At konfrontere krisen: nedskæringspolitik eller solidaritet?
|
|
- Sven Nissen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 At konfrontere krisen: nedskæringspolitik eller solidaritet? Af EuroMemo Group Den økonomiske vækst fortsatte i EU i anden halvdel af 2009, men produktionen var under niveauet fra før finanskrisen og finanssystemet er fortsat skrøbeligt. Efter finanskrisen og den efterfølgende økonomiske krise har EU's stater været oppe mod stigende underskud på grund af prisen på redningspakker til den finansielle sektor, ekspanderende økonomisk politik og tabte skatteindtægter. EU formåede ikke at reagere prompte på de græske problemer med at refinansiere dets offentlige gæld, hvilket førte til spekulation mod euroen og en kriseatmosfære hvor først Grækenland og derefter Spanien og Portugal blev nødt til at introducere drastiske nedskæringsprogrammer. Ved udgangen af året blev Irland, som havde introduceret et strengt nedskæringsprogram i 2009, nødt til at igangsætte et endnu mere drastisk program for at kunne få økonomisk støtte fra eurozones Financial Stability Facility. Problemerne i de perifere europæiske lande er forbundet med en stigende polarisering i EU, ikke mindst i eurozonen. Tyskland har i over ti år ført en politik der foreskriver lave lønstigninger og har dermed opbygget et stort overskud på landets betalingsbalance. De perifere lande i eurozonen har i stedet fået store underskud og er tvunget til at eliminere disse underskud ved at indføre deflationspolitik. Det vil være umuligt at øge produktionen og reducere arbejdsløsheden i EU uden at gøre noget ved denne ulighed. I sidste ende vil underskudslandenes svaghed lægge en dæmper på overskudslandene, og en fortsættelse af den hidtidige politik vil øge risikoen for deflation og desuden risikere en opløsning af eurozonen. Arbejdsløsheden i EU steg i 2010 dog, grundet slutningen af recessionen, ikke så kraftigt som i Denne situation er også polariseret. Mens arbejdsløsheden er meget høj i en gruppe nationer, især Spanien og de baltiske lande, er der en anden gruppe, bl.a. Tyskland, Østrig og Holland, hvor arbejdsløsheden er meget lavere. I EU generelt er arbejdsløsheden højere blandt immigranter, unge og de der har en kort uddannelse. I kølvandet på den omfattende introduktion af nedskæringsprogrammer i 2010 ser det ud til at arbejdsløsheden vil stige yderligere. EU staterne har til dels været sårbare over for krisen på grund af nedgangen af indtægter idet skatterivalisering har mindsket satserne for både person- og firmaskat over de sidste ti år. Dette har især været tilfældet i mange central- og østeuropæiske lande. Der har også været en stigning i indirekte skatter, hvilket har en regressiv virkning på indkomtsfordelingen. Den længerevarende nedgang i lønningernes andel af nationalindkomsten blev midlertidigt vendt i 2009, men kun på grund af at profitten kollapsede. Spredningen af lønningerne fortsætter med at stige næsten overalt, selv i de nordiske lande, og er mest markant i Storbritannien og de Central- og Østeuropæiske lande. Denne ulige fordeling af indkomsterne har øget risikoen for fattigdom. I alt lever 84 millioner mennesker i EU i fattigdom. Det er skandaløst at 19 millioner af disse er børn. Samtidig er både antallet af velhavende og værdien af deres formuer steget, hvilket viser den øgede polarisering i de enkelte lande. Europa gjorde intet for at forhindre fiaskoen ved klimakonferencen i København i slutningen af Hvis den globale opvarmning skal holdes under 2 C, skal den globale udledning begynde at falde fra 2011 og
2 denne reducering skal op på 90% i Ødelæggelsen af biodiversiteten, som yder en stødpude mod klimaforandringer, er nødt til at få en ende. En tro på teknologiske løsninger har fortrængt diskussioner om strukturmæssige ændringer - samtidig har markedsmekanismerne fejlet i at opnå en betydelig udledningsreduktion. En voksende materiale-strøm fra syd til nord er blevet ledsaget af biopirateri i form af intellektuelle ejendomsrettigheder. Nordens i-lande, som primært er ansvarlige for klimaforandringer, må vedstå deres klimagæld. Kritik af EU's Politik: EU's politik er vendt tilbage til en mere national tilgang. Gældskrisen blev præsenteret som et græsk problem, selvom nordeuropæiske banker også fik problemer grundet store lån til perifere lande. EU har indført finansielle reformer, men disse er endnu svagere end de der er blevet indført i USA. Der kommer ingen restriktioner på bankernes handel med ejendomsrettigheder, og store finansielle institutioner der handler over hele Europa vil fortsat blive kontrolleret af nationale myndigheder. Mens bankerne endnu engang har store overskud, er der ingen effektiv mekanisme til at nedtrappe systematisk vigtige institutioner der går fallit. De såkaldte Basel III forslag beror på højere kapitalkrav for banker, men dette vil tilskynde regulatorisk spekulation og vil gøre banker mere afhængige af kapitalmarkeder. Stabilitets- og Vækstpagten er EU's eneste instrument til at koordinere makroøkonomisk politik, men den er meget restriktiv og ikke i stand til at håndtere de nutidige uligevægte i Europa. Opfordringen til at gå væk fra de nødforanstaltninger, der blev indført for at bekæmpe recessionen og få underskuddene tilbage under 3% af BNP inden 2013, virker ganske vilkårlige. Den eneste vej fremad er en budgetmæssig union med fiskaloverførsler. Tyskland er imod dette og landets forslag om at lade ejere af obligationer tage del i tabene førte til en øjeblikkelig rentestigning for perifere lande og frarøver svagere stater kredit på samme vilkår som deres europæiske partnere. Ved at undlade at gøre noget ved uligevægtene, udøver Tyskland en magtfuld kontraktiv indflydelse på EU, og i særdeleshed eurozonen, selvom landet er et af dem der får mest ud af euroen. Den europæiske beskæftigelsesstrategi fokuserer på strukturel arbejdsløshed og er derfor ikke i stand til at gøre noget ved cyklisk arbejdsløshed. Den nyeste version, nævnt i Europa 2020, har til formål at øge beskæftigelsesfrekvensen, men er i realiteten et skridt i den forkerte retning sammenlignet med tidligere udkast: den erstatter flexicurity med en aktiv arbejdsmarkedspolitik, og køns-mainstreaming er forsvundet. Der er 6,6 arbejdsløse for hvert ledigt job, men EU anerkender ikke at det er manglende samlet efterspørgsel der er hovedårsagen til arbejdsløshed. Uligheder i EU betyder at mens nogle ældre medlemslande kunne sænke skatter som del af deres modtræk til recessionen, blev mange Centraleuropæiske lande nødt til at gøre det modsatte. I modsætning til EU's overdrevne fokus på grænseværdien for fiskale underskud, har EU fuldstændigt fejlet når det kommer til at udvikle et program for skatteharmonisering. EU har sagt meget lidt om tabte statslige indtægter fra skatteunddragelsesordninger, skatteunddragelse og eksistensen af skattely i Europa. Den iver som EU har lagt for dagen, når det forfulgte umådeholdne offentlige lån, er i diametral modsætning med dets forsømmelse af de enorme summer, som banker og globale revisorvirksomheder på deres klienters vegne har flyttet til andre lande.
3 2010 bliver officielt betegnet som europæisk år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse. EU's nye strategidokument Europa 2020 har dog kun et mål for at reducere fattigdom: at mindske antallet der er berørt af fattigdom med 20 millioner. EU har desuden ingen konkrete forslag til at opnå dette blot et flagskibsprogram der er afhængig af den såkaldte åbne koordinationsmetode. Europa 2020 er uklar når det gælder miljøpolitik. Den nævner forskellige strategier, mens beslutningerne først vil blive truffet senere. Den understreger vigtigheden af konkurrence, men udtrykker også bekymring for miljøet og udtømningen af naturens ressourcer. Værst er det dog at Europa 2020 ikke anerkender nødvendigheden af strukturelle ændringer i modellen for grænseløs økonomisk vækst. Forsøget på at gøre den økonomiske politik grønnere er nødt til at være forbundet med eksplicitte diskussioner og beslutninger det skal ikke overlades til markedskræfterne. EU har sat et mål om at stoppe nedgangen i biodiversitet i 2020, men det er endnu ikke tydeligt at denne erklærede prioritet vil blive påtvunget landbrugs- og handelspolitikken. Den ambitiøse 7. Miljøhandlingsplan skal danne grundlaget for at mainstreame miljøhensyn i alle dele af EU's og medlemslandenes politik. Alle fremskridt bliver dog i øjeblikket forsinket af EU Kommissionen. Alternativer: mod større solidaritet Finans Den europæiske centralbank burde have større demokratisk ansvarlighed og flytte sin fokus fra 2% inflation til beskæftigelse, opretholdelse af købekraft og det finansielle systems stabilitet. Det nye European Council for Systemic Risk skal være udstyret med forpligtende kræfter. Kontrollen af banker burde være strengere: i stedet for blot at hæve kapitalkravene, som i Basel III, bør banker være underkastet strenge regler der forhindrer at de tager umådeholdende risici og eksternaliserer disse til skyggebanksektoren. Transaktioner uden for balance burde forbydes. Kooperative banker og banker fra den offentlige sektor burde blive markedsført sammen med minimum én stor offentlig bank for at sikre finansiering for socialt og økologisk attraktive projekter. Ratinginstitutioner skal under offentlig kontrol. Der bør være forbud mod: at banker låner penge til hedgefonde; offshore finansielle centre og derivater i håndkøb. En skat på finansielle transaktioner burde indføres for at begrænse skadelig spekulation og for at skaffe kapital til social og økologisk transformation. Makroøkonomisk politik Den miskrediterede Stabilitets- og Vækstpagt burde erstattes af en forpligtelse til at udvide makroøkonomisk efterspørgsel for dermed at fremme fuld beskæftigelse. På lidt længere sigt vil dette kræve nye institutioner. På kort sigt kan eksisterende institutioner, såsom den Europæiske Investeringsbank og European Financial Stability Facility bruges til at finansiere investeringsprojekter over hele EU. Renterne for kreditværdige lånere er endnu lavere end de var før krisen, hvilket signalerer at der ikke er nogen generel krise i de offentlige finanser. EU obligationer garanteret af alle EU regeringer ville signalere en klar vilje til at komme frem til en fælles løsning baseret på solidaritet. Store investeringsprojekter burde også være baseret på en koordineret anvendelse af nationale budgetter og burde føres an af lande med overskud. Overførsler er økonomisk nødvendige for den monetære unions overlevelse og også socialt nødvendige for at sikre social sammenhængskraft. EU burde overtage og garantere en procentdel af alle medlemslandes gæld. Den offentlige gæld der blev pådraget ved at redde den finansielle sektor burde genvindes fra den private sektor gennem en formueskat.
4 Fuld beskæftigelse og godt arbejde Den store kløft mellem ledige jobs og antallet af arbejdsløse indikerer at beskæftigelsespolitikken burde fokusere på at skabe jobs. Disse jobs skal være hvad ILO kalder gode jobs og burde fremme økologisk bæredygtighed og lighed mellem kønnene. Offentlige investeringer burde skabe jobs specielt for unge, langtidsledige og andre sårbare grupper. En vigtig del af beskæftigelsespolitik er reduktion af arbejdstid, og som et første skridt bør den maksimale arbejdstid i Europa reduceres fra 48 til 40 timer om ugen. Nye initiativer om at hæve pensionsalderen bør også omstødes. Beskatning og anti-fattigdoms programmer Skatteprocenterne i Europa burde være harmoniseret for at modvirke uligheder. I særdeleshed bør der introduceres en minimumssats for person- og firmaskat for at stoppe den nuværende nedadgående spiral. Mere retfærdighed burde introduceres ved at gøre skattesatserne mere progressive, og desuden ved at sørge for at eliminere skatteunddragelsesindustrien. Den marginale skattesats på høje indkomster burde blive hævet og flade skattesatser burde afskaffes. De højeste satser for person- og firmaskat burde konvergere og formueskat i EU burde være harmoniseret. Skattely burde lukkes og firmaers skattespekulation bør forhindres. Et effektivt anti-fattigdoms program der er rettet mod specifikke grupper (børn, kvinder, ældre, arbejdsløse) burde blive implementeret, og der bør også gøres noget ved fattigdom blandt de der har et arbejde. De lande der har den laveste børnefattigdom er også de der har de højeste skatter. Bæredygtig udvikling En fælles tilgang bør snarest muligt komme fra EU og dets medlemslande for at reducere EU's økologiske fodaftryk. Dette kunne også afhjælpe manglen på fremskridt i de globale forhandlinger. Det er nødvendigt med handling for at reducere energiforbruget, tilgangen af materialer, unødvendig transport og EU's negative internationale påvirkning på udviklingslande. Dette burde ledsages af et bredt spektrum af konsultation og ekstensiv politisk deltagelse for at sørge for at dette vil resultere i meningsfulde ændringer i forbrugs- og livsstilsmønstre. Der bør trækkes på den Europæiske Investeringsbank og European Bank for Reconstruction and Development for at få midlerne til de nødvendige investeringer. Markedsinstrumenter har vist sig at være upålidelige og uøkonomiske når det gælder om at opnå økologiske ændringer. I stedet er der behov for en stærk offentlig andel når det kommer til at investere i infrastruktur, public service og beskæftigelse der støtter lokal og regional bæredygtighed. Det centrale i politikken bør være en Europæisk Plan for Bæredygtig Udvikling, som går efter mainstream økonomisk, social og økologisk bæredygtighed på alle politiske områder i EU og medlemslandene. Dette skal finansieres på et europæisk niveau, men uden for de nuværende grænser for EUs udgifter, og en kompetent form for public service skal etableres for at implementere dette arbejde.
5 Declaration of support I support the general direction, main arguments and proposals in the EuroMemorandum 2010/11 Confronting the Crisis: Austerity or Solidarity Yes No Name: Institution: Street: City/Country: Phone: Fax: Signature: I would like to be informed about the regular work of the working group and be invited to their meetings. Yes No Please return this form to the EuroMemo Group by to euromemo@uni-bremen.de or by fax to: ++49-(0) European Economists for an Alternative Economic Policy in Europe
Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015
Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,
Læs mereFremskridt med den økonomiske situation
#EURoad2Sibiu Fremskridt med den økonomiske situation Maj 219 PÅ VEJ MOD EN MERE FORENET, STÆRKERE OG MERE DEMOKRATISK UNION EU s ambitiøse dagsorden for beskæftigelse, vækst og investeringer og bestræbelserne
Læs mereEU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år
EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år
Læs mereEuro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012
Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten
Læs mereFaktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?
Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA B8-1093/1. Ændringsforslag. Dominique Martin for ENF-Gruppen
27.10.2015 B8-1093/1 1 Punkt A A. der henviser til, at antallet af langtidsledige på grund af den økonomiske krise og dens eftervirkninger er fordoblet siden 2007 og nu udgør halvdelen af alle ledige eller
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG
Euro-Latin American Parliamentary Assembly Assemblée Parlementaire Euro-Latino Américaine Asamblea Parlamentaria Euro-Latinoamericana Assembleia Parlamentar Euro-Latino-Americana Økonomi- og Valutaudvalget
Læs mereINVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012
INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0197/1. Ændringsforslag. Thomas Händel for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
6.6.2017 A8-0197/1 1 Betragtning H H. der henviser til, at det voksende individuelle ansvar for beslutninger om opsparing, som indebærer forskellige risici, også betyder, at den enkelte borger skal informeres
Læs mereForårsprognose 2013: EU s økonomi er langsomt ved at komme sig efter en langvarig recession
EUROPA-KOMMISSIONEN PRESSEMEDDELELSE Bruxelles, den 3. maj 2013 Forårsprognose 2013: EU s økonomi er langsomt ved at komme sig efter en langvarig recession Efter den recession, der kendetegnede 2012, forventes
Læs mereForårsprognose : mod en langsom genopretning
EUROPA-KOMMISSIONEN PRESSEMEDDELELSE Forårsprognose 2012-13: mod en langsom genopretning Bruxelles, den 11. maj 2012 Efter nedgangen i output sidst i 2011 skønnes økonomien i EU i øjeblikket at være inde
Læs mere9021/19 aan/ht/ipj 1 ECOMP 1A
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. maj 2019 (OR. en) 9021/19 ECOFIN 468 UEM 139 SOC 346 EMPL 260 NOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité (2. afdeling)/rådet
Læs mereDen finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar
Tænk hvis vores stærkeste våben var idéer Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar Kristian Weise NTR, Falkenberg 18. juni 2012 Krisen. Hvor er fokus? Sub-Prime Krise Kreditkrise
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA. Ændringsforslag. Luke Ming Flanagan for GUE/NGL-Gruppen
24.4.2017 A8-0160/11 11 Punkt 16 16. fremhæver, at den finansielle bistand til medlemsstater i vanskeligheder havde form af lån, som blev optaget på kapitalmarkederne, med Unionens budget som garant; mener,
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG 1-15
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetkontroludvalget 6.12.2012 2012/2286(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 (PE500.404v01-00) om Den Europæiske Investeringsbanks årsberetning for 2011 (2012/2286(INI)) AM\921157.doc
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del Bilag 199 Offentligt
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del Bilag 199 Offentligt Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 30. juli 2013 IMF s vurdering af Kinas økonomi
Læs mere01 Nov - 07 Nov Poll results
Folkehøring om fremtidens EU 01 Nov - 07 Nov 2018 Poll results Afstemning Table of contents Afstemning (1/12) Klima og miljø: Hvilket af følgende udsagn er vigtigst for dig? Du må kun vælge et udsagn.
Læs mereDET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24
24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer
Læs mereDen økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation
Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk
Læs mereBig Picture 1. kvartal 2015
Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive
Læs mereDET EUROPÆISKE RÅD Bruxelles, den 29. oktober 2010 (OR. en)
DET EUROPÆISKE RÅD Bruxelles, den 29. oktober 2010 (OR. en) EUCO 25/10 CO EUR 18 CONCL 4 FØLGESKRIVELSE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Vedr.: DET EUROPÆISKE RÅD DEN 28.-29. oktober
Læs mereUafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE
Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0162/2. Ændringsforslag. Agnieszka Kozłowska-Rajewicz for PPE-Gruppen
6.3.2019 A8-0162/2 2 Punkt 2 2. understreger, at EU's sociale mål og forpligtelser er lige så vigtige som de økonomiske mål; understreger, at behovet for at investere i social udvikling ikke kun er et
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 1.2.2017 2016/0275(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed til Budgetudvalget
Læs mereECB Månedsoversigt Marts 2009
LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. marts 2009 at nedsætte s officielle renter med yderligere 50 basispoint. Renten ved eurosystemets
Læs mereDen økonomiske krise den perfekte storm
Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det
Læs mereØKONOMISK OG SOCIAL KONVERGENS I EU: KONKRETE FAKTA
GENNEMFØRELSE AF EUROPAS ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION Kommissionens bidrag til ledernes dagsorden #FutureofEurope #EURoadSibiu ØKONOMISK OG SOCIAL KONVERGENS I EU: KONKRETE FAKTA Figur 1: Euroen er Den
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. maj 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. maj 2017 (OR. en) 9650/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne ECOFIN 459 UEM 176 SOC 436 EMPL 340 Vedr.: Det
Læs mereHenstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Maltas nationale reformprogram for 2015
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 267 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Maltas nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Maltas stabilitetsprogram
Læs mereFinansudvalget FIU alm. del Bilag 9 Offentligt
Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 9 Offentligt Europaudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Forslag til EU-direktiv om beskatning
Læs mereTemperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen
02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro
Læs mereAf Agnieszka Piasna Seniorforsker ved europæisk fagbevægelses
ANALYSE Hvordan går det med 'flere og bedre' job i Europa? Fredag den 19. januar 2018 I år 2000 vedtog EU-landene med Lissabon-traktaten et mål om at skabe 'flere og bedre job'. Men her 17 år efter Lissabontraktaten
Læs mereFinanskrisens grundlæggende begreber
Finanskrisens grundlæggende begreber Den finansielle krise, der brød ud i slutningen af 2008, har udviklet sig til den mest alvorlige økonomiske krise siden den store depression i 1930'erne. I dette fokus
Læs mereEN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS
EN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS Euroområdets stats- og regeringschefer har besluttet at vedtage en pagt for euroen for at
Læs mereVækst i en turbulent verdensøkonomi
--2011 1 Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 2 Den globale økonomi Markant forværrede vækstudsigter Europæisk gældskrise afgørende for udsigterne men også gældskrise i USA Dyb global recession kan
Læs mereA Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at
A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land
Læs mere7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere
mio. arbejdsløse i EU mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere Arbejdsløsheden i EU ser ud til at have stabiliseret sig, men skadevirkningerne af krisen har været meget alvorlige. Ca. halvdelen
Læs mere5601/19 clf 1 ECOMP 1A
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. januar 2019 (OR. en) 5601/19 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 5095/19 Vedr.: ECOFIN 51
Læs mereMarkedskommentar juni: Med Euroland ude af krisen stiger euroen og renterne!
Nyhedsbrev Kbh. 3. juli 2017 Markedskommentar juni: Med Euroland ude af krisen stiger euroen og renterne! En faldende dollar og vigende europæiske aktier gav den første negative måned i lang tid. Nøgletallene,
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG 1-24
DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og
Læs mereDANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING
13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads
Læs mereStøtteprogrammet for strukturreformer: finansieringsramme og overordnet målsætning. Forslag til forordning (COM(2017)0825 C8-0433/ /0334(COD))
3.7.2018 A8-0227/ 001-018 ÆNDRINGSFORSLAG 001-018 af Regionaludviklingsudvalget Betænkning Ruža Tomašić A8-0227/2018 Støtteprogrammet for strukturreformer: finansieringsramme og overordnet målsætning (COM(2017)0825
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0454/1. Ændringsforslag. Miguel Viegas, João Ferreira, João Pimenta Lopes for GUE/NGL-Gruppen
11.12.2018 A8-0454/1 1 Punkt 1 a (nyt) 1a. er af den opfattelse, at hverken det nuværende eller det tidligere forslag har øremærket tilstrækkelige ressourcer til gennemførelsen af princippet om økonomisk,
Læs mereEuropaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering
Læs mereTyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig
9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk
Læs mereEuropa: Fortsat stagnation, høj arbejdsløshed og øget ulighed. Jesper Jespersen Onsdag, den 16. marts 2016
Europa: Fortsat stagnation, høj arbejdsløshed og øget ulighed Jesper Jespersen Onsdag, den 16. marts 2016 jesperj@ruc.dk Europa vækker altid stærke følelser 1. Fordi vi er en del af Europa fælles problemer:
Læs mereDet danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder
Det danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder I dag ligger Danmark på en fjerdeplads i EU, når det gælder om at have den højeste andel af den voksne befolkning i beskæftigelse. Ifølge en fremskrivning
Læs mereEuropæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU
Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0087/2. Ændringsforslag. André Elissen, Gerolf Annemans, Auke Zijlstra for ENF-Gruppen
6.3.2019 A8-0087/2 2 Betragtning A A. der henviser til, at indførelsen af euroen er et af de vigtigste politiske resultater for det europæiske projekt og en hjørnesten i opbygningen af ØMU'en; A. der henviser
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG 1-16
.. EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 2010/2102(INI) 06.10.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 1-16 Sirpa Pietikäinen (PE448.751v01-00) Skat og udvikling - samarbejde med udviklingslandene om god
Læs mereDe samfundsøkonomiske mål
De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn
Læs mereHenstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Sveriges nationale reformprogram for 2015
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 276 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Sveriges nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Sveriges konvergensprogram
Læs mereSucces med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned
NR. 4 MAJ 2013 Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned I 2010 begyndte flere realkreditinstitutter at sprede deres refinansieringsauktioner fra december
Læs mereEuropa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5)
Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Bruxelles, oktober 2013 Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5) SOCIODEMOGRAFISK FOKUS Økonomisk og social sammenhørighed
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt
Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Fælles samråd ( nationalt semester
Læs mereAf Maria Jepsen Forskningschef ved europæisk fagbevægelses forskningsinstitut ETUI
ANALYSE På vej mod fuld beskæftigelse? Tirsdag den 8. maj 2018 Der er stor glæde over stigende beskæftigelse i EU, og at krisen er ved at være lagt bag os. Men under overskrifterne gemmer sig blandt andet,
Læs mereEuropaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt
Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0172/8. Ændringsforslag. Marco Zanni, André Elissen for ENF-Gruppen
11.3.2019 A8-0172/8 8 Marco Zanni, André Elissen Punkt 1 1. understreger, at EU-budgettet for 2020 er broen til FFR'en for perioden 2021-2027 og bør bidrage til at skabe en fælles, langsigtet vision for
Læs mereMere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs
Mere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs Ledigheden i EU-7 var i maj måned på næsten 5 mio. svarende til, at ca.,3 pct. af den samlede arbejdsstyrke i EU-7 er arbejdsløse. Arbejdsløsheden
Læs mereDansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009
Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 jesperj@ruc.dk Jesper Jespersen Professor, dr.scient.adm. Roskilde Universitet Den faste fastkurspolitik, 1982-? Danmark har i hele efterkrigstiden ført
Læs mereDansk økonomi på slingrekurs
Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0383/1. Ændringsforslag
31.1.2018 A8-0383/1 1 Dimitrios Papadimoulis, Patrick Le Hyaric, Matt Carthy, Lola Sánchez Caldentey, Marisa Matias, Stelios Kouloglou Punkt 11 11. mener, i betragtning af de nuværende pengepolitiske transmissionskanalers
Læs mereB8-0885/2016 } B8-0892/2016 } B8-0893/2016 } RC1/Am. 27
B8-0893/2016 } RC1/Am. 27 1 Punkt 2, led 4 tackle udfordringer vedrørende balancen mellem arbejds- og privatliv og den kønsbestemte forskel i løn og pension; tackle den kønsbestemte forskel i løn og pension
Læs mereAnalyse 24. marts 2014
24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,
Læs mereFlygtninge sætter de offentlige finanser under pres
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige
Læs mere> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling
Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes
Læs mereAnalyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010
Finansudvalget 2010-11 FIU alm. del 8 Bilag 2 Offentligt Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 26. oktober 2010 Konjunkturvurdering samt anbefalinger
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereSkattereformen i hovedpunkter.
Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere
Læs mere13865/18 ipj 1 ECOMP 1A
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 6. november 2018 (OR. en) 13865/18 ECOFIN 1012 STATIS 71 UEM 345 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 6. november 2018 til: delegationerne
Læs mereEuropaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt
Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.6.2014 COM(2014) 405 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2014
Læs mereEuroen splitter Europa.
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kronik Euroen splitter Europa. Af: Henrik Herløv Lund, økonom
Læs mereForslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram, som Portugal har forelagt
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.11.2016 COM(2016) 900 final 2016/0358 (NLE) Forslag til RÅDETS UDTALELSE om det økonomiske partnerskabsprogram, som Portugal har forelagt DA DA 2016/0358 (NLE) Forslag
Læs mere11 millioner europæere har været ledige i mere end et år
millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er
Læs mereKommissionen har for første gang benyttet landerapporterne til at påtale risikoen for aggressiv skatteplanlægning i en række medlemslande.
Europaudvalget 2017-18 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Til Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer 14. marts 2018 Kontaktperson: Martin Jørgensen (3622) Samråd
Læs mereDØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet
DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise
Læs mereSærlig eksportforsikring understøtter danske job
Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan
Læs merepengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.
LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG 1-26
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 30.4.2010 PE441.160v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 (PE441.159v01-00) om EU s holdning i forbindelse med G20-topmødet i Toronto AM\814973.doc PE441.160v01-00
Læs merewww.corporateeurope.org
www.corporateeurope.org Hovedaktører i finanslobbyen i Bruxelles Debatten i en nøddeskal Vil en begrænsning af pengestrømmen ind på markedet for råvarebaserede derivater kunne dæmpe store prisudsving?
Læs mereGLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN
GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN FINANSKRISER Gearing og nedgearing af økonomien BRIK landene (ex. Rusland) gik uden om Finanskrisen mens Vesten er i gang med en kraftig nedgearing ovenpå historisk
Læs mereOpgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.
Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 20.4.2005 KOM(2005) 154 endelig 2005/0064 (SYN) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af
Læs mereHenstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram
Læs mereDanmark er dårligt rustet til en ny krise
Kirstine Flarup Tofthøj og Peter N. H. Vaporakis kift@di.dk, 3377 4649 MAJ 2019 Danmark er dårligt rustet til en ny krise Da finanskrisen brød ud i 2008, blev økonomien understøttet af et stort rentefald
Læs mereFlere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser
Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene
Læs merekan fremgangen fortsætte?
De globale økonomiske udsigter De globale økonomiske udsigter kan fremgangen fortsætte? Selve finanskrisen er overstået 6 % %-point Lånerente mellem banker 5 4 percent 3 2 1 0 jan "Sikker rente" maj sep
Læs mereTyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003
Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?
Læs mereSamlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011
Europaudvalget 2011 Ekstraordinært økofin Bilag 1 Offentligt 18. oktober 2011 Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 1) Forberedelse af Det Europæiske Råd den 23. oktober 2011 -
Læs mereKrise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige
Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne
Læs mereUngdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år
Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien
Læs mereDanmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010
Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet
Læs mere6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer
6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer REALKREDITRÅDETS Å RSMØDE 2 014 2. OKTOBER 2 014 J E S P E R R A N G V I D P R O F E S S O R, C B S Plan 2 Overordnet status 6 år efter finanskrisen.
Læs mereAfmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)
1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende
Læs mereBig Picture 3. kvartal 2015
Big Picture 3. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO September 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer Er USA i et økonomisk opsving? Vil Europa fortsætte sin fremgang? Vil finanskrisen i Kina blive global?
Læs mere