Årsplan for 2009 og 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsplan for 2009 og 2010"

Transkript

1 Årsplan for 2009 og 2010 Menighedsbørnehaven Linden, Kapelvej 36, 2200 København N. Tlf.:

2 Principdelen: Side: 1. Indledning 1.1 Institutionens navn, adresse og telefonnummer 1.2 Præsentation af personalet Præsentation af forældrebestyrelsen Præsentation af institutionsbestyrelsen 2. Præsentation af Linden Lindens historie 2.2 Lindens brugere 2.3 Lindens nærmiljø 2.4 Åbningstid, lukkedage, fridage og helligdage 2.5 Normering: antal børn og gruppe 2.6 Praktiske oplysninger 2.7 Lokaleplan (tegning) Lindens arbejde med Børnemiljøvurdering Udviklingsdelen: 8. Evaluering af Evalueringsmetoder Evaluering af Pædagogiske læreplaner 8.3 Evaluering af pædagogiske fokuspunkter 8.4 Evaluering af personaleudvikling 8.5 Forældrebestyrelsens evaluering af 2008 og Generel evaluering af 2008 og Evaluering af arbejdsprocessen med årsplan 2009 Side: Pædagogiske principper 3.1 Overordnede pædagogiske mål og rammer 3.2 Lindens Idégrundlag 3.3 Lindens grundlæggende værdier 3.4 Lindens grundlæggende pædagogiske principper 3.5 Pædagogiske læreplaner 3.6 Lindens Mål 3.7 Sociale kompetencer 3.8 Krop og bevægelse 3.9 Barnets alsidige personlighedsudvikling Kulturelle udtryksformer og værdier 3.11 Sprog (Sprogstimulering 4a) 3.12 Natur og natur fænomener 4. Beskrivelse af aktiviteter 4.1 Daglig rytme 4.2 Uge og månedlige aktiviteter 4.3 Kalender med overordnede aktiviteter og traditioner Pædagogisk fokuspunkt for Fokuspunkt 9.2 Handleplan for fokuspunkt 10. Planer for 2009 og Personaleudvikling 10.2 Øvrige planer 11. Budget og regnskab Lindens regnskab og budget, herunder ansøgning om overførsler 11.2 Bemærkninger til budget 11.3 Principper for anvendelse af diverse udgifter 11.4 Vedligeholdelsesplan for 2009 og Forældrebestyrelsens evaluering Forældresamarbejdet Mål og grundlæggende forventninger til forældresamarbejdet 5.2 Den daglige kontakt 5.3 Forældresamtaler 5.4 Forældremøder 5.5 Forældreaktiviteter 5.6 Modtagelse af og afslutning med forældre og børn 5.7 Bestyrelsernes sammensætning og kompetencer 12.1 Evaluering af 2009, den pædagogiske læreplan og kommentarer til årsplanen 6. Personalesamarbejdet Lindens personalepolitik 6.2 Struktur for samarbejdet 6.3 Arbejdsprocessen med årsplanen 6.4 Udviklings- og uddannelsesmål 6.5 Samarbejdspartnere 7. Børnemiljøvurdering.

3 1. Indledning 1.1 Institutionens navn, adresse, og telefonnummer Menighedsbørnehaven Linden ved Hellig Kors Kirke Kapelvej København N Telefon: Telefon til kontoret: Web: 1.2 Præsentation af personalet: Inge Kunkel-Bode, leder 37 timer. Ansat 1. marts 1978 Stjernestuen: Lone Jensen, souschef, 37 timer. Ansat 4. august 1980 Mona Østergård, pædagog, 32,5 timer. Ansat 1. november 2009 Bettina Hansen, pædagogmedhjælper, 34 timer Ansat 1,august 2007 Månestuen: Lone Olesen, pædagogmedhjælper, 37 timer, Ansat 10. december 1994 Gert Nielsen, pædagogmedhjælper m/pædagogisk grunduddannelse, 37 timer Ansat 27. juli 1980 (på uddannelsesorlov) Basma Jabr, pædagogmedhjælper, 30 timer. Ansat 1. april 2004 Søren A. Christensen, 37 timer Ansat d. 27.august 2009 til 25. juni 2010 (orlovsstilling) Solstuen: Frederikke Thiemke, pædagogmedhjælper, 37 timer Ansat 10. marts 2007 Lise Veitia, pædagog, 30 timer, Ansat 1. februar 2001 Beinta Johnsdottir, pædagog, 34 timer Ansat 9. marts 2009 Ansat d. 15. januar Øvrige ansatte: Erich Veitia, gårdmand, 5 timer Ansat 1.september 2008 Vi har besøg af bedstemor Irene, et par formiddage om ugen. 1.3 Præsentation af Forældrebestyrelsen Kristine Hammer, formand og repræsentant i Institutionsbestyrelsen Claus Nielsen, næstformand Elsebeth Hagen, repræsentant i Institutionsbestyrelsen Marianne Larouci, Peter Knudsen, repræsentant i forældreforum Valgt i institutionsbestyrelsen: Svend Hovard Suppleanter: Aisiah Olesen Jacob Goldschmidt Rikke Holmgaard Valgt i personalegruppen: Gert Nielsen Lone Olesen Clizia Lund, suppleant 1.4 Præsentation af Institutionsbestyrelsen Udpeget af Blågårdens Sogns menighedsråd: Svend Laursen, formand Svend Hovard Bjarne Brændeskov Valgt af forældrebestyrelsen: Kristine Hammer, næstformand Elsebeth Hagen Valgt i personalegruppen: Gert Nielsen Suppleant Clizia Lund Leder Inge Kunkel-Bode og souschef Lone Jensen deltager i Institutionsbestyrelsesmøderne. Kometstuen: Clizia Lund, Bachelor i psykologi, 33,5 time. Ansat 1. november 2000 Rune Hansen, pædagog, 27 timer Ansat 21. januar 2008 Sengül Bozkir, pædagogmedhjælper m/pædagogisk grunduddannelse, 36 timer 2.1 Lindens historie 2. Præsentation af Linden

4 30. maj 1955 åbnedes Menighedsbørnehaven ved Helligkors Kirke. De første børn blev indskrevet den 30. maj Institutionen blev officielt indviet 22. september Formålet med børnehaven var at opdrage børnene i den kristne tro. Børnehaven var normeret til 105 børn og var på den tid Københavns mest moderne børnehave. Børnehaven blev bygget som et resultat af indsamlinger i Brorson, Betlehem og Hellig Kors Sogne, samt med tilskud fra De Samvirkende Menighedsplejer. Bestyrelsen blev derfor også sammensat af repræsentanter fra de 3 kirker og fra De Samvirkende Menighedsplejer. Den 1. april 1971 deltes børnehaven op i 2 børnehaver, hver med 52 børn (senere opnormeret til 53). Dette var et ønske fra personalegruppen og det blev støttet af de pædagogiske konsulenter i kommunen. Man ville gerne medvirke til, at der blev oprettet mindre institutioner i stedet for store. 1. september 2006 blev Troldpilen (på 1.sal) nedlagt og Linden udvidet med en stue, så normeringen blev 73 børn, heraf 10 2-årige. Troldpilens børn blev indskrevet i Linden og personalet fik overført deres ansættelse til Linden. 2.2 Lindens brugere. Brugerne af vores institution, det vil sige de børn og deres forældre, som har deres daglige gang i Linden, er meget forskellige. De har vidt forskellige udgangspunkter, såvel religiøst og kulturelt som socialt. Generelt set kan vi opdele brugerne i to store grupper, de flerkulturelle børn og de, der har dansk baggrund. Disse to grupper er dog på ingen måde homogene; også her er der tale om store forskelligheder i forhold til social status, normer og værdier. De opdragelsesmæssige holdninger, som normog værdiforskellene danner grundlaget for, giver sig udtryk i meget store forskelle i hvilke behov, vores børn og deres forældre har. Det stiller nogle meget store krav til os som personale i forhold til at være i stand til at differentiere det pædagogiske arbejde. 2.3 Institutionens nærmiljø. Institutionen ligger midt i et boligområde med mange etniske grupperinger, og vi har derfor børn og personale fra flere forskellige kulturer. Vi har et godt samarbejde med Hellig Kors Kirke. Vores institutionsbestyrelse har 3 repræsentanter fra Menighedsrådet. Vi har blandt andet mulighed for, efter behov, at benytte Menighedssalen, låne stole og borde med mere. Kirken låner vores legeplads ved arrangementer i Menighedssalen, udenfor børnehavens åbningstid. Ved juletid besøger vi Kirken. Vi har også et godt naboskab til Fritidshjemmet Capella. Vi har igen i år fået mulighed for ugentlig at låne gymnastiksalen på Blågård Skole. Vi bruger ofte Assistents Kirkegård til ture, hvor vi kan indsamle naturmaterialer til videre bearbejdning, finde insekter, kigge på blomster og træer, løbe om kap og meget andet. Vi benytter lokalområdets legepladser flittigt, for eksempel legepladserne i Hans Tavsensparken, Wesselsgade og Meinungsgade. Vi bruger også Søerne som udflugtsmål. Vi benytter biblioteket på Blågårds Plads, både til lån af bøger, musik og til at se film og teaterforestillinger. 2.4 Åbningstider, lukkedage, fridage og helligdage. Vi åbner børnehaven kl og lukker kl Helligdage i 2009, hvor børnehaven har lukket: (Alle dage inklusive) Påske april Store Bededag 30. april Kristi Himmelfartsdag 13. maj Pinse 24. maj D. 17. december 2008 besluttede børn og ungeudvalget at fra 1. januar 2009, må der kun afholdes 9 lukkedage og at disse lukkedage skal lægges på dage, hvor fremmødet af børn er lavt. 5. juni og 24. december blev samtidig gjort til obligatoriske lukkedage i Københavns Kommune. I 2010 har vi følgende lukkedage, udover helligdage: 30. marts og tirsdag og onsdag inden 31. marts påske 14. maj Dagen efter Kr. Himmelfartsdag 24. december til 31. december. Juleferie 2.5 Normering: antal børn og grupper. Linden er normeret til 73 børn i alderen 2-6 år, fordelt på 4 stuer kaldet Solstuen, Månestuen, Stjernestuen og Kometstuen. Solstuen, Stjernestuen og Kometstuen er for de 3-6 årige, normeret til 20 børn pr. stue. Månestuen er en småbørnsstue for de 2-3-årige børn, normeret til 13 børn, hvoraf de 10 af pladserne er til 2-årige. Når vi omtaler børnetallet 73, er der tale om en form for vippe normering. Det betyder, at vi i perioder har for mange børn indskrevet og i andre perioder for få børn. Når året er omme skal der have været et gennemsnit på 100 % indskrevne børn. Er der ikke det, reduceres budgettet for det kommende år, svarende til de børn, der manglede for at belægningen var på 100 %. Derudover skal der i oktober betales for tomme pladser og ved for mange pladser udbetales max kr. til institutionen. Dette betyder, at vi i perioder må fungere med overbelægning på nogle stuer. Vi har lige nu, i marts 2010, 80 indskrevne børn, heraf 16 2-årige. Kønsfordelingen er i øjeblikket 36 drenge og 44 piger. 2.6 Praktiske oplysninger

5 Åbningstid kl alle hverdage. Bleer. Der medbringes bleer hjemmefra. Cykler. Børnene må ikke cykle på egne cykler i børnehaven. Medbringer børnene cykler, skal de låses fast. Vi påtager os intet ansvar for cyklerne. Forsikring. Skulle børnene gøre skade på hinanden eller på børnehaven, skal skaden dækkes af forældrenes egen familie forsikring. Børnehaven har en forsikring, der dækker børnene, hvis barnet for eksempel falder og slår tænderne i børnehaven eller på en tur. Goddag og farvel. Det er meget vigtigt, at forældrene siger hej, når de kommer, så vi ved barnet er kommet i børnehave. Når forældrene skal gå fra deres barn, er det vigtig, at de siger farvel til barnet. Barnet skal vide, at de går. Er barnet ked af det, trøster vi. Forældrene er altid velkomne til at ringe og høre om deres barn er blevet glad igen. Når barnet hentes er det meget vigtigt, at der bliver sagt farvel til en fra personalet, så vi altid ved hvilke børn der er i Linden og hvilke børn der er gået hjem. Vi skal vide besked, hvis andre henter barnet. Man skal være over 12 år for at hente barn i Linden. Informationer: Linden har en hjemmeside Vi deler en informations pjece ud til nye forældre, hvori der er et overblik over alle praktiske informationer omkring børnehaven. I børnehaven er der flere opslagstavler. En opslagstavle lige over for indgangsdøren, hvor der er fotos af personalet. I stueetagen er der en tavle med beskeder om hvilke voksne, der er på de forskellige stuer, netop denne dag og oplysninger om hvilke smitsomme sygdomme, der er i huset. Her hænger også opslag om månedens emne og eksemplarer af UGENS SANG, som børn og forældre kan tage et eksemplar med hjem. Til højre for indgangsdøren i stueetagen hænger forældrebestyrelsens opslagstavle med fotos af bestyrelsen, diverse informationer, dagsordener og referater fra bestyrelsesmøderne og fra forældreforum. Lige over for denne opslagstavle hænger endnu en tavle, det er forældrenes. Her kan der hænges artikler, forslag til ture, sedler med noget, der vil gives væk eller sælges og lignede. Legetøj. Børnene må gerne tage legetøj med hjemmefra (med navn på), men vi påtager os ikke ansvaret for det. Medicin: Vi må ikke give børnene medicin, men ved kroniske sygdomme, kan der gøres undtagelser. Mødetid. Vi forventer, at børnene er i børnehaven senest kl og på turdage kl Det er rart, at alle er kommet på dette tidspunkt, så vi kan komme i gang med diverse aktiviteter eller lege. Skulle barnet blive forsinket, skal der ringes besked til børnehaven. Måltider og mad. Morgenmad. Vi spiser morgenmad indtil kl Børnene får havregryn, corn flakes, ymer, rugbrød, ost og mælk. Morgenmaden spises i Verdensrummet i stueetagen, hvor vi åbner børnehaven. 1. salen er lukket indtil ved 8-tiden. Frokost. Frokosten leveres af cateringfirmaet Tingstrøm a/s. Der leveres madpakker på turdage og varm mad tirsdag og fredag. Der leverest halalkød, ikke halalkød og vegetarmad efter behov. Skal børnene have diæt kost skal dette medfølge en lægeerklæring fra en børnelæge, som skal godkendes af kommunen. Drikke. Til frokost får børnene vand. Til eftermiddagsmaden serveres mælk. Frugt. Hver eftermiddag får børnene frugt og brød. Er der mad barnet ikke må få, er det vigtigt, at personalet er orienteret om det. Forældre må aldrig dele slik, mad eller lignende ud til børnene i børnehaven, uden først at have talt med personalet. Vi er meget bevidste om, hvad børnene må få at spise på grund af allergi, religion og holdninger. Navn. For at barnets tøj ikke skal blive væk eller forveksles med andres, skal der være navn i. Navn på barnets medbragte legetøj er en god ide. Nyhedsbrev. Omkring hver den 1. i måneden udkommer et nyhedsbrev. Heri står diverse meddelelser, oplysninger og nyt fra stuerne. Nyhedsbrevene hænges op på børnenes garderobepladser og ligger på børnehavens hjemmeside. Oprydning. Det er forældrenes opgave, at hjælpe barnet med at rydde op på garderobepladsen. Når barnet hentes, skal det hjælpes med at rydde det legetøj op, som det er i gang med at lege med. Parfume og kosmetik. Parfume og kosmetik må ikke medbringes. Børnene må ikke have parfume på. (dette af særlig hensyn til allergikere) Penge. Børnene må ikke have penge med i børnehaven. Rulleskøjter og skateboards må ikke medbringes i børnehaven Rygning. Der må ikke ryges i børnehaven, hverken inde i huset eller på legepladsen Slik. Børnene må ikke have slik og tyggegummi med i børnehave. Smykker. Smykker kan være farlige at have på i børnehave og kan nemt blive væk. Vi påtager os ikke ansvaret for barnets smykker.

6 Solcreme. Børnene skal være smurt med solcreme inden de kommer i børnehaven. Vi giver børnene solcreme på i løbet af dagen og efter behov. Børnene skal have solhat med. Sove. Har barnet brug for at sove til middag hver dag, Skal personalet have besked om det. Børnene sover på Månestuen fra ved 12-tiden. Sprogstimulering 4a i Folkeskoleloven Tosprogede børn tilbydes en særlig støtte til fremme af den sproglige udvikling for tilegnelsen af dansk, hvis det skønnes, at der er behov for det. To sprogede børn sprogvurderes af personalet ud fra skemaer udsendt af kommunen. Børnene sprogvurderes en gang årligt, omkring barnets fødselsdag. Sprogskemaerne vurderes af kommunens sprogvejledere og vurderes det at børnene har behov for ekstra sprogstimulering, varetages dette i børnehaven. I perioder vil vi lave små grupper, hvor vi sprogstimulerer de børn der har behov. Sygdom. Hvis børnene er syge eller har været syge om natten, må de ikke komme i børnehave. Har børnene været syge med feber, skal de have en feberfri dag hjemme, inden de kommer i institution igen. Vi vil gerne orienteres, når barnet er sygt. Specielt når barnet har en smitsom sygdom, vil vi gerne vide besked, da vi så kan videregive oplysning herom til de øvrige forældre. Børn der kommer i børnehaven skal være raske, så de kan deltage i ade aktiviteter, der er i hverdagen. Talepædagog. Har barnet brug for talepædagog, skal der udfyldes et skema til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og en talepædagog vil blive tilknyttet. Tandbørstning, Børnene har en tandbørste i børnehaven, som benyttes efter frokost. Børnene børster selv tænder. Tandbørstningen er for at give børnene den gode vane, at børste tænder efter spisning. Telefonnumre. Det er af stor vigtighed, at forældrene altid oplyser os om adresseskift, nye telefonnumre, både hjemme, på arbejdet og på mobilen. Tøj. Børnene skal have skiftetøj liggende på deres garderobeplads bestående af: Undertøj Strømper Bukser Bluse Sutsko Regntøj Gummistøvler Om vinteren skal der være flyverdragt, sweatshirt, vinterstøvler, hue, halstørklæde og vanter. Børnene skal i det hele taget have tøj med til årstiden, da vi er ude at lege hver dag. Børnene må ikke have træsko på i børnehave. Om sommeren bør jeres barn have badetøj liggende i garderoben 2.7 Lokaleplan Vi er bevidste om, at de fysiske rammer har en stor indflydelse på husets pædagogik. Vi har indretningen med i vores betragtninger, for at få det optimale ud af de mange kvadratmeter, vi har til rådighed. Se bilag De fysiske rammer bliver behandlet omkring børnemiljøvurderingsarbejdet. 3. Pædagogiske principper 3.1 Overordnede pædagogiske mål og rammer I Serviceloven har Folketinget fastsat mål og rammer for daginstitutionerne. Heri står blandt andet, at vi i daginstitutionerne skal samarbejde med forældrene, give omsorg og støtte til det enkelte barns tilegnelse og udvikling af sociale almene færdigheder. Dette gøres med henblik på at styrke barnets alsidige udvikling og selvværd og bidrage til en god og tryg opvækst. Vi skal give børnene mulighed for oplevelser og aktiviteter, der stimulerer barnets fantasi, kreativitet og sproglige udvikling, samt give barnet rum til at lege og lære og til fysisk udfoldelse, samvær og mulighed for udforskning af omgivelserne. Vi skal give børnene mulighed for medbestemmelse og medansvar og som led heri bidrage til, at udvikle børns selvstændighed og evner til at indgå i forpligtende fællesskaber. Vi skal medvirke til at give børnene forståelse for kulturelle værdier og for samspillet i naturen. Den 1. August 2007 trådte Dagtilbudsloven i kraft. Den indeholder blandt andet: - Tilbud om sprogtests af 3-årige børn. Børnene skal tilbydes testen, når de er mellem 2 år 10 måneder og 3 år 4 måneder. - Udarbejdelse af Børnemiljøvurdering. Den skal indeholde en kortlægning af dagtilbuddets fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. Børnemiljøvurderingen skal beskrive eventuelle børnemiljøproblemer og indeholde en handlingsplan - Pædagogiske lærerplaner. Pædagogiske lærerplaner skal indeholde handleplaner og dokumentationsmetoder for nedenstående emner: 1) Barnets alsidige personlighedsudvikling 2) Sociale kompetencer 3) Sprog 4) Krop og bevægelse 5) Naturen og naturfænomener 6) Kulturelle udtryksformer og værdier Derudover efterlever vi folkeskolelovens 4a, hvor af det fremgår, at 2-sprogende børn i daginstitutionerne, som har behov herfor, (efter en sprogvurdering), skal have støtte til sprogudviklingen med henblik på tilegnelsen af dansk. Tilbudet er til børn, der er fyldt 3 år. Vi samarbejder med Nørrebros sprogvejledere om sprogstimuleringen for disse børn med særlige behov. Der er i 2003 udarbejdet en pædagogisk

7 perspektivplan, som skal danne rammer og mål for Københavns Kommunes institutioner i de kommende år. Denne omhandler de aktiviteter og udviklingsmuligheder, der tilbydes børn, forældre og personale. 3.2 Lindens Idégrundlag Menighedsbørnehaven Linden er en selvejende institution, med Menighedernes Daginstitutioner, som paraplyorganisation. Institutionens formål er, inden for rammerne af et kristent miljø, at give børnene de bedst mulige udviklingsbetingelser. Et miljø, hvor vi yder omsorg og fremmer børnenes udvikling og sameksistens. Et kristent miljø er, efter vor overbevisning, et holdningsmæssigt åbent miljø, hvor man ikke skal, men gerne må, tale om livets store spørgsmål, med udgangspunkt i barnets egen forestilling eller tro. Vi har respekt for alle religioner, og udviser interesse og forståelse herfor. Vi forventer ingen bestemt tro af vore medarbejdere. Men vi forventer loyalitet over for institutionens formålsparagraf. 3.3 Lindens grundlæggende værdier Københavns Kommunes værdigrundlag: Ligeværdighed, dialog, tillid og respekt. Disse værdier er naturligvis også Lindens. Linden værdigrundlag: Linden skal være en god institution, at komme i for børn og forældre og en udviklende og udfordrende arbejdsplads for medarbejdere. Alle skal føle sig velkomne. Værdigrundlag for medarbejdernes virke: Alle medarbejdere skal: Medvirke til at gøre Linden til en helhed og efterstræbe vore fælles mål Være engagerede og ansvarlige over for hinanden og institutionen som helhed Være demokratiske og opføre sig ligeværdigt Have respekt for hinanden, fagligt og personligt Have tillid til hinanden Være fleksible og positive Være humoristiske Medvirke til at udvikle et godt arbejdsklima og miljø Være trygge i ansættelsen Tilstræbe en flad organisationsstruktur, hvor alle medarbejdere har ret til og forventes at komme til orde Være handlekraftige Værdier for relationer mellem medarbejdere, børn og forældre: Vi skal gensidigt: Møde hinanden med respekt, dialog, tillid, og ligeværdighed Udvise omsorg og nærvær Udvise anerkendelse Udstråle tryghed Udvise fællesskabsfølelse Udvise humoristisk sans Være rollemodeller for hinanden 3.4 Lindens grundlæggende pædagogiske Principper Vores grundlæggende pædagogiske principper er: At skabe trygge og omsorgsfulde rammer for børn og forældre. At give børnene en berigende og meningsfuld hverdag. At de voksne afspejler de pædagogiske mål og derigennem er gode rollemodeller 3.5 Pædagogiske Læreplaner Barnets alsidige personlighedsudvikling At skabe plads, tid og rum til børnenes leg At tilgodese det enkelte barns behov At fremme det enkelte barns udvikling At styrke børnenes selvværd At styrke børnenes selvtillid At gøre børnene selvhjulpne Sociale kompetencer At styrke børnenes fællesskabsfølelse At børnene har forståelse for og anerkender hinandens forskelligheder At skabe rum for dialog og medansvar i børnenes hverdag At udvikle og stimulere børnene på deres udviklingstrin At udvikle børnenes sociale kompetencer Sprog og sprogstimulering

8 At børnene har et godt dansk sprog, gerne nuanceret. Begrebsdannelsen er på plads og børnene kan sætte ord på oplevelser, følelser, samt udtrykke sig såvel verbalt som non verbalt Krop og Bevægelse At udvikle fysisk og psykisk sunde børn som oplever glæde ved og accept af deres egen krop og dens muligheder. Naturen og naturfænomener At børnene skal være undrende overfor omverdenen og tings sammenhæng og udvikle forståelse for disse Kulturelle udtryksformer og værdier At børnene skal have mulighed for at eksperimentere med, øve sig i og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer og møde voksne, der støtter dem i disse aktiviteter og som aktivt formidler kultur 3.6 Lindens mål At skabe trygge og omsorgsfulde rammer for børn og forældre. Tryghed er en essentiel del af et hvert menneskes liv. Trygheden er det grundlag, som gør, at barnet tør udforske verden, tør udfordre sig selv og derved skabes udvikling i barnets liv. Vi betragter os selv som en vigtig del af et moderne barns småbørnsliv. Derfor er det af stor betydning, at barn og familie føler sig trygge og har tillid til os. Børn og forældre skal føle sig velkomne i børnehaven og mærke, at vi er glade for at se dem. Det er vigtigt for os, at skabe en god forældrekontakt. Vi mener, at en gensidig tillid, forståelse, respekt og åbenhed, personale og forældre imellem gør, at vi føler os trygge ved hinanden. I begyndelsen af det nye barns børnehavetid tilstræber vi, at få en fast personale tilknyttet forældrekontakten, så det er den samme person, man i starten kan henvende sig til. Tryghed er, at barnet hver dag møder kendte voksne, kendte venner, kendte rammer og rutiner. Tryghed er også overskuelighedens og genkendelsens glæde. Derfor har vi en fast dagsrytme, så børnene ved, hvad de kan forvente. Selvfølgelig med plads til spontanitet. I afleverings- og afhentningssituationen er det vigtigt, at få sagt ordentligt goddag og farvel til hinanden og at vise børn og forældre, at personalet er glad for at se dem. Vi er omsorgsfulde og er altid klar til trøst og kram. Et fællestræk hos alle vores børn er, at de er væk fra deres familie og skal lære at begå sig i en gruppe uden for familiens beskyttende rammer. Vi prøver derfor at skabe en stemning af fællesskab og støtter de gryende kammeratskabsdannelser, der opstår. Det er for os af stor vigtighed, at børnene, i børnehaven, er glade og både er og har gode kammerater. Vi ved, at tryghed for barnet også findes gennem vennerne. Der er intet bedre, end når ens bedste ven eller veninde også er i børnehaven. At give børnene en berigende og meningsfuld hverdag Børn skal have en glad hverdag i institutionen med venner og voksne, der værdsætter dem. Børnene skal have oplevelser, både små og store. Det kan være en tur på et museum, en god leg i dukkekrogen, at holde sin bedste ven i hånden, en god fortælling eller lignede. Summen af alle vores overordnede mål skal munde ud i en berigende og meningsfuld hverdag for børnene. Legen er det, der binder det hele sammen. Legens betydning er uvurderlig for børnenes evner til, og muligheder for, at danne nære relationer med andre. Legen, for eksempel rollelege, danner grundlaget for barnets sociale og intellektuelle færdigheder og stimulerer barnets fantasi. Børn udvikler sig gennem leg. Børn vælger legen af lyst, og fordi det er sjovt, - sidegevinsten er, at de udvikler sociale færdigheder. Igennem legen udvikler børnene evnen til at lære af hinanden, se sagen fra en andens perspektiv, eksperimentere og opleve sammen. Vi støtter aktivt op omkring barnets legerelationer og hjælper det med at udvikle forståelse og kompetence. Børn er fra fødslen i stand til at lære, og den læring, de modtager i de tidlige år, danner grundlaget for den læring, de er i stand til at modtage, når de starter i skole. Heri indgår legen som en meget væsentlig faktor. At de voksne afspejler de pædagogiske mål og derigennem er gode rollemodeller Personalet er vigtige rollemodeller og må deraf nødvendigvis være deres ansvar meget bevidst. Vi lægger stor vægt på humoren. Vi pjatter og laver sjov med hinanden, både børn og voksne, og godmodigt drilleri kan og skal opstå. Børnene spejler sig i personalet og de er meget opmærksomme på, hvad personalet siger og gør. Derfor er det vigtigt, at vi i vores pædagogiske praksis, både fysisk og mentalt, efterlever ovenstående mål. Dette kan efterleves ved eksempelvis, at vi deltager aktivt i institutionens hverdag, og at den enkelte reflekterer over sin egen professionelle rolle. At udvikle og stimulere børnene på deres udviklingstrin: Fysisk og motorisk Sprogligt og kommunikativt Intellektuelt Musisk og kreativt Socialt 3.7 Sociale Kompetencer Det er for os af stor vigtighed, at børnene i børnehaven er glade og har en god hverdag med gode kammerater og oplevelser. De skal lære at være

9 gode kammerater. Vi lærer børnene at tale ordentligt til hinanden og behandle hinanden godt. Børnene skal føle sig som en del af en gruppe og samtidig vide sig værdsat, som enkelt individ. Det er i legen og gennem hverdagens aktiviteter, at børnenes venskaber dannes. Vi lærer børnene at løse konflikter. Vi hjælper dem med at se på hinanden og prøve at forstå, hvordan andre både børn og voksne føler og har det. Vi lærer børnene empati ved at gøre dem opmærksomme på andres følelser, for eksempel. ved at sige: Se på ham, kan du se, han ikke synes, det er rart?. Vi lærer børnene empati ved, at de lærer at aflæse andres ansigtsudtryk, kropssprog og andet, der signalerer andres sindsstemning. Vi lærer børnene de sociale spilleregler; hvordan man opfører sig over for andre, både voksne og børn, kendte og fremmede. De skal lære egne grænser at kende og lære at sige til og fra. Lære at udtrykke egne meninger og følelser. Børnene skal lære at finde ud af, hvem de selv er, og hvad de kan. De skal lære at tage hensyn til andre og kunne udsætte egne behov. De skal lære at bede om hjælp, når de har behov for det. At styrke børnenes fællesskabsfølelse Børn udvikler sig gennem leg. Børn vælger legen af lyst, og fordi det er sjovt, - sidegevinsten er, at de udvikler sociale færdigheder. Igennem legen udvikler børnene evnen til at lære af hinanden, se sagen fra en andens perspektiv, eksperimentere og opleve sammen. Leg er af uvurderlig betydning for børnenes evner til og muligheder for, at danne nære relationer med andre. Legen, for eksempel i form af rollelege, danner grundlaget for barnets sociale og intellektuelle færdigheder og stimulerer barnets fantasi. Vi støtter aktivt op omkring barnets legerelationer og hjælper det med at udvikle forståelse og kompetence. At børnene har forståelse for og anerkender hinandens forskelligheder Alle børn er forskellige, - alder, køn, behov, krav, tro og baggrund, og de skal lære at begå sig i en større gruppe. Derfor lærer vi børnene at lytte, se hinanden og give hinanden plads ved nogle gange at måtte udskyde egne behov, så andres behov også kan tilgodeses. Børnenes lege behøver ikke være kønsopdelt, for eksempel leger drengene med dukker og pigerne med sværd. Eller drenge og piger finder en fælles leg; ofte mor, far og børn i dukkekrogen. Børnene bliver bevidste om, at man kan mere og mere, jo ældre man bliver, og at der er ting, de mindre endnu ikke kan eller har lært. Vi opfordrer børnene til at hjælpe hinanden i hverdagen. Dette kan være både, at trøste en kammerat eller at hjælpe et mindre barn med at få jakke på. Vi ser det som vores opgave at lære vores tosprogede børn, kulturelle og sociale danske normer. Vi mener, at for at integrationen skal kunne lykkes, må alle parter lære at vise respekt, åbenhed og tolerance over for hinandens forskellige kulturelle normer og traditioner. Vi ser det som et stort plus, at vore børn lærer om hinandens traditioner og får kendskab til forskellig måde at leve på, anderledes regler fra familie til familie med mere. Børnene får en oplevelse af, at vi har flere sprog end dansk, og at ting kan hedde ét på dansk og noget andet på for eksempel arabisk. At skabe rum for dialog og medansvar i børnenes hverdag Vi mener, at det er vigtig at lytte til børnene og tage dem alvorligt. Ved at barnet oplever, at personalet lytter, kan barnet føle tryghed, samt udvikle større selvværd. Børnene skal lære at lytte til hinanden, både i deres lege og i alle former for gruppesammenhænge. Dette medfører, at de udvikler empati, fællesskabsfølelse og selvindsigt. Det er vigtigt, at børnene er medansvarlige i de daglige gøremål og deres egen udvikling. De skal føle sig forpligtet overfor hinanden og fællesskabet, da de senere skal være en del af det omgivende samfund. Børnene skal føle, at der er brug for dem og at deres medansvarlighed er med til at alle trives og føler velvære. Dette gøres blandt andet ved, at vi inddrager børnene i de daglige gøremål, såsom oprydning og borddækning. Vi lader de store børn hjælpe de mindre og lader børnene være en aktiv del af hverdagen. 3.8 Krop og Bevægelse Vi støtter børnene i deres motoriske udvikling. Vi har god plads både indendørs og udendørs, og mulighed for flere fysiske aktiviteter. Vi tilstræber, at børnene kommer ud at lege dagligt, uanset vejr og vind. Udendørs leg giver større bevægelsesfrihed til at løbe, cykle, gynge, balancere med mere, samt plads til anden udfoldelse, der i høj grad er med til at udvikle børnenes færdigheder. Hver etage har et puderum, hvor der ikke er møbler, og her kan børnene få brugt deres kroppe, når de har brug for bevægelse og for at få brugt noget energi. På 1.sal har vi en stor sal, som bruges flittigt til diverse fysiske udfoldelser. Månestuen bruger salen fast en gang om ugen til bevægelses lege, såsom rytmik, gymnastik, sanglege og lignende. Nogle skoleår får vi mulighed for at låne Blågård skolens gymnastiksal en gang om ugen, som stuerne så skiftes til at benytte. Hvert skoleår skal vi søge om dette. Børnene skal opleve glæden ved at bevæge sig og få fornemmelsen af egen krop og hvad den kan. Vi skærper børnenes sanser og fantasi. Vi laver eksempelvis afspænding, hvor børnene skal ligge, slappe af, lytte og fantasere. Vi klipper, tegner, maler, modellerer, laver perler og lignende, så børnene får styrket deres finmotorik. Vi giver børnene mulighed for at få kendskab til forskellige materialer, der kan arbejdes med: Ler, trylledej, maling med mere. Aktiviteterne kan være udviklende og stimulerende for både fin- og grov motoriske sanser, tænkning, koncentrationsevne samt sprogudvikling, derfor er mange af de aktiviteter, vi sætter i gang på stuerne, valgt med omhu.

10 3.9 Barnets Alsidige Personlighedsudvikling At skabe plads, tid og rum til børnenes leg Legen er en gennemgribende faktor i barnets udvikling. Den er genstand for mange udviklingsmuligheder, blandt andet på det personlige, det sociale samt det kognitive plan. Den er både en drivkraft bag udviklingen, og samtidig også en genstand til udvikling. I legen skaber barnet mulighed for at øve sig i hverdagen. Legen er med til at hjælpe barnet med at skabe konsensus i sin kultur og derigennem skabe forståelse for sin egen og andres verden. Vi mener, at det er vigtigt, at institutionen skaber plads, tid og rum til, at børnene kan lege. Legen kræver stort samarbejde og velvilje hos alle involverede parter. Børnene vælger nogle børn de hellere vil lege med end andre og venskaber dannes. Vi støtter op omkring børnenes leg og forsøger at hjælpe de børn, der på den ene eller anden måde har svært ved at lege, eller komme med ind i en leg eller fællesskab. Det er i fællesskabet med andre, at børnene oplever styrke og betydning. At være vellidt og respekteret er med til at give barnet et godt selvværd og en tro på sig selv. Derfor er det vigtigt for barnet at have gode venner. En væsentlig måde at betone fællesskabet og samhørighed er ved at have noget at være fælles om. En fælles leg udsender signaler om, at dette er os, vi er sammen om dette. Det giver børnene et tilhørsforhold, som vi mener, er essentielt for barnets væren. En vigtig metode til at gøre børnene skoleparate, er ved at lade dem lege og derved udforske og udfordre sig selv. I legen udvikler børnene blandt andet deres fantasi. For at en leg bliver rigtig god, sætter den krav til børnenes begrebsforståelse og indlevelsesevne, samt børnenes evne til at forhandle. Overnævnte er alle vigtige elementer i barnets vej mod skoleparathed. Blandt andet derfor kan vi kun betone vigtigheden af, at børn får plads tid og rum til at lege både i institutionen, samt derhjemme. At tilgodese det enkelte barns behov Trivsel er en generel tilstand, der kommer til udtryk som almen tilfredshed og velvære hos det enkelte barn. Derfor må vi tage udgangspunkt i det enkelte barns behov og følge barnets spor. Vi skal følge op på børnenes egne aktiviteter og lege med efterfølgende samtaler om, hvad der interesserer dem. Hvis barnet har noget legetøj, sut eller lignende, det er specielt glad for, må det gerne medbringes i børnehaven. Det kan skabe tryghed for barnet at have noget velkendt med hjemmefra, og samtidig kan det være katalysator i børnenes leg. Hvis barnet har behov for hjælp til at få sagt farvel til sine forældre, er vi altid klar til at vinke med barnet og give trøst og kram. Hvis barnet har brug for at lege stille eller mere vilde lege, kan vi skabe plads til dette. De vilde lege foregår oftest i puderummet eller på legepladsen, vi kan finde lidt afskærmede steder til rolige lege, eller sætte aktiviteter i gang ved bordet. At fremme det enkelte barns udvikling Ingen børn er ens og skal derfor ikke behandles ens. Vi lytter til barnet børn har krav på at blive hørt. Det er en af vores fornemmeste opgaver, at observere børnene, reflektere over disse observationer og ud fra vores erfaringer og viden, handle sådan, at børnene støttes i videst muligt omfang i deres motoriske, sociale, intellektuelle, sproglige, motoriske og følelsesmæssige udvikling. Vi er opmærksomme på det enkelte barns aktuelle behov. Vi ser barnet og tolker de signaler, vi aflæser. At styrke børnenes selvværd Selvværd forstås som en grundlæggende tilstand, hvor barnet udvikler en tillid til egen formåen og har følelsen af, at jeg er noget værd. De skal føle sig værdsat og lære at stå ved sig selv. Især når barnet møder modgang, er det vigtigt for barnet at have følelsen af at være god nok. Vi viser og fortæller børnene, at vi holder af dem, og at de betyder meget for os voksne og for hinanden. Vi møder børnene med positive forventninger. At styrke børnenes selvtillid Selvtillid er, at mestre nogle ydre ting. At man er god til at cykle, tegne, spille bold, at man ser yndig ud, sej eller ser sød ud. Selvtillid handler også om præstationer, evner og udseende. For at styrke barnets selvtillid stiller vi krav og motiverer barnet i forhold til det udviklingstrin, som det befinder sig på. Vi igangsætter aktiviteter, der støtter og udvikler de evner, de allerede har. Det gør vi for eksempel i dagligdagen igennem legen og de daglige gøremål. Vi anser ros og anerkendelse af børnene som en naturlig metode til at udvikle barnets selvtillid. At gøre børnene selvhjulpne Det er en naturlig proces i barnets institutionsliv at blive selvhjulpne. De skal lære at frigøre sig fra afhængighed og lære at blive selvstændige. Dette gør vi ved at opfordre og vise tillid til at børnene godt selv kan, for eksempel ved af- og påklædning, ved konfliktløsning og når vi spiser. Det sker gennem dialog med børnene og ved ikke at servicere dem for meget. Altså ved at lade dem klare tingene selv og støtte dem heri Kulturelle udtryksformer og værdier Kultur er et udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. I Linden er flere forskellige kulturer repræsenteret, hvilket vi anser for at være meget værdifuldt. Det er gennem mødet med andre og det anderle-

11 des, vi definerer vores eget kulturelle ståsted og genkender vores egne kulturelle rødder. Vi udviser respekt for hinanden, andre kulturer og de forskelligheder, det medfører. I Linden formidler vi et bredt spekter af kulturelle oplevelser. Vi fejrer de traditionelle højtider som jul, påske og fastelavn. Vi fejrer de muslimske helligdage Eid. Vi bruger biblioteker og museer, og i begrænset omfang biograf og teater, som kulturformidler. Vi bruger IT som redskab til billedbehandling (fotodokumentation), hvor børnene inddrages enten i processen eller ser det færdige resultat. Børnene har deres egen computer, som ind imellem bruges på stuerne, hvor de har mulighed for at spille indlæringsspil. Vi lægger meget vægt på børnenes egne æstetiske udtryk; det at de selv, eventuelt med hjælp fra personalet, er i stand til at skabe et udtryk. Vi lægger vægt på, at det er processen, der er det vigtige. Vi synger dagligt i Linden for eksempel til samling. Vi sætter det at kunne synge mange forskellige sange meget højt og lærer ofte nye sange. På opslagstavlen ved kontoret hænger UGENS SANG, som børn og forældre kan tage med hjem, så sangene kan synges hjemme. Vi hører ofte musik, det være sig børnemusik eller de sidste nye pophits på engelsk, dansk eller arabisk, som der også tit danses til. Vi læser historier, nogen gange digter vi en historie og udfordrer børnenes fantasi. Vi leger de gode gamle sanglege som for eksempel Jeg gik mig over sø og land Sprog (Sprogstimulering 4a) Forudsætningen for begrebsdannelse er erfaringer, herfra bygges ordforrådet op. Først sættes der ord på konkrete situationer, så fyldes indholdet i begreberne og senere kan barnet verbalisere tanker og ønsker. Børnene skal i det daglige have erfaringer, som tilskynder til kommunikation, som for eksempel. højtlæsning, ture, tegninger og især mulighed for leg. Vi arbejder struktureret, bevidst og målrettet med temaer måned for måned. Til gavn for alle børn og med specielt øje for de børn, som har mest behov. Vi inddrager sange, ture, historier med mere med specielt fokus på månedens valgte tema. Endvidere er vi bevidste omkring vort sprogbrug og hvordan vi kan arbejde tematisk i vores dagligdag. Vi bearbejder de forskellige emner og temaer sammen med børnene ved blandt andet at tale om emnet, synge, tegne, male, lave plancher og figurer. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober Familien og boligen Form og farver Vilde dyr Transport Børn i andre lande Sanserne Ferie pause Skov, strand, dyr Bondegårdsdyr Vejr og påklædning November December Mad Jul, nisser, juleting Yderligere er sprogstimuleringen en bevidst, indirekte og kontinuerlig størrelse. Vi sprogstimulerer, når vi hjælper med jakken, farver med tusser, henter ting på reolen, når vi taler om ting, som vi ser. Kort sagt er vi, som personale, utroligt bevidste om, at bruge og gentage ord i al kontakt med barnet. Vi samtaler med børnene og ønsker at opnå en dialog med barnet på dets niveau. De skal lære at lytte, forklare sammenhænge, svare, reflektere over svar og oplysninger og forstå en kollektiv besked. Vi stiller krav og udfordringer, motiverer og styrker barnets udvikling ved at give det følelsen af at det kan jeg godt, og give barnet succesoplevelser. Der er udlagt midler til sprogstimulering af tosprogede børn med behov for ekstra sprog stimulering. I perioder går vi fra i mindre grupper et par gange om ugen. Tosprogede børn sprogvurderes en gang årligt og herefter vurderes, hvilke børn der har behov for ekstra sprogstimulering. Der er afsat timer til dette, udover personalets faste arbejdstid. Det vil sige, at det ikke berører dagligdagen for de øvrige børn i Linden Natur og naturfænomener Naturoplevelser for børn har både en følelsesmæssig, en sanselig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturoplevelser for børn handler om, at børnene gennem leg, aktiviteter og oplevelser får mulighed for at få mange og forskellige erfaringer med naturen og naturfænomener. Børnene skal opleve naturen som et rum for at udforske verden. Børnenes skal støttes i at være undrende over for omverdenen og tingenes sammenhæng. Vi tager udgangspunkt i børnenes undren og følger deres spor. Børnene skal stimuleres til at udforske omgivelserne og det kan spænde fra at studere et edderkoppespind i døråbningen til oplevelser på zoologisk museum. Vi tager for eksempel på ture til skov og strand, mærker vejr og vind, får sand mellem tæerne og samler materialer til videre bearbejdning. Vi læser bøger om naturen og bruger sange, rim og remser til at skabe sammenhæng mellem sproget og de sanselige oplevelser. 4.1 Daglig rytme 4. Beskrivelse af aktiviteter En dag i børnehaven. (ca. - tider) Børnehaven åbner. Børnehaven sørger for morgenmad, som vi spiser i rummet ved trappen. Senere går nogle på stuerne og leger, mens andre bliver siddende og snakker. Vi lægger stor vægt på, at børnene får en god start på dagen og er altid klar til at vinke eller nusse lidt, hvis nogen har behov for det.

12 Vi går på stuerne, hvor vi leger. Senere går vi i gang med de aktiviteter, der kan være planlagt eller opstår. For eksempel ture, leg, tegning, spil, gymnastiksal og storebørnsgruppe Samling på stuerne, der synges og snakkes, blandt andet om månedens emne. Herefter spiser vi frokost Vi rydder op efter spisning, og sovebørnene hjælpes med at gøre sig klar til at sove til middag. Vi læser måske en historie, leger eller går på legepladsen På legepladsen Vi spiser brød og frugt Vi leger på stuerne. Kl Børnehaven lukker og alle skal have forladt institutionen. 4.2 Ugentlige og månedlige aktiviteter Turdage. Hver stue har en ugentlig turdag. Kometstuen Solstuen Månestuen Stjernestuen Tirsdag Tirsdag Onsdag Torsdag Disse ture er en god måde for både børn og voksne at få fælles oplevelser uden for børnehavens rammer. Børnene skal opleve den omkringliggende verden, opleve legepladser, parker, byen, biblioteket, skov, strand, museer med mere. Derudover træner børnene deres trafiksikkerhed, vi taler om at gå lige over vejen, huske at holde i hånd og rødt og grønt lys. Turene kan variere; de går måske til den nærmeste offentlige legeplads, på kirkegården, til Nationalmuseet, eller en tur i skoven. Ofte er turene planlagt i henhold til månedens emne. Vi har for eksempel i forbindelse med temaet transport været ude at køre med dobbeltdækkerbus, tog, metro og været en tur med havnebussen. Turene er også en måde at styrke etablerede venskaber. Det giver børnene fællesoplevelser, og det er skønt at holde sin bedste ven i hånden på vej hjem fra tur. Vi løbetræner en gang om ugen i foråret, om sommeren og i efteråret. Alle deltager, både børn og personale. Når vi har været heldige, at kunne låne Blågård skolens gymnastik sal, skiftes Sol-, Komet- og stjerne- stuen til at benytte denne. Månestuen benytter salen på 1. sal mindst en gang om ugen. Samling. Alle 4 stuer tilstræber at holde en daglig samling. Dette foregår stuevis. Vi samles alle i en rundkreds, snakker for eksempel om hvilken dag det er, om månedens sprogemne, hvem der mangler i dag, synger nogle sange, leger en leg, fortæller historie eller laver afspændingsøvelser. I perioder aldersopdeles børnene i to grupper til samling. Storebørnsgruppe. Fra oktober til slutningen af marts har vi storbørnsgruppe. Storebørnsgruppen mødes en gang om ugen. Gruppen er for de børn, der er fyldt 6 år eller som fylder 6 år i det kommende år. Formålet med dette forløb er blandt andet at gøre børnene skoleparate. De skal styrkes i: At kunne fordybe og koncentrere sig At være alderssvarende fin- og grovmotorisk At være sprogligt alderssvarende At forstå kollektive beskeder At lytte til hinanden At blive selvstændige At løse opgaver i fællesskab At kunne sige fra At kunne sidde ned i længere tid At kunne vente på sin tur At blive selvhjulpne Indholdet og aktiviteterne i selve storebørnsgruppeforløbet tilrettelægges ud fra storebørnsgruppens sammensætning. Forløbet afsluttes som oftest med et arrangement, hvor forældrene præsenteres for det, børnene har lavet i storebørnsgruppen. Personalet er meget bevidst om at lære storebørnsgruppebørnene, hvad de skal kunne for at være parat til skolen, og vi stiller i den forbindelse større krav til børnene. For eksempel skal de lære at klæde sig på selv (lyne jakken, binde snørebånd med mere), tørre sig selv efter toiletbesøg, huske flere beskeder af gangen, kunne klare ting selv, løse små konflikter, overskue at bede om hjælp, (ikke bare sidde og vente på hjælp). Alle disse ting kræver øvelse, og det bruger vi blandt meget andet børnenes sidste år i børnehaven til. Fødselsdage. Når fødselsdagsbarnet møder i børnehaven, er der flag ved barnets stue, og der er en plakat medlagkage og lys på stuens dør. Det er op til forældrene, om barnets fødselsdag skal fejres i børnehaven eller hjemme. Nogle forældre ønsker at invitere stuen hjem til kage eller frokost, mens andre medbringer is, kage eller slik til uddeling på stuen. Fødselsdagsbarnet må medbringe en usund ting til uddeling, plus eventuelt en sund ting (frugt eller lignende). Vi dækker et langt bord med fødselsdagsdug, flag og lys. Vi synger fødselsdagssang, mens barnet står oppe på en stol. Mange af børnene kan både de danske fødselsdagssange, Happy Birthday og en arabisk fødselsdagssang. Børnene vælger hvilke sange, der skal

13 synges. Herefter råbes hurra, så hele huset ryster. Har barnet søskende på andre stuer, bliver disse naturligvis inviteret med til festen. Ønskes der afholdt fødselsdag hjemme, hvor kun nogle af børnene fra børnehaven, inviteres med, foregår dette uden for børnehavens regi. Det vil sige: Ingen uddeling af invitationer eller afhentning af enkelte fødselsdagsgæster i børnehaven. Sprogstimulering (folkeskolelovens 4a) Da der er udlagt midler til sprogstimulering af tosprogede børn med behov for ekstra sprog stimulering, går vi fra i mindre grupper et par gange om ugen. Tosprogede børn sprogvurderes en gang årligt og herefter vurderer vi, hvilke børn der har behov for ekstra sprogstimulering. Der er afsat timer til dette, udover personalets faste arbejdstid. Det vil sige det berører ikke dagligdagen for de øvrige børn i Linden. 3 års testen I dagtilbudsloven, som trådte i kraft 1.august skal 3-årige børn tilbydes en test. Børnene skal tilbydes testen, når de er mellem 2 år 10 måneder og 3 år og 4 måneder, det vil sige, at hvis forældrene ønsker at tage imod tilbuddet, vil testningen af 3-årige strække sig hen over året. 4.3 Kalender med overordnede aktiviteter og traditioner Februar Den 12. Fastelavn Marts Forældresamtaler for de forældre, til kommende skolebørn, som måtte ønske dette. Storebørnsgruppe afslutning, fest for alle børn og personale Ud at finde påskeharen April Løbetræning begynder igen efter vinteren Maj Forældresamtaler afholdes I sommermånederne er der stor udskiftning af børn, så der bruges mange personaleressourcer på afsked med gamle børn og deres forældre og velkommen til nye børn og forældre. Juni Sommerarrangement for børn, søskende og forældre. September Bondegårdstur. (sparet væk i 2010). Eid-fest. Oktober Forældremøde for forældre, der skal have børn i skole til august året efter Der afholdes forældremøde med valg til forældrebestyrelsen. I oktober starter den nye Storebørnsgruppe. Forældresamtaler for kommende skolebørn (5 års status) December Vi holder adventssamling Storebørnsgruppen går Lucia Vi afholder udendørs julefest for børn, forældre og søskende (sparet væk i 2010). Besøg i Hellig Kors Kirke, hvor præsten efterfølgende inviterer til lidt julehygge i Menighedssalen. Juleferie, børnehaven er lukket mellem jul og nytår, Her følger en mere uddybende kalender Januar - april Vi laver masker og pynter børnehaven op til fastelavn. Fastelavnsmandag møder børnene udklædte. Vi slår katten af tønden. I marts laves et arrangement, hvor storebørnsgruppen viser hvad de har lavet i løbet af det sidste halve år. Dette vises for børn og personale i Linden, og herefter holdes en fælles fest for alle børn og personale. Forældresamtaler med storebørnsgruppens forældre, efter ønske. Til påske går vi i gang med at lave påskeklip og -pynt; vi klipper og klistrer og pynter som regel et påske-træ af grene med udsprungne blade, for at markere forårets komme. Lige før påske går vi i parken for at finde en påskekurv, som påskeharen har gemt til os. Løbetræning begynder igen efter vinterpausen Maj - august Om sommeren er vi naturligvis meget ude på legepladserne, ligesom vi oftere vil tage på længere ture. Det er dog samtidig traditionelt den periode, hvor vi har den helt store udskiftning af børn, hvilket kan betyde, at det kan være vanskeligt at komme ud af huset, især for Månestuens vedkommende. I maj måned tilbyder vi alle forældre en samtale, hvor vi har tid til at snakke sammen om netop deres barn. I juni afholdes et sommerarrangement for børn, søskende og forældre. September-oktober Vi tager på bondegårdstur med alle børn. Vi tager på landet og ser på grise, køer, heste og andre dyr og nyder at kunne gå en tur ud over markerne.(sparet væk i 2010) I okotober kommer en børnehaveklasselærer fra en nærliggende skole til et efter-

14 middagsmøde for den kommende storebørnsgruppes forældre og fortæller om, hvad der foregår i en børnehaveklasse og hvilke krav, der stilles for at børnene er skoleparate. Personale fra et fritidshjem vil, om muligt, også være tilstede, og fortælle om hverdagen på et fritidshjem. Vi afholder det store årlige forældremøde, hvor der blandt andet vil blive afholdt valg til forældrebestyrelsen. Eid-fest afholdes og alle børn medbringer en ret mad til stort tag-selv-bord. November december Juleforberedelserne starter gerne omkring slutningen af november; vi klipper og klistrer og pynter op. Hver mandag i december holder vi Adventssamling i salen. Alle børn og personale samles, tænder advents lys og synger julesange. Vi øver Lucia med storebørnsgruppen Vi inviterer alle forældre, søskende og børn til en stor julefest. Vi danser om juletræet ude på legepladsen og måske kigger julemanden forbi.(sparet væk i2010) Vi går en tur i kirken, hvor storebørnsgruppen går Lucia optog, vi synger og samles efterfølgende i Menighedssalen til julehygge. 5. Forældresamarbejdet 5.1 Mål og grundlæggende forventninger til forældresamarbejdet Målet er at have et godt forældresamarbejde med gensidig tillid, forståelse og respekt. Forældrene skal føle sig trygge i institutionen. Grundlæggende har vi følgende forventninger til forældrene. Flere af dem er de samme som personalet forventer af hinanden, se under punkt 6.1 at vi har respekt for hinandens forskellighed at vi behandler hinanden ligeværdigt og anerkendende at vi har tillid til hinanden at vi er positive over for hinanden at vi udviser engagement, interesse og ansvarlighed over for hinanden og institutionen at vi har respekt for institutionens regler, rammer og pædagogiske principper i henhold til årsplanen. 5.2 Den daglige kontakt Personalet i børnehaven lægger meget stor vægt på en god forældrekontakt. Med en god forældrekontakt mener vi en gensidig respekt og åbenhed personale og forældre imellem. Vi mener, det er grundlæggende, for at vi er trygge ved hinanden. Det er vigtigt, at forældrene er trygge ved det personale, som er sammen med deres barn hele dagen. Vi giver besked om små hændelser og oplevelser omkring barnet, og vi håber, at forældrene vil gøre det samme. Sker der større omvæltninger i barnets liv, som påvirker barnet, er det en fordel for vores arbejde og samvær med barnet, at vi bliver informeret. Ligeledes er det en hjælp for personalet at vide, om barnet er hjemme (på grund af sygdom eller holder en fridag) inden kl i forhold til aktiviteter og ture. Hvis forældrene har tid, og vi har, er de altid velkomne til at sætte sig ned og få en snak om dagens forløb. Er der mere dybtgående ting, de ønsker at tale med os om, finder vi et tidspunkt, hvor vi kan tale sammen. Er der behov for det, sørger vi for tolk til samtalen. Forældre er altid velkomne til at ringe til os, hvis der opstår noget akut eller lige vil høre, hvordan barnet har det, hvis barnet græd ved afleveringen. Vi forventer, at forældre har deres daglige gang i institutionen, og at de holder sig ajour med hvad der foregår af aktiviteter og arrangementer, blandt andet gennem nyhedsbreve, opslag, informationer på whiteboards og hjemmesiden. Vi forventer også, at forældre hjælper deres barn med oprydning af legetøj ved afhentning samt generelt holder deres barns garderobe ryddelig. Det er vigtigt, at forældrene giver os besked, hvis der er andre, der henter deres barn. Søskende og andre, der skal hente børn i Linden, skal være fyldt 12 år. Yderligere ser vi det som forældrenes pligt at orientere os om ændringer af bopæl eller telefon numre til hjem, arbejde og mobil, samt at sørge for at børnenes stamkort altid er opdaterede. Det er vigtigt, at personalet altid kan komme i forbindelse med barnets forældre. Forældre skal afhente deres barn ved sygdom eller tilskadekomst. Vi forventer, at børnene jævnligt kæmmes for lus. Er der opslag om lus i børnehaven, skal børnene kæmmes hver anden dag. Forældrene har 2 opslagstavler: Den ene er placeret lige over for kontoret i stuen, og her hænger information fra forældrebestyrelsen og forældreforum. Den anden hænger lige til højre for kontoret og er til meddelelser fra forældre til forældre. Her kan alle forældre hænge opslag op med efterlysninger af mistet legetøj, køb og salg, spændende artikler med mere. 5.3 Forældresamtaler Når barnet har gået i institutionen i 2-3 måneder, er det gavnligt for personale og forældre at tage en lille snak om, hvordan det går, og vi inviterer derfor til en samtale.

15 5 års status Alle forældre, til kommende skolebørn, skal tilbydes en samtale med personalet, inden opskrivning til skole. Samtalen skal indeholde drøftelse med forældrene omkring barnets sproglige, sociale, motoriske og trivselsmæssige udvikling. Hvis det skønnes nødvendigt, aftaler personale og forældre, hvordan barnet bedst kan støttes frem til skolestart. Mødet holdes inden den nye storebørnsgruppen starter. Personalet og forældrene tager stilling til om eventuelle oplysninger skal videre gives til skole og fritidshjem. Storebørnsgruppe forældre kan tilbydes en afsluttende samtale. Alle forældre tilbydes en samtale i løbet af foråret. Her vil vi have mulighed for at få snakket mere med hinanden, og vi beretter om, hvordan det går med barnet, barnets udvikling, kammerater, oplevelser vi har haft med barnet med mere. Skulle der være brug for en samtale udover dette, finder vi ud af det. Er der brug for tolk, arrangerer vi det. Det er personalet der vurderer, om der er behov for tolk til en samtale. Det er vigtigt for os, at vi bliver forstået rigtigt og at vi forstår forældrene rigtigt. Det er vigtigt, at der ikke opstår misforståelser og at nuancerne i vores samtale kommer med. 3 års sprogvurdering - et tilbud 3 års sprogvurdering er en del af dagtilbudsloven og er et tilbud til forældre med børn i alderen 2, 10 år til 3,4 år, hvis modersmål er dansk. Sprogvurderingen skal være et samarbejde mellem forældre og personale. Personalet tilbyder forældrene at sprogvurdere deres barn. Forældrene udfylder et skema, som indeholder en liste med ord og nogle spørgsmål med plads til eventuelle bemærkninger om barnets sprog. Herefter laver personalet en sprogtest på barnet, og resultaterne sammenfattes og der holdes en forældresamtale, hvor der tages stilling til om og hvordan der eventuelt skal følges op på resultatet. Tosprogede børn, har kommunen pligt til at sprogvurdere en gang årligt (folkeskolens 4a), og tilbyde sprogstimulering efter behov, og derfor er kommunen ikke forpligtet til at tilbyde 3 års sprogvurdering. 5.4 Forældremøder I eftersommeren afholdes et møde med forældre til kommende skolebørn. En børnehaveklasselærer fra en af skolerne i lokalområdet fortæller om skoleparathed, modenhed og om skolens forventninger og krav til børn og forældre. Formålet med dette møde er, at give en forståelse for, hvad det vil sige, at et barn er skoleparat. Derudover får forældrene mulighed for at udveksle skolevalg, og eventuelt finde muligheder for at børnehavevenner kan gå i samme skole. Personale fra et fritidshjem vil, om muligt også være til stede, og fortælle om hverdagen på et fritidshjem. viser interesse for børnehaven og deres barns dagligdag ved at møde op og deltage i drøftelserne på mødet; og naturligvis lære de andre forældre at kende. På dette møde vil der være mulighed for at gøre sin indflydelse gældende ved at opstille som kandidat til forældrebestyrelsen eller stemme på den kandidat, man som forælder måtte foretrække. I forældrebestyrelserne gives der mulighed for at få indflydelse på børnehavens pædagogiske principper og evaluere pædagogiske læreplaner. Forældrebestyrelsen inddrages også i arbejdet med Børnemiljøvurderingen. Vi er lydhøre over for forslag og ideer og vil medvirke til at skabe en åben og positiv dialog personale og forældre imellem. 5.5 Forældreaktiviteter Forældrearrangementer, så som forældremøder, forældresamtaler, sommerarrangement, julefest samt storebørnsgruppens afslutnings forældrearrangement er med til at styrke forældresamarbejdet. Vi forventer, at forældrene viser interesse for børnehaven ved at deltage i ovennævnte. 5.6 Modtagelse af og afslutning med forældre og børn Den første kontakt mellem forældre, barn og personale prioriteres meget højt. Det er af stor vigtighed, at forældrene føler sig trygge og har tillid til personalet. Vi tilsender forældrene en lille velkomstpjece, som fortæller lidt om livet i børnehaven, hvad barnets stue hedder, kammeraternes navne og navnene på personalet på stuen. Vi vedlægger også en informations folder, hvori der er en masse praktiske oplysninger. Vi har yderligere en mere omfattende velkomstbrochure (som også ligger på pladsanvisningen) og hvis det ønskes, udleverer vi meget gerne Lindens årsplan. Når barnet begynder i Linden tilstræber vi, at få en fast fra personale tilknyttet forældrekontakten, så det er den samme person, man i starten kan henvende sig til. Når børnenes tid i børnehaven nærmer sig afslutning, på grund af flytning eller skolestart, arrangeres en lille afskedsfest på stuen for barnet, efter aftale med forældrene. Barnet har sin egen mappe, som indeholder ting, tegninger, fotos med mere fra hele barnets børnehavetid. Denne mappe får barnet med hjem. I marts/april har vi tradition for at holde en stor fælles afskedsfest for storebørnsgruppe børnene. Alle børnehavens børn deltager i festen. Er vejret til det, afholdes festen udendørs. Vi laver mad på bål, danser og fester det meste af dagen Bestyrelsernes sammensætning og kompetencer Vi holder forældremøde en gang om året i oktober eller november, hvor vi forventer, at forældrene

16 I Linden benyttes den 2-strengede bestyrelsesmodel, hvor man har både en institutionsbestyrelse og en forældrebestyrelse. Københavns kommunes Kompetencer (Distrikt Nørrebro) Fastlægger mål og rammer. Godkender vedtægten for institutionsbestyrelsen. Godkender vedtægten for forældrebestyrelsen. Indgår driftsoverenskomst med institutionsbestyrelsen. Fører tilsyn med institutionen. Visiterer børn til institutionen. Fastsætter og administrerer forældrebetalingen. Godkender ansættelse af leder efter indstilling fra institutionsbestyrelsen. Godkender den pædagogiske læreplan Forhandler lederens lønaftale efter indstilling fra institutionsbestyrelsen. Linden er en selvejende menighedsinstitution. En selvejende institution er lovmæssigt defineret som en selvstændig juridisk og økonomisk enhed. Institutionsbestyrelsen har valgt paraplyorganisationen Menighedernes Daginstitutioner som konsulent- og administrationsselskab. Bestyrelsernes opbygning: Institutionsbestyrelsens kompetencer Fungerer som overordnet ledelse og har arbejds giverkompetencen. Hvilket betyder, at det er institutionsbestyrelsen, der afskediger og ansætter. Det er ligeledes institutionsbestyrelsen, der repræsenterer Linden ved forhandlinger af forskellig art, med eksempelvis Københavns Kommune. Det er institutions-bestyrelsen, der udarbejder vedtægterne og har råderet over ejendom og formue. Er økonomisk ansvarlige. Hvilket betyder, at den samlede institutionsbestyrelse og det enkelte medlem hæfter solidarisk for institutionens økonomi og samlede formue. Det enkelte medlem kan således gøres økonomisk ansvarlig. Fastsætter formål og idegrundlag, inden for kommunens mål og rammer. Hvilket betyder, at det er institutions-bestyrelsen, der har kompetence til eksempelvis at ændre på vores nuværende grundlag som Menighedsbørnehave. Behandler konkrete sager. Hvilket betyder, at det er institutions-bestyrelsen, der behandler alle sager, der tager udgangspunkt i konkrete hændelser, herunder sager om enkeltpersoner, der er ansat i institutionen og om enkelte børn. Indstiller til Distriktet om institutionens åbningstid inden for visse rammer og vedrørende lukkedage og ferielukning. Institutionsbestyrelsens sammensætning: 3 repræsentanter fra Blågårdens Sogn 2 repræsentanter fra forældrebestyrelsen. 1 repræsentant for personalet Souschef og leder deltager i møderne Forældrebestyrelsens kompetencer: Forældrebestyrelsen varetager deres opgave inden for de mål og rammer, som institutions-bestyrelsen har fastlagt. Fastsætter principper for daginstitutionens virksomhed. Hvilket betyder, at forældrebestyrelsen formulerer holdninger og ønsker til institutionens prioriteringer af arbejdet i forhold til hvilken retning, institutionen skal bevæge sig. Fastsætter principper for anvendelse af en budgetramme. Hvilket betyder, at forældrebestyrelsen skal angive prioriteringer for udmøntningen af de børnerelaterede konti, set i forhold til børnegruppens sammensætning. Indstillingsret til lederen ved ansættelse af personale i institutionen. Hvilket betyder, at forældrebestyrelsen kan indstille til institutionsbestyrelsen hvilken ansøger, de peger på ved nyansættelse. Der er tale om en ret og ikke en pligt, og retten har hidtil ikke været udøvet i Linden. Skal inddrages i arbejdet omkring Årsplan, pædagogiske læreplaner og arbejdet med børnemiljøvurderingerne. Lederens kompetence: Lederen er ansvarlig for: Det pædagogiske arbejde Det administrative og økonomiske arbejde Det personalemæssige arbejde Sikkerheden At leder og personale i fællesskab udarbejder årsplanen, herunder Pædagogiske Læreplaner. At de pædagogiske læreplaner evalueres årligt

17 At der dokumenteres om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter opfylder de opstillede mål i de pædagogiske læreplaner. At inddrage forældrebestyrelsen i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af de pædagogiske læreplaner. At inddrage forældrebestyrelsen i arbejdet med børnemiljøvurderingen. At diverse handleplaner og politikker udarbejdes i samarbejde med personalet. At fungere som sekretær for forældrebestyrelsen. Personalet: Fører de overordnede mål videre. Træffer enkeltbeslutninger. Arbejder efter årsplanen. Generelt: Hvert efterår på et forældremøde vælges medlemmer til forældrebestyrelsen, samt tre suppleanter. Hvert medlem vælges for to år, mens suppleanter vælges for et år ad gangen. Forældrebestyrelsens sammensætning: 5 forældrevalgte medlemmer 2 repræsentanter fra personalegruppen. 1 repræsentant fra institutionsbestyrelsen. Hvert medlem har en stemme. Leder deltager i møderne, uden stemmeret Suppleanterne har ikke stemmeret. Suppleanter er meget velkomne til at deltage i forældrebestyrelsesmøderne. Forældrebestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand, repræsentant i institutionsbestyrelsen og repræsentant til forældreforum. Forældrebestyrelsen holder møde ca. hver anden måned fra kl Personalesamarbejde 6.1 Lindens personalepolitik Vi synes, at vores institution er noget særligt, og vi er glade for dagligt at komme på arbejdet blandt gode kolleger. At have gode kolleger er af uvurderlig stor betydning. Vi bestræber os på, at gøre vores arbejde professionelt og fagligt velfunderet og har naturligvis følelserne med i arbejdet. Vi skal, trods travlhed, støj, og mange opgaver, skabe en rar hverdag. Vi arbejder i fællesskab på at nå vores mål, og vi kræver og forventer af hinanden, at vi: har respekt for forskellighed, fagligt og personligt behandler hinanden ligeværdigt har tillid til hinanden bruger en god kommunikationsform er positive og anerkendende over for hinanden udviser engagement og ansvarlighed over for hinanden og institutionen udviser handlekraft, overblik og beslutningsdygtighed har mod til at markere egne og andres grænser udviser fleksibilitet og positivitet har humoristisk sans medvirker til at gøre Linden til en helhed og efterstræber vore fælles mål er demokratiske og opfører sig ligeværdigt medvirker til at udvikle et godt arbejdsklima og -miljø tilstræber en flad organisationsstruktur, hvor vi har ret til og forventes at komme til orde Vi laver arbejdspladsvurdering (APV) hvert andet år. Opstår der arbejdsmiljømæssige problemer, kan personalet, når som helst, henvende sig til sikkerhedsgruppen. Sikkerhedsgruppen holder møde en gang om måneden og tager eventuelle nye sager op og behandler løbende sager. Vi har en personalehåndbog som indeholder: Idegrundlag Institutionens personalepolitik Lindens Værdigrundlag Organisatorisk opbygning (beslutningsprocesser) Funktionsbeskrivelse (individuel og stuevis) Ansættelse og afskedigelse Samarbejdsproblemer og konfliktløsning Ferie og afspadsering Lønpolitik Uddannelsespolitik Kollegial supervision Klager over og eller kritik af personalet / institutionen Sygdom og sygefravær Rygepolitik og alkoholpolitik Procedure forløb ved alvorlige klager (for eksempel mistanke om seksuel overgreb) Voldspolitik Instruks ved brand Sorgprocedure Den daglige rytme Aflukning af institutionen ved lukketid Kostpolitik Hygiejnepolitik Børnenes sikkerhed Hvordan nye børn starter i Linden

18 Flytning fra Måne stue til Sol-, Komet- og Stjerne-stue Computerpolitik Stresshåndteringspolitik Retningslinjer for fotos på hjemmesiden Legepladsregler Vi har en mappe til ansatte med nedskrevne procedurer, politikker, regler, aftaler, praktiske oplysninger med mere. Den kan man altid lige tjekke, hvis der er noget, man er i tvivl om. På nyansattes 1. arbejdsdag giver ledelsen en introduktion til huset. Papirer underskrives, der berettes om regler, dagligdagens forløb, procedurer, rutiner med mere. Der vises rundt i huset. Efter et par uger følges op på introduktionen. Ledelsen forhører sig om den nyansatte har spørgsmål og om personalehåndbogen er blevet læst. Vikarer og andre løst ansatte får en folder med kort information om børnehaven, arbejdsgange, regler med mere. 6.2 Struktur for samarbejdet Vi ser den demokratiske samarbejdsform som den eneste rigtige, med de fordele og ulemper, det indebærer. Ulemper i forhold til lidt tungere arbejdsgange, når der skal træffes større beslutninger. Fordele i forhold til det øgede engagement og den øgede ansvarlighed, som vii mener, at det bibringer en personalegruppe, når man har mulighed for at søge og gøre sin indflydelse gældende. Vi betragter Samarbejdsudvalget, i daglig tale: personalemødet, som et besluttende organ. Personalemødet behandler blandt andet: Pædagogik. Pædagogisk og faglig udvikling/kurser. Dokumentation og evaluering i forhold til pædagogiske læreplaner, fokuspunkter og sprogemner. Beslutninger af overordnet og væsentlig karakter. Evaluering af samarbejdet. Tilrettelæggelse og planlægning af det pædagogiske arbejde Samarbejdsproblemer. Sygefravær. Personalet på de enkelte stuer står for: Arbejdet med børnene. Lave observationer. At arbejde efter årsplanen Dokumentation og evaluering af fokuspunkter og pædagogiske læreplaner, herunder at lave fotodokumentation på computerne. Sprogstimulering af tosprogede børn ( 4a) der er fyldt 3 år. Arbejdet omkring 5 års status. Arbejdet omkring 3-års testen. Kontakt til sociale myndigheder, psykologer, pladsanvisning, sprogpædagoger, pædagogisk konsulent, talepædagoger, sundhedsplejersker og skoler med videre vedrørende børn på egen stue. Underretninger til forvaltningen. Nedskrivelse af hændelsesforløb. Ferieplanlægning (uden for hovedferierne, i samråd med ledelsen) herunder vikarbestilling. Afspadseringsplanlægning (i samråd med ledelsen) herunder vikarbestilling. Ansættelsessamtaler og ansættelse af personale på egen stue, med deltagelse fra ledelsen. Prøvetidssamtale efter 4-6 uger, med deltagelse af ledelsen. Lave børnemiljøvurdering. Udover det pædagogiske arbejde med børnene og kontakten til forældre, har personalet andre arbejdsopgaver, der skal afses tid til. Det vil sige, at følgende tager tid fra det primære, børnene: Udover personalemøder, som vi afholder hver 4. uge, arrangerer og deltager vi blandt andet i følgende: Stuemøder. Forældremøder. Forældresamtaler. Forældrebestyrelsesmøder. Møder og samtaler med sundhedsplejersker, talepædagoger, sprogvejledere, psykologer med videre. Kurser og temadage. Områdeledermøder. Sprog tovholder møder. Administration. Tillidsrepræsentantmøder/-kurser. Sikkerhedsgruppemøder og sikkerhedsrepræsentantmøder Pædagogiske dage. Ansættelsessamtaler. Dokumentation og evaluering af det pædagogiske arbejde Institutionsbestyrelsesmøder. Ledermøder. Forældresamtale omkring 3 års sprogtesten Forældresamtale 5. Års status. Planlægning og forberedelse af: Hverdagen Ture Storebørnsgruppe Sprogvurderinger og ekstra sprogstimulering (herunder 4a) Diverse aktiviteter med børnene Møder

19 Fester Forældresamtaler Pædagogiske dage Bestyrelsesmøder Diverse arrangementer. 3-årstest 5-årsstatus Indkøb af: Madvarer, legetøj, beskæftigelsesmaterialer og rengøringsmidler, møbler, kontormaterialer, hvidevarer, inventar - ja, alt hvad der skal købes ind. Praktisk arbejde: Optælling af mad ved ankomst Temperatur måling af ankommen mad og temperatur måling af køleskabe. Anretning af maden Skaffe vikar ved ferie og sygdom, så dagen hænger sammen. Oprydning på stuerne, kælderen, skur, depot, legeplads, garderober, køkken med mere. Vask og tørring af tøj. Opvask efter morgenmad, frokost og frugt og meget mere. Skiftning af sengetøj. Bestilling af vinduespudsere og håndværkere. Bestilling af mælk, frugt, brød med mere. Skifte pærer i lamper og batterier i røgalarmer. Og meget meget andet. Funktionsbeskrivelser Som udgangspunkt er der i det daglige arbejde ingen formel forskel på, om arbejdet udføres af faglært eller ufaglært personale, Men der er naturligvis tale om, at opgaven udføres på forskellige niveauer i forhold til den enkelte medarbejders baggrund, såvel erfarings- som uddannelsesmæssigt. Det uddannede personale fungerer som vejledere for det uuddannede personale Arbejdsprocessen med årsplan Personalet laver løbende dokumentation og evaluering af pædagogiske læreplaner og Lindens fokuspunkter. På personalemøder skiftes stuerne til at fremvise dokumentation og evaluering. Dette materiale samles og bruges aktivt til dokumentation og evaluering sammen med forældrebestyrelsen i forbindelse med årsplansarbejdet. Vi har i år kun valgt et fokuspunkt. Vi vælger gerne at fokuspunkterne er flerårige, da vi så har større mulighed for fordybelse. Hele personalegruppen er involveret i arbejdet med årsplanen, inden den bliver præsenteret for forældrebestyrelsen. Årsplanen i Linden er et aktivt og brugbart arbejdsredskab, som vi dagligt forholder os til. I 2010 er fokuspunktet blevet evalueret i personalegruppen og efterfølgende i forældrebestyrelsen. Øvrige rettelser og tilføjelser er lavet af ledelsen, da vi i 2010 på grund af nye regler omkring afholdelse af lukkedage, ikke havde mulighed for afholdelse af pædagogiske dage, hvor vi ellers har tradition for at arbejde grundigt med vores årsplan. 6.4 Udviklings og uddannelses mål I Linden har vi den holdning, at det pædagogiske personale, med de få midler vi har, skal have mulighed for relevante kurser. Vi prioriterer kurser, afholdt her i huset, for hele personalegruppen, med konsulent udefra. Vi mener, at videreudvikling og uddannelse ikke kun sker ved deltagelse på kurser, men at dette sker på mange andre måder også, for eksempel ved at følge med i dagspressen, følge med i og læse ny litteratur indenfor området, benytte internet, skabe netværk med videre. Økonomien spiller naturligvis en rolle og gratiskurser, temadage og konferencer afholdt af eksempelvis kommunen eller de faglige organisationer vil derfor være højt prioriteret. Medhjælpere, der er ansat i huset i længere tid, opfordres til at tage en PA uddannelse. Det er et mål i Linden, at alle har et førstehjælpskursus. Derudover deltager personalet i relevante kurser i Menighedernes Daginstitutioner, i Københavns Kommune og i kurser/temaaftener hos CVU (Center for videreuddannelse), Pædagogiske dage I december 2008 besluttede regeringen at institutionerne ikke længere må afholde løse lukkedage. Lukkedage skal, fra 2009, afholdes på dage hvor der er under 50 % fremmødte børn. Der må afholdes max 9 lukkedage årligt. D. 5. Juni og 24. December er obligatoriske lukkedage. Det har haft meget stor betydning for vores daglige arbejde og faglige udvikling, at vi tidligere har haft mulighed for afholdelse af lukkedage i Linden, så vi kan fordybe os og udvikle os samlet i hele personalegruppen. De pædagogiske dage har altid været veltilrettelagte, ofte med forberedelse i form af læsning af litteratur, artikler eller lignede og naturligvis en dagsorden. Vi satte vores pædagogiske dage meget højt, og vi har altid arbejdet meget disciplineret og målrettet på disse dage. Medarbejderudviklingssamtaler I den nye overenskomst er det blevet en rettighed at alle medarbejdere skal have en årlig medarbejderudviklingssamtale. Vi vil tilbyde dette i foråret Samarbejdspartnere Samarbejdspartnere skal nævnes:

20 Københavns kommune, Distrikt Nørrebro Børne- og ungeforvaltningen Menighedernes Daginstitutioner Pædagogisk konsulent Sprogvejledere Støttepædagoger Psykologer Sundhedsplejersker Talepædagoger Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Børneklinikken Blågård skole Nørrebro park skole Øster Farimagsgade skole Fritidshjemmet Capella Andre daginstitutioner. 7. Børnemiljøvurdering 7.1 Lindens arbejde med Børnemiljøvurdering Den 1. August 2007 trådte Dagtilbudsloven i kraft. Den indeholder blandt andet: Udarbejdelse af Børnemiljøvurdering. Den skal indeholde en kortlægning af dagtilbuddets fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. Børnemiljøvurderingen skal beskrive eventuelle børnemiljøproblemer og indeholde en handlingsplan. I dagtilbudsloven står, at forældrebestyrelsen skal inddrages i udarbejdelsen af børnemiljøvurderingen. Børnemiljøvurderingen skal indeholde: En kortlægning af institutionens fysiske, psykiske og æstetiske (børne)miljø. En beskrivelse og en vurdering af eventuelle børnemiljøproblemer og indsatsområder. En handlingsplan Linden har i 2009 udarbejdet Børnemiljøvurdering. I kortlægningsfasen benyttede vi et skema som storebørnsgruppe børnene, sammen med deres forældre, udfyldte med en række spørgsmål og børnenes mening om Linden. Dette var meget spændende og interessant læsning. Næsten alle børnene er generelt godt tilfredse i Linden. Personalet har arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø set i et børneperspektiv. Vi valgte, at beskæftige os med grupperummene og legepladserne. Forældrebestyrelsen har ligeledes vurderet grupperum og legepladserne. Der er udarbejdet en kortlægning, og en handleplan. Børnemiljøvurderingen kan ses på Lindens hjemmeside 8.1 Evalueringsmetoder Udviklingsdelen 8. Evaluering af 2009 Vi har benyttet 2 skemaer til vores evaluering. Til personalemøder fremlagde stuerne på skift, dokumentation og evaluering for vores fokuspunkt. Det sidste halve år af 2009 har vi ikke levet helt op til vores tanker om at fremvise dokumentation og evaluering på hvert personalemøde. Vi har et evalueringsskema, som er enkelt og nemt at gå til og som ikke er for tidskrævende. Dette bruges til evaluering i hverdagen. Vi har en mappe til hver stue med dokumentations former (til inspiration) og med evalueringsskemaer(se bilag 4). Når stuerne fremlægger dokumentation til personale møderne, skal der også ligge evaluering klar. Evalueringer skal når året er omme, bruges til overordnet evaluering, hvor vi vil bruge vores løbende evalueringsskema, (bilag 5) som er mere dybdegående. Evalueringen bruges i sidste ende i årsplansarbejdet. Vi laver vi plancher, fotofremvisning og anden form for dokumentationsmateriale. Det er vigtigt, at dokumentationen har betydning for børnene, som tager aktivt del i dette arbejde. Evalueringen af handleplaner for pædagogiske læreplaner se bilag 2a til 2f. 8.2 Evaluering af Pædagogiske læreplaner De pædagogiske mål er implementeret i vores hverdag og evalueres under pædagogiske læreplaner.. Sociale kompetencer (se bilag) Barnets alsidige personlighedsudvikling (se bilag) Kulturelle udtryksformer og værdier (se bilag) Sprog og sprogstimulering jvf. 4a (se bilag) Naturen og naturfænomener (se bilag) Krop og bevægelse (se bilag) 8.3 Evaluering af Pædagogiske fokuspunkt 2009 Evaluering af Fokuspunkt: Krop og bevægelse Se Bilag 2f 8.4 Evaluering af personaleudvikling Vi drager nytte af hinandens forskellige kompetencer og viden. Personalet er fordelt på 2 etager og vi forsøger hele tiden at forbedre vores kommunikation og justere kommunikationsformen. Vi har arbejdet med anerkendende kommunikation og blandt andet brugt en pædagogisk dag på oplæg og debat omkring emnet. Vi har fået oparbejdet en god

21 kommunikationsform, og ønsker at blive endnu bedre til at give hinanden faglig kritik. Humoren har haft stor betydning for vores måde at omgås hinanden og er gavnligt for arbejdsklimaet. Vi har det godt med hinanden i personalegruppen. Vi synes, vi har en rigtig god institution. Vi synes ofte, at hverdagen bliver præget af travlhed med de mange opgaver og lovkrav, der pålægges os udefra. Vi har haft 3 pædagoger på orlov, og trods dygtige orlovsvikarer, har dette kunne mærkes i huset. Vi har haft behov for at skære ned på vores ideer og projekter, for at forebygge stress og frustrationer hos personalet. Fokus har ligget på kerneopgaven, nemlig at være der for børnene. Vi mener det har haft en gavnlig effekt og givet færre frustrationer og mere ro i personalegruppen. Vi har haft udbytte af at lave kompetenceudviklingsplaner; de har givet en bevidsthed om, hvor den enkeltes fokus skal ligge. Yderligere har vi udarbejdet APV(arbejdspladsvurdering), for at få en fornemmelse af det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. Resultatet viste general positiv tilfredshed blandt personalet. Pædagogiske dage i 2008 Årsplansarbejde Anerkendende kommunikation De pædagogiske dage har givet os stor faglig udvikling og dermed været gavnligt i vores daglige arbejde. Det har stor betydning, at vi som personalegruppe har tid til i fællesskab, at fordybe os i pædagogiske emner og debatter. For eksempel har vi haft emnet anerkendende kommunikation til debat, både i 2007 og i Vi havde igen i år en udefrakommende kursusleder til at undervise. På personalemøder har vi fulgt op på det i pædagogisk praksis samt på arbejdet med anerkendende kommunikation. Vi har været mere bevidste og reflekterende i vores kommunikation med børn, forældre og hinanden. Kurser og temadage i 2009 Studietur til Berlin I juni var hele personalegruppen i Berlin på studierejse. Peter Flügge fra UCC, deltog på studieture. Peter gav et oplæg inden studieturen omkring anti-racistisk pædagogik og efter studieturen kom Peter og evaluerede turen med os. Det var en utrolig givende oplevelse for hele personalet at være samlet af sted og få de samme oplevelser, med besøg i daginstitutioner og et besøg på en seminarium der havde fokus på anti racistisk pædagogik. Studierejsen gav os tankevækkende oplevelser og megen inspiration, og vi har efterfølgende haft relaterende pædagogiske debatter. Det var et kæmpe plus at Peter havde tilrettelagt turen og var med os rundt. Han lærte os meget. Længere varende uddannelser: Gert: Merit Pædagoguddannelsen, som varer 3 år og afsluttes i juni Gert arbejder samtidig i Linden, dog med uddannelsesorlov og fuldtids studie til juni Lone J og Inge: Systemisk ledelse. Uddannelsen varer 9 måneder og afsluttes i maj Individuelle kurser; Basma og Lone Olesen januar - marts 2009: 22 timers pc- kursus Bettina og Basma den 19. og 20. februar 1. Hjælps kursus Inge den 25. februar: Skæld mindre ud ved Erik Sigssgård, Lone Jensen den 3. februar: mad i daginstitutioner i Københavns madhus Basma og Frederikke den12. marts: Sprog som legetøj og livsnødvendighed et spørgsmål om menneskesyn Bettina og Lise den 18. og 19. marts: Pædagogisk opfølgning for børn med behov Basma den 19. marts: Statens museum for kunst Kursus Lise, Lone Jensen og Inge den 24. marts, Vejen frem og tilbage til pædagogernes kerneopgave ved Lola Jensen (DLO) Inge den 2. april: Mål uden formål ved Verner C. Petersen Lone Jensen og Inge den 24. og 25. april: Repræsentantskabsmøde i Menighedernes Daginstitutioner Inge den 12. maj: Ledelses strategier ved Ole Fogh Kirkeby(Temaaften i Bupl) Clizia den 18. maj: Natur kursus Kattingeværk Hele personalet den juni studierejse til Berlin. Overordnet emne: Antiracistisk pædagogik Inge den15. juni: Ledernes arbejdsmiljø Den gode arbejdsdag i distrikt Nørrebro Inge den 1. september: Synlig ledelse, klar rollefordeling ved Anne Ryom og Henrik Simonsen Lone Olesen og Ohood den 7. september: Børns seksualitet. Distrikt Nørrebro Inge den 14. og 15. september: Nørrebros ledere på Lederseminar 8.5 Forældrebestyrelsens evaluering af 2008 og 2009 Forældrebestyrelsens evaluering af 2008 Alt i alt har det været et stille år, hvor der ikke har været de store beslutninger, som der skulle tages stilling til, men vi har forhåbentlig fungeret som inspirator for personalet, der som sædvanligt

22 har arbejdet i en åben og fremadrettet ånd, og vi kunne atter i år, med fornøjelse, godkende personalets årsplan. Personalet er gode til at bruge dokumentationskravet positivt, og deres fremlæggelse har også i år været spændende. Det er en fornøjelse at få fremlæggelsen igen i år, og høre hvordan hverdagens små ting, har stor værdi for både børn og personale. Evalueringsmodellen er god, og blev brugt værdifuldt. Der er ikke noget nyt fra Forældreforum, da planlagte møder hver gang blev aflyst. Der er i årets løb sket en del i børnehaven, Kometstuen fik sit flotte ekstra rum, og det er tydelig, at både børn og voksne er glade for den. Opgangen er blevet malet, og som de fleste har opdaget, så fungerer telefonanlægget optimalt. Og legepladsen, den blev flot, og børnene har da også nydt godt af bålpladsen, hvor der er blevet lavet både pandekager og snobrød. Og der spilles lystigt alle mulige former for boldleg. Nogle af børnene fortrækker dog de fine huse der står på den store legeplads, og gyngerne. Og ikke at forglemme, Inge holdt reception d. 29. februar 2008, fordi hun havde været i Linden i 30 år. Linden har ligeledes indført sunde fødselsdage, det vil sige, at man kan medbringe en sund ting og en usund ting. Forældrebestyrelsen har med glæde bakket op omkring fokuspunktet sund kost som har affødt de sunde fødselsdage, et initiativ fra personalets side. Så var der Københavnertesten. Det er en sprogtest tilbud til 5-årige børn, som skal starte i skole året efter. En del af det pædagogiske personale i Københavns kommune overvejede boykot af Københavnertesten. Bestyrelsens forskellige holdninger blev vendt. Personalet ved hvor det enkelte barn er i sin udvikling, uden at der behøver testes. Det er vigtigt hvordan barnet klarer sig i hverdagen og ikke hvordan det klarer sig i en test situation. Så forældrebestyrelsen opfordrede forældrene til at sige nej tak til Københavner testen. Et emne der også har været oppe i forældrebestyrelsen, er foto på Lindens hjemmeside. Vi stillede div. Spørgsmål til politiet, men deres svar var, brug jeres sunde fornuft. Efterfølgende har Inge og Kirstine undersøgt sagen nærmere, og har fundet nogle retningslinjer, som Linden fremover vil bruge. Desværre var der få fremmødte til forældremødet. Bestyrelsen mente, at det kunne skyldes, at det lå tæt på efterårsferien eller, det havde været samme uge som div. møder på skolerne. På trods af stor tilfredshed med dokumentationen fra hverdagen på stuerne, vil dokumentationsaften ikke bliver holdt i år, da det er næsten samme forældregruppe. Da Månestuen har en lidt anden hverdag end resten af Linden, burde de have deres egen dagsbeskrivelse. De sover lige efter frokost, så de er ude på andre tidspunkter. Fra 2010 skal der serveres mad i alle institutioner, Linden håber på vi kan få en madmor, så ungerne slipper for catering. Så har vi, forældrebestyrelsen, fået udvidet vores kompetencer, i det vi nu skal inddrages i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af pædagogiske læreplaner. Det skete i sammenhold med den lov om dagtilbud, der trådte i kraft d. 1. august Forældrebestyrelsen skal yderligere inddrages i arbejdet med børnemiljøvurderingen. Både det fysiske, psykiske og æstetiske miljø. Til gengæld er det nu Kommunalbestyrelsen der skal godkende pædagogiske læreplaner, dette var ellers tidligere forældrebestyrelsens kompetence. Vi har derudover meldt os ind i Københavns forældreorganisation (KFO). Så er vi ved at være repræsenteret i de faglige organer Forældrebestyrelsens evaluering af 2009 Vi har haft et dejligt, arbejdsomt år i forældrebestyrelsen. Udover de faste emner for vores arbejde, som årsplanen og fastsættelse af lukkedage, har vi i år ændret åbningstiden om morgenen, vedtaget fotopolitik, lavet årshjul for bestyrelsens arbejde, deltaget i børnemiljøvurderingen, protesteret mod besparelser med aktiv deltagelse i demonstrationer, besluttet hvilken type mad, børnene nu skal tilbydes samt planlagt efterårets forældremøde med powerpoint-præsentation om den kommende mad og afholdt kampvalg for årets ledige poster i bestyrelsen. Tak for indsatsen til de gamle (hvor børnene skal i skole) og velkommen til de nye. 8.6 Generel evaluering af 2008 og 2009 Vi har i det store hele opfyldt vores målsætninger. Det bliver dog til stadighed vanskeligere at nå vores mål med de mange opgaver, vi skal varetage og den personalenormering, vi har til rådighed. De voldsomme besparelser som startede i 2009 ved at Københavns politikere åbnede budget 2009, og besluttede at institutionerne selv skulle betale for tomme pladser. Tidligere betalte institutionerne kun for 5% af de tomme pladser, men nu skulle vi betale 100%. Det betød at Linden i oktober 2009, måtte betale kr. for tomme pladser. Linden er uforskyldt i årsagen til tomme pladser, da Nørrebro har haft for mange pladser til rådighed, i modsætning til de øvrige distrikter i Kommunen. Forældresamarbejdet Samarbejdet med en stor og mangfoldig sammensat forældregruppe stiller store krav til personalet. Dette er tidskrævende og udfordrende, men et højt prioriteret område. Vi mener i det store hele, at vi har en god forældrekontakt og et positivt og velfungerende forældresamarbejde, og vi føler, at vi lever op til vores mål om gensidig respekt, tillid og tryghed. Vi har taget hånd om konflikter og har fået løst problemer og misforståelser på en for begge parter givende og konstruktiv måde. Vi er glade for at have en aktiv forældregruppe og bestyrelse, som støtter op omkring i gangværende projekter og er børnepolitisk aktive. Vi kan mærke, at forældrebestyrelsen tager børn, forældre og personales trivsel alvorligt. Fysiske rammer

23 Vi har haft stor gavn af den megen plads vi har, og nyder de ekstra rum, som gør, at vi kan gå fra med mindre børnegrupper og fordybe os i pædagogiske aktiviteter. De ekstra rum betyder, at børnene kan brede sig, så alle børn ikke behøver opholde sig i de 2 grupperum, der er tilknyttet hver stue. Vi er meget bevidste omkring arbejdsmiljøet, og er fokuserede på at afhjælpe gener og belastninger i vores daglige arbejde. Vi har i 2009 lavet Børnemiljøvurdering og har inddraget de ældste børn og forældrebestyrelsen. Tværfagligt samarbejde Vi har i det sidste år samarbejdet med blandt andet sprogvejledere, psykologer fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), talepædagoger, støttepædagoger og sundheds plejerske. Vi har haft et godt samarbejde med alle parter, og vi mærker, det er givtigt for børnene. Vi har mærket, at PPR har fået en kortere behandlingstid af sager og vi dermed hurtigt har kunnet drage nytte af deres ekspertise og assistance. Både til børnene og til supervision af personalet. 8.7 Evaluering af arbejdsprocessen med Årsplan 2009 og : Vi har længe ment, at Årsplansskabelonen fra det tidligere Indre Nørrebro, var for uoverskuelig og omfattende, og har derfor i år valgt, at ændre markant i opstillingen af årsplanen og gøre den mere overskuelig og enklere. Derudover har vi, på opfordring fra den pædagogiske konsulent, valgt at overføre store dele af årsplanen, fra udviklingsdelen til principdelen. Blandt andet fordi delene i realiteten er principper, og fordi vi ikke ønsker at evaluere på vores principper hvert år. Forældrebestyrelsen har været med i forløbet og har været aktive omkring arbejdet med årsplanen. 2010: Da vi ikke mere har mulighed for afholdelse af pædagogiske dage, har vi ikke nået at evaluere årsplan Vi har på grund af besparelserne måtte indskrænke antallet af personalemøder og har derfor ikke fået evalueret årsplanen. Vi vil i løbet af 2010 evaluere årsplanen, så årsplan 2011 indeholder personalets evaluering. Vores årsplaner, læreplaner og fokuspunkter vil fremover være 2 årige. Vi ser dette som den eneste mulighed fremover, da vi ikke mere har de ressourcer der skal til for, at nå dette og alle de andre vigtige opgaver der er i vores arbejde. 9. Fokuspunkter for 2009 og Fokuspunkt Krop og bevægelse Børn og unge er i dag mere fysisk inaktive end tidligere. De bliver transporteret i bil eller klapvogn. Legene er præget af stillesiddende aktiviteter, computer og tv er en stor del af børnenes fritidsliv. Krop og bevægelse er redskaber til at erobre verden. Ved at tage vare på kroppen og sikre dens udfoldelser, lægges grundlaget for fysiske og psykisk sundhed og udvikling. Mål: Fysisk og psykisk sunde børn, som oplever glæde ved og accept af deres egen krop og dens muligheder. Delmål: Børnene skal være glade for at bevæge sig. Børnene skal udvikle større kropsbevidsthed. Børnene skal styrkes i deres koordinations og balance evne. Børnene skal ved hjælp af fysisk kontakt, styrkes i empati og sociale fællesskab. 9.2 Handleplan for fokuspunkt 2009 Vi har kontakt til en Capoeira træner, som kan undervise børn og voksne i efteråret. Ugentlige løbeture eller motion i børnehaven. Sommerfest, med boder med fysiske aktiviteter, sanglege med mere. Vi vil indkøbe remedier til at styrke sanse- og bevægelsesapparatet samt spejle til salen. Børnene skal bevæge sig i forskellige terræner. Her er jeg mappe. Alle børn laver en mappe med oplysninger om dem selv. Højde, vægt, øjenfarve, hårfarve, billeder, håndaftryk med mere. Se bilag 2010 Ugentlige løbeture eller motion i børnehaven. Sommerfest, med boder med fysiske aktiviteter, sanglege med mere. Børnene skal bevæge sig i forskellige terræner. Fokus på kroppens indre. 10. Planer for 2009 og Personaleudvikling Hvert forår afholder vi MUS samtaler. Planlagte kurser/uddannelser: Gert er på meritpædagoguddannelsen (afsluttes i juni 2012) Lone J og Inge: systemisk ledelse. Uddannelsen var 9 måneder og afslutte i maj Lone og inge skal på økonomistyringskursus i Menighedernes Daginstitutioner afholdt af Københavns kommune i februar Clizia skal på tillidsmandsuddannelsen i Bupl i februar/marts i 2010.

24 Clizia skal på uddannelse i systemisk tænkning for tillidsmænd i Bupl-Buf regi. Til personalemøderne har prioriteret pædagogiske debatter og pædagogik udvikling, som fast punkt. D. 17. december 2008 besluttede børn og ungeudvalget at fra 1. januar 2009, kun måtte afholdes 9 lukkedage og at disse lukkedage skulle lægges på dage, hvor fremmødet af børn er lavt. 5. juni og 24. december blev samtidig gjort til obligatoriske lukkedage i Københavns Kommune. Lukkedage blev tidligere blandt andet brugt til at afholde pædagogiske dage, afvikling af personalets ferie og afspadsering. De nye retningslinjer gør det vanskelig, at afholde pædagogiske dage og dermed bliver muligheden for at gå i dybden med arbejdet omkring årsplan, personaleudvikling for en samlet personalegruppe og pædagogiske debatter med mere, en næsten umulig opgave at nå Øvrige planer Regeringen har besluttet, at alle børn i dagtilbud skal have et sundt måltid mad om dagen. Københavns Kommune har besluttet at madordningen skal træde i kraft d. 1. januar Linden skal indtil køkkenet er renoveret, engang i fremtiden, have catering mad fra Tingstrøm a/s. Kommunen har bestemt, at Linden får mad fra 1. marts Vi har ansøgt om en mad elevator, så vi fremover vil kunne produere mad i køkkenet i stuen og dette vil kunne transporteres til 1.sal via en mad ekevator. Københavns kommune har vedtaget en læsepolitik, som skal laves lokalt, og implementeres i Vi skal have fundet flere løsninger på hvordan Linden kan spare yderligere, så budget 2010 kan overholdes og Linden stadig kan være et godt sted for personale, børn og forældre 11. Budget og regnskab Lindens regnskab og budget, herunder ansøgning om overførsler Se bilag 3 Linden har underskud på KR.. Underskuddet trækkes i budget Bemærkninger til budget 2009 og 2010 budget 2009 Budgetfordelingsmodellen for 2008 betød blandt andet, at lederlønnen (som en gennemsnitlig lederløn) udmeldtes som en del af lønmidlerne, hvor den tidligere blev udmeldt særskilt, lydende på den nøjagtige lederløn. Dette gælder fremover. Det betyder, at hvis lederens løn er højere end en gennemsnitlig lederløn, belastes det øvrige lønbudget. Tillidsmandstillæg og tillæg til medarbejdere med pædagogisk grunduddannelse (pgu), er også forsvundet, som direkte konkret udmelding til den enkelte institution. Disse midler fordeles nu ud til samtlige Københavnske institutioner, uanset om man har pgu-uddannede medhjælpere eller tillidsrepræsentanter i institutionen. Da vi har 2 tillidsmænd (en for pædagoger og en for pædagogmedhjælperne) plus to pgu uddannet medhjælper, vil det betyde en forringelse af Lindens lønbudget. Institutionerne skal fra oktober 2009 (hvor kommunen genåbnede budget 2009) selv betale de tomme pladser, der måtte være i de enkelte institutioner. Trods det, at institutionerne kan være ganske uforskyldt i de tomme pladser, da det er pladsanvisningen, der forvalter visitation af børn. Årsagen til de tomme pladser, kan for eksempel skyldes svarfristerne for forældre, der får tilbudt plads. Derudover kan der være udsendt en pladstilbud til et barn og der siges nej til pladsen, et nyt tilbud sendes ud til et nyt barn og så videre. I 2009 har vi yderligere stået med den problematik, at der været mangel på børn, der havde brug for en plads. Dette har været gældende på Nørrebro, ikke i de øvrige distrikter. Ovenstående kan medvirke til at en plads står tom i længere tid. Institutionen kan intet gøre ved dette. Lindens udgift for tomme pladser i 2009, er kr. Vi ser det, som en forringelse og besparelse. Konsekvensen af budgetfordelingsmodellen er, at vi i perioder må have indskrevet al for mange børn, da vi i andre perioder ikke har nok børn indskrevet. Det vil typisk være i forår, efterår og vinter, belægningen vil være høj, for at tage højde for tomme pladser i sommerperioden. Når året er omme, skal børnebelægningen ligge på 100 %. Denne model vil naturligvis kunne mærkes af børn, personale og forældre, da mange børn i vinterhalvåret, med det samme personale tilknyttet, vil påvirke hverdagen, både hvad angår pædagogik, aktiviteter og kvalitet.. budget 2010 Alle Københavns institutioner har fået beskåret budgetterne med 2,8 %. Linden havde gennemsnitlig kun 70 indskrevne i 2009, og får derfor udmeldt budget til dette antal børn, uanset hvor mange indskrevne der er i Konsekvenserne af dette, betyder et lavere budget, som beklageligvis vil gå ud over projekter og aktiviteter i huset. Mangler der personale på grund af sygdom, kurser, møder eller ferie, må det øvrige personale løbe endnu hurtigere og få omlagt deres arbejdstid. Ture og aktiviteter må aflyses. Børnene må af og til fordeles på andre stuer og lignede. Dette er en nødvendighed for at spare på lønudgiften til vikarer. Dette medfører i høj grad en beklagelig forringelse af det pædagogiske arbejde og den pædagogiske kvalitet. Besparelserne som effektueres i 2010 er meget voldsomme for institutionerne. I linden betyder det blandt andet: reduktion i personalets timer ringe vikarbudget, dermed aflysning af aktiviteter, arrangementer, personalekurser og andet ændret åbningstid færre personalemøder

25 reduktion i børn-forældre arrangementer, som sommerfest og julefest Alle disse tiltag har været nødvendige for at reducere forbruget af personale timer. Yderligere økonomiske besparelser ingen zoo-kort ingen bondegårdstur Den indførte madordning er også en ekstra udgift for institutionerne. Institutionerne har en egen betaling til kost og ekstra renovations udgift. Dernæst koster det mange personaleressourcer, da det pædagogiske personale må fortage egenkontrol, måling af temperatur på maden og i køleskabe, optælling af leveret mad og kontakt til cateringfirmaet, hver gang der mangler mad eller der sker ændringer i leveringsaftalen, ved børns sygdom, ferie og lignende. I Linden betyder ovenstående en forringelse af personaleressourcerne, hvilket kan mærkes i hverdagen Principper for anvendelse af diverse udgifter Vi udviser naturligvis opmærksomhed overfor besparelser på indkøb og prøver at finde billigste produkt, dog uden at gå på kompromis med kvaliteten. Ved indkøb af fødevarer forsøger vi så vidt muligt at indkøbe økologisk, dog er vi af økonomiske årsager, nødt til at fravige dette princip omkring indkøb af frugt og grønt. Øko-frugt er dobbelt så dyrt, som ikke økologisk frugt, og ville derfor ikke kunne tilbydes børnene indenfor vores mad-budget. Vi har derfor valgt vigtigheden af at børnene får frugt, og fraveget princippet om økologisk frugt og grønt. Ved indkøb af rengøringsmidler, papirhåndklæder cremer og lignende indkøbes kun miljøvenlige varer. Der bliver hvert år udmeldt midler til sprogstimulering ( 4a) Disse midler vil blive brugt til vikartimer, så det faste personale kan varetage sprogstimuleringen. Vi har valgt, at det personale som ikke er fuldtidsansat får flere timer ugentlig og varetager sprogstimuleringen udenfor deres normale arbejdstid. Der vil blive løbende blive indkøbt materialer til sprogstimulerende arbejde. Blandt andet spil, bøger, supplement til vores sprog emnekasser og computerspil Vedligeholdelsesplan Vedligeholdelsesbudgettet for 2010 er udmeldt med kr. Vi har de sidste par år afsat mange penge til vedligeholdelse af institutionen. Både stuer, gang (i stueetagen), garderober og opgang er blevet malet og huset fremstår lyst og venligt. Vedligeholdelsesoversigt for 2009: Der er i forbindelse med udarbejdelse af børnemiljøvurderingen blive lavet en handleplan, og tiltag i denne forbindelse vil blive udført. Det gælder blandt andet renovering af asfalt på legepladserne. Lås med kode 1.sal Maling trappe mod kapelvej og solstuens dukkekrog Tyveri sikring af vinduer Nye rør i kælderen Spejle i salen Reparation af linoleum på stjernestuen, i salen og i værksted. Vedligeholdelsesplan for 2010 og de næste år fremover: Vedligeholdelsesbudgettet er på kr. Huset er gammelt, og der dukker ofte uforudsete udgifter op til vedligeholdelse, så det vil der skulle bruges midler til. Ønsker, hvis det bliver muligt økonomisk: Dukkekrogs rum skal males El-arbejde på diverse stuer Maling af stuer 12. Forældrebestyrelsens evaluering af 2009 pædagogiske læreplan og kommentarer til årsplanen Tidligere har personalet i Linden evalueret det kontinuerlige arbejde med læreplanerne ved årsskiftet, hvorefter vi har evalueret på dette, og dermed haft gode muligheder for at følge op på læreplanerne.. Det er med stor beklagelse, at vi har måttet afskaffe personalets udviklingsdag på grund af kraftige nedskæringer på budgettet. Vi har aftalt, at evaluering fremover sker løbende hen over året til almindelige personalemøder, som det også tidligere er sket, og at der her sker indsamling til brug for bestyrelsens arbejde med læreplanerne. Det betyder dog for denne årsplan, at årets store fordybelse i arbejdet med læreplanerne ikke er sket, og dermed også udarbejdelse af materiale til viderebearbejdelse, hvorfor vi i bestyrelsen ikke har haft et ordentligt grundlag for arbejdet dette år.

26 Stueetagen

27 1.salen Bilag 2. Sociale kompetencer. Bilag 2a

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

VELKOMMEN I STILLINGE BØRNEHAVE

VELKOMMEN I STILLINGE BØRNEHAVE VELKOMMEN I STILLINGE BØRNEHAVE FORORD Dette hæfte er en introduktion til de værdier Stillinge Børnehave står for. (Ordet Børnehave dækker både vuggestue og børnehave) Information om hverdagen, indsatsområder

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Hverdagen i dit barns daginstitution

Hverdagen i dit barns daginstitution Hverdagen i dit barns daginstitution 2 Indhold Hverdagen i dit barns daginstitution... 1 Hvad er en daginstitution?... 3 Derfor er det vigtigt at gå i daginstitution... 3 Hverdagen i daginstitutionen...

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE 2013 / 2014 1 LÆREPLANER 2013 / 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... SIDE 5 SPROGLIGE KOMPETENCER... SIDE 6 SOCIALE KOMPETENCER... SIDE 8 PERSONLIG UDVIKLING... SIDE

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Årshjul for 2013-2014

Årshjul for 2013-2014 Årshjul for 2013-2014 Årshjulet er en sammenskrivning af årsplanen og læreplanen. Årsplanen er den overordnede planlægning af årets aktiviteter. Læreplanen er den beskrivende del af, hvordan arbejdet udføres

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014

Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014 Vi glæder os til at give jeres børn en god og tryg skolestart i førskole-gruppen samt skabe et godt og positivt forældresamarbejde med jer. Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014 På Særslev-Hårslev

Læs mere

Børnehaven Lystruplund Lystruplund 36 8520 Lystrup Telefon: 87 13 83 17 Email: hekru@aarhus.dk

Børnehaven Lystruplund Lystruplund 36 8520 Lystrup Telefon: 87 13 83 17 Email: hekru@aarhus.dk Børnehaven Lystruplund Lystruplund 36 8520 Lystrup Telefon: 87 13 83 17 Email: hekru@aarhus.dk 1 Velkommen til børnehaven Lystruplund Børnehaven og dens historie Børnehaven Lystruplund er opført i 1974

Læs mere

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN INDLEDNING Naturbørnehaven Gl. Tølløse A/S er en aldersintegreret institution for børn i alderen 6 måneder til 6 år (skolestart). Vi er blevet godkendt af Holbæk kommune til 60 børneenheder, deraf 15 vuggestuepladser.

Læs mere

Børnegalaxen Viby Læreplaner

Børnegalaxen Viby Læreplaner Børnegalaxen Viby Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks temaer

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Ringsted Private Skovbørnehave St. Bøgeskovvej 30 B 4100 Ringsted Telefon: 3810 5040 Hjemmeside: www.ringstedskovborn.dk

Ringsted Private Skovbørnehave St. Bøgeskovvej 30 B 4100 Ringsted Telefon: 3810 5040 Hjemmeside: www.ringstedskovborn.dk Ringsted Private Skovbørnehave St. Bøgeskovvej 30 B 4100 Ringsted Telefon: 3810 5040 Hjemmeside: www.ringstedskovborn.dk Hvad er Skovbørnehaven i St. Bøgeskov? Verdens dejligste børnehave med højt til

Læs mere

De lovkravsmæssige læreplanstemaer er: Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kultur

De lovkravsmæssige læreplanstemaer er: Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kultur Læreplan for Hornsyld Idrætsbørnehus 1. august 2004 blev det vedtaget, at alle dagtilbud skal udarbejde læreplaner. Læreplanerne skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Ligeledes skal den

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene s dagpleje Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene Schlünsen Preston Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Først

Læs mere

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Indholdsfortegnelse: Præsentation af Nøddehøj Børnehus Vision og værdigrundlag Læreplanstemaerne: Personlig alsidig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og

Læs mere

Velkommen til. Børnehuset Himmelblå. Knus hinanden. Et knus: Er fuldt ud økologisk forsvarligt. Det nedbryder intet

Velkommen til. Børnehuset Himmelblå. Knus hinanden. Et knus: Er fuldt ud økologisk forsvarligt. Det nedbryder intet Knus hinanden Et knus: Er fuldt ud økologisk forsvarligt. Det nedbryder intet miljø Er energisparende sparer på andre varmeressourcer Kræver ingen speciel opbevaring Kan transporteres toldfrit Forlanger

Læs mere

Velkommen til Nøddeskallen

Velkommen til Nøddeskallen Velkommen til Nøddeskallen Vi håber at I og Jeres barn, bliver glade for at have Jeres daglige gang her i Nøddeskallen. Med denne folder vil vi fortælle, hvad der er vigtigt her i vores vuggestue, og dermed

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

Velkommen i Øster Højst Børnehus

Velkommen i Øster Højst Børnehus Velkommen i Øster Højst Børnehus Med denne pjece vil vi gerne byde jer velkommen i Øster Højst Børnehus og samtidig fortælle lidt om, hvem vi er og hvad vi laver. I kan læse mere om vores værdier, pædagogiske

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Vi vil godt se dig og dine forældre inden du starter i vuggestuen, så du kan se den stue du skal gå på, samt hilse på os alle sammen.

Vi vil godt se dig og dine forældre inden du starter i vuggestuen, så du kan se den stue du skal gå på, samt hilse på os alle sammen. Side 1 af 12 Side 2 af 12 Kære Velkommen til Frøgårdens Vuggestue. Du skal gå på De voksne på din stue hedder: Din primær-voksen er Du har dit eget mærke, det sidder på din garderobeplads. Dit mærke ser

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen.

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 1 Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 2 Den daglige pædagogiske praksis i Vuggestueafdelingen. I denne folder har vi forsøgt at beskrive vores mål for den

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Alle dagtilbud skal ifølge Dagtilbudsloven udarbejde Pædagogiske Læreplaner, der skal indeholde områderne: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere

Velkommen til Børnehuset Mælkevejen

Velkommen til Børnehuset Mælkevejen Velkommen til Børnehuset I Børnehuset er der ansat 14 pædagoger og 7 medhjælpere. Vi har i perioder nogle personer i løntilskud. Leder er: Maiken Toftholm Afdelingsleder er: Pia Kammersgaard Vi er en ny

Læs mere

Børnegalaxen Roskildes Læreplaner

Børnegalaxen Roskildes Læreplaner Børnegalaxen Roskildes Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 4. Aktiviteter: 5. Forældresamtaler: 6. Forældrebestyrelsen: 7. Kontakt:

Indholdsfortegnelse: 4. Aktiviteter: 5. Forældresamtaler: 6. Forældrebestyrelsen: 7. Kontakt: Indholdsfortegnelse: 1. Velkommen 2. Teams/ åbningstider / lukkedage samt ferie 3. Praktiske oplysninger 1. Aflevering/afhentning: 2. Mad: 3. Middagssøvn: 4. Tøj: 5. Legeplads: 6. Legetøj: 7. Fødselsdage:

Læs mere

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har Lærerplaner Siden 2004 har der været et lovkrav om, at alle dagtilbud skal udarbejde pædagogiske læreplaner, som forholder sig til seks temaer: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Velkommen i Børnegården Lemtorp Nissumvej 8 7620 Lemvig 96 63 18 30

Velkommen i Børnegården Lemtorp Nissumvej 8 7620 Lemvig 96 63 18 30 Velkommen i Børnegården Lemtorp Nissumvej 8 7620 Lemvig 96 63 18 30 Kære forældre! Jeres barn skal nu til at opleve livet i en børnehave. Barnet er måske vant til dagpleje eller vuggestue, og skal nu til

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

Velkommen til Sabro Dagpleje

Velkommen til Sabro Dagpleje Velkommen til Sabro Dagpleje Et godt lære-værested Sabro Dagpleje. Sabro dagpleje består af 12 dagplejehjem alle beliggende i Sabro midtby. Et dagplejer har op til 4 fastindskrevne børn i alderen ½ år

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan.

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Indledning: Tidligere år er der i børnehaven blevet udarbejdet en virksomhedsplan. Denne er nu erstattet med en årsplan. Årsplanen skal være grundlag for intern

Læs mere

Velkommen til Korsholm/Søften Børnehaven Engen, Korsholm Børnehave og Børnehuset Mælkevejen

Velkommen til Korsholm/Søften Børnehaven Engen, Korsholm Børnehave og Børnehuset Mælkevejen Velkommen til Korsholm/Søften Børnehaven Engen, Korsholm Børnehave og Børnehuset Mælkevejen Favrskov Kommune Velkommen til Korsholm/Søften. Vi er et dagtilbud som består af 3 daginstitutioner: Børnehaven

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune I Dagplejen Syd arbejder vi generelt med Krop og Bevægelse på Skaber læringsmiljø, der giver børnene plads, muligheder og udfordringer for bevægelse ude og inde Leg i haven, på legepladser, forskelligt

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Horsens Kommune: Daginstitution Vestbyen

Pædagogiske læreplaner i Horsens Kommune: Daginstitution Vestbyen Børn og Unge Pædagogiske læreplaner i Horsens Kommune: Daginstitution Vestbyen Side 1 af 18 Februar 2010 G:\Læreplaner2010\Læreplaner 2010-11.doc Tema: Barnets alsidige Pædagogisk læreplan personlige udvikling

Læs mere

Velkommen til Børnehuset Bækdalen Krop, kunst og kreativitet

Velkommen til Børnehuset Bækdalen Krop, kunst og kreativitet Velkommen til Børnehuset Bækdalen Krop, kunst og kreativitet Vores adresse: Tendrup Hovvej 7A, 8543 Hornslet Vores tlf.nr.: 87 53 57 90 Vores åbningstid: mandag torsdag 6.30 17.00, fredag 6.30 16.00 Jeres

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for Fårup SFO 1 Forord Vores SFO og indskoling arbejder sammen i et samlet indskolingsteam. Det betyder at pædagogerne er klassepædagoger i skolen. Lærere og pædagoger indgår

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Denne pjece vil indeholde hvorfor og hvordan, vi arbejder med læreplaner, samt de værdier vores arbejde med børnene i Dagplejen Favrskov tager udgangspunkt i. I

Læs mere

Velkomstfolder Vuggestuen

Velkomstfolder Vuggestuen - 1 - Velkomstfolder Vuggestuen Vi er en røgfri institution - 2 - Isbjørnen Kære forældre! Velkommen til Isbjørnens vuggestue Vi har i denne pjece forsøgt at sammenfatte nogle praktiske oplysninger, det

Læs mere

2015 Velkommen til Lundely Fritidshjem

2015 Velkommen til Lundely Fritidshjem 2015 Velkommen til Lundely Fritidshjem Nr. 1 Nr. 22 N. W. Gadesvej 1 + 22 3480 Fredensborg Tlf. 7256 2600 Fredensborg 2015 Velkommen til LUNDELY FRITIDSHJEM Lundely er et stort fritidshjem og en del af

Læs mere

Virksomhedsplan for Troldehøjen

Virksomhedsplan for Troldehøjen Virksomhedsplan for Troldehøjen Forord Daginstitutionen Troldehøjen Praktiske oplysninger Børnenormeringen Åbningstider Kort overblik over Børne og ungepolitikken Kort målsætning for daginstitutionerne.

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Lindehuset Terpvej 19 Øster Lindet 6630 Rødding tlf: 79965481 mobil: 29277922

Lindehuset Terpvej 19 Øster Lindet 6630 Rødding tlf: 79965481 mobil: 29277922 Velkomstfolder Lindehuset Terpvej 19 Øster Lindet 6630 Rødding tlf: 79965481 mobil: 29277922 1 Velkommen i Lindehuset Vi vil gerne være et sted hvor alle, uanset færdigheder, kulturbaggrund eller tro føler

Læs mere

Velkommen til Rønde Børnehus Vigen

Velkommen til Rønde Børnehus Vigen Velkommen til Rønde Børnehus Vigen Anemonevej 12, 8410 Rønde Tlf. 87535180 Åbningstider: Mandag Torsdag kl.6.30 17.00 Fredag kl. 6.30 16.00 Leder: Birte Rask Pedersen Med denne pjece vil personalet i Vigen,

Læs mere

Velkommen til Uglestuen, som du skal starte på d.

Velkommen til Uglestuen, som du skal starte på d. KÆRE Velkommen til Uglestuen, som du skal starte på d. vi glæder os til at være sammen med dig og vi håber vi får et godt samarbejde med din mor og far. Her er din stue, den hedder UGLESTUEN. Side 1 De

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd 1 Indholdsfortegnelse for den pædagogiske udviklingsplan Indledning... 3 Læsevejledning... 3 Præsentation af Område Syd... 3 Roskilde kommunes børne-

Læs mere

Akvariet og Galaxen Parcelvej 167, 2830 Virum 45 28 44 40

Akvariet og Galaxen Parcelvej 167, 2830 Virum 45 28 44 40 Sfo v/ Virum Skole Akvariet og Galaxen Parcelvej 167, 2830 Virum 45 28 44 40 Velkommen til Virum Skoles Sfo Med denne pjece ønsker vi børn og forældre velkommen til vores skolefritidsordning. Vi håber,

Læs mere

Velkommen til Børnegårdens vuggestue KORREKTUR BØRNEGÅRDENS VUGGESTUE

Velkommen til Børnegårdens vuggestue KORREKTUR BØRNEGÅRDENS VUGGESTUE Velkommen til Børnegårdens vuggestue BØRNEGÅRDENS VUGGESTUE Velkommen Velkommen til Børnegårdens vuggestue. Vi glæder os rigtig meget til at lære jeres barn og jer forældre at kende. Det vil være en ny

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Sammenhæng Baggrund, forudsætninger

Sammenhæng Baggrund, forudsætninger PÆDAGOGISK LÆREPLAN 2014-2016 Skårup Børnehus: Alsidig personlig udvikling Pædagogisk læreplan i perioden 2014 og 2016 Skårup Børnehus Østerdalen Skårup Børnehus SMTTE på: Alsidig personlig udvikling Dato:

Læs mere

Hjems Børnehaves lille A Å

Hjems Børnehaves lille A Å Hjems Børnehaves lille A Å A Afhentning ; Sig altid farvel til en personale! Skal foregå inden 16.45, hvor døren skal være låst - udefra! Giv besked, hvis det er andre der henter, vi må ellers ikke udlevere

Læs mere

Indledning læreplaner

Indledning læreplaner Indledning læreplaner Klim Fribørnehave og Vuggestues pædagogiske læreplan tager udgangspunkt i vores målsætning som er: At anerkende børnenes forskellighed og se det som en styrke for fællesskabet. At

Læs mere

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Med naturen som børnehavens særpræg og idegrundlag er det primære for os at skabe læring i områdets dejlige og alsidige natur. 1 Barnets alsidige personlige udvikling

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sundhedspolitik for Regnbuen

Sundhedspolitik for Regnbuen Sundhedspolitik for Regnbuen Børn og unges trivsel og sundhed nu, er vigtig for deres fremtidige sundhed og trivsel. Forskning viser at helbred, trivsel og sundhedsadfærd tidligt i livet er af stor betydning

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Velkommen. til Jystrup Vuggestue

Velkommen. til Jystrup Vuggestue Afslutningsvis Er der det mindste I tænker eller undrer jer over, har I spørgsmål eller forslag, opfordres I til at tage en snak med os. I kan altid komme til en af os; der er oftest kaffe på kanden, og

Læs mere

Med denne lille folder vil vi byde jer velkommen til Hammelev Børnehave.

Med denne lille folder vil vi byde jer velkommen til Hammelev Børnehave. Kære forældre Med denne lille folder vil vi byde jer velkommen til. Vi glæder os til at modtage jeres barn og til at samarbejde med jer. I prioriterer vi udelivet, legen og den motoriske udvikling højt.

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Velkommen i Visby Børnehus

Velkommen i Visby Børnehus En dag på legepladsen Velkommen i Visby Børnehus Med denne pjece vil vi gerne byde jer velkommen i Visby Børnehus og samtidig fortælle lidt om, hvem vi er og hvad vi laver. I kan læse mere om vores værdier,

Læs mere

Læreplaner Dagplejen ØST

Læreplaner Dagplejen ØST Læreplaner Dagplejen ØST 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Børn med særlige behov 4 Værdigrundlag, pædagogiske principper og læringsforståelse 4 Vores Værdier Anerkendelse 5 Rummelighed 6 Arbejdsglæde 7

Læs mere

Termometeret. Overbliksrapport

Termometeret. Overbliksrapport Overbliksrapport Rapportstatus Dagtilbuddets navn Viben... Antal reflektionsskemaer i rapporten... Refleksionsskemaets navn Viben24B... Dato for rapportudskrivningen 3--24... God fornøjelse! 2 Læsevejledning

Læs mere

Indholdsfortegnelse: side:

Indholdsfortegnelse: side: Indholdsfortegnelse: side: velkommen... 2 telefoner 2 åbningstider... 3 forældrebestyrelse... 3 information... 3 personale... 4 ferie- og lukkedage... 5 traditioner... 5 vuggestuen/ dagsrytme... 6 børnehaven/

Læs mere

Hyldebo ligger 5 minutters gang fra Gadstrup mose, som er et meget naturskønt område og Ramsømagle-sø med fugletårnet, som ligger i vores nærmiljø.

Hyldebo ligger 5 minutters gang fra Gadstrup mose, som er et meget naturskønt område og Ramsømagle-sø med fugletårnet, som ligger i vores nærmiljø. Velkommen i børnehuset Hyldebo Daginstitutionen Hyldebo Hyldevænget 2-4 Tlf: 46 19 06 19 Prøv også at klikke ind på www.hyldebo.roskilde.dk. Åbningstider: Mandag-torsdag Kl. 6.30-17.10 Fredag Kl. 6.30-16.20

Læs mere

Værdigrundlag og læreplan

Værdigrundlag og læreplan Værdigrundlag og læreplan Fuglereden er en integreret institution, hvor vuggestuen og børnehaven blev sammenlagt i august 2010. At slå to institutioner, to personalegrupper, to kulturer og to faglige kontekster

Læs mere

Morgenåbning: I forbindelse med morgenåbning, tilbyder vi sund morgenmad. Dette er muligt indtil kl. 7.15. Kl. 7.45 sendes alle børnene i skole.

Morgenåbning: I forbindelse med morgenåbning, tilbyder vi sund morgenmad. Dette er muligt indtil kl. 7.15. Kl. 7.45 sendes alle børnene i skole. Kastaniehuset Vi vil her på Kastaniehusets hjemmeside dels komme med en del praktiske oplysninger men også fortælle lidt om institutionens historie, vores pædagogik, bevægelsespolitik m.v.. Hvor er vi:

Læs mere

Dejligt at komme i gang igen efter en lang juleferie og dejligt at møde Jeres glade børn

Dejligt at komme i gang igen efter en lang juleferie og dejligt at møde Jeres glade børn Kære forældre Vi ønsker alle et godt nytår Dejligt at komme i gang igen efter en lang juleferie og dejligt at møde Jeres glade børn Tak for Jeres til- og frameldinger til vinterferien. Bedst som vinteren

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Fredensborg Naturdagpleje

Fredensborg Naturdagpleje PRAKTISKE OPLYSNINGER Januar 2015 Her kan du finde nyttig information om privat dagpleje, vores naturdagpleje, om Jane og Hanne, godkendelse og tilsyn, priser og tilskud og andre vigtige ting. PRIVAT DAGPLEJE

Læs mere

Velkommen til Institutionen Midtby. Børnehuset Langelinie WEBUDGAVE BØRN OG UNGE

Velkommen til Institutionen Midtby. Børnehuset Langelinie WEBUDGAVE BØRN OG UNGE Velkommen til Institutionen Midtby Børnehuset Langelinie BØRN OG UNGE Velkommen til Institutionen Midtby Institutionen Midtby består af 6 huse, 4 børnehaver og 3 vuggestuer. Tilsammen en institution med

Læs mere

BØRNEHAVEN KRIDTHUSET 2011....en tryg hverdag for dit barn

BØRNEHAVEN KRIDTHUSET 2011....en tryg hverdag for dit barn BØRNEHAVEN KRIDTHUSET 2011...en tryg hverdag for dit barn Limfjordsvej 2 9670 Løgstør T: 99 66 90 70 E: bh@kridt-huset.dk W: www.kridt-huset.dk Velkommen i Børnehaven Kridthuset Børnehaven Kridthuset er

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Mariehønen. Integreret dagpleje, vuggestue og børnehave

Mariehønen. Integreret dagpleje, vuggestue og børnehave Mariehønen Integreret dagpleje, vuggestue og børnehave ariehønen Bækvej 6, Asp 7600 Struer Tlf. 96 84 89 40 grs@struer.dk http://mariehonen.struer.dk Velkommen hos os i Mariehønen Når Jeres barn starter

Læs mere

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR BROVST BØRNEHAVE

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR BROVST BØRNEHAVE PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR BROVST BØRNEHAVE INDLEDNING Børns møde med verden, bringer tusindvis af spørgsmål, oplevelser og udfordringer. At smage, lugte, se, hører, mærke og tale om det der sker omkring

Læs mere

Velkommen til. Kløverløkken!

Velkommen til. Kløverløkken! Velkommen til Kløverløkken! Kære Velkommen i Kløverløkken. Nu skal du til at gå i Du skal være hos De voksne på din stue hedder Vi glæder os til at se dig! At starte i institution kan være både sjovt og

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere