BØRNSHVERDAG. Eventyrhuset - et eventyr i sig selv. Smørhullet blev selvejende. side 8. side 18. daginstitutionernes lands-organisation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BØRNSHVERDAG. Eventyrhuset - et eventyr i sig selv. Smørhullet blev selvejende. side 8. side 18. daginstitutionernes lands-organisation"

Transkript

1 til daginstitutioner, bestyrelser og forældre BØRNSHVERDAG nr. 5 august 2015 Eventyrhuset - et eventyr i sig selv side 8 Smørhullet blev selvejende side 18 daginstitutionernes lands-organisation DLO Dagins Lands-

2 LEDEREN Stop hetzen mod private daginstitutioner AF JOHN HEBO NIELSEN, FORMAND FOR DLO Antallet af private daginstitutioner har nu passeret 500 med tilsammen mere end børn. Dette medfører at udviklingen følges intenst af nogle organisationer, og advarslerne om alle de dårligdomme vi kan forvente os af denne udvikling fremsættes igen og igen. Pressen er ikke sen til at følge op og leder med lys og lygte efter eksempler som kan underbygge de ofte fremførte påstande formuleret som spørgsmålene: - bliver børnene sorteret så de ressourcesvage familier/børn udelukkes? - bliver et eventuelt overskud trukket ud på børnenes bekostning? - bliver personalet underbetalt og er institutionerne uden overenskomst? Når denne diskussion overhovedet opstår, skyldes det at den gældende lovgivning om privatinstitutioner faktisk og teoretisk muliggør, at der kan svares ja til disse spørgsmål. Men i realiteten er det meget få negative eksempler som det er lykkedes at grave frem, hvilket viser at langt den overvejende del af vore privatinstitutioner er bevidste om deres rolle og drives ansvarligt. Var dette ikke tilfældet ville så mange forældre næppe fortsat søge mod privatinstitutionerne og skabe denne vækst. Det er typisk kommunernes kommunalisering af selvejende daginstitutioner og nedlæggelse af mindre institutioner i yderområderne, der også fremover vil sikre denne vækst. Et af de seneste eksempler på at udviklingen af privatinstitutionerne problematiseres er centrum-venstre tænketanken, Cevea s rapport Børnepasningen privatiseres især i yderområderne. Rapporten viser at andelen af privatinstitutioner i udkants- og landkommuner ligger på 25 og 19 pct. Mod 12,8 og 8,3 pct. i mellem- og bykommuner. Denne forskel er en naturlig følge af kommunernes lukning af de mindre daginstitutioner i yderområderne. Det er ganske enkelt de lokale beboere i de mindre samfund som ønsker at fastholde en nærhed for deres børn. Overgangen til privatinstitution ændrer typisk ikke forældresammen sætningen. Rapportens udsagn om, at børnepasningens traditionelle opgave som katalysator for social sammenhængskraft mindskes i den forbindelse, rammer helt ved siden af. Det er meget begrænset hvad der foreligger af undersøgelser som belyser ovenstående spørgsmål, men FOA s notat Private dagtilbud udvikling og status 2015 forsøger gennem en skemaundersøgelse at besvare spørgsmålet om, hvor mange pct. af børnene er fra hjem hvor ingen af forældrene har en uddannelse i henholdsvis private daginstitutioner og kommunale daginstitutioner. Resultatet viser at i 13% af de kommunale institutioner har over 25% af forældrene ingen uden uddannelse, mod 9% i de private institutioner, altså lidt færre forældre uden uddannelse i de private institutioner. Dette resultat præsenteres i Cevea s rapport som en markant forskel på forældresammensætningen i private og kommunale institutioner, hvilket nok må siges at være en overdrivelse. Derimod er rapportens udsagn om, at ressourcestærke forældre simpelthen fravælger offentlige institutioner til fordel for mindre, private institutioner, når kommunen satser på større institutioner, sikkert korrekt. Men at privatinstitutionerne skal have skylden for denne udvikling er lige stærkt nok. Vi har med loven om privatinstitutioner fået mulighed for at imødegå den stigende kommunalisering og stordrift af vore daginstitutioner. Vi må også se i øjnene at der i dele af samfundet er en modstand mod at give forældrene denne frihed til at vælge, og fra flere sider forsøger man ved hjælp af tænkte skræmmebilleder at få loven ændret. DLO følger sammen med de øvrige organisationer udviklingen og vi er parate til at påtale et hvert misbrug af loven. 2 BØRNS Hverdag Nr. 5 - august 2015

3 DLO INDHOLD Årsplan for DLO kurser, foredrag, konferencer mv. for 2015 (med forbehold for ændringer) Kursus om Sygefravær (fraværspolitik, samtaler, opsigelse mm.) v/konsulent i DLO; Mette Fabricius 2/9-15, kl i Odense 9/9-15, kl på Høffdingsvej 34, 2500 Valby 29/9-15, kl i Fredericia 5/ , kl på Mors 4 Skolestart i Psykologisk perspektiv Læs Institutionspsykologernes brevkassesvar denne gang om skolestart 6 Portræt af en pædagog Mød Ulrik Grøngaard, der er uddannet fra Højvang Seminariet og arbejder i en skovbørnehave i Glostrup Kursus om Lederudviklingssamtaler (LUS 1) v/konsulent i DLO; Mette Fabricius 16/9-15, kl i Viborg 2/11-15, kl i Valby 18/11-15,kl i Odense Foredrag: Krop & bevægelse, v/ motorikkonsulent; Nanett Borre 7/10-15, kl i Valby 28/10-15, kl i Ålborg 11/11-15, kl i Odense Basis bestyrelseskursus for selvejende daginstitutioner 8/10-15, kl i Odense, v/ Freelancekonsulent i DLO; Thinne Nielsen 22/10-15, kl i Valby, v/ Freelancekonsulent i DLO; Thinne Nielsen & Konsulent; Mette Fabricius 25/11-15, kl i Ålborg, v/konsulent i DLO; Mette Fabricius Bestyrelseskurser for Private daginstitutioner 1/10-15, kl i Valby 22/10-15, kl på Mors eller i Salling Foredrag: Hvad med drengene? v/ Freelancekonsulent i DLO; Erik Hønge 5/11-15, kl i Odense 12/11-15, kl i Valby 19/11-15, kl i Århus Se mere på arrangementsoversigt 8 Det er ganske vist Eventyrhuset er en stor, veletableret og populær daginstitution i Fredericia, der har opsagt driftsoverenskomsten, og nu er Privat daginstitution. Vi har været på besøg 12 Konsulentnyt PCB, Kommunalt Tilsyn, Bygningstilladelser og DLOs Bestyrelseskurser det er nogle af emnerne i dette nummers Konsulentnyt 14 Motoriske kompetencer som fundament for børns udvikling Vi har interviewet motorik-konsulent Nanett Borre, der i efteråret for DLO holder foredrag om krop og bevægelse 16 Det professionelle kram Erik Hønge anmelder ny bog af Ulla Dyrløv en guide til fagfolk som arbejder med børn og unge 18 Unikt: Fra Kommunal til Selvejende Smørhullet på Østerbro i København er efter 2 års ihærdig kamp gået fra at være en kommunal klyngetilknyttet institution til at være en selvstændig selvejende daginstitution BØRNS Hverdag Nr. 5 - august

4 Psykolog-Brevkassen Susanne Boëtius Helle Scheele Spørg psykologerne til råds: Skolestart Mange nye børn har i august måned haft deres første skoledag. En dag der har været talt om i lang tid i hjemmene: nu skal du snart i skole, i institutionen blandt børn og voksne og i pressen i form af blandt andet: Sikker skolevej. Forud er der gået en del overvejelser som har handlet om forventninger til hvad skolen skal bringe af nye ting i livet. Det er ikke let at vide hvordan det hele bliver, når det ikke er prøvet før. Det er en omstilling for både børn og forældre og der er forskellige måder at møde dette nye på. Nogle børn og forældre kommer med nysgerrighed og andre måske med bekymring. Jeg har henover sommeren haft henvendelse fra forældre som er bekymret for, hvordan deres barn skal klare at begynde i skole. I år har der været flere forældre, som har henvendt sig fordi deres barn er særligt sensitivt. Disse forældre er meget bevidste om, hvordan deres barn reagerer i nye situationer, og de har i skarp erindring, hvor lang tid det tog at opbygge en god rytme i børnehaven, som barnet kunne trives i. Nu går deres bekymring på om deres barn vil blive forstået af de voksne som de skal møde i henholdsvis skole og SFO. Det er en stor omvæltning for alle børn at starte i skole og SFO. Undersøgelser viser at der i hver klasse er mellem % børn der er særligt sensitive. At være særligt sensitiv (også kaldet HSP = highly sensitive person) betyder at være særlig følsom for indtryk fra omgivelserne. Responsen i nervesystemet er øget og derfor oplever de særligt sensitive ofte med en større grad af intensitet. De er opmærksomme på alt omkring sig, også små detaljer og ændringer. Det kan betyde at det særligt sensitive barn nogle gange kan være meget længe om at udføre selv små simple handlinger, at de nærmest går i stå midt i det som de er ved at gøre, måske fordi de pludselig har fået øje på noget i deres omgivelser, som optager dem og fylder dem med tanker. Det særligt sensitive barn tænker ofte mange detaljer ind i sit univers. Det kan resultere i at mennesker i deres omgivelser kan begynde at skynde på dem og blive irriteret, hvilket er noget som barnet registrerer. Disse irritationer bliver en ekstra belastning oveni de øvrige tanker og derved kommer det særligt sensitive barn på overarbejde og det kan gøre det særligt sensitive barn sårbart, fordi det ikke kan overskue situationen. Har fluer onkler? Et eksempel: Mikkel sidder i garderoben og er ved at tage sin ene sko på. Der kommer en flue flyvende og sætter sig på hans knæ. Mikkel stopper op i sin handling og betragter fluen. Pædagogen skynder på ham, men Mikkel er stadig optaget af fluen. Pædagogen vifter fluen væk. Kom nu Mikkel tag skoen på, vi skal ud, kom NU! Hun fortsætter med at skynde på ham, mens hun haster videre ned ad gangen.. En anden pædagog kommer forbi og ser Mikkel sidde med sin sko i hånden. Pædagogen stopper op og spørger Mikkel: Hvad tænker du på?.. Der går et stykke tid før Mikkel ser op på hende, han ser ud som om han tænker. Han kigger lidt væk og ser på hende igen og siger: Har fluer mon onkler? Pædagogen smiler og sætter sig på hug foran ham og siger, det ved jeg ikke, det har jeg aldrig tænkt over. Det er et godt spørgsmål. Skal du have hjælp med skoen, eller klarer du den selv? Det er vigtigt at det særligt sensitive barn får mulighed for at skabe ro og overblik, så det ikke bliver overbelastet. Da de oplever så intenst, kan de hurtigt blive overstimuleret. De kan ofte mærke hvordan humøret er hos de personer som er omkring dem. De kan ligeledes have øget empati og ønske om at få alle til at føle sig tilpas. De har ofte øget retfærdighedssans og medinddrager flere nuancer. De får derfor rigtig mange indtryk og skal have ro for at bearbejde dem. Får de den ro, kan de præstere over middel, og være meget effektive. Bliver de presset, af deres omgivelser kan det gå den modsatte vej. Bliver de skældt ud kan de opleve skamfuldhed og denne skamfølelse kan for nogle børn føles som en fysisk smerte. Når et barn som Mikkel skal i skole er det derfor nødvendigt at formidle til de pædagoger og lærere som Mikkel møder, at han har brug for at få ro på sig selv når han har fået for mange indtryk. Da det kun er Mikkel selv der kan mærke hvornår der er for mange indtryk, kan det være en ide at forældrene, sammen med Mikkel, aftaler med de involverede pædagoger og lærere, hvordan han kan få mulighed for at gå afsides, så han kan skabe ro og få 4 BØRNS Hverdag Nr. 5 - august 2015

5 reetableret et overblik. Det er vigtigt at lave aftalerne når barnet er i balance og selv kan deltage. Udover at skabe de bedst mulige forudgående aftaler med personalet, kan forældrene selv bidrage med at skabe en rolig og god morgenrutine. Hvis familien kan skabe en god start på dagen for barnet, vil det medføre at barnet er parat til modtage dagens mange stimuli. Ifølge Ted Zeff, som har en doktorgrad i psykologi fra the California Institute of Integral studies i San Fransisco, og mange års erfaring med at arbejde med særligt sensitive personer, er det en relativ lille indsats fra forældrene som kan være en stor hjælp for barnet. Det kan have en positiv effekt på barnet at dagen begynder uden for meget uro og travlhed. Det er vigtigt at nævne at det ikke er en diagnose at være særligt sensitiv, men at det er en begavelse, som kan få lov at blomstre når barnet oplever at blive forstået. Susanne Boëtius Spørgsmål til Psykolog-Brevkassen bringes anonymt og kan blive forkortet af redaktionen. I tilfælde af at flere spørgsmål drejer sig om samme emne, vil de blive besvaret under et. Skriv til redaktionen på Spørgsmål til Psykolog-Brevkassen kan indsendes løbende til Ny bestyrelse i DLOs Region Nordjylland Der blev på en kredsgeneralforsamling/dlo-medlemsmøde i Aalborg den 9/ valgt en helt ny bestyrelse for DLOs Region Nordjylland. DLO byder de 3 nye kredsfolk hjerteligt velkommen til det frivillige organisationsarbejde i DLO! I en kort overgangsperiode har den mangeårige kredsformand Niels Chr. Aagaard lovet at hjælpe den kredsbestyrelse i gang med arbejdet. Den nye Kredsbestyrelse i DLOs Region Nordjylland har allerede holdt sit første møde, hvor man konstituerede sig således: Kredsformand: Søren Jensen c/o Børnehuset Løvbakken Løvbakken Nørresundby Mob Sekretær: Anette Amby Vittrup Jacobsen Trines vej Vestbjerg Tlf Bestyrelsesmedlem: Ann Breum c/o Børnehuset Sdr. Skovvej Sdr. Skovvej Aalborg Tlf. tlf.nr EN LANG En lang historie fortalt helt historie fortalt helt KORT kort Få mere Få meget mere tid til børnene. tid til børnene Spil fri af kommunens snærende Spil fri af kommunens tøjler og snærende bureaukrati. tøjler og Bliv bureaukrati. fri for alle de administrative og økonomiske Bliv fri for alle opgaver. de administrative og Lad os klare det økonomiske opgaver. for jer. Lad I kommer os klare det til for at jer. samarbejde med en I organisation kommer til at samarbejde med med næsten organisation 75 års erfaring, med 75 års og erfaring, med stor viden og med stor om viden drift om af drift af selvejende selvejende og private og private institutioner institutioner for børn og unge. for børn og unge. Vil du vide mere? Ring: Ring: 8690 og få mere at vide og om få fordelene mere ved at vide at om fordelene samarbejde med ved at samarbejde med Foreningen De Danske Foreningen De Danske Børneinstitutioner Forstallé 13 Farversmøllevej 6200 Aabenraa Tlf.: 7376 Aabenraa Tlf.: BØRNS Hverdag Nr. 5 - august 2015

6 Portræt af en pædagog Navn: Ulrik Grøngaard Hvor og hvornår er du uddannet? Jeg er uddannet fra Højvang seminariet i Glostrup i Arbejdsplads/ evt. tidligere arbejdspladser: Jeg arbejder i institutionen Skovager og er i afdeling Egeren. Det er en skovbørnehave beliggende i Glostrup. Tidligere var jeg pædagogmedhjælper i samme institution. Hvad er det bedste ved din nuværende arbejdsplads? Det jeg værdsætter mest er udelivet, og sammen med børnene at blive klogere på naturen. Derudover er jeg så privilegeret at være del af en professionel personalegruppe, hvor jeg oplever, at vi bærer den pædagogiske opgave i flok. Hvilke erfaringer har gjort dig til den pædagog du er i dag? En af de vigtigste erfaringer jeg har gjort mig er, at samarbejdet mellem institutionen og hjemmet er yderst vigtigt. Alle børn nyder godt af at institutionen og forældrene løfter barnets udvikling i fællesskab. Sammen med forældrene kan vi hjælpe, guide og støtte barnet og i fællesskab fylde barnets rygsæk med selvværd og selvtillid. Konflikter er en naturlig del af livet - men konflikter skal ikke have en vinder og en taber. Gennem dialog og anerkendelse kan konflikter løses. Nogle gange skal man have hjælp til at løse konflikten, men det betyder ikke at man har tabt ansigt - tværtimod! Hvilke tre pædagogiske kerneværdier finder du er vigtigst i dit arbejdsliv? Anerkendelse af det enkelt barn. Ligeværd mellem barn-barn og barn-voksen uafhængigt af social status og etnisk baggrund Og omsorg for hinanden. Hvad er en god arbejdsdag for dig - nævn evt. sidst du havde en rigtig god oplevelse fra dit arbejdsliv? En god arbejdsdag er, når man møder ind og bliver mødt af en flok legende børn, der afbryder deres leg for at komme og få et kram. Derpå komme ud i skoven, ligge i det høje græs eller sidde i et træ og tale med børnene om det de har på sinde af stort og småt. Lave et projekt med børnene og opleve at de alle er i flow. En dag, hvor de konflikter, der har været gennem dagen, er løst sådan at de involverede børn bagefter alle har stået som vindere af konflikten. Jeg havde en konflikt med to børn omkring en hængekøje, hvor begge børn mente at de havde den først. De var begge meget vrede og der blev slået og revet. Hvem der havde hængekøjen først vidste jeg ikke. Jeg satte mig i hængekøjen med begge børn og bad dem hver især fortælle hvad de oplevede i konflikten. Derpå skulle de tale om hvad de kunne gøre for at samme konflikt ikke skulle ske igen. Derpå rejste jeg mig og gik lidt væk, stadig med fokus på konflikten. De to børn fortalte hinanden deres version af konflikten, og spurgte om de ikke skulle gynge hinanden. Børnene løb begge over til mig og fortalte at nu havde de talt sammen og de vil gerne gynge sammen. Hvad syntes du er den største udfordring i dit pædagogiske virke lige nu og hvordan forholder du dig til den? Den største udfordring jeg oplever lige nu, er den stigende gruppe af forældre, der ikke formår at sætte grænser for deres børn og lader barnet sætte dagsordenen i hjemmet. Jeg oplever ofte forældre der i overdreven grad pleaser deres børn. Børn har brug for forældre og voksne i deres dagligdag som skaber nogle rammer hvori de kan udvikles og trives. Jeg har ofte dialog med børn, hvor dialogen omhandler, at i denne situation har du ikke et valg. Vi skal nu dét her, og jeg forventer du er deltagende. Hvis du er usikker på aktiviteten hjælper og guider jeg dig gerne, men nu laver vi dét her. Hvad er det bedste ved at være pædagog? At gøre en positiv forskel. At bidrage til at institutionens børn udvikler sociale kompetencer, motoriske færdigheder og selvhjulpenhed. Når jeg ser et barns stolthed over at have lært noget nyt, lynet lynlås, smidt bleen, selv kommet ned fra et træ o.s.v., er det svært ikke at være stolt af vores hverv. Og så kan jeg godt lide at hoppe i vandpytter... Tip til Pædagog-portræt Kender du en pædagog, som Børns Hverdag bør portrættere send en mail til Sanni Maria Korsgaard, 6 BØRNS Hverdag Nr. 5 - august 2015

7 BENDT WIKKE MARKETING A/S Opvaskeløsninger som opfylder krav til god hygiejne og giver mere tid med børnene Mieles professionelle friskvandsopvaskemaskiner giver dig den hjælp i køkkenet, der sikrer, at hygiejnen altid er i orden omkring opvasken, og derfor er Fødevarestyrelsens- og Levnedsmiddelkontrollens krav til minimumstemperatur på 80 C opfyldt. Skyller af, vasker op og tørrer i ét programforløb tid til andre opgaver imens To vandtilslutninger sikrer hurtig programafvikling Indbygget blødtvandsfilter sparer plads i køkkenet Fritstående opvaskemaskiner kan underbygges Elektronisk dørlås børnesikring Opvaskemaskine G 7859 til flere opvaske pr. dag Korteste program 17 minutter Kapacitet 8 programforløb pr. dag Kan indrettes individuelt med forskellige kurve Ekstra robust i konstruktion, hængsler og kurve Opvaskemaskine G 8050 til få opvaske pr. dag Korteste program 48 minutter Kapacitet 2-3 programforløb pr. dag Lad vores dygtige specialister hjælpe med at finde den optimale opvaskeløsning for jer. Miele Professional A/S Erhvervsvej Glostrup Tlf

8 ganske vist... Eventyrhuset i Fredericia, en privat institution med glade børn og familier, en fyldt venteliste, god økonomi og mere personale end man typisk ser i danske daginstitutioner det er ganske vist og det er også ganske vist, at der i dette interview deltager mange varme hænder, - faktisk hele seks par på én gang. Det er TEKST OG FOTO: AF LONE JAKOBSGAARD, VOLAPYK! Når man træder ind i Eventyrhuset i Fredericia bliver man hurtigt klar over, at det man mødes af, ikke er helt almindeligt. Overfor væggen i indgangen, der tydeligt ses er dekoreret af børn, hænger udover dagens madplan, en tv-skærm, som med skiftende billeder dokumenterer dagen, og hvad børnene har lavet på deres arbejdsplads, mens deres forældre har været på deres. Vi er tydelige omkring det vi gør, og vi dokumenterer dagen med billeder. Alle forældre kan desuden logge ind på hjemmesiden, så de selv kan følge med i dagligdagen, og se de mange billeder, der bliver taget hver eneste dag, for det vil være umuligt, at fortælle alt det deres børn laver i løbet af en dag, fortæller Gitte Bertelsen, leder af Eventyr huset. Billeder af børnene er som alt andet i Eventyrhuset et kapitel omfattet af gennemført professionalisme. Billeder i denne artikel er udtryk for dette, idet der ikke er billeder med fokus af et enkelt barn, medmindre, der er givet særskilt tilladelse hertil. Det er børnenes aktivitet og ikke det enkelte barn, der er interessant. Derfor vil man også på Eventyrhusets Facebook-side kun se billeder af børneben eller -arme, men det ses tydeligt at det er børn i aktivitet. Billeder, hvor børnenes ansigter er på, findes på den lukkede det af hjemmesiden som kun forældre og personale har adgang til. Der er hele seks personer med til interviewet, idet leder Gitte Bertelsen siger, at hun ellers vil snakke hele tiden, og at det jo 8 BØRNS Hverdag Nr. 4 - juni 2015

9 ikke kun er hendes indtryk, der er gældende. Der skal forskellige perspektiver med. Og netop forskellighed vægtes højt i Eventyrhuset, hvilket der kommer mere om sidst i artiklen. Men det er ganske vist Børnenes arbejdsplads Eventyrhuset er børnenes arbejdsplads, og de har derfor derfor stor indflydelse på, hvorledes vores rum og vægge er dekoreret, hvis de synes en dekoration skal ændres, - ja, så laver vi den om, lyder det fra Gitte Bertelsen. Hun fortsætter: Vi er en stor institution, men der er mange små rum, også på stuerne, og de er indrettet ud fra de respektive stuers ønsker. Den måde at indrette på, er også et tegn på, at Eventyrhusets vision og målsætning lever i dagligdagen, idet man ønsker at få pædagogikken tilbage i børnehøjde. Det er da også tydeligt, når man går rundt i institutionen, at det er børnenes kreationer og valg af indretning, som kommer til udtryk i et fantasifuldt univers. Tankerne ledes hen på Reggio Emilia institutioner i Italien og den skotske storyline metode, selvom det ikke er nogen af de to retninger som Eventyrhuset følger. Leg og læring er omdrejningspunktet for det pædagogiske arbejde, der er defineret i årshjul, udviklet til vuggestue-teamet og til børnehave-teamet af Eventyrhusets ansatte, der er med i læreplansgruppen. Eventyrhusets læreplaner har udgangspunkt i de syv temaer: Barnets alsidige personlige udvikling Social kompetence Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier It og medie (har Eventyrhuset tilføjet som det syvende led) Disse syv temaer omsættes tilpasset børnenes udvikling med blandt andet fantasi, erkendelse, leg, musik og kreativitet Eventyrhuset skal være et hus, der skal summe af eventyr og spændende rum og et sted, hvor barnet mødes med vennerne, oplever at være en del af fællesskabet, har det sjovt, har spændende aktiviteter og med mulighed for leg, læring og andre aktiviteter. Eventyrhuset blev privat 1. januar 2013, efter et års forberedelse i bestyrelsen og med inddragelse af personalet. Den solide forberedelse betød, at alt var klart, så institutionen fra dag ét kunne køre videre fra at være en selvejende institution med driftsoverenskomst til at være en privat institution - uden at børnene blev berørt af, at institutionen skiftede status. Det var en spændende, men også udfordrende hård tid, for der var jo meget der ikke kunne siges offentligt, førend at dagen oprandt, lyder det fra Gitte Bertelsen. Årshjul Flere varme hænder - og god økonomi En anden ting, der er anderledes i Eventyrhuset, er at der er synligt flere voksne, end man normalt ser i danske institutioner. Det bliver blandt andet bemærket af borgere i Fredericia, andre institutioner og forældre, der søger institutionen til deres børn., ligesom Eventyrhuset også får rigtig mange uopfordrede ansøgninger både internt i kommunen og udefra, fra personer, der ønsker at være en del af huset. Vi er meget tydelige, når vi kommer gående i lokalsamfundet, idet vi voksne har vores jakker på, hvor der står Eventyrhuset på ryggen, og det bemærkes ofte, at vi er mange voksne., lyder det fra Britta Ærensgaard, Merituddannet i Eventyrhuset for to år siden, og rent faktisk pendler til Fredericia fra Skanderborg. Med det flere antal voksne har personalet også mulighed for, at prioritere at en lille gruppe af børn kan opleve noget, der er helt specielt for dem. Vi var af sted i sidste uge med tre børn, og mødte en anden institution i bussen, - personalet herfra kommenterede vores mulighed for at tage af sted med så få børn, - og vi kan kun sige, at det er vi naturligvis meget glade for, for det giver os mulighed for, at give børnene nogle muligheder, der giver dem en hverdag, der spejler det de er optaget af, siger Else Marie Hylle, pædagog i Eventyrhuset i mange år, - dvs. også dengang, da institutionen var en selvejende institution med driftsoverenskomst. Mange undrer sig over, hvordan Eventyrhuset har råd til det, - også DLO da Eventyrhuset holdt oplæg på DLOs Konference om Markedsføring af den Private Daginstitution - Hvordan tiltrækker man forældre og børn og sikrer stabil drift og økonomi, i Odense 9. Juni Ifølge Gitte Bertelsen handler det om at prioritere, og selvfølgelig være forretningsorienteret, i indgåelse af aftaler omkring mad, legetøj, service, kontorartikler mv. ja, alt. Man får ikke Eventyrhuset som kunde, hvis ikke man er indstillet på at give os en god pris, og det har vi hos os blandt andet købmanden, hvor vi køber alt vores mælk og økologisk, og hos bageren, hvor vi køber brød det kan lade sig gøre, hvis man gør en indsats, og det gør jeg - personalet og bestyrelsen, konstaterer hun. Fjern områdeledelse og tænkt mere kommercielt På spørgsmålet om, hvordan kan man så i andre kredse lære af det, svarer hun: Min holdning er, at hvis man i kommunerne valgte at være langt mere forretningsorienteret, og reflekterende på følgende områder, kan det med garanti foregå flere steder, og peger helt specifikt på at man kan starte med, at fjerne områdeledelse, som er en meget dyr foranstaltning, der tager varme hænder fra børnene. I samme ån- u BØRNS Hverdag Nr. 4 - juni

10 dedrag opfordrer hun til at fjerne kommunens indkøbsaftaler, hvilket er alt for dyrt både i administration som for institutionerne. Lad lederne få lov til at drive ledelse med frihed under ansvar, lyder det videre fra Gitte, og hun fortsætter: Så længe der er kunder er der muligheder. Hvor der evt., ikke er kunder nok må der overvejes om institutionen skal lukkes eller nedskæres normeringsmæssigt, eller taksten skal sættes op. Tænk kommercielt som en købmand, bager eller tøjbutik mv. Antallet af varme hænder i Eventyrhuset, er et udtryk for et bevidst valg, hvor man prioriterer økonomien således, at der er i alt fire medarbejdere ansat på hver stue, heraf to til tre pædagoger på hver stue og en til to medhjælpere på hver stue. Dertil kommer, og det vil sige udover normeringen, lønnede studerende 2-3, pr. år, samt studerende i deres første praktik og personer, der er i eksempelvis arbejdsprøvning eller løntilskud, hvor der mellem 1-7 personer i huset. Fakta Eventyrhuset: Blev Privatinstitution 1/ (tidligere selvejende) Plads til 150 børn Ledelsen er begge uddannede pædagoger Pt. 23 pædagoger inkl. Ledelsen. Forventer at der skal ansættes 2 til 3 mere i 2016 Pt. er der 13 medhjælper To til tre studerende i lønnet praktik, udover den faste normering Interviewets deltagende varme hænder tilhører: Else Marie Hylle, som har været der i rigtig mange år, både som souschef og konstitueret leder. Sussi Bjeld, der også har været i huset en del år. Renee Olsen, der er ansat i 2015 som fastansat, efter et barselsvikariat. Britta Ærensgaard som er fastansat, efter hun blev færdig som meritstuderende i 2014 Anette Jensen, der har været medhjælper mange år i huset, før man fik hende overtalt til at tage merituddannelsen. Hun er også blevet fastansat i Så er der Gitte Bertelsen, som blev ansat som leder 1 marts 2010, hvor hun blev headhuntet, som man siger, til jobbet. Læs mere om Eventyrhuset på Uddannet personale, efteruddannelse og bedre vilkår end man SKAL I debatten mellem offentlige og private institutioner kritiseres private institutioner ofte for ikke at have overenskomst, ikke at have mulighed for efteruddannelse og ikke at bruge uddannet personale. Alt dette er ikke tilfældet i Eventyrhuset og det er ganske vist. Personalet opfordres til at tage efteruddannelse, for i Eventyrhuset tvinger man ikke nogen, men det er muligt at få relevant efteruddannelse, eksempelvis har bestyrelsen besluttet at bruge kr. på at tilbyde alle i personalegruppen kursus i inklusion og anerkendende tilgang i løbet af Uddannelsen er den samme som man tilbyder øvrige institutioner i Fredericia, men som de private ikke får tilbudt. Det er udtryk for at uddannelse, og efteruddannelse prioriteres, så personalegruppen har et fælles sprog, udvikler sig, og hele tiden kan matche de behov der er i samfundet for at kunne møde børn og deres familier på bedst mulig vis, lyder det fra Gitte Bertelsen. Man kan læse meget mere om de to uddannelsesforløb på Eventyrhusets hjemmeside. Der er også flere af husets pædagoger, der er startet med at arbejde hér som enten studerende eller som medhjælpere. Det er en attraktiv arbejdsplads, og derfor ser man også at de, der har mødt institutionen som studerende, bliver ansat, og medhjælpere vælger at tage uddannelse, mens de arbejder i institutionen. Det er dejligt at være i en institution, der fokuserer så meget på faglighed. Jeg startede her som medhjælper og er nu helt nyuddannet pædagog fra merituddannelsen, og jeg kan tydeligt se hvor meget uddannelse giver. Og her er det plads til at være studerende, hvilket er virkeligt positivt, fordi man får sin faglighed prøvet af på den gode måde lyder det fra Anette Jensen, der er nyuddannet, men bestemt ikke ny i Eventyrhuset. Eventyrhuset har endvidere valgt at give sit personale bedre vilkår, end man i følge overenskomsten skal. Det betyder at der er indført to ekstra fridage for den personalegruppe, der ikke er enten seniorer, med ret til seniordage eller har mindre børn, med retten til omsorgsdage. Det kan vi kun opfordre BUPL til at få med i overenskomsten, lyder det fra Gitte Bertelsen. I Eventyrhuset vægtes udover uddannet personale, også at der hver dag bliver serveret ordentlig mad, hvilket betyder, at der er ansat to køkkenpersonaler, der selv styrer madplaner, fordeling af arbejdstider, hvilket betyder at det pædagogiske personale kan bruge deres tid på børnene. Udover personale i køkkenet har Eventyrhuset også egen pedel, der, mens Børns hverdag er på besøg, er i gang med at indrette en tidligere garderobe til et nyt samtalerum. Pedellen deles med to andre privatinstitutioner, så der tænkes alternativt og på sund ressourceudnyttelse i Eventyrhuset. Vi er af den overbevisning, at man skal gøre det man er god til, og vi føler os derfor rigtig privilegerede over at have personer ansat i institutionen, der har en anden faglighed end vores, og med deres kompetencer kan lave ting, som vi har brug for, for at kunne gøre det vi er gode til, lyder det fra Gitte Bertelsen. Der er en lang venteliste Selvom det for de respektive familier er en nedslående meddelelse at få, har mere end ca. 40 børn ikke kunnet få plads i 2015, Også i 2016 er der stort pres på. Hvorvidt alle får plads kan ikke siges endnu, idet man ikke ved, hvor mange børn der kommer i glidende overgang i Vi ser flere på vores facebook-side, der leder efter en god institution, så pt., har vi ikke brug for at reklamere yderligere, men det er vigtigt vi aldrig tager det for givet og bliver lidt selvfede, - forældre kommunikerer internt om, at de synes man skal kigge på os, hvis man har brug for en god institution, siger Renee Olsen, nyansat pædagog. 10 BØRNS Hverdag Nr. 5 - august 2015

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Uddannelsesplan for PAU elever 2014

Uddannelsesplan for PAU elever 2014 Kære Elev Velkommen til Vi glæder os til at lære dig at kende og håber på et godt samarbejde. På de følgende sider kan du læse om hvad vi står for og hvilke krav og forventninger du kan stille til os og

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Forord. Indholdsfortegnelse

Forord. Indholdsfortegnelse Forord Folketinget vedtog i 2004 at alle dagtilbud fra 1. august 2004 skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvordan dagtilbuddet giver barnet rum for leg, læring

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Læreplan for alsidige personlige udvikling Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig

Læs mere

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet Med udgangspunkt i de seks temaer, som BUPL, FOA, KL har udarbejdet: 1) Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2) Sociale kompetencer 3) Sprog og kommunikation 4) Krop og bevægelse

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 1: Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi gik ind i det nye Dagtilbud Sydøst i 2013 med de allerede indgåede aftaler fra det tidligere dagtilbud:

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag.

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Læreplanen omhandler følgende 6 temaer: 1. Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2. Sociale

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Velkommen. Børnehuset Digterparken

Velkommen. Børnehuset Digterparken Velkommen til Børnehuset Digterparken Dr.Holst Vej 52, 8230 Åbyhøj Tlf: 87138205 www.digterparken.dagtilbud-aarhus.dk S. 1 S. 2 Kære forældre Vi er glade for at kunne byde jer velkommen til Børnehuset

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Børnehaven Grønnegården

Børnehaven Grønnegården Børnehaven Grønnegården 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2014... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i praksis

Pædagogiske læreplaner i praksis Pædagogiske læreplaner i praksis Personlig udvikling: Børnene får en alderssvarende udvikling og de lærer ansvarlighed og tolerance, så de er istand til at stifte venskaber. - Tager udgangspunkt i det

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner børnehaven. i Kastanieborgen

Pædagogiske Læreplaner børnehaven. i Kastanieborgen Pædagogiske Læreplaner børnehaven i Kastanieborgen Folketinget besluttede i 2004, at alle daginstitutioner skal arbejde med udgangspunkt i en pædagogisk læreplan, der skal omhandle følgende seks fokusområder:

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til, at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner vuggestuen. i Kastanieborgen

Pædagogiske Læreplaner vuggestuen. i Kastanieborgen Pædagogiske Læreplaner vuggestuen i Kastanieborgen Folketinget besluttede i 2004, at alle daginstitutioner skal arbejde med udgangspunkt i en pædagogisk læreplan, der skal omhandle følgende seks fokusområder:

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Når du træder ind i Dalhaven, træder du ind i et hus fyldt med liv og engagement. Vi ønsker at du får en følelse af, at være kommet til et sted, hvor der et trygt og rart

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling Tryghed er basis for barnets udvikling og læring. I vuggestuen skal der være trygge og omsorgsfulde rammer således, at børnene får gode muligheder for at udvikle sig

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

Eventyrhusets læreplan og handleplaner

Eventyrhusets læreplan og handleplaner Eventyrhusets læreplan og handleplaner 2016-2017 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner er lovmæssigt fastlagt i dagtilbudsloven. Vi skal beskrive mål for børnenes læring indenfor følgende 6 temaer: 1.

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Læreplan for Sct. Georgs Gårdens vuggestue 2012

Læreplan for Sct. Georgs Gårdens vuggestue 2012 Læreplan for Sct. Georgs Gårdens vuggestue 2012 Læreplaner overordnet: Læreplaner 2012: I 2007 blev skriftlige læreplaner en del af dagtilbudsloven og den skal indeholde beskrivelser af følgende: Dagtilbuddets

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Den pædagogiske læreplan Trivsel Udvikling Ansvar Tillid Gode oplevelser Sociale relationer Engagement Rummelige voksne Sund kost Venner Godt vejr Omsorg Plads til alle Leg Anerkendelse Naturoplevelser

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Institutionstype: Inst. navn: Inst. adresse: Integreret Børnegården Rundhøj Rundhøj Allé 2, 8270 Højbjerg Tlf.nr: 87138154 og 87138107 Evt. e-mail:

Læs mere

BHU. Blæksprutten Rypehusene 15-17 2629 Albertslund 4364 8898. www.blaeksprutten.albertslund.dk

BHU. Blæksprutten Rypehusene 15-17 2629 Albertslund 4364 8898. www.blaeksprutten.albertslund.dk PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. BHU. Blæksprutten Rypehusene

Læs mere

Velkommen til Rising Børnehus

Velkommen til Rising Børnehus Velkommen til Rising Børnehus Velkommen Personalet i Rising Børnehus vil gerne byde jer og jeres barn velkommen. Vi ser frem til at lære jeres barn at kende og sammen med jer være med til at give barnet

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Børnehuset Himmelblå s læreplan

Børnehuset Himmelblå s læreplan Børnehuset Himmelblå s læreplan Læreplanen er udarbejdet med baggrund i dagtilbudsloven og Børnehuset Himmelblå s driftsoverenskomst med Herning kommune. En del af lovens formål er at skabe tilbud til

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Evaluering af Firkløverens læreplaner

Evaluering af Firkløverens læreplaner af Firkløverens læreplaner Februar 2012 1 Barnets alsidige og personlige udvikling hviler i sig selv og får rum til deres forskelligheder føler sig afholdt og værdsat, og oplever sig som en del af fællesskabet

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Lidt om os og dagligdagen.

Lidt om os og dagligdagen. April 2011 Lidt om os og dagligdagen. Høgevængets børneinstitution er en sammenlagt institution som består af 2 bygninger der er bygget samtidigt og fremstår som sammenbygget med indgange ca. 20 meter

Læs mere

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl . Børnehaven Bredstrupsgade Bredstrupsgade 1 8900 Randers Tlf. 89 15 94 00 Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl Indhold. 1. Status på det overordnede arbejde med

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 89 89 % - Ledere 8 89 % - Medarbejdere 66 90 % - Observatører 15 83 % Forældre 205 41 % Ældste børn

Læs mere

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 84 97 % - Ledere 8 100 % - Medarbejdere 61 97 % - Observatører 15 94 % Forældre 211 46 % Ældste børn

Læs mere

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:

Læs mere

Dortes dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Dorte Guldberg Nielsen Byagervej 30 6650 Brørup Tlf. 61 36 16 96

Dortes dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Dorte Guldberg Nielsen Byagervej 30 6650 Brørup Tlf. 61 36 16 96 Dorte s dagpleje Dortes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Dorte Guldberg Nielsen Byagervej 30 6650 Brørup Tlf. 61 36 16 96 Dorte Guldberg Nielsen Redigeret af Maria Moesgaard Kære forældre. Velkommen

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012 Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2013 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven 1. Personlige kompetencer Kolding Kommunes overordnede mål: ved at være lydhør og medlevende vil vi udvikle barnets personlige kompetencer, så det oplever

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 11 69 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 9 64 % - Observatører 1 % Forældre 38 43 % Ældste børn 10 50 % Rapporten

Læs mere