År BNP i faste priser (mio. dollars) Indbyggertal (mio.)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "År BNP i faste priser (mio. dollars) Indbyggertal (mio.)"

Transkript

1 Kapitel I Danmark har venstrefløjen (især Enhedslisten) været fortaler for en delvis ophævelse af den private ejendomsret og overgang til planøkonomi. Hvilke konsekvenser tror du, at en sådan ændring ville få for dansk økonomi? 1.2 Ud fra dine egne indkøbsvaner/forbrugspræferencer bedes du give eksempler på varer eller tjenesteydelser, som er henholdsvis elastiske, uelastiske og evt. neutralelastiske for dig. 1.3 Diskutér, hvilke markedsformer der findes på markederne for følgende varer/tjenester: Dåsetomater Togrejser Løbesko Elektricitet Folkeskoleundervisning 1.4 Ved hjælp af tabel 1.1 bedes du forklare, hvordan den danske økonomi har udviklet sig fra 2002 til I hvilken grad synes du, at tallene beskriver de udfordringer, som Danmark står overfor? 1.5 Hvilke af de økonomiske mål (jf. bogens afsnit 1.5) tror du, at henholdsvis den politiske venstrefløj og højrefløj prioriterer højest (og lavest)? 1.6 Med udgangspunkt i de former for økonomisk politik, som bogen nævner i afsnit 1.6, bedes du forklare, på hvilke områder Danmark i dag selv kan udforme sin økonomiske politik, og på hvilke områder vores EU-medlemskab lægger bindinger. 1.7 Ud fra nedenstående fiktive eksempel bedes du beregne, hvor stor landets BNP-vækst har været i henholdsvis absolutte og relative tal. Er landets befolkning blevet rigere eller fattigere (set ud fra en gennemsnitlig betragtning)? År BNP i faste priser (mio. dollars) Indbyggertal (mio.) , , , ,9 1.8 Forklar ved hjælp af figur 1.14, hvordan følgende ændringer vil påvirke pengekredsløbet i samfundet: Pensioner og dagpenge sænkes.

2 Den økonomiske krise i Tyskland og Sverige forværres. Afgifterne på cigaretter og sodavand sænkes. 1.9 På baggrund af de to nedenstående artikler bedes du beskrive den aktuelle situation for dansk økonomi. Du skal i den forbindelse komme ind på, hvilke faktorer der har ændret sig i løbet af det sidste halve år. Fremgang på vej i dansk økonomi Af chefanalytiker Frederik I. Pedersen og kommunikationschef Mikkel Harboe Seks års dødvande i dansk økonomi ser nu ud til at blive erstattet af fremgang. Stemningsskiftet i dansk økonomi, der begyndte i sommeren 2013, har holdt ved, og der er nu flere tegn på, at det danske arbejdsmarked er i bedring. Vi har endnu ikke et selvbærende opsving i dansk økonomi, men vi tror på fremgang. Vi har i begyndelsen af 2014 set nogle af de mest positive indikatorer for erhvervs- og forbrugertillid gennem krisen. Vi har samtidig set de laveste niveauer for varslede fyringer, siden krisen satte ind, ligesom antallet af jobopslag har været svagt stigende. Antallet af virksomhedskonkurser og tvangsauktioner er faldet og nærmer sig også niveauet fra før krisen satte ind. Samtidig går det bedre i udlandet, hvorfor de danske eksportudsigter tegner positive. Et bedre arbejds- og boligmarked giver sammen med stemningsskiftet en forventning om, at forbrugs- og investeringslysten gradvist vender tilbage i dansk økonomi. Der er grund til optimisme. Dansk økonomi er i dag robust. Vi har nu på femte år et overskud på betalingsbalancen på mere end 100 mia. kr. Vores udlandsgæld er vendt til en udlandsformue på 700 mia. kr. Den offentlige gæld er lille, og vi har langsigtede holdbare offentlige finanser. De rekordstore overskud på betalingsbalancen vidner om et gigantisk privat opsparingsoverskud. Spejlbilledet af dette er, at forbrugs- og investeringstilbøjeligheden er lav. Der er således rigeligt med vækstkrudt i dansk økonomi, og der er et stort potentiale i at få mere gang i både privatforbruget og investeringerne herhjemme. Netop den hjemlige efterspørgsel har været akilleshælen i dansk økonomi de senere år. Eksporten er vokset pænt gennem krisen og er nu tilbage på før-kriseniveau. Vi mangler her i 2014 for alvor at se stemningsskiftet blive omsat til øget forbrug og investeringer. Vi har tidligere set, at når stemningen vender blandt forbrugerne, reagerer det private forbrug positivt om end med nogen forsinkelse. Oven på en så lang og dyb krise, som vi har oplevet, kan det dog godt tage længere tid denne gang. Vi forventer dog, at krisen nu synger på sidste vers. De positive indikationer på fremgang bakkes ligeledes op af topchefer fra danske virksomheder, der i både Børsen og Berlingske melder, at de er klar: De forventer flere ordrer og flere job. I AE forventer vi en fremgang i dansk økonomi på 1,4 procent i år, der kan vokse til over 2 procent i Det er betydeligt bedre end det, vi har set de senere år, men er i historisk perspektiv langt fra prangende. Omsættes de positive meldinger til en højere forbrugs- og investeringslyst herhjemme, så kan det dog komme til at gå langt bedre. Erfaringerne fra de seneste kriser viser, at når økonomien først vender, så går det typisk stærkt. De økonomiske hjul kan derfor for alvor accelerere, hvis den højere tillid for alvor slår igennem. Det vil ifølge AE s nye forårsprognose kunne give vækstrater, der ligner opgangstider. Sker det, vil det ligeledes betyde en beskæftigelsesfremgang på mere end personer frem til og med Selvom forudsætningerne for fremgang er til stede, så er der stadig betydelig risiko for, at dansk økonomi vil fortsætte i det økonomiske slæbespor, så de ellers positive tendenser på arbejdsmarkedet bremses. I det lys er det vigtigt, at finanspolitikken som planlagt underbygger væksten, og at den ikke strammes, før der er kommet ordentligt gang i vækst og beskæftigelse.

3 Det er således vigtigt at slå fast, at dansk økonomi endnu ikke er i, hvad der kan betegnes som et selvbærende opsving. Derfor er der brug for hver eneste milliard, der kan være med til at skubbe bag på vækst og beskæftigelse i dansk økonomi, indtil der kommer ordentlig gang i den private efterspørgsel og ikke mindst arbejdsmarkedet. Gennem de senere år har de offentlige myndigheder, herunder ikke mindst kommunerne, brugt mindre end budgetteret. Vi skal ikke i 2014 og 2015 ende i en ny situation, hvor et offentligt underforbrug unødvendigt bremser vækst og beskæftigelse i dansk økonomi. Det er umuligt at styre Danmark fri af krisen, når forsigtighed eller spareprogrammer modarbejder vækst og beskæftigelse. Hvis ikke de offentlige myndigheder kan bruge de penge, der er budgetteret med, bør de uforbrugte midler inddrages og bruges på andre vækstskabende initiativer. I forbindelse med den kommende vækstpakke bør man ligeledes se på tiltag, der belønner virksomheder, som investerer. For at sætte gang i investeringerne herhjemme kan vi forbedre virksomhedernes afskrivningsmuligheder. Det er langt mere målrettet end eksempelvis lettelser i selskabsskatten. Kan der findes yderligere råderum inden for de stramme finanspolitiske rammer, bør der sættes ind med at stimulere efterspørgslen. Det kan gøres ved at sætte ind med flere renoveringer i den almene sektor, der melder klar med nye projekter. Vi har endnu ikke et selvbærende opsving i dansk økonomi, men vi tror på fremgang. Forbrugs- og investeringslysten holder lige nu nøglen til opsvinget. Vi skal understøtte de positive tegn og ikke gentage fejlen fra den såkaldte genopretningspakke tilbage i 2010, hvor man fik kvalt opsvinget, før det var kommet ordentligt i gang i økonomien. Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 26/ Forsommerens udsigt til opsving blegner Af Gordon Trier Holm Forventningerne til et år med økonomisk opsving er dykket henover sommerens varme måneder med ophobede varelagre. Og en fremgang på eksportmarkederne er udeblevet. Store lagre og tynde ordrebøger har ført til en nedjustering af forventningerne til produktionen. Og det viser sig også, at eksporten er gået tilbage. Den samlede vareeksport faldt med 3,7 pct. i juni. For hele andet kvartal var der et fald i vareeksporten på 0,8 pct. og et fald i tjenesteeksporten på 1,6 pct. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. - Det er ret tydeligt, at de høje forventninger i foråret ikke er blevet indfriet, siger DI s cheføkonom Klaus Rasmussen. Han henviser til de forventninger, som i forsommeren kom til udtryk i DI s Virksomhedspanel, hvor topchefernes ventede sig positiv udvikling i økonomien i årets tredje kvartal. Svagere aktivitet end ventet Men forsommerens optimisme er afløst af en del svage signaler fra industrien, det private forbrug og senest nu også fra eksporten. Derudover er der kommet internationale nøgletal, der viser en svagere aktivitet end ventet i Tyskland og recession i Italien. Samtidig er usikkerheden på de globale markeder blevet større blandt andet på grund af Europas anstrengte forhold til Rusland og et konkursramt Argentina. - Så tallene for væksten i andet kvartal bliver ikke prangende. Og der vil være stor risiko for, at vi igen får et kvartal med negativ vækst. Især industriens forventninger til fremtiden er blevet meget negative på det seneste, siger Klaus Rasmussen. Styrtdyk i Danmark Også i andre europæiske lande ses der en tendens til at forventningerne er blevet svækket lidt siden foråret. Men i stort set alle andre lande er der tale om en ret marginal svækkelse, mens der er Danmark er tale om et styrtdyk. - Sammenlignes der for eksempel med Tyskland, så er produktionsforventningerne blevet svækket lidt siden foråret, men de er fortsat positive, siger DI s cheføkonom. Kilde: Dansk Industri, 13/8-2014

4 Kapitel Hvad forstås ved erhvervsstrukturen, og hvordan kan den måles? 2.2 Med udgangspunkt i tabel 2.1 bedes du beskrive og analysere hvordan erhvervsstrukturen har udviklet sig i henholdsvis Danmark, Tyskland og England mellem 1960 og 2011 forskellen mellem Kinas og Sydkoreas erhvervsstruktur i 2011 forskellene i den betydning, som den sekundære sektor havde for beskæftigelsen i alle tabellens lande i henholdsvis 1960 og På baggrund af tabel 2.1 og tabel 2.2 bedes du sammenligne og analysere forskellene mellem den betydning, som de tre sektorer havde for henholdsvis beskæftigelsen og BNP i 2011/2012 i Danmark Tyskland Kina Brasilien 2.4 Med udgangspunkt i tabel 2.3 bedes du beskrive og analysere den vægt, som de høj- og mellemhøjteknologiske brancher har i de forskellige lande, samt de mulige konsekvenser heraf for de respektive lande. 2.5 På baggrund af nedenstående tabel og den tilsvarende tabel 2.4 i lærebogen bedes du beskrive og analysere, hvordan fordelingen af velstand har udviklet sig inden for EU i perioden BNP pr. indbygger i de fattigste og rigeste regioner i EU 1998 (EU s gennemsnit = 100) 10 højeste 10 laveste Indre London (UK) 243 Ipeiros (Grækenland) 42 Hamburg (Tyskland) 186 Reunion (Frankrig) 50 Luxembourg 176 Extremadura (Spanien) 50 Bruxelles (Belgien) 169 Guadaloupe (Frankrig) 52 Wien (Østrig) 163 Acores (Portugal) 52 Oberbayern (Tyskland) 161 Dytikli Ellada (Grækenland) 53 Darmstadt (Tyskland) 154 Peleponnesos (Grækenland) 53 Ile de France (Frankrig) 152 Guyane (Frankrig) 53 Bremen (Tyskland) 144 Anatoliki Makedonia Thraki (Grækenland) 55 Utrecht (Holland) 142 Ionia Nisia (Grækenland) 56

5 2.6 Der findes som altid vidt forskellige synspunkter på erhvervs- og vækstpolitik. Beskriv og analysér nedenstående erhvervspolitiske programmer fra to af folketingets partier. Enhedslisten Ordfører på området: Frank Aaen Mandater i FT ved valget i 2011: 12 Regeringsparti: Nej På kort sigt ønsker Enhedslisten, at de samfundsskabte værdier i virksomheder i langt større grad skal tilfalde fællesskabet. Dette skal ske gennem højere lønninger og højere selskabsskat. Højere lønninger betyder, at værdierne i større grad tilfalder de umiddelbare producenter og højere selskabsskat giver et provenu, der kan bruges til at forbedre den generelle velfærd i samfundet. Herigennem begrænses også virksomhedernes profit, hvilket indebærer, at den udemokratiske og miljøødelæggende kapitalismes ekspansion begrænses. Visioner Men Enhedslisten har også langsigtede visioner for erhvervspolitikken. Den samfundsøkonomiske produktion bør finde sted på grundlag af politiske prioriteringer. Derfor bør der ske en demokratisering af produktionen sådan at både de umiddelbart berørte og demokratiske repræsentanter får direkte indflydelse på beslutningerne. På denne måde vil lønmodtagere, forbrugere, lokalsamfund m.fl. blive inddraget i beslutninger og overordnede samfundshensyn som lighed, miljø og klima kan blive tilgodeset. Under den nuværende samfundsmodel er alle andre hensyn end profitten sekundære og konkurrencen bevirker, at de mest hensynsløse virksomheder normalt tjener flest penge. Liberal Alliance Ordfører på området: Mette Bock Mandater i FT ved valget i 2011: 9 Regeringsparti: Nej Den bedste erhvervspolitik består i at sænke skatterne, fremme og opretholde åbne markeder, fjerne barrierer for konkurrence, afregulere, afbureaukratisere og privatisere. Statens rolle i erhvervslivet bør først og fremmest være at sikre en grundlæggende juridisk infrastruktur i form af selskabsretlige, immaterialretlige og konkurrenceretlige regler med mere. Derfor mener Liberal Alliance, at: staten ikke skal yde direkte erhvervsstøtte. Derfor vil Liberal Alliance afskaffe erhvervsstøtten bortset fra støtte til forskning, medier og turisme. Til gengæld er det en del af Liberal Alliances skattepolitik, at selskabsskatten skal halveres fra 25 pct. til 12,5 pct. staten ikke skal bestemme, hvornår private forretningsdrivende må holde åbent. Det er et indgreb i den private ejendomsret, der tilmed er til gene for millioner af forbrugere. Derfor vil Liberal Alliance ubetinget afskaffe lukkeloven. staten ikke skal gribe direkte ind i markedsmekanismen med priskontrol. Herhjemme er det først og fremmest boligmarkedet, der er underlagt en utidssvarende prisregulering, og i EU er det især landbrugspolitikken og inden for telekommunikation, at politikerne griber ind med direkte priskontrol til skade for konkurrencen og dermed til skade for forbrugerne på længere sigt. det privat-offentlige samarbejde skal opprioriteres, så borgerne får mere for deres skattekroner. Kilde: 2.7 Analysér nedenstående artikel fra China Daily.

6 Picking the winners By Michael Power Investors focusing more on volume and cost efficiency than prices have best long-term prospects In the world of commodities, the past couple of years should be viewed as an abrasive palate cleanser between the first course of the supercycle, which ran from 2000 until 2008, and the main course that is now being prepared. To understand why, one first needs to re-examine the specifics of China s recent nominal US dollar GDP growth - an extraordinary compound annual growth rate of 18.5 percent over the past decade. Even now China s nominal US dollar GDP - the pool of demand that matters most to business - is still growing in the region of 13 percent annually. One also needs to develop a proper understanding of the sheer scale of the compounding effect that is now happening on China s ever increasing economic base. This means not being hypnotized by the annual growth rate but rather focusing on the sheer quantum of new Chinese US dollar demand for commodities that is likely to be created in each successive year over the coming decade. In 2012, China added an Australia to its economy; by 2020, it could be adding a Germany every year. In the era ahead, it is important to understand that, just as the character of China s growth is changing in line with the rise of the Chinese consumer, so too the mix of that commodity demand is evolving. The winners in the first course are not necessarily going to be the same winners in the main course, though some ingredients such as oil, copper and thermal coal will be heavily used in both. China is not the only kid on the emerging market block, even if it is currently by far the largest. Collectively, the economies of India, Brazil, Russia and Mexico are still larger than that of China. And by 2020, India, in particular, will be adding significant annual increases to the quantum of demand across a whole range of commodities. It will roughly be where China was in 2000, when the first leg of the Commodity Supercycle began. This will mean those commodities that benefited from China s consumption, especially iron ore, ferrous metals and metallurgical coal, will experience revivals as the next tier of emerging giants go through the same industrialization process as China has recently done. For investors, the near future is not, however, to be reheated. This first course of the Commodity Supercycle was a dish that pleased many tastes, especially for those playing the easy game of piggybacking their investments onto rising prices. The main course is going to be not only a more substantial dish, but a subtler one too, requiring a more sophisticated palate to appreciate. Investors focusing more on volume and cost efficiency rather than hypnotized by price will be the real winners in this era. Consequently, companies that investors will favor should also be different, both in terms of their strategic composition and their geographical makeup. No doubt there will be winners common to both courses, especially those large well-diversified companies like BHP and RTZ. These companies are built on the principle of exploiting the magic dust of capitalism, volume gearing, as they are able to produce large quantities of products at very low cost. Other attributes to look out for will be those companies that do both mining and commodity trading - like Glenstrata and Noble & Co - as well as those companies that evolve their commodity profile in line with the changing tastes of China as the producer versus consumer mix of its economy gradually moves in favor of the latter. The coming era will be one in which, for instance, those companies involved in agricultural -specifically food - commodities prosper. Finally those companies with strong balance sheets that can acquire financially stranded companies sitting on large undeveloped oil and mineral deposits will also benefit. One of the most interesting groups of likely winners are those companies from the emerging world whose names are not yet familiar to global investors. Beyond the well-known Chinese, Russian, Brazilian and Indian oil and mining companies, there are a host of players from other emerging markets, such as oil companies like PTT of Thailand, Ecopetrol of Colombia and Pertamina of Indonesia to watch. It is not just companies that will be winners (and losers) in this era, but countries too. Regio-

7 nally, virtually every nation in the southern hemisphere stands to prosper but only if it follows the right mix of policies, by far the most important of which involves supporting the building up of their volume of oil and mineral production to facilitate large scale exports at low cost. Countries whose governments invest or even co-invest with the private sector in expanding infrastructure (like ports, rail and pipelines) are the most likely to succeed. By contrast, countries that thwart output expansion and instead try to kill the geese that are laying their golden eggs - through excessive royalties, misplaced insistence on local beneficiation or other behavior akin to resource nationalism - will do far less well. All these countries would be well advised to focus their efforts on avoiding the ravages of Dutch Disease by managing their exchange rates, building up sovereign wealth funds and transferring at least part of the windfalls accruing from the commodity bonanza from this generation to future generations. Kilde: China Daily 8/ Økonomerne Peter A. Hall og David Soskice har i deres bog Varieties of Capitalism (Oxford 2001) grupperet en række lande i to kategorier: Liberale markedsøkonomier (LMEs), f.eks. USA og UK. Koordinerde markedsøkonomier (CMEs), f.eks. de skandinaviske lande og Tyskland. Hall & Soskice mener, at den måde, som institutionerne er opbygget på i de forskellige lande, fører frem til forskellige virksomhedsstrategier. Det medfører, at de to typer økonomier har forskellige muligheder for at innovere og har en tilbøjelighed til at fordele indkomst og beskæftigelse på forskellige måder. Med udgangspunkt i nedenstående skema bedes du diskutere og analysere fordele og ulemper ved de to systemer. Criteria LME CME Mechanism Equilibrium Competitive market arrangements Demand/supply and Hierarchy Non-market relations Strategic interaction among firms and other actors Inter-firm relations Competitive Collaborative Mode of Production Direct product competition Differentiated, niche production Legal system Complete and formal contracting Incomplete and informal contracting Institutions function Employment Competitiveness Freer movement of inputs Full-time, General skill Short term, Fluid Monitoring Sanctioning of defectors Shorter hours, Specific skill Long term, Immobile Wage bargain Firm level Industry level Training and Education Formal education from high schools and colleges Apprenticeship imparting industry-specific skills

8 Unionization Rate Low High Income Distribution Unequal Equal Innovation Radical Incremental Comparative Advantage Policies High-tech and service Deregulation, anti-trust, tax-break Manufacturing Encourages information sharing and collaboration of firms

9 Kapitel På baggrund af tabellen Befolkningen fordelt efter køn og socioøkonomisk status. 1. januar 2013, som kan findes på side 2 i Nyt fra Danmarks Statistik nr. 40/2014 (http://www.dst.dk/pukora/ epub/nyt/2014/nr040.pdf), bedes du besvare følgende spørgsmål: Hvad forstår man ved arbejdsstyrken, og hvor stor var den pr. 1. januar 2013? Hvilke faktorer påvirker udviklingen i arbejdsstyrken? 3.2 På baggrund af figuren Tilknytning til arbejdsmarkedet for personer, der var år i 2013, som er trykt på side 1 i sammen nummer af Nyt fra Danmarks Statistik, bedes du besvare følgende spørgsmål: Redegør for, hvilke grupper der har den mest stabile tilknytning og den mindst stabile tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvad kan være årsager til, at personer med en Erhvervsgymnasial uddannelse (som højest fuldførte uddannelse) har en langt mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet end dem med en Almengymnasial uddannelse? 3.3 På baggrund af figuren Arbejdsstyrken årige, som er trykt på side 1 i Nyt fra Danmarks Statistik nr. 87/2014 (http://www.dst.dk/pukora/epub/nyt/2014/nr087.pdf), bedes du besvare følgende spørgsmål: Gør rede udviklingen i arbejdsstyrken siden Hvad kan forklaringen være på udviklingen? 3.4 I lærebogen er erhvervsfrekvensen i udvalgte europæiske lande vist i tabel 3.1. Hvad forstås ved erhvervsfrekvensen? Hvad er årsagerne til den betydelige forskel i erhvervsfrekvensen mellem landene? Find ved hjælp af statistik fra Danmarks Statistik og/eller Eurostat de nævnte landes arbejdsløshedsprocenter. Hvilke tre lande har den laveste arbejdsløshed, og hvilke tre lande har den højeste arbejdsløshedsprocent? Hvad kan være årsager til de forskellige arbejdsløshedsprocenter mellem landene? 3.5 I en fra artikel i AK-Samvirke (brancheorganisationen for danske a-kasser) fra 14/ står der følgende: En ny optælling, lavet af a-kasserne og AK-Samvirke, viser, at ledige mistede dagpengene i Halveringen af dagpengeperioden, fordoblingen af genoptjeningskravet og en meget hård indfasning af reformen blev dermed en giftig cocktail for de ledige. Hvad er forklaringen på, at et stort antal personer ikke kan skaffe sig et job, når der samtidig i visse brancher tales om, at der er mangel på arbejdskraft? Giv forslag til, hvordan man skabe jobmuligheder for de personer, der nu ikke længere har ret til at være på dagpenge.

10 Kapitel På baggrund af tabel 4.3 bedes du foretage en sammenligning af skattetrykket i Danmark, Sverige, Storbritannien og Tyskland. I denne forbindelse bør du komme ind på forskelle og ligheder i finansieringskilder landene imellem. 4.2 Ofte diskuteres det blandt politikere og økonomer, om de danske indkomstskatter er for høje, og om de bør sænkes. I denne opgave skal du forestille dig, at de danske personskatter ( trækprocenten ) sænkes, og at dette fald ikke finansieres ved at forhøje momsen og andre afgifter eller ved at sænke overførselsindkomsterne (bistandshjælp, arbejdsløshedsunderstøttelse, efterløn mv.). Forklar, hvordan en sådan skattelettelse vil påvirke følgende økonomiske størrelser i den danske økonomi: Arbejdsløshed Betalingsbalance Statsgæld Konkurrenceevne 4.3 Regeringens jobpakke fra marts 2013 indeholdt en nedsættelse af selskabsskatten fra 25 % til 22 %. Hvad kan formålet med dette initiativ være, og hvordan vil den lavere selskabsskat påvirke de økonomiske størrelser, som er nævnt i spørgsmål 2? 4.4 Der har flere gange været stillet forslag om, at skatte- og afgiftssatser harmoniseres inden for EU-landene. Hvilke fordele og ulemper vil det efter din mening indebære, hvis dette forslag følges? 4.5 Forestil dig, at staten ønsker at øge sine udgifter med 30 mia. kr. uden at forhøje indtægterne tilsvarende. Hvad kan være årsagen til statens ønske om at øge udgifterne? Beregn ved hjælp af multiplikatoren den samlede virkning af de øgede udgifter (idet du selv definerer, hvor stor befolkningens tilbøjelighed til at forbruge og købe importerede varer er). Hvilke andre forhold end de, der indgår i formlen for multiplikatoren, har betydning for rigtigheden af den beregnede multiplikatorvirkning?

11 Kapitel Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har der blandt politikere og økonomer lydt krav til bankerne om, at bankernes kapitalgrundlag skulle styrkes. Hvad menes der med, at kapitalgrundlaget skal styrkes? Hvilken indvirkning får skærpede kapitalkrav til bankerne for deres pengeskabende evne? 5.3 Inden for EU er mange fortalere for, at lovgivningen over for de finansielle institutioner, herunder bankerne, skal harmoniseres. Hvad menes der i denne sammenhæng med ordet harmonisering? Hvad kunne i forhold til bankerne være eksempler på harmonisering? Diskuter begrebet kapitalens frie bevægelighed i forbindelse med harmonisering. 5.4 I Japan er politikerne bekymrede over landets lave inflation. I euro-området har inflationen i de seneste år ligget under målet på ca. 2 %, og ECB har i søgt at forøge inflationen, så den nærmer sig målet på ca. 2 %. Hvad er årsagen til bekymringen for den lave inflation i Japan og EU? (I din besvarelse bør du inddrage de forskellige inflationstyper.) Hvilke midler kan ECB tage i brug for at skabe en højere inflation? 5.5 Hvad er forskellen mellem et pengeløst samfund og et kontantløst samfund? 5.6 Hvad sker der med pengemængden, når Nationalbanken opkøber obligationer? 5.7 Hvilken sammenhæng er der (alt andet lige) mellem rente og opsparing? 5.8 Redegør kort for penge- og kapitalmarkedets vigtigste funktioner. 5.9 På hvilken måde vil du forvente, at følgende forhold påvirker efterspørgseslskurven efter penge i et rente-/pengediagram? Et fald i obligationsrenten. Et fald i prisniveauet. Generel overgang fra ugeløn til månedsløn. BNP i faste priser stiger. Husholdningernes stigende usikkerhed om fremtidige indtægter og udgifter. En generel stigning i den forventede fremtidige rente Kommenter rigtigheden af følgende udsagn: Inflation skyldes, at der er for mange penge i omløb. En falsk 500-kroneseddel kan også være 500 kr. værd. Danske virksomheder, som har optaget lån i amerikanske dollars, påføres et tab ved en devaluering af kronen.

12 5.11 Hvilke faktorer bestemmer henholdsvis udbud og efterspørgsel efter en valuta? 5.12 Forestil dig, at mange danske virksomheder, der plejede at købe deres råvarer i UK, begynder at købe råvarerne i Tyskland i stedet. Hvad kan være forklaring på denne omlægning af købene? Hvilken virkning vil det have for økonomien i henholdsvis i UK og Tyskland? Kan det have en indvirkning på den danske produktion? 5.13 Redegør for, hvilke faktorer der er bestemmende for renten Med udgangspunkt i figur 5.8 bedes du redegøre forbåde fordele og ulemper ved: Fri valutakursflydning Styret valutakursflydning Fastkurssystem Valutaunion 5.15 Med udgangspunkt i Danmarks Nationalbanks pressemeddelelse af 6/ (se nedenfor) bedes du besvare følgende spørgsmål: Hvad kan tænkes at have været baggrunden for ECB s nedsættelse af renteniveauet? Hvad kan tænkes at have været baggrunden for Danmarks Nationalbanks fastholdelse af renteniveauet? Hvad kunne have været konsekvenserne for henholdsvis den danske rente og valuta, hvis Danmarks Nationalbank havde fulgt med ECB s rentenedsættelse?

13 Kapitel Redegør for de forhold, der påvirker konkurrenceforholdene for virksomhederne i et land. 6.2 Beskriv, hvilke hovedformer for økonomisk politik der normalt anvendes i forbindelse med konkurrenceevnepolitik, samt redegør for forskelle og ligheder imellem disse politikker. 6.3 Forklar, hvilke poster på betalingsbalancen (jf. figur 6.2), der påvirkes af følgende transaktioner: Et dansk trykkeri køber en trykmaskine i Tyskland for 2 mio. kr. Leverandøren giver 3 måneders kredit på hele beløbet I dag. Om 3 måneder. Et dansk rederi køber sig ind i en containerterminal i Nigeria for 600 mio. kr. Pengene betales kontant til sælger, som bor i London. Nationalbanken tager et treårligt lån hos ECB på 300 mio. euro (kurs 1 = 7,46 DKK) ATP køber for 100 mio. kr. amerikanske aktier på børsen i New York). Aktierne betales kontant. 6.4 Tabel 6.1 viser, hvordan verdenshandelens fordeling mellem de vigtigste aktører har ændret sig. Hvilken udvikling i den samhandel er tallene udtryk for? Hvilke faktorer har henholdsvis fremmet og hæmmet denne udvikling måske især i de senere år? Hvilken rolle har WTO/GATT spillet i ovennævnte sammenhæng? 6.5 Følgende faktorer påvirker danske virksomheders konkurrenceevne og afsætningsmuligheder. Kommentér kort, i hvilket omfang de er styret fra udlandet, fra Danmark eller begge dele. Råvarepriser Det danske renteniveau Lønniveauet Efterspørgslen i udlandet Kursen for den danske krone 6.6 Nævn tre eksempler på lande, som har absolutte fordele over for andre lande på specifikke produkter. 6.7 Forklar, hvorfor international handel tenderer mod at udjævne forskellene mellem priserne på produktionsfaktorerne imellem landene. 6.8 Smiths og Ricardos teorier om gevinsterne ved frihandel har i dag vundet almen anerkendelse. Hvorfor forsøger mange lande alligevel at lægge begrænsninger på den frie varehandel? 6.9 Vurdér følgende udsagn: Et land, hvis befolkning sulter, burde ikke producere diamanter og champagne til eksport, men burde i stedet producere flere fødevarer.

14 6.10 Hvorfor er arbejdskraften immobil internationalt set? 6.11 Giv eksempler på barrierer, der begrænser de internationale investeringer (FDIs): Lovgivningsmæssigt Samfundsøkonomisk Virksomhedsøkonomisk Psykologisk 6.12 Nedenstående tabel viser arbejdsproduktiviteten for to varer i to lande. Produktion pr. mand pr dag Ris antal kg Sko antal par Land A Land B Beregn, hvilket land der har en komparativ fordele i risdyrkning, og hvilket land der har i skoproduktion. Beregn da den daglige produktion af begge varer i de to lande, idet det antages, at arbejdsstyrken i begge lande er på 1000 mand, hvoraf 500 laver sko og 500 dyrker ris. Det antages, at handelen mellem landene nu bliver givet fri, således at det land, der har en komparativ fordel i risdyrkning, specialiserer sig 100 % heri, mens det andet land, der har en komparativ fordel i skoproduktion, producerer netop så mange sko, at de to landes samlede skoproduktion fra spørgsmål b fastholdes, mens resten af ressourcerne bruges til risdyrkning. Beregn produktionen af ris og sko under disse forudsætninger. Du kan bruge nedenstående skema til dine beregninger i spørgsmål b og c. Produktion FØR handel åbnes Produktion EFTER handel åbnes Ris antal kg. Sko antal par Ris antal kg. Sko antal par Land A Land B Samlet produktion

15 Kapitel Forklar indholdet i Bretton Woods-systemet. 7.2 Hvad er formålet med WTO? Undersøg ved hjælp af oplysninger fra internettet, hvad den aktuelle status for Doha-runden er. 7.3 Hvilke hovedopgaver har henholdsvis IMF og IBRD? 7.4 Hvordan påvirkes et lands valutakurs af følgende faktorer: Et underskud på betalingsbalancen En renteforhøjelse En forventning om en højere indenlandsk inflation sammenlignet med udlandet 7.5 Hvad er formålet med G20-møderne, og hvilke spørgsmål bliver diskuteret på møderne? 7.6 I lærebogens afsnit nævnes EU s fire ældste institutioner. Hvilke andre centrale institutioner bør nu også nævnes (se f.eks. Lissabon-traktaten art. 13, TEU)? 7.7 Med udgangspunkt i figur 7.3 bedes du forklare og diskutere, hvor langt EU s medlemslande er kommet i integrationsprocessen. 7.8 Hvad var det oprindelige formål med EU s fælles landbrugspolitik, og hvilke problemer står EU i dag med landbrugspolitikken? Ved hjælp af STATISTISK TIÅRSOVERSIGT bedes du finde ud af, hvor mange procent EU s fælles landbrugspolitik aktuelt udgør af EU s samlede udgifter. 7.9 Forklar indholdet i og formålet med Det Indre Marked. Hvorfor var det nødvendigt at indføre traktaten om Det Indre Marked? 7.10 Forklar indholdet i og formålet med Den Økonomiske og Monetære Union Hvilke EU-lande deltager i dag i eurosamarbejdet, og hvilke fordele og ulemper er der ved at være et euro-land?

16 Kaptitel Med udgangspunkt i figur 8.1 bedes du beskrive og kommentere udviklingen i OECD-landenes vækst i perioden Ved hjælp af STATISTISK TIÅRSOVERSIGT bedes du undersøge, hvordan væksten har udviklet sig siden Forklar, hvordan henholdsvis den klassiske teori og John Maynard Keynes ser på statens rolle i samfundsøkonomien. 8.3 Med udgangspunkt i figur 8.3 bedes du forklare, hvordan vare- og tjenestemarkedet og arbejdsmarkedet påvirker hinanden. 8.4 Forklar, hvordan keynesianere og nyliberale ser på økonomien i dag. 8.5 Forklar, hvad den klassiske Phillipskurve siger om sammenhængen mellem inflation og arbejdsløshed. Find tal i STATISTISK TIÅRSOVERSIGT for den danske inflation og arbejdsløshed gennem de sidste 10 år, og tegn en Phillipskurve for Danmark i denne periode. 8.6 Hvilken økonomisk politik kan anvendes, hvis man vil bekæmpe en økonomisk lavkonjunktur? Hvilke begrænsninger er der på statens muligheder for at føre en konjunkturregulerende økonomisk politik? (Du bør bl.a. inddrage afsnit 7.4 i din besvarelse.) 8.7 Hvad menes der med henholdsvis en lukket og en åben økonomi? Find i STATISTISK TIÅRSOVERSIGT tabellen med Bruttonationalproduktets anvendelse til forbrug og investering samt importkvoten, og find de tre lande med henholdsvis de største og de mindste importkvoter for begge de nævnte år. Hvilke økonomiske udfordringer er der forbundet med at være en (lille) åben økonomi som Danmark?

17 Kapitel Med udgangspunkt i nedenstående artikler bedes du forklare følgende: De vigtigste årsager til finanskrisen De vigtigste konsekvenser af krisen Hvilke hjælpepakker nævnes i artiklerne? Hvad forstås ved hhv. neoliberalistiske teorier og Keynesianisme? På hvilke områder har den globale økonomi ændret sig de sidste 25 år, og hvilke konsekvenser har disse ændringer medført? Hvilke udfordringer står de udviklede økonomier over for i dag? Finanskrisen, krise i det internationale finanssystem, der begyndte i 2007, og som af mange økonomer er blevet karakteriseret som den værste krise siden Verdenskrisen i 1930 erne. Begyndelsen af 2000-t. havde i Vesten været præget af økonomisk højkonjunktur, i høj grad drevet af stigende ejendomspriser, ikke mindst i USA, som igen blev næret af bankernes villighed til at låne penge ud med høj risiko. Bankernes udlånspolitik var præget af den deregulering af finansmarkederne, som havde fundet sted siden 1980 erne. Efterhånden blev et større antal låntagere imidlertid ude stand til at tilbagebetale deres lån; antallet af tvangsauktioner gik i vejret, og ejendomspriserne begyndte at falde. I 2007 måtte den britiske bank Northern Rock nationaliseres for at undgå en kollaps. I efteråret 2008 gik den gamle amerikanske investeringsbank Lehman Brothers konkurs. Det sendte chokbølger gennem finansverdenen, og en række andre finansinstitutioner gik enten ned eller måtte reddes af regeringerne med rekordstore hjælpepakker, såkaldte bailouts. Krisen førte til, at bankerne generelt blev mere uvillige til at låne penge ud, hvilket gjorde det vanskeligt for det øvrige erhvervsliv at fungere normalt, ligesom ejendomsmarkedet kom ud i en stor krise. Den vestlige verdens økonomi kom ud i en afmatning, der flere steder førte til en alvorlig recession, især i Arbejdsløsheden steg, og den generelle økonomiske aktivitet faldt mærkbart. Gældskrisen, som har ramt flere sydeuropæiske lande, USA m.fl., kan ses som en følge af finanskrisen, herunder behovet for statslig finansiel støtte til banksektoren. Men dertil kom øgede offentlige udgifter og færre indtægter i forlængelse af krisen. En type af reaktion på krisen bestod i, at man blev mere kritisk over for de neoliberalistiske økonomiske teorier, og at keynesianismen atter kom i fokus som en løsningsmodel. Alene i sidste kvartal i 2008 opkøbte de amerikanske og europæiske centralbanker for 2,5 billioner dollars gæld, både offentlig og privat. Der er uenighed om graden af offentlig intervention i relation til konsekvenserne af økonomiske kriser. Hjælpepakkerne var kontroversielle, idet mange vurderede, at der ikke var blevet gennemført tilstrækkelige politiske reformer, der skulle forhindre finansinstitutionerne i at falde tilbage til den praksis, der havde ført til krisen. I USA førte hjælpepakkerne til, at Tea Party-bevægelsen, der var afvisende over for statslig indblanding i økonomien, blev etableret i 2009, og på længere sigt til at Occupy Wall Street-bevægelsen, som indledte sine protester mod finansverdenen og den økonomiske ulighed, fik en betydelig tilslutning i Global økonomisk usikkerhed kan have negativ økonomisk indvirkning på de fleste landes økonomier. Kilde: Finanskrisen: Årsag og virkning Af Jeppe Christiansen, adm. direktør for Maj Invest Den globale økonomi har de sidste 25 år ændret sig fundamentalt. De kommunistiske regimer i Europa er brudt sammen og erstattet af demokrati og traditionel markedsøkonomi. I Kina har man valgt at deltage på markedsmæssige konkurrencevilkår i den globale økono-

18 mi. Internettet har udbredt kommunikation og samhandel, på en måde ingen havde troet. International handel og investering på tværs af grænser er forøget i et omfang, kun få havde forventet. Alle disse ændringer har kun været mulige at binde sammen, fordi vi har en global markedsøkonomi, hvor kapital og varer flyder mere frit end tidligere. Det har givet vækst og fremgang særligt i verdens fattigste lande. De sidste fem år har Europa og USA været præget af en finanskrise, som i realiteten er en nødvendig korrektion. Privatforbruget i Europa og USA er for højt og uholdbart på lang sigt. Det har været finansieret i en stor udstrækning af låntagning, og derfor har krisen fået navnet finanskrisen. Den er ikke skabt af bankerne, men derimod af det simple forhold, at vi i USA og Europa har for stort forbrug både privat og offentligt. Vi har aldrende befolkninger, og vores konkurrenceevne er blevet matchet af de nye fremstormende økonomier. Dette har udløst tab, som i sidste ende lander i banksystemet. Dermed bliver det første krisetegn, man får øje på, at bankerne kommer i problemer. Det tjener intet formål at diskutere skyld. Finanskrisen og den samfundsøkonomiske krise er en uundgåelig korrektion i en verden, der er omskiftelig, hvor nye lande sparer op, investerer og bliver konkurrencedygtige med Kina, Indien, Brasilien, Mexico, Indonesien osv. i spidsen. Bankerne har bevilget udlånene, men det er os alle borgere og virksomheder der har hjemtaget lånene. Det er os alle sammen, der har truffet de beslutninger, som har udløst krisen. En brat opvågning Det er værd at hæfte sig ved, at dygtige politikere, dygtige embedsmænd og dygtige nationalbankdirektører har sikret, at krisen ikke har udviklet sig til en økonomisk depression. Vi har fået en brat opvågning til en ny verden, og konkurrencen er skærpet, men vi har undgået et sammenbrud. Det er utroligt positivt, at det er lykkedes ved brug af bankgarantier, pengepolitik og finanspolitik at sikre den globale økonomis stabilitet. Midt i denne krise, som har fået navnet finanskrisen, er der desværre gået sport i at finde de skyldige. Finanssektoren har fået prædikat af at være årsag til hele miseren. Dette er ganske enkelt forkert. Kapital og arbejdskraft er de to ingredienser, der skal til at skabe produktion, indkomst og dermed velstand. I det meste af Europa har vi de sidste 200 år set en stor økonomisk fremgang, som er baseret på etablering af folkeskole og uddannelse for alle samt oprettelse af et effektivt bankvæsen. Når borgerne får bedre uddannelse, bliver produktiviteten højere, og når kapitalen kan flyde frit fra de, som sparer op, til de entreprenører, som sætter nyt i gang, så får man økonomisk vækst i samfundet. Etablering af folkeskole og etablering af en professionel finanssektor i starten af 1800-tallet er formentlig starten på udviklingen af den velstand, vi kender i dag... I Japan har man været i 25-års krise, fordi hele finanssektoren er domineret af få store ukonkurrencedygtige banker, som er både statsstyrede og overregulerede. I Kina fungerer bankerne slet ikke. Man finansierer stadigvæk kolossale opbygninger af motorveje, jernbaner og broer og sågar hele millionbyer, som står øde hen. Det største spild af kapital i verdenshistorien sker i disse år i Kina. Staten har via bankpakker garanteret banksystemet. Dette har sikret, at den almindelige borger med et indskud i en bank ikke har mistet sine penge. Bankens aktionærer har tabt, og borgerne er gået fri, hvilket må siges at være fair. I realiteten har staten gjort det rigtig godt, fordi staten ved hjælp af bankpakker vedtaget af et bredt flertal i folketinget har tjent 10 mia. kr. på at redde bankerne. Med andre ord en meget veludført gerning. Banksektoren har nu været igennem en nødvendig tilpasning. Markedsmekanismerne har klaret det meste, og i realiteten er regulering ikke påkrævet.

19 9.2 Med udgangspunkt i tabel 9.1 bedes du sammenligne og forklare de forskellige vækstrater i: De udviklede økonomier USA, Japan og Danmark i perioden Disse tre lande på den ene side og de tre nye økonomier på den anden side efter Med udgangspunkt i tabel 9.2 og dit kendskab til den økonomiske udvikling i de pågældende lande bedes du forklare årsagerne til svingningerne i ledigheden: mellem de viste tidsperioder mellem de viste lande 9.4 Med udgangspunkt i figur 9.2 bedes du: redegøre for udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden siden 2005 i de viste lande. sammenholde denne udvikling med de øvrige indikatorer for udviklingen i de pågældende lande (se f.eks. tabel 9.5 og 9.6). 9.5 Med udgangspunkt i tabel 9.3 og ud fra dit kendskab til den økonomiske udvikling i perioden bedes du redegøre for og vurdere svingningerne i forbrugerprisstigningerne: mellem de viste tidsperioder mellem de viste lande 9.6 Med udgangspunkt i nedenstående oversigt fra Økonomi- og Indenrigsmisteriet over prognoserne fra Det Økonomiske Råd (DØR), EU, Arbejderbevægelsens erhvervsråd(ae), Nordea, OECD, Danmarks Nationalbank (NB), Danske Bank (DB), Dansk Industri (DI) og Nykredit bedes du give: En beskrivelse og vurdering af de danske økonomiske udsigter ud fra udvalgte nøgletal En vurdering af, om udsigterne alt andet lige er blevet mere optimistiske eller pessimistiske i løbet af den periode, hvor prognoserne er blevet offentliggjort?

20 9.8 Med udgangspunkt i nedenstående nyhedsbrev fra Danske Bank bedes du analysere og vurdere: Formålet med og de mulige positive og negative virkninger af investeringspakken på 300 mia..

Opgaver til Samfundsøkonomi og internationale forhold 7. udgave. Kapitel 9

Opgaver til Samfundsøkonomi og internationale forhold 7. udgave. Kapitel 9 Kapitel 9 9.1 Med udgangspunkt i nedenstående artikler bedes du forklare følgende: De vigtigste årsager til finanskrisen De vigtigste konsekvenser af krisen Hvilke hjælpepakker nævnes i artiklerne? Hvad

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

År BNP i faste priser (mio. dollars) Indbyggertal (mio.) 2010 1020 0,6 2011 1120 0,7 2012 1240 0,8 2013 1350 0,9

År BNP i faste priser (mio. dollars) Indbyggertal (mio.) 2010 1020 0,6 2011 1120 0,7 2012 1240 0,8 2013 1350 0,9 Kapitel 1 Introduktion til samfundsøkonomi 1.1 I Danmark har venstrefløjen (især Enhedslisten) været fortaler for en delvis ophævelse af den private ejendomsret og overgang til planøkonomi. Hvilke konsekvenser

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar

Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar Tænk hvis vores stærkeste våben var idéer Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar Kristian Weise NTR, Falkenberg 18. juni 2012 Krisen. Hvor er fokus? Sub-Prime Krise Kreditkrise

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 1 Global økonomisk krise men nu lysner det Langvarig krise med rod i boligmarkedet Krisen har spredt sig fra Wall

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Tradium handelsgymnasium, Rådmands Boulevard, Randers Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Markedsøkonomi: En økonomi hvor priser og produktion bestemmes af udbud og efterspørgsel på

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse Termin 09/12 Institution ZBC-Vordingborg Uddannelse HHX Fag og niveau International økonomi, A Lærere Torben Jensen Hold International

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN www.exactinvest.dk EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN HANDS-ON IN LATIN AMERICA februar 015 BRASILIEN: OPDATERING OG ØKONOMISKE NØGLETAL Brasiliens BNP-vækst var beskedne 0,1% i 3. kvartal 014,

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Fremtidens erhverv og uddannelse:

Fremtidens erhverv og uddannelse: Fremtidens erhverv og uddannelse: Hellere en god håndværker end en dårlig akademiker Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000

Læs mere

1. Økonomi. Økonomisk Nyt nr. 13 - September 2009. OECD: De økonomiske indikatorer tyder på en vis fremgang i økonomien.

1. Økonomi. Økonomisk Nyt nr. 13 - September 2009. OECD: De økonomiske indikatorer tyder på en vis fremgang i økonomien. Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2008-09 PØU alm. del Bilag 120 Offentligt Økonomisk Nyt nr. 13 - September 2009 Samfunds Økonomisk Nyt fra ind- og udland Elektronisk månedsbrev til Folketingets medlemmer

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Nyt fra PwC's IPO Watch

Nyt fra PwC's IPO Watch www.pwc.dk Nyt fra 's IPO Watch v/ Jens Otto Damgaard, partner, Revision. Skat. Rådgivning. Om s IPO Watch IPO Watch Europe undersøger hvert kvartal alle nye børsnoteringer på Europas vigtigste børsmarkeder

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Krisen i Asien, ATTAC og Tobin skatten

Krisen i Asien, ATTAC og Tobin skatten Krisen i Asien, ATTAC og Tobin skatten Ved Christian Friis Bach, Lektor i International Økonomi ved Landbohøjskolen Tidl. formand for Mellemfolkeligt Samvirke http://www.flec.kvl.dk/cfb/ 1 Krisen i Asien:

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

kan fremgangen fortsætte?

kan fremgangen fortsætte? De globale økonomiske udsigter De globale økonomiske udsigter kan fremgangen fortsætte? Selve finanskrisen er overstået 6 % %-point Lånerente mellem banker 5 4 percent 3 2 1 0 jan "Sikker rente" maj sep

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Overordnet er der positive forventninger til den internationale økonomi. Mens væksten er tilbage i Europa og USA, er der dog begyndende svaghedstegn i nogle

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN ÅBNE ØKONOMI LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

Finans & Råvarer. Specialer:

Finans & Råvarer. Specialer: Specialer: Rådgiver & Skribent AgroMarkets Strategi vedr. risikoafdækning Finansiering Afdækning og konvertering lån Valutastyring og afdækning Business Cycle Analysis (konjunkturmodeller) Specialist i

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010 ÅRSREGNSKAB 2009 Pressemøde 4. februar 2010 Peter Straarup Ordførende direktør Tonny Thierry Andersen Koncernøkonomidirektør Årets resultat 2009: Overskud trods den største realøkonomiske tilbagegang i

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. marts 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden november Recessionen går på hæld holdbart opsving på vej Nøgletal har væeret blandet men nogle har overrasket positivt

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

3.lek&on: De økonomiske mål

3.lek&on: De økonomiske mål 3.lek&on: De økonomiske mål 3.Lek&on i undervisningsforløbet Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3.lek&on: De økonomiske

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q4 2014

Markedskommentar Orientering Q4 2014 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 28. november 2011 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Udsigter for den globale økonomi Der vil fortsat være fokus på det skrøbelige euroområde, der nu er i recession. Vi venter negativ

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Økonomisk analyse af Brasilien 4. kvartal 2009

Økonomisk analyse af Brasilien 4. kvartal 2009 Exact Invest A/S Research & Analyse Økonomisk Analyse 24. nov. 2009 Økonomisk analyse af Brasilien 4. kvartal 2009 KONTAKT: Exact Invest A/S info@exactinvest.dk +45 70228777 Research & Analyse Anders Christiansen

Læs mere

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE Indlæg på DA s LBR/RBR-konference tirsdag den 13. marts 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut Københavns Universitet Baggrunden:

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde, afdækning Dato 12. august 2014

Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde, afdækning Dato 12. august 2014 Rentemarkedet Markedskommentarer og prognose Kilde, afdækning Dato 12. august 2014 Rentemarkedet DKK siden august og fremover 2.5 2 1.5 1 0.5 August 2013 NU Vores forventning til renteniveauet om 1 år

Læs mere