Indhold. Tiderne_Nye kulturstudier.indd 5 06/07/

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Tiderne_Nye kulturstudier.indd 5 06/07/10 13.22"

Transkript

1 Indhold Indledning. Cultural studies som nye kulturstudier De nye kulturstudier som projekt 12 De nye kulturstudier som pensum 15 De nye kulturstudiers udbredelse 21 De nye kulturstudier i Norden 24 Opbygning og fremstilling Kulturbegreber og greb om kultur Ontologi og epistemologi 30 Kulturbegreber i et længde- og tværsnit 33 Det komplekse kulturbegreb 41 Det refleksive kulturbegreb 45 (Dis)kontinuitet og kortlægning Teorierne og traditionerne Strukturalisme 53 Marxisme: fra ideologi til hegemoni 54 Semiotik: sprog, tegn og koder 57 Psykoanalyse: kønnet og kulturens byrde 61 Frankfurterskolen og den kritiske teori 65 Kulturindustrien og oplysningens dialektik 65 Weimar-generationen og den æstetiske modernitetskritik 68 Modernitetskritik fra Habermas til Honneth 70 Birminghamskolen og den samtidige kulturanalyse 74 Hverdags- og klassekultur A whole way of life 75 Subkultur- og stilteori (køn, alder, race) 78 Medie- og populærkulturelle studier 83 Poststrukturalisme 85 Diskursteori 86 Dekonstruktion og postkolonialisme 91 Konstruktivisme og ny-pragmatisme 95 Post-Birmingham og fornyelsen Tiderne_Nye kulturstudier.indd 5 06/07/

2 Kulturelt medborgerskab og global kulturpolitik 101 Teknologi-, forbrugs- og oplevelseskultur 105 Performativ og mere-end-repræsentationel kulturanalyse Kulturanalyse og metode Metodologi 116 Tværfaglighed og metodepluralisme 116 Positivismekritik og kvalitativ metode 119 Fænomenologi 126 Hermeneutik 128 Metoder 133 Diskurs- og tekstanalyse 133 Historisk kulturanalyse 144 Etnografi og feltarbejde 151 Nogle analytiske greb 158 Struktur og aktør 159 Tekst og kontekst 161 Tid og rum 165 En teoretisk-metodisk oversigtsmodel Identitet, globalisering og multikulturalisme Identitet 177 Individualitet og autenticitet 180 Identitetens modsætninger 185 Modernitetens kontekster 189 Etnicitet 192 Etnicitet, stat og modernisering 192 Kolonisering og etnisk mobilisering 195 Urbane minoriteter 201 Nationalstat og nationalisme 204 Nationalismens succes 205 Nationalismens fallit 213 Globalisering 215 Differentieret integration 215 Glokalisering og transnationalitet 218 Globalisering og kulturel dominans 222 Multikulturalisme 225 En ny kulturel verdensorden? 226 Liberal og radikal multikulturalisme 228 At tilhøre kultur versus at skabe kultur Tiderne_Nye kulturstudier.indd 6 06/07/

3 5. Smag, livsstil og forbrug Kunst, æstetik og smag 238 Kants smagsfilosofi 238 Den tidlige smagssociologi 243 Høj og lav kultur 248 Kritik og reformering 248 Opløsning og mangfoldighed 252 Bourdieus kultur- og smagssociologi 257 Livsstil som habitus 265 Kulturel reproduktion og de nye kulturformidlere 269 Forbrugskultur 276 Forbrugskritik 276 Forbrug som kultur 286 Kulturpolitik Natur, krop og oplevelseslandskab Naturopfattelser og naturholdninger 300 Naturhistorierne 300 Et fænomenologisk alternativ 305 Netværksalternativet 309 Naturæstetik og oplevelsesøkonomi 312 Mimetisk-ekspressive naturrelationer 312 Performativ oplevelsesæstetik 316 Landskab og lokalitet 322 Materiel kultur 326 A toolmaking animal 326 Materielle kulturstudier 329 Fetichisme og tabuer 335 Krop, kognition og konstruktion 337 Krop og erkendelse 338 Køn, seksualitet og emotionalitet 342 Biologi og kultur 351 Efterskrift: De nye kulturstudiers fortid og fremtid 358 Litteraturliste 370 Personregister Tiderne_Nye kulturstudier.indd 7 06/07/

4 Tiderne_Nye kulturstudier.indd 8 06/07/

5 Forord Denne introduktion til de nye kulturstudier er den første af sin art i Norden. Den er blevet til i et tværnordisk og tværfagligt samarbejde, idet forfatterkollektivet kommer fra henholdsvis Norge, Sverige og Danmark og i faglig henseende har sin forankring i henholdsvis litteratur, (kultur)historie, antropologi og sociologi. Vi henvender os med denne bog til studerende og kolleger i Norden inden for såvel den vifte af nye kulturfag, der er opstået i de seneste årtier, fra moderne kultur til designkultur, som de mere klassiske kulturfag fra litteratur og kunsthistorie til antropologi og folkloristik. Indføringen har været udgivet første gang i 2008 på det norske forlag Spartacus i serien Scandinavian Academic Press, og det foreliggende værk er en revideret dansk version heraf. Vi takker både den norske forlagsredaktør Frode Molven og den danske forlægger Claus Clausen fra Tiderne Skifter for at have sat deres kompetencer og samarbejdsvilje bag projektet samt oversætteren af den danske udgave, Joachim Wrang, der også har bidraget til den tekniske redaktion. Vi siger samtidig tak til Dansk-Norsk samarbejdsforening for stipendieophold på henholdsvis Schæffergården og Lysebu og til NORLA for trykstøtte. Endelig en tak til kolleger på vore respektive institutter og universiteter for deres engagement, til sekretær Jeanet Dal og design-studerende Gudrun Straand for hjælp til modeller samt til kritikere af den norske udgave, hvis synspunkter er forsøgt indarbejdet i det foreliggende værk. Forfatterne, marts Tiderne_Nye kulturstudier.indd 9 06/07/

6 Tiderne_Nye kulturstudier.indd 10 06/07/

7 Indledning Cultural studies som nye kulturstudier Denne bog er det første værk i Norden, der har til formål at give en indføring i de nye kulturstudier, der internationalt går under navnet cultural studies. Vi har selv som undervisere savnet en sådan indføring, og vi henvender os med bogen til både studerende og undervisere på universiteter og højere lære anstalter. Det er vores håb, at indføringen kan bruges inden for de mange forskellige kulturfag, der har cultural studies som en del af sit pensum, dvs. både de nye fag, der er opstået i løbet af de sidste 20 til 30 år inden for moderne kultur, æstetisk kultur, kulturformidling mv., og de såvel gamle som nye sammensatte fag, der har kultur som en dimension, for eksempel kultursociologi, kulturantropologi og kulturgeografi. Cultural studies er nemlig kendetegnet ved ikke selv at udgøre en skarpt afgrænset og lukket disciplin, men snarere at udgøre en interdisciplinær tilgang til kulturstudier, der griber ind i en række humanistiske og samfundsvidenskabelige fag. Cultural studies opstod da også på baggrund af en kritik af det elitære universitet med dets stivnede faggrænser i midten af det 20. århundrede. De har fra starten været kendetegnet ved at forholde sig kritisk til de etablerede vidensformer og -institutioner og ved at gå på tværs af humaniora og samfundsvidenskab og inddrage teorier og metoder fra såvel de æstetiske og historiske som de sociologiske og antropologiske fag. Vi har valgt her at oversætte den engelske term cultural studies til den inter-nordiske nye kulturstudier. Nye for at ad- 11 Tiderne_Nye kulturstudier.indd 11 06/07/

8 skille dem fra de klassiske æstetiske eller antropologiske kulturfag, studier fordi det er en direkte oversættelse af det engelske studies, der kan betyde både uddannelse og forskning, og som samtidig er et alternativ til den traditionstunge betegnelse (kultur)videnskab. Studier indgår da også i andre terminologiske nydannelser på de nordiske universiteter, og senest er mange klassiske fag blevet omdøbt i samme retning. Et fag som Nordisk Sprog og Litteratur hedder i dag mange steder Nordiske Studier. Dermed signaleres det, at faget er blevet bredere og mere tværfagligt ja, at det hidtil sprogligt-litterære fag er blevet til en slags socio-kulturelle områdestudier. Vi har ikke set det som vor opgave her at opstille skarpe krav til, hvad der bør ekskluderes i eller omvendt ekskluderes fra de nye kulturstudier. Men vi vil med denne indføring gerne give et bud på, hvad de nye kulturstudier kan være, både som et undervisnings- og et forskningsfelt. Med et begreb hentet fra en af dem, der har været med til at forme de nye kulturstudier fra starten, britiske Raymond Williams, vil vi anskue dem som en akademisk formation, der har a) et fælles projekt i form af en fælles energi og retning b) et uformelt intellektuelt korpus i form af centrale værker, teorier, metoder etc., c) et formaliseret netværk i form af konferencer, tidsskrifter, faglige foreninger mv. (Williams 1989/1996). Disse punkter skal vi kort redegøre for i det følgende, idet det dog netop er bogens projekt at udfolde især a og b. De nye kulturstudier som projekt Det mest kontroversielle ved de nye kulturstudier er uden tvivl at de frem for at være defineret strengt objektivt gennem deres genstand, tværtimod er defineret ved det, der set fra en mere konventionel videnskabelig betragtning kan tage sig ud som en rent subjektiv størrelse: nemlig det at have et fælles projekt, at ville noget med sine studier. Something is at 12 Tiderne_Nye kulturstudier.indd 12 06/07/

9 stake in cultural studies, har en anden af pionererne, Stuart Hall, sagt (1992:278). Det er da også et kendetegn ved de nye kulturstudier, at de forholder sig kritisk til alle former for etableret viden og spørger til: Hvor kommer den fra, hvor peger den hen, hvem kan bruge den, og hvad kan de bruge den til? I et sådant kritisk perspektiv ligger der også det krav til egne studier, at man kan redegøre for det grundlag, man bygger sin viden på, og for de perspektiver, der ligger indlejret heri. Sagt på en anden måde, så bliver objektivitet til refleksivitet og til det at kunne iagttage egne til- og fravalg i lyset af andre mulige. Det kritiske perspektiv henter sin intellektuelle grund i den kritiske teori, der opstod som et neo-marxistisk projekt i Tyskland i 1930 erne, og som fik en opblomstring på vestlige universiteter i tilknytning til dannelsen af Det Nye Venstre og studenter- og ungdomsoprøret i 1950 erne og 1960 erne. Kendetegnende for den kritiske teori er, at man ikke bare vil forstå og forklare verden, men også forandre den. Raymond Williams reformulerede i efterkrigstiden projektet som grundlag for det, der i dag betegnes som cultural studies, i retning af at ville stille viden til rådighed for bestemte sociale grupper (fortrinsvis arbejderklassen) i deres kamp for en vidensmæssig omfordeling og anerkendelse. Siden da har det været en del af projektet at pege på forholdet mellem magt og viden og knytte an til de samtidige sociale bevægelser og grupper uden for akademiet, der efterhånden, dvs. fra 1970 erne til 1990 erne, også kom til at omfatte kvinder, homoseksuelle, sorte og andre andre (Williams 1958a/1993, 1981; Hall 1980, 1992). Den store udfordring for de nye kulturstudier i dag er, at det ikke længere er så enkelt at identificere hverken magten eller de grupper og bevægelser, som bærer den sociale fornyelseskraft, ligesom disse grupper selv har mangfoldiggjort sig og indgår i mange og komplekse forbindelser med hinanden. Enhver aktør, herunder forskeren og den studerende, må så- 13 Tiderne_Nye kulturstudier.indd 13 06/07/

10 ledes positionere sig i det sociale væv, der forbinder forskellige sociale positioner, for eksempel som intellektuel, ateist og skandinav. Samtidig er projektet i de nye kulturstudier blevet udfordret fra mange sider og blandt andet blevet beskyldt for at genindføre netop den idé om oplysning, fornuft og fremskridt, som det oprindeligt tog sit kritiske afsæt i, og som nu mere end nogensinde synes at være eksklusivt forankret i en europæisk og vestlig (majoritets)kultur. Som vi skal komme ind på allerede i kapitel 1, så vil vi betegne det aktuelle projekt i de nye kulturstudier som et demokratiseringsprojekt, der ligger i forlængelse af Williams og Hall, men er udformet i en ny historisk kontekst. Det er nu, bl.a. hos Nick Couldry (2002, 2006), bredt ud til en idé om et kulturelt medborgerskab, hvor kultur defineres som den bredere proces lokalt og globalt, i hvilken enhver har ret til at ytre sig, blive hørt og anerkendt for sit bidrag, men til stadighed må kæmpe herfor i respekt for andres tilsvarende ret. Inden for en sådan samfunds- og kulturforståelse opereres der med en fornyet idé om det universelle, nu ikke som en én gang given størrelse (som Sandhed, Fornuft og Fremskridt); men snarere som en dobbelt bevægelse, hvori enhver har ret til at hævde sin unikke, singulære position, men samtidig har pligt til at forstå den som partiel og dermed også udsætte den for et bredere og globalt perspektiv. Hvad dette kan betyde i praksis er et af de spørgsmål, der i dag står i centrum af de nye kulturstudier. En mangeårig deltager i debatten om projektet i cultural studies, Scott Lash (2007), har beskrevet udviklingen på den måde, at hvor kultur i begyndelsen blev forstået gennem begreber som hegemoni, kulturindustri og forbrug og dermed som en af magten inficeret realitet, man som kritiker står udenfor; så er udgangspunktet i dag, at såvel kultur som kritiker altid allerede selv er en del af det faktiske og dermed også af en kompleks og kontingent virkelighed, hvor det 14 Tiderne_Nye kulturstudier.indd 14 06/07/

11 autentiske og det kommercielle, magt og modmagt ikke så let lader sig identificere. Kulturstudier og kulturindustri smelter sammen i de ny kultur- og oplevelsesøkonomier: Hvad dette betyder i praksis er, at kulturstudier må engagere sig i de nye kulturindustrier: i kunst, medier, arkitektur, design, information, og urbanisme. De må engagere sig i natur- og tekno-videnskaberne. Dette er dels, fordi disse sektorer i stigende grad udvider og er mål for vore studerende. Men også på grund af de kritiske interventioner som er nødvendige (Lash 2007:74). Lash indlejrer hermed kritikken og knytter den til praksis som et socialt entrepenørskab, hvorigennem gamle strukturer kan nedbrydes og nye rum og former for kreativitet opstå. Derved bliver det kritiske perspektiv også transformeret fra en mere abstrakt systemkritik til en mere konkret livskritik, der knytter an til de mulige, potentielle og mangfoldige livsformer. Hele spørgsmålet om det kritiske perspektiv i de nye kulturstudier skal vi gøre til en ledetråd i denne indføring. Hvor findes dets teoretiske grundlag og det politiske projekt i dag? Kan det kulturelle medborgerskab blive et projekt, der hinsides bindingen til den kritiske teori og det politiske venstre ikke kun handler om kritik, men også om deltagelse, ikke kun om fornuft og erfaring, men også om følelse og oplevelse, og som er åbent for refleksivt at sætte egne grunddefinitioner i spil i en såvel lokal som global dialog? Kan det kritiske projekt i forlængelse heraf reformuleres som refleksivitet? Og hvad er implikationerne af det, man i forlængelse af Lash kan forstå som et mere entrepenant og vitalistisk end fornuftskritisk engagement? De nye kulturstudier som pensum Det, der kendetegner den form for kulturanalyse, der foregår i regi af de nye kulturstudier, har været og er stadig spørgsmål som: Hvad er det, der gør et givet fænomen interessant i el- 15 Tiderne_Nye kulturstudier.indd 15 06/07/

12 ler for samtidskulturen? Hvorved siger det noget væsentligt herom? Hvori ligger fremtiden forstået som mulighed og tilblivelse, og hvordan kan man som kulturanalytiker knytte an hertil? Hvor ligger de potentialer, der kan lære os noget nyt og pege på nye muligheder? Men også: hvilke blev glemt undervejs, hvordan skete det, og hvorfor? Eller: hvilke potentialer henholdsvis bæres frem eller bremses af hvilke aktører, grupper eller institutioner, og med hvilke konsekvenser? Mens der i de første spørgsmål knyttes an til det, der af føromtalte Raymond Williams (1958b/1993) med inspiration fra sociologen Émile Durkheim ( ) blev betegnet som emergent property (det potentielle, fælles gode); så knyttes der i de sidste mere an til et såvel diakront som synkront konfliktperspektiv og til det, som Stuart Hall (1992) med lån fra sociologen Doreen Massey har kaldt contested spaces (omstridte rum eller dimensioner). De to metaforer vil vi lade smelte sammen i et foreløbigt bud på, hvad de nye kulturstudier handler om: det fælles fremtidige, men også omstridte potentiale. Det lyder måske meget abstrakt. Men hvad kan det så betyde i praksis? Det er der flere bud på, og de omfatter som regel et bud på såvel mål som midler i nye kulturstudier, fordi det at definere en genstand eller en problemstilling anses for at være uadskillelig fra det at vælge en måde at anskue den på, dvs. en metode. I 1983 beskrev Richard Johnson i den centrale artikel What is cultural studies anyway? (1983/1995) kort og godt genstanden som samtidsstudier. Han opdelte disse i a) studiet af de subjektive former og deres sociale liv: sprog, tegn, ideologi, diskurs og myte mv.; b) studiet af de sociale former og deres subjektive liv: omgangs- og samlivsformer, traditioner og ritualer mv.; c) studier af kulturelle artefakter og deres kredsløb: fra produktion over cirkulation til konsumtion. Midlerne definerede han som 1) principielle studier af (samspillet mellem) de æstetiske og de sociale former, dvs. studier af den gennemgående tendens (dynamik, virkemåde) i sådanne former; 2) 16 Tiderne_Nye kulturstudier.indd 16 06/07/

13 konkrete studier af kulturelle kredsløb, dvs. empiriske studier af (samspillet mellem) produktion, cirkulation og konsumtion. Norman Denzin (1999) har formuleret det på den måde, at de nye kulturstudier studerer forholdet mellem tekst, materialitet og hverdagsliv også sammenfattet i et begreb om text som en sammensmeltning af noget materielt og noget immaterielt. Texter kan være både tingslige, sociale og symbolske, men vil som regel netop være en enhed heraf. Denzin taler desuden i lighed med Johnson om forholdet mellem text og kontext, idet han peger på, at det har været kendetegnende for de nye kulturstudier, at text har været set som strukturelt betinget af kontext. Men netop dette spørgsmål har været genstand for revision i kraft af indflydelsen fra poststrukturalismen, sådan at forholdet mellem text og kontext nu snarere anskues som gensidigt betinget og medieret af en række andre forhold som intra- og intertext. Men lad os for et øjeblik vende tilbage til den ovenfor nævnte kredsløbsmodel: produktion, cirkulation, konsumtion. Det er en model, der har været anvendt igen og igen inden for de nye kulturstudier til at beskrive såvel genstanden som metoden. Modellen blev først introduceret af Williams, men er siden blev udfoldet af bl.a. Hall som udgangspunkt for en række eksemplariske studier og serien Culture, Media and Identities (Hall ed. 1997/2007, Gay ed. 1997/2003, Gay et al. 1997/2003 m.fl.). Modellen tilsiger her grundige studier af kulturelle artefakters livscyclus og af såvel konkrete produktionsforhold som salg og marketing samt måder at (for)bruge produktet på, der igen kan danne afsæt for ny produktion og så videre. Hall erstatter i sin model kategorien cirkulation med de to kategorier repræsentation og identitet med henblik på at illustrere samspillet mellem ind- og afkodning af de kulturelle produkter, og han tilføjer desuden kategorien regulering med henblik på at kunne beskrive de involverede politikker. Med denne udvikling af modellen er den også ble- 17 Tiderne_Nye kulturstudier.indd 17 06/07/

14 vet et mere sofistikeret redskab til at forstå samspillet mellem stat, marked og civilsamfund, herunder det vi i dag ville kalde brugerdrevet innovation. Da modellen har været gengivet, nuanceret og udlagt i en lang række introduktioner, har vi valgt at referere forholdsvis kort til den nedenfor, idet vi senere, i kapitel 3, udvikler en anden og mere metodeorienteret model: representation regulation identity consumption production Figur 1: Det kulturelle kredsløb (Hall ed. 1997) Johnson et al. (2004) har yderligere forfinet kredsløbsmodellen ved at tilføje de temaer, teorier og metoder, som hører til i de forskellige dele af kredsløbet, og som spænder fra politisk økonomiske analyser af kulturindustrier og -institutioner over sprog-, tekst- og symbolanalyse af konkrete tekster, artefakter og begivenheder til etnografisk inspirerede studier af forskellige gruppers måde at opleve og omsætte dem på. Det er da en pointe, at en kulturanalyse altid må have blik for hele cirklen, 18 Tiderne_Nye kulturstudier.indd 18 06/07/

15 selvom man i den enkelte analyse må prioritere og redegøre for sine valg og stipulere konsekvenserne heraf. Hall har som allerede nævnt udviklet modellen i flere sammen hænge, men også suppleret den med en kommunikationsmodel (Hall 1980). Han har reformuleret den mere klassiske kommunikationsmodel afsender-budskab-modtager som ind kodning-kode-afkodning med særligt henblik på afdække, hvordan magt er involveret i kodningen af kulturelle produkter og fænomener, og hvordan forskellige grupper afog omkoder i brugen heraf og starter en nye kæde. I denne indføring skal vi arbejde med såvel kredsløbs- og kodningsmodellen som text-kontext-relationen, men også nuancere disse måder at gå til kulturelle fænomener på. Der er sikkert mange, der nu vil synes, at det valgte vokabular er vel meget tekstvidenskabeligt. Og de nye kulturstudier har da også været påvirket af tekstvidenskaberne og været under indflydelse af semiotik, sprog- og diskursteori. I den forbindelse vil vi her hævde, at der allerede har været tre afgørende vendinger inden for de nye kulturstudier, og at vi stadig står med det meste af hovedet, kroppen og institutionen plantet i den anden vending, som er den sproglige vending, der i øvrigt også har kendetegnet de øvrige human- og samfundsvidenskaber. I vor brug af begrebet vending betyder det i overensstemmelse med videnskabshistorikeren Thomas Kuhn et videnskabeligt paradigmeskifte, dvs. et opgør med grundlæggende antagelser, hypoteser og fremgangsmåder. Vi forholder os dog også til, at det efterhånden er blevet et begreb, der oversat fra det engelske turn også bruges om mindre revolutioner, f.eks. et skifte i fokus og temaer, inden for forskellige fag, herunder inden for cultural studies selv. Følgelig definerer vi den første vending i kraft af strukturalismen og dens opgør med henholdsvis positivismen og den humanistiske tænknings aktør-orientering; mens vi definerer den anden vending i kraft af det poststrukturelle opgør med strukturalismens 19 Tiderne_Nye kulturstudier.indd 19 06/07/

16 strukturdeterminisme og det poststrukturelle fokus på sproglig agens, deraf den sproglige vending. Den tredje vending definerer vi i forlængelse af det, der i manglen på en egen term ofte benævnes post-poststrukturalisme, og som forbinder aktør og struktur, sprog og verden på nye og komplekse måder. Alt dette vil blive udfoldet og nærmere begrundet i kapitel 2. Når vi taler om de tre vendinger inden for de nye kulturstudier, så fremtræder disse grundlæggende forhold som et skifte i kulturforståelse: Den første vending betegner da de nye kulturstudiers opgør med de klassiske, henholdsvis æstetiske og antropologiske, kulturfag til fordel for studier af kultur som hverdagslig og som en énhed af noget materielt og noget immaterielt om end i sidste ende bestemt af sociale og økonomiske forhold. Den anden vending betegner et fokusskifte i retning af at studere det specifikt kulturelle som sprog og betydning og som tekst- og tegnproduktion. Sprog er under indflydelse af poststrukturalismen da blevet opfattet som det, der konstituerer verden for os, og som noget, der frem for at gengive en virkelighed, realitet eller materialitet er udførende og har virkelige effekter. Den tredje vending betegner en fornyet besindelse på ikke bare de økonomiske og materielle betingelser for kulturproduktion, men på de materielle, rumlige, sanselige og emotionelle aspekter af kulturproduktion. Den tredje vending signalerer en ny måde at tænke såvel sprog som verden på eller rettere tænke dem sammen som to sider af det samme. Med den tredje vending tænkes der i materialsemiotiske processer, hvor sprog, tegn, materialitet, socialitet etc. griber ind i hinanden på komplekse måder. Denne vending er blevet døbt den materielle, rumlige, affektive eller lige frem ontologiske vending. Vi foretrækker her begrebet den performative vending, fordi det med sit udspring i teater- og sprogvidenskab, folkloristik mv. henviser til, at kulturelle fænomener formes af de subjekter, der bærer dem, og derved til de ekspressive, fremførende og dynamiske aspekter heraf. 20 Tiderne_Nye kulturstudier.indd 20 06/07/

17 Men alt dette skal vi vende tilbage til, idet de tre vendinger vil udgøre en rød tråd, der forbindes med spørgsmålet om det kritiske perspektiv. For med den tredje vending bliver det kulturanalytiske blik selv performativt, idet kulturanalyse forstås som medlevelse, deltagelse og entrepenørskab. Med den tredje vending tager også en ny generation inden for de nye kulturstudier over, for hvem forbindelsen til Det nye Venstre og ungdoms- og studenteroprøret i det 20. århundrede kun er et svagt ekko. Det er måske derfor også relevant at tematisere, om vi skal tale om nye, nye kulturstudier. Signaler herom er de mange nye uddannelser inden for kulturøkonomi og design, performancedesign etc., som ikke forstår sig selv i forlængelse af den kritiske tradition. Dette spørgsmål skal vi behandle systematisk i det afsluttende kapitel i bogen. De nye kulturstudiers udbredelse De nye kulturstudier anses som regel for at have sit helt konkrete udspring i den såkaldte Birminghamskole, der er en betegnelse for det intellektuelle miljø omkring Centre for Contemporary Cultural Studies (CCCS) i Birmingham, England, i sidste halvdel af det 20. århundrede. Centerets første leder fra var Richard Hoggart, der lige som Raymond Williams engagerede sig aktivt i det nationale rekonstruktionsprojekt efter anden verdenskrig. Han havde som projekt at udvide det herskende nationale curriculum: britisk litteratur, liv og tænkning, så det kunne inkludere større dele af befolkningen, hvilket i første omgang betød de nære regioner i det britiske imperium og arbejderklassen. Det blev dog centerets anden leder, britisk-jamaicanske Stuart Hall, der kom til at præge centeret i de mest markante år fra 1969 til 1979, hvor projektet blev udvidet og knyttede an til nye sociale bevægelser og de ydre regioner i det britiske imperium, dvs. såvel 21 Tiderne_Nye kulturstudier.indd 21 06/07/

18 de tidligere kolonier som diasporiske grupper i moderlandet. Under centrets tredje leder, Richard Johnson, drejede de britiske kulturstudier sig under indtryk af kritikken fra netop sådanne grupper og fra et postkolonialt perspektiv i retning af et selvkritisk studie af det britiske og af britiskhed i et globalt perspektiv. Johnson måtte da også kæmpe for centerets overlevelse og efter nogle turbulente tiår med skiftende ledere (Jim McGuigan, Ann Gray m.fl.) blev det nedlagt som selvstændig enhed i Men cultural studies havde da bredt sig ikke bare til det øvrige England, men også til Tyskland og det øvrige Europa samt til USA, Canada, Australien og også andre dele af verden. Eller rettere, selv om ingen i dag tvivler på Birminghamskolens og ikke mindst Stuart Halls afgørende indflydelse (Grossberg, Nelson & Treichler 1992, Gilroy, Grossberg & McRobbie 2000), så sås også fra mange sider tvivl om en sådan oprindelses- og udbredelseshistorie. I antologien Stuart Hall. Critical Dialogues (Morley & Chen 1996) forholder flere af bidragyderne sig skeptisk til den oprindelses- og spredningstanke, som tilsiger, at det hele skulle have startet ét sted og derfra have bredt sig via Europa i Vesten og derfra til Resten. John Stratton og Ien Ang (1996) hævder for eksempel, at en sådan historie rummer de selvsamme koncentrationer og hierarkier, som kendetegner den øvrige globale udvikling, og at det derfor er vigtigt at genskrive den som en sådan dominanshistorie, der samtidig har sans for de spredte, eventuelt afvigende, lokale initiativer. De peger på, hvordan konferencer, udgivelser mv. har været koncentreret omkring det, man kan opfatte som britiske ex-settler kolonier, der selv er blevet de nye, vestlige magtcentre. Det gælder ikke mindst de i dag kanoniserede udgivelser, der blev resultatet af de første internationale konferencer i henholdsvis USA og Australien i 1990 erne: Cultural Studies (1992) og The Cultural Studies Reader (1993). Udviklingen har da også været præget af lokale og regio- 22 Tiderne_Nye kulturstudier.indd 22 06/07/

19 nale studier. I dag er det Asien, der står for et af de måske mest markante bud på cultural studies. Allerede i 1992 blev der afholdt en stor international konference i Taiwan, efterfulgt af udgivelsen Trajectories. Inter-Asia Cultural Studies (Chen, 1998a/b). I Trajectories-samlingen tematiseres især den postkoloniale relation i og mellem Vesten og Resten, idet dette grundlæggende skel samtidig også udfordres. Heller ikke den subalterne kan længere hævde at tale med én stemme og at være identisk med sig selv, hvilket Asien som region selv er et godt eksempel på. Kuan-Hsing Chens svar er det, han kalder en kritisk internationalisme eller synkretisme, hvor enhver gør sig sin egen geo-politiske position klar og samtidig er parat til at sætte den på spil. Chen fastholder altså det kritiske som et kendetegn ved cultural studies, men nu ikke længere at forstå som en kritik, hvis grund og perspektiv er givet, men snarere som en stadig refleksion over egen position i et komplekst globalt spil om magt og viden. I slutningen af 1990 erne blev der arbejdet på en mere systematisk international koordinering af cultural studies. Et af resultaterne er den faglige sammenslutning Association of Cultural Studies (ACS), der blev dannet i Et andet de konferencer, der nu afholdes hvert andet år som Crossroads, og som startede allerede i 1996, i øvrigt i Finland, hvor også Crossroads 2 blev afholdt i 1998, og hvor ACS også i dag formelt hører hjemme. Norden har altså set i en international sammenhæng været en af de mere marginale regioner, der har formået at gøre sin stemme gældende. Nuanceringen af cultural studies egen historie har jævnligt været et tema for de efterhånden mange tidsskrifter, der i dag tegner det akademiske felt, bl.a. Cultural Studies (1998/4) og European Journal of Cultural Studies (1999/1), og diskussionen foregår i dag mange steder parallelt med udgivelser af udvalgte arbejdspapirer fra CCCS (Gray et al. 2007). Også med hensyn til kollegiale fora har Norden for nylig gjort sig gældende med etableringen af det elektroniske, 23 Tiderne_Nye kulturstudier.indd 23 06/07/

20 engelsksprogede tidsskrift Culture Unbound, hjemmehørende ved Linköping Universitet. De nye kulturstudier i Norden I Norden har der fra starten været en opmærksomhed på den kendsgerning, at Birminghamskolen tog afsæt i en foregående tysk tradition, Frankfurterskolen, der er ophav til den kritiske teori og dermed formuleringen af det kritiske projekt. Forskellen mellem de to traditioner har dog ofte skilt vandene i Norden, idet nogle har taget afsæt i den ene, andre i den anden, mens atter andre har forholdt sig til begge. Udgangspunktet for denne indføring er, at der har været forbavsende få forsøg på samlede indføringer. Der har fortrinsvis været tale om antologier fra 1980 erne og 1990 erne med oversættelser af centrale tekster (Fornäs, Lindberg & Sernhede 1984, Bay & Drotner 1986) eller om monografiske fremstillinger af udvalgte dele af traditionen (Krogh 1991; Nielsen 1993, 2001, 2007) samt mindre fremstillinger i artikelform (Bay 1982) eller som del af afhandlinger (Sørensen 1988, Bjurström 1997) eller større oversigtsværker (Drotner et al. 1996/2007). Originale tekster fra traditionen er bl.a. udgivet i Den moderne kulturs historie (Balling et al. 2006). Flere nordiske forskere har derudover markeret sig i den internationale debat med væsentlige bud på cultural studies, for eksempel hvad angår det centrale begreb modernitet (Fornäs 1995) og det ikke mindre centrale spørgsmål om metode (Alasuutari 1995, Lehtonen 2000, Schrøder et al. 2003). Eller tematiske studier i bl.a. ungdoms- og populærkultur (Fornäs, Lindberg & Sernhede 1994, Fornäs & Bolin 1995), mediekultur (Gripsrud 2002) eller by- og forbrugskultur (Lagerkvist & Jansson 2009, Knudsen & Waade 2010). Når der findes så få introduktions- og oversigtsværker i Norden, så skyldes det formodentlig, at det interdisciplinære princip her har været fastholdt i en grad, så de nye kulturstu- 24 Tiderne_Nye kulturstudier.indd 24 06/07/

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Velkommen til Nordisk Ministerråds og BIN-Nordens 3. konference i projektet Børn og kultur i det 21. århundrede hvad ved vi?

Velkommen til Nordisk Ministerråds og BIN-Nordens 3. konference i projektet Børn og kultur i det 21. århundrede hvad ved vi? Børn & kultur det æstetiskes betydning? 25.10.07 Velkomst Velkommen til Hotel ÖRK, Island velkommen til sagaernes ø! En mere dramatisk ramme omkring det æstetiskes betydning i liv, i kunst og i medier

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion DFDS politik for mangfoldighed & inklusion 1 Mangfoldighed som værdibidrag... Error! Bookmark not defined. Mangfoldighedsvision... Error! Bookmark not defined. Politikker... 4 Hvordan arbejder vi med mangfoldighed?...

Læs mere

2 nye bøger om Facilities Management

2 nye bøger om Facilities Management Artikel til Facilities 2 nye bøger om Facilities Management Per Anker Jensen Lektor, Civilingeniør, PhD, MBA Leder af Center for Facilities Management Realdania Forskning DTU Management, Danmarks Tekniske

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse.

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Listen kan kun betragtes som vejledende, da godkendelsen af enkelte kurser i høj grad har været afhængig af

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

ASSAK. Jessie Kleemann

ASSAK. Jessie Kleemann ASSAK Jessie Kleemann Rummet er fyldt med grønlandske symboler - det er ikke til at tage fejl af, mens man bevæger sig rundt. Men det er alt sammen lidt i overkanten. Den traditionelle grønlandske perlekrave

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER SIGNE RAVN FORSKER SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD AGENDA Overgange og livsforløb centrale begreber Eksempel I + II Ungdomskultur og identitet

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk hvor er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk Indhold 4 6 10 14 18 Forord DGS Faglighedsundersøgelse 2014 Udfordringer Løsninger Opsummering

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Videnskabsteori Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Hvorfor videnskabsteori? Bedre forståelse af egen praksis (aktivitet)

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Heidi

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

BÆREDYGTIG UDVIKLING, MOTIVATION OG LÆRING

BÆREDYGTIG UDVIKLING, MOTIVATION OG LÆRING BÆREDYGTIG UDVIKLING, MOTIVATION OG LÆRING Velux-fondens seminar 19. August 2014 Jeppe Læssøe Aarhus Universitet i Emdrup Uddannelse for bæredygtig udvikling Et verdensomspændende årti Ikke kun om miljø

Læs mere

This page intentionally left blank

This page intentionally left blank Ideer vi lever på This page intentionally left blank Ideer vi lever på Humanistisk viden i videnssamfundet Redigeret af Finn Collin og Jan Faye Ideer vi lever på Humanistisk viden i videnssamfundet 2008

Læs mere

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014-2015

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014-2015 Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014-2015 Formål Nordisk Kulturfond har til formål at fremme det kulturelle samarbejde mellem de nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige samt Færøerne,

Læs mere

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014 Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014 Formål Nordisk Kulturfond har til formål at fremme det kulturelle samarbejde mellem de nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige samt Færøerne,

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST

SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST En grundbog SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST er oversat fra engelsk efter Social Work Theories in Context Creating Frameworks for Practice af Joachim Wrang Palgrave

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Anne Marit Waade WALLANDERLAND. Medieturisme og skandinavisk tv-krimi UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Anne Marit Waade WALLANDERLAND. Medieturisme og skandinavisk tv-krimi UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Anne Marit Waade WALLANDERLAND Medieturisme og skandinavisk tv-krimi UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indhold Introduktion Location, krimi og tv-produktion Bogens

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele Din partner i fremtidens ledelse På vej mod En udviklingsproces i 3 dele Hvorfor Nogle strømninger i tiden Kompleksiteten i verden vokser dramatisk. Ny teknologi, højere vidensniveau, større mobilitet

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer

Læs mere

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse:

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse: Systematisk oversigt Engelsk Sprogbeskrivelse: Spr 1 Spr 2 Spr 3 Spr 4 Spr 5 Spr 9 Almen og teoretisk lingvistik: 1.1 Oversigter, lærebøger, introduktioner 1.2 Lingvistikkens historie, enkelte lingvister

Læs mere

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström, Kristine Jensen de López og Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis 1. udgave, 2. oplag,

Læs mere

www.inno-network.com

www.inno-network.com www.inno-network.com Vi gør teori til praksis Dette landsdækkende netværk er et laboratorium, hvor forskere og praktikere tager udgangspunkt i forskningsbaseret viden og samarbejder om at udvikle og implementere

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Vil du arbejde videre med dit brand?

Vil du arbejde videre med dit brand? Vil du arbejde videre med dit brand? Inspirationsforedrag Det stærke brand Den gode vision Inspiration til din kommunes vision Inspiration til realisering af dit brand Foredrag med forfatter og branding-ekspert

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG i socialvidenskab 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) Grundbog i socialvidenskab 5 perspektiver 2. udgave Socialøkonomiske virksomheder: Mellem forretning og socialt ansvar

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Dansekultur og procesledelse

Dansekultur og procesledelse D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Dansekultur og procesledelse 2014-ordningen Institut for Kunst- og

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

BIN-Norden børnekulturforskerkonference, Fra barnets århundrede til børnenes?

BIN-Norden børnekulturforskerkonference, Fra barnets århundrede til børnenes? Opstartskonference BIN-Norden børnekulturforskerkonference, Fra barnets århundrede til børnenes? BIN-Nordens opstartskonference på Danmarks Biblioteksskole d. 13. marts 2004 var en lukket forskerkonference.

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

MED KUNSTEN I KUFFERTEN NÅR MØDET MED KUNST SKABER FRIRUM INTERNATIONALT SEMINAR DEN 22. APRIL 2015

MED KUNSTEN I KUFFERTEN NÅR MØDET MED KUNST SKABER FRIRUM INTERNATIONALT SEMINAR DEN 22. APRIL 2015 MED KUNSTEN I KUFFERTEN NÅR MØDET MED KUNST SKABER FRIRUM INTERNATIONALT SEMINAR DEN 22. APRIL 2015 MED AFSÆT I LOUISIANAS FORLØB FOR ASYLSØGENDE BØRN OG UNGE Unge uledsagede asylansøgere sætter drager

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere