Analyserapport. Jobfunktioner og opgaveudvikling på voksenhandicapområdet. Kompetencekrav til EPOS-målgrupperne på voksenhandicapområdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyserapport. Jobfunktioner og opgaveudvikling på voksenhandicapområdet. Kompetencekrav til EPOS-målgrupperne på voksenhandicapområdet"

Transkript

1 Analyserapport Jobfunktioner og opgaveudvikling på voksenhandicapområdet Kompetencekrav til EPOS-målgrupperne på voksenhandicapområdet

2

3 Titel: Jobfunktioner og opgaveudvikling på voksenhandicapområdet - Kompetencekrav til EPOS-målgrupperne på voksenhandicapområdet. Udarbejdet for: Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og Social- og Sundhedsområdet (EPOS). Denne analyserapport vil blive offentliggjort på Undervisningsministeriets hjemmeside og kan downloades på EPOS hjemmeside: www. epos-amu.dk. Udarbejdet af: Teknologisk Institut Gregersensvej Taastrup ISBN: September 2014 Forfattere: Eva-Carina Nørskov, Marie Paldam Folker, Susanne Rasmussen og Daniel Fragtrup.

4

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Rapportens opbygning Analysens Metodiske Tilgang Kortlægning af området Kvantitativt overblik over voksenhandicapområdet Kvalitativ undersøgelse Gennemførelse af interview og observationer Kvalificeringsseminar Udarbejdelse af analyserapport Voksenhandicapområdet i udvikling Udviklingstendenser Små og store enheder Rehabilitering og inklusion Sundhed og aldring Velfærdsteknologi og digitalisering Dokumentation og effektmåling Etik og retssikkerhed Frivillighed Voksenhandicap-området udvikling i antallet af ansatte fra AMU-målgrupperne Fordeling på arbejdssteder Fordeling på stillingskategorier Kommunale arbejdssteder Pleje og omsorg, ældre og handicappede i kommunen Forebyggende indsats i kommunen Botilbud, længerevarende ophold i kommunen Botilbud, midlertidigt ophold i kommunen Beskyttet beskæftigelse i kommunen Aktivitets- og samværstilbud - ophold i kommunen Regionerne Sociale tilbud, specialundervisning og rådgivning i regionerne Den kommunale arbejdsstyrkes fordeling opdelt på regionsgeografi Aldersfordeling i AMU-målgruppen regioner og kommuner Sammenfatning af data vedrørende udvikling i antallet af ansatte fra AMU-målgrupperne på voksenhandicapområdet Jobfunktion, arbejdsopgaver og kompetencebehov Jobfunktionsbeskrivelser og jobfunktionskatalogets opbygning Konklusion og perspektiver for uddannelse Litteraturliste Bilag Bilag 1: Deltagere i desk research Bilag 2: Interviewdeltagere i den kvalitative interviewundersøgelse Bilag 3: AMU-målgruppens stillingskategorier fordeling på arbejdsstedskategorier (kommunale arbejdspladser, regionsopdelt) 110

6

7 1. Indledning

8

9 Denne rapport er udarbejdet som led i analysen Jobfunktioner og opgaveudvikling på voksenhandicapområdet, udført af konsulenter fra Teknologisk Institut og ledet af Sekretariatet for Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og Social- og Sundhedsområdet (EPOS). 9 Rapporten præsenterer resultatet af analysen, som har omfattet en indledende desk research og interview med udvalgte ressourcepersoner, en kvantitativ kortlægning af arbejdsområdet, en kvalitativ interviewundersøgelse, samt et kvalificeringsseminar med uddannelsesudbydere. Jobfunktionerne inden for voksenhandicapområdet udvikler sig i takt med den generelle samfundsudvikling. Hertil kommer også udvikling inden for de pædagogfaglige strømninger. Denne udvikling medfører blandt andet, at EPOS målgrupper indgår i nye faglige og opgavemæssige sammenhænge i det arbejde, der udføres inden for voksenhandicapområdets rammer. Gennemførelsen af strukturreformen i 2007 betød ændringer i opgavefordelingen mellem kommuner og regioner. Siden har der været stor opmærksomhed på ændringer i tilbudsstruktur, organisering og arbejdsgange inden for handicapområdet. Der er etableret et nyt centralt Socialtilsyn pr. 1. januar 2014, som blandt andet har fokus på dokumentation og effektmåling i hidtil uset omfang, med betydning for blandt andet AMU-målgruppens kompetencer inden for IT og skriftlighed. Et eksempel på en mere generel samfundstendens er indførelse af velfærdsteknologi og øget digitalisering i det offentlige, som ligeledes vil få betydning for AMU-målgruppens opgavevaretagelse og kompetencebehov. Elementer fra rehabiliteringstankegangen slår også igennem på voksenhandicapområdet lige så vel som et øget fokus på inklusion og medborgerskab (selvbestemmelse, medbestemmelse og indflydelse). Der er en bevægelse i gang, hvor der er ønsker om eller allerede er etableret en større grad af tværfaglighed i de forskellige tilbud til voksne med udviklingshæmning eller funktionsnedsættelse. Dette fordrer en større grad af tværfagligt samarbejde med deraf følgende behov for skærpet faglig rolleklarhed. Altså medarbejderens forståelse af sin rolle i arbejdet dvs. af arbejdsopgavernes indhold og de forventninger, der knytter sig til arbejdets udførelse samt bevidsthed i forhold til eget fags muligheder og begrænsninger i det tværfaglige samarbejde omkring borgeren. Disse udviklingstendenser medfører, at der opstår nye opgaver eller nye variationer af opgavevaretagelse. Det kan være som udvidelse af opgaveområdet eller flytning af opgaver i varierende form og udstrækning. Kompetenceudvikling kan være en del af svaret på de nye udfordringer, der tegner sig for AMU-målgruppen inden for voksenhandicapområdet. Efteruddannelsesudvalget har ønsket, at den samlede analyse kan bidrage til at sætte fokus på jobfunktionerne og de kompetencekrav, det kan medføre for medarbejderne i AMU-målgruppen. Voksenhandicapområdet er et af de jobområder, hvor der er ansat mange ufaglærte medarbejdere, og analysen vil derfor kunne understøtte, at der fortsat arbejdes mere systematisk med anvendelse af AMU eksempelvis ved at bidrage med mulige perspektiver på behov for både horisontal og vertikal kompetenceudvikling.

10 10 Efteruddannelsesudvalget vil bruge den samlede analyse som afsæt for den fortsatte udvikling af AMU-uddannelser til målgruppen. Udvalget vil samtidig opfordre kommuner og arbejdspladser til at udnytte de mange muligheder, der allerede ligger i de eksisterende AMU-uddannelser til at løfte opgaverne inden for jobområdet. Endelig ønsker EPOS, at analysen kan være en inspiration for både AMU-udbydere, kommuner, ledere og medarbejdere, og således danne afsæt for dialog og drøftelser i forhold til konkrete og lokale behov for efteruddannelse. God læselyst!

11 1.1 Rapportens opbygning 11 Analyserapporten består af følgende kapitler: Kapitel 1 består af en indledning, hvor analysens baggrund og formål beskrives, herefter følger der i 2. kapitel en redegørelse for analysens metodiske tilgang. I kapitel 3 gives et overblik over de tendenser, som præger udviklingen på voksenhandicapområdet. Kapitlet giver på baggrund af ressourcepersoninterview et overblik over de væsentligste udviklingstendenser, som skønnes at have en betydning for de fremtidige jobfunktioner og kompetencebehov for medarbejdere hørende til EPOS AMU-målgruppe. I kapitel 4 fremlægges resultater af den kvantitative data, som er indhentet med henblik på at give et overblik over de senere års udvikling af AMU-målgruppens beskæftigelse på voksenhandicapområdet. I 5. kapitel fremlægges resultaterne af den kvalitative undersøgelse, hvor kompetencekravene til AMU-målgruppen beskrives, opsummeret i en oversigt over jobfunktioner og tilhørende kompetencekrav. I det 6. kapitel opsummeres analysens resultater i en række udviklingsperspektiver med udgangspunkt i de fokusområder for kompetenceudvikling, der er blevet afdækket i desk study og i de gennemførte interview med ledere og medarbejdere. Endelig præsenteres en litteraturliste med angivelse af de referencer, der er anvendt, og i bilag præsenteres uddybende data bag den kvantitative kortlægning, samt en oversigt over medvirkende interviewpersoner (ressourcepersoner og arbejdspladser).

12

13 2. Analysens Metodiske Tilgang

14

15 Afgrænsning af analysen - arbejdsområder Analysen beskriver udviklingen inden for voksenhandicapområdet med særlig fokus på udviklingen i kompetencekrav, der stilles til medarbejdere ansat på dag- og døgntilbud til personer med psykisk funktionsnedsættelse, f.eks. udviklingshæmning, udviklingsforstyrrelse (herunder ADHD og autisme spektrum forstyrrelser) og/eller fysisk funktionsnedsættelse, f.eks. mobilitetsnedsættelse, syns- og hørenedsættelse. 15 Der er tale om en brugergruppe med store forskelle i funktionsevne, og der vil ofte være tale om mennesker med multiple funktionsnedsættelser og/eller kombinerede diagnoser og dermed komplekse behovsprofiler. Det er derfor en gruppe af voksne, som har behov for meget forskellige hensyn i tilrettelæggelse af tilbud og de enkelte pædagogiske indsatser. Denne variation afspejler sig både i organiseringen af området, opdeling på tilbudstyper, størrelsen af arbejdspladserne og i de konkrete jobfunktioner for medarbejderne, der er ansat inden for området. Afgrænsning af analysen - målgruppe AMU-målgruppen for analysen er værkstedsassistenter, omsorgsmedhjælpere, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere, og dermed de medarbejdergrupper som har indgået i den kvalitative og den kvantitative analyse. De enkelte faser i analysearbejdet Analysens grundelementer består af følgende: Desk Research Kvanitativ kortlægning Interview/ obs. arbejdspladser Kvalificeringsseminar Rapport I det følgende beskrives analysens metodiske tilgang mere indgående i relation til de enkelte delelementer.

16 Kortlægning af området Kortlægningen har bestået dels af en indsamling af viden via et grundigt desk study af området, og dels af individuelle interview med ressourcepersoner fra uddannelsesinstitutioner samt relevante vidensinstitutioner. Materialet til det indledende desk study er tilvejebragt ved en screening af eksisterende publikationer; beskrivelser af projekter, der er under gennemførelse, politiske udspil og strategioplæg. Der er gennemført søgninger via internettet, og desuden har EPOS bidraget med relevant materiale på basis af deres hidtidige undersøgelser samt indsigt i undersøgelsesfeltet. 2.2 Kvantitativt overblik over voksenhandicapområdet Formålet med denne del af analysen er at belyse udviklingen fra år 2008 til 2013 i form af en national kortlægning af AMU-målgruppens placering og fordeling inden for relevante arbejdspladsområder på voksenhandicapområdet. Udtræksårene for data for denne analyse er november i hhv og Anvendt data er indhentet hos Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL). KRL udarbejder såvel centrale og lokale løn- og personalestatistikker for den kommunale og regionale sektor. Udtræk for november måned danner grundlag for den årlige ligestillingsstatistik og personaleomsætningsstatistik. De månedlige udtræk udgør grundlaget til KRL s månedlige, regionale og kommuneorienterede lønstatistikker, lønspredningsstatistikker og Danmarks Statistiks lønstatistikker for kommuner og regioner. I indledningen til kapitel 4 beskrives de nærmere detaljer omkring udtrækkene. 2.3 Kvalitativ undersøgelse Den efterfølgende empiriindsamling har bestået af kvalitative interview og observationer. I den kvalitative interviewundersøgelse har deltaget i alt 20 ledere og 50 medarbejdere fra 15 forskellige arbejdspladser. Der er gennemført observationer på to arbejdspladser. De interviewede personer har repræsenteret personer inden for følgende stillingskategorier: Leder af/på tilbud (pædagog, konsulent, andre uddannelser) (20), ergoterapeut/pædagog (5), social- og sundhedsassistent (8), social- og sundhedshjælper (4), værkstedsassistent (5), omsorgs- og pædagogmedhjælper (21), pædagogisk assistent (3), PAU-studerende (4). På baggrund af den indledende desk reseach med ressourcepersoner og uddannelsesudbydere blev der udarbejdet en matrix, der dannede udgangspunkt for udvælgelse af arbejdspladser af interesse for analysen. Vi har med udvælgelsen af deltagende arbejdspladser i videst muligt omfang søgt at tilgodese, at der var repræsentation af alle tilbudstyper:

17 Døgn-/botilbud: Med og uden integrerede beskæftigelses/aktivitets/samværstilbud. 17 Store og små. Kommunale, regionale og selvejende (den sidste kategori er ikke dækket). Selvstændige boformer: Bofællesskab. Anden form. Egen bolig med socialpædagogisk støtte. Beskæftigelsestilbud: Aktivitets- og samværstilbud. Værkstedstilbud ( Beskyttet værksted ). Socialøkonomisk virksomhed (denne kategori er ikke dækket). 2.4 Gennemførelse af interview og observationer De gennemførte kvalitative interview er designet, så der er stillet spørgsmål til, hvordan interviewpersonerne kan beskrive situationen i dag, og hvilke udviklingstendenser de ser på deres arbejdsplads, som påvirker deres nuværende eller kommende arbejdsopgaver. Der er anvendt en kvalitativ spørgeramme ved interviewene. Ved de gennemførte observationer, har vi fulgt en eller flere medarbejdere en halv dag på arbejdet, fået præsenteret de forskellige arbejdsopgaver, talt med brugere og gennemført korterevarende stop-op -interview med medarbejderne om deres job og opgaver. På baggrund af interview og observationer er der gennemført en analyse med fokus på, hvilke arbejdsopgaver og kompetencebehov der knytter sig til jobområdet for de relevante AMU-målgrupper. 2.5 Kvalificeringsseminar I forlængelse af den kvalitative undersøgelse blev der planlagt og gennemført et kvalificeringsseminar, hvor formålet var at drøfte de foreløbige resultater fra analysen set i lyset af deltagernes erfaringer med området. Kvalificeringsseminaret har på denne måde kunnet bidrage til at kvalificere analysens foreløbige billeder af jobfunktioner og uddannelsesbehov.

18 18 Ved kvalificeringsseminaret deltog 18 ledere, uddannelseskonsulenter og undervisere fra 12 forskellige social- og sundhedsskoler samt Ellen Kjær, uddannelseskonsulent i SEVU, og John Steffensen, sekretariatschef i SEVU. 2.6 Udarbejdelse af analyserapport På baggrund af indledende desk study, kvantitativ analyse, interview og kvalificeringsseminar er nærværende analyserapport udarbejdet. Rapporten skal danne grundlag for EPOS arbejde med udvikling af nye arbejdsmarkedsuddannelser, der kan tilgodese kompetenceudviklingsbehov for værkstedsassistenter, omsorgsmedhjælpere, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter, socialog sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere.

19 3. Voksenhandicapområdet i udvikling

20

21 3.1 Udviklingstendenser 21 Dette kapitel giver en oversigt over de væsentligste udviklingstendenser, som skønnes at have en betydning for de fremtidige jobfunktioner og kompetencebehov for medarbejdere hørende til EPOS AMU-målgruppe. De udviklingstendenser, der her er præsenteret, er sammenhængende og påvirker hinanden i nogen udstrækning. Udviklingen vil i forskelligt omfang og på forskellig vis påvirke AMU-målgruppens fremtidige kompetencebehov. Voksenhandicapområdet er præget af kompleksitet og forskellige dynamikker som følge af den udvikling, området har gennemgået siden strukturreformen i Med strukturreformen har både økonomi og organisering på det specialiserede socialområde ændret sig markant. Der er på landsplan sket en vækst i udgifter til området. Dette gælder også for handicapområdet (Dalsgaard og Dørken 2013), og der er i alle kommuner stort fokus på at bremse udgiftsvæksten på området. Strukturreformen har også skabt en ny organisering, for hvor opgaverne før var delt mellem amter og kommuner, er ansvaret for borgerens sociale indsats nu samlet i kommunerne. Økonomi- og Indenrigsministeriets evaluering af strukturreformen viser, at der siden strukturreformen er sket en gradvis bevægelse hen imod øget inklusion af borgere i den enkelte kommunes tilbud i nærmiljøet (Økonomi- og Indenrigsministeriet (2013). Det har været tilsigtet ud fra et ønske om, at borgere med handicap og særlige behov så vidt muligt ikke skal isoleres fra familie og netværk. Men i evalueringen peges der på, at der kan være sket en uhensigtsmæssig afspecialisering (ibid., s. 150), og der gives udtryk for en bekymring for, om særlige faglige miljøer går tabt, og om der fortsat er et tilstrækkeligt udbud af viden og kompetencer til de mest specialiserede målgrupper. Samtidig peger evalueringen på, at der mangler et nationalt overblik over specialiseret viden på området, samt over udbuddet af højt specialiserede tilbud. 1 Ændringerne på det specialiserede socialområde afspejles i udviklingen af kompetencebehov og jobfunktioner, ligesom også ændrede roller og krav påvirker behovet. På baggrund af den samlede desk research har vi valgt at sammenfatte udviklingen på området i syv overordnede tendenser, som er illustreret på næste side. De syv tendenser er navngivet med en overskrift, som er placeret i den orange kasse. Til en udviklingstendens knytter der sig en række brydninger og dynamikker, der kan vise sig i form af udfordringer og en række nye krav til medarbejderne, der arbejder der. Modellen illustrerer ikke modsætninger i en strengt logisk forstand, men skal illustrere, at en udviklingstendens medvirker til at aktualisere nogle brydninger og dynamikker, som vil kunne få betydning for mennesker med udviklingshæm- 1 I udspil om opfølgning på evalueringen af strukturreformen foreslår Regeringen, at der etableres en national koordinationsstruktur for den højt specialiserede sociale indsats på socialområdet i regi af Socialstyrelsen (Regeringen 2013). Den nationale koordinationsstruktur er efterfølgende fremsat som lovforslag og vedtaget 11. juni med ikrafttrædelse 1. juli 2014 (se Socialministeriet Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov og Folketingets lovforslag på

22 22 ning såvel som for opgavevaretagelsen blandt de medarbejdere, som arbejder på voksenhandicapområdet. Et eksempel: Velfærdsteknologi og digitalisering kan give et menneske med en funktionsnedsættelse mulighed for at tage hånd om dagligdags gøremål. Derved styrkes dette menneskes følelse af kontrol med sin omverden, og det kan være med til at give livskvalitet. Dette kan medarbejderne støtte det pågældende menneske i, når de har de fornødne kompetencer hertil. Og ad den vej styrkes disse medarbejderes faglighed. På den anden side rummer velfærdsteknologien også andre potentialer alt afhængig af, hvordan den konkrete implementering finder sted. Nemlig at indførelse af velfærdsteknologi kan anvendes i besparelsesøjemed, hvor nogle funktioner overtages af teknologi og måske erstatter personaleressourcer, som så fra et borger- eller medarbejderperspektiv kan opleves som om, at man mister nogle (andre) muligheder. En yderpol i modellen er således ikke entydig, og der er ikke tale om en model med en dikotomi mellem positive og negative påvirkninger. Men modellen skal illustrere nogle ikke entydige dynamikker og brydninger, som man bør være opmærksom på, når man skal beskæftige sig med nutidig udvikling på området og stille skarpt på kompetencebehovene. I det følgende præsenteres de syv tendenser med en sammenfattende uddybning af de iboende dynamikker og brydninger på baggrund af gennemgang af litteratur på området, interview med ressourcepersoner inden for fagområdet og interview med uddannelsesudbydere. Tendenser brydninger - dynamikker Specialisering Små og store enheder Effektivisering Egen bolig Rehabilitering og inklusion Institutionalisering Selvbestemmelse Sundhed og aldring Forbud, magt Livskvalitet Velfærdsteknologi og digitalisering Besparelse Retssikkerhed Dokumentation og effektmåling Pisa-effekt Autonomi Etik og retssikkerhed Afhængighed Inklusion i Frivillighed Integration af

23 3.2 Tendenser Små og store brydninger enheder - dynamikker 23 Specialisering Små og store enheder Effektivisering Voksenhandicapområdet Egen bolig rummer Rehabilitering en bred og inklusion vifte af forskellige Institutionalisering tilbud: Bo- og døgntilbud, aktivitets- og samværstilbud, samt forskellige beskæftigelsestilbud for at kunne tilgodese målgruppens forskelligartede behov for hjælp, støtte og omsorg Selvbestemmelse til at leve det daglige liv Sundhed med hvad og aldring dertil hører. Forbud, magt Der ses et opbrud i organiseringen af området. Strukturreformen i 2007 gav anledning Livskvalitet til en ændret Velfærdsteknologi organisering af og området, digitalisering og flere kommuner Besparelse hjemtog opgaver inden for det hidtil amtsligt specialiserede område. Gennem analysens desk research tegnes et varieret billede, idet de fleste kilder peger på, at der ved Retssikkerhed strukturreformens indførelse Dokumentation var og en effektmåling forventning om og Pisa-effekt nok også en tendens til, at kommuner hjemtog tilbud for borgere med mindre komplekse behov, mens det meget specialiserede forblev i regionalt regi 2. Men den faktiske udvikling Autonomi har også vist, at man Etik i og kommuner retssikkerhedhar hjemtaget Afhængighed det specialiserede område og således har skullet opbygge egen ekspertise inden for området. Endelig er der nævnt enkelte eksempler på, hvordan kommuner har valgt at Inklusion i hjemtage efter tilbuddenes herlighedsværdi Frivillighed Integration af (altså grundværdi) og beliggenhed og ikke primært med udgangspunkt i den nuværende borgergruppes behov eller tilbuddets muligheder. Der er divergerende opfattelser af bevægelsen fra små til store enheder lige fra en oplevelse af store institutioners tilbagekomst til opbrud med de mere traditionelle institutionelle rammer. Nogle af ressourcepersonerne fremhæver en klar tendens i retning af de store enheder, hvor det økonomiske rationale kan siges at være en voldsom stor driver. Der ses en gennemgående tendens mod centralisering og samling af flere forskellige tilbud på samme matrikel her omtales eksempler på kommunale nybyggede centre/institutioner, hvor alt samles under et tag, hvilket også ses som motivation til hjemtagelse. Dette bliver af nogle respondenter sammenlignet med måden, man byggede institutioner på tidligere (jf. f.eks. Katrinehaven i Viborg Kommune). I modsætning hertil angives også enkelte eksempler på, at man fortsat også bygger små botilbud, f.eks. til bo-/opgangsfællesskaber. Til sammenstilling er tendensen i Norden præget af af-institutionalisering, mens det i Danmark ser ud til at være modsat med store nybyggede institutioner. Samtidig peges også på en nedbrydning af parallelsystemer, hvor man ser en stigning i antallet af borgere i såkaldte 105-boliger (efter lejeloven). Centraliseringen og samlingen af flere tilbud på samme matrikel kan umiddelbart ses som et udtryk for et økonomisk rationale om at effektivisere og høste potentielle stordriftsfordele, hvilket flere fortsat efterspørger dokumentation for også vil være tilfældet, idet der fortsat savnes klar evidens herfor (Olsen 2013). 2 Dette underbygges af rapporten Den regionale vinkel på botilbudsområdet, som viser, at regionerne i 2012 driver ca døgnpladser til voksne handicappede og sindslidende og knap 1000 færre pladser, end de gjorde i Samtidig viser resultaterne fra kortlægningen, at en gennemsnitlig regional døgnplads er blevet dyrere og mere specialiseret siden strukturreformen (Dalsgaard, C, Dørken R (2012)).

24 24 Omorganiseringen af arbejdsområdet har ifølge respondenterne til undersøgelsen også resulteret i, at man på tilbuddene har oplevet reduktion i ressourcer til området på nogle arbejdspladser op til en halvering af personaleressourcerne. Udviklingen har medført ændrede arbejdsbetingelser for AMU-målgruppen, som har fået mere alene-arbejde, ændrede arbejdstider og mindre tid til faglig fordybelse omkring den enkelte borger. For nogle betyder det også en større grad af selvledelse i den daglige praksis, da ledelsen centraliseres, så en leder har flere enheder. Flere steder opleves også ændringer i ledernes faglige baggrunde der opleves flere ansøgere til lederstillinger med anden end pædagogfaglig baggrund. Med de større enheder samles flere differentierede målgrupper på samme matrikel, og man kan optimere brugen af personaleressourcer, som kan gå på tværs af de samlede tilbud. Borgerne kan komme tørskoet frem til deres aktivitets-, samværs- eller beskæftigelsestilbud. Set i et rationaliseringsperspektiv kan det optimalt set give en bedre udnyttelsesgrad af personale og kompetencer, mens det i et fagligt og menneskeligt perspektiv mere ses som udtryk for, at man berøver de voksne udviklingshæmmede borgere de daglige skift i miljø og relationer, der følger af fysisk at bevæge sig fra hjemmet til aktivitets-, samværs eller beskæftigelsestilbud helt ligesom flertallet af andre normale mennesker også gør i en almindelig dagligdags livsførelse. Det gælder både skift i fysiske rammer, sociale relationer og ikke mindst personalerelationer også fagligt kendt som den betydningsfulde anden som personer med stort hjælpebehov er dybt afhængige af i deres dagligdag. Man kan sige, at man med samling af tilbud på samme matrikel understreger den indlejrede afhængighed mellem borger og personale. Fra medarbejdernes perspektiv kan sammenlægning til større enheder opleves som en ressourceoptimerende tilgang, fordi brugen af personaleressourcer således kan være mere dynamisk og tværgående i de forskellige tilbud under samme tag. En dimension heri er, at medarbejderne oplever det sværere at håndtere potentielle konflikter og voldsepisoder med færre personaler per borger. En anden dimension er en oplevelse af, at der nogle steder opleves et skel i kompetenceudviklingen for hhv. faglærte og ikke faglærte, som ofte har vagter i aften- og nattetimer, og derfor ikke modtager tilbud om kompetenceudviklingen. En pointe her er en opmærksomhed på, hvordan man italesætter det på den enkelte arbejdsplads, fordi man kan risikere opsplitning eller grupperinger. En tredje dimension er, at besparelser og omorganiseringer også har ledelsesmæssige konsekvenser, hvilket øger graden af selvledelse for medarbejderne, idet ledelsen ikke nødvendigvis er til stede i dagligdagen på det enkelte tilbud. Tendensen omfatter mere tværgående ledelse af flere enheder. Den enkelte medarbejder skal således i langt højere grad være i stand til at udøve selvledelse i større omfang end tidligere kendt. Og medarbejderne oplever således også at stå med et større ansvar i dagligdagen og for selv at yde gensidig faglig supervision. Der gives også eksempler på, hvordan opgaverne ændrer sig med disse organisatoriske omlægninger, for eksempel at AMU-målgruppen i større omfang skal varetage rengøringsopgaver i botilbuddene, tilset af en rengøringskonsulent der tjekker rengøringsstandarden og hygiejneniveauet.

25 Med store enheder følger også større tydelighed omkring brug af særlige pædagogiske metoder og tilgange, for eksempel Low Arousal 3, TEACHH 4, KRAP 5 m.fl. Det fordrer stadig udvikling af medarbejdernes kompetencer til også at kunne håndtere nye tilgange, og det fordrer klarhed i forhold til, hvilke kompetencer der fylder mest, og hvordan man samarbejder inden for disse metodiske tilgange og på tværs af fagligheder og uddannelsesniveauer. 25 De interviewede ressourcepersoners forskning eller erfaringer fra området giver et indtryk af, at udviklingen i driften på voksenhandicapområdet har resulteret i, at de ledige pladsers logik kan have fået forrang frem for borgerens individuelle behov for en særlig indsats. For eksempel fremhæves det, at de store enheder kan udgøre et problem for voksne med autismeforstyrrelser, der typisk profiterer bedre af små enheder. Det kan give anledning til at stille spørgsmålstegn ved, om alle særlige behov kan tilgodeses bedst og billigst, som angivet i Servicelovens fundament? Med områdets styringsparadigme og lovgivningsfundament er der sket en markedsgørelse af området med salg af pladser mellem region og kommune qua opdeling mellem myndighed og udførende via BUM-styringsmodellen. Køberen af ydelsen er altid kommunen, som repræsenterer borgeren. Men leverandøren af ydelsen kan enten være et kommunalt, et regionalt eller et selvejende tilbud. Området styres således efter ydelser/ydelsespakker og kvalitetsstandarder, hvilket står i kontrast til Servicelovens grundlæggende udgangspunkt om at tildele på baggrund af en konkret og individuel behovsvurdering for at matche borgerens behov bedst og billigst. Dette paradoks kan i sig selv underbygge en afspecialisering af området. Der er gennem de seneste par år arbejdet med afbureaukratisering i det offentlige. Til eksempel oplyses, at denne afbureaukratisering hænger sammen med og skal fremme en tillidsdagsorden, som det eksempelvis er tilfældet i Københavns Kommune. Man kan sige, at lovgivningskompleksets bestemmelser og indbyrdes sammenhænge således også skal håndteres af den enkelte medarbejder, hvilket stiller krav til den enkeltes kompetencer heri. En anden vinkel på fagligt at have fokus på borgernes individuelle behov og målsætninger bliver således også styrende for de fagprofessionelles målsætninger. Blandt ressourcepersonerne, har der været fremlagt den tolkning, at dette kan siges at have en slagside, hvor det faglige fokus på borgernes individuelle mål 3 Low arousal er en ikke-konfronterende tilgang til problemskabende adfærd, der er udviklet i England af den kliniske psykolog Andrew McDonnell i samarbejde med kolleger i forskningscenteret Studio III. Tilgangen anvendes særligt i forhold til mennesker med udviklingshæmning, autisme eller andre alvorlige udviklingsforstyrrelser. Tilgangen præsenterer et sæt strategier, som medarbejdere eller pårørende kan bruge til at forstå hvilke særlige ord, udtryk og hændelser, som kan trigge en reaktion præget af stress, angst eller frustration. Bl.a. gennem tidlig identifikation eller ved at anvende en række low intensity strategies and solutions. (www.socialstyrelsen.dk/handicap/udviklingshaemning/temaer/problemskabende-adfaerd/metoder-og-tilgange) 4 TEACCH står for Treatment and Education og Autistic and Communicating Handicapped Children og er et program udviklet i USA, primært til børn (og til undervisning af familien omkring barnet med autisme), men er i Danmark også udbredt til voksne med autisme. Der er fokus på struktur og genkendelighed blandt andet gennem brug af symboler og piktogrammer til strukturering af dagen. 5 KRAP står for Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik. Omdrejningspunktet i KRAP er de menneskelige processer og udviklingen af tanker og adfærd i en anerkendende og ressourcefokuseret ramme. (Metner: KRAP: Metoder og værktøjer Dafolo)

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

Opgaverne i forhold til målgruppen varetages i samarbejde med Beskæftigelsesafdelingen, Børn og Unge samt Sundhed- og Ældre.

Opgaverne i forhold til målgruppen varetages i samarbejde med Beskæftigelsesafdelingen, Børn og Unge samt Sundhed- og Ældre. Faktabeskrivelse På handicap- og psykiatriområdet varetages kommunens opgaver i forhold til voksne med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Det vil siger

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere

107 - midlertidige botilbud

107 - midlertidige botilbud Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for 107 - midlertidige botilbud Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål Det overordnede formål med et midlertidigt botilbud er at sikre støtte til borgere,

Læs mere

Arbejdsmarkedspolitisk redegørelse for det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet 2014

Arbejdsmarkedspolitisk redegørelse for det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet 2014 Arbejdsmarkedspolitisk redegørelse for det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet 2014 Oktober 2013 Indledning EPOS-området har voksende uddannelsesaktivitet. I 2012 har EPOS haft en aktivitet

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver

Læs mere

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Fakta: Ringsted Kommune tilbyder forskellige aktivitetstilbud, der er rettet mod voksne med særlige behov. Tilbuddene tæller blandt andet Værkstedet

Læs mere

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet Den nationale koordinationsstruktur 6. juni 2016 1 Indholdsfortegnelse Formål og anvendelse... 3 Specialiseringsbegrebet i National Koordination...

Læs mere

Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud

Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 108 og lignende boformer (Støtte i boformer efter Almenboliglovens 115) Lovgrundlag

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Foto: Colourbox Udarbejdelse: Social & Ældre Lay out og tryk: Vejen Kommune Udgivet:

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vision Temaplaner Drifts- og udviklingsplaner Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervsog bosætningskommune, der skaber rammer og

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsstandard.

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET

SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET Socialpolitik for Guldborgsund Kommune på Social- og Handicapområdet. Indledning. Kommunens Socialpolitik på Social- og Handicapområdet er et centralt element

Læs mere

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 107 Lovgrundlag Hvem kan modtage ydelsen (målgruppe)? Hillerød Kommune tilbyder

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 1 Indhold Indledning... 3 Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov... 5 Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 Livskvalitet gennem støtte i eget hjem... 7 Fokus på borgertilfredshed... 8

Læs mere

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer.

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer. 1. Den mentale trivsel styrkes Den mentale trivsel styrkes SUNDHEDSSTRATEGI At være i mental trivsel betyder, at den enkelte borger barn som voksen - kan udfolde sine evner, håndtere dagligdagens udfordringer

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken

Læs mere

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015-2017 regionsyddanmark.dk Hvorfor en rehabiliteringsstrategi? I Region Syddanmark ønsker vi at give borgerne mulighed for at leve et så selvstændigt

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Virksomhedsplan Solbakken

Virksomhedsplan Solbakken Virksomhedsplan Solbakken Indhold Indledning 2 Om Voksenhandicap. 3 En god by for alle 3 Den aktive borger 3 Medborgerskab 3 Social kapital 3 Økonomisk balance i et udviklingsperspektiv. 3 Borgeren bliver

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Strømninger på handicapområdet

Strømninger på handicapområdet Strømninger på handicapområdet Kick-off møde den18. maj 2015 v./ kontorchef Randi Lykou, Kontor for kommunikationshandicap, sjældne handicap og specialundervisning, Disposition Den overordnede ramme den

Læs mere

ABL 4+52, 5 og 105 samt SEL 85 Længerevarende botilbud uden døgndækning

ABL 4+52, 5 og 105 samt SEL 85 Længerevarende botilbud uden døgndækning Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for ABL 4+52, 5 og 105 samt SEL 85 Længerevarende botilbud uden døgndækning Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål Lovgrundlag Målgruppe Levering af ydelsen

Læs mere

Aftale mellem Socialpsykiatrisk Center (SPC) og chefen for Handicap og Psykiatri

Aftale mellem Socialpsykiatrisk Center (SPC) og chefen for Handicap og Psykiatri Aftale mellem Socialpsykiatrisk Center (SPC) og chefen for Handicap og Psykiatri 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem centerlederne og den budgetansvarlige

Læs mere

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper. Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau.

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau. Oversigt over de fem udviklingsstrategier for social- og specialundervisningsområdet Overordnede tendenser/visioner Der vurderes ikke aktuelt at være behov for i 2015 at indgå tværkommunale aftaler og/eller

Læs mere

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et

Læs mere

En tværgående politik for inkluderende beskæftigelse

En tværgående politik for inkluderende beskæftigelse En tværgående politik for inkluderende beskæftigelse Indledning Den traditionelle sammenkobling mellem handicap og beskyttet beskæftigelse har betydet, at mange borgere med handicap aldrig har fået chancen

Læs mere

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen]

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen] Talen Mit navn er Bente Nielsen, jeg er valgt for SF og jeg er første næstformand i regionsrådet i Region Midtjylland. Privat bor jeg i Silkeborg. Tak for invitationen til at komme her i dag og fortælle

Læs mere

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2017 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående

Læs mere

Fysisk træning og botilbud

Fysisk træning og botilbud Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 329 Offentligt Fysisk træning og botilbud Afrapportering af undersøgelse om fysisk træning for personer der bor i botilbud pga. et handicap Maj 2011 Sammenfatning

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Handicappolitik. Et liv som alle andre

Handicappolitik. Et liv som alle andre Handicappolitik Et liv som alle andre Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015 Handicaprådet i Ballerup 25. marts 2015 Det specialiserede handicapområde Jobcenteret mål: Få borgere i uddannelse Få borgere i job Fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet 2 Indsatser Vi arbejder ud fra

Læs mere

ABL 105 samt SEL 83 + 85 - længerevarende botilbud med døgndækning

ABL 105 samt SEL 83 + 85 - længerevarende botilbud med døgndækning Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for ABL 105 samt SEL 83 + 85 - længerevarende botilbud med døgndækning Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål Ydelsen i botilbud, der er oprettet i henhold

Læs mere

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både Ældrepolitik 2 blank Indhold: Indledning...4 Vision Omsorgskommunen Ringsted...6 Dialogmodellen...7 Tryghed og kvalitet...8 Pejlemærkerne Deltagelse, fællesskab og ansvar...9 Forskellige behov...10 Faglighed

Læs mere

KVALITETSMODEL 3.0 Kvalitet i SOF

KVALITETSMODEL 3.0 Kvalitet i SOF KVALITETSMODEL 3.0 Kvalitet i SOF 1 Kvalitetsmodel 3.0 November 2016 Socialforvaltningen Københavns Kommune Stabscenter SOF Kvalitetsudvikling & Resultater 2 KVALITETSMODEL 3.0 I socialforvaltningen arbejder

Læs mere

Arbejdsmarkedspolitisk redegørelse for det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet 2015

Arbejdsmarkedspolitisk redegørelse for det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet 2015 Arbejdsmarkedspolitisk redegørelse for det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet 2015 Oktober 2014 Indledning EPOS-området har fortsat voksende uddannelsesaktivitet. I 2013 har EPOS haft en

Læs mere

Principper for tilbud til ældre med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser i kombination med plejebehov

Principper for tilbud til ældre med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser i kombination med plejebehov Side 1/5 Principnotat udarbejdet af Anette Holm, Tove Søgaard og Marie Ganer Jensen 26.1.2015. SBSYS sagsnummer: 27.00.00-G01-8-15 Principper for tilbud til ældre med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser

Læs mere

Arbejdsmarkedspolitisk redegørelse for det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet 2012

Arbejdsmarkedspolitisk redegørelse for det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet 2012 Arbejdsmarkedspolitisk redegørelse for det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet 2012 Oktober 2011 Indledning EPOS-området har været karakteriseret ved voksende uddannelsesaktivitet i de seneste

Læs mere

VELFÆRD I PSYKIATRI- OG HANDICAP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

VELFÆRD I PSYKIATRI- OG HANDICAP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE VELFÆRD I PSYKIATRI- OG HANDICAP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE Handleplan frem mod 2020 Indhold I virkeligheden er der mange virkeligheder....4 Next stop: Velfærd år 2020....5 Rehabilitering.....8 Effekt 10

Læs mere

Konference Handicappede og ældre 21. maj 2014 1

Konference Handicappede og ældre 21. maj 2014 1 Ældre udviklingshæmmede - en kommunal kortlægning Anne Skov De særlige udfordringer Demografien Boliger både antalsmæssigt og indholdsmæssigt Samspillet mellem somatiske ydelser og den sociale indsats

Læs mere

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen gældende fra januar 2017 1 Indholdsfortegnelse: Samarbejde med borgeren med demens og pårørende 3 Kost og motion til udsatte grupper

Læs mere

ABL 105 samt SEL længerevarende botilbud med døgndækning

ABL 105 samt SEL længerevarende botilbud med døgndækning Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for ABL 105 samt SEL 83 + 85 - længerevarende botilbud med døgndækning Godkendt i Socialudvalget 1. december 2016. Gyldig pr. 1. januar 2017 Formål Ydelsen i botilbud,

Læs mere

Specialiserede indsats til borgere med spiseforstyrrelser. Servicedeklaration

Specialiserede indsats til borgere med spiseforstyrrelser. Servicedeklaration Specialiserede indsats til borgere med spiseforstyrrelser Servicedeklaration 1 Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 3 Hvad består den specialiserede indsats af?... 3 Dagtilbud, 85... 3 Midlertidig botilbud,

Læs mere

Udviklingsplan. for. Specialområde Autisme

Udviklingsplan. for. Specialområde Autisme Udviklingsplan for Specialområde Autisme 2016 1 Baggrund og fakta om Specialområde Autisme Specialområde Autisme er opstået som en fusion mellem de regionale autismetilbud, Hinnerup Kollegiet, Bækketoften

Læs mere

Lov om Social Service 85 /87

Lov om Social Service 85 /87 / Lov om Social Service 85 /87 Botilbud Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Botilbud/leverandører 3. Kvalitetsstandardens formål og opbygning 4. Visitationspraksis og funktionsevnevurdering

Læs mere

Borgere i beskyttet beskæftigelse

Borgere i beskyttet beskæftigelse Borgere i beskyttet beskæftigelse Velfærdspolitisk Analyse Mennesker med handicap og socialt udsatte har i Danmark adgang til en række indsatser på det specialiserede socialområde. Formålet med indsatserne

Læs mere

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab Indledning Motivation og hovedbudskab Aktiv hele livet Fremtidens velfærd er ikke blot et spørgsmål om de indsatser, vi som kommune leverer til vores borgere. Fremtidens velfærd skabes i fællesskabet mellem

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune Albertslund Kommune Albertslund Kommune Kontaktperso n Line Friis Brorholt/Cec ilie Engell Tlf. nr. 43686115/43686 525 Line.friis.brorholt@albertslund.dk/cecilie.engell@alb Mail.: ertslund.dk Skemaet er

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne

Læs mere

Mellerup Skolehjem. Et døgntilbud til børn og unge med handicap eller gennemgribende udviklingsforstyrrelser

Mellerup Skolehjem. Et døgntilbud til børn og unge med handicap eller gennemgribende udviklingsforstyrrelser Mellerup Skolehjem Et døgntilbud til børn og unge med handicap eller gennemgribende udviklingsforstyrrelser Region Midtjylland Center for Børn, Unge og Specialrådgivning Mellerup Skolehjem 2 MELLERUP SKOLEHJEM

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Handicappolitik i Norddjurs Kommune

Handicappolitik i Norddjurs Kommune 2013 Handicappolitik i Norddjurs Kommune 13. august 2013 Dok.nr. 105692-13 Norddjurs Kommunes handicappolitik skal sikre, at borgere med et handicap får mulighed for at deltage i samfundslivet på lige

Læs mere

Ny Social- og sundhedshjælperuddannelse Start januar 2017

Ny Social- og sundhedshjælperuddannelse Start januar 2017 Ny Social- og sundhedshjælperuddannelse Start januar 2017 Struktur af uddannelsen Strukturen som vi kender den i dag, bibeholdes: 1 uge skole 13 uger praktik 15 uger skole 26 uger praktik 1 uge skole Påbygning

Læs mere

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Baggrund Region Syddanmark har i årene 2010 2012 iværksat en kronikerindsats med

Læs mere

Tilsynsrapport for varslet tilsyn.

Tilsynsrapport for varslet tilsyn. Tilsynsrapport for varslet tilsyn. Basisoplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Vækst huset Tilbudstype Aktivitetstilbud efter SEL 104 Der er herudover et u visiteret tilbud under væksthuset / Klubben

Læs mere

KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK DEN FAGLIGE VINKEL PÅ POTENTIALET I SUNDHEDS- OG VELFÆRDSTEKNOLOGI Patientforløb

Læs mere

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af

Læs mere

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Det Gode Liv - Velfærdsteknologi for dig Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Indhold Hvad er velfærdsteknologi? Velfærdsteknologi til fremtidens udfordringer Det gode liv for borgeren og det gode arbejdsliv

Læs mere

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for pædagogisk assistentuddannelse Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne

Læs mere

Det gode, værdige og aktive hverdagsliv

Det gode, værdige og aktive hverdagsliv Det gode, værdige og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes ældre- og værdighedspolitik April 2016 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

ARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI, AVANCERET... 2 PLEJE OG DOKUMENTATION, AVANCERET... 4 PLEJE OG DOKUMENTATION, EKSPERT... 6

ARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI, AVANCERET... 2 PLEJE OG DOKUMENTATION, AVANCERET... 4 PLEJE OG DOKUMENTATION, EKSPERT... 6 Bedømmelseskriterier Social- og sundhedshjælperuddannelsen Uddannelsesspecifikke fag ARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI, AVANCERET... 2 PLEJE OG DOKUMENTATION, AVANCERET... 4 PLEJE OG DOKUMENTATION, EKSPERT... 6

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Furesø Kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Furesø Kommune Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Furesø Kommune Kontaktperson Karina Paludan Meyer Mette Hammer Sørensen Tlf. nr. 72 35 5604 72 35 4814 Mail.: kpm@furesoe.dk mhs@furesoe.dk Skemaet er tænkt som et værktøj

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og bringer naturen ind i familiens hverdag

Læs mere

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 GULDBORGSUND KOMMUNE GODKENDT AF BYRÅDET 22.03.2012 1 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Kvalitetsstandardens formål og opbygning...

Læs mere

Udviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Udviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplan 2014 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Nærværende rammesætning udgør det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående og fælles mål, indsats-

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik 1 Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Formålet med indsatsen

Formålet med indsatsen Kvalitetsstandard Overskrift Modtagere Botilbud i almene boliger til borgere med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Handicap, psykiatri og socialt udsatte Lov om almene boliger

Læs mere

Arbejdsmarkedspolitisk redegørelse for det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet 2013

Arbejdsmarkedspolitisk redegørelse for det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet 2013 Arbejdsmarkedspolitisk redegørelse for det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet 2013 Oktober 2012 Indledning EPOS-området har haft voksende uddannelsesaktivitet frem til 2011. I 2011 har EPOS

Læs mere

HR-Centret Analyseramme til afklaring og prioritering af lokale HR-indsatser

HR-Centret Analyseramme til afklaring og prioritering af lokale HR-indsatser NOTAT HR-Centret 27-08-2015 Analyseramme til afklaring og prioritering af lokale HR-indsatser Kommunens HR-strategi er i årene 2015-2018 pejlemærke for de HR-indsatser, som ledere på alle niveauer skal

Læs mere