014

Overenskomstforhandlingerne 2014 Overenskstforhandlingerne 2014 Vikal'nvCr(~l1Sko,nstcn Fagligt Fælles FOI"bund Dansk Erhverv Arbejdsgiver Nedennævnte parter har dags dato i regi af forligsinstitutionen indgået aftale fornyelse af Vikaroverensksten

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

Uoverensstemmelsen angår rækkevidden af en anciennitetsbestemmelse i en virksomhedsoverenskomst.

Uoverensstemmelsen angår rækkevidden af en anciennitetsbestemmelse i en virksomhedsoverenskomst. Kendelse afsagt den 31. maj 2010 i faglig voldgiftssag FV2010.0001 3F Transportgruppen (advokat Evelyn Jørgensen) mod DIO II v/di for Arctic Container Operation A/S (advokat Henrik Uldal) Uoverensstemmelsen

Læs mere

Peter Rimfort CO-industri

Peter Rimfort CO-industri Peter Rimfort CO-industri e Ved forhandlingerne på det private arbejdsmarked i 2007 blev der i mange overenskomster etableret kompetenceudviklingsfonde Fondene blev etableret 2 efter oplevelser med lukning

Læs mere

Kartellet. for industriansatte

Kartellet. for industriansatte Kartellet for industriansatte 1 Kartellet udgives af CO-industri Vester Søgade 12, 2 1790 København V Telefon 3363 8000 Fax: 3363 8099 www.co-industri.dk e-mail: co@co-industri.dk September 2013 Redaktør:

Læs mere

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Kompetenceafklaring er en fordel for både ledige og virksomheder. Kompetenceafklaring kan være med til at gøre det lettere for virksomheden at få overblik over især

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU OK15 INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU Udgivet af Offentligt Ansattes

Læs mere

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Analysen Nr. 5 / April 2012 Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Arbejdsmarkedets parter har i de nye overenskomster forbedret muligheden for efteruddannelse ved på en række områder

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Hvad kræves der for at undervise på EUX?

Hvad kræves der for at undervise på EUX? 27. marts 2014 Hvad kræves der for at undervise på EUX? Først til efteråret kender vi det præcise indhold af den nye EUX og hvilke krav, der stilles til at undervise på den. Derfor er det vanskeligt for

Læs mere

O V E R E N S K O M S T. mellem DI-O2 v/dansk Industri/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer

O V E R E N S K O M S T. mellem DI-O2 v/dansk Industri/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer O V E R E N S K O M S T mellem DI-O2 v/dansk Industri/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer Indholdsfortegnelse 1 Dækningsområde... 3 2 Anciennitet, aldersgrænse...

Læs mere

UCC's kompetencestrategi

UCC's kompetencestrategi UCC's kompetencestrategi HR 7. januar 2011 Ref loba/lh/glo Versionsnr. 7 Hvad er en kompetencestrategi? UCC's kompetencestrategi beskriver, hvordan vi systematisk arbejder med løbende udvikling af medarbejdernes

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA

Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA Nyt AMU- med brugeren i centrum 2003 - Totalt skift i uddannelsestænkningen fra at tænke i enkeltuddannelser til at tænke i kompetencer på arbejdsmarked. 1.

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisationsudvikling 13. marts 2008 Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) i praksis Københavns Universitet er Danmarks største vidensvirksomhed.

Læs mere

Øget kompetenceudvikling? -et debatoplæg

Øget kompetenceudvikling? -et debatoplæg Øget kompetenceudvikling? -et debatoplæg Indledning I februar 2006 afsluttede trepartsudvalget om livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet sit arbejde. FTF deltog i udvalgsarbejdet

Læs mere

i arbejdsmarkedsuddannelserne

i arbejdsmarkedsuddannelserne UNDERVISNINGS MINISTERIET KONTOR FOR ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Arbejdsmiljø i arbejdsmarkedsuddannelserne... fra integrering i undervisningen til sikkerhedskultur i virksomheden 12/12-konference den 8.-

Læs mere

CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg

CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg 1 November 2005 Notat om SU-aftalens bestemmelser om ledelsens pligt til information og drøftelse i samarbejdsudvalget Baggrund EU-direktiv af 11. marts 2002 om

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30

Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30 Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30 Mads Peter Klindt, lektor, ph.d. Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Institut for

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret.

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. På AMU-området følger Roskilde Handelsskole den kvalitetspraksis der er udmeldt fra Undervisningsministeriet og anvender Viskvalitet.dk der er

Læs mere

Butiksoverenskomsten vil indgå som en del af det mæglingsforslag, som forligsmanden forventes at fremsætte på det private arbejdsmarked.

Butiksoverenskomsten vil indgå som en del af det mæglingsforslag, som forligsmanden forventes at fremsætte på det private arbejdsmarked. Orientering Fornyelse af Landsoverenskomsten for butikker Den 16. februar 2014 blev der mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK HANDEL indgået aftale om fornyelse af butiksoverenskomsten for en 3årig periode.

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET

NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET

Læs mere

MEJERIBRANCHENS OVERENSKOMST FOR MEJERILEDERE OG FUNKTIONÆRER

MEJERIBRANCHENS OVERENSKOMST FOR MEJERILEDERE OG FUNKTIONÆRER VERENSKOMST 2015 MEJERIBRANCHENS OVERENSKOMST FOR MEJERILEDERE OG FUNKTIONÆRER 2015 2018 Indgået mellem DI Overenskomst ll (Mejeribrugets Arbejdsgiverforening) og Foreningen af mejeri ledere og funktionærer

Læs mere

Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse

Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Side 1 Side 2 Indholdsfortegnelse Side Bemærkninger

Læs mere

Udbudspolitik... 1. Indledning... 2. Udbud/geografisk opland... 2. Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2. Aktivitetsudvikling...

Udbudspolitik... 1. Indledning... 2. Udbud/geografisk opland... 2. Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2. Aktivitetsudvikling... UDBUDSPOLITIK 2015 Udbudspolitik... 1 Indledning... 2 Udbud/geografisk opland... 2 Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2 Aktivitetsudvikling... 3 Bevillingsmæssige prioriteringer... 3 Imødekommelse

Læs mere

Den 5. marts 2012 blev der mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK Privat indgået aftale om IT-overenskomsten for en 2-årig periode.

Den 5. marts 2012 blev der mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK Privat indgået aftale om IT-overenskomsten for en 2-årig periode. Orientering Landsoverenskomsten for IT Indgåelse af aftale på ITområdet Den 5. marts 2012 blev der mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK Privat indgået aftale om Strategiske fornyelse af overvejelser:

Læs mere

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI 23. MARTS 2015 KBA 201403376 INDLEDNING Strategien for ansvarsområde Kompetence og Arbejdsliv (KOA) udgør det faglige og politiske grundlag for Finansforbundets

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

OVERENSKOMSTFORHANDLINGERNE 2014

OVERENSKOMSTFORHANDLINGERNE 2014 OVERENSKOMSTFORHANDLINGERNE 2014 Nedennævnte parter har i forligsinstitutionens regi indgået aftale fornyelse af overenskst mellem DI overenskst II (AHO) for Københavns Lufthavne A/S og 3F Transport for

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om fleksjob

Udkast til bekendtgørelse om fleksjob Udkast til bekendtgørelse om fleksjob I medfør af 69, stk. 4, 71, stk. 4, 73, stk. 2, 73 b, stk. 6, 74 b, 75, stk. 3, og 111 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 7.

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

OK08-forlig på forsikringsområdet. Klarhed over kompetencer. En mere enkel overenskomst. FA og DFL er blevet enige om en treårig. overenskomst s.

OK08-forlig på forsikringsområdet. Klarhed over kompetencer. En mere enkel overenskomst. FA og DFL er blevet enige om en treårig. overenskomst s. OK08-forlig på forsikringsområdet FA og DFL er blevet enige om en treårig overenskomst s. 3 Klarhed over kompetencer Medarbejderen kan få sine aktuelle kompetencer afklaret s. 5 Gennembrud for VOK FA og

Læs mere

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Vedtaget på 31. kongres 2014, den 21. til 24. oktober 2014 BERETNINGSFORSLAG 1.0 Dansk El-Forbund i fremtiden Medlemmet i centrum Dansk El-Forbund skal i enhver opgave,

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

FAQ DEN KOMMUNALE KOMPETENCE FOND. Ofte Stillede Spørgsmål om Den Kommunale Kompetencefond. Hvilke arbejdspladser er med? Hvem kan søge?

FAQ DEN KOMMUNALE KOMPETENCE FOND. Ofte Stillede Spørgsmål om Den Kommunale Kompetencefond. Hvilke arbejdspladser er med? Hvem kan søge? FAQ Ofte Stillede om Den Kommunale Kompetencefond Hvilke arbejdspladser er med? Hvem kan søge? Gruppevis ansøgning Hvad kan man søge til? Hvor meget kan man søge? Hvem får pengene udbetalt? Hvor hurtigt

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Før-fasen til IKV for virksomheder

Før-fasen til IKV for virksomheder Håndbog Før-fasen til IKV for virksomheder Kompetencevurdering af ansatte i virksomheder Bilag til TUP 2012 - Projekt Før-fasen til IKV I AMU Materiale om IKV før-faseprocesser udarbejdet af VEU-Center

Læs mere

Faktaark En ansvarlig lønudvikling

Faktaark En ansvarlig lønudvikling Faktaark En ansvarlig lønudvikling En ansvarlig økonomisk ramme med beskedne generelle lønstigninger. Den samlede økonomiske ramme for overenskomstperioden 2011-2013 udgør i alt 3,15 pct. Det har været

Læs mere

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Velkommen En rundtur i det danske uddannelsessystem Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød telefon 4829 0000 info@esnord.dk www.esnord.dk

Læs mere

Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé:

Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé: Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé: Jobrotationsordningen kan bidrage med både kompetenceløft af arbejdsstyrken og medvirke til at bekæmpe ledigheden.

Læs mere

FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus

FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus 1. Evaluering af indsatsen Der ønskes en kvalitativ og kvantitativ evaluering. 1.1 Kvantitativ evaluering: Tabel 1 skal anvendes til at vise konkret, hvor langt det

Læs mere

Inspiration til kompetenceudvikling

Inspiration til kompetenceudvikling Inspiration til kompetenceudvikling 2 Indledning...5 Trin 1 Hvor er vi og hvor skal vi hen?...7 Trin 2 Afklaring af kompetencerne i virksomheden...9 Trin 3 Formulering af et projekt...11 Trin 4 Hvorledes

Læs mere

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Workshop 4: Styrket samspil om uddannelsesleverancen Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Forsøgs- og Udviklingskonference på VEU-området

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen sætter fokus dels på FOAs

Læs mere

Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden

Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden Indledning: Arbejdsgiveren (menighedsråd, provster og biskopper) og medarbejderen (kirkefunktionærer m.fl. og præster)

Læs mere

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering

Læs mere

Individuel. kompetenceudvikling - EN VEJLEDNING

Individuel. kompetenceudvikling - EN VEJLEDNING Individuel kompetenceudvikling - EN VEJLEDNING 2 3 Indhold 4 5 5 7 7 7 11 12 12 13 13 15 15 15 16 16 17 19 19 20 21 22 25 FORORD INDLEDNING Hvad er kompetenceudvikling? INDIVIDUEL UDVIKLINGSPLAN OG OPFØLGNING

Læs mere

PRÆSENTATION CFU-FORLIGET 2011-13

PRÆSENTATION CFU-FORLIGET 2011-13 PRÆSENTATION CFU-FORLIGET 2011-13 1 Forlig i en svær tid En to-årig overenskomst Svær situation med stram økonomi og en privat sektor med lav lønudvikling Politisk ønske om senere tilbagetrækningsalder

Læs mere

HERNING KOMMUNES ERFARINGER OG IDEER TIL REKRUTTERING I EN SITUATION MED FULD BESKÆFTIGELSE. - Notat udarbejdet til Beskæftigelsesregion Midtjylland

HERNING KOMMUNES ERFARINGER OG IDEER TIL REKRUTTERING I EN SITUATION MED FULD BESKÆFTIGELSE. - Notat udarbejdet til Beskæftigelsesregion Midtjylland Herning, oktober 2014 HERNING KOMMUNES ERFARINGER OG IDEER TIL REKRUTTERING I EN SITUATION MED FULD BESKÆFTIGELSE - Notat udarbejdet til Beskæftigelsesregion Midtjylland Herværende notat er udarbejdet

Læs mere

Forskellige virksomheder - forskellige krav. Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum

Forskellige virksomheder - forskellige krav. Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Forskellige virksomheder - forskellige krav Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Forskellige virksomheder - forskellige krav Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Pernille

Læs mere

Industriens Fællesudvalg har besluttet at udviklingsudvalgene skal gennemføre SWOT-analyser af egne uddannelsesområder.

Industriens Fællesudvalg har besluttet at udviklingsudvalgene skal gennemføre SWOT-analyser af egne uddannelsesområder. Oplæg til SWOT-analyse Udviklingsudvalg for Svejse, Skibsbygnings og Støberiindustri Indledning og baggrund Industriens Fællesudvalg har besluttet at udviklingsudvalgene skal gennemføre SWOT-analyser af

Læs mere

Kompetenceudviklingsfondene på det maritime område

Kompetenceudviklingsfondene på det maritime område Kompetenceudviklingsfondene på det maritime område 1. udgave - Juni 2009 Forord Er du omfattet af en overenskomst med tilknytning til en af de kompetenceudviklingsfonde, der er etableret indenfor det maritime

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at tilvejebringe ny viden

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

LEAN. Sund fornuft oversat til sund praksis. side 1

LEAN. Sund fornuft oversat til sund praksis. side 1 LEAN Sund fornuft oversat til sund praksis side 1 E R H V E R V Hvem er Tradium Erhverv? Tradium Erhverv udbyder uddannelser og kompetenceløft primært under AMU programmet, og vores hovedfokus er at sikre

Læs mere

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst.

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Aftale om fornyelse af Industriens Overenskomst Mindstebetalingssatser Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Minimallønsatserne pr. time for medarbejdere

Læs mere

Marts 2008. Indholdsfortegnelse

Marts 2008. Indholdsfortegnelse KVALITET I VOKSNES LÆRING I ISLAND Marts 2008 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 1 Udviklingen af kvalitetsindikatorer... 2 2 Vejledning for intern evaluering... 3 3 Kvalitetsstandarden ISO 9001... 5

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere

Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere Region Sjællands Serviceassistentprojekt Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere Notat til MED-HU den 10. oktober 2013 Koncern HR, Jura og forhandling Version 1.1, den 24. september 2013 Indhold

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016 FORANDRING GENNEM FORANKRING STRATEGIPLAN 2016 INDHOLD INDLEDNING 5 I VÆRDIGRUNDLAG I PRIORITERET RÆKKEFØLGE 6 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II MISSION 7 Mobilitet baseret på en

Læs mere

Eft.: Forsvarsministeriet. Emne: Kompetencefondens hovedskrivelse uden rammer 2015

Eft.: Forsvarsministeriet. Emne: Kompetencefondens hovedskrivelse uden rammer 2015 Eft.: Forsvarsministeriet Emne: Kompetencefondens hovedskrivelse uden rammer 2015 Til HR Partner FMI HR Partner FAK HR Partner FER HR Partner HJK HR Partner VFK HR Partner FSU R1FMN skr. 2.kt. 04-544-10

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Mandag d. 1. december kl. 10.00-13.00 Med efterfølgende julefrokost hos Nimb

Mandag d. 1. december kl. 10.00-13.00 Med efterfølgende julefrokost hos Nimb AF MØDE I INDUSTRIENS FÆLLESUDVALG FOR ERHVERVS- OG ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER 3. december 2014 TAB/CSH DI-repræsentanter 3F-repræsentanter Christine Bernt Henriksen Pia Maul Andersen (frem til kl. 12.00)

Læs mere

DIS Coaster overenskomst (2014-2017) mellem. Rederiforeningen af 2010. 3F Sømændene. Gældende fra 1. juli 2014

DIS Coaster overenskomst (2014-2017) mellem. Rederiforeningen af 2010. 3F Sømændene. Gældende fra 1. juli 2014 DIS Coaster overenskomst (2014-2017) mellem Rederiforeningen af 2010 og 3F Sømændene Gældende fra 1. juli 2014 DIS Coaster overenskomst mellem Rederiforeningen af 2010 og 3F Sømændene 1. juli 2014 1 På-

Læs mere

Hovedbestemmelserne i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse findes i 7, stk. 4 og 5 og 8, stk. 3:

Hovedbestemmelserne i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse findes i 7, stk. 4 og 5 og 8, stk. 3: N O TAT Information og inddragelse af medarbejdere efter SU/MED-reglerne April 2011 Side 1/9 Dette notat behandler reglerne for information og inddragelse af medarbejderne ved omstilling, udbud, udliciteringer

Læs mere