BØRNSHVERDAG. Eventyrhuset - et eventyr i sig selv. Smørhullet blev selvejende. side 8. side 18. daginstitutionernes lands-organisation

Transkript

1 til daginstitutioner, bestyrelser og forældre BØRNSHVERDAG nr. 5 august 2015 Eventyrhuset - et eventyr i sig selv side 8 Smørhullet blev selvejende side 18 daginstitutionernes lands-organisation DLO Dagins Lands-

2 LEDEREN Stop hetzen mod private daginstitutioner AF JOHN HEBO NIELSEN, FORMAND FOR DLO Antallet af private daginstitutioner har nu passeret 500 med tilsammen mere end børn. Dette medfører at udviklingen følges intenst af nogle organisationer, og advarslerne om alle de dårligdomme vi kan forvente os af denne udvikling fremsættes igen og igen. Pressen er ikke sen til at følge op og leder med lys og lygte efter eksempler som kan underbygge de ofte fremførte påstande formuleret som spørgsmålene: - bliver børnene sorteret så de ressourcesvage familier/børn udelukkes? - bliver et eventuelt overskud trukket ud på børnenes bekostning? - bliver personalet underbetalt og er institutionerne uden overenskomst? Når denne diskussion overhovedet opstår, skyldes det at den gældende lovgivning om privatinstitutioner faktisk og teoretisk muliggør, at der kan svares ja til disse spørgsmål. Men i realiteten er det meget få negative eksempler som det er lykkedes at grave frem, hvilket viser at langt den overvejende del af vore privatinstitutioner er bevidste om deres rolle og drives ansvarligt. Var dette ikke tilfældet ville så mange forældre næppe fortsat søge mod privatinstitutionerne og skabe denne vækst. Det er typisk kommunernes kommunalisering af selvejende daginstitutioner og nedlæggelse af mindre institutioner i yderområderne, der også fremover vil sikre denne vækst. Et af de seneste eksempler på at udviklingen af privatinstitutionerne problematiseres er centrum-venstre tænketanken, Cevea s rapport Børnepasningen privatiseres især i yderområderne. Rapporten viser at andelen af privatinstitutioner i udkants- og landkommuner ligger på 25 og 19 pct. Mod 12,8 og 8,3 pct. i mellem- og bykommuner. Denne forskel er en naturlig følge af kommunernes lukning af de mindre daginstitutioner i yderområderne. Det er ganske enkelt de lokale beboere i de mindre samfund som ønsker at fastholde en nærhed for deres børn. Overgangen til privatinstitution ændrer typisk ikke forældresammen sætningen. Rapportens udsagn om, at børnepasningens traditionelle opgave som katalysator for social sammenhængskraft mindskes i den forbindelse, rammer helt ved siden af. Det er meget begrænset hvad der foreligger af undersøgelser som belyser ovenstående spørgsmål, men FOA s notat Private dagtilbud udvikling og status 2015 forsøger gennem en skemaundersøgelse at besvare spørgsmålet om, hvor mange pct. af børnene er fra hjem hvor ingen af forældrene har en uddannelse i henholdsvis private daginstitutioner og kommunale daginstitutioner. Resultatet viser at i 13% af de kommunale institutioner har over 25% af forældrene ingen uden uddannelse, mod 9% i de private institutioner, altså lidt færre forældre uden uddannelse i de private institutioner. Dette resultat præsenteres i Cevea s rapport som en markant forskel på forældresammensætningen i private og kommunale institutioner, hvilket nok må siges at være en overdrivelse. Derimod er rapportens udsagn om, at ressourcestærke forældre simpelthen fravælger offentlige institutioner til fordel for mindre, private institutioner, når kommunen satser på større institutioner, sikkert korrekt. Men at privatinstitutionerne skal have skylden for denne udvikling er lige stærkt nok. Vi har med loven om privatinstitutioner fået mulighed for at imødegå den stigende kommunalisering og stordrift af vore daginstitutioner. Vi må også se i øjnene at der i dele af samfundet er en modstand mod at give forældrene denne frihed til at vælge, og fra flere sider forsøger man ved hjælp af tænkte skræmmebilleder at få loven ændret. DLO følger sammen med de øvrige organisationer udviklingen og vi er parate til at påtale et hvert misbrug af loven. 2 BØRNS Hverdag Nr. 5 - august 2015

3 DLO INDHOLD Årsplan for DLO kurser, foredrag, konferencer mv. for 2015 (med forbehold for ændringer) Kursus om Sygefravær (fraværspolitik, samtaler, opsigelse mm.) v/konsulent i DLO; Mette Fabricius 2/9-15, kl i Odense 9/9-15, kl på Høffdingsvej 34, 2500 Valby 29/9-15, kl i Fredericia 5/ , kl på Mors 4 Skolestart i Psykologisk perspektiv Læs Institutionspsykologernes brevkassesvar denne gang om skolestart 6 Portræt af en pædagog Mød Ulrik Grøngaard, der er uddannet fra Højvang Seminariet og arbejder i en skovbørnehave i Glostrup Kursus om Lederudviklingssamtaler (LUS 1) v/konsulent i DLO; Mette Fabricius 16/9-15, kl i Viborg 2/11-15, kl i Valby 18/11-15,kl i Odense Foredrag: Krop & bevægelse, v/ motorikkonsulent; Nanett Borre 7/10-15, kl i Valby 28/10-15, kl i Ålborg 11/11-15, kl i Odense Basis bestyrelseskursus for selvejende daginstitutioner 8/10-15, kl i Odense, v/ Freelancekonsulent i DLO; Thinne Nielsen 22/10-15, kl i Valby, v/ Freelancekonsulent i DLO; Thinne Nielsen & Konsulent; Mette Fabricius 25/11-15, kl i Ålborg, v/konsulent i DLO; Mette Fabricius Bestyrelseskurser for Private daginstitutioner 1/10-15, kl i Valby 22/10-15, kl på Mors eller i Salling Foredrag: Hvad med drengene? v/ Freelancekonsulent i DLO; Erik Hønge 5/11-15, kl i Odense 12/11-15, kl i Valby 19/11-15, kl i Århus Se mere på arrangementsoversigt 8 Det er ganske vist Eventyrhuset er en stor, veletableret og populær daginstitution i Fredericia, der har opsagt driftsoverenskomsten, og nu er Privat daginstitution. Vi har været på besøg 12 Konsulentnyt PCB, Kommunalt Tilsyn, Bygningstilladelser og DLOs Bestyrelseskurser det er nogle af emnerne i dette nummers Konsulentnyt 14 Motoriske kompetencer som fundament for børns udvikling Vi har interviewet motorik-konsulent Nanett Borre, der i efteråret for DLO holder foredrag om krop og bevægelse 16 Det professionelle kram Erik Hønge anmelder ny bog af Ulla Dyrløv en guide til fagfolk som arbejder med børn og unge 18 Unikt: Fra Kommunal til Selvejende Smørhullet på Østerbro i København er efter 2 års ihærdig kamp gået fra at være en kommunal klyngetilknyttet institution til at være en selvstændig selvejende daginstitution BØRNS Hverdag Nr. 5 - august

4 Psykolog-Brevkassen Susanne Boëtius Helle Scheele Spørg psykologerne til råds: Skolestart Mange nye børn har i august måned haft deres første skoledag. En dag der har været talt om i lang tid i hjemmene: nu skal du snart i skole, i institutionen blandt børn og voksne og i pressen i form af blandt andet: Sikker skolevej. Forud er der gået en del overvejelser som har handlet om forventninger til hvad skolen skal bringe af nye ting i livet. Det er ikke let at vide hvordan det hele bliver, når det ikke er prøvet før. Det er en omstilling for både børn og forældre og der er forskellige måder at møde dette nye på. Nogle børn og forældre kommer med nysgerrighed og andre måske med bekymring. Jeg har henover sommeren haft henvendelse fra forældre som er bekymret for, hvordan deres barn skal klare at begynde i skole. I år har der været flere forældre, som har henvendt sig fordi deres barn er særligt sensitivt. Disse forældre er meget bevidste om, hvordan deres barn reagerer i nye situationer, og de har i skarp erindring, hvor lang tid det tog at opbygge en god rytme i børnehaven, som barnet kunne trives i. Nu går deres bekymring på om deres barn vil blive forstået af de voksne som de skal møde i henholdsvis skole og SFO. Det er en stor omvæltning for alle børn at starte i skole og SFO. Undersøgelser viser at der i hver klasse er mellem % børn der er særligt sensitive. At være særligt sensitiv (også kaldet HSP = highly sensitive person) betyder at være særlig følsom for indtryk fra omgivelserne. Responsen i nervesystemet er øget og derfor oplever de særligt sensitive ofte med en større grad af intensitet. De er opmærksomme på alt omkring sig, også små detaljer og ændringer. Det kan betyde at det særligt sensitive barn nogle gange kan være meget længe om at udføre selv små simple handlinger, at de nærmest går i stå midt i det som de er ved at gøre, måske fordi de pludselig har fået øje på noget i deres omgivelser, som optager dem og fylder dem med tanker. Det særligt sensitive barn tænker ofte mange detaljer ind i sit univers. Det kan resultere i at mennesker i deres omgivelser kan begynde at skynde på dem og blive irriteret, hvilket er noget som barnet registrerer. Disse irritationer bliver en ekstra belastning oveni de øvrige tanker og derved kommer det særligt sensitive barn på overarbejde og det kan gøre det særligt sensitive barn sårbart, fordi det ikke kan overskue situationen. Har fluer onkler? Et eksempel: Mikkel sidder i garderoben og er ved at tage sin ene sko på. Der kommer en flue flyvende og sætter sig på hans knæ. Mikkel stopper op i sin handling og betragter fluen. Pædagogen skynder på ham, men Mikkel er stadig optaget af fluen. Pædagogen vifter fluen væk. Kom nu Mikkel tag skoen på, vi skal ud, kom NU! Hun fortsætter med at skynde på ham, mens hun haster videre ned ad gangen.. En anden pædagog kommer forbi og ser Mikkel sidde med sin sko i hånden. Pædagogen stopper op og spørger Mikkel: Hvad tænker du på?.. Der går et stykke tid før Mikkel ser op på hende, han ser ud som om han tænker. Han kigger lidt væk og ser på hende igen og siger: Har fluer mon onkler? Pædagogen smiler og sætter sig på hug foran ham og siger, det ved jeg ikke, det har jeg aldrig tænkt over. Det er et godt spørgsmål. Skal du have hjælp med skoen, eller klarer du den selv? Det er vigtigt at det særligt sensitive barn får mulighed for at skabe ro og overblik, så det ikke bliver overbelastet. Da de oplever så intenst, kan de hurtigt blive overstimuleret. De kan ofte mærke hvordan humøret er hos de personer som er omkring dem. De kan ligeledes have øget empati og ønske om at få alle til at føle sig tilpas. De har ofte øget retfærdighedssans og medinddrager flere nuancer. De får derfor rigtig mange indtryk og skal have ro for at bearbejde dem. Får de den ro, kan de præstere over middel, og være meget effektive. Bliver de presset, af deres omgivelser kan det gå den modsatte vej. Bliver de skældt ud kan de opleve skamfuldhed og denne skamfølelse kan for nogle børn føles som en fysisk smerte. Når et barn som Mikkel skal i skole er det derfor nødvendigt at formidle til de pædagoger og lærere som Mikkel møder, at han har brug for at få ro på sig selv når han har fået for mange indtryk. Da det kun er Mikkel selv der kan mærke hvornår der er for mange indtryk, kan det være en ide at forældrene, sammen med Mikkel, aftaler med de involverede pædagoger og lærere, hvordan han kan få mulighed for at gå afsides, så han kan skabe ro og få 4 BØRNS Hverdag Nr. 5 - august 2015

5 reetableret et overblik. Det er vigtigt at lave aftalerne når barnet er i balance og selv kan deltage. Udover at skabe de bedst mulige forudgående aftaler med personalet, kan forældrene selv bidrage med at skabe en rolig og god morgenrutine. Hvis familien kan skabe en god start på dagen for barnet, vil det medføre at barnet er parat til modtage dagens mange stimuli. Ifølge Ted Zeff, som har en doktorgrad i psykologi fra the California Institute of Integral studies i San Fransisco, og mange års erfaring med at arbejde med særligt sensitive personer, er det en relativ lille indsats fra forældrene som kan være en stor hjælp for barnet. Det kan have en positiv effekt på barnet at dagen begynder uden for meget uro og travlhed. Det er vigtigt at nævne at det ikke er en diagnose at være særligt sensitiv, men at det er en begavelse, som kan få lov at blomstre når barnet oplever at blive forstået. Susanne Boëtius Spørgsmål til Psykolog-Brevkassen bringes anonymt og kan blive forkortet af redaktionen. I tilfælde af at flere spørgsmål drejer sig om samme emne, vil de blive besvaret under et. Skriv til redaktionen på dlo@dlo.dk Spørgsmål til Psykolog-Brevkassen kan indsendes løbende til dlo@dlo.dk Ny bestyrelse i DLOs Region Nordjylland Der blev på en kredsgeneralforsamling/dlo-medlemsmøde i Aalborg den 9/ valgt en helt ny bestyrelse for DLOs Region Nordjylland. DLO byder de 3 nye kredsfolk hjerteligt velkommen til det frivillige organisationsarbejde i DLO! I en kort overgangsperiode har den mangeårige kredsformand Niels Chr. Aagaard lovet at hjælpe den kredsbestyrelse i gang med arbejdet. Den nye Kredsbestyrelse i DLOs Region Nordjylland har allerede holdt sit første møde, hvor man konstituerede sig således: Kredsformand: Søren Jensen c/o Børnehuset Løvbakken Løvbakken Nørresundby Mob SOEJ-fb@aalborg.dk Sekretær: Anette Amby Vittrup Jacobsen Trines vej Vestbjerg Tlf anette.jacobsen@ajl-group.dk Bestyrelsesmedlem: Ann Breum c/o Børnehuset Sdr. Skovvej Sdr. Skovvej Aalborg Tlf. tlf.nr abc-fb@aalborg.dk EN LANG En lang historie fortalt helt historie fortalt helt KORT kort Få mere Få meget mere tid til børnene. tid til børnene Spil fri af kommunens snærende Spil fri af kommunens tøjler og snærende bureaukrati. tøjler og Bliv bureaukrati. fri for alle de administrative og økonomiske Bliv fri for alle opgaver. de administrative og Lad os klare det økonomiske opgaver. for jer. Lad I kommer os klare det til for at jer. samarbejde med en I organisation kommer til at samarbejde med med næsten organisation 75 års erfaring, med 75 års og erfaring, med stor viden og med stor om viden drift om af drift af selvejende selvejende og private og private institutioner institutioner for børn og unge. for børn og unge. Vil du vide mere? Ring: Ring: 8690 og få mere at vide og om få fordelene mere ved at vide at om fordelene samarbejde med ved at samarbejde med Foreningen De Danske Foreningen De Danske Børneinstitutioner Forstallé 13 Farversmøllevej 6200 Aabenraa Tlf.: 7376 Aabenraa 8690 fddb@aabenraa.dk Tlf.: fddb@aabenraa.dk BØRNS Hverdag Nr. 5 - august 2015

6 Portræt af en pædagog Navn: Ulrik Grøngaard Hvor og hvornår er du uddannet? Jeg er uddannet fra Højvang seminariet i Glostrup i Arbejdsplads/ evt. tidligere arbejdspladser: Jeg arbejder i institutionen Skovager og er i afdeling Egeren. Det er en skovbørnehave beliggende i Glostrup. Tidligere var jeg pædagogmedhjælper i samme institution. Hvad er det bedste ved din nuværende arbejdsplads? Det jeg værdsætter mest er udelivet, og sammen med børnene at blive klogere på naturen. Derudover er jeg så privilegeret at være del af en professionel personalegruppe, hvor jeg oplever, at vi bærer den pædagogiske opgave i flok. Hvilke erfaringer har gjort dig til den pædagog du er i dag? En af de vigtigste erfaringer jeg har gjort mig er, at samarbejdet mellem institutionen og hjemmet er yderst vigtigt. Alle børn nyder godt af at institutionen og forældrene løfter barnets udvikling i fællesskab. Sammen med forældrene kan vi hjælpe, guide og støtte barnet og i fællesskab fylde barnets rygsæk med selvværd og selvtillid. Konflikter er en naturlig del af livet - men konflikter skal ikke have en vinder og en taber. Gennem dialog og anerkendelse kan konflikter løses. Nogle gange skal man have hjælp til at løse konflikten, men det betyder ikke at man har tabt ansigt - tværtimod! Hvilke tre pædagogiske kerneværdier finder du er vigtigst i dit arbejdsliv? Anerkendelse af det enkelt barn. Ligeværd mellem barn-barn og barn-voksen uafhængigt af social status og etnisk baggrund Og omsorg for hinanden. Hvad er en god arbejdsdag for dig - nævn evt. sidst du havde en rigtig god oplevelse fra dit arbejdsliv? En god arbejdsdag er, når man møder ind og bliver mødt af en flok legende børn, der afbryder deres leg for at komme og få et kram. Derpå komme ud i skoven, ligge i det høje græs eller sidde i et træ og tale med børnene om det de har på sinde af stort og småt. Lave et projekt med børnene og opleve at de alle er i flow. En dag, hvor de konflikter, der har været gennem dagen, er løst sådan at de involverede børn bagefter alle har stået som vindere af konflikten. Jeg havde en konflikt med to børn omkring en hængekøje, hvor begge børn mente at de havde den først. De var begge meget vrede og der blev slået og revet. Hvem der havde hængekøjen først vidste jeg ikke. Jeg satte mig i hængekøjen med begge børn og bad dem hver især fortælle hvad de oplevede i konflikten. Derpå skulle de tale om hvad de kunne gøre for at samme konflikt ikke skulle ske igen. Derpå rejste jeg mig og gik lidt væk, stadig med fokus på konflikten. De to børn fortalte hinanden deres version af konflikten, og spurgte om de ikke skulle gynge hinanden. Børnene løb begge over til mig og fortalte at nu havde de talt sammen og de vil gerne gynge sammen. Hvad syntes du er den største udfordring i dit pædagogiske virke lige nu og hvordan forholder du dig til den? Den største udfordring jeg oplever lige nu, er den stigende gruppe af forældre, der ikke formår at sætte grænser for deres børn og lader barnet sætte dagsordenen i hjemmet. Jeg oplever ofte forældre der i overdreven grad pleaser deres børn. Børn har brug for forældre og voksne i deres dagligdag som skaber nogle rammer hvori de kan udvikles og trives. Jeg har ofte dialog med børn, hvor dialogen omhandler, at i denne situation har du ikke et valg. Vi skal nu dét her, og jeg forventer du er deltagende. Hvis du er usikker på aktiviteten hjælper og guider jeg dig gerne, men nu laver vi dét her. Hvad er det bedste ved at være pædagog? At gøre en positiv forskel. At bidrage til at institutionens børn udvikler sociale kompetencer, motoriske færdigheder og selvhjulpenhed. Når jeg ser et barns stolthed over at have lært noget nyt, lynet lynlås, smidt bleen, selv kommet ned fra et træ o.s.v., er det svært ikke at være stolt af vores hverv. Og så kan jeg godt lide at hoppe i vandpytter... Tip til Pædagog-portræt Kender du en pædagog, som Børns Hverdag bør portrættere send en mail til Sanni Maria Korsgaard, sannimar@yahoo.dk 6 BØRNS Hverdag Nr. 5 - august 2015

7 BENDT WIKKE MARKETING A/S Opvaskeløsninger som opfylder krav til god hygiejne og giver mere tid med børnene Mieles professionelle friskvandsopvaskemaskiner giver dig den hjælp i køkkenet, der sikrer, at hygiejnen altid er i orden omkring opvasken, og derfor er Fødevarestyrelsens- og Levnedsmiddelkontrollens krav til minimumstemperatur på 80 C opfyldt. Skyller af, vasker op og tørrer i ét programforløb tid til andre opgaver imens To vandtilslutninger sikrer hurtig programafvikling Indbygget blødtvandsfilter sparer plads i køkkenet Fritstående opvaskemaskiner kan underbygges Elektronisk dørlås børnesikring Opvaskemaskine G 7859 til flere opvaske pr. dag Korteste program 17 minutter Kapacitet 8 programforløb pr. dag Kan indrettes individuelt med forskellige kurve Ekstra robust i konstruktion, hængsler og kurve Opvaskemaskine G 8050 til få opvaske pr. dag Korteste program 48 minutter Kapacitet 2-3 programforløb pr. dag Lad vores dygtige specialister hjælpe med at finde den optimale opvaskeløsning for jer. Miele Professional A/S Erhvervsvej Glostrup Tlf

8 ganske vist... Eventyrhuset i Fredericia, en privat institution med glade børn og familier, en fyldt venteliste, god økonomi og mere personale end man typisk ser i danske daginstitutioner det er ganske vist og det er også ganske vist, at der i dette interview deltager mange varme hænder, - faktisk hele seks par på én gang. Det er TEKST OG FOTO: AF LONE JAKOBSGAARD, VOLAPYK! Når man træder ind i Eventyrhuset i Fredericia bliver man hurtigt klar over, at det man mødes af, ikke er helt almindeligt. Overfor væggen i indgangen, der tydeligt ses er dekoreret af børn, hænger udover dagens madplan, en tv-skærm, som med skiftende billeder dokumenterer dagen, og hvad børnene har lavet på deres arbejdsplads, mens deres forældre har været på deres. Vi er tydelige omkring det vi gør, og vi dokumenterer dagen med billeder. Alle forældre kan desuden logge ind på hjemmesiden, så de selv kan følge med i dagligdagen, og se de mange billeder, der bliver taget hver eneste dag, for det vil være umuligt, at fortælle alt det deres børn laver i løbet af en dag, fortæller Gitte Bertelsen, leder af Eventyr huset. Billeder af børnene er som alt andet i Eventyrhuset et kapitel omfattet af gennemført professionalisme. Billeder i denne artikel er udtryk for dette, idet der ikke er billeder med fokus af et enkelt barn, medmindre, der er givet særskilt tilladelse hertil. Det er børnenes aktivitet og ikke det enkelte barn, der er interessant. Derfor vil man også på Eventyrhusets Facebook-side kun se billeder af børneben eller -arme, men det ses tydeligt at det er børn i aktivitet. Billeder, hvor børnenes ansigter er på, findes på den lukkede det af hjemmesiden som kun forældre og personale har adgang til. Der er hele seks personer med til interviewet, idet leder Gitte Bertelsen siger, at hun ellers vil snakke hele tiden, og at det jo 8 BØRNS Hverdag Nr. 4 - juni 2015

9 ikke kun er hendes indtryk, der er gældende. Der skal forskellige perspektiver med. Og netop forskellighed vægtes højt i Eventyrhuset, hvilket der kommer mere om sidst i artiklen. Men det er ganske vist Børnenes arbejdsplads Eventyrhuset er børnenes arbejdsplads, og de har derfor derfor stor indflydelse på, hvorledes vores rum og vægge er dekoreret, hvis de synes en dekoration skal ændres, - ja, så laver vi den om, lyder det fra Gitte Bertelsen. Hun fortsætter: Vi er en stor institution, men der er mange små rum, også på stuerne, og de er indrettet ud fra de respektive stuers ønsker. Den måde at indrette på, er også et tegn på, at Eventyrhusets vision og målsætning lever i dagligdagen, idet man ønsker at få pædagogikken tilbage i børnehøjde. Det er da også tydeligt, når man går rundt i institutionen, at det er børnenes kreationer og valg af indretning, som kommer til udtryk i et fantasifuldt univers. Tankerne ledes hen på Reggio Emilia institutioner i Italien og den skotske storyline metode, selvom det ikke er nogen af de to retninger som Eventyrhuset følger. Leg og læring er omdrejningspunktet for det pædagogiske arbejde, der er defineret i årshjul, udviklet til vuggestue-teamet og til børnehave-teamet af Eventyrhusets ansatte, der er med i læreplansgruppen. Eventyrhusets læreplaner har udgangspunkt i de syv temaer: Barnets alsidige personlige udvikling Social kompetence Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier It og medie (har Eventyrhuset tilføjet som det syvende led) Disse syv temaer omsættes tilpasset børnenes udvikling med blandt andet fantasi, erkendelse, leg, musik og kreativitet Eventyrhuset skal være et hus, der skal summe af eventyr og spændende rum og et sted, hvor barnet mødes med vennerne, oplever at være en del af fællesskabet, har det sjovt, har spændende aktiviteter og med mulighed for leg, læring og andre aktiviteter. Eventyrhuset blev privat 1. januar 2013, efter et års forberedelse i bestyrelsen og med inddragelse af personalet. Den solide forberedelse betød, at alt var klart, så institutionen fra dag ét kunne køre videre fra at være en selvejende institution med driftsoverenskomst til at være en privat institution - uden at børnene blev berørt af, at institutionen skiftede status. Det var en spændende, men også udfordrende hård tid, for der var jo meget der ikke kunne siges offentligt, førend at dagen oprandt, lyder det fra Gitte Bertelsen. Årshjul Flere varme hænder - og god økonomi En anden ting, der er anderledes i Eventyrhuset, er at der er synligt flere voksne, end man normalt ser i danske institutioner. Det bliver blandt andet bemærket af borgere i Fredericia, andre institutioner og forældre, der søger institutionen til deres børn., ligesom Eventyrhuset også får rigtig mange uopfordrede ansøgninger både internt i kommunen og udefra, fra personer, der ønsker at være en del af huset. Vi er meget tydelige, når vi kommer gående i lokalsamfundet, idet vi voksne har vores jakker på, hvor der står Eventyrhuset på ryggen, og det bemærkes ofte, at vi er mange voksne., lyder det fra Britta Ærensgaard, Merituddannet i Eventyrhuset for to år siden, og rent faktisk pendler til Fredericia fra Skanderborg. Med det flere antal voksne har personalet også mulighed for, at prioritere at en lille gruppe af børn kan opleve noget, der er helt specielt for dem. Vi var af sted i sidste uge med tre børn, og mødte en anden institution i bussen, - personalet herfra kommenterede vores mulighed for at tage af sted med så få børn, - og vi kan kun sige, at det er vi naturligvis meget glade for, for det giver os mulighed for, at give børnene nogle muligheder, der giver dem en hverdag, der spejler det de er optaget af, siger Else Marie Hylle, pædagog i Eventyrhuset i mange år, - dvs. også dengang, da institutionen var en selvejende institution med driftsoverenskomst. Mange undrer sig over, hvordan Eventyrhuset har råd til det, - også DLO da Eventyrhuset holdt oplæg på DLOs Konference om Markedsføring af den Private Daginstitution - Hvordan tiltrækker man forældre og børn og sikrer stabil drift og økonomi, i Odense 9. Juni Ifølge Gitte Bertelsen handler det om at prioritere, og selvfølgelig være forretningsorienteret, i indgåelse af aftaler omkring mad, legetøj, service, kontorartikler mv. ja, alt. Man får ikke Eventyrhuset som kunde, hvis ikke man er indstillet på at give os en god pris, og det har vi hos os blandt andet købmanden, hvor vi køber alt vores mælk og økologisk, og hos bageren, hvor vi køber brød det kan lade sig gøre, hvis man gør en indsats, og det gør jeg - personalet og bestyrelsen, konstaterer hun. Fjern områdeledelse og tænkt mere kommercielt På spørgsmålet om, hvordan kan man så i andre kredse lære af det, svarer hun: Min holdning er, at hvis man i kommunerne valgte at være langt mere forretningsorienteret, og reflekterende på følgende områder, kan det med garanti foregå flere steder, og peger helt specifikt på at man kan starte med, at fjerne områdeledelse, som er en meget dyr foranstaltning, der tager varme hænder fra børnene. I samme ån- u BØRNS Hverdag Nr. 4 - juni

10 dedrag opfordrer hun til at fjerne kommunens indkøbsaftaler, hvilket er alt for dyrt både i administration som for institutionerne. Lad lederne få lov til at drive ledelse med frihed under ansvar, lyder det videre fra Gitte, og hun fortsætter: Så længe der er kunder er der muligheder. Hvor der evt., ikke er kunder nok må der overvejes om institutionen skal lukkes eller nedskæres normeringsmæssigt, eller taksten skal sættes op. Tænk kommercielt som en købmand, bager eller tøjbutik mv. Antallet af varme hænder i Eventyrhuset, er et udtryk for et bevidst valg, hvor man prioriterer økonomien således, at der er i alt fire medarbejdere ansat på hver stue, heraf to til tre pædagoger på hver stue og en til to medhjælpere på hver stue. Dertil kommer, og det vil sige udover normeringen, lønnede studerende 2-3, pr. år, samt studerende i deres første praktik og personer, der er i eksempelvis arbejdsprøvning eller løntilskud, hvor der mellem 1-7 personer i huset. Fakta Eventyrhuset: Blev Privatinstitution 1/ (tidligere selvejende) Plads til 150 børn Ledelsen er begge uddannede pædagoger Pt. 23 pædagoger inkl. Ledelsen. Forventer at der skal ansættes 2 til 3 mere i 2016 Pt. er der 13 medhjælper To til tre studerende i lønnet praktik, udover den faste normering Interviewets deltagende varme hænder tilhører: Else Marie Hylle, som har været der i rigtig mange år, både som souschef og konstitueret leder. Sussi Bjeld, der også har været i huset en del år. Renee Olsen, der er ansat i 2015 som fastansat, efter et barselsvikariat. Britta Ærensgaard som er fastansat, efter hun blev færdig som meritstuderende i 2014 Anette Jensen, der har været medhjælper mange år i huset, før man fik hende overtalt til at tage merituddannelsen. Hun er også blevet fastansat i Så er der Gitte Bertelsen, som blev ansat som leder 1 marts 2010, hvor hun blev headhuntet, som man siger, til jobbet. Læs mere om Eventyrhuset på Uddannet personale, efteruddannelse og bedre vilkår end man SKAL I debatten mellem offentlige og private institutioner kritiseres private institutioner ofte for ikke at have overenskomst, ikke at have mulighed for efteruddannelse og ikke at bruge uddannet personale. Alt dette er ikke tilfældet i Eventyrhuset og det er ganske vist. Personalet opfordres til at tage efteruddannelse, for i Eventyrhuset tvinger man ikke nogen, men det er muligt at få relevant efteruddannelse, eksempelvis har bestyrelsen besluttet at bruge kr. på at tilbyde alle i personalegruppen kursus i inklusion og anerkendende tilgang i løbet af Uddannelsen er den samme som man tilbyder øvrige institutioner i Fredericia, men som de private ikke får tilbudt. Det er udtryk for at uddannelse, og efteruddannelse prioriteres, så personalegruppen har et fælles sprog, udvikler sig, og hele tiden kan matche de behov der er i samfundet for at kunne møde børn og deres familier på bedst mulig vis, lyder det fra Gitte Bertelsen. Man kan læse meget mere om de to uddannelsesforløb på Eventyrhusets hjemmeside. Der er også flere af husets pædagoger, der er startet med at arbejde hér som enten studerende eller som medhjælpere. Det er en attraktiv arbejdsplads, og derfor ser man også at de, der har mødt institutionen som studerende, bliver ansat, og medhjælpere vælger at tage uddannelse, mens de arbejder i institutionen. Det er dejligt at være i en institution, der fokuserer så meget på faglighed. Jeg startede her som medhjælper og er nu helt nyuddannet pædagog fra merituddannelsen, og jeg kan tydeligt se hvor meget uddannelse giver. Og her er det plads til at være studerende, hvilket er virkeligt positivt, fordi man får sin faglighed prøvet af på den gode måde lyder det fra Anette Jensen, der er nyuddannet, men bestemt ikke ny i Eventyrhuset. Eventyrhuset har endvidere valgt at give sit personale bedre vilkår, end man i følge overenskomsten skal. Det betyder at der er indført to ekstra fridage for den personalegruppe, der ikke er enten seniorer, med ret til seniordage eller har mindre børn, med retten til omsorgsdage. Det kan vi kun opfordre BUPL til at få med i overenskomsten, lyder det fra Gitte Bertelsen. I Eventyrhuset vægtes udover uddannet personale, også at der hver dag bliver serveret ordentlig mad, hvilket betyder, at der er ansat to køkkenpersonaler, der selv styrer madplaner, fordeling af arbejdstider, hvilket betyder at det pædagogiske personale kan bruge deres tid på børnene. Udover personale i køkkenet har Eventyrhuset også egen pedel, der, mens Børns hverdag er på besøg, er i gang med at indrette en tidligere garderobe til et nyt samtalerum. Pedellen deles med to andre privatinstitutioner, så der tænkes alternativt og på sund ressourceudnyttelse i Eventyrhuset. Vi er af den overbevisning, at man skal gøre det man er god til, og vi føler os derfor rigtig privilegerede over at have personer ansat i institutionen, der har en anden faglighed end vores, og med deres kompetencer kan lave ting, som vi har brug for, for at kunne gøre det vi er gode til, lyder det fra Gitte Bertelsen. Der er en lang venteliste Selvom det for de respektive familier er en nedslående meddelelse at få, har mere end ca. 40 børn ikke kunnet få plads i 2015, Også i 2016 er der stort pres på. Hvorvidt alle får plads kan ikke siges endnu, idet man ikke ved, hvor mange børn der kommer i glidende overgang i Vi ser flere på vores facebook-side, der leder efter en god institution, så pt., har vi ikke brug for at reklamere yderligere, men det er vigtigt vi aldrig tager det for givet og bliver lidt selvfede, - forældre kommunikerer internt om, at de synes man skal kigge på os, hvis man har brug for en god institution, siger Renee Olsen, nyansat pædagog. 10 BØRNS Hverdag Nr. 5 - august 2015