Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir II

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir II"

Transkript

1 Hvordan ville en rendyrke dual indkomsskaemodel virke i Danmark? Simulering af en ensare ska på al kapialindkoms Arbejdspapir II Ændre opsparingsadfærd Skaeminiserie II

2 Arbejdspapir II - Ændre opsparingsadfærd Indledning...1 Ensarning af beskaningen på e ny lavere niveau... 2 Virkningen på den privae sekors opsparing...3 Effeken er sørre jo længere husholdningernes idshorison er... 5 Andre forhold aler for en mindre effek...6 Ingen esimaer a holde sig il...8 Der skal skelnes mellem de kore og de lange sig...8 En model il bedømmelse af provenueffeker af ændre formue...9 Virkninger på sammensæningen af formuen Beregningerne af ensarningen af beskaningen...13 Lieraur...19 Bilag 1 Korlægning af husholdningernes formue...20 Korlægning af den finansielle formue...21 Beskrivelse af meoden...24 Korlægning af husholdningernes realkapial Tal fra Danmarks Saisik...26 Opgørelse af markedsværdien af ejerboliger...27 Underbilag 1. Kilder il korlægning af den finansielle formue...33 Bilag 2 HBIeffeken af sørre priva formue...35 Problemer med Frederiksens (2003) meode...35 En model for opsparingsadfærden...39 Kalibrering af modellen...40 Vurderingen af effeken af en rendyrke dual kapialindkomsbeskaningsmodel...45 Bilag 3 Forvene afkas fra akier og obligaioner...48 Afkase fra obligaioner...48 Afkase fra akier...49 Bilag 4. Den neurale ejendomsværdiska De nuværende skaeregler...51 Indledning Indførelse af e mere rendyrke dual indkomsskaesysem på linie med vores nordiske naboer, vil indebære en ensarning af beskaningen af opsparing på e ny lavere niveau. De vil dels medføre en sørre priva formue på længere sig og dels en ændring af sammensæningen af formuen. I dee arbejdspapir beskrives virkningerne på opsparingen, ide der fokuseres på beydningen for de offenlige provenu. I arbejdspapir I præsene

3 res de overordnede provenumæssige konsekvenser af den skiserede model. Modellen er beskreve i arbejdspapir I. I arbejdspapir III beskrives effekerne på ejerboligpriserne, mens de fordelingsmæssige virkninger beskrives i arbejdspapir IV. Ensarning af beskaningen på e ny lavere niveau Korrigeres for udskude skaer i pensionssekoren, skønnes husholdningernes formue a udgøre knap 230 pc. af BNP, heraf skønnes 76 pc. a dække over beholdningen af ejerboliger svarende il 172 pc. af BNP, mens den øvrige formue samle se alene udgør 54 pc. af BNP. Tabel. 1. Husholdningernes formue 2004 Andel af BNP Nominel beskaning 1) Real efer-ska afkas 1) Forøgelse af realafkas Før efer Før efer Pc. Fri opsparing ,0 14,7 1,3 2,4 90 Pensionsformue 57 15,0 15,0 2,8 2,8 0 Ejerboliger 2) 172 9,2 10,0 2,5 2,5-2 Kapial i virksomhedsskaeordningen (Realkapial, ikke boliger) 27 44,9 33,1 1,8 2,6 45 I al ,2 14,5 1,9 2,5 28 I al, ekskl. Ejerboliger 54 33,4 16,9 1,6 2,5 55 Noe: 1) Opgjor som var der for alle akiver ale om lagerbeskaning. 2) Ved opgørelsen af værdien af beholdningen af ejerboliger ages udgangspunk i 2007 beholdningen, ide de senese års prissigninger inkluderes, jf. bilag 1. Der ages ikke hensyn il de prisfald, der måe komme som følge af reformen. Ved udregning af den effekive beskaning ages ikke hensyn il, a en del af grundværdibeskaningen belaser de løbende afkas fra ejerboligen. Før ska afkase fra ejerboliger forudsæes a svare il afkase fra obligaioner. Skaesasen faslægges som ejendomsværdiskaen i pc. af ejendomsværdien dividere med hhv. de nominelle og de reale afkas. 3) Marginalskaerne ved negaive indkomsyper sammenvejes med marginalskaerne ved posiive indkomsyper på baggrund af indkomsgrundlages nominelle værdi. Kilde: Egne beregninger se i øvrig senere. Indførelse af en ensare proporional skaesas på 15 pc. for kapialindkoms vil reducere marginalbeskaningen af fri-opsparing og realkapial, dvs. kapial beskae efer virksomhedsordningen. Derimod vil beskaningen af ejerboliger sor se være uændre, ligesom pensionsbeskaningen sle ikke ændres, jf. også senere hvor beregningerne forklares

4 En ensare proporional skaesas på 15 pc. for kapialindkoms vil lede il, a de reale afkas efer ska af opsparing siger med henholdsvis 28 og 55 pc. al efer om boligformuen inkluderes, jf. abel 1. Resulae fremkommer fordi efer-ska-afkase fra fri-opsparing og realkapial nærmere sig afkase fra pensionsformuen. Virkningen på den privae sekors opsparing E dual skaesysem med en ensare skaesas på 15 pc. for kapialindkoms vil ifølge økonomisk eori umiddelbar føre il en signing i opsparingen og dermed på sig il en forøgelse af den privae sekors formue. Indledningsvis skal nævnes, a visse såkald adfærdseoreikere sle ikke mener, a der er grundlag for a anvende økonomisk eori i forbindelse med opsparingsbesluninger. De skyldes, a økonomisk eori har særlig sor forklaringskraf, når 1) Konsekvenserne af den enkeles handling er gennemskuelige, 2) Handlingen genages ofe, og 3) De besluninger, der ages af andre individer såvel som de konsekvenser, de har, er observerbare og gennemskuelige. Igen af delene kendeegner umiddelbar opsparingsbesluningen. På den anden side er neop opsparingsbesluningen og formueopbygningen e område, hvor der indhenes professionel hjælp. Hvilke neop hjælper den enkele il a gennemskue de økonomiske konsekvenser. Dee aler for, a økonomisk eori har en vis forklaringsværdi, hvilke vil blive lag il grund i de følgende. Økonomisk eori begrunder radiionel den privae sekors opsparing med e ønske om forbrugsudjævning over livsforløbe (den såkald livscykluseori): Indkomsens sørrelse varierer ypisk over e livsforløb. I de unge og ældre år modager de flese indkomsoverførsler. Den årlige indæg er dermed ypisk lang mindre end den, der oppebæres i de erhvervsakive år, jf. figur 1A

5 Figur 1A. Indkoms, forbrug og alder Fase priser 250 Figur 1B. Opsparing, formue og alder Fase priser 60 Fase priser Alder Indkoms Forbrug Opsparing (vensre akse) Formue (højre akse) Noe: Der er alene ale om en illusraion. De forudsæes, a alle er økonomisk uafhængige af forældre, når de fylder 18 år, og dør, når de er 80 år. Kilde: Egne beregninger Såfrem den enkele ikke ønsker samme variaion i forbruge over livsforløbe, må der spares op i de erhvervsakive år, for på denne måde a finansiere merforbruge i de unge og ældre år, jf. figur 1B. Typisk vil ønske om forbrugsudjævning være påvirke af de efer-skaafkas, der opnås ved a udskyde forbrug fra unge il ældre år. Jo sørre e afkas, der opnås, jo mere ilbøjelig, vil befolkningen være il a udskyde forbrug. En generel lavere beskaning af opsparing har neop den effek, a eferska-afkase fra opsparing øges. I en lille åben økonomi med fuldkommen inegrerede kapialmarkeder (som den danske) har de indenlandske opsparingsniveau umiddelbar ikke beydning for reneniveaue på de inernaionale kapialmarkeder, jf. også ande sed. En lavere beskaning af opsparing vil dermed enydig øge afkase efer ska og på denne måde gøre de mere gunsig a spare op. Dee leder il, a forbrugerne subsiuerer over imod forbrug i morgen, der jo er bleve billigere i forhold il forbrug i dag, og opsparingen siger således. Denne effek kaldes for subsiuionseffeken. Subsiuionseffeken er imidlerid ikke den enese effek. Umiddelbar fremkommer der også en indkomseffek. Der er forskel på, hvorledes indkomseffeken påvirker kredior og debior. Er personen kredior, dvs. neoopsparer, vil redukionen af beskaningen af opsparing øge indægerne fra opsparing. På denne måde bliver personen rigere. De rækker i rening af en forøgelse af såvel forbruge i dag som forbruge i morgen. Hvor subsiuionseffeken reducerer forbruge i dag, øges de alså for krediors vedkommende af indkomseffeken

6 Effeken på krediors forbrug i dag og dermed på dennes opsparing er således ikke enydig, men afhænger af den konkree siuaion, jf. abel 2. Tabel 2. Effeken af en redukion af beskaning af opsparing Forbrug i dag Långiver (kredior) Forbrug i morgen Opsparing Forbrug i dag Lånager (debior) Forbrug i morgen Opsparing Subsiuionseffek Indkomseffek Samle effek? +? -? + Debiors opsparing påvirkes derimod på samme måde af subsiuions- og indkomseffeken. Med redukionen af beskaningen øges låneomkosningerne: Indkomseffeken gør i princippe lånageren faigere, og rækker dermed i rening af en redukion af forbruge i begge perioder. Da indkoms og subsiuionseffeken rækker i samme rening, vil lånager enydig reducere lånopage. En ensare beskaning af kapialindkoms med 15 pc. indebærer umiddelbar, a opsparingen øges af såvel subsiuions- som indkomseffeken: Selvom de generelle niveau for beskaning af opsparing reduceres, medfører ilage særlig på sig umiddelbar e merprovenu. De skyldes, a ilage via redukionen af renefradrage i højere grad rammer lånagere end långivere. Dermed rækker indkomseffeken i rening af, a befolkningen som helhed bliver faigere, hvilke umiddelbar simulerer opsparingen. Provenue kan imidlerid anvendes il personskaeleelser og på denne måde kanaliseres ilbage il befolkningen. Derfor vil indkomseffeken - i hver fald il dels - blive eliminere, og effeken på opsparingen på makroniveau vil hovedsaglig samme fra subsiuionseffeken. Da subsiuionseffeken enydig rækker i rening af en forøgelse af opsparingen, jf. abel 1, forøges den samlede opsparing. 1 Spørgsmåle er imidlerid, hvor sor effeken er? Effeken er sørre jo længere husholdningernes idshorison er Jo længere idshorison husholdningerne har, jo sørre beydning har beskaning af opsparingen. De skyldes, a beskaning af opsparing i princippe er en ska på forbrug i fremiden: Jo længere ude i fremiden de planlage forbrug ligger, jo mere falder prisen på dee (mål i nuidig for- 1 Heril kommer, a forøgelsen af efer-ska-afkase indebærer, a fremidige indæger ilbagediskoneres med en højere rae, når de skal sammenlignes med nuidige indæger. Dermed reduceres (nuids)værdien af fremidige indæger, hvilke også rækker i rening af en forøgelse af opsparingen. Selv i de ilfælde, hvor indkomseffeken opvejer subsiuionseffeken, vil opsparingen således sige

7 brug), når beskaningen reduceres. Da en relaiv sor prisændring al ande lige vil påvirke befolkningens adfærd mere end en mindre, indebærer en ensare lavere beskaning af kapialindkoms en relaiv sørre signing i opsparingen, såfrem husholdningernes planlægningshorison er lang, jf. også boks 1, der giver en mere eknisk forklaring. Boks 1. Jo længere idshorisonen er jo sørre effek En ska på normalafkase fra opsparing øger den mængde forbrug, der skal gives afkald på i dag for a opnå en enhed forbrug i fremiden. På denne måde kan beskaning af opsparing anskues som en indireke beskaning af fremidig forbrug. Generel kan den mængde forbrug, der skal gives afkald på i dag for a opnå én enhed forbrug om T år, skrives som formel 1, ide r er realrenen, og ax er den reale beskaning af opsparing. T 1 (1) 1+ r( 1 ax) Den relaive ændring af prisforholde, som beskaning af opsparing medfører, bliver sørre jo længere ude i fremiden de forbrug, der spares op il, ligger. De kan indses ved a berage formel (2), der neop viser, a den procenvise ændring af prisforholde ved en procenvis ændring af skaen (den såkalde priselasicie mh. skaen) går imod uendelig, når idshorisonen går imod uendelig T dp T rt (2) ε = P = for T P T, ax dax 1+ r(1 ax ) ax De beyder, a e fald i beskaningen af opsparing vil reducere prisen på fremidig forbrug relaiv mere, jo længere idshorisonen er. Som udgangspunk må de formodes, a den enkeles planlægningshorison alene svarer il den forvenede resleveid. Dermed påvirkes ældre menneskers opsparing kun relaiv lid af en redukion af beskaningen af opsparing. På den anden side kan e moiv som arv neop indebære, a planlægningshorisonen rækker udover den forvenede leveid. Teoreisk se kan idshorisonen gå imod uendelig, såfrem nuværende generaioner bekymrer sig om alle fremidige eferkommere. I dee ilfælde bliver den forvridning af forbrugsbesluningen, som beskaning af opsparing medfører, uendelig sor. 2 Andre forhold aler for en mindre effek Forhold som likvidiesbegrænsninger og afdækning af risiko begrænser imidlerid effeken på opsparingen af ændringen i efer-ska-afkase. 2 Neop dee argumen leder visse økonomer il hel a fraråde beskaning af opsparing på lang sig

8 Med likvidiesbegrænsninger vil opsparingsbesluning for neolånagere være besem af, om der overhovede kan lånes flere penge i banken. I dee ilfælde vil de være bankens låneilladelse snarere end efer-skarenen, der har beydning for debiors gældssæning. Med liberaliseringen af kapialmarkederne er de dog for lang de flese mulig a opage lån. På rods af dee kan likvidieslignende begrænsninger imidlerid alligevel reducere opsparingens følsomhed overfor ændringer af efer-skaafkase. De skyldes, a likvidiesbegræsninger kan medføre, a forrenningen af e lån siger, såfrem der ikke kan silles sikkerhed (i form af f.eks. fas ejendom). Dermed opsår der siuaioner med såkalde hjørneløsninger: Der lånes neop de beløb, der kan silles sikkerhed for. Selv med en relaiv sor ændring af beskaningen vil de dermed ikke være arakiv a ændre de eksiserende lånopag hverken i nedadgående eller opadgående rening. En del af befolkningen herunder særlig unge boligejere befinder sig i denne siuaion. Denne gruppe vil alene ændre opsparingsadfærd, såfrem beskaningen ændres ganske beydelig. På denne måde reduceres opsparingens følsomhed overfor ændringer i efer-ska afkase. På den anden side kan denne gruppes lånopag blive påvirke via en mere indireke kanal: Signingen i efer-ska-afkase vil reducere prisen på ejerboliger og dermed gruppens mulighed for a sille sikkerhed. Således kan en signing i efer-ska-renen selv i dee ilfælde reducere lånopage og dermed øge opsparingen. Effeken fremkommer imidlerid ikke på grund af ændringen i prisforholde mellem nuidig og fremidig forbrug, men alene som følge af ændringen af prisen på ejerboliger. E ande forhold, der kan begrænse effeken af en signing i efer-skarenen er de såkalde forsigighedsmoiv. Besemmes en sor del af opsparingen alene af e ønske om a have en vis buffer il siuaioner med uforudsee hændelser, vil en ændring af efer-ska-renen også have mindre beydning, ide de jo neop ikke er en afvejning af prisen på forbrug i dag og i morgen, der besemmer opsparingen, men snarere risikoen for a blive ram af arbejdsløshed mv

9 Ingen esimaer a holde sig il De er ikke lykkedes, a finde nyere økonomeriske esimaer for den privae opsparings eller alernaiv de privae forbrugs følsomhed overfor ændringer i efer-ska-afkase. 3 Spørgsmåle er i de hele age, om der eksiserer en veldefinere reneelasicie for den privae opsparing/de privae forbrug: Ændringer i beydningen af arv, likvidiesbegrænsninger og opsparing il afdækning af risiko over id giver i hver fald grund il a ro, a sådanne esimaer må variere over id og i de hele age være mege koneksafhængige. Heril kommer, a der er sor forskel på effeken på kor og på lang sig Der skal skelnes mellem de kore og de lange sig Særlig når de drejer sig om opsparings- og formueeffeker er de væsenlig a skelne mellem de kore og de lange sig. Den korsigede opsparingseffek er ypisk sørre end den langsigede, mens de omvende gælder for effeken på formuen. I visse ilfælde vil en ændring af efer-ska-afkase sle ikke påvirke opsparingen på lang sig. Dee kan indses ved a berage livscykluseksemple fra figur 1. Forudsæes, a der ikke er nogen produkivies- eller befolkningsvæks i økonomien, vil summen over opsparingen (disponible indkoms frarukke priva forbrug) på de forskellige aldersrin neop svare il den samlede opsparing i hele økonomien, der pr. definiion dermed vil være nul, jf. skravere areal i figur 2A. Figur 2.A. Aldersgruppernes opsparing Fase priser Figur 2.B. Aldersgruppernes formue Fase priser Noe: Der er alene ale om en illusraion. De forudsæes, a alle er økonomisk uafhængige af forældre, når de fylder 18 år, og dør, når de er 80 år. Kilde: Egne beregninger. 3 De er snarere den såkalde ineremporale subsiuionselasicie, der indgår i den enkeles nyefunkion, der er bleve esimere. Hvis esimaer for den ineremporale subsiuionselasicie skal anvendes, må der imidlerid udvikles en model, hvor de enkele individs opsparingsbesluning modelleres fra grunden

10 Den samlede formue i økonomien vil derimod være posiiv, jf. summen af de skraverede areal i figur 2.B. I denne lid simplificerede økonomi vil den samlede opsparing definere som den disponible løn- og overførelsesindkoms frarukke de privae forbrug alid gå i nul på sig, når alle generaioner har leve hele live under samme skaeregler. Dermed vil en ændring af skaerne aldrig ændre opsparingen på sig, men i sede slå ud i en ændring af den privae sekors formue. Eksemple er for simpel, ide der forekommer befolkningsændringer og produkiviesvæks, hvorfor den samlede opsparing ikke nødvendigvis går i nul på sig. Eksemple illusrerer imidlerid beydningen af a skelne mellem kor og lang sig. En model il bedømmelse af provenueffeker af ændre formue Der er bleve opsille en model il fremskrivning af beydningen af en langsige ændring i den privae formue. Nedenfor følger en verbal beskrivelse af modellen og dens resulaer. For en mere formel og dealjere beskrivelse henvises il bilag 2. Ved opsilling af modellen er age udgangspunk i de senese naionalregnskabsår, dvs Med udgangspunk i den privae sekors disponible løn- og overførselsindkoms, de privae forbrug og den privae sekors formue skønnes over, hvorledes en given ændring i den såkalde forbrugsilbøjelighed påvirker den finanspoliiske holdbarhed, jf. boks 2 og bilag

11 Boks 2. En model il bedømmelse af HBIeffeken af ændre opsparing En signing i efer-ska-afkase fra opsparing vil reducere den såkalde forbrugsilbøjelighed. Forbrugsilbøjeligheden defineres som den andel, de privae forbrug udgør af summen af den privae sekors formue plus den såkalde humankapial. Humankapialen defineres som nuidsværdien af de nulevende generaioners fremidige efer-ska lønninger og overførselsindkomser, jf. også bilag 2. Den model, der opsilles ager udgangspunk i en såkald overlappende generaionsmodel, jf. Blanchard og Fisher 1988, kap 3. Dermed forudsæes følgende sammenhæng mellem de privae forbrug periode, C, husholdningernes formue primo periode, F, og den såkalde humankapial periode, H, jf. formel 1. (1) C = Δ i ( H + F ) i = 1,2 Ide Δ1 er forbrugsilbøjeligheden inden ændringen mens Δ2 er forbrugsilbøjeligheden efer ændringen. Humankapialen forudsæes a udgøre en konsan gange den disponible løn- og overførselsindkoms efer ska, Y Disp, jf. formel (2) (2) H = σ Y Disp I modellen forudsæes de disponible lønninger og overførselsindkomser a udgøre en konsan andel af BNP. Andelen faslægges ud fra niveaue i de senese naionalregnskabsår, dvs Ligeledes ages udgangspunk i den privae sekors formue og forbrug i 2004, ide boligformuen dog opgøres inklusiv de sore prissigninger frem il Sørrelserne opgjor som andel af BNP vil dog selv ved uændrede skaer ændre sig over id. De skyldes, a forskellen på den privae sekors disponible indkoms (løn, overførsler og afkas fra kapial) og de privae forbrug er mindre end væksen i BNP i Ved faslæggelsen af den iniiale forbrugsilbøjelighed siges dog på, a formuen i den langsigede ligevæg før skaeændringen sor se svarer il udgangspunke, jf. også bilag 2. Som udgangspunk anvendes samme opsparingsfølsomhed som i Frederiksen (2003). Dermed forudsæes den privae opsparing forsåe som den disponible arbejds- og lønindkoms frarukke de privae forbrug a sige med 0,5 pc. poin af BNP iniial, når efer-ska realafkase siger med 1 pc. poin. Projekgruppens anbefalinger leder il, a efer-ska real

12 afkase fra den privae sekors formue eksklusiv ejerboliger siger med 0,9 pc. poin fra 1,6 pc. il 2,5 pc. 4 Dermed siger opsparingen iniial med 0,45 pc. Ifølge beregningerne i bilag 2 giver dee anledning il, a forbrugsilbøjeligheden falder fra 18,1 pc. il 17,9 pc. Den privae formue fremskrives give denne nye forbrugsilbøjelighed og de nye beskaningsniveau. Derefer sammenlignes udviklingen med forløbe ved fravær af ændringer. De skønnes, a formuen siger med knap 14 pc. poin af BNP på sig, jf. figur 4. 0,0-0,5-1,0-1, ,0 10,0 8,0 6,0 4,0 Figur 4. Ændre opsparing og formue - udgangspunk Pc. af BNP 1,0 0,5 Pc. af BNP 16,0 14,0-2,0-2,5 2,0 0,0 Kilde: Egne beregninger. Priva opsparing (Disponibel indkoms - Priva forbrug) (Vensre akse) Priva formue (Højre akse) Signingen i formuen implicerer en langsige formue kvasi-elasicie på 0,07 svarende il, a 1 pc. poin signing i efer-ska realafkase medfører 7 pc. signing i formuen på sig. Den effek, som formueændringen har på de offenlige provenu, beregnes dernæs ud fra formueændringen, afkase fra formuen og de nye beskaningsniveau. Beydningen for de offenlige provenu omregnes il en såkald varig effek: De udregnes, hvor mege nuidsværdien af de samlede merprovenu over id svarer il, såfrem de fordeles på alle fremidige år med samme konsane andel af BNP. I 2006 priser udgør denne effek 1,8 mia. kr. 4 Give, a boligomkosningerne faslægges udfra de såkalde usercosbegreb, og forskellen på beskaningen af ejerboliger og den generelle beskaning af kapial dermed opfanges i den indireke beskaning af forbrug, er de dee afkas, der er af beydning for formueakkumuleringen, jf. også bilag

13 Signingen i den privae formue leder også il merindæger fra de indireke skaer. Den sørre formue medfører, a de privae forbrug siger på sig. Således opvejes falde i forbrugsilbøjeligheden på sig af en sørre formue, hvorfor falde i de privae forbrug på kor sig afløses af en signing på lang sig. Dermed siger provenue fra den indireke beskaning af de privae forbrug også på sig. Den langsigede signing i provenue mere end opvejer de korsigede fald. Dermed bidrager udviklingen i de indireke skaer også med e merprovenu. De anslås a udgøre 6,9 mia. kr. opgjor som varig effek i 2006-priser. Den samledes effek af forøgelsen af den privae formue og de privae forbrug skønnes dermed a svare il e permanen merprovenu på 8,8 mia. kr., jf. abel 3. Tabel 3. Elasicie og signing i provenu som følge af ændre adfærd Ændring i opsparing iniial Relaiv Realiv HBI effek Kvasi formueelasicie lang sig Kvasi forbrugselasicie kor sig ændring i formue lang sig ændring i priva forbrug kor sig Ændre formue Ændre priva forbrug Effek i al Pc. af BNP Pc. Pc. Mia priser Udgangspunk som NKF 0,45 0,07-0,01 6,4-0,9 1,8 6,9 8,8 Mindre følsom 0,30 0,07-0,01 6,0-0,6 1,7 7,0 8,7 0,20 0,06 0,00 5,8-0,4 1,6 7,0 8,7 0,00 0,06 0,00 5,2 0,0 1,5 7,1 8,6-0,40 0,05 0,01 4,2 0,8 1,2 7,3 8,4-0,80 0,04 0,02 3,1 1,6 0,9 7,4 8,3 Mere følsom 0,60 0,08-0,01 6,9-1,2 1,9 6,9 8,8 1,00 0,09-0,02 8,0-2,0 2,3 6,7 9,0 2,00 0,12-0,05 10,8-4,0 3,1 6,3 9,4 5,00 0,23-0,11 20,2-10,1 5,6 5,0 10,6 Kilde: Egne beregninger, jf. bilag 2. Jo mere følsom opsparingen er overfor ændringer i efer-ska realafkase dvs. jo mere forbrugsilbøjeligheden falder jo sørre bliver signingen i den privae sekors formue på sig, og dermed bliver provenueffeken også sor, jf. abel 3. Vurderingen af effeken vanskeliggøres af, a der ikke er funde nogen nuidige esimaer, jf. idligere. Derfor anvendes samme opsparingsfølsomhed som i Frederiksen (2003). De implicerer som allerede nævn

14 en langsige formue kvasi-elasicie på 0,07, hvilke vurderes a være forholdsvis lav. Virkninger på sammensæningen af formuen Indførelse af e rendyrke dual indkomsskaesysem med en generel skaesas for kapialindkoms på 15 pc. reducerer generel se beskaningen af fri opsparing, jf. abel 1. Dermed vil den privae sekors opsparing i højere grad blive placere i fri opsparing og i mindre grad i pensionsopsparing og ejerboliger. Med ensarningen af beskaningen vil en omlægning af formuen imidlerid ikke i sig selv få provenumæssige konsekvenser. Er fradrage for pensionsindbealinger generel se mindre end den sammensae beskaning af pensionsudbealinger (dvs. skaen sam redukionen af overførelsesindkomser), kan der ligefrem argumeneres for e lille provenuab, såfrem en del af pensionsformuen omlægges il fri opsparing. På den anden side inkluderer beregningerne heller ikke en række forhold, der rækker i modsa rening: Således vil den sørre grad af symmeri, overgangen il lagerbeskaning for noerede akier sam den generelle redukion af ilskyndelsen il placering af formue i lavskaelande resulere i en posiiv provenueffek, der heller ikke medregnes. En sørre grad af symmeri dvs. samme skaemæssige behandling af ab og gevinser vil resulere i sørre risikovillighed og dermed såfrem risikovilligheden belønnes med en vis risikopræmie i e højere afkas og sørre provenu. Ligeledes vil ophævelsen af realisaionsbeskaning af noerede akier reducere indlåsningseffeker og dermed sikre e sørre afkas fra den privae sekors formue. Endelig må de formodes, a den lavere ska generel se vil reducere (lovlig og ulovlig) skaearbirage og dermed også ilskyndelsen il placering af formue i lavskaelande. Selvom de ikke i sig selv illægges nogen provenumæssige konsekvenser redegøres i de følgende for, hvorledes en lav proporional beskaning af kapialindkoms reducerer spænde mellem beskaningen af forskellige akiver og passiver. Beregningerne af ensarningen af beskaningen Under de nuværende regler beskaes kapialindkoms med hel op il 59 pc. Med den mes vidgående indførelse af e dual indkomsskaesysem sænkes dee il 15 pc. Tages hensyn il skaesysemes nominelle karaker, dvs. a den del af afkase, der blo kompenserer for inflaionens udhulning af de nominelle akivs realværdi, også beskaes, reduceres den reale beskaning dermed fra a udgøre 98 pc. il a udgøre 25 pc. give e nominel afkas på 5 pc. og en inflaion på 2, jf. boks

15 Boks 4. Fra den nominelle il den reale beskaning I e nominel basere indkomsskaesysem bliver hele de nominelle kapialafkas beskae, herunder også den del, der blo kompenserer for inflaionens udhulning af de nominelle akivs realværdi. De nominelle marginale skaeraer skal korrigeres for dee forhold. I de skaen forudsæes beal ulimo åre, kan den (reale) marginale skaesas, marignal udregnes som: no min nel marignal i * = r * (1 + π ) Hvor i er den nominelle forrenning, r er den reale forrenning, π er inflaionen, no min el og er den marginale beskaning af de nominelle afkas. De er imidlerid kun en lille del af befolkningen, der har posiiv kapialindkoms, som beskaes med 59 pc. Således er den effekive marginale beskaning af posiiv kapialindkoms lang fra 59 pc. På baggrund af lovmodelberegninger skønnes den marginale beskaning af posiiv kapialindkoms i dag ikke a afvige mege fra niveaue ved mellemskaen på 44 pc. Således beskaes de re posiive kapialindkomsyper : Indskud i pengeinsiuer, Kapialafkas fra virksomhedsskaeordningen og Anden posiiv kapialindkoms samle se marginal med hhv. 43, 44,9 og 47,1 pc., jf. boks

16 Boks 5. De marginale skaesaser fra Lovmodellen Den marginale beskaning af en given indkomsype udregnes på baggrund af marginalskaen for skaeydere med den pågældende indkomsype. Marginalskaen for den enkele skaeyder udregnes med udgangspunk i Lovmodelen, ide der skelnes mellem akieindkoms og kapialindkoms: 1) Den marginale skaesas for akieindkoms udregnes ved a give skaeyderen 100 kr. eksra i akieindkoms. Dernæs sæes merskaebealingen i forhold il de 100 kr. 2) Den marginale beskaning af kapialindkoms udregnes derimod ved a give skaeyderen 100 kr. eksra i kapialindkoms. Herefer udrenges marginalskaer for 7 forskellige yper af akiver. Beregningen af den samlede marginale beskaning af afkase fra e given akiv foreages ved a væge den enkele skaeyders marginale skaesas med vedkommendes andel af de samlede indæger (eller udgifer) fra de givne akiv, jf. abel 4. Tabel 4. Resulae fra lovmodellen Nominel marginalska, pc. Realkredirener 33,68 Reneudgifer pengeinsiu, SU, øvrige reneudgifer 33,62 Erhvervsreneudgifer (ikke virksomheds- eller kapi- 27,50 Reneindæger bank 42,97 Kapialafkas- eller virksomhedsskaeordningen 44,91 INNL lejeindæg 40,59 Anden kapialindkoms 47,12 Akieindkoms 42,40 Kilde: Beregninger foreage på baggrund af Lovmodellen Udregningerne foreages på baggrund af 2005-regler. De rækker i rening af en (lille) overvurdering af marginalbeskaningen af akier, ide en del af afkase dermed beskaes som kapialindkoms. Ved udregningen af den reale marginale beskaning korrigeres som ovenfor nævn for skaesysemes nominelle karaker. Her får de beydning, a de nominelle afkas fra akier/ realkapial forudsæes a udgøre 7 pc. fremadree, mens de nominelle afkas fra obligaioner forudsæes a udgøre 5 pc., jf. bilag 3. Dermed bliver den reale forrenning af de o akivyper hhv. knap 5 og knap 3 pc. Forskellen mh. afkase leder il, a samme nominelle skaesas belaser obligaioner relaiv mere end akier, dvs. medfører en sørre realbeskaning. De skyldes, a beskaningen af inflaionssigningen udgør en sørre andel af de reale afkas, når dee er mindre

17 Forskellen i forudsæningerne vedrørende afkase er eksempelvis grunden il, a den reale beskaning af akier placere i pensionsopsparing er sørre end den reale beskaning af obligaioner placere i pensionsopsparing. Dee på rods af, a den nominelle beskaning er ens og lig 15 pc. såvel før som efer ilage, jf. abel 5. Tabel 5. Beskaning af afkase fra forsk. akiver og passiver, før og efer Beholdninnel Nomi- Nominel Real beska- For- beskaning ning 1) øgel Før Efer Før Efer Pc. pc. af Pc. Samle formue (A+ B+C+D-E-F-G+H+I) 227 5,3 25,2 14,5 39,5 22,6 28 Finansielle akiver i al (A+ B+C+D) 147 5,6 31,7 14,6 50,8 23,3 50 A. Pensionsreserver i al, neo efer udskud ska 57 5,7 15,0 15,0 23,6 23,6 0 A.1 Pensionsreserver obligaioner 37 5,0 15,0 15,0 25,0 25,0 0 A.2 Pensionsreserver akier 21 7,0 15,0 15,0 21,0 21,0 0 B. Beskaes i dag som akieind- 23 7,0 34,6 12,4 48,4 17,4 60 B.1.Noerede akier og akiebaserede IF 9 7,0 37,4 15,0 52,4 21,0 66 B.2 Unoerede akier 14 7,0 32,8 10,7 45,9 15,0 57 C. Indskud i pengeinsiuer 34 5,0 43,0 15,0 71,6 25,0 164 D. Anden posiiv kapialindkoms 33 5,0 47,1 15,0 78,5 25,0 249 Finansielle passiver i al (E+F+G) 120 5,0 33,0 15,0 55,1 25,0 67 E. Realkredilån 79 5,0 33,7 15,0 56,1 25,0 71 F. Andre lån. 29 5,0 33,6 15,0 56,0 25,0 71 G. Øvrig negaiv kapialindkoms 12 5,0 27,5 15,0 45,8 25,0 38 Neo realformue (H+I) 200 5,3 14,1 13,2 21,9 20,7 3 H. Ejerboliger 2) 172 5,0 9,2 10,0 15,3 16,7-2 I. Kapialafkas fra virksomhedsskaeordningen (Erhvervsbygninger og andre arer end bygninger ) 27 7,0 44,9 33,1 62,9 46,3 45 Samle formue eksklusiv ejerboliger (A+ B+C+D-E-F-G+I) 54 5,5 33,4 16,9 52,6 26,6 55 Noe: 1) Opgjor som var der for alle akiver ale om lagerbeskaning. 2) Ved opgørelsen af værdien af beholdningen af ejerboliger ages ikke hensyn il de prisfald, der måe komme som følge af reformen. Ved udregning af den effekive beskaning ages ikke hensyn il, a en del af grundværdibeskaningen belaser de løbende afkas fra ejerboligen. Før ska afkase fra ejerboliger forudsæes a svare il afkase fra obligaioner. Skaesasen faslægges som ejendomsværdiskaen i pc. af ejendomsværdien dividere med hhv. de nominelle og de reale afkas. 3) Marginalskaerne ved negaive indkomsyper sammenvejes med marginalskaerne ved posiive indkomsyper på baggrund af indkomsgrundlages nominelle værdi. Kilde: Egne beregninger, se i øvrig bilag

18 Forskellen i forudsæningerne leder også il, a den marginale reale beskaning af Indskud i pengeinsiuer bliver sørre end den reale beskaning af Kapialafkas fra virksomhedsskaeordningen på rods af, a den nominelle beskaning er mindre, jf. abel 5. De skyldes neop, a de o akiv yper forudsæes forrene med hhv. 5 og 7 pc. nominel. Beregningerne ager også højde for, a beskaning ved realisaion frem for lager reducerer den effekive beskaning. I abel 5 er saserne opgjor efer lagerprincippe. For noerede og unoerede akier i frie midler før indgrebe sam for unoerede akier efer indgrebe omregnes den nominelle sas ved realisaion dermed il en ilsvarende lagerbeskaningssas, jf. boks 6. Boks 6. Omregning fra realisaion il lager Ved omregningen af realisaionsbeskaning il lagerbeskaning ages udgangspunk i e eksempel, hvor invesor indskyder e given beløb i akier over en vis årrække. Den lagerbeskaning, der neop ækvivalerer realisaionsbeskaning, besemmes derefer som den skaesas, der sikrer, a invesor neop sår med samme formue efer denne årrække give, a han hverken har rukke midler ud af inveseringen elle ilfør inveseringen midler. De udloddede overskud forudsæes således løbende geninvesere. Ved lagerbeskaning forudsæes den løbende beskaning enen dække af de udloddede overskud eller ved frasalg af dele af akive. Resulae afhænger i høj grad af forudsæningerne om inveseringens idshorison, der forudsæes a udgøre hhv. 10 og 20 år for noerede og unoerede akier, jf. også bilag 4. E indkomsskaesysem hvor kapialindkoms beskaes med 15 pc. leder il, a den nominelle beskaning af den privae sekors formue inklusiv ejerboliger reduceres fra 25,2 pc. il 14,5 pc., jf. abel 5. A den nominelle beskaning gennemsnilig bliver lid mindre end 15 pc., skyldes behandlingen af unoerede akier og ejerboliger. De forudsæes, a realisaionsprincippe for unoerede akier fasholdes. 5 Dermed bliver den effekive nominelle sas (lagerbeskaningssas) 10,7 pc. og ikke 15 pc. De skyldes neop, a realisaion frem for lager reducerer den formelle ska med god 4 pc. poin, når idshorisonen er 20 år. Der er sor usikkerhed forbunde med a fasslå den præcise sørrelse for den neurale ejendomsværdiskaesas. De skyldes dels afhængigheden af 5 De begrundes med problemerne ved løbende a foreage en opgørelse af værdien af unoerede akier, jf. kapile om realisaion konra lager

19 rene- og inflaionsniveaue dels usikkerhed mh., hvor sor en andel af grundskylden, der præcis overvæles i grundprisen., jf. bilag 4. På denne baggrund fassæes den neurale ejendomsværdiskaesas il 0,5 pc. af ejendomsværdien. Dee er isolere se lige i underkanen særlig, når beregningerne som i abel 5 ikke inkluderer den andel af grundskylden, der belaser de løbende afkas fra ejerboligen. Således er værdien for beskaningen af ejerboligen i abel 5 e minimumsskøn. Hvor behandlingen af unoerede akier og ejerboliger reducerer den generelle sas il under 15 pc., rækker reformskisen vedrørende hånderingen af kapialafkase fra virksomhedsskaeordningen i modsarening. Ligesilling af beskaningen af kapial i virksomhedsskaeordningen med beskaningen af afkase fra realkapial placere i (unoerede)selskaber, kan opfyldes ved, a der svares selskabsska af kapialafkase på 25 pc. Derefer beskaes kapialafkase med 15 pc. ved udlodning dvs. ved realisaion. Således bliver den effekive lagerbeskaningssas 10,7 pc., ide de forudsæes, a inveseringens idshorison udgør 20 år svarende il forudsæningen for unoerede akier. Den effekive nominelle (lagerbeskanings)sa bliver dermed 33,1 pc. (25 pc. + 10,7 pc. *(1-0,25)), jf. abel

20 Lieraur Blanchard og Fisher (1988): Lecures on Maroeconomics, B. Doulgas Bernheim (2002): Taxaion and Saving, Handbook of Public Economics, Volume 3, Niels Kleis Frederiksen (2003): Esimaing he Gains From Wage and Capial Income Tax Cus, Arbejdsnoa Finansminiserie, S. Nielsen og O. Risager (2001): Sock reurns and bond yields in Denmark, , Working paper Handelshøjskolen, Peer B. Sørensen (2006): Can Capial Income Taxes Survive? And Should They?, EPRU Working Paper Series,

Baggrundsnotat: Estimation af elasticitet af skattepligtig arbejdsindkomst

Baggrundsnotat: Estimation af elasticitet af skattepligtig arbejdsindkomst d. 02.11.2011 Esben Anon Schulz Baggrundsnoa: Esimaion af elasicie af skaepligig arbejdsindkoms Dee baggrundsnoa beskriver kor meode og resulaer vedrørende esimaionen af elasicieen af skaepligig arbejdsindkoms.

Læs mere

Bankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente

Bankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente N O T A T Bankernes rener forklares af ande end Naionalbankens udlånsrene 20. maj 2009 Kor resumé I forbindelse med de senese renesænkninger fra Naionalbanken er bankerne bleve beskyld for ikke a sænke

Læs mere

Efterspørgslen efter læger 2012-2035

Efterspørgslen efter læger 2012-2035 2013 5746 PS/HM Eferspørgslen efer læger 2012-2035 50000 45000 40000 35000 30000 25000 20000 15000 10000 5000 Anal eferspurge læger i sundhedsudgifalernaive Anal eferspurge læger i finanskrisealernaive

Læs mere

Appendisk 1. Formel beskrivelse af modellen

Appendisk 1. Formel beskrivelse af modellen Appendisk. Formel beskrivelse af modellen I dee appendiks foreages en mere formel opsilning af den model, der er beskreve i ariklen. Generel: Renen og alle produenpriser - eksklusiv lønnen - er give fra

Læs mere

Pensionsformodel - DMP

Pensionsformodel - DMP Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Marin Junge og Tony Krisensen 19. sepember 2003 Pensionsformodel - DMP Resumé: Vi konsruerer ind- og udbealings profiler for pensionsformuerne. I dee ilfælde kigger

Læs mere

Vækst på kort og langt sigt

Vækst på kort og langt sigt 12 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 1 MARTS 2014 VÆKST PÅ KORT OG LANG SIGT Væks på kor og lang sig Efer re års silsand i dansk økonomi er de naurlig, a ineressen for a skabe økonomisk væks er beydelig. Ariklen gennemgår

Læs mere

Estimation af markup i det danske erhvervsliv

Estimation af markup i det danske erhvervsliv d. 16.11.2005 JH Esimaion af markup i de danske erhvervsliv Baggrundsnoa vedrørende Dansk Økonomi, eferår 2005, kapiel II Noae præsenerer esimaioner af markup i forskellige danske erhverv. I esimaionerne

Læs mere

Udkast pr. 27/11-2003 til: Equity Premium Puzzle - den danske brik

Udkast pr. 27/11-2003 til: Equity Premium Puzzle - den danske brik Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jakob Nielsen 27. november 2003 Claus Færch-Jensen Udkas pr. 27/11-2003 il: Equiy Premium Puzzle - den danske brik Resumé: Papire beskriver udviklingen på de danske

Læs mere

Arbejdspapir nr. 17/2005. Titel: Beregning af den strukturelle offentlige saldo 1. Forfatter: Michael Skaarup (msk@fm.dk)

Arbejdspapir nr. 17/2005. Titel: Beregning af den strukturelle offentlige saldo 1. Forfatter: Michael Skaarup (msk@fm.dk) Arbejdspapir nr. 17/5 Tiel: Beregning af den srukurelle offenlige saldo 1 Forfaer: Michael Skaarup (msk@fm.dk) Henvendelse: Michael Lund Nielsen (mln@fm.dk) Resumé: I arbejdspapire redegøres for den meode

Læs mere

8.14 Teknisk grundlag for PFA Plus: Bilag 9-15 Indholdsforegnelse 9 Bilag: Indbealingssikring... 3 1 Bilag: Udbealingssikring... 4 1.1 Gradvis ilknyning af udbealingssikring... 4 11 Bilag: Omkosninger...

Læs mere

Øresund en region på vej

Øresund en region på vej OKTOBER 2008 BAG OM NYHEDERNE Øresund en region på vej af chefkonsulen Ole Schmid Sore forvenninger il Øresundsregionen Der var ingen ende på, hvor god de hele ville blive når broen blev åbne, og Øresundsregionen

Læs mere

MAKRO 2 ENDOGEN VÆKST

MAKRO 2 ENDOGEN VÆKST ENDOGEN VÆKST MAKRO 2 2. årsprøve Forelæsning 7 Kapiel 8 Hans Jørgen Whia-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f09/makro I modeller med endogen væks er den langsigede væksrae i oupu pr. mand endogen besem.

Læs mere

EPIDEMIERS DYNAMIK. Kasper Larsen, Bjarke Vilster Hansen. Henriette Elgaard Nissen, Louise Legaard og

EPIDEMIERS DYNAMIK. Kasper Larsen, Bjarke Vilster Hansen. Henriette Elgaard Nissen, Louise Legaard og EPDEMER DYAMK AF Kasper Larsen, Bjarke Vilser Hansen Henriee Elgaard issen, Louise Legaard og Charloe Plesher-Frankild 1. Miniprojek idefagssupplering, RUC Deember 2007 DLEDG Maemaisk modellering kan anvendes

Læs mere

Eksponentielle sammenhänge

Eksponentielle sammenhänge Eksponenielle sammenhänge y 800,95 1 0 1 y 80 76 7, 5 5% % 1 009 Karsen Juul Dee häfe er en forsäelse af häfe "LineÄre sammenhänge, 008" Indhold 14 Hvad er en eksponeniel sammenhäng? 53 15 Signing og fald

Læs mere

Produktionspotentialet i dansk økonomi

Produktionspotentialet i dansk økonomi 51 Produkionspoeniale i dansk økonomi Af Asger Lau Andersen og Moren Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling 1 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den økonomiske udvikling er i Danmark såvel som i alle andre

Læs mere

Dokumentation for regelgrundskyldspromillen

Dokumentation for regelgrundskyldspromillen Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Marcus Mølbak Inghol 17. okober 2012 Dokumenaion for regelgrundskyldspromillen Resumé: I dee modelgruppepapir dokumeneres konsrukionen af en idsrække for regelgrundskyldspromillen

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet. stx141-matn/a-05052014

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet. stx141-matn/a-05052014 Maemaik A Sudenereksamen Forberedelsesmaeriale il de digiale eksamensopgaver med adgang il inernee sx141-matn/a-0505014 Mandag den 5. maj 014 Forberedelsesmaeriale il sx A ne MATEMATIK Der skal afsæes

Læs mere

Prisdannelsen i det danske boligmarked diagnosticering af bobleelement

Prisdannelsen i det danske boligmarked diagnosticering af bobleelement Hovedopgave i finansiering, Insiu for Regnskab, Finansiering og Logisik Forfaer: Troels Lorenzen Vejleder: Tom Engsed Prisdannelsen i de danske boligmarked diagnosicering af bobleelemen Esimering af dynamisk

Læs mere

Hvor bliver pick-up et af på realkreditobligationer?

Hvor bliver pick-up et af på realkreditobligationer? Hvor bliver pick-up e af på realkrediobligaioner? Kvanmøde 2, Finansanalyikerforeningen 20. April 2004 Jesper Lund Quaniaive Research Plan for dee indlæg Realkredi OAS som mål for relaiv værdi Herunder:

Læs mere

PROSPEKT FOR. Hedgeforeningen Jyske Invest

PROSPEKT FOR. Hedgeforeningen Jyske Invest Prospek PROSPEKT FOR Hedgeforeningen Jyske Inves Ansvar for prospek Hedgeforeningen Jyske Inves er ansvarlig for prospekes indhold. Vi erklærer herved, a oplysningerne i prospeke os bekend er rigige og

Læs mere

Udlånsvækst drives af efterspørgslen

Udlånsvækst drives af efterspørgslen N O T A T Udlånsvæks drives af eferspørgslen 12. januar 211 Kor resumé Der har den senese id være megen fokus på bankers og realkrediinsiuers udlån il virksomheder og husholdninger. Især er bankerne fra

Læs mere

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Nulkuponobligationer

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Nulkuponobligationer Dagens forelæsning Ingen-Arbirage princippe Claus Munk kap. 4 Nulkuponobligaioner Simpel og generel boosrapping Nulkuponrenesrukuren Forwardrener 2 Obligaionsprisfassæelse Arbirage Værdien af en obligaion

Læs mere

Danmarks Nationalbank

Danmarks Nationalbank Danmarks Naionalbank Kvar al so ver sig 3. kvaral Del 2 202 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 2 3 KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL 202, Del 2 De lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens ur,

Læs mere

Finansministeriets beregning af gab og strukturelle niveauer

Finansministeriets beregning af gab og strukturelle niveauer Noa. november (revidere. maj ) Finansminiseries beregning af gab og srukurelle niveauer Vurdering af oupugabe (forskellen mellem fakisk og poeniel produkion) og de srukurelle niveauer for ledighed og arbejdssyrke

Læs mere

Ejendomsinvestering og finansiering

Ejendomsinvestering og finansiering Ejendomsinvesering og finansiering Dag 5 1 Ejendomsinvesering og finansiering Undervisningsplan Inrodukion Inveseringsejendomsmarkede Teori- og meodegrundlag Inrodukion il måling af ejendomsafkas Renesregning

Læs mere

Teknisk baggrundsnotat om de finanspolitiske udfordringer frem mod 2040

Teknisk baggrundsnotat om de finanspolitiske udfordringer frem mod 2040 Grønlands Økonomiske Råd, okober 21 Teknisk baggrundsnoa om de finanspoliiske udfordringer frem mod 24 Indhold Del I: Model og meode...3 1. Finansindikaoren...3 1.1. Den offenlige ineremporale budgeresrikion

Læs mere

Fysikrapport: Vejr og klima. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ann-Sofie N. Schou og Camilla Jensen

Fysikrapport: Vejr og klima. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ann-Sofie N. Schou og Camilla Jensen Fysikrappor: Vejr og klima Maila Walmod, 13 HTX, Rosklide I gruppe med Ann-Sofie N Schou og Camilla Jensen Afleveringsdao: 30 november 2007 1 I dagens deba høres orde global opvarmning ofe Men hvad vil

Læs mere

RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Efterårssemestret 2003

RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Efterårssemestret 2003 RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Eferårssemesre 2003 Generelle bemærkninger Opgaven er den redje i en ny ordning, hvorefer eksamen efer førse semeser af makro på 2.år

Læs mere

Funktionel form for effektivitetsindeks i det nye forbrugssystem

Funktionel form for effektivitetsindeks i det nye forbrugssystem Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh. augus 007 Funkionel form for effekiviesindeks i de nye forbrugssysem Resumé: Der findes o måder a opskrive effekiviesudvidede CES-funkioner med o

Læs mere

Prisfastsættelse af fastforrentede konverterbare realkreditobligationer

Prisfastsættelse af fastforrentede konverterbare realkreditobligationer Copenhagen Business School 2010 Kandidaspeciale Cand.merc.ma Prisfassæelse af fasforrenede konvererbare realkrediobligaioner Vejleder: Niels Rom Aflevering: 28. juli 2010 Forfaere: Mille Lykke Helverskov

Læs mere

Makroøkonomiprojekt Kartoffelkuren - Hensigter og konsekvenser Efterår 2004 HA 3. semester Gruppe 13

Makroøkonomiprojekt Kartoffelkuren - Hensigter og konsekvenser Efterår 2004 HA 3. semester Gruppe 13 Side 1 af 34 Tielblad Dao: 16. december 2004 Forelæser: Ben Dalum og Björn Johnson Vejleder: Ger Villumsen Berglind Thorseinsdoir Charloa Rosenquis Daniel Skogemann Lise Pedersen Maria Rasmussen Susanne

Læs mere

Bilbeholdningen i ADAM på NR-tal

Bilbeholdningen i ADAM på NR-tal Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh 4. april 2008 Bilbeholdningen i ADAM på NR-al Resumé: Dee papir foreslår a lade bilbeholdningen i ADAM være lig den officielle bilbeholdning fra Naionalregnskabe.

Læs mere

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2009. Marianne Frank Hansen og Mathilde Louise Barington

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2009. Marianne Frank Hansen og Mathilde Louise Barington Danmarks fremidige befolkning Befolkningsfremskrivning 29 Marianne Frank Hansen og Mahilde Louise Baringon Augus 29 Indholdsforegnelse Danmarks fremidige befolkning... 1 Befolkningsfremskrivning 29...

Læs mere

Kan den danske forbrugsudvikling benyttes til at bestemme inflationsforventninger?

Kan den danske forbrugsudvikling benyttes til at bestemme inflationsforventninger? 59 Kan den danske forbrugsudvikling benyes il a besemme inflaionsforvenninger? Michael Pedersen, Økonomisk Afdeling INFLATIONSFORVENTNINGER Realrenen angiver låneomkosningerne (eller afkase af en placering

Læs mere

Modellering af benzin- og bilforbruget med bilstocken bestemt på baggrund af samlet forbrug

Modellering af benzin- og bilforbruget med bilstocken bestemt på baggrund af samlet forbrug Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* 13. maj 2005 Modellering af benzin- og bilforbruge med bilsocken besem på baggrund af samle forbrug Resumé: Dee redje papir om en ny model for biler og benzin

Læs mere

Dynamik i effektivitetsudvidede CES-nyttefunktioner

Dynamik i effektivitetsudvidede CES-nyttefunktioner Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Grane Høegh. augus 006 Dynamik i effekiviesudvidede CES-nyefunkioner Resumé: I dee papir benyes effekiviesudvidede CES-nyefunkioner il a finde de relaive forbrug

Læs mere

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2006. Marianne Frank Hansen, Lars Haagen Pedersen og Peter Stephensen

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2006. Marianne Frank Hansen, Lars Haagen Pedersen og Peter Stephensen Danmarks fremidige befolkning Befolkningsfremskrivning 26 Marianne Frank Hansen, Lars Haagen Pedersen og Peer Sephensen Juni 26 Indholdsforegnelse Forord...4 1. Indledning...6 2. Befolkningsfremskrivningsmodellen...8

Læs mere

Afrapportering om danske undertekster på nabolandskanalerne

Afrapportering om danske undertekster på nabolandskanalerne 1 Noa Afrapporering om danske underekser på nabolandskanalerne Sepember 2011 2 Dee noa indeholder: 1. Indledning 2. Baggrund 3. Rammer 4. Berening 2010 5. Økonomi Bilag 1. Saisik over anal eksede programmer

Læs mere

2 Separation af de variable. 4 Eksistens- og entydighed af løsninger. 5 Ligevægt og stabilitet. 6 En model for forrentning af kapital med udtræk

2 Separation af de variable. 4 Eksistens- og entydighed af løsninger. 5 Ligevægt og stabilitet. 6 En model for forrentning af kapital med udtræk Oversig Mes repeiion med fokus på de sværese emner Modul 3: Differenialligninger af. orden Maemaik og modeller 29 Thomas Vils Pedersen Insiu for Grundvidenskab og Miljø vils@life.ku.dk 3 simple yper differenialligninger

Læs mere

Porteføljeteori: Investeringsejendomme i investeringsporteføljen. - Med særligt fokus på investering gennem et kommanditselskab

Porteføljeteori: Investeringsejendomme i investeringsporteføljen. - Med særligt fokus på investering gennem et kommanditselskab Poreføljeeori: Inveseringsejendomme i inveseringsporeføljen - Med særlig fokus på invesering gennem e kommandiselskab Jonas Frøslev (300041) MSc in Finance Aarhus Universie, Business and Social Sciences

Læs mere

Ny ligning for usercost

Ny ligning for usercost Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh 8. okober 2008 Ny ligning for usercos Resumé: Usercos er bleve ændre frem og ilbage i srukur og vil i den nye modelversion have noge der minder om

Læs mere

Udviklingen i boligomkostninger, efficiensanalyse samt udbuds- og priselasticitet på det Københavnske boligmarked

Udviklingen i boligomkostninger, efficiensanalyse samt udbuds- og priselasticitet på det Københavnske boligmarked Specialeafhandling for Cand. Merc sudie Erhvervsøkonomisk insiu Forfaere: Anne Kvis Nielsen Jan Furbo Fuglsang Pedersen Vejleder: Tom Engsed Udviklingen i boligomkosninger, efficiensanalyse sam udbuds-

Læs mere

Beregning af prisindeks for ejendomssalg

Beregning af prisindeks for ejendomssalg Damarks Saisik, Priser og Forbrug 2. april 203 Ejedomssalg JHO/- Beregig af prisideks for ejedomssalg Baggrud: e radiioel prisideks, fx forbrugerprisidekse, ka ma ofe følge e ideisk produk over id og sammelige

Læs mere

Værdien af den traditionelle pensionskontrakt

Værdien af den traditionelle pensionskontrakt Handelshøjskolen i Århus Erhvervsøkonomisk Insiu Kandidaafhandling cand.merc. finansiering Værdien af den radiionelle pensionskonrak En opionsbasere synsvinkel Februar 2007 Opgaven er udarbejde af: Carsen

Læs mere

En ny mellemfristet holdbarhedsindikator

En ny mellemfristet holdbarhedsindikator En ny mellemfrie holdbarhedindikaor Andrea Øergaard Iveren Danih aional Economic Agen Model, DEAM Peer Sephenen Danih aional Economic Agen Model, DEAM DEAM Arbejdpapir 03: Februar 03 Abrac Arbejdpapire

Læs mere

Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner

Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner Logarime-, eksponenial- og poensfunkioner John Napier (550-67. Peer Haremoës Niels Brock April 7, 200 Indledning Eksponenial- og logarimefunkioner blev indfør på Ma C niveau, men dengang havde vi ikke

Læs mere

Multivariate kointegrationsanalyser - En analyse af risikopræmien på det danske aktiemarked

Multivariate kointegrationsanalyser - En analyse af risikopræmien på det danske aktiemarked Cand.merc.(ma)-sudie Økonomisk nsiu Kandidaafhandling Mulivariae koinegraionsanalyser - En analyse af risikopræmien på de danske akiemarked Suderende: Louise Wellner Bech flevere: 9. april 9 Vejleder:

Læs mere

I dette appendiks uddybes kemien bag enzymkinetikken i Bioteknologi 2, side 60-72.

I dette appendiks uddybes kemien bag enzymkinetikken i Bioteknologi 2, side 60-72. Bioeknologi 2, Tema 4 5 Kineik Kineik er sudier af reakionshasigheden hvor man eksperimenel undersøger de fakorer, der påvirker reakionshasigheden, og hvor resulaerne afslører reakionens mekanisme og ransiion

Læs mere

KAPACITET AF RUF SYSTEMET KAN DET LADE SIG GØRE?

KAPACITET AF RUF SYSTEMET KAN DET LADE SIG GØRE? KAPACITET AF RUF SYSTEMET KAN DET LADE SIG GØRE? Af Torben A. Knudsen, Sud. Poly. & Claus Rehfeld, Forskningsadjunk Cener for Trafik og Transporforskning (CTT) Danmarks Tekniske Uniersie Bygning 115, 800

Læs mere

Finanspolitik i makroøkonomiske modeller

Finanspolitik i makroøkonomiske modeller 33 Finanspoliik i makroøkonomiske modeller Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling 1 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Finanspoliik og pengepoliik er radiionel se de o vigigse økonomiske insrumener il sabilisering

Læs mere

PENGEPOLITIKKENS INDFLYDELSE PÅ AKTIEMARKEDET

PENGEPOLITIKKENS INDFLYDELSE PÅ AKTIEMARKEDET HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHUS INSTITUT FOR FINANSIERING CAND.MERC. FINANSIERING KANDIDATAFHANDLING VEJLEDER: MICHAEL CHRISTENSEN UDARBEJDET AF: JULIE LINDBJERG NIELSEN PENGEPOLITIKKENS INDFLYDELSE PÅ AKTIEMARKEDET

Læs mere

Sundhedsudgifter og finanspolitisk holdbarhed

Sundhedsudgifter og finanspolitisk holdbarhed 1 Sundhedsudgifer og finanspoliisk holdbarhed Marianne Frank Hansen, Danish Raional Economic Agens Model, DREAM Lars Haagen Pedersen, De Økonomiske Råds Sekrearia, DØRS Working Paper 2010:2 Sekreariae

Læs mere

Institut for Matematiske Fag Matematisk Modellering 1 UGESEDDEL 4

Institut for Matematiske Fag Matematisk Modellering 1 UGESEDDEL 4 Insiu for Maemaiske Fag Maemaisk Modellering 1 Aarhus Universie Eva B. Vedel Jensen 12. februar 2008 UGESEDDEL 4 OBS! Øvelseslokale for hold MM4 (Jonas Bæklunds hold) er ændre il Koll. G3 på IMF. Ændringen

Læs mere

Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner

Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner Logarime-, eksponenial- og poensfunkioner John Napier (550-67. Peer Haremoës Niels Brock July 27, 200 Indledning Eksponenial- og logarimefunkioner blev indfør på Ma C nivea uden en præcis definiion. Funkionerne

Læs mere

Øger Transparens Konkurrencen? - Teoretisk modellering og anvendelse på markedet for mobiltelefoni

Øger Transparens Konkurrencen? - Teoretisk modellering og anvendelse på markedet for mobiltelefoni DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Øger Transarens Konkurrencen? - Teoreisk modellering og anvendelse å markede for mobilelefoni Bjørn Kyed Olsen Nr. 97/004 Projek- & Karrierevejledningen

Læs mere

Undervisningsmaterialie

Undervisningsmaterialie The ScienceMah-projec: Idea: Claus Michelsen & Jan Alexis ielsen, Syddansk Universie Odense, Denmark Undervisningsmaerialie Ark il suderende og opgaver The ScienceMah-projec: Idea: Claus Michelsen & Jan

Læs mere

Pensions- og hensættelsesgrundlag for ATP gældende pr. 30. juni 2014

Pensions- og hensættelsesgrundlag for ATP gældende pr. 30. juni 2014 Pensions- og hensæelsesgrundlag for ATP gældende pr. 30. juni 2014 Indhold 1 Indledning 6 1.1 Lovgrundlag.............................. 6 1.2 Ordningerne.............................. 6 2 Risikofakorer

Læs mere

Bilag 1E: Totalvægte og akseltryk

Bilag 1E: Totalvægte og akseltryk Vejdirekorae Side 1 Forsøg med modulvognog Slurappor Bilag 1E: Toalvæge og ryk Bilag 1E: Toalvæge og ryk Dee bilag er opdel i følgende dele: 1. En inrodukion il bilage 2. Resulaer fra de forskellige målesaioner,

Læs mere

BAT Nr. 3 maj 2006. Den 4. april fremsatte EU kommissionen et revideret forslag til et Servicedirektiv.

BAT Nr. 3 maj 2006. Den 4. april fremsatte EU kommissionen et revideret forslag til et Servicedirektiv. B A T k a r e l l e Nr. 3 maj 2006 Den 4. april fremsae EU kommissionen e revidere forslag il e Servicedirekiv. Side 3 De økonomiske miniserier er i skarp konkurrence om, hvem der kan fremmane sørs flaskehalspanik

Læs mere

Newtons afkølingslov løst ved hjælp af linjeelementer og integralkurver

Newtons afkølingslov løst ved hjælp af linjeelementer og integralkurver Newons afkølingslov løs ved hjælp af linjeelemener og inegralkurver Vi så idligere på e eksempel, hvor en kop kakao med emperauren sar afkøles i e lokale med emperauren slu. Vi fik, a emperaurfalde var

Læs mere

FitzHugh Nagumo modellen

FitzHugh Nagumo modellen FizHugh Nagumo modellen maemaisk modellering af signaler i nerve- og muskelceller Torsen Tranum Rømer, Frederikserg Gymnasium Fagene maemaik og idræ supplerer hinanden god inden for en lang række emner.

Læs mere

DiploMat Løsninger til 4-timersprøven 4/6 2004

DiploMat Løsninger til 4-timersprøven 4/6 2004 DiploMa Løsninger il -imersprøven / Preben Alsholm / Opgave Polynomie p er give ved p (z) = z 8 z + z + z 8z + De oplyses, a polynomie også kan skrives således p (z) = z + z z + Vi skal nde polynomies

Læs mere

1. Aftalen... 2. 1.A. Elektronisk kommunikation meddelelser mellem parterne... 2 1.B. Fortrydelsesret for forbrugere... 2 2. Aftalens parter...

1. Aftalen... 2. 1.A. Elektronisk kommunikation meddelelser mellem parterne... 2 1.B. Fortrydelsesret for forbrugere... 2 2. Aftalens parter... Gener el l ebe i ngel s erf orl ever i ngogdr i f af L ok al Tel ef onens j enes er Ver s i on1. 0-Febr uar2013 L ok al Tel ef onena/ S-Pos bok s201-8310tr anbj er gj-k on ak @l ok al el ef onen. dk www.

Læs mere

BAT Nr. 6 oktober 2006. Skatteminister Kristian Jensen vil erstatte 2.700 medarbejdere med postkort!

BAT Nr. 6 oktober 2006. Skatteminister Kristian Jensen vil erstatte 2.700 medarbejdere med postkort! B A T k a r e l l e BAT Nr. 6 okober 2006 I BAT har vi med ineresse bemærke de 13 nye iniiaiver, som Beskæfigelsesminiseren har iværksa med de formål a gøre de leere for danske virksomheder a få udenlandsk

Læs mere

Dansk pengeefterspørgsel

Dansk pengeefterspørgsel 45 Dansk pengeeferspørgsel 98 Allan Bødskov Andersen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING I den økonomiske lieraur har pengeeferspørgselsfunkioner ilrukke sig beydelig opmærksomhed. De skyldes

Læs mere

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Illustration af arbitrage

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Illustration af arbitrage Dages forelæsig Ige-Arbirage pricippe Claus Muk kap. 4 Nulkupoobligaioer Simpel og geerel boosrappig Forwardreer Obligaiosprisfassæelse Arbirage Værdie af e obligaio Nuidsværdie af obligaioes fremidige

Læs mere

Indekserede Obligationer

Indekserede Obligationer Insiu for Finansiering Cand. Merc. 3. emeser Lærer: vend Jacobsen Forfaere: Per Frederisen Torben Peersen Indeserede Obligaioner - En analyse af den implicie opions enise aspeer og anvendelsesmuligheder

Læs mere

Mismatch på det danske arbejdsmarked. Andreas Østergaard Iversen, Peter Stephensen og Jonas Zangenberg Hansen

Mismatch på det danske arbejdsmarked. Andreas Østergaard Iversen, Peter Stephensen og Jonas Zangenberg Hansen Mismach på de danske arbejdsmarked Andreas Øsergaard Iversen, Peer Sephensen og Jonas Zangenberg Hansen November 2016 Mismach på de danske arbejdsmarked Indholdsforegnelse 1. Indledning... 2 2. Fremskrivning

Læs mere

Den erhvervspolitiske værdi af støtten til den danske vindmølleindustri

Den erhvervspolitiske værdi af støtten til den danske vindmølleindustri N N N '(7.2120,6.( 5c' 6 (. 5 ( 7 $ 5, $ 7 ( 7 Den erhvervspoliiske værdi af søen il den danske vindmølleindusri Svend Jespersen Arbejdspapir 2002:3 Sekreariae udgiver arbejdspapirer, hvori der redegøres

Læs mere

Optimalt porteføljevalg i en model med intern habit nyttefunktion og stokastiske investeringsmuligheder

Optimalt porteføljevalg i en model med intern habit nyttefunktion og stokastiske investeringsmuligheder Opimal poreføljevalg i en model med inern habi nyefunkion og sokasiske inveseringsmuligheder Thomas Hemming Larsen cand.merc.(ma.) sudie Insiu for Finansiering Copenhagen Business School Vejleder: Carsen

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 76,4%

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 76,4% Horsensvej Anal besvarelser: 375 FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocen: 76,4% Forældreilfredshed 2015 OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING Aarhus Kommune har i perioden okober november 2015

Læs mere

Fremadrettede overenskomster i byggeriet

Fremadrettede overenskomster i byggeriet B A T k a r e l l e Nr. 2 april 2007 Mange unge i dag ved ikke, hvad fagforeningen sår for, og de er fagforeningens forpligigelse a videregive arven il de kommende generaioner. Side 4 Ny forskning fra

Læs mere

Med RUT kan myndighederne effektivisere deres kontrolindsats

Med RUT kan myndighederne effektivisere deres kontrolindsats B A T k a r e l l e BAT Nr. 2 april 2008 I indeværende folkeingssamling skal Folkeinge beslue en ændring af Øsafalen med de formål a sramme op omkring regisreringen og konrollen af udsaionerende virksomheder.

Læs mere

Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir I

Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir I Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel virke i Danmark? Simulering af en ensartet skat på al kapitalindkomst Arbejdspapir I Provenukonsekvenser Skatteministeriet 2007 2007.I Arbejdspapir I

Læs mere

Opnåelse af 60 pct. målsætningen 1

Opnåelse af 60 pct. målsætningen 1 Opnåelse af 6 pc. målsæningen 1 29. mars 212 Indledning I nærværende noa belyses effeken af fire marginale uddannelseseksperimener omhandlende opnåelse af 6 pc. målsæningen. Målsæningen indbefaer, a 6

Læs mere

Den effektive beskatning af opsparingsafkast i Danmark

Den effektive beskatning af opsparingsafkast i Danmark Den effekive beskning f opspringsfks i Dnmrk Jesper Gregers Lin De Økonomiske Råds Sekreri Lrs Hgen Pedersen De Økonomiske Råds Sekreri Peer Birch Sørensen Dnmrks Nionlbnk Working Pper 2010:5 Sekrerie

Læs mere

Lindab Comdif. Fleksibilitet ved fortrængning. fortrængningsarmaturer. Comdif er en serie af luftfordelingsarmaturer til fortrængningsventilation.

Lindab Comdif. Fleksibilitet ved fortrængning. fortrængningsarmaturer. Comdif er en serie af luftfordelingsarmaturer til fortrængningsventilation. comfor forrængningsarmaurer Lindab Comdif 0 Lindab Comdif Ved forrængningsvenilaion ilføres lufen direke i opholds-zonen ved gulvniveau - med lav hasighed og underemperaur. Lufen udbreder sig over hele

Læs mere

5 Lønindeks for den private sektor

5 Lønindeks for den private sektor 57 5 Lønindeks for den privae sekor 5.1 Grundlæggende informaion om indekse 5.2 Navn Lønindeks for den privae sekor. Der offenliggøres e ilsvarende lønindeks for den offenlige sekor, der i princippe beregnes

Læs mere

FARVEAVL myter og facts Eller: Sådan får man en blomstret collie!

FARVEAVL myter og facts Eller: Sådan får man en blomstret collie! FARVEAVL myer og facs Eller: Sådan får man en blomsre collie! Da en opdræer for nylig parrede en blue merle æve med en zobel han, blev der en del snak bland colliefolk. De gør man bare ikke man ved aldrig

Læs mere

BAT Nr. 4 juli 2008. Den danske model har igen vist sin robusthed

BAT Nr. 4 juli 2008. Den danske model har igen vist sin robusthed BAT Nr. 4 juli 2008 Miniseren må il lommerne og genåbne voksenlærlingeordningen. De er direke dum a lukke en ordning, som er en ordnende succes for alle parer Side 2 Byggefagene i BAT er mege ilfredse

Læs mere

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2011. Marianne Frank Hansen & Peter Stephensen

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2011. Marianne Frank Hansen & Peter Stephensen Danmarks fremidige beflkning Beflkningsfremskrivning 2011 Marianne Frank Hansen & Peer Sephensen Side 2 af 116 Indhldsfregnelse 1 Indledning... 6 1.1 Opbygningen af beflkningsmdellen... 8 1.2 Viale begivenheder...

Læs mere

N O T A T Lønninger i banksektoren en ny analyse af lønpræmier. Kort resumé

N O T A T Lønninger i banksektoren en ny analyse af lønpræmier. Kort resumé N O T A T Lønninger i banksekoren en ny analyse af lønpræmier Kor resumé Konkurrencesyrelsen offenliggør i forbindelse med den årlige konkurrenceredegørelse beregninger på såkalde lønpræmier i danske brancher.

Læs mere

MAKRO 2 KAPITEL 7: GRÆNSER FOR VÆKST? SOLOW-MODELLEN MED NATURRESSOURCER. - uundværlig i frembringelsen af aggregeret output og. 2.

MAKRO 2 KAPITEL 7: GRÆNSER FOR VÆKST? SOLOW-MODELLEN MED NATURRESSOURCER. - uundværlig i frembringelsen af aggregeret output og. 2. KAPITEL 7: GRÆNSER FOR VÆKST? SOLOW-MODELLEN MED NATURRESSOURCER MAKRO 2 2. årsprøve Klassisk syn: JORDEN/NATUREN er en produkionsfakor, som er - uundværlig i frembringelsen af aggregere oupu og Forelæsning

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt 12. oktober 2016 J.nr. 16-0846323 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 550 af 4. juli 2016 (alm.

Læs mere

Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir III

Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir III Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel virke i Danmark? Simulering af en ensartet skat på al kapitalindkomst Arbejdspapir III Ejerboligpriseffekter Skatteministeriet 2007 2007.III Arbejdspapir

Læs mere

Merindvandring af bacheloruddannede fra vestlige lande med uddannelsesspecifik udvandringssandsynlighed 1

Merindvandring af bacheloruddannede fra vestlige lande med uddannelsesspecifik udvandringssandsynlighed 1 Merindvandring af bacheloruddannede fra veslige lande med uddannelsesspecifik udvandringssandsynlighed 1 4. februar 2014 Indledning Nedenfor beskrives en række scenarier, der har il formål a klarlægge

Læs mere

Beskrivelse af forskningsprojekt om FUNDAMENTALE OG FAKTISKE BOLIGPRISER I DANMARK OG SVERIGE

Beskrivelse af forskningsprojekt om FUNDAMENTALE OG FAKTISKE BOLIGPRISER I DANMARK OG SVERIGE Beskrivelse af forskningsprojek om FUNDAMENTALE OG FAKTISKE BOLIGPRISER I DANMARK OG SVERIGE Michael Bergman og Peer Birch Sørensen Økonomisk Insiu, Københavns Universie Okober 202 Projekes baggrund og

Læs mere

Pricing of Oil Derivatives. -With the SABR and Schwartz models. Prisfastsættelse af Oliederivater. -Med SABR og Schwartz modellerne

Pricing of Oil Derivatives. -With the SABR and Schwartz models. Prisfastsættelse af Oliederivater. -Med SABR og Schwartz modellerne Pricing of Oil Derivaives -Wih he SABR and Schwarz models Prisfassæelse af Oliederivaer -Med SABR og Schwarz modellerne Mark Søndergaard Pedersen CPR xxxxxx-xxxx Alex Rusanov CPR xxxxxx-xxxx Vejleder:

Læs mere

Dagpengeskandalen. B A T k a r t e l l e t. r. 5 november 2008

Dagpengeskandalen. B A T k a r t e l l e t. r. 5 november 2008 B A T k a r e l l e BAT N r. 5 november 2008 Regeringen skal udarbejde konkree energi- og CO2 mål for byggerie og for bygninger, ellers ender den danske indsas med a blive en relaiv landingsbane silsand.

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0633906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

CS Klimateknik ApS Tlf.: +45 38 88 70 70 DATA OG FAKTA. Luftbehandlingsenhed MultiMAXX New Generation. ... God luft til erhverv og industri

CS Klimateknik ApS Tlf.: +45 38 88 70 70 DATA OG FAKTA. Luftbehandlingsenhed MultiMAXX New Generation. ... God luft til erhverv og industri CS Klimaeknik ApS Tlf.: +45 38 88 7 7 DATA OG FAKTA Lufbehandlingsenhed MuliMAXX New Generaion... God luf il erhverv og indusri Enhedsbeskrivelse MuliMAXX Om dee kaalog Til vore kunder Med dee kaalog ønsker

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

1 Stofskifte og kropsvægt hos pattedyr. 2 Vægtforhold mellem kerne og strå. 3 Priselasticitet. 4 Nedbrydning af organisk materiale. 5 Populationsvækst

1 Stofskifte og kropsvægt hos pattedyr. 2 Vægtforhold mellem kerne og strå. 3 Priselasticitet. 4 Nedbrydning af organisk materiale. 5 Populationsvækst Oversig Eksempler på hvordan maemaik indgår i undervisningen på LIFE Gymnasielærerdag Thomas Vils Pedersen Insiu for Grundvidenskab og Miljø vils@life.ku.dk Sofskife og kropsvæg hos paedyr Vægforhold mellem

Læs mere

Tjekkiet Štěpán Vimr, lærerstuderende Rapport om undervisningsbesøg Sucy-en-Brie, Frankrig 15.12.-19.12.2008

Tjekkiet Štěpán Vimr, lærerstuderende Rapport om undervisningsbesøg Sucy-en-Brie, Frankrig 15.12.-19.12.2008 Tjekkie Šěpán Vimr lærersuderende Rappor om undervisningsbesøg Sucy-en-Brie Frankrig 15.12.-19.12.2008 Konak med besøgslæreren De indledende konaker (e-mail) blev foreage med de samme undervisere hvilke

Læs mere

Lad totalinddækning mindske nedslidningen

Lad totalinddækning mindske nedslidningen B A T k a r e l l e Nr. 5 sepember 2006 3 mia. il ny forebyggelsesfond og eksra midler il Arbejdsilsyne, var de glade budskab, da forlige om fremidens velfærd var i hus lige før sommerferien. Side 2 Arbejdsilsyne

Læs mere

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2013. Marianne Frank Hansen & Peter Stephensen

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2013. Marianne Frank Hansen & Peter Stephensen Danmarks fremidige beflkning Beflkningsfremskrivning 213 Marianne Frank Hansen & Peer Sephensen Juli 213 Side 2 af 132 Indhldsfregnelse 1 Indledning... 6 1.1 Opbygningen af beflkningsmdellen... 8 1.2 Viale

Læs mere

Modellering af den Nordiske spotpris på elektricitet

Modellering af den Nordiske spotpris på elektricitet Modellering af den Nordiske spopris på elekricie Speciale Udarbejde af: Randi Krisiansen Oecon. 10. semeser Samfundsøkonomi, Aalborg Universie 2 RANDI KRISTIANSEN STUDIENUMMER 20062862 Tielblad Uddannelse:

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 323 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 323 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 323 Offentligt 19. januar 2015 J.nr. 14-5325303 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 323 af 22. december 2014

Læs mere

Hvor meget er det værd at kunne udskyde sine afdrag, som man vil?

Hvor meget er det værd at kunne udskyde sine afdrag, som man vil? Hvor mege er de værd a kunne udskyde sine afdrag, som man vil? Bjarke Jensen Rolf Poulsen 1 Indledning For den almindelig fordrukne og forgældede danske boligejer var 1. okober 2003 en god dag: Billigere

Læs mere

Skriftlig Eksamen. Datastrukturer og Algoritmer (DM02) Institut for Matematik og Datalogi. Odense Universitet. Torsdag den 2. januar 1997, kl.

Skriftlig Eksamen. Datastrukturer og Algoritmer (DM02) Institut for Matematik og Datalogi. Odense Universitet. Torsdag den 2. januar 1997, kl. Skriflig Eksamen Daasrukurer og lgorimer (DM0) Insiu for Maemaik og Daalogi Odense Universie Torsdag den. januar 199, kl. 9{1 lle sdvanlige hjlpemidler (lrebger, noaer, ec.) sam brug af lommeregner er

Læs mere