Formue. Samlet privat forbrug. Fødevarer Nydelsesmidler Øvrige ikke-varige varer Energi Transport Varige varer Tjenester Turistudgifter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Formue. Samlet privat forbrug. Fødevarer Nydelsesmidler Øvrige ikke-varige varer Energi Transport Varige varer Tjenester Turistudgifter"

Transkript

1 Kapitel 4. Privat forbrug Privat forbrug Omkring halvdelen af den samlede efterspørgsel udgøres af det private forbrug, der dermed er langt den største efterspørgselskomponent. I en overvejende efterspørgselsdrevet model som ADAM er forbruget derfor af afgørende betydning for alle centrale økonomiske størrelser. Det samlede private forbrug bestemmes i ADAM som en funktion dels af disponibel realindkomst, dels af den private sektors samlede realformue. Det teoretiske udgangspunkt for forbrugsfunktionen er livsløbsteorien. Et karakteristisk kendetegn ved forbrugsfunktioner, baseret på denne teori, er inddragelsen af formuen, som både på kort og langt sigt er afgørende for forbrugskvotens udvikling. Det samlede forbrug deles op på 11 forbrugskomponenter. Af disse bestemmes bilkøb og benzinforbrug i selvstændige relationer, ligesom forbrug af boligydelser bestemmes for sig. De resterende 8 komponenter bestemmes i det dynamiske lineære udgiftssystem, DLU. Afgørende for denne opdeling er dels udviklingen i det samlede forbrug, dels udviklingen i de relative priser. Til sidst bestemmes den kollektive transport residualt ud fra det samlede forbrug af transport i DLU og benzinforbruget. Forbrugssystemet kan skitseres som følger: 1 Figur 4.1. Det samlede forbrugssystem i ADAM Disponibel indkomst Formue Bilkøb Samlet privat forbrug Forbrug af boligydelser Benzinforbrug Fødevarer Nydelsesmidler Øvrige ikke-varige varer Energi Transport Varige varer Tjenester Turistudgifter (DLU) Kollektiv transport mv. 1 For en udførlig, samlet fremstilling af forbrugssystemet i ADAM se evt. Arbejdsnotat nr. 24, 1988.

2 40 Kapitel 4. Privat forbrug I det følgende beskrives behandlingen af det private forbrug. Bestemmelsen af det samlede forbrug beskrives i afsnit 4.1, mens afsnit 4.2 indeholder en beskrivelse af bestemmelsen af de enkelte forbrugskomponenter. I afsnit beskrives bestemmelsen af bilkøbet, hvorefter DLU præsenteres i afsnit og lidt mere teknisk i afsnit 4.2.3, der evt. kan springes over. Endelig beskrives i afsnit kort bestemmelsen af en række mindre forbrugskomponenter Bestemmelsen af det samlede private forbrug Med udgangspunkt i livsløbsteorien bestemmes det samlede private forbrug som en funktion af disponibel realindkomst og den private sektors reale formue: (4.1) hvor C er det reale private forbrug, Y disponibel realindkomst og W 1 den reale ultimo formue i sidste periode, dvs. formuen der er til rådighed ved begyndelsen af den periode, hvor forbrugsbeslutningerne skal træffes. I ADAMs forbrugsfunktion bestemmes det langsigtede forbrugsniveau eksplicit, samtidig med at den kortsigtede forbrugsudvikling beskrives. Det er valgt at specificere det langsigtede forbrugsniveau som følger: (4.2) hvor små bogstaver indikerer, at der er taget logaritmer. Forbruget på langt sigt bestemmes således af indkomstens hhv. formuens niveau. Da langsigtssammenhængen er specificeret i logaritmer kan parametrene, ß i, tolkes som elasticiteter; eksempelvis angiver ß 1, hvor mange procent forbruget på langt sigt ændres, når indkomsten ændres 1 procent. Langsigtssammenhængen er pålagt en homogenitetsrestriktion, dvs. en antagelse om at en samtidig stigning i indkomst og formue på 1 procent giver anledning til en stigning i forbruget på nøjagtig 1 procent. 2 På kort sigt bestemmes forbruget i en såkaldt fejlkorrektionsmodel. I henhold til denne bestemmes ændringen i forbruget dels af ændringer i indkomst og i formue, dels af sidste periodes afvigelse fra den langsigtede niveausammenhæng mellem forbrug, indkomst og formue: (4.3) hvor D( ) angiver ændringen i den pågældende variabel. Det fremgår, at forbrugsudviklingen på kort sigt bestemmes af ændringer i indkomst og formue. De kortsigtede effekter fremgår af parametrene α 1 og α 2, der kan tolkes som kortsigtselasticiteter. Herudover påvirkes forbruget af fejlkorrektionsleddet, der fremgår af leddet i den 2 Med homogenitetsrestriktionen pålagt vil forbrugskvoten i langsigtssammenhængen udelukkende afhænge af formue-indkomst forholdet, jf. at (4.2) kan omskrives til:

3 Kapitel 4.1. Det samlede private forbrug 41 kantede parentes (4.3): c 1 (ß 0 +ß 1 y 1 +ß 2 w 2 ). Fejlkorrektionsleddet beskriver sidste periodes afvigelse mellem det observerede forbrug og den langsigtede niveausammenhæng, (4.2). Fejlkorrektionsleddets rolle er at trække forbruget henimod langsigtssammenhængen: Hvis eksempelvis forbruget i sidste periode har været stort relativt til indkomst og formue, vil forbruget det følgende år trækkes ned af fejlkorrektionsleddet. Herved vil afvigelsen mellem årets forbrug og det langsigtede forbrugsniveau reduceres det følgende år, hvilket vil mindske fejlkorrektionsleddets størrelse. Denne proces vil fortsætte, indtil "fejlen" er elimineret, og forbruget er bestemt af det langsigtede forbrugsniveau. Nedenstående figur 4.2 illustrerer den dynamiske tilpasning i forbrugsfunktionen. Figuren viser effekten på forbruget som følge af hhv. en permanent ændring i og et midlertidigt stød til indkomsten på 1 procent i det første år: Figur 4.2. Tilpasning i forbrugsfunktionen Effekt på forbrug som følge af en ændring i indkomsten 1. år % ß α Temporært stød Permanent forøgelse Effekten af en permanent ændring til indkomsten fremgår af den stiplede linie. Første års effekten beskrives i (4.3) ved parameteren α 1, og de følgende år øges forbruget yderligere, indtil effekten på forbruget flader ud omkring den langsigtede effekt, der bestemmes af parameteren ß 1. Når den umiddelbare effekt (første års effekten) er mindre end den langsigtede effekt skyldes det, at α 1 er mindre end ß 1, hvilket kan tolkes som trægheder i tilpasningen, fx i forventningsdannelsen. Tilpasning fra den kortsigtede til den langsigtede effekt skyldes fejlkorrektionsleddet, der trækker forbruget opad, så længe det ligger under det langsigtede niveau, (4.2). Først når tilpasningen er sket fuldstændigt dvs. når c=ß 0 +ß 1 y+ß 2 w 1 vil fejlkorrektionsleddets bidrag til ændringer i forbruget være elimineret. Effekten af et temporært stød til indkomsten i et enkelt år fremgår af den fuldt optrukne linie i figur 4.2. I dette eksperiment forøges indkomsten 1. år, hvorefter den i årene 2-15 falder tilbage til samme niveau som i udgangssituationen. Første års effekten på forbruget er sammenfaldende med effekten af en permanent ændring, jf. ovenfor. Herefter trækkes forbruget som følge af fejlkorrektionsleddet nedad, indtil forbruget er tilbage på samme niveau som før stødet til indkomsten. Det langsigtede forbrugsniveau er upåvirket af et temporært stød til indkomsten.

4 42 Kapitel 4. Privat forbrug Som nævnt er formuen en helt central variabel i forbrugsfunktionen. Stigninger i formuen slår direkte ud i øget forbrug, svarende til parameteren α 2 i (4.3). Ændringer i den private sektors formue har specielt de sidste år været af afgørende betydning for forbrugsudviklingen på kort sigt. Ofte har udsvingene i formuen haft deres udspring på boligmarkedet, hvor bevægelser i kontantprisen på ejerboliger har været den umiddelbare årsag. Sammenhængen mellem boligmarkedet, jf. afsnit 5.1, og forbrugsbestemmelsen er således af overordentlig stor betydning både ved vurdering af det historiske forløb og i forbindelse med fremskrivninger eller multiplikatoranalyser med modellen. Formuen eller mere præcist forholdet mellem formue og indkomst er også afgørende for forbrugskvoten på langt sigt. I et konstant vækstforløb (steady state) bestemmes forbrugskvoten af forholdet mellem formue og indkomst: Til en højere formue-indkomst kvote svarer en højere forbrugskvote. 3 Denne sammenhæng bekræftes af figur 4.3, der viser den historiske sammenhæng mellem forbrugskvoten og formue-indkomst kvoten. Fra slutningen af 1970 erne ses en tydelig samvariation mellem forbrugs- og formueudviklingen. Specielt stigningen i forbrugskvoten i begyndelsen af 1980 erne er vanskelig at forklare, hvis formueudviklingen ikke tages i betragtning, og netop erfaringerne fra første halvdel af 1980 erne er en væsentlig del af baggrunden for introduktionen af formuen i forbrugsfunktionen. Det bemærkes i øvrigt, at sammenhængen mellem forbrugs- og formueudviklingen ikke var så tæt i den første og den sidste del af perioden. 4 Som nævnt varierer den langsigtede forbrugskvote med formue-indkomst kvoten og med vækstraten i økonomien. Som det fremgår af figur 4.3 har formue-indkomst kvoten i 1980 erne svinget omkring 5, hvilket indebærer, at den langsigtede forbrugskvote med de anvendte forbrugs- og indkomstdefinitioner ved en vækstrate på 2% vil være Den præcise sammenhæng mellem den langsigtede forbrugskvote, formue-indkomst forholdet og vækstrate kan findes med udgangspunkt i (4.3). I steady state vil vækstraten i indkomst, formue og forbrug være konstant. Betegnes denne vækstrate, g, fås følgende langsigtede sammenhæng: idet restriktionen ß 2 = (1 ß 1 ), der er pålagt i estimationen af forbrugsfunktionen, er anvendt. Relation (*) udtrykker, hvorledes (logaritmen til) forbrugskvoten, c y, varierer med vækstraten, g, og (logaritmen til) formue-indkomst forholdet. 4 Den svagere sammenhæng mellem forbrug og formue i den første del af perioden kan hænge sammen med restriktioner i forbindelse med privates låneadgang til forbrug. 5 Beregnet på baggrund af fodnote 2. Et formue-indkomst forhold på 6 vil indebære en forbrugskvote på.979 ved en vækstrate på 2%, mens en vækstrate på 4% vil indebære en forbrugskvote på.949 ved et formue-indkomst forhold på 5.

5 Kapitel 4.1. Det samlede private forbrug 43 Figur 4.3. Formue-indkomst kvotens og forbrugskvotens udvikling W/Y Formue-indkomst kvote Forbrugskvote C/Y Endelig spiller formuen en afgørende rolle for den langsigtede forbrugsudvikling; fordi den fungerer som en slags overordnet fejlkorrektion. Formuen er påvirket af summen af tidligere perioders opsparing, jf. definitionen: (4.4) Dette indebærer, at hvis forbruget igennem flere perioder eksempelvis har været lavere end det langsigtede forbrugsniveau, akkumuleres den øgede opsparing i formuen, der derved bliver større og påvirker forbruget i opadgående retning. I figur 4.4 er vist den dynamiske tilpasning i forbrugsfunktionen (4.3) og (4.4), ved en permanent ændring i indkomsten på 1 procent i det første år. Figur 4.4. Tilpasning i forbrugsfunktion og formue (formuen defineret ved 4.4) Effekt på forbrug og formue som følge af en permanent ændring i indkomsten 1. år % C W Et resultat af den beskrevne mekanisme er, at den langsigtede marginale forbrugskvote er lig 1; når indkomsten stiger permanent med 1 procent, stiger forbruget på kort sigt

6 44 Kapitel 4. Privat forbrug med mindre end 1 procent, hvilket igen forøger formuen. Formuen fortsætter med at stige, indtil forbrug indkomst og formue er steget med 1 procent. Det er netop den pålagte homogenitetsrestriktion, jf. (4.2), der sikrer, at den marginale forbrugskvote er 1 i overensstemmelse med livscykelhypotesen; en betydning heraf er, at forbrugskvoten på langt sigt er uændret. Det skal nævnes, at tilpasningen til langsigtseffekterne på forbruget via den overordnede fejlkorrektion er særdeles langsom sammenlignet med den sædvanlige fejlkorrektionsmekanisme beskrevet ovenfor, jf. figur 4.4 sammenlignet med figur 4.2. Således nås en marginal forbrugskvote på omkring 1 først efter år. 6 Omend den overordnede fejlkorrektion således kan virke stabiliserende på den langsigtede forbrugskvote har denne mekanisme næppe den store praktiske betydning på kort til mellemlangt sigt. Nedenstående tabel 4.1 viser forbrugsfunktionens isolerede egenskaber; med "isoleret" menes, at effekterne via den overordnede fejlkorrektion, jf. (4.4), ikke er medregnet. Tabel 4.1. Forbrugsfunktionens isolerede egenskaber Effekt på forbrug Effekt af Kort sigt Langt sigt procent % forøgelse af realindkomst % forøgelse af real formue kr Forøgelse af realindkomst på kr Forøgelse af real formue på kr Anm. Effekterne opgivet i kr. er afhængige af niveauet for forbrug, indkomst og formue; effekterne er beregnet i Det fremgår af tabellen, at den kortsigtede effekt af en indkomststigning er mindre end langsigtseffekten, som det også fremgik af figur 4.2. Omvendt er effekten af en ændring i formuen noget større på kort end på langt sigt Det samlede private forbrug teori og estimationsresultater Udgangspunktet for ADAMs forbrugsfunktion er livsløbsteorien. 7 I følge livsløbsteorien maksimerer de enkelte agenter nytten gennem hele deres liv. Det antages, at den enkelte agents nytte er en funktion af forbruget i de enkelte perioder og af en evt. arv, vedkommende kan efterlade sig: (4.5) 6 Afgørende for hastigheden, hvormed tilpasningen mod langsigtseffekterne foregår, er koefficienten til formuen, β 2 i (4.2). Den langsomme tilpasning er et resultat af, at koefficienten til formuen i forbrugsfunktionens langsigtsrelation er meget lav. 7 Fx F. Modigliani: The Life Cycle Hypothesis Twenty Years Later, og F. Modigliani og R. Brumberg: Utility Analysis and Aggregate Consumption Functions: An Attempt At Integration. Begge optrykt i A. Abel. The Collected Papers of Franco Modigliani. MIT press, Cambridge, MA, 1980.

7 Kapitel 4.1. Det samlede private forbrug 45 U C W L Nytte Forbrug ved alderen t Formue ultimo perioden Samlet levetid Den intertemporale budgetrestriktion, under hvilken agenten handler, antages at være: (4.6) YL N i Arbejdsindkomst (indkomst, der ikke er formue-relateret) Længde af det erhvervsaktive liv Rente Højresiden af (4.6) angiver den tilbagediskonterede værdi af dels arv og dels det løbende forbrug gennem livet. Venstresiden af (4.6) angiver summen af formuen og nutidsværdien af arbejdsindkomsten over hele indtjeningshorisonten og kan således betragtes som de totale ressourcer. Da formuens værdi kan opfattes som den tilbagediskonterede værdi af det fremtidige forventede formueafkast, indgår kun arbejdsindkomst og ikke formueafkast, fx renteindtægter eksplicit i indkomstudtrykket. En grundlæggende antagelse bag den intertemporale budgetrestriktion er antagelsen om perfekte kapitalmarkeder. Under denne antagelse kan agenterne låne og placere ubegrænsede midler til den samme rente, hvorved den tidsmæssige profil af forbrug og indkomst bliver uafhængige. I det omfang forbrug og indkomst ikke er tidsmæssigt sammenfaldende vil der ske en op- eller nedsparing, der vil påvirke formuen. Denne formue op- eller nedbygning vil på et senere tidspunkt udmønte sig i et ændret forbrug. Med udgangspunkt i det individuelle maksimeringsproblem fås under en række simplificerende antagelser, at den aggregerede forbrugsfunktion kan skrives som en lineær, homogen funktion i indkomst og formue: 8 (4.7) hvor der nu er tale om aggregerede størrelser. (4.7) kan opfattes som en operationalisering af livsløbsteorien, hvor parametrene α og ß generelt vil være funktioner af bl.a. renten og den demografiske fordeling af indkomst og formue. I ADAM er det valgt at definere den forbrugsbestemmende indkomst bredt. Således indgår den samlede indkomst dvs. summen af arbejdsindkomst og formueafkast. Baggrunden er bl.a. empiriske undersøgelser, der tyder på, at formueafkast (i form af restindkomst og renteindtægter) har en selvstændig effekt ved siden af formuen. Dette kan eksempelvis begrundes, hvis antagelsen om perfekte kapitalmarkeder ikke er opfyldt. Hvis der fx er restriktioner i låneadgangen, må man forestille sig, at det likvide formue- 8 Dette er nærmere beskrevet i Modigliani og Brumberg, 1980, op. cit.

8 46 Kapitel 4. Privat forbrug afkast kan have en selvstændig forbrugseffekt ved siden af formuen. 9 Det er valgt at lade restindkomst og renteindtægter indgå med et fordelt lag i indkomstudtrykket, hvilket kan tolkes som gradvis tilpasning af indkomstforventningerne. Dette indebærer, at den kortsigtede forbrugstilbøjelighed ud af restindkomst er mindre end ud af lønindkomst. Konkret afgrænses den disponible indkomst, Yd9, som summen af bruttofaktorindkomst, Yf, (hvor restindkomst med selskabsskatter og afskrivninger som nævnt indgår i et fordelt lag) overførsler, Ty, og nettorenteindtægter, Tipn, (der også indgår i et fordelt lag) fratrukket direkte skatter, Sd, og afskrivninger, afskr: 10 (4.8) Disponibel indkomst, Yd9, afgrænses (stort set) som disponibel nettoindkomst i nationalregnskabets ikke finansielle sektor. 11 Den forbrugsbestemmende formue, Wcp5, opgøres som summen af den private ikkefinansielle sektors finansielle formue med obligationer opgjort til kursværdi, Wpqkpc, samt værdien af sektorens reale aktiver. Disse opgøres som summen af værdien af boligbeholdningen, phk Kh, værdien af erhvervskapitalen, pipb Kb+pipm Km, og værdien af bilbeholdningen, pcb Kcb2. Den største og mest volatile komponent er værdien af boligbeholdningen, der udgør ca. halvdelen af den samlede formue. Forbrugsbegrebet, Cp4, der anvendes i forbrugsfunktionen, adskiller sig fra det private forbrug i nationalregnskabet, Cp, ved, at bilkøbet er transformeret til bilforbrug (forstået som afkastet af bilbeholdningen). Dette sker vha. et fordelt lag i bilkøbet. Konstruktionen indebærer, at den umiddelbare sammenhæng mellem det modeltekniske forbrugsbegreb, Cp4, og bilkøbet er ret svag, hvorimod Cp umiddelbart vil påvirkes af ændringer i bilkøbet. Ved estimationen af forbrugsfunktionen er det valgt at arbejde i logaritmiske transformationer, og estimationsmetoden er Granger-Engles to-trins procedure. 12 Tabel 4.2 viser estimationen af den log-lineære langsigtssammenhæng i første trin af to-trins proceduren. 9 Det ville endvidere lede til uacceptable modelegenskaber, hvis formueafkast i form af restindkomst (afkast af realkapital) ikke havde direkte forbrugseffekter i modsætning til arbejdsindkomst ikke mindst i lyset af den manglende modellering af kursværdien af erhvervenes aktieformue. 10 Det fremgår af (4.8), at der foretages en korrektion til indkomstdefinitionen, der opsummeres i rest. Denne korrektion er hovedsagelig udtryk for, at indkomst i de finansielle institutioner (nationalbank, pengeinstitutter og forsikringssektoren) ikke antages at være forbrugsbestemmende og derfor fradrages i disponibel indkomst. Det præcise udtryk for korrektionen, rest, er: Yrqf+Yfqi+Yro+(Tinn Tono 1 )+Tii+Tibn+Typri Twen Sdr+Sdrh+Sagb+Saso. Det præcise udtryk for afskr. er: pipb fipvb+pipm fipm2. Afskrivningerne, der benyttes, er opgjort med prisen på investeringer svarende til opgørelsen af værdien af realkapital i formuen. Afskrivningerne i faste priser svarer for bygningernes vedkommende til nationalregnskabets afskrivninger, fipvb, hvorimod der for maskinernes vedkommende, fipm2, er valgt en noget hurtigere afskrivningsprofil. 11 En nærmere beskrivelse af disponibel indkomst i ADAM og nationalregnskabet findes bl.a. i Modelgruppepapir HCO og SBO 25. februar. 12 Jf. R.F. Engle og C.W.J. Granger: Co-integration and Error Correction: Representation, Estimation and Testing, Econometrica, 55, 1987 (s ).

9 Kapitel 4.1. Det samlede private forbrug 47 Tabel 4.2. Estimation af forbrugsfunktion, langt sigt Kointegrationsrelationen 1. trin Variabel ADAM-navn Koefficient Spredning Privat forbrug log(cp4/pcp4v) Konstant Disponibel realindkomst log(yd9/pcp4v) Real formue log(wcp5 1 /pcp4v) ( ) ( Anm. n = s = R 2 = DW =.92 DF = 2.90 Koefficienterne til indkomsten og formuen er bundet til at summe til 1 i langsigtssammenhængen, jf. den ovenfor nævnte homogenitetsrestriktion. Restriktionen er nødvendig, hvis modellen ikke skal være i modstrid med et forløb, hvor både formueindkomst forholdet og forbrugskvoten er konstant. Teststørrelserne for kointegration giver delvis modstridende indikationer. DWstatistikken indikerer, at residualerne fra tabel 4.2 er stationære, hvilket indebærer, at hypotesen om kointegration kan accepteres. Derimod afviser Dickey-Fuller-testet ikke nul-hypotesen om ikke-stationaritet på et 5%-niveau. Generelt har disse tests af kointegration ikke stor styrke til at skelne mellem stærkt autoregressive (stationære, kointegrerede) processer på den ene side, og ikke-stationære processer på den anden. Det er på denne baggrund accepteret, at langsigtssammenhængen beskrevet i tabel 4.2 er stationær, og den videre analyse er derfor foretaget under den antagelse, at relationen i tabel 4.2 beskriver en kointegrerende sammenhæng. I andet trin estimeres den dynamiske fejlkorrektionsspecifikation, jf. (4.3). Heri forklares den logaritmiske ændring i forbruget af ændringerne i indkomst og i formue samt af et fejlkorrektionsled. Dette led afspejler afvigelsen mellem sidste periodes forbrug og det langsigtede forbrug, og fejlkorrektionsleddet er derved givet som de laggede residualer fra tabel 4.2. Estimationen af fejlkorrektionsrelationen fremgår af nedenstående tabel 4.3. Tabel 4.3. Estimation af forbrugsfunktion, kort sigt Fejlkorrektionsrelationen 2. trin Variabel ADAM-navn Koefficient Spredning Privat forbrug Dlog(Cp4/pcp4v) Konstant Disponibel realindkomst Dlog(Yd9/pcp4v) Real formue Dlog(Wcp5 1 /pcp4v) Fejlkorrektionsled = laggede residualer fra 1. trin. 1 Anm. n = s = R 2 = DW = 1.75 LM 1 = log(cp4/pcp4v) [ log(yd9/pcp4v)+( ) log(wcp5 1 /pcp4v)] Alle koefficienterne er signifikante, testene for autokorrelation tyder ikke på problemer, og den historiske forklaringsevne er acceptabel, jf. figur 4.5.

10 48 Kapitel 4. Privat forbrug Figur 4.5. Forbrugsfunktionens historiske forklaringsevne, relative årlige ændringer Observeret Beregnet Residual, højre Af figur 4.5 fremgår dog, at der må konstateres problemer med forbrugsfunktionens forudsigelsesegenskaber i begyndelsen af 1990 erne. Problemerne kan henføres til en særlig ringe beskrivelse af forbrugsfunktionens langsigtssammenhæng i disse år, jf. også figur 4.3. Statistisk set er der ikke tale om et strukturelt brud mellem estimationsperioden og årene derefter, hverken for disse under ét eller enkeltvis. Relationen udviser stort set pæne parameterstabilitetsegenskaber. Omstående figur 4.6 viser, hvorledes de centrale koefficienter varierer, når estimationsperiodens sluttidspunkt ændres. Det ses bl.a., at koefficienten til ændringen i formuen først bliver signifikant, når 1980 erne inddrages i estimationsperioden. Generelt giver variationen i de enkelte parametre ikke anledning til bekymring. En undtagelse er koefficienten til fejlleddet, der er betænkelig tæt på at være insignifikant i slutningen af perioden, hvilket igen afspejler den ringe beskrivelse af langsigtssammenhængen i slutningen af perioden. Trods problemerne med fejlkorrektionsleddet er det af hensyn til modelegenskaberne indtil videre valgt at bibeholde forbrugsfunktionen som fejlkorrektionsmodel, idet denne indebærer en eksplicit formulering af forbrugsfunktionens langsigtssammenhæng.

11 Kapitel 4.2. De enkelte forbrugskomponenter 49 Figur 4.6. Rekursiv estimation af forbrugsfunktionen Ændring i indkomst Ændring i formue Fejlkorrektionsled Bestemmelsen af de enkelte forbrugskomponenter I de følgende afsnit gennemgås bestemmelsen af de enkelte forbrugskomponenter. Først gennemgås bestemmelsen af bilkøbet, der er en af de mest volatile forbrugskomponenter. Fordelingen af det samlede forbrug på 8 forbrugskomponenter i det dynamiske lineære udgiftssystem præsenteres i og Denne fordeling påvirker ikke det samlede forbrug. Endelig gennemgås bestemmelsen af en række mindre betydningsfulde forbrugskomponenter kortfattet i afsnit Bilkøbet Bilkøbet eller mere præcist anskaffelser af køretøjer bestemmes i en selvstændig relation. Udgangspunktet er, at biler betragtes som et investeringsgode. (4.9) beskriver bilkøbet vha. kapitaltilpasningsprincippet: (4.9)

12 50 Kapitel 4. Privat forbrug fcb K K Ø ß δ Bilkøb Bilbeholdning ultimo perioden Ønsket bilbeholdning Tilpasningshastighed Afskrivningsrate I henhold til kapitaltilpasningsprincippet antages det, at der sker en gradvis tilpasning af beholdningen af biler til den langsigtede, ønskede beholdning. Det samlede bilkøb, der kan betragtes som bruttoinvesteringer, består af nettoinvesteringer og afskrivninger. Nettoinvesteringerne antages, jf. første led i (4.9), at være en andel, ß, af forskellen mellem den ønskede og den faktiske beholdning. Afskrivningerne beskrives ved en afskrivningsrate, δ, der antages at være variabel og en funktion af konjunktursituationen højkonjunktur giver hurtigere afskrivning og omvendt. Den langsigtede afskrivningsrate antages imidlertid uafhængig af konjunktursituationen og er a priori fastlagt til 1/3. Det antages, at den ønskede bilbeholdning er en funktion af indkomst, formue, realrente og et udtryk for usercost. Udtrykket for usercost angiver omkostningerne til olie og benzin, vægtafgift samt afskrivninger pr. krone bil, relativt til prisen på kollektiv transport: (4.10) Y W r uc Realindkomst Realformue Realrente Usercost Umiddelbart kan hverken (4.9) eller (4.10) anvendes til estimation af bilkøbet, men vha. af den postulerede afskrivningsrate kan den såkaldte Stone-Rowe-transformation anvendes til at eliminere udtrykket for bilbeholdningen. 13 I den herved fremkomne estimationsligning forklares ændringen i bilkøbet dels af kvasidifferenser af de variabler, der bestemmer den ønskede bilbeholdning, dels af det laggede bilkøb (i niveau): (4.11) Specifikationen indebærer, at bilbeholdningen på sigt vil svare til den ønskede beholdning, K Ø,ogatbilkøbet vil være givet ved afskrivningerne på denne beholdning. Størrelsesordenen af de estimerede effekter på bilkøbet fremgår af tabel Fx beskrevet i Ellen Andersen: En model for Danmark , Akademisk forlag, København, 1975 (s ).

13 Kapitel 4.2. De enkelte forbrugskomponenter 51 Tabel 4.4. Bilkøbsrelationens egenskaber Effekt på bilkøb Kort sigt Langt sigt Effekt af mio kr Forøgelse af realindkomst, 1% Forøgelse af realindkomst, kr Forøgelse af real formue, 1% Sænkning af realrenten efter skat, 1%-point Sænkning af usercost, 1% Anm. Effekterne er beregnet med udgangspunkt i databankværdierne i Medregnes effekten på de konjunkturfølsomme afskrivninger, er effekten på bilkøbet 651 mio kr. Generelt ses, at effekten på kort sigt (1. år) er større end langsigtseffekten, hvilket er et kendetegn ved varige forbrugsgoder. Som det ses af note 1 i tabellen øges effekten af en indkomststigning væsentligt, hvis effekten af den konjunkturfølsomme afskrivningsrate medregnes. Den postulerede konjunkturfølsomhed i afskrivningerne er således ret stor, men det bemærkes, at konjunktureffekten kun har betydning på kort sigt. 14 Estimationsresultaterne for bilkøbsrelationen, jf. (4.11), fremgår af tabel 4.5. Tabel 4.5. Estimation af bilkøbsrelationen Variabel ADAM-navn Koefficient Spredning Bilkøb D(fCb) Afskrivningsrate bfcb Disponibel realindkomst α (Yd9/pcp4v (1 bfcb1)(yd9 1 /pcp4v 1 )) Real formue Wcp5 1 /pcp4v (1 bfcb1)(wcp5 2 /pcp4v 1 ) Realrente iku (1 tsuih) Rpcp4ve (1 bfcb1)(iku (1 tsuih -1 ) Rpcp4ve 1 ) Usercost ucb pcb/pck (1 bfcb1)(ucb 1 pcb 1 /pck 1 ) Lagget bilkøb fcb Anm. n = s = 1002 R 2 = 0.77 DW = 2.19 LM 1 = 0.39 De statistiske egenskaber er acceptable. For at både indkomst og formue kan indgå signifikant i relationen, har det imidlertid været nødvendigt at pålægge koefficienterne til indkomst og formue et bånd, jf. koefficienten α i tabel I nedenstående figur 4.7 vises koefficienterne til formuen hhv. det laggede bilkøb, idet slutåret for estimationsperioden varieres. Der fremgår at være en vis uro i koefficienterne. 14 Afskrivningsraten antages at kunne skrives som: δ = bfcb1 = 1/3 (1+α R(fY)), hvor R(fY) angiver vækstraten i BNP s afvigelse fra et 6 års glidende gennemsnit i den samme vækstrate. α er ved ikke-lineær estimation estimeret til Konstruktionen indebærer, at afskrivningsraten normalt vil variere mellem 0.25 og For en nærmere gennemgang se Modelgruppepapir SBO 20. oktober Båndet, der er pålagt, er forbrugsfunktionens forhold mellem indkomst og formue (α = 861/23), omregnet til kr., i 1990, jf. førnævnte Modelgruppepapir SBO 20. oktober 1994.

14 52 Kapitel 4. Privat forbrug Figur 4.7. Rekursiv estimation af bilkøbsrelationen Formue Lagget bilkøb Den historiske fejl i forklaringen af bilkøbet udgør ca mio kr., svarende til 10-15% af bilkøbet. I figur 4.8 ses relationens historiske forklaringsevne. Det bemærkes, at relationen fanger de store udsving i slutningen af 1970 erne og første halvdel af 1980 erne fint. Der konstanteres dog problemer med forudsigelsesegenskaberne i begyndelsen af 1990 erne. Et formelt test for strukturelle brud uden for estimationsperioden finder dog kun et brud for året Figur 4.8. Bilkøbsrelationens historiske forklaringsevne Mio kr Observeret Beregnet Residual, højre Det dynamiske lineære udgiftssystem Fordelingen af det samlede forbrug på de enkelte forbrugskomponenter foregår for 8 varegruppers vedkommende i det dynamiske lineære udgiftssystem DLU. I tabel 4.6 er varegrupperne vist.

15 Kapitel 4.2. De enkelte forbrugskomponenter 53 Tabel 4.6. De enkelte forbrugskomponenter ADAM-navn Andel af samlet forbrug i 1988 Andel af udenlandske turisters forbrug i DK Bestemmes i DLU Fødevarer... fcf Nydelsesmidler... fcn Øvrige ikke-varige varer... fci Brændsel... fce Transport... fcgbk Varige varer... fcv Tjenester... fcs Turistrejser... fct Bestemmes uden for DLU Boligbenyttelse... fch 0.18 Bilkøb... fcb 0.04 Benzin og olie til køretøjer... fcg 0.03 Kollektiv transport m.v... fck 0.04 I tabel 4.6 er forbrugskomponenternes andel af det samlede forbrug angivet. Endvidere er vist, hvor stor en andel af udenlandske turisters forbrug i Danmark, der falder på de enkelte komponenter; denne andel anvendes i DLU til på forhånd at fastlægge fordelingen af turisternes forbrug i Danmark. DLU har et velunderbygget teoretisk fundament, der gennemgås nærmere i afsnit De grundlæggende forklarende variabler i efterspørgslen efter de enkelte forbrugskomponenter er det samlede forbrug, der indgår som en slags budgetrestriktion, og som kan tolkes som "indkomsten", samt de relative priser. Herudover indgår for enkelte komponenter ekstra forklarende variabler. Konkret indgår antal frostdøgn i bestemmelsen af brændselsforbruget, renten indgår i forbruget af varige varer, og et udtryk for grænsehandlens størrelse approksimeret ved forholdet mellem danske og tyske priser på nydelsesmidler indgår i bestemmelsen af forbruget af turistrejser (der i nationalregnskabet indeholder udgifter til grænsehandel); som spejlbillede heraf indgår udtrykket for grænsehandlen i forbruget af nydelsesmidler (med modsat fortegn). Endelig har det været nødvendigt at introducere en dummykonstruktion i tjenesteforbruget for at fange den kraftige vækst i 1980 erne i denne forbrugskomponent. Egenskaberne i DLU fremgår af tabel 4.7.

16 54 Kapitel 4. Privat forbrug Tabel 4.7. Indkomst- og priselasticiteter i forbruget Indkomstelasticitet Priselasticitet Forbrugskomponent Kort sigt Langt sigt Kort sigt Langt sigt Fødevarer Nydelsesmidler Øvrige ikke-varige varer Brændsel Transport Varige varer Tjenester Turistrejser Anm. Elasticiteterne er beregnet med udgangspunkt i databankværdierne i 1988 På både kort og langt sigt er indkomstelasticiteterne i omegnen af Bemærkelsesværdige undtagelser er fødevareforbruget, der har en lille indkomstelasticitet, og forbruget af varige varer med en ret høj elasticitet. De estimerede indkomstelasticiteter indebærer, at primært varige varers forbrugsandel og i mindre udstrækning transport og tjenester vil vokse som følge af en generel vækst i det samlede forbrug. Omvendt vil specielt forbruget af fødevarer og i mindre omfang nydelsesmidler, ikke-varige varer og brændsel udgøre en stadigt mindre andel af det samlede forbrug. Priselasticiteterne er generelt ret små på kort sigt. 17 Specielt er fødevare- og brændselsforbruget meget lidt følsomt over for prisændringer på kort sigt. Generelt er priselasticiteterne noget større på langt sigt DLU det teoretiske fundament og estimationsform 18 Det teoretiske fundament for det lineære udgiftssystem er den neo-klassiske nytteteori. Med udgangspunkt i en repræsentativ forbruger antages det, at nyttefunktionen er den såkaldte Stone-Geary-nyttefunktion: (4.12) U x i s i ß,α,Θ Nytte Købt mængde af vare i Fysisk eller psykisk (vane)-beholdning af vare i, medio perioden Parametre i nyttefunktionen 16 Indkomstelasticiteterne udtrykker, hvor mange % forbruget af en komponent ændres, når indkomsten ændres 1%. I DLU anvendes det samlede forbrug som udtryk for indkomsten. 17 Priselasticiteterne udtrykker, hvor mange % forbruget af den enkelte komponent ændres, når prisen på komponenten ændrer sig 1% i forhold til prisen på det samlede forbrug. 18 En nærmere gennemgang af DLU findes i Arbejdsnotat nr. 24, 1988 (kapitel 5). De seneste estimationsresultater findes beskrevet i Reestimation af DLU (Modelgruppepapir CN og JS 23. oktober 1989). Endvidere kan henvises til : Applied Consumption Analysis. North Holland, Amsterdam 1974 (kapitel 7).

17 Kapitel 4.2. De enkelte forbrugskomponenter 55 Nyttefunktionen (4.12) er additiv, hvilket indebærer, at nytten af én vare antages ikke at påvirke nytten af en anden vare. Størrelsen (Θ i +α i s i,t ) kan tolkes som agenternes minimumsforbrug af vare i. Minimumsforbruget består således af to komponenter, dels en beholdningsuafhængig, dels en beholdningsafhængig del. Den beholdningsuafhængige del beskrives ved Θ i, der enten er konstant eller en funktion en ekstra forklarende variabel; eksempelvis antages det, at den beholdningsuafhængige del af minimumsforbruget af brændsel er en funktion af de klimatiske forhold. Den beholdningsafhængige del af minimumsforbruget bestemmes med udgangspunkt i den ikke-observerbare størrelse s i,t, som kan tolkes som en fysisk beholdning (af varige varer) eller som en psykisk "vane-beholdning", der påvirker agenternes minimumsforbrug. Det antages, at den ikke-observerbare beholdning kan beskrives ved det akkumulerede historiske køb af varen nedskrevet med en estimeret "afskrivningsrate": δ i "Afskrivningsrate" på mediobeholdningen af vare i s i Ultimobeholdning af vare i (s i,t =½(s i +s i,t 1 )) (4.13) Parameteren α i (4.12) indikerer, hvorledes beholdningen af en vare påvirker købet. For varige varer, hvor s i,t primært kan tolkes som en fysisk beholdning, vil α være negativ: Øget beholdning vil mindske behovet for nykøb. Omvendt vil α være positiv for vanedannende varer en øget beholdning (et større historisk køb) kan tolkes som udtryk for en øget psykisk "afhængighed", der vil øge behovet for yderligere køb. Det antages, at agenterne maksimerer deres nytte under budgetrestriktionen: (4.14) p i y Pris på vare i Totalt budget (samlet forbrug) Maksimering af (4.12) under bibetingelsen (4.14) giver følgende efterspørgselsrelationer: (4.15) (4.13) kan tolkes således, at forbrugerne altid sørger for at dække minimumsforbruget, (Θ i +α i s i,t ). Herefter fordeles den overskydende del af budgettet, y Σp j (Θ j +α j s j,t ), på de enkelte varer i henhold til ß erne, der dermed udtrykker de marginale budgetandele. Med udgangspunkt i (4.13) og (4.15) kan den ikke-observerbare beholdning elimineres: (4.16)

18 56 Kapitel 4. Privat forbrug hvor Variablen L kan tolkes som budgettets grænsenytte. Man bemærker, at i stedet for den ikke-observerbare tilstandsvariabel, s i, indgår laggede variabler nu på højresiden af efterspørgselsrelationerne. Det er således introduktionen af beholdningen, s i, der skaber det dynamiske element i udgiftssystemet. Sammenhængen mellem de estimerede koefficienter K i,0 -K i,3 og de strukturelle parametre α,ß,δ,θ fremgår af følgende oversigt. Af oversigten fremgår, at de strukturelle parametre kan identificeres ud fra de estimerede; da sammenhængen er entydig, er systemet dermed eksakt identificeret. Oversigt over parametre i DLU Estimerede parametre Strukturelle parametre Afskrivningsrate Beholdningseffekt på køb Marginal nytte Beholdningsuafhængig del af minimumsforbrug Umiddelbart kan (4.16) ikke estimeres, da L t ikke er observerbar. Indsubstitution af L t i (4.16) ville lede til et uhyre ikke-lineært estimationsproblem, og estimationen af DLU foregår derfor ved at iterere over L. Ideen er, at for givne parametre kan L t beregnes direkte, jf. anden del af (4.16), og for given (initial-)værdi af L t kan efterspørgselsrelationerne (4.16) estimeres let. Fremgangsmåden er derfor at estimere parametrene, K i,0 -K i,3, for given initialværdi af L t. Herefter beregnes L t, og (4.16) reestimeres. Denne proces fortsætter, indtil budgetrestriktionen (4.14) er opfyldt. 19 I relation til ADAMs modelligninger bemærkes, at de enkelte forbrugskomponenter opgøres per capita, og at udenlandske turisters forbrug i Danmark trækkes ud af de enkelte forbrugskomponenter inden fordelingen i DLU vha. a priori fastlagte vægte, jf. tabel 4.6. Forbrugsbegrebet, der indgår i DLU som udtryk for budgetrestriktionen 19 Da L t er en invers funktion af y t er det valgt at initialisere L t =1/y t ; L 0 holdes konstant lig 1/y 0 =1/y 1954 i alle iterationer. Introduktionen af ekstra forklarende variabler ændrer ikke grundlæggende på metoden, men introducerer en række ekstra parametre. Se evt. Arbejdsnotat nr. 24, 1988 (kapitel 5).

19 Kapitel 4.2. De enkelte forbrugskomponenter 57 (indkomsten), adskiller sig fra det i forbrugsfunktionen bestemte forbrug ved at være eksklusive forbrug af boligydelser. Variablen L t betegnes i modelligningerne kcu. Da udtrykket er ret omfattende, er der indført en række hjælpevariabler, kcu i, hvor i svarer til de 8 forbrugskomponenter i DLU (i=f, n, i, e, b, v, s, t). Disse hjælpevariabler udgør de enkelte sumled i nævneren for udtrykket for L t i (4.14) = p i,t (K i,0 +K i,1 x i,t 1 +(1/L t 1 )K i,3 /p i,t 1. I det omfang, der optræder ekstra forklarende variabler, indgår disse også i hjælpevariablerne Benzinforbrug, forbrug af kollektiv transport mv. samt forbrug af boligydelser Forbrug af benzin og olie til køretøjer fastlægges i en særskilt relation med den relative pris på benzin og antallet af biler som de centrale forklarende variabler. I relationen er endvidere inkluderet en trend, der afspejler, at biler er blevet mere benzin-økonomiske med tiden. Det samlede forbrug af transport mv. fastlægges i det dynamiske lineære forbrugssystem, jf. afsnit ovenfor. Denne forbrugskomponent indeholder foruden forbrug af bilydelser og forbrug af benzin også forbrug af kollektiv transport mv. Med udgangspunkt i det samlede forbrug af transport samt forbrug hhv. af benzin og af biler (transformeret til et ydelsesudtryk) bestemmes forbruget af kollektiv transport residualt. Forbruget af boligydelser bestemmes i en teknisk relation med udgangspunkt i nettoinvesteringerne i boliger. Som indikeret på figur 4.1, bestemmes forbruget af boligydelser sideordnet med bestemmelsen af det samlede forbrug (og inden allokeringen i det dynamiske lineære udgiftssystem). Modelleringen indebærer, at boligforbruget er bestemt fra udbudssiden, dvs. fra den eksisterende beholdning af boliger. En implicit antagelse er således, at boligefterspørgslen altid er større end boligudbuddet svarende til et rationeret boligmarked. Det observerede boligforbrug er derfor ikke direkte indkomstafhængigt. 20 Der indgår endvidere sædvanlige justeringsled i modelligningerne, der kan tolkes som justeringer til den ikke-beholdningsafhængige del af minimumsforbruget, Θ i.

5. Investeringer. 5.1. Boliginvesteringer og kontantpris. 5.1.1. Boligmodellen. Kapitel 5. Investeringer 59

5. Investeringer. 5.1. Boliginvesteringer og kontantpris. 5.1.1. Boligmodellen. Kapitel 5. Investeringer 59 Kapitel 5. Investeringer 59 5. Investeringer I ADAM opdeles investeringerne i boliginvesteringer, erhvervsinvesteringer, lagerinvesteringer og offentlige investeringer. De førstnævnte bestemmes i modellen,

Læs mere

Analyse af forskelle mellem ADAM og SMECs rentemultiplikator

Analyse af forskelle mellem ADAM og SMECs rentemultiplikator i:\maj-2\adam-smec-sb.doc Af Steen Bocian 29. maj 2 Analyse af forskelle mellem ADAM og SMECs rentemultiplikator I den seneste vismandsrapport beregner vismændene, at en rentestigning på ½ pct.point vil

Læs mere

11.1.1. Den private sektors nettofordringserhvervelse

11.1.1. Den private sektors nettofordringserhvervelse Kapitel 11. Sektorbalancer 185 11. Sektorbalancer I dette kapitel beskrives nettofordringserhvervelserne for de tre hovedsektorer privat sektor, offentlig sektor og udland. I afsnit 11.2 følger en præsentation

Læs mere

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Bilag. Bilag 1 Boligmodellen i ADAM. phk pc. Boligefterspørgsel: Boligudbud: Boligbeholdning, ultimo: K K. phk NI g IX pi. Nettoinvesteringer:

Bilag. Bilag 1 Boligmodellen i ADAM. phk pc. Boligefterspørgsel: Boligudbud: Boligbeholdning, ultimo: K K. phk NI g IX pi. Nettoinvesteringer: Bilag Bilag 1 Boligmodellen i ADAM Boligefterspørgsel: phk K D f Y, i,, infl,... pc Boligudbud: S K K 1 Boligbeholdning, ultimo: K K 1 NI Nettoinvesteringer: phk NI g IX pi D S Kontantpris: phk h K K,

Læs mere

Tobins q og udbudssiden af boligmodellen

Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* SOA 29. september 2011 Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Resumé: Tobins q og boligmængden bør ifølge teorien samvariere. I sen 90'erne brydes denne

Læs mere

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0 Hypotesetest Hypotesetest generelt Ingredienserne i en hypotesetest: Statistisk model, f.eks. X 1,,X n uafhængige fra bestemt fordeling. Parameter med estimat. Nulhypotese, f.eks. at antager en bestemt

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

SMEC Modelbeskrivelse og -egenskaber

SMEC Modelbeskrivelse og -egenskaber DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T SMEC Modelbeskrivelse og -egenskaber Steen Bocian, Jacob Nielsen og John Smidt Arbejdspapir 1999:7 Sekretariatet udgiver arbejdspapirer, hvori der redegøres

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank.

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank. De danske huspriser homes husprisindeks København den 1. sept. 7 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank +5 5 1 5 31, stbo@danskebank.dk Niels H. Carstensen, home +5 15 3 nica@home.dk Den

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

MAKRO 2 DEN BASALE SOLOW-MODEL. Y t = BK α t L 1 α. K t+1 K t = sy t δk t, L 0 givet. L t+1 =(1+n) L t, 2. årsprøve. r t = αb L t.

MAKRO 2 DEN BASALE SOLOW-MODEL. Y t = BK α t L 1 α. K t+1 K t = sy t δk t, L 0 givet. L t+1 =(1+n) L t, 2. årsprøve. r t = αb L t. DEN BASALE SOLOW-MODEL Y t = BK α t L 1 α t MAKRO 2 K t+1 K t = sy t δk t, L t+1 =(1+n) L t, K 0 givet L 0 givet 2. årsprøve Forelæsning 4 Kapitel 3 og 4 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f07/makro

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator

Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator DI Den 9. marts MISK Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator Forbrugsindikator DI har udarbejdet en forbrugsindikator, som har til hensigt at skønne over det samlede private forbrug et kvartal længere

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

8. Efterspørgslen efter produktionsfaktorer

8. Efterspørgslen efter produktionsfaktorer Kapitel 8. Efterspørgslen efter produktionsfaktorer 109 8. Efterspørgslen efter produktionsfaktorer Erhvervenes efterspørgsel efter produktionsfaktorer dvs. bygningskapital, maskinkapital, arbejdskraft,

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

2 Risikoaversion og nytteteori

2 Risikoaversion og nytteteori 2 Risikoaversion og nytteteori 2.1 Typer af risikoholdninger: Normalt foretages alle investeringskalkuler under forudsætningen om fuld sikkerhed om de fremtidige betalingsstrømme. I virkelighedens verden

Læs mere

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED Støttet af: ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED NOTAT NR. 147 Den danske puljenotering følger den tyske Nord-West notering med 4 ugers forsinkelse i gennemsnit. Drivkræfterne bag

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale 5. december 2011 Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Ved månedens udgang bliver rentefradragsretten nok engang reduceret.

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning Overblik Hvad er langvarig stagnation/ secular stagnation? Tæt sammenhæng med

Læs mere

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansrapport. pr. 31. juli 2014 pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv

Læs mere

Forbrug, indkomst og formue

Forbrug, indkomst og formue 51 Forbrug, indkomst og formue Jens Bang-Andersen, Tina Saaby Hvolbøl, Paul Lassenius Kramp og Casper Ristorp Thomsen, Økonomisk Afdeling Det private forbrug udgør en betydelig del af den indenlandske

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologi og Biostatistik Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag

Læs mere

Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003

Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003 1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 12. november 2012 1 Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003 Resumé: Papiret redegør for hvorledes pensionsformuen, ultimo

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Program. t-test Hypoteser, teststørrelser og p-værdier. Hormonkonc.: statistisk model og konfidensinterval. Hormonkoncentration: data

Program. t-test Hypoteser, teststørrelser og p-værdier. Hormonkonc.: statistisk model og konfidensinterval. Hormonkoncentration: data Faculty of Life Sciences Program t-test Hypoteser, teststørrelser og p-værdier Claus Ekstrøm E-mail: ekstrom@life.ku.dk Resumé og hængepartier fra sidst. Eksempel: effekt af foder på hormonkoncentration

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

9. Løn og priser. 9.1. Løn. 9.1.1. Grundlæggende opbygning. Kapitel 9. Løn og priser 157

9. Løn og priser. 9.1. Løn. 9.1.1. Grundlæggende opbygning. Kapitel 9. Løn og priser 157 Kapitel 9. Løn og priser 157 9. Løn og priser Løn- og prisdannelsen indtager en central rolle i ADAM. Løn- og prisniveauet er således afgørende for udviklingen i konkurrenceevnen og derigennem for bestemmelsen

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000 i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne

Læs mere

14. Multiplikatortabeller

14. Multiplikatortabeller Kapitel 4. Multiplikatortabeller 4. Multiplikatortabeller I det følgende præsenteres en række eksperimenter, der illustrerer ADAMs egenskaber i forbindelse med ændringer i forskellige centrale eksogene

Læs mere

Indledning Virksomhederne Husholdningerne Den oentlige sektor Lukning Et udbudsstød. DREAM Workshop. April 25, 2012

Indledning Virksomhederne Husholdningerne Den oentlige sektor Lukning Et udbudsstød. DREAM Workshop. April 25, 2012 DREAM Workshop April 25, 2012 DREAM består af 4 modeller Befolkningsfremskrivning Uddannelsesfremskrivning Socio-økonomisk fremskrivning (befolkningsregnskab) Makromodel Dette foredrag handler om makromodellen

Læs mere

Udlån under krisen. Sammenhæng med indlånsunderskud 26-03-2014

Udlån under krisen. Sammenhæng med indlånsunderskud 26-03-2014 Udlån under krisen Sammenhæng med indlånsunderskud og solvensbuffer 6--4 Indledning Sigtet i dette notat er at uddrage information om, hvad pengeinstitutternes indlånsunderskud og solvensbuffer på toppen

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

3. Modellen i hovedtræk

3. Modellen i hovedtræk 3. Modellen i hovedtræk Kapitel 3. Modellen i hovedtræk 25 ADAM er en årsmodel opbygget i den empiriske modeltradition, som især Tinbergen og Klein har præget. I overensstemmelse hermed er ADAM i høj grad

Læs mere

Statikstik II 2. Lektion. Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression

Statikstik II 2. Lektion. Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression Statikstik II 2. Lektion Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression Sandsynlighedsregningsrepetition Antag at Svar kan være Ja og Nej. Sandsynligheden for at Svar Ja skrives

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Statistik II Lektion 3 Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Setup: To binære variable X og Y. Statistisk model: Konsekvens: Logistisk regression: 2 binære var. e e X Y P

Læs mere

Restancer på realkreditlån

Restancer på realkreditlån 61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse. Forecast for dansk turisme 2010-13. April 2010 Udgivet af: VisitDenmark April 2010 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Kan gratis downloades på www.visitdenmark.com/analyser.

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Boligpriser og normaliseringen af renterne frem mod 2020

Boligpriser og normaliseringen af renterne frem mod 2020 Boligpriser og normaliseringen af renterne frem mod 22 Nyt kapitel Det danske boligmarked har været igennem ti turbulente år, hvor uholdbare prisstigninger frem til 27 blev afløst af kraftige prisfald.

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Tabel 10.1. Den offentlige sektors finanser. Udvalgte poster

Tabel 10.1. Den offentlige sektors finanser. Udvalgte poster 10. Offentlige finanser Kapitel 10. Offentlige finanser 173 Beskrivelsen af de offentlige finanser har fået en betydelig vægt i ADAM. Det skyldes dels den store betydning af den offentlige sektor i Danmark,

Læs mere

Makroøkonomi. Olivier Blanchard ch. 3: The Goods Market

Makroøkonomi. Olivier Blanchard ch. 3: The Goods Market Syddansk Universitet HD 1. del, Samfundsøkonomi Kapitel- og noteoversigt: 1. Den økonomiske model 2. Indkomstdannelsesmodellen Makroøkonomi Olivier Blanchard ch. 3: The Goods Market 3. Nærmere om samspillet

Læs mere

Skriftlig Eksamen ST501: Science Statistik Mandag den 11. juni 2007 kl. 15.00 18.00

Skriftlig Eksamen ST501: Science Statistik Mandag den 11. juni 2007 kl. 15.00 18.00 Skriftlig Eksamen ST501: Science Statistik Mandag den 11. juni 2007 kl. 15.00 18.00 Forskningsenheden for Statistik IMADA Syddansk Universitet Alle skriftlige hjælpemidler samt brug af lommeregner er tilladt.

Læs mere

13. Multiplikatoranalyser. 13.1. Effekter af øget offentligt varekøb. Kapitel 13. Multiplikatoranalyser 215

13. Multiplikatoranalyser. 13.1. Effekter af øget offentligt varekøb. Kapitel 13. Multiplikatoranalyser 215 13. Multiplikatoranalyser Kapitel 13. Multiplikatoranalyser 215 De samlede modelegenskaber præsenteres i dette kapitel vha. en række modelsimulationer. Sådanne simulationer multiplikatoranalyser er velegnede

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Økonometri: Lektion 4. Multipel Lineær Regression: F -test, justeret R 2 og aymptotiske resultater

Økonometri: Lektion 4. Multipel Lineær Regression: F -test, justeret R 2 og aymptotiske resultater Økonometri: Lektion 4 Multipel Lineær Regression: F -test, justeret R 2 og aymptotiske resultater 1 / 35 Hypotesetest for én parameter Antag vi har model y = β 0 + β 1 x 2 + β 2 x 2 + + β k x k + u. Vi

Læs mere

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008 Øvelse 5 Tobias arkeprand October 8, 2008 Opgave 3.7 Formålet med denne øvelse er at analysere ændringen i indkomstdannelsesmodellen med investeringer der afhænger af indkomst/produktionen. Den positive

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

)LQDQVLHO$QDO\VH 3. september 1999

)LQDQVLHO$QDO\VH 3. september 1999 )LDVLHO$DO\VH 3. september 1999 1\XONXSRUHHVUXNXUPRGHO 8LEDNVRIILFLHOOHXONXSRUHHVUXNXUVNLIHVXGIUDGHXY UHGH1HOVR 6LHJHOPRGHOLOHPHUHNRPSOLFHUHPRGHO 'H\HPRGHOJLYHUEHGUHILLJDISULVHUSnVDVREOLJDLRHURJHOLPLHUHUEODG

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Simpel Lineær Regression

Simpel Lineær Regression Simpel Lineær Regression Mål: Forklare variablen y vha. variablen x. Fx forklare Salg (y) vha. Reklamebudget (x). Vi antager at sammenhængen mellem y og x er beskrevet ved y = β 0 + β 1 x + u. y: Afhængige

Læs mere

Den københavnske boligboble er blæst væk

Den københavnske boligboble er blæst væk . maj 11 Den københavnske boligboble er blæst væk Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Efter de store prisfald på det københavnske boligmarked i kølvandet på finanskrisen, så har

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Region Hovedstaden har en passende fordeling mellem

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Imputeret forbrug over livscyklussen

Imputeret forbrug over livscyklussen Imputeret forbrug over livscylussen Stephanie Koefoed Rebbe Danish Rational Economic Agents Model, DREAM DREAM Arbejdspapir 2014:1 Marts 2014 Abstract Arbejdspapiret beregner individers private forbrug

Læs mere

Peter Harremoës Matematik A med hjælpemidler 16. december 2013. M = S 1 + a = a + b a b a = b 1. b 1 a = b 1. a = b 1. b 1 a = b

Peter Harremoës Matematik A med hjælpemidler 16. december 2013. M = S 1 + a = a + b a b a = b 1. b 1 a = b 1. a = b 1. b 1 a = b stk. Peter Harremoës Matematik A med hjælpemidler 16. december 2013 Opagve 6 Variables a isoleres: M = S 1 + a = a + b b a b a = b 1 ( ) 1 b 1 a = b 1 a = b 1 1 b 1 a = b Hvis b = 1, så gælder ligningen

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Simuleringsmodel for livsforløb

Simuleringsmodel for livsforløb Simuleringsmodel for livsforløb Implementering af indkomststokastik i modellen 9. november 2009 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk Indledning I forbindelse med EPRN projektet Livsforløbsanalyse for karakteristiske

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Notat April 2015 Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Knap halvdelen af alle, der anvendte BoligJobordningen i 2014 har enten igangsat helt nyt arbejde eller udvidet allerede planlagte

Læs mere

Primo oktober 2013 indgået aftale med Sydbank om aktiv formuepleje - (PM-aftale).

Primo oktober 2013 indgået aftale med Sydbank om aktiv formuepleje - (PM-aftale). Viborg Kommunes finansielle politik - årlig afrapportering af sammensætningen og udviklingen i investerings- og gældsporteføljerne, samt investeringsporteføljens afkast og gældsporteføljernes finansieringsudgifter.

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne 1 KAPITEL 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dette bilag uddybet udvalgte beregningerne i rapporten om markedet for el til forbrugerne. Bilaget er

Læs mere

flexinvest forvaltning

flexinvest forvaltning DANSkE FORVALTNING flexinvest forvaltning aktiv investeringspleje og MuligHed for Højere afkast Professionel investeringspleje for private investorer Når værdipapirer plejes dagligt, øges muligheden for,

Læs mere