nr. 11 nove mber årgang p ris 2

Transkript

1 h u sfo r bi nr. 11 november årgang pris 20 kr. 8 kr. går til sælgeren køb af sælgere med synligt id-kort starthjælp virker mod hensigten Danskere ryger i regeringens indvandrerfælde ny dansk underklasse Fattig med fuldtidsjob ansattes tryghed forsvinder Presses på løn og sikkerhed

2 h u sfo r bi KONTAKT tlf REDAKTION ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Jens Høvsgaard jens@husforbi.dk REDAKTIONSSEKRETÆR Simon Ankjærgaard simon@husforbi.dk SKRIBENTER og FOTOGRAFER på dette nummer: Trine Kit Jensen Birgitte Rørdam Mie Lykke Nielsen Sanne Maja Funch Birgitte Höegh Holger Erik Henriksen (foto) Flemming Schiller (foto) Joachim Rode (foto) Uffe Weng (foto) FORSIDEFOTO Joachim Rode KORREKTUR Bro Kommunikation A/S LAYOUT salomet grafik KONTAKT REDAKTIONEN tlf redaktion@husforbi.dk SALGSAFDELING Jimmy Rohde, tlf jimmy@husforbi.dk Rikke Kratholm, tlf rikke@husforbi.dk SÆLGERKONTAKT tlf / UDGIVER Foreningen Hus Forbi Bragesgade 10 B, stuen, 2200 København N DEBATINDLÆG debat@husforbi.dk DISTRIBUTION Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse m.m. kan fungere som distributør for Hus Forbi dvs. være udleveringssted af avisen til sælgerne. Kontakt os på: tlf / (se listen af distributører på ABONNEMENT STANDARDABONNEMENT: 340 kroner (12 numre om året inklusive moms, porto og gebyr). STØTTEABONNEMENT: 540 kroner Henvendelser om abonnement på tlf eller karina@notat.dk BIDRAG Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind på kontonummer (9541) Mærk indbetalingen bidrag. TRYK Medieselskabet Nordvestsjælland OPLAG LÆSERTAL (2. og 3. kvartal 2009) ifølge Index Danmark/Gallup ANTAL SÆLGERE Cirka 500 ISSN Næste nummer udkommer den 1. december OM HUS FORBI Hus Forbi udkom første gang i 1996 og sælges af hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker. Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og eventuel kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP. leder Engelsk syge i Danmark I denne måned for fire år siden besøgte jeg en familie i Sheffield i England. Faren var bygningsarbejder, moren sygehjælper, og de tre børn snotforkølede. En helt igennem typisk engelsk arbejderklassefamilie, og som hos så mange andre familier i det hjørne af England, hvor Robin Hood og hans raske svende tidligere huserede, var det småt med finanserne hos fattigfolk. Og fattige var de. Selvom begge forældre var i beskæftigelse, slog indtægterne ikke til. Deres løn og arbejdsvilkår var blevet presset eftertrykkeligt i bund, samtidig med at priser og brugerbetaling var på himmelflugt. De var working poor arbejdende fattige. Jeg besøgte også en enlig mor i Rotherham. Hun var nyuddannet lærer, nyskilt og desperat. Ikke på grund af den utro mand, hun havde ladet sig skille fra, men på grund af den fastlåste situation, hun var havnet i efter skilsmissen. Begyndelseslønnen som lærer var så lav, at den ikke rakte til både husleje og fuldtidsbørnehave til sønnen, derfor var hun tvunget på laveste bistand. En ydelse, der hverken gav plads Vi gad ikke rigtig at forholde os til, at det der foregik i England en dag kunne blive virkelighed i Danmark. Men nu er den her altså den engelske syge. til en tur på McDonalds eller nye vinterstøvler. Det er historierne i denne måneds Hus Forbi, der får mig til at tænke tilbage på min tur til England. Dengang for fire år siden talte vi ikke så meget om fattigdom her i landet. Det gik jo ufattelig godt med stigende friværdier, en godt polstret statskasse og en ukuelig tro på, at det kun kunne blive endnu bedre. Vi gad ikke rigtig at forholde os til, at det, der foregik i England, en dag kunne blive virkelighed i Danmark. Men nu er den her altså den engelske syge. Vi kan ikke længere tillade os at lukke øjnene for, at den er begyndt at hærge og er ved at udvikle sig til en epidemi. Som i England bliver en lille del af befolkningen rigere og rigere, mens store dele til gengæld bliver fattigere. Mange af de ting, jeg så for fire år siden i Udkantsengland, slår nu også igennem her i Danmark. Skoler og hospitaler forfalder eller lukker. Tryghed i ansættelsen og overenskomstmæssig løn er til forhandling, og sociale initiativer overlades til private eller outsources i stigende grad til firmaer, der skal tjene på dem. Mens jeg opholdt mig i England, var et af de helt store samtaleemner, at privatiserede jobcentre havde indført overtakseringsnumre, så de tjente på at lade klienterne vente i telefonen frem for at give dem en hurtig betjening. Så langt er vi dog endnu ikke nået her i landet, men lur mig, hvis udviklingen fortsætter, så varer det ikke længe, for som min ven, bygningsarbejderen i Sheffield, sagde: - De rige har altid forstået at tage fra os fattige. Det, vi har brug for nu, er en ny Robin Hood. Mens de venter på ham i England, så kan vi her i Danmark håbe på, at vores egen Robin Hood-legende, Jens Langkniv fra Daubjerg Kalkgruber i Jylland, også begynder at røre på sig, men indtil det sker, så vil Hus Forbi fortsætte med at sætte fokus på skævheder, uretfærdigheder og uligheden i det danske samfund, men vi har brug for din hjælp. Er du selv blevet dårligt behandlet, har du oplevet at andre bliver det, eller kender du til en historie, der trænger til at blive offentliggjort, så send os en mail, eller giv os et ring. Adresser og telefonnumre finder du i kolofonen på denne side. Rigtig god november. Jens Høvsgaard, ansvarshavende redaktør Vi støtter Hus Forbi v/annemette Lyngh Vil du også støtte Hus Forbi? Det koster kroner om året at få sit firmalogo her på siden. Send en mail til redaktion@husforbi.dk 2 HUS FORBI nr. 11 november årgang

3 indhold 4 Fattigdom rammer ikke kun de arbejdsløse. I udlandet har man i mange år kendt til fænomenet working poor og nu kommer det til Danmark, hvor trygheden på arbejdsmarkedet ikke er, hvad den har været. Løn og arbejdsvilkår er under hårdt pres, og mange arbejder allerede nu på vilkår, som de færreste kunne forestille sig for blot få år siden. 10 Starthjælpen udgør blot procent af kontanthjælpen og var oprindeligt rettet mod indvandrere og flygtninge. I dag er en tredjedel af starthjælpsmodtagerne danskere Der er en kold skulder på vej til de grønlandske væresteder, der står til lukning når satspuljemidlerne udløber ved årsskiftet. Kommunerne er for trængte til at skyde penge ind i projekterne, så nu er det op til politikerne på Christiansborg. En idealistisk præst og en simpel tanke. Hus Forbi kiggede ind til Asser Skude og Projekt Gæstebud noter Hus Forbi er med til at præsentere en film om tre hjemløse grønlændere. et billede fra gaden foto Holger Erik Henriksen Avis på hjul: Hus Forbi-sælger Lasse foran sit faste sted ved Irma i Sejrøgade på Østerbro skarpe Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti forklarer partiets holdning til starthjælp og socialt udsatte så er det sagt Carsten Jensen hudfletter Flemming Rose. læserne skriver føljeton fra gaden Læs sidste afsnit i føljetonen om Allan, der er 35 år, hjemløs og Hus Forbi-sælger. HUS FORBI nr. 11 november årgang 3

4 Arbejdende fattige er den nye underklasse i Danmark I USA, hvor fænomenet har været kendt længe, kalder man dem 'working poor'. Men heller ikke i Europa er arbejde en forsikring mod fattigdom, og også danskere er i fare for at ende som arbejdende fattige. af Trine Kit Jensen foto Uffe Weng - We don't want trouble. We want work. Den replik har Mattias Tesfaye, murer og faglig sekretær i 3F, hørt et utal af gange. I dag falder den, da han stikker to unge polakker sit visitkort med en opfordring til at ringe, hvis de får problemer. De to er i gang med noget pudsearbejde på en byggeplads i København, og de ved ikke, hvem de arbejder for. Men de oplyser, at de får 110 kroner i timen, og det er de godt tilfredse med. Om de arbejder sort eller hvidt, går glip af feriepenge, pension eller er nødt til at overnatte i soveposer på pladsen, kan ikke umiddelbart opklares. Men ifølge dem selv har de ingen problemer. I hvert fald ikke, når det er den danske fagforening, der spørger. Polakker og andre østarbejdere vil bare gerne arbejde. Nogle lader sig nøje med kroner i timen, for alternativet i hjemlandet kan være langt værre. Men skal de leve i Danmark på den samme lave løn, er de working poor arbejdende fattige og det risikerer ufaglærte og faglærte danske håndværkere også at blive, lyder advarslen fra Mattias Tesfaye. - Hvis du har så lav en løn, at du med arbejde på fuld tid ikke kan leve en almindelig, anstændig tilværelse, sådan som vi forstår det i Danmark, er du working poor, siger han. En anstændig tilværelse handler blandt andet om, at der skal være råd til at betale en helt normal husleje og købe ordentlig mad. Det skal ikke være nødvendigt at have to-tre forskellige job for at klare sig, og samtidig skal man have indflydelse på sit eget arbejdsliv, så man ikke fuldstændig er overladt til arbejdsgiverens forgodtbefindende, mener Mattias - Hvis du har så lav en løn, at du med arbejde på fuld tid ikke kan leve en almindelig, anstændig tilværelse, sådan som vi forstår det i Danmark, er du 'working poor'. Mattias Tesfaye, murer og faglig sekretær i 3F Tesfaye. Med udviklingen på det tyske arbejdsmarked som skræmmebillede har han derfor skrevet bogen Vi er ikke dyr, men vi er tyskere. Den skal åbne danskernes øjne for, at vi må begynde at forholde os til en virkelighed, hvor arbejdskraften flytter sig over grænserne. Med store forandringer til følge. I Tyskland er lønningerne styrtdykket over de sidste ti år. Hver sjette tysker arbejder i dag for under 72 kroner i timen, og to millioner tyskere får under 38 kroner i timen. Her er det en realitet, at mange må have flere job for at få økonomien til at hænge sammen, og kun hver ottende tysker har en normal arbejdsuge på timer. Samtidig står en million tyskere hver dag i kø, hvor der bliver delt mad ud, på samme måde som man ser det i USA og det er kun et spørgsmål om tid, før working poor-fænomenet rammer Danmark, spår Mattias Tesfaye. Som faglig sekretær i 3F er han også denne formiddag rundt på byggepladser, hvor østarbejdernes elendige løn- og arbejdsvilkår smitter af på de forhold, danske håndværkere må arbejde under. Nord for København støder han for eksempel på en flok danske murere og tømrere, der er hyret til at renovere en villa. De har ingen skurvogn, ingen steder at gå på toilettet, ingen overenskomst og er nu bange for, om de overhovedet får deres løn. - I den del af branchen, jeg bevæger mig i, er det svært at finde håndværkere, der ikke har følt sig truet på indtægten fra arbejdsgivere, som argumenterer med, at der er østarbejdere, som kan gøre det meget billigere, siger Mattias Tesfaye. Han oplever, at både løn og arbejdsforhold er til konstant forhandling ude på byggepladserne, og at også danskere viger tilbage for at stille krav, fordi de frygter, at arbejdet ryger. Og den frygt er ikke ubegrundet. - Det foregår ikke nødvendigvis på den måde, at arbejdsgiveren sætter dem en pistol for panden og siger: 'Du er fyret'. Men når mester giver et tilbud, beregner han, hvad hans ansatte skal have i løn på overenskomsten. Giver han det, taber han opgaven og er nødt til at fyre folk. Det er dem, der arbejder uden overenskomst og til en lavere løn, der får arbejdet, siger han. Ifølge Mattias Tesfaye er vi altså allerede et godt stykke ude på det skråplan, der kan føre til tyske tilstande, og det er ikke kun danske byggearbejdere, der risikerer at ende som working poor, mener han. Som eksempler på andre, der er i farezonen, peger han blandt andet på transportarbejdere, hotel- og restaurationspersonale og de, der arbejder i landbrug og gartneri. - Risikoen gælder i alle fag med konkurrence fra billig udenlandsk arbejdskraft, siger han. Dansk model under pres Mattias Tesfaye er ikke den eneste, der ser indikationer på, at working poor-fænomenet banker på Danmarks dør. Det gør også Flemming Larsen, arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet. - I Danmark har vi haft nogle stærke mekanismer, der sikrede en forholdsvis høj bund, når det gælder løn. Men den danske model er under pres, både på grund af arbejdskraftens frie bevægelighed og den faldende organisationsgrad, siger han. Flemming Larsen peger også på, at regeringen i en periode med lavkonjunktur og stor arbejdsløshed har valgt at stramme reglerne for at få både kontanthjælp og dagpenge. Dagpengeperioden er for eksempel reduceret fra fire til to år, og i takt med at flere ryger ud af systemet vil det presse lønningerne, vurderer han. 4 HUS FORBI nr. 11 november årgang

5 - Sammenlignet med andre lande har vi herhjemme haft et forholdsvist generøst sikkerhedsnet, men nogle i de her grupper vil nu stå uden forsørgelsesgrundlag. De kan komme i en desperat situation, hvor de er villige til at acceptere næsten hvad som helst, herunder en lavere løn, siger han. Chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Jonas Schytz Juul, ser endnu ikke indkomster på working poor-niveau i de statistikker, han arbejder med. Men også han mener, at der er en reel risiko for, at vi kommer til at se arbejdende fattige i Danmark. Især blandt de ufaglærte, der er hårdest ramt af krisen og konkurrencen fra billig udenlandsk arbejdskraft. Ligesom Flemming Larsen peger han på, at fagforeningerne er svækkede på grund af dalende medlemstal og måske vil blive det i endnu højere grad. - Det er blevet dyrere at være medlem af en fagforening, fordi der er indført et loft over, hvor meget man kan trække fra i skat, og bliver der endnu flere uorganiserede på det danske arbejdsmarked, vil det udhule fagforeningernes forhandlingsret, siger han. 18 millioner i Europa Paraplyorganisationen European Anti-Poverty Network (EAPN) anslår, at omkring 18 millioner EU-borgere nu er working poor og at antallet er voksende. Den udvikling vækker i stigende grad bekymring i Europa-Parlamentet, der i starten af september vedtog en række anbefalinger til retningslinjerne for beskæftigelsespolitikken i EU frem til Heri understreges det, at bekæmpelse af fattigdom ikke blot handler om at få flere i arbejde, men også om sikre ordentlige job til en løn, man kan leve af. - Det er ved at gå op for flere og flere EU-politikere, at fattige ikke længere er en lille marginaliseret - I den del af branchen, jeg bevæger mig i, er det svært at finde håndværkere, der ikke har følt sig truet på indtægten fra arbejdsgivere, som argumenterer med, at der er østarbejdere, som kan gøre det meget billigere. Mattias Tesfaye, murer og faglig sekretær i 3F gruppe, men at fattigdom også rammer mennesker, der har et arbejde. En strategi mod working poor er derfor en af vores hovedanbefalinger. Det handler om at skabe et ordentligt arbejdsliv for alle, og lige nu er spiralen for nedadgående, siger SF`s Emilie Turunen, medlem af parlamentets beskæftigelsesudvalg. Heller ikke Emilie Turunen er i tvivl om, at working poorfænomenet nærmer sig det danske arbejdsmarked, og hun efterlyser konkrete undersøgelser af, hvordan det står til herhjemme. - Første krav må være, at man undersøger det mere systematisk også for at kunne handle præventivt, siger hun. Og så er vi tilbage hos Mattias Tesfaye, der i Danmark både savner en erkendelse af problemet og en vilje til at løse det. - Kampen mod social dumping skal være en hjørnesten i grundlaget for en kommende regering. Vi er en del af et indre marked, som kun går én vej. Flere bevægelser over landegrænserne og ikke kun af varer og kapital, men også af mennesker, der flytter sig for at arbejde et andet sted. Ligesom økonomien vil arbejdsmarkederne på godt og ondt - integrere sig. Det skal vi forholde os til, siger han. HUS FORBI nr. 11 november årgang 5

6 Arbejdsmarked under forandring Svækkede fagforeninger, økonomisk krise og høj arbejdsløshed. Trygheden på det danske arbejdsmarked er ikke, hvad den har været. Løn og arbejdsvilkår sættes under hårdt pres, og mange arbejder allerede nu på vilkår, som de færreste kunne forestille sig for blot få år siden. foto Polfoto foto Polfoto 6 HUS FORBI nr. 11 november årgang

7 af Trine Kit Jensen Alt for mange ansøgere til alt for få ledige job. Sådan ser det danske arbejdsmarked ud lige nu. Faste stillinger på fuld tid hænger ikke på træerne, og mange melder sig derfor under fanerne hos vikarbureauerne. Det gælder for eksempel arbejdsløse medlemmer af HK Privat. - Den økonomiske krise betyder, at mange af vores medlemmer er blevet sagt op, og flere og flere tilmelder sig vikar-bureauerne. Måske i håb om at det kan føre til fast job, siger Carlo Søndergård, faglig chef hos HK Privat. - På grund af arbejdsløsheden føler folk sig presset til at acceptere nogle løn- og arbejdsvilkår, som vi ikke så for bare halvandet år siden, og fortsætter den udvikling, risikerer vi at få et A- og et B-hold på arbejdsmarkedet. Carlo Søndergaard, faglig chef hos HK Privat Men selv vikariater er der hård kamp om, for også her styrtdykker efterspørgslen. Fra juni 2008 til samme måned i år gik antallet af vikaransættelser ned fra til et fald på 42 procent. Det viser tal fra HK Privat og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Og lykkes det at få foden indenfor som vikar, bliver håbet om mere varig beskæftigelse kun sjældent indfriet. Ud af vikarer i marts 2008 var det således kun 8.561, der fortsat var ansat året efter. Vikarer er nemlig lige så nemme at fyre, som de er at hyre og kontorfolk, butiksassistenter, bogholdere eller it-konsulenter ryger ofte ud igen, før de kan stille krav om de samme rettigheder, som andre på arbejdsmarkedet har. Retten til for eksempel fuld løn under sygdom eller til pension er typisk bestemt af anciennitet, og HK Privat ser eksempler på, at virksomheder vælger at sige vikarer op umiddelbart inden, de får ret til pension. Lige som i andre brancher breder også projektansættelser og andre tidsbegrænsede stillinger sig, og et stigende antal medlemmer af HK Privat arbejder på individuelle kontrakter. Det sker for eksempel, fordi arbejdsgiverne slår på, at netop disse job giver et særligt ansvar og derfor ikke er omfattet af de kollektive overenskomster og også i sådanne kontrakter kan pension eller andre goder mangle. - På grund af arbejdsløsheden føler folk sig presset til at acceptere nogle løn- og arbejdsvilkår, som vi ikke så for bare halvandet år siden, og fortsætter den udvikling, risikerer vi at få et A- og et B-hold på arbejdsmarkedet, siger Carlo Søndergaard. Det er både folk i en moden alder og helt unge mennesker, der må give køb på ordentlige løn- og arbejdsvilkår, og glipper pensionen får det konsekvenser resten af livet. - Så er man ikke alene working poor på arbejdsmarkedet, men bliver også fattig som gammel, siger han. Må have flere jobs Mens nogle må gå fra den ene kortvarige ansættelse til den anden, bliver andre tvunget til at gå på deltid. Det gælder for eksempel rengøringsassistenter i det offentlige, der kan blive tvunget ned i tid, fordi de økonomisk hårdt trængte kommuner skal spare og derfor skærer i rengøringen på skoler og daginstitutioner. Med en grundløn, der kun lige sniger sig op over 116 kroner i timen eller kroner om måneden på fuld tid er jobbet i forvejen et af de dårligst betalte herhjemme. På deltid kan en enlig mor med et par børn derfor slet ikke få budgettet til at hænge sammen, og konsekvensen er, at hun må have mere end ét job. - Antallet af rengøringsassistenter, der bliver tvunget på deltid er bestemt ikke blevet - Der er eksempler på nyuddannede, som er villige til at gå for kroner. Niels Lykke Jensen, chef for politisk-økonomisk afdeling i Akademikernes Centralorganisation. færre under krisen. Vi har mange, der er nødt til at gøre rent to-tre forskellige steder for at få en løn, de kan leve af, siger Lone Hoffmann, forhandlingssekretær i Den Offentlige Gruppe under fagforbundet 3F. Med ét deltidsjob i det offentlige, et andet i privat regi og supplerende timer som for eksempel pædagogmedhjælper bliver økonomien måske reddet. Men arbejder man tre timer om natten ét sted, fra klokken 9 om morgenen - Vi har mange, der er nødt til at gøre rent to-tre forskellige steder for at få en løn, de kan leve af. Lone Hoffmann, forhandlingssekretær i Den Offentlige Gruppe under fagforbundet 3F et andet og måske igen om eftermiddagen et tredje sted, skal der ikke megen fantasi til at forestille sig, at livet efter arbejdslivet ikke er noget at råbe hurra for. - Når man flintrer og farer sådan rundt, bliver der ikke mulighed for et sammenhængende familieliv. Psykisk er det hårdt, og også den fysiske nedslidning bliver større, siger Lone Hoffmann. Gøgeunge-effekt Også hos akademikerne forandres og forringes løn- og arbejdsvilkår i disse år. I den private sektor ligger den anbefalede startløn for magistre og djøf'ere på kroner om måneden. Men rigtig mange, der fik deres eksamensbevis for ét eller to år siden, er nu så desperate efter at komme i job, at det trykker lønnen. - De gennemsnitlige lønninger i den private sektor er faldet, og der er eksempler på nyuddannede, som er villige til at gå for , fortæller Niels Lykke Jensen, chef for politiskøkonomisk afdeling i Akademikernes Centralorganisation. Andre vælger i en periode at arbejde helt gratis eller i et job med løntilskud, og der er også akademikere, som går et niveau ned og tager et HK-job til HK-løn. - Det skaber en gøgeunge-effekt, hvor andre skubbes ud af reden, siger Niels Lykke Jensen. At arbejde på freelance-basis er også en mulighed, akademikere griber til, hvis det faste job lader vente på sig. Men også den levevej er usikker og den reelle timeløn i de små firmaer, der dukker op, er sjældent særlig høj, lyder meldingen. Ligesom Carlo Søndergaard fra HK Privat frygter Niels Lykke Jensen, at de forandringer, der i øjeblikket sker på arbejdsmarkedet, vil dele arbejdsstyrken op i et A- og et B-hold. - Forsætter tendensen, fører det til et mere polariseret arbejdsmarked med større ulighed, siger han. HUS FORBI nr. 11 november årgang 7

8 Presset ned i tid & løn Hans Pedersen er glad for sit arbejde som skolebus-chauffør på Fyn. Men efter en virksomhedsoverdragelse har han udsigt til at miste kroner om måneden, fordi den ny arbejdsgiver ikke vil lade ham fortsætte på fuld tid. 8 HUS FORBI nr. 11 november årgang

9 af Trine Kit Jensen foto Flemming Schiller - Hej Hans. Sådan lyder det konstant, når 56-årige Hans Pedersen bevæger sig rundt i Assens og omegn. Som skolebus-chauffør gennem 15 år har han transporteret to generationer til og fra kommunens fem skoler. Han er derfor et kendt ansigt ude på ruten og han elsker sit job. - Jeg kan næsten ikke forestille mig, at skulle undvære mine skolebørn, og ungerne kan nok heller ikke undvære mig, siger han, efterfulgt af en lille pause og et meget stort suk. Men meget snart kan det være slut med jobbet. Efter en udbudsrunde har norskejede Tide Bus Danmark overtaget skolebuskørslen fra det lokale selskab Glamsbjerg Turist. 1. august fik Hans Pedersen derfor ny arbejdsgiver, og trods forudgående løfter om uændrede arbejdsvilkår er hans fuldtidsjob på 37 timer nu i fare. Tide Bus har tilbudt ham en kontrakt på 30 timer. - Det siger jeg nej til. Først lover de i et brev, at der ikke sker noget ved overdragelsen. Men lige så snart vi er ansat, bliver vi bedt om at skrive under på, at vi kun skal arbejde 30 timer om ugen. Det går simpelthen ikke. Med en timeløn på 135 kroner inklusive tillæg vil Hans Pedersen før skat miste 945 kroner om ugen eller små kroner om måneden hvis han går ned på 30 timer. Hustruen, Hanna, er på efterløn, så i forvejen er der ikke meget at rutte med, og ryger fuldtidsjobbet, må alt det sjove skæres væk. - Så vil det være sådan, at jeg kun kan stå op, gå på arbejde og gå hjem og kede mig. Det sociale samvær med vennerne vil forsvinde. Der bliver ikke råd til, at vi tager en tur på Tobaksgården i Assens for at høre musik, og også min jagt, som jeg nyder meget, vil jeg være nødt til at skippe, fortæller han. Firmaet presser de ansatte Hans Pedersen er ikke den eneste chauffør, der er kommet i klemme, i forbindelse med at Tide Bus har overtaget kørslen efter i alt tre mindre selskaber i området. Ud af de omkring 35 chauffører er ni sat ned i tid, oplyser Finn Ole Christiansen, faglig sekretær hos 3F Vestfyn. Han har personligt tre sager liggende på sit skrivebord, og hos de chauffører, som er afhængige af indtægten fra et fuldtidsjob, er stemningen på nulpunktet. - En nedgang på 20 procent i lønnen vil alle kunne mærke, men specielt på lavtlønsområdet slår den hårdt. Husleje og andre faste udgifter er jo de samme, selv om man går ned i tid, siger han. Supplerende dagpenge kan man kun få, hvis man arbejder mindre end 29,6 timer om ugen. Så det er ikke en mulighed for Hans Pedersen eller andre i samme situation, og supplerende dagpenge ville under alle omstændigheder være en stakket frist, da de ophører efter et halvt år. At tage et ekstra job for at få økonomien til at hænge sammen er heller ikke en realistisk mulighed, mener Finn Ole Christiansen. For her spænder de såkaldte delevagter ben. Efter at have kørt børnene i skole har chaufførerne en arbejds- og lønfri pause et par timer midt på dagen, før de igen kører ud for at hente - Først lover de i et brev, at der ikke sker noget ved overdragelsen. Men lige så snart vi er ansat, bliver vi bedt om at skrive under på, at vi kun skal arbejde 30 timer om ugen. børnene hjem. Og spildtiden midt på dagen strækker arbejdsdagen ud. - Det betyder, at de må tage aftentimerne i brug, hvis de skal ud og have ekstra arbejde, og det er ikke smart for chauffører, der er nødt til at være friske og udhvilede, når de møder om morgenen, siger han. Finn Ole Christiansen bekræfter, at Tide Bus i perioden op til overdragelsen meddelte chaufførerne, at deres arbejdsvilkår ikke ville blive ændret. Men det skete altså for både Hans Pedersen og flere andre chauffører. Som arbejdsgiver har Tide Bus lov til at sætte sine ansatte ned i tid, men de otte ugers varsel, Hans Pedersen skulle have haft ifølge overenskomsten, blev ifølge den faglige sekretær ikke overholdt. Den fodfejl blev der rettet op på med en ny kontrakt på fuld løn - men kun i otte uger. Derefter lægger virksomheden op til, at Hans Pedersen kan få et tidsbegrænset deltidsjob på 30 timer, og det er de vilkår, han under ingen omstændigheder vil skrive under på. - De bliver ved med at prøve, om de kan trykke os, og det vil jeg ikke finde mig i, siger han. Usle arbejdsforhold Finn Ole Christiansen har arbejdet med transportområdet i 20 år, og som følge af udliciteringer er det i den periode gået stærkt ned ad bakke med chaufførernes arbejdsforhold, mener han. - Ruterne kommer i udbud hvert fjerde eller femte år, og chaufførerne presses til det yderste på et hurtigt omskifteligt arbejdsmarked, siger han. Finn Ole Christiansen mærker tydeligt frustrationen hos de chauffører, han sidder over for. Men det er langt fra alle, der ligesom Hans Pedersen tør give udtryk for den. Mange reagerer i stedet med afmagt. - Nogle har måske et fag, de kan gå tilbage til. Men der er også chauffører, som aldrig har lavet andet, og de forsøger at gemme sig lidt for ikke at komme i ugunst hos arbejdsgiveren, siger han. Tide Bus kører ikke kun på Fyn, men i store dele af region Syddanmark, og det er ikke kun tvister om fuld tid eller deltid, der giver arbejde til fagforeningen. På de steder, hvor chaufførerne møder ind og holder deres pauser, må de ofte tage til takke med en skurvogn - og nogle steder spise deres madpakker omgivet af rensebenzin, olie og sprinklervæske, fortæller Finn Ole Christiansen. I den skurvogn, Hans Pedersen deler med seks kolleger, mangler der rindende vand, og når chaufførerne skal på toilettet må de ud af skurvognen, over pladsen og låne sig frem på hans gamle arbejdsplads Glamsbjerg Turist. - Gennem årene har jeg arbejdet for fire forskellige busselskaber, og det her er det ringeste, jeg har oplevet, siger han. Før Tide Bus kom på banen i august, havde Hans Pedersen forestillet sig, at han skulle køre skolebus til pensionsalderen, eller i hvert fald så længe helbredet kunne holde. Men nu er der stukket en kæp i hjulet og gået skår i arbejdsglæden. Han har ikke helt opgivet at få den ny arbejdsgiver til at give ham de 37 timer og er villig til at klargøre busser eller gøre rent i middags-pausen, hvis han på den måde kan få de manglende timer. Men kravet om fuldtidsjob står han fast på koste hvad det vil. - Nu har jeg sagt A, og så må jeg også sige B og jorden går jo nok ikke under, siger han. Hvis Tide Bus ikke er til at tale med, håber Hans Pedersen at finde andet arbejde - måske noget med en skovl eller et job som lastbilchauffør. Han er dog helt på det rene med, at jobsøgende i øjeblikket har det svært. - Men i det mindste kan jeg så måske få lov at komme på et af de der aktiveringskurser, hvor ledige bygger tårne af spaghetti og skumfiduser, siger han uden at fortrække en mine. tide bus: opsigelsesvarsler er overholdt Morten Jørgensen, driftschef for Tide Bus på Fyn, afviser, at de chauffører, der blev sat ned i tid i forbindelse med virksomhedsoverdragelsen 1. august, ikke blev varslet i tide. - De blev sagt op med det samme, og opsigelsesvarslerne er overholdt, siger han. Driftschefen kender ikke til dialogen mellem chaufførerne og Tide Bus op til overdragelsen. Hans ønsker derfor ikke at kommentere på, om de er blevet lovet, at der ikke ville ske ændringer af arbejdsforholdene. Årsagen til, at selskabet ikke kan tilbyde chaufførerne arbejde 37 timer om ugen, er ifølge Morten Jørgensen, at de små vognmænd, der tidligere kørte på ruterne, også havde for eksempel turistkørsel, som ikke er en del af den kontrakt, Tide Bus har vundet. - Derfor kan vi desværre ikke tilbyde dem fuld tid, siger han. Han oplyser også, at klargøring af busserne allerede er en del af chaufførernes vagter, og at det derfor ikke er muligt at give dem flere timer på den konto. tkj HUS FORBI nr. 11 november årgang 9