Handleplan for læsning

Transkript

1 Handleplan for læsning Gørding skole

2 Indhold Indholdsfortegnelse side...side 1-3 Forord...side 4 Børnestavning...side 4 Målet med at indføre børnestavning Børns staveudvikling Sprogforskning Den nye læseforskning Psykologisk forskning Forventninger til børnestavningen: I starten Vi voksnes opgave er: Et eksempel på børnestavning Mål for læsning i 0. klasse...side 6 Sproglig opmærksomhed Skriftsprogsudvikling og børnestavning Læseudviklingsskemaet LUS Sprogscreening Sprogscreening på Gørding skole Mål for den første læseundervisning i 1. klasse...side 7 Evaluering Gørding skoles prioritering af trinmålene i 1. klasse...side 7 Gørding skoles prioritering af trinmålene i 2. klasse...side 8 1

3 Gørding skoles prioritering af trinmålene i 3. klasse...side 9 Gørding skoles prioritering af trinmålene i 4. klasse...side 10 Gørding skoles prioritering af trinmålene i 5. klasse...side 11 Gørding skoles prioritering af trinmålene i 6. klasse...side 12 Gørding skoles prioritering af trinmålene i 7. klasse...side 14 Gørding skoles prioritering af trinmålene i 8. klasse...side 15 2

4 Gørding skoles prioritering af trinmålene i 9. klasse...side 16 Dokumentation og evaluering...side 18 Følgende materiale anvendes til evaluering af læsning LUS Læseudviklingsskemaet Mængdekrav til elever Følgende materiale anvendes til evaluering af stavning Specialcenteret og den foregribende indsats...side 19 Samarbejdspartner...side 20 Læsevejlederen 3

5 Vores vision er, at alle børn udvikler læselyst og læsekompetence, så de kan tilegne sig viden og oplevelser til gavn for deres personlige udvikling, uddannelse og aktive deltagelse i samfundslivet. Skolens handleplan for læsning er et aktivt redskab i forhold til skolens indsats omkring elevernes læse- og skrivefærdigheder. Handleplanen revideres årligt, og det vurderes, om der er behov for tilpasning eller iværksættelse af nye indsatser, som understøtter læse- og skriveundervisningen. Børnestavning: De sidste 30 års forskning på læse- og skriveområdet har flyttet fokus fra læsning skrivning til skrivning læsning I børnestavning kommer skrivning også før stavning, og når man anvender børnestavning, kan børnene skrive alt, hvad de har lyst til med det samme. Barnets evne til at fortælle ligger langt over dets evne til at stave, og med en fokusering på retstavning frem for fortælling og lydering går lysten til at skrive-fortælle tabt. Den sproglige udviklingsrækkefølge bør være: Tale Skrive Læse Man har fået øjnene op for sammenhængen mellem tale- og skriftsprog og opdaget, at børn kan konstruere skriftsproget fra grunden på samme måde, som de har tilegnet sig talesproget, det vil sige, at de kan pludre sig ind i skrivningen og læsningen. Børnestavning tager udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger. Inden pædagogikken igangsættes aftales spillerreglerne for børnestavning med børnene og forældrene: Børnene skal ikke stave som voksne Børnene kan skrive alt, hvad de har lyst til Der findes ikke stavefejl Børnene skal skrive de lyde, de hører Man skal ikke kunne læse det hele med det samme Børnestavning er den hurtigste måde at lære at voksenstave på (konventionel stavning) Målet med at indføre børnestavning At give alle børn stor lyst til, mod på og glæde ved at formulere sig skriftligt. At børnene hurtigere bliver dygtige forfattere og sekretærer. At skabe en atmosfære af lærelyst og rummelighed i klassen. At kunne give alle elever udfordringer på deres niveau undervisningsdifferentiering. Børns staveudvikling Staveudviklingen kan sammenlignes med børnenes taleudvikling og den motoriske udvikling 4

6 Den bedste udvikling kommer, når barnet i sit eget tempo og i en positiv støttende atmosfære får lov til at forsøge sig frem og får positive tilbagemeldinger på sine resultater. Sprogforskning Alle børn gennemgår den samme staveudvikling, når først de kommer i gang med at skrive selv blot sker det i forskellige tempi. Den nye læseforskning Den mest effektive læring finder sted, når barnet selv er aktivt og skal tænke sine egne løsninger frem for i stedet blot at kopiere andres. Psykologisk forskning: Det er dybest set gennem sejre og succeser, at mennesker udvikler sig. I børnestavning er der mange succeser, men næsten ingen nederlag. Forventninger til børnestavningen: Børnene vil udvikle sig i forskellige tempi. Det vigtigste er, at alle er i udvikling. I begyndelsen vil det være svært at læse det, børnene skriver også for børnene selv, men det ændrer sig. De fleste børn vil med det samme få stor lyst til at skrive, men nogle skal i begyndelsen opmuntres meget. Børnene vil undervejs pludselig bruge stumme d er, dobbeltkonsonanter eller lignende overalt i skrivningen afhængig af deres staveudvikling, men det er kun en overgang. I starten vil det helt sikkert være svært for os voksne at læse det, børnene skriver, men Øvelse gør mester. Sig til barnet, at vi ikke har lært børnestavning som små og derfor ikke kan læse alt. Lad barnet læse selv. Vi kan læse indenad og bagefter kommentere de dele, vi er sikre på. Undertiden glemmer børnene også selv hvad de har skrevet. Dette kan afhjælpes ved, at den voksne skriver barnets historie bag på tegningen Vi voksnes opgave er At opmuntre og rose barnet, når det skriver At tale med barnet om det, det har skrevet Ikke at påtale stavefejl At opmuntre barnet til at børnestave Hvis barnet spørger om korrekt stavning, så sig: skriv de lyde, du kan høre At forklare bedsteforældre, større søskende og andre om børnestavning. 5

7 Nogle af børnene i klassen er klar til at begynde at skrive små historier tidligt i 0. klasse. Andre er i begyndelsen mest trygge ved kun at skrive enkeltord, og det er helt i orden. De vil sikkert snart få mod på at skrive historier. I begyndelsen skriver børnene måske kun et enkelt bogstav for et ord, men efterhånden kommer der flere på. At børnene er i gang med en proces, skal være klart for både børn og de voksne, der er omkring barnet. Barnet er altså velvidende om, at stavningen endnu ikke er korrekt voksenstavning, som naturligvis er målet, men lige nu leger man, og man skal kunne lege, før man kan arbejde, hvis arbejdet skal gå som en leg. Målet med børnestavning er konventionel voksenstavning, -skrivning og -læsning, og midlet er børnestavning, hvor børnene skriver ordene, som de hører dem. Glæden ved arbejdet med det sproglige er i centrum, og børnene skriver jeg-forankret og ikke nødvendigvis lydret. Et eksempel på børnestavning Dar var engan en masse bamser og dar var en pie som hade bamserne og hun var maret glad for sine bamser og en dag skulle hun i byen og bamsernen blev jemme og da de kom jem sov bamsernen og så gik pigen i sæg Skrevet af pige - april 1. klasse Mål for læsning i 0. klasse Børn møder skolen med vidt forskellige erfaringer med tale- og skriftsprog. Det er derfor vigtigt, at undervisningen i børnehaveklassen bliver kvalificeret videreudvikling af de færdigheder, barnet allerede er i besiddelse af. Sproglig opmærksomhed: I 0. klasse arbejdes der systematisk med den sproglige opmærksomhed. Der arbejdes med udvikling af talesproget og ordforråd via samtale. Den sproglige opmærksomhed stimuleres ved forskellige sprog- og bogstavlege, lyttelege, rim og remser, sang og rytme, samtaler om bøger og oplevelser, sætninger og ord samt stavelser og forlyde, det vil sige lyden af de første bogstaver i et ord. Der undervises i bogstavernes navn, form, lyd, artikulationssted (hvor i munden lyden ligger). Alle bogstaver har desuden en håndbevægelse, som vi kalder et håndfonem. Det vil sige, at man kan forme bogstaverne i hånden. Eksempelvis har bogstavet M lyden mmm, og håndfonemet er at ae sig på maven, mens man siger mmm. Skriftsprogsudvikling og børnestavning: Der arbejdes med Børnestavning i 0. klasse. I begyndelsen af 0. klasse udleveres en folder om børnestavning til forældrene. I 0.klasse lånes der letlæsnings- og højtlæsningsbøger hjem fra biblioteket. Læseudviklingsskemaet LUS Børnene luses af læreren, det vil sige, at deres læseniveau samt udviklingsniveau følges systematisk af læreren. Læs mere i afsnittet om LUS. Sprogscreening: 6

8 Den enkelte elevs læseudvikling følges, dokumenteres og evalueres En tidlig indsigt i barnets udvikling omkring bogstavkendskabet, den fonologiske opmærksomhed (opmærksomhed på bogstavernes lyde), sprogforståelsen og ordforrådet kan danne ramme for en tidlig foregribende indsats. Sprogscreening på Gørding skole: Eleven skriver sit eget navn Bogstavkendskab - i begyndelsen af skoleåret testes kendskabet til de store bogstaver. Testen gentages umiddelbart før forårssamtalen. Bogstavkendskab umiddelbart før forårssamtalen samt i slutningen af skoleåret testes kendskabet til de små bogstaver. Talkendskab i begyndelsen af skoleåret testes kendskabet til tallene fra Testen gentages umiddelbart før forårssamtalen. Ordforråd test foretages i begyndelsen af skoleåret. Lytteforståelse test foretages i begyndelsen af skoleåret. KTI Kontrolleret tegneiagtagelse er en test, der omhandler børnenes begrebsforståelse desuden testes hukommelsens spændvidde. Testen foretages i begyndelsen af skoleåret. IL-Basis test har til formål at undersøge læseforståelsen samt læseforudsætninger hos børnene. Testematerialet består af 14 delopgaver. Hovedparten af opgaverne laves i 0. klasse. Bogen overgår til 1. klasse, som færdiggør testene. I slutningen af 0. klasse afholdes der overdragelsesmøde mellem børnehaveklasselæreren og 1. klasselæreren. Det enkelte barn gennemgås. Lege og eksperimentere med skrift og skrevne meddelelser som middel til kommunikation Bruge bogstaver og eksperimentere med ord og sætninger i egen håndskrift og på computer Mål for den første læseundervisning i 1.klasse: De fleste elever, der starter i 1. klasse har erhvervet sig et veludviklet bogstavkendskab og er godt på vej til at blive læsere. I 1. klasse skal børnene igennem en forholdsvis hurtig gennemgang af bogstavernes navn, form, lyd og artikulationssted. De børn, der har brug for det, kan have stor gavn af fortsat at bruge håndfonemerne. I begynderlæsningen skal der lægges stor vægt på differentiering i undervisningen. Læseteksterne skal tilpasses det enkelte barn, og klassen har altså ikke en fælles læsebog som lektiebog. Det er vigtigt at der, sideløbende med skrivearbejdet, læses meget. Læsningen er ikke målt på sider, som det traditionelt har været, men derimod på minutter. Fælles læsebøger bruges til oplevelse af læsning og forståelsestræning. I klasserne snakkes der i fællesskab om indholdet i bøgerne, hvilken oplevelse giver bogen og hvilken viden giver bogen. Individuelle læsebøger bør have forskellig sværhedsgrad og bør bestå af billedbøger, letlæsningsbøger, fagbøger, ordkort, lydbøger etc. 7

9 Børnene skal desuden arbejde med at skrive sig ind i læsningen ved hjælp af børnestavning. Gørding skoles prioritering af trinmålene i 1. klasse Læse fiktive og ikke-fiktive børnebøger og digitale tekster af passende sværhedsgrad Læse med begyndende bevidsthed om udbyttet af det læste Udvikle begyndende læserutiner Læse sprogligt udviklende tekster og bruge enkelte læseforståelsesstrategier Stave til lydrette og hyppige ord i egne tekster Udtrykke sig i enkle produktioner med billede og tekst Skrive de små og store bogstaver i håndskrift Vide hvad en sætning er og kende forskellige ordklasser Udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Vide at der er forskel på det talte og det skrevne sprog Vide at sprog er opbygget af ord og sætninger og at der er forskellige ordklasser Kende betydningen af de vigtigste ord og begreber Kende enkelte sproglige virkemidler Forstå at der er mange sprog, og at de rummer forskellige udtryksmuligheder Skrive på computer Søge forklaring på ukendte ord Kende forskellen mellem fiktion og ikke-fiktion og kunne tale med om genre og hovedindhold Vide at sprog og tekster fra gamle dage kan være forskellig fra vores tids tekster Bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig Lytte med forståelse til oplæsning og fortælling samt genfortælle indholdet Bruge sproget til kontakt og som personligt udtryk Gørding skoles prioritering af trinmålene i 2. klasse Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af almindeligt brugte ord i alderssvarende tekster Opnå passende læsehastighed og præcision Begynde at læse sig til viden i faglige tekster Finde og vælge bøger til egen læsning 8

10 Læse enkle tekster op med god artikulation Skrive enkle fiktive tekster og små fagtekster Disponere egne tekster med overskrift, indledning, indhold og slutning Skrive berettende og kreativt med et passende ordforråd til forskellige formål Bruge skrivning til at fastholde og støtte egne tanker Læse lette norske og svenske ord og sætninger Forstå enkle norske og svenske ord og udtryk Kende forskellen mellem hverdagssprog og kunstnerisk sprog Udtrykke en begyndende forståelse for samspillet mellem genre, sprog, indhold og situation Være opmærksomme på sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster Forstå, at tekster og andre udtryksformer kan udtrykke holdninger og værdier Improvisere og eksperimentere med kropssprog, stemme og computerens muligheder Finde information i tekster og organisere ideer til egen skrivning Orientere sig i digitale tekster og anvende tekstbehandling i skriveprocessen Finde information i trykte og elektroniske medier Samtale om litterære tekster og andre udtryksformer ud fra umiddelbar oplevelse og begyndende kendskab til faglige begreber Kende genrers og enkelte forfatterskabers særpræg Genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste Fremlægge, referere, fortælle og dramatisere Give udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og beskrive viden om enkle emner Udtrykke sig i billeder, lyd og tekst samt i dramatisk form Gørding skoles prioritering af trinmålene i 3. klasse Kende forskellige læseteknikker Udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner Søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier Læse lette og korte norske og svenske tekster Læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste Strukturere egen tekst kronologisk Følge generelle lydregler i stavning og anvende afsnit og enkel tegnsætning 9

11 Skrive på computer med enkel skriveteknik Kende betydningen af ord og begreber i hverdagssprog, skønlitteratur og sagprosa Søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk Anvende et enkelt layout i såvel håndskrevet som elektronisk tekst Anvende grundlæggende tekstbehandling og søge på internet Udtrykke kendskab til samspillet mellem genre, sprog, indhold og situation Give udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og viden Lytte aktivt til andre og følge op med spørgsmål og respons Bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel Bruge sproget hensigtsmæssigt til kontakt og som personligt udtryk Kende forskelle og ligheder mellem det talte og det skrevne sprog Samtale om tekster og andre udtryksformer ud fra umiddelbar oplevelse, kendskab til faglige begreber og begyndende analytisk forståelse Udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt Gørding skoles prioritering af trinmålene i 4. klasse Læse tekster op med tydelig artikulation og betoning Læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster med god forståelse Læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier Læse sig til danskfaglig viden Tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad Skrive sammenhængende fiktions- og fagtekster Skrive beskrivende, refererende og kreativt med et ordforråd tilpasset forskellige teksttyper Skrive med sammenbundet og funktionel håndskrift Bruge skrivning til at fastholde og strukturere ideer og tanker Videreudvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Forholde sig til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster Kende brugen af sproglige virkemidler Forstå enkle norske og svenske tekster og andre udtryksformer 10

12 Søge information i digitale og trykte tekster og planlægge den efterfølgende skrivning Kende og kunne anvende forskellige væsentlige genrer inden for fiktion og ikke-fiktion Bruge talesproget i samtale, samarbejde og diskussion og fungere som ordstyrer i en gruppe Have forståelse for sproget som kunstnerisk udtryk Fortælle, forklare, kommentere, interviewe og fremlægge Gørding skoles prioritering af trinmålene i 5. klasse Øve oplæsning med tydelig artikulation Arbejde med afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper Læse sprogligt udviklende tekster og bruge varierede læseforståelsesstrategier Anvende forskellige læseteknikker Udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad Læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse Læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste Udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur Søge skøn- og faglitteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning Læse lette norske og svenske tekster. Arbejde med at fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form Skrive tekster i forskellige fiktive og ikke-fiktive genrer Stifte bekendtskab med indsamling og disponering af stof før skrivning Arbejde med procesorienteret skrivning Udvikle eget skriftsprog og skabe sammenhæng mellem sætninger og afsnit Arbejde med at udvikle et skriftligt ordforråd tilpasset forskellige teksttyper Skrive med sammenbundet og funktionel håndskrift Skrive sammenhængende tekster på computer Have kendskab til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed. Udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd Forstå lette norske og svenske tekster og andre udtryksformer og kende til nogle ligheder og forskelle mellem nabosprogene. Stave alle almindelige ord sikkert, bruge korrekte bøjningsformer og anvende afsnit. Øve tegnsætning Stifte bekendtskab til sproget fra hverdagssprog til kunstneriske udtryksformer 11

13 Kende til forskelle og ligheder mellem det talte og det skrevne sprog Arbejde med at skelne mellem hel- og ledsætninger, kende de vigtigste sætningsled og have viden om forskellige ordklasser Kende betydningen af tekniske og abstrakte ord og fagtermer Vise indsigt i sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster Forstå samspillet mellem sprog og kultur, og betydningen af sproglig mangfoldighed. Kende betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler Søge forklaringer på ord og fagudtryk i trykte og elektroniske ordbøger Layoute tekster til bestemte formål og modtagere Skrive på computer med funktionel skriveteknik Kunne søge hensigtsmæssigt på internettet og bruge tekstbehandling varieret i egne skriveprocesser Søge information på en systematisk og kritisk måde Strukturere og skrive tekster i forskellige fiktive og ikke-fiktive genrer Forklare samspillet mellem genre, sprog, indhold og situation Karakterisere og kunne anvende forskellige genrer inden for fiktion og ikke-fiktion Fortolke, perspektivere og forholde sig til tekster og andre udtryksformer ud fra både oplevelse og analyse Kende betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler Vise kendskab til både genrers og enkelte forfatterskabers særpræg Kende til litteraturens foranderlighed gennem tiderne og til, at litteratur afspejler den tid, den er blevet til i Bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde og diskussion og fungere som ordstyrer Argumentere, debattere og informere Udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i sammenhængende form Lytte aktivt til andre og følge op med analytiske spørgsmål Bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og formål Bruge sproget til kommunikation, argumentation, problemløsning og formidling af viden Finde og forholde sig til udtryk for værdier i andres udsagn og i tekster og andre udtryksformer Udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i forskelligartede produktioner samt i dramatisk form Gørding skoles prioritering af trinmålene i 6. klasse Læse op med tydelig artikulation og fortolkende betoning Beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper 12

14 Læse sprogligt udviklende tekster og bruge varierede læseforståelsesstrategier Anvende forskellige læseteknikker Udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad Læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse Læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste Udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur Søge skøn- og faglitteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning Læse lette norske og svenske tekster. Fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form Strukturere og skrive tekster i forskellige fiktive og ikke-fiktive genrer Indsamle og disponere stof før skrivning samt skrive fra ide til færdig tekst Strukturere og variere eget skriftsprog og skabe sammenhæng mellem sætninger og afsnit Skrive kommenterende, forklarende og argumenterende med et ordforråd tilpasset forskellige teksttyper Skrive med sammenbundet og funktionel håndskrift Skrive på computer med funktionel skriveteknik Bruge skrivning bevidst som støtte for tænkning Vise indsigt i sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster Udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd Forstå lette norske og svenske tekster og andre udtryksformer og kende til nogle ligheder og forskelle mellem nabosprogene. Læse sig til danskfaglig viden Stave alle almindelige ord sikkert, bruge korrekte bøjningsformer og anvende afsnit og hensigtsmæssig tegnsætning Vise kendskab til sprogets spændvidde fra hverdagssprog til kunstneriske udtryksformer Kende forskelle og ligheder mellem det talte og det skrevne sprog og kunne karakterisere dem Skelne mellem hel- og ledsætninger, kende de vigtigste sætningsled og have viden om forskellige ordklasser og deres funktion i sproget Kende betydningen af tekniske og abstrakte ord og fagtermer Vise indsigt i sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster Forstå samspillet mellem sprog og kultur, og betydningen af sproglig mangfoldighed. Kende betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler Søge forklaringer på ord og fagudtryk i trykte og elektroniske ordbøger Layoute tekster til bestemte formål og modtagere Skrive på computer med funktionel skriveteknik 13

15 Kunne søge hensigtsmæssigt på internettet og bruge tekstbehandling varieret i egne skriveprocesser Søge information på en systematisk og kritisk måde Strukturere og skrive tekster i forskellige fiktive og ikke-fiktive genrer Forklare samspillet mellem genre, sprog, indhold og situation Karakterisere og kunne anvende forskellige genrer inden for fiktion og ikke-fiktion Fortolke, perspektivere og forholde sig til tekster og andre udtryksformer ud fra både oplevelse og analyse Kende betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler Vise kendskab til både genrers og enkelte forfatterskabers særpræg Kende til litteraturens foranderlighed gennem tiderne og til, at litteratur afspejler den tid, den er blevet til i Bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde og diskussion og fungere som ordstyrer Argumentere, debattere og informere Udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i sammenhængende form Lytte aktivt til andre og følge op med analytiske spørgsmål Bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og formål Bruge sproget til kommunikation, argumentation, problemløsning og formidling af viden Finde og forholde sig til udtryk for værdier i andres udsagn og i tekster og andre udtryksformer Udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i forskelligartede produktioner samt i dramatisk form Gørding skoles prioritering af trinmålene i 7. klasse Der arbejdes med artikulation i forbindelse med højtlæsning Eleverne præsenteres for forskellige læseteknikker og læsemåder Der arbejdes med sikker læsning af skøn- og faglitteratur Fastholde hensigtsmæssige læserutiner Læse norske og svenske tekster Læse sprogligt udviklende tekster Øve afkodningsstrategier til læsning af alle typer Udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden Udvikle skriftsproget i forskellige genrer Tilpasse skriftsproget til genre og kommunikationssituation Skrive med varieret og nuanceret ordforråd og sætningsbygning 14

16 Beherske en læselig, personlig og sammenbundet håndskrift Kende til skrivning som støtte for tænkning Træne i at fastholde det væsentlige af det læste i skriftlig form Der arbejdes hen imod målet for 9. klasse Der arbejdes hen imod målet for 9. klasse IT, medier og informations-søgning Der arbejdes hen imod målet for 9. klasse Der arbejdes hen imod målet for 9. klasse Gørding skoles prioritering af trinmålene i 8. klasse Der arbejdes med artikulation og fortolkning i forbindelse med højtlæsning Arbejdet med læseteknikker og læsemåder videreudvikles Der arbejdes med hurtig og sikker læsning af skøn- og faglitteratur Læse med bevidsthed om det læste Fastholde hensigtsmæssige læserutiner Læse norske og svenske tekster. Læse sprogligt udviklende tekster Øve afkodningsstrategier til læsning af alle typer tekster Udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i sammenhængende form Udvikle skriftsproget i forskellige genrer Skrive struktureret i en form, der passer til genre og kommunikationssituation Skrive argumenterende og udtrykke sig med varieret, nuanceret ordforråd og sætningsbygning Bruge skrivning bevidst som støtte for tænkning. Træne i at fastholde det væsentlige af det læste i skriftlig form Der arbejdes hen imod målet for 9. klasse Der arbejdes hen imod målet for 9. klasse IT, medier og informations-søgning 15

17 Der arbejdes hen imod målet for 9. klasse Der arbejdes hen imod målet for 9. klasse Gørding skoles prioritering af trinmålene i 9. klasse Læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning Anvende hensigtsmæssige læseteknikker Anvende varierede læsemåder afhængig af genre og sværhedsgrad Læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert Læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste Fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur Læse norske og svenske tekster. Læse sprogligt udviklende tekster Beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle typer tekster Udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form Beherske skriftsproget i forskellige genrer Skrive struktureret og med bevidste valg i en form, der passer til genre og kommunikationssituation Skrive reflekterende og argumenterende og udtrykke sig med varieret, nuanceret ordforråd og sætningsbygning Beherske en læselig, personlig og sammenbundet håndskrift Bruge skrivning bevidst og varieret som støtte for tænkning. Fastholde det væsentlige af det læste i skriftlig form Udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd Forstå norsk og svensk i store træk og have kendskab til ligheder og forskelle mellem nabosprogene. Forholde sig til korrekt stavning og formel sproglig korrekthed i egne og andres tekster Vise indsigt i sprogets spændvidde fra hverdagssprog til kunstneriske udtryksformer Karakterisere forskelle og ligheder mellem det talte og det skrevne sprog Kende forskellige sætningstyper og sætningsled samt ordklasserne og deres funktion i sproget Beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder Forholde sig analytisk og vurderende til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster Gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler 16

18 Udvikle sproglig og kulturel kompetence til brug i en globaliseret verden. IT, medier og informations-søgning Layoute tekster, så det fremmer kommunikation og vidner om æstetisk bevidsthed Skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik og bruge computeren som redskab Kunne anvende informationsteknologi kritisk med reference til benyttede kilder Bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk Læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet Foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier til egen læsning og opgaveløsning Søge og anvende information og dokumentere kendskab til kritisk anvendelse af søgeresultaterne Gøre rede for samspillet mellem tekst, genre, sprog, indhold og situation Vise indsigt i og kunne anvende et bredt udsnit af genrer Fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse Gøre rede for både genre og enkelte forfatterskabers særpræg Vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i tekster og andre udtryksformer Anvende viden om litteraturens foranderlighed gennem tiderne og om, at litteratur afspejler den tid, den er blevet til i Kunne lede møder og styre diskussioner Fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen, og hvilke hjælpemidler der bedst støtter hensigten Lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling Bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og kommunikationssituation Indsamle stof og disponere indholdet, så det fremmer hensigten med kommunikationen Karakterisere sproget og bruge det bevidst til kommunikation, argumentation, problemløsning og formidling af viden Udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i komplekse produktioner samt i dramatisk form 17

19 Dokumentation og evaluering Til evaluering af læsningen anvendes følgende materiale: Klassetrin Prøve Formål Tidspunkt Skal/må 0. Sprogscreening Tidlig indsigt i barnets læseudvikling 0. KTI Vurdering af begrebsforståelse og hukommelsesspændvidde IL-basis vurdering af læseforståelse og forudsætninger for fortsat læsning 1. OS 64 vurdering af begynderlæsefærdigheder 1. MiniSL 1 Vurdering af læsning og skrivning 2. MiniSL 2 Vurdering af læsning og skrivning 2. OS 120 vurdering af begynderlæsefærdigheder løbende Begyndelse af skoleåret jan. 0.kl. dec.1.kl Feb./marts maj Nov. Feb./marts 3. Julen 1916 Vurdering af læseforståelse Nov. Må 3. SL60 Vurdering af sætningslæsning, evner og udvikling 4. SL40 Vurdering af sætningslæsning, evner og udvikling Feb./marts Feb./marts Skal Skal Skal Skal 5. LÆS 5 Vurdering af læsefærdigheder maj Skal 6. TL 1 Undersøgelse af læseforståelse, læsevaner samt vurdering af egen læsning 7. TL 2 Undersøgelse af læseforståelse, læsevaner samt vurdering af egen læsning 8. TL 3 Undersøgelse af læseforståelse, læsevaner samt vurdering af egen læsning 9. TL 4 Undersøgelse af læseforståelse, læsevaner samt vurdering af egen læsning maj maj maj Feb. Må Må Skal (Kommunal) Skal (Kommunal) Skal (Kommunal) Skal Skal Skal Må 18

20 LUS - LæseUdviklingsSkemaet I skoleåret har vi læsning og LUS som indsatsområde på Gørding Skole. Alle dansklærere skal lære at LUSe eleverne, og fra skoleåret skal alle børn fra klasse luses. Der skal særligt fokus på LUS i indskolingen og på mellemtrinnet, hvor der luses 2-4 gange årligt. LUS er et evalueringsmateriale, et pædagogisk værktøj der kan bruges til At beskrive læsningen og læseudviklingen At evaluere hvor langt barnet er omkring læsning At udvælge indsatsformer At udarbejde status til forældre, kollegaer, ledere m.fl. LUS er delt op i punkter og disse følger barnets opdagelse af forskellige læsestrategier, indtil de behersker alle brugbare strategier og derved opnår en funktionel læsning på samme niveau som en voksen læser. Ved hjælp af LUS bliver børnene selv opmærksomme på deres læsning og læseudvikling. Når barnet er luset af sin dansklærer og det nuværende læseniveau er sat, snakker lærer og elev om, hvilke bøger det er hensigtsmæssigt at læse, og hvad barnet selv skal gøre for at fastholde sin læseudvikling. Til evaluering af stavning anvendes følgende materiale Klassetrin Prøve Formål Tidspunkt Skal/må 3. ST 3 Analyse af stavefærdigheder Feb Skal 4. ST 4 Analyse af stavefærdigheder Feb Skal 5. ST 5 Analyse af stavefærdigheder Feb Skal 6. ST 6 Analyse af stavefærdigheder Feb Skal 7. ST 7 Analyse af stavefærdigheder Feb Skal 8. ST 8 Analyse af stavefærdigheder Feb Skal Specialcenteret og den foregribende indsats Specialcenteret er delt op i to afdelinger, AKT og Specialundervisning (SU), der tilsammen udgør den specialpædagogiske indsats på Gørding Skole. AKT varetager opgaver, der er socialrelaterede, mens SU varetager fagligt relaterede opgaver. Der samarbejdes i de to afdelinger for at skabe helhed i indsatsen for de anviste elever. I indskolingen støtter SU op om en forebyggende indsats. Elever i faglige vanskeligheder bliver i klasserne, hvor der pga. flere personaleressourcer er mulighed for holddeling efter forskellige kriterier på tværs af årgangen. Et hold kan bestå af en til flere elever. Et lille hold kan godt gå i et andet lokale det afgørende er, at alle elever i klassen arbejder med det samme område på samme tid. På mellemtrinnet og i udskolingen støtter SU op om den foregribende indsats. SU og faglærer udarbejder i fællesskab en individuel handleplan for de elever, der er i særlig risiko for læsevanskeligheder. Der evalueres på handleplanen efter et forud fastlagt tidspunkt, 19

21 hvorefter der træffes beslutning om eleven skal indstilles til afdækning eller yderligere tiltag. For de elever, der er i store læsevanskeligheder er det SU, der i samarbejde med dansklæreren, forestår den indgribende indsats i forhold til elevens tilegnelse af læsekompetencer. SU-læreren indgår i den daglige undervisning som en ekstra ressource i forbindelse med holddeling. Elevernes læsestandpunkt og udvikling følges i SU, og efter behov vejledes klasseteam og/eller faglærer i at udvikle læringsmiljøet, så det sikrer alle elevers læring og udvikling. Der rettes en særlig fokus på elever med læsevanskeligheder, og dansklæreren, læsevejlederen og specialcenterformanden samarbejder om at styrke barnets tilegnelse af læsekompetencer. Samarbejdspartner Læsevejleder På Gørding skole har vi en uddannet læsevejleder, som fungerer som en faglig sparringspartner for alle skolens undervisere. Læsevejlederen er funderet i almenpædagogikken, men er også samarbejdspartner i forhold til specialpædagogikken. Læsevejlederen - Kan vejlede lærere om indhold, metoder og materialevalg inden for læsning og skrivning - Kan tolke og formidle testresultater til skoleleder og lærere - Kan støtte læreren i evaluering af skolens læseundervisning - Kan vejlede om udvikling af elevens individuelle læsekompetence - Kan vejlede om LUS og børnestavning samt almen evalueringsmateriale - Udvikler læsefoldere etc. til forældre i indskolingen - Igangsætter Hele skolen læser projektet 20