Analyserapport. Jobfunktioner og opgaveudvikling på voksenhandicapområdet. Kompetencekrav til EPOS-målgrupperne på voksenhandicapområdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyserapport. Jobfunktioner og opgaveudvikling på voksenhandicapområdet. Kompetencekrav til EPOS-målgrupperne på voksenhandicapområdet"

Transkript

1 Analyserapport Jobfunktioner og opgaveudvikling på voksenhandicapområdet Kompetencekrav til EPOS-målgrupperne på voksenhandicapområdet

2

3 Titel: Jobfunktioner og opgaveudvikling på voksenhandicapområdet - Kompetencekrav til EPOS-målgrupperne på voksenhandicapområdet. Udarbejdet for: Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og Social- og Sundhedsområdet (EPOS). Denne analyserapport vil blive offentliggjort på Undervisningsministeriets hjemmeside og kan downloades på EPOS hjemmeside: www. epos-amu.dk. Udarbejdet af: Teknologisk Institut Gregersensvej Taastrup ISBN: September 2014 Forfattere: Eva-Carina Nørskov, Marie Paldam Folker, Susanne Rasmussen og Daniel Fragtrup.

4

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Rapportens opbygning Analysens Metodiske Tilgang Kortlægning af området Kvantitativt overblik over voksenhandicapområdet Kvalitativ undersøgelse Gennemførelse af interview og observationer Kvalificeringsseminar Udarbejdelse af analyserapport Voksenhandicapområdet i udvikling Udviklingstendenser Små og store enheder Rehabilitering og inklusion Sundhed og aldring Velfærdsteknologi og digitalisering Dokumentation og effektmåling Etik og retssikkerhed Frivillighed Voksenhandicap-området udvikling i antallet af ansatte fra AMU-målgrupperne Fordeling på arbejdssteder Fordeling på stillingskategorier Kommunale arbejdssteder Pleje og omsorg, ældre og handicappede i kommunen Forebyggende indsats i kommunen Botilbud, længerevarende ophold i kommunen Botilbud, midlertidigt ophold i kommunen Beskyttet beskæftigelse i kommunen Aktivitets- og samværstilbud - ophold i kommunen Regionerne Sociale tilbud, specialundervisning og rådgivning i regionerne Den kommunale arbejdsstyrkes fordeling opdelt på regionsgeografi Aldersfordeling i AMU-målgruppen regioner og kommuner Sammenfatning af data vedrørende udvikling i antallet af ansatte fra AMU-målgrupperne på voksenhandicapområdet Jobfunktion, arbejdsopgaver og kompetencebehov Jobfunktionsbeskrivelser og jobfunktionskatalogets opbygning Konklusion og perspektiver for uddannelse Litteraturliste Bilag Bilag 1: Deltagere i desk research Bilag 2: Interviewdeltagere i den kvalitative interviewundersøgelse Bilag 3: AMU-målgruppens stillingskategorier fordeling på arbejdsstedskategorier (kommunale arbejdspladser, regionsopdelt) 110

6

7 1. Indledning

8

9 Denne rapport er udarbejdet som led i analysen Jobfunktioner og opgaveudvikling på voksenhandicapområdet, udført af konsulenter fra Teknologisk Institut og ledet af Sekretariatet for Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og Social- og Sundhedsområdet (EPOS). 9 Rapporten præsenterer resultatet af analysen, som har omfattet en indledende desk research og interview med udvalgte ressourcepersoner, en kvantitativ kortlægning af arbejdsområdet, en kvalitativ interviewundersøgelse, samt et kvalificeringsseminar med uddannelsesudbydere. Jobfunktionerne inden for voksenhandicapområdet udvikler sig i takt med den generelle samfundsudvikling. Hertil kommer også udvikling inden for de pædagogfaglige strømninger. Denne udvikling medfører blandt andet, at EPOS målgrupper indgår i nye faglige og opgavemæssige sammenhænge i det arbejde, der udføres inden for voksenhandicapområdets rammer. Gennemførelsen af strukturreformen i 2007 betød ændringer i opgavefordelingen mellem kommuner og regioner. Siden har der været stor opmærksomhed på ændringer i tilbudsstruktur, organisering og arbejdsgange inden for handicapområdet. Der er etableret et nyt centralt Socialtilsyn pr. 1. januar 2014, som blandt andet har fokus på dokumentation og effektmåling i hidtil uset omfang, med betydning for blandt andet AMU-målgruppens kompetencer inden for IT og skriftlighed. Et eksempel på en mere generel samfundstendens er indførelse af velfærdsteknologi og øget digitalisering i det offentlige, som ligeledes vil få betydning for AMU-målgruppens opgavevaretagelse og kompetencebehov. Elementer fra rehabiliteringstankegangen slår også igennem på voksenhandicapområdet lige så vel som et øget fokus på inklusion og medborgerskab (selvbestemmelse, medbestemmelse og indflydelse). Der er en bevægelse i gang, hvor der er ønsker om eller allerede er etableret en større grad af tværfaglighed i de forskellige tilbud til voksne med udviklingshæmning eller funktionsnedsættelse. Dette fordrer en større grad af tværfagligt samarbejde med deraf følgende behov for skærpet faglig rolleklarhed. Altså medarbejderens forståelse af sin rolle i arbejdet dvs. af arbejdsopgavernes indhold og de forventninger, der knytter sig til arbejdets udførelse samt bevidsthed i forhold til eget fags muligheder og begrænsninger i det tværfaglige samarbejde omkring borgeren. Disse udviklingstendenser medfører, at der opstår nye opgaver eller nye variationer af opgavevaretagelse. Det kan være som udvidelse af opgaveområdet eller flytning af opgaver i varierende form og udstrækning. Kompetenceudvikling kan være en del af svaret på de nye udfordringer, der tegner sig for AMU-målgruppen inden for voksenhandicapområdet. Efteruddannelsesudvalget har ønsket, at den samlede analyse kan bidrage til at sætte fokus på jobfunktionerne og de kompetencekrav, det kan medføre for medarbejderne i AMU-målgruppen. Voksenhandicapområdet er et af de jobområder, hvor der er ansat mange ufaglærte medarbejdere, og analysen vil derfor kunne understøtte, at der fortsat arbejdes mere systematisk med anvendelse af AMU eksempelvis ved at bidrage med mulige perspektiver på behov for både horisontal og vertikal kompetenceudvikling.

10 10 Efteruddannelsesudvalget vil bruge den samlede analyse som afsæt for den fortsatte udvikling af AMU-uddannelser til målgruppen. Udvalget vil samtidig opfordre kommuner og arbejdspladser til at udnytte de mange muligheder, der allerede ligger i de eksisterende AMU-uddannelser til at løfte opgaverne inden for jobområdet. Endelig ønsker EPOS, at analysen kan være en inspiration for både AMU-udbydere, kommuner, ledere og medarbejdere, og således danne afsæt for dialog og drøftelser i forhold til konkrete og lokale behov for efteruddannelse. God læselyst!

11 1.1 Rapportens opbygning 11 Analyserapporten består af følgende kapitler: Kapitel 1 består af en indledning, hvor analysens baggrund og formål beskrives, herefter følger der i 2. kapitel en redegørelse for analysens metodiske tilgang. I kapitel 3 gives et overblik over de tendenser, som præger udviklingen på voksenhandicapområdet. Kapitlet giver på baggrund af ressourcepersoninterview et overblik over de væsentligste udviklingstendenser, som skønnes at have en betydning for de fremtidige jobfunktioner og kompetencebehov for medarbejdere hørende til EPOS AMU-målgruppe. I kapitel 4 fremlægges resultater af den kvantitative data, som er indhentet med henblik på at give et overblik over de senere års udvikling af AMU-målgruppens beskæftigelse på voksenhandicapområdet. I 5. kapitel fremlægges resultaterne af den kvalitative undersøgelse, hvor kompetencekravene til AMU-målgruppen beskrives, opsummeret i en oversigt over jobfunktioner og tilhørende kompetencekrav. I det 6. kapitel opsummeres analysens resultater i en række udviklingsperspektiver med udgangspunkt i de fokusområder for kompetenceudvikling, der er blevet afdækket i desk study og i de gennemførte interview med ledere og medarbejdere. Endelig præsenteres en litteraturliste med angivelse af de referencer, der er anvendt, og i bilag præsenteres uddybende data bag den kvantitative kortlægning, samt en oversigt over medvirkende interviewpersoner (ressourcepersoner og arbejdspladser).

12

13 2. Analysens Metodiske Tilgang

14

15 Afgrænsning af analysen - arbejdsområder Analysen beskriver udviklingen inden for voksenhandicapområdet med særlig fokus på udviklingen i kompetencekrav, der stilles til medarbejdere ansat på dag- og døgntilbud til personer med psykisk funktionsnedsættelse, f.eks. udviklingshæmning, udviklingsforstyrrelse (herunder ADHD og autisme spektrum forstyrrelser) og/eller fysisk funktionsnedsættelse, f.eks. mobilitetsnedsættelse, syns- og hørenedsættelse. 15 Der er tale om en brugergruppe med store forskelle i funktionsevne, og der vil ofte være tale om mennesker med multiple funktionsnedsættelser og/eller kombinerede diagnoser og dermed komplekse behovsprofiler. Det er derfor en gruppe af voksne, som har behov for meget forskellige hensyn i tilrettelæggelse af tilbud og de enkelte pædagogiske indsatser. Denne variation afspejler sig både i organiseringen af området, opdeling på tilbudstyper, størrelsen af arbejdspladserne og i de konkrete jobfunktioner for medarbejderne, der er ansat inden for området. Afgrænsning af analysen - målgruppe AMU-målgruppen for analysen er værkstedsassistenter, omsorgsmedhjælpere, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere, og dermed de medarbejdergrupper som har indgået i den kvalitative og den kvantitative analyse. De enkelte faser i analysearbejdet Analysens grundelementer består af følgende: Desk Research Kvanitativ kortlægning Interview/ obs. arbejdspladser Kvalificeringsseminar Rapport I det følgende beskrives analysens metodiske tilgang mere indgående i relation til de enkelte delelementer.

16 Kortlægning af området Kortlægningen har bestået dels af en indsamling af viden via et grundigt desk study af området, og dels af individuelle interview med ressourcepersoner fra uddannelsesinstitutioner samt relevante vidensinstitutioner. Materialet til det indledende desk study er tilvejebragt ved en screening af eksisterende publikationer; beskrivelser af projekter, der er under gennemførelse, politiske udspil og strategioplæg. Der er gennemført søgninger via internettet, og desuden har EPOS bidraget med relevant materiale på basis af deres hidtidige undersøgelser samt indsigt i undersøgelsesfeltet. 2.2 Kvantitativt overblik over voksenhandicapområdet Formålet med denne del af analysen er at belyse udviklingen fra år 2008 til 2013 i form af en national kortlægning af AMU-målgruppens placering og fordeling inden for relevante arbejdspladsområder på voksenhandicapområdet. Udtræksårene for data for denne analyse er november i hhv og Anvendt data er indhentet hos Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL). KRL udarbejder såvel centrale og lokale løn- og personalestatistikker for den kommunale og regionale sektor. Udtræk for november måned danner grundlag for den årlige ligestillingsstatistik og personaleomsætningsstatistik. De månedlige udtræk udgør grundlaget til KRL s månedlige, regionale og kommuneorienterede lønstatistikker, lønspredningsstatistikker og Danmarks Statistiks lønstatistikker for kommuner og regioner. I indledningen til kapitel 4 beskrives de nærmere detaljer omkring udtrækkene. 2.3 Kvalitativ undersøgelse Den efterfølgende empiriindsamling har bestået af kvalitative interview og observationer. I den kvalitative interviewundersøgelse har deltaget i alt 20 ledere og 50 medarbejdere fra 15 forskellige arbejdspladser. Der er gennemført observationer på to arbejdspladser. De interviewede personer har repræsenteret personer inden for følgende stillingskategorier: Leder af/på tilbud (pædagog, konsulent, andre uddannelser) (20), ergoterapeut/pædagog (5), social- og sundhedsassistent (8), social- og sundhedshjælper (4), værkstedsassistent (5), omsorgs- og pædagogmedhjælper (21), pædagogisk assistent (3), PAU-studerende (4). På baggrund af den indledende desk reseach med ressourcepersoner og uddannelsesudbydere blev der udarbejdet en matrix, der dannede udgangspunkt for udvælgelse af arbejdspladser af interesse for analysen. Vi har med udvælgelsen af deltagende arbejdspladser i videst muligt omfang søgt at tilgodese, at der var repræsentation af alle tilbudstyper:

17 Døgn-/botilbud: Med og uden integrerede beskæftigelses/aktivitets/samværstilbud. 17 Store og små. Kommunale, regionale og selvejende (den sidste kategori er ikke dækket). Selvstændige boformer: Bofællesskab. Anden form. Egen bolig med socialpædagogisk støtte. Beskæftigelsestilbud: Aktivitets- og samværstilbud. Værkstedstilbud ( Beskyttet værksted ). Socialøkonomisk virksomhed (denne kategori er ikke dækket). 2.4 Gennemførelse af interview og observationer De gennemførte kvalitative interview er designet, så der er stillet spørgsmål til, hvordan interviewpersonerne kan beskrive situationen i dag, og hvilke udviklingstendenser de ser på deres arbejdsplads, som påvirker deres nuværende eller kommende arbejdsopgaver. Der er anvendt en kvalitativ spørgeramme ved interviewene. Ved de gennemførte observationer, har vi fulgt en eller flere medarbejdere en halv dag på arbejdet, fået præsenteret de forskellige arbejdsopgaver, talt med brugere og gennemført korterevarende stop-op -interview med medarbejderne om deres job og opgaver. På baggrund af interview og observationer er der gennemført en analyse med fokus på, hvilke arbejdsopgaver og kompetencebehov der knytter sig til jobområdet for de relevante AMU-målgrupper. 2.5 Kvalificeringsseminar I forlængelse af den kvalitative undersøgelse blev der planlagt og gennemført et kvalificeringsseminar, hvor formålet var at drøfte de foreløbige resultater fra analysen set i lyset af deltagernes erfaringer med området. Kvalificeringsseminaret har på denne måde kunnet bidrage til at kvalificere analysens foreløbige billeder af jobfunktioner og uddannelsesbehov.

18 18 Ved kvalificeringsseminaret deltog 18 ledere, uddannelseskonsulenter og undervisere fra 12 forskellige social- og sundhedsskoler samt Ellen Kjær, uddannelseskonsulent i SEVU, og John Steffensen, sekretariatschef i SEVU. 2.6 Udarbejdelse af analyserapport På baggrund af indledende desk study, kvantitativ analyse, interview og kvalificeringsseminar er nærværende analyserapport udarbejdet. Rapporten skal danne grundlag for EPOS arbejde med udvikling af nye arbejdsmarkedsuddannelser, der kan tilgodese kompetenceudviklingsbehov for værkstedsassistenter, omsorgsmedhjælpere, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter, socialog sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere.

19 3. Voksenhandicapområdet i udvikling

20

21 3.1 Udviklingstendenser 21 Dette kapitel giver en oversigt over de væsentligste udviklingstendenser, som skønnes at have en betydning for de fremtidige jobfunktioner og kompetencebehov for medarbejdere hørende til EPOS AMU-målgruppe. De udviklingstendenser, der her er præsenteret, er sammenhængende og påvirker hinanden i nogen udstrækning. Udviklingen vil i forskelligt omfang og på forskellig vis påvirke AMU-målgruppens fremtidige kompetencebehov. Voksenhandicapområdet er præget af kompleksitet og forskellige dynamikker som følge af den udvikling, området har gennemgået siden strukturreformen i Med strukturreformen har både økonomi og organisering på det specialiserede socialområde ændret sig markant. Der er på landsplan sket en vækst i udgifter til området. Dette gælder også for handicapområdet (Dalsgaard og Dørken 2013), og der er i alle kommuner stort fokus på at bremse udgiftsvæksten på området. Strukturreformen har også skabt en ny organisering, for hvor opgaverne før var delt mellem amter og kommuner, er ansvaret for borgerens sociale indsats nu samlet i kommunerne. Økonomi- og Indenrigsministeriets evaluering af strukturreformen viser, at der siden strukturreformen er sket en gradvis bevægelse hen imod øget inklusion af borgere i den enkelte kommunes tilbud i nærmiljøet (Økonomi- og Indenrigsministeriet (2013). Det har været tilsigtet ud fra et ønske om, at borgere med handicap og særlige behov så vidt muligt ikke skal isoleres fra familie og netværk. Men i evalueringen peges der på, at der kan være sket en uhensigtsmæssig afspecialisering (ibid., s. 150), og der gives udtryk for en bekymring for, om særlige faglige miljøer går tabt, og om der fortsat er et tilstrækkeligt udbud af viden og kompetencer til de mest specialiserede målgrupper. Samtidig peger evalueringen på, at der mangler et nationalt overblik over specialiseret viden på området, samt over udbuddet af højt specialiserede tilbud. 1 Ændringerne på det specialiserede socialområde afspejles i udviklingen af kompetencebehov og jobfunktioner, ligesom også ændrede roller og krav påvirker behovet. På baggrund af den samlede desk research har vi valgt at sammenfatte udviklingen på området i syv overordnede tendenser, som er illustreret på næste side. De syv tendenser er navngivet med en overskrift, som er placeret i den orange kasse. Til en udviklingstendens knytter der sig en række brydninger og dynamikker, der kan vise sig i form af udfordringer og en række nye krav til medarbejderne, der arbejder der. Modellen illustrerer ikke modsætninger i en strengt logisk forstand, men skal illustrere, at en udviklingstendens medvirker til at aktualisere nogle brydninger og dynamikker, som vil kunne få betydning for mennesker med udviklingshæm- 1 I udspil om opfølgning på evalueringen af strukturreformen foreslår Regeringen, at der etableres en national koordinationsstruktur for den højt specialiserede sociale indsats på socialområdet i regi af Socialstyrelsen (Regeringen 2013). Den nationale koordinationsstruktur er efterfølgende fremsat som lovforslag og vedtaget 11. juni med ikrafttrædelse 1. juli 2014 (se Socialministeriet Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov og Folketingets lovforslag på

22 22 ning såvel som for opgavevaretagelsen blandt de medarbejdere, som arbejder på voksenhandicapområdet. Et eksempel: Velfærdsteknologi og digitalisering kan give et menneske med en funktionsnedsættelse mulighed for at tage hånd om dagligdags gøremål. Derved styrkes dette menneskes følelse af kontrol med sin omverden, og det kan være med til at give livskvalitet. Dette kan medarbejderne støtte det pågældende menneske i, når de har de fornødne kompetencer hertil. Og ad den vej styrkes disse medarbejderes faglighed. På den anden side rummer velfærdsteknologien også andre potentialer alt afhængig af, hvordan den konkrete implementering finder sted. Nemlig at indførelse af velfærdsteknologi kan anvendes i besparelsesøjemed, hvor nogle funktioner overtages af teknologi og måske erstatter personaleressourcer, som så fra et borger- eller medarbejderperspektiv kan opleves som om, at man mister nogle (andre) muligheder. En yderpol i modellen er således ikke entydig, og der er ikke tale om en model med en dikotomi mellem positive og negative påvirkninger. Men modellen skal illustrere nogle ikke entydige dynamikker og brydninger, som man bør være opmærksom på, når man skal beskæftige sig med nutidig udvikling på området og stille skarpt på kompetencebehovene. I det følgende præsenteres de syv tendenser med en sammenfattende uddybning af de iboende dynamikker og brydninger på baggrund af gennemgang af litteratur på området, interview med ressourcepersoner inden for fagområdet og interview med uddannelsesudbydere. Tendenser brydninger - dynamikker Specialisering Små og store enheder Effektivisering Egen bolig Rehabilitering og inklusion Institutionalisering Selvbestemmelse Sundhed og aldring Forbud, magt Livskvalitet Velfærdsteknologi og digitalisering Besparelse Retssikkerhed Dokumentation og effektmåling Pisa-effekt Autonomi Etik og retssikkerhed Afhængighed Inklusion i Frivillighed Integration af

23 3.2 Tendenser Små og store brydninger enheder - dynamikker 23 Specialisering Små og store enheder Effektivisering Voksenhandicapområdet Egen bolig rummer Rehabilitering en bred og inklusion vifte af forskellige Institutionalisering tilbud: Bo- og døgntilbud, aktivitets- og samværstilbud, samt forskellige beskæftigelsestilbud for at kunne tilgodese målgruppens forskelligartede behov for hjælp, støtte og omsorg Selvbestemmelse til at leve det daglige liv Sundhed med hvad og aldring dertil hører. Forbud, magt Der ses et opbrud i organiseringen af området. Strukturreformen i 2007 gav anledning Livskvalitet til en ændret Velfærdsteknologi organisering af og området, digitalisering og flere kommuner Besparelse hjemtog opgaver inden for det hidtil amtsligt specialiserede område. Gennem analysens desk research tegnes et varieret billede, idet de fleste kilder peger på, at der ved Retssikkerhed strukturreformens indførelse Dokumentation var og en effektmåling forventning om og Pisa-effekt nok også en tendens til, at kommuner hjemtog tilbud for borgere med mindre komplekse behov, mens det meget specialiserede forblev i regionalt regi 2. Men den faktiske udvikling Autonomi har også vist, at man Etik i og kommuner retssikkerhedhar hjemtaget Afhængighed det specialiserede område og således har skullet opbygge egen ekspertise inden for området. Endelig er der nævnt enkelte eksempler på, hvordan kommuner har valgt at Inklusion i hjemtage efter tilbuddenes herlighedsværdi Frivillighed Integration af (altså grundværdi) og beliggenhed og ikke primært med udgangspunkt i den nuværende borgergruppes behov eller tilbuddets muligheder. Der er divergerende opfattelser af bevægelsen fra små til store enheder lige fra en oplevelse af store institutioners tilbagekomst til opbrud med de mere traditionelle institutionelle rammer. Nogle af ressourcepersonerne fremhæver en klar tendens i retning af de store enheder, hvor det økonomiske rationale kan siges at være en voldsom stor driver. Der ses en gennemgående tendens mod centralisering og samling af flere forskellige tilbud på samme matrikel her omtales eksempler på kommunale nybyggede centre/institutioner, hvor alt samles under et tag, hvilket også ses som motivation til hjemtagelse. Dette bliver af nogle respondenter sammenlignet med måden, man byggede institutioner på tidligere (jf. f.eks. Katrinehaven i Viborg Kommune). I modsætning hertil angives også enkelte eksempler på, at man fortsat også bygger små botilbud, f.eks. til bo-/opgangsfællesskaber. Til sammenstilling er tendensen i Norden præget af af-institutionalisering, mens det i Danmark ser ud til at være modsat med store nybyggede institutioner. Samtidig peges også på en nedbrydning af parallelsystemer, hvor man ser en stigning i antallet af borgere i såkaldte 105-boliger (efter lejeloven). Centraliseringen og samlingen af flere tilbud på samme matrikel kan umiddelbart ses som et udtryk for et økonomisk rationale om at effektivisere og høste potentielle stordriftsfordele, hvilket flere fortsat efterspørger dokumentation for også vil være tilfældet, idet der fortsat savnes klar evidens herfor (Olsen 2013). 2 Dette underbygges af rapporten Den regionale vinkel på botilbudsområdet, som viser, at regionerne i 2012 driver ca døgnpladser til voksne handicappede og sindslidende og knap 1000 færre pladser, end de gjorde i Samtidig viser resultaterne fra kortlægningen, at en gennemsnitlig regional døgnplads er blevet dyrere og mere specialiseret siden strukturreformen (Dalsgaard, C, Dørken R (2012)).

24 24 Omorganiseringen af arbejdsområdet har ifølge respondenterne til undersøgelsen også resulteret i, at man på tilbuddene har oplevet reduktion i ressourcer til området på nogle arbejdspladser op til en halvering af personaleressourcerne. Udviklingen har medført ændrede arbejdsbetingelser for AMU-målgruppen, som har fået mere alene-arbejde, ændrede arbejdstider og mindre tid til faglig fordybelse omkring den enkelte borger. For nogle betyder det også en større grad af selvledelse i den daglige praksis, da ledelsen centraliseres, så en leder har flere enheder. Flere steder opleves også ændringer i ledernes faglige baggrunde der opleves flere ansøgere til lederstillinger med anden end pædagogfaglig baggrund. Med de større enheder samles flere differentierede målgrupper på samme matrikel, og man kan optimere brugen af personaleressourcer, som kan gå på tværs af de samlede tilbud. Borgerne kan komme tørskoet frem til deres aktivitets-, samværs- eller beskæftigelsestilbud. Set i et rationaliseringsperspektiv kan det optimalt set give en bedre udnyttelsesgrad af personale og kompetencer, mens det i et fagligt og menneskeligt perspektiv mere ses som udtryk for, at man berøver de voksne udviklingshæmmede borgere de daglige skift i miljø og relationer, der følger af fysisk at bevæge sig fra hjemmet til aktivitets-, samværs eller beskæftigelsestilbud helt ligesom flertallet af andre normale mennesker også gør i en almindelig dagligdags livsførelse. Det gælder både skift i fysiske rammer, sociale relationer og ikke mindst personalerelationer også fagligt kendt som den betydningsfulde anden som personer med stort hjælpebehov er dybt afhængige af i deres dagligdag. Man kan sige, at man med samling af tilbud på samme matrikel understreger den indlejrede afhængighed mellem borger og personale. Fra medarbejdernes perspektiv kan sammenlægning til større enheder opleves som en ressourceoptimerende tilgang, fordi brugen af personaleressourcer således kan være mere dynamisk og tværgående i de forskellige tilbud under samme tag. En dimension heri er, at medarbejderne oplever det sværere at håndtere potentielle konflikter og voldsepisoder med færre personaler per borger. En anden dimension er en oplevelse af, at der nogle steder opleves et skel i kompetenceudviklingen for hhv. faglærte og ikke faglærte, som ofte har vagter i aften- og nattetimer, og derfor ikke modtager tilbud om kompetenceudviklingen. En pointe her er en opmærksomhed på, hvordan man italesætter det på den enkelte arbejdsplads, fordi man kan risikere opsplitning eller grupperinger. En tredje dimension er, at besparelser og omorganiseringer også har ledelsesmæssige konsekvenser, hvilket øger graden af selvledelse for medarbejderne, idet ledelsen ikke nødvendigvis er til stede i dagligdagen på det enkelte tilbud. Tendensen omfatter mere tværgående ledelse af flere enheder. Den enkelte medarbejder skal således i langt højere grad være i stand til at udøve selvledelse i større omfang end tidligere kendt. Og medarbejderne oplever således også at stå med et større ansvar i dagligdagen og for selv at yde gensidig faglig supervision. Der gives også eksempler på, hvordan opgaverne ændrer sig med disse organisatoriske omlægninger, for eksempel at AMU-målgruppen i større omfang skal varetage rengøringsopgaver i botilbuddene, tilset af en rengøringskonsulent der tjekker rengøringsstandarden og hygiejneniveauet.

25 Med store enheder følger også større tydelighed omkring brug af særlige pædagogiske metoder og tilgange, for eksempel Low Arousal 3, TEACHH 4, KRAP 5 m.fl. Det fordrer stadig udvikling af medarbejdernes kompetencer til også at kunne håndtere nye tilgange, og det fordrer klarhed i forhold til, hvilke kompetencer der fylder mest, og hvordan man samarbejder inden for disse metodiske tilgange og på tværs af fagligheder og uddannelsesniveauer. 25 De interviewede ressourcepersoners forskning eller erfaringer fra området giver et indtryk af, at udviklingen i driften på voksenhandicapområdet har resulteret i, at de ledige pladsers logik kan have fået forrang frem for borgerens individuelle behov for en særlig indsats. For eksempel fremhæves det, at de store enheder kan udgøre et problem for voksne med autismeforstyrrelser, der typisk profiterer bedre af små enheder. Det kan give anledning til at stille spørgsmålstegn ved, om alle særlige behov kan tilgodeses bedst og billigst, som angivet i Servicelovens fundament? Med områdets styringsparadigme og lovgivningsfundament er der sket en markedsgørelse af området med salg af pladser mellem region og kommune qua opdeling mellem myndighed og udførende via BUM-styringsmodellen. Køberen af ydelsen er altid kommunen, som repræsenterer borgeren. Men leverandøren af ydelsen kan enten være et kommunalt, et regionalt eller et selvejende tilbud. Området styres således efter ydelser/ydelsespakker og kvalitetsstandarder, hvilket står i kontrast til Servicelovens grundlæggende udgangspunkt om at tildele på baggrund af en konkret og individuel behovsvurdering for at matche borgerens behov bedst og billigst. Dette paradoks kan i sig selv underbygge en afspecialisering af området. Der er gennem de seneste par år arbejdet med afbureaukratisering i det offentlige. Til eksempel oplyses, at denne afbureaukratisering hænger sammen med og skal fremme en tillidsdagsorden, som det eksempelvis er tilfældet i Københavns Kommune. Man kan sige, at lovgivningskompleksets bestemmelser og indbyrdes sammenhænge således også skal håndteres af den enkelte medarbejder, hvilket stiller krav til den enkeltes kompetencer heri. En anden vinkel på fagligt at have fokus på borgernes individuelle behov og målsætninger bliver således også styrende for de fagprofessionelles målsætninger. Blandt ressourcepersonerne, har der været fremlagt den tolkning, at dette kan siges at have en slagside, hvor det faglige fokus på borgernes individuelle mål 3 Low arousal er en ikke-konfronterende tilgang til problemskabende adfærd, der er udviklet i England af den kliniske psykolog Andrew McDonnell i samarbejde med kolleger i forskningscenteret Studio III. Tilgangen anvendes særligt i forhold til mennesker med udviklingshæmning, autisme eller andre alvorlige udviklingsforstyrrelser. Tilgangen præsenterer et sæt strategier, som medarbejdere eller pårørende kan bruge til at forstå hvilke særlige ord, udtryk og hændelser, som kan trigge en reaktion præget af stress, angst eller frustration. Bl.a. gennem tidlig identifikation eller ved at anvende en række low intensity strategies and solutions. (www.socialstyrelsen.dk/handicap/udviklingshaemning/temaer/problemskabende-adfaerd/metoder-og-tilgange) 4 TEACCH står for Treatment and Education og Autistic and Communicating Handicapped Children og er et program udviklet i USA, primært til børn (og til undervisning af familien omkring barnet med autisme), men er i Danmark også udbredt til voksne med autisme. Der er fokus på struktur og genkendelighed blandt andet gennem brug af symboler og piktogrammer til strukturering af dagen. 5 KRAP står for Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik. Omdrejningspunktet i KRAP er de menneskelige processer og udviklingen af tanker og adfærd i en anerkendende og ressourcefokuseret ramme. (Metner: KRAP: Metoder og værktøjer Dafolo)

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Virksomhedsplan Solbakken

Virksomhedsplan Solbakken Virksomhedsplan Solbakken Indhold Indledning 2 Om Voksenhandicap. 3 En god by for alle 3 Den aktive borger 3 Medborgerskab 3 Social kapital 3 Økonomisk balance i et udviklingsperspektiv. 3 Borgeren bliver

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og bringer naturen ind i familiens hverdag

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Søg støtte til projekter. Nyspecialisering

Søg støtte til projekter. Nyspecialisering Søg støtte til projekter om nyspecialisering og inklusion Vær med til at fremme inklusion og aktiv deltagelse i samfundslivet for børn, unge og voksne med særlige behov. Søg om op til 150.000 kroner i

Læs mere

Notat. Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap. Århus Kommune. Den 3. august 2010. Socialforvaltningen

Notat. Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap. Århus Kommune. Den 3. august 2010. Socialforvaltningen Notat Den 3. august 2010 Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap Århus Kommune Socialforvaltningen Dette notat beskriver socialpædagogisk støtte - bostøtte til voksne

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

Specialområde Udviklingshæmning og ADHD

Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Ydelseskatalog 2015 Specialområde Udviklingshæmning og ADHD (SUA) Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Psykiatri og Social Møgelkærvej 6, 8800 Viborg www.sua.rm.dk Indholdsfortegnelse 1. Takststruktur

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Projekt nyspecialisering og inklusion Eksisterende fagligheder i nye samarbejdsrelationer

Projekt nyspecialisering og inklusion Eksisterende fagligheder i nye samarbejdsrelationer Projekt nyspecialisering og inklusion Eksisterende fagligheder i nye samarbejdsrelationer Ingen faglært håndværker vil mene, at han kan bygge et parcelhus effektivt alene, hjemme på eget værksted. Det

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune Albertslund Kommune Albertslund Kommune Kontaktperso n Line Friis Brorholt/Cec ilie Engell Tlf. nr. 43686115/43686 525 Line.friis.brorholt@albertslund.dk/cecilie.engell@alb Mail.: ertslund.dk Skemaet er

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau.

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau. Oversigt over de fem udviklingsstrategier for social- og specialundervisningsområdet Overordnede tendenser/visioner Der vurderes ikke aktuelt at være behov for i 2015 at indgå tværkommunale aftaler og/eller

Læs mere

Center for Handicap, Roskilde Kommune:

Center for Handicap, Roskilde Kommune: Center for Handicap, Roskilde Kommune: Den faglige tilgang og de konkrete tilbud Indledning Center for Handicap (CfH) blev dannet i 2010. En lang række tilbud om støtte og hjælp, aktivitet og beskæftigelse

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

I hvilke kapitler besvares uddannelsesmålene?

I hvilke kapitler besvares uddannelsesmålene? I hvilke kapitler besvares uddannelsesmålene? 1. Eleven kan ud fra viden om borgeres behov for intellektuelle, sociale, fysiske, kulturelle og kreative aktiviteter forklare anvendelsen heraf i den tværprofessionelle

Læs mere

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Udviklingsplan for Børnehandicapområdet Børn og Familie Aabenraa Kommune

Udviklingsplan for Børnehandicapområdet Børn og Familie Aabenraa Kommune Børnehandicapområdet Aabenraa Posekærvej 20 6200 Aabenraa Tlf.: 7376 8590 E-mail: posekaer@aabenraa.dk www.boernehandicapomraadet.dk Dato 10. juli 2014 Udviklingsplan for Børnehandicapområdet Børn og Familie

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

Tilsynsrapport 2013 Vejby Bo- og Beskæftigelse - Test af Socialstyrelsens kvalitetsmodel

Tilsynsrapport 2013 Vejby Bo- og Beskæftigelse - Test af Socialstyrelsens kvalitetsmodel Tilsynsrapport 2013 Vejby Bo- og Beskæftigelse - Test af Socialstyrelsens kvalitetsmodel 1. Faktuelle oplysninger Tilbuddets navn, adresse, tlf. samt e-mail Tilbud efter serviceloven Tilsynskonsulent/er

Læs mere

Årsrapport for Dagtilbuddet. Hviddalen. 1. januar. Det forstærkede samarbejde en overbygning på rammeaftalen

Årsrapport for Dagtilbuddet. Hviddalen. 1. januar. Det forstærkede samarbejde en overbygning på rammeaftalen Årsrapport for Dagtilbuddet 1. januar 2015 Hviddalen Det forstærkede samarbejde en overbygning på rammeaftalen Årsrapport for Dagtilbuddet Hviddalen Indhold 1. Opsamling og særlige opmærksomhedspunkter...

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2013 1. KOMPETENCEMÅL TRIN 1... 3 2. MÅL FOR FAGENE - TRIN 1...

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015 TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015 Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: VEGA Adresse: Godhavnsvej 2 B 3220 Tisvilde Tlf.: 72 49 92 10 E-mailadresse: acril@gribskov.dk Hjemmesideadresse: www.vega-vega.dk Åbningstider:

Læs mere

1. Indledning... 4 2. Visioner... 5 3. Forslag til strategiske indsatsområder... 6

1. Indledning... 4 2. Visioner... 5 3. Forslag til strategiske indsatsområder... 6 Indhold 1. Indledning... 4 2. Visioner... 5 3. Forslag til strategiske indsatsområder... 6 3.1 Alle medborgeres resurser skal have mulighed for at blive brugt gennem et aktivt medborgerskab... 6 3.2 Fremtidens

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare?

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare? Camilla T. Dalsgaard Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 kan hentes

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske

Læs mere

Guide sådan finder du de nye fag i de nuværende hjælperbøger

Guide sådan finder du de nye fag i de nuværende hjælperbøger Guide sådan finder du de nye fag i de nuværende hjælperbøger Opsat efter målene i den nye Bekendtgørelse (marts 2012) Mens vi venter på de nye bøger, kan de eksisterende bøger sagtens bruges. Her kommer

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Pædagogisk arbejde med udviklingshæmmede med sindslidelser 45392 Udviklet af: Jørgen Mohr Poulsen Social- og Sundhedsskolen, Vejle Amt 6. julivej

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt

Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Virksomhedsplan 2013/14 Bo- og dagaktivitet Faxe By

Virksomhedsplan 2013/14 Bo- og dagaktivitet Faxe By Center for Beskæftigelse & Omsorg Virksomhedsplan 2013/14 Bo- og dagaktivitet Faxe By 1 Organisation: Bo- og dagaktivitet Faxe By er en af kommunens virksomheder, der løser opgaver i henhold til Servicelovens

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er sket for

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Syd

Tilsynsrapport Socialtilsyn Syd Tilsynsrapport Socialtilsyn Syd Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Ringkøbing-Skjern Kommunes vision Naturens Rige er udtryk for, at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe vækst

Læs mere

Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Gældende fra marts 2014 Godkendt i LUU November 2012. Skoleperiode 2.

Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Gældende fra marts 2014 Godkendt i LUU November 2012. Skoleperiode 2. Gældende fra marts 01 Godkendt i LUU November 01 Undervisningsplan Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Skoleperiode 1 uger 0-0-01 11:51 Skoleperiode. Grundfag og områdefag Social - og sundhedssektoren

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Praktiske oplysninger Gammelgårdsvej 1 B, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 90 00 Forstander: Per Hans Viinblad Thuesen Hjemmeside: www.roskildehjemmet.dk

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd.

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd. Lovgrundlag: Serviceloven 85 FAKTUELLE OPLYSNINGER Kontaktoplysninger Støttecenter Hovedstaden Jernbanevej 10-12 2600 Glostrup Tlf. 44391310 Fax: 44391311 Mail: hst@cfd.dk Virksomhedsleder Hanne Steen

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Praktik 2. Midtvejsevaluering: Standpunktsbedømmelse:

Praktik 2. Midtvejsevaluering: Standpunktsbedømmelse: Begynde at opnå Arbejde videre med at opnå Opnået Trin 1 - Praktik mål, erhvervsfaglige kompetencer samt status for målopfyldelse. Elevnavn: Praktiksted: Praktikperiode: Vejleder: Praktikmål Erhvervsfaglig

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2014-2015 Indhold Indledning... 3 Hvad er der sket i 2013... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 4 Hvad er Kløverengen?... 4 Botilbud...

Læs mere

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Indhold Opgaverne og målgruppen i socialpædagogisk vejledning... 3 Værdier og Målsætning... 3 Målsætning... 3 Personale og pædagogisk tilgang...

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 1. november 2014 Til landets kommunalbestyrelser Central udmelding for voksne med kompleks

Læs mere

Kommunalreformen og de specialiserede tilbud på handicapområdet set i et bruger- og institutionsperspektiv

Kommunalreformen og de specialiserede tilbud på handicapområdet set i et bruger- og institutionsperspektiv Kommunalreformen og de specialiserede tilbud på handicapområdet set i et bruger- og institutionsperspektiv Inge Storgaard Bonfils Projektets hjemmeside: www.akf.dk/handicap Side 1 Disposition for oplæg:

Læs mere

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm.

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. Social-, børne- og integrationsministeriet Att.: Tina Hansen Holmens Kanal 22 1060 København k Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. 20. januar 2014 Høringsbrevet

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

6 ugers jobrettet uddannelse

6 ugers jobrettet uddannelse 6 ugers jobrettet uddannelse For ledige Uddannelsespakker Omsorg for borgere med demens 28 dage (Forløb nr. 21 på den landsdækkende positivliste) Dokumentation og kvalitet i omsorgsarbejdet 28 dage (Forløb

Læs mere

Job- og kompetenceprofil. Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær

Job- og kompetenceprofil. Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær Job- og kompetenceprofil Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær Børnehandicapområdet Maj 2015 1. Om stillingen Børneinstitutionen Posekærs leder gennem flere år går på efterløn. Vi søger en ny leder,

Læs mere