Design af planer for læring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Design af planer for læring"

Transkript

1 Design af planer for læring - praktik i pædagoguddannelsen 4.udgave af projekt Profession & Uddannelse Pædagogseminariet i Aalborg Februar 2007 Steen Pedersen & Torben Duedal Rasmussen

2 Indholdsfortegnelse: Forord... 1 Indledning... 3 Afsnit Professionsbaseret vidensgrundlag... 4 Profession og værdier... 5 Virksomhed... 6 At sætte professionsbaseret viden i tale... 7 Værktøj 1 (V1)... 8 Praktikvejleder... 9 Den studerende Opsamling Afsnit Viden Læring Læringsbaner Perifere læringsbaner Indadgående læringsbaner Insider læringsbaner Grænselæringsbaner Udadgående læringsbaner Opsamling Forhandling af mening Identitet Mening Værktøj 2 (V2) Gør forhandling af mening synlig Arbejdsgang i V Forhandling af mening i praksis Konklusion Professionsbaseret vidensgrundlag Planer for læring i praktik Perspektivering Praktikstedet Seminariet... 25

3 Den studerende Bilag V1. Børn og unge med behov for særlig støtte V1. Daginstitution V1. Daginstitution for børn med særligt behov for støtte V1. Klub V1. Klub for børn og unge med særligt behov for støtte, behandling m.v V1. SFO for børn med behov for særlig vidtgående hensyntagen og støtte V1. SFO V1. Voksne V Pålidelighed og gyldighed Litteraturliste Retskilder:... 38

4 1 Forord Dette er afrapporteringen af projekt Profession og uddannelse. Projektet blev igangsat som et udviklingsprojekt bevilget og finansieret af vores arbejdsplads Aalborg Socialpædagogiske Seminarium. Udgangspunktet for projektet er at ca. 30 % af uddannelsen finder sted i professionen, herefter kaldet praktik. Projektet interesserer sig for at få øje på og få mulighed for at fastholde det professionsbaserede vidensgrundlag der eksisterer i udøvelsen af professionen i den lokale og konkrete praktikinstitution, som grundlag for studerendes læring i praktik. Dette udgangspunkt har den konsekvens at resultatet af vores arbejde umiddelbart har afinstalleret seminariet som part i den uddannelsesdel der finder sted i praktik. Formålet med projektet er desuden, at skabe grundlag for at udarbejde klarere uddannelsesplaner gældende for praktik i uddannelsen. Derfor har vi gennemført projektet som et samarbejde mellem seminarium og profession. Det vil sige at vi har ønsket at forfølge et praksislæringsspor i pædagogprofessionen. Vi indledte et samarbejde mellem seminarium (os), der har undervisning som sin kerneydelse og pædagogprofessionen der har pædagogisk arbejde som sin kerneydelse, om at intensivere arbejdet med at skabe rammer for læreprocesser baseret på professionens vidensgrundlag. Vi udvalgte 8 forskellige pædagogiske institutioner ud fra et ikke nærmere defineret princip om best practice, hvoraf de 7 gav tilsagn om deltagelse i projektet. De 7 institutioner var: Døgncentret Saxogade, Saxogade 9, 9000 Aalborg ved Henrik Brøndum Børnehaven Nørholmsvej 11, 9200 Aalborg SV, repræsenteret ved Niels Routhe, Specialgruppen ved Børne og Ungdomsinstitutionen, Gammel Kongevej 38, 9400 Nørresundby, repræsenteret ved Lise Jørgensen & Helle Madsen, Dus med Naturen, Hammervej 88, 9310 Vodskov repræsenteret ved Karen Bodil Hjelesen, Ternen, Ungdomshøjskolen, Studievej 7, 9400 Nørresundby, repræsenteret ved Jørn Svendsen, Sandtuen, Sandtuevej 30, 9200 Aalborg SV, repræsenteret ved Rikke Mathisen, Henning Nysum og Jan Nielsen og Boformen Rafn Allé 3, 9530 Støvring, repræsenteret ved Mariane Stampe og Esther Iversen Samtlige institutioner åbnede generøst deres døre for os og de involverede medarbejdere bidrog alle med betydningsfuldt til projektet. Tak for det. Som ekstern vejleder har vi haft tilknyttet Anni Aarup, fra Institut for Læring, Aalborg Universitet, som hele vejen har bidraget med konstruktiv kritik af vores arbejde. Tak for det. Også en tak til vores kollegaer Helle Meyer og Helga Bønsvig som har bidraget med synspunkter og kritik. Den viden vi har tilegnet os i løbet af projektet konkretiserer vi i to værktøjer. Vi er klar over at

5 2 værktøjerne ikke kan opfange hele den komplekse virkelighed. De skal udelukkende ses som en indgang til at italesætte den lokale praksis, virkelighed og den studerendes læreprocesser. Det er vigtigt for os at påpege, at en useriøs brug af værktøjerne kan føre til at overfladisk fremstilling af virkeligheden, og indholdet i fremstillingerne dermed kan få karakter af skueværdier uden forbindelse til den lokale praksis. Det er imidlertid vores opfattelse at en seriøs brug af værktøjerne kan bidrage positivt til dels at sætte fokus på læringspotentialer i den lokale praksis og dels til at opstille klarere uddannelsesplaner for den enkelte studerende i praktik. Steen Pedersen & Torben Duedal Rasmussen, Aalborg, juni 2004.

6 3 Indledning Vores udgangspunkt for projekt Profession & Uddannelse er at seminariets uddannelsestænkning traditionelt har haft og stadigvæk har, en dominerende rolle i udformningen af læreplaner for uddannelsens praktikdel. Det medfører, i lyset af uddannelsesbekendtgørelsens intention, den svaghed, at praktik ikke eksisterer som uddannelseselement i egen ret, men snarere som et uddannelseselement i seminariets ret. Vi vil pege på en tænkning der gør det muligt at installere praktik som uddannelseselement i egen ret. Pædagoguddannelsen er en professionsbacheloruddannelse. Bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor opstiller i paragraf 1 tre karakteristika for professionsbacheloruddannelsens vidensgrundlag. Det skal være professionsbaseret, udviklingsbaseret og forskningstilknyttet 1. Om praktik hedder det i bekendtgørelsens 5, at den skal tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte professions erhvervsforhold og kompetencebehov, sådan at den i kombination med uddannelsens øvrige dele bidrager til, at de studerende udvikler professionel kompetence 2. I projekt Profession & Uddannelse fokuserer vi som sagt på professionsuddannelsens ene side, professionen og vi interesserer os i denne sammenhæng ikke for bacheloraspektet. Teksten er delt i 2 hovedafsnit. Første afsnit søger en sociologisk afklaring af professionsbegrebet som dernæst relateres til vores genstandsfelt, praktik i pædagoguddannelsen. Derefter anvender vi virksomhedsteorien til at indføre et umiddelbart mere differentieret begreb om menneskelig handlen end det valgte professionsbegreb tilbyder. På baggrund af en professionsforståelse og en anvendelse af virksomhedsteoriens begreb om menneskelig handlen etableres et værktøj (V1) til, dels at fastholde den konkrete praktikinstitutions tolkning af sin samfundsmæssige opgave, og dels til at fastholde den studerendes erfaring med de elementer der indgår i denne tolkning. I andet afsnit fordyber vi os i en forståelse af begreberne viden og læring som sociale fænomener. Disse begreber relateres til læring i praktik i pædagoguddannelsen. I afsnittet præsenterer vi ligeledes et værktøj (V2) til brug for praktikvejledere og studerende i deres arbejde med at opstille og fastholde læringsmål i praktik. 1 BEK 113 af Ibid. 5 stk.5

7 4 Afsnit 1 Professionsbaseret vidensgrundlag Vi anvender sociologen Wilensky s professionsbegreb 3 til en karakteristik af kriterier for fuldt medlemskab af pædagogprofessionen. Det gør vi i nedenstående model. Wilensky har 5 kriterier til karakteristik af en profession, de er anført i tabellens venstre kolonne. I kolonne 2 indføjer vi for hvert af de 5 kriterier et specifikt argument for pædagogprofessionens opfyldelse af Wilensky s generelle begreb. I kolonne 3 specificeres de 5 karakteristika for fuldt medlemskab af pædagogprofessionen. I nærværende projekt iagttager vi ikke alle Wilensky s kriterier, idet kriterierne i tabellens række 1, 3 og 4 ikke er relevante i forhold til problematikken for dette projekt. Derfor ser vi, i nærværende sammenhæng, udelukkende på kriterierne 2 og 5 og iagttager dem som forudsætninger for medlemskab af pædagogprofessionen. Wilensky s andet kriterium bruger vi fordi vi har med uddannelse at gøre. Vores projekt er igangsat fordi vi mener at der er dele af uddannelsen der kan forbedres. Wilenskys femte kriterium bruger vi som indgang til vores forståelse af pædagogiske institutioners samfundsmæssige opgave. A B C Wilensky Pædagogprofessionen Professions medlemskab 1 Der må være et fuldtidserhverv De fleste pædagoger er fuldtidsbeskæftigede Fuldtidsbeskæftigelse som pædagog 2 Der må være en formel uddannelse til dette erhverv Lov og bekendtgørelse vedrørende pædagoguddannelsen Bestået eksamen i pædagoguddannelsen 3 Der må være en organisation af erhvervsudøvere BUPL & SL Medlemskab af BUPL eller SL 4 Der må være en skreven type offentlig godkendelse af erhvervsudøverne Omtale i retskilderne ex. vejledning om dialog og samarbejde Det offentliges overenskomst med de faglige organisationer Offentlig ansættelse Følge overenskomsterne 5 Der må være en eller anden kodeks som fastslår erhvervsudøvernes pligter og specifikke krav. Velfærdsstatens skrevne værdier i Serviceloven og Folkeskoleloven Efterleve generelle værdier udtrykt i Serviceloven og Folkeskoleloven 5 kriterier for medlemskab af pædagogprofessionen 3 Professionssociolog Ulf Torgersen benytter fem kriterier for at definere og afgrænse en profession som han henter fra den amerikanske sociolog Harold Wilensky. (s. 46 i Sociologi og Socialantropologi (red) Elisabeth Brodtkorb, Reidun Norvoll, Marianne Rugkåsa, Munksgaard Danmark.

8 5 Profession og værdier Målet med pædagoguddannelsen er at skabe mulighed for den studerendes optagelse i pædagogprofessionen. Om profession siger Wilensky, som tidligere nævnt, at der må være en eller anden kodeks som fastslår erhvervsudøvernes, her pædagogernes, etiske pligter og andre specifikke krav. Det er vores opfattelse, at det mest specifikke og eneste fælles vi med rette kan omfatte institutionerne (herefter kaldet socialpolitiske pædagogiske organisationer) med, er den danske velfærdstats forestillinger om velfærd i forhold til de personkredse som de socialpolitiske pædagogiske organisationer arbejder med. Vi taler altså om de love 4, henholdsvis Lov om Social Service og Folkeskoleloven, der regulerer de socialpolitiske pædagogiske organisationer. Lovene forstås som et udtryk for de samfundsmæssige værdier, eller som velfærdsstatens forestillede forudsætninger for velfærd. Som sådanne indgår de i formålsbestemmelserne for de socialpolitiske pædagogiske organisationer der medvirker i uddannelsen, som praktikinstitutioner, af pædagogstuderende. F.eks. SEL som indeholder det formulerede formål for dagtilbud til børn. Her defineres personkredsen som " børn, herunder børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med behov for anden støtte." I 21.2 kommer værdierne til udtryk ved termer som omsorg, støtte og tilegnelse af sociale færdigheder m.m. Det vil sige at pædagoger skal arbejde med personkredsen hen imod det der er defineret som samfundsmæssigt værdifuldt. Det er således ikke bestemmelserne som jura der er relevant i nærværende sammenhæng. Det relevante er de begreber og termer der i bestemmelserne beskriver værdierne, som vi iagttager som det generelle og det fælles for socialpolitiske pædagogiske organisationer. Den udvælgelse vi har foretaget af værdier i de ovennævnte loves formålsbestemmelser er ikke objektive, men afhængige af de antagelser vi lægger til grund for projektet. Det vil sige at vi her forlader en traditionel retsopfattelse, der bygger på en hierarkisk retsorden og et topstyret samfund med universelle standarter eller kriterier for sandhed, der er gyldige på tværs af institutionelle og individuelle særpræg (Høilund: 97). Vores opfattelse er at det der prioriteres i lokal praksis ikke er ønsket om universelle fortolkninger, men nærmere et ønske om at handle lokalt på baggrund af lokale fortolkninger af de universelle værdier, som de fremtræder i de ovennævnte bestemmelser. 4 Vi er naturligvis opmærksomme på at pædagogisk arbejde reguleres af en række andre love, f.eks. Forvaltningsloven, Persondataloven m.fl., men ingen af disse omhandler krav og etiske pligter der specifikt retter sig mod Pædagogprofessionen.

9 6 Konkret taler vi om formålsbestemmelserne for følgende typer af socialpolitiske pædagogiske organisationer: Daginstitution, SEL s 21 Klub. SEL s 33 Boform. SEL s 81 Daginstitution, SEL s 32 jf. 21 Klub. SEl s 36 jvf. 33 Beskyttet værksted, SEL s SFO, Folkeskolelovens 1 Døgn. SEL s 46 jf. 21 Aktivitetscentre, SEL s SFO, Folkeskolelovens 21 jf. 1 Opholdssteder. SEL s 46 jf. 21 Vi har ovenfor peget på de samfundsmæssige formålsbestemmelser for socialpolitiske pædagogiske organisationer i Danmark, som oplæg til forhandling af værdier i lokale pædagogiske praksisser. Professionsbaseret viden kan, i denne kontekst, beskrives som den viden der er indlejret i en lokal handlen der eksisterer som et resultat af lokale fortolkninger af velfærdsstatens forestillede forudsætninger for velfærd, som de fremtræder i formålsbestemmelserne for socialpolitiske pædagogiske organisationer. Virksomhed I det følgende vil vi søge at forstå den lokale socialpolitiske pædagogiske organisations handlen i lyset af den kulturhistoriske skoles begreb om virksomhed. Dette begreb kan som udgangspunkt for en forståelse af professionsbaseret vidensgrundlag give en enkel beskrivelse af menneskers handlinger. I Leontjevs viderebearbejdning af virksomhedsteorien forstås begrebet virksomhed som en enhed af en given aktivitets sociale dimensioner, den specifikke aktivitet og virksomhedens genstandsrettede handling. Handlinger kalder vi en proces, der er underordnet forestillingen om det resultat, som skal nås, dvs. en proces, der er underordnet et bevidst mål (Leontjev: 73). Handlinger har altså et intentionelt aspekt, handlinger er baseret på ønsket om at opnå noget. I nærværende sammenhæng er intentionen med at etablere socialpolitiske pædagogiske institutioner at indfri samfundsmæssige værdier. Fremgangsmåderne ved realisering af en handling kalder Leontjev for operationer (Leontjev: 77).

10 7 Med begrebet virksomhed forstår vi den socialpolitiske pædagogiske organisations virksomhed som en enhed af elementer: en social dimension som kalder vi indfrielse af velfærdsstatens forestilling om velfærd. En dimension af professionsmedlemmernes intentioner, samt en dimension af intentionernes omsætning i konkrete handlinger, det Leontjev kalder operationer. Virksomheden har velfærd som sit objekt. Pædagoger ved at noget skal gøres i praksis og de ved hvordan de skal gøre det. At vide hvordan indebærer både en formåen til at gøre, men også en forståelse af, hvad det er, man gør (Gustavson: 102). På den baggrund betragter vi et professionsbaseret vidensgrundlag som den viden der er indlejret i de intentioner og operationer, der udgør en given socialpolitisk pædagogisk organisations virksomhed. At sætte professionsbaseret viden i tale Pædagogstuderende er som led i deres uddannelse, i praktik med det formål at deltage i forskellige former for pædagogisk arbejde og tilegne sig forudsætninger for kvalificeret løsning af pædagogiske opgaver 5. Pædagogstuderendes praktik udspiller sig i et professionsbaseret vidensgrundlag og deres mulighed for at tilegne sig forudsætninger for kvalificeret løsning af pædagogiske opgaver er bl.a., at de får adgang til det vidensgrundlag der er indlejret i de intentioner og operationer der udgør handlingerne i en konkret socialpolitisk pædagogisk organisations virksomhed. Genstanden for vores projekt er ikke det professionsbaserede vidensgrundlag som sådan. Genstanden for vores projekt er at gøre det muligt at præcisere mål for studerendes uddannelsesmæssige udbytte af en praktikperiode. Om mål for læringsudbytte i praktik i pædagoguddannelsen hedder det bl.a. i bekendtgørelsen 6 at praktikstedet, ved periodens begyndelse og i samarbejde med seminariet og den studerende, fastlægger målene for den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af perioden 7. Dette samarbejde realiseres som aftaler mellem praktiksted og studerende om mål for den studerendes læring. I vores terminologi bliver det aftaler om hvilke dele af praktikinstitutionens virksomhed, som den studerende skal og kan få adgang til og dermed bliver det også aftaler om hvilke handlinger en studerende kan eller skal deltage i. Vi har vist at en del af en profession udgøres af, hvad Wilensky kalder, et kodeks. I vores tilfælde, pædagogprofessionen, er det overordnede og fælles kodeks, for socialpolitiske pædagogiske organisationer, velfærdsstatens forestillede forudsætninger for velfærd værdier som de udfoldes i Lov om Social Service (SL). Vi er også nået frem til at udøvere af pædagogprofessionen har til opgave at indfri kodeks. Arbejdet med dette projekt har vist os, at de intentioner der udspringer af kodeks er lokale. Hvert praktiksted, vi har talt med i forbindelse med dette projekt, forbinder sine særlige intentioner og operationer med velfærdsstatens værdier og drager sine særlige konsekvenser heraf. Det betyder at hver praktikinstitution realiserer sin særlige virksomhed der stiller særlige krav til viden og 5 BEK nr 930 af 08/12/1997; 7 stk. 1 6 BEK nr. 930 af 08/12/ Ibid. 7 stk. 5

11 8 færdigheder hos de lokale professionsudøvere og studerende i praktik. I opstilling af professionsrelevante læringsmål i praktik, udgør de samfundsmæssige værdier ét sæt af ydre betingelser for den studerendes læring, idet de angiver virksomhedens retning. Det vil sige at de intentioner som den enkelte praktikinstitution har om, at indfri de samfundsmæssige værdier, kommer til at udgøre én ramme for studerendes læring i praktik. De intentioner og operationer som professionsudøvere anvender i indfrielsen af det lokale kodeks, udgør da en anden ramme for kompetencer som studerende må tilegne sig, som forudsætning for optagelse i professionen. Vi har en hypotese om at én form for adgang til en lokal praksis kan opnås ved, at repræsentanter for en praksis italesætter deres virksomhed. Med baggrund i virksomhedsbegrebet kan en sådan italesættelse igangsættes ved, at tage afsæt i de lokale intentioner og operationer der udgør institutionens indfrielse af kodeks. En sådan italesættelse kan foregå ved at besvare spørgsmål som fx: hvad forbindes ved de i loven anførte værdier...? Virksomhedens operationelle aspekter, altså de dele af virksomheden der handler om hvad der gøres for at indfri intentionerne og hvilke fremgangsmåder der tages i anvendelse, kan man undersøge ved at spørge: hvad gøres?, hvordan gøres det?, hvad skal man kunne for at gøre det?. Værktøj 1 (V1) I det følgende opstiller vi et værktøj der kan bruges til at italesætte dels den lokale institutions intentioner, operationer og krav og dels den studerendes meninger og erfaringer i relation til de samfundsmæssige værdier. Det vil sige at værkstøjet som udgangspunkt for samarbejdet mellem praktikvejleder og studerende med at opstille mål for den studerendes praktikperiode, udarbejdes i to versioner: praktikvejlederens og den studerendes. Værktøj 1 (V1) I værktøjets kolonne A er de samfundsmæssige værdier der vedrører den konkrete socialpolitiske pædagogiske organisation opstillet I værktøjets kolonne B beskriver den aktuelle praktikvejleder hvad der lokalt forbindes med hver enkelt værdi. [Indholdet af denne kolonne bliver da praktikvejlederens mening om praksisfællesskabets tolkning af den ydre betingelse]. I værktøjets kolonne C giver praktikvejlederen eksempler på handlinger der har den aktuelle værdi som motiv. I værktøjets kolonne D giver praktikvejlederen anvisninger på operationer og procedurer der indgår i de beskrevne handlinger. Når der tages udgangspunkt i en institution der er reguleret af SL s 81 og når det er praktikvejlederen der skal udfylde værktøjet, ser værktøjet således ud i dets grundform:

12 Værdier A 9 B C D Hvad forbindes Hvordan gøres Hvad skal med? det? kunnes for at? 1 Forebygge, at problemerne for den enkelte forværres 2 Forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion 3 Forbedre den enkeltes sociale og personlige udviklingsmuligheder 4 Forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse 5 Kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje 6 Helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov Skemaet tænkes brugt på denne måde: Det er nuværende praksis at studerende inden begyndelsen af en praktikperiode aflægger institutionen et besøg, et såkaldt forbesøg 8. Institutionen har inden dette forbesøg udfyldt en version af skemaet. Den studerende har også, inden forbesøget, udfyldt en version af skemaet. Denne udfyldelse sker på baggrund af den studerendes egne erfaringer og viden om de enkelte elementer i skemaet. Begge parter medbringer de udfyldte skemaer til formødet. På baggrund af forhandling af indholdet i skemaerne samarbejder praktikvejleder og studerende om at opstille målene for den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af praktikperioden i et nyt skema. Praktikvejleder Praktikvejlederen er, som vejleder og bedømmer, en nøgleperson i studerendes praktik. Praktikvejlederen skal vise den studerende vej ind til institutionernes virksomhed og praktikvejlederen skal bedømme, om den studerende formår at leve op til de forestillinger om værdier, intentioner og procedurer der er gældende lokalt. Derfor mener vi at praktikvejlederen også må være nøgleperson i udarbejdelsen af institutionens version af V1. Da praktikvejlederhvervet ofte går på tur blandt institutionernes pædagoger, og da den konkrete institutions praksis løbende udvikles, mener vi ligeledes at V1 skal udfyldes hver gang institutionen skal have en studerende. Således udgør praktikvejlederens version af V1 praktikvejlederens mening om elementer i den lokale praksis. Den mening bliver på samme tid grundlaget for godkendelse af den studerendes 8 Seminariets mål med for besøget fremgår af seminariets Praktikhåndbog. Her hedder s. 33 at målet med besøget bl.a. er at de studerende får en dialog omkring de uddannelsesmæssige mål der er fra praktikstedets side.

13 kompetente deltagelse i det lokale praksisfællesskab, idet det indeholder en beskrivelse af dele af den adfærd der på stedet betragtes som kompetent. 10 Den studerende Som vi har omtalt ovenfor udgør én af betingelserne for den studerendes læring i praktik det lokale praksisfællesskabs mening om de samfundsmæssige værdier. En anden betingelse for den studerendes læring er den mening om de samfundsmæssige værdier, der er indlejret i den studerende som erfaring. Den studerende har eksempelvis deltaget i undervisningen på seminariet, har måske tidligere arbejdet i professionen som pædagogmedhjælper ol., eller har været i praktik tidligere i uddannelsen. Desuden har den studerende erfaringer fra private sammenhænge. Som udgangspunkt for at kunne opstille professionsrelevante læringsmål i et samarbejde med praktikvejleder, må den studerende beskrive sin forståelse af de samfundsmæssige værdier, ved indgangen til praktikperioden. Den studerende udfylder til det brug sin version af V1. Dvs. at den studerende foretager samme øvelse som praktikvejleder, blot ud fra sin egen erfaringshorisont. På baggrund af disse beskrivelser indledes en forhandling af de områder for udvikling, som den studerende skal sætte fokus på i den foreliggende praktikperiode. Praktikvejleder og studerende kan på baggrund af hver deres udfyldelse af V1, danne sig et overblik over mål for den studerendes faglige udvikling. Kriterierne for at opstille mål for læring i praktik vil, i vores forståelse, fremgå af praktikvejlederens besvarelse af hvad praksisdeltagere skal kunne for at opfylde den samfundsmæssige opgave lokalt. De er opstillet i praktikvejlederens skema V1 kolonne D. Den studerendes erfaringer kommer til at fremgå af den studerendes udfyldes af V1 kolonne C. Målet for den studerendes faglige udvikling opstår som den forhandlede forskel mellem, hvad der lokalt betragtes som kompetent professionsudøvelse og den studerendes erfaringer og færdigheder med det samme element. Opsamling Vi har interesseret os for at etablere en forståelse af termen professionsbaseret vidensgrundlag, fordi det eksisterer som et kriterium for en professionsbacheloruddannelse. Et professionsbaseret vidensgrundlag beskriver vi som den viden der er indlejret i en lokal virksomhed, der eksisterer som et resultat af lokale fortolkninger af de værdier, som de fremtræder i formålsbestemmelserne for socialpolitiske pædagogiske organisationer. Vi siger i afsnittet, at en form for adgang til det professionsbaserede vidensgrundlag i en lokal praksis kan etableres igennem samtaler om eksisterende værdikodeks. Vi har vist at værdikodeks har en dobbeltfunktion, dels som professionskriterium og dels som objekt for specifikke socialpolitiske pædagogiske organisationers virksomhed. Som objekt for den pædagogiske organisations virksomhed eksisterer værdikodeks også som ramme om studerendes læring i praktik, da pædagoguddannelsen er en vekseluddannelse, hvor rammen for den studerendes læring veksler mellem et pædagogseminarium og socialpolitiske pædagogiske organisationer. Lokal praksis definerer vi, ved hjælp af virksomhedsteorien, som en enhed af aktivitetens sociale dimensioner, den specifikke aktivitet og virksomhedens genstandsrettede handling. Handlinger defineres igen som en enhed af intentioner og operationer. På det grundlag siger vi, at et professionsbaseret vidensgrundlag er den viden der er indlejret i den sociale dimension som den lokale pædagogiske virksomhed udøves i, samt i de intentioner og operationer der udgør dens

14 11 virksomhed. Vi eftersøger klarere planer for læring i praktik i pædagoguddannelsen. En forudsætning for klarere planer er, i vore øjne, at uddannelsesstedet i praktikken, praktikstedet, gør sig sit vidensgrundlag klart. Det vil sige at praktikinstitutionen beskriver den sociale dimension af sin virksomhed, gør sig den samfundsmæssige opgave, som er virksomhedens grundlag, klart samt beskriver de intentioner og operationer der udgør praktikinstitutionens pædagogiske virksomhed. Når vi taler om klarhed i planer for læring, forstår vi klarhed som transparens og dermed muligheden for gennemsigtighed og genkendelighed i grundlaget for studerendes læring. Muligheden for klarhed i de studerendes læringsgrundlag i praktik, kan i vores tankegang etableres ved, at den enkelte praktikinstitution relaterer sin beskrivelse af virksomhed til det mest specifikke og det grundlæggende fælles som vi kan omfatte institutionerne med, nemlig Lov om social service og Folkeskoleloven. Den studerende skal i praktik navigere i, lære af og tilegne sig det lokale vidensgrundlag. Det selv samme vidensgrundlag tages i anvendelse i genkendelsen af den studerendes deltagelse i den lokale praksis som kompetent eller ikke-kompetent. I afsnittet skaber vi et værktøj (V1) som institutioner kan anvende i processen med at beskrive det vidensgrundlag der karakteriserer den lokale praksis og som vi udnævner som udgangspunkt for hvad en studerende i praktik kan lære, der. I praktik er institutionen den ene part i den studerendes læring. Den studerende selv er en anden part. Som forudsætning for klarhed i planer for læring i praktik er det ikke nok at den ene part er transparent. Helheden og dynamikken i den studerendes læring har først mulighed for at opstå i det øjeblik, at den studerendes forudsætninger for at indgå i læreprocesserne bliver gennemsigtige og indgår som forudsætninger i planer for læring. Spørgsmål om den studerendes forudsætninger handler om hvad den studerende allerede ved, om der er behov for mere viden, om den studerende har erfaringsgrundlag for at forstå den aktuelle praksis, om den studerende har behov for nye erfaringer. Sådanne spørgsmål kan den studerende og praktikvejleder nærme sig et slags svar på ved, at den studerende bruger samme værkstøj som praktikinstitutionen. Vi betragter praktikstedets og den studerendes opgørelse over det aktuelle vidensgrundlag som forudsætningen for at opstiller klarere planer for studerendes læring i praktik. Vi har konstrueret V1 som en mulighed for at italesætte dels den lokale institutions vidensgrundlag og dels den studerendes erfaringer i relation til de samfundsmæssige værdier. Og vi hævder at en italesættelse af disse to elementer er en forudsætning for at kunne opstille mål for studerendes læring i praktik der, dels installerer praktikken som uddannelse i egen ret og dels søger at møde den studerendes erfaringsgrundlag. Som bilag (s: 30) findes skemaer der indeholder de specifikke samfundsmæssige værdier gældende for hver type institutionstype, til brug for henholdsvis praktikvejleder og studerende.

15 12 Afsnit 2 I det følgende vil vi beskæftige os med hvorledes det professionsbaserede vidensgrundlag kan gøres til genstand for studerendes læring i praktik. Først vil vi uddybe vores forståelse af begreberne viden og læring som sociale fænomener. Dernæst vil vi gå mere i dybden med forudsætningerne for samarbejdet mellem praktikvejleder og studerende om, at gøre det muligt for den studerende at tilegne sig forudsætninger for kvalificeret løsning af pædagogiske opgaver. Det vil vi gøre ved at introducere begreberne forhandling af mening og mentale modeller. Afslutningsvis peger vi på to værktøjer der kan anvendes til at sætte fokus på og opsamle den studerendes læreprocesser i arbejdet med de opstillede læringsmål. Viden Vores forestilling om viden har vi fra teorien om læring i sociale fællesskaber, som den er udviklet af den amerikanske psykolog og organisationskonsulent Etienne Wenger i bogen Communities of Practice. Begrebet om viden i denne teori er pragmatisk og konstruktivistisk. Pragmatisk i den forstand at viden betragtes som det der genkendes som kompetent deltagelse i praksis. (Wenger: 137) Wenger siger at det er ved dets praksis, ikke ved andre kriterier, at et fællesskab etablerer hvad der skal til for at være en kompetent deltager, outsider, eller noget der imellem. Wengers begreb om viden er konstruktivistisk i den forstand at han betragter praksisfællesskaber som lokalt forhandlede kompetenceregimer 9 og at identitet dannes ved individets deltagelse og forhandling af mening i praksis. I følge dette syn er viden indlejret i og et resultat af deltagelse i og forhandling af mening i praksis. Wenger karakteriserer praksis som en enhed af tre dimensioner: menneskers gensidighed, menneskers fælles virksomhed og udøvelse af virksomheden ved hjælp af et repertoire 10 af handlinger, procedurer og ideer. Virksomhedens eksistens og udvikling er ifølge Wenger afhængig af medlemmernes engagement, ansvarlighed og evne til alene og sammen at deltage i og forhandle mening i den lokale praksis. Disse dimensioner bliver således også dimensioner og kriterier i praktikstedets genkendelse af den studerendes deltagelse i praksis som kompetent: Engageret gensidighed indbefatter den studerendes evne til at engagere sig med medarbejdere og brugere og respondere adækvat på deres handlinger. Engageret gensidighed indbefatter derfor også evnen til at etablere relationer. Ansvarlighed for virksomheden eller aktiviteten indbefatter den studerendes evne til at forstå den lokale institutions virksomhed indgående nok til, at tage et medansvar for den og til at bidrage til det lokale fællesskabs stræben og forhandling af mening. Evnen til at forhandle repertoire indbefatter den studerendes evne til at gøre brug af de repertoirer af handlinger, ideer og redskaber der anvendes i den lokale institution. Forhandling af repertoirer kræver evnen, kapaciteten og legitimiteten til at tilskrive denne anvendelse evt. ny meningsfuldhed. 9 Et kompetenceregime er i Wengers forstand et fællesskab der har fungeret over tid og som har etableret en praksis. 10 et sæt, en samling

16 Læring I praktik udvikles den studerendes forudsætninger for professionsmedlemskab bl.a. i kraft af konkret deltagelse i en lokal praksis (en socialpolitisk pædagogisk organisation). 13 Begrebet deltagelse retter opmærksomheden mod det den studerende tager del i og den måde hvorpå den studerende tager del heri. Deltagelse er situeret. I praktik befinder den studerende sig et særligt konkret sted i en samfundsmæssig praksis. På dette sted og fra dette sted deltager den studerende på sin særlige måde. Herfra handler, føler og tænker den studerende i forhold til denne praksis og i forhold til sin mulige deltagelses betydning for den faglige identitet. Det vil sige at forudsætningen for at studerende kan lære i praktik er: adgang til deltagelse i praksis forhandling af mening på et intrapersonelt, interpersonelt og kontekstuelt niveau Wenger siger at læringens effekt er, hvad form den end tager, en forandring af os og dermed en ændring af vores evne til at deltage, af vores tilhørsforhold og vores evne til at danne mening. Læring opstår og dannes med andre ord socialt, i praksisser, fællesskaber, og betydningsøkonomier 11 (Wenger: 226). Læringsbaner Den uddannelsesmæssige intention er dannelse af faglig identitet som forudsætning for professionsmedlemskab. Den studerendes intention er gennem deltagelse i uddannelsesmæssige aktiviteter at opnå den faglige identitet, der kan føre til fuldt professionsmedlemskab. Faglig identitet dannes over tid, i en bevægelse af deltagelse ind i, ud af og på tværs af mangeartede praksisfællesskaber, indenfor og udenfor uddannelsen og professionen. Wenger anvender begrebet livsbane (eng.: trajectory) som en mulighed for at beskrive sådanne bevægelser af læring som særlige forløb af egen kurs og historik, som i praktik i pædagoguddannelsen er bestemt af den studerendes identitet og tilgængelige ressourcer. I denne sammenhæng sættes begrebet livsbane i forbindelse med begrebet læring således, at de tilsammen danner begrebet læringsbane. Begrebet betegner dels en tidsmæssig udvikling og bevægelse af erfaring og dels en samling af handlinger, intentioner og operationer, der har bidraget til denne udvikling. Wengers forståelse af læringsbaner er derfor at: Læringsbaner er fundamentalt tidsbundne bevægelser, de er midlertidige Identitetsarbejde er en stadig igangværende proces der fortsætter ud over det midlertidige og tidsbundne Identitet er konstrueret i en social kontekst Identitet er defineret under hensyntagen til interaktionen af multiple konvergente og divergente læringsbaner Med brugen af termen læringsbaner vil Wenger ikke indføre en bestemt retning eller et bestemt mål. For Wenger betyder termen læringsbane ikke en bane der kan være forudset eller kortlagt, 11 Betydningsøkonomi kan fx forstås som sammenhængen mellem værdier, identitet og handling i et praksisfællesskab.

17 14 men en kontinuerlig proces der har sit eget momentum 12 i tilknytning til et influerende område, en praksis. I konteksten af praksisfællesskaber findes forskellige typer læringsbaner: perifere, indadgående, insider, udadgående og grænse læringsbaner. Dem vil vi i det følgende præsentere, idet denne forestilling kan bidrage til et overblik og et indblik i kompleksiteten i læring i praksis og derved nå til at kunne differentiere forskellige perspektiver af læring i sociale kontekster. Perifere læringsbaner Som konsekvens af valg, ønsker, dyd og nødvendighed leder nogle læringsbaner ikke til fuld deltagelse. Vi betragter studerendes læringsbaner i praktikperioder som perifere. Praktikkerne er tidsbegrænsede, de er dele af en uddannelse og som sådanne ikke dele af praksisfællesskabet. Studerende er som studerende ikke medlemmer af de lokale praksisfællesskaber som praktikinstitutionerne udgør. Men adgang til deltagelse i et lokal socialpolitisk pædagogisk praksisfællesskab betragtes i uddannelsesmæssig sammenhæng, som et bidrag til dannelse af den studerendes faglige identitet. Eksempelvis skal den studerende sammen med en pædagog arrangere og gennemføre en tur på museum for en gruppe børn. Planlægningen af turen foregår sammen med pædagogen hvor den studerende får til opgave at finde ud af bustider og museets åbningstider. Herved tildeles den studerende en slags adgang til fællesskabet. Pædagogen varetager resten af planlægningen, f.eks. ansvaret for at meddele børnenes forældre om turen. Pædagogen kontrollerer den studerendes oplysninger inden hun videregiver dem til børnenes forældre. Herved forbliver den studerende perifer i forhold til fuldt ansvar for turens planlægning. Ved at arrangere turen sammen med pædagogen og gennemføre turen sammen med børnene og pædagogen bliver der her ikke tale om fuld deltagelse i forhold til turen planlægning. Alligevel giver den studerendes deltagelse en slags adgang til fællesskabet og dets praksis, på en måde der bliver betydningsfuldt nok til at bidrage til den studerendes faglige identitet. Indadgående læringsbaner Den konkrete praktik kan for den enkelte studerende ikke indeholde udsigten til fuldt medlemskab af det lokale praksisfællesskab, men den studerendes identitet kan i det lokale praksisfællesskab være investeret i ambitionen om fuld deltagelse heri, selv om den midlertidige deltagelse i praksisfællesskabet er perifer. Deltagelse i uddannelsen og dermed de tre praktikker indeholder udsigten til optagelse i professionen. Optagelse i professionen er forudsætningen for fremtidig opnåelse af fuld deltagelse i et praksisfællesskab. Og gennemførelse af praktikkerne er forudsætningen for bestået eksamen. Læringsbaner kan i den konkrete praktik på samme tid være perifere og indadgående. Fx. kan den studerende få en opgave, som ellers skulle være løst af en fast medarbejder. På en institution er succeskriteriet serve-es. Den studerende får f.eks. til opgave at arrangere en teatertur med institutionens brugere og andre pædagoger, og den tur skal være et serve-es. Den 12 Momentum forstås som stedet hvor minimum to kræfter mødes i en stabilisering eller overtagelse. I og med at vi har indsat forhandlingsbegrebet, kan der ikke være tale om en overtagelse, men om en stabilisering af de i forhandlingen involverede kræfter.

18 15 studerendes ambition om at ville planlægge og at gennemføre et sådan serve-es, betragter vi som et udtryk for den studerendes ambition om fuld deltagelse i praksisfællesskabet. Den studerende tilegner sig i denne proces kompetencer, der ellers besiddes af de fastansatte pædagoger. Insider læringsbaner Vi afmonterer Wengers begreb om insiderlæringsbaner i vores sammenhæng. Studerende definerer vi som til enhver tid perifere i forhold til den lokale praksis i praktikperioden. Studerende er ikke insidere, det er de fastansatte pædagoger. Vores informanter har givet os eksempler på, at der er dele af et lokalt praksisfællesskab som studerende ikke får adgang til, fx. efteruddannelse for de fastansatte pædagoger, netop fordi de er studerende og derfor har et tidsbegrænset tilhørsforhold. Grænselæringsbaner Grænselæringsbaner er et begreb som Wenger bruger til at beskrive læringsbaner, der finder deres værdi i at strække sig over grænser mellem praksisfællesskaber og som forbinder praksisfællesskaber. F.eks. grænserne mellem uddannelsens tre institutionspraksisser og seminariepraksis, grænsen mellem rød stue og blå stue og grænsen mellem pædagogfællesskaber og brugerfællesskaber. Grænselæringsbaner finder deres værdi ved, at elementer fra en praksis bringes ind i en anden praksis og hvor elementerne tilskrives værdi gennem forhandling. Forhandlingen foregår på baggrund af den studerendes perifere position i en indadgående bane med intentionen, fuldt medlemskab af professionen. Grænselæringsbanen giver på den måde et betydningsfuldt bidrag til den studerendes identitet. Grænselæringsbanen bliver et led i den studerendes indfrielse af sin intention om fuld deltagelse i praksisfællesskabet. Investeringen giver afkast. Udadgående læringsbaner Udadgående læringsbaner er en betegnelse for læringsbaner der fører ud af fællesskabet, som fx børns opvækst. Hvad der er betydningsfuldt i den sammenhæng er, at én form for deltagelse kan kvalificere til andre former for deltagelse. Eksempelvis kræver det at være på vej ud af et fællesskab, udvikling af nye relationer, at finde nye og anderledes positioner med respekt for andre og nye fællesskaber, og at kunne se verden og en selv med nye øjne. Vi betragter hele uddannelsen som én udadgående læringsbane, idet uddannelsens formål er at kvalificerer studerende til noget som er udenfor uddannelsen, nemlig professionsmedlemskab. Nedenstående model er en illustration af de typer læringsbaner som, vi når frem til, er relevante at Figur PIGU.

19 16 have opmærksomhed på ved praktik i pædagoguddannelsen. Den yderste cirkel illustrerer et praksisfællesskabs grænse. Pilene peger på typer af læringsbaner der er på spil i enhver praktik. Opsamling Vi har introduceret Wengers begreb om praksis. Det er der tre grunde til. For det første fordi han ikke blot forstår virksomheden som rettet mod et ydre mål. Wenger gør opmærksom på, at mennesker i organisationer arbejder sammen, i fælles virksomhed, med anvendelse af et repertoire af intentioner, operationer, idéer og redskaber. Dertil føjer Wenger at virksomheden ikke blot er rettet mod objekter uden for sig selv, den indeholder også aspekter af selvrettethed. Han kalder det for engageret gensidighed. Med det siger han at en given praksis også er karakteriseret af den måde som praksisdeltagerne indgår i og vedligeholder indbyrdes relationer i deres udøvelse af den fælles virksomhed. For det andet befrugter Wengers praksisbegreb forestillingen om virksomhed ved ikke at anse dens udøvere som blot anonyme deltagere i en forudbestemt praksis. Han definerer praksis som karakteriseret ved deltagernes individuelle og fælles forhandlinger om virksomhedens meningsfuldhed. Det vil sige at praksis til enhver tid er bestemt af deltagernes evne til alene og sammen, at reflektere over hensigtsmæssigheden af praksis, individuelt og socialt. Det vil I vores kontekst sige, at den studerendes læring ikke blot handler om at efterligne eller duplikere andre praksisdeltageres handlinger. Læring indebærer refleksioner over dels virksomhedens sociale dimension og dels andres og egne handlinger i praksis. Det tredje bidrag Wengers teori yder vores projekt, er begrebet om læringsbaner. Med det begreb får vi opmærksomhed på at læring er et komplekst fænomen, en proces med mange kilder og retninger. Begrebet muliggør dels et fokus på hvilke former for praksisdeltagelse der kan bidrage til den studerendes læringsbehov og dels et fokus på de erfaringer og mulige krav fra andre praksisser, der har indflydelse på og konsekvens for den studerendes læring lokalt. Øget bevidsthed om aktuelle læringsbaners retning og forbundenhed mener vi kan bidrage til at skabe klarhed over den studerendes læreprocesser og praktikstedets mulighed for at støtte disse. Forhandling af mening Vi har flere gange benyttet termerne mening og forhandling af mening. Fx anser vi forhandling af mening som den konstruktivistiske forudsætning for læring. Vores værktøj til opstilling af professionsrelevante læringsmål forudsætter forhandling af mening. Derfor vil vi det følgende gå lidt mere i dybden med hvad vi forstår ved mening og forhandling af mening. Identitet Menneskets opfattelse af verden som meningsfuld er tæt knyttet til dets identitet. I social forstand opfattes menneskets identitet som en konstruktion, en flydende og skiftende position, som til stadighed dannes i de mangeartede sociale relationer mennesket indgår i. Mennesket lever i en konstrueret virkelighed, som skabes, problematiseres, ændres og udvikles gennem en kontinuerlig dialog og konfrontation i menneskelige relationer. Identitet betragtes på denne måde som den forståelse der skabes i det enkelte menneske som konsekvens af de forhandlinger af mening som mennesket indgår i. Igennem sproglig tolkning og fælles opbygning af forståelse skabes lokale virkeligheder. Disse udgør den fælles meningsgivende fortolkningsramme for sociale fællesskaber. Sådanne lokale virkeligheder eksisterer derfor også i socialpolitiske pædagogiske organisationer

20 17 og de bliver den ydre ramme for studerendes læring i praktik. Vores illustration af læringsbaner (fig. PIGU s. 15) er eksemplificeret med to praksisfællesskaber. Den studerendes identitet er imidlertid en konstruktion dannet ved deltagelse i en mangfoldighed af praksisser som fx familie, venskaber, religiøse og ideologiske fællesskaber, i fritids aktiviteter, arbejdsliv, studieliv, og eventuel tidligere deltagelse i socialpolitiske pædagogiske organisationers praksis som fx pædagogmedhjælper eller studerende, osv. Den studerendes identitet danner den indre ramme for deltagelse i og mulighed for at lære af den konkrete institutions praksis. I denne praksis møder den studerende personer, situationer, regler og andre former for rammer, og vil handle hensigtsmæssigt eller uhensigtsmæssigt i forhold til disse, på baggrund af sin identitet. I perspektivet af læringsbaner optræder den studerendes identitet som grænsefænomen på tre niveauer i mødet med praktik. Som grænse mellem den studerendes fortid og fremtid, som grænse i deltagelse i praksisfællesskabet og som grænse til uddannelsens øvrige dele. Professionsuddannelsen har som mål at danne den studerendes faglige identitet. Arten af denne identitetsdannelse er tæt forbundet med den studerendes mulighed for i en dialogisk relation i det aktuelle praksisfællesskab, at forhandle forståelse af og med den lokale praksis. Mening Termerne betydning og mening anvendes af Leontjev som en mulighed for at skelne imellem den bevidste, objektive betydning og den mening det giver for subjektet: hvis den ydre sansning forbinder betydningerne med den objektive verdens realitet i subjektets bevidsthed, så forbinder den personlige mening dem med subjektets eget livs realitet i denne verden, med dens motiver. Netop den personlige mening skaber den menneskelige bevidstheds engagement. (Leontjev: 120) I vores sammenhæng kan forskellen mellem begreberne betydning og mening eksemplificeres på to måder. For det første som forskellen mellem den samfundsmæssige betydning af velfærdstatens værdier og den mening som de giver den enkelte bruger, institution, pædagog, og pædagogstuderende. For det andet som forskellen mellem eksempelvis den betydning som den pædagogstuderendes handlinger får i en given situation og de tolkninger og meninger der motiverede den studerendes konkrete handling. Forhandling af mening mellem praktikvejleder og den studerende har da det formål at skabe bevidsthed om den lokale virkelighed og de tolkninger og meninger der motiverer den studerendes konkrete handlinger i givne situationer. Værktøj 1 giver mulighed for i en struktureret form, at skabe en fælles bevidsthed mellem praktikvejleder og studerende, om dels praktikinstitutionens lokale virkelighed og den studerendes mening, som den anden lokale virkelighed. Den fælles bevidsthed udgør ideelt set grundlaget for, at skabe de relevante mål der kan have udsigt til at skabe læringsbaner i praktikperioden. Værktøj 1 har initierende funktion. Dvs. at det er et værktøj, der ved praktikperiodens start bruges til at definere målene for studerendes læring i den kommende praktikperiode. På denne måde giver værktøjet et lokalt og tidsbestemt billede af et udgangspunkt for en fortsat dannelsesproces af faglig identitet. Den dialogiske relation mellem vejleder og andre deltagerere i det aktuelle praksisfællesskab i praktikperioden, er en af forudsætningerne for den studerendes læring i praktikperioden. Derfor er

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne

Læs mere

Uddannelsesplan for pædagogstuderende i

Uddannelsesplan for pædagogstuderende i Uddannelsesplan for pædagogstuderende i August 2009 BØRNEHUSENE I VRÅ Huset ENGBLOMMEN og Huset SPIREN Huset Engblommen Østergade 21-9760 Vrå tlf. 72 33 46 64 Indholdsfortegnelse 1. Researchdagene i Huset

Læs mere

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog.

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Pædagoger Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Den gode uddannelsesinstitution

Den gode uddannelsesinstitution Den gode uddannelsesinstitution LSE NE UDDAN PRAKTIK Pædagog En guide for praktikvejledere og ledere Haderslev kommune modtager hvert år mellem 50 60 pædagogstuderende i lønnede praktikforløb af et halvt

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af;

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af; 1 Dussen Gl. Lindholm skole Lindholmsvej 65 9400 Nørresundby Tlf 96 32 17 38 Hjemmeside gllindholm-skole@aalborg.dk Dusfællesleder Charlotte Dencker Cde-kultur@aalborg.dk Praktikstedsbeskrivelse Præsentation

Læs mere

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni.

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni. Praktikuddannelse o Organisering og indhold Praktikkoordinator Ole Tophøj Bork oltb@ucl.dk Praktikkoordinator Lone Tang Jørgensen lotj@ucl.dk Praktikuddannelsen tilrettelægges med ulønnet praktik i 1.

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET

BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET PRAKTIKSTEDETS NAVN Dussen Gl. Hasseris Skole ADRESSE POSTNR. OG BY TLF. NR. MAIL ADRESSE HJEMMESIDE Mester Eriks vej 57 9000 Aalborg 99824000 glhasserisskole@aalborg.dk www.gammelhasserisskole.dk

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

BHU. Blæksprutten Rypehusene 15-17 2629 Albertslund 4364 8898. www.blaeksprutten.albertslund.dk

BHU. Blæksprutten Rypehusene 15-17 2629 Albertslund 4364 8898. www.blaeksprutten.albertslund.dk PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. BHU. Blæksprutten Rypehusene

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden København, april 2009 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog af 13/03/2007 (nr.220) fastlægger og beskriver opgaver

Læs mere

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal praktikstedet udarbejde en praktikbeskrivelse og uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet modtager studerende (BEK

Læs mere

Elverhøjs uddannelsesplan:

Elverhøjs uddannelsesplan: Grønnedalsvej 8 8660 Skanderborg Tlf. 87942421 E-mail: elverhoj@skanderborg.dk www.skanderborg.dk/elverhoej.dk Elverhøjs uddannelsesplan: Elverhøj er en kommunal daginstitution oprettet i 1996. I 2007

Læs mere

Uddannelsesplan. for pædagogstuderende i praktik. Nørreskovskolens SFO/Klub Skolegade 9 6430 Nordborg

Uddannelsesplan. for pædagogstuderende i praktik. Nørreskovskolens SFO/Klub Skolegade 9 6430 Nordborg Uddannelsesplan for pædagogstuderende i praktik Nørreskovskolens SFO/Klub Skolegade 9 6430 Nordborg Velkommen! Hermed byder vi dig velkommen som pædagogstuderende i Nørreskovskolens SFO. Skolegade 9 6430

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse. Børnehaven Gl. Struervej

Praktikstedsbeskrivelse. Børnehaven Gl. Struervej Praktikstedsbeskrivelse Børnehaven Gl. Struervej Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Institutionstype...2 Arbejdsmetoder...2 Arbejdsforhold for den studerende...2 Uddannelsesplan...2

Læs mere

Uddannelsesplan for studerende i DUS en v/ Vejgaard Østre skole

Uddannelsesplan for studerende i DUS en v/ Vejgaard Østre skole 1 Uddannelsesplan for studerende i DUS en ved Vejgaard Østre Skole. Denne folder skal læses som et supplement af den studerende i forhold til vores velkomstfolder, hvor der forefindes en generel beskrivelse

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Praktikdokument 1. praktik

Praktikdokument 1. praktik Praktikdokument 1. praktik Efterår 2013 Matilde Clemmensen Studerendes navn Hold I13 Efterår 2013 1 Praktikdokument 15, stk.1. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument.

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Praktikstedets navn Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside og øvrige muligheder for at finde information via internettet Dagtilbuddets

Læs mere

Ny pædagoguddannelse

Ny pædagoguddannelse Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted 1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Skovsgård SFO

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Skovsgård SFO Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Skovsgård SFO Generelle informationer: Skovsgård SFO Hovedgaden 71, Skovsgård 9460 Brovst Tlf. 72 57 81 55 Mobil : 41 91 31 55 Hjemmeside:

Læs mere

Seminarium. Professionshøjskole pædagoguddannelsen pædagoguddannelsen

Seminarium. Professionshøjskole pædagoguddannelsen pædagoguddannelsen Seminarium Professionshøjskole 1992-pædagoguddannelsen 2007-pædagoguddannelsen Fælles optag af studerende fra sommeren 2008. Indflytning på Carlsbergvej 1. februar 2009. Afvikling af nuværende uddannelsesaktiviteter

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter

Læs mere

veje til den gode praktik

veje til den gode praktik veje til den gode praktik SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLEN HERNING indholdsfortegnelse FORORD SIDE 3 INDLEDNING SIDE 4 TO SIDER AF SAMME SAG SIDE 6 FORUDSÆTNINGER FOR EN GOD PRAKTIKUDDANNELSE SIDE 7 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Daginstitutionen Søhøjlandets uddannelsesplan for pædagogstuderende. Daginstitutionen Søhøjlandets uddannelsesplan for pædagogstuderende

Daginstitutionen Søhøjlandets uddannelsesplan for pædagogstuderende. Daginstitutionen Søhøjlandets uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitutionen Søhøjlandets uddannelsesplan for pædagogstuderende Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Hvem er vi?... 3 Hvad kan vi tilbyde?... 3 Praktikansvarlig... 3 Forbesøg... 3 Arbejdstider...

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnenes hus Lærkereden

Uddannelsesplan for Børnenes hus Lærkereden Uddannelsesplan for Børnenes hus Lærkereden Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: Adresse: Børnenes hus Lærkereden L.P. Houmøllersvej 19, 9900 Frederikshavn Telefon nr.: 40 42 30 23 E-mail:

Læs mere

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Praktik i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015 Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN University College Nordjylland Pædagoguddannelsen

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN University College Nordjylland Pædagoguddannelsen PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN University College Nordjylland Pædagoguddannelsen Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog af 13/03/2007 (nr.220) fastlægger og beskriver

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Velkomstbrev. Kære studerende

Velkomstbrev. Kære studerende Velkomstbrev Kære studerende Rigtig hjertelig velkommen som studerende i idrætsdus sen ved Vester Hassing Skole. Vi glæder os altid til at byde studerende velkommen i vores hus og derved få mulighed for

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007.

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Vejledningsmateriale til vejledere for Pædagogstuderende i Socialt Rehabiliteringscenter

Vejledningsmateriale til vejledere for Pædagogstuderende i Socialt Rehabiliteringscenter Vejledningsmateriale til vejledere for Pædagogstuderende i Socialt Rehabiliteringscenter 1 Indholdsfortegnelse Beskrivelse af det gode praktikforløb..side 3 Pejlemærkerne og deres anvendelse i praksis

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Velkommen til SFO Del 2

Velkommen til SFO Del 2 Institutionstype/foranstaltning: Krummeluren SFO er tilknyttet Ringkøbing Skole. Du vil som studerende have mulighed for at udvikle dine kompetencer både praktisk og teoretisk. Krummeluren har ude-arealer

Læs mere

Håndbog til praktikvejledere PA elever

Håndbog til praktikvejledere PA elever Håndbog til praktikvejledere PA elever Håndbog til praktikvejledere Udgivet af Vordingborg Kommune Januar 2015 Udarbejdet af: Pædagogisk Konsulent Charlotte Skovgaard Fotos: Colourbox Vordingborg Kommune

Læs mere

Praktikhåndbog 1. års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ.

Praktikhåndbog 1. års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ. Indholdsfortegnelse: Praktikdokument 1. års praktik. ( 15 i uddannelsesbkg.nr 220 af 13/03/2007 )... 2 Praktikdokumentet er opbygget på følgende måde:... 3 Praktikopgaver:... 3 Studiedage:... 4 Læringsmål

Læs mere

Uddannelsesplan for Væksthuset Brabrand dagtilbud efterår 2016

Uddannelsesplan for Væksthuset Brabrand dagtilbud efterår 2016 Uddannelsesplan for Væksthuset Brabrand dagtilbud efterår 2016 Institutionens navn: Væksthuset Adresse: Jettesvej 10, 8220 Brabrand Telefon: 40226852 Mail: lhans@aarhus.dk cssa@aarhus.dk camhae@aarhus.dk

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Institutionstype: Inst. navn: Inst. adresse: Integreret Børnegården Rundhøj Rundhøj Allé 2, 8270 Højbjerg Tlf.nr: 87138154 og 87138107 Evt. e-mail:

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne

Læs mere

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Trine Ankerstjerne professionskonsulent og lektor - UCC Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar 2015 1 Workshoppens

Læs mere

Sfo- Zik-Zakken Brødeskov Skole Brødeskovvej 39 3400 Hillerød 4820 0685 / 4820 0686 af@hillerod.dk www.brodeskovskole.dk

Sfo- Zik-Zakken Brødeskov Skole Brødeskovvej 39 3400 Hillerød 4820 0685 / 4820 0686 af@hillerod.dk www.brodeskovskole.dk PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. Sfo- Zik-Zakken Brødeskov

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode, herunder studerendes læringsmål

Læs mere

Pædagogisk Assistent Uddannelse i Egedal kommune

Pædagogisk Assistent Uddannelse i Egedal kommune Pædagogisk Assistent Uddannelse i Egedal kommune 2 3 Velkommen til uddannelsen som Pædagogisk Assistent Fakta om Egedal Kommune Egedal Kommune ligger i attraktive og naturskønne omgivelser tæt på København.

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Nyborg kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen.

Nyborg kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Nyborg kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Indholdsfortegnelse Organisering af det kliniske i Nyborg Kommune s. 3 Formål s. 3 Overordnet ramme for etablering

Læs mere

Praktik i pædagoguddannelsen

Praktik i pædagoguddannelsen Pædagoguddannelsen i fokus Tina Düsterdich Birgitte Højberg Susanne Poulsen Charlotte Skafte-Holm Sara Vafai-Blom Praktik i pædagoguddannelsen Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Tina Düsterdich,

Læs mere

Midtvejsseminar d.7. juni 2012

Midtvejsseminar d.7. juni 2012 Midtvejsseminar d.7. juni 2012 UCC Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Program Kl.13.00-14.00: Introduktion og præsentation af projektet og de foreløbige resultater Kl.14.00-15.00: Drøftelse

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Praktikerklæring for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode:

Praktikerklæring for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode: for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode: : Målet skal nås som en færdighed A. Mål for praktikuddannelsen selvstændigt arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i samarbejde

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse For Pædagoguddannelsen. 4. Praktik periode

Praktikstedsbeskrivelse For Pædagoguddannelsen. 4. Praktik periode Praktikstedsbeskrivelse For Pædagoguddannelsen Børnehuset Ved Åen Dagtilbud 4. Praktik periode Børnehuset Ved Åen, Engstien 5, 6000 Kolding Tlf: 51253665 Mail: ved-aaen@kolding.dk Hjemmeside: www.bhvedaaen.kolding.dk

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Aktivitet og træningsteam Skanderborg Lokalcenter Præstehaven Vestervej 7, 8362 Hørning tlf.: 87 94 87 00 Organisatorisk placering Samarbejdsrelationer

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse og Uddannelsesplan Pædagogstuderende 1. Praktikperiode

Praktikstedsbeskrivelse og Uddannelsesplan Pædagogstuderende 1. Praktikperiode Praktikstedsbeskrivelse og Uddannelsesplan Pædagogstuderende 1. Praktikperiode 1 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Email: Hjemmesideadresse: Ledelse: Børnehaven Spiren Afd. Spirehuset,

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Specialiseringsmuligheder

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter nedenfor

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter nedenfor PRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode, herunder studerendes læringsmål

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

MOTIVATION. Når samarbejdet starter

MOTIVATION. Når samarbejdet starter MOTIVATION Når samarbejdet starter SAMARBEJDSAFTALE OM DIT UDDANNELSESFORLØB Samarbejdsaftalen med din kliniske vejleder og dig er en forudsætning for, at I sammen får et fælles ansvar og forståelse

Læs mere

NOTAT. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Opsamling på mål og tegn

NOTAT. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Opsamling på mål og tegn NOTAT God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Opsamling på mål og tegn Indledning I kvalitetsprojektet på dagtilbudsområdet er en af aktiviteterne at udarbejde et materiale, der kan dokumentere kvaliteten

Læs mere

det enkelte dagtilbud udarbejdes en pædagogisk læreplan tages hensyn til sammensætningen de to aldersgrupper ½-2 år og 3 år til skolealderen

det enkelte dagtilbud udarbejdes en pædagogisk læreplan tages hensyn til sammensætningen de to aldersgrupper ½-2 år og 3 år til skolealderen Læreplan Indholdsfortegnelse: Lovgrundlaget Indledning Dokumentation og evaluering De 6 temaer Børn med særlige behov Årsplan Litteraturliste Godkendt af bestyrelsen i Børnehaven Mælkebøtten LOVGRUNDLAGET

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Søndergade 69, Svendborg Kommune. Tirsdag den 14. juni 2011 fra kl. 19.30

Uanmeldt tilsyn på Søndergade 69, Svendborg Kommune. Tirsdag den 14. juni 2011 fra kl. 19.30 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Søndergade 69, Svendborg Kommune Tirsdag den 14. juni 2011 fra kl. 19.30 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Søndergade 69. Formålet

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

BYTOFTEN AKTIVITETSCENTRET Uddannelsesplan. 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Uddannelsesmål:

BYTOFTEN AKTIVITETSCENTRET Uddannelsesplan. 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Uddannelsesmål: BYTOFTEN AKTIVITETSCENTRET Uddannelsesplan 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Faglige kompetencemål for 2. praktikperiode, jf. bilag 7: Uddannelsesmål: Målet for 2. praktikperiode

Læs mere

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL 11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, 14, skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Mårslet Skovbørnehave

Mårslet Skovbørnehave Mårslet Skovbørnehave Testrupvej 8, 8320 Mårslet. Telefon: 87 13 83 12. www.maarsletskovboernehave.dk Okt 2012 Uddannelsesplan for pædagogstuderende i Mårslet skovbørnehave. I Mårslet Skovbørnehave har

Læs mere