Prognose: Dansk vækst på solidt fundament

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Prognose: Dansk vækst på solidt fundament"

Transkript

1 D Indsigt Nummer november 2004 Prognose: Dansk vækst på solidt fundament 7 12 Ledigheden på tilbagetog I 2006 ventes ledigheden at være bragt ned til personer. Dermed ventes den samlede ledighed at blive ca lavere i 2006 end i 2002, hvor stigningen i ledigheden satte ind. Milliardpotentiale i servicedirektiv Danmark vurderes at være blandt de EU-lande, som opnår de største handelsgevinster ved en vedtagelse af EU s servicedirektiv. De danske eksportindtægter forventes at øges med 3 mia. kr. og nettobeholdningen af udenlandske investeringer med ca. 60 mia. kr. A F C H E F K O N S U L E N T S Ø R E N B J E R R E G A A R D, s b d i. d k O G C H E F K O N S U L E N T K L A U S R A S M U S S E N, k d i. d k Dansk økonomi er afgjort kommet op i gear i de seneste 12 måneder. Dansk produktion målt ved BNP stiger med op mod 3 pct. i For 2005 og 2006 er der udsigt til mere moderate vækstrater, men væksten vil være tilstrækkelig til at sikre, at betydelig færre danskere rammes af ledighedsperioder i de kommende år. Privatforbruget kick-startede væksten i anden halvdel af 2003, mens eksporten har været den dominerende vækstmotor i indeværende år. Eksporten er i 2004 trukket af meget høj international vækst, der imidlertid ventes at aftage i de kommende år. Eksporten har i de to første kvartaler af 2004 været den dominerende vækstfaktor i dansk økonomi. Vare- og tjenesteeksport er steget med knap 13 mia. kr. pr. kvartal i løbet af dette halvår. I samme periode er privatforbruget steget med knap 2,5 mia. kr. pr. kvartal, når der er korrigeret for sæsonudsving. Dette markerer overgangen fra en forbrugsdrevet kick-start af dansk økonomi i andet halvår 2003 til et bredere funderet økonomisk opsving i år. Både forbrugs- og eksportefterspørgslen er nu med til at trække dansk produktion i vejret. HØJESTE VÆKST I VERDENSØKONOMIEN I 30 ÅR Kilde: Verdensbanken og IMF Eksportfremgangen i år hænger sammen med den meget høje vækst i verdensøkonomien siden sommeren Væksten i verdensøkonomien ser i år ud til at blive 5 pct., hvilket i givet fald er den største økonomiske ekspansion siden midten af 1970erne. indsigt.di.dk Den rekordhøje vækst skyldes primært det kraftige opsving i amerikansk økonomi siden 3. kvartal 2003, og det enorme vækstmo-

2 mentum, som kinesisk økonomi har opnået. En fjerdedel af verdens samlede vækst i 2004 og 2005 skyldes udelukkende den kinesiske ekspansion. Alene tilvæksten i kinesisk økonomi i år svarer til størrelsen af den svenske økonomi 1. Også Rusland og Østeuropa har en betydelig vækst i disse år. Europa halter bagefter Europa er i 2004 omsider kommet en smule op i gear, da eksporten til omverdenen er begyndt at vokse, men europæisk vækst er beskeden målt i forhold til, hvad mere dynamiske økonomier kan præstere. GODE INTERNATIONALE VÆKSTUDSIGTER Vækst i BNP, faste priser, i pct. Gennemsnit Eksportmarked 1,1 2,7 2,3 2,2 Verdensmarked 2,9 4,9 4,3 4,2 Etablerede markeder EU15 1,2 2,3 2,2 2,2 USA 1,8 4,4 3,5 3,4 Japan 0,9 4,3 1,8 1,8 Nye vækstmarkeder Østeuropa og Rusland 4,4 7,1 5,7 5,5 Sydøstasien 4,1 5,8 5,6 5,5 Kina 8,2 9,1 8,0 7,8 Kilde: DI, OECD, EU-Kommissionen, Consensus Economics Mindre vækst i 2005 og pct. markedsvækst og 4 pct. eksportvækst Den internationale vækst i 2005 og 2006 forventes at blive mindre end i år, men på et fortsat højt niveau set i et historisk perspektiv. Der er allerede sket en vis opbremsning af den internationale vækst efter sommeren 2004 blandt andet som en reaktion på de høje oliepriser og der er især risikomomenter med hensyn til bæredygtigheden af den amerikansk vækst, og om det vil lykkes at lave en blød landing for kinesisk økonomi. For tsat tab af markedsandele Væksten i efterspørgslen på de danske eksportmarkeder ventes at blive godt 6 pct. i de kommende år, hvilket er mindre end væksten i TAB AF MARKEDSANDELE HÆMMER DANSK EKSPORT Realvækst i procent Vækst i efterspørgslen på verdensmarkedet Vækst i efterspørgslen på danske eksportmarkeder Dansk vareeksport Note: Markedsvæksten er beregnet som væksten i vareimporten Kilde: DI, OECD, Economics og Europa-Kommisionen 2 1 På opinion.di.dk under Økonomi & Konjunkturer er vækstudsigterne for såvel en lang række etablerede markeder som for de nye vækstmarkeder beskrevet.

3 efterspørgslen på verdensmarkedet. Det er en naturlig følge af den danske eksportorientering mod nærmarkederne i Europa. Dansk vareeksport ventes imidlertid kun at vokse med ca. 4 pct. i 2005 og Danske virksomheder fortsætter således med at tabe markedsandele på eksportmarkederne. Svækkelsen af dollaren og dansk omkostningsudvikling Privatforbruget kick-startede dansk økonomi Fortsat udsigt til fremgang i privatforbruget Svækkelsen af dollaren med 30 pct. over for euroen siden begyndelsen af 2002 har forværret den europæiske konkurrenceevne herunder også den danske og medført et tab af markedsandele, der endnu ikke er slået fuldt igennem. Tabet af markedsandele sker ikke kun til USA, men også til Kina og andre lande, der fører en fastkurspolitik over for dollaren. Dertil kommer, at den danske lønstigningstakt fortsat er højere end lønstigningstakten i udlandet. Eksportvæksten for danske virksomheder vil derfor være lavere end væksten i efterspørgslen på eksportmarkederne også i de kommende år. Afbalanceret forbrugsvækst Det var den betydelige og pludselige fremgang i privatforbruget i 3. og 4. kvartal 2003, der for alvor trak dansk økonomi ud af de senere års lavvækst. En igangsættende faktor for denne forbrugsbølge har været udsigten til skattelettelser, formuegevinster samt en øget likviditet i de mange husholdninger, der har omlagt boliggælden til enten lavere forrentede variable lån eller til afdragsfrie lån. Forbrugsvæksten er aftaget i løbet af indeværende år, men der er stadig udsigt til en samlet fremgang i privatforbruget på ca. 3,6 pct. i Forbruget ventes at vokse pænt i anden halvdel af 2004, hvor de fremrykkede skattelettelser og suspensionen af SP-bidraget får virkning i forhold til de udbetalte lønninger. Det er et helt SOLID FORBRUGSVÆKST... Vækstrate i det private forbrug, år til år...men INGEN FORBRUGSFEST Privatforbrugets andel af privat disponibel indkomst, 4 kvt. glidende. gns. Kilde: DI og Danmarks Statistik 3

4 års skattelettelse, der får virkning på et halvt års udbetalte lønninger. I 2005 og 2006 forventes forbrugsvæksten at blive godt 3 pct. Fornuftig forbrugsvækst Fremgangen i forbruget ventes således at blive afbalanceret. Andelen af de private disponible indkomster, der går til privat forbrug forbrugskvoten er faldet betragteligt siden slutningen af 1990erne og har først i løbet af 2003 stabiliseret sig på et forholdsvist lavt niveau. Samtidig er de private formuer steget pænt i de senere år som følge af de voksende boligpriser. Den gennemsnitlige danske familie har således en solid økonomi, som ikke vil blive sat over styr af en fremgang på godt 3 pct. i det private forbrug i de kommende år. Det forventes, at familierne i løbet at 2005 vælger at bruge en lidt større andel af de disponible indkomster til forbrug, og at forbrugskvoten således vil rette sig op til et mere normalt niveau. Denne forbrugsreaktion skal blandt andet ses i lyset af en større jobsikkerhed i takt med at ledigheden falder. Forbrugskvoten ventes at stabilisere sig på et niveau i 2006 svarende til gennemsnittet for de seneste 10 år. Når der ikke ventes en yderligere vækst i forbrugskvoten, skal dette ses i lyset af, at SP-bidraget genindføres, hvilket vil øge opsparingen. Brug for mere produktionsudstyr Investeringerne har endnu ikke vist entydige tegn på fremgang. Der var en betydelig fremgang i erhvervsinvesteringerne i andet halvår 2003, men derefter faldt de i første halvår Investeringerne vil stimulere væksten i 2005 Med et voksende efterspørgselspres fra forbrug og eksport og en klart tiltagende kapacitetsudnyttelse forventes investeringsaktiviteten at vokse forholdsvist pænt i resten af 2004 og ind i Overordnet set ventes den private investeringskvote erhvervsinvesteringerne som andel af BFI i private erhverv dog ikke at stige nævneværdigt fra sit nuværende niveau. EFTERSPØRGSEL OG UDBUD I DANSK ØKONOMI Kilde: DI og Danmarks Statistik Niveau Mia. kr. Procentvis mængdeændring Privat forbrug 659,3 0,8 3,6 3,2 3,1 Offentligt forbrug 371,8 1,0 0,3 0,5 0,5 Faste bruttoinvesteringer 279,6 0,1 4,6 5,6 3,8 Boliginvesteringer 65,3 5,2 5,0 3,3 2,5 Erhvervsinvesteringer 190,8-1,3 4,9 6,8 4,2 Offentlige investeringer 23,8-0,3 1,0 2,0 2,0 Lagerinvesteringer -3,7-0,4 0,4 0,2-0,2 Indenlandsk efterspørgsel 1307,0 0,3 3,4 3,3 2,5 Eksport af varer og tjenester 605,0-0,0 5,5 5,1 4,6 Heraf varer 429,0-1,9 3,8 4,3 4,3 Import af varer og tjenester 513,6-0,6 6,9 7,3 5,8 Heraf varer 376,2-1,9 7,4 7,4 5,7 Bruttonationalprodukt 1398,3 0,5 2,9 2,4 1,9 Note: Ændringer i lagerinvesteringer er målt i procent af bruttonationalproduktet i det foregående år. 4

5 0,5 pct. vækst i offentlig forbrug Danske balanceposter i plus Det er forudsat i denne prognose, at finanspolitikken følger regeringens forslag til finanslov for 2005 og de indgåede kommuneaftaler. Det betyder, at væksten i det offentlige forbrug begrænses til 0,5 pct. i de kommende år, hvilket i historisk perspektiv er en begrænset udvidelse af den offentlige sektor. Igennem de seneste 10 år er de offentlige budgetter nærmest konsekvent blevet overskredet. Det er forudsat, at denne kedelige tradition ophører. Finanspolitikken primært skattelettelserne stimulerer dansk økonomi i år, og det er i den aktuelle konjunktursituation ikke ønskeligt med en mere ekspansiv finanspolitik. Overskuddet på de offentlige finanser ventes at blive op mod 2,8 pct. af BNP i Det store overskud større end forudsat i forslaget til finansloven skyldes gennemslaget på de offentlige finanser af voksende beskæftigelse og forbrug samt øget selskabsskat og kulbrinteskat til staten som følge af den høje oliepris. BALANCEPOSTER I DANSK ØKONOMI Offentlige finanser i mia. kr. 16,8 26,5 43,2 39,4 I pct. af BNP 1,2 1,8 2,8 2,5 Betalingsbalancen i mia. kr. 37,3 42,1 33,8 34,5 I pct. af BNP 2,7 2,9 2,2 2,2 Ledighed i personer I pct. af arbejdsstyrken 5,9 6,0 5,5 5,4 Kilde: DI og Danmarks Statistik Betalingsbalanceplus på mia. kr. Overskuddet på betalingsbalancen ventes at komme over 40 mia. kr. i år og knap 35 mia. kr. i 2005 og Forbrugsfremgangen vil trække importen i vejret og samlet ventes en moderat reduktion i overskuddet på handelsbalancen fra og med Ledigheden ventes at blive reduceret til omkring personer i 2006, hvilket svarer til 5,4 pct. af arbejdsstyrken, jf. Prognosetema: Ledigheden på tilbagetog. Gennemslag af høje råvarepriser endnu i vente Der er prisstigninger i vente De kraftige prisstigninger på råvarer primært olie og stål i første halvdel af 2004 er endnu ikke fuldt ud slået igennem i priserne hos forbrugerne. MODERAT PRISUDVIKLING TRODS EN HØJ OLIEPRIS Forbrugerprisindeks, procentvis stigning 1,8 0,9 1,6 1,2 Importpris (varer ekskl. energi), procentvis stigning -1,9 1,0 0,9-0,6 Oliepris, dollar pr. tønde, Brent 28,3 37,8 38,5 34,5 Kilde: DI og Danmarks Statistik 5

6 Der er dermed prisstigninger i vente, og dette prisgennemslag ventes navnlig at ville hæve forbrugerpriserne ekstraordinært i slutningen af indeværende år og i begyndelsen af Prisudviklingen ventes ikke over 2 pct. næste år Trods dette løft i priserne må prisudviklingen betegnes som afdæmpet og kommer formentlig ikke over 2 pct. til næste år. Det er i prognosen beregningsteknisk forudsat, at oliepriserne fortsat vil være høje i de kommende år, om end med en svag faldende tendens. YDERLIGERE INDSIGT PÅ INDSIGT.DI.DK DI: Prognosetema: Ledighed på tilbagetogt, DI Indsigt nr. 19, 2004 DI: Bedre udsigter for beskæftigelsen, DI Indsigt nr. 13,

7 E R H V E R V S Ø K O N O M I S K B A R O M E T E R Prognosetema: Ledigheden på tilbagetog A F Ø K O N O M I S K K O N S U L E N T P E R N I L L E L A N G G A A R D - L A U R I D S E N, p e d i. d k Beskæftigelsen ventes at vokse gennem andet halvår 2004 i takt med, at opsvinget i dansk økonomi bider sig fast. Beskæftigelsesvæksten ventes herefter at flade ud gennem 2005 og Ledigheden ventes nedbragt til personer i 2006, hvilket betyder, at den samlede ledighed ventes at blive knap lavere end i 2002, hvor stigningen i ledigheden satte ind. Ledigheder falder reelt... De seneste ni måneders ledighedsudvikling viser et fald i den registrerede ledighed på omkring personer. Ledigheden har de senere år i udpræget grad været påvirket af ændringerne i indretningen af aktiveringssystemerne og i år tilmed af et andet mønster for afholdelse af ferie på dagpenge. Når der tages højde for de nævnte to forhold, kan ledighedsfaldet opgøres til personer siden starten af Ledigheden er dermed også reelt begyndt at falde. LEDIGHED INKL. AF-AKTIVERING OG EKSKL. AF-FERIE Sæsonkorrigeret additivt samlet personer Note: Ledighed +AF-aktivering + orlov fra ledighed - AF-ferie Kilde: Danmarks Statistik og Arbejdsdirektoratet, sidste obs. sep og beskæftigelsen er i vækst Den seneste udvikling i beskæftigelsen peger da også mod, at beskæftigelsen i den private sektor igen er begyndt at stige. Der er dog megen usikkerhed om udviklingen i beskæftigelsen inden for forskellige brancher. Eksempelvis er fuldtidsbeskæftigelsen inden for fremstillingsvirksomhed ifølge ATP-statistikken faldet med personer, mens industribeskæftigelsen ifølge arbejdskraftundersøgelsen er steget med personer i perioden fra andet kvartal 2003 til andet kvartal Kraftig vækst i beskæftigelsen gennem 2004 Beskæftigelsen er steget med personer gennem første halvår 2004 og ventes fortsat at vokse ganske betydeligt med personer gennem andet halvår 2004 i takt med, at opsvinget i dansk økonomi bider sig fast. Herefter flader væksten i beskæftigelsen ud, 7

8 så den samlede beskæftigelse gennem 2005 og 2006 ventes at vokse med personer. BESKÆFTIGELSE Sæsonkorrigerret personer Kilde: Danmarks Statistik Beskæftigelsen øges med frem til 2006 Den ventede udvikling giver en stigning i beskæftigelsen på gennemsnitlig personer på årsniveau i 2004 i forhold til 2003, personer for året 2005 i forhold til 2004 og personer i gennemsnit for året 2006 i forhold til Forventningen om stigende beskæftigelse i den private sektor bekræftes af, at antallet af arbejdstimer i andet kvartal 2004 er vokset ganske betydeligt, og overarbejdet stiger typisk i et konjunkturopsving, umiddelbart før antallet af nyansættelser øges. Ledighedsudviklingen indikerer også stigende beskæftigelse. Vækst i to kvartaler før stigning i beskæftigelsen Jobløs vækst i star ten af et konjunkturopsving Derudover tyder udviklingen i produktionen på, at beskæftigelsen vil stige i de kommende kvartaler. Således går der typisk to kvartaler fra en produktionsstigning (renset for den gennemsnitlige årlige stigning i produktiviteten på 1,9 pct.) indtræder, til det viser sig i stigende beskæftigelse. BESKÆFTIGELSE OG VÆRDITILVÆKST I PRIVATE BYERHVERV Sæsonkorrigeret, 4 kvartalers gennemsnit Kilde: Danmarks Statistik Stærk produktivitetsvækst i Danmark Produktivitetsvæksten i Danmark har i de senere år været stærk. Den gennemsnitlige værditilvækst pr. beskæftiget i byerhverv er ste get ca. 12 pct. fra starten af 2000 og frem til andet kvartal En af årsagerne til den høje produktivitetsvækst er, at investeringsniveauet i Danmark ligger relativt højt. Omkostningsniveauet i 8

9 Dan mark er steget hurtigere end hos konkurrenterne, og i dette lys har det været nødvendigt for virksomhederne at nedlægge lavproduktive arbejdspladser og foretage produktivitetsfremmende og arbejdskraftbesparende investeringer for at fastholde konkurrenceevnen. Investeringskvoten er ikke blevet nedbragt i Danmark efter rekord investeringsåret Sammenlignet med andre lande er dette atypisk. Det høje investeringsniveau kan give en begrundet forventning om en fortsat høj vækst i produktiviteten. INVESTERINGSKVOTER Faste bruttoinvesteringer som andel af BNP Indeks, 1995 = Danmark USA Tyskland 80 '95 '96 '97 '98 '99 '00 '01 '02 '03 '04 Kilde: OECD Der er i prognosen forudsat en solid vækst i produktiviteten, som ventes at vokse med knap 4 pct. i 2004 og knap 2 pct. i 2005 og Det er helt i tråd med erfaringerne fra tidligere konjunkturforløb med kraftig vækst i produktiviteten i starten af et konjunkturopsving som følge af øget overarbejde, mere effektiv arbejdstilrettelæggelse og større kapacitetsudnyttelse. Halvdelen af ledighedsstigning skyldes aktiveringsfald Den samlede ledighed ventes historisk lav Ledighedsstigningen gennem 2002 og 2003 kan for en stor dels vedkommende tilskrives, at man med arbejdsmarkedsreformen Flere i arbejde satsede på effektiv aktivering med beskæftigelse som mål. Det betød, at man ophørte med aktivering, der ikke øgede de lediges muligheder for at opnå arbejde, og dermed reducerede LEDIGHED OG AKTIVERING MV. Sæsonkorrigeret personer Samlet ledighed Overgangsydelse og orlov fra ledighed Aktivering Registreret ledighed '95 '96 '97 '98 '99 '00 '01 '02 '03 '04 '05 '06 Kilde: DI og Danmarks Statistik 9

10 man aktiveringsomfanget ganske betydeligt. Dermed blev tidligere aktiverede (ledige) registreret som almindelige ledige. Således skyldes omkring halvdelen af ledighedsstigningen gennem 2002 og 2003, at færre personer var i aktivering eller på orlov fra ledighed. Den statistisk registrerede ledighed ventes at falde til personer i fjerde kvartal 2004, hvilket er personer mindre end i fjerde kvartal Ledighed ventes at falde til i 2006 Samlet ventes den statistisk registrerede ledighed at falde til omkring personer i Dette ledighedsniveau er omkring personer højere end ledighedsniveauet i 2002, hvor ledighedsstigningen satte ind. Imidlertid ventes antallet af personer i aktivering og ledige på orlov at være betydeligt lavere i 2006 end i Den samlede ledighed vil således reelt være knap personer lavere i 2006 end i Større arbejdsstyrke skyldes øget arbejdsmarkedstilkny tning Arbejdsstyrken steg med personer i 2003, og derfor steg ledigheden mere, end faldet i beskæftigelsen kan forklare. Stigningen i arbejdsstyrken kan tilskrives en reduktion i brugen af uddannelsesorlov samt afviklingen af de gamle orlovsordninger, mens den udvidede barselsorlov trækker i modsat retning. Også den demografiske udvikling medførte isoleret set en mindre arbejdsstyrke. Arbejdsstyrken ventes at stige med fra 2003 til 2004 Den demografiske udvikling og den fortsat stigende efterlønsfrekvens vil frem til 2006 føre til en faldende arbejdsstyrke. Imidlertid ventes en stigende erhvervsfrekvens isoleret set at føre en stigning i arbejdsstyrken med sig. Baggrunden herfor er blandt andet, at erhvervsdeltagelsen erfaringsmæssigt stiger, når beskæftigelsen udvikler sig positivt. Dertil kommer, at den nye integrationspolitik ventes at give en positiv effekt for indvandreres deltagelse på arbejdsmarkedet. Arbejdsstyrken ventes samlet at vokse med personer i 2004 og forblive uændret i 2005 og ÆNDRINGER I ARBEJDSSTYRKEN, BESKÆFTIGELSE OG LEDIGHED Årlig ændring, personer Arbejdsstyrkeudvikling heraf demografisk heraf efterlønsfrekvens Beskæftigelse Privatbeskæftigelse Offentlig beskæftigelse Ledighed Ledighed personer Kilde: DI og Danmarks Statistik Folkepensionsalder nedsat til Færre reg istrerede efterlønsmodtagere Efterlønsfrekvensen forventes at stige med 1 procentpoint pr. år i årene Det vil øge afgangen fra arbejdsstyrken som følge af tilgangen til efterløn, og i perioden fra 2003 og frem til 10

11 EFTERLØNSMODTAGERE personer årige årige Ialt Kilde: DI og Danmarks Statistik 2006 vil dette isoleret set medføre en nedgang i arbejdsstyrken på omkring personer. Imidlertid bliver der samlet set ikke flere personer på efterløn. Dette skyldes regelændringer, hvor folkepensionsalderen efter den 1. juli 2004 blev nedsat til 65 år.... giver færre efterlønsmodtagere Det betyder, at antallet af efterlønsmodtagere i aldersgruppen år vil forsvinde helt fra 2007 og dermed umiddelbart føre et fald i antallet af efterlønsmodtagere med sig. Imidlertid er det ikke et udtryk for, at flere vil deltage på arbejdsmarkedet, idet langt de fleste 65- og 66-årige vil være folkepensionister i stedet for efterlønsmodtagere. Antallet af årige efterlønsmodtagere ventes at være i fortsat vækst. YDERLIGERE INDSIGT PÅ INDSIGT.DI.DK DI: Bedre udsigter for beskæftigelsen, DI Indsigt nr. 13, 2004 ERHVERVSØKONOMISK BAROMETER UDGIVES AF DI I SAMARBEJDE MED FIH OG OFFENTLIG- GØRES I DI INDSIGT. 11

12 Milliardpotentiale i EU s servicedirektiv A F C A N D. S C I E N T. P O L. K R I S T I A N Ø R N S H O L T, k r d i. d k Servicedirektivet fra EU vil ifølge en hollandsk analyse øge handlen og investeringerne i kommercielle serviceydelser. Danmark vurderes at være blandt de EU-lande, der opnår de største handelsgevinster som direkte følge af direktivet. Potentialet for Danmark vurderes til en stigning i eksportindtægterne på ca. 3 mia. kr. og en forøgelse af den indgående beholdning af udenlandske investeringer med op mod knap 25 mia. kr. Prisen og udbuddet af serviceydelser har stor betydning for både den enkelte forbruger og virksomhedernes konkurrenceevne. Servicesektoren udgør i dag 70 pct. af det europæiske BNP, men ser man bort fra områder som transportbranchen og turisme, udgør eksporten i de fleste landes servicesektorer stadig kun under 5 pct. af produktionen. EU-Kommissionens forslag til servicedirektiv skal effektivisere det indre marked for serviceydelser. Handel og investeringer kan øges med op til godt 30 pct. Servicedirektivet har ifølge en ny hollandsk analyse 1 potentiale til at øge både handlen og investeringerne på tværs af grænserne i EU med op til godt 30 pct. i de sektorer, der er dækket af servicedirektivet. Mere specifikt vurderer analysen, at den danske eksport af services kan stige med op mod 3 mia. kr. årligt. De berørte servicesektorer er handel og distribution, forretningsservices, hotel og restauration samt byggeri, mens områder som transport, finansielle ydelser, telekommunikation og energi er undtaget. FORVENTEDE EKSPORTSTIGNINGER I SEKTORER BERØRT AF SERVICEDIREKTIVET Kilde: Kox, Lejour & Montizaan, 2004 The Free Movement of Services within the EU 1 Kox, Lejour & Montizaan, okt. 2004: The free movement of services within the EU ; Netherlands Bureau for Economic Policy Analysis (CPB). CPB er et uafhængigt rådgivende organ for bl.a. den hollandske regering, som i øjeblikket har formandskabet i EU. 12

13 Beholdningen af udenlandske investeringer i servicesektoren kan øges med over 20 pct. Danmark vurderes til at høste de største gevinster Samtidig kan importen potentielt set stige med op til 4 mia. kr., hvilket vil betyde større konkurrence på services herhjemme med billigere priser og større udbud til de danske forbrugere til følge. På investeringssiden forventer analysen en stigning i beholdningen af indgående investeringer (FDI) i den danske servicesektor på over 20 pct., svarende til op mod 25 mia. kr. 2 Danmark vurderes at være blandt de EU-lande, der opnår de største handelsgevinster som direkte følge af direktivet. Det skyldes, at mange af vores store samhandelspartnere, som f.eks. Tyskland og England, har en relativt forskellig regulering i forhold til den danske. Servicedirektivet har potentiale til at nedbringe virksomhedernes omkostninger med at efterleve forskellige reguleringer og krav i de forskellige lande. Det kræver dog, at forslaget ikke modificeres alt for meget i den videre politiske proces i forhold til dets nuværende grundlæggende principper. Handel mellem EU- landene Analyser fra EU-Kommissionen peger på, at der fortsat er et behov for at fjerne barrierer for at få det indre marked for services til at fungere bedre 3. Servicesektoren udgør efterhånden 70 pct. af det europæiske BNP. Alligevel står servicesektoren kun for ca. 20 pct. af samhandlen mellem EU-landene, og ser man bort fra områder som transportbranchen og turisme udgør eksporten i de fleste landes servicesektorer stadig kun under 5 pct. af produktionen 4. HANDEL AF VARER OG SERVICES MELLEM EU-LANDENE Kilde: Eurostat Tilvæksten i den amerikanske produktivitet har overhalet den europæiske Man kan samtidig konstatere, at tilvæksten i produktiviteten inden for EU s servicesektor gennem lang tid har været faldende. Til sammenligning har den amerikanske tilvækst i produktiviteten været konstant stigende siden starten af 1980 erne og har siden midten af 1990 erne overhalet den europæiske produktivitetstilvækst indenom. 2 Analysens antagelser kan ses på 3 Kommissionen, juli 2004 (208), Kommissionen, december 2003 (747), Kommissionen, juli 2002 (441) samt Kommissionen & CSES januar 2001 Barriers to Trade in Business Services 4 Kox, Lejour & Montizaan, okt. 2004: The free movement of services within the EU ; CPB 13

14 PRODUKTIVITETSTILVÆKSTEN I DEN PRIVATE SERVICESEKTOR I EU OG USA Årlig vækst i pct. 2,5 2,0 1,5 1,0 EU USA 0,5 0,0 '81 '83 '85 '87 '89 '91 '93 '95 '97 '99 Kilde: EU-Kommissionen, 2004 Selv om det retfærdigvis skal anføres, at produktivitet og eksport i servicesektoren kan være svære at opgøre så præcist som på vareområdet, peger alle indikatorer i en retning: Udviklingen i den europæiske servicesektor halter bagefter den amerikanske, og denne udvikling kan ifølge EU-Kommissionens analyser tilskrives mindre regulering og mere konkurrence på det amerikanske marked. Bremseklods for EU s Lissabonmålsætninger For tsatte barrierer for services i EU Barriererne for den fri bevægelighed for services er ifølge EU-Kommissionen en vigtig bremseklods for EU s Lissabon-målsætninger om at forbedre den europæiske vækst og beskæftigelse. Barriererne for serviceydelser på tværs af grænser er følgende : Generelle barrierer, f.eks. i form af unødvendige nationale særkrav eller krav om, at en virksomhed er etableret i modtagerlandet, inden den må levere sin ydelse. Desuden kan godkendelse af kvalifikationer volde problemer i mange sektorer. Barrierer ved etablering af virksomhed i andre lande, f.eks. i form af komplekse administrative procedurer og problemer for virksomhederne med at indhente den nødvendige information herom. Desuden kan særskilte autorisationskrav gøre det svært at gå ind på et nyt marked. Barrierer ved udstationering, f.eks. i form af unødvendige administrative omkostninger ved krav om forudgående registreringer af udstationerede medarbejdere, herunder oversættelser af ansættelseskontrakter m.v. Særligt for mindre og mellemstore virksomheder kan der være store gevinster at hente ved en forenkling af de forskellige landes reguleringer og krav. 5 Se Kommissionen, juli 2002 (441), The State of the Internal Market for Services 14

15 SERVICEDIREKTIVETS INDHOLD EU-Kommissionens forslag til servicedirektiv dækker områder som handel og distribution, forretningsservices, hotel og restauration samt byggeri, mens områder som transport, finansielle ydelser, telekommunikation og energi er undtaget. EU-Kommissionen foreslår bl.a. følgende elementer: Kvikskranker, hvor serviceudbydere kan afvikle de administrative formaliteter elektronisk, der er i forbindelse med etablering i et andet EU-land Evaluering af rimeligheden i de enkelte landes særlige nationale krav Oprindelseslandsprincippet, der indebærer, at serviceudbydere kun er underlagt loven i det land, hvor de er etableret, og at medlemsstaterne ikke må indføre særlige krav for serviceudbydere, som leverer ydelser på tværs af grænser. Dog skal udstationerede medarbejdere fortsat efterleve lokale løn- og arbejdsvilkår. Konkretisering af, hvordan udstationeringsdirektivet håndteres i praksis Øget samarbejde mellem de forskellige landes myndigheder vedrørende krav til servicevirksomhed Yderligere harmonisering af medlemsstaternes lovgivning. 15

16 DI INDSIGT Erhverspolitisk nyhedsbrev Ansvarshavende redaktør Poul Scheuer Redaktør DI Medier, Michael Carlsen, Redaktør DI Indsigt, Troels Krog, Redaktionen slut 8. november 2004 indsigt.di.dk Udgives af: Dansk Industri H.C. Andersens Boulevard København V Tlf Fax Tryk Kailow Graphic ISSN Eftertryk tilladt med kildeangivelse 16

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Udsigterne for dansk og international vækst juni 2008

Udsigterne for dansk og international vækst juni 2008 Organisation for erhvervslivet DI PROGNOSE DI s økonomiske prognose Udsigterne for dansk og international vækst juni 2008 Sløj vækst i Danmark I 2007 aftog væksten betydeligt, især som følge af mangel

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Udsigt til svag fremgang i byggeriet

Udsigt til svag fremgang i byggeriet November 13 Udsigt til svag fremgang i byggeriet Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet i økonomien,

Læs mere

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5 Dansk økonomi Danmark taber markedsandele Låneomlægninger giver plads til forbrug Beskæftigelsesfaldet fortsætter ind i 2004 Boligbyggeriet vinder frem Regeringens udmeldinger mangler konsistens 10. december

Læs mere

Vækstpause med lysere tider forude

Vækstpause med lysere tider forude DI ANALYSE september 2014 Vækstpause med lysere tider forude Dansk økonomi er medio 2014 ramt af en vigende eksport, som dog forventes at være midlertidig. Der ventes fortsat tiltagende vækst i euro-landene

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Danmark taber terræn i Mellemøsten

Danmark taber terræn i Mellemøsten D Indsigt Nummer 19 14. december 2007 Danmark taber terræn i Mellemøsten Af Chefkonsulent Peter Thagesen, pth@di.dk 5 Ledige er oftere syge 12.200 personer er i 2007 gået fra ledighed til sygedagpenge,

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3 Udsigt til svag fremgang i byggeriet #1 #7. november 13 Side 1 di.dk Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 22

KonjunkturNYT - uge 22 KonjunkturNYT - uge. maj 8. maj 1 Danmark Fremgang i dansk økonomi i 1. kvartal 1 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i maj Penge- og realkreditinstitutternes udlån er omtrent uændret siden årsskiftet

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 26

KonjunkturNYT - uge 26 KonjunkturNYT - uge 6 3. juni 7. juni 14 Danmark Lille underskud på de offentlige finanser i 1. kvartal 14 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i juni Stigende huspriser i 1. kvartal Ny prognose

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Global update Cheføkonom Ulrik Harald Bie ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Konklusioner Forhøjede gældsniveauer bremser væksten globalt Råvarepriser er fortsat under pres Kina har strukturelt lavere vækst,

Læs mere

DI Den 1. juni 2008. Af cheføkonom Klaus Rasmussen og konsulent Ulla Silby

DI Den 1. juni 2008. Af cheføkonom Klaus Rasmussen og konsulent Ulla Silby DI Den 1. juni 2008 Af cheføkonom Klaus Rasmussen og konsulent Ulla Silby I 2007 aftog væksten betydeligt, især som følge af mangel på arbejdskraft. I indeværende og til næste år er der udsigt til, at

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Markedsfokus på Spanien

Markedsfokus på Spanien Markedsfokus på Spanien August 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Markedsfokus på Finland

Markedsfokus på Finland Markedsfokus på Finland August 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Danmark oplever i øjeblikket den værste arbejdsmarkedskrise i 4 år. Beskæftigelsen falder markant mere end under oliekriserne,

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Overordnet er der positive forventninger til den internationale økonomi. Mens væksten er tilbage i Europa og USA, er der dog begyndende svaghedstegn i nogle

Læs mere

Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind

Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind 19. juli 2010 Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind Efter en årrække med tab vandt dansk eksport markedsandele i 2009 Med undtagelse af BRIK-landene er der tale om fremgang på stort set alle

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/hdz Direkte udenlandske

Læs mere

Er der udsigt til bedre tider?

Er der udsigt til bedre tider? Er der udsigt til bedre tider? Nu har vi haft krise i 5 år. Vender det ikke snart? Måske skal vi på længere sigt vende os til at verden ser anderledes ud og hvad skal man så gøre i sin privatøkonomi/med

Læs mere

Udsigterne for dansk og international vækst januar 2009

Udsigterne for dansk og international vækst januar 2009 Organisation for erhvervslivet DI PROGNOSE DI s økonomiske prognose Udsigterne for dansk og international vækst januar 2009 Kraftig nedgang i dansk økonomi Dansk økonomi er ramt af et historisk kraftigt

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 11

KonjunkturNYT - uge 11 KonjunkturNYT - uge 11 9. marts 1. marts 1 Danmark Fremgang i den private beskæftigelse i. kvartal Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i. kvartal Fortsat fald i den offentlige beskæftigelse i. kvartal

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Stadig flere jobannoncer på nettet København den 26..2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk Råvarepriserne er faldende Råvarepriserne er over de seneste måneder faldet. Faldet skyldes en kombination af faldende energipriser, udsigt til normal høst samt en stagnerende produktion i verdensøkonomien.

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal Januar 2014

Status på udvalgte nøgletal Januar 2014 Status på udvalgte nøgletal Januar 214 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Et nyt år er skudt ind, og i statsministerens nytårstale blev der talt om økonomisk stemningsskifte.

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 35

KonjunkturNYT - uge 35 KonjunkturNYT - uge. august 9. august Danmark BNP faldt i. kvartal, men beskæftigelsen steg Lille stigning i bruttoledigheden i juli, men arbejdsmarkedet generelt i bedring Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen

Læs mere

Dansk lavkonjunktur er i gang

Dansk lavkonjunktur er i gang Dansk lavkonjunktur er i gang Opbremsningen i dansk økonomi fortsætter for fuld kraft, og forventningerne til den fremtidige vækst ligger på det laveste niveau i mere end fire år. Landets topchefer forventer

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

Klar gevinst ved liberalisering af affaldsforbrænding

Klar gevinst ved liberalisering af affaldsforbrænding D Indsigt Nummer 17 13. oktober 2004 Klar gevinst ved liberalisering af affaldsforbrænding 5 Ældre klarer sig godt på arbejdsmarkedet Beskæftigelsen blandt de ældre er høj og stigende. Og de efteruddannes

Læs mere

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1 Turismen i tal Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark Turismens betydning 1 Indholdsfortegnelse 3 Forord 4 Turismens betydning for det danske samfund 10 Udvikling i dansk turisme 20 Forventet

Læs mere

Af Steen Bocian. 20. december 1999 RESUMÈ

Af Steen Bocian. 20. december 1999 RESUMÈ \\1651-fs-0\vol2\brugere\gs\december 99\oko-sb.doc Af Steen Bocian RESUMÈ 20. december 1999 De seneste indikatorer for udviklingen i det private forbrug bekræfter tendensen til en meget afdæmpet forbrugsudvikling

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd Organisation for erhvervslivet juni Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd AF KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK OG KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Danske fødevarevirksomheder

Læs mere

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Den 9. december 11 Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Overskuddet på betalingsbalancen er rekordhøjt. Det store overskud er dog ikke et resultat af, at det går godt for

Læs mere

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal November 2013

Status på udvalgte nøgletal November 2013 Status på udvalgte nøgletal November 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling De danske nøgletal sender tvetydige signaler for tiden. På den ene side er indikatoren, der

Læs mere

Tema: Mange forhindringer for øgede investeringer i eurozonen

Tema: Mange forhindringer for øgede investeringer i eurozonen Tema: Mange forhindringer for øgede investeringer i eurozonen 11. august 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Bruttoinvesteringerne

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Jobbene udebliver i de tre hovederhverv

Jobbene udebliver i de tre hovederhverv Væksten de kommende år bliver for lav til for alvor at kaste arbejdspladser af sig i de tre private hovederhverv. Kun privat service kan se frem til en beskæftigelsesfremgang, som dog tegner til at blive

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere