Uddannelses- og erhvervsvejledning i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelses- og erhvervsvejledning i Danmark"

Transkript

1 Uddannelses- og erhvervsvejledning i Danmark - en oversigt over vejledningsordninger 1

2 Uddannelses- og erhvervsvejledning i danmark en oversigt over vejledningsordninger Uddannelses- og erhvervsvejledning i Danmark - en oversigt over vejledningsordninger 2001 Ophavsret: Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning 2001 Redaktion Christel Sølvhjelm Omslag Iben Kofoed Trykkeri Kailow Tryk A/S, København og Interprint A/S, København Oplag ISBN Rapport om uddannelses- og erhvervsvejledning i Danmark findes både i trykt og elektronisk udgave. Den elektroniske udgave kan ses på R.U.E.s websted på adressen: Udgiver Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Vester Voldgade København V Tlf.: (ved bestilling af publikationer: ) Fax: E-post: Webadr.:http://www.r-u-e.dk

3 Uddannelses- og erhvervsvejledning i danmark en oversigt over vejledningsordninger Forord R.U.E.s vejledningspolitik blev offentliggjort i Samtidig formulerede rådet et debatoplæg, som indeholdt en oversigt over danske vejledningsordninger. Mange interessenter på vejledningsområdet har flittigt brugt denne oversigt, som nu udgives i en revideret udgave. I den forbindelse ønsker rådet særligt at påpege to indsatsområder for uddannelses- og erhvervsvejledningen. Det første er uddannelsen af vejlederne. Som det er i dag med 17 forskellige grundlæggende vejlederuddannelser, der hver især henvender sig til specifikke vejledergrupper inden for bestemte sektorer, er det svært at udvikle en fælles vejlederidentitet og et tværsektorielt vejledersamarbejde. Der er i vidt omfang tale om paralleluddannelse af meget forskellig omfang og kvalitet. Samtidig er det et stort problem, at hovedparten af vejlederne i Danmark hverken har ret eller pligt til at gennemgå en vejlederuddannelse. Der er derfor brug for at etablere en fælles grundlæggende vejlederuddannelse, som foreslået af rådet i december Det andet er kvalitetsudvikling af vejledningen. I dag er der en række vejledningsordninger, hvor der ikke findes nærmere bestemmelser for vejledningen. Dette vanskeliggør i høj grad en kvalitetssikring af vejledningsindsatsen. For at imødegå dette forhold anbefaler rådet kvalitetsudvikling i et samspil mellem overordnede og konkrete kvalitetsmål. De overordnede kvalitetsmål inden for følgende fire områder bør være retningsgivende for arbejdet med opstilling af de konkrete kvalitetsmål: Adgang til ligeværdig og alsidig vejledning Samordning af vejledningsindsatsen Vejledningens rammer og ressourcer Uddannelse af vejledere På R.U.E.s hjemmeside er der mulighed for at finde yderligere oplysninger om R.U.E.s forslag til ny model for vejlederuddannelse, model for kvalitetsudvikling af uddannelses- og erhvervsvejledning samt nærværende publikation om vejledningsordningerne i Danmark. Vi håber, at oversigten over vejledningsordningerne vil være til god nytte for vejledere, myndigheder og andre, der har brug for oplysninger om uddannelses- og erhvervsvejledning i Danmark. Jytte Andersen formand 3

4 Uddannelses- og erhvervsvejledning i danmark en oversigt over vejledningsordninger

5 Uddannelses- og erhvervsvejledning i danmark en oversigt over vejledningsordninger Indhold Forord... 3 Indledning... 7 Danske vejledningsordninger... 9 Regelregulerede vejledningsordninger 1. Skolevejledning i folkeskolen Ungdomsvejledning Studievejledning ved gymnasier, studenter- og hf-kurser Vejledning ved den Fri Ungdomsuddannelse (FUU) Uddannelses- og erhvervsvejledning ved erhvervsskolerne Vejledning ved erhvervsgrunduddannelsen (egu) Uddannelses- og erhvervsvejledning ved forberedende voksenundervisning (FVU) Uddannelses- og erhvervsvejledning ved almen voksenuddannelse (AVU) Uddannelses- og erhvervsvejledning i forbindelse med undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl Studievejledning ved de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Vejledning ved den grundlæggende pædagogiske uddannelse til pædagogmedhjælper, dagplejer, omsorgsmedhjælper m.v Vejledning ved landbrugsskolerne Informationscentre om videregående uddannelser, ivu*c Vejledning af værnepligtige m.fl. JUDO-ordningen Vejledning af Forsvarets stampersonel CU-ordningen Erhvervsvejledning, herunder eurovejledning, ved AF Vejledning ved arbejdsløshedskasserne Vejledning i henhold til lov om aktiv socialpolitik Uddannelses- og erhvervsvejledning af flygtninge og indvandrere i kommunerne Vejledning under Kriminalforsorgen Vejledning ved produktionsskoler Vejledning ved daghøjskoler...75 Andre vejledningsordninger 23. Vejledning ved frie grundskoler Vejledning ved efterskoler Vejledning ved folkehøjskoler Studievejledning ved videregående uddannelser Vejledning ved arbejdsmarkedsuddannelserne

6 Uddannelses- og erhvervsvejledning i danmark en oversigt over vejledningsordninger

7 Uddannelses- og erhvervsvejledning i danmark en oversigt over vejledningsordninger Indledning Som det fremgår af denne oversigt, findes der 27 danske vejledningsordninger. En vejledningsordning er her defineret som den uddannelses- og erhvervsvejledning, der tilbydes til en målgruppe. Karakteren af målgruppekriterier varierer meget fra ordning til ordning. 22 af de beskrevne ordninger fungerer i henhold til love, bekendtgørelser eller lignende, mens de resterende 5 eksisterer i kraft af en prioritering fra forskellige institutioners og organisationers side. Der skelnes således mellem regelregulerede ordninger og andre ordninger. Ifølge sagens natur er det umiddelbart lettest at skaffe sig et overblik over den førstnævnte gruppe. Som det fremgår af oversigten, er disse ordninger dog særdeles forskellige indbyrdes. Der kan fx være tale om en mere eller mindre stærk central styring. Ressourcetildelingen kan således variere stærkt fra kommune til kommune (skolevejledningsordningen) eller fra amt til amt (vejledningen ved social- og sundhedsuddannelserne). Samtidig kan det være vanskeligt at skaffe præcise oplysninger om de vejledere, der er tilknyttet ordningen, fx opgørelser over vejledernes antal, køn og vejlederkvalifikationer. Hvad de uregulerede vejledningsordninger angår, kniber det endnu mere med overblikket. Eksempelvis er det vanskeligt at give en samlet beskrivelse af vejledningen ved de videregående uddannelser, hvor vejledningstilbuddet kan variere fra institution til institution. Oversigten er opbygget sådan, at en række gennemgående temaer forsøges belyst for hver enkelt vejledningsordnings vedkommende. I slutningen af hver beskrivelse angives det, hvornår oplysningerne senest er opdateret. 7

8 Uddannelses- og erhvervsvejledning i danmark en oversigt over vejledningsordninger

9 Uddannelses- og erhvervsvejledning i danmark en oversigt over vejledningsordninger Danske vejledningsordninger Regelregulerede vejledningsordninger 1. Skolevejledning i folkeskolen 2. Ungdomsvejledning 3. Studievejledning ved gymnasier, studenter- og hf-kurser 4. Vejledning ved den Fri Ungdomsuddannelse (FUU) 5. Uddannelses- og erhvervsvejledning ved erhvervsskolerne 6. Vejledning ved erhvervsgrunduddannelsen (egu) 7 Uddannelses- og erhvervsvejledning ved forberedende voksenundervisning (FVU) 8. Uddannelses- og erhvervsvejledning ved almen voksenuddannelse (AVU) 9. Uddannelses- og erhvervsvejledning i forbindelse med undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. 10. Studievejledning ved de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser 11. Vejledning ved den grundlæggende pædagogiske uddannelse til pædagogmedhjælper, dagplejer, omsorgsmedhjælper m.v. 12. Vejledning ved landbrugsskolerne 13. Informationscentre om videregående uddannelser, ivu*c 14. Vejledning af værnepligtige m.fl. JUDO-ordningen 15. Vejledning af Forsvarets stampersonel CU-ordningen 16. Erhvervsvejledning, herunder eurovejledning, ved AF 17. Vejledning ved arbejdsløshedskasserne 18. Vejledning i henhold til lov om aktiv socialpolitik 19. Uddannelses- og erhvervsvejledning af flygtninge og indvandrere i kommunerne 20. Vejledning under Kriminalforsorgen 21. Vejledning ved produktionsskoler 22. Vejledning ved daghøjskoler Andre vejledningsordninger 23. Vejledning ved frie grundskoler 24. Vejledning ved efterskoler 25. Vejledning ved folkehøjskoler 26. Studievejledning ved videregående uddannelser 27. Vejledning ved arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) 9

10 Uddannelses- og erhvervsvejledning i danmark en oversigt over vejledningsordninger

11 Regelregulerede vejledningsordninger 1. Skolevejledning i folkeskolen 1.1. Om vejledningsordningen Formalisering af vejledningsordningen ved lov/bekendtgørelse Bekendtgørelse af lov om folkeskolen nr. 730 af 21. juli Bekendtgørelse om folkeskolens skolevejledningsordning nr. 611 af 21. juni Endvidere er vejledningsordningen underlagt følgende lovgivning: Bekendtgørelse om uddannelsesplaner i folkeskolen 501 af 6. juni Bekendtgørelse nr. 497 af 31. maj 2000 om den obligatoriske selvvalgte opgave i 10. klasse. Bekendtgørelse om formålet med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner med angivelse af centrale kundskabs- og færdighedsområder nr. 482 af 6. juni Bekendtgørelse af lov om ungdomsvejledning og brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne nr. 786 af 14. oktober Bekendtgørelse om vejledning og tilmelding til ungdomsuddannelserne for elever i folkeskolen m.v. nr. 355 af 16. maj Bekendtgørelse om brobygningsforløb til ungdomsuddannelser nr. 900 af 26. september Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand nr. 896 af 22. september Ansvarlig myndighed Kommunalbestyrelsen. Målgruppe Principielt omfatter målgruppen folkeskoleelever på samtlige klassetrin i og med, at det obligatoriske emne uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering skal tages op med jævne mellemrum i hele grundskoleforløbet klasse er dog hovedmålgruppen, da man arbejder med elevernes uddannelsesbog på disse klassetrin. Det er vigtigt at være opmærksom på, at ca. 1/5 af eleverne på de ældste klassetrin går i private grund-, fri- og efterskoler, der ifølge sagens natur ikke er omfattet af bekendtgørelsen (jf. vejledningsordning nr. 23 og 24). Vejledningsordningen omfatter følgende arbejdsopgaver Ifølge bekendtgørelsen omfatter skolevejledningsordningen den vejledning, som gives af klasselæreren og skolevejlederen i samarbejde med skolens øvrige lærere og andre vej- 11

12 Regelregulerede vejledningsordninger: Skolevejledning i folkeskolen ledningsordninger i kommunen og den almindelige forældreorientering om skolernes undervisningstilbud. Skolevejlederne har hovedsagelig til opgave at bistå klasselæreren og lærerne i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering dels med hensyn til undervisnings- og materialespørgsmål, dels ved individuel og kollektiv vejledning af elever og forældre. Desuden skal de forestå planlægningen af de udadvendte aktiviteter og medvirke ved den særlige vejledning af elever, som ønsker at forlade skolen inden undervisningspligtens ophør. Skolevejlederen har ansvaret for, at eleverne udarbejder uddannelsesplaner, uddannelsesbøger m.v. Med udgangspunkt i uddannelsesbogen afholdes på klassetrin en årlig vejledningssamtale med den enkelte elev, og på klassetrin afholdes to vejledningssamtaler med den enkelte elev. Samtalerne udføres af skolevejlederen i samarbejde med klasselæreren. På 9. og 10. klassetrin udarbejdes en uddannelsesplan. Planen udarbejdes på grundlag af uddannelsesbogen. Ca. halvdelen af landets kommuner har etableret en kuratorfunktion, hvor skolekonsulenter for kuratorvirksomhed (kuratorer) varetager vejledning af børn og unge med særlige behov 1. Vejledningsressourcer/timer pr. år pr. vejledningssøgende omfattet af ordningen Der er ingen opgørelse over hvor mange vejledningsressourcer/timer, der er afsat pr. år til vejledningssøgende omfattet af ordningen. Skolevejlederne Skolevejlederens samlede tid til vejledningsrelaterede opgaver varierer meget fra kommune til kommune. Fastlæggelse af tid til vejledningsopgaver er normalt indgået i en kommuneakkord. En undersøgelse foretaget af R.U.E. viser, at 67% af landets kommuner har indgået en kommuneakkord 2. Foreningen af skolevejledere og skolekonsulenter for uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (Tandhjulsforeningen) har i 2000 foretaget en undersøgelse af ressourcetildelingen til den del af skolevejledningen, der varetages af skolevejlederne. Svar fra 101 kommuner viser, at der er stor forskel på ressourcetildelingen fra kommune til kommune. På en typisk 2-sporet skole med 20 elever pr. klasse samt én 10. klasse ligeledes med 20 elever kan skolevejlederens samlede tid til vejledningsrelaterede opgaver pr. år således svinge fra timer 3. Kuratorerne Varierer fra kommune til kommune. I en undersøgelse af kommunernes vejledning af børn og unge med særlige behov fra 2001 er det opgjort, at i kommuner med kurator er der gennemsnitligt afsat 15 timer pr. elev med særlige behov pr. skoleår (spænder fra 1 time til mere end 21 timer pr. elev med særlige behov). 81% af kommunerne med kura- 1 Kuratorer varetager opgaver knyttet til såvel skolevejledningsordningen som til ungdomsvejledningsordningen. 2 Opgaver og ansvar i skolevejledningen, R.U.E Tandhjulsforeningen 2001: Undersøgelse af ressourcetildelingen til skolevejledningen. 12

13 Regelregulerede vejledningsordninger: Skolevejledning i folkeskolen tor har afsat mellem 6 og 20 timer til vejledning pr. elev med særlige behov pr. skoleår Om vejlederne tilknyttet ordningen Vejledergrupper tilknyttet ordningen Klasselærere Skolevejledere Skolekonsulenter for uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (skolekonsulenter) Skolekonsulenter for kuratorvirksomhed (kuratorer) Kun klasselærere og skolevejledere er omtalt i bekendtgørelsen. I mange kommuner har man imidlertid valgt at ansætte skolekonsulenter og kuratorer til at varetage opgaver knyttet til skolevejledningen. Skolekonsulenter har til opgave at bistå skolevejledere og lærere vedrørende materialespørgsmål, koordinering af praktik- og besøgsvirksomhed, planlægning m.m. Herudover er en del skolekonsulenter beskæftiget med opgaver under ungdomsvejledningsordningen (jf. vejledningsordning nr. 2). Kuratorer beskæftiger sig typisk med at yde rådgivning og vejledning til elever med særlige behov, herunder til elever, der ved skolegangens ophør og de første år herefter fortsat har brug for specialpædagogisk bistand. I lighed med skolekonsulenter varetager mange kuratorer således også opgaver, der er knyttet til ungdomsvejledningsordningen. Der findes kuratorer i 155 kommuner, dvs. i 56% af kommunerne (1999) 5. Antal vejledere Klasselærere: (skoleåret 1998/99) 6 Skolevejledere: ca (2000) 7 Skolekonsulenter: 244 (1999) 8 Kuratorer: 125 (1999) 9 Kønsfordeling blandt vejlederne Ca. 65% af klasselærerne er kvinder (1998/99) Ca. 70% af skolevejlederne er mænd (2000) 78% af skolekonsulenterne er mænd (1999) 73% af kuratorerne er mænd (1999) 4 Tallene må tages med et vist forbehold da kuratorerne også varetager opgaver knyttet til ungdomsvejledningsordningen. Tallene viser ikke hvor stor en del af vejledningsressourcerne, der er afsat til vejledningssøgende under skolevejledningen. Tallene stammer fra Jill Mehlbye og Jacob Sørensen 2001: Kommunernes vejledning af børn og unge med særlige behov. Undervisningsministeriet. 5 Optælling foretaget på baggrund af oplysninger i R.U.E.s publikation Vejledning og vejledere. Adresser Tallet er baseret på antallet af normalklasser i klasse hentet fra Undervisningsministeriets publikation Folkeskolen i tal, Planlægningstal 1998/99. 7 Tallet er et skøn baseret på antallet af folkeskoler pr. 1. august 2000 (1664 folkeskoler). 8 Optælling foretaget på baggrund af oplysninger i R.U.E.s publikation Vejledning og vejledere. Adresser Optælling foretaget på baggrund af oplysninger i R.U.E.s publikation Vejledning og vejledere. Adresser

14 Regelregulerede vejledningsordninger: Skolevejledning i folkeskolen Grunduddannelse i tilknytning til vejledningsordningen Skole- og ungdomsvejlederuddannelsen ved Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU). Varighed: 240 eller 300 timer (henvender sig til skolevejledere, kuratorer og skolekonsulenter). Herudover er der i 1997 etableret et kursus om rådgivning og vejledning vedrørende specialundervisning for voksne på 200 timer, som henvender sig til kuratorer. Uddannelsen er formaliseret ved lov/bekendtgørelse I bekendtgørelsen om folkeskolens skolevejledningsordning står, at lærere, der udpeges til skolevejledere, skal have gennemgået eller skal forpligte sig til at gennemgå skoleog ungdomsvejlederuddannelsen. En undersøgelse foretaget af R.U.E. i 1999/2000 viser, at 82% af skolevejlederne har gennemført DPUs skolevejlederuddannelse 10. Der findes ingen bestemmelser om, at skolekonsulenter skal gennemgå uddannelsen. En undersøgelse foretaget af R.U.E. viser, at 83% af skolekonsulenterne har gennemført skolevejlederuddannelsen. Hovedparten af de, der ikke har gennemført uddannelsen, blev ansat som skolekonsulenter eller lignende, inden uddannelsen blev oprettet. 93% af kuratorerne har gennemført en vejlederuddannelse 11. Vejledernes uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund Skolevejlederne: ud over at være læreruddannede har ca. 1/5 af skolevejlederne også en erhvervsuddannelse 12. Skolekonsulenterne: 99% af alle skolekonsulenter er læreruddannede og har en baggrund som undervisere. Kuratorerne: stort set alle kuratorer har en uddannelsesmæssig baggrund som lærer. Den enkelte vejleders timetal til vejledning Klasselærerne: ikke noget fast timetal - vejledningen er integreret i undervisningen. Skolevejlederne: 1-16 timer pr. uge, gennemsnitligt 348 t/år, dvs. ca. 20% af arbejdstiden (1996). Skolekonsulenterne: beskæftiger sig med arbejdsopgaver i relation til skolevejledning fra få timer om ugen til fuld tid. 87% af skolekonsulenterne fungerer som skolekonsulenter i under 800 timer pr. år (dvs. mindre end halv tid) 13. Flertallet af skolekonsulenterne er dog beskæftiget med arbejdsopgaver i relation til undervisning og vejledning af unge i hele arbejdstiden, idet de ved siden af at være skolekonsulenter, også fungerer som fx ungdomsvejledere/koordinatorer af ungdomsvejledningen, skolevejledere, egu- 10 Det er typisk for kommunerne, at vejlederne påbegynder vejlederfunktionen og derefter sideløbende påbegynder vejlederuddannelsen. Derfor kan uddannelsesfrekvensen naturligt aldrig blive 100%. 11 Jill Mehlbye og Jacob Sørensen 2001: Kommunernes vejledning af børn og unge med særlige behov. Undervisningsministeriet. 12 Jf. en repræsentativ undersøgelse af skolevejledernes baggrund og arbejdsforhold v/arbejdsmarkedspolitisk Agenda og Tandhjulsforeningen fra januar Der må tages visse forbehold for undersøgelsens resultater, da svarprocenten kun var Opgaver og ansvar i skolevejledningen, R.U.E

15 Regelregulerede vejledningsordninger: Skolevejledning i folkeskolen ansvarlig i kommunen, pædagogisk/administrativ konsulent, praktikkonsulent og lignende. Kuratorerne: varierer fra få timer om ugen til fuld tid. Skønnet til gennemsnitlig ca. 600 t/år eller ca. 35% af den samlede arbejdstid (1998). Af en undersøgelse fra 2001 fremgår det, at 39% af kuratorernes arbejdstid bruges på personlig ansigt-til-ansigt vejledning af børn og unge med særlige behov 14. Vejlederforening Foreningen af skolevejledere og skolekonsulenter for uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (Tandhjulsforeningen) Kuratorernes Landsforening Nyere undersøgelser gennemført inden for området Andersen, Dines 1997: Uddannelsesvalg efter 9. klasse. Socialforskningsinstituttet. Andersen, Frederik Bjerre m.fl. 2000: Det er jo ens eget valg. En analyse af 9. klasse elevers begrundelser for uddannelsesvalg i diskursteoretisk perspektiv. Roskilde Universitetscenter. Andreasen, Lars Birch m.fl. 1998: Veje til forbedring og fornyelse af ungdomsuddannelserne. Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut. Arbejdsmarkedspolitisk Agenda: Ny satsning på unges vejledning. Artikel fra 8. februar Jensen, Mogens Kjær 1997: Valg af ungdomsuddannelse efter 10. klasse. Socialforskningsinstituttet. Jensen, Torben Pilegaard 1997: Valg og veje i ungdomsuddannelserne. Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut. Mehlbye, Jill 1996: Kommunernes vejledning af unge om uddannelse og erhverv. Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut. Mehlbye, Jill m.fl. 2000: Et frit valg? Unges overgang fra grundskolen til ungdomsuddannelserne om danske unge og unge fra etniske minoriteter. Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut. Mehlbye, Jill og Jacob Sørensen 2001: Kommunernes vejledning af børn og unge med særlige behov. Undervisningsministeriet. Mortensen, Heidi Graff m.fl. 1998: Uddannelse og integration en antologi om etniske minoriteter. Undervisningsministeriet. R.U.E. 2000: Opgaver og ansvar i skolevejledningen. Rapport fra en baggrundsgruppe nedsat af R.U.E. Skole- og ungdomsvejledningen 1999: Unges uddannelsesadfærd. Forløbsundersøgelse Skov, Poul 1998: Unges fremtid - meget afgøres tidligt. Erfaringer fra en forløbsunder- 14 Resten af arbejdstiden bruges på feltarbejde, konsulentarbejde, udviklingsarbejde, administrative opgaver og faglig ajourføring. Jill Mehlbye og Jacob Sørensen 2001: Kommunernes vejledning af børn og unge med særlige behov. Undervisningsministeriet. 15

16 Regelregulerede vejledningsordninger: Skolevejledning i folkeskolen søgelse. Danmarks Pædagogiske Institut. Skov, Poul 1996: Unge undervejs - kort midtvejsstatus i en forløbsundersøgelse. Danmarks Pædagogiske Institut. Skov, Poul 1995: Fremtid for unge - ud af folkeskolen og hvad så? Danmarks Pædagogiske Institut. Tandhjulsforeningen 1998: Undersøgelse af ressourcetildelingen til skolevejledningen Tandhjulsforeningen 2001: Undersøgelse af ressourcetildelingen til skolevejledningen Undervisningsministeriet 1998: Tilstandsbeskrivelse af folkeskoleområdet 10. marts. Beskrivelsen af denne vejledningsordning er opdateret i juni

17 2. Ungdomsvejledning 2.1. Om vejledningsordningen Formalisering af vejledningsordningen ved lov/bekendtgørelse Bekendtgørelse af lov om ungdomsvejledning og brobygningsforløb til ungdomsuddannelse nr. 786 af 14. oktober Bekendtgørelse om ungdomsvejledning nr. 783 af 24. august Endvidere er vejledningsordningen underlagt følgende lovgivning: Bekendtgørelse om brobygningsforløb til ungdomsuddannelser nr. 900 af 26. september Ansvarlig myndighed Kommunalbestyrelsen. Målgruppe Ifølge bekendtgørelsen omfatter vejledningsordningen unge under 19 år, der er gået ud af skolen, men ikke er tilmeldt nogen uddannelse med tilknyttet vejledningsordning. I nogle kommuner er målgruppen udvidet til at omfatte unge op til 21 eller 25 år. Vejledningsordningen omfatter følgende arbejdsopgaver Vejledningsordningen omfatter tilbud om løbende vejledning om uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder til unge i målgruppen mindst 2 gange om året, indtil der opnås en tilfredsstillende situation (uddannelse eller arbejde). Til unge med særlige vanskeligheder skal tilbydes en mere omfattende og personligt tilrettelagt vejledning og rådgivning. Vejledningsressourcer/timer pr. år pr. vejledningssøgende omfattet af ordningen Varierer fra 0,1-3,4 timers vejledning til unge i den aldersgruppe, der er omfattet af ordningen (1995). Gennemsnittet er 0,91 time. Forskellene synes først og fremmest at hænge sammen med placeringen af ungdomsvejledningen, idet der generelt afsættes flest ressourcer i de kommuner, hvor vejledningen er placeret i skoleregi. Konkret er det kun ca. 10% af de unge, der potentielt er omfattet af ordningen, der modtager individuel vejledning, bl.a. fordi mange når at komme i uddannelse eller job, inden de kontaktes af Ungdomsvejledningen. Der er således betydelig flere ressourcer til de unge, der reelt har brug for vejledning, end normeringerne antyder Om vejlederne tilknyttet ordningen Vejledergrupper tilknyttet ordningen Vejledere, der fungerer i forhold til ungdomsvejledningsordningen, er formelt ungdomsvejledere eller koordinatorer for ungdomsvejledningen. En del af dem varetager dog tillige opgaver i forhold til fx skolevejledningsordningen eller andre dele af den kommunale forvaltning. I praksis er der tale om en sammensat gruppe, der vil være at 17

18 Regelregulerede vejledningsordninger: Ungdomsvejledning finde under følgende stillingskategorier: Skolevejledere (dominerer - især i små kommuner) Beskæftigelses- og jobkonsulenter fra kommunens arbejdsmarkedsafdeling Lærere ansat i folkeskolen Skolekonsulenter for uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering Skolekonsulenter for kuratorvirksomhed B&U-konsulenter Sagsbehandlere i socialforvaltningen m.fl. Antal vejledere ca Kønsfordeling blandt vejlederne 66% mænd og 34% kvinder (1995) 85% af vejlederne er over 40 år gamle, mens 31% er over 50 år (1995). Grunduddannelse i tilknytning til vejledningsordningen Skole- og ungdomsvejlederuddannelsen ved Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU). Varighed 240 eller 300 timer. Uddannelsen er formaliseret ved lov/bekendtgørelse Det står ingen steder, at ungdomsvejledere er forpligtet til at gennemgå en vejlederuddannelse. 77 % af ungdomsvejlederne har dog gennemført skole- og ungdomsvejlederuddannelsen, mens 9% har en anden vejlederuddannelse som baggrund (fx en regional grunduddannelse). Mindst 10% af ungdomsvejlederne har ingen vejlederuddannelse. Andelen af vejledere uden vejlederuddannelse er størst i de kommuner, hvor ungdomsvejledningen er placeret i arbejdsmarkedsregi og i små kommuner (1995). Vejledernes uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund Flertallet af ungdomsvejlederne er læreruddannede. Den enkelte vejleders timetal til vejledning Varierer fra få timer til fuld tid pr. uge. Gennemsnittet er 6,8 timer pr. uge. Vejlederforeninger Foreningen af skolevejledere og skolekonsulenter for uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (Tandhjulsforeningen) Kuratorernes Landsforening 15 (Mehlbye 1996) 867 ungdomsvejledere er indgået i undersøgelsen om Kommunernes vejledning af unge om uddannelse og erhverv. Svarprocenten var på 83. Det reelle antal af ungdomsvejledere ligger derfor omkring de

19 Regelregulerede vejledningsordninger: Ungdomsvejledning 2.3. Nyere undersøgelser gennemført inden for området Andreasen, Lars Birch, Torben Pilegaard Jensen, Kirsten Holm Larsen, Karin Blix Mogensen, Martin Bøg, Anette Jensen og Marlene Berth Nielsen 1997: Unge uden uddannelse. Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut. Andreasen, Lars Birch m.fl. 1998: Veje til forbedring og fornyelse af ungdomsuddannelserne. Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut. Mehlbye, Jill 1996: Kommunernes vejledning af unge om uddannelse og erhverv. Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut. Mortensen, Heidi Graff m.fl. 1998: Uddannelse og integration en antologi om etniske minoriteter. Undervisningsministeriet. Sigaard, Inga m.fl. 1999: Vejledning af marginaliserede unge. Et udviklingsprojekt omkring udslusningsvejledningen i Sønderjyllands Amt med særligt henblik på Ungdomsskolens Indføringskurser. Vejledningscentret i Sønderjylland, Sønderjyllands Amt og Bestyrelsen for Ungdomsskolens Indføringskurser. Skole- og ungdomsvejledningen 1999: Unges Uddannelsesadfærd. Forløbsundersøgelse Skov, Poul 1996: Unge undervejs - kort midtvejsstatus i en forløbsundersøgelse. Danmarks Pædagogiske Institut. Skov, Poul 1995: Fremtid for unge - ud af folkeskolen og hvad så? Danmarks Pædagogiske Institut. Beskrivelsen af denne vejledningsordning er opdateret i februar

20

21 3. Studievejledning ved gymnasier, studenter- og hf-kurser 3.1. Om vejledningsordningen Formalisering af vejledningsordningen ved lov/bekendtgørelse Bekendtgørelse af lov om gymnasiet m.v. nr. 754 af 8. august Bekendtgørelse af lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. nr. 755 af 8. august Bekendtgørelse om gymnasiet, studenterkursus og enkeltfagsstudentereksamen nr. 411 af 31. maj 1999, bilag 34. Bekendtgørelse om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning nr. 605 af 15. juli 1995, bilag 31. Ansvarlig myndighed Rektor/forstanderen ved den enkelte uddannelsesinstitution. Målgruppe Potentielle og indskrevne elever/kursister. Vejledningsordningen omfatter følgende arbejdsopgaver Studievejlederne giver kollektiv uddannelses- og erhvervsorientering samt individuel vejledning vedrørende studiemæssige, økonomiske, sociale og personlige forhold i relation til uddannelsessituationen. Der er ikke fuldstændig overensstemmelse imellem vejledningsopgaverne på de forskellige typer af uddannelser. Fx gennemfører studievejlederne ved VUC en obligatorisk optagelsessamtale. Vejledningsressourcer/timer pr. år pr. vejledningssøgende omfattet af ordningen Vejledningsressourcerne er aftalt ved overenskomst. I gymnasiet er afsat 111 timer pr. 1.g. klasse pr. år (dvs. ca. 4 timer pr. elev) og 74 timer pr. 2. og 3.g. klasse (ca. 3 timer pr. elev). Ved toårigt hf er afsat 149 timer pr. klasse pr. år (ca. 5 timer pr. elev) og ved hf-enkeltfag er afsat 3,7 timer pr. kursist pr. år Om vejlederne tilknyttet ordningen Vejledergrupper tilknyttet ordningen Studievejledere ved gymnasieskoler, studenterkurser og hf-kurser samt ved voksenundervisningscentre (VUC), der har hf-enkeltfagsundervisning. Antal vejledere 808 (marts 2001). Kønsfordeling blandt vejlederne 54% kvinder og 46% mænd. 21

22 Regelregulerede vejledningsordninger: Studievejledning ved gymnasier, studenter- og hf-kurser Grunduddannelse i tilknytning til vejledningsordningen Studievejlederuddannelsen for studievejledere på gymnasier, hf-kurser (2-årig) og VUC (hf-enkeltfag). Varighed ca. 215 timer. Alle studievejledere gennemfører uddannelsen i løbet af de første 2 år efter udpegning som vejleder. Hertil kommer løbende efteruddannelse. Uddannelsen er formaliseret ved lov/bekendtgørelse I cirkulære om udpegning, godkendelse og uddannelse af studievejledere ved institutioner, der tilbyder gymnasie- og hf-undervisning nr af 4. januar 1995 står der, at deltagelse i uddannelsen er obligatorisk. Vejledernes uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund Alle vejledere på området har en akademisk baggrund, typisk som cand.mag. eller cand.scient. De rekrutteres stort set fra alle fag. Mere end 1/4 har eksempelvis baggrund i mindst ét naturvidenskabeligt fag. Den enkelte vejleders timetal til vejledning I ovennævnte cirkulære er det fastsat, at studievejlederne normalt varetager hvervet i et omfang svarende til mellem 1 /3 og 1 /2 af fuld tjenestetid. Studievejlederne udpeges blandt de fastansatte lærere for 3 år ad gangen. Vejlederforening Studievejlederforeningen for gymnasieskolerne og hf Nyere undersøgelser gennemført inden for området Allerup, Peter m.fl. 1999: Elever fra Frederiksberg HF. En undersøgelse af 93 årgangen. Danmarks Pædagogiske Institut. Andersen, Dines 1997: Uddannelsesvalg efter 9. klasse. Socialforskningsinstituttet. Andreasen, Lars Birch m.fl. 1998: Veje til forbedring og fornyelse af ungdomsuddannelserne. Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut. Andreasen, Lars Birch m.fl. 1997: Unge i uddannelse - valg og vurderinger af ungdomsuddannelserne. Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse m.fl. Danmarks Statistik 1996: Fra studenter- eller hf-eksamen til fortsat uddannelse Statistiske Efterretninger, Uddannelse og kultur, 1996:1. Hegner, B., Kjædegaard, A. og Sinding 1992: Helsingør-studenter Hvad laver de nu? Jensen, Mogens Kjær 1997: Valg af ungdomsuddannelse efter 10. klasse. Socialforskningsinstituttet. Jensen, Torben Pilegaard 1997: Valg og veje i ungdomsuddannelserne. Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut. Konkolewsky, Dorit 1997: Vejledning i 90'erne. En analyse af udviklingen i 90'ernes almen gymnasiale vejledning ud fra rammer og vilkår. Lobedanz, J., Sveistrup, G. og Wind, M. 1995: Hvad laver de mon nu? En undersøgelse 22

BEK nr 876 af 07/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september Senere ændringer til forskriften Ingen

BEK nr 876 af 07/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september Senere ændringer til forskriften Ingen BEK nr 876 af 07/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 059.97G.251 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Undervisningsministeriet. Mindre sektoranalyse vedr. voksenuddannelse, folkeoplysningsområdet og arbejdsmarkedsuddannelser

Undervisningsministeriet. Mindre sektoranalyse vedr. voksenuddannelse, folkeoplysningsområdet og arbejdsmarkedsuddannelser STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn: Undervisningsministeriet. Mindre sektoranalyse vedr. voksenuddannelse, folkeoplysningsområdet og arbejdsmarkedsuddannelser I denne sektoranalyse

Læs mere

Efter UU-Center Himmerland

Efter UU-Center Himmerland Efter UU-Center Himmerland Kommunalbestyrelsen i Vesthimmerlands Kommune har meddelt Mariagerfjord Kommune, at man opsiger samarbejdsaftalen omkring UU Center Himmerland. En konsekvens heraf er afvikling

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 2. juli 2014. Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv. 30. juni 2014. Nr. 840.

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 2. juli 2014. Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv. 30. juni 2014. Nr. 840. Lovtidende A 2014 Udgivet den 2. juli 2014 30. juni 2014. Nr. 840. Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv I medfør af 2, stk. 3, 3, stk. 6, 4, stk. 4, 5, stk. 5, 10, stk.

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for Undervisningsministeriet Grafisk tilrettelægger: Falk og musen Grafik: Falk og musen Fotos: Colourbox

Læs mere

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsudannelse hvordan? Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for

Læs mere

Erhvervs- GrundUddannelsen

Erhvervs- GrundUddannelsen Information om Erhvervs- GrundUddannelsen ErhvervsGrundUddannelsen Vestergade 58 N 8000 Århus C Tlf: 8940 1370 Fax: 8613 5559 www.amcmidt.dk egu@msb.aarhus.dk INDHOLD Denne folder skal informere om ErhvervsGrundUddannelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v.

Bekendtgørelse om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v. BEK nr 1753 af 23/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 19. januar 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 16/08601 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Vejlederuddannelser. Indhold og struktur R U E

Vejlederuddannelser. Indhold og struktur R U E Vejlederuddannelser Indhold og struktur R.U.E.s V E J L E D E R H Å N D B Ø G E R R U E Vejlederuddannelser Indhold og struktur Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning 1999 Vejlederuddannelser. Indhold

Læs mere

Bekendtgørelse om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v.

Bekendtgørelse om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v. BEK nr 219 af 07/03/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 20. december 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr.

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Retningslinjer for anvendelsen af koder til afholdelseskategorier med bilag

Retningslinjer for anvendelsen af koder til afholdelseskategorier med bilag Retningslinjer for anvendelsen af koder til afholdelseskategorier med bilag Version: 3.0 Den 21. januar 2011 NOTAT 21. januar 2011 J.nr. 2009-0008415 Vejledning til registrering af vejlednings- og opkvalificeringsindsatsen

Læs mere

Bekendtgørelse om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v.

Bekendtgørelse om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v. Bekendtgørelse om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v. Kapitel 1 Formål og indhold 1. Formålet med statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering

Læs mere

Aftale mellem UU Ringkøbing Fjord og kreds 122, Fjordkredsen, om tid og løn til vejledere

Aftale mellem UU Ringkøbing Fjord og kreds 122, Fjordkredsen, om tid og løn til vejledere Ringkøbing - Skjern Telefon 97 32 46 40 Nørregade 22 A Telefax 97 32 46 55 6950 Ringkøbing E-mail: 122@dlf.org www.dlf122.dk Ringkøbing, den 1. juli 2008 Aftale mellem UU Ringkøbing Fjord og kreds 122,

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Notat om høringssvar over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om vejledning om uddannelse og erhverv

Notat om høringssvar over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om vejledning om uddannelse og erhverv Uddannelsesudvalget L 112 - Bilag 1 Offentligt Undervisningsministeriet Januar 2009 Notat om høringssvar over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om vejledning om uddannelse

Læs mere

Institutionsregisterudtræk, variabelbeskrivelse

Institutionsregisterudtræk, variabelbeskrivelse Institutionsregisterudtræk, variabelbeskrivelse Dette dokument beskriver variablene i det institutionsregisterudtræk, som UNI-C stiller til rådighed via adressen http://statweb.uni-c.dk/instregudtraek/

Læs mere

Almen voksenuddannelse (avu)

Almen voksenuddannelse (avu) 1 Almen voksenuddannelse (avu) Almen voksenuddannelse er et tilbud til voksne, som ønsker at forbedre deres almene kundskaber. Undervisningen i avu tilrettelægges som enkeltfagsundervisning, og det er

Læs mere

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 1. Mål for grundskoleindsatsen i 2011: 97 % af eleverne fra grundskolen eller 10 klasse bliver tilmeldt og påbegynder en ungdomsuddannelse

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 2. juli 2014. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 2. juli 2014. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og Lovtidende A 2014 Udgivet den 2. juli 2014 30. juni 2014. Nr. 839. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse I medfør af 2 c, stk. 8,

Læs mere

SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE

SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE - NÅR DU ER I ARBEJDE - NÅR DU ER FYRET, MEN IKKE FRATRÅDT ENDNU STATENS VOKSENUDDANNELSES-STØTTE (SVU) ELLER GODTGØRELSE TIL VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE (VEU) LÆS HER HVORDAN

Læs mere

Forældreinformation. om vejledning i folkeskolen for elever med særlig behov for vejledning. Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning

Forældreinformation. om vejledning i folkeskolen for elever med særlig behov for vejledning. Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning Forældreinformation om vejledning i folkeskolen for elever med særlig behov for vejledning UU Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning Kære forældre Dit barn skal vælge uddannelse efter grundskolen.

Læs mere

UDKAST. Kapitel 1 Bekendtgørelsens anvendelsesområde

UDKAST. Kapitel 1 Bekendtgørelsens anvendelsesområde UDKAST Bekendtgørelse om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov I medfør af 3, stk. 5, 4, stk. 5, 6, stk. 4, 9, stk. 3 og 10, stk. 2, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008

Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008 Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 203 Offentligt Til Skoleforvaltninger Skoleledere m.fl. Ungdommens Uddannelsesvejledning Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008 Nedenfor

Læs mere

OMTRYK. Lovforslag nr. L 196 Folketinget 2009-10 OMTRYK Fremsættelsesdato indsat

OMTRYK. Lovforslag nr. L 196 Folketinget 2009-10 OMTRYK Fremsættelsesdato indsat Lovforslag nr. L 196 Folketinget 2009-10 OMTRYK Fremsættelsesdato indsat Fremsat den 26. marts 2010 af undervisningsministeren (Tina Nedergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og lov

Læs mere

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune UU s ledelsesinformation. Uddannelsesstatistik: 15 17 årige: Antallet af unge, der er i gang med en uddannelse er steget til 94,3 % i forhold til 93,2 %

Læs mere

OM KOMBINERET UNGDOMSUDDANNELSE - KUU

OM KOMBINERET UNGDOMSUDDANNELSE - KUU OM KOMBINERET UNGDOMSUDDANNELSE - KUU LOVGRUNDLAG: Lov om Kombineret Ungdomsuddannelse - lov nr. 631 af 16/06/2014 samt tilhørende. Loven blev vedtaget på et bredt forlig af S, SF, RV, V, DF, LA og KF.

Læs mere

Om produktionsskolernes rolle i en kommende fleksuddannelse

Om produktionsskolernes rolle i en kommende fleksuddannelse Om produktionsskolernes rolle i en kommende fleksuddannelse Indhold 1. Generelle betragtninger om produktionsskolernes rolle. 2. Hvornår er den unge parat til at starte på en fleksuddannelse? 3. Hvordan

Læs mere

Uddannelsesstatistik Februar 2012 Ringsted Kommune

Uddannelsesstatistik Februar 2012 Ringsted Kommune Uddannelsesstatistik Februar 2012 Ringsted Kommune UU s ledelsesinformation. Hermed sjette leverance af uddannelsesstatistik og uddannelsesniveau for Ringsted Kommune. Placeringsstatistikker: 15 17 årige:

Læs mere

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Sorø Kommune

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Sorø Kommune Uddannelsesstatistik Marts 2014 Sorø Kommune UU s ledelsesinformation. Placeringsstatistikker: 15 17årige: Antallet af unge i gang med uddannelse og unge i forberedende aktiviteter ligger samlet på 98,2%.

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010 Sag nr. 5 Emne: Uddannelsesprojekter 4 bilag Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Telefon 4820 5000 Direkte 4820

Læs mere

Hvad laver en UU-vejleder? Vejleder unge uden ungdomsuddannelse 13-25 år Skolevejledning, ungevejledning, mentoropgaver, netværksgrupper etc.

Hvad laver en UU-vejleder? Vejleder unge uden ungdomsuddannelse 13-25 år Skolevejledning, ungevejledning, mentoropgaver, netværksgrupper etc. Hvad laver en UU-vejleder? Vejleder unge uden ungdomsuddannelse 13-25 år Skolevejledning, ungevejledning, mentoropgaver, netværksgrupper etc. Kontor v. Skive Kommune, Torvegade 10 Tilknytning til alle

Læs mere

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk AK-Samvirke Version 10 jan.2013 Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk Reglerne gælder kun personer i beskæftigelse og selvstændig erhvervsdrivende

Læs mere

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Oppositionspartierne (S, SF, R og Ehl) foreslår sammen, at der etableres en fleksuddannelse for unge mellem 15 og 25 år. De folkeoplysende skoleformer hilser forslaget

Læs mere

Bekendtgørelse om indhold og tilrettelæggelse af produktionsskoletilbud m.v.

Bekendtgørelse om indhold og tilrettelæggelse af produktionsskoletilbud m.v. BEK nr 1162 af 08/10/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. oktober 2015 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, j.nr.

Læs mere

Faktaark om Danskuddannelse

Faktaark om Danskuddannelse Faktaark om Danskuddannelse 1. Baggrund og formål Den grundlæggende danskundervisning for nyankomne udlændinge sker efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med uddannelse i dansk

Læs mere

Ansøgning til uddannelse PAU-EUV

Ansøgning til uddannelse PAU-EUV Ansøgning til uddannelse PAU-EUV EUV - PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE (EUV står for erhvervsuddannelse for voksne) For at blive optaget skal du Være fyldt 25 år Have mindst 2 års erhvervserfaring, inden

Læs mere

Uddannelsesstatistik December 2013 Slagelse Kommune

Uddannelsesstatistik December 2013 Slagelse Kommune Uddannelsesstatistik December 2013 Slagelse Kommune UU s ledelsesinformation. Uddannelsesstatistik: Vi er blevet opmærksomme på, at der har været en vis usikkerhed i forhold til, hvordan uddannelsesstatistikkerne

Læs mere

Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk

Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk 10-11-2014 Side 1 Baggrund Finansieringen af Ungepakke 2 udløb med udgangen af 2013 I Aftalen om et fagligt løft af

Læs mere

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Steffen Jensen E-post: Stjen1@uvm.dk Tlf. 3392 5135 Nationale mål I Vejledningen skal bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 194 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 194 Folketinget 2009-10 Til lovforslag nr. L 194 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2010 Forslag til Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love

Læs mere

ErhvervsGrundUddannelsen - EGU... 3. Placering i uddannelsesbilledet... 3. Målgruppe... 4. Uddannelsesbeviset... 4. Opbygning... 5. Praktikdelen...

ErhvervsGrundUddannelsen - EGU... 3. Placering i uddannelsesbilledet... 3. Målgruppe... 4. Uddannelsesbeviset... 4. Opbygning... 5. Praktikdelen... VORDINGBORG KOMMUNE INDHOLD Denne folder skal informere om EGU. Informationen er henvendt til vejledere i Vordingborg Kommune og andre der ønsker grundlæggende viden om EGU og uddannelsens muligheder.

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

Ændringer i deltagerbetaling for gymnasiale enkeltfag pr. 1. januar 2011

Ændringer i deltagerbetaling for gymnasiale enkeltfag pr. 1. januar 2011 Til private gymnasieskoler m.v. Institutionsafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Ændringer i deltagerbetaling

Læs mere

Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne. Titel 1

Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne. Titel 1 Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne Titel 1 Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne

Læs mere

Kommuner i Danmark Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Kommuner i Danmark Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kommuner i Danmark Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr.: 29634750 Orienteringsbrev om STU

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Ringsted Kommune

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Ringsted Kommune Uddannelsesstatistik Marts 2014 Ringsted Kommune Uddannelsesstatistik: UU s ledelsesinformation. 15 17 årige: Antallet af unge, der er i gang med en uddannelse er steget til 94,9 % i forhold til 93,7 %

Læs mere

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Undervisningsministeren præsenterede 2. oktober regeringens udspil til en kommende erhvervsuddannelsesreform.

Læs mere

Willis Jura. Statens erstatningsordning for praktikanter ændres pr. 1. august 2008. Ændringer i den omfattede personkreds. Hvilke typer af aktivitet?

Willis Jura. Statens erstatningsordning for praktikanter ændres pr. 1. august 2008. Ændringer i den omfattede personkreds. Hvilke typer af aktivitet? Willis Jura August 2008 Statens erstatningsordning for praktikanter ændres pr. 1. august 2008 Statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering sikrer, at personer, der deltager i

Læs mere

AVU Almen Voksenuddannelse

AVU Almen Voksenuddannelse AVU Almen Voksenuddannelse campusvejle AVU er et tilbud til voksne over 18 år, som ønsker at forbedre deres kundskaber i et eller flere fag Fag på : Dansk Samfundsfag Dansk som andetsprog Tysk Engelsk

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang fra kursus Lars Klewe Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet Maj Institut for uddannelse og pædagogik (DPU), Aarhus Universitet har

Læs mere

2009/1 LSV 194 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni Forslag.

2009/1 LSV 194 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni Forslag. 2009/1 LSV 194 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 093.39D.251 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2010 Forslag

Læs mere

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning En styrket og sammenhængende overgangsvejledning 93% af de unge starter på en ungdomsuddannelse når de forlader folkeskolen. Tallet har været stigende og er resultatet af en systematisering af uddannelsesplanlægningen

Læs mere

Bilag om produktionsskoler 1

Bilag om produktionsskoler 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om produktionsskoler 1 I. Målgruppen Formålet med produktionsskoler

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 4 af 29. november 2013 om uddannelses- og erhvervsvejledning

Inatsisartutlov nr. 4 af 29. november 2013 om uddannelses- og erhvervsvejledning Inatsisartutlov nr. 4 af 29. november 2013 om uddannelses- og erhvervsvejledning Kapitel 1 Formål og definitioner 1. Der skal vederlagsfrit ydes alle borgere målrettet og kvalificeret vejledning om valg

Læs mere

BILAG: Høringssvar fra udbydere af den 2-årige stx Aalborg d. 12. september 2016 Høringssvar vedrørende udkast til Lov om de gymnasiale uddannelser fra Foreningen af studenterkursusrektorer. 1) Optagelse

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS DECEMBER 2014 1 Hvad får den håndholdte fokusunge Arbejdet i grundskolen med håndholdte/fokuselever, UUH, nov. 2014 Den håndholdte vejledning i grundskolen

Læs mere

Derudover er der generel opbakning til forslaget fra BKF, Børnerådet, DA, DI, Frie Grundskolers Fællesråd, Håndværksrådet, KL og Skolelederne.

Derudover er der generel opbakning til forslaget fra BKF, Børnerådet, DA, DI, Frie Grundskolers Fællesråd, Håndværksrådet, KL og Skolelederne. Uddannelsesudvalget L 111 - Bilag 1 Offentligt Undervisningsministeriet Januar 2009 Notat om høringssvar over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Ændring af procedure for henvisning

Læs mere

Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg

Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg PKRI/17-06-2014 Disposition Indledning Lovgrundlaget Den kommunale synsvinkel: mål for opgaveløsningen o Forberede til EGU og derefter EUD o Erhvervstræning med henblik

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse

Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse BEK nr 839 af 30/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 032.42S.541 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1173 af

Læs mere

Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform

Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform Erhvervsuddannelsesreformen (EUD reform) forventes vedtaget juni 2014 med virkning fra 1. juli 2014. I samme reform indgår også en vejledningsreform, som har betydning

Læs mere

Skoleåret UU-Center Sydfyn

Skoleåret UU-Center Sydfyn Skoleåret 2015-2016 UU-Center Sydfyn [YDELSESKATALOG] En beskrivelse vejledningen, som UU-Center Sydfyn yder overfor unge fra 8. klasse til det 24. år i tæt samarbejde med relevante samarbejdspartnere.

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk AK-Samvirke Version 8 januar.2012 Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk Reglerne gælder kun personer i beskæftigelse og selvstændig erhvervsdrivende

Læs mere

Folkeoplysnings-relevante ansatte i Undervisningsministeriet

Folkeoplysnings-relevante ansatte i Undervisningsministeriet Folkeoplysnings-relevante ansatte i Undervisningsministeriet - en liste over ansatte i Undervisningsministeriet, som beskæftiger sig med spørgsmål, der er relevante for DFS og DFS medlemsorganisationer

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.

Bekendtgørelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. LBK nr 987 af 16/08/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 16. februar 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 059.19G.121 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Til alle godkendte AMU udbydere samt institutioner, der udbyder almene

Til alle godkendte AMU udbydere samt institutioner, der udbyder almene Til alle godkendte AMU udbydere samt institutioner, der udbyder almene voksenuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302

Læs mere

Virksomhedsplan 2014 - Bilag

Virksomhedsplan 2014 - Bilag Virksomhedsplan 2014 - Bilag Praktikdag i slagterafdelingen på Uddannelsescenter Holstebro i 7. klasse med UD & OP programmet UU-Nordvestjylland varetager ungdommens uddannelsesvejledning i Holstebro,

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler

Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler Formål 1. Folkehøjskolerne tilbyder elever almendannende undervisning med sigte på folkelig oplysning af bred, almen og demokratisk karakter

Læs mere

Ordblindeundervisning. Forberedende Voksenundervisning. Velkommen til Thy-Mors HF & VUC

Ordblindeundervisning. Forberedende Voksenundervisning. Velkommen til Thy-Mors HF & VUC 2-årigt hf Hf-enkeltfag Gymnasial Supplering FLEX- og Fjernundervisning Undervisning for ordblinde Forberedende Voksenundervisning Undervisning på 8.-10. klasse + D-niveau Læs mere på www.vuctm.dk Uddannelse

Læs mere

Med henblik på disse overvejelser har ministeriet udarbejdet nedenstående vejledning.

Med henblik på disse overvejelser har ministeriet udarbejdet nedenstående vejledning. Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pædagogiske ledere - vejledning I forbindelse med OK 08 blev

Læs mere

Bekendtgørelse om 6 ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige

Bekendtgørelse om 6 ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige BEK nr 631 af 26/06/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 8. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2008-0002486 Senere ændringer til

Læs mere

Fleksibel uddannelse. Spændende studiemiljø. Hf-enkeltfag GSK. 2-årigt hf. Almen Voksenuddannelse. Flex- og fjernundervisning

Fleksibel uddannelse. Spændende studiemiljø. Hf-enkeltfag GSK. 2-årigt hf. Almen Voksenuddannelse. Flex- og fjernundervisning Almen Voksenuddannelse Flex- og fjernundervisning Forberedende Voksenundervisning Hf-enkeltfag GSK Spændende studiemiljø Undervisning for ordblinde 2-årigt hf Læs mere på www.vuctm.dk Fleksibel uddannelse

Læs mere

Udkast til Samarbejdsaftale mellem. af Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) i Herning

Udkast til Samarbejdsaftale mellem. af Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) i Herning Udkast til Samarbejdsaftale mellem Herning Kommune og Produktionsskolen i Herning Kommune om tilrettelæggelsen af Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) i Herning 1. Aftalens parter I henhold til Lov om erhvervsgrunduddannelse

Læs mere

Analyse af adgangskrav til de gymnasiale uddannelser April 2014

Analyse af adgangskrav til de gymnasiale uddannelser April 2014 Analyse af adgangskrav til de gymnasiale uddannelser April 2014 Det fremgår af Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Konservative

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Notat om Lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Nr. 298 af 30. april 2003

Notat om Lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Nr. 298 af 30. april 2003 Notat om Lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv Nr. 298 af 30. april 2003 Den 30. oktober 2003 Indholdsfortegnelse Notat om Lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv... 1 Indledning

Læs mere

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd Uddannelse er vejen til en god fremtid Uddannelsessystemet Krav til unge i uddannelse Den unge skal: Ønske

Læs mere

Hermed udsendes referat af bestyrelsesmødet den 15. september 2010 på VUC Sønderjylland, Nørregade 13, Haderslev.

Hermed udsendes referat af bestyrelsesmødet den 15. september 2010 på VUC Sønderjylland, Nørregade 13, Haderslev. Dato: 15. september 2010 Emne: 0.3.8.0 Ref: Margit Viig E-mail: hjh@vucsyd.dk Direkte telefon: 73613340 Til medlemmerne af bestyrelsen for VUC Sønderjylland Hermed udsendes referat af bestyrelsesmødet

Læs mere

Genvej til en ungdomsuddannelse

Genvej til en ungdomsuddannelse Genvej til en ungdomsuddannelse Udgivelse nr. 1 / November 2007 1 2 Indholdsfortegnelse Hvorfor denne folder? Side 3: Side 5: Side 7: Vejledning på højskolerne... vejleder og elev lærer hinanden godt at

Læs mere

UDSKOLING 2008/09. Orientering til forældre og elever i 9. klasse i Tårnby Kommune og Dragør Kommune

UDSKOLING 2008/09. Orientering til forældre og elever i 9. klasse i Tårnby Kommune og Dragør Kommune UDSKOLING Ungdommens Uddannelsesvejledning i Tårnby Saltværksvej 191 2770 Kastrup Tlf: 3252 5274 uu.uk@taarnby.dk http:/ /uv.taarnby.dk/uu 2008/09 Orientering til forældre og elever i 9. klasse i Tårnby

Læs mere

Notat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen

Notat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen Notat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen Adgangskrav til erhvervsuddannelserne I Næstved Kommune var der i skoleåret 2013/2014 39 elever, der ved 9. klasses

Læs mere

Etik tak. Peter Plant, DPU/AU NOV 2011

Etik tak. Peter Plant, DPU/AU NOV 2011 Etik tak Peter Plant, DPU/AU NOV 2011 Etiske regler Sygeplejersken skal i sit samarbejde med alle faggrupper udvise respekt. I tilfælde af interessekonflikt, skal hensynet til patientens tarv varetages.

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

Ansøgning om og bekræftelse af ret til optagelse på selvvalgt uddannelse for ledige dagpengemodtagere

Ansøgning om og bekræftelse af ret til optagelse på selvvalgt uddannelse for ledige dagpengemodtagere AR 245 Ansøgning om og bekræftelse af ret til optagelse på selvvalgt uddannelse for ledige dagpengemodtagere Husk at læse vejledningen på sidste side, før du udfylder blanketten Rubrik 1: Navn mv. (Udfyldes

Læs mere

Region Midtjylland. Udpegning af repræsentanter til bestyrelser på uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet

Region Midtjylland. Udpegning af repræsentanter til bestyrelser på uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet Region Midtjylland Udpegning af repræsentanter til bestyrelser på uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet Bilag til Regionsrådets møde den 10. januar 2007 Punkt nr. 5 REGION MIDTJYLLAND

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om produktionsskoler

Forslag. Lov om ændring af lov om produktionsskoler 2011/1 LSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. december 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn og Undervisning Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, j.nr. 087.63K.391 Fremsat den 11. januar

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om fleksjob

Udkast til bekendtgørelse om fleksjob Udkast til bekendtgørelse om fleksjob I medfør af 69, stk. 4, 71, stk. 4, 73, stk. 2, 73 b, stk. 6, 74 b, 75, stk. 3, og 111 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 7.

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere