BØRNSHVERDAG. Eventyrhuset - et eventyr i sig selv. Smørhullet blev selvejende. side 8. side 18. daginstitutionernes lands-organisation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BØRNSHVERDAG. Eventyrhuset - et eventyr i sig selv. Smørhullet blev selvejende. side 8. side 18. daginstitutionernes lands-organisation"

Transkript

1 til daginstitutioner, bestyrelser og forældre BØRNSHVERDAG nr. 5 august 2015 Eventyrhuset - et eventyr i sig selv side 8 Smørhullet blev selvejende side 18 daginstitutionernes lands-organisation DLO Dagins Lands-

2 LEDEREN Stop hetzen mod private daginstitutioner AF JOHN HEBO NIELSEN, FORMAND FOR DLO Antallet af private daginstitutioner har nu passeret 500 med tilsammen mere end børn. Dette medfører at udviklingen følges intenst af nogle organisationer, og advarslerne om alle de dårligdomme vi kan forvente os af denne udvikling fremsættes igen og igen. Pressen er ikke sen til at følge op og leder med lys og lygte efter eksempler som kan underbygge de ofte fremførte påstande formuleret som spørgsmålene: - bliver børnene sorteret så de ressourcesvage familier/børn udelukkes? - bliver et eventuelt overskud trukket ud på børnenes bekostning? - bliver personalet underbetalt og er institutionerne uden overenskomst? Når denne diskussion overhovedet opstår, skyldes det at den gældende lovgivning om privatinstitutioner faktisk og teoretisk muliggør, at der kan svares ja til disse spørgsmål. Men i realiteten er det meget få negative eksempler som det er lykkedes at grave frem, hvilket viser at langt den overvejende del af vore privatinstitutioner er bevidste om deres rolle og drives ansvarligt. Var dette ikke tilfældet ville så mange forældre næppe fortsat søge mod privatinstitutionerne og skabe denne vækst. Det er typisk kommunernes kommunalisering af selvejende daginstitutioner og nedlæggelse af mindre institutioner i yderområderne, der også fremover vil sikre denne vækst. Et af de seneste eksempler på at udviklingen af privatinstitutionerne problematiseres er centrum-venstre tænketanken, Cevea s rapport Børnepasningen privatiseres især i yderområderne. Rapporten viser at andelen af privatinstitutioner i udkants- og landkommuner ligger på 25 og 19 pct. Mod 12,8 og 8,3 pct. i mellem- og bykommuner. Denne forskel er en naturlig følge af kommunernes lukning af de mindre daginstitutioner i yderområderne. Det er ganske enkelt de lokale beboere i de mindre samfund som ønsker at fastholde en nærhed for deres børn. Overgangen til privatinstitution ændrer typisk ikke forældresammen sætningen. Rapportens udsagn om, at børnepasningens traditionelle opgave som katalysator for social sammenhængskraft mindskes i den forbindelse, rammer helt ved siden af. Det er meget begrænset hvad der foreligger af undersøgelser som belyser ovenstående spørgsmål, men FOA s notat Private dagtilbud udvikling og status 2015 forsøger gennem en skemaundersøgelse at besvare spørgsmålet om, hvor mange pct. af børnene er fra hjem hvor ingen af forældrene har en uddannelse i henholdsvis private daginstitutioner og kommunale daginstitutioner. Resultatet viser at i 13% af de kommunale institutioner har over 25% af forældrene ingen uden uddannelse, mod 9% i de private institutioner, altså lidt færre forældre uden uddannelse i de private institutioner. Dette resultat præsenteres i Cevea s rapport som en markant forskel på forældresammensætningen i private og kommunale institutioner, hvilket nok må siges at være en overdrivelse. Derimod er rapportens udsagn om, at ressourcestærke forældre simpelthen fravælger offentlige institutioner til fordel for mindre, private institutioner, når kommunen satser på større institutioner, sikkert korrekt. Men at privatinstitutionerne skal have skylden for denne udvikling er lige stærkt nok. Vi har med loven om privatinstitutioner fået mulighed for at imødegå den stigende kommunalisering og stordrift af vore daginstitutioner. Vi må også se i øjnene at der i dele af samfundet er en modstand mod at give forældrene denne frihed til at vælge, og fra flere sider forsøger man ved hjælp af tænkte skræmmebilleder at få loven ændret. DLO følger sammen med de øvrige organisationer udviklingen og vi er parate til at påtale et hvert misbrug af loven. 2 BØRNS Hverdag Nr. 5 - august 2015

3 DLO INDHOLD Årsplan for DLO kurser, foredrag, konferencer mv. for 2015 (med forbehold for ændringer) Kursus om Sygefravær (fraværspolitik, samtaler, opsigelse mm.) v/konsulent i DLO; Mette Fabricius 2/9-15, kl i Odense 9/9-15, kl på Høffdingsvej 34, 2500 Valby 29/9-15, kl i Fredericia 5/ , kl på Mors 4 Skolestart i Psykologisk perspektiv Læs Institutionspsykologernes brevkassesvar denne gang om skolestart 6 Portræt af en pædagog Mød Ulrik Grøngaard, der er uddannet fra Højvang Seminariet og arbejder i en skovbørnehave i Glostrup Kursus om Lederudviklingssamtaler (LUS 1) v/konsulent i DLO; Mette Fabricius 16/9-15, kl i Viborg 2/11-15, kl i Valby 18/11-15,kl i Odense Foredrag: Krop & bevægelse, v/ motorikkonsulent; Nanett Borre 7/10-15, kl i Valby 28/10-15, kl i Ålborg 11/11-15, kl i Odense Basis bestyrelseskursus for selvejende daginstitutioner 8/10-15, kl i Odense, v/ Freelancekonsulent i DLO; Thinne Nielsen 22/10-15, kl i Valby, v/ Freelancekonsulent i DLO; Thinne Nielsen & Konsulent; Mette Fabricius 25/11-15, kl i Ålborg, v/konsulent i DLO; Mette Fabricius Bestyrelseskurser for Private daginstitutioner 1/10-15, kl i Valby 22/10-15, kl på Mors eller i Salling Foredrag: Hvad med drengene? v/ Freelancekonsulent i DLO; Erik Hønge 5/11-15, kl i Odense 12/11-15, kl i Valby 19/11-15, kl i Århus Se mere på arrangementsoversigt 8 Det er ganske vist Eventyrhuset er en stor, veletableret og populær daginstitution i Fredericia, der har opsagt driftsoverenskomsten, og nu er Privat daginstitution. Vi har været på besøg 12 Konsulentnyt PCB, Kommunalt Tilsyn, Bygningstilladelser og DLOs Bestyrelseskurser det er nogle af emnerne i dette nummers Konsulentnyt 14 Motoriske kompetencer som fundament for børns udvikling Vi har interviewet motorik-konsulent Nanett Borre, der i efteråret for DLO holder foredrag om krop og bevægelse 16 Det professionelle kram Erik Hønge anmelder ny bog af Ulla Dyrløv en guide til fagfolk som arbejder med børn og unge 18 Unikt: Fra Kommunal til Selvejende Smørhullet på Østerbro i København er efter 2 års ihærdig kamp gået fra at være en kommunal klyngetilknyttet institution til at være en selvstændig selvejende daginstitution BØRNS Hverdag Nr. 5 - august

4 Psykolog-Brevkassen Susanne Boëtius Helle Scheele Spørg psykologerne til råds: Skolestart Mange nye børn har i august måned haft deres første skoledag. En dag der har været talt om i lang tid i hjemmene: nu skal du snart i skole, i institutionen blandt børn og voksne og i pressen i form af blandt andet: Sikker skolevej. Forud er der gået en del overvejelser som har handlet om forventninger til hvad skolen skal bringe af nye ting i livet. Det er ikke let at vide hvordan det hele bliver, når det ikke er prøvet før. Det er en omstilling for både børn og forældre og der er forskellige måder at møde dette nye på. Nogle børn og forældre kommer med nysgerrighed og andre måske med bekymring. Jeg har henover sommeren haft henvendelse fra forældre som er bekymret for, hvordan deres barn skal klare at begynde i skole. I år har der været flere forældre, som har henvendt sig fordi deres barn er særligt sensitivt. Disse forældre er meget bevidste om, hvordan deres barn reagerer i nye situationer, og de har i skarp erindring, hvor lang tid det tog at opbygge en god rytme i børnehaven, som barnet kunne trives i. Nu går deres bekymring på om deres barn vil blive forstået af de voksne som de skal møde i henholdsvis skole og SFO. Det er en stor omvæltning for alle børn at starte i skole og SFO. Undersøgelser viser at der i hver klasse er mellem % børn der er særligt sensitive. At være særligt sensitiv (også kaldet HSP = highly sensitive person) betyder at være særlig følsom for indtryk fra omgivelserne. Responsen i nervesystemet er øget og derfor oplever de særligt sensitive ofte med en større grad af intensitet. De er opmærksomme på alt omkring sig, også små detaljer og ændringer. Det kan betyde at det særligt sensitive barn nogle gange kan være meget længe om at udføre selv små simple handlinger, at de nærmest går i stå midt i det som de er ved at gøre, måske fordi de pludselig har fået øje på noget i deres omgivelser, som optager dem og fylder dem med tanker. Det særligt sensitive barn tænker ofte mange detaljer ind i sit univers. Det kan resultere i at mennesker i deres omgivelser kan begynde at skynde på dem og blive irriteret, hvilket er noget som barnet registrerer. Disse irritationer bliver en ekstra belastning oveni de øvrige tanker og derved kommer det særligt sensitive barn på overarbejde og det kan gøre det særligt sensitive barn sårbart, fordi det ikke kan overskue situationen. Har fluer onkler? Et eksempel: Mikkel sidder i garderoben og er ved at tage sin ene sko på. Der kommer en flue flyvende og sætter sig på hans knæ. Mikkel stopper op i sin handling og betragter fluen. Pædagogen skynder på ham, men Mikkel er stadig optaget af fluen. Pædagogen vifter fluen væk. Kom nu Mikkel tag skoen på, vi skal ud, kom NU! Hun fortsætter med at skynde på ham, mens hun haster videre ned ad gangen.. En anden pædagog kommer forbi og ser Mikkel sidde med sin sko i hånden. Pædagogen stopper op og spørger Mikkel: Hvad tænker du på?.. Der går et stykke tid før Mikkel ser op på hende, han ser ud som om han tænker. Han kigger lidt væk og ser på hende igen og siger: Har fluer mon onkler? Pædagogen smiler og sætter sig på hug foran ham og siger, det ved jeg ikke, det har jeg aldrig tænkt over. Det er et godt spørgsmål. Skal du have hjælp med skoen, eller klarer du den selv? Det er vigtigt at det særligt sensitive barn får mulighed for at skabe ro og overblik, så det ikke bliver overbelastet. Da de oplever så intenst, kan de hurtigt blive overstimuleret. De kan ofte mærke hvordan humøret er hos de personer som er omkring dem. De kan ligeledes have øget empati og ønske om at få alle til at føle sig tilpas. De har ofte øget retfærdighedssans og medinddrager flere nuancer. De får derfor rigtig mange indtryk og skal have ro for at bearbejde dem. Får de den ro, kan de præstere over middel, og være meget effektive. Bliver de presset, af deres omgivelser kan det gå den modsatte vej. Bliver de skældt ud kan de opleve skamfuldhed og denne skamfølelse kan for nogle børn føles som en fysisk smerte. Når et barn som Mikkel skal i skole er det derfor nødvendigt at formidle til de pædagoger og lærere som Mikkel møder, at han har brug for at få ro på sig selv når han har fået for mange indtryk. Da det kun er Mikkel selv der kan mærke hvornår der er for mange indtryk, kan det være en ide at forældrene, sammen med Mikkel, aftaler med de involverede pædagoger og lærere, hvordan han kan få mulighed for at gå afsides, så han kan skabe ro og få 4 BØRNS Hverdag Nr. 5 - august 2015

5 reetableret et overblik. Det er vigtigt at lave aftalerne når barnet er i balance og selv kan deltage. Udover at skabe de bedst mulige forudgående aftaler med personalet, kan forældrene selv bidrage med at skabe en rolig og god morgenrutine. Hvis familien kan skabe en god start på dagen for barnet, vil det medføre at barnet er parat til modtage dagens mange stimuli. Ifølge Ted Zeff, som har en doktorgrad i psykologi fra the California Institute of Integral studies i San Fransisco, og mange års erfaring med at arbejde med særligt sensitive personer, er det en relativ lille indsats fra forældrene som kan være en stor hjælp for barnet. Det kan have en positiv effekt på barnet at dagen begynder uden for meget uro og travlhed. Det er vigtigt at nævne at det ikke er en diagnose at være særligt sensitiv, men at det er en begavelse, som kan få lov at blomstre når barnet oplever at blive forstået. Susanne Boëtius Spørgsmål til Psykolog-Brevkassen bringes anonymt og kan blive forkortet af redaktionen. I tilfælde af at flere spørgsmål drejer sig om samme emne, vil de blive besvaret under et. Skriv til redaktionen på Spørgsmål til Psykolog-Brevkassen kan indsendes løbende til Ny bestyrelse i DLOs Region Nordjylland Der blev på en kredsgeneralforsamling/dlo-medlemsmøde i Aalborg den 9/ valgt en helt ny bestyrelse for DLOs Region Nordjylland. DLO byder de 3 nye kredsfolk hjerteligt velkommen til det frivillige organisationsarbejde i DLO! I en kort overgangsperiode har den mangeårige kredsformand Niels Chr. Aagaard lovet at hjælpe den kredsbestyrelse i gang med arbejdet. Den nye Kredsbestyrelse i DLOs Region Nordjylland har allerede holdt sit første møde, hvor man konstituerede sig således: Kredsformand: Søren Jensen c/o Børnehuset Løvbakken Løvbakken Nørresundby Mob Sekretær: Anette Amby Vittrup Jacobsen Trines vej Vestbjerg Tlf Bestyrelsesmedlem: Ann Breum c/o Børnehuset Sdr. Skovvej Sdr. Skovvej Aalborg Tlf. tlf.nr EN LANG En lang historie fortalt helt historie fortalt helt KORT kort Få mere Få meget mere tid til børnene. tid til børnene Spil fri af kommunens snærende Spil fri af kommunens tøjler og snærende bureaukrati. tøjler og Bliv bureaukrati. fri for alle de administrative og økonomiske Bliv fri for alle opgaver. de administrative og Lad os klare det økonomiske opgaver. for jer. Lad I kommer os klare det til for at jer. samarbejde med en I organisation kommer til at samarbejde med med næsten organisation 75 års erfaring, med 75 års og erfaring, med stor viden og med stor om viden drift om af drift af selvejende selvejende og private og private institutioner institutioner for børn og unge. for børn og unge. Vil du vide mere? Ring: Ring: 8690 og få mere at vide og om få fordelene mere ved at vide at om fordelene samarbejde med ved at samarbejde med Foreningen De Danske Foreningen De Danske Børneinstitutioner Forstallé 13 Farversmøllevej 6200 Aabenraa Tlf.: 7376 Aabenraa Tlf.: BØRNS Hverdag Nr. 5 - august 2015

6 Portræt af en pædagog Navn: Ulrik Grøngaard Hvor og hvornår er du uddannet? Jeg er uddannet fra Højvang seminariet i Glostrup i Arbejdsplads/ evt. tidligere arbejdspladser: Jeg arbejder i institutionen Skovager og er i afdeling Egeren. Det er en skovbørnehave beliggende i Glostrup. Tidligere var jeg pædagogmedhjælper i samme institution. Hvad er det bedste ved din nuværende arbejdsplads? Det jeg værdsætter mest er udelivet, og sammen med børnene at blive klogere på naturen. Derudover er jeg så privilegeret at være del af en professionel personalegruppe, hvor jeg oplever, at vi bærer den pædagogiske opgave i flok. Hvilke erfaringer har gjort dig til den pædagog du er i dag? En af de vigtigste erfaringer jeg har gjort mig er, at samarbejdet mellem institutionen og hjemmet er yderst vigtigt. Alle børn nyder godt af at institutionen og forældrene løfter barnets udvikling i fællesskab. Sammen med forældrene kan vi hjælpe, guide og støtte barnet og i fællesskab fylde barnets rygsæk med selvværd og selvtillid. Konflikter er en naturlig del af livet - men konflikter skal ikke have en vinder og en taber. Gennem dialog og anerkendelse kan konflikter løses. Nogle gange skal man have hjælp til at løse konflikten, men det betyder ikke at man har tabt ansigt - tværtimod! Hvilke tre pædagogiske kerneværdier finder du er vigtigst i dit arbejdsliv? Anerkendelse af det enkelt barn. Ligeværd mellem barn-barn og barn-voksen uafhængigt af social status og etnisk baggrund Og omsorg for hinanden. Hvad er en god arbejdsdag for dig - nævn evt. sidst du havde en rigtig god oplevelse fra dit arbejdsliv? En god arbejdsdag er, når man møder ind og bliver mødt af en flok legende børn, der afbryder deres leg for at komme og få et kram. Derpå komme ud i skoven, ligge i det høje græs eller sidde i et træ og tale med børnene om det de har på sinde af stort og småt. Lave et projekt med børnene og opleve at de alle er i flow. En dag, hvor de konflikter, der har været gennem dagen, er løst sådan at de involverede børn bagefter alle har stået som vindere af konflikten. Jeg havde en konflikt med to børn omkring en hængekøje, hvor begge børn mente at de havde den først. De var begge meget vrede og der blev slået og revet. Hvem der havde hængekøjen først vidste jeg ikke. Jeg satte mig i hængekøjen med begge børn og bad dem hver især fortælle hvad de oplevede i konflikten. Derpå skulle de tale om hvad de kunne gøre for at samme konflikt ikke skulle ske igen. Derpå rejste jeg mig og gik lidt væk, stadig med fokus på konflikten. De to børn fortalte hinanden deres version af konflikten, og spurgte om de ikke skulle gynge hinanden. Børnene løb begge over til mig og fortalte at nu havde de talt sammen og de vil gerne gynge sammen. Hvad syntes du er den største udfordring i dit pædagogiske virke lige nu og hvordan forholder du dig til den? Den største udfordring jeg oplever lige nu, er den stigende gruppe af forældre, der ikke formår at sætte grænser for deres børn og lader barnet sætte dagsordenen i hjemmet. Jeg oplever ofte forældre der i overdreven grad pleaser deres børn. Børn har brug for forældre og voksne i deres dagligdag som skaber nogle rammer hvori de kan udvikles og trives. Jeg har ofte dialog med børn, hvor dialogen omhandler, at i denne situation har du ikke et valg. Vi skal nu dét her, og jeg forventer du er deltagende. Hvis du er usikker på aktiviteten hjælper og guider jeg dig gerne, men nu laver vi dét her. Hvad er det bedste ved at være pædagog? At gøre en positiv forskel. At bidrage til at institutionens børn udvikler sociale kompetencer, motoriske færdigheder og selvhjulpenhed. Når jeg ser et barns stolthed over at have lært noget nyt, lynet lynlås, smidt bleen, selv kommet ned fra et træ o.s.v., er det svært ikke at være stolt af vores hverv. Og så kan jeg godt lide at hoppe i vandpytter... Tip til Pædagog-portræt Kender du en pædagog, som Børns Hverdag bør portrættere send en mail til Sanni Maria Korsgaard, 6 BØRNS Hverdag Nr. 5 - august 2015

7 BENDT WIKKE MARKETING A/S Opvaskeløsninger som opfylder krav til god hygiejne og giver mere tid med børnene Mieles professionelle friskvandsopvaskemaskiner giver dig den hjælp i køkkenet, der sikrer, at hygiejnen altid er i orden omkring opvasken, og derfor er Fødevarestyrelsens- og Levnedsmiddelkontrollens krav til minimumstemperatur på 80 C opfyldt. Skyller af, vasker op og tørrer i ét programforløb tid til andre opgaver imens To vandtilslutninger sikrer hurtig programafvikling Indbygget blødtvandsfilter sparer plads i køkkenet Fritstående opvaskemaskiner kan underbygges Elektronisk dørlås børnesikring Opvaskemaskine G 7859 til flere opvaske pr. dag Korteste program 17 minutter Kapacitet 8 programforløb pr. dag Kan indrettes individuelt med forskellige kurve Ekstra robust i konstruktion, hængsler og kurve Opvaskemaskine G 8050 til få opvaske pr. dag Korteste program 48 minutter Kapacitet 2-3 programforløb pr. dag Lad vores dygtige specialister hjælpe med at finde den optimale opvaskeløsning for jer. Miele Professional A/S Erhvervsvej Glostrup Tlf

8 ganske vist... Eventyrhuset i Fredericia, en privat institution med glade børn og familier, en fyldt venteliste, god økonomi og mere personale end man typisk ser i danske daginstitutioner det er ganske vist og det er også ganske vist, at der i dette interview deltager mange varme hænder, - faktisk hele seks par på én gang. Det er TEKST OG FOTO: AF LONE JAKOBSGAARD, VOLAPYK! Når man træder ind i Eventyrhuset i Fredericia bliver man hurtigt klar over, at det man mødes af, ikke er helt almindeligt. Overfor væggen i indgangen, der tydeligt ses er dekoreret af børn, hænger udover dagens madplan, en tv-skærm, som med skiftende billeder dokumenterer dagen, og hvad børnene har lavet på deres arbejdsplads, mens deres forældre har været på deres. Vi er tydelige omkring det vi gør, og vi dokumenterer dagen med billeder. Alle forældre kan desuden logge ind på hjemmesiden, så de selv kan følge med i dagligdagen, og se de mange billeder, der bliver taget hver eneste dag, for det vil være umuligt, at fortælle alt det deres børn laver i løbet af en dag, fortæller Gitte Bertelsen, leder af Eventyr huset. Billeder af børnene er som alt andet i Eventyrhuset et kapitel omfattet af gennemført professionalisme. Billeder i denne artikel er udtryk for dette, idet der ikke er billeder med fokus af et enkelt barn, medmindre, der er givet særskilt tilladelse hertil. Det er børnenes aktivitet og ikke det enkelte barn, der er interessant. Derfor vil man også på Eventyrhusets Facebook-side kun se billeder af børneben eller -arme, men det ses tydeligt at det er børn i aktivitet. Billeder, hvor børnenes ansigter er på, findes på den lukkede det af hjemmesiden som kun forældre og personale har adgang til. Der er hele seks personer med til interviewet, idet leder Gitte Bertelsen siger, at hun ellers vil snakke hele tiden, og at det jo 8 BØRNS Hverdag Nr. 4 - juni 2015

9 ikke kun er hendes indtryk, der er gældende. Der skal forskellige perspektiver med. Og netop forskellighed vægtes højt i Eventyrhuset, hvilket der kommer mere om sidst i artiklen. Men det er ganske vist Børnenes arbejdsplads Eventyrhuset er børnenes arbejdsplads, og de har derfor derfor stor indflydelse på, hvorledes vores rum og vægge er dekoreret, hvis de synes en dekoration skal ændres, - ja, så laver vi den om, lyder det fra Gitte Bertelsen. Hun fortsætter: Vi er en stor institution, men der er mange små rum, også på stuerne, og de er indrettet ud fra de respektive stuers ønsker. Den måde at indrette på, er også et tegn på, at Eventyrhusets vision og målsætning lever i dagligdagen, idet man ønsker at få pædagogikken tilbage i børnehøjde. Det er da også tydeligt, når man går rundt i institutionen, at det er børnenes kreationer og valg af indretning, som kommer til udtryk i et fantasifuldt univers. Tankerne ledes hen på Reggio Emilia institutioner i Italien og den skotske storyline metode, selvom det ikke er nogen af de to retninger som Eventyrhuset følger. Leg og læring er omdrejningspunktet for det pædagogiske arbejde, der er defineret i årshjul, udviklet til vuggestue-teamet og til børnehave-teamet af Eventyrhusets ansatte, der er med i læreplansgruppen. Eventyrhusets læreplaner har udgangspunkt i de syv temaer: Barnets alsidige personlige udvikling Social kompetence Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier It og medie (har Eventyrhuset tilføjet som det syvende led) Disse syv temaer omsættes tilpasset børnenes udvikling med blandt andet fantasi, erkendelse, leg, musik og kreativitet Eventyrhuset skal være et hus, der skal summe af eventyr og spændende rum og et sted, hvor barnet mødes med vennerne, oplever at være en del af fællesskabet, har det sjovt, har spændende aktiviteter og med mulighed for leg, læring og andre aktiviteter. Eventyrhuset blev privat 1. januar 2013, efter et års forberedelse i bestyrelsen og med inddragelse af personalet. Den solide forberedelse betød, at alt var klart, så institutionen fra dag ét kunne køre videre fra at være en selvejende institution med driftsoverenskomst til at være en privat institution - uden at børnene blev berørt af, at institutionen skiftede status. Det var en spændende, men også udfordrende hård tid, for der var jo meget der ikke kunne siges offentligt, førend at dagen oprandt, lyder det fra Gitte Bertelsen. Årshjul Flere varme hænder - og god økonomi En anden ting, der er anderledes i Eventyrhuset, er at der er synligt flere voksne, end man normalt ser i danske institutioner. Det bliver blandt andet bemærket af borgere i Fredericia, andre institutioner og forældre, der søger institutionen til deres børn., ligesom Eventyrhuset også får rigtig mange uopfordrede ansøgninger både internt i kommunen og udefra, fra personer, der ønsker at være en del af huset. Vi er meget tydelige, når vi kommer gående i lokalsamfundet, idet vi voksne har vores jakker på, hvor der står Eventyrhuset på ryggen, og det bemærkes ofte, at vi er mange voksne., lyder det fra Britta Ærensgaard, Merituddannet i Eventyrhuset for to år siden, og rent faktisk pendler til Fredericia fra Skanderborg. Med det flere antal voksne har personalet også mulighed for, at prioritere at en lille gruppe af børn kan opleve noget, der er helt specielt for dem. Vi var af sted i sidste uge med tre børn, og mødte en anden institution i bussen, - personalet herfra kommenterede vores mulighed for at tage af sted med så få børn, - og vi kan kun sige, at det er vi naturligvis meget glade for, for det giver os mulighed for, at give børnene nogle muligheder, der giver dem en hverdag, der spejler det de er optaget af, siger Else Marie Hylle, pædagog i Eventyrhuset i mange år, - dvs. også dengang, da institutionen var en selvejende institution med driftsoverenskomst. Mange undrer sig over, hvordan Eventyrhuset har råd til det, - også DLO da Eventyrhuset holdt oplæg på DLOs Konference om Markedsføring af den Private Daginstitution - Hvordan tiltrækker man forældre og børn og sikrer stabil drift og økonomi, i Odense 9. Juni Ifølge Gitte Bertelsen handler det om at prioritere, og selvfølgelig være forretningsorienteret, i indgåelse af aftaler omkring mad, legetøj, service, kontorartikler mv. ja, alt. Man får ikke Eventyrhuset som kunde, hvis ikke man er indstillet på at give os en god pris, og det har vi hos os blandt andet købmanden, hvor vi køber alt vores mælk og økologisk, og hos bageren, hvor vi køber brød det kan lade sig gøre, hvis man gør en indsats, og det gør jeg - personalet og bestyrelsen, konstaterer hun. Fjern områdeledelse og tænkt mere kommercielt På spørgsmålet om, hvordan kan man så i andre kredse lære af det, svarer hun: Min holdning er, at hvis man i kommunerne valgte at være langt mere forretningsorienteret, og reflekterende på følgende områder, kan det med garanti foregå flere steder, og peger helt specifikt på at man kan starte med, at fjerne områdeledelse, som er en meget dyr foranstaltning, der tager varme hænder fra børnene. I samme ån- u BØRNS Hverdag Nr. 4 - juni

10 dedrag opfordrer hun til at fjerne kommunens indkøbsaftaler, hvilket er alt for dyrt både i administration som for institutionerne. Lad lederne få lov til at drive ledelse med frihed under ansvar, lyder det videre fra Gitte, og hun fortsætter: Så længe der er kunder er der muligheder. Hvor der evt., ikke er kunder nok må der overvejes om institutionen skal lukkes eller nedskæres normeringsmæssigt, eller taksten skal sættes op. Tænk kommercielt som en købmand, bager eller tøjbutik mv. Antallet af varme hænder i Eventyrhuset, er et udtryk for et bevidst valg, hvor man prioriterer økonomien således, at der er i alt fire medarbejdere ansat på hver stue, heraf to til tre pædagoger på hver stue og en til to medhjælpere på hver stue. Dertil kommer, og det vil sige udover normeringen, lønnede studerende 2-3, pr. år, samt studerende i deres første praktik og personer, der er i eksempelvis arbejdsprøvning eller løntilskud, hvor der mellem 1-7 personer i huset. Fakta Eventyrhuset: Blev Privatinstitution 1/ (tidligere selvejende) Plads til 150 børn Ledelsen er begge uddannede pædagoger Pt. 23 pædagoger inkl. Ledelsen. Forventer at der skal ansættes 2 til 3 mere i 2016 Pt. er der 13 medhjælper To til tre studerende i lønnet praktik, udover den faste normering Interviewets deltagende varme hænder tilhører: Else Marie Hylle, som har været der i rigtig mange år, både som souschef og konstitueret leder. Sussi Bjeld, der også har været i huset en del år. Renee Olsen, der er ansat i 2015 som fastansat, efter et barselsvikariat. Britta Ærensgaard som er fastansat, efter hun blev færdig som meritstuderende i 2014 Anette Jensen, der har været medhjælper mange år i huset, før man fik hende overtalt til at tage merituddannelsen. Hun er også blevet fastansat i Så er der Gitte Bertelsen, som blev ansat som leder 1 marts 2010, hvor hun blev headhuntet, som man siger, til jobbet. Læs mere om Eventyrhuset på Uddannet personale, efteruddannelse og bedre vilkår end man SKAL I debatten mellem offentlige og private institutioner kritiseres private institutioner ofte for ikke at have overenskomst, ikke at have mulighed for efteruddannelse og ikke at bruge uddannet personale. Alt dette er ikke tilfældet i Eventyrhuset og det er ganske vist. Personalet opfordres til at tage efteruddannelse, for i Eventyrhuset tvinger man ikke nogen, men det er muligt at få relevant efteruddannelse, eksempelvis har bestyrelsen besluttet at bruge kr. på at tilbyde alle i personalegruppen kursus i inklusion og anerkendende tilgang i løbet af Uddannelsen er den samme som man tilbyder øvrige institutioner i Fredericia, men som de private ikke får tilbudt. Det er udtryk for at uddannelse, og efteruddannelse prioriteres, så personalegruppen har et fælles sprog, udvikler sig, og hele tiden kan matche de behov der er i samfundet for at kunne møde børn og deres familier på bedst mulig vis, lyder det fra Gitte Bertelsen. Man kan læse meget mere om de to uddannelsesforløb på Eventyrhusets hjemmeside. Der er også flere af husets pædagoger, der er startet med at arbejde hér som enten studerende eller som medhjælpere. Det er en attraktiv arbejdsplads, og derfor ser man også at de, der har mødt institutionen som studerende, bliver ansat, og medhjælpere vælger at tage uddannelse, mens de arbejder i institutionen. Det er dejligt at være i en institution, der fokuserer så meget på faglighed. Jeg startede her som medhjælper og er nu helt nyuddannet pædagog fra merituddannelsen, og jeg kan tydeligt se hvor meget uddannelse giver. Og her er det plads til at være studerende, hvilket er virkeligt positivt, fordi man får sin faglighed prøvet af på den gode måde lyder det fra Anette Jensen, der er nyuddannet, men bestemt ikke ny i Eventyrhuset. Eventyrhuset har endvidere valgt at give sit personale bedre vilkår, end man i følge overenskomsten skal. Det betyder at der er indført to ekstra fridage for den personalegruppe, der ikke er enten seniorer, med ret til seniordage eller har mindre børn, med retten til omsorgsdage. Det kan vi kun opfordre BUPL til at få med i overenskomsten, lyder det fra Gitte Bertelsen. I Eventyrhuset vægtes udover uddannet personale, også at der hver dag bliver serveret ordentlig mad, hvilket betyder, at der er ansat to køkkenpersonaler, der selv styrer madplaner, fordeling af arbejdstider, hvilket betyder at det pædagogiske personale kan bruge deres tid på børnene. Udover personale i køkkenet har Eventyrhuset også egen pedel, der, mens Børns hverdag er på besøg, er i gang med at indrette en tidligere garderobe til et nyt samtalerum. Pedellen deles med to andre privatinstitutioner, så der tænkes alternativt og på sund ressourceudnyttelse i Eventyrhuset. Vi er af den overbevisning, at man skal gøre det man er god til, og vi føler os derfor rigtig privilegerede over at have personer ansat i institutionen, der har en anden faglighed end vores, og med deres kompetencer kan lave ting, som vi har brug for, for at kunne gøre det vi er gode til, lyder det fra Gitte Bertelsen. Der er en lang venteliste Selvom det for de respektive familier er en nedslående meddelelse at få, har mere end ca. 40 børn ikke kunnet få plads i 2015, Også i 2016 er der stort pres på. Hvorvidt alle får plads kan ikke siges endnu, idet man ikke ved, hvor mange børn der kommer i glidende overgang i Vi ser flere på vores facebook-side, der leder efter en god institution, så pt., har vi ikke brug for at reklamere yderligere, men det er vigtigt vi aldrig tager det for givet og bliver lidt selvfede, - forældre kommunikerer internt om, at de synes man skal kigge på os, hvis man har brug for en god institution, siger Renee Olsen, nyansat pædagog. 10 BØRNS Hverdag Nr. 5 - august 2015

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Virksomhedsplan for Troldehøjen

Virksomhedsplan for Troldehøjen Virksomhedsplan for Troldehøjen Forord Daginstitutionen Troldehøjen Praktiske oplysninger Børnenormeringen Åbningstider Kort overblik over Børne og ungepolitikken Kort målsætning for daginstitutionerne.

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger DBA

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger DBA Tilsynsrapport Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Institutionens navn og adresse Sneglehuset i Haubro, 9600 Aars DBA Normeret

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Årshjul for 2013-2014

Årshjul for 2013-2014 Årshjul for 2013-2014 Årshjulet er en sammenskrivning af årsplanen og læreplanen. Årsplanen er den overordnede planlægning af årets aktiviteter. Læreplanen er den beskrivende del af, hvordan arbejdet udføres

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Institutionstype: Inst. navn: Inst. adresse: Integreret Børnegården Rundhøj Rundhøj Allé 2, 8270 Højbjerg Tlf.nr: 87138154 og 87138107 Evt. e-mail:

Læs mere

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Forord side 3 Faktaoplysninger side 3 Samfundsmæssige forudsætninger side 3 Institutionens værdigrundlag side 3

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Idræts sfo

VELKOMMEN TIL. Idræts sfo 2013-14 VELKOMMEN TIL GØRLØSE Idræts sfo Gørløse Idræts SFO 2013-2014 Ansatte i Gørløse SFO og Klub SFO Michael - leder, pædagog Anne -souschef, pædagog Jannik - pædagog Sussi - pædagogmedhjælper Jonas

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Med naturen som børnehavens særpræg og idegrundlag er det primære for os at skabe læring i områdets dejlige og alsidige natur. 1 Barnets alsidige personlige udvikling

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Alle dagtilbud skal ifølge Dagtilbudsloven udarbejde Pædagogiske Læreplaner, der skal indeholde områderne: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Nej

Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Nej Tilsynsrapport Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Institutionens navn og adresse Sneglehuset Bøgevej 7 9670 Løgstør Normeret børnetal

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Indholdsfortegnelse: Præsentation af Nøddehøj Børnehus Vision og værdigrundlag Læreplanstemaerne: Personlig alsidig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og

Læs mere

Børnegalaxen Viby Læreplaner

Børnegalaxen Viby Læreplaner Børnegalaxen Viby Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks temaer

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Skovsneglen. Virksomhedsplan 2015

Skovsneglen. Virksomhedsplan 2015 Skovsneglen Virksomhedsplan 2015 Indhold Indhold 2 Forord 3 Virksomhedens rammer 4 Opgaver Organisation 4 4 Personale Sygefravær Økonomi 5 5 5 Indsatsområder Direktionens indsatsområder egne indsatsområder

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Tilsynsrapport Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Institutionens navn og adresse Børnehaven Præstegårdsvej Præstegårdsvej 13 9600

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj I Titibo gruppen har vi overordnet valgt først at lave en fælles pædagogisk læreplan, dernæst at omsætte den fælles læreplaner til pædagogiske læreplaner

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Børnegalaxen Roskildes Læreplaner

Børnegalaxen Roskildes Læreplaner Børnegalaxen Roskildes Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

x Ja.28 juli 2014 besøg. D. 5.9 kl. 13.00 15.00 Nej

x Ja.28 juli 2014 besøg. D. 5.9 kl. 13.00 15.00 Nej Tilsynsrapport Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Institutionens navn og adresse Valhalla Baldersvej 6 9640 Farsø DBA Normeret

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive.

Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive. april 2013 Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive. Du kender dem i skolen... Det er de elever, som vi i fortvivlelsens øjeblik kalder sårbare, nærtagende, sarte, langsomme, arrogante eller

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE 2013 / 2014 1 LÆREPLANER 2013 / 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... SIDE 5 SPROGLIGE KOMPETENCER... SIDE 6 SOCIALE KOMPETENCER... SIDE 8 PERSONLIG UDVIKLING... SIDE

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Børnehaven Regnbuen Fjellerupvej 22-24 5463 Harndrup - 1 -

Børnehaven Regnbuen Fjellerupvej 22-24 5463 Harndrup - 1 - Børnehaven Regnbuen Fjellerupvej 22-24 5463 Harndrup - 1 - Profil Hvad kendetegner institutionen? Hvad vil I gerne være kendt for? Hvem er I? Hvad lægger I vægt på i det daglige arbejde med børnene? Regnbuen

Læs mere

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Denne pjece vil indeholde hvorfor og hvordan, vi arbejder med læreplaner, samt de værdier vores arbejde med børnene i Dagplejen Favrskov tager udgangspunkt i. I

Læs mere

Værdigrundlag og læreplan

Værdigrundlag og læreplan Værdigrundlag og læreplan Fuglereden er en integreret institution, hvor vuggestuen og børnehaven blev sammenlagt i august 2010. At slå to institutioner, to personalegrupper, to kulturer og to faglige kontekster

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Tilsynsrapport Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Institutionens navn og adresse Højgårdens børnehave Højgårdsvej 26 9640 Farsø

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd 1 Indholdsfortegnelse for den pædagogiske udviklingsplan Indledning... 3 Læsevejledning... 3 Præsentation af Område Syd... 3 Roskilde kommunes børne-

Læs mere

Læreplaner Dagplejen ØST

Læreplaner Dagplejen ØST Læreplaner Dagplejen ØST 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Børn med særlige behov 4 Værdigrundlag, pædagogiske principper og læringsforståelse 4 Vores Værdier Anerkendelse 5 Rummelighed 6 Arbejdsglæde 7

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Vuggestuen Himmelblå

Vuggestuen Himmelblå Dagtilbudsområdet Rammer for tilsyn 2012 Vuggestuen Himmelblå Tilsyn 2012 Hvordan arbejder I med det politiske mål: Børn i fællesskaber? Refleksion over inklusionsbegrebet Hvad forstår i ved inklusion

Læs mere

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN INDLEDNING Naturbørnehaven Gl. Tølløse A/S er en aldersintegreret institution for børn i alderen 6 måneder til 6 år (skolestart). Vi er blevet godkendt af Holbæk kommune til 60 børneenheder, deraf 15 vuggestuepladser.

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Kernehuset 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø...

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue.

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Helsted børnehave blev oprettet i 1972. Helsted børnehave / vuggestue en selvejende daginstitution. Der er indgået driftsoverenskomst med

Læs mere

Præsentation af Institutionen

Præsentation af Institutionen Præsentation af Institutionen Indhold 1 Forord... 3 2 Præsentation af Institutionen... 3 3 Grundholdninger/Værdier og pædagogiske principper... 4 3.1 Pædagogiske mål og principper... 5 4 Skolerne... 5

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere

Spotlightdans fra projekt Lysleg

Spotlightdans fra projekt Lysleg Spotlightdans fra projekt Lysleg Der er to måder at være kreativ på. Man kan synge og danse, eller man kan skabe omgivelser, hvor sangere og dansere blomstrer. Warren G. Bennis Tusind tak til BUPL for

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

Sammenhæng Baggrund, forudsætninger

Sammenhæng Baggrund, forudsætninger PÆDAGOGISK LÆREPLAN 2014-2016 Skårup Børnehus: Alsidig personlig udvikling Pædagogisk læreplan i perioden 2014 og 2016 Skårup Børnehus Østerdalen Skårup Børnehus SMTTE på: Alsidig personlig udvikling Dato:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

Nyhedsbrev for Februar / Marts 2015. Kære forældre,

Nyhedsbrev for Februar / Marts 2015. Kære forældre, Nyhedsbrev for Februar / Marts 2015 Kære forældre, Vinteren er over os, med alle sine muligheder og begrænsninger. Vi nyder at gå ud i sneen, mærke kulden i ansigtet og se de spæde forårstegn titte frem.

Læs mere

Læreplan 2013-14. Vandpytten er et hus, hvor børnenes ret til at møde voksne i børnehøjde anerkendes.

Læreplan 2013-14. Vandpytten er et hus, hvor børnenes ret til at møde voksne i børnehøjde anerkendes. Læreplan 2013-14 Vandpytten er et hus, hvor børnenes ret til at møde voksne i børnehøjde anerkendes. Læreplan 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 3 Mission... 3 Læringssynet... 3... 4 Pædagogiske

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har Lærerplaner Siden 2004 har der været et lovkrav om, at alle dagtilbud skal udarbejde pædagogiske læreplaner, som forholder sig til seks temaer: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere