Resultatrevision 2012 for Jobcenter Holstebro

Transkript

1 Resultatrevision 2012 for Jobcenter Indhold 1. Indledende og sammenfattende bemærkninger Beskæftigelsesministerens mål Arbejdskraftreserven. Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed begrænses mest muligt Jobcentrene skal sikre, at tilgangen til permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt Antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse skal begrænses mest muligt Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse skal begrænses mest muligt Opsamling i forhold til beskæftigelsesministerens mål Udviklingen i antallet af personer på offentlige forsørgelsesydelser Besparelsespotentiale Beskæftigelsesindsatsen: Aktiveringsomfang Opfølgning på den politiske aftale om tilskud til ansættelse af flere virksomhedskonsulenter i jobcentrene Bilag 1. Scorecard...13 Bilag 2. Resultatoversigt...14 Bilag 3. Bemærkninger vedr. klynger og besparelsespotentialet, som det fremgår i Jobidsats.dk...15

2 1. Indledende og sammenfattende bemærkninger. Indledning. Resultatrevisionen har til formål at give et årligt overblik over resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Dette sker bl.a. ved at sammenholde resultaterne i det forløbne år med resultaterne i tidligere år og med resultaterne i andre jobcentre. Indholdet i resultatrevisionen er i store træk fastlagt via lovgivning. Det betyder bl.a., at som udgangspunkt skal sammenlignes med 14 andre kommuner. Disse kommuner udgør en såkaldt klynge som ifl. Arbejdsmarkedsstyrelsen deler rammevilkår med. Klyngekommunerne er:, Ballerup, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Herning, Hillerød, Holbæk, Kolding, Roskilde, Sorø og Viborg. Kommune vurderer ikke at klyngekommunerne udgør et relevant sammenligningsgrundlag, da først og fremmest erhvervsstrukturen adskiller sig væsentligt fra hovedparten af de øvrige kommuner. For en uddybning af problemerne i modellen henvises til bilag 3. Da sammenligningen med klyngekommunerne ikke giver et retvisende overblik, anvendes i betydeligt omfang en supplerende sammenligning med kommunerne i landsdel Vestjylland. Landsdelskommunerne er:, Herning, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive, Struer og Viborg. Beskæftigelsesministeriet anvender disse landsdelskommuner i forbindelse med udregning af beskæftigelsestilskuddet til forsikrede ledige. Indsats, resultater og udfordringer. Indsatsen i Jobcenter har i 2012 generelt befundet sig på et tilfredsstillende niveau. Der kan bl.a. peges på følgende forhold. Beskæftigelsesministerens mål 1 vedr. begrænsning af arbejdskraftreserven (Ledige med mere end 3 måneders ledighed). har på linje med såvel kommunerne i klyngen som kommunerne i landsdelen oplevet et fald i antallet af ledige med mere end 3 måneders ledighed. For er der tale om et fald på 10 %, mens der for klyngekommunerne og landsdelskommunerne har været fald på hhv. 0 % og 7 %. Beskæftigelsesministerens mål 2 vedr. begrænsning i antallet af personer som tilgår fleksjob og førtidspension. I forhold til 2011 faldt den samlede tilgang til fleksjob og førtidspension 19 % i Det er et større fald end i klyngekommunerne (-9 %) og i landsdelen (+6 %). Reduktionen har for været særlig stor for førtidspension. Beskæftigelsesministerens mål 3 vedr. unge under 30 år på offentlig forsørgelse. har som de øvrige sammenligningskommuner haft en stigning i antallet af unge på offentlig forsørgelse. Det samlede antal unge på offentlig forsørgelse udgjorde i december fuldtidspersoner. En meget betydelig andel heraf var uden kompetencegivende uddannelse. Blandt de særlige initiativer i 2013 er derfor et tværkommunalt brobygningsprojekt i samarbejde med Uddannelsescenter. Formålet er at flere unge kontant- og a-dagpengemodtagere skal indsluses til erhvervsskoleområdet. Beskæftigelsesministerens mål 4 vedr. begrænsning af antallet af ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse. har i 2012 haft en beskeden stigning på 4% i antallet af ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse. Udviklingen svarer til udviklingen i sammenligningskommunerne. 2

3 Borgerne på offentlige ydelser i befinder sig i gennemsnit kortere tid på ydelsen end i såvel klynge- som landsdelskommuner. Det samlede antal offentligt forsørgede borgere i udgjorde i december fuldtidspersoner excl. efterløn, folkepension og SU. Der er i forhold til 2011 tale om et fald på 1 %. Udviklingen er på niveau med sammenligningskommunerne. Antallet af ledige a-dagpengemodtagere faldt 6 % i I forhold til a- dagpengemodtagere kan det supplerende oplyses, at i forhold til ledige a- dagpengemodtagere, som er i risiko for at opbruge deres dagpengeret blev der i 2. halvår 2012 iværksat den såkaldte akutpakke. Kommune er primo april 2013 blandt de 3 kommuner i landet, som har fået flest udfaldstruede ledige i job eller ordinær uddannelse. Jobcenter har præsteret en markant reduktion i den samlede tilgang til de permanente offentlige forsørgelsesydelser på knap 20 %. Dette er en bedre udvikling end i klyngen såvel som landsdelen. Faldet fordeler sig med en stigning på 30 % på fleksjob og ledighedsydelse og et fald på 47 % for førtidspension En opgørelse af det såkaldte besparelsespotentiale, viser at har henholdsvis ekstra forsørgelsesudgifter for knap 35 mio. kr. eller færre udgifter svarende til knap 33 mio. kr., afhængig af om der sammenlignes med kommuner i klyngen eller i landsdelen. De store udsving viser at opgørelsen af flere grunde skal tages med betydelige forbehold, jfr. bilag 3. Men der er fortsat udfordringer, især i tilgangen af borgere: En stigning i forhold til kontanthjælpsmodtagere på 30 % for de arbejdsmarkedsparate samt mange unge med problemer ud over ledighed. En betydelig vækst i antallet af borgere på ledighedsydelse også længerevarende ledighed. Hvor problemstillingen er at der er for få job det er svært at få de ledige fra praktik til fleksjob. 2. Beskæftigelsesministerens mål Arbejdskraftreserven. Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed begrænses mest muligt. I december 2012 udgjorde arbejdskraftreserven d.v.s. a-kasseledige og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere med mindst 13 ugers sammenhængende bruttoledighed 955 personer i, jfr. tabel 1. kommunes mål for 2012 var at arbejdskraftreserven skulle reduceres til personer. Målet er således realiseret. I forhold til december 2011 svarer dette til en reduktion på 10 %. For landsdelen og klyngen var reduktionen på henholdsvis 0 % og 7 %. 3

4 Tabel 1. Arbejdskraftreserven. Udvikling i antal personer med min. 3 mdr. sammenhængende ledighed. Sammenlignings- grundlag Niveau dec Ændr. i pct. seneste år Klyngen (ændr. i pct. senest år.) Landsdelen (ændring i % det seneste år) A-dagpenge Kontanthjælp, match Personer i alt Anm.: Metodisk defineres arbejdskraftreserven som forsikrede såvel som ikke-forsikrede med mindst 13 ugers sammenhængende bruttoledighed (ledighed og aktivering). I arbejdskraftreserven er det kun fuldtidsledighed, der tæller med i forhold til de 13 uger. En ledighedsperiode på 13 uger er valgt for at sikre, at der er tale om personer, som udgør en reel arbejdskraftreserve og ikke blot personer, der er ledige i en kortere periode i forbindelse med jobskift. Jobcenterets bemærkninger vedr. ministerens mål 1 arbejdskraftreserven. Jobcenter har generelt haft en tilfredsstillende udvikling i arbejdskraftreserven i Sammenholdes med situationen ultimo 2011 har der samlet set været tale om et fald på 10 %, hvilket er mere end såvel klyngen og landsdelskommuner. I forhold til a-dagpengemodtagere er antallet faldet 17 % i, mens antallet er faldet 5-7 % i klyngen og i landsdelen. I forhold til kontanthjælp har imidlertid oplevet en betydelig stigning på 57 %. Udgangspunktet i december 2011 var imidlertid meget lavt, så antallet er fortsat relativt lavt når der sammenlignes med landsdelen og klyngen. Jobcenteret vil fortsat prioritere en tidlig indsats med vægt på jobsøgning, motivation til ordinær uddannelse og individuelt tilpasset aktivering for ledige med et aktiveringsbehov Jobcentrene skal sikre, at tilgangen til permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt. kommunes mål for 2012 var at tilgangen af personer til permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) skulle begrænses til 215 personer i Den faktiske tilgang i december 2012 udgjorde 215 fuldtidspersoner, svarende til at målet blev realiseret. Ses på udviklingen i tilgangen fremgår det af nedenstående tabel 2, at samlet set har haft et fald i tilgangen på 19 % fra december 2011 til december Faldet fordeler sig med en stigning på 30 % på fleksjob og ledighedsydelse og et fald på 47 % for førtidspension. Udviklingen har samlet set været mere gunstig end i klyngekommunerne såvel som landsdelskommunerne. Sættes antallet af borgere på permanente forsørgelsesydelser i forhold til arbejdsstyrken, ses af tabel 2, at med 12 % samlet set har en større andel på permanent offentlig forsørgelse end klyngen (9,9 %), men en mindre andel end landsdelen (12,7 %). 4

5 Tabel 2. Permanent offentlig forsørgelse. Udvikling i tilgangen og andel af arbejdsstyrken som befinder sig på ydelsen. Fleksjob og ledighedsydelse Tilgang i 2012 (Antal) Ændring i tilgang fra 2011 til 2012 (%) Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken år 2012 (%) Klyngen Landsdelen Klyngen Landsdelen % -6 % 11 % 3,1 % 2,1 % 3,0 % Førtidspension % -11 % 2 % 8,9 % 7,8 % 9,7 % Ydelsesgrupper i alt % -9 % 6 % 12,0 % 9,9 % 12,7 % Jobcenterets bemærkninger vedr. ministerens mål 2 - permanente forsørgelsesordninger. Jobcenter har præsteret en markant reduktion i den samlede tilgang til de permanente offentlige forsørgelsesydelser på knap 20 %. Dette er en bedre udvikling end i klyngen såvel som landsdelen. I overensstemmelse med intentionerne er reduktionen koncentreret om førtidspension. Samtidig har der været en vækst i fleksjob, men desværre også i ledighedsydelse (ses ikke af tabellen), hvor selv en forstærket indsats ikke har vendt udviklingen. Sidstnævnte er et fokusområde i indsatsen for Antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse skal begrænses mest muligt. kommunes mål for 2012 var at antallet af unge på offentlig forsørgelse skulle begrænses til 950 fuldtidspersoner i Det faktiske antal udgjorde svarende til at målet ikke blev realiseret. Tabel 3 viser udviklingen i antallet af unge på offentlig forsørgelse fra december 2011 til december Det ses, at antallet af unge på offentlig forsørgelse i samlet set er steget 4 % i perioden. Stigningen vedrører kontanthjælp, a-dagpenge, fleksjob og førtidspension. Der har også været tale om stigninger i antallet af unge på offentlig forsørgelse i klyngekommunerne og landsdelskommunerne. Af de i alt unge på offentlig forsørgelse udgjorde kontanthjælpsmodtagere 46 %, a- dagpengemodtagere 24 %, sygedagpengemodtagere 10 %, førtidspensionister 12 % og øvrige grupper 6 %. Andelen af unge på offentlig forsørgelse - set i forhold til alle unge er fortsat en smule lavere i end i sammenligningskommunerne. Det skyldes først og fremmest relativt få på kontanthjælp kombineret med at antallet på førtidspension befinder sig på eller under gennemsnittet for sammenligningskommunerne. 5

6 Tabel 3. Unge under 30 år. Antal fuldtidspersoner, ændringer og andel. Sammenligningsgrundlag Klyngen Landsdelen Fuldtidspersoner i alt dec.12 Ændring i antal fra dec til dec % 2 % 3 % Andel unge på offentlig forsørgelse i f.t. befolkningen (dec. 2012) 11% 12% 12% Jobcenterets bemærkninger vedr. ministerens mål 3 Ungeindsatsen. Med mere end unge på offentlig forsørgelse hvoraf hovedparten er uden kompetencegivende uddannelse - er der tale om en betydelig beskæftigelses-, social- og uddannelsespolitisk udfordring. Denne skal bl.a. håndteres via et fortsat mere intensiveret samspil på tværs af alle involverede aktører. Kommune har i samarbejde med Uddannelsescenter samt Lemvig og Struer Kommuner modtaget midler til et større brobygningsprojekt, hvor unge kontant- og a-dagpengemodtagere i 2013 og 2014 skal indsluses til erhvervsuddannelsesområdet Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse skal begrænses mest muligt. Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse udgjorde i december fuldtidspersoner. Målet for 2012 var 515 fuldtidspersoner. Tabel 4. Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse. Udvikling i antal personer og andel af arbejdsstyrken. Antal fuldtidspersoner dec. 12 Ændring i antal fuldtidspersoner fra dec til dec Sammenligningsgrundlag Gennemsnit for Gennemsnit for kommuner i klyngen len kommuner i landsde- Ændring i antal fuldtidspersoner fra dec til personer fra dec til Ændring i antal fuldtids- dec dec % 5 % 5 % I forhold til december 2011 er der for tale om en stigning 4 %. Antallet har også været stigende i såvel klyngekommunerne som landsdelskommunerne. Jobcenterets bemærkninger vedr. ministerens mål 4 ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Der kan i såvel som i øvrige kommuner konstateres en stigning i antallet af ikkevestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse. For har stigningen været lidt mindre end i såvel landsdelskommuner som klyngekommuner. En betydelig andel af ikke-vestlige indvandrer og efterkommere mangler efterspurgte kvalifikationer. Særligt for kontanthjælpsgruppen vil jobcenteret vurdere om der er områder hvor indsatsen kan forstærkes yderligere med henblik på at styrke tilknytningen til arbejdsmarkedet. 6

7 2.4. Opsamling i forhold til beskæftigelsesministerens mål. Arbejdsmarkedsstyrelsen supplerer resultatrevisionen med et såkaldt scorecard, hvor klyngens jobcentre placeres i forhold til hvordan de klarer sig i forhold til ministerens mål. Opgørelsen udarbejdes månedligt og har gennem 2012 indtaget placeringer mellem nr. 3 og nr. 11 blandt de 15 kommuner der indgår i klyngen. For december indtager en delt placering som nr. 3. Scorecardet er vedvalgt som bilag Udviklingen i antallet af personer på offentlige forsørgelsesydelser. Den beskæftigelsespolitiske udfordring i jobcentrets geografiske område kan illustreres ved udviklingen i antallet af personer, der modtager offentlige forsørgelsesydelser og er omfattet af beskæftigelsesindsatsen. Nedenfor fremgår for en række forsørgelsesydelsers vedkommende niveau, udvikling og sammenligning med klynge-kommuner. Tabel 5. Forsørgelsesgrupper. Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Antal Ift. måneden før, pct. Ift. samme måned året før, pct. Bedste udvikling i klyngen ift. året før, pct. Gnsn. udvikling i klyngen ift. året før, pct. Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) Jobklar - fuldtidspersoner A-dagpenge Dec Kontanthjælp Dec Sygedagpenge Dec Revalidering Dec Ledighedsydelse Dec Indsatsklar - fuldtidspersoner Kontanthjælp Dec Sygedagpenge Dec Revalidering Dec Ledighedsydelse Dec Midlertidigt passive - fuldtidspersoner Kontanthjælp Dec Sygedagpenge Dec Ledighedsydelse Dec Forrevalidering - fuldtidspersoner Dec Fleksjob - fuldtidspersoner Dec Førtidspension - fuldtidspersoner Jan Ukendt match fuldtidspersoner Af tabellen fremgår, at i december 2012 modtog fuldtidspersoner i en offentlig forsørgelsesydelse. I forhold til tilsvarende måned i 2011 er der for s vedkommende tale om et fald på 1 pct. Udviklingen er identisk når der ses på gennemsnittet for klyngekommunerne. 7

8 Det bemærkes, at for, har der været et fald i antallet af borgere som modtog a- dagpenge, sygedagpenge samt førtidspension. Omvendt har der været en stigning i antallet af borgere som modtog kontanthjælp, ledighedsydelse og fleksjob. Udviklingen er i store træk parallel med udviklingen i klyngekommunerne. For øvrige bemærkninger vedr. udviklingen i antallet af borgere på offentlig forsørgelse henvises til nedenstående afsnit 4 vedr. besparelsespotentialet. 4. Besparelsespotentiale. I det nedenfor anførte besparelsespotentiale antager Arbejdsmarkedsstyrelsen, at jobcenteret har mulighed for at opnå samme niveau for antallet af fuldtidspersoner på en forsørgelsesydelse, som det gennemsnitlige niveau i de sammenlignelige kommuner. Hvis antallet af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i en kommune er forholdsmæssigt større end gennemsnittet i klyngen vil det fremgå, at kommunen potentielt kan opnå en besparelse. Besparelsespotentialet kan ifl. Arbejdsmarkedsstyrelsen indikerer, at indsatsen kan ændres eller intensiveres, således at antallet af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse nedbringes, og der opnås en besparelse. Nedenfor sammenholdes dels med de kommuner som er i klynge med, og dels med de kommuner som er i landsdel med. Resultatet er, at såfremt sammenlignes med de kommuner er i landsdel med (Tabel 6), så viser opgørelsen at har en besparelse på forsørgelsesydelserne på 32,5 mio. kr., som følge af at andelen af personer på offentlig forsørgelse er 17,5 % i mod 18,5 % for gennemsnittet af landsdelskommunerne. Tabel 6. Besparelsespotentiale. og landsdelskommuner. Besparelsespotentiale Forsørgelsesydelse Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Potentiel reduktion Besparelses- på ydelsen i pct. på ydelsen i pct. af antal potentiale 1. kvartal kvartal af befolkningen af befolkningen i fuldtidspersoner (i mio. kr.) 2012 i jobcentret landsdelen ift. landsdelen A-dagpenge 3,19 3, ,5 Kontanthjælp 2,74 2, ,2 Revalidering, inkl. Forrevalidering 0,27 0, ,2 Sygedagpenge 2,32 2, ,6 Ledighedsydelse 0,54 0, ,3 Fleksjob 1,78 1, ,9 Førtidspension 6,64 7, ,1 Besparelsespotentiale ifl. 29 1,9 Arbejdsmarkedsstyrelsen Besparelsespotentiale i alt 17,5 18, ,5 Kilde. Egne beregninger p.b.a. data fra Jobindsats. Anm.: Tabellen viser, hvor mange fuldtidspersoner og hvor mange udgifter til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion), som kan spares i jobcentret, hvis jobcentret nedbringer andel fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse af befolkningen til samme niveau som den gennemsnitlige andel fuldtidspersoner for de sammenlignelige jobcentre. Besparelsespotentialet i jobcentret beregnes ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på forsørgelsesydelsen i jobcentret. Et negativt besparelsespotentiale kan forekomme, hvis andelen af fuldtidspersoner af befolkningen i jobcentret er lavere end gennemsnittet i klyngen. Negative besparelsespotentialer sættes til 0 kroner og regnes ikke med i det samlede besparelsespotentiale for alle forsørgelsesydelser. For at beregne jobcentrets potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen trækkes klyngens andel af fuldtidspersoner på offentlige forsørgelsesydelser af befolkningen fra andelen i jobcentret. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Den potentielle reduktion i fuldtidspersoner findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. 8

9 Såfremt der sammenlignes med de kommuner er i klynge med (tabel 7), har en merudgift på 34,7 mio. kr. I det beløb er indregnet en besparelse på 18,0 mio. kr. til kontanthjælp. Arbejdsmarkedsstyrelsen regner ikke med negative besparelsespotentialer d.v.s. de ydelseskategorier, hvor kommunen klarer sig bedre end gennemsitet sættes til nul, hvorved kommunen næsten uundgåeligt vil have et besparelsespotentiale. Tabel 7. Besparelsespotentiale. og klyngekommuner. Besparelsespotentiale - Forsørgelsesydelse 1. kvartal kvartal 2012 Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af befolkningen i jobcentret Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af befolkningen i klyngen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 3,21 3, ,7 Kontanthjælp 2,75 3, ,0 Revalidering, inkl. Forrevalidering 0,28 0, ,9 Sygedagpenge 2,29 2, ,8 Ledighedsydelse 0,54 0, ,1 Fleksjob 1,79 1, ,2 Førtidspension 6,67 6, ,0 Besparelsespotentiale ifl. Arbejdsmarkedsstyrelsen ,7 Besparelsespotentiale i alt 17,53 16, ,7 Kilde: Jobindsats.dk Jobcenterets bemærkninger vedr. besparelsespotentiale. Jobcenteret skal som tidligere år bemærke, at den anvendte metode til opgørelse af det såkaldte besparelsespotentiale vurderes at være misvisende. Der henvises til bilag 3. I forhold til de enkelte ydelser skal der kort bemærkes følgende til de større poster. Bemærkningerne tager udgangspunkt i en sammenligning med landsdelskommunerne d.v.s. Herning, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive, Struer og Viborg. Hvor det er relevant inddrages klyngekommunerne tillige. A-dagpenge. Niveauet for a-dagpenge afspejler først og fremmest, hvor stor efterspørgslen på arbejdskraft er på arbejdsmarkedet. Ovenstående tabeller viser derfor primært at konjunktur- og strukturudviklingen er en helt anden i landsdel Vestjylland end tilfældet er i de primært storkøbenhavnske kommuner der indgår i klynge-kommunerne. Besparelsespotentialet udgør kr. 7,7 mio. kr. i forhold til klyngekommunerne. For er det positivt at andelen af borgere som er på a-dagpenge er en smule lavere end de øvrige landsdelskommuner. Den lidt lavere andel betyder, at Kommunes udgifter er ca. 4,5 mio. kr. lavere end de ville have været, såfremt ledighedsniveauet havde været på niveau med gennemsnittet for landsdelskommunerne. Kontanthjælp. Ifl. opgørelsen sparer Kommune i alt 4,9 mio. på kontanthjælpsområdet når der sammenlignes med landsdelskommunerne og 18,0 mio. kr. når der sammenlignes med klyngekommunerne. 9

10 Sammenlignet med klyngekommunerne er der tilsyneladende et mønster, hvor færre er kontanthjælp i og landsdelskommunerne, mens flere er på fleksjob. Tendensen er særligt udtalt for. Ledighedsydelse. Ifl. opgørelsen er Kommune på niveau med landsdelskommunerne og besparelsespotentialet er tæt 0 kr., mens besparelsespotentialet udgør ca. 8 mio. kr. når der sammenlignes med klyngekommunerne. Kommune har gennem 2012 oplevet en stigning i antallet af borgere på ledighedsydelse. Der er derfor taget forskellige initiativer til at vende udviklingen. Herunder er der indledt et samarbejde med foreningen Code of Care som bl.a. tager sigte på at oprette flere fleksjob. Med reformen af fleksjobordningen vil der endvidere være særligt fokus på at øge antallet af fleksjob til borgere som kun kan arbejde meget få timer om ugen. Førtidspension og fleksjob. Kommunes udgifter til førtidspension er ca. 19,1 mio. kr. lavere end de ville have været, såfremt niveauet havde været på niveau med gennemsnittet for landsdelskommunerne. Til gengæld er udgifterne til fleksjob 1,7 mio. kr. større end for gennemsnittet for landsdelskommunerne. Niveauforskellene kan umiddelbart tolkes sådan, at har haft held med at etablere fleksjob til borgere, som alternativt ville være på kontanthjælp eller førtidspension. I forhold til klyngekommunerne er besparelsespotentialet betydeligt, og afspejler at der grundlæggende er tale om meget forskellige arbejdsmarkeder. 5. Beskæftigelsesindsatsen: Aktiveringsomfang Den aktive beskæftigelsesindsats skal bidrage til, at personer på offentlig forsørgelse kommer hurtigst muligt i arbejde eller bliver selvforsørgende på anden vis. I den sammenhæng forbedrer aktivering mulighederne for at vende tilbage til arbejdsmarkedet for modtagere af offentlige forsørgelsesydelser. Tabel 8. Aktiveringsomfang. Periode Niveau Udvikling Sammenligning Procent Ift. måneden før, pct. point Ift. samme måned året før, pct. point Gnsn. niveau i klyngen i samme måned, pct. Aktiveringsgrad i alt A-dagpenge Dec Kontant- og starthjælp, arbejdsmarkedsparate Dec Kontant- og starthjælp, indsatsklare Dec I tabel 8 ses aktiveringsgraden for personer på dagpenge og kontanthjælp. Aktiveringsgraden er den andel af et forløb på offentlig forsørgelse, hvor en person er i aktivering. Den generelle aktiveringsgrad for alle målgrupper ligger på 27 % i. Gennemsnittet for klyngen ligger på 24 %. 10

11 For både og kommunerne i klyngen har der været tale om fald i aktiveringsgraden i forhold til For har faldet været på 7 %-point. For Gennemsnittet af klyngekommunerne var faldet på 11 %-point. For a-dagpengemodtagere ses at aktiveringsgraden i december udgjorde 25 %, mod et gennemsnit for klynge-kommunerne på 23 %. For både arbejdsmarkedsparate som indsatsklare kontanthjælpsmodtagere har der været fokus på at fastholde den høje aktiveringsgrad. Jfr. tabel 8 er dette lykkedes, idet aktiveringsgraden ligger betydeligt over gennemsnittet for klyngen. I forhold til aktiveringsgrad er det ikke umiddelbart muligt at udarbejde sammenlignelige tal. Jobcenteret bemærkninger vedr. aktiveringsomfang. Der er samlet set tale om tilfredsstillende resultater, og aktiveringsgraden er generelt bedre end for kommunerne i klyngen. For forsikrede ledige er det i 2013 en udfordring at vende den negative udvikling i aktiveringsgraden. 6. Opfølgning på den politiske aftale om tilskud til ansættelse af flere virksomhedskonsulenter i jobcentrene. I den politiske aftale Stærkere ud af krisen Bekæmpelse af langtidsledighed fra maj 2011, blev der afsat en pulje, hvor staten yder tilskud til ansættelse af flere virksomhedskonsulenter i jobcentrene, og til en tættere kontakt med langtidsledige og virksomheder. Kampagnen løber over en 3-årig periode, og Kommune modtager i perioden 15. september 2011 til 15. september 2013 i alt kr. 1,8 mio. kr. til lønudgifter, svarende til at der i perioden kan ansættes ca. 1,5 ekstra virksomhedskonsulent. Indsatsen var i 2012 primært koncentreret om langtidsledige a-dagpengemodtagere, herunder ledige der er i risiko for langtidsledighed. For 2012 havde opstillet et mål om at 330 forsikrede fuldtidspersoner skulle i virksomhedsrettet aktivering, d.v.s. løntilskud, virksomhedspraktik og voksenlærlinge. Tabel 10. Virksomhedsrettet aktivering for a-dagpengemodtagere. Status og måltal. A-dagpengemodtagere Måltal 2012 Resultat. Antal fuldtidsaktiverede Antal fuldtidsaktiverede Ansættelse med løntilskud Heraf over 12 måneders ledighed Virksomhedspraktik Heraf over 12 måneders ledighed Voksenlærlinge I alt Kilde: Jobindsats.dk Det ses, at 246 fuldtidspersoner kom i virksomhedsrettet aktivering i 2012, og målsætningen er således knapt opfyldt bl.a. fordi der har været et betydeligt fal i brugen af offentlig løntilskud. Ses isoleret på ledige med mere end 12 måneders ledighed er målsætningen imidlertid 11

12 tæt på at være opfyldt. Dette afspejler at der har været stort fokus på langtidsledigheden, herunder akutpakken. For 2013 videreføres måltallene fra 2012, og det er et mål at hæve den virksomhedsrettede aktivering. 12

13 Bilag 1. Scorecard. Scorecard - Ministerens mål Jobcenter Arbejdskraftreserven Antal personer Dec 2012 Udvikling ift. samme måned året før, pct. Tilgang til permanente forsørgelsesordninger Antal personer Dec 2012 Udvikling ift. samme måned året før, pct. Unge under 30 år på offentlig forsørgelse Antal fuldtidspersoner Dec 2012 Udvikling ift. samme måned året før, pct. Ikkevestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse Antal fuldtidspersoner Dec 2012 Udvikling ift. samme måned året før, pct. Hele klyngen , , , ,7. Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Jobcenterets/kommunens placering er givet på baggrund af, hvor god udviklingen i jobcenteret/kommunen har været for hvert ministermål ift. samme måned året før, sammenlignet med de andre jobcentre/kommuner i klyngen. Der gives en placering for hvert ministermål, og den viste placering er den gennemsnitlige placering, som jobcenteret/kommunen har opnået i forhold til de andre jobcentre/kommuner i klyngen. Placering Glostrup 513-2, , , ,7 1 Holbæk , , , ,9 2 Hillerød 772 1, , , , , , , ,5 3 Frederikssund 824 0,0 75-2, , ,9 4 Kolding , , , ,7 4 Fredensborg 633 4, , , ,1 5 Furesø 590-2, , , ,9 5 Viborg , , , ,0 5 Herning , , , ,6 6 Sorø 606-2,3 95-5, , ,6 7 Roskilde , , , ,3 8 Greve 849 1, , , ,8 9 Ballerup 957 5, , , ,4 10 Gladsaxe , , , ,

14 Bilag 2. Resultatoversigt. Resultatoversigt Ministerens mål Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. udvikling i klyngen Ift. måneden før, måned året Ift. samme udvikling i Antal klyngen ift. ift. året før, pct. før, pct. året før, pct. pct. Arbejdskraftreserven Dec A-dagpenge Dec Kontanthjælp Dec Permanente forsørgelsesordninger Dec Tilgang til permanente forsørgelsesordninger 1 Dec Unge under 30 år Dec Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Dec Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. udvikling i klyngen Ift. måneden før, måned året Ift. samme udvikling i Antal klyngen ift. ift. året før, pct. før, pct. året før, pct. pct. Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) Jobklar - fuldtidspersoner A-dagpenge Dec Kontanthjælp Dec Sygedagpenge Dec Revalidering Dec Ledighedsydelse Dec Indsatsklar - fuldtidspersoner Kontanthjælp Dec Sygedagpenge Dec Revalidering Dec Ledighedsydelse Dec Midlertidigt passive - fuldtidspersoner Kontanthjælp Dec Sygedagpenge Dec Ledighedsydelse Dec Forrevalidering - fuldtidspersoner Dec Fleksjob - fuldtidspersoner Dec Førtidspension - fuldtidspersoner Jan Ukendt match fuldtidspersoner Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Høj./laveste Ift. samme Gnsn. niveau Ift. måneden før, klyngen niveau i måned året i klyngen i Procent før, pct. samme pct. point i samme point måned, pct. måned, pct. Aktiveringsgrad i alt A-dagpenge Dec Kontanthjælp, jobklar Dec Kontanthjælp, indsatsklar Dec Opfyldelse af minimumskrav Manglende jobsamtaler - a-dagpenge Dec Manglende jobsamtaler - kontanthjælp Dec Manglende aktive tilbud - a-dagpenge Jun Manglende aktive tilbud - kontanthjælp Dec

15 Bilag 3. Bemærkninger vedr. klynger og besparelsespotentialet, som det fremgår af Jobidsats.dk De anvendte klynger. Kommunerne er opdelt i klynger ud fra deres rammevilkår og nogle andre vilkår som Arbejdsmarkedsstyrelsen har indlagt. Data stammer fra placerer sig på en samlet 29. plads blandt landets 98 kommuner i forhold til rammevilkår. I klyngen som indgår i er der 15 kommuner som indtager pladser fra nr. 7 (Furesø) til plads nr. 40 (Sorø). Gennemsnitskommunen i klyngen indtager en plads som nr. 24. Variablerne der ses på ved vurderingen af rammevilkår er bl.a. køn, alder, familietype, uddannelsesniveau, boligtype, helbredsstatus, kommunens ledighedsprocent, sæsonvariationen i den kommunale ledighed og antal jobåbninger i amtet. Erhvervsstrukturen indgår ikke som en variabel, hvilket kan undre, da der er tale om betydelige variationer mellem kommunerne. Erhvervsstrukturen har bl.a. betydning for nedslidning, og hvordan kommunen klarer sig igennem konjunkturændringer. Tilsvarende er uddannelsesniveauet i lavere end gennemsnittet for de sammenlignede kommuner. Dette fremgår af tabel 1. Tabel 1. Andel ufaglærte samt andel beskæftigede fordelt på brancher. Andel af befolkningen Andel beskæftigede i (%) 2011 (15-69 åri- ge) med grundskole som højst gennemførte uddannelse i Landbrug og IT, finansiering Industri fiskeri og forskning. 32,4 4,6 16,5 2,1 Ballerup 31,0 0,1 15,1 24,5 Fredensborg 25,9 1,8 6,3 2,7 Frederikssund 29,7 2,7 12,6 1,9 Furesø 23,9 0,5 9,1 9,6 Gladsaxe 25,9 0,0 23,6 7,3 Glostrup 29,7 0,0 5,0 11,5 Greve 28,2 0,8 5,9 2,5 Herning 32,2 4,2 15,8 3,1 Hillerød 25,4 0,9 10,5 5,7 Holbæk 33,1 3,3 6,5 3,1 Kolding 30,9 1,8 15,9 3,6 Roskilde 25,7 0,9 6,7 7,7 Viborg 31,2 4,7 16,9 4,0 Gennemsnit for øvrige kommuner 29,1 1,9 13,0 7,1 15

16 Besparelsespotentialet. I Besparelsespotentialet ses på om kommunen har flere eller færre fuldtidspersoner på de enkelte forsørgelsesordninger end gennemsnittet for klyngen. Antallet af fuldtidspersoner afhænger af, hvor mange der kommer ind på ydelsen, og hvor lang tid de befinder sig på ydelsen. For a-dagpenge, kontanthjælp, ledighedsydelse og sygedagpenge kan jobcenteret i realiteten kun påvirke varigheden af, hvor længe borgeren opholder sig på ydelsen. Tilgangen er bestemt af forhold som jobcenteret ikke kan påvirke f.eks. erhvervsstrukturen. Nedenfor ses hvor lang tid borgerne (gennemsnitlig varighed i uger) i klyngekommunerne i gennemsnit befinder sig på forskellige ydelser. Det ses, at for a-dagpenge, kontanthjælp og ledighedsydelse befinder borgere i sig gennemsnit kortere tid på ydelsen. Tabel 2. Gennemsnitlig varighed på offentlige ydelser i og klyngekommuner Gnsn. varighed, uger A-dagpenge Kontant- og starthjælp Sygedagpenge Ledighedsydelse 16,7 31,2 10,9 28,2 Ballerup 20,2 31,5 10,4 29,4 Fredensborg 19, ,5 25,6 Frederikssund 19,1 33,2 10,3 35,2 Furesø 20,5 30,6 11,1 29,2 Gladsaxe 20,1 30,6 9,5 32,4 Glostrup 20,1 31,5 10,2 35 Greve 21, ,5 Herning 18,6 31,8 11,4 25,4 Hillerød 19, ,2 29,2 Holbæk 17,8 32,4 9,9 25,7 Kolding 19,3 33,4 10,9 29,4 Roskilde 19,8 31,8 10,4 30,9 Sorø 18,6 30,8 10,9 27,5 Viborg 18,6 31,7 11,6 33,2 Gennemsnit excl. 19,5 31,6 10,7 30,0 Såfremt besparelsespotentialet var opgjort på baggrund af længden af perioden på ydelsen, var kommet ud med et negativt besparelsespotentiale for disse ydelser. Tidligere opgjorde Arbejdsmarkedsstyrelsen besparelsespotentialet på den måde. Sammenlignes med landsdelskommunerne ses, at for ydelsestyper A- dagpenge og sygedagpenge har en kortere gennemsnitlig varighed end gennemsnittet af landsdelskommunerne. 16

17 Tabel 3. Gennemsnitlig varighed på offentlige ydelser i og landsdelskommuner Gnsn. varighed, uger Matchkategoriserede ydelser A-dagpenge Kontant- og starthjælp Sygedagpenge Ledighedsydelse 16,7 31,2 10,9 28,2 Herning 18,6 31,8 11,4 25,4 Ikast-Brande 18 30,6 10,4 25,6 Lemvig 17,1 30,3 11,4 29,8 Ringkøbing-Skjern 17,1 30,9 12,2 25,7 Skive 16,4 31,6 11,3 26,7 Struer 17,8 30,8 11,5 25,3 Viborg 18,6 31,7 11,6 33,2 Gennemsnit excl. 17,7 31,1 11,4 27,4 17

18 Resultatrevision 2012 Det Lokale Beskæftigelsesråd Kommune Høring vedr. resultatrevision Det lokale beskæftigelsesråd (LBR) behandlede på møde den 15. maj 2013 resultatrevision LBR besluttede: LBR drøftede resultatrevisionen og udtrykte tilfredshed med de opnåede resultater i Der blev samtidig givet udtryk for, at det er vigtigt at indsatsen fortsat har fokus på udvikling og resultater. 1

19 Jobcenter Att. Helle Bro Beskæftigelsesregion Midtjylland Søren Frichs Vej 38K, st Åbyhøj Tlf Fax Dato: 17. maj 2013 Journalnr.: Vedr. resultatrevision for 2012 Beskæftigelsesregion Midtjylland skal kommentere jobcentrets resultatrevision, så bemærkningerne kan indgå i kommunalbestyrelsens behandling af resultatrevisionen. Regionen er løbende i dialog med jobcentret om resultater og indsats, senest ved dialogmøde i marts, og konkret er resultatrevisionen drøftet med jobcentret i april Regionen vurderer resultaterne i jobcentret med udgangspunkt i beskæftigelsesministerens udmeldte mål for 2012, herunder jobcentrets fastsatte niveau for de enkelte mål i beskæftigelsesplanen for 2012, udviklingen i bestanden af personer på offentlige ydelser og niveauet opgjort ved besparelsespotentialet. Når regionen vurderer resultaterne i jobcentret, sammenligner vi med udviklingen i jobcentre med samme rammevilkår (klyngen). Overordnet vurdering Det er regionens vurdering, at kommunens resultatrevision fuldt ud forholder sig til de indholdsmæssige krav, der stilles til resultatrevisionen. Vurdering af de opnåede resultater Resultatrevisionen viser, at der er opnået gode resultater, men jobcentret har også udfordringer. Beskæftigelsesrådet i Midtjylland har netop lavet en analyserapport for resultaterne i 2012 og har konkluderet, at udviklingen i Midtjylland for 3 af de 4 ministermål har været mere negativ end forventet, da kontrakten for 2012 blev udarbejdet, og niveauerne fastsat på baggrund af status i december 2010: Antallet af ledige i arbejdskraftreserven nåede et højere niveau end forventet. Det gælder for Midtjylland som helhed, at der har været et fald i forhold til 2011 for dagpengemodtagere, mens antallet af kontanthjælpsmodtagere er øget væsentligt. Langtidsledigheden er i samme pe-

20 riode faldet for dagpengemodtagere, mens den er på samme niveau for kontanthjælpsmodtagere. For Jobcenter gælder, at resultatet ligger under det opstillede mål i beskæftigelsesplanen for Arbejdskraftreserven er samlet set (modtagere af a-dagpenge og kontanthjælp) faldet i det seneste år, mens reserven i klyngekommunerne har været uændret. har dog haft en større stigning end klyngen i antallet af kontanthjælpsmodtagere i reserven. Arbejdskraftreservens andel af de ledige er mindre i end i klyngen. Desuden har der i 2012 været et større fald i den samlede langtidsledighed i end i klyngen og i Midtjylland. Tilgangen til permanent offentlig forsørgelse i Midtjylland nåede et lavere niveau end forventet, og der har været et fald i forhold til Antallet af fuldtidspersoner på permanent offentlig forsørgelse er samlet set steget i løbet af det seneste år. For Jobcenter gælder, at det opstillede mål i beskæftigelsesplanen er nået, og der har været et større fald i tilgangen til de permanente forsørgelsesordninger i løbet af det seneste år i end i klyngekommunerne. Kommunens andel af befolkningen på permanent offentlig forsørgelse er dog større end i klyngen. Antallet af personer under 30 år på offentlig forsørgelse i Midtjylland er steget mere end forventet. Stigningen ses alene for kontanthjælpsmodtagere og a-dagpengemodtagere, mens der har været et fald for de øvrige ydelsesgrupper. For Jobcenter gælder, at resultatet ligger lidt over det opstillede mål i beskæftigelsesplanen. Det samlede antal unge på offentlig forsørgelse er steget lidt mere i end i klyngekommunerne. I har der primært været en stigning af unge modtagere af kontanthjælp og førtidspension. Kommunen har i forhold til klyngen en mindre andel af unge på offentlig forsørgelse. Antallet af ikke vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse i Midtjylland er steget mere end forventet. I gruppen er der en relativ stor andel på førtidspension. For Jobcenter gælder, at resultatet ligger over det opstillede mål i beskæftigelsesplanen. Stigningen i ligger på niveau med stigningen i den samlede klynge i øvrigt. Regionen vurderer, at der i 2012 er gjort en stor indsats for at sikre, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har brug for, og for at mindske antallet af offentligt forsørgede mest muligt. Beskæftigelsesregion Midtjylland vil gerne kvittere for denne indsats. Jobcentret har haft fokus på en tidlig, aktiv og målrettet indsats, der bl.a. har haft til formål at undgå, at langtidsledigheden sætter sig fast. 2

21 Resultatrevisionen peger desuden på den særlige indsats, jobcentret har gjort i forhold til at nedbringe tilgangen til førtidspensionsområdet. Det er Beskæftigelsesregionens opfattelse, at kommunens fokus på tværfaglighed i indsatsen og en tæt virksomhedskontakt vil understøtte den fortsatte implementering af reformen af førtidspension og fleksjob. Jobcenter har i sin resultatrevision peget på, at der fortsat er brug for et særligt tværfagligt fokus i ungeindsatsen. Det er Beskæftigelsesregionens opfattelse, at et sådant fokus er vigtigt for at understøtte, at flest mulige unge er i job eller uddannelse frem for at modtage offentlig forsørgelse. Beskæftigelsesregion Midtjylland ser desuden frem til resultaterne af det nyligt igangsatte initiativ med brobygningsforløb for dem, der har behov for særlig støtte til afklaring af uddannelsesvalg Regionen har i øvrigt udarbejdet en analyse af udviklingen i kommunen, hvor vi har peget på en række udfordringer i den fremadrettede beskæftigelsesindsats med henblik på beskæftigelsesplanen for Med venlig hilsen Palle Christiansen regionsdirektør 3