Prognose: Dansk vækst på solidt fundament

Transkript

1 D Indsigt Nummer november 2004 Prognose: Dansk vækst på solidt fundament 7 12 Ledigheden på tilbagetog I 2006 ventes ledigheden at være bragt ned til personer. Dermed ventes den samlede ledighed at blive ca lavere i 2006 end i 2002, hvor stigningen i ledigheden satte ind. Milliardpotentiale i servicedirektiv Danmark vurderes at være blandt de EU-lande, som opnår de største handelsgevinster ved en vedtagelse af EU s servicedirektiv. De danske eksportindtægter forventes at øges med 3 mia. kr. og nettobeholdningen af udenlandske investeringer med ca. 60 mia. kr. A F C H E F K O N S U L E N T S Ø R E N B J E R R E G A A R D, s b d i. d k O G C H E F K O N S U L E N T K L A U S R A S M U S S E N, k d i. d k Dansk økonomi er afgjort kommet op i gear i de seneste 12 måneder. Dansk produktion målt ved BNP stiger med op mod 3 pct. i For 2005 og 2006 er der udsigt til mere moderate vækstrater, men væksten vil være tilstrækkelig til at sikre, at betydelig færre danskere rammes af ledighedsperioder i de kommende år. Privatforbruget kick-startede væksten i anden halvdel af 2003, mens eksporten har været den dominerende vækstmotor i indeværende år. Eksporten er i 2004 trukket af meget høj international vækst, der imidlertid ventes at aftage i de kommende år. Eksporten har i de to første kvartaler af 2004 været den dominerende vækstfaktor i dansk økonomi. Vare- og tjenesteeksport er steget med knap 13 mia. kr. pr. kvartal i løbet af dette halvår. I samme periode er privatforbruget steget med knap 2,5 mia. kr. pr. kvartal, når der er korrigeret for sæsonudsving. Dette markerer overgangen fra en forbrugsdrevet kick-start af dansk økonomi i andet halvår 2003 til et bredere funderet økonomisk opsving i år. Både forbrugs- og eksportefterspørgslen er nu med til at trække dansk produktion i vejret. HØJESTE VÆKST I VERDENSØKONOMIEN I 30 ÅR Kilde: Verdensbanken og IMF Eksportfremgangen i år hænger sammen med den meget høje vækst i verdensøkonomien siden sommeren Væksten i verdensøkonomien ser i år ud til at blive 5 pct., hvilket i givet fald er den største økonomiske ekspansion siden midten af 1970erne. indsigt.di.dk Den rekordhøje vækst skyldes primært det kraftige opsving i amerikansk økonomi siden 3. kvartal 2003, og det enorme vækstmo-

2 mentum, som kinesisk økonomi har opnået. En fjerdedel af verdens samlede vækst i 2004 og 2005 skyldes udelukkende den kinesiske ekspansion. Alene tilvæksten i kinesisk økonomi i år svarer til størrelsen af den svenske økonomi 1. Også Rusland og Østeuropa har en betydelig vækst i disse år. Europa halter bagefter Europa er i 2004 omsider kommet en smule op i gear, da eksporten til omverdenen er begyndt at vokse, men europæisk vækst er beskeden målt i forhold til, hvad mere dynamiske økonomier kan præstere. GODE INTERNATIONALE VÆKSTUDSIGTER Vækst i BNP, faste priser, i pct. Gennemsnit Eksportmarked 1,1 2,7 2,3 2,2 Verdensmarked 2,9 4,9 4,3 4,2 Etablerede markeder EU15 1,2 2,3 2,2 2,2 USA 1,8 4,4 3,5 3,4 Japan 0,9 4,3 1,8 1,8 Nye vækstmarkeder Østeuropa og Rusland 4,4 7,1 5,7 5,5 Sydøstasien 4,1 5,8 5,6 5,5 Kina 8,2 9,1 8,0 7,8 Kilde: DI, OECD, EU-Kommissionen, Consensus Economics Mindre vækst i 2005 og pct. markedsvækst og 4 pct. eksportvækst Den internationale vækst i 2005 og 2006 forventes at blive mindre end i år, men på et fortsat højt niveau set i et historisk perspektiv. Der er allerede sket en vis opbremsning af den internationale vækst efter sommeren 2004 blandt andet som en reaktion på de høje oliepriser og der er især risikomomenter med hensyn til bæredygtigheden af den amerikansk vækst, og om det vil lykkes at lave en blød landing for kinesisk økonomi. For tsat tab af markedsandele Væksten i efterspørgslen på de danske eksportmarkeder ventes at blive godt 6 pct. i de kommende år, hvilket er mindre end væksten i TAB AF MARKEDSANDELE HÆMMER DANSK EKSPORT Realvækst i procent Vækst i efterspørgslen på verdensmarkedet Vækst i efterspørgslen på danske eksportmarkeder Dansk vareeksport Note: Markedsvæksten er beregnet som væksten i vareimporten Kilde: DI, OECD, Economics og Europa-Kommisionen 2 1 På opinion.di.dk under Økonomi & Konjunkturer er vækstudsigterne for såvel en lang række etablerede markeder som for de nye vækstmarkeder beskrevet.

3 efterspørgslen på verdensmarkedet. Det er en naturlig følge af den danske eksportorientering mod nærmarkederne i Europa. Dansk vareeksport ventes imidlertid kun at vokse med ca. 4 pct. i 2005 og Danske virksomheder fortsætter således med at tabe markedsandele på eksportmarkederne. Svækkelsen af dollaren og dansk omkostningsudvikling Privatforbruget kick-startede dansk økonomi Fortsat udsigt til fremgang i privatforbruget Svækkelsen af dollaren med 30 pct. over for euroen siden begyndelsen af 2002 har forværret den europæiske konkurrenceevne herunder også den danske og medført et tab af markedsandele, der endnu ikke er slået fuldt igennem. Tabet af markedsandele sker ikke kun til USA, men også til Kina og andre lande, der fører en fastkurspolitik over for dollaren. Dertil kommer, at den danske lønstigningstakt fortsat er højere end lønstigningstakten i udlandet. Eksportvæksten for danske virksomheder vil derfor være lavere end væksten i efterspørgslen på eksportmarkederne også i de kommende år. Afbalanceret forbrugsvækst Det var den betydelige og pludselige fremgang i privatforbruget i 3. og 4. kvartal 2003, der for alvor trak dansk økonomi ud af de senere års lavvækst. En igangsættende faktor for denne forbrugsbølge har været udsigten til skattelettelser, formuegevinster samt en øget likviditet i de mange husholdninger, der har omlagt boliggælden til enten lavere forrentede variable lån eller til afdragsfrie lån. Forbrugsvæksten er aftaget i løbet af indeværende år, men der er stadig udsigt til en samlet fremgang i privatforbruget på ca. 3,6 pct. i Forbruget ventes at vokse pænt i anden halvdel af 2004, hvor de fremrykkede skattelettelser og suspensionen af SP-bidraget får virkning i forhold til de udbetalte lønninger. Det er et helt SOLID FORBRUGSVÆKST... Vækstrate i det private forbrug, år til år...men INGEN FORBRUGSFEST Privatforbrugets andel af privat disponibel indkomst, 4 kvt. glidende. gns. Kilde: DI og Danmarks Statistik 3

4 års skattelettelse, der får virkning på et halvt års udbetalte lønninger. I 2005 og 2006 forventes forbrugsvæksten at blive godt 3 pct. Fornuftig forbrugsvækst Fremgangen i forbruget ventes således at blive afbalanceret. Andelen af de private disponible indkomster, der går til privat forbrug forbrugskvoten er faldet betragteligt siden slutningen af 1990erne og har først i løbet af 2003 stabiliseret sig på et forholdsvist lavt niveau. Samtidig er de private formuer steget pænt i de senere år som følge af de voksende boligpriser. Den gennemsnitlige danske familie har således en solid økonomi, som ikke vil blive sat over styr af en fremgang på godt 3 pct. i det private forbrug i de kommende år. Det forventes, at familierne i løbet at 2005 vælger at bruge en lidt større andel af de disponible indkomster til forbrug, og at forbrugskvoten således vil rette sig op til et mere normalt niveau. Denne forbrugsreaktion skal blandt andet ses i lyset af en større jobsikkerhed i takt med at ledigheden falder. Forbrugskvoten ventes at stabilisere sig på et niveau i 2006 svarende til gennemsnittet for de seneste 10 år. Når der ikke ventes en yderligere vækst i forbrugskvoten, skal dette ses i lyset af, at SP-bidraget genindføres, hvilket vil øge opsparingen. Brug for mere produktionsudstyr Investeringerne har endnu ikke vist entydige tegn på fremgang. Der var en betydelig fremgang i erhvervsinvesteringerne i andet halvår 2003, men derefter faldt de i første halvår Investeringerne vil stimulere væksten i 2005 Med et voksende efterspørgselspres fra forbrug og eksport og en klart tiltagende kapacitetsudnyttelse forventes investeringsaktiviteten at vokse forholdsvist pænt i resten af 2004 og ind i Overordnet set ventes den private investeringskvote erhvervsinvesteringerne som andel af BFI i private erhverv dog ikke at stige nævneværdigt fra sit nuværende niveau. EFTERSPØRGSEL OG UDBUD I DANSK ØKONOMI Kilde: DI og Danmarks Statistik Niveau Mia. kr. Procentvis mængdeændring Privat forbrug 659,3 0,8 3,6 3,2 3,1 Offentligt forbrug 371,8 1,0 0,3 0,5 0,5 Faste bruttoinvesteringer 279,6 0,1 4,6 5,6 3,8 Boliginvesteringer 65,3 5,2 5,0 3,3 2,5 Erhvervsinvesteringer 190,8-1,3 4,9 6,8 4,2 Offentlige investeringer 23,8-0,3 1,0 2,0 2,0 Lagerinvesteringer -3,7-0,4 0,4 0,2-0,2 Indenlandsk efterspørgsel 1307,0 0,3 3,4 3,3 2,5 Eksport af varer og tjenester 605,0-0,0 5,5 5,1 4,6 Heraf varer 429,0-1,9 3,8 4,3 4,3 Import af varer og tjenester 513,6-0,6 6,9 7,3 5,8 Heraf varer 376,2-1,9 7,4 7,4 5,7 Bruttonationalprodukt 1398,3 0,5 2,9 2,4 1,9 Note: Ændringer i lagerinvesteringer er målt i procent af bruttonationalproduktet i det foregående år. 4

5 0,5 pct. vækst i offentlig forbrug Danske balanceposter i plus Det er forudsat i denne prognose, at finanspolitikken følger regeringens forslag til finanslov for 2005 og de indgåede kommuneaftaler. Det betyder, at væksten i det offentlige forbrug begrænses til 0,5 pct. i de kommende år, hvilket i historisk perspektiv er en begrænset udvidelse af den offentlige sektor. Igennem de seneste 10 år er de offentlige budgetter nærmest konsekvent blevet overskredet. Det er forudsat, at denne kedelige tradition ophører. Finanspolitikken primært skattelettelserne stimulerer dansk økonomi i år, og det er i den aktuelle konjunktursituation ikke ønskeligt med en mere ekspansiv finanspolitik. Overskuddet på de offentlige finanser ventes at blive op mod 2,8 pct. af BNP i Det store overskud større end forudsat i forslaget til finansloven skyldes gennemslaget på de offentlige finanser af voksende beskæftigelse og forbrug samt øget selskabsskat og kulbrinteskat til staten som følge af den høje oliepris. BALANCEPOSTER I DANSK ØKONOMI Offentlige finanser i mia. kr. 16,8 26,5 43,2 39,4 I pct. af BNP 1,2 1,8 2,8 2,5 Betalingsbalancen i mia. kr. 37,3 42,1 33,8 34,5 I pct. af BNP 2,7 2,9 2,2 2,2 Ledighed i personer I pct. af arbejdsstyrken 5,9 6,0 5,5 5,4 Kilde: DI og Danmarks Statistik Betalingsbalanceplus på mia. kr. Overskuddet på betalingsbalancen ventes at komme over 40 mia. kr. i år og knap 35 mia. kr. i 2005 og Forbrugsfremgangen vil trække importen i vejret og samlet ventes en moderat reduktion i overskuddet på handelsbalancen fra og med Ledigheden ventes at blive reduceret til omkring personer i 2006, hvilket svarer til 5,4 pct. af arbejdsstyrken, jf. Prognosetema: Ledigheden på tilbagetog. Gennemslag af høje råvarepriser endnu i vente Der er prisstigninger i vente De kraftige prisstigninger på råvarer primært olie og stål i første halvdel af 2004 er endnu ikke fuldt ud slået igennem i priserne hos forbrugerne. MODERAT PRISUDVIKLING TRODS EN HØJ OLIEPRIS Forbrugerprisindeks, procentvis stigning 1,8 0,9 1,6 1,2 Importpris (varer ekskl. energi), procentvis stigning -1,9 1,0 0,9-0,6 Oliepris, dollar pr. tønde, Brent 28,3 37,8 38,5 34,5 Kilde: DI og Danmarks Statistik 5

6 Der er dermed prisstigninger i vente, og dette prisgennemslag ventes navnlig at ville hæve forbrugerpriserne ekstraordinært i slutningen af indeværende år og i begyndelsen af Prisudviklingen ventes ikke over 2 pct. næste år Trods dette løft i priserne må prisudviklingen betegnes som afdæmpet og kommer formentlig ikke over 2 pct. til næste år. Det er i prognosen beregningsteknisk forudsat, at oliepriserne fortsat vil være høje i de kommende år, om end med en svag faldende tendens. YDERLIGERE INDSIGT PÅ INDSIGT.DI.DK DI: Prognosetema: Ledighed på tilbagetogt, DI Indsigt nr. 19, 2004 DI: Bedre udsigter for beskæftigelsen, DI Indsigt nr. 13,

7 E R H V E R V S Ø K O N O M I S K B A R O M E T E R Prognosetema: Ledigheden på tilbagetog A F Ø K O N O M I S K K O N S U L E N T P E R N I L L E L A N G G A A R D - L A U R I D S E N, p e d i. d k Beskæftigelsen ventes at vokse gennem andet halvår 2004 i takt med, at opsvinget i dansk økonomi bider sig fast. Beskæftigelsesvæksten ventes herefter at flade ud gennem 2005 og Ledigheden ventes nedbragt til personer i 2006, hvilket betyder, at den samlede ledighed ventes at blive knap lavere end i 2002, hvor stigningen i ledigheden satte ind. Ledigheder falder reelt... De seneste ni måneders ledighedsudvikling viser et fald i den registrerede ledighed på omkring personer. Ledigheden har de senere år i udpræget grad været påvirket af ændringerne i indretningen af aktiveringssystemerne og i år tilmed af et andet mønster for afholdelse af ferie på dagpenge. Når der tages højde for de nævnte to forhold, kan ledighedsfaldet opgøres til personer siden starten af Ledigheden er dermed også reelt begyndt at falde. LEDIGHED INKL. AF-AKTIVERING OG EKSKL. AF-FERIE Sæsonkorrigeret additivt samlet personer Note: Ledighed +AF-aktivering + orlov fra ledighed - AF-ferie Kilde: Danmarks Statistik og Arbejdsdirektoratet, sidste obs. sep og beskæftigelsen er i vækst Den seneste udvikling i beskæftigelsen peger da også mod, at beskæftigelsen i den private sektor igen er begyndt at stige. Der er dog megen usikkerhed om udviklingen i beskæftigelsen inden for forskellige brancher. Eksempelvis er fuldtidsbeskæftigelsen inden for fremstillingsvirksomhed ifølge ATP-statistikken faldet med personer, mens industribeskæftigelsen ifølge arbejdskraftundersøgelsen er steget med personer i perioden fra andet kvartal 2003 til andet kvartal Kraftig vækst i beskæftigelsen gennem 2004 Beskæftigelsen er steget med personer gennem første halvår 2004 og ventes fortsat at vokse ganske betydeligt med personer gennem andet halvår 2004 i takt med, at opsvinget i dansk økonomi bider sig fast. Herefter flader væksten i beskæftigelsen ud, 7

8 så den samlede beskæftigelse gennem 2005 og 2006 ventes at vokse med personer. BESKÆFTIGELSE Sæsonkorrigerret personer Kilde: Danmarks Statistik Beskæftigelsen øges med frem til 2006 Den ventede udvikling giver en stigning i beskæftigelsen på gennemsnitlig personer på årsniveau i 2004 i forhold til 2003, personer for året 2005 i forhold til 2004 og personer i gennemsnit for året 2006 i forhold til Forventningen om stigende beskæftigelse i den private sektor bekræftes af, at antallet af arbejdstimer i andet kvartal 2004 er vokset ganske betydeligt, og overarbejdet stiger typisk i et konjunkturopsving, umiddelbart før antallet af nyansættelser øges. Ledighedsudviklingen indikerer også stigende beskæftigelse. Vækst i to kvartaler før stigning i beskæftigelsen Jobløs vækst i star ten af et konjunkturopsving Derudover tyder udviklingen i produktionen på, at beskæftigelsen vil stige i de kommende kvartaler. Således går der typisk to kvartaler fra en produktionsstigning (renset for den gennemsnitlige årlige stigning i produktiviteten på 1,9 pct.) indtræder, til det viser sig i stigende beskæftigelse. BESKÆFTIGELSE OG VÆRDITILVÆKST I PRIVATE BYERHVERV Sæsonkorrigeret, 4 kvartalers gennemsnit Kilde: Danmarks Statistik Stærk produktivitetsvækst i Danmark Produktivitetsvæksten i Danmark har i de senere år været stærk. Den gennemsnitlige værditilvækst pr. beskæftiget i byerhverv er ste get ca. 12 pct. fra starten af 2000 og frem til andet kvartal En af årsagerne til den høje produktivitetsvækst er, at investeringsniveauet i Danmark ligger relativt højt. Omkostningsniveauet i 8

9 Dan mark er steget hurtigere end hos konkurrenterne, og i dette lys har det været nødvendigt for virksomhederne at nedlægge lavproduktive arbejdspladser og foretage produktivitetsfremmende og arbejdskraftbesparende investeringer for at fastholde konkurrenceevnen. Investeringskvoten er ikke blevet nedbragt i Danmark efter rekord investeringsåret Sammenlignet med andre lande er dette atypisk. Det høje investeringsniveau kan give en begrundet forventning om en fortsat høj vækst i produktiviteten. INVESTERINGSKVOTER Faste bruttoinvesteringer som andel af BNP Indeks, 1995 = Danmark USA Tyskland 80 '95 '96 '97 '98 '99 '00 '01 '02 '03 '04 Kilde: OECD Der er i prognosen forudsat en solid vækst i produktiviteten, som ventes at vokse med knap 4 pct. i 2004 og knap 2 pct. i 2005 og Det er helt i tråd med erfaringerne fra tidligere konjunkturforløb med kraftig vækst i produktiviteten i starten af et konjunkturopsving som følge af øget overarbejde, mere effektiv arbejdstilrettelæggelse og større kapacitetsudnyttelse. Halvdelen af ledighedsstigning skyldes aktiveringsfald Den samlede ledighed ventes historisk lav Ledighedsstigningen gennem 2002 og 2003 kan for en stor dels vedkommende tilskrives, at man med arbejdsmarkedsreformen Flere i arbejde satsede på effektiv aktivering med beskæftigelse som mål. Det betød, at man ophørte med aktivering, der ikke øgede de lediges muligheder for at opnå arbejde, og dermed reducerede LEDIGHED OG AKTIVERING MV. Sæsonkorrigeret personer Samlet ledighed Overgangsydelse og orlov fra ledighed Aktivering Registreret ledighed '95 '96 '97 '98 '99 '00 '01 '02 '03 '04 '05 '06 Kilde: DI og Danmarks Statistik 9

10 man aktiveringsomfanget ganske betydeligt. Dermed blev tidligere aktiverede (ledige) registreret som almindelige ledige. Således skyldes omkring halvdelen af ledighedsstigningen gennem 2002 og 2003, at færre personer var i aktivering eller på orlov fra ledighed. Den statistisk registrerede ledighed ventes at falde til personer i fjerde kvartal 2004, hvilket er personer mindre end i fjerde kvartal Ledighed ventes at falde til i 2006 Samlet ventes den statistisk registrerede ledighed at falde til omkring personer i Dette ledighedsniveau er omkring personer højere end ledighedsniveauet i 2002, hvor ledighedsstigningen satte ind. Imidlertid ventes antallet af personer i aktivering og ledige på orlov at være betydeligt lavere i 2006 end i Den samlede ledighed vil således reelt være knap personer lavere i 2006 end i Større arbejdsstyrke skyldes øget arbejdsmarkedstilkny tning Arbejdsstyrken steg med personer i 2003, og derfor steg ledigheden mere, end faldet i beskæftigelsen kan forklare. Stigningen i arbejdsstyrken kan tilskrives en reduktion i brugen af uddannelsesorlov samt afviklingen af de gamle orlovsordninger, mens den udvidede barselsorlov trækker i modsat retning. Også den demografiske udvikling medførte isoleret set en mindre arbejdsstyrke. Arbejdsstyrken ventes at stige med fra 2003 til 2004 Den demografiske udvikling og den fortsat stigende efterlønsfrekvens vil frem til 2006 føre til en faldende arbejdsstyrke. Imidlertid ventes en stigende erhvervsfrekvens isoleret set at føre en stigning i arbejdsstyrken med sig. Baggrunden herfor er blandt andet, at erhvervsdeltagelsen erfaringsmæssigt stiger, når beskæftigelsen udvikler sig positivt. Dertil kommer, at den nye integrationspolitik ventes at give en positiv effekt for indvandreres deltagelse på arbejdsmarkedet. Arbejdsstyrken ventes samlet at vokse med personer i 2004 og forblive uændret i 2005 og ÆNDRINGER I ARBEJDSSTYRKEN, BESKÆFTIGELSE OG LEDIGHED Årlig ændring, personer Arbejdsstyrkeudvikling heraf demografisk heraf efterlønsfrekvens Beskæftigelse Privatbeskæftigelse Offentlig beskæftigelse Ledighed Ledighed personer Kilde: DI og Danmarks Statistik Folkepensionsalder nedsat til Færre reg istrerede efterlønsmodtagere Efterlønsfrekvensen forventes at stige med 1 procentpoint pr. år i årene Det vil øge afgangen fra arbejdsstyrken som følge af tilgangen til efterløn, og i perioden fra 2003 og frem til 10

11 EFTERLØNSMODTAGERE personer årige årige Ialt Kilde: DI og Danmarks Statistik 2006 vil dette isoleret set medføre en nedgang i arbejdsstyrken på omkring personer. Imidlertid bliver der samlet set ikke flere personer på efterløn. Dette skyldes regelændringer, hvor folkepensionsalderen efter den 1. juli 2004 blev nedsat til 65 år.... giver færre efterlønsmodtagere Det betyder, at antallet af efterlønsmodtagere i aldersgruppen år vil forsvinde helt fra 2007 og dermed umiddelbart føre et fald i antallet af efterlønsmodtagere med sig. Imidlertid er det ikke et udtryk for, at flere vil deltage på arbejdsmarkedet, idet langt de fleste 65- og 66-årige vil være folkepensionister i stedet for efterlønsmodtagere. Antallet af årige efterlønsmodtagere ventes at være i fortsat vækst. YDERLIGERE INDSIGT PÅ INDSIGT.DI.DK DI: Bedre udsigter for beskæftigelsen, DI Indsigt nr. 13, 2004 ERHVERVSØKONOMISK BAROMETER UDGIVES AF DI I SAMARBEJDE MED FIH OG OFFENTLIG- GØRES I DI INDSIGT. 11

12 Milliardpotentiale i EU s servicedirektiv A F C A N D. S C I E N T. P O L. K R I S T I A N Ø R N S H O L T, k r d i. d k Servicedirektivet fra EU vil ifølge en hollandsk analyse øge handlen og investeringerne i kommercielle serviceydelser. Danmark vurderes at være blandt de EU-lande, der opnår de største handelsgevinster som direkte følge af direktivet. Potentialet for Danmark vurderes til en stigning i eksportindtægterne på ca. 3 mia. kr. og en forøgelse af den indgående beholdning af udenlandske investeringer med op mod knap 25 mia. kr. Prisen og udbuddet af serviceydelser har stor betydning for både den enkelte forbruger og virksomhedernes konkurrenceevne. Servicesektoren udgør i dag 70 pct. af det europæiske BNP, men ser man bort fra områder som transportbranchen og turisme, udgør eksporten i de fleste landes servicesektorer stadig kun under 5 pct. af produktionen. EU-Kommissionens forslag til servicedirektiv skal effektivisere det indre marked for serviceydelser. Handel og investeringer kan øges med op til godt 30 pct. Servicedirektivet har ifølge en ny hollandsk analyse 1 potentiale til at øge både handlen og investeringerne på tværs af grænserne i EU med op til godt 30 pct. i de sektorer, der er dækket af servicedirektivet. Mere specifikt vurderer analysen, at den danske eksport af services kan stige med op mod 3 mia. kr. årligt. De berørte servicesektorer er handel og distribution, forretningsservices, hotel og restauration samt byggeri, mens områder som transport, finansielle ydelser, telekommunikation og energi er undtaget. FORVENTEDE EKSPORTSTIGNINGER I SEKTORER BERØRT AF SERVICEDIREKTIVET Kilde: Kox, Lejour & Montizaan, 2004 The Free Movement of Services within the EU 1 Kox, Lejour & Montizaan, okt. 2004: The free movement of services within the EU ; Netherlands Bureau for Economic Policy Analysis (CPB). CPB er et uafhængigt rådgivende organ for bl.a. den hollandske regering, som i øjeblikket har formandskabet i EU. 12

13 Beholdningen af udenlandske investeringer i servicesektoren kan øges med over 20 pct. Danmark vurderes til at høste de største gevinster Samtidig kan importen potentielt set stige med op til 4 mia. kr., hvilket vil betyde større konkurrence på services herhjemme med billigere priser og større udbud til de danske forbrugere til følge. På investeringssiden forventer analysen en stigning i beholdningen af indgående investeringer (FDI) i den danske servicesektor på over 20 pct., svarende til op mod 25 mia. kr. 2 Danmark vurderes at være blandt de EU-lande, der opnår de største handelsgevinster som direkte følge af direktivet. Det skyldes, at mange af vores store samhandelspartnere, som f.eks. Tyskland og England, har en relativt forskellig regulering i forhold til den danske. Servicedirektivet har potentiale til at nedbringe virksomhedernes omkostninger med at efterleve forskellige reguleringer og krav i de forskellige lande. Det kræver dog, at forslaget ikke modificeres alt for meget i den videre politiske proces i forhold til dets nuværende grundlæggende principper. Handel mellem EU- landene Analyser fra EU-Kommissionen peger på, at der fortsat er et behov for at fjerne barrierer for at få det indre marked for services til at fungere bedre 3. Servicesektoren udgør efterhånden 70 pct. af det europæiske BNP. Alligevel står servicesektoren kun for ca. 20 pct. af samhandlen mellem EU-landene, og ser man bort fra områder som transportbranchen og turisme udgør eksporten i de fleste landes servicesektorer stadig kun under 5 pct. af produktionen 4. HANDEL AF VARER OG SERVICES MELLEM EU-LANDENE Kilde: Eurostat Tilvæksten i den amerikanske produktivitet har overhalet den europæiske Man kan samtidig konstatere, at tilvæksten i produktiviteten inden for EU s servicesektor gennem lang tid har været faldende. Til sammenligning har den amerikanske tilvækst i produktiviteten været konstant stigende siden starten af 1980 erne og har siden midten af 1990 erne overhalet den europæiske produktivitetstilvækst indenom. 2 Analysens antagelser kan ses på 3 Kommissionen, juli 2004 (208), Kommissionen, december 2003 (747), Kommissionen, juli 2002 (441) samt Kommissionen & CSES januar 2001 Barriers to Trade in Business Services 4 Kox, Lejour & Montizaan, okt. 2004: The free movement of services within the EU ; CPB 13

14 PRODUKTIVITETSTILVÆKSTEN I DEN PRIVATE SERVICESEKTOR I EU OG USA Årlig vækst i pct. 2,5 2,0 1,5 1,0 EU USA 0,5 0,0 '81 '83 '85 '87 '89 '91 '93 '95 '97 '99 Kilde: EU-Kommissionen, 2004 Selv om det retfærdigvis skal anføres, at produktivitet og eksport i servicesektoren kan være svære at opgøre så præcist som på vareområdet, peger alle indikatorer i en retning: Udviklingen i den europæiske servicesektor halter bagefter den amerikanske, og denne udvikling kan ifølge EU-Kommissionens analyser tilskrives mindre regulering og mere konkurrence på det amerikanske marked. Bremseklods for EU s Lissabonmålsætninger For tsatte barrierer for services i EU Barriererne for den fri bevægelighed for services er ifølge EU-Kommissionen en vigtig bremseklods for EU s Lissabon-målsætninger om at forbedre den europæiske vækst og beskæftigelse. Barriererne for serviceydelser på tværs af grænser er følgende : Generelle barrierer, f.eks. i form af unødvendige nationale særkrav eller krav om, at en virksomhed er etableret i modtagerlandet, inden den må levere sin ydelse. Desuden kan godkendelse af kvalifikationer volde problemer i mange sektorer. Barrierer ved etablering af virksomhed i andre lande, f.eks. i form af komplekse administrative procedurer og problemer for virksomhederne med at indhente den nødvendige information herom. Desuden kan særskilte autorisationskrav gøre det svært at gå ind på et nyt marked. Barrierer ved udstationering, f.eks. i form af unødvendige administrative omkostninger ved krav om forudgående registreringer af udstationerede medarbejdere, herunder oversættelser af ansættelseskontrakter m.v. Særligt for mindre og mellemstore virksomheder kan der være store gevinster at hente ved en forenkling af de forskellige landes reguleringer og krav. 5 Se Kommissionen, juli 2002 (441), The State of the Internal Market for Services 14

15 SERVICEDIREKTIVETS INDHOLD EU-Kommissionens forslag til servicedirektiv dækker områder som handel og distribution, forretningsservices, hotel og restauration samt byggeri, mens områder som transport, finansielle ydelser, telekommunikation og energi er undtaget. EU-Kommissionen foreslår bl.a. følgende elementer: Kvikskranker, hvor serviceudbydere kan afvikle de administrative formaliteter elektronisk, der er i forbindelse med etablering i et andet EU-land Evaluering af rimeligheden i de enkelte landes særlige nationale krav Oprindelseslandsprincippet, der indebærer, at serviceudbydere kun er underlagt loven i det land, hvor de er etableret, og at medlemsstaterne ikke må indføre særlige krav for serviceudbydere, som leverer ydelser på tværs af grænser. Dog skal udstationerede medarbejdere fortsat efterleve lokale løn- og arbejdsvilkår. Konkretisering af, hvordan udstationeringsdirektivet håndteres i praksis Øget samarbejde mellem de forskellige landes myndigheder vedrørende krav til servicevirksomhed Yderligere harmonisering af medlemsstaternes lovgivning. 15

16 DI INDSIGT Erhverspolitisk nyhedsbrev Ansvarshavende redaktør Poul Scheuer Redaktør DI Medier, Michael Carlsen, Redaktør DI Indsigt, Troels Krog, Redaktionen slut 8. november 2004 indsigt.di.dk Udgives af: Dansk Industri H.C. Andersens Boulevard København V Tlf Fax di@di.dk Tryk Kailow Graphic ISSN Eftertryk tilladt med kildeangivelse 16