År BNP i faste priser (mio. dollars) Indbyggertal (mio.)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "År BNP i faste priser (mio. dollars) Indbyggertal (mio.)"

Transkript

1 Kapitel I Danmark har venstrefløjen (især Enhedslisten) været fortaler for en delvis ophævelse af den private ejendomsret og overgang til planøkonomi. Hvilke konsekvenser tror du, at en sådan ændring ville få for dansk økonomi? 1.2 Ud fra dine egne indkøbsvaner/forbrugspræferencer bedes du give eksempler på varer eller tjenesteydelser, som er henholdsvis elastiske, uelastiske og evt. neutralelastiske for dig. 1.3 Diskutér, hvilke markedsformer der findes på markederne for følgende varer/tjenester: Dåsetomater Togrejser Løbesko Elektricitet Folkeskoleundervisning 1.4 Ved hjælp af tabel 1.1 bedes du forklare, hvordan den danske økonomi har udviklet sig fra 2002 til I hvilken grad synes du, at tallene beskriver de udfordringer, som Danmark står overfor? 1.5 Hvilke af de økonomiske mål (jf. bogens afsnit 1.5) tror du, at henholdsvis den politiske venstrefløj og højrefløj prioriterer højest (og lavest)? 1.6 Med udgangspunkt i de former for økonomisk politik, som bogen nævner i afsnit 1.6, bedes du forklare, på hvilke områder Danmark i dag selv kan udforme sin økonomiske politik, og på hvilke områder vores EU-medlemskab lægger bindinger. 1.7 Ud fra nedenstående fiktive eksempel bedes du beregne, hvor stor landets BNP-vækst har været i henholdsvis absolutte og relative tal. Er landets befolkning blevet rigere eller fattigere (set ud fra en gennemsnitlig betragtning)? År BNP i faste priser (mio. dollars) Indbyggertal (mio.) , , , ,9 1.8 Forklar ved hjælp af figur 1.14, hvordan følgende ændringer vil påvirke pengekredsløbet i samfundet: Pensioner og dagpenge sænkes.

2 Den økonomiske krise i Tyskland og Sverige forværres. Afgifterne på cigaretter og sodavand sænkes. 1.9 På baggrund af de to nedenstående artikler bedes du beskrive den aktuelle situation for dansk økonomi. Du skal i den forbindelse komme ind på, hvilke faktorer der har ændret sig i løbet af det sidste halve år. Fremgang på vej i dansk økonomi Af chefanalytiker Frederik I. Pedersen og kommunikationschef Mikkel Harboe Seks års dødvande i dansk økonomi ser nu ud til at blive erstattet af fremgang. Stemningsskiftet i dansk økonomi, der begyndte i sommeren 2013, har holdt ved, og der er nu flere tegn på, at det danske arbejdsmarked er i bedring. Vi har endnu ikke et selvbærende opsving i dansk økonomi, men vi tror på fremgang. Vi har i begyndelsen af 2014 set nogle af de mest positive indikatorer for erhvervs- og forbrugertillid gennem krisen. Vi har samtidig set de laveste niveauer for varslede fyringer, siden krisen satte ind, ligesom antallet af jobopslag har været svagt stigende. Antallet af virksomhedskonkurser og tvangsauktioner er faldet og nærmer sig også niveauet fra før krisen satte ind. Samtidig går det bedre i udlandet, hvorfor de danske eksportudsigter tegner positive. Et bedre arbejds- og boligmarked giver sammen med stemningsskiftet en forventning om, at forbrugs- og investeringslysten gradvist vender tilbage i dansk økonomi. Der er grund til optimisme. Dansk økonomi er i dag robust. Vi har nu på femte år et overskud på betalingsbalancen på mere end 100 mia. kr. Vores udlandsgæld er vendt til en udlandsformue på 700 mia. kr. Den offentlige gæld er lille, og vi har langsigtede holdbare offentlige finanser. De rekordstore overskud på betalingsbalancen vidner om et gigantisk privat opsparingsoverskud. Spejlbilledet af dette er, at forbrugs- og investeringstilbøjeligheden er lav. Der er således rigeligt med vækstkrudt i dansk økonomi, og der er et stort potentiale i at få mere gang i både privatforbruget og investeringerne herhjemme. Netop den hjemlige efterspørgsel har været akilleshælen i dansk økonomi de senere år. Eksporten er vokset pænt gennem krisen og er nu tilbage på før-kriseniveau. Vi mangler her i 2014 for alvor at se stemningsskiftet blive omsat til øget forbrug og investeringer. Vi har tidligere set, at når stemningen vender blandt forbrugerne, reagerer det private forbrug positivt om end med nogen forsinkelse. Oven på en så lang og dyb krise, som vi har oplevet, kan det dog godt tage længere tid denne gang. Vi forventer dog, at krisen nu synger på sidste vers. De positive indikationer på fremgang bakkes ligeledes op af topchefer fra danske virksomheder, der i både Børsen og Berlingske melder, at de er klar: De forventer flere ordrer og flere job. I AE forventer vi en fremgang i dansk økonomi på 1,4 procent i år, der kan vokse til over 2 procent i Det er betydeligt bedre end det, vi har set de senere år, men er i historisk perspektiv langt fra prangende. Omsættes de positive meldinger til en højere forbrugs- og investeringslyst herhjemme, så kan det dog komme til at gå langt bedre. Erfaringerne fra de seneste kriser viser, at når økonomien først vender, så går det typisk stærkt. De økonomiske hjul kan derfor for alvor accelerere, hvis den højere tillid for alvor slår igennem. Det vil ifølge AE s nye forårsprognose kunne give vækstrater, der ligner opgangstider. Sker det, vil det ligeledes betyde en beskæftigelsesfremgang på mere end personer frem til og med Selvom forudsætningerne for fremgang er til stede, så er der stadig betydelig risiko for, at dansk økonomi vil fortsætte i det økonomiske slæbespor, så de ellers positive tendenser på arbejdsmarkedet bremses. I det lys er det vigtigt, at finanspolitikken som planlagt underbygger væksten, og at den ikke strammes, før der er kommet ordentligt gang i vækst og beskæftigelse.

3 Det er således vigtigt at slå fast, at dansk økonomi endnu ikke er i, hvad der kan betegnes som et selvbærende opsving. Derfor er der brug for hver eneste milliard, der kan være med til at skubbe bag på vækst og beskæftigelse i dansk økonomi, indtil der kommer ordentlig gang i den private efterspørgsel og ikke mindst arbejdsmarkedet. Gennem de senere år har de offentlige myndigheder, herunder ikke mindst kommunerne, brugt mindre end budgetteret. Vi skal ikke i 2014 og 2015 ende i en ny situation, hvor et offentligt underforbrug unødvendigt bremser vækst og beskæftigelse i dansk økonomi. Det er umuligt at styre Danmark fri af krisen, når forsigtighed eller spareprogrammer modarbejder vækst og beskæftigelse. Hvis ikke de offentlige myndigheder kan bruge de penge, der er budgetteret med, bør de uforbrugte midler inddrages og bruges på andre vækstskabende initiativer. I forbindelse med den kommende vækstpakke bør man ligeledes se på tiltag, der belønner virksomheder, som investerer. For at sætte gang i investeringerne herhjemme kan vi forbedre virksomhedernes afskrivningsmuligheder. Det er langt mere målrettet end eksempelvis lettelser i selskabsskatten. Kan der findes yderligere råderum inden for de stramme finanspolitiske rammer, bør der sættes ind med at stimulere efterspørgslen. Det kan gøres ved at sætte ind med flere renoveringer i den almene sektor, der melder klar med nye projekter. Vi har endnu ikke et selvbærende opsving i dansk økonomi, men vi tror på fremgang. Forbrugs- og investeringslysten holder lige nu nøglen til opsvinget. Vi skal understøtte de positive tegn og ikke gentage fejlen fra den såkaldte genopretningspakke tilbage i 2010, hvor man fik kvalt opsvinget, før det var kommet ordentligt i gang i økonomien. Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 26/ Forsommerens udsigt til opsving blegner Af Gordon Trier Holm Forventningerne til et år med økonomisk opsving er dykket henover sommerens varme måneder med ophobede varelagre. Og en fremgang på eksportmarkederne er udeblevet. Store lagre og tynde ordrebøger har ført til en nedjustering af forventningerne til produktionen. Og det viser sig også, at eksporten er gået tilbage. Den samlede vareeksport faldt med 3,7 pct. i juni. For hele andet kvartal var der et fald i vareeksporten på 0,8 pct. og et fald i tjenesteeksporten på 1,6 pct. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. - Det er ret tydeligt, at de høje forventninger i foråret ikke er blevet indfriet, siger DI s cheføkonom Klaus Rasmussen. Han henviser til de forventninger, som i forsommeren kom til udtryk i DI s Virksomhedspanel, hvor topchefernes ventede sig positiv udvikling i økonomien i årets tredje kvartal. Svagere aktivitet end ventet Men forsommerens optimisme er afløst af en del svage signaler fra industrien, det private forbrug og senest nu også fra eksporten. Derudover er der kommet internationale nøgletal, der viser en svagere aktivitet end ventet i Tyskland og recession i Italien. Samtidig er usikkerheden på de globale markeder blevet større blandt andet på grund af Europas anstrengte forhold til Rusland og et konkursramt Argentina. - Så tallene for væksten i andet kvartal bliver ikke prangende. Og der vil være stor risiko for, at vi igen får et kvartal med negativ vækst. Især industriens forventninger til fremtiden er blevet meget negative på det seneste, siger Klaus Rasmussen. Styrtdyk i Danmark Også i andre europæiske lande ses der en tendens til at forventningerne er blevet svækket lidt siden foråret. Men i stort set alle andre lande er der tale om en ret marginal svækkelse, mens der er Danmark er tale om et styrtdyk. - Sammenlignes der for eksempel med Tyskland, så er produktionsforventningerne blevet svækket lidt siden foråret, men de er fortsat positive, siger DI s cheføkonom. Kilde: Dansk Industri, 13/8-2014

4 Kapitel Hvad forstås ved erhvervsstrukturen, og hvordan kan den måles? 2.2 Med udgangspunkt i tabel 2.1 bedes du beskrive og analysere hvordan erhvervsstrukturen har udviklet sig i henholdsvis Danmark, Tyskland og England mellem 1960 og 2011 forskellen mellem Kinas og Sydkoreas erhvervsstruktur i 2011 forskellene i den betydning, som den sekundære sektor havde for beskæftigelsen i alle tabellens lande i henholdsvis 1960 og På baggrund af tabel 2.1 og tabel 2.2 bedes du sammenligne og analysere forskellene mellem den betydning, som de tre sektorer havde for henholdsvis beskæftigelsen og BNP i 2011/2012 i Danmark Tyskland Kina Brasilien 2.4 Med udgangspunkt i tabel 2.3 bedes du beskrive og analysere den vægt, som de høj- og mellemhøjteknologiske brancher har i de forskellige lande, samt de mulige konsekvenser heraf for de respektive lande. 2.5 På baggrund af nedenstående tabel og den tilsvarende tabel 2.4 i lærebogen bedes du beskrive og analysere, hvordan fordelingen af velstand har udviklet sig inden for EU i perioden BNP pr. indbygger i de fattigste og rigeste regioner i EU 1998 (EU s gennemsnit = 100) 10 højeste 10 laveste Indre London (UK) 243 Ipeiros (Grækenland) 42 Hamburg (Tyskland) 186 Reunion (Frankrig) 50 Luxembourg 176 Extremadura (Spanien) 50 Bruxelles (Belgien) 169 Guadaloupe (Frankrig) 52 Wien (Østrig) 163 Acores (Portugal) 52 Oberbayern (Tyskland) 161 Dytikli Ellada (Grækenland) 53 Darmstadt (Tyskland) 154 Peleponnesos (Grækenland) 53 Ile de France (Frankrig) 152 Guyane (Frankrig) 53 Bremen (Tyskland) 144 Anatoliki Makedonia Thraki (Grækenland) 55 Utrecht (Holland) 142 Ionia Nisia (Grækenland) 56

5 2.6 Der findes som altid vidt forskellige synspunkter på erhvervs- og vækstpolitik. Beskriv og analysér nedenstående erhvervspolitiske programmer fra to af folketingets partier. Enhedslisten Ordfører på området: Frank Aaen Mandater i FT ved valget i 2011: 12 Regeringsparti: Nej På kort sigt ønsker Enhedslisten, at de samfundsskabte værdier i virksomheder i langt større grad skal tilfalde fællesskabet. Dette skal ske gennem højere lønninger og højere selskabsskat. Højere lønninger betyder, at værdierne i større grad tilfalder de umiddelbare producenter og højere selskabsskat giver et provenu, der kan bruges til at forbedre den generelle velfærd i samfundet. Herigennem begrænses også virksomhedernes profit, hvilket indebærer, at den udemokratiske og miljøødelæggende kapitalismes ekspansion begrænses. Visioner Men Enhedslisten har også langsigtede visioner for erhvervspolitikken. Den samfundsøkonomiske produktion bør finde sted på grundlag af politiske prioriteringer. Derfor bør der ske en demokratisering af produktionen sådan at både de umiddelbart berørte og demokratiske repræsentanter får direkte indflydelse på beslutningerne. På denne måde vil lønmodtagere, forbrugere, lokalsamfund m.fl. blive inddraget i beslutninger og overordnede samfundshensyn som lighed, miljø og klima kan blive tilgodeset. Under den nuværende samfundsmodel er alle andre hensyn end profitten sekundære og konkurrencen bevirker, at de mest hensynsløse virksomheder normalt tjener flest penge. Liberal Alliance Ordfører på området: Mette Bock Mandater i FT ved valget i 2011: 9 Regeringsparti: Nej Den bedste erhvervspolitik består i at sænke skatterne, fremme og opretholde åbne markeder, fjerne barrierer for konkurrence, afregulere, afbureaukratisere og privatisere. Statens rolle i erhvervslivet bør først og fremmest være at sikre en grundlæggende juridisk infrastruktur i form af selskabsretlige, immaterialretlige og konkurrenceretlige regler med mere. Derfor mener Liberal Alliance, at: staten ikke skal yde direkte erhvervsstøtte. Derfor vil Liberal Alliance afskaffe erhvervsstøtten bortset fra støtte til forskning, medier og turisme. Til gengæld er det en del af Liberal Alliances skattepolitik, at selskabsskatten skal halveres fra 25 pct. til 12,5 pct. staten ikke skal bestemme, hvornår private forretningsdrivende må holde åbent. Det er et indgreb i den private ejendomsret, der tilmed er til gene for millioner af forbrugere. Derfor vil Liberal Alliance ubetinget afskaffe lukkeloven. staten ikke skal gribe direkte ind i markedsmekanismen med priskontrol. Herhjemme er det først og fremmest boligmarkedet, der er underlagt en utidssvarende prisregulering, og i EU er det især landbrugspolitikken og inden for telekommunikation, at politikerne griber ind med direkte priskontrol til skade for konkurrencen og dermed til skade for forbrugerne på længere sigt. det privat-offentlige samarbejde skal opprioriteres, så borgerne får mere for deres skattekroner. Kilde: 2.7 Analysér nedenstående artikel fra China Daily.

6 Picking the winners By Michael Power Investors focusing more on volume and cost efficiency than prices have best long-term prospects In the world of commodities, the past couple of years should be viewed as an abrasive palate cleanser between the first course of the supercycle, which ran from 2000 until 2008, and the main course that is now being prepared. To understand why, one first needs to re-examine the specifics of China s recent nominal US dollar GDP growth - an extraordinary compound annual growth rate of 18.5 percent over the past decade. Even now China s nominal US dollar GDP - the pool of demand that matters most to business - is still growing in the region of 13 percent annually. One also needs to develop a proper understanding of the sheer scale of the compounding effect that is now happening on China s ever increasing economic base. This means not being hypnotized by the annual growth rate but rather focusing on the sheer quantum of new Chinese US dollar demand for commodities that is likely to be created in each successive year over the coming decade. In 2012, China added an Australia to its economy; by 2020, it could be adding a Germany every year. In the era ahead, it is important to understand that, just as the character of China s growth is changing in line with the rise of the Chinese consumer, so too the mix of that commodity demand is evolving. The winners in the first course are not necessarily going to be the same winners in the main course, though some ingredients such as oil, copper and thermal coal will be heavily used in both. China is not the only kid on the emerging market block, even if it is currently by far the largest. Collectively, the economies of India, Brazil, Russia and Mexico are still larger than that of China. And by 2020, India, in particular, will be adding significant annual increases to the quantum of demand across a whole range of commodities. It will roughly be where China was in 2000, when the first leg of the Commodity Supercycle began. This will mean those commodities that benefited from China s consumption, especially iron ore, ferrous metals and metallurgical coal, will experience revivals as the next tier of emerging giants go through the same industrialization process as China has recently done. For investors, the near future is not, however, to be reheated. This first course of the Commodity Supercycle was a dish that pleased many tastes, especially for those playing the easy game of piggybacking their investments onto rising prices. The main course is going to be not only a more substantial dish, but a subtler one too, requiring a more sophisticated palate to appreciate. Investors focusing more on volume and cost efficiency rather than hypnotized by price will be the real winners in this era. Consequently, companies that investors will favor should also be different, both in terms of their strategic composition and their geographical makeup. No doubt there will be winners common to both courses, especially those large well-diversified companies like BHP and RTZ. These companies are built on the principle of exploiting the magic dust of capitalism, volume gearing, as they are able to produce large quantities of products at very low cost. Other attributes to look out for will be those companies that do both mining and commodity trading - like Glenstrata and Noble & Co - as well as those companies that evolve their commodity profile in line with the changing tastes of China as the producer versus consumer mix of its economy gradually moves in favor of the latter. The coming era will be one in which, for instance, those companies involved in agricultural -specifically food - commodities prosper. Finally those companies with strong balance sheets that can acquire financially stranded companies sitting on large undeveloped oil and mineral deposits will also benefit. One of the most interesting groups of likely winners are those companies from the emerging world whose names are not yet familiar to global investors. Beyond the well-known Chinese, Russian, Brazilian and Indian oil and mining companies, there are a host of players from other emerging markets, such as oil companies like PTT of Thailand, Ecopetrol of Colombia and Pertamina of Indonesia to watch. It is not just companies that will be winners (and losers) in this era, but countries too. Regio-

7 nally, virtually every nation in the southern hemisphere stands to prosper but only if it follows the right mix of policies, by far the most important of which involves supporting the building up of their volume of oil and mineral production to facilitate large scale exports at low cost. Countries whose governments invest or even co-invest with the private sector in expanding infrastructure (like ports, rail and pipelines) are the most likely to succeed. By contrast, countries that thwart output expansion and instead try to kill the geese that are laying their golden eggs - through excessive royalties, misplaced insistence on local beneficiation or other behavior akin to resource nationalism - will do far less well. All these countries would be well advised to focus their efforts on avoiding the ravages of Dutch Disease by managing their exchange rates, building up sovereign wealth funds and transferring at least part of the windfalls accruing from the commodity bonanza from this generation to future generations. Kilde: China Daily 8/ Økonomerne Peter A. Hall og David Soskice har i deres bog Varieties of Capitalism (Oxford 2001) grupperet en række lande i to kategorier: Liberale markedsøkonomier (LMEs), f.eks. USA og UK. Koordinerde markedsøkonomier (CMEs), f.eks. de skandinaviske lande og Tyskland. Hall & Soskice mener, at den måde, som institutionerne er opbygget på i de forskellige lande, fører frem til forskellige virksomhedsstrategier. Det medfører, at de to typer økonomier har forskellige muligheder for at innovere og har en tilbøjelighed til at fordele indkomst og beskæftigelse på forskellige måder. Med udgangspunkt i nedenstående skema bedes du diskutere og analysere fordele og ulemper ved de to systemer. Criteria LME CME Mechanism Equilibrium Competitive market arrangements Demand/supply and Hierarchy Non-market relations Strategic interaction among firms and other actors Inter-firm relations Competitive Collaborative Mode of Production Direct product competition Differentiated, niche production Legal system Complete and formal contracting Incomplete and informal contracting Institutions function Employment Competitiveness Freer movement of inputs Full-time, General skill Short term, Fluid Monitoring Sanctioning of defectors Shorter hours, Specific skill Long term, Immobile Wage bargain Firm level Industry level Training and Education Formal education from high schools and colleges Apprenticeship imparting industry-specific skills

8 Unionization Rate Low High Income Distribution Unequal Equal Innovation Radical Incremental Comparative Advantage Policies High-tech and service Deregulation, anti-trust, tax-break Manufacturing Encourages information sharing and collaboration of firms

9 Kapitel På baggrund af tabellen Befolkningen fordelt efter køn og socioøkonomisk status. 1. januar 2013, som kan findes på side 2 i Nyt fra Danmarks Statistik nr. 40/2014 (http://www.dst.dk/pukora/ epub/nyt/2014/nr040.pdf), bedes du besvare følgende spørgsmål: Hvad forstår man ved arbejdsstyrken, og hvor stor var den pr. 1. januar 2013? Hvilke faktorer påvirker udviklingen i arbejdsstyrken? 3.2 På baggrund af figuren Tilknytning til arbejdsmarkedet for personer, der var år i 2013, som er trykt på side 1 i sammen nummer af Nyt fra Danmarks Statistik, bedes du besvare følgende spørgsmål: Redegør for, hvilke grupper der har den mest stabile tilknytning og den mindst stabile tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvad kan være årsager til, at personer med en Erhvervsgymnasial uddannelse (som højest fuldførte uddannelse) har en langt mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet end dem med en Almengymnasial uddannelse? 3.3 På baggrund af figuren Arbejdsstyrken årige, som er trykt på side 1 i Nyt fra Danmarks Statistik nr. 87/2014 (http://www.dst.dk/pukora/epub/nyt/2014/nr087.pdf), bedes du besvare følgende spørgsmål: Gør rede udviklingen i arbejdsstyrken siden Hvad kan forklaringen være på udviklingen? 3.4 I lærebogen er erhvervsfrekvensen i udvalgte europæiske lande vist i tabel 3.1. Hvad forstås ved erhvervsfrekvensen? Hvad er årsagerne til den betydelige forskel i erhvervsfrekvensen mellem landene? Find ved hjælp af statistik fra Danmarks Statistik og/eller Eurostat de nævnte landes arbejdsløshedsprocenter. Hvilke tre lande har den laveste arbejdsløshed, og hvilke tre lande har den højeste arbejdsløshedsprocent? Hvad kan være årsager til de forskellige arbejdsløshedsprocenter mellem landene? 3.5 I en fra artikel i AK-Samvirke (brancheorganisationen for danske a-kasser) fra 14/ står der følgende: En ny optælling, lavet af a-kasserne og AK-Samvirke, viser, at ledige mistede dagpengene i Halveringen af dagpengeperioden, fordoblingen af genoptjeningskravet og en meget hård indfasning af reformen blev dermed en giftig cocktail for de ledige. Hvad er forklaringen på, at et stort antal personer ikke kan skaffe sig et job, når der samtidig i visse brancher tales om, at der er mangel på arbejdskraft? Giv forslag til, hvordan man skabe jobmuligheder for de personer, der nu ikke længere har ret til at være på dagpenge.

10 Kapitel På baggrund af tabel 4.3 bedes du foretage en sammenligning af skattetrykket i Danmark, Sverige, Storbritannien og Tyskland. I denne forbindelse bør du komme ind på forskelle og ligheder i finansieringskilder landene imellem. 4.2 Ofte diskuteres det blandt politikere og økonomer, om de danske indkomstskatter er for høje, og om de bør sænkes. I denne opgave skal du forestille dig, at de danske personskatter ( trækprocenten ) sænkes, og at dette fald ikke finansieres ved at forhøje momsen og andre afgifter eller ved at sænke overførselsindkomsterne (bistandshjælp, arbejdsløshedsunderstøttelse, efterløn mv.). Forklar, hvordan en sådan skattelettelse vil påvirke følgende økonomiske størrelser i den danske økonomi: Arbejdsløshed Betalingsbalance Statsgæld Konkurrenceevne 4.3 Regeringens jobpakke fra marts 2013 indeholdt en nedsættelse af selskabsskatten fra 25 % til 22 %. Hvad kan formålet med dette initiativ være, og hvordan vil den lavere selskabsskat påvirke de økonomiske størrelser, som er nævnt i spørgsmål 2? 4.4 Der har flere gange været stillet forslag om, at skatte- og afgiftssatser harmoniseres inden for EU-landene. Hvilke fordele og ulemper vil det efter din mening indebære, hvis dette forslag følges? 4.5 Forestil dig, at staten ønsker at øge sine udgifter med 30 mia. kr. uden at forhøje indtægterne tilsvarende. Hvad kan være årsagen til statens ønske om at øge udgifterne? Beregn ved hjælp af multiplikatoren den samlede virkning af de øgede udgifter (idet du selv definerer, hvor stor befolkningens tilbøjelighed til at forbruge og købe importerede varer er). Hvilke andre forhold end de, der indgår i formlen for multiplikatoren, har betydning for rigtigheden af den beregnede multiplikatorvirkning?

11 Kapitel Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har der blandt politikere og økonomer lydt krav til bankerne om, at bankernes kapitalgrundlag skulle styrkes. Hvad menes der med, at kapitalgrundlaget skal styrkes? Hvilken indvirkning får skærpede kapitalkrav til bankerne for deres pengeskabende evne? 5.3 Inden for EU er mange fortalere for, at lovgivningen over for de finansielle institutioner, herunder bankerne, skal harmoniseres. Hvad menes der i denne sammenhæng med ordet harmonisering? Hvad kunne i forhold til bankerne være eksempler på harmonisering? Diskuter begrebet kapitalens frie bevægelighed i forbindelse med harmonisering. 5.4 I Japan er politikerne bekymrede over landets lave inflation. I euro-området har inflationen i de seneste år ligget under målet på ca. 2 %, og ECB har i søgt at forøge inflationen, så den nærmer sig målet på ca. 2 %. Hvad er årsagen til bekymringen for den lave inflation i Japan og EU? (I din besvarelse bør du inddrage de forskellige inflationstyper.) Hvilke midler kan ECB tage i brug for at skabe en højere inflation? 5.5 Hvad er forskellen mellem et pengeløst samfund og et kontantløst samfund? 5.6 Hvad sker der med pengemængden, når Nationalbanken opkøber obligationer? 5.7 Hvilken sammenhæng er der (alt andet lige) mellem rente og opsparing? 5.8 Redegør kort for penge- og kapitalmarkedets vigtigste funktioner. 5.9 På hvilken måde vil du forvente, at følgende forhold påvirker efterspørgseslskurven efter penge i et rente-/pengediagram? Et fald i obligationsrenten. Et fald i prisniveauet. Generel overgang fra ugeløn til månedsløn. BNP i faste priser stiger. Husholdningernes stigende usikkerhed om fremtidige indtægter og udgifter. En generel stigning i den forventede fremtidige rente Kommenter rigtigheden af følgende udsagn: Inflation skyldes, at der er for mange penge i omløb. En falsk 500-kroneseddel kan også være 500 kr. værd. Danske virksomheder, som har optaget lån i amerikanske dollars, påføres et tab ved en devaluering af kronen.

12 5.11 Hvilke faktorer bestemmer henholdsvis udbud og efterspørgsel efter en valuta? 5.12 Forestil dig, at mange danske virksomheder, der plejede at købe deres råvarer i UK, begynder at købe råvarerne i Tyskland i stedet. Hvad kan være forklaring på denne omlægning af købene? Hvilken virkning vil det have for økonomien i henholdsvis i UK og Tyskland? Kan det have en indvirkning på den danske produktion? 5.13 Redegør for, hvilke faktorer der er bestemmende for renten Med udgangspunkt i figur 5.8 bedes du redegøre forbåde fordele og ulemper ved: Fri valutakursflydning Styret valutakursflydning Fastkurssystem Valutaunion 5.15 Med udgangspunkt i Danmarks Nationalbanks pressemeddelelse af 6/ (se nedenfor) bedes du besvare følgende spørgsmål: Hvad kan tænkes at have været baggrunden for ECB s nedsættelse af renteniveauet? Hvad kan tænkes at have været baggrunden for Danmarks Nationalbanks fastholdelse af renteniveauet? Hvad kunne have været konsekvenserne for henholdsvis den danske rente og valuta, hvis Danmarks Nationalbank havde fulgt med ECB s rentenedsættelse?

13 Kapitel Redegør for de forhold, der påvirker konkurrenceforholdene for virksomhederne i et land. 6.2 Beskriv, hvilke hovedformer for økonomisk politik der normalt anvendes i forbindelse med konkurrenceevnepolitik, samt redegør for forskelle og ligheder imellem disse politikker. 6.3 Forklar, hvilke poster på betalingsbalancen (jf. figur 6.2), der påvirkes af følgende transaktioner: Et dansk trykkeri køber en trykmaskine i Tyskland for 2 mio. kr. Leverandøren giver 3 måneders kredit på hele beløbet I dag. Om 3 måneder. Et dansk rederi køber sig ind i en containerterminal i Nigeria for 600 mio. kr. Pengene betales kontant til sælger, som bor i London. Nationalbanken tager et treårligt lån hos ECB på 300 mio. euro (kurs 1 = 7,46 DKK) ATP køber for 100 mio. kr. amerikanske aktier på børsen i New York). Aktierne betales kontant. 6.4 Tabel 6.1 viser, hvordan verdenshandelens fordeling mellem de vigtigste aktører har ændret sig. Hvilken udvikling i den samhandel er tallene udtryk for? Hvilke faktorer har henholdsvis fremmet og hæmmet denne udvikling måske især i de senere år? Hvilken rolle har WTO/GATT spillet i ovennævnte sammenhæng? 6.5 Følgende faktorer påvirker danske virksomheders konkurrenceevne og afsætningsmuligheder. Kommentér kort, i hvilket omfang de er styret fra udlandet, fra Danmark eller begge dele. Råvarepriser Det danske renteniveau Lønniveauet Efterspørgslen i udlandet Kursen for den danske krone 6.6 Nævn tre eksempler på lande, som har absolutte fordele over for andre lande på specifikke produkter. 6.7 Forklar, hvorfor international handel tenderer mod at udjævne forskellene mellem priserne på produktionsfaktorerne imellem landene. 6.8 Smiths og Ricardos teorier om gevinsterne ved frihandel har i dag vundet almen anerkendelse. Hvorfor forsøger mange lande alligevel at lægge begrænsninger på den frie varehandel? 6.9 Vurdér følgende udsagn: Et land, hvis befolkning sulter, burde ikke producere diamanter og champagne til eksport, men burde i stedet producere flere fødevarer.

14 6.10 Hvorfor er arbejdskraften immobil internationalt set? 6.11 Giv eksempler på barrierer, der begrænser de internationale investeringer (FDIs): Lovgivningsmæssigt Samfundsøkonomisk Virksomhedsøkonomisk Psykologisk 6.12 Nedenstående tabel viser arbejdsproduktiviteten for to varer i to lande. Produktion pr. mand pr dag Ris antal kg Sko antal par Land A Land B Beregn, hvilket land der har en komparativ fordele i risdyrkning, og hvilket land der har i skoproduktion. Beregn da den daglige produktion af begge varer i de to lande, idet det antages, at arbejdsstyrken i begge lande er på 1000 mand, hvoraf 500 laver sko og 500 dyrker ris. Det antages, at handelen mellem landene nu bliver givet fri, således at det land, der har en komparativ fordel i risdyrkning, specialiserer sig 100 % heri, mens det andet land, der har en komparativ fordel i skoproduktion, producerer netop så mange sko, at de to landes samlede skoproduktion fra spørgsmål b fastholdes, mens resten af ressourcerne bruges til risdyrkning. Beregn produktionen af ris og sko under disse forudsætninger. Du kan bruge nedenstående skema til dine beregninger i spørgsmål b og c. Produktion FØR handel åbnes Produktion EFTER handel åbnes Ris antal kg. Sko antal par Ris antal kg. Sko antal par Land A Land B Samlet produktion

15 Kapitel Forklar indholdet i Bretton Woods-systemet. 7.2 Hvad er formålet med WTO? Undersøg ved hjælp af oplysninger fra internettet, hvad den aktuelle status for Doha-runden er. 7.3 Hvilke hovedopgaver har henholdsvis IMF og IBRD? 7.4 Hvordan påvirkes et lands valutakurs af følgende faktorer: Et underskud på betalingsbalancen En renteforhøjelse En forventning om en højere indenlandsk inflation sammenlignet med udlandet 7.5 Hvad er formålet med G20-møderne, og hvilke spørgsmål bliver diskuteret på møderne? 7.6 I lærebogens afsnit nævnes EU s fire ældste institutioner. Hvilke andre centrale institutioner bør nu også nævnes (se f.eks. Lissabon-traktaten art. 13, TEU)? 7.7 Med udgangspunkt i figur 7.3 bedes du forklare og diskutere, hvor langt EU s medlemslande er kommet i integrationsprocessen. 7.8 Hvad var det oprindelige formål med EU s fælles landbrugspolitik, og hvilke problemer står EU i dag med landbrugspolitikken? Ved hjælp af STATISTISK TIÅRSOVERSIGT bedes du finde ud af, hvor mange procent EU s fælles landbrugspolitik aktuelt udgør af EU s samlede udgifter. 7.9 Forklar indholdet i og formålet med Det Indre Marked. Hvorfor var det nødvendigt at indføre traktaten om Det Indre Marked? 7.10 Forklar indholdet i og formålet med Den Økonomiske og Monetære Union Hvilke EU-lande deltager i dag i eurosamarbejdet, og hvilke fordele og ulemper er der ved at være et euro-land?

16 Kaptitel Med udgangspunkt i figur 8.1 bedes du beskrive og kommentere udviklingen i OECD-landenes vækst i perioden Ved hjælp af STATISTISK TIÅRSOVERSIGT bedes du undersøge, hvordan væksten har udviklet sig siden Forklar, hvordan henholdsvis den klassiske teori og John Maynard Keynes ser på statens rolle i samfundsøkonomien. 8.3 Med udgangspunkt i figur 8.3 bedes du forklare, hvordan vare- og tjenestemarkedet og arbejdsmarkedet påvirker hinanden. 8.4 Forklar, hvordan keynesianere og nyliberale ser på økonomien i dag. 8.5 Forklar, hvad den klassiske Phillipskurve siger om sammenhængen mellem inflation og arbejdsløshed. Find tal i STATISTISK TIÅRSOVERSIGT for den danske inflation og arbejdsløshed gennem de sidste 10 år, og tegn en Phillipskurve for Danmark i denne periode. 8.6 Hvilken økonomisk politik kan anvendes, hvis man vil bekæmpe en økonomisk lavkonjunktur? Hvilke begrænsninger er der på statens muligheder for at føre en konjunkturregulerende økonomisk politik? (Du bør bl.a. inddrage afsnit 7.4 i din besvarelse.) 8.7 Hvad menes der med henholdsvis en lukket og en åben økonomi? Find i STATISTISK TIÅRSOVERSIGT tabellen med Bruttonationalproduktets anvendelse til forbrug og investering samt importkvoten, og find de tre lande med henholdsvis de største og de mindste importkvoter for begge de nævnte år. Hvilke økonomiske udfordringer er der forbundet med at være en (lille) åben økonomi som Danmark?

17 Kapitel Med udgangspunkt i nedenstående artikler bedes du forklare følgende: De vigtigste årsager til finanskrisen De vigtigste konsekvenser af krisen Hvilke hjælpepakker nævnes i artiklerne? Hvad forstås ved hhv. neoliberalistiske teorier og Keynesianisme? På hvilke områder har den globale økonomi ændret sig de sidste 25 år, og hvilke konsekvenser har disse ændringer medført? Hvilke udfordringer står de udviklede økonomier over for i dag? Finanskrisen, krise i det internationale finanssystem, der begyndte i 2007, og som af mange økonomer er blevet karakteriseret som den værste krise siden Verdenskrisen i 1930 erne. Begyndelsen af 2000-t. havde i Vesten været præget af økonomisk højkonjunktur, i høj grad drevet af stigende ejendomspriser, ikke mindst i USA, som igen blev næret af bankernes villighed til at låne penge ud med høj risiko. Bankernes udlånspolitik var præget af den deregulering af finansmarkederne, som havde fundet sted siden 1980 erne. Efterhånden blev et større antal låntagere imidlertid ude stand til at tilbagebetale deres lån; antallet af tvangsauktioner gik i vejret, og ejendomspriserne begyndte at falde. I 2007 måtte den britiske bank Northern Rock nationaliseres for at undgå en kollaps. I efteråret 2008 gik den gamle amerikanske investeringsbank Lehman Brothers konkurs. Det sendte chokbølger gennem finansverdenen, og en række andre finansinstitutioner gik enten ned eller måtte reddes af regeringerne med rekordstore hjælpepakker, såkaldte bailouts. Krisen førte til, at bankerne generelt blev mere uvillige til at låne penge ud, hvilket gjorde det vanskeligt for det øvrige erhvervsliv at fungere normalt, ligesom ejendomsmarkedet kom ud i en stor krise. Den vestlige verdens økonomi kom ud i en afmatning, der flere steder førte til en alvorlig recession, især i Arbejdsløsheden steg, og den generelle økonomiske aktivitet faldt mærkbart. Gældskrisen, som har ramt flere sydeuropæiske lande, USA m.fl., kan ses som en følge af finanskrisen, herunder behovet for statslig finansiel støtte til banksektoren. Men dertil kom øgede offentlige udgifter og færre indtægter i forlængelse af krisen. En type af reaktion på krisen bestod i, at man blev mere kritisk over for de neoliberalistiske økonomiske teorier, og at keynesianismen atter kom i fokus som en løsningsmodel. Alene i sidste kvartal i 2008 opkøbte de amerikanske og europæiske centralbanker for 2,5 billioner dollars gæld, både offentlig og privat. Der er uenighed om graden af offentlig intervention i relation til konsekvenserne af økonomiske kriser. Hjælpepakkerne var kontroversielle, idet mange vurderede, at der ikke var blevet gennemført tilstrækkelige politiske reformer, der skulle forhindre finansinstitutionerne i at falde tilbage til den praksis, der havde ført til krisen. I USA førte hjælpepakkerne til, at Tea Party-bevægelsen, der var afvisende over for statslig indblanding i økonomien, blev etableret i 2009, og på længere sigt til at Occupy Wall Street-bevægelsen, som indledte sine protester mod finansverdenen og den økonomiske ulighed, fik en betydelig tilslutning i Global økonomisk usikkerhed kan have negativ økonomisk indvirkning på de fleste landes økonomier. Kilde: Finanskrisen: Årsag og virkning Af Jeppe Christiansen, adm. direktør for Maj Invest Den globale økonomi har de sidste 25 år ændret sig fundamentalt. De kommunistiske regimer i Europa er brudt sammen og erstattet af demokrati og traditionel markedsøkonomi. I Kina har man valgt at deltage på markedsmæssige konkurrencevilkår i den globale økono-

18 mi. Internettet har udbredt kommunikation og samhandel, på en måde ingen havde troet. International handel og investering på tværs af grænser er forøget i et omfang, kun få havde forventet. Alle disse ændringer har kun været mulige at binde sammen, fordi vi har en global markedsøkonomi, hvor kapital og varer flyder mere frit end tidligere. Det har givet vækst og fremgang særligt i verdens fattigste lande. De sidste fem år har Europa og USA været præget af en finanskrise, som i realiteten er en nødvendig korrektion. Privatforbruget i Europa og USA er for højt og uholdbart på lang sigt. Det har været finansieret i en stor udstrækning af låntagning, og derfor har krisen fået navnet finanskrisen. Den er ikke skabt af bankerne, men derimod af det simple forhold, at vi i USA og Europa har for stort forbrug både privat og offentligt. Vi har aldrende befolkninger, og vores konkurrenceevne er blevet matchet af de nye fremstormende økonomier. Dette har udløst tab, som i sidste ende lander i banksystemet. Dermed bliver det første krisetegn, man får øje på, at bankerne kommer i problemer. Det tjener intet formål at diskutere skyld. Finanskrisen og den samfundsøkonomiske krise er en uundgåelig korrektion i en verden, der er omskiftelig, hvor nye lande sparer op, investerer og bliver konkurrencedygtige med Kina, Indien, Brasilien, Mexico, Indonesien osv. i spidsen. Bankerne har bevilget udlånene, men det er os alle borgere og virksomheder der har hjemtaget lånene. Det er os alle sammen, der har truffet de beslutninger, som har udløst krisen. En brat opvågning Det er værd at hæfte sig ved, at dygtige politikere, dygtige embedsmænd og dygtige nationalbankdirektører har sikret, at krisen ikke har udviklet sig til en økonomisk depression. Vi har fået en brat opvågning til en ny verden, og konkurrencen er skærpet, men vi har undgået et sammenbrud. Det er utroligt positivt, at det er lykkedes ved brug af bankgarantier, pengepolitik og finanspolitik at sikre den globale økonomis stabilitet. Midt i denne krise, som har fået navnet finanskrisen, er der desværre gået sport i at finde de skyldige. Finanssektoren har fået prædikat af at være årsag til hele miseren. Dette er ganske enkelt forkert. Kapital og arbejdskraft er de to ingredienser, der skal til at skabe produktion, indkomst og dermed velstand. I det meste af Europa har vi de sidste 200 år set en stor økonomisk fremgang, som er baseret på etablering af folkeskole og uddannelse for alle samt oprettelse af et effektivt bankvæsen. Når borgerne får bedre uddannelse, bliver produktiviteten højere, og når kapitalen kan flyde frit fra de, som sparer op, til de entreprenører, som sætter nyt i gang, så får man økonomisk vækst i samfundet. Etablering af folkeskole og etablering af en professionel finanssektor i starten af 1800-tallet er formentlig starten på udviklingen af den velstand, vi kender i dag... I Japan har man været i 25-års krise, fordi hele finanssektoren er domineret af få store ukonkurrencedygtige banker, som er både statsstyrede og overregulerede. I Kina fungerer bankerne slet ikke. Man finansierer stadigvæk kolossale opbygninger af motorveje, jernbaner og broer og sågar hele millionbyer, som står øde hen. Det største spild af kapital i verdenshistorien sker i disse år i Kina. Staten har via bankpakker garanteret banksystemet. Dette har sikret, at den almindelige borger med et indskud i en bank ikke har mistet sine penge. Bankens aktionærer har tabt, og borgerne er gået fri, hvilket må siges at være fair. I realiteten har staten gjort det rigtig godt, fordi staten ved hjælp af bankpakker vedtaget af et bredt flertal i folketinget har tjent 10 mia. kr. på at redde bankerne. Med andre ord en meget veludført gerning. Banksektoren har nu været igennem en nødvendig tilpasning. Markedsmekanismerne har klaret det meste, og i realiteten er regulering ikke påkrævet.

19 9.2 Med udgangspunkt i tabel 9.1 bedes du sammenligne og forklare de forskellige vækstrater i: De udviklede økonomier USA, Japan og Danmark i perioden Disse tre lande på den ene side og de tre nye økonomier på den anden side efter Med udgangspunkt i tabel 9.2 og dit kendskab til den økonomiske udvikling i de pågældende lande bedes du forklare årsagerne til svingningerne i ledigheden: mellem de viste tidsperioder mellem de viste lande 9.4 Med udgangspunkt i figur 9.2 bedes du: redegøre for udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden siden 2005 i de viste lande. sammenholde denne udvikling med de øvrige indikatorer for udviklingen i de pågældende lande (se f.eks. tabel 9.5 og 9.6). 9.5 Med udgangspunkt i tabel 9.3 og ud fra dit kendskab til den økonomiske udvikling i perioden bedes du redegøre for og vurdere svingningerne i forbrugerprisstigningerne: mellem de viste tidsperioder mellem de viste lande 9.6 Med udgangspunkt i nedenstående oversigt fra Økonomi- og Indenrigsmisteriet over prognoserne fra Det Økonomiske Råd (DØR), EU, Arbejderbevægelsens erhvervsråd(ae), Nordea, OECD, Danmarks Nationalbank (NB), Danske Bank (DB), Dansk Industri (DI) og Nykredit bedes du give: En beskrivelse og vurdering af de danske økonomiske udsigter ud fra udvalgte nøgletal En vurdering af, om udsigterne alt andet lige er blevet mere optimistiske eller pessimistiske i løbet af den periode, hvor prognoserne er blevet offentliggjort?

20 9.8 Med udgangspunkt i nedenstående nyhedsbrev fra Danske Bank bedes du analysere og vurdere: Formålet med og de mulige positive og negative virkninger af investeringspakken på 300 mia..

Opgaver til Samfundsøkonomi og internationale forhold 7. udgave. Kapitel 9

Opgaver til Samfundsøkonomi og internationale forhold 7. udgave. Kapitel 9 Kapitel 9 9.1 Med udgangspunkt i nedenstående artikler bedes du forklare følgende: De vigtigste årsager til finanskrisen De vigtigste konsekvenser af krisen Hvilke hjælpepakker nævnes i artiklerne? Hvad

Læs mere

2.1 Hvad forstås ved erhvervsstrukturen og hvordan kan den måles?

2.1 Hvad forstås ved erhvervsstrukturen og hvordan kan den måles? 2.1 Hvad forstås ved erhvervsstrukturen og hvordan kan den måles? 2.2 Med udgangspunkt i tabel 2.1 bedes du beskrive og analysere hvordan erhvervsstrukturen har udviklet sig i henholdsvis Danmark, Tyskland

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

År BNP i faste priser (mio. dollars) Indbyggertal (mio.) 2010 1020 0,6 2011 1120 0,7 2012 1240 0,8 2013 1350 0,9

År BNP i faste priser (mio. dollars) Indbyggertal (mio.) 2010 1020 0,6 2011 1120 0,7 2012 1240 0,8 2013 1350 0,9 Kapitel 1 Introduktion til samfundsøkonomi 1.1 I Danmark har venstrefløjen (især Enhedslisten) været fortaler for en delvis ophævelse af den private ejendomsret og overgang til planøkonomi. Hvilke konsekvenser

Læs mere

9.1 Finanskrisen, Finanskrisen: Årsag og virkning

9.1 Finanskrisen, Finanskrisen: Årsag og virkning 9.1 Med udgangspunkt i nedenstående artikler bedes du forklare følgende: De vigtigste årsager til finanskrisen De vigtigste konsekvenser af krisen Hvilke hjælpepakker nævnes i artiklerne? Hvad forstås

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten

Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten Statsfinanserne risikerer at blive svækket med 20 mia. kr. som følge af fortsat lavvækst. Danmarks hovedudfordring er at få gang i vækst

Læs mere

Vækst i en turbulent verdensøkonomi

Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 1 Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 2 Den globale økonomi Markant forværrede vækstudsigter Europæisk gældskrise afgørende for udsigterne men også gældskrise i USA Dyb global recession kan

Læs mere

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN FINANSKRISER Gearing og nedgearing af økonomien BRIK landene (ex. Rusland) gik uden om Finanskrisen mens Vesten er i gang med en kraftig nedgearing ovenpå historisk

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2015

Big Picture 3. kvartal 2015 Big Picture 3. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO September 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer Er USA i et økonomisk opsving? Vil Europa fortsætte sin fremgang? Vil finanskrisen i Kina blive global?

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar

Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar Tænk hvis vores stærkeste våben var idéer Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar Kristian Weise NTR, Falkenberg 18. juni 2012 Krisen. Hvor er fokus? Sub-Prime Krise Kreditkrise

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Hvorfor så megen gæld og arbejdsløshed i Europa? Årsager og løsninger. Christen Sørensen Netværk for økonomisk politisk debat 30.

Hvorfor så megen gæld og arbejdsløshed i Europa? Årsager og løsninger. Christen Sørensen Netværk for økonomisk politisk debat 30. Hvorfor så megen gæld og arbejdsløshed i Europa? Årsager og løsninger Christen Sørensen Netværk for økonomisk politisk debat 30. november 2015 - offentligt altså Er der så meget gæld? Offentlig gæld, netto

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Big Picture 4. kvartal 2014

Big Picture 4. kvartal 2014 Big Picture 4. kvartal 2014 Jeppe Christiansen CEO November 2014 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest 23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest En lang række emerging markets-lande har været i finansielt stormvejr de sidste tre måneder.

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser

Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser Gennem de sidste måneder er vækstskøn for flere lande blevet nedjusteret. De nyeste forventninger til den økonomiske vækst tegner et mere pessimistisk

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Udfordringer De offentlige finansers holdbarhed Udsigt til lavvækst på den anden side af krisen Offentlige finanser Underskuddene er problematiske: De kan drive

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os?

Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os? Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os? SÆLG DIN VIDEN TIL NYE MARKEDER VÆKSTMØDE OM INTERNATIONALISERING AF VIDENVIRKSOMHEDER ONSDAG DEN 30. NOVEMBER V/ Axel Olesen,

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010 Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 For spørgsmål eller kommentarer kontakt: Kim Fæster 89 89 71 67/60 75 62 90 kf@jyskebank.dk

Læs mere

Big Picture 2. kvartal 2016 WEB

Big Picture 2. kvartal 2016 WEB Big Picture 2. kvartal 2016 WEB Jeppe Christiansen CEO Juni 2016 The big picture 2 Vækst i global økonomi (% p.a.) 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% -1% -2% -3% Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988

Læs mere

1g Titel 1 Introduktion til den globale økonomi. 1g Titel 5 Husholdninger og virksomheder. Den offentlige sektor

1g Titel 1 Introduktion til den globale økonomi. 1g Titel 5 Husholdninger og virksomheder. Den offentlige sektor Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 maj 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer e-mailadresse Hold Handelsgymnasiet Ribe HHX

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Markedet i dag. Leif Beck Fallesen Ansv. Chefredaktør, adm. Dir. Børsen, 04.05.09

Markedet i dag. Leif Beck Fallesen Ansv. Chefredaktør, adm. Dir. Børsen, 04.05.09 Markedet i dag Leif Beck Fallesen Ansv. Chefredaktør, adm. Dir. Børsen, 04.05.09 AGENDA Det økonomiske forår Sommervejret er mere usikkert Den globale og danske kriseterapi Vækst i krisetider - mange kan

Læs mere

Dødens gab mellem USA og Danmark

Dødens gab mellem USA og Danmark Den 7. oktober 9 Fokus på ud af krisen: Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores fire vigtigste samhandelslande: Tyskland, Sverige, og Storbritannien.

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver. Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,

Læs mere

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 jesperj@ruc.dk Jesper Jespersen Professor, dr.scient.adm. Roskilde Universitet Den faste fastkurspolitik, 1982-? Danmark har i hele efterkrigstiden ført

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2016

Big Picture 3. kvartal 2016 Big Picture 3. kvartal 2016 Jeppe Christiansen CEO September 2016 Big Picture 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Tøbrud. Jan Størup Nielsen København, d. 20. november 2013

Tøbrud. Jan Størup Nielsen København, d. 20. november 2013 Tøbrud Jan Størup Nielsen København, d. 20. november 2013 Amerikansk økonomi i klar bedring Stigende boligpriser og færre boliger til salg Lempeligere kreditvilkår og stigende efterspørgsel efter nye lån

Læs mere

Dansk-kinesisk samhandel. Økonomiske udsigter for Kina. Trends og udfordringer

Dansk-kinesisk samhandel. Økonomiske udsigter for Kina. Trends og udfordringer Dansk-kinesisk samhandel Økonomiske udsigter for Kina Trends og udfordringer Mio. DKK (Løbende priser) 16000 14000 12000 10000 8000 6000 4000 2000 0 1960 1970 1980 1990 2000 2010 Source: Danmarks Statistik

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED!

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! Nyhedsbrev Kbh. 2. dec. 2015 Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! November blev en forholdsvis rolig måned med stigende aktier og en styrket dollar ift. til euroen. Det resulterede

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Tradium handelsgymnasium, Rådmands Boulevard, Randers Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

DANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST

DANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST NOTAT DANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME De danske konjunkturer følger de europæiske i mod- og medgang, og Danmark ligger

Læs mere

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur 9-- Forberedelse af lønforhandlingen Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur Overblik Fra august til september var bruttoledigheden næsten uændret, dog med en lille stigning på. Dermed lå bruttoledigheden

Læs mere

Gunstige forhold for øget eksport

Gunstige forhold for øget eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE August 2015 Gunstige forhold for øget eksport Tiltagende vækst på vores nære eksportmarkeder og en svækket valuta i forhold til f.eks. USA og Kina giver gunstige forhold for øget

Læs mere

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N Første kvartal, 2014 P E R I S K O P E T Redaktion Cheføkonom Lone Kjærgaard Chefanalytiker Bjarne Kogut Senioranalytiker Thomas Germann Opsvinget vokser sig stærkere Udsigterne er gode for amerikansk

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

3.lek&on: De økonomiske mål

3.lek&on: De økonomiske mål 3.lek&on: De økonomiske mål 3.Lek&on i undervisningsforløbet Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3.lek&on: De økonomiske

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Eksportoptimisme giver forårsstemning

Eksportoptimisme giver forårsstemning DI ANALYSE april 2015 Eksportoptimisme giver forårsstemning DI s Virksomhedspanel spår fremgang i 2. kvartal af 2015, og virksomhederne er mere optimistiske, end de har været seneste kvartaler. Det er

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

kan fremgangen fortsætte?

kan fremgangen fortsætte? De globale økonomiske udsigter De globale økonomiske udsigter kan fremgangen fortsætte? Selve finanskrisen er overstået 6 % %-point Lånerente mellem banker 5 4 percent 3 2 1 0 jan "Sikker rente" maj sep

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Rigets Tilstand PwC nytårskur 2017

Rigets Tilstand PwC nytårskur 2017 Rigets Tilstand PwC nytårskur 2017 Cheføkonom Helge J. Pedersen 10.1.2017 2016 blev overraskelsernes år: Hvad byder 2017 på? Højere økonomisk vækst Det økonomiske temperaturkort for 2016 N/A

Læs mere

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Det høres ofte i den offentlige debat, at dansk industri fortsat har et stort konkurrenceevneproblem. Sammenligner man imidlertid udviklingen

Læs mere

Europa: Fortsat stagnation, høj arbejdsløshed og øget ulighed. Jesper Jespersen Onsdag, den 16. marts 2016

Europa: Fortsat stagnation, høj arbejdsløshed og øget ulighed. Jesper Jespersen Onsdag, den 16. marts 2016 Europa: Fortsat stagnation, høj arbejdsløshed og øget ulighed Jesper Jespersen Onsdag, den 16. marts 2016 jesperj@ruc.dk Europa vækker altid stærke følelser 1. Fordi vi er en del af Europa fælles problemer:

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Verden omkring ECCO. Fra national til global virksomhed 2. Valuta og nye markeder 4. Told på sko 5. Finanskrisen 6. damkjær & vesterager

Verden omkring ECCO. Fra national til global virksomhed 2. Valuta og nye markeder 4. Told på sko 5. Finanskrisen 6. damkjær & vesterager Verden omkring ECCO Fra national til global virksomhed 2 Valuta og nye markeder 4 Told på sko 5 Finanskrisen 6 damkjær & vesterager 1 Fra national til global virksomhed Som andre virksomheder er ECCO påvirket

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN www.exactinvest.dk EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN HANDS-ON IN LATIN AMERICA februar 015 BRASILIEN: OPDATERING OG ØKONOMISKE NØGLETAL Brasiliens BNP-vækst var beskedne 0,1% i 3. kvartal 014,

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere