April Ledelse, medarbejderinddragelse og motivation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "April 2007. Ledelse, medarbejderinddragelse og motivation"

Transkript

1 April 2007 Ledelse, medarbejderinddragelse og motivation Regeringens debatoplæg til møde om kvalitetsreformen 19. april 2007

2 1 Ledelse, medarbejderinddragelse og motivation Høj kvalitet i den offentlige service skabes i mødet mellem brugerne og dygtige og engagerede medarbejdere. Gode arbejdspladser for medarbejderne og god service til borgerne er to sider af samme sag. Derfor er det afgørende, at de offentlige arbejdspladser er velfungerende og attraktive. På en god offentlig arbejdsplads er den enkelte medarbejder engageret, viser ansvarlighed og bliver anerkendt for sin faglige og personlige indsats. De psykiske og fysiske arbejdsvilkår er i orden, så de ansatte trives og ikke får forringet deres helbred. På en god arbejdsplads bliver medarbejdernes viden brugt til hele tiden at udvikle kvaliteten. Medarbejderne skal have gode muligheder for løbende at dygtiggøre sig. Og de skal have muligheder og frihed til at anvende og udvikle deres kompetencer. Det bliver stadig vigtigere på moderne arbejdspladser, hvor større forventninger, nye arbejdsformer, ny teknologi og nye opgaver kræver nye kompetencer. En god arbejdsplads kan ikke skabes ved lovgivning. Den skabes først og fremmest af en god ledelse, et positivt samarbejdsklima og en kultur, hvor faglighed og etiske værdier udmøntes i god service for borgerne hver dag. Der er mange eksempler på, at god eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og yder god service eller ej. Det er vigtigt med en professionel ledelse, der løfter sit ledelsesansvar, sætter mål for arbejdet og følger op for at sikre gode arbejdsforhold for medarbejderne og høj kvalitet for borgerne. En kompetent ledelse er også afgørende for at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere. Inden for flere af de offentlige serviceområder kan det i de kommende årtier blive svært at få dækket behovet for nye dygtige medarbejdere til at afløse de mange, der går på pension. Det vil være nødvendigt med en ekstra indsats for at sikre kvalificeret arbejdskraft inden for nogle områder af den borgernære service. Gode arbejdspladser, der leverer kvalitet Det er regeringens mål at fremme kvaliteten i den offentlige sektor ved: Attraktive arbejdspladser med engagerede og ansvarlige medarbejdere og gode arbejdsvilkår Aktiv inddragelse af medarbejdernes faglige viden Løbende udvikling af medarbejdernes faglige og personlige kompetencer Professionelle ledere, der løfter ledelsesansvaret Målrettet indsats for at rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere. 1

3 2 Medarbejdere i den offentlige sektor er generelt glade for deres arbejde Danmark er et af de lande, hvor medarbejderne har størst frihed til at tilrettelægge deres arbejdsopgaver. Det er muligt, fordi medarbejderne selv tager et ansvar og generelt er veluddannede. 8 ud af 10 medarbejdere i den offentlige sektor er tilfredse med deres job, og lige så mange synes, at deres arbejdsopgaver er spændende. 94 pct. er villige til at yde en ekstra indsats, hvis det er nødvendigt. Så flotte vurderinger opnås kun, fordi de offentlige arbejdspladser generelt set er velfungerende og har dygtige ledere. men arbejdsmiljøet er ikke altid godt nok og anerkendelsen af medarbejdernes indsats kan blive bedre Selv om medarbejdernes samlede tilfredshed med job og opgaver generelt er høj, er under halvdelen af de ansatte i kommuner og regioner tilfredse med det psykiske arbejdsmiljø, herunder omgangstonen og stressniveauet. Og en tredjedel af medarbejderne på sundheds-, børne- og ældreområdet mener ikke, at det fysiske arbejdsmiljø er godt. 8 ud af 10 finder, at de har indflydelse på deres eget arbejde, og 9 ud af 10 mener, at de gør en væsentlig forskel for brugerne i kraft af deres arbejde. Men mange medarbejdere efterlyser en mere positiv anerkendelse af deres indsats. Kompetenceudvikling, udnyttelse af kompetencer og rekruttering kan blive bedre Dygtiggørelsen kan ske på mange måder: Læring på jobbet, sparring, kurser og uddannelsesforløb mv. Undersøgelser viser, at den kompetenceudvikling, der er tæt knyttet til jobbet, er den, der giver mest udbytte for medarbejderne. Der er tradition for en løbende kompetenceudvikling i den offentlige sektor. Alligevel har kun lidt over halvdelen af medarbejderne i kommuner og regioner haft en medarbejderudviklingssamtale inden for de seneste to år, og der er mange medarbejdere, som ikke regelmæssigt deltager i aktiviteter, der udvikler deres kompetencer. På nogle områder anvendes medarbejdernes kompetencer ikke godt nok. Det gælder bl.a. på sygehusene, hvor medarbejderne selv mener, at der er potentiale for en mere hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem læger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Den offentlige sektor står over for en rekrutteringsudfordring, når næsten medarbejdere forlader arbejdsmarkedet over de næste ti år og skal erstattes af nye medarbejdere. Det kræver en særlig indsats for bl.a. at øge antallet af færdiguddannede inden for sundhedssektoren. 2

4 3 og ledelsen har brug for et løft Ledere af offentlige institutioner står i dag med mange udfordringer og udfordringerne vil næppe blive mindre i de kommende år. I forbindelse med kommunalreformen bliver der i mange kommuner etableret nye organisations- og styreformer, som påvirker den daglige ledelsesopgave og de relationer, som lederne indgår i. Der er samtidigt en stigende opmærksomhed på, at institutionslederne får både et tilstrækkeligt ledelsesrum og de nødvendige værktøjer til at løfte deres ledelsesansvar. Der er bred enighed om, at ledelse er en disciplin, der går på tværs af fag og sektorer. Næsten alle institutionsledere deltager i dag i en eller anden form for efteruddannelse, bl.a. for bedre at kunne håndtere disse udfordringer. Men efteruddannelsestilbuddene er ikke godt nok tilpasset de faktiske kompetencebehov hos en institutionsleder. Initiativer i tidligere debatoplæg Regeringen har i de fire første debatoplæg til kvalitetsreformen også berørt emner, som vedrører vilkår for medarbejdere og ledelse i den offentlige sektor. I regeringens debatoplæg om Klare mål og ansvar for resultater (februar 2007) blev det bl.a. foreslået, at øget anvendelse af mål- og resultatstyring i stedet for snærende detailregler skal give medarbejderne mere rum til at anvende deres kompetencer og engagere sig i deres arbejde. Ledere og medarbejdere i de enkelte institutioner skal have større frihed til at vælge, hvordan de vil nå målene og til at tilrettelægge arbejdet efter de lokale forhold. Kvaliteten i den offentlige service afhænger i høj grad af ledelsen og servicekulturen på den enkelte arbejdsplads, herunder de værdier som præger mødet mellem medarbejdere og brugere. Derfor har regeringen sammen med KL og Danske Regioner igangsat et arbejde med udvikling af en kodeks med principper for, hvad god offentlig service er. Principperne skal kunne danne afsæt for, at ledelse og medarbejdere i de enkelte institutioner drøfter, hvordan man kan arbejde med værdigrundlaget for god service i det enkelte dagtilbud, plejehjem, sygehusafdeling mv. Kodeksen kan derudover være med til at synliggøre det mangesidede ansvar, som den enkelte medarbejder har for at yde kvalitet i mødet med brugerne. Regeringens debatoplæg til temamødet den 19. april 2007 Regeringen, KL, Danske Regioner, LO, FTF og AC har indledt trepartsdrøftelser vedrørende overordnede principper og anbefalinger på en række emneområder, der vedrører nogle af de samme problemstillinger som dette debatoplæg. 3

5 4 Trepartsdrøftelser Regeringen, KL, Danske Regioner, LO, FTF og AC har i april 2007 aftalt at indlede drøftelser med henblik på at sikre udvikling af medarbejdernes kompetencer, attraktive arbejdspladser, og rekruttering af medarbejdere til den offentlige sektor både på kort og lang sigt. Drøftelserne vil sigte mod vedtagelse af et fælles, forpligtende slutdokument. På denne baggrund har regeringen valgt, at debatoplægget til mødet den 19. april 2007 om Ledelse, medarbejderinddragelse og motivation i modsætning til tidligere debatoplæg ikke indeholder konkrete initiativer, men gennemgår udfordringerne på fire centrale indsatsområder, hvor regeringen finder, der er behov for en styrket indsats. Regeringen ser fire centrale indsatsområder: 1. Attraktive arbejdspladser med motiverede medarbejdere og gode arbejdsvilkår 2. Inddragelse og udvikling af medarbejdernes kompetencer 3. Udvikling af mere professionelle ledere med rum til at lede 4. Rekruttering og fastholdelse af kvalificerede medarbejdere til den borgernære service 4

6 5 1. Attraktive arbejdspladser med motiverede medarbejdere og gode arbejdsvilkår Den offentlige sektor skal være kendetegnet ved gode arbejdspladser, hvor de ansatte har mulighed for at yde service af høj kvalitet. Der skal derfor være fokus på medarbejdernes trivsel, tilfredshed og motivation. Trivsel og arbejdsmiljø En undersøgelse fra 2006 blandt medarbejdere i kommuner og amter viste, at under halvdelen af de ansatte var tilfredse med det psykiske arbejdsmiljø fx omgangstonen og stressniveauet på deres arbejdsplads. Det fysiske arbejdsmiljø er løbende forbedret, men der er stadig arbejdspladser i den offentlige sektor, hvor det fysiske arbejdsmiljø er belastende. En tredjedel af medarbejderne på sundheds-, børne- og ældreområdet mener, at det fysiske arbejdsmiljø ikke er godt på deres arbejdsplads. Især på visse områder er der i dag et betydeligt sygefravær på de offentlige arbejdspladser. På børne- og ældreområdet har de ansatte i gennemsnit sygedage om året. I sundhedssektoren er det 11 dage om året. Der er imidlertid stor forskel fra kommune til kommune, fra sygehus til sygehus og fra institution til institution. Mange steder har man gjort en særlig indsats for at få sygefraværet ned. Undersøgelser viser, at hen ved en tredjedel af sygefraværet kan tilskrives forhold på arbejdspladsen. Nogle medarbejdere i fx hjemmeplejen, på døgninstitutioner for voksne eller på arbejdsformidlingen udsættes oven i købet jævnligt for fysiske og psykiske overgreb fra de borgere, de har kontakt med. Utilfredsstillende psykisk og fysisk arbejdsmiljø er til skade for medarbejdernes dagligdag og helbred, og det forringer deres indsats for borgerne. Undersøgelser viser bl.a., at ansatte i den kommunale sektor, som er meget utilfredse med arbejdsmiljøet, gennemsnitligt har 25 sygedage om året, mens ansatte med høj tilfredshed i gennemsnit har 6 sygedage. Der er i de seneste år taget en række initiativer til at styrke arbejdsmiljøet. I forbindelse med velfærdsforhandlingerne i 2006 indgik regeringen en aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om at etablere en forebyggelsesfond med en kapital på 3 mia. kr. Fonden kan udbetale op til 350 mio. kr. årligt til initiativer, der bl.a. forebygger og forhindrer fysisk og psykisk nedslidning. 5

7 6 Der er indgået aftale om udbetaling af 200 mio. kr. fra fonden i 2007, herunder 70 mio. kr. til projekter inden for hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne. Der skal i 2008 og herefter udbetales 350 mio. kr. årligt fra fonden. Regeringen vil også her søge at prioritere projekter på de borgernære serviceområder. Regeringen støtter herudover en række initiativer, der skal forebygge trusler og psykisk og fysisk vold inden for hjemmeplejen og i kommunale og regionale institutioner. Endelig er der i forbindelse med finansloven for 2007 afsat en pulje på 100 mio. kr. i 2007 og 100 mio. kr. i Puljen skal anvendes til projekter, som kan give en bedre ældrepleje med fokus på de ældres og medarbejdernes ønsker. Anerkendelse af medarbejdernes resultater En nylig undersøgelse blandt ansatte i den kommunale sektor viser, at 85 pct. af medarbejderne på børne-, ældre- og sundhedsområdet mener, at anerkendelse er motiverende i forhold til at gøre en ekstra indsats. Der har i den kommunale og statslige sektor i næsten 10 år været mulighed for at anvende resultatløn. I dag har stort set alle ansatte i den kommunale sektor mulighed for en sådan fleksibel løn, der belønner en ekstra indsats og gode resultater. Resultatlønnen kan gives som et engangsvederlag, som supplement til basislønnen og til funktions- og kvalifikationstillæg. Men kun 14 pct. af medarbejderne inden for ældre-, børne- og sundhedsområdet får i dag resultatløn. Resultatløn kan både ydes som et ekstra løntillæg til den enkelte medarbejder eller til en personalegruppe/et team. Teambaseret resultatløn kan fx være naturligt inden for de borgernære serviceområder, hvor servicen i høj grad afhænger af en fælles indsats på den enkelte arbejdsplads eller afdeling. OECD konkluderer i en undersøgelse fra 2005, at teambaseret resultatløn kan have mere positive effekter end individuel resultatløn, bl.a. på samarbejdet mellem medarbejderne. Næsten 9 ud af 10 ansatte i den offentlige sektor mener, at bl.a. positiv feedback og spændende arbejdsopgaver kan motivere dem til at gøre en ekstra indsats. Men langt færre medarbejdere oplever, at deres nærmeste leder anerkender dem på den måde. I dele af den private sektor anvendes en række forskellige anerkendelsesformer mere aktivt som et ledelsesinstrument end i den offentlige sektor. Det er også i den offentlige sektor en central ledelsesmæssig opgave at fremme medarbejdernes motivation til at yde en ekstra indsats via forskellige former for anerkendelse. 6

8 7 Ledelsesmæssig fokus på resultater og gode arbejdsvilkår Det er en central ledelsesopgave at sikre en arbejdsplads med god trivsel og et godt arbejdsmiljø. Det er derfor naturligt, at ledere, som er særligt gode til at løse denne opgave, får en højere aflønning. Trivsel og et godt arbejdsmiljø på den enkelte arbejdsplads bør indgå som elementer i opgørelsen af den enkelte leders resultater, så ledere, der udvikler attraktive arbejdspladser, belønnes. På Vejle Sygehus har man fx brugt resultatløn for sygehusledelsen for at sætte fokus på opfyldelsen af kvalitetsmål. Resultatlønnen er blevet udmøntet på baggrund af syv parametre, som bl.a. vedrører mål for tilfredshed, kvalitet og produktivitet. I 2006 modtog ca. 17 pct. af lederne i den kommunale sektor en eller anden form for resultatløn. En undersøgelse viser, at de ledere, der arbejder inden for ældre-, børne- og sundhedsområdet, og som har mulighed for resultatløn, er mere motiverede og tilfredse med deres arbejde sammenlignet med de ledere, der ikke har mulighed for resultatløn. Regeringen ønsker derfor bl.a. en styrket indsats vedrørende: Styrket fokus hos ledere og medarbejdere på forbedring af det psykiske og fysiske arbejdsmiljø i den offentlige sektor, herunder lavere sygefravær Bedre anerkendelse af medarbejderne for en god indsats og et godt resultat Aflønning af offentlige ledere efter deres resultater og gode arbejdsvilkår for medarbejderne Regelmæssig evaluering af ledere 7

9 8 2. Inddragelse og udvikling af medarbejdernes kompetencer Medarbejderne har med udgangspunkt i deres faglige kompetencer ansvaret for at yde den bedst mulige kvalitet inden for de politisk fastsatte rammer og yde servicen på en måde, der respekterer den enkelte borger. Det kræver høj faglig kunnen, ansvarlighed og vilje til nytænkning. Ny teknologi, ny viden og nye måder at løse arbejdsopgaverne på skaber behov for, at den enkelte medarbejder får opdateret og suppleret sine færdigheder. Det kan ske som en naturlig del af jobbet, hvor medarbejderne løbende fører sig ajour med ny viden på deres fagområde. Og det kan ske ved læring på jobbet, sparring, kurser og uddannelsesforløb mv. Deltagelse i kompetenceudvikling I den offentlige sektor er der en stærk tradition for kompetenceudvikling. Både på det regionale og kommunale område og på det statslige område er kompetenceudvikling en del af overenskomstaftalerne, hvor arbejdsmarkedets parter tager et fælles ansvar for de ansattes og arbejdspladsernes udvikling. Og det hører med til jobbet, at den enkelte medarbejder løbende opdaterer sin faglige viden. Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om behovet for at styrke voksen- og efteruddannelsesindsatsen for at sikre en livslang opkvalificering og uddannelse af alle grupper på arbejdsmarkedet. Det er ikke mindst til fordel for de kortest uddannede. Partierne bag velfærdsaftalen afsatte således en pulje på 1 mia. kr. til mere erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse for ufaglærte og faglærte. De erhvervsrettede voksenog efteruddannelser videreudvikler voksnes forudsætninger for at opnå eller bevare beskæftigelse og skaber grundlag for videre uddannelse. Sektorspecifikke behov for kompetenceudvikling På børneområdet har regeringen med indførelsen af de pædagogiske læreplaner og reformen af pædagoguddannelsen styrket fokus på fagligheden og forbedret mulighederne for specialisering under uddannelsen, fx i forhold til børn og unge, mennesker med nedsat funktionsevne eller mennesker med sociale problemer. Men der kan også være behov for, at erfarne pædagoger, som arbejder med børn og unge, specialiserer sig yderligere, fx inden for arbejdet med udsatte børn, sprog eller evaluering og dokumentation. 8

10 9 Personalet på det sociale område arbejder i dag med en række persongrupper, der har helt særlige behov for hjælp og omsorg. Nogle borgere har fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, der betyder, at de har svært ved at udtrykke deres behov, og nogle borgere har sociale problemer eller misbrug, som medfører, at de kan reagere pludseligt og uventet i visse situationer. Det gælder fx sindslidende, demente, misbrugere, udviklingshæmmede og nogle udsatte unge. De medarbejdere, der til dagligt arbejder med disse grupper, er stillet over for særlige kompetencekrav af både faglig og personlig karakter. Regeringen har nedsat en tværgående arbejdsgruppe med deltagelse af Forbundet for Offentligt ansatte, KL, Danske Regioner, De Samvirkende Invalideorganisationer og Socialpædagogernes Landsforbund, der skal komme med forslag til, hvordan arbejdet med etik, værdier og kompetenceudvikling kan styrkes i botilbud til svage og udsatte voksne. En undersøgelse på sundhedsområdet peger på, at to ud af tre læger finder, at der på nogle områder er en uhensigtsmæssig arbejdsdeling mellem faggrupperne på deres afdeling. Og i en nylig undersøgelse tilkendegiver hver tredje social- og sundhedsassistent, at de kan udføre opgaver, som de ikke varetager i dag, hvis de enten får lov eller modtager oplæring. Regeringen ønsker derfor bl.a. en styrket indsats vedrørende: Styrkelse af medarbejdernes kompetenceudvikling Målrettet identifikation af behov for nye efteruddannelsestilbud Bedre anvendelse af medarbejdernes kompetencer 9

11 10 3. Udvikling af mere professionelle ledere med rum til at lede Gode ledere, der løfter ledelsesansvaret professionelt og kompetent, er en afgørende forudsætning for en velfungerende offentlig sektor, der kan tilbyde sine medarbejdere gode arbejdspladser. Der findes mange motiverede og dygtige ledere på landets institutioner. Og institutionslederne skal have muligheder for at efteruddanne sig, så de kan møde de mangeartede udfordringer, de står over for hver dag. Ledelsesrum og ledelseskompetencer Ledere af offentlige institutioner står i dag over for udfordringer, som stiller store krav til deres evne til at løfte den faglige, den personalemæssige og den strategiske ledelsesopgave. Disse udfordringer vil ikke blive mindre i de kommende år. Derfor skal det sikres, at institutionslederne har mulighed for at tilegne sig de nødvendige almene ledelseskompetencer. Ligesom det må overvejes om almene ledelseskompetencer skal veje tungere, end de gør i dag, når lederstillinger besættes i daginstitutioner, på plejehjem og på sygehusafdelinger mv. Kommunalreformen har skabt økonomisk og fagligt mere bæredygtige kommuner, og mange kommuner har foretaget omlægninger og forsøg med nye styre- og organisationsformer. Kommunalpolitikerne kan nu fokusere mere på de strategiske visioner og mål frem for detailstyring af institutioner. Medarbejdere og ledere i de enkelte institutioner er tættest på brugerne, og de skal sikres frihed og tilskyndelse til at udvikle servicen. Der er samtidig en stigende opmærksomhed på, at institutionslederne får, ikke bare de nødvendige værktøjer til at løfte deres ledelsesansvar, men også et tilstrækkeligt stort ledelsesrum. Det gælder i forhold til den kommunale eller regionale myndighed, i forhold til overenskomster mv. samt i forhold til brugerbestyrelser, bruger- /pårørenderåd mv. Regeringens debatoplæg om Klare mål og ansvar for resultater (februar 2007) lagde op til en øget mål- og resultatstyring af institutionerne. Lederne skal sætte fokus på den faglige kvalitet i institutionernes indsats. De skal vise retning, formulere mål og følge op på, om institutionen når resultaterne. Det stiller krav til ledernes evne til at motivere, engagere og udvikle medarbejderne og til at lederne selv går foran som rollemodeller. KL, Danske Regioner og Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte har igangsat et fælles arbejde med at udvikle en kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Formålet er at udvikle et redskab, der kan hjælpe ledere på skoler, sygehuse, daginstitutioner etc. Kodeksen skal foreligge medio Arbejdet er inspireret af den kodeks for god offentlig topledelse, som blev lanceret i Kodeksen udgør en fælles referenceramme for, hvad der kendetegner god topledelse i stat, region og kommune. Erfaringer viser, at toplederne ikke alene anvender kodeksen til at reflektere over egen ledelsesadfærd, men også som inspiration til at drøfte god ledelse med de øvrige ledere i de offentlige organisationer. 10

12 11 Det er sigtet, at arbejdet med kodeks for god ledelse i kommuner og regioner bl.a. skal munde ud i anbefalinger om god ledelse og identifikation af de væsentligste kompetencer, som en leder skal besidde. Kodeksen kan bl.a. bruges til en målretning af rekrutteringen af nye institutionsledere. Lederuddannelse Undersøgelser viser, at offentlige ledere generelt er fagligt velfunderede. Men de har tilsyneladende et betydeligt udviklingspotentiale hvad angår personaleledelse. 3 ud af 4 medarbejdere i kommuner og regioner mener, at deres leder er fagligt kompetent, mens kun knap 60 pct. mener, at deres leder er en god personaleleder. Næsten alle institutionsledere er i gang med aktiviteter, som skal opkvalificere deres ledelseskompetence. Det sker via netværk, coaching, evalueringer og uddannelsesaktiviteter. 9 ud af 10 institutionsledere har deltaget i et lederkursus inden for de seneste 2 år. Men der sker ikke en systematisk uddannelse af institutionsledere og afdelingsledelser på sygehuse. Undersøgelser viser, at institutionsledere især ser behov for at udvikle deres ledelse i forhold til håndtering af forandringer, til motivation og engagement af medarbejderne og til udvikling af medarbejdernes kompetencer. Mange institutionsledere foretrækker deltagelse i kurser som en vej til opkvalificering. Men markedet for lederuddannelser kan være uigennemskueligt for den enkelte med hensyn til kvalitet og indhold. Lederne har ingen sikkerhed for, at kurserne har en god kvalitet, at der er sammenhæng og progression i forløbene, og at de tager fat på de emner, som er afgørende for at udvikle sig som leder. Der er bred enighed om, at ledelse er en disciplin, der går på tværs af fag og sektorer. Der er mange fællestræk i ledelsesopgaven, uanset hvilken sektor man er leder i, og erfaringerne viser, at lederne lærer meget, når de møder ledere fra andre sektorer. Lederudvikling sker bedst gennem en kombination af forløb på tværs af sektorer, og forløb som målrettes den enkelte leders særlige vilkår og behov, når det gælder ledelseserfaring, fagligt ståsted og organisatorisk tilhørsforhold. Regeringen ønsker derfor bl.a. en styrket indsats vedrørende: Klart rum for ledelse Skærpede krav om lederuddannelse: Uddannelse af institutionsledere Mere sammenhængende, gennemsigtige og fleksible lederuddannelsestilbud af god kvalitet Rekruttering af nye ledere 11

13 12 4. Rekruttering og fastholdelse af kvalificerede medarbejdere til den borgernære service Der er i de seneste år taget betydelige initiativer til at øge arbejdsstyrken og dermed mulighederne for at rekruttere et tilstrækkeligt antal medarbejdere til den borgernære service. Med vedtagelsen af velfærdsaftalen i foråret 2006 om bl.a. efterløns- og folkepensionsalderen er det sikret, at den samlede private og offentlige beskæftigelse ikke vil falde i de næste årtier, sådan som der ellers var udsigt til. Samtidig blev der aftalt en udvidelse af jobkortordningen for udlændinge, der har et jobtilbud i Danmark, og en greencard-ordning, der giver særligt velkvalificerede udlændinge mulighed for at få visum til jobsøgning. Det stigende antal ældre betyder, at aktiviteten på især ældre- og sundhedsområdet i de kommende år vil være stigende. Som supplement til velfærdsaftalen og de seneste års øgede integrationsindsats ønsker regeringen derfor en styrket rekruttering af arbejdskraft til de serviceområder, hvor der forventes at være særlige problemer. Skabelsen af mere attraktive arbejdspladser, styrket kompetenceudvikling og bedre ledelse - jf. indsatsområderne ovenfor - vil i sig selv kunne bidrage til, at flere medarbejdere forbliver i den offentlige sektor. Lavere sygefravær og bedre tilrettelæggelse af arbejdet kan også give flere hænder til at løse de borgernære serviceopgaver. Fx kan der arbejdes for en optimal anvendelse af medarbejdernes kompetencer. Og der kan tages større hensyn til både arbejdspladsen og den enkelte medarbejders behov for fleksibilitet. Behov for flere medarbejdere i sundhedssektoren Der er i dag mangel på sundhedspersonale. Det gælder i særdeleshed speciallæger og sygeplejersker. Optaget af lægestuderende er forøget fra ca. 240 i 1990 til ca i Antallet af færdiguddannede læger forventes at vokse fra ca. 800 i 2005 til 900 i Samtidig er ordningen for godkendelse af udenlandske lægers uddannelse blevet hurtigere og mere fleksibel. 12

14 13 Uddannelsen af flere speciallæger hæmmes af, at den reelle uddannelsesvarighed for en speciallæge er meget længere end den normerede uddannelsesvarighed. Således tager det i dag typisk en læge 12 år at uddanne sig til speciallæge, selv om den normerede uddannelsestid er 6-7½ år afhængigt af specialet. Det er en væsentlig overskridelse også selv om der tages højde for barselsorlov, ph.d.-afhandling mv. Regeringen gennemførte i 2004 en ny speciallægeuddannelse, der bl.a. reducerer den formelle uddannelsesvarighed for en række specialer og samler selve hoveduddannelsen i én blok, så der ikke opstår forsinkelser mellem de enkelte dele. Men der er fortsat et potentiale for at forkorte uddannelsestiden, samtidig med at kvaliteten af uddannelsen fastholdes. Antallet af sygeplejersker kunne øges betydeligt, hvis frafaldet fra uddannelsen kunne blive bragt ned. Mere end hver tredje, der starter på sygeplejerskeuddannelsen, fuldfører ikke studiet. Frafaldet skyldes bl.a., at mange af de praktisk orienterede studerende oplever for store teoretiske krav på uddannelsen. Et udvalg under Undervisningsministeriet kom i december 2006 med 13 initiativer, der sigter mod at nedbringe frafaldet på sygeplejerskeuddannelsen. Anbefalingerne omhandler bl.a. større fokus på den praktiske del, herunder placering af praktikophold meget tidligt i uddannelsesforløbet. Regeringen arbejder aktuelt på at gennemføre disse initiativer. En anden måde at dække behovet for sygeplejersker på er ved at tilpasse dimensioneringen på sygeplejerskeuddannelserne. I 2006 havde 9 ud af 21 uddannelsesinstitutioner flere ansøgere med sygeplejerskeuddannelsen som 1. prioritet, end institutionen havde mulighed for at optage. Behov for flere medarbejdere i ældreplejen mv. Der er i de senere år taget en række initiativer til, at flere kan fuldføre social- og sundhedsuddannelsen. Som led i udmøntningen af velfærdsaftalen vil der ske en fornyelse af de erhvervsrettede uddannelser. Det samlede system af erhvervsrettede ungdomsuddannelser bliver forenklet. Uddannelserne vil endvidere blive gjort mere fleksible og rummelige, så de både imødekommer behovene hos elever, der ønsker at vælge højere niveauer i undervisningen og elever, der har svagere forudsætninger. Social- og sundhedsskolerne skal fremover udarbejde handlingsplaner, der skal indeholde konkrete mål og strategier for at øge gennemførelsen. Desuden skal skolerne forbedre frafaldsregistreringen med henblik på en tidlig indsats over for frafaldstruede elever. Det er en yderligere udfordring, at meget få mænd tager en social- og sundhedsuddannelse. I dag er 96 pct. af de nyuddannede social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter kvinder. Der må således formodes at være et uudnyttet potentiale for at få især flere mænd ind på uddannelsen. 13

15 14 Samme problemstilling gør sig gældende på andre dele af omsorgs- og plejeområdet. Erfaringer fra AF viser, at kvinder og mænd bliver registreret forskelligt og bliver tilbudt forskellige typer af jobs. Også selv om de har samme uddannelsesmæssige baggrund. Og andre erfaringer fra AF har vist, at det med en målrettet indsats er muligt at flytte kvinder og mænd til hinandens traditionelle stillinger og fagområder. Faglig udvikling på dagtilbudsområdet I dag har mere end 75 pct. af det faste personale over 25 år i vuggestuer, børnehaver og aldersintegrerede institutioner en pædagogisk uddannelse. Blandt pædagogmedhjælperne i SFO har næsten 60 pct. gennemført kurser og uddannelser inden for det pædagogiske område. På børneområdet forventes der ikke i de kommende år at opstå en generel mangel på arbejdskraft. Det skal bl.a. ses i lyset af, at der uddannes tilstrækkeligt mange pædagoger til at dække behovet i forhold til den forventede udvikling i børnetallet. Indsatsen på det pædagogiske område skal i stedet koncentreres om at sikre fortsat udvikling af uddannelserne, herunder opfølgning på den nye pædagoguddannelse, og de faglige udviklingsmuligheder for den del af personalet, der har valgt jobbet permanent, men som ikke har en pædagogisk uddannelse. Fastholdelse af ældre medarbejdere Rekrutteringsproblemet for den offentlige sektor kan reduceres ved at fastholde flere medarbejdere i jobbet et par år ekstra. I dag regner næsten halvdelen af de ansatte mellem 50 og 60 år i kommuner og regioner med at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, når de fylder 60. Beskæftigelsesministeriet har netop gennemført en informations- og holdningskampagne Et par år ekstra gør en forskel. Kampagnen satte fokus på fordelene ved, at flere ældre medarbejdere bliver et par år længere på arbejdsmarkedet for den enkelte senior, for virksomhederne og for samfundet som helhed. Kampagnen lagde bl.a. op til individuelle senioraftaler mellem en arbejdsgiver og en ældre medarbejder om særlige arbejdsvilkår som fx en ekstra ugentlig fridag eller andre jobfunktioner. Desuden har beskæftigelsesministeren nedsat en Seniortænketank, der skal fremme den seniorpolitiske debat og se på regler, lovgivning og praksis på seniorområdet. Og komme med forslag til forbedringer. Endelig er der på det statslige område gode erfaringer med de karriereafklaringsforløb for medarbejdere over 50 år, der blev aftalt i forlængelse af overenskomsten i En evaluering viser, at medarbejderne er meget tilfredse med karriereafklaringen og har fået større forståelse for deres jobinteresser og mulige udviklingsområder. 14

16 15 Regeringen ønsker derfor bl.a. en styrket indsats vedrørende: Rekruttering af medarbejdere til den offentlige sektor på kort og lang sigt Fokus på serviceområder med særlige rekrutterings- og fastholdelsesproblemer Nedbrydning af kønsmæssige barrierer Bedre integration af medarbejdere med indvandrerbaggrund Seniorpolitik 15

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud 01.10.2008 FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud En holdbar løsning på arbejdskraftudfordringen kræver langsigtede investeringer i arbejdsmiljø, forebyggelse og uddannelse. Der er imidlertid

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne 08-1230 - 20.11.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation

Læs mere

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne 08-1230 - 23.2.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation

Læs mere

Markant styrkelse af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

Markant styrkelse af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse Regeringen 12. oktober 2007 Landsorganisationen i Danmark FTF Akademikernes Centralorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Læs mere

3. UDKAST. 12. juni 2007. Indledning

3. UDKAST. 12. juni 2007. Indledning 12. juni 2007 3. UDKAST Indledning God offentlig service spiller en central rolle i et moderne velfærdssamfund. Den offentlige sektor bidrager til uddannelse, velfærd og tryghed. Det er med til at sikre

Læs mere

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 92 00 - Fax 11 1 Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 Et stort flertal af de

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

17. juni 2007. Aftale mellem regeringen, KL, Danske Regioner, LO og AC. Indledning

17. juni 2007. Aftale mellem regeringen, KL, Danske Regioner, LO og AC. Indledning 17. juni 2007 Aftale mellem regeringen, KL, Danske Regioner, LO og AC Indledning God offentlig service spiller en central rolle i et moderne velfærdssamfund. Den offentlige sektor bidrager til uddannelse,

Læs mere

Ny organisering giver bedre service for borgerne

Ny organisering giver bedre service for borgerne F O A F A G O G A R B E J D E Ny organisering giver bedre service for borgerne Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen Januar 2007 Forord FOAs godt 200.000 medlemmer arbejder i forreste række

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

T epartsaftalen 2007 2007

T epartsaftalen 2007 2007 F O A F A G O G A R B E J D E Trepartsaftalen 2007 Hvad betyder den for dig og dine kolleger Trepartsaftalen 2007 Hvad betyder den for dig og dine kolleger Læs trepartsaftalen på www.foa.dk Redaktion:

Læs mere

Indflydelse og engagement skaber kvalitet. Forord. Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007

Indflydelse og engagement skaber kvalitet. Forord. Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007 Indflydelse og engagement skaber kvalitet Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007 Forord FOAs godt 200.000 medlemmer arbejder hver dag i forreste række med at skabe velfærdsydelser

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden)

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) 1 Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) 2 Hvorfor skal vi spare på arbejdskraften? >Den demografiske udvikling medfører en øget efterspørgsel efter offentlig service >Rekrutteringsvanskeligheder

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Kvalitetskonferencen. Hovedkonklusioner fra de seks debatmøder

Kvalitetskonferencen. Hovedkonklusioner fra de seks debatmøder Kvalitetskonferencen Hovedkonklusioner fra de seks debatmøder Attraktive arbejdspladser Attraktive arbejdspladser Attraktive arbejdspladser Dødens gab i Århus Kommune i 2015: SOSU-hjælpere: 1093 Sygeplejersker:

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008)

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) 2

Læs mere

Kvalitetsreform i den offentlige sektor

Kvalitetsreform i den offentlige sektor Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Politik for modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft

Politik for modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft Politik for modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft Indledning Regionalt projekt Silkeborg Kommune er via erhvervsilkeborg involveret i det regionale projekt Modtagelse og fastholdelse af

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter Lederstrategi November 2002 Danske Fysioterapeuter DANSKE FYSIOTERAPEUTERS LEDERSTRATEGI 1. Politik...3 2. Lederens rolle og ansvar...3 3. Strategi...5 4. Mål og handling...6 5. Evaluering...8 Danske Fysioterapeuters

Læs mere

Kompetenceprofiler på SC/HN

Kompetenceprofiler på SC/HN Silkeborg Centralsygehus/Hammel Neurocenter, Løn- og personaleafdelingen Vedtaget på HMU den 7. juni 2005 Kompetenceprofiler på SC/HN 1. Indledning Kompetence er evnen til at omsætte kvalifikationer til

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI 23. MARTS 2015 KBA 201403376 INDLEDNING Strategien for ansvarsområde Kompetence og Arbejdsliv (KOA) udgør det faglige og politiske grundlag for Finansforbundets

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Notat om kompetencemidler i perioden 2012-2015

Notat om kompetencemidler i perioden 2012-2015 Notat om kompetencemidler i perioden 2012-2015 Baggrund KL indgik i 2007 en trepartsaftale om styrket uddannelse, kompetenceudvikling m.v. med regeringen og de faglige organisationer. Aftalen indeholdt

Læs mere

Februar 2007. Klare mål og ansvar for resultater

Februar 2007. Klare mål og ansvar for resultater Februar 2007 Klare mål og ansvar for resultater Regeringens debatoplæg til møde om kvalitetsreformen 8. februar 2007 1 Klare mål og ansvar for resultater Regeringen vil sætte fokus på mål og resultater

Læs mere

Lederudvikling. Randers Kommune

Lederudvikling. Randers Kommune Lederudvikling 2010 2011 2012 Randers Kommune Pjece om lederudvikling Pjece om lederudvikling Pjecen om lederudvikling i Randers Kommune er udarbejdet af Personale og HR, december 2009. Pjecen er udsendt

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder F O A F A G O G A R B E J D E Flere hænder Indledning Da regeringen sidste år lovede skattelettelser, der mest kom de bedst lønnede til gavn, glemte den at fortælle, at der var en regning, der skulle

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Trepartsaftaler indhold, økonomi

Trepartsaftaler indhold, økonomi Område: Human Resources Udarbejdet af: Lisbeth Madsen Afdeling: Overenskomst og Jura E-mail: Lisbeth.Madsen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: Telefon: 76631829 Dato: 21. august 2008 Trepartsaftaler indhold,

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær 08-1305 JEHO/JAKA 11.09.2008 Kontakt: Jan Kahr Frederiksen - jaka@ftf.dk eller Jette Høy - jeho@ftf.dk FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær Regeringen har indkaldt parterne til trepartsdrøftelser

Læs mere

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG RESPEKT Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Næstved Faxe OMSORG

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Senior- og fratrædelsesordninger

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Senior- og fratrædelsesordninger UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Senior- og fratrædelsesordninger HSU 15. juni 2015 Indhold 1. Rammer og retningslinjer... 3 2. Fastholdelse... 3 2.1 Seniorordninger (jf. cirkulære om senior- og fratrædelsesordninger)...

Læs mere

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan

Læs mere

Bilag 3- Kompetenceudvikling i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreområdet som attraktiv arbejdsplads

Bilag 3- Kompetenceudvikling i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreområdet som attraktiv arbejdsplads 23. november 2006 Sag nr. 1101-324497 Dok.nr. 2006-21284 Bilag 3- Kompetenceudvikling i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreområdet som attraktiv arbejdsplads 1. En ambitiøs strategi for kompetenceudvikling

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

STRATEGI Udfordringerne i perioden

STRATEGI Udfordringerne i perioden For Randers Social- og Sundhedsskole Udfordringerne i perioden 2016-2018 Uddannelser I den kommende strategiperiode vil der være fokus på, at skolen i EUD-uddannelserne arbejder for at opfylde de fire

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling 2 Alsidig og vedvarende kompetenceudvikling er vigtig for alle og kræver opmærksomhed hele tiden fordi arbejdsopgaverne i kommunen kræver dygtige medarbejdere

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Den attraktive arbejdsplads. Personalepolitik

Den attraktive arbejdsplads. Personalepolitik Den attraktive arbejdsplads Personalepolitik Personalepolitik for Region Syddanmark Hovedudvalget for Region Syddanmark har godkendt en overordnet personalepolitik for hele regionen i december 2007. Personalepolitikken

Læs mere

HR-Centret Analyseramme til afklaring og prioritering af lokale HR-indsatser

HR-Centret Analyseramme til afklaring og prioritering af lokale HR-indsatser NOTAT HR-Centret 27-08-2015 Analyseramme til afklaring og prioritering af lokale HR-indsatser Kommunens HR-strategi er i årene 2015-2018 pejlemærke for de HR-indsatser, som ledere på alle niveauer skal

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

AM Konferencen Skriv navn, titel Skriv sted, dato

AM Konferencen Skriv navn, titel Skriv sted, dato AM Konferencen 2016 Skriv navn, titel Skriv sted, dato Hanne Holm Andersen Seniorkonsulent sygefravær og fastholdelse 14 års konsulenterfaring indenfor arbejdsmiljø Tværfagligt forskningsprojekt om langtidssyge

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt.

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt. Version 1.1 April 2012 2 3 Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier Formålet med formuleringen af Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier er at skabe et fælles

Læs mere

Notat. Er jobcentrene klædt på til et økonomisk opsving?

Notat. Er jobcentrene klædt på til et økonomisk opsving? Notat Er jobcentrene klædt på til et økonomisk opsving? Lav ledighed og stigende beskæftigelse er en ønskeposition for dansk økonomi, men det kan blive en kort fornøjelse, for økonomiske opsving har det

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om:

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Opgaveløsning i Furesø Kommunes folkeskoler i skoleåret 2014-15 Indledning Furesø Kommune,

Læs mere

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik Overordnede mål og indsatsområder Udarbejdet Januar 2007 Arbejdsmarkedspolitikkens indhold: Visioner s.3 Lovgrundlag s.4 Udfordringer s.4 Grundlag s.4 Mål for

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Rekrutteringsstrategi

Rekrutteringsstrategi den Rekrutteringsstrategi Vi ved, at vi kommer til at mangle hænder og hjerner i Næstved Kommune i løbet af få år det illustrerer tal over alderssammensætningen i personalet med al tydelighed. Det er derfor

Læs mere

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelses politik Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelsespolitik Vi agerer i en politisk ledet organisation, og formålet med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS

SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK SIDE 2 / 11 Gentofte Kommunes personalepolitik består af fire elementer: INDLEDNING 1 DEN OVERORDNEDE

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

En ny PGU uddannelse skal godkendes både i akademierhvervsrådet og i undervisningsministeriet.

En ny PGU uddannelse skal godkendes både i akademierhvervsrådet og i undervisningsministeriet. Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 339 Offentligt BUPL notat 2½ år PGU - hvad kan en forlængelse betyde? I forbindelse med kvalitetsreformen og trepartsforhandlingerne har både KL og FOA valgt at

Læs mere

CSR-rapport 2014/15 Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a

CSR-rapport 2014/15 Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a CSR-rapport 2014/15 Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a PwC s forretning er betinget af vores evne til at tiltrække, udvikle og fastholde de dygtigste i branchen. 2 PwC

Læs mere

Masterplan Horisont 2018

Masterplan Horisont 2018 Service Kvalitet Styring Trivsel Masterplan Horisont 2018 Vores fælles grundlag på Arbejdsmarkedsområdet i Haderslev Kommune Arbejdsmarked betjener borgerne, så de får mulighed for et aktivt liv på arbejdsmarkedet

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik 2013 Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik for Region Hovedstadens Psykiatri Arbejdsmiljøpolitikken blev godkendt i Psyk-MED d. 24. august

Læs mere

Virksomhedsplan 2009-2010

Virksomhedsplan 2009-2010 Virksomhedsplan 2009-2010 S A B R O E G A A R D E N Samarbejde Anerkendelse Børn Respekt Omsorg Efteruddannelse Glæde Ansvar Aktivitet Ressourcer Dynamik Engagement Nytænkning 2 Indledning: For at tilgodese

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere

Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere Organisation for erhvervslivet 31. oktober 2008 Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere AF ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK OG CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi. i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune. et sammendrag

Strategi for innovation og velfærdsteknologi. i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune. et sammendrag Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune et sammendrag Forord Esbjerg Kommune, Sundhed & Omsorg, står over for store udfordringer i de kommende år. Der bliver flere

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

Sammen igennem krisen nye veje

Sammen igennem krisen nye veje Sammen igennem krisen nye veje Oversigt over spørgsmål i diskussionsoplæg til KTO s forhandlingskonference den 12. marts 2012 1. Brug for at gå nye veje Der er økonomisk krise og en meget stram økonomi

Læs mere

Det siger børnecheferne om budget mm.

Det siger børnecheferne om budget mm. Det siger børnecheferne om budget mm. FOA Kampagne og Analyse 24. november 2011 Norstat Danmark har for FOA gennemført en rundspørge blandt 70 børnechefer om budget mm. det giver en svarprocent på 71 procent.

Læs mere

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommunes beskæftigelsespolitik

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen

Mobning på arbejdspladsen Kort og godt om Mobning på arbejdspladsen Få viden om mobning og inspiration til en handlingsplan www.arbejdsmiljoviden.dk/mobning Hvad er mobning på arbejdspladsen? Det er mobning, når en eller flere

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 45 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 45 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 214-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 45 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Status på ældremilliarden Enhed: Ældreenheden Sagsbeh.: DEPSSK Sagsnr.: SJ-STD-DEPSSK Dok. nr.:

Læs mere