Nyrupskolens institutionsplan

Transkript

1 Side 1 af 66 Nyrupskolens institutionsplan Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Nyrupskolens historie Bygningsoversigt Nyrupskolens mission Nyrupskolens visioner Nyrupskolens handleplaner Beskrivelse af undervisning og pædagogiske forhold... 7 Generelt... 7 Årsplaner - elevplaner... 7 Klasseuger og klassedage i indskolingen... 8 Mål og værdigrundlag for Nyrupskolens SFO... 8 Planlægning af aktiviteter i SFO... 9 Indsatsområder Skolens indsats på IT området Valgfagsstruktur Folkeskolens afgangsprøver Støttecentret Oasen Skolebiblioteket UU-vejleder Færdsel/Skolepatrulje SSP samarbejdet Forældresamarbejde Læseløftet Principper Principper for sponsorering og gaver Principper for skole/hjemsamarbejdet Principper for vikardækning på Nyrupskolen Principper for lejrskoler Principper for overnatningsture Principper for skolerejser Principper for timefordelingsplan Principper for lokaleplan Principper for timeplan (skema) Principper for børns befordring i privatbiler Retningslinjer Retningslinjer for anvendelse af skolens lokaler til sociale arrangementer for elever og/eller forældre INSTITUTIONSPLAN 1

2 Side 2 af Retningslinjer for udlån af lokaler til skolens ansatte Retningslinjer for anvendelse af computer ved folkeskolens afsluttende prøver Retningslinjer om rygning Retningslinjer for behandling af klager over ansatte Retningslinjer for videre- og efteruddannelse af personalet på Nyrupskolen Retningslinje for ansættelse af medarbejdere efter rammeaftale om socialt kapitel Retningslinje for reception i forbindelse med jubilæer og fratrædelser jfr. Kalundborg Kommunes regler Retningslinje for intern information og kommunikation Retningslinje for bålregler på Nyrupskolen Procedurer Procedure vedrørende modtagelse af nye elever i skolen og SFO Vedrørende tilsyn med elever i frikvartererne Ferietilrettelæggelse og varsling i Nyrupskolens fritidsordning Terminsprøver 9. klasse Procedure ved ikke afhentede børn Vejledning til ansatte på Nyrupskolen i forbindelse med elevers færden på områder uden for skolen i undervisningstiden Politikker m.v Projektuge i 8. klasse Nyrupskolens ordensregler Lønpolitik Nyrupskolen IKT-Læringsplan for Nyrupskolen Brug af computere, netværk og Internettet Nyrupskolens personalepolitik Gensidige forventninger - mellem medar-bejderne og mellem medarbejder og lederne på Nyrupskolen Nyrupskolens mobbepolitik INSTITUTIONSPLAN 2

3 Side 3 af Nyrupskolens historie I løbet af 60 erne skete der en meget stor tilflytning til den daværende Raklev Kommune. Raklev Centralskole kunne ikke klare den deraf følgende tilstrømning af elever, og Raklev Sogneråd besluttede derfor at bygge en ny skole, som skulle ligge i det område, hvor den største udbygning havde fundet sted. Det var årsagen til, at der sidst i 60 erne blev bygget en skole i Nyrup. Skolen blev opført som elementbyggeri efter det såkaldte Fynsplans koncept. I 1970 blev Raklev Kommune sammenlagt med Kalundborg Kommune og i januar måned samme år blev Nyrupskolen taget i brug. En del af centralskolens lærere og elever ønskede at blive overflyttet til denne nye skole. Skolen bestod oprindeligt af en kombineret fag og administrationsfløj og en lokalefløj. I kælderen under administrationen indrettedes en gymnastikstue efter forud indhentet dispensation. Da gymnastikstuen ikke kunne tilfredsstille alle de krav til idrætsfaciliteter, som idrætsundervisningen stillede suppleredes med undervisning i Røsnæshallen, som netop var bygget. Der var oprindeligt ikke megen plads uden om skolen, blandt andet indskrænkede idrætsanlæggene sig til arealet syd for skolen, hvor der nu er naturlegeplads. Skolen voksede fra de ca. 200 elever i starten til godt 600 elever, da den havde flest. Det betød øget krav til faglokaler. Derfor blev der bygget en kombineret fag- og lokalefløj i forlængelse af den oprindelige lokalefløj. I bygningens kælder blev der indrettet lokaler til undervisning i sløjd, håndarbejde og formning (billedkunst). Over faglokalerne indrettedes 6 klasselokaler uden om et fællesrum. Dette nye afsnit blev taget i brug i Gymnastikstuens dispensation blev forlænget flere gange, men i slutningen af 70érne blev det så endelig bestemt, at der skulle bygges en idrætshal i forbindelse med skolen. Bygningen, som blev indviet i 1979, kom foruden en hal med scene til at rumme en stor gymnastiksal og 3 møde- og ungdomslokaler og et lokale til fritidsordningen, som dengang hørte under Social- og Sundhedsforvaltningen. Disse mødelokalerne blev straks taget i brug til undervisning og har fungeret som sådan siden, uagtet deres oprindelige formål var en styrkelse af lokalt baseret foreningsliv, kulturaktiviteter og fritidsaktiviteter for ungdommen. I forbindelse med bygningen af Nyruphallen blev Nyrup Skolevej omlagt, så at der kunne anlægges idrætsanlæg øst for hallen. Fritidsordningen blev i løbet af 80érne overflyttet til Skole- og Kulturforvaltningen under navnet SFO (skolefritidsordning). Det skabte et behov for en større bygningsændring. Efter en mindre tilbygning indviedes i 1990 de nyindrettede lokaler i indskolingsafdelingen. Samtidig med indretningen af indskolingsafdelingen blev der foretaget ændringer i administrationsfløjen. Skolen har siden sin start lidt under pladsmangel, hvilket har resulteret i vandreklasser gennem mange år. Imidlertid bevilligede skole- og kulturudvalget i foråret pavilloner til skolen. Disse pavilloner indeholder 3 lokaler på i alt 369 m 2. De største lokale på 209 m 2 er indrettet til pædagogisk servicecenter, de to andre lokaler bruges til EDB og til videoredigering og skolens samling af klassesæt. INSTITUTIONSPLAN 3

4 Side 4 af 66 Dette har betydet, at alle klasser i dag har eget klasselokale, og at der i det tidligere skolebibliotek er blevet indrettet arbejdspladser og mødefaciliteter til personalet. Da skolen er udvidet i flere omgange vil den opmærksomme besøgende på Nyrupskolen opdage, at skolen ikke har en hovedindgang, en samlingssal som kan rumme alle elever eller et færdiggjort parkeringsanlæg. INSTITUTIONSPLAN 4

5 Cykel/knallert parkering 2 Parkeringsplads KALUNDBORG KOMMUNE Side 5 af Bygningsoversigt Skorsten Cykelparkering 1 K K HJEMKUNDSKAB WC WC K K Grønnegård AV RUM K L KEMI/ FYSIK T T T MUSIK P BIOLOGI Bibliotek Legeplæne og flisegård Bh.kl Kl. Skolegård 1 bh.kl Kl. Fodbold bh.kl.-1. kl Skolegård kl. Fodbold kl W C V W C W C Skolegård 3 Bh.kl kl. Fodbold-fri WC H F Skolegård kl. Ej fodbold kun basket Legeplads klasse Område A: Område B: Område C: Område D: Område E: Område F: Cykel/knallert parkering Lokalerne 8-14 samt gangen ved biologi Gårdene 1,2,3, gård-toiletterne, flisegården ved gård 1 og cykelparkering 1. Gård 3 er fodbold-fri, og for bh.kl.-6. kl. Lokalerne 16-21, klinkegangen samt fællesrummet i kælderen. Lokalerne 22-25, gård 4, cykelparkering 2, legepladsen. Bemærk ingen elever i området ved bibliotekspavillonen. Naturlegepladsen samt den gamle sportsplads. Den gamle sportsplads er for elever i Kl. Eleverne skal benytte trappen til sportspladsen. Eleverne fra kl. må ikke gå gennem indskolingsgangen. Bibliotek 25 Gymnastiksal Hal 22 K L T P V H F Kontor Læge Tandlæge Teknisk serviceleder Skolevejleder Handicaptoilet Fællesrum INSTITUTIONSPLAN 5

6 Side 6 af Nyrupskolens mission På Nyrupskolen vil vi medvirke til udvikling af børnenes alsidige dannelse og uddannelse. 3.1 Nyrupskolens visioner På Nyrupskolen vil vi være kendte for og særlig gode til: at skabe trivsel gennem glæde, stolthed, respekt, dialog, medansvar og gensidige forventninger at opnå gode resultater gennem engagement, samarbejde, faglige udfordringer og omstillingsparathed at rumme og udfordre børn med særlige faglige og sociale behov at anvende kompetencer og ressourcer gennem en hensigtsmæssig organisering og struktur at skabe fysiske rammer, der fremmer faglig læring, kreativitet, trivsel, sundhed og innovation. 3.2 Nyrupskolens handleplaner Under udarbejdelse INSTITUTIONSPLAN 6

7 Side 7 af Beskrivelse af undervisning og pædagogiske forhold Generelt Skolen opgave er at efterleve Folkeskolens formål og Kalundborg Kommunes målsætning. Dette gøres ved at arbejde efter de fællesmål som er udarbejdet af Undervisningsministeriet. Med dette mål for øje udarbejdes der hvert år en timeplan, fagplan og lokaleplan for skolen. Timeplanen tager udgangspunkt i de ressourcer der tildeles fra kommunens side. Da der kan forekomme specielle faglige eller pædagogiske for enkelte årgange eller klasser kan der ske en omfordeling af de tildelte timer, således at de samlede ressourcer placeres der, hvor de gør størst nytte. Fagplanen tager sit udgangspunkt i en samlet vurdering af lærerens kvalifikationer, dannelse af team og lærerens interesse. Det tilstræbes at læreren fortsætter med klassen i det fag, hvori man underviser i hele trinforløbet. Lokaleplanen udarbejdes efter at børnehaveklasserne til og med 2. klasse placeres på indskolingsgangen, klasse placeres på mellemgangen og 7. til 9. klasse placeres ved fællesrummet. Da klassen som base er meget vigtig for opbyggelse af gode sociale relationer i klassen er det vigtigt, at hver klasse har sit eget klasselokale. Årsplaner - elevplaner På Nyrupskolen bliver der udarbejdet årsplaner for de enkelte klasser. Klassens årsplaner tager sit udgangspunkt i klassens pædagogiske og didaktiske forhold. Efterfølgende afholdes der en teamsamtale i løbet af skoleåret. Hver lærer udarbejder desuden en årsplan for de fag og klasser som læreren underviser. Hver elev får, desuden en elevplan. Elevplanen udleveres en gang om året, og indeholder en vurdering af elevens udbytte af undervisningen, samt de mål der skal opnås fremadrettet. INSTITUTIONSPLAN 7

8 Side 8 af 66 God skolestart Vi lægger stor vægt på at skolens kommende elever får en god skolestart. Derfor er der i 1999 blevet udarbejdet et førskoleprojekt, som har det formål, at forberede kommende elever og forældre til en tryg og nærværende skolegang. For elevernes vedkommende sker det gennem aktiviteter, der sigter på en god og tidlig læsestart, samtidig med at eleverne stifter bekendtskab med skolens personale og skolens fysiske rammer. Sidstnævnte skal tillige medvirke til at skabe et godt indlæringsmiljø til gavn for eleverne. Samtidig med ovennævnte tilbydes forældrene en foredragsrække som omhandler arbejdet i børnehaveklassen, tidlig læseindlæring, præsentation af nogle af skolens ressourcepersoner samt skole/hjem-samarbejdet. Projektet afsluttes for eleverne med to besøgsdage i børnehaveklassen og et forældremøde, hvor børnehaveklasseleder, kommende klasselærer og skolepædagog deltager. Elevernes kommende klasselærer i 1. klasse præsenteres for elever og forældre i forbindelse med skolestarten. Dette skal medvirke til, at der skabes en god kontakt mellem børnehaveklasseleder, klasselærer, elever og forældre. Klasselæreren tildeles ugentligt to lektioner i børnehaveklassen den ene sammen med børnehaveklasselederen den anden sammen med børnene. Som en yderligere sammenhæng mellem børnehaveklassen og 1. klasse underviser børnehaveklasselederen eleverne i 1. klasse i idræt. Klasseuger og klassedage i indskolingen Indskolingen på Nyrupskolen organiseres således, at eleverne på klassetrin arbejder sammen omkring udvalgte emner. Emnerne i indskolingen udvælges og tilrettelægges af lærere og pædagoger i fællesskab. Undervisningssituationer tilrettelægges således, at alle elever uafhængig af klassetrin får et udbytte af undervisningen, samtidig med at den enkelte elev arbejder sammen med ældre/yngre elever og derved får et kendskab til øvrige elever i afdelingen samt deres formåen. Eksempler på emner kan være kend dig selv, Trolde på Nyrup eller emner, som har relation til en højtid. Fastelavn er fastlagt til at være indskolingsemne på begge spor, når denne højtid falder i undervisningstiden. Med det mål at højne elev til elevrelationer, har hver klasse en venskabsklasse fra et andet klassetrin end det man befinder sig på. Hvert år bliver der udpeget dage/perioder, hvor dette samarbejde er i fokus. Mål og værdigrundlag for Nyrupskolens SFO Nyrupskolens fritidsordning sætter børns leg, trivsel og udvikling i fokus ved såvel at understøtte børnenes selvvalgte aktiviteter samt igangsætte pædagogisk tilrettelagte aktiviteter. Fritidsordningen ser det som sin primære opgave at skabe trygge og udfordrende fysiske og sociale rammer, der kan stimulere det enkelte barns leg og alsidige udvikling. Det betyder, at det enkelte barn overordnet set skal have mulighed for at udvikle sig på nedenstående områder. 1. Personlige kompetencer Barnet skal opleve at føle sig værdifuld i sig selv og i fællesskaber INSTITUTIONSPLAN 8

9 Side 9 af 66 kunne håndtere følelser og værne om sin egen integritet kunne udfolde fantasi, nysgerrighed, undren, kreativitet, initiativ og ansvarlighed 2. Sociale kompetencer Barnet skal indgå i samspil og sociale relationer der fremmer empati og respekt for forskellighed og ansvarlighed for fællesskaber opmærksomhed for andre børns behov og evne til at etablere og vedligeholde venskaber muligheden for at øve demokratisk indflydelse samt kunne indrette sig på fælles normer og regler 3. Sprog Barnet skal i hverdagen have mulighed for aktivt at styrke sit sprog med mulighed for at udvikle evne til kontakt og kommunikation på måder i overensstemmelse med den omgangstone, som der tilsigtes i skolens værdigrundlag at blive stimuleret til at lytte, fabulere, fortælle, genfortælle samt forstå og bruge kropssprog at indgå konstruktivt i dialog og konfliktløsning. 4. Krop og bevægelse Barnet skal gennem daglige fysiske aktiviteter udvikle forudsætninger for at opleve glæde ved bevægelse og tilegne sig varierede fin- og grovmotoriske færdigheder at udforske sine fysiske, sociale og kulturelle omgivelser gennem krop og sanser at udnytte et bredt spektrum af de fysiske udfoldelsesmuligheder, som skole, hal, udearealer og lokalområdet udgør. 5. Naturen og naturfaglige fænomener Barnet skal ved at opholde sig og færdes i naturen og det nære udemiljø tilbydes mulighed for at udfolde sig i leg og eksperimenter under sansernes fulde brug og gerne under anvendelse af forskelligt udstyr og redskaber at iagttage, udforske og undersøge naturen, dens årstider og fænomener at opleve glæde ved ture og udeaktiviteter, samt kunne omgås levende organismer og naturressourcer med respekt 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnet skal opleve æstetiske processer og få mangeartede kulturelle oplevelser for herigennem at få lyst og inspiration til at eksperimentere med og afprøve forskellige redskaber, materialer, teknikker, udtryksformer og æstetiske virkemidler at kunne opsøge og nyde æstetiske indtryk og udtryk og udvikle evnen til at tænke og handle originalt, kreativt og innovativt at få indsigt i forskellige kulturelle udtryksformer, kunne gå på opdagelse i litteratur, musik, teater, billeder samt begå sig i varierende kulturelle sammenhænge og miljøer Planlægning af aktiviteter i SFO Fritidsordningens daglige aktiviteter beror på såvel en langsigtet som en kortsigtet planlægning. Aktiviteter og indsatsområder beror på en planlægning i tre tempi: 1. Årshjul 2. Månedsplaner 3. Dagsplaner (Se diagram nedenfor). INSTITUTIONSPLAN 9

10 Side 10 af 66 Indsatsområder Indsatsområder, større projekter og særlige arrangementer planlægges i hovedtræk for helt år ad gangen parallelt med skoleåret. Koordination med skolen Der samarbejdes bl.a. tæt med skolens undervisningsdel omkring førskolearrangementer forældremøder skole-hjemsamtaler fælles projekter, årstidsarrangementer mv. klasseuger og -dage børn med særlige behov Inde: Læse bøger, tegne... Inde: Lego, Spil, Computer,... Ude: Inde:... Illustration af, hvordan planlægningen sker i tre tempi: Årshjul, månedsplan og dagsplan. Århjul og månedsplan skal sikre rettidig planlægning og tilrettelæggelse af ture og aktiviteter. Dagsplanen skal sikre mulighed for endelig at afpudse dagens konkrete tilbud med plads til at indføje spontane aktiviteter på baggrund af "grønne, gule og røde" aktivitetsmuligheder, der løbende udbygges og altid er "på lager" I basislokaler (nr. 1-7): Cafè, kunst, massage, dans, 2.12 I faglokler: Idræt (hal), keramik (billedkunst)... Ude: Spille bold, bygge hule, mooncars Værk- steds- Aktiviteter 2.21 På skolens eget område: Snitte, garve skind, Grøn (børn må altid) 2. Måndsplan 2.2 Ture og udeaktiviteter 2.22 Uden for skolens område: Ture i Kystskoven, Gul (børn skal spørge om lov) 3. Dagsplan SFO Mål og værdier Indsatsområder (Følger skoleåret) Forår 3.3 Rød (børn må ikke uden voksne) 1. Årshjul Ude: rulleskøjter 1.3Sommer 1.1 Efterår 1.42Vinter Årshjul Her er tale om særlige aktiviteter og arrangementer, der gennem en periode kan involverer eller berører alle SFO'ens børn, pædagoger og måske forældre. Der kan være tale om særlige initiativer forbindelse med ferier, højtider og årstidernes skiften. Projekter kan eksempelvis bestå i at tilrettelægge en markedsdag, et rollespil, en udsmykningsopgave o. lign. Årshjulet skal indeholde beskrivelser af A. Særlige indsatsområder B. Projekter og arrangementer C. Initiativer fælles med skolen INSTITUTIONSPLAN 10

11 Side 11 af Månedsplaner Midt i hver måned planlægges i hovedtræk aktiviteterne for den følgende måned. Det tilstræbes, at børnene i vid udstrækning får mulighed for at deltage i ture, værksteder og aktiviteter efter eget valg, men af praktiske eller pædagogiske grunde kan nogle aktiviteter kan være forbeholdt en bestemt aldersgruppe eller være obligatoriske for nogle eller alle. Eksempelvis skal det løbende tilstræbes at tilbyde de ældste børn i SFO I alderssvarende tilbud med blandt andet det formål at berede overgangen til SFO II. Særlig vigtige og populære værksteder og ture kan være gennemgående året rundt, mens andre veksler årstid for årstid eller måned for måned. Værkstedsaktiviteter søges indholdsbeskrevet i månedsplanerne og efterhånden i redigeret og illustreret form lagt ud på skolens hjemmeside under SFO. Eksempelvis kan en tilbagevendende aktivitet såsom "massage" beskrives fast gerne med fotos af aktiviteten med "prøkkel" og "massageruller" illustreret. I takt med, at sådanne omtaler lægges ind på skolens hjemmesiden, behøver de faste aktiviteter kun nævnes i månedsplanen med en overskrift og et link til hjemmesiden. Antallet af aktivitetsomtaler på hjemmesiden vil så stille og roligt vokse efterhånden som månedsplanerne "kaster dem af sig", og en indholdsbeskrivelse af SFO'en vil hermed blive opbygget. 3. Dagsplaner På det daglige "12-møde" træffes der endelig beslutning om den pågældende dags indhold. Her kan spontane ønsker og eventuelt sygefravær spille ind på, hvad der er ønskeligt og muligt at gennemføre. Der søges taget hensyn til, om børnene for eksempel er trætte eller energifyldt og hvilke muligheder og begrænsninger vejret byder på osv. Ligeledes søges der taget individuelle hensyn til børn og grupper af børn og der gives plads til dagsaktuelle og spontane aktiviteter. Den type aktiviteter, som børn og pædagoger sætter dagligt og spontant i værk, skal også søges beskrevet på skolens hjemmeside under SFO, så SFO'ens samlede aktivitetsudbud og serviceniveau er synligt. Skolens indsats på IT området De elektroniske hjælpemidler har i mange år været et vigtigt værktøj i forbindelse med elevernes undervisning. Således er integrering af EDB i undervisningen i alle fag er lovbestemt. Siden 2009 har skolen investeret i SmartBord i klasserne, som er en interaktiv tavle, hvor både skrift grafer og videoklip nemmere kan anvendes i undervisningen. Valgfagsstruktur I skoleåret 2003/2004 blev det ugentlige lektionstal i 8. klasserne udvidet med 2 lektioner, dette medførte at valgfagsstrukturen blev ændret til følgende. Hvert skoleår består af to valgfagsperioder, en før nytår og en efter nytår. Hvert år tilbyder skolen en række kreative/praktiske/boglige fag som eleverne kan vælge imellem. Elever der vælger sløjd og hjemkundskab kan tilmelde sig til en afsluttende prøve, hvis timetallet er opfyldt til dette. De elever fra 8. og 9. klasserne som ikke har tysk/fransk modtager i 2 lektioner ugentligt lektiehjælp i Åben skole. INSTITUTIONSPLAN 11

12 Side 12 af 66 Folkeskolens afgangsprøver Ved afslutningen af 9. kl. skal eleverne til folkeskolens afgangsprøve. Fagene er opdelt i obligatoriske fag, som er fag der skal prøves i hvert år, og udtræks fag som er fag der udtrækkes til prøve af Undervisningsministeriet. Elever og forældre vil i god tid blive orienteret om prøverne og datoerne for prøvernes afholdelse. Støttecentret Støttecentret på Nyrupskolen yder støtte og specielt tilrettelagt undervisning til elever med særlige behov i forbindelse med indlæring, adfærd eller elevens trivsel i skolen. Lærerne i støttecentret medvirker ved forebyggende arbejde i klasserne i form af: Rådgivning og vejledning af lærere/elever i forbindelse med undervisningen. Klasseprøver i læsning, stavning og matematik i henhold til den kommunale testplan og efter anmodning fra klasselæreren eller faglæreren. Afdækning af enkelte elevers problemer efter aftale med klasselæreren eller ledelsen. Den individuelle støtte til elever med særlige behov gives enten som forløb i støttecentret, eller som støtte i klassen. Faglig støtte ydes fortrinsvis i dansk, matematik og engelsk. Hvis det vurderes, at eleven har behov for specialundervisning i mere end 15 skoledage, indstilles eleven til en skolepsykologisk undersøgelse. Denne undersøgelse foretages efter samråd med forældrene. Elev og forældre kan selv anmode om en skolepsykologisk undersøgelse og kan henvende sig direkte til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Forældrene underrettes løbende om arbejdet, så forældre og lærere i samarbejde kan støtte eleven. Oasen For de børn som er utilpassede i normalundervisningen på grund af psykisk og sociale problemstillinger har vi på Nyrupskolen oprettet Oasen. Oasen er placeret i skolens støttecenter, som består af to lokaler. Det ene lokale er til brug for Oasen det andet lokale er til brug for elever der modtager faglig specialundervisning. Oasen har dagligt åbent 4 5 timer, hvor der er tilknyttet en lærer og en pædagog i alle timer. Målsætning er, at skabe en harmonisk dagligdag for elever og lærere på Nyrupskolen og at få undervisningen til at fungere på de bedste betingelser for både elever og lærere. Mål er at efterleve regeringens ønske om at der skabes større rummelighed i folkeskolen, at imødekomme Børne- og Kulturudvalgets grundlag for elever med særlige behov, som blev vedtaget i forbindelse med ændring af Tejbjergskolens struktur og indhold, at leve op til formålet for anvendelsen af den specialpædagogiske bistand, at give specialpædagogisk bistand til elever med psykiske og sociale problemer mm. iflg. Bekendtgørelse om specialpædagogisk bistand, at skabe en harmonisk dagligdag for alle elever og lærere, at få undervisningen til at fungere på bedre betingelser for elever og lærere. INSTITUTIONSPLAN 12

13 Side 13 af 66 Målgruppe er for alle klasser/elever, der har problemer med at fungere på rimelige vilkår. Der satses dog primært på elever fra klasse. Skolebiblioteket På skolens bibliotek er som hovedregel åbent fra klokken 8.15 til hver dag, og betjenes af skolebibliotekarer. Hvert år udarbejdes en årsplan med aktiviteter, hvor skolebiblioteket indgår. Alle tema-, avis- og projektuger plottes ind på planen. Klasserne fra børnehaveklasse til 6. klasse har en fast udlånstime om ugen. Øvrige klasser kan benytte skolebiblioteket efter behov enkeltvis, gruppevis eller efter af tale med skolens bibliotekarer, hvis det drejer sig om en hel klasse. Eleverne fra børnehaveklasse til og med 2. klasse prioriteres højt. Når disse indskolingsklasser har udlånstime, foregår der ingen udlån og aktiviteter for andre klasser i de første 15 minutter, hvor der læses højt. Det er vigtigt for de mindste elever at få skabt fortrolighed med bibliotekets materialer og bibliotekarerne, samt at få den fornødne ro til oplæsning. I udlånstimerne foregår der følgende aktiviteter: Børnehaveklasse: Eleverne afleverer de lånte bøger, hvorefter de får læst en billedbog, der er enkel i handling og billede. Derefter tales der om handlingen og billederne, og ofte giver dette anledning til, at eleverne fortæller noget tilsvarende fra deres egen verden. Derefter låner eleverne en til to bøger. Det kan være billedbøger, oplæsningsbøger eller kikke - fagbøger. 1. kl kl.: Eleverne afleverer de lånte bøger, hvorefter de får oplæst en spændende billedbog, læselet - bog eller fagbog. Derefter tales der om handlingen og billederne, hvilket tit giver anledning til en samtale om ting, som eleverne selv har erfaret eller oplevet. Oplæsningen af læselet - bøgerne og fagbøgerne bruges som appetitvækker til at fremme elevernes egen læsning. Derefter vejledes der i valg af bøger, så eleverne får lånt nogle bøger, der passer til deres niveau. Eleverne låner efter behov, ca. 3-5 bøger. 3. kl kl.: Eleverne afleverer de lånte bøger. Derefter anbefales og vejledes de i valg af bøger. Der vejledes i brug af Dankatalog, hvor eleverne har mulighed for at søge bøger efter titel, forfatter, emne og fag. Eleverne låner efter behov, ca. 4-6 bøger. 7. kl kl.: Eleverne afleverer og låner bøger efter behov. Der anbefales og vejledes i valg af bøger. I udlånstiden kan elever og lærere: Benytte skolebibliotekets fem stationære computere og scanner. låne og arbejde på bærbar computer Få printet informationer ud til brug i undervisningen. INSTITUTIONSPLAN 13

14 Side 14 af 66 søge informationer i fagbøger, leksika og på Internet. redigere egne video- og fotooptagelser. Få fotokopieret materialer til brug i undervisningen. Telefonere i undervisnings øjemed. Der er mulighed for, at der kan arbejdes i små elevgrupper, og der kan foregå stillelæsning. Hvis elever og lærere har specielle ønsker eller forslag til indkøb af bøger, er der mulighed for, at være med til at præge indkøbene. Hvis et klassetrin ønsker besøg af en forfatter, kan skolebiblioteket være behjælpelig med det. Skolebibliotekarerne sammensætter emne -, frilæsnings- og læsekursus -sæt m. m til alle årgange, og der arrangeres løbende udstillinger. Desuden kan skolebiblioteket tilbyde følgende kurser: 3. kl kl.: 1) Find forfatteren (Søgning efter skønlitteratur) 2) Hvor står fagbøgerne 1? 3) Projektklar 1? 6. kl kl.: 1) Hvor står fagbøgerne 2? 2) Informationssøgning på Internettet 3) Projektklar 2? 8. kl kl.: 1) Projektopgaven INSTITUTIONSPLAN 14

15 Side 15 af 66 UU-vejleder Ungdommens Uddannelsesvejledning UU på Nyrupskolen UU-vejlederens primære opgaver er uddannelses- og erhvervsvejledning for skolens elever fra 6. til 9. (10.) klasse. For at opnå de bedste resultater, er det vigtig, at skolen prioriterer UEA-undervisningen. UU-vejlederen vil meget gerne både samarbejde og bistå lærerne med UEA-materialer og ideer. Det overordnede mål med UU-vejledningen er at motivere eleverne til at fortsætte og gennemføre en ungdomsuddannelse efter grundskolen. UU-vejlederens redskaber er mangeartede: Information, både til elever, lærere og forældre Undervisning / orientering om ungdomsuddannelserne Deltage / bistå ved UEA-undervisningen Uddannelsesbogen - kollektive og individuelle vejledningssamtaler Arrangere Præsentationskurser for 9. klasse Arrangere Praktik Deltage i forældrearrangementer Uddannelsesplan i 9. klasse M.m.m. UU- vejlederen har åbent kontor mandag og tirsdag ml Man er altid velkommen til at kontakte UU -vejlederen. Erhvervspraktik: Eleverne er i erhvervspraktik en uge i 9. klasse. UU - vejlederen uddeler ønskesedler til praktikken allerede i 8 klasse. Vejlederen bistår elever og forældre i valg af praktiksteder. Sedlerne skal være afleveret inden sommerferien, da praktikken foregår i uge 38. Det praktiske arbejde med at finde praktikplads til elever, der ikke selv har skaffet en, foregår på kommunens praktikformidling. Praktikken foregår i en virksomhed, så eleverne får mulighed for at opleve livet på en rigtig arbejdsplads. Præsentationskurser: I 9. klasse er eleverne en uge på præsentationskursus, henholdsvis 3 og 2 dage. De får her mulighed for at besøge 2 af amtets ungdomsuddannelsessteder. Mulighederne dækker gymnasiet, handelsskole, teknisk skole, landbrugsskole og sygeplejeskolen ( pgu og sosu). Brobygning: På Kalundborg 10. klassescenter er der mulighed for at komme på brobygning på en af ungdomsuddannelserne i 4-5 ugers perioder. Det er en mulighed for at prøve et muligt uddannelsessted i en længere periode, for at blive helt afklaret i forhold til valg af uddannelse. I visse af ungdomsuddannelserne kan man forblive i uddannelsen, hvis man ønsker dette, når brobygningsperioden er slut. INSTITUTIONSPLAN 15

16 Side 16 af 66 Færdsel/Skolepatrulje Det er forældrenes ansvar, at børnene kommer sikkert til og fra skole. Det er også forældrenes ansvar at træne børnene i at færdes sikkert på skolevejen. Gør ikke børnene bange for trafikken; men øv jer mange gange og hyg jer undervejs. På skolen underviser vi børnene i færdselslære. Der udleveres bøger som lægger op til samarbejde, samt gode samtaler mellem børn og forældre. Trafikforskere mener, at børn under 10 år ikke er sikre nok til at cykle alene i trafikken med mindre der er tale om beskyttede og sikre stisystemer og selvfølgelig altid med cykelhjelm. Vores skolepatrulje (elever fra 6., 7. og 8. klasse) hjælper vores elever i skole ved fodgængerfeltet på Røsnæsvej og ved busstoppestedet på Nyrupvej. Patruljen går i gang kl Det er meget vigtigt, at alle skolens elever respekterer patruljens anvisninger og kommer sikkert over vejen SSP samarbejdet SSP-arbejdet For at hjælpe og støtte eleverne har skolen et samarbejde med politi, social- og sundhedsforvaltningen og den skolepsykologiske rådgivning, det såkaldte SSPudvalg. Af udvalgets arbejdsopgaver kan nævnes: Udveksling af oplysninger og synspunkter vedrørende lokale og generelle problemer om kriminalitet, misbrug, vold, hærværk, mobning, flygtningeproblematik, tyveri, børne- og forældreopdragelse og etik og moral. Iværksættelse af forebyggende indsats. Af SSP-udvalgets handleplan kan foruden de overordnede arbejdsopgaver nævnes: Afvikling af kampagner vedrørende narkomisbrug, alkoholmisbrug, sex og samliv, cyklistprøver og gåprøver. Udvalgets medlemmer deltager efter ønske fra klasserne i forældremøder. Udvalgets medlemmer deltager i forskellige undervisningssituationer, kampagner og arrangementer. INSTITUTIONSPLAN 16

17 Side 17 af 66 Forældresamarbejde Skole-/hjemsamarbejdet på Nyrupskolen lægger vægt på et fælles samarbejde med en åben og respektfuld dialog mellem tre ligeværdige parter - eleven, forældrene og skolen. Det er vigtigt, at der i samarbejdsforløbet orienteres om elevens udvikling og muligheder set i en helhed samt gensidige forventninger og ansvarsfordeling mellem hjem og skole i forhold til elevens adfærd og opdragelse. Skole-/hjem samtaler Skole/hjem-samarbejdet på Nyrupskolen bygger på en respektfuld dialog mellem elever forældre og skolen. Målet er at få afklaret, hvilke krav og forventninger der stilles til hinanden, til gavn for elevens faglige, sociale og personlige udvikling. Skole/hjemsamarbejdet er således en opgave, hvor elever og forældre samarbejder med skolen Udgangspunktet for dette samarbejde er elevens udvikling og kompetencer set i en helhed, i forhold til de normer, værdier og regler der gælder for skolen og klassen. Klasseteamet udpeger inden skoleårets start de lærere og pædagoger, som deltager i samtalerne. Skolepædagogerne deltager i samtalerne på klassetrin. Forud for samtalerne skal klasselæreren indhente oplysninger om eleverne hos de lærere der underviser eleverne og som ikke deltager i samtalerne. Disse oplysninger videregives til forældre og elev under samtalen. Der indbydes til mindst to skole/hjem-samtaler hvert skoleår. Eleverne bør deltage i disse samtaler. I første klasse, tilbydes forældrene, at lærerne og pædagogen kommer hjem til eleven i stedet for at forældrene kommer på skolen. Samtalen skal tage udgangspunkt i elevens stærke sider. Det anbefales, at alle klasser anvender samtaleblade. Samtalebladet kan være en standardformular eller kan være udarbejdet i samarbejde mellem lærerteam og klasseråd. Forældremøder Hvert år afholdes mindst et forældremøde i hver klasse. Forældremødet planlægges af klasselæreren og klasserådet. I børnehaveklasse til 4. klasse deltager en skolepædagog. En repræsentant fra skolebestyrelsen deltager i forældremøderne efter behov. Der kan, hvis det ønskes, deltage en ledelsesrepræsentant. Forældremøderne skal ud over oplysninger af faglig art, også omhandle et tema af ikke - faglig karakter. F.eks. klassens spilleregler, afholdelse af børnefødselsdage og Røsserfester. Temaer/emner samles af skolebestyrelsen og tilbydes klasserådene i forbindelse med planlægning af forældremøder. Der kan oprettes en forældrebank med oplysning om, hvad de enkelte forældre kan bidrage med i forbindelse med klassens aktiviteter Læseløftet Baggrunden for at sætte projekt læseløft i gang er, at der har været et ønske fra kolleger om at give to-lærertimerne et andet indhold. Ved at bruge ressourcerne som holdtimer, INSTITUTIONSPLAN 17

18 Side 18 af 66 gives der nu mulighed for at arbejde intensivt med nedenstående områder, i perioder med to lærere. Visionen: Vi ønsker at bruge ressourcerne på en anderledes måde, for at styrke læseprocessen og motivere eleverne. Vi ønsker gensidigt at inspirere hinanden og styrke danskundervisningen i indskolingen. Overordnet målsætning for læseløftet: 1. Ressourcerne målrettes således at læseløftet yderligere er med til at: motivere eleven til at læse læse hurtigere læse sikrere fastholde dygtige læsere afdække svage læsere tidligere 2. Gensidig at inspirere og styrke lærerne for at: styrke lærersamarbejdet via gensidig inspiration og vidensdeling sikre at indskolingen er på forkant med den faglige og pædagogiske udvikling, og på den måde lever op til udefrakommende krav og forventninger. 3. Profilere skolen og styrke forældresamarbejdet ved at: synliggøre skolens fokus på læsning og læseprocesser Styrke forældresamarbejdet omkring den daglige læsning. 4. Gennemføre en målrettet evaluering ved at: Ethvert forløb bliver evalueret af både elever og de involverede lærere. sikre at feedback og evaluering bruges aktivt i forbindelse med forbedring og læring. Læseløftets tilbud Læsekurser Læseværksteder Storyline Holddannelser Tema Projektopgave i dansk Læse- skrive stave Lydkursus Opfølgning efter test i samråd med støttecenteret Reading recovery Det er vigtigt, at de involverede lærere er med til at beskrive konkrete mål for små som store projekter, som ønskes igangsat. Samtlige konkrete mål beskrives efter følgende model: Specifikt Målbart Accepteret Realistisk Tidsbestemt INSTITUTIONSPLAN 18

19 Side 19 af 66 Det er også vigtigt, at samtlige konkrete målbeskrivelser indeholder en aktionsplan, der klart beskriver: hvem gør hvad, hvornår? INSTITUTIONSPLAN 19

20 Side 20 af Principper I folkeskolelovsammenhæng er et princip en grundtanke, der rummer en forestilling om, i hvilken retning skolens virksomhed skal bevæge sig. Principper skal derfor være formuleret så konkret, at der ikke er tvivl om hensigten, og at arbejdet i skolen uden større problemer kan indrettes efter det. INSTITUTIONSPLAN 20