Indhold. Tiderne_Nye kulturstudier.indd 5 06/07/

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Tiderne_Nye kulturstudier.indd 5 06/07/10 13.22"

Transkript

1 Indhold Indledning. Cultural studies som nye kulturstudier De nye kulturstudier som projekt 12 De nye kulturstudier som pensum 15 De nye kulturstudiers udbredelse 21 De nye kulturstudier i Norden 24 Opbygning og fremstilling Kulturbegreber og greb om kultur Ontologi og epistemologi 30 Kulturbegreber i et længde- og tværsnit 33 Det komplekse kulturbegreb 41 Det refleksive kulturbegreb 45 (Dis)kontinuitet og kortlægning Teorierne og traditionerne Strukturalisme 53 Marxisme: fra ideologi til hegemoni 54 Semiotik: sprog, tegn og koder 57 Psykoanalyse: kønnet og kulturens byrde 61 Frankfurterskolen og den kritiske teori 65 Kulturindustrien og oplysningens dialektik 65 Weimar-generationen og den æstetiske modernitetskritik 68 Modernitetskritik fra Habermas til Honneth 70 Birminghamskolen og den samtidige kulturanalyse 74 Hverdags- og klassekultur A whole way of life 75 Subkultur- og stilteori (køn, alder, race) 78 Medie- og populærkulturelle studier 83 Poststrukturalisme 85 Diskursteori 86 Dekonstruktion og postkolonialisme 91 Konstruktivisme og ny-pragmatisme 95 Post-Birmingham og fornyelsen Tiderne_Nye kulturstudier.indd 5 06/07/

2 Kulturelt medborgerskab og global kulturpolitik 101 Teknologi-, forbrugs- og oplevelseskultur 105 Performativ og mere-end-repræsentationel kulturanalyse Kulturanalyse og metode Metodologi 116 Tværfaglighed og metodepluralisme 116 Positivismekritik og kvalitativ metode 119 Fænomenologi 126 Hermeneutik 128 Metoder 133 Diskurs- og tekstanalyse 133 Historisk kulturanalyse 144 Etnografi og feltarbejde 151 Nogle analytiske greb 158 Struktur og aktør 159 Tekst og kontekst 161 Tid og rum 165 En teoretisk-metodisk oversigtsmodel Identitet, globalisering og multikulturalisme Identitet 177 Individualitet og autenticitet 180 Identitetens modsætninger 185 Modernitetens kontekster 189 Etnicitet 192 Etnicitet, stat og modernisering 192 Kolonisering og etnisk mobilisering 195 Urbane minoriteter 201 Nationalstat og nationalisme 204 Nationalismens succes 205 Nationalismens fallit 213 Globalisering 215 Differentieret integration 215 Glokalisering og transnationalitet 218 Globalisering og kulturel dominans 222 Multikulturalisme 225 En ny kulturel verdensorden? 226 Liberal og radikal multikulturalisme 228 At tilhøre kultur versus at skabe kultur Tiderne_Nye kulturstudier.indd 6 06/07/

3 5. Smag, livsstil og forbrug Kunst, æstetik og smag 238 Kants smagsfilosofi 238 Den tidlige smagssociologi 243 Høj og lav kultur 248 Kritik og reformering 248 Opløsning og mangfoldighed 252 Bourdieus kultur- og smagssociologi 257 Livsstil som habitus 265 Kulturel reproduktion og de nye kulturformidlere 269 Forbrugskultur 276 Forbrugskritik 276 Forbrug som kultur 286 Kulturpolitik Natur, krop og oplevelseslandskab Naturopfattelser og naturholdninger 300 Naturhistorierne 300 Et fænomenologisk alternativ 305 Netværksalternativet 309 Naturæstetik og oplevelsesøkonomi 312 Mimetisk-ekspressive naturrelationer 312 Performativ oplevelsesæstetik 316 Landskab og lokalitet 322 Materiel kultur 326 A toolmaking animal 326 Materielle kulturstudier 329 Fetichisme og tabuer 335 Krop, kognition og konstruktion 337 Krop og erkendelse 338 Køn, seksualitet og emotionalitet 342 Biologi og kultur 351 Efterskrift: De nye kulturstudiers fortid og fremtid 358 Litteraturliste 370 Personregister Tiderne_Nye kulturstudier.indd 7 06/07/

4 Tiderne_Nye kulturstudier.indd 8 06/07/

5 Forord Denne introduktion til de nye kulturstudier er den første af sin art i Norden. Den er blevet til i et tværnordisk og tværfagligt samarbejde, idet forfatterkollektivet kommer fra henholdsvis Norge, Sverige og Danmark og i faglig henseende har sin forankring i henholdsvis litteratur, (kultur)historie, antropologi og sociologi. Vi henvender os med denne bog til studerende og kolleger i Norden inden for såvel den vifte af nye kulturfag, der er opstået i de seneste årtier, fra moderne kultur til designkultur, som de mere klassiske kulturfag fra litteratur og kunsthistorie til antropologi og folkloristik. Indføringen har været udgivet første gang i 2008 på det norske forlag Spartacus i serien Scandinavian Academic Press, og det foreliggende værk er en revideret dansk version heraf. Vi takker både den norske forlagsredaktør Frode Molven og den danske forlægger Claus Clausen fra Tiderne Skifter for at have sat deres kompetencer og samarbejdsvilje bag projektet samt oversætteren af den danske udgave, Joachim Wrang, der også har bidraget til den tekniske redaktion. Vi siger samtidig tak til Dansk-Norsk samarbejdsforening for stipendieophold på henholdsvis Schæffergården og Lysebu og til NORLA for trykstøtte. Endelig en tak til kolleger på vore respektive institutter og universiteter for deres engagement, til sekretær Jeanet Dal og design-studerende Gudrun Straand for hjælp til modeller samt til kritikere af den norske udgave, hvis synspunkter er forsøgt indarbejdet i det foreliggende værk. Forfatterne, marts Tiderne_Nye kulturstudier.indd 9 06/07/

6 Tiderne_Nye kulturstudier.indd 10 06/07/

7 Indledning Cultural studies som nye kulturstudier Denne bog er det første værk i Norden, der har til formål at give en indføring i de nye kulturstudier, der internationalt går under navnet cultural studies. Vi har selv som undervisere savnet en sådan indføring, og vi henvender os med bogen til både studerende og undervisere på universiteter og højere lære anstalter. Det er vores håb, at indføringen kan bruges inden for de mange forskellige kulturfag, der har cultural studies som en del af sit pensum, dvs. både de nye fag, der er opstået i løbet af de sidste 20 til 30 år inden for moderne kultur, æstetisk kultur, kulturformidling mv., og de såvel gamle som nye sammensatte fag, der har kultur som en dimension, for eksempel kultursociologi, kulturantropologi og kulturgeografi. Cultural studies er nemlig kendetegnet ved ikke selv at udgøre en skarpt afgrænset og lukket disciplin, men snarere at udgøre en interdisciplinær tilgang til kulturstudier, der griber ind i en række humanistiske og samfundsvidenskabelige fag. Cultural studies opstod da også på baggrund af en kritik af det elitære universitet med dets stivnede faggrænser i midten af det 20. århundrede. De har fra starten været kendetegnet ved at forholde sig kritisk til de etablerede vidensformer og -institutioner og ved at gå på tværs af humaniora og samfundsvidenskab og inddrage teorier og metoder fra såvel de æstetiske og historiske som de sociologiske og antropologiske fag. Vi har valgt her at oversætte den engelske term cultural studies til den inter-nordiske nye kulturstudier. Nye for at ad- 11 Tiderne_Nye kulturstudier.indd 11 06/07/

8 skille dem fra de klassiske æstetiske eller antropologiske kulturfag, studier fordi det er en direkte oversættelse af det engelske studies, der kan betyde både uddannelse og forskning, og som samtidig er et alternativ til den traditionstunge betegnelse (kultur)videnskab. Studier indgår da også i andre terminologiske nydannelser på de nordiske universiteter, og senest er mange klassiske fag blevet omdøbt i samme retning. Et fag som Nordisk Sprog og Litteratur hedder i dag mange steder Nordiske Studier. Dermed signaleres det, at faget er blevet bredere og mere tværfagligt ja, at det hidtil sprogligt-litterære fag er blevet til en slags socio-kulturelle områdestudier. Vi har ikke set det som vor opgave her at opstille skarpe krav til, hvad der bør ekskluderes i eller omvendt ekskluderes fra de nye kulturstudier. Men vi vil med denne indføring gerne give et bud på, hvad de nye kulturstudier kan være, både som et undervisnings- og et forskningsfelt. Med et begreb hentet fra en af dem, der har været med til at forme de nye kulturstudier fra starten, britiske Raymond Williams, vil vi anskue dem som en akademisk formation, der har a) et fælles projekt i form af en fælles energi og retning b) et uformelt intellektuelt korpus i form af centrale værker, teorier, metoder etc., c) et formaliseret netværk i form af konferencer, tidsskrifter, faglige foreninger mv. (Williams 1989/1996). Disse punkter skal vi kort redegøre for i det følgende, idet det dog netop er bogens projekt at udfolde især a og b. De nye kulturstudier som projekt Det mest kontroversielle ved de nye kulturstudier er uden tvivl at de frem for at være defineret strengt objektivt gennem deres genstand, tværtimod er defineret ved det, der set fra en mere konventionel videnskabelig betragtning kan tage sig ud som en rent subjektiv størrelse: nemlig det at have et fælles projekt, at ville noget med sine studier. Something is at 12 Tiderne_Nye kulturstudier.indd 12 06/07/

9 stake in cultural studies, har en anden af pionererne, Stuart Hall, sagt (1992:278). Det er da også et kendetegn ved de nye kulturstudier, at de forholder sig kritisk til alle former for etableret viden og spørger til: Hvor kommer den fra, hvor peger den hen, hvem kan bruge den, og hvad kan de bruge den til? I et sådant kritisk perspektiv ligger der også det krav til egne studier, at man kan redegøre for det grundlag, man bygger sin viden på, og for de perspektiver, der ligger indlejret heri. Sagt på en anden måde, så bliver objektivitet til refleksivitet og til det at kunne iagttage egne til- og fravalg i lyset af andre mulige. Det kritiske perspektiv henter sin intellektuelle grund i den kritiske teori, der opstod som et neo-marxistisk projekt i Tyskland i 1930 erne, og som fik en opblomstring på vestlige universiteter i tilknytning til dannelsen af Det Nye Venstre og studenter- og ungdomsoprøret i 1950 erne og 1960 erne. Kendetegnende for den kritiske teori er, at man ikke bare vil forstå og forklare verden, men også forandre den. Raymond Williams reformulerede i efterkrigstiden projektet som grundlag for det, der i dag betegnes som cultural studies, i retning af at ville stille viden til rådighed for bestemte sociale grupper (fortrinsvis arbejderklassen) i deres kamp for en vidensmæssig omfordeling og anerkendelse. Siden da har det været en del af projektet at pege på forholdet mellem magt og viden og knytte an til de samtidige sociale bevægelser og grupper uden for akademiet, der efterhånden, dvs. fra 1970 erne til 1990 erne, også kom til at omfatte kvinder, homoseksuelle, sorte og andre andre (Williams 1958a/1993, 1981; Hall 1980, 1992). Den store udfordring for de nye kulturstudier i dag er, at det ikke længere er så enkelt at identificere hverken magten eller de grupper og bevægelser, som bærer den sociale fornyelseskraft, ligesom disse grupper selv har mangfoldiggjort sig og indgår i mange og komplekse forbindelser med hinanden. Enhver aktør, herunder forskeren og den studerende, må så- 13 Tiderne_Nye kulturstudier.indd 13 06/07/

10 ledes positionere sig i det sociale væv, der forbinder forskellige sociale positioner, for eksempel som intellektuel, ateist og skandinav. Samtidig er projektet i de nye kulturstudier blevet udfordret fra mange sider og blandt andet blevet beskyldt for at genindføre netop den idé om oplysning, fornuft og fremskridt, som det oprindeligt tog sit kritiske afsæt i, og som nu mere end nogensinde synes at være eksklusivt forankret i en europæisk og vestlig (majoritets)kultur. Som vi skal komme ind på allerede i kapitel 1, så vil vi betegne det aktuelle projekt i de nye kulturstudier som et demokratiseringsprojekt, der ligger i forlængelse af Williams og Hall, men er udformet i en ny historisk kontekst. Det er nu, bl.a. hos Nick Couldry (2002, 2006), bredt ud til en idé om et kulturelt medborgerskab, hvor kultur defineres som den bredere proces lokalt og globalt, i hvilken enhver har ret til at ytre sig, blive hørt og anerkendt for sit bidrag, men til stadighed må kæmpe herfor i respekt for andres tilsvarende ret. Inden for en sådan samfunds- og kulturforståelse opereres der med en fornyet idé om det universelle, nu ikke som en én gang given størrelse (som Sandhed, Fornuft og Fremskridt); men snarere som en dobbelt bevægelse, hvori enhver har ret til at hævde sin unikke, singulære position, men samtidig har pligt til at forstå den som partiel og dermed også udsætte den for et bredere og globalt perspektiv. Hvad dette kan betyde i praksis er et af de spørgsmål, der i dag står i centrum af de nye kulturstudier. En mangeårig deltager i debatten om projektet i cultural studies, Scott Lash (2007), har beskrevet udviklingen på den måde, at hvor kultur i begyndelsen blev forstået gennem begreber som hegemoni, kulturindustri og forbrug og dermed som en af magten inficeret realitet, man som kritiker står udenfor; så er udgangspunktet i dag, at såvel kultur som kritiker altid allerede selv er en del af det faktiske og dermed også af en kompleks og kontingent virkelighed, hvor det 14 Tiderne_Nye kulturstudier.indd 14 06/07/

11 autentiske og det kommercielle, magt og modmagt ikke så let lader sig identificere. Kulturstudier og kulturindustri smelter sammen i de ny kultur- og oplevelsesøkonomier: Hvad dette betyder i praksis er, at kulturstudier må engagere sig i de nye kulturindustrier: i kunst, medier, arkitektur, design, information, og urbanisme. De må engagere sig i natur- og tekno-videnskaberne. Dette er dels, fordi disse sektorer i stigende grad udvider og er mål for vore studerende. Men også på grund af de kritiske interventioner som er nødvendige (Lash 2007:74). Lash indlejrer hermed kritikken og knytter den til praksis som et socialt entrepenørskab, hvorigennem gamle strukturer kan nedbrydes og nye rum og former for kreativitet opstå. Derved bliver det kritiske perspektiv også transformeret fra en mere abstrakt systemkritik til en mere konkret livskritik, der knytter an til de mulige, potentielle og mangfoldige livsformer. Hele spørgsmålet om det kritiske perspektiv i de nye kulturstudier skal vi gøre til en ledetråd i denne indføring. Hvor findes dets teoretiske grundlag og det politiske projekt i dag? Kan det kulturelle medborgerskab blive et projekt, der hinsides bindingen til den kritiske teori og det politiske venstre ikke kun handler om kritik, men også om deltagelse, ikke kun om fornuft og erfaring, men også om følelse og oplevelse, og som er åbent for refleksivt at sætte egne grunddefinitioner i spil i en såvel lokal som global dialog? Kan det kritiske projekt i forlængelse heraf reformuleres som refleksivitet? Og hvad er implikationerne af det, man i forlængelse af Lash kan forstå som et mere entrepenant og vitalistisk end fornuftskritisk engagement? De nye kulturstudier som pensum Det, der kendetegner den form for kulturanalyse, der foregår i regi af de nye kulturstudier, har været og er stadig spørgsmål som: Hvad er det, der gør et givet fænomen interessant i el- 15 Tiderne_Nye kulturstudier.indd 15 06/07/

12 ler for samtidskulturen? Hvorved siger det noget væsentligt herom? Hvori ligger fremtiden forstået som mulighed og tilblivelse, og hvordan kan man som kulturanalytiker knytte an hertil? Hvor ligger de potentialer, der kan lære os noget nyt og pege på nye muligheder? Men også: hvilke blev glemt undervejs, hvordan skete det, og hvorfor? Eller: hvilke potentialer henholdsvis bæres frem eller bremses af hvilke aktører, grupper eller institutioner, og med hvilke konsekvenser? Mens der i de første spørgsmål knyttes an til det, der af føromtalte Raymond Williams (1958b/1993) med inspiration fra sociologen Émile Durkheim ( ) blev betegnet som emergent property (det potentielle, fælles gode); så knyttes der i de sidste mere an til et såvel diakront som synkront konfliktperspektiv og til det, som Stuart Hall (1992) med lån fra sociologen Doreen Massey har kaldt contested spaces (omstridte rum eller dimensioner). De to metaforer vil vi lade smelte sammen i et foreløbigt bud på, hvad de nye kulturstudier handler om: det fælles fremtidige, men også omstridte potentiale. Det lyder måske meget abstrakt. Men hvad kan det så betyde i praksis? Det er der flere bud på, og de omfatter som regel et bud på såvel mål som midler i nye kulturstudier, fordi det at definere en genstand eller en problemstilling anses for at være uadskillelig fra det at vælge en måde at anskue den på, dvs. en metode. I 1983 beskrev Richard Johnson i den centrale artikel What is cultural studies anyway? (1983/1995) kort og godt genstanden som samtidsstudier. Han opdelte disse i a) studiet af de subjektive former og deres sociale liv: sprog, tegn, ideologi, diskurs og myte mv.; b) studiet af de sociale former og deres subjektive liv: omgangs- og samlivsformer, traditioner og ritualer mv.; c) studier af kulturelle artefakter og deres kredsløb: fra produktion over cirkulation til konsumtion. Midlerne definerede han som 1) principielle studier af (samspillet mellem) de æstetiske og de sociale former, dvs. studier af den gennemgående tendens (dynamik, virkemåde) i sådanne former; 2) 16 Tiderne_Nye kulturstudier.indd 16 06/07/

13 konkrete studier af kulturelle kredsløb, dvs. empiriske studier af (samspillet mellem) produktion, cirkulation og konsumtion. Norman Denzin (1999) har formuleret det på den måde, at de nye kulturstudier studerer forholdet mellem tekst, materialitet og hverdagsliv også sammenfattet i et begreb om text som en sammensmeltning af noget materielt og noget immaterielt. Texter kan være både tingslige, sociale og symbolske, men vil som regel netop være en enhed heraf. Denzin taler desuden i lighed med Johnson om forholdet mellem text og kontext, idet han peger på, at det har været kendetegnende for de nye kulturstudier, at text har været set som strukturelt betinget af kontext. Men netop dette spørgsmål har været genstand for revision i kraft af indflydelsen fra poststrukturalismen, sådan at forholdet mellem text og kontext nu snarere anskues som gensidigt betinget og medieret af en række andre forhold som intra- og intertext. Men lad os for et øjeblik vende tilbage til den ovenfor nævnte kredsløbsmodel: produktion, cirkulation, konsumtion. Det er en model, der har været anvendt igen og igen inden for de nye kulturstudier til at beskrive såvel genstanden som metoden. Modellen blev først introduceret af Williams, men er siden blev udfoldet af bl.a. Hall som udgangspunkt for en række eksemplariske studier og serien Culture, Media and Identities (Hall ed. 1997/2007, Gay ed. 1997/2003, Gay et al. 1997/2003 m.fl.). Modellen tilsiger her grundige studier af kulturelle artefakters livscyclus og af såvel konkrete produktionsforhold som salg og marketing samt måder at (for)bruge produktet på, der igen kan danne afsæt for ny produktion og så videre. Hall erstatter i sin model kategorien cirkulation med de to kategorier repræsentation og identitet med henblik på at illustrere samspillet mellem ind- og afkodning af de kulturelle produkter, og han tilføjer desuden kategorien regulering med henblik på at kunne beskrive de involverede politikker. Med denne udvikling af modellen er den også ble- 17 Tiderne_Nye kulturstudier.indd 17 06/07/

14 vet et mere sofistikeret redskab til at forstå samspillet mellem stat, marked og civilsamfund, herunder det vi i dag ville kalde brugerdrevet innovation. Da modellen har været gengivet, nuanceret og udlagt i en lang række introduktioner, har vi valgt at referere forholdsvis kort til den nedenfor, idet vi senere, i kapitel 3, udvikler en anden og mere metodeorienteret model: representation regulation identity consumption production Figur 1: Det kulturelle kredsløb (Hall ed. 1997) Johnson et al. (2004) har yderligere forfinet kredsløbsmodellen ved at tilføje de temaer, teorier og metoder, som hører til i de forskellige dele af kredsløbet, og som spænder fra politisk økonomiske analyser af kulturindustrier og -institutioner over sprog-, tekst- og symbolanalyse af konkrete tekster, artefakter og begivenheder til etnografisk inspirerede studier af forskellige gruppers måde at opleve og omsætte dem på. Det er da en pointe, at en kulturanalyse altid må have blik for hele cirklen, 18 Tiderne_Nye kulturstudier.indd 18 06/07/

15 selvom man i den enkelte analyse må prioritere og redegøre for sine valg og stipulere konsekvenserne heraf. Hall har som allerede nævnt udviklet modellen i flere sammen hænge, men også suppleret den med en kommunikationsmodel (Hall 1980). Han har reformuleret den mere klassiske kommunikationsmodel afsender-budskab-modtager som ind kodning-kode-afkodning med særligt henblik på afdække, hvordan magt er involveret i kodningen af kulturelle produkter og fænomener, og hvordan forskellige grupper afog omkoder i brugen heraf og starter en nye kæde. I denne indføring skal vi arbejde med såvel kredsløbs- og kodningsmodellen som text-kontext-relationen, men også nuancere disse måder at gå til kulturelle fænomener på. Der er sikkert mange, der nu vil synes, at det valgte vokabular er vel meget tekstvidenskabeligt. Og de nye kulturstudier har da også været påvirket af tekstvidenskaberne og været under indflydelse af semiotik, sprog- og diskursteori. I den forbindelse vil vi her hævde, at der allerede har været tre afgørende vendinger inden for de nye kulturstudier, og at vi stadig står med det meste af hovedet, kroppen og institutionen plantet i den anden vending, som er den sproglige vending, der i øvrigt også har kendetegnet de øvrige human- og samfundsvidenskaber. I vor brug af begrebet vending betyder det i overensstemmelse med videnskabshistorikeren Thomas Kuhn et videnskabeligt paradigmeskifte, dvs. et opgør med grundlæggende antagelser, hypoteser og fremgangsmåder. Vi forholder os dog også til, at det efterhånden er blevet et begreb, der oversat fra det engelske turn også bruges om mindre revolutioner, f.eks. et skifte i fokus og temaer, inden for forskellige fag, herunder inden for cultural studies selv. Følgelig definerer vi den første vending i kraft af strukturalismen og dens opgør med henholdsvis positivismen og den humanistiske tænknings aktør-orientering; mens vi definerer den anden vending i kraft af det poststrukturelle opgør med strukturalismens 19 Tiderne_Nye kulturstudier.indd 19 06/07/

16 strukturdeterminisme og det poststrukturelle fokus på sproglig agens, deraf den sproglige vending. Den tredje vending definerer vi i forlængelse af det, der i manglen på en egen term ofte benævnes post-poststrukturalisme, og som forbinder aktør og struktur, sprog og verden på nye og komplekse måder. Alt dette vil blive udfoldet og nærmere begrundet i kapitel 2. Når vi taler om de tre vendinger inden for de nye kulturstudier, så fremtræder disse grundlæggende forhold som et skifte i kulturforståelse: Den første vending betegner da de nye kulturstudiers opgør med de klassiske, henholdsvis æstetiske og antropologiske, kulturfag til fordel for studier af kultur som hverdagslig og som en énhed af noget materielt og noget immaterielt om end i sidste ende bestemt af sociale og økonomiske forhold. Den anden vending betegner et fokusskifte i retning af at studere det specifikt kulturelle som sprog og betydning og som tekst- og tegnproduktion. Sprog er under indflydelse af poststrukturalismen da blevet opfattet som det, der konstituerer verden for os, og som noget, der frem for at gengive en virkelighed, realitet eller materialitet er udførende og har virkelige effekter. Den tredje vending betegner en fornyet besindelse på ikke bare de økonomiske og materielle betingelser for kulturproduktion, men på de materielle, rumlige, sanselige og emotionelle aspekter af kulturproduktion. Den tredje vending signalerer en ny måde at tænke såvel sprog som verden på eller rettere tænke dem sammen som to sider af det samme. Med den tredje vending tænkes der i materialsemiotiske processer, hvor sprog, tegn, materialitet, socialitet etc. griber ind i hinanden på komplekse måder. Denne vending er blevet døbt den materielle, rumlige, affektive eller lige frem ontologiske vending. Vi foretrækker her begrebet den performative vending, fordi det med sit udspring i teater- og sprogvidenskab, folkloristik mv. henviser til, at kulturelle fænomener formes af de subjekter, der bærer dem, og derved til de ekspressive, fremførende og dynamiske aspekter heraf. 20 Tiderne_Nye kulturstudier.indd 20 06/07/

17 Men alt dette skal vi vende tilbage til, idet de tre vendinger vil udgøre en rød tråd, der forbindes med spørgsmålet om det kritiske perspektiv. For med den tredje vending bliver det kulturanalytiske blik selv performativt, idet kulturanalyse forstås som medlevelse, deltagelse og entrepenørskab. Med den tredje vending tager også en ny generation inden for de nye kulturstudier over, for hvem forbindelsen til Det nye Venstre og ungdoms- og studenteroprøret i det 20. århundrede kun er et svagt ekko. Det er måske derfor også relevant at tematisere, om vi skal tale om nye, nye kulturstudier. Signaler herom er de mange nye uddannelser inden for kulturøkonomi og design, performancedesign etc., som ikke forstår sig selv i forlængelse af den kritiske tradition. Dette spørgsmål skal vi behandle systematisk i det afsluttende kapitel i bogen. De nye kulturstudiers udbredelse De nye kulturstudier anses som regel for at have sit helt konkrete udspring i den såkaldte Birminghamskole, der er en betegnelse for det intellektuelle miljø omkring Centre for Contemporary Cultural Studies (CCCS) i Birmingham, England, i sidste halvdel af det 20. århundrede. Centerets første leder fra var Richard Hoggart, der lige som Raymond Williams engagerede sig aktivt i det nationale rekonstruktionsprojekt efter anden verdenskrig. Han havde som projekt at udvide det herskende nationale curriculum: britisk litteratur, liv og tænkning, så det kunne inkludere større dele af befolkningen, hvilket i første omgang betød de nære regioner i det britiske imperium og arbejderklassen. Det blev dog centerets anden leder, britisk-jamaicanske Stuart Hall, der kom til at præge centeret i de mest markante år fra 1969 til 1979, hvor projektet blev udvidet og knyttede an til nye sociale bevægelser og de ydre regioner i det britiske imperium, dvs. såvel 21 Tiderne_Nye kulturstudier.indd 21 06/07/

18 de tidligere kolonier som diasporiske grupper i moderlandet. Under centrets tredje leder, Richard Johnson, drejede de britiske kulturstudier sig under indtryk af kritikken fra netop sådanne grupper og fra et postkolonialt perspektiv i retning af et selvkritisk studie af det britiske og af britiskhed i et globalt perspektiv. Johnson måtte da også kæmpe for centerets overlevelse og efter nogle turbulente tiår med skiftende ledere (Jim McGuigan, Ann Gray m.fl.) blev det nedlagt som selvstændig enhed i Men cultural studies havde da bredt sig ikke bare til det øvrige England, men også til Tyskland og det øvrige Europa samt til USA, Canada, Australien og også andre dele af verden. Eller rettere, selv om ingen i dag tvivler på Birminghamskolens og ikke mindst Stuart Halls afgørende indflydelse (Grossberg, Nelson & Treichler 1992, Gilroy, Grossberg & McRobbie 2000), så sås også fra mange sider tvivl om en sådan oprindelses- og udbredelseshistorie. I antologien Stuart Hall. Critical Dialogues (Morley & Chen 1996) forholder flere af bidragyderne sig skeptisk til den oprindelses- og spredningstanke, som tilsiger, at det hele skulle have startet ét sted og derfra have bredt sig via Europa i Vesten og derfra til Resten. John Stratton og Ien Ang (1996) hævder for eksempel, at en sådan historie rummer de selvsamme koncentrationer og hierarkier, som kendetegner den øvrige globale udvikling, og at det derfor er vigtigt at genskrive den som en sådan dominanshistorie, der samtidig har sans for de spredte, eventuelt afvigende, lokale initiativer. De peger på, hvordan konferencer, udgivelser mv. har været koncentreret omkring det, man kan opfatte som britiske ex-settler kolonier, der selv er blevet de nye, vestlige magtcentre. Det gælder ikke mindst de i dag kanoniserede udgivelser, der blev resultatet af de første internationale konferencer i henholdsvis USA og Australien i 1990 erne: Cultural Studies (1992) og The Cultural Studies Reader (1993). Udviklingen har da også været præget af lokale og regio- 22 Tiderne_Nye kulturstudier.indd 22 06/07/

19 nale studier. I dag er det Asien, der står for et af de måske mest markante bud på cultural studies. Allerede i 1992 blev der afholdt en stor international konference i Taiwan, efterfulgt af udgivelsen Trajectories. Inter-Asia Cultural Studies (Chen, 1998a/b). I Trajectories-samlingen tematiseres især den postkoloniale relation i og mellem Vesten og Resten, idet dette grundlæggende skel samtidig også udfordres. Heller ikke den subalterne kan længere hævde at tale med én stemme og at være identisk med sig selv, hvilket Asien som region selv er et godt eksempel på. Kuan-Hsing Chens svar er det, han kalder en kritisk internationalisme eller synkretisme, hvor enhver gør sig sin egen geo-politiske position klar og samtidig er parat til at sætte den på spil. Chen fastholder altså det kritiske som et kendetegn ved cultural studies, men nu ikke længere at forstå som en kritik, hvis grund og perspektiv er givet, men snarere som en stadig refleksion over egen position i et komplekst globalt spil om magt og viden. I slutningen af 1990 erne blev der arbejdet på en mere systematisk international koordinering af cultural studies. Et af resultaterne er den faglige sammenslutning Association of Cultural Studies (ACS), der blev dannet i Et andet de konferencer, der nu afholdes hvert andet år som Crossroads, og som startede allerede i 1996, i øvrigt i Finland, hvor også Crossroads 2 blev afholdt i 1998, og hvor ACS også i dag formelt hører hjemme. Norden har altså set i en international sammenhæng været en af de mere marginale regioner, der har formået at gøre sin stemme gældende. Nuanceringen af cultural studies egen historie har jævnligt været et tema for de efterhånden mange tidsskrifter, der i dag tegner det akademiske felt, bl.a. Cultural Studies (1998/4) og European Journal of Cultural Studies (1999/1), og diskussionen foregår i dag mange steder parallelt med udgivelser af udvalgte arbejdspapirer fra CCCS (Gray et al. 2007). Også med hensyn til kollegiale fora har Norden for nylig gjort sig gældende med etableringen af det elektroniske, 23 Tiderne_Nye kulturstudier.indd 23 06/07/

20 engelsksprogede tidsskrift Culture Unbound, hjemmehørende ved Linköping Universitet. De nye kulturstudier i Norden I Norden har der fra starten været en opmærksomhed på den kendsgerning, at Birminghamskolen tog afsæt i en foregående tysk tradition, Frankfurterskolen, der er ophav til den kritiske teori og dermed formuleringen af det kritiske projekt. Forskellen mellem de to traditioner har dog ofte skilt vandene i Norden, idet nogle har taget afsæt i den ene, andre i den anden, mens atter andre har forholdt sig til begge. Udgangspunktet for denne indføring er, at der har været forbavsende få forsøg på samlede indføringer. Der har fortrinsvis været tale om antologier fra 1980 erne og 1990 erne med oversættelser af centrale tekster (Fornäs, Lindberg & Sernhede 1984, Bay & Drotner 1986) eller om monografiske fremstillinger af udvalgte dele af traditionen (Krogh 1991; Nielsen 1993, 2001, 2007) samt mindre fremstillinger i artikelform (Bay 1982) eller som del af afhandlinger (Sørensen 1988, Bjurström 1997) eller større oversigtsværker (Drotner et al. 1996/2007). Originale tekster fra traditionen er bl.a. udgivet i Den moderne kulturs historie (Balling et al. 2006). Flere nordiske forskere har derudover markeret sig i den internationale debat med væsentlige bud på cultural studies, for eksempel hvad angår det centrale begreb modernitet (Fornäs 1995) og det ikke mindre centrale spørgsmål om metode (Alasuutari 1995, Lehtonen 2000, Schrøder et al. 2003). Eller tematiske studier i bl.a. ungdoms- og populærkultur (Fornäs, Lindberg & Sernhede 1994, Fornäs & Bolin 1995), mediekultur (Gripsrud 2002) eller by- og forbrugskultur (Lagerkvist & Jansson 2009, Knudsen & Waade 2010). Når der findes så få introduktions- og oversigtsværker i Norden, så skyldes det formodentlig, at det interdisciplinære princip her har været fastholdt i en grad, så de nye kulturstu- 24 Tiderne_Nye kulturstudier.indd 24 06/07/

Materialiseringer. Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse. Redaktion. Tine Damsholt. Dorthe Gert Simonsen. Aarhus Universitetsforlag

Materialiseringer. Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse. Redaktion. Tine Damsholt. Dorthe Gert Simonsen. Aarhus Universitetsforlag Materialiseringer Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse Redaktion Tine Damsholt Dorthe Gert Simonsen Aarhus Universitetsforlag Camilla Mordhorst Materialiseringer Materialiseringer Nye perspektiver

Læs mere

KULTURANALYSE I ORGANISATIONER

KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Indhold. Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9. Kapitel 2 Sprog og andetsprog dansk som andetsprog...23

Indhold. Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9. Kapitel 2 Sprog og andetsprog dansk som andetsprog...23 Indhold Forord...7 Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9 Af Marianne Thrane og Anette Nymann Dansk som andetsprogsvejlederens funktion i skolen... 10 Vejledningsbegrebet... 11 Kontekst,

Læs mere

V I D E N T E O R I R Ø N N

V I D E N T E O R I R Ø N N A L M E N V I D E N S K A B S T E O R I F O R P R O F E S S I O N S U D D A N N E L S E R N E I A G T T A G E L S E V I D E N T E O R I R E F L E K S I O N C A R S T E N R Ø N N A l m e n v i d e n s k

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

kristine Harper Æstetisk bæredygtighed

kristine Harper Æstetisk bæredygtighed n n a M k l o F d ds nygaar Ma r u t l u k n g i s e d gn FORSIDE r e p e k s i teoret i s e d å p r spektive Til Lea, Ane og Lone Mads Nygaard Folkmann DESIGNKULTUR TEORETISKE PERSPEKTIVER PÅ DESIGN Samfundslitteratur

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG

Læs mere

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 190 Offentligt Foretræde den 26. april 2016 Iben Jensen og Michael Bang Sørensen. Vedrørende Kulturforståelse Vedrørende Kulturforståelse på de

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE

UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Christian Helms Jørgensen UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

tidsskrift for børne- & ungdomskultur BUKS 57 Æstetik Redaktion: Jens-Ole Jensen og Martin Blok Johansen

tidsskrift for børne- & ungdomskultur BUKS 57 Æstetik Redaktion: Jens-Ole Jensen og Martin Blok Johansen tidsskrift for børne- & ungdomskultur BUKS 57 Æstetik Redaktion: Jens-Ole Jensen og Martin Blok Johansen Indhold Forord 5 Kampen mod det æstetiske udtryks dominans 7 Martin Blok Johansen og Ole Morsing

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion DFDS politik for mangfoldighed & inklusion 1 Mangfoldighed som værdibidrag... Error! Bookmark not defined. Mangfoldighedsvision... Error! Bookmark not defined. Politikker... 4 Hvordan arbejder vi med mangfoldighed?...

Læs mere

SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST

SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST En grundbog SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST er oversat fra engelsk efter Social Work Theories in Context Creating Frameworks for Practice af Joachim Wrang Palgrave

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger

Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger university of copenhagen University of Copenhagen Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger Published in: Videnskab.dk Publication date: 2014

Læs mere

Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende?

Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende? Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende? Af Ulla Højmark Jensen Ph.d. Lektor i Unge og Ungdomsuddannelse på Institut for Filosofi og Læring Aalborg Universitet København Tre

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

færdigheds- og vidensområder

færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9.

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar B 31. Januar 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Master of Public Administration

Master of Public Administration Master of Public Administration mpa Viden, der skaber værdi Master of Public Administration Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller i en privat virksomhed med

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august og

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING

Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning

Læs mere

Pædagogisk handleplan. for. SOSU Greve

Pædagogisk handleplan. for. SOSU Greve Pædagogisk handleplan for SOSU Greve Oprettet: 11/11/11 Side 1 af 8 INDHOLDSFORTEGNELSE PÆDAGOGISK HANDLEPLAN FOR SOSU GREVE... 3 DEL 1: SKOLENS IDENTITET... 3 1.1 Læringssyn... 3 1.2 Undervisningssyn...

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard Programarbejdet er et analytisk udfoldet undersøgelsesarbejde, der har til formål at udvikle et kvalificeret grundlag for projektarbejdet Fra studieordningen Projektforløb Arbejdsproces Arbejdsmetode PROCES

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL OVERSÆTTELSE AF SELSKABSRETLIG DOKUMENTATION. I den foreliggende

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere