April Ledelse, medarbejderinddragelse og motivation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "April 2007. Ledelse, medarbejderinddragelse og motivation"

Transkript

1 April 2007 Ledelse, medarbejderinddragelse og motivation Regeringens debatoplæg til møde om kvalitetsreformen 19. april 2007

2 1 Ledelse, medarbejderinddragelse og motivation Høj kvalitet i den offentlige service skabes i mødet mellem brugerne og dygtige og engagerede medarbejdere. Gode arbejdspladser for medarbejderne og god service til borgerne er to sider af samme sag. Derfor er det afgørende, at de offentlige arbejdspladser er velfungerende og attraktive. På en god offentlig arbejdsplads er den enkelte medarbejder engageret, viser ansvarlighed og bliver anerkendt for sin faglige og personlige indsats. De psykiske og fysiske arbejdsvilkår er i orden, så de ansatte trives og ikke får forringet deres helbred. På en god arbejdsplads bliver medarbejdernes viden brugt til hele tiden at udvikle kvaliteten. Medarbejderne skal have gode muligheder for løbende at dygtiggøre sig. Og de skal have muligheder og frihed til at anvende og udvikle deres kompetencer. Det bliver stadig vigtigere på moderne arbejdspladser, hvor større forventninger, nye arbejdsformer, ny teknologi og nye opgaver kræver nye kompetencer. En god arbejdsplads kan ikke skabes ved lovgivning. Den skabes først og fremmest af en god ledelse, et positivt samarbejdsklima og en kultur, hvor faglighed og etiske værdier udmøntes i god service for borgerne hver dag. Der er mange eksempler på, at god eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og yder god service eller ej. Det er vigtigt med en professionel ledelse, der løfter sit ledelsesansvar, sætter mål for arbejdet og følger op for at sikre gode arbejdsforhold for medarbejderne og høj kvalitet for borgerne. En kompetent ledelse er også afgørende for at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere. Inden for flere af de offentlige serviceområder kan det i de kommende årtier blive svært at få dækket behovet for nye dygtige medarbejdere til at afløse de mange, der går på pension. Det vil være nødvendigt med en ekstra indsats for at sikre kvalificeret arbejdskraft inden for nogle områder af den borgernære service. Gode arbejdspladser, der leverer kvalitet Det er regeringens mål at fremme kvaliteten i den offentlige sektor ved: Attraktive arbejdspladser med engagerede og ansvarlige medarbejdere og gode arbejdsvilkår Aktiv inddragelse af medarbejdernes faglige viden Løbende udvikling af medarbejdernes faglige og personlige kompetencer Professionelle ledere, der løfter ledelsesansvaret Målrettet indsats for at rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere. 1

3 2 Medarbejdere i den offentlige sektor er generelt glade for deres arbejde Danmark er et af de lande, hvor medarbejderne har størst frihed til at tilrettelægge deres arbejdsopgaver. Det er muligt, fordi medarbejderne selv tager et ansvar og generelt er veluddannede. 8 ud af 10 medarbejdere i den offentlige sektor er tilfredse med deres job, og lige så mange synes, at deres arbejdsopgaver er spændende. 94 pct. er villige til at yde en ekstra indsats, hvis det er nødvendigt. Så flotte vurderinger opnås kun, fordi de offentlige arbejdspladser generelt set er velfungerende og har dygtige ledere. men arbejdsmiljøet er ikke altid godt nok og anerkendelsen af medarbejdernes indsats kan blive bedre Selv om medarbejdernes samlede tilfredshed med job og opgaver generelt er høj, er under halvdelen af de ansatte i kommuner og regioner tilfredse med det psykiske arbejdsmiljø, herunder omgangstonen og stressniveauet. Og en tredjedel af medarbejderne på sundheds-, børne- og ældreområdet mener ikke, at det fysiske arbejdsmiljø er godt. 8 ud af 10 finder, at de har indflydelse på deres eget arbejde, og 9 ud af 10 mener, at de gør en væsentlig forskel for brugerne i kraft af deres arbejde. Men mange medarbejdere efterlyser en mere positiv anerkendelse af deres indsats. Kompetenceudvikling, udnyttelse af kompetencer og rekruttering kan blive bedre Dygtiggørelsen kan ske på mange måder: Læring på jobbet, sparring, kurser og uddannelsesforløb mv. Undersøgelser viser, at den kompetenceudvikling, der er tæt knyttet til jobbet, er den, der giver mest udbytte for medarbejderne. Der er tradition for en løbende kompetenceudvikling i den offentlige sektor. Alligevel har kun lidt over halvdelen af medarbejderne i kommuner og regioner haft en medarbejderudviklingssamtale inden for de seneste to år, og der er mange medarbejdere, som ikke regelmæssigt deltager i aktiviteter, der udvikler deres kompetencer. På nogle områder anvendes medarbejdernes kompetencer ikke godt nok. Det gælder bl.a. på sygehusene, hvor medarbejderne selv mener, at der er potentiale for en mere hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem læger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Den offentlige sektor står over for en rekrutteringsudfordring, når næsten medarbejdere forlader arbejdsmarkedet over de næste ti år og skal erstattes af nye medarbejdere. Det kræver en særlig indsats for bl.a. at øge antallet af færdiguddannede inden for sundhedssektoren. 2

4 3 og ledelsen har brug for et løft Ledere af offentlige institutioner står i dag med mange udfordringer og udfordringerne vil næppe blive mindre i de kommende år. I forbindelse med kommunalreformen bliver der i mange kommuner etableret nye organisations- og styreformer, som påvirker den daglige ledelsesopgave og de relationer, som lederne indgår i. Der er samtidigt en stigende opmærksomhed på, at institutionslederne får både et tilstrækkeligt ledelsesrum og de nødvendige værktøjer til at løfte deres ledelsesansvar. Der er bred enighed om, at ledelse er en disciplin, der går på tværs af fag og sektorer. Næsten alle institutionsledere deltager i dag i en eller anden form for efteruddannelse, bl.a. for bedre at kunne håndtere disse udfordringer. Men efteruddannelsestilbuddene er ikke godt nok tilpasset de faktiske kompetencebehov hos en institutionsleder. Initiativer i tidligere debatoplæg Regeringen har i de fire første debatoplæg til kvalitetsreformen også berørt emner, som vedrører vilkår for medarbejdere og ledelse i den offentlige sektor. I regeringens debatoplæg om Klare mål og ansvar for resultater (februar 2007) blev det bl.a. foreslået, at øget anvendelse af mål- og resultatstyring i stedet for snærende detailregler skal give medarbejderne mere rum til at anvende deres kompetencer og engagere sig i deres arbejde. Ledere og medarbejdere i de enkelte institutioner skal have større frihed til at vælge, hvordan de vil nå målene og til at tilrettelægge arbejdet efter de lokale forhold. Kvaliteten i den offentlige service afhænger i høj grad af ledelsen og servicekulturen på den enkelte arbejdsplads, herunder de værdier som præger mødet mellem medarbejdere og brugere. Derfor har regeringen sammen med KL og Danske Regioner igangsat et arbejde med udvikling af en kodeks med principper for, hvad god offentlig service er. Principperne skal kunne danne afsæt for, at ledelse og medarbejdere i de enkelte institutioner drøfter, hvordan man kan arbejde med værdigrundlaget for god service i det enkelte dagtilbud, plejehjem, sygehusafdeling mv. Kodeksen kan derudover være med til at synliggøre det mangesidede ansvar, som den enkelte medarbejder har for at yde kvalitet i mødet med brugerne. Regeringens debatoplæg til temamødet den 19. april 2007 Regeringen, KL, Danske Regioner, LO, FTF og AC har indledt trepartsdrøftelser vedrørende overordnede principper og anbefalinger på en række emneområder, der vedrører nogle af de samme problemstillinger som dette debatoplæg. 3

5 4 Trepartsdrøftelser Regeringen, KL, Danske Regioner, LO, FTF og AC har i april 2007 aftalt at indlede drøftelser med henblik på at sikre udvikling af medarbejdernes kompetencer, attraktive arbejdspladser, og rekruttering af medarbejdere til den offentlige sektor både på kort og lang sigt. Drøftelserne vil sigte mod vedtagelse af et fælles, forpligtende slutdokument. På denne baggrund har regeringen valgt, at debatoplægget til mødet den 19. april 2007 om Ledelse, medarbejderinddragelse og motivation i modsætning til tidligere debatoplæg ikke indeholder konkrete initiativer, men gennemgår udfordringerne på fire centrale indsatsområder, hvor regeringen finder, der er behov for en styrket indsats. Regeringen ser fire centrale indsatsområder: 1. Attraktive arbejdspladser med motiverede medarbejdere og gode arbejdsvilkår 2. Inddragelse og udvikling af medarbejdernes kompetencer 3. Udvikling af mere professionelle ledere med rum til at lede 4. Rekruttering og fastholdelse af kvalificerede medarbejdere til den borgernære service 4

6 5 1. Attraktive arbejdspladser med motiverede medarbejdere og gode arbejdsvilkår Den offentlige sektor skal være kendetegnet ved gode arbejdspladser, hvor de ansatte har mulighed for at yde service af høj kvalitet. Der skal derfor være fokus på medarbejdernes trivsel, tilfredshed og motivation. Trivsel og arbejdsmiljø En undersøgelse fra 2006 blandt medarbejdere i kommuner og amter viste, at under halvdelen af de ansatte var tilfredse med det psykiske arbejdsmiljø fx omgangstonen og stressniveauet på deres arbejdsplads. Det fysiske arbejdsmiljø er løbende forbedret, men der er stadig arbejdspladser i den offentlige sektor, hvor det fysiske arbejdsmiljø er belastende. En tredjedel af medarbejderne på sundheds-, børne- og ældreområdet mener, at det fysiske arbejdsmiljø ikke er godt på deres arbejdsplads. Især på visse områder er der i dag et betydeligt sygefravær på de offentlige arbejdspladser. På børne- og ældreområdet har de ansatte i gennemsnit sygedage om året. I sundhedssektoren er det 11 dage om året. Der er imidlertid stor forskel fra kommune til kommune, fra sygehus til sygehus og fra institution til institution. Mange steder har man gjort en særlig indsats for at få sygefraværet ned. Undersøgelser viser, at hen ved en tredjedel af sygefraværet kan tilskrives forhold på arbejdspladsen. Nogle medarbejdere i fx hjemmeplejen, på døgninstitutioner for voksne eller på arbejdsformidlingen udsættes oven i købet jævnligt for fysiske og psykiske overgreb fra de borgere, de har kontakt med. Utilfredsstillende psykisk og fysisk arbejdsmiljø er til skade for medarbejdernes dagligdag og helbred, og det forringer deres indsats for borgerne. Undersøgelser viser bl.a., at ansatte i den kommunale sektor, som er meget utilfredse med arbejdsmiljøet, gennemsnitligt har 25 sygedage om året, mens ansatte med høj tilfredshed i gennemsnit har 6 sygedage. Der er i de seneste år taget en række initiativer til at styrke arbejdsmiljøet. I forbindelse med velfærdsforhandlingerne i 2006 indgik regeringen en aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om at etablere en forebyggelsesfond med en kapital på 3 mia. kr. Fonden kan udbetale op til 350 mio. kr. årligt til initiativer, der bl.a. forebygger og forhindrer fysisk og psykisk nedslidning. 5

7 6 Der er indgået aftale om udbetaling af 200 mio. kr. fra fonden i 2007, herunder 70 mio. kr. til projekter inden for hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne. Der skal i 2008 og herefter udbetales 350 mio. kr. årligt fra fonden. Regeringen vil også her søge at prioritere projekter på de borgernære serviceområder. Regeringen støtter herudover en række initiativer, der skal forebygge trusler og psykisk og fysisk vold inden for hjemmeplejen og i kommunale og regionale institutioner. Endelig er der i forbindelse med finansloven for 2007 afsat en pulje på 100 mio. kr. i 2007 og 100 mio. kr. i Puljen skal anvendes til projekter, som kan give en bedre ældrepleje med fokus på de ældres og medarbejdernes ønsker. Anerkendelse af medarbejdernes resultater En nylig undersøgelse blandt ansatte i den kommunale sektor viser, at 85 pct. af medarbejderne på børne-, ældre- og sundhedsområdet mener, at anerkendelse er motiverende i forhold til at gøre en ekstra indsats. Der har i den kommunale og statslige sektor i næsten 10 år været mulighed for at anvende resultatløn. I dag har stort set alle ansatte i den kommunale sektor mulighed for en sådan fleksibel løn, der belønner en ekstra indsats og gode resultater. Resultatlønnen kan gives som et engangsvederlag, som supplement til basislønnen og til funktions- og kvalifikationstillæg. Men kun 14 pct. af medarbejderne inden for ældre-, børne- og sundhedsområdet får i dag resultatløn. Resultatløn kan både ydes som et ekstra løntillæg til den enkelte medarbejder eller til en personalegruppe/et team. Teambaseret resultatløn kan fx være naturligt inden for de borgernære serviceområder, hvor servicen i høj grad afhænger af en fælles indsats på den enkelte arbejdsplads eller afdeling. OECD konkluderer i en undersøgelse fra 2005, at teambaseret resultatløn kan have mere positive effekter end individuel resultatløn, bl.a. på samarbejdet mellem medarbejderne. Næsten 9 ud af 10 ansatte i den offentlige sektor mener, at bl.a. positiv feedback og spændende arbejdsopgaver kan motivere dem til at gøre en ekstra indsats. Men langt færre medarbejdere oplever, at deres nærmeste leder anerkender dem på den måde. I dele af den private sektor anvendes en række forskellige anerkendelsesformer mere aktivt som et ledelsesinstrument end i den offentlige sektor. Det er også i den offentlige sektor en central ledelsesmæssig opgave at fremme medarbejdernes motivation til at yde en ekstra indsats via forskellige former for anerkendelse. 6

8 7 Ledelsesmæssig fokus på resultater og gode arbejdsvilkår Det er en central ledelsesopgave at sikre en arbejdsplads med god trivsel og et godt arbejdsmiljø. Det er derfor naturligt, at ledere, som er særligt gode til at løse denne opgave, får en højere aflønning. Trivsel og et godt arbejdsmiljø på den enkelte arbejdsplads bør indgå som elementer i opgørelsen af den enkelte leders resultater, så ledere, der udvikler attraktive arbejdspladser, belønnes. På Vejle Sygehus har man fx brugt resultatløn for sygehusledelsen for at sætte fokus på opfyldelsen af kvalitetsmål. Resultatlønnen er blevet udmøntet på baggrund af syv parametre, som bl.a. vedrører mål for tilfredshed, kvalitet og produktivitet. I 2006 modtog ca. 17 pct. af lederne i den kommunale sektor en eller anden form for resultatløn. En undersøgelse viser, at de ledere, der arbejder inden for ældre-, børne- og sundhedsområdet, og som har mulighed for resultatløn, er mere motiverede og tilfredse med deres arbejde sammenlignet med de ledere, der ikke har mulighed for resultatløn. Regeringen ønsker derfor bl.a. en styrket indsats vedrørende: Styrket fokus hos ledere og medarbejdere på forbedring af det psykiske og fysiske arbejdsmiljø i den offentlige sektor, herunder lavere sygefravær Bedre anerkendelse af medarbejderne for en god indsats og et godt resultat Aflønning af offentlige ledere efter deres resultater og gode arbejdsvilkår for medarbejderne Regelmæssig evaluering af ledere 7

9 8 2. Inddragelse og udvikling af medarbejdernes kompetencer Medarbejderne har med udgangspunkt i deres faglige kompetencer ansvaret for at yde den bedst mulige kvalitet inden for de politisk fastsatte rammer og yde servicen på en måde, der respekterer den enkelte borger. Det kræver høj faglig kunnen, ansvarlighed og vilje til nytænkning. Ny teknologi, ny viden og nye måder at løse arbejdsopgaverne på skaber behov for, at den enkelte medarbejder får opdateret og suppleret sine færdigheder. Det kan ske som en naturlig del af jobbet, hvor medarbejderne løbende fører sig ajour med ny viden på deres fagområde. Og det kan ske ved læring på jobbet, sparring, kurser og uddannelsesforløb mv. Deltagelse i kompetenceudvikling I den offentlige sektor er der en stærk tradition for kompetenceudvikling. Både på det regionale og kommunale område og på det statslige område er kompetenceudvikling en del af overenskomstaftalerne, hvor arbejdsmarkedets parter tager et fælles ansvar for de ansattes og arbejdspladsernes udvikling. Og det hører med til jobbet, at den enkelte medarbejder løbende opdaterer sin faglige viden. Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om behovet for at styrke voksen- og efteruddannelsesindsatsen for at sikre en livslang opkvalificering og uddannelse af alle grupper på arbejdsmarkedet. Det er ikke mindst til fordel for de kortest uddannede. Partierne bag velfærdsaftalen afsatte således en pulje på 1 mia. kr. til mere erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse for ufaglærte og faglærte. De erhvervsrettede voksenog efteruddannelser videreudvikler voksnes forudsætninger for at opnå eller bevare beskæftigelse og skaber grundlag for videre uddannelse. Sektorspecifikke behov for kompetenceudvikling På børneområdet har regeringen med indførelsen af de pædagogiske læreplaner og reformen af pædagoguddannelsen styrket fokus på fagligheden og forbedret mulighederne for specialisering under uddannelsen, fx i forhold til børn og unge, mennesker med nedsat funktionsevne eller mennesker med sociale problemer. Men der kan også være behov for, at erfarne pædagoger, som arbejder med børn og unge, specialiserer sig yderligere, fx inden for arbejdet med udsatte børn, sprog eller evaluering og dokumentation. 8

10 9 Personalet på det sociale område arbejder i dag med en række persongrupper, der har helt særlige behov for hjælp og omsorg. Nogle borgere har fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, der betyder, at de har svært ved at udtrykke deres behov, og nogle borgere har sociale problemer eller misbrug, som medfører, at de kan reagere pludseligt og uventet i visse situationer. Det gælder fx sindslidende, demente, misbrugere, udviklingshæmmede og nogle udsatte unge. De medarbejdere, der til dagligt arbejder med disse grupper, er stillet over for særlige kompetencekrav af både faglig og personlig karakter. Regeringen har nedsat en tværgående arbejdsgruppe med deltagelse af Forbundet for Offentligt ansatte, KL, Danske Regioner, De Samvirkende Invalideorganisationer og Socialpædagogernes Landsforbund, der skal komme med forslag til, hvordan arbejdet med etik, værdier og kompetenceudvikling kan styrkes i botilbud til svage og udsatte voksne. En undersøgelse på sundhedsområdet peger på, at to ud af tre læger finder, at der på nogle områder er en uhensigtsmæssig arbejdsdeling mellem faggrupperne på deres afdeling. Og i en nylig undersøgelse tilkendegiver hver tredje social- og sundhedsassistent, at de kan udføre opgaver, som de ikke varetager i dag, hvis de enten får lov eller modtager oplæring. Regeringen ønsker derfor bl.a. en styrket indsats vedrørende: Styrkelse af medarbejdernes kompetenceudvikling Målrettet identifikation af behov for nye efteruddannelsestilbud Bedre anvendelse af medarbejdernes kompetencer 9

11 10 3. Udvikling af mere professionelle ledere med rum til at lede Gode ledere, der løfter ledelsesansvaret professionelt og kompetent, er en afgørende forudsætning for en velfungerende offentlig sektor, der kan tilbyde sine medarbejdere gode arbejdspladser. Der findes mange motiverede og dygtige ledere på landets institutioner. Og institutionslederne skal have muligheder for at efteruddanne sig, så de kan møde de mangeartede udfordringer, de står over for hver dag. Ledelsesrum og ledelseskompetencer Ledere af offentlige institutioner står i dag over for udfordringer, som stiller store krav til deres evne til at løfte den faglige, den personalemæssige og den strategiske ledelsesopgave. Disse udfordringer vil ikke blive mindre i de kommende år. Derfor skal det sikres, at institutionslederne har mulighed for at tilegne sig de nødvendige almene ledelseskompetencer. Ligesom det må overvejes om almene ledelseskompetencer skal veje tungere, end de gør i dag, når lederstillinger besættes i daginstitutioner, på plejehjem og på sygehusafdelinger mv. Kommunalreformen har skabt økonomisk og fagligt mere bæredygtige kommuner, og mange kommuner har foretaget omlægninger og forsøg med nye styre- og organisationsformer. Kommunalpolitikerne kan nu fokusere mere på de strategiske visioner og mål frem for detailstyring af institutioner. Medarbejdere og ledere i de enkelte institutioner er tættest på brugerne, og de skal sikres frihed og tilskyndelse til at udvikle servicen. Der er samtidig en stigende opmærksomhed på, at institutionslederne får, ikke bare de nødvendige værktøjer til at løfte deres ledelsesansvar, men også et tilstrækkeligt stort ledelsesrum. Det gælder i forhold til den kommunale eller regionale myndighed, i forhold til overenskomster mv. samt i forhold til brugerbestyrelser, bruger- /pårørenderåd mv. Regeringens debatoplæg om Klare mål og ansvar for resultater (februar 2007) lagde op til en øget mål- og resultatstyring af institutionerne. Lederne skal sætte fokus på den faglige kvalitet i institutionernes indsats. De skal vise retning, formulere mål og følge op på, om institutionen når resultaterne. Det stiller krav til ledernes evne til at motivere, engagere og udvikle medarbejderne og til at lederne selv går foran som rollemodeller. KL, Danske Regioner og Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte har igangsat et fælles arbejde med at udvikle en kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Formålet er at udvikle et redskab, der kan hjælpe ledere på skoler, sygehuse, daginstitutioner etc. Kodeksen skal foreligge medio Arbejdet er inspireret af den kodeks for god offentlig topledelse, som blev lanceret i Kodeksen udgør en fælles referenceramme for, hvad der kendetegner god topledelse i stat, region og kommune. Erfaringer viser, at toplederne ikke alene anvender kodeksen til at reflektere over egen ledelsesadfærd, men også som inspiration til at drøfte god ledelse med de øvrige ledere i de offentlige organisationer. 10

12 11 Det er sigtet, at arbejdet med kodeks for god ledelse i kommuner og regioner bl.a. skal munde ud i anbefalinger om god ledelse og identifikation af de væsentligste kompetencer, som en leder skal besidde. Kodeksen kan bl.a. bruges til en målretning af rekrutteringen af nye institutionsledere. Lederuddannelse Undersøgelser viser, at offentlige ledere generelt er fagligt velfunderede. Men de har tilsyneladende et betydeligt udviklingspotentiale hvad angår personaleledelse. 3 ud af 4 medarbejdere i kommuner og regioner mener, at deres leder er fagligt kompetent, mens kun knap 60 pct. mener, at deres leder er en god personaleleder. Næsten alle institutionsledere er i gang med aktiviteter, som skal opkvalificere deres ledelseskompetence. Det sker via netværk, coaching, evalueringer og uddannelsesaktiviteter. 9 ud af 10 institutionsledere har deltaget i et lederkursus inden for de seneste 2 år. Men der sker ikke en systematisk uddannelse af institutionsledere og afdelingsledelser på sygehuse. Undersøgelser viser, at institutionsledere især ser behov for at udvikle deres ledelse i forhold til håndtering af forandringer, til motivation og engagement af medarbejderne og til udvikling af medarbejdernes kompetencer. Mange institutionsledere foretrækker deltagelse i kurser som en vej til opkvalificering. Men markedet for lederuddannelser kan være uigennemskueligt for den enkelte med hensyn til kvalitet og indhold. Lederne har ingen sikkerhed for, at kurserne har en god kvalitet, at der er sammenhæng og progression i forløbene, og at de tager fat på de emner, som er afgørende for at udvikle sig som leder. Der er bred enighed om, at ledelse er en disciplin, der går på tværs af fag og sektorer. Der er mange fællestræk i ledelsesopgaven, uanset hvilken sektor man er leder i, og erfaringerne viser, at lederne lærer meget, når de møder ledere fra andre sektorer. Lederudvikling sker bedst gennem en kombination af forløb på tværs af sektorer, og forløb som målrettes den enkelte leders særlige vilkår og behov, når det gælder ledelseserfaring, fagligt ståsted og organisatorisk tilhørsforhold. Regeringen ønsker derfor bl.a. en styrket indsats vedrørende: Klart rum for ledelse Skærpede krav om lederuddannelse: Uddannelse af institutionsledere Mere sammenhængende, gennemsigtige og fleksible lederuddannelsestilbud af god kvalitet Rekruttering af nye ledere 11

13 12 4. Rekruttering og fastholdelse af kvalificerede medarbejdere til den borgernære service Der er i de seneste år taget betydelige initiativer til at øge arbejdsstyrken og dermed mulighederne for at rekruttere et tilstrækkeligt antal medarbejdere til den borgernære service. Med vedtagelsen af velfærdsaftalen i foråret 2006 om bl.a. efterløns- og folkepensionsalderen er det sikret, at den samlede private og offentlige beskæftigelse ikke vil falde i de næste årtier, sådan som der ellers var udsigt til. Samtidig blev der aftalt en udvidelse af jobkortordningen for udlændinge, der har et jobtilbud i Danmark, og en greencard-ordning, der giver særligt velkvalificerede udlændinge mulighed for at få visum til jobsøgning. Det stigende antal ældre betyder, at aktiviteten på især ældre- og sundhedsområdet i de kommende år vil være stigende. Som supplement til velfærdsaftalen og de seneste års øgede integrationsindsats ønsker regeringen derfor en styrket rekruttering af arbejdskraft til de serviceområder, hvor der forventes at være særlige problemer. Skabelsen af mere attraktive arbejdspladser, styrket kompetenceudvikling og bedre ledelse - jf. indsatsområderne ovenfor - vil i sig selv kunne bidrage til, at flere medarbejdere forbliver i den offentlige sektor. Lavere sygefravær og bedre tilrettelæggelse af arbejdet kan også give flere hænder til at løse de borgernære serviceopgaver. Fx kan der arbejdes for en optimal anvendelse af medarbejdernes kompetencer. Og der kan tages større hensyn til både arbejdspladsen og den enkelte medarbejders behov for fleksibilitet. Behov for flere medarbejdere i sundhedssektoren Der er i dag mangel på sundhedspersonale. Det gælder i særdeleshed speciallæger og sygeplejersker. Optaget af lægestuderende er forøget fra ca. 240 i 1990 til ca i Antallet af færdiguddannede læger forventes at vokse fra ca. 800 i 2005 til 900 i Samtidig er ordningen for godkendelse af udenlandske lægers uddannelse blevet hurtigere og mere fleksibel. 12

14 13 Uddannelsen af flere speciallæger hæmmes af, at den reelle uddannelsesvarighed for en speciallæge er meget længere end den normerede uddannelsesvarighed. Således tager det i dag typisk en læge 12 år at uddanne sig til speciallæge, selv om den normerede uddannelsestid er 6-7½ år afhængigt af specialet. Det er en væsentlig overskridelse også selv om der tages højde for barselsorlov, ph.d.-afhandling mv. Regeringen gennemførte i 2004 en ny speciallægeuddannelse, der bl.a. reducerer den formelle uddannelsesvarighed for en række specialer og samler selve hoveduddannelsen i én blok, så der ikke opstår forsinkelser mellem de enkelte dele. Men der er fortsat et potentiale for at forkorte uddannelsestiden, samtidig med at kvaliteten af uddannelsen fastholdes. Antallet af sygeplejersker kunne øges betydeligt, hvis frafaldet fra uddannelsen kunne blive bragt ned. Mere end hver tredje, der starter på sygeplejerskeuddannelsen, fuldfører ikke studiet. Frafaldet skyldes bl.a., at mange af de praktisk orienterede studerende oplever for store teoretiske krav på uddannelsen. Et udvalg under Undervisningsministeriet kom i december 2006 med 13 initiativer, der sigter mod at nedbringe frafaldet på sygeplejerskeuddannelsen. Anbefalingerne omhandler bl.a. større fokus på den praktiske del, herunder placering af praktikophold meget tidligt i uddannelsesforløbet. Regeringen arbejder aktuelt på at gennemføre disse initiativer. En anden måde at dække behovet for sygeplejersker på er ved at tilpasse dimensioneringen på sygeplejerskeuddannelserne. I 2006 havde 9 ud af 21 uddannelsesinstitutioner flere ansøgere med sygeplejerskeuddannelsen som 1. prioritet, end institutionen havde mulighed for at optage. Behov for flere medarbejdere i ældreplejen mv. Der er i de senere år taget en række initiativer til, at flere kan fuldføre social- og sundhedsuddannelsen. Som led i udmøntningen af velfærdsaftalen vil der ske en fornyelse af de erhvervsrettede uddannelser. Det samlede system af erhvervsrettede ungdomsuddannelser bliver forenklet. Uddannelserne vil endvidere blive gjort mere fleksible og rummelige, så de både imødekommer behovene hos elever, der ønsker at vælge højere niveauer i undervisningen og elever, der har svagere forudsætninger. Social- og sundhedsskolerne skal fremover udarbejde handlingsplaner, der skal indeholde konkrete mål og strategier for at øge gennemførelsen. Desuden skal skolerne forbedre frafaldsregistreringen med henblik på en tidlig indsats over for frafaldstruede elever. Det er en yderligere udfordring, at meget få mænd tager en social- og sundhedsuddannelse. I dag er 96 pct. af de nyuddannede social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter kvinder. Der må således formodes at være et uudnyttet potentiale for at få især flere mænd ind på uddannelsen. 13

15 14 Samme problemstilling gør sig gældende på andre dele af omsorgs- og plejeområdet. Erfaringer fra AF viser, at kvinder og mænd bliver registreret forskelligt og bliver tilbudt forskellige typer af jobs. Også selv om de har samme uddannelsesmæssige baggrund. Og andre erfaringer fra AF har vist, at det med en målrettet indsats er muligt at flytte kvinder og mænd til hinandens traditionelle stillinger og fagområder. Faglig udvikling på dagtilbudsområdet I dag har mere end 75 pct. af det faste personale over 25 år i vuggestuer, børnehaver og aldersintegrerede institutioner en pædagogisk uddannelse. Blandt pædagogmedhjælperne i SFO har næsten 60 pct. gennemført kurser og uddannelser inden for det pædagogiske område. På børneområdet forventes der ikke i de kommende år at opstå en generel mangel på arbejdskraft. Det skal bl.a. ses i lyset af, at der uddannes tilstrækkeligt mange pædagoger til at dække behovet i forhold til den forventede udvikling i børnetallet. Indsatsen på det pædagogiske område skal i stedet koncentreres om at sikre fortsat udvikling af uddannelserne, herunder opfølgning på den nye pædagoguddannelse, og de faglige udviklingsmuligheder for den del af personalet, der har valgt jobbet permanent, men som ikke har en pædagogisk uddannelse. Fastholdelse af ældre medarbejdere Rekrutteringsproblemet for den offentlige sektor kan reduceres ved at fastholde flere medarbejdere i jobbet et par år ekstra. I dag regner næsten halvdelen af de ansatte mellem 50 og 60 år i kommuner og regioner med at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, når de fylder 60. Beskæftigelsesministeriet har netop gennemført en informations- og holdningskampagne Et par år ekstra gør en forskel. Kampagnen satte fokus på fordelene ved, at flere ældre medarbejdere bliver et par år længere på arbejdsmarkedet for den enkelte senior, for virksomhederne og for samfundet som helhed. Kampagnen lagde bl.a. op til individuelle senioraftaler mellem en arbejdsgiver og en ældre medarbejder om særlige arbejdsvilkår som fx en ekstra ugentlig fridag eller andre jobfunktioner. Desuden har beskæftigelsesministeren nedsat en Seniortænketank, der skal fremme den seniorpolitiske debat og se på regler, lovgivning og praksis på seniorområdet. Og komme med forslag til forbedringer. Endelig er der på det statslige område gode erfaringer med de karriereafklaringsforløb for medarbejdere over 50 år, der blev aftalt i forlængelse af overenskomsten i En evaluering viser, at medarbejderne er meget tilfredse med karriereafklaringen og har fået større forståelse for deres jobinteresser og mulige udviklingsområder. 14

16 15 Regeringen ønsker derfor bl.a. en styrket indsats vedrørende: Rekruttering af medarbejdere til den offentlige sektor på kort og lang sigt Fokus på serviceområder med særlige rekrutterings- og fastholdelsesproblemer Nedbrydning af kønsmæssige barrierer Bedre integration af medarbejdere med indvandrerbaggrund Seniorpolitik 15

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

3. UDKAST. 12. juni 2007. Indledning

3. UDKAST. 12. juni 2007. Indledning 12. juni 2007 3. UDKAST Indledning God offentlig service spiller en central rolle i et moderne velfærdssamfund. Den offentlige sektor bidrager til uddannelse, velfærd og tryghed. Det er med til at sikre

Læs mere

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 92 00 - Fax 11 1 Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 Et stort flertal af de

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

Bilag 3- Kompetenceudvikling i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreområdet som attraktiv arbejdsplads

Bilag 3- Kompetenceudvikling i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreområdet som attraktiv arbejdsplads 23. november 2006 Sag nr. 1101-324497 Dok.nr. 2006-21284 Bilag 3- Kompetenceudvikling i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreområdet som attraktiv arbejdsplads 1. En ambitiøs strategi for kompetenceudvikling

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Rekrutteringsstrategi

Rekrutteringsstrategi den Rekrutteringsstrategi Vi ved, at vi kommer til at mangle hænder og hjerner i Næstved Kommune i løbet af få år det illustrerer tal over alderssammensætningen i personalet med al tydelighed. Det er derfor

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

Kvalitetskonferencen. Hovedkonklusioner fra de seks debatmøder

Kvalitetskonferencen. Hovedkonklusioner fra de seks debatmøder Kvalitetskonferencen Hovedkonklusioner fra de seks debatmøder Attraktive arbejdspladser Attraktive arbejdspladser Attraktive arbejdspladser Dødens gab i Århus Kommune i 2015: SOSU-hjælpere: 1093 Sygeplejersker:

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Lederudvikling. Randers Kommune

Lederudvikling. Randers Kommune Lederudvikling 2010 2011 2012 Randers Kommune Pjece om lederudvikling Pjece om lederudvikling Pjecen om lederudvikling i Randers Kommune er udarbejdet af Personale og HR, december 2009. Pjecen er udsendt

Læs mere

Virksomhedsplan 2009-2010

Virksomhedsplan 2009-2010 Virksomhedsplan 2009-2010 S A B R O E G A A R D E N Samarbejde Anerkendelse Børn Respekt Omsorg Efteruddannelse Glæde Ansvar Aktivitet Ressourcer Dynamik Engagement Nytænkning 2 Indledning: For at tilgodese

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Side Side Kolofon Formålet med pjecen Titel: Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Udgiver: Rambøll Management A/S Nørregade 7A 1165 København

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Personalepolitik UCC Marts 2010

Personalepolitik UCC Marts 2010 HR Personalepolitik Marts 2010 Personalepolitikken hos UCC Personalepolitik UCC Marts 2010 Side 1 af 11 Indledning og personalepolitikkens opbygning Personalepolitikken ønsker at favne bredt og samtidig

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

Job- og kompetenceprofil. Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær

Job- og kompetenceprofil. Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær Job- og kompetenceprofil Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær Børnehandicapområdet Maj 2015 1. Om stillingen Børneinstitutionen Posekærs leder gennem flere år går på efterløn. Vi søger en ny leder,

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik

Slagelse Kommunes Personalepolitik Slagelse Kommunes Personalepolitik Side 2 Slagelse Kommunes Personalepolitik Forord Slagelse Kommune er en organisation, der med afsæt i værdigrundlaget, har fokus på at skabe attraktive arbejdspladser

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

EVA s personalepolitik

EVA s personalepolitik EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

POLITIK. Personalepolitik UCC. HR Udvikling Vedtaget af HSU 18. marts 2010. Side 1 af 8

POLITIK. Personalepolitik UCC. HR Udvikling Vedtaget af HSU 18. marts 2010. Side 1 af 8 POLITIK Personalepolitik UCC HR Udvikling Vedtaget af HSU 18. marts 2010 Side 1 af 8 Indhold Indledning og personalepolitikkens opbygning... 3 Personalepolitikkens grundlag... 3 1. Faglighed... 4 POLITIK

Læs mere

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI 23. MARTS 2015 KBA 201403376 INDLEDNING Strategien for ansvarsområde Kompetence og Arbejdsliv (KOA) udgør det faglige og politiske grundlag for Finansforbundets

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

Øget kompetenceudvikling? -et debatoplæg

Øget kompetenceudvikling? -et debatoplæg Øget kompetenceudvikling? -et debatoplæg Indledning I februar 2006 afsluttede trepartsudvalget om livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet sit arbejde. FTF deltog i udvalgsarbejdet

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport Hjemly 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings- og

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Seniormedarbejdere kan have særlige behov for ændring af arbejdsopgaver og fysiske rammer for eksempel i form af enkeltmandskontor, større skærme

Seniormedarbejdere kan have særlige behov for ændring af arbejdsopgaver og fysiske rammer for eksempel i form af enkeltmandskontor, større skærme Seniorpolitik Delpolitik Det er Vejdirektoratets politik at sikre, at seniormedarbejdere er velkvalificerede, fleksible og en efterspurgt og accepteret arbejdskraft, indtil seniormedarbejderen ønsker at

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelses politik Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelsespolitik Vi agerer i en politisk ledet organisation, og formålet med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens

Læs mere

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis?

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Oplæg på VEU-konferencen 2011 i workshoppen Uddannelse af ledere 29. november 2011 Ved evalueringskonsulenterne

Læs mere

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område.

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område. Kan du kende dig selv? FTF har gennemført Lederpejling 2008. Undersøgelsen fokuserer på lederuddannelse, ledernes vilkår og ledernes erfaring med lederevaluering. Formålet har været dels at tilvejebringe

Læs mere

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Personalepolitik for Center for frivilligt socialt arbejde 2009 Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Indhold 1. Indledning og formål... 3 2. Centrets

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

Tønder Kommune har ca. 4.000 medarbejdere, heraf ca. 50 medarbejdere i Sekretariat, IT og HR.

Tønder Kommune har ca. 4.000 medarbejdere, heraf ca. 50 medarbejdere i Sekretariat, IT og HR. Job- og personprofil Fagchef Sekretariat, IT og HR Baggrund Tønder Kommune gennemfører i øjeblikket en organisationsændring i forbindelse med at fagchefen for IT går på pension. Ændringen betyder at Sekretariat,

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

Ramme for det kommunale tilsyn med dagtilbud for børn i Skive Kommune

Ramme for det kommunale tilsyn med dagtilbud for børn i Skive Kommune Ramme for det kommunale tilsyn med dagtilbud for børn i Skive Kommune Den værdimæssige ramme for det kommunale tilsyn I Skive Kommune arbejder alle ud fra et værdigrundlag om trivsel, ordentlighed og udvikling.

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

mellem medarbejdernes kompetencer og ressourcer individuelle aftaler om seniorordninger. En senior- og potentialer.

mellem medarbejdernes kompetencer og ressourcer individuelle aftaler om seniorordninger. En senior- og potentialer. Seniorpolitik Seniorpolitik I Frederikshavn Kommune anerkender vi, at vi har forskellige behov i forskellige perioder i vores liv. Derfor skal vi behandle hinanden individuelt på Det er en styrke for arbejdspladsen

Læs mere

Vi sætter pris på virksomhedens seniorindsats! WWW.SENIORPRAKSIS.DK

Vi sætter pris på virksomhedens seniorindsats! WWW.SENIORPRAKSIS.DK Vi sætter pris på virksomhedens seniorindsats! WWW.SENIORPRAKSIS.DK Seniorpraksis Prisen 2007 Tilmeld jeres virksomhed på www.seniorpraksis.dk Foto: Sisse Jarner Initiativer for seniorerne fortjener anerkendelse!

Læs mere

Undersøgelsen blev offentliggjort i forbindelse med KL s Ledertræf den 17. september 2008.

Undersøgelsen blev offentliggjort i forbindelse med KL s Ledertræf den 17. september 2008. Ledelsessurvey I forbindelse med delprojektet Ledelse med ambitioner under Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt har KL foretaget en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse om kommunernes lederudviklingsaktiviteter.

Læs mere

Har din virksomhed en

Har din virksomhed en SÅDAN Har din virksomhed en SÅDAN rekrutteringsstrategi? DI SeRViCe DI giver dig gode råd til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere Kampen om medarbejderne er i gang Medarbejderne er et af de vigtigste

Læs mere

Slagelse Kommune. Rekruttering af afdelingsleder for Jura og Forhandling

Slagelse Kommune. Rekruttering af afdelingsleder for Jura og Forhandling 14. april 2013. Slagelse Kommune Rekruttering af afdelingsleder for Jura og Forhandling Job- og personprofil Baggrund Slagelse Kommune søger en ny afdelingsleder til Jura og Forhandling. Slagelse Kommune

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32 HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER?? 15.06.2009 1/32 3 studier Social kapital (NFA m.fl.) 2008 Rapporten Forandring og forankring (NFA og Kubix) 2009 Litteraturstudier (Udenlandske og danske) 2005-2008 15.06.2009

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Pædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil

Pædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil Pædagogisk afdelingsleder Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 2 Nordfyns Kommunes skolevæsen... 3... 4 Ledelsesopgaven... 5 Arbejdsopgaver... 5 Lederprofil...

Læs mere

Nu bliver der sat pris på virksomhedens seniorindsats! WWW.SENIORPRAKSIS.DK

Nu bliver der sat pris på virksomhedens seniorindsats! WWW.SENIORPRAKSIS.DK Nu bliver der sat pris på virksomhedens seniorindsats! WWW.SENIORPRAKSIS.DK Seniorpraksis Prisen 2006 Tilmeld jeres virksomhed på www.seniorpraksis.dk Foto: Sisse Jarner Initiativer for seniorerne fortjener

Læs mere

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen I forbindelse med ansættelse af skoleleder ved Ørebroskolen er der udarbejdet et forventningsgrundlag og en funktions- og stillingsbeskrivelse

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014 Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014 Lederne December 2013 Indledning Lederne undersøger hvert halve år privatansatte lederes forventninger til beskæftigelse, eksport og de økonomiske

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

UM s HR-strategi tager udgangspunkt i ministeriets mission, vision og værdier samt de specielle vilkår, der gør sig gældende for ansættelse i UM.

UM s HR-strategi tager udgangspunkt i ministeriets mission, vision og værdier samt de specielle vilkår, der gør sig gældende for ansættelse i UM. UDENRIGSMINISTERIET Vi skal både nu og fremover kunne levere rettidige resultater af høj faglig kvalitet og yde professionel betjening af vores ministre, den samlede regering, Folketinget samt vores nationale

Læs mere

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport Kværndrup børnehave 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings-

Læs mere

Ledelse i Frederikssund 2015

Ledelse i Frederikssund 2015 Ledelse i Frederikssund 2015 December 2014 Ledelse i Frederikssund Kommune Ledelse er et fag og professionel ledelse af vores institutioner og afdelinger i Frederikssund Kommune er afgørende for både kvalitet

Læs mere

Miljøministeriets HR-strategi

Miljøministeriets HR-strategi Miljøministeriets HR-strategi Miljøministeriet Ministeren Departementet Center for Koncernforvaltning Skov- og Naturstyrelsen Miljøstyrelsen Kort & Matrikelstyrelsen By- og Landskabsstyrelsen Naturklagenævnet

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Mere gang i uddannelse

Mere gang i uddannelse - trepartsaftalen/erne erne Konference for udbydere og lokale uddannelsesudvalg påp EPOS område Trepart med FOA-briller: Aftalen er ikke så ringe Regeringen var villig til at gå langt Fagbevægelsen blev

Læs mere

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Kernehuset 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø...

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2004 BILAG 7

DANSKE FYSIOTERAPEUTER REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2004 BILAG 7 DANSKE FYSIOTERAPEUTER REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2004 BILAG 7 19 AD DAGSORDENENS PUNKT 4b FORSLAG TIL BESLUTNING Forslag nr. 7 - Danske Fysioterapeuters lederpolitik Fremsat af: Hovedbestyrelsen 1 2 3 4 5

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Ledernes læringsmiljø. en vej til god ledelse

Ledernes læringsmiljø. en vej til god ledelse Ledernes læringsmiljø en vej til god ledelse Ledernes Hovedorganisation Vermlandsgade 65 2300 København S Telefon 3283 3283 Telefax 3283 3284 e-mail lh@lederne.dk www.lederne.dk Trykt oktober 2003 Centraltrykkeriet

Læs mere

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI Forsvarets rolle har ændret sig markant over de seneste årtier fra et totalforsvar under den kolde krig med klare militære opgaver til en mere kompleks

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK 1 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Den sunde arbejdsplads...4 Arbejdsmiljøet arbejder vi hele tiden med!...5 Stress i fokus...5 Du får hjælp, hvis det går galt...7

Læs mere

Randers Kommunes personalepolitik

Randers Kommunes personalepolitik Randers Kommunes personalepolitik Randers Kommunes personalepolitik Intro... 4-5 Forord... 6-7 Om personalepolitikken... 8-9 Bærende værdier... 10-13 Den attraktive arbejdsplads... 14-17 Rekruttering

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Struer Kommune Lønpolitik

Struer Kommune Lønpolitik Struer Kommune Lønpolitik side1 af 6 Lønpolitik Struer kommunes lønpolitik gælder for alle driftsområder og alle kommunalt ansatte. Lønpolitikken skal understøtte opfyldelsen af vedtagne politikker og

Læs mere